ET GODT LIV

100 år for høresagen 

høreinstituttet stituttet 

ET 

GODT 

LIV 

med 

Usher

Der er en Phonak til alle! 

Idag 

har Ida 

gjort det! 

... hun har fået foretaget en høreprøve hos sin lokale Phonak forhandler, 

og er nu blevet meget klogere på sin hørelse. Med den nye teknologi fra 

Phonak, kan Ida nu nyde livet og sine omgivelser til fulde. 

Du kan også få foretaget en høreprøve! 

Kontakt din lokale Phonak forhandler - det er hurtigt og enkelt. Behøver du hjælp 

til at forbedre din hørelse, låner vi dig gerne et lille moderne høreapparat på prøve. 

For din nærmeste forhandler, ring: 64 41 78 87 

www.phonak.dk

Indhold 

04 

06 

08 

14 

16 

18 

22 

24 

26 

31 

34 

36 

39 

Hvert nummer: 

Teknikken 

Mellem medlemmer 

Aktiviteter og adresser 

18 

Sanne har fået 

kommunen til at 

købe 25 T-anlæg 

06 

Energisk salg af 

lodsedler i Odense 

Jubilæumsår i Høreforeningen 

De solgte flest lodder i Odense 

Sandie lever med nedsat syn og hørelse 

Farvel til høreinstituttet 

Frit valg: Kan man prutte om prisen? 

Sanne brænder for høresagen 

Ny klumme 

TV: nyt om tekster og lyd 

Teenagetræf 

Rejser med HappyDays 

26 

Teenagere mødtes 

til info og hygge på 

Frijsenborg. 

Leder 

Året 2011 

Redaktion: Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre, hoerelsen@hoereforeningen.dk, Tlf.: 3675 4200, Fax: 3638 8580, 

Ansv. redaktør: Irene Scharbau (DJ) Aktivitetsoversigt: Layout: Michael 

Madsen Tryk: Annoncer: Deadline for februar-nr: 

Oplag: Forsidefoto: Hanne Loop 

AF SØREN DALMARK, 

LANDSFORMAND 

Hvad har året 2011 bragt af plusser og minusser? 

På plussiden har vi fået forbedret mulighederne for tolkning til private 

arrangementer med en tilstrækkelig stor økonomisk pulje. 

Vi er også med i et projekt om fjerntolkning her fra Høreforeningens 

kontor med moderne teknologi, som tegner lovende, og som 

gør det muligt at benytte tolk med meget kort varsel og til en meget 

kortvarig opgave. 

Desværre er der langt mere at notere sig om minusserne. Høreomsorgen 

er også i 2011 for nedadgående. De offentlige audiologiske 

afdelinger har forsat urimelige lange ventetider mange steder. 

Tilskuddet til privat køb af høreapparat er sat ned med 10 procent 

og uden den årlige regulering. Det betyder mere egenbetaling eller 

desværre i nogle tilfælde en ringere behandling. Mange kommuner 

blander sig unødigt og har en langvarig administration ved bevilling 

af tilskud til privat køb af høreapparater, selv om der foreligger 

en henvisning fra en speciallæge. Sker der overbetaling? Det skal 

Rigsrevisionen nu se på. 

Kommunikationscentrene viser en tydelig skævvridning i landet. 

Nogle er i top, mens andre er økonomisk udsultet, fordi nogle 

kommuner ikke henviser borgerne til hjælp. Et enkelt, Frederiksberg, 

er helt lukket. 

Udbudsrunden vedrørende høreapparater til de offentlige klinikker, 

der skulle gælde fra 1. januar i år, har været gennem 3 runder, 

og resultatet er ikke kendt endnu. De første udbud tyder på et dårligere 

sortiment af apparater, end der er behov for. 

Må 2012 bliver året, hvor det går fremad 

igen for høreomsorgen 

T

4 

HØREFORENINGEN 100 ÅR 

100 år 

FOR 

HØRESAGEN 

SKAL 

markeres 

HØRELSEN 

Høreforeningen 1948. Den meget 

brugte "mangehører" i funktion 

under en litterær studiekreds. 

SKØNNE ARRANGEMENTER OG 

TILTAG I HELE 2012, OG HØRELSEN 

KOMMER I SÆRLIG UDGAVE 

AF IRENE SCHARBAU 

gere 

mødtes for første gang for at skabe 

en forening til hjælp for mennesker med 

høreproblemer. 

 

i København på en tid, hvor høretab var 

det enkelte menneskes eget problem, og 

hørerørene var langt mere udbredte end 

høreapparater, selv om de dog fandtes. 

Foreningen var den første af sin art i 

Norden. 

I dag er der særdeles mange muligheder 

for at få professionel hjælp, hvis man 

har problemer med ørerne, men høreområdet 

er fortsat en labyrint at finde rundt i, 

hvis man skal afhjælpes bedst mulig 

I år 2012 fejrer Høreforeningen 100 års 

arbejde for høresagen, som frivillige i højeste 

grad har båret gennem årene. 

Lokalafdelingerne fejrer jubilæet på 

forskellig vis i løbet af året, og allerede 

i denne måned løber det første arrangement 

af stablen i Roskilde med Thyra 

Frank som gæst.

Følg med på aktivitetssiderne og på den særlige 

jubilæumshjemmeside. 

Jubilæumsreception 

Jubilæet skal naturligvis fejres officielt. Det 

sker fredag den 18. maj, hvor Høreforeningen 

afholder jubilæumsreception på Københavns 

Rådhus fra kl. 12:30-15:30. 

Formålet med dagen er at festligholde 

foreningens fødselsdag, og derfor inviteres 

alle tillidsvalgte i Høreforeningen samt samarbejdspartnere 

på høreområdet. 

Derudover er der også – i det omfang at 

der er plads – mulighed for, at medlemmer 

kan deltage, hvis man fx i lokalafdelingen vil 

gøre en fælles tur ud af det. Der vil komme 

mere information om dette senere. 

HKH Kronprins Frederik og sundhedsminister 

Astrid Krag er inviteret, men deres deltagelse 

er endnu ikke bekræftet. 

Regions-arrangementer 

Den helt store "høre-uge" bliver fra den 4. til 

 

koncerter og høredage fordelt ud over landets 

regioner. 

Her har kendte kunstnere som Led Zeppelin 

Jam med Alex Nyborg Madsen, Poul 

Dissing, Ester Brohus og mange flere givet 

forhåndstilsagn om at optræde for Høreforeningen. 

Her kan man også møde koret 

"Ørehængerne" på deres turné rundt i landet. 

Lotte Rømer er kunsterisk leder på koncerterne, 

og også på koret, som udspringer af 

hendes kurser i korsang for hørehæmmede 

på Castberggård. 

Alt i alt er der lagt op til nogle forrygende 

arrangementer, hvoraf det københavnske formentligt 

skal foregå på Rådhuspladsen. 

Drømmen om en konference 

Når man har 100 års jubilæum, er det en 

drøm for en forening som vores at afholde en 

konference, hvor vigtig viden om høreområdet 

bliver formidlet. 

Drømmen er at afholde en konference til 

sommer, der specielt er for de frivillige, som 

foreningens indsats netop er baseret på. 

"Der laves mange konferencer om audiologi 

for fagfolk, og det kan vi ikke konkurrere 

med. Der er aldrig afholdt en konference for 

de frivillige. Det vil være noget særligt at gøre. 

De er foreningens rygstød, og de arbejder i 

virkeligheden med et tabuiseret området, 

hvor det vil være super med spændende oplæg 

om f.eks. bevidstgørelse, siger jubilæumskonsulent 

Malene Brandt. 

Håbet er, at foreningen i samarbejde med 

IDA-institute kan indbyde til en inspirerende 

og oplysende konference, der kan give ny 

benzin på frivilligheds-motoren. 

Men alt afhænger økonomisk af de fondsansøgninger, 

som Høreforenngen har ude p.t. 

Høreforeningen arbejder desuden på at 

udvikle en vandreudstilling, som i løbet af 

året vil vokse med flere materialer og interaktive 

medier. 


Hørelsen 

Her i Hørelsen vil du kunne følge med i jubilæumsarrangementerne 

hele året, lige som 

artikler vil sætte særligt fokus både på tiden, 

der er gået og arrangementerne. 

Blad nr. 6 bliver et junbilæumsskrift, hvor 

du ud over at læse om foreningens arbejde 

gennem årtierne, også vil kunne læse nogle 

 

hundrederårigt medlem. 

Herfra skal lyde et jubilæumstillykke til 

alle medlemmer med ønsket om, at I møder 

talstærkt op til arrangementerne. Også på 

den måde kan vi synliggøre, at høresagen 

stadig er væsentlig at kæmpe for. 

Hearyear.dk 

Jubilæet har nu sin helt egen hjemmeside, hvor man kan finde information om alt 

vedrørende jubilæet. Siden vil løbende blive udbygget. 

– Tanken er at have en indgang til al information om jubilæet, også hvad der sker 

regionalt og lokalt. Her vil man kunne læse nyheder og lidt historie, lige som aktiviterne 

vil blive præsenteret, fortæller Malene Brandt, jubilæumskonsulent. 

Der vil også være et rum for pressen. Men hvorfor hedder hjemmesiden hearyear? 

Der er ø’er og æ’er i Høreforening og jubilæum, så det var nødvendigt at tænke kreativt, 

smiler Malene. 

Hjemmesiden findes på adressen: www.hearyear.dk 

HØRELSEN 5

6 


LANDSLOTTERIET INDBRAGTE 

HØREFORENINGEN CA. 175.000 

KR. NETTO, OG DER BLEV VIRKE- 

LIG GÅET TIL DEN OVER HELE 

LANDET. 

Odense 

TOPSCORER I 

jubilæumslotteriet 

AF JOURNALIST MERETE RØMER ENGEL 

FOTOS ALEX TRAN 

HØRELSEN

Alle lodder solgt! 

For flere andre lokalafdelinger lykkedes 

det også at sælge alle de udleverede 

jubilæumslodder, ja nogle 

bad endda om ekstra. Afdelingerne 

er blot lidt mindre end Odense, så 

derfor var salget ikke helt så stort i 

antal solgte lodder. De øvrige med 

udsolgte lodder eller mere end det 

var: Vordingborg, Morsø og Ringkøbing/Skern, 

Glostrup, Billund, 

Helsingør, Syddjurs, Brønderslev, 

Mariager Fjord, Vesthimmerland, 

Ålborg, Guldborgsund, Køge, 

Næstved, Middelfart, Nyborg, 

Hedensted og Varde. 

Tanken om at skulle sælge lodder var 

umiddelbart ikke noget, der huede Odense 

Lokalafdelings formand Hanne Nielsen. 

Men hun besluttede nu alligevel, at de i 

Odense ville gøre en indsats for at få solgt 

samtlige de 1140 lodder, som de fik tildelt 

(5 stk. pr. medlem). 

– Jeg har aldrig vært god til at sælge. 

Har jeg noget andre kan bruge, kan jeg 

ikke få mig selv til at forlange en bestemt 

pris, og hvad gør man så med en beslutning 

om at sælge 1140 lodder? Jeg måtte 

jo se at få andre i foreningen til at gøre 

det, siger Hanne Nielsen i telefonen fra 

Odense med et smil i stemmen. 

Hun gik i gang med at kontakte medlemmer, 

men det viste sig hurtigt, at de 

fleste havde det lidt ligesom hende selv. 

Og hvad gør man så? 

– Det endte med, at vi var 7 medlemmer, 

der gjorde en ihærdig indsats og fik 

solgt mellem 20 og 100 lodder hver til venner 

og familie, fortæller Hanne Nielsen. 

Derudover blev der solgt en del på medlemsmøderne, 

ligesom et nyt medlem 

kontaktede Hanne og købte for 200 kr. 

Men det var stadig ikke nok, hvis ikke 

ét medlem havde skilt sig ud. 

– Og heldigvis har vi Ellen, siger lokalformanden. 

82-årig foran tanken om morgenen 

Ellen Jørgensen er 82 år og bor i den lille 

by Morud vest for Odense. Hun mente 

sagtens, hun kunne sælge 200 lodder og 

måske flere. Det endte med, at hun solgte 

500. Og hvordan bar hun sig så ad? 

– Jeg fik bl.a. lov til at stå oppe på 

tankstationen kl. 6.30 om morgenen. Der 

kommer håndværkerne forbi på vej til arbejde 

og køber morgenbrød. De var flinke 

til at købe lodder. En af dem betalte fx en 

hundredekroneseddel for et lod, fortæller 

Ellen Jørgensen. 

Hun fik også lov at stå ved banken 

og ved brugsen, travede gade op og ned, 

besøgte nogle virksomheder hun kendte 

og solgte til sammenkomster i ældreforeninger, 

hvor hun kommer i flere både i 

hjembyen og omegnen. 

Knap 23.000 lodder 

solgt 

Det endelig regnskab for jubilæumslotteriet 

foreligger ikke endnu, men 

det ligger fast at der er solgt knap 

23.000 lodder i hele landet og at 

den samlede fortjeneste for Høreforeningen, 

når udgifterne er betalt 

ligger på ca. 175.000 kr. 


– Min gode ven Peter har været sød til at 

køre mig og hente mig igen, for det regnede 

meget. Alt i alt har det været en fornøjelse. 

Jeg er kommet til at snakke med en 

masse mennesker, og så støtter man jo et 

godt formål, siger Ellen Jørgensen. 

Da Ellen og de øvrige sælgere havde 

været i aktion, var der til sidst kun 251 

lodder tilbage, som lokalforeningen selv 

købte. 

Ny tradition 

– Ellen kunne noget særligt, men generelt 

synes vi, det har været svært at sælge 

lodderne. Unge mennesker har ikke råd 

eller ingen kontanter, og andre siger nej. 

Men sidegevinsten har været, at vi har 

fået tegnet en del prøvemedlemskaber og 

et par ordinære, fortæller lokalformanden 

i Odense. 

Desuden har lotteriet givet lokalafdelingen 

idéen til at sælge amerikanske lodder 

til alle medlemsmøderne. 

– Medlemmerne står ligefrem i kø for 

at være med. Gevinsterne er ikke særlig 

store, men de ved, at overskuddet bliver 

brugt til aktiviteter i foreningen, siger 

Hanne Nielsen. 

Faktisk er lokalformanden, når alt 

kommer til alt, endt med at være så glad 

for jubilæumslotteriet, at hun foreslår en 

tradition med et årligt lotteri. 

– Det giver en rigtig god mulighed for 

at sætte fokus på Høreforeningen udover 

pengene selvfølgelig. Så jeg kunne 

godt ønske mig en tradition med et årligt 

landlotteri, siger Odense Lokalafdelings 

formand. 

HØRELSEN 7

8 

HØRE- OG SYNSPROBLEMER 

HØRELSEN 

Ingen 

fest 

UDEN 

MIG 


FOTOS HANNE LOOP

Sandie møder mig i entreen med et stort 

smil og katten Mille, der smyger sig om 

mine ben. Udenfor er det novemberkoldt 

og lastbilerne buldrer forbi, så vi skynder 

os at lukke hoveddøren for kulde, kat og 

larm. 

– Jeg har bygget et stort udendørs bur 

til mine to katte, som de kan gå direkte ud 

i fra soveværelset. De bliver kørt over, hvis 

de render frit her, fortæller Sandie. 

Inde i den lille stue er der ild i brændeovnen, 

te på kanden og rigtigt hyggeligt. 

Jeg er umiddelbart overrasket over, så let 

det er at kommunikere med Sandie, og så 

lidt jeg lægger mærke til hendes dårlige 

syn. Det er nok betegnelsen funktionel 

døvblind, der har snydt mig lidt. 

– Jeg er jo født med høretab og har 

haft høreapparater, siden jeg var tre år. 

Derfor har jeg trænet min hørelse rigtig 

meget og kan mundaflæse dig, når du sidder 

så tæt på mig, forklarer hun. 

Sandies problemer med synet er til 

gengæld af nyere dato. 

– Det begyndte først rigtigt for seks år 

siden med, at jeg ikke kunne se i mørke, 

forklarer hun. 

Vidste det 

Men det kom ikke helt bag på Sandie, at 

øjnene også begyndte at drille på et tidspunkt, 

hun havde nemlig som sekstenårig 

gennem en blodprøve fået konstateret, 

at hun havde den samme gendefekt som 

hendes far, og derfor kunne udvikle syndromet 

Usher 2. Det indebærer, at man 

er født med et høretab og senere udvikler 

øjensygdommen RP, som nedbryder nethinden. 

