Gymnasiet, HF og VUC - Odense Bys Museer
Gymnasiet, HF og VUC - Odense Bys Museer
Gymnasiet, HF og VUC - Odense Bys Museer
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
UndervisningsUndervisningsmateriale:materiale<br />
<strong>Gymnasiet</strong>,<br />
<strong>HF</strong> <strong>og</strong><br />
<strong>VUC</strong><br />
Oscar Matthiesen: Officerer ved det skånske Dragonregiment i Ystad (Ystad Militärmuseum)
Livslyst<br />
- SkønHed - Styrke<br />
LivslystSUndHed
Livslyst<br />
Sundhed - skønhed<br />
- styrke
En stor gruppe kunstnere går rundt på Refsnæs i Vestsjælland. De er halvnøgne - bærer kun et løst filtklæde.<br />
De dyrker naturen, løb, svømning, gymnastik <strong>og</strong> solbadning. Og de dyrker deres kunst, bl.a. udendørs modelstudier.<br />
De er fascineret af kraft, lys, liv, sundhed, ungdom <strong>og</strong> kroppens muligheder. Gruppen kalder sig<br />
Hellenerne <strong>og</strong> er aktive fra 1895 til 1901. De er dermed blandt de første vitalister i Danmark.<br />
Vitalisme er en filosofisk retning, som ikke bare vil forstå livet ud fra naturvidenskabelige forklaringer. Vitalisterne<br />
forestiller sig en bagvedliggende livskraft - en livskraft, som former <strong>og</strong> styrer naturens frembringelser.<br />
Men vitalisme er <strong>og</strong>så en bred folkelig begejstring for en ny sund livsstil i pagt med naturen. En del af den<br />
livsstil er en ny <strong>og</strong> friere kropskultur, bl.a. i sport, idræt <strong>og</strong> seksualitet.<br />
Vitalisme er desuden en kunstnerisk retning indenfor billedkunst, musik <strong>og</strong> litteratur som hylder naturen,<br />
livet <strong>og</strong> det aktive menneske. 1<br />
”LIVSLYST. Skønhed - Sundhed - Styrke i dansk kunst 1890-1940” er en udstilling om vitalismen. Her kan du<br />
læse om en række værker på udstillingen <strong>og</strong> om n<strong>og</strong>le af vitalismens mange sider.<br />
1
2<br />
Gunnar Sadolin: Hellenerne på Refsnæs, 1895 (Privateje) (Privat eje)
Helleneren Gunnar Sadolins<br />
billede fra Refsnæs er<br />
modelstudier af unge mænd.<br />
Her poserer de, så vi får set<br />
kroppen i mange forskellige<br />
positurer <strong>og</strong> vinkler. Og det<br />
er sunde, veltrænede kroppe.<br />
Det er skønheder. Selvom<br />
man ikke kan se det på dette<br />
billede, kan vi forestille os,<br />
hvordan de har dyrket gymnastik<br />
<strong>og</strong> idræt.<br />
Billedkunsten var ikke alene<br />
om at være optaget af den<br />
aktive kropsudfoldelse. Også<br />
forfattere <strong>og</strong> digtere hyldede<br />
naturen, kroppen <strong>og</strong> kampen.<br />
Frem på det rullende hjul<br />
Højt over støvet <strong>og</strong> stik gennem regnen <strong>og</strong> blæsten<br />
Haardeligt spæge sit sul, aldrig for byger i skjul,<br />
ride for æren <strong>og</strong> kappes om prisen med ”hesten”!<br />
Hesten er stålsat <strong>og</strong> rytteren med;<br />
Plads for cyklisten! Han ruller af sted.<br />
Holger drachmann: Cycle-Sang (1890)<br />
VIDSTE Du,<br />
aT DE føRSTE<br />
SkønHEDSkOnkuRREncER<br />
VaR fOR MænD?<br />
3
4<br />
Zu müllern<br />
SPort, idræt oG kroPSkUltUr<br />
SPort, idræt oG kroPSkUltUr<br />
Den store Müller. Sportsmanden Müller. Skønheden Müller. agitatoren Müller.<br />
Idolet Müller. Jørgen Peter Müller (1866-1938) er svær at beskrive med få ord.<br />
