Nyt Fra Arkivet 39-2005_23-11-05.indd

NYT FRA
ARKIVET
Glostrup Lokalhistoriske Arkiv
Nr. 39 • 2006

Glostrup Lokalhistoriske Arkiv
Hovedvejen 134
2600 Glostrup
Åbningstid:
Mandag kl. 13 - 19
Torsdag kl. 13 - 17
samt efter aftale
Telefon: 4343 5838
Fax: 4343 4042
E-mail:
lokalhistorisk@glostrup.dk
Daglig leder:
Hans-Henrik Rasmussen
Nyt Fra Arkivet
udkommer fire gange årligt
Redaktionen afsluttet:
November 2005
Redaktion:
Hans-Henrik Rasmussen
Grafisk tilrettelæggelse og
nutidige fotos:
Eric Klitgaard
Tryk:
Kailow Graphic A/S
Oplag:
2000 ex
ISSN 1398 - 859X
Indhold
Arkivet og brugerne.......... 3
DK’s største familie ......... 6
Ejby-celten ...................... 12
Hvissingestien, rettelse .. 15
Gaver til Arkivet ............. 19
På rejse i tidsmaskinen .. 22
Svanemærket Produktion
Omslagsfoto: Hansigne Lauridsens Strygestue, Hovedvejen 103.
Enkelte af personerne er kendt, ca. 1910

Arkivet og brugerne
Maren Kirstine Nielsen var navnet på stammoderen
til ”Danmarks Største Familie”, som blev
omtalt i forrige nr. af nærværende blad. Denne
interessante og veltalende dame blev interviewet til avisen
både i 1950 og 1958, og vi er så heldige, at Leif Olsen har
artiklerne liggende. Han har været så venlig at tilsende os
kopier af dem, og vi bringer dem med stor glæde nedenfor.
Damens beretning er i høj grad værd at læse. Den er både
underholdende og historisk interessant.
Når man skriver artikler om lokalhistoriske emner til lokalhistorisk
velorienterede læsere, må man være forberedt
på kritik. Mange læsere ved langt mere end undertegnede
om byens nyere historie, og de kan blive noget rystet, når
de ser alvorlige fejl i teksten.
Således skete det en dag i september 2005, da forhenværende
murermester Willy S. Jensen så min beretning om
Hvissingestien. WSJ havde haft sin gang i området siden
krigen, og han vidste alt om vejens datidige forløb. Heldigvis
lod han det ikke blive ved det. Resolut greb han papir
og skrivegrej og fabrikerede en glimrende kortskitse over
området. Skitsen og de tilhørende kommentarer kan ses
inde i bladet. Det er dejligt, at læserne er så årvågne og
aktive. Vi er mange, der er blevet meget klogere på Hvissingestien.
Eller som WSJ udtrykte det: ”Vi er jo ikke så
mange af de gamle glostruppere tilbage”.
3

Endnu engang må jeg kreditere læserne for de mange
lån og gaver, som vi bliver præsenteret for. Et blik på gavelisten
vil vise, hvor flot det fortsat er. Det betyder jo,
at mange fotos og oplysninger bliver reddet til gavn for
fremtidige brugere. Arkivet bliver mere righoldigt, og lokalhistorien
mere fyldig og præcis.
Den store interesse for byen og dens historie giver sig
også udslag i mange forespørgsler. Disse sker nu ikke blot
ved personligt fremmøde, men i stigende omfang også på
e-mails. Det betyder også henvendelser fra fjernere egne
af landet, bl.a. om slægtsforskning. Også enkelte forespørgsler
fra Norge og Sverige har vi set. Lokalhistorien er
blevet international, så mærkeligt det end kan lyde.
Skoleklasse besøger Lokalhistorisk Arkiv. Både lærer og elever har opdaget lokalhistoriens
glæder. Til højre taler arkivar Hans-Henrik Rasmussen, 5. september 2005
4