– Jeg vidste godt, at det nok ville komme, 

men jeg havde håbet, at det blev lidt 


SANDIE ER 31 ÅR OG BÅDE HØREHÆMMET OG SVAGTSE- 

ENDE. VI HAR BESØGT HENDE OG KÆRESTEN I SLAGELSE 

FOR AT FÅ NOGLE GODE TIPS TIL, HVORDAN MAN TACKLER 

HVERDAGEN OG FÅR EN MASSE GODT UD AF LIVET PÅ TRODS 

AF ET STORT KOMMUNIKATIONSHANDICAP 

senere. Min far var 36, da hans RP brød 

ud, jeg var kun 26, siger Sandie. 

Men hun lyder ikke trist, når hun fortæller 

det. Der er hele tiden et smil i hendes 

ansigt. 

– Jeg har en god humor i perioder, især 

udadtil. Ingen fest uden mig, ler Sandie. 

– Men indimellem trækker jeg mig tilbage. 

Kasper og Sandie 

Hoveddøren går op. ” Jeg havde glemt 

nøglerne til kolonihaven”, siger Kasper 

muntert ud igennem det åbne visir på 

motorcykelhjelmen, da han træder ind i 

stuen. Han får en lille munter kommentar 

med på vejen af Sandie og er så på vej af 

sted igen. 

– Kasper og jeg har boet sammen i et 

år. Han er fire år yngre end mig, så jeg 

skal jo holde mig godt, ler Sandie. 

Usher 

Man regner med, at der i Danmark 

findes omkring 300 personer med 

Usher – et arveligt syndrom. Langt 

de fleste unge, der er funktionelt 

døvblinde eller både høre- og synshandicappede 

har Usher. 

Usher findes i tre varianter henholdsvis 

1,2 og 3. Undersøgelser de 

senere år har vist, at forekomsten 

af især Usher 2 er større, end man 

hidtil havde antaget. 

Læs eventuelt mere på: www. 

dbcent.dk/Usher_syndrom 

Den øjensygdom, der følger med 

Usher hedder RP (Retinitis Pigmentosa) 

se: www.rp-gruppen.dk 

HØRELSEN 9


Hjælp og vejledning 

Alle, der er både høre- og synshandicappede 

kan få hjælp og vejledning ved at 

henvende sig til Center for Døve, som 

findes i Ålborg, Århus, Fredericia, Odense 

og København. Her vil du blive inviteret til 

en samtale, der enten kan foregå ved et 

hjemmebesøg eller på det lokale kontor. I 

de tilfælde, hvor kommunen skal ansøges 

om en bevilling, vil centret tage sig af det. 

Vil du vide mere, er du velkommen til 

at kontakte: Kirsten Washuus hos Center 

for Døve på kw@cfd.dk tel. 44391200 

eller Anette Rud Jørgensen ligeledes 

på Center for Døve på arj@cfd.dk tel 

44391220. Du kan desuden læse mere 

på www.cfd.dk 

10 HØRELSEN 

Hun fortæller glad, om de tanker, hun har 

gjort sig om de to. 

– Kasper har diagnosen skizofreni. Vi 

har det godt med hinanden og hjælper 

hinanden meget. Det har været spændende 

for mig at se, hvordan Kasper har 

taget det, at jeg havde sådan et handicap, 

siger Sandie. 

Hun beretter, at hun i begyndelsen af 

deres forhold ofte havde ondt af ham, fordi 

han ikke helt vidste, hvordan han skulle 

hjælpe hende, men at hun lige så stille har 

lært ham nogle tricks. 

– Når vi gik tur, sagde han ofte: ”Se 

derovre”, men jeg har kikkertsyn, så hvis 

jeg ikke ved helt præcist hvor, jeg skal 

kigge hen, er det bare tåget og uklart, så 

jeg lærte ham at bruge uret, når han skal 

forklare mig, hvor jeg skal se hen. Hvis 

han siger kl. 11, ved jeg præcis, hvilken 

retning jeg skal kigge i, siger Sandie. 

På samme måde har de fundet ud af, at 

Kasper ikke skal give hende hånden men 

holde hende under armen, når de går ude, 

efter det er blevet mørkt. 

– Kasper har det rigtig godt sammen 

med min far, og jeg kan også rigtig godt 

lide hans mor, som han har kolonihaven 

sammen med. De to er helt pjattede med 

nogle vagtler, som går derude. Det er en 

slags hobby for dem, fortæller Sandie. 

Hun tror ikke, at Kasper og hende skal 

have børn. 

–Han har et psykisk handicap, og jeg 

har mit. Vi skal ikke have børn. Vi er frie 

nu, og det er dejligt, siger hun. 

Masser af hjælpemidler 

I det daglige, når Kasper ikke altid er med 

og især nu, hvor det er ved at blive efterår 

og mørkt, er Sandie glad for sin blindestok 

og sin lygte. 

– Stokken har jeg haft svært ved at 

acceptere, men den hjælper mig til at gå 

hurtigere uden at falde over noget og den 

specielle lygte, jeg har fra CSU (Center for 

Specialundervisning) bruger jeg altid, når 

det er mørkt, fortæller hun. 

Derudover har hun masser af andre 

hjælpemidler. Hun har selvfølgelig sine 

uundværlige høreapparater, på compute- 

ren har hun fået installeret et program, 

der kan lave sort baggrund og hvid tekst, 

zoome ind på teksten og læse teksten op. 

Desuden har Sandie en såkaldt CCTV, som 

kan forstørre tekst på papir, hvis hun fx 

får et brev fra kommunen eller gerne vil 

læse en artikel i Se & Hør. 

– De store overskrifter i breve og blade 

kan jeg godt klare med mine lup-briller, 

men til selve teksten, bruger jeg CCTV, 

forklarer hun. 

Bruger hun andre hjælpemidler? 

–Ja, jeg har også mine langdistancebriller 

og to forskellige slags solbriller, 

for mine øjne er meget lysfølsomme. Så 

sætter jo altid tekst på tv, men det skal 

jeg til at gøre noget mindre, for mine øjne 

kan ikke længere tåle, at jeg anstrenger 

dem så meget. På samme måde må 

jeg indstille mig på, at jeg fremover kan 

mundaflæse mindre og mindre, fordi jeg 

simpelthen ser dårligere og dårligere, fortæller 

hun. 

Og lige præcis den hurtel bliver svær at 

komme over. For med to kommunikationshandicap, 

som Sandie har, kan man ikke 

undgå, at det ene på en måde forstærker 

det andet. 

– Jeg må i gang med at træne min 

hørelse noget mere, lyder Sandies svar på 

den udfordring. 

Kommunen stresser 

Faktisk er det eneste uoverstigelige 

problem for Sandie hendes uafklarede 

arbejdssituation. Efter 10. klasse og to 

år på handelsskole, tog hun som 18-årig 

ufaglært fabriksarbejde for at tjene nogle 

penge. Og siden har hun arbejdet på forskellige 

fabrikker, indtil for 5 år siden, hvor 

synet kombineret med høretabet blev for 

dårligt til, at hun kunne klare produktionsassistent. 

Hun fik afslag fra kommunen 

på en uddannelse som massør, der udbydes 

af Institut for Blinde og Svagtseende 

og søgte senere førtidspension, som hun 

også fik afslag på med den begrundelse, 

at alle muligheder ikke var afprøvet. Siden 

da har hun været ude i tre forskellige 

arbejdsprøvninger, men hver gang er det 

blevet til et nederlag.

– Jeg vil gerne have et fleksjob eller en 

førtidspension. Så jeg kan få lidt ro. Jeg 

synes ikke, kommunen behandler mig 

særlig godt. Jeg er ikke egoistisk, men 

jeg vil gerne behandles ordentligt og ikke 

bare sendes rundt i systemet til jobs, som 

jeg kunne sige på forhånd, at jeg ikke 

kunne klare, siger hun. 

Hun skal snart til den næste samtale 

med kommunen, hvor hendes professionelle 

støtter skal med. 

–Heldigvis har jeg Kirsten Washuus fra 

Center for Døve og Helle Riley fra Dansk 

Blindesamfund. De hjælper mig med mange 

ting. Brevene fra kommunen, møderne, 

hjælpemidler og i det hele taget snakker 

vi om, hvordan det går, og hvad jeg kan arbejde 

på at forbedre, fortæller Sandie. 

Netværket 

Sandie har som kommunikationshandicappet 

den store gave, at hun er udadvendt 

og gør meget for at kunne kommunikere 

med folk. Hun er på ingen måder et 

ensomt menneske. 

– Jeg har få gode venner, mange bekendte 

og så familien. Det er som det skal 

være, siger hun. 

Flere af hendes tætte venner har også 

øjensygdommen RP, og dem har Sandie 

mødt på et RP-kursus i Fuglsang Centret 

ved Fredericia i 2006. 

– Vi havde det så godt sammen i den 

uge, så vi besluttede at holde kontakten 

via mail og facebook. Vi er omkring ti fra 

dengang, der stadig hjælper hinanden 

med gode råd og erfaringer. Det har betydet 

rigtig meget for mig, at opleve, at jeg 

ikke er alene med det, siger Sandie. 

Hun er i det hele taget optaget af, at 

hjælpe unge, der får konstateret RP og 

kunne måske på et tidspunkt godt tænke 

sig at arbejde frivilligt. 

– Min far har opfordret mig til at melde 

mig til RPs bestyrelse i Dansk Blindesamfund, 

men lige nu skal jeg have styr på 

det med kommunen. Efter det kunne jeg 

måske godt finde på at arbejde frivilligt, 

siger Sandie. 

Ny bog 

Der er lige udkommet en bog, hvor 15 

mennesker i norden med kombineret 

syns- og hørehandicap fortæller om, hvordan 

de har klaret at omstille deres liv. 

Bogen har den noget tunge men dækkende 

titel: ”Livsomstilling ved kombineret 

syns- og hørenedsættelse/døvblindhed 

– et indre arbejde over tid”. Den kan 

down loades ganske gratis. Gå blot ind 

på www.google.dk og søg på titlen. 


HØRELSEN 11

12 

KORT NYT 

Handicappris til lokalformand 

FORMANDEN FOR HØREFOR- 

ENINGEN FREDERIKSBERG 

LOKALAFDELING, BOLETTE 

ØSTBERG, BLEV I DECEMBER 

TILDELT FREDERIKSBERG 

KOMMUNES HANDICAPPRIS 

2011. 

DEN NYE tolkeportal 

Den Nationale Tolkemyndighed har nu 

etableret sin tolkeportal, og dermed er den 

sidste sten til den formelle etablering af 

myndigheden på plads. Portalen, som indeholder 

mange gode oplysninger, kan findes 

 

Ændringer 

Det betyder nogle ændringer i den praksis, 

som vi alle er underlagt, når der skal rekvireres 

og bevilges skrivetolk til møder og arrangementer 

i Høreforeningens regi. 

Før 

Hidtil har fx en formand for lokalafdelingen 

kunnet bestille skrivetolk til et møde/arrangement, 

når man vidste, at en eller flere af 

HØRELSEN 

Frederiksberg Kommune og Handicapråd 

indstiftede forrige år en handicappris, som 

tilfalder en person eller organisation, der 

har ydet en bemærkelsesværdig indsats for 

mennesker med handicap i Frederiksberg. 

Det er således 2. år, prisen skulle uddeles, 

og det skete på FN's verdensomspændende 

handicapdag lørdag d. 3. december i 

kulturhuset "Metronomen", Godthåbsvej 33 

af borgmester Jørgen Glenthøj. Der var gratis 

adgang for alle, og spændingen var stor. 

Hvem kunne det være blandt 5 nominerede, 

der skulle have denne anerkendelse i år? 

– Det blev fuldt fortjent Bolette Østberg, 

der fik blomsterne, plaketten og 10.000.– 

kr. Lokalafdelingen blev stiftet i 2007 med 

Bolette som formand, og det har hun været 

deltagerne ville være tolkebrugere. Man kan 

sige, at man i lokalafdelingen stod inde for, 

at der var behov for en skrivetolk. 

Fremover 

Nu SKAL en bestilling af skrivetolk tage 

udgangspunkt i den konkrete tolkebruger, 

som dels skal være registreret i Den 

Nationale Tolkemyndighed som godkendt 

tolkebruger dels selv skal bestille skrivetolk 

til mødet/arrangementet. En bestilling relaterer 

sig til tolkebrugerens cpr-nummer. 

Tilsyn 

Den Nationale Tolkemyndighed er pålagt at 

føre tilsyn med, at bevilgede tolkeopgaver 

udføres efter lovgivningen. Det må derfor 

siden med stor energi, viden, indføling, og 

organisationstalent, siger Mogens Brandt 

Clausen fra lokalafdelingens betyrelse. 

Hjertelig tillykke til Bolette! 

påregnes, at der kan komme uanmeldt 

tilsyn ved de møder og arrangementer, som 

der er bestilt og bevilget tolk til. 

Flere oplysninger 

Er du i tvivl om de nye retningslinjer, er du 

velkommen til at henvende dig til Høreforeningens 

Tolkeformidling pr telefon, fax 

eller mail:

Siemens Aquaris . 

Nyd livet uden begrænsninger. 

100 % vandtæt, superpålideligt og smart høreapparat. Få lyden fra mobiltelefon og musik 

direkte i dine høreapparater – uanset hvor du er. Nyd livet uden begrænsninger. 

Se mere på www.siemens.dk/aquaris 

Answers for life. 

Aquaris er det første 

vandtætte høreappa rat 

fra Siemens

14 

HØREOMSORG 

HVOR GÅR MAN NU HEN, NÅR MAN SKAL HAVE HJÆLP 

TIL SINE HØREPROBLEMER? HØRELSEN HAR SPURGT, 

HVORDAN TILBUDDENE FUNGERER I DAG. 

Uden der blev gjort særlig meget stads af 

det, ændrede høreinstituttet i Aalborg sit 

navn til Institut for Syn og Hørelse i 2011. 

Og i al ubemærkethed var det faktisk 

farvel til høreinstitutterne, for Aalborg 

var den sidste institution, der hjælper 

mennesker med høreproblemer med un- 

HØRELSEN 

Farvel til 

det sidste 

HØREINSTITUT 

dervisning og rådgivning, som bar navnet 

høreinstitut. 

Statens Høreinstitut i Fredericia var i 

 

landet, men herefter blev der med høreforsorgens 

decentralisering oprettet flere 

afdelinger rundt om i landet. 


ILLUSTRATION (ARKIV) LARS VEGAS 

Høreinstitutterne har gennem årene haft 

forskellige ejere, både stat, amter og kommuner 

har været inde over. Flere institutter 

er blevet lagt sammen med andre 

handicapgruppers institutter, og dermed 

fik vi blandt andet navne som kommunikationscenter, 

Tale-Høreinstitut osv. 

 

overgik alle høreinstitutter til amterne. 

Efter kommunalreformen i 2007 fik institutterne 

nye udfordringer, da amterne 

blev nedlagt, og høreinstitutternes tilbud 

til borgerne i højere grad blev økonomisk 

vurderet af kommunerne. 

Nogle steder har undervisning og rådgivning 

til mennesker med høreproblemer 

fortsat som selvejende institutioner med 

de sædvanlige kommuner i de tidligere 

amter som kunder. Andre steder har kommunen 

selv taget høreundervisningen 

hjem for at spare penge. Interessant er 

det, at de kommunikationscentre, der 

i dag drives regionalt, ser ud til at have 

sværere ved at få kommunerne som 

kunder end de centre, der er kommunalt 

drevet. Alle centre er pr. definition blevet 

konkurrenter, noget der måske er særligt 

tydeligt i Hovedstaden, hvor Hvidovre/ 

Rødovre, Frederiksberg og Søborg er forsvundet, 

og CSV på Amager, Hellerup/Ballerup 

er tilbage.

Et broget billede 

Det har med årene givet et broget billede, 

som ikke har gjort det lettere for den 

enkelte med høreproblemer at finde frem 

til den rette hjælp. For 40 år siden havde 

man Hørecentralen, hvor man fik sit høreapparat, 

og Høreklinikken, hvor man fik 

den videre hjælp til rehabilitering/håndtering 

af livet med høreproblemer, er der i 

dag en labyrint af veje at gå, som bl.a. gør 

det nødvendigt at skrive artikler her i bladet 

som ”Find vej på høreområdet”. 

Hvad nu? 

