har stor betydning i eksteriørbedømmelsen - Dansk Varmblod

Avl Eksteriørbedømmelse og funktion
Dansk Varmblod blev officielt dannet
i 1979. Allerede dengang,
og også tidligere i forgængerne
Dansk Sportsheste Avlsforbunds og Danmarks
Lette Hesteavls tid, bedømte man
avlsdyrene efter gængse eksteriørmæssige
retningslinjer. De første mange år blev
der kun lavet en beskrivelse af avlsdyrene.
Først senere i 1984 blev karaktergivningen
og dermed 10 point bedømmelsesskalaen
indført.
De seneste år har dommerne ved
hoppe- og hingstekåring bedømt dyrene
ud fra ti forskellige egenskaber. Egenska-
2
Hestens funktion
har stor betydning i eksteriørbedømmelsen
Sommerens hoppekåringer, og dermed også eksteriør -
bedømmelse af de kommende avlsdyr, står for døren.
For nye udstillere kan det være svært at gennemskue
bedømmelsessystemet og hvorfor karaktererne er
afgivet, som de er. I denne artikel vil blive forklaret,
hvordan Dansk Varmblods bedømmelsessystem fungerer
og hvorledes det har ændret sig gennem de seneste år
ridehesten-hippologisk h 07/08
berne vurderes særskilt og tildeles en karakter
mellem 1-10, hvor 10 er det bedste.
I tabel 1 ses en oversigt over de ti egenskaber
og hvad der herunder vurderes.
Generelt ved man fra diverse forsøg, at
mennesker har vanskeligt ved at håndtere
mere end en 5 point skala, og den reelle
10 point skala indsnævres derfor ofte.
Selv om dommerne ved dommerkonferencer
ofte mindes om, at hele skalaen
skal benyttes, vil langt de fleste karakterer
i virkeligheden blive afgivet mellem
6-8. Er hesten ekstrem god, gives
karakterer over 8, hvilket typisk sker ved
Af Karina Christiansen
Avlskonsulent for Dansk Varmblod
Hingstekåring eller Eliteskue. Er hesten
meget dårlig, kan karakterer under 6 tildeles.
Ender helhedskarakteren på 4 eller
derunder afvises hopperne, hvilket heldigvis
kun sker for ca. 5-10 hopper årligt
ud af ca. 1.000 kårede.
Funktionen er det vigtigste
Oprindeligt afspejlede eksteriørkaraktererne
i høj grad hestens bygning, når den
stod opstillet foran dommerne. Igennem
de seneste 15-20 år har der derimod været
langt større fokus på funktionen, hvor-
Foto: Ridehesten.com/Jens Mathiasen

Hvorfor gives der ikke 10 for lemmer?, spørger
mange. Det skyldes ikke, at lemmerne på de
danske varmblodsheste generelt er dårlige,
men derimod at lemmerne er vanskelige at
bedømme ud fra 10 point skalaen, fordi der
indgår så mange elementer. Men tydelige fejl,
som man ser her på billedet har betydning for
hestens holdbarhed, og her gives en meget lav
karakter. (Foto: Privat).
Tabel 1
oversigt over
de Ti egenskaber
som bedømmes ved eksteriør kåring.
under hver egenskab er angivet, hvilke
elementer, der indgår i vurderingen.
EkStErIørbEDømmElSE
Type og kropsform: herunder
vurderes race- og kønspræg, proportioner,
harmoni, udvikling m.m.
Hoved og Hals: herunder vurderes
hovedets størrelse og udtryk,
halsens længde og form, nakkens
længde samt foreningen mellem
hoved og hals
skulder og manke: herunder
vurderes skulderens retning og
længde, albuefrihed, mankens
længde og markering
overlinje og bagparT: omfatter
ryg, lænd, kryds og lår. vurderes
mht. længde, retning, hældning og
muskulatur. desuden vurderes lændens
smidighed
forlemmer: herunder vurderes
stilling, dimensioner, sundhedstilstand
og ledvinkler. Hovform og
kvalitet indgår også
baglemmer: samme som hos forlemmerne
skridT: vurderes med hensyn til
regelmæssighed, takt, rummelighed
og smidighed i lændepartiet
Trav: vurderes med hensyn til regelmæssighed,
takt, bæring, balance,
knæ- og haseaktion samt smidighed
i lændepartiet
galop: samme som for trav
HelHed: opvejning af positive og
negative egenskaber. Helhedskarakteren
kan aldrig alene angive højeste
eller laveste karakter. Helhedskarakteren
har direkte sammenhæng til
kåringsklassen.
for det i stigende grad prioriteres højt,
at funktionsrelaterede eksteriørkarakterer
først afgives, når dommerne har set
hesten i bevægelse.
Et godt eksempel på dette er overlin-
Tabel 2
brugen af 10 poinT
bedømmelsesskalaen
de ti egenskaber bedømmes karaktermæssigt
efter en 10 point skala:
karakTer beTegnelse
10 fremragende
9 fremragende
8 særdeles god
7 god
6 ret god
5 knap tilfredsstillende
4 knap tilfredsstillende
3 jævnt dårligt
2 dårligt
1 meget dårligt
0 ikke vist
jekarakteren. Tidligere fik overlinjen en
lavere karakter, hvis den var meget lang
eller meget sluttet. Nu har man efterhånden
fået større viden om, at overlinjens
længde ikke er nær så vigtig som funktionen.
Faktisk ser man ofte heste med en
lidt længere lænd, som er meget smidige
og velfungerende. Det er derfor yderst vigtigt,
at overlinjekarakteren først afgives,
når dommerne har set hesten i funktion,
ridehesten-hippologisk h 07/08 3

