FS D.bl. (~>J> Kleis. Skandinavisk Kunstudstilling, Vesterbrogade 58.

FS D.bl. (~>J>
Kleis. Skandinavisk Kunstudstilling, Vesterbrogade 58.
484.

Af de udstillede Billeder høre følgende til næste Aars Bort­
lodning:
Nr. 3. A. Broge: Efter Bygevejr. Aften.
- 9. G. A. Clemens: Vinterdag i Frederiksborg Slotshave,
- 13. Gndmundsen Holmuren: Morgen efter Jul.
- 26. Sigvard Hansen: Oktober.
_ 27. — — November.
.28. — — December.
- 30. V. Irminger: Paa Balkonen.
- 59. Simon Simonsen. En lille Grævling slikker Besterne.

Fotografisamlingen
KATALOG
OVER
ILLUSTRERET TIDENDES
AARSUDSTILLING
AF
MALERIER OG TEGNINGER,
SOM MED MINISTERIEL TILLADELSE
GRATIS BORTLODDES TIL ABONNENTERNE
MED EN KORT FREMSTILLING AF BLADETS HISTORIE OG PROGRAM
KJØBENHAVN
G.PAULIS KUNSTANSTALT
TEYKT HOS NTKLSEN & LYDICHE
1897

FORTEGNELSE
OVER
DE TIL BORTLODNING UDSTILLEDE BILLEDER.
Cilius Andersen: Vaskeriscene ved Genfersøen.
Maleri.
Otto Balle: Tadse. Tegning.
A.Broge.- Efter Bygevejr; Aften. Maleri.
Prof. Godfred Christensen: Fra Himmelbjerget.
Maleri.
Sehliehtlng-Carlsen: Ved Skovens Udkant.
Maleri i Sort.
— Hestaften. Motiv fra Skaaningedammen
ved Hellebæk. Maleri i
Sort.
— Imellem Roser. Maleri.
Carl Carlsen: En Stamgæst. Maleri.
G. A. Clemens: Vinterdag i Frederiksborg
Slotshave. Maleri.
Poul Fischer: Foraarstid.
— Efter Cycleløbet.
Knud Gamborg: En Forfriskning hos
Skovløberen. Akvarel.
Gudmundsen Holmgren : Morgen efter Jul.
Maleri.
Erik Henningsen: Vinterglæder. Tegning.
— Illustration til „Mosefolk". Tegning.
G. Heilmann: Paa Hensejagt. Akvarel.
Sigvard Hansen: Januar. Pastelmaleri
— Februar. do.
— Marts. do.
— April. do.
— Maj. do.
— Juni. do.
— Juli. do.
— August. do.
— September. do.
— Oktober. do.
— November. do.
— December. do.
V. Irminger: „Den store stille Nat gaar
frem". Tegning.
— Paa Balkonen. Malet med Sort'
V.Jastrau: Nord for Kronborg. Akvarel.
SchiiHtz-Jensen: I Ferietiden. Maleri..
— Faar i Skoven. Maleri.
E.Krause: Parti fra Visby; Aften. Maleri.
— Paa Kapervogn. Tegning.
Carl Lund: Parti fra Ladegaardsaaen.
Maleri.
— Udsigt over Mosegaarden ved ØTholm.
Maleri.
Emil Lund: Rebildbakker. Maleri.
40.
41.
42.
43.
45.
46.
47.
48.
49.
50.
51.
52.
53.
54.
55.
56.
57.
58.
61.
6-'.
63.
64.
65.
66.
67.
65.
69.
70.
71.
72.
73.
74.
Viggo Langer: Vintermelle ved Vordingborg.
Tegning.
— Bondegaard ved Tisvilde. Tegning.
Knud Larsen: Illustration til „Lille Hekla".
Tegning.
Emil Libert: Aftenlandskab. Motiv Ifra
Dyrehaven. Tegning.
Milton-Jensen: Hedebakker i Salling.
Tegning.
— Fra Heden. Tegning.
A.Mackcprang: Foran Rævesaksen. Maleri.
Carl Møller: Ved Rymelle. Maleri.
— Ved Rymelle; i Baggrunden Himmelbjærget.
Maleri.s
Peter Mønsted: Foraarsblomster. Maleri.
— Kirke i Sæby. Maleri.
— Melle i Sæby. Maleri.
Chr. Mølsted: Bygevejr. Tegning.
— Dampskibet „Vestkysten" optager
Fiskere i Havsned. Malet med Sort.
Tom Petersen: Nye Sko. Tegning.
— Feriebern. 1
— Adelgade i Nyborg.
— Holstenhus.
Thielemann Petersen: En Patient. Tegning
Hansen Reistrup: Zigeunere forlade Byen.
Tegning.j
Simon Simonsen: En lille Grævling slikker
Resterne.
— Bonderupgaard.
Resen Stenstrup: Venskab. Akvarel.
Carl Thomsen: Præsten med Frue gaar
Morgentur. Akvarel.
— Fra gammel Tid. I. Tegning.
— Fra gammel Tid. n. Tegning.
— Illustration til [„Juleaften paa Rosenborg".
A. Thorenfeld: Eftermiddag ved Langebro,
set fra Amager. Maleri
— Solnedgang paa Heden. Maleri.
— Frederiksholms Fabrikker. Maleri.
— Bygevejr paa Amager. Malet m. Sort.
— Aaparti fra Vejledalen. Malet m. Sort.
E. Wennermald: Fra en Bondegaard Q
Slesvig. Maleri.1
/. Wilhjelm: Gammel Italienerinde.
— Italiensk Tigger.
Fr. Winther. Pyrschjagt Tegning.