I den forbindelse har Hørelsen spurgt 

nogle af de centre rundt om i Danmark, 

der tidligere har haft høreinstitut-status, 

om brugerne nu kan finde vej. Og det er 

der kommet mange svar på. 

Overordnet har kommunikationscentrene 

lavet aftaler med de fleste kommuner 

om at levere ydelser, der skal hjælpe mennesker 

med høreproblemer. Nogle få kommuner 

har taget opgaverne hjem. Overordnet 

står centrene klar med masser af tilbud 

til borgerne. Men de melder også om en 

situation pr. 2012, hvor der er mere administrativt 

bøvl og bekymring om, hvorvidt 

borgerne får information om muligheden 

for hjælp. Flere centre svarer JA på spørgsmålet 

om, hvorvidt nogle borgere må gå 

forgæves, fordi deres kommune enten ikke 

har aftale eller siger nej til ydelsen. 

”Vi må ikke hjælpe borgere fra Kolding 

kommune, fordi vi ikke har en aftale”, 

skriver chefen for Center for Hjælpemidler 

og Kommunikation i Padborg, Preben 

Skellgaard. 

Og, skriver Institut for kommunikation 

og handicap i Århus, der er regionalt og laver 

nye aftaler med kommunerne hvert år. 

”Det forekommer med mellemrum, 

at borgere henvender sig med behov for 

ydelser, som vi ikke har aftale med kommunen 

om at løse, og derfor må vi afvise 

borgeren”. 

Svært at navigere 

Nogle kommunikationscentre melder klart 

ud, at det er blevet sværere for borgerne 

at finde ud af, hvor de skal hente hjælp. 

”Der er med kommunalreformen og kommunernes 

overtagelse af kompetencen 

sket flere lokale kommunale ændringer 

i aftaler og procedurer vedr. høreapparater, 

høretekniske hjælpemidler m.v. Det 

er vores indtryk, at det dermed også er 

vanskeligere for brugerne at orientere 

sig og navigere på høreområdet, som det 

altid vil være, når der sker ændringer på 

områder”, skriver Jan Hoedt fra Center for 

Kommunikation og Hjælpemidler i Vejle, 

der i dag kun servicerer Kolding og Vejle 

kommuner mod tidligere hele Vejle Amt. 

I København mener man, hjælpen er 

blevet tydeligere: 

”Høreområdet er på vej til at blive mere 

synligt i det lokale nærmiljø. Oplysningen 

om, at det er der, man skal tage hen, kan 

man faktisk få i sin egen kommune (som 

man kender fra de øvrige områder, hvor 

man også har behov for hjælp). Det kunne 

man ikke nødvendigvis på samme måde 

før kommunalreformen, siger inspektør 

Per Nielsen fra Center for Specialundervisning 

for Voksne i København. 

Ingen problemer 

To kommunikationscentre melder ”ingen 

problemer”. Det er Herning og Odense. 

Kendetegnende er, at begge har aftaler 

med alle de kommuner, de havde før kommunalreformen 

plus lidt til. 

”Kommunerne har abonnementer på 

vores ydelser. Det betyder, at borgerne 

selv henvender sig til os, og vi må gå i 

gang med en ydelse, hvis vi finder det 

relevant. Der skal ikke indhentes tilladelse 

fra kommunerne. Der er ikke begrænsninger 

for ydelsens varighed eller karakter”, 

forklarer forstander Ole Arndal fra Herning. 

Og det er faktisk atypisk. Hvor andre 

kommuner først skal vurdere borgerens 

behov og godkende en ydelse (læs administrativt 

tungt), er der her fri bane for 

hjælp. 

Økonomitænkning 

På Kommunikationscentret i Hellerup 

kunne borgerne tidligere frit henvende 

sig - og få en ny tid, hvis man havde yderligere 

problemer. Nu oplever man, at kom- 

munerne ikke har lyst til at betale for flere 

ydelser, hvis man har fået hjælp en gang. 

”Det er blevet svært at koordinere og 

sikre, at den enkelte hørehæmmede får 

den hjælp, der er brug for. Kommunerne 

har svært ved at forstå, hvis klienten 

Rehabilitering 

Hvad skal der til for, at en person med 

høreproblemer – barn, ung, voksen, ældre 

– kan få de samme muligheder for undervisning, 

uddannelse, arbejdsliv, socialt liv 

som mennesker med normal hørelse? Der 

skal såkaldt rehabilitering til – et udtryk 

som er lidt diffust, men drejer sig om 

hjælpen til at komme på fode igen, når 

man har fået en lidelse, et handicap eller 

en alvorlig sygdom. 

For mennesker med høreproblemer 

mener Høreforeningen, at rehabiliteringen 

skal indeholde følgende faglige støtte for 

alle grupper: 

• Lægelig udredning af høretabet – diagnose, 

omfang, skelneevne, støjfølsomhed, 

tinnitus, behandlingsmuligheder 

fx CI eller BAHA, prognose 

• Tekniske løsningsmuligheder – høreapparat, 

hjælpemidler, indretning af hjem 

og evt. arbejdsplads 

• Pædagogisk støtte – undervisning i 

brug af høreapparat og andre tekniske 

hjælpemidler, kompenserende specialundervisning 

fx høretaktik, mundaflæsning, 

talekorrektion, tegnstøttet 

kommunikation m.m. 

• Psykologisk støtte – til at bearbejde de 

nye livsvilkår, så der opnås en realistisk 

opfattelse af begrænsninger og muligheder 

• Social specialrådgivning – til at rådgive 

og vejlede om de muligheder for støtte, 

der findes i lovgivningen inden for 

uddannelse, beskæftigelse og socialt 

liv 

• Information og støtte til pårørende 

Ofte får mennesker med høreproblemer 

kun et høreapparat, hvor resten af hjælpen 

udebliver på grund af manglende 

information eller afslag fra kommunen. 

HØREOMSORG 

HØRELSEN 15

16 

HØREOMSORG 

kontakter os igen efter f.eks. 3-4 måneder. 

Dette er ikke svært for os som fagfolk at 

forstå, for der er ofte løbende behov for 

rådgivning, vejledning, undervisning, m.v., 

men de kommunikative, relationsmæssige 

og følelsesmæssige omkostninger 

ved at have et høretab er ofte ikke kendte 

i kommunalt regi”, siger funktionsleder 

Susanne Nemholt. 

Især kommunernes ønske om økonomisk 

kontrol ER en udfordring for flere 

kommunikationscentre. 

”Vi oplever en væsentlig ændring i 

processen for, hvornår vi kan påbegynde 

forløb, da der først skal søges visitation 

ved kommunerne (med enkelt undtagelse), 

og dernæst skal vi afvente godkendelse, 

før vi kan begynde forløb med 

undervisning og rådgivning. Der kan være 

meget stor forskel i behandlingstid ved de 

forskellige kommuner. Især synes det problematisk, 

at man internt i kommunerne 

har svært ved at koordinere indsatsen 

overfor de hørehæmmede og som følge 

HØRELSEN 

heraf ikke har udpeget kontaktpersoner 

med beslutningskompetence”, beretter 

audiologopæd Bente Hansen fra Institut 

for Kommunikation og Handicap i Århus. 

Offentligt samarbejde 

I øvrigt har Hørelsen også spurgt centrene, 

om der findes et formaliseret samarbejde 

med høreklinikkerne, så mennesker 

med behov for yderligere hjælp sendes 

videre til undervisning m.v. Her er svaret 

meget tydeligt, at samarbejdet fungerer 

med de offentlige klinikker, mens det kniber 

med kontakten til de private klinikker, 

som jo i dag udleverer/sælger omkring 

halvdelen af alle høreapparater. 

”Især brugere med privatudleverede 

høreapparater ved ikke meget om mulighederne”, 

konstaterer forstander Lars Søltoft, 

Institut for Syn og Hørelse i Aalborg. 

Alt i alt kan man konkludere, at der er 

store forskelle på borgernes muligheder 

for at få hjælp på områder, der tidligere 

kunne kaldes høreinstitutternes ker- 

Få hjælp til 

din hørelse 

På landets kommunikationscentre 

kan du få forskellige former for 

rådgivning og undervisning, hvis du 

har høretab, høreapparat, Menière, 

Tinnitus, er lydfølsom eller har fået 

cochlear Implant. 

Tilbuddene varierer, og der er 

desværre stor forskel på, hvad kommunerne 

ønsker at bevilge deres 

borgere. 

Når det fungerer bedst, kan du 

afprøve høretekniske hjælpemidler 

og få undervisning i at bruge 

dem bedst muligt. Du kan også 

få undervisning i bl.a. tegnstøttet 

kommunikation og tinnitus-træning 

og psykologhjælp, lige som nogle 

steder yder specialrådgivning i forbindelse 

med job og uddannelse. 

Vel at mærke, hvis din kommune 

vil betale for tilbuddet. 

nekompetencer. Og meldinger om, at 

efterspørgslen af ydelser falder, at nogle 

kommuner hjemtager opgaverne, og at 

medarbejdere må afskediges, betyder jo, 

at ekspertisen, den faglige sparring og 

udvikling mindskes på netop disse kerneområder. 

Tak til centerlederne for omfattende 

svar. 

Høreforeningen har lavet et forslag til 

en ny model for høreområdet, der giver 

helhed i behandlingen for brugerne. Læs 

mere om den på hoereforeningen.dk/nymodel

SÆT 

PRISEN TIL 

forhandling 

AF JOURNALIST HANNE HAUERSLEV 

Er der egentlig frit valg på alle hylder, når 

du skal have nyt høreapparat? 

Som forbruger kan du i princippet 

vælge, om du vil have dit høreapparatet 

på en offentlig eller privat klinik. Men der 

så lang ventetid hos det offentlige, at du 

kan spørge dig selv, om der i virkeligheden 

er tale om et frit valg. 

En række forskere har sat sig for at 

undersøge de problemer, der er forbundet 

med forbrugernes valg mellem private og 

offentlige ydelser, og har skrevet bogen ”Frit 

Valg – velfærd i den europæiske union”. 

En af forfatterne er Sune Troels Poulsen, 

som er lektor og forsker på Københavns 

Universitets Juridiske Fakultet. 

”Jeg ville undersøge, om reglerne 

overhovedet er helt gennemtænkte, når 

det gælder markedet for høreapparater. 

Med det frie valg havde lovgiverne i sin tid 

ønsket at give det offentlige noget sund 

konkurrence, med det formål, at man her 

oppede sig. Men samtidig risikerede lovgiverne 

at forgylde det private”, siger Sune 

Troels Poulsen. 

Når ørelægen sælger høreapparater 

Først og fremmest ville han undersøge 

habiliteten hos udbyderne af høreapparater 

– altså om der kan være en økonomisk 

fordel for ørelæger med ejerskab i private 

høreklinikker. 

”Der kan meget nemt opstå situationer, 

hvor en ørelæge henviser til en klinik, hvor 

han samtidig får en økonomisk fordel ud 

af henvisningen. Det er svært at undgå, 

når ørelægerne kan have den dobbeltrolle. 

Vi ved, at det sker – det er et problem, 

som pressen har skrevet om, og som har 

ført til, at lægen har en pligt til at informere 

patienten om, at han henviser til sin 

egen klinik”, siger forskeren, og tilføjer, at 

så længe lægen husker at fortælle patienten, 

at der findes andre klinikker, er der 

ikke nogen juridisk problem. 

Tilbage står snarere et økonomisk problem 

for forbrugeren, mener Sune Troels 

Poulsen. 

”Som forbruger har du svært ved at 

vurdere, om høreapparatet til 15.000 

kroner nu også er bedre end det, som koster 

halvdelen. En ting er i alt fald sikkert. 

Sælgeren har en interesse i at forbrugeren 

køber den dyreste løsning”, forklarer forskeren, 

der sammenligner købet af høreapparat 

med købet af nye briller. 

Ring rundt til udbyderne 

”De fleste forbrugere, vil undersøge markedet 

for at finde ud af, hvem der sælger 

brillerne billigst. Måske er der to optikere, 

der sælger samme stel til forskellig pris. 

Måske bor den ene forhandler i Sverige 

eller Tyskland. Som forbruger kan det 

betale sig at være både undersøgende 

og kritisk, og alle varer er i princippet til 

forhandling. Det gælder også høreappara- 

Man er forbruger, når man køber 

høreapparat privat. Derfor skal man 

også være kritisk, siger jurist Sune 

Troels Poulsen, der har undersøgt 

det "frie valg" af høreapparater, som 

han ikke mener er så frit endda. 

SE KRITISK PÅ PRISEN, NÅR DU SKAL KØBE DIT NYE HØREAPPARAT. 

SÅDAN LYDER DET FRA EN FORSKER OG MEDFORFATTER TIL BOGEN 

”FRIT VALG”, DER LIGE ER UDKOMMET. HAN MENER, AT DER ER GOD 

GRUND TIL AT FORHANDLE OM PRISEN HOS PRIVATE HØREKLINIKKER. 

FORBRUGER 

ter. Hvis din høreklinik anbefaler dig at få 

et bestemt høreapparat, er du i din fulde 

ret til at tjekke prisen i en anden klinik. 

Derefter kan du gå tilbage til den første 

klinik, fortælle, at du kan få apparatet til 

en lavere pris det andet sted – og du er i 

gang med en forhandling om prisen”, siger 

Sune Troels Poulsen. 

Han peger på, at det offentlige gør 

præcis det samme – for eksempel når de 

køber høreapparater. 

”Regionernes lægemiddelorganisation, 

Amgros, har en gennemsnitspris på 3.300 

kroner på alle høreapparater, fordi de får 

en rabat hos producenterne. Men ingen 

private klinikker sælger et høreapparat 

for mindre end de 5.600 kroner, som er 

tilskudsprisen i dag. Hertil kommer, at 

der ikke er grænser for, hvor meget de 

må tage ekstra oveni tilskudsprisen, hvis 

lægen for eksempel anbefaler forbrugeren 

at købe et mere avanceret produkt. Derfor 

mener jeg, at forbrugeren – præcis som 

Regionerne – også bør være kritiske overfor 

prisen, og forhandle den”, siger Sune 

Troels Poulsen, der er klar over, at det er 

lettest, hvis der er tale om en helt præcis 

type/mærke af høreapparat. 

”Her kan du ganske enkelt ringe rundt 

til forskellige udbydere og direkte sammenligne 

priserne”. 

HØRELSEN 17

DE BRÆNDER FOR HØRESAGEN 

Hun 

kan 

SLET 

IKKE 

LADE 

VÆRE 

18 HØRELSEN 


FOTOS CHRISTIAN GRØNNE

SANNE LAURIDSEN ELSKER AT FÅ MENNESKER OG SYSTE- 

MER TIL AT SAMARBEJDE. OG DET ER I DEN GRAD LYKKEDES 

I ÅRHUS, HVOR HUN ER FORMAND FOR HØREFORENINGENS 

LOKALAFDELING. MØD DEN TRAVLE ERHVERVSKVINDE OG 

HØR, HVORDAN HUN ARBEJDER FRIVILLIGT. 

- 

 

 

 

 

 

 

- 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

- 

 

 

 

 

- 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

- 

 

- 

 

 

 

 

- 

 

 

- 

 

 

 

 

 

 

 

25 mobile teleslynger 

 

 

 

 

- 

 

 

 

 

- 

 

arbejde. 

 

 

 

 

 

 


 

 

- 

 

 

 

- 

 

 

 

 

 

 

 

- 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

- 

 

 

 

- 

- 

 

- 

- 

 

 

 

Om lokalafdelingen i Århus 

Århus lokalafdeling har omkring 400 

medlemmer. De bruger nettet flittigt, så 

på www.hoereforeningen.dk/aarhus kan 

du se deres aktivitetskalender og deres 

programerklæring, finde et link til Århus 

Høreteam osv. De har desuden en facebookgruppe 

søg efter ”høreforeningen 

Århus lokalafdeling”. 

HØRELSEN 19


Tilgængelighed, tilgængelighed... 

Det der med at få myndigheder, kulturinstitutioner 

og eventarrangører til selv at 

tænke i tilgængelighed på kommunikationsområdet 

er en af Sannes kæpheste. 

–Folk vil gerne være med til at gøre vores 

samfund mere tilgængeligt, men ofte 

ved de ikke, hvad de kan gøre eller er slet 

ikke opmærksomme på, at nogle grupper 

kan have et problem med fx at høre, hvad 

der foregår. Det skal vi ind og fortælle 

dem, siger hun. 

