Introduktion

Introduktion 

5. februar 2013 

12:30 

Basal humanbiologi emneeks. 

Hvad bestemmerEvne til at sanse, modtage indtryk, føle smerte 

Hvordan reguleres muskelkraften (kontraktion 

Hjertearbejde respiration, og regulation til skiftende behov 

Blodtryk - regulation - syg af forhøjet blodtryk 

Hvordan sikres at der altid er nok energitilførsel til organismens væv 

HENT: studiemål V3-læseliste Febr 2013.pdf 

Under forelæsnings-mappe på absolon: find vejlende oversigt forelæsninger 

SAU-24 

- Casebaseret undervisning 

Instruktør, faglig gennemgang. Stud.oplæg på tur på 10 min 

HENT: under sau-24 opgaver - mappen: BHB_Casetekster til SAU24 - v2.0 Sept2006.pdf 

Case indeholder henvisninger til studiemål. H angiver hovedmål, Ø angiver øvrige omder med 

forbindelse til emnet 

Sau-8/12 

Øvelser og demonstrationer 

- Anatomi - både mikro- og makroskopisk 

- Fysiologi - øvelser i nerve, kredsløb og PH-stabilisering (buffere) 

BØGER 

HENT: i BHB-fysiologi-øvelser-mappen: øvelsesvejledning (fx hudreceptor, kredsløb og 

respiration) 

Gratis adgang til hole's webmateriale, men kræver registrering: 

http://www.mharis.com/ 

Vælg herefter lærebogen og 'Resources' 

Eksamen 

På computeren, 4-timer, 3-dele, indeholder både humanbiologi og cellens kemiske komponenter 

Opgave 1 Multiple choice i Basal Humbio 

Opgave 2A Tekstopgave i Bas.hum. Introduktionstekst, og typisk fire spørgsmål i bas.hum. 

Basal humanbiologi Page 1

Opgave 2B Tilsvarende bare i cellens kemiske komp. 

Opgave 3 Multiple choice i Cellens kemiske komponenter 

Tilbyder midtvejstest (simpel udgave af eksamen) - omkring d. 03/04. får brev tilsendt. 


Intro-ordliste 


20:48 

Osmotisk tryk: 

Det overtryk, der hersker i opløsningen i ligevægtstilstanden, kaldes for det osmotiske tryk. Dette 

kan således defineres som det overtryk, en opløsning skal underkastes for at bringe den i ligevægt 

med det rene opløsningsmiddel. Størrelsen af det osmotiske tryk afhænger af koncentrationen af 

opløst stof, og måling af trykket kan omvendt benyttes til bestemmelse af koncentrationen og 

dermed molekylmassen af det opløste stof. Indeholder en opløsning kolloiddispergerede partikler 

eller makromolekyler (se kolloider), giver disse også anledning til osmose, og man taler tilsvarende 

om det kolloid-osmotiske tryk. 

https://files.itslearning.com/data/ku/2783/opl%c3%b8sninger-opl%c3%b8selighed-gasser%20jb%20es2012.pdf? 

https://files.itslearning.com/data/ku/2783/opl%c3%b8sninger-opl%c3%b8selighed-gasser%20jb%20es2012.pdf? 

Skærmklip taget: 11-02-2013 21:09 



F02 Cellens opbygning 


21:02 

Lidt om en celle 

En celle er en selvstændig enhed, der er afgrænset ift. omgivelserne, og har sit eget stofskifte. 

Egenskaber (primært ift. eukaryoter) 

1. Kan reagere på påvirkninger fra omgivelserne (receptorer) 

2. Kan optage de for synteseaktiviteten nødvendige substanser, og evt. nedbryde dem til byggesten 

3. Kan syntetisere de nødvendige produkter ud fra div. Byggesten (både optag og nedbryde -> deling) 

4. Kan udskille forskellige produkter (nyttige: sekretion; affaldsprodukter: ekskretion) 

5. Kan producere energi (respiration) 

6. Nogle kan flytte sig i forhold til omgivelserne, og flytte rundt på strukturerne inden i sig selv (cytoskeletet) 

7. Nogle kan dele sig (omniscellulae cellula) (Men ikke alle hudceller fx) 

Strukturer og deres funktion 

Hvilke strukturer i cellen varetager de nødvendige funktioner? 

Overordnet tre strukturer: 

Struktur Kort oversigt Uddybning (brug Holes og her) 

Plasmamembranen 

-Lipiddobbeltlag(incl. cholesterol) 

Hydrofobe lipidhaler 

Hydrofile hoveder mod intraog 

ekstracellulær væske 

-integrale (går igennem) og perifere 

proteiner (på indersiden eller 

overfalden) 

Skaber variationen fra celle til 

celle, hvad den kan optage, 

hvem den kan kommunikere 

med 

-kulhydratkomponenter (oligoogpolysaccharider) 

Cytoplasmaet m. div. organeller Ribosomer 

Endoplasmatiskreticulum 

Granulært: 

Agranulært: 

lipidsyntese,syntese af 

steroidhormoner 

Golgiapparatet (sætter kulhydrater 

på) 

Lysosomer 

Mitochondrier (oxidativ 

fosforylering) 

Peroxisomer 

Cytoskelet 

*Intermediærefilamenter:afsti 

vende ”skelet”funktion 

*Microtubuli: små rør, tubulin, 

kraftigst, cellebevægelse og 

bevægelse af cellens 

omgivelser (flageller og cilier = 

fimretråde), og transport 

inden i cellen 

*Actinfilamenter: 

cellebevægelse (kontraktion) 

(også i ikke muskelvæv, hvor 

de er involveret i transport 

inden i cellen(hvordan)???? 

Kernen Nucleolemmam. kerneporer 

Chromatin(DNA, protein). Både 

kondenseret (mørk, og mindre aktiv) 

og dispers = udstrakt (lys og mere 

aktiv) 

Kernelegeme(r) (RNA) 

Basal humanbiologi Page 5 

Karakteristika: 

*fleksibel 

*semipermeabel (=differentieret 

gennemtrængning), fx kat- eller anionselektiv 

Phospholipid: 

Hver phospholipid indeholder én 

phosphatgruppe og to fedtsyrer1 bundet til et 

glycerolmolekyle2. 

Phosphat former overfladen. 

Fedtsyrer på indersiden => intertior er ”olieret”. 

O2 og CO2 passerer (lipid-opløselige) 

Aminosyrer, sukker, protein passerer ikke 

umiddelbart (vand-opløselige). 

*glycerol: glycerol: den enkleste trivalente alkohol, C3H5(OH)3

F02 Ordliste 


21:03 

Isoton: opløsninger med samme osmotiske tryk som plasma (iso = ens) 

Hyperton: -||- højere osmotisk tryk end plasma (hyper = over) 

Hypoton: -||- lavere osmotisk tryk end plasma (hypo = under) 

Cytoplasma: omfatter cytosol (væske) og organellerne ml cm og og nucleus' membran 

Mitose: 

Proteinsyntese: 


F03 Væv 


21:50 

Væv: samling af differentierede eller specialiserede celletyper 

Mennesket er opbygget af 200-250 forskellige differentierede eller specialicerede 

celletyper, der af praktiske årsager 

Placeres i 4 overordnede vævsklasser 

1. Epithelvæv 

(beskyttelse, transport, absorption, sekretion) 

2. Bindevæv 

(støtte, styrke, fedtdepot, skeletfunktion, bloddannelse) 

3. Muskelvæv 

(kontraktilitet, bevægelse) 

4. Nervevæv 

(impulsledning, sansning, koordinering og integration) 

Karakteristika for hver af de fire hovedtyper 

1. Dækepithel: (Væv,der beklæder overflader. Cellerne står tæt sammen og er forbundet med 

cellekontakter) 

2. 

Dækepithel 

Enlaget: 

pladeepithel 

kubisk epithel 

cylinderepithel 

Pseudolagdelt epithel 

Flerlaget: 

pladeepithel 

kubisk epithel 


overgangsepithel 

Enlaget 

Flerlaget 

Plade 

Kubisk 

Cylinder 

Pseudolagdelt 

Plade 

Kubisk 

Cylinder 

Urothel 

Mesothel 

Endothel 

Forhornet 

Uforhornet 

Kirtelepithel: (specialiseret til sekretion) 

Exocrinekirtler 

Endocrine kirtler 

Bindevæv: (Væv med spredte celler indlejret i en ekstracellulær Matriks) 

Løst bindevæv 

Fast el. tæt bindevæv 

Brusk 

Ben 


Ben 

Fedtvæv 

Blod og bloddannende væv 

3. Muskelvæv (specialiceret til kontraktion og bevægelse) 

Glat muskulatur 

Skeletmuskulatur 

Hjertemuskulatur 

4. Nervevæv (specialiseret til impulsledning. Dannerudbredte netværk.) 

Nerveceller (neuroner) 

Gliaceller 

Udseende, forekomst og funktion 

…. 


F03 Ordliste 


21:50 

Engelsk til dansk 

Ductule = lille kanal 

Stratified = flerlaget 

Squamous = pladeepithel 

cuboidal = kubisk 

Columnar = cylinderepithel 

Transitional = overgangs 

Acinus = klynge af celler (ligner et hindbær) 

Lumen = hulrum 


SAU 


22:44 


AØ1 


22:44 

Mikroskopisteknikker 

Artefakter: 

Skrumpning og foldning 

Farvning: 

HE Hæmatoxylin farver kernen blå (farver nukleinsyre ved fysiologisk pH) 

Eosin farver cytoplasma og bindevæv rødt (farver positivt ladede proteiner) 

PAS farver kulhydratstrukturer mangatrød 

Van Gieson farver kollagen 

kerner: sort, kollagen/fibrøst bindevæv: lilla/rød, muskel/cytoplasma/RBC/fibrin: gul 

-> diskriminere tæt bindevæv fra glat muskulatur. 

Vævssnit: 

NB! vævssnit repræsenterer 2-dimensional skive af et 3-dimensionalt objekt 

Hovedprincip Lys sendes mod væv og brydes 

Forudsat kendskab: 

HE Hæmatoxylin-eosin 

manque 

Instrument: 

Kniv Hud 

Fiksering = afbryder 

dynamiske celle processer 

Biopsi Muskel 

+ fastholder strukturer 

Kanyle Indre organ 

(krydsbinding af cellens 

strukturelle komponenter 

Præperattype: 

herunder proteiner) – 

forhindrer autolyse. 

cytologisk prøve Histologisk prøve 

Indstøbning = via paraffin 

Fx: afstødte/let afskrabelige celler 

Viser: løst liggende/små hobe af celler 

Fx: biopsier og væv udtaget ved operation 

(voks) = hydrofobt à 

kræver først dehydrering. 

Viser: vævsarkitekturen og cellernes beliggenhed Dette sker ift. via ethanol 

hinanden 

(artefakter!) à forskyder 

Ulempe: Kun egnet til sygdomme med forandringer i de enkelte Ulempe: Skal fikseres og snittes 

vand og tillader paraffin 

celler 

af trænge ind i væv. 

Artefakter kan undgås 

OMROKER 

Fiksering = krydsbinding af proteiner 

ved f.eks. anvendelse af 

frysesnit. 


Overskrift her 

Tekst starter uden 

punktopstilling 

For at få punktopstilling 

på 

teksten, brug 

forøg indrykning 

For at få venstrestillet 

tekst uden 

punktopstilling, 

brug formindsk 

indrykning 

For at 

ændre ”Enhedens 

navn” og ”Sted og 

dato”: 

Klik i menulinjen, 

vælg ”Indsæt” 

> ”Sidehoved / 

Sidefod”. 

Indføj ”Sted og 

dato” i feltet for 

dato og ”Enhedens 

navn” i Sidefod 

Hovedprincip Lys sendes mod væv og brydes 

Optisk opløsning den mindste afstand to punkter kan have og stadig være adskilt fra hinanden 

klarhed og detaljerigdom 

totale forstørrelser forskel ml. billedstr. og virkelig objektstr. 

Framkald af kontrast 

Synlige organeller ved HE 

præparations teknikker 

1. smear 

Fordele: 

2. Frysesnit 

Fordele: 

3. Parafinsnit 

Fordele: 

/ Smear 

cytologisk prøve 

udstryg af celler, % fiksering 

Frysesnit 

histologisk prøve 

Fordele Lav invasivitet Hurtigt 

Kan vise fedt 

Ulemper Ingen 

vævsarkitektur 

Størrelsesforhold 

1000 µm = 1 mm 

• Adipocytter: d: 15 - 100 µm 

• Skeletmuskelceller: 

d: 10 - 100 µm, l: 1 mm - 20 cm 

100 µm 

• Hjertemuskelceller: 

d: 10 - 20 µm, l: 50 - 100 µm 

• Glatte muskelceller: 

d: 5 - 10 µm, l: 20 - 200 µm 

10 µm 

• Erytrocytter: d: 7 µm 

• Kerner: d: 5 - 10 µm 

• Sarcomer: l: 2,5 µm 

• Mitochondrier: 

d: 0,5 - 1 µm, l: 2 - 5 (10) µm 

Dias 32 

----------------- 

Praktisk mikroskopi: 

Udfærdiget af Lars Kayser (MAI) 

Forudsætninger fra kursus i Optik: 

Lys og spektrum 

Linser 

Paraffinsnit 

histologisk prøve 

Pænere snit 

Høj invasivitet Høj invasivitet 

Tager lang tid at 

lave 


Linser 

Billeddannelse og forstørrelse 

Optisk opløsning/punkt diskrimination - fysiske grænser (numerisk apertur) 

Mål: 

At lære betjeningen af et lysmikroskop 

Fornemmelse af størrelser ved forskellige objektiver og de fysiske grænser 

Kendskab til lysmikroskopiske principper for at fremkalde kontrast i præparater (farve og skygge). 

Kendskab til præparations teknikker. 

Mål: 

At lære betjeningen af et lysmikroskop 

Fornemmelse af størrelser ved forskellige objektiver og de fysiske grænser 

Kendskab til lysmikroskopiske principper for at fremkalde kontrast i præparater (farve og skygge). 

Kendskab til præparations teknikker. 

Hvor stort er synsfeltet ved de forskellige objektiver ? 

Hvad er de totale forstørrelser ? 

Kan du forestille dig i hvilke sammenhænge man ser de 3 teknikker anvendt i klinikken ? 


SAU24 


11:51 


Case -A i fitnesscenter 


11:51 

1) Hvilke muskler træner han? 

2) Hvilke muskelfibre 

3) Hvordan træner han bedst størrelsen - hvorfor vokser muskler ved træning 

4) Hvorfor bliver han træt 

a. Hvorfor kan han ikke klare kontraktionen, men kun sænkninger (strækninger), efter x 

antal gentagelser 

i. Er der forskel på muskelkontraktion 

Tænk over ^^ til næste gang 

Til SAU8: læs H5 

Læs H7 og 8 til AD1 -HUSK kittel og handsker (Netto) 

--------------------- 

Svar fra sau24 1-2 

Typer af muskelkontraktion (altså ikke bevægelsestyper) 

To typer: isoton og isometrisk 

1. Isoton 

= når muskel bevæger sig og bruger kraft - forlænges eller forkortes 

1.excentrisk 2.koncentrisk 

muskelforlænges Muskel forkortes 

Har mere excentrisk kraft end koncentraisk -> derfor kan Alex sænke, men ikke hæve vægten ved 

arm… 


SAU24 1-2 (knogler, led og muskler) 

7. marts 2013 

10:19 

Knogler 

knogletyper 

Type Eksempel 

1.rørknogler/lange Femur 

2.Korte knogler Hånd- og fodrods 

3.Flade Scapula 

4.Uregelmæssige 

-dem der ikke passer i de andre kategorier 

Vertebrae 

Sesamknogle: knogle indlejret i en sene - fx patella (sidder nogle lidt rundt omkring, har ikke deres eget navn, og kaldes 

bare 'det bare en lille sesamknogle') 

Lange rørknogler 

2 ender (epifyse) og et skaft (diafyse): 

Knoglevæv 

Opbygget af celler og intercellulærsubstans 

Opbygges og nedbrydes hele tiden, også efter endt vækst: 

Celler: 

-osteoblaster (opbygger) 

-osteoclaster (nedbryder) 

-Osteocytter (egentlige knogleceller) 

Densiteten kan ændres - knogler bliver tynde i områder hvor de ikke belastes (atroferer - kroppen bruger ikke E på væv 

vi ikke bruger) 

Intracellulær substans 

-calcium phosphat -> hårdhed, ubøjelighed 

-kollagenfibre -> 

-glykoprotein (en grundstubstans de to andre ligger i) 

Bør flyttes? 


Aksiel skelet = badedragtsområde

-glykoprotein (en grundstubstans de to andre ligger i) 

Knogledannelse = ossifikation (forbening) 

Knogler opstår aldrig ud af sig selv - en model bliver forbenet. 

2 former for ossifikation: 

1.endokondral ossifikation (fra bruskmodeller -> knogle) 

- Foregår også, men især efter fødslen. 

2.intramembranøs ( fra bindevæv -> knogle 

- Især flade knogler som kraniet og scapula 

- Bindevævsceller differentieres til osteoblaster, og secernerer cal.phosphat rundt omkring dem (deponerer) (ikke 

så vigtig, kun for få knogler) 

Led 

= knogler der er sat sammen 

Uægte: knogler kan ikke bevæges 

Ægte: bevægelighed ml. de to sammensatte knogler 

Ægte Uægte 

Synovialled Fibrøse (her er der ingen bevægelse) 

Struktur Struktur 

Ledhule m. ledvæske afgrænset af synovialmembran. 

Ledkapsel 

Bursa (slimsæk, der skaber fri bevægelighed. Fx i albuen - 

studentsalbow = irriteret bursa) 

Cartilaginøse (diskus, og ribben?) 

Underinddelinger (6 underinddelinger) Underinddelinger 

1.kugleled -> bevægelighed i alle planer (fx skulder og hofte) 

2.hængselled -> ekstension + fleksion (1 plan) (to yderste fingerled, 

knæet, albue) 

3.drejeled -> (radius drejer rundt om ulna -> suppination og 


3.drejeled -> (radius drejer rundt om ulna -> suppination og 

pronations bevægelsen i albuen ( albue altså hængselled med 

indbygget drejeled) 

^^^De vigtigste^^^ 

4.saddelled -> 2 planer = op, ned, til siden (tomlens grundled) 

5.glideled (knogler i hånd- og fodrod - sker ikke den store 

bevægelse, kun lidt glidende ryk ift. hinanden) 

6.ellipseled /æg (håndled : ledskål af radius og ulna, håndrodrd = 

ledhoved - > kun lidt bevægelse til siden, men mere bevægelse 

fleksion og ekstension. Indskrænket bevægelse, men i alle planer % 

rotation) 

Muskler 

Skeletmusklens opbygning 

Sarcomer 

z-linjer glider mod hinanden - sådan forkortes muskler (sliding filament theory) - altså ikke noget der bliver forkortet, 

tingene glider bare ift. hinanden. 

Sarcomer: afgrænses af Z-formet linje (dvs. fra z til z) 

- Primært z-linje vi skal kende til 

- I-båndet = område kun m aktin 

- H-bånd: kun myosin 

Aktinfilamentet består af 3 ting (trponin, tropomyosin, aktin) 

Rød = myosin 

Sort = aktin 

Case1 

Ved træning fås flere og flere myofibriller (antal stiger) -> så selve cellen bliver større, men muskelcelleantallet er det 

samme 

Fra nerveimpuls til kontraktion 

Starter i motorisk cortex (styrer viljebevægelser) 

-> ned til 

Rygmarven 

-> 

Perifere nerver (fx pleksus brachialis) 

……….. Se dias 4 

En muskel vil altid kun enerveres af en nerve ( men nerven kan være delt, og enervere flere muskler) 

Motorisk enhed: en nerve og dens tilhørende muskelfiber 

Fra elektrisk til kemisk impuls 

-acetylcholin 

--….dias 5 


Selve mebranen invagineres (går ind og danner små rør inde i cellen) i muskelcellen??? 

T(transvers)-tubuli (godt billede slide 7) er i direkte kontakt med sarcoplasmetisk reticulum ( ligesom glatER, men er 

superspecialiseret til at være Ca-depot intracellulært?). CA binder troponin, så tropomyosin flyttes væk, og binding-site 

blottes 

-> aktin og myosin krydsbinder 

Når myosin ikke bundet = spændt fjeder 

Ikke bundet = ding, bevægelse 

Sker asynkront, så samlet bevægelse er glidende, men den nkelte gør det i hak 

..slide 7 

1. 

2. 

Område 

Område: vil ikke bevæge armen mere = ingen Acetylcholin 

Acethylcholinesterase: er i synapsen og spalter Acetylcholin til AC. Og colin, så acetylcolin kun virker når det skal (og ikke 

virker unødigt) 

Muskulært respons 

Undersøger en enkelt muskelfibers reaktion på stød: 

y-aksen = muskelkraft 

X = tid 

Giver stimulus. All-or-none -> enten stimuleres for lidt = intet respons, ved forhøjet stimulation vil muskelcellen ikke 

kontrahere sig mere, men bare kontrahere sig normalt. 

Case 1 

Alexander bliver træt fordi han bruger ATP og løber tør for ilt, så han ikke kan danne mere ATP 

1. 

2. 

3. 

Hvorfor træt? 

Årsager: 

Nedsat ilt -> anaerob forbrænding -> dannelse af mælkesyre (som sænker pH til for lavt -> får ondt) 

Psykologisk ( hjernen vil stoppe inden mælkesyre ophobes, og det egentlig er hårdt) 

Sjælden årsag: opbrugt acetylcholin ( der frigøres fra nervecellen til at virke på musklen) 

Creatin: …….. 

Myoglobin: slags hæmoglobin kan binde ilt inde i muskelcellen, så den kan have eget iltdepot, uden om blodtilførslen 

Muskelfibertyper 

Slow twitch 

=røde 

Fast twitch 

=hvide 

Farve skyldes meget myoglobin Lidt myoglobin 

Egenskab Egenskab: 

Langsommere, men udholdende 

(foretrækkes i maratonløber) 

Eksempel: Eksempel: 

Hurtige, men meget lidt udholdende 

(foretrækkes i sprinter) 

Genetisk kan der være lidt udsving 

ift.en 50-50 fordelingen af røde og 

hvide 

Soleus muskel: til at holde tonus Tricips har mange hvide: tage fra ved 


Soleus muskel: til at holde tonus Tricips har mange hvide: tage fra ved 

fald, kaste spyd 

Typer af muskelkontraktion (altså ikke bevægelsestyper) 

To typer: isoton og isometrisk 

1. Isoton 

= når muskel bevæger sig og bruger kraft - forlænges eller forkortes 

1.excentrisk 2.koncentrisk 

muskelforlænges Muskel forkortes 

Har mere excentrisk kraft end koncentraisk -> derfor kan Alex sænke, men ikke hæve vægten ved arm… 

2. Isometrisk 

Muskellængde er konstant - fx løfte tavle op?? 

-------- 


Case 2 - tanden og følelsesløs læbe 

7. marts 2013 

12:03 

Hvilken nerve er ødelagt? 

En gren af trigenimus - mandibularis grenen, og derunder 

sansdsynligvis den nederste ødelagt 

Hvordan virker lokalbedøvelse 

Fx Lidokain: 

Ligger et depot af lidokain uden om nerven (ikke ramme 

nerven). Skuber kanalyen ind, trækker lidt tilbage , tjekker om 

der er blod i tilbagetrækket: hvis ikke kan lidokain indsprøjtes. 

Hvis der er blod, må det IKKE indsprøjtes. 

Depotet g 

år ind og blokarer spændings. Na-kanaler, så Akt.potentiale 

ikke kan dannes 

Man kan kommme til at skade nerven, hvis nerven rammes, 

eller blødning..? 


Hvilken nerve er ødelagt 

Hvordan virker lokalbedøvelse 

Studenteroplæg: 

Hold: 

A = hudens følesans 

B = smertesans 

C = ansigtets følenerve 

Eksamensopgaver: 

S09: opg 2A: nervesygdom hos et barn (underopg 1-2) 

LAGT OP !!!!!! 

….

Hudens føle- og smerte sans + ansigtets følenerve 

14. marts 2013 

11:23 

Følesans (SE OGSÅ FØ1) 

Huden er fyldt m. mechanoreceptorer = reagerer på tryk på dem 

(to slags = 1 til tryk, 2. type til berøring) 

Mekanoreceptorer opfanger når huden påvirkes 

Ikke-adapterende: indbefatter Ruffini & Merkel 

Signalet bliver ved med at blive sendt, indtil påvirkningstingen slipper huden 

Merkel: danner sugekop lignende ting 

Adapterende: pacini (tryk) + meissner (let berøring = taktil berøring) 

Signalet forsvinder, på trods af fortsat påvirkning af huden 

Meissner: nerve, m. løgskaller uden om 

Smerte 

Stimuleres v. skade på væv. Smertereceptorer adapterer dårligt = en stimuli, kan give 

længerevarende smerte, på trods af at der ikke forsat er stimulitilførsel 

Smerteformer 

Smerte i hud >< smerte i organer (visceral) 

Visceral: 

Tit pga. organgvæv bliver strukket eller mast, eller mangler blodtilførsel 

Refered pain: hjernen misforstår hvor smerten kommer fra (misforstår smerten til at sidde 

ude), fordi nervefibrene løber sammen i samme spinal nerve. 

Klassisk eksempel: smerte kommer fra hjertet, men mærkes ude i venstre arm 

Smertenervefibre: 

Akutte >< Kroniske 

Myeliniserede, -> kortvarigt jag af 

smerte, nogenlunde mærke oprindelse 

Mest fra hudens overliggende område Tit dybere 

% myeliniserede -> dunkende, forsinket 

fornemmelse, kan være svært at vurdere 

oprindelse 


Mest fra hudens overliggende område Tit dybere 

Regulering af smerte 

…. 

Endorfiner Inkaliner??? 

Smertetærsklen kan hæves hvis man ved at der kommer noget godt ud af det (fødsel) eller ved 

hvorfra smerten stammer (menstruation) 

Ansigtets 5. cranienerve 

Grænsen går ved kanten af øjet og ved mundvigen 

Nerven tager alt sensorisk (både føle og smerte) 


Case 3 - sprøjtemiddel 

14. marts 2013 

11:47 

Symptomer som Trine får: 

- Trykken for brystet 

- Væsende vejrtrækning 

- Kramper i luftvejene 

- Snue (snot i næsen) 

- Hovedpine 

- Spyt 

- Muskelsitren 

- Sved 

- Vand & afførings afgang 

- Mister bevidstheden 

-> skyldes parathion, som er en acethylcolin esterase hæmmer (giftstof) 

Stoffet bruges ikke i DK længere, men fx stadig i Indien 

Spørgsmål til næste gang: 

1) Hvorfor får hun disse symptomer - hvad er det der sker ved hvert symptom? 

- ACH bliver ikke nedbrudt i synapsekløften -> konstant stimulation -> muskelsitren 

Hvor sympaticus bruger ACH ved den synapstiske kløft før en paravertebral ganglie, og i den post 

paravertebrale ganglie benyttes noradrenalin. 

