Emotioner og læring

Emotioner og læring 

Simon Nørby, cand. psych., ph.d. 

Institut for Læring

Program 

Oversigt 

Generelt om affekt 

Affekt og hukommelse 

Affekt, beslutningstagning og problemløsning 

Afsluttende overvejelser 

Tid 

13:30-14:30 

Pædagogisk neurovidenskab 2011

Generelt om affekt 


Beskrivelser af emotioner 

Affekt – Paraplybetegnelse for emotioner, 

følelser og humør (dog definitionsproblemer). 

Forskellige niveauer – Enige om at emotioner 

kan beskrives på (eks.: frygt): 

Et mentalt niveau – fx tanker relateret til fare 

Et kropsligt niveau – fx sveden og hjertebanken 

Et adfærds niveau – fx afværgende bevægelser 

Skelnen mellem emotioner – Også enighed om 

at emotioner kan adskilles via (eks.: frygt): 

Arousal og valens – fx intenst negativ 

Meningsindhold - fx tanker om livsfare 

Handlingstendenser – fx tendens til flugt 


Teorier om emotioner 

Teorier – Mange forskellige. Man kan skelne 

mellem tre grupper af teorier: 

Basale emotioner – En mindre mængde 

medfødte og kvalitativt forskellige emotioner, 

der findes i alle kulturer (se Ekman, 1999). 

Dimensionelle teorier – Emotioner klassificeres i 

forhold til dimensioner (typisk valens og arousal) 

(se fx Rolls, 1999). 

Appraisal teorier – Emotioner baseret på 

fortolkning og (ofte automatisk) tænkning (se 

Scherer et al., 2001). 

Temaer - Betydningen af 1. krop vs. hjerne, 2. 

kognition og 3. arv vs. miljø. 

Pædagogisk neurovidenskab 2011 

Basale emotioner 

En dimensionel tilgang 

En appraisal tilgang 

”Jeg er dygtig” 

”Andre beundrer mig” 

”Folk kan lide mig”

Før: Emotioner bør ikke studeres 

Praktiske vanskeligheder – Emotioner har været 

svære at manipulere og måle systematisk. 

Tilsyneladende ulogiske – I konflikt med 

forestillingen om mennesket som en computer. 

Irrationalitet – Emotioner forstyrrer effektiv 

tænkning og problemløsning. 



Nu: Emotioner skal studeres 

Fylogenese – Naturgivet rationalitet og adaptiv handlen (fx 

overlevelse og tilknytning) (Öhman & Wiens, 2003). 

Ontogenese – Orden og fokus i tænkning og 

beslutningstagning (Evans & Kruse, 2004). 

Hjerneskade – Skade på orbitofrontal kortex giver nedsat 

affekt og forringet beslutningstagning (Damasio, 1994). 


En meta-analyse 

Emotionel bearbejdning 

foregår mange steder i hjernen, 

både subkortikalt og kortikalt 

Emotionel bearbejdning er 

knyttet til kognitiv/intellektuel 

bearbejdning 

Svært (men ikke umuligt) at 

relatere specifikke emotioner til 

bestemte lokalisationer. 

Phan et al., 2002 


Affekt og hukommelse 


God hukommelse 

Kvantitet – Bedre (kvantitativ) erindring af 

emotionelle vs. neutrale begivenheder i 

laboratoriet og det virkelige liv. 

Ord (fx Altarriba & Bauer, 2004) 

Billeder (fx Bradley et al., 1992) 

Autobiografi (se Brown & Kulik, 1977) 

Kvalitet – Emotionelle oplevelser erindres ofte 

klart og detaljeret (fx Bywaters et al., 2004; 

Comblain et al., 2005). 

Permastore? – Eksempler på at meget gamle 

emotionelle oplevelser huskes korrekt (se 

Berntsen & Thomsen, 2005). 


Det her vil vi 

huske resten af 

livet!

Evolutionær og psykologisk baggrund 

Fylogenese - Evolutionært væsentligt at huske 

emotionelle situationer. Tilknytning, reproduktion 

og overlevelse. 

Selektion - Individer selekteret på baggrund af deres 

evne til at huske emotionelle situationer (fx truende 

og afskyvækkende situationer). 

Ontogenese - Emotionelle erindringer signifikante 

på det personlige niveau. Vigtige for identitet og 

selvforståelse. 