Hun har netop skrevet en mail til forbrugerbladet 

Tænk, fordi de på nettet har 

en video om en smartphone. En video 

som hun ikke kan bruge, fordi den ikke er 

tekstet. 

”...Det er et emne, der interesserer mig, 

men jeg kan ikke høre, hvad der bliver 

sagt på videoen. Jeg har forgæves ledt 

efter undertekster, kan I hjælpe mig?...”, 

skrev hun bl.a. i mailen. 

20 HØRELSEN 

–Tilbagemeldingen var et standardsvar 

om, at det koster for mange penge. Men 

jeg skriver til dem igen, for jeg tror simpelthen 

ikke på, at det behøver være ret 

dyrt. Det er automattænkning, og i øvrigt 

lever de ikke op til Handicapkonventionen, 

siger Sanne . 

Man fornemmer, at hun også i kraft 

af sit job som tillidskvinde og forhandler 

har lært kunsten at yde konstruktiv kritik 

og flytte små problemstillinger op på det 

mere generelle plan. Er det så dyrt, hvis 

man tænker lidt kreativt? Og hvis det er 

dyrt, er det så et argument, som holder? 

Nej, men i mange sammenhænge 

kan der ifølge Sanne være god fornuft i 

at spare. Fx irriterer det hende grusomt 

med alle de skuffeapparater, der ligger 

på plejehjemmene, så lokalafdelingen vil 

gerne hjælp personalet med at få mere viden 

om høreomsorgen, så de kan hjælpe 

deres brugere. På samme måde har de 

 

så borgerne kan komme og prøve hjælpemidler, 

og se hvad der passer dem. Og et 

 

– Det handler om at hjælpe borgerne til 

at kende deres muligheder, men også om 

ikke at udlevere nogle hjælpemidler, som 

folk alligevel ikke bruger, fordi de ikke matcher 

behovet. Vi skal bruge pengene rigtigt, 

siger Sanne og i Århus Kommunes Høreteam 

er de helt enige i den betragtning. 

Hvordan får vi engageret medlemmerne? 

Arbejdet såvel i Høreforeningens lokalforening 

hjemme i Århus som det i 

hovedbestyrelsen forberedes ofte her fra 

hotelværelset i København, for når hun er 

hjemme i Århus har hun både sine gamle 

forældre, sin 22-årige søn, der er i lære i 

Punkt 1 og vennerne at passe plus sit lille 

hus med have. 

–Vi har heldigvis en meget aktiv og 

initiativrig lokalbestyrelse, så jeg skal 

ikke sidde og være indpisker herovrefra, 

siger hun. 

De er syv i bestyrelsen plus de to suppleanter, 

og sådan har det været så længe 

Sanne kan huske. 

Set hende på tv 

Og ja, hvis nogen skulle sidde 

og tænke: ”Hende har vi da set i 

fjernsynet i forbindelse med en 

nødlanding af et fly”, så er det helt 

rigtigt. Sanne Lauridsen var på vej til 

Azorerne i sommers, da hendes fly 

måtte sikkerhedslande i Billund og 

hun udtalte sig i den forbindelse til 

bl.a. DR. 

–Nej, der var for øvrigt lige en enkelt periode, 

hvor vi kun var seks plus suppleanter, 

siger hun. –Men vi har almindeligvis aldrig 

problemer med at få folk med i bestyrelsesarbejdet. 

Der, hvor hun synes, det kan være 

rigtig svært, er, når det handler om at få 

medlemmerne til at komme til arrangementerne. 

–Folk har så meget at gå til, men vi 

er ved at pejle os ind på, hvad der kan få 

medlemmerne op ad sofaen, siger hun. 

Præsentation af ny teknik er altid populært 

blandt medlemmerne i Århus, årsmødet 

med foredrag er også godt besøgt 

med 100 deltagere, mens busture aldrig 

har slået an. 

Formanden mener, det er vigtigt, at 

medlemmer og lokalbestyrelse mødes 

indimellem, hvis bestyrelsen fortsat skal 

have fingeren på pulsen. Derfor er hun 

også meget glad for, at et yngre medlem 

af lokalforeningen nu har taget initiativ 

til at lave faste caféaftner eller -eftermiddage. 

–Vi vil gerne lægge hus til udveksling 

af erfaringer, men også meget gerne på 

lang sigt lave flere kulturelle arrangementer 

med tilgængeligheden i top, siger lokalformanden 

i Århus. 

Hun har bl.a. en drøm om at kunne 

invitere medlemmerne til premiere på en 

ny dansk biograffilm med undertekster. 

Og mon ikke det kommer til at ske inden 

så længe.

LICITATION 

BLEV IKKE 

STANDSET 

AF BENNY LAURIDSEN 

Licitation om høreapparater til det offentlige 

kører videre. Det samme gør producentforeningens 

klagesag 

Klagenævnet for Udbud afviste Leverandørforeningen 

for Høreapparater’s 

ønske om at få trykket på pauseknappen, 

hvad angår licitationen om levering af høreapparater 

til det offentlige i 2012. 

Dermed kan Kommunernes Landsforening, 

KL, som har udformet licitationsmaterialet, 

siges at have vundet første 

omgang i det, der dog tegner til at blive en 

længerevarende affære, da selve klagesagen 

fortsætter. Hvornår den er færdigbehandlet, 

tør ingen spå om. 

Ponto Pro Power 

- Nyt digitalt benforankret høreapparat 

Ponto Pro Power er verdens første 

digitale benforankrede høreapparat 

til brugere med kraftige høretab. 

Et benforankret høresystem kan 

anvendes af dig, hvis du har problemer 

enten i det ydre øre, i mellemøret 

eller hvis du er døv på den ene side. 

Teknologien i Ponto Pro Power er 

konstrueret til at gøre det lettere for 

dig at forstå tale i støjende omgivel- 

Som omtalt i Hørelsen nr. 10, 2011 har 

Leverandørforeningen for Høreapparater, 

LfH, med juridisk bistand udformet et 18 

siders langt klageskrift og sendt det til 

Klagenævnet for Udbud – et uafhængigt 

nævn under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 

Klageskriftet gennemgår minutiøst 

KL’s rammer for licitationen af høreapparater 

til offentlige klinikker og afdelinger. 

Ud over klageskriftets 18 sider havde 

LfH i et følgebrev bedt om at få “klagen tillagt 

opsættende virkning”, så udbudsproceduren 

kunne suspenders, men det gav 

Klagenævnet altså ikke medhold i. 

LfH havde dog allerhelst set, at KL “annullerer 

udbudsproceduren på grundlag 

af de i klageskriftet påpegede væsentlige 

udbudsretlige overtrædelser”. Men det 

ville KL altså ikke. 

Så i skrivende stund – primo december 

– er Amgros, den politisk ledede fælles 

indkøbsvirksomhed for kommunerne, i 

gang med at vurdere de indkomne bud om 

levering af høreapparater. 

ser og til at reducere forstyrrende 

tilbagekobling (pibende lyd) og 

vindstøj. 

Ponto Pro Power har netop vundet 

iFs produktdesign pris 2012, som 

gives for enestående egenskaber og 

kvalitet i design, grad af innovation, 

funktionalitet og ergonomi. 

Tal med din hørespecialist om Ponto 

Pro Power er en løsning for dig. 

Den proces forventes snart færdig, og tildelinger 

af leverancer forventes meldt ud 

til producenterne hurtigt efter. 

Om tildelingerne så får enkelte eller 

flere producenter til at se sig dårlig behandlet, 

må tiden vise. 

Men i givet fald kan der blive tale om 

flere juridiske sager kørende på selve 

indholdet i licitationen – parallet med den 

førnævnte klagesag over rammerne for 

licitationen. 

Alt i alt har licitationen af høreapparater 

til det offentlige udviklet sig til at være 

en både speget og kompliceret affære, 

hvor der står mange penge på spil, da den 

samlede værdi af det offentliges indkøb af 

høreapparater anslåes til at være i omegnen 

af en kvart milliard kroner. 

Vil du læse mere om forhistorien, kan 

du gøre det i Hørelsen nr. 10, 2011, i artiklen 

side 7: “Klage over licitationen” – og 

 

ommer” – samt i nummer 3, side 24: 

“HA-licitation aflyst for anden gang” 

Kontakt produkt specialist Tina Andersen for yderligere information: 

 

 

LICITATION 

“Lydkvaliteten er så tydelig, at jeg ikke længere 

behøver at anstrenge mig for at følge med. 

Lyden kommer bare til mig i en jævn strøm.” 

Irene Holm-Nielsen, Ponto Pro Power bruger 

HØRELSEN 21

SYNSPUNKT 

MÅSKE 

SKULLE 

JEG 

feje 

for 

egen 

dør 

Jeg er altid ved at gå til af spænding, når 

der bliver serveret mad i flyveren. Er det 

mon chicken? Eller er det mon beef? Og 

mon mine ører for en gang skyld hører 

rigtigt, så jeg ikke igen havner i en pinlig 

situation, når jeg beder om pasta, selvom 

 

kan vælge mellem fish eller pork? 

På vej til Kina behøvede jeg slet ikke 

 

mig, før jeg fik udløst spændingen. Jeg kastede 

bare et blik på en af kineserne, der 

allerede havde fået sit måltid serveret og 

konstaterede, at det var ris og kylling i rød 

sovs, der centrifugerede inde i munden 

på ham. Hans bøvs vidnede om, at det 

smagte særdeles godt, så min appetit var 

stor, da det endelig blev min tur til at løfte 

låget af foliebakken. 

Efter det sursøde måltid havde jeg lidt 

svært ved at falde i søvn. Derfor var det 

også utrolig betænksomt af hende, der 

sad foran mig, at slippe en vind, der nærmest 

bankede mig bevidstløs, til vi var 

langt inde i kinesisk luftrum. 

22 HØRELSEN 

At kinesere i det hele taget har et anderledes 

syn på service, end vi har i vesten, 

fik jeg endnu engang bevis for, da jeg 

nogle timer senere, stod i receptionen 

på et hotel i Shanghai. Jeg prøvede på 

engelsk at forklare den smilende kvinde 

bag skranken, at det værelse som min 

mand, Michael, og jeg var blevet tildelt, 

vidst ikke var blevet rengjort siden foråret 

2001, thi jeg gik ud fra, at en fremmed 

 

tandmærker og et gulv fyldt med aske fra 

tusind cigaretter, ikke var fast inventar. 

Receptionisten så meget forstående på 

mig og nikkede på de helt rigtige tidspunkter. 

’Okææææææi,’ sagde hun, da 

jeg havde fremlagt min sag. Og lige dér fik 

jeg et flashback. Bangkok, massagebriks, 

50 kilo let thaikvinde med kræfter som 

en 150 kilo tung vægtløfter hamrer sine 

albuer ned i min ryg. Hun siger ’okææææææi,’ 

da jeg beder hende om at hamre 

knap så hårdt, hvorefter hun fortsætter 

med uformindsket styrke. 

Af en eller anden grund havde jeg på 

fornemmelsen, at den smilende receptionist 

på hotellet i Shanghai og thaikvinden 

i Bangkok havde noget til fælles. Jeg 

kunne have fortalt dem, at jorden ville 

gå under i morgen eller at jeg synes, det 

er fuldstændig idiotisk at lade som om, 

man forstår noget, man ikke forstår, og 

de ville stadig have smilet og sagt ’okææææææi.’ 

Det var da også det svar receptionisten 

gav mig, da jeg til sidst spurgte, 

om hun ville sørge for, at vores værelse fik 

besøg af en støvsuger og noget Ajax. 

Fire timer senere havde vi stadig ikke 

set skyggen af et rengøringsmiddel, og vi 

blev enige om, at hvis jeg skulle undgå at 

transformere mig fra Mette til Maude og 

begynde at kalde Michael for Hans-Christian, 

så måtte vi ud og opleve Shanghais 

natteliv. Vi endte på en bar, hvor jeg faldt 

i snak med en singaporeaner, som efter 

de indledende høflighedsfraser fortalte 

mig om sin kone Heather. Eller… talte han 

nisk 

klikkede jeg på mine høreapparater 

for at finde et bedre lytteprogram, mens 

min hjerne arbejdede på højtryk for at fin- 

Mette Rinddal Leck er 32 år, journalist, 

hørehæmmet og Hørelsens nye 

klummeskribent. Mette vil fremover 

dele sine tanker og erfaringer om 

livet som hørehæmmet i en hørende 

verden. I øjeblikket rejser hun jorden 

rundt sammen med sin mand 

Michael. 

de ud af, om jeg skulle spørge ind til konen 

eller kommentere på vejret. Jeg fulgte min 

første indskydelse og spurgte ind til Heather. 

Hans ansigtsudtryk fortalte mig, at 

jeg havde gættet forkert. Et minut senere 

havde han fundet nogle andre at tale med. 

Scenariet gentog sig, da jeg senere 

blandede mig i en diskussion om, hvad jeg 

troede var kinesernes forhold til hunde. 

Mine synspunkter havde helt sikkert også 

været relevante, hvis det havde været 

hunde, der blev talt om. Det var det bare 

ikke. Det var amerikansk fodbold. Jeg 

flygtede ud på toilettet, og da jeg så mig 

selv i spejlet, var det en thaikvinde og en 

kinesisk receptionist, der så tilbage på 

mig. 

Resten af aftenen smilede og nikkede 

jeg på de helt rigtige tidspunkter, når folk 

talte til mig, og når det var min tur til at 

sige noget, var der kun ét ord, jeg kunne 

få over mine læber: Okææææææi

Siemens miniTek. 

Ét tryk giver uendelige muligheder. 

Nyd klar og tydelig lyd i ægte stereo fra tv, telefon, MP3-afspiller og computer, 

der bliver sendt direkte til dine høreapparater – helt trådløst. 

Ring 63 15 40 00 eller se på www.siemens.dk/hørelse 

Answers for life. 

Hvorfor gå glip af 

én eneste decibel 

i “Hvordan går det 

på rejsen”?

24 

MÆRKESAG: TEKST PÅ TV 

HØRELSEN 

SÅDAN FÅR DU 

TEKSTER PÅ DIT TV 

EFTER 11. JANUAR 

AF JOURNALIST MER MERETE ER ERETE RØMER ENGEL 

11.01.2012 ER SKÆRINGSDAGEN FOR OVERGANGEN TIL MPEG4. DET 

BETYDER BETYDER BL.A. NYE MULIGHEDER FOR AUTOMATISK TEKSTNING PÅ UD- 

SENDELSER MED DANSK DANSK TALE, MEN OGSÅ OMROKERINGER PÅ PÅ SIDE 399. 

Flere ting bliver anderledes efter 11. januar, når 

det handler om undertekster på tv. Den største 

nyhed er, at langt de fleste tv-seere nu kan 

vælge at indstille deres apparat til altid at vise 

undertekster på programmerne, hvis de overhovedet 

findes. Teknikken, der muliggør dette, hedder 

DVB. Det du rent praktsisk gør for at vælge 

DVB-undertekster afhænger af dit tv. Du skal 

som regel vælge “indstillinger” på din fjernbetjening 

og derefter menuen “undertekster”. Hvis du 

ikke kan få det til at fungere, kan du få råd hos 

din tv-forhandler. DR forklarer det sådan her: 

fakta 

På disse tekst-tv-sider finder du undertekster 

fra 11.1.2012 

Nogle undertekster flytter til nye sider 

på tekst-tv. Her finder du dem: 

DR1 tekst-tv side 398 

DR2 tekst-tv side 397 

DRK tekst-tv side 398 

DR Ramasjang tekst-tv side 397 

DR HD tekst-tv side 396 

DR Update tekst-tv side 395 

Information om undertekster side 399 

– For at kunne bruge DVB-undertekster skal 

man have en digital tv modtager (MPEG4 fladskærms-tv 

eller set top box). Nogle distributører 

af kabel-tv sender stadig nogle af kanalerne 

analogt, som man kan modtage på et “gammeldags 

tv”. Hvis man modtager analogt har 

man ikke DVB-undertekster, men må fortsat 

bruge underteksterne fra tekst-tv. Men langt de 

fleste danske tv-seere vil have mulighed for at 

få undertekster på skærmen automatisk, siger 

tilgængelighedsredaktør i DR, Heidi Sivebæk. 

