BELYSNING - Fjordbyen

Gadetyper
1. Hovedgader
Hovedgaderne er beplantede boulevarder og varetager den
kollektive trafik. Nyland allé er områdets primære gade, og
dette bør kommunikeres i gaderumets belysning.
Nyland allé har markeret cykelfelt. Gadens brede fortorve
har en markeret møbleringszone. Eks. Sørenggata og
Nyland allé.
Arealerne langs hovedgader for fodgængere og cyklister har
behov for selvstændig belysning.
2. Lokalgader
• Lokalgaderne er mindre gader, der løber parallelt med
vandet og hovedgaderne. Enkelte lokalgader varetager kollektiv
trafik, og der er markeret cykelfelt. Lokalgadernes
fortorve har en markeret møblerings zone. Eks: Langkaigata,
Operagata, Lohavngata.
Arealerne langs lokalgaderne for fodgængere og cyklister
kan have behov for selvstændig belysning.
3. Tværgader og cykel-/gangstier
• Tværgaderne løber alle ned til vandet og kan betragtes
som korridorer for udsyn til vandet. Tværgaderne varetager
ikke kollektiv trafik og har ikke afmærket cykelsti.
• Cykel-/gangstier er: Adgangsgader til og mellem bygninger,
gårdrum mv og stier (uden motoriseret trafik).
Lokale gader og færdselsområder, som hører til havnepromenaden
eller til allmenningene, er behandlet i de separate
afsnit herom.
054 · TemahefTe Belysning · Bjørvika infrasTrukTur · 2007
Gader møder allmenningene
Det gælder for såvel hovedgader som lokalgader, at
den anvendte type belysning ved krydsning med
allmenninger skal ophøre, og det er allmenningens særlige
belysningssystem der føres igennem. Af hensyn til opfyldelse
af specifikke lystekniske krav for hovedgader og kryds må
det forudses, at der eventuelt skal suppleres med særlig
belysning (trafikgadesbelysning). (se følgende side)
Bjørvika’s gader møder øvrige Oslo
Der hvor gader og veje fører ud af Bjørvikaområdet til de
eksisterende byområder, skal Bjørvikas nye belysningsanlæg
“kobles” på det eksisterende belysningssystem.
Der kan således ske skift af anlægstype, stil og/eller materiel.
Disse skift sker bedst ved kryds med eksisterende byområde
på den ene side og (nyt) Bjørvika område på den anden
side. Desuden kan skift lægges ved banearealet. Skiftet i
belysning følger altså med bygningernes arkitektoniske skift
mellem nyt og eksisterende.
Hvis der er tilfælde, hvor den tilgrænsende eksisterende belysning
er utidssvarende og/eller stærkt afvigende i stil, lysvirkning
og lys-farve, foreslås en renovering så der opnås
tilpasning.
I forbindelse med detailplanlægning skal “koblingssteder”
fastlægges og “koblingsmåder” besluttes.