TAT'en september 2005.pdf

Innovation betaler sig! 

Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd 

TAT’en • Nr. 3 • 15. årgang • september 2005

Indhold 

Fagbevægelsen og velfærdssamfundet 

Velfærdsamfundet bliver i stigende 

grad presset … også af 

tilhængerne. Er vi på vej mod 

et forsikringssamfund? 

Læs mere om 

24 

Det hele liv 8 

Der er et stykke vej til, at arbejdsmarkedet 

har lært at 

leve godt med de nye arbejdsformer 

og voksende krav til 

både arbejds- og privatliv, 

men der arbejdes på sagen! 

Feriehus i Provence 26 

TAT´s nye forsøgsordning får 

et pænt skudsmål i denne 

anmeldelse af et tilfreds TATmedlem 

Panderynker eller smilerynker 4 

Hvad gør vi nu lille du ? 10 

Heldigvis I er der! 12 

Nye erhvervssygdomme ... 14 

Kølet ventilation er årsag til lidelser ... 20 

Den danske model – knald eller fald 23 

Sundhedsfremme – den nye trend 32 

Færre arbejdsulykker, men flere ... 34 

Er du klar til ... ledelse? 18 

En anmeldelse af et nyt uddannelsesforløb 

der fokuserer 

på personlig og strategisk 

ledelse. 

Tilbage til arbejdsmarkedet 

efter mobning 

Mobning har store fysiske 

og psykiske konsekvenser for 

den enkelte. Nyt projekt sætter 

fokus på der mobbede og 

hjælper dem tilbage til arbejdsmarkedet 

TAT’en 

DK ISSN 1600-1907 

Foreningen af tekniske og 

administrative tjenestemænd 

Niels Hemmingsens Gade 10 4. 

DK–1153 København K 

Telf.: 33 76 86 96 

Fax: 35 26 47 30 

E-mail: tat@coii.dk 

web: www.tat.coii.dk 

Næste nummer udkommer 

december 2005 

Forsidefoto: TargAd 

28

Leder 

Vi ved alle sammen, at ønsket 

om fornyelse ikke altid er lige 

økonomisk fordelagtigt. At tænke 

nyt kan være både besværligt, 

dyrt og af og til også formålsløst. 

På mange måder minder innovation 

om forskning på universiteterne, 

hvor mange forsøg mislykkes 

eller ikke viser det, som 

man troede de ville. Til tider er 

innovation en øvelse i at tage 

et skridt frem og to tilbage. En 

god forsker eller fornyer lærer 

af sine fejltagelser, og den viden 

er nødvendig for at lykkes senere 

hen, men det kan blive dyre 

lærepenge. Netop i sådanne situationer 

er det altafgørende at 

holde fast i, hvorfor man i første 

omgang har ønsket forandringen 

eller fornyelsen. 

I TAT har en enig hovedbestyrelse 

med stor opbakning fra TAT´s 

medlemmer forsøgt at slå ind på 

den innovative kurs, og det har 

vi gjort, fordi vi mener, at det er 

nødvendigt for TAT´s overlevelse 

på lang sigt. Vi vil innovation, 

fordi vi gerne vil forny os, samtidig 

med at vi holder fast i de 

dyder, som gør TAT stærk og attraktiv 

som organisation. 

Alle disse innovative tiltag kan 

være svære at beregne værdien 

af. Vi har spurgt medlemmerne 

på nettet, om de finder 

de forskellige tiltag nyttige, og 

det svarer et overvejende flertal 

ja til - heldigvis. Vi har fået bedre 

og mere kommunikation i ho- 

Af Lars B. Eriksen, Formand 

Innovation betaler sig 

vedbestyrelsen, hvor dialogen 

via vores e-forum nu flyder hurtigere 

og hyppigere mellem møderne. 

TAT´s hovedbestyrelse får 

også mange interessante informationer 

fra vores elektroniske 

spørgebatterier, hvilket er gavnligt 

for medlemsdemokratiet og 

debatklimaet i HB. 

Men ikke nok med det. Vores 

digitaliseringsprojekter bærer 

rent faktisk også økonomisk 

frugt. Fordi vi nu har et sikkert 

digitalt rum at udveksle materiale 

i, sparer vi porto. Faktisk rigtigt 

meget porto. Vi sender også 

tillidsmandsinformation ud elektronisk 

og sparer porto. TAT sparer 

faktisk op imod 50.000 kr. årligt 

på disse tiltag, hvilket gør 

Foto: Arkiv 

at investeringerne er tjent ind 

på blot et par år. Derudover har 

det frigjort arbejdstid med pakning 

og frankering i sekretariatet. 

Denne arbejdstid bliver 

brugt til at honorere de stigende 

krav til indhold og opdatering 

af www.tat.dk. 

Innovation kan betale sig, og 

gør det også i TAT´s tilfælde. Så 

vi fortsætter kursen med skyldigt 

hensyn til både økonomi og 

visioner. 

TAT på rette spor 

3

4 

Panderynker eller smilerynker 

Diskussioner om efterløn, pensionsordninger, mangel på arbejdskraft etc. førte til dannelsen 

af Folketingets Fremtidspanel, der var tovholder under fire høringer om “Velfærd 

fremover – Det aldrende samfund.« 

Det var spørgsmål som efterløn, 

pensionsordninger, mangel på 

arbejdskraft og polariseringen 

mellem generationerne der for 

alvor kom på dagsordenen, da 

Folketinget nedsatte sit Fremtidspanel 

om demokrati og velfærd 

i det aldrende samfund. 

Det skriver bladet teknologidebat 

i en artikel, der refererer fra 

de fire offentlige høringer Teknologirådet 

har afholdt for at 

belyse de problemer og udfordringer, 

som den ændrede alderssammensætning 

i befolkningen 

vil medføre. Blandt de 

udfordringer der blev debatteret, 

var bl.a. de sociale, økonomiske 

og kulturelle konsekvenser 

af udviklingen, men man 

prøvede også at se udfordringerne 

over længere tid og mellem 

generationerne. Det var så 

tanken, at de udfordringer, som 

Fremtidspanelet fokuserede på, 

skulle tages op politisk. 

Bekymring? 

Ud fra en samfundsøkonomisk 

betragtning blev det aldrende 

samfund betegnet som en overkommelig 

opgave. 

Kombinationen af en offentlig 

og en privat pensionsopsparing 

kombineret med tilpasningen til 

EU’s økonomiske anbefalinger, 

har gjort Danmark godt rustet 

til det aldrende samfund. 

En af de overraskende konklusioner 

var, at »alderismen« var 

et væsentligt problem. »Alderisme« 

er et udtryk for den udskil- 

lelse og stempling der sker af ældre 

i vores samfund, hvor mange 

forbinder ældre med sygdom og 

svagelighed, men det er en opfattelse, 

man nok snart kommer 

til at revidere. 

Ændringer på arbejdsmarkedet? 

Centralt i debatten om det aldrende 

samfund stod indretningen 

af arbejdsmarkedet, i 

særdeleshed spørgsmålet om 

fastholdelse af »det grå guld.« 

Det er først efter 2010 at andelen 

af erhvervsaktive for alvor 

vil falde, men det er allerede 

nu nødvendigt at skabe 

flere arbejdspladser for at sikre 

fremtidens velfærdsniveau. 

Omkring 2010 vil arbejdsstyrken 

være domineret af 55-64årige, 

som samfundet skal sørge for at 

fastholde på arbejdsmarkedet. 

Fremtidspanelet påpegede, at 

det vil blive et langt, sejt træk at 

skabe de ekstra arbejdspladser 

og få gjort noget ved alders- og 

kønsdiskriminationen. Gruppen 

understregede ligeledes, at det 

vil blive endnu vigtigere at være 

åben overfor indvandrere og andre 

nye grupper. 

Indsatsen på sundheds- og omsorgsområdet. 

Et andet centralt tema var, at 

fremtidens ældre i langt højere 

grad vil være i stand til at klare 

det meste selv. At alderdommen 

er lig med svækkelse og sygelighed 

er en myte, for de ældre vil 

i fremtiden være sundere, og 

det er derfor ikke muligt at sammenligne 

dem med ældre i dag. 

Plejebehovet vil ikke stige proportionalt 

med forøgelsen af 

ældre i samfundet, for med øget 

fokus på forebyggelse, vil plejebehovet 

ikke opstå. Nutidens 

og fremtidens ældre skal opfattes 

som en ressource både i forhold 

til arbejdsmarkedet og til 

det frivillige arbejde, som mange 

ældre gerne vil deltage i. 

Samfundsøkonomisk har disse 

forhold betydning for, hvordan 

man vurderer effekten af det 

aldrende samfund, men det er 

svært at sige noget med sikkerhed, 

når det f.eks. ikke står klart, 

hvor raske fremtidens ældre er, 

hvor meget de har sparet op, og 

hvor længe de bliver på arbejdsmarkedet. 

Er der behov for nye tiltag? 

Ja, alderdomsdiskriminationen 

skal afskaffes, og politikerne 

skal sørge for en bedre aldersintegration 

i samfundet. Et af velfærdsstatens 

grundelementer 

er, at de sociale ydelser næsten 

altid ses i forhold til arbejdsmarkedet. 

Panelet anbefalede, 

at man gjorde op med denne 

rent økonomiske vurdering af 

menneskers evne til at begå sig 

på arbejdsmarkedet og i stedet 

inddrog andre kompetencer, der 

kan være til gavn for samfundet. 

På denne baggrund burde man 

i højere grad anerkende det frivillige 

arbejde og foreningslivet. 

En anden anbefaling var at satse 

mere på kvalitet end på kvantitet 

inden for ældrepleje og omsorg.

Foto: Modelfoto 

Det aldrende samfund figurerer 

stadig på den politiske dagsorden. 

Efterlønsdebatten og Velfærdskommissionenskommende 

anbefalinger kan ses i direkte 

forlængelse af debatten om det 

aldrende samfund, og de udfordringer 

det bringer. Men er det 

meningen, at vi skal arbejde 

længere, fordi vi lever længere? 

Af Klavs Fremm, medlem af Hovedbestyrelsen 

Er det hele et spørgsmål om økonomi, 

eller er der andre ressourcer, 

der bør tages i betragtning? 

Er vi f.eks. villige til at gå ned i 

levestandard for at få mere tid 

til alderdommen? 

Der er mange store spørgsmål 

i debatten om fremtidens velfærdssamfund, 

og selvom pro- 

jektet om det aldrende samfund 

gav nogle af svarene, forestår 

endnu mange og lange diskussioner, 

før vi helt er parate til at 

håndtere konsekvenserne af vores 

længere liv. 

5

Navn: 

Adresse: 

Postnr./by: 

Telefon privat: mellem kl. og 

Telefon arbejde: mellem kl. og 

E-mail: 

Hvor forsvinder dine penge hen? 

Ja tak 

Jeg vil gerne ringes op og og aftale møde i et af 

Lån & Spar Banks Rådgivningscentre med henblik på 

at få en gennemgang af min økonomi. 

Jeg vil gerne ringes op og høre mere om fordelene i CO II Bank. 

Jeg vil gerne bestille materiale om CO II Bank. 

CO II Bank 

Højbro Plads 9-11 

+++2095+++ 

1045 København K 

CO II Bank Þ lial af Lån & Spar Bank A/S, København K, www.tat.coii.dk, telefon 3378 1906 CVR 13538530 tat0505 

Luft i økonomien med 

CO II Bank 

Ud i den blå luft? Nej, næppe. Faktisk siger 

vores erfaring os, at pengene tit går tabt i 

for dyre lån og for lave renter på dine konti. 

Og ofte skal der blot nogle simple ændringer 

af din økonomi til for at Þ nde nogle penge 

og give dig mere luft i økonomien. Hvis du 

kunne tænke dig at Þ nde ud af, hvordan du 

får mere luft i økonomien, så kontakt CO II 

Bank og få et eftersyn af din økonomi. 

Ud over at tilbyde dig gratis MasterCard, 

kan vi nemlig også hjælpe dig med alle andre 

aspekter af din privatøkonomi lige fra 

låneomlægning til investering og pensionsopsparing. 

Læs mere om CO II Banks tilbud på 

www.tat.coii.dk. Eller ring til os på telefon 

3378 1906, hvis du kunne tænke dig at få 

mere luft i økonomien.

TAT indbyder til temadag om: 

Konstruktive forhandlinger 

Tirsdag den 25. oktober 2005 fra kl. 09.00 – 16.00 

I FUHUs konferencecenter, Fiolstræde 44, 1171 København K 

Livet på de statslige arbejdspladser er kendetegnet ved hastige omstillinger, fusioner og 

omrokeringer. Der stilles i stigende grad krav til tillidsrepræsentanterne om at kunne indgå 

i forhandlinger af disse forhold, ligesom der skal kunne forhandles Ny Løn, arbejdsforhold 

og meget andet. Det kræver, at man bliver »klædt på« til at kunne klare de store udfordringer. 

Men det kan I få hjælp til! 

I 2003 gennemførte TAT 2 sammenhængende temadage om forhandling med forhandlingsrådgiver 

Søren Viemose som oplægsholder. Der var meget positiv respons på de to dage fra 

deltagerne. 

Vi har nu overtalt Søren Viemose til at være oplægsholder på endnu en temadag om forhandling. 

Temadagen kan bruges som en overbygning på de to første temadage, men henvender 

sig tillige til nye deltagere. 

