diføt-nyt 102.vp - heerfordt.dk
diføt-nyt 102.vp - heerfordt.dk
diføt-nyt 102.vp - heerfordt.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>diføt</strong><strong>nyt</strong><br />
Videnskab og spiritualitet<br />
Matematisk geni efter overfald<br />
Brændselsceller<br />
– lovende teknologi<br />
Kold-fusion-pionér død<br />
Sagen om mordet på<br />
Eugene Mallove<br />
Forum<br />
Debat om fri energi’<br />
Kort<strong>nyt</strong><br />
El-overfølsom i TV<br />
Gennembrud for grafen-batteri<br />
Hartmut Müller for retten<br />
NR. 102 / AUGUST 2012 KR. 25,-<br />
DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK
2<br />
DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK<br />
er en offentlig registreret forening, der har til formål: at oplyse<br />
om og at udvikle ny teknologi i overensstemmelse med<br />
naturen og dens metoder, at ud<strong>nyt</strong>te dens energier på bedst<br />
mulig måde med mindst mulige indgreb i de økologiske systemer<br />
og at reducere allerede forekommende indgreb i<br />
økologiske systemer, alt på en sådan måde, at menneskets<br />
vilkår forbedres.<br />
Foreningens bestyrelse<br />
Anders Heerfordt - Formand - aheerfor@gmail.com<br />
Ruskær 4, st.th., 2610 Rødovre - tel 3647 1105<br />
Albert Hauser - Næstform., bibliotek - a.hauser@mail.<strong>dk</strong><br />
Aalevej 41, 7160 Tørring - tel/fax 7580 2414<br />
Børge Frøkjær-Jensen - Kass. - mail@F-JElectronics.<strong>dk</strong><br />
Ellebuen 21, 2950 Vedbæk<br />
Søren Birkelund Hansen - Revisor - sorenbh@privat.<strong>dk</strong><br />
Klosterengen 28, 4000 Roskilde - tel 4635 4123<br />
Arne Christensen - arne.christensen@mail.tele.<strong>dk</strong><br />
Baltorpvej 105, 2.tv., 2750 Ballerup<br />
Christian Heerup - heerup@live.<strong>dk</strong><br />
Triumfvej 92, 2800 Kgs. Lyngby<br />
Jan Koed - Redaktør - jk@cadaid.<strong>dk</strong><br />
Clara Pontoppidans Vej 41, 2500 Valby<br />
Poul Schriver - Foredragskoordinator - poul@schriver.com<br />
Svanevænget 3, 1.th., 2100 København Ø<br />
Bankkonto Merkur Bank - Reg.nr. 8401<br />
Konto.nr. 1077298 - DIFØT, Ellebuen 21, 2950 Vedbæk<br />
SWIFT-BIC: RIBADK22 - IBAN: DK0284010001077298<br />
Medlemskab Medlemskab oprettes ved henvendelse til<br />
kassereren eller via hjemmesiden www.difoet.<strong>dk</strong>. Årskontingent:<br />
350,- kr.<br />
Internet www.difoet.<strong>dk</strong><br />
Forsiden<br />
Figuren er et eksempel på<br />
amerikaneren Jason Padgetts<br />
utrolige evne til at<br />
omsætte formler og tal i<br />
naturen til smukke og indviklede<br />
mønstre. Efter et<br />
røverisk overfald, som tilførte<br />
ham flere slag i<br />
hovedet, blev der åbnet op<br />
for en særlig kanal i hans<br />
hjerne, som hjerneforskere<br />
søger at nå frem til en dybere<br />
forståelse af.<br />
29. årgang nr. 102, aug. 2012<br />
Redaktør: Jan Koed<br />
Redaktionens adresse<br />
<strong>diføt</strong><strong>nyt</strong><br />
Clara Pontoppidans Vej 41<br />
2500 Valby<br />
tel 3322 3728<br />
redak@difoet.<strong>dk</strong><br />
Udgivelse<br />
<strong>diføt</strong><strong>nyt</strong> udgives af Dansk<br />
Institut for Økologisk Teknik<br />
og udsendes til foreningens<br />
medlemmer.<br />
Hvor ikke andre er nævnt, er<br />
udenlandske manuskripter<br />
oversat af redaktøren.<br />
Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.<br />
Oplag: 200 eksemplarer<br />
Tryk: Vester Kopi, København<br />
ISSN 0900-1816<br />
Indhold<br />
Videnskab som<br />
spirituel praksis 3<br />
Mordet på Gene Mallove 6<br />
Lovende fremtid for<br />
brændselsceller 10<br />
Blev matematisk geni<br />
efter overfald 12<br />
Martin Fleischmann er død 14<br />
Bog<strong>nyt</strong> 16<br />
Forum<br />
Det klare morgenlys 19<br />
Debat om fri energi 20<br />
Kort<strong>nyt</strong><br />
Brintbusser i Norge 22<br />
Trådløs energioverførsel 24<br />
Forenings<strong>nyt</strong> 28
Anmeldelse:<br />
Videnskab som spirituel praksis<br />
Af F. David Peat<br />
Imants Barušs’ bog bærer den lovende<br />
titel, Science as a Spiritual Practice. Som<br />
udgangspunkt påstår han, at fordi vi er<br />
så dybt nedsænket i materialisme, er<br />
spiritualitet for den ortodokse forsker<br />
»forbudt område«. Barušs fremkommer<br />
derefter med to sæt argumenter for,<br />
hvorfor denne form for materialisme er<br />
død, og han peger på muligheden for, at<br />
vi kan åbne os for nye former for indsigt.<br />
Den første argumentation kommer<br />
fra kvanteteorien, hvor han bringer eksempler<br />
på ikke-lokalitet demonstreret af<br />
fysikere som Alain Aspect med dennes<br />
dobbeltspalte-eksperiment (hvor en enkelt<br />
elektron synes at vandre gennem<br />
begge spalter i en skærm og derefter<br />
interferere med sig selv). Disse eksempler<br />
er selvfølgelig fuldt accepteret af<br />
selv de mest forbenede videnskabsfolk.<br />
Men selv om dette peger hen imod, at<br />
materialisme i streng newtonsk forstand<br />
har sine begrænsninger, overbeviser det<br />
alligevel ikke disse videnskabsfolk om, at<br />
der findes andet i verden end selve stoffet.<br />
Således vil det stadig være muligt for<br />
dem at påstå, at bevidsthed ikke er af en<br />
helt anden verden, at den blot er et afledt<br />
fænomen af stoffet, dvs. noget der udskilles<br />
af den fysiske hjerne, ligesom galde<br />
udskilles af leveren, og at den ikke<br />
nødvendigvis virker tilbage på den fysiske<br />
hjerne og dermed påvirker vores<br />
handlinger.<br />
Dermed kommer vi til Barušs’ anden<br />
argumentation mod den reduktionistiske<br />
materialisme. Her undersøger han<br />
fænomener fra det paranormale område,<br />
nærdødsoplevelser, hypnose med regression<br />
til tidligere liv samt vores ændrede<br />
opfattelse af verden som følge af<br />
indtagelse af LSD og lignende. Han refererer<br />
også til drømmeoplevelser, hvor<br />
det er muligt at stille en person et spørgsmål,<br />
som bliver besvaret under drømmen.<br />
Han er meget opmærksom på tilfældighedsgeneratorer<br />
og indleder i denne<br />
forbindelse et kapitel med en beretning<br />
om en hændelse, hvor en flok kolleger<br />
iagttog en solnedgang over Lake Huron.<br />
Midt under denne bevægende oplevelse<br />
viste tilfældighedsgeneratoren en signifikant<br />
afvigelse fra den rene tilfældighed.<br />
Barušs’ konkluderede, at der »var<br />
tale om en synkronicitet, der ikke hidrørte<br />
fra nogen kendt fysisk mekanisme<br />
mellem den betagede gruppes iagttagelse<br />
af solnedgangen og et mekanisk apparat,<br />
der fungerer på basis af et tilfældighedsprincip«.<br />
Problemet med en sådan argumentation<br />
er, at den ikke overbeviser horden af<br />
»forbenede videnskabsmænd« om, at vi<br />
bør åbne vores sind over for nye måder<br />
at opleve verden på. Tænk på den store<br />
polemik, der i 2010 rejste sig, da det blev<br />
foreslået, at visse fysikere, der også var<br />
interesseret i det paranormale, skulle inviteres<br />
til at deltage i en videnskabelig<br />
konference om grundlaget for kvanteteorien.<br />
Men ser man bort fra Barušs’ forsøg<br />
på at overbevise læseren, hvad er det så<br />
egentlig, han vil nå frem til? Det er, at den<br />
velkendte fysiske verden er et spejlbille-<br />
3
<strong>diføt</strong><strong>nyt</strong> 102<br />
de af det umanifesterede, og at vi har<br />
evnen til konstant at skifte mellem de to<br />
verdenener. Her påpeger han, at en elektron<br />
kan manifestere sig selv i New York,<br />
derpå gå ud af manifestation for atter at<br />
manifestere sig i Toronto. Og det kæder<br />
han sammen med teleportation.<br />
Men hvis det er rigtigt, hvorfor er vi så<br />
ikke mere bevidst om forbindelsen til det<br />
umanifesterede? Barušs mener, at vi holdes<br />
i vores normale vågentilstand af en<br />
slags hyperaktivitet, der har at gøre med<br />
frygten for døden, og at det får os til at<br />
lukke ned for forbindelsen til det transcendentale.<br />
Endelig præsenterer forfatteren os for<br />
Franklin Wolff, som lancerede det han<br />
kaldte »matematisk yoga« som en spirituel<br />
praksis til at opnå transcendentale<br />
bevidsthedstilstande. Som en metafor<br />
4<br />
Imants Barušs: Science as a Spiritual<br />
Practice. 2007, Imprint Academic.<br />
115 s. ISBN 9781845400743<br />
kan man sige, at serien1+1/2+1/4+1/8<br />
+ korresponderer med den almindelige<br />
bevidsthedsfunktion, mens talrækkens<br />
sum »2« kun kan opnås ad transcendental<br />
vej. Ifølge Wolff kan »matematisk<br />
yoga« vise sig at være en effektiv erkendelsesvej<br />
for det vestlige menneske.<br />
Alt i alt mener han, at matematikken i sig<br />
selv er noget, der hidrører fra det transcendentale<br />
område og derfor er i stand til<br />
at løfte sindet nærmere mod det guddommelige.<br />
Selve matematikken tilnærmer<br />
sig transcendental viden, når den<br />
bliver så abstrakt, at der intet er tilbage at<br />
sanse. Men betyder det så, at matematikere<br />
har eneret på denne vej? Barušs mener,<br />
at den kan bruges mere generelt af<br />
dem, der besidder et »videnskabeligt<br />
perspektiv«.<br />
Jeg må indrømme, at jeg efter læsningen<br />
ikke var blevet klogere på, hvordan<br />
matematisk yoga formodes at virke. Og<br />
jeg var ikke blevet overbevist af Barušs’<br />
argumenter for, hvorfor normalt arbejdende<br />
forskere skulle føle sig tvunget til<br />
at afvise deres nuværende metafysik. Og<br />
hvorfor det videnskabelige samfund<br />
som helhed er karakteriseret ved at klynge<br />
sig til den form for naiv materialisme,<br />