Den del af Atuonome NS = parasympaticus, går amok 

Studenteroplæg: 

Hold a: parathion 

- Det virksomme stof i sprøjtemidlet = acetylcholinesterasehæmmeren parathion. 

Når acetylcholinesterase er hæmmet ved … bliver acetylcholin i synapsekløften ikke spaltet til acetat og 

cholin, hvor cholin ellers ville blive genoptaget i den post synaptiske endeterminal via et carrier protein. 

acetylcholinesterase forekommer i særlig grad i: 

- i hjernen 

- I PNS 

- ved nerveovergange til muskler (på de steder, hvor acetylcholin fungerer som kemisk signalstof - 

både interneuronalt og ml. nerver og muskler.) 

Hold b: sympaticus (sympatiske NS) 

hold c: parasympaticus 

Anna taler om specialiserede sanser 

Fra timen d. 22/03-13 - forklaring af virkningsmåde 

Man siger at atropin virker som en antagonist for den postsynaptiske receptor for acetylcholin 


Case 4 - stress 

22. marts 2013 

12:51 

Har tumor i binyrebarken, der producerer : 

1. Kortisol (kronisk stresshormon, modsat adranalin der er det akutte) ----> altså må den fjernede 

tumor have produceret dette 

2. aldosteron 

3. androgener (manglige kønshormoner) 

Ved kortisol mangel = binyrebarkinsufficiens: 

Giver uspicifikke træthedssymptomer, men man dør af manglen når man udsættes for en akut 

stressituation. Dør af kredsløbskollaps. 

Damen har akut binyrebarkinsufficiens, af den stressende situation, der består af manglende mad, 

forsinkelser, manglende hvile -> damen kollapser 

Hvorfor har damen binyrebarkinsufficiens 

Fjerner tumor, men fjerner ikke hele binyren. 

Tumoren havde produceret en masse kortisol, der virker ved negativ feedback 

Kroppen sænker sin egen binyreproduktion (negativ feedback) 

-> hendes binyrer skrumper ind til små klatter (ufunktionelle) 

Patienten skulle have været trappet ud af kortisol over et år, for at binyrerne langsomt bygges op i 

gang. Når hun har fået et ordentligt skud, stopper hendes egen produktion stort set helt, pga. 

negativ feedback. Og når hun sidden da ikke bliver trappet ud, men brat ho………. 

Ved overproduktion 


Hole's 


20:16 


Intro til livet, organismen (1) 


21:25 

Livsbetingelser: 

p.19 

Opretholdelse af liv 

p.19 


manque

Intro to human anatomy (1) 


20:17 

Relative positioner 

= placering ift. anden kropsdel Ift. anatomsik grundposition 

Betegnelse Betydning 

Superior 

Inferior 

Anterior (el. 

ventral) 

Kan laves til memory 

1.Kropsdel er… ift. 

2.kropsdel er tættest på/mod... 

1.ovenover 

- opefter 

2.hoved 

1.nedenunder 

- nedefter 

2.fødderne 

1. Mod forsiden 

-fremefter 

Eksempel 

Brysthulen er superior 

til bughulen 

Halsen er inferior til 

hoved 

Øjnene er anterior til 

hjernen 

Posterior (el. 2.mod ryggen Svælget er posteriort til 

dorsal) - Bagefter 

mundhulen 

Betegnelse Betydning Eksempel 

Medial Tættest på den midterlinje , der 

deler kroppen i en lige stor højre 

og venstre del 

Lateral Til siden ift. (eller væk fra) 

midterlinjen 

Proximal Tættere på vedhæftning til 

kropstammen end ... 

->Mod centrum 

Næsen er medial til 

øjnene 

Ørene er laterale til 

øjnene 

Albuen er proximal til 

håndleddet 

Distal Længere væk fra centrum end... Fingrene er distale til 

håndledet 

Superficiel Beliggende nær overfladen 

Periferal Mod det ydre el. tæt på overflade Nerverne der 

forgrener sig fra 

rygmarv el. hjerne er 

peripherale nerver 


Ordliste: 

Homeostase: homeo (ens) -stasis (stillestående) 

vedligeholdelse af stabilt indre miljø 

Meta: (forandring) = kemisk forandring inden for kroppen 

Parietal membran = (væg) = membran der dækker væggen i et hulrum 

Pelv- = (basin) 

Anatomi: struktur (form og organisering) af kropsdele 

Fysiologi: kropsdeles funktion - hvad laver de og hvordan 

->Struktur af fx kropsdel muliggør funktion 

Planer: 

Bruges til at angive hvor der skæres for at observere relative beliggenheder? 

Modsætninger^^ 

Orientering Opdeler kroppen i 

Transversal Horisontalt Superior og inferior 

Sagital 

(median) 

Fremadskydende ( fx ml. ben) 

(skyder gennem midterlinje, og 

opdeler krop i lige stor venstre og 

højre del) 

supination = Bed om SU-hånd (tigger) 

pronation = det modsatte -næsten lig donation 

Højre og venstre dele 

(højreog venstre) 

Frontal Tværgående (fx ml. for og baglår) Anterior og posterior

Skelettet og led (7) 


21:49 

p. 

Nogle led danner forbindelser, der er immobil (uægte led), mens andre er 

mobile (ægte led med ledhule). 

Fibrøse led, uægte led, minus ledhule 

Forekommer som suturer og syndesmoser, immobil 

Cartilaginøse led, uægte led, minus ledhule 

Synchondroser (brusk). Der findes 2 typer: 

○ Primær synchondrose: forbindelsesmaterialet er hyalin brusk, immobil, 

forbener ved legemevækstens ophør 

○ Sekundær synchondrose (symfyser): enderne er beklædt med skive hyalin 

brusk f.eks. i rygsøjlen. Ringe bevægelse og medvirker til støddæmpning. 

Synoviale, ægte led, med ledhule 

Ledflader er dækket af hyalin brusk og er omsluttet af ledkapslen, mobil. 

De kan være enkelt/simpel, sammensat, kombineret/ukombineret, delt/udelt. 

Der findes forskellige typer: 

○ Glideled Plane glidebevægelser 

○ Hængselled Fleksion/ekstension 

○ Drejeled Rotation 

○ Sadelled Fleksion/ekstension og abduktion/adduktion 

23 

○ 

○ 

Ægled Fleksion/ekstension og abduktion/adduktion 

Kugleled Fleksion/ekstension, abduktion/adduktion og 

rotation 

Epifyseskiver 

Begge ender af rørknogler. 

Forbener når man ikke vokser mere. 

Findes kun som pattedyr. 

Osteoblast: bygger op 

Osteoclast: nedbryder 

Knoglevæv skal nedbrydes inden det kan genopbygges - nedbrydning 30 dage, genopbygning 90 dage, hviler i 2-3 år 

Ossifikationscentre (ossifikation = knogledannelse) 

Primære: 2. føtalmåned. 

Sekundære: 2. leveår (epifyse12) 

Tertiære: 12. leveår (apofyse13) 

Led 

Et led = en forbindelse mellem to eller flere knogler. 

Fibrøse led Findes mellem knogler som sidder meget tæt på hinanden. Generelt sker der ingen bevægelse her (eks. 

kraniet). 

Brusk Hyalinbrusk sammenføjer disse led. Tillader begrænset bevægelse (eks. ryggen). 

Synoviale Tillader næsten fri bevægelse, de fleste led er af denne type (ægte led). 


Synoviale led Tillader næsten fri bevægelse, de fleste led er af denne type (ægte led). 

Synovialled 

Tillader Eksempel 

Kugleled alle planer og rotationer = Største bevægelighed eks. Skulder- og hofteled. 

Ellipseled 

(fladtrykt cirkel) 

Tillader ikke rotation, eks. mellem metacarpal og 

phalanges. 

Glideled Tillader glide- og drejebevægelser. Hånd- og ankelled 

Hængselsled 

Tillader kun bevægelse i ét plan (ligesom en dør) Albueled og phalanges. 

- Fleksion = bøjning -> vinkelmindskelse ml. led 

- Extension = vinkelforøgelse ml. led, stræk, adskillelse 

Drejeled Bevægelsen kan kun ske som en rotation omkring en 

centralakse 

Den proximale 

ende af radius og ulna. 

Saddelled Tillader forskellige bevægelser Mellem carpal og metacarpal i 

tommelfingeren. 


Noter tilpasset 1-13 STUDIEMÅLSÆTNINGER 


12:08 

Mål BHB 

Overordnet* 

Ift. hovedtyper af humane celler, væv, organer og organsystemer: 

- 

- 

- 

- 

Struktur og indbyrdes relationer 

Funktion 

Hvordan reguleres organismens funktioner 

○ Samspillet organsystemerne imellem 

Analysere simple sygdomseksempler 

○ Mekanismer ved opståen 


*alt kun i hovedtræk

1.Latinsk terminologi 


12:10 


2.Cytologi, histologi og LM (og transport) 


12:09 

Nedenforstående udfyldes efter endt forløb, hvor ordentlig indsigt er opnået 

Cytologi 

Cellens opbygning 

3 hoveddele: (struktur og funktion?) 

Navn Struktur Funktion 

Cellemembran 

"Flydende 

mosaik" 

*Lipiddobbeltlag(inkl. 

Cholesterol ) 


Hydrofile hoveder mod 

intraog ekstracellulær 

væske 

*integrale (går igennem) og 

perifere proteiner 

*glykoproteiner på overflade 

Cytoplasma cytosol klar væske af vand, 

elektrolytter, salte og 

næringsstoffer 

Cytosceletus-komponenter: 

-Fibre 

-mikrotubuli 

Organeller: 

1. De membranøse - 

afgrænset af 

lipidmembraner 

2. Nonmembranøse 

nucleus *Nucleolemma m. kerneporer 

(proteinkanaler) 

- dobbelt lag af 

Cellens organeller 

*nucleoplasma indeholder: 

*Chromatin(DNA, protein) 

*nucleolus (RNA) 

*Selektiv permabel membran: Skel, der sikrer cellens 

integritet 

Helhed, indres særlige karakteristika uanset 

ydre omstændigheder 

*Regulerer transport ind og ud 

Receptor proteiner 

*signal transduktion 

(receptorer modtager signaler fra 

ekstracellulært miljø, og overfører dem til 

cellens indre) 

Transportproteiner: 

Ikke selektive: ioner og molekyler 

Selektive ionkanaler 

Supportproteiner: 

Binder cm til celleskelet 

CAM: 

Overflade, og bindingsmolekyle - guide for 

interaktion ml. celler 

*proteinsammensætning -> variation i hvad cellen 

kan optage, hvem den kan kommunikere med 

Markerer celle som hørende til bestemt væv, har 

antigene egenskaber -> immunologiske reaktion ved 

celleoverførsel ml. individer. 

*udfylder cellen 

*specialiseret arbejdskraft 

Celledel Opbygning Funktion 

ER 

"rørsystem" 

gER 

aER 

Ribosom 

Flade membran sække, langt 

væskefyldt kanal netværk og vesikler 

gER har ribosomer bundet til 

membranoverflade 

Korn af protein og RNA 

- Findes dels på rER, men findes 

også frit i cytoplasma 

Polysom: klynger af rib i cyt. Til 

turboprouktion af mange proteiner 

Selektivt hvilke stoffer der kan trænge ud og ind 

Indeholder koderne, i form af kromatin, til dannelsen 

af de proteiner, der kontrollerer cellens aktivitet 

Transportbånd med forgreninger til alle dele 

af cellen + kommunikation 

- Syntese af proteiner (gER) og lipider 

- Transport af proteiner rundt i og ud af cellen 

- Oplagring af lipider og Ca2+ (kun agranulær 

ER) 

Ribosomer: 

Syntetiserer proteiner og glyko- (til 

adressemærkning) 

proteinsyntese 

Gogli Ca. 6 fladtrykte membransække Pakker nysyntetiserede proteiner fra ER og 

modificerer dem kemisk undervejs (fx 

tilføjelse af sukkermolekyle ). 


Efter adressemærkning afpakkes proteiner i 

Hole's kap: 

3 Cells 

+ 

5 Tissues 


humane celler 

Væv 

Organer 

Organsystemer 

Kolesterol Afstiver, stabilserer 

Glycerol Den enkleste trivalente alkohol, 

C3H5(OH)3 

Phospholipid Hver phospholipid indeholder én 

phosphatgruppe og to fedtsyrer1 

bundet til et glycerolmolekyle 

Transport 

over cm 

*O2 og CO2 passerer (lipidopløselige) 

*Aminosyrer, sukker, protein, ioner 

passerer ikke umiddelbart (vandopløselige). 

Vesikler Væskefyldte, membranafgrænsede sække 

Ligand = signalfremkaldende molekyle, der 

binder sig til et målprotein 

Hydrostatisk 

tryk 

Når Vluftart er konstant, pga. 

udlignende kræfter

Mitokondrier Væskefyldt sæk (størrelse og form 

varierer) 

Eget DNA 

Dobbeltmembran: 

Ydre: normal 

Indre: folder sig og danner cristae 

m. enzymer . 

Lysosom Rund membranblære m. hydrolytiske 

enzymer 

Peroxisom 

( findes især i leverog 

nyreceller) 

Vesikel m. enzymer til: 

-syntese af galdesyre 

-katalase til spaltning af 

hydrogenperoxid, der dannes ved 

nedbrydningen af fedt- og 

aminosyrer. 


stykker af golgis membran. -> enten eksport 

eller internt brug 

Ved eksportproteiner: Exocytose: vesikel 

fusioner med cm og secernerer indholdet ud 

af cellen 

Bevæger sig langsomt rundt i cytoplasma. 

Kan dele sig 

enzymer på cristae kontrollerer nogle af de 

kemiske reaktioner der Transformerer energi 

til ATP 

optager og nedbryder bestandele: 

-ødelagte celledele 

-fremmedlegemer (optaget i cellen v. 

fagocytose) 

-Nydannede proteiner fra Golgi (regulerer 

cellens sekretion) 

*oxidation af fedtsyrer 

*Afgiftning af hydrogenperoxid og alkohol 

Mikrofilament små stykker actin, der danner trådnet Afstiver pasform 

muliggør bevægelse (fx muskelceller+*) ved 

at forme myofibriller, der muliggør 

kontraktion 

+ 

Int.c. transport 

Mikrotubuli Lang spiralformet kæde af tubulin, 

der danner rør (dia x3 > mikrofila) 

Centrosom %membran 

Består af to hule cylindere = 

centrioler (der igen består af 

mikrotubulis arrangeret i ni grupper 

af tre) 

Ligger tæt på golgi og nucleus 

ortogonalt med hinanden 

Cilia Opbygget af mikrotubuli. 

Cilia: hårlignende, udstikker på 

membran i 9+2 række 

flageller Samme opbygning som Cilia, men 

længere og oftest kun 1 pr. celle 

Afstiver pasform 

*Bevægelse af stoffer og organeller i 

cytoplasma 

Under mitose fordeler de kromosomer til 

hver ende, og dermed hver af de nye celler 

*Bevæger væske over membranoverfladen. 

*Bølgelignende bevægelse 

NB! halen på en spermcelle eneste 

menneskelige eksempel. 

nucleolemma Dobbeltmembran m. kerneporer (selektriv passage) - bevare kernens integritet 

Nucleolus væske, nukleoplasma 

DNA 

% membran 

Ribosomer dannes her og migreres ud 

Kromatin Netværk af protein og DNA Information til proteinsyntese 

Transport over membraner (fx cm, vesikel, kerne) 

Passive: 

Hvad, involveret struktur 

Proces Karakteristik (høj -> lav) Energikilde Eksempel 

Diffusion Molekyler/ioner fra områder med høj 

koncentration -> lav koncentration 

Faciliteret 

diffusion 

Proteiner i en membran flytter molekyler fra 

høj -> lav 

Osmose Vandmolekyler vandrer fra områder med lav 

koncentration af opløste stoffer og dermed stor 

vandkoncentration gennem selektiv 

membran -> høj koncentration af opløste 

stoffer og lav vandkoncentration 

Filtration Molekyler tvinges fra områder med højt tryk -> 

områder med lavt tryk 

Aktive: 

Molekylers 

bevægelse (Ekin) 

Molekylers 


Molekylers 


Hydrostatisk tryk 

(manque) 

Proces Karakteristik Energik 

ilde 

Aktiv 

transport 

Proteiner flytter molekyler eller ioner gennem 

membraner fra områder med lav -> høj 

ATP 

Eksempel 

O2 og CO2 udveksling i 

lungerne 

Transport af glucose 

gennem cm 

Destilleret vand der 

absorberes af celle 

(svulmer op) 

H2O der forlader 

kapilærer 

endocytose Stof optages i strukturen ATP Vigtige 

underinddelinger: 

1.Pinocytose: 

membran indtager 

væskedråber fra 

omgivelser 


s. 28 /40



1.Pinocytose: 



omgivelser 

Exocytose vesikel fusioner med cm for at udstøde stof fra 

cellen 

Transcytose Kombinerer endocytose og exocytose for at føre 

partikler gennem cellen 

Cellecyklus (fra dannelse til deling) 

Overordnet: 

Forskellige checkpoints. Restriction checkpoint agør cellens skæbne - skal cellen: 

1. forblive som den er og senere dele sig 

2. miste evne til at dele sig, og derimod blive en specialiseret celle 

3. dø 

ATP 

ATP 

2. Phagocytose: 


partikler fra 

omgivelser 

3.receptorformidlet 

endocytose: 

Ligand bindes til 

receptor og og 

trækkes ind i cellen 

Regulering: cellecyklus kan i høj grad reguleres via fx hormonstimulation (mælkproduktion efter fødsel) 

Celledeling 

Overordnet set: 

1. Mitosen (kernedelingen) 

2. Cytokinese (deling af cytoplasma) 

Cellen kan kun gennemgå et begrænset antal delinger, da enden af kromosomerne (telomeren) forkortes hver 

gang - forkortningen fører i sidste ende til apoptose. 

Process Karakteristik formål 

Interfasen Optager næring, dublikerer membraner, organeller Klargøring til celledeling 

Mitosens trin 

Tre underfaser: 

G1: cellevækst 

S: genetisk materiale replikeres 

G2: specifikke molekyler og strukturer duplikeres 

fx membraner, mitokondrier, centrioler 

Process Karakteristik 

Profasen (før) *Synlige kromosomer (består alle af dobbeltportion (skabt i S-fase) 

kondenseret kromatin = søsterkromatider, i form af to kromatider 

forbundet af centromer) 

*kernemembran opløses i stykker 

Dannelse af trækkeapparat: 

1.de to centrioler går til hver sin ende 

2.Mikrotubulis (spindelfibre dannet fra tubulini cytoplasma) 

forbinder centrioler og kromosomer 

Meta (efter) Kromosomerne ligges på linje i midten mellem centrioleme pga. mtaktivitet 

Ana (opdelt i) Søsterkromatid separeres af mt -> selvstændige kromosomer i hver 

sin ende 

Cytokinese opstartes 

Telo (slutning) Kromosomerne færdiggør deres vandring mod centriolerne og bliver 

kromatinfibre. (omvendt profase) 

-under vandring vikles kromosomerne ud -> kromatin 

Kernemembran dannes om hver datterkerne med 46 kromosomer 

Mikrotubili splittes til frit tubulin 

Endelig deling af cytoplasma til to celler 

Differentiering (manque) 

P69-70 

Apoptose (manque) 

Ikke nødvendigvis kun pga. skade på cellen (solbrændt hud -> skaller), men også baretil at fjerne overflod 

"cellen -> affald, der placeres i mange forskelige spande, der fjernes" 

Karakteristiske trin: 

1. Svulmer op 

2. Kernemembran nedbrydes 

3. Kromatin kondenserer 

4. Via enzymer hakkes kromosomer i mange ens stykker 

5. Cellen splintres i forskellige membranomsluttede stykker 

6. En receptor (scavenger) fagocyterer fragmenterne 



Histologi 

Vævsdefinition 

Fire forskellige hovedcelletyper, samt ekstracellulært matrix som giver strukturel og funktionel støtte til cellerne 

De 4 hovedtyper (for revision se også her - AØ3) 

Overfladeepithel: 

Dækepithel 

Enlaget 

Flerlaget 

Plade 

Kubisk 

Cylinder 

Pseudolagdelt 

Plade 

Kubisk 

Cylinder 

Urothel 

Mesothel 

Endothel 

Forhornet 

Uforhornet 

Celletype Opbygning Funktion Karakteristika el. 

(lokation) 

Epithel 

Underinddeling: 

Celleform og antal 

lag 

Underinddeling 

Enlaget 

tætpakkede celler i et til flere 

lag 

-lille mængde ECM 

Ingen blodkar 

Forankret i basal membran 

(siden væk fra overfladen) 

pladeepithel Enkeltlaget, tynde og flade 

celler og kerner 

kubisk epithel h≈b (terning) 

Runde kerner 

cylinderepithel Høje, tætliggende celler. 

Aflange kerner lejret i samme 

højde, ofte basalt 

pseudolagdelt 


Goblet celler 

Absorberende celler har tit 

mikrovilli 

Egentlig ikke lagdelt (men ser 

sådan ud mikroskopisk, fordi 

nucleus befinder sig i to eller 

flere niveauer 

Cylindriske celler der alle rører 

BM, men ikke alle når 

overfladen 

Kan have cilia, der bevæger 

muscus hen over vævet 

Lagdelt *ser på øverste lag 

plade Flerlaget, hvor cellerne 

gradvist aftager i højde mod 

lumen (nederste lag høje - 

øverste fladest) 

- Er evt. 

forhornetkeratineseret). 

Beskyttelse, sekretion og 

transport 

2 typer: 

Dækepithel 

Kirtelepithel 

*Beskytter overflader 

(barrierefunktion) 

*Transporterer vand og salte ind og 

ud af kroppen 

*Secernerer hormoner eller mucus 

Danner ydre og indre 

overflade på kroppen, 

samt indre organer og 

kirtler 

Udskiftes tit 

Filtration, diffusion, osmose (blod- og lymfekar, 

alveoler 

+ 

Indvendig beklædning 

af store kropshuler 

(mesothel) 

+ 

Indersiden af blod- og 

lymfekar (endothel)) 

Beskyttelse (nyrer og nogle 

kirtler ,udførselsgange 

) 

Absorption, sekretion, beskyttelse 

-tit også goblet secernerer mucus 

Beskyttelse, sekretion, bevægelse 

af mucus 

Dækker og beskytter 

underliggende væv 

To typer: 

1.forhornet = beskyttelse for 

overflader der slides 

2.uforhornet 

(livmoder og 

fordøjelseskanal) 

(i 

respirationssystemet - 

fx lunger) 

Med forhorning: 

yderste hudlag 

(epidermis). 

Uden forhorning: i 

mundhulen, 

oesophagus 

(spiserøret) og vagina 

kubisk To til tre lag. Beskyttelse Forekommer 

sjældent. 

2-3 lag ud mod et 

lumen 

(sætter grænsen ml. 

større kanaler i fx 

bryst, sved kirtler) 

cylinder Flerlaget: 

toplag = cylinder, konvekst 

mod lumen 

nedre lag = kubisk 


Beskyttelse og sekretion (fx mænds urinrør, 

sædleder) 

Forudsat forståelse (manque) 

Somatisk, sensorisk (kapitel om nerver, sm5) 

Muskeleksitation og - kontraktion (sm 4) 

Somatisk nervesystem = viljestyret


Overgangs (urotel) Flerlaget kubisk Specialiseret til at udvide sig -stræk (kun i urinveje) 

Glandulært epithel Specialiseret cylinder- eller 

kubisk epitel 

Bindevæv spredte celler indlejret meget 

ECM 

3 underinddelinger 

+ 

3 specialiserede væv 

Hovedcelletyper: 

1.Fibroblaster 

-producerer fibrene kollagen 

(strækbar) og elastin 

2.makrofager - fagocyterer 

3.mastceller -frigivelse af 

histamin og heparin 

løst Fibroblaster , ECM 

Cellerigt, og eftergiveligt. 

Mange blodkar og nerver 

Tæt collagen fibre ligger tæt pakket 

ringe blodforsyning 

Relativt få celler 

muskelvedhæftning; 

underhuden 

sekretion Kirtler består enten af 

en eller flere celler og 

opdeles i: 

Støtte, struktur, skeletfunktion og 

cirkulation 

Danner tynde membraner ml. 

forskellige vævstyper -> binder 

organerne sammen 

1.Endokrine 

(blodbane eller 

vævsvæske) 

2.Eksokrine 

(udførselgang) 

underinddeling: 

2a. Merokrin: 

udskiller væske uden 

tab af cytoplasma 

2a1: serøs 

celler: vandig 

væske m høj 

[Enz] 

2a2:mukøse 

celler: 

secernerer 

mucus 

2b. Apokrin: afgiver 

stykker af deres celler 

2c. Holokrin: afgiver 

celler indeholdende 

sekret 

(under hud, mellem 

muskler) 

Tæt pakkede kollagenfibre. (Fx i sener, nederste 

hudlag) 

Adipøst (manque) Fedtopbevaring, støddæmpning, 

isolering 

Specialiseringer: 

Brusk 


Hyalin-, elastiskog 

fibrøst brusk 

stift bindevæv 


fortrinsvis struktur 

ECM af fibre og geléagtig 

substans 

Brusk er omringet af tæt og 

særligt bindevæv 

(perichondirum) 

knogler *hårdt bindevæv 

*blodforsyning 

*ECM indeholder mineralsalte 

(ca-P)og kollagen 

*tit organiseret i koncentriske 

cirkler om centrale kanaler 

-forbundet af canaliculi 

blod Røde, hvide eller pladebindevævsceller 

suspenderet i 

et ECM kaldt plasma 

Muskel = myocyt To typer væv: 

1.Tværstribet 

2.Glat 



Support for forskellige strukturer 

Indeholder rød knoglemarvmarv 

Lagrer og calcium og phosphat 

Transport af substanser og 

opretholdelse af det indre miljø 

(også via immunforsvar) 

Bevægelse, peristaltik og 

pumpefunktion 

Kan kontrahere -> vedhæftet 

struktur trækkes 

lagrer fedtdråber i 

cytoplasma og 

forstørres 

(Under hud, om nogle 

organer og ved nogle 

led) 

Heler langsomt 

Heler hurtigt 

Fibroblast: 

large, flat, elongated (spindle-shaped) cells possessing processes extending out from the 

ends of the cell body. The cell nucleus is flat and oval. Fibroblasts produce tropocollagen, 

which is the forerunner of collagen 

Vigtige for heling, da fibroblasts migrate to the site of damage 

mineral salt = simple inorganic chemicals that are required, as nutrients, by living 

organisms 

Koncentrisk = m. fælles centrum 

Kngolers opbygning: 

Osteoner: Matrix aflejret i koncentriske lamellae omkring centrale (haverske) kanaler der 

indeholder kar. Osteocytter findes i lacunae ml. lamellae og sender udløbere til hinanden 

gn. canaliculi.


Skelet (Tværstribet ) 

Se s8 

Tværstribet pga. organisering 

af aktion og myosinfilamenter 

aflange, cylindriske celler = 

fibre; flere cellekerner perifert 

Celler næsten fusioneret 

glat *aflange, tenformede; mangler 

tværstriber; *enkelt centralt 

placeret kerne; mindre SR 

Hjerte muskel væv 

(tværstribet) 

enkelt centralt placeret kerne 

som glatte muskler, men har 

tværstribning som 

skeletmuskel 

Cellerne er forgrenede. 