Tekster skal altid vælges til 

En anden ændring med overgangen til MPEG4 

11. januar er, at man nu altid skal tilvælge undertekster 

på udsendelser med dansk tale. Der 

vil altså ikke længere være undertekster på 

danske programmer fx om formiddagen, med 

mindre man selv har bedt om det enten via 

DVB, så de fremkommer automatisk eller via 

tekst-tv, hvor man stadig vil kunne gå ind og 

vælge undertekster til den enkelte udsendelse. 

– Tidligere var der tidspunkter, hvor man 

ikke kunne fravælge tekster på programmer 

med dansk tale. Det irriterede nogle. Nu giver 

vi mulighed for at alle kan vælge frit. Vi har jo 

typisk forskellige behov på forskellige tidspunkter 

i tilværelsen, siger Heidi Sivebæk. 

Nyt om side 399 

Ønsker man ikke automatisk at få undertekster 

på alle dansksprogede udsendelser med 

den nye DVB-teknik, eller er man uheldig ikke 

at kunne få det af teksniske årsager, er der en 

 

man før brugte for at bede om undertekster, 

er nu blevet en informationsside, hvor man 

kan se hvilke sider, man skal ind på for at få 

tekster på den enkelte kanal. Det er altså forskellige 

sider, man skal ind på, så lige præcis 

her, er det blevet lidt mere besværligt. 

– Der er nogle tekniske grunde til, at vi er 

nødt til at gøre det sådan, men vi håber, at rigtig 

mange hørehæmmede i stedet vil benytte 

den nye DVB-mulighed. Er man I tvivl om noget, 

vil jeg meget gerne henvise til vores nye 

tilgængelighedshjemmeside, hvor vi fortæller 

om mulighederne og guider seerne, siger tilgængelighedsredaktør 

Heidi Sivebæk. 

fakta 

DRs nye tilgængelighedshjemmeside 

www.dr.dk/tilgængelighed

DR 

sætter 

fokus på 

mumleri 

Hov, hvad siger de? Sådan sidder mange 

foran skærmen i den bedste sendetid og 

undrer sig. 

Det er ikke altid lige nemt at forstå, 

hvad der bliver sagt i de forskellige tv-udsendelser. 

Hvert år modtager de forskellige 

tv-kanaler et væld af klager fra seerne, og 

dårlig lyd er et af de største klagepunkter. 

Især går det ud over den ældre befolkningsgruppe, 

som både ser en del tv og samtidig 

har problemer med hørelsen. Alene DR får 

årligt op mod 400 klager fra især ældre 

borgere, der har svært ved at høre, hvad der 

bliver sagt. 

I de fleste nyhedsudsendelser og tvprogrammer 

er der lyde, der både signalerer 

genren samtidig med at grafik, klipperytme 

og produktionsform fortæller, hvilket program, 

det er. 

For hastig formidling 

En af de væsentligste årsager, til at det kan 

være svært at opfange alle studieværtens 

ord er, at nyhedsformidlingen går hurtigere 

end nogensinde før, og det går ud over forståligheden 

indrømmer sprogredaktør i DR 

Martin Kristiansen til Kristeligt Dagblad: 

– Problemer med at forstå, hvad der 

bliver sagt i tv-serier og nyhedsudsendelser, 

har været et tilbagevendende emne i klager 

og skriverier de senere år. Derfor undersøger 

vi nu, om klagerne afspejler en generel 

opfattelse blandt vores brugere. Især vil vi 

godt vide, i hvor høj grad eventuelle forståelsesproblemer 

forbindes med de medvirkendes 

udtale, udtaler Martin Kristiansen, 

som forsøger at løse problemerne med 

mumleriet via rådgivning og taletræning. 

FOR FØRSTE GANG NOGENSINDE VIL DR NU 

UNDERSØGE, HVOR MANGE DANSKERE DER 

HAR VANSKELIGT VED AT HØRE, HVAD DER 

BLIVER SAGT PÅ TV OG BELYSE OMFANGET 

AF LYDPROBLEMERNE I FORHOLD TIL DE 

ENKELTE PROGRAMMER. AF EVA HELENA ANDERSEN 

Samtidig sættes der fokus på omfanget af 

lydproblemerne i forhold til de enkelte programmer. 

Især to kritikpunkter gå igen i de mange 

klager. Tv-værterne mumler og sluger ordendelser, 

så man har svært ved at forstå, 

hvad der bliver sagt. Samtidig er der mange, 

der generes af underlægningsmusik i tvdramaer.met 

med eksempler på, hvor galt det kan 

gå i direkte tv-udsendelser, når teknikken 

forstyrrer, eller utydelige dialoger i dramaserier: 

Mette Walsted Vestergaard, oplæser 

i nyhederne, fortæller, at man er meget 

opmærksomme på at konstruere sætningerne, 

så de er overskuelige at forstå uden 

for lange sætninger med for meget forvægt. 

– Generelt oplever vi positiv respons fra 

seerne. Men det hænder, at der er nogen, 

der henvender sig og siger, de ikke kan forstå, 

hvad vi siger i nyhederne. Når det sker, 

og det vil jeg gerne sige til alle dem, der har 

henvendt sig, så skammer jeg mig. Det er 

simpelt hen ikke godt nok, siger hun. 

Pauser er vigtige 

Michael Ejstrup, sprogforsker med speciale 

i tv-sprog, er enig i at mumleriet skal bekæmpes. 

– Jeg har lagt mærke til, at i de nye dramaserier, 

bliver der ofte mumlet, talt sagte 

eller spillet musik hen over, så man ikke kan 

høre, hvad der bliver sagt. Det er skidt og 

det bør vi undgå, siger han. Hans råd til DR 

er først og fremmest at fokusere på hastigheden 

i talestrømmen: 

– Nogle gange har vi brug for nogle sekunders 

pause i talestrømmen for at hjernen 

lige kan bearbejde det, inden vi går videre 

med næste indslag. Og lad være med at 

have musik og støj ind over alting, tilråder 

han. 

Også i på TV 2 er der mange, der klager 

over de samme problemer, og man er nu 

som den første tv-kanal i gang med at indføre 

en ny teknisk standard for lydniveauer. 

Hvordan undersøgelserne skal foregå 

på DR, vides ikke konkret, men det bliver 

spændende at følge med i, hvilke tiltag, 

der sættes i gang, og om problemerne med 

mumleri og baggrundsstøj kan afhjælpes. 

TV-LYD 

Det er ikke altid nemt at høre, hvad der bliver 

sagt i tv. Skuespiller Pilou Asbæk, der spiller 

statsministerens spindoktor i DR’s Borgen, 

måtte til en talepædagog for at lære at tale 

tydeligt. 

FOTO MIKE KOLLÖFFEL, DR. 

HØRELSEN 25

TEENAGETRÆF 

VÆR 

AF METTE BYRGESEN JENSEN 

AMBITIØSE 

på de unges 

vegne! 

 

sammenhold, hygge og nærhed og rigtig 

mange af de gode samtaler om det, der gør 

ondt, det man gør godt, og det man slet ikke 

turde håbe på, inden man mødte andre unge, 

der havde gjort det – på trods. På trods af det 

til tider ulidelige høretab, der ofte får en til at 

føle, at man ikke er som andre unge på godt 

og ondt. 

– Her møder de unge mennesker hinanden 

på tværs af alder, geografi og høreproblemer. 

Når de er sammen, kan de opleve håb eller 

fornemme, at de ikke er alene om de udfordringer, 

der møder dem som teenager med et 

26 HØRELSEN 

DEN ÅRLIGE TEENAGEWEEKEND PÅ FRIJSENBORG 

EFTERSKOLE GIVER DE UNGE HÅB OM, AT FAGLIGE 

MÅL, DE TROEDE UMULIGE, RENT FAKTISK KAN LADE 

SIG GØRE, MENER FORSTANDER JENS PETERSEN 

høretab. De får en fornemmelse af, at der er 

ting, der rent faktisk kan lade sig gøre, når de 

får talt sammen om sejre og succeser, forklarer 

Jens Petersen, forstander på Frijsenborg 

Efterskole på ottende år. 

 

med høretab er netop et forum, hvor man er 

sammen med andre i samme situation. Det er 

tredje år i træk, at Frijsenborg Efterskole dan- 

end. 

Weekenden er et samarbejde mellem efterskolen, 

Høreforeningen og DeCIbel (Landsforeningen 

for børn med cochlear implant). 

SOCIAL 

UDFORDRING 1 

Jeg føler mig uden 

for, når jeg går glip 

af pointen i 

vittighederne.” 

I skal udfordre jeres børn 

 

være startskuddet til noget godt for de 

unge med et høretab: – Det er vigtigt at 

opleve sig selv i sociale relationer, der 

fungerer. Unge med høretab er som oftest 

blevet beskyttet af deres forældre. Mødet 

med andre mennesker i samme situation 

inspirerer og retter kursen ind for den enkelte. 

Det kan være meget overvældende 

for nogen, når de pludselig skal stå på egne 

ben i gruppesammenhænge, men det er en 

vidunderlig mulighed for at selvstændiggøre 

sig selv.

Erfaringen har han fra de mange år på efterskolen, 

hvor han har set den udvikling, de 

unge med høretab gennemgår, når de vælger 

at tilbringe et helt år i teenagetiden væk fra 

deres forældre: – Forældre til børn med høretab 

skal være ekstra opmærksomme på, at 

deres børn lærer selvstændighed. Disse børn 

og unge skal om nogen udfordres både socialt 

og fagligt. Ved at tro, at vi skal beskytte 

disse børn, så gør vi dem en bjørnetjeneste, 

siger Jens Petersen og fortsætter: – Vi skal 

være meget mere ambitiøse på deres vegne, 

og vi skal anerkende dem for at være fagligt 

dygtige. Kun på den måde kan de opnå rigtig 

gode resultater og få opfyldt faglige og sociale 

drømme! 

Axel og Asta 

Axel fra Århus på 16 år er elev på Frijsenborg 

Efterskole. Asta fra København på 17 

år har tidligere gået på skolen og går nu i 

gymnasiet. De er rigtig glade for at deltage i 

 

de andre unge deres historie om, hvordan de 

kom videre fra at være meget isolerede børn 

til at blive håbefulde og ambitiøse unge mennesker. 

Ifølge Axel og Asta gør samværet med 

andre i samme situation nemlig, at man kan 

blive klog på mange ting, bl.a. at livets drømme 

kan lade sig gøre! Hvis man tror på det. 

Og hvis man tør bede om den hjælp, man har 

brug for, for at få drømmene opfyldt. Men før 

de kom så langt i deres liv, skulle der mange 

svære og ensomme år til. 

Axel bruger høreapparat og følte sig meget 

isoleret i sin barndom. Det til trods for, at han 

SOCIAL 

UDFORDRING 2 

”Fordi jeg går glip af mange 

nuancer i undervisning og 

samtaler og ofte misforstår, 

så føler jeg, at andre tænker, 

at jeg er lidt langsom 

eller dum” 

i perioder både gik til 

fodbold og spejder. Han fortæller: – Jeg gik i 

en specialklasse med tre drenge og tre piger. 

Da de to andre drenge flyttede skole, gik jeg 

fra 6. – til 8. klasse uden venner. Det var en 

meget svær periode for mig. 

– Spejder blev aldrig rigtig noget for mig. 

Jeg var en meget stille og indesluttet dreng, 

og jeg var slet ikke vant til at være sammen 

med så mange mennesker på en gang. Jeg 

spillede også fodbold i to år, men jeg gik glip 

af alt for meget af den kammeratlige snak. 

Jeg stoppede så, fordi jeg skulle på efterskole, 

siger han. 

Axels forældre kunne godt se, at deres søn 

ingen venner havde og valgte derfor, at Axel 

kunne komme på Frijsenborg Efterskole. Det 

blev et vendepunkt for ham: – Jeg er blevet 

bedre til at snakke med andre og etablere 


venskaber. Det hjalp, at 

jeg fik en lærer, der var 

opmærksom på mine 

problemer og støttede 

op omkring mig. Jeg har 

fået meget mere selvtillid 

i den tid, jeg har gået 

her på skolen. 

Brugte tiden på lektier 

Den selvtillid, Axel har 

fået, vil han bruge på yderligere 

uddannelse ved at søge 

ooptagelse 

i gymnasiet fra næ- 

ste 

sommer. Her kan Asta komme 

med go gode råd, da hun går på første år 

i gymnasiet med stor succes. Men for hende 

var det heller ikke let at nå dertil. 

Asta blev hørehæmmet som 10-11 årig 

og fik høreapparater på. Hun fortsatte i sin 

gamle klasse med normalthørende, men det 

gik ikke. Vennerne kunne ikke forstå, hvorfor 

hun ikke længere kunne høre så godt. Så ved 

juletid det år skiftede hun skole og kom i en 

specialklasse med hørehæmmede: – Det 

var svært. Der var to drenge og to piger i den 

klasse, og de havde kendt hinanden hele livet 

og var bedste venner. Jeg blev aldrig rigtig en 

del af det tætte venskab, forklarer hun. 

Asta fortsatte dog indtil 8. klasse, hvor 

hun og forældrene valgte, at hun skulle væk 

fra det hørehæmmede miljø og i en almindelig 

folkeskoleklasse. Det blev en omvæltning, 

da hun i flere år stort set ikke havde talt med 

andre normalthørende end familien. 

SOCIAL 

UDFORDRING 3 

”Når jeg føler, at ingen 

i klassen kan lide mig, så 

tænker jeg, at det garanteret 

er fordi, jeg har 

høreapparat.” 

HØRELSEN 27


SOCIAL 

UDFORDRING 4 

”Jeg kan ikke følge 

med, når de andre står i 

en gruppe og taler og 

griner.” 

– Jeg havde ikke mange venner. Barndomsvennerne 

var faldet fra, da jeg blev hørehæmmet, 

så i stedet brugte jeg meget tid på mine 

lektier. Selvom det var meget ensomt, så tænker 

jeg, at det har gavnet mig, fortæller hun. 

 

ingen venner havde, besluttede hun sig for at 

søge på Frijsenborg Efterskole for at gå i 10. 

klasse. – Det er den bedste beslutning, jeg 

har taget. Det har bare givet mig så meget i 

sær socialt. Der er nogen her på efterskolen 

”Det er rigtig hyggeligt 

at være her 

"Det er sjovt at se de andre unge mennesker 

med CI. Så er man i hvert fald 

ikke den eneste. Jeg regner selv med at 

 

det var spændende at høre historierne 

tig 

god måde for os at dele problemer og 

lære af hinanden.” 

Annasophie, 14 år, fra Rønne, 

deltager for første gang 

28 HØRELSEN 

f.eks. som vi hørehæmmede, der skal 

tages lidt mere hensyn til end de andre 

elever, men der bliver ikke gjort 

forskel på, om man er normalthørende 

eller hørehæmmet, forklarer 

hun og fortsætter: – Her lærte 

jeg at etablere gode sociale relationer 

og begå mig blandt normalthørende 

unge. Jeg fandt min personlighed 

og identitet i det år, jeg gik her på 

sskolen, 

og fra at være den ensomme pige 

uden venner er jeg blevet meget mere åben 

for f nye venskaber. Hvis jeg ikke havde gået 

her på efterskolen, så tror jeg ikke, at jeg ville 

 

elever, siger hun. 

Axel byder ind med en tanke: – Problemet 

er, at når man går i en specialklasse kun med 

hørehæmmede, så bliver man ikke klar til at 

gå i gymnasiet. Man lærer ikke, hvordan man 

møder og bliver god til at omgås normalthørende 

mennesker. f.eks. normalthørende. 

Efterskolen er ligesom med til at bygge bro 

mellem folkeskolen og gymnasiet, fastslår 

han og lader Asta fortsætte. 

Hun fortæller om den nervøsitet, der alligevel 

ramte hende i sommerferien, inden hun 

skulle begynde i gymnasiet: – Jeg tænkte 

meget på, hvad de andre elever mon ville sige 

til, at jeg var hørehæmmet. Jeg var bange for, 

at jeg igen ville blive udelukket fra det sociale 

fællesskab, forklarer hun. 

Hun besluttede sig derfor til at holde et 

møde med læreren dagen inden gymnasiestart. 

Her fik de en snak om de ting, læreren 

skulle være opmærksom på i undervisning og 

hvilke behov Asta ellers havde. Hun fik også 

lov til at fortælle klassen om sit hørehandicap 

den allerførste dag: – Det var meget et 

grænseoverskridende, men de andre 

elever tog det rigtig godt og spurgte 

meget ind til, hvad det gik ud på og 

hvordan de bedst kunne hjælpe 

mig, forklarer hun. Asta blev CIopereret 

for halvandet år siden. 