FØRSTE AFSNIT.
Blade af »Illustreret Tidende«s Historie.
DET første Nummer af »Illustreret
Tidende« udkom
d. 1. Oktober 1859, og paa Forsiden
af Bladet stod et smukt Portræt
af Statsminister A. W. Moltke,
Nogen bedre Introduktion kunde
næppe findes; denne fornemme
Aristokrat, der tilhørte en af Danmarks
ældste Slægter, og som
havde arbejdet med paa vort Fædrelands
Frihed fra dens første
Dage og præsideret det folkekæreste
Ministerium, der kendes i vor parlamentariske
Historie — A. W.
Carl Thomsen. Fra gammel Tid. I.
Moltkes Billede og den indgaaende Biografi, som var knyttet dertil,
slog saa at sige strax Tonen an for det nye Foretagende, der den
Gang stillede sig i den danske Presses Rækker.
: Schlichting-Carisen.' Mellem Rose

Det var ikke saa lidt af et Vovestykke, dansk Boghandel gav
sig i Lag med, da den for 39 Aar siden besluttede sig til at forsøge
Udgivelsen af et illustreret Ugeblad. Pressen var den Gang —
skønt enkelte Blade ogsaa her i Landet kan se tilbage paa en
næsten lOOaarig Tilværelse — en saa ufærdig Institution, at selv
de større Dagblade, der med Iver og Talent fulgte Døgnets politiske
Strid — hvilken optog dem mere end alt andet — næppe nok
kunde trænge igennem i større Krese, og om de kjøbenhavnske
Dagblade, selv de berømteste af dem som »Fædrelandet« og »Dagbladet«,
gjaldt det, at de egentlig var Hovedstadens lokale Blade,
medens hver enkelt By- og Landkres holdt sig til sit lille Blad.
Den forløbne Menneskealder har betvdet saare meget for Pressen,
Carl Thomsen. Præsten med Frue gaar Morgentur.
— 4 —

£
E
S
o
•c
o

Carl Thomsen. Fra gammel Tid. IL
ja, det er vel ikke for meget at
sige, at man næppe paa noget andet
Omraade i de sidste 30 Aar kan
konstatere en saa rivende Udvikling,
et saa sejrrigt Fremskridt som netop
paa Journalistikens. Naar nu Forholdet
i 1859 var det, at Bladindustrien,
saavel som Journalistiken, i
al Almindelighed var i sin Vorden,
saa maatte det synes særlig dristigt,
at ville forsøge paa at grundlægge
et illustreret Ugeblad, der straks i
Tekst og Billeder tonede Flag som
beregnet paa et snævrere Publikum,
af hvem der maatte forlanges Sans
for Kunst og Literatur saa vel som
for en indgaaende Behandling af
politiske Spørgsmaal, dels gennem
saglige Artikler, dels ved Biografier
af fremragende Personligheder.
Emil Libert. Aftenlandskab, Motiv fra Dyrehaven.
— 6 —