Undervisningen på temadagen, der både foregår ved oplæg fra Søren Viemose samt ved 

inspirerende forhandlingsøvelser, sker bl.a. ud fra Søren Viemoses bog »Konstruktive forhandlinger 

– på arbejdspladsen«, som deltagerne vil modtage. 

Tilmeld jer temadagen, så I kan blive rustet til at varetage alle former for forhandling på jeres 

arbejdsplads. 

Temadagen henvender sig til tillidsrepræsentanter og suppleanter, og det er gratis at 

deltage. Der kan max. deltage 50, så skynd dig at tilmeld dig via TAT’s hjemmeside, 

www.tat.coii.dk senest mandag den 26. september 2005. Du kan se, hvordan du tilmelder 

dig under emnet »kurser« på TAT’s hjemmeside. 

Bekræftelse og deltagerliste sendes til samtlige deltagere ca. 14 dage før mødet. 

7

8 

Det hele liv – hvordan skaber vi det? 

Der er et stykke vej til, at arbejdsmarkedet har lært at leve godt med de nye arbejdsformer 

og voksende krav til både arbejds- og privatlivet, men der arbejdes med nye modeller 

allerede. 

Vi har tidligere i TAT’en skrevet 

om »Det hele liv« og om de konflikter 

og dilemmaer der er, når 

man ønsker at skabe bedre sammenhæng 

mellem arbejds- og 

fritidslivet. 

FTF er gået aktivt ind i problemstillingen. 

De har udgivet et magasin 

med titlen »Det hele liv 

– hvordan skaber vi det?«. Det 

kan ses på FTF’s hjemmeside: 

www.ftf.dk. 

FTF’s Magasin om Det hele liv 

FTF’s formand, Bente Sorgenfrey 

har i indledningen til Magasinet 

bl.a. skrevet, at alt for 

mange rammes af stress, sammenbrud 

og langtidssygdom, 

fordi deres arbejdsliv ikke fungerer 

eller hænger sammen med 

privatlivet. Det har store personlige 

omkostninger – og store 

samfundsmæssige. Men vi 

får ikke det hele liv forærende. 

Vi må selv skabe det. Det er et 

stort mål, der kræver vilje og løsninger 

på alle niveauer. Den enkelte 

og familien må træffe sine 

valg. Ledelse og medarbejdere 

på arbejdspladserne kan indgå 

aftaler, og de ansvarlige politikere 

må se borgernes hele liv 

som en nødvendig brik i at bevare 

og forny velfærdssamfundet. 

FTF konference 

Stress, nedskæringer i det offentlige, 

manglende tid til familien – 

det var nogle af de store temaer, 

der blev vendt, da FTF kaldte 

til konference om »Det hele liv - 

hvordan skaber vi det?«. Der var 


bred enighed om problemernes 

eksistens – og der kom også konkrete 

forslag fra oplægsholdere 

og politikere. Men konferencen 

viste også, at der er et stykke 

vej til, at arbejdsmarkedet har 

lært at leve godt med de nye arbejdsformer 

og voksende krav til 

både arbejds- og privatlivet. 

Vi skal ikke arbejde mindre 

Et af de mest konkrete indlæg 

på konferencen var fra Nina 

Smith, professor i økonomi ved 

Handelshøjskolen i Århus og 

medlem af Velfærdskommissionen. 

Hun kunne godt genkende 

diagnosen – at mange danskere 

er stressede og har problemer 

med at få arbejdsliv og familieliv 

til at hænge sammen. Men hun 

mente ikke, at det kunne klares 

ved at skrue ned for arbejdstiden. 

Tværtimod sagde hun: »Vi 

har aldrig arbejdet så lidt som i 

øjeblikket. Så løsningen på problemet 

ligger ikke i at nedsætte 

arbejdstiden og sørge for længere 

ferie. Vi skal have velfærdssamfundet 

til at køre, og derfor 

skal vi ikke nedsætte arbejdstiden, 

pensionsalderen eller forlænge 

barselsorloven yderligere.« 

Nina Smith opfordrede til, at 

vi i stedet for ser på andre forhold 

end selve arbejdstiden, fx 

den måde vi arbejder på. Mange 

arbejder hjemme, har e-mail og 

problemer, der kan tumle rundt 

i hovedet hele aftenen, således 

at man ikke kan falde i søvn. Arbejdet 

og dagligdagen er generelt 

blevet mere krævende. Men 

det er ikke antallet af arbejdstimer, 

der gør det. Vi skal fin-

de nye modeller til at kombinere 

arbejdsliv og privatliv og ikke 

løse vores fortravlede liv ved at 

få mere fri. 

Mænd skal holde deres barselsorlov 

Det næste indlæg var af Agi 

Csonka, der er afdelingschef i 

TDC’s Human Ressource-afdeling. 

Indlægget handlede meget 

om, hvordan TDC har forsøgt at 

skabe en god basis for at kombinere 

arbejds- og familieliv bedre. 

De har bl.a. gjort meget ud 

af at opfordre deres mandlige 

ansatte til at tage barselsorlov, 

når de blev fædre. TDC har modtaget 

Ligestillingsministeriets 

Mandepris for sin indsats for at 

få mænd til at tage barselsorlov. 

Kravene er blevet højere 

Det fremgik tydeligt af Agi 

Csonka’s indlæg, at kravene er 

blevet højere både i arbejds- og 

familielivet. Hun nævnte bl.a., 

at vi er på vej ind i en tid med 

en psykologisk kontrakt mellem 

arbejdsgivere og medarbejdere. 

En slags aftale, hvor medarbejderne 

arbejder selvstændigt 

og engageret og i høj grad selv 

planlægger, hvornår og hvor 

vi vil arbejde. Det stiller højere 

krav til medarbejderne om at 

sørge for at beskytte familielivet, 

så arbejdet ikke kommer til 

at fylde det hele. 

Lederne skal uddannes til at 

lede 

FTF’s formand Bente Sorgenfrey 

foreslog på konferencen, at man 

Af faglig sekretær Birthe Bendtsen 

uddanner lederne bedre til at 

have personaleansvar. Lederne 

bør i løbet af de første to år af 

deres lederkarriere certificeres 

til at håndtere stress og psykisk 

arbejdsmiljø. Lederne har ansvaret 

for, at arbejdet foregår sundhedsmæssigt 

forsvarligt – også 

når det gælder psykisk arbejdsmiljø. 

Flere dage til at passe syge børn 

Den nye familie- og forbrugerminister 

Lars Barfoed havde 

også et indlæg. Det var desværre 

ikke specielt inspirerende og 

visionært. Han lagde vægt på, at 

det ikke er op til politikerne at 

lave regler på dette område, da 

den enkelte selv har ansvar for 

sit eget liv og for at få det til at 

hænge sammen. Han slog fast, 

at regeringen ikke vil blande sig 

i overenskomster og aftaler på 

arbejdsmarkedet, men håbede, 

at arbejdsmarkedets parter kan 

blive enige om, at børnefamilierne 

får bedre mulighed for at 

tage sig af deres børn, når de er 

syge. 

De offentlige arbejdspladser bør 

gå forrest 

Projektleder Ulla Holm Vincentsen 

fra Teknologirådet foreslog, 

at de offentlige arbejdspladser 

går forrest for at skabe arbejdspladser, 

der tager hensyn til balancen 

mellem arbejde og fritid. 

Idéen blev positivt modtaget, 

men nogle mente, at der i dag 

var meget langt til en sådan situation 

på de offentlig arbejdspladser. 

Politisk paneldebat 

Efter de forskellige indlæg var 

der paneldebat med 5 politikere 

fra hhv. A, V, B, Ø og O. De 

fik hver især lov til at præsentere 

deres mærkesager og ønsker 

i forhold til at skabe en bedre 

sammenhæng mellem arbejdsliv 

og privatliv. Der var enighed 

om, at det handler om at få flere 

i arbejde og få folk til at udskyde 

pensioneringen. Der kom 

ikke nye løsningsforslag frem 

omkring den manglende fleksibilitet 

i forhold til familieliv 

og arbejdsliv. Det er måske heller 

ikke uforståeligt, da arbejdsmarkedets 

parter ikke bryder sig 

om utidig indblanding fra politikerne 

på de områder, der er til 

forhandling mellem organisationerne 

og arbejdsgiverne. 

Afslutningsord fra Bente Sorgenfrey 

FTF’s formand opfordrede afslutningsvis 

til lidt større armbevægelser 

og lidt større visioner, 

end den politiske debat var 

præget af på konferencen. »Når 

Arbejdslivskommissionen går i 

gang, må den gerne tage lidt 

større opgaver ind og se på større 

helheder. Det skal ikke kun 

handle om småbørnsfamilierne 

– det er alle slags familier i alle 

aldre, der skal have arbejdslivet 

og det andet liv til at hænge 

sammen på en god måde«, sagde 

Bente Sorgenfrey. 

9

10 

Hvad gør vi nu lille du ? 

– fagbevægelsen bliver nødt til at forny sig og 

tænke i nye baner! 

Fagbevægelsen - ikke mindst 

den statslige – står ved en skillevej. 

I de kommende år vil to 

af de grundlæggende præmisser 

for fagbevægelsens eksistens 

ændres. Det drejer sig om aftaleretten 

og grænsedragningen 

mellem de faglige organisationer. 

I dag er fagbevægelsens sammenhængskraft, 

at medlemmerne 

ikke selv kan indgå aftaler. 

Tjenestemandsloven og overenskomsterne 

betyder, at aftaleretten 

for eksempelvis klassificering 

og løn er placeret hos den 

faglige organisation, som stillingen 

er grænsedraget til. Det 

betyder, at medlemmet for at 

få varetaget sine interesser skal 

være medlem af den relevante 

faglige organisation. 

Men hvad hvis aftaleretten bliver 

delegeret til det enkelte 

medlem, og hvad hvis de grænseaftaler, 

der eksisterer i dag 

ikke længere er gældende? 

Den logiske konsekvens vil være, 

at fagbevægelsens indflydelse 

vil blive mindre, og at behovet 

for at være medlem af en bestemt 

faglig organisation umiddelbart 

vil være mindre. Sagt på 

en anden måde kan en sådan 

udvikling betyde, at fagbevægelsen 

går endnu vanskeligere 

tider i møde, når det gælder om 

at rekruttere og fastholde medlemmer. 

OK ’05 skræmmer 

Baggrunden for denne lidt pessimistiske 

indgangsbøn skal findes 

i den aktuelle udvikling. Aftale- 

og overenskomstforhandlingerne 

i 2005 viste, at Personalestyrelsen 

ønskede aftaleretten 

delegeret til det enkelte medlem, 

således at medlemmet selv 

kunne aftale eksempelvis løn og 

indplacering. 

Væk med tillidsrepræsentanten 

og dermed den faglige organisations 

adgang til eksempelvis 

lønforhandlinger. Ikke overraskende 

fandt de statslige personaleorganisationer 

ikke tilbudet 

særlig attraktivt, og det endte 

da også med at blive afvist. 

Spørgsmålet er, om kravet går 

i glemmebogen? Jeg tror det 

ikke. Til næste aftale- og overenskomstforhandling 

vil kravet 

om aftaleret til den enkelte 

ansatte atter blive fremført. Og 

hvis det ikke bliver gennemført i 

2008, gør det måske i 2011. Min 

pointe er, at der i de kommende 

år vil ske forandringer. 

Strukturreformen – verden er 

ikke den samme 

Parallelt hermed er de grænseaftaler 

vi kender i dag sat under 

pres. Senest har strukturreformen 

sat spørgsmålstegn ved den 

måde fagbevægelsen gennem 

årtier har grænsedraget stillinger 

på. Før strukturreformen var 

der en skarp opdeling mellem 

stat og (amts)kommune. Efter 

reformen er det vanskeligere at 

få øje på denne offentlige ind- 

deling. Hvorfor skal eksempelvis 

en tidligere kommunalt ansat 

skifte fagforening, fordi stillingen 

overflyttes til staten? Den 

ansatte skal lave det samme! 

Det siger sig selv, at et alt for rigidt 

og ufleksibelt system får 

vanskeligt ved at overleve, når 

verden omkring ændres. Lidt polemisk 

kan man spørge, hvorfor 

skal den enkelte ikke selv vælge 

sin organisation? Hos akademikerne 

har man delvist taget 

skridtet. DJØF, IDA og magisterne 

har åbnet for frit optag på 

tværs af organisationerne. Jeg 

tror, at vi andre – ikke akademiske 

organisationer – kommer til 

at gå samme vej. Dels fordi den 

verden, vi som faglige organisationer 

agerer i, ikke er statisk, 

dels fordi medlemmerne vil efterspørge 

det frie valg. 

Nye tilbud 

De to ovenfor skitserede spor 

betyder efter min overbevisning, 

at fagbevægelsen skal 

tænke i nye baner for at sikre 

medlemmernes interesser. Herudover 

skal de faglige organisationer 

indstille sig på, at de er 

en forretning, hvilket betyder, 

at varerne på hylderne skal være 

attraktive, hvis medlemmerne / 

kunderne skal lokkes ind. 

At sikre medlemmernes økonomiske 

og faglige interesser er 

fortsat en kerneydelse. Vi skal 

ikke acceptere, at den enkelte 

bliver overladt til sig selv. Men 

vi skal forholde os til arbejdsgi-


versidens krav om individualiseret 

aftaleret. Vi skal allerede nu 

begynde at tænke i OK-krav, der 

kan dæmme op for dette krav. 