Var han datidens danske David Beckham?<br />
Müller var sportsstjerne. Han dyrkede boksning, kapgang <strong>og</strong> roning, <strong>og</strong> han<br />
satte en lang række danmarksrekorder i bl.a. løb, diskoskast <strong>og</strong> hammerkast.<br />
Han var samtidig blandt de smukkeste mænd i Danmark <strong>og</strong> vandt i 1903 atletunionens<br />
konkurrence for smuk legemsbygning. Müller blev <strong>og</strong>så verdensberømt,<br />
men ikke så meget på grund af sine idrætspræstationer.<br />
I 1904 udgav han b<strong>og</strong>en Mit system - Müllers helt eget hjemmegymnastikpr<strong>og</strong>ram.<br />
Gennem et 15 minutters dagligt træningspr<strong>og</strong>ram <strong>og</strong> et efterfølgende bad<br />
ville han ændre befolkningens forhold til deres krop. Målet var at anvise veje til<br />
sundhed <strong>og</strong> styrke. Det blev en kæmpesucces. B<strong>og</strong>en blev oversat til 26 spr<strong>og</strong> <strong>og</strong><br />
Beckham<br />
foto: Scanpix
solgt i 1,5 millioner eksemplarer.<br />
Müller blev symbol på en ny livsstil<br />
med vandreture, lys- <strong>og</strong> luftbadeanstalter.<br />
I Tyskland fik gymnastikaktiviteterne<br />
endda deres eget<br />
navn: ’Zu müllern’.<br />
at Müller fik så stor en succes<br />
skyldes ikke bare hans gymnastikpr<strong>og</strong>ram<br />
<strong>og</strong> hans stærke personlighed.<br />
Befolkningen var parat til en<br />
Müller. Sportsklubber <strong>og</strong> idrætsforeninger<br />
skød op omkring århundredeskiftet,<br />
f.eks. boldklubberne<br />
frem, B93, B1901, B1909, B1913 <strong>og</strong><br />
brydeklubben Thor. Begejstringen<br />
for sport <strong>og</strong> motion var som en<br />
bølge, der væltede ind over landet.<br />
SPORTSManDEn, SkønHEDEn, aGITaTOREn, IDOLET<br />
dele<br />
Müller[Se<br />
Müller[Se<br />
af Müllers system på www.fuglsangkunstmuseum.dk.]<br />
5
6<br />
I midten af 1800-tallet kom fodboldspillet til Danmark fra England sammen<br />
med roning, tennis, kricket, brydning, boksning, atletik, cykling<br />
<strong>og</strong> tennis. arbejderne havde fået mere fritid, bl.a. fri om søndagen.<br />
Den fritid kunne de nu bruge på sport <strong>og</strong> idræt. Også borgerskabet var<br />
glade for arbejdernes nye sunde interesser - væk fra pubben <strong>og</strong> hen på<br />
græsmarkerne. Her kunne de opdrages gennem sportens regler<br />
<strong>og</strong> disciplin. 2<br />
adam fischer: Fodboldspiller<br />
Den ene flyver gennem luften, tvinger sig frem, hovedet er sænket,<br />
armene svinger om modstanderen, tvinger sig forbi. Den anden på vej<br />
i knæ, overrumplet. Et afgørende øjeblik. Eller er det? Der er jo kun én<br />
krop. Skulpturen kunne måske <strong>og</strong>så forestille samme spiller på forskellige<br />
tidspunkter?<br />
Begejstringen for idræt, sport <strong>og</strong><br />
kropsudfoldelse gjaldt selvfølgelig<br />
<strong>og</strong>så kunstnerne. kunstnerne dyrkede<br />
som Hellenerne selv idræt,<br />
men brugte <strong>og</strong>så deres kunst til at<br />
reklamere for en aktiv livsstil. En<br />
række kunstnere kastede sig over<br />
fodboldspillet som motiv. Hos<br />
adam fischer er det ikke den perfekte<br />
sportskrop, der er i fokus,<br />
men farten, duellen, dramaet,<br />
kampen i kampen.
