AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning - Erhvervsstyrelsen
AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning - Erhvervsstyrelsen
AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning - Erhvervsstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>AKTIVERENDE</strong><br />
<strong>arkitektur</strong> <strong>og</strong> <strong>byplanlægning</strong><br />
50 eksempler<br />
på udvikling af<br />
attraktive <strong>og</strong><br />
aktive byrum
<strong>AKTIVERENDE</strong> <strong>arkitektur</strong> <strong>og</strong> <strong>byplanlægning</strong><br />
Udgives af<br />
Danmarks Idræts-Forbund,<br />
Indenrigs- <strong>og</strong> Socialministeriet<br />
Udarbejdet af<br />
Rasmus B. Andersen, Center for Idræt <strong>og</strong> Arkitektur, 2009<br />
Cover: Rasmus Andersen <strong>og</strong> Alix Gillet<br />
Grafik <strong>og</strong> Layout: Rasmus B. Andersen<br />
Tryk: Datagraf<br />
Fotos: Rettigheder forbeholdes.<br />
1. udgave, 1. oplag, København august 2009<br />
ISBN: 9788775466054<br />
ISBN: 9788775466061 (elektronisk version)<br />
Alle rettigheder forbeholdes. Med undtagelse af mindre citater<br />
til brug for anmeldelse <strong>og</strong> kritik er mekanisk, fot<strong>og</strong>rafisk eller<br />
anden gengivelse af denne b<strong>og</strong> eller dele af den ikke tilladt ifølge<br />
gældende lov om ophavsret.<br />
Publikationen er gratis <strong>og</strong> kan rekvireres hos:<br />
Indenrigs- <strong>og</strong> Socialministeriet<br />
Lovekspeditionen<br />
Holmens Kanal 22<br />
1060 Kbh.K<br />
Telefon 33 92 93 00<br />
www.ism.dk<br />
Samt hos:<br />
Danmarks Idræts-Forbund<br />
Brøndby Stadion 20<br />
2605 Brøndby<br />
Tlf. 43 26 26 26<br />
www.dif.dk<br />
Center for Idræt <strong>og</strong> Arkitektur
<strong>AKTIVERENDE</strong> <strong>arkitektur</strong> <strong>og</strong> <strong>byplanlægning</strong><br />
50 eksempler på udvikling af attraktive <strong>og</strong> aktive byrum<br />
Rasmus B. Andersen
4<br />
FORORD<br />
Forord ved Indenrigs- <strong>og</strong> Socialministeriet, 2009<br />
I dag er for lidt bevægelse <strong>og</strong> overvægt aktuelle<br />
problemer i samfundet. Det er derfor god fornuft at<br />
forebygge ved at skabe n<strong>og</strong>le gode fysiske rammer, der<br />
opfordrer til fysisk aktivitet <strong>og</strong> bevægelse.<br />
Behovet for mere bevægelse i vores hverdagsliv kan<br />
imødekommes ved, at bevægelse i højere grad indgår<br />
i <strong>arkitektur</strong>en <strong>og</strong> indretningen af de byrum, vi bruger i<br />
vores hverdag. Faciliteter til idræt, sport <strong>og</strong> bevægelse<br />
har traditionelt set været adskilt fra bybilledet <strong>og</strong> placeret<br />
i haller, men undersøgelser af vores idrætsvaner peger<br />
på, at den mere spontane <strong>og</strong> selvorganiserede idræt<br />
vinder frem, hvorfor planlægningen af byens offentlige<br />
rum skal fokusere på at skabe gode rammer til idræt <strong>og</strong><br />
bevægelse.<br />
Gennem flere år har byfornyelseslovens forsøgs- <strong>og</strong><br />
udviklingsmidler bidraget til en løbende udvikling <strong>og</strong><br />
tilpasning af udviklingen af vores byer. I 2007 afsatte<br />
det daværende Velfærdsministerium, nu Indenrigs- <strong>og</strong><br />
Socialministeriet, midler til at gennemføre en række<br />
forsøgsprojekter med fokus på sundhed <strong>og</strong> bevægelse<br />
i byens rum med det formål at sikre attraktive <strong>og</strong><br />
velfungerende byer, der <strong>og</strong>så understøtter en aktiv<br />
livsstil. Nærværende publikation ”Aktiverende <strong>arkitektur</strong><br />
<strong>og</strong> <strong>byplanlægning</strong>” er resultatet af et af disse igangsatte<br />
forsøgsprojekter.<br />
Publikationen indeholder konkrete anbefalinger<br />
samt inspirationsmateriale fra både ind- <strong>og</strong> udland,<br />
til hvordan eksisterende byrum kan omdannes til<br />
bevægelsesfremmende <strong>og</strong> aktive byrum. Det er vores<br />
ønske, at publikationen kan fungere som et konkret<br />
planlægningsværktøj i kommunerne, da den rummer<br />
forskellige principper samt eksempler, der kan<br />
anvendes, når <strong>byplanlægning</strong>en, eksempelvis. via en<br />
områdefornyelsesindsats, skal understøtte en aktiv<br />
livsstil.<br />
Vi håber, at publikationen vil inspirere til at arbejde med<br />
den aktiverende by, så der er let adgang til fysisk aktivitet<br />
for den enkelte borger.<br />
Indenrigs- <strong>og</strong> Socialministeriet, 2009
Forord ved Danmarks Idræts-Forbund, 2009<br />
Danmarks Idræts-Forbund organiserer i dag godt 1,6<br />
millioner medlemmer, men vi vil gerne have endnu flere<br />
danskere til at opleve glæden ved idræt <strong>og</strong> fysisk aktivitet.<br />
Med denne manual ser vi på starten af fødekæden til at<br />
få flere medlemmer i den organiserede idræt. Vi kommer<br />
med anbefalinger til, hvordan adgang til idræt <strong>og</strong> fysisk<br />
aktivitet i det danske byrum bliver en naturlig del af<br />
kommunernes byudvikling <strong>og</strong> <strong>byplanlægning</strong> i fremtiden.<br />
Det er DIF’s opfattelse, at byerne skal være Danmarks<br />
største idrætsfacilitet, så danskerne dagligt har mulighed<br />
for at dyrke idræt <strong>og</strong> være fysisk aktive i byens rum. Og så<br />
er regnestykket fra vores side egentlig helt enkelt, at jo<br />
flere danskere, der er vant til at bruge deres krop til idræt<br />
<strong>og</strong> fysisk aktivitet jo flere vil <strong>og</strong>så blive medlem af vores<br />
idrætsforeninger.<br />
Endelig ønsker DIF med denne manual at gøre<br />
landets kommuner <strong>og</strong> arkitekter opmærksomme på,<br />
at fremtidens <strong>byplanlægning</strong> ikke kan foregå uden<br />
om idrætten, hvis man ønsker en aktiv <strong>og</strong> sund by.<br />
Allerhelst så vi gerne, at kommuner i forbindelse med<br />
kommuneplaner <strong>og</strong> lokalplaner bliver forpligtiget til at<br />
redegøre for, hvad en given byudvikling vil betyde for<br />
borgernes adgang til idræt <strong>og</strong> motion.<br />
Vi vil gerne skabe bevidsthed om, at byrummet kan blive<br />
en attraktiv idrætsfacilitet i byen <strong>og</strong> aktivere tusindvis af<br />
borgere, såfremt man tænker nyt <strong>og</strong> kreativt inden for<br />
<strong>byplanlægning</strong> <strong>og</strong> <strong>arkitektur</strong>. I manualen ”Aktiverende<br />
<strong>arkitektur</strong> <strong>og</strong> <strong>byplanlægning</strong>” hjælper vi til med at styrke<br />
kreativiteten <strong>og</strong> sætte nye rammer for, hvordan man kan<br />
tænke idræt <strong>og</strong> <strong>byplanlægning</strong> sammen.<br />
God inspiration <strong>og</strong> god læselyst.<br />
Niels Nygaard<br />
Formand Danmarks Idræts-Forbund.<br />
Forord ved Center for Idræt <strong>og</strong> Arkitektur, 2009<br />
I en større artikel fra engelske The Times gjorde<br />
avisen opmærksom på, hvordan uigennemtænkt<br />
<strong>byplanlægning</strong> hvert år slår mange mennesker ihjel.<br />
Byen baseret på bilisme med manglende cykelstier <strong>og</strong><br />
utilstrækkelig offentlig transport, få parker <strong>og</strong> pladser,<br />
monofunktionelle kvarterer, decentrale <strong>og</strong> dårligt<br />
vedligeholdte idrætsfaciliteter, utrygge veje osv. har<br />
flere liv på ”samvittigheden” end de katastrofer, som vi<br />
normalt forbinder med død <strong>og</strong> lemlæstelse. Diabetes 2,<br />
fysisk inaktivitet <strong>og</strong> forureningsrelaterede sygdomme,<br />
som kan henføres direkte til en dårlig <strong>byplanlægning</strong>, er<br />
en større dræber end f.eks. krig, terror, jordskælv eller de<br />
efterfølgende tsunamier.<br />
I Danmark ved vi, at lysten til at dyrke mere sport<br />
<strong>og</strong> motion stiger, jo kortere transporttiden er til et<br />
idrætsanlæg. Det vil sige, at vi ved at planlægge byerne<br />
med større omtanke, med relativt simple midler vil<br />
være i stand til at fremme ”det gode liv”, hvor ikke kun<br />
mulighederne for fysisk aktivitet øges, men hvor social<br />
interaktion <strong>og</strong> kulturel udveksling <strong>og</strong>så fremmes. En<br />
planlægningstype, der kaldes ”urban medicine” (U-Med).<br />
Men kunne arkitekter <strong>og</strong> planlæggere i kommunerne så<br />
ikke bare fordoble antallet af de 1.500 standardhaller, vi<br />
f.eks. har i Danmark, <strong>og</strong> dermed lægge år til borgernes<br />
gennemsnitslevealder? Næppe, for standardhallen<br />
afspejler ikke danskernes aktivitetsmønstre i 2009. Vi er<br />
langt mere aktive i rum, som ligger udenfor gadedøren:<br />
veje, fortove, cykelstier, parker, byrum, skove osv.<br />
Og løfter vi blikket væk fra den sundhedsrelaterede<br />
argumentation for fysisk aktivitet i en bolignær hal,<br />
opdager man desuden, at idrætten i dag skal forstås som<br />
del af et langt bredere kulturbegreb. ”Overlevelse” som<br />
argument for at være moderat fysisk aktiv træder ofte i<br />
baggrunden for ønsket om op-, ind- <strong>og</strong> medlevelse.<br />
Center for Idræt <strong>og</strong> Arkitektur, Kunstakademiets<br />
Arkitektskole, har i mange år medvirket til at udvikle nye<br />
planlægningsredskaber <strong>og</strong> udfordre de fysiske rammer<br />
til den moderne idrætskultur. Vi håber, at det <strong>og</strong>så i<br />
nærværende publikation er lykkedes.<br />
René Kural, ph.d., lektor, arkitekt M.A.A., leder af Center<br />
for Idræt <strong>og</strong> Arkitektur.<br />
Center for Idræt <strong>og</strong> Arkitektur<br />
5
6<br />
INDHOLD<br />
<strong>AKTIVERENDE</strong> ARKITEKTUR I BYENS RUM<br />
<strong>AKTIVERENDE</strong> BYRUM<br />
PLANPRINCIP<br />
Opgraderingsikoner, Udviklingsmetode<br />
CASES<br />
Pladsen<br />
Parken<br />
Det blå rum<br />
Forbindelser<br />
Overskudsarealer<br />
Den opståede plads, Playground de Salvio, New York City<br />
Den midlertidige plads, Play and Rewind, Siena<br />
Pladsens elementer, Palais de Tokyo, Paris<br />
Pladsen på gadehjørnet, Pearl Street Plaza, New York City<br />
Asfaltspladsen Maselake, Berlin<br />
Pladsen som forbindelse, Mikado, København<br />
Pladsen som scene, Schouwburg Plein, Rotterdam<br />
Den bolignære plads, Beetsplein, Dordrecht<br />
Den bynære plads, Matrikel 8, København<br />
Sportspladsen, Gasværksgrunden, Fredericia<br />
Opsummering<br />
Bakker, dale <strong>og</strong> spiraler, Hasle bakker, Århus<br />
Parken temainddelt, Governors Island, New York City<br />
Havneparken, South-Eastern Coastal Park, Barcelona<br />
Universitetsparken, Campus Walk, Puerto Rico<br />
Byen som park, Grønne lommer <strong>og</strong> Grønne kiler, ideforslag<br />
Opsummering<br />
Havnen som aktivitetsrum, Refshaleøen, København<br />
Flydende aktivitetsrum, Floats, ideforslag<br />
Flydende foreningshuse, Kayak, ideforslag<br />
Vinterhavnebad, Winterbadeschiff, Berlin<br />
Stranden som park, Amager Strandpark, København<br />
Opsummering<br />
Grønne ruter, Den Grønne Sti, Frederiksberg, København<br />
Direkte ruter, Temaruter, ideforslag<br />
Motionsruter, Motionsslangen, Nykøbing Falster<br />
Oplevelsesruter, Varierede ruter, ideforslag<br />
Forbindelse langs vandet, Kalvebod Bølge, København<br />
Forbindelseskorridor, Syracuse L, New York<br />
Opsummering<br />
Rum under broen, Urban fitness, Guangzhou<br />
Kvaliteter under broen, A8, Amsterdam<br />
Opsummering<br />
s.10<br />
s.14<br />
s.18<br />
s.20<br />
s.32<br />
s.34<br />
s.36<br />
s.38<br />
s.40<br />
s.42<br />
s.44<br />
s.46<br />
s.48<br />
s.50<br />
s.52<br />
s.56<br />
s.58<br />
s.60<br />
s.62<br />
s.64<br />
s.66<br />
s.70<br />
s.72<br />
s.74<br />
s.76<br />
s.78<br />
s.80<br />
s.84<br />
s.86<br />
s.88<br />
s.90<br />
s.92<br />
s.94<br />
s.96<br />
s.100<br />
s.102<br />
s.104
LITTERATUR<br />
Parkeringspladsen<br />
Grafisk aktivering, Markedsplatz, Köpenick<br />
Multi p-plads, Centrumpladsen, Ringe<br />
Formmæssig aktivering, Asphalt Spot, Tokamachi-Shi<br />
Opsummering<br />
Tidligere Industrielle områder<br />
Industri som park, Landschaftspark, Duisburg Ruhr<br />
Havnen som byrum, Ålborg Havnefront, Ålborg<br />
Opsummering<br />
Tagfladen <strong>og</strong> facaden<br />
Taget som boldbane, Roofball, Tokyo<br />
Taget som offentligt byrum, Høje Torv, København, ideforslag<br />
Facaden som aktiv, Das Netz, Berlin<br />
Boligområder<br />
Erhvervsområder<br />
Byrumsinventar<br />
Skolen<br />
OPGRADERINGSSKEMA<br />
Opsummering<br />
Lokalt in-fill, Sportsgård, Guangzhou<br />
Stien som sport, Allotment Athletice, ideforslag<br />
Det åbne boligområde, Ruten, Tingbjerg + Aktivitetsplads, Albertslund Syd<br />
Landskabelig udformning, Sociale mødesteder, ideforslag<br />
Forbindelsesnetværk, City of Tomorrow, Bo01, Malmø<br />
Aktive udearealer, Valby Idrætspark, Valby<br />
Opsummering<br />
Sammentænkte udearealer, Vibeholm Business Park, København<br />
Fortætning, Blandet in-fill, ideforslag<br />
Opsummering<br />
Bænken som mål, Bænk + streetsoccer + skate, ideforslag<br />
Busstop som aktiv, Cykelsti + klatre + leg, ideforslag<br />
Opsummering<br />
Skolegården som byrum, Sct. Annagade, Århus<br />
Skolegården som landskab, Trekroner, Roskilde<br />
Opsummering<br />
s.108<br />
s.110<br />
s.112<br />
s.114<br />
s.118<br />
s.120<br />
s.122<br />
s.126<br />
s.128<br />
s.130<br />
s.132<br />
s.136<br />
s.138<br />
s.140<br />
s.142<br />
s.144<br />
s.146<br />
s.148<br />
s.152<br />
s.154<br />
s.156<br />
s.160<br />
s.162<br />
s.164<br />
s.168<br />
s.170<br />
s.172<br />
s.174<br />
s.178<br />
7
8<br />
Læsevejledning<br />
Aktiverende <strong>arkitektur</strong> <strong>og</strong> <strong>byplanlægning</strong> er bygget op<br />
som dobbeltopslag bestående af 50 enkeltstående cases<br />
fra både indland <strong>og</strong> udland af både tænkte <strong>og</strong> konkrete<br />
eksempler, der kan inspirere til udviklingen af fysisk<br />
aktive rum i byen. De 50 cases er grupperet i afsnit, <strong>og</strong><br />
hver enkelt case kan læses selvstændigt. Aktiverende<br />
<strong>arkitektur</strong> <strong>og</strong> <strong>byplanlægning</strong> kan dermed fungere som et<br />
opslagsværk.<br />
Det introducerende kapitel opridser i grove træk vores<br />
brug af byen, <strong>og</strong> hvorledes <strong>arkitektur</strong>en <strong>og</strong> planlægningen<br />
influerer på borgernes fysiske aktivitet. Herefter<br />
følger kapitlet Aktiverende byrum, der beskriver byens<br />
mangfoldige brug <strong>og</strong> behovet for, at der er rum <strong>og</strong> steder<br />
for fysisk udfoldelse i byen.<br />
I kapitlet Planprincip præsenteres n<strong>og</strong>le udviklede<br />
opgraderingsikoner, der kan anvendes som konkrete<br />
værktøjer i forbindelse med udviklingen af en aktiverende<br />
<strong>arkitektur</strong> <strong>og</strong> <strong>byplanlægning</strong>. Ikonerne kan anvendes som<br />
en udviklingsstrategi, der kan medvirke til at fremme<br />
ideer <strong>og</strong> muligheder, for udviklingen af aktiverende<br />
byrum. Der opstilles en generel tilgangsmetode, der kan<br />
assistere til valg af placering <strong>og</strong> aktivitet, samt forslag<br />
til udarbejdelse af et overbliksmateriale der kan danne<br />
grundlag for en præcis udvælgelse.<br />
Herefter følger case-siderne inddelt i afsnit efter tema,<br />
der illustrerer konkrete projekter <strong>og</strong> udviklede ideer.<br />
Case-siderne starter med de simple <strong>og</strong> enkle cases <strong>og</strong><br />
bevæger sig mod de større projekter.<br />
Hvert afsnit har en indledende side til temaet,<br />
eksempelvis parken, hvorefter der følger en række<br />
cases på parkprojekter. Casen indledes med en kort<br />
introduktion, hvorefter der følger en beskrivelse af det<br />
enkelte projekt, der afsluttes med en række anbefalinger.<br />
Under den enkelte case er der opstillet en række<br />
opgraderingsikoner, der illustrerer projektets konkrete<br />
kvaliteter samt strategiske potentialer.<br />
Hvert afsnit afsluttes med en række opsummerende,<br />
generelle anbefalinger tilknyttet de tilsvarende<br />
opgraderingsikoner.<br />
Afslutningsvis er der udarbejdet et skema, der indeholder<br />
udvalgte opgraderingsikoner, der illustrerer en række<br />
generelle forhold der kan anvendes som operationelle<br />
værktøjer i arbejdet med at udvikle <strong>og</strong> formgive en<br />
aktiverende <strong>arkitektur</strong> <strong>og</strong> <strong>byplanlægning</strong> <strong>og</strong> således være<br />
med til at kvalitetssikre det attraktive aktive offentlige<br />
rum i byen.
<strong>AKTIVERENDE</strong> <strong>arkitektur</strong> <strong>og</strong> <strong>byplanlægning</strong><br />
9
10<br />
Aktiverende <strong>arkitektur</strong> i<br />
byens rum<br />
Byen er mere end bare et bosted. Byen er ligeledes<br />
et oplevelses- <strong>og</strong> udfoldelsessted, hvor vi tilbringer<br />
en stor del af vores tid. Vi bevæger os mellem vores<br />
hverdagsdestinationer, vi løber ture langs kanalen eller<br />
spiller bold i parken. Den sunde by danner ramme om<br />
vores hverdag <strong>og</strong> fritid, <strong>og</strong> vi har udviklet måder at bruge<br />
de eksisterende rammer til forskellige rekreative <strong>og</strong><br />
aktive udfoldelser.<br />
Samtidig er der sket et fald i den organiserede<br />
idrætsdeltagelse, særligt hos unge, der søger væk fra de<br />
etablerede foreninger <strong>og</strong> vælger andre aktivitetsformer 1 .<br />
Når der søges væk fra foreninger, skyldes det ikke<br />
manglende lyst til fysisk aktivitet, men nok nærmere<br />
andre behov <strong>og</strong> ønsker for den fysiske udfoldelse.<br />
Undersøgelser indikerer, at danskerne gerne vil være<br />
fysisk aktive, det skal blot være på en fleksibel <strong>og</strong><br />
uforpligtende måde 2 . Dette peger på, at det må være<br />
lettilgængeligt, bekvemmeligt <strong>og</strong> sjovt at motionere <strong>og</strong><br />
dyrke sport. Derfor bør byen så vidt muligt opfordre til <strong>og</strong><br />
tilbyde varieret udfoldelse <strong>og</strong> aktivitet.<br />
Som efterspørgslen <strong>og</strong> behovet for flere <strong>og</strong> nye<br />
idrætsaktiviteter <strong>og</strong> udfoldelsestilbud stiger, må der<br />
udvikles metoder, der kan strukturere <strong>og</strong> håndtere<br />
disse faciliteter kommunalt <strong>og</strong> lokalt. Byens rum bør<br />
tilstræbes udviklet endnu bedre, så byrummene kan<br />
optage borgernes krav <strong>og</strong> ønsker til fysisk udfoldelse.<br />
Det byggede miljø kan tænkes som en scene, hvor den<br />
fysiske udfoldelse kan finde sted, <strong>og</strong> hvor <strong>arkitektur</strong>en<br />
<strong>og</strong> byrummene bliver elementer for idræt <strong>og</strong> bevægelse<br />
<strong>og</strong> dermed danner rammerne for den aktive by.<br />
Aktivitetsmuligheder i byrummene har en social<br />
samlende effekt. Her opstår tilfældige møder, selvtilliden<br />
opbygges, <strong>og</strong> der skabes et liv i området.<br />
1. Tendenser i danskernes idræts- <strong>og</strong> motionsvaner <strong>og</strong> idrætsforeningernes<br />
forhold til den selvorganiserede idræt. Institut for<br />
Idræt, 2005.<br />
2. Danskernes motions- <strong>og</strong> sportsvaner 2007 Idrættens Analyseinstitut,<br />
2008.<br />
Hverdagens aktivitetsområder<br />
For at imødekomme dette <strong>og</strong> få folk til at gå eller løbe,<br />
må der først skabes n<strong>og</strong>le indbydende omgivelser, som<br />
folk har lyst til at færdes <strong>og</strong> udfolde sig i. Dette kræver, at<br />
de byrum, steder <strong>og</strong> faciliteter, som vi bevæger os rundt<br />
mellem i vores dagligdag, er attraktive <strong>og</strong> indbydende, så<br />
byens beboere får lyst til at bevæge sig i dem <strong>og</strong> benytte<br />
sig af dem. Dette kan eksempelvis sikres ved at være<br />
opmærksom på mulighederne for ophold, adgangen<br />
til grønne områder <strong>og</strong> aktivitetsområder, på de steder<br />
vi færdes dagligt, <strong>og</strong> søge at udvikle disse ud fra n<strong>og</strong>le<br />
grundlæggende rammer for fysisk aktivitet.<br />
Brugen af cyklen i hverdagen er stigende, <strong>og</strong> aktiviteter<br />
som vandring <strong>og</strong> j<strong>og</strong>ging er blandt de mest populære<br />
blandt voksne 3 . Hos børn <strong>og</strong> ældre ses en stigende<br />
tendens til primært at benytte aktiviteter <strong>og</strong> leg, der<br />
foregår udendørs i deres lokalmiljø, <strong>og</strong> afstanden<br />
har stor betydning for valget af idræt. 4 Ved at søge at<br />
imødekomme disse bevægelsesformer <strong>og</strong> udfoldelser i<br />
lokalmiljøet, ved at sikre gode rammer <strong>og</strong> vilkår for den<br />
almindelige bevægelse <strong>og</strong> aktivitet, kan byens rum blive<br />
en naturlig <strong>og</strong> tryg ramme om aktiviteten <strong>og</strong> være med til<br />
at hæve aktivitetsniveauet.<br />
Idræt <strong>og</strong> fysisk aktivitet kan bedre integreres i vores<br />
hverdag, fordi efterspørgslen <strong>og</strong> behovet for flere<br />
nye idrætsaktiviteter <strong>og</strong> udfoldelsestilbud stiger. Der<br />
bør derfor udvikles metoder, der kan strukturere<br />
<strong>og</strong> håndtere disse faciliteter lokalt <strong>og</strong> kommunalt.<br />
En måde at imødekomme dette på er ved at sikre<br />
lettilgængelig adgang mellem de daglige faciliteter,<br />
som understøtter de lystbetonede aktiviteter i<br />
lokalområderne, samt at efterleve, at der er gode idræts-<br />
<strong>og</strong> bevægelsesmuligheder i lokalmiljøet for at sikre en<br />
kropslig udvikling <strong>og</strong> skabe mulighed for livslang idræt.<br />
3. Voksnes sports- <strong>og</strong> motionsaktiviteter efter kulturaktivitet <strong>og</strong><br />
køn (procentdel af voksne). Danmarks Statistik 2004.<br />
Tendenser i danskernes idræts- <strong>og</strong> motionsvaner <strong>og</strong> idrætsforeningernes<br />
forhold til den selvorganiserede idræt. Institut for<br />
Idræt, 2005.<br />
4. Danskernes motions- <strong>og</strong> sportsvaner 2007 Idrættens Analyseinstitut,<br />
2008.<br />
11-15-åriges livsstil <strong>og</strong> sundhedsvaner 2004 – <strong>og</strong> udviklingen<br />
siden 1997. Folkesundhed.dk.
Udeområde i forbindelse med en grundskole i Berlin, hvor underlaget er udført som løbebaner, <strong>og</strong> hvor flere forskellige opmalede<br />
felter danner n<strong>og</strong>le fleksible baner til leg <strong>og</strong> boldspil.<br />
Heinrich Roller Grundschule, Berlin. Foto: Karen Thorkenholdt.<br />
11
12<br />
Det kan være med til at virkeliggøre, at fysisk aktivitet<br />
bliver en naturlig del af borgernes hverdags- <strong>og</strong> fritidsliv.<br />
Bevægelse, motion <strong>og</strong> idræt kan blive en naturlig del<br />
af vores daglige omgivelser, hvis det sammentænkes<br />
<strong>og</strong> gøres til en del af udviklingen <strong>og</strong> planlægningen på<br />
samme måde som andre offentlige funktioner i byen.<br />
Det er ikke længere nok kun at placere <strong>og</strong> udvikle sport<br />
<strong>og</strong> idræt i bestemte zoner, men det må hænge sammen<br />
med vores hverdag <strong>og</strong> daglige gøremål. Nærmiljøet kan<br />
med fordel tænkes som en arena for fysisk aktivitet, leg<br />
<strong>og</strong> idræt, <strong>og</strong> det må her handle om selve deltagelsen <strong>og</strong><br />
de sociale møder. Ved at udvikle <strong>og</strong> opgradere byernes<br />
faciliteter, tilbud <strong>og</strong> byrum ud fra n<strong>og</strong>le generelle<br />
bymæssige kvaliteter kan der skabes rum <strong>og</strong> steder i<br />
byen, der kan optage varierede udfoldelser, <strong>og</strong> som er<br />
fleksible over for ændringer.<br />
De uformelle aktivitetsområder<br />
De fysiske rammer for idrætsudfoldelse er i dag ikke<br />
begrænset til de traditionelle idræts- <strong>og</strong> sportshaller.<br />
Rundt omkring i de danske byer ses en klar tendens til<br />
at bruge <strong>og</strong> indtage byens rum, både hos de idrætsaktive<br />
<strong>og</strong> byernes øvrige borgere. Aktiviteterne er rykket ud i<br />
gaden, <strong>og</strong> der tales om livsstilsaktiviteter. Idrætten er<br />
blevet n<strong>og</strong>et, der definerer dig <strong>og</strong> viser hvem <strong>og</strong> hvad du<br />
er. Det har været med til at ændre vores definition af det<br />
offentlige rum. Nye idrætsaktiviteter, nye brugergrupper,<br />
ændrede samværsformer er med til at udvide rammerne<br />
for byen. Mange steder i byerne indtages til offentlige<br />
formål, <strong>og</strong> en stigende andel bruger byens rum til daglig<br />
leg <strong>og</strong> bevægelse.<br />
En stor del af den udfoldelse som sker i gaden, på<br />
pladsen <strong>og</strong> i parken, er spontane <strong>og</strong> ofte uformelle<br />
aktiviteter, som i deres natur er kreative <strong>og</strong> uforudsigelige<br />
<strong>og</strong> dermed svære at definere <strong>og</strong> kvalificere. Idrætsgrene<br />
som j<strong>og</strong>ging, mountainbike, rulleskøjter <strong>og</strong> stavgang<br />
er stigende, netop fordi de kan udøves overalt. Andre<br />
aktiviteter som gymnastik, svømning <strong>og</strong> basket samt<br />
skating <strong>og</strong> parkour dyrkes mere <strong>og</strong> mere i det offentlige<br />
rum. Mange af de nye idrætsaktiviteter er karakteriseret<br />
ved, at de er regelfrie <strong>og</strong> kan i princippet dyrkes der, hvor<br />
man har lyst, da de ikke nødvendigvis kræver bestemte<br />
steder eller baner med bestemte størrelser, dyrt udstyr<br />
eller bestemte tider.<br />
Det bør derfor tilstræbes, at der i byen er plads til<br />
varierede steder <strong>og</strong> områder, der understøtter fysisk<br />
udfoldelse, aktivitet, leg <strong>og</strong> sport, ved at der defineres<br />
n<strong>og</strong>le fleksible rammer med udgangspunkt i en særlig<br />
udfoldelse, men som stadig tillader en bred brug. De<br />
offentlige rum <strong>og</strong> det mere frie dynamiske byliv, hvor<br />
idræt <strong>og</strong> forskellige aktiviteter kan finde sted, må forstås<br />
som et vigtigt element i byen, der kan være med til at<br />
skabe liv <strong>og</strong> mangfoldighed, <strong>og</strong> som naturligt kan bidrage<br />
til folkesundheden.
Uformelt aktivitetsområde på Islands Brygge i København, der består af mange varierede typer af rum, fra rekreationsområde med<br />
petanque til legeområde, til skateområde, til promenade med havnebad.<br />
Islands Brygge, København. Foto: Laura Munch.<br />
13
14<br />
Aktiverende byrum<br />
Begrebet byrum spænder vidt <strong>og</strong> dækker over både små<br />
rum, mellemrum, siderum, store rum, grønne rum <strong>og</strong><br />
tomme rum samt større sammenhængende byområder.<br />
Ideelt set bør byerne søge at indeholde et bredt udvalg af<br />
alle typer rum med hver deres særlige karakter.<br />
Byen kan ikke længere udelukkende forstås som fysiske<br />
afgrænsninger mellem funktioner ude <strong>og</strong> inde, men<br />
kan måske nærmere forstås som en arena for politiske,<br />
kulturelle <strong>og</strong> sociale processer i tæt sammenspil.<br />
Byen handler om de steder, hvor vi bevæger os, hvor<br />
vi arbejder, bor, motionerer, <strong>og</strong> hvor vi rekreerer. Når<br />
vi bevæger os gennem gaderne <strong>og</strong> bruger byens rum,<br />
mærker <strong>og</strong> oplever vi den. Vi fortolker den i kraft af vores<br />
brug, <strong>og</strong> således forstår vi den. Byen kan dermed som<br />
helhed tænkes som en idrætsfacilitet i sig selv.<br />
Byen er en succes<br />
Byens rum bruges til daglig færdsel, rekreation <strong>og</strong> fysisk<br />
udfoldelse, hvilket stiller n<strong>og</strong>le helt særlige krav til<br />
byrummene, der skal kunne optage mange funktioner,<br />
være oplevelsesrige <strong>og</strong> alsidige. Vi bruger byens rum<br />
til løb, hockey <strong>og</strong> rulleskøjteløb på parkeringspladsen,<br />
boldspil <strong>og</strong> basket i gården. Mange af de spontane<br />
aktiviteter som basket, skating <strong>og</strong> BMX er blevet<br />
en naturlig del af byerne, <strong>og</strong> andre som parkour <strong>og</strong><br />
streetgolf er måske på vej. Denne udvikling bør suppleres<br />
ved at søge at udvikle en tilsvarende planlægning, der<br />
kan være med til at sikre et bredt udvalg af aktiviteter <strong>og</strong><br />
udfoldelsesmuligheder integreret i udviklingen af byernes<br />
basale tilbud, snarere end som nu, at det ofte tilføres et<br />
område på et senere tidspunkt.<br />
Der ses i kommunerne mange gode eksempler på <strong>og</strong><br />
intentioner om at skabe mangfoldige <strong>og</strong> aktive byrum.<br />
I arkitektkonkurrencer ses <strong>og</strong>så et klart ønske om at<br />
illustrere <strong>og</strong> beskrive det dynamiske mangfoldige byliv,<br />
hvor der er plads til forskellige sociale-, kulturelle- <strong>og</strong><br />
idrætsaktiviteter. Det er vigtigt, at disse gode visioner om<br />
det offentlige rum bliver prioriteret <strong>og</strong> forbliver en del af<br />
projekterne, når de realiseres.<br />
Mangfoldige <strong>og</strong> aktive byrum<br />
Alle byer er forskelligt opbygget <strong>og</strong> indrettet. De har<br />
hver deres rolle i den regionale udvikling <strong>og</strong> hver deres<br />
identitet, kompetencer <strong>og</strong> udviklingspotentialer. Hver<br />
bydel, kvarter <strong>og</strong> område har deres særlige udseende <strong>og</strong><br />
stemning, hvorfra man danner sit indtryk <strong>og</strong> personlige<br />
billede af området. De enkelte projekter må tilpasses<br />
byens, sitets <strong>og</strong> opgavens præmisser, således at alle<br />
scenerne i byen ikke bliver for ens. Turen gennem byen<br />
bør tilstræbes at være en farverig strip frem for en<br />
monoton grå streg. Det kan være med til at skabe den<br />
aktive by. Planlægningen <strong>og</strong> udviklingen kan med fordel<br />
ske med afsæt i de regionale <strong>og</strong> lokale målsætninger <strong>og</strong><br />
strategier, men må funderes i det pågældende områdes<br />
identitet <strong>og</strong> potentialer.<br />
En levende by med attraktive aktiviteter <strong>og</strong> områder for<br />
idræt <strong>og</strong> bevægelse kan skabes ved etablering af n<strong>og</strong>le<br />
åbne, fleksible <strong>og</strong> indbydende rammer, hvor der tages<br />
hensyn til rummets karakter <strong>og</strong> helhed. Placering, valg af<br />
funktion <strong>og</strong> selve udførelsen er afgørende for et projekts<br />
succes. De enkelte aktiviteters <strong>og</strong> funktioners vilkår bør<br />
nøje undersøges for at sikre, at de gennemarbejdes <strong>og</strong><br />
dermed opnår den optimale placering samt udførelse.<br />
En af planlægningens udfordringer er at skabe<br />
udviklingsmetoder, der kan skabe nye byrum, som kan<br />
optage disse nye byrumsudfoldelser <strong>og</strong> indpasse de<br />
selvorganiserede <strong>og</strong> de organiserede idrætters bevægelse<br />
<strong>og</strong> foranderlighed i den eksisterende bystruktur.<br />
Jo mere idræt <strong>og</strong> bevægelse muliggøres i gadebilledet, jo<br />
flere vil være tilbøjelige til at deltage, <strong>og</strong> flere varierede<br />
former for idræt <strong>og</strong> fysisk aktivitet vil opstå i byens rum.
Mange af de nye aktiviteter er blevet en naturlig del af byens rum <strong>og</strong> finder sted på mange forskellige niveauer.<br />
Guangshou, Kina. Foto: Rasmus B. Andersen.<br />
15
16<br />
SPIL PÅ<br />
PLADSEN<br />
LEG PÅ<br />
GADEN<br />
YOGA I<br />
PARKEN<br />
KRAVL PÅ<br />
FACADEN<br />
Kan man forestille sig områder i byen, der direkte indbyder til aktivitet <strong>og</strong> fysisk udfoldelse snarere end at prøve at begrænse det.?<br />
Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt <strong>og</strong> Arkitektur.
PLANPRINCIP<br />
17
X<br />
Y<br />
dimensioner blandede fleksibel mindre<br />
funktioner form forbindelser<br />
18<br />
Planprincip<br />
For en succesrig etablering af aktivitetsområder i byen<br />
bør der udvikles konkrete metoder <strong>og</strong> værktøjer, der<br />
kan sikre kvalitative <strong>og</strong> aktive offentlige rum i byen.<br />
Til arbejdet med planlægningen <strong>og</strong> formgivningen<br />
af aktiverende byrum er der i forbindelse med dette<br />
materiale udviklet en række ikoner, der kan fungere som<br />
operationelle værktøjer til opgraderingen af byens rum.<br />
Ikonerne kan samlet forstås som en udviklingsstrategi,<br />
der målrettet skal medvirke til at fremme mulighederne<br />
for udviklingen af aktiverende byrum.<br />
Opgraderingsikoner<br />
Ikonerne er opdelt i 2 typer <strong>og</strong> repræsenterer hver især<br />
et konkret eller strategisk tiltag, der kan have en særlig<br />
betydning for udviklingen af et attraktivt <strong>og</strong> aktivt byrum.<br />
Konkrete kvalitative ikoner Strategiske planmæssige ikoner<br />
Konkrete kvalitative ikoner, i orange, illustrerer<br />
konkrete forhold, der kan være medvirkende til at<br />
skabe et kvalitativt rum eller område, hvor der er gode<br />
forudsætninger for fysisk aktivitet <strong>og</strong> idræt. Ikonerne<br />
repræsenterer konkrete fysisk rumlige forhold, det kan<br />
være hensigtsmæssigt at være opmærksom på som<br />
dimensioner, varierende gaderum, fleksible former,<br />
tilgængelighed <strong>og</strong> belysning.<br />
udgangspunktbevægelsestype<br />
varierede<br />
forbindelser<br />
800m<br />
inddeling byrum<br />
800 m<br />
Strategiske planmæssige ikoner, i grøn, illustrerer mulige<br />
processtrategier <strong>og</strong> planlægningsmetoder.<br />
Ikonerne repræsenterer strategier, metoder <strong>og</strong> tilgange,<br />
der kan anvendes i planlægningen <strong>og</strong> pr<strong>og</strong>rammeringen,<br />
som eksempelvis at tage udgangspunkt i<br />
bevægelsestypen, varierede forbindelser, inddelinger<br />
eller etablering af et byrum for hver 800 m.<br />
De udviklede ikoner kan fungere som et supplerende planlægningsvæktøj i udviklingen af rum <strong>og</strong> steder, der motiverer til fysisk<br />
udfoldelse <strong>og</strong> aktivitet.
Hvad:<br />
Ikonerne kan betragtes som værdi-ikoner, der kan<br />
tilføres eksempelvis en hjørneplads, en parkeringsplads<br />
eller et havneområde. De ikoner, der tildeles projektet,<br />
er således med til at definere n<strong>og</strong>le særlige forhold<br />
<strong>og</strong> rammer, hvorudfra projektet kan udvikles, <strong>og</strong><br />
derigennem være med til at opgradere det eksisterende<br />
rum til et attraktivt <strong>og</strong> aktivt byrum. Derfor titlen<br />
opgraderingsikoner.<br />
I dette materiale aktiveres ikonerne under de enkelte<br />
cases til at fremhæve projektets konkrete kvaliteter <strong>og</strong><br />
særlige planlægningsmæssige potentialer.<br />
Formål:<br />
Opgraderingsikonerne repræsenterer en række forhold,<br />
det kan være hensigtsmæssigt at være opmærksom på<br />
i forbindelse med udviklingen af det offentlige rum, <strong>og</strong><br />
illustrerer, hvordan fysisk aktivitet <strong>og</strong> bevægelse kan<br />
tænkes implementeret i <strong>arkitektur</strong>en <strong>og</strong> planlægningen<br />
<strong>og</strong> dermed være medvirkende til at opkvalificere<br />
byens rum. Samlet set kan de anvendes som en<br />
udviklingsmetode, hvor de grønne ikoner kan pege på<br />
forskellige strategier <strong>og</strong> metoder til planlægningen, <strong>og</strong><br />
hvor de orange kan gøre opmærksom på, hvilke konkrete<br />
tiltag, der kan foretages for at skabe et attraktivt <strong>og</strong> aktivt<br />
sted som sikring af godt mikroklima, mulighed for ophold<br />
orienteret i forhold til sol <strong>og</strong> udsyn samt etablering<br />
af forskellige varierede niveauer til idræt <strong>og</strong> fysisk<br />
udfoldelse. Ikonerne kan således være med til at styrke<br />
projektets faglighed <strong>og</strong> kvalitetssikre det offentlige rum.<br />
Anvendelse:<br />
Aktiveringen af de strategiske planmæssige ikoner kan<br />
naturligvis ske på flere måder, alt efter fortolkning <strong>og</strong><br />
projekttype. Det enkelte ikon illustrerer en overordnet<br />
ide eller vision, der ønskes gennemført i projektet,<br />
<strong>og</strong> kan på denne måde fungere som en guideline i<br />
planlægningsprocessen. De strategisk planmæssige<br />
ikoner bliver således et planlægningsværktøj, en<br />
overordnet strategi eller en metode, der kan anvendes i<br />
udviklingen af projektet.<br />
De konkrete kvalitative ikoner kan anvendes ved at<br />
tilføre projektet udvalgte ikoner, som dermed kan være<br />
med til at værdilade <strong>og</strong> definere projektets rammer.<br />
Ikonerne bliver således forhold <strong>og</strong> rammer, der fysisk<br />
ønskes integreret i projektet, <strong>og</strong> dermed et værktøj, der<br />
kan anvendes i formgivningsprocessen. Den konkrete<br />
udførelse af ikonet kan naturligvis ske på forskellige<br />
måder.<br />
Ikonerne kan anvendes på kryds <strong>og</strong> tværs, enkeltvis eller<br />
mange. Tilføjelsen af mange ikoner til projektet kan være<br />
med til at skabe et bredere mulighedsfelt <strong>og</strong> kan føre til<br />
uventede <strong>og</strong> interessante resultater.<br />
De kan endvidere anvendes som metode til analyse af<br />
udviklede projektforslag for at blive opmærksom på,<br />
hvilke kvaliteter projektet indeholder, <strong>og</strong> hvilke der<br />
eventuelt kan være behov for, <strong>og</strong> dermed være med til at<br />
sikre kvaliteten af byrummene.<br />
Med opgraderingsikonerne præsenteres et konkret<br />
planlægningsværktøj, der kan bidrage til en seriøs<br />
<strong>og</strong> målrettet indsats i de danske byer. De kan fungere<br />
sammen med de nuværende planlægningsmetoder<br />
som et supplerende værktøj, der kan anvendes som<br />
inspiration til udviklingsstrategi eller selve udformningen.<br />
Den konkrete aktivering <strong>og</strong> udførelse af ikonerne er kun<br />
begrænset af projektteamets kreativitet.<br />
Skema<br />
Bagerst i publikationen er der opstillet et skema,<br />
hvor en række ikoner er udvalgt <strong>og</strong> grupperet i n<strong>og</strong>le<br />
arkitektoniske bymæssige kategorier, som illustrerer<br />
hvilke generelle tiltag, der kan have en aktiverende effekt.<br />
Der kan forekomme enkelte ikoner under en case, der<br />
ikke er repræsenteret i skemaet.<br />
Skemaet kan anvendes som udgangspunkt for analyser<br />
<strong>og</strong> som vejledende forhold <strong>og</strong> strategier, der kan<br />
anvendes som inspiration til tilgang, pr<strong>og</strong>rammering<br />
<strong>og</strong> udformning af en aktiverende <strong>arkitektur</strong> <strong>og</strong><br />
<strong>byplanlægning</strong>.<br />
På de følgende to sider præsenteres alle ikonerne med<br />
en kort beskrivende tekst. Først de konkrete kvalitative<br />
ikoner (orange) <strong>og</strong> dernæst de strategiske planmæssige<br />
ikoner (grønne).<br />
19
20<br />
Y X<br />
Let tilgængelighed til relevante områder i varierede<br />
muligheder, der skaber forskellige oplevelser <strong>og</strong><br />
tilgodeser en bred brug.<br />
Tilpasning af baner til konteksten kan skabe mindre<br />
aktivitetsfelter, der kan anvendes af 2-4 personer.<br />
Åben karakter, der inviterer indenfor ved at fremhæve<br />
adgangsforhold <strong>og</strong> skaber rumligheder, der er<br />
overskuelige.<br />
Mindre nicher, der skaber et rart mikroklima<br />
orienteret mod det omgivende liv med muligheder for<br />
ophold.<br />
Belysning af områder <strong>og</strong> forbindelser, så det er muligt<br />
at anvende dem om aftenen samt fremmer en<br />
tryghedsfølelse.<br />
Synlighed af aktivitetsområder <strong>og</strong> forbindelser ved<br />
placering, formgivning eller særlig karakter.<br />
Dimensioner på bygninger <strong>og</strong> byrum, der relaterer til<br />
kroppen i gadeniveauet.<br />
Mindre rum i byen, der danner ramme om uformelle<br />
aktiviteter.<br />
Blandede funktioner, der tjener sociale <strong>og</strong> kulturelle<br />
formål <strong>og</strong> er med til at skabe sociale møder, nye<br />
fællesskaber <strong>og</strong> et levende by- <strong>og</strong> aktivitetsområde.<br />
Fleksibel brug af byrummene, der kan ændre karakter<br />
efter funktioner, årstider <strong>og</strong> arrangementer.<br />
A-B direkte forbindelse, der forbinder mellem<br />
relevante hverdagsdestinationer.<br />
Sammenhængende områder mellem boliger kædet<br />
sammen af et gennemgående bevægelsesforløb.<br />
Leg/udfoldelse tilgængeligt indenfor 3-5 min fra<br />
boligen i form af mindre grønne områder eller<br />
aktivitetspladser.<br />
3-5 min 5 min<br />
Grønt område tilgængeligt inden for 5 min.<br />
Parkområde, gårdarealer eller fælles grønne friarealer,<br />
der giver mulighed for udfoldelse.<br />
Multibrug, der tillader at flere forskellige<br />
aktivitetsformer kan finde sted på samme tid inden for<br />
samme område.<br />
Overdækning i en simpel udformning, der afskærmer<br />
regn, men som samtidig tillader sollys <strong>og</strong> luft, kan<br />
skabe gode vilkår for en bred række af udøvere.<br />
Fleksibel form eller opbygning, der tillader at<br />
aktivitetsstedet kan anvendes på forskellige måder af<br />
forskellige brugere.<br />
Scenarier i form af naturområder eller levende<br />
bymiljøer, der skaber visuelle <strong>og</strong> oplevelsesrige kik.<br />
Varierede niveauer, der tillader en bred brug, <strong>og</strong> som<br />
kan skabe forskellige oplevelser.<br />
Socialt mødested hvor forskellige sociale, kulturelle<br />
grupper har mulighed for uformelt møde <strong>og</strong> ophold.<br />
Offentligt stueplan, der henvender sig mod gaden <strong>og</strong><br />
som åbner op i forhold til bygningens funktioner.<br />
Grafik på fladen kan være medvirkende til at skabe en<br />
ny adfærd <strong>og</strong> være med til at levendegøre fladen til<br />
idræt.<br />
Varierede gaderum hvor bygninger med åbne facader<br />
skaber mindre rum <strong>og</strong> inddelinger <strong>og</strong> interessante<br />
bevægelsesforløb.<br />
Varieret belægningskarakter, der imødekommer en<br />
bred række brugere som cyklister, rulleskøjteløbere <strong>og</strong><br />
kørestolsbrugere.<br />
Stisystemer gennem levende områder som<br />
boligområder <strong>og</strong> uddannelsesområder. Belysning <strong>og</strong><br />
aktivitetsområder på særlige steder kan udvide brugen.<br />
Multipr<strong>og</strong>rammer som aktiviteter, ophold, butikker <strong>og</strong><br />
bolig i et sammenhængende forløb.<br />
Uformelle aktiviteter 5 min. Plads, parkrum, gårdrum<br />
eller aktivitetsområde med mulighed for aktiv<br />
udfoldelse.<br />
Genanvendelse af elementer eller strukturer, der<br />
aktiveres gennem en ny iscenesættelse <strong>og</strong> brug.