Et særligt tiltag, som jeg har haft stor fornøjelse af, er besøg
af skoleklasser på Arkivet. Lærerne har fået øjnene
op for det faktum, at lokalsamfundets historie er vigtig
for børnenes selvforståelse. Børnene kender deres egen
verden og vil gerne høre ”hvad der var før”. De laver opgaver
og får den vigtige historiske dimension ind i deres
liv. Pludselig bliver der mere mening i deres egen placering
i historien.
Sådan ser en bronzecelt ud, 11. august 2005
Vi bringer i dette nr. en efterlysning af bronzecelten fra
Ejby. Hvor er denne lille økse mon blevet af?
Læs om den inde i bladet.
5

Danmarks Største Familie
Af Leif Olsen
I
forlængelse af artiklen i Nyt Fra Arkivet nr. 38 kan jeg
supplere med lidt mere historie om stammoderen til
Danmarks største familie. Festen var omtalt i Ekstra Bladet
i juni 1958, hvor min oldemoder Maren Kirstine Nielsen
blev interviewet :
Mødte sin mand til bal paa kroen:
166 efterkommere!
Jeg fangede saamænd min mand paa Røde Vejrmølle Kro til bal
– det er jo ved en saadan lejlighed, at ungdom kommer sammen
– og nu har jeg 166 efterkommere. Jeg er blevet stammoder til
Danmarks største familie. Den 94-aarige fru Maren Kirstine Niel-
sen, Jernbanevej 24, Glostrup, slaar ud med haanden og fortsæt-
ter: Paa søndag samles hele familien her, og saa drager vi af til
Snekkersten til Kystens Perle, eller hvad det nu hedder deroppe.
De, der kommer her før klokken fire, faar kaffe. De, der kommer
for sent, faar skældud!
Den 94-aarige fru Maren Nielsen er i fuld gang med at rede seng
og gøre i orden i sin stue, da vi kommer ind. Hun siger: Ja, fordi
man er blevet 94 og for længst er blevet tipoldemor, behøver
man vel ikke at sidde til stads. Det har jeg i øvrigt aldrig faaet
lov til. Jeg er en Ejby-pige, og Ejby-piger har der altid været
krudt i. Min mand var gaardmandssøn, og vi havde i mange aar
en gaard paa 33 tdr. land i Islev. Det var med at komme op om
morgenen og sørge for malkningen og faa sat karlfolkene i gang
med arbejdet.
Vi havde tre karle dengang, men kun en pige, saa huset maatte
6

Maren Kirstine Nielsen med et lille udvalg af sine talrige efterkommere.
Som stammoder til 166 efterkommere opnåede hun og familien at blive kåret
som Danmarks Største Familie. Her ses hun med fem af sine oldebørn, 1958
7

jeg selv klare. Klokken ni skulle de have halvmiddag d.v.s. spege-
sild og saadan noget, som man fik paa landet dengang … Ja, min
mand døde for næsten tyve aar siden ganske pludseligt, og siden
har jeg været alene, men det betyder ikke, at jeg er faldet af
paa den. Nu har jeg slaaet mig paa strikningen for at faa tiden til
at gaa og for at faa lavet nogle gaver til mine børn og børnebørn
o.s.v., ja, de har faaet hver én.
Familien, der samles paa Kystens Perle sammen med bladet Fe-
mina, bestaar af fru Nielsens otte børn, syv svigerbørn, 41 bør-
nebørn, 74 oldebørn og 2 tipoldebørn. Alle familiens data er nøje
kontrolleret af dr. Phil. Albert Fabritius.
Fru Nielsen siger: ”Der er nogle af oldebørnene, jeg endnu ikke
har set. Jeg glæder mig til at være sammen med dem, og saa
skal jeg nok sige dem et par ord, men det er nu for resten or-
dentlige folk alle sammen”.
Gården i Islev hed Rødegaard, og den lå øst for Vestvolden,
hvor Hvidsværmervej og Vestvolden i dag mødes.
Under 1. Verdenskrig var der indkvarteret soldater. Her
ses et foto fra 1914, hvor kornet Rasmussen (med katten)
havde kommandoen.
Fra Rødegård på Islevmark i krigsåret 1914. Nogle af personerne er kendt
8

