Svendborg kommune

BYENS RUM OG BYENS LIV 

SVENDBORG 

2008

klient 

Svendborg Kommune 

Ramsherred 5 

5700 Svendborg 

Kontaktperson: Marianne Christiansen 

konsulent 

Gehl Architects ApS 

Gl. Kongevej 1, 4 tv 

1610 København V 

Danmark 

projekt ansvarlig: 

Helle Lis Søholt, Arkitekt MAA, M.Arch (Uni. of Wash.) 

projekt leder: 

Sia Kirknæs, Arkitekt MAA 

projekt team: 

Louise Kilgast, Cand.scient.anth 

Andrea Have, stud. arch 

Elisabeth Hagströmer, stud. arch

FORORD 

Svendborg Kommune ønsker at styrke forbindelsen mellem den pulserende 

bymidte og havneområdet, som på den måde vil udvikle sig fra en ren 

erhvervshavn til et mere sammensat område med nye funktioner, bygninger 

og offentlige rum. Byudviklingen har to hovedformål: 

• At ændre de primære byrum fra overvejende trafikrum til aktive, 

rekreative byrum samt at tilføje nye byrum, som i sammenhæng danner 

et netværk af byrum, der i indhold og udformning supplerer hinanden. 

• At styrke sammenhængen mellem bymidte og havn. 

Før der bliver udpeget konkrete udviklings- og anlægsprojekter har Svendborg 

Kommune i samarbejde med Realdania iværksat en forundersøgelse, der 

består af to delprojekter: 

• Registrering og kortlægning af byens rum og byliv. 

• Strategiplan for ’overgangszonen’ mellem bymidte og havn. 

Forprojektet har til formål: 

• At undersøge, hvordan eksisterende byfunktioner kan udvikles og 

bidrage til forbedring af byrummenes kvalitet. 

• At afdække potentialet i nye funktioner (trafikterminal, bibliotek, 

butikker, hotel osv.) 

• At afgrænse mulige temaer og lokaliteter for ét eller flere omdannelses 

- og anlægsprojekter. 

Målet er en kreativ proces, hvor en bred vifte af lokale interessenter, skal 

være med til at af-dække behov, give konkrete input og medvirke til at 

formulere en vision for ’overgangszonen’. 

Gehl Architects har i samarbejde med Svendborg Kommune foretaget 

registreringer og analyser af byens rum og liv. Rapporten ’Byens rum og 

byens liv, Svendborg 2008’ kommer grundigt rundt om, hvordan byen ses 

og opleves og især om, hvordan byen kan gøres bedre at færdes og opholde 

sig i. 

Rapporten ’Byens rum og byens liv, Svendborg 2008’ – skal sikre, at 

Svendborg Kommune i det arbejde er opmærksomme på byens kvaliteter og 

svagheder og kvalificere grundlaget for en ideúdvikling af overgangszonen 

mellem bymidte og havn.

I N T R O D U K T I O N 

introduktion 01 byens rum 02 anbefalinger 04 

Rapportens opbygning 

Bylivets udvikling i 100 år 

Nye behov og nye aktiviteter 

Undersøgelsesområde 

Sammenligning med andre byer 

4 · GEHL ARCHITECTS · BYENS RUM OG BYENS LIV 

5 

6 

7 

8 

9 

Byens historie 

Byens topografi 

En havneby 

Ankomst til bymidten 

Dominerende trafikanlæg 

Parkering i bymidten 

Offentlig trafik i byen 

Cyklerne i byen 

Byens bilfrie rum 

Byens grønne rum 

Beboere i byen 

Studerende i byen 

byens liv 03 

At gå i bymidten 

At gå komfortabelt 

Kvaliteten af stueetager 

Stueetager i bymidten 

Tryghed i bymidten 

Aftenaktiviteter i byen 

Fodgængertrafik en sommer hverdag 

Fodgængertrafik en sommer lørdag 

Fodgængertrafik en vinter hverdag 

Sammenligning af gågader 

Elementer i gågaden 

Hvem færdes i bymidten 

Få faciliteter for børn 

Hvor opholder folk sig i byen 

Siddepladser på byens bænke 

Byens udeserveringer 

Byens kulturliv 

Opsummering 

12 

13 

14 

15 

17 

19 

20 

21 

23 

25 

26 

27 

32 

33 

34 

35 

36 

37 

38 

39 

40 

41 

43 

44 

45 

46 

49 

51 

53 

54 

Overblik over anbefalinger 

UDNYT BYENS HERLIGHEDSVÆRDIER 

En fantastisk havneby 

En unik topografi og en stor historie 

STYRK BYEN SOM EN GÅ - OG CYKEL BY 

En bedre by for fodgængere 

En bedre by for cyklister 

En mere inviterende by 

STYRK DEN REKREATIVE BY 

En bedre by til ophold 

Et stærkt byrumshieraki 

Reflektioner 

bylivs data 05 

Metode 

Fodgængertrafik en sommer hverdag 

Fodgængertrafik en sommer lørdag 

Fodgængertrafik en vinter hverdag 

Ophold en sommer hverdag 

Alder og køn en sommer hverdag 

58 

62 

64 

66 

68 

70 

72 

74 

82 

86 

88 

100 

114 

124 

128

yens rum 

byens liv 

anbefalinger 

bylivs data 

RAPPORTENS OPBYGNING 


Rapporten ”Byens rum og Byens liv - Svendborg” omhandler bymidten i 

Svendborg hvor de offentlige rum, butikker og kulturtilbud er koncentreret. 

Denne rapport belyser hvilke potentialer byen rummer, og hvordan byens 

rum bruges. Formålet med ”Byens rum og Byens liv - Svendborg” er at skabe 

et overblik over midtbyens kvaliteter og de områder og byrum, hvor en videre 

udvikling og forbedring af byens rum er ønskelig. 

UNDERSØGELSENS OPBYGNING 

Undersøgelsen omfatter et område på ca. 530.000 m2 i Svendborg bymidte. 

Undersøgelsen omfatter en kvantitativ del, hvor en række data indsamles, 

samt en kvalitativ del, hvor de enkelte byrum analyseres og vurderes. 

BYENS RUM 

Hvordan er byens rum disponeret? Hvor mange gader, torve og parker og 

hvor store arealer er til rådighed for fodgængertrafikken og bylivet? Hvilke 

kvaliteter og svagheder kan påvises med hensyn til de rum, borgerne færdes 

i i bymidten? 

BYENS LIV 

Hvordan bruges Svendborg bymidte på typiske sommerdage? 

Hvor mange færdes i gaderne? Hvor mange gør ophold i byen? Hvordan bruges 

byens gader, torve og parker? Hvem færdes i byen? Bylivsundersøgelsen er 

gennemført som tællinger og observationer. 

ANBEFALINGER 

Anbefalingerne er baseret på de ovennævnte analyser og brugerundersøgelser. 

De indholder en række forslag, der samlet og enkeltvis kan bidrage til at 

forbedre Svendborg bymidte på en række væsentlige punkter. 

BYLIVSDATA 

Bylivsdata repræsenterer en undersøgelse af fodgængeraktivitet, sommer- 

og vinterdage på udvalgte steder. Hvordan er gaderne og pladserne brugt i 

undersøgelsesområdet? Hvor mange mennesker går i gaderne? Hvor mange 

aktiviteter foregår der i byen? Hvad foregår om sommeren/vinteren/hverdagen/weekenden? 

Hvilken del af beboerne bruger byens centrale rum? 

Datadelen er opdelt i fodgængerregistreringer og opholdsregistreringer. 

Samlet giver dataen information samt en detaljeret baggrundsviden om den 

nuværende situation for byens liv. 

BYENS RUM OG BYENS LIV · GEHL ARCHITECTS · 5


BYLIVETS UDVIKLING I 100 ÅR 

FRA NØDVENDIGE TIL VALGFRIE AKTIVITETER 

Ses udviklingen af byrummene i de danske byer over en længere årrække, 

kan der påpeges en række udviklingstendenser, der har påvirket brugen af 

byens rum. 

Tidligere foregik mange nødvendige gøremål i det offentlige rum, og tætheden 

af mennesker skabte naturlig leben i byerne. 

I dag er der langt færre mennesker i områderne og livet i byens offentlige 

rum er præget af mere rekreative og sociale aktiviteter. Væsentligt er det, at 

disse nye byrumsaktiviteter er helt afhængige af en høj byrumskvalitet, da 

aktiviteterne i høj grad er et tilvalg. 

Etableres gode byrumskvaliteter; steder, rum og aktiviteter, der inviterer, 

skaber oplysning og ikke mindst indsigt og forståelse -sociale mødesteder 

og udvekslingsplatforme for byernes sammensatte befolknings grupper 

skabes forudsætningerne for levende og attraktive byområder i den aktuelle 

samfundssituation. 

Skiftet fra det nødvendige og påtvungne ”byliv” til de nye udviklingstendenser: 

det valgfrie og lystbetonede byliv, stiller sammen med den store udtynding 

af beboere pr. Ha meget store krav til byplanlægningen, hvis visionerne om 

levende, attraktive og trygge byer og byrum skal realiseres. 

derfor er det vigtigt med udviklingsstrategier for byens rum som kan fungere 

som katalysator for udviklingen af ‘den gode by’, det være sig socialt, kulturelt 

eller arkitektonisk. 

Fokuserer Svenborg Kommune i den fremtidige udvikling af bymidten på at 

tilpasse byens tilbud til de valgfrie aktiviteter og de nye bylivstendenser kan 

interessen for Svendborg by øges i en positiv retning. 


VIL FOREKOMME UANSET 

KVALITETEN 

VIL KUN FOREKOMME HVOR GOD 

KVALITET ER TIL STEDE 

AKTIV 

PASSIV 

1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 

VALGFRIE AKTIVITETER 

(URBAN RECREATION) 

NØDVENDIGE AKTIVITETER 

BIL INVASION 

OFENTLIGE BYRUM BYRUM 

GÅGADER 

TRAFIKDÆMPNING 

TRAFIKDÆMPNING

NY INTERESSE FOR 

KROPSKULTUR 

ØNSKET OM AT NYDE 

FRISK LUFT OG NATUR 

NY INTERESSE FOR AT DELTAGE I 

KULTURELLE EVENTS 

PRIVATISERING = ØGET INTERESSE 

FOR DET OFFENTLIGE LIV 

FLERE BØRN OG ÆLDRE 

ØNSKER AT BRUGE BYENS RUM 

ADGANG TIL VANDET 

NYE BEHOV OG NYE AKTIVITETER 


NY INTERESSE FOR KROPSKULTUR 

Affødt af blandt andet øget bilkørsel, miljøbevidsthed og stillesiddende 

arbejde er interessen for at gå og cykle i dagligdagen øget væsentligt. 

Jogging, kondiaktiviteter, rulleskøjteløb eller blot promenader og gåture til 

og fra div. gøremål udgør i dag en stor del af det samlede liv i vores byer. 

ØNSKET OM AT NYDE FRISK LUFT OG NATUR 

Store dele af befolkningen opholder sig indendøre i arbejdstiden, og mange 

vælger derfor at tilbringe en stor del af deres fritid udendørs. 

NY INTERESSE FOR AT DELTAGE I KULTURELLE EVENTS 

Byens rum kan skabe mulighed for mange aktiviteter såsom udstillinger, 

optrædener, leg etc. Mængden af mennesker der bor alene har generelt 

betydet et øget behov for at komme ud for at møde andre eller deltage i 

byens begivenheder. 

PRIVATISERING = ØGET INTERESSE FOR DET OFFENTLIGE LIV 

De stadig mindre husstande og den hurtigt voksende privatisering af bolig- 

og arbejdsliv samt serviceaktiviteter har medført en generel øget interesse 

for de fælles byrum og de fælles aktiviteter som en modvægt til den stigende 

isolering i byerne. 

FLERE BØRN OG ÆLDRE ØNSKER AT BRUGE BYENS RUM 

Der skal fokuseres på at invitere børn, unge og ældre til at bruge byen. 

Stor variation i brugergrupper kan skabe grobund for aktive byrum, hvis de 

indrettes omhyggeligt til at tilgodese både de unge og de ældres behov. 

ADGANG TIL VANDET 

Herlighedsværdier og særlige attraktioner spiller en stadig større rolle for 

byernes attraktivitet. Nem adgang til vand og grønne områder bliver vigtige 

fokuspunkter. 



UNDERSØGELSESOMRÅDE 

DEFINITION AF UNDERSØGLESESOMRÅDE 

Bylivs- og byrumsundersøgelsen omfatter Svendborg bymidte. Den 

nærmere afgrænsning af undersøgelsesområdet er foretaget i samarbejde 

med Svendborg Kommune og dækker et område på ca 530.000 m2. 

EN BYMIDTE MED KORTE GÅAFSTANDE 

Færdsel til fods er naturligvis en billig, støjsvag og miljøvenlig transportform, 

men færdsel til fods er andet og mere end en transportform. Det handler 

også om motion, om frisk luft og promenader. Om at gå fordi det er 

morsomt. Man har tid til at se på omgivelserne, se på mennesker, vinduer 

og begiveheder. Og der er mulighed for at stoppe op og ændre retning. En 

sanselig og fleksibel måde at færdes i byen på. 

Illustrationen til højre viser også at på bare 6 minutter kan man gå til 

centrale destinationer og på den måde er det at gå i Svendborg bymidte en 

realistisk form for transport. Fra Centrumpladsen kan man f.eks. komme til 

togstationen ved Klosterplads inden for ca. 3-5 minutters gang. 


Viebæltet 

Svinget 

Grubbemøllevej 

Tinghusgade 

Vestergade 

Bagergade 

Voldgade 

UNDERSØGELSEOMRÅDE 

530.000 m2 

Dronningemaen 

Centrumpladsen 

Valdemarsgade 

Gerritsgade 

Skolegade 

Teatergade 

Ramsherred 

Skt Nicolai gade 

Bagergade 

Kattesundet 

Korsgaade 

Pjentemøllestræde 

Fruestræde 

Torvet 

Gerritsgade 

Skattergade 

Jernbanegade 

0 100 200 300 400 500 m 

Møllergade 

Møllergade 

Brogade 

Klosterplads 

Havnegade 

Toldbodvej 

3 min 

250 m 

Kullinggade 

Jessens Mole 

Frederiksgade 

Skt Peder stræde 

Brogade 

• Svendborg bymidte har korte gåafstande til flere vigtige destinationer 

6 min 

500 m

Svendborg bymidte 

530.000 m2 

58.700 indb./ kommune (2007) 

30.000 indb./ Svendborg by (2008) 

1.866 indb./ undersøgelsesområdet (2008) 

Odense bymidte 

870.000 m2 


7.400 indb./undersøgelsesområde (2008) 

Horsens bymidte 

534.500 m2 

80.100 indb./kommune (2008) 

51.670 indb./ Horsens by (2008) 


Vejle bymidte 

600.000 m2 



SAMMENLIGNING MED ANDRE BYER 


Svendborg er en smukt beliggende by ved vandet. Med sine knap 30.000 

indbyggere er den hovedby for det naturskønne Sydfyn. I kraft af dens 

status som port til det Sydfynske Øhav har byen, især om sommeren, 

mange besøgende. 

Der foregår i dag stadig større konkurrence mellem byer om at tiltrække nyt 

erhverv, nye borgere og flere turister. I en byudviklingsproces er det derfor 

vigtigt at se på andre byer. I byrums- og bylivsundersøgelsen vil lignende 

studier af andre byer blive brugt til sammenligning for at fortælle om byen 

bruges optimalt i forhold til størrelse og indbyggertal. 

I denne rapport foretages sammenligninger til Horsens, Vejle, og 

Odense. Specielt Horsens har en meget sammenlignelig størrelse med et 

undersøgelseområde nogenlunde svarende til Svendborg. Odense er på 

trods af en større bymidte og et større indbyggertal medtaget, fordi flere 

bylivsundersøgelser over årene har givet mulighed for at følge ændringer i 

brugen af byens rum over en periode på 20 år. 

Ved senere registreringer henvises igen til disse byer som en form for 

målestok af registreringerne vist i denne rapport. 

Undersøgelsesområderne er vist i 1:10.000 


BYENS RUM

B Y E N S R U M 

BYENS HISTORIE 

Svendborg er grundlagt på et højdedrag omkring en lille beskyttet bugt. 

Byen fejrede 750 års jubilæum i 2003. Med sin beliggenhed ved vandet har 

byen stolte traditioner som søfartsby. Store dele af byen blev ødelagt under 

Svenskekrigene 1658-60, men den oprindelige bystruktur er flere steder 

bevaret og Svendborg bymidte fremstår i høj grad som en by i menneskelig 

skala med lave bygninger og krogede gadeforløb. 

SMUKKE KIK TIL OG FRA VANDET 

Enkelte steder f.eks ved Fredriksgade og Havnegade får man et fantastisk 

kig fra byen mod vandet. Disse kig er vigtige med hensyn til forståelse af 

afstand og giver individuelle gader en special karakteristik. 

De to kirker Skt. Nicolai og Vor Frue er placeret på toppen af bybakken og 

Kirkerne er stadig byens vartegn og markante “sømærker”, og især Vor Frue 

kirke, som er placeret på byens højeste punkt ved Møllergade, kan opleves 

fra stort set alle omkringliggende dele af byen. 

BYENS HISTORIE ER IKKE FREMTRÆDENDE 

Historien er i dag til stede i form af en oprindelig bystruktur med krogede 

gadeforløb, men derudover er historien kun i begrænset omfang aflæselig 

for besøgende i almindelighed. 


Byens skyline fra vandet 

domineres af Vor Frue kirke - der 

på baggrund af byens topografi og 

en homogen og sammenhængende 

købsstadsbebyggelse - klart og 

tydeligt dominerer byens profil. 

VIGTIGE KIG 

Vigtige kig mod vandet 

Udsigt til Vor Frue kirke fra vandet 

“Markant sømærke” 

Vor Frue Kirke 

Sct. Nicolai Kirke 

0 100 200 300 400 500 m 

• byen har en historie at fortælle 

• byens historie er ikke fremtrædende i byens rum 

Møllergade 

Havnegade 

Frederiksgade

BYENS TOPOGRAFI 

Stejle gader 


Centrum 

pladsen 



Gerritsgade 

0 100 200 300 400 500 m 

Møllergade 

• byens markante silhuet på den skrånede grund opleves bedst fra vandsiden 

Klosterplads 

Jessens Mole 

Jessens Mole 

BYENS TOPOGRAFI 


MARKANT TOPOGRAFI 

Ud over den menneskeskabte bystruktur udgør landskabet det helt 

væsentlige karaktertræk ved byen. Det gælder beliggenheden ved vandet, 

men også byens særlige topografi, hvor byen løfter sig op fra vandet, og 

samtidig er omkranset af højdekurver. 

TERRÆNFALDET OPLEVES MEST FRA VANDSIDEN 

Terrænet opleves særligt langs Møllergade, hvor det smalle men homogene 

bebyggelsesmønster danner en spænding med det krumme forløb over 

stigning og fald. Fra byens middelalderlige øst-vestgående hovedgade, 

Gerritsgade, fornemmes ligeledes det markante terrænfald mod kysten. 

Der findes ikke mange panoramaudsigter fra byens toppunkt, men man 

fornemmer udsnit af terrænfaldet gennem stræder og passager mellem 

huskroppene. 

SNIT (ØST-VEST) FRA CENTRUMPLADSEN TIL JESSENS MOLE 

Centrumpladsen Vor Frue Kirke Møllergade Toldbodvej Jessens Mole 

ca. 550 m 



EN HAVNEBY 

RINGE FORBINDELSE TIL VANDET 

Byens beliggenhed ved vandet er et af byens vigtigste aktiver. Fra havnen 

afgår færger til en række øer i det Sydfynske Øhav, og om sommeren er 

Svendborg havn en meget aktiv lystbådhavn. 

Havnen ligger som umiddelbar nabo til bymidten, men forbindelserne til 

den er dårlige, så hverken havn eller bymidte idag har glæde af hinanden. 

Der er i dag næsten ingen oplagte og behagelige fodgængerruter mellem 

havnen og bymidten og kun enkelte steder i byen tilbydes kig mod havnen 

og vandet. I stedet for bidrager trafikale barrierer i form af Toldbodvej og 

togstationen, samt et større inaktivt område mellem havn og by til, at 

havnen opleves som afskåret fra resten af byen. 

MULIGHED FOR EN ATTRAKTIV HAVNEFRONT 

Havnen er som delvis industri -og fritidshavn en attraktion, der kan være 

spændende at besøge, men i dag udnyttes denne herlighedsværdi ikke 

tilstrækkeligt - særligt ikke uden for sommersæsonen, hvor der ikke foregår 

megen aktivitet. Havnen er et byomdannelsesområde, og har således 

muligheden for at blive et stærkt aktiv for byen, hvis dens rekreative 

potientiale styrkes. Der ligger med andre ord et stort potientiale i, at 

Svendborg rent faktisk bliver “en by ved vandet”, hvor byens fantastiske 

beliggenhed ved vandet fejres. 


Togskinnerne på Jernbanegade 

skærer byen over både fysisk 

og visuelt, og virker som en 

barriere mellem bymidten og 

vandet 

BYENS BARRIERER 

Trafikal barriere 

Jernbanegade 

0 100 200 300 400 500 m 

• byen er afkoblet fra havnen b.la. på grund af trafikale barrierer 

Toldbodvej 

Trafikal barriere

Johannes 

Jørgensens Vej 

Viebæltet 

Vestergade 

Voldgade 

BYENS VIGTIGSTE ANKOMSTPUNKTER 

Vigtige ankomstpunkter 

Dronningemaen 

Gerritsgade 

Baagøes Allé 

0 100 200 300 400 500 m 

Skolegade 

Jernbanegade 

• byens ankomstpunkterne er uklare og inviterer ikke 

Møllergade 

Klosterplads 

Kullinggade 

Færgevej 

Toldbodvej 

Stationen 

Dronningemaen 

Færgehavnen 

Nyborgvej 

ANKOMST TIL BYMIDTEN 


FÅ MARKEREDE ANKOMSTPUNKTER TIL BYMIDTEN 

Byens ankomstpunkter udgør vigtige steder i forhold til at invitere folk til at 

færdes og opholde sig i byen. 

Svendborg er i dag præget af en række svage ankomstpunkter. Det gælder 

særligt langs den trafikerede ringvej, der omkranser bymidten, hvor der 

ikke er en tydelig markering af, hvor byens centrum begynder. Ved de tre 

centrale indfaldsveje, Nyborgvej, Joh. Jørgensensvej og Jernbanegade, er 

der således ingen inviterende porte til bymidten. En undtagelse er krydset 

hvor Gerritsgade ender ud i Vestergade samt hvor Brogade ender ud i 

Jernbanegade. Her er gågadebelægningen trukket med over henholdsvis 

Vestergade og Jernbanegade, så man bliver gjordt opmærksom på at her 

sker der noget andet. 

ANKOMST MED OFFENTLIG TRANSPORT 

Størst er problemet, når man kommer fra stationsområdet. Klosterplads i 

forbindelse med stationen udgør en svag ankomst med sin meget rodede 

udformning. Her mødes man af den pæne bymidtes bagside. Det meste af 

kanten er domineret af baghuse, parkeringspladser og det er lidt uklart, 

hvilken retning der vil føre én til byens centrum. 

Ved færgelejet på Havnepladsen er der ikke alene en forvirrende afvikling af 

trafik, men også manglende skilte og fornemmelse af et veldfineret byrum 

bidrager til, at det opleves som en svag ankomst til byen. 

På Vestergade ved Gerritsgade 

er trafikken mere afdæmpet i 

kraft af en gadebelægning, der 

er med til at markere starten på 

byens fodgængernetværk. 



Et eksempel fra Klosterplads, hvor vejudformningen er overdimensioneret 

i forhold det antal biler, der rent faktisk kører på strækningen. Samtidig 

er dette sted et eksempel på en af de farlige krydsningssituationer i 

Svendborg bymidte. Her er ikke skabt trafiksikre overgange for gående 

og for cyklister i naturlige gang -og cykel linier. 

16 · GEHL ARCHITECTS · BYENS RUM OG BYENS LIV

9.088 

(2005) 

Vestergade 

Tinghusgade 

ÅRSDØGNTRAFIK 

Gennemsnit over hele året (2006) 

< 5.000 biler 

5.000 - 10-000 biler 

> 10.000 biler 

Dronningemaen 

Gerritsgade 

5.345 

(2006) 

0 100 200 300 400 500 m 

Skolegade 

Jernbanegade 

Klosterplads 

Toldbodvej 

Valdemarsgade 

• høj trafikbelastning på ringvejen omkring bymidten 

• dronningemaen og toldbodvej er brede og uden særlig karakter 

Kullinggade 

Jessens Mole 

9.677 

(2003) 

DOMINERENDE TRAFIKANLÆG 


MEGET GENNEMKØRENDE TRAFIK 

Svendborg by er omkranset af 2 ringveje, hvoraf den inderste markerer 

grænsen til bymidten. Inden for undersøgelsesområdet er der en række 

bilfri gader, men området er dog præget af en del biltrafik, hvilket 

skyldes, at der findes et stort antal parkeringspladser i den centrale 

del af midtbyen. Disse parkeringspladser afføder naturligt en del 

søgetrafik. 