Opmærksomhed - Emotionelle stimuli har 

bearbejdnings-prioritet, der er forøget koncentration 

og ”dyb” bearbejdning (Compton, 2003) . 

Opretholdelse - Emotionelle oplevelser er særlige og 

genkaldes/genfortælles ofte, hvorved konsolideringen 

påvirkes (Zeelenberg et al., 2006). 


Jeg glæder mig til 

at fortælle denne 

historie igen og 

igen…

Et eksempel 


Et eksempel 

I det følgende bliver vist en række farver med 

ord påskrevet. 

Jeres opgave er at benævne farverne så 

hurtigt som muligt uden at sige dem højt! 

I skal ignorere ordene og koncentrere jer om 

at nævne farverne. 


tæppe 


fugl 


incest 


plante 


skuespil 


hårfarve 


kræft 


album 


myre 


lodbad 


Emotional stroop task 

Det foregående var et eksempel på en såkaldt 

”emotionel stroop opgave”. 

Bemærk forskel i reaktionstid mht. tilfælde hvor der var 

neutrale og emotionelle ord. 

Emotionelle ord fanger opmærksomheden og forstyrrer 

farvebenævnelsen. 

Angst relateret til langsom farvebenævnelse (negativ 

bias) (se Hugdahl & Stormark, 2003). 


Neural baggrund 

Amygdala og non-deklarativ hukommelse 

Mennesker – Fx implicit hukommelse hos amnestisk 

kvinde udsat for tegnestift (Claparede, 1911). 

Rotter – Fx manglende frygtbetingning hos rotter med 

skade på amygdala (LeDoux, 2000). 

Amygdala og deklarativ hukommelse 

Opmærksomhed – Automatisk registrering af 

emotionelle stimuli (påvirker hippocampus og PFK). 

Signalstoffer – Neurotransmittere (fx kortisol) hjælper 

med langtidserindring (Hamann, 2001). 

Amygdala Hippocampus 

Frigivelse af 

stress hormoner 

(adrenalin, kortisol) 

Aktivering af 

det sympatiske 

nervesystem 


Amygdala

Anden neural baggrund 

OFK og emotionel arbejdshukommelse? 

Affektiv omskiftelighed – Reagerer på 

skiftende belønningsbetingelser (Rolls, 

1999). 

Emotionel arbejdshukommelse? – Kortvarig 

vurdering og repræsentation af stimulis 

belønningsværdi. 

OFK og emotionel langtidshukommelse? 

Højniveaukognition – Lagrer sammenfald 

mellem begivenheders karakteristika og 

emotioner (Damasio, 1994). 

Emotionel langtidshukommelse? – ”Husker” 

den emotionelle reaktion tidligere knyttet til 

bestemt situation. 


Orbitofrontal kortex

Humør og hukommelse 

Humørafhængig genkaldelse – Erindring foregår bedst, når humøret 

er det samme som under indkodning. 

Kontekstafhængigighed – Humørafhængig erindring er et eksempel på 

indkodningsspecifitets-princippet (jvnf. også ”transfer). 

Humørkongruent genkaldelse – Der fokuseres på materiale der er i 

overensstemmelse med det aktuelle humør. 

Kvantitet – Man erindrer og tænker primært på det der svarer til humøret. 

Kvalitet – Humøret påvirker kvalitativt den måde man husker og tænker på. 

Humørkongruent erindring – Et mere solidt fænomen end 

humørafhængig erindring (jvnf. depression) (Forgas, 1999). 


Yderligere om affekt og hukommelse 

Specifikke emotioner – Forskning fokuseret på affekt 

på et generelt plan og uklart om erindring påvirkes 

forskelligt af distinkte emotioner (se Levine & Pizarro, 

2004). 

Moderat og intens affekt – Enighed om 

hukommelsesforbedrende effekt af først- men ikke 

sidstnævnte (fx van der Kolk & Fisler, 1994 mod 

McNally, 2003). 

Almindelige mekanismer? – I hvilken grad kan ”den 

emotionelle effekt” forklares via ordinære mekanismer 

som nyhedsværdi og træning (see McCloskey et al., 

1988)? 


Yerkes-Dodgsons lov

Affekt, beslutningstagning 

og problemløsning 


Effektiv beslutningstagning/problemløsning? 