Indskudsskive kobler ende-tilende 

via gap junctions 

Nerve Nerveceller (neuroner) 

+ 

gliaceller (støtteceller) 

Celler til fagocytose + 

blodforsyning 

Underindeling ift. 

lokation 

CNS 

(hjerne+rygmarv) 

PNS 

(3 underinddeling) 

Tæt forgrenet netværk 

Kompakt: mange tynde 

udløbere, mindre ECM 

Dendrit 

Cellekrop 

Axon 

Synaptisk kløft 

Organopbygning ud fra forskellige vævstyper 

- Hvilke typer væv indgår i opbygning af bestemte organer 

Vigtigste fællestræk for alle cancersygdomme 


Viljestyret bevægelse af skeletet v. 

kobling af stimulus og kontraktion 

fører til bevægelse 

Ikke-viljestyret bevægelse af indre 

organer 

Autonom kontraktion via 

pacemaker celler i sinusknuden i 

højre atrium 

Tillader effektiv elektrisk 

kommunikation fra celle til celle - > 

aktionspot spredes hurtigt -> 

koordineret kontraktion 

Sansning , koordination og kontrol 

af organer 

Signalmodtagelse og videreførsel af 

nerveimpulser 

modtager impulser fra andre celler 

danner kontakt med andre 

neuroner som signalet skal 

overføres til 

tæt synaptisk kløft = effektiv 

igangsættelse af overførsel af 

stimulus, men også hurtig og 

effektiv afslutning 

Integration af input og output fra 

PNS 

sædet for bevidstheden 

Forbinder CNS med andre 

kropsdele 

under viljens kontrol 

(somatisk) 

Kan trække i skelet 

ikke skubbe 

Skeletmuskulaturen 

producerer meget 

varme 

Under arbejde = 

varmeoverskud 

Kulderystelser = 

kropstemperatur 

genoprettes 

autonome 

nervesystem 

Langsommere 

kontraktion der 

kræver mindre ATP og 

kan holdes længere er 

grundlaget for at 

holde tonus 

(musklens spænding) 

Lokale kontraktioner 

der spredes til andre 

celler ligger til grund 

for peristaltik (f.eks. 

tarmen) 

autonome 

nervesystem 

Sansning og kontrol af 

organer 

3 underinddelinger: 

1.Sensoriske nerver 

(afferente) 

-Fra periferi og ind 

til CNS 

2.Somatiske 

(bevidste) 

nervesystem 

(efferente 

-Fra CNS -> perifere 

organer 

- fx hud, 

skeletmuskulatur 

3.Autonome 

(ubevidste) 

nervesystem 

(efferente) 

- fx hjerte, tarm, 

nyrer, kirtler, blodkar 

etc.


Skyldes særlige genmutationer - fx (over?)aktivering af onkogen og inaktivering af det beskyttende t.s. 

Ved normal celledeling af der ligevægt mellem ekspressionen af onkogener og tumor supressor genet. 

Onkogen = gen der normalt kontrollerer celledelingshyppigheden. I svulster er onkogenet overaktiveret eller 

muteret , således at cellerne undgår apoptose og i stedet deler sig uhæmmet(?). For at celler med aktiveret 

onkogen udvikles til cancerceller skal andre gener dog typisk aktiveres - fx tumor suppresor 

Tumor suppresor = antionkogen = har dæmpende effekt på celledeling (ved at hæmme ekspression af gener 

nødvendig for fortsat cellecyklus) og fremmer apoptose 

Manque 

Mutationer i t.s. er tit recessive (så begge skal være muteret for -> kræft), hvor mutationer i onkogener 

alleler tit er dominante (two hit hypothesis) 

De 5 fællestræk: 

De = cancerceller 

Hyperplasia Ukontrolleret celledeling 

-via aktivering af telomerase der genopbygger chromosomender 

Afdifferentiering At specialiserede strukturer og funktion kendt fra dens normale modercelle mistes 

Invasivitet At de kan bryde igennem basalmembranen, som ellers adskiller celletyper inden for et organ 

Angiogenese At de forårsager udvidelse af blodkar -> større næringstilførsel og affaldsafskedigelse -> vækst 

og spredning 

metastase At de spreder sig til andet væv 

-flytter fra oprindelsessted via blodbanen eller lymfesystemet 


Egne noter til H3 og H5 


12:09 

Cytologi 

Cellens opbygning 

3 hoveddele: (struktur og funktion?) 

Noter fra forelæsning 


Cellemembran 

"Flydende 

mosaik" 

*Lipiddobbeltlag(inkl. 

Cholesterol ) 


Hydrofile hoveder mod 

intraog ekstracellulær 

væske 

*integrale (går igennem) og 

perifere proteiner 

*glykoproteiner på overflade 

Cytoplasma cytosol klar væske af vand, 

elektrolytter, salte og 

næringsstoffer 

Cytosceletus-komponenter: 

-Fibre 

-mikrotubuli 

Organeller: 

1. De membranøse - 

afgrænset af 

lipidmembraner 

2. Nonmembranøse 

nucleus *Nucleolemma m. kerneporer 

(proteinkanaler) 

- dobbelt lag af 

Cellens organeller 

*nucleoplasma indeholder: 

*Chromatin(DNA, protein) 

*nucleolus (RNA) 

*Selektiv permabel membran: Skel, der sikrer cellens 

integritet 

Helhed, indres særlige karakteristika uanset 

ydre omstændigheder 

*Regulerer transport ind og ud 

Receptor proteiner 

*signal transduktion 

(receptorer modtager signaler fra 

ekstracellulært miljø, og overfører dem til 

cellens indre) 

Transportproteiner: 

Ikke selektive: ioner og molekyler 

Selektive ionkanaler 

Supportproteiner: 

Binder cm til celleskelet 

CAM: 

Overflade, og bindingsmolekyle - guide for 

interaktion ml. celler 

*proteinsammensætning -> variation i hvad cellen 

kan optage, hvem den kan kommunikere med 

Markerer celle som hørende til bestemt væv, har 

antigene egenskaber -> immunologiske reaktion ved 

celleoverførsel ml. individer. 

*udfylder cellen 

*specialiseret arbejdskraft 

Celledel Opbygning Funktion 

ER 

"rørsystem" 

gER 

aER 

Ribosom 

Flade membran sække, langt 

væskefyldt kanal netværk og vesikler 

gER har ribosomer bundet til 

membranoverflade 

Korn af protein og RNA 

- Findes dels på rER, men findes 

også frit i cytoplasma 

Polysom: klynger af rib i cyt. Til 

turboprouktion af mange proteiner 

Selektivt hvilke stoffer der kan trænge ud og ind 

Indeholder koderne, i form af kromatin, til dannelsen 

af de proteiner, der kontrollerer cellens aktivitet 

Transportbånd med forgreninger til alle dele 

af cellen + kommunikation 

- Syntese af proteiner (gER) og lipider 

- Transport af proteiner rundt i og ud af cellen 

- Oplagring af lipider og Ca2+ (kun agranulær 

ER) 

Ribosomer: 

Syntetiserer proteiner og glyko- (til 

adressemærkning) 

proteinsyntese 

Gogli Ca. 6 fladtrykte membransække Pakker nysyntetiserede proteiner fra ER og 

modificerer dem kemisk undervejs (fx 

tilføjelse af sukkermolekyle ). 



stykker af golgis membran. -> enten eksport 

eller internt brug 

Hole's kap: 

3 Cells 

+ 

5 Tissues 


humane celler 

Væv 

Organer 

Organsystemer 

Kolesterol Afstiver, stabilserer 

Glycerol Den enkleste trivalente alkohol, 

C3H5(OH)3 

Phospholipid Hver phospholipid indeholder én 

phosphatgruppe og to fedtsyrer1 

bundet til et glycerolmolekyle 

Transport 

over cm 

*O2 og CO2 passerer (lipidopløselige) 

*Aminosyrer, sukker, protein, ioner 

passerer ikke umiddelbart (vandopløselige). 

Vesikler Væskefyldte, membranafgrænsede sække 

Ligand = signalfremkaldende molekyle, der 

binder sig til et målprotein 

Hydrostatisk 

tryk 

Når Vluftart er konstant, pga. 

udlignende kræfter

Mitokondrier Væskefyldt sæk (størrelse og form 

varierer) 

Eget DNA 

Dobbeltmembran: 

Ydre: normal 

Indre: folder sig og danner cristae 

m. enzymer . 

Lysosom Rund membranblære m. hydrolytiske 

enzymer 

Peroxisom 

( findes især i leverog 

nyreceller) 

Vesikel m. enzymer til: 

-syntese af galdesyre 

-katalase til spaltning af 

hydrogenperoxid, der dannes ved 

nedbrydningen af fedt- og 

aminosyrer. 

Ved eksportproteiner: Exocytose: vesikel 

fusioner med cm og secernerer indholdet ud 

af cellen 

Bevæger sig langsomt rundt i cytoplasma. 

Kan dele sig 

enzymer på cristae kontrollerer nogle af de 

kemiske reaktioner der Transformerer energi 

til ATP 

optager og nedbryder bestandele: 

-ødelagte celledele 

-fremmedlegemer (optaget i cellen v. 

fagocytose) 

-Nydannede proteiner fra Golgi (regulerer 

cellens sekretion) 

*oxidation af fedtsyrer 

*Afgiftning af hydrogenperoxid og alkohol 

Mikrofilament små stykker actin, der danner trådnet Afstiver pasform 

muliggør bevægelse (fx muskelceller+*) ved 

at forme myofibriller, der muliggør 

kontraktion 

+ 

Int.c. transport 

Mikrotubuli Lang spiralformet kæde af tubulin, 

der danner rør (dia x3 > mikrofila) 

Centrosom %membran 

Består af to hule cylindere = 

centrioler (der igen består af 

mikrotubulis arrangeret i ni grupper 

af tre) 

Ligger tæt på golgi og nucleus 

ortogonalt med hinanden 

Cilia Opbygget af mikrotubuli. 

Cilia: hårlignende, udstikker på 

membran i 9+2 række 

flageller Samme opbygning som Cilia, men 

længere og oftest kun 1 pr. celle 

Afstiver pasform 

*Bevægelse af stoffer og organeller i 

cytoplasma 

Under mitose fordeler de kromosomer til 

hver ende, og dermed hver af de nye celler 

*Bevæger væske over membranoverfladen. 

*Bølgelignende bevægelse 

NB! halen på en spermcelle eneste 

menneskelige eksempel. 

nucleolemma Dobbeltmembran m. kerneporer (selektriv passage) - bevare kernens integritet 

Nucleolus væske, nukleoplasma 

DNA 

% membran 

Ribosomer dannes her og migreres ud 

Kromatin Netværk af protein og DNA Information til proteinsyntese 

Transport over membraner (fx cm, vesikel, kerne) 

Passive: 

Hvad, involveret struktur 

Proces Karakteristik (høj -> lav) Energikilde Eksempel 

Diffusion Molekyler/ioner fra områder med høj 

koncentration -> lav koncentration 

Faciliteret 

diffusion 

Proteiner i en membran flytter molekyler fra 

høj -> lav 

Osmose Vandmolekyler vandrer fra områder med lav 

koncentration af opløste stoffer og dermed stor 

vandkoncentration gennem selektiv 

membran -> høj koncentration af opløste 

stoffer og lav vandkoncentration 

Filtration Molekyler tvinges fra områder med højt tryk -> 

områder med lavt tryk 

Aktive: 

Molekylers 


Molekylers 


Molekylers 


Hydrostatisk tryk 

(manque) 

Proces Karakteristik Energik 

ilde 

Aktiv 

transport 

Proteiner flytter molekyler eller ioner gennem 

membraner fra områder med lav -> høj 

ATP 

Eksempel 

O2 og CO2 udveksling i 

lungerne 

Transport af glucose 

gennem cm 

Destilleret vand der 


(svulmer op) 

H2O der forlader 

kapilærer 



1.Pinocytose: 



omgivelser 




s. 28 /40

Exocytose vesikel fusioner med cm for at udstøde stof fra 

cellen 

Transcytose Kombinerer endocytose og exocytose for at føre 

partikler gennem cellen 

Cellecyklus (fra dannelse til deling) 

Overordnet: 

Forskellige checkpoints. Restriction checkpoint agør cellens skæbne - skal cellen: 

1. forblive som den er og senere dele sig 

2. miste evne til at dele sig, og derimod blive en specialiseret celle 

3. dø 

ATP 

ATP 



omgivelser 



partikler fra 

omgivelser 

3.receptorformidlet 

endocytose: 

Ligand bindes til 

receptor og og 

trækkes ind i cellen 

Regulering: cellecyklus kan i høj grad reguleres via fx hormonstimulation (mælkproduktion efter fødsel) 

Celledeling 

Overordnet set: 

1. Mitosen (kernedelingen) 

2. Cytokinese (deling af cytoplasma) 

Cellen kan kun gennemgå et begrænset antal delinger, da enden af kromosomerne (telomeren) forkortes hver 

gang - forkortningen fører i sidste ende til apoptose. 

Process Karakteristik formål 

Interfasen Optager næring, dublikerer membraner, organeller Klargøring til celledeling 

Mitosens trin 

Tre underfaser: 

G1: cellevækst 

S: genetisk materiale replikeres 

G2: specifikke molekyler og strukturer duplikeres 

fx membraner, mitokondrier, centrioler 

Process Karakteristik 

Profasen (før) *Synlige kromosomer (består alle af dobbeltportion (skabt i S-fase) 

kondenseret kromatin = søsterkromatider, i form af to kromatider 

forbundet af centromer) 

*kernemembran opløses i stykker 


1.de to centrioler går til hver sin ende 

2.Mikrotubulis (spindelfibre dannet fra tubulini cytoplasma) 

forbinder centrioler og kromosomer 

Meta (efter) Kromosomerne ligges på linje i midten mellem centrioleme pga. mtaktivitet 

Ana (opdelt i) Søsterkromatid separeres af mt -> selvstændige kromosomer i hver 

sin ende 

Cytokinese opstartes 

Telo (slutning) Kromosomerne færdiggør deres vandring mod centriolerne og bliver 

kromatinfibre. (omvendt profase) 

-under vandring vikles kromosomerne ud -> kromatin 

Kernemembran dannes om hver datterkerne med 46 kromosomer 

Mikrotubili splittes til frit tubulin 

Endelig deling af cytoplasma til to celler 

Mitose >< meiose 

Mitose Meiose 

Somatiske celler 

2 datterceller 

Identiske med modercellen Forskellige fra modercellen 

46 kromosomer 

Fællestræk: 

Kønsceller 

4 datterceller (gameter) 

23 kromosomer 



1. Interfase 

2. Mitose 

3. Cytokinese 

• (Differentiering) 

• Regulering: 

Hormoner 

Vækstfaktorer 

Check-point proteiner 

Cellecyklus 

• Celletyper: 

Labile: epithelceller 

Stabile: leverceller, kirtel 

Permanente: nervecelle, hj.muskel 

Differentiering (manque) 

P69-70 

Apoptose (manque) 

Ikke nødvendigvis kun pga. skade på cellen (solbrændt hud -> skaller), men også baretil at fjerne overflod 

"cellen -> affald, der placeres i mange forskelige spande, der fjernes" 

Karakteristiske trin: 

1. Svulmer op 

2. Kernemembran(Nucleolemma ) nedbrydes 

3. Kromatin kondenserer 

4. Enzymer nedbryder organeller -- Via enzymer hakkes kromosomer i mange ens stykker 

5. Cellen splintres og pakkes i forskellige membranomsluttede stykker 


Histologi 

Vævsdefinition 

Fire forskellige hovedcelletyper, samt ekstracellulært matrix som giver strukturel og funktionel støtte til cellerne 

De 4 hovedtyper (for revision se også her - AØ3) 

Overfladeepithel: 

Dækepithel 

Enlaget 

Flerlaget 

Plade 

Kubisk 

Cylinder 

Pseudolagdelt 

Plade 

Kubisk 

Cylinder 

Urothel 

Mesothel 

Endothel 

Forhornet 

Uforhornet 

Celletype Opbygning Funktion Karakteristika el. 

(lokation) 

Epithel 


Celleform og antal 

lag 


Enlaget 

tætpakkede celler i et til flere 

lag 

-lille mængde ECM 

Ingen blodkar 

Forankret i basal membran 

(siden væk fra overfladen) 

pladeepithel Enkeltlaget, tynde og flade 

celler og kerner 

Beskyttelse, sekretion og 

transport 

2 typer: 

Dækepithel 

Kirtelepithel 


*Beskytter overflader 

(barrierefunktion) 

*Transporterer vand og salte ind og 

ud af kroppen 

*Secernerer hormoner eller mucus 

Danner ydre og indre 

overflade på kroppen, 

samt indre organer og 

kirtler 

Udskiftes tit 

Filtration, diffusion, osmose (blod- og lymfekar, 

alveoler 

+ 

Indvendig beklædning 

af store kropshuler 

(mesothel) 

+ 


Forudsat forståelse (manque) 

Somatisk, sensorisk (kapitel om nerver, sm5) 

Muskeleksitation og - kontraktion (sm 4) 

Somatisk nervesystem = viljestyret

kubisk epithel h≈b (terning) 

Runde kerner 

cylinderepithel Høje, tætliggende celler. 

Aflange kerner lejret i samme 

højde, ofte basalt 

pseudolagdelt 


Goblet celler 

Absorberende celler har tit 

mikrovilli 

Egentlig ikke lagdelt (men ser 

sådan ud mikroskopisk, fordi 

nucleus befinder sig i to eller 

flere niveauer 

Cylindriske celler der alle rører 

BM, men ikke alle når 

overfladen 

Kan have cilia, der bevæger 

muscus hen over vævet 

Lagdelt *ser på øverste lag 

plade Flerlaget, hvor cellerne 

gradvist aftager i højde mod 

lumen (nederste lag høje - 

øverste fladest) 

- Er evt. 

forhornetkeratineseret). 


lymfekar (endothel)) 

Beskyttelse (nyrer og nogle 

kirtler ,udførselsgange 

) 

Absorption, sekretion, beskyttelse 

-tit også goblet secernerer mucus 

Beskyttelse, sekretion, bevægelse 

af mucus 

Dækker og beskytter 

underliggende væv 

To typer: 

1.forhornet = beskyttelse for 

overflader der slides 

2.uforhornet 

(livmoder og 

fordøjelseskanal) 

(i 

respirationssystemet - 

fx lunger) 

Med forhorning: 

yderste hudlag 

(epidermis). 

Uden forhorning: i 

mundhulen, 

oesophagus 

(spiserøret) og vagina 

kubisk To til tre lag. Beskyttelse Forekommer 

sjældent. 

2-3 lag ud mod et 

lumen 

(sætter grænsen ml. 

større kanaler i fx 

bryst, sved kirtler) 

cylinder Flerlaget: 

toplag = cylinder, konvekst 

mod lumen 


Beskyttelse og sekretion (fx mænds urinrør, 

sædleder) 

Overgangs (urotel) Flerlaget kubisk Specialiseret til at udvide sig -stræk (kun i urinveje) 

Glandulært epithel Specialiseret cylinder- eller 

kubisk epitel 

Bindevæv spredte celler indlejret meget 

ECM 

3 underinddelinger 

+ 

3 specialiserede væv 

Hovedcelletyper: 

1.Fibroblaster 

-producerer fibrene kollagen 

(strækbar) og elastin 

2.makrofager - fagocyterer 

3.mastceller -frigivelse af 

histamin og heparin 

løst Fibroblaster , ECM 



sekretion Kirtler består enten af 

en eller flere celler og 

opdeles i: 

Støtte, struktur, skeletfunktion og 

cirkulation 

Danner tynde membraner ml. 

forskellige vævstyper -> binder 


1.Endokrine 

(blodbane eller 

vævsvæske) 

2.Eksokrine 

(udførselgang) 

underinddeling: 

2a. Merokrin: 

udskiller væske uden 

tab af cytoplasma 

2a1: serøs 

celler: vandig 

væske m høj 

[Enz] 

2a2:mukøse 

celler: 

secernerer 

mucus 

2b. Apokrin: afgiver 

stykker af deres celler 

2c. Holokrin: afgiver 

celler indeholdende 

sekret 

(under hud, mellem 

muskler) 

Fibroblast: 

large, flat, elongated (spindle-shaped) cells possessing processes extending out from the 

ends of the cell body. The cell nucleus is flat and oval. Fibroblasts produce tropocollagen, 

which is the forerunner of collagen 

Vigtige for heling, da fibroblasts migrate to the site of damage 

mineral salt = simple inorganic chemicals that are required, as nutrients, by living 

organisms 

Koncentrisk = m. fælles centrum 

Kngolers opbygning: 

Osteoner: Matrix aflejret i koncentriske lamellae omkring centrale (haverske) kanaler der 

indeholder kar. Osteocytter findes i lacunae ml. lamellae og sender udløbere til hinanden 

gn. canaliculi.


Mange blodkar og nerver 

Tæt collagen fibre ligger tæt pakket 



Adipøst (manque) 

Specialiseringer: 

Brusk 


1. Hyalin-, 2.elastiskog 

3. fibrøst brusk 

Forskel ligger i 

bestanddele i ECM, 

og afstanden ml. 

cellerne 

1.fx i ribben: 

Lacuna tydeligt 

adskilt af ECM, fine 

kollagenfibre -> 

glasagtigt udseende 

2. Fx i ører: 

tæt netværk af 

elastinfibre -> 

fleksibilitet 

3.fx i discus 

mange kollagen 

fibre -> hårdt og 

stødabsorberende 

muskelvedhæftning; 

underhuden 

Indeholder store fedtdråber, 

der skubber nucleus tæt på CM 

stift bindevæv 

Chondrocytter i lacuna i 

ECM 

ringe indirekte blodforsyning 

fortrinsvis struktur 

ECM af fibre og geléagtig 

substans 

Brusk er omringet af 

(perichondrium), der består af 

bindevæv, der leverer næring 

til bruskceller via peri.chon.s 

blodkar. 

knogler *blodforsyning 

* hårdeste B-væv pga. at ECM 

indeholder mineralsalte (ca-P) 

og kollagen 

-canaliculi: små rør i ECM, der 

forbinder knoglecellers 

cellemembran for hurtig 

stofudveksling 

*tit organiseret i koncentriske 

cirkler om centrale kanaler 

-forbundet af canaliculi 


Tæt pakkede kollagenfibre. (Fx i sener, nederste 

hudlag) 

Fedtopbevaring, støddæmpning, 

isolering 

Support for forskellige strukturer 

Beskytter og understøtter 

strukturer i kroppen. 

Bindingssted for muskler 

*består af cylindriske enheder - Indeholder rød knoglemarvmarv -> 

osteoner - m. hver deres bloddannelse 

centralkanal m. et blodkar. Lagrer og frigiver calcium og 

Osteoners bestanddele: phosphat 

-lamellae: åreringe om 

centralkanal 

-ostecytter lacuna i lamellae 

blod Røde, hvide eller pladebindevævsceller 

suspenderet i 

et ECM kaldt plasma 

Muskel = myocyt To typer væv: 

1.Tværstribet 

2.Glat 


Skelet (Tværstribet ) 

Se s8 

Tværstribet pga. organisering 

af aktion og myosinfilamenter 

aflange, cylindriske celler = 

fibre; flere cellekerner perifert 

Celler næsten fusioneret 

glat *aflange, tenformede; mangler 

tværstriber; *enkelt centralt 

placeret kerne; mindre SR 


Transport af substanser og 

opretholdelse af det indre miljø 

(også via immunforsvar) 

Bevægelse, peristaltik og 

pumpefunktion 

Kan kontrahere -> vedhæftet 

struktur trækkes 

Viljestyret bevægelse af skeletet v. 

kobling af stimulus og kontraktion 

fører til bevægelse 

Ikke-viljestyret bevægelse af indre 

organer 

lagrer fedtdråber i 

cytoplasma og 

forstørres 

(Under hud, om nogle 

organer og ved nogle 

led) 

Heler langsomt 

Heler hurtigt 

under viljens kontrol 

(somatisk) 

Kan trække i skelet 

ikke skubbe 

Skeletmuskulaturen 

producerer meget 

varme 

Under arbejde = 

varmeoverskud 

Kulderystelser = 

kropstemperatur 

genoprettes 

autonome 

nervesystem 

Langsommere 

kontraktion der

Hjerte muskel væv 


enkelt centralt placeret kerne 

som glatte muskler, men har 

tværstribning som 

skeletmuskel 

Cellerne er forgrenede. 

Indskudsskive kobler ende-tilende 

via gap junctions 

Nerve Nerveceller (neuroner) 

+ 

gliaceller (støtteceller) 

Celler til fagocytose + 

blodforsyning 

Underindeling ift. 

lokation 

CNS 

(hjerne+rygmarv) 

PNS 

(3 underinddeling) 

Tæt forgrenet netværk 

Kompakt: mange tynde 

udløbere, mindre ECM 

Dendrit 

Cellekrop 

Axon 

Synaptisk kløft 

Organopbygning ud fra forskellige vævstyper 

- Hvilke typer væv indgår i opbygning af bestemte organer 

Autonom kontraktion via 

pacemaker celler i sinusknuden i 

højre atrium 

Tillader effektiv elektrisk 

kommunikation fra celle til celle - > 

aktionspot spredes hurtigt -> 

koordineret kontraktion 

Sansning , koordination og kontrol 

af organer 

Signalmodtagelse og videreførsel af 

nerveimpulser 

modtager impulser fra andre celler 

danner kontakt med andre 

neuroner som signalet skal 

overføres til 

tæt synaptisk kløft = effektiv 

igangsættelse af overførsel af 

stimulus, men også hurtig og 

effektiv afslutning 

Integration af input og output fra 

PNS 

sædet for bevidstheden 

Forbinder CNS med andre 

kropsdele 

kontraktion der 

kræver mindre ATP og 

kan holdes længere er 

grundlaget for at 

holde tonus 

(musklens spænding) 

Lokale kontraktioner 

der spredes til andre 

celler ligger til grund 

for peristaltik (f.eks. 

tarmen) 

autonome 

nervesystem 

Sansning og kontrol af 

organer 

3 underinddelinger: 

1.Sensoriske nerver 

(afferente) 

-Fra periferi og ind 

til CNS 


Skyldes særlige genmutationer - fx (over?)aktivering af onkogen og inaktivering af det beskyttende t.s. 

Ved normal celledeling af der ligevægt mellem ekspressionen af onkogener og tumor supressor genet. 

2.Somatiske 

(bevidste) 

nervesystem 

(efferente 

-Fra CNS -> perifere 

organer 

- fx hud, 


3.Autonome 

(ubevidste) 

nervesystem 

(efferente) 

- fx hjerte, tarm, 

nyrer, kirtler, blodkar 

etc. 

