Friesia XI, 5
Friesia XI, 5
Friesia XI, 5
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
FRIESIA<br />
NORDISK MYKOLOGISK TIDSSKRIFT<br />
BIND <strong>XI</strong><br />
KØBENHAVN 1987<br />
HEFTE 5<br />
_ ____ RTND YT Ulf.1fT]? '\
INDHOLD<br />
Side<br />
J. P. Skou and K. Hackett: A new, homothallic species ofAscosphaera 265<br />
K. Hauerslev: New ar rare resupinate fungi from Denmark 272<br />
K. Hauerslev: Three new or rare resupinate fungi from Denmark 281<br />
N. F. Buchwald: Sclerotiniaceae Daniae. En floristisk-systematisk oversigt<br />
over de i Danmark fundne Knoldbægersvampe. II del...... 287<br />
K. Hauerslev: New species and notes on resupinate fungi 329<br />
J. Koch, D. Milllerog V.Smedegaard-Petersen: NIELS FABRlTIUS BUCHWALD.<br />
1898-1986 337<br />
*<br />
REDAKTION:<br />
N. F. BUCHWALD J. KOCH<br />
E. BILLE HANSEN H. KNUDsEN E. RALD<br />
Udgivet af Foreningen til Svampekundskabens Fremme.<br />
15. februar 1987.<br />
Hertz- Bogtrykkergården, København<br />
PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society 2010 - www.svampe.com
FRIESIA<br />
NORDISK MYKOLOGISK TIDSSKRIFT<br />
FRIESIA<br />
NORDISK MYKOLOGISK TIDSSKRIFT<br />
BIND <strong>XI</strong><br />
KØBENHAVN<br />
1975-1987<br />
1. hæfte (1975), s. 1- 76, udkom 30. september 1975<br />
2. hæfte (1976), s. 77-176, udkom 1. juni 1977<br />
3. hæfte (1977), s. 177-216, udkom 25. februar 1978<br />
4. hæfte (1978), s. 217-264, udkom 3. april 1978<br />
5. hæfte (1987), s. 265-357, udkom 15. februar 1987<br />
Indholdsfortegnelse og register udkom 15. februar 1987.<br />
*<br />
REDAKTION:<br />
N. F. BUCHWALD J. KOCH (hæfte 1-4)<br />
E. B. HANSEN H. KNUDSEN (hæfte 5) E. RALD<br />
*<br />
Udgivet af Foreningen til Svampekundskabens Fremme.
REGISTER<br />
Fortegnelse over nye, nærmere omtalte eller sjældnere slægter, unde rslægter , arter,<br />
varieteter eller former af svampe i bind <strong>XI</strong> (1975-87).<br />
*) angiver, at den gældende slægt eller art er ledsaget af en figur (frugtlegeme,<br />
sporer e.lign.)<br />
**) angiver, at det pågældende taxon er nyt for videnskaben eller har fået nyt navn.<br />
Side<br />
Abortiporus biennis .. 210<br />
Aecidium leucospermum 42, 45<br />
Agaricus bernardii..... ... .......... 210<br />
Aleuria aurantia.... ......... ... ..... 225<br />
Armillariella mellea..... ..... ...... 167<br />
Ascosphaera aggregata** 62, 64ff<br />
- apis 268<br />
- atra**..... ........ ..... .. 265, 266ff*<br />
- fimicola... .... ......... ... 62, 66ff*<br />
- major 269<br />
- propiperda.. .. . 269<br />
Auran tioporus alborubescens .. 54ff*<br />
- fissilis 58f*<br />
Bettsia alvei 62ff<br />
Boletinus cavipes 129<br />
Boletus appendiculatus 162<br />
- armen iacus.. ... ................ 128*<br />
- calopus 165<br />
- cyanescens. 198<br />
- erythropus ;.... .... . 161<br />
- fechtn eri .... ... .................. 129<br />
- fragrans.. 129<br />
- impolitus.... 129<br />
- luridus .. ... ... .. .......... .. ...... 197<br />
- purpureus.. ........... ....... .... 208<br />
- radicans ......... 129, 210<br />
- satanas.... . 129, 261<br />
Botryobasidium pruinatum .<br />
Brevicellicium exile ........... .... 278*<br />
Byssocorticium coprophilum ...<br />
285, 286*<br />
Camarops microspora 467, t. 2<br />
- polysperma .. ......... ... .. ...... 213<br />
Cercospora carthami 77ff<br />
- sesamicola 77ff<br />
Chrysosporium farinaecola** .<br />
70, 71*<br />
Ciboria acerina 24, 27*<br />
- ame ntacea................ .... ... 25<br />
- caucus 25<br />
Cistella acuum. .. .. ........ .. .. ... ... 91<br />
- amenticola** 85, 86, 87f*<br />
- fugiens**... .. ... .... .. ...... ..... 92<br />
- luzulina**..... ........ ...... 85, 89<br />
Side<br />
Clavidisculum kriegerianum. .... 91<br />
Climacocystis borealis 199<br />
Colletotrichum acutatum.. 121,<br />
t. 4, t. 5<br />
- dematium .... ...... .. 119, t. 1, t. 2<br />
- gloeosporoide s............ 120, t. 4<br />
- graminicola.. 119, t. 3<br />
- lindemuthianum 120, t. 4<br />
- lini.. ......... .. .... ...... ... . 121, t. 4<br />
Collybia acervata ..... ..... ... ....... 153<br />
- dryophila.. ....................... 161<br />
Cordyceps militaris................. 154<br />
- myrmecophila 126<br />
Cortinarius armillatus 162<br />
- infractus .......................... 153<br />
Creolophus cirrhatus 209<br />
Dacrymyces stillatu s 272<br />
Daldinia concentrica.... .... ... .... 127<br />
Disciotis venosa ........... ... .... ... 146<br />
Encoelia furfuracea.. ... .. ... ... ... . 160<br />
Endoconidiophora fagacearum. . 21<br />
Erythricium laetum .<br />
Fomes annosus 243ff<br />
- fomentari us .. 167, 168*<br />
Gautieria morchelliformis 132*<br />
Geastrum quadrifidum .. .... .... .. 221<br />
Geopora cooperi 127<br />
Grifola frondosa. ..... ....... . 153, 210<br />
Gyroporus castaneus..... .. .. ...... 150<br />
Hapalopilus croceus.. ...... .. ... ... 247<br />
Helvella atra....... ... ..... .. ... ... ... 220<br />
- acetabulum.. ................... 220f<br />
- crispa.. .... ... .. .... ..... .. .. .. .. 220ff<br />
- lacunosa ... 220ff<br />
- villosa...... ....... ..... ..... ...... 220<br />
Heteroporus biennis .. .. ... . 153, 210<br />
Humaria hemisphaerica.... 220, 225<br />
Hydnangium krujkowense....... . 132<br />
Hygrophorus cossus. 163
- polyporophaga**.... ... 106, 107*<br />
- prolifera .... .. ..... .......... ... . 104*<br />
- pulverulenta* *.... ... .. ...... ... 99*<br />
- subfarinacea** 104, 105*<br />
- vermifera.... ..... ................ 98*<br />
Sebacinella**.. ........ ..... ... ....... 95<br />
citrispora** 96, 97*<br />
- nodosa** ... .. ............... 95, 96*<br />
Sepultaria arenosa 220<br />
Sorosporium andropogini s**..... 182<br />
- anthi stiriae.. ............ ...... .. 182<br />
- aristidae** ... ... ....... .... .... .. 183<br />
cenchri**.... .. ............ ....... 183<br />
cymbopogonis** 183<br />
ehrenbergii ... ..... .... ....... ... 184<br />
- - var. grandiglobosum** 184<br />
- hessii** 184<br />
- junci............................ ... 185<br />
- juncophilum**.................. 185<br />
montiae 188<br />
- restifaciens**................ .... 185<br />
tristachydis .. .................... 185<br />
Sparassis crispa.. ...... 154, 202, 210<br />
Stropharia hornemannii. .... ...... 213<br />
Stypella papillata** 113*<br />
Suillus flavidus 129<br />
Synchytrium anemones ... ........ 41ff<br />
Tarzetta catinus 220, 225<br />
cupularis 220, 225<br />
- ochracea.. .. .. ............. 220, 221<br />
Thecaphora kochiana** ... ........ 186<br />
- lepidospermae**.......... ..... 187<br />
- littorale** ... ........ ....... .... .. 187<br />
- muellerianum**....... 187<br />
- rodwayi**... 188<br />
Tilletia caries.... 19<br />
- foetida ....... .............. ....... 19<br />
Tolyposporidium** 177, 179<br />
chloridis** 180<br />
evernium**.. .... ... .. .. .. . 180, t. 1<br />
lepidoboli** ... 181, t. 2<br />
- pampeanum** 181<br />
penicillariae** 181<br />
- setaricolum**......... .. ........ 182<br />
Tolyposporium bullatum 190<br />
cocconi 190<br />
eriocauli ... 191<br />
globigerum 190<br />
philippinensis . 189<br />
- reticulatum .. ............... .... . 189<br />
senegalense............ .... .. ... 188<br />
volkensis.. .......... ............. 189<br />
Tramet es hoehnelii.. 165, 201*, 202<br />
Tranzschelia anem ones .... ........ 4lf<br />
- pruni -spinosae : 41ff<br />
Trem ella obscura 274<br />
REGISTER<br />
Side Side<br />
Tricholoma gambosum. .. .. 147,<br />
160, 195, 196*<br />
- psammopus 132<br />
- graveolens 195f<br />
- vaccinum..... .... ........ ........ 167<br />
Trichomonascus rutilus ** 281, 282[*<br />
Trichophaea woolhopeia ........ .. 220<br />
Tulasnella danica**..... .. .. 275*, 276<br />
Tubuli crinis regificus ...... 275, 276*<br />
Tyromyces albellus ... .... ......... . 259<br />
subcaesius 165<br />
Urocystis anemones 41ff<br />
Verpa conica .. 146, 147*, 252<br />
digitaliformis... . 127<br />
fulvocincta.. 127<br />
Verrucothrica** 85, 89<br />
Xenasma pulverulentum 227, 278*<br />
Xenasmatella albida** .<br />
Xenolachne flagelliferra... ....... 110*<br />
- longicornis**.. 108, 109*<br />
Xenosperma ludibundum 277*<br />
Xerocomus rubellus.... ............ 224<br />
Xeromphalina caulicinalis. .. ..... 154
INDHOLDSFORTEGNELSE<br />
A. Hovedtekst.<br />
Torbjørn Borgen : Mycenast rum corium på Bornholm, Danmark........ 135<br />
Buchwald, N. Fabritius: Sclerotiniaceae Daniae. En floristisk-systematisk<br />
oversigt over de i Danmark fundne Knoldbægersvampe.<br />
II. del.................... .... .......... ....... .............. ....... ...... 287<br />
Finn-Egil Eckblad: Presten HANS STRØMog soppene på Sunnmøre på<br />
1700-tallet........................... ....................... ........ ..... ... ......... 228<br />
Gunnar Eriksson: ELIAS MAGNUSFRIES. 1794-1878.......................... .. 1<br />
Gunnar Eriksson: Ant eckninger om svampfynd på Gotland , Sverige 126<br />
Alfred Granrno : Camarops microspora (KARsT.) SHEAR reported<br />
for the first tim e from Norway .. .. . ... 46<br />
K. Hauerslev: New and rare Tremellaceae on record from Denmark 94<br />
K. Hauerslev: New and rare resupinate Fungi from Denmark. 272<br />
K. Hauerslev: Three new or rare resupinat e Fungi from Denmark 281<br />
K. Hauerslev: New species and notes on resupinate Fungi 329<br />
J. Koch: Auran tioporus alborubescens og A . fis silis på Fagus silvatica<br />
i Danmark. (Summary: Aurantioporus alborubescens and A.<br />
fissilis on Fagus in Denmark) 54<br />
J. Koch, D. MUller & V. Smedegaard-Petersen: NIELSFABRITIUSBuen<br />
WALD 1898-1986 337<br />
D. D. Kulshrestha, S. B. Mathur & P. Neergaard: ldentification of<br />
seed-borne species of Colletotrichum 116<br />
Erika Lohr: Mykosen der Anemonen auf der dånisehen lnsel Vorso 41<br />
W. Matheis: Uber ein zentraleuropåisches Vorkommen von Ciboria<br />
acerina auf månnlichen Katzchen von Salix daphnoides VILL. 24<br />
W. Matheis: CistelIa amenticola sp. nov. nebst Bemerkungen<br />
iiber einige andere Cistella-arten 85<br />
S. B. Mathur se D. D. Kulshresta & P. Neergaard<br />
A. N. Mukhopadhyay & M. S. Pavgi: Environmental control of chlamydospore<br />
germination in Protomyces macrosporus. 14<br />
P. Neergaard se D. D. Kulshreta & S. M. Mathur<br />
P. Neergaard se M. J. Thirumalachar & P. Neergard<br />
M. S. Pavgi se Y. Rathaiah & M. S. Pavgi<br />
Peter Milan Petersen: The phenology of some soil inhabiting Pezizales 217<br />
Y. Rathaiah & M. S. Pavgi: Resistance of species of Cercosporaand Ramularia<br />
to heat and desiccation 77<br />
J. P. Skou: Two new species of Ascosphaera and notes on the conidial<br />
state of Bettsia alvei......... .... ................................... .... .. 62<br />
J. P. Skou: A new homothallic species of Ascosphaera. . . ... . .. . . . . 265<br />
R. A. Singh: Micronectriella pavgea sp. n. A new species on rice .. . 237<br />
M. J. Thirumalachar & Paul Neergaard: Studies on the genus Tolyposporium.<br />
Tolyposporidium gen. nov. . .. . .. . .. .. . . . . . . . .. . . . 177<br />
Andrea Ubrizsy: Un apercu de l'historie de la mycologie jusqu'au<br />
CAROLUS CLUSIUS. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31<br />
O. Wagn: Host plants of Fomes annosus in Denmark. . . . . . . . . . . . . . . 241
B. Meddelelser<br />
fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme.<br />
1. GENERALFORSAMLINGER<br />
Ordinær generalforsamling i 1973 . ... . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . .. 143<br />
- 1974 . .. . . . . . ... . . .. . .. . . . . . . . . . . . 158<br />
- 1975 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193<br />
- 1976 . 249<br />
2. UDSTILLINGER<br />
Svampeudstilling den 21.-22. september 1974...... . .. . .. . .. . . .. ... 175<br />
Svampekursus i 1975. .. . .... . . .. .... ... .. .. .. ... . ... . . . . . .... .. . . . 215<br />
3. EKSKURSIONER<br />
Ekskursioner i 1973.<br />
Boserup Skov og Herthadalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146<br />
Ravnholm Skov 148<br />
Hareskoven. . .. . . . .. .. . . . . . . .. . 149<br />
Grib Skov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150<br />
Gurre Vang og Krogenberg Hegn... .. ....... .. ...... . .. .... 151<br />
Bornholm (Week-end ekskursi on). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153<br />
Bromme Plantage og Grydebjerg Skov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155<br />
Ekskurs ioner i 1974.<br />
Boserup Skov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160<br />
Ryget Skov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161<br />
Ravnholt Skov " . . . . . . . . . . . . . . 162<br />
Midtskov og Nørreskov ved Kolding (Week-end<br />
ekskursion). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164<br />
Grib Skov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 167<br />
Soder åsen ved Rost ånga . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170<br />
Lille Hareskov og Jonstrup Vang.. . . . . . . . . . 172<br />
Ekskursioner i 1975.<br />
Boserup Skov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195<br />
Frederiksdal Skov ... .. . . . . . . .. . . . . .. .. . .. . .. . .. . . .. .. . . . . . . 197<br />
Teglstru p Hegn. . . .. . . . . . . . .. . .. .. .. .. . . .. . . . .. . . . . . .. .. . . . . 198<br />
Grib Skov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200<br />
Grib Skov (Pensionisttur)...... . ... . .. ... . . . .. .. .. .. . .. . . . . . 203<br />
Hesede Skov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 206<br />
Frejl ev Skov og Fuglsang Storskov (Week-end<br />
ekskursion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 208<br />
Rude Skov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213<br />
Ekskursioner i 1976.<br />
Boserup Skov. . . . . . . . .. . . . . . . .. . . . . . . . . . 251<br />
Store Hareskov.. . . . .. . . . . . . . . . . .. . . . . . . . 253<br />
Saltholm , . . . .. . . . . . . . 253<br />
Jægersborg Dyrehave. " . . . .. . . . . . .. . . . . .. . . . . . . .. . . . . . . 255
Rågårds Mose i St. Dyrehave , . . . . . 255<br />
Simlångsdalen i Småland (Week-end ekskursion) 257<br />
Grib Skov , . . . . .. . . . . 258<br />
Møn (Bustur "udi det blå") .. . . .. . .. . .. .. . . .. . . . . . . . .. . . .. .. 260<br />
Ganløse Ore. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 263<br />
c. Notitser.<br />
Buchwald, N. Fabritius: Er Safrangul Poresvamp (Polyporus (Hapalopilus)<br />
croceus PERS. ex FR.) fundet i Danmark før 1936? . . . 247<br />
Lundqvist, Nils & Svengunnar Ryman: Artsliste från 2:a Nordiska<br />
Mykolog-kongressen i Garpenberg, Dalarna, 28.8.-1.9. 1974. 138<br />
Svrcek, Mirko: Dr. ALB ERT PILAT. 1903-1974. ... .. .... ... . .. . .. . . . .. 75
FRIESIA . Bind <strong>XI</strong> . Hefte 5 . 1979<br />
A NEW, HOMOTH ALLIC SP ECIES<br />
OF ASCOS P HAE RA<br />
By J . P. SKOD<br />
Agricultural Research Department, Risø Nationa l Laboratory,<br />
DK-4000 Roskilde, Denmark<br />
and<br />
KEVIN HACKETT<br />
Department of Entomological Sciences, University of California,<br />
Berkeley, California, U .S.A .<br />
ABSTRACT<br />
Ascosphaera atra sp. nov. is described. The fungus is homothallic<br />
in contrast to ether Ascosphaera species grown on artificial media.<br />
An extremely large amount of ascomata on the air mycelium and in<br />
the agar medium normally gives the culture a pure black colour. In<br />
nature, A. atra has been found in association with the leafcutter bee ,<br />
M egaehile pacijica} and it may possibly grow on pollen collected by<br />
these bees.<br />
INTRODUCTION<br />
During work on Ascosphaera aggregata SKOD, which attacks the<br />
alfalfa leafcutter bee, Megachile pacijica PANZER, a very different<br />
Ascosphaera species was observed in association with the bees in<br />
Nevada U.S.A. A culture of this fungus is used for the description<br />
given below.<br />
Ascosphaera atra sp. nov.<br />
E t Ym o log y: atra = black, which term refers to the very<br />
large amount of pure black ascomata that colours the entire colony.<br />
D e s c r i p t i o : Mycelium album, plerumque perparcum, e hyphis<br />
3-6.2-9,lim crassis formatum. Coloniae plerumque ascomatibus<br />
numerosissimis globularibus saturate nigris super substratum agareum<br />
ut in eo formatis atrae, sectores tamen interdum albi pauca<br />
- 265 -
- 267 -<br />
Figure 2. Ascosphaera atra. Growth on malt extract agar. a. Colony, black<br />
from huge amounts of spore cysts and sparse air mycelium. b. White<br />
mycelial colony. c. Black colony with a white mycelial sector from which<br />
mycelial colonies may be isolated. d. A white mycelial colony with sectors<br />
reverted to a huge produetion of black spore cysts.<br />
merged in, the agar medium (Fig. 1). Aerial mycelium are white and<br />
normally very sparse. Occasional white mycelial sectors with only<br />
a few ascomata occur in the colonies. These sectors readily revert<br />
to immense sporulation and sparse air mycelium (Fig. 2). Hyphal<br />
diam. 3-9, on average 6.2 pm.<br />
The spore cysts occur on short lateral hyphae to which each cyst<br />
is attached through a short tube-shaped outgrowth. Another outgrowth<br />
occurs on the other side of t he cyst, or less frequently at an<br />
angle to the site of attachment. A hypha grows out from this second<br />
outgrowth and may produce a new spore cyst (Figs. 1 and 3).<br />
These properties, together with the fact that the fungus produces<br />
ascomata from monospore cultures, proved Ascosphaera atra to be<br />
homothallic.
- 268-<br />
Figure 3. A scosphaera atra. Spore cysts with attachment an la teral hyphae<br />
and mycelial out g ro wth. a. spore cysts with attachment and hyphal outgrowth.<br />
X 250. b. A spore cyst an aerial mycelium. SEM X 500. c. Hyphal<br />
outg r owth (partly coUapsed in preparation) from the tube-shaped extension<br />
af the sp ore cyst membrane. SEM X 2000.<br />
The wall of the spore cyst consists of two distinct, t hin, translucent<br />
membranes, the outher being hyaline and gelatinous, and the<br />
inner being vitreous, brittie and black (Fig. 4) (cf., UDAGAWA &<br />
HORIE 1974, who mentio ned the two membranes in the spore cysts<br />
of Ascosphaera apis ( MASSE N ex CLAUSSEN) OLIVE et SPILTom). In<br />
transmitted light, the wall is covered with sp ots that may be crystalloid<br />
papillae (Fig. 5) (cf. e.g., GOCHNAUER & HUGHES 1976). This<br />
F ig ur e 4. Ascosphaera atra. The two membranes af a spore cyst. X 600.
- 269 -<br />
Figur e 5. Ascosphaera atra. The sculpturing an a piece af the spore cyst<br />
membrane seen in transmitted light. X 1000.<br />
sculpturing more resembles that of A . proliperda SKOD than that of<br />
A. apis and A. major (PROKSCHL et ZOBL) SKOD (SKOD 1972) . Diam.<br />
of spor e cysts 27-76 ,.um, on average 52.4, with 92 % between 35<br />
and 70 zz m.<br />
The spherical spore balls measure 9-18 zz m, on average 12,7,.um,<br />
with 91.5 % between 10 and 16 zz m, Often the spore balls do not<br />
Figur e 6. A scosphaera atra. Left: A cut spore cyst, sp ore balls and ascospores.<br />
SEM X 1000. Right: Aseaspares with the muc ous secretion easily<br />
seen. SEM X 3000 .