Ældre teorier – Mennesker tænker tingene logisk igennem før 

de ender med ”optimale og perfekte valg” (von Neumann & 

Morgenstern, 1944). 

Ressourceproblemer – At tænke tingene grundigt igennem og 

tage optimale beslutninger kræver overskud, tid og adgang til en 

masse information. 

Hvordan effektivitet? – Et problem har været at forstå hvordan 

beslutningstagning/problemløsning kan foregå hurtigt og 

effektivt uden meget bevidst tænkning. 

Adaptiv redskabskasse – En løsning er at forstå 

beslutningstagning/problemløsning som baseret på 

tommelfingerregler og intuition (se Gigerenzer & Selten, 2001)). 

Emotioner – Emotionerne er en del af vores adaptive 

redskabskasse. Disse kan indirekte eller direkte lægges til grund 

for hurtig beslutningstagning og problemløsning. 


Affekt og fortolkningsramme 

Når man tager en beslutning sker det indenfor en 

fortolkningsramme, hvor man vurderer situationen og 

de muligheder der er i denne (fx sandsynligheder). 

Affekt kan påvirke den måde man generelt vurderer 

og bearbejder information på. Ens vurderinger bliver 

”farvet” af følelser og humørtilstande. 

En person der er under indflydelse af affekt vil blive 

affektivt primet, d.v.s. have forøget tilgang til kognitivt 

materiale der modsvarer den aktiverede affekt 

(Bower, 1983). 


Affekt og fortolkningsramme 

Kvantitet – Man erindrer og tænker på ting der er i 

overensstemmelse med ens følelser og humør. Når man fx 

er i godt humør husker man primært sine succesoplevelser. 

Kvalitet – De følelser og det humør der aktuelt præger en 

påvirker den måde man foretager vurderinger på: 

Positiv affekt – Signalerer at situationen er tryg og uproblematisk. 

Tillid til eksisterende viden men samtidig mulighed for kreativitet og 

åbenhed (Fredrickson, 2001; Isen, 1999). 

Negativ affekt – Signalerer at situationen er problematisk og at der 

er behov for en indgående analyse af aktuelle vanskeligheder og 

problemer (fx Bless, 2000). Depressiv realisme. 


Affekt og beslutningstagning 

Beslutningsgrundlag – Emotioner kan direkte 

lægges til grund for beslutninger/valg. 

Emotioner som eksplicit information (the affect-as-information 

hypothesis) – En følelse bruges som tommelfingerregel og lægges 

direkte til grund for et valg (Clore et al., 2001) 

Emotioner som motivation – Emotioner kan virke motiverende og 

skabe incitamenter til at forfølge bestemte tanker/valg (fx Mameli, 

2004). 

Før-bevidst sortering – Emotioner kan udenom opmærksomheden 

begrænse mængden af alternativer der overvejes (fx Damasio, 

1994). Valg der tidligere har givet ”bagslag” frasorteres automatisk. 



I det følgende skal ideen om at vi 

foretager en før-bevidst sortering i 

mængden af alternativer gennemgås. 

Bag denne ide befinder sig den 

såkaldte ”teori om somatiske markører” 

der er udarbejdet af Antonio Damasio. 

Når emotioner karakteriseres som 

rationelle henvises der omtrent altid til 

teorien om somatiske markører. 


Antonio Damasio


”(..,) forestil dig, at før du anvender nogen som helst form for 

lønsomhedsanalyse på præmisserne, og før du ræssonerer dig frem til 

problemets løsning sker noget ret vigtigt: Når du, om end flygtigt, kommer i 

tanke om om det dårlige resultat i forbindelse med en given 

reaktionsmulighed, får du en ubehagelig følelse. Eftersom følelsen vedrører 

kroppen, har jeg givet fænomenet den tekniske betegnelse somatisk tilstand 

(“soma” er græsk for krop), og da den “markerer” et billede, har jeg kaldt 

den markør. (…) Hvad udretter den somatiske markør? Den gør 

opmærksom på det negative resultat, en given handling kan medføre, og 

fungerer som et automatiseret alarmsignal, der siger: Pas på fremtidige 

farer, hvis du vælger den mulighed, der fører til dette resultat. Signalet kan 

føre til at du øjeblikkeligt afviser den negative handlekurs og derfor træffer 

et valg mellem andre alternativer. Det automatiserede signal beskytter dig 

uden videre mod fremtidige tab og giver dig mulighed for at vælge mellem 

færre alternativer. Der er stadig mulighed for at gøre brug af 

lønsomhedsanalyse og egentlig deduktiv kompetence, men først efter at det 

automatiserede trin har bevirket en drastisk reduktion af antallet af 

valgmuligheder.” (Damasio, 1999, 188-9) 



