BELYSNING - Fjordbyen

More documents

Recommendations

Info

Gadetyper 1. Hovedgader Hovedgaderne er beplantede boulevarder og varetager den kollektive trafik. Nyland allé er områdets primære gade, og dette bør kommunikeres i gaderumets belysning. Nyland allé har markeret cykelfelt. Gadens brede fortorve har en markeret møbleringszone. Eks. Sørenggata og Nyland allé. Arealerne langs hovedgader for fodgængere og cyklister har behov for selvstændig belysning. 2. Lokalgader • Lokalgaderne er mindre gader, der løber parallelt med vandet og hovedgaderne. Enkelte lokalgader varetager kollektiv trafik, og der er markeret cykelfelt. Lokalgadernes fortorve har en markeret møblerings zone. Eks: Langkaigata, Operagata, Lohavngata. Arealerne langs lokalgaderne for fodgængere og cyklister kan have behov for selvstændig belysning. 3. Tværgader og cykel-/gangstier • Tværgaderne løber alle ned til vandet og kan betragtes som korridorer for udsyn til vandet. Tværgaderne varetager ikke kollektiv trafik og har ikke afmærket cykelsti. • Cykel-/gangstier er: Adgangsgader til og mellem bygninger, gårdrum mv og stier (uden motoriseret trafik). Lokale gader og færdselsområder, som hører til havnepromenaden eller til allmenningene, er behandlet i de separate afsnit herom. 054 · TemahefTe Belysning · Bjørvika infrasTrukTur · 2007 Gader møder allmenningene Det gælder for såvel hovedgader som lokalgader, at den anvendte type belysning ved krydsning med allmenninger skal ophøre, og det er allmenningens særlige belysningssystem der føres igennem. Af hensyn til opfyldelse af specifikke lystekniske krav for hovedgader og kryds må det forudses, at der eventuelt skal suppleres med særlig belysning (trafikgadesbelysning). (se følgende side) Bjørvika’s gader møder øvrige Oslo Der hvor gader og veje fører ud af Bjørvikaområdet til de eksisterende byområder, skal Bjørvikas nye belysningsanlæg “kobles” på det eksisterende belysningssystem. Der kan således ske skift af anlægstype, stil og/eller materiel. Disse skift sker bedst ved kryds med eksisterende byområde på den ene side og (nyt) Bjørvika område på den anden side. Desuden kan skift lægges ved banearealet. Skiftet i belysning følger altså med bygningernes arkitektoniske skift mellem nyt og eksisterende. Hvis der er tilfælde, hvor den tilgrænsende eksisterende belysning er utidssvarende og/eller stærkt afvigende i stil, lysvirkning og lys-farve, foreslås en renovering så der opnås tilpasning. I forbindelse med detailplanlægning skal “koblingssteder” fastlægges og “koblingsmåder” besluttes.
Belysningsprincipper Hovedgade møder allmenning: Allmenning Belysningen i allmeningene er gennemgående. Når man kører gennem gaderne vil allmeningene åbne sig som sekvenser af rum og lange kig. I mørke vil man bevæge sig fra gadernes taktfaste belysning til allmenningenes legende plads- og effektbelysning. > Hovedgade møder allmenning - principper for belysning Lokalgade møder allmenning: Belysningen fra allmeningene er gennemgående mens lokalgadernes belysning forbliver i gaderummene. Dette betyder, at allmeningenes belysningskoncepter vil forstærkes, og allmeningen dermed fremstå klarere. Det vil også give nogle spændende pauser i gadeforløbet, hvor der sker noget andet. Tværgade møder øvrige gader: Belysningsprincippet er det samme i hovedgader, lokalgader og tværgader. Størrelse på og afstand imellem armaturer varieres, så belysningen tilpasse sig gaderummets skala. > Lokalgade møder allmenning - principper for belysning > Tværgade møder hovedgate - principper for belysning Allmenning > Tværgade møder lokalgate - principper for belysning TemahefTe Belysning · Bjørvika infrasTrukTur · 2007 · 055
Page 1 and 2:
BELYSNING TEMAHEFTE BJØRVIKA / 200
Page 3 and 4: Som vedlegg til reguleringsplanen f
Page 5 and 6: indhold indledning 07 målsætninge
Page 7: 1. indledning Ved den gennemgribend
Page 10 and 11: Bjørvikas belysningskoncept
Page 12 and 13: Belysningskonceptet består af føl
Page 14 and 15: 3.2 Vejbelysning Ud over at følge
Page 16 and 17: 3.6 Energiforbrug og holdbarhed Bel
Page 18 and 19: Kajkantens og promenadens forløb i
Page 20 and 21: 020 · TemahefTe Belysning · Bjør
Page 22 and 23: Der hvor kajkanten udformes som en
Page 24 and 25: Eksempel på Gobo belysning - lys m
Page 26 and 27: 4.2.1 De 3 ”vike” De 3 vike, Bj
Page 28 and 29: Bispevika Bispevika er det kommerci
Page 30 and 31: Lohavn Lohavn er lokal- og boligori
Page 32 and 33: 4.2.2 Køregade langs promenaden No
Page 34 and 35: Festningsallmenningen Operaallmenni
Page 50 and 51: Langkaigata Nyland allé Operagata
Page 52 and 53: Gadebelysning generelt Generelt er
Page 56 and 57: Eksempel på belysning af Nyland al
Page 58 and 59: Nyland allé Nyland allé indbyder
Page 60 and 61: Trikk/busholdepladser Holdepladsern
Page 62 and 63: Eksempel på belysning af Lokalgade
Page 64 and 65: 6.2.1 Lokal gader - særlige belysn
Page 66 and 67: Eksempel på belysning af Tværgade
Page 68 and 69: Tværgadernes møde med Havnepromen
Page 70 and 71: Havnelageret Børsen Oslo Sentralst
Page 72 and 73: 7.1 Facadebelysning Facadebelysning
Page 74 and 75: 7.1.1 Komposition En bygnings arkit
Page 76 and 77: 7.1.3 Belysningsniveauer Hierarkisk
Page 78 and 79: 7.1.5 Markant arkitektur Anden mark
Page 80 and 81: 7.2 Funktionsbelysning Funktionsbel
Page 82 and 83: Lysreklamer Lysreklamer udgør en s
Page 85 and 86: 8. indkøb, drift og vedligehold In
Page 87 and 88: 8.2 Drift og vedligehold Metalhalog
Page 89 and 90: 3-grenede (6 ”fingre”) kompaktl
Page 91 and 92: Billeder i rapporten er taget af: J
show all

BELYSNING - Fjordbyen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?