P<br />
400 m<br />
Rammer / afgrænsning, der giver n<strong>og</strong>le basale<br />
grundvilkår for bevægelse, som underlag,<br />
overdækning <strong>og</strong> belysning.<br />
Udgangspunkt i bevægelsestypens særlige<br />
grundvilkår som dimensioner <strong>og</strong> materialer.<br />
Mindre spredte enheder eller spredning af aktiviteter<br />
<strong>og</strong> opholdsområder inden for større eller mindre<br />
områder.<br />
Fleksibel form, hvor forandringens muligheder<br />
indtænkes <strong>og</strong> indbygges, så stedet kan optage nye<br />
kropskulturer <strong>og</strong> aktivitetsformer gennem tiderne.<br />
Tilknytning af plads eller byrum til lokalområde ved<br />
særlige materiale bearbejdning eller en genkendelig<br />
formgivning.<br />
10 % aktivitet i forhold til det samlede<br />
bebyggelsesareal eller den samlede grundstørrelse.<br />
Udnyt tag- <strong>og</strong> vægflader til at skabe nye lag <strong>og</strong><br />
oplevelser i byen gennem blandede funktioner <strong>og</strong> ved<br />
at tilføje fladerne aktivererende funktioner.<br />
Delokaliser parkering, <strong>og</strong> skab plads til rekreative <strong>og</strong><br />
aktive funktioner i umiddelbar tilknytning til<br />
bebyggelsen.<br />
Frihold særlige steder for bebyggelse, som har et<br />
iboende potentiale, der kan aktiveres gennem simple<br />
tiltag.<br />
Varierede forbindelser gennem grønne områder <strong>og</strong><br />
andre særlige steder medfører visuelle oplevelsesrige<br />
forløb, <strong>og</strong> den fysiske afstand i tid kan føles kortere.<br />
Kontinuerligt landskab som sammenhængende grøn<br />
struktur med forbindelser, der skaber en<br />
sammenbindende karakter for et område.<br />
Landskablig udformning som kuperede flader, bakker<br />
<strong>og</strong> varierede niveauer som grundlag for den<br />
overordnede udformning af et område.<br />
Overordnet landskabelig Sammenhæng, der samler et<br />
bolig- eller byområde ved gennemgående grønne<br />
strukturer <strong>og</strong> landskabelige greb.<br />
Større aktiviteter 400 m tilgængeligt fra boligen i form<br />
af desiderede sportsbaner som fodbold, tennis <strong>og</strong><br />
rugby.<br />
200m<br />
5 min<br />
15 min<br />
800m<br />
Multibrug. Planlægning af området ud fra forskellige<br />
aktivitetsformer <strong>og</strong> en bred henvendelse.<br />
Mobile enheder, der kan understøtte idrætten <strong>og</strong><br />
aktiviteter i lokalområdet, med mulighed for<br />
opbevaring af udstyr.<br />
Idræt /motion 200 m. Udvikling af byens rum, så der<br />
skabes mulighed for idræt <strong>og</strong> motion inden for en 200<br />
m radius.<br />
Socialt mødested ved at skabe rammer <strong>og</strong> funktioner<br />
som kan danne fællesskaber <strong>og</strong> som appellerer bredt<br />
socialt <strong>og</strong> kulturelt.<br />
Orienteret mod solen. Opholdszoner <strong>og</strong><br />
aktivitetssteder placeret <strong>og</strong> optimeret i forhold til solen.<br />
Densitet, ved at arbejde med en tæthed mellem<br />
funktioner <strong>og</strong> bygningspr<strong>og</strong>rammer.<br />
Kontekstens mange varierede forhold kan anvendes til<br />
valg <strong>og</strong> placering af idrætsaktiviteter <strong>og</strong> ophold.<br />
3D planlægning af byens offentlige bevægelser <strong>og</strong> liv i<br />
form af offentlige funktioner, der tilføjes flere<br />
forskellige niveauer i byen.<br />
Grønt område 5 min. Planlagt <strong>og</strong> placeret i<br />
sammenhæng med opholdsområder.<br />
Knudepunkt. Udvikling af stisystemer <strong>og</strong> forbindelser,<br />
så der skabes sociale møder mellem mennesker,<br />
hvilket medfører en øget tryghedsfølelse.<br />
Forbindelser ml. relevante områder i byen, i tæt<br />
tilknytning til boliger, erhversområder, institutioner<br />
samt fritids- <strong>og</strong> aktivitetsområder.<br />
Top<strong>og</strong>rafisk bearbejdning som trapper, trin <strong>og</strong><br />
varierede niveauer, der skaber forskellige oplevelser.<br />
Grønt område 15 min tilgængeligt fra boligen i form af<br />
parkområder, kystområder eller mindre lommeparker.<br />
Byrum 800 m. Kvalitativt byrum inden for en 800 m<br />
radius med mulighed for ophold, udført i gode<br />
materialer.<br />
21
22<br />
Kommuneanalyse<br />
I forarbejdet med at udvikle den aktive by kan det<br />
anbefales at udvikle et oversigtsmateriale, der kan<br />
illustrere byområdernes forskellige rekreative <strong>og</strong> aktive<br />
tilbud samt forbindelser <strong>og</strong> ubrugte rum, <strong>og</strong> hvor der er<br />
særlige potentialer i forhold til idræt <strong>og</strong> fysisk aktivitet.<br />
Byen består af kvarterer, områder <strong>og</strong> bydele af varierende<br />
sammensætning <strong>og</strong> karakter. Byens forskellige områder<br />
indeholder ikke alle de samme funktioner <strong>og</strong> tilbud<br />
<strong>og</strong> bør heller ikke gøre det. Men det bør tilstræbes, at<br />
de enkelte områder <strong>og</strong> kvarterer rummer muligheder<br />
for uformelt ophold <strong>og</strong> udfoldelse samt idræt <strong>og</strong> fysisk<br />
aktivitet der kan stimulere områdets beboere.<br />
Kommunerne kan i denne udvælgelsesproces vælge<br />
at fokusere på de områder <strong>og</strong> kvarterer, der har få<br />
rekreative <strong>og</strong> aktive tilbud.<br />
En styregruppe bestående af forskellige repræsentanter<br />
for byen kan fungere på tværs af forvaltningerne <strong>og</strong> kan<br />
have til opgave at prioritere ud fra oversigtsmaterialet<br />
hvilket lokalområde, der har størst behov for en<br />
opgradering.<br />
Udvælgelsesstrategi<br />
Det kræver en prioriteret udvælgelse for at sikre, at<br />
der opnås en adspredthed i aktivitetsmulighederne<br />
i byens områder, således at flest mulige kan få gavn<br />
heraf. Det kan eksempelvis sikres ved at udarbejde et<br />
kortmateriale, der kan illustrere sammensætningen <strong>og</strong><br />
tilbuddene i de enkelte områder af byen. Materialet kan<br />
ligeledes illustrere nedslidte <strong>og</strong> forsømte pladser, gader<br />
<strong>og</strong> områder, der har et potentiale for omdannelse <strong>og</strong><br />
implementering af idrætsaktiviteter.<br />
Kvarterer i byen med dårlig tilgang til grønne områder<br />
<strong>og</strong> aktivitetssteder kan eksempelvis prioriteres først.<br />
Nedslidte hjørner <strong>og</strong> lommer kan transformeres til<br />
attraktive aktive områder, der vil kunne optage aktiviteter<br />
som leg <strong>og</strong> boldspil. De kan omdannes til lokale<br />
mødesteder med plads til ophold, hvor der kan opstå<br />
spontane aktiviteter, hvilket skaber en opkvalificering af<br />
kvarteret.<br />
Et parameter for en nærmere udvælgelse af<br />
indsatsområder ud fra oversigtsmaterialet kan<br />
eksempelvis være at tage udgangspunkt i tilgængelighed.<br />
Der kan formuleres n<strong>og</strong>le ønsker om indenfor hvilke<br />
afstande, byens borgere bør kunne nå et grønt område,<br />
en plads eller et aktivitetsområde. Eksempelvis at<br />
alle byens borgere inden for 10 min skal have adgang<br />
til et kvalitativt offentligt byrum, hvor der er adgang<br />
til idræt <strong>og</strong> fysisk aktivitet. Det vil konkret betyde, at<br />
mindst et offentligt byrum inden for en 800 m-radius<br />
skal kunne bruges til idræt <strong>og</strong> fysisk aktivitet. En sådan<br />
fremgangsmetode kan hjælpe med at tegne et billede af<br />
den givne situation <strong>og</strong> pege på, hvor der kan være behov<br />
for at udvikle nye byrum til idræt <strong>og</strong> fysisk aktivitet.
Anbefaling<br />
- Udarbejdelse af et oversigtsmateriale over kvarterer<br />
<strong>og</strong> byområders faciliteter, tilbud samt rekreative<br />
<strong>og</strong> aktive muligheder kan bidrage til, at nye tiltag<br />
placeres der, hvor der er størst behov for dem.<br />
Oversigtsmaterialet kan endvidere fungere som et<br />
prioriteringsværktøj, der kan være med til at kvalificere<br />
en placering.<br />
- Udarbejdelse af et overbliksmateriale over byområders<br />
tilbud kan være med til at sikre en spredning <strong>og</strong> en<br />
diversitet i udvælgelsen af indsatsområder.<br />
- Placering af aktivitetsmuligheder i underforsynede<br />
områder kan medvirke til at gøre endnu flere folk aktive,<br />
da muligheden for <strong>og</strong> adgangen til fysisk udfoldelse vil<br />
blive lettere.<br />
- I særligt tætbefolkede byområder kan den kommunale<br />
planlægning indarbejde principper, der sikrer en<br />
anvendelse af udvalgte gadehjørner, pladser <strong>og</strong><br />
områder til rekreative offentlige formål. En sådan<br />
fremgangsmetode kan være med til at skabe mange<br />
mindre attraktive byrum spredt rundt om i byen, til<br />
glæde for de mange.<br />
Københavns Kommune har udarbejdet en handlingsplan for byens rum, der bl.a. søger at illustrere, hvor der kan være potentielle nye<br />
byrum, gågader <strong>og</strong> forbindelser, hvilket kan danne grundlag for en videre <strong>og</strong> mere præcis udvælgelse af indsatsområde.<br />
23
24<br />
Udviklingsmetode<br />
Muligheden for integration af fysisk udfoldelse i vores<br />
hverdag afhænger af mange faktorer som tilgangen til<br />
rekreative grønne områder, antal <strong>og</strong> tilgængelighed<br />
til idrætsfaciliteter, områdets sammensætning af<br />
beboelseskvarterer, kommercielle <strong>og</strong> industrielle<br />
områder samt infrastrukturelle forbindelser. For at få<br />
klarlagt hvilke aktiviteter, der passer til hvilke byrum, kan<br />
byrummene analyseres.<br />
Generelt kan det anbefales, at alle projekttyper indledes<br />
med at foretage grundige analyser <strong>og</strong> undersøgelser af<br />
konteksten samt selve projektområdet.<br />
- Ved at foretage analyser af en aktivitets grundvilkår,<br />
som placering, orientering, underlag <strong>og</strong> andre forhold,<br />
kan der opnås optimale forhold for udfoldelsen.<br />
På de følgende sider gennemgås en generel<br />
tilgangsmetode, der kan være med til at sikre de rette<br />
aktivitetsvalg <strong>og</strong> placering, beskrevet i 3 trin.<br />
1) Som udgangspunkt kan der i projektudviklingen<br />
dannes et overblik over, hvilke faciliteter, funktioner<br />
<strong>og</strong> aktiviteter der er tilstede i området. Dette giver en<br />
kortlægning over områdets sammensætning, struktur <strong>og</strong><br />
funktioner.<br />
2) Herudfra kan der tages stilling til, hvilke aktiviteter<br />
der kan tilføres området. Denne fase kaldes<br />
pr<strong>og</strong>rammeringsfasen <strong>og</strong> er den fase, hvor de indsamlede<br />
data bearbejdes <strong>og</strong> anvendes til at beslutte funktioner <strong>og</strong><br />
indhold.<br />
3) Det sidste trin omhandler den konkrete formgivning<br />
af projektet, dvs. selve udførelsen <strong>og</strong> valg af underlag<br />
<strong>og</strong> materialer. I denne fase er det væsentligt at være<br />
opmærksom på, at hver funktion <strong>og</strong> aktivitetsfelt har<br />
n<strong>og</strong>le særlige parametre, der må tages stilling til, for at<br />
de vil fungere optimalt. Det gælder i forhold til underlag,<br />
rammer, materialer <strong>og</strong> vejrforhold.
Udviklingsmetode<br />
Diagram over kortlægning, pr<strong>og</strong>rammering <strong>og</strong> nedslag<br />
1. Kortlægning<br />
dem<strong>og</strong>rafisk<br />
sammensætning<br />
infrastruktur<br />
rumligheder<br />
faciliteter i området<br />
grønne områder<br />
flow gennem området<br />
materialitet<br />
2. Pr<strong>og</strong>rammering<br />
pr<strong>og</strong>rammering i forhold<br />
til lokale kvaliteter<br />
udgangspunkt i<br />
bevægelsesparametre<br />
udgangspunkt i<br />
området som mødested<br />
3. Nedslag<br />
valg <strong>og</strong> placering<br />
af aktiviteter<br />
placering af ophold<br />
etablering af<br />
forbindelser<br />
Den beskrevne udviklingsmetodes 3 trin, <strong>og</strong> deres forhold illustreret via ikoner.<br />
Kortlægning af lokale forhold, kan danne grundlag for en pr<strong>og</strong>rammering, der fører til udformning af nedslag.<br />
25
26<br />
1. Kortlægning<br />
En kortlægning af området kan baseres på en analyse <strong>og</strong><br />
registrering af områdets dem<strong>og</strong>rafiske sammensætning,<br />
infrastruktur, rumligheder, faciliteter, grønne områder,<br />
bevægelse gennem området samt materialiteter i<br />
området. Nedenfor fremgår en uddybende beskrivelse af<br />
disse analyseelementer.<br />
- Dem<strong>og</strong>rafisk sammensætning:<br />
En analyse af områdets dem<strong>og</strong>rafiske sammensætning<br />
kan indeholde registreringer af områdets<br />
sammensætning ift. alder, adfærd, forbrug <strong>og</strong> brug af<br />
steder.<br />
- Hvordan er beboersammensætningen i området?<br />
- Hvem bruger området <strong>og</strong> på hvilken måde?<br />
For at kunne vurdere brugen af et område bør områdets<br />
beboere <strong>og</strong> brugere inddrages <strong>og</strong> deres ønsker <strong>og</strong><br />
behov undersøges. Dette kan eksempelvis opnås<br />
gennem interview <strong>og</strong> workshops. Desuden kan det<br />
være fordelagtigt at inddrage interesseorganisationer,<br />
uddannelsesinstitutioner samt andre relevante aktører.<br />
- Infrastruktur:<br />
En analyse af områdets infrastruktur kan indeholde<br />
registreringer af områdets større tilgangsveje, mindre<br />
gader, cykel- <strong>og</strong> gangforbindelser, mindre stier samt<br />
offentlige transportmuligheder.<br />
- Hvordan er adgangsforhold til gang- <strong>og</strong><br />
cykelforbindelser?<br />
- Hvilke forbindelser findes der til metro, bus, t<strong>og</strong> <strong>og</strong><br />
andre trafikknudepunkter?<br />
- Hvordan kan der etableres optimale adgangsforhold til<br />
området?<br />
- Rumligheder:<br />
En analyse af områdets rumligheder kan indeholde<br />
registreringer af dimensioner, størrelser <strong>og</strong> fordelingen<br />
af områdets åbne rum som pladser, gårdrum, grønne<br />
rum <strong>og</strong> mellemrum.<br />
- Hvordan er de åbne områders dimensioner <strong>og</strong> rumlige<br />
karakter?<br />
- Hvordan er de byggede strukturers dimensioner <strong>og</strong><br />
rumlige karakter?<br />
Rummets dimensioner, afgrænsninger <strong>og</strong> flader kan<br />
anvendes til at vurdere valg <strong>og</strong> placering af aktiviteter ved<br />
at udnytte de eksisterende kvaliteter på stedet.<br />
- Faciliteter i området:<br />
En analyse af områdets faciliteter kan indeholde<br />
registreringer af områdets idrætsfaciliteter, legepladser,<br />
grønne områder, mødesteder samt offentlige byggerier<br />
som biblioteker <strong>og</strong> uddannelsesinstitutioner.<br />
- Hvilke faciliteter <strong>og</strong> tilbud er eksisterende i området?<br />
- Hvordan er fordelingen af arbejdspladser,<br />
uddannelsesinstitutioner <strong>og</strong> boliger?<br />
De eksisterende aktiviteter på stedet kan medvirke til at<br />
klarlægge, hvilke aktiviteter der fungerer, <strong>og</strong> hvilke der<br />
kan være potentielle nye.<br />
- Grønne områder:<br />
En analyse af grønne områder kan indeholde<br />
registreringer af områdets parker, grønne friarealer,<br />
engområder samt kyst- <strong>og</strong> vandområder.<br />
- Hvordan er den overordnede strukturering af grønne<br />
områder, parker <strong>og</strong> fritidsområder?<br />
- Hvordan er tilgangen til områdets grønne områder?<br />
Grønne områder har en naturlig aktiverende effekt <strong>og</strong> kan<br />
være medvirkede til at strukturere <strong>og</strong> udforme området.<br />
- Bevægelse gennem stedet:<br />
En analyse af områdets bevægelser kan indeholde<br />
registreringer af, hvordan beboerne <strong>og</strong> brugerne bevæger<br />
sig på området <strong>og</strong> gennem området <strong>og</strong> på hvilken måde.<br />
- Hvordan er bevægelsen gennem området?<br />
- Hvilke bevægelsestyper <strong>og</strong> aktiviteter finder sted på<br />
området?<br />
Den nuværende brug af et område kan være med til<br />
at pege på, hvor det kan være fordelagtigt at placere<br />
opholdsmuligheder, bevægelse gennem området samt<br />
aktivitetsfelter.<br />
- Materialiteten på stedet:<br />
En analyse af materialiter på stedet kan indeholde<br />
registreringer af farver, overflader <strong>og</strong> teksturer.<br />
- Hvilke særlige potentialer rummer sitet, der kan danne<br />
baggrund for valg af pr<strong>og</strong>ram?<br />
Gennem analyser af stedets karakter må det særegne, de<br />
landskabelige <strong>og</strong> arkitektoniske muligheder afdækkes <strong>og</strong><br />
beskrives. Det særlige kan være en social mangfoldighed,<br />
top<strong>og</strong>rafien, brugen af stedet, beplantning eller<br />
overflader.<br />
En kortlægning baseret på ovenstående kan være med<br />
til at danne en grundlæggende forståelse for området<br />
<strong>og</strong> kan synliggøre områdets iboende kvaliteter <strong>og</strong><br />
potentialer, der kan bruges i den videre proces mod at<br />
gøre området til et attraktivt <strong>og</strong> aktivt byrum.
2. Pr<strong>og</strong>rammering<br />
Kortlægningen kan danne grundlag for en<br />
pr<strong>og</strong>rammering, hvilket indebærer en præcis<br />
udvælgelse af, hvilke funktioner der er behov for, deres<br />
optimale placering samt deres individuelle parametre.<br />
Pr<strong>og</strong>rammeringen kan forstås som en slags kodning af<br />
byrummet ved tilføjelse af funktioner, der er med til at<br />
definere byrummet <strong>og</strong> er afgørende for dets brug.<br />
Når de enkelte funktioner <strong>og</strong> deres forudsætninger er på<br />
plads, kan man begynde at arbejde med en placering ud<br />
fra områdets kvaliteter, som infrastruktur, rumligheder,<br />
hårde flader <strong>og</strong> grønne områder.<br />
Et kendskab til området <strong>og</strong> dets brug kan pege på n<strong>og</strong>le<br />
lokale kvaliteter <strong>og</strong> potentialer, der kan anvendes til at<br />
danne afsæt for en placering af områder til ophold samt<br />
felter til aktivitet <strong>og</strong> fysisk udfoldelse.<br />
For at sikre projektets forankring i lokalområdet kan<br />
det anbefales at involvere de lokale beboere samt<br />
byens borgere. Der kan oprettes en styregruppe med<br />
repræsentanter fra alle involverede parter, der kan<br />
medvirke i udviklingen samt varetage det samlede<br />
overblik <strong>og</strong> formidlingen af projektet.<br />
Anbefaling<br />
- Mange idrætsformer kræver ikke store tiltag, men<br />
kan fungere ved at etablere n<strong>og</strong>le enkle rammer, med<br />
udgangspunkt i helt basale grundvilkår for en given<br />
aktivitet, som forbedring af underlag <strong>og</strong> opsætning af lys.<br />
- Generelt er det vigtigt, at området gøres tilgængeligt<br />
ved at sammenbinde det med lokalområdet <strong>og</strong> byens<br />
gang- <strong>og</strong> cykelforbindelser, samt at det har en vis<br />
synlighed.<br />
- Muligheder for ophold, både for brugere <strong>og</strong><br />
forbipasserende, kan indtænkes i processen ved at være<br />
opmærksom på overblik over stedet <strong>og</strong> orientering mod<br />
solen.<br />
- Forandringens muligheder må indtænkes <strong>og</strong> indbygges,<br />
så stedet kan optage forskellige kropskulturer <strong>og</strong><br />
aktivitetsformer gennem døgnet <strong>og</strong> året.<br />
- Om 25 år vil der igen være nye behov, nye idrætter <strong>og</strong><br />
nye måder at bruge byen på. Planlæggeren bør derfor<br />
være meget bevidst om brugerne <strong>og</strong> samtidigt have et<br />
fremadrettet blik.<br />
3. Nedslag<br />
Kortlægningen <strong>og</strong> pr<strong>og</strong>rammeringen af funktionerne i<br />
området kan pege på en aktivitet <strong>og</strong> en placering, der<br />
således kan bearbejdes <strong>og</strong> formgives ud fra aktivitetens<br />
parametre tilpasset de lokale forhold <strong>og</strong> muligheder.<br />
Ud fra en forståelse af den enkelte aktivitets pladsbehov,<br />
underlag, orientering, afgrænsning <strong>og</strong> brugergruppe<br />
kan aktivitetsvalg <strong>og</strong> placering sammenholdes med<br />
muligheder herfor i området.<br />
Hver bevægelsesform som gang, leg, løb, cykel, skating<br />
osv. har n<strong>og</strong>le grundlæggende parametre for hastighed,<br />
underlag, materiale <strong>og</strong> perception, som medfører en<br />
skala <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le bestemte rumligheder. Ved en kvalitativ<br />
bearbejdning af disse faktorer kan der skabes helt<br />
særlige rum i byen til udfoldelse.<br />
For at imødekomme et bredt udvalg af aktivitetsformer<br />
kan der i udformningen,tages udgangspunkt i n<strong>og</strong>le helt<br />
basale vilkår for bevægelse <strong>og</strong> ophold. Det kan være<br />
ved at tage udgangspunkt i aktivitetens forudsætninger<br />
<strong>og</strong> krav som dimensioner, belægning, orientering <strong>og</strong><br />
afgrænsninger.<br />
Siddemuligheder udført i gode materialer bør placeres i<br />
solen <strong>og</strong> med udsyn over området <strong>og</strong> det omgivende liv.<br />
At der er mulighed for ophold medfører, at folk standser<br />
op, hvilket skaber et liv <strong>og</strong> en tryghed. Der kan derfor<br />
etableres helt basale forhold, som gør, at folk vil standse<br />
op på stedet, i form af kanter <strong>og</strong> halvmure til støtte,<br />
beplantning <strong>og</strong> beskyttelse mod vind. Det må fungere<br />
som en behagelig zone, hvor man kan trække sig tilbage<br />
fra det omgivende liv, men stadig have visuel kontakt <strong>og</strong><br />
overblik over stedet.<br />
Anbefaling<br />
- At rammerne med æstetisk værdi skaber et<br />
velbefindende <strong>og</strong> virker opfordrende i forhold til ophold <strong>og</strong><br />
fysisk aktivitet.<br />
- Etablering af siddemuligheder rundt om stedet<br />
<strong>og</strong> aktiviteten har en naturlig tiltrækkende effekt på<br />
forbipasserende, der kan blive inddraget i aktiviteterne.<br />
- Belysning er et vigtigt element for at sikre brugen af<br />
området samt for at skabe en følelse af tryghed.<br />
27
28<br />
CASE-SIDERNE
CASE-SIDERNE<br />
29
30<br />
Pladsen<br />
De fleste af byernes pladser blev dannet i det 19. <strong>og</strong> 20.<br />
århundrede, <strong>og</strong> mange er kendetegnet ved en stor åben<br />
<strong>og</strong> hård flade, tænkt som byens forsamlingssted. Pladsen<br />
er gennem historien typisk blevet placeret i forbindelse<br />
med store offentlige bygninger <strong>og</strong> symboliserer i dag som<br />
regel det gamle bycenter <strong>og</strong> er derfor traditionelt udført,<br />
så illusionen om middelalderbyen bevares.<br />
Mange moderne pladser fremstår åbne <strong>og</strong> er til fri<br />
fortolkning <strong>og</strong> afbenyttelse. Men dette fungerer ikke lige<br />
godt alle steder. En plads indbyder ikke nødvendigvis<br />
til ophold eller aktivitet, bare fordi den er åben <strong>og</strong> ikke<br />
indeholder bestemte funktioner, men kan derimod<br />
komme til at fremstå kold <strong>og</strong> tom.<br />
De danske byers pladser rummer et stort potentiale<br />
<strong>og</strong> kan med beskedne tiltag transformeres til aktive <strong>og</strong><br />
attraktive steder. Pladsers funktioner er ofte enormt<br />
blandede <strong>og</strong> skal derfor kunne rumme mange forskellige<br />
grupper <strong>og</strong> typer af personer på samme tid. Det kræver,<br />
at pladsen er robust <strong>og</strong> samtidig fleksibel, så den kan<br />
optage de skiftende funktioner. Det kræver en præcis<br />
planlægning af rummet. Præcise men fleksible rammer,<br />
der muliggør forskellige aktiviteter <strong>og</strong> en varieret brug, så<br />
flest mulige brugere kan drage nytte af det.<br />
Pladsen skal bruges af alle byens borgere. Pladsen er en<br />
flade i byen, hvor mange forbindelser leder hen til, <strong>og</strong> den<br />
har derfor potentiale for at blive et aktivt mødested. Den<br />
åbne flade <strong>og</strong> de mulige funktioner på pladsen bør så<br />
vidt muligt være medvirkende til, at folk standser op <strong>og</strong><br />
måske endda sætter sig ned. Pladsen er stedet, hvor alt<br />
skal kunne finde sted.<br />
Pladserne må fremstå åbne <strong>og</strong> imødekommende <strong>og</strong><br />
skabe rammer for forskellige muligheder for sociale <strong>og</strong><br />
kulturelle aktiviteter. Pladsen rummer n<strong>og</strong>le iboende<br />
kvaliteter, der med fordel kan sammentænkes med<br />
aktiviteter som streetsoccer, streetbasket, skating,<br />
rullehockey <strong>og</strong> parkour. En sådan plads kan være med til<br />
at skabe sociale møder, nye fællesskaber <strong>og</strong> et levende<br />
område.<br />
At skabe en plads, der opfordrer til fysisk<br />
aktivitet, behøver ikke blot at dreje sig om de<br />
store foranstaltninger. Ved grundigt at overveje<br />
belægningstyper, belysning, dimensionering <strong>og</strong><br />
udformning kan der skabes kvalitative, æstetiske byrum,<br />
pladser <strong>og</strong> torve, der opfordrer <strong>og</strong> indbyder til fysisk<br />
udfoldelse <strong>og</strong> leg, <strong>og</strong> som gør det muligt for spontane<br />
aktiviteter at opstå.
Pladsen Beetsplein i Dordrecht er designet som et mødested for alle områdets beboere. Aktiviteterne er kædet sammen i en stor,<br />
orange betonring, der kombinerer de forskellige aktiviteter <strong>og</strong> skaber nye sammenstillinger.<br />
Beetsplein, Dordrecht, Holland, 2001. NL Architects, Amsterdam.<br />
31
32<br />
Den opståede plads<br />
Leg <strong>og</strong> aktivitet opstår ud fra n<strong>og</strong>le rammer, <strong>og</strong> disse<br />
behøver ikke nødvendigvis at være i dyre fine materialer.<br />
Der er i byen <strong>og</strong>så brug for n<strong>og</strong>le helt uformelle rum, der<br />
fremstår åbne, <strong>og</strong> som kan indtages af byens børn <strong>og</strong><br />
borgere til leg <strong>og</strong> spil. Mange boldspilsaktiviteter kræver<br />
blot et underlag <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le afgrænsede rammer for at<br />
fungere. N<strong>og</strong>le helt simple rammer omkring aktiviteten,<br />
men rammer som <strong>og</strong>så tillader en fleksibel brug af<br />
området.<br />
For at sikre varierede rum <strong>og</strong> steder i byen til aktiviteter kan<br />
der i <strong>byplanlægning</strong>en arbejdes med at reservere særlige<br />
grunde til bestemte aktiviteter samt friholde mindre byrum<br />
<strong>og</strong> særlige steder i byen.<br />
Playground de Salvio, New York City<br />
I New York City, der lider af manglende<br />
udvidelsesmuligheder, <strong>og</strong> hvor grundpriserne er enormt<br />
høje, vælges der alligevel flere steder at friholde udvalgte<br />
grunde i byen til aktiviteter som basketball, <strong>og</strong> handball.<br />
Dette skyldes de åbenlyse kvaliteter, de tilfører området,<br />
som byliv, underholdning, aktivitet, tryghed, fysisk<br />
velvære <strong>og</strong> sundhed.<br />
Playground de Salvio i New York dannes udelukkende af de omkringliggende bygningers ubrugte facader. Vægfladerne i rummet er<br />
optimale til forskellige boldspil. En basketballbane er lavet i den ene ende, mens en anden væg anvendes til handball, der spilles med<br />
en squashbold, men uden ketsjer. Foto: Jakob Rolver.<br />
5 min<br />
uformelle<br />
aktiviteter<br />
5 min<br />
indpas<br />
aktiviteter<br />
grafik på<br />
flader<br />
fleksibel<br />
brug<br />
frihold<br />
grunde
Playground de Salvio er et eksempel på et legeområde,<br />
der er passet ind i den tætte bystruktur, <strong>og</strong> består i<br />
princippet udelukkende af 2 vægflader <strong>og</strong> et underlag,<br />
der hver er tildelt en funktion. Langs den ene vægflade<br />
er der placeret opholdsmuligheder i solen, mens der<br />
langs en anden er plads til handball, som spilles på<br />
samme måde som squash, men blot med håndfladerne.<br />
På rummets tredje flade, underlaget, er der optegnet<br />
forskellige lege- <strong>og</strong> banefelter. Ved næsten udelukkende<br />
at bearbejde vægfladerne er der blevet skabt en attraktiv<br />
legeplads.<br />
Anbefaling<br />
- Ved helt enkle overfladebehandlinger kan et rum i<br />
byen transformeres til en aktiv plads, der kan rumme en<br />
bred række af uformelle aktiviteter.<br />
- Ved at lade dele af pladsen stå relativt ubearbejdet<br />
antydes en brug af pladsen, der kan fremstå mere åben,<br />
fleksibel <strong>og</strong> indbydende.<br />
- En anvendelse af et steds rå karakter kan ske ved at<br />
udnytte dets holdbarhed <strong>og</strong> skabe rum til mere hårde<br />
aktiviteter.<br />
- Ved at reservere ubrugte grunde <strong>og</strong> ved at friholde<br />
særlige steder for nye store bygningspr<strong>og</strong>rammer<br />
kan områder fristilles <strong>og</strong> aktiveres gennem mindre,<br />
spontane idrætsaktiviteter, der over tid kan udvikle sig.<br />
- Byens tomme grunde kan udnyttes til rekreative <strong>og</strong><br />
aktive formål.<br />
PLAY med store farverige b<strong>og</strong>staver fortæller, at her skal der leges.<br />
Rummet er stort <strong>og</strong> fleksibelt <strong>og</strong> kan optage både børn <strong>og</strong> voksnes uformelle leg.<br />
Foto: Christina Draper.<br />
33
34<br />
Den midlertidige plads<br />
Et godt rum i byen må kunne rumme de processer <strong>og</strong> det liv<br />
der er med til at forme dem. Byens rum bør til en vis grad<br />
tænkes <strong>og</strong> udvikles med en vis fleksibilitet i designet, som<br />
tillader, at det kan rumme <strong>og</strong> optage varierede funktioner <strong>og</strong><br />
aktiviteter.<br />
Midlertidige aktiviteter kan anvendes som en metode til<br />
hurtigt at skabe liv i et område.<br />
Historiske pladser i byen kan fremstå statiske <strong>og</strong> opleves<br />
primært visuelt, men derfor kan de stadig tildeles<br />
midlertidige funktioner <strong>og</strong> være med til at skabe rammen<br />
om et aktivt byliv.<br />
Play or Rewind, Siena<br />
indpas<br />
aktiviteter<br />
tilpas baner<br />
kontekst<br />
åben<br />
karakter<br />
iboende<br />
kvaliteter<br />
Play or Rewind var en midlertidig aktivering af de<br />
historiske pladser i Siena i Italien.<br />
Pladserne, der kan synes frosset i tid, blev i juni 2001<br />
genoplivet gennem en midlertidig aktivering. Deres<br />
ofte primære visuelle funktion blev aktiveret gennem<br />
bevægelse, <strong>og</strong> oplevelsen af pladserne sat i nye<br />
perspektiver. Projektet forsøgte at skabe en række nye<br />
legepladser i byens offentlige rum i sammenspil med den<br />
historiske rytme af gader, gyder, bygninger <strong>og</strong> pladser.<br />
I udvalgte byrum blev traditionelle idrætsbaner til<br />
fodbold, volleybold <strong>og</strong> bowling opstreget på de historiske<br />
pladser <strong>og</strong> blev dermed sat ind i n<strong>og</strong>le utraditionelle<br />
rammer, hvilket medførte en anden brug <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le andre<br />
spilleregler. For at få banerne til at passe ind i byrummet<br />
måtte deres størrelse <strong>og</strong> form deformeres, hvilket betød,<br />
at banelinjerne måtte føres hen over objekter <strong>og</strong> facader,<br />
som skabte n<strong>og</strong>le anderledes spillebaner. Byrummet<br />
konfronteret med sporten skabte n<strong>og</strong>le helt særlige<br />
spillebaner, der medførte nye fortolkninger af spillet.<br />
Alle nedslagene er udformet, så aktiviteterne er let<br />
genkendelige <strong>og</strong> fremstår åbne for alle. Der var ikke<br />
behov for regler eller instruktioner, men pladserne<br />
opfordrede til tilfældig <strong>og</strong> uformel leg med tilfældige<br />
forbipasserende <strong>og</strong> pladsens strukturer.<br />
Banens hvide opstregninger føres hen over bygninger, der skaber en ny fortolkning af aktiviteten <strong>og</strong> samtidig sætter byrummet i en<br />
ny sammenhæng. Urban volleyball field, Play or Rewind, Siena, Italy, Juni, 2001. CLIOSTRAAT, Italy.<br />
midlertidig<br />
brug
Anbefaling<br />
- En anderledes fortolkning <strong>og</strong> udformning af en<br />
aktivitet kan på nye måder aktivere bygninger <strong>og</strong><br />
pladser <strong>og</strong> genopfinde spillets regler.<br />
- Midlertidige idrætsaktiviteter kan let <strong>og</strong> hurtigt<br />
etableres <strong>og</strong> kan tilgodese mange forskellige<br />
brugergrupper.<br />
- Aktivering af et byrum kan være med til at synliggøre<br />
bygningernes <strong>og</strong> byrummenes skjulte potentialer <strong>og</strong><br />
kvaliteter, hvilket kan være med til at pege på, hvilke<br />
udfoldelsesmuligheder der kan etableres.<br />
- Midlertidige aktiviteter kan give mulighed for at lade<br />
et byliv udvikle sig, frem for at det er n<strong>og</strong>et, man senere<br />
forsøger at tilføre.<br />
- Den midlertidige plads kan anvendes som testsite for<br />
nye metoder, ideer <strong>og</strong> funktioner i det offentlige rum.<br />
- Ved at afsætte en procentdel af en bebyggelse eller<br />
et område til skiftende brug <strong>og</strong> arrangementer kan<br />
der skabes et varierende <strong>og</strong> foranderligt miljø, der<br />
genererer nye aktiviteter <strong>og</strong> funktioner <strong>og</strong> sikrer et<br />
levende område.<br />
Banen tilpasses byrummets dimensioner <strong>og</strong> forhold, som dermed bliver integreret i spillet.<br />
Urban football field, Play or Rewind, Siena, Italy, Juni, 2001. CLIOSTRAAT, Italy.<br />
35
36<br />
Pladsens elementer<br />
De arkitektoniske elementer i byens struktur består af n<strong>og</strong>le<br />
rumlige <strong>og</strong> sociale mulighedsrum visualiseret af arkitekter,<br />
planlæggere <strong>og</strong> borgere. Dette kan skabe en adfærd, som<br />
enten tiltrækker os eller opfordrer os til at undersøge<br />
stedet, eller som måske leder os videre. Men rundt i byen<br />
kan det ses, at et steds design ikke altid bruges, som det var<br />
tiltænkt.<br />
Skaterkulturen opstod på gaden. Skatere <strong>og</strong> bmxkørere<br />
begyndte at anvende byens rum ved at se muligheder<br />
i byens bagsider <strong>og</strong> andre ubrugte områder. Men hvor<br />
det tidligere var en nødvendighed, er det i dag blevet en<br />
del af den selvorganiserede idræts kultur at dyrke den i<br />
byens gader <strong>og</strong> rum. Byen rummer utallige muligheder<br />
<strong>og</strong> tolkes af skateren som en stor bane. Her er der ingen<br />
baneafgrænsninger eller regler, men det handler om en fri<br />
kontinuerlig bevægelse. Byrummene udfordrer udøverne,<br />
<strong>og</strong> de udfordrer byrummet. Organiseringen af byrummet<br />
<strong>og</strong> dets elementer kan gøres til en aktiv del af aktiviteterne<br />
ved at være opmærksom på deres indbyrdes forhold <strong>og</strong><br />
dimensioner.<br />
Palais de Tokyo, Paris<br />
basale<br />
rammer<br />
varierede<br />
niveauer<br />
dimensioner<br />
Palais de Tokyo i Paris fra 1937 er opført som museum.<br />
I forbindelse med museet blev der anlagt en plads med<br />
bassiner <strong>og</strong> elementer til beplantning. Belægningen,<br />
dimensioneringen <strong>og</strong> afstandene mellem elementerne<br />
gør stedet ideelt til skating. Pladsen bliver en del af et<br />
sammenhængende landskab med forskellige elementer,<br />
der alle inddrages i en kontinuerlig serie af tricks fra de<br />
kvadratiske stenelementer <strong>og</strong> de kvadratiske græsfelter<br />
til kanterne langs det gamle bassin.<br />
Dimensionerne af trapperne <strong>og</strong> afstandene mellem elementerne på pladsen skaber n<strong>og</strong>le ideelle forhold til skateres flow af tricks.<br />
Palais de Tokyo, Paris. Foto: Rasmus B. Andersen.<br />
ophold/<br />
pause<br />
fri<br />
bevægelse
I kraft af aktiviteten udfordres området, <strong>og</strong> området er<br />
med til at udfordre <strong>og</strong> udvikle aktiviteten.<br />
Oven for selve skateområdet ligger galleriet med<br />
tilhørende b<strong>og</strong>handel <strong>og</strong> cafe, hvor de besøgende sidder<br />
udendørs med deres café latte <strong>og</strong> betragter skaternes<br />
energiske udfoldelser.<br />
Det nedsænkede, nu tomme bassin midt på pladsen<br />
danner desuden ramme om boldspil <strong>og</strong> bikepolo.<br />
Anbefaling<br />
- Den monumentale <strong>arkitektur</strong>s dimensionering af<br />
pladsernes elementer, placering <strong>og</strong> afstand herimellem<br />
skaber n<strong>og</strong>le rumligheder, der er ideelle til at optage<br />
skaterens bevægelseshastighed, <strong>og</strong> skaber et godt flow,<br />
<strong>og</strong> elementerne giver ofte mulighed for udførelse af en<br />
serie af tricks.<br />
- Placering af elementer på pladsen kan<br />
sammentænkes med de aktiviteter, der finder<br />
sted, således at de medvirker til at skabe gode<br />
bevægelsesmuligheder for gennemgående folk samt<br />
udøvere.<br />
- Trapper, trin <strong>og</strong> kanter i forskellig bredde <strong>og</strong><br />
vekslende højde indbyder til mange slags udfoldelser<br />
<strong>og</strong> kan <strong>og</strong>så anvendes som opholdszone.<br />
- Etablering af siddemuligheder rundt om stedet<br />
<strong>og</strong> aktiviteten har en naturlig tiltrækkende effekt på<br />
forbipasserende, der således kan blive inddraget i<br />
aktiviteterne.<br />
Pladsens store brede trapper <strong>og</strong> mange forskellige kanter rummer udfordringer for både den utrænede <strong>og</strong> den øvede skater.<br />
Palais de Tokyo, Paris. Foto: Rasmus B. Andersen.<br />
37
38<br />
Pladsen på gadehjørnet<br />
Der bør være en diversitet i byen. Byrummene er optimalt<br />
set en række af varierede oplevelser <strong>og</strong> tilbud, som man kan<br />
bevæge sig gennem. Byen må være et varieret bybillede, der<br />
indeholder mange forskellige typer af områder, kvarterer <strong>og</strong><br />
oplevelser. Rummene i byen må planlægges med overblik,<br />
således at det sikres, at de rette indgreb <strong>og</strong> tiltag sker de<br />
rette steder, så flest mulige borgere får gavn heraf.<br />
Strategien med at fokusere på byens ubrugte arealer, som<br />
mindre pladser, forladte områder, bagsider <strong>og</strong> mindre<br />
gader, anvendes i flere europæiske byer, men <strong>og</strong>så i New<br />
York arbejdes der ud fra handlingsplanen “A Greener,<br />
Greater New York”, hvor et vigtigt punkt netop er at sikre<br />
kvalitative offentlige udearealer til alle byens borgere, med<br />
simple midler <strong>og</strong> indgreb.<br />
Pearl Street Plaza, New York City<br />
tilknytning socialt<br />
mødested<br />
byrum 800m<br />
Dette har eksempelvis ført til omdannelse af et hjørne<br />
i Dumbo Brooklyn i New York, der tidligere var anvendt<br />
til parkering. Ved en meget simpel bearbejdning er<br />
arealet blevet transformeret til en attraktiv plads ved<br />
en grøn bemaling af fladen. Farverne, beplantningen <strong>og</strong><br />
opholdsmulighederne skaber n<strong>og</strong>le indbydende rammer.<br />
Rundt langs kanten er der placeret bænke, der giver<br />
mulighed for ophold i solen, <strong>og</strong> træer i kæmpe krukker<br />
skaber mindre, intime rum <strong>og</strong> forhindrer samtidig biler i<br />
at komme ind på fladen.<br />
Pearl Street Plaza var før omdannelse anvendt til parkering. Efter omdannelsen er hjørnet blevet et uformelt opholds- <strong>og</strong> mødested<br />
for områdets beboere. Pearl Street Plaza, 2008, Dumbo, Brooklyn. NYC, DOT. Foto: Ryan Russo.<br />
uformel<br />
ophold<br />
800m<br />
P<br />
delokaliser<br />
parkering
Anbefaling<br />
- Ved at ”fjerne” vejene <strong>og</strong> belægningsmønstrene <strong>og</strong><br />
anlægge en ny ensartet overflade kan fladen samles.<br />
Fladen i byrummet vil fremstå som et tæppe <strong>og</strong> få<br />
byrummet til at fremstå imødekommende, intimt <strong>og</strong><br />
samlende.<br />
- Placering af betonbænke langs hele kanten af fladen<br />
til ophold forhindrer samtidig biler i at komme ind på<br />
fladen.<br />
- Store planter, der har en afskærmende effekt, kan<br />
være med til at inddele fladen <strong>og</strong> skabe mere intime<br />
opholdssteder.<br />
- En revitalisering af mange mindre <strong>og</strong> oversete<br />
steder i byen kan med enkelte midler, som<br />
eksempelvis opgradering af belægningen, etablering<br />
af opholdsmuligheder <strong>og</strong> grønne tiltag, opkvalificere<br />
kvarteret.<br />
- Mange mindre pladser rundt om i byen vil være med til<br />
at skabe en sammenhængende by, bygget op gennem<br />
mange forskellige spændende rum med hver deres<br />
tilknyttede oplevelse.<br />
Store planter, mindre træer, sten <strong>og</strong> forskellige opholdsmuligheder skaber et godt mikroklima.<br />
Pearl Street Plaza, 2008, Dumbo, Brooklyn. NYC, DOT. Foto: Ryan Russo.<br />
39
40<br />
Asfaltspladsen<br />
Rummene i byen bør tilstræbes planlagt med overblik, så<br />
der skabes en række af varierede oplevelser <strong>og</strong> tilbud, som<br />
man kan bevæge sig igennem.<br />
Total gennemdesignede rum, der dikterer, at her skal du<br />
sidde, her spiller du basket osv., har sine begrænsninger.<br />
Det bør derimod tilstræbes at udvikle n<strong>og</strong>le æstetiske <strong>og</strong><br />
kvalitative rammer, der gør, at stedet kan bruges af mange<br />
forskellige brugere.<br />
Sportspark Maselake, Berlin<br />
jævn<br />
belægning<br />
grafik på<br />
fladen<br />
Pladsens upr<strong>og</strong>rammerede flade fremstår åben <strong>og</strong> indbydende <strong>og</strong> anvendes af både børn <strong>og</strong> ældre.<br />
Maselake, Berlin, Tyskland, 2006. Topotek1, Berlin. Foto: Hanns Joosten.<br />
3-5 min<br />
leg /<br />
udfoldelse<br />
3-5 min<br />
midlertidig<br />
brug<br />
basale<br />
rammer<br />
Sportspark Maselake i Berlin er beliggende ved siden<br />
af en ny park på en reserveret grund, hvor der senere<br />
skal opføres en skole. Grunden blev udlånt til en<br />
eksperimental behandling <strong>og</strong> aktivering af stedet.<br />
Da området er et tidligere industrielt område, er jorden<br />
lettere forurenet. Derfor er hele pladsen blevet belagt<br />
med en asfaltflade, der forsegler den forurenede jord,<br />
mens en renselsesproces foregår.