Maren og Jens Nielsen fik 11 børn, hvoraf 10 blev voksne.
Så det blev hurtigt en stor familie. På et foto fra 1923 ses,
hvor mange der var til en almindelig familie-komsammen.
Der er ganske vist snydt lidt med billedet: Et barnebarn
var ikke til stede, men blev siden klippet ind. Selv dengang
kendte man til billed-manipulation.
Haven til Rødegård, 1923. Personerne er alle kendt:
Stående i bageste række fra venstre: Niels Christian, Laura, Lars Olsen, Anna Olsen,
Lars og Dorthea.
I næste række: Niels Otto Olsen, Agnes Marie Olsen, Kristiane, Jens Peter Skov,
Ester og Martin Larsen.
Siddende: Ellen på skødet af sin moder Kirstine, Anna Kortsen med sønnen Kort,
Jens Nielsen, Maren Kirstine Nielsen, Mary med Henning på skødet, Oluf Kortsen
med Rita på skødet og Niels Peter Hansen.
Næste række: Edith, Karen, Ebba, Bertha og Anna Hansen. (Bertha var ikke til
stede, men er indsat).
Foran: Jens, Andreas, Jenny, Ove, Martha, Arne, Henry og Carla.
9

Netop den store familie var anledning til, at Maren Kirstine
Nielsen allerede i 1950 var i avisen. Bemærk den gammeldags
skrivemåde:
Til Barnedåb med sit 50. Oldebarn.
En sjælden begivenhed i Herstedøster Kirke
Enkefru Kristine Nielsen, Jernbanevej 24, Glostrup, havde som
nævnt i Gaar sit 50. Oldebarn i Kirke for at blive døbt. Den
sjældne Begivenhed fandt sted i Herstedøster Kirke, hvor Pastor
Brisson foretog Daabshandlingen, og hvor man i Dagens Anledning
havde sat Kirkens Flag til Tops for at markere den store Begiven-
hed.
Pastor Brisson omtalte det i sin Tale og bad for det lille Barn og
Slægten. Barnet, som kom til at hedde Ernst Lars Nielsen, gjorde
sit til at markere Begivenheden ved at vræle særlig meget.
Den gamle Fru Kristine Nielsen, som er 86 Aar, bor som nævnt i
Glostrup, hvor hun ejer Huset Jernbanevej 24, og hun har boet
her i 23 Aar. Hun er født i Harrestrup og blev som 20-aarig for 66
Aar siden gift med Gdr. Jens Nielsen. Sammen drev de Rødegaard
paa Islevmark, og der kom ti Børn i Ægteskabet, nemlig otte Døt-
re og to Sønner. Næsten alle Børnene har været bosat paa Egnen,
men er nu spredt rundt omkring paa Sjælland, selv om en Del af
dem stadig bor paa Egnen.
En Datter, som var gift med fhv. Mejeriejer Martin Larsen, Ejby,
døde for nogle Aar siden. En anden Datter bor i Brøndbyøster,
gift med Gdr. Oluf Cortsen, en i Sengeløse, gift med Gdr. Jens
Peter Schou, og endnu en i Sengeløse, gift med Parc. Aksel Heller
Jensen. Gdr. Niels Hansen, fh. Brøndbyvester, der er gift med en
Datter, bor nu i Viby. En Datter, som er Enke efter Gdr. Otto Ol-
sen, Vibeholm i Glostrup, bor nu i Vridsløselille, og en Datter, der
tidligt blev Enke, har et Ismejeri i Ryesgade i København. Den
10