han beskriver. Paletten af meninger og<br />
trosretninger inden for fysikken forekommer<br />
mig meget større og mere varieret.<br />
Med hensyn til materialisme skrev fx<br />
Isaac Newton mere om bibeltolkninger<br />
end om fysik. Og det var hans intention,<br />
at hans alkymistiske arbejde vedrørende<br />
opdagelsen af det »ene grundstof« skulle<br />
inkluderes i hans Principia Mathematica<br />
for dermed at levere et fuldstændigere<br />
billede af den fysiske verden. Tilsvarende<br />
fik Faradays tro på, at Guds love reflekteres<br />
i det fysiske univers’ enhed,
ham til at forsøge at forene fænomenerne<br />
elektricitet og magnetisme. Og endelig<br />
blev Pasteur, mens han sad og kikkede<br />
i sit mikroskop, engang spurgt, om han<br />
nogensinde bad. Dertil svarede han: »Jeg<br />
beder nu.«<br />
Wolfgang Pauli udtalte, at mens ånden<br />
i stoffet var blevet fornægtet med<br />
Descartes, var tiden nu inde til at »genoplive<br />
ånden i stoffet«. Han søgte tillige<br />
en sjælsdimension i den moderne naturvidenskabs<br />
opfattelse af verden.<br />
Og ifølge Einstein:<br />
At vide at det for os uudgrundelige virkeligt<br />
eksisterer, det som manifesterer sig for<br />
os som den højeste visdom og den vidunderligste<br />
skønhed, og som vore træge åndsevner<br />
kun fatter i deres mest primitive former –<br />
denne viden, denne fornemmelse er i centrum<br />
af al sand religiøsitet. I denne betydning,<br />
og kun i denne betydning, hører jeg til<br />
blandt de dybt religiøse mennesker.<br />
For giganterne har videnskab altid<br />
været en spirituel praksis.<br />
Og for alle de mindre genier – takket<br />
være en donation fra John Templeton<br />
Foundation – arrangerede Metanexus Institute<br />
en række lokale »samfundsinitiativer«,<br />
hvor videnskabsfolk fra forskellige<br />
universiteter og forskningscentre kunne<br />
mødes og diskutere sammenhængene<br />
mellem videnskab og religion. Selv på et<br />
møde mellem ateister og agnostikere på<br />
King’s College i London 2001 enedes man<br />
om, at der på trods af religionsfornægtelse<br />
var noget i verden, der kunne siges at<br />
være helligt.<br />
Der er således en lang tradition for<br />
sammenhæng mellem videnskab og religion<br />
– eller det hellige. Men det er også<br />
<strong>diføt</strong><strong>nyt</strong> 102<br />
Einstein-citatet<br />
kan læses i sin<br />
helhed i bogen<br />
The Ultimate<br />
Quotable Einstein,<br />
s. 331, i<br />
kapitlet On Religion,<br />
God, and<br />
Philosophy.<br />
relevant at tænke over, hvor meget den<br />
bør fylde i debatten. Georges Lemaître<br />
opdagede for eksempel, at Einsteins feltligninger<br />
antydede, at universet havde<br />
et begyndelsestidspunkt (senere af Fred<br />
Hoyle betegnet som »Big Bang«). For dette<br />
blev den belgiske præst lovprist af<br />
pave Johannes XXIII for, at han dermed<br />
støttede skabelsesberetningen. Men<br />
denne sammenkædning passede ikke<br />
Lemaître, som mente, at videnskab og religion<br />
skulle holdes adskilt, en holdning<br />
der deltes af den tidligere pavelige astronom,<br />
George Coyne, SJ, da han omtalte<br />
videnskab og religion som »de to hellige<br />
køer«.<br />
Så mens det kan være berettiget at<br />
hævde, at videnskab for nogle mennesker<br />
kan være en spirituel praksis, er det<br />
et område, som bør betrædes med stor<br />
varsomhed og klogskab.<br />
Forfatteren er tilk<strong>nyt</strong>tet Pari Center for New Learning<br />
i Italien. Anmeldelsen blev bragt i Journal of<br />
Scientific Exploration, forår 2011, s. 164-167.<br />
5
Mordsagen:<br />
Mordet på Gene Mallove<br />
Af Christy L. Frazier<br />
Siden mordet på redaktøren af tidsskriftet<br />
‘Infinite Energy’, Eugene Mallove, fandt<br />
sted den 14. maj 2004 har vi fulgt opklaringsarbejdet<br />
med vekslende mellemrum.<br />
Med domfældelsen af Chad Schaffer må<br />
ugerningen siges at være opklaret. Christy<br />
L. Frazier, redaktør på ‘Infinite Energy’,<br />
beretter her om mordsagen og Mallove-familiens<br />
følelsesladede reaktion på det, de opfatter<br />
som en uretfærdig rettergang.<br />
Da dr. Eugene Mallove i en alder af 56 år<br />
blev brutalt myrdet den 14. maj 2004 satte<br />
det øjeblikkeligt spørgsmålstegn ved<br />
fremtiden for tidsskriftet Infinite Energy<br />
og den almen<strong>nyt</strong>tige fond New Energy<br />
Foundation. Midt i sorgen og chokket efter<br />
at have mistet vores stifter, kollega og<br />
ven under de grusomme omstændigheder<br />
mødtes jeg hurtigt med bestyrelsen<br />
for den fond, som Gene havde etableret i<br />
2002. Vi talte med Genes familie og nære<br />
venner.<br />
Skønt vi var ude af stand til at forestille<br />
os, hvordan udgivelsesvirksomheden<br />
og organisationen kunne fortsætte uden<br />
Gene ved rorpinden, var mange af os så<br />
opsatte på at videreføre Genes livsværk,<br />
at vi be<strong>nyt</strong>tede det frygtelige tab til at<br />
sparke os selv i gang. At miste Gene under<br />
så barske omstændigheder som et<br />
meningsløst mord satte skub i vores motivation<br />
for at fortsætte arbejdet.<br />
At miste nogen er aldrig let, men at få<br />
dem flået ud af hænderne, uventet og<br />
meningsløst, har kun ét formildende<br />
aspekt: mennesker synes mere motivere-<br />
6<br />
de for at tænke på og bevare mindet om<br />
afdøde. Det blev uomgængeligt at videreføre<br />
Genes arbejde og holde mindet<br />
om hans livsværk levende. At lukke organisationen<br />
og tidsskriftet ville have<br />
forværret den i forvejen grusomme virkelighed<br />
– morderen (eller morderne)<br />
ville ikke alene have taget Genes liv, levebrød<br />
og familiens tryghed, men også<br />
hans indsats og begejstring for nye energiformer.<br />
Vi har taget en redaktionel beslutning<br />
om ikke at oplyse om hvert eneste trin i<br />
opklaringsarbejdet siden 2004. Nogle<br />
har kritiseret os for denne beslutning<br />
(flere læsere har udtrykt ønske om at<br />
kende til detaljerne i sagen og ønskede<br />
ligesom vi at få den opklaret), men der er<br />
altid en årsag til, at man som enkeltperson<br />
eller organisation træffer en beslutning.<br />
Vi skal ikke her udbrede os om årsagen<br />
til vores beslutning, men da to<br />
mænd blev sigtet for mordet på Gene tidligt<br />
i sagen, var jeg slet ikke overbevist<br />
om, at man havde fat i de rigtige personer.<br />
Ud over vores indledende tvivl om<br />
sigtelserne var vi ikke sikre på, at det ville<br />
gavne opklaringsarbejdet, hvis vi viderebragte<br />
detaljer i sagen. Vi håbede på, at<br />
sagen i løbet af et par år ville slutte med et<br />
korrekt sagsforløb med sigtelser, retssager<br />
og domme.<br />
De to først arresterede mænd, Gary<br />
McAvoy og Joseph Reilly, blev løsladt i<br />
november 2008, da man blev klar over, at<br />
beviserne imod dem ikke var tilstrækkelige<br />
til at opretholde sigtelserne.<br />
I begyndelsen af 2009 blev der af politiet<br />
i Connecticut og den lokale retsmyn-
dighed i Norwich oprettet en task force til<br />
opklaring af mordet på Mallove og til at<br />
gennemgå sagen med friske øjne. Efter et<br />
pressemøde i februar 2009, hvor Genes<br />
hustru Joanne og sønnen Ethan bad offentligheden<br />
om hjælp, blev der sat store<br />
plakater op i Norwich-området, hvor<br />
man søgte oplysninger i sagen.<br />
Genoptagelsen af opklaringsarbejdet<br />
i 2009 ledte politiets opdagere tilbage til<br />
nogle oprindeligt mistænkte bl.a. Chad<br />
Schaffer og hans fætter Mozzelle Brown.<br />
Schaffers forældre, Patricia og Roy<br />
Anderson, var blevet sat på gaden fra<br />
Genes barndomshjem i Salem Turnpike<br />
119 i Norwich kort forinden mordet på<br />
Gene på denne adresse.<br />
Politiet satte Schaffers tidligere veninde,<br />
Candace Foster og andre enkeltpersoner<br />
under politibeskyttelse, efter at en<br />
<strong>diføt</strong><strong>nyt</strong> 102<br />
Seattle marts 2004: Gene Mallove, Patrick med<br />
barnebarnet Matthew på armen, datteren Kimberlyn<br />
og hustruen Joanne.<br />
tidligere logerende hos Schaffer og<br />
Foster havde reageret på plakaternes opfordring<br />
til at medvirke til opklaringen.<br />
Jill Sebastian og hendes ven Keishon<br />
Dullivan havde boet hos Schaffer og<br />
Foster indtil nogle få uger efter mordet.<br />
De havde begge oplysninger om mordet<br />
på Gene.<br />
I april 2010 arresterede politiet Schaffer<br />
og Foster. Brown, som afsoner en dom<br />
på 15 år i Californien, blev også nævnt,<br />
men er ikke blevet præsenteret for en arrestordre.<br />
Schaffer blev anklaget for<br />
overlagt mord og rovmord. Foster blev<br />
anklaget for medvirken til mord og rovmord.<br />
Foster fortalte politiet en grusom hi-<br />
7
<strong>diføt</strong><strong>nyt</strong> 102<br />
storie (hvilket hendes tidligere logerende<br />
supplerede med efter hvad de kendte<br />
til sagen, og som Schaffer indrømmede<br />
over for politiet) om den 14. maj om aftenen.<br />
Schaffer og Brown var taget til huset,<br />
hvor Gene gjorde rent, så han kunne<br />
genudleje det. Nogle timer forinden<br />
havde en anden af Schaffers fætre ringet<br />
til Patricia Anderson for at fortælle hende,<br />
at nogen var ved at flytte ting ud af<br />
ejendommen.<br />
Familien Anderson havde sammen<br />
med Schaffer og Foster, som også havde<br />
boet der, efterladt en del ting, da de fraflyttede.<br />
Mens nogle af detaljerne er<br />
uklare, ved vi med sikkerhed, at Brown<br />
og Schaffer tog hen til ejendommen,<br />