TRAFIKALE BARRIERER 

Størstedelen af biltrafikken foregår på kanten af undersøgelsesområdet, 

hvoraf Dronningemaen er den mest trafikerede vej, og den bidrager til, 

at bymidten flere steder opleves som afskåret fra den omkringliggende 

by. 

OVERDIMENSIONERING AF VEJANLÆG 

I forhold til andre byer af samme størrelse er trafikmængden ikke 

overvældende, men dimensioneringen af ringvejen omkring bymidten 

gør, at denne del af byen i høj grad opleves som bildomineret. 

På Vestergade ved Gerritsgade er trafikken mere afdæmpet i kraft af en 

forhøjet brostensbelægning, som er med til at markere starten på byens 

fodgængernetværk. 

Næst efter Dronningemaen er Toldbodvej den mest trafikerede vej 

i undersøgelsesområdet. Her er der ikke kun megen biltrafik, men 

Toldbodvej er også gennemfartsvej for en række af de lokale bybusser. 

Trafikken foregår her i høj grad på motorkøretøjernes præmisser og ikke 

på cyklernes ellers fodgængernes præmisser. 



Skiltning i byens rum er udelukkende rettet mod bilister. Her i 

Vestergade er den uheldigt placeret på et areal, som egentlig 

tilhører fodgængere. Dette gør sig desværre gældende adskillige 

steder i bymidten. Der er ingen tilsvarende skiltning som henvender 

sig til fodgængere. 


125 

160 

35 

4 

8 

20 

4 150 

8 34 

6 

93 

28 12 

79 

195 

58 

14 

PARKERING I BYMIDTEN 

Parkeringspladser i alt: 1.195 

65 

77 

96 

17 

Langtidsparkering, pladser i alt: 304 

Korttidsparkering, pladser i alt: 891 

4 

9 

140 

0 100 200 300 400 500 m 

65 

30 

35 

6 

8 

8 

9 

23 

30 

9 

41 

4 

34 

17 

• parkering dominerer bybilledet 

• parkeringspladser og p-søge-trafik belaster bymidten funktionelt og visuelt 

• mulighed for aktiviteter i byens rum er begrænset af parkering 

7 

9 

39 

13 

PARKERING 

Langtidsparkering 

Korttidsparkering 

PARKERING I BYMIDTEN 


DOMINERENDE PARKERING 

I Svendborg bymidte findes der i alt 2.775 offentlig tilgængelige 

parkeringspladser, hvoraf ialt 1.195 findes inden for undersøgelses- 

området. 

Parkeringspladserne er fordelt jævnt over hele midtbyen, og bybilledet 

er præget af mange parkerede biler. Parkering er således ikke 

koncentreret i parkeringshuse, men er placeret på veje og ikke mindst 

på en række mindre og større pladser i byen. Torvet og Ramsherred 

udgør to af de helt centrale byrum i undersøgelsesområdet, som 

anvendes til parkering. 

Den parkering, som finder sted i bymidten, er overvejende 

korttidsparkering (under 2 timer), og bruges for størstedelens 

vedkommende i forbindelse med indkøb. Kun en meget lille procentdel 

af parkeringspladserne i undersøgelsesområdet anvendes af beboere 

i området. 

Svendborg Kommune har udarbejdet en omfattende parkeringsstrategi 

for bymidten, hvori der indgår planer om at etablere parkeringshuse, 

og derved reducere den omfattende p-søge trafik. 



OFFENTLIG TRAFIK I BYEN 

EN BYMIDTE FREDET FOR TUNG OFFENTLIG TRAFIK 

Svendborg bymidte har stort set ingen gennemkørende offentlig trafik 

med undtagelse af Toldbodvej/Jernbanegade og de jernbanespor, der 

gennemskærer bymidtens sydlige del ind til togstationen. Stort set 

al offentlig trafik i form af bybusser er begrænset til den ringvej, der 

omkranser bymidten, hvilket bidrager til en fredeliggørelse af byens 

centrum. Dette er bl.a. muligt i kraft af de overkommelige afstande, der 

findes i byen, og som gør, at den maksimale afstand fra et givent sted i 

bymidten til et busstop er mindre end. 500 meter. 

Ca. 7200 borgere i Svendborg pendler hver dag ud af kommunen for at 

arbejde, mens ca. 4200 pendler ind. 

FORVIRRENDE TRAFIKKNUDEPUNKT 

Klosterplads udgør i dag byens centrale trafikknudepunkt, hvor 

gennemkørende biltrafik møder togstationen, det centrale busstopsted 

for bybusser samt rutebilstationen. Samtidig fungerer pladsen som 

ankomstplads, der skal lede folk fra stationen og op i bymidten. 

Pladsen fremstår i dag som et rodet og nedslidt byrum, som hverken 

byder den besøgende velkommen eller inviterer denne videre op i byen. 

Pladsen er dog under omdannelse som led i, at der skal etableres en 

ny trafikterminal, der samler togstation og såvel regionale busser og 

bybusser. 


OFFENTLIG TRANSPORT 

Tog til/fra Odense 

Busruter 

Busstop 

0 100 200 300 400 500 m 

Klosterplads 

Jernbanegade 

• byens centrale trafikknudepunkt og byens ankomstplads klosterplads 

gennemskæres af trafik 

Toldbodvej 

OFFEN

CYKELSTIER OG CYKELBANER 

Cykelsti 

Cykelbane 

Centrum 

pladsen 

Dronningemaen 

0 100 200 300 400 500 m 

• begrænset cykelnetværk 

• manglende invitation til at cykle 

CYKELSTIER OG CYKELBANER 

Cykelsti 

Cykelbane 

CYKLERNE I BYEN 


BEGRÆNSET CYKELNETVÆRK 

En måde at skabe en levende by på er at sikre gode forhold for 

fodgængere og cyklister. I modsætning til biler bevæger cyklister sig 

i et mere roligt tempo og bidrager således til oplevelsen af andre 

menneskers tilstedeværelse. I Svendborg bymidte er der meget få 

cykelstier, og der er ingen sammenhæng mellem dem. Uden for 

bymidten findes en række ruter, men disse er ikke koblet til bymidten. 

MANGLENDE INVITATION TIL AT CYKLE 

Med de meget få cykelstier- og baner i bymidten inviterer Svendborg ikke 

til at cykle. Et væsentligt problem er udformningen af de eksisterende 

cykelstier- og baner. Særligt omkring Centrumpladsens syd-vestlige side 

er der problemer med krydsninger, og langs Dronningemaen ophører 

en cykelsti pludselig uden varsel. Dette skaber utrygge situationer for 

cyklister og bidrager ikke til at gøre Svendborg til en attraktiv cykelby. 

CYKELPARKERING 

Cykelparkering er ofte et overset problem, og mangel på cykelparkering 

skaber i mange byer problemer med fremkommelighed på fortorve og 

i gågader. I Svendborg bymidte er der i alt 475 cykelparkeringspladser. 

Disse er velfordelt i bymidten, og parkerede cykler uden for stativer 

udgør ikke et væsentligt problem med undtagelse af enkelte steder 

som ved Kvickly i Gerritsgade og ved stationen på Klosterplads. 

Der kan opstå usikkerhed og 

forvirring for cyklister her ved 

Centrumpladsens syd-vestlige 

hjørne. 



Centrumpladsen er byens største plads og har en god beliggenhed 

centralt i bymidten og er koblet til byens netværk. Pladsen har idag 

40 korttidsparkeringspladser som genererer en del p-søge trafik i 

Skolegade som skærere igennem pladsen. 


TEKST MANGLER

Bibliotekspladsen 

Pladser med parkering 

Bilfri pladser og gader 

Centrum 

pladsen 

GADER OG PLADSER MED OG UDEN PARKERING 

Plads med parkering: 8.950 m2 

Bilfri plads eller gade: 15.625 m2 

Gerritsgade 

Sankt Nicolai gade 

Gågade med mulighed for kørende trafik: 2.240 m2 

Kattesundet 

Gerritsgade 

0 100 200 300 400 500 m 

Torvet 

Lilletorv 

Møllerdage 

Klosterplads 

Korsgaade Brogade 

Havnegade 

Jessens Mole 

Sankt Peder Stræde 

Gåsetorvet 

Brogade 

• ensformig brug af byens pladser 

• centrumpladsen og torvet mangler identitet som andet end parkeringsplads 

BYENS BILFRIE RUM 


Mange danske byer har i de sidste årtier frigjort gader og pladser for 

biler, og disse bilfri byrum udgør en vigtig del af mange bycentre. 

Svendborg har et veludbygget netværk af bilfri gader i form af gågader 

og fodgængerprioriterede gader. Disse er koncentrerede omkring byens 

vigtigste indkøbsgader og omfatter Gerritsgade, Kattesundet, Brogade, 

Sankt Peder Stræde, Havnegade og en del af Møllergade, Korsgade og 

Sankt Nicolai Gade. Gågaden indtager en vigtig position i Svendborg. Med 

dens centrale placering og en høj koncentration af mennesker i løbet af 

dagen opleves gågaden som et levende byrum. Samlet set udgør disse bilfri 

gader et areal på 10.330 m2. De bilfri pladser er Havnegade pladsen, Lille 

torv (Her dog med en begrænset kørende trafik over lille torv til en privat 

p-klæder), en del af Klosterplads, Bibliotekspladsen og en del af Jessens 

Mole. Samlet udgør de bilfrie pladser 5.295 m2. 

ENSFORMIG BRUG AF BYENS PLADSER 

Svendborg bymidte har en række centralt placerede pladser, hvoraf flere 

indgår i byens fodgængernetværk. Hvad angår udformning er der stor 

variation mellem disse pladser, hvilket giver dem en forskellig karakter, der 

kunne indbyde til forskellige former for byliv. I dag er pladserne imidlertid 

karakteriseret ved en meget ensformig brug, idet pladsernes primære 

funktion er parkeringspladser. 

STOR VARIATION AF GADETYPER 

Svendborg bymidte rummer en række forskellige typer af gader, som er 

koncentreret i forskellige dele af bymidten. Et netværk af gågader udgør 

bymidtens hjerte, og sivegader og lokalgader/handelsgader fungerer som 

bindeled – dels til det nordvestlige hjørne, der er præget af boliggader, dels 

til de trafikgader, som fungerer som grænse til resten af byen. Endelig er 

bymidten karakteriseret ved en række mindre stræder og passager mellem 

husene, som bidrager til oplevelsen af et fintmasket netværk af små gader 

i bymidten. 



Krøyers Have som er bymidtens eneste grønne rum, ligger op af 

byens fodgængernetværk og bruges hovedsagelig til ophold i 

sommer månederne. 


Kirkegård 

Krøyers Have 

BYENS GRØNNE RUM 

Grønne arealer i alt i undersøgelsesområdet: 10.440 m2 

Grønne rum 

Markante rækker af gadetræer 

Potentielle grønne rum 

Offentligt grønt areal 

0 100 200 300 400 500 m 

Naturlegeplads 

• mangel på grønne rekreative rum i bymidten 

• utidssvarende anvendelse af krøyers have og det offentlige grønne areal langs 

dronningemaen 

BYENS GRØNNE RUM 


MANGEL PÅ GRØNNE REKREATIVE RUM I BYMIDTEN 

Andelen af grønne byrum i Svendborg er ikke særlig høj. Modsat andre byer, 

hvor man har nogle fælles offentlige parker, hvor festlige arrangementer 

af forskellig art kan foregå, har Svendborg bymidte kun én mindre park, 

Krøyers Have, der hovedsagelig bruges til ophold om sommeren. Inden for 

bymidtegrænsen findes desuden et offentligt grønt areal udformet som et 

boldbaneanlæg. Anlægget bliver hovedsageligt brugt af skoler til sports 

aktiviteter. Det grønne areal ligger som en isoleret ø, der vender ryggen til 

de omkringliggende offentlige funktioner og rum. Arealet virker nedslidt og 

misligeholdt. Derudover ligger der på kanten af undersøgelsesområdet, 

på hjørnet af Møllergade og Dronningemaen, en naturlegeplads, - byens 

eneste legeplads. 

GRØNNE RUM UDEN TILKNYTNING TIL BYMIDTEN 

Uden for bymidten findes en række store attraktive naturområder, hvoraf 

nogle er kommunalt ejede og andre privat ejede. De kommunalt ejede 

omfatter bl.a. Caroline Amalie Lund, Christians Minde, Gammel Hestehave, 

St. Byhave (mod nord-øst) Skt. Jørgens Parken og Høje Bøge (mod vest) og 

Galgebakken (mod nord). Udover hverdagsbrugen i form af spadsereture, 

hundeluftning, naturoplevelser og leg foregår der ikke meget andet i disse 

områder. Områderne udgør et væsentligt potentiale for byen, men er ikke 

velforbundet til bymidten. De manglende forbindelser fra bymidten betyder, 

at folk ikke naturligt inviteres til at besøge og gøre brug af disse grønne 

områder. Denne manglende integration i forhold til bymidten gør, at de ikke 

bidrager til oplevelse af en grøn by. 

MANGLENDE ØHAVSSTI FORLØB 

Der er etableret en øhavssti på Sydfyn. Stien er en 220 km vandresti, som 

giver alle en enestående mulighed for at opleve den sydfynske natur og 

landskab. Denne sti afbrydes i dag i bymidten, og der er intet i byens rum, 

som fortæller, at stien eksisterer. 


søgelsesområdet 


BEBOERE I BYEN 

VIGTIGHEDEN AF BEBOERE I BYMIDTEN 

Antallet af beboere i bymidten har betydning for det liv, der udspiller sig 

i byen specielt efter lukketid. En god boligpolitik i bymidten med et stort 

antal boliger giver en mere tryg by, hvor gaderne befolkes også om aftenen 

og hvor lyset fra boligerne er med til at gøre byen til et rart sted at være. 

FÅ BEBOERE I BYMIDTEN 

I Svendborg Kommune bor der ialt 58.700 indbygger. Svendborg by 

rummer knap halvdelen af samtlige borgere i kommunen. Knap 20% bor i 

landdistrikterne, mens resten bor i 23 bysamfund uden for Svendborg med 

mindst 200 indbyggere. Svendborg bymidte har af disse grunde et stort 

opland og dermed mange besøgende. 

I undersøgelsesområdet bor der 1.866 beboere fordelt på 530.000 m2. 

Antallet af beboere i bymidten er forholdsvist lavt i sammenligning med 

andre byer. 

SAMMENLIGNING 

SVENDBORG (530.000 m2) 2008 

1.866 

HORSENS(534.500 m2) 2008 

3.441 

ODENSE(870.000 m2) 2001 

7.400 


VEJLE (600.000 m2) 2001 

2.400 

5.130 

BEBOERE I BYMIDTEN 

Områder med høj bolig andel 

0 100 200 300 400 500 m 

• få beboere i bymidten

VUC 

ca. 840 stud. om året 

AOF 

Efterår / vinter ca. 300-500 stud. 

mellem kl. 08-22 

UDDANNELSESINSTITUTIONER OG ANTAL STUDERENDE 

Uddannelsesinstitution 

Folkeskole og privatskole 

Kollegie og ungdomsboliger 

0 100 200 

Sygeplejeskolen 

200 stud. om året 

Sygeplejeskolen 

300 400 500 m 

• 

200 stud. om året 

Ingen uddannelsesinstitutioner i bymidten 

• få ungdomsboliger 

Folkeskole 

Uddannelseinstitution 

SOSU - skolen 

uddannelsesinstitutioner og antallet af studerende 

Søfartsskolen 

ca.100 stud. om året 

SIMAC 

SIMAC ca. 500 stud. om året 

ca. 500 stud. om året 

STUDERENDE I BYEN 


VIGTIGHEDEN AF STUDERENDE I BYMIDTEN 

Byens studerende er et værdifuldt tilskud til vitaliseringen af byens gader 

og pladser. Unge mennesker bruger generelt byen mere intensivt og 

holder byen aktiv både dag og nat. Derfor er placeringen og mængden af 

uddannelsesinstitutioner og ungdomsboliger ikke uvæsentlig, hvis man 

ønsker en levende og spændende by. 

MANGLENDE UDDANNELSESINSTITUTIONER I BYMIDTEN 

I Svendborg findes et samlet antal på ca. 2.400 studerende, der fordeler 

sig på SIMAC (Svendborg International Maritime Academy), VUC og 

Sygeplejekolen. Af disse uddannelsesinstitutioner er kun SOSU-skolen i 

Hulgade placeret i undersøgelsesområdet. 

STUDENTER BOLIGER 

Boliger til unge såsom kollegieboliger, klubværelser og ungdomskollektiver 

kan også styrke andelen af unge i bymidten, og der findes ialt 7 

kollegier i Svendborg med ialt 354 beboere. Af disse kollegier er 3 placeret 

i undersøgelsesområdet. 


BYENS LIV 

B Y E N S L I V 



AT GÅ I BYMIDTEN 

MANGLENDE FORBINDELSER TIL VIGTIGE DESTINATIONER 

Destinationer kendetegnes ved deres betydning for byen indenfor en bred 

vifte af funktioner og aktiviteter. Destinationerne er med til at tegne det 

mentale bykort. 

Destinationerne i Svendborg opfylder forskellige behov for byens brugere 

- borgere og besøgende - på daglig basis og som rekreative udflugtsmål. 

Destinationerne omfatter de permanente tilbud og attraktioner i byen, og 

udgør vigtige faktorer for at skabe en levende og attraktiv by. 

En forudsætning for, at de forskellige destinationer kan komme i spil og 

understøtte livet i byen, er en høj grad af aflæselighed og tilgængelighed i 

forhold til byrumsnetværket. I dag mangler flere destinationer i Svendborg 

bymidte kobling til netværket. Det gælder i særdeleshed området omkring 

biblioteket, VUC og Svendborg Museum. Disse destinationer er betjent 

af et busstopsted, men opleves som en ø i forhold til byens centrale 

fodgængerruter. Det samme gælder byens naturhistoriske museum, 

Naturama og Naturlegepladsen mod nord. Endelig er det værd at bemærke, 

at byens få centrale grønne områder, Krøyers Have og det offentlige grønne 

areal ved Dronningemaen, ikke indgår i det primære fodgængernetværk. 

VIGTIGE FODGÆNGERRUTER 

Svendborg bymidte er kompakt med overkommelige afstande, hvilket gør 

den til en oplagt by at færdes i til fods. Det forretningsmæssige centrum i 

byen er karakteriseret ved et udbygget netværk af bilfri gader, og det er i 

dette område, at mange af de centrale fodgængerruter findes. 

Den primære fodgængerrute forbinder en række større parkeringsarealer i den 

sydlige del af bymidtens centrale byrum. Andre væsentlige fodgængerruter 

findes langs en del af Skolegade, der forbinder boligområdet omkring 

Bagergade med Centrumpladsen, Frederiksgade og Brogade, der forbinder 

bymidten med havnen, samt en del af Tolbodvej, der udgør den centrale rute 

mellem bymidten og de store trafikale knudepunkter omkring togstationen. 

Endelig udgør Jessens Mole langs havnen en af de centrale fodgængerruter 

i byen. 


VUC 

Bibliotek 

Svendborg Museum 

DESTINATIONER OG FODGÆNGERRUTER 

Primære fodgængerruter 

Sekundære fodgængerruter 

Tertiære fodgængerruter 

Primære destinationer 

Bycenter 

Bagergade 

Krøyers Have 

Naturama 

Gågade 


Svømmehal 

Biograf 

Vor Frue kirke 

Anne Hvide museum 

Rådhuset 

0 100 200 300 400 500 m 

Skolegade 

Sct. Nicolai kirke 

Toldbodvej 

Togstation 

Rutebilstation 

Jessens Mole 

Frederiksgade 

• vigtige destinationer er ikke forbundet til det eksisterende fodgængernetværk 

• få fodgængerforbindelser fra bymidten til havnen 

Havnen 

Maritimt center 

Færgehavn 

DESTINATIONER OG FODGÆNGRERUTER 

Primære fodgængerruter 

Sekundære fodgængerruter 

Tertiære fodgængerruter 

Primære destinationer

FODGÆNGEROVERGANGE 

Tinghusgade 

Overgang med lysregulering 

Overgang uden lysregulering 

Centrum 

pladsen 

Gerritsgade 

“Sorte huller” i fodgængernetværket 

• få lysreguleringer 

• enkelte kryds virker usikre og uklare 

Gerritsgade 

0 100 200 300 400 500 m 

Skolegade 

Møllergade 

Møllergade 

Klosterplads 

FODGÆNGEROVERGANGE 

Lysregulerede overgang 

AT GÅ KOMFORTABELT 


DET ER VIGTIGT AT KUNNE GÅ KOMFORTABELT 

At kunne færdes nemt og komfortabelt som fodgænger har stor betydning 

for i hvilken grad byen bruges og dermed det byliv, som kan udspille sig i 

byens rum. 

TILGÆNGELIGHED FOR ALLE 

God tilgængelighed for handicappede, gangbesværede og folk med 

barnevogne er en vigtig forudsætning for, at byen er et levende sted, hvor 

mange forskellige grupper færdes. 

FÅ LYSREGULERINGER 

I Svendborg er store dele af undersøgelsesområdet prioriteret for 

fodgængere og gågaden. Møllergade og Gerritsgade forbindes fint til den 

omkringliggende by i form af mindre gader og stræder, der ligeledes er 

gågader eller fodgængerprioriterede gader. 

Der findes meget få lysregulerede fodgængerovergange i bymidten, 

hvilket betyder få afbrydelser i fodgængernes bevægelser rundt i byen. 

Men enkelte steder i byen opstår der utryghed blandt fodgængere ved 

fodgængerovergange, hvor der er forvirring og usikkerhed omkring, hvem 

der har førsteret. Disse steder kaldes ”sorte huller ”. Som vist på kortet 

gælder det bl.a. krydset ved Centrumpladsen og Tinghusgade, på Skolegade 

og ved Jessens Mole samt i krydset ved Klosterplads hvor Frederiksgade, 

Jernbanegade og Toldbodvej mødes. 

Når man f.eks kommer op af Frederiksgade mod Klosterplads, fra havnen, 

bliver man ikke automatisk ledt over Klosterplads og videre mod bymidten. 

Overgange uden lysregulering 

“sorte huller” i fodgængernetværket 



KVALITETEN AF STUEETAGER 

VIGTIGHEDEN AF GODE STUEETAGER 

Stueetagernes facadeudformning har stor betydning for, hvor attraktivt 

rummet mellem husene opleves. Facaderne udgør de offentlige rums kanter, 

og de rummer de åbninger gennem hvilke, vi ser, hører, dufter og opfatter 

byens mange aktiviteter. Stueetagen ligger i menneskets øjenhøjde, og det 

er her vi for alvor kommer tæt på byen. 

De gode stueetager gør gåturene interessante, idet der hele tiden er noget 

at se på, fine detaljer at studere og røre ved og gode nicher at stå ved. Er der 

åbne og venlige stueetager i en by, betyder det også, at det er meningsfuldt 

at gå ture om aftenen og om søndagen for at kigge på butiksvinduer. 

Omvendt betyder lukkede, afvisende gadefacader, at det bliver helt 

meningsløst og utrykt at gå i byen efter butikstid. 

TRANSPARENS OG SMÅ ENHEDER 

Facader med mange små enheder og variation i funktioner gør oplevelsen af 

at bevæge sig igennem et offentligt rum varieret og stimulerende og dermed 

mere attraktivt. Når flere små enheder ligger i forlængelse af hinanden 

styrkes facadernes lodrette udtryk, hvilket har den vigtige visuelle effekt, at 

afstande føles kortere. 


Brogade 

Klosterplads 

Voldstien 

Krøyers Stræde 

Brogade 

A. aktiv 

• Små enheder, mange døre. 

• (15-20 enheder pr. 100 m. facade) 

• Stor variation af funktioner. 

• Ingen passive (lukkede) og få passive enheder. 

• Fine detaljer og materiale. 

B. venlig 

• Relativt små enheder. 

• (10-14 enheder pr. 100 m. facade) 

• Stor variation af funktioner. 

• Få lukkede og passive facader. 

• Stor detaljerigdom. 

C. midt i mellem 

• Blandede små og store enheder. 

(6-10 enheder pr. 100 m. facade) 

• Næsten ingen variation af funktioner. 

• Lukkede og passive facader findes. 

• Uinteressante facade detaljer. 

D. kedelig 

• Store enheder, få døre. 


• Næsten ingen variation af funktioner. 

• Mest lukkede og passive facader. 

• Stor mangel i detaljering. 

E. inaktiv 

• Store enheder, få eller ingen døre. 


• Ingen synlig funktionsvariation. 

• Lukkede og passive facader. 

• Ensformige facader, ingen detaljer. 