Onkogen = gen der normalt kontrollerer celledelingshyppigheden. I svulster er onkogenet overaktiveret eller 

muteret , således at cellerne undgår apoptose og i stedet deler sig uhæmmet(?). For at celler med aktiveret 

onkogen udvikles til cancerceller skal andre gener dog typisk aktiveres - fx tumor suppresor 

Tumor suppresor = antionkogen = har dæmpende effekt på celledeling (ved at hæmme ekspression af gener 

nødvendig for fortsat cellecyklus) og fremmer apoptose 

Manque 

Mutationer i t.s. er tit recessive (så begge skal være muteret for -> kræft), hvor mutationer i onkogener 

alleler tit er dominante (two hit hypothesis) 

De 5 fællestræk: 

De = cancerceller 

Hyperplasia Ukontrolleret celledeling 

-via aktivering af telomerase der genopbygger chromosomender 

Afdifferentiering At specialiserede strukturer og funktion kendt fra dens normale modercelle mistes 




Angiogenese At de foråsager udvidelse af blodkar -> større næringstilførsel og affaldsafskedigelse -> vækst 

og spredning 

metastase At de spreder sig til andet væv 

-flytter fra oprindelsessted via blodbanen eller lymfesystemet 


AØ2 Cellens organeller 


12:47 

Struktur Funktion Skitse He-præparat 

Plasmamembran 

Alle cellens membraner består 

af dobbelt phospho-lipidlag 

-to hydrofobe lipidhaler vender 

mod hinanden 

-den hydrofile phosphat-del 

vender mod det vandige ICM og 

ECM 

Ribosomer 

Prot, rRNA, todelt (subunit) 

ER 

Membranafgrænsede sække + 

kanaler 

Golgi-app 

Ca. 3-10 membransække 

stablet ved siden af hinanden 

(ikke sammenhængende) ml. 

ER og plasmamembran 

Mitokondrier 

Bønneformet 

m.dobbelt membranlag /ydre 

glat, og indre foldet i cristae( og 

arealmæssigt meget større) 

Eget DNA i matrix - mener at en 

eukaryot celle har fagocyteret 

prokaryot, pga. ATP-levering 

(levet i symbiose) 

-nye dannes kun ved deling + 

kan ikke danne vores eget mit 

ud fra DNA, skal arve et 

mitokondrie fra moren 

Lysosomer 

Små membransække m. 

fordøjelsesenzymer 

(hydrolytiske) aktive ved lav pH 

H + m. -kanaler, der pumper 

H+ ind efter vesiklens 

afsnørring (så enzymer 

ikke bliver aktive men de 

fx stadig er inde i golgi.) 

Centrioler 

(To centrioler danner et 

centrosom) 

rER: indgår i prot.syntese. 

ER: foldning og pakning: Sender prot. Videre til golgi app. 

Og videre ud af cellen. 

- sekretoriskeceller har meget rER 

sER:lipidsyntese 

Nedbrydning af toxiner (især alkohol og medicin) 

Modtager og modificerer (primært glykosylering), sorterer 

og videresender proteiner i vesikler (dråbe, der afsnørres / 

membranafgrænset pose m indhold) til sekretion. 

- Vesiklen fusioner sig fra 1. sæk tættest på kernen til 

sidste sæk. 

Producerer ATP v. aerob respiration (energitransportør, 

ATP fanger E og transporterer det til sted hvor vi vil have E) 

- Anerob foregår i cytoplasma (behøver ikke mitokon.) 

Cellens skraldemænd 

- Udfører nedbrydning af makromolekyler 

Dannes ved afsnørring fra golgi 

Lysosomer fusioner med makromolekyle, der er blevet 

afsnørret i membran ved phagocytose 

Under celledeling duplikeres centrosomet og vandrer til 

hver deres ende. 


Mikr.tub.forbinder centrioler og kromosomernes 


Ja, kan se cellens 

afgrænsning 

nej 

Ikke rigtig, evt. lilla skær 

Nej, evt. som en opklaring 

for trænede 

Nej - kun med særlig 

farvning (anden end HE) 

Nej 

Nej, for små

2 hule cylindre opbygget af 

mikrotubuli. 

- 9X3 rør i et centriol 

- Hvert rør er en 

mikrotubuli 

Står ortogonalt på hinanden 

Nucleus 

To dobbeltmembraner 

DNA 

Nucleulus 

Nucleulus 

Består af rRNA og protein 

Cilia 

Af mikrotubuli der afstiver 

Flagel 

Ubevægelige cylindriske 

udløbere fra cellens frie 

overflade 

Indeholder aktin-filamenter 

0.1 mikrometer * 

1mikrometer -> mindre end 

cilia 

Cytoskelet 

3 filamenter: 

1.mikrotubuli (størst, 

rørformet) 

2.aktinfilamenter (mindst, af 

aktin) 

-bevægelse af selve cellen (fx 

muskelcelle) 

-mikrovilli 

-kløvningsfure v. celledeling 

dannes af aktin 

3.intermediære filamenter 

-støtte 

Mikr.tub.forbinder centrioler og kromosomernes 

centromer -> at centrosomerne trækker datterkromatider 

til hver deres cellepol 

Beskytte og opbevare genomet - dvs. DNA (-> DNA kan ikke 

gå ud af kerneporer = kommer aldrig ud - det der kommer 

ud er mRNA) 

Det kondenserede = det mørke = heterokromatin = det 

inaktive = det tæt pakkede bruges ikke 

Det ukondenserede = det lyse = eukromatin = det aktive 

DNA 

Ja, det vi bedst kan se 

-> en aktiv celle, der danner 

mange proteiner vil have en 

lysere kerne 

Dannelse af ribosomer Ses som 1-4 mørke områder 

i kernen 

Bevægelige udløbere fra cellens overflade, af mikrotubuli 

Sidder altså mod det apikale 

Producere en bølgebevægelse til bevægelse af substanser 

uden for cellen 

- fx mucus i luftvejene - det skuber cilierne ud af luftvejene 

op i svælget 

- I ægledder skubber de ægcellen frem 

Apikal = ud mod hulrum (fx tarmen) 

Basolatesale = … (fx blodkar) 

Ja, kan se små hår på 

kanten af cellen 

Øger overfladeareal for større næringsstofoptag Ja, som børstesøm 

- Kun ud mod overflade (på den apikale del) 

(betegnelse i LM) 

Vigtige for: 

- cilia 

- transport inde i cellen - fungerer som skinner for 

transport af fx vesikler 

-mitose 


Transport over cm 


21:49 

http://manan.dk/noter/andre/huth_kompendium_basal_humanbiologi.pdf (p.18) 

Passive: diffusion, faciliteret diffusion, osmose og filtration 

Aktive: aktiv transport, endocytose og exocytose 

PASSIVE 

1.diffusion: 

- Tilfældig? Bevægelse? Af partikler fra et område med høj koncentration af det opløste 

stoffer -> lav koncentration uden brug af transportproteiner 

2.faciliteret diffusion 

- Flytning af partikler vha. transportproteiner eller ionkanaler fra område m. høj -> lav 

3.Osmose 

Eksempel på forekomst: …………….. 

membranen er permeabel for vand, men ikke for solut 

Det osmotiske tryk = det tryk vandet udøver på den semipermeable membran 

4.Filtration 

Eksempel på forekomst: …………….. 

Ved filtration presses molekyler gennem en membran af en kraft - i mennesket oftest et hydrostatisk 

tryk, fx- blodtrykket 

Ved filtration kan både vand og andre molekyler passere en given membran, afhængigt af 

mebranens egenskaber og trykkets størrelse 

For at filtration kan finde sted, kræves der, at der er egentlige “huller” i membranen 


SAU24 transport over cm 


19:21 

Plasma = den væske blodceller er indlejret i. 

Isoton Samme osmolaritet som plasma 

Hyperton Højere Erytrocyt skrumper - afgiver vand 

Hypoton Lavere Erytrocyt svulmer op - sprænger (hæmolyse) 

Passive transportmekanismer: 

Overordnet: 

Ikke ATP-krævende flytning af partikler , pga. ulige fordeling af partikler på hver sin side af membranen. Og flytningen 

foregår fra høj -> lav 

SPM her = dobbeltphospholipidlag 

Proces Hvad flyttes? Høj -> lav pga. forskel 

i ... 

Simpel 

diffusion 

Faciliteret 

diffusion 

Osmose Vand 

Små ikkepolære 

molekyler 

+ 

fedtopløselige 

stoffer 

Qs: men de er jo 

også upolære 

1.ioner (dvs. 

ladede stoffer) 

og små 

hydrofile stoffer 

2.større 

molekyler? 

HVAD vælger 

ion-kanal hvad 

vælger 

carrierprotein?? 

? (Qs) 

Vand bevæger 

sig over SPM, og 

solute (fx 

protein) kan 

ikke flyttes 

Vand går mod 

side m størst 

[osmotisk aktive 

stoffer] 

Koncentration af 

stoffet 

Men hvorfor bevæger 

de sig??? 

--passerer SPM pga. 

kollisioner ml. 

molekylerne, der 

sender molekylerne ud 

i forskellige retninger, 

hvoraf nogle retninger 

involverer passage over 

SPM 

Koncentration af 

stoffet 

Koncentration af H2O 

og opløst stof 

Lav osmolaritet -> høj 

osmolaritet 

Vand går op ad 

koncen.gradient 

► Fra høj [H2O] og 

lav [opløst 

stof] -> lav [H2O] 

og høj [opløst 

stof] 

Frit over SPM 

>< 

påkrævet hjælpeprotein 

Frit over SPM Molekylers 

bevægelse 

(Ekin) 

1.Gennem væskefyldte 

kanaler i membranprotein 

- Men ioner tit ved 

aktiv transport, da 

mod 

koncentrationsgradi 

ent 

2.Gennem carrierprotein 

-binder 

-ændrer form 

-frigiver 

Stofspecifikt? 

Energikilde Eksempel 

kollision 

O2 og CO2 

udveksling i 

lungerne 

- CO2 

diffunderer ud 

af cellen 

Steroidhormoner 

(Ekin) Transport af glucose 

gennem SPM via 

carrier 

Men vil det så gå 

gennem 1 eller 2?? 

Frit over SPM (Ekin) Destilleret vand der 


(svulmer op) 

Filtration Små molekyler Tryk Frit over SPM Hydrostatisk 

tryk 

(manque) 

= det tryk der 

er i 

blodårene, 

fordi hjertet 

pumper ... 

Aktive mekanismer 

Kræver ATP 

p61 


Koncentrationsgradient: 

En forskel i koncentration inden for det samme system 

H2O der presses ud 

af kapillærer 

Også vigtig rolle i 

nyrerne - hvor blod 

filtreres 

Men vand ud i væv 

= ødem = 

michellinmand 

Men 

plasmaproteiner, og 

det osmotiske sryk 

går at vand suges 

ind igen i kapilærrer 

-underernærede i 

afrika har ikke nok 

plasmaprot i 

blodårer -> store 

runde maver 

(samler sig væske i 

bughulen) 

m 

1,2,3,4 hvad er specifikt her ift. det 

overordnede

Altid fra lav -> høj (skal skubbes opad koncentrationsgradient via pumpe) 

Eksempelvis Na-ka-pumpen 

Høj nA udenfor - lav Ka inden i cellen 

Energien frigives ved spaltning af ATP -> ADP 

Endocytose: (3 underinddelinger) 

Transport af store molekler ind i cellen ved indlemmelse i vesikel 

Process: Protein omslutter molekyle 

1.pinocytose: pine = 'drikke' små væskedråber indlemmes 

2.fagocytose: 'spise' - faste molekyler/proteiner 

3.receptorhulpen endocytose: receptorer trækker sig ind i cellen, når stof bindes til dem. 

-muliggør specifik indlukning af specifikke molekyler i cellen 

- fx kolesterol 

Exocytose: 

Eksempler på exocytose: 

1.elvis transporteres neurotransmitter ud til synapsekløft via exocytose 

2.I cellens posthus (golgi) står mikrotubuli for transporten 

Hudens opbygning 

hård, fast, eleastisk 

Opdelt i fire (fem ) dele 

Starter oppefra, og går nedad 

() kun under føderne 

1. 

2. 

3. 

4.stratum basale = der hvor celledelingen 

foregår(hvor celler skubbes opad) 

Lagdelt pladeepithel 

Forhorning 

Mangler blodkar - men 'holder hænder' (får 

blodforsyning) med papiller i dermis 

Huden tilbehør: 

svedkirtler: 

-ecrine: frigiver vandigt sekret (fx i hoved) 

-apokrine (fx armhuler, skridt = lugt) 

Bølget overgang - dermale 

Tykkere end epidermis 

% epithelvæv, men tæt-bindevæv 

m. mange kollagene og elastiske 

fibre 

Mange nerver -> finfølelse 

Folikler (hårsæk): Hår = døde celler fyldt med keratin 

Tilbehør: 

1.Sidder en muskel (m. erector pili), der rejser hårene op ved kulde eller skræk 

2.talgkirtel, der smører hår 

Negle: 

Celler nederst, bevæger sig op, og fyldes med keratin og dør til sidst og ligger osm keratinalg 

Hypodermis = subcutis (cutis = hud) er 

betegnelsen til eksamen 

(under) 

Ikke en del af huden, men løst fedtvæv 

->beskyttelse, isolering, store blodkar, 

hvilket forsyner dermis 

- Tatoveringsnål skal nå ned under keratinlaget, for ellers sider pigmenterne bare i den døde hud, der afstødes med 

tiden 

Cellecyklus = interfasen 

= fra cellen af dannet til den deler sig igen 

G1: vækst (nydannet celle skal vokse) 

Checkpoint: afgøres om 

1. cellen skal fortsætte (dvs. dele sig) 

2. eller træde ud og specialisere sig (til fx hudcelle) 

3. eller apoptose 

Syntese-fase: DNA replikeres 

G2: også vækst (fleste organeller bliver fordoblet, efter DNA fordobling -> øget cellestørrelse) 

G1,S og G2 = interfasen (fordi den er ml. celledelinger) 

Perspektivering til kræft 

*En celle kan cirkulere i cellecyklys en 50 gange, da der ved hver celledeling bliver cuttet en lille del af telomeren (for 

enden af kromosomerne) af (ligesom klippekort) - kroppens sikkerhed mod kræft 

Kræftceller har telomerase (kan gendanne telomerer), der forhindrer at telomer bliver brugt op (p168) 

Celledeling = Mitose 

Mitose: selve celledelingen (ikke en del af cellecyklys,) 

I virkeligheden kontinuerlig proces - men de menneskedelte 4 faser er: 

Kernedeling påbegyndes: 

Profase: 

1.DNA foldes i kromosomer 


Kræft i epithel: celler er vokset gennem basalmembran - respekterer den ikke 

Osmolaritet = samlede mængde af 

partikler 

Den kraft hvormed vandpartikler suges 

over mod lav osmolaritet??? (Qs) = 

osmotisk truk

1.DNA foldes i kromosomer 

2.centrioler (lige replikeret) vandrer til hver cellepol 

3.dannes mikrotubulitrådenetværk til kromosomers midte (centromer) 

Metafase: 

1.Kromosomer opstlles i midtlinje 

2.hver af de to centrioler har kontakt til hvert kromosom via m.tubulitråde 

Cytoplasmadeling påbegyndes: 

Anafase 

1.kløvningsfure dannes 

Telofase 

Kromosomer løsner sig til kromatider 


Transcytose: kommer ind med endo og ud 

med exo i en lang linje

AØ3 Væv (oversigt og nervevæv) 

4. marts 2013 

21:16 

Studiemål 

2-4. Definerer væv og beskrive opbygningen og funktionerne af de fire hovedtyper af væv og deres 

underinddelinger 

Definition af væv: 

En organiseret gruppe celler der udfører en fælles funktion. 

De fire vævstyper - overordnet 

Epitelvæv (barriere, beskyttelse, transport, absorption, sekretion) 

Bindevæv (støtte, styrke, depot) 

Muskelvæv (kontraktilitet, bevægelse) 

Nervevæv (impulsledning, sansning, koordinering) 

De fire vævstyper - uddybet 

Type Opbygning Funktion Karakteristika 

1.Epithel Enkelt- eller flerlaget cellelag med en 

luminal/apikal side (mod en overflade) og en 

basal side (mod en basalmembran) 

2.Bindevæv 

Undergrupper: 

Løst bindevæv, tæt 

bindevæv, fedtvæv, 

brusk, knogle, blod 

3.Muskel 


Skelet-, glat og 

hjertemuskulatur 

Danner beskyttende barriere 

Sekretion 

Absorption 

Spredte celler i meget ECM Støtte, sammenbinding, 

beskyttelse, rumudfyldning og 

fedtlagring 

Langstrakte kontraktile celler Bevægelse af/i kroppen Kontraktilitet 

Opbygning Funktion Karakteristika Hvor 

Nervevæv Neuroner (3delte): 

1.dendrit 

2.soma 

3.akson m. 

endeterminaler 

Kontrol, regulering, 

sanse-opfattelse og 

koordination af 

kroppen 


Neuroner: transmitterer 

nerveimpulser til andre 

neuroner, muskler og 

kirtler 

Gliaceller: støtter, binder, 

fagocyterer og hjælper 

med ernæringen af 

neuronerne. 

I CNS: 

Hjernen, 

rygmarven 

+ 

I udposninger på 

perifere nerver 

(ganglier 

Altid forankret til en basalmembran 

Ingen blodårer 

Tætpakkede celler i meget begrænset 

ECM 

Ofte god blodforsyning. 

Meget EC-matrix af fibre og 

grundsubstans. 

Større afstand mellem celler

AØ3 væv (epithel) 

4. marts 2013 

20:01 

Opbygning: 

Enkelt- eller flerlaget cellelag med en luminal side (= apikal, side mod en overflade, kropsåbning) og en basal side (mod en basalmembran). 

Funktion: 

Danner beskyttende barriere (vand og mikroorganismer) 

Sekretion 

Absorption. 


Altid forankret til en basalmembran 

Ingen blodårer 

Tætpakkede celler 

Meget begrænset ECM 

Oftest mod fri overflade 

Inddelinger af epithelvæv 

2 undertyper: 

1.kirtelvæv: Exokrin, endokrin og parakrin kirtel 

2.dækepithel: væv der beklæder overflader, overalt i kroppen - fx ovefladen af organer, hulrum og overflader overalt i kroppen 

Kirtelepithel 

Dækepithel 

Enlaget 

Flerlaget 

Struktur: 

Specialiseret cylinder- eller kubisk epitel 

Undertyper: 

Exokrin kirtel 

Plade 

Kubisk 

Cylinder 

Pseudolagdelt 

Plade 

Kubisk 

Cylinder 

Urothel 

Mesothel 

Endothel 

Forhornet 

Uforhornet 

Via udførselsgang, udskilles sekret til fri overflade ( intern/ekstern) 

- Secernering kan ske på 3 måder 

Endokrin Til blodet (hormoner) el. kropsvæsker 

Parakrin Til naboceller (lokalhormoner - fx vækstfaktorer) 

Typer af exokrin kirtel: 

Golgi, ER osv. Er slef involveret?? 

Type Beskrivelse Hvor Billede 

Merokrin 

v. Exocytose sendes 

vandigt proteinrigt 

Produktet afgives uden celleafgivelse produkt ud gennem 

cm 

. 

Apokrin 

Et stykke af cellen afgives 

Samler produkt i ene 

halvdel af kirtelcellen, 

og endestykket af 

cellen m. produkterne 


Eccrine og apokrine svedkirtler 

NB! Apokrine svedkirtler er altså 

merokrine 

Mukøse: laver mucus med mucin (GI, 

luftveje). 

Serøse: vandigt sekret med meget 

protein (ud til kropshuler). 

Blandede: serøse og mucøse. = intet cytoplasma mistes 

Mælkekirtler

Holekrin 

Hel celle m. produkt afgives 

Enlaget dækepithel: 

cellen m. produkterne 

snørres af og afgives. 

Hel celle fyldes op, med 

fx talg, og afstødes. 

-og pga. hyppig 

celledeling i kirtlen 

erstattes cellen hurtigt 

Talgkirtler 

Type Karakteristika Funktion Hvor HE-farvning 

Plade Flade, tætliggende celler. 

Findes steder med filtration 

og diffusion. 

Flade og brede kerner i 

cellens midte 

Skades nemt. 

Kubisk Tilnærmelsesvist kubiske 

celler med en central rund 

kerne 

Cylinder Høje, tætliggende celler. 

Kerner lejret i samme højde, 

ofte basalt (nedadtil). 

Pseudolagdelt 

cylinderepitel 

Flerlaget dækepithel 

Kan have cilia eller mikrovilli 

luminalt. 

Cylindriske celler der alle 

rører basalmembran, men 

ikke alle når overfladen. 

Kerner lejret i ≥ 2 lag. 

- kerner forskudt lidt op og 

ned 

Har ofte cilia og 

goblet/bægerceller. 

*tynde flade celler sikrer 

hurtig diffusion 

*Secernerer væsker 

*Absorberer næring fra 

fordøjet føde i MT. 

-Har ofte bægerceller 

(goblet) (producerer 

beskyttende mucus) 

Indvendig beklædning af store kropshuler - 

bækken abodominalhulen (mesothel) 

Indersiden af blod- og lymfekar (endothel) 

Alveoli (gasdiffusion) 

I kirteludførselsgange 

I nyretubuli (sekretion og absorption) 

I mange små kirtel-udførselsgange 

(sekretion) 

Tarmen 

Med cilia: i æggelederne. 

Uden cilia: mavesæk og tarmkanal (med 

mikrovilli). 

Luftvejene 

Type ...flerlaget ... Karakteristika Funktion Hvor HE-farvning 

Plade Flere cellelag, hvor de luminale celler 

aftager i højde. 

'Er evt. forhornet (keratineseret). 

Får navnet efter hvordan det yderste 

lag ser ud - derfor plade, selvom de 

nederste celler kan være kubiske 

Celler deler sig nederst og bliver 

skubbet op 

Urothel/overgangs Specialiseret til at tilpasses stræk. 

epithel - Ved stræk ligner det flerlaget 

pladeepitel. 

Består af flere cellelag, hvoraf det 

yderste er konvekst mod lumen. 


Beskyttelse, barriere Med forhorning: yderste hudlag 

(epidermis). 

Uden forhorning: slimhinder 

i mundhulen, oesophagus 

(spiserøret) og vagina. 

Modstå stræk Indersiden af blæren, ureter, og 

dele af urethra (urinrør) 

Uro = urinveje

Ved stræk ligner det flerlaget 

pladeepitel. 

Består af flere cellelag, hvoraf det 

yderste er konvekst mod lumen. 

Kubisk Forekommer sjældent. 

2-3 lag ud mod et lumen. 

Uro = urinveje 

I større kanaler i spytkirtler, 

svedkirtler, pancreas og mammae 

Cylinder Forekommer sjældent ♂ urinrør, sædleder og dele af 

svælget 


AØ3 væv (bindevæv) 

4. marts 2013 

20:56 

Type Opbygning Funktion Karakteristika 

Bindevæv 

6 undertyper 

Spredte celler i meget ECM 

Bindevævsceller og- fibre i løst og tæt B-væv 

Bindevævsceller 

Fibroblaster (producerer fibre) 

Makrofager (fagocyterer) 

Mastceller (Inflammation, histaminfrigivelse) 

Kollagene fibre - de stærke (vigtigst) 

Tykke tråde af kollagen. Høj styrke, fleksibilitet, 

lav elasticitet. 

Elastiske fibre 

Tråde af elastin. Høj elasticitet. 

Retikulære fibre -tynde 

Tynde kollagentråde i netværk. 

Bindevævs undergrupper: 

Løst bindevæv, tæt bindevæv (1. tabel), fedtvæv, brusk, knogle, blod (2. tabel) 

Støtte, sammenbinding, 

beskyttelse, rumudfyldning og 

fedtlagring 

Løst >< Tæt 

NB! Kan underinddeles i regelmæssig og uregelmæssig 


Cellerigt, blødt og eftergiveligt. 

Mange kar og nerver. 

Hvor: 

Findes tit under epithel 

Mellem muskler. 


Tæt pakkede kollagenfibre. 


Dårlig blodforsyning 

Hvor: (ved behov for stærkt) 

Regelmæssigt: Sener og ligamenter 

Uregelmæssigt: Dermis 

Ofte god blodforsyning. 

Meget EC-matrix af fibre og 

grundsubstans. 

Større afstand mellem celler 

Type Karakteristika Funktion Ekstra relevant info 

Fedtvæv Adipocytter lagrer fedtdråber i cytoplasma og forstørres 

Kernen afflades og skubbes perifert. 

Brusk Matrix af kollagene fibre i gel-agtig grundsubstans. 

Chondrocytter (bruskceller) findes i lacunae. 

Afgrænses af perichondrium med blodårer 

Heler langsomt pga. manglende kar 

Knogle Matrix af mineralske salte (overvejende calciumphosphat) -> 

hårdhed og kollagenfibre. 

Osteoner: Matrix aflejret i koncentriske lamellae omkring 

centrale (haverske) kanaler der indeholder kar. Osteocytter 

findes i lacunae ml. lamellae og sender udløbere til hinanden 

gn. canaliculi. 

Blod Det ekstracellulære matrix er flydende - dvs. % kollagene 

fibre. Kaldes plasma 

Formede elementer 

(Erythrocytter (bikonkave), leukocytter og trombocytter) i 

plasma 

Procent af blodvolumen som udgøres af RBC = hæmatokrit 


Støddæmper organer, 

isolerer og lagrer energi 

Støtte 

Beskytter underliggende 

væv 

Danner knoglemodeller, 

for knogletyper 

Giver støtte og beskytter 

vitale dele 

Tilhæftning for muskler 

Indeholder rød 

knoglemarvmarv 

Lagrer og calcium og 

phosphat 

Transport af nærings- og 

affaldsstoffer. 

Opretholdelse af det 

indre miljø. 

Immunforsvar. 

Hvor: 

Under hud (subcutis) 

Rundt om indre organer 

Underinddelinger: 

Hyalinbrusk: Mest almindelige - 

i alle led 

Elastisk brusk: Giver øget 

elasticitet. 

Hvor: Findes i epiglottis 

(strubelåg), det ydre øre og dele 

af larynx (strubehoved). 

Fibrøs brusk: stærkt væv. 

Hvor: Absorberer stød som disci 

intervertebralis og menisker i 

knæene. 

Hyalin brusk: 

mest alm., fine 

kollagenfibre 

Ledflader, 

næsens bløde 

dele, 

ribbensbrusk og 

i 

tracheas/bronch 

iernes 

bruskringe. 

Elastisk brusk: 

hyalinbrusk + 

elastiske fibre à 

giver øget 

elasticitet. 

Epiglottis, det 

ydre øre og dele 

af larynx. 

Fibrøs brusk: 

stærkt væv m. 

mange 

kollagenfibre og 

chondrocytter i 

lacunae. 

Stødabsorberen 

de i disci 

intervertebralis 

og menisci.


AØ3 (muskelvæv) 

4. marts 2013 

21:08 

Opbygning Funktion Karakteristik 

a 

Langstrakte kontraktile celler 

-kun trække sig sammen, aldrig 

skubbe 

Underindelinger af muskelvæv 

Bevægelse af/i 

kroppen 

Kontraktilite 

t 

Type Karakteristika Funktion Hvor 

Skeletmusku 

latur 


Tværstribede celler med mange 

flade perifere kerner 

Glat Ingen tværstribning. 