Sagt på en anden måde, vi skal 

tænke mere strategisk, og vores 

krav skal have større volumen. 

Det strategiske skal bl.a. bestå 

i, at vi skal stille krav som »gør 

ondt« på arbejdsgiveren. Eksempelvis 

i form af at få større 

lod og del i ledelsesretten. Derudover 

skal vi tænke i nye sammenhænge, 

hvis forhandlingsretten 

delegeres. Hvor skal vi 

så få indflydelse? Mit umiddelbare 

svar vil være SU-systemet. 


Vi har her opbygget et organ 

med deltagelse af både medarbejdere 

og ledelse – det kræver 

»bare«, at vi også anvender 

det aktivt og instruerer vores tillidsvalgte 

i det. Og så selvfølgelig 

stiller krav til, hvad vi gerne 

vil have indeholdt i de drøftelser, 

som ledelse og medarbejdere 

skal have. 

En anden væsentlig ting er, at 

fagbevægelsen i højere grad 

skal begynde at tænke i tillægsydelser. 

Sundhedsforsikringer, 

ferieboliger, nye services via nettet 

(som kan spare medlemmet 

tid!), eksplicit lederrådgivning 

etc. Jeg tror ikke, at den fagbevægelse 

vi kender i dag også vil 

eksistere om 10 år. 

Så det store spørgsmål er, hvad 

gør vi nu lille du? I TAT har jeg 

sat mig for, at vi fornyr vores organisation, 

så vi kan følge med 

tiden. Om det lykkes, må tiden 

vise. Men en ting er sikkert – i 

TAT gør vi forsøget. 

11

12 

Heldigvis I er der! 

I sidste nummer af TAT’en var 

der en artikel med overskriften 

»Vi er der, når I har brug for 

os«. Hertil siger jeg: »Heldigvis I 

er der!« 

Lige pludselig væltede min verden, 

da jeg blev ramt af alvorlig 

sygdom. Efter et langt 

hospitalsophold og genoptræningsophold, 

begyndte Lars 

Bonde Eriksen at hjælpe mig 

rundt til forskellige arrangementer. 

Efter et stykke tid begyndte 

Lars Bonde Eriksen og jeg at diskutere 

fremtiden for mig, idet 

jeg var kommet mig så meget, 

at jeg kunne begynde at arbejde 

under særlige omstændigheder, 

hvis der blev taget hensyn til 

min genoptræning, som stadigvæk 

er omfattende. 

Lars Bonde Eriksen arrangerede 

et orienteringsmøde for mig 

i TAT. Her oplyste socialrådgiver 

Lisbeth Snedker og faglig sekretær 

Birthe Bendtsen om de 

muligheder, der var for mig, og 

hvorledes vi skulle gribe det an. 

Det var en overvældende oplevelse 

for mig - alle de regler og 

procedurer. Jeg havde i mange 

måneder levet godt beskyttet 

indenfor hospitalets mure, og 

lige pludselig sad jeg i virkeligheden. 

Her var det så, at faglig sekretær 

Birthe Bendtsen trådte til som 

min bisidder. Hun var ved min 

side med råd mm., i alle de møder 

vi skulle igennem, hvor mange 

instanser var involveret. Skemaer 

skulle udfyldes og mange 

skrivelser kom til partshøring. 

Alt dette kunne jeg gennemgå 

og svare på sammen med Birthe. 

Til sidst skulle der tages stilling 

til, om det var muligt med et varigt 

job eller ej. Det blev så heldigvis 

et varigt job. Igen skulle vi 

igennem en forhandlingssituation, 

som langt om længe faldt på 

plads. Og så til allersidst skulle 

der forhandles om den fremtidige 

løn. Den forhandlede Birthe 

Bendtsen på plads med et for 

mig særdeles godt resultat. 

Mit tilfælde tydeliggør, hvor vigtigt 

det er at være medlem af 

en forening, som yder den fagli- 

Af Rune Viberg, Fiskeridirektoratet 

ge bistand, som Birthe Bendtsen 

har ydet mig under hele det lange 

forløb, og hvor man selv ikke 

har det overskud, som man havde. 

Alle reglerne og procedurerne, 

der er på socialområdet, er 

en historie for sig selv. 

En lille trøst til dem der synes 

at fiskerilovgivningen er kompliceret. 

Prøv med sociallovgivningen! 

Jeg er ikke i tvivl om, hvilken 

lovgivning jeg vælger. 

Kan man selv klare at komme 

igennem sådan et forløb uden 

faglig bistand? Jeg tvivler og 

ønsker god fornøjelse til dem, 

der prøver. Luk op for radioprogrammet 

» Hvad er min ret og 

hvad er min pligt« med Susanne 

Lyngsø. Her hører man desværre 

om nogle meget triste skæbner, 

hvor folk ikke har haft den nødvendige 

faglige bistand. 

Nye afstemninger hver måned på 

www.tat.dk

»TAT - en del af din 

værktøjskasse«

14 

Nye erhvervssygdomme og lempede krav – m 

Fra januar 2005 har det været 

lettere at få erstatning for sygdomme, 

der stammer fra arbejdet 

ligesom en række nye sygdomme 

er blevet anerkendt som 

erhvervssygdomme, eller kravene 

omkring godkendelse er 

blevet lempet. Blandt de nye 

sygdomme på listen er posttraumatisk 

belastningsreaktion som 

er en følge af oplevelser af særligt 

truende eller katastrofeagtig 

natur. Her er Danmark det 

første land i Europa, der optager 

en psykisk sygdom på listen 

over erhvervssygdomme. 

Blandt de sygdomme, hvor kravene 

er lempet kan nævnes seneskedehindebetændelse 

og betændelseslignende 

forandringer 

i sener og væv omkring hånd og 

håndled samt skuldersygdomme, 

hvor kravet til belastningens 

udstrækning er nedsat fra 6-8 år 

til måneder, afhængig af belastningens 

omfang. 

Undtagelser 

I en artikel i bladet Arbejdsmiljø 

påpeges det imidlertid, at der 

stadig er en række lidelser, der 

er undtaget. Det gælder for eksempel 

det meget omtalte og – 

diskuterede indeklimasyndrom, 

der ikke findes på den officielle 

fortegnelse over erhvervssygdomme. 

Heller ikke psykisk sygdom 

efter stress, chikane eller 

mobning er kommet med på listen, 

selvom antallet af sager på 

disse områder er steget meget 

de senere år. 

Foto: Arkiv 

Måske erstatning 

Selv om en sygdom ikke er optaget 

på listen, er det ikke helt 

umuligt at få erstatning. Det 

kræver dog, at sagen forelægges 

for erhvervssygdomsudvalget, 

der vurderer det konkrete 

tilfælde. En anerkendelse 

kan ske, hvis sygdommen »med 

overvejende sandsynlighed skyldes 

arbejdets art.« 

Det gælder stadig for sygdomme 

som følge af brug af mus 

og tastatur, så folk med gener 

i hånd og underarm fra computermus, 

skal ikke regne med at 

blive tilgodeset lige straks – heller 

ikke selvom en dansk undersøgelse, 

der er offentliggjort i 

både danske og internationale 

videnskabelige tidsskrifter viser, 

at folk, der arbejder med mus 

mere end 20 timer om ugen, har 

risiko for at få symptomer i hånd 

og arm. Der er dog nu igangsat 

en undersøgelse af 2 konkrete 

anmeldelser af gener fra arbejde 

med mus, og HK har givet udtryk 

for deres overbevisning om, 

at resultatet vil blive, at flere 

vil kunne få erstatning, specielt 

hvis de har arbejdet mange timer 

med musen. 

Arbejdsskadestyrelsens holdning 

Arbejdsskadestyrelsen er tit blevet 

kritiseret for langsommelighed, 

men allerede dagen efter 

at Ugeskrift for læger havde of-

en stadig ingen erstatning 

fentliggjort en undersøgelse af 

risikoen for skader efter arbejde 

med computermus, besluttede 

Arbejdsskadestyrelsens Erhvervssygdomsudvalg, 

at der foreløbig 

ikke generelt vil være mulighed 

for erstatning. Undersøgelsen 

er dansk og omfattede næsten 

7.000 tekniske assistenter 

og maskinteknikere. Den viste, 

at i det store og hele har folk, 

der arbejder med mus ikke flere 

symptomer i hånd og arm end 

andre. Ved brug af mus i mere 

end 20 timer om ugen stiger risikoen 

dog to-tre gange. 

Overlæge Johan Hviid Andersen 

fra Herning Sygehus, der har ledet 

undersøgelsen, slår derfor 

fast, at øget indflydelse på arbejdet 

og arbejdsstedets indretning 

på den enkelte arbejdsplads 

sandsynligvis vil kunne 

begrænse antallet af gener. 

Uenighed 

Overlæge Jørgen Riis Jepsen 

fra Esbjerg ser dog anderledes 

på museskader end sine kolleger 

i undersøgelsen. Han føler 

sig ikke overbevist om, at der er 

tale om noget forbigående og 

mener, at der kan være tale om 

en regulær og til tider alvorlig lidelse 

med irritation af nerverne i 

skulderen og albuen. Jørgen Riis 

Jepsen mener, at teknikken kan 

inddrages, hvis Arbejdsskadestyrelsen 

vil opstille kriterier for at 

anerkende museskader som arbejdsbetingede. 


Erfaringerne viser, siger han, at 

hvis jeg går ind i et rum med 

en gruppe pc-brugere, som jeg 

ikke ved noget om, så vil jeg ved 

hjælp af undersøgelserne med 

ret stor sikkerhed kunne udpege 

dem, der har symptomer, og 

dem der ikke har – uden at snakke 

med dem. 

Jørgen Riis Jepsen mener samtidig, 

at det er urealistisk for 

mange af dem, der arbejder 

med mus, at komme ned på under 

halvdelen af arbejdsdagen, 

som er det niveau, hvorunder 

det fremgår af undersøgelsen, 

at der ikke er en overhyppighed 

af symptomer. Derfor synes han, 

at man i højere grad skal satse 

på afspændingsprogrammer, 

der har haft en positiv virkning, 

der hvor de er blevet afprøvet 

Udsættelse 

På baggrund af undersøgelsen 

har Erhvervssygdomsudvalget 

indstillet til Arbejdsskadestyrelsen, 

at to sager, det såkaldte 

karpaltunnelsyndrom (belastninger 

fra arbejde med kraftigt 

vibrerende værktøj) og underarmssmerter 

efter arbejde med 

computermus ikke for tiden opfylder 

betingelserne for at blive 

optaget på listen over erhvervssygdomme. 

Man vil afvente nye 

oplysninger, før udvalget igen 

vil drøfte, om underarmssygdomme 

efter arbejde med computermus, 

vil kunne anerkendes. 

Direktør Anne Lind Madsen, Arbejdsskadestyrelsen, 

siger dog, 

at man derfra vil holde et meget 

vågent øje med de videnskabelige 

undersøgelser om følger 

efter arbejde med mus, bl.a. 

dele af den danske undersøgelse 

om skader i albue, nakke og 

skuldre. 

Presset øges 

I Arbejdsskadestyrelsen mærker 

man et stigende pres for at 

lukke op for denne type af lidelser, 

især hvis der kan påvises 

usædvanlig stor brug af musen, 

og man samtidig objektivt kan 

påvise bestemte gener. Nu er 

tidsplanen, at der skal finde en 

principiel drøftelse sted ved udgangen 

af 2005 på baggrund en 

litteraturgennemgang om sammenhænge 

mellem sygdomme 

i bevægeapparatet og intensivt 

pc-arbejde, som skal udfærdiges 

af Dansk Arbejds- og Miljømedicinsk 

selskab. I mellemtiden fastholder 

Arbejdsskadestyrelsen en 

praksis med, at sygdomme, der 

opstår efter mindre intensivt pcarbejde, 

fortsat ikke vil blive anerkendt 

som arbejdsskade ud fra 

den vurdering, at der i disse tilfælde 

ikke er tale om en væsentligt 

øget risiko for udvikling af 

sygdomme i bevægeapparatet. 

15

16

Temadag om digital ledelse i staten 

It-systemer fylder mere og mere 

i hverdagen, og er mange steder 

forudsætningen for, at vi 

kan drive en velfungerende offentlig 

sektor. Trods dette er der 

meget lidt topledelsesfokus på 

it. Mange chefer oplever it som 

“langhåret teknik”, forsinkelser 

og budgetoverskridelser - frem 

for strategi, forudsætninger og 

mål. Hvor ledelsen i dag har et 

helt naturligt fokus på politikformulering, 

jura, økonomi og 

personaleledelse, skal de i fremtiden 

også have fokus på de digitale 

udfordringer. 

På denne baggrund inviterer 

TAT lederne til et heldagstemamøde 

om denne udfordring. 

På temamødet vil vi sætte 

spot på den digitale ledelsesudfordring 

med baggrund i de store 

forandringer, der i disse år 

sker forvaltningsmæssigt. Først 

med en introduktion til tankegangen 

bag digital ledelse for 

derved at skabe forståelse for, 

hvad det er for nye vilkår, der 

med it er sat for udøvelse af god 

ledelse. Herudover vil en række 

konkrete værktøjer blive introduceret, 

og der vil blive arbejdet 

med de mange kritiske 

spørgsmål alle bør stille, når nye 

opgaver kommer til, nye systemer 

indføres osv. Endelig vil vi 

gå tre konkrete cases igennem 

for at gøre idéen om digital ledelse 

så konkret som mulig. Her 

vil vi se nærmere på et departement, 

en styrelse og en institution. 