Men endnu et vigtigt Punkt maa tages i Betragtning for at
forstaa det i den danske Presse virkelig usædvanlige, det helt nye
og sikkert ogsaa modige, som »Illustreret Tidende« betød ved sin
Fremkomst for 39 Aar siden. De tekniske Hjælpemidler, som stod
til Udgivernes Disposition, kunde muligvis for deres Tid have
hørt til de bedste; vi vilde nu kalde dem overordentlig primitive
Illustrerede Bøger var den Gang i endnu højere Grad en Sjældenhed
end det nutildags er at træffe paa Bøger, der ikke er illustrerede-
V. Irminger. .Den store stille Nat gaar frem«.
her blev der imidlertid grundlagt et Blad, som hver Uge brugte
ikke et, men-en hel Række Illustrationer og det ovenikøbet i Formater,
som kun var kendt for Billeder til Indramning. Tidens
bedste Reproduktionsmetode var Træsnittet, og den var ogsaa den
eneste anvendelige til et Foretagende som »Illustreret Tidende«
Men rent bortset fra, at Træsnittet var og vedbliver at være en
meget kostbar Gengivelsesmaade paa Grund af de særegne, medtødte
Gaver, der kræves hos Kunstens Udøver, og det betydelige
manuelle Arbejde, : der maa nedlægges, i hvert enkelt Billede,, saa
— 7 _

har Træsnittet den i vor Tids
Øjne meget alvorlige Fejl, at det
kræver lang Tid for at blive
fuldført; hver Streg, Kunstneren
har tegnet paa sin Original, skal
skæres i det haarde Buksbom,
der skal arbejdes baade med gode
Kræfter og med et kunstnerisk
Blik, og den mindste Fejl, Træskæreren
(Xylografen) gør, kan
sætte ham tilbage for mange Timer,
som bliver dobbelt kostbare,
naar det er et Blad, der venter
paa ham for at gaa i Pressen!
Endelig skaber selve Træet store
Bryderier, idet der indtræder talrige
tekniske Vanskeligheder, som
Carl Carlsen. En stamgæst. sinke Arbejdet og skade Bladets
Udseende. Træpladen krummer
sig let og under det stærke Tryk, den udsættes for, hver Gang
den skal give Præg, slaar den ofte Revner, eller de enkelte, sammenlimede
Stykker, hvoraf den bestaar, fordi flere have maattet arbejde
paa det samme Billede, falde fra hverandre. Saa stopper

— 9
M
c
S
s.

det hele, og Nætterne maa
tages til Hjælp, om Bladet
skal udkomme til rette Tid!
Alle disse Vanskeligheder
afskrækkede imidlertid ikke
Forlag sbureauet i Kjøbenhavn,
der har Æren for at have
taget Initiativet til »Illustreret
Tidende« s Udgivelse.
Det tilkommer maaske
ikke den Kres af Medarbejdere,
som nu er knyttet
Resen-stenstrup. Venskab. til dette Foretagende, at udtale
sig om dets Værdi, men
ligesom det er naturligt, at de, der staar Bladet nær, omfatter det
med stor Interesse, saaledes kan vel ogsaa netop de må nogen
Bet bedømme det Arbejde, som er nedlagt i det gennem er Menneske-
G. A Clemens. Vinterdag i Frederiksborg Slotshav«.
— 10 —

alder. Til Støtte for deres Anskuelser
om den Betydning, »Illustreret
Tidende« har haft her i
Landet som et Led i dansk Presses
Virksomhed for Oplysningens og
Kulturens Fremme, er de saa heldige
at have fuldgyldige Beviser
i den Anseelse, Bladet bestandig
har nydt, ligesom i den uafbrudte
Række af fremragende Navne, der
har været knyttet til det lige fra
dets Start, og endelig ogsaa i det
Faktum, at den statelige Række
Bind — der i deres Helhed ere en
Sjældenhed og en Kostbarhed —
hører til de hyppigst benyttede
Kilder paa alle vore offenlige Biblioteker
for Enkeltmand som for
G. Heilmann. Paa Hensejagt.
— 11 —
Chr. Melsted. Bygevejr.