Adam adam Fischer: fischer:<br />
Fodboldspiller, 1915<br />
(Fuglsang<br />
(fuglsang kunstmuseum)<br />
kunstmuseum)<br />
• Hvordan illustrerer man<br />
bevægelse, fart <strong>og</strong> dynamik?<br />
Prøv f.eks. at tegne<br />
tre stadier af en bevægelse<br />
oven i hinanden. Eller prøv<br />
at fot<strong>og</strong>rafere en bevægelse.<br />
Er det et dynamisk foto?<br />
• Var der forskel på arbejdernes<br />
sport <strong>og</strong> borgerskabets<br />
sport? Hvilken forskel er<br />
der i dag på sport på landet<br />
<strong>og</strong> sport i byen? Hvilken<br />
forskel er der på fattiges <strong>og</strong><br />
velhavendes sport?<br />
7
8<br />
Harald Giersing: Danserinde, 1920 (fyns kunstmuseum)
Harald Giersing var ligesom adam fischer optaget af fod-<br />
boldspillernes kropsudfoldelse, <strong>og</strong> han har malet en række<br />
fodboldbilleder. Men den ekstreme kropsudfoldelse så han<br />
<strong>og</strong>så i den moderne russiske ballet. Den russiske ballet stod<br />
for fremskridt <strong>og</strong> det nye: krop <strong>og</strong> bevægelse med kraft <strong>og</strong><br />
dynamik. Det er samme værdier, som vitalisterne ville bygge<br />
et nyt <strong>og</strong> sundt liv på. 3<br />
I 1918 var Giersing til ballet med den<br />
russiske danserinde Vera fokina,<br />
men Danserinde er ikke malet efter<br />
skitser fra teatret. I 1919 bragte<br />
magasinet Vore Damer et opstillet<br />
fot<strong>og</strong>rafi af fokina, <strong>og</strong> det er uden<br />
tvivl det foto, som Giersing har malet<br />
efter. Posituren mangler måske<br />
bevægelse, men gennem specielt<br />
farvevalget udstråler den alligevel<br />
kraft <strong>og</strong> dynamik.<br />
• Hvad er der blevet af de personlige kendetegn som ansigt<br />
<strong>og</strong> øjne i Danserinde (<strong>og</strong> i fischers Fodboldspiller)? Hvorfor<br />
er de ikke interessante?<br />
• Hvilke ændringer har Giersing foretaget fra fot<strong>og</strong>rafi til<br />
maleri? Hvilken effekt har disse ændringer?<br />
9
10<br />
Det uudslukkelige<br />
LIVSkRafT I PSYkOLOGI, fILOSOfI, MuSIk OG BILLEDkunST<br />
når Müller gjorde sine gymnastikøvelser, var det i nøgen figur, udendørs eller<br />
med åbent vindue, så han kunne bade sin krop i luft <strong>og</strong> lys. I sport <strong>og</strong> idræt blev<br />
kroppen brugt <strong>og</strong> vist frem på kontrolleret vis efter de officielle regler. Men Müllers<br />
livsstil brød med sædelighedsloven, <strong>og</strong> flere af Müllers elever blev meldt til<br />
politiet for blotteri.<br />
under den kontrollerede kropskultur lurede da <strong>og</strong>så drifter <strong>og</strong> drømme. Sigmund<br />
freud arbejdede samtidig på teorien om den menneskelige psykes opdeling<br />
i det lystbetonede id, et ego <strong>og</strong> det kontrollerende super-ego. freud så seksualdriften<br />
som den grundlæggende energi eller kraft i id’et. Men seksualdriften<br />
eller libidoen må hele tiden kæmpe med moralen <strong>og</strong> fornuften i super-ego.<br />
Freud
Vitalismens livskraft var d<strong>og</strong><br />