overfaldt Gene og efterlod ham døende.<br />
Da de kom tilbage til Schaffers og<br />
Fosters lejlighed, besluttede mændene at<br />
vende tilbage for at stjæle nogle ting og<br />
dermed få åstedet til at ligne et røverisk<br />
overfald. Foster sagde, at hun var blevet<br />
tvunget til at tage med dem for at blive<br />
medskyldig. Hun antydede, at hun var<br />
blevet mishandlet af Schaffer. Schaffer<br />
påstår, at Brown var ansvarlig for mordet.<br />
Det havde ikke været til at udholde, at<br />
Foster i sit vidneudsagn forud for retssagen<br />
i slutningen af 2011 havde sagt, at da<br />
de tre vendte tilbage til ejendommen,<br />
var Gene stadig i live og bad om hjælp.<br />
Gruppen fortsatte med at sparke og slå<br />
Gene til døde. De stjal derefter Genes bil<br />
og øvrige ejendele.<br />
Der er så mange uklare punkter omkring<br />
mordet på Gene. Vi har ingen ønsker<br />
om at repetere den omfattende sag,<br />
som politiet har bygget op mod Schaffer,<br />
Foster og Brown. Se evt. de lokale avisers<br />
websites (Norwich Bulletin eller New London<br />
Day) for at få mere information.<br />
8<br />
Den 9. april begyndte retssagen mod<br />
Chad Schaffer i Norwich Superior Court.<br />
Foster var politiets hovedvidne mod<br />
Schaffer. Den 20. april, efter 2 dages belastende<br />
vidneudsagn fra Foster, Sebastian<br />
og Dullivan, der anklagede Schaffer for<br />
mordet, blev retssagen pludseligt og<br />
uventet afbrudt.<br />
Inden retssagen var gået i gang havde<br />
politiet tilbudt Schaffer to muligheder<br />
for at acceptere en tilståelsesaftale. Jeg<br />
var overrasket over, at Genes familie ikke<br />
var blevet kontaktet af anklageren, forinden<br />
tilbudet om en aftale blev forelagt<br />
retten. Betingelserne for at indgå aftalen<br />
var utilfredsstillende, fordi de omhandlede<br />
mindre forbrydelser og kortere<br />
fængselsstraf.<br />
Jeg var temmelig chokeret over at se<br />
betingelserne, som Schaffer afviste. Den<br />
ene mulighed var at erklære sig skyldig i<br />
medvirken til manddrab af første grad<br />
(20 års fængsel). Den anden var at erklære<br />
sig skyldig i medvirken til manddrab<br />
af første grad og medvirken til røveri<br />
af tredje grad (med en dom på 25 år,<br />
heraf 17 år i fængsel og 3 års prøvetid).<br />
Politiet var åbenbart usikker på udfaldet<br />
af en retssag, fordi nævningenes reaktion<br />
på manglende fysiske beviser og<br />
øjenvidner kan variere.<br />
Konfronteret med anklagerne valgte<br />
Schaffer den 20. april at acceptere en<br />
tilståelsesaftale om mordet på Gene Mallove.<br />
Hvis han blev dømt for overlagt<br />
mord m.m., måtte han regne med en<br />
fængselsdom på 60 år. Men han valgte at<br />
erklære sig skyldig i en mildere anklage<br />
for manddrab af første grad og medvirken<br />
til røveri af tredje grad. Derved vil<br />
han skulle afsone de 16 år i fængsel af en<br />
dom på 25 år med 5 års prøvetid.<br />
Foster er stadig tilbageholdt og afven-
ter en tilståelsesaftale eller retssag. Politiet<br />
arbejder stadig videre i sagen mod<br />
Brown. Schaffer vil få sin dom den 27.<br />
juni.<br />
Genes søn, Ethan, var til stede i retten<br />
under hele processen. Schaffers accept af<br />
en tilståelsesaftale midt under retssagen<br />
har forståeligt nok gjort ham vred. Han<br />
føler, at dommen ikke svarer til forbrydelsens<br />
omfang, og at retfærdigheden<br />
ikke sker fyldest. Han mener, at politiet<br />
havde opbygget en stærk sag mod Schaffer<br />
og er overbevist om, at juryen ville<br />
have kendt ham skyldig.<br />
Kimberlyn Woodard, Genes datter, er<br />
lige så rystet over aftalen: »At opdage, at<br />
der efter 6 dages nævningesag indgås en<br />
aftale om en tilståelse, der dømmer den<br />
tiltalte til fængsel i kun 16 år, får mig til at<br />
føle, at han slap af sted med at begå et<br />
mord. Jeg havde ikke drømt om en lukning<br />
af retssagen, selv hvis juryen havde<br />
fået mulighed for at finde ham skyldig.<br />
Men intet kan ændre på det skete. Min<br />
familie blev myrdet samme dag som min<br />
far. Han var familiens overhoved, vores<br />
liv, min mors livs kærlighed, den som beskyttede<br />
mig, løftede mig op og brændte<br />
mere end nogen anden, jeg har kendt,<br />
for sit arbejde.«<br />
Genes familie har gennemgået de<br />
mest horrible ting, en familie kan blive<br />
udsat for. Kim sagde: »Jeg er ude af stand<br />
til at fortælle, hvordan det føles at få myrdet<br />
én du elsker. Da jeg hørte om tilståelsen<br />
for 2 år siden, græd jeg lige så meget,<br />
som da jeg hørte, at far var blevet myrdet.<br />
Den dybe smerte manifesterer sig<br />
som tårer, når jeg har et stille øjeblik alene<br />
i min bil, og når jeg ligger i min seng<br />
om aftenen og prøver på at falde i søvn,<br />
kun for at genopleve det jeg tror skete<br />
med min far den 14. maj. Det er, som om<br />
<strong>diføt</strong><strong>nyt</strong> 102<br />
Infinite Energy 56, juli/aug. 2004 u<strong>dk</strong>om kort tid<br />
efter Genes død og indeholdt flere mindeartikler<br />
skrevet af familie og venner.<br />
jeg tror, at jeg ved at genoplive det hele<br />
på en eller anden måde kan slette det fra<br />
hukommelsen. Skønt det forekom mig<br />
umuligt for 8 år siden, har jeg fundet en<br />
måde til at fortsætte mit liv på og endda<br />
finde anledninger til at smile og le hver<br />
dag. Men mit hjerte er slået itu, og resultatet<br />
af retssagen har ikke bidraget til at<br />
hele det.«<br />
Tilståelsessaftalen efterlader os alle<br />
utilpasse og er et vrangbillede af retfærdighed<br />
for Gene og hans familie. Jeg finder<br />
dog nogen trøst i at vide, at de mennesker,<br />
der er ansvarlig for Genes død, er<br />
blevet identificeret og vil komme til at<br />
mærke nogle konsekvenser. Men det er<br />
smertefuldt at vide, at en af de ansvarlige<br />
er sluppet for billigt for at have taget livet<br />
af et vidunderligt menneske, vores<br />
grundlægger dr. Eugene Mallove.<br />
Indlægget blev bragt i Infinite Energy 103, maj/<br />
juni 2012, s. 9-10 under overskriften Unexpected<br />
End to First Trial for Gene Mallove’s Murder.<br />
9
Rapport:<br />
Lovende fremtid for brændselsceller<br />
Af Anders Heerfordt<br />
Ved kongressen om nye energiformer i<br />
Frankfurt i februar holdt Ulf Bossel et<br />
foredrag om brændselsceller. Ulf Bossel<br />
er en internationalt kendt ingeniør, der<br />
arrangerer internationale kongresser om<br />
brændselsceller, og som for tiden arbejder<br />
i firmaet ALMUS AG i Schweiz.<br />
Brændselsceller er mest kendt fra<br />
NASA’s rumfartøjer, hvor brændselsceller<br />
omdanner hydrogen og oxygen til<br />
vand og elektricitet. Brændselsceller er<br />
normalt meget dyre og uøkonomiske og<br />
spiller ikke nogen væsentlig rolle i vores<br />
hverdag.<br />
En brændselscelle kan opfattes som et<br />
elektrisk batteri: det har normalt en eller<br />
anden væske i sig – i et bilbatteri er det typisk<br />
svovlsyre. Der er nogle kemikalier i<br />
batteriet, som forbruges, når det afgiver<br />
strøm. I genopladelige batterier kan man<br />
gendanne kemikalierne ved at sende<br />
strøm tilbage i batteriet.<br />
I en brændselscelle er kemikalierne,<br />
der leverer energien, gerne gasarter, fx<br />
hydrogen og oxygen. Elektroderne er<br />
påført en tynd membran, som adskiller<br />
de to gasarter. Membranen indeholder<br />
en katalysator, som får processen til at<br />
forløbe, uden at katalysatoren bliver forbrugt.<br />
Den mest kendte katalysator til<br />
formålet er det meget dyre platin.<br />
Der er lavet brændselsceller, som<br />
kører på metanol og atmosfærisk luft, og<br />
som kan udformes som små enheder, der<br />
kan indbygges i et lille AA-batteri eller i<br />
batteriet til en laptop. Derved kan man<br />
opnå, at en laptop kan køre 8 timer på en<br />
10<br />
opladning i stedet for en halv time. Og<br />
man kan oplade laptoppen ved at hælde<br />
et par spiseskefulde metanol på tanken i<br />
batteriet. Af en eller anden grund er disse<br />
brændselsceller til laptops og mobiltelefoner<br />
ikke slået igennem trods deres<br />
åbenlyse fordele.<br />
Ulf fortalte, at der findes 3 hovedfamilier<br />
af brændselsceller. En familie kører<br />
på hydrogen og oxygen og med platin<br />
som katalysator. Det er den mest kendte<br />
brændselscelle, og den har en forfærdelig<br />
dårlig økonomi.<br />
En anden familie bruger en metaloxidmembran,<br />
og den har en fantastisk<br />
god økonomi. Som brændstof kan man<br />
bruge metanol, naturgas, benzin eller<br />
kompostgas plus atmosfærisk luft. Membranen<br />
består af meget billige materialer.<br />
Levetiden er meget lang, men måske<br />
ikke ubegrænset. Brændstoføkonomien<br />
er ekstremt god, omkring 60%, hvilket<br />
vel er det dobbelte af en god dieselmotor.<br />
Størrelsen er ikke særlig stor og der er ingen<br />
bevægelige dele. Indholdet af karbonmonoxid<br />
eller andre skadelige gasser<br />
i udstødningen er ekstremt lille. De uheldige<br />
egenskaber begrænser sig til, at cellen<br />
er nogle minutter om at komme i<br />
sving, fordi den skal varmes op til 500-<br />
600 grader for at virke. Den skal have tilført<br />
glødestrøm i nogen tid for at varme<br />
op og komme i gang. Derefter holder den<br />
sig selv varm. Den skal være rigtigt godt<br />
isoleret for at holde på varmen.<br />
Cellen har altså nogle uheldige egenskaber,<br />
men egentlig ret få. Derfor burde<br />
cellen hurtigt u<strong>dk</strong>onkurrere en stor del<br />
af vores nuværende energiforsyning.