Asfaltfladen er bemalet med gule svungne linjer, der<br />
skaber et bølgende landskab <strong>og</strong> har en nærmest<br />
top<strong>og</strong>rafisk effekt. Linjerne gennem hele pladsen synes<br />
at suge én ind i et blødt bevægelsesforløb.<br />
I pladsens bølgende linjer er der integreret en række<br />
lave metalværn, der normalt anvendes i større<br />
transportanlæg som værn mod lastbiler. Disse<br />
er sammen med basketkurve de eneste vertikale<br />
elementer. De lave metalværn kan anvendes af skatere<br />
til slide <strong>og</strong> grindtricks, men kan <strong>og</strong>så fungere som<br />
baneafgrænsninger <strong>og</strong> balancebom.<br />
Rundt omkring pladsen er der græsflader, der er blevet<br />
svagt sænket i forhold til pladsen <strong>og</strong> dermed fungerer<br />
som afløb for vand.<br />
Anbefaling<br />
- En jævn asfaltbelægning er i stand til at optage mange<br />
forskellige bevægelsesformer.<br />
- En grafisk bearbejdning af fladen lægger op til<br />
uformel <strong>og</strong> fri leg <strong>og</strong> kan være med til at skabe nye lege<br />
<strong>og</strong> aktiviteter.<br />
- Varieret grafik <strong>og</strong> farve kan være med til at opdele<br />
pladsen <strong>og</strong> skabe mindre, overskuelige rum, der<br />
fremstår lettere at indtage.<br />
- Ved at vælge at sætte ind mange mindre steder i<br />
byen med simple <strong>og</strong> enkelte indgreb sikrer man, at en<br />
stor del af byens borgere opnår adgang til et offentligt<br />
tilgængeligt areal med kvaliteter, der opfordrer til en<br />
aktiv livsstil.<br />
De blødt svungne linjer på pladsen kan tolkes til mange forskellige typer udfoldelser.<br />
Maselake, Berlin, Tyskland, 2006. Topotek1, Berlin. Foto: Hanns Joosten.<br />
41
42<br />
Pladsen som forbindelse<br />
Pladsen kan tolkes som et forbindelsesrum, hvor folk<br />
bevæger sig igennem på kryds <strong>og</strong> tværs, men som samtidig<br />
skal indbyde til ophold.<br />
Chausséstenen eller brostenen er ofte anvendt i mange<br />
danske <strong>og</strong> europæiske byer. Dette skyldes deres visuelle<br />
kvaliteter samt deres slidstyrke. Men stenen er ikke<br />
nødvendigvis den mest fremkommelige <strong>og</strong> kan synes<br />
besværlig at betræde <strong>og</strong> krydse på cykel.<br />
Bearbejdningen af pladens forbindelser til det<br />
omkringliggende samt selve underlaget har stor betydning<br />
for, hvordan pladsen vil blive benyttet.<br />
Mikado plads, København<br />
samlende<br />
plads<br />
De 4 striber hen over pladsen samler byrummet <strong>og</strong> inviterer til at bevæge sig gennem pladsen.<br />
Mikado plads, København (midlertidigt anlagt 2005-2008). MUTOPIA Arkitekter, København.<br />
3-5 min<br />
inddeling leg /<br />
udfoldelse<br />
3-5 min<br />
knudepunkt<br />
socialt<br />
mødested<br />
Mikado plads var en midlertidig plads, der blev etableret i<br />
Ørestaden i København 2005 -2008.<br />
Intentionen med Mikado plads var at skabe et byrum, der<br />
kunne forandre sig alt efter brugernes skiftende behov,<br />
samt at skabe en interaktion mellem de mennesker,<br />
der bor, arbejder <strong>og</strong> studerer i området, ved at etablere<br />
3 blå grusstier samt 1 i blå asfalt gennem et grønt<br />
område. Hvert stibånd udgjorde et aktivitetsrum med<br />
et særligt tema. Asfaltbåndet til sport, basket. De<br />
øvrige stier indeholdt mere rekreative pr<strong>og</strong>rammer,<br />
som grill-område med betonblokke, chill-out område<br />
med liggestole <strong>og</strong> mødesteder. Imellem de blå,<br />
pr<strong>og</strong>rammerede forbindelsesbånd skabes der n<strong>og</strong>le<br />
grønne rum, der danner forskellige grader af private rum<br />
<strong>og</strong> interaktion.
Anbefaling<br />
- En kreativ bearbejdning af pladsens flade kan være<br />
med til at fremhæve selve pladsen <strong>og</strong> dens særlige<br />
kvaliteter <strong>og</strong> muligheder for udfoldelser.<br />
- Belægningen kan være med til at adskille pladsen fra<br />
vejen, som derved vil føles mere afgrænset <strong>og</strong> sikker.<br />
- Pladsen kan deles op i mindre zoner ved at anvende<br />
forskellige materialer i belægningen, i forskellige farver<br />
<strong>og</strong> stofligheder, der vil danne foranderlige stofligheder<br />
<strong>og</strong> mønstre i belægningen <strong>og</strong> variationer af fladen, der<br />
kan indeholde forskellige slags aktiviteter.<br />
- Mønsteret i belægningen kan være med til at angive<br />
retninger, bevægelser, parkeringsområder <strong>og</strong> særlige<br />
steder til ophold.<br />
- Ved at etablere opholdsmuligheder i solen <strong>og</strong> med<br />
udsyn over området indbydes områdets beboere til<br />
at standse op <strong>og</strong> bruge området. Beplantning kan<br />
anvendes til at skabe en hyggelig atmosfære <strong>og</strong> vil<br />
samtidigt danne læ.<br />
Variation i både materialer <strong>og</strong> rumligheder skaber mulighed for både rekreativt ophold samt leg <strong>og</strong> aktivitet.<br />
Mikado plads, København (midlertidigt anlagt 2005-2008). MUTOPIA Arkitekter, København.<br />
43
44<br />
Pladsen som scene<br />
Underlaget spiller en vigtigt rolle for bevægelsen på eller<br />
gennem en plads, <strong>og</strong> valget af belægning er afgørende for<br />
en given aktivitets trivsel.<br />
Når der vælges belægning, bør det nøje overvejes,<br />
hvilke aktiviteter der ønskes at finde sted. Cyklisten <strong>og</strong><br />
kørestolsbrugeren foretrækker en jævn overflade, der er let<br />
fremkommelig. Skateren ønsker et jævnt, hårdt underlag<br />
<strong>og</strong> gerne med forhindringer. En blødere belægning kan<br />
indtages af legende børn på cykler <strong>og</strong> løbehjul.<br />
Det kan derfor være fordelagtigt at tage udgangspunkt i de<br />
bevægelsesformer, der er eksisterende på pladsen, samt<br />
hvilke bevægelser, der ønskes.<br />
Schouwburg Plein, Rotterdam<br />
24 timer multipr<strong>og</strong>rammer<br />
varieret<br />
belægning<br />
afsæt i bevæ-<br />
gelsestyper<br />
Som eksempel på en plads, hvor der er forsøgt at<br />
inkorporere forskellige bevægelser <strong>og</strong> aktiviteter, kan<br />
Schouwburg Plein i Rotterdam nævnes.<br />
Pladsen ligger centralt i byen <strong>og</strong> er en lang udstrakt<br />
åben flade uden kanter, der aktiveres ved at anvende<br />
forskellige typer belægninger, der tilsammen danner<br />
forskellige forløb <strong>og</strong> rum, <strong>og</strong> som kan optage varierende<br />
spontane aktiviteter.<br />
Grundideen i projektet har været at skabe en stor scene,<br />
der kunne indtages af byens borgere. Designet af pladsen<br />
t<strong>og</strong> udgangspunkt i de forskellige bevægelser, der finder<br />
sted gennem dagen i forhold til solen.<br />
Belægning med perforeringer tillader vandet at løbe igennem. Et andet sted er der integreret vand i belægningen til glæde for mange<br />
børn. Schouwburg Plein, 1996, Rotterdam, Holland. West8, Rotterdam.<br />
inddeling
Pladsen er inddelt i solzoner, hvilket synliggøres i<br />
anvendelsen af de varierede materialer, der er anvendt<br />
i underlaget, der tilsammen skaber en varieret mosaik.<br />
Vestsiden af pladsen består af et hårdt gummiunderlag,<br />
der ikke er påvirkeligt overfor klimaet, mens østsiden,<br />
der har mere sollys, har et underlag af mere varme<br />
materialer som gummi <strong>og</strong> træ. Pladsen forandrer udtryk<br />
gennem dagen, som lyset skifter, <strong>og</strong> forskellige brugere<br />
indtager den.<br />
15m høje ventilationstårne fra det underliggende<br />
parkeringsareal er udformet som skulpturelle elementer<br />
med lysdioder, der kan lyse i alle regnbuens farver. Om<br />
aftenen belyses de indefra <strong>og</strong> spreder et blødt filtreret lys.<br />
Pladsen har desuden 4 enorme hydrauliske lyselementer,<br />
som pladsens brugere kan sætte i bevægelse.<br />
Anbefaling<br />
- Underlaget kan anvendes som en indikator, der<br />
fortæller om pladsen <strong>og</strong> dens aktiviteter.<br />
- Større sten på 80x80 cm med glatte <strong>og</strong> jævne<br />
overflader som evt. granit kan anvendes til at skabe<br />
større flader med gode vilkår for udfoldelser som<br />
boldspil <strong>og</strong> spontan leg. Belægning i granit er desuden<br />
slidstærk <strong>og</strong> kræver ikke så meget vedligeholdelse,<br />
hvilket gør den egnet til større arrangementer som bl.a.<br />
boldspil, teater <strong>og</strong> koncerter.<br />
- Til større <strong>og</strong> mere flydende bevægelsesformer som<br />
cykling <strong>og</strong> skating kan der anvendes store jævne<br />
betonflader.<br />
- Ved at anvende materialer med varierende hårdhed<br />
som underlag kan hele byens underlag blive en mosaik,<br />
der kan optage forskellige aktiviteter <strong>og</strong> bevægelser.<br />
- Et mere differentieret underlag i byen i form<br />
af forskellige materialer <strong>og</strong> niveauer kan være<br />
medvirkende til at skabe mere liv.<br />
Pladsen ligger som en urban scene hævet over den omgivende by. Materialerne <strong>og</strong> belysningen skaber et indbydende byrum, der kan<br />
rumme både uformelle udfoldelser samt større begivenheder som marked <strong>og</strong> koncert. Schouwburg Plein, 1996, Rotterdam, Holland.<br />
West8, Rotterdam.<br />
45
46<br />
Den bolignære plads<br />
Pladser eksisterer overalt i byen <strong>og</strong> har alle forskellige<br />
forudsætninger for aktivitet.<br />
Den bolignære plads er stedet, hvor alle skal kunne mødes<br />
<strong>og</strong> være. Pladsen må derfor integreres i lokalområdet<br />
<strong>og</strong> søge at understøtte udviklingen i området ved at<br />
imødekomme både unge <strong>og</strong> ældres behov.<br />
Det kan være hensigtsmæssigt at betragte pladsen som<br />
et mangfoldigt <strong>og</strong> oplevelsesrigt aktivitetsrum, som <strong>og</strong>så<br />
samtidig må fungere som et rekreativt fristed for områdets<br />
beboere.<br />
Pladsen i de bolignære områder bør søge at imødekomme<br />
alle områdets beboere <strong>og</strong> brugere, hvilket kan give n<strong>og</strong>le<br />
komplicerede sammenstød mellem brugere, men ved at<br />
forstå de forskellige behov <strong>og</strong> aktiviteter <strong>og</strong> med en kreativ<br />
tilgang kan der etableres plads til alle.<br />
Beetsplein, Dordrecht<br />
synlighed fleksibel åben<br />
form karakter<br />
afsæt i bevæ-<br />
gelsestyper<br />
Beetsplein i Dordrecht i Holland er en plads, der fungerer<br />
som mødested, hvor alle områdets beboere har mulighed<br />
for at komme <strong>og</strong> udfolde sig. Pladsens mange forskellige<br />
behov <strong>og</strong> funktioner, som legeplads, sportsfaciliteter<br />
<strong>og</strong> mere intime steder til ophold, er sammentænkte <strong>og</strong><br />
skaber n<strong>og</strong>le helt nye rumligheder.<br />
Pladsen udgøres af en betonring der har en diameter på<br />
30m. Betonringen består af 3 dele, der hver indeholder<br />
en særlig funktion. Mod sydvest er en stor trappe, der<br />
fungerer som tilskuerpladser <strong>og</strong> opholdssted. En anden<br />
er henvendt til de mindre børn, <strong>og</strong> en rutsjebane, en hule<br />
<strong>og</strong> en miniklatrevæg er integreret i betonringen. Det<br />
tredje segment er en lang bænk, der <strong>og</strong>så kan anvendes<br />
til cykler <strong>og</strong> skating.<br />
Selve pladsen i midten indeholder deciderede<br />
sportsfaciliteter, men er samtidig åben for spontan leg<br />
<strong>og</strong> udfoldelse. I belægningen er der optegnet baner til<br />
fodbold, basket <strong>og</strong> volleybold.<br />
Den grønne ring består af 3 græsbakker, der stiger til<br />
en højde af 2,2 m mod pladsens indre <strong>og</strong> danner bløde<br />
bakker, som børnene leger på.<br />
I ringens indre foregår de formelle spil, mens ringens yderside <strong>og</strong> de grønne bakker kan optage den uformelle leg. Bakkernes højde<br />
tillader en overskuelighed over pladsen. Beetsplein, Dordrecht, Holland, 2001. NL Architects, Amsterdam.<br />
landskabelig<br />
samhæng
Anbefaling<br />
- Pladsen bør integreres i lokalområdet <strong>og</strong> bør søge at<br />
imødekomme både unge <strong>og</strong> ældres behov.<br />
- Blandede funktioner kan tjene forskellige sociale<br />
<strong>og</strong> kulturelle formål <strong>og</strong> være med til at skabe sociale<br />
møder, nye fællesskaber <strong>og</strong> et levende idrætsområde.<br />
- Indbydende <strong>og</strong> åbne rammer i god kvalitet <strong>og</strong><br />
materialiteter, har en god effekt, der kan motivere<br />
borgerne til at være fysisk aktive.<br />
- Ved at sammentænke forskellige aktiviteter kan der<br />
skabes nye rumlige konstellationer, der kan føre til nye<br />
lege-, idræts- <strong>og</strong> samværsformer.<br />
- En landskabelig bearbejdning kan være med til at<br />
omkredse pladsen <strong>og</strong> aktiviteterne, som derved danner<br />
en tryg ramme om brugerne <strong>og</strong> danner en indre plads i<br />
midten, hvor leg <strong>og</strong> aktiviteter kan foregå i sikkerhed.<br />
- Aktiviteterne bør så vidt mulig have en vis synlighed,<br />
således at det er muligt at overskue stedet, hvilket<br />
skaber en tryghed.<br />
- En belysning af hele området kan sikre en udvidet<br />
brug af stedet <strong>og</strong> skabe en tryghed.<br />
Indbygget i ringen er ophold, tribune, legeområde, klatrevæg <strong>og</strong> cykelbane. Samtidig danner den sammen med de grønne høje en<br />
beskyttende barriere om aktiviteterne. Beetsplein, Dordrecht, Holland, 2001. NL Architects, Amsterdam.<br />
47
48<br />
Den bynære plads<br />
Når det byggede miljø ikke længere lever op til vores krav,<br />
må det transformeres til nye anvendelsesmuligheder.<br />
For at sikre pladsens anvendelse <strong>og</strong> lokale forankring<br />
kan der tages udgangspunkt i n<strong>og</strong>le eksisterende lokale<br />
initiativer <strong>og</strong> projekter. Den lokale viden om stedet, brugere<br />
<strong>og</strong> borgere kan med fordel inddrages i projektudviklingen.<br />
Ved at beboere <strong>og</strong> borgere involveres i projektet fra starten,<br />
kan der etableres ejerfornemmelser over projektet.<br />
Matrikel 8, København<br />
inddeling<br />
Pladsen i Nansensgade beliggende ved Kulturhus<br />
Indre By består af 3 dele. En forsænket aktivitetsplads,<br />
flankeret af et hvidt, kantet betonlandskab på den ene<br />
side <strong>og</strong> en mere traditionel plads med chaussésten på<br />
den anden.<br />
I det forsænkede område er der opstillet basket <strong>og</strong><br />
streetsoccermål, men pladsen kan <strong>og</strong>så rumme andre<br />
aktiviteter som rullehockey. En bred betontrappe afslutter<br />
pladsen mod syd, hvorpå der er placeret n<strong>og</strong>le mobile<br />
trælameller til at sidde på.<br />
Pladsen skaber et udfordrende landskab for de mindre børn, der både løber <strong>og</strong> cykler gennem de kantede former.<br />
Matrikel 8, plads ved Kulturhus Indre By, 2008, København. 1:1 Landskab <strong>og</strong> Morgen Arkitektkontor, København.<br />
Foto: Rasmus B. Andersen.<br />
fleksibel<br />
form<br />
socialt<br />
mødested<br />
multibrug top<strong>og</strong>rafi
Langs pladsens ene side knækker <strong>og</strong> folder hvide<br />
betonflader sig <strong>og</strong> skaber et kantet forløb. Det kantede<br />
betonlandskab har en bred anvendelse af både mindre<br />
børn, der løber op <strong>og</strong> ned af dem <strong>og</strong> cykler rundt mellem<br />
dem, samt skatere, der bruger kanterne til tricks. Det<br />
hvide kantede landskab er en flot kontrast til den mørke<br />
asfaltplads.<br />
I pladsens sydlige ende er der mellem træerne n<strong>og</strong>le<br />
klatrestativer, hvorfra der er overblik over hele pladsen.<br />
En af facaderne, der danner væg mod pladsen, er blevet<br />
til en mindre klatrevæg, hvorunder der er et blødere<br />
underlag.<br />
Anbefaling<br />
- En opdeling i kraft af former <strong>og</strong> materialer muliggør<br />
mange forskellige aktiviteter samtidigt.<br />
- Gode opholdsmuligheder placeret i solen <strong>og</strong><br />
med udsyn over områdets aktiviteter indbyder<br />
forbipasserende til at standse op.<br />
- En æstetisk bearbejdning, der veksler mellem hårde<br />
<strong>og</strong> bløde elementer, har en indbydende effekt for flere<br />
forskellige brugergrupper.<br />
- Ved at der etableres plads til forskellige<br />
aldersgrupper, kan pladsen fungere som et lokalt<br />
mødested for områdets beboere.<br />
- Træer <strong>og</strong> beplantning på pladsen skaber variation med<br />
årstiderne <strong>og</strong> er en blød kontrast til den hvide kantede<br />
beton.<br />
Pladsens alsidighed <strong>og</strong> udformning gør det muligt at optage alle aldersgrupper i området.<br />
Matrikel 8, plads ved Kulturhus Indre By, 2008, København. 1:1 Landskab <strong>og</strong> Morgen Arkitektkontor, København.<br />
Foto: Rasmus B. Andersen.<br />
49
50<br />
Sportspladsen<br />
Niveauforskelle medfører naturligt bevægelse <strong>og</strong> ved at<br />
arbejde med niveauer i pladsens udformning, kan der<br />
skabes n<strong>og</strong>le spændende <strong>og</strong> sjove rum <strong>og</strong> steder til både leg<br />
<strong>og</strong> mere formel aktivitet.<br />
Pladsen kan bearbejdes i forskellige niveauer i varierende<br />
højder <strong>og</strong> dybder. Det er naturligvis nødvendigt at tage<br />
hensyn til helheden i byrummet for at få pladsen til at<br />
passe ind, <strong>og</strong> inddelingerne <strong>og</strong> størrelserne må relateres<br />
til byrummet, som pladsen indgår i, <strong>og</strong> de omgivende<br />
bygningers dimensioner.<br />
Eksempelvis kan en nedsænkning på 60-100 cm af en del<br />
af pladsen skabe et omsluttet rum der kan rumme boldspil,<br />
rulleskøjteløb <strong>og</strong> skøjtebane om vinteren, i en sikker ramme<br />
<strong>og</strong> i afstand fra evt. omgivende trafik. Større niveauforskelle<br />
på 80-150 cm vil blive til gaps (mellemrum), hvor skatere<br />
kan hoppe ud over <strong>og</strong> anvende kanterne til slide <strong>og</strong><br />
grindtricks (skateren glider hen af gelænder eller kant). En<br />
kreativ udformning af afgrænsningerne <strong>og</strong> kanterne kan<br />
endvidere skabe muligheder for ophold, styrketræning samt<br />
udstrækning.<br />
Gasværksgrunden, Fredericia<br />
inddeling varierede<br />
niveauer<br />
Gasværksgrunden i Fredericia er en plads, der består af<br />
en flade, der er hævet 70 cm over de omgivende gader,<br />
hvori der er en række nedsænkede niveauer, der danner<br />
mindre varierede rum til ophold, boldspil <strong>og</strong> leg. På<br />
fladen, der er udført i en glat lys beton, løber et blåt spor<br />
i asfalt rundt mellem de nedsænkede niveauer, der giver<br />
mulighed for rulleskøjter, løbehjul <strong>og</strong> cykling gennem<br />
hele pladsen.<br />
Materialet i de nedsænkede niveauer består af<br />
kunstmaterialer som kunstgræs, gummi <strong>og</strong> asfalt,<br />
der kan omdannes til skøjtebane om vinteren. Det<br />
nedsænkede niveau i den blå asfalt danner ramme om<br />
streethockey, fodbold, håndbold <strong>og</strong> ishockey om vinteren.<br />
Et andet nedsænket niveau har en rød belægning i et<br />
hårdt plastmateriale, der er skridsikkert <strong>og</strong> velegnet til<br />
f.eks. dans.<br />
Det røde underlag har en blød karakter <strong>og</strong> kan anvendes til dans, mens det blå underlag er til boldspil <strong>og</strong> leg, <strong>og</strong> om vinteren kan det<br />
transformeres til en skøjtebane.<br />
Gasværksgrunden, 2007, Fredericia. Birk Nielsens Tegnestue, København. Foto: Rasmus B. Andersen.<br />
varierede<br />
rum<br />
multibrug<br />
top<strong>og</strong>rafi
Anbefaling<br />
- Niveauforskelle dikterer ikke nødvendigvis bestemte<br />
aktiviteter, men kan fremstå som åbne, fleksible <strong>og</strong><br />
indbydende rammer, der frit kan indtages til fysisk<br />
aktivitet.<br />
- En vekslen mellem størrelserne af rummene<br />
på pladsen vil skabe et varieret liv af forskellige<br />
brugere. De mindre rum kan indtages af familien,<br />
de mellemstore rum anvendes til sportslige<br />
udfoldelser, mens det helt store rum kan optage større<br />
begivenheder som idrætsarrangementer <strong>og</strong> marked om<br />
sommeren.<br />
- Niveauforskellene er fleksible i deres brug <strong>og</strong> kan<br />
fungere som scene med tribune. Om vinteren kan der<br />
etableres skøjtebane, der kan anvendes af både unge<br />
<strong>og</strong> ældre.<br />
- Nedsænkede niveauer skaber naturlige opholdssteder<br />
<strong>og</strong> fungerer som en afgræsning af aktiviteterne, ved at<br />
siderne kan anvendes som trapper <strong>og</strong> tribune.<br />
- Ved at arbejde med pladsens top<strong>og</strong>rafi kan pladsen<br />
frigøres fra gaden, <strong>og</strong> der kan skabes n<strong>og</strong>le sikre<br />
rammer for aktiviteterne.<br />
Et andet niveau består af kunstgræs <strong>og</strong> bruges til boldspil. I baggrunden ses et boldbur i transparent materiale til basketball.<br />
Gasværksgrunden, 2007, Fredericia. Birk Nielsens Tegnestue, København. Foto: Rasmus B. Andersen.<br />
51
52<br />
Opsummering Pladsen<br />
Det bør tilstræbes at indbygge en fleksibilitet i pladserne, således at de kan rumme en bred række aktiviteter <strong>og</strong> fungere gennem de<br />
skiftende årstider. Niveauer i bløde former kan danne ramme om <strong>og</strong> optage mange forskellige udfoldelsesformer.<br />
Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt <strong>og</strong> Arkitektur.
Generelle anbefalinger<br />
ophold/<br />
pause<br />
let tilgang<br />
X Y<br />
blandede<br />
funktioner<br />
varieret<br />
belægning<br />
belysning<br />
mindre<br />
rum<br />
- Opholdsmuligheder kan med fordel placeres i solen <strong>og</strong> med udsyn over<br />
området. Beplantning kan være med til at inddele rummet <strong>og</strong> skabe mere<br />
intime opholdssteder.<br />
- Området bør være lettilgængeligt, <strong>og</strong> forbindelserne gennem området,<br />
særligt omkring aktivitetsområderne, bør være oplyste, så det er muligt at<br />
anvende stedet om aftenen samt fremme en tryghedsfølelse.<br />
- Blandede funktioner kan tjene forskellige sociale <strong>og</strong> kulturelle formål<br />
<strong>og</strong> være med til at skabe sociale møder, nye fællesskaber <strong>og</strong> et levende<br />
aktivitetsområde.<br />
- Ved enkle overfladebehandlinger, som eksempelvis en jævn<br />
asfaltbelægning, der er i stand til at optage mange forskellige<br />
bevægelsesformer, kan et rum i byen transformeres til en aktiv plads, der<br />
kan rumme en bred række af uformelle aktiviteter.<br />
- Lys kan evt. integreres i aktiviteterne som små lysspots i belægningen,<br />
der aftegner en bane, eller som større lyspæle, der placeres således, at de<br />
fungerer som målstolper.<br />
- En opgradering af mindre, spredte byrum vil skabe en række specialiserede<br />
rum i byen, der vil kunne optage specifikke pr<strong>og</strong>rammer <strong>og</strong> samtidig rumme<br />
spontane aktiviteter. Ved at fokusere på eksisterende aktive områder i byen<br />
<strong>og</strong> deres kvaliteter kan store anlægssummer undgås.<br />
53
54<br />
Parken<br />
Danmark rummer adskillige grønne områder, <strong>og</strong> mange<br />
danskere har taget det grønne rum til sig som et sted for<br />
bevægelse, idræt <strong>og</strong> leg. Mange af Danmarks parker <strong>og</strong><br />
grønne rum anlagt mellem 1870–1940 er i dag primært<br />
netop ”et grønt område”. I begyndelsen af 1900-tallet<br />
begyndte man for første gang i historien at anlægge<br />
parker til bevægelse <strong>og</strong> ikke bare for den æstetiske<br />
oplevelse. Det var store åbne rum, der kunne rumme hele<br />
befolkningen <strong>og</strong> blev omtalt som folkeparker.<br />
Parken er byens frirum <strong>og</strong> danner et fælles grundlag<br />
for alle mennesker i byen. Her er der plads til alle<br />
brugergrupper, <strong>og</strong> mange både formelle <strong>og</strong> uformelle<br />
udfoldelser finder sted her. Kvaliteterne <strong>og</strong> mulighederne<br />
i park- <strong>og</strong> naturområderne er mange <strong>og</strong> kan med fordel<br />
udnyttes bedre <strong>og</strong> opgraderes med aktive <strong>og</strong> rekreative<br />
muligheder <strong>og</strong> oplevelser.<br />
Det at dyrke sport <strong>og</strong> idræt i det fri er en stigende<br />
tendens. Selve udfoldelsen i det fri er vigtig for mange,<br />
men <strong>og</strong>så naturoplevelsen har stor betydning. Det er<br />
aktiviteter som motionsløb, stavgang, mountainbike <strong>og</strong><br />
gymnastik, der kombinerer motionen med oplevelsen<br />
af naturen. Fælledparken i København er et godt<br />
eksempel på en folkepark, som i dag indeholder gående<br />
<strong>og</strong> cyklende, motionister, gymnaster, frisbeespillere,<br />
solbadning, løbestævner, legepladser, fodboldklubber,<br />
demonstrationer, festivaler <strong>og</strong> koncerter.<br />
I takt med at byerne ekspanderer <strong>og</strong> bliver større <strong>og</strong><br />
tættere, er det nødvendigt ligeledes at udvide byens<br />
grønne områder. Adgang til parker, grønne områder <strong>og</strong><br />
skov virker fremmende for borgernes fysiske aktivitet i<br />
fritiden, <strong>og</strong> det tilfører frisk luft <strong>og</strong> skaber en følelse af<br />
velvære. At byen vokser <strong>og</strong> indtager de grønne områder<br />
er ikke ensbetydende med, at grønne områder ikke kan<br />
opstå inde i byen igen.<br />
Forståelsen af parkkonceptet har udvidet sig, <strong>og</strong> i dag<br />
er der kommet nye parktypol<strong>og</strong>ier til som havneparker,<br />
kystparker <strong>og</strong> gadeparker, der fungerer som<br />
aktivitetsstrips. De rekreative <strong>og</strong> naturlige elementer<br />
kombineres i et bevægelsesforløb, der indeholder<br />
forskellige aktivitetsnicher.
Fælledparken i København er rummelig <strong>og</strong> fleksibel <strong>og</strong> indeholder både gående <strong>og</strong> cyklende, motionister, gymnaster, frisbeespillere,<br />
solbadning, løbestævner, legepladser, fodboldklubber, demonstrationer, festivaler <strong>og</strong> koncerter.<br />
Foto: Rasmus B. Andersen.<br />
55
56<br />
Bakker, dale <strong>og</strong> spiraler<br />
De naturlige landskabelige former som bløde bakker <strong>og</strong><br />
kurver kan danne afsæt for <strong>og</strong> indbyde til mange former<br />
for aktiviteter. Ved at tage udgangspunkt i disse former kan<br />
hele parkområdet sammenbindes ved en gennemgående<br />
landskabelig bearbejdning, der kan bestå af forskellige<br />
udformninger som mindre bakker, fordybninger, lysninger<br />
<strong>og</strong> fortætninger, der skaber forskellige rumligheder.<br />
De forskellige scenarier, der ligger spredt ud over parken,<br />
kan intensiveres <strong>og</strong> aktiveres ved en tilpasning til varierede<br />
aktivitetsformer som løb, cykling, sceneoptræden <strong>og</strong><br />
boldspil. Hvert af de landskabelige elementer opnår en unik<br />
udformning <strong>og</strong> optimering i forhold til en ønsket funktion <strong>og</strong><br />
aktivitet.<br />
Hasle Bakker, Århus<br />
række af<br />
aktiviteter<br />
top<strong>og</strong>rafi varierede<br />
iboende landskabelig<br />
forbindelser<br />
kvaliteter<br />
sammehæng<br />
Hasle Bakker, der er beliggende i det nordlige Århus,<br />
udviklet af Transform Arkitekter <strong>og</strong> Idrætssamvirket i<br />
Århus, er et anderledes grønt rum i byen.<br />
Ud fra 1.000.000 m3 overskudsjord arbejdes der netop nu<br />
med at udvikle et oplevelsesrigt landskab, der henvender<br />
sig til alle beboere i området samt øvrige borgere i Århus.<br />
Projektet består af 3 hovedområder, plateauet, spiralen<br />
<strong>og</strong> bjergkammen, med hver deres særlige egenskaber.<br />
Ud fra den enkelte bakkes form <strong>og</strong> identitet samt ud<br />
fra områdets samlede karakter er hver bakke blevet<br />
tilført en række aktivitetspr<strong>og</strong>rammer. Bjergkammen<br />
gøres tilgængelig via adskillige stisystemer. Større<br />
arealer på vestsiden af bjergkammen udnyttes til<br />
skiløb, mountainbike <strong>og</strong> terrænløb. Plateauets flade,<br />
der sammensættes af forskellige overfladetyper,<br />
kan anvendes til en lang række af mangfoldige<br />
pr<strong>og</strong>rampunkter.<br />
Hver bakke er et oplevelseslandskab med sin egen identitet. Talrige <strong>og</strong> varierede forbindelser sikrer en bred brug af området.<br />
Hasle Bakker (under udførelse), Århus. Transform Arkitekter, Århus, DK.