mere end libido. Biol<strong>og</strong>en<br />
Hans Driesch fandt frem<br />
til, at et overskåret æg fra et<br />
søpindsvin udviklede sig til<br />
to hele søpindsvin <strong>og</strong> ikke to<br />
halve, som Driesch <strong>og</strong> andre<br />
forventede. Skar han benet<br />
af en salamander, voksede<br />
et nyt ud igen. forsøgene<br />
overbeviste Driesch <strong>og</strong><br />
mange andre om, at der<br />
bag ved alt levende var en<br />
formende livskraft. Religion<br />
<strong>og</strong> troen på en skabende <strong>og</strong><br />
styrende gud var med naturvidenskabens<br />
fremgang<br />
i kraftig tilbagegang. Men<br />
naturen <strong>og</strong> livet kunne heller<br />
ikke bare nedbrydes til de<br />
mindste kemiske byggesten.<br />
Livskraften blev vitalisternes<br />
metafor for det, der styrede<br />
livsformernes udvikling. 5<br />
Se lysternes Farvefanfare i eng.<br />
der lokkes <strong>og</strong> gantes <strong>og</strong> parres i Flæng<br />
i Sommerens grønne <strong>og</strong> solhede Seng.<br />
Forførelse driver med dugg over Straa,<br />
Forførelse slæber insekterne paa,<br />
<strong>og</strong> se om den knægt lader Pigerne gaa.<br />
thøger larsen: Jorden (strofe 14-15), 1907 4<br />
11
12<br />
Sportsudøveren, friluftsmanden, billedkunstneren, videnskabsmanden,<br />
forfatteren <strong>og</strong> <strong>og</strong>så komponisten var optaget af den vitalistiske livskraft.<br />
Danmarks måske største komponist, carl nielsen, udrykte det særligt i sin<br />
4. symfoni: Symfonien ”skal udtrykke det vi forstaar ved Livstrang eller Livsytringer,<br />
altsaa: alt hvad der rører sig, hvad der vil Liv, hvad der ikke kan kaldes<br />
hverken ondt eller godt, højt eller lavt, stort eller smaat, men blot: ’Det der<br />
er Liv’ eller: ’Det der vil Liv’ [...] Livet er ukueligt <strong>og</strong> uudslukkeligt, der<br />
kæmpes, brydes, avles <strong>og</strong> fortæres i Dag som i Gaar, i Morgen som i Dag,<br />
<strong>og</strong> alting vender tilbage.” 6<br />
carl nielsen ville lave absolut musik. absolut musik<br />
efterligner ikke n<strong>og</strong>et bestemt som f.eks. naturens lyde.<br />
Musikken fortæller heller ikke en konkret historie. Med<br />
sin 4. symfoni ville nielsen udtrykke livets drivkraft,<br />
<strong>og</strong> denne drivkraft skulle sanses. Det var nielsens <strong>og</strong><br />
vitalisternes projekt, at alle sanser skulle åbnes, så livet<br />
<strong>og</strong> verden kunne lukkes ind.<br />
[Hør musikken på www.fuglsangkunstmuseum.dk]<br />
Carl<br />
Nielsen<br />
Rudolph Tegners skulptur Mod<br />
lyset er enorm – 8,5 meter i højden.<br />
På hjørnet af Blegdamsvej <strong>og</strong><br />
Tagensvej i københavn skyder den<br />
i vejret. Tre personer rejser sig,<br />
strækker sig <strong>og</strong> stræber mod solen<br />
<strong>og</strong> lyset. De vokser næsten ud af<br />
den massive granitblok, men er<br />
stadig bundet til materien.<br />
Mod lyset er et monument for den<br />
danske nobelprismodtager niels<br />
finsen. I 1903 fik finsen nobelprisen<br />
i medicin for sin opdagelse af<br />