Så vil man i gymnasiet, så 

kræver det ifølge Asta og Axel: 

 

lærere om sit høreproblem og 

hvilke behov man har 

 

lektier og meget gruppearbejde 

Vil på efterskole 

”Jeg vil gerne på efterskole næste 

skoleår, så for mig er det at deltage i 

 

at se skolen og en mulighed for at møde 

andre hørehæmmede unge. Hvordan oplever 

de at være hørehæmmet, hvordan 

går det med dem, hvordan klarer de sig 

både uddannelsesmæssigt, socialt og 

til sport.” 

Mads, 15 år, fra Årslev på Fyn, 

deltager for anden gang 

 

”dårlige dage” 

 

har prøvet det før 

 

parat inden start (hjælpemidler, tolk etc.) 

ner, 

derfor skal man huske at være åben 

overfor andre. 

SOCIAL 

UDFORDRING 5 

”Jeg er sikker på, at 

når de hvisker ude på 

gangene, så er det mig, 

de hvisker om.”

Der blev talt, 

DER BLEV HYGGET 

og der blev danset 

- 

 

de unge fik alle sanser vagt. Der var Asta og 

Axels lærerige hørehistorier, en coach, der fortalte 

om hjernens opbygning og læringsstile, 

et GPS-løb, hvor alle kunne være med, en dejlig 

fest med musik og dans, gode samtaler og 

opgaver i aldersopdelte grupper. 

Det hele begyndte fredag aften, hvor Asta 

og Axel efter middagen fortalte deres historier. 

Dagen efter var formiddagen sat af til flere 

timers coaching med Bang-Coaching, som 

involverede de unge med øvelser og gruppearbejde. 

Efter frokost og et GPS-løb, hvor 

de unge blev opdelt i tilfældige grupper for at 

ryste dem godt sammen, blev undervisningslokalet 

omdannet til diskotek med dansk og 

hygge, hvilket var en stor succes, og noget de 

unge ser frem til hvert år. 

Søndag formiddag blev deltagerne delt i 

grupper efter alder for at give alle en chance 

for at tale om det, der fylder allermest lige netop 

i deres aldersgruppe. De yngste drenge på 

Frijsenborg Efterskole 

Frijsenborg Efterskole har specialiseret sig i unge med høretab 

– ca. en fjerdedel af eleverne på skolen har et høretab, 

dvs. at de enten er høreapparat- eller CI brugere. På efterskolen 

går de i klasser med og bor sammen med normalthørende, 

nogen af dem for første gang, da de ofte kommer fra 

specialklasser forskellige steder i landet. Formålet med dette 

er, at give hørehæmmede elever optimale muligheder for at 

deltage i undervisning, fritidsaktiviteter og øvrigt efterskoleliv 

på lige fod med andre efterskoleelever. Ved at være 

sammen både i undervisning og samvær opnår de unge 

forståelse og tolerance for hinanden trods forskelligheder. 

Læs mere på www.fus.dk 

14-15 år talte om, de problemer et høretab kan 

give unge drenge, og da det var rimeligt debatteret 

afsluttede de med god omgang sport. 

Hos de 14-15 årige piger blev der ”åbnet for 

sluserne”. De fik mulighed for at tale med en 

ældre pige fra efterskolen om de meget følelsesladede 

problematikker, de helt unge piger 

oplever i skolen og socialt. Det blev så god en 

snak, at de etablerede en mailgruppe, hvor de 

til enhver tid kan kontakte hinanden på godt 

og ondt. 

De ældste deltagere fik bl.a. opgaver om, 

hvordan systemet ændrer sig, når man bliver 

ældre og passerer de 18 år. Det blev skåret 

ud i pap, hvilken hjælp de kan forvente og 

bede om til den tid. Der var gruppearbejde og 

øvelser, hvor de bl.a. skulle forsøge at løse 

forskellige dilemmaer, som f.eks. ”Jeg starter 

i en ny klasse, hvordan griber jeg lige det an, 

så jeg får den bedste start, og der bliver taget 

hensyn til mit høretab”. 

Mange drog hjem med nye venskaber i bagagen 

og mange med nyt mod på livet. 


Gode råd til hvordan 

man bedst lever med et 

høretab: 

• Tro på dig selv 

• Gå med dine høreapparater/CI altid 

• Vær aldrig flov over dine høreapparater/CI. 

Du skal leve med dem resten 

af livet, så hellere acceptere det og 

leve livet 

• Brug hjælpemidler, når du har brug 

for det 

• Fortæl andre om dit høretab 

• Fortæl dine venner, hvad de burde 

vide om dit høretab 

• Fortæl folk, hvis du har brug for noget 

– f.eks. hjælpemidler, eller at de 

tager hensyn, eller at du gerne vil 

snakke om det,… 

• Hvis du er i et lokale med meget 

støj eller musik, så fortæl dem, du er 

sammen med, at du gerne vil snakke 

med dem – men at det kræver, at I 

går ind i et andet lokale 

• Snak med nogle, du har tillid til, hvis 

du har problemer 

• Hav nogle venner, der accepterer dig 

for den, du er – med eller uden CI eller 

høreapparater 

• vær social – dit sociale liv er, hvad du 

gør det til 

• Selvom du har haft en dårlig dag, så 

lad være med at hænge dig i det. Se 

på det positive. 

Rådene er formuleret af de ældste deltagere 

på teenageweekenden 2011 

HØRELSEN 29

ØRENE I KRIG 

MEDLEM 

GÅR TIL 

sundhedsministeren 

Kaj Fjellerad, der hjælper bestyrelsen 

i Hillerød lokalafdeling har fået god respons 

på et indlæg i Hørelsen i oktober, 

hvor han opfordrede til at effektivisere 

behandlingen af mennesker med høreproblemer. 

Han foreslog blandt andet, at de offentlige 

høreklinikker direkte får overført 

penge fra puljen til behandling af høreapparater, 

så hverken de eller kommunerne 

skal bruge spildtid. 

– Hermed spares en masse papirarbejde, 

hvor klinikkerne søger kommunerne 

på brugernes vegne i et fagsprog, som 

kommunerne normalt ikke har forudsætning 

for at vurdere, forklarer Kaj Fjellerad 

og tilføjer: 

– De skrivetimer høreklinikkerne hermed 

sparer, kunne man overføre til oprettelse 

af servicecentre på høreklinikkerne 

til f.eks. justering af høreapparaterne, så 

brugerne ikke skal have henvisning fra 

ørelægerne, når der er gået en måned fra 

I anledning af jubilæumsåret, hvor Hørelsen 

udkommer 11 gange, vil der i løbet af foråret 

være flere udgivelsesdatoer. 

Det betyder, at du får blad 2, 3 og 4 

normalt. Det vil sige omkring den første 

i måneden. 

Blad 5 udkommer 27. april, blad 6 den 

14. maj og blad 7 den 15. juni. 

udleveringen. Hermed sparer regionerne 

og dermed det offentlige penge til unødige 

konsultationer hos ørelægerne, der i forvejen 

har lange ventelister. 

Kaj Fjellerad, der har arbejdet frivilligt 

for menièresagen i mange år, har også 

sendt sit forslag til den nye sundhedsminister 

Astrid Krag. 

Hun skriver som svar: “Tak for din 

e-mail af 7. oktober 2011, hvor du udtrykker 

din utilfredshed med den made, som 

høreapparatområdet er organiseret på i 

Danmark. I den forbindelse kommer du 

med nogle eksempler på de uhensigtsmæssigheder, 

som organiseringen giver 

anledning til, samt med et konkret løsningsforslag. 

Som du selv er inde på i din e-mail, pågår 

der for tiden et kulegravningsarbejde 

af høreapparatområdet, og jeg kan oplyse, 

at organiseringen af høreapparatområdet 

– herunder ansvarsfordelingen mellem regioner 

og kommuner – indgår som en del 

Skæve udgivelsesdatoer i foråret 

30 HØRELSEN 


Det betyder, at der er andre deadlines for 

indlæg, og man skal huske nye datoer for 

optagelse til aktivitetsoversigten og debat 

indlæg, som IKKE bringes i blad nr. 6, der 

udelukkende vil have indhold af historisk 

karakter. 

Deadlines for blad 5 er 4. april. Deadline 

for blad nr. 7 er 20 .maj 

af dette arbejde. Jeg har derfor videregivet 

dine overvejelser til den arbejdsgruppe, 

som arbejder med kulegravningen, 

med henblik på en eventuel inddragelse i 

det videre arbejde”. 

Det må siges at være hurtig respons 

fra ministeren på et fornuftigt forslag. 

Man venter 

Høreforeningen har ventet længe på resultaterne 

af kulegravningsarbejdet, som 

blev hilst velkommen i 2010. Foreningen 

har tidligere også påpeget den uheldige 

organisering af høreapparatbehandlingen 

og har desuden fremhævet det problematiske 

i, at høreapparatbrugere har 

forskellige rettigheder, alt efter om de har 

købt deres høreapparat med offentligt 

tilskud ved en privat forhandler eller fået 

det udleveret ved en offentlig audiologisk 

afdeling. 

Høreforeningen fik i øvrigt foranlediget 

et opstartsmødet til arbejdet, da man 

reagerede på, at kulegravningen skulle 

foregå uden at have hørt parterne på høreområdet. 

Mange interessenter deltog i 

dette møde. 

Man kan håbe, at kulegraverne har lyttet 

lidt og kan anbefale politikerne at beslutte 

et mere logisk system, der vil være 

til gavn for brugerne. 

Høreforeningen har udarbejdet et forslag 

til en ny model på høreområdet, der sætter 

brugeren i centrum. Du kan læse om 

 

dk/ny-model 

Det vil sige, at har man arrangementer fra 

1. maj frem til 15. juni, skal de med i blad 

nr. 5 med deadline i april. 

Venlig hilsen 

Irene Scharbau, redaktør

Førstehjælpens ABC for hørehæmmede 

AF LISBETH LEICHT THOMSEN 

SEKRETÆR I AARHUS LOKALAFDELING 

Vi har i lokalbestyrelsen i Aarhus et ønske 

om at kunne tilbyde vores medlemmer 

aktiviteter, som man med et hørehandicap 

ellers er udelukket fra. Derfor har vi afholdt 

et førstehjælpskursus, hvor der blev taget 

særlige hensyn til alle. Efter aftale med kursusholderen 

var der plads til 15 deltagere, og 

vi frygtede, at vi ville blive løbet over ende 

af tilmeldinger. Til vores store undren blev vi 

mødte 

fik mere albuerum. 

Og albuerum var der virkelig brug for. De 

to kursusdage bød på meget god teori, men 

frem for alt meget praksis. Alle fik prøvet at 

give hjertemassage og bruge hjertestarter, 

og i kursets forløb blev vi udsat for cases, der 

udfordrede vores ro og overblik. Førstehjælpens 

ABC blev slået fast gennem øvelser, så 

man forhåbentlig er i stand til at handle fornuftigt, 

hvis man pludselig står over for ulykker 

eller akut sygdom. Nemt er det ikke, og 

her gives ingen garantier, men nu har vi i det 

mindste gjort et forsøg på at være beredte 

på lidt af hvert. Det føles rart trods alvoren. 

Kurset blev afholdt af to instruktører og 

ambulancebehandlere fra Life2Save. De 

medbragte en bunke udstyr og med god 

hjælp af teatersminke iscenesattes i forløbet 

flere episoder, der krævede deltagernes aktive 

medvirken. Det var meget spændende, 

Simulator for kirurger 

Jetpiloter og bilister kan træne meget i en 

simulator – inden de slippes løs på virkeligheden. 

Nu kan kirurger også ved hjælp af en 

simulator træne kirurgiske indgreb i blødt væv 

og knogler i tindingen – som er relevant i forhold 

til f.eks. benforankrede høreapparater. 

Det er Oticon-fonden, der for nylig har 

støttet udviklingen af kirurgisk simulations- 

 

nytænkende 3D taktil simulator. 

om end også lidt skræmmende, og der er 

stof til eftertanke i flere dage. 

Vi havde både skrivetolke og tegnsprogstolke 

i hele forløbet, og kurset var delt over 

 

hensyn til den ekstra energi, det kræver 

at lytte så intenst. Det praktiske omkring 

skrivetolkningen blev desværre ikke løst 

helt tilfredsstillende – det kunne helt sikkert 

gøres bedre, hvis tolkene medbragte 

ekstra skærme. Med mikrofon, teleslynge, 

tegnsprog og skrivetolkning i baggrunden 

Initiativtageren til projektet er dr. Mads 

Sølvsten Sørensen og hans hold fra Rigshospitalet, 

som i partnerskab med Peter Trier, 

en computerforsker fra Alexandra-instituttet, 

har skabt mere end 500 højtopløselige bil- 

 

gennem såkaldt cryo-sektionering af et 

friskt men frossent kadaver. 

Indsatsen har i dén grad forbedret kirurgernes 

træningsmuligheder, som tidligere 

kunne det dog afvikles, så alle fik udbytte 

af undervisningen. Undervejs gav det også 

anledning til en snak om de særlige forhold, 

man har som hørehandicappet, i forbindelse 

med alarmering. 

Sammenfattende kan vi kun anbefale 

andre lokalafdelinger at arrangere noget 

lignende. Her er oven i købet noget, hvor 

generationerne kan mødes – vores yngste 

deltager var kun 14 år. Man er velkommen til 

at kontakte os for mere info. 

bestod i øvelser på kranier fra afdøde, hvilket 

har været en knap resurce. 

 

kinesisk, så også kinesiske kirurger nu kan 

træne, da Oticon-fonden har doneret en såkaldt 

taktil simulator – en enhed, der tillader 

brugeren at røre og manipulere virtuelle objekter 

– til det kinesiske hospital i Tongji. 

Læs mere på yes.co.alexandre.dk 

KORT NYT 

HØRELSEN 31

32 

REJS & VÆR GLAD 

Nyhed: 

FÅ RABAT PÅ 

FERIEN MED 

HØRELSEN 

Happydays er et nordjysk rejsebureau, 

som sælger kørselvrejser til feriedestinationer 

i Europa. Det er selskabets 

ambition, at det altid skal være muligt 

at få et kvalitetsophold til et prisniveau, 

der både er fornuftigt, konkurrencedygtigt 

og som afspejler opholdets indhold. 

For Happydays handler salg af ferie og 

fritidsophold om at forvalte gæsternes 

mest dyrebare tid, hvilket naturligvis 

skal gøres med respekt, og derfor sætter 

man en ære i at skabe gode rammer for 

glade feriedage. 

Hoteller i hele Europa 

Slotsferie, kroophold og badeferier: Hørelsen 

kommer til at tilbyde bilferier af mange 

slags og i hele Europa. Rejsebureauet 

Happy Days vil lægge sig i selen for, at I 

løbende får billige rejsetilbud, der passer 

 

et par fridage eller en hel sommerferie til 

rådighed – også selvom man ikke vil køre 

langt. 

Alle hoteller er testet af Happydays, og 

der samarbejdes kun med kvalitetshoteller, 

hvor man som gæst oplever et højt 

serviceniveau, og hvor man modtages 

med et smil ved ankomsten. 

Ofte har opholdene lidt ekstra med i 

pakken, som gør ferieturen til noget særligt. 

Det kan være en vinsmagning, en velkomstdrink 

eller entré til en seværdighed. 

Du finder de første specialtilbud på kørselvrejser 

i Hørelsen i dag. Hold øje med 

tilbuddene fremover, hvor du sparer op til 

HØRELSEN 

kr. 300,- pr. person i forhold til normalprisen. 

Du får automatisk rejsen til specialprisen, 

når du fortæller, at tilbuddet er set 

hos Hørelsen. 

På Høreforeningens hjemmeside finder 

du også et link til kørselv-rejserne fra Happydays. 

Bestiller du online på Happydays. 

nu skriver du HOERELSEN i feltet rejse- 

kode i øverste venstre hjørne lige under 

nøglen. Så er der frit valg mellem udvalgte 

rejsemål til fordelspriser. 

Mon ikke også der er noget for dig? 

Besøg også Rejsebureauet Happy Days 

og læs om de mange muligheder på 

 

Nu kan du som læser nyde godt af et 

nyt samarbejde mellem Hørelsen og 

rejsespecialisten Happydays, der skal 

skaffe medlemmerne gode ferietilbud 

til lave priser. Hold øje med specialtilbuddene 

på kørselvrejser her på 

siderne fremover og glæd dig til rejseoplevelser 

til fordelspriser året rundt.