Anbefaling<br />
- En udformning med multifunktionelle landskabelige<br />
elementer, i form af bakker, kiler, høje, dale <strong>og</strong> spiraler,<br />
kan opfylde behovene for udfoldelse for både børn,<br />
voksne <strong>og</strong> ældre i modsætning til den traditionelle<br />
legeplads, der primært henvender sig til de mindre<br />
børn.<br />
- Skrånende <strong>og</strong> bakkede flader i varierede størrelser<br />
fra 60 cm til 180 cm i højde kan anvendes af de mindre<br />
børn til at lege tagfat <strong>og</strong> som glidebaner, mens større<br />
bakker på 2-3 m vil kunne bruges af mountainbikere <strong>og</strong><br />
motionister.<br />
- Bakkede landskaber med forskellige hældninger,<br />
stigninger <strong>og</strong> højder skaber en visuel <strong>og</strong> oplevelsesrig<br />
sammenhængende park med forskellige kategorier<br />
som fladen, bakken, skoven, rampen, boblen <strong>og</strong> hulen,<br />
som lægger op til mange varierede udfoldelser.<br />
- Et landskabeligt udformet område kan være i stand<br />
til at udvikle sig <strong>og</strong> forandre sig alt efter brugen <strong>og</strong><br />
beboerne i området. Det naturlige landskab slides<br />
heller ikke på samme måde, som det kan være<br />
tilfældet med den traditionelle legeplads, der kræver<br />
vedligeholdelse af mekanik <strong>og</strong> materialer.<br />
- Aktivitetspr<strong>og</strong>rammerne kan med fordel placeres<br />
således, at kontekstens givne kvaliteter <strong>og</strong> muligheder<br />
udnyttes <strong>og</strong> dermed skaber de bedste vilkår for<br />
aktiviteten.<br />
Bakkernes iboende kvaliteter udnyttes til at skabe aktiviteter som skiløjpe, mountainbikestier <strong>og</strong> forhindringsbaner.<br />
Hasle Bakker (under udførelse), Århus. Transform Arkitekter, Århus, DK.<br />
57
58<br />
Parken temainddelt<br />
Parkens rum bruges af alle <strong>og</strong> på mange forskellige måder,<br />
<strong>og</strong> det bør derfor tilstræbes, at parken kan rumme både<br />
rekreation, sport, leg <strong>og</strong> opdagelse. En opdeling af parken i<br />
mindre aktivitetszoner kan naturligt forekomme ved at tage<br />
udgangspunkt i bevægelserne <strong>og</strong> skabe forskellige stier<br />
<strong>og</strong> ruter gennem parken. En helt overordnet landskabelig<br />
inddeling kan anvendes til at styre <strong>og</strong> strukturere parkens<br />
aktiviteter. Inddelingerne kan således rumme aktiviteter<br />
som boldspil, småbørnslegepladser, teenager-hangouts,<br />
petanquebaner, springgrav <strong>og</strong> volleyballbaner.<br />
Forbindelsessystemerne kan n<strong>og</strong>le steder lægge sig<br />
rundt om de enkelte aktivitetszoner <strong>og</strong> andre steder løbe<br />
igennem, <strong>og</strong> på den måde kan hele området tolkes som en<br />
landskabelig forhindringsbane.<br />
Governors Island, New York City<br />
række af<br />
aktiviteter<br />
forbindelse<br />
ml. områder<br />
varierede<br />
forbindelser<br />
iboende<br />
kvaliteter<br />
Govenors Island i New York er et konkurrenceforslag,<br />
der er under videreudvikling. Projektet er et godt<br />
eksempel på en park, hvor de eksisterende kvaliteter er<br />
sammentænkt med nye aktivitetsmuligheder. Projektet<br />
er udarbejdet ud fra en gennemgående landskabelig<br />
sammenhæng, hvor der tages udgangspunkt i øens 400<br />
år gamle historie. Udgangspunktet er en inddeling af øen<br />
i områder alt efter de iboende kvaliteter, <strong>og</strong> herudfra er<br />
der genereret forskellige temaer.<br />
De grønne bakker danner aktive bevægelseslandskaber. I deres indre er forskellige funktioner som udstilling <strong>og</strong> uddannelse.<br />
Governour Island, 2008 (under videreudvikling), New York City, USA. WEST8, Rotterdam.<br />
inddeling
Temaerne er: Summer Park, The Great Promenade, The<br />
Historic District <strong>og</strong> The Marsh. Hvert af disse områder<br />
er blevet tilføjet aktiviteter, der passer til konteksten <strong>og</strong><br />
temaet. Formgivningen danner n<strong>og</strong>le karakteristiske<br />
bakker, som kan anvendes til cykling, legeområder,<br />
sport, <strong>og</strong> amfiteater. Parken vil blive et naturligt aktivt<br />
oplevelseslandskab gennem øen <strong>og</strong> fungere som en vild<br />
jungle, der venter på at blive udforsket.<br />
De eksisterende bebyggelser på øen vil opnå en god<br />
kontakt med det rekreative grønne landskab på den ene<br />
side <strong>og</strong> vandet på den anden.<br />
Anbefaling<br />
- En opdeling af parken i temaer efter parkens kvaliteter<br />
kan være med til at skabe mange forskellige typer af<br />
rum <strong>og</strong> aktiviteter, som dermed henvender sig til en<br />
bred række af borgere.<br />
- Planlægning af park <strong>og</strong> bebyggelse på samme<br />
tid kan sikre, at der opnås let tilgængelighed, <strong>og</strong> at<br />
stisystemerne anlægges, så de på en naturlig måde<br />
forbinder særlige områder i parken til relevante steder<br />
i området.<br />
- Ved at sammentænke bebyggelse <strong>og</strong> par, kan parken<br />
blive et aktivt forbindelsesområde, der er en naturlig <strong>og</strong><br />
integreret del af bebyggelsen.<br />
- For at imødekomme cyklister, rulleskøjteløbere<br />
<strong>og</strong> kørestolsbrugere er brede, oplyste <strong>og</strong> direkte<br />
forbindelser gennem parken, med en jævn<br />
belægningskarakter, velegnede. Til gående <strong>og</strong> løbende<br />
kan der vælges at anlægge mindre snoede <strong>og</strong> sceniske<br />
stisystemer i et blødt materiale som grus, jord eller<br />
mindre sten, der kan fungere som interne forbindelser<br />
i parken.<br />
Den sydlige del af parken er et rekreativt marskland indeholdende mange overlappende bevægelsessystemer.<br />
Governour Island, 2008 (under videreudvikling). New York City, USA. WEST8, Rotterdam.<br />
59
60<br />
Havneparken<br />
Parktypol<strong>og</strong>ien i randzonerne af byområder kan<br />
antage atypiske eller hybride former, da disse områder<br />
repræsenterer et andet slags bylandskab end det historiske<br />
centrums <strong>og</strong> derfor har mulighed for at rumme andre typer<br />
byrum. Sammenstødet mellem by, park <strong>og</strong> vand skaber nye<br />
spændende kombinationsmuligheder mellem forskellige<br />
funktioner, der kan føre til nye typer af offentlige rum.<br />
Havneparken, der er en af de nyere parktypol<strong>og</strong>ier,<br />
som er fremkommet, er ofte opbygget omkring et aktivt<br />
bevægelsesforløb, hvorudfra forskellige aktiviteter er<br />
mulige.<br />
South-Eastern Coastal Park, Barcelona<br />
fri<br />
bevægelse<br />
fleksibel<br />
form<br />
jævn<br />
belægning<br />
South-Eastern Coastal Park i Barcelona er en 50.000 m2<br />
urban kystpark, der primært er designet til at rumme<br />
store koncerter <strong>og</strong> begivenheder.<br />
Parken er bygget op af en blød organisk geometri,<br />
der genfortolker de naturlige former i landskabet. Det<br />
flydende landskab bestående af bølger, der danner en<br />
serie af varierende rum, er designet ud fra analyser af<br />
grundvilkårene for forskellige sports- <strong>og</strong> fritidsaktiviteter.<br />
På plateauer <strong>og</strong> i mindre lommer i det bølgede landskab<br />
er forskellige aktiviteter placeret, <strong>og</strong> det bakkede<br />
landskab er formet rundt om aktivitetsfelterne.<br />
Den jævne belægning glider gennem hele området. Enkelte steder er der integreret elementer til skateren.<br />
South-Eastern Coastal Park, 2003, Barcelona, Spain. Foreign Offices Architects, London.<br />
afsæt i bevæ-<br />
gelsestyper<br />
kontinuerligt<br />
landskab
Hele belægningen i parken er bygget op i en<br />
halvmåneformet betonsten, der danner grundlaget for<br />
hele designet. Formen på stenen gør, at den kan tilpasses<br />
forskellige linjer <strong>og</strong> geometrier. Belægningen glider med<br />
op <strong>og</strong> bliver siddeelementer <strong>og</strong> videre endnu <strong>og</strong> danner<br />
tiltede vægflader. Belægningen er hård for at kunne<br />
optage den tungere trafik i forbindelse med koncerter<br />
<strong>og</strong> lign., men den muliggør mange bevægelsesformer<br />
som cykling <strong>og</strong> skating. Det bakkede landskab yder ly til<br />
besøgende, <strong>og</strong> enkelte steder er der etableret opbevaring<br />
i bakkerne.<br />
Alle aktiviteterne bindes sammen i et komplekst netværk<br />
af forskellige stier til gang, cykling, <strong>og</strong> skating.<br />
Anbefaling<br />
- Ved at udvikle hele parken som et kontinuerligt blødt<br />
landskab kan der skabes n<strong>og</strong>le brede gennemgående<br />
forbindelser, der kan optage mange forskellige<br />
bevægelser.<br />
- Legeområder til mindre børn bør have en synlig<br />
<strong>og</strong> overskuelig placering, <strong>og</strong> i tilknytning hertil kan<br />
opholdssteder placeres i mindre nicher.<br />
- Store, brede forbindelser gennem pladsen kan danne<br />
en række plateauer <strong>og</strong> nicher i forskellige rumligheder,<br />
der kan optage forskellige aktiviteter.<br />
- Ved at folde belægning op til n<strong>og</strong>le vertikale flader<br />
skabes der n<strong>og</strong>le spændende flader til mountainbikere,<br />
skatere <strong>og</strong> legende børn.<br />
- De bløde former er fleksible i deres brug <strong>og</strong> tillader<br />
mange forskellige udfoldelser.<br />
- Ved at foretage analyser af en aktivitets grundvilkår,<br />
som placering, orientering, underlag <strong>og</strong> andre forhold,<br />
kan der opnås optimale forhold for udfoldelsen.<br />
Flere steder folder belægningen opad <strong>og</strong> danner en blød flade, der kan bruges af skatere, cyklister <strong>og</strong> børn, <strong>og</strong> som samtidig danner<br />
læ. South-Eastern Coastal Park, 2003, Barcelona, Spain. Foreign Offices Architects, London.<br />
61
62<br />
Universitetsparken<br />
Universitetsparken er den samlende struktur i<br />
universitetsområdet. Universitetsparken opsamler<br />
hele områdets liv <strong>og</strong> skal både fungere som rekreativt<br />
opholdssted, aktivitetsområde samt forbindelsesnetværk<br />
mellem områdets forskellige faciliteter <strong>og</strong> resten af byen.<br />
Universitetsparken danner ramme om mange forskellige<br />
typer liv. Parken giver de studerende mulighed for at<br />
anvende udearealerne i pauserne, samt til aktiviteter<br />
gennem dagen. Desuden gør universitetsparkens ofte<br />
centrale placering i byen den attraktiv for byens øvrige<br />
beboere, der ligeledes anvender den til rekreation <strong>og</strong> som<br />
gennemstrømningssted.<br />
De mange forskellige aktiviteter <strong>og</strong> brugsformer må alle<br />
tilgodeses i udviklingen af parken.<br />
Campus Walk, Puerto Rico<br />
varieret<br />
belægning<br />
Campus Walk af Field Operations er en sammenkædning<br />
af Rio Piedras udearealer, der er en del af Puerto<br />
Ricos universitet. Området, der indeholder fakulteter,<br />
biblioteker, studenterboliger, sportsfaciliteter<br />
<strong>og</strong> museum, sammenbindes med en markant<br />
belægningskarakter. Samtidig etableres der 3 nye,<br />
offentlige pladser i området med hver deres definerede<br />
karakter. Som hovedgreb omdannes en tidligere vejbane<br />
til en fodgængerzone, der forbinder hele området, <strong>og</strong><br />
som er bred nok til at rumme både gående, cyklister<br />
<strong>og</strong> opholdssteder. Belægningskarakteren er et jævnt<br />
underlag lagt i et belægningsmønster, der intensiveres,<br />
jo tættere den er på en bygning. Langs hele forløbet er<br />
opholdsmuligheder placeret <strong>og</strong> sammenkoordineret med<br />
beplantning <strong>og</strong> belysning. De bygningers udearealer,<br />
der ligger i umiddelbar tilknytning til den brede<br />
fodgængerforbindelse, bearbejdes med hver deres<br />
beplantningsstrategi for at give dem hver deres karakter.<br />
Universitetsparken fungerer som en lang bevægelsesstrip, hvortil forskellige funktioner <strong>og</strong> aktiviteter er tilknyttet.<br />
Campus Walk, 2006 (under videreudvikling), San Juan, Puerto Rico. Field Operations, New York City.<br />
mindre<br />
nicher<br />
scenarier<br />
landskabelig<br />
sammenhæng<br />
spredte<br />
enheder
Anbefaling<br />
- En variation i størrelse <strong>og</strong> type af rum, som mindre<br />
nicher til fordybelse, områder til mødesteder samt<br />
større arealer til udfoldelser, kan skabe en bred<br />
anvendelse af området.<br />
- Ved at arbejde med differentieringer i<br />
belægningsmønstret kan underlaget fungere som en<br />
indikator, der fortæller, når man nærmer sig forskellige<br />
områder. Belægningsmønstret kan derved medvirke til<br />
at skabe klart definerede <strong>og</strong> markante typer af uderum,<br />
der kan være med til at skabe en genkendelighed <strong>og</strong><br />
medvirke til en samlende identitet for området.<br />
- Ved opholdssteder kan beplantningen være med<br />
til at skabe læ <strong>og</strong> ly <strong>og</strong> dermed skabe beskyttede<br />
mikroklimaer, hvor der er rart <strong>og</strong> trygt at opholde sig.<br />
- Beplantningen kan anvendes til at indramme særlige<br />
funktioner, tilbud eller steder. En lavere <strong>og</strong> mere åben<br />
beplantning kan ved særlige aktivitetssteder være med<br />
til at synliggøre aktiviteterne.<br />
- Ved at arbejde med en fordeling i placeringen af<br />
offentlige funktioner <strong>og</strong> aktiviteter, bundet sammen<br />
i et attraktivt forløb, kan der skabes en spredning af<br />
aktiviteter gennem hele området, <strong>og</strong> tomme områder<br />
kan derved undgås.<br />
Den markante belægning sammenbinder universitetsparkens forskellige områder. Belægningsmønstret indikerer, hvornår man<br />
nærmer sig en særlig bygning eller funktion. Campus Walk, 2006 (under videreudvikling), San Juan, Puerto Rico. Field Operations,<br />
New York City.<br />
63
64<br />
Byen som park<br />
Adgang til naturen <strong>og</strong> grønne områder har en aktiverende<br />
<strong>og</strong> fremmende virkning for borgernes fysiske aktivitet i<br />
fritiden. Grønne områder har en stimulerende effekt <strong>og</strong><br />
anvendes både til rekreative gåture, frisbee, gymnastik <strong>og</strong><br />
boldspil 5 . I udviklingen af byens grønne rum bør det derfor<br />
sikres, at flest mulig opnår adgang til områder med grønt.<br />
Grønne områder må kunne nås inden for overskuelig tid.<br />
Det bør derfor altid tilstræbes, at der er adgang til mindre<br />
grønne områder i forbindelse med boligen indenfor 10-<br />
15min, hvorimod større grønne områder, som er et egentligt<br />
udflugtsmål med et oplevelsesrigt landskab <strong>og</strong> vild natur,<br />
bør kunne nås inden for 30 min.<br />
5. De bolignære områders betydning for sundhed, Jens Troelsen,<br />
Syddansk Universitet, 2007.<br />
Grønne lommer, ideforslag<br />
m3 bygget<br />
vs. m3 grønt<br />
Forsømte gadehjørner <strong>og</strong> rum i byen kan transformeres<br />
til grønne nicher, <strong>og</strong> eksisterende grønne områder kan<br />
fortættes. Små grønne lommer kan etableres rundt<br />
omkring i byens revner <strong>og</strong> huller, uden at n<strong>og</strong>et behøver<br />
at blive revet ned. Dette kan eksempelvis ske gennem<br />
lokale initiativer <strong>og</strong> foreninger, som det eksempelvis er<br />
sket i London, Seattle <strong>og</strong> New York, hvor lokale, frivillige<br />
beboere (Community Gardens) har skabt en forgrønning<br />
af deres lokalområde ved at beplante ubenyttede<br />
jordstykker <strong>og</strong> ved at fortætte eksisterende grønne<br />
områder med opstilling af større buske <strong>og</strong> planter.<br />
Tomme grunde transformeres til grønne felter i byen til<br />
boldspil <strong>og</strong> leg.<br />
En sådan tilgang kan være medvirkende til at sikre, at<br />
alle byens borgere opnår adgang til et grønt område<br />
inden for 10-15 min, der vil indbyde til uformelt ophold <strong>og</strong><br />
leg.<br />
Grønne områder har en aktiverende effekt. Derfor kan en intensivering af byens eksisterende grønne områder samt en forgrønning af<br />
forsømte steder i byen skabe udfoldelsesmuligheder for mange. Grønne lommer, ideforslag, 2009. DashMark Architects, København.<br />
mindre<br />
nicher<br />
scenarier<br />
5 min<br />
uformelle<br />
aktiviteter<br />
5 min<br />
15 min<br />
grønt omr.<br />
15 min<br />
=
Grønne kiler, ideforslag<br />
grønne<br />
forbindelser<br />
fri<br />
bevægelse<br />
3-5 min<br />
leg /<br />
udfoldelse<br />
3-5 min<br />
ml. særlige<br />
områder<br />
Alle danske byer rummer mange grønne områder,<br />
n<strong>og</strong>le er d<strong>og</strong> private <strong>og</strong> kun for de få. Byen kan vælge at<br />
åbne op for de grønne områder <strong>og</strong> skabe n<strong>og</strong>le grønne<br />
gennemgående korridorer gennem byen. Byen vil således<br />
blive bundet sammen af grønne forbindelser uafhængigt<br />
af den motoriserede trafik. De grønne rum vil blive til<br />
trygge <strong>og</strong> aktive forbindelseskiler gennem byen, der <strong>og</strong>så<br />
vil kunne optage forskellige aktivitetsformer. Dette vil<br />
skabe en helt ny sammenhæng i byen <strong>og</strong> åbne op for nye<br />
bevægelsesmønstre i byen.<br />
5 min<br />
grønt omr.<br />
5 min<br />
Anbefaling<br />
- En intensivering af byens grønne områder vil styrke<br />
byens grønne <strong>og</strong> sunde profil.<br />
- Ved at skabe aktive grønne bevægelsesnetværk, der<br />
er tilknyttet særlige idrætsaktiviteter, vil byens borgere<br />
naturligt komme tæt på grønne områder, der indbyder<br />
til stavgang, løb, fodbold, picnic <strong>og</strong> drageflyvning.<br />
- Udvikling af nye parktypol<strong>og</strong>ier kan føre til parker, der<br />
eksempelvis kan fungere som et kontinuerligt, aktivt<br />
forløb gennem byen.<br />
- Parken som forbindelse kan fungere som en<br />
planlægningsstrategi, hvor de grønne områder kan<br />
blive et styrende <strong>og</strong> gennemgående element i byen. De<br />
grønne områder vil fungere som grønne korridorer, der<br />
sammenbinder byen fysisk <strong>og</strong> visuelt i form at deres<br />
størrelse.<br />
- Ved at gøre byens grønne arealer, legepladser,<br />
skolegårde, sanerede gårde, boldklubbernes<br />
sportsarealer osv. tilgængelige sikres det, at mange<br />
får glæde af byens grønne arealer, der samtidig kan<br />
fremstå som en sammenhængende struktur i byen.<br />
Grønne kiler gennem byen, der fungerer som aktivt pr<strong>og</strong>rammerende rekreationsområder, kan åbne op for nye bevægelser.<br />
Grønne kiler, ideforslag, 2009. DashMark Architects, København.<br />
65
66<br />
Opsummering Parken<br />
En fortætning af byens eksisterende grønne områder samt forsømte steder ved landskabelige bearbejdninger kan have en<br />
aktiverende effekt. Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt <strong>og</strong> Arkitektur.
Generelle anbefalinger<br />
forbindelse<br />
ml. områder<br />
landskabelig<br />
udformning<br />
varieret<br />
belægning<br />
belysning<br />
mindre<br />
nicher<br />
landskabelig<br />
sammenhæng<br />
- Det bør tilstræbes, at parken er lettilgængelig, <strong>og</strong> stisystemerne bør af<br />
denne grund planlægges, så de på en naturlig måde forbinder særlige<br />
områder i parken <strong>og</strong> til relevante steder i byen.<br />
- En udformning med multifunktionelle landskabelige elementer i parken<br />
i form af bakker, kiler, høje, dale <strong>og</strong> spiraler kan opfylde behovene for<br />
udfoldelse for både børn, voksne <strong>og</strong> ældre i modsætning til den traditionelle<br />
legeplads, der primært henvender sig til de mindre børn.<br />
- For at imødekomme cyklister, rulleskøjteløbere <strong>og</strong> kørestolsbrugere i<br />
parken er brede, oplyste <strong>og</strong> direkte forbindelser gennem parken med en<br />
jævn belægningskarakter velegnede. Til gående <strong>og</strong> løbende kan der vælges<br />
at anlægge mindre snoede <strong>og</strong> sceniske stisystemer i et blødt materiale som<br />
grus, jord eller mindre sten, der kan fungere som interne forbindelser i<br />
parken.<br />
- Stiforbindelser gennem parken <strong>og</strong> særlige aktivitetsområder bør være<br />
oplyste, så det er muligt at dyrke idræt <strong>og</strong> fysisk aktivitet døgnet rundt <strong>og</strong> for<br />
at fremme en tryghedsfølelse.<br />
- Beplantning i parken kan anvendes til at skabe mindre, mere intime rum<br />
<strong>og</strong> kan skabe små grønne lommer i byen, der vil kunne anvendes til y<strong>og</strong>a <strong>og</strong><br />
gymnastik, <strong>og</strong> børn <strong>og</strong> unge vil kunne lege i den tætte skov, hvilket samtidig<br />
vil være et visuelt tiltrækkende element i gadebilledet.<br />
- Ved at udvikle parken som et kontinuerligt blødt landskab med en<br />
overordnet landskabelig sammenhæng indeholdende varierede forløb <strong>og</strong><br />
forbindelser kan der skabes en visuel <strong>og</strong> oplevelsesrig sammenhængende<br />
park med forskellige kategorier, som lægger op til mange varierede<br />
udfoldelser.<br />
67
68<br />
Det blå rum<br />
Danmark har 7000 km kystlinje samt mange kanaler, <strong>og</strong><br />
mange danske byer ligger ved vand. Nærheden til vandet<br />
er en stor kvalitet, som med fordel kan udnyttes.<br />
Områderne i de danske havne er i disse år under<br />
omdannelse, <strong>og</strong> der er stor fokus på at transformere<br />
disse til attraktive områder <strong>og</strong> steder langs vandet.<br />
Havneområderne kan åbne op for n<strong>og</strong>le nye måder at<br />
bruge byens rum på. Det er her vigtigt at sammentænke<br />
udviklingsprojektet med hele området <strong>og</strong> særligt med<br />
kontakten til vandet. Tilgængeligheden til vandet er en<br />
stor kvalitet, da det rummer en rekreativ <strong>og</strong> aktiv effekt,<br />
<strong>og</strong> det bør derfor tilstræbes at sikre en let <strong>og</strong> enkel<br />
adgang til vandet. Det bør være muligt at komme helt ned<br />
til vandet både for svømmere, roere, sejlfolk <strong>og</strong> folk, der<br />
ønsker at sidde <strong>og</strong> nyde synet af vandet.<br />
Vandkvaliteten i mange dansker byer er forbedret så<br />
meget, at det nu er muligt at skabe oplevelsesrige<br />
områder helt tæt på vandet, som kan være medvirkende<br />
til at binde byen <strong>og</strong> vandet sammen.<br />
Svømning er en stigende tendens i byen, som mange<br />
aldersgrupper dyrker. Vand har desuden en magisk<br />
tiltrækningseffekt, særligt på børn, hvilket kan udnyttes<br />
ved at skabe mindre havnebade <strong>og</strong> badefaciliteter i<br />
byerne, således at børn <strong>og</strong> unge kan bevare <strong>og</strong> udvikle<br />
deres glæde ved at bevæge sig i vand <strong>og</strong> dermed får<br />
glæde af vandets muligheder gennem hele livet.
Havneparken fungerer som en lang aktivitetsstrip med både basket, skating, klatring, petanque, svømning <strong>og</strong> udspring. En lang<br />
træpromenade i den sydlige ende langt ud over kajkanten <strong>og</strong> giver en nærhed til vandet, hvorfra der kan bades <strong>og</strong> sejles.<br />
Islands Brygge, Havnepark, København. Foto: Laura Munch.<br />
69
70<br />
Havnen som aktivitetsrum<br />
Byerne er under konstant forandring, der bliver nedrevet,<br />
renoveret <strong>og</strong> udbygget. Forandringen skaber nye<br />
konstellationer af byen, hvor n<strong>og</strong>le områder bliver prioriteret<br />
højere end andre, hvilket betyder, at andre områder får lov<br />
at ligge ubrugte hen. Steder som disse i byerne kan med<br />
fordel anvendes eller indrettes til midlertidige aktiviteter.<br />
De gamle havneområder er fyldt med særlige elementer,<br />
som man ikke finder andre steder i byerne, som forladte<br />
fabriksbygninger, husbåde, pigtrådshegn, overgroede tomter<br />
<strong>og</strong> små, alternative erhverv.<br />
Midlertidige aktiviteter opstår ofte i de overgangszoner, som<br />
fremkommer, når et område overgår fra en funktion til en<br />
anden funktion. De midlertidige aktiviteter er afhængige af,<br />
at der eksisterer disse tiloversblevne huller i byen, da de<br />
tiltrækkes af de tomme grunde <strong>og</strong> de ofte lave lejeudgifter.<br />
De nye brugere finder nye måder at bruge de gamle<br />
bygninger <strong>og</strong> rum på.<br />
Refshaleøen, København<br />
genbrug midlertidig basale<br />
iboende<br />
brug rammer<br />
kvaliteter<br />
På Refshaleøen i København startede mange af de<br />
nu permanente aktiviteter som mindre, midlertidige<br />
projekter. I dag finder mange aktiviteter sted mellem<br />
de gamle bygninger. Den gamle B&W-hal er blevet<br />
omdannet til indoor-golfcenter, desuden findes der<br />
paintballcenter <strong>og</strong> open-air-bi<strong>og</strong>raf i området.<br />
Et kajanlæg på en 6000 m2 stor grund er ved tilføjelsen af<br />
sand, n<strong>og</strong>le træplateauer <strong>og</strong> planter blevet transformeret<br />
til et strandområde, hvor der er skabt mulighed for<br />
minigolf, frisbee <strong>og</strong> volley. Tilgængeligheden til vandet<br />
har åbnet op for muligheden for svømning, kano <strong>og</strong><br />
kajakpolo.<br />
Andre dele af øen indtages i weekenden til<br />
motorcykelstunt <strong>og</strong> downhill-mountainbike <strong>og</strong> forskellige<br />
andre aktiviteter kan nemt finde sted grundet områdets<br />
rå karakter.<br />
Mellem de gamle industribygninger kan der placeres aktiviteter, som det kan være svære at få plads til andre steder i byen.<br />
Halvandet, Refshaleøen, København. Foto: Uffe Kongsted.<br />
reserver<br />
grunde
Anbefaling<br />
- Havnens unikke karakter kan udnyttes i<br />
omdannelsesprocessen <strong>og</strong> der bør tages udgangspunkt<br />
i områdets særlige kvaliteter <strong>og</strong> rumligheder.<br />
- Det bør tilstræbes at sikre havnens forskelligartethed<br />
<strong>og</strong> mangeartede landskabelige <strong>og</strong> ikke mindst<br />
bylivsmæssige nuancer.<br />
- Tomme grunde <strong>og</strong> bygninger kan anvendes til at<br />
tiltrække nye spontane måder at bruge stedet på.<br />
- En aktivering af udvalgte forladte områder kan være<br />
med til at pege på nye muligheder i byens rum.<br />
- En reservering af rum i byen kan være midlertidig<br />
for at give plads til eksempelvis sæsonbestemte <strong>og</strong><br />
afgrænsede idrætsaktiviteter.<br />
- Livet <strong>og</strong> aktiviteterne skaber en opmærksomhed, der<br />
kan føre til et fornyet syn på omgivelserne.<br />
- Det midlertidige kan bruges som udviklingsgenerator.<br />
Den kunstige sandstrand giver mulighed for fodbold, volleybold <strong>og</strong> frisbee.<br />
Refshaleøen, København. Foto: René Kural.<br />
71
72<br />
Flydende aktivitetsrum<br />
Tilgængeligheden til vandet er mange steder ikke optimal<br />
grundet kajkanternes højde, der forhindrer folk i at nå<br />
vandet. For at aktivere vandet kræves i første omgang, at<br />
det gøres tilgængeligt. Dette kunne eksempelvis gøres<br />
ved at udforme n<strong>og</strong>le fl ydende moduler, der forbinder<br />
fra havnekanten <strong>og</strong> ned til vandet. Grundmodulet kan<br />
blot være en fl ydende fl ade, hvorpå der placeres klub- <strong>og</strong><br />
opbevaringsfaciliteter. Det fl ydende modul kan, for at<br />
tilgodese fl est muligt, opbygges <strong>og</strong> udformes således,<br />
at det let kan transformeres til forskellige funktioner<br />
som svømning, udspring, ophold <strong>og</strong> volley <strong>og</strong> indeholde<br />
forskellige funktoner som omklædning, træningsfaciliteter,<br />
sauna, kiosk <strong>og</strong> cafe. Man kan <strong>og</strong>så forestille sig specielle<br />
børnemoduler med fl ere mindre bassiner.<br />
Floats, ideforslag<br />
let tilgang mobile<br />
enheder<br />
foranderlig<br />
spredte<br />
enheder<br />
Floats er et projektforslag, der udnytter ovenstående<br />
tanke <strong>og</strong> foreslår en række flydende, præfabrikerede<br />
modulelementer, der tilbyder havnen en række<br />
anderledes rekreative offentlige rum i byen. De består af<br />
en simpel betonbase, hvorpå en solid trækonstruktion er<br />
bygget op <strong>og</strong> danner ramme om eksempelvis et klubhus,<br />
en urban plads eller badefaciliteter. Hvert modul er<br />
tilpasset en særlig funktion, <strong>og</strong> de skiftende lysforhold er<br />
anvendt som et designparameter, hvilket gør hvert modul<br />
unikt i sin form.<br />
Ideen med projektet Floats er at bruge de nye flydende<br />
rum i den enkelte by til at teste nye aktiviteter <strong>og</strong><br />
pr<strong>og</strong>rammer, som ellers normalt er midlertidige eller<br />
sæsonbestemte.<br />
Floats er bygget op af forskellige module enheder, der kan fungere alene eller kombineres med andre moduler.<br />
Floats (projektforslag), 2004. Tanja Jordan Arkitekter (i samarbejde med: Michael Sørensen, Anne Marie Due Smidth <strong>og</strong> Birgitte Katborg), København.<br />
fleksibel<br />
form
Anbefaling<br />
- En aktiverende tilgang til vandet bør tilgodese flest<br />
muligt, således at mange opnår adgang til vandet.<br />
- Ved at udforme simple, mobile grundmoduler for et<br />
flydende havnebad vil det være muligt at flytte det rundt<br />
i byen, så forskellige områder <strong>og</strong> brugere for gavn heraf.<br />
- Ved at indbygge en fleksibilitet i de flydende moduler<br />
kan de tilgodese mange varierede brugere <strong>og</strong> på mange<br />
forskellige steder.<br />
- Flydende moduler vil <strong>og</strong>så kunne anvendes som<br />
aktivitetsflader til gymnastik, dans <strong>og</strong> andre midlertidige<br />
aktiviteter uden for selve badesæsonen.<br />
- Byggerier, pladsdannelser <strong>og</strong> forløb ved vandet kan<br />
være medvirkende til at skabe en sammensyning<br />
mellem vand <strong>og</strong> by ved at sikre god tilgængelighed <strong>og</strong><br />
aktivitetsmuligheder.<br />
De flydende moduler kan flyttes rundt i byen <strong>og</strong> anvendes, hvor der skulle være behov. Enhedernes varierede former <strong>og</strong> karakter<br />
muliggør en bred anvendelse som bl.a. svømning, cafe <strong>og</strong> udstilling.<br />
Floats (projektforslag), 2004. Tanja Jordan Arkitekter (i samarbejde med: Michael Sørensen, Anne Marie Due Smidth <strong>og</strong> Birgitte Katborg), København.<br />
73
74<br />
Flydende foreningshuse<br />
Flere vandsportsaktiviteter som kano, kajak, kajakpolo,<br />
roning, sejlads <strong>og</strong> surfing kræver opbevaringsrum,<br />
klublokaler <strong>og</strong> badefaciliteter, hvilket der i mange byer kan<br />
være svært at finde plads til. En måde at løse dette på kunne<br />
være at etablere n<strong>og</strong>le mindre faciliteter, der understøtter<br />
vandidrætten i form af mobile flydende enheder, hvor det er<br />
muligt at opbevare udstyr.<br />
Foreninger fungerer som sociale <strong>og</strong> aktive samlingssteder<br />
<strong>og</strong> kan således være med til at tiltrække et liv omkring<br />
området.<br />
Kayak, ideforslag<br />
multibrug<br />
mobile<br />
enheder<br />
varieret<br />
tilgang<br />
Kayak er et forslag, der er under udvikling, til<br />
et foreningshus, der primært er udviklet ud fra<br />
kajakroernes behov, men som <strong>og</strong>så understøtter andre<br />
idrætsaktiviteter som f.eks. motionsløb, stavgang, fitness,<br />
y<strong>og</strong>a, optimistsejlads samt vinterbadning.<br />
Foreningshuset er bygget op omkring 2 huse, der er<br />
vinklet i forhold til hinanden, hvilket skaber en fleksibel<br />
udendørsflade imellem de 2 huse.<br />
Tagfladerne på foreningshuset bliver offentlige pladser i byen, der via broer <strong>og</strong> ramper gøres lettilgængelige.<br />
Kayak, Det Flydende Foreningshus, 2008. Force4 + Geisler & Nørgård, København.<br />
socialt<br />
mødested<br />
lokalt<br />
center
Indskæringer i fladen danner 2 bassiner. Kajakkerne<br />
opbevares synligt i husets indre facader <strong>og</strong> bliver et<br />
æstetisk element. Tagfladen af huset er en offentlig flade,<br />
der ligger i samme niveau som kajkanten, hvorfra det<br />
er muligt at komme hele vejen ned til vandet via n<strong>og</strong>le<br />
store bredde trapper. Huset har en bred henvendelse<br />
med aktivitetstilbud til de ældre om formiddagen samt<br />
til skolebørn <strong>og</strong> unge, der kan anvende faciliteterne om<br />
eftermiddagen, hvilket sikrer, at huset er aktivt gennem<br />
hele dagen. For at styrke de sociale aspekter er de<br />
forskellige funktioner placeret således, at man frit kan<br />
benytte de forskellige aktivitetsflader, samtidig med at<br />
der er udsyn over de øvrige funktioner.<br />
Anbefaling<br />
- Vand i byen har mange både rekreative <strong>og</strong> aktive<br />
kvaliteter, der kan aktiveres <strong>og</strong> udnyttes ved at anlægge<br />
stier <strong>og</strong> flader så tæt på vandets overflade som muligt.<br />
Tilgængeligheden til vandet kan optimeres ved at skabe<br />
ramper <strong>og</strong> forbindelser fra kajkanten.<br />
- Ved at gøre tagfladen til en åben offentlig flade<br />
skabes der et uformelt mødested for beboere <strong>og</strong><br />
forbipasserende.<br />
- Flydende elementer er fleksible i deres placering <strong>og</strong> vil<br />
kunne bringes helt ind i byen.<br />
- Udformning <strong>og</strong> funktioner kan tilrettelægges således,<br />
at huset kan fungere som et samlingssted for områdets<br />
beboere.<br />
- Sammentænkning af mange forskellige funktioner<br />
skaber sociale møder <strong>og</strong> en udvidet brug af huset.<br />
Forskellige trapper <strong>og</strong> ramper sikrer en god <strong>og</strong> let tilgængelighed til vandet.<br />
Kayak, Det Flydende Foreningshus, 2008. Force4 + Geisler & Nørgård, København.<br />
75
76<br />
Vinterhavnebad<br />
Badning <strong>og</strong> svømning er for mange en sæsonbestemt<br />
aktivitet. Om vinteren, når klimaet skifter, er det kun de<br />
få, der hopper i vandet udendørs. Men vinterbadning er<br />
en stigende tendens, <strong>og</strong> det anslås, at der er omkring<br />
11.000 organiserede vinterbadere i klubber <strong>og</strong> mindst lige<br />
så mange uden for klubberne (www.badesikkerhed.dk).<br />
Vinterbaderne er afhængige af gode klublokaler, hvor der er<br />
mulighed for omklædning, bad <strong>og</strong> køkkenfaciliteter.<br />
De havnebade <strong>og</strong> vinterbade, der eksisterer i dag, fungerer<br />
primært kun i en bestemt sæson. For at udnytte disse<br />
faciliteter bedre kunne der søges at udvikle nye typer<br />
havnebade, der kan tilgodese svømning om sommeren,<br />
men som <strong>og</strong>så har faciliteter, der kan bruges om vinteren.<br />
Havnebadene kunne udvikles, således at de kan overdækkes<br />
om vinteren <strong>og</strong> indeholde et indre svømmeområde, men<br />
samtidig <strong>og</strong>så give mulighed for at vinterbaderen kan<br />
svømme udendørs.<br />
I Berlin er der udarbejdet en enkelt løsning, der tillader,<br />
at havnebadet kan anvendes både om sommeren <strong>og</strong> om<br />
vinteren.<br />
Winterbadeschiff, Berlin<br />
Winterbadeschiff er et flydende havnebad beliggende i<br />
floden Spree i Berlin. Havnebadet består af 3 flydende<br />
enheder, der indeholder lounge <strong>og</strong> bar, sauna <strong>og</strong> et<br />
8x32 m svømmebassin. De 3 enheder forbindes af n<strong>og</strong>le<br />
mindre enheder, der indeholder omklædning samt bade-<br />
<strong>og</strong> toiletfaciliteter. Om sommeren er alle enhederne<br />
åbne, mens de om vinteren er overdækket med simple<br />
trækonstruktioner. Opsætningen af overdækningen er let<br />
<strong>og</strong> kan udføres manuelt.<br />
De lyse materialer skaber en rar indre atmosfære. Lyset falder flot igennem membranerne, hvorimellem der dannes et lufttryk, der<br />
har en isolerende effekt <strong>og</strong> skaber et rart indeklima.<br />
Winterbadeschiff, Berlin, 2005. Wilk-Salinas Architekten <strong>og</strong> Thomas Freiwald, Berlin.<br />
overdækning<br />
scenarier<br />
året rundt<br />
genbrug fleksibel<br />
brug
Konstruktionen består af n<strong>og</strong>le ellipseformede<br />
træbjælker, der spænder på tværs af de enkelte ender,<br />
<strong>og</strong> hvor imellem der er udspændt en dobbelt membran.<br />
Ved at bruge en halvgennemsigtig membran skabes der<br />
kontakt til omgivelserne, <strong>og</strong> lyset slippes ind.<br />
De flydende elementer er skabt ud fra omdannede<br />
fragtskibe, <strong>og</strong> selve bassinet er en stor nedsænket pool,<br />
der flyder oven på selve floden, hvilket skaber en helt<br />
særlig følelse.<br />
Anbefaling<br />
- Flydende overdækkede svømmefaciliteter vil kunne<br />
imødekomme brugere både om sommeren <strong>og</strong> vinteren<br />
<strong>og</strong> understøtter dermed borgernes mulighed for<br />
svømning året rundt.<br />
- Udviklingen af gode vinterbadefaciliteter eller<br />
overdækkede svømmefaciliteter langs havne <strong>og</strong><br />
kanaler kan medvirke til at skabe et liv i området i<br />
vinterhalvåret.<br />
- De flydende elementer kan forholdsvis let skabes ud<br />
fra gamle pramme, omdannede fragtskibe eller evt.<br />
andet genbrugsmateriale.<br />
- Ved at udvikle fleksible konstruktioner kan der skabes<br />
overdækninger til vinterhalvåret, som kan fjernes igen<br />
om sommeren.<br />
Trækonstruktionerne med membranerne er åbne i enderne, hvilket giver en flot panoramaudsigt over hele byen fra loungeområdet<br />
<strong>og</strong> svømmebassinet.<br />
Winterbadeschiff, Berlin, 2005. Wilk-Salinas Architekten <strong>og</strong> Thomas Freiwald, Berlin.<br />
77
78<br />
Stranden som park<br />
Danmark er omgivet af hav, hvilket betyder, at næsten alle<br />
danskere har mulighed for forholdsvis let at komme til<br />
stranden. Her er der frisk luft, bølger <strong>og</strong> mange muligheder<br />
for forskellige udfoldelser. Det er naturligvis om sommeren,<br />
at der foregår flest aktiviteter, hvor mange strande resten af<br />
året ligger stort set øde hen.<br />
Men der er begyndt at dukke nye typer strande op. Strande,<br />
der bliver kombineret med mange af de aktiviteter, der <strong>og</strong>så<br />
finder sted i parken <strong>og</strong> på pladsen, hvilket gør det muligt at<br />
bruge området stort set hele året.<br />
Promenaden i den sydlige del, der er bred nok til at rumme cyklister, motionister <strong>og</strong> surfere.<br />
Amager Strandpark, 2005. Hasløv & Kjærsgaard. Foto: Laura Munch.<br />
Amager Strandpark, København<br />
mindre<br />
nicher<br />
jævn<br />
belægning<br />
mindre<br />
forbindelser<br />
multibrug landskabelig<br />
sammenhæng<br />
Ud for den gamle strand ved Amager er der blevet<br />
etableret en stor kunstig ø. Øen er næsten 2,5 km lang<br />
<strong>og</strong> rummer mange formelle <strong>og</strong> uformelle aktiviteter.<br />
Den gamle <strong>og</strong> den nye strand forbindes via 3 broer. Der<br />
dannes på den måde strand på begge sider <strong>og</strong> en indre<br />
lagune. Strandsiden mod kysten har naturligt lavere vand,<br />
hvor børnefamilierne holder til. Der er her <strong>og</strong>så mulighed<br />
for at ro kajak <strong>og</strong> spille kajakpolo, <strong>og</strong> der er en 1000 m<br />
lang bane til svømmere.
Hele øen er udformet af klitter, som er med til at inddele<br />
stranden fysisk <strong>og</strong> visuelt. Mellem klitterne løber et<br />
bredt betonstiforløb gennem hele øen, som er bredt<br />
nok til at rumme både gående, løbende, cyklister <strong>og</strong><br />
rulleskøjteløbere. Herudfra løber mindre slyngede stier,<br />
der leder ned mod vandet.<br />
Ved den sydlige ende af øen gøres betonstien ekstra bred<br />
<strong>og</strong> danner en promenade, hvor de grønne arealer med<br />
plads til leg, boldspil, frisbee, drageflyvning <strong>og</strong> picnic<br />
støder op til.<br />
3-4 steder på øen er der n<strong>og</strong>le landmarks udformet<br />
i en bunkerkarakter, hvor der er toiletter, brusere,<br />
handicapfaciliteter, livreddercentre, iskiosker <strong>og</strong> mindre<br />
pladsdannelser, der giver mulighed for ophold, dans, leg<br />
<strong>og</strong> skating.<br />
Anbefaling<br />
- Etablering af en ø udenfor kysten medfører et lavere<br />
vandområde mod kysten til familier, hvor utrænede<br />
surfere kan opnå et kendskab til sporten, inden de tager<br />
ud på åbent hav.<br />
- En landskabelig bearbejdning kan skabe varierede<br />
mindre, intime nicher <strong>og</strong> rum, der samtidig yder læ <strong>og</strong><br />
virker mere private <strong>og</strong> gør det muligt at ligge ved, på <strong>og</strong><br />
imellem bakkerne, hvilket skaber en oplevelsesrigdom.<br />
- En bred gennemgående, jævn betonsti kan udformes,<br />
så den kan rumme flere forskellige brugere.<br />
- Etablering af pladser i forbindelse med kiosk <strong>og</strong><br />
toiletter, med en jævn overflade giver mulighed for<br />
mange slags udfoldelser. Brede kanter bidrager til<br />
at skabe mulighed for ophold, hvorudfra livet kan<br />
iagttages, <strong>og</strong> trapper, skateren kan hoppe ud over.<br />
- En overordnet samlet bearbejdning af sanddyner,<br />
pladsdannelser <strong>og</strong> brede forbindelser herimellem giver<br />
brugerne mange rekreative <strong>og</strong> aktive muligheder at<br />
anvende området på.<br />
Et af de karakteristiske landmarks med tilhørende plads, der anvendes til dans, <strong>og</strong> hvor trapper <strong>og</strong> kanter er til glæde for skaterne.<br />
Amager Strandpark, 2005. Hasløv & Kjærsgaard. Foto: Laura Munch.<br />
79
80<br />
Opsummering Det blå rum<br />
Vandets mange kvaliteter bør søges udnyttet ved at skabe en tæt tilknytning mellem vand <strong>og</strong> by i form af gode forbindelsesmuligheder<br />
langs <strong>og</strong> ved vandet, som rummer varierede udfoldelses- <strong>og</strong> idrætsmuligheder.<br />
Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt <strong>og</strong> Arkitektur.
Generelle anbefalinger<br />
let tilgang<br />
varieret<br />
tilgang<br />
brede<br />
forbindelser<br />
mobile<br />
enheder<br />
genbrug<br />
blandede<br />
funktioner<br />
- God tilgængelighed til vandet kan skabes i form af broer, ramper,<br />
promenader <strong>og</strong> flydende elementer, der får folk helt tæt på vandet.<br />
- En varieret tilgang til vandet kan skabe forskellige oplevelser <strong>og</strong> tilgodese<br />
en bred brug.<br />
- Brede stier langs vandet med en jævn belægning er i stand til at rumme<br />
mange forskellige brugere.<br />
- Mindre faciliteter, der understøtter vandidrætten i form af små mobile<br />
flydende enheder, hvor det er muligt at opbevare udstyr, kan være<br />
medvirkende til at fremme aktiviteterne på vandet.<br />
- Flydende elementer kan skabes ud fra gamle pramme, omdannede<br />
fragtskibe eller evt. andet genbrugsmateriale.<br />
- Udviklingen af gode vinterbadefaciliteter eller overdækkede<br />
svømmefaciliteter langs havne <strong>og</strong> kanaler kan medvirke til at skabe et liv i<br />
området i vinterhalvåret.<br />
81
82<br />
Forbindelser<br />
Industrialiseringens planlægning handlede om at<br />
skabe hurtige <strong>og</strong> direkte transportforbindelser mellem<br />
byer <strong>og</strong> vigtige handelssteder. Dette aftryk kan stadig<br />
ses <strong>og</strong> føles i mange byer. Bilen har i høj grad påvirket<br />
planlægningen af byen, som mange steder er decideret<br />
planlagt <strong>og</strong> formet efter bilen <strong>og</strong> dens pladsbehov,<br />
<strong>og</strong> vej- <strong>og</strong> bevægelsessystemer, der svarer til bilens<br />
fremkommelighed.<br />
Når bilen prioriteres i planlægningen, kan den<br />
menneskelige skala synes fraværende. Dette betyder,<br />
at byrummene af de bløde trafikanter kan opfattes<br />
som ensformige med lange rette linjer <strong>og</strong> tilsvarende<br />
bebyggelser. Når vejbredden <strong>og</strong> bygningshøjderne<br />
svarer til bilens skala <strong>og</strong> bevægelse, kan gaderummene<br />
forekomme larmende, uindbydende <strong>og</strong> ligefrem usikre for<br />
gående <strong>og</strong> cyklister.<br />
Bilen er blandt mange stadig det fortrukne<br />
transportmiddel til <strong>og</strong> fra arbejdet, men stadig flere<br />
<strong>og</strong> flere vælger at gå <strong>og</strong> cykle til arbejdet, særligt hvis<br />
mulighederne er til det. Denne udvikling kan understøttes<br />
ved at optimere de bløde forbindelser, så de skaber<br />
en direkte, jævn <strong>og</strong> sikker rute mellem hverdagens<br />
destinationer, så de bliver et attraktivt alternativ til bilen.<br />
Der er kommet mange nye bevægelsesformer til<br />
som skateboard, rulleskøjter, freeliners <strong>og</strong> landsurfing,<br />
der primært benyttes til rekreative formål<br />
men, <strong>og</strong>så anvendes som decideret transportform.<br />
Ved at være opmærksom på disse bevægelsesformer<br />
<strong>og</strong> udvikle forbindelsessystemer, der passer til deres<br />
vilkår, vil flere sandsynligvis være tilbøjelige til at<br />
benytte dem, <strong>og</strong> måske de en dag kan fungere som<br />
hverdagstransportmiddel på samme måde som cyklen i<br />
dag.<br />
Gennem vores dagligdag har vi forskellige gøremål på<br />
forskellige destinationer, <strong>og</strong> vi opholder os en stor del<br />
af dagen i transit mellem vores hverdagsdestinationer.<br />
Det er derfor oplagt at tænke motion ind i vores daglige<br />
transport ved, at der sikres let tilgængelighed mellem<br />
vores hverdagsdestinationer som arbejdet, boligen,<br />
daginstitutioner, indkøbsmuligheder <strong>og</strong> skolen.<br />
Overordnet kan man tale om to forbindelsestyper. Et direkte cykelforbindelsessystem mellem relevante destinationer i byen samt et<br />
mindre bevægelsessystem bygget op som sceniske <strong>og</strong> oplevelsesrige forbindelser til slentre- <strong>og</strong> rekreative cykelture.