Tenformede celler med en 

centralt beliggende kerner 

Hjerte 


Tværstribede celler der bindes 

sammen i netværk ved 

indskudsskiver. 

En central kerne i hver celle 

Voluntær bevægelse 

af kroppen 

Involuntær 

bevægelse af 

strukturer i kroppen 

(MT, luftveje, blære) 

Involuntær 

kontraktion af 

hjertet 



Skelet-, glat og 

hjertemuskulatur 

Tilhæftet knogler på hver sin 

side af et led 

I væggen af hule organer 

Hjertet

AØ3 quiz 

4. marts 2013 

21:35 

Hvad er navnet på enlaget pladeepithel i kar? 

Er flerlaget pladeepithel i mundhulen forhornet? 

Hvor findes der enlaget cylinderepithel med mikrovilli? 

Er epithelvæv vaskulariseret? 

Hvor findes der urothel/overgangsepithel? 

Hvad hedder de 3 typer kirtler? 

Hvilke typer muskulatur er tværstribet? 

Beskriv kernen i en adipocyt 

Hvilke typer fibre findes der i BV? 

Hvor finder man pseudolagdelt cylinderepithel med cillier? 

Har man frivillig kontrol over den glatte muskulatur? 

Hvilken funktion har nervevæv? 

Beskriv en aktiv celler 

Er kernen farvet mere eller mindre blå end i en inaktiv celle? 

Er cytoplasmaet mere eller mindre blåt end i en inaktiv celle? 


3.Membraner og integumentsystemet 


12:11 


Sm opfyldning 

18. marts 2013 

18:17 

De fire hovedtyper af membraner, der danne indre og ydre overflader i/på kroppen 

3. 2 

Strukturen af huden 

Består af to overordnede lag og en membran der adskiller dem 

Epidermis - det ydre lag 

Lagdelt pladeepitel 

Mangler blodkar 

MEN det nederste lag, stratum basale (stratum germinatium), er tæt på dermis og bliver ernæret af 

dermale blodkar 

Det yderste lag er dødt, da de ikke får næring 

-> forhorning: cytoplasmaen fyldes med strenge af proteinet keratin 

=> stratum corneum: et hornlag 

tykkelsen varierer efter hvor på kroppen det er 

Kan deles op i følgende lag 

Stratum lucidum - findes kun under hænderne og under fødderne 

Stratum croneum - [overflade hornet] 

Stratum granulosum - [overflade kornet) } findes hos de fleste lag 

Stratum spinosum - [overflade tornet] 

Stratum basale - [basal overflade] 

Vigtig beskyttelse mod 

Vandtab 

Kemikalier 

Skader 

Basal membran 

Binder epidermis til dermis 

Dermis - det indre lag 


Består af tykt bindevæv 

collagene fibre og elastiske fibre, 

epitelvæv, 

glatmuskulatur, 

nervevæv heriblandt trykreceptorer og blodkar 

Overgangen mellem dermis og epidermis er bølges - bakkelandskab -> det der er årsag til 



fingeraftryk 

Disse forhøjninger kaldes dermal papillae 

Binder epidermis til det underliggende væv 

Indeholder mange nerver 

Derudover findes: 

hypodermis: 

løst fedtvæv, med collagene fibre og elastiske fibre 

Det er ikke en del af huden, men de collagene og de elastiske foresætter fra huden - dvs. ikke nogen 

klar overgang 

beskytter de mere viscerale, underliggende dele 

holder på varmen, 

Indeholder store blodkar, der levere blod til det underliggende fedtvæv 

Hår 

Findes alle steder på huden undtagen 

Håndflader, undersiden af fødderne 

Læberne 

Brystvorterne 

Dele af de udvortes kønsorganer 

Hårfollikel 

dannes af epidermisceller, der ligger i en rørlignende fordybning i epidermis og dermis. 

I dermis findes hårroden 

Får næring fra dermiale blodkar 

Hår består af døde epidermisceller der er forhornede 

Et lille bundt af glatmuskelceller sørger for at hårene kan rejse sig. De hedder: arrector pili. 

Melanocytter - ikke en del af pensum 

Findes i epidermis 

Producere melanin 

Negle 

Består af 

Selve neglen, nail plate, corpus unguis 

Huden den ligger over - the nail bed 

Specialiserede epitelceller producere the nail bed 

Lunula [lat, lille måne] 

Dækker den mest aktiv groende region - cellerne her forhornes, men forhones på en anden måde 

Svedkirtler 


Svedkirtler 

Exokrine kirtler 

A gland that secretes a substance out through a duct 

Består af et tyndt rør, hvis bund ligerne et løst garnnøgle 

Har sit udspring i det dybere dermis - syperficial subcutaneous layer 

Flest ekkrine kirtler, der giver respons på høj kropstemperatur. 

Sved indeholder vand, urea og urinsyre - derfor er sved også en måde at komme af med 

affaldsstoffer på 

Apokrine kirtler 

Aktiveres i puberteten 

Deres udløbere udløber ud i rørfolliklen 

Bliver aktiviret af samme grunde som ekksrine kirtler 

Deres sekretion udskiller en lugt når de bliver nedbrudt af hudbakterier 

Derudover findes der andre specialserede svedkirtler 

Ceruminous gland, curemenkirtel- producere ørevoks 

Mammary gland - producere mælk 

taglkirtler 

Indeholder grupper af specialiserede epitelceller 

Holokrine kirtler dvs 

holokrin sekretion, (gr. holo 'det hele' og krinein 'udskille'), sekretionsmåde, hvor en celle ophober 

sit sekret for til sidst at dø og henfalde, hvorved sekretet frigøres. Hudens talgkirtler og de 

Meibomske kirtler i øjenlågene udskiller deres sekret på denne måde. 

Udskiller et fedt cellulært debris kalldes sebum - tagl 

=> gør huden blød, bøjelig og vandtæt 

3.3 

3.4 

reguleringen af kropstemperatur 


Hypothalamus står for reguleringen af temperatur 

Hvis temperatur > 37 

Varmt blod når hypothalamus 

-> hypothalamus sender besked til de musklerne i dermale blodklar om at udvide sig 

-> blodkarerne udvider sig 

-> mere blod kan nu komme tæt på hudens overflade 

=> større varmetab 

Samtidig 

Nervesystemet stimulere de ekkrine sved kirtler 

-> de aktiveres 

-> sved udskilles på hudens overflade 

-> sveden fordamper 


Hvis temperatur < 37 

Hypothalamus (går jeg udfra) stimulere musklerne i dermale blodkar om at trække sig sammen 

-> sammentrækning sker 

-> mindre blod i hudens overflade 

=> varmebevaring 

Svedkirtlerne er inaktiveret 



Hvis forsat nedsat temperatur 

Nervesystemet stimulere skeletmusklerne 

-> let sammentrækning af skeletmusklerne 

-> øget cellulærrespiration 

=> varmedannelse 

Hvis dette stadig ikke hjælper 

Stimulering af mindre grupper af muskler 

-> rytmisk sammentrækning 

-> rystelser 


3. 1 

De fire hovedtyper af membraner, der danne indre og ydre overflader i/på kroppen 

3. 2 

Strukturen af huden 

Består af to overordnede lag og en membran der adskiller dem 

Epidermis - det ydre lag 

Lagdelt pladeepitel 

Mangler blodkar 

MEN det nederste lag, stratum basale (stratum germinatium), er tæt på dermis og bliver ernæret af 

dermale blodkar 

Det yderste lag er dødt, da de ikke får næring 

-> forhorning: cytoplasmaen fyldes med strenge af proteinet keratin 

=> stratum corneum: et hornlag 

tykkelsen varierer efter hvor på kroppen det er 




Stratum lucidum - findes kun under hænderne og under fødderne 

Stratum croneum - [overflade hornet] 

Stratum granulosum - [overflade kornet) } findes hos de fleste lag 

Stratum spinosum - [overflade tornet] 

Stratum basale - [basal overflade] 

Vigtig beskyttelse mod 

Vandtab 

Kemikalier 

Skader 

Basal membran 

Binder epidermis til dermis 

Dermis - det indre lag 


Består af tykt bindevæv 

collagene fibre og elastiske fibre, 

epitelvæv, 

glatmuskulatur, 

nervevæv heriblandt trykreceptorer og blodkar 


fingeraftryk 

Disse forhøjninger kaldes dermal papillae 

Binder epidermis til det underliggende væv 

Indeholder mange nerver 

Derudover findes: 

hypodermis: 

løst fedtvæv, med collagene fibre og elastiske fibre 

Det er ikke en del af huden, men de collagene og de elastiske foresætter fra huden - dvs. ikke nogen 

klar overgang 

beskytter de mere viscerale, underliggende dele 

holder på varmen, 

Indeholder store blodkar, der levere blod til det underliggende fedtvæv 

Hår 

Findes alle steder på huden undtagen 

Håndflader, undersiden af fødderne 

Læberne 

Brystvorterne 

Dele af de udvortes kønsorganer 


Hårfollikel 

dannes af epidermisceller, der ligger i en rørlignende fordybning i epidermis og dermis. 

I dermis findes hårroden 

Får næring fra dermiale blodkar 

Hår består af døde epidermisceller der er forhornede 

Et lille bundt af glatmuskelceller sørger for at hårene kan rejse sig. De hedder: arrector pili. 

Melanocytter - ikke en del af pensum 

Findes i epidermis 

Producere melanin 

Negle 

Består af 

Selve neglen, nail plate, corpus unguis 

Huden den ligger over - the nail bed 

Specialiserede epitelceller producere the nail bed 

Lunula [lat, lille måne] 

Dækker den mest aktiv groende region - cellerne her forhornes, men forhones på en anden måde 

Svedkirtler 

Exokrine kirtler 

A gland that secretes a substance out through a duct 

Består af et tyndt rør, hvis bund ligerne et løst garnnøgle 

Har sit udspring i det dybere dermis - syperficial subcutaneous layer 

Flest ekkrine kirtler, der giver respons på høj kropstemperatur. 

Sved indeholder vand, urea og urinsyre - derfor er sved også en måde at komme af med 

affaldsstoffer på 

Apokrine kirtler 

Aktiveres i puberteten 

Deres udløbere udløber ud i rørfolliklen 

Bliver aktiviret af samme grunde som ekksrine kirtler 

Deres sekretion udskiller en lugt når de bliver nedbrudt af hudbakterier 

Derudover findes der andre specialserede svedkirtler 

Ceruminous gland, curemenkirtel- producere ørevoks 

Mammary gland - producere mælk 


taglkirtler 

Indeholder grupper af specialiserede epitelceller 

Holokrine kirtler dvs 

holokrin sekretion, (gr. holo 'det hele' og krinein 'udskille'), sekretionsmåde, hvor en celle ophober 

sit sekret for til sidst at dø og henfalde, hvorved sekretet frigøres. Hudens talgkirtler og de 

Meibomske kirtler i øjenlågene udskiller deres sekret på denne måde. 

Udskiller et fedt cellulært debris kalldes sebum - tagl 

=> gør huden blød, bøjelig og vandtæt 

3.3 

3.4 

reguleringen af kropstemperatur 

Hypothalamus står for reguleringen af temperatur 

Hvis temperatur > 37 

Varmt blod når hypothalamus 

-> hypothalamus sender besked til de musklerne i dermale blodklar om at udvide sig 

-> blodkarerne udvider sig 

-> mere blod kan nu komme tæt på hudens overflade 


Samtidig 

Nervesystemet stimulere de ekkrine sved kirtler 

-> de aktiveres 




-> sveden fordamper 


Hvis temperatur < 37 

Hypothalamus (går jeg udfra) stimulere musklerne i dermale blodkar om at trække sig sammen 

-> sammentrækning sker 

-> mindre blod i hudens overflade 


Svedkirtlerne er inaktiveret 


Hvis forsat nedsat temperatur 

Nervesystemet stimulere skeletmusklerne 

-> let sammentrækning af skeletmusklerne 

-> øget cellulærrespiration 


Hvis dette stadig ikke hjælper 

Stimulering af mindre grupper af muskler 

-> rytmisk sammentrækning 

-> rystelser 



Huden sm 3-1;3-2 

6. marts 2013 

19:45 

Hudens opbygning (sm 3-2) 

Overordnet 

Består af epidermis og dermis adskilt af *basalmembran 

Epidermis 

(Ydre, over) 

Opdelt i fire (fem ) dele: 

(Starter oppefra (yderste lag), og går nedad) 

() kun under føderne 

1.*stratum corneum af keratineserede døde 

celler 

2. 

3. 

4.*stratum basale = der hvor celledelingen 

foregår(hvor celler skubbes opad) 


Lagdelt pladeepithel 

Forhorning 

Mangler blodkar - men 'holder hænder' (får 

blodforsyning) med papiller i dermis 

Melanin og melanocytter 

Funktion: 

Beskytter underliggende væv mod vandtab, 

mekanisk skade og kemikalier, smat UVbeskyttelse 

via melanin 

hård, fast, elastisk 

(mellem) 

Hole's kap: 

6 og dele af 10 (The senses 10.1-10.3) 


Integumentsystemet Hud…(manque) 

Ordliste: 


Bølget overgang - dermale 

1)Tykkere end epidermis 

Follikel [lille sæk] Kanal-agtig fordybning, hvori et hår udvikles 

2)% epithelvæv, men tæt-bindevæv m. mange 

kollagene og elastiske fibre 

3)Nerver - både type 1 og 2: 

1.bærer impulser til miskler og kirtler 

2.sender impulser til CNS 

Mange nerver -> finfølelse 

4)indeholder hårfollikler, talg- og svedkirtler 

Funktion: 

Forbinder epidermis til det underliggende væv 

T-regulering og næringsforsyning til hudceller 

via blodkar 

Hår, negle, sved- og fedtprod. Kirtler - Hudens tilhørende strukturer (sm3-2) 

Subcutis 

(cutis = hud) 

(under) 


1) Ikke en del af huden 

2)Af løst binde- og fedtvæv 

3) Store blodkar 

1.hårfollikler Hårdannelsesprocessen: 

Dannelsen af hårceller sker i bunden af hårfolliklen ud fra epithelceller. De nydannede celler skubber 

de ældre celler op mod overflade, og på vej op mod overfladen undergår cellen keratinisering. 

Et bundt af glattemuskelceller er bundet til hver hårsæk 

2.negle Af specialiseret epithelceller - *lunula -, der producerer ekstra hårdt keratin 


Funktion: 

Fedtvæv: støddæmper og bevarer krops- 

T 

store blodkar: forsyner dermis og 

underliggende fedtvæv m. næring

3.talgkirtler Holokrine kirtler. Tit forbundet via kanal med hårfollikler, som de udskiller deres sekret (*sebum) til. 

Sebum gør hud og hår smidigt og vandfast 

4.svedkirtler Eksokrin. 

Hudens sanseorganer m. betydning for reaktion på smerte, tryk, berøringer og 

ΔT (sm 3-3) 

Regulering af kropstemperaturen (sm 3-4) 

Regulering af T vigtig, da T influerer reaktionshastighederne på biokemiske processer i kroppen. 37 grader = NormalT 

T overstiger 37 ---> Blodkar i huden udvides og svedkirtler udskilles sved 

T falder under 37 ---> Blodkar i huden trækker sig sammen, svedkirtler bliver inaktive 

Kroppens varmeproduktion og måder at afgive varme på 

Feber - opståen og funktion (sm3-4) 

Sårheling (% sm) 

Skader på hudområde fremkalder inflammation -> områder bliver rødt, varmt, hævet og ømt 

MANQUE p 120 

Hudens 3 overordnede funktioner 

Udover 1,2,3 også forhindre vandtab, syntetisering af biokemikalier, udskille affaldsstoffer 

1. Beskyttelse 

mekaniske påvirkninger 

fordampning 

lys/UV stråling 

sygdomsfremkaldende mikroorganismer 

antigener 

2. Sansning 

Frie nerveender 

Merkelceller 

Meissnerfølelegemer 

Pacinifølelegemer 

3. Temperaturregulation 

blodgennemstrømningen 

svedkirtler 

Fedtvæv 

Blodforsyning vigtig for ernæring af epitheletog for T-regulationen 

Typer af hud 

Abdomen, armens underside, øjenlåg 

tynd hud, fåhårfollikler(små, tynde hår), eccrinekirtler 

Armhulen 

tynd hud, hårfollikler, mange apokrinekirtler 

Skalpen 

tynd hud, tæt pakkede hårfollikler, talkkirtler 

Fingre og fodsåler 

tyk hud, veludviklede kamme, ingen hår, eccrinesvedkirtler, mange følelegemer (Meissnerog Pacini). 


Sanseapparat sm3-3;3-4 

6. marts 2013 

19:47 

Øjet 

Stave Sort/hvidAnsvarlige for farveløst syn i mørke (v. manglende lys) 

scotopisk syn → lav lysstyrke, sort/hvid, lav opløsningsevne 

Tappe (cones =color)) Farvesyn 

photopisk syn → høj lysstyrke, farvesyn, høj opløsningsevne 

*Bemærkning: tapenade ≈farvelade 


Øret 



Ordliste - øjet 

Diafragma = membran der fungerer som skillevæg 

Cornea =The cornea, with the anterior chamber and lens, refracts light 

Retina = light-sensitive layer of tissue, lining the inner surface of the eye 

Optisk chiasma: chiasma = græsk X [kryssende]. Den del af hjernen, hvor optiske nerver 

delvist krydser. Lokaliseret i hjernes bund under hypothalamus.

F15: Specielle sanser 

12. marts 2013 

12:26 

S14: Lugtesansen 

I slimlaget sidder de … der opfatter opløste molekyler, der skal reageres på 

- Identificere mulige fødeopbejter (via differentiering ml. hvad der lugter godt og ikke lugter godt) 

- -> skal advare os mod ting, det ikke er godt at konsummere (fx derfor at man kan få kvalme af lugt fra en ting, men 

engang har kastet op - den de ræbletærte) 

Kan opfange selv de mindste molekyler i en relativt stor afstand fra næsen (kaldes teleseptorsans ???) 

S15: smagssansen 

5 forskellige receptortyper (knyttet til bitter, salt osv.) 

En kontantsans: molekyler skal røre receptorer 

S16: høresansen 

-> opfange signaler fra hinanden, skelne mellem nuancer i talen (tunet til at opfange uudtalte signaler - indladende, 

hånende, morsomt osv. Selv om de samme ord siges, er et helt lag af ekstrabetydning til stede i nuancerne) 

Hårceller bruges til ligevægtssans (balance) og opfangelse af lyd, og aktiverer nerver til hjernen 

Trommehinden (tympanic membrane) afdskiller to luftfyldte rum 

Lyd = opfangelse af trykændringer 

Det der danner lyd: mekaniske ting, der frembringer vibrationer i luft 

Kan høre fra 50 -20000 Hz. Trommehinden membranen flytter sig i takt med lyden, og stigbøjlen (stapes) trykkes hhv ind 

og ud, når trommehinden strykkes ind og ud, og soamtidig buler det ovale vindue hhv. ud og ind (omsat … til flytninger 

af væske??) 

I sneglen: opløses lyden i alle .. Kompontenter, og samler de høje og lave i hvert sit område??? 

Det brune = basilarmembran der kan give efter ( på billede med blå diagrammer) 

Hver hårcelle overvåges af 10 følenerver 

S24: snit af høresnegl? 

Kommer s/f, men ikke essay Q 

S25: Ligevægtssans 

Hårsække til grøn dims: har krystaller = ltungere end væske = tyngdekraft træk i hårceller. Sammenligne forskellige 

hårsækkes aktivitet, kan .. Udregne hvor tryk stammer fra - > bedømme om man ligger ned, står op, hvor hurtigt man 

accelerer osv..????????? 

Synssansen: 

Det vi ser afhænger (selvfølgelig) af hvor vi flytter blikket hen, pga. … (begrænset lysmængde kan flade ind?) 

tilpasse lysindfald til den følsomhed som nethinden har. 

Holder orden: receptorer der sidder ved siden af hinanden opfanger signaler fra lyskvanter fra det samme sted ude i 

rummet 

Ser genstande, som det lys der reflekteres fra deres overflade 

I hørnhinde sker en abøjning, og derefter en yderligere i linsen (synsfelt bliver repræsenteret på det lille område som 

nethinden udgør) 

Linse s krumning regulerer hvor skarpt vi ser (reguleres af m. ciliaris (+eksterne øjenmuskler) 

Synet er en manipuleret sans: det vi oopfatter som billeder har været gennem massiv behandling (konstrukion i hjernen 

er det vi egentlig ser - hjernen frasorterer) 

Fx hæve og sænke lysmængde over stort interval, vil vi stadig opfatte tavlens farve som den samme grønne (selvom det 

ikke er tilfældet) - > viser at vi bare skal kunne identificere ting ud i verden uafhængigt af lysstyrken 


ikke er tilfældet) - > viser at vi bare skal kunne identificere ting ud i verden uafhængigt af lysstyrken 

Øjne har stor tilpasningsevne (både se i mørke og i saharas skarpe lys) 

I mørke: bruges mange receptorceller, for at opfange den lave mængde lyskvanter (som bliver nødt til at opfanges fra et 

større område= -> lav grov opløsning 

Godt slide: retinotop afbildning - to bilelder af to synsfelter -> et billede som vi opfatter. 


3-2 opfyldning: 

4. marts 2013 

21:26 

Faglige mål: 

3.2: Beskriv strukturen af huden med de dertil knyttede strukturer: hår… 

Overordnet billede 

Epidermis 

• Opdelt i fire (fem) dele 

– (Stratum lucidum – klart lag) 

– Stratum corneum – hornet overflade 

– Stratum granulosom – kornet overflade 

– Stratum spinosum – overflade tornet 

– Stratum basale – basal overflade 


• Lagdelt pladeepitel 

• Forhorning 

• Mangler blodkar 

Epidermis 

Basal Membran 

• Binder epidermis til dermis 


Dermis 

Dermis 

• Bølget overgang - dermale papiller 

• Tykkere end epidermis 

• Tæt bindevæv med kollagene – og elastiske 

fibre 

• Mange nerver 


Hypodermis/ subcutis 

• [Hypo-] = under 

• IKKE en del af huden 

• Løst fedtvæv og løst bindevæv 

• Beskyttelse 

• Isolering 

• Store blodkar 


4.Bevægeapparatet og muskelfunktionen 


12:15 

Nedenforstående udfyldes efter endt forløb, 

hvor ordentlig indsigt er opnået 

Samspil ml. knogler, led og muskler 

1.Hvordan er bevægeapparatet generelt opbygget ift. knogler, led og 

muskler 

1a knogler 

- Alle knogler skal kunnes 

1b Led m tilhørende brusk og ledbånd 

Kun for større led: 

- knæled, skulderled, hofteled og albueled, ankelled. 

1c muskler 

Kun for større muskler: 

- de muskler, der bevæger de fem nævnte led 

+ 

- nakken, ryggen og skulderbæltet samt tyggemuskler, 

abdominalvæggens muskler og respirationsmuskler. 

2 Knoglers struktur 

2a Mikroskopisk 

2b Makroskopisk 

2 Knoglers vigtighed for 

2c Mineraldepot 

2 Den røde knoglemarv 

2d Struktur og funktion 

3 Led 

3a opbygning 

3b klassificering af ægte og uægte led 

4 Muskulatur 

4 De tre muskulaturtypers opbygning 

4a Mikroskopisk 

4b Makroskopisk 

4c Hovedbegivenheder v. muskeleksitation 

Alt-eller-intet-principet 

4d Hovedbegivenheder v. muskelkontraktion 

5 Kontraktionstyper 

5a Isomertrisk 

5b Isoton 

5c Koncentrisk 

5d Excentrisk 

5e Summation 

5f Tetanisk 

6 Metabolisme 


Hole's kap: 

dele af 7: Skeletal system 

7.1-7.5, 7.7-7.12 

+ 

8 Muscular System 

+ 

Absalon dok: Fortegnelse - 

bevægeapparat, perifert 

nervesystem, kar 


Integumentsystemet Hud…(manque) 

Sene Ml. muskel og 

knogle

6 Metabolisme 

Def: Anabolisme 

Def: Katabolisme 

Udvinding af energi 

Anaerob 

Aerob 

Glykolyse 

Cellulær respiration 

Funktion af creatinphosphat og myoglobin i 

muskelvæv 


Egne noter til H7 knogler og skelettet 


18:22 

1 Organisation af skelettet 

UD fra 7.5-7.12 

Aksial >< appendikulær 

- Liste over hoveddele 

Kranie 

Rygrad 

Brystkasse 

Skulderparti 

Øvre lemmer (arm, forarm hånd) 

Bækken 

Nedre lemmer (lår, læg, fod) 

2 Knoglers struktur 

Knoglevævets bestanddele 

Vævet er opbygget af tre celletyper og intercellulærsusbstans: 

Celletyper Intercellulærsusbstans 

• knogledannere, 

osteoblaster 

• modne knogicceller 

osteocytter 

• knoglenedbrydere, 

osteoklaster 

Knogletyper: 

• grundsubstans af glykoprotein 

• kollagene fibre 

• calciumfosfat. 

Protein >< mineralsalte 

-> modstandsdygtige mod 

stræk og vrid 

De 4 typer Karakteristika Zoner 


Ca-saltene -> 

modstandsdygtige mod 

sammenpresning, pga. 

stivhed/hårdhed 

Nye ord: 

-blast = Spirrende (forstadie til celle) 

-clast = nedbryder 

Intramembranøs knogle: knogle der dannes indeni pladeagtige 

strukturer af bindevæv 

-poie = at lave/producere (dannelsesproces) 

Medulla = midten af noget 

Brusks opbygning: 

Typer: 

1.hyalin (ribben) 

2.elastisk (øre) 

3.FIBRO-CARTILAGO: meget kollagen i ECM -> både tryk og træk 

resistent 

Chondrocyt = hyalinbruskcelle 

Chondrocytter (en eller flere) ligger i et lacuna (små runde kamre). 

Lacunae ligger fordelt i ECM (produceret af chondrocytter) med 

kollagenfibre 

Matrix: kollagenfibriller i opløsning af proteoglycaner. Fordeling: PG 

3-10%; Kollagen 10-30%, H2O 60-87% 

Kollagen -> modstå træk 

Perichondrium = dæklag af bindevæv m. blodkar 

Diafyse = den lange midtersektion af en knogle = skaftet 

Foramen = åbning 

Sene (tendon) = fibrøst væv, der forbinder muskel til knogle 

Fascia = hinde 

Ledbevægelser: 

Ulnarfleksion = bevægelse mod lillefinger 

Radialfleksion = -||- mod tommelfinger 

Former ift. leddannelser: 

Konveks = udadbuende 

Konkav = indadbuende 

Ellipse = fladtrykt cirkel 

Terminologi til beskrive af knogle ift. ana. grundstilling: 

Angulus = hjørne 

margo = kant 

Tuberositas = fremspring, hvor musklel er vedhæftet 

tuberculum = lille knude, muliggør vedhæftning til muskel el. ligament 

facies = flade 

linea = linje 

crista = kam 

caput = hoved (på knoglen) 

collum = hals 

Skærmklip taget: 26-02-2013 21:05

De 4 typer Karakteristika Zoner 

Rørknogler spongiosa er omgivet af compacta i forskellig 

tykkelse (tykkest i skaft) 

(fx femur) 

Korte Tynd skal af compacta fyldt med spongiosa 

Uregelmæssi 

ge 

(fx hånd- og fodrodsknogler) 

Same (Qs) 

(fx ansigts- og ryghvirvelknogler 

Flade To flader kompakt, sammensmeltet? (Qs) 

(fx skulderbland, kraniet) 

2 Epifyser = (led)ender 

- dækket af ledbrusk, ledbærende 

ende 

- mest spongiosa = gør lettere 

Diafysen = skaftet 

Metafysen = vækstzone = grænsezonen ml. 

epi og diafysen 

Apofyser = fremspring (til muskelhæftning) 

Makroskopisk: Epifyser, diafyse, ledbrusk, periosteum, ECM, kompakt og porøst knoglevæv, knoglemarv 

En gennemsnitsknogle s densitet er større end vand - nemlig 2 g/cm3 

Epifyse: 

= afrundet ende af knogle. 