Peter Mensted. Foraarsblomster.
en stor Mængde yngre Foretagender. Det er derfor uden Betænkning,
at det her udtales, at »Illustreret Tidende«s Udgivelse har
gjort det gamle Forlæggerfirma, som indførte Bladet i dansk periodisk
Literatur, stor Ære.
Forsøget lykkedes. Publikum sluttede sig om dette Blad, der
i saa mange Henseender var virkelig nyt, og Forfattere og Kunstnere
meldte sig til Medvirkning. Bladet kom hurtigt til at beskæftige
mange Mennesker, og det slog Bod netop i de Krese, for hvilket
det var bestemt. Dets Udvikling var da ogsaa hurtig. Billedernes
Antal forøgedes, Papiret blev bedre, Trykket renere og klarere, og
— 12 —

Feter MeDsted. Kirke i Sæby.
meget betydeligt, og dets Billeder
vakte en overordentlig Opsigt hele
Landet over. Det viste sig bedst
ved denne store, alvorsfulde Begivenhed,
hvilken Betydning et
illustreret Ugeblad kunde have
her hjemme, og hvor vigtigt Bla-
E. Wennerwald.
Fra en Bondegaard i Slesvig
Redaktionen knyttede en Stab af betydelige
Forfattere til sig. Utvivlsomt
vil man nu, naar man ser et af de
ældre Numre, finde det beskedent i
sit Omfang og tarveligt med sine smaa
Træsnit og sine snævre, mørke Spalter
med den gammeldags Skrift; men
for sin Tid har det danske Ugeblad
været godt og solidt, og dets Indhold
var baade vægtigt og livligt.
Da den slesvigske Krig 1864 udbrød,
steg »Illustreret Tidendens Udbredelse
— 13 —
Feter Mensted. Melle i Sæby.
dets Reduktionsprincip var; skønt
de tekniske Hjælpemidler til at
være aktuel var saare knappe,
lykkedes det dog Redaktionen at
følge Begivenhederne Uge efter
Uge og at tilfredsstille Folkets
levende Trang efter at se og høre
om de skæbnesvangre Tildragelser,
hvori dets Sønner tog Del.
Disse Numre fra Krigsaaret er
nu en stor Sjældenhed; en mere
fængslende Fremstilling af Krigen

Schiettz-Jensen. Faar i Skoven.
i vort Land gennem næsten fyrretyve Aar —
af selve Tidens Historie i Politik, Kunst
I Forhold til den lange Aarrække, hvori
end den, der findes
i »Illustreret Tidende«,
gives vel ikks
heller, og det netep
fordi den er Tidens
egen, fordi det er
Øjeblikkets Spænding
, Nuets Stemninger,
der har givet
den Præget baade i
Billeder og Tekst.
, At genfortælle Indholdet
af alle disse
Bind er imidlertid
umuligt; de er et rigt
Billedværk, paa hvis
Sider en Menneskealders
fremragende
Begivenheder ere •
skildrede, de ere en
indholdsrig Bog med
en hel Literatur af
Fortællinger, Noveller
og Digte, de ere
et stort Leksikon
med Biografier af de
Personligheder, som
har udmærket sig
de ere et Stykke
og Literatur.
»Illustreret Tidende«
har eksisteret, er det kun faa Gange, den har skiftet Ledelse. Indtil
1892 udgav Forlagsbureauet uden Afbrydelse det store Foretagende;
de første Bedaktører vare C. Lose og Delbanco fra 1859—80, derefter
fulgte Peter Hansen og C. Lose fra 1880—84; i 1884 afløstes disse
af M. Galschiøtt, indtil Ejnar Christiansen 1892 tiltraadte Redaktionen.
Men hvis Udgivere og Redaktører har været faa, saa har til
Gengæld Medarbejdernes Antal været meget stort. Det er »Illustreret
Tidende« s Stolthed, som den med Rette fremhæver, at den
har samlet om sig en Stab af Medarbejdere, der alle har hørt til
de betydeligste aandelige Kræfter i vort Land; i den lange Række
findes de fleste af de Navne, som har haft Indflydelse paa dansk
Kulturliv under dets forskellige Former, og der kunde nævnes
mange foruden H. C. Andersen, Chr. Winther, Goldschmidt og
— 14 —