• Intet at se på.

STUEETAGER PÅ UDVALGTE STRÆKNINGER 

Kortet viser kategorierne A, B, C, D og E 

A. Aktive stueetager 

B. Venlige stueetager 

C. Midt imellem 

D. Kedelige stueetager 

E. Inaktive stueetager 

Centrum 

pladsen 

0 100 200 300 400 500 m 

• byens hovedstrøg har aktive stueetager 

• inaktive stueetager koncentreret til centrumpladsen, omkring bycentret, på 

havnepromenaden jessens mole, samt overgangszonen mellem bymidten og havnen 

Toldbodvej 

Jessens Mole 

Udvalgte stueetager 

STUEETAGER I BYMIDTEN 


EVALUERING AF STUEETAGER 

På baggrund af de beskrevne kategorier på foregående side er der 

foretaget en opsummerende vurdering af attraktive facader på udvalgte 

strækninger: 

- Aktive stueetager, som er kendetegnet ved, at de generer aktivitet igennem 

at have udadvendte og varierede funktioner, god udveksling mellem ude 

og inde, mange indgange og fin detaljering. 

- Inaktive stuetager er karakteriseret ved store enheder med ingen eller kun 

få indgange, som fremstår tillukkede og monotone, med ingen udveksling 

mellem inde og ude, og ingen synlig variation i aktivitet og kun få detaljer. 

AKTIVE STUEETAGER 

Bymidten er i den heldige situation både at have en meget fin menneskelig 

skala og fine stueetager langs gågadenettet. 

Byen har en mængde fine byhuse, der for størstedelens vedkommende er 

velbevarede og i pæn stand. Går man således langs gågaden er der en stor 

detaljerigdom i bygningsfacaderne og tilsammen med det kuperede terræn 

og forbedringen af gågadens belægning er bymidten særdeles attraktiv at 

færdes i. 

INAKTIVE STUEETAGER 

Der er dog et antal nyere bygninger og gadestrækninger, der bryder 

markant med dette mønster. I disse områder er byen langt mindre attraktiv, 

med kedsommelige strækninger, der endvidere opleves som utrygge efter 

mørkets frembrud. 

Problemet med kedelige og inaktive stueetager er meget begrænset i 

bymidten. På planen er vist de områder, hvor der findes kedelige og 

inaktive stueetager. Problemerne er især koncentreret til den nordlige side 

af Centrumpladsen, omkring bycenteret, langs Jessens Mole, samt på 

overgangszonen mellem bymidten og havnen i form af Toldbodvej og de 

mindre stræder, der forbinder gågaden med Toldbodvej. 

A - aktive stueetager 

B - venlige stueetager 

D - kedelige stueetager 

E - inaktive stueetager 



TRYGHED I BYMIDTEN 

FØLELSEN AF TRYGHED 

Følelsen af tryghed er en vigtig faktor i byens rum og har stor indflydelse på, 

hvordan folk bruger byens rum. Et inviterende byrum kræver, at folk føler sig 

trygge på alle tider af døgnet - om dagen, om aftenen og om natten - ellers 

reduceres brugen af byen. Følelsen af tryghed har meget at gøre med at 

skabe et venligt og inviterende fodgængermiljø. 

Beboere og aktiviteter i byen hjælper generelt til følelsen af tryghed. 

En anden faktor der kan hjælpe på følelsen af tryghed om aftenen og 

om natten er bygningernes omfang og detaljering. Gennemsigtighed i 

bygningernes facader og lys fra udstillingsvinduerne kan hjælpe. Derudover 

er det vigtigt, at der er en tilstrækkelig belysning, så man kan finde vej og 

se forbipasserende. 

TRYGHEDSPROBLEMER I BYMIDTEN 

Generelt opleves Svendborg bymidte som et trygt sted. Vigtige undtagelser 

er de små stræder og gader mellem havnen og bymidten, samt den nordlige 

del af Toldbodvej, hvilket kun bidrager til, at overgangszonen udgør en 

barriere i byen. Det er ligeledes værd at bemærke, at Jessens Mole ikke 

opleves som et 100% trygt byrum, hvilket kan have en negativ indvirkning 

på havnen som et attraktivt rekreativt sted byen. 


Gerritsgade opleves ikke som 

utryg at færdes i når det er mørkt. 

Belysning fra gadelamper og 

fra butiksvinduer hjælper 

på oplevelsen af et venligt 

fodgængermiljø. 

Voldgade 

Parkeringsplads 

ved Voldgade 

Voldstien 

OMRÅDER OG STRÆKNINGER SOM KAN OPFATTES 

SOM MØRKE OG UTRYGGE OM AFTENEN/NATTEN 

Utrygge steder 

Kyseborgstræde 

Tunnel/sti 

under Skolegade 

0 100 200 300 400 500 m 

Hulgade 

• enkelte gadestræk opleves som utygge 

• samme gadestræk hvor inaktive stueetager blev registreret 

Klosterstræde 

Skolegade 


Munkestræde 

Toldbodvej 

Frederiksgade 

Jessens mole 

UTRYGGE STEDER AFTEN / MØRKE 

Utrygge steder

Vestergade 

AFTENAKTIVITETER I BYMIDTEN 

Registreret en sommer hverdag kl 22 

Café, pub, restaurent, bar 

Butik, kiosk 

Hotel 

Forlystelse: bio, teater 

Koncentration af aftenaktiviteter 

Gerritsgade 

Gerritsgade 

0 100 200 300 400 500 m 

• få aftenaktiviteter 

• begrænset til 2 små områder i bymidten 

Brogade 

Frederiksgade 

Brogade 

Aftenaktiviteter 

Cafe, pub, restaurang, bar 

Butik, kiosk 

Hotel 

Forlystelse: bio, teater 

AFTENAKTIVITETER I BYEN 


AFTENAKTIVITETER 

Antallet af aftenaktiviteter og deres placering er vigtige faktorer for byens 

vitalitet og oplevelsen af tryghed. Hvis der er lav aktivitet, eller hvis 

aftenaktiviteterne er koncentreret til ét sted kan det give den besøgende en 

opfattelse af en øde by og gøre, at man undgår at komme der om aftenen. 

EN MEGET TOM GÅGADE 

Om aftenen lukker gågadens butikker ned og tilbage i byen er alene enkelte 

restauranter, barer og kiosker, der har åbent om aftenen. Hovedindtrykket 

er en meget tom gågade. Området omkring gågaden opleves rimeligt trygt 

på en normal hverdagsaften, hvor hovedindtrykket er en rummelig gade, 

hvor man har mulighed for at se et passende stykke frem. Om aftenen 

observeres et skifte i byen, da de fleste aktiviteter i dagtimerne findes langs 

gågaden, mens aktiviteterne om aftenen findes omkring den vestlige del af 

Gerritsgade ved Vestergade, den østlige del af Brogade og Frederiksgade. 

FÅ AFTEN AKTIVITETER 

Kortet viser hvilke funktioner der er åbne om aftenen (efter kl. 21) på en 

almindelig sommer hverdag inden for studieområdet. Registreringen viser, 

at det meste af bymidten er stille om aftenen, og at aftenaktiviteterne er 

begrænset til 2 små områder i bymidten; den vestlige del af Gerritsgade ved 

Vestergade, den østlige del af Brogade og Frederiksgade. Resten af bymidten 

ligger relativt øde hen i aftentimerne. Der er en mangel på invitation til det 

valgfrie og lystbetonede aften byliv. 



FODGÆNGERTRAFIK EN SOMMER HVERDAG 

KONCENTRATION OMKRING GÅGADEN 

Gåtrafikken i Svendborg bymidte koncentrerer sig ikke uventet om gågaden, 

hvor den vestlige del af Gerritsgade og den sydlige del af Møllergade er 

mest besøgt. Det er interessant at den lille gade Kattesundet kan tiltrække 

næsten ligeså mange mennesker som den sydlige del af Møllergade, 

og det har formentlig noget med tilbudene og det interessante gåmiljø i 

Kattesundet at gøre. Der er idag lidt færdsel på havnen, men igen er der 

jo heller ikke hverken attraktive byrum eller destinationer, der tiltrækker 

mennesker i dette område. Der er ligeledes meget lav fodgængertrafik på 

Dronningemaen, selvom en del af byens destinationer er placeret her. 

LAV AFTEN FODGÆNGERTRAFIK 

Om aftenen falder fodgængerantallet dramatisk, og skiftet sker, når 

butikkerne lukker ved 18 -19 tiden. Det ser ud til, at midtbyen har vanskeligt 

ved at tiltrække folk om aftenen. Af kortet ses at fodgængertrafikken i de 

enkelte gader er meget ens, dog er den sydlige del af Møllergade, den 

vestlige del af Gerritsgade og Frederiksgade de mest besøgte om aftenen. 

Det er også her bymidtens barer og restauranter skaber aktiviteter og liv. 

320 

205 

440 

110 

545 

108 

1520 

SAMLET ANTAL FODGÆNGERE 

Sommer hverdag kl. 18.00-22.00 

Onsdag 9. juli og torsdag 10. juli 2008 

Vekslende med sol og skyer, 19-20 grader 

145 

100 

265 

370 

1430 

175 


65 

50 

110 

260 

120 

85 

840 

500 

475 

95 

260 

520 

906 

95 

290 

Hverdag_Aften 

950 

1.780 


Sommer hverdag kl. 08.00 -18.00 

Onsdag 9. juli og torsdag 10. juli 2008. 

Vekslende med sol og skyer 19-22 grader 

2.860 

2.630 

350 

330 

10.950 

Antal fodgængere mellem 08-22 

- udvalgte gader 

700 

740 

3.100 

0 100 200 300 400 

9 

500 m 

63.500 

10 

10.400 

6.415 

3 

9.035 

1 

2 

660 

8 

7 

4 

5 

6 

11 

475 

395 

1.500 

3.670 

620 

650 

4.320 

2.380 

2.875 

SAMLET ANTAL FODGÆNGERE KL. 08-22 

12 

Hverdag, udvalgte gader 

Fodgængertrafik 18-22 


600 

575 

1.740 

335 

835 

2.040

0 

73.900 

100 

10.400 

200 

68.600 

9.900 

300 400 500 0 m 100 200 300 400 500 m 

63.500 

58.700 

SAMLET ANTAL FODGÆNGERE KL 08-22 

Hverdag og Lørdag, udvalgte gader 

SOMMER HVERDAG 

1.805 

520 

270 



725 

1.400 

SAMLET ANTAL FORGÆNGERE 

Sommer lørdag kl. 08.00 -18.00 

Lørdag 12. juli 2008. 


SOMMER LØRDAG 

1.955 

9.485 

505 

7.345 

595 

4.195 

6.535 

695 



665 

1.735 

515 

4.585 

695 

870 

2.980 

2.500 

2.050 

320 

520 

1.490 

2.160 

365 

1.205 

Weekend_Dag 

445 

565 

235 355 

120 

50 

895 

65 

90 

250 

355 

160 

625 

35 

335 

35 

160 

60 

145 

500 

620 

460 

170 

500 

126 

700 

115 

605 


FODGÆNGERTRAFIK EN SOMMER LØRDAG 

UÆNDRET FODGÆNGERMØNSTER 

Der er ingen signifikant ændring i brugen af fodgængernetværket 

i Svendborg bymidte sammenlignet med en sommer hverdag. 

Koncentrationen af fodgængere er også her omkring gågaden. Der er igen 

meget lav fodgængertrafik på Dronningemaen. Fodgængertallet her stiger 

dog lidt mellem kl. 15-18, hvilket er byens eneste legeplads der helt sikkert 

tiltrækker. 

STILLE LØRDAGS AFTENER I BYMIDTEN 

Som mange andre danske byer af samme størrelse lukker Svendborg ned om 

aftenen. Butikkerne og byen tømmes hurtigt for handlende og butiksansatte 

når butikkerne lukker. Observationer viser at fodgængertallet i bymidten en 

hverdag aften og en lørdag aften falder drastisk. Det ser ud til, at midtbyen 

har vanskeligt ved at tiltrække folk om aftenen. Fodgængeraktiviteten er 

ydermere reduceret på en lørdag aften sammenlignede med en hverdags 

aften. Svendborg er åbenbart ikke en stor destination for udendørs middage 

eller aften gåture. Om aftenen er fodgængermængden stadig højest på 

den vestlige del af Gerritsgade og Frederiksgade. Det er jo også her, at 

de aftenåbne caféer og reatauranter befinder sig. I største delen af den 

øvrige by, er der meget stille efter kl. 21, både i forhold til aftenaktiviteter 

og passerende fodgængere, og det kan have betydning for at byen opleves 

utryg at færdes i. 


Sommer lørdag kl. 18.00-22.00 

Lørdag 12. juli 2008 




FODGÆNGERTRAFIK EN VINTER HVERDAG 

FÆRRE GÅENDE OM VINTEREN 

Fodgængertrafikken varierer betydeligt fra sommer til vinter. Ses de samme 

23 undersøgte gader under ét kan det konstateres at sommerens fodgænger- 

trafik er cirka dobbelt så stor som vintertrafikken. Hovedårsagen til den 

store forskel mellem sommer -og vintertrafikken er utvivlsomt det store 

rekreative brug af byen i sommermånederne. Om sommeren besøges byen 

oftere, og besøgene varer længere, både pga. vejeret og også fordi byen 

byder på mange muligheder for ophold og underholdning. Det er primært 

de nødvendige aktiviteter som foregår om vinteren. 


Sommer/Vinter, udvalgte gader kl 08-20 

Fodgængertrafikken fordelt på sommer og vinter er henholdsvis 

på 67% om sommeren og 33% om vinteren 




64.500 

9.500 

55.000 

VINTER HVERDAG 

33.900 

2.600 

31.300 

Gaderne Kullingade, Korsgade, Kattesundet, Krøyerstræde og 

Dronningemaen er ikke med i vintertællingerne, og er derfor heller ikke 

taget 

Følgende 

med 

gade: 

i denne 

Kullingade, 

sommergraf. 

Korsgade, 

Desuden 

Kattesundet, 

er der kun talt til kl 20 om 

vinteren, så kl 21 og 22 er derfor også udeladt i sommergrafen. 

Krøyerstræde, Dronningemaener ikke med i 

vintertællingerne, og er derfor heller 

ikke taget med i sommergrafen. 

Desuden er der kun talt til kl 20 om vinteren, 

så kl 21 og 22 er derfor også udeladt i sommergrafen 




1.045 


Vinter hverdag kl. 08.00 -18.00 

Onsdag 27. februar 2008. 

Overskyet, 5-8 grader 

1.625 

2.695 

2.105 

245 

6.200 

770 

440 

1.225 

4.055 

0 100 100 200 200 300 300 400 400 500 500 m 

565 

220 

2.170 

3.890 

385 

2.790 

155 

1.330 

275 

395 

50 

440 

1.105 

Vinter_Hverdag_Dag

SAMMENLIGNING MELLEM SVENDBORG, HORSENS OG ODENSE´S CENTRALE GÅDADER. 

I alle 3 byer findes i tillæg til den centrale gågade et mindre netværk af andre små stræder med 

gågadestatus. På denne side er det kun den primære gågadestrækning i hver enkel by, der 

sammenlignes. 

Fodgængertallene fra Svendborg og Odense gågader er væsentligt højere end tallene fra gågaden i 

Horsens. Det er dog værd at bemærke, at Søndergade i Horsens er den korteste Fodgængertrafik af de talte 18-22 gågader, 

og at Horsens til dels har et mindre opland end f.eks. Odense. Det er dog nok ikke den eneste 

forklaring. I både Svendborg og Odense findes et større gågadenetværk end i Horsens, og det vil 

generere mere byliv både i bymidten som helhed og på den enkelte gade. Gågaderne i Svendborg 

og Odense har muligvis også en højere kvalitet, og der er f.eks. ikke parkerede biler på disse 

Svendborg 

Svendborg bymidte: 530.000 m2 

1.866 indb./ undersøgelsesområdet 

58.700 indb./ Kommune 

Antal fodgængere mellem kl. 10-22 

En sommer hverdag 2008 

GERRITSGADE 

Total længde: 315 m 

Gadebredde: 9-15 m 

BROGADE 



MØLLERGADE 



Gerritsgade 


Gerritsgade 

Møllergade 

Antal fodgængere i hele bymidten mellem kl. 10-18 

SVENDBORG En sommer (530.000 hverdag 2008 m2) 2008 

Gågade længde i alt: 685 m 

Status: Gågade, domineret af handel 

VENDBORG GÅGADE 

erritsgade, Møllergade, Brogade 

Brogade 

61.000 

Antal fodgængere Antal mellem fodgængere 10-22 mellem 10-22 

- udvalgte gader - udvalgte gader 

28.895 

3.710 

25.185 

ENSE GÅGADE 

VENDBORG tergade, Kongensgade GÅGADE 


Horsens 

Horsens bymidte: 534.500 m2 

3.441 indb./ undersøgelsesområdet 


Gågade længde i alt: 430 m 

38.795 


38.795 

3.800 

28.895 34.995 

3.710 

25.185 

3.800 

Antal fodgængere mellem 34.995 kl. 10-22 


SØNDERGADE 



13.752 

1.280 

12.472 

ENSE GÅGADE 

tergade, Kongensgade 

HORSENS GÅGADE 

Søndergade 

Fodgængertrafik 10-18 Antal fodgængere i hele bymidten 


SAMMENLIGNINGER AF GÅGADER 

gågader. I Svendborg har de dog i lighed med Horsens udfordringer i forhold til, at der er meget 

kommercielt udstyr i gågaden. 

Svendborg har det allerhøjeste fodgængertal af de 3 byer, og det er sammenlignet med Horsens 

interessant, da Svendborg har færre beboere indenfor undersøgelsesområdet. Folk vælger altså 

at komme som besøgende til gågaderne i Svendborg, i højere udstrækning end i Horsens. Både 

Horsens Fodgængertrafik og Odense’s 10-18 aftentrafik Fodgængertrafik er imidlertid Antal 10-18 væsentligt fodgængere under i hele bymidten Svendborgs. Antal fodgængere Men i der hele er bymidten stadigvæk 

meget at hente for Svendborg. En forbedring og udbygning af fodgængernetværket, og flere 

spændende tilbud i byens rum vil kunne tiltrække mange flere mennesker i fremtiden. Dette vil 

skabe mere byliv, og højere omsætning for byens handlende. En god huskeregel er, at liv generer 

mere liv. 


Søndergade 


HORSENS En sommer 534.500 hverdag m2 2008 2008 

HORSENS GÅGADE 

Søndergade 

35.090 



13.752 

1.280 

12.472 

Odense 

Odense bymidte: 870.000 m2 

4.900 indb./undersøgelsesområde 


Gågade længde i alt: 1.000 m 


Antal fodgængere mellem kl. 28.895 10-22 


3.710 

25.185 

KONGENSGADE 


Gadebredde: 11 m 

Kongensgade 

VESTERGADE 



VENDBORG GÅGADE 



ODENSE En sommer 870.000 hverdag m2 2008 2008 

Vestergade 

ENSE GÅGADE 

tergade, Kongensgade 

59.870 

38.795 

3.800 

34.995 

BYENS RUM OG BYENS LIV · GEHL ARCHITECTS · 39 

Fodgængertrafik 18-2


Den faktiske gadebredde på gågaden er ikke lig 

den funktionelle gadebredde da gadeinventar, 

butiksvarer, udeservering mm. indskrænker den 

gadebredde fodgængerne bevæger sig i. 


FUNKTIONELLE GADEBREDDE

På den sydlige kant af Torvet går fodgængere slalom mellem 

skilte og udstillings varer. 

SNIT I GERRITSGADE 

Funktionelle gadebredde: ca. 5 meter 

Faktiske gadebredde: 9,3 meter 

På Møllergade er der også mange elementer i gågaden som 

kæmper om plads og opmærksomhed, og gågadens reelle 

bredde er også her meget smal. 

ELEMENTER I GÅGADEN 


UORGANISERET BUTIKSUDSTILLING OG REKLAMER 

Selv om at der i årenes løb er gjort en stor indsats både fra kommunens 

side ved hjælp at et gaderegelement (marts 2002, som redegør for brug 

af gader, veje og pladser) og fra de handlendes side for at få Svendborgs 

handelsgader til at fremtræde som nydelige forretningsgader, må man i 

sommeren 2008 konstatere, at der flere steder i handelsgaderne er tale om 

en meget stor ophobning af varer, skilte og reklameindslag. 

OPHOBNING AF BUTIKSUDSTILLING 

Hovedproblemet langs gågaderne i Svendborg er mængden af butiksvarer, 

der bliver stillet på gaden og placeringen af dem. Det smukke resultat 

man har opnået ved omlægningen af gågaderne sløres dagen igennem 

af en masse forvirrende indtryk af butikkernes varesortiment. Flere steder 

hindrer skilte, kurve og tøjstativer folks færden gennem gaden. Dette 

rodede billede påvirker ikke alene tilgængeligheden i gågaderne, men også 

gadernes status som attraktive gåruter, der kan indbyde til liv i bymidten. 

BREDDEN AF GÅGADEN 

Illustrationen til venstre viser et gadeudsnit fra Gerritsgade. Den faktiske 

gadebredde er ikke lig den rent funktionelle, da gadeinventar, butiksvarer, 

udeservering mm. indskrænker den gadebredde fodgængerne bevæger sig 

i. Således vil der undervejs på ruten opstå steder, hvor rummet rent faktisk 

virker for smalt i forhold til den fodgængermængde, der passerer. 



HVEM FÆRDES I BYMIDTEN? 

Undersøgelsen af alder og køn blev foretaget en sommerhverdag 2008 på 

udvalgte gader i bymidten for at fastlægge hvordan byens rum bruges af 

mænd og kvinder og forskellige aldersgrupper. De udvalgte 9 steder var: 

Skolegade, Møllergade (nord og syd), Dronningemaen, Krøyerstræde, 

Frederiksgade, Jessens Mole, Tinghusgade og Gerritsgade. 

FORMIDDAG KL. 11.00 

Om formiddagen er gruppen mellem 31-64 år på gaden og også en del 

børn med deres forældre. Børn (0-14 år) havde deres højdepunkt på dette 

43% 

tidspunkt på dagen. Undersøgelsens resultater viser at børnene mest 

befandt sig på Dronningemaen. Gruppen mellem 31-64 år udgør 44 % af 

alle fodgængere kl. 11.00 32% 

AFTEN KL: 21.00 

Om aftenen er andelen af gruppen mellem 31-64 år stor, mens børn (0-14 

år) og de ældre (over 65 år) stort set er fraværende. De 31-64 år er de mest 

dominerende i bybilledet. Af alle fodgængerne på Gerritsgade er 34% mellem 

31 og 9% 64 år. Ud 8% af dem er 57% mænd 8% og 43% kvinder. På Frederiksgade 

som er bymidtens mest aktive gade om aftenen er 55% mellem 31 og 64 

år. Både Krøyers Stræde, Frederiksgade og Jessens Mole, som alle opfattes 

Alder: som 0-6 utrygge at 7-14 færdes 15-30 langs om 31-64 aftenen, 65-er 

stort set mennesketomme på 

dette tidspunkt. Ud af de få registrerede på disse 3 steder er langt de fleste 

mænd. 

GENNEMSNIT 

Alle registrerede personer på en 

sommer hverdag mellem kl 11-21 

0-6 ÅR 

9% 

7-14 ÅR 

8% 

15-30 ÅR 

32% 


31-64 ÅR 

43% 

65 - ÅR 

8% 

Tinghusgade 

REGISTRERINGSSTEDER 

Skolegade, Møllergade nord og syd, Dronningemaen, 

Krøyerstræde, Frederiksgade, Jessens Mole, Tinghusgade, 

Gerritsgade. 

Dronningemaen 

Skolegade 

Gerritsgade 

0 100 200 300 400 500 m 

• bymidten bruges primært af de 31-64 årige 

• børn og ældre er dårligt repræsenteret i bybilledet 

Møllergade Nord 


Møllergade Syd 

Jessens Mole 

Frederiksgade

Musikskolen 

Bibliotek 

FACILITETER FOR BØRN OG UNGE 

Legepladser 

Bibliotek 

Betalende aktiviteter 

Svømmehal 

Biograf 

• få gratis faciliteter til børn og unge 

Naturama 

0 100 200 300 400 500 m 


steder for børn 

FÅ FACILITETER FOR BØRN 


FÅ SMÅ BØRN OG ÆLDRE 

Svendborg er sammenlignet med andre danske byer en ung by, hvor andelen 

af unge mellem 10-20 år er procentvis højere end landsgennemsnittet. Når vi 

kigger på bymidten og, hvem der bruger byens rum er børn og ældre over 65 

stærkt underrepræsenteret. 

Næsten ingen børn blev observeret langs populære ruter i bymidten. Det 

lave antal børn og ældre peger på at bymidten mangler byrum, der invitere 

til at børn og ældre kan nyde byens liv. Byen tilyder et fint fodgængermiljø, 

men få muligheder for opholdsaktiviteter. 