Rent praktisk vil det være 

Center for Digital Forvaltning og 

leder i TAT 

Foto: Arkiv 

Hildebrandt Consulting, der fører 

os igennem dagen. 

Vi ønsker med temadagen at 

tage hul på diskussionerne om, 

hvad god ledelse vil sige. Herudover 

ønsker vi at belyse, hvordan 

den digitale udvikling har skabt 

nye vilkår for det at udøve god 

ledelse. Vi opfordrer derfor alle, 

der interesserer sig for de nye ledelsesvilkår 

i staten, til at deltage 

i temamødet. 

I forbindelse med temadagens 

afholdelse vil der blive oprettet 

et særligt digitalt lederforum på 


www.tat.dk, hvor alle kan deltage 

med synspunkter, meninger, 

forslag osv. Det vil også være på 

www.tat.dk, at man pr. mail kan 

tilmelde sig temadagen. Mere 

information følger ved tilmelding, 

ligesom der på www.tat.dk 

løbende vil blive annonceret nyt 

om temadagen, herunder program 

m.m. 

Temadagen afholdes den 15. november 

fra kl. 09.00 til 16.30 på 

FUHU, Fiolstræde, København. 

17

Er du klar…. til ledelse ? 

Anmeldelse af uddannelsesforløbet “klar til ledelse”. 

Hvis du stiller dig selv spørgsmålet 

“er du klar – til ledelse?« 

– hvad er svaret så? Den erfarne 

leder vil nok svare »naturligvis«, 

hvor den nye leder kunne tænkes 

at svare »det er jeg naturligvis« 

mens pågældende muligvis 

samtidig tænker »men ved jeg 

hvordan«. 

Personalestyrelsen har som et 

led i understøttelsen af statens 

personale- og ledelsespolitik 

(Gør en forskel) udviklet et uddannelseskoncept 

der er målrettet 

til nye ledere i staten. Formålet 

er at give nye ledere den 

bedst mulige start på ledergerningen, 

og give nogle værdifulde 

redskaber til at håndtere 

ledelse på. Der er store forventninger 

fra mange sider til ledernes 

evner, og det er ikke nok at 

sige ja tak til jobbet – man skal 

også udvikle sine ledelseskompetencer 

– på linie med andre 

faglige discipliner. 

Denne artikel er en anmeldelse 

baseret på vores deltagelse i 

forløbet, hvor den ene af os har 

gennemført forløbet, og den anden 

er midt i forløbet. 

Hele forløbet starter med et 

»kick-off« hvor man etablerer 

også mindre udviklingsgrupper 

bestående af ca. 6 personer, 

hvor man på tværs af virksomheder, 

faglige områder osv. sammensættes 

således at der skabes 

grundlag for en god erfaringsudveksling 

og efterfølgende vigtigt 

netværk for den nye leder. 

Forløbet består derefter af 3 moduler: 

1. Personlig ledelse 

2. Personaleledelse 

3. Strategisk ledelse 

I det første modul fik man i udviklingsgruppen 

skabt gode 

samarbejdsrelationer, hvor man 

også skulle udfylde en JTI-test, 

der blev behandlet indgående 

på modulet. At man blev testet 

efter denne metode giver 

et godt indblik i egne personlige 

præferencer i 4 perspektiver 

(stort set identisk med Meyer 

Brigs Type Indikator, som du måske 

kender). Fordelen ved denne 

test er dels kendskabet til dig 

selv, og hvordan/hvorfor du reagerer 

på en given måde i forhold 

til dine omgivelser (chefer, kollegaer, 

medarbejdere, private relationer 

osv.). 

Det andet modul giver som det 

væsentligste et 270 graders lederspejl, 

hvor du får kigget på 

egne ressourcer, kompetencer 

og udviklingsområder som de 

opfattes af andre. Spejlet udarbejdes 

ved at dine kollegaer i 

udviklingsgruppen interviewer 

en chef, kollega samt 3 medarbejdere 

ud fra 7 specifikke 

spørgsmål. Lederspejlet er særdeles 

værdifuldt idet du får stor 

indsigt på hvordan dine omgivelser 

ser på dig. Da du naturligvis 

også selv skal ud i marken og 

interviewe får du også god indsigt 

i andre organisationer, og 

de ledelsesmæssige udfordrin- 

ger andre (også) har. 

Det sidste modul fokuseres der 

i særdeleshed på de elementer 

som staten p.t. anvender til strategisk 

styring og ledelse. Der bliver 

gennemgået mål-rammestyring 

samt kontraktstyring. Selve 

modulet er godt, men de kunne 

have været godt med mere 

individuelle strategiske redskaber, 

idet mange nye ledere i staten 

allerede har godt kendskab 

til mål-rammestyring samt resultatkontrakter. 

Styrken i dette kursus er at du 

får lært dig selv meget bedre at 

kende, hvordan du virker i forhold 

til dine omgivelser, samt 

redskaber til brug for din udfyldelse 

af ledelsesrollen. Du får 

også muligheden for at skabe 

dig et værdifuldt netværk, som 

du fremover kan bruge til din ledelsesmæssige 

udvikling. 

En anden væsentlig styrke er 

også at der konsekvent arbejdes 

med reflekterende team – separat 

i de enkelte udviklingsgrupper. 

Der er tale om en refleksionsform, 

hvor én i gruppen 

præsenterer og interviewes om 

en selvvalgt problemstilling af 

gruppens egen underviser (typisk 

erhvervspsykolog) mens den 

øvrige gruppe hører på (uden at 

blande sig!!). Derefter reflekterer 

den øvrige gruppe over problemstillingen 

- uden at den interviewede 

må blande sig. Ved 

refleksionen skal man overholde 

nogle givne regler – man må 

18 leder i TAT

Af Henrik Leonhardt & Martin Spindler, begge ansat i Beskæftigelsesministeriets AdministrationsCenter 

eksempelvis ikke være konkluderende 

og løsningsorienteret. 

Seancen afsluttes med at den 

interviewede overfor underviseren 

giver tilbagemelding på 

hvad refleksionen har givet af 

ideer m.m. 

Et vigtigt spørgsmål er naturligvis 

også hvad det kræver at deltage. 

Der skal betales et lille deltagergebyr, 

hvilket er særdeles 

rimeligt set i lyset af omfang, 

indhold og undervisere. 

Det der efter vores mening dog 

kræver noget er egen tid. Hvis 

man skal have noget udbytte 

skal man investere – dvs. engagement, 

åbenhed samt tid. Investering 

og udbytte hænger uløseligt 

sammen. 

Det er vores samlede vurdering, 

at forløbet skal have 31⁄2 

»deltagerbeviser« ud af 5 mulige. 

Grunden til denne score er 

at det er et rigtigt godt forløb, 

hvor enkelte ting efter vores 

personlige holdning trækker lidt 

ned, og det er at Personalestyrelsen 

kunne udnytte det eksisterende 

webforum bedre, samt 

at modulet med strategisk ledelse 

ikke helt rammer forventninger 

og behov. Var disse ting 

i orden så ville karakteren nok 

svinge sig op på 4 – 41⁄2. 

Hvis du vil vide mere kan du finde 

yderligere oplysninger på 

Personalestyrelsens hjemmeside 

www.perst.dk. Her kan du også 

finde andre gode muligheder for 

personlig og faglig udvikling. 

leder i TAT 


19

20 

Kølet ventilation er årsag til lidelser i luftveje 

Canadiske forsøg med UV-sterilisering viser en effektiv nedbrydning af skadelige organismer, 

men i Danmark er myndighederne tavse om problemstillingen ... 

Det har længe været antaget, at 

hvis man sad for tæt på et luftkøleanlæg, 

kunne man få symptomer 

på forkølelse, som irriterede 

luftveje og andet. Nu er 

der kommet en ny canadisk undersøgelse, 

der har været offentliggjort 

i det ansete lægevidenskabelige 

tidsskrift The 

Lancet, skriver bladet Arbejdsmiljø. 

Det viser sig, at køleanlæg 

kombineret med ventilation 

kan sende luft forurenet med 

bakterier, mugsporer og lokalirriterende 

toksiner ud i kontor- 

og erhvervslokaler, og at dette 

i mange tilfælde har vært årsag 

til »forkølelsen.« Undersøgelsen 

påviste i et forsøg 40% 

flere luftvejsgener hos 771 ansatte, 

når en UV-sterilisering af 

kølet ventilationsluft blev slået 

fra. Allergikere og rygere var de 

mest udsatte. 

Undersøgelsen 

I forbindelse med undersøgelsen 

blev der installeret sterilisering 

med UV-lys inde i ventilationsanlæggene. 

Det medførte, at både 

overfladebakterier, mug mv. i 

ventilationsluften blev nedbrudt 

med en effektivitet på 99%. I 

forsøgsperioden på knap et år 

var UV-steriliseringen tændt i 

nogle uger ad gangen afvekslende 

med lige så lange perioder, 

hvor der var slukket, uden 

at de ansatte vidste noget. Via 

spørgeskemaundersøgelser hos 

de ansatte viste det sig, at der 

kom en 40% reduktion i klagerne 

over luftvejsgener, når UVanlægget 

var tændt. 

Forholdene i Danmark 

Kan resultatet af den canadiske 

undersøgelse overføres til danske 

forhold? 

Det er bemærkelsesværdigt, at 

herhjemme er luftkøling i nyere 

erhvervs- og kontorbyggeri blevet 

reglen snarere end undtagelsen. 

Mens der til midt i halvfemserne 

som regel blev givet afslag 

på byggetilladelser med køl, 

kom begrebet »komfortkøling« 

derefter ind i billedet af hensyn 

til de ansatte. Det er nu tilladt 

at installere køl, og det sker 

i vidt omfang – ikke mindst fordi 

computere og anden moderne 

kontorelektronik fungerer som 

en tændt radiator. En almindelig 

computer har en strømforsyning, 

der kan forbruge op til 300 

Watt, der omsættes til varme. 

Årsagen 

Problemet er kolde, fugtkondenserende 

indre flader, som 

findes i ethvert køleanlæg. De 

kan danne grobund for svampe 

og bakterier, som derefter spredes 

til omgivelserne. Dette er et 

citat fra Indeklimahåndbogen, 

så problemet anerkendes altså 

også i dansk regi. I forlængelse 

af dette er der givet klare 

anvisninger på, at anlæggene 

skal udformes sådan, at de let 

kan rengøres og anvisning på, 

at dette bør ske ofte. Men det 

er altså kun anbefalinger, selvom 

Indeklimahåndbogen direkte 

nævner risiko for en meget 

kuldeelskende bakterietype: Legionella. 

At der herhjemme ikke eksisterer 

lovkrav om rensningsintervaller, 

indebærer helt sikkert, at 

en ukendt del af de danske ventilationsanlæg 

med køl ikke er 

blevet renset, siden de blev installeret 

for op til 10 år siden. 

Hvis det er tilfældet, er spørgsmålet, 

om ikke det er nødvendigt 

at stramme op på de danske 

regler. 

Ministeriet siger nej 

Efter omtalen af sagen i bladet 

Arbejdsmiljø blev beskæftigelsesminister 

Claus Hjort Frederiksen 

spurgt af Bjarne Laustsen, 

MF fra S, om den canadiske problemstilling 

burde undersøges i 

Danmark. Det kunne for eksempel 

være i forhold til sygefravær 

og med henblik på antallet af 

hospitalsinfektioner. 

I et skriftligt svar til Bjarne Laustsen 

afviser Claus Hjort Frederiksen 

at få tingene undersøgt 

nærmere i Danmark. Ministerens 

svar var baseret på et råd 

fra Arbejdstilsynet og Statens 

Byggeforsknings Institut. Deres 

argument er, at den canadiske 

version af kølet ventilation 

er specielt uhygiejnisk, at den 

derfor ikke længere anvendes i 

Danmark, og at problemet derfor 

ikke længere eksisterer her. 

Der kan imidlertid rejses tvivl om 

ministerens beslutningsgrundlag, 

blandt andet fordi ethvert 

ventilationsanlæg med luftkøling 

har indre køleflader, hvor 

fugt fra luften let kondenserer. I 

kombination med snavs kan det-

ne 


te blive til arnested for bakterie- 

og skimmelvækst. 

Der er dog, som nævnt, ingen 

lovmæssig kontrol af, om de 

skjulte indre dele i ventilationsanlæg 

med køl i kontor- og erhvervsbygninger 

faktisk bliver 

holdt rene. Der er blot anvisninger. 

Ansvaret ligger hos arbejdsgiverne, 

og Arbejdstilsynet er 

kontrolmyndighed. 

»Ingen problemer…« 

For at få uddybet ministerens 

nej til en undersøgelse, har Arbejdsmiljø 

talt med Arbejdstilsynet. 


Arbejdstilsynet bygger blandt 

andet også sit svar på den tidligere 

omtalte artikel i The Lancet, 

og ingeniør Finn Gamel fra 

Arbejdstilsynet peger i ministersvaret 

på den generelle erfaring, 

som Arbejdstilsynet har med 

kontorhuse. »Intet i denne indsats 

tydede på, at nyere kontorhuse 

skulle have særlige problemer« 

hedder det i ministersvaret 

med Arbejdstilsynet som kilde. 