ældste Datter var gift med Gdr. Lars Olsen, Hvissinge, men de er
begge døde for en Årrække siden.
De to Sønner er Gdr. Niels Christian Nielsen, Egerup ved Ring-
sted, og Gdr. Lars Nielsen, Thorslunde. Sidstnævnte er Bedstefa-
der til det sidste nye Skud paa den store Stamme, idet hans Dat-
ter, som er gift med Statshusmand Anker Nielsen, Vridsløselille,
er Moder til den lille Ernst Lars Nielsen.
Den gamle Dame, som i øvrigt er rask og rørig og stadig kører
paa Cykel, var ikke særlig berørt af Situationen. Hele Sommeren
igennem er hun som Regel paa Besøg hos sin Slægt, og skal hun
hele Rækken rundt, kan Sommeren nemt gaa hermed. For 6 Aar
siden var saa godt som hele Familien samlet i Glostrup, hvor hen-
des 80 Aars Fødselsdag blev fejret ved en stor Fest paa Jernbane-
hotellet. Hun ser lyst og friskt paa Tilværelsen og kan stadig tage
de forskellige Familiemedlemmer i Kortspil. Nu glæder hun sig til
90 Aars Dagen, og til den Tid er antallet af Oldebørn sikkert yder-
ligere steget, og den Dag i Dag imponerende Rekord slaaet.
Bemærk ved omtalen af efterkommerne: Døtrene nævnes
ikke ved navn – men det gør ægtefællen, som skik var
dengang. I øvrigt lå Vibeholm ikke i Glostrup. Gården lå
i Brøndbyøster og eksisterer i dag som repræsentationslokaler
for NKT. På gården fejredes min oldefader Jens
Nielsens 80 års dag med stor familiesammenkomst og
spillemand. Kun konfirmerede børn kom med.
Min far fortæller, at min oldemoder spillede om penge, når
hun spillede kort. Og hun var en dårlig taber. Hun kunne
diskutere længe om et spil, hvor hun havde tabt 2 øre.
Men bagefter kunne hun godt lægge 2 kroner i kassen.
11

Hvor er bronzeøksen
fra Ejby?
Nær Kolbes hedengangne tapetfabrik ved Brandsbjergvej
og Ejby Mosevej blev der i sommeren 1961
gjort et usædvanligt fund. Det drejede sig om en lille bronzeøkse,
en såkaldt celt. Fundet blev beundret i familien, og
en dreng (finderen?) besluttede sig til at vise det frem for
sin historielærer. Denne var heldigvis ingen ringere end
Ejvind Tofte, som på dette tidspunkt underviste på Nordvangskolen.
Tofte, der var ivrig lokalhistoriker og foredragsholder
m.m., fik lov at studere den lille økse nærmere, og han
skrev en artikel om den i Glostrupbogen, bind 5, s. 71-75.
Eleven fik sin økse tilbage, og siden har den ikke været set
uden for familiens kreds.
12
Celten affotograferet i
Glostrupbogen

En anden celt af samme art som den savnede, 11. august 2005
Nu findes der ganske vist andre fund af sådanne økser fra
forskellige egne af landet, men det kunne jo være morsomt,
hvis vi kunne genfinde vores lille, lokale eksemplar.
Derfor vil jeg bede alle læsere om at overveje, om de har
set eller hørt noget til den i løbet af de efterhånden mange
år, der er gået siden dengang.
Men lad os lige se nærmere på den pågældende genstand,
som betegnes som Ejby-celten.
13

Der er altså tale om en bronzeøkse, og den stammer ifølge
Tofte fra ca. 800 f.Kr. Den er blevet anvendt som arbejdsredskab
og har en længde på 9,5 cm. Den er kraftig og
med enkel udsmykning, bestående af to rektangulære fordybninger.
Nu består bronze af kobber og tin, og ingen af disse
stoffer findes i Danmark. Alt har måttet importeres, og
med den store mængde bronzeredskaber og -våben, der
har været, må fjernhandelen have været meget betydelig.
Skabelsen af bronzeredskaber var et stort spring fremad
i forhold til tidligere tiders stenredskaber, og betegnelsen
bronzealder for tiden mellem stenalderen og jernalderen
må siges at være velvalgt.
Støbningen er sket i forme, og interesserede kan se mere
herom i Glostrupbogen.
Tegning af støbeform
14

Hvissingestien (rettelse)
Da jeg beskrev Hvissingestien i forrige nr., var det
med en ganske sikker viden om, at stien var en forløber
for den senere Langagervej. Den gamle elm stod
vitterlig ved stien, og stedet blev faktisk senere til Langagervej
41.
Vejen fører den dag i dag fra Nørre Allé til Hvissingevej,
så jeg mente, at alt måtte være i orden.
Heldigvis har bladet mange interesserede og opmærksomme
læsere, og flere af disse reagerede på artiklens
oplysninger. En af disse var tidligere murermester Willy S.
Jensen, der, som nogle måske husker, engang her i bladet
har nedskrevet sine erindringer som ung arbejder ved Ejby
Glasværk.
Willy S. Jensen kunne ikke godkende beskrivelsen af Hvissingestiens
forløb, i hvert fald ikke på strækningen fra omkring
Sofielundsvej-krydset og videre mod sydvest.
15