- 270-<br />
completely fill the spore cysts. The smallest spore balls eannot contain<br />
many more than eight spores (Fig. 6).<br />
The one-celled hyaline ascospores are elliptic to suballantoid and<br />
smooth, but their surface is viscous, with an easily seen mucous<br />
secretion (Fig. 6). The ascospores measure 2-5 X 4-9 ,um on average<br />
3.6x7.3,um; 84 % with breadth between 2 and 4,um and 77 %<br />
with length between 6 and 8,um. The ratio of length to breadth<br />
is 2.0.<br />
No conidial state was observed.<br />
All measurements were made with the Carl Zeiss Ocular Screw<br />
Micrometer, as deseribed by SKOU (1972, pag. 19).<br />
H a b i t a t : Ascosphaera atra was isolated by KEVIN HACKETT<br />
from larvae of the alfalfa leafcutter bee, Megachile pacijica, covered<br />
with cysts of A. aggregata (SKOU 1975) and from pollen in the gut<br />
of an otherwise healthy leafcutter larva. Further, A. atra was<br />
observed growing on a pollen mass floating on water in a test tube.<br />
n is not known whether the fungus is able to invade the gut, but<br />
all attempts to produce pathological symptoms in leafcutter larvae<br />
by feeding them with A. atra spores and mycelium failed, and the<br />
fungus has never been observed growing in cells of the leafcutter<br />
nests. Thus, no definite statement can be made about its habitat,<br />
but we believe that A. atra may primarily live in pollen collected by<br />
the leafcutter bees.<br />
G r o w t h c o n d i t i o n s : A. atra grows well and sporulates<br />
abundantly on ordinary media, e.g. malt extract agar. Growth and<br />
sporulation are stimulated by 0.2 % yeast extract, and are only<br />
little affected by a pH over the range of 3.0 to 7.5, though the<br />
density of spore cysts per culture area is greatest at pH 7.0-7.5.<br />
The presence of some Penicillium species inhibits the growth of<br />
A. atra.<br />
C u l t u r e No. 974 (NLI) isolated from an alfalfa leafcutter<br />
bee, M. paciiica, Nevada, U.S.A. 1974, as dsecribed above, is designated<br />
the type culture for Ascosphaera atra sp. nov. This culture is<br />
deposited at CBS, Baarn, The Netherlands, with accession No. 524.75.<br />
A subculture is deposited at CMI, Kew, Surrey, U.K., as IMI No.<br />
225010.
- 271-<br />
DISCUSSION<br />
In contrast to other Ascosphaera species grown on artificial<br />
media, Ascosphaera atra is homothallic. This property may be the<br />
reason for the immediate formation of an extremely large number<br />
of spore cysts and for the formation of submerged spore cysts in<br />
the agar. These factors may account for the pure black appearance<br />
af the colonies, although the mycelium is white.<br />
The hypha growing out from the tube-shaped outgrowth of the<br />
spore cyst may also be connected with the homothallism. This outgrowth<br />
may perhaps function analogously to the ostioles of perithecia,<br />
although they are completely different in nature and origin.<br />
The ascomata (spore cysts) of A. atra are carried on the hyphae<br />
in the same way as those of Monascus ruber VAN TIEGHEM but <br />
as discussed in previous papers (SKOU 1972, 1975) - the one-celled<br />
membrane structure of the spore cysts makes the two fungi very<br />
different (cf. FENNELL 1973).<br />
A. atra has smaller spore cysts with a much smaller number of<br />
spore balls than any other Ascosphaera species, and as the ascospores<br />
are much greater than those of the other species (SKOU<br />
1972, 1975), the spore balls on an average only contain less than<br />
twenty spores, whereas the number in the other species may range<br />
from about sixty to several hundred per spore ball. There is, however,<br />
no doubt that the ascospores of A. atra occur in spore balls.<br />
ACKNOWLEDGEMENTS<br />
The authors are deeply indebted to cand. mag. TYGE CHRISTENSEN, Institut<br />
for Sporeplanter, Universit y of Copenhagen, for preparing the Latin<br />
diagnosis, to Mr. J. LINDBO for operation of the scanning electron microscope,<br />
and to Mrs. ULLA JENSEN for her technical assistance.<br />
REFERENCES<br />
Fennell, D. L: Plectomycetes; Eurotiales. - In G. C. AINSWORTH, F. K.<br />
SPARROW & A. S. SUSSMANN: The Fungi. An Advanced Treatise<br />
4 A: 45-68, 1973.<br />
Gochnauer, T. A. & S. J. Hughes: Detection of Ascosphaera apis in honey<br />
bee larvae (Hymenoptera: Apidae) from Eastern Canada. -<br />
Can. Entomol. 108: 985-988, 1976.<br />
Skou, J. P.: Ascosphaerales. - <strong>Friesia</strong> 10: 1-24, 1972.<br />
Two new species of Ascosphaera and notes on the conidial state<br />
of Bettsia alvei. - Ibid. 11: 62-74, 1975.<br />
Udagawa, S. & Y. Horie: Notes of some Japanese Ascomycetes. <strong>XI</strong>I. <br />
Trans. Mycol. Soc. (Japan) 15: 105-112, 1974.
FRIESIA . Bind <strong>XI</strong> . Hefte 5 . 1979<br />
NEW OR RARE RESUPINATE FUNGI<br />
FROM DENMARK<br />
By K . HAUERSLEV<br />
SUMMARY<br />
Sebacina penetrams, parasitic in Dacrymyces siillatu», and Tulasnella<br />
danica, growing on My xarium nu cleatum in a damp chamber,<br />
are deseribed as new species. Tubulicrinis reqijicu s, previously reported<br />
nowhere out of Canada, and X enosperma ludibundnum, X enasma<br />
pulverulentum and Brevicellicium exile, all of them new to Denmark,<br />
and lastly Phanerochaete [ucijormis, very rare in Denmark, are described.<br />
Most collections have been found in Seeland (Sjælland),<br />
Denmark.<br />
Sebacina penetrans n. sp.<br />
Fig. 1.<br />
Fungus parasiticus. Hyphae hyalinae, t enuit er tunicatae, 1,5-2,5 p<br />
diam., noduloso-septatae. Haustoria adsunt. Basidia globosa vel subglobosa,<br />
basi noduloso-septata, 6-13-17 p diam., longitudinaliter<br />
septata, 1- (2) sterigmata usque ad 308 X 2,5-4- (8) p ferentia. Sporae<br />
hyalinae, subglobosae vel ovatae vel oblongae, 10-15-21 X 6-12 p ,<br />
tunicis, t.enuibus, laevibus, apiculatae, per repetitionem germinantes<br />
et conidia mode gemmarum producentes.<br />
H ab.: Dacrymyces st illatus NEEs ex FR.<br />
Parasåtic in Dacrymyces stillatus. No fruit-body visible. Hyphae<br />
hyaline, thin-walled, 1,5-2,5 p broad, provided with clamps and<br />
haustorial branches. Basidia globose to subglobose, subtended by a<br />
- 272-
- 273 -<br />
Fig. 1. Seba cina p enetr ans n.sp. a. Haustoria sticking to hyphae of D acrym<br />
y ces; b. Hyphae with haustorial branches and basidia; c. Spores forming<br />
secondary spores; d. Spores budding out conidia; e. Sterigmata wi t h basidiospores<br />
. - X 1000. Coll. 5224.<br />
clamp, 6-13-17 /-l diam., becoming 2-celled by longitudinal division;<br />
as a rule only one sterigma is developing, up to 308/-l long and<br />
2,5-4- (8) /-l broad, but aseeond, poorly developed sterigma has been<br />
observed t wo or three times. Spores hyaline, thin-walled, subglobose<br />
to ovate to oblong, 10-15-21 X 6-12 u , with distinet apieulus, forming<br />
seeondary spores or budding out eonidia.<br />
Sebacina penetrans is mostly found in fruetifieations of Dacry-
- 274-<br />
Fig. 2. Tulasnella danica n.sp. a. Hyphae with basidia; b. Spores attaehed<br />
to sterigmata; e. Spores. - X 1000. Coll. 5510.<br />
myces stiliatue which are more or less in a state of decomposition.<br />
It is closely r elated t o Trem ella obscura (OLIVE) CHRIST., the latter,<br />
however, has (2)-4celled basidia and smaller spo res and conidiophores.<br />
Colleetions: All on Dacrym y ces stillatus.<br />
H a r esk oven, N ov. 4, 1975 ; KH 5039<br />
Korsør Skov, a et . 23, 1976 : KH 522 4 (t y pe in C)<br />
Ko r sør Skov, Nov . 6, 1976; K R 5239<br />
Kor sør S k ov, Nov. 7, 1976 ; K R 5235, 5236, 5238, 5246<br />
Korsør Skov, Dec. 3, 1976; K R 5306<br />
Gr ib Skov, aet. 2, 1977; KH 5514<br />
Asserbo Planta g e, a et . 6, 1977 ; KH 5455
- 275<br />
Tulasnella danica n. sp.<br />
Fig. 2.<br />
Fructificatio gelatinosa, grisea, Hyphae tenuiter tunicatae,<br />
1,5-3,u latae, cylindraceae, ad septa non nodosae. Probasidia subglobosa<br />
vel ovata, 6-8,u diam., plus minus stipitata. Basidia 2- (3-4)<br />
protosterigmata gerentia. Protosterigmata 6 X 8 ,u, basi septata. Sterigmata<br />
cylindracea 2-2,5 X10-50-(66) u . Sporae curvulo-cylindraceae<br />
vel allantoideae, hyalinae, tenuiter tunicatae, laeves, apiculatae,<br />
10-15-(18) X 2,5-4,5 u , per repetitionem germinantes.<br />
Hab.: Myxarium nucleatum WALLR.<br />
Fruit-body growing en/in Myxarium nucleatum forming a gelatinous<br />
delicate, greyish film and a lightcoloured reticle. Hyphae<br />
thin-walled, 1,5-3 ,u broad, cylindrical, septate, without clamps. Probasidia<br />
subglobose to ovate, about 6-8 ,u diam., more or less stipitate.<br />
Basidia forming 2-(3-4) ovate to subglobose protosterigmata, basal<br />
septate, about 6 X 8 u . Sterigmata cylindrical, about 2-5,5,u broad<br />
and 10-50-(66),u long. Spores curved-cylindrical to allantoid, sometimes<br />
sigmoid, hyaline, thin-walled, apiculate, 10-15-(18) X 2,5-4,5 u ,<br />
forming secondary spores.<br />
The new species was found on a dying Myxarium nucleatum on a<br />
stick of Fraxinus deposited in a damp chamber; the fruit-body was<br />
cut off (Aug. 20, - nr. 5510 -), whereupon some more fruit-bodies<br />
developed elsewhere on the stick (Sept. 3). It is closely related to<br />
Tulasnella cruciata WARCUP & TALBOT, which has less curved spores,<br />
mostly 4 sterigmata, hyphae up to 7 ,u broad, moniliform hyphae<br />
and is isolated from Australian orchids.<br />
Collection: On Myxarium nucleatum WALLR. on Fraxinus.<br />
Korsør Skov, Aug. 20, Sept. 3, 1977; KR 5510 (type in C).<br />
Tubulicrinis regificus (JACKS. & DEARD.) DONK,<br />
Fungus 26: 14, 1956.<br />
Syn. Peniophora regijica J ACKSON & DEARDEN, Mycologia 43: 57, 1951.<br />
Fig. 3.<br />
Fruit-body thin, adnate, whitish, coarsely pruinose or waxy<br />
pruinose, here and there almost membranous. Hyphae hyaline, rather<br />
distinet, 2-3,5,u broad, nodulose-septate. Cystidia cylindrical and<br />
capitate, stem thick-walled with capillary lumen, 50-98 X 4-7 u , above<br />
base 8-10 u , cap thin-walled 7-12,u broad, with thin incrustations,
- 276 -<br />
Fig. 3. Tubulicrinis regificus (JACKS. & DEARD.) DONK. a Hyphae ;<br />
b . Basidia; c. Cystidia; d. Spores. - X 1000. CoU . 2601.<br />
non-amyloid. Basidia clavate to short cylindrical 10-15 X 5,5-6,5 u ,<br />
with four 4-5 f.Æ long sterigmata. Spores ellipsoid-oblong to short<br />
cylindrical, smooth, hyaline, non-amyloid, 6,5-8,5 X 3,5-4,5 u , often<br />
one-guttulate.<br />
Dr. LUELLA WERESUB has kindly examined the find nr . 2601 and<br />
agrees with my determination : - "the material beeing not as robust<br />
as the type, the cystidia less coarsely rooted and the spores in the<br />
lower-size range" (WERESUB in letter, April 29, 1976).<br />
CoUection: On bark af Picea.<br />
Løgumkloster Plantage, Slesvig, Aug. 17, 1966;<br />
KH 2601, 3079.
- 277 -<br />
Fig. 4. X enosperma lu di bu n du m (R OGERS & L IBERTA) OBERW. a . Hypha e<br />
and basidia ; b. Spores . - X 1000. CoU. 5097.<br />
Xenosperma ludlbundum (ROGERS & LIBERTA) OBERW.,<br />
Sydowia 19 : 45, 1965.<br />
S y n . Xenasma ludibundum ROGERS & L IBERTA, Mycologia 52: 902, 1960.<br />
F ig . 4.<br />
F r uit-body effused, very t hin, ceraceous-pruinose, greyish. Hyphae<br />
few, t hin-walled, cylindrical, 1,5-3,5 p broad, nodose-septate. Pleurobasidia<br />
short-cylindrical, 8-10 ,5 X 4,5-7 p with 2 sterigmata up to<br />
9 p long. Spores hyaline, pyramidical with 3-4 tubercles and a blunt<br />
apiculus, 5,5-8 X 5-7 p, non-amyloid. - New to Denmark.<br />
CoUections : On wood. Hareskoven, Oet. 25, 1975; KH 5097<br />
On wood. Korsør Skov, Nov. 10, 1977; KH 5573<br />
On wood. Korsør Skov, Nov. 8, 1977<br />
(eoU. with 4 sterigmata) ; KH 5574<br />
Xenasma pulverulentum (LI'r.SCH.) DONK,<br />
Fungus 27: 25, 1957.<br />
Syn. Co r t i ci u m pulv erulentum LI T.SCH., osterr. Bot. Z. 88: 112 , 1939.<br />
F ig. 5<br />
Fruit-body resupinate, very thin, waxy-pruinose, greyish. Hyphae<br />
indistinct, Jlyaline, thin-walled, 1,5-2 p broad. Basidia cylindrical,<br />
8 X 4,5 p with 4 sterigrnata. Cystidia almost cylindrical, capitate, thinwalled,<br />
about 15-20X3-4 p. Spores hyaline, ellipsoid, (6)-8-10-(13) X<br />
(4,5)-5-(6) p, wall longitudinally striped, not amyloid. - New to<br />
Denmark.
- 279-<br />
Fig. 7. Phanerochaete fuciformis (BERK.) JtJLICH. Section through fruitbody.<br />
- X 1000. Co Il. J. E. HERMANSEN.<br />
Phanerochaete fuciformis (BERK.) JULICH,<br />
Persoonia 8 : 434, 1976.<br />
Syn. Isaria fuciformis BERK., Jour. Linn. Soc. 13: 175, 1873.<br />
Fig. 7.<br />
Parasitic. Fruit-body coral-pink to ochraceous, resupinate, effused<br />
on stalks and leaves of grass ; fertile ceraceous t o zelatinous patches
- 280-<br />
formin g fimbriate to sometimes rhizomorphic margin along the leaf;<br />
sterile single or branche d, fu siform or filiform outgrowths about<br />
1 mm diam. and 1-2 cm. long and sometimes cottony pink t ufts are<br />
formed which stick to adjacent leaves. Hy phae simple-septat e, thinwalled,<br />
cylindric-irregular, in subhymenium 2,5-4 I-l bro a d, lower<br />
hyphae to 6-8 I-l broad. Basidia at first clavate to 10 I-l broad, then<br />
elongate 30-50 I-l long, generally with one or two constrictions,<br />
bearing 4 sterigmata 4-6 ,li long. Spores oblong to ellipsoid, 7,5-11-12,5<br />
X 3,5-5,5 ,u, thin-walled, smooth, non-amyloid, with small apiculus.<br />
The t ungus was mentioned as Isaria f ucif or mi s by E. RoSTRUP<br />
in 1895. Hereafter it has not been reported from Denmark till Octo ber<br />
1954 by HENRIK ALB. JØRGENSEN (JØRGENSEN 1957 ) .<br />
Colleetions: On a lawn. Hø jbakkegaard, Taastrup , Oet. 1978;<br />
leg. det . J . E . HERMANSEN<br />
On a lawn. Ko lding, Oet. 19 78 ; leg. E DINGER<br />
Ty pe-mat erial of Sebacina penetrans and Tulasnella danica is<br />
deposited at t he Botanical Museum in Copenhagen (O).<br />
L ITERAT U RE<br />
Christiansen, M. P. (1954) : Tre ejendommelige Tremella- arter. - <strong>Friesia</strong><br />
5: 55-64 .<br />
Hjortstam. K. & K.-H. Larsson (1978) : Notes on Corti ci aceae (Basuiio <br />
mycetes). II. - Myeot axon 7 : 117-124.<br />
Jackson, H. S. (1950): Studies of Canadian Thel ephor aceae. VII. Some new<br />
species of Oorticium, section Athele. - Canad. J . Res. C 28:<br />
716-725.<br />
Jackson, H. S. & E. R. Dearden (1951) : Studies of North Ameriean Thelephoraceae<br />
. I. Some new western species of Peniophor a. - Myeologia<br />
43: 57.<br />
Jfilich, W. (1976) : Studies in resupinate Basidio mycetes. IV . - Persoonia<br />
8: 431 -442.<br />
Jørgensen, H. A. (1957): Svampeangreb. - Tidsskr. Planteavl 60 : 596-597.<br />
Liberta, A. E . (1960 ): A taxonomie analysis of section A t he le of the<br />
genus Corti cium. L Genus Xenasma. - Mycologia 52 : 884-914.<br />
Oberwinkler, F . (1965 ) : P ri mitive Basidiomyceten. - Sydowia 19 : 1-72.<br />
Warcup, J. H. & P . H. B. Talbot (1971 ) : Perfect states of Rhi zoctonias<br />
associated with orchids. II. - New P hytol. 70: 35-40.<br />
Rostrup, E. :1895 ) : Mykologiske Meddelelser. V. -- Botan. Tidsskr. 19 :<br />
213 , 217 -28.<br />
Copenhagen, November 19 78 .
FRIESIA . Bind <strong>XI</strong> . Hefte 5 . 1979<br />
THREE NEW OR RARE RESUPI NATE<br />
FUNGI FROM DENMARK<br />
By K. HADERSLEV<br />
SUMMARY<br />
Two new species are proposed: Trichomonascus rutilus n.sp. and<br />
Luellia cystidiata n.sp. Description is given of Byssocorticium coprophilum<br />
(WAKEF.) ERIKSS. & RYv., new to Denmark.<br />
Trichomonascus rutilus n. sp.<br />
Fig. land 2.<br />
Fructificatio resupinata, subceracea, irregulariter effusa, roseo<br />
cremea, ad 150 Il crassa, margine farinoso. Hyphae tenuiter tunicatae,<br />
distinctae, hyalinae, 1,5-4 Il latae, ad septa non nodosae. Carpophorae<br />
2,5-5 11 latae. Ascocarpa in ascogonio trichogynoque septo separabi<br />
tur. Antheridium 2,5 11 latum, ex apice carpophorae natum, tricho<br />
gyno se jungens. Ascogonium duas sporas, 2 X 4 11, continet. Ex tri<br />
chogyno cella interior hemisphaeroida et cella exterior cylindrata<br />
vesiculosa, usque ad 70 11 longa, fiunt. Conidiis oblongis 4,5-10 X<br />
2-2,5 11.<br />
Fruit-body resupinate, subceraceous, 0,5 X 2 cm. or small patches,<br />
rosy, in herbarium fading to reddish-cream, about 150 11 thick. Mar<br />
gin farinaceous. Hyphae thin-walled, distinet, smooth, hyaline, fragile,<br />
simple-septate, 1,5-4 11 thick. Carpophore 2,5-5 Il thick, gives rise to<br />
an ascogonial mother cell, about 13-17 X 6-9 11, which becomes divided<br />
by a septum into ascogonium and trichogyne. From the top of the<br />
carpophore a cylindric antheridium, about 2,5 11 thick, grows out and<br />
upon reaching the trichogyne fuses with it. At this stage 2 spores,<br />
- 281-
00<br />
b @<br />
- 283<br />
Fig. 2. Trichomonascus rutilus n. sp. a. Conidiophores; b. Conidia; c. Hyphae;<br />
d. Bladder-shaped, empty cells. - X 1000. Coll. J. BREGNHØJ<br />
Luellia cystidiata n. Sp.<br />
Fig. 3 and 4.<br />
Fructificatio resupinata, tenuis, laxe adnata, pruinoso-ceracea vel<br />
farinosa., ochraceo-brunnea, indeterminata. Hyphae hyalinae vel subflavido-brunneae,<br />
leviter incrustatae, tenuiter usque subcrasse tunicatae,<br />
1,5-4 Il latae, noduloso-septatae. Hyphae basidiaque spinulis<br />
instructae. Cystidia fusiformia, acuminata, tenuiter tunicata, laevia,<br />
35-70 X 4-8 Il, ad 40 IL emergentia. Basidia elavata, 8-12- (20) X<br />
5-6- (7) il, 2-4 sterigmatibus subulatis, 5-6 Il longis. Sporae subcylin-
- - - 284 -<br />
Fig. 3. Luellia cystidiata n. sp. a . Hyphae; b. Basidia; c. Cystidia ; d . Spor es ;<br />
e. Germinating spores. - X 1000. Coll. 2169.<br />
draceae vel an'guste ellipsoideae, tenuiter tunicatae, laeves, hyalinae,<br />
6-8 X 3-4- (4,5) p, non-amyloideae, apiculatae.<br />
Fruit-body resupinate, thin, loosely adnate, wa xy-pruinose to<br />
farinaceous, grayish brown to ochraceous brown, fading in herbarium;<br />
no margin. Hyphae hyaline to light yellowish brown, somewhat<br />
thick-walled or sheathed, somewhat incrusted with yellowish material,<br />
1,5-4 I l broad, with clamp connections. Hyphae and basidia<br />
provided with scattered spines, 0,5-1 p long. Cystidia narrowly fusoid<br />
to acutely conical, thin-walled, 35-70 X 4-8 p, projecting up to 40 p.<br />
Basidia broadly clavate to cylindric clavate, 8-12- (20) X 5-6- (7) p,<br />
with 2-4 sterigmata, 5-6 p long. Spores subcylindric to narrowly<br />
ellipsoid, thin-walled, hyaline, 6-8 X 3-4- (4,5) p , non-amyloid, with<br />
small apiculus, non-cyanophilous.<br />
On bark of Picea.<br />
Chiefly the yellowish brown colour of hymenium/hyphae and<br />
incrustations places Lu elZia cystidiata in the genus Luellia LARSSON<br />
& HJORTSTAM. KURT HJORTSTAM suggested the specific epithet.<br />
Collection: On bark af Picea. Hareskoven, Nov. 29, 1964;<br />
KH 2169 (type).