Hotel Pinzgauerhof 

En weekend med historie 

3 dage på historisk 4-stjernet hotel i Randers 

Hotel Randers ★★★★ 

Vil du opleve hotelferie, som da oldemor var ung og 

stuepige under lysekronerne på et af Danmarks mest 

eksklusive af slagsen? På Hotel Randers er atmosfæren 

fra dengang intakt med en stilfuld indretning og 

et serviceniveau, som man ikke finder mange andre 

steder i dag. Når man kommer fra byens mylder og 

træder ind gennem den originale, gamle svingdør , 

træder man også ind i en verden, hvor høje træpaneler, 

ægte tæpper og dæmpet tale mellem de historiske 

sale og korridorer giver løfte om en ganske særlig 

weekendoplevelse. 

Ankomst: Fredage i perioden 6.1.-15.6. og 31.8.- 

14.12. samt valgfri i helligdagsferierne 2012. 

Bestil på www.happydays.nu 

KØR-SELV-FERIE 

Som medlem af Høreforeningen får du disse særlige medlemstilbud. 

Oplys rejsekoden HOERELSE ved bestilling 

– så får du automatisk rabatprisen 

Pris pr. person i dobbeltværelse 

599,- 

Pris uden rejsekode kr. 749,- 

2 overnatninger 

2 x morgenbuffet 

Mulighed for 

8 dages ferie 

for kun 2.799,- 

pr. pers. 

Hotel Randers 

Ekstranat torsdag eller søndag 

inkl. morgenbuffet kun 299,- 

Opholdet inkluderer kun slutrengøring. 

All inclusive i Zell am See 

5 dage på 3-stjernet hotel i Østrig 

Hotel Pinzgauerhof ★★★ 

Ønsker I en ferie med masser af muligheder 

og fantastisk forplejning, er det nyrenoverede 

Hotel Pinzgauerhof 2 km uden for Zell am See 

et oplagt valg. Her sørger det danske personale 

på det familieejede hotel for sine gæsters 

trivsel og sætter en ære i at skabe en hyggelig 

stemning. Dette er et østrigsk ferieparadis for 

alle, som ønsker en aktiv ferie men også for 

dem, som bare vil slappe af i et par dage med 

fuld forplejning og skønne naturoplevelser. I 

områder, der omgiver hotellet, venter nogle af 

de største oplevelser, Østrig har at byde på. 

Ankomst: 

Valgfri i perioden 2.6.-21.8.2012. 

OBS: Kurafgift EUR 2,50 EUR pr. barn op til 14 år samt 

EUR 5,- pr. døgn pr. voksen afregnes direkte med hotellet. 

Rejsekode: 

HOERELSE 

eller 70 20 34 48 Teknisk arrangør: 

Pris pr. person i dobbeltværelse 

bbeltværelse 

1.599,- 

Pris uden rejsekode kr. 1.899,- 



4 x frokost med 

suppe eller frokostpakke 

4 x eftermiddagskaffe 

og kage 

4 x 3-retters middag/ 

buffet inkl. salatbuffet 

Fadøl, vin, sodavand og 

saft ad libitum kl. 11-22 

Ferieperle ved Lübeckerbugten 

4 dage i lejlighed på 3-stjernet hotel i Sierksdorf, Tyskland ★★★ 

Hof Sierksdorf ★★★ 

På det charmerende hotel bor man i velindrettede ferielejligheder 

og får morgenbuffet og aftensmad serveret i den 

hyggeligste restaurant med udsigt over strandpromenaden 

og Lübeckerbugtens brusende bølger. Med sådan et 

udgangspunkt kan man sagtens få hele dagen til at gå i 

nærområdet: Traveture langs stranden og på de karakteristiske 

badebroer, som præger dette gamle, berømte 

ferieområde, der også har naturområdet Holsteinische 

Schweiz som sin baghave. 

Ankomst: Torsdag og søndag i perioden 

5.1.-1.4. samt 12.4., 15.4., 22.4., 6.5. og 13.5.2012. 

Kurafgift på EUR 2,10 pr. pers. pr. nat i 

perioden 1.5.-30.9. afregnes direkte med hotellet. 

Pris pr. person i lejlighed 

1.299,- 

Pris uden rejsekode kr. 1.449,- 



2 x 3-retters middag/buffet 

1 velkomstcocktail 

Slutrengøring 

Ved ankomster i januar og februar inkluderer 

opholdet også 3 x kaffe og kage. 

Åbent hverdage kl. 8.00–15.30 

Weekend kl. 10.00–15.00 

Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 69,-. Børnerabat ved to betalende voksne – Ring og hør! 

2 børn 

op til 7 år 

gratis 

2 børn 

4-15 år 

½ pris 

Hof Sierksdorf 

HØRELSEN 33

Hvad er det 

3. SIGNAL 

AF ERIK BACH, FREELANCESKRIBENT 

OG HVAD ER SIGNALOMSÆTTERE? 

DET KAN VÆRE NYTTIGT AT VIDE 

Tekniksiden kan ikke tages som udtryk for foreningens 

officielle holdning. Har du forslag eller spørgsmål, 

er du velkommen til at ringe eller skrive til Erik 

Bach. Adresse Mølleparken 258, 7190 Billund. 

Tlf. 7533 1543. Ring efter kl. 19. 

E-mail: ebb@post5.tele.dk 

Skype adresse: erik.bach1 

34 

teknik 

HØRELSEN 

Hvis du i samtale med din leverandør af 

høreteknik siger "Det 3. signal", eller du 

siger "signalomsætter", så er det ikke sikkert, 

at han ved, hvad du taler om. Det kan 

dog være, han har læst denne artikel. 

Hvis ikke du bliver forstået, må du påtage 

dig den pædagogiske rolle og forklare, 

hvad det handler om. Det er ret enkelt: 

Det mest gængse elektriske signal, 

høreapparater kan modtage direkte, er 

teleslyngesignalet. 

Det andet signal er FM-signalet. 

Det 3. signal, det er det nye trådløse 

signal, som sendes fra en signalomsætter 

til høreapparaterne. Alle producenter af 

høreapparater kalder dette signal noget 

forskelligt. 

Det er noget værre rod. 

Derfor vil jeg foreslå, at vi giver det en 

fælles betegnelse. Hvad er mere nærliggende 

end "Det 3. signal"? 

Signalomsætteren modtager signal via Bluetooth 

eller gennem et audiokabel. Signalet sendes trådløst 

videre til høreapparaterne. 

Signalomsætter 

Ordet signalomsætter er ikke gængs i 

forbindelse med høreteknik. Men det kan 

det blive. 

I hvert fald er det god logik. Det er let 

at forstå. 

En signalomsætter modtager et elektrisk 

signal. Det omsættes til et signal, der 

trådløst kan sendes til høreapparater med 

en dertil beregnet modtager. 

F.eks. bruges en signalomsætter til at 

omsætte Bluetooth signal til Det 3. signal. 

Det er nødvendigt, fordi intet høreapparat 

kan modtage Bluetooth signal direkte. 

En signalomsætter kan også, gennem 

et audiokabel, få det signal, der skal omsættes. 

Et audiokabel kan tilsluttes alt, 

der er forsynet med hovedtelefonudgang. 

Kan man bare indføre et nyt ord? 

– Ja, og det er den måde, sproget iflg. 

Dansk Sprognævn skabes på. 

Det som de fleste tror, at et ord eller en 

sætning betyder, det er det, der gælder. 

Et eksempel på dette er ordet bjørnetjeneste. 

En bjørnetjeneste var noget skidt, gjort 

i en god mening. 

Nu kan bjørnetjeneste betyde en stor 

tjeneste. 

Ordet hørehjælpemidler er ikke særlig 

gængs. 2.100 hit på Google. 

Jeg synes, høreteknik lyder mere positivt. 

Måske konsekvent brug af ordet høreteknik 

i disse artikler gennem 13 år har 

været en medvirkende årsag til, at der 

ges 

på høreteknik. 

Jeg håber, det bliver populært at sige 

Det 3. signal og at tale om signalomsætter.

Fordelen ved Det 3. signal 

Hvad er fordelen ved Det 3. signal i forhold 

til teleslynge og FM? 

For brugeren er den væsentligste fordel 

i forhold til teleslyngeteknikken, at der 

normalt ikke er problemer med elektromagnetisk 

støj. 

Ingen høreapparater 

kan modtage Bluetooth 

signal direkte. 

Elektromagnetisk støj er teleslyngeteknikkens 

største svaghed. Jeg husker, hvor 

skuffet jeg blev, den første gang jeg ville 

bruge halsteleslynge i min bil. Jeg havde 

købt en fin, ny mobiltelefon og tilhørende 

halsteleslynge. Det virkede fantastisk, lige 

indtil jeg startede motoren. Så fungerede 

herlighederne som en omdrejningstæller, 

hvor viseren var udskiftet med et lydsignal. 

Hviiiiie lyden blev højere, alt efter hvor 

meget jeg trykkede på speederen. Sådan 

noget bras! Og her var jeg lige så glad. 

Altså: Telespole er ikke nok. Du har brug 

for FM eller Det 3. signal. Det 3. signal er 

langt billigere end FM. 

En anden vigtig egenskab ved Det 3. 

signal er, at det signal, der sendes fra signalomsætteren, 

er adresseret til brugerens 

høreapparater. Ingen kan lytte med, 

f.eks. når der benyttes mobiltelefon. 

Der er heller ikke risiko for at genere 

naboen, som det er kendt fra teleslyngeteknikken. 

I din bolig 

– er nødvendig teknik til Det 3. signal billigere 

end teleslyngeteknikken med 

teleslyngeforstærker og installering. 

Endelig skal nævnes, at modtagerteknikken 

i høreapparaterne fylder så lidt, at den 

kan være i meget små høreapparater. 

Hvad skal du sige til din leverandør af 

høreapparater? 

Uanset om det er en offentlig eller privat 

virksomhed, så skal den person, der 

tilpasser og rådgiver, hjælpe dig med at 

finde lige præcis den tekniske løsning, der 

er bedst til dig. Hvis det offentlige skal betale, 

sker det i henhold til Serviceloven. Af 

loven fremgår, at når punkt eet er opfyldt, 

skal der også tages hensyn til økonomi. 

Hvis det skal være billigst muligt, så er 

løsningen at overbevise brugeren om, at det 

slet ikke er en god ide at få høreapparater. 

Det næstbilligste er at pådutte brugeren 

en skrabet model, uden mulighed for 

at modtage elektronisk trådløst signal. En 

sådan løsning burde ikke være tilladt. Jeg 

mener ikke, der kan påvises et eksempel, 

hvor det ikke er vigtigt for brugeren, at høreapparaterne 

kan modtage et elektrisk, 

trådløst signal. 

Selv om høreapparaterne kan modtage 

FM eller Det 3. signal, vil det ofte være 

vigtigt også at have mulighed for at lytte 

til teleslyngesignal. Det gælder f.eks. i 

offentlige bygninger, hvor der skal være 

teleslynge. 

Sig til din leverandør, at du har det handicap, 

det er at have nedsat hørelse. Du vil 

også have de muligheder, der følger med, 

forudsat der vælges den rette teknik. 

Selv om du ikke fra første dag med nye 

høreapparater har teknik, der sender trådløst 

signal til høreapparaterne, så skal der 

være mulighed for det. 

teknik 

Teknisk definition 

Ideen om at sige Det 3. signal er drøftet 

med mine kontaktpersoner hos 

seks høreapparatproducenter og Chris 

V. Jørgensen, Teknisk-Audiologisk Laboratorium, 

DELTA i Odense. 

Jeg har spurgt om den tekniske definition 

på det, jeg kalder Det 3. signal: 

Jeg har fået oplyst: Induktivt link og 

Near Field Magnetic Induction(NFMI) 

Især efter sidstnævnte definition 

er jeg endnu mere overbevist om det 

nyttige i bare at sige Det 3. signal. 

GN ReSound benytter en anden 

teknik til Det 3. signal. I stedet for 

induktion benyttes der 2,4 GHz som 

sendemedie. 

Det sikrer dig f.eks.: 

1. At du kan få den bedste lyd i begge 

høreapparater, når du benytter fastnettelefon 

og mobiltelefon. Mobiltelefonen 

skal også virke, når du kører i bil. 

På grund af elektromagnetisk støj i de 

fleste biler er det som nævnt ikke nok, 

at du får høreapparater med telespole. 

Det er nødvendigt med FM eller Det 3. 

signal. 

2. Mulighed for, at du kan lytte til radio, 

TV, MP3, computer, kort sagt alt, der er 

forsynet med udgang til hovedtelefoner. 

Igen er det vigtigt, at det også kan 

foregå på steder, hvor der er elektromagnetisk 

støj. 

3. Hvis du er glad for musik i stereo, så er 

det vigtigt, at der gøres opmærksom på 

dette. 

I bedste ugebladsstil: 

Fortsættelse følger i næste nr. 

Jeg vil omtale seks producenters høreapparatkoncepter, 

der omfatter signalomsættere 

og benytter Det 3. signal. 

HØRELSEN 35

medlemmer 

Ældresagen og Oticon 

Tak til Birger Christensen for dit debatindlæg 

i sidste nummer af HØRELSEN, idet det giver 

mig mulighed for at svare og forklare, hvorfor 

Ældre Sagen har lavet dette medlemstilbud i 

samarbejde med Oticon. 

Først vil jeg gerne pointere, at hjemmesi- 

meside 

under Ældre Sagen, men er etableret 

af Oticon i samarbejde med Ældre Sagen, hvilket 

også fremgår på forsiden. Sitet er lavet 

med den hensigt, at give let adgang til information 

hvis man vil vælge at bruge én af de 

certificerede private høreapparatforhandlere. 

Ældre Sagen ser naturligvis helst, at alle får 

udleveret de høreapparater, der måtte dække 

den enkeltes fulde behov, helt uden egenbetaling 

og med den service og den tilpasningsmæssige 

opfølgning, der bør være en naturlig 

del af enhver udlevering. Faktum er blot, at 

mere en 50 % af dem, der får udleveret høreapparater 

i dag, får dem udleveret med tilskud hos 

en privat forhandler. Det er der mange årsager 

til, bl.a. at der kan være op til 64 ugers ventetid 

på behandling på en offentlig høreklinik. 

Det er i denne erkendelse, at Ældre Sagen 

har lavet et samarbejde med Oticon, der sikrer, 

at forenings medlemmer optimalt får den service, 

de har krav på, når de benytter en privat 

høreklinik, og at det der tilbydes som et medlemstilbud, 

tilnærmelsesvis matcher det, man 

får tilbudt i det offentlige. Det er rigtigt, at der 

kan være en egenbetaling, hvis man benytter 

en privat forhandler, og hvis det er tilfældet, er 

det selvfølgelig ekstremt vigtigt at der tilbydes 

præcis matching af behov og løsning, og det 

er desværre ikke altid at det sker. Her er et af 

målene med samarbejdet, at medlemmerne 

skal have tilbudt den rigtige og mest optimale 

løsning, hverken mere eller mindre. På præcis 

samme måde som man gør i det offentlige. 

Det er også rigtigt at det på hjemmesiden 

 

udgivelsen 1. oktober i år, ikke helt klart 

fremgik, at man til enhver tid først skal konsultere 

en ørelæge, før man går til en privat 

høreklinik. Det er siden blevet rettet til, så 

36 HØRELSEN 

det nu fremgår helt klart, hvordan processen 

er, når man er nået til den erkendelse, at hørelsen 

ikke mere er, hvad den har været. Det 

fremgår desuden også af hjemmesiden, at 

brugeren kan henvises af en ørelæge enten 

til det offentlige, eller til en privat forhandler 

med tilskud. 

Søren Høyer 

Markedskonsulent 

Ældre Sagen 

Svar fra Høreforeningens 

landsformand Søren Dalmark: 

Efter at have set Ældresagens markedsføring 

af salg af høreapparater i samarbejde med 

Oticon har jeg på Høreforeningens vegne et 

par kommentarer: 

Det er uheldigt, at et stort og vigtigt organ 

som Ældreagen sætter så meget fokus på 

rabatordning hos privat forhandler og alene 

anbefaler en enkelt høreapparatproducent. 

Høretab har samme karakter som fingeraftryk 

– ingen er ens. 

Derfor har audiologiske afdelinger og mange 

private høreklinikker et stort udvalg af apparater 

af forskellige typer og producenter, netop for 

at kunne finde det bedst egnede apparat til den 

enkelte. Høreapparater er blandt andet forskellige 

i måden, de behandler lyd, alt efter mærke. 