FÅ OFFENTLIGE LEGEPLADSER 

Børn der leger blev ikke registreret i bymidten og udfoldelsesmuligheder for 

børn og unge i bymidten er begrænset. Svendborgs byrum er generelt omgivet 

af trafik, og forældre tør ikke lade deres børn lege frit. 

Kommunen har 10 offfentlige legepladser, men ingen af dem er placeret inden 

for studieområdet. Den eneste offentlige legeplads tæt på bymidten er 

Naturlegepladsen, på hjørnet af Møllergade og Dronningemaen. Det er en 

naturlegeplads med mange forskellige aktiviteter som gyngestativ, svævebane, 

klatrenet, vandløb med broer, boldbane, rindende vandløb, bakker og 

krat og om vinteren ved hård frost er der skøjtebane. 

Naturlegepladsen, som er 

placeret udenfor studieområdet 

er byens eneste gratis legeplads 

for børn og unge. 



HVOR OPHOLDER FOLK SIG I BYEN? 

OPHOLDSAKTIVITETER 

Sommer opholdsaktiviteterne registreret på 8 lokaliteter, primært byrum, 

viser et ”øjebliks-billede” af hvordan Svendborg bymidte på et vilkårligt 

givent tidspunkt i løbet af en gennemsnits sommerdag bliver brugt og, 

hvilke typer opholdsaktiviteter der er. 

Illustrationen til højre viser hvor mange mennesker der i gennemsnit 

opholder sig på udvalgte pladser og gader på en sommer hverdag kl. 12, 14 

og 16. Det er således ikke et udtryk for hvor mange mennesker der kommer 

i løbet af en dag, men om rummene har attraktive opholdsaktiviteter 

at tilbyde og inviterer til længerevarende ophold. Et højt antal af folk 

engageret i opholdsaktiviteter fortæller en historie om en by med populære 

og inviterende byrum. 

KONCENTRERET OPHOLDSAKTIVITETER 

Opholdsaktiviteterne i Svendborg er koncentreret omkring Gerritsgade og 

Lille torv. Det er de mest benyttede byrum i bymidten og, det er fortrinsvis 

ophold af kortere varighed, der typiske er her. Der er et ensidig brug af 

byens rum: Man står (dvs. shopper) og man besøger caféudeservering. 

De andre byrum registreret har ca. en tredjedel eller mindre ophold end 

disse to byrum. 

Krøyershave er ikke velforbundet med gånetværket og ligger på kanten af 

den aktive by og tilbyder få attraktioner, og opholdsregistreringerne viser 

da også at så godt som ingen slår sig ned her i løbet af dagen. 

Der blev heller ikke registreret meget aktivitet på Havnegade, som heller 

ikke er velforbundet med gånetværket og også ligger på kanten af den 

aktive by. De få mennesker der opholdte sig på Havnegade var i forbindelse 

med udendørsserveringen. 


OPHOLDSREGISTRERINGER 

Graferne viser et gennemsnit af registrerede 

aktiviteter mellem kl. 12 - 16 

Sommer hverdag 

Onsdag 9. juli og onsdag 23. juli 2008. 

Vekslende med sol og skyer 19-22 grader. 

20 

9 

Krøyers Have 


204 

Gerritsgade 

0 100 200 300 400 500 m 

Fysiske aktiviteter 

Kulturelle aktiviteter 

Kommercielle aktiviteter 

Legende børn 

Liggende 




Legende børn 

Liggende 

Siddende sekundær 

Siddende café 

17 

88 

0 

Havnegade 

33 

Torvet 

Lille torv 

Klosterplads 




Legende børn 

Liggende 



Siddende bænk 

Venter på transport 

20 

Gåsetorvet 

34 

Jessens Mole 




Legende børn 

Liggende 





Stående 

37 

Havnepladsen 




Legende børn 

Liggende 





Stående

SIDDENDE PÅ BÆNK 

20% 

SIDDENDE PÅ CAFÉSTOL 

71% 

STÅENDE 

9% 

• få byrum med en lille variation i aktiviteter 

• ingen fysiske, kulturelle eller kommercielle aktiviteter eller nogen legende børn. 

Alder: 0-14 15-30 31-64 65- 

• gerritsgade og lille torv er de mest benyttede byrum og den dominerede aktivitet er cafébesøg 

og folk der står. 

LEGENDE BØRN 

0,26% 

GENNEMSNIT AF ALLE REGISTREREDE OPHOLDSAKTIVITETER 

- på en sommer hverdag mellem kl. 12-16. Ialt aktiviteter: 462 

Af primære aktiviteter kan konkluderes at i perioden mellem kl. 12.00 0g 16.00 var der 

et gennemsnit på 462 aktiviteter. Samtidig kan det konkluderes at der stort set ikke 

er repræsenteret nogen form for fysiske, kulturelle eller kommercielle aktiviteter eller 

nogen legende børn. 

Lille torvet er med sine udendørsserveringer og forskellige 

opholdsmuligheder et populært sted i sommerperioden. 

I Gerritsgade er der mange forskellige aktiviteter at se på. 




Bænkene langs Gerritsgade bruges flittigt dagen 

igennem - både til længere og kortere ophold. 


Viebæltet 

Vestergade 

Bagergade 

1- 6 siddepladser 

7 -12 siddepladser 


>18 siddepladser 

Dronningemaen 

SIDDEPLADSER PÅ OFFENTLIGE BÆNKE I BYMIDTEN 

Ialt 300 siddepladser 

1- 6 siddepladser 



>18 siddepladser 

Koncentration af offentlige bænke 

Gerritsgade 

Møllergade 

Møllergade 

Jernbanegade 

Antal siddepladser på bænke 

0 100 200 300 400 

575 

500 m 

VEJLE (600.000 m2) 2002 

Frederiksgade 

• mest populære bænke i gågaden, gerritsgade 

• mangel på SIDDEPLADSER offentlige bænke langs møllergade, frederiksgade, bagergade, og på ringvejen 

rundt om undersøgelsesområdet. 

SVENDBORG (530.000 m2) 2008 

Jessens Mole 

300 

Havnepladsen 

HORSENS (534.500 m2) 2008 

383 

ODENSE (870.000 m2) 2008 

710 

SAMMENLIGNINGER: 

Antal siddepladser på offentlige bænke 

SIDDEPLADSER PÅ BYENS BÆNKE 


GODE SIDDEMULIGHEDER ER EN FORUDSÆTNING FOR GODT BYLIV 

Byens rum bør være mødesteder, som inviterer de besøgende til at nyde 

byens sociale dynamik. Ud over antallet af bænke i en by er der andre vigtige 

parametere, når man vil tilbyde gode og komfortable siddemuligheder. Disse 

parametre omfatter kvaliteten af siddemulighederne samt deres placering, 

herunder udsigt og lokale klimaforhold. Gode komfortable bænke placeret 

de rette steder inviterer den besøgende til ophold, en mulighed for en pause 

og en mulighed for at blive længere og bruge byen til rekreative formål. 

MANGEL PÅ OFFENTLIGE BÆNKE? 

I Svendborg bymidte er der ca. 300 siddepladser på offentlige bænke på 

pladser, gader og grønne områder. Byens offentlige bænke er placeret 

i udvalgte byrum koncentreret omkring gågadenettet, Torvet, Lilletorv, 

Centrumpladsen og Krøyers Have. Gennem observationer i byen er det 

tydeligt, at de mest populære bænke befinder sig omkring gågaden, 

Gerritsgade, hvor folk puster ud på indkøbsturen og, hvor der er god udsigt 

til byaktiviteter. Går man lidt væk herfra er det svært af finde en bænk, 

5.130 

hvor man kan nyde en stille stund. Der er en mangel på bænke langs 

vigtige fodgængerruter som Møllergade, Frederiksgade, Bagergade, hele 

Havnepladsen og på ringvejen rundt om undersøgelsesområdet. 

SAMMENLIGNING 

Af Svendborgs 300 siddepladser på offentlige bænke, findes de mest 

benyttede omkring gågaden. Det samme gør sig gældende for Horsens der 

har 83 flere siddepladser på offentlige bænke end Svendborg. Heraf er 42 

siddepladser på gågaden, Søndergade. 



Lille torvet har den største koncentration 

af udeservering i bymidten. 


Vestergade 

ANTAL AF UDENDØRSERVERING I BYMIDTEN 

Ialt 695 udendørs caféstole 

1 - 20 stole 

21 - 40 stole 

41 - 60 stole 

61 + stole 

VEJLE 600.000 m2 2001 

Koncentration af caféstole 

690 

0 100 200 300 400 500 m 

Møllergade 

Jernbanegade 

• udeserveringen er koncentreret omkring gågaden 

Antal siddepladser på caféstole 

Frederiksgade 

SVENDBORG (530.000 m2) 2008 

695 

Jessens Mole 

HORSENS (534.500 m2) 2008 

512 

SAMMENLIGNING: 

Antal udendørs caféstole 

udendørsservering 

1 - 20 stole 

21 - 40 stole 

41 - 60 stole 

61 + stole 

ODENSE (870.000 m2) 2008 

1.780 

BYENS UDESERVERINGER 


REKREATIVT BYLIV 

Fortovscafékulturen har udviklet sig hurtigt i mange lande rundt om i 

verden. Dette har ændret anvendelsen af byens rum væsentligt. I dag er 

aktivitetsmønstrene af en mere rekreativ karakter. At nyde en kop kaffe 

byder på en ukompliceret adgang til at nyde mange attraktioner på samme 

tid: Man er udendørs, kan nyde solen, den friske luft, opleve forskellig 

underholdning og se på mennesker i byen. 

Efterhånden er udendørssæsonen udvidet til hele året. I det til tider kolde 

og ustadige vejr er hynder, tæpper og gasvarmere elementer, der gør det 

muligt for gæsterne at opholde sig ude længere. 

KONCENTRERET UDESERVERING 

Byens udeservering er koncentreret omkring gågadenetværket, og er 

således med til at understøtte bylivet der. I forhold til det store 

rekreative potentiale, som havnen og vandet udgør, er der relativt få 

udeserveringssteder i denne del af byen, ligesom overgangszonen mellem 

havnen og byen er karakteriseret ved dens fravær af udeserveringssteder. 

Udnyttelsesprocenten (antal siddende i forhold til antal caféstole) er 

5.130 

generelt ikke særlig høj for de få udeserveringer der ikke har direkte kontakt 

med gågaderne, som f.eks. ved Jessens Mole. 

SAMMENLIGNING 

Hvis man ser på udeserveringen i Horsens i forhold til Svendborg er det også 

her koncentreret omkring gågaden. Svendborg har med sine 695 caféstole 

en del flere end Horsens’ 512 udendørs caféstole. 



Byen tilbyder mange events og arrangementer, men 

kun få af dem foregår i byens rum, hvor alle kan 

deltage. 


AKTIVITETSSTEDER I BYMIDTEN 

Indendørs aktiviteter 

Udendørs aktiviteter 

0 100 200 300 400 500 m 

• mange events og arrangementer i byen 

• få events og arrangementer ude i byens rum 

BYENS KUTURLIV 


AKTIVT KULTURLIV 

Svendborg er idag stærk på det kulturelle område. Svendborg tilbyder 

allerede nu arrangementer for mange aldersgrupper og interesser, og dette 

kan selvfølgelig dyrkes i endnu højere grad. 

Sommer Svendborg er en festby, og byrummene bliver skueplads for en 

lang række tilbagevendende arrangementer som f.eks Svendborg Festdage, 

Kulinarisk Sydfyn, International klovnefestival, DM i dressur på Broholm 

Gods og uddeling af filmprisen Svend er eksempler på events, der har 

sat Svendborg på landkortet. Svendborg er en by med et aktivt kulturliv, 

som giver god grobund for et aktivt byliv. Byen huser bl.a. også en række 

spillesteder og musikhuse. 

Ud over de faste og tilbagevendende aktiviteter foregår der også en 

række særlige begivenheder. Størstedelen af disse foregår ikke uventet 

i sommermånederne. Den mest aktive måned er august, mens januar, 

februar, marts, april, november og december er meget stille måneder. 

FÅ UDENDØRS ARRANGEMENTER 

Langt det meste af byens aktive kulturliv foregår indendørs, kun 19 % af 

byens arrangementer foregår ude i byens rum. Svendborg har potentiale til 

at være en kulturelt orienteret by hele året rundt, og det bør efterstræbes 

at få byens rum til at leve både på almindelige hverdagsaftener og en kold 

vinterdag. 

FORDELING AF AKTIVITETSSTEDER 

I UNDERSØGELSESOMRÅDET 

19 % 

71% 

Indendørs aktiviteter 

Udendørs aktiviteter 

Efterår 

20% 

80% 

AKTIVITETSFORDELING OVER ÅRET 

I UNDERSØGELSESOMRÅDET 

Vinter 

100% 

Sommer 

60% 

35% 

Forår 

50% 

50% 



OPSUMMERING 

SVENDBORG ER EN DEJLIG BY MED........ 

• EN FANTASTISK PLACERING VED SVENDBORG HAVN • EN SPÆNDENDE HISTORIE 

• EN AKTIV OG LEVENDE HAVN I UDVIKLING 

• EN KARAKTERFULD TOPOGRAFI 

• ET OPLEVELSESRIGT, MIDDELALDERLIGT GADENETVÆRK 

historie og naturherligheder 

Svendborg ligger ved vandet, og der er kort til både strand 

og havn. Der ligger skove og naturområder i både gå- og 

køreafstand fra byen. Byen ligger på et højdedrag, der skaber 

sigtelinier fra byen og ud. De lave og tætte byhuse i bymidten 

står som et markant historisk træk. Vor Frue kirkes tårn knejser 

over den øvrige bebyggelse i bymidten, og er et landmark der 

kan ses langvejs fra. Små og tætte byhuse i bymidten skaber 

gader og stræder, hvor historien er markant til stede, og skaber 

særlige herlighedsværdier, karakter og identitet. 

Det er altafgørende, at byens kommende udvikling både 

respekterer, dyrker og fremhæver disse markante træk - det 

være sig naturherlighederne såvel som de historiske træk. 


• MANGE GAMLE BYGNINGER 

• EN CENTRAL GÅGADE DER BINDER BYMIDTEN SAMMEN 

byrum med potentiale 

Svendborgs torve og pladser fungerer ikke optimalt idag, men 

de har et stort potentiale. Byens åbne rum er generelt placeret 

rigtigt i byrumsnetværket, og deres placering åbner mulighed 

for, at de hver især har helt særlige funktioner i byen. 

Der er brug for at indtænke helt nye funktioner og aktiviteter for 

byens rum. I deres nuværende form ligger de uprogrammerede 

hen, men i fremtiden vil de kunne invitere til aktiviteter, der 

matcher det nye årtusind. 

På denne måde kan man sige, at Svendborg har et forspring, 

rummene ligger der og de ligger de rigtige steder, det ’eneste’ 

der skal gøres er at generobre rummene, og så har man en by, 

der kan matche tidens - og fremtidens - nye bylivstendenser. 

• ET GODT KULTURLIV 

stærk på kultur 

Svendborg er idag stærk på det kulturelle område, og det kan 

dyrkes i endnu højere grad. Svendborg tilbyder allerede nu 

arrangementer for mange interesser, og dette kan selvfølgelig 

dyrkes i endnu højere grad. De fleste arrangementer foregår 

i sommerhalvåret, og der kan arbejdes på, at kulturen er 

repræsenteret hele året igennem samtidig med at der kan 

arbejdes på at få flere arrangementer ud i byens rum. 

Svendborg har potentiale til at være en kulturelt orienteret by 

hele året rundt, og det bør efterstræbes at få byens rum til at leve 

både på almindelige hverdagsaftener og en kold vinterdag.

• EN BY DER IKKE ER KOBLET TIL SIN HAVN 

• EN TRIST VELKOMST TIL BYEN 

ringe forbindelser til vandet 

Havnen ligger som umiddelbar nabo til bymidten, men 

forbindelserne til den er dårlige, så hverken havn eller bymidte 

idag har glæde af hinanden. 

Havnen er selv i sin nuværende form en attraktion, der kan 

være spændende at besøge. Havneområdet står overfor at 

skulle byudvikles, og styrkes dens rekreative potentiale, så vil 

den blive et stærkt aktiv for byen. Dette ville samtidig også øge 

ønsket om at kunne bevæge sig fra bymidten og ned på havnen 

på behagelig vis. 

På nuværende tidspunkt ligger havnen afkoblet fra byen på 

grund af trafikale barrierer. 

Der ligger et stort potentiale i, at Svendborg rent faktisk bliver 

’en by ved vand’ - hvis netværk integrerer havnefronten. 

• EN BY MED SVAGE FORBINDELSER TIL BYENS GÅGADENETVÆRK • EN BY MED ET MEGET ENSFORMIGT BYLIV 

• EN BY PÅ BILERNES PRÆMISSER 

• EN BYMIDTE DOMINERET AF P-SØGETRAFIK OG PARKERING 

lav læsbarhed af byens netværk 

Udfordringerne i forhold til aflæsning af Svendborgs netværk 

falder indenfor tre hovedkategorier; gågadenetværket, bymidten 

og ankomst til bymidten. 

Gågadenetværket aflæses forholdsvis klart, selvom der er 

enkelte steder, hvor indgangene til gågaderne er uklare. 

Kigger man på bymidten i sin helhed er der flere af de netværksmæssigt 

centrale strækninger, som er helt uartikulerede, 

og derfor kan det være vanskeligt at navigere i byen. 

Endelig er der ankomsten til bymidten som flere steder opfattes 

uklare. Størst er problemet, når man kommer fra stationsområdet. 

Her mødes man af den pæne bymidtes bagside. Det meste 

af kanten er domineret af baghuse, parkeringspladser og det er 

lidt uklart, hvilken retning der vil føre én til byens centrum. 

Svendborg bymidte skal kunne tåle at blive set fra alle 

verdenshjørner, så man altid føler sig velkommen uanset, 

hvorfra man ankommer. 


MEN SVENDBORG ER OGSÅ........ 

• EN BY MED MEGET FÅ INVITATIONER TIL AT GØRE OPHOLD 

UDENFOR GÅGADEN 

bil-orienteret by med et ensidigt byliv 

Ser man på byens gader og pladser er de ikke attraktive nok, og 

derfor er deres evne til at generere byliv og invitere mennesker til 

at opholde sig i byen generelt dårlig. De fleste af byens pladser 

og torve bruges til parkeringspladser og deres kantzoner er som 

hovedregel trist behandlet. 

I Svendborg er gaderne gode for biler, men ikke nødvendigvis 

for fodgængere. Ønskes en levende by, så må kvaliteten af 

gåmiljøet være god, og de bløde trafikanter må kunne forvente 

at føle sig trygge i trafikken. Mange af Svendborgs vigtige 

forbindelser er kedsommelige at gå langs og der er, udenfor 

gågadenettet, ikke mulighed for at gøre ophold. Det er en 

udfordring for Svendborg, i lighed med mange andre byer, at 

holde gang i bylivet efter butikkernes åbningstid. Generelt 

må man sige at bylivet er meget ensidigt, da det domineres af 

kommercielle aktiviteter - og derfor dør byen, når butikkerne 

lukker. 

Byrummene i Svendborg skal være inviterende og have så høj 

en kvalitet at bylivet kan blomstre. 


ANBEFALINGER

A N B E F A L I N G E R 

OVERBLIK OVER ANBEFALINGER 

På baggrund af analysen kan der identificeres tre hovedtemaer 

for udarbejdelse af anbefalinger og videre perspektivering for at 

Svendborg i fremtiden kan videreudvikle en levende og attraktiv 

bymidte. 


1. UDNYT BYENS HERLIGHEDSVÆRDIER 

en fantastisk havneby 

FEJR SVENDBORG SOM EN BY VED VANDET 

en unik topografi og en stor historie 

STYRK BYENS TOPOGRAFI OG UDVIKL BYENS 

HISTORISKE IDENTITET 

2. STYRK BYEN SOM EN GÅ - OG CYKEL BY 

en bedre by for fodgængere 

SKAB EN ATTRAKTIV BY FOR FODGÆNGERE 

en bedre by for cyklister 

SKAB ET ATTRAKTIVT CYKELMILJØ 

en mere inviterende by 

SKAB EN MERE TILGÆNGELIGE BYMIDTE 

3. STYRK DEN REKREATIVE BY 

en bedre by til ophold 

UDVIKL EN BYMIDTE MED FANTASTISKE 

OPHOLDSMULIGHEDER 


en bymidte med et byrumshieraki 

UDVIKL ET STÆRKT BYRUMHIERAKI 




en fantastisk havneby 

SKAB EN FORBUNDET HAVNEFRONT 

• Skab en attraktiv og offentlig havnepromenade med aktiviteter og 

destinationer langs hele havnen. 

• Øhavsstien (offentlig fodgænger- og cykelrute) bør færdiggøres så den 

løber langs havnefronten. 

ETABLÉR FORBINDELSER MELLEM BYEN OG VANDET 

• Skab sammenhæng mellem by og havn ved at lade havnen være en 

mere integreret del af byen. 

• Forbedr forbindelsen mellem byen og vandet - både fysisk og visuelt 

ved at styrke adgange og kig til vandet. 

• Lad byen møde vandet! - ved styrkelse af de eksisterende forbindelser 

til vandet (Frederiksgade, Havnegade, Brogade) og ved etablering af 

nye. 

• Udvikl zonen mellem byen og havnen som en sammenhængende 

kraft med boliger, kontor og forretninger. En bystruktur med bygader, 

gårdrum osv. 

• Styrk Toldbodvej og Klosterplads som er vigtige bindeled mellem byen 

og havnen. 

• Styrk Svendborg som en “havneby” gennem brug af vandelementer i 

bymidten. 

ETABLÉR OPHOLDSPLADSER LANGS PROMENADEN 

• Skab interessante opholdszoner ved vandet og langs havnen. 

• Etablr nye opholdspladser/steder ved vandet som broer, 

kunstinstallationer, udstillinger, caféer eller rekreative faciliteter. 

• Etablér en ny Havneplads ved Havnegade. 

DYRK HAVNEN SOM NOGET NYT OG UNIKT FOR SVENDBORG 

• Udvikl havnebassinet som et sted for rekreative aktiviteter. Det bør 

vurderes, hvordan en del af havnebassinet kan udnyttes til en række 

forskelligartede aktiviteter som roklub, kajakklub og andre funktioner, 

der formår at tiltrække mennesker til dette sted. 

• Udvikl nogle af erhvervsarealerne på Frederiksøen til rekreative arealer 

(eks. marina, badestrand, marked, teater, musik, 


Havnepromenade 

Zoner for rekreative aktiviteter 

Vigtige visuelle kig til vandet 

Vigtige fysiske forbindelser mellem by og vand 

Rekreativ rute “øhavsstien” 

0 100 200 300 400 500 m 

Havnegade Ny havneplads 

Frederiksgade 

• UDVIKL EN FORBUNDET HAVNEFRONTSPROMENADE OG OPGRADÉR DE TILSTØDENDE GADER 

OG PLADSER 

• SIKR EN STÆRK FORBINDELSE MELLEM VAND OG BY 

Klosterplads 

Toldbodvej 

Brogade 

Frederiksøen

Udvikl mulighed for udspring og svømning 

midt i byen. Islands Brygge Havnebad, 

København 

Etablér en offentlig promenade med opholdsmuligheder 

langs vandet. 

Bo01 Malmø, Sverige 

Etablér opholdspladser langs promenaden 

som ”perler på en snor” - med forskellige 

oplevelser og aktiviteter. Bo01, Malmø 

Udvikl mulighed for markedsplads med 

fiskesalg. Granville Island, Canada 

Skab direkte adgang til vandet med ramper 

eller trapper og giv folk muligheden for at 

røre vandet og udføre forskellige aktiviteter 

på vandet. Bo01, Malmø 

Etablér en plads på havnepromenaden med 

en permanent pavillion til forskellige brug 

som musik, teater eller som skærm mod alt 

slags vejr. Hudson River Park, New York 

Udvikl mulighed for forskellige aktiviteter på 

vandet. 

Havnepromenadens gademøblering som 

bænke, gadelamper og affaldsspande skal 

have et fælles design. Vejle 

Etablér opholdspladser til pauser, møder 

og små hverdagsbegivenheder. Melbourne, 

Australien 


DYRK HAVNEN SOM NOGET NYT 

Svendborg havn er et stort udviklingsområde. Den del af havnen, der 

ligger tættest på bymidten bør bestræbe sig på at videreføre den tætte 

struktur helt ned til vandkanten og der skal skabes gode koblinger til 

byen bagved. På strategisk vigtige steder placeres offentlige bygninger 

og funktioner, som trækker folk ned til vandet og aktiverer området også 

i den kolde tid af året. 

For at havneområdet kan opleves i forbindelse med bymidten, bør der 

skabes forbedrede stiforbindelser og byrum forbeholdt fodgængere og 

cyklister på langs såvel som på tværs af havnen. 