- 286<br />
Fig. 5. Byssocorticium coprophilum (WAKEF.) ERIKSS. & RYVARDEN.<br />
a. Hyphae; b. Basidia; c. Spores. - X 1000. CoIl. 5776.<br />
Jackson, H. S. (1947): 'I'richomonasoue, a new genus among simple Ascomycetes.<br />
- Mycologia 39: 709-715.<br />
Jiilich, W. (1972): Monographie der Athelieae (Oorticiaceae, Basidiomycetes).<br />
- Willdenowia Beiheft: 66.<br />
Larsson, K.-H. & K. Hjortstam (1974): Luellia, a new genus in the Oorticiaceae<br />
(Basidiomycetes). - Svensk bot. Tidskr. 68: 57-63.<br />
Wakefield, E. M. (1916): Notes on British Thelephoraceae. - Trans. Brit.<br />
Myc. Soc. 5: 480.<br />
Copenhagen, September 1979.
FRIESIA . Bind <strong>XI</strong> . Hefte 5 . 1979<br />
SCLEROTINIACEAE DANIAE<br />
En floristisk-systematisk oversigt over de i<br />
Danmark fundn e Knoldbægersvam pe<br />
II. del *)<br />
Af N. F ABRITIUS BUCHWALD<br />
J. MONILINIA HONEY 1928<br />
Frugtskimme1-Bæge rsvamp.<br />
Apotecier oftest store, langstilkede, brunlige, bæger- til tragtformede,<br />
udspringende enkeltvis eller gruppevis fra mumificerede frugter<br />
(pseudosklerotier). Askosporer hyaline, l -cellede, elli psoidiske <br />
ægformede. Makrokonidier af M onilia-typen. Mikrokonidier kugleformede,<br />
2-4 f-l i diam. - Parasitter på Træer (Rosales) eller Buske (Bicornes).<br />
Apotecier udvikles om foråret.<br />
Typeart: Monilinia jructicola (Wint.) H oney.<br />
Slægten falder i to hovedsektioner, Junetoriae H oney og Disj<br />
unet oriae Honey, hvis nærmere karakteristik fremgår af artsnøglen.<br />
En del af de opførte arter er endnu ikke påvist i Danmark, men er<br />
alligevel medtaget, da flere af dem utvivlsomt vil kunne findes her<br />
i landet. Fra Danmark kendes med sikkerhed 7 arter.<br />
ARTSN0GLE<br />
A. Junetoriae (Eumoniliniae) Honey. Disjunktorer mangler og<br />
makrokonidierne er derfor ved modenheden direkte forbundet<br />
med hinanden (fig. 34) .<br />
L Askosporer med ± tilspidsede ender. Konidiepuder faste,<br />
okkergule, på brunrådden frugt. Konidier oftest aflangt<br />
ellipsoidiske, 19- 30 X 9-10 u . 1. M. [ru ciiqena, p. 289.<br />
II. Askosporer med afrundede ender. Konidiepuder løse, askegrå,<br />
om foråret på blomster og grene, om sommeren på<br />
*) I. del , se F r iesia 3 : 235-3 30.1947.<br />
- 287-
- 288-<br />
(\<br />
'>1<br />
yl<br />
F ig. 34.. K æder af Mo ni lia-stadiet a f<br />
Monilinia fruetigena Wormald 1954.<br />
X ca. 1000.<br />
frugter. Konidier oftest rundagtige - citronformede, 8.0<br />
- 23.0 X 7.0-16.0 Jf 2. M. laxa, p.302.<br />
B. Disjunctoriae. Makrokonidier ved modenheden adskilt ved disjunktorer<br />
(fig. 45) .<br />
L På Vacciniaceae.<br />
a. Asci med 8 veludviklede sporer.<br />
1. Askosporer store, 24-33 X 16.5-25.5 Jf . Konidier<br />
± kugleformede, 20-25 Jf. På Vaccinium uliginosum.<br />
3. M. m eqalospora, p. 311.<br />
2. Askosporer mindre, 15-18 X 6--9 Jf. Konidier citronformede,<br />
22.5-35.0 X 13.5-20.00 Jf. På Vac cinium<br />
vitis-idaea. 4. M. urnula, p. 313.<br />
b. Asci med 4 fuldtudviklede og 4 små sporer.<br />
1. Askosporer (de store) 14-22 X 7-9 Jf. Konidier ±<br />
kugleformede, 20-28 X 18-20 Jf . På Vaccinium<br />
myrtillus. 5. M. baccarum, p. 314.<br />
2. Askosporer (de store) 14- -17 X 6--9 Jf. Konidier<br />
citronformede, 14.5-22.5 X 9.5-14.5 Jf. På Oxycoc<br />
GU S quadrip etalus. 6. M. oxycocci, p. 315.
- 291 -<br />
G u l F r u g t s k i m m e l, Bu chwald 1934, s. 298; 1936 , s. 132; A. Weber 1936,<br />
s. 30; Gram & We be r1937, s. 91, 126 ; H avebrugslek sik on I, 1945, s. 753.<br />
G u l M o n i l i a, Gram & Web er 1940, s. 174; P. O. 1976 (1977) , s. 13 ; Dahl<br />
et al. 1978, 8 . 33, 175.<br />
Apotecier gulbrune-gråbrune, udspringende selskabeligt (2--4-25<br />
apotecier) fra mumificerede frugter. Stilk 3-10 mm lang. Frugtskive<br />
3-10 mm i diam. Asci med butte ender, 120-184 X 7- 12 p . Askosporer<br />
ægformede-ellipsoidiske, med tilspidsede ender, 9-13.5 X 5<br />
6 p . (Efter Harrison 1935 og Gudrun J ohansen 1945); saml. i øvrigt<br />
tabel 23).<br />
Konidiepuder r et faste, okkergule og danner sædvanligvis koncent<br />
ri ske ringe på de angrebne frugter, der efterhånden brunrådner<br />
(Fig. 37). Konidier ellipsoidiske, hyaline, 19-30 X 9-15 p. Forholdet<br />
mellem længde og bredde ca. 2: 1 (variation : 1,7-25:1). Sml.<br />
i øvrigt tabel 24 (Buchwald 1936, 1943). (Fig. 35).<br />
Mikrokonidier 2-3.3 p i diam. (middel 2.6 p). (Renkultur).<br />
På modnende frugter af Kerne- og Stenfrugttræer samt Hassel,<br />
især meget almindelig på Blomme, Pære og Æble. Juli-oktober.<br />
Typevært: Æble (perfekt stadium); Pære og Fersken (imperf.<br />
stadium).<br />
Typelokalitet: Tyskland.<br />
Udbredelse: Europa, Manchuriet, Japan og Sydafrika; mangler<br />
totalt i Amerika og Australien. Sml. kortet, fig. 42.<br />
Nomenklatur.<br />
Persoon (1796, 1801) angives i almindelighed som forfatter til<br />
den første beskrivelse af konidiestadiet. Harrison (1933) har imidlertid<br />
påpeget, at Persoon's diagnoser af Torula jructigena (1796) og<br />
Monilia jructigena (1801), samt de ledsagende figurer af konidier er<br />
af en sådan beskaffenhed, at det ikke med sikkerhed kan afgøres,<br />
hvilken M onilia-art Persoon har haft for sig; de passer både på M 0nilia<br />
jructigena og M. laxa. Heller ikke originalmaterialet tillader<br />
nogen sikker bestemmelse. Den første klare diagnose, som ikke lader<br />
nogen tvivl tilbage, træffes hos Kunze & Schmidt (1817), der beskrev<br />
svampen under navnet Oidium jruciiqenum, og disse mykologer bør<br />
derfor efter Harrison's opfattelse betragtes som artens rette autorer.<br />
I 1893 henførte Schroeter såvel Monilia jructigena som M . cinerea til<br />
Sclerotinia, skønt det med tydelighed fremgår af hans beskrivelser,<br />
at disse kun refererer til konidiestadiet, og at apoteciestadiet var ham<br />
ukendt; overførelsen er således udelukkende baseret på formodningen
293 -<br />
om, at de pågældende arter i virkeligheden hørte til Sclerotinia .<br />
Schroeter's navne, Sclerotinia fructigena (Pers.) Sch roet. og S. cinere<br />
a (Bon.) Schroet er derfor efter nærværende forfatter nomina<br />
invalida. (Buchwald 1949, s. 114.). Det var først i 1904, at Aderhold<br />
fandt apotecierne til Monilia jructiqena, udviklede fra 1V2 år<br />
gamle mumifi cer ede Æbler , og i 1905 gav Aderhold & Ruhland i fo rening<br />
den første fu ldstændige diagnose af svampen, som de kal dt e<br />
Sclerotinia fructigena Aderh. & RuhL I 1928 opstillede Honey slægten<br />
Monilinia for Sclerotinia-arter med Monilia-k onidier og angav som<br />
typeart den amerikans ke Frugtskimmel, Monilinia frueticola (Wint.)<br />
Honey, og i 1936 henførte han Sclerotinia fructigena til Monilinia.<br />
Den r ette autorkombination for denne art bliver herefter Monilinia<br />
fruetigena (Aderh. & Ruhl.) Honey.<br />
I den ne forbindelse vil det være på s in plads kort at omtale<br />
nomenklaturforholdene vedrørende den i Amerika, navnlig på Stenfrugt<br />
almindeligt optrædende Frugtskimmel ("The American Brown<br />
Rot Fungus") (se s. 310), som indtil omkring århundredskiftet i<br />
almindelighed identificeredes med den europæiske Monilia fructigena .<br />
11902 opdagede den amerikanske plantepatolog J . B. S. Norton svampens<br />
apotecier og beskrev arten som Sclerotinia iructuiena : et par år<br />
efter henførte Aderhold & Ruhland, der havde modtaget materiale fra<br />
Norton, den til Sclerotinia cinerea, og denne opfattelse af det amerikanske<br />
materiale bekræftedes senere af W. A. Matheny (1913) . Først<br />
med Wormald's indgående undersøgelser over Sclerotinia-arterne på<br />
vore frugttræer der begyndte i 1917, blev man efterhånden klar over,<br />
at den amerikanske Frugtskimmel er forskellig fra de europæiske<br />
Frugtskimmelarter. I 1920 foreslog Wormald at skille den ud under<br />
navnet S. cinerea f. am ericoma, og i 1924 ophøjedes formen af Norton<br />
& Ezekiel t il art under navnet Sclerotinia americana (Worm.) Norton<br />
& EzekieL I slutningen af tyverne blev man imidlertid opmærksom<br />
på at den tyske mykolog G. Winter allerede så tidligt som i 1883<br />
havde beskrevet den amerikanske Frugtskimmel på basis af a potecier,<br />
han havde fået tilsendt fra Pennsylvania, under navnet Ciboria<br />
frueticola Wint. hvilket navn i 1906 af Rehm ændredes til Sclerotinia<br />
fructicola (Wint.) Rehm. Undersøgelser af Winter's originalmateriale<br />
viste, at dette stemte ganske overens med materiale af den amerikanske<br />
Frugtskimmel, Sclerotinia am ericana, hvorefter dette navn<br />
må falde. I 1928 gjorde Honey som ovenfor nævnt Sclerotinia fructicola<br />
til type på den nye slægt Monilinia) hvorefter artens rette navn<br />
bliver Monilinia jructicola (Wint.) Honey. Se endvidere s. 310.
- 295-<br />
Fig. 36. Del af mumificer et Æble m ed apotecier af Monilinia fru et igen a.<br />
Gudrun Johansen 1945. X 2/ 3.<br />
Historie og forekomst i Danmark.<br />
A p o t e c i e s t a d i et. Apotecierne hos denne art er yderst<br />
sjældne, idet de efter Harrison (1933, 1935) foruden af Aderhold &<br />
Ruhland i Tyskland (1905) kun er iagttaget sikkert på 3 andre steder,<br />
nemlig på mumificerede Kirsebær i Holland (Westerdijk 1912),<br />
(bestemmelsen verificeret af Harrison), på mumificerede Æbler ved<br />
Bologna i Italien (Manaresi 1920), (bestemmelsen verificeret af Harrison<br />
) og ved Lenirigrad i Rusland af A. Solkina (1931).<br />
Hertil må nu føjes et dansk fund af apotecier, som daværende<br />
assistent ved Statens plantepatologiske Forsøg, Lyngby, frk. Gudrun<br />
Johansen, iagttog i maj 1938 på mumificerede Æbler (<strong>Friesia</strong> 3, s. 111<br />
114, 1945). (Fig. 36). De pågældende Æbler var sammen med Pærer<br />
og Blommer, alle angrebne af M. jructiqena, blevet lagt i plantekasser<br />
den 9. september 1936 og dækket med et tyndt lag jord. Kasserne<br />
undersøgtes jævnligt i foråret og sommeren 1937 samt i foråret<br />
1938, men' før st den 18. maj 1938 iagttoges apotecier og kun på<br />
Æblerne. Foruden denne danske angivelise foreligger der fra gammel<br />
tid en noget usikker angivelse om forekomsten af denne arts apotecier<br />
i Danmark, nemlig hos J. Lind (1913, s. 113). Den har følgende ordlyd:<br />
"Ascomata have been produced by the mummified apples which<br />
had been kept for 11/ 2 years on moist sand. J. Aarhus (E. Hall)".<br />
Anna Weber gentager denne angivelse i sin afhandling "Sprøjtning af
- 296-<br />
Fig. 37. Æble med ringstillede konidiepuder af Mon ilinia fruetigena.<br />
W. Holz 1952. Nat. st.<br />
Frugttræer og Frugtbuske" (1926, s. 261) . Desværre findes det pågældende<br />
apoteciemateriale hverken opbevaret i Botanisk Museum<br />
eller i Landbohøjskolens plantepatologiske Herbarium, Iigesom der<br />
heller .ikke findes nogen korrespondance vedrørende fundet. Den<br />
nævnte angivelse lader sig således ikke verificere hvorfor den til<br />
dato har været betragtet som usikker (Harrison 1935). Set på baggrund<br />
af frk. G. Johansen's forsøg er der imidlertid ingen anledning<br />
til at fæste mistro til den. I begge tilfælde hengik der ca. 11/2 år,<br />
inden apotecier udviklede sig fra mumificerede Æbler, der var hengemt<br />
i jord.* )<br />
K o n i d i e s t a d i e t . Er apotecier sjældne, er Monilia-stadiet til<br />
gengæld yderst almindeligt. Det første sted i dansk litteratur, hvor<br />
man træffer navnet Monilia jructiqena, er hos Schumacher (1803, s.<br />
239) . Efter den ret ufuldstændige diagnose at dømme drejer det sig<br />
imidlertid utvivlsomt om den rent saprofytiske Svamp, Epochnium<br />
monilioides Link; i ældre tid blev de t o Svampe ofte forvekslet. Hos<br />
Hornemann (1837, s. 900) og von Thlimen (1879 , s. 29) er i hvert<br />
fald Schumacher's Monilia jructigena tydet som Epochnium moni<br />
lioides.<br />
Vor ældste håndbog i frugtavl, J. A. Bentzien : "Haandbog for<br />
Frugttrædyrkere" (1861), der indeholder et afsnit om sygdomme, omtaler<br />
mærkelig nok ikke noget svampeangreb på frugter. Den første<br />
*) Sml. hermed også Aderhold's fund, s. 293.
- 297-<br />
Fig. 38 . Blomme m ed konidiepuder af Monilinia fr uetigena. Wormald 1954. X 2/3 .<br />
sikre angivelse møder man, så vidt forf. har kunnet efterspore det,<br />
hos Rostrup i dennes artikel "Frugttræernes Sygdomme" (1884, s.<br />
60) , der benævner Svampen: Frugtskimmel (Odium jructigenum).<br />
Han angiver, at det er " den hyppigste og skadeligste af de på Æbler,<br />
Pærer og flere andre saftige Træfrugter optrædende Svampe". Beskrivelsen<br />
af knopeellepuderne som "temmelig tykke, seje puder af<br />
aflang eller rund form og af smudsighvid eller bleggul farve" synes<br />
dog at kunne tyde på, at Rostrup har sammenblandet Monilia jructigena<br />
og M. laxa (c i ner ea) . I 1890 omtales for første gang i dansk<br />
litteratur det sygdomssymptom, at angrebne Æbler bliver "sortartige<br />
og tilsidst forsynede med en glinsende sort skal" ("Negeræbler")<br />
(Rostrup 1890) (Fig. 39). Også i sygdomsafsnittet i Bredsted's "Pomologi"<br />
(bd. II, s. XX<strong>XI</strong>I, 1893) nævner Rostrup kun een Frugtskimmel-art<br />
på vore frugttræer, Monilia j ructigena. I "Pornologiens" bd. III<br />
(1896, s. 14) anfører han dog, at denne Svamp i blomstringstiden<br />
også kan optræde på de blomstrende skud og bemærker hertil :<br />
"Denne ikke tidligere kjendte optræden af Frugtskimmelen er især<br />
hyppig på Kirsebær- og Æbletræer", men som det ses, er han endnu<br />
ikke klar over, at der faktisk er tale om t o Frugtskimmel-arter. Nogle<br />
år senere i artiklen i "Nor disk Havebrugsleksikon" (1902, s. 359) .r. )<br />
om Frugtskimmel, der nu benævnes Sclerotinia jructutena, går Ro -<br />
*) Ar tiklen er dog ældre en d 1902, da lek sikon ets udg ive lse strak te sig<br />
over a dsk illige år.
- 298 -<br />
Fig. 39 . Æ ble r, ang rebne af Monilinia [ructigena, bliver p å lageret ofte glinsende<br />
sor t e og kaldes da ,.Neger æ bler". X 2/3.<br />
strup et lille skridt videre. Efter at have omtalt, at Svampen optræder<br />
dels om foråret på de unge blomsterskud af både Kerne- og Stenfrugttræer<br />
og herved forårsager, at talrige skud visner straks efter<br />
blomstringen, dels om efteråret på de modnede frugter, føjer Rostrup<br />
nemlig følgende til: "Sandsynligvis skjuler der sig i det mindste to<br />
arter under det anførte navn, og det er endvidere tvivlsomt, om dens<br />
rette plads er i denne slægt (Sclerotinia), da navnlig knopeelleformen<br />
er så afvigende.':")<br />
Først i sin "Plantepatologi" (1902, s. 554) tager Rostrup skridtet<br />
fuldt ud , idet han nu anerkender to Frugtskimmel-arter, som benævnes<br />
henholdsvis Kernefrugtskimmel (Monilia jructigena) og Stenfrugtskimmel<br />
(Monilia einerea), en adskillelse, der naturligvis er sket<br />
under indflydelse af Woronin's klassiske arbejde om de to arter<br />
(1900). ** ) . Bege arter optræder imidlertid efter Rostrup's opfattelse<br />
i to faser, en forårsfase, i hvilken de blomstrende skud angribes,<br />
og en efterårsfase, s om angriber de modnende frugter; den førstnævnte<br />
art skulle udelukkende være begrænset til Kernefrugttræer,<br />
den sidstnævnte til Stenfrugttræer.<br />
I den følgende menneskealder var denne opfattelse af de to Svampes<br />
biologi rådende ikke alene herhjemme, men også i udlandet<br />
(m. h. t. dansk litteratur, se .f . eks. Lind & Ravn 1910, Ferdinandsen,<br />
Ravn & Sofie Rostrup 1921, Anna Weber 1926, Gram 1934) ***) .<br />
*) Apotecierne blev jo først påvist i 1904; se s. 293.<br />
**) E. Reuter i Norge (1905) benævnte tilsvarende de to arter " k arnfruk ts <br />
mogel " og " st en fr uk t sm ogel".<br />
"**) I sidst nævn te arbejde (Gram 193 4) skrives f. eks. s. 121 om K ernefrugtsk<br />
imm el (Sclerotinia jructigena) på Æbler: " Svam p en kommer i to perioder,<br />
første gang i maj, da de blomstrende k vi ste visner; i augu st-oktober<br />
får de næsten modne frugter til at rådne ...." .