Dr. Ulf Bossel fra ALMUS AG demonstrerer firmaets nyudviklede<br />
brændselscelle ved kongressen. Foto: Anders Heerfordt<br />
Benzinmotorer og dieselmotorer er<br />
håbløst ineffektive i sammenligning<br />
med denne brændselscelle. Alle biler<br />
burde have fjernet deres benzin/dieselmotor<br />
og have den erstattet med en<br />
brændselscelle og en elmotor. Brændstoføkonomien<br />
ville blive meget bedre,<br />
udstødningen meget renere, vægten noget<br />
mindre, antallet af bevægelige dele –<br />
og dermed behovet for vedligeholdelse –<br />
meget mindre.<br />
Brændselscellerne ville også være<br />
bedre til at forsyne parcelhuse med<br />
elektricitet end et stort elværk. Brændstoføkonomien<br />
i brændselscellerne er<br />
meget bedre end i et traditionelt elværk.<br />
brændselscellerne ville give en decentral<br />
energiforsyning, som ikke ville være sårbar<br />
i tilfælde af krig, jordskælv eller lignende.<br />
En sammenligning mellem et<br />
atomkraftværk og en brændselscelle falder<br />
ud til brændselscellens fordel.<br />
Det at man kan køre en brændselscelle<br />
på kompostgas, gør den næsten økologisk.<br />
Man skovler noget haveaffald i en<br />
gæringsbeholder. Der<br />
dannes noget gas, som<br />
man sender ind i<br />
brændselscellen, som så<br />
laver strøm til parcelhuset.<br />
Det kan dårligt blive<br />
mere økologisk!<br />
Ulf Bossels demonstrerede<br />
sin brændselscelle.<br />
En celle på størrelse<br />
med en konservesdåse<br />
med 600 gram ærter<br />
leverede strøm nok til at<br />
holde et stort antal glødelamper<br />
oplyste.<br />
Brændselsceller har<br />
alle fordelene. Det virker<br />
komplet sindssygt<br />
at fortsætte med sådanne ideer som fx<br />
atomkraftværker, når man har et alternativ<br />
som brændselscellen.<br />
Brændselscellen er ikke en frienergimaskine.<br />
Der er ikke nogen Over Unity.<br />
Men der er heller ikke noget hokuspokus<br />
ved den. Den eksisterer i dag, den er udviklet,<br />
og man kunne masseproducere<br />
den i løbet af måneder. Der er ikke nogen<br />
vekselvirkning med personer i nærheden,<br />
så den virker for alle mennesker.<br />
Ved masseproduktion ville prisen falde<br />
fra den nuværende astronomiske pris til<br />
noget der ligner nul.<br />
Kongressen Neuartige Energieformen für die<br />
Welt von Heute und Morgen blev afholdt 18.-19.<br />
februar 2012 i Frankfurt am Main. Arrangør var<br />
det schweizisk baserede Jupiter-Verlag ved<br />
Adolf og Inge Schneider.<br />
Links:<br />
www.almus-ag.ch<br />
www.jupiter-verlag.ch<br />
www.borderlands.de<br />
www.borderlands.de/net_pdf/<br />
NET0312S11-22.pdf<br />
<strong>diføt</strong><strong>nyt</strong> 102<br />
11
Genialitet:<br />
Blev matematisk geni efter overfald<br />
Af Neal Karlinsky<br />
Meredith Frost<br />
Jason Padgett, 41, ser indviklede matematiske<br />
formler alle vegne, som han er i<br />
stand til at forvandle til komplicerede,<br />
håndtegnede mønstre. Han er så vidt vides<br />
den eneste i verden, der har denne<br />
utrolige evne, som han fik ved en ren tilfældighed<br />
for 10 år siden.<br />
– Jeg er besat af tal – og især geometri. Jeg<br />
drømmer bogstavelig talt om dem. Der<br />
går ikke et øjeblik, hvor jeg ikke kan se<br />
dem. De vil simpelthen ikke gå væk, siger<br />
Padgett.<br />
Padgett har ikke en ph.d., en studentereksamen<br />
eller andre forudsætninger for<br />
matematik. Hans talent udspringer af et<br />
sandt medicinsk mysterium, som forskere<br />
rundt om i verden stadig forsøger<br />
at opklare.<br />
For 10 år siden var Padgett kun interesseret<br />
i to ting: skeje ud og feste. En aften,<br />
da han forlod en karaokeklub i Tacoma,<br />
Washington, blev han brutalt angrebet<br />
af nogle bøller, som slog og sparkede<br />
ham i hovedet flere gange. Ifølge Padgett<br />
var de ude efter hans dyre læderjakke.<br />
– Alt hvad jeg så var et kraftigt lysglimt.<br />
Det næste jeg opfattede var, at jeg lå på<br />
mine knæ på jorden og tænkte: jeg bliver<br />
slået ihjel.<br />
I første omgang sagde lægerne, at han<br />
kun havde fået en hjernerystelse, men i<br />
løbet af et par dage, begyndte Padgett at<br />
12<br />
observere noget mærkeligt. Han, som ellers<br />
ikke kunne tegne, blev besat af at tegne<br />
indviklede mønstre uden at vide,<br />
hvad tegningerne skulle forestille.<br />
– Jeg ser brudstykker af Pythagoras læresætning<br />
alle vegne. Hver eneste lille<br />
krumning, hver eneste spiral, alle træer<br />
er dele af denne ligning.<br />
Mønstrene han tegner kaldes fraktaler.<br />
Padgett kan tegne en visuel fremstilling<br />
af tallet Pi, det uendelige tal, der begynder<br />
med 3,14.<br />
– En fraktal er en form, som hvis du splitter<br />
den op i mindre stykker, vil stykkerne<br />
være ligesom helheden. Så hvis vi antager,<br />
at jeg havde 1000 billeder af dig, der<br />
var små, og jeg satte alle disse små billeder<br />
af dig på det rigtige sted, ville jeg få<br />
præcis det samme billede af dig, men<br />
større, forklarer han.<br />
Ligesom matematikeren John Nash, som<br />
blev spillet af Russell Crowe i filmen fra<br />
2001: A Beautiful Mind (Et smukt sind),<br />
tror forskerne, at Padgett har fået en<br />
usædvanlig evne. For bedre at forstå<br />
hvordan hans hjerne fungerer, fløj<br />
neuroforsker og filosofiprofessor ved<br />
Center for Neurodynamics, University of<br />
Missouri-St. Louis, Berit Brogaard sammen<br />
med sine forskerkolleger, Padgett til<br />
Finland for at udføre nogle forsøg.<br />
Brogaard forklarede, at en skanning af<br />
Padgetts hjerne afslørede nogle skader,<br />
der tvang hans hjerne til at overkompen-
sere i nogle områder, som de fleste mennesker<br />
ikke har adgang til. Konklusionen<br />
var, at Padgett var blevet ramt af savantsyndrom,<br />
dvs. havde ekstraordinære evner<br />
på et særligt felt.<br />
– Savant-syndrom er udvikling af en<br />
særlig evne, der kan være af matematisk,<br />
rumlig eller akustisk art, og som udvikler<br />
sig i ekstrem grad, der næsten gør en person<br />
overmenneskelig, siger Brogaard.<br />
Padgett fortæller, at hans mål er at udbrede<br />
budskabet om, at matematik er lige så<br />
smuk og naturlig som verden omkring<br />
<strong>diføt</strong><strong>nyt</strong> 102<br />
os. Da han bliver spurgt, om hans talent<br />
er en byrde eller en gave, svarer han, at<br />
det er en blanding af begge dele.<br />
– Nogle gange ville jeg virkelig gerne<br />
kunne slukke for det, men de gode sider<br />
opvejer langt de dårlige. Jeg ville ikke<br />
undvære det under nogen omstændigheder.<br />
Artiklen blev offentliggjort i ABC News, Medical<br />
Unit, 27.04.12, http://tinyurl.com/866msww/<br />
Se også http://neurobonkers.com/2011/05/16/<br />
jason-padgett/<br />
13
Mindeord:<br />
Martin Fleischmann er død<br />
Af Steven B. Krivit<br />
Martin Fleischmann er død i en alder af<br />
85 år. I et samarbejde med B. Stanley<br />
Pons opdagede han et fænomen, som de<br />
to i første omgang mente måtte have at<br />
gøre med fusion af atomkerner.<br />
Fleischmann døde den 3. august i sit<br />
hjem i Tisbury, UK, med familien omkring<br />
sig. Han havde i mange år haft problemer<br />
med helbredet, bl.a. Parkinsons<br />
syge, sukkersyge og hjerteproblemer. I<br />
de sidste måneder var han sengeliggende.<br />
Han efterlader sig hustruen Sheila,<br />
sønnen Nicholas, datteren Vanessa og<br />
otte børnebørn. Et tredje barn, Charlotte,<br />
døde for flere år siden.<br />
Nicholas sagde til mig dagen efter sin<br />
fars død: »Indtil det sidste forblev min far<br />
stoisk: han beklagede sig aldrig. Han<br />
kunne råbe op og tage på vej i videnskabelige<br />
spørgsmål, men aldrig når det<br />
gjaldt ham selv. Hans død betyder afslutningen<br />
på en epoke.«<br />
Fleischmann blev anset for at være en<br />
af verdens mest betydelige elektrokemikere.<br />
Han var kendt for sin brændende<br />
iver efter at gøre nye opdagelser og bryde<br />
nye veje, som andre forskere kunne<br />
følge op på og gøre til en forretning.<br />
Han var medlem af The Royal Society,<br />
og i en alder af 40 år blev han udnævnt til<br />
leder af det elektrokemiske institut ved<br />
University of Southampton. Fleischmann<br />
fik The Royal Society of Chemistry’s medalje<br />
for elektrokemi og termodynamik i<br />
1979. Han var præsident for International<br />
Society of Electrochemistry (1970-72). I 1985<br />
14<br />
blev han hædret med det amerikanske<br />
The Electrochemical Society’s palladiummedalje.<br />
Da han og Pons hævdede at have opdaget<br />
en ny, billigere metode til at skabe<br />
kontrolleret fusionsenergi i et reagensglas<br />
den 23. marts 1989, tog hans liv en<br />
helt ny vending. De personlige og videnskabelige<br />
nederlag, der fulgte i kølvandet<br />
på meddelelsen, blev en byrde for<br />
ham resten af livet.<br />
Jeg mødtes med Martin første gang<br />
den 24. august 2003 og fik et interview.<br />
»Har du altid været en kætter?«<br />
spurgte jeg.<br />
»Ja da, jeg har altid arbejdet med det<br />
kontroversielle«, sagde Fleischmann.<br />
»Ofte er mine ting blevet overtaget af andre<br />
og er blevet til mainstream – men ikke<br />
noget af denne størrelsesorden.«<br />
Den 19. august 2004 fortalte Fleischmann<br />
mig om sine familieforhold. Han<br />
blev født den 29. marts 1927 i Tjekkoslovakiet.<br />
Hans mor var romerskkatolsk.<br />
»Der er megen mystik omkring min<br />
bedstefar på fædrene side«, sagde<br />
Fleischmann. »Jeg har hørt ham beskrevet<br />
som både slovak og ungarer. Der er<br />
dog ingen tvivl om, at han kom fra Banská<br />
Štiavnica i Slovakiet (eller i omegnen),<br />
og at han var forældreløs. Han blev<br />
adopteret af en jødisk familie ved navn<br />
Fleischmann; hans fornavn var Maximillian.«<br />
Sidste gang jeg talte med Martin var<br />
den 3. juni 2009. Han sagde, at han havde<br />
fortrudt at have kaldt sin og Pons’ opdagelse<br />
for »kold fusion«. Han indrømmede<br />
for første gang, at neutroner må være
Steven B. Krivit til venstre for Martin Fleischmann<br />
ved kongressen for kold fusion i 2004,<br />
ICCF-11, i Marseilles. Foto: F. Gordon<br />
nøglen til forstå lavenergi-kernereaktioner<br />
(LENR) snarere end hypotesen om<br />
deuteroner eller protoner, der på en eller<br />
anden måde overvinder den ekstremt<br />
energirige Coulomb-barriere ved rumtemperatur.<br />
Tak, Martin. Det er en ære og et privilegium<br />
at have kendt dig og hørt dig tale<br />
om din forskning.<br />
Efterskrift:<br />
Fleischmann fortsatte med at være aktiv<br />
på området – så godt han nu formåede<br />
det – til det sidste. Han fulgte med i udviklingen,<br />
tog til konferencer og diskuterede<br />
åbent LENR-videnskab med<br />
mange forskellige personer.<br />
Pons hørte man ikke mere til fra sidst i<br />
1990’erne. Han valgte at holde sig uden<br />
for offentlighedens søgelys og kappede<br />
forbindelserne til forskningsområdet.<br />