Det gælder om at udnytte stedets særlige herlighedsværdier og sikre 

smukke og spændende designløsninger. De særlige herlighedsværdier 

er først og fremmest vandet, som udgør ikke bare et vigtigt naturområde, 

men også et område for potentielt spændende aktiviteter. Dernæst udgør 

byen på bakken en særlig værdi med sin små-skala struktur og særlige 

topografi. 

SKAB EN FORBUNDET HAVNEFRONT MED OPHOLDSPLADSER LANGS 

PROMENADEN 

Havnepromenaden skal være en sammenhængende offentlig rute langs 

vandet. Jessens Mole udgør det centrale promenadeforløb og skal fungere 

som et yderst attraktivt sted at gå og opholde sig. Promenaden skal have 

en rekreativ karakter, give mulighed for at komme tæt på vandfladen og 

invitere alle brugere til at opholde sig. 

Havnepromenaden bør rumme en række markante destinationer, som 

inviterer folk fra byen mod vandet. 

Det er vigtigt at fokusere på den fremtidige havneplads. Som en ny 

plads i byen med en meget åben udformning hvor særlige kvaliteter skal 

medvirke til at invitere folk til at færdes på og gøre brug af pladsen. 




en unik topografi og en stor historie 

DYRK BYENS TOPOGRAFI 

• Styrk vigtige sigtelinier og kig i bystrukturen. 

• Styrk byens små stræder og passager. 

• Markér særlige udsigtspunkter og vigtige sigtelinjer, som f.eks. 

ved Frederiksgade, Havnegade og ved små kig mod vandet fra 

Møllergade. Stederne kan evt. markeres med særlig belægning eller 

med skiltning og tekst om hvad man kan se. 

FREMHÆV HISTORISKE BYGNINGER OG SPOR 

• Byens kulturarv og historie bør fremmes, fejres og synliggøres i 

byens rum. Lad byens særlige karakter træde tydeligere frem. 

• Fortæl Svendborgs historie ved kunstnerisk formidling, integration 

af vigtige skulpturer og væsentlige historiske bygninger og 

bygningselementer og ved brug af byens rum i forbindelse med 

historieformidling (udendørs udstillinger, historiske forestillinger, 

aktiviteter mm.) 

• Fremhæv forskellige ruter der leder til- og forbinder de forskellige 

historiske destinationer i byen. 

• Fortæl historien om Svendborg som en havneby gennem integrering 

af vandelementer i byens rum. 

• Fremhæv det gamle å-forløb igennem en fortolkning og anderkendelse 

ved at lade den springe frem enkelte steder (Feks. ved Krøyers Have, 

og Centrumpladsen) i form af springvand, vanddamp mm. 

FEJR SÆRLIGE PERSONER OG BEGIVENHEDER 

• Fejr byens historie ved at markere steder, hvor særlige begivenheder 

har fundet sted, eller steder der er knyttet til personer af historisk 

betydning for byen. 

• Fremhæv byens ældste handelsgade (Gerritsgade) og byens første 

havneplads (Havnepladsen) med særlig belægning, belysning samt 

fortællinger undervejs. 


Tinghus 

Vigtige sigtelinjer 

Gammelt å-forløb 

Viebæltegård Museum 

Byens ældste handelsgade 

Byens første havneplads 

Krøyers Have 

Centrum 

pladsen 

Historiske markante bygninger i bymidten 

Møllerdam 

Ribers gård 


Krøyers Pakhus 

Anne Hvide gård Museum 

Gerritsgade 

0 100 200 300 400 500 m 

Møllergade 

Sct. Nicolai Kirke 

Havnegade 

Frederiksgade 

• STYRK BYENS TOPOGRAFI OG UDVIKL BYENS HISTORISKE IDENTITET 

Toldbod 

Havnepladsen 


Frederiksøen

VISUALISÉR HISTORIEN 

Historien kan vises i byens gader med 

mindetavler der fortæller om hvem 

der enten har boet her eller forklarer 

historien bag gadenavnet. Odense 

FORTÆL HISTORIEN 

Lad belægningen fortælle historien og 

vise vej. Barcelona, Spanien 

KUNSTINSTALLATIONER 

Lys i belægningen fortæller historien om 

vand. Sydney, Australien 

ET VINDUE TIL FORTIDEN 

Brug byen gulv som formidler ved at afspejle 

historiske begivenheder. byens historie vist 

gennem en rude i gaden. 

Bebelsplatz, Tyskland 

SYNLIGGØR SPOR 

Synliggør kystliniens historiske bevægelse 

med årstal på belægningsdetaljer. 

Sydney, Australien 

VANDLØB 

Vandløb i en fodgængergade. 

Freiburg, Tyskland 

TYDELIGØR LANDSKABELIGE FORHOLD 

Byens historiske lag ses her fritlagt. 

Wien, østrig 

INFORMATION 

Elektroniske informationsstandere og 

monitors på centrale steder i byen kan være 

med til at borgerne og besøgende kan få 

en nem adgang til information om byens 

historie. Odense 

SPRINGVAND 

Vandelementer skaber en bevidsthed 

om vandet og inviterer til leg og tilbyder 

sanselige oplevelser. 

Brønshøj Torv, København 


toolbox til byens historiske spor 

MARKANT TOPOGRAFI 

Svendborgs beliggenhed ved vandet, men især byens særlige topografi, 

hvor byen løfter sig op fra vandet er et væsentligt karaktertræk, som 

skal styrkes. Byens markante silhuet på den skrående grund opleves 

bedst fra vandsiden, men opleves også langs Møllergade. De få steder 

hvor udsnit af terrænfaldet fornemmes gennem stræder og passager 

mellem bygningerne på Møllergade skal styrkes og fejres evt. med særlig 

belægning eller med skiltning og tekst om hvad man kan se. 

FEJR OPLEVELSEN AF BYENS TOPOGRAFI 

For at det fremtidige havneområde opleves som en integreret del af 

byen, hvor det er nemt at orientere sig, er det ligeledes vigtigt med gode 

sigtelinier fra havneområdet og op mod midtbyen med kirken som et 

centralt orienteringspunkt. Denne sigtbarhed med nem orientering 

og sigtelinier skal sikres på hele området mellem Frederiksgade og 

Havnegade. 

SYNLIGGØR BYENS HISTORIE 

Historien er tilstede på mange niveauer og på flere forskellige måder 

i Svendborg. Den spænder vidt fra bindingsværkshuse, historisk 

gadenetværk med krogede gader og til industrialiseringens spor. 

Historien skal fremhæves og dyrkes i det fremtidige Svendborg, men der 

skal samtidig skabes plads til nutidens historie. Der skal være en god 

balance mellem det nye og det gamle, men udgangspunktet bør være 

respekt for det eksisterende og de kvaliteter det indeholder. Fortæl om 

byens historie gennem information, byvandringer og måske elementer i 

belægning mv. 

VAND I BYEN 

Svendborg er en by ved vand, og temaet vand bør tydeliggøres i byen 

som helhed. Vand som element kan trækkes med op i byens rum. Der 

skabes oplevelser med vand, som rummer både det legende, det rolige 

og det sanselige. Der etableres vandelementer som tiltrækker alle slags 

brugere. 



STYRK BYEN SOM EN GÅ- OG CYKELBY 

en bedre by for fodgængere 

ET SAMMENKOBLET FODGÆNGERNETVÆRK 

• Skab et stærkt sammenkoblet fodgængernetværk og styrk 

fodgængercirkulationen ved at skabe attraktive gåstrækninger af 

høj kvalitet. 

• Udbred fodgængernetværket så vigtige destinationer kobles bedre 

sammen. 

• Opmuntr og støt aktivering af de små stræder og passager. 

• Introducér og styrk nye fodgængerforbindelser til vandet (f.eks. en 

ny stiforbindelse ”Spanske trappe” fra Møllegade ) 

• Udlæg Frederiksgade til en fodgængerprioriteret gade. 

• Udryd ”sorte huller” ved at skabe sikre og aflæslige krydsnings 

muligheder for fodgængere. 

ATTRAKTIVE FODGÆNGERRUTER 

• Etablér gode og attraktive fodgængerruter - og før dem helt frem til 

destinationerne. 

• Sikr aktive stueetager på især Toldbodvej, Jessens Mole, omkring 

Centrumpladsen og åbne bycentrets stueetager op! 

• Skab bedre orienteringsmuligheder ved hjælp af en skiltning med 

høj aflæselighed. 

• Skab tilgængelighed for alle, - til byens strøg, pladser og grønne 

områder. 

• Introducér en variation af siddemuligheder langs fodgængerruterne 

på steder, hvor mennesker kan interagere og nyde byens liv. 

• Ryd op i byens rum og begræns antallet af elementer i gågaderne 

- skab ro, rum og fremkommelighed. 


Bibliotek 

Gågade 

Vigtige fodgængerforbindelser 

Ny stiforbindelse 

Havnepromenade 


Destinationer 

Centrum 

pladsen 

Bycenter 

Naturama 

Rådhuset 

Borgerforeningen 

0 100 200 300 400 500 m 



Møllergade 

Klosterplads Toldbodvej 

Sct. Nicolai kirke 

Togstation 

Jessens Mole 

Frederiksgade 

Fodgængergader 

Fodgængerprioriteret gader 

Havnefront promenade 

“Spansk trappe” 

Destinationer 

Havnen 


• ET FREMTIDIGT FODGÆNGERNETVÆRK SKAL INKLUDERE BYMIDTENS VIGTIGSTE GADER OG 

PLADSER OG FORBINDE BYENS VIGTIGSTE DESTINATIONER MED HINANDEN

ET FORBUNDET NETVÆRK 

Udvikl A clear et integreret pedestrian fodgængernetværk hvor 

attraktive network ruter forbinder vigtige destinationer, 

og opholdspladser. 

HVILE STEDER 

Sidde muligheder langs fodgængerruterne 

til trætte fodgængere. 

Melbourne, Australien 

SIKKER KRYDSNING 

Forbedr gadekrydsene for fodgængerene 

med særlig belægning. København 

FODGÆNGERMILJØ AF HØJ KVALITET 

Skab brede fortorve hvor det kan lade sig 

gøre, og styrk med grønt i form af gadetræer 

eller flytbart grønt. Aalborg 

STUEETAGEN 

Åbne og transparente stueetager er vigtige for 

byens rum. København 

KLAR RUTE BESKRIVELSE 

Skiltning med høj aflæselighed og en ordentlig 

placering med retnings anvisninger er afgørende 

for byens gæster. Odense 

ET OPLEVELSESRIGT FODGÆNGERMILJØ 

Fodgængerruter kan på særlige steder beriges 

med smukke detaljer, kunst ol. som ekstra 

krydderi for fodgængerne. 

Kunstinstallation, London 

BLØDE KANTER 

Bygninger med bløde kanter inviterer folk til 

at stå, at sidde og nyde bylivet fra en behagelig 

afstand. København 

BELYSNING 

Intoducer et mere raffineret og poetisk belysnings 

program i de tætte byrum. Esbjerg 


elementer til et attraktivt fodgængermiljø 

FODGÆNGER NETVÆRK 

Et omfattende fodgængernetværk består af attraktive fodgængerruter, 

bilfrie gader, fodgængerprioriterede gader og fodgængervenlige 

boulevarder som er nøglen til en succesfuld by, hvor det at gå er en 

fornøjelse. 

ATTRAKTIVE FODGÆNGERRUTER 

En opgradering af forgængerruter med gode materialer og belægning 

er med til at forbedre de gåendes forhold i byen. 

Men andre vigtige aspekter er også gældende. Bløde kanter og 

attraktive stueetager er vigtige grænsezoner mellem bygning og byrum. 

Disse zoner er vigtige for at skabe en fodgængervenlig by. Behovet for 

at hvile sig, tage ophold eller at kunne fordybe sig i en samtale er også 

vigtige behov for fodgængere. God skiltning i byen medvirker også til, 

at byen opleves som et samlet netværk, hvor det er nemt at orientere 

sig. Det gælder både indenfor og udenfor bymidten. 

GADEKRYDS OG SIKKERHED 

Analysedelen peger på at bymidten ikke har lyssignaler ved gadekryds 

og at nogle af gadekrydsene derfor føles usikre og utrygge. Generelt 

skal alle gadekryds prioritere fodgængere og bilister ligevægtigt. 

Fodgængernes forhold i gadekryds kan forbedres ved f.eks. at 

lave specielle markeringer i belægningen så bilister bliver gjordt 

opmærksomme på at sagtne farten og være opmærksomme på 

fodgængere. 



STYRK BYEN SOM EN GÅ- OG CYKELBY 

en bedre by for cyklister 

ETABLÉR ET SAMMENKOBLET CYKELSTINETVÆRK 

• Gør byen til en endnu bedre cykelby ved at udbygge byens cykelstier 

og forbind dem til et samlet cykelnetværk. 

• Invitér til at cykle ved at skabe attraktive cykelstrækninger af høj 

klasse. 

• Skab sikre og mere aflæselige krydsningsmuligheder for cyklister 

ved at markere cykelstier i vejkryds - og derved skabe gode 

krydsningsforhold og højne sikkerheden. 

• Forkæl cyklisterne ved f.eks. at forbedre aflæseligheden i byens rum 

gennem bedre skiltning for cyklister. 

• Etablér gode muligheder for cykelparkering. 

• Introducér sundheds og cykle-til-arbejde kampagner. 

UDBYG CYKELSTINETVÆRKET 

• Sørg for at alle cykelstier er forbundet med cykelruter udenfor 

bymidten. Invitér flere til at få glæde af de naturskønne 

områder udenfor bymidten, ved at integrere dem bedre i byens 

cykelnetværk. 


Viebæltet 

Cykelsti 

Cykelbane 

Grubbemøllevej 

Cykling mod ensretning 

Blandet cykel/bil 

Tinghusgade 

Særlig offentlig cykelparkering 


Gågade 

Dronningemaen 

Bagergade 

Valdemarsgade 

Gågade med mulighed for kørende trafik 

Skolegade 

Skt Nicolai gade 

0 100 200 300 400 500 m 

Møllergade 

Jernbanegade 

• ET FREMTIDIGT CYKELNETVÆRK SKAL INKLUDERE BYMIDTENS VIGTIGSTE GADER OG PLADSER OG 

FORBINDE BYENS VIGTIGSTE DESTINATIONER MED HINANDEN 

Toldbodvej 

Kullinggade 

Jessens Mole 

Frederiksøen

ET FORBUNDET NETVÆRK 

Etablér et forbundet cykelnetværk som også 

forbinder cykelruter udenfor bymidten. 

INFORMATION 

God skiltning og attraktive cykelruter, skaber 

et tydeligt visuelt signal om cykling som et 

ligeværdigt transportmiddel. Odense 

ALLE BRUGERGRUPPER 

Invitér alle alders grupper til at bruge cykelstierne 

ved at skabe et sikkert og konsistent 

system. København 

SIKKERHED 

Cykelsti på et hævet felt i forhold til den kørende 

trafik er den tryggeste form for cykelsti, da 

bilerne ikke så let ’kommer til’ at køre ind på 

cykelstien. Nørrebrogade, København 

OPLYSNING 

Tællere på travle ruter kan registrere antal 

cyklister pr dag og år. Odense 

DEDIKEREDE CYKELSTIER 

God cykel komfort kombineret med en smuk 

belægning. Ribe. 

SIKKERHED VED KRYDS 

Cykelstien fortsætter som en opstribet markering 

i vejkryds, og det skærper bilisternes opmærksomhed 

i forhold til cyklister. 

København 

TILGÆNGELIGT OG GRATIS 

Nem adgang til cykelparkering og gratis luft. 

Odense 


elementer til et stærkt cykelmiljø 

ET CYKELNETVÆRK 

Svendborg skal være en stærk cykelby. Et konsekvent forbundet cykel 

netværk er altafgørende ved etableringen af et attraktivt alternativ til 

bilkørsel og offentlig trafik. Hvis Svendborg skal udvikles til en rigtig god 

cykelby bør cyklerne prioriteres og være mere synlige i gadenetværket. 

I sivegader, hvor trafikken og hastigheden er lav, kan der laves et 

cykelspor i belægningen. Så snart trafikbelastningen er højere bør 

rigtige cykelstier etableres. Man skal kunne komme tæt på gågaden 

med cykel, og der skal findes gode cykelparkeringsmuligheder i hele 

byen, også ved indgange til gågaden. 

SIKKERHED PÅ CYKELSTIERNE 

God komfort er vigtig for at invitere mange til at cykle; cykelstier, god 

belægningen, cykelparkering etc. er derfor vigtigt. Yderligere er skiltning 

og oplysning om afstande og alternative ruter nyttige hjælpemidler til 

at sikre at nye cyklister og besøgende kan finde vej. 

Alle brugergrupper, fra børn til gamle skal kunne føle sig trygge på cykel 

i trafikken. Ved at forbedre sikkerheden for cyklister vil man få flere 

cyklister i byens rum - cyklister i alle aldre! 



STYRK BYEN SOM EN GÅ - OG CYKEL BY 

en mere inviterende by 

NEDBRYD BARRIERER 

• Gør byen mere sammenhængende og fremkommelig ved at 

omdanne ringvejen omkring bymidten til et grønt forløb. 

• Bind bymidten og havnen bedre sammen ved at omdanne 

Toldbodvej til en bygade med veldefinerede kanter og gode krydsnings 

muligheder. Gadeprofilen strammes op og nedskaleres. 

• Skab bedre krydsningsmuligheder over jernbanesporene på 

Jernebanegade ved at etablere klare og tydlige krydsningsovergange 

med belægning i ét niveau. 

ANKOMST TIL BYEN 

• Marker indgange / ankomstpunkter til bymidten langs ringvejen 

samt ved togstationen og ”rul den røde løber ud” ved hjælp af 

belægning, belysning, beplantning og inventar. Denne behandling 

i form af belægning mm. kan føres videre i de gaderum, der leder 

videre ind i bymidten. 

• Etablér veldefinerede ankomstpunkter med en mere bymæssig p 

karakter. Det skal være tydeligt, at bymidten starter hér. 

• Omdan ankomstpunkterne og gør dem mere inviterende og intime 

ved at introducere at farthastigheden nedsættes til 40 km/t. 

Endvidere bør der ved disse ankomstpunkter etableres overgange, 

der nemt og sikkert leder fodgængere og cyklister ind i byen. 

• Udarbejd en samlet strategi for indgangene til bymidten. 

REDUCÉR ANTALLET AF PARKERINGSPLADSER I BYMIDTEN 

• Reducér antallet af parkeringspladser i bymidten ved en forøgelse af 

parkeringsudbud i P-huse uden for bymidten. 

• Fjern gadeparkering på Torvet og Ramsherred og omdan Torvet til 

BARRIERER 

byens hjerte. 

Boulevard 


Bygade 

Jernbane 

p 

p 

p 

Tinghusgade 

Dronningemaen 

Gerritsgade 

Krøyers Have 

Centrum 

pladsen 

Fremhæv indgangene til bymidten 

gennem en markering af indgangsveje 

Grønt forløb med beplantning på 

ringvejen der opgraderer miljøet på 

vejen og danner en klar skillelinie 

Bygade 

Jernbane 

Overgange i ét niveau 

Parkeringsanlæg 

Torvet 

Sankt Nikolai gade 

Skolegade 

p 

Ramsherred Torvet 

0 100 200 300 400 500 m 

Møllergade 

Jernbanegade 

• NEDBRYD TRAFIKALE BARRIERER OG FREMHÆV INDGANGE TIL BYMIDTEN 

p 

Toldbodvej 

Kullinggade 

p 

Frederiksøen

OMDAN RINGVEJEN MED ET GRØNT FORLØB 

Etablér en grøn gade som en tydelig 

grænsezone mellem bymidten og resten af 

byen. 

FEJR INDGANGENE TIL BYEN 

Byens ankomstpunkter bør signalere velkomst 

til bymidten og være godt knyttet til byens 

netværk. 

MINDSK BANENS OG VEJENS BARRIERE-EFFEKT 

For at mindske banens og vejens barriere-effekt 

på Jernbanegade skal overgange etableres, som 

markeres klart og tydeligt. 

Plant træer og skab et flot, karakteristisk og 

smukt grønt gadeforløb. 

Frederiksberg Allé, Frederiksberg 

Kunstinstallationer kan være med til at etablerere 

identitet. 

Melbourne, Australia 

Barriere-fri jernbanespor langs Havnegade i 

Helsingør, som har mere togtrafik end Svendborg. 

Helsingør 

Bedre krydsningsmuligheder med etablering 

af en median. 

Gammelkongevej, Frederiksberg 

Lys i træer giver en speciel følelse af et område 

når det bliver mørkt. 

København 

God balance mellem gå, cykel- og kollektiv trafik. 

Strasbourg, Frankrig 


fra trafikkorridorer til inviterende og tilgængelige byrum 

NEDBRYD DEN TRAFIKALE BARRIERE OG ETABLÉR ET GRØNT FORLØB 

Etablér en grøn beplantning der opgraderer miljøet på ringvejen 

(Dronningemaen, Viebæltet, Vestergade og Valdemarsgade) og danner 

en klar skillelinie omkring bymidten. En markering der understreger 

overgangen til bymidten og således signalere til bilisterne, at nu færdes 

alle trafikanter på lige præmisser. 

Kvaliteten på gaden kan højnes med et antal greb: A. Introducere 

en hastighed på max 40 km/t. B. En kontinuerlig beplantning med 

solitære træer, plantestativer mm som skaber et smukt grønt forløb. 

C. Tilbyde attraktive gå og cykel forhold. D. Introducere den 

menneskelige skala i byrumsudstyr, belysning etc. E. Introducere flere 

overgange for fodgængere, så gaden ikke længere er en barriere. 

INDGANGE TIL BYMIDTEN 

Når man ankommer til Svendborg bør man føle sig inviteret til at 

opleve byen og de kvaliteter, herlighedsværdier og kulturelle- og 

historiske tilbud der findes. 

Denne “inviteren” starter ved ankomsten til bymidten og de vigtigste 

ankomstpunkter bør signalere overgang, port, velkomst. Samtidig 

skal disse ankomstpunkter være godt knyttet til byens netværk, både 

visuelt og fysisk. Det skal være nemt at orientere sig og finde vej. 

Der bør tilstræbes en tydelig læsbarhed gennem behandlingen af de 

specifikke steder, som sikrer, at der opnås genkendelighed og en 

forståelse for de valgte. 

OMDAN OVERGANGE OVER JERNBANESPORET 

Den nuværende lokalbane på Jernbanegade adskiller byen fra havnen, 

og besværliggør derved en mere levende interaktion mellem byen og 

vandet. 

For at mindske banens og vejens barriere-effekt skal overgange etableres, 

som markeres klart og tydeligt - eksempelvis i form en belægning i ét 

niveau mellem havnen og byen. 

Dette kan udføres således at hastigheden på biltrafikken sænkes og 

dermed giver fodgængerne prioritet og sikkerhed. 




en bedre by til ophold 

FORBEDRE FORHOLDENE FOR OPHOLD 

• Lad byens rum indbyde til ophold og aktiviteter i langt højere grad 

end de gør nu og invitér et bredt udsnit af borgere og besøgende til 

at færdes og opholde sig i byens rum. 

• Sørg for offentlige bænke på pladser og langs gader, placeret med 

fornuftige intervaller. 

• Etablér en serie af nye legemiljøer i bymidten for alle aldre. 

• Skab en børnevenlig by med forbedrede forhold for børn 

• Skab mulighed for fysisk udfoldelse i byen, f.eks. oplyst 

joggingbane langs havnepromenaden, med kunst som fikspunkter, 

og kunstnerisk udformet pauserum, hvor borgere kan udøve 

forskellige sportsgrene. 

FORBEDRE FØLELSEN AF TRYGHED OM NATTEN 

• Sikr flere aktive og transparente stueetager langs Toldbodvej og 

Jessens Mole samt i stræderne mellem Møllergade og Toldbodvej for 

at skabe et venligt og inviterende forgængermiljø også om natten. 

• Udvikl en belysningsstrategi for udvalgte byrum. 

ETABLÉR FORBINDELSE MELLEM BYMIDTEN OG DE GRØNNE OMRÅDER 

OMKRING BYEN 

• Dyrk de naturskønne områder udenfor bymidten som 

identitetsskabende elementer, og invitér flere til at få glæde af 

dem, ved at integrere dem bedre i byens netværk. 

• Skab attraktive ’Marguerit-ruter’ allerede indefra midtbyen. 

Kombinér historiske og kulturelle ruter med naturskønne f.eks. i 

samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. 

• Etablér cykelstier til de grønne områder og udarbejd information 

om ruter f.eks. i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund. 