Helt så kategorisk var forskningschef 

Claus Reinhold fra 

Statens Byggeforsknings Institut 

ikke, da Arbejdsmiljø talte 

med ham. Han vil ikke afvise, at 

sundhedsproblemer som de omtalte 

findes i Danmark, men ud 

fra hans erfaring ville dette dog 

være i forbindelse med fejlfunktion 

af anlæg. 

Han mener ikke, at problemerne 

fra Canada kan overføres til 

danske forhold, da de canadiske 

anlæg har de beskrevne svagheder. 

Dette er imidlertid i modstrid 

med de fakta, der siden er 

indhentet om de canadiske anlæg 

fra den canadiske hovedforsker, 

professor Dick Menzies. 

21

22 

Kølet ventilation er årsag til lidelser i ... 

Kan gøres bedre 

Claus Reinhold fra SBI mener, at 

ministerens nej til en undersøgelse 

herhjemme, er et spørgsmål 

om at prioritere indsatsen. 

Han understreger således, at 

mange andre ting kan gå galt 

med ventilation, og at det sker. 

Årsagen er typisk slitage, dårlig 

inspektion og vedligehold. Derfor 

er han langt fra afvisende 

over for, at tingene kan gøres 

bedre i Danmark. 

Claus Reinhold peger på, at 

problemet blandt andet er, 

at anvisningen om, at kølede 

ventilationsanlæg skal være inspektions- 

og rengøringsvenlige, 

ikke altid er tilstrækkelig. Det er 

typisk her, der bliver skåret, når 

anlægsbudgetter i den 11. time 

skal reduceres, og så bliver ventilationsanlægget 

den »skrabede« 

model. 

Endelig peger Claus Reinhold 

på, at anlæggene burde bygges 

med målrettet tanke på hygiejne. 

Det kunne f.eks. være inspektionsluger 

af plexiglas, samt 

lys, der kan tænde inde i de kritiske 

dele af systemet, så det bliver 

let at konstatere, om der er 

noget galt. 

Mere uddannelse 

Problemerne bliver værre, hvis 

anlæggene også bliver passet 

af personale, der giver opgaven 

lav prioritet og samtidig ikke har 

den fornødne uddannelse og får 

den fornødne tid til opgaverne 

fra ledelsen. 

Foto: Arkiv 

Bedre uddannelse af bygningsassistenter, 

pedeller o.a. er vejen 

frem, siger Claus Reinhold og tilføjer: 

Vi må fremme en forståelse 

af, at byggebranchen har et 

medansvar for de ventilationshygiejniske 

forhold i byggeriet. 

At hygiejne ikke kun er noget, 

der hører hjemme på hospitaler, 

men er en del af forsvarlig 

drift og anlæg af ventilationssystemer. 

Vi har i dag gjort bygningerne 

så tætte, at forudsætningen 

for, at alt kan fungere er, at 

ventilationsanlæggene fungerer 

og hygiejnemæssigt er i top.

Formanden skriver ... 

Sommeren er nu ved at gå ind 

i sidste akt, og dermed venter 

en ny forestilling lige om hjørnet. 

På den faglige front har der 

været lidt stille i ferien, men de 

projekter, som vi har igangsat, 

er der blevet arbejdet med trods 

ferie, sol og varme. 

Det digitale lederakademi blev 

ikke til noget grundet svigtende 

tilskud fra EU-fonden, men idéen 

med en lederuddannelse på 

det digitale område synes rigtig 

og nødvendig, så vi håber stadig 

på, at der vil komme en uddannelse, 

da ledelse i fremtiden vil 

være præget af digitale løsninger, 

som kræver færdigheder og 

uddannelse. 

TAT tager en lille forsmag på 

emnet, idet vi den 15. november 

2005 afholder en temadag 

for lederne om digital ledelse i 

staten. En nærmere omtale af 

temadagen kan læses i bladet 

samt på TAT’s hjemmeside. 

Aftalesystemet som vi kender 

så godt i Danmark - også kaldet 

den danske model- er endnu engang 

sat til side for lovgivning. 

Familie- og forbrugerministeriet 

vil i efteråret fremsætte et lovforslag 

vedr. krav på pasning af 

alvorligt syge børn. Dette har 

været aftalestof tidligere, men 

vil nu blive lovgivning, idet EU 

ikke ser den danske organiseringsgrad 

som en garant for implementering 

af EU ordninger i 

Danmark. Dette vil lægge pres 

på de faglige organisationer, 


Den danske model – knald eller fald 

idet deres områder efterhånden 

udhules af lovgivning. Det 

er tvingende nødvendigt, at 

man ser på de mange faldgruber 

medlemmerne møder på 

arbejdsmarkedet, således at de 

faglige foreningen retter fokus 

på de dele, der nu er de reelle 

indsatsområder. 

Modernisering af arbejdsområder 

og tilpasning til nutidens 

krav, samt ændring af den kendte 

faglige organisering er absolut 

presserende. Vi må og skal 

sikre en faglig verden, der giver 

medlemmerne maksimal dækning 

og støtte i de faser, der 

knytter sig til arbejdsmarkedet, 

der mere og mere lægger beslag 

på vores aktive tid. Hjemmearbejde 

sniger også arbejdet 

med hjem, så evt. ledige stunder 

kan bruges til gavn for vores job. 

Der er mere og mere tale om en 

livsstil, med arbejdet i centrum. 

Denne udvikling understøtter 

også de krav og forventninger, 

der rejses fra medlemmerne. 

Besparelserne i den offentlige 

sektor er atter fremme i medierne. 

Finansloven skal forhandles 

på plads, og der er fokus på 

de offentlige udgifter, idet de 

har fået en større stigningstakst 

end ønsket. Grønthøstermetoden 

med de 2% besparelser vil 

pr. automatik rulle hen over styrelser 

og institutioner, men hvad 

der ellers er i vente må følges 

med stor interesse. 

At udgifterne i kommunerne 

og amterne har fået en kraftig 

vækst bør ikke få nogen indflydelse 

på de besparelser, der rejses 

overfor staten, men sådan 

kommer det nok ikke til at gå. 

Regeringens krav om en fast 

vækstrate i de offentlige udgifter 

kan blive en grim oplevelse 

for staten som arbejdsplads, idet 

man i finansministeriet har fuld 

kontrol med økonomien. 

Strukturreformen vil koste penge, 

om man vil det eller ej. Man 

kan ikke gennemføre så massiv 

en ændring af det decentrale 

styrelsesled, uden man er indstillet 

på at betale en øget regning i 

en indkørings-/etableringsfase. 

Vi må holde vejret og se, hvordan 

det hele falder ud. 

Der er ingen tvivl om, at finanslovsforhandlingerne 

ikke bliver 

et TAT-selvbord for den offentlige 

sektor. 

Alle ønskes en fortsat god sommer. 

23

24 

Fagbevægelsen og velfærdssamfundet – to sid 

Fagbevægelsen står ved en korsvej og er nødt til at vælge vej, velvidende at valget vil 

have konsekvenser. TAT har valgt vej, og det betyder en ny og anderledes – og forhåbentligt 

mere attraktiv – fagforening. Men valget har konsekvenser – en af dem kan 

være, at foreningen med sine forsikringsordninger er med til at forcere et todelt velfærdssamfund. 

Det har ikke været et nemt valg, men et bevidst. 

TAT er ifølge vedtægterne er en 

partipolitisk uafhængig organisation, 

men det afholder os jo 

ikke fra at iagttage, hvad der 

sker i det omgivende samfund, 

også på den politiske front. Den 

seneste valgkamp afslørede, at 

forholdet mellem den traditionelle 

fagbevægelse og Socialdemokratiet 

ikke er uden gnidninger. 

Mogens Lykketoft beskyldte 

fagbevægelsen for ikke at have 

taget sit ansvar alvorligt – og 

som en af grundene til, at han 

Foto: Arkiv 

ikke kom i Statsministeriet. Efterfølgeren 

– Helle Thorning 

Schmidt – er derimod blevet udråbt 

som fagbevægelsens kvinde 

og partiets »frelser«. Og sikkert 

er det, at hun indtil videre

er af samme sag eller… Af Lars B. Eriksen, Formand 

nyder støtte hos flere af de store 

LO-forbund. 

Historisk er det ikke nyt, at forholdet 

mellem fagbevægelse 

og Socialdemokratiet er præget 

af gnidninger. De fleste husker 

Thomas Nielsen og Anker Jørgensens 

kampe i 1970’erne. Og 

mange spurgte dengang, hvem 

bestemmer hvad? Til trods for 

disse gnidninger er de fleste enige 

om fagbevægelsens og Socialdemokratiets 

betydning for 

velfærdssamfundet. I mere end 

100 år har bevægelse og parti 

kæmpet siden om side for den 

menige mands velfærd. 

Anno 2005 er billedet ikke så entydigt. 

Lidt karikeret kan man sige, at 

den gennemsnitlige LO-familie 

betaler topskat, sender sine 

børn i privatskoler og springer 

ventelisterne til sygehusene over 

og bruger privathospitaler. De 

værdier – som engang – var naturlige 

at kæmpe for: lighed og 

solidaritet - har i 2005 fået nyt 

ansigt. I stedet er det naturligt, 

at fagbevægelsen som et supplement 

til sine kerneydelser tilbyder 

bl.a. sundhedsforsikringer 

til medlemmerne – velvidende, 

at dette (højst sandsynligt) betyder 

en devaluering af det offentlige 

sundhedsvæsen. 

Spørgsmålet er, hvorledes TAT 

skal forholde sig. Siden 1. april 

i år har vi sammen med en række 

andre CO II-organisationer til- 

budt vore medlemmer en sundhedsforsikring. 

Jeg skal være 

den første til sige, at det ikke 

var det nemmeste valg. På den 

ene side synes jeg, at ordningen 

er fortrinlig: Bliver du syg og 

skal opereres, kan dette ske inden 

for kort tid, og du kan komme 

hurtigt tilbage på arbejde. 

På den anden side understøtter 

sundhedsforsikringer de private 

hospitaler og er på den måde 

– efter min bedste overbevisning 

– med til at skabe et todelt 

sundhedsvæsen. Et for dem der 

er privatforsikret, og et for dem 

der er »forsikret« via det offentlige. 

Og så har jeg helt undladt 

en anden principiel diskussion – 

nemlig om man skal forsikre sig 

mod noget, man har betalt over 

skatten. Og egentlig betale to 

gange! 

At TAT har valgt at tilbyde ordningen 

skyldes, at jeg tror, at 

fagbevægelsens rolle i disse år 

ændres, jf. en anden artikel her 

i bladet. Det betyder, at TAT skal 

tilbyde tillægsprodukter, som 

gør det attraktivt at være medlem. 

Det er ikke tilstrækkeligt 

at forhandle eksempelvis løn og 

andre personalegoder, fordi aftaleretten 

om få år kan ligge hos 

det enkelte medlem frem for i 

TAT. Derfor er det også TAT’s bevidste 

strategi, at vi skal være attraktiv 

for medlemmerne – også 

når de nuværende kerneydelser 

kan forhandles af medlemmerne 

selv. 

Det betyder også, at TAT – og 

fagbevægelsen generelt – står 

ved en korsvej. 

Skal vi vælge den traditionelle 

vej baseret på, at aftaleretten 

forbliver i fagbevægelsen? Eller 

skal der satses på nye »produkter«, 

der ikke baserer sig på aftaleretten 

? TAT har valgt, og søsat 

en offensiv strategi. 

25

26 

Feriehus i Provence 

TAT’s nye forsøgsordning får et pænt skudsmål i denne anmeldelse af et 

tilfreds TAT-medlem 

Vi – dvs. far, mor og barn – var 

nogle af de heldige, der denne 

sommer fik mulighed for at afprøve 

et af de feriehuse, som 

TAT udbød som en forsøgsordning. 

Feriehusene ligger på 

pladsen Douce Quiétude ved 

de sammenvoksede byer Frejus/ 

St. Raphaël cirka en times kørsel 

vest for Nice. 

Lad mig straks bryde sammen og 

tilstå, at det var absolut en succes. 

Det skal være sagt med det samme: 

Det er en meget stor plads 

med rigtig mange huse og pladser. 

En plads i denne størrelsesorden 

kræver naturligvis en vis 

form for organisering, og det 

fejlede bestemt ikke noget. 

Modtagelsen var sat i system. Vi 

blev blandt andet introduceret 

til »reglerne« for pladsen, bl.a. 

affaldssortering og kravet om at 

have et skilt i bilens forrude, så 

Fotos: Newborne Solferie A/S 

man kan blive genkendt ved indkørslen. 

For at alle kan se, hvem 

der hører til på pladsen, blev vi 

udstyret med et »armbånd«. Det 

faldt dog faren noget for brystet, 

at han i 14 dage skulle »gå 

og ligne sådan en på Roskilde 

Festivalen«. 

I modsætning til andre pladser, 

hvor vi har været i det sydlige 

Frankrig, er der på denne vagt 

ved indgangen. De skiftende 

vagter var meget omhyggelige 

med at kontrollere, at ankommende 

biler nu også var forsynet 

med skiltet i forruden. 

Og hvad kan man så foretage sig 

i det sydøstlige hjørne af Frankrig? 