Derfor opfattede arvtagerne i det følgende<br />
årti Fleischmann som deres inspirationskilde.<br />
Så vidt jeg ved, har Pons det<br />
godt og lever i det sydlige Frankrig, hvor<br />
han underviser i matematik for kemikere.<br />
Mindeordene er oversat fra New Energy Times<br />
News Service 04.08.12, http://blog.newenergy<br />
times.com/ Her findes bl.a. links til de omtalte<br />
interviews med Martin Fleischmann.<br />
Hvor er det trist, at dette store menneske<br />
forlod os på tærsklen til fusionsæraen. En<br />
skam, at han ikke fik anerkendelse for den<br />
største opdagelse i moderne tid.<br />
Jeg er overbevist om, at hans opdagelse<br />
vil redde menneskeheden og markere starten<br />
på en tidsalder med billig energi og højere<br />
levestandard for hele jordens befolkning.<br />
Må jeg kondolere familien i taknemmelighed<br />
over din fantastiske indsats.<br />
Steven Johns<br />
Chesterfield, UK<br />
Arven efter Pons og Fleischmann<br />
NASA I sidste nummer af <strong>diføt</strong><strong>nyt</strong> var der på<br />
side 23 en omtale af NASA’s interesse for<br />
LENR (kold fusion): http://technologygateway.<br />
nasa.gov/media/CC/lenr/lenr.html<br />
CERN arrangerede den 22. marts to forelæsninger<br />
om de teoretiske og eksperimentelle<br />
fremskridt inden for LENR-forskningen siden<br />
1989: http://indico.cern.ch/conferenceDisplay.<br />
py?confId=177379<br />
EU Europa-Kommissionen - Forskning og Innovation<br />
har udgivet en rapport, hvor den anbefaler<br />
økonomisk støtte til forskning i LENR:<br />
http://ec.europa.eu/research/industrial_<br />
technologies/pdf/emerging-materials-report_<br />
en.pdf<br />
Patent se side 27.<br />
<strong>diføt</strong><strong>nyt</strong> 102<br />
15
<strong>diføt</strong><strong>nyt</strong> 102<br />
Bog<strong>nyt</strong><br />
Leif Pettersson: Fysiken,<br />
Martinus Kosmologi och<br />
Teorin om Allt. Skövde 2012,<br />
New Cosmic Paradigm.<br />
140 s. ISBN 9789197987905<br />
(svensk udg.). ISBN<br />
9781452548203 (eng. udg.)<br />
Bogen fremlægger en helt ny forståelse<br />
af virkeligheden. En model der opfylder<br />
fysikernes kriterier for »Teorien om alt«<br />
og giver svar på mange af fysikkens endnu<br />
uløste gåder. Den beskriver de kvalitative<br />
vakuumenergier, »grundenergierne«<br />
i nulpunktfeltet, der opbygger hele<br />
vores fysiske verden, forklarer mørkt<br />
stof, mørk energi, partikler, masse Higgsfeltet,<br />
gravitation, rummet og tiden m.m.<br />
Det er lykkedes for Leif Pettersson at<br />
præsentere det komplekse og forjættende<br />
materiale på en lettilgængelig og<br />
overskuelig måde. Emnet er højaktuelt<br />
og af stor almen interesse fx i forbindelse<br />
med forskningen i CERN. Næsten dagligt<br />
bliver emnerne taget op både i de<br />
trykte og elektroniske medier. Fysikerne<br />
har som bekendt længe arbejdet intensivt<br />
med at nå frem til en dybere forståelse<br />
af vores fysiske verden, herunder den<br />
store opgave med at forene de fire naturkræfter<br />
– gravitationen, elektromagnetismen,<br />
den stærke hhv. den svage kernekraft<br />
– til »Teorien om alt« – men hidtil<br />
uden succes.<br />
Leif Pettersson fremlægger et banebrydende<br />
og meget spændende materiale<br />
med teorier baseret på den intuitive viden<br />
i Martinus kosmologi. Han udvikler<br />
en helt ny model, »GrundEnergiTeorien<br />
16<br />
– GET«, som modsigelsesfrit forener de<br />
fire fundamentale naturkræfter og dermed<br />
giver os »Teorien om alt«. Desuden<br />
fremlægges hypoteser, der kan forklare<br />
de bagvedliggende mekanismer i Einsteins<br />
almene og specielle relativitetsteorier,<br />
kvantefysikken med dens hypotetiske<br />
gravitoner, Higgs-partiklen samt<br />
det gådefulde mørke stof og den mørke<br />
energi.<br />
Bogen giver en logisk og sammenhængende<br />
løsning på mange af fysikkens<br />
uløste gåder, herunder meget af<br />
det, man arbejder med i menneskehedens<br />
hidtil største forskningsprojekt,<br />
partikelacceleratoren i CERN. Den er rigt<br />
illustreret med farvebilleder.<br />
Bogen indgår i New Cosmic Paradigm<br />
(NCP), der formidler en ny virkelighedsforståelse<br />
ud fra den intuitive viden i<br />
Martinus kosmologi med fokus på menneskets<br />
og videnskabens store spørgsmål<br />
om livet, bevidstheden og virkeligheden.<br />
For mere information se<br />
www.newcosmicparadigm.org.<br />
Forlaget
Karen L. French: The<br />
Hidden Geometry of Life.<br />
London 2012, Watkins<br />
Publishing. 240 s. ISBN<br />
9781780281087<br />
Harmonien i vores verden og i kosmos er<br />
altomfattende og respektindgydende.<br />
Det bliver på fremragende vis demonstreret<br />
i denne bog ved hjælp af tekst og<br />
billeder, der viser sammenhængene mellem<br />
kunst, geometri, videnskab, bevidsthed<br />
og spiritualitet. Vi får indsigt i meningen<br />
med vores eksistens gennem den<br />
orden, struktur og det betydningsindhold,<br />
der er grundlaget for naturen.<br />
French indleder sin bog med at diskutere,<br />
hvordan vores virkelighed er formet<br />
gennem tallenes og geometriens<br />
sprog – cirklerne, kvadraterne og trekanterne<br />
– der frembringer et mønster af<br />
rum-tid-eksistens, som bringes i bevægelse<br />
af livskraftens spiraler. Hun gør sig<br />
overvejelser om forskellige tilværelsesplaner,<br />
og hvordan vi bliver til set i lyset<br />
af hendes viden om klassiske metaforer<br />
for bevidsthed og opdagelsen af flere<br />
rum-tid-dimensioner. Hun beskriver<br />
også lyd, musik, lys og farve som bærere<br />
af den geometri, der fungerer som skabelon<br />
for skabelsen.<br />
Sidst i bogen undersøger Karen<br />
French teorierne om det holografiske<br />
univers og beskriver oldtidens spirituelle<br />
udtryksformer, afbildet på mandalaer og<br />
yantraer, der viser vores grundlæggende<br />
forbindelse med verden og bekræfter<br />
vores plads og værdi i skaberværkets<br />
uendelige cyklus.<br />
NEXUS 4<br />
juni/juli 2012<br />
<strong>diføt</strong><strong>nyt</strong> 102<br />
Dave Patrick (red.): The<br />
View Beyond. London 2010,<br />
Polair Publishing. 288 s.<br />
ISBN 9781905398225<br />
Et af vor tids største genier – måske alle<br />
tiders – var Sir Francis Bacon (1561-1626).<br />
Han er kendt for sit banebrydende arbejde<br />
om videnskabelig metode, sin viden<br />
om den klassiske litteratur og jura og sin<br />
rolle som diplomat, kongelig rådgiver og<br />
finansminister. Han var tillige filosof, alkymist<br />
og mystiker med en vision om en<br />
gylden tidsalder, som skal transformere<br />
menneskeheden og verden. Han formodes<br />
også at være den egentlige forfatter<br />
til Shakespeares stykker.<br />
The View Beyond er en samling artikler<br />
redigeret af den skotske forfatter og alternative<br />
heilpraktiker Dave Patrick, udgivet<br />
i anledning af 450-året for Sir<br />
Francis Bacons fødsel. Blandt bidragyderne<br />
er Ervin Laszlo, som har skrevet<br />
bogens forord, Peter Dawkins om »Den<br />
store Fornyelse«, prof. John Henry om<br />
17
<strong>diføt</strong><strong>nyt</strong> 102<br />
Bacons eksoteriske og esoteriske naturfilosofi<br />
og dr. Nick Lambert om temaerne i<br />
Bacons The New Atlantis.<br />
James North opfatter Sir Francis Bacons<br />
arbejde som bindeled mellem naturvidenskaben<br />
og den tidløse visdom,<br />
forfatter/astrolog Phillip Lindsay leverer<br />
en esoterisk-astrologisk tolkning af Bacon<br />
med referencer til den tredje stråle<br />
for kreativ intelligens, mens John Waterman<br />
diskuterer Bacons inspiration for teosofien<br />
og antroposofien.<br />
Andre bidragydere undersøger Bacons<br />
visioner for »En ny Verden«, hans<br />
anvendelse af koder og tal, hans normskabende<br />
arbejde med nye videnskabsområder<br />
inden for harmoni og alkymi,<br />
som er dukket op i de seneste år, og endelig<br />
hans vision om en forestående gylden<br />
tidsalder.<br />
Der er så utrolig meget, vi kan lære af<br />
denne store, vise personlighed.<br />
18<br />
NEXUS 4<br />
juni/juli 2012<br />
Alexis Mari Pietak: Life as<br />
Energy. Edingburgh 2011,<br />
Floris Books. 280 s. ISBN<br />
9780863157974<br />
Det materialistisk baserede, videnskabelige<br />
paradigme er utilbøjelig til at inddrage<br />
de levende organismers livsaspekt,<br />
fordi fokus er rettet mod de elementære<br />
dele som gener og molekyler. Det er heldigvis<br />
under forandring i disse år, godt<br />
hjulpet på vej af visionære biofysikere og<br />
forskere i biomedicin som fx Alexis Pietak,<br />
ph.d., der opfatter liv som en særlig<br />
form for energi.<br />
Forestillingen om »liv som energi« er<br />
ældgammel: den kendes som det kinesiske<br />
qi, det indiske ayurvediske systems<br />
prana, men også som 1700-tallets vestlige<br />
videnskabs vitalisme. Dr. Pietak forklarer,<br />
hvordan denne holistisk baserede forestilling<br />
blev undertrykt af den senere rationalistiske<br />
naturvidenskab, men aldrig<br />
forsvandt helt. Ideen blev optaget i den<br />
alternative del af lægegerningen som fx<br />
homøopati. Dr. Pietak bidrager med en<br />
ny indsigt i de levende systemers imponerende<br />
kompleksitet og demonstrerer,<br />
hvordan vi kan be<strong>nyt</strong>te os af »visualiseret<br />
fornuft« for at nå til en forståelse af<br />
den.<br />
Hun kommer også med forslag til,<br />
hvordan disse alternative perspektiver<br />
kan bringes i anvendelse inden for økologi,<br />
landbrug og sundhedsvæsen. Dr.<br />
Pietak beriger os med en kraftfuld metode<br />
til at forbedre vores liv og vores evne<br />
til at leve i samklang med økosystemerne<br />
og hele planeten.<br />
NEXUS 4<br />
juni/juli 2011
Forum<br />
Det klare morgenlys<br />
Jeg siger altid til mine medarbejdere: Tag<br />
aldrig beslutninger om aftenen. Vent altid<br />
til næste morgen. En træt hjerne kan<br />
ikke tænke klart. Efter en god nats søvn<br />
er hjernen udhvilet og ser alt klarere.<br />
Dengang jeg studerede, irriterede det<br />
mig, at mange af de indlysende fejl i relativitetsteorien<br />
ikke blev afsløret af alle de<br />
genier, der levede i begyndelsen af 1900tallet.<br />
Det blev fx fastslået, at når elektroner<br />
bevægedes af et statisk magnetfelt, så<br />
øgedes deres energi. I virkeligheden<br />
skete der ingen forøgelse af energien.<br />
Når elektronerne bevægedes af det statiske<br />
magnetfelt, skubbede magnetfeltet<br />
til elektronerne, og elektronerne skubbede<br />
tilbage på feltet. Derfor blev styrken,<br />
eller det statiske felts trykkraft, formindsket.<br />
Elektronenergien blev målt til<br />
at være øget alene på grund af, at feltstyrken<br />
var reduceret.<br />
Var den menneskelige hjerne kørt<br />
træt i begyndelsen af det forrige århundrede?<br />
Det tror jeg. Jeg tror folk var trætte<br />
af virkeligheden. Eddingtons påstand<br />
i 1919, at relativitet var korrekt, ekspederede<br />