Det er også uheldigt, at man signalerer, at 

høreproblemer kan løses alene ved et høreapparat. 

Det er nemlig kun en del af behandlingen. 

Genoptræning og uddannelse i kommunikation, 

samt brug af høretekniske hjælpemidler 

er også vigtige elementer. Desuden 

er det vigtigt med en god dialog om, hvad ens 

høreproblem, for at kunne vælge det rigtige 

apparat og den rigtige tilpasning. 

Ældresagens markedsføring af en enkelt 

producent går desuden meget let hen over det 

faktum, at ca. 70 procent af alle, som køber 

høreapparat privat i stedet for at få det gratis 

på en offentlig høreklinik, har en egenbetaling 

ud over det offentlige tilskud. Desuden gøres 

der ikke opmærksom på, at behandlingen kan 

fås gratis hos det offentlige. 

FORRINGELSE i Thy 

Med al den snak om hvor vigtigt det er med 

frivillige, har vi en beretning, der er negativ 

fra den forhenværende Sydthy kommune i 

Nordvestjylland. 

 

mellem kommunen og Ældresagen som 

den eneste i Danmark indenfor frivillig høreomsorg. 

Den bestod af to frivillige, som 

kørte rundt og hjalp alle høreapparat brugere, 

mest ældre som ikke så nemt kunne komme 

hjemmefra. Det kunne for eksempel være at 

rense ørepropper eller skifte slange for folk, 

der havde svært ved at se, lære brugeren at 

sætte apparatet rigtigt i øret eller at indstille 

apparatet. 

Vi kørte mange kilometer om måneden 

og fik kørepenge gennem Ældresagen, men 

det var også alt. Kommunen betalte for 

kursus, så vi var bedre rustet til at hjælpe 

med de ting, vi havde forstand på, vi sendte 

apparater til reparation og henviste til hørepædagogen, 

som havde en ugentlig træffetid 

på 1 time i hovedbyen Hurup Thy. Der hjalp 

vi også til, da der kunne komme 20 personer, 

så hørepædagogen havde brug for hjælpen 

Mange var meget glade for denne ordning og 

frygtelig skuffede, da kommunen i 2007 blev 

indlemmet i Thisted kommune , og vi fik at 

vide, at vor hjælp ikke var nødvendig mere. 

Denne storkommune på 1102 kvadratkilometer 

har nu en høreomsorgshjælper til 

at køre ud både til private og til plejehjem 

i de tre tidligere kommuner, der blev lagt 

sammen. Desuden kører hørepædagoger ud, 

men har jo også deres træffetider forskellige 

steder. Det er landkommuner, så derfor 

med store afstande og ikke megen offentlig 

transport. Det er lidt ironisk at tænke på, at 

den viden, vi nu havde opbygget gennem så 

mange år, pludselig var uden interesse, når 

mange kommuner i dag taler om, hvor nødvendigt 

det er med frivillige!! 

Mvh 

Emanuel Pechüle Christensen, Vestervig og 

Elsebeth Johansen,

Tinnitusdag 

Jeg vil gerne skrive lidt om tinnitusdagen 

i Hvidovre. 

Vi startede med at høre Ture Andersen 

fortælle om tinnitus og dens følger, hvordan 

man mener tinnitus opstår, hvordan 

fimrehårene knækker og dør, men alligevel 

udsender lidt lyd, som vores hjerner 

så bliver mere eller mindre forvirret af, 

derfor vores tinnitus. Det gjorde Ture rigtig 

godt, for det er meget svært at fortælle 

om noget fagligt stof, så det kommer til 

at lyde, så ikke-fagfolk kan forstå det. 

Så kom Stine Borges og fortalte om 

behandling, og hvor svært det er at behandle 

personer med tinnitus. Man kan 

ikke fjerne tinnitussen, men man kan 

reducere den til et minimum, så vi kan 

leve med den. Man kan i dag få forskellige 

høreapparater med masker i og forskellige 

lydkilder, så som Mp3 afspillere. 

Nogle personer må også gå til psykolog 

for at få hjælp med at overvinde deres 

tinnitus. Lydfølsomhed kan også være 

meget generende for mange, endog være 

så kraftig, at den er ved at drive folk til 

selvmord. Stine var også rigtig god at 

høre på, meget levende igen. 

Så var det tid til, at der kom en mand, 

som skulle fortælle om sin dagligdag 

med tinnitus og lydfølsomhed, Allan Mortensen. 

Det var fantastisk at høre ham 

fortælle om de store problemer han har 

med tinnitussen. Samtidigt sang Allan 

nogle af sine mange sange. Det var helt 

fantastisk, at den lille krop kan indeholde 

så meget musik, stemme og rytme, det 

var bare super at høre Allan. 

En helt i gennem god dag, så jeg vil 

meget gerne rette en tak til Frode for 

denne gode dag, og især en tak til Malene 

Brandt fra Høreforeningen for det kæmpe 

arbejde hun har ydet. 

Venlig hilsen 

Niels Gaardboe 

DET TVÆRFAGLIGE 

i højsædet 

I forbindelse med artiklen ”Behov for mere 

tværfaglighed i behandling af børn” bragt 

i Hørelsen i november 2011, vil vi gerne 

præcisere følgende: 

Efter neonatal hørescreening blev indført 

i Danmark i 2004 blev vi på Audiologisk 

afdeling på Gentofte Hospital hurtigt 

klar over, at der var behov for en helt særlig 

indsats overfor denne børnegruppe og 

deres forældre. 

På Audiologisk afdeling på Gentofte 

Hospital bliver børn med behandlingskrævende 

hørenedsættelse ofte diagnosticeret 

ved 2-3 måneders alderen. 

Umiddelbart herefter får familien en audiologopædisk 

kontaktperson med erfaring 

i vejledning af familier med børn med hørenedsættelse 

og høreapparatbehandling 

af små børn. Høreapparatbehandlingen 

påbegyndes indenfor 2 uger efter diagnosticering, 

og vi informerer med det samme 

Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning 

(PPR) i barnets hjemkommune. PPR tager 

herefter kontakt til familierne og informerer 

om de eksisterende relevante tilbud i 

kommunen. 

Samtidig foregår der en løbende audiologisk 

lægelig undersøgelse af børnene, 

og så snart det er påkrævet involveres 

andre specialer, fx børnelæger. 

Noget fis 

Da jeg havde læst artiklen om batterier i 

HØRELSEN nr. 10, kom jeg til at tænke på 

de batterier, som jeg selv får udleveret af 

min kommune. På 6-styks-pakningen kan 

jeg læse, at mine batterier er kviksølvfri 

zink/luft-batterier. Desuden står der med 

store, hvide bogstaver: Den gode lyd. 

medlemmer 

Audiologisk afdeling på Gentofte Hospital 

tilbyder forældrekurser til familier med 

helt små børn med hørenedsættelse. 

Forældrekurset består af 5 undervisningsgange, 

hvor tværfagligheden er i 

højsædet. Blandt de professionelle, der 

hver har indlæg på forældrekurset er: 

Psykolog, socialrådgiver, audiologopæd, 

forældreforeninger både for børn med 

hørenedsættelse og CI, samt forældre og 

børn/unge, der selv har hørenedsættelse. 

Formålet med kurset er dels at formidle 

viden til forældrene, og dels at skabe rum 

for at forældrene kan lære af hinandens 

erfaringer samt støtte hinanden. 

Kurset tilbydes halvårligt alle familier 

med børn under ca. 1 år, og det er uanset 

om det lille barns hørenedsættelse afhjælpes 

med høreapparat, CI eller BAHA. 

Efter hvert kursus bliver forældrene bedt 

om skriftligt at evaluere forløbet, med 

henblik på kontinuerligt at forbedre kurset 

og opfylde forældrenes behov. 

Kursusprogram kan rekvireres ved at 

 

Mvh 

Audiologisk Afdeling, 

Gentofte Hospital (RH) 

Her gik jeg og troede, at god lyd afhænger af 

bl.a. høreapparater og god tilpasning, og så 

viser det sig minsandten, at det er batterierne, 

der afgør det hele. Der kan man bare se. 

Eller sagt på en anden måde: Sikke 

noget fis. 

Jørn Birkeholm, 7470 Karup J. 

HØRELSEN 37

medlemmer 

2012 

Foredragsrække 

 

HVEM KAN JEG STOLE PÅ? 

Program: 

38 HØRELSEN 

18. januar 2012: Cheføkonom (Danske 

Bank) Steen Bocian: Økonomiske analyser 

i hajfyldt politisk farvand. 

1. februar 2012: Forstander Robert Olsen, 

Kofoeds Skole: Velfærdsamfundet! Kan 

de hjemløse, misbrugere og andre udsatte 

mennesker stole på det? 

22. februar 2012: Redaktionschef 

Rune Lykkeberg (Information): Demokrati 

– et problem mellem mennesker. 

14. marts 2012: Journalist og forfatter 

Kurt Strand: 

Kan man stole på medierne? 

11. april2012: Forfatter Nikolaj 

Zeuthen: Jeg bestemmer, stol på mig 

– om tillid i livet og kunsten. 

23. april 2012: Korrespondent for dagbladet 

Information i Washington DC, 

Annegrethe Rasmussen: Åh Danmark! 

Nye vilkår for demokratisk samtale. 

TILRETTELAGT FOR HØREHÆMMEDE I 

SCT. ANDREAS KIRKE, GOTHERSGADE 

148, 1 (LIFT), 1123 KØBENHAVN K. 

Foredragene tekstes. Teleslynge forefindes. Alle arrange- 

 

Der er gratis, uforpligtende, offentlig adgang for alle 

uanset høresituation uden forhåndstilmelding. 

Kaffe/te og kage kan købes. 

 

Præsten for de Hørehæmmede øst for Storebælt 

(Den Danske Folkekirke) 

Peter Bjørn Hansen 

 

tlf.: 38 33 11 61 – 21 28 71 82 

 

ansat af Kirkeministeriet 

under tilsyn af Biskoppen over Københavns Stift 

Menière- og tinnitus 

 

Høreforeningens menière- og tinnitus kontaktpersoner kan 

hjælpe dig til en bedre forståelse af din sygdom og guide dig 

videre til relevante personer i sundhedsvæsnet. 

Høreforeningen har menière- og tinnitus kontaktpersoner i hele 

landet. De lider selv af enten menière eller tinnitus og forstår 

derfor din situation. 

Kontaktpersonerne kan give dig vejledning og støtte samt veje 

til at komme videre gennem sundhedsvæsnet. Kontaktpersonerne 

er ikke læger, og du kan ikke forvente helbredelse fra dem 

– sygdomsbehandling er lægens opgave. 

Kontaktpersonerne har tavshedspligt. 

Du kan ringe til kontakttelefonen alle ugens syv dage.

Deadline for februar-nummeret 2012: D. 

4. januar 2012. Indlæg skal sendes på 

SKEMA til aktivitet@hoereforeningen.dk 

eller pr. post. 

REGION 

NORDJYLLAND 

HB-MEDLEMMER: 

Ellen Villadsen, 

Primulavej 9, 

7900 Nykøbing Mors, 

tlf. 50 59 28 36, 

e-mail: ellen.v@mvb.net 

Frank M. Jensen, 

tlf. 98977475, 

e-mail: fmjtornby@stofanet.dk 

Alis Nielsen, 

Lille Volstrupvej 9, 

9230 Svenstrup, 

tlf: 98 38 90 94, mobil: 29 91 27 94, 

e-mail: aalborg@hoereforeningen.dk 

Jens Peder Dalgaard, 

Enghavevej 8, 

7900 Nykøbing M., 

tlf. 97 72 52 90, 

e-mail j.p.dalgaard@vip.cybercity.dk 

LOKALAFDELINGER 

BRØNDERSLEV 

Formand: Ib Hansen, Lindenovsvej 40, 

9330 Dronninglund, tlf. 98 84 36 82, 

e-mail: broenderslev@hoereforeningen.dk 

FREDERIKSHAVN 

Formand: Jørgen S. Hansen, Skræddervej 

19, Gærum, 9900 Frederikshavn, 

tlf. 98 48 64 75. 

HJØRRING 

Formand: Keld Hansen, Emmersbækvej 

32, 9850 Hirtshals, tlf. 98 94 16 19, 

e-mail: kello@ofir.dk. 

Fast mødested, når andet ikke er angivet: 

Forsamlingsbygningen, Østergade 9 i 

Hjørring. 

kl. 15 – 17. Demonstration 

af forskellige teleslyngetyper. Udlån 

af teleslynge, FM-udstyr m.m. Hjælp 

til ansøgning vedr. teleslynge. Rådgivning 

vedr. høreapparater fra offentlig eller privat. 

Skaf nyt medlem eller prøvemedlemskab 

og få en flaske vin i gave. 

JAMMERBUGT 

Formand: Kim Østergaard Christensen, 

Slettestrandvej 5, 9690 Fjerritslev, 

tlf. 28 89 33 10, 

e-mail: kimchr1975@gmail.com 

MARIAGER FJORD 

Formand: Søren Mathiasen, Ålborgvej 40, 

9560 Hadsund, tlf. 98 57 50 96, 

e-mail: Mathiasen-praest@privat.dk 

MORSØ 

Formand: Jens Peder Dalgaard, Enghavevej 

8, 7900 Nykøbing Mors, tlf. 97 72 52 90, 

e-mail: morsoe@hoereforeningen.dk 

kl. 18. I ”De 

frivilliges mødelokaler”, Østergade 37, 

 

Årsmøde med dagsorden iflg. vedtægterne. 

Vi begynder med fællesspisning, og 

efter kaffen bliver der et relevant oplæg 

for hørehæmmede. 

REBILD 

Formand: Helmuth Jørgensen, Hjedsbækvej 

473, 9541 Suldrup, tlf. 98 65 30 47 

THISTED 

Formand: Aase Jensen, Nørregade 51, st. 

th., 7700 Thisted, tlf. 97 92 18 94 

VESTHIMMERLAND 

Formand: Viggo Christensen, V. Søvej 10, 

Skørbæk, 9240 Nibe, tlf. 24 83 66 48, 

e-mail: vbchristensen@gmail.com 

AALBORG 

Formand: Alis Nielsen, Lille Voldstrupvej 9, 

Godthaab, 9230 Svenstrup, tlf. 98 38 90 94, 

mobil: 29 91 27 94, 

e-mail: alisogkjeld@hotmail.com. 

kl. 18 – ca. 21.30. 

Årsmøde i Center for Døvblindhed og 

borg 

(tidligere Aalborgskolen). Årsmødet 

starter med smørrebrød, derefter foredrag 

”Pensionist og arbejde på Indisk børnehjem” 

med Nina Holst Hansen, tidligere 

lære på Aalborgskolen, en underholdende 

fortæller, der understøtter med naturlige 

tegn. Derefter er der kaffe med brød. 

Slutteligt Årsmøde med dagsorden iflg. 

vedtægterne. Der er skrivetolke og teleslynge. 

Tilmelding senest den 20. februar 

 

 

KONTAKTPERSONER – KLUBBER 

HØREHÆMMEDE BØRNS FORÆLDRE 

Mona Jensen, 

Grundtvigsvej 5, 

9800 Hjørring, 

Tlf. 42 30 35 80, 

e-mail: monkla2003@yahoo.dk 

REGION 

MIDTJYLLAND 

HB-MEDLEMMER: 

Kim Ruberg, 

Degnemosen 1, 

8740 Brædstrup, 

tlf. 76 58 70 00/21 41 13 67, 

e-mail kim@ruberg.dk 

Sanne Lauridsen, 

Engdraget 27A, 

8381Tilst, tlf. 86 24 33 45, 

e-mail: aarhus@hoereforeningen.dk 

Dorthe Sørensen, 

tlf: 22 26 12 62, 

e-mail: edorthes@privat.dk 

Torben Larsen, 

tlf: 86 82 03 89, 

e-mail: silkeborg@hoereforeningen.dk 


FAVRSKOV 

Formand: Karen Abildtrup, Hjulby Hegn 

12, Spørring 8380 Trige, tlf. 86 98 95 19 / 

30 42 95 72, e-mail: kabs@familie.tele.dk 

HEDENSTED 

Formand: Jens Præstegård, Mejsevej 15, 

Øster Snede, 8723 Løsning, tlf. 75 89 33 56, 

e-mail: jkp11@os.dk 

kl. 