Struktur: 

% hulrum, derimod rummer området ml. knoglevæggen spongiøst (porøst?) knoglevæv (luftigt 

forgrenet netværk af tynde knogleplader) 

Findes i hver ende - dvs. både: 

1. distal 

2. proksimal epifyse (Indeholder rød knoglemarv, epifyseskiver, 

Diafyse: 

= den lange midtersektion af en knogle = skaftet 

Struktur: 

Tyk ydre væg m. hulrum 

-Væg af tætpakket kompakt knoglevæv uden mlrum i ECM 

Funktion: 

Indeholder gul km. (fedtdannende) 

Periosteum: 

En hinde. Knoglens ydre dæklag af fibrøst b-væv, fastbundet til knoglen vha. kollagenfibre der 

overfører trækkraften (Sharpey'ske tråde) 

Medulært hulrum: 

Adskilles fra knoglevæggen af endosteum ( tyndt cellelag fyldt med knoglemarv? Qs) 

Brusktyper: 

1.hyalin (ribben): kollagenfibriller (fine fibre) i opløsning af proteoglycaner 

2.elastisk (øre) 

3.FIBRO-CARTILAGO: meget kollagen i ECM -> både tryk og træk resistent (discus) 

kompakt 

(Substantia compacta) 

- porositet 5-10 % 

Opbygget af osteoner (cylinderformet 

enhed af osteocytter og ECM, der danner 

åreringelignende struktur. Åreringe 

forbindes af canaliculus) med hver deres 

longitudinale central kanal m. mindst en 

arterie, vene og nerve. P 

Desuden forbindes de longitudinale 

centralkanaler af penetrerende Volkmanss 

kanaler. 

>< porøst knoglevæv 

(Substantia spongiosa) 

- Porositet30-50 % 

Mikroskopisk: osteoner, centrale kanaler m. blodkar, 'bony plates', 

Knoglers funktion 

Knogler alene støtte og beskyttelse af (underliggende) væv 

+ bestemmer legemets form 

+ vægtstænger for muskler 

Også af osteocytter og ECM, men celler samles 

ikke i cylindskre enheder og mangler central 

kanaler m. blodforsyning. 

-afhængig af canaliculi til næringstilførsel 

Knogler og muskler 'Lever' af: 

1.Rod = ubøjelig løftestang 

2. fulcrum = støtte- og omdrejningspunkt for stangen 

3. masse der skal flyttes (lod) 

4. energikilde til bevægelse af løftestang (p.130) 

Funktion af knoglens dele 

Mineraldepot 

Knogler har et depot af calcium phosphat i ECM. Derudover mindre mængder Mg, Na, Ka og carbonat 

(CO3 2- ) 

Lavt niveau af calcium i 

blod 

Højt niveau af calcium i 

blod 

2 Den røde knoglemarv 

Struktur funktion 

Hematopoiese 

Rødknoglemarv huser: 

- Forstadier til røde blodlegemer 

- Hvide blodlegemer 

Ca-mangel -> Osteoclaster nedbryder knoglevæv -> calcium salte frigives 

Ca-overskud -> Osteablaster danner knoglevæv som forråd for calcium 

salte 


- Hvide blodlegemer 

- Blodplader 

Knogleudvikling og vækst (ikke pensum) 

Udviklingslinjer for intramembranøse 

Fra lag i bindevæv -> osteoblaster -> osteocyt (modne) 

Udviklingslinjer for endokondriale knogler. 

Starter som hyalin brusk -> knoglevæv senere v. ossifikation 

Primær ossifikation i diafysen 

Sekundær oss. I epifysen 

Knoglevækst og vedligeholdelse 

I længden Epifyseskive bevares ml. primær og sekundær oss.center for en tid 

mhp.forlængelse 

I bredden Sker pga. ossifikation under periosteum 

Osteoblast: bygger op 

Osteoclast: nedbryder 

Knoglevæv skal nedbrydes inden det kan genopbygges - nedbrydning 30 dage, genopbygning 90 dage, 

hviler i 2-3 år 

Fraktur og degeneration 

Fraktur >< Stressfraktur 

Højenergibrud 

Opstår: 

pga. stor kraftpåvirkning 

-> knoglen brækker 

Lavenergibrud 

Opstår: 

Når knogler over lang tid udsættes for belastning 

-> mikrofraktur 

Ved forsat belastning: 

Mikrofrakturer fusionerer -> revne 

Ved restitution: 

Knoglen genopbygges 

Tab af knoglevæv (fx med alderen) -> reduceret skeletstyrke 

Homeostasis 

Opretholdelse varetages af osteoclaster og osteablaster, der har modsatvirkende funktioner: 

-claster: ødelægger knoglevæv, og optager og omdanner matrix (resorption) 

-blaster: danner og erstatter matrix (deposition, aflejring) 

-> trods udskiftning af matrix er mtotal af knogle ≈ konstant 

3 Led 

3a opbygning 

3b De tre klassificeringer 

2 uægte led >< 1 ægte 

Fibrøse led Findes mellem knogler som sidder meget tæt på hinanden. Leddannelsen består af 

bindevæv. Generelt % bevægelse (eks. kraniet). 

Brusk Hyalinbrusk = chondrocytter = fibrocartilage sammenføjer disse led (discus er et eks). 

Tillader begrænset bevægelse (eks. ryggen). 

Synoviale led 

(ægte) 

Tillader næsten fri bevægelse (fx albue Qs) 

Synovialled har hulrum ml. de to overflader der skal ledforbindes 

Kompleks struktur: 

Ledbrusk: Knogleenden mod ledet er dækket af hyalinbrusk= fibrocartilage 

- Optager belastning, sikrer overensstemmelse ml. ledhoved og -skål 

ledkapsel: formet som am.fodbold m. hulrum m. synovialvæske. 

Ledkapslen forbinder de to plader af ledbrusk. 

Synovialvæsken udskilles fra synovialmembranen der forer det indre af ledkapslen 

De 6 typer af synovial (ægte) led 

Om synovialmembranen: 

-Spænder fra ledbrusk til ledbrusk 

-Smøreegenskaber, temperatur afhængig 

Kan forekomme: 

Meniscus: flade, stødabsorberende pudder ml. to knoglers overflader mod 

ledforbindelsen 

Bursae: væskefyldte sække, tit ml. sener (mu. -> knogle) og underliggende 

knoglefremspring 

-> skaber glidende bevægelse over knogler el. sener 

Komponenter 

1 bindes til 2 

Kugleled 1.boldformet hoved 

2.skålformet hulrum 

Ellipseled 1.oval udrunding 

2.elliptisk hulrum 

Tillader Eksempel 

alle planer og 

rotationer = Største 

bevægelighed 


eks. Skulder- og hofteled. 

Tillader ikke rotation, eks. håndled mellem 

metacarpal og phalanges.

(fladtrykt cirkel = æg) 

Glideled 

Skærmklip taget: 26-02-2013 

21:44 

Hængselsled 

Drejeled 

Saddelled 

Bevægelsesterminologi 

Qs: Hvad er en frihedsgrad 

1,2. næsten lige el. let 

buende overflader 

1.konveks overfl. 

passer ind i 

2.konkav overfl. 

1.cylindrisk overfl. 

roterer inden i 

2.ring af knogler og 

ligament 

Tillader glide- og 

drejebevægelser. 

Hånd- og ankelled 

Her ml. ribben og sternum: 

Tillader kun 

Albueled, fingres mellem- og 

bevægelse i ét plan yderled (fx phalanges) tåled. 

(ligesom en dør) 

- Fleksion = 

bøjning -> 

vinkelmindskels 

e ml. led 

- Extension = 

vinkelforøgelse 

ml. led, stræk, 

adskillelse 

Bevægelsen kan kun 

ske som en rotation 

omkring en 

centralakse 

Den proximale 

ende af radius og ulna. 

Begge knogler har både Tillader forskellige Mellem carpal og metacarpal i 

regioner der buer ud og 

ind 

bevægelser 

tommelfingeren. 

- Komplementære For eksemplet til 

overflade sidder højre: 

modsat orienteret flexion + extension, 

abduction and 

adduction, 

circumduction, and a 

small amount of 

rotation. 


Periosteum is a membrane that lines the outer surface of all bones, except at the joints of long bones. 

Endosteum lines the inner surface of all bones


Skærmklip taget: 26-02-2013 20:29

Led 

12. marts 2013 

18:21 

De 2 overordnede klassifikationer af led 

OVERSIGT 

Led: hvor to knogler artikulerer 

Ægte led: frit bevægelige led 

Synoviale led 

Kugleled 

Ægled/ellipsoidled 

Glideled 

Hængselled 

Drejeled 

Saddelled 

Uægte led: led som ikke rigtig kan bevæges 

Fibrøse led (syndesmoser) 

Kartigalinøse led (synkondroser) 

Led kan klassificeres ud fra enten: 

1. Grad af bevægelighed 

2. Hvilken type væv der binder knoglerne sammen (mest normalt) 

Klassifikation ud fra bevægelighed 

Når man klassificerer led ud fra deres bevægelighed, kan de være enten: 

Ubevægelige (synarthrotic) 

Begrænset bevægelige (amphiarthrotic) 

Frit bevægelige (diarthrotic) 

Klassifikation ud fra væv 

Når man klassificerer led ud fra den type af væv, der binder knoglerne, skelnes mellem 3: 

Fibrøse (syndesmoser) 

Karakteriseret ved tyndt lag tæt bindevæv mellem tætliggende knogler – er næsten ubevægelige 

Findes fx mellem flade kranieknogler 

Kartilaginøse (synkondroser) 

Karakteriseret ved at de forbindes af hyalin/fibrøst brusk. Begrænset bevægelse 

Findes fx mellem ryghvirvel-legemerne og mellem 1. ribben og sternum 

Synoviale 

Mere kompleks struktur end ovenstående 

Størstedelen af vores led er synovial-led 

Synovialled: 

Den ydre, fibrøse kapsel er ligamenter – forbinder knogle med knogle 

Synovialvæsken ”smører” leddene 

Synoviale led er dem, man betragter som ”ægte led” 



Knogledele 

12. marts 2013 

18:15 

… 

Ribben: 

Oftest 24- et par er bundet til hver af de 12 thoracale vertebrae. 

Af de 24 er de første 7 par = ægte, og de sidste 5 = falske: 

7 første par = ægte, da ribbenes hylainbrusk binder direkte til sternum 

5 sidste par = uægte, da brusken ikke binder direkte til sternum 

De tre af de fem: deres brusk bindes sammen med brusken fra de 7 første ribben 

De to sidste af de fem: = vertebrale ribben (flydende), pga. ingen bruskbinding overhovedt til 

sternum 


Egne noter til H8 muskulatur 


18:31 

5f Tetanisk 

6 Metabolisme (ikke relevant for F. endnu?) 

Def: Anabolisme 

Def: Katabolisme 

Udvinding af energi 

Anaerob 

Aerob 

Glykolyse 

Cellulær respiration 

Funktion af creatinphosphat og myoglobin i muskelvæv 

Creatinphosphat: vigtig E-kilde v. kontraktion. 

ved lavt ATP niveau, syntetiseres creatinphosphat i mitokondrier, der bruges til at danne ATP ud fra ADP og phosphat. 

- Pga. højenergi phosphat-bindinger i crea-p, har det 6-8 gange mere E end ATP 

Myoglobin: Fungerer som lettilgængelig iltkilde, da det midlertidigt kan opbevare ilt i muskelceller. 


Se også her 

sarcoplasma = cytoplasma i glatte og tværstribede m.celler 

sarcoplasmatisk reticulum = 

Glat ER i glat og tværstribet muskulatur 

indeholder store mængder calciumioner (Ca++), som frigives v. muskelkontraktion = har 

betydning for muskelcellens evne til at trække sig sammen - 

sarcolemma = plasmamembranen 

Et sarcomer betegner et segment mellem to Z-skiver, og er den funktionelle enhed i 

myofibrillen. 

Uddybning: 

Det tykke mørke bånd tegenes A-bånd. I A-båndet findes et lyst H-bånd, der er delt på 

midten af en M-linie. Det lyse bånd tegenes I-bånd, og er delt på midten af en Z-skive 

Kapitel 13 - Muskelvæv 

http://histologi.haidl.se/Kapitel_13_-_Muskelv%C3%A6v 

Momentarm = den vinkelrette afstand fra omdrejningspunkt til kraftens retning (eller 

dennes forlængelse) 

Koncentrisk = som ligger inden for et fælles midtpunkt, el. som har et fælles midtpunkt 

Excentrisk = som ligger uden for et fælles midtpunkt el. som ikke har et fælles midtpunkt 

Tykkelseforøgelsen ved træning betegnes hypertrofi, mens nedsat fibertykkelse betegnes 

atrofi. 

Navngivning af muskler: 

http://manan.dk/noter/carranza/carranza_anatomi_eksaminatorier.pdf

Muskulatur 

3. marts 2013 

19:41 

Skeletmuskulaturen er opdelt i et stort antal muskelindivider. 

En muskel er opbygget af bundter, fascikler, der igen består af muskelfibre. En muskelfiber er 

omgivet af en bindevævshinde, endomycium. Bundter af muskelfibre holdes sammen af en kraftige 

bindevævshinde, perimycium. Her forløber kar og nerver. Hele musklen holdes sammen af grovere 

bindevæv, epimycium. 

Enderne af musklen danner bindevævets endesener, der hæfter sig til skelettet. 

I nogle muskler hæfter muskelfibrene på et seneseptum eller flere septa, som skyder sig ind i 

muskelsubstansen. En sådan muskel kaldes pennat og karakteriseres ved stor styrke. 

På steder hvor en muskel eller en sene glider over en knogle findes der ofte en slimsæk, bursa 

synovialis, der nedsætter friktionen mellem senen og knoglen. 

Til muskler er der tilknyttet kar og nerver. Blodforsyningen til en muskel varierer efter dens arbejde. 

De nerver der er knyttet til musklerne, indeholder motoriske, sensoriske og sympatiske nervefibre. 

Til en muskel er der desuden knyttet 2 slags følelegemer, proprioceptorer: muskeltene og senetene. 

Muskeltene registrerer en muskels arbejde ved at måle musklens længde og dens hastighed. 

Senetene registrerer musklens kraft eller spænding. 


5.Nervessystemet 


20:30 

Gliacelletyper: 

4 i CNS: 

Microcyt: fagocyterer 

Astrocyt: opretholder koncentrationer 

Oligocyt: hver af dens få forgreninger danner en myelinskede om ét axon (CNS' schwann-celle) 

Ependyl: danner væg om væskefyldte hulrum hhv. i hjernen og i rygmarvens centralkanal 

1 i PNS: 

Scwhann-celler: en celle danner en myelinskede som en slags bandage om et axon. Cellen består 

primært af membran, der har et højt af myelin. Cellekernen og det meste af cytoplasma findes i 

bandagens yderste lag. 

CNS: Anatomisk hovedinddeling med tilhørende funktioner 

PNS: Angiv navn og forsyningsområde/funktion for hjernenerverne 

Fra foreløsning F16: 

NOTE: se atals fra univeristy of seattle for strukturer, og vævssnit 


SAU-nervevæv, Ak.pot, Transmitterstoffer 

14. marts 2013 

10:25 

AF to ting: 

Neuroner & gliaceller. 

Neuroner 

Gliaceller 

Gliaceller undertyper: 

- Oligodendrocytter (myelinskeder i CNS) 

- Astricytter (støtte, struktur, ar) 

- Mikroglia (fagocytose ar) 

- Ependylaceller (minder om E-celler. De beklæder og afgrænser ventrikler, kapillærer og indgår 

i plexus coroideus, som danner CSV) 

Divergens >< konvergens 

Mmm >< 

- Når kun et dendritinput ender som flere 

outputs i hver sin synaptiske endeknop 

Input fra flere neuroner samles til et 

samlet signal i én synaptisk endeknop 

- Forkeommer når: Soma m. flere 

dendritter munder kun ud i en 

synaptisk endeknop 

Hvilemembranpotentiale 

2 Ka ind & 3 Na ud 

Groft sagt gør atp-atpase at der kommer flere plusser uden for, og færre plusser inde i cellen (med til 

at skabe hvilemembranpot., når cellen er negativt ladet ift. det ydre = hvilemembranpotentiale = - 

70 mV 

Membranpotentiale = MP 

Hvilemembranpotentiale 70 mV 

Cellens endre er neg ift det ydre miljø 

- Opretholdes af Na/Ka-pumpen 

Depolarisering MP Bliver mere positivt 

Repolarisering MP Vender tilbage mod hvilepotentialet 

Hyperpolarisering MP bliver mere negativt end hvile-MB 

Na strømmer ind i cellen pga. elektrokemisk gradient (altså både pga. koncentrationsforskel, og dens 

ladning 

Aktionspotentialet er saltatorisk (springende) 

… 

Refraktærperiode: gør at signal ikke kan løbe tilbage mod oprindelse 


1) Spændingsafhængig Na+ kanal åbner 

-||- K + 2) -kanaler 

3) Na+ kanaler lukker -> refraktærperiode 

Ekstra stærkt stimulus gør kun at frekvensen stiger: 

Når AP når synaptisk endeknop/terminal, åbnes spændingsafhængige CA ++ kanaler, så Ca ++ fiser ind i 

den synaptiske endeknop 

-> at vesikel m. transmitterstof fusionerer med synaptisk endeknop CM, så transmitterstof frigives til 

synaptisk kløft. 

Hvis transmitterstoffet åbner nok Na+ kanaler på dendritten (på den efterfølgende neuron), 

videresendes AP 

Nogle neurotransmitter = eksitoriske og depolariserer membranen -= fører mem nærmere akP 

Andre neurotransmittere er inhibatorisk => hyperpolasirset => sværere at nå AP 

Transmitterstoffer 

Hvor bruges? Virkning 

Acetylcholin I musklers neuromuskulære junction + i 

autonome NS 

Noradrenali 

n 

Sympatitiske NS Excitatorisk 

Excitatorisk (stimulerer, og depolariserer 

membranen) 

GABA I hjernen Inhibatorisk (downer-stoffer indeholder 

GABA) 

Desuden: Dopamin, serotonin, glutamat (excitatorisk) 


Desuden: Dopamin, serotonin, glutamat (excitatorisk) 


5-1: Opbygning af nervecelle, neuronklassifikation 


20:30 

INDHOLD: 

.….. 

9.1 Nervevæv og inddeling af nervesystemet 

Nervevæv: 

Opbygget af: 

1. neuroner 

2. neuroglial (= glia) celler 

= neuronernes støtteceller (support, isolering og næringsstoffer til neuronerne) 

Funktion: 

Modvirke effekten af indre eller ydre ændringer (bevare homeostase) 

Nervens opbygning - billede p 217 

En nerve består overordnet af et bundt af aksoner og forskellige bindevævslag: 

Bindevævslagene: 

(nævnt i rækkefølge fra det der omgiver mindste enhed -> største) 

Endoneurium: omgiver en enkelt nervefiber, og er altså bindevævet ml. de enkelte nervefibre 

Perineurium: omgiver et bundt af nervefibrer og findes dermed mellem nervefiberbundter, men omkranser samtidigt 

også et antal nervebundter - fx 3 - til en fascikelenhed 

= omkring det enkelte nervefiberbundt, og omkring samlingen af nervefiberbundterne 

Epineurium: det bindevæv, som fasciklerne ligger spredt i. Indeholder desuden blodkar (vener og arterier) 

Xxx (Qs hvad er navnet???): Yderste lag, der omgiver epineurium med alle fasciklerne og blodkarrene. 

Nervens opbygning 

(Fra mindste enhed til nerveenhed): 

en nervefiber = Et akson (u- eller myeliniseret). Nervefiberen er omgivet af *endoneurium. 

Flere nervefibre, der hver i sær er omgivet af endoneurium sidder sammen i et bundt omgivet af *perineurium. 

Flere bundter omgivet af perineurium = *fascikel. Fasciklen ligger i *epineurium 

Nervetyper 

Sensorisk (afferent = afgive info til CNS) Nerven består kun af sensoriske nervefibre 

Motorisk (efferent = fra CNS til effektor) Kun motoriske nervefibre 

Blandet Både motoriske- og sensoriske nervefibre 

9.3 Nervevævets celletyper 

Som nævnt to celletyper: 

1. Gliaceller (neuronens støtteceller) 

a. Mikrogliaceller 

b. Oligodendrocytter 

c. Astrocytter 

d. Ependymal celler 

2. neuroner 

Gliaceller 

Har 4 underinddelinger 

Gliacellernes funktioner ift. neuroner: 

1.Omgiver og fastholder neuroner 

2.forsyner m. næringsstoffer og O2 

3.isolerer hver neuron fra de andre neuroner 

4.fjerner døde neuroner og pathogener 

Gliaceller i CNS: p205 

Microglial: 

Struktur: 

v.blod-hjerne-barriere har microglia meget følsomme Ka + Små m. mange forgreninger 

-kanaler -> reagerer hurtigt på ændringer 

Lokation: 

Funktion: 

-Fagocytose (-> Udrensning & antiinflamatorisk via phagocytose af bakterier og cellerester) 

-support 

Oligodendrocytter: 

Struktur: 

Få forgreninger 

Lokation: 

parallelt m. og imellem nervefibre, 

Funktion: 

-Dannelse af flere myelinskeder 

(har forgreninger, hver forgrening danner sin egen myelinskeder om et axon i CNS. 

->danner fleremyelinskeder i CNS) 

Astrocytter: 

Struktur: 

Mange forgreninger (ligner stjerne) 

Lokation: 


Nye ord: 

Effektor = kirtel eller muskelcelle 

Motorneuron = overfører impulser fra CNS til en effektor 

Motorområde = regiion i hjernen hvorfra impulser der udsendes til 

muskler eller kirtler har oprindelse 

Neurotransmitter = kemisk stof, som udskilles fra axons ende til: 

1. en effektor(muskle eller kirtel) 

2. el. anden neuron 

Neuroglial celler = specialiserede til at producere myelin, kommuikere ml. 

celler OG opretholde ionbalancen 

Nerveimpuls = essential for overførsel af information til andre neuroner 

eller celler uden for nervesystemet. Består af elektriske-kemiske 

forandringer. 

Glia = glue, troede at de limede nerveceller sammen 

Cerebrospinalvæsken (CSF) = rygmarvsvæske, buffer der beskytter 

hjernen 

-neurofibriller = Udløber tråde, der løber på kryds og tværs af 

cytoplasma, og når ud til axon 

Axon hilock = is the last site in the soma where membrane potentials 

propagated from synaptic inputs are summated before being transmitted 

to the axon 

Det yderste omgivende lag m mest cytoplasma (af scwhann celler) = 

neurilemma 

hulrum = ventrikler 

Om impulsledningsmuligheder: 

Neuronal pool = den måde som neuroner inden for CNS organasieres i 

ansamlinger på, hvor gruppen samarbejder om en fælles funktionen. 

Neurongruppen danner masser af synaptiske forbindelser med hinanden. 

Facilitation = en specifik neuron i en neuronal pool kan modtage både 

exci- og inhibitorisk input. Vil nettoeffekten er eksitatorisk men under 

tærskelværdien, udløses et impuls ikke, men neuronen er exciteret, og 

når lettere tærskelværdien ved en ny stimulation ift. før den modtag 

input. 

= stigning i postsynaptisk potentiale fremkaldt af et nummer to impuls 

Convergence >< Divergence 

Neuroners akson samler sig, så en 

enkelt neuron modtager impulser 

fra mere end en input akson. 

Axoner fra forskelige områder af NS 

samler sig på den samme neurons 

soma 

Muliggør *additiv effekt: 

= en neuron, der er faciliteret pga. 

stimulation fra 1 input neuron, kan 

nå tærskelværdien ved yderligere 

stimulation fra en 2. input neuron 

Qs: har hjernen og rygmarven receptorceller, så trinet med 

sensoriske neuroner kan springes over??? 

-eller kan ændringer kun opfanges uden for CNS??? 

En neurons akson deler sig 

og stimulerer dermed to 

eller flere output 

neuroner 

Muliggør forstærkning af 

impuls ved at impulset 

spredes til flere neuroner i 

samme pøl.

Lokation: 

Talrigest, og tit ml. neuroner og blodkar 

Funktion: 

-næringsstofforsyning 

-regulerer [næringsstoffer og ioner] i EMC 

-reparerer (danner arvvæv) 

-opretholdelse af blod-hjerne-barriere (adskiller neuroner fra blodkapillærer) 

Ependymal celler: 

Struktur: 

Kubiske epithelligende celler m. cilialag mod hulrum + basalmembran m. udfangerarme der binder til astrocytter 

Lokation: 

Dækker og afskærmer væskefyldt kammer i hjernen el. rygmarvens centralkanal 

Funktion: 

Danner membran, der beklæder og afgrænser ventrikler og kapillærer, og indgår i plexus coroideus, som danner CSV) 

I PNS: 

Schwann celler: (p267) 

Struktur: 

En schwann-celle danner en flerlags-bandage 

Bandagen består primært af membraner, da en schwann-celle kun har lidt cytoplasma, men membranen har et højt indhold af myelin og 

andet fedt ift. andre CM 

- Det yderste omgivende lag = neurilemma, indeholder størstedelen af cytoplasma og nucleus 

- Schwannceller er adskilt af ranvierske indsnøringer 

- Schwann celler spiller rolle for at periferale nerver kan regenerere 

Funktion: 

En Schwanncelle danner én myelinskeder om ét axon i PNS 

- 

Satellite celle: 

Regulerer næringsstof koncentrationen omkring neuronerne; giver strukturel støtte 

9.4 Neuroner 

Opbygget af 3 hoveddele: 

Funktion: Struktur: 

2.dendritter På dendrittens overflade sidder receptorer for signaler om 

- signalmodtager indre/ydre ændringer. Dendritten viderefører impulser til 

cellekrop (LÆS LIGE OM signalledning) 

1.cellekrop 

(soma) 

- 

Indeholder nødvendige organeller for opretholdelse af 

neuronens homeostase???? 

Kan der også sidde receptorer direkte på soma, således at 

soma også er en receptorisk overflade? 

3.axon Viderefører impulser væk fra cellekrop til synaptisk 

- videreformidler endeknop i aksonets distale ende. 

signal til næste 

neuron De synaptiske endeknopper skaber kontakt til andre 

neuroners overflade, ved at der fra knopperne frigives 

neurotransmitterere frigives for at stimulere de andre 

neuroner. 