Der er naturligvis en række 

byer, som er værd at besøge. En 

tur til Monaco er inden for rækkevidde 

og kan absolut anbefales. 

Et eller flere besøg på vingårdene 

i området bør bestemt 

heller ikke glemmes. Frejus/ 

StRaphaël ligger ikke inden for 

gå-afstand af pladsen. I byen er 

der dog fine parkeringsmuligheder 

og masser af restauranter og 

butikker. Hvis man – på trods af 

sit job – skulle have for mange 

penge til overs, er der rig mulighed 

for at skaffe sig af med nogle 

af dem på byens kasino. Inden 

for rimelig køreafstand er 

der også Marineland (vand- og 

eventyrpark), tropisk fuglepark, 

grotter og museer. 

På selve pladsen er der et lille supermarked 

og naturligvis swimmingpool 

både til de små, de lidt 

større og de helt store. Der er 

motions-center, beauty-center, 

tennisbaner, petanque-baner, 

en basketball-bane og mini-golf. 

Sidstnævnte var dog i en lidt miserabel 

stand. På legepladsen er 

det på et skilt tydeligt angivet, 

at den er beregnet for de 3 til 8årige. 

Dette blev bekræftet af 

datteren på 10, som fandt den 

lidt for kedelig. 

Nu skal dette jo ikke være nogen 

madanmeldelse, men vi var ikke 

imponeret over pladsens restaurant. 

Menukortet – som i øvrigt 

var forsynet med danske »undertekster« 

- bar ikke præg af, at vi 

var i Provence. Maden var dog 

udmærket, men at garnituren 

med 8 dages mellemrum var den 

samme til to forskellige stykker 

kød, vidner ikke om den store 

opfindsomhed. Til gengæld benyttede 

vi os flittigt af dens udmærkede 

»ud-af-huset«-service, 

som blandt mange andre ting 

var leveringsdygtige i nogle dejlige 

grillstegte kyllinger. 

Datterens fransklærer er opvokset 

i området og havde på forhånd 

rubriceret det som »danskerhelvedet«. 

Og ja, der er 

mange danskere, men mestendels 

familier med børn i skolealderen. 

Så hvis man leder efter 

selskab til fester og nattesjov 

blandt andre danskere, så er 

dette nok ikke lige stedet. 

Efter to uger med udflugter, 

badning, vinsmagning, læsning, 

kortspil, Sudoku (prøv det!!),

Fotos: Newborne Solferie A/S 

mini-golf på byens udmærkede 

bane og mange andre ting, måtte 

vi jo så vende næsen hjemad. 

Konklusionen er, at vi har haft 

en dejlig ferie i et velfungerende 

mobilhome på en velordnet 

plads. Der er nogle ting, som 

med fordel bør ændres, hvilket 

kan gøres med en beskeden indsats. 

Andre ting, som vi måske 

kunne ønske anderledes, hører 

absolut til i småtingsafdelingen 

og ødelægger ikke det samlede 

indtryk. 

Tilbage står det store spørgsmål, 

om man nu også med god samvittighed 

kan tillade sig at be- 

Af uddannelseskonsulent Lise Stenspil, Fiskeridirektoratet 

nytte sig af sådan et tilbud til 

en særdeles fordelagtig pris, når 

det er ens faglige organisation, 

der står bag? Man kan naturligvis 

med god ret sige, at det er en 

faglig organisation uvedkommende, 

hvordan medlemmerne 

får skaffet sig et sted at være i 

ferien. På den anden side: Hvorfor 

skulle en faglig organisation 

ikke kunne engagere sig på dette 

område? Det er jo også – om 

end indirekte - via vores medlemskab 

af foreningen, at vi kan 

opnå andre økonomiske fordele. 

For de fleste af os er sommerferien 

jo noget, vi ser frem til, 

som der hvor vi kan være sam- 

men med familien uden stress 

og jag. Derfor er der vel næppe 

noget odiøst i, at TAT på denne 

måde medvirker til at give medlemmerne 

et attraktivt ferieophold 

til en særdeles fordelagtig 

pris. Så længe foreningen ikke 

bruger uforholdsmæssigt mange 

ressourcer på at administrere 

ordningen eller bringer medlemmerne 

ud i økonomisk uføre 

på grund af dette engagement, 

ser jeg ingen grund til, at TAT 

ikke skulle fortsætte projektet. 

27

28 

Tilbage til arbejdsmarkedet efter mobning 

Mobning har store fysiske og psykiske konsekvenser for den enkelte. Nyt projekt sætter 

fokus på de mobbede og hjælper dem tilbage til arbejdsmarkedet 

Hvorfor er det så svært for mennesker, 

der er blevet mobbet 

på deres arbejdsplads, at finde 

sig et nyt job, hvor de føler 

sig værdsat og respekteret? Det 

spørgsmål tages op i bladet Arbejdsmiljø 

på baggrund af et pilotprojekt 

fra Århus der viser, at 

mennesker med invaliderende 

skader efter mobning kan hjælpes 

tilbage til (arbejds-)livet. 

Det er sjældent fordi viljen 

mangler. Ofte er den medarbejder, 

der er sygemeldt eller 

arbejdsløs efter et forløb med 

mobning, så fikseret på at skaffe 

sig et andet job, at han eller hun 

næsten ikke tænker på andet. 

Men desværre er det ofte sådan, 

at hvis jobbet endelig viser 

sig, ender det ofte med at blive 

kortvarigt. 

Den mobningsramte kæmper 

ofte med så megen selvfordømmelse 

og er så bange for at begå 

fejl, at det nye job viser sig at 

være uoverkommeligt. På denne 

måde bliver udstødelsen fra arbejdsmarkedet 

en realitet, men 

kan vi som kolleger og medmennesker 

leve med at folk, ofte i 

deres mest erhvervsaktive alder, 

udstødes på denne måde? 

Svaret er naturligvis nej, og i Århus 

lanceres nu et projekt, der 

skal genopbygge mobningsramte 

til arbejdslivet. Projektets centrale 

del består af et to-årigt rehabiliteringsprogram 

for 15 

personer, der har måttet forlade 

arbejdsmarkedet efter et for- 

løb med psykiske overgreb på en 

tidligere arbejdsplads. 

Spørgsmålet i forbindelse med 

projektets opstart var: Lader det 

sig overhovedet gøre at hjælpe 

mennesker med alvorlige skader 

efter mobning tilbage på 

arbejdsmarkedet, og de foreløbige 

resultater tyder på, at det 

kan lade sig gøre i de fleste tilfælde. 

Selvværd skal genopbygges 

Det kræver dog et forløb, hvor 

den ramte person får hjælp til 

at finde tilbage til følelsen af at 

være noget værd, og det kræver 

medvirken af arbejdspladser, 

der har forståelse for den ramtes 

angst for igen at skulle møde arbejdslivet. 

Størstedelen af deltagerne på 

det første hold er oprindelig 

kontoruddannede, og arbejdsløsheden 

på dette område har 

desværre været stigende, hvilket 

har gjort det svært at skaffe ordinære 

jobs. Et par af deltagerne, 

der har fået meget fine anbefalinger 

fra de arbejdspladser, 

hvor de har været i arbejdsprøvning, 

har således ikke kunnet 

finde job. De offentlige arbejdspladser, 

hvor de har været i arbejdsprøvning, 

har ansættelsesstop, 

og projektdeltagerne har 

vidst, at forløbet ikke ville kunne 

føre til job. 

Mistet selvtillid og angst 

En af deltagerne i projektet er 

ellers typen, der kan holde til 

meget. I dag erkender hun, at 

hun holdt til alt for meget, da 

hun blev udsat for mobning på 

sin arbejdsplads. Hun kæmpede 

for at holde ud med det resultat, 

at hun blev langvarigt syg og 

derefter langvarigt ledig. I projektforløbet 

har hun arbejdet sig 

gennem de krænkende oplevelser, 

og hun har fået forståelse af 

sine egne reaktioner. 

Jeg har altid haft ry for at være 

dygtig til mit arbejde, siger hun. 

Derfor forstod jeg ikke, hvad der 

foregik omkring mig da jeg fik 

et job, hvor jeg ustandselig blev 

kritiseret. I lang tid tænkte jeg, 

at det var mig, der var for nærtagende. 

Jeg ville ikke indse, at 

jeg var udsat for psykisk terror, 

og min stædighed fik mig til at 

gå på arbejde dag efter dag i 

halvandet år. 

I dag ved hun, at det ikke var 

hende, der var noget galt med, 

selvom hun dengang blev ved 

med at tro, at det var det. Når 

hun fortalte sine venner om det, 

hun blev udsat for, gjorde de det 

samme som hun selv: Slog det 

lidt hen, som noget hun skulle 

prøve at se stort på. De vidste, at 

hun som enlig mor med to børn 

havde hårdt brug for lønnen. 

Set i bakspejlet havde det været 

bedre, at de havde fået mig væk 

derfra, men det kunne hverken 

de eller jeg se, før det var for 

sent, siger hun.

Ødelagt immunsystem 

Det hele endte med, at hendes 

læge konstaterede, at hendes 

immunsystem var brudt helt 

ned af stress, hvilket medførte 

sygemelding på ubestemt tid. 

Det turde hun ikke fortælle sin 

arbejdsgiver, så den rolle overtog 

hendes faglige organisation. 

Men angsten havde taget bolig i 

hende, så hun isolerede sig i sin 

lejlighed og var angst for alt: At 

gå på gaden, at køre i bus, at 

møde andre mennesker. 

Med bistand fra en psykolog 

kom hun sig så meget over den 

værste hudløshed, at hun begyndte 

at søge jobs. Det gav 

udelukkende afslag, især hvis 

hun under jobsamtalen sagde 

sandheden. 

I dag, efter to år hvor hun har 

arbejdet hårdt med at lære sig 

selv at kende og med bistand fra 

psykologer, har hun fået tilliden 

til sig selv tilbage. Hun har lært 

at tro på det, hun mærker, og at 

standse op, hvis det gamle mønster 

med at byde sig selv alt for 

meget dukker op. Det blev hun 

nødt til allerede i arbejdsprøvningen 

på det kommunale lokalcenter, 

hvor hun i dag har fået 

job. Hun bad om at starte på 

fuld tid, men det viste sig snart, 

at hun var nødt til at holde fri 

de dage, hvor hun gik til opfølgende 

samtaler hos en psykolog. 

Det var ikke let at få det sagt, 

og hun forestillede sig, at kollegerne 

ville opfatte hende som 

en, der bare ville have en fridag. 


Men hun fik det sagt og fik på 

den måde øvet sig i at respektere 

sig selv. 

Følelses-skader 

Det er psykologvirksomheden 

Specular, Århus, der har stået for 

den psykologiske rehabilitering. 

Deltagerne har med hjælp fra 

psykologerne fået kontakt til de 

dybe følelser og kvaliteter, som 

ethvert menneske besidder og 

som giver os en naturlig følelse 

af at være noget værd. 

Psykologernes erfaring lyder, at 

alvorlig mobning skader ofrenes 

følelsesliv og mentale verden på 

en måde, der vil forfølge dem, 

hvis de ikke får hjælp til at bearbejde 

det, de har været ude for. 

Den psykologiske genopbygning 

har været kombineret med kontakt 

til arbejdspladser, der har 

taget deltagerne i arbejdsprøvning, 

når de har været klar. Ideen 

har været, at lade den psykologiske 

støtte følge med i den 

første del af arbejdslivet, og at 

få arbejdspladserne med som 

aktive deltagere i rehabiliteringen. 

Indsatsen i fremtiden 

Meget tyder på, at mobning i 

arbejdslivet er et voksende problem 

i den vestlige verden, og 

flere lande følger de danske erfaringer 

med at hjælpe de hårdest 

ramte tilbage på arbejdsmarkedet. 

Psykolog Eva Gemzøe Mikkelsen 

har fra starten været tilknyttet 

projektet. Hun har specialiseret 

sig i mobning og dens skader 

på den menneskelige psyke, og 

hun sammenholder de 15 deltageres 

udvikling og livskvalitet 

med en kontrolgruppe af mobningsramte, 

der ikke har deltaget 

i projektet. 

Resultatet af denne sammenligning 

vil blive offentliggjort på et 

senere tidspunkt sammen med 

en beretning om psykologernes 

arbejde med at hjælpe deltagerne 

ud af de negative og selvdestruktive 

mønstre, der har gjort 

dem uarbejdsdygtige. 

Århus Kommune, der har været 

medfinansierende på projektet, 

følger også erfaringerne. 

Mobning er blevet et fænomen, 

som der er mere og mere fokus 

på, og Århus Kommune har med 

interesse fulgt projektet. Jeg håber 

dets resultater og erfaringer 

vil kunne bruges i den fremtidige 

indsats – blandt andet på 

sygedagpengeområdet, siger 

Flemming Knudsen, der er rådmand 

og formand for Koordinationsudvalget 

i Århus Kommune. 

29

30 

Læsehjørnet 

Brug sommerferien til kulturelle oplevelser … 

Sommeren er den tid på året, 

hvor vi ’lader op’ efter en lang 

vinters slid og slæb. Vi kan lade 

op på mange måder: ved at rejse 

til udlandet og se på fremmede 

steder; tage til stranden, 

dase i solen og blive solskoldet 

på grund af en skyfri himmel og 

det genspejlende hav, eller sidde 

under den store parasol i haven 

og læse bøger samtidig med, at 

man læsker sig med kolde drikke 

af forskellig art. 