Sofielund 

Engene 

Broerne 

2,5 km 

1,5 km 

Christinedal 

græsholmene 

Margaretenlund 

Høje Bøge 

0,5 km 

Skt Jørgen parken 

Horseskov 

Caroline 

Amalie Lund 

Grønne områder udenfor bymidten 

Bymidten (530.000 m2) 

• FORBEDR FORHOLDENE FOR OPHOLD I BYMIDTEN 

• AKTIVÉR DE GRØNNE OMRÅDER UDEN FOR BYMIDTEN OG SKAB ET NETVÆRK AF GODE RUTER TIL 

DE GRØNNE OMRÅDER UDEN FOR BYMIDTEN 

Herlighedsværdier 

Store Byhave 

Kobberbæk 

Christians minde 

Skansen 

Bregninge skov 

Bymidte/undersøgelsesområde 

Grønne områder 

Troldeskov 

Stævneskoven 

Gammel 

Hesthave

En god bænk er altid optaget. 

Union Square, New York 

Godt visuelt overblik i byrummene er vigtigt 

for trygheden. Mørke hjørner og skumle rum 

bør undgås. Århus 

Grøn rekreativ rute med god belysning og 

forskellige byrum langs ruten. 

Prags Boulevard, København 

Bland offentlige og kommercielle siddepladser. 

Århus Å, Århus 

Saml mennesker, bevægelser og funktioner 

omkring trygge hovedstrøg for at skabe 

forudsætninger for flere aktiviteter og åbne 

funktioner om aftenen. København 

Skab aktiviteter for børn. 

Bryant Park, New York 

Bevægelses-belysning langs gader og strøg i 

menneskelig skala som skaber atmosfære og 

en tryg færdsel i byen. 

Solbjerg plads, København 


SKAB EN GOD OPHOLDSBY 

Skab aktivitetspunkter og bedre opholdsmuligheder, hvor der 

er mange mennesker. Inviteér til lokalt ophold, der hvor folk 

bor og arbejder. Etablér flere kvalitetssiddepladser med høj 

komfort langs primære fodgængerstrøg og vigtige destinationer. 

Invitér folk til at sidde på ”1. parket”! Skab en god balance mellem 

kommercielt ophold og offentlige siddepladser. Skab en god balance 

mellem parkering og rekreativt ophold, og udvikl lokale hotspots - 

legepladser og mødesteder til aktivt og passivt ophold. 

GOD OG TRYG BY OM NATTEN 

Analysedelen peger på, at visse områder ændrer karakter mellem dag 

og nat. Områder der er livlige, trygge og sikre om dagen bliver øde om 

natten og kan føles skræmmende. 

Svendborg bymidte skal være en tryggere og mere spændende by om 

aftenen. En by som lever videre efter butikkernes lukketid. Der skal 

skabes overlap af aktiviteter over tid og flere ’øjne på gaden’. Der skal 

etableres trygge forbindelser gennem byen, så den fri bevægelighed 

i forhold til de nødvendige aktiviteter sikres. Der bør arbejdes for at 

skabe størst mulig visuel og fysisk kontakt mellem livet i bygningerne 

og i det offentlig rum. Der skal udarbejdes en tydelig belysningsstrategi, 

som understøtter tryg færdsel og ophold i byen i mørketiden, og som 

samtidig styrker identiteten af byens torve og gader. 

FORBIND DE REKREATIVE OMRÅDER TIL BYMIDTEN 

Analysedelen peger også på, at der er mangel på grønne 

rekreative byrum i bymidten og at en række attraktive naturområder 

udenfor bymidten ikke er velforbundet til bymidten. De ligger i både 

gå-og køreafstand fra byen. Invitér folk til at besøge og gøre brug af 

disse grønne rekreative områder. Styrk de grønne områder som 

rekreative steder for alle og lad dem indgå som en integreret del af 

byens kultur- og fritidsliv. evt. sommerkoncerter, naturvejledning, 

primitive overnatningsmuligheder, skoleudflugter og dyreliv, samt 

idrætsmuligheder. 




et stærkt byrumshieraki 

INTRODUCÉR ET BYRUMSHIERAKI FOR SVENDBORG BYMIDTE 

• Opgradér de enkelte byrum og styrk deres individuelle karakter. 

• Prioritér byrummene i et hieraki, der etablerer klare identiteter til 

hvert byrum. Identiteter der ikke konkurrerer med andre tilbud i 

byen. 

BRED BYEN UD FOR ”ALLE” 

• Invitér til flere og bedre opholdsmuligheder i byrumsnetværket. 

• Skab offentlige rum, der tilbyder en bred vifte af aktiviteter og gode 

opholdsmuligheder. Skab variation og identitet. 

• Styrk bymidten i form af forskellige tilbud med stor diversitet. 


Hele byens rum 

De intime byrum 

De rekreative byrum 

Grønt areal 

Krøyers Have 


Ramsherred 

Gågaden 

Torvet 

0 100 200 300 400 500 m 

Møllerdammen 

Klosterplads 

Gåsetorvet 

Fremtidig 

Havneplads 

• OPGRADER DE ENKELTE BYRUM OG STYRK DERES INDIVIDUELLE KARAKTER VED AT INTRODUCERE ET 

BYRUMSHIERAKI 

Jessens Mole 

Havnepladsen 

Byens rum 

Hele byens rum 

Rekreative rum 

Intime rum 

Frederiksøen

INTRODUCÉR ET BYRUMSHIERAKI 

Analysedelen peger på, at der er få offentlige pladser i bymidten og at et betydeligt antal af disse 

synes at have den samme funktion i byen. Disse byrum viser sig også at være underbenyttede 

med få opholdsbrugere. 

Svendborgs byrum skal have pust af nyt liv. Byrummene skal gøres til attraktive og rekreative 

rum. Med en introduktion af et byrumshieraki i Svendborg vil de enkelte byrums kvaliteter og 

forskelligheder styrkes. Et mere varieret udbud af attraktioner og begiveheder kan tilbydes og 

dermed bliver et bredere udsnit af byens borgerne inviteret til at besøge byens rum. Hvert enkelt 

byrum skal have en klar identitet, så de markerer sig i bynetværket. 

Byrummene skal have en kvalitet, så de formår at være steder man vælger at gå til, fordi det 

er behageligt at opholde sig der. For nogle byrum kræves der meget få eller ingen tiltag for at 

styrke karakteren, mens der for andre kræves egentlige omlægninger og tilføjelser af helt nye 

funktioner. 

hele byens rum 

de intime byrum 

de rekreative byrum 

I bymidten identificeres fem helt centrale byrum Klosterplads, 

Gågaden, Torvet, Ramsherred og Centrumpladsen. Da disse 

byrum er centralt placeret i byen - koblet til byens netværk , med 

adgang til byens herlighedsværdier - bør de opgraderes til at 

fungere som byens vigtigste rum. Disse er kategoriserede som: 

”Hele byens rum”. 

Mindre byrum som Gåsetorvet og Mølledammen, som også 

bidrager til netværket af byrum i bymidten er kategoriseret som: 

“De intime byrum”. 

Derudover identificeres en række byrum af mere sekundær 

karakter (b.la. Krøyers Have, Jessens Mole og Den nye 

Havneplads) der dog alle spiller en afgørende rolle for hierakiet 

og hvordan hele byen opleves. De er mindre formelle og officielle 

rum, hvor der er fokus på afslapning og det rekreative. Disse er 

kategoriserede som: “De rekreative byrum” 


STYRK UDVALGET AF AKTIVITETER 

Svendborg har gode forudsætninger for at videreudvikle sig som en aktiv 

og levende by. Analysen af Svendborgs byrum og bylivstællingerne kan 

kortfattet opsummeres til; at den fysiske grundstruktur findes, men at 

udbudet af aktiviteter bør styrkes. 

Med byrådets vedtagelse af Strategi Svendborg 2008 er byen godt på 

vej. Strategien udpeger tre tværfaglige temaer, som skal indtænkes i 

planlægningen af Svendborg: Kreativt liv, Sundt liv og Maritimt liv. Temaerne 

kan bruges enkeltvis eller kombineres, når et projekt skal udvikles, 

planlægges og gennemføres. 

Svendborg bør specielt styrke invitationerne for fysisk aktivitet; leg, sport 

og bevægelse. Aften- og vinteraktiviterne bør også styrkes. Byens rum 

har mulighed for at tilbyde en meget bredere vifte af aktiviteter end det 

er tilfældet idag. Indretningen af byens rum bør synliggøre og aktivere en 

større diversitet af brugere. 

For at øge trygheden i byen er det også vigtigt, at kigge på mulighederne for 

at forskellige aktiviteter overlapper hinanden i tid og at byrummenes fysiske 

indretning er fleksibel nok til at kunne tillbyde flere typer af aktiviteter på 

en gang. Dette vil øge integrationen, og da aktivitet skaber mere aktivitet, 

vil det lægge stenene til en mere livlig by. Dette betyder f.eks. at mulighed 

for at sidde og nyde en kop kaffe kombineres med en plads, hvor børnene 

kan lege, sportsaktiviteter med mange unge mennesker koordineres med 

aktiviteter for fysisk aktive ældre, rekreative tilbud ligger i relation til den 

daglige kommen og gåen osv. 

Med et bredere tilbud af aktiviteter kan Svendborg blive en mere levende, 

integreret, varieret og spændende by. 



Torvet og Lille torv 

Potentiale: 

• Torvet er historisk set bykernens centrale mødested, hvor byens 

rådhus lå indtil slutningen af 1800 tallet og defineres af bygninger med 

potentielt aktive facader til tre sider. 

• Torvet ligger centralt og er koblet til byens netværk og har potentiale til 

at blive bymidtens bankende hjerte. 

• Der er et naturligt flow af fodgængere gennem torvet, der bidrager til 

aktivitet på torvet. 

• Klimatisk velbeliggende byrum - med en smuk brostensbelægning. 

Vision: 

Nyt liv til byens hjerte. 

Torvet skal opgraderes til at være byens hjerte - et rum for ophold, 

udeservering, forsamlinger, større begivenheder, markedsdage og til byens 

juletræ. Det er hele byens samlingssted, der både byder på kaffe i solen, 

masser af byliv og spændende torvedage. En smuk og intim byplads med 

aktive stueetager. Rummets midte ligger åben, så markedsdage, events, 

‘slå katten af tønden’ mm. kan styrkes og videreudvikles. 



Ramsherred 

Potientiale: 

• Beliggenhed i forlængelse af Torvet og koblet til byens netværk. 

• Byrummet fungere som forplads til Rådhuset samt Borgerforeningen 

og Svendborg Teater på den modsatte side -alle funktioner tiltrækker 

mange mennesker hele dagen, hele ugen og hele året rundt. 

Vision: 

Et kulturtorv med plads til byens liv. 

Visionen er at skabe en attraktivt og inviterende forplads til Rådhuset og 

Borgerforeningen, hvor gående skal have højere prioritet end biltrafikken. 

Et kulturelt samlingssted med mange gode opholdsmuligheder både for 

optrædender og et lille hvil på en bænk. Byrummet skal kunne lukkes af for 

biltrafik, ved særlige lejligheder, hvor hele byrummet skal kunne indtages 

til f.eks. større by events. 

Torvet og lille torv 

Ramsherred 

Byens hjerte, byens torv, byens juletræ, ophold i solen, kaffe, events og markedsdage 

Kultur forplads, byens torv, ophold, leg, udstilling og teater

Leg, vand, skøjtebane, ophold, rekreation, udstilling, teater, film og events 

Velkomst til byen, transitrum, mødestedet, ophold og venten, 24 timer, take away og kaffe 


Klosterplads 

P 




Potientiale: 

• Beliggenhed centralt i bymidten og koblet til byens netværk. 

• Pladsen defineres af bygninger med potentielt aktive facader. 

• De mange offentlige funktioner i kanten af pladsen: Hotel Svendborg, 

Scala Biografen, Rådhuset og Turistforeningen tiltrækker mange 

mennesker hele dagen, hele ugen og hele året rundt. 

Vision: 

Et byrum med plads til byens liv. 

Visionen er at skabe et attraktivt og inviterende byrum, hvor gående skal 

have højere prioritet end biltrafikken. Pladsen skal kunne lukkes af for 

biltrafik, ved særlige lejligheder, hvor hele pladsen skal kunne indtages til 

f.eks. større by events. Til hverdag skaber et væld af springende vandstråler 

et sanseligt opholdssted. Der er udendørs udstillinger, tilbagevendende 

udendørs koncerter og teater, udendørs biograf, håndværksmesser og 

designmarkeder, events osv. 

Klosterplads 

Potentiale: 

• Der er et naturligt flow af mennesker til og fra stationen. 

• Et meget centralt knudepunkt koblet til byens netværk. 

• Aktivitet på alle ugens dage, uanset tid, sæson og vejr. 

• Pladsen er historisk set navngivet efter det Franciskanerkloster som lå 

her fra 1300 tallet til 1536 da det blev nedlagt. 

• En plads med en fin bygningskant. 

Vision: 

Et transitrum som giver en flot og direkte ankomst til byen. Et aktivt og 

attraktivt mødested. 

Her bydes velkommen til Svendborg og når man træder ud af stationen åbner 

et smukt pladsrum sig foran én. Et klassisk mødested inden shoppingturen, 

hvor man sidder på café, og der er boder med blomster. Klosterplads skal 

primært fungere som gennemgangsrum og skal sikre adgang til byen. De 

vigtigste fodgængerlinier bør derfor prioriteres. Det skal gøres mere sikkert 

at krydse pladsen og gående skal have højere prioritet end biltrafikken. 



Mølledammen 

Potentiale: 

• Et vandrum med en grøn kant koblet til byens netværk. 

• Intimt byrum med en homogen boligkant 



Gågaden 

Potentiale: 

• Gågaden har allerede idag en stærk identitet med et attraktivt 

handelsliv som skal bibeholdes og forstærkes. 

• God skala i gaden, en del homogene bygninger med attraktive 

facader, transparens og mange indgange. 

• God beliggenhed centralt i byen. 

• Gadens historie med gamle købmandsgårde. 

Vision: 

En styrket handelsgade på fodgængernes præmisser. 

Gaden skal styrkes som handelsgade som en tilgængelig strøggade 

med udeserveringer, offentlige siddemuligheder og rigtig gode 

fodgængerforhold. 

Vision: 

Et værdigt byrum. 

Visionen er at opgradere byrummet til en lille “perle” i bymidten. Et 

byrum man går hen til i sin frokostpause eller når man vil væk fra 

aktiviteterne i bymidten. Et blåt og grønt meditativt pauserum med gode 

siddemuligheder. 

P 


Gågaden 

Mølledammen 

Handelsgade, fodgængervenlig, gennemgangsgade, delikatesser, ophold, kaffe og café 

Bykant, ophold, meditativt rum, pause, skulpturhave og belysning

Dagligstuen, kaffe og martini, ophold, mødestedet, pause og gennemgang 

Byhaven, mødestedet, rekreation, ophold, flytbare stoler, leg petangue, skak, frokostpauser, cafe, 

sansehave og skulpturhave 

Gåsetorvet 

Krøyers Have 



Gåsetorvet 

Potentiale: 

• Intimt byrum med homogene bygninger i kanten. 

• Historisk set er det byens første torv. 

• Gode klimatiske forhold – godt beskyttet i forhold til vind. 

Vision: 

En kulturel lomme til pauser og fordybelse. 

Gåsetorvet skal opgraderes til at være byens hyggelige dagligstue - et rum 

for ophold, udeservering mm. Et pauserum med en levende bykant. På 

gode sommerdage er her udendørs arrangementer med korsang og klassisk 

musik. Et aftensted med små caféer under åben himmel. 

P 


Krøyers Have 

Potentiale: 

• Bymidtens eneste grønne åndehul. 

• Haven ligger op af byens fodgængernetværk samt Centrumpladsens 

mange offentlige funktioner. 

• Haven har gode klimatiske forhold. 

• Haveanlægget rummer en ”bid” af byens gamle byvold. 

Vision: 

En værdig byhave og en kulturel lomme til pauser og fordybelse. 

Krøyers Have skal være et pauserum for ophold og rekreation for alle 

aldre. Det er her man kan trække sig tilbage fra aktiviteterne i bymidten. 

En byhave P man går hen til i sin frokostpause. Der skal være et prioriteret 

areal til ophold, med læ og solskinsmulighed i eftermiddagstimerne, gerne 

møbleret med flytbare stole, så man selv kan “indtage rummet”. 

En sansemættet oase med gode legemuligheder for børn, og behagelige 

opholdsmuligheder for voksne. Der er picnic på græsset og ældre damer på 

bænkene. Blomsterhaverne dufter og lokker. Der er udendørs aftenkurser i 

dans, kortspil, vinsmagning osv. 



Grønt areal (v. Dronningemaen) 

Potentiale: 

• Stort grønt areal på kanten af bymidten. 

• Byrum koblet til byens netværk. 

Vision: 

Et rekreativt grønt byrum til bevægelse for alle aldre. 

Det grønne areal skal opgraderes til en attraktiv og inviterende grøn ”lunge” 

centralt i byen. Plænen skal aktiveres med boldspil og leg. Her er der faktisk 

plads til at spille en fodboldkamp midt inde i byen, kaste med freespee, 

lege tagfat, spille rundbold, kælke om vinteren osv. 

Det er et areal til ophold og rekreation for alle byens borgere med flere 

ugentlige P arrangementer for alle byens brugergrupper; thai chi, gymnastik, 

dans, rytmik mm. 



Jessens Mole og Havnepladsen 

Potentiale: 

• Havnen ligger smukt og har en række herlighedsværdier; vandet, 

historien, bevaringsværdige træskibe, bevaringsværdige bygninger 

og meget plads. 

• Havnen ligger tæt på bymidten og der er stor interesse blandt byens 

borgere for havnen. 

Vision: 

En havn for alle. 

Visionen er at skabe mangfoldighed i bylivet langs Jessens Mole og 

Havnepladsen og at tilbyde varierede aktiviteter og oplevelser så 

promenaden inviterer og bliver en plads for alle slags mennesker. 

Havnepromenaden skal fungere som en del af en aktiv havn, og derved 

søge at fastholde den maritime karakter, der findes på havnen i dag. 

Der skal defineres zoner for ophold, udeservering og aktiviteter, der er 

fritholdt, således at de kan indtages når nødvendigt og ellers understøtte 

den aktive havn. Med byen i ryggen opleves vandets herlighed. Man 

sidder i solen, på kajkanten, på trappen, man dypper tæerne i vandet. 

Grønt areal 

Jessens Mole og Havnepladsen 

Fysisk aktivitet, sport, leg, landskabelige udfordringer, opholdsmulighed, picnic og barbecue 

Promenade, aktivt havneliv, rekreation, ophold, udsigtspunkt, fiskemarked og fysisk aktivitet

Ophold, havnedage, kaffe og sildemadder, havnedage, events, koncerter og lyskunst 

kultur og idræts ø, arbejdende værksteder, rekreation, havnebad, badestrand og vandliv, 

kultur arrangementer, maritimt ungdomshus, sport og ophold 

Den nye havneplads 

Frederiksøen 



Den nye Havneplads 

Potentiale: 

• Den nye Havneplads ligger tæt på bymidten - her møder byen 

vandet! 

• Nye og attraktive funktioner på- og langs kanten af den nye havneplads 

vil generere liv på havnen og styrke ”fodgængerforbindelsen” mellem 

havnen og bymidten. 

Vision: 

Et multifunktionelt rum til byens liv. 

Den nye Havneplads skal invitere til aktiviteter og bevægelse, der 

henvender sig til hele byen. Det skal være et byrum som evner at spænde 

mellem P hverdagsliv og store byevents - og fungere godt til begge dele. 

En markant vandinstallation befolker pladsen. Når springvandet slukkes 

har man en ensartet plan flade til afholdelse af større arrangementer. 

Frederiksøen 

Potentiale: 

• Frederiksøen ligger i havnen som en ”perle” med mange 

herlighedsværdier; vandet, historien, bevaringsværdige træskibe, 

bevaringsværdige bygninger og meget plads. 

• Der er stor interesse blandt byens borgere for at aktivere øen. 

• Frederiksøen har et fantastisk udviklingspotentiale og kan udvikles 

til et rum med en helt speciel karakter. 

Vision: 

Skab en stærk og særlig ”Svendborg identitet”. 

Visionen for Frederiksøen er at skabe et storslået ”bevægelses” byrum 

med stor mangfoldighed. 

Et byrum for fysisk rekreation i form af indendørs og udendørs idrætsanlæg, 

med plads til basket- og hockeybaner, cykling, rulleskøjter og skateboards, 

samt havnebad og en hel række forskellige vandaktiviteter. Et byrum for 

fri, kreativ udvikling hele året rundt. En udvikling af de eksisterende og nye 

tiltag er afgørende for en fremgangsrig omdannelse til et livligt byrum. 

Frederiksøen skal rumme et byliv med mange forskellig attraktioner både 

kulturrelle, naturorienterede, sociale og erhvervsmæssige. 



REFLEKTIONER 

Med udgangspunkt i studierne af byens rum og menneskers brug af 

byen er det muligt at iagttage væsentlige strukturelle styrker og mangler 

i byen. Nærværende rapport analyserer byrummene i Svendborg ud fra 

overvejelser og viden om svendborggensernes brug af deres by. Herved 

fremkommer nogle signaler om, hvilke forbedringer af byen, der kan styrke 

fodgængernetværket og byens rum på en række afgørende punkter. 

Svendborg er en smuk by med en vidunderlig beliggenhed og en række 

fine vej- og pladsrum der rummer mange potientialer. Det må dog 

understreges, at væksten i biltrafikken har sat sit mærkbare spor på 

Svendborg. Biltrafik har på grund af trafikpresset været højt prioriteret 

gennem årene på bekostning af rekreative tilbud i byens rum. Generelt 

er fodgængerprioriteten relativ lav, ofte med smalle fortove, parkering på 

fortorve og pladser, manglende opholdsmuligheder langs de væsentligste 

veje, og et ofte dårligt sammenkædet fodgængernetværk. 

Hovedproblemerne i Svendborg drejer sig som nævnt primært om at 

undersøge og udvikle byens potentiale som opholds- og promenadested 

for besøgende og borgere. Således er planerne for at styrke forbindelsen 

mellem den pulserende bymidte og havneområdet, en fjernelse af parkering 

i byens rum samt udviklingen af et byrumshieraki vigtige elementer i en 

generel udbredelse af byens fodgængernetværk, der kan styrke bylivet - 

og dermed erhvervslivet - i Svendborg i de kommende år. Samlet betyder 

en øget indsats i Svendborgs byrum en styrket og kvalitetsbevidst by, der 

tilbyder ganske særlige oplevelser i form af bl.a. et øget byliv. 


FOKUSPUNKTER 

• Fejr Svendborg som en by ved vandet 

-skab bedre sammenhæng mellem Svendborg by og havn. 

• Styrk byens topografi og udvikl byens historiske identitet 

-fejr oplevelsen af byens topografi og fremhæv byens historiske bygninger og spor. 

• Skab en attraktiv by for fodgængere 

-udvikl et netværk med gode forhold for fodgængere. 

• Skab et attraktivt cykelmiljø 

-udvikl et netværk med gode forhold for cyklister. 

• Skab en mere fremkommelig by 

-fra trafikkorridorer til en inviterende og tilgængelige by. 

• Udvikl en bymidte med fantastiske opholdsmuligheder 

-bred byen ud for “alle” og invitér til ophold og forskellige aktiviteter i de offentlige rum. 

• Udvikl et stærkt byrumshieraki 

-gør byens pladsrum til attraktive opholdsrum.



BYLIVSDATA

B Y L I V S D A T A 

METODE 

TÆLLINGER OG OBSERVATIONER 

Formålet med denne del af bylivsundersøgelsen er gennem tællinger at 

registrere, hvorledes byens rum bliver anvendt. Registreringerne omfatter, 

hvordan fodgængerne bevæger sig i midtbyen. Disse tællinger giver et 

fingerpeg om visse strækningers attraktivitet eller nødvendighedenaf 

at færdes bestemte steder. Undersøgelsen kan bruges i den fremtidige 

planlægning, hvor styrkelse eller forbedring af bestemte strækninger kan 

være 

påkrævet. 

Der er yderligere foretaget opholdsregistreringer i bymidten for at undersøge 

omfanget af og karakteren af ophold i byens rum. Ophold i byen er en 

vigtig indikator vedr. byrummenes kvalitet. Mange gående betyder ikke 

nødvendigvis, at byen er velfungerende, men hvis mange mennesker gør 

ophold og vælger at bruge tid i byen, er dette et tegn på en levende midtby 

og en høj kvalitet i byens rum. 

Brugen af danske byer er bemærkelsesværdig stabil fra den ene til den 

anden dag inden for samme periode og ved samme vejrforhold. Det er 

derfor muligt med få, typiske undersøgelsesdage at opnå et pålideligt 

billede af, hvorledes byen bruges i sommersæsonen. 

METODE 

Metoden anvendt ved indsamling af disse informationer er udviklet af Gehl 

Architects og samme metode er brugt ved tidligere studier i København, 

Odense, Oslo, Rotterdam, London, Melbourne, Sydney og en række 

provinsbyer i England og Skandinavien. 