”(..,) forestil dig, at før du anvender nogen som helst form for 

lønsomhedsanalyse på præmisserne, og før du ræssonerer dig frem til 

problemets løsning sker noget ret vigtigt: Når du, om end flygtigt, kommer i 

tanke om om det dårlige resultat i forbindelse med en given 

reaktionsmulighed, får du en ubehagelig følelse. Eftersom følelsen vedrører 

kroppen, har jeg givet fænomenet den tekniske betegnelse somatisk tilstand 

(“soma” er græsk for krop), og da den “markerer” et billede, har jeg kaldt 

den markør. (…) Hvad udretter den somatiske markør? Den gør 

opmærksom på det negative resultat, en given handling kan medføre, og 

fungerer som et automatiseret alarmsignal, der siger: Pas på fremtidige 

farer, hvis du vælger den mulighed, der fører til dette resultat. Signalet kan 

føre til at du øjeblikkeligt afviser den negative handlekurs og derfor træffer 

et valg mellem andre alternativer. Det automatiserede signal beskytter dig 

uden videre mod fremtidige tab og giver dig mulighed for at vælge mellem 

færre alternativer. Der er stadig mulighed for at gøre brug af 

lønsomhedsanalyse og egentlig deduktiv kompetence, men først efter at det 

automatiserede trin har bevirket en drastisk reduktion af antallet af 

valgmuligheder.” (Damasio, 1999, 188-9) 



Teorien om somatiske markører 

Emotioner (somatiske markører) fungerer som 

bias i uoverskuelige situationer. 

Emotionelle konsekvenser af tidligere valg 

erindres. 

Særlige kropslige signaler i relation til negative 

erfaringer. 

Alternativer der har givet bagslag i fortiden 

fravælges automatisk. 

Beslutningsrummet indsnævres automatisk og 

udenom bevidstheden. 



Iowa Gambling Task (Bechara et 

al., 1996) 

4 bunker med kort. Alle kort giver 

både gevinst og tab. 

Forsøgspersonerne skal maksimere 

deres indkomst. 

To dårlige / to gode bunker. 

Forskellig fordeling af tab/gevinst. 

Tilsyneladende uigennemskuelig 

logik og brug af intution. 



Kropslig feedback (Bechara et al., 1997) 

Vælger fordelagtigt før de ved hvorfor. 

”Forudgribende” GSR og hjerterytme. 

Forskellig kropsrespons i forhold til dårlige og gode bunker. 

Lærer spillets logik ved at anvende emotioner? 



De somatiske markører menes at være 

baseret på funktionen af den orbitofrontale 

kortex. 

Personer med skade i OFK klarer sig dårligt 

på IGT. De har samtidigt færre emotioner og 

træffer generelt dårlige beslutninger. 

Den ”følelsesfulde” orbitofrontale kortex 

menes at kommunikere med den ”logiske og 

strategiske” dorsolaterale præfrontale kortex. 


Orbitofrontale 

kortex 

Dorsolaterale PFK


Kritik af empirisk grundlag for somatiske 

markører 

Eksplicit og bevidst viden tidligt i Iowa Gambling Task 

(Maia & McCLelland, 2004) 

Personer med ”ren autonom skade” klarer sig bedre 

end normale forsøgspersoner (Heims et al., 2004)! 

Ændret fordeling af størrelse af belønning giver stort 

GSR i relation til gode bunker (Tomb et al., 2002) 



De netop skildrede fund modbeviser ikke 

teorien om somatiske markører, men 

problematiserer de oprindelige fortolkninger 

af de klassiske studier. 

Ikke nogen tvivl om at emotioner og følelser 

påvirker vurdering og beslutningstagning, 

men dette er ikke nødvendigvis gennem 

”somatiske markører”. 


Hvornår påvirker affekt 

beslutningstagning og 

problemløsning? 