For tre-fire somre siden tog jeg 

på en endagsudflugt, der gik fra 

Odsherred i nord, ned på Lolland 

og hjem igen. Min agt var 

at besøge Birgittinerindernes 

gamle klosterkirke i Maribo, den 

fantastisk smukke – af Den hellige 

Birgitta inspirerede - Mariaaltertavle 

i kapellet på Engestofte 

og måske den idylliske lilleputkøbstad 

Nysted ved Østersøens 

bred. Alt det – og meget andet 

- nåede jeg. 

På vej vest for Maribo mod Nakskov, 

som jeg ikke orkede at 

køre til, stødte jeg på navnet Pederstrup, 

og en lille klokke begyndte 

at ringe for mit indre 

øre: Var det ikke dér, hvor ophavsmanden 

til de store landboreformer 

i 1700-tallets anden 

halvdel kom fra ? 

Jo, det var det. Christian Ditlev 

Frederik Reventlow var en af 

mange fremsynede mænd, som 

Danmark har fostret gennem, tiderne. 

Hans slægt var omkring 

år 1800 en af landets allerstør- 

ste jordbesiddere, og han var 

en meget veluddannet mand, 

der havde øje for stort og småt. 

Hans karriere i statstjenesten begyndte 

mere eller mindre med, 

at han deltog i kronprins Frederiks 

kup i 1784 mod Ove Høegh-Guldberg, 

der ved paladsrevolutionen 

den 22. januar 1772 

havde afløst Johan Friedrich 

Struensee som geheimestatsminister. 

I forbindelse med kronprinsens 

konfirmation lykkedes 

det at fravriste enkedronning 

Juliane Marie, arveprins Frederik 

og Høegh-Guldberg magten 

ved, at man på ganske ublodig 

vis havde sikret sig kongens 

underskrift og kongens person, 

så det ikke lykkedes for enkedronningens 

»parti« at fastholde 

magten. 

C. D. F. Reventlow var en praktisk 

mand, ligefrem og uden nykker, 

og han var, som skrevet, veluddannet. 

Han forelagde i løbet af 

ganske få år en plan for stavnsbåndets 

løsning, der i 1788 blev 

underskrevet af kong Christian 

VII med fuld virkning fra år 

1800. Derved skabtes grundlaget 

for det kulturlandskab, som 

vi kender i dag med bøndergårdene 

spredt ud over hele landskabet, 

og mange af de gamle 

landsbyer blev ofte nedbrudt, 

fordi gårdene blev »flyttet ud«. 

Men ikke kun landbruget og 

bøndernes vel lå C. D. F. på sinde. 

Han var også skovbrugets mand. 

Han udarbejdede den såkaldte 

Fredskovsforordning af 1805, 

som netop i år kan fejre sit 200- 

års jubilæum. Det er en så banebrydende 

og berømmet forstmæssig 

forordning, at den er 

oversat til mange sprog. Reventlow 

var fuldt på det rene med, 

at det var nødvendigt at frede 

skovene, hvor bønderne havde 

haft brugsret til »underste station«, 

d.v.s. til at lade kreaturer 

og svin græsse på olden og til at 

sanke brænde til brug i landhusholdningerne 

o.s.v.; godsejerne 

havde retten til at udnytte den 

»øverste station«, der handlede 

om selve træerne og skovhugsten. 

Reventlow formulerede 

det vigtige princip, at alle arealer, 

der var beklædt med skov til 

alle tider skulle forblive skov, og 

dermed sikrede han, at de nye 

træer, der skød op i skovbunden, 

kunne vokse sig store, mens man 

fældede de træer, der var hugstmodne 

til brug som tømmer for 

skibsbygning, til huse o.s.v. 

C. D. F. Reventlow var statsminister 

i årene fra 1797-1805, og 

om sommeren levede han et 

lykkeligt, komfortabelt og veloplyst 

familieliv på sine godser 

Christianssæde og Pederstrup 

på Lolland, mens han passede 

sine embedspligter i Kongens 

København i efterårs- og vinterhalvåret. 

De arkitekturkyndige 

mener, at hovedbygningen på 

Pederstrup nok er tegnet af Reventlow 

selv; det er et prunkløst, 

klassisk hus beliggende i en stor 

park. I betragtning af, at hans 

familien var stor – han havde 12 

børn – kunne dette hus måske alligevel 

synes at være trangt nok,

men det generede ikke C. D. F. 

Han var en moderne far, der – i 

øvrigt ligesom Struensee – i nogen 

grad hyldede Rousseaus opdragelsesprincipper. 

Han legede 

dagligt med sine børn og tog sig 

i det hele taget godt af sin store 

familie. Han var ikke til pomp og 

pragt så rokoko- og oplysningstiden 

var for ham en lykkens tid, 

der passede til hans sind og opfattelse. 

C. D. F. Reventlow døde 

af vattersot i benene 1827. 

C. D. F. Reventlow var – sammen 

med sin bror Johan Ludvig - også 

en af »bagmændene« i den store 

skolereform i 1814, der danner 

grundlaget for vore dages 

folkeskole. Hans virke og deltagelse 

i datidens samfundsliv forgrener 

sig således i mange retninger. 

I 1919 gennemførte Rigsdagen 

den såkaldte lensafløsningslov, 

hvorved alle lensgrevskaber, 

grevskaber, baronier og stamhuse 

kunne overgå til fri ejendom. 

Efter de gamle regler var 

det kun den ældste søn, der kunne 

videreføre »lenet« og overtage 

godset. Pigerne talte ligesom 

ikke i denne sammenhæng. Når 

lenet var »afløst« kunne ethvert 

barn i slægten arve det. Loven 

pålagde godsejerne at udrede 

store beløb til statskassen, fordi 

man faktisk »købte« sine godser 

af staten, som man i tidligere tid 

havde fået i forlening af kongemagten. 

Det betød et stort 

økonomisk dræn i herregårdenes 

kapital, og mange godser 

nærmede sig fallittens rand, og 

nogle bukkede under. Familien 

Reventlow valgte i stedet for at 

ødelægge økonomien for alle 

Af sekretariatsleder Hans-Jørgen Møllegaard 

godserne i familiens eje at samle 

sig om besiddelsen Brahetrolleborg 

(det middelalderlige Holme 

Kloster) ved Fåborg, hvorfor 

man afhændede godserne Christianssæde 

og Pederstrup, der 

i øvrigt ikke ligger særlig langt 

fra hinanden. 

I 1930’erne fremkom der idéer 

om at skabe et museum for 

C. D. F. Reventlow på Pederstrup. 

Idéen blev bakket op fra 

mange sider, bl.a. Carlsbergfondet, 

og et museum blev etableret 

med stor hjælp fra familien, 

der skænkede meget indbo, malerier 

og genstande. Samtidig 

gennemførte man en ombygning 

af hovedbygningen, hvorved 

den førtes tilbage til sin oprindelige 

skikkelse. Det lykkedes 

at skabe et hus – og et museum 

– der må anses for at være enestående 

i Danmark. Når du besøger 

Pederstrup får du faktisk et 

indtryk af et rigtigt hjem, hvor 

livet blev levet i både gode og 

dårlige tider. Der er mange rekvisitter, 

som Reventlow brugte 

i sit daglige arbejde: transportabel 

skrivepult, redskaber til brug 

for opmåling af mark og skov og 

meget andet. Det er virkelig en 

perle af et museum, som jeg vil 

opfordre alle til at besøge. 

Netop i denne sommer har Reventlow-museet 

på Pederstrup 

arrangeret en særudstilling om 

Skovforordningen af 1805 og 

skoven i Danmark. Pederstrupmuseet 

er åbent indtil 2. oktober 

alle dage, undtagen mandag. 

Vil man fordybe sig lidt i litteraturen 

kan jeg henvise til nyligt 

afdøde Claus Bjørns meget gedigne 

biografi om Reventlow med 

titlen “Den gode Sag. En biografi 

om Christian Ditlev Frederik 

Reventlow« (1992). Reventlows 

betænkning om skovvæsenet resulterede 

efter knap en måneds 

mundtlig votering i Danske Kancelli 

i en kongelige forordning af 

27. september 1805 om »Skovenes 

udskiftning, vedligeholdelse 

og fredning i Kongeriget Danmark« 

er udgivet, ligesom hans 

betragtninger om reform af skolevæsenet. 

Jeg vil til slut blot 

nævne, at jeg for et par år siden 

bogstavelig talt faldt over et katalog 

over samlingen på Pederstrup, 

der beskriver inventarets, 

malerierne og genstandenes historie 

og oprindelse. 

Og til sidst: Da jeg tog turen til 

Pederstrup og kom i tanke om 

Reventlows virke som statsministerier 

tænke jeg på, hvilke 

transportproblemer man havde i 

slutningen af det 18. og begyndelsen 

af det 19. århundrede. At 

være godsejer var én ting, men 

samtidig at bestride hvervet som 

minister i Hans Majestæts regering 

en ganske anden – og så 

endda samtidig! Rejseruten og 

tiden fra Pederstrup på Lolland 

til Kongens København var lang 

og besværlig. Først med vogn 

fra Pederstrup til Guldborg, hvor 

man blev færget over, så med 

en anden vogn videre nordpå til 

København. Alt i alt formentlig 

en rejse af 2-3 dages varighed; 

måske var det hurtigere at gå 

om bord i et skib og tage sørejsen 

gennem Guldborgsund og 

op gennem Køge Bugt. Tænk på 

det, næste gang I tager en tur i 

svedekassen rundt på de danske 

landeveje! 

31

32 

Sundhedsfremme – den nye trend 

I takt med, at flere og flere virksomheder går ind for sundhedsfremme, bl.a. for at 

nedbringe sygefraværet, øges også antallet af tilbud til medarbejderne. Men er det 

en opgave for arbejdsgiveren at tilbyde akupunktur, vitaminer og mineraler o.a.? 

For 10 år siden forsøgte fysioterapeut 

Lisbeth Friis at opbygge 

en virksomhed, der med speciale 

i arbejdsmiljø skulle give gladere 

og sundere medarbejdere, men 

det havde dengang ingen interesse 

for virksomhederne. I 2001 

prøvede hun så igen, fortæller 

hun til bladet Arbejdsmiljø, og 

nu har hun og hendes virksomhed 

FysioPlan tre ansatte medarbejdere 

og rygende travlt. 

Vi forsøger at forebygge frem 

for at helbrede, siger hun. I årevis 

har man først taget hånd om 

problemerne, når det var gået 

galt. Man har snakket forebyggelse 

og fokuseret på sikkerhed, 

men man har ikke taget hånd 

om kroppen. 

Alle detaljer med 

FysioPlan går grundigt til værks. 

Man overvåger den enkelte 

medarbejders funktioner, og 

hvis der meldes om skader eller 

smerter, undersøges årsagen. 

De typiske skader rammer ryg, 

skuldre, nakke og arme, og målet 

er at få undersøgt, hvad der 

kan ændres – helt ned i den enkelte 

bevægelse – for at afhjælpe 

medarbejderens problemer. 

Vi lytter til medarbejderen, siger 

Lisbeth Friis, vi laver en helbredsundersøgelse 

og følger med 

medarbejderen for at se, hvilke 

arbejdsbevægelser der udføres. 

Det er ikke akademisk, men 

tværtimod helt jordnært, fortsætter 

hun, der mærker en 

stadigt stigende interesse fra 

virksomhederne for, at de ergonomiske 

forhold er i orden. 

Fysioterapi, akupunktur og NLPcoaching 

er nogle af de ting, der 

tilbydes kunderne på baggrund 

af en arbejdspladsvurdering og 

en sundhedsprofil, hvor man 

spørger ind til spisevaner, motionsvaner, 

søvnrytme, undersøger 

kroppens ledfunktioner og 

måler blodtryk. 

Men vi er samtidig nødt til at 

se på økonomien, for at vi kan 

komme ind på en virksomhed, 

siger hun. Det skal kunne ses på 

bundlinien, at medarbejderne 

bliver mere tilfredse, har større 

arbejdsglæde og mindre sygefravær, 

tilføjer Lisbeth Friis. 

Vitaminer og mineraler 

På baggrund af sundhedsprofilen 

tilbyder FysioPlan at se på, 

om medarbejderen mangler vitaminer 

og mineraler. Det gør vi 

for at se på det hele menneske, 

siger Lisbeth Friis. Er der et sted 

i kroppen, der er skadet, så ved 

man, at man heler hurtigere, 

hvis kroppen får tilført vitaminer 

og mineraler. Det er jo meget få 

af os, der spiser 600 gram frugt 

eller grønt hver dag, sådan som 

vi bør, og derfor foreslår Fysio- 

Plan, hvilke vitaminer eller mineraler 

man kan tage. Man kan 

købe selv, eller man kan få gode 

råd, og det er folk positive over 

for, for markedet er så kæmpestort, 

at det er svært at vælge. 

Hun understreger, at FysioPlans 

medarbejdere er uddannet til at 

rådgive på området. 

En ny trend 

Lisbeth Friis er ikke i tvivl om, at 

flere arbejdspladser i fremtiden 

vil tilbyde deres medarbejdere 

noget lignende. I dag tilbyder 

mange virksomheder rask væk 

deres medarbejdere influenzavaccine, 

men vi vil hellere forebygge, 

at man overhovedet bliver 

angrebet, og det gør man 

ved at være sund og spise rigtigt, 

siger hun. 