HVORDAN ER MATERIALET INDSAMLET 

• Ved tællinger af fodgængertrafikken i udvalgte gader 10 minutter hver 

time mellem kl. 8.00 og kl. 22.00 ( I vintertællingerne mellem kl. 8.00 

og kl. 20.00) 

• Ved registrering af opholdsaktiviteter i udvalgte byrum hver anden 

time mellem kl. 10.00 og 20.00 

• Ved observationer af livet i byens rum 

• Undersøgelserne er foretaget på sommerdage med godt vejr i juli og 

på én vinterdag. 

• Data er indsamlet på hverdage og en lørdag. 


22. 

20. 

21. 

24. 

23. 19. 


18. 

28. 

Krøyershave 

FODGÆNGERTÆLLESTEDER, SAMT GADER OG PLADSER 

HVOR DER ER REGISTRERET OPHOLDSAKTIVITETER 

Opholdsregistreringer 

25. 

Gerritsgade 

27. 

14. 

7. 

2. 

26. 

1. 

Havnegade 

5. 

4. 

Torvet 

Lilletorv 

10. 

Klosterplads 

9. 

12. 

17. 8. 

3. 

11. 

15. Gåsetorvet 

16. 

13. 

6. 

Jessens Mole 

Havnepladsen 

Fodgængertællinger 0 100 200 300 400 500 m

STUDIEOMRÅDER 

Placeringen af fodgængertællingesteder og byrummene valgt til opholdsregistreringerne 

er valgt for at få et overordnet billede af fodgængertrafikken i hele 

studieområdet. 

DER ER GENNEMFØRT OPHOLDSREGISTRERINGER PÅ FØLGENDE LOKALITETER: 

A. Torvet 

B. Lilletorv 

C. Centrumpladsen 

D. Krøyershave 

E. Gerritgade 

F. Klosterplads 

G. Gåsetorvet 

H. Havnegade 

I. Jessens Mole 

J. Havnepladsen 


DER ER GENNEMFØRT FODGÆNGERTÆLLINGER PÅ FØLGENDE LOKALITETER: 

1 Møllergade (Gågade, nord) 

2 Møllergade (Gågade, midt) 

3 Møllergade (Gågade, syd) 

4 Havnegade 

5 Toldbodvej 

6 Jessens Mole 

7 Hulgade 

8 Klosterstræde 

9 Munkestræde 

10 Krøyers Stræde 

11 Skt. Peder Stræde 

12 Frederiksgade 

13 Kullinggade 

14 Korsgade 

15 Brogade (Gågade) 

16 Brogade (På havne siden) 

17 Kattesundet (Gågade) 

18 Gerritsgade 

19 Ramsherred 

20 Tinghusgade 

21 Voldgade 

22 Vestergade 

23 Centrumpladsen 

24 Bagergade 

25 Skolegade 

26 Sti mellem Skolegade og Møllergade (ved dam) 

27 Sti mellem Skolegade og Møllergade (ved tunnel) 

28 Dronningemaen 




KONCENTRATION OMKRING GÅGADEN 

Gåtrafikken i Svendborg bymidte koncentrerer sig ikke uventet om gågaden, 

hvor den vestlige del af Gerritsgade og den sydlige del af Møllergade er 

mest besøgt. Det er interessant at den lille gade Kattesundet kan tiltrække 

næsten ligeså mange mennesker som den sydlige del af Møllergade, 

og det har formentlig noget med tilbudene og det interessante gåmiljø i 

Kattesundet at gøre. Der er idag meget lidt færdsel på havnen, men igen er 

der jo heller ikke hverken attraktive byrum eller destinationer, der tiltrækker 

mennesker i dette område. Der er ligeledes meget lav fodgængertrafik på 

Dronningemaen, selvom en del af byens destinationer er placeret her. 

LAV AFTEN FODGÆNGERTRAFIK 

Om aftenen falder fodgængerantallet dramatisk, og skiftet sker, når 

butikkerne lukker. Det ser ud til, at midtbyen har vanskeligt ved at tiltrække 

folk om aftenen. Af kortet ses at fodgængertrafikken i de enkelte gader 

er meget ens, dog er den sydlige del af Møllergade, den vestlige del af 

Gerritsgade og Frederiksgade de mest besøgte om aftenen. Det er også her 

bymidtens barer og restauranter skaber aktiviteter og liv. 

320 

205 

440 


Sommer hverdag kl. 18.00-22.00 

Onsdag 9. juli og torsdag 10. juli 2008 


110 

545 

108 

1520 

145 

100 

265 

370 

1430 

175 


65 

50 

110 

260 

120 

85 

840 

500 

475 

95 

260 

520 

906 

95 

290 

Hverdag_Aften 

950 



0 100 200 300 400 

9 

0500 m 100 200 300 400 500 m 

63.500 

10 

10.400 

1.780 


Sommer hverdag kl. 08.00 -18.00 

Onsdag 9. juli og torsdag 10. juli 2008. 


2.860 

2.630 

350 

330 

10.950 

700 

6.415 

740 

3.100 

9.035 

SAMLET ANTAL FODGÆNGERE KL. 08-22 

12 

Hverdag, udvalgte gader 



1 

2 

6603 

8 

7 

4 

5 

6 

11 

475 

395 

1.500 

3.670 

620 

650 

4.320 

2.380 

2.875 

600 

575 

1.740 

335 

835 

2.040

Bagergade 

Fodgængere pr minut Fodgængere pr time 

200 

100 

0 

4 

2 

0 

Bagergade 

18 12 

42 

24 

60 

30 42 54 

18 

30 

48 

30 18 12 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

0 0 

Brogade (Gågade) 

1 

0 

1 

Tid 

1 1 1 

0 

1 

1 

1 0 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

Brogade (På havnesiden) 

438 fodgængere hele dagen 


Brogade (på havnesiden) 

300 

200 

100 

0 

4 

2 

0 

36 24 42 

1 0 1 

108 

2 

150 

3 

108 

84 

2 1 

3 

1 

1 

1 


Brogade (Gågade) 2.880 fodgængere hele dagen 


500 

400 

300 

200 

100 

0 

8 

6 

4 

2 

0 

90 84 

180 

240 

372 

288 294 288 288 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

2 1 


3 

4 

6 

Tid 

5 5 5 5 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

174 

42 

1.122 fodgængere hele dagen 

66 48 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

Tid 

258 

4 

192 


3 

144 

78 

1 

2 

102 

120 

2 

2 

60 

42 

1 

1



Frederiksgade 


Dronningemaen 456 fodgængere hele dagen 


500 

400 

300 

200 

100 

0 

8 

6 

4 

2 

0 

200 

100 

0 

4 

2 

0 

66 54 42 

42 

1 

18 

0 


60 

1 

240 

24 

0 

72 

60 

1 

168 

132 

36 48 30 

6 

24 

72 

12 6 18 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

1 1 1 

0 

0 

1 

0 0 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

420 

318 

228 228 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

1 1 1 

4 

1 

3 

2 

7 

5 

4 4 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

kl.11: Spejdergruppe på 10 personer 

Tid 

Tid 


174 

3 

300 

5 

204 

3 



700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

42 

84 

228 

336 

240 

318 324 

234 

624 

198 

120 108 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

1 

1 

Dronningemaen 


4 

6 

4 

5 

5 

Tid 

4 

10 

3 


2 

90 

2 2 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

Frederiksgade 

228 

4

Gerritsgade (Gågade) 

Fodgængere pr time 

2000 

1900 

1800 

1700 

1600 

1500 

1400 

1300 

1200 

1100 

1000 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

78 

366 

720 

1200 

1782 

1164 

1482 

1674 

Gerritsgade 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

1422 

1062 

564 

378 

258 

318 

32 

30 

28 

26 

24 

22 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

1 

6 

12 

20 

30 

19 

25 

28 

24 

18 


8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid Tid 

Fodgængere pr minut 




9 

6 

4 

5



Jessens mole 


Hulgade 


500 

400 

300 

200 

100 

0 

8 

6 

4 

2 

0 

200 

100 

0 

4 

2 

0 

42 

102 

6 0 

0 0 

114 


312 

240 

360 

30 24 24 24 

1 0 0 0 

180 

48 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

1 

Tid 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

204 

60 

1 

390 

150 

3 

96 84 

30 

1 

60 

1 

168 168 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

2 

2 

5 

4 

6 

3 

Tid 

3 

7 

2 

1 

3 3 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 



0 

0 

36 

1 

102 

2 

12 

0 

Havnegade 


500 

400 

300 

200 

100 

0 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

6 6 

36 

96 

42 

54 

234 

42 30 

54 

36 18 24 18 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

0 

0 

1 

2 

1 

Hulgade 

1 

Havnegade 

4 

Tid 

1 1 

1 


1 0 0 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

Jessens Mole



200 

100 

0 

4 

2 

0 

24 

kl.11: Musik på torvet 

0 

36 

72 

102 

60 48 

138 

78 60 60 

42 

12 6 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

0 

0 

Kattesundet 

1 

1 

2 


1 1 

Tid 

2 

1 


1 1 1 

0 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

Kattesundet (Gågade) 



1000 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

18 

60 



324 

552 

1002 

822 

954 

996 

966 

720 

72 

114 108 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

0 

1 

5 

9 

17 

14 

16 

Tid 

17 

16 


12 

1 

2 2 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 


78 

1



Munkestræde 


Korsgade 


500 

400 

300 

200 

100 

0 

8 

6 

4 

2 

0 

200 

100 

0 

4 

2 

0 

18 6 12 

24 

0 

66 60 

1 1 


72 

132 

2 

96 

60 

102 90 

2 2 

156 

42 

84 

24 

36 

12 18 30 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

1 

Tid 

1 

0 1 0 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

72 

108 

48 36 24 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

0 0 0 

1 

2 

1 

3 

Tid 

1 

2 


6 

1 

18 

1 1 0 0 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 


6 

0 



800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

72 

1 

138 

2 

168 

3 

576 

10 

588 


552 

10 9 

Korsgade 

696 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

666 

12 11 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

Munkestræde 

408 

7 

456 


8 

384 

6 

84 

1 

210 

4 

162 

3


Møllergade (Gågade, syd) 

1600 

1500 

1400 

1300 

1200 

1100 

1000 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

54 


90 

348 

876 

1206 

1086 

936 

Kullinggade 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

1638 

1518 

1284 

1008 

138 

168 

114 


Kullinggade 


200 

100 

0 

4 

24 12 

108 

48 42 

120 120 

30 24 

48 

96 




8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

2 

0 

0 0 

2 

1 1 

2 2 

1 0 

1 

2 

1 

1 

1 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

kl.10: Børnehave på udflugt 

Tid 

30 

28 

26 

24 

22 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

1 

2 

6 

15 

20 

18 

16 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid Tid 

27 

25 

21 

17 


48 

2 

72 

3 

42 


2



Ramsherred 



Møllergade (Nord) 



600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

10 

100 

8 

6 

4 

2 

0 

500 

400 

300 

200 

0 

8 

6 

4 

2 

0 

48 

114 

258 

36 42 36 

1 1 1 

480 


96 

1 

462 

228 

4 

378 

180 

3 

426 

216 

4 

276 

5 

216 

4 

174 


3 

36 

0 

54 42 42 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

1 1 1 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

390 378 

168 

72 

30 

90 72 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

1 

2 

4 

8 8 

6 

7 

Tid 

7 6 

3 

1 

1 

2 1 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 


Møllergade (Gågade, midt) 


700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

48 42 60 

1 1 


1 

552 564 600 

9 

9 

10 

Ramsherred 

276 

5 

612 648 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

10 


11 

270 


5 

84 

1 

60 

1 

84 

1 

30 

1

Sti mellem Skolegade og Møllergade 

(ved tunnel) 

Sti mellem Skolegade og Møllergade (ved dam) 


300 

200 

100 

0 

4 

2 

0 

12 12 

72 

0 

42 

198 

60 

42 30 

6 

24 12 0 12 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 16-18 16-19 16-20 16-21 16-22 

0 0 

1 

0 

1 


(ved dam) 

3 

1 

Tid 

1 1 

0 0 0 0 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 16-18 16-19 16-20 16-21 16-22 

Tid 

Skt. Peder Stræde 




200 

100 

0 

2 

0 

6 

48 

0 

48 

18 36 42 

78 

30 30 

72 


12 12 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

0 

1 

0 

1 

0 

1 

1 

1 

1 1 


1 

0 0 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Sti mellem Skolegade og Møllergade (ved tunnel) 


300 

200 

100 

0 

6 

4 

2 

0 

24 18 

102 

216 

48 

96 

192 

Tid 

18 6 18 

48 36 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

0 0 


2 

4 

1 

2 

3 

Tid 

0 0 0 


1 1 


18 

0 

0 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid



Skolegade 


200 

100 

0 

4 

2 

0 

Vestergade 


300 

200 

100 

0 

4 

2 

0 

48 48 54 


0 

102 

18 

78 

120 108 120 

72 

12 24 36 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

1 1 1 

0 

2 

0 

1 

2 2 2 

1 

0 0 1 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

42 

96 

66 72 72 66 

108 

Tid 

Tid 

186 

138 


102 108 

66 

18 12 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

1 

2 

1 1 1 1 

2 

Tid 

3 

2 

2 2 

1 

0 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 


Tinghusgade 


400 

300 

200 

100 

0 

6 

4 

2 

0 

30 

48 

126 

300 

168 

234 

276 

138 

246 

216 

168 

72 

36 42 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

1 

Tinghusgade 

1 

2 

Vestergade 

5 

3 

4 

Skolegade 

5 

Tid 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

2 

4 


4 

3 

1 

1 

1

Voldgade 


600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

84 

138 

234 

420 

312 

438 

468 

240 

276 

252 

204 

60 

90 84 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

1 

2 

4 

Voldgade 

7 

5 

7 

8 

Toldbodvej 

Tid 

4 

5 

4 

3 

1 

2 1 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 


Toldbodvej 


700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

96 

204 

342 

564 

276 

252 

312 

330 

300 

198 204 


8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

2 

3 


6 

9 

5 4 

5 

Tid 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

6 

5 

3 


3 


78 

1 

162 

3 

30 

1



UÆNDRET FODGÆNGERMØNSTER 

Der er ingen signifikant ændring i brugen af fodgængernetværket 

i Svendborg bymidte sammenlignet med en sommer hverdag. 

Koncentrationen af fodgængere er også her omkring gågaden. Der er igen 

meget lav fodgængertrafik på Dronningemaen. Fodgængertallet her stiger 

dog lidt mellem kl. 15-18, hvilket er byens eneste legeplads der helt sikkert 

tiltrækker. 

STILLE LØRDAGS AFTENER I BYMIDTEN 

Byen lukker ned og butikkerne og byen tømmes hurtigt for handlende og 

butiksansatte. Observationer viser at fodgængertallet i bymidten en hverdag 

aften og en lørdag aften falder drastisk. Fodgængeraktiviteten er ydermere 

reduceret på en lørdag aften sammenlignede med en hverdags aften. Dette 

peger på at der er en mangel på tilbud af valgfrie aktiviteter. Svendborg er 

åbenbart ikke en stor destination for udendørs middage eller aften gåture. 

Om aftenen er fodgænger mængden stadig højest på den vestlige del af 

Gerritsgade og Frederiksgade. Det er jo også her, at de aftenåbne funktioner 

befinder sig. I største delen af den øvrige by, er der meget stille efter kl. 21, 

både i forhold til aftenaktiviteter og passerende fodgængere, og det kan 

have betydning for at byen opleves utryg at færdes i. 

235 

565 

355 

445 


Sommer lørdag kl. 18.00-22.00 

Lørdag 12. juli 2008 


120 

250 

335 


50 

895 

65 

355 

90 

160 

625 

35 

35 

160 

60 

145 

500 

620 

460 

170 

500 

126 

700 

115 

605 

1.805 

520 

270 

Lørdag 12. juli 2008. 

6 



7 




725 

SAMLET ANTAL FORGÆNGERE 

Sommer lørdag kl. 08.00 -18.00 

1.400 


73.900 

10.400 

63.500 

SOMMER LØRDAG 

68.600 

9.900 

58.700 

1.955 

9.485 

3 

1 

2 

8 

9 

505 

7.345 

4 

5 

10 

12 

595 

4.195 

6.535 

695 

665 

1.735 

515 

4.585 

695 

870 

2.980 

2.500 

2.050 

320 

520 

1.490 

2.160 

365 

1.205 

0 100 200 300 400 500 m 

SAMLET 11ANTAL 

FODGÆNGERE KL 08-22 

Hverdag og Lørdag, udvalgte gader 



Weekend_Dag



400 

300 

200 

100 

0 

6 

4 

2 

0 

0 

8-9 

0 

Bagergade 

24 

114 

324 

66 60 

42 36 24 

9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

0 

2 


5 

1 1 

Tid 

1 1 0 0 

6 


96 

2 

0 

24 

42 

0 0 1 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 


Bagergade 


Brogade (på havnesiden) 


200 

100 

100 

0 

4 

2 

0 

300 

200 

0 

6 

4 

2 

0 

30 24 

18 

0 

54 

1 

48 

102 

2 

72 

120 

2 

30 18 6 6 

222 

4 

156 

3 

108 

2 

3 

2 

2 

3 3 


8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

150 

132 

144 


180 174 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

Tid 

30 

6 0 6 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

1 0 


1 

1 

Tid 

1 0 0 0 

1 

0 0 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 



36 

120 

2 

1 

6 

132 

2 

0





400 

300 

200 

100 

0 

6 

4 

2 

0 

24 

60 


246 

336 

234 228 234 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

0 

Dronningemaen 


200 

100 

0 

4 

2 

0 

1 

4 

6 

4 4 4 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 

Tid 

16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

6 12 

84 

24 

6 

18 

42 

Tid 

132 

2 

84 

216 

4 

114 

96 


2 

132 

120 

2 

54 

1 

48 42 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

0 

0 

1 

0 

0 

0 

1 

Tid 

1 

2 

2 

1 1 

84 

1 

24 

186 


6 

3 

0 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

Frederiksgade 


500 

400 

300 

200 

100 

0 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

18 

66 

102 

168 

96 

402 

198 

90 

108 

240 

144 

174 

192 192 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

0 

1 

Dronningemaen 


2 

3 

2 

7 

Tid 

3 

2 

2 

4 


2 

3 

3 3 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

Frederiksgade


Gerritsgade (Gågade) 

2100 

2000 

1900 

1800 

1700 

1600 

1500 

1400 

1300 

1200 

1100 

1000 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

54 

654 

1662 

1956 

1992 

1440 

504 

582 

408 

Gerritsgade 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

234 

120 

198 

324 

252 

34 

32 

30 

28 

26 

24 

22 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

1 

11 

28 

33 

33 

24 

8 

10 

7 

4 

2 


8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid Tid 





3 

5 

4



Havnegade 


200 

100 

0 

4 

2 

0 

6 

42 24 


48 

90 

12 

42 

66 

84 

108 

48 

72 

30 18 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

0 

1 0 1 

2 

0 

1 

Tid 

1 

1 

2 


1 

1 

1 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Hulgade 


400 

300 

200 

100 

0 

6 

4 

2 

0 

6 

24 

54 

156 

132 

Tid 

36 

18 12 

30 

48 

12 6 18 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

0 

0 

1 

3 

4 

1 

1 

Tid 

0 1 1 


0 0 0 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

0 

Jessens mole 



400 

300 

200 

100 

0 

8 

6 

4 

2 

0 

90 

156 

234 

252 

204 

150 

132 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

2 

3 

4 

4 

3 

Hulgade 

3 

Havnegade 

2 

Tid 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

294 

5 

342 

6 

Jessens Mole 

306 

5 


336 

6 

294 

5 

336 

6 

294 

5


2800 

2700 

2600 

2500 

2400 

2300 

2200 

2100 

2000 

1900 

1800 

1700 

1600 

1500 

1400 

1300 

1200 

1100 

1000 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

18 

264 

726 

2700 

1548 

1452 

420 

78 

90 

48 

Kattesundet (Gågade) 

84 78 

96 96 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 



50 

48 

46 

44 

42 

40 

38 

36 

34 

32 

30 

28 

26 

24 

22 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0 

4 

12 

45 

26 

24 

7 

1 

2 

1 



Kattesundet 

1 1 2 2 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 

Tid 

15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 





Fodgængere pr minut Fodgængere pr time Fodgængere pr minut Fodgængere pr time 

300 

200 

100 

Korsgade 

400 

300 

200 

100 

0 

6 

4 

2 

0 

0 

6 

4 

2 

0 

36 

0 

8-9 

0 

144 

24 

114 


162 

66 60 

42 36 24 

9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

0 

120 

2 

204 

5 

114 

42 

6 12 18 

Tid 

1 1 1 1 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

0 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

1 

2 2 

3 

2 

1 

Tid 

0 0 0 0 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

0 

6 


2 

48 

18 

0 

0 

0 

42 


1 

24 

0 

0 

0 

42 

1 



800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

48 

150 

516 

672 

516 

366 

210 

132 

102 

270 

72 78 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

1 

3 

9 

11 


9 

6 

4 

Tid 

2 

2 


5 

1 1 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 


Korsgade 

216 

4 

132 

2

Kullinggade 


500 

400 

300 

200 

100 

0 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

30 

0 

12 

60 

18 

36 

66 

30 36 30 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

1 

0 


0 

1 

0 

1 

Munkestræde 

1 

Kullinggade 

Tid 

1 1 1 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 


408 

7 

42 

1 

18 

0 

30 

1 

Munkestræde 


400 

300 

200 

100 

0 

6 

4 

2 

0 

42 

156 

126 

288 

138 

18 

42 30 

12 18 12 



72 

36 24 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

1 

3 

2 

5 

2 

0 

Tid 

1 1 

0 0 0 


1 

1 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 



400 

300 

200 

100 

0 

6 

4 

2 

0 

0 

60 

210 

336 

288 

216 

162 

Tid 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

0 

1 


4 

6 

5 

4 

3 

Tid 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

186 

3 

132 

2 

144 

2 


96 

2 

126 

2 

78 

1 

36 

1





1700 

1600 

1500 

1400 

1300 

1200 

1100 

1000 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

36 

306 


792 

1560 

1530 

1296 

420 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

270 

186 

138 

204 

126 

204 

90 


28 

26 

24 

22 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

1 

5 

13 

26 

26 

22 

7 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid Tid 



5 

3 

2 

3 

2 

3 

2




1400 

1300 

1200 

1100 

1000 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

30 

90 

396 

1170 

1320 

816 

282 

138 120 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

222 

0 

36 

54 

72 


24 

22 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

1 

2 

7 

20 

22 

14 

5 

2 

2 

4 

0 




8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 

Tid 

17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 


1 

1 

1



Ramsherred 


1000 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

246 

834 

966 


900 

564 

288 

102 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

4 

14 

16 

15 

9 

5 

Tid 

108 

2 2 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

54 

1 

132 

2 


0 

0 

60 

1 

174 

3 

18 

0 



200 

100 

0 

4 

2 

0 

6 12 

84 

24 18 

36 

90 

6 

30 

60 

24 36 30 24 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

0 

0 

1 

0 0 

1 

Ramsherred 

2 

Tid 

0 

1 

1 


0 1 1 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

Skt. Peder Stræde


(ved tunnel) 

Sti mellem Skolegade og Møllergade (ved dam) 


200 

100 

0 

4 

2 

0 

0 

24 

72 

132 

114 

78 

150 

36 24 24 12 18 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

0 

0 

Skolegade 

1 

2 2 

1 


(ved dam) 

3 

Tid 

1 0 0 0 0 


8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

0 

0 

6 

0 

Skolegade 


200 

100 

Sti mellem Skolegade og Møllergade (ved tunnel) 


0 

4 

2 

0 

300 

200 

100 

0 

4 

2 

0 

6 


8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

0 

90 

6 6 

0 

48 

66 

1 

60 

216 

4 

120 

144 

2 

66 

66 

1 

24 6 0 

Sti mellem Skolegade og Møllergade (ved BYENS tunnel) RUM OG 12-07-2008 

BYENS LIV · GEHL ARCHITECTS · 107 

42 

0 

Tid 

0 0 

1 


0 

1 1 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

54 

6 12 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

0 

2 


1 

1 

2 

1 

1 

Tid 

1 

0 0 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

60 


0 

24 

0 

36 36 

36 

1 

18 

0 

6 

0



Tinghusgade 


300 

200 

100 

0 

6 

4 

2 

0 

18 

48 

192 

216 222 


270 

144 132 

90 

66 

168 150 162 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

0 

1 

3 

4 4 

5 

Tid 

2 2 

2 

1 


3 3 3 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

84 

1 

Vestergade 


200 

100 

0 

4 

2 

0 

24 

72 

84 

108 

120 

90 84 72 

18 

54 

36 

102 

54 42 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

0 

Tinghusgade 

1 1 

Vestergade 

2 

2 

Tid 

2 1 1 

0 


1 1 

2 

1 1 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid

Toldbodvej 


500 

400 

300 

200 

100 

0 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

78 

258 

462 

294 

252 252 

198 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

1 

4 

Voldgade 

8 

5 

4 4 

Toldbodvej 

3 

Tid 

60 

1 

78 

1 

120 


132 

108 

126 

2 2 2 2 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

84 

1 

Voldgade 


600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

18 

156 

498 

240 

468 

192 

126 

72 

108 

78 

156 


8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

0 

3 


8 

4 

8 

3 

2 

Tid 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 

Tid 

1 

2 

1 


3 


48 

1 

84 

1 

66 

1



FÆRRE GÅENDE OM VINTEREN 

Fodgængertrafikken varierer betydeligt fra sommer til vinter. Ses de samme 

23 undersøgte gader under ét kan det konstateres at sommerens fodgænger 

trafik er cirka dobbelt så stor som vintertrafikken. Hovedårsagen til den 

store forskel mellem sommer -og vinter trafikken er utvivlsomt det store 

rekreative brug af byen i sommermånederne. Om sommeren besøges byen 

oftere, og besøgene varer længere, både pga. vejeret og også fordi byen 

byder på mange muligheder for ophold og underholdning. Det er primært 

de nødvendige aktiviteter som foregår om vinteren. 