Forsøgsprojekt på Nørrebr<strong>og</strong>ade i København, med bussluser <strong>og</strong> udvidede cykelstier, skaber en øget sikkerhed for de 30.000<br />
cyklister, der dagligt passerer igennem gaden. Samtidig skabes der mulighed for et udvidet gadeliv.<br />
Foto: Rasmus B. Andersen.<br />
83
84<br />
Grønne ruter<br />
Bilen kan virke dominerende i byen, men den udelukker ikke<br />
nødvendigvis andre former for bevægelse.<br />
I dag køres mange børn til skole af forældrene, fordi<br />
trafikken mange steder er for farlig. Denne tendens kan<br />
mindskes ved enkle forbedringer af cykelforbindelserne i<br />
byen, hvilket kan være med til at fremme en naturlig brug af<br />
cyklen. Brugen af cykel til <strong>og</strong> fra skole vil være en naturlig<br />
måde at få daglig motion på <strong>og</strong> samtidig være med til at<br />
opbygge en rumlig forståelse af byen.<br />
Planlægningen <strong>og</strong> placeringen af gang- <strong>og</strong><br />
cykelforbindelserne kan med fordel sammentænkes med<br />
byområdernes faciliteter, så der skabes en sammenhæng<br />
mellem boligområder, skoler, arbejde <strong>og</strong> relevante<br />
idrætsfaciliteter. De eksisterende stiforbindelser mellem<br />
skolen <strong>og</strong> relevante hverdagsdestinationer bør tilsigtes<br />
at optimeres, så der skabes et jævnt <strong>og</strong> kontinuerligt<br />
netværkssystem gennem byen med tryghedsskabende<br />
elementer på ruten.<br />
Stien snor sig gennem visuelt flotte områder, der <strong>og</strong>så anvendes til løb <strong>og</strong> rekreation.<br />
Foto: Center for Idræt & Arkitektur.<br />
Den Grønne Sti, Frederiksberg -<br />
København<br />
5 min<br />
grønt<br />
5 min<br />
levende<br />
områder<br />
jævn<br />
belægning<br />
A - B<br />
a-b<br />
forbindelser<br />
knudepunkt<br />
Den Grønne Sti er en del af en større cykelrute, der<br />
forbinder Frederiksberg <strong>og</strong> Københavns Kommune.<br />
Cykelruten er omkring 9 km <strong>og</strong> omfatter både cykel-<br />
<strong>og</strong> gangsti. Ruten fungerer som en hurtig <strong>og</strong> samtidig<br />
behagelig rute, der skærer tværs gennem de to<br />
kommuner <strong>og</strong> forbinder byen.<br />
Forbindelsen er kontinuerlig, idet at den er forsøgt anlagt<br />
uden om trafiklys, større vejkryds <strong>og</strong> busstoppesteder for<br />
netop at skabe en ubrudt linje, der er et bekvemmeligt<br />
<strong>og</strong> hurtigt alternativ. Cykelbroen hen over den stærkt<br />
trafikerede Ågade betyder, at det er muligt at cykle<br />
adskilt fra den motoriserede trafik hele vejen fra Emdrup<br />
til Valby. Ruten føres gennem byens grønne områder,<br />
Mjølnerparken, Nørrebroparken, langs Landbohøjskolens<br />
have <strong>og</strong> Solbjerg Kirkegård.
Anbefaling<br />
- Direkte <strong>og</strong> jævne forbindelser gennem byen skaber let<br />
tilgængelighed mellem hverdagens destinationer.<br />
- Ved at anlægge ruterne gennem grønne områder kan<br />
forbindelsessystemet adskilles fra den motoriserede<br />
trafik <strong>og</strong> dermed blive mere sikkert.<br />
- Cykelforbindelser gennem grønne områder <strong>og</strong> parker<br />
medfører visuelle flotte forløb, <strong>og</strong> der skabes mulighed<br />
for at kombinere cykelturen hjem med boldspil <strong>og</strong><br />
gymnastik i parken.<br />
- Forbindelserne må på en naturlig <strong>og</strong> rationel måde<br />
0 500<br />
<br />
1.000m<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
lede <strong>og</strong> forbinde gennem lokalområdets idrætsfaciliteter<br />
<strong>og</strong> aktiviteter.<br />
- Etablering af gode <strong>og</strong> lettilgængelige stisystemer kan<br />
have den kvalitet, at det i mange tilfælde vil blive mere<br />
fordelagtigt at benytte cyklen <strong>og</strong> endnu flere vil være<br />
tilbøjelige til at vælge denne.<br />
- Hvis der foretages forbedringer, således at<br />
stiforbindelserne tilfører glæde <strong>og</strong> fornøjelse ved<br />
transporten, da vil flere sandsynligvis være tilbøjelige til<br />
at lade bilen stå <strong>og</strong> vælge cyklen.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Den Grønne Sti forbinder tværs gennem byen via grønne områder <strong>og</strong> uden om større trafikerede gader.<br />
Kort fra Frederiksberg Kommune.<br />
<br />
<br />
<br />
85
86<br />
Direkte ruter<br />
I den overordnede <strong>byplanlægning</strong> bør det tilstræbes at<br />
udvikle gennemgående cykelsystemer, der forbinder<br />
på kryds <strong>og</strong> tværs gennem byen i forholdsvis direkte<br />
linjer, hvilket kan være med til at skabe en effektiv<br />
sammenkædning af byen samt en let <strong>og</strong> hurtigt transport.<br />
Der bør, i det omfang det er muligt, tilstræbes et underlag,<br />
der muliggør forskellig færdsel <strong>og</strong> brug, således at flest<br />
mulig vil benytte sig af stisystemerne på deres foretrukne<br />
måde. Dette kunne eksempelvis være i form af store<br />
asfaltelementer på 8x4m, der skaber en sikker, ubrudt <strong>og</strong><br />
glat bevægelsesflade, der er bred nok til at rumme gående,<br />
motionister, skatere, barnev<strong>og</strong>ne <strong>og</strong> kørestolsbrugere, så<br />
der skabes mulighed for et varieret liv. Ved både at etablere<br />
græs <strong>og</strong> grusstier til motionister, sten <strong>og</strong> flisebelagte ruter<br />
til slentreturen samt jævne asfaltforbindelser til cyklister <strong>og</strong><br />
skatere kan muligheden for et mangfoldigt liv opstå.<br />
Temaruter, ideforslag<br />
række af<br />
aktiviteter<br />
kontinuerlig direkte<br />
a-b relevante<br />
forbindelse<br />
forbindelser områder<br />
De direkte cykelforbindelser kan planlægges som ruter,<br />
der enkeltvis kan omslutte hver deres område i byen <strong>og</strong><br />
dermed blive dens kendetegn. Den enkelte rute vil lede<br />
gennem et område i byen <strong>og</strong> føre hen til <strong>og</strong> rundt om<br />
særlige steder, specielle bygninger inden for området<br />
eller idrætsfaciliteter, som dermed fremhæves som<br />
checkpoints. Hver rute vil koble sig på de tilstødende<br />
områders forbindelsessystemer.<br />
De bløde forbindelser vil på denne måde fungere som<br />
tematiserede direkte ruter, der leder gennem byen i<br />
forskellige længder <strong>og</strong> er tilknyttet forskellige områder<br />
som skoven, universitet <strong>og</strong> idrætsfaciliteten.<br />
Ved at sammentænke forbindelsessystemerne med<br />
interessante elementer, pavilloner <strong>og</strong> faciliteter på ruten<br />
skabes der en mental inddeling af ruten, som dermed<br />
kommer til at synes mere overkommelig <strong>og</strong> interessant,<br />
<strong>og</strong> den faktiske cykeltid vil forekomme kortere.<br />
Elementerne på ruten vil fungere som checkpoints, der<br />
hjælper på fremdriften, <strong>og</strong> som dermed <strong>og</strong>så synes at<br />
have et formål. Det kan <strong>og</strong>så være sig mindre elementer<br />
placeret på ruter, der giver mulighed for fysiske øvelser<br />
<strong>og</strong> udstrækning, <strong>og</strong> som med fordel kan kombineres med<br />
mindre opbevaringsskabe <strong>og</strong> mulighed for vandforsyning.<br />
Planlægningen <strong>og</strong> udformningen af forbindelserne i byen bør sammenkoordineres med byens forskellige områder, således at de kan<br />
nås inden for en overskuelig tid, <strong>og</strong> det dermed bliver attraktivt at anvende de bløde forbindelsessystemer.<br />
A - B
Anbefaling<br />
- Cykelforbindelserne kan anlægges omkring særlige<br />
områder i byen, som på den måde vil være med til<br />
at skabe en forståelse af ruten <strong>og</strong> byen. Udvikling af<br />
lokale cykelkort <strong>og</strong> kort over gang- <strong>og</strong> løbestier i byen<br />
kan virke fremmende for folks forståelse af byens<br />
sammenhæng.<br />
- For at gøre stisystemerne lettere tilgængelige <strong>og</strong><br />
synlige i lokalområdet kan det være en fordel at<br />
etablere dem i tæt tilknytning til boliger, institutioner <strong>og</strong><br />
idrætsfaciliteter.<br />
- Forbindelserne kan udformes som et genkendeligt<br />
element gennem byen, hvilket kan være medvirkende<br />
til at skabe en visualisering <strong>og</strong> genkendelighed af ruten<br />
gennem byen på samme måde som en metrolinjes<br />
farvede ruter.<br />
- Den faktiske tid kan forkortes ved at inddele ruterne i<br />
overskuelige dele, som kan markeres ved placering af<br />
vandposter, opbevaringsskabe eller træningselementer.<br />
- For at skabe differentierede ruter kan det vælges at<br />
planlægge motions- <strong>og</strong> cykelruter gennem områder,<br />
hvor der er varierede funktioner som skoler, butikker <strong>og</strong><br />
idrætsaktiviteter undervejs.<br />
- Når stiforbindelserne er gode <strong>og</strong> oplevelsesrige, vil<br />
børn <strong>og</strong> voksne være mere tilbøjelige til at benytte dem<br />
<strong>og</strong> dermed opnå en daglig motion.<br />
Tematiserede forbindelser i varierede længder, tilknyttet særlige områder i byen <strong>og</strong> dermed indeholdende særlige oplevelser.<br />
Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt <strong>og</strong> Arkitektur.<br />
87
88<br />
Motionsruter<br />
Bevægelser som cykling <strong>og</strong> løb er bundet sammen med en<br />
visuel oplevelse, der kan medvirke til at gøre turen til en rar<br />
<strong>og</strong> spændende oplevelse. Derfor fortjener stisystemer <strong>og</strong>så<br />
en vis æstetisk <strong>og</strong> kvalitativ bearbejdning, som kan lægge et<br />
ekstra lag på deres funktionalitet.<br />
Planlægningen <strong>og</strong> udformningen af gang- <strong>og</strong><br />
cykelforbindelser kan tænkes som mere end bare en rute <strong>og</strong><br />
bør i sig selv indeholde en vis herlighedsværdi, der kan gøre<br />
selve turen oplevelsesrig <strong>og</strong> måske en attraktion i sig selv.<br />
Motionsslangen, Nykøbing Falster<br />
forbindelse<br />
ml. områder<br />
senarier<br />
socialt<br />
mødested<br />
Motionsslangen er et motionsforbindelsessystem, der<br />
bugter sig gennem Nykøbing Falster.<br />
Den består af 3 forskellige ruter, som alle leder gennem<br />
naturområder, skov <strong>og</strong> langs vandet. Hovedruten<br />
omkring Nykøbing Falster er på cirka 20,5 km, nordruten<br />
er 10 km <strong>og</strong> sydruten er på 14,5 km. Ruterne er<br />
afmærket undervejs med træpæle, hvorpå l<strong>og</strong>oet for<br />
motionsslangen er. Den gule rute er både til gående<br />
<strong>og</strong> cyklende, mens de mindre, blå afstikkerruter kun<br />
er til gående. Undervejs på ruten er der opstillet<br />
informationstavler <strong>og</strong> oversigtskort samt ideer til træning<br />
af gang, løb, cykling <strong>og</strong> stavgang.<br />
Midt i Bangsebro Skov ligger en stor naturlegeplads med en bålhytte, som frit kan benyttes.<br />
Motionsslangen, Nykøbing Falster Kommune, anlagt 2005 i samarbejde med Skov- <strong>og</strong> Naturstyrelsen.<br />
A-X-B<br />
a-x-b<br />
forbindelser<br />
relevante<br />
områder
Anbefaling<br />
- Gang- <strong>og</strong> løbeforbindelser kan anlægges i snoede <strong>og</strong><br />
buede forløb, der kombineres med visuelle landskaber<br />
med græs, træer <strong>og</strong> vand.<br />
- Ved udbygning af de bløde forbindelser bør<br />
det tilstræbes, at sociale møder kan opstå<br />
mellem mennesker, hvilket kan medføre en øget<br />
tryghedsfølelse.<br />
- Opholdsmuligheder på særlige steder <strong>og</strong> belysning<br />
tillader en udvidet brug af forbindelserne.<br />
- Forbindelser kan eksempelvis kombineres med<br />
naturoplevelser ved at føre ruter gennem attraktive<br />
grønne områder <strong>og</strong> langs vandet, hvor en del af stien<br />
kan føres ud over vandet, så det bliver muligt at løbe<br />
over vandet <strong>og</strong> kigge ind på kysten.<br />
- Leder stisystemet igennem store åbne områder, kan<br />
skalaen brydes ned til menneskelige dimensioner ved<br />
enkelte steder at placere muligheder for ophold samt<br />
beplantninger, der skaber varierende afskærmninger.<br />
- Opsætning af kilometersten kan hjælpe den enkelte<br />
med at måle den distance, der tilbagelægges.<br />
Ruten fører gennem by <strong>og</strong> skov <strong>og</strong> langs sundet. På informationstavler undervejs finder du oversigts- <strong>og</strong> detailkort samt ideer til<br />
træning af gang, løb, cykling <strong>og</strong> stavgang.<br />
Motionsslangen, Nykøbing Falster Kommune, anlagt 2005 i samarbejde med Skov- <strong>og</strong> Naturstyrelsen.<br />
89
90<br />
Oplevelsesruter<br />
Gaderum <strong>og</strong> forbindelser tjener andre formål end at bringe<br />
folk fra A til B. Vi lever en stor del af livet i gaderne. Vi<br />
bevæger os rundt mellem tilbuddene i byen, <strong>og</strong> på den måde<br />
bindes byen sammen via vores bevægelser. Gader, veje <strong>og</strong><br />
stræder er i dag de mest benyttede offentlige rum <strong>og</strong> steder.<br />
Forbindelsessystemer er med til at skabe møder mellem<br />
folk <strong>og</strong> anvendes <strong>og</strong>så til slentreture <strong>og</strong> motionscykling. Det<br />
er på gaden vi mødes, venter, cykler, hilser, skater, flirter,<br />
løber, vinker. Sti- <strong>og</strong> cykelforbindelser kan derfor tænkes<br />
som mere end bare funktionelle transportsystemer.<br />
Varierede ruter, ideforslag<br />
varierede<br />
forbindelser<br />
Forskellige former for bevægelse har forskellige<br />
parametre <strong>og</strong> kræver forskellige former for hældning,<br />
underlag <strong>og</strong> belægning, hvilket kan danne grundlag for<br />
en planlægning <strong>og</strong> udformning af forbindelserne.<br />
Ved at tage udgangspunkt i bevægelsesformerne<br />
kan der etableres forskellige spor til de forskellige<br />
bevægelsesformer. Et som primært er for gående, et<br />
til langsom <strong>og</strong> et til hurtig cykling, et løbespor <strong>og</strong> et<br />
rullespor.<br />
Forbindelsesforløb tilpasset forskellige bevægelsesformer som cykling, løb, mountainbike, skating <strong>og</strong> handlende.<br />
Oplevelsesforbindelser, ideforslag, 2009. DashMark Architects, København.<br />
kuperet<br />
flade<br />
fleksibel<br />
form<br />
A-X-B<br />
a-x-b<br />
forbindelser<br />
afsæt i bevæ-<br />
gelsestyper
Til direkte cykelforbindelser er et hårdt <strong>og</strong> helt jævnt<br />
underlag at foretrække, mens et andet spor kan<br />
anlægges med varierede stigninger til mountainbikere.<br />
Løberen foretrækker et svagt snoet forløb med varierede<br />
stigninger <strong>og</strong> et blødere underlag som sportsgummi eller<br />
grus. Et tredje spor kan udformes i en jævn beton med<br />
mange varierede hældninger, <strong>og</strong> et andet kan anlægges i<br />
en blød asfalt, der indbyder til løb <strong>og</strong> leg.<br />
Hvert spor opnår således sit eget tema <strong>og</strong> designes i<br />
et karakteristisk materiale, der kobles sammen med<br />
særlige steder i forhold til forbindelsestypen.<br />
Anbefaling<br />
- For at imødekomme de mange forskellige<br />
transportformer <strong>og</strong> -måder kan der i udviklingen<br />
af stisystemerne tages udgangspunkt i bestemte<br />
bevægelsesformer <strong>og</strong> deres krav til underlag osv.<br />
- Ved at anlægge flere spor tilpasset en bevægelsesform<br />
kan der skabes en udvidet brug af stisystemerne <strong>og</strong><br />
samtidig skabes n<strong>og</strong>le varierede <strong>og</strong> visuelt stimulerende<br />
forløb.<br />
- Ved at planlægge <strong>og</strong> udforme sti- <strong>og</strong><br />
cykelforbindelserne gennem byen på en sådan måde,<br />
at der skabes varierede forbindelser <strong>og</strong> forløb, der er<br />
visuelt stimulerende, kan standarden <strong>og</strong> oplevelsen af<br />
selve transporten hæves.<br />
- Ved at ruten kombineres med forskellige oplevelser <strong>og</strong><br />
er visuelt stimulerende, kan oplevelsen af den fysiske<br />
afstand forekomme kortere.<br />
Diagrammatisk snit gennem vejbane med alm. cykelsti <strong>og</strong> busafstigningsområde.<br />
Opdeling af cykelstien i hastigheder skaber sikre forhold for cyklisten. Åbne tilbagetrukne facader skaber liv omkring bygningerne.<br />
Oplevelsesforbindelser, ideforslag, 2009. DashMark Architects, København.<br />
91
92<br />
Forbindelsen langs vandet<br />
Mange havnefronter i byerne er gået fra at være traditionelle<br />
industriområder til at blive områder for domicilbyggeri <strong>og</strong><br />
erhvervsområder. For at genskabe aktive havnefronter er<br />
udfordringen at tiltrække mennesker <strong>og</strong> at sikre, at flere<br />
folk føres gennem området, hvilket kan gøres ved at udvikle<br />
interessante forbindelser. Ved at tænke forbindelser langs<br />
havneområder på nye måder kan man tiltrække flere folk <strong>og</strong><br />
udnytte de ofte prominente placeringer i byen, der kan være<br />
blevet glemt mellem domicilbyggerierne, til aktivitets- <strong>og</strong><br />
udfoldelsesområder.<br />
Kalvebod Bølge, København<br />
varierede<br />
forbindelser<br />
Kalvebod Bølge er et projekt, udarbejdet af JDS Architects<br />
<strong>og</strong> KLAR Arkitekter, til en urban udfoldelseszone<br />
beliggende ved Kalvebod Brygge i København, der i<br />
dag er karakteriseret ved store kontordomiciler <strong>og</strong><br />
arbejdspladser <strong>og</strong> derfor kan området være både tomt<br />
<strong>og</strong> livløst i weekender <strong>og</strong> på aftener. Hvor Islands Brygge<br />
på den anden side af kanalen er et boligområde med et<br />
veletableret grønt <strong>og</strong> blåt offentligt rum for hele byen<br />
Kalvebod Bølge danner med sit langstrakte forløb en anderledes forbindelse ude i vandet, hvortil der er knyttet forskellige offentlige<br />
pr<strong>og</strong>rammer. Forløbet indrammer 2 nye havnebade <strong>og</strong> fører hen til 2 nye pladser i byen.<br />
Kalvebod Bølge, 2009, København (under videreudvikling). JDS Architects <strong>og</strong> KLAR Arkitekter, København.<br />
fleksibel<br />
form<br />
varieret<br />
niveauer<br />
kontinuerlig mellem<br />
relevante<br />
områder
gennem sommermånederne, kan Kalvebod Brygge som<br />
rekreativt rum blive præget af bevægelse <strong>og</strong> storby. Her<br />
kan der lægges funktioner, der har tættere relation til<br />
<strong>og</strong> brug for de gode trafikale forbindelser, som bryggen<br />
tilbyder, <strong>og</strong> der bliver arbejdet med et formspr<strong>og</strong>, som<br />
modsvarer de store trafikale anlæg <strong>og</strong> solitære byggerier<br />
i området. Projektet er formgivet efter sol <strong>og</strong> vind <strong>og</strong><br />
ønsket om at skabe nye forbindelser gennem området<br />
sammentænkt med forskellige vandaktiviteter. Kalvebod<br />
Bølge er en moderne fortolkning af en brygge, en urban<br />
<strong>og</strong> æstetisk udfoldelseszone konkretiseret i et dynamisk<br />
nyt promenadestrøg med oplevelser på <strong>og</strong> i vandet.<br />
Kalvebod Bølge bevæger sig ud i havnen <strong>og</strong> ned til<br />
vandspejlet, <strong>og</strong> samtidig skaber den en række varierede<br />
byrum til ophold <strong>og</strong> bevægelse.<br />
Anbefalinger<br />
- Ved at planlægge området ud fra de bløde trafikanters<br />
forhold kan der skabes gode <strong>og</strong> anderledes forbindelser<br />
gennem området, der således naturligt vil aktiveres.<br />
- Et langstrakt forbindelsesforløb, der trækkes ud over<br />
vandet, skaber n<strong>og</strong>le nye rumlige variationer <strong>og</strong> nye<br />
måder at bevæge sig gennem byen på.<br />
- Ved n<strong>og</strong>le steder at trække forbindelsesforløbet helt<br />
ned til vandfladen skabes der en tæt kontakt til vandet,<br />
hvilket skaber en sammensmeltning af byen <strong>og</strong> vandet.<br />
- Pladser <strong>og</strong> rekreative rum giver de mennesker, der<br />
har deres daglige gang i området, mulighed for korte<br />
afbræk <strong>og</strong> pauser.<br />
- Ved en fleksibel udformning af forløb, flader <strong>og</strong><br />
pladser kan der skabes spændende oplevelser <strong>og</strong> rum,<br />
der kan anvendes til både rekreation, vandaktiviteter<br />
samt andre funktioner som cafe, udstilling <strong>og</strong> koncerter.<br />
- Offentlige cykel- <strong>og</strong> gangforbindelser, der naturligt<br />
leder langs kanaler <strong>og</strong> forbinder gennem byen, kan<br />
styrke livet i <strong>og</strong> omkring vandet.<br />
Det bølgede forløb i varierede former danner forskellige rumligheder indeholdende offentlige funktioner.<br />
Kalvebod Bølge, 2009, København (under videreudvikling). JDS Architects <strong>og</strong> KLAR Arkitekter, København.<br />
93
94<br />
Forbindelseskorridor<br />
Boligområder, pladser <strong>og</strong> parker er en del af en overordnet<br />
bystruktur, der sammenbindes via forskellige fysiske <strong>og</strong><br />
rumlige forbindelser. Når vi bevæger os gennem byen,<br />
passerer vi gennem forskellige områder. Men visse<br />
områder i byen kan fremstå mere usammenhængende <strong>og</strong><br />
utilgængelige end andre. Dette kan skyldes, at området<br />
mangler offentlige funktioner, fritidstilbud <strong>og</strong> aktiviteter, der<br />
kan tilføre mennesker <strong>og</strong> nyt liv til området <strong>og</strong> dermed være<br />
med til at aktivere udearealerne.<br />
Dette er bymæssige problemstillinger, mange byer står<br />
overfor. En mulig løsningsmodel til dette kan være en øget<br />
tilgængelighed. En opgradering af gader <strong>og</strong> byrum, der<br />
skaber gode forbindelser i <strong>og</strong> gennem området <strong>og</strong> til byens<br />
øvrige områder <strong>og</strong> tilbud.<br />
Syracuse L, Syracuse, New York<br />
række af<br />
aktiviteter<br />
socialt<br />
mødested<br />
Syracuse L er en forbindelseskorridor mellem<br />
Syracuse University <strong>og</strong> det centrale Syracuse NY, der<br />
indeholder blandende funktioner, udarbejdet af Field<br />
Operations. Det tidligere forsømte <strong>og</strong> udsatte område<br />
foreslås revitaliseret ved at skabe et overskueligt<br />
forbindelsesnetværk, der består af både bus, bil, cykel<br />
<strong>og</strong> fodgængerbaner, der sammenbinder området med<br />
resten af byen. I tilknytning til forbindelsessystemet<br />
etableres cafeer, restauranter, haveområder samt<br />
idræts- <strong>og</strong> aktivitetsområder. Hvert område udføres i hver<br />
deres karakteristiske belægning, beplantning, lyssætning<br />
<strong>og</strong> inventar.<br />
Ved at anskue hele projektområdet som en<br />
forbindelseskorridor i byen <strong>og</strong> ved at udvikle rekreative<br />
faciliteter bliver projektet således til mere end blot en<br />
transportstrategi. Syracuse L bliver til et aktivt, urbant<br />
parkforløb.<br />
Hele området sammenbindes ved at foreslå gennemgående forbindelser mellem områdets offentlige funktioner <strong>og</strong> faciliteter.<br />
Syracuse L (projektforslag), 2007, Syracuse, New York. Field Operations, New York City.<br />
2 min<br />
nærhed<br />
2 min.<br />
mellem<br />
relevante<br />
områder<br />
Y X<br />
blandede<br />
funktioner
Anbefaling<br />
- Et karakteristisk udformet forløb med genkendelige<br />
elementer gennem et område kan være med til at skabe<br />
en samlende identitet for området.<br />
- En gennembearbejdet overordnet forbindelsesstrategi<br />
med varierede funktioner, opholdsmuligheder <strong>og</strong><br />
belysning kan være med til at skabe n<strong>og</strong>le overskuelige<br />
<strong>og</strong> sammenhængende udearealer, der har en bred<br />
henvendelse <strong>og</strong> skaber en tryghedsfølelse.<br />
- Gode <strong>og</strong> attraktive forbindelsesmuligheder gennem et<br />
udsat område kan være med til at føre mennesker <strong>og</strong><br />
dermed liv til <strong>og</strong> gennem området.<br />
- Opholdsmuligheder <strong>og</strong> idrætsaktiviteter placeret i<br />
tilknytning til forbindelsen <strong>og</strong> orienteret i forhold til<br />
solen kan skabe en opmærksomhed omkring områdets<br />
tilbud <strong>og</strong> være medvirkende til at tiltrække folk.<br />
- En tilføjelse af varierede faciliteter <strong>og</strong> funktioner kan<br />
være medvirkende til at tiltrække blandede brugere,<br />
<strong>og</strong> dermed kan der skabes et mere differentieret liv i<br />
området.<br />
Forbindelserne foreslås udført i en markant rød belægning gennem hele området med karakteristiske elementer, der er med til at<br />
skabe en samlende identitet for området.<br />
Syracuse L (projektforslag), 2007, Syracuse, New York. Field Operations, New York City.<br />
95
96<br />
Opsummering Forbindelser<br />
Et mere differentieret underlag i byen i form af varierede typer af forbindelser udført i forskellige materialer <strong>og</strong> niveauer kan være<br />
medvirkende til at skabe mere liv. Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt <strong>og</strong> Arkitektur.
Generelle anbefalinger<br />
direkte <strong>og</strong><br />
jævne<br />
knudepunkt<br />
samhæng<br />
områder<br />
scenarier<br />
levende<br />
områder<br />
belysning<br />
- Direkte <strong>og</strong> jævne forbindelser gennem byen kan skabe en let<br />
tilgængelighed mellem hverdagens destinationer.<br />
- Ved udbygning af de bløde forbindelser bør det tilstræbes, at der skabes<br />
sociale møder mellem mennesker, hvilket har en aktiverende effekt <strong>og</strong> kan<br />
medføre en øget tryghedsfølelse.<br />
- For at gøre stisystemerne lettere tilgængelige <strong>og</strong> synlige i lokalområdet kan<br />
det være en fordel at etablere dem i tæt tilknytning til boliger, institutioner <strong>og</strong><br />
idrætsfaciliteter.<br />
- Cykelforbindelser gennem grønne områder <strong>og</strong> parker medfører visuelle<br />
flotte forløb, <strong>og</strong> der skabes mulighed for at kombinere cykelturen hjem med<br />
boldspil <strong>og</strong> gymnastik i parken. Den fysiske afstand i tid kan forkortes ved at<br />
ruten kombineres med forskellige oplevelser.<br />
- Forbindelserne bør have en tryghedsskabende effekt, hvilket kan opnås<br />
ved at føre ruterne gennem levende områder, at etablere opholdsmuligheder<br />
på særlige steder <strong>og</strong> en belysning, der tillader en udvidet brug af<br />
forbindelserne.<br />
- En god belysning er ligeledes med til at skabe en følelse af tryghed <strong>og</strong><br />
overblik for brugerne. Placeringen af lys bør ske således, at selve ruten<br />
konstant er synlig, samt at opholdsområder, kryds <strong>og</strong> sving synliggøres.<br />
97
98<br />
Overskudsarealer<br />
Som byerne <strong>og</strong> vores livsstile har ændret sig, har det<br />
offentlige rum, udvidet sig <strong>og</strong> indtaget nye steder i byen.<br />
Man kan groft tale om to typer af rum, det byggede <strong>og</strong> det<br />
ubebyggede rum. Det ubebyggede rum er det, der ligger<br />
imellem det byggede. De fleste byer rummer naturligt<br />
mange ubenyttede <strong>og</strong> forladte områder. Det er områder,<br />
som tidligere har været anvendt til en vis funktion, men<br />
som nu er ophørt eller fraflyttet stedet. Det er områder<br />
omkring industri <strong>og</strong> transportanlæg, <strong>og</strong> det er de<br />
tilfældige mellemrum, der opstår mellem det planlagte.<br />
Disse ubenyttede <strong>og</strong> tomme felter mellem det byggede<br />
opstår uundgåeligt i byudviklingsprocesserne, <strong>og</strong> det er<br />
netop deres største potentiale. At de er upr<strong>og</strong>rammerede<br />
<strong>og</strong> dermed regelfrie. Det er rum i byen, der rummer<br />
n<strong>og</strong>le særlige kvaliteter, hvilket gør dem til potentielle<br />
anderledes offentlige rum i byen.<br />
Byen har brug for disse steder, da de fungerer som<br />
kreative katalysatorer, der kan være med til at igangsætte<br />
forskellige begivenheder, <strong>og</strong> som kan danne grundlag for<br />
en fremtidig udvikling af stedet.<br />
Disse steder har en evne til at tiltrække personer, der<br />
evt. har haft vanskeligt ved at finde et sted, hvor de<br />
kunne dyrke deres idrætsinteresser, samt personer, der<br />
opdager potentialer i området, <strong>og</strong> på den måde er med<br />
til at igangsætte et liv <strong>og</strong> en opmærksomhed omkring<br />
stedet.<br />
Den selvorganiserede <strong>og</strong> dele af den organiserede idræt<br />
lever på gaden, <strong>og</strong> den lever hele året.<br />
I mangel af rum <strong>og</strong> steder, der kan imødekomme en<br />
given aktivitet, ses det ofte, hvordan den selvorganiserede<br />
idræt indtager overdækkede busholdepladser,<br />
transportstationer <strong>og</strong> rum under broer. Her er der ikke<br />
tale om specielt designede rum til en bestemt aktivitet,<br />
men udøverne formår alligevel at udnytte rummet<br />
maximalt til deres udfoldelse.<br />
Det handler om at se potentialer <strong>og</strong> bruge stedets<br />
kvaliteter som generator for idræts- <strong>og</strong> byudvikling.<br />
Overskudsarealer i byen kan aktiveres gennem en<br />
særlig optik, hvor der fokuseres på stedets kvaliteter <strong>og</strong><br />
potentialer, der med fordel kan anvendes som generator<br />
for en simpel opgradering af området. En opgradering<br />
af overskudsarealerne kan med fordel fokusere på,<br />
hvorledes der med få <strong>og</strong> simple midler kan sikres en<br />
etablering af de minimale forhold <strong>og</strong> rammer, der tillader<br />
en given idrætsaktivitet.<br />
Det er vigtigt at bevare n<strong>og</strong>le af byens huller for at optage<br />
spontane idrætsaktiviteter <strong>og</strong> for at give kulturer <strong>og</strong> nye<br />
aktiviteter mulighed for at udvikle sig.
Rummene under broer kan anvendes på mange måder. Her spilles der med en fjerbold, mens der i rummet ved siden af dyrkes<br />
gymnastik <strong>og</strong> tai-chi. Guangzhou, Kina. Foto: Rasmus B. Andersen.<br />
99
De forskellige rum under broen indtages i løbet af dagen til forskellige aktiviteter som gymnastik, fjerboldspil, dans <strong>og</strong> musik.<br />
Guangzhou, Kina. Foto: Rasmus B. Andersen.<br />
100<br />
Rum under broen<br />
Enkelte byer lider af ekstrem pladsmangel <strong>og</strong> har svært<br />
ved at skabe plads til aktive rum. Men så må de finde<br />
plads blandt byens eksisterende rammer. Aktiviteter<br />
kan i princippet finde sted alle steder <strong>og</strong> behøver ikke<br />
nødvendigvis store etablerede faciliteter for at eksistere.<br />
Helt simple rum kan fungere som en udmærket ramme<br />
om en aktivitet. Mange steder ses det, at borgere indtager<br />
pladser, steder <strong>og</strong> rum, der oprindeligt var tænkt <strong>og</strong><br />
designet til anden brug, men som har et særligt potentiale<br />
for en given aktivitet.<br />
Urban Fitness, Guangzhou<br />
overdækning<br />
belysning åben<br />
basale fleksibel<br />
karakter<br />
rammer brug<br />
Rum <strong>og</strong> steder i kinesiske byer til sport <strong>og</strong> idræt har<br />
ikke haft den højeste prioritet i den kinesiske politik <strong>og</strong><br />
økonomi. Byudviklingen er sket med en sådan kraft <strong>og</strong><br />
hurtighed, at de offentlige rum mange steder er blevet<br />
fortrængt. Det har medført, at der er opstået særlige<br />
måder at udfolde sig på i de kinesiske byer. Der er et helt<br />
andet perspektiv på det at udfolde sig i byens rum. Ledige<br />
gadehjørner, rum under broer eller ubenyttede pladser<br />
indtages som aktivitets- <strong>og</strong> mødested.
Byrummet indtages helt naturligt af unge som ældre<br />
til styrketræning, kampsport, tai chi, qigong, dans,<br />
gymnastik <strong>og</strong> forskellige smidighedsøvelser, der dyrkes<br />
overalt i parkerne <strong>og</strong> på mindre pladser rundt i byen.<br />
Rummene er primært skabt ved forskellige belægninger<br />
samt beplantning <strong>og</strong> lys. Udformningen <strong>og</strong> kvaliteten af<br />
stederne er ofte grov men det er rummets muligheder for<br />
aktivitet, der betyder n<strong>og</strong>et, samt mødet med andre.<br />
Anbefaling<br />
- Overdækkede rum, som parkeringshuse, under broer<br />
<strong>og</strong> større bygninger, kan med mindre forbedringer<br />
transformeres til alternative udfoldelsessteder, der kan<br />
indtages til dans, gymnastik <strong>og</strong> y<strong>og</strong>a.<br />
- Etablering af n<strong>og</strong>le helt basale grundvilkår for<br />
bevægelse, som underlag, overdækning <strong>og</strong> belysning,<br />
kan skabe n<strong>og</strong>le fleksible rum, der er alsidige i deres<br />
funktion.<br />
- Opsætning af lys, en kreativ materialebearbejdning i<br />
n<strong>og</strong>le bløde lyse materialer <strong>og</strong> tilføjelsen af et blødere<br />
underlag med en sceneagtig karakter kan skabe n<strong>og</strong>le<br />
gode indbydende rammer.<br />
- Overdækkede rum vil kunne anvendes til en bred<br />
række af aktiviteter, der vil kunne dyrkes på trods af<br />
årstidernes skiften.<br />
- Forandringens muligheder må indtænkes <strong>og</strong><br />
indbygges, så stedet kan optage nye kropskulturer <strong>og</strong><br />
aktivitetsformer gennem tiderne.<br />
Om aftenen er der en belysning, der falder ind under broen <strong>og</strong> dermed muliggør brug af stedet. Lys opsat i træerne er med til at<br />
oplyse hele området <strong>og</strong> skaber en god stemning. Guangzhou, Kina. Foto: Rasmus B. Andersen.<br />
101
Skateområdet er skulpturelt udformet i beton med en skatebowl, <strong>og</strong> søjlerne under broen er integreret ved en beklædning i<br />
krydsfiner, der trækkes helt ned på fladen, så de kan aktiveres af skateren.<br />
A8, Ko<strong>og</strong> aan de Zaan Amsterdam, 2006. NL Architects, Amsterdam.<br />
102<br />
Kvaliteter under broen<br />
Der foregår mange forskellige aktiviteter ude i byens rum<br />
på steder, hvor det oprindeligt ikke var tiltænkt, som f.eks.<br />
boldspil op ad muren, skating under broen <strong>og</strong> styrketræning<br />
i parken. Når en given aktivitet opstår et sted i byen, må<br />
det skyldes n<strong>og</strong>le helt særlige kvaliteter på stedet, som<br />
en særlig belægning, nedsænket afgræsning, rummets<br />
rammer, overdækning, der giver læ, eller en særlig<br />
placering i byen, der ikke er støjfølsom. Disse typer af steder<br />
må betragtes som dynamiske <strong>og</strong> foranderlige, urbane rum<br />
i byen, der er under konstant udvikling. En opgradering af<br />
denne type rum må derfor tage udgangspunkt i stedernes<br />
iboende kvaliteter, da det i første omgang er det, der har<br />
tiltrukket <strong>og</strong> genereret et liv.<br />
Med enkelte <strong>og</strong> kreative indgreb kan aktiviteterne forbedres<br />
der, hvor de allerede eksisterer.<br />
Hvilke tiltag, der må foretages, afhænger naturligvis af<br />
aktiviteten <strong>og</strong> dens grundvilkår. Men som udgangspunkt<br />
handler det om at skabe n<strong>og</strong>le helt basale rammer omkring<br />
aktiviteten. Mindre baner til fodtennis kræver ikke meget<br />
plads <strong>og</strong> behøver blot en jævn asfaltflade <strong>og</strong> et metalhegn<br />
som net.<br />
A8, Amsterdam<br />
indpas<br />
aktiviteter<br />
overdækning<br />
multibrug<br />
iboende<br />
kvaliteter<br />
udnyt<br />
facader<br />
Projektet A8 er en 40 m bred <strong>og</strong> 400 m lang strip,<br />
beliggende under en hævet motorvej. Rummet under<br />
broen har en monumental karakter i form af de store<br />
søjler, der aksialindrammer rummet.<br />
Det langstrakte rum under motorvejsbroen inddeles<br />
i mindre rum med hver deres tema, hvorudfra de<br />
bearbejdes.<br />
Under broen fra vest til øst kan der findes ”loveseats”,<br />
skatebowl, scene til breakdans, bordfodbold,<br />
fodboldbane, basketball, parkering, gadekryds,<br />
overdækket plads med supermarked, brevsøjle, en<br />
fiske- <strong>og</strong> blomsterbutik, lysfontaine, skulpturelt busstop,<br />
minimarina, panoramadæk <strong>og</strong> en flod.<br />
Hvert rum blev opgraderet i materialer <strong>og</strong> udviklet<br />
ud fra deres tema <strong>og</strong> har dermed hver deres særlige<br />
karakter. Rummene fremstår simple, <strong>og</strong> en intelligent<br />
brug af former <strong>og</strong> materialer sikrer det enkelte rums<br />
fleksible brug. Rummene er i stand til at optage en bred<br />
række aktiviteter, <strong>og</strong> virker indbydende i kraft af deres<br />
materielle udtryk.<br />
En central plads skabes af en orangefarvet, jævn<br />
asfaltflade, hvor brosøjlerne er beklædt med et spejlende<br />
materiale, der er med til at trække lyset ind under broen.
Anbefaling<br />
- Det kan være en fordel at være opmærksom på<br />
overskudsarealer i byen <strong>og</strong> forbedre dem, der allerede<br />
anvendes til fysisk aktivitet <strong>og</strong> idræt.<br />
- Ved at tage udgangspunkt i n<strong>og</strong>le af de uformelle<br />
steder i byen, som allerede anvendes af børn <strong>og</strong><br />
unge til boldspil, parkour eller skating, kan der med<br />
simple midler etableres bedre vilkår for aktiviteten, <strong>og</strong><br />
dermed kan der undgås store anlægsbeløb <strong>og</strong> tab på<br />
fejlinvesteringer.<br />
- Ved at tage udgangspunkt i stedets karakter kan der<br />
udvikles n<strong>og</strong>le spændende <strong>og</strong> karakteristiske rum, der<br />
i kraft af deres materialeudtryk vil indbyde til ophold <strong>og</strong><br />
udfoldelse.<br />
- At vælge at opgradere et allerede aktivt område kan<br />
have den fordel, at beboerne i området har vænnet sig<br />
til aktiviteten <strong>og</strong> dermed ikke finder den forstyrrende<br />
eller generende. Det tolkes derimod oftest positivt af<br />
beboere, der føler, at der bliver vist en interesse for dem<br />
<strong>og</strong> deres område.<br />
Herover den orange aktivitetsflader der kan optage uformelle <strong>og</strong> spontane udfoldelser. Minimarinaen, der er skabt ved at føre vand<br />
ind under broen fra en nærliggende kanal, er anlagt i en blød træbelægning, der giver mulighed for kano- <strong>og</strong> kajakaktivitet.<br />
A8, Ko<strong>og</strong> aan de Zaan Amsterdam, 2006. NL Architects, Amsterdam.<br />
103
Opsummering Overskudsarealer<br />
Markeringen af fladen skaber en rumlig afgrænsning, <strong>og</strong> fladen kan dermed synes lettere at indtage. Opsætning af lys er nødvendig<br />
for at skabe en tryghed i området, hvilket <strong>og</strong>så kan medvirke til aktivitet gennem hele døgnet. Etablering af mulighed for ophold bør<br />
placeres således, at der er udsyn over området. Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt <strong>og</strong> Arkitektur.<br />
104
Generelle anbefalinger<br />
overdækning<br />
basale<br />
rammer<br />
ophold/<br />
pause<br />
foranderlig<br />
overskuds-<br />
arealer<br />
iboende<br />
kvaliteter<br />
- Overdækkede rum, som parkeringshuse under større bygninger <strong>og</strong> broer,<br />
kan med mindre forbedringer transformeres til alternative udfoldelsessteder,<br />
der kan indtages til gymnastik <strong>og</strong> y<strong>og</strong>a. Simple, overdækkede arealer i<br />
lokalområdet kan skabe gode vilkår for en bred række af udøvere.<br />
- Etablering af n<strong>og</strong>le helt basale grundvilkår for bevægelse, som underlag,<br />
overdækning <strong>og</strong> belysning, kan skabe n<strong>og</strong>le fleksible rum, der er alsidige i<br />
deres funktion.<br />
- Etablering af siddemuligheder rundt om stedet <strong>og</strong> aktiviteten har en<br />
naturlig tiltrækkende effekt på forbipasserende, der således kan blive<br />
inddraget i aktiviteterne.<br />
- Forandringens muligheder må indtænkes <strong>og</strong> indbygges, så stedet kan<br />
optage nye kropskulturer <strong>og</strong> aktivitetsformer gennem årstiderne.<br />
- Ved at tage udgangspunkt i n<strong>og</strong>le af de steder i byen, som allerede<br />
anvendes af børn <strong>og</strong> unge til boldspil, parkour eller skating, kan der med<br />
simple midler etableres bedre vilkår for aktiviteten, <strong>og</strong> dermed kan der<br />
undgås store anlægsbeløb <strong>og</strong> tab på fejlinvesteringer.<br />
- Ved at tage udgangspunkt i stedets karakter kan der udvikles n<strong>og</strong>le<br />
spændende <strong>og</strong> karakteristiske rum, der i kraft af deres materialeudtryk vil<br />
indbyde til ophold <strong>og</strong> udfoldelse.<br />
105
106<br />
Parkeringspladsen<br />
Byerne har behov for p-pladser til beboere, kunder <strong>og</strong><br />
besøgende. Parkeringsarealer er derfor en naturlig del<br />
af byen <strong>og</strong> fylder meget i bylandskabet. Men der må<br />
<strong>og</strong>så være plads til mennesker <strong>og</strong> bylivet, <strong>og</strong> en p-plads<br />
behøver ikke udelukke dette.<br />
Parkeringsområder optager meget plads <strong>og</strong> forekommer<br />
både i forbindelse med erhverv <strong>og</strong> boligområder. Det kan<br />
derfor være oplagt at betragte parkeringspladsen som<br />
et offentligt rum i byen, der <strong>og</strong>så kan anvendes til andre<br />
formål end udelukkende parkering. Til mange større<br />
<strong>og</strong> mellemstore butikker hører et vist parkeringsareal,<br />
der som regel er gemt væk bag ved selve butikken <strong>og</strong><br />
udelukkende er designet til bilen. Parkeringsområderne<br />
er ofte domineret af store skilte, vejgrafik <strong>og</strong> store<br />
lysspots.<br />
Et problem ved parkeringsområderne er deres<br />
monofunktionalitet, der betyder, at arealerne ved<br />
butikscentrene ikke benyttes til andet end parkering, <strong>og</strong><br />
derved står de tomme hen om aftenen <strong>og</strong> i weekenderne.<br />
Omvendt med de lokale parkeringsområder ved<br />
boligområder, der står tomme hen om dagen.<br />
Gennem parkeringsarealerne er der et naturligt liv af<br />
handlende <strong>og</strong> forbipasserende, gående <strong>og</strong> cyklende.<br />
Parkeringspladsen kan tolkes som et lokalt mødested,<br />
hvor folk mødes tilfældigt, standser <strong>og</strong> snakker kort.<br />
Der er dermed mange gode grunde til at tilføre disse<br />
pladser et aktiverende lag, der kan være med til at<br />
understøtte <strong>og</strong> udvikle de aktiviteter, der allerede<br />
eksisterer.<br />
Parkeringsområder rummer mange potentialer i de<br />
store, jævne flader, der ofte kun anvendes på bestemte<br />
tider af døgnet.