Hvissingestien. Tegning udført af Willy S. Jensen, der viser stiens præcise placering.
De omgivende huse og parceller sætter tingene på deres rette plads, 2005
16

Heldigvis gjorde WSJ noget ved sagen. Han tegnede en
fremragende kortskitse, hvor man præcist kan følge stiens
forløb over Nørre Allé, videre over Heggelunds Allé til
udmundingen i Skolevej. Kortskitsen ses her til venstre.
De nye oplysninger betyder selvfølgelig samtidig, at billederne
i ”tidsmaskinen” i forrige nummer ikke er korrekte.
Nutidens Langagervej udmunder mellem Nørre Allé nr.
38 og 44. Hvissingestien derimod udmundede betydeligt
længere sydpå, nemlig ved nr. 32, som det ses af kortskitsen.
Til korrektion af den indtegnede linie på luftbilledet i forrige
nummer kan kortskitsen med fordel anvendes. Stiens
forløb og de omgivende huse og grunde ses tydeligt på
kortet. Stien havde selvfølgelig oprindelig retning mod kirken,
ikke mod kirkegården, som det ellers synes at fremgå
af vores billede.
Hvissingestien ved Hagedorns Gartneri, hvis hæk ses til vesntre. Bemærk kirkens
tårn i baggrunden. Retningen er således mod sydvest, 28. maj 1944
17

Vi beklager de fejlagtige oplysninger men tillader os samtidigt
at glæde os over de mange vidende og initiativrige
læsere.
Lokalhistoriker Poul Høyer på Hvissingestien. Han nærmer sig Hvissingegård,
hvis bygning skimtes i baggrunden til højre. Set mod nordøst, 17. juli 1944
18

Gaver til Arkivet
Mængden af gaver har været overvældende på det sidste. Stigningen er på
25%. Der er derfor ikke plads til alle, så en del vil blive omtalt i næste nr.
Hansigne Lauridsens Strygestue, Hovedvejen 103. Hansigne blev gift med guldsmed
Niels Marinus Kristensen. Parret tog senere navnet Pagsberg, ca. 1910
Bjørn Sommer: Hansigne Lauridsens strygestue (Hovedvejen 103), ca.
1909. Foto. Alfred Bach (træskomager i Glostrup 1910-1912, derefter til Taastrup).
2 fotos. Slægten Pagsberg i Glostrup (3 sider).
Lissi Hansen: 60-året for Danmarks Befrielse: udstilling i Glostrup Fritidscenter,
4.5.2005. Fotos.
Ejner Andersen: Forstædernes Bank, ca. 1912. Foto. Forstædernes Bank
1952-1977, bogtillæg af Kai Petersen. Skolefagbøger (diverse), 1919-1929.
Tove Vagtborg Jørgensen: Siesta: nytårsaftensfest (diner og dans), reklametryksag,
1959.
19

Brøndby Lokalarkiv: Nina Meta Sørensen: Vesterled – Brøndbys vilde vesten,
2005. Bog.
Birgitte Lange: Aksel Hansen (Gasværksvej 39, senere Kærmindevej 9):
adressat på postkort, 1931. Freddy Hansen (søn af ovenstående): adressat
på postkort, 1945
Ib Sandahl: Radiofagmanden (Hovedvejen 102) og Holder Bonde (Hovedvejen
65): samlermærker, ca. 1950 og ca. 1975. Kande med blå kant fra
Haunsø Keramik, u.å.
Verner Hansen: Oluf Svendsen og hustru Anne Marie Svendsen (Hvissingestræde
2), ca. 1915. 2 fotos. Dåbsattest for Karl Bernhard Svendsen
(søn af ovenstående), født 24.4.1898. Glostrup Cykle Club: love, 9.11.1957.
Aktuelt og Pokalen (medlemsblade for Glostrup Cykle Club), 1957-1966.
Glostrup Cykle Club: programmer 1957 og 1959. Glostrup Svømmeklubs
Venner: Jubilæumsskrift 1974-1984.
Anna Lise Barth: Fotoalbum, mest om DSU. Desuden 56 fotos fra Glostrup,
mest om Glostrup Brandvæsen og brandmand Carl Nielsen. Desuden
om Højvangskolen, diverse postkort m.m.
Klar til afgang til DSU-pinsestævne. Til venstre huset Kærmindevej 3, 27. maj 1944
20