Affektinfusions-modellen (the Affect 

Infusion Model) (Forgas, 2000) 

Affektinfusions-modellen klargør hvornår affekt influerer 

kognitive fænomener som vurdering og beslutningstagning. 

Affektinfusion indebærer at vurderinger og beslutninger præges 

af den oplevede affekt på en affektkongruent måde. 

Den informationsbearbejdningsstrategi der anvendes antages at 

have betydning for hvorvidt affekt øver indflydelse på kognitive 

processer. 

Affektinfusion menes at forekomme når mennesker anvender åben, 

generativ og konstruktiv informationsbearbejdning. 

Affektinfusion menes ikke at forekomme, når mennesker anvender 

simple, målrettede eller motiverede bearbejdningsstrategier. 


AIM-modellen 

Objektets karakteristika 

-familiaritet 

-typiskhed 

-kompleksitet 

Direkte tilgang 

(krystalliseret) 

fuld søgning 

dirigeret søgning 

stereotypificering? 

Motivationel 

(mål-styret) 

delvis søgning 

dirigeret søgning 

humør-regulering? 

AIM-modellen (Bower & Forgas, 2000, 137) 

Vurderingsobjekt 

Personens karakteristika 

-personlig relevans 

-motivationelle mål 

-affektiv tilstand 

-kognitiv kapacitet 

Heuristisk 

(simplificeret) 

delvis søgning 

åben søgning 

affekt-som-information? 


Situationens karakteristika 

-behov for akkuraritet 

-adgang til kriterier 

-social ønskværdighed 

Substantiv 

(udvidet) 

fuld søgning 

åben søgning 

affekt-priming?

Modifikation af AIM-modellen 

Ifølge AIM-modellen kan affekt påvirke 

heuristisk og substantiv kognitiv 

bearbejdning. 

Om affekten influerer den kognitive 

bearbejdning afhænger dog af bevidstheden 

omkring og vurderingen af affekten (Schwartz 

& Clore, 1983). 


Afsluttende overvejelser 


Konklusion 

Godt læringsudbytte studerende engagerer sig 

følelsesmæssigt i undervisning. 

Emotionerne styrker opmærksomheden og forbedrer lagringen 

af erindringer. 

Emotionerne maksimalt af moderat styrke såfremt erindringen 

skal påvirkes positivt. 

Emotioner er rationelle fænomener fordi de ”skaber 

orden i kaos”. 

Kan påvirke vurderings- og fortolkningsrammen kvantitativt og 

kvalitativt. 

Direkte grundlag for beslutninger som information, motivation og 

via før-bevidst sortering. 


Konklusion 

Et problem er at finde ud af hvornår emotioner har en 

konstruktiv vs. destruktiv rolle. 

Emotionerne skal være fremkaldt af det emne der arbejdes med 

og ikke ekstern situation. 

I mange situationer supplerer logik og emotionel intuition 

hinanden. 

Undervisning kan drage fordel af emotioner 

Casebaseret undervisning – Identifikation og ”brugerperspektiv”. 

Kontroversielle problemstillinger – Oplæg til holdningsprægede 

debatter. 


Spørgsmål 

På hvilken måde og i hvilket omfang påvirker affektive 

fænomener læring? 

Kan man bruge emotioner konstruktivt i en 

læringssituation? 

Hvordan kan man forstå forholdet mellem basale og afledte 

(sekundære) emotioner og følelser? 


Litteratur 

Bless, H. (2000): The Interplay of Affect and Cognition i Forgas, J.P. (red.): Feeling and Thinking – The Role of Affect in 

Social Cognition, Cambridge University Press, New York 

Cannon, W.B. (1927): The James-Lange theory of emotion: a critical examination and an alternative theory. American 

Journal of Psychology, 39, 106-124 

Christie, I. C. & Friedman, B. H. (2004): Autonomic specificity of discrete emotion and dimensions of affective space: a 

multivariate approach, International Journal of Psychophysiology, 51 (2), 143-153 

Damasio, A. R. (1999): The Feeling of What Happens: Body and Emotion in the Making of Consciousness, Harcourt Brace 

& Company, New York 

Damasio, A.R. (1994): Descartes Error - Emotion, Reason, and the Human Brain, G.P. Putnam’s Sons, New York 

Ekman, P. (1999): Basic Emotions i Dalgleish, T. & Power, M.J. (red.): Handbook of Cognition and Emotion, John Wiley & 