Parkeringsareal med rumligheder <strong>og</strong> muligheder for aktiviteter, leg <strong>og</strong> udstilling.<br />
Asphalt Spot, Tokamachi-shi, Japan. R&SIE Architects.<br />
107
Parkeringspladsen rummer bilerne i hverdagene, mens den i weekenden er forbeholdt områdets beboere til markeder <strong>og</strong> leg.<br />
Marktplatz, Köpenick, Berlin, 2007. Topotek1, Berlin.<br />
108<br />
Grafisk aktivering<br />
Parkeringspladsens ofte grå <strong>og</strong> triste flade kan aktiveres<br />
gennem en kreativ brug af farver, vejafstribning <strong>og</strong> simple<br />
overfladebehandlinger. Det kan være ved at tænke n<strong>og</strong>le<br />
mere menneskelige kvaliteter <strong>og</strong> dimensioner ind i de<br />
store asfaltflader. Kvaliteter der gør, at folk rent faktisk<br />
får lyst til at bruge <strong>og</strong> opholde sig på dem. Det kan<br />
eksempelvis være ved at dele den store parkeringsflade<br />
op i mere overskuelige størrelser, hvilket kan ske ved at<br />
tilføje et visuelt lag bestående af sportsbaneoptegninger<br />
eller bevægelsesretninger, der lægges ned over<br />
parkeringspladsens funktionelle lag, <strong>og</strong> som kan bearbejdes<br />
i forskellige farver <strong>og</strong> materialer.<br />
Markedsplads, Köpenick<br />
grafik på<br />
fladen<br />
lokalt<br />
center<br />
24 timer socialt<br />
mødested<br />
leg/<br />
udfoldelse<br />
3-5min<br />
Den multifunktionelle parkeringsplads, der er beliggende<br />
i Köpenick, Berlin, er et velfungerende eksempel på en<br />
grafisk bearbejdning af fladen.<br />
Hjørnegrunden, der er beliggende ud til to veje, blev<br />
tidligere uofficielt anvendt til parkering. For at tilføre<br />
stedet mere kompleksitet <strong>og</strong> urbanitet tilførtes pladsen<br />
yderligere funktioner som marked <strong>og</strong> fysisk aktivitet.<br />
Den eksisterende asfaltbelægning transformeredes til<br />
et urbant, rødt tæppe, hvorpå markedsplads <strong>og</strong> biler<br />
kan være på skiftende tider. Et geometrisk system, med<br />
udgangspunkt i størrelserne på parkeringsbåsene,<br />
er opmalet på fladen, som tilfører hele pladsen en<br />
forfriskende <strong>og</strong> anderledes brug. En svag variation i<br />
farvenuancen indikerer, sammen med n<strong>og</strong>le store hvide<br />
tal, selve parkeringsbåsene på pladsen.<br />
På hverdage dominerer bilerne pladsen, mens den i<br />
weekenden omdannes til aktivitetsplads. En enorm<br />
parasol på pladsen, som på markedsdage åbnes <strong>og</strong> bliver<br />
til en markedspavillon, indikerer den vekslende brug<br />
mellem biler <strong>og</strong> aktiviteter.<br />
3-5 min
Anbefaling<br />
- Et grafisk lag kan inddele parkeringsarealerne i<br />
mindre områder eller felter, hvor n<strong>og</strong>le kan anvendes til<br />
bestemt idrætsaktiviteter.<br />
- En simpel markering i belægningen kan være<br />
medvirkende til at skabe en ny adfærd <strong>og</strong> være med til<br />
at levendegøre fladen til idræt, når der ikke holder biler<br />
på den.<br />
- Den dobbeltpr<strong>og</strong>rammerede parkeringsflade vil<br />
tillade, at der kan foregå aktiviteter på pladsen om<br />
aftenen <strong>og</strong> weekenden <strong>og</strong> således skabe liv i området<br />
gennem hele døgnet.<br />
- Multifunktionelle pladser er med til at skabe en rytme<br />
<strong>og</strong> et liv gennem hele dagen. Den lokale parkering<br />
i byen kan f. eks anvendes til markedsplads om<br />
morgenen, legeområde for daginstitutioner om dagen,<br />
skateområde om eftermiddagen <strong>og</strong> boligparkering om<br />
aftenen.<br />
Den opslåede, markante parasol indikerer at pladsen er forbeholdt områdets beboere. Her anvendes pladsen til et<br />
musikarrangement. Marktplatz, Köpenick, Berlin, 2007. Topotek1, Berlin. Foto: Hanns Joosten.<br />
109
Et område omkranset af et nethegn gør det muligt at bruge fladen til boldspil, når den ikke anvendes til parkering.<br />
Centrumpladsen Ringe, Ringe, Danmark, 2003. Land+, Dalby.<br />
110<br />
Multi p-plads<br />
Parkeringspladsernes ofte meget faste rytme kan udnyttes<br />
ved at tilføje funktioner til pladsen, der kan anvendes af<br />
beboerne <strong>og</strong> borgerne i aftentimerne <strong>og</strong> weekenden.<br />
Ved at bearbejde den store parkeringsoverflade på<br />
en utraditionel måde, med eksempelvis varierende<br />
belægninger <strong>og</strong> simple overfladebehandlinger, kan man<br />
lade bilerne vide, at der eksisterer andre brugere på pladsen<br />
som eksempelvis boldspillende børn, skatere, hockeyspillere<br />
<strong>og</strong> andre udfoldelser, der kræver en jævn flade. Og det er<br />
netop et af parkeringsarealernes største potentialer, den<br />
store jævne flade.<br />
Centrumpladsen, Ringe<br />
inddeling tilpas baner varieret<br />
række af multibrug<br />
kontekst belægning<br />
aktiviteter<br />
I Ringe på Fyn er en parkeringsplads <strong>og</strong> idræt blevet<br />
forenet. Parkeringsbåsene er blevet inddelt i 4 områder<br />
til ophold <strong>og</strong> oplevelser.<br />
1. Ungdommens plads/natpladsen, hvor det handler om<br />
at være sammen, hænge ud <strong>og</strong> kysse godnat.<br />
2. Kroppens plads/idrætslegepladsen til boldspil, leg <strong>og</strong><br />
gadeidræt.<br />
3. Kulturpladsen til musik, koncert, marked <strong>og</strong><br />
udstillinger.<br />
4. Den folkelige plads, hvor der er parasoller <strong>og</strong><br />
muligheder for ophold <strong>og</strong> hygge.
Der er arbejdet med mange forskellige slags materialer,<br />
<strong>og</strong> de 4 pladsområder adskiller sig fra den øvrige<br />
belægning ved at bestå af afvigende materialer som<br />
klinker, granit, rød asfalt <strong>og</strong> en til Ringe udviklet<br />
metalbelægning. På parkeringspladsen er der etableret<br />
en idrætsbane, der om aftenen <strong>og</strong> i weekenden, når<br />
bilerne ikke benytter pladsen, kan anvendes til boldspil<br />
<strong>og</strong> leg.<br />
Gennem hele pladsen løber en forbindelseslinje, der<br />
bevæger sig på tværs af p-lommerne <strong>og</strong> gennem de<br />
indlagte aktivitetsflader. Linjen er udført i aluminium <strong>og</strong><br />
fungerer <strong>og</strong>så som forsyner af strøm, vand, netstandere<br />
ved sportspladsen, siddeplinte, flagstænger, standere<br />
til overdækning af en lille scene, belysning samt digital<br />
informationstavle, der indikerer, at der kan foregå en<br />
anden bevægelse.<br />
Anbefaling<br />
- Ved enkelte tiltag <strong>og</strong> bearbejdninger kan<br />
parkeringsarealet gøres tilgængeligt for beboere <strong>og</strong><br />
forskellige udfoldelser.<br />
- En basketbane eller en rullehockeybane kan let<br />
indpasses på de fleste parkeringsarealer <strong>og</strong> vil kunne<br />
benyttes om eftermiddagen <strong>og</strong> aftenen. En større<br />
parkeringsplads vil måske kunne anvendes som<br />
speedskatebane eller cykelbane.<br />
- Udformning af banerne behøver ikke nødvendigvis<br />
at være af international standard, men vil med<br />
fordel kunne gøres mindre for at skabe mere intime<br />
baneområder, der <strong>og</strong>så kan anvendes af 2-4 personer.<br />
- Ubenyttede vægflader vil være oplagte at inddrage<br />
til aktive formål ved eksempelvis at anvende dem til<br />
squash, boldspil eller basket.<br />
- Nedlægning af diodelys kan anvendes for at markere<br />
særlige steder, som eksempelvis målområder.<br />
- Når aktiviteterne bringes ud på parkeringspladsen<br />
<strong>og</strong> placeres lige foran fødderne på bilisterne, kan der<br />
skabes en opmærksomhed omkring begivenhederne,<br />
som efterlader et indtryk.<br />
Indretningen <strong>og</strong> den varierede materialebrug skaber mange forskellige udfoldelsesmuligheder fungerende side om side med bilerne.<br />
Centrumpladsen Ringe, Ringe, Danmark, 2003. Land+, Dalby.<br />
111
En række tiltede søjler opløfter fladen <strong>og</strong> danner en underside <strong>og</strong> en skånende overside, der kan anvendes på mange måder.<br />
Asphalt Spot, Tokamachi-shi, Japan. R&Sie, Paris.<br />
112<br />
Formmæssig aktivering<br />
Parkeringsområder er typisk store overflader med<br />
markeringer tilpasset bilerne. Parkeringsfladen kunne<br />
eksempelvis vælges at bearbejdes ud fra andre parametre<br />
end udelukkende bilens <strong>og</strong> aktiveres gennem en mere<br />
utraditionel formgivning. Parkeringsarealet kan eksempelvis<br />
bearbejdes som et cykel- <strong>og</strong> skatelandskab med bakker <strong>og</strong><br />
dale ved at arbejde med top<strong>og</strong>rafien. Mindre hældninger af<br />
fladen mellem 6-12 % forhindrer ikke biler i at køre eller<br />
holde på den. For at undgå uheldige sammenstød kræves<br />
der naturligvis en vis strukturering mellem funktionerne,<br />
eksempelvis ved at opdele fladen i tider på døgnet eller ved<br />
at opsætte mindre afskærmninger.<br />
Asphalt Spot, Tokamachi-shi<br />
fleksibel<br />
form<br />
fri<br />
bevægelse<br />
åben<br />
karakter<br />
kuperet<br />
flade<br />
Y X<br />
blandede<br />
funktioner<br />
Asphalt Spot er oprindeligt et udendørs<br />
udstillingsområde indeni et parkeringsområde. Området<br />
indeholder 20 parkeringspladser, 300 m2 udstillingsrum<br />
samt offentlige funktioner. Asfaltfladen deformeres <strong>og</strong><br />
hæves op i hjørner for at integrere udstillingsrummene<br />
under den opløftede parkeringsflade.<br />
Parkeringsarealet er bearbejdet som et kuperet<br />
landskab, der skaber mindre bakker <strong>og</strong> forhøjninger.<br />
Ved at differentiere mellem bakkernes størrelser <strong>og</strong><br />
hældninger skabes der et mindre rum til leg, skatere<br />
<strong>og</strong> cyklister. En skulpturel, aktiv flade om aftenen, der<br />
<strong>og</strong>så kan indeholde boldspil <strong>og</strong> motionister. Det bakkede<br />
landskab indbyder til uformel leg <strong>og</strong> udforskning.<br />
Parkeringspladsen bliver til et flydende landskab, der<br />
udfordrer til aktive udfoldelser.
Anbefaling<br />
- En kuperet bearbejdet flade er i stand til at optage<br />
en lang række aktiviteter som eksempelvis leg,<br />
rulleskøjter, skating, cykling, basket <strong>og</strong> boldspil.<br />
- Blødere <strong>og</strong> svungne forhøjninger i varierede<br />
hældninger har en magisk tiltrækning på mindre børn<br />
<strong>og</strong> vil samtidig kunne optage forskellige bevægelser.<br />
- På regnvejrsdage vil landskabet forandre sig ved,<br />
at vand vil samle sig i fordybningerne til glæde for de<br />
mindre børn, der vil kunne lege omkring det samlede<br />
vand.<br />
- Særlige områder kan anvendes som kendetegn<br />
for bilisterne, der kan parkere ved de enkelte<br />
aktivitetszoner.<br />
- Placering af baner <strong>og</strong> aktiviteter må naturligvis nøje<br />
afstemmes med trafikken på pladsen. Vil et aktivitetsfelt<br />
helt friholdes fra biler, kan det enten hæves eller<br />
sænkes 30-40cm, hvilket vil gøre det utilgængeligt for<br />
bilen.<br />
Parkeringspladsen behandles som et landskabeligt element <strong>og</strong> deformeres op <strong>og</strong> ned, hvilket danner forskellige flader <strong>og</strong> bakker.<br />
Asphalt Spot, Tokamachi-shi, Japan. R&Sie, Paris.<br />
113
Opsummering Parkeringspladsen<br />
Der bør vælges slidstærke <strong>og</strong> robuste materialer, der ikke kræver meget vedligeholdelse, som eksempelvis en fin asfalt, store<br />
betonfliser eller mindre granitsten. En blød <strong>og</strong> varm sten kan vælges ved opholdszoner, et hårdere <strong>og</strong> mere slidstærkt materiale ved<br />
aktivitetssteder. Samt evt. et jævnt materiale til forbindelserne, der leder gennem området. Dette vil skabe mindre, intime zoner der,<br />
virker mere indbydende. Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt <strong>og</strong> Arkitektur.<br />
114
Generelle anbefalinger<br />
afsæt i bevæg-<br />
elsestyper<br />
tilpas baner<br />
kontekst<br />
inddeling<br />
grafik på<br />
fladen<br />
24 timer<br />
udnyt<br />
facader<br />
- En basketbane eller en rullehockeybane kan let indpasses på de fleste<br />
parkeringsarealer <strong>og</strong> vil kunne benyttes om eftermiddagen <strong>og</strong> aftenen. En<br />
større parkeringsplads vil måske kunne anvendes som speedskatebane eller<br />
cykelbane.<br />
- Udformning af banerne behøver ikke nødvendigvis at være af international<br />
standard, men vil med fordel kunne gøres mindre for at skabe mere intime<br />
baneområder, der <strong>og</strong>så kan anvendes af 2-4 personer.<br />
- En opdeling af parkeringsarealet kan udformes ved at tilføje arealet et<br />
grafisk lag, der kan danne ramme om aktiviteterne samt være med til at<br />
indikere, hvornår der må parkeres hvor.<br />
- En simpel markering i belægningen kan være medvirkende til at skabe en<br />
ny adfærd <strong>og</strong> være med til at levendegøre fladen til idræt, når der ikke holder<br />
biler på den.<br />
- Multifunktionelle pladser er med til at skabe en rytme <strong>og</strong> et liv<br />
gennem hele dagen. Den lokale parkering i byen kan f. eks. anvendes til<br />
markedsplads om morgenen, legeområde for daginstitutioner om dagen,<br />
skateområde om eftermiddagen <strong>og</strong> boligparkering om aftenen.<br />
- Ubenyttede vægflader kan inddrages til aktive formål ved eksempelvis at<br />
anvende dem til squash, boldspil eller basket.<br />
115
Tidligere industrielle<br />
områder<br />
Der ligger mange udviklingsmuligheder i de tidligere<br />
industrielle områder.<br />
I takt med at industrien <strong>og</strong> havneområder rykker uden for<br />
byerne, opstår der områder, der har et stort potentiale<br />
for transformation til nye aktive rum i byen. Disse rå<br />
industriområder består ofte af store strukturer, der vil<br />
tage lang tid at fjerne, <strong>og</strong> det er derfor oplagt at søge at<br />
genanvende bygningerne <strong>og</strong> områderne til en anden <strong>og</strong><br />
måske midlertidig brug.<br />
De industriområder, der endnu ikke er blevet omdannet<br />
til nye by- <strong>og</strong> boligområder, rummer potentialer for at<br />
skabe interessante områder med helt særlige identiteter<br />
<strong>og</strong> aktiviteter.<br />
Mange af de tidligere industrielle områder samt forladte<br />
<strong>og</strong> tomme grunde kan med fordel revitaliseres <strong>og</strong> tænkes<br />
ind i byen igen som nye <strong>og</strong> anderledes aktivitetsområder.<br />
Deres rå karakter <strong>og</strong> ofte afsides placering gør dem<br />
oplagte at anvende til pladskrævende, mere støjende <strong>og</strong><br />
larmede aktiviteter. Flere steder ses det, hvordan forladte<br />
områder indtages til uformelle aktiviteter, <strong>og</strong> dermed er<br />
med til at udvikle nye måder, vi bruger rummene i byen<br />
på.<br />
Disse steder rummer nye scenarier, der kan skabe<br />
specielle funktioner <strong>og</strong> oplevelser, <strong>og</strong> netop derfor synes<br />
dette rå sammenstød at være en succes, da de har en<br />
evne til at skabe usædvanlige rum, der kan anvendes på<br />
nye måder. Her kan der skabes nye mødesteder, <strong>og</strong> her<br />
kan der foregå en kreativ udveksling mellem erhverv,<br />
kunst, kultur <strong>og</strong> idræt. Begivenhederne, aktiviteterne <strong>og</strong><br />
stedet kan være med til at skabe en konkret formidling<br />
mellem brugerne <strong>og</strong> en mental forbindelse mellem<br />
industriområdet <strong>og</strong> byen.<br />
116
De gamle fabriksbygninger sættes i nyt perspektiv ved en grøn fortætning <strong>og</strong> tilførelsen af aktive pr<strong>og</strong>rammer.<br />
Landschaftspark, Duisburg.<br />
117
Mountain track, er en klatrerute der på forskellig vis leder gennem, rundt <strong>og</strong> op omkring områdets gamle strukturer.<br />
Landschaftspark, Duisburg. Foto: Uwe Niehuus.<br />
118<br />
Industri som park<br />
Industriområder <strong>og</strong> bygninger har en helt særlig skala <strong>og</strong><br />
karakter, der er med til at skabe specielle stemninger.<br />
Det kan derfor være fordelagtigt at forsøge at tilføre<br />
stedet n<strong>og</strong>et, der kan forstærke de eksisterende udtryk,<br />
materialiteter <strong>og</strong> rumligheder.<br />
Kvaliteterne i det hårde, rå miljø <strong>og</strong> placeringen som<br />
bagside kan udnyttes. Eksempelvis ved at omdanne et<br />
tidligere industrielt område til en urban legeplads, hvor der<br />
kan tages udgangspunkt i de hårde industrielle elementer,<br />
som de store betonstrukturer, kraner, stålrør, skinner,<br />
gangbroer <strong>og</strong> udluftningssystemer.<br />
Stedets indeholdende potentialer kan søges integreret med<br />
n<strong>og</strong>le bymæssige kvaliteter, der gør området indbydende.<br />
Aktiviteter kan vælges <strong>og</strong> planlægges således, at de er<br />
med til at afspejle det særlige det pågældende sted. Alle<br />
rummene i byen behøver ikke nødvendigvis at være ens <strong>og</strong><br />
indeholde de samme kommercielle aktiviteter som de øvrige<br />
rum i byen. Det kan derfor være en fordel at udvikle tidligere<br />
industrielle områder <strong>og</strong> havneområder med afsæt i en<br />
forståelse for området <strong>og</strong> dets særlige karakter, således at<br />
der sikres en diversitet i byen <strong>og</strong> en særegenhed i de enkelte<br />
områder.<br />
Landschaftspark, Duisburg Park, Ruhr<br />
udnyt<br />
tagfladen<br />
udnyt<br />
facader<br />
multibrug<br />
genbrug<br />
midlertidig<br />
Landschaftspark Duisburg beliggende i Ruhrdistriktet er<br />
et tidligere industrielt område, der er blevet omdannet til<br />
en multifunktionel landskabspark.<br />
De industrielt formede strukturer <strong>og</strong> elementer, der<br />
eksisterer på området, er anvendt i udviklingen af<br />
landskabsparken <strong>og</strong> fortolket på nye måder ved at<br />
tilskrive dem nye funktioner. De tidlige industrielle<br />
bygninger er blevet omdannet <strong>og</strong> indeholder i dag<br />
forskellige kulturelle funktioner. En gasbeholder er blevet<br />
det største kunstige dykkercenter i Europa, <strong>og</strong> de gamle,<br />
store opbevaringsbunkers er blevet til klatrehaver.<br />
Hele området er blevet tilført en belysning, der<br />
gør området overskueligt <strong>og</strong> trygt. Højtsiddende<br />
industrilamper oplyser aktivitetszoner i flotte<br />
farver, mens mindre lamper anvendes som ledende<br />
forbindelseslys.
Anbefaling<br />
- Ved at gentænke de gamle bygninger <strong>og</strong> tilføre dem<br />
nye funktioner kan der skabes nye idrætsoplevelser <strong>og</strong><br />
forståelser for stedet.<br />
- Ved udnyttelse af eksisterende bygninger <strong>og</strong> elementer<br />
kan opførelsesperioden mindskes <strong>og</strong> er desuden<br />
ressourcebesparende.<br />
- I industriområder kan udtrykket <strong>og</strong> brugen opgraderes<br />
ved at ændre bygningernes funktioner <strong>og</strong> skabe rammer<br />
for udfoldelse mellem bygningsstrukturerne i form af<br />
squashbokse, klatring, springgymnastik <strong>og</strong> dirtbane til<br />
bmx.<br />
- Hårde <strong>og</strong> støjende aktiviteter kan med fordel<br />
indpasses i de rå industriområder.<br />
- Industrielle områder er som regel rige på visuelle<br />
flotte sammenstød af forskellige materialiteter<br />
<strong>og</strong> teksturer, der kan bruges som inspiration i<br />
bearbejdning af stedet. Revner i asfalten, hvor græs<br />
vokser igennem, <strong>og</strong> bygningsfacader, der langsomt<br />
bliver grønnere <strong>og</strong> grønnere, kan forstærkes <strong>og</strong> danne<br />
en flot kontrast.<br />
- Belægningen kan holdes i en rå asfalt, men på steder<br />
hvor græs eller grus er trængt igennem, kan dette<br />
intensiveres <strong>og</strong> forstærkes, så der enkelte steder i det<br />
hårde landskab vil være n<strong>og</strong>le mindre bløde øer, hvor<br />
lege- <strong>og</strong> klatreaktiviteter til børn kan placeres.<br />
Kvaliteterne i de gamle strukturer udnyttes <strong>og</strong> anvendes til klatrevægge, dykkertank <strong>og</strong> BMX-bane.<br />
Landschaftspark, Duisburg. Foto: Uwe Niehuus.<br />
119
Hele området skal bestå af en variation af aktivitetspunkter med mulighed for ophold <strong>og</strong> pauser. Havnepromenaden udføres i asfalt,<br />
<strong>og</strong> der etableres sidde- <strong>og</strong> opholdstrapper, som går helt ned til vandet, <strong>og</strong> bænke <strong>og</strong> udsigtsplatforme.<br />
Ålborg Havnefront, 2008, Ålborg. C.F. Møller, Ålborg.<br />
120<br />
Havnen som byrum<br />
Byens rum ændrer sig hele tiden, <strong>og</strong> særligt mange havne<br />
er under omdannelse i disse år. Havnene rummer n<strong>og</strong>le<br />
helt særlige rumligheder <strong>og</strong> karakterer, det kan være<br />
hensigtsmæssigt at være opmærksom på.<br />
En relevant problematik, mange danske byer står overfor,<br />
er, hvorledes de forladte havneområder kan tænkes ind i<br />
byen på nye måder. De tidligere industrielle områder langs<br />
byernes kanaler <strong>og</strong> havne rummer n<strong>og</strong>le kæmpe potentialer<br />
i kraft af deres størrelse samt netop nærheden til vandet <strong>og</strong><br />
byen.<br />
Når havnen igen skal tænkes ind i byen, kan det være en<br />
fordel at kombinere havnearealerne med kulturelle <strong>og</strong><br />
sportslige faciliteter, der kan aktivere området.<br />
Havnens herlighedsværdier kan forsøges integreret i byen,<br />
<strong>og</strong> vandet kan gøres til en del af byen. Tilgængeligheden<br />
til vandet er et meget vigtigt element i denne proces. For<br />
at aktivere vandet kan der etableres mange forskellige<br />
muligheder for at komme tæt på det i form af marinaer,<br />
mindre broer <strong>og</strong> trædæk, flydende plateauer <strong>og</strong> promenader<br />
langs vandet.<br />
Ålborg Havnefront, Ålborg<br />
varieret<br />
tilgang<br />
mindre<br />
rum<br />
varierede<br />
forbindelser<br />
samhæng<br />
områder<br />
multibrug<br />
I omdannelsen af Ålborg Havnefront af C.F. Møller er<br />
visionen at binde byen <strong>og</strong> vandet sammen via en god<br />
tilgængelighed <strong>og</strong> alsidige aktiviteter.<br />
Forslaget består af 3 hovedelementer. Strandboulevarden,<br />
byhaverne <strong>og</strong> promenaden som det sammenbindende<br />
element, der samler alle funktionerne.<br />
Havnepromenaden udføres i en jævn asfalt <strong>og</strong> sænkes<br />
mellem ½-1 m i forhold til vejfladen <strong>og</strong> danner en række<br />
trappeanlæg i varierede højder, der fører helt ned til<br />
vandet <strong>og</strong> danner sidde- <strong>og</strong> opholdsmuligheder, bænke<br />
<strong>og</strong> udsigtsplatforme.<br />
Hele havnepromenaden er tænkt som et langt<br />
bevægelsesrum, hvor der er placeret forskellige<br />
aktiviteter, hvor der <strong>og</strong>så er mulighed for ophold<br />
<strong>og</strong> pause. Brede stier i begge sider sikrer en god<br />
fremkommelighed for cyklister, rulleskøjteløbere <strong>og</strong><br />
andre bløde trafikanter.<br />
Området er bearbejdet ud fra at skulle kunne<br />
tiltrække forskellige målgrupper gennem forskellige<br />
aktivitetsmuligheder, der har en indbygget variation<br />
hen over årstiderne. Selve aktivitetsområdet er indrettet<br />
med bander til boldspil, basketkurve, mål samt huller i<br />
belægningen til opsætning af net.
Anbefaling<br />
- Det bør tilstræbes at sikre god tilgang til vandet, <strong>og</strong><br />
en variation i udformningen heraf vil skabe forskellige<br />
møder med vandet, der vil kunne anvendes på<br />
forskellige måder.<br />
- Ved at arbejde med en variation i terrænforskellene<br />
kan et større område inddeles <strong>og</strong> skabe forskellige<br />
rumligheder, der fungerer som afskærmning for de<br />
rekreative aktiviteter <strong>og</strong> opholdsmuligheder.<br />
- Opdeling af et længere promenadeforløb i mindre<br />
aktivitetsområder <strong>og</strong> trappeanlæg kan skabe n<strong>og</strong>le<br />
overskuelige mindre ruminddelinger, indeholdende<br />
forskellige funktioner.<br />
- Niveauforskelle på ½-1 m kan danne sikre rammer om<br />
aktiviteter <strong>og</strong> vil samtidig tillade en overskuelighed.<br />
- Ved nøje at vurdere pr<strong>og</strong>ram, omfang, udstrækning<br />
<strong>og</strong> relationerne mellem volumenerne <strong>og</strong> det åbne<br />
kan der sikres en hensigtsmæssig placering af<br />
idrætsaktiviteterne, der således revitaliserer byens<br />
tomrum.<br />
- Implementering af aktiviteter på havnearealer kan<br />
medvirke til at udvikle et byliv <strong>og</strong> en opmærksomhed<br />
omkring kvaliteter <strong>og</strong> potentialer i området, som på<br />
den måde kan være med til at danne grundlag for en<br />
fremtidig udvikling af stedet.<br />
Aktivitetsområdet har en udformning <strong>og</strong> en størrelse, så det kan anvendes til forskellige former for boldspil, med baneanlæg med<br />
gummibelægning for boldspil <strong>og</strong> leg. Mellem de store metalpæle kan der udspændes net <strong>og</strong> dannes forskellige mindre baneområder.<br />
Ålborg Havnefront, 2008, Ålborg. C.F. Møller, Ålborg.<br />
121
Opsummering Tidligere industrielle områder<br />
Kultur- <strong>og</strong> idrætsaktiviteter kan være med til at udvikle <strong>og</strong> præcisere en brug af stedet, hvilket kan danne grundlag for en evt.<br />
fremtidig videreudvikling af stedet, så det kan imødekomme de nuværende <strong>og</strong> fremtidige brugere.<br />
Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt <strong>og</strong> Arkitektur.<br />
122
Generelle anbefalinger<br />
basale<br />
rammer<br />
kontekst<br />
udnyt<br />
strukturer<br />
genbrug<br />
inddeling<br />
niveuaer<br />
- Implementering af aktiviteter på havnearealer kan medvirke til at udvikle et<br />
byliv <strong>og</strong> en opmærksomhed omkring kvaliteter <strong>og</strong> potentialer i området, som<br />
på den måde kan være med til at danne grundlag for en fremtidig udvikling af<br />
stedet.<br />
- Ved nøje at vurdere pr<strong>og</strong>ram, omfang, udstrækning <strong>og</strong> relationerne mellem<br />
volumenerne <strong>og</strong> det åbne kan byens tomrum revitaliseres.<br />
- I industriområder kan udtrykket <strong>og</strong> brugen opgraderes ved at ændre<br />
bygningernes funktioner <strong>og</strong> skabe rammer for udfoldelse mellem<br />
bygningsstrukturerne i form af squashbokse, klatring, springgymnastik <strong>og</strong><br />
dirtbane til BMX.<br />
- Ved udnyttelse af eksisterende bygninger <strong>og</strong> elementer mindskes<br />
opførelsesperioden, <strong>og</strong> det er desuden ressourcebesparende.<br />
- Ved at opdele et langstrakt forløb i mindre dele som aktivitetsområder,<br />
grønne områder <strong>og</strong> trappeanlæg skabes der n<strong>og</strong>le mindre ruminddelinger,<br />
der kan indeholde forskellige idrætsfunktioner.<br />
- Ved at arbejde med en variation i terrænforskellene skabes der forskellige<br />
rumligheder, der fungerer som afskærmning for idrætsaktiviteter <strong>og</strong><br />
opholdsmuligheder.<br />
123
124<br />
Tagfladen <strong>og</strong> facaden<br />
Byens konstante ekspansion erobrer hele tiden nye<br />
territorier. Byerne bliver tættere <strong>og</strong> tættere, <strong>og</strong> de<br />
offentlige rum må udvikles i takt hermed.<br />
En bygning er en mangesidet struktur, der ligger i en<br />
kontekst, <strong>og</strong> bygningens udvendige rammer har en<br />
naturlig indflydelse på det omgivende liv. De byggede<br />
rammer har indflydelse på vores adfærd via placering,<br />
proportionering, materialer osv. <strong>og</strong> er således med til at<br />
stimulere den spontane aktivitet samt den uorganiserede<br />
idræt. Det er derfor nødvendigt nøje at overveje, hvorledes<br />
byggeriet forholder sig til den omkringliggende by.<br />
I byens rum findes der et stort antal ubrugte facader<br />
<strong>og</strong> tagflader. Disse flader i byen rummer interessante<br />
potentialer, der kan udnyttes i forbindelse med<br />
udviklingen af nye offentlige rum i byen, <strong>og</strong> byernes<br />
fortætning gør det oplagt at tænke på disse flader i byen.<br />
Ved at tilføre disse flader et ekstra lag, kan der skabes<br />
nye rum <strong>og</strong> idrætsoplevelser i byen.<br />
Tagfladerne i Danmark står ofte tilbage som et urørt<br />
landskab af ventilationsanlæg, der er utilgængelige<br />
for byens brugere. Tagfladerne rummer et rigt<br />
udnyttelsespotentiale, der kan udnyttes til nye offentlige<br />
rum i byen. Det kræver nytænkning <strong>og</strong> kreativitet at<br />
aktivere denne flade.<br />
Tagfladen er en isoleret plads i byen, hvilket giver den<br />
n<strong>og</strong>le særlige <strong>og</strong> åbenlyse kvaliteter i kraft af dens<br />
placering over gadernes mylder, der med fordel kan<br />
undersøges <strong>og</strong> aktiveres. Her kan der etableres gode<br />
rum, der altid vil være i solen, <strong>og</strong> hvorfra man vil kunne<br />
opleve byen på nye måder.<br />
Aktiveringen af tagfladen kræver i første omgang, at der<br />
etableres en god tilgængelighed, der gør det muligt let at<br />
komme op <strong>og</strong> ned for alle aldersgrupper.<br />
Sådanne tiltag kræver nøje udvælgelse <strong>og</strong> må ikke ske på<br />
bekostning af livet i gaderne, men kan på enkelte særlige<br />
steder i byen, hvor tagfladen har et særligt potentiale,<br />
med fordel afprøves til nye anvendelsesmuligheder.
Nettet, der spænder hen over indkørslen til et parkeringsområde, sammenbinder byrummet <strong>og</strong> bliver en stor, urban legestruktur.<br />
Das netz, Alt Köpenick, Berlin, 2007. NL Architects, Amsterdam.<br />
125
Aktiviteten bringes op på toppen af byen, hvor der er sol, luft <strong>og</strong> flotte kig.<br />
Adidas Soccer Field, Shibuya, Tokyo. Foto: René Kural.<br />
126<br />
Taget som boldbane<br />
Mange storbyer mangler, grundet deres tæthed, områder<br />
<strong>og</strong> faciliteter til sport <strong>og</strong> idræt <strong>og</strong> er tvunget til at indpasse<br />
dem, hvor der nu er plads til dem. Byernes tætheder <strong>og</strong><br />
mange overskudsarealer kan anses som en kvalitet, da dette<br />
mange steder har været med til at udvikle idrætsgrenene.<br />
Idrætten konfronteres med det enkelte byrum, <strong>og</strong> nye<br />
synergier opstår.<br />
Mange ubrugte rum <strong>og</strong> steder i byen kan ved simple tiltag<br />
transformeres til attraktive offentlige rum i byen, der kan<br />
indeholde aktive tilbud til byens borgere.<br />
Roofball, Tokyo<br />
basale<br />
rammer<br />
tilpas baner<br />
kontekst<br />
scenarier densitet knudepunkt<br />
I Japan har man flere steder, blandt andet grundet<br />
pladsmangel <strong>og</strong> dyre grundpriser, valgt at etablere<br />
n<strong>og</strong>le mindre boldbaner på tagflader rundt om i byen.<br />
Boldbanerne er fleksible i deres mål <strong>og</strong> kan dermed<br />
placeres på en lang række steder, som oven på<br />
butikscentre, store virksomheder <strong>og</strong> metrostationer.<br />
Spillet frigøres fra gadens hektiske liv <strong>og</strong> omgives af<br />
frisk luft <strong>og</strong> udsigt. De forskellige placeringer betyder,<br />
at banedimensionerne varierer, <strong>og</strong> at konteksten<br />
sammentænkes med banen. Således har mange<br />
af banerne rundt om i byen forskellige udtryk <strong>og</strong><br />
kvaliteter i forhold til de omgivelser, de er placeret<br />
i. De omkringstående bygninger, der danner banens<br />
yderste afgrænsning, bliver til tilskuere i spillet. Banerne<br />
fremstår som åbne uformelle rum, <strong>og</strong> spillet spilles af<br />
alle grupper <strong>og</strong> køn. De baner, der i Tokyo har størst<br />
succes, ligger i umiddelbar forbindelse med offentlig<br />
transport, <strong>og</strong> aktiviteten bliver på den måde koblet direkte<br />
sammen med hverdagen.
Anbefaling<br />
- Anlæggelse af blødt underlag samt en fleksibel<br />
afgrænsning i form af en netstruktur, kan danne mindre<br />
aktivitetsrammer <strong>og</strong> kan dermed relativt nemt <strong>og</strong><br />
hurtigt etableres.<br />
- Ved at variere banedimensionerne <strong>og</strong> tilpasse dem<br />
den enkelte kontekst muliggøres mange forskellige<br />
placeringsmuligheder, <strong>og</strong> hver bane opnår sit unikke<br />
udtryk <strong>og</strong> særlige kvaliteter.<br />
- Ved at placere banerne på steder, hvor folk i forvejen<br />
kommer, som butikscentre, uddannelsesinstitutioner<br />
<strong>og</strong> ved offentlige trafikale knudepunkter, kan stedet<br />
blive en naturlig del af hverdagens destinationer, <strong>og</strong><br />
forbipasserende vil naturligt tiltrækkes.<br />
- Anlæggelse af mindre boldbaner på virksomheders <strong>og</strong><br />
butikkers tagflader kan udlejes til foreninger <strong>og</strong> hold,<br />
der ønsker at spille bold på byens tag.<br />
- Aktivering af tagfladen vil være en kvalitativ udnyttelse<br />
af byens overskudsarealer.<br />
Aktiviteter på tagfladerne kan være med til at skabe en aktiv <strong>og</strong> levende by med mange aktive lag.<br />
Adidas Soccer Field, Shibuya, Tokyo. Foto: René Kural.<br />
127
En let tilgængelighed <strong>og</strong> et bredt udvalg af aktiviteter <strong>og</strong> funktioner er nødvendigt for at aktivere tagfladen.<br />
Høje Torv (forslag), Magasin, København, 2004. PLOT (JDS+BIG), København.<br />
128<br />
Taget som offentligt byrum<br />
For at et rum på taget af en bygning kan fungere på toppen<br />
af byen, må der være aktiviteter <strong>og</strong> tilbud, som alle kan<br />
benytte sig af, <strong>og</strong> gerne på en uformel <strong>og</strong> legende måde <strong>og</strong><br />
der bør tilsigtes at skabe gode opholdsmuligheder, hvor<br />
udsigten over byen kan nydes. Det er naturligvis vigtigt at<br />
være opmærksom på omkringliggende bygninger i forhold<br />
til støj <strong>og</strong> udsyn, så beboere i området ikke generes heraf.<br />
I USA har man i mange år arbejdet med Shopertainment,<br />
der forsøger at tiltrække flere kunder til butikscentrene<br />
ved at kombinere dem med underholdningspr<strong>og</strong>rammer.<br />
Selve grundideen i konceptet handler om at underholde <strong>og</strong><br />
stimulere kunderne, men det kræver gennemtænkte lokale<br />
løsninger for, at det bliver en succes.<br />
I forbindelse med større butikker er der et naturligt liv, <strong>og</strong><br />
her kommer alle, de unge, familien <strong>og</strong> de ældre, <strong>og</strong> i dette<br />
perspektiv giver det god mening at tilbyde idrætsaktiviteter,<br />
som de handlende, de ventende <strong>og</strong> de forbipasserende kan<br />
benytte sig af.<br />
Høje Torv, København, ideforslag<br />
kuperet<br />
flade<br />
foranderlig<br />
nye rum i<br />
byen<br />
3d plan-<br />
lægning<br />
100<br />
kr.<br />
100<br />
kommerciel<br />
værdi<br />
Høje Torv er et forslag til en plads beliggende oven på<br />
Magasin i København udarbejdet af PLOT (nuværende<br />
JDS & BIG) i 2004. Projektet foreslår en omdannelse af<br />
tagfladen til en aktiv grøn plads i byen.<br />
Pladsen er tænkt som en oase i byen, der vil kombinere<br />
kvaliteterne i det offentlige rum med luft <strong>og</strong> fantastisk<br />
udsigt over byen.<br />
Ved at bearbejde tagfladen med udgangspunkt i de<br />
forskellige niveauer, der allerede er eksisterende, skabes<br />
der 4 forskellige områder. Niveauerne indeholder hver<br />
deres særlige aktivitet, men er samtidig fleksible i deres<br />
brug. Den store skrånende flade kan anvendes til skihop<br />
<strong>og</strong> kælkning om vinteren, mens den om sommeren bliver<br />
til soldæk <strong>og</strong> open-air bi<strong>og</strong>raf.<br />
Alle niveauerne forbindes med hinanden, hvilket skaber<br />
en stor sammenhængende aktivitetsflade, der kan<br />
imødekomme mange forskellige idrætsaktiviteter. Ved<br />
at lægge en trappe ind i facaden skabes der forbindelse<br />
hele vejen ned til gaden, hvilket sikrer en uhindret tilgang<br />
til pladsen.
Anbefaling<br />
- Ved at anvende tagfladen tilbydes der et ekstra lag<br />
oven på shoppingoplevelsen, der kan kombineres med<br />
rekreation eller idrætsaktiviteter.<br />
- Aktivering af tagfladen kan tilbyde nye lag i byen med<br />
sol <strong>og</strong> udsigt, tættere på himlen <strong>og</strong> luften.<br />
- Idrætsaktiviteter <strong>og</strong> tilbud, som alle kan benytte<br />
sig af <strong>og</strong> gerne på en uformel <strong>og</strong> legende måde,<br />
bør tilstræbes, <strong>og</strong> der bør tilsigtes at skabe gode<br />
opholdsmuligheder, hvor udsigten over byen kan nydes.<br />
- Tagfladen kan fungere som teststed for nye<br />
idrætsgrene, <strong>og</strong> det kan på den måde undersøges,<br />
hvilke interesser der er for hvad i byen.<br />
- En grøn tagflade vil desuden kunne reducere<br />
bygningens udgifter til opvarmning <strong>og</strong> nedkølning, <strong>og</strong><br />
bygningen vil samtidig få et aktivt <strong>og</strong> grønt brand, der vil<br />
skabe opmærksomhed.<br />
- En aktivering af tagfladen kan være med til at<br />
tiltrække besøgende, hvilket kan være en økonomisk<br />
fordel for de kommercielle firmaer, der har til huse<br />
i bygningen, <strong>og</strong> som endvidere kan være en måde at<br />
inddrage det private erhvervsliv i en omdannelsesproces<br />
af et byrum.<br />
Tagfladerne kan skabe nye rum i byen, hvor aktiviteter kan kombineres med unikke oplevelser.<br />
Høje Torv (forslag), Magasin, København, 2004. PLOT (JDS+BIG), København.<br />
129
Nettet danner en transparent struktur i gadebilledet, <strong>og</strong> det er muligt at passere under til en bagvedliggende plads.<br />
Das Netz, Alt Köpenick, Berlin, 2007. NL Architects, Amsterdam.<br />
130<br />
Facaden<br />
Byggeriet i dag designes oftest indefra <strong>og</strong> ud som ramme<br />
om bestemte interne funktioner. Det kan efterlade facaden<br />
som et inaktivt element, hvis eneste funktion bliver at<br />
trække lys ind.<br />
Denne monofunktionalitet kan på særlige steder udfordres<br />
<strong>og</strong> dermed være med til at aktivere bygningen <strong>og</strong> området.<br />
Aktiviteter som parkour, skating, gymnastik <strong>og</strong> boldspil<br />
bruger alle byens vertikale flader på hver deres måde.<br />
Aktiviteter som i princippet kan integreres i facaden.<br />
I tætte byområder kan det være vanskeligt at finde plads<br />
til nye aktivitetssteder. Her kan det være oplagt at anvende<br />
n<strong>og</strong>le af de mange ubearbejdede facader <strong>og</strong> vægflader, der<br />
naturligt forekommer i byerne, til at indpasse forskellige<br />
aktivitetsformer.<br />
Das Netz, Berlin<br />
3-5 min<br />
leg /<br />
udfoldelse<br />
3-5 min<br />
offentlig<br />
stueplan<br />
indpas<br />
aktiviteter<br />
udnyt<br />
facader<br />
frihold<br />
særlige<br />
steder<br />
Das Netz i Berlin er en urban legekonstruktion mellem to<br />
ubrugte gavle.<br />
Berlins bystruktur har grundet 2. Verdenskrig en del<br />
huller. Disse huller rummer store udnyttelsespotentialer,<br />
hvilket illustreres af NL Architects, der har skabt en<br />
rektangulær netstruktur, der forbinder hen over en tom<br />
grund mellem to endegavle.