Klassifikation af neuroner: 

Inddeling 

ift. 

struktur: 

NB! Altid kun ét akson (også for pseudounipolære) 

Underinddelinger efter forskel i: 

1.struktur (sker efter forgreninger fra soma) 

2.funktion (efter de 3 funktioner) 

Neuron der: 

1) Bærer impuls til CNS (sensorisk) 

2) Overfører impulser fra CNS og ud perifert til effektor (motorisk) 

3) Leder impuls fra neuron til neuron inden for CNS = interneuron 

Pseudounipolære: ryggraden/hjernen, sensorisk nervesystem. 

Multipolær 

(som standard tegning) 

Har mange udløbere fra 

soma - MEN kun én er et 

akson (resten er dendritter) 

Bi- 

To udløbere fra soma 

-triggerzone placeret efter soma på 

axon-ende 


Netværk af cytoplasma fyldte udløbere 

-plasmamembran 

-granulært cytoplasma 

-organeller (fx mitokondrier, lysosomer, golgi) 

-nucleus m. synlig nucleolus 

-neurofibriller 

- Udløber tråde, der løber på kryds og tværs af 

cytoplasma, og når ud til axon 

-Nissl legemer 

- Membransække m. ribosomer og fungerer 

ligesom rER 

-starter som en samlet udløber v. colliculus axonalis 

-kan forgrene sig inden forgrening i enden til 

synaptiske endeknopper 

-Mange mitokondrier, mikrotubli og neurofibriller 

Opdeles efter myelinisering i: 

1.umyeliniserede 

i CNS: % my akson -> akson og soma -> grå substans 

2.myeliniserede 

i CNS: my. Fremstår hvide -> hvid substans 

Myelinisering sker forskelligt i CNS og PNS 

Pseudouni- 

Aksonet udløber fra soma i midten, og forgrenes 

derfra til: 

1. Periferal udløber (modtager dendritsignal og 

videresender til soma) 

2. Central udløber (når hjernen eller rygmarven) 

Er aksonet virkeligt så langt??? 

(samles i ganglie udenfor CNS?) 

Sensorisk pseudounipolær:

Inddeling 

efter 

funktion: 

(hjernen og rygmarven) 

Billede p209 

Sensorisk neuron (afferent) 

=dendritter ved sanseorgan, 

terminal når ind til CNS 

Oftest pseudouni, men 

nogle bipolære 

*dens axon leder impulser fra 

perifære dele til CNS 

(sansesystemet, øjne, næse, mund) 

Interneuron 

= inden for CNS 

multipolære 

*Findes kun inden for CNS og 

forbinder neuroner 

- Sker enten via: *kan enten: 

1)receptorender på dendriter 1)lede indgående sensoriske impulser 

2)ren dendrit tæt forbundet til den rette del af CNS for at impulset 

med receptorceller i huden bliver fortolket 

eller andet sensorisk organ 2)overføre indgående impulser til 

motorneuroner 

*somaer fra interneuroner kan 

ansamles i et specialiseret nervevæv: 

*nuclei 


Sensorisk pseudounipolær: 

Motorneuron (efferent) 

=ud til PNS 

Multipolære 

Leder impulser fra CNS til effektorer, der 

kontraherer eller secernerer pga. stimulation i form 

af motorimpulset 

Starter motorneuronen i CNS, eller lige udenfor? 

Neurale stamceller findes i hippocampus 

og nær hjernens ventrikler (hulrum)


Unipolar : 

Hvor findes de egentlige unipolære neuroner henne? (Qs)

5-1: KOMMUNIKATION ml. nerveceller 

17. marts 2013 

16:24 

Se undersider 


5-1: QS til AP 

10. marts 2013 

12:59 

QS: 

1. Er det kun dendritten der kan modtage et stimuli (og findes de ligand-styrede Na-kanaler kun på den 

postsynaptiske neurons receptoroverflader?) Eller er det nærmere kun axon hillock, der modtager stimuli 

(for her opstår impulset) 

Svar: forudsætter, at svaret er ja... 

1. Eller er der også spændingsstyrede Na-kanaler ved den postsynaptiske neurons receptoroverflade? Eller er 

de spændingsstyrede kun ved 'ikke-receptoroverfladen'? 

SVAR: 

1. 

3. 

4. 

Kan K og Na passerer over CM uden kanal 

Svar: Nej, de kræver transportprotein!!! 

Er der hele tiden passage af Na-ioner (= er Na- kanalerne hele tiden åben) 

SVAR: forudsat… at 1 er sandt. --> nej, Na kan kun passere ind i cellen via 2 mulige transportformer: 

1) I dendritten, gennem ligand-styret Na-kanal, der kun er åben så længe Acetylcholin sidder bundet til 

kanalens receptor 

2)Spændingsstyrede Na-kanaler over hele neuronens CM, der kun åbnes når CM spændingsforskellen 

over CM ændres ved depolarisering 

(%- indre og +-ydre ---> +-indre og %-ydre) 

Kan Na komme ud af cellen igen efter depolarisering, uden om aktiv transport? (dvs. lukker de 

spændingsaktiverede Na-kanaler inden repolarisering??) 

SVAR: Na kan kun komme ud af neuronen igen ved aktiv transport, da de spændings-styrede Nakanaler 

lukker så snart maksimal depolarisering er opnået 

5. Hvorfor åbnes spændingsstyrede K-kanaler langsommere og først et godt stykke inde i depolariseringen??? 

○ Hvorfor åbner stimulus ikke også for K-kanaler 

SVAR: 

Kan det være fordi:::.. 

At koncentrationsgradienten for K ikke er lige så stor (da K+ kan passere ud igen, via altid åbne 

kanaler?), så der skal større ændringer i omgivelserne til?????????? 

6. 

7. 

Findes der altid åbne K-kanaler - og HVORFOR (hvad er formålet)? 

SVAR: MANGLER 

Forudsætter at svaret er ja. Således at ladningsforskel på -70 mV opretholdes, ved …?? At K (og 

dermed positiv ladning) forlader cellen (hvilket det vil da [K] er høj inde i cellen pga. Na/K-pumpen), 

ind til en ligevægt ml. influx og udflux opnås, .,,-.,. 

arbejder Na/k-pumpen hele tiden 

SVAR: Jeg forstår det som at den kun pumper efter repolarisering og efterfølgende hyperpolarisering 

for at genetablere hvilemembranpotentialet, og transportere fanget Na intracellulært ud (3 ud), og 

samtidig 2 K ind. 

8. Hvordan kan den hyperpolariserede membran (indre blevet for negativt) blive repolariseret (indre tilføres 

lidt positivt, så MP kun bliver - 70 mV)ved at Na/K-pumpen pumper 3 Na ud og 2 K ind (når mere positiv 

ladning forlader end hvad der kommer ind???? 

SVAR: 

9. 

2. 

Skal tærskelværdien kun nås lige når et signal overføres til den postsynaptiske neuron 

Hvorfor forårsager åbning af Na-kanaler pga. acetylcholin, og efterfølgende indstrømning af Na (således at 

tærskelværdi nås), at flere tilstødende spændingsstyrede kanaler åbnes (Nu er ladningsforskellen over 

membranen jo mindre…) 

Svar: de spændingsstyrede kanaler åbner ved ændring i ladningen over membranen, og altså ikke kun 

ud fra hvor stor forskellen i spænding er over CM 

Grundlaget for dannelse af et nerveimpulser 

Billede p 211-12 

Neuroner kommunikerer med elektrokemiske signaler, der bygger på ioner (af betydning Na, K, Cl og Ca2+) 

Grundlaget: Cellens hvilemembranpotentiale 

En CM i hvile = polariseret: Over en CM, der ikke er stimuleret, er der en ladningsforskel, hvorfor CM er 

polariseret, idet det ekstracellulære miljø er positivt ift. det indre. 

Bidrag til hvilemembranpotentialet 

Oversigt: 

1. Na/K-pumpen 

2. Mange negativt ladede impermeable partikler inde i cellen 

3. CM er mere permeabel for K+-ioner end for Na+-ioner 

Uddybning: 

Na/K-pumpen sørger via aktiv transport (og dermed mod konc.gradient) at der er flest Na+ uden for cellen, 

og flest K+ inden i cellen. 

Denne koncentrationsforskel over CM, danner grundlaget for at K+-ioner, der let passerer CM, diffunderer 

ud af cellen med en hastighed, der er større end hastighed hvormed Na diffunderer ind i cellen, da CM er 

mindre permeabel for Na+ 


I hvile: 

(K+) kan passere let (sker hurtigt) 

>< 

Cl- og Na+ passerer med større besvær (langsommere) 

http://faculty.washington.edu/chudler/ap.html

mindre permeabel for Na+ 

-> Mere positiv ladning forlader cellen ved diffusion, end den positive ladninger der kommer ind i cellen 

-> Cellens ydre = +, og cellens indre = % 

Na/K-pumpen pumper ionerne i modsat retning (Na ud og K ind) for at opretholde 

koncentrationsgradienten, der er ansvarlig for at ionerne diffunderer som de gør. 

*De mange negativt ladede store partikler intracellulært = proteiner, sulfationer og phosphationer. De kan ikke 

diffundere over CM, og er fanget inde i cellen ved mindre et transportprotein hjælper dem ude 

Hvorfor det indre er negativt ift. det ydre: 

Aktiv transport: 

Ud Ind 

3 Na+ 2 K+ 

*muliggør den passive transport 

Passiv transport: 

Ud Ind 

K+ (hurtigt) Na+ (langsomt) 

Idet der er mange impermeable negativt ladede partikler inde i cellen, og mere positiv ladning forlader cellen end 

hvad der kommer ind, er cellens indre negativt ift. det ydre 

Et nerveimpuls begynder således 

Pga. depolarisation (der skyldes at (flere) Na-kanaler åbnes før (flere) K-kanaler åbnes) 

Et nerveimpuls videresendes 

Hvis et område depolariseres, vil det påvirke de tilstødende Na-kanaler i aktionspotentialets retning til også at 

åbne, hvormed det tilstødende område også depolariseres 

Hvilemembranpotentialet genetables således 

I det depolariserede område, vil Na+-kanal igen lukkes OG K-kanaler åbnes nu, så K kan diffundere ud og igen gøre 

det ydre mere positivt ift. det indre 

Lilla = depolariseret 

Grøn = repolariseret 

Animation: The Nerve Impulse 

http://highered.mcgraw-hill.com/sites/0072495855/student_view0/chapter14/animation__the_nerve_impulse.html 

9… Receptorer 

Sensoriske receptorer: omformer ydre energiformer til nerveimpulser. 

Sensoriske receptorer inddeles efter stimulus-energi: 

- chemoreceptorer (kemiske substanser) 

14 fokal som ligger i brændpunktet, som danner et centrum 

manan.dk 

26 

- termoreceptorer (varme/kulde) 

- mekanoceptorer (fysisk traume) 

- fotoreceptorer (lys/mørke) 

- nociceptorer (smerte) 


5-1 AP opståen og transmission 

17. marts 2013 

15:51 

BEMÆRK: 

Der findes både aktiv transport af Na og K sted, samt passiv. Hvor den passive indbefatter spændingsstyrede kanaler, 

Ligand-styrede kanaler for Na og altid åbne K-kanaler. 

- ??Forstår ikke hvorfor der kun findes altid åbne kanaler for K, og ikke for Na 

- Hvornår lukkes ligand-styrede Na-kanaler 

Oversigt: 

I hvile: Na+ og K+-kanaler: K+ ind og Na+ ud. 

Under nerveimpuls: spændingsstyrede Na+ og K+-kanaler er distribuerende strømkilder. 

Synamptiske potentialer: Graderede potentialændringer skyldes fokal14 strømkilder. 

Hvilepotentiale: ca. -60 mV (for K+ ca. -90 mV, for Na+ ca. +50 mV) 

Depolarisering: ca. +20 mV (Na+ ind i celle driver aktionspotentialet) 

Repolarisering: ca. -60 mV 

Nerveimpuls = åbning af en masse Na+-kanaler. 

Et AP opstår således i den postsynaptiske neuron, og nerveimpuls videresendes således 

Efter sidste depolarisering, kommer hyperpolarisering, og dernæst påbegyndes en repolarisering 

Ved hvilemembranpotentialet er de spændingsstyrede ionkanaler blevet lukket. Inden da (da den sidste depolarisering 

af neuronen forekom) var Na strømmet ind i cellen, men da maksimumdepolarisation var nået (+30mV), lukkede Nakanaler 

og transporten af Na stoppede. Men de spændingsstyrede K-kanaler der først blev åbnet lidt senere (…), 

forbliver åbne, så K fortsat strømmer ud af cellen, og pga. denne ekstra udstrømning af positiv ladning bliver 

membranpotentialet mere negativt end hvilemembranpotentialet (hyperpolarisering). Så lukker K-kanalerne også. 

Nu sætter Na/K-pumpen ind, og ved at pumpe 2 K ind og 3 Na ud, bliver det indre mindre negativt, ift. 

hyperpolariseringen, hvormed hvilemembranpotentialet er genetableret (repolarisering) 

En neuron i hvile 

Ved hvilemembranpotentialet er det indre negativt ift. det ydre, da det kun er K, der kan passere CM pga. ikkespændingsstyrede 

K-kanaler. Og da der pumpes flere positive ladninger ud af cellen ind ind (hhv. 3 og 2), og K+ 

yderligere kan forlade cellens indre (og gå ud mod den lavere [K+] ekstracellulært skabt af Na/K-pumpen), forlader mere 

positiv ladning cellen, end hvad der kommer ind, og derfor er det indre negativt ift. det ydre. 

*Først ved depolarisering åbnes Aktiveringsporten mod det ekstracellulære 

Animation: Voltage-Gated Channels and the Action Potential (Quiz 1) 

http://highered.mcgraw-hill.com/sites/0072943696/student_view0/chapter8/animation__voltagegated_channels_and_the_action_potential__quiz_1_.html 

Et stimulus rammer dendrit og et AP kan opstå fra axon hillock 

Et AP kan opstå når acetylcholin bindes til Na-kanaler på en dendrits receptoroverflade, således at de ligand styrede Nakanaler 

åbnes. 

-> Na passerer ind i neuronen, hvormed dendrittens indre bliver mindre negativt. (langsom depolarisering) 

Og hvis nok stimuli rammer dendritten vil tilstrækkeligt med Na passere ind i cellen gennem de ligand-styrede Nakanaler, 

således at MP bliver mindre negativt, og når -55 mV som er tærskelværdien. 

Når tærskelværdien opnås, er ændringen i spændingsforskellen over membranen stor nok, til at nogle spændingsstyrede 

Na-kanaler, på hver sin side af dendrittens spids, reagerer og åbnes, hvormed mere Na influks skaber maksimal 

depolarisering så membranpotentialet bliver + 35 mV. 

depolariseringen af et område, påvirker de tilstødende spændingsstyrede Na-kanaler til også at åbnes, hvormed 

polariseringen rykker videre i udbredelsesretningen over neuronens CM (= et AP er opstået). 

Ved maksimal depolarisering lukkes Na-kanalens inaktiveringsport, og influks af Na+ stopper lokalt. 

Allerede inden depolariseringen er tæt ved maksimal er spændingsstyrede K-kanaler også begyndt at åbne. (HVORFOR 

det sker langsommere forstår jeg IKKE!) 

I området før den nyligt opståede depolarisering ift. udbredelsesretningen , begynder Na-kanalerne inaktiveringsport 

(mod det intracellulære) at lukke når maksimal depolarisering er nået, og spændingsstyrede K-kanaler åbnes som 

respons på depolariseringen, og K diffunderer til det ekstracellulære, der nu er negativt, hvormed CM repolariseres, da 

udstrømningen af positiv ladning, igen gør cellens indre negativt ift. det ydre. Og faktisk forbliver K-kanaler åbne i så lang 

tid at K fortsætter udstrømning ind til MP faktisk er blevet mere negativt end - 70mV (hyperpolarisering) 


*NB! ER ikke sikker på helt hvornår at Na/K-pumpen 

Begynder at pumpe, for at genoprette Hvile-MP 

Går ud fra at de ligand-styrede Na-kanaler lukkes relativt hurtigt igen, da Acethylcholin 

genoptages hurtigt. 

Ordliste: 

ligand = 

is an ion or molecule (functional group) that binds to a 

central metal atom to form a coordination complex 

Spændingsstyret kanal = 

Åbnes ved nærliggende ændringer i elektrisk 

spændingsforskel over CM 

○ Indbefatter: Na- K- og Ca-kanaler 

Membranpotentiale= 

Ladningsforskellen over CM, hvor det er 

ladningsmængden i det indre der sammenlignes med 

den i det ydre 

Hvilepotentiale = 

Indre mere negativt ladet ift. ydre. Spændingsforskel 

over CM = - 70 mV 

Følgende sker hurtigt efter hinanden: 

Tærskelværdi = -55 mV 

Afgør om tilstrækkelig depolarisering kan opnås. 

Ved opnået tærskelværdi åbnes Na+-kanaler, så Na+ 

kan diffundere ind i cellen, og depolarisere CM 

Depolarisation = 

Det indre mister den negative ladning ift. det ydre 

Pga. at flere Na ind end K ud 

Repolarisering= 

Membranpotentialet vender tilbage til hvilepotentialet 

AP = en elektrisk depolariseringsbølge 

- det hurtige skift til at det indre ikke længere er 

negativt ift. det ydre (depolarisering) OG tilbage 

til at det indre igen er negativt (repolarisering) 

AP = et afgrænset område af neuronen går fra: 

negativt indre og positivt ydre (hvilepot = -70 mV) 

--> 

Positivt indre og negativt ydre (depolarisering = + 30 

mV) 

--> 

negativt indre og positivt ydre (hvilepot genoprettet 

= -70 mV)

(mod det intracellulære) at lukke når maksimal depolarisering er nået, og spændingsstyrede K-kanaler åbnes som 

respons på depolariseringen, og K diffunderer til det ekstracellulære, der nu er negativt, hvormed CM repolariseres, da 

udstrømningen af positiv ladning, igen gør cellens indre negativt ift. det ydre. Og faktisk forbliver K-kanaler åbne i så lang 

tid at K fortsætter udstrømning ind til MP faktisk er blevet mere negativt end - 70mV (hyperpolarisering) 

Derefter, når alle kanaler er lukkede, går Na/K-pumpen i gang med at genoprette hvilemembranpotentialet, ved at 

lade 

… 3 Na ud og 2 K ind (MEEEEEEEEEN hvorfor blive det indre så mindre negativt, når mere positiv ladning forlader end 

hvad der kommer ind???? 

Og genetablere en høj koncentration af Na ekstracellulært (ved at pumpe 3 Na ud, der ikke kan komme ud via lukket 

kanal) og K intracellulært. 

Transmission af impuls fra præsynaptisk neurons endeterminaler over den synaptiske kløft til den 

postsynaptiske neurons dendritter (eller muskelcelle?) 

Når et AP rammer en endeterminal, vil endeterminalens spændingsstyrede Ca 2+ -kanaler reagere ændringen i 

spændingsforskellen over knoppens membran (depolariseringen efterfulgt af repolariseringen), og åbne. Den 

indstrømmede Ca 2+ får vesikler med acetylcholin til at smelte sammen med knoppens CM, så acetylcholin frigives til den 

synaptiske kløft. 

Acetylcholin passerer kløften og bindes til ligand-styrede Na-kanaler på den postsynaptiske neurons dendritter, 

hvormed disse Na-kanaler åbnes. Hermed begyndes den langsomme polarisering af dendrittens spids, og hvis 

dendrittens CM polariseres nok (til -55 mV), vil tilstødende spændings-styrede Na-kanaler åbnes, hvormed den hurtige 

polarisering begynder, der fører til at tilstødende områder også får åbnet deres spændingstyrede Na-kanaler, hvormed 

en bølge af polariseringer breder sig over CM, og et AP er nu produceret i den postsynaptiske neuron. 

Impulsets egenskaber 


--> 

negativt indre og positivt ydre (hvilepot genoprettet 

= -70 mV) 

ændres fra - 70 mV til + 30 mV pga. depolarisering, 

som overstigger tærskelværdien på -55 mV 

Nerveimpuls = 

Udbredningen af AP langs langs axon mod 

endeterminaler. 

http://highered.mcgrawhill.com/sites/0072943696/student_view0/chapter8/animation__voltagegated_channels_and_the_action_potential__quiz_1 

_.html

5-1 impulsledning og -bearbejning 

17. marts 2013 

16:23 

Impulsledning 

Over: 

Umyeliniseret axon >< Myeliniseret axon 

Udbredningen af Aper sker over 

hele axons overflade 

Hastighed 

V = k* diameter af akson 

-> des større diameter, des mindre modstand, og des hurtigere v 

Nerveimpulset hopper fra ranviersk indsnøring til indsnøring 

= saltatorisk 

(der hvor der er myelin, kan ioner ikke passere. Der er kun blotlagte 

kanaler til iontransport i indsnøringerne) 

V er hurtigst, da ladning ikke går tabt (myelin holder fanget), og den 

mindre sum af ionbevægelse kræver mindre arbejde 

Alt-eller-intet-respons 

Indebærer at alle nerveimpulser har samme styrke, da en neuron kun distancerer mellem om den samlet modtager: 

1. Et /eller flere stimuli under tærskelværdien -> % nerveimpuls 

2. Et/ eller flere stimuli af tærskelværdi eller over -> nerveimpuls 

En mere intens stimulering FØRER IKKE til stærkere impulser (da de altid har samme styrke), derimod stiger antallet af 

impulser pr. sekund (Frekvens) 

Excitatorisk >< inhibitoriske transmitterstoffer 

Exci >< Inhi 

Øger den postsynaptiske membrans permeabilitet for Na+ -> MP bringes tættere på tærsekværdie, 

og et AP kan opstå 

Hvis inputtet samlet er excitatorisk kan tærskelværdien måske nås og dermed kan et impuls opstå 

Nogle gange er de excitatoriske input samlet under tærskelværdien, hvormed et nerveimpuls ikke udløses, men 

neuronen er tættere på tærskelværdien, og dermed lettere at excitere ved næste stimulation (tilstanden kaldes 

*facilitation) 

Neurotransmittere 

Ca 50 typer. Nogle neuroner afgiver kun en type. En neuron kan maksimalt afgive tre forskellige typer. 

Acethylcholin kontrollerer skeletmuskler 

Videre skæbne efter frigivelse: 

1. Genoptages i den synaptiske knob 

2. Nedbrydes af enzymer i den synaptiske kløft 

NS' respons på nerveimpulserne (impulsbearbejdning) 


……..

5-2: NS' inddelinger 

10. marts 2013 

12:53 

Overordnet indhold i NS 

CNS 

Neuroner og neurogliaceller 

Meninges 

Cerebrum 

Diencephalon 

Hjernestammen 

Cerebellum 

Ventrikler 

Medulla spinalis 

PNS 

Spinalnerver 

Kranienerver 

Reflekser 

Nerver i hhv. CNS og PNS 

Nervevæv består af neuroner og støtteceller = gliaceller. 

Neuroner: 

Overordnet - Neuron har: 

soma: med central stor kerne. 

Dendritter 

Axon 

Neuronklassifikation: 

Efter udseende: 

Unipolære 

Bipolære 

Multipolære 

Efter funktion: 

Sensoriske 

Motoriske 

Interneuroner 

Gliaceller 

Neurogliaceller i CNS: 

Mikroglia 

- Støtter neuroner og fagocyterer. 

Oligodendrocytter 

- Laver myelinskeder og findes langs axoner. 

Astrocytter 


cerebrum

Astrocytter 

- Støtter og isolerer tætliggende nerveceller + danner arvæv. 

Ependymalceller 

- Findes på overfladen af hjernens ventrikler og centralkanalen i rygmarven. 

Neurogliaceller PNS 

Schwanske celler 

- Myelindannende celler i PNS 

Satellitceller 

- Omgiver nervecellelegemerne i de perifere ganglier (ansamlinger af neuroner udenfor CNS) 

En mulig inddeling: 

1 CNS Encephalon (hjerne) 

Medulla spinalis (rygmarv) 

Med.spin. Ligger i kanal (columna vertebralis (rygsøjlen) 

Neuroner kan tit ikke regenerere 

2 PNS 12 kranienerver (fra hjernen) 

31 spinalnerver (fra rygmarven) 

Figur 9.2 

Alternativ inddeling: 

Består af: 

Afsidesliggende nerver, der er forgreninger fra CNS. 

- PNS forbinder dermed CNS til andre kropsdele 

Neuroner kan regenerere 

somatisk (vilje) >< og autonomt (uden vilje) 

Underinddeling af CNS 

Underinddeling af PNS 


1. Sympatisk 

2.Parasympatisk 

Underinddeles desuden i 1)somatiske nervesystem og 2)autonome nervesystem 

Somatisk: forbinder PNS med den del af CNS der kobler til hud og 

skeletmuskulatur. 

Autonomt: fibre der forbinder til CNS-delen der styrer viscera. 

Bliver reguleret af reflekser der stammer fra receptorer fra viscera. 

Bliver opdelt i to: sympatikus og parasympatikus. 

Opdelingen fungerer modsat rettet: hver del aktiverer visse organer og hæmmer andre. 

Sympatikus: forbereder kroppen på energikrævende situationer (fight or flight response). 

manan.dk 

30 

Parasympatikus: normale situationer 

9.2 Funktioner 

CNS og PNS yder tilsammen tre generelle funktioner: 

Sensoriske Via receptorer opfattes indre og ydrekemiske og fysiske ændringer. Info bringes fra yderpunkter i 

kroppen til hjerne og rygmarv. 


Integrativ Integrative: samler sensorisk info og træffer beslutninger, som motorfunktionerne får besked om at føre 

ud i livet 

Motor Motorfunktioner: stimulerer effektor til at reagere 


5-3; 5-5: 10 regioner i CNS & meninges, ventrikelsystem samt 

cirkulation af cerebrospinalvæsken 

10. marts 2013 

12:52 

Gennemgående komponenter i hjernen og rygmarven 

Navn Funktion Beskrivelse 

Meninges = hinder 

(sing. meninx) 

Omgiver sammen 

med knogler hjernen 

og rygmarven 

Cerebrospinalvæske Udfylder: 

-alle ventriklerne 

-rygmarvens 

centralkanal 

-hulrum ml. 

arachnoid- og pia 

mater 

-omslutter hele 

hjernen og rygmarven 

placeret mellem cranium og encephalon, er 3-laget: 

1.Dura mater: Yderste hinde, består af hvidt, hårdt fibrøst 

bindevæv, mange blodkar og nerver. 

- Danner *falx cerebri der adskiller de to hemisfære 

- Bundet til indersiden af kranieskallen, følger fordybninger 

og omkring hjernelapper (support) 

- I rygmarvskanalen er dura ikke bundet direkte til 

vertebrae, da det *epidurale rum ligger imellem dura og 

knoglevæggen. Epiduralrummet indeholdet løst B-væv og 

fedtvæv, der polstrer rygmarven 

2.Araknoidea: Midterste hinde, ”spindelvævshinden”, tynd 

membran, avaskulær. 