— 15 —

Sigvard Hanson Januar. Sigvard Hansen. Februar.
Kaalund af den ældre Generation. Nogle Forfattere har debuteret
i »Illustreret Tidende«, ikke faa er de, der her første Gang er blevne
satte i Forbindelse med et stort Publikum, og mange er de, der
her har fundet deres trofaste Læsekres. — Det er med Stolthed,
at »Illustreret Tidende« ser tilbage paa den Række af betydelige
Mænd, som har skabt dens Position i den danske Presse.

Sigvard Hansen. Maj. Sigvard Hansen. Juni.
ANDET AFSNIT.
»Illustreret Tidende« s nuværende Program.
Med Oktober Kvartal 1892 overgik Bladet i den nuværende
Udgivers, G. Paulis, Hænder. Samtidig overtoges Redaktionen af
Sigvard Hansen Juli. Sigvard Hansen. August.
— 17 —

Sigvard .Hansen. September. Sigvard Hansen. Oktober.
FAnai Christiansen. (1894 tiltraadte Franz v. Jessen Stillingen som
Bladels Redaktionssekretær). Det har været den nye Udgivers
Plan ikke i nogen Henseende at bryde med den Tradition, som
har bygget Bladet op, men paa den anden Side har det været
Opgaven at udvide »Illustreret Tidende« s Virkekres paa alle
Omraader.* saaledes at den blev saa vidt muligt moderne; For-
Sigvard_Hansen. November. Sigvard Hansen. December.
- 18 —

Knud Gamborg. En Forfriskning hos Skovleberen.
billedet haves i de store Kulturlandes Ugeblade, hvad ydre Form*
og Virkeplan angaar, men samtidig har det været et bærende
Princip at holde paa det danske Foretagendes nationale Karakterpræg,
saaledes altsaa, at det først og fremmest blev vort Fædreland,
der gav Stof og Farve til »Illustreret Tidende«.
Den stærke Udvikling, hvori alle Bladindustriens Fag har befundet
sig, har imidlertid ogsaa gjort det muligt i. langt højere
Grad end hidtil, at lægge Vægt paa at gennemføre den videst
mulige Aktualitet i Bladet. Træsnittenes Tid er forbi. Fotografien
og Zinkætsningerne har været de illustrerede Blades mægtige
Allierede, og der kan nu gengives efter Virkeligheden og efter
Kunstværker med en Præcision og en Hurtighed, som gør det
muligt at følge Begivenhederne i Hælene og at illustrere den lige
saa naturtro som ilfærdigt. Ved sin særlige Forretningsgang kan
— 19 —

»Illustreret Tidende« med nogle
faa Timers Varsel fremstille Billedet
af den Begivenhed eller det bestemte
Ænmc, som har tiltrukket sig Opmærksomhed,
og Bladets Redaktion
og Udgiver har i Fællesskab indarbejdet
en saadan Organisation, at de
i fornødent Fald kunne have tilrettelagt
det Stof, som skal benyttes, Dagen
før det skal i Pressen. Ved flere brat
indtræffende Begivenheder som f. Eks.
Ministerskifter, Ulykker, uforudsete
Dødsfald, eller ved Lejligheder, hvor
Fester o. a. 1. finder Sted efter at
Bladels Redaktion ordinært er afsluttet,
har det vist sig, at det stod i »Illustreret
Tidende«s Magt at holde Trit
V. Jastrau. Nord for Kronborg.
med selve
Aktualiteten
Nuet og at
fuldstændigt.
gennemføre
Forholdet
er da ogsaa bleven det, at Bladet i stedse højere Grad har udviklet
sig til at blive en Ile vue over alle Ugens Begivenheder,
Carl Lund, Parti fra Ladegaardsaaen.
— 20 —