Pædagogisk Central (Glostrup): Prinsessejagten: en historie fortalt af 5.
A (Skovvangsskolen) og 5. B (Vestervangskolen) i samarbejde med Cecilie
Eken. Bogudgave og cd-udgave, 2005.
Leif Kayerød: Glostrup Nye Vandtårn, arkitekttegning, 1962.
Bent Petersen: Forstædernes Bank. Regnskaber for årene 1936-1959 samt
1979.
Willy S. Jensen: Hvissingestien med omgivende parceller og huse, 2005.
Kortskitse.
Jørgen Christensen: Rationeringskort. 1 ark fra 1919 samt 5 ark fra 1945-
1950.
Crilles P. Hansen: Ejby Skole, klassebillede, ca. 1932.
John Knudsen: Klassebilleder fra Nordvangskolen (1950’erne), Familiefotos
fra Birkehøj 6 (ca. 1930-1950) m.m.
Allan Andersen: Premier Is (hovedkontoret i Esbjerg), 1950’erne og 1968.
2 fotos. Diverse papirer fra Premier Is, ca. 1934-1968.
Henrik Øhlenschlæger: Ejby Udlodsvej 2-4. Maleri udført af kunstmaleren
Anton Nielsen (død 1968). Ca. 1920-1925.
Jørgen Nielsen: På flugt gennem Vestegnen i 1943. Bog. Forfattet af giver.
Udgivet af Albertslund Lokalhistoriske Forening, 2005.
Bent Lassen: Mineralvandsetiketter fra de lokale virksomheder Thor, Eko
og Sankt Paul. U.å.
Peter Frederiksen: Frit Danmark (illegale blade). 17 numre fra 1945.
Birthe Veland: 10 postkort fra det gamle Glostrup, ca. 1907-1937.
Lars Ammitzbøll: Forhenværende fængselsinspektør Frederik Ammitzbøll,
2 avisartikler, 1934 og 1936.
21

På rejse i tidsmaskinen
Hovedvejen har gennemgået mange forandringer
gennem årene. Fra den brolagte Roskilde Landevej
med den sparsomme trafik for knapt 100 år siden over
den store renovering med ny asfaltbelægning i 1939-40 (til
glæde for den tyske besættelsesmagt) og højkonjunkturen i
1960’erne til vor tids brølende trafik.
De tre billeder har alle samme motiv, nemlig vejen og
dens huse umiddelbart vest for Glostrup Gamle Præstegård,
Hovedvejen 134. Man ser den voldsomme udvikling
præsenteret på de tre billeder, og det gælder både vejen og
dens omgivelser. Med den udvikling kan man kun gisne
om udviklingen i de næste 100 år.
Vejen er neop blevet brolagt. Til venstre ses det gamle bryggeri, der kort tid forinden
(1916) var ophørt som virksomhed. Til højre ses det store hus, Hovedvejen
136, beliggende lige foran kirken. Det var datidens politistation, ca. 1919
22

Vejen er gjort bredere og har fået ny og moderne belægning. Bryggeriet er endnu
ikke revet ned, men skjuler sig bag træerne til venstre. Her var bl.a. brandstation.
Til højre endnu politistationen og præstegårdens hvide låge, 12. september 1943
Hovedvejen er stærkt forandret. Bryggeriet er borte og der er kommet grøn
midterrabat. Den hvide låge til den gamle præstegård ses dog endnu. Bemærk
etageboligerne til højre. Trafikken er blevet meget voldsom, 22. november 2005
23