- 299-<br />
Fig. 40. Hasselnødder (Corylus auellana} inokuleret 22/ 8 m ed Monilinia [ru ctigena;<br />
afplukket og fotograferet 31/8. ø verst e række: inokuleret m ed isolat fr a<br />
Cory lus auellana; n ed erst e række inokuleret m ed iso la t fr a Prunus do m es tic a.<br />
B uchwald 19 43 . N at. st .<br />
Først i slutningen af tyverne blev det navnlig ved Wormald's og<br />
Harrison's studier fastslået, at den almindelige blomster- og grentørre<br />
både hos Sten- og Kernefrugttræerne udelukkende skyldes Selerotinia<br />
laxa (syn. S. cinerea), medens frugtmumificeringen forårsages<br />
dels og især af Belerotuna [ructiqena, dels, men sjældnere, af<br />
Scteroiinia laæa, med andre ord, at de t o arter ikke var så værtbundne<br />
som tidligere antaget, idet "Kerneskimmel" kan angribe Stenfrugttræer<br />
og "Stenfrugtskimmel" Kernefrugttræer. Ved nogle undersøgelser,<br />
som nærværende forf. foretog på dansk materiale, påvistes det,<br />
at det samme også gjaldt for danske forhold (Buchwald 1936) . Da<br />
farven på knopeellepuderne, der hos Sclerotinia jructigena er gulliggule<br />
og hos S. laxa grå, er det makroskopisk mest iøjnefaldende<br />
skelnemærke og - bortset fra korndiestørrelsen - tillige det bedste<br />
foreslog nærværende forf. (1934, 1936) at erstatte de gamle Rostrupske<br />
navne med de mere betegnende G u l F r u g t s k i m m e l og<br />
G r å F r u g t s k i m m e L Disse navne refererer sig til både sygdommen<br />
og Svampens knopeellestadium ; for selve bægerfrugtstadiet<br />
blev foreslået henholdsvis G u l F r u g ts k i m m e l - B æ g e r <br />
s v a m p og G r å F r u g t s k i m m e l - B æ g e r s v a m p.<br />
I juli 1932 fandtes første gang her i landet på Hasselnødder (Corylus<br />
avellana) en Monilia-art, der i en række år har gået under navnet<br />
"Nøddeskimmel". Nogle orienterende infektionsforsøg af frk. Gudrun
- 300 -<br />
Johansen (1937) pegede i r etning af, at<br />
Nøddeskimmel hørte til Mo nili nia j ruetiqena,<br />
men først ved undersøgelser af<br />
nærværende forf. blev identiteten af de<br />
to arter fastslået med sikkerhed (Buchwald<br />
1943 ; se i øvri gt Moore 1959, s.<br />
337). I 1950 påvist e Gudrun Johansen<br />
Svampen på frugter af Sorbus aueuparia<br />
ved Lyngb y og Købenliavn. Der kunne<br />
slet ikke være tale om M onilinia aueupar<br />
i ae, hvis konidier er langt mindre, og<br />
som i øvrigt kun angriber bladene (s e<br />
s. 319). Infektionsforsøg med en renkultur<br />
viste, at Svampen var i stand til at<br />
inficere frugter af Æble, Pære, Blomme<br />
og forskellige arter af Sorbus (G. Johansen<br />
1950 s. 93, Anna Weber 1952, s. 46) .<br />
Fra Italien (Piemonte) har O. Lovisolo<br />
(1956) yderligere rapporteret Monilinia<br />
jruetigena på følgende arter af Poma<br />
ri<br />
lI<br />
Fig. 41. Ha sselnø d (Corylus<br />
auellana] in ok ul eret 16/8<br />
me d Mo ni linia fruet igena<br />
(isolat fra Pr unus dorn estica).<br />
Fo t. 3/8 . Bu chwald<br />
1943. Nat . st.<br />
ceae: Amelanehier canadensis, Crataegus oxyaehanta og Malus<br />
(Pyrus) sieboldii samt, hvad der er særlig bemærkelsesværdigt, på<br />
Cornus mas. Værtplanteregisteret for Monilinia jruetigena er således<br />
langt større end oprindelig formodet, idet det omfatter ikke alene<br />
Kernefrugttræer, men også Stenfrugttræer samt så fjernt stående<br />
frugtbuske som Hassel og Kirsebærkornel. Måske vil fremtidige<br />
undersøgelser vise, at også andre frugttræer og -buske end de nævnte<br />
kan angribes af denne Svampeart.<br />
Værtplanter.<br />
Af ovenstående historiske udredning fremgår det altså, at M oniliaangreb<br />
på Stenfrugttræer i den ældre danske litteratur så godt som<br />
altid tilskrives Monilinia laxa (syn. M . einerea). Først fra og med<br />
"Plantesygdomsoversigten for 1935 " er der af Statens plantepatologiske<br />
Forsøg taget hensyn til, at Monilinia jruetigena også kan<br />
angribe Stenfrugter. I "Oversigten over Havebrugsplanternes Sygdomme<br />
for 1916 og 1917" (1919, s. 306) findes dog en bemærkning<br />
om, at Frugtskimmel-angreb på næsten modne Blommer ofte skyldes<br />
Sclerotinia jructigena.<br />
Denne art er nu i Danmark med sikkerhed iagttaget på frugterne
Aderhold &<br />
Au tor<br />
Ruhland (1905)<br />
TABEL 25<br />
St ørrelsen af asci og a skos pore r hos M onilinia la xa<br />
V a ri a l i o ns h re d d ('<br />
(Delvis efter Harrison 1935)<br />
Asci Askesporer<br />
\<br />
' fi el del Ya r i a t i o n s h r e d d ('<br />
li li /'<br />
- -<br />
121.5- 149.9 X 8.5- 11.8 11.5-13.5 X 5.2- 6.9 I<br />
Harrison (1935) 140-160 X 9.2-12.3 148 .2 X 10.3 - -<br />
Wormald (1954 ) - - 7-19 X 4.5- 8.5 -<br />
Dennis (1956) 121-188 X 7.5-11.8 - 7-19 X 4.5- 8.5 12.5 X 6.2<br />
I<br />
I<br />
_" id d e l<br />
(I<br />
w<br />
o<br />
*'"<br />
II
N. F. Buchwald:<br />
Kirsebærblomster (frisk materiale, 1934)<br />
TABEL 26<br />
Konidiestørrelse hos Monilinia laæa<br />
(Der er af forfatteren (N.F.B.) målt 10 konidier i hver prøve)<br />
(frisk materiale, 1936)<br />
(tørt materiale)<br />
Blommefrugter, Reine Claude (friske 1936)<br />
,Victoria (tørt materiale)<br />
Æble, blomstrende skud (frisk materiale, 1934)<br />
" , (frisk materiale, 1935)<br />
Schroeter (1893)<br />
Wormald (1954), sommerkonidier<br />
( " ), vinterkonidier<br />
Midde lvær di<br />
fl<br />
16.4 X 9.9<br />
18.3 X 14.0<br />
17.7 X 10.2<br />
20.5 X 12.7<br />
14.9 X 10.5<br />
16.7 X 11.7<br />
15.5 X 10.3<br />
19.0 X 13.0<br />
11.5 X 8.0<br />
Va riationsbredde<br />
fl<br />
13.5-18.0 X 9.0-11.3<br />
16.5-19.5 X 12.0-15.0<br />
15.8-19.5 X 9.0-12.0<br />
19.5-21.0 X 12.0-13.5<br />
12.0-20.3 X 9.0-12.0<br />
15.0-19.5 X 9.0-12.0<br />
15.0-16.5 X 9.0-12.0<br />
15.0-18.0 X 10.0- 12.0<br />
8.0-23.0 X 7.0-16.0<br />
5.0-19.0 X 4.0-12.0<br />
w<br />
o<br />
\.Il
- 306-<br />
& Voglino Oidium laxum til Monilia laxa og angav ligesom Ehrenber<br />
Abrikos som værtplante, samtidig med at de opretholdt Monilia<br />
cinerea Bon. som selvstændig art. Det er imidlertid interessant at bemærke,<br />
at de opkaster det spø rgsmål, hvorvidt Monila laxa virkelig er<br />
forskellig fra Monilia einerea. Siden da, og især efter at Aderhold &<br />
Ruhland på mumifi cer ede Abrik oser havde fu ndet apotecier ,som de<br />
henførte til Sclerotinia laxa (Ehrenb.) Aderh. & Ruhl, (1905), blev<br />
det skik og brug i mange år at holde 'den Monilia-art , der opt r æde r<br />
på Abrikos, ude fra de øvrige Monilia-arter, og benævne den Monilia<br />
(Sclerotinia) laxa.<br />
Som omtalt under Monilinia jructigena henførte Schroet er i 1893<br />
ogs å Monilia cinerea til slægten Sclerotinia uden at kende ho vedspore <br />
stadiet ; Sclerotinia cinerea (Bon.) Schroet. er derfor et nomen invalidum,<br />
so m ikke har gyldighed (se Buchwald 1949, s. 114) .<br />
Det nævnt es ligeledes under omtalen af Monilinia jructigena, at<br />
Aderhold & Ru hland fra Ame rika fik tilsendt apoteciemateriale af<br />
den amerikanske Frugtskimm el, som Norton i 1902 havde kaldt<br />
Sclerotinia jru ctigena. De kom ved deres undersøgelser til det resultat,<br />
at denne art var forskellig fra både Sclerotinia jructigena og<br />
S. laxa, hvorfor de mente, at den måtte være det perfekte stadium til<br />
Monilia cinerea Bon.; de kaldte derfor arten Sclerotinia cinerea (Bon.)<br />
Aderh. & Ruhl, Som det senere har vist sig, er den amerikanske<br />
Frugtskimmel en selvstændig art, hvis rette navn er Monilinia (Selerotinia)<br />
jructicola (Wint.) Honey (se s. 310) . Navnet Sclerotinia<br />
cinerea (Bon.) Schroet. sensu Aderh. & Ruhl. er således baseret på<br />
to forskellige arter: det imperfekte stadium af den europæiske Sclerotinia<br />
cinerea og det perfekte stadium af den amerikanske Sclerotinia<br />
jructicola, hvorfor det må betragtes som ugyldigt.<br />
Med Wormald's grundlæggende studier over Frugttræernes Sclerotinia-arter<br />
(1919, 1920, 1921, 1927) begyndte der imidlertid at opstå<br />
tvivl om berettigelsen af at skelne mellem Sclerotinia cinerea og<br />
S. laxa . Wormald kom bl. a. ved omhyggelige målinger af konidiernes<br />
størrelse til det resultat, at der ingen væsensforskel er mellem de to<br />
arter. I 1921 fandt han på mumificerede Blommer apotecierne til<br />
Sclerotinia cinerea, som han ved nærmere undersøgelser heller ikke<br />
kunne skelne fra apotecierne af Sclerotinia laxa . Wormald foreslog<br />
derfor (1921, 1927) at kalde arten Sclerotinia cinerea (Bon.) Wormald<br />
og betragte S. laxa som synonym dertil. Det skal i denne forbindelse<br />
bemærkes, at hvis de to pågældende arter virkelig er forskellige,<br />
er Wormald's diagnose af Sclerotinia cinerea den første gyl-
- 307 -<br />
Fi g. 43 . B lu lIls tre n de "k lid a f I\.ir sl'ha:r
- - 308 -<br />
Ke nds ka bet til konidiestadiet af M onili ni a la xa i Danmark er af<br />
meget se n dato . Det var først i 1895, at Rostrup blev opmærksom på,<br />
at Frugtskimmel, som ha n den gang kal dt e Monilia jruciiqena, også<br />
kan a ngribe de blomstreride sk ud . Som svar på en forespørgsel til<br />
"Gart ne r -Tide nde" a ng åe nde no gl e in dsendt e sy ge Kirsebærgrene<br />
skriver ha n sål edes i dette blads a nnonceafdeling (13. 6.1895 ) føl <br />
ge nde: " De mo dtagn e Kirsebærgrene lide af en r et a lminde lig Sygdom,<br />
som hvert Aar bringer talr ige Gr ene ti l at visne, og som foraarsages<br />
af en Snyltesvamp, som man ha r kal dt F r u g t s k i m m e l<br />
( M onilia fruetigena) } idet den oprindelig kun ke ndtes på Frugterne<br />
af forskellige Træer" . Det f ølgende år skriver han i Bredsted's "P omologi<br />
" (III. bd ., s. 14, 1896) med henblik på skuda ngr ebet følgende :<br />
" Denne ikke tidligere kje ndte opt r æden af Frugtskimme len er især<br />
hyppig på Kirsebær- og Æbletræer". Rostrup må im idlertid have overset,<br />
at der a llerede fra juni 1890 foreligger et angreb på blomstrende<br />
skud af Cha enomeles ( Cudonui) j aponi ca fra Gundsø magle. Af dette<br />
a ng re b opbevares der i Botanisk Museum mat erial e, som a f Rostr up<br />
selv er bestemt til Monilia jructutena , men som i virke ligheden er<br />
M onili a lax o .; det er det ældst e ke ndte danske fund af denne art.<br />
I øvr ig t må der ve drø re nde den historiske udvikling af kendskabet<br />
til Monilia lax a i Da nmak i nyere ti d nærmere henvises til, hvad der<br />
er a nfø rt under M onili nia f r u etigena (s . 296- 299 ) .<br />
Væ r tpla nte r .<br />
Monili ni a laxa er i Danmark med sikkerhed iagttaget på B lom <br />
s t r e n d e s k u d af f ølgende 12 værtsplanter : Chaen ome l es la<br />
genaria (Cydo ni a [ apo ni ca) , P runus armeniaca, P . avium} P. cerasi<br />
f er e} P . cerasu.s, P. domesiica, P . nana, P. persica, P. spinosa, P. triloba,<br />
Pyr us communis og P. malus, samt på F r u g t e r n e af Prunus<br />
armeniaca, P . cer asue, P. domestica og P. spinosa. A. Weber (1926, s.<br />
251) og Gram & Weber (1940, s. 119) anfører også Prunus ps eudocerasus<br />
som værtplante, men forf. har ikke kunnet finde nærmere oplysninger<br />
herom i dansk litteratur. - Om værtplanter, se yderligere<br />
Moore 1959, s. 340-341.<br />
Arten er navnlig almindelig på skud af Surkirsebær og Æble; den<br />
på sidst nævnt e vært optrædende form har Wormald skilt ud som en<br />
særlig form (f. mali) . .:. ) En liste over de forskellige Æblesorters modtagelighed<br />
vil man finde hos Gram & Weber (1940, s. 173-174).<br />
* ) .Moll i /ia ci n er eu f. m uli Wormald 1920 .
- 309 -<br />
En stor del af de ældre a ng ivelser (d.v.s. før 1934) om angreb af<br />
Monilinia la xa (M. einerea) på Blommefrugter må henføres til Monilinia<br />
jructigena (Buchwald 1936). På den anden side må a Il e de<br />
ældre angivelser af Monilinia jructigena på blomstrende skud af<br />
Pære og Æble henføres til Monilinia la xa; det samme gælder også<br />
de t o hos Lind (19 13 s. 495) anførte fu nd på Cydonia japonica (sml.<br />
nedenfor ).<br />
I nedenstående fortegnelse er for de me re almindelige Værtplanters<br />
vedkommende i r eglen kun opført den ældst e kendte danske angivelse<br />
; fo r de sjæ ldner e værter er derimod så vi dt muligt alle kendt e<br />
fund medtaget .<br />
Vært planteliste.<br />
Chaen omele s lag enaria (C ydonia jap onica). S. Gu ndsømag le 6.1890, Mathiesen<br />
(B. M.; op r. be st emt som M. [ru cti gena) : Tystofte, have, 22.6.1907, Lind 1913<br />
(Bo t. Tidskr. 28, s. XX IV, 1907 ) ; 6.1939, A. Feil berg (M.O. nr. 234).<br />
Prunus armeniaca. S. F re de riks be rg 9.1898 (F rugte r) , K R . (L.P .H .); Hø rs ho lm<br />
9.18 98 (F r ugter), K R. (L.P.H .) ; F. Alle hl om st er på Ab ri ko s ved esp alier<br />
øde lag t (M.O., nr. 317 ) .<br />
]J avium. Ret alm.; P. O. f. 1916 & 1917 ) ; s. 305; i an givel serne so ndres der<br />
sjældent mellem Sur- og Sødkirsehæ r (se Pr unus cerasus) .<br />
P. cerasijera. S. Landsgrav (Skud) , H. Knudsen (P.a. for 1916 & 1917) ; p. a.<br />
for 1921.<br />
P. cerasus . Særde les alm. med ned visning af sk ud og bl ad e; K R . i G.-T ., annonceafd.<br />
13.6.189 5 og i Bred st ed, P om olo gi, III. B d., s. 14, 1896 . Æ lds te op <br />
bevarede fund : S. Tystofte 27.6.1898, E.R . (L.P .H .).<br />
P. domestica. Ret alm. på sk ud og Frugt er; KR. korr. 18.5.18 94 (sk ud) .<br />
P. (Amygdalus) nana (P. tenella ), J. Viborg (skud), C. A. Gad. - S. Ba sn æs,<br />
(Lind 1913, s. 496) ; flere an gr eb sene re (M.O.) .<br />
P. persica. Lind 1913 , s. 496 ; r.o. for 1918 (1 an givel se) , 1930 (l) , 1933 (3)<br />
og fl ere ste de r sene re.<br />
P. spinosa. B. Store Kannikegaard (F r ug te r) 7.1918 (O .R. 1935, s. 23).<br />
P. triloba. Ret alm.; Lind 1913 , s. 496; p.a. for 1918, s. 723 (1 an givelse); 192 4,<br />
8. 388; 192 5, s. 117; 1928, s. 438 (2); 1929 , s. 523 (a dsk illige an givels er );<br />
1941, s. 241 (Asger Klougart); 1959, s. 25 (mg. alm. m. ned visning af Blomster<br />
og Skud); flere angivelser kunne nævnes.<br />
Pyrus communis. Langeland, Lohals 6.1900, overskovfoged J en sen (K R. korr.<br />
21.6.1900; op r. best emt som M. jructigena ).<br />
P. malus (Malus silvestris) . Alm.; KR. ho s Br ed st ed , Pomol ogi, III, bd. , s. 14,<br />
1896; KR., Gartn.-Tid., annonceafd. 22, s. 547, 189 5.<br />
Om modtageligheden skal kort fremhæves følgende. Angreb på<br />
blomstrende Surkirsebær, især Skyggemorel, er meget almindeligt,<br />
ofte alvorligt og iøjnefaldende (stærkt mindende om frostskade)<br />
(fig. 43); langt sjældnere angribes Sødkirsebær. Et tilsvarende angreb<br />
(Blomster- og Grentørre) på Æble anrettes meget ofte af formen<br />
M. laxa f. mali, og angrebet kan være alvorligt; der er stor forskel<br />
på sortsmodtageligheden. Endelig angribes Rosenmandel (Prwnus<br />
triloba) ikke sjældent, undertiden alvorligt. Angreb på Blommefrugter<br />
er ret almindeligt, langt sjældnere på Æbler og Pærer.
310 -<br />
Fig. 44 . Udbre de lse af Mo ni lin ia lax a. 19-18.<br />
Væ r te r : K irsebær, Blomme, A brikos, P æ re m. fl.<br />
(Common wealth Myco logic al Institu te}.<br />
---- - - - - - -- - - --'<br />
Vedrørende enkeltheder må der henvises til de udførlige sygdomsoversigter,<br />
som gives i de af Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur<br />
udsendte "Månedsoversigter" (M .O.) og "Arsoversigter" (P.O.).<br />
Appendiks<br />
Monilinia frueticola ( WINTER) HONEY 1928 * )<br />
I tilslutning til redegørelsen (s. 291-293) for nomenklaturforholdene<br />
hos de tre M onilinia-arter, der fremkalder brunråd af frugter<br />
skal her kort fremdrages, hvad der is ær adskiller den amerikanske<br />
Frugtskimmel fra de to europæiske arter. Morfologisk står M. f rueticola<br />
nærmest M. la xa både med hensyn til apotecier og til makrokonidier,<br />
men plantepatologsk set afviger de ret betydeligt fra hinanden, id et<br />
M. frueticola overvejende angriber frugter og kun sjældent bl omster,<br />
medens M . la xa først og fremmest fremkalder blomster- og grentørre,<br />
men dog også angriber frugter. Den mest iøjnefaldende forskel vedrører<br />
dog apoteciedannelsen. Som omtalt (s. 295 og 307) forekommer<br />
apotecier uhyre sjældent hos begge europæiske arter, medens de optræder<br />
meget hyppigt hos den amerikanske art ; det var jo også hos<br />
denne, at apotecier først blev fundet (Nor t on 1902). Antallet er ofte<br />
meget stort; omkring 25 apotecier på en mumificeret Fersken er<br />
ikke sjælden. Udvikling af apotecier fra frugter, der inokuleres med<br />
eensporekulturer, har vist, at Monilinia frueticola er homothallisk<br />
4
- 311 -<br />
og dette er sandsynligvis forklaringen på dens hyppige og rigelige<br />
udvikling af apotecier (Ezekiel 1924).<br />
Foruden i USA forekommer M. jructicola også i Canada, Australien<br />
og New Zealand, medens den aldrig er påvist i den gamle verden.<br />
B. DISJUNCTORIAE HONEY<br />
Makrokonidier ved modenheden tydeligt adskilt ved disjunctorer<br />
(fg. 45). Apotecier hyppige. Primærinfektion om foråret ved askosporer<br />
på årsskuddet s blade og stængler. En enkelt sekundærinfektion<br />
i løbet af sommeren på blomsterne ved konidier; infektionen medfører<br />
mumificering af frugterne. Stærkt specialiserede arter (Schellenberg<br />
1923).*)<br />
1. På Vacciniaceae<br />
3. Monilinia megalospora<br />
(WOR.) VVHETZEL 1945<br />
Mosebøllens Frugtskimmel-Bægersvamp<br />
Sclerotinia ma galospora Woronin, Me rn. l'Acad. Irup. S«.<br />
St.-petershourg, 7. Se r., 36. Tome, no. 6, s: 3;), 1888;<br />
Sa ccardo Syl\. 8, s. 200 , 1889; Hehrn 189 3, s. 807 ;<br />
Lind 1913, s. 113 ; Cjærum 1969, s. 23.<br />
Stromatinia oxyco cci (W or.) Ho ud. var. ni egulos poru<br />
(Wor.) Boud. 1907 , s. 109.<br />
Monilinia m egalospora (Wor.) Wh etzel, Mycologia 37. s.<br />
673 , 1945; Dennis 1968. s. 98.<br />
Fi g 45. Kæd e af ko<br />
M o s e b ø I I e n s F r u g t s k i m me I - B æ g e r s v a 111 p! ni dier , adskilt ve d disjunktorer<br />
, af MOllilinia<br />
linh.artianu (syn.<br />
Apotecier brune, langstilkede, udspringende M. cy d on LU p. ). Wormald<br />
195-1 X 1000.<br />
enkeltvis eller to sammen fra den mumificerede<br />
frugt. Stilk 3-4.5 cm. Frugtskive 5-6 mm i diam. Asci 150-200 u .<br />
Askosporer ovale, (kollektion 1943) 24-33 X 16.5-25.5 Il (middel<br />
af 10 sporer: 27 X 20 Il; (kollektion 1964) 26-33 X 17-21 f' (middel<br />
af 15 sporer: 29 X 18.5 Il). (Fig. 46) .<br />
Makrokonidier bredt ellipsoidiske til ± kugleformede, store, 20<br />
-25 Il. (Fig. 50, b).<br />
*) Af de i det fø lgen de omtalte arter vides med sikkerhe d kun føl gende at væ re<br />
fundet i Danmark: Monilinia ba ccarum, [olin sonii, m egalospora, ox yco cci og<br />
urnula.