lysets helbredende virkning. nu<br />
kunne vitalisterne <strong>og</strong>så argumentere<br />
videnskabeligt for deres tro. Tegners<br />
figurer er frodige <strong>og</strong> stærke.<br />
Skønhed, sundhed <strong>og</strong> styrke stråler
Rudolph Tegner: Mod lyset, 1905 (københavn)<br />
ud af dem. figurernes kontrast til<br />
finsens hverdag med syge patienter<br />
gav d<strong>og</strong> skulpturen en hel del kritik.<br />
• Hvilken forskel er der på fremstil-<br />
lingen af manden <strong>og</strong> kvinderne i<br />
Mod lyset? Har mænd <strong>og</strong> kvinder<br />
i dag forskellige forhold til deres<br />
krop?<br />
• Er Mod lyset religiøs? Hvilke ligheder<br />
<strong>og</strong> forskelle er der mellem<br />
vitalisme <strong>og</strong> religion?<br />
13
14<br />
fritz Syberg: Badende børn, 1908 (faaborg Museum)
Ikke al vitalisme er så dramatisk som Tegners.<br />
Det naturnære, sansede liv fandtes for en række<br />
fynske malere lige uden for døren. Her kunne<br />
sol- <strong>og</strong> luftbades, soppes <strong>og</strong> svømmes. naturen<br />
kunne indtages.<br />
fritz Sybergs Badende børn indeholder mange<br />
af vitalismens elementer: de nøgne kroppe i fri<br />
udfoldelse, solen, som reflekteres i hud <strong>og</strong> hår,<br />
havet, hvor livet oprindeligt opstod. Børnenes<br />
leg er <strong>og</strong>så ofte afbildet. Børnene er den nye<br />
generation <strong>og</strong> håbet om en bedre fremtid.<br />
• Hvilken sammenhæng er der mellem Sybergs<br />
frie malestil <strong>og</strong> temaet i Badende børn?<br />
• Hvad binder kunstnere som Syberg <strong>og</strong> Teg-<br />
ner sammen? En særlig stil? Særlige motiver?<br />
Ens budskaber?<br />
Strandvalmue,<br />
Blomsterlue, Blomsterlue<br />
ved Bedning blaa!<br />
Bondemands Datter<br />
med hvippende Patter<br />
ser du forsigtig i Badet gaa.<br />
flyndren glider,<br />
krabben bider,<br />
krabben bider i Pigens Taa<br />
Thøger Larsen: Strandvalmue (strofe 4), 1905 7<br />
15
16<br />
Den ariske krop<br />
I 1896 genopstod de Olympiske Lege i athen. Det var ikke bare<br />
i Danmark, at man var sportsbegejstret. 40 år senere havde de<br />
Olympiske Lege <strong>og</strong> kropskulturen taget en uhyggelig drejning.<br />
I 1936 blev OL afholdt i Berlin. alt var iscenesat til en nazistisk<br />
paradeopvisning. Sportsmanden <strong>og</strong> det sunde menneske var<br />
blevet forbilleder i den nazistiske propaganda. nazisterne ville<br />
dyrke den sunde ariske krop, <strong>og</strong> sportsmanden var et politisk<br />
<strong>og</strong> race-hygiejnisk redskab.<br />
”Næste hold er østrigernes,<br />
<strong>og</strong> der er atter politik i luften,<br />
tilmed storpolitik. Pludselig<br />
bliver der over hele stadion<br />
dødsstilhed. Forventningen<br />
formelig dirrer i luften. Det<br />
østrigske hold marcherer ind.<br />
Det er stort, over 200 mand
klædt i rødt <strong>og</strong> hvidt. Der er 100 meter hen til Førertribunen. Alle øjne hænger ved østrigerne, medens<br />
de tilbagelægger denne strækning med hænderne strakt ned langs buksesømmen. Musikken spiller<br />
