BELYSNING - Fjordbyen

3.2 Vejbelysning
Ud over at følge det almene koncept bør belysningen dimensioneres
og indrettes så de relevante krav i henhold til
”vejbelysningsreglerne” opfyldes.
Brugen af projektører som færdselsbelysning på promenaden
og i allmenningene vil dog lysteknisk ofte føre til,
at middelværdien af belysningsstyrken i lyskeglen vil være
noget højere end det, der kræves iht. reglerne, samtidig
med at regelmæssigheden er lavere end krævet. Den lave
regelmæssighed kan dog accepteres, blot minimumsværdien
er mindst på samme niveau, som når både middelværdi
og regelmæssighed iht. ”vejbelysningsreglerne” netop er
opfyldt.
Promenadens scenografiske lyspletter
014 · TemahefTe Belysning · Bjørvika infrasTrukTur · 2007
3.3 Tryghed
En forudsætning for at publikum vil anvende Bjørvikas områder
som ønsket er både en oplevet og en reel tryghed, og
her er belysningen en vigtig faktor.
Den oplevede tryghed handler primært om at kunne overskue
området man færdes i, samt at kunne bedømme hensigten
hos de personer man møder.
Belysningen skal derfor være sammenhængende så veje og
områder kan overskues, og så tilgrænsende bebyggelse og
beplantning er tydelige, hvorved der skabes overblik så området
opleves tilgængeligt.
Den reelle tryghed (eller sikkerhed) handler foruden trafik-
og færdselssikkerhed om, at der ikke er mørke eller lukkede
områder, hvor chikane eller overfald kan foregå skjult.
Disse hensyn kan opfyldes med den varierende og relativt
nedadrettede belysning, hvor skygger og mørke områder
har en vis belysning (iht. krav til miminum), og hvor der er
en vis rumlig belysning (på lodrette flader) til at tydeliggøre
personer og evt. deres ansigter.
Snævre passager skal belyses relativt højt, mens brede (åbne)
områder kan belyses svagere.
Stærkt befærdede områder skal belyses relativt højt, mens
mindre befærdede områder kan belyses svagere.