Sons, Chichester 

Isen, A.M. (1999): Positive Affect i Dalgleish, T. & Power, M.J. (red.): Handbook of Cognition and Emotion, John Wiley & 

Sons, Chichester 

James, W. (1884): What is an Emotion, Mind, 9, 188-205 

Lazarus, R.S. (1999): The Cognition-Emotion Debate: A bit of History i Dalgleish, T. & Power, M.J. (red.): Handbook of 

Cognition and Emotion, John Wiley & Sons, Chichester 

McNally, R.J. “Acute Responses to Stress – Psychological Mechanisms in Acute Response to Trauma”. I: Biological 

Psychiatry 53 (2003A), s. 779-788 

Packard, M.G. & Cahill, L. “Affective modulation of multiple memory systems”. I: Current Opinion in Neurobiology 11 

(2001), s. 752–756 

Phan, K.L., Wager, T., Taylor, S.F. & Liberzon, I. (2002): Functional Neuroanatomy of Emotion: A Meta-Analysis of 

Emotion Activation Studies in PET and fMRI, NeuroImage, 16, 331-348 

Scherer, K.R., Schorr, A. & Johnstone, T. (red.) (2001): Appraisal Processes in Emotion – Theory,Methods, Research, 

Oxford University Press, New York 

Schwartz, N. & Clore, G.L. (1983): Mood, misattribution, and judgments of weel-being: Informative and directive functions 

of affective states, Journal of Personality and Social Psychology, 45, 513-523 

Schwartz, N. (1990): Feelings as information: Informational and motivational functions of affective states i Higgins, E.T. & 

Sorrentino, R.M. (red.): Handbook of motivation and cognition:Foundations of social behavior: Vol. 2, Guilford Press, New 

York 

Tooby, J. & Cosmides, L. (1990): The past explains the present: emotional adaptions and the structure of ancestral 

environments, Ethology and Sociology, 11, 375-424 

Zajonc, R.B. (1980): Feeling and thinking: preferences need no inferences, American Psychologist, 35, 151-175 


Andre væsentlige strukturer 

Anterior cingula - Opdelt i en dorsal kognitiv og en 

rostral/ventral emotionel del. Aktiv i ukendte, usikre, 

krævende og/eller konfliktfyldte situationer (Ochsner & 

Barret, 2001) (fx når fejl begås og når folk lyver). 

Dorsolateral præfrontal kortex - Arbejdshukommelse. 

Repræsentation af emotioners semantik. Venstre- og 

højresidig aktivering knyttet til henholdsvis positiv og 

negativ affekt (Davidson & Irwin, 1999). 

Ventrale striatum – Relateret til lyst, positive emotioner 

og afhængighed (nucleus accumbens; dopamin) 

(Burgdorf & Panksepp, 2006). 


Emotionelle hjerneområder, læring og pædagogik 

Logisk og regel-baseret tænkning lader til at være tæt knyttet til emotionel og intuitionsbaseret 

tænkning, d.v.s. der kan forekomme et tæt sammenspil mellem disse 

problemløsningsformer i praksis. 

Bemærkelsesværdigt at emotionel bearbejdning (i orbitofrontal kortex) er anatomisk tæt knyttet til 

kognitiv logisk/formel bearbejdning (i dorsolaterale PFK). 

Bemærkelsesværdigt at der også lader til at være et tæt sammenspil mellem emotionelle og 

kognitive områder i en anden del af PFK, nemlig anterior cingula. 

Læringsrelevante negative emotioner som vrede og angst sandsynligvis knyttet til aktivitet i 

amygdala og højresidig aktivitet i DLPFK. 

Læringsrelevante positive emotioner som nysgerrighed og interesse sandsynligvis knyttet 

til aktivitet i ventrale striatum og venstresidig aktivering af DLPFK. 

En konkret emotionel episode vil dog involvere aktivitet i og interaktion mellem mange 

områder i hjernen såsom fx: 

En central interaktion foregår mellem præfrontal kortex og ”gamle” emotionelle områder såsom 

amygdala. 

Voldsomme emotioner og koncentrationsproblemer i teenageårene kan skyldes at PFK endnu ikke 

er i stand til at regulere aktiviteten i OFK og amygdala på en passende måde.

Emotioner og læring

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?