- 314 -<br />
Peziza urnula og Sclerotinia vaccinii baser es på følgende udtalelse af<br />
Woronin (1 895, s. 4, fodnote ) : "Wie Dr. H. Rehm (1893, s. 805 ) ganz<br />
richtig angiebt, stimmt meine Sclerotinia vaccinii ge na u mit Weimann's<br />
Ciboria ur nula und, dem P r ior itatsr ech t e nac h, muss a ls o<br />
meine Sclerotinia vaccinii in ScZerotinia urnula umbenannt werden".<br />
Også Boudier (1907, s. 109) er af den opfattelse , at de to arter er<br />
identiske ; se ogs å Gjær um (1969, s. 25) .<br />
For ekoms t i Danmark.<br />
Monilini a urnula opt r æder kun på Va ccinium vitis-ida ea og er<br />
kun fundet nogle få gang e i Danmark, første gang af J. Lind i 1906.<br />
Apotecier er fundet af Morten Lange i Gribskov 194 3. Arten er fundet<br />
mange steder i Norge (G jærum 1969).<br />
Lokalitet er.<br />
Vacci ni um oit is-idae u, J. U n d a lsllln d 21.6.1906 (sk lc ro t ie r], J.L. ( B.l\I.); Silke -<br />
borg 7.6.1925 (sk le ro tie r), J.L. (Bo t. T id sskr. -H , s. 210) (B.M.). S. c -n..<br />
sk ov, Mag lem ose, 15 .1943 (a po te('ie r). Morte n La uge ( L.P. H.) .<br />
5. Monilinia baccarum ( SCHROET. ) \\TH E TZE L 194·5<br />
Blåbærrets Frugtskimmel-Bægersvamp<br />
Rutstroemia ( Scl erotinio) ba ccuruni Srh roe t ., H ed wigia 18, s. 181, ] 879.<br />
Scl erotinie ba ccaruni (S chroet .) R ehm 188 S, s. 9 ; W oron in 1888 , s. 31 ; Saccardo<br />
, Syll, 8, s. 199 , 1889 ; Sch r oet.er 1893, s. 6S; R chm ]893, s. 806 ; Lind<br />
1913 , s. 113; Gjæ r um 1969 , s. 21.<br />
Stromatillia beccarum. (Schroet.) BOlld., 1907 , s. 109 .<br />
Monilinia ba ccarum. (Sc h r oe t.) W h e tz el, My ro logia 37, s. 672. 19l5 ; Dcnnis 1968 ,<br />
s.98.<br />
Blåb ærr et s Fru gt sk imm el-B æ g er s vamp !<br />
Apotecier lyse- til mørkebrune, langstilkede, først halvkugleformede,<br />
senere bægerformede, udspringende enkeltvis eller sjældnere<br />
to sammen fra den mumificerede frugt. Stilk 1-3 cm lang. Frugtskive<br />
2-5 mm i diam. Asci 150-200 p med 4 fuldt udviklede, store<br />
og 4 små sporer. De fuldt udviklede sporer 14-22 (oftest 17) X<br />
7-9 p.<br />
Makrokonidier kugleformede til bredt ellipsoidiske, 20-28 X 18<br />
20 fl (efter Schroeter 1893); 21.5-29.5 X 13.5-21.0 p (efter Gjærum<br />
1969).<br />
På frugter af Vaccinium myrtillus. Hist og her. Apotecier ikke<br />
iagttaget i Danmark. Sklerotier i juli-september.
X 6-12.5 p. Nærværende forf.<br />
ha r påvist, at askosporernes<br />
dimo rfi er genetisk bestemt<br />
(Buchwald 1956, s. 196) (fig.<br />
48.)<br />
Makrokonidier citronformede,<br />
14.5-22.5 X 9.5-14.5 ,li<br />
(Efter Gjærum 1969).<br />
På Oxycoccus quadripetalus.<br />
Apotecier i maj. Sklerotier i juliseptember.<br />
Sjælden. (Fig. 47).<br />
Typevært : Oxycoccus quadrip<br />
etalus (O. palustris) .<br />
Typelokalitet: Leistila, F inland.<br />
Forekomst i Danmark.<br />
Monilinia oxycocci, der kun<br />
angr iber Ox ycoccus-arter, synes<br />
at være sjælden i Danmark, hvor<br />
den hidtil kun er fundet i sjællandske<br />
moser. Den påvistes først<br />
e gang (mumificerede frugter)<br />
af O. Rostrup ved Raadvad i<br />
aug ust 1904, medens apotecier<br />
først er fundet af Mor t en Lange<br />
i maj 1943 i forskellige nordsjællandske<br />
mose r .<br />
Lokaliteter.<br />
Oxycoccus quadripetolus. S. R aadvad<br />
8.190 4 (sk le rotie r), O.R .<br />
(L. P .H .) ; Gammelmose 22 .8.1903<br />
(sk lerotier KR. & O.R. 1906, s.<br />
357) ; b. 7.5.1943 (ap otec ier) ,<br />
Morten Lange (L.P .H .) ; Lyn gb y<br />
Mose 25.8.1905 (sk lerotier) , O.R.<br />
(B.M. og L.P.M.); ih , 1.5.1943<br />
(ap ot eci er), M. Lange (L.P.H .) ;<br />
Gribskov (Ma glemo se) , Burem<br />
ose o. fl. ste de r) 5.1943 [apotecier)<br />
, M. Lange (L. P .H .).<br />
316 -<br />
Fi g. 48 . Moniliniu oxycocci. To lv f'orsk ellige<br />
askustyper , som vise r den hyppigst e<br />
fordelin g af d e 4 normale og de -l ru dimen<br />
tære sp orer i askus.<br />
Sml. Bu chwald 1956.
- 318-<br />
På blade og frugter af Kvæde (Cydonia oblonga (C. vulgaris)).<br />
Ikke med sikkerhed påvist i Danmark.<br />
Typevært: Chaenomeles lagenaria (Cydonia japonica).<br />
Typelokalitet : Rignac, Aveyron, Frankrig.<br />
Nomenklatur<br />
Arten blev første gang beskrevet fra både Kvæde og Mispel i konidiestadiet<br />
under navnet Ramularia necans Pass. og udgivet i Thumen's<br />
"Myc. Univ." (1880) og senere under Ovularia necans (Pass.)<br />
Sacc. i det af Briosi & Cavara udgivne ekssikkat "Funghi parassiti"<br />
(1890). I 1892 beskrev Prillieux konidiestadiet på Kvædeblade og henførte<br />
det med tvivl til Monilia linhartiana Sacc., en art oprindelig<br />
iagttaget af Linhart på Prunus padus. Det følgende år (1893) fandt<br />
Prillieux & Delacroix ved dyrkning af de sklerotiserede frugter det<br />
perfekte stadium, som de foreslog at benævne Ciboria (Stromatinia)<br />
linhartiana. I 1895 mente Woronin, at Monilia linhartiana Sacc. er<br />
konidiestadiet til den af ham beskrevne Sclerotinia padi Wor., og 1899<br />
fandt Schellenberg, at Kvædesvampen var tydeligt forskellig både<br />
morfologisk og biologisk fra Sva.mpen på Hæg, hvorfor han foreslog<br />
at kalde den Sclerotinia cydoniae Schellenbg. Under sidstnævnte navn<br />
figurerer den da også de fleste steder i den nye litteratur. Forf. kan<br />
imidlertid ikke se rettere end, at Sclerotinia linhartiana Prill. et<br />
Delacr. må være det rette navn, da det var Prillieux & Delacroix,<br />
som - bortset fra at de urigtigt kaldte konidiestadiet for Monilia<br />
linhartiana Sacc: x , ) - først både fandt og beskrev Svampens apoteciestadium.<br />
M. Noack (Sorauer, Handb. Pflanzenkrankh. 1928) opfører<br />
da også Svampen under Sclerotinia linhartiana. Samme opfattelse<br />
udtrykker også Dennis (1956, s. 141), som beskriver arten under<br />
Monilinia linhartiana (PrilI. & Del.) comb. nov. - Da det af Schellenberg<br />
(1907) påvistes, at formen på Mispel er forskellig fra formen<br />
på Kvæde, vil det ses, at navnene Ramularia necans og Ovularia<br />
necans refererer til både Sclerotinia mespili og S. linhartiana.<br />
Forekomst i Danmark.<br />
Arten omtales ganske kort af Gram & Weber (1940), men den<br />
synes ikke at være påvist i Danmark. Den er fortrinsvis kendt fra<br />
Mellemeuropa og er i nyere tid også fundet i England (Wormald<br />
1926) (Fig. 45); Dennis (1956). Den er ikke påvist i Norge (Gjærum<br />
1969).<br />
*) Se under Monilinia padi, s. 324.
- 323 -<br />
Fi g. 49. Apotec ie r af Monilinia [oluisonii. S. Bi rke rø d, ga r tne r i 25.-1-.1965.<br />
Leg. L. H. H obolt. F ot. E. H elm er s. Nat. st.<br />
Forekomst i Danmark.<br />
Monilinia johnsonii er kun iagttaget få gange i Danmark, overvejende<br />
i konidiestadiet og, så vidt det har kunnet konstateres, altid<br />
på Crataegus monogyna. Det første fund gjordes af J. Lind, der<br />
fandt Monilia-stadiet på blade af Crataegus monogyna. Gram & Weber<br />
(1940) omtaler ganske kort Svampen under Scl erotinia crataegi<br />
og nævner, at "dens levevis er en lignende som Kvædeskimmels, men<br />
den er aldrig iagttaget på Frugttræer". Nærværende forf. iagttog 24.<br />
maj 1952 Monilia-stadiet på en enligt voksende Tjørn på Ermelundssletten;<br />
angrebet havde fremkaldt brunvisnede blade her og der på<br />
træet. Ved isolation af konidier på 2 % KDA fremkom der en overvældende<br />
masse af mikrokonidier, som gavagaroverfladen et fnugget<br />
udseende, men der dannedes intet mycelium! - Arten er ikke<br />
påvist i Norge (Gjærum 1969) .<br />
Lokaliteter.<br />
Apoteciestadiet. S. Birker ød, gar tne r i, un de r en gam mel , ens tamme t Tj ørn<br />
25.4.1965, L. A. Hobolth (L.P .H .) .<br />
Moniliastadiet. S. Usserød og Lyngby 12.6.1908, J. L. (Li nd 1913, s. 446); Ermelundssletten<br />
næ r søe n 24.5 .1952, N.F. B. (L.P .H .) ; Kajerød 27.5.196 5 og<br />
Birkerød, gar tner i 2.6.196 5, begge ste de r L. A. H obolth (L.P. H .); Gen t ofte,<br />
Dys segård sparken 7.6.1966, J. K och (L.P. H.) . - Am age r, J. L. (Lind 1913,<br />
s. 496 , hvor det yderligere meddel es: " and more other pl aces" ).
- 324<br />
Fig. 50. a. Konidier af Moni linia johnsonii. X 1000 ; b. Ko nidie r af Moni lini a<br />
megalospora, som spi rer med mik roko ni di er. X 1000.<br />
St. ascoph.<br />
III. På Amygdalaceae<br />
12. Monilinia padi (W OR.) HONEY 1936<br />
Hægens Frugtskimmel-Bægersvamp<br />
Scl erotinia padi Wo r., Ber . Deut ch. Bot. Ges. 9, s. 103, 1891 (nomen inv alidum );<br />
R ehm 1893, s. 808 .<br />
Scl erotinie padi Wor. Mern. l'A cad . Imp. Sc. St.·Pet er sbourg, 8. Ser,; Cl. phys.·<br />
math., vol. 2, IIO. l , s. 3, 1895; Rehm 1896 , s. 1267; Lindau 1907, s. 53;<br />
Saccardo, s-n. 22, s. 637, 1913 ; Gjæ r um 1963 , s. 24.<br />
Sclerotinia angu stior Reade, Ann. mycolo g. 6, s. 113, 1908 .<br />
Monilinia padi (Wor .) Honey, Arner . J. Bot. 23, s. 105 , 1936 .<br />
St. macroconidioph.<br />
Monilia linhortiana Sacc. apud Linhart, Fg i. Hung., Cent. II , nr . 198, 1883 ;<br />
Sacc ardo , Syll. 4, s. 34, 186 ; Gjæ r um 1969 , s. 24; her fl er e synony mer .<br />
Hæ g en s F r ug ts k i m me l . Bæge rsv a m p!<br />
Apotecier først halvkugleformede, senere tallerkenformede. Stilk<br />
1-5 mm. Frugtskive 4-5 (7-8) mm i diam. Asci 168 X 10 u . Sporer<br />
aflangt ellipsoidiske, med 2 dråber, 12-13 X 6-7.5 u .<br />
Makrokonidier bredt ellipsoidiske-citronforrnede, 15.4-17.6 X<br />
11-12,l1.<br />
På blade og frugter af Prunus padus.<br />
Typevært : Prunus padus.<br />
Typelokalitet : Finland.
- 326 -<br />
Buchwald, N. F.: Gul og graa F rugtskimme l (Sclerotinia f ruetigena og S. Laxa). Nyer e<br />
Unde rsøg elser. - Gartn. Tid. 50: 298-301, 1934.<br />
: Plantepatologiske Meddelelser 1-5. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk. Aarsskr.<br />
1936: 132-140, 1936.<br />
: Påvisning af Monilia (Scl erotinia) fructigena (ADERH. & RUH L.) HONEYpå<br />
hasselnød (Corylus avelIana). - Tidsskr. Planteavl 47: 521-538, 1943.<br />
: Studies in the Sclerotiniaceae. r. Taxonomy of the Sclerotiniaceae. <br />
Kgl. Vetr. Landbohøjsk. År sskr. 1949: 75-191, 1949.<br />
: On th e dimorphism of the ascospores and th eir arrangement in the ascu s<br />
of Mon ilinia oxycOCci(WOR.) Ho Ey(Syn. Sclero tinia oXY COCciWOR.) - Fri esia<br />
5: 196-203, 1956.<br />
Dennis, R. W. G.: A revision ofthe British Helo tiaceae in the herbarium ofthe Royal<br />
Botanic Gardens, KEw, with notes on related European species . - Mycol .<br />
Pap . 62: 1-216, 1956.<br />
Ezekiel, W. N.: Pr esence of th e Eur opean brown-ret fun gus in America. - Phytopathol.<br />
15: 535-542, 1924.<br />
Ferdinandsen, C. & Jørgensen , C. A.: Skovtræernes Sygdomme. - København, 1938<br />
39.<br />
Ferdinandsen, C. & Winge, ø.: Studier over en hidtil up åagtet, almindelig dansk Bæ <br />
gersvamp , Sclerotinia scirp icola REHM. - Biol. Arb. tilegnede EUG. WAR<br />
MING den 3. nov . 1911 : 281-294, 1911.<br />
: Ueber Myrioconium Scirpi SYD. - Ann. Mycol. 11: 21-24, 1913.<br />
: Parasiti sk Optræden af Epo chnium monilioides LK. paa Nellikerod. <br />
Dansk Bot. Ar kiv. 5 (17): 1-5, 1928.<br />
Frandsen K. J.: Meddelelse om kløver en s bægersvamp tSclerotinia trifoliorum ERlKS-<br />
SON). - Nord. Jdbf. 1942: 12-21, 1942.<br />
Fries, E. M.: Systema rnycologicum 2 (2). - LUNDAE, 1823.<br />
Gjærum, H. B.: Some fruit inhabiting Sclerotinia's in Norway. - <strong>Friesia</strong> 9: 18-28, 1969.<br />
Gram , E. & Weber, A.: Plantesygdomme. Haandbog for frugtavlere, gartnere og haveejere.<br />
- Køb enhavn, 1940.<br />
Harrison, T. H.: Brown rot of fruits and associated diseases of decidous fruit trees. r.<br />
Hi storical review and critical remarks concerning taxonomy and nomenelature<br />
ofthe eau sal organisms. - J. Proceed. Royal Soc. N. S. Wales 67:<br />
132-177, 1933.<br />
: Brown rot of fruits and associated diseases of deciduo us fruit trees. II.<br />
The apothecia of the eausal organisms. - J. Proceed. Roya l Soc. N. S.<br />
Wales 68: 154-176, 1935.<br />
Honey, E. E. : The monilioid species of Sclerotinia. - Mycologia 20: 127-157, 1928.<br />
Johansen, G.: Monilinia fructigena ADERH.& RUHL.) Ho EY i Danmark. - <strong>Friesia</strong> 3: 111<br />
114, 1945.<br />
Jørstad, 1.: Vertskiftet hos rustsoppene. - Blyttia 20: 1-17, 1962.<br />
Lind, J .: Danish Fungi as represented in the herbarium ofE. ROSTRUP. - Copenhagen,<br />
1913.<br />
Maul, R.: Ueber Sklerotienbildung in Alnus-Fruchten. - He dwigia 33: 215, 1894.<br />
Nannfeldt, J. A.: Studien uber die Morphologie und Systematik der nicht-lichenisierten<br />
inoperculaten Discomyceten. - No va Acta Regiae Soc. Sci. Upsal. IV,<br />
8 (2): 1-368, 1932.<br />
Nawaschin, S.: Ueber eine neue Sclerotinia, verglichen mit Scl. Rhododendri FIS CH. <br />
Ber. deutsch. bot. Gesell. 12: 117-119, 1894.<br />
Neger, F.: Ein Beitrag zur Pilzflora der Insel Bornholm. - Bot. Tidsskr. 27 : 361-370,<br />
1906.<br />
Norton, J. B. S.: Sclero tinia fructigena . - Acad. Sci. St. Louis, Trans. 12: 91-97, 1902.<br />
Persoon, C. H.: Observationes mycologicae. - Lipsiae , 1796.<br />
: Synopsis methodica fungorum. - Gottingen, 1801.<br />
Phillips, W.: A manual of the British Discomycetes. - London, 1887.<br />
Ravn, F. K.: Ove rsigt over Landbrugsplanternes Sygdomme i 1906. - Tidsskr. Landbr.<br />
Planteavl. 14: 295-310, 1907.<br />
: Smitsomme Sygdomme hos Lan dbrugsplanterne. Landboskr. udg. afD.<br />
kgl. danske Landhusholdningsselskab nr . 22, 1914.<br />
Reade, J. M.: Preliminary notes on some species of Scleratinia. - Ann. M yc. 6: 109-
- 327 -<br />
115, 1908.<br />
Rebentisch, J. F.: Prodromus Florae Neomarch icae. - Berolini, 1908.<br />
Rehm, H.: Ascomyceten: Hysteriaceen und discom yceten. - RABENHORST'SKryptogamenflora<br />
Deutschlands II, 1 (3), 1893.<br />
Rostrup, E.: Dyrkningsforsøg med Sclerotier. - Bot. Tidsskr. 1: 199-224, 1866.<br />
: Om Sygdomme hos de paa Marken dyrkede Planter samt Midler til at<br />
forebygge samme. - København, 1871.<br />
: Frugttræernes Sygdomme, foraarsagede afSnyltesvampe. - Den danske<br />
Jordbruger 3: 50-53, 59-61, 1884.<br />
: Kløverens Bægersvamp i Vinteren 1889-90. - Tidsskr. Landøk . 5 (9):<br />
621-635, 1890.<br />
: Sygdomme hos Landbrugsplanter, foraarsagede af Snyltesvamp e. <br />
Landboskrifter udg. af Landhusholdningsselskabet 5, 1893.<br />
: Plantepatologi. Haandbog i Læren om Plantesygdomme for Lan dbrugere,<br />
Havebrugere og Skovbrugere. - København , 1902.<br />
Rostrup , O. : Die Sclerotienkrankhe it der Erlenfriichte , - Zeitschr. f. Pflanzenkrankh.<br />
7: 257-260, 1897.<br />
Saccardo, P. A.: Sylloge fungorum omnium huiusque cognitorum 8. - Pata vii, 1889.<br />
Schumacher, C. A.: Enumeratio plantarum in partibus Sællandiae septentrionalis et<br />
orientalis. Pars posterior. - Hafnia, 1803.<br />
Solkina, A.: The ascogenous stage of Sclerotiniajructigena SCHROET. in the vicinity of<br />
Leningrad. - Plant Proteetion 8 (3): 309-310.<br />
Sorauer, P.: Handbuch der Pflanzen-Krankheiten. - Berlin, 1928.<br />
Weber, A.: Sprøjtning af Frugttræer og Frugtbuske mod Snyltesvampe, samt disse s<br />
Biologi. - Tidsskr. Planteavl. 32: 219-318, 1926.<br />
Westerdijk, J.: Untersuchungen fiber Sclerotinia Libertiana FUCKELals Pflan zenparasit.<br />
- Amsterdam, 1912.<br />
Whetzel, H. H.: North American species of Sclerotinia. II Two species on Carex,S. Duriaeana<br />
(TuL.) REHM., and S. longisclerotialis n. sp. - Mycologia 21: 5-32,<br />
1929.<br />
: Sclerotinia bifrons. - Mycologia 32: 124-127, 1940.<br />
: A synopsis of the genera and species of the Sclerotiniaceae, a family of<br />
stromatic inoperculate discomycetes. - Mycologia 37: 648-714, 1945.<br />
: The cypericolous andjuncicolous species of Sclerotinia. - Farlowia 2 (3):<br />
385-437, 1946.<br />
Whetzel. H. H. & Buchwald, N. F.: North American species of Sclerotinia and related<br />
genera. III. Ciboria acerina. - Mycologia 28:"514-527, 1936.<br />
White, L.: A monograph of the genus Rutstroemia (Discomycetes). - Lloydia 6: 153<br />
240, 1941.<br />
Wormald, H.: The "brown rot" diseases of fruit trees , with special reference to two<br />
biological forms of Monilia cinerea BON. I. - Ann. Bot. 33: 361-404,1919.<br />
: The "brown rot" diseases offruit trees , with special reference to two biological<br />
forms of Monilia cinerea BON.II. - Ann. Bot. 34: 167, 1920.<br />
: On the occurrence in Britain of the ascigenous stage of a "brown rot"<br />
fungus . - Ann. Bot. 35: 127-135,1921.<br />
: Further studies ofthe "brown rot" fungi . II A contribution to our knowledge<br />
of the distribution of the species of Sclerotinia causing the brown<br />
rot. - Ann. Bot. 41: 287-299 , 1927.<br />
Woronin, M.: Ueber die Sclerotienkrankheit der Vaccinien-Beeren. - Mern . Acad.<br />
Imp. Sci. St. Petersbourg, ser. 7, 36 (6), 1888.<br />
: Bemerkung zu LUDwlG's Sclerotinia Aucupariae. - Ber. deutsch. bot.<br />
Ges . 9: 102-103, 1891.<br />
: Ueber Sclerotinia cinerea und Sclerotiniajructigena. - Mern. Acad. Imp .<br />
Sci. St. Petersbourg, ser. 8, 10 (5), 1900.