Saar-hymnen ”Deutsch ist die Saar”, den agitatoriske sang, der lød overalt i Saar-afstemningens dage.<br />
Filmfot<strong>og</strong>raferne, der har arbejdet uden ophør med snese af kameraer, er nær ved at holde op med at<br />
dreje. Leni Riefenstahl, der skal skabe den store Olympia-film, <strong>og</strong> hvis elegante skikkelse har været at<br />
se i uafbrudt aktivitet i æresl<strong>og</strong>en, står pludselig ubevægelig. Hvad vil der ske? Det sker! Alle hænder<br />
ryger i vejret, <strong>og</strong> da de gør det, flænges luften af et Heil-råb, hvis lidenskab næsten kan sprænge trommehinderne”.<br />
(Berlingske Tidende d. 2. august 1936)<br />
17
18<br />
Leni Riefenstahl: Still fra Olympia, 1938<br />
Leni Riefenstahl: Stills fra Olympia<br />
Leni Riefenstahl fik til opgave at<br />
filme olympiaden, <strong>og</strong> hun lavede et<br />
filmteknisk <strong>og</strong> kunstnerisk mesterværk,<br />
Olympia. Hendes billeder af<br />
sportsmænd <strong>og</strong> kropsudfoldelse<br />
kan på mange punkter minde om<br />
vitalisternes kropsbilleder, men<br />
nazisterne satte kropskulturen i<br />
en uhyggelig ideol<strong>og</strong>isk ramme.<br />
Den nazistiske brug af vitalistiske<br />
elementer har i mange år kastet en<br />
skygge over hele vitalismen <strong>og</strong> gjort<br />
det suspekt at beskæftige sig med<br />
vitalismens kropskultur. nu tør vi<br />
endelige diskutere emnet igen.
Leni Riefenstahl: Still fra Olympia, 1938<br />
• Hvilke ligheder <strong>og</strong><br />
forskelle er der mellem<br />
Riefenstahls billeder<br />
af sportsmænd<br />
<strong>og</strong> vitalisternes<br />
skildringer af kroppe?<br />
• Hvor går grænsen<br />
mellem sund <strong>og</strong> sygelig<br />
kropsdyrkelse?<br />
• Hvad er forskellen på<br />
propaganda <strong>og</strong> kunst<br />
med et budskab?<br />
19
20<br />
litterAtUrliSte<br />
Bonde, Hans: ”den vitalistiske sport” i Livslyst. Sundhed - Skønhed - Styrke i dansk kunst 1890-1940,<br />
Fuglsang kunstmuseum <strong>og</strong> odense <strong>Bys</strong> <strong>Museer</strong>, odense 2008.<br />
dam, Anders ehler: ”Musik er liv. Carl nielsens vitalistiske musikfilosofi” i Livslyst. Sundhed - Skønhed - Styrke i<br />
dansk kunst 1890-1940, Fuglsang kunstmuseum <strong>og</strong> odense <strong>Bys</strong> <strong>Museer</strong>, odense 2008.<br />
Grønkjær, Allan <strong>og</strong> david Holt olsen: Fodbold, fair play <strong>og</strong> forretning. Dansk klubfodbolds historie, Århus 2007.<br />
Halse, Sven: ”Vitalisme - fænomen <strong>og</strong> begreb” i Stjernfelt <strong>og</strong> Holm (red.): Kritik nr. 171, 2004.<br />
Hvidberg-Hansen, Gertrud <strong>og</strong> Gertrud oelsner (red.) Livslyst. Sundhed - Skønhed - Styrke i dansk kunst 1890-1940,<br />
Fuglsang kunstmuseum <strong>og</strong> odense <strong>Bys</strong> <strong>Museer</strong>, odense 2008.<br />
linell ipsen, Malene (red.): Du danske sommer. Fynbomalerne <strong>og</strong> de jyske forfattere i samklang,<br />
Johannes larsen Museet, kerteminde 2007.<br />