Lisbeth Friis ser det ikke som et 

problem, at man i højere grad 

end tidligere sætter lup på medarbejdernes 

helbred. Jeg ser sådan 

på det, siger hun, at hvis 

man vil beholde sit job, er det 

en god ide at holde sig sund og 

rørig. Samfundet kan ikke tage 

hånd om det hele, og der er 

grænser for, hvor langt en virksomhed 

vil gå. Man skal jo ikke 

bare gøre det for virksomhedens 

skyld, men se på, hvad der skal 

til for at man er frisk til at gå på 

arbejde. Det handler jo også om, 

at medarbejderne møder udhvilede 

frem, så man undgår arbejdsskader 

og –ulykker. 

Post Danmark 

I Post Danmarks brevsorteringsanlæg 

ved Erritsø sorteres daglig 

en million breve. En stor del af 

dem håndteres maskinelt, men 

alligevel er den fysiske belastning 

for de ca. 500 ansatte stor. 

Der har gennem flere år været

tilknyttet en fysioterapeut, som 

medarbejderne kunne benytte, 

men siden 2004 har FysioPlan 

varetaget denne funktion. Det 

nye er, siger udviklingskonsulent 

Jane Lilleholt fra Post Danmark, 

at Lisbeth Friis går med ud i produktionen 

for at se på arbejdsstillingerne, 

der hvor medarbejderne 

får skaderne. 

Egen klinik 

Lisbeth Friis er på virksomheden 

2 dage om ugen, og så kan medarbejderne 

booke tid på hendes 

»klinik,« der er indrettet i et centralt 

lokale med briks og alle de 

remedier, der skal bruges i behandlingen, 

der dog foregår i de 

ansattes fritid. Her tager Lisbeth 

Friis sig af ømme skuldre, nakkesmerter 

og rygproblemer. 

Det er et godt tilbud til medarbejderne, 

siger hun, og vi tror, 

det hjælper på trivslen, og i et 

vist omfang også nedbringer sygefraværet. 

Hvis en medarbejder 

f.eks. falder ned af en trappe 

eller træder forkert, kan man 

få behandling med det samme, 

og det meldes tilbage til Post 

Danmark hvor skaden rammer, 

så det kan tages med i planlægningen 

af arbejdet. 

Yderligere tiltag 

FysioPlan bistår med fysioterapi 

og akupunktur på postcentret, 

men det er kun et af de elementer, 

der skal gøre Sydjyllands 

Postcenter til en endnu bedre arbejdsplads, 

siger Jane Lilleholt. 

Vi er samtidig ved at indgå samarbejde 

med Medicinsk Testcenter 

i Århus, og det indebærer, at 



medarbejderne hurtigere kan 

komme under professionel behandling. 

Der fokuseres også 

mere og mere på sundhedsfremmende 

aktiviteter, og det får 

alle medarbejdere snart at mærke. 

Vi venter på, at Post Danmark 

centralt kommer med en 

sundhedspakke, siger Jane Lilleholt. 

Den kommer til at indeholde 

en del af de elementer, vi har 

i forvejen, men også tilbud om 

frugt og aktiviteter som gym- 

nastik eller bevægelse. Snart vil 

Post Danmarks centre i Herning 

og Odense blive nedlagt, og så 

skal centret i Erritsøe være gearet 

til dagligt at behandle 2 millioner 

breve. Det forudsætter 

nogle medarbejdere, som trives 

og er glade for deres arbejdsplads, 

og vi vil gøre vores til, at 

den forudsætning er på plads, 

fastslår Jane Lilleholt. 

33

34 

Færre arbejdsulykker, men flere psykiske lidel 

En ny rapport, der refereres i 

bladet Arbejdsmiljø, viser hvordan 

det går med udviklingen i 

arbejdsmiljøet inden for de syv 

visioner for rent arbejdsmiljø år 

2005. 

De syv visioner er: 

• Dødsulykker og andre alvorlige 

ulykker indtruffet under 

arbejdets udførelse 

• Arbejdsbetinget udsættelse 

for kræftfremkaldende kemiske 

stoffer og arbejdsbetingede 

hjerneskader som følge 

af organiske opløsningsmidler 

eller tungmetaller 

• Skader hos børn og unge som 

følge af arbejdsmiljøforhold 

• Skader som følge af tunge 

løft eller ensidigt gentaget 

arbejde 

• Helbredsskader som følge af 

psykosociale risikofaktorer i 

arbejdet 

• Sygdomme eller alvorlige gener 

på grund af dårligt indeklima 

på arbejdspladsen 

• Høreskader som følge af støj 

på arbejdspladsen. 

Arbejdstilsynet i sparring med et 

permanent overvågningsudvalg 

beskriver udviklingen gennem 

tre søjler, der består af oplysninger 

om henholdsvis påvirkninger 

og helbredsforhold i arbejdsmiljøet, 

virksomhedernes forebyggende 

arbejdsmiljøaktiviteter 

og de professionelle arbejdsmiljøaktørers 

aktiviteter. 

Overordnet viser rapporten, at 

Foto: Arkiv 

antallet af anmeldte arbejdsulykker 

er det laveste i 10 år. 

Men, og der er et stort men: Andelen 

af arbejdsulykker, der karakteriseres 

som alvorlige uden 

at have været dødsulykker, er 

det højeste siden 1993. Det kan 

dog i nogen grad skyldes en tendens 

til ikke at anmelde mindre 

alvorlige ulykker. Tager man den 

foreløbige opgørelse af arbejdsulykker, 

der er anmeldt til Arbejdstilsynet 

i 2003 og korrigerer 

for en anslået underrapportering 

på ca. 55%, så svarer det 

til, at der i alt skulle have været 

86.500 anmeldelsespligtige ulykker, 

svarende til 390 pr. arbejdsdag. 

Af de anmeldte ulykker karakteriseres 

4.569 som alvorlige, 

mens 51 er dødsulykker. 

Dermed er antallet af dødsulykker 

for tredje år i træk under 

60. 

Vurderingen i overvågningsgruppen 

er, at selvom tallene 

viser et fald i antallet af 

arbejdsulykker, berører arbejdsulykkerne 

hvert år et stort antal 

mennesker. Målet er at fore-

ser 

bygge ulykkerne på en sådan 

måde, at der skabes vedvarende 

ændringer i holdningerne både 

blandt arbejdsgivere og arbejdstagere. 

Kræftstoffer 

Det er vanskeligt at overvåge 

udviklingen for kræft og hjerneskader, 

fordi der mangler pålidelige 

oplysninger om udsættelsen 

for de skadelige faktorer, 

og fordi disse sygdomme udvikles 

langsomt, så det er umuligt 

at henføre sygdommene til den 

aktuelle arbejdssituation. 

Arbejdstilsynet må derfor basere 

overvågningen på oplysninger 

fra Produktregisteret om 

årligt forbrug, og disse oplysninger 

opdateres kun hvert andet 

år. Desuden er stoffer som 

dannes ved arbejdsprocesser, 

f.eks. svejserøg, ikke med i disse 

oplysninger. Imidlertid viser 

de seneste tre udtræk fra 1999, 

2001 og 2003, at det samlede 

erhvervsmæssige forbrug af de 

23 såkaldte markørstoffer svinger 

fra henholdsvis 35.000 tons 

til 22.000 tons og igen til 32.000 

tons, hvoraf formaldehyd er 

langt den mest dominerende 

enkeltfaktor. 

Ungegruppen 

Unge under 18 år udgør en særlig 

risikogruppe. Her ses et markant 

fald i antallet af arbejdsulykker 

i perioden 1993-2003. 

Faldet gælder dog ikke de alvorlige 

arbejdsulykker, som der 

i 2003 blev anmeldt 72 af. En 

gang om året i de sidste fire år 

er der anmeldt en dødsulykke i 

denne aldersgruppe. 


Arbejdstilsynet kender ikke udviklingen 

i omfanget af unge, 

der har fritidsjob og kan derfor 

heller ikke vurdere, om faldet i 

antallet af arbejdsulykker og arbejdsbetingede 

lidelser er udtryk 

for bedre arbejdsmiljø eller 

færre unge på job. Arbejdsulykkerne 

såvel som de ganske få 

anmeldte arbejdsbetingede lidelser 

forekommer især inden 

for brancherne supermarked og 

varehuse fulgt af hotel og restauration, 

hvilket også er de 

områder, hvor unge typisk har 

fritidsjob. 

I gruppen 18-24årige er der sket 

et fald i antallet af arbejdsulykker 

på ca. en tredjedel i forhold 

til 1995. I 2003 blev der anmeldt 

4.612 arbejdsulykker, og ca. 10% 

var alvorlige. Arbejdstilsynet 

konstaterede under den første 

undersøgelse af virksomhedernes 

forebyggende arbejde, at 

mange virksomheder i sikkerhedsarbejdet 

ikke behandler de 

18-24årige særskilt, og at der 

i mange tilfælde ikke gives instruktion 

om sikkerhed. 

Tunge løft og ega 

Antallet af skader på grund 

af tunge løft er halveret siden 

1993. Antallet af skader som følge 

af ensidigt gentaget arbejde 

er konstant og udgør ca. en fjerdedel 

af samtlige anmeldte tilfælde 

af arbejdsrelateret sygdom 

eller symptomer. Igen er 

det dog ikke sikkert, at alle anmeldelserne 

repræsenterer skader, 

der skyldes det aktuelle arbejdsforhold. 

Psykiske lidelser 

Antallet af anmeldelser af psykiske 

lidelser er steget meget. Der 

er næppe tvivl om, at der har 

været og fortsat er en markant 

underrapportering på området, 

fordi folk er tilbageholdende 

med at anmelde skaderne, og 

lægerne savner erfaring. Tre ud 

af fire anmeldelser foretages af 

kvinder. 

I 2003 blev der anmeldt ca. syv 

nye tilfælde hver arbejdsdag. På 

virksomhedsplan er der behov 

for mere viden, forståelse og 

handling omkring, hvordan de 

psykosociale faktorer spiller ind, 

og hvordan et godt og sundt arbejdsmiljø 

kan etableres og vedligeholdes. 

Høreskader 

Militær og politi tegner sig for 

flest anmeldte høreskader efterfulgt 

af jern- og metalvareindustri. 

På grund af den lange udviklingstid 

kan der være tale om 

gamle arbejdsskader. I 2003 blev 

der anmeldt 1.428 tilfælde af arbejdsbetinget 

høreskade til Arbejdstilsynet, 

hvilket er en halvering 

siden 1996. Her spiller det 

ind, at et EU-direktiv fra 2002 

har fastsat en grænseværdi på 

85 decibel på arbejdspladsen. 

Overskrides denne værdi, medfører 

det krav om særlige foranstaltninger 

som en tids- og 

handlingsplan for, hvad man vil 

gøre, for at nedbringe støjniveauet. 

Rapporten i sin helhed kan læses 

på www.arbejdsmiljo.dk 

35

Afsender: 

TAT 

Niels Hemmingsens Gade 10 4. 

1153 København K 

Webnyt 

Når du er en af de flittige brugere af hjemmesiden – 

som jo nu kan nås via adressen www.tat.dk - har du nok 

bemærket, at der under menuen Rådgivning kan findes 

svar på en række af de spørgsmål, der oftest stilles til sekretariatet. 

Klik på spørgsmålene – og læs svarene. Efterhånden 

vil der komme flere spørgsmål og svar til. 

Siden juninummeret af TAT’en har man kunnet deltage i 

en afstemning om der er gennemført en ledervurdering 

på din arbejdsplads. 184 nåede at give sit besyv med, og 

76% gav svaret Ja, mens kun 24% svarede nej. Selv om 

det ikke er mange – og kun cirka halvdelen af det potentielle 

antal medlemmer, der befinder sig i ledergrupperne 

– der har svaret, giver det indtryk af, at ledervurdering 

er ved at være alment udbredt på de statslige 

arbejdspladser. 

(Returneres ved varig adresseændring) 

Magasinpost ’’B’’ 

ID nr.: 05 019 

Af sekretariatsleder Hans-Jørgen Møllegaard 

I skrivende stund kan man give en melding om, hvorvidt 

de strukturelle ændringer har påvirket arbejdsmiljøet 

på arbejdspladserne. Selvom afstemningen endnu ikke 

er afsluttet så viser resultatet ikke uventet, at forandringer 

i stort tal skaber utryghed og påvirker arbejdsmiljøet, 

formentlig mest belastende, hvis man ikke kender 

baggrunden for ændringerne. Men de kommende 

måneder vil være belastende for mange medarbejdere 

i (amt)kommuner og staten i forbindelse med gennemførelse 

af »kommunalreformen« og de deraf afledte 

strukturelle ændringer. 

Udgiver: Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd. Redaktion: Hans-Jørgen Møllegaard: hjm-tat@coii.dk, Richard Hanlov (ansv.): 

rmh@fin.dk. Tilknyttet Medienetværket i FTF. Grafisk tilrettelægning: TargAd, www.targad.dk. Tryk: Illu-Print aps. Eftertryk tilladt med kilde- 

angivelse. Ved navngivne artikler skal indhentes tilladelse fra forfatteren. Meninger og synspunkter, der fremsættes i TAT’en, behøver ikke at 

give udtryk for redaktionens eller hovedbestyrelsens opfattelse. Deadline: 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november. ISSN 1600-1907

TAT'en september 2005.pdf

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?