Avl Eksteriørbedømmelse og funktion
og at karakteren prioriteres i forhold til
den disciplin, som hesten er avlet til. Undertiden
ser man for eksempel springheste,
der virker stramme, når de vises i trav.
Men hvis samme hest springer med stor
smidighed i lændepartiet, vil den alligevel
ende op med en god overlinjekarakter.
God albuefrihed
For at rytteren kan sidde i optimal balance
på hesten, er idealet en lang, skrå
skulder og en lang velmarkeret manke.
Et sådan sadelleje honoreres oftest med
et 8-tal. Men hvis hesten er meget stram
i albuerne, og dermed får en stikkende
forbensbevægelse eller har problemer
med at bøje forbenene sammen foran
sig i springning, kan dommerne trække
et eller to point fra karakteren for sadellejet.
Omvendt kan et sadelleje med en
kun middellang skulder og middellang
manke godt få 8 eller en højere karakter,
hvis hesten har en virkelig god albuefrihed
med god knæaktion eller kommer
godt op i skulderpartiet i forbindelse med
springning.
Hvorfor gives ikke 10 for lemmer?
Nogle hoppeejere efterspørger indimellem
hingste med 10 i lemmer. Det er
dog så godt som umuligt at finde. Det
skyldes ikke, at lemmerne på de danske
varmblodsheste generelt er dårlige, men
derimod at lemmerne er vanskelige at
bedømme ud fra 10 point skalaen, fordi
der indgår så mange elementer. For eksempel
skal dommerne vurdere knoglernes
dimensioner i forhold til resten af
kroppen (”førhed”). De skal også vurdere
benstillingen, sundhedstilstand og ledvinkler.
Desuden er hovform og kvalitet
også meget vigtig.
Netop fordi der indgår så mange elementer,
er det meget svært for dommerne
at sige, at lemmerne er perfekte og at intet
kunne have været bedre. Det betyder
desværre også, at lemmerkarakteren
på 10 så godt som aldrig tildeles og at 9
kun meget sjældent forekommer. Er lemmerne
stærke, sunde og velstillede gives
ofte 8. Er lemmerne sunde og velstillede,
men med små ubetydelige fejl, som for
eksempel lidt rette i linjen, gives 7. Er der
tydelige fejl, som der kan få betydning
for holdbarheden, for eksempel indfodethed,
gives 6. Er lemmefejlen af alvorlig
karakter, som vurderes at få indflydelse
på holdbarheden, for eksempel meget
parallelforskudt i forknæet eller meget
4
ridehesten-hippologisk h 07/08
indfodet, gives 4 eller 5. Karakteren 3 eller
derunder gives kun yderst sjældent, og
oftest i forbindelse med afviste heste.
Flere fordele ved
brug af lineær skala
Netop fordi én af ulemperne ved 10
point skalaen er at få hele skalaen brugt
nok og dermed adskilt hestene, benytter
nogle andre forbund, for eksempel det
hollandske varmblodsforbund KWPN,
i stedet en lineær skala.
Fordelen ved den lineære skala er, at
hver egenskab vurderes i forhold til yderpunkterne,
for eksempel vinklen på hasen
i forhold til henholdsvis en ret og en
for vinklet has. En anden fordel ved den
lineære skala er, at lemmerne kan opdeles
og vurderes i forhold til de elementer,
som indgår. Der skal således ikke gives en
samlet vurdering af elementerne.
Endelig er der den helt åbenlyse fordel
ved den lineære skala, at dommerne
ikke skal bedømme og tage stilling til en
karakter. De skal blot beskrive, hvad de
ser ud fra yderpunkterne. Hermed bliver
bedømmelsen mere objektiv. Desuden er
resultaterne fra den lineære skala mere informative,
fordi avlerne let kan danne sig
et indtryk over hestenes stærke og svage
sider. Dette er langt sværere ved 10 point
skalaen, hvor et 5-tal i baglemmer ikke
fortæller, om det er fordi hasen er ret eller
for vinklet eller der måske er noget andet
galt (mere info om det lineære system
Den springbetonede hoppe Toftehøjs Cre’diva
(far: Crelido DVH 752, morfar: Diamant DVH
425) opdrættet af Berit og Jens Jensen, Herlufmagle,
fik sølvmedalje ved Eliteskuet i
2005. Hun er et godt eksempel på, at en lidt
lang og flad overlinje godt kan være funktionel.
Hoppen var særdeles smidig i lændepartiet
under løsspringningen, hvilket dommerne
honorerede med et 9-tal for overlinjen. Havde
overlinjen været mere harmonisk, havde hoppen
måske fået 10.
kan læses i Ridehesten nr. 10/06, side
108 samt nr. 03/08, side 90).
Indførelsen af lineært system
i Dansk Varmblod?
Man kan så spørge, hvorfor Dansk Varmblod
ikke bare udskifter 10 point skalaen
til fordel for det lineære system? Debatten
har da også været oppe at vende, både
i Hovedbestyrelsen og blandt overdommerne.
Når man har valgt ikke at arbejde
videre med systemet, skyldes det dels, at
det tager lang tid at uddanne dommerne
til at bruge det lineære system og dels
at det kræver en del ændringer i hestedatabasen,
hvilket er omkostningsfuldt.
Desuden kan den mængde information,
som Dansk Varmblod via 10 point skalaen
har indsamlet gennem knap 30 år
ikke umiddelbart transformeres til det
lineære system. Det betyder, at der vil gå
en årrække, inden der er indsamlet nok
informationer til, at der igen kan beregnes
indekstal og at informationerne h
kan bruges i avlsarbejdet.
GRAFIKER: tAn