- Følger ikke fordybninger på hjernen eller medulla spinalis 

3.Pia mater: tyndeste & inderste hinde, mange blodkar og 

nerver. Hinden m. indhold dækker hele CNS’ overflade 

150 mL, skiftes ud 3 gange i døgnet. 

Omgiver hjernen og rygmarven og beskytter dem mod stød ved 

moderat kraftige kropsbevægelser. 

Cirkulering af CSV: 

CSV dannes i plexus coroideus 

( i midten på billedet), og kommer derfra ud til ventriklerne, og 

medulla spinales og optages igen i hjernens venøse sinuser 

Opsummering af meninges beliggenhed: 

(fra overflade og ned) 

Craniets knoglevæv -> dura -> arachnoid -> subarachnoide hulrum fyldt m. cerebrospinal væske 

(CSF) -> pia 

-> grå substans -> hvid substans 

1. Rygmarven = Medulla spinalis 

Består af nervefibre og støttende celler. Er en bærende cylindrisk støtte, der strækker sig fra hjernen 

og ned gennem canalis vertebralis, der udgøres af midterhulrummene i vertebra (ryghvirvler) 

Med. Spin har *ganglion = gr. Af nervecellelegemet uden for CNS, der skaber rygmarvens 

fortykninger >< hjernen har basalganglier ≠ en ganglion 

Struktur Funktion 

*31 segmenter, som hver giver anledning til et sæt spinalnerver 

*Har en cervical og lumbal udvidelse 

Fra cervical udvidelse udgår nerver til øvre lemmer 

Fra lumbal udvidelse udgår nerver til nedre lemmer 

*har central kerne af grå substans (sommerfuglformet), som er 

omringet af hvid substans 

Den grå substans' øvre og nedre vingespidser = posterior 

og anterior horn 

De laterale horn udgøres af fremspringet af grå substans 

ml. øvre og nedre vinge. 

De fleste neuroner i i grå substans = interneuroner. Men 

fra anterior horn findes soma med motorfibre til 

skeletmuskler (motorisk) 

Den hvide substans inddeles af den grå i 3 områder med 

uret: 

1.posterior funiculi 

2.anterior funiculi 

3.lateral funiculi 


Giver et to-vejs-kommunikationssystem ml 1 og 2: 

1.Hjernen 

Og 

2.Andre kropsdele 

De 3 funktioner: 

1.Ledningsrør for motorisk info (de efferente 

kanaler ? = ud til effektor) 

2.Ledningsrør for sensorisk info (afferent = afgiver 

impuls til hjernen) 

3.Koordinationscenter for visse spinalreflekser

1. Hjernen = encephalon 

Hjernen opdeles overordnet i 4 områder 

Oversigt - De 4 områder i hjernen 

1. Cerebrum 

a. Cerebrale hemisfærer 

b. Corpus callosum 

2. Diencephalon 

3. Hjernestammen 

a. (Midthjernen) 

b. Pons 

c. Medulla oblongata 

d. Formatio reticularis 

4. Cerebellum 

NOTE: og sammen med medulla spinalis, er de 9 strukturer ovenfor = de 10 regioner i CNS der er 

pensum 

Fællesstrukturer: 

I både cerebrum (ml. de to hæmisfærer) og hjernestammen findes: 

1. Ventrikler: sammenkoblede hulrum 

2. Cerebrospinalvæske: væske der udfylder ventriklerne. 

a. Det er *choroid pleksuset i væggen på ventriklen, der secernerer CSV 

Hjernens ventrikler 

Hjernes Udgør system, hvor 

4 ventriklerne kan 

ventrikl kommunikere 

er indbyrdes 

(hulrum 

) 

De 4: 

2 

lateral 

ventrikl 

er 

Og de 

to 

sidste 

kaldes 

3. 

ventrik 

el og 4. 

ventrik 

el 

Uddybning - De 4 områder i hjernen 

Lateralventriklerne: 

1.&2. 2 stk. 

Kommunikerer med 3. ventrikel gennem foramina interventricularis 

3. ventrikel: 

Findes under corpus callosum. Thalamus buler ind fra begge sider. 

Kommunikerer gennem aquaductus cerebri med 4. ventrikel 

4. Ventrikel 

Findes mellem hjernestamme og cerebellum. Er i forbindelse med 

centralkanalen i rygmarven. En åbning i toppen fører ud i 

subarachnoidalrummey 


1.Cerebrum 

(=storehjernen) 

2 hæmisfærer: 

*Består af to cerebrale hæmisfærer, der er forbundet af *corpus 

callosum 

Cerebrale cortex: 

*nær overfladen af cerebrum sidder det *cerebrale cortex (tyndt 

lag af grå substans 

Cerebrum deles op i 4 lapper: 

Frontallap (grøn) Koncentration, planlægning, 

problemløsning 

Parietallap (blå) Forståelse. Rumopfattelse. 

Temporallap 

(orange) 

Occipitallap (lilla) Syn 

Hukommelse, hørelse, fantasi 


*giver komplekse hjernefunktioner 

*en hæmisfære er tit dominerende for en specifik intellektuel funktion 

*cortex giver sensoriske-, motoriske- og associationsområder

2.diencephalon 

(=mellem) 

Placeret mellem 

hemisfærerne og over 

hjernestammen 

Sulcus = fure/revne 

+... 

Indeholder: 

1.thalamus: 

- En station for afbrydning el. tilslutning af indkommende 

sensoriske impulser... 

2.hypothalamus: 

- Opretholder homeostase… 

3.hjernestammen a. (Midthjernen) 

-reflekscenter m. forbindelse til bevægelse af øjne og hoved 

4.cerebellum 

(=lillehjerne) 

b. Pons 

-overfører impulser ml. cerebrum og andre dele af NS 

-m. center der er med til at regulere rate og dybe af 

vejrtrækning 

c. Medulla oblongata 

-er overførselstedet for alle impulser????? 

-har flere reflekscentre - nogle af dem er vitale 

d. Formatio reticularis (netformet …) 

-filtrerer indkommende sensoriske impulser, og vækker 

cerebral cortex, når impulser af betydning ankommer 

+... 

Af to hæmisfærer 

Cortex af grå substans 

De 10 regioner: 

Medulla spinalis (rygmarv) 

Del af CNS, der løber inde i rygmarvskanalen (canalis centralis). 

Består af grå substans (nerveceller + glia, substantia grisea) og hvid substans (hvide nervetråde, 

substantia 

alba). 

Løber inde i rygsøjlen (columna vertebralis), og er således beskyttet. 

Encephalon 

Består af ca. 1011 multipolære neuroner. 

Deles i 4 områder: cerebrum, diencephalon, hjernestammen og cerebellum. 

Cerebrum (storhjernen) 

Delt op i to hemisfærer og hjernebjælken (corpus callosum) der forbinder de to hjernehalvdele. 

”Rynket” udseende, mange gyri (sing. gyrus) – overfladisk = sulcus, profund = fissur. 

Bruges til højere hjernefunktioner; fortolkning, sansning mv. 

Frontallap (lobus frontalis): forreste del af begge hemisfærer (pandelapper). 


Brocas område = motoriske sprogområde 

Wernickes område = 

Den sensoriske cortex for cutane sanser 

+ 

et associationsområde, der er vigtigt for at forstå sprog og finde ord til at udtrykke tanker og følelser 

3.limbisk system??? (en funktionsbetegnelse eller en struktur???????) 

- Producerer følelser, modificerer adfærd 

koordination af bevægelser og balance 

Primær funktion: er reflekscenter for integreret sensorisk info, som er nødvendig for koordinationen af 

skeletmuskelbevægelse OG opretholdelse af homeostase

5-4: regioner i PNS og inddeling 

10. marts 2013 

13:03 

PNS 

1) Cranial nerver, som starter i hjernens underside 

I Somatiske nervefibre, der forbinder CNS til hud og muskelceller 

II Autonome nervefibre, der forbinder CNS til indre organer (*viscera) 

2) Spinalnerver, som starter i rygmarven 

I Somatiske nervefibre, der -||- 

II Autonome nervefibre, der -||- 

Cranienerver (12) 

Se også pdfen 

Udspring: 

Det første par: starter inden i cerebrum 

De 11 efterfølgende: starter i hjernestammen 

Udmunding: 

Hoved, hals eller truncus (badedragt) 

Navngivning: 

Først funktion (el. fiberdistribution), dernæst efterfulgt af et nummer, der angiver hvilket nr. i rækken nerven er ift. et 

udgangspunkt i forsiden af hjernen og et endepunkt i bagsiden af hjernen. 

De fleste består af en blanding af motoriske og sensorisk nervefibre. Følgende er dog undtagelser: 

i. Cranialnerver forbundet til specielle sanser (fx syn og hørelse) består kun er sensoriske fibre 

ii. Dem der påvirker effektorer er kun af motoriske fibre. 

HUSKEREGLER FOR KRANIENERVER 

Det gælder for nervetypen, at når der står motorisk, menes primært motorisk 

Numme 

r 

Huskeregel for 

navn 

Navn Funktion 

...fibre overfører impulser: 

1.forbundet med følelser (de sensoriske) 

el. 

2.til muskler (de motoriske fibre) 

Huskeregel for 

type 

I oh N.olfactorius Lugtesans Some Sensorisk 

II oh N.opticus Synssans Say 

III oh N.oculomotorius Bevægelse af 4 øjenmuskler Money Primært 

motorisk 

IV to N.trochlearis Bevægelse af 1 øjenmuskel Matters 

V touch N.trigeminus Sensorik i ansigt, tyggemuskler 

tre grene: 

n. ophthalmicus (grøn), 

n. maxillaris (rød), 

n. mandibularis (gul). 

VI and N.abducens Bevægelse af 1 øjenmuskel My 

VII feel N.facialis Mimiske ansigtsmuskler, Smag fra 

tungens forreste 2/3 

VIII virgin N.vestibulocochlea 

ris 

IX girl N.glossopharyngeu 

s 

Type 

But Blandet 

Brother 

Ligevægtssans og hørelse Says 

Smag fra tungens bagerste 1/3, sensorik 

og motorik i svælget 

X vagina N.vagus Hjerte, glat muskulatur og kirtler i 

abdomen 

X1 ahh N.accessorius To grene: 

M. trapezius og m. 

sternocleidomastoideum 

Big 

Boobs 

Matter 

X11 heaven N.hypoglossus Til tungemuskler More 

Spinalnerver (31) - danner plekser 

Hver af disse er udspring for et par spinalnerver: 8C + 12T + 5L + 5S + 1Co = 31 

Udspring: rygmarven (medulla spinalis, ender ved L1-2). Hver spinalnerve udspringer fra to rødder i vertebral kanalen: 

Dorsal rod = sensorisk rod, og findes i den dorsale ganglion rod 

Ventral rod = motor rod, soma findes i den grå substans i rygmarven 

*ganglion = gruppe af soma fra forskellige neuroner, tit uden for CNS 

Videre forløb/struktur: den ventrale og dorsale rod forenes til en samlet spinalnerve, der passerer gennem det intervertabrale 

foramen. Lige efter foramen, deler alle spinalnerver sig til adskillige dele? 

Nervetype: nerverne er både af motoriske og sensoriske fibre 

Funktion: to-veks-kommunikation ml. medulla spinalis og ekstremiteter, hals og truncus. 

Gruppering efter region (oppe fra halsen og ned til halebenet: 

○ C1-C8 

○ T1-T12 

○ L1-L5 

○ S1-S5 (Sacral nerver) 

○ Co = cauda equina (haleben) 

NB! Nerver fra forskellige regioner kan bindes sammen i det samme nervekompleks (3 i alt). 


○ S1-S5 (Sacral nerver) 

○ Co = cauda equina (haleben) 

NB! Nerver fra forskellige regioner kan bindes sammen i det samme nervekompleks (3 i alt). 

Nervekomplekser: 

I pleksus samles de nervefibrer, (på tværs af hvilken spinalnerve de udspringer fra) der skal stimulere samme 

bestemte kropsdel, i den samme nerve 

Cervical pleksus = C1-C4 

Brachial = C5- T1 

() 

Lumbosacral pleksus = T12- S5 

NB! Spinalnerver i anterior thorax-region danner ikke pleksus (men fortsætter direkte til perifære kropsdele gennem hulrum ml. 

ribbenene) 


5-4 Reflekser 

17. marts 2013 

17:40 

Reflekser 

Monosynaptisk >< polysynaptisk 

Reflekstyper 

Usikker på kategoriseringerne 

Der er noget: 

Simpel refleks 

Tilbagetræknings refleks 

Ufrivillige processer (som hjerterytme, respirationsrate, blodtryk) 

Automatiske reaktioner ( synkning, nys, host, brækning) 

Patellarefleksen 

= Monosynaptisk refleks 

Et eksempel på kommunikation m. udgangspunkt i en refleks 

Refleksbue 

= 

af et afferent neuron, evt. interneuron(er) samt efferent neuron 

Komp 

onent 

Fra 

opfang 

else af 

Δ 

-> 

bearbej 

dning 

-> 

aktion 

Recept 

or 

Funktion Struktur 

HUSK at en neuron er sammensat 

af de tre enheder... 

Opfanger specifikke in-/eksterne Δ Enten: 

1.et receptorprotein på 

dendritende 

2.en specialiseret receptorcelle i 


Sensori 

sk 

(afferen 

t) 

neuron 

Interne 

uron 

Overfører signal om Δ fra receptor -> CNS 

= sender opfanget ændring ind til bearbejdning i CNS, 

hvorfra en evt. reaktion kan igangsættes 

Udgør enden af periferale neuroner. Deres receptorer 

opfanger miljømæssige ændringer og konverterer dem til 

nerveimpulser. Nerveimpulserne sendes gennem periferale 

nerver til CNS, hvor signalerne sammensættes og bliver omsat 

til sansning, som motorenhederne kan reagere på. 

Neuron i CNS, der har modtaget en sensorisk impuls, og leder 

impulset til en motorneuron uden for CNS 

(periferaleneuroner) 

Motor Periferale neuroner, der bærer og overfører signal fra CNS -> 

effektor. 

To typer: 

1.somatisk (viljestyret) 

2.autonom 

Effektor Sidder uden for NS og er enten styret af viljen eller ikke. 

Omsætter stimulation fra motorneuron til kontraktion 

(refleks eller viljestyret) af muskelceller eller til at kirtler 

secernerer 

2.en specialiseret receptorcelle i 

et sensorisk organ 

sensoriske neuron (bipolær) 

sammensat af lang dendrit, soma 

langt efter dendritende og så et 

akson 

Neuron af dendritter, soma og 

akson), hvor neuron ligger inden 

for CNS 

Motorneuron af dendrit, soma og 

akson 

Muskel eller kirtel 

^^Opsummering: 

en receptorenhed på/ved sensorisk neuron opfanger ændring, som i dendrit på en sensorisk neuron 

bliver omsat til et impuls, der ledes til CNS til bearbejdning af den sensoriske neuron. Impulset 

videresendes inden for CNS af interneuroner, til det rette bearbejdningscenter. Når centeret har 

bearbejdet signalet, og en aktion skal sendes i gang, sendes impuls via interneuron til en 

motorneurons ( uden for CNS) dendrit. Motorneuronen terminal munder ud til en effektor, der 

reagerer på stimuli fra motorneuron - en muskelcelle vil kontrahere, en kirtelcelle vil secernere 


Columna vertebralis 

23. marts 2013 

12:11 

Cervicale 

Atlas (C1): støtter kraniet 

Axis (C2) : atlas drejer om processus odontoid -> side-til-side rotation af hovedet 

C3-C7: 

minder om hinanden. C7 har dog en længere processus spinosus 

Thoracale 

T2-T9 




Facetled: en øvre og nedre. Danner led med facet på vertebra hhv. ovenover og nedenunder 




Lumbale 


Sacrum og coccyx 


CNS og rygmarven (manque) 

6. marts 2013 

20:27 

JEG FORSTÅR IKKE INDDELINGERNE?!??!?!?!? (MANQUE) (QS) 

Sensorisk = fra receptor -> CNS 

Motorisk = 

Somatisk NS = motor pathways i PNS som udmunder i huden og 



Ordliste - hjernen 

Cerebrum = udgør den øverste del af kraniehulen, og udgør størstedelen af hjernen. Står for de højere 

mentale funktioner. 

Rygmarv = medulla spinalis = strækker sig fra hjernestammen og ned gennem vertebral kanalen 

Hjernelap = telencephalon = cerebrum. 4 lapper. 

Cerebellum: del, der koordinerer bevægelse af skeletmuskulatur 

Cerebrospinal væske: væske i: 

1. hjernes kamre 

2.subarachnoid rummet i meninges (manque) 

3.rygmarvens centralkanal 

Bulbus = udbuende anatomisk … 

Hjernestammen: posterior del af hjernen, og er dermed i forlængelse af rygmarven 

Indeholder: 

medulla oblongata (myelencephalon) 

pons (del af metencephalon) 

midthjernen (mesencephalon) 

Medulla oblongata: nederste halvdel af hjernestammen 

Cortex = ydre lag på noget = 'bark' 

Thalamus: [indre kammer]. To-delt klump i hjernens midte ml. cerebral cortex and midthjernen. 

Genudsender sensorisk og motorisk signal til cerebral cortex,og regulerer bevidsthed, søvn og årvågenhed. 

Gustatory cortex

Føle- & smertesans - Forberedelse til SAU 24 

13. marts 2013 

16:57 

A = hudens følesans 

B = smertesans 

C = ansigtets følenerve 

Hudens følesans 

Receptorer i huden 

I huden findes 5 typer af receptorer. Receptorerne er selektive - dvs. at en receptor er specielt følsom 

over for én bestemt type af miljømæssigændring. 

De 5 typer receptorer (sensoriske nerveendetyper): 

Type Stimuleres af... 

1.chemo Δ [C] 

2.smerte Vævsskade 

3.thermo Δtemp 

4.mechano Δ i tryk ELLER bevægelse?? 

5.photo Δ i Elys 

De 2 receptorgrupper: 

Receptorerne er enten forbundet med: 

1. Somatisk sansning (berøring, tryk, temperatur og smerte) 

2. Specielle sanser (lugt, smag, hørelse, balance og syn) 

Sanseopfattelse 

= følelse fremkaldt af hjernens fortolkning af sensoriske impulser 

Dannelse af følelse 

Hvilken følelse der opstår som svar på sensorisk impuls til CNS, afhænger af hvilket område af det 

*sensoriske cortex, der modtager impulset, da hvert område af sensorisk cortex er ansvarlig for én 

bestemt følelsesdannelse 

-> den dannede følelse afhænger af sensorisk modtagelsesområde i cortex 

Fænomenet projektion 

Det at hjernen får skabt en følelse i det område hvor en receptor blev påvirket 


Praktisk perspektivering 

18. marts 2013 

20:50 

Lokale bedøvelsemiddel 

- nedsætter membran permeabilitet til Na 

- f.eks. blokerer Na kanaler på neuronets axon 

- lokale effekt til at forhindre membran depolarisering og forhindre propagerende aktionpotentialer 

- stopper impulse fra f.eks smerte receptorer til at nâ hjernen 

Lattergas (N20) 

- nedsætter nerve transmission 

- hyperpolarisering af membranet via effekt på K kanaler 

- kan påvirke receptorer på den post-synaptiske membran 

- kan påvirke den endogen opioid system 

Epilepsi 


SAU - ANS 

22. marts 2013 

11:18 

Det autonome NS: 

ANS = Den autonome del af PNS 

ANS opdeles i 2: 

1.sympaticus 

2.parasympaticus 

Symaticus: (DAN) 

Tager sig af den akutte stressede situation - 'fight or flight' 

- Øger hjertefrekvensen, pumpefunktion 

- Kontraherer karrene -> får blodtrykket til at stige 

- Dirrigerer blodet væk fra viscera og ud til musklerne i stedet for 

- Udvider bronkiolerne (luftførende rør, ved at musklerne slappes af) -> øget ... 

- Pupillen dilateres = forstørres -> vi ser bedre 

○ Fx ved hurtig oprejsning 

De præganglionære fibre forlader medulla spinalis fra mellem T1-L2 

Modsætning til parasympaticus, så har sym. 2 

Vigtig undtagelse: celler i binyremarven = slgas nerveceller. Secernerer neurotransmitter til blodet (nerveceller 

omdannet til en kirtel). Binyremarven producerer både noradrelin og adranalin 

- Det er altså en undtagelse af binyremarven bliver stimuleret med achetylcholin 

Enerverer direkte med acethylcholin 

Parasympaticus (Fillipa) 

Det genoprettende system, 'rest and digest' 

Para sym 

præganglier De prægangliore fibre = lange i para 

ligger lige op ad organet 

=korte 

postganglier Korte postganglier lange 

SE HELLERE DOK: ANS + case 3 


ANS 

22. marts 2013 

12:05 

ANS = Den del af PNS, der fungerer uden for viljens kraft (autonomt) 

Opdeling 

ANS opdeles i: 

Sympaticus 

Parasympaticus 

NB! Sym og parasym har ofte modsatrettede funktioner på et enkelt organ 

Nervefibre 

ANS' target er glat- og hjertemuskulatur samt kirtelvæv 

Struktur 

Den afferente komponent stammer fra Den efferente komponent er 

Stammer fra : viscera og hud = motorneuron 




består af to neuroner: 

1. findes i CNS 

2. findes i autonome ganglier


Tuberculum infraglenoidale fremspringet = vedhæftning for triceps brachii 



-Lesser trochanter: bs for m. psoas major. 

-Medial condyle: område for articulation with the medial condyle of 

the tibia + bs m. gastrocnemius 

Greater trochanter: bs for gluteus medius + minimus 


Quadrate tubercle: bs for m. quadratus femoris 


Endokrinologi 

18. marts 2013 

20:58 


F16: hormoner 

18. marts 2013 

20:59 

Sm: 6-1. 

Redegøre for principper for hormonernes 

virkning på organismens celler, 

illustreret med eksempler 

fra konkrete organsystemer. 

Slides: 

Hormonernes rolle 

. Koordinering 

• Tilpasning 

• Styring 

Kompleksitet 

Koordinering 

Specialisering 

Indbyrdes afhængighed 

Koordineringsbehov 


Eksempel: hjernens glukose 

Hjernen er afhængig af konstant 

glukosetilførsel med blodet 

Leveren indeholder det vigtigste 

glukoselager 

Koordinering 

Eksempel: Hjernens glukose 

Glukose Glukose 

Glukagon 

Adrenalin 

ACTH 

GH 

Leveren: 

output 

Andre væv: 

forbrug 


Tilpasning 

Hårdt arbejde - 

varme: 

•vandtab 

•salttab 

Tilpasning 

Eksempel: Modvirkning af vand- og salttab 

Vandtab - modvirkes af 

ADH 

Salttab - modvirkes af 

Aldosteron 


Langtidsstyring 

Komplekse forløb, f.eks 

• Døgncyklus – vågen/søvn 

• Menstruationscyklus 

• Individets vækst - før/efter 

fødslen 

Cortisol – døgnvariation 


Hormonernes virkning 

Alle hormonerne virker på de 

cellulære kontrolsystemer 

gennem specifikke receptorer 

Menstruationscyklus 

Vækst og udvikling 

LIVSFORLØB 


CM = barriere for vandopløselige stoffer 

De ikke-permeable hormoner benytter overfladereceptorer. 

Receptorerne aktiverer cellulære signaleringsveje 

Signaleringsveje benytter sig ofte af 

”second messenger”- molekyler 


”Cellular 

changes” … 

…kan være: 

- sekretion - f.eks. spyt, tårer, enzymer, hormoner m.m. 

- bevægelse - f.eks. kontraktion/afslapning af muskulatur 

i kar, mave-tarm, luftveje, hjerte m.m. 

- cellevækst - f.eks. muskelmasse m.m. 

- celledeling - f.eks. hud, kirtler, knogler m.m. 

- komplekse aktivitetsmønstre i CNS - f.eks. 

hormonpåvirkning af psyken (pubertet, graviditet, m.m.) 

Eksempler på ”second messenger”molekyler 

• cAMP 

• IP3 

• Ca 2+ 


cAMP IP3 

Ca 2+ 

Eksempel: peptidhormonerne 

ADH modvirker tab af vand 

H20 


ADH virker på kanaler i nyrerne 

(samlerør) 

cAMP og dens rolle i virkningen af 

ADH i nyren 


URIN 

Samlerør

ADH-receptorer aktiverer 

omdannelse af ATP til cAMP 

cAMP er en aktivator af enzymet 

protein kinase A 

Inaktiv 

K 

R 

+ cAMP 

Aktiv 

K 

R 

cAMP 


Protein Kinase A fosforylerer 

aquaporiner 

øger vandpassage 

Vandkanal 

IP3 og Ca 2+ som 2. messengers 

• IP3 bliver dannet i cellen efter 

påvirkning med en række 

hormoner 

• IP3 virker ved at frigøre Ca 2+ fra 

cellens interne depot i det 

endoplasmatiske reticulum 

(ER/SR) 


ER - et internt membransystem med 

en stor intracellulær overflade 

Hormonet bindes til receptorer på 

celleoverfladen og IP3 frigøres 


ER membranen indeholder Ca 2+ 

kanaler 

IP3 bindes til receptorer på ER og 

åbner Ca 2+ kanaler 


Eksempel: betydning af IP3 og Ca 2+ 

ved regulering af kardiameter 

gennem Ca 2+ -medieret kontraktion af 

glatte muskelceller 

Arteriolekontraktion i de ikke- 

arbejdende områder (hud, tarm) 

bidrager til at opretholde blodtrykket. 

Arterioledilatation i de arbejdende 

muskler øger gennemblødningen 


Omfordeling af blodflowet kræver 

HVILE 

arteriolekontraktion/dilatation 

MUSKLER 

TARM 

ARBEJDE 

MUSKLER 

TARM 

Copyright © The McGraw-Hill Companies, Inc. Permission required for reproduction or display. 

Arteriolekontraktion styres bl.a. 

gennem det sympatiske nervesystem 

Spinal cord 

Sympathetic 

chain 

Sympathetic 

nerve fibers 


NA – stimuleret arteriolekontraktion 

bruger IP3 og Ca 2+ som 2. messengers 

Afslappet 

NA 

Kontraheret 

Eksempel: steroidhormoner 

(fedtopløselige) 


IP3 

IP3 

NA

Aldosteron modvirker tab af Na + 

Na+ 

Na+ 

Na+ 

Na + reabsorberes i nyretubuli 

Na + 


Aldosteron bevirker øget Na + - 

reabsorbtion i nyretubuli 

gennem flere transportproteiner 

i tubulusceller 

Opsummering 

• Hormoner sikrer en funktionel koordinering, tilpasning og styring mellem celler, væv og organer 

• Hormoner virker på cellulære kontrolsystemer (bl.a. 2 messengers) gennem specifikke receptorer 

1) Steroidafh.- 

2) cAMP 

Ca2+ • Eksempler på kontrolsystemer: 

3) -systemet (af depoter og kanaler) 

4) Mange flere 

• Alle kontrolsystemer kan påvirkes af tilsigtet eller ej 

• De fleste (alle?) celleaktiviteter, derunder også genfunktionen, påvirkes af hormonerne via de 

cellulære kontrolsystemer 

Na +

Introduktion

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?