nørlyng, ole: ”At danse selve livet” i Livslyst. Sundhed - Skønhed - Styrke i dansk kunst 1890-1940,<br />
Fuglsang kunstmuseum <strong>og</strong> odense <strong>Bys</strong> <strong>Museer</strong>, odense 2008.<br />
Sylow, Mia: Kroppen - mellem kultur <strong>og</strong> natur, Skoletjenesten Bymuseet 2002.<br />
thyrring Andersen, lotte: ”Viden <strong>og</strong> væren, digter <strong>og</strong> dyr. thøger larsen <strong>og</strong> vitalismen” i Stjernfelt <strong>og</strong> Holm (red.):<br />
Kritik nr. 171, 2004.<br />
Wivel, Henrik: Ny Dansk Kunsthistorie, bd. 5, københavn 1994.<br />
noter<br />
1 Halse, s. 1-6, 2 Grønkjær <strong>og</strong> Olsen, s. 16, 3 nørlyng, s. 266-68 4 Se andersen, s. 44, 5 Halse, s. 1-2, 6 carl nielsen. fra Dam, s. 277, 7 fra Ipsen (red.), s. 93
LIVSLYST. Sundhed - Skønhed - Styrke 12.9. 2008 – 11.1. 2009<br />
fyns kunstmuseum<br />
Jernbanegade 13<br />
5000 <strong>Odense</strong> c<br />
+45 65 51 46 01<br />
www.museum.odense.dk<br />
Åbningstider<br />
Åbent tirsdag – søndag<br />
kl. 10-16<br />
aftenåbent 2. oktober <strong>og</strong><br />
6. november 2008 kl. 19-21<br />
Entré<br />
Voksne 40 kr.<br />
Børn <strong>og</strong> unge under<br />
18 år gratis<br />
Omvisninger<br />
Omvisninger kan bestilles<br />
hos <strong>Odense</strong> <strong>Bys</strong> <strong>Museer</strong>s<br />
servicesekretariat på<br />
tlf. 65 51 46 01.<br />
En omvisning for en klasse<br />
(max. 25 personer) varer ca. 45<br />
min. <strong>og</strong> koster 450 kr. + entre.<br />
Børn <strong>og</strong> unge under 18 år har<br />
gratis adgang.<br />
Voksne har gratis adgang til<br />
museet i forbindelse med forberedelse<br />
eller gennemførelse<br />
af undervisning.<br />
Der er mulighed for at låne<br />
siddepuder, tegneunderlag,<br />
papir <strong>og</strong> blyant ved museumsværterne.<br />
Der må kun tegnes<br />
med blyant i udstillingslokalerne.<br />
Har I helt konkrete ønsker til<br />
omvisningens indhold, kan I<br />
bestille en omvisning ved en<br />
museumsinspektør.<br />
Undervisningsmateriale<br />
undervisningsmaterialet<br />
til 4. – 6. klasse, 7. – 10.<br />
klasse <strong>og</strong> <strong>Gymnasiet</strong>,<br />
Vuc <strong>og</strong> Hf findes på<br />
www.museum.odense.dk.<br />
Her er der <strong>og</strong>så en lærervejledning<br />
med supplerende<br />
oplysninger <strong>og</strong> perspektivering<br />
til en række fag.<br />
Oplag:<br />
Gym., Vuc, Hf: 1000<br />
7.-10. kl.: 1000<br />
4.-6. kl.: 1000<br />
Tekst: Jan ulrik chrintz Juhl<br />
Redaktion:<br />
Gertrud Oelsner <strong>og</strong><br />
Jan ulrik chrintz Juhl,<br />
fuglsang kunstmuseum<br />
Layout:<br />
Sysser Bengtsson/<br />
Skoletjenesten<br />
Copyright ©:<br />
fuglsang kunstmuseum<br />
<strong>Odense</strong> <strong>Bys</strong> <strong>Museer</strong><br />
Scanpix<br />
© adam fischer/<br />
billedkunst.dk<br />
© Rudolph Tegner/<br />
billedkunst.dk<br />
© fritz Syberg/<br />
billedkunst.dk<br />
Tryk: Grafisk Rådgivning<br />
Materialet er oprindeligt<br />
produceret af Skoletjenesten<br />
<strong>og</strong> fuglsang kunstmuseum.<br />
21
Change language