Sommer/Vinter, udvalgte gader kl 08-20 

Fodgængertrafikken fordelt på sommer og vinter er henholdsvis 

på 67% om sommeren og 33% om vinteren 




64.500 

9.500 

55.000 

VINTER HVERDAG 

33.900 

2.600 

31.300 




Gaderne Kullingade, Korsgade, Kattesundet, Krøyerstræde og 

Dronningemaen er ikke med i vintertællingerne, og er derfor heller 

ikke Følgende taget med gade: i denne Kullingade, sommergraf. Korsgade, Desuden Kattesundet, er der kun talt til kl 20 om 

vinteren, Krøyerstræde, så kl 21 Dronningemaener og 22 er derfor også ikke udeladt med i sommergrafen. 

i 

vintertællingerne, og er derfor heller 

ikke taget med i sommergrafen. 

Desuden er der kun talt til kl 20 om vinteren, 

så kl 21 og 22 er derfor også udeladt i sommergrafen 

1.045 


Vinter hverdag kl. 08.00 -18.00 

Onsdag 27. februar 2008. 

Overskyet, 5-8 grader 

1.625 

2.695 

2.105 

245 

6.200 

770 

440 

1.225 

4.055 

565 

220 

2.170 

3.890 

385 

2.790 

155 

1.330 

275 

395 

50 

440 

1.105 

0 100 200 300 400 500 m 

Vinter_Hverdag_Dag

Bagergade 


200 

100 

0 

2 

0 

30 

6 12 18 24 36 

54 42 

12 12 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

1 

Bagergade 


0 0 0 0 

1 

Tid 

1 1 

18 

0 0 0 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

Tid 



Brogade ( Gågade) 


300 

200 

100 

0 

4 

2 

0 

24 

96 

36 

72 

90 

198 

246 

156 


8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

0 

2 

1 

1 

2 

3 

Tid 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 



200 

100 


0 

2 

0 

12 6 6 

42 

Tid 

18 12 18 24 

4 

3 



84 

1 

102 

2 

66 

1 

42 

6 12 6 18 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

0 0 0 

1 

Tid 


0 0 0 0 0 0 0 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

Tid 

1



Gerritsgade 


1100 

1000 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

168 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

3 

630 

11 

450 

8 


816 

14 

720 

12 

816 

14 

Tid 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

Tid 

732 

12 

1026 

17 


720 

12 

120 

2 

234 

4 

78 

1 



500 

400 

300 

200 

100 

0 

8 

6 

4 

2 

0 

Gerritsgade 

78 

186 

Kl 18: Biograffilm kl 18.30 

120 

270 

378 

102 

288 288 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

1 

3 

2 


5 

6 

2 

Tid 

5 5 


8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

Tid 

264 

4 

132 

2 

432 

7 

126 

2

Frederiksgade 


300 

200 

100 

0 

4 

2 

0 

42 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

1 

6 

0 

36 

1 

60 

1 

Havnegade 

Hulgade 

Frederiksgade 26-02-2008 27-02-2008 VINTER 

Frederiksgade 

18 24 36 

Tid 

0 0 1 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

Tid 

96 

2 


12 

0 

66 

1 

36 

18 

1 0 

Havnegade 



200 

100 

0 

2 

0 

Hulgade 


12 

30 

0 

36 

54 48 42 36 



200 

100 

0 

2 

0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

0 

1 

0 

1 

Tid 


18 

1 1 1 1 0 0 


8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

12 12 24 24 

Tid 

42 30 24 24 12 18 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

0 0 0 0 0 

Tid 

0 

54 

1 1 0 0 0 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

Tid 

1 

0 

60 


1 

6 

0





500 

400 

300 

200 

100 

0 

8 

6 

4 

2 

0 

168 

252 

162 

294 

336 

306 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

3 

4 


3 

5 

6 

5 

Tid 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

Tid 

330 

6 

390 

7 


414 

7 

138 

2 

60 

1 

84 

1 

Jessens Mole 


200 

100 

0 

2 

0 

30 

42 

12 12 

60 

36 

72 

54 

84 

36 24 36 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

1 

1 


0 

0 

1 

1 

Tid 

1 1 

Jessens Mole 


1 

1 0 1 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

Tid

Munkestræde 


200 

100 

0 

2 

0 

6 

48 

18 

36 36 

54 60 

24 

90 

12 12 6 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

0 

1 

Møllergade (Syd) 

0 1 1 

8-9 9-10 10-11 11-12 

1 

Munkestræde 

Tid 

1 

0 


12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

Tid 

2 

0 0 0 



900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

66 

198 204 

546 558 564 552 



492 


8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

1 

3 

3 

9 

8 

Tid 

9 9 9 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

Tid 

300 


576 

10 

5 

96 

2 

66 

1



Møllergade (Gågade. midt) 



400 

300 

200 

100 

0 

6 

4 

2 

0 

102 

138 

102 


318 

168 

306 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

2 

2 

2 

5 

3 

5 

Tid 

324 

5 


240 

4 

342 

6 

132 

2 

72 

54 

1 1 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 



300 

200 

100 

0 

4 

2 

0 

30 

102 

72 

180 

114 

Tid 

132 132 138 

60 48 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

Tid 

1 

2 

1 

3 

2 2 2 2 


1 1 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

Tid 

138 

2 

84 

1 

Ramsherred 


500 

400 

300 

200 

100 

0 

8 

6 

4 

2 

0 

138 

48 48 

144 

66 

84 

126 

102 

426 

42 

18 6 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

Tid 

2 


Ramsherred 

1 1 

2 

1 

Møllergade (Midt) 

1 

2 2 


7 

1 

0 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

Tid


(ved tunnel) 

Sti mellem Skolegade & Møllergade 

(ved dam) 


200 

100 

0 

2 

0 

120 

36 

18 

42 

54 

72 

90 

60 

42 30 36 24 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

2 

1 

0 

1 1 1 


(ved dam) 

Tid 

2 


1 

1 1 1 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

Tid 




Sti mellem Skolegade & Møllergade 

(ved tunnel) 


200 

100 

0 

42 

24 

30 

48 

18 

66 72 

90 



200 

100 

0 

2 

0 

2 

0 

0 0 6 6 0 12 18 


36 

12 24 12 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

1 

0 

1 

1 

0 

Tid 

1 1 2 


1 

0 0 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

Tid 

0 0 6 0 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

Tid 

0 0 0 0 0 0 0 


0 0 0 0 0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

Tid



Skolegade 


300 

200 

100 

0 

4 

2 

0 

Tingshusgade 

42 42 60 66 78 

222 


36 

204 

0 

48 36 42 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

1 1 1 

1 

1 

4 

Tid 

1 

3 


0 

1 1 1 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

Kl 13 og kl 15: Skolebørn på vej hjem 


400 

300 

200 

100 

0 

6 

4 

2 

0 

0 

108 

72 

168 

258 

222 

Tid 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

0 

2 

1 

3 

4 

4 

Tid 

270 

5 

156 

3 


8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

Tid 

264 

4 

108 

2 

132 

2 

66 

1 

Tinghusgade 

Vestergade 


500 

400 

300 

200 

100 

0 

6 

4 

2 

0 

0 

42 

54 

384 

60 

78 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

0 

Vestergade 

1 

1 

6 

Skolegade 

1 

1 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

Kl 11: Skolebørn samt en stor flok voksne går forbi 

Tid 

Tid 

108 

2 

78 

1 


156 

3 

84 

1 

90 

2 

66 

1

Toldbodvej 


300 

200 

100 

0 

4 

2 

0 

90 

126 

84 

186 

144 

204 

132 

192 

132 

42 42 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

Tid 

2 

2 

Voldgade 

1 

3 

2 

3 

2 

3 

2 

1 1 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

Tid 

Toldbodvej 


60 

1 

Voldgade 


900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

14 

12 

10 

90 84 

120 

282 

324 318 

252 

846 

234 



8 

6 

4 

2 

0 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

2 1 

2 

5 

5 5 

Tid 

8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 

Tid 

4 

14 



4 

144 

2 

78 

1 

30 

1


OPHOLD EN SOMMER HVERDAG 

OPHOLDSAKTIVITETER 

Sommer opholdsaktiviteterne registreret på 8 lokaliteter, primært byrum, 

viser et ”øjebliks-billede” af hvordan Svendborg bymidte på et vilkårligt 

givent tidspunkt i løbet af en gennemsnits sommerdag bliver brugt og 

hvilke typer opholdsaktiviteter der er. 

Illustrationen til højre viser hvor mange mennesker der i gennemsnit 

opholder sig på udvalgte pladser og gader på en sommer hverdag kl. 12, 14 

og 16. Det er således ikke et udtryk for hvor mange mennesker der kommer 

i løbet af en dag, men om rummene har attraktive opholdsaktiviteter 

at tilbyde og inviterer til længerevarende ophold. Et højt antal af folk 

engageret i opholdsaktiviteter fortæller en historie om en by med populære 

og inviterende byrum. 

KONCENTRERET OPHOLDSAKTIVITETER 

Opholdsaktiviteterne i Svendborg er koncentreret omkring Gerritsgade og 

Lilletorv. Det er de mest benyttede byrum i bymidten og det er fortrinsvis 

ophold af kortere varighed, der typiske er her. Der er et ensidig brug af 

byens rum: Man står (dvs. shopper) og man besøger caféudeservering. 

De andre byrum registreret har ca. en tredjedel eller mindre ophold end 

disse to byrum. 

Krøyershave er ikke velforbundet med gånetværket og ligger på kanten af 

den aktive by og tilbyder få attraktioner og opholdsregistreringerne viser da 

også at så godt som ingen slår sig ned her i løbet af dagen. 

Der blev heller ikke registreret meget aktivitet på Havnegade, som heller 

ikke er velforbundet med gånetværket og også ligger på kanten af den 

aktive by. De få mennesker der opholdte sig på Havnegade var i forbindelse 

med udendørsserveringen. 


OPHOLDSREGISTRERINGER 

Graferne viser et gennemsnit af registrerede 

aktiviteter mellem kl. 12 - 16 

Sommer hverdag 

Onsdag 9. juli og onsdag 23. juli 2008. 

Vekslende med sol og skyer 19-22 grader. 




Legende børn 

Liggende 

20 

9 

Krøyers Have 





Legende børn 

Liggende 



204 

Gerritsgade 

17 

88 

0 

Havnegade 

33 

Torvet 

Lille torv 

Klosterplads 




0 100 200 300 400 500 m 

Legende børn 

Liggende 





20 

34 

Jessens Mole 

37 

Gåsetorvet Havnepladsen 





Legende børn 

Liggende 





Stående 



Legende børn 

Liggende 





Stående




Legende børn 

Liggende 




Stående 

Gåsetorvet 

Antal personer 

100 

50 

0 

5 

8 

33 

Gerritsgade 

Gaasetorvet 

10:00 12:00 14:00 16:00 18:00 20:00 

Tid 

20 

161 aktiviteter 

(registreret på udvalgte tider) 

45 

50 

Gerritsgade 


300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

53 

136 

264 

212 

Stående 





Liggende 

Legende børn 








10:00 12:00 14:00 16:00 18:00 20:00 

Tid 

105 

119 

St 

Ve 

Si 

Si 

Si 

Lig 

Le 

Ko 

Ku


Jessens Mole 


100 

50 

0 

35 

Havnepladsen 

37 

35 

10:00 12:00 14:00 16:00 18:00 20:00 

Tid 

30 



99 

71 

Kommercielle Fysiske aktiviteter aktiviteter 

Legende Kulturelle børn aktiviteter 

Liggende Kommercielle aktiviteter 

Siddende Legende børn sekundær 

Siddende Liggende café 

Siddende bænk sekundær 

Venter Siddende på transport café 

Stående Siddende bænk 


Havnegade 

Stående 


50 

0 


Havnegade 

Jessens Mole 

Havneplads 



10:00 12:00 14:00 16:00 18:00 20:00 

Tid 

50 • 23 6 

54 

6 

52 

17 

58 

53 11 


50 116 19,3 


Siddende sekundær (registreret på udvalgte tider) 

45 

9,666667 Liggende 

T 

Xb 

Xc 

0 

24 2 

0 

332 

10 

0 

0 

22 

0 

0 

4 

5 

0 

5 

30 

0 

4 

53 

2 

47 

88 11 

0,3 0,666667 

25 

7,8 20 

15 Legende 12 børn 

14,7 1,666667 

12 

Xs 

│0 2 

10 

0 

19 

0 

7 

0 

4 

0 

10 

0 

2 

0 

52 

0 0 

8,7 

0,0 

Kommercielle 10 aktiviteter 

0 

∘ 10:00 12:00 0 14:00 0 16:000 18:00 0 20:00 0 0 0 10:00 0,012:00 14:00 0 16:00 18:00 20:00 

0 0 

Tid 

0 0 1 1 2 0,3 0 

∆ 0 0 0 0 0 0 0 0,0 0 

0 0 0 0 0 0 0 0,0 0 

35 37 35 30 99 71 307 51,2 34 

122 · GEHL ARCHITECTS · BYENS 35RUM OG BYENS 35 LIV 

kl. 10 kl. 12 kl. 14 kl. 16 

35 

kl. 18 

30 

kl. 20 

99 

I alt 

71 305 50,8 

Gennemsnitkl. 12-16 

33 


100 




Stående 





Liggende 

Stående 

Legende børn 



Siddende bænk 4 




kl. 10 kl. 12 kl. 14 kl. Kulturelle 16 Tidaktiviteter 

kl. 18 kl. 20 I alt G 

• 0 0 0 0 1 0 1 

T 0 0 0 


0 0 0 0 

X b 0 0 0 0 0 0 0 

17





Legende børn 

Liggende 




Stående 

150 

100 

50 

0 

50 

122 

Krøyers Have 

82 

Torvet 

Lille torv 

Klosterplads 

Lille torv 



Krøyers Have 


50 

0 

7 5 8 


10:00 12:00 14:00 16:00 18:00 20:00 

Tid 

kl. 10 kl. 12 kl. 14 kl. 16 kl. 18 kl. 20 I alt 

Klosterplads 

60 

09-07-2008 

• 

T 

2 

T orvet 

11 

9 

12 

7 

2 

11 76 aktiviteter 6 


1 0 

2 

0 

37 

26 

X b 

50 6 9 3 6 0 1 25 

X c 0 6 17 10 8 14 55 

22 

X s 0 

21 

0 18 

154 

17 2 0 0 6 

7 │ 

∘ 

0 

0 

0 

0 

0 

0 

0 

0 

5 0 

0 

0 

0 

0 

0 

0 

Tid 

Krøyershave 

09-07-2008 

 

∆ 

• 

T 

X b 

0 

0 

0 

19 

8 

10:00 

kl. 10 

12:00 

0 

0 kl. 12 

05 360 240 14:00 16:00 18:00 20:00 

0 Tid 1 Stående 0 0 1 

0 kl. 14 0 kl. 16 0 kl. 18 0 kl. 20 

0 0 Venter på transport 0 02 0 

BYENS 330 RUM OG BYENS 310 LIV · GEHL 14 ARCHITECTS 0 · 12317 

0 150 

311 300 Siddende 

14 

bænk 0 173 124 

10:00 12:00 14:00 16:00 18:00 20:00 

Klosterplads 



50 

0 

8 

24 

31 

10:00 12:00 14:00 16:00 18:00 20:00 

Tid 

30 

13 



14 



19 

17 

13


ALDER OG KØN EN SOMMER HVERDAG 

Undersøgelsen af alder og køn blev foretaget en sommerhverdag 2008 på 

udvalgte gader i bymidten for at fastlægge hvordan byens rum bruges af 

mænd og kvinder og forskellige aldersgrupper. De udvalgte 9 steder var: 

Skolegade, Møllergade (nord og syd), Dronningemaen, Krøyerstræde, 

Frederiksgade, Jessens Mole, Tinghusgade og Gerritsgade. 

FORMIDDAG KL. 11.00 

Om formiddagen er mange midaldrende (31-64 år) på gaden og også en 

del børn med deres forældre. Børn (0-14 år) havde deres højdepunkt på 

43% 

dette tidspunkt på dagen. Undersøgelsens resultater viser at børnene mest 

befandt sig på Dronningemaen. De midaldrende (31-64 år) udgør 44 % af 

alle fodgængere kl. 11.00 32% 

AFTEN KL: 21.00 

Om aftenen er andelen af midaldrende stor, mens børn (0-14 år) og de 

ældre (over 65 år) stort set er fraværende. Den midaldrende gruppe (31- 

64 år) er de mest dominerende i bybilledet. Af alle fodgængerne på 

Gerritsgade 9% er 34% mellem 8% 31 og 64 år. Ud af 8% dem er 57% mænd og 43% 

kvinder. På Fredriksgade som er bymidtens mest aktive gade om aftenen 

er 55% mellem 31 og 64 år. Både Krøyers Stræde, Frederiksgade og Jessens 

Mole, Alder: som 0-6 alle opfattes 7-14 som 15-30 utrygge 31-64 at færdes 65- langs om aftenen, er stort 

set mennesketomme på dette tidspunkt. Ud af de få registrerede på disse 3 

steder er langt de fleste mænd. 

GENNEMSNIT 

Alle registrerede personer 

på en sommer hverdag 

mellem kl 11-21 

0-6 ÅR 

9% 

7-14 ÅR 

8% 


15-30 ÅR 

32% 

31-64 ÅR 

43% 

65 - ÅR 

8% 

Tinghusgade 

REGISTRERINGSSTEDER 

Skolegade, Møllergade nord og syd, Dronningemaen, 

Krøyerstræde, Frederiksgade, Jessens Mole, Tinghusgade, 

Gerritsgade. 

Dronningemaen 

Skolegade 

Gerritsgade 

0 100 200 300 400 500 m 

Møllergade Nord 


Møllergade Syd 

Jessens Mole 

Frederiksgade

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Tinghusgade 

Dronningemaen 

25 

12 

Dronningemaen 

18 

Skolegade 

gennemsnit 

41 

0-6 7-14 15-30 31-64 >65 

4 


Krøyersstræde 


100 

90 

80 

70 

60 

50 

30 

20 

Dronningemaen 

kl 11.00 

40 Jessens Mole 

33 

14 

52 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

kl 13.00 

27 

14 14 

kl 15.00 


Frederiksgade 

10 

10 

5 

10 

0 

0 0 0 0 0 0 

0 

0 

0 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

kl 17.00 

0 0 

67 

17 17 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

kl 19.00 

41 

0 0 0 0 0 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

kl 21.00 

0 0 

dronningemaen 


100 

0 0 

0-6 7-14 15-30 31-64 65-


frederiksgade 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Frederiksgade 

kl 11.00 

17 

2 

40 


35 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

6 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

kl 13.00 

7 

9 

24 

61 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

0 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

kl 15.00 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

kl 17.00 kl 19.00 kl 21.00 Frederiksgade 

8 

11 

26 

53 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

3 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

0 

21 

16 

58 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

5 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

9 

0 

5 

33 

8 

13 

33 

64 

25 

0-6 7-14 15-30 15-30 31-64 65- 

8 

Tinghusgade 

0 

Dronningemaen 

Skolegade 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 


9 9 



23 

55 

Frederiksgade 

0-6 7-14 15-30 31-64 >65 

Jessens Mole 

gennemsnit 

5

100 

90 

80 

70 

60 

50 

% 

40 

30 

20 

10 

0 

Tinghusgade 

Gerritsgade 

9 9 

Dronningemaen 

Skolegade 

Gerritsgade 

gennemsnit 

36 

34 

12 

0-6 7-14 15-30 31-64 >65 




100 

80 

70 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Gerritsgade 

kl 11.00 

Jessens Mole 

90 

Frederiksgade 

60 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

19 

6 

31 

37 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

kl 17.00 

6 

11 

36 

26 

6 

20 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

kl 13.00 

7 7 

36 

40 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

kl 19.00 

10 

7 

47 

30 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

11 

7 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

kl 15.00 

5 


0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

kl 21.00 

9 

11 

13 


33 

48 

gerritsgade 

38 

22 

13 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

9


jessens mole 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Jessens mole 

kl 11.00 

6 

10 

6 


76 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

2 

kl 13.00 

kl 17.00 kl 19.00 

2 

16 

30 

49 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

2 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

14 

7 

25 

49 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

0 

6 6 

87 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

4 

0 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

kl 15.00 

4 4 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

kl 21.00 

0 

3 

20 

24 

52 

62 

20 

10 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

Tinghusgade 

Dronningemaen 

Skolegade 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Jessens Mole 

6 




8 

19 

Frederiksgade 

60 

0-6 7-14 15-30 31-64 >65 

Jessens Mole 

gennemsnit 

7

Tinghusgade 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 


4 

Dronningemaen 

Skolegade 

11 

40 


44 



gennemsnit 

0-6 7-14 15-30 31-64 >65 

1 

90 

Jessens Mole 

80 

Frederiksgade 

100 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 


kl 11.00 

0 0 

54 

46 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

5 

24 

29 

38 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

0 

5 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

kl 13.00 

kl 17.00 kl 19.00 

8 8 

23 

60 

62 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

40 

0 0 0 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

0 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

kl 15.00 

4 

9 


43 43 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

kl 21.00 

0 

11 

krøyersstræde 


56 

33 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

0 

0


møllergade (nord) 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 


kl 11.00 

12 

6 

35 


40 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

7 

11 

43 

33 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

6 

7 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

kl 13.00 kl 15.00 

9 9 

41 

33 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

kl 17.00 kl 19.00 kl 21.00 

6 

9 

24 

38 

7 

24 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

5 

8 

40 

33 

14 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

7 

4 

26 

52 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

11 

Tinghusgade 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 


9 8 

Dronningemaen 

Skolegade 

37 36 

0-6 7-14 15-30 31-64 >65 


9 



gennemsnit 

Jessens Mole 

Frederiksgade

Tinghusgade 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Møllergade (syd) 

9 

Dronningemaen 

Skolegade 

5 

29 

50 

0-6 7-14 15-30 31-64 >65 




gennemsnit 

7 

100 

Jessens Mole 

90 

80 

Frederiksgade70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Møllergade (syd) 

kl 11.00 

11 

5 

21 

45 

18 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

12 

6 

29 

53 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

0 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

kl 13.00 

kl 17.00 kl 19.00 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

19 

3 

19 

56 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

0 0 

29 

71 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

3 

0 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

kl 15.00 

4 

9 



40 

44 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

kl 21.00 

0 0 

møllergade (syd) 

50 50 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

2 

0


skolegade 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Skolegade 

kl 11.00 

20 

7 

13 


53 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

kl 17.00 

17 17 

50 

17 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

7 

0 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

kl 13.00 

11 

14 

32 

43 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

kl 19.00 

0 0 

100 

0 

0 0 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

kl 15.00 

0 

7 

60 

20 

13 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

17 

0 

50 

33 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

0 

Tinghusgade 

kl 21.00 Skolegade 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

11 9 

Dronningemaen 

Skolegade 

41 

35 

0-6 7-14 15-30 31-64 >65 




gennemsnit 

4 

Jessens Mole 

Frederiksgade

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

8 

Tinghusgade 

10 

34 

Dronningemaen 

40 

Skolegade 

gennemsnit 

0-6 7-14 15-30 31-64 >65 

7 


100 

90 

80 

70 


60 

50 

Møllergade (Syd) 40 

30 

20 

10 

0 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Tinghusgade 

kl 11.00 

15 

6 

28 

41 

11 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

3 

Jessens Mole 

Frederiksgade 

13 

45 

35 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

3 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

kl 13.00 

Tinghusgade kl 17.00 

kl 19.00 

9 

15 

35 

39 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

0 

3 

35 

46 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

2 

16 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

kl 15.00 

0 

3 


0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

kl 21.00 

6 

11 


35 

44 

tinghusgade 

46 

33 

0-6 7-14 15-30 31-64 65- 

16 

6

Svendborg kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?