FRIESIA . Bind <strong>XI</strong> . Hefte 5 . 1987<br />
NEW SPECIES AND NOTES ON<br />
RESUPINATE FUNGI<br />
By K HI\U ERSL EV<br />
SUMMARY<br />
Platygloea subabdita growing within Myxarium podlachicum, P. bispora<br />
growing within Tubulicrinis angustus. and Xenasmatel!a albida are proposed<br />
as new spec ies. Descriptions are given of chlarnydospores in Hyp hoderma<br />
sambuet and of fusion of spores in Hyph oderm a.<br />
Platygloea subabdita n. sp.<br />
Fig. l.<br />
In fructification ibus Myxarii parasitica. Hyphue hyalin ae, tenuiter tun icatae,<br />
nodoso-septatae, 1-3 11Iatae. Probasidia distineta. globosa vel oblonga,<br />
(8)-10-12-(15) x 5-7 /I Meta basidia cylind racea vel clavata, 25-45 x4-5 utransverse<br />
septa ta, 3-4-cellula, sterigrnatibus usqu e ad 40 ", longe\' Sporae hyal inae,<br />
ovoidcae, uno latere applanatae, 5-7,5-(8,5) x 3-5 II, apiculatae.<br />
Fructification within Myxarium po dlachicum (BRES) RI\ITV. ex WOJ. Hyphae<br />
hyaline, thin-w alled, 1-3 u broad with indistinct elanips. Probasidia thinwalled,<br />
dist inct, single or two-th ree toget her, globose to oblong, without<br />
clamps at the base, (8)-10-12-(15) x 5-7 u, sometimes hypha-like elongated.<br />
Meta bas idia cylindric to clavate, transversely septate, 3-4-celled, 25-45 x<br />
4-5 II projectin g or not beyond the hymeniurn of th e host. Ster igmata up to<br />
40 u long. Basidiospores ovoid with one side flat ten ed, hyalin e, srnoot h, apiculate,<br />
5-7.5-(8.5) x 3-5 u. Conidia abse nt.<br />
Type: On Myxa rium podlachicum. Holte, 17 km N af Capenhagen,<br />
Oet. 30. 1977, KH 5553 (C).<br />
Professor R. 1. BANDONI has kindly examined a slide and drawings of the<br />
new spec ies. He writes to me:"I . . . arn ce rtain that thi s is not the same as Pla-<br />
- 329 -
- 330 --<br />
tygloea abdita. However, my guess would be that it is a related spec ies. It has<br />
more prominent prob asidia, and they are mor e regularly present, i.e. they<br />
can be found on virtuaily all basidia. The absence of clamp s at the bases of<br />
the probasidia would seem to clearly separate th e species; clamp s are present<br />
at all septa in P. abdita"<br />
/ IO,A.lAYl<br />
Fig. 1. Platygloea subabdita n. sp. Basidia and spores. KH 5553.
- 331 -<br />
Platygloea bispora n. sp.<br />
Fig. 2.<br />
Fungus para sit icus. Hyphae hyalinae, tenuiter tunicatae, 0,5-2 li diarn .,<br />
conto rtae, noduloso-septatae. Probasidia desunt. Basidia cylindracea, flexuosa<br />
2-3 x 15-20 li 2-cellularia, tran sverse septata, 2 sterigmatibus subulatis,<br />
rectis, 5-10u longis. Spora e lunatae, hyalina e, tenuiter tuni cata e, laeves, 6-7<br />
x 3-3,5 u non-arnyloideae, per repetition em germi narnes.<br />
Fig. 2. Piatygloea bispora n. sp. a. Hyphae; b. Hypha coiled uround a hypha from<br />
Tubulicrinis; c. Basidia ; d. Spor es. KH 6408.
- 332 -<br />
Parasitic in Tubuticrints angustusGccc. & WEHS.) DUNK. O fru it-body visible.<br />
Hyph ae hyalin e, thin-wall ed, 0.5-2 Il broad , more or less sinuous or<br />
coi led, with clam ps. Probasidial cell abse nt. Basid ia arising terminally from<br />
a hypha, cylind rical, curved or co iled, 2-3 Il broad , about 15-20 il long ,2-ce1led.<br />
Ste rigma ta 5-10 il long. Basidiospo res thin-walled, smooth, crescent,<br />
apiculate, 6-7 x 3-3.5 J/, non-am yloid, not cyanop hil ic, forming secondary<br />
spores. Conidia abse nt.<br />
Colleciions: On Tubu licrinis an gustus. W-Ju tland, Husby Klitplantage.<br />
Sept. 29, 1984, KH 6408 (C).<br />
Ibidem, KH 6409.<br />
Th is species is distinguished by the curved basidia with only 2 spores and<br />
th e coiled hyp hae. The fungu s is supposed to be parasitic beca use ofthe hyphae<br />
coi ling areund the hyphae of the host. Hau storia are not seen.<br />
Xenasmatella albida n. sp.<br />
Fig. 3.<br />
Fruc tificatio resup inata, effusa, adnata, ten uite r pruinoso-ceracea, albida;<br />
margine pruinato. Hyphae basales para llele curre nte s, ind istinctae, hyal inae,<br />
2-4,5 il latae, nodul oso-sept atae. Bastdia basi biradi cata (ple uro-bas idia),<br />
medio sae pe angustata, (1 5)-35-50-(67) x 6-10il, 4 ster igmata 4-8 il longa<br />
gerentia. Basid iosporae subpyriformes vel fusoideae, tenu iter tunicatae, laeves,<br />
11 -17-(1 9,5) x 5,5-8,5 il, non-arnyl oideae.<br />
Fruitbody res upi na te, effused, ad na te, thin, a bo ut 60-75'il, waxy- pruinose,<br />
whitish; no margin. Lower hyphae parallel to the subst rate, th in-wall ed ,<br />
hyaline, rath er indistinct, 2-4.5 il br oad, with clamps. Basidi a borne on mor e<br />
or less horizontal hyphae (pleurobasidia), cylindrical, more or less constricted,<br />
(15)-35-50-(67) x 6-10il, with 4 ster igma ta 4-8 il long. Spore s pyriform to<br />
almost fusiforrn, srnooth, 11-1 7-(19.5) x 5.5-8.5 p, non-am yloid. Spo rewa ll<br />
slightly sta lned in cotton-blue.<br />
On bark of frond ose and coniferous trees .<br />
Co lleet ions: On Alnus, Halskov. Nov. 25. 1956, KH 1006 (type, in C).<br />
On Pinus, Korsø r Skov, Oet. 25. 1964, KH 2030,<br />
This spec ies has been deseribed by M. P. CHRISTI A SE (1960:316) as<br />
" ?Jaa pia sp."
33 3 -<br />
Fig. 3. Xe nasmatella a/bida n. sp. Basidia and spores. KH 1006.<br />
CHLAMYDOSPORES IN HYPHODERMA SAM BUCI<br />
Fig. 4 and 5.<br />
Species offungi that produ ce different chlarnydospores or a different conidial<br />
state mu st be different species. ERIKSSO N & RYVARD EN (1976:577) write<br />
in the descripti on of Hyphoderma sambuci ( P ERS.) JUL.: "There is a variation<br />
in size and number of the cystidiols, as well as in size and shape ofthe spores<br />
that may indicate that H. sambuci is a species group rath er than a homogenous<br />
taxon."<br />
Two collections of this fungus from Denmark show different chlamydospores.
FRIESIA. Bind <strong>XI</strong> . Hefte 5 . 1987<br />
NIELS FABRITIUS BUCHWALD<br />
1898-1986<br />
J. KOCH l , D. M OLLER 2 og V. SMEDEGAARD -PETERSEN 1<br />
1. Plant epatologisk Institut, Thorvaldsensvej 40, 1871 København V.<br />
2. Ma rgrethevej 8 D, 2900 Hellerup.<br />
Den 10. febru ar 1986 døde professor NIELS FABRITlUS BUCHWALD, 87 år<br />
gammel. Selv gav han i sine sidste år udtryk for, at han havde haft et godt liv,<br />
og vi, der kendte ham, kan føje til, at det var et liv præget af en dyb og omfattende<br />
naturhistorisk interesse, af myreflid og af en stor lyst og evne til at formidle<br />
sin viden gennem skriftlige arbejder. Han skabte viden og formidlede<br />
viden .<br />
Levnedsløb<br />
NIELS FABRITlUSBUCHWALD blev født den 10.august 1898i Ålborg som søn<br />
af stationsforstander N. B. BUCHWALDog hustru ASTRID f. FABRITIUS. Gift 1928<br />
med KARENf. MIKKELSEN(1900-1962). Student fra Ålborg Katedralskole 1917;<br />
cand. mag. 1924 med bot anik som hovedfag og svampe som speciale samt bifagene<br />
zoologi, geologi, geografi, fysik og kemi. Assistent ved Plantepatologisk<br />
Afdeling på Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1.juli 1925, fra 1935<br />
amanuensis, og professor fra 1944 til 1968.<br />
Videnskabelige arbejder<br />
BUCHWALD s omfattende videnskabelige produktion er koncentreret om<br />
fem hovedområder: 1) Skivesvampe, særlig Sclerotiniaceae, 2) Poresvampe<br />
og i nær tilknytning hertil tømmersvampe, 3) Rustsvampe, især kornarternes,<br />
4) De ufuldstændige svampe (Fungi imperfecti) og 5) Forskellige plantesygdomme<br />
med årsager i andre faktorer end de forannævnte.<br />
1) Måske er BUCHWALDS væsentligste forskningsindsats hans arbejder<br />
over familien Sclerotiniaceae (Knoldbægersvampene) (se bibliografien nr.<br />
28,37, 83,108, 126,157,160, 167, 198,234, 246,264,266) , derrummerenlang<br />
række patogene svampearter med væsentlig indflydelse på det økonomiske<br />
udbytte af kulturer inden for have-, land - og skovbrug. Han s første store<br />
arbejde fra 1947, Sclerotiniaceae Dani ae (108), er en floristisk, systematisk<br />
oversigt over de danske Knoldbægersvampe. med undtagelse af slægterne<br />
Botryotinia og Moniltnia. som det var BUCHWALDS tanke at behandle senere. I<br />
afhandlingen opstilles på basis af dannelsesmåde for mikrokonidier den nye<br />
- 337 -
:-B 8 --<br />
Ju l i 1968 , l. P. [0[,
:B9 -<br />
og nu alminde ligt anerkendte slægt Myriosclerotinia, og der meddeles et sådant<br />
væld af plantepatologiske iagttagelser, særlig inden for slægten Ciboria,<br />
at Sclerotiniaceae Daniae må betegnes som et hovedværk inden for dansk<br />
plantepatologisk og mykologisk litteratur. Dette efterfulgtes allerede i 1949<br />
af Studi es in the Sclerotiniaceae (126),der er taksonomiske og nomenklatoriske<br />
analyser over familiens og slægternes afgrænsning, analyser der overalt<br />
bærer præg af Bucuwxr.ns plantepatologiske baggrund. Fra 1949til 1982 publicerede<br />
han yderligere otte vægtige indlæg om patologi og taksonomi/nomenklatur<br />
inden for Sclerotiniaceerne. I en interessant afhandling (167) gøres<br />
nærmere rede for dimorfien i sæksporerne hos Monilinia oxy cocci, 4 af<br />
dem i sporesækken er små og4 store . Rækkefølgen i sporesækken kan henføres<br />
til to hovedmønstre, af hvilke det ene viser, at udspaltningen af generne<br />
for små og store sporer sker i meiosen som en præreduktion, og det ande t viser<br />
resultatet af en postreduktion. Det er bemærkelsesværdigt, at B UCHWALD<br />
her med en tetradeanalyse bevæger sig ind på det svampegenetiske område<br />
og således yder et originalt bidrag til svampegenetikken på et tidspunkt, da<br />
denne disciplin endnu var i begyndende udvikling. Slutstenen i arbejdet<br />
med knoldbægersvampene, bearbejdningen af slægterne Botryotinia ogMonilinia,<br />
blev kun delvis sat. Mo nilinia blev gjort færdigt og trykt (se s. 287<br />
328), mens et svigten de syn de sidste år satte en stopperfor færdiggørelsen af<br />
manuskriptet til Botryotinia.<br />
2) AfN. F. B UCHWALDS mange arbejder om poresvampe ses det, at han har<br />
viet Tøndersvam pen (Fomes fomentarius), som er det farligste veddestruerende<br />
patogen i mell emaldrende og ældre bøg, særlig interesse. I hans første<br />
arbejde om Tøndersvampen (lO) behandles svampens naturhistorie, dens<br />
forekomst i forhist orisk og historisk tid samt dens udstrakte anvendelse i fyrtøjer.<br />
Han påviste ved målinger, at frugtlegemerne varierer i størrelse, form<br />
og farve betinget af værtsplanten; man kan navnlig let skelne mellem bøgeformen<br />
og birkeformen. Afhandlingen er i udpræget grad B UCHWALDS stil, en<br />
dybdeboring i emnet og en nøjagtighed ved præsentering af detaillen tilsammen<br />
med en interessevækkende og klar fremstilling. To efterfølgende afhandli<br />
nger (45, 98) beskriver omfang og forløb i Tøndersvampens helt enorme<br />
sporeproduk tion, der i Danmark finder sted fra april til oktober. Et stort<br />
frugtlegeme af Tøndersvampen udskød i et halvt år 10 13 sporer eller ca. 6 x<br />
1010 sporer på 24 timer.<br />
De detai llere de undersøgelser over svampens sporefældning citeres ofte<br />
i udenlandsk litteratur. I det store arbejde om det komplekse sygdomsbillede<br />
hos døende bøge (127) i slutningen af 30'erne er det da også BUCHWALD,<br />
der redegør for Tøndersvampen og andre vedde struerende svampes rolle i<br />
sygdomsforløbet. En delig skal nævnes, at B UCHWALD sammen med geologen
- - 3-:\,0 -<br />
SiGURD HANSENhar skrevet om 16forskellige fund af tøndersvampe fra Mullerup-tiden<br />
og stenalderen (25).<br />
Traditionelt er problemer omkring tømmersvampe, dvs. svampe der<br />
optræder som ødelæggere af bygningstræ, blevet behandlet på Plantepatologisk<br />
Afdeling. I forbindelse med en efterhånden omfattende konsulentvirksomhed<br />
var det derfor naturligt, at BUCHWALD også tog hånd om tømmersvampeproblema<br />
tik. Sammen med C. FERDINANDSEN skrev han "N ogle U ndersøgei<br />
ser over Tømmersvamp e med særligt Hensyn til deres Fugtighedskrav"<br />
(42) og behandl ed e her del s vækste n og angr ebsevnen af de tr e mest almindelige<br />
tømmersvamp e ved dyrkning på kunstigt næringssub strat ved forskellig<br />
luftfugtighed og på sundt træ af rødgran ved forske llige van din dhold.<br />
D et er de første dan ske undersøge lser på dett e område. Af stor interesse er<br />
også de meget tidlige arbejder over modstandsdygtigheden hos Celotex og<br />
andre isolationsmaterialer over for angreb af Hussvamp (33). I arbejdet (55)<br />
over rødkernet og ikke-rødkernet bøge veds modstandsdygtighed mod forskellige<br />
tømmersvampe, fremgik det, at rødkernet ved havde en betydeligt<br />
større resi stens end hvidt ved, men på den anden side blev angrebet stærkere<br />
end imprægneret hvidt bøgeved. Eksperimenter var ikke BUCHWALDSstærke<br />
side, det var derimod arbejdet med kilderne, og inden for tømmersvampene<br />
præsterer han da også en omfattende redegørelse for de danske arter af slægten<br />
Merulius dækkende historie, taksonomi og nomenklatur sammenholdt<br />
med egne undersøgelser (2). Om tømmersvampe handler endvidere en ræk <br />
ke mindre publikationer (142,147 ,176 ,201 og 211). BUCHWALD var den første<br />
danske plantepatolog, der i større udstrækning har arbejdet med de økonomisk<br />
betydningsfulde veddestruerende svampe.<br />
3) Vigtige undersøgelser er anstillet med bygrust (Puccinia hordei) (36),<br />
hvor forskellen mellem denne rustart og gulrust (Puccinia striiformis) understreges;<br />
disse undersøgelser videreførtes (85) og der opstilledes yderligere<br />
en ny art, gold bygrust (Puccinia hordei-murini). Et nyttigt arbejde udgøres af<br />
oversigt over de forskellige berberisarters mqdtagelighed for sortrust (Puccinia<br />
graminis) (43). Det vakte betydelig opsigt, da BUCHWALD imod de fleste<br />
hjemlige plantepatologers udsagn kunne vise, at den store sortrust-epidemi<br />
på hvede i 1951 ikke skyldtes sporesmitte fra de få hjemlige eksemplarer af<br />
Berberis vulgaris, men hidrørte fra sommersporer (uredosporer) tilført med<br />
vinden, antageligfra Østeuropa (143, 149, 195). Sammen med J. E . H ERMAN<br />
SEN påviste BUCHWALD det interessante, at draphavrerust (Puccinia arrhenatheri)<br />
er heterothallisk (199). I 1934 fandt BUCHWALD en for Danmark ny<br />
svampesygdom, løvemundrust (29), og da denne rustsygdom bredte sig<br />
stærkt i de følgende år, fik han lejlighed til at konstatere, at de gu1e- og især<br />
de hvidblomstrede løvemundsorter er ret modstandsdygtige mod rustan-
;)42 --<br />
voksninger. I arbejdet "Spindle-shaped tumours" (196) beskrives nogle ejendommelige,<br />
tenformede, ofte store grensvulster på Hestekastanie, og der<br />
argumenteres for, at svulsterne sands ynligvis skyldes et virus.<br />
Bakteriesygdomme. BUCHWALD har beskrevet fire for Danmark nye bakterioser<br />
på planter: Begoniens brunbakteriose (20, 21), berberisens pletbakteriose<br />
(20), riddersporens pletbakteriose (49) og knippebakteriosen (70) og<br />
det blev således hans fortjeneste at pege på bakterier som årsag til plantesygdomme<br />
i Danmark.<br />
Lærebøger og undervisning<br />
Fra sine tidligste dage som assistent ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole<br />
lagde BUCHWALD et stort og meget påskønnet arbejde i undervisningen,<br />
dels den mere elementære undervisning for alle have-, landbrugs- og<br />
skovbrugsstuderende, dels den eksperimentelt prægede og individuelle, på<br />
kilderne byggende, undervisning af de licentiatstuderende. Han sørgede både<br />
for elementære lærebøger og for mere dybtgående specialskrifter på en<br />
række af plantepatologiens områder.<br />
Hans lærebøger og specialarbejder til undervisningsbrug kan ordnes i tre<br />
grupper: 1) Smitsomme plantesygdomme, som omfatter dels almindelig<br />
plantepatologi (44, 116, 166a, 216, 230), dels landbrugsplanternes (96, 107,<br />
133, 162), havebrugsplanternes (141, 163, 206) og skovtræernes (226a, 226b)<br />
smitsomme sygdomme, 2) de fysiogene plantesygdomme (34, 145,205) og 3)<br />
undervisning for licentiatstuderende (54, 77, 189, 190, 266).<br />
Skønt de alle er fortrinlige og veltilpassede lære- og håndbøger og derfor<br />
egentlig fortjener omtale hver for sig, vil vi nøjes med nogle ord om de 3<br />
hovedværker: "Grundtræk af den almindelige Plantepatologi" (216) med tilhørende<br />
"Plantepatologisk Atlas" (230), "Fysiogene Plantesygdomme" (34)<br />
og "Land- og Havebrugsplanternes Svampesygdomme - De lavere svampe"<br />
(266). Det er tre værker, hvortil der ikke fandtes mage i Skandinavien, og<br />
næppe heller af samme kvalitet og overlegne overskuelighed uden for Skandinavien.<br />
"Grundtræk af den almindelige Plantepatologi" danner sammen med<br />
"Plantepatologisk Atlas" grundlaget for den fælles plantepatologiske undervisning.<br />
Der er gennem plantepatologiske undersøgelser i løbet afde sidste<br />
100 år skabt et væld afviden om de enkelte kulturplanters sygdomme, f.eks.<br />
kender man hos kartoffelplanten over 300 mykoser, bakterioser og viroser,<br />
foruden mangelsygdomme og genetiske fejl. Derfor tvinges plante patologerne<br />
til at specialisere sig. Det er kun ganske få, som har indblik i de mange<br />
felter af plantepatologien, og som kan påtage sig den opgave at give en almi ndelig<br />
orientering om emnet. De fleste moderne værker er skrevet af grupper
Generalregisteret blev anmeldt af H ANSH VASSi Berlingske Afte nav is 4.<br />
september 1970, og vi tillader os at citere: "Hvert opslag - og der er i tu sindvis<br />
afdem - har kostet BucHwALD blod, sved og tårer, eller i hvert fald slid og<br />
slæ b, men med en elefants styrke, et æsel s stædighed og en nøgen abes klogskab<br />
har han gennemført arbejdet. Og takk et være den klare overskuelige<br />
inddeling kan man nu nå frem til det ønskede mål i ingen tid. Ingenio et arti<br />
til professor BUCHWALD for hans enestående og værdifulde kraftpræstation" .<br />
Og at tilføje, at vi tror BUCHWALD har nydt at sidde i sit med bøger væ gklædte<br />
studieværelse i hjemmet på Dalgas Boulevard og arbejde med registeret<br />
aften eft er aften, nat efter nat. Bøgernes verden var hans lidenskabelige interesse<br />
. En interesse som blev vakt hos ham, da han som dreng hjalp sin morfar<br />
(L. F. L FABRITIUS), der var overlærer på Ål borg Katedralskole med at ordne<br />
skolens bogsamling.<br />
Forskellige andre områder, hvor BUCHWALD har virket til gavn for samfundet<br />
På mange felter med tilknytning til plantesygdomme og mykologi har<br />
BUCHWALD gjort samfundet betydelige tjenester.<br />
Som et vidnesbyrd om danskplantepatologis høje stade under BUCHWALD<br />
skal nævnes, at han har været medbedømmer ved besættelsen af8 professorater<br />
i Skandinavien, de 5 i plantepatologi i snæver forstand, de øvrige i plantepatologien<br />
nærstående fag, og at han har været Den kgl. Veterinær- og<br />
Landbohøjskoles officielle opponent ved 6 disputatser. Forhåbentlig er<br />
manus til hans meget omhyggeligt udarbejdede op .rositioner bevarede!<br />
Som medlem afbestyrelsenfor Det danske Pasteur-Selskab (1959-79), og<br />
som medlem afbestyrelsen for professor F . KøLPINRAVNS Legat (1947-1980),<br />
har BUCHWALD kunnet hjælpe og belønne danske plantepatologer, og som<br />
medlem afJ AKOB ERIKS SON-Komiteen været med til at udmærke plantepatologer<br />
med den svenske ERIKSSON-guldmedalje. Han var desuden medlem af<br />
Plantesundhedsrådet 1946-1969.<br />
I to foreninger har han udført et stort og meget påskønnet arbejde. Først<br />
og fremmest i Foreningen til Svampekundskabens Fremme. BUCHWALD har<br />
først som sekretær (fra 1927) og siden fra 1944-1969 som formand ledet talrige<br />
ekskursioner, skrevet talrige ekskursionsberetninger og afholdt talrige<br />
svampekurser. "Svampeforeningen" har gennem BUCHWALDSledelse inspireret<br />
adskillige til at gå i gang med en videnskabelig udforskning af nogle af<br />
svampelivets utallige uløste problemer. Den anden forening, der har nydt<br />
godt af BUCHWALDS flid og arbejdskraft, er Nordiske Jordbrugsforskeres Forening,<br />
for hvis sektion for plantepatologi og jordbrugszoologi han virkede i<br />
årene 1948-1953.
