U-land i minusgrader - Malik Alymkuloff photography

N U M M E R 2 F E B R U A R 2 0 0 9
sogneindsamling
Hvad skal du lave mens verden sulter?
Side 12-13
U-land i
minusgrader
tæt på KirgiStan

kirgistan
6 nød 02.2009
en registrering fra sovjettiden
umyndiggør mange kirgisere
Uden for lands lov og ret
tEKSt anette KrarUp
FOtO MaLiK aLYMKULOFF
Den nyfaldne sne ligger som vatklumper
på de høje bjergtoppe, sensommersolen
kaster sine lave stråler ned på den golde,
lysebrune jord, og en ældre Volga tøffer
stille forbi.
Det er en af de dage, hvor det nye bosætterområde
umiddelbart tager sig ud fra sin
bedste side.
”Men det her er ikke et sted at bo for mennesker.
Der er ingen elektricitet, ingen
vand, ingen kloakering og ingen veje, og til
vinter vil det være umuligt at komme herud
i bil,” fortæller Manasbek turgunaliev.
Han er chauffør og socialarbejder i Arysh.
Det er en organisation, som arbejder for at
forbedre vilkårene for nogle af de mange
kirgisere, der er flygtet fra arbejdsløsheden
på landet til hovedstaden Bisjkek. Men det,
der møder dem i hovedstaden, er i de fleste
tilfælde et endnu mere usselt liv end det,
de kom fra.
For Bisjkek er slet ikke gearet til det store
rykind. Derfor arbejder tilflytterne som
daglejere eller har de dårligst betalte småjobs
på byens to store markeder. Og deres
eneste måde at finde et sted at slå sig ned
er i områder uden for byen, som er ulovlige
at bebo.
”Der kommer flere og flere, og der er så
lidt plads nu, at folk bor i usunde sumpområder,
ved lossepladser og klos op ad
kirkegårde. Ja, faktisk har myndighederne
været nødt til først og fremmest at begrave
de døde i en ring udenom en ny anlagt kirkegård
for at bremse de tilflyttere, der ville
bygge på selve begravelsesgrunden,” forklarer
Manasbek turgunaliev.
Børn alene hjemme
Når en person forlader det sted, hun bor,
mister hun sin ”propiska”. Det er en regi-
strering, som stammer fra sovjettiden,
men som stadig gælder. Mangler registreringen,
betyder det, at man mister alle sine
rettigheder så som at søge et officielt job,
få socialhjælp og sygehjælp eller stemme
ved valg. Man eksisterer med andre ord
ikke officielt i det kirgisiske samfund.
”propiskaen er det største problem for tilflytterne.
For når de ikke eksisterer, bliver
der for eksempel heller ikke bygget skoler
og børnehaver i de områder, hvor de bor.
Det betyder, at forældrene er nødt til at lade
børnene blive alene hjemme uden opsyn,
mens de går på arbejde. Og det resulterer
nogle gange i tragedier,” fortæller temirova
Nurija, der også er socialarbejder i Arysh.
Hun har blandt andet kendskab til en familie,
hvor en 10-årig pige indebrændte,
mens hun var alene hjemme. Og hun
kender en anden familie, som ikke kunne
finde deres 5-årige søn, da de kom hjem
fra arbejde. De ledte alle vegne, men først

efter en måned fandt de ham død i et gammelt
køleskab, som stod uden for deres hus.
Arysh organiserer familier i selvhjælpsgrupper,
så de kan støtte hinanden i hverdagen med
blandt andet børnepasning. En del af Arysh’s
arbejde er også at yde advokatbistand til dem,
der har problemer med myndighederne, eller
som har mod på at søge om at få en ny registrering.
En ny propiska er nemlig ikke blot noget,
man går hen og trækker i en automat. Den
er forbundet med stort bureaukrati og koster
en del penge.
Det bedste for tilflytterne ville være, hvis registreringen
blev afskaffet, men det ligger ikke
lige for:
”propiskaen er en del af et større offentligt
system og kan ikke ændres fra den ene dag til
den anden. Desuden tror jeg, den er meget belejlig
at have for myndighederne. For når alle
disse mennesker ikke eksisterer, behøver myndighederne
jo heller ikke forholde sig til dem,”
forklarer temirova Nurija.
Flugten fra landet
da fabrikker og kollektivlandbrug gik neden om og
hjem efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991, begyndte
folk fra landet at søge ind til hovedstaden Bisjkek
i søgen efter job.
Officielt ligger tallet nu på cirka 300.000 tilflyttere, men
arysh vurderer, at tallet i virkeligheden er meget højere.
derudover er omkring en million - ud af en befolkning
på fem - søgt til især rusland og nabolandene for at
arbejde. det betyder, at mange landsbyer i dag er forvandlet
til spøgelsesbyer. Kun ældre, og i visse tilfælde
børn, er blevet tilbage. de, der flytter til Bisjkek, tager
oftest børnene med. Mens de, der arbejder i udlandet,
overlader børnene til deres bedsteforældre.
kirgistan
Strå, sten og lerjord. Bisjkeks
nye tilflyttere har kun råd til
at bruge de materialer, der
er i området. Det gør husene
utrolig sårbare over for
kulde, jordskælv og smeltevand
fra bjergene
02.2009 nød
7

Overførsel fra kontonummer
8 7
Sorteret Magasinpost 41030
Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke
skrives på dette girokort. tilmelding til Betalings-
Service kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil
øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe
på 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort.
Indbetaler
Modtager
Kroner Øre
til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
Afrives inden indbetaling
pp
110902
Underskrift ved overførsel fra egen konto
giro
indBetaling
KVITTERING
Check og lignende accepteres under forbehold af, at danske
Bank modtager betalingen. når du betaler kontant på et
posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk,
der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
Afsender
540-0023
Folkekirkens nødhjælp
nørregade 15
1165 København K
tlf. 3315 2800
post Danmarks kvittering
Betalingsdato eller Betales nu
gebyr for indbetaling betales kontant
Kroner Øre
. . , . . ,
Dag Måned År Sæt X
4030S (01-09) DB-485-026492
Afsender
540-0023
Folkekirkens nødhjælp
nørregade 15
1165 København K
tlf. 3315 2800
Returneres ved vedvarende adresseændring
7 grader i stuen
anastasia Jakovleva på 78 bor alene sammen med sin
kat i et lille udhus i Kirgistan. Hun har ikke råd til at købe
brændsel og har svært ved at holde kulden fra døren.
Hjælp hende og andre fattige gennem vinteren.
FOtO MaLiK aLYMKULOV