øjeblikkeligt menneskesindet ud af<br />
denne verden og ind i en surrealistisk<br />
virkelighed. Hans målte forsinkelse af lysets<br />
passage af solen blev udråbt til at<br />
være et bevis for det krumme rum. Virkeligheden<br />
lignede pludseligt et maleri af<br />
Salvador Dali. Objekters længde afkortedes<br />
i deres bevægelsesretning, påstod relativitetsteorien.<br />
Og tiden udvidede sig,<br />
jo hurtigere noget bevægede sig. Tilmed<br />
øgedes en partikels masse i takt med, at<br />
<strong>diføt</strong><strong>nyt</strong> 102<br />
den nærmede sig lysets hastighed. Der<br />
var korte sekunder og lange sekunder,<br />
korte metre og lange metre. Og sådan<br />
fortsatte det, den ene mere fantastiske<br />
påstand efter den anden. De foregående<br />
århundreders absolutter splintredes.<br />
Men er det ikke sandt, at absolutterne,<br />
der betød så meget for den vestlige civilisation,<br />
ikke var i stand til at forhindre<br />
den sanseløse ødelæggelse af liv og ejendom?<br />
Folk havde ikke længere tillid til<br />
absolutterne og råbte på noget andet.<br />
Einsteins surrealistiske erklæringer passede<br />
nøjagtigt til det folk fornemmede.<br />
Virkeligheden forvrængedes, og hvorfor<br />
skulle så ikke også den fysiske realitet følge<br />
efter? Folket omfavnede Einstein, fordi<br />
folket fik, hvad det havde brug for. Vi<br />
indså, at fysik er en samfundsvidenskab.<br />
Når vi i dag betragter relativitetsteorien,<br />
ser vi, hvor gennemhullet den er. Den<br />
er ved at kollapse. Den specielle relativitetsteori<br />
faldt i 2007, da man opdagede,<br />
at lysets hastighed varierer. Den almene<br />
relativitetsteori smuldrer, fordi de påståede<br />
gravitationsbølger ikke kan findes.<br />
Det er næsten, som om de sidste hundrede<br />
års fysik ikke har udviklet sig. Det<br />
eneste, den udrettede, var at tilfredsstille<br />
et menneskeligt behov. Var det vigtigt?<br />
Ja, det var det. I dag skuer vi ud over alle<br />
relativitetsteoriens blinde punkter og logiske<br />
brister og undrer os over, hvordan<br />
superbegavede mennesker kunne tro på<br />
sådan noget nonsens. Men vi lærte, at fysik<br />
er et produkt af tid og rum. Hjernen<br />
var træt i den mørke nat efter første verdenskrig,<br />
men i vore dages morgenlys,<br />
ser vi tingene meget klarere.<br />
Ron Bourgoin<br />
Infinite Energy 101<br />
jan./feb. 2012<br />
19
<strong>diføt</strong><strong>nyt</strong> 102<br />
Debat om fri energi<br />
Nogle mennesker er overbevist om, at<br />
over-unity kan findes eller eksistere. Andre,<br />
som mig, tvivler. Over-unity kan<br />
nemt være målefejl – eller snyd.<br />
Når så mange (opfindere) på internettet<br />
taler om og viser videoer på You Tube<br />
af over-unity-systemer, så må der vel<br />
være noget om snakken; men det er jo<br />
ikke sikkert. Det skulle jo nødigt ende<br />
som Kejserens nye klæder.<br />
Konspirationsteorier fortæller, at vi aldrig<br />
har været på månen f.eks. Når en<br />
løgn fortælles 100 gange bliver den til<br />
sidst opfattet som »sandhed«. Det værste<br />
er, at nogle »opfindere« forsøger at tjene<br />
penge på at bedrage folk.<br />
Som en protest mod fejlinformation<br />
lavede jeg denne motor/generatordemo<br />
på You Tube:<br />
Part 1:<br />
www.youtube.com/watch?v=jKFTAobM-l0&<br />
email=comment_received&lc=rRer7X9saffYD<br />
WzIBEJB2UdeQ0HZhXkErkci1JEZPKI&lch=<br />
email&feature=email<br />
Part 2:<br />
www.youtube.com/watch?v=n93iIduG01I&<br />
email=comment_received&lc=fj82jDfxgL_51rD<br />
D5hHRh-cKVP-84jpZCogZe8f0Wsc&lch=email<br />
&feature=email<br />
20<br />
Jeg har skrevet nogle kommentarer under<br />
videoerne på engelsk. Her følger de i<br />
dansk oversættelse:<br />
Hej alle<br />
Jeg ønsker at starte en debat. Jeg er så<br />
træt af alle de videoer, som erklærer<br />
»selfrunning motorer, magnetmotorer,<br />
free-energy-motorer, overunity-power,<br />
vakuum-energi, tyngdekraft-motorer,<br />
perpetual-motion-free-energy« m.m.<br />
Bliv ikke narret af alle disse videoer:<br />
Intet virker uden tilførsel af energi.<br />
Der kan aldrig komme mere energi ud<br />
af et system, end der kommer ind i et system.<br />
Dette er et faktum. Dette er en naturlov.<br />
Evighedsmaskiner kan aldrig køre.<br />
Spild ikke tiden med efterligninger af sådanne<br />
ting. Jeg beklager – drøm ikke om<br />
fri energi fra mærkelige maskiner. Fri<br />
energi kommer fra solen og vinden. Det<br />
er min mening.<br />
NB: Jeg har nu kørt 35 timer på 2 stk.<br />
800 mAh NiMH akku-batterier, og så<br />
standsede den. Nu tror nogle på You Tube<br />
stadig, at der ikke er batterier i motor/<br />
generatoren, selv om jeg har vist, at det<br />
er der.<br />
Lars Kroll<br />
Hej Lars!<br />
Jeg synes, at det er en smart og provokerende<br />
måde du får sat gang i den debat<br />
på. For mig, der er helt ny i »faget« fri<br />
energi, og som først hørte om det for 5 år<br />
siden, er der (heller) ingen konflikt med<br />
naturens love.<br />
Solenergi er fri energi.<br />
Vinden, som skabes af Solen og Jordens<br />
rotation, er fri energi for fuglen,
men ikke for mennesket – vi skal sætte<br />
sejl og lave møller.<br />
Træ er fri energi, hvis du er i en skov<br />
og bare kan samle det.<br />
Nedstrømsfloden kører du på frihjul,<br />
modstrøms må du arbejde.<br />
For mig er »fri energi« energiressourcer,<br />
der er tilstede – de skal ikke skaffes til<br />
veje, men der skal altså bygges »modtagere«.<br />
Fri energi er billig energi, fordi den<br />
ikke er kontrolleret. Dermed ikke sagt, at<br />
den ikke kan kontrolleres og fordyres.<br />
Billig og tilstedeværende energi, der<br />
ikke kræver transport, er en bombe under<br />
alle vore udgifter til udvinding af<br />
råstoffer, arbejdsprocesser og transport.<br />
Konsekvensen er, at vi må begrænse os,<br />
at vi må arbejde mindre, ellers tømmer vi<br />
Jorden for ressourcer.<br />
Sådan opfatter jeg »fri energi«.<br />
Claus Thomsen<br />
Over Unity – selve definitionen går på, at<br />
du får mere energi ud end den energi,<br />
der kommer ind. Den primære årsag til<br />
at man afviser sådanne maskiner er, at<br />
alle kendte videnskabelige love siger, at<br />
det ikke er muligt.<br />
Hvis universet havde lyttet til os med<br />
vores nuværende kendskab til fysikkens<br />
love, så ville det ikke eksistere. Den nuværende<br />
teori om universets skabelse<br />
går ud på, at i skabelsesøjeblikket, hvor<br />
ingenting blev til noget, så opstod der en<br />
ubalance imellem fysisk stof og antistof.<br />
Selv om vores nuværende viden siger, at<br />
universet burde have udslettet sig selv<br />
igen, så er vi her stadigvæk.<br />
Jeg tror faktisk mere på, at de overunity-forsøg,<br />
der tilsyneladende rent<br />
<strong>diføt</strong><strong>nyt</strong> 102<br />
faktisk gør det umulige og genererer<br />
mere energi, end der kommes ind, mere<br />
er forsøg, der ved at interagere med en<br />
anden til dato ikke beskrevet lov, er lykkedes<br />
med at trække energi fra noget andet.<br />
Hvis man kigger på den ubrugte<br />
energi, som alene vores sol bombarderer<br />
os med i form af stråling etc., så er der<br />
masser af energi at trække på, hvis man<br />
ved, hvordan man kan tune ind på den.<br />
For at bruge billedsproget lidt, så er en<br />
over-unity-maskine måske i virkeligheden<br />
bare en slags »Sol-Celle«, som i stedet<br />
for at modtage lys og omdanne det til<br />
elektricitet, så modtager stråling eller andre<br />
energiformer, som vi enten allerede<br />
kender eller ikke kender endnu, og omdanner<br />
dem til elektricitet.<br />
Og vupti, hvis det er tilfældet, så overholder<br />
såkaldte over-unity-maskiner<br />
rent faktisk vores videnskabelige love.<br />
Kim Grønbek<br />
ing.<strong>dk</strong>/debat/15788<br />
27.12.10<br />
Kommentar til Kim Grønbeks indlæg:<br />
Begrebet Over Unity – selve definitionen<br />
går på, at du får mere energi ud end den<br />
energi, der kommer ind, og det vil aldrig<br />
kunne lade sig gøre med vores nuværende<br />
kendskab til fysikkens love.<br />
Men hvis en maskine får tilført en<br />
form for ukendt energi udefra og derfor<br />
afgiver mere elektricitet end tilført, kaldes<br />
den i folkemunde fejlagtigt en »overunity-maskine«,<br />
og den vil kunne virke.<br />
Så selvkørende maskiner vil aldrig<br />
kunne køre uden energi udefra (evighedsmaskinen).<br />
Lars Kroll<br />
21
<strong>diføt</strong><strong>nyt</strong> 102<br />
Oslo har som en af de første hovedstæder<br />
i verden taget brintbusser i brug. Fem<br />
busser med brint i tanken vil fremover<br />
køre i fast rutefart mellem Oslo og Akershus<br />
syd for Oslo.<br />
– Med disse busser er vi ikke bare førende<br />
i Norge, vi er førende i hele verden,<br />
sagde den ansvarlige for miljø- og trafik i<br />
Oslo, Ola Elvestuen, til dagbladet Nationen,<br />
da de nye brintbusser blev taget i<br />
brug den 30. maj.<br />
Han håber, at de fem busser kan blive<br />
starten på en ny epoke, hvor den kollektive<br />
trafik er langt mere miljøvenlig end i<br />
dag.<br />
– 80% af drivhusgasserne i Oslo og<br />
Akershus stammer fra transportsektoren,<br />
og brintbusserne er ét blandt flere<br />
vigtige tiltag for at reducere udslippet af<br />
drivhusgasser, siger Ola Elvestuen.<br />
22<br />
Kort<strong>nyt</strong><br />
Brintbusser i Norge<br />
Målet er, at den kollektive trafik i Oslo og<br />
omegn skal være klimaneutral i 2020. Det<br />
er belgiske Van Hool, der har leveret busserne,<br />
som skal dele garage med 16 hybridbusser<br />
og 22 busser, der kører på biogas.<br />
Busserne bliver fyldt op med brint i<br />
løbet af natten – en proces der tager ca. 15<br />
min. for hver bus. Brinten fremstilles ved<br />
elektrolyse, og der vil kun blive brugt<br />
strøm fra vedvarende energikilder til at<br />
drive elektrolyseanlægget.<br />
Hver bus er udstyret med brændselsceller<br />
med en samlet effekt på 150 kW,<br />
der leverer strøm til to elmotorer. Der<br />
slipper kun vanddamp ud af udstødningsrøret,<br />
og støjen fra busserne er<br />
yderst minimal sammenlignet med traditionelle<br />
dieselmotorer.<br />
Ud over et lavt støjniveau har elmotorer<br />
den fordel, at de kan opsamle<br />
bremseenergien, som bliver lagret i litiumbatterier.<br />
Batterierne kan levere en effekt<br />
på op til 100 kW og sikrer sammen<br />
med brændselscellerne rigelig effekt til<br />
elmotorerne.<br />
Eneste ulempe ved busserne er faktisk<br />
prisen. De koster i dag 11 mio. kr.<br />
stykket, men alle forventer, at prisen falder<br />
i takt med, at teknologien bliver mere<br />
udbredt.<br />
Oslo og Akershus kommuner, Norges<br />
Forskningsråd og Transnova, der hører under<br />
det norske vejdirektorat, har støttet<br />
projektet med 100 mio. kr.<br />
Torben Skøtt<br />
FiB 40<br />
juni 2012<br />
Påfyldningsstation for brint i Rosenholm. Busserne<br />
fyldes i løbet af natten.