-- :1-16 --<br />
Af stor praktisk-økonomisk betydning har det været, at han i 1931 foreslog,<br />
at der under Kbh's Grundejerforening oprettedes en afdeling for hussvampekontrol.<br />
Han var selv fra 1930 til 1937 konsulent i hussvampe for<br />
Grundejerforeningen. En afdeling for hussvampekontrol er siden blevet et<br />
nødvendigt led i sikringen mod svampeskader i beboelsesejendomme, og<br />
den afBUCHWALD organiserede afdeling blev et forbillede for en lignend e under<br />
Frederiksberg Komm un e og tilsvarende afdelinger i mange forsikringsselskaber.<br />
Også leksikon-arbejde var BUCHWALD næs ten til sta dighe d inv olve ret i og<br />
det skal næv nes, at han har skrevet de plant epatologiske artikler til : Salmonsens<br />
Leksikon, bd. 2-12, 1937-40, til Nordisk illustre ret Havebrugsleksikon 5.<br />
udg ., bd. 1-3, 1945-48, Landbrugets Ordbog bd . 1-2, 4. ud g., 1948-51,<br />
Raunkjærs Leksikon 1947-51 og Nord isk Konversation sleksiko n 2. udg. 1950,<br />
3. udg . 1964 og 4. udg . 1972.<br />
BUCHWALD modtog den ærefulde opfordring at skrive og illustrere Fungi<br />
imperfecti til MCGRAW-HILL: Encyclopedia of Science, 4th ed. , 1975.<br />
Han har desuden skrevet en lang række omhyggelige biografier med<br />
hovedvægten lagt på den biograferedes indsats i videnskaben. Særlig må<br />
fremhæves biografien over den store plantepatolog og organisator F. KøLPIN<br />
RAVN (265). KøLPIN RAVN var Høj skolens professor i plantepatologi fra 1907 til<br />
sin død i 1920 - i de år, hvor der skete en rivende udvikling af plantepatologien<br />
i og uden for Danmark. Biografien giver en dyb indsigt i plantepatologiens<br />
udbygning i Danmark i de første 20 år af 1900-tallet.<br />
Æresbevisninger<br />
N . F. BUCHWALD var ridder af 1. grad af Dannebrog.<br />
Som ung forsker fik han i 1930 tildelt et Rockefeller Fellowship for ved<br />
Cornell University at kunne stu dere svampeslægterne Sclerotinia og Botryotinia.<br />
Han var medlem af Akademiet for de tekniske Videnskaber, af Det<br />
norske Videnskapsakademi i Oslo, afKungl. Skogs- og Lantbruksakademien<br />
i Stockholm, korresponderende medlem af Svenska Botaniska Foreningen,<br />
æresmedlemafFinlands Våxtskyddssalskap, af Foreningen til Svampekundskabens<br />
Fremme og afGoteborgs Svampeklub. For sine arbejder med havebrugsplanternes<br />
sygdomme modtog han i 1968 Sub stralprisen. På 70-årsdagen<br />
blev han hædret med et festskrift, <strong>Friesia</strong> bind 9, s.I-228, med 21 bidrag<br />
fra 23 danske og 22 bidrag fra 25 udenlandske forskere.<br />
Det er som plantepatolog og mykolog og som formidler af naturvidenskab,<br />
at BUCHWALD har sat sine brede spor. Detmeste han skrev, skrev han på<br />
dansk, ny erkendelse og oplysninger for danskere. Han var i virkeligheden en<br />
popularisator, ikke ved den mundtlige dialog , men ved den skriftlige
-- 3--17 -<br />
fremlægning af sin videnskab , sine lærebøger, sine ekskursionsberetninger<br />
m.v. I det han skrev var der altid kerne og ingen leflen for det lette. Til os videregav<br />
han respekten for videnskabens pionerer, det være sig LOUIS PA <br />
STEUR, EMIL C HR. H ANSEN eller E MIL ROSTRUP. B UCHWALD holdt altid en vis, naturlig<br />
distance til sine omgivelser, men alle, der lærte ham nærmere at kende,<br />
vil huske ham for hans enestående hjælpsomhed, menn eskelige varm e<br />
og retlinede karakter.<br />
Professor N IELS FABRITlUS B UCHWALDS livsværk er nu et stykke dansk<br />
videnskabshistorie.<br />
Kronologisk liste over publikationer af N. F. BucHwALD.<br />
1. Ferdinandsen, C. & N. F. Buchwald (1926): Ekskursionen til Gribskov og Strødam<br />
Søndag d. 10. Oktober 1926. - Bot. Tidsskr. 39: 327-328.<br />
2. Buchwald, N. F. (1928): De danske Arter af Slægten Merulius (HALL.) FR. med en<br />
særlig Omtale af Gruppen Coniophori FR. - Dansk Bot. Ark. 5, 21:<br />
1-47.<br />
3. (1928): Mykologiske Smaating. L To for Danmark nye, sjældne<br />
Svampe. - Bot. Tidsskr. 40: 132-136.<br />
4. (1928): Exkurs ionen til Krogenberg og Nyrup Hegn den 11.September<br />
1927. - Bot. Tidsskr. 40: 167-170.<br />
5. (1928): Om en MasseforekomstafJudasøre (Hirneola AuriculaJudae<br />
(L.) BERK.) paa Hesselø. - Medd. For. Svampek. FR. 4: 21-24.<br />
6. (1929): Oversigt over de hidtil kendte danske Scleroderma-Arter. <br />
Medd. For. Svampek. FR. 4: 29-33.<br />
7. (1929): Mykologisk Ekskursion til Allindelille. - Medd. For.<br />
Svampek. FR. 4: 45-47.<br />
8. (1929): SEVERlNPETERSEN. 17. Maj 1840 - 2. Marts 1929. - Nat. Verden<br />
13: 241-244.<br />
9. (1930): Meldug paa Begonia (Oidium begoniae PUTIEM.). - Gartn.<br />
Tid. 46: 154-155.<br />
10. (1930): Tønder- eller Fyrsvampen (Polyporus fomentarius (L.) FR.).<br />
Dens Naturhistorie, Historie og Anvendelse. - Medd. For.<br />
Svampek. FR. 4: 49-92.<br />
11. (1930): Notitser om Storsvampe. I - Medd. For. Svampek. FR. 4: 93-<br />
94. - II. <strong>Friesia</strong> 1: 53-59.<br />
12. (1930): Mykologisk Ekskursion til Hæ sede Skov. - Medd. For.<br />
Svampek. FR. 4: 99-101.<br />
13. (1930): Det rige Efterflor af Svampe i Oktober-November 1929. -<br />
Medd. For. Svampek. FR. 4: 103-104.<br />
14. (1932): CALVIN HENRYKAUFFMAN(Nekrolog). - FRlESIA1: 60-61.<br />
15. (1932): Parasitiske Svampe. - Gartn. Tid . 48: 256-257, 288 og 333.<br />
16. (1932-1938): Ny Litteratur. FRlESIA1: 65-72,1932. - Ibidem 118-136,<br />
1933. - Ibidem 233-251,1935. - Literatur afInteresse for Studiet af<br />
nordiske Storsvampe. - Ibidem 301-318, 1936. - FRlESIA2: 91-122,<br />
1938.<br />
17. (1933): De nyeste Forskningsresultater vedrørende den kønnede<br />
Forplantning hos Rustsvampe. - Nord. Jordbrugsf. 1933: 131-148 .
- 3-19 -<br />
lige genoptryk. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk.<br />
45. (1938) : Om Sporeproduktionens Størrelse hos Tømm ersvam pen ,<br />
Polypo rus jomentarius (L.) F R. - FRIESIA 2: 42 -69.<br />
46. (1938) : HENRI BOURDOT. 30. Oktober 1861-30. September 1937 . - FRIE<br />
SIA 2: 82-83 .<br />
47. (1938): Mykologisk Kongres pa a Als 24 .-25. Oktober 1936. - FRIESIA<br />
2: 128-130.<br />
48. (1938): Hvilke Virussygdomm e optræder paa Kartoffelsorterne i<br />
D anmark? E n Oversigt i Tilknytning til HENNINGP. H ANSEN: Studier<br />
over Kar toffe1viros er i Danmark. - Ugeskr. Landm. 1938 : 563-566,<br />
585-588, 599-601.<br />
49. (1938): Ri dde rsporens Pletbakteriose (Phytomonas delphinii). E n for<br />
D an mark ny Bakterie sygdom. - Gartn. Tid. 54 : 434-43 5.<br />
50. (193 8): Om Angreb afKulsvamp (Ustulina vulgaris) pa a Lin d (Tilia<br />
vulgaris). - Da. Sko vfor. Tid s. 23: 239- 243 .<br />
51. (1938) : Forslag til U darbej delse af fællesnordiske Vulgærnavne paa<br />
Plantesygdomme. - N ord. Jordbrugsf. 1938 : 487-492.<br />
52. (1938): Ny Professor i Botanik ved Landbohøjskolen. (K. G RAM). <br />
Natur h. T id. 2: 29-31.<br />
53. (1938) : POUL LARSEN. 16. Januar 1864-18. A pril 1938. - Naturh. Tid . 2 :<br />
95-96.<br />
54. (1939): Fungi imperfecti (Deu teromycetes). En Vejledning i Studiet<br />
af sekundære Sporeformer hos Svampene. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk.,<br />
152 s.<br />
55. (1939) : Rødkærnet Bøgetræs Modstandsevne mod Tømmersvampe<br />
(Merulius lacrymans, Coniophora cerebella og Polyporus vaporarius).<br />
- Da. Skovfor. Tids. 24: 238-251.<br />
56. (1939) : Douglasiens Sodskimmel (Phaeocryptopus Giiumanni). En<br />
ny Svamp paa Douglasien i Danmark. - Da. Skovfor. Tid s. 24: 357<br />
382.<br />
57. (1940) : Bør nye douglasie- kulturer anlægges i øjeblikket? - Da.<br />
Skovfor. Tids. 25 : 521-527 .<br />
58. Buchwald, N. F. & K. B. Madsen (1940): Plombering af lindetræer, angrebet af<br />
kul svamp (Ustulina vulgaris). - Da. Skovfor. Tids . 25 : 569 -573.<br />
59. Buchwald, N. F. (1940): Gi ftsvampe. - Pa s På 2: 10-11.<br />
60. (1940) : Specific and generic index to Flora Agaricina Danica I-V.<br />
I: J. E. LANGE: Flora Agaricina Danica 5: 13-24.<br />
61. (1940): Dansk Botanisk Forening gennem 100 år. - Naturh. Tid. 4:<br />
49 -52.<br />
62. (1941): Lidt om hymenoforets variation hos poresvampe og en ny<br />
varietet afDaedalea quercina (L.) PERS., D. quercina var. irp iciform is.<br />
- FRIESIA 2: 161-165.<br />
63. (1941): Om Plectania protracta (F R.) G ELINog P. coccinea (FR.) F CKL. i<br />
Danmark. - FRIESI A2: 166-171.<br />
64. (1941): Frøets spireevne kan bevares ved lysbehandling. - Naturh.<br />
Tid. 5: 58-60.<br />
65. (1941): Slø r-stinksvamp (Dictyophora duplicata) fundet i Danmark.<br />
- Naturh. Tid . 5: 60-63 .<br />
66. (1941): Nyere dan ske fund afporesvampe (Polyporaceae). - Naturh.<br />
Tid. 5: 63-64 .<br />
67. (1941): M ykologiske småting. II Nr. 3-6 . Jubilæumsekskursionens<br />
m ykologiske udbytte. - Bot. Tidsskr. 45 : 422-429.<br />
68. (1941): VIKTORLITSCHAUER.1879-1939 (nekrolog). - FRIESIA2: 174-175.<br />
68a. (1941): "D en grønne Bog " (anmeldelse). - Naturh. Tid. 5: 33-36 .<br />
69. (1942): Er kugleknoldet fluesvamp (Amanita mappa) gift ig i kogt ti lstand?<br />
- Naturh. Tid. 6: 21-22.<br />
70. (1942) : Knippebakteriose tBacterium fasdans (T ILFORD) LACEY). E n<br />
for Danmark ny bakteriesygdom. - Gartn. Tid. 58 : 421-423 .<br />
71. (1942) : JENSEN, C HRISTENE RASMUSOTTERSTRØM(11.6.1859-4.10.1941). <br />
Salm. Leks.-Tid s. 2: 1303.
-- 350 -<br />
72. (1942): SCHI0NNING, H., 20. aug. 1868-17. maj 1942. - Naturh. Tid. 6:<br />
62-63.<br />
73. (1942): SCHI0NNING, HOLG ER LUDVIG (20.8.1868-17.5.1942). - Salm.<br />
Leks.-Tids. 2: 1258-1259.<br />
74. (1942): JAKOB E. LANGE. 2. april 1864-27. dec. 1941. - Bot. Tids. 46:<br />
81-86.<br />
75. (1942): JAKOB E. LANGE. 2. april 1864-27. december 1941. - Nat. Verden<br />
26: 337-343.<br />
76. (1942): LANGE, JAKOB EMANUEL (2.4.1864-27.12.1941). - Salm. Leks.<br />
Tids. 2: 1246-1247.<br />
77. (1942): Om fremstilling af plantep atologiske præparater til brug ved<br />
undervisning i landbrugspatologi. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk., 9 s.<br />
dupl.<br />
78. (1943): JAKOBE. LANGE. 2. april 1864-27. december 1941. - FRIESIA 2:<br />
209-220.<br />
79. (1943): JAKOBE. LANGE. 2. april 1864-27. december 1941. - Grundskyld<br />
20: 3-6.<br />
80. (1943): En biologisk tidsskriftfortegnelse savnes. - Naturh. Tid. 7:<br />
20-21.<br />
81. (1943): Kugleknoldet fluesvamp (Amanita mappa (BATscH.) FR.) er<br />
ikke giftig. - FRIES IA 2: 243-263.<br />
82. (1943): 1942 - Hydnotria-år. - FRIESIA2: 273.<br />
83. (1943): Påvisning af Monilinia (Sclerotinia) jructigena (ADERH. et<br />
RUHL.) HONEY på hasselnød (Corylus avelIana). - Tids. Planteavl 47:<br />
521-538.<br />
84. (1943): Medforfatter til M. BORGEN: Svampefører. - Tillæg til Møn <br />
stertid 17: 1-16.<br />
85. (1943): Uber Puccinia hordei OTIH. (Syn. P. simplex (KCKC.) ERI KSS. &<br />
HENN.) und P. hordei-murini n.n. (Syn. P. hordei FCKL.). - Ann. Mycol.<br />
41: 306-316.<br />
86. (1943) Gærsvampenes kønnede forplantning. Krydsning af gærsvampe.<br />
Gærforædling. - Salm. Leks.-Tids. 3: 86-93.<br />
87. (1944): Udvikling af Nyctalis asterophora FR. på Russula sp. i fugtigt<br />
rum. - FRIESIA3: 70-71.<br />
88. (1944):Professor, dr. phil. C. FERDINANDSEN1879-1944. - Naturh. Tid.<br />
8: 62-64.<br />
89. (1944): Professor, dr. phil. C. FERDINANDSEN. 18. februar 1879-28.<br />
marts 1944. - Ugeskr. Landmænd 89: 217-220.<br />
90. (1944):CARLCHRISTIANFREDERIKFERDINANDSEN(18.2.1879-28 .3.1944). <br />
Salm. Leks.-Tids. 4: 951-952.<br />
91. (1944): Professor dr. phil C. FERDINANDSEN. 18.februar 1879-28. marts<br />
1944. - FRIESIA3: 83-93.<br />
92. (1945): Boletus luridus (Netstokket indigo-rørhat) spiselig? - FRIESIA<br />
3: 148-149.<br />
93. (1945): Giftsvampe. - Da. Havebrug 4: 185-187.<br />
94. (1946): Tekst til Hagerups Svampetavler 1-2.<br />
95. (1946): Tulipan-mosaiksyge ("Breaking"), den ældste kendte virussygdom<br />
hos planter. - Naturh. Tid. 10: 69-73.<br />
96. (1946): Forelæsninger over smitsomme sygdomme hos landbrugsplanterne.<br />
L Speciel del. II. Bakterier (Schizomycetes). - Kgl. Vetr.<br />
Landbohøjsk., 33 s., dup!.<br />
97. Buchwald, N. F. & K. Wilken-Jensen (1946): Det første dødsfald i Danm ark som<br />
følge af svampeforgiftning med Amanita virosa. - FRIESI A3: 197-200.<br />
98. Buchwald,N. F. & E. Hellmers (1946): Fortsatte iagttagelser over sporefældning<br />
hos tøndersvamp (Polyporus jomentarius (L.) FR.) - FRI ESIA3: 212<br />
216.<br />
99. Buchwald, N. F. (1946): A. H. REGI NALD BULLER. 18 74-1944. - FRI ESIA3: 221-222.<br />
100. (1946): Fort satte forsøg med Boletus turidus (Netstokket indigo-rørhat).<br />
- FRIESIA3: 224-225.
101.<br />
107.<br />
108.<br />
111.<br />
112.<br />
114.<br />
115.<br />
116.<br />
119.<br />
120.<br />
124.<br />
125.<br />
126.<br />
129.<br />
130.<br />
131.<br />
- 351 -<br />
(1946): Spisesvampe. I: M. J UL og POUL FR. JENSEN: Levnedsmiddelbogen.<br />
- København.<br />
102. (1946): Mykologisk efterår. - Politiken, søndagstillæg 22/9 1946.<br />
103. Ferdinandsen , c. (1946): Smitsomme sygdomme ho s landbrugsplanterne. II .<br />
Speciel del. I. Svampe (Eumycetes) 3. opl. ved N. F. BUCHWALD.<br />
104. Buchwald, N. F. & K. Wilken-Jensen (1946): Et dødeligt forløbende tilfælde af<br />
svampeforgiftning ved Amanita virosa. - Ug. Læger 108: 916-920.<br />
105. Buchwald, N. F. (1947): WENDELLMEREDI TH STANLEY. - Salm. Leks .-Tids. 7: 50.<br />
106. (1947) : Spørgsmålet hvorvidt de ultravisible vira er proteinstoffer<br />
eller ej. Virussmitstoffernes natur. - Salm . Leks.-Tids. 7: 62-64.<br />
(1947): Forelæsninger over smitsomme sygdom me hos kulturplanterne.<br />
I. Almindel ig del. II . Viroser. - Kgl. Vet r. Landbohøjsk., 121<br />
s., du pl.<br />
(1947): Sclerotiniaceae Dani ae. En flor istisk-systematisk oversigt<br />
over de i Danmark fundne knoldbægersvampe. - FRlESIA3: 235-330.<br />
109. Buchwald, N. F. & D. Miiller (1947) : Nobe lpristag ere i kemi 1946. - Naturh. Tid.<br />
11: 44-47.<br />
110. Buchwald, N. F. (1948): Tørkes palter i stående rødgran . - Da . Skovfor. Tids . 33:<br />
113.<br />
196-199.<br />
(1948): Lidt om bro getbl adethed en ho s Abutilon-arter. - Gartn.<br />
Tid . 64: 313-317.<br />
(1948): Champignonskimmel (Dactylium dendroides) påvist i danske<br />
champignonkulturer. - Gartn. Tid . 64: 363-366.<br />
(1948): Mycology. - The Humanities and the Sciences in Denmark<br />
during th e Second World War : 300-305 . København.<br />
(1948): Plant Pathology. - The Humanities and the Sciences in Denmark<br />
during the Second World War: 584-588. København.<br />
(1948): Ensartet benævnelse på plantesygdomme og skadedyr. <br />
Nord. Jordbrugsf. 1948: 560-565 .<br />
(1948): Forelæsninger over smitsomme sygdomme hos kulturplante<br />
rne. I. Alm indelig del. I. Mykoser og bakterioser. A. Hovedtræk af<br />
mykologien. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk. 69 s., dupl.<br />
117. Buchwald, N. F. & H. A. Jørgensen (1948): Er der nogen sammenhæng mellem<br />
klimaet og fremkomsten af frugtlegemer hos Polyporus dryadeus<br />
(PERS.) FR.? - F Rl ESIA3: 381-387.<br />
118. Buchwald, N. F. (1948): H. H . WHETZEL. 1877-1944 (nekrolog). - FRlESIA3: 392<br />
394.<br />
(1948): R. lliSTEHAVE. 1869-1947 (nekrolog). - F RlESIA3: 394-395.<br />
(1948): Spiseforsøg med Boletus miniatoporus og B. luridus . - FRlESIA<br />
3: 400-401.<br />
121. Dødsfald som følge af svam peforgiftning? - FRIESIA3: 401-402.<br />
122. Buchwald, N. F., O. Anderson & A.-M. Briidigam (1948): Ny litteratur VII. 1937-<br />
1946. Nordisk mykologisk literatur. - FRlESIA3: 401-420.<br />
123. Buchwald, N. F. (1948) : Ph ysiologia Plantarum. Et nordisk tidsskrift med interna<br />
tionalt tilsnit. - Naturh. Tid. 13: 30-31.<br />
(1949): HJALMAR JENSEN, 21. septem ber 1865-20. december 1948<br />
(ne krolog). - Naturh. Tid. 13: 12-14.<br />
(1949): Koloradobillen i D anmark i 1949. - Naturh. Tid . 13: 70-72.<br />
(1949): Studies in the Sclerotiniaceqe. I. Taxonomy ofthe Sclerotiniaceae.<br />
- Kgl. Vetr. Landbohøjsk. Arsskr. 1949: 75-191.<br />
127. Buchwald, N. F., M. Thomsen & P. Hauberg (1949): Angreb af Cryptococcus fagi,<br />
Nectria galligena og andre parasitter på bøg i Danmark 1939-43. <br />
Forst. Forsøgsv. 18: 97-126.<br />
128. Buchwald, N. F. (1949): Ny professor i plantefysiologi ved Københavns Universi<br />
tet. Professor , dr. D. MULLER. - Naturh. Tid . 13: 14-15.<br />
(1950): Forgiftning med alm. pigsvamp (Hydnum repandum). <br />
FRlESIA4: 102.<br />
(1950): Fund af Chlorosplenium aeruginosum fra slutningen af borealtiden.<br />
- FRIESI A4: 102-103.<br />
(195 0) : Clitocybe geo trope var . max ima . - FRIESI A4: 103.