og det i første Række i Danmark, men ogsaa i Udlandet, naar
vigtige Hændelser paakalde Interessen.
Lige saa betydningsfuld som imidlertid Aktualiteten er for
»Illustreret Tidende«, lige saa stor en Plads maa der indrømmes
Kunst og Literatur paa Bladets Program. Paa disse Omraader
lægges der overvejende Vægt paa at bringe originale Bidrag af
vore ældre og yngre Forfattere, medens der dog paa samme Tid
gennem gode Oversættelser gives Lejlighed til at lære Udlandets
betydeligste Digtere at kende. I en Række af Aar har »Illustreret
Tidende« været Hjem for den yngste Literatur i Danmark,
og den, som har Kærlighed til Kunsten og vil følge dens Udvikling
Carl Lund. Udsigt over Mosegaarden ved Ørholm.
— 21 —

hos Kunstneren, maa søge til Bladets Spalter. Ogsaa fremtidig vil
»Illustreret Tidende« være Stedet, hvor den første Grøde vokser;
den knytter bestandig og gærne Ungdommen til sig, og dette er
af saa væsentlig Betydning, at der allerede nu findes en Generation,
som Bladet har bragt i det første Forhold til Publikum, og som
skylder det en stor Del af sin literære Opdragelse.
»Illustreret Tidende« s vigtigste Princip i literær "|Henseende
er det: saa vidt mulig at aabne sine Spalter for alle Lejre
indenfor Literaturens Omraade; at fremføre Bidrag saavel i bunden
som ubunden Stil fra de forskelligste Bepræsentanter, for paa denne
A. Thorenfeld. Eftermiddag ved Langebro set fra Amager.""
Maade at understøtte Bladets Læsere i deres Interesse for at følge
og forstaa enhver Bevægelse.
Hver Tid har sine Tanker, som søger Form paa forskellig
Maade hos de forskellige Kunstnere.
»Illustreret Tidende« har sat sig til Opgave, at være
Hjem for og afspejle disse saaledes, at Nutiden vil have dem samlet
her, og Fremtiden kunne tage dem frem heraf.
Disse Bestræbelser støttes i høj Grad af de betydelige Kritikere,
som det er lykkedes at knytte til Bladet, og som vil værdsætte alt,
hvad der fremkommer af nyt i alle Kunstarter.
— 22 —

-.'.! ' Udenfor det i strengeste Forstand literære Stof vil »Illustreret
Tid ende« fortsætte de Serier, som behandler danske
Institutioner, danske Købstæder, danske Herregaarde
o. s. v., og herved bidrage sit til at forøge Læseverdenens Kendskab
til vort Land, ligesom til dets ledende og betydelige Personligheder.
»Illustreret Tidende«s biografiske Stof har en saadan
Betydning for Bladet, at det i enhver Henseende vil blive fortsat
i sin hævdvundne Form. Hvad ovenfor er sagt, gælder delvis
ogsaa for Billedkunstens Vedkommende. Her, som i Literaturen,
lægges særlig Vægt paa originale Bidrag, og det er ingen
liden Del af det moderne danske Maleri, som »Illustreret Tidende«
gennem Reproduktion har gjort bekendt for sine Læsere.
Desforuden har Bladet ved sine aarlige Bortlodninger spredt en
stor Mængde Malerier og Tegninger af vore bedste Malere ud
mellem Abonnenterne, hvilket er nærmere omtalt andetsteds i dette
lille Hæfte. »Illustreret Tidende« anstrenger sig saaledes paa
alle Punkter for at opfylde de Krav, som kan stilles til et aktuelt,
literært og kunstnerisk Organ, og det kan siges uden Overdrivelse,
at dette hidtil, naar alle Forhold tages i Betragtning, er
lykkedes i samme Grad, som det er Tilfældet for de udenlandske,
A. Thorenfeld. Frederiksholms Fabrikker.
— 23 —