DTU-forsker med sølvklæde<br />
Efter svære overvejelser stod seniorforsker<br />
Vibeke Frøkjær Jensen fra DTU torsdag<br />
den 8. marts frem i Danmarks Radios<br />
Aftenshowet og fortalte om sine kvaler<br />
som el-overfølsom. Hun var iført et klæde<br />
med sølvtråde for at beskytte sig mod<br />
den elektromagnetiske stråling i studiet.<br />
Det er kontroversielt, fordi Sundhedsstyrelsen<br />
ikke anerkender el-overfølsomhed<br />
som en sygdom.<br />
Seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen<br />
gjorde opmærksom på, at hun havde<br />
haft mange overvejelser, inden hun gik i<br />
studiet, fordi sygdommen efter hendes<br />
mening er tabubelagt i Danmark.<br />
– Jeg håber, at jeg ved at stå frem i dag<br />
kan give folk muligheden for at overveje,<br />
om el-overfølsomhed er grunden til, at<br />
de er syge. De får ikke nogen hjælp fra<br />
lægesystemet, sagde hun.<br />
Vibeke Frøkjær Jensen er uddannet dyrlæge<br />
og har en ph.d. i radiologi. Hun forsker<br />
selv i resistens og har haft brug for<br />
sin videnskabelige baggrund for at finde<br />
ud af, hvordan hun skulle forholde sig til<br />
sin lidelse.<br />
– Da jeg begyndte at mistænke el-overfølsomhed,<br />
læste jeg en masse videnskabelige<br />
artikler. Der findes chokerende<br />
meget dokumentation for, at det her påvirker<br />
hver eneste celle i vores krop. De<br />
symptomer, jeg får lige nu, er hovedpine,<br />
kvalme, lidt ondt i maven og hjerteforstyrrelser.<br />
Jo mere jeg bliver eksponeret<br />
for det, desto dårligere bliver jeg.<br />
– Der er forskellige forklaringer på de<br />
<strong>diføt</strong><strong>nyt</strong> 102<br />
Vibeke Frøkjær Jensen iført klædet med sølvtråde<br />
i Danmarks Radios studie.<br />
forskellige symptomer, men den migrænelignende<br />
hovedpine skyldes en oxidativ<br />
proces i hjernen, hvor man faktisk får<br />
celledød. Så hvis man ikke beskytter sig<br />
selv, får man færre og færre hjerneceller,<br />
fortalte Vibeke Frøkjær Hansen.<br />
Hendes egen beskyttelse i studiet bestod<br />
i et klæde, som hun viklede om overkroppen.<br />
Klædet indeholder sølvtråde,<br />
som beskytter mod elektromagnetisk<br />
stråling. Af samme grund var der ekstra<br />
mikrofoner i studiet, da DR ikke ville risikere,<br />
at klædet også skærmede for signalerne<br />
til de trådløse mikrofoner.<br />
Samme materialer med sølvtråde kan<br />
ifølge Vibeke Frøkjær Jensen bruges til<br />
gardiner, og hun har i det hele taget afskærmet<br />
sit hjem for stråling.<br />
DR havde spurgt Sundhedsstyrelsen<br />
om el-overfølsomhed, der i Sverige er et<br />
anerkendt funktionshandicap. Svaret<br />
lød, at der ikke er videnskabeligt belæg<br />
for, at der eksisterer en sammenhæng<br />
mellem symptomerne og elektromagnetiske<br />
felter eller andre ting med elektricitet.<br />
De symptomer, som en række bor-<br />
23
<strong>diføt</strong><strong>nyt</strong> 102<br />
gere angiver, må tilskrives andre årsager,<br />
som praktiserende læger må finde ud af<br />
hvad er, vurderer styrelsen.<br />
Det erklærede John Jalving, praktiserende<br />
læge og med i Foreningen af eloverfølsomme<br />
(EHS), sig uenig i.<br />
– I denne sag står Sundhedsstyrelsen utroligt<br />
meget alene i verden. Der ligger massive<br />
undersøgelser fra særdeles velkvalificerede<br />
forskere, blandt andet fra Frankrig,<br />
som har dokumenteret, at der virkelig<br />
er tale om en organisk sygdom, og jeg<br />
tror, at Sundhedsstyrelsen skal tage sagen<br />
op til revision, sagde han.<br />
John Jalving fremhævede, at undersøgelser<br />
dokumenterer, at der er tale om en<br />
sygdom, som »destabiliserer hjernemembranen<br />
og udskiller stresshormoner<br />
i massive mængder«.<br />
Vibeke Frøkjær Jensen fortalte, at hun<br />
ofte møder skepsis over for sygdommen,<br />
men ikke fra kollegerne på DTU.<br />
Magnus Bredsdorff<br />
ing.<strong>dk</strong> 09.03.12<br />
Indslaget kan ses på<br />
www.youtube.com/watch?v=rj-rBhqWxlo<br />
Trådløs energioverførsel<br />
En ny metode til finafstemning af trådløs<br />
energioverførsel, wireless power transfer<br />
(WPT), er blevet udviklet på North Carolina<br />
State University (NCSU). Ifølge NCSU<br />
kan metoden anvendes til opladning af<br />
elbiler, elektronik og andre teknologier.<br />
Forskerne har vist, at trådløs energioverførsel<br />
er mulig ved hjælp af magnetisk<br />
resonans, men små ændringer i af-<br />
24<br />
stemningen af sender eller modtager kan<br />
resultere i svigtende overførsler.<br />
Det forlyder, at en nyudviklet prototype<br />
er i stand til at løse dette problem<br />
automatisk – og præcist – ved at afstemme<br />
modtagerne i WPT-systemet. Forskerne<br />
fokuserede på modtagerne, fordi<br />
der allerede findes metoder til elektronisk<br />
præcisionsafstemning af senderne.<br />
– Vi tror på, at denne teknologi bringer os<br />
et skridt nærmere til at kunne producere<br />
WPT-systemer, der er anvendelige i<br />
praksis, sagde dr. Srdjan Lukic, som er<br />
adjunkt i afdelingen for elektronik og<br />
computerudvikling ved NCSU og medforfatter<br />
til en artikel om projektet.<br />
NCSU skriver i et notat, at WPT-systemer<br />
fungerer ved at overføre magnetiske<br />
bølger med en bestemt frekvens fra en<br />
sender til en modtager. De magnetiske<br />
bølger vekselvirker med en spole i modtageren,<br />
hvor de inducerer en elektrisk<br />
strøm. Hvis spolen er afstemt, så at dens<br />
resonansfrekvens svarer til frekvensen<br />
hos de magnetiske bølger, vil den producerede<br />
strøm blive forstærket.<br />
Men hvis modtageren og senderen<br />
ikke er afstemte, bliver systemet ineffektivt<br />
og overfører ikke energi af nævneværdigt<br />
omfang. Modtagerspolen vil<br />
stadig optage nogen strøm, men den bliver<br />
ikke forstærket. Det er et problem,<br />
fordi mange forhold har indflydelse på<br />
afstemningen af en modtager eller sender<br />
som fx temperatur eller nærhed til<br />
andre magnetiske objekter.<br />
Lukic og Zeljko Pantic udviklede en<br />
elektronisk prototype med flere kredsløb<br />
i modtageren, der tilfører de små mængder<br />
reaktiv kraft til modtagerspolen, der<br />
er nødvendige for at opretholde dens
oprindelige resonansfrekvens. Og hvis<br />
senderens afstemning skifter, er prototypen<br />
i stand til at spore den overførte<br />
strøm og justere modtagerens afstemning<br />
tilsvarende.<br />
– Næste trin er at forsøge at anvende teknologien<br />
til trådløst at oplade elektriske<br />
biler, sagde Lukic.<br />
www.theengineer.co.uk<br />
16.05.12<br />
Hartmut Müller for retten<br />
Dr. Hartmut Müller er i DIFØT- og lignende<br />
kredse kendt for begrebet Global-<br />
Scaling. Næsten alle, som har hørt Hartmut<br />
Müller holde foredrag om sin teori,<br />
har været begejstrede. Han viser eksempler<br />
fra naturen, hvor man tydeligt<br />
kan se fraktale strukturer som fx solsikker,<br />
bikager, nautiler osv. Global-Scalingstrukturer<br />
forekommer såvel i mikrosom<br />
i makrokosmos i en strengt struktureret<br />
form.<br />
I begyndelsen af februar i år fik Hartmut<br />
Müller imidlertid en fængselsdom<br />
på 4 år og 5 måneder for sin »Global-Scaling-svindel«.<br />
Da den var ventet, havde<br />
han taget flugten forinden. Esowatch<br />
skrev:<br />
»Global-Scaling er et pseudovidenskabeligt<br />
begreb, som Müller har ført frem<br />
bistået af mange medløbere. Der er skrevet<br />
bøger, afholdt konferencer og solgt<br />
værdiløse kurser. Af interesse for statsadvokaten<br />
var især firmaet GSDI Cyprus.<br />
Her havde man fortalt investorerne, at<br />
man ved hjælp af Global-Scaling ville udvikle<br />
en teknologi, der ville tillade overførsel<br />
af information med gravitations-<br />
Open Mind Conference<br />
<strong>diføt</strong><strong>nyt</strong> 102<br />
Over hele den vestlige halvkugle er<br />
der stigende bevidsthed om, at det<br />
vist ikke går så godt med vores civilisation.<br />
Men der er mange indgange<br />
til denne erkendelse, og de mennesker,<br />
der ønsker at gøre noget<br />
ved det, har mange forskellige udgangspunkter.<br />
Derfor ser vi flere og<br />
flere møder og konferencer, hvor<br />
gode kræfter samles fra forskellige<br />
fagområder og interessegrupper<br />
med en kritisk holdning til den<br />
generelle udvikling.<br />
Den første af slagsen i Danmark<br />
afholdes i Skanderborg den 20.-22.<br />
september. Den er dog tænkt internationalt<br />
og afholdes (stort set) på<br />
engelsk med en fin liste af internationale<br />
foredragsholdere.<br />
Læs mere om arrangementet her:<br />
www.openmindconference.com<br />
Lokaliteterne og landskabet skulle<br />
være ret smukke! De bedste hilsner.<br />
Niels Harrit<br />
bølger. Det hele endte med bedragne investorer,<br />
ca. 9 mio. forsvundne euro og<br />
den hovedansvarliges selvmord.«<br />