Nettet spændes ud mellem de to gavle ved brug af<br />
kvadratiske stålrammer. Kræfterne synes at trække<br />
nettet mod gavlene <strong>og</strong> deformere nettet, som løftes op på<br />
den midterste del. Under nettet skabes således en bue,<br />
der indrammer området <strong>og</strong> inviterer forbipasserende ind.<br />
Netstrukturen er en gangbro, der tilbyder udsigt over en<br />
nærliggende sø, <strong>og</strong> samtidig en enorm legestruktur.<br />
Das Netz er en urban hængekøje, trampolin <strong>og</strong><br />
klatreobjekt, hvor der kan ligges, kravles, hænges <strong>og</strong><br />
leges. Et ydre fintmasket net danner selve formen på<br />
gangbroen, mens et indre grovere net bruges til leg.<br />
Anbefaling<br />
- Idrætsaktiviteter i lokalmiljøet bør søge at<br />
imødekomme flere forskellige grupper <strong>og</strong> skabe n<strong>og</strong>le<br />
uformelle udfoldelsesrum, hvor det gøres muligt for<br />
alle at dyrke forskellige aktiviteter, hvor børn kan lege,<br />
teenagere kan hænge ud, <strong>og</strong> ældre kan strække ud.<br />
- Bygningernes ydersider kan fungere som<br />
uformelle aktivitetssteder, der samtidig kan være et<br />
introduktionssted til de mere formelle idrætsaktiviteter.<br />
- Ved at anvende ubrugte facader kan der indpasses<br />
aktiviteter i tætte byområder <strong>og</strong> dermed skabes<br />
idrætsaktiviteter <strong>og</strong> muligheder for udfoldelse i<br />
nærmiljøet.<br />
- En opgradering af kvarterets rum kan have en positiv<br />
effekt for områdets beboere <strong>og</strong> områdets image samt<br />
være med til at skabe et samlingssted for beboerne,<br />
hvor sociale møder kan finde sted.<br />
I nettets indre er der udspændt mindre net i forskellige niveauer, hvori der kan kravles <strong>og</strong> hænges.<br />
Das Netz, Alt Köpenick, Berlin, 2007. NL Architects, Amsterdam.<br />
131
Opsummering Tagfladen <strong>og</strong> facaden<br />
Tagfladen rummer mange muligheder for udnyttelse, der både kan komme beboere <strong>og</strong> virksomheder til gode, som eksempelvis grøn<br />
tagpark, tagplaza eller etableringen af mindre foreningshuse til aktiviteter.<br />
llustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt <strong>og</strong> Arkitektur.<br />
132
Generelle anbefalinger<br />
let tilgang<br />
X Y<br />
blandede<br />
funktioner<br />
tilpas baner<br />
kontekst<br />
udnyt<br />
tagfladen<br />
udnyt<br />
facader<br />
socialt<br />
mødested<br />
- En let <strong>og</strong> god tilgængelighed til tagfladen kan tilstræbes ved at etablere<br />
gode <strong>og</strong> synlige forbindelser via facaden eller internt i bygningen for at sikre<br />
tagfladens anvendelse.<br />
- Der bør etableres idrætsaktiviteter <strong>og</strong> tilbud, som alle kan benytte sig af<br />
<strong>og</strong> gerne på en uformel <strong>og</strong> legende måde, <strong>og</strong> der bør tilsigtes at skabe gode<br />
opholdsmuligheder, hvor udsigten over byen kan nydes.<br />
- Etablering af mindre boldbaner på tagfladen kræver blot et underlag samt<br />
en fleksibel afgrænsning evt. i form af en netstruktur <strong>og</strong> kan dermed relativt<br />
nemt <strong>og</strong> hurtigt etableres. Banedimensionerne kan varieres <strong>og</strong> tilpasses den<br />
enkelte kontekst, hvilket muliggør mange forskellige placeringsmuligheder.<br />
- En grøn tagflade kan reducere bygningens udgifter til opvarmning <strong>og</strong><br />
nedkølning, <strong>og</strong> bygningen vil samtidigt få et aktivt <strong>og</strong> grønt brand, der vil<br />
skabe opmærksomhed.<br />
- Ved at anvende ubrugte facader kan der indpasses aktiviteter i tætte<br />
byområder <strong>og</strong> dermed skabes idrætsaktiviteter <strong>og</strong> muligheder for<br />
udfoldelse i nærmiljøet. Bygningernes ydersider kan fungere som uformelle<br />
aktivitetssteder, der samtidig kan være et introduktionssted til de mere<br />
formelle idrætsaktiviteter.<br />
- En opgradering af kvarterets rum kan have en positiv effekt for områdets<br />
beboere <strong>og</strong> områdets image samt være med til at skabe et samlingssted for<br />
beboerne, hvor tilfældige møder kan finde sted.<br />
133
134<br />
Boligområder<br />
I starten af 1900-tallet var der store forventninger til<br />
<strong>arkitektur</strong>en. Arkitektur- <strong>og</strong> boligidealet var at skabe<br />
social sundhed <strong>og</strong> lighed for alle. Arkitekterne ønskede at<br />
sprede velfærden <strong>og</strong> forbedre folkesundheden til alle dele<br />
af det danske samfund ved at udvikle bedre bymodeller<br />
<strong>og</strong> boliger til den brede befolkning.<br />
Boligområderne skulle kombineres med luft, lys <strong>og</strong><br />
grønne områder, <strong>og</strong> ønsket var, at boligområderne skulle<br />
være medvirkende til bedre vilkår <strong>og</strong> sundhed for alle<br />
samfundsklasser. Men idealet er ikke lige godt efterlevet<br />
alle steder, hvor n<strong>og</strong>le boligområder kan fremstå<br />
ensformige <strong>og</strong> oplevelsesfattige.<br />
Intentionerne fra modernismen om lys, luft <strong>og</strong><br />
kombinationen af boliger <strong>og</strong> grønne områder rummer<br />
mange kvaliteter, der kan overføres til i dag <strong>og</strong><br />
anvendes på nye måder tilpasset nutidens byer, ønsker<br />
<strong>og</strong> forhold. I dag kan man sige, at nutidens idealer er<br />
forskellighed <strong>og</strong> mangfoldighed, <strong>og</strong> der må derfor skabes<br />
boliger ud fra n<strong>og</strong>le andre principper <strong>og</strong> forhold. Det<br />
kan pege på en udvikling af nye bysammenhænge <strong>og</strong><br />
boligtypol<strong>og</strong>ier udviklet indenfor byens eksisterende<br />
rammer, indeholdende blandede områder med mange<br />
forskellige funktioner, grønne områder, idrætsaktiviteter<br />
<strong>og</strong> udfoldelsesmuligheder.<br />
I dag flytter flere <strong>og</strong> flere folk tilbage til byen, <strong>og</strong><br />
fremskrivninger 6 viser, at byerne vil blive større <strong>og</strong><br />
tættere befolket. Rum <strong>og</strong> steder til aktivitet <strong>og</strong> udfoldelse<br />
vil blive endnu mere efterspurgt, <strong>og</strong> det er nødvendigt<br />
allerede nu at tænke rekreative tilbud <strong>og</strong> kvaliteter <strong>og</strong><br />
muligheder for udfoldelse ind i <strong>byplanlægning</strong>en <strong>og</strong><br />
udviklingen af boligområder. Der bør sikres en naturlig<br />
sammenhæng mellem boligen, udearealerne <strong>og</strong><br />
idræts- <strong>og</strong> aktivitetstilbudene i området i kraft af en let<br />
tilgængelighed <strong>og</strong> en overskuelighed.<br />
6. Befolkningsfremskrivning 2008 for hele landet efter alder, køn,<br />
herkomst <strong>og</strong> landegruppe. Danmarks statistik, 2008.
Klemt inde mellem Hong Kongs tætte bystruktur ligger dette basketområde placeret midt i vejbanen. Det efterlader kun rum til, at<br />
fodgængere <strong>og</strong> cyklister kan passere. Foto: Rasmus B. Andersen.<br />
135
I tætte byområder eller i områder, der er dårligt forsynet med idrætsaktiviteter, kan aktiviteterne placeres som in-fill eller add-on <strong>og</strong><br />
dermed give liv til forsømte <strong>og</strong> ellers underprioriterede områder. Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt <strong>og</strong> Arkitektur.<br />
136<br />
Lokalt in-fill<br />
Grønne områder <strong>og</strong> steder for fysisk aktivitet bør tilstræbes<br />
at indgå i planlægningen <strong>og</strong> revitaliseringen af boligområder<br />
som en naturlig del. Tilføjelse af aktiviteter <strong>og</strong> udfoldelser<br />
kan mange steder være svært at gøre plads til grundet<br />
byens tætte opbygning.<br />
Her kan det være en fordel at arbejde med at indpasse<br />
aktivitetsfelter <strong>og</strong> mindre klubfaciliteter i områdets<br />
eksisterende struktur ved at optimere de eksisterende rum<br />
omkring boligområder som gårdarealer, parkeringsarealer<br />
<strong>og</strong> friarealerne.<br />
Aktiviteterne kan behandles som en slags in-fill eller<br />
add-on elementer, der sammentænkes med boligerne <strong>og</strong><br />
området. Her er det vigtigt, at der tages stilling til de åbne<br />
rum <strong>og</strong> forholdet mellem dem <strong>og</strong> bygningerne. Området kan<br />
udvikles på en sådan måde, at der skabes en overordnet<br />
landskabelig sammenhæng gennem området <strong>og</strong> en jævn<br />
fordeling af grønne områder samt arealer til sport <strong>og</strong><br />
aktivitet.<br />
Sportsgården, Guangzhou<br />
indpas<br />
aktiviteter<br />
basale<br />
rammer<br />
let tilgang<br />
uformelle<br />
aktiviteter<br />
5 min<br />
I Guangzhou i Kina er et gårdareal blevet transformeret til<br />
et aktivitetsområde bestående af 3 aktivitetsniveauer, der<br />
er forbundet via langstrakte trapper, der spænder tværs<br />
gennem gårdrummet. Niveauerne inddeler gårdarealet<br />
i 3 mindre rum, der således kan optage forskellige<br />
aktiviteter <strong>og</strong> brugere på samme tid. Langs den ene side<br />
af trappen er der en rampe, der gør det muligt for børn<br />
<strong>og</strong> unge at cykle <strong>og</strong> rulle rundt mellem gårdens niveauer.<br />
De brede trapper fungerer som opholdsmuligheder,<br />
men kan <strong>og</strong>så anvendes til løb <strong>og</strong> leg samt forskellige<br />
skatetricks.<br />
Gården er transformeret til en aktiv sportsarena, hvor de<br />
omkringliggende boliger bliver tilskuere.<br />
5 min<br />
iboende<br />
kvaliteter
Anbefaling<br />
- Det bør tilstræbes at sikre, at der skabes mindre<br />
rum <strong>og</strong> steder til den uformelle udfoldelse, som er<br />
tilgængelige inden for 5 min rækkevidde, i form af<br />
varierende typer af forskellige aktiviteter.<br />
- I nærmiljøet bør der skabes muligheder for aktiviteter<br />
<strong>og</strong> faciliteter for at stimulere børnene. Aktiviteter, der<br />
således <strong>og</strong>så kan imødekomme de mere økonomisk<br />
dårligt stillede børn, der måske ikke har de samme<br />
muligheder for at deltage i foreningslivet.<br />
- Når aktivitetsområder gøres let tilgængelige fra<br />
boligen, er der større sandsynlighed for, at beboerne vil<br />
benytte sig af tilbuddene.<br />
- Den tætte bystrukturs enkle bymæssige kvaliteter kan<br />
være med til at skabe sociale møder <strong>og</strong> idrætsaktiviteter<br />
i området, hvilket skaber en følelse af sikkerhed samt<br />
tilhørsforhold.<br />
Gårdområde i Guangshou udformet som et decideret sportsområde med mulighed for badminton <strong>og</strong> andre ketsjersportsgrene.<br />
Underlaget er blødt, <strong>og</strong> de brede trapper indbyder til ophold. Foto: Rasmus B. Andersen.<br />
137
Fodgænger- cykel- <strong>og</strong> kørebane bliver til en sammenhængende bevægelsesflade. Grafikken på fladen fratager bilen dens dominans.<br />
Allotment Athletice, Oigem, Belgium, 1998. 51N4E, Schweiz.<br />
138<br />
Stien som sport<br />
Det bør tilstræbes at sikre en adgang til grønne områder,<br />
der indeholder mindre faciliteter i nærmiljøet til rekreation,<br />
leg <strong>og</strong> udfoldelse inden for ca. 3-5 min gang. Det kan have<br />
en naturlig aktiverende effekt for særligt børn <strong>og</strong> ældre, der<br />
primært foretrækker at dyrke motion i deres nærmiljø.<br />
Den planlægningsmæssige tilgang kan foregå gennem en<br />
forståelse af den sociale infrastruktur, områdets brugere<br />
<strong>og</strong> beboere er en del af. Den bløde infrastruktur kan være<br />
det primære organisatoriske element, der kan fungere som<br />
et bymæssigt forløb, der sammenbinder hele området <strong>og</strong><br />
skaber rekreative grønne områder, gode stiforbindelser <strong>og</strong><br />
aktivitetsområder.<br />
Allotment Athletica, ideforslag<br />
sammenhængende<br />
områder<br />
åben<br />
karakter<br />
synlighed<br />
række af<br />
aktiviteter<br />
tilknytning<br />
I projektet Allotment Athletic skitserer den belgiske<br />
tegnestue 51N4E en løbebane som det strukturerende<br />
<strong>og</strong> samlende element. Løbebanen lægges ned over en<br />
række enkelte familieboliger, således at n<strong>og</strong>le boliger<br />
findes inde i midten af løbebanen, mens andre ligger<br />
langs løbebanens yderkant. Boligerne er således i tæt<br />
tilknytning til det rekreative forløb <strong>og</strong> orienteres i forhold<br />
til de åbne arealer.<br />
De 4 inderste spor er forbeholdt gående <strong>og</strong> cyklister,<br />
mens løbebanens yderste spor er til biltrafik.<br />
Løbebanen fungerer som en funktionel, fysisk <strong>og</strong> visuel<br />
forbindelse gennem hele området, hvorudfra områdets<br />
liv kan udfolde sig, <strong>og</strong> hvor tilfældige møder kan opstå <strong>og</strong><br />
planlagte aktiviteter finde sted.
Anbefaling<br />
- Forbindelser gennem boligområdet kan udformes<br />
som aktivitetssteder, hvor man ikke kun bevæger sig fra<br />
A til B, men inddrages i det omgivende liv <strong>og</strong> aktiviteter,<br />
<strong>og</strong> der er mulighed for at deltage i aktiviteterne, mens<br />
man transporterer sig selv.<br />
- Etablering af en gennemgående markant<br />
forbindelse kan skabe kontakt mellem boligområder<br />
<strong>og</strong> andre relevante steder i området som<br />
skoler, kulturinstitutioner, idrætsfaciliteter <strong>og</strong><br />
aktivitetsområder <strong>og</strong> være med til at skabe et<br />
multifunktionelt område med diversitet <strong>og</strong> levende<br />
fællesskaber.<br />
- Grønne områder, parkering <strong>og</strong> legeområder<br />
kan sammenkædes til et aktivt bevægelsesforløb<br />
indeholdende forskellige tematiserede aktivitetslommer<br />
som pladsen, banen, buret <strong>og</strong> scenen til dans <strong>og</strong> teater.<br />
- Aktivitetsområder bør så vidt muligt være synlige<br />
fra stisystemer <strong>og</strong> bør så vidt muligt fremstå åbne <strong>og</strong><br />
imødekommende for at fremme tilgængeligheden <strong>og</strong><br />
lysten til brug af området.<br />
Det bløde bevægelsesforløb bliver et strukturelt forløb, hvorudfra boliger organiseres.<br />
Allotment Athletice, Oigem, Belgium, 1998. 51N4E, Schweiz.<br />
139
Det åbne boligområde<br />
Aktiverende arkitektoniske tiltag kan have en positiv<br />
effekt på beboere i områder med høj kriminalitet,<br />
dårlig integration, arbejdsløshed <strong>og</strong> rastløse unge<br />
på gadehjørnerne. Ved at gennemføre en overordnet<br />
planlægning, der forbedrer udearealerne <strong>og</strong> stiller faciliteter<br />
til rådighed, som muliggør fysisk aktivitet, kan man samtidig<br />
fremme den sociale integration <strong>og</strong> opnå uformelle <strong>og</strong><br />
samlende mødesteder for områdets beboere. Grundet<br />
områdets generelle ansigtsløftning <strong>og</strong> gode offentlige<br />
forhold drages nye tilflyttere til, <strong>og</strong> den negative cirkel<br />
brydes.<br />
Et forløb, der opfordrer til leg <strong>og</strong> aktivitet, snor sig igennem hele området med cykel- <strong>og</strong> gangforbindelser på begge sider.<br />
Ruten, Tingbjerg, København, 2006 - 2009. GHB, København.<br />
140<br />
Ruten, Tingbjerg, København<br />
forbindelse<br />
ml. områder<br />
socialt<br />
mødested<br />
jævn<br />
belægning<br />
relevante<br />
områder<br />
knudepunkt<br />
Et dansk eksempel herpå er ”Ruten” i Tingbjerg, nordvest<br />
for København. Ruten, som er kvarterets<br />
fordelingsgade, ligger i et alment boligområde med en<br />
forholdsvis stor andel indvandrere <strong>og</strong> arbejdsløse.<br />
Den helhedsorienterede byfornyelsesindsats af Ruten er<br />
realiseret som en del af en større byfornyelsesindsats<br />
i Tingbjerg-Utterslevhuse, der blev igangsat med støtte<br />
fra Indenrigs- <strong>og</strong> Socialministeriet.<br />
En målsætning i projektet har bl.a. været en forbedring<br />
<strong>og</strong> forskønnelse af centerområdet på Ruten, der er<br />
områdets centrale fordelingsgade <strong>og</strong> butikscenter, samt<br />
forøgelse af sikkerheden for cyklister <strong>og</strong> fodgængere.<br />
Disse grupper imødekommes gennem en række tiltag<br />
langs vejen såsom et selvstændigt, udvidet cykelstiforløb<br />
adskilt fra vejen af græsbånd, indsnævring af vejen,<br />
udvidelse af eksisterende græsarealer, en bred <strong>og</strong><br />
uformel træbeplantning samt etablering af fem sikre<br />
krydsningsmuligheder. Desuden etableres en zone<br />
med skiftevis græs, hække, plinte, trapper samt en<br />
basketballbane, der indbyder til længere ophold i<br />
området.
Albertslund Syd, København<br />
3-5 min<br />
leg /<br />
udfoldelse<br />
3-5 min<br />
grafik på<br />
fladen<br />
åben<br />
karakter<br />
samlende<br />
plads<br />
multibrug<br />
Som en del af en helhedsorienteret byfornyelse<br />
i Albertslund Syd, finansieret Indenrigs- <strong>og</strong><br />
Socialministeriet, foresl<strong>og</strong> man i 2006 etablering af 6 nye<br />
aktivitetspladser i området, udarbejdet under dial<strong>og</strong> med<br />
områdets beboere.<br />
Ideen bag projektet er at etablere én større<br />
aktivitetsplads kaldet ”byparken” samt 5 mindre pladser.<br />
Der er først <strong>og</strong> fremmest tale om en forbedring af de<br />
eksisterende faciliteter, f.eks. en opstribning af asfalten<br />
på den nuværende multibane med plads til fodbold,<br />
håndbold, basket <strong>og</strong> volleybold samt opstilling af lyskilder<br />
omkring banen, således at området føles trygt <strong>og</strong> rart<br />
<strong>og</strong>så om aftenen. Flere steder opstilles faste borde samt<br />
legeredskaber til børn. Flere steder er permanente<br />
remedier så som brætspil <strong>og</strong> bordfodbold opstillet.<br />
På områdets største plads kaldet ”Byparken” tilføres<br />
træbeplantning, en træningspavillon <strong>og</strong> en asfaltsplads<br />
til markedsplads, musiksted <strong>og</strong> boldspil. Projektet satser<br />
generelt set på at opnå uformelle mødesteder på kryds<br />
<strong>og</strong> tværs af kultur, generationer <strong>og</strong> socialt tilhørsforhold.<br />
Anbefaling<br />
- Der bør etableres gode lysforhold omkring<br />
aktivitetspladserne, så området føles trygt <strong>og</strong> rart hele<br />
tiden.<br />
- Ved etablering af borde, legeredskaber samt faste<br />
bordtennis- <strong>og</strong> bordfodboldborde opfordres de unge til<br />
at opholde sig ude, <strong>og</strong> der indbydes til længere ophold<br />
på pladsen, <strong>og</strong> chancen for aktivitet på det uformelle<br />
mødested forøges.<br />
- Simple forbedringer af eksisterende faciliteter, så<br />
som opstribning <strong>og</strong> nye bander omkring en bane, kan<br />
være med til at indikere begyndelsen på n<strong>og</strong>et nyt <strong>og</strong> få<br />
områdets beboere til at bruge stedet igen.<br />
- Brede cykelstiforløb, adskilt fra vejen af græsbånd, <strong>og</strong><br />
etablering af sikre krydsningsmuligheder kan få bilister<br />
til at sænke farten <strong>og</strong> dermed skabe gode forhold for<br />
cyklister <strong>og</strong> gående.<br />
- Beplantning <strong>og</strong> græsarealer gør området rarere at<br />
færdes i <strong>og</strong> inviterer beboerne udenfor.<br />
Aktivitetspladsen er en åben, oplevelsesrig bydelsplads, hvor der er plads til både markedsplads, basketball, fodbold samt træning.<br />
Aktivitetsplads, Albertslund Syd, København, 2007 - 2010. Foto: Frans Arild Jensen.<br />
141
Diagrammatisk snit af en social infrastruktur gennem udearealer i et boligområde, indeholdende uformelle områder til leg <strong>og</strong> sport.<br />
Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt <strong>og</strong> Arkitektur.<br />
142<br />
Landskabelig udformning<br />
Flere studier har vist, at de bolignære områders udformning<br />
har betydning for aktiv livsstil. 7<br />
Leg <strong>og</strong> udfoldelse er desuden med til at udvikle sociale<br />
fællesskaber <strong>og</strong> sammenhold <strong>og</strong> har stor betydning for de<br />
unges sociale netværksdannelse. Derfor bør det tilstræbes<br />
at skabe uformelle muligheder for sportsaktiviteter på<br />
gaden <strong>og</strong> i gården i <strong>og</strong> omkring boligområderne.<br />
Områderne foran bebyggelserne kan friholdes for bilkørsel<br />
<strong>og</strong> parkering <strong>og</strong> i stedet indeholde grønne områder,<br />
der skaber en tæt tilknytning mellem beboerne <strong>og</strong><br />
udearealerne.<br />
Udearealerne omkring hele boligområdet kan betragtes<br />
som et større aktivt forbindelsesnetværk, der bindes<br />
sammen med parkeringspladser <strong>og</strong> de infrastrukturelle<br />
forbindelser. Hele området må således bearbejdes ud fra<br />
n<strong>og</strong>le fælles vilkår <strong>og</strong> forudsætninger for leg <strong>og</strong> bevægelse.<br />
For at ramme en bred række af forskellige brugere kan<br />
aktivitetsfelterne designes ud fra forskellige aldersgrupper.<br />
7. De bolignære områders betydning for sundhed, Jens Troelsen,<br />
Syddansk Universitet, 2007.<br />
Sociale mødesteder, ideforslag<br />
landskabelig<br />
udformning<br />
åben<br />
karakter<br />
multibrug<br />
spredte<br />
enheder<br />
mellem<br />
relevante<br />
områder<br />
Aktivitetsområder er ofte primært henvendt til børn<br />
<strong>og</strong> unge mænd, hvilket efterlader en stor gruppe uden<br />
udfoldelsestilbud. Det bør derfor tilsigtes at skabe åbne<br />
områder, der indbyder alle områdets beboere til en bred<br />
række af udfoldelser. Et idrætsområde kan betragtes som<br />
et socialt mødested, hvor beboere, besøgende <strong>og</strong> brugere<br />
mødes <strong>og</strong> danner fællesskaber. Det sociale aspekt er en<br />
vigtig del af det at dyrke idræt, <strong>og</strong> interessen for at dyrke<br />
idræt opbygges i stor grad gennem et socialt støttende<br />
miljø. Aktivitetsområdet bør derfor indeholde et bredt<br />
udvalg af aktiviteter, der muliggør forskellige brugeres<br />
udfoldelse samtidigt for at sikre, at området ikke kun<br />
indtages af en bestemt gruppe. Det må derfor tilstræbes,<br />
at der er plads til både formelle <strong>og</strong> uformelle aktiviteter<br />
henvendt til alle aldersgrupper, således at brugerne
landes, <strong>og</strong> der skabes en social diversitet.<br />
Anbefaling<br />
- Ved at tilføre udearealerne en simpel landskabelig<br />
bearbejdning kan områder, der tidligere var fattige på<br />
muligheder, tilføres en oplevelsesmæssige <strong>og</strong> aktiv<br />
værdi.<br />
- Udearealer i boligområder kan betragtes <strong>og</strong> indrettes<br />
som fælles idrætsarealer <strong>og</strong> fungere som det vigtigste<br />
sociale mødested for områdets beboere.<br />
- Idrætstilbuddene i lokalområdet bør tilstræbes at have<br />
en åben karakter <strong>og</strong> være lettilgængelig, således at det<br />
er muligt at benytte faciliteterne efter endt skole <strong>og</strong><br />
arbejde.<br />
- Ved at placere mindre aktivitetsmuligheder i<br />
tilknytning til foreninger eller institutioner i nærmiljøet,<br />
der kan være med til at administrere områdets brug,<br />
kan aktiviteterne foregå i trygge <strong>og</strong> velkendte rammer.<br />
- Ved at placere aktivitetsområder tæt på skoler,<br />
ungdomsklubber, foreningshuse eller cafeer kan der<br />
skabes mulighed for at låne net, bolde, rulleskøjter,<br />
ketsjere osv., hvilket kan være med til at understøtte det<br />
legende element <strong>og</strong> indbyde til familieidræt.<br />
- Aktivitetsområder <strong>og</strong> faciliteter bør optimalt set<br />
henvende sig til en bred brugergruppe, så der sikres<br />
udfoldelsestilbud til alle aldersgrupper, <strong>og</strong> så det bliver<br />
muligt at være aktiv gennem hele livet.<br />
Aktivitetsområder udformet ud fra n<strong>og</strong>le landskabelige principper kan skabe multifunktionelle elementer, der kan optage en bred<br />
række af aktiviteter <strong>og</strong> brugergrupper. Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt <strong>og</strong> Arkitektur.<br />
143
Bydelen indeholder mange varierede forbindelser mellem bebyggelser, langs kanaler <strong>og</strong> gennem grønne områder.<br />
City of Tomorrow, Malmø. Foto: Malmö Stadsbyggnadskontor.<br />
144<br />
Forbindelsesnetværk<br />
Tendensen til monofunktionel planlægning <strong>og</strong> koncentrering<br />
af bestemte boligformer i bestemte områder har ændret<br />
sig gennem de sidste par år, <strong>og</strong> der fokuseres nu på en<br />
planlægning af byområder med mere blandende funktioner<br />
<strong>og</strong> varierede boligformer <strong>og</strong> typer.<br />
Byens bløde forbindelser må være sammenhængende, men<br />
<strong>og</strong>så byens rum må hænge sammen, så kroppen kan bruges<br />
som et naturligt transportmiddel.<br />
City of Tomorrow, Bo01, Malmø<br />
tilknyttet<br />
boligområder<br />
2 min<br />
nærhed<br />
2 min.<br />
varierede<br />
gaderum<br />
varierede<br />
forbindelser<br />
densitet<br />
City of Tomorrow, Bo01 er et nyere byområde i Västra<br />
Hamnen knap 2 km syd for Malmø centrum.<br />
Bydelen med ca. 500 boliger er bundet sammen af et<br />
sammenhængende fodgænger- <strong>og</strong> cyklistnetværk, der er<br />
etableret gennem hele bebyggelsen. En effektiv kollektiv<br />
trafik samt gode cykel- <strong>og</strong> gangstier i området gør det<br />
muligt at bo i området uden en bil. Bearbejdningen <strong>og</strong><br />
fladens karakter virker indbydende <strong>og</strong> fungerer som et<br />
aktivt forbindelsesnetværk, indeholdende forskellige<br />
aktivitetspr<strong>og</strong>rammer.<br />
De mange forskellige boligtypol<strong>og</strong>ier skaber<br />
varierede <strong>og</strong> spændende byrum langs kanaler, brede<br />
strandpromenader <strong>og</strong> mellem de indre gårdrum. De<br />
dagligt benyttede pr<strong>og</strong>rammer er tilstræbt fordelt<br />
<strong>og</strong> organiseret således, at de ligger i en praktisk<br />
lettilgængelig netværksstruktur, således at antallet af<br />
de daglige transportbehov mindskes. Det gøres dermed<br />
lettere at få adgang til en række forskellige faciliteter<br />
som en del af den samme tur <strong>og</strong> opfordrer på den måde<br />
til gang eller cykling.
Anbefaling<br />
- Når de daglige destinationer er lettilgængelige fra<br />
boligen, har beboeren mulighed for valg af transport, <strong>og</strong><br />
sandsynligheden for, at cyklen vælges frem for bilen er<br />
større.<br />
- Forskellige direkte, snoede <strong>og</strong> kringlede veje <strong>og</strong><br />
stiforløb gennem området skaber en oplevelsesrigdom<br />
der kan skabe tilhørsforhold, sikkerhed, sociale møder<br />
<strong>og</strong> aktivitet.<br />
- En bystruktur med en høj befolkningstæthed<br />
medfører, at mange mennesker bor tæt sammen <strong>og</strong><br />
dermed ikke har langt mellem hinanden, <strong>og</strong> derfor er<br />
det mere naturligt at gå eller cykle. Ved endvidere at<br />
blande bygningspr<strong>og</strong>rammer som erhverv, offentlige<br />
institutioner <strong>og</strong> blandende boligtyper skabes der en<br />
social diversitet i området.<br />
- Tætte byområder er ressourcebesparende i forhold til<br />
transport, opvarmning, materialer mm. Samtidig skaber<br />
fortætning grundlaget for byliv <strong>og</strong> byrum, hvor folk har<br />
lyst til at opholde sig.<br />
Arealet mellem bebyggelserne er en stor offentlig fodgænger- <strong>og</strong> cyklistflade, hvor bilernes adgang er begrænset.<br />
City of Tomorrow, Malmø. Foto: Malmö Stadsbyggnadskontor.<br />
145
Arealet mellem bygningsstrukturerne er en stor aktivitetsflade, der inviterer til fri bevægelse på alle niveauer med udsigt til den åbne<br />
himmel over boldbanernes græs.<br />
Valby Idrætspark (forslag), 2005, København. SLA, København.<br />
146<br />
Aktive udearealer<br />
En bygning har stor indflydelse på omgivelserne, <strong>og</strong> det bør<br />
nøje overvejes, hvordan en bygning møder omgivelserne <strong>og</strong><br />
lokalområdet. Udviklingen af det byggede miljø kan i lige så<br />
stor grad handle om dets indvirkning på det ikke byggede.<br />
Altså at bygningen i dens møde med konteksten <strong>og</strong>så<br />
orienteres udad <strong>og</strong> tænkes i et lokalt perspektiv.<br />
Et område, der ofte kan fremstå overset, er netop<br />
områderne omkring boligbyggerierne. Disse områder<br />
bør tænkes med i planlægningen, udviklingen samt selve<br />
designet af et område. Friarealernes nuværende funktion<br />
som værende mellemrum mellem det byggede kan tilføres<br />
en mere positiv karakter ved at lade dem indgå aktivt i<br />
området.<br />
Valby Idrætspark, København<br />
3-5 min<br />
dimensioner række af leg<br />
aktiviteter<br />
3-5 min<br />
landskabelig<br />
samhæng<br />
tilknytning<br />
Valby Idrætspark, udarbejdet af SLA, er et forslag til,<br />
hvorledes idrætsaktiviteter kan sammentænkes med<br />
boliger <strong>og</strong> udvikle nye bymiljøer. Projektet giver et bud<br />
på, hvordan der kan skabes en levende <strong>og</strong> idrætsaktiv<br />
bydel. Aktiviteter <strong>og</strong> boliger er orienteret i forhold til sol<br />
<strong>og</strong> synlighed <strong>og</strong> placeret <strong>og</strong> dimensioneret, så der skabes<br />
plads til et mangfoldigt udeliv mellem husene, hvor der<br />
er plads til motionsløb, bandebaner, legepladser, boule,<br />
cykling samt spontane aktiviteter. Uderummene omkring<br />
bebyggelsen er planlagt som et stort sammenhængende<br />
idrætsrum, hvor der er mulighed for varierede<br />
idrætsaktiviteter kombineret med smukke kik ud over<br />
parken. I den asfalterede flade er der forskellige typer af<br />
bearbejdninger i form af termoplast, gummi <strong>og</strong> beton,<br />
der muliggør forskellige typer af aktiviteter. Rundt om de<br />
eksisterende boldbaner løber en aktivitetsflade, der er<br />
synlig fra boligerne, <strong>og</strong> som inviterer til fri bevægelse.
Anbefaling<br />
- Udearealerne kan anvendes som et aktiv<br />
planlægningsværktøj ved at tillægge dem n<strong>og</strong>le<br />
æstetiske <strong>og</strong> landskabelige kvaliteter, der gør dem til<br />
sammenbindende elementer med rekreative <strong>og</strong> aktive<br />
idrætselementer.<br />
- Områder til rekreation <strong>og</strong> mindre idrætsfaciliteter<br />
bør have en lokal tilknytning, hvilket kan opnås ved at<br />
placere disse i tæt sammenhæng med boligerne samt<br />
at inddrage brugerne i udformningen af området.<br />
- Boligområderne kan udvikles, så der en vis åbenhed<br />
<strong>og</strong> fleksibilitet i området, som muliggør en bred række<br />
af idrætsaktiviteter til børn, unge, motionister <strong>og</strong> ældre.<br />
Der må være muligheder for løb, rulleskøjter, boldspil,<br />
gymnastik osv.<br />
- Bygningsvolumener, mellemrum <strong>og</strong> overflader må<br />
udformes således, at der dannes rum, nicher, mure,<br />
flader, belægninger, passager, gå-zoner <strong>og</strong> pladser,<br />
som dermed kan rumme varierende idrætsaktiviteter <strong>og</strong><br />
udfoldelser.<br />
- En variation i bebyggelsesstrukturen kan være med til<br />
at skabe forskellige oplevelser fra det intime rum med<br />
helt nære oplevelser, der relaterer til kroppen <strong>og</strong> gør<br />
området let at indtage, til den åbne plads, hvor grupper<br />
<strong>og</strong> fællesskaber mødes.<br />
Uderummene foreslås indrettet således, at det er let at kombinere funktioner som eks. motionsløb <strong>og</strong> smukke kik ud over parken,<br />
legeplads <strong>og</strong> motorisk udvikling samt bandebaner for unge <strong>og</strong> boule for ældre.<br />
Valby Idrætspark (forslag), 2005, København. SLA, København.<br />
147
Opsummering Boligområder<br />
Boligområdet bør optimalt set indeholde en bred række af forskellige udfoldelses- <strong>og</strong> aktivitetsmuligheder, der både henvender sig<br />
til børn, unge <strong>og</strong> ældre. Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt <strong>og</strong> Arkitektur.<br />
148
Generelle anbefalinger<br />
5 min<br />
aktiviteter<br />
5 min<br />
multibrug<br />
fleksibel<br />
form<br />
samhæng<br />
funktioner<br />
sammenhæng<br />
forb.<br />
densitet<br />
- Det bør tilstræbes at sikre, at der er mindre rum <strong>og</strong> steder til den uformelle<br />
idrætsudfoldelse, som er tilgængelige inden for 5 min rækkevidde, i form af<br />
varierende typer af rum <strong>og</strong> områder, der tilbyder forskellige aktiviteter.<br />
- Idrætsområder <strong>og</strong> idrætsfaciliteter bør optimalt set henvende sig til en<br />
bred brugergruppe, så der sikres udfoldelsestilbud til alle aldersgrupper,<br />
så det bliver muligt at være aktiv gennem hele livet. Aktivitetstilbuddene<br />
i lokalområdet bør tilstræbes at have en åben karakter <strong>og</strong> være<br />
lettilgængelige, således at det er muligt at benytte idrætsfaciliteterne efter<br />
endt skole <strong>og</strong> arbejde.<br />
- I tilknytning til foreninger <strong>og</strong> institutioner kan mindre idrætsaktiviteter<br />
placeres, i fleksible former der lægger op til en forskellig brug <strong>og</strong> fortolkning,<br />
<strong>og</strong> som har et åbent udtryk.<br />
- Boligområder bør udvikles, så der er en vis åbenhed <strong>og</strong> fleksibilitet i<br />
området, som muliggør en bred række af idrætsaktiviteter til børn, unge,<br />
motionister <strong>og</strong> ældre. Der bør optimalt set være varierede muligheder som<br />
løb, rulleskøjter, boldspil, gymnastik osv.<br />
- Etablering af en gennemgående markant forbindelse kan skabe kontakt<br />
mellem boligområder <strong>og</strong> andre relevante steder i området som skoler,<br />
kulturinstitutioner, idrætsfaciliteter <strong>og</strong> aktivitetsområder <strong>og</strong> være med til at<br />
skabe et multifunktionelt område med diversitet <strong>og</strong> levende fællesskaber.<br />
- Ved at arbejde med en planlægning, der har en høj befolkningstæthed,<br />
bringes mange mennesker tæt sammen <strong>og</strong> har dermed ikke langt<br />
mellem hinanden. Det kan således synes mere naturligt at gå eller cykle.<br />
Ved endvidere at blande bygningspr<strong>og</strong>rammer som erhverv, offentlige<br />
institutioner <strong>og</strong> blandede boligtyper med idrætsaktiviteter kan der skabes en<br />
social diversitet i området.<br />
149
150<br />
Erhvervsområder<br />
Gennem de seneste år er der sket ændringer i<br />
erhvervsstrukturen, der blandt andet har betydet en<br />
forøgelse af kontoretagearealet samt en tilsvarende<br />
stigning i pendlingomfanget. Erhvervsområder udgør<br />
en stor del af den samlede bys areal, <strong>og</strong> det kan derfor<br />
synes oplagt at tilføre disse områder idrætsfaciliteter <strong>og</strong><br />
aktiviteter, der integrerer dem i byen.<br />
Mange erhvervsområder består af forskellige<br />
virksomheder i hver deres bygning <strong>og</strong> med hver deres<br />
tilhørende parkeringsområde. Områderne kan let fremstå<br />
uoverskuelige <strong>og</strong> rodede grundet en fokusering på de<br />
enkelte parceller frem for en gennemgående struktur<br />
eller identitet for området.<br />
Hver bygning har ofte et særligt arkitektonisk udtryk,<br />
der afspejler virksomhedens image. Bebyggelserne<br />
er ofte relativt store <strong>og</strong> ligger som punktbebyggelser<br />
med store afstande mellem hinanden ofte omgivet af<br />
parkeringsarealer. Skalaen kan være medvirkende<br />
til at distancere folk fra bebyggelserne. Mange<br />
erhvervsbebyggelser kan forekomme indadvendte <strong>og</strong><br />
synes ikke at forholde sig til konteksten eller lokalmiljøet<br />
<strong>og</strong> bidrager dermed ikke til det omgivende liv.<br />
Når der ikke er n<strong>og</strong>le offentlige funktioner i bygningerne,<br />
<strong>og</strong> når bygningerne er omgivet af et monofunktionelt<br />
parkeringsareal, får området ikke fat i livet, <strong>og</strong> området<br />
bliver øde <strong>og</strong> tomt.<br />
Udvikling af erhvervsområder kræver en overordnet<br />
planlægning. Virksomheder <strong>og</strong> kontorbyggerier har<br />
i dag ikke de miljømæssige problemer, der tidligere<br />
dannede grundlag for byernes opdeling i bolig- <strong>og</strong><br />
erhvervsområder. Det betyder, at eksisterende <strong>og</strong> nye<br />
erhvervsområder med fordel kan kombineres med aktive<br />
<strong>og</strong> rekreative funktioner mellem bygningerne. Området<br />
kan således gradvist optage andre funktioner som<br />
uddannelses-, administrations- <strong>og</strong> idrætsbyggeri.<br />
Erhvervsområdernes monofunktionelle pr<strong>og</strong>rammering<br />
<strong>og</strong> erhvervsbebyggelsernes indadvendthed må udfordres.
MIndre pladsdannelse i mellemrummet mellem Nykredits bygninger. Pladsen trapper ned mod kanalrummet <strong>og</strong> giver<br />
medarbejderne mulighed for lys <strong>og</strong> luft. Nykredit, København. Foto: Rasmus B. Andersen.<br />
151
Den anderledes vejgrafik fratager bilerne deres dominans <strong>og</strong> fremstår lettere at indtage for fodgængere <strong>og</strong> brugere af området.<br />
Vibeholm Business Park, København. Schønherr Landskab, København.<br />
152<br />
Sammentænkte udearealer<br />
I mange erhvervsområder er der ofte store ubenyttede<br />
arealer, hvor der er mulighed for at placere nye funktioner<br />
<strong>og</strong> rekreative aktiviteter. I mellemrummene mellem<br />
virksomhedernes bygninger kan der placeres mindre<br />
baner <strong>og</strong> områder med aktiviteter som squashbaner,<br />
gymnastikredskaber, bold- <strong>og</strong> klatremure.<br />
De grønne friarealer mellem erhvervsbygningerne kan<br />
være med til at fungere som et styrende element <strong>og</strong> skabe<br />
en samlende karakter for hele området ved at binde<br />
det sammen som et stort offentligt parkbånd gennem<br />
alle bebyggelserne. Det kan eksempelvis opnås ved<br />
at sammentænke <strong>og</strong> koordinere de enkelte parcellers<br />
udearealer, således at den enkelte virksomhed må forholde<br />
sig til <strong>og</strong> indarbejde naboparcellens grønne områder samt<br />
rekreative tilbud.<br />
Vibeholm Business Park, København<br />
grafik på<br />
fladen<br />
jævn<br />
belægning<br />
forbindelse<br />
ml. områder<br />
sammenhængende<br />
område<br />
P<br />
delokaliser<br />
parkering<br />
Vibeholm Business Park, beliggende i København ved<br />
skæringen mellem Roskildevej <strong>og</strong> Motorring 3, er et<br />
erhvervsområde, hvor områdets identitet blev udviklet ud<br />
fra mellemrummene mellem bygningerne.<br />
Erhvervsområdets private karakter transformeres til<br />
et offentligt tilgængeligt område ved at behandle hele<br />
området som et fodgængerområde med begrænset<br />
bilkørsel, <strong>og</strong> med parkering primært placeret under<br />
terræn. Hele området mellem bygningerne bindes<br />
sammen ved en enkel bearbejdning af belægningen,<br />
som består af en sort asfalt over hele området. Den<br />
traditionelle vej- <strong>og</strong> parkeringsmarkering er erstattet<br />
af hvide cirkelmarkeringer, der lægger op til nye<br />
bevægelsesmønstre.<br />
Den cirkulære vejmarkering fratager bilernes deres<br />
dominans <strong>og</strong> gør dem opmærksomme på gående, <strong>og</strong><br />
fladen bliver således på fodgængernes præmisser <strong>og</strong><br />
fremstår mere tilgængelig.<br />
Belægningens bearbejdning skaber en sammenhæng i<br />
området <strong>og</strong> har en indbydende karakter. Den varierede<br />
beplantning er en blød kontrast til asfalten.