illustrerede Blade med deres
langt større Publikum, og at
det ogsaa vil ske i Fremtiden
med stadig stigende Fuldkommenhed.
Naar man kender en Smule
til de Vilkaar. hvorunder Udlandets
store, illustrerede Ugeblade,
som f. Eks. — for at
tage de to største og bedste —
•»Illustrated London News« for
Englands Vedkommende og
»IJIllustration« for Frankrigs,
saa kan det synes, som om disse
Pressen raadede over en Læsekres,
Erik Henningsen. Vinterglæder.
— 24 -
Carl Meller. Ved Rymelle.
Verdensforetagender indenfor
hvormed Danmark's umulig
kan taale en Sammenligning.
Saaledes
forholder det sig
imidlertid ikke; selvom
det engelske Blad
kan opgive sin Læsekres
til rundtl 00,000
Holdere, og det franske
sin til omtrent
det halve, saa taber
disse Tal, hvor imponerende
de end i
og for sig ere, dog
noget af deres Virkning,
naar man tager
i Betragtning, at de
to Sprog, hvorpaa
Bladene offentliggøres,
saa at sige ikke
har nogen Grænse,
ligesom de repræsentererInteresser
og fremstiller Begivenheder
fra tvende
Verdensriger med
langt over 400 Mill.
Indbyggere, hvoraf
i Evropa alene for
Englands Vedkom-

mende næsten 38
Mill, og for Frankrigs
over 38 Mill.
Tager man disse
Opgivelser med i
Betragtning, saa
kommer man til
det Resultat, at
»Illustreret Tidende«,
som kun
er beregnet paa
et Land med 2
Mill. Indbyggere,
og hvis Sproggrænse
hermed
samtidig er angivet,
er trængt
Erik Henningsen. Mosefolk.
forholdsvis
langt videre ud i sit Lands Publikum, og at det danske Blad helt
vel kan taale Sammenligning med de største udenlandske Fore-
Carl Meller. Ved Rymelle, i Baggrunden Himmelbjerget.
- 25

tagender af samme Art; hvis
der ikke indenfor den danske
Sproggrænse havde sluttet sig
en større Kres om »Illustreret
Tidende«, end der indenfor
den engelske har sluttet sig
om »Illustrated London News«,
saa var det ganske simpelt
en positiv Umulighed, at det
danske Blad kunde bestaa en
eneste Dag længere. Heraf er
det tilladt at drage den Slutning,
at Oplysningen og Interessen
for offentlige Anliggender
saavel som for Kunst og Literatur
maa have naaet forholdsvis
videre Krese her-
^Tom Petersen. Nye sko. hjemme end i de nævnte store
Kulturlande, og ogsaa at det
danske Blad har forstaaet at faa sit Publikum i Tale ved at være
et aarvaagent Organ for dets Interesser og dets nationale Liv —
hvilket netop har været dets Opgave. Og det er i denne Forbindelse
værd at konstatere som et Faktum, at ikke et eneste Land
af Danmarks Størrelse og med lige Sprogvilkaar hidtil har set sig
Milton Jensen. Hedebakker i Salling.

i Stand til at fremstille
og opretholde
et Ugeblad af »Illustreret
Tidende«s
Omfang og Art; Sidestykkerne
til dette det
lille Lands illustrerede
Ugeblad findes netop
kun i de største Kulturlande
med den overordentlig
vide Sproggrænse.
Saaledes viser det
sig, at »Illustreret
Tidende« i flere end
en Henseende indtager
en Særstilling i den
illustrerede Presse. At
bevare den, at vedligeholde
det danskeBlads
Traditioner og derved
altsaa ogsaa dets Anseelse,
at arbejde ihærdigt
paa at gennemføre
Aktualiteten ved
Hjælp af alle moderne
Hjælpemidler, og samtidig
at bevare det
literære og kunstneriske
Karakterpræg —
det er i Korthed »Illustreret
Tidendes«
V. Jastrau. I Fredensborg Slotshave.
nuværende Program.
TREDJE AFSNIT.
Bortlodning a] Kunstværker til »Illustreret Tidendens Abonnenter. :'f J
Der er imidlertid endnu et Led i det ovenfor omtalte Program,
som der netop i dette Hæfte skal gives en noget nærmere Omtale;
det er allerede tidligere berørt, og i ovenstaaende Linje findes det
udtrykt i en eneste Sætning. Hvad forstaas nu ved Bortlodning
af Kunstværker til Abonnenterne?
Denne Bortlodning' er ikke alene uden Sidestykke her i Landet,
men saa vidt vides er der heller ikke i Udlandet noget åndet'Bladforetagende,
som kender den. Hvad »Illustreret Tidende«s
— 27 —