- 352 -<br />
132. (1950): Et 50-års jubilæum. Den moderne genetiks gennem brud<br />
med genopdagelsen af MENDELS love 1900. - Naturh. Tid. 14: 3-7.<br />
133. (1950): Smitsomme sygdomme hos landbrugsplanterne. II. Speciel<br />
del. 3. Virussy gdomme (viroser). Ledetråd. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk.,<br />
32. S., dup l.<br />
134. (1950): Figurer til brug ved forelæsningerne over land- og havebru<br />
gsplant ernes smitsomme sygdomme. Tekst. - Kgl. Vetr. Landboh<br />
øjsk., 13 s., dupl.<br />
135. (1950): Før De går på Svampejagt. - Stof og Saks. 1: 24-25.<br />
136.: (1950): Landbrugslærer JØRGE VANG in mem oriam. - Uges kr.<br />
Lan dmænd 95: 375.<br />
137. (1950): Bekæmp else af landbrugsplanternes sygdomme. I: A. LAR.<br />
SEN: Landbrugets Lommebog 1950: 24-25.<br />
138. (1951): Undersøgelser vedrøre nde de vækster, der stopper drænlednin<br />
gern e. - 1. Beretning fra det Danske He dese lskabs Ensilageforsøg,<br />
s. 8-14, Viborg. o<br />
139. (1951): Virusgulsot hos bedero er. - Referat afPlanteavls-Arsmøde<br />
1950. - Kø benhavn, 3.s., dupl.<br />
140. (1951): Mykologisk Kongres på Als 14.-16. oktob er 1950. - FRIESIA4:<br />
236-242.<br />
141. (1951): Forelæsning over havebrugsplan ternes sygdom me. II. Speciel<br />
del. Hefte I: Mykoser. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk., 276 s., dupl.<br />
142. (1951): Svampeangreb på ledningsmaster. - Månedsmed., udg .<br />
Foren. Elektricitetsværk . i Danmark, marts 1951. 5 s., dupl.<br />
143. Buchwald, N. F. & Chr. Stapel: (1951): Sortrust og Berberis. - Ugeskr.<br />
Landmænd 96: 599-601.<br />
144. Buchwald, N. F. (1951): Svar til hr. kammerherre S. SCAVENlUS vedr. forsøg me d<br />
Tram etes. - ForstI. Bud st. 11: 29.<br />
144a. (1951): Den lærd e disku ssion. Flertalsformen af virus. - Disku ssionsindlæg<br />
i "Politiken" 5/5 1951.<br />
145. (1952): Fysiogene sygdomme hos landbrugsplanterne. II. Speciel<br />
del. Mangel sygdomme. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk., 40 s., dupl.<br />
146. (1952) : Tram etes (diskussionsindlæg). - ForstI. Bud st. 12: 9-10.<br />
147. (1952): Svamp og råd. - Minervabladet 7: 2-7.<br />
148. (1952): "Ekstrabladets" ærespris til dr. phil. JOHANNES I VERSEN. <br />
Naturh. Tid. 16: 15-16.<br />
149. (1952): Rust på sæden. - Nord. Jordbrugsf. 33: 478-479 .<br />
150. (1953): Fund af sklerotier af meldrøjersvampen(Claviceps p urpurea<br />
(FR.) TuL.) fra jernalderen. - FRIESIA 4: 342.<br />
151. (1953): Rhachomy ces (fu rcatus THAXT.?) på Othius pun ctulatus. <br />
FRIESIA4: 343.<br />
152. (1953): Lettere forgiftning efter spisning af karbol-champignon<br />
(Psalliota xanthoderma). - FRIESIA 4: 344.<br />
153. Fund aftøndersvamp (Polyporusfomentarius) fra romerskjernalder.<br />
- FRl ESIA4: 343.<br />
154. (1953): Fortsatte spiseforsøg med Boletus miniatoporus og B. luridus.<br />
- FRIESIA4: 347.<br />
155. (1953): Fund af den spiselige somm ertrø ffel (Tuber aestivum ) i Danmark.<br />
- FRlESIA4: 348-350.<br />
156. (1953): Om planternes viru ssygdomme og virussmi tst offer. - Nat.<br />
Verden 37: 249-265.<br />
157. (1953): Bo tryotinia (Sclerotinia) globosa sp.n. on A llium ursinum, the<br />
perfect stage of Bo try tis globosa RAABE. - Phytop athol. Ze itschr. 20:<br />
241-254.<br />
158. (1953) : Vejledning for deltagerne i den plantepatologiske og jordbrugszoologiske<br />
ekskursion den 2.-6. juli 1953 ved Nord. Jordbrugsforskeres<br />
kongres. - København, 16 s.<br />
158a. (1953) : Nu er det svampetid. Hvordan man lærer de spiselige<br />
svampe at kend e - og at und gå de giftige. - "Politiken", "Nu", 25/8<br />
1953.
- 3;:)3 -<br />
159. (1953): Pseudotsuga and Pha eocryptopus gdumanni in Denmark. <br />
Proc. 7th Internat. Bot. Congr. Stockholm 1950: 296-297.<br />
160. (1954) : Ciboria batschiana (ZOPF) Bucnw. (Syn. Sclerotinia pseudotuberosa<br />
(REHM) REHM) . Contributions to the discussion ofthe nomenelature<br />
of the species. - Bot. Tid sskr. 51: 19-32.<br />
161. (1954) : Undervisning j plantepatologi i Danmark. - Nord. Jordbrugsf.<br />
36: 256-259.<br />
162. (1954) : Smitsomme sygdomm e hos landbrugsplanterne. II. Speciel<br />
del. 1. Svamp esygdomme (my koser). Hefte 1:1) Slim svamp e, 2) Ursvampe,<br />
3) Algesvampe. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk., 146 s., dupl.<br />
163. (1954): De vigtigste havebrugssvampe inden for Basidiomycete s og<br />
Fungi imperfecti. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk. , 30 s., dupl.<br />
164. (1955): Bekæmpelse af svampe. - ForstI. Lommebog 7: 9-14.<br />
165. (1955): 50 års jubilæum i Foreningen til Svampekundskab ens Fre mme.<br />
- Naturh. Tid . 19: 62-63.<br />
166. Elia s Fries: Historiola studii mei mycologici (E. F R1ES' selvbiografi, red. og kom <br />
ment. af N. F. BucHwALD, 1955). - FRIESIA5: 135-160.<br />
166a. Buchwald, N. F. (1955): Forelæsninger over den alm indelige plantepatologi. <br />
Kg!. Vetr. Landbohøjsk., 142 s.<br />
167. (1956) : On the dimorphism ofthe ascospores and their arrangement<br />
in the ascus of Monilinia oxyco cci (WOR.) HONEY(Syn. Scl erotinia oxy <br />
cocci WOR.). - FRIESIA5: 196-203.<br />
168. (1956): Røgskade på planter. - Ingeniøren 1956: 152-153.<br />
169. (1957): Mi crosporum canis BOD! in dog, cat and man in Denmark. <br />
Sydowia. Ser. II, Beih. 1: 241-249 .<br />
170. (1957): E RNSTG RAMog dansk plantepatologi. 1/10 1917-1110 1957. <br />
Ugeskr. Landmænd 102: 599-602 ,605.<br />
171. (1957) : Bidrag til Bornholms svampeflora. - Festskr., udg. af Bornholms<br />
Naturh. Forening (25 års jubilæum) s. 11-26.<br />
172. (1957): Det æld ste kendte billede af æ bleskurv . - Naturh. Tid. 21:<br />
9-10.<br />
173. (1957): Letter to the editor. On a new name to replace th e long name<br />
of "International Bulletin of Bacteriological Nomenelature and Taxo<br />
nomy". - Internat. Bull . Bact. Nom. Ta x. 7: 137.<br />
174. (1958) : Ascotreme lla faginea (PECK) SEAVER found in Denmark. <br />
FRlESIA6: 26-29.<br />
175. (1958) : Overlærer F. H. MøLLER'S 70-års dag. - FRIESI A6: 48.<br />
176. (1958): Angreb af skællet sejhat (L entinus lepideus FR.) på blegekar.<br />
- F RIESI A6: 50.<br />
177. (1958): Svampeudstilling den 24.-27. september 1953. - FRIESIA6:<br />
64-66.<br />
178. (1958) : En telefonsvamp (Pleurotus corticatus). - KTAS-Nyt 6: 42.<br />
179. (1958) : Gull-skjells opp (Pholiota aurea) er ikke nogen ufarlig spisesvamp<br />
. - Våre Nyttevekster 53: 6-7.<br />
180. (1958): Ny professor i kryptogamer (M. LANGE) . - Naturh. Tid. 22:<br />
21-23.<br />
181. (1958) : Plantepatologi. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk. 1858-1958<br />
(Festskr.): 147-155.<br />
182. (1958) : Fungi imperfecti. I: F. H. MØLLER : Fungi ofthe Færoes, part<br />
2: 139-221.<br />
183. (1958): Om giftigheden af Clito cybe gigantea og Clito cybe geotrop a. <br />
Våre Nyttevekster 53: 15-16.<br />
184. (1959): Tale ved jubilæumsmiddagen den 2. oktober 1955 i anledning<br />
af foreningens 50-årsjubilæum den 1. oktober 1955. - FRIESIA6:<br />
131-147.<br />
185. (1959): 50-års ju bilæet den 30. septem ber-4. oktober 1955. - F RI ESIA<br />
6: 214-232.<br />
186. (1959): Pin dsvin-pigsvamp. - Nat. Verden 1959: 281.<br />
187. (1959): Ren gæ r. Ud viklingen af en metode i 50-året for E V1 I L Cl/R.<br />
H " :\ SE\ 's dod . - aturh. Tid. 23: 23-28.
- .154 -<br />
188. (1959): Højtideligheden i anledning af 75-årsdagen den 12. november<br />
1958 for rendyrkningens indførelse i ølbrygningen. Overrækkelse<br />
af EMIL CHR. HANsEN-medaillen til professor ø. WINGE. <br />
Naturh. Tid. 23: 39-40 .<br />
189. (1959): Litteraturbehandling og udarbejdelse afvidenskabelige manuskripter.<br />
En bibliografisk vejledning med særlig henblik på det<br />
plantepatologiske studium. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk., 41 s., dupl.<br />
190. (1960): Nogle hovedpunkter af mykologiens historie efter 1900. <br />
Kgl. Vetr. Landbohøjsk., 32 s., dupl.<br />
191. (1960): Mindeaften i anledning af CHR. RAUNKlÆR'S 100 års dag den<br />
29. marts 1960. - Naturh. Tid. 24: 23-24.<br />
192. (1960) : Apoteker POUL HAUBERG 19. september 1887-23. september<br />
1959 (nekrolog). - Naturh. Tid . 24: 66-67 . .<br />
193. (1960) : A list of species of parasitical fungi on Pinus, Populus an d<br />
Quercus. Denmark. Vollebekk, 13 s., dupl.<br />
194. Buchwald, N. F., V.Kujala, F. Roll-Hansen, E. Bjdrkmann & A. Kiiiirik (1961): List<br />
of parasitical fungi and of hosts of such fungi. Denmark, Finland,<br />
Norway, Sweden. I. Pinus, Populu s, Quercus. - Norw. F orest. Res.<br />
Inst. Vollebekk, 36 s.<br />
195. Buchwald, N. F. (1961): Sortrustepidemien i Danmark i 1951. - Ugeskr. Landmænd<br />
106: 281-288.<br />
196. (1961): Spindle-shaped tumours on the horse chestnu t (Aesculus<br />
hippocastanum) - a virus disease? - Horticultura 15: 102-107.<br />
197. (1961) : Dr. med. VALDEM AR H ERTZ. 11. februar 1869-29.juni 1959 (nekrolog).<br />
- FRIESIA 6: 278-282.<br />
198. Buchwald, N. F., A. Klinge & K. Toft (1961): Ciboria rufofusca (WEBERB.) Sxcc.auf<br />
Abies alba und A . nordmanniana in D ånemark. - FRIESIA 6: 321-334.<br />
199. Buchwald, N. F. & J. E. Hermansen (1961): Puccinia armenatheri Gasæ) ERIKSs.is<br />
heterothallic. - FRIESIA 6: 365-371.<br />
200. Buchwald, N. F. (1961): Coprinusjimetarius på "frø" af Rødbede (Beta vulgaris<br />
subsp. esculenta var. rubra). - FRIESIA6: 379-380.<br />
201. (1961): Pleurotus corticatus (?) på rådden telefonstang. - FRIESIA6:<br />
380-381.<br />
202. (1961): Svampeudstilling den 29. september-Z. oktober 1961. - FRIE<br />
SIA 6: 455-456.<br />
203. (1961): The black rust epidemic in Denmark in 1951. - Synopsis,<br />
Coloquio Europea sobre la Roya Negra de los Cereales, Madrid<br />
1961, 1. s.<br />
204. (1961) : Jugoslaviske stipendiater studerer dansk forstpatologi og<br />
forstzoologi. - ForstI. Budst. 20: 59.<br />
205. (1962): Fysiogene sygdomme hos landbrugsplanterne. II. Speciel<br />
del. Kartoflens fysiogene sygdomme. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk., 54<br />
s., dupl.<br />
206. (1962): De vigtigste havebrugssvampe inden for Ustilaginales<br />
(brandsvampe). - Kgl. Vetr. Landbohøjsk., 9. s., dupl.<br />
207. (1962): Nøgle til bestemmelse på morfologisk grundlag af rustarter<br />
på danske kornarter og fodergræsser. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk., 5 s.,<br />
dupl.<br />
208. (1963) : K. A. H ASSELBALCH, 1. november 1874-19 . septem ber 1962<br />
(nekrolog). - Naturh. Tid . 27 : 44-45.<br />
209. Buchwald, N. F. & ø. Winge (1963): KAJ MUNDT, 1885-1962 (nekrolog). - FRIESIA7:<br />
105-106.<br />
210. Buchwald, N. F. (1963): Boletus rufus i mængde. - FRIESIA7: 108.<br />
211. (1963) : Mycelflage afPolyporus sulphureus fra det svenske orlogsskib<br />
"Riksapplet", der sank 1676. - FRIESIA7: 109.<br />
212. (1963) : Notitser om svampefund. - FRIESIA 7: 110-111.<br />
213. Buchwald, N. F. & J. Koch (1963): Svampeudstilling den 14.-17. september<br />
1962. - FRIES IA 7: 147-149.<br />
214. Buchwald, N. F. (1964): Professor J . J. CHRISTENSEN 1892-1964. In memoriam<br />
(nekrolog). - Ugeskr. Landmænd 109: 501-502.
215.<br />
216.<br />
217.<br />
218.<br />
219.<br />
220.<br />
221.<br />
222.<br />
223.<br />
224.<br />
225.<br />
226.<br />
226a.<br />
226b.<br />
227.<br />
228.<br />
229.<br />
230.<br />
231.<br />
232.<br />
233.<br />
234.<br />
235.<br />
236.<br />
237.<br />
238.<br />
239.<br />
240.<br />
241.<br />
- 355 -<br />
(1964): På svampejagt. - Havebl adet 1964: 2-5.<br />
(1964): Grundtræk af den almindelige plantepatologi. L Grundbegreber,<br />
symptomatologi, de arvelige og de fysiogene plant esygdomme.<br />
II. Infektionspatologi , terapi og profylaksis. - Kgl. Vetr. Landboh<br />
øjsk., 237 s.<br />
(1965): HENRIKWERGELANO'S digt "lAN VA HUYSUMS blomsterstykke"<br />
og Tulipanmosaiksyge. - Naturh. Tid. 28129: 43-48.<br />
(1965): Et 100 års mind e. "Berber isfejden"s afslutning. Opdagelsen<br />
af rustsvampenes værtskifte. - Ugeskr. Landmæ nd 110: 387-392,<br />
403-409, 426-432.<br />
(1965): Professor ONNIPOHJAKALLIO, 1903-1965 (nekrolog). - Uges kr.<br />
Landmænd 110: 794-795. o<br />
(1965): ERNST G RAM 21/5 1891-29/7 1964 (nekrolog). - Ars beretn.<br />
Akad. Tekn. Vid. 1964/6 5, 147-148.<br />
(1965):Vejledning for deltagere i planteavlsekskursionen til Holland<br />
30. juni-4. juli 1965. - København, 16 s., dupl.<br />
(1966): Danske botaniske billedværker med en særlig omta le afLmn.<br />
MAN: Nordens Flora . - Naturh. Tid. 30: 35-40.<br />
(1966): Forstander ERNSTG RAM, 21. maj 1891-29. juli 1964. (nekrolog).<br />
- Naturh. Tid. 30: 59-61.<br />
(1966): Om CARL VON LINNE. I anle dning af en tysk Linrie-biografi. <br />
Naturh. Tid. 30: 80-82.<br />
(1966): Om pelorier med særlig omtale af Peloria L., misdannelser,<br />
der fik LINNEtil at tvivle om arternes konstan s. - Naturh. Tid. 30:<br />
99-112.<br />
(1966): Vore populær-naturviden skabelige tidsskrifter. - Naturh.<br />
Tid. 30: 116-128.<br />
(1966): Tilføjelser til C. FERDINANOSENog C. A. JØRGENSEN: Skovtræernes<br />
sygdomme. 1939. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk., 20 s.<br />
Rodfordærver (Fornes annosus): Hovedtrækkene af infektionsbiologiens<br />
historie og nyere litteratur. - København, 14 s.<br />
(1967): Die Entwicklung der Pflanzenpathologie in D ånemark. <br />
Acta Phytopathol. ScL Nat. Hung. 2: 183-194.<br />
(1968): Røgskader på planter. - Varme 33: 152-155.<br />
(1968): Plantepatologien.Fortid, nutid, fremti d. - Nord . Jordbrugsf.<br />
1968: 371-402.<br />
(1968) : Grundtræk af den almindelige plantepatologi. Plantepatologisk<br />
atlas. - Kgl. Vetr. Landbohøjsk., 214 s., 476 fig.<br />
(1969) : Træk af de danske havepl anters sygdomme i ældre tid. <br />
Horticultura 23: 97-103.<br />
(1970): Naturhistorisk Tidende. Generalregister. Årgang 1-30, 1937<br />
1966. - København, 200 s.<br />
(1970): Fluesvamp og Tøndersvamp. Lidt om dere s rolle i den eurasiske<br />
kultur. - Nat. Verden 1970: 230-244.<br />
(1970): Septotis g. nov. and Ovulitis g. nov. Two new form-genera of<br />
Sclerotiniaceae. - FRIESIA9: 326-329.<br />
(1970): Fornes idahoensis BROWN. A fossil polypore fungu s from th e<br />
late Tertiary of Idaho, U.S.A. - FRIESIA2: 339-340.<br />
(1970): ROBERTE. FRIES. 11. juli 1876-29. januar 1966 (nekrolog). <br />
FRIESIA9: 348-350.<br />
(1970): ELIAs FRIES' ætlinge inden for mykologien. - FRIESIA9: 350<br />
354.<br />
(1971) : Spisesvampe på torvet i Brunn. - FRIESIA2: 433.<br />
(1971) : AOOLPH HANNOVER und seine Infektionsversuche mit Saprolegnia.<br />
- FRIESIA9: 389-391.<br />
Buchwald, N. F. & J. Koch (1971) : Svampeud stilling den 24.-27. september 1965.<br />
- FRIESIA9: 472-474.<br />
Buchwald, N. F. ( 1971): Ein fossiler Rohrenpil z. - Schw. Zeitschr. Pilzkund e 49 :<br />
58-59.
267.<br />
268.<br />
269.<br />
-- 357 -<br />
(1980) : The microconidial state (Rhacodiella sp.) of Ciboria batschiana.<br />
- Adv. Front. Myc. PI. Path., 55-66.<br />
(1982): Grundlæggeren af frøp atologien: Kære dr. N EE RGAARD. <br />
Ugesk. f. Jordbr., 651-653.<br />
(1987): Sclerotiniaceae Daniae Il. Mon ilin ia. - FRIES IA Il: 287-328.
-- - 358 - -
:360 --
With the present issue FRIESIAhas come to an end.<br />
We sincerely thank all who over the years have contributed to the<br />
journal.<br />
Foreningen til Svampekundskabens Fremme.<br />
All requests concerning back volumes of FRIESlA should be addressed to:<br />
Foreningen til Svampekundskabens Fremm e<br />
P. O. Box 121<br />
2750 Ballerup<br />
Denrnark<br />
Med udsendelsen af nærværende hæfte ophører FRIESlA.<br />
Vi takker alle som gennem årene har bidraget til tidsskriftet.<br />
Foreningen til Svampekundskabens Fremme.<br />
Alle henvendelser vedrørende tidligere numre af FRIESlA bedes sendt til:<br />
Foreningen til Svampekundskabens Fremme<br />
Postboks 121<br />
2750 Ballerup