Anbefaling<br />
- Ved at sammenkoordinere de enkelte parceller i et<br />
landskabeligt greb kan erhvervsområderne fremstå<br />
sammenhængende, overskuelige <strong>og</strong> dermed lettere<br />
tilgængelige.<br />
- Ved at behandle overfladen på en utraditionel måde<br />
fratages bilerne deres dominans, <strong>og</strong> fladen bliver på<br />
fodgængernes præmisser <strong>og</strong> kan således fremstå mere<br />
indbydende.<br />
- En flade med jævn belægning kan optage mange<br />
forskellige idrætsaktiviteter.<br />
- Tilføjelse af udfoldelsesmuligheder i friarealer <strong>og</strong><br />
restarealer kan aktivere triste <strong>og</strong> oversete rum i byen.<br />
- Grønne områder kan forbindes med eksisterende<br />
grønne områder i nærheden, <strong>og</strong> på den måde bliver<br />
området koblet sammen med den øvrige by.<br />
- Bløde stisystemer kan løbe gennem området <strong>og</strong><br />
forbinde til centrale steder i byen <strong>og</strong> omkringliggende<br />
boligområder.<br />
- Parkeringsområder kan placeres i mindre nicher et<br />
stykke væk fra selve bebyggelserne, hvor brede oplyste<br />
stiforbindelser fører til bygningernes ankomstarealer.<br />
Hele erhvervsområdet bindes sammen af den ensartede overflade, der flyder ud mellem alle bygningerne.<br />
Vibeholm Business Park, København. Schønherr Landskab, København.<br />
153
Erhvervsområders udearealer ligger ofte øde <strong>og</strong> ubrugte hen, men kan aktiveres ved at tilføje andre funktioner til området.<br />
Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt <strong>og</strong> Arkitektur.<br />
154<br />
Fortætning<br />
Zoneinddeling <strong>og</strong> funktionsopdeling er stadig meget synlig i<br />
de danske byer.<br />
Arealudnyttelsen i mange ældre erhvervs- <strong>og</strong> havneområder<br />
er ofte tilpasset en særlig l<strong>og</strong>istik <strong>og</strong> fremstår derfor ofte<br />
relativt stor. Mange erhvervsområder rummer en række lavt<br />
udnyttede ejendomme <strong>og</strong> friarealer, der ofte er relativt store,<br />
hvilket giver muligheder for en fortættet byudvikling.<br />
I den overordnede planlægning <strong>og</strong> pr<strong>og</strong>rammering kan det<br />
være en fordel at søge at blande funktionerne, således at det<br />
enkelte område kan indeholde en bred række af funktioner<br />
<strong>og</strong> tilbud, der vil komme både medarbejdere <strong>og</strong> beboere i<br />
området til gode.<br />
Blandet in-fill, ideforslag<br />
varierede<br />
gaderum<br />
indpas<br />
aktiviteter<br />
a-x-b<br />
varierede<br />
forbindelser<br />
Y X<br />
blandede<br />
funktioner<br />
densitet<br />
Friarealerne i erhvervsområder rummer mange<br />
udviklingsmuligheder. Her kan der skabes muligheder<br />
for at fortætte <strong>og</strong> forny de eksisterende erhvervsområder<br />
med forskellige typer af idrætsaktiviteter <strong>og</strong><br />
udfoldelsesmuligheder.<br />
Særligt store erhvervsgrunde kan eksempelvis<br />
opdeles i mindre grunde, hvor der kan etableres andre<br />
funktioner som cafe, butikker <strong>og</strong> kultur- <strong>og</strong> fritidsanlæg.<br />
Udformningen af stueetagen er enorm vigtig for<br />
livet på gaden. En fortætning kan skabes ved mindre<br />
udbygninger, mindre nicher af beplantning eller ved at<br />
anlægge n<strong>og</strong>le aktivitetsfelter. Dette skaber en rytme i<br />
facaden <strong>og</strong> danner mindre nicher, der giver mulighed for<br />
ophold, hvilket skaber et mere fodgængervenligt område<br />
foran bygningen, som kan anvendes af medarbejderne til<br />
uformelle idrætsudfoldelser.
Anbefaling<br />
- Ved at bygningens nederste etage gøres<br />
fodgængervenlig <strong>og</strong> kobles på bløde forbindelser kan<br />
erhvervsbygningen få fat i området.<br />
- Skalaen af bygningerne må brydes ned for at sikre en<br />
mere menneskelig skala. I stueplanen kan bygningen<br />
inddeles i mindre segmenter, der enten fremskydes<br />
eller trækkes tilbage.<br />
- Åbne <strong>og</strong> aktive facader skaber naturligt mere liv på<br />
gaden omkring facaden. Folk bevæger sig langsommere<br />
<strong>og</strong> standser op, <strong>og</strong> der skabes mulighed for forskellige<br />
gadeaktiviteter.<br />
- En udvidelse af områdets brug ved at tilføre nye<br />
funktioner kan bidrage til at åbne området op for en<br />
bredere brug til idræt <strong>og</strong> fysisk aktivitet.<br />
- Området må planlægges sammen med cykel- <strong>og</strong><br />
gangforbindelser, så der skabes en god <strong>og</strong> let kontakt til<br />
de øvrige by- <strong>og</strong> boligområder.<br />
- Ved at genanvende erhvervsområder til nye funktioner<br />
<strong>og</strong> til idræt <strong>og</strong> bevægelse spares der på udlægget af nye<br />
byområder.<br />
- Ved at arbejde med forskellige materialer, som løse<br />
sten, grus, græs, sand <strong>og</strong> træflader, kan der skabes en<br />
oplevelsesrigdom i området, som samtidig kan optage<br />
forskellige idrætsudfoldelser. Området kan indeholde<br />
vandløb, opholdssteder, samt mindre aktiviteter som<br />
petanque <strong>og</strong> stationære bordtennisborde.<br />
Tilføjelse af funktioner <strong>og</strong> aktivitetsfelter mellem eksisterende bygninger samt forbindelser, der leder gennem området.<br />
Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt <strong>og</strong> Arkitektur.<br />
155
Opsummering Erhvervsområder<br />
Området må have en menneskelig skala <strong>og</strong> indeholde blandede funktioner, der kan skabe en aktivitet i området gennem hele dagen.<br />
Gode forbindelser må etableres gennem området <strong>og</strong> til omkringliggende arealer.<br />
Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt <strong>og</strong> Arkitketur.<br />
156
Generelle anbefalinger<br />
24 timer<br />
sammenhængende<br />
varierede<br />
forbindelser<br />
varierede<br />
gaderum<br />
dimensioner<br />
multipr<strong>og</strong>rammer<br />
- Ved at tilføre erhvervsområder idrætsaktiviteter kan områdets faste<br />
dagsrytme, der typisk er mellem kl. 09-16, blive forlænget, <strong>og</strong> der kan<br />
skabes et liv i området om aftenen <strong>og</strong> i weekenden. Beboerne vil aktivt kunne<br />
bruge området hele døgnet, <strong>og</strong> medarbejderne opnår mulighed for at dyrke<br />
sport i middagspausen.<br />
- Ved at sammenkoordinere de enkelte parceller i et landskabeligt greb<br />
kan erhvervsområder fremstå sammenhængende, overskuelige <strong>og</strong> dermed<br />
lettere tilgængelige. Erhvervsområdernes grønne områder kan forbindes<br />
med eksisterende grønne områder i nærheden, <strong>og</strong> på den måde bliver<br />
området koblet sammen med den øvrige by.<br />
- Bløde stisystemer kan løbe gennem området <strong>og</strong> forbinde til centrale steder<br />
i byen <strong>og</strong> omkringliggende boligområder.<br />
- Erhvervsbygningen må have fat i området, ved at bygningens nederste<br />
etage gøres fodgængervenlig <strong>og</strong> kobles på bløde forbindelser. Åbne <strong>og</strong> aktive<br />
facader skaber naturligt mere liv på gaden omkring facaden. Folk bevæger<br />
sig langsommere <strong>og</strong> standser op, <strong>og</strong> der skabes mulighed for forskellige<br />
gadeaktiviteter<br />
- Skalaen af bygningerne må brydes ned for at sikre en mere menneskelig<br />
skala. I stueplanet kan bygningen inddeles i mindre segmenter, der enten<br />
fremskydes eller trækkes tilbage.<br />
- Tilføjelsen af blandede funktioner <strong>og</strong> idrætsaktiviteter til erhvervsområdet<br />
vil være en bedre udnyttelse af byens arealer, <strong>og</strong> samtidig vil det føre et<br />
liv til området. Beboerne vil aktivt kunne bruge området hele døgnet, <strong>og</strong><br />
medarbejderne opnår mulighed for at dyrke sport i middagspausen.<br />
157
158<br />
Byrumsinventar<br />
De arkitektoniske elementer i byen er med til at skabe<br />
n<strong>og</strong>le muligheder for byens borgere.<br />
Nye idrætskulturer har vist, at byrumsinventar kan<br />
bruges <strong>og</strong> fortolkes på flere måder, end det oprindeligt<br />
var tiltænkt. En bænk f.eks. signalerer ”sid ned”, men<br />
ikke alle ser den som et møbel. Byens forskellige brugere<br />
udfordrer vores forståelse af byens funktioner ved at<br />
fortolke de passive elementer som aktive.<br />
Byrummet <strong>og</strong> byrumsinventaret rummer mange<br />
muligheder for udfoldelser <strong>og</strong> leg. Vi må bare lære at se<br />
disse muligheder. Byrumsinventaret bliver omfortolket<br />
til nye funktioner, <strong>og</strong> det kan derfor være gavnligt at<br />
forholde sig anderledes til byrumsinventaret <strong>og</strong> tilsigte, at<br />
der designes multifunktionelle elementer, der rækker ud<br />
over de traditionelle rammer.<br />
Byens inventar <strong>og</strong> møbler behøver ikke nødvendigvis<br />
at være så monofunktionelle, som de n<strong>og</strong>le steder<br />
kan fremstå i dag, men kan udfordres ved en kreativ<br />
tilgang. Det kræver naturligvis en opmærksomhed<br />
<strong>og</strong> hensyntagen til de forskellige brugere, samt at<br />
det ligeledes må overvejes, hvor sådanne elementer<br />
placeres <strong>og</strong> dermed hvilke funktioner, der vil være<br />
hensigtsmæssige.
Her er leg <strong>og</strong> uformel aktivitet integreret i det offentlige rum, i form af en gynge, på et sted hvor mange<br />
passerer. “Play as you go”, London, 2008, Bruno Taylor.<br />
159
160<br />
Bænken som mål<br />
Udformningen af trapper, kanter, belysning <strong>og</strong> det øvrige<br />
inventar er medvirkende til at skabe et kvalitativt uderum<br />
<strong>og</strong> har stor indflydelse på den måde, et byrum anvendes.<br />
Inventaret i byrummene kan tilpasses en bredere brug<br />
for dermed at skabe n<strong>og</strong>le valgmuligheder for forskellig<br />
anvendelse. Ved at sammentænke forskellige elementer<br />
kan der opstå n<strong>og</strong>le spændende formmæssige strukturer <strong>og</strong><br />
sociale møder mellem brugerne.<br />
De aktiviteter, der ønskes et givent sted, kan med fordel<br />
indtænkes i formgivningen <strong>og</strong> være med til at styre<br />
indretningen, således at aktiviteten bliver tydelig aflæselig i<br />
byrummet.<br />
Byrummet kan fungere som et kontinuerligt landskab med<br />
forskellige effekter, der skaber muligheder for utallige<br />
udfoldelser.<br />
Bænk + streetsoccer + skate, ideforslag<br />
fleksibel<br />
form<br />
foranderlig<br />
Ved at kombinere forskellige funktioner som bænk<br />
<strong>og</strong> streetsoccermål opstår der et fladt element med<br />
siddemuligheder i den ene ende, der gror op <strong>og</strong> danner<br />
et mål i den anden. Ved at udføre hele elementet i et<br />
blødt formspr<strong>og</strong>, hvor siddeelementerne glider op <strong>og</strong><br />
danner målets top, opstår der en struktur, der <strong>og</strong>så kan<br />
anvendes af skatere <strong>og</strong> børn med løbehjul. Belægningen<br />
<strong>og</strong> byrumsinventaret kan sammentænkes, således<br />
at plads, overflade, bevægelse <strong>og</strong> aktivitet bliver èt.<br />
Belægningen kan foldes op <strong>og</strong> være med til at danne<br />
niveauer, der kan anvendes til ophold, leg, skating, <strong>og</strong><br />
streetsoccer.<br />
På samme måde kan man forstille sig andre elementer<br />
rundt om i byen kombineret med andre funktioner til<br />
andre brugergrupper som eksempelvis siddeelementer,<br />
der fungerer på samme måde som en træningsbænk.<br />
Anbefaling<br />
socialt<br />
mødested<br />
multibrug<br />
orienteret<br />
mod solen<br />
- Ved at sammentænke de traditionelle elementer i byen<br />
på nye måder kan der skabes forskellige udfoldelses-<br />
<strong>og</strong> idrætsmuligheder på et enkelt sted.<br />
- Når flere funktioner er til stede, er der større<br />
sandsynlighed for, at flere vil benytte sig af dem.<br />
- Betonflader med vekslende hældninger, bredde<br />
<strong>og</strong> højde kan optage både ophold samt en række<br />
idrætsaktiviteter. Betonfladerne kan både skabe<br />
længere forløb, der kan anvendes af skatere, samt<br />
danne mindre <strong>og</strong> mere intime rum, der kan bruges til<br />
ophold <strong>og</strong> leg for mindre børn.<br />
- Trin i 20-40 cm højde kan bruges af mindre børn til<br />
leg. Højere trin på 40-60 cm højde, mellem niveauerne<br />
med skarpere kanter, kan bruges af skatere til<br />
forskellige tricks.<br />
- En flade i 90-120 cm højde kan anvendes som<br />
streetsoccermål, men kan <strong>og</strong>så danne en sidde- <strong>og</strong><br />
opholdskant.<br />
- En mere sceneagtig karakter til streetdance kan<br />
dannes ved at lade større trin <strong>og</strong> flader hæve sig op.
Multifunktionelt byrumselement, der kan anvendes til ophold <strong>og</strong> streetsoccer<br />
samt skating, cykling <strong>og</strong> leg.<br />
Multifunktionelt byrumselement, 2008. DashMark Architects, København.<br />
161
162<br />
Busstop som aktiv<br />
Leg <strong>og</strong> udfoldelser foregår ofte på bestemte steder <strong>og</strong><br />
henvender sig ofte til børn. Legen foregår på særlige steder<br />
<strong>og</strong> forekommer ikke alle steder naturligt i det offentlige<br />
rum.<br />
Den helt uformelle leg i det offentlige rum kan evt. fremmes<br />
ved at integrere elementer, der lægger op til leg <strong>og</strong><br />
bevægelse, i n<strong>og</strong>le af de områder <strong>og</strong> steder, hvor mange<br />
kommer eller opholder sig. Eksempelvis busstoppesteder,<br />
der findes i alle danske byer <strong>og</strong> i stort antal. Her ventes<br />
siddende på bussen eller stående i kø, hvis der blot er et<br />
busskilt. Opholdet ved busstoppestedet kan kombineres<br />
med muligheden for udfoldelse ved eksempelvis at<br />
aktivere ydersiderne eller ved at opsætte gynger <strong>og</strong> ribber<br />
indenunder.<br />
Busstoppesteder må naturligvis stadig rumme de basale<br />
funktioner som siddepladser <strong>og</strong> overdækning, der giver læ.<br />
Busstop + klatrevæg + cykelsti, ideforslag<br />
Y X<br />
blandede<br />
funktioner<br />
åben<br />
karakter<br />
3 variationer over et busstoppested, der rummer de<br />
traditionelle funktioner som ophold <strong>og</strong> læ. Ydersiderne<br />
kan aktiveres på forskellige måder, alt efter stigning <strong>og</strong><br />
hældning, <strong>og</strong> kan på den måde imødekomme forskellige<br />
udfoldelser. Ved at lade formen folde op fra underlaget<br />
kan der skabes en blød overgang, der kan danne n<strong>og</strong>le<br />
bløde buede former, som børn kan løbe <strong>og</strong> cykle op ad.<br />
Forholdet mellem buspassagerer <strong>og</strong> cyklister kan n<strong>og</strong>le<br />
steder være kompliceret. Sådanne situationer kan<br />
eventuelt løses ved at tænke situationen på nye måder.<br />
Eksempelvis ved at føre cyklisterne hen over de ventede<br />
buspassagerer. En blød <strong>og</strong> let stigende flade opad, men<br />
en stejlere faldende flade ned kan give cyklisterne fart på.<br />
Der må naturligvis etableres et værn ovenpå busstoppet,<br />
som på alle broer, for at sikre cyklisterne <strong>og</strong> andre<br />
brugere.<br />
Man kan endvidere forstille sig udviklingen af andre<br />
elementer indeholdende gynger, balancebomme samt<br />
greb til armhævninger.<br />
Anbefaling<br />
socialt<br />
mødested<br />
basale<br />
rammer<br />
knudepunkt<br />
- En kreativ udformning af byens inventar kan være med<br />
til at optage en bred række fysiske udfoldelser.<br />
- Ved at kombinere forskellige byrumselementer i byen<br />
kan der opstå nye hybridelementer, der evt. kan være<br />
med til at løse relevante problemer.<br />
- Ved at integrere uformel leg de steder, hvor mange<br />
mennesker jævnligt opholder sig eller passerer, bringes<br />
idrætsaktiviteterne helt ind i dagligdagen <strong>og</strong> kommer<br />
dermed tæt på mange mennesker.<br />
- Ved at tilføre idrætsaktiviteter til busstoppestedet kan<br />
ventetiden gøres til et sjovt <strong>og</strong> aktivt indslag.<br />
- Etablering af aktiviteter eller øvelser, der kan laves af<br />
to personer, kan være med til at skabe sociale møder.<br />
- En opgradering via aktivitetsmuligheder <strong>og</strong> kvalitative<br />
opholdssteder kan eventuelt ligeledes have en<br />
forebyggende effekt over for hærværk.<br />
- Afskærmninger mod vind <strong>og</strong> blæst bør udformes<br />
med en vis gennemsigtighed, således at stedets<br />
idrætsaktiviteter synliggøres <strong>og</strong> kan dyrkes i tryghed.
Alsidig udformning af busstoppesteder, så de kan optage forskellige udfoldelser som klatring, skating, leg <strong>og</strong> cykelsti.<br />
Multifunktionelt byrumselement, 2008, DashMark Architects, København.<br />
163
Opsummering Byrumsinventar<br />
Vores brug af byens offentlige rum har ændret sig, <strong>og</strong> nye aktiviteter er kommet til, hvilket har været med til at skabe nye forståelser<br />
<strong>og</strong> måder at bruge det offentlige rum på. Ved at tilpasse byrumsinventaret de aktiviteter, der finder sted i byens rum, kan det opfordre<br />
til en bredere brug af byrummene. Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt <strong>og</strong> <strong>arkitektur</strong>.<br />
164
Generelle anbefalinger<br />
basale<br />
rammer<br />
X Y<br />
blandede<br />
funktioner<br />
varierede<br />
niveauer<br />
fleksibel<br />
form<br />
knudepunkt<br />
socialt<br />
mødested<br />
- Byrumsinventar kan udformes således, at det bliver en byrumshybrid,<br />
der er i stand til at optage en bred række funktioner, udfoldelser <strong>og</strong><br />
idrætsaktiviteter.<br />
- Ved at sammentænke forskellige funktioner som eksempelvis ophold<br />
<strong>og</strong> streetsoccermål med hinanden kan der udvikles nye <strong>og</strong> anderledes<br />
muligheder for aktiviteter. Byrumsinventaret kan <strong>og</strong>så udformes på en sådan<br />
måde, at det danner læ <strong>og</strong> ly omkring idrætsaktiviteter.<br />
- Ved en kreativ tilgang til formgivningen, så som niveauer i varierede<br />
bredder <strong>og</strong> højder, kan forskellige idrætsaktiviteter integreres i<br />
byrumsinventaret.<br />
- Byrumselementer udført i et blødere formspr<strong>og</strong> kan optage leg <strong>og</strong> de mere<br />
flydende bevægelser som cykling <strong>og</strong> skating.<br />
- Ved at tilføre idrætsaktiviteter til de steder, hvor mange mennesker jævnligt<br />
opholder sig eller passerer, kan aktiviteterne bringes helt ind i dagligdagen,<br />
<strong>og</strong> den daglige færdsel gøres til et sjovt <strong>og</strong> aktivt indslag.<br />
- En opgradering via aktivitetsmuligheder <strong>og</strong> kvalitative opholdssteder kan<br />
eventuelt ligeledes have en forebyggende effekt over for hærværk.<br />
165
166<br />
Skolen<br />
Børn <strong>og</strong> unge tilbringer en stor del af deres tid på <strong>og</strong><br />
omkring skolen, som på den måde bliver et vigtigt<br />
element i de unges hverdag. Skolen fungerer som<br />
et socialt sted, hvor børnene lærer at begå sig med<br />
hinanden. Skolen er således med til at danne n<strong>og</strong>le<br />
rammer om sociale fællesskaber <strong>og</strong> eksperimenterende<br />
lege. Det er i skolen, at børnenes faglige interesse<br />
udvikles, men det er i stor grad <strong>og</strong>så her, at deres<br />
motivation for bevægelse, leg <strong>og</strong> idræt grundlægges.<br />
Skolegårdens traditionelle, formelle rolle har mange<br />
steder udviklet sig til et uformelt mødested, som<br />
børn <strong>og</strong> unge i lokalmiljøet <strong>og</strong>så anvender uden<br />
for skolens åbningstid. Skolen <strong>og</strong> skolegården er<br />
blevet en del af nærmiljøet <strong>og</strong> er en vigtig del af de<br />
udfoldelsesmuligheder <strong>og</strong> tilbud, børnene har.<br />
Hvis børn <strong>og</strong> unge skal røre sig mere, kan skolen være et<br />
oplagt sted at forsøge at udvikle stimulerende omgivelser,<br />
som opfordrer til leg <strong>og</strong> bevægelse. Motivationen til at<br />
være idrætsaktiv skal integreres i børn <strong>og</strong> unges hverdag<br />
på alle niveauer som en naturlig del.<br />
Børn er som regel fulde af energi <strong>og</strong> kan let <strong>og</strong> aktivt<br />
underholde sig selv. Denne spontane aktivitet kan<br />
stimuleres <strong>og</strong> motiveres via det fysiske miljø, så<br />
børnene kan forblive <strong>og</strong> udvikle sig sunde, glade <strong>og</strong><br />
idrætsaktive. Planlægningen, placeringen <strong>og</strong> udviklingen<br />
af skolemiljøer kan derfor med fordel betragtes som et<br />
aktivt center for de unge, der kan medvirke til udviklingen<br />
af børnenes fysisk <strong>og</strong> kropslige forståelse.
Det varierede landskab ved Trekroner Skole kan anvendes året rundt på mange forskellige måder.<br />
Trekroner Skole, Roskilde, 2002. SLA, København. Foto: Søren Nagbøl.<br />
167
Skolegården ligger som et åbent rum i byen, hvor en trappe, der <strong>og</strong>så indgår som et skateelement, leder fra skolegården <strong>og</strong> ud til den<br />
omgivende by. Sct. Annagade Skole, Århus. Foto: Rasmus B. Andersen.<br />
168<br />
Skolegården som byrum<br />
Skolegården er ofte et stort åbent område, der indeholder<br />
mindre boldområder <strong>og</strong> legeområder, <strong>og</strong> hvor der ofte er<br />
n<strong>og</strong>le mindre halvtage eller overdækninger, hvorunder der<br />
kan siddes eller spilles.<br />
Men skolegården bør tilstræbe at indeholde aktiviteter til<br />
alle <strong>og</strong> ikke bare til dem, der spiller bold. Der må være<br />
mangfoldige aktiviteter, der sikrer, at alle inkluderes i legen.<br />
Skolegården er et stort bevægelsesområde, <strong>og</strong> mange<br />
skolelege foregår netop på denne flade.<br />
Skolegården fungerer som et centralt samlingssted for<br />
børn <strong>og</strong> unge i lokalmiljøet, <strong>og</strong> den anvendes i stigende<br />
grad <strong>og</strong>så som mødested uden for skolens åbningstid,<br />
hvor skolegården anvendes til selvorganiserede<br />
idrætsaktiviteter. Skolegården er et uformelt aktivitetssted<br />
i nærmiljøet <strong>og</strong> spiller en stor rolle for børnenes fysiske<br />
udfoldelsesmuligheder.<br />
Sct. Annagade, Århus<br />
lokalt<br />
center<br />
åben<br />
karakter<br />
let tilgang<br />
knudepunkt<br />
sammenhængende<br />
områder<br />
Skolegården på Sct. Annagade Skole i Århus ligger ud til<br />
et stille vejkryds. Skolegården åbner sig op i hjørnet mod<br />
krydset <strong>og</strong> bliver en naturlig del af byens rum. Arealet<br />
ud til vejen er udformet som et skatelandskab med store<br />
brede trapper, der forbinder til gadeniveau. Skolegården<br />
rummer <strong>og</strong>så basketområde, der <strong>og</strong>så kan anvendes til<br />
rullehockey <strong>og</strong> streetsoccer.<br />
Bag ved selve skolebygningen er der et mere naturligt<br />
grønt område henvendt til de lidt mindre børn med<br />
grønne bakker <strong>og</strong> forskellige typer beplantning, som<br />
skaber mulighed for mindre nicher <strong>og</strong> hyggekr<strong>og</strong>e, med<br />
vipper, balancebomme, torve <strong>og</strong> gynger. Der er mindre<br />
boldbaner, volleyboldbane <strong>og</strong> et område, hvor der kan<br />
holdes dyr.<br />
Skolens udearealer aflåses ikke, men hænger naturligt<br />
sammen med byens rum.
Anbefaling<br />
- Ved at planlægge skolegården som et åbent rum, der<br />
flyder ud i byen kan det blive en del af byens rum <strong>og</strong> gør<br />
det muligt at benytte det gennem hele dagen.<br />
- Ved at tage udgangspunkt i eksisterende ankomstveje<br />
<strong>og</strong> stier til skolen, kan skolegårdens tilgængelighed <strong>og</strong><br />
synlighed optimeres.<br />
- Skolegården fungerer som et socialt mødested,<br />
<strong>og</strong> det kan derfor være fordelagtigt at inkludere<br />
idrætsaktiviteter til de mindre børn <strong>og</strong> unge samt tilbud,<br />
der kan optage de lokale behov, der må være for fysisk<br />
udfoldelse <strong>og</strong> idræt.<br />
- For at området kan anvendes i de sene<br />
eftermiddagstimer <strong>og</strong> i vinterhalvåret, kan der opsættes<br />
lys, der vil udvide stedets brug <strong>og</strong> skabe tryghed. Der<br />
kan udarbejdes lysløsninger, hvor dele af området er<br />
konstant oplyst af en svagere belysning, mens andre<br />
dele af området kan være tilsluttet sensorer, der<br />
tænder, når bevægelse registreres.<br />
- Ved tidligt at stimulere børns idrætsaktivitet opbygges<br />
deres muskler <strong>og</strong> motorik, hvilket reducerer risikoen for<br />
skader, <strong>og</strong> der er en større sandsynlighed for, at de vil<br />
blive ved med at dyrke motion <strong>og</strong> idræt i teenageårene.<br />
Skolegårdens varierede elementer kan bruges af børn i alle aldre <strong>og</strong> på forskellige måder. Skolegården indeholder <strong>og</strong>så en basket-<br />
<strong>og</strong> boldbane, der <strong>og</strong>så anvendes til rullehockey. Sct. Annagade Skole, Århus. Foto: Rasmus B. Andersen.<br />
169
Asfaltbearbejdningen i bløde former kan anvendes til mooncars <strong>og</strong> cykler, men kan om sommeren <strong>og</strong>så fyldes med vand.<br />
Trekroner Skole, Roskilde, 2002. SLA, København. Foto: Søren Nagbøl.<br />
170<br />
Skolegården som landskab<br />
Børnene sidder stille en stor del af dagen i skolen, derfor<br />
må der være legepladser <strong>og</strong> legeredskaber, der er fysisk<br />
udfordrende <strong>og</strong> inspirerende, for i pauserne at stimulere<br />
børnenes fysiske <strong>og</strong> finmotoriske udvikling.<br />
Skolegården er et andet slags rum end pladsen.<br />
Skolegården danner ramme om den frie leg, <strong>og</strong> det er de<br />
unges territorium, hvor de føler sig sikre <strong>og</strong> har overblikket<br />
<strong>og</strong> kontrollen. I udformningen af skolegården kan der<br />
vælges at tage udgangspunkt i de bevægelsesformer, der<br />
finder sted, eller som man ønsker, der skal finde sted,<br />
som gang, løb, cykling, mooncars, skating osv. De kræver<br />
forskellige arealstørrelser <strong>og</strong> underlag, <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le kræver<br />
måske en vis afgrænsning. Det kan skabe n<strong>og</strong>le inddelinger<br />
af rummet, der kan planlægges efter alder, idrætsgrene<br />
eller temaer, <strong>og</strong> som indeholder forskellige aktiviteter.<br />
Trekroner Skole, Roskilde<br />
niche<br />
områder<br />
kuperet<br />
flade<br />
varieret<br />
belægning<br />
afsæt i bevæ-<br />
gelsestyper<br />
inddeling<br />
Trekroner Skole i Roskilde er bygget op rundt om et<br />
landskabeligt legelandskab. Selve skolen har ingen<br />
interne gange, hvilket betyder, at al færdsel må ske<br />
gennem skolens udearealer. Skolegården er opbygget<br />
af mange forskellige landskaber, med forskellige<br />
materialiteter, for at imødekomme alles leg. Mindre<br />
nicheområder, overflader <strong>og</strong> funktioner er bundet<br />
sammen via en gennemgående snoet sti. Et nedsænket<br />
område kan fyldes med vand om sommeren eller<br />
bruges som kørebane for mooncars. I sandhaven er der<br />
træstammer <strong>og</strong> store sten, hvor det kun er fantasien,<br />
der sætter grænser for udfoldelser. Derudover er der<br />
et bakket landskab i en stribet gummibelægning, bløde<br />
grønne bakker <strong>og</strong> et sandområde. Skolegården er et stort<br />
mulighedsrum, hvor den frie leg kan udfolde sig.
Anbefaling<br />
- Ved planlægningen <strong>og</strong> udformningen af skolegården<br />
kan der tages højde for små <strong>og</strong> nære rum, der kan<br />
danne ramme om mindre aktiviteter.<br />
- For at imødekomme mange bevægelsestyper<br />
kan skolegården vælges at anlægges ud fra<br />
idrætsaktiviteternes grundforhold som underlag,<br />
materialer <strong>og</strong> orientering.<br />
- Skolens udearealer bør, i det omfang det er<br />
muligt, orienteres mod solen <strong>og</strong> i forhold hertil, kan<br />
aktivitetsfelter <strong>og</strong> opholdsmuligheder placeres. Der<br />
bør optimalt set både være den store åbne flade, halvt<br />
overdækkede arealer samt mindre steder med skygge<br />
<strong>og</strong> læ.<br />
- Et underlag af en blødere karakter som sand,<br />
træspåner eller gummi kan anvendes under klatre-<br />
<strong>og</strong> balanceelementer til mindre børn <strong>og</strong> dermed<br />
være med til at sikre, at de kan udvikle deres<br />
motoriske færdigheder, deres finmotorik, balance <strong>og</strong><br />
koordineringsevne.<br />
- Snoede gang- <strong>og</strong> cykelstier gennem skolegården,<br />
der kan optage de mere frie bevægelser, kan være<br />
medvirkende til at skabe mindre inddelinger af<br />
overfladen, hvorimellem idrætsaktiviteter kan foregå.<br />
De mange forskellige typer af belægninger som gummi, asfalt, sand <strong>og</strong> græs lægger op til mange slags leg.<br />
Trekroner Skole, Roskilde, 2002. SLA, København. Foto: Søren Nagbøl.<br />
171
Opsummering Skolen<br />
Udformningen af skolegården kan med fordel ske ud fra n<strong>og</strong>le simple, uformelle rammer, der lægger op til forskellige slags<br />
bevægelser. Det bør tilstræbes, at der skabes plads til forskellighed ved at sikre varierede oplevelser, kvaliteter <strong>og</strong> rum.<br />
Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt <strong>og</strong> Arkitektur.<br />
172
Generelle anbefalinger<br />
åben<br />
karakter<br />
afsæt i bevæg-<br />
elsestyper<br />
orientering<br />
mod sol<br />
socialt<br />
mødested<br />
belysning<br />
varieret<br />
belægning<br />
- Ved at planlægge skolegården som et åbent rum, der flyder ud i byen, kan<br />
den blive en del af byens rum <strong>og</strong> mulig at benytte gennem hele dagen.<br />
- For at imødekomme mange bevægelsestyper kan skolegården vælges<br />
at anlægges ud fra idrætsaktiviteternes grundparametre for underlag,<br />
materialer <strong>og</strong> orientering.<br />
- Skolens udearealer bør, i det omfang det er muligt, orienteres mod solen,<br />
<strong>og</strong> i forhold hertil kan aktivitetsfelter <strong>og</strong> opholdsmuligheder placeres. Der<br />
bør optimalt set både være den store åbne flade, halvt overdækkede arealer<br />
samt mindre steder med skygge <strong>og</strong> læ.<br />
- Skolegården fungerer som et socialt mødested, <strong>og</strong> det kan derfor være<br />
fordelagtigt at inkludere idrætsaktiviteter til de mindre børn <strong>og</strong> unge samt<br />
tilbud, der kan optage de lokale behov, der må være for idræt <strong>og</strong> fysisk<br />
udfoldelse.<br />
- For at området kan anvendes i de sene eftermiddagstimer <strong>og</strong> i<br />
vinterhalvåret, bør der opsættes lys, der vil udvide stedets brug <strong>og</strong> skabe en<br />
sikkerhed.<br />
Ved at etablere halvtage eller overdækning skabes der mulighed for, at<br />
aktiviteter kan finde sted i læ <strong>og</strong> ly.<br />
- Et underlag af en blødere karakter som sand, træspåner eller gummi kan<br />
anvendes under klatre- <strong>og</strong> balanceelementer til mindre børn, <strong>og</strong> dermed<br />
være med til at sikre, at de kan udvikle deres motoriske færdigheder, deres<br />
finmotorik, balance <strong>og</strong> koordineringsevne.<br />
En finkornet asfalt, der virker blødere <strong>og</strong> varmere end den traditionelle<br />
vejasfalt, kan optage både boldspil, tagfat <strong>og</strong> hinkning. En hårdere beton kan<br />
vælges til rulleskøjter, skateboard <strong>og</strong> løbehjul.<br />
173
174<br />
Litteratur:<br />
Byernes trafikarealer. Hæfte 10: Det visuelle miljø. Vejdirektoratet, 1992.<br />
Bykultur – et spørgsmål om stil: Redaktion <strong>og</strong> tilrettelæggelse, Bjarne Schläger. Arkitektens forlag, 2002.<br />
City Design - byudvikling for borgere: Steffen Gulmann. Gyldendal, 2005.<br />
Designing Public: Michael Erlhoff, Philipp Heidkamp, Iris Utikal. Birkhäuser, 2008.<br />
De bolignære områders betydning for sundhed: Gert Nielsen, Mette Toftager, Jens Troelsen, Kirsten Roessler. Syddansk Universitet,<br />
Institut for Idræt <strong>og</strong> Biomekanik, 2008.<br />
Fantasy City, Pleasure and Profit in the Postmodern Metropolis: John Hannigan. Routledge, 2004.<br />
Form Follows Fun: Kristin Feireiss. Birkhäuser, 2004.<br />
GameZone, Playground between Virtual Scenarios and Reality: Alberto Lacovoni. Birkhäuser, 2004.<br />
Handlingsplan for fysisk aktivitet, Det Nationale Råd for Folkesundhed, 2006.<br />
Handlingsplan for Københavns Byrum, Københavns Kommune, Center for Bydesign, 2006.<br />
Håndb<strong>og</strong> om Miljø <strong>og</strong> Planlægning - boliger <strong>og</strong> erhverv i byerne.<br />
www.skov<strong>og</strong>natur.dk/udgivelser/2004/87-7279-588-3/html/indhold.htm.<br />
Idrætslegepladser i Danmark: Benny Schytte. Kulturministeriet, 1996.<br />
Idrætspolitisk Redegørelse. Københavns Kommune, 2004.<br />
Idrætspolitiks Redegørelse. Københavns Kommune, 2006.<br />
Københavns Kommuneplan 2005, Hovedstruktur. Københavns Kommune, 2005.<br />
Den tænkende storby, Københavns Kommuneplanstrategi 2007. Københavns Kommune, 2007.<br />
Loose Space, Possibility and Diversity in Urban Life: Karen A. Frank and Quentin Stevens. New York Routledge, 2007.<br />
New Public Spaces: Sarah Gaventa. Mitchell Beazley, 2006.<br />
OPEN, New Design for Public Space. Van Alen Institute, New York, 2004.<br />
Skal byer planlægges? Dansk Byplanlaboratorium, 2002.<br />
The Good Life, New Public Spaces for Recreation: Zoë Ryan. Van Alen Istitute, New York, 2006.<br />
The Ludic City: Exploring the Potential of Public Space: Quentin Stevens. New York Routledge, 2007.<br />
Urban Sprawl and Public Health - Designing, Planning, and Building for Healthy Communities:<br />
Howard Frumkin, Lawrence Frank <strong>og</strong> Richard Jackson. Island Press, 2004.<br />
Urban Pioneers: Klaus Overmeyer. Senatsverwaltung fûr Stadtenwicklung Berlin. Jovis Verlag, 2007.
175
176<br />
SKEMA
SKEMA<br />
Afslutningsvis er et skema med n<strong>og</strong>le helt generelle opgraderingsikoner opstillet. De er grupperet under n<strong>og</strong>le<br />
bymæssige <strong>og</strong> arkitektoniske emner <strong>og</strong> fordelt på 2 sider i henforholdsvis de konkrete kvalitative ikoner samt de<br />
strategiske planmæssige ikoner for at skabe en overskuelighed over forhold, kvaliteter <strong>og</strong> strategier, der kan være<br />
medvirkende til at sikre attraktive <strong>og</strong> aktive rum i byen.<br />
Som udgangspunkt for analyser <strong>og</strong> udvikling af offentlige aktive rum i byen kan der tages udgangspunkt i følgende<br />
skema. Skemaet repræsenterer ikke en ensidig model, men kan anvendes som vejledende forhold <strong>og</strong> strategier, der<br />
kan fungere som inspiration til tilgang, pr<strong>og</strong>rammering <strong>og</strong> udformning af aktiverende <strong>og</strong> bevægelsesfremmende<br />
byrum.<br />
177
AKTIVITETER<br />
Aktivitetsområder <strong>og</strong> faciliteter bør<br />
optimalt henvende sig til alle<br />
aldersgrupper, så det er muligt at<br />
være aktiv hele livet.<br />
OPHOLD<br />
Der bør være en god udsigt <strong>og</strong> liv at<br />
se på, placeret i forhold til<br />
vekslende vejrlig, udført i<br />
indbydende materialer <strong>og</strong> med en<br />
god belysning.<br />
SKALA<br />
Dimensioner relateret til kroppen.<br />
Åbne <strong>og</strong> offentlige funktioner<br />
placeret tilgængeligt. Mindre rum<br />
<strong>og</strong> steder til ophold, der tager<br />
hensyn til klima.<br />
BYRUM<br />
Levende byrum med blandede<br />
funktioner medfører et liv i området,<br />
der giver en tryghedsfølelse.<br />
Varierede facadeforløb giver et<br />
interessant oplevelsesforløb. God<br />
belysning.<br />
STISYSTEMER<br />
Gode jævne overflader i ubrudte<br />
forløb, dimensioneret så der er<br />
plads til gående, barnev<strong>og</strong>ne <strong>og</strong><br />
mødet på gaden.<br />
Planlagt således, at der skabes<br />
synlighed omkring forbindelserne.<br />
LANDSKAB<br />
Udendørsarealerne bør tilsigtes<br />
en sammenbindende karakter <strong>og</strong><br />
skabe gode forbindelser, der kan<br />
anvendes på mange måder <strong>og</strong><br />
tilknyttet særlige aktivitetsområder.<br />
AFSTANDE<br />
Inden for 3-5 min gang bør der i<br />
nærmiljøet være adgang til et areal<br />
til rekreation <strong>og</strong> leg.<br />
Inden for 5 min gang bør der være<br />
adgang til et grønt areal med plads<br />
til, at børn <strong>og</strong> voksne kan udfolde<br />
sig fysisk, <strong>og</strong> som kan optage<br />
forskellige aktiviteter.<br />
åben<br />
karakter<br />
mindre<br />
nicher<br />
let tilgang<br />
belysning<br />
multibrug<br />
synlighed<br />
mindre<br />
rum<br />
Y X<br />
blandede<br />
funktioner<br />
a-b<br />
direkte<br />
forbindelse<br />
sammenhængende<br />
områder<br />
leg/<br />
udfoldelse<br />
3-5 min<br />
overdækning<br />
varierede<br />
gaderum<br />
gennem<br />
levende<br />
områder<br />
3-5 min 5 min<br />
uformelle<br />
aktiviteter<br />
5 min<br />
fleksibel<br />
form<br />
scenarier socialt<br />
mødested<br />
dimensioner<br />
multipr<strong>og</strong>rammer<br />
offentligt<br />
stueplan<br />
fleksibel<br />
brug<br />
varieret<br />
belægning<br />
grønt<br />
område<br />
5 min<br />
5 min<br />
grønt<br />
område<br />
5 min
ammer /<br />
afgrænsning<br />
fleksibel<br />
form<br />
10 %<br />
aktivitet<br />
P<br />
delokaliser<br />
parkering<br />
varierede<br />
forbindelser<br />
landskabelig<br />
udformning<br />
400 m 800m<br />
15 min<br />
større<br />
aktiviteter<br />
400 m<br />
multibrug<br />
socialt<br />
mødested<br />
udnyt tag- /<br />
vægflader<br />
3D<br />
planlæg-<br />
ning<br />
knudepunkt<br />
afsæt i<br />
bevægelsestype<br />
tilknytning til<br />
lokalområde<br />
densitet<br />
frihold<br />
særlige<br />
steder<br />
kontinuerlige<br />
forbindelser<br />
top<strong>og</strong>rafi landskabelig<br />
sammenhæng<br />
byrum<br />
800 m<br />
grønt<br />
område<br />
15 min<br />
spredte<br />
enheder<br />
orienteret<br />
mod solen<br />
200m<br />
idræt<br />
/motion<br />
200 m<br />
5 min<br />
grønt<br />
område<br />
5 min<br />
AKTIVITETER<br />
Aktiviteternes forudsætninger kan<br />
med fordel tænkes med i projektet<br />
fra begyndelsen <strong>og</strong> anvendes som et<br />
parameter i planlægningen <strong>og</strong><br />
formgivningen. Aktivitetsområder<br />
<strong>og</strong> faciliteter bør placeres <strong>og</strong><br />
orienteres, så de fremstår synlige.<br />
OPHOLD<br />
Udearealerne bør sammentænkes<br />
med <strong>og</strong> placeres, så der opnås tæt<br />
tilknytning til lokalområdet, således<br />
at de kan fungere som mødested.<br />
SKALA<br />
Dimensioner relateret til kroppen.<br />
Differentierede størrelser byrum,<br />
der fremstår veldimensionerede <strong>og</strong><br />
som skaber overskuelighed i hele<br />
området, <strong>og</strong> som er med til at skabe<br />
en tryghedsfornemmelse.<br />
BYRUM<br />
Afvekslende byrumsforløb, der er<br />
ubrudte, <strong>og</strong> som har en åben <strong>og</strong><br />
tæt karakter med overlappende<br />
funktioner. Variation i type <strong>og</strong><br />
karakter af byrum. Visuel <strong>og</strong><br />
oplevelsesmæssig variation.<br />
STISYSTEMER<br />
Gennemgående forbindelser<br />
sammentænkt med relevante<br />
destinationer <strong>og</strong> områder i byen.<br />
Varierede typer <strong>og</strong> former for<br />
forbindelser, der skaber møder<br />
mellem folk.<br />
LANDSKAB<br />
Landskabelige former, der kan<br />
optage varierede aktiviteter.<br />
Udendørsarealerne bør tilsigtes en<br />
fleksibilitet, der tillader, at de kan<br />
ændre anvendelse over året.<br />
AFSTANDE<br />
Inden for 10-15 min cykling bør der<br />
være adgang til et lidt større grønt<br />
areal med plads til, at børn <strong>og</strong><br />
voksne kan udfolde sig fysisk, <strong>og</strong><br />
som kan optage forskellige<br />
aktiviteter. Inden for 30 min bør det<br />
være muligt at komme til et større<br />
decideret naturområde.
<strong>AKTIVERENDE</strong> <strong>arkitektur</strong> <strong>og</strong> <strong>byplanlægning</strong> handler om<br />
udviklingen af attraktive <strong>og</strong> aktiverende offentlige rum i byen. B<strong>og</strong>en beskriver igennem 50 eksempler fra ind-<br />
<strong>og</strong> udland, hvordan fysisk udfoldelse <strong>og</strong> idrætsaktiviteter kan integreres i udviklingen <strong>og</strong> formgivningen af de<br />
danske byrum. B<strong>og</strong>en fortæller <strong>og</strong>så, hvordan det aktiverende byrum kan give indbyggerne nye muligheder for<br />
at indpasse idrætsaktivitet i en travl hverdag.<br />
Gennem eksemplerne illustreres det, hvordan et rum i byen ved kreativ bearbejdning <strong>og</strong> brug af simple<br />
virkemidler kan transformeres til et attraktivt <strong>og</strong> aktivt byrum, der kan rumme en bred række af fysiske <strong>og</strong><br />
mentale udfoldelser.<br />
Et godt rum i byen kan optage en lang række af aktiviteter <strong>og</strong> er samtidig i stand til at tilpasse sig forskellige<br />
aktiviteter, arrangementer, brugere <strong>og</strong> årstider. De 50 eksempler i Aktiverende <strong>arkitektur</strong> <strong>og</strong> <strong>byplanlægning</strong><br />
viser, hvordan det gode byrum kan sikres <strong>og</strong> integreres i <strong>byplanlægning</strong>en.<br />
Det Kongelige Danske Kunstakademi<br />
Kunstakademiets Arkitektskole<br />
Center for Idræt <strong>og</strong> Arkitektur