Efter en rundspørge foretaget af redaktionen<br />
blandt personer, der har<br />
kendt dr. Müller, må vi konkludere, at<br />
han skilte vandene og til dels efterlod sig<br />
uafklarede forhold. En bedrager er han<br />
vel kun for dem, der ikke forstår hans<br />
idé.<br />
NET-Journal 03/04<br />
marts/april 2012<br />
25
<strong>diføt</strong><strong>nyt</strong> 102<br />
Gennembrud for <strong>nyt</strong> batteri?<br />
Guoan Tai til venstre og Zihan Xu.<br />
Forskere ved Det polytekniske Universitet<br />
i Hongkong hævder, at de har opfundet<br />
et <strong>nyt</strong> slags grafenbaseret »batteri«,<br />
der udelukkende drives af energi fra varmen<br />
i omgivelserne. Apparatet påstås at<br />
opfange ionernes termiske energi i en<br />
opløsning og omdanne den til elektricitet.<br />
Deres forskningsresultater er ved at<br />
blive nærmere undersøgt af eksperter på<br />
området, og hvis de bekræftes, kan apparatet<br />
formodentlig finde anvendelse<br />
inden for en lang række områder bl.a. til<br />
energiforsyning af kunstige organer på<br />
basis af kropsvarmen, produktion af<br />
vedvarende energi og drift af elektronik.<br />
Ioner i en vandig opløsning bevæger<br />
sig med hastigheder på hundreder af<br />
meter pr. sekund ved rumtemperatur og<br />
tryk. Disse ioners termiske energi kan<br />
derfor nå op på adskillige kilojoule pr.<br />
kilogram pr. grad. Hidtil har der imidlertid<br />
ikke været gjort meget for at finde ud<br />
af, hvordan man kan ud<strong>nyt</strong>te denne<br />
energi til at producere kraft.<br />
Zihan Xu og hans kolleger konstruerede<br />
deres batteri ved at montere sølvog<br />
guldelektroder på en strimmel grafen.<br />
I deres eksperimenter viste de, at seks af<br />
disse apparater i serie, placeret i en op-<br />
26<br />
løsning af kobberklorid-ioner, fremkalder<br />
en spænding på mere end 2 V. Det er<br />
nok til at drive en normal rød lysdiode.<br />
Teknologien er helt anderledes sammenlignet<br />
med et konventionelt litiumion-batteri,<br />
der omdanner kemisk energi<br />
til elektricitet, forklarer Xu: »Outputtet<br />
fra vores apparat er fx vedvarende, og<br />
apparatet fungerer udelukkende ved at<br />
ud<strong>nyt</strong>te den termiske energi fra de omgivende<br />
kobberklorid-ioner, som – i teorien<br />
– er ubegrænsede.«<br />
Han fastholder, at »teoretisk vil batteriet<br />
levere en effekt i al evighed, med<br />
mindre det ødelægges. Der eksisterer ingen<br />
andre batterier af denne type».<br />
Ifølge forskerne fungerer batteriet<br />
næsten som en solcelle. Kobber-ionerne<br />
(Cu 2+ ) kolliderer konstant med grafenstrimlen,<br />
der udgør batteriet. Denne kollision<br />
er kraftig nok til at flytte en elektron<br />
fra grafenen. Elektronen kan så enten<br />
forbinde sig med kobber-ionen eller<br />
gå gennem grafenstrimlen og ind i<br />
kredsløbet.<br />
Da elektroner bevæger sig gennem<br />
grafenen med ekstremt høje hastigheder<br />
(takket være det forhold, at de opfører<br />
sig som relativistiske partikler uden nogen<br />
restmasse), bevæger de sig således<br />
meget hurtigere i det kulbaserede ma-
teriale end i den ioniserede opløsning.<br />
De frigjorte elektroner foretrækker derfor<br />
helt naturligt at bevæge sig gennem<br />
grafenkredsløbet frem for gennem opløsningen.<br />
Det er sådan apparatet producerer<br />
spænding, forklarer Xu.<br />
Forskerne opdagede også, at størrelsen<br />
på spændingen produceret af apparatet<br />
kunne forøges ved at opvarme<br />
den ioniserede opløsning og accelerere<br />
Cu 2+ -ionerne med ultralyd. Begge metoder<br />
virker, fordi de forøger ionernes kinetiske<br />
energi. Spændingen stiger også,<br />
hvis kobberklorid-opløsningen er mere<br />
koncentreret med Cu 2+ -ioner, fordi tætheden<br />
af Cu 2+ på grafenen vokser som<br />
følge heraf. Andre kationiske opløsninger<br />
kan også anvendes som fx Na + ,K + ,<br />
Co 2+ og Ni 2+ , men de fremkalder lavere<br />
spændinger.<br />
Det er grafenens unikke atomare lagstruktur,<br />
der er afgørende for dette batteri,<br />
siger forskerne, der også har eksperimenteret<br />
med grafit og karbonnanorør-tyndfilm.<br />
De fandt ud af, at disse<br />
materialer kun fremkalder lave spændinger<br />
i mikrovolt-området.<br />
Bor Jang fra Nanotek Instruments i<br />
Dayton, Ohio, der har arbejdet med at<br />
fremstille superledere af grafen, siger, at<br />
det beskrevne koncept ser »meget interessant<br />
ud«, men »at der skal mere forskning<br />
til for at vurdere, om metoden kan<br />
levere tilstrækkelig energi til, at en praktisk<br />
anvendelse kan komme på tale«.<br />
Hongkong-holdet vil nu forsøge at<br />
forbedre effekten af deres grafenbaserede<br />
apparat og foretage nærmere undersøgelser<br />
af, hvordan det fungerer.<br />
Belle Dume<br />
nanotechweb.org<br />
08.03.12<br />
Patent på kold fusion<br />
Der er blevet go<strong>dk</strong>endt et patent på kold<br />
fusion US 8,114,257. Det er muligvis første<br />
gang, det er sket – jeg husker i hvert<br />
fald ikke et tidligere patent af den art.<br />
Patent-embedsmændene prøver at<br />
bekæmpe fri energi efter bedste evne, så<br />
de go<strong>dk</strong>ender normalt ikke patenter på<br />
den slags. Her har anmelderen ikke<br />
nævnt ordet »kold fusion« eller energi,<br />
men i stedet talt om Electrolytic Cell and<br />
Method of Reducing Gamma Ray Emission.<br />
Patentet er således »gået under radaren«,<br />
dvs. embedsmanden har ikke indset,<br />
hvad det handlede om, men bare<br />
go<strong>dk</strong>endt patentet.<br />
OU-demonstration<br />
<strong>diføt</strong><strong>nyt</strong> 102<br />
Anders Heerfordt<br />
Et amerikansk firma Terawatt Research<br />
har udført et studie, de kalder Interactive<br />
Magnetic Oscillation. Tredjepartsmålinger<br />
viser Over Unity. LK/AH<br />
www.terawatt.com/ecm1/index.php?option=<br />
com_content&view=article&id=30&Itemid=86<br />
27
<strong>diføt</strong><strong>nyt</strong> 102<br />
Generalforsamling 2012<br />
TIRSDAG DEN 11. SEPTEMBER afholdes<br />
i henhold til vedtægterne den ordinære<br />
generalforsamling med følgende<br />
dagsorden:<br />
1. Valg af dirigent.<br />
2. Go<strong>dk</strong>endelse af dagsorden.<br />
3. Formandens beretning.<br />
4. Arbejdsudvalgenes beretning.<br />
5. Kassereren fremlægger regnskabet.<br />
6. Valg til bestyrelsen.<br />
7. Formanden redegør for planerne<br />
for det kommende år.<br />
8. Eventuelt.<br />
På valg er Anders Heerfordt, bestyrelsesmedlem<br />
og formand, og Søren Birkelund<br />
Hansen, suppleant og revisor.<br />
Nyt fra udlandet<br />
Efter generalforsamlingen vil formanden<br />
orientere om sin deltagelse i internationale<br />
konferencer. Herefter er der mulighed<br />
for indlæg fra medlemmerne.<br />
<br />
Earthing<br />
TIRSDAG DEN 9. OKTOBER vil foredragsholderen,<br />
Claus B. Henriksen, redegøre<br />
for begrebet Earthing og herunder<br />
forklare, hvad antioxidanter, bedre<br />
søvn, det biologiske ur, stress, inflammation,<br />
smertelindring og elektromagnetisk<br />
stråling har med hinanden at gøre.<br />
Svaret er fysisk jordforbindelse. Så<br />
smid skoene og gå barfodet, udendørs,<br />
28<br />
Forenings<strong>nyt</strong><br />
KOMMENDE MØDER<br />
året rundt. Eller kom og hør, hvad du kan<br />
gøre for at få del i Moder Jords helende<br />
energi – den energi vi afskar os fra, da vi<br />
begyndte at gå med sko. Efter foredraget<br />
er der mulighed for at købe Earthing-produkter<br />
med 10% rabat.<br />
<br />
Mødested: Valby Kulturhus<br />
Valgårdsvej 4-8, 2500 Valby<br />
(P på Toftegårds Plads – 600 m fra Valby<br />
st. – buslinjerne 1A og 4A lige til døren)<br />
Mødetid: 19.00<br />
Entré: medl. 30 kr., gæster 50 kr. – mødet<br />
11. september er dog gratis.<br />
<br />
Kommende mødedato<br />
Tirsdag den 13. november<br />
Programmet annonceres senere på<br />
www.difoet.<strong>dk</strong>, pr. email eller i bladet. Er<br />
du endnu ikke registreret i DIFØT’s<br />
mailliste, kan du sende en anmodning til<br />
foredragskoordinator Poul Schriver:<br />
poul@schriver.com<br />
Fremtidens teknik<br />
DIFØT’s medlemsmøde den 6. marts var<br />
usædvanligt. Vi fik forevist en frienergimaskine,<br />
som brugte 24 watt fra et bilbatteri<br />
og leverede omkring 600 watt ud.<br />
Den drev to kraftige projektører, som vel<br />
hver var omkring 300 watt. Smukt! AH<br />
http://medie1.<strong>dk</strong>/index.php?p=prd019<strong>dk</strong>.htm<br />
Om lysets væsen og betydning<br />
Denne udsendelse af bladet er vedlagt 2.<br />
del af Ernst Rasmussens artikel. 1. del<br />
blev bragt i 3 afsnit i <strong>diføt</strong>·<strong>nyt</strong> 98-100. Du<br />
har mulighed for at rekvirere 1. del af artiklen<br />
som manuskript ved at sende en anmodning<br />
herom til redak@difoet.<strong>dk</strong>.