Udgiver har villet gennemføre ved denne Institution, det er at
sprede indenfor det overkommeliges Grænser god dansk Kunst ud
blandt Publikum. Ved at abonnere paa »Illustreret Tidende«
bliver enhver delagtig i et Lotteri, hvis Gevinster er danske Kunstneres
Arbejde. Lodtrækningerne foregaar under Autoriteternes Kontrol
og med Justitsministeriets særlige Tilladelse. Det sidste Numer
i hvert Juli Kvartal er forsynet med en Lodseddel, og mod Forevisning
af den udleveres der til Vinderen et Maleri eller en Haandtegning
(i Ramme) af en dansk Kunstner. Gevinsternes Antal har
Cilius Andersen. Vaskeriscene ved Genferseen.
hvertAar været stigende og omfatter nu henved 70 Numre; samtlige
Afbildninger i dette Hæfte ere efter de Malerier
og Haandtegninger, som bortloddes til »Illustreret Tidende«
s Abonnenter. Adgangen til Deltagelse i dette Kunstlotteri
er absolut gratis for enhver Abonnent paa »Illustreret
Tidende«, saaledes at man altsaa sikrer sig sin Deltagelse
i samme Øjeblik, men tegner Abonnementet enten direkte i Bladets
Hovedekspedition (Nørregade 16, Kjøbenhavn K.) eller paa et Postkontor
eller hos sin Boghandler.
Forholdet er da det, at man ved at abonnere paa »Illustreret
— 28 —

29 —
a
hi
a
6
3
S
•a
3
O

Tidende« ikke blot
hver Uge modtager et
16 Sider stort, rigt illustreret,
aktuelt, kunstnerisk
og literært Blad,
men man aabner sig
Adgangen til at komme
i Besiddelse af originale
Malerier og Haandtegninger
af danske
Kunstnere, og det uden
at Abonnementsprisen,
som er 3 Kr. Kvartalet,
forhøjes under nogen
' som helst Form.
Samtidig med at »II-
Ilustreret Tidende«
ved sin Bortlodning Thielemann Petersen. En Patient.
K3 Fr. Winther. Pyrschjagt,
— 30 —

E. Krause. Parti fra Visby. Aften.
søger at vække og understøtte Interessen for Kunst, bringer den
regelmæssigt farvetrykte Kunstbilag efter originale danske Malerier,
ligesom Abonnenterne uden nogen Forhøjelse af Prisen ved J u 1 og
Paaske modtage rigt udstyrede Festnumre i Form af Pragthefter.
Emil Lund. Rebildbakker.
— 31 —

FJERDE AFSNIT.
Abonnemenlsvilkaar o. a. 1.
Som allerede tidligere fremhævet
er Abonnementsprisen paa »Illustreret
Tidende« meget lav i Forhold
til det rige og rigt afvekslende
Indhold, den byder sine Abonnenter.
Abonnement kan tegnes over hele
Landet i alle Boglader og paa alle
Postkontorer samt ved mundtlig eller
skriftlig Henvendelse til Illustreret Tidendes
Hovedekspedition, Nørregade 16
i Kjøbenhavn K. Abonnementsprisen
er overalt den s a m m e, nemlig
3 Kr. Kvartalet, 12 Kr. aarlig (Enkeltnumre
50 Øre); for Lande i Verdenspostforeningen
18 Kr. og for andre
Lande 24 Kr. aarlig. Bladet omdeles
i Kjøbenhavn hver Lørdag og er overalt
i Provinserne Søndag Morgen. E. Krause. Paa Kapervogn.
Hansen Reistrup. Zigeunere forlade Byen.
— 32 —

L
Explr.
Undertegnede ønsker at abonnere paa
Sted og Dato:
Navn:.
»ILLUSTRERET TIDENDE^
fra Kvartal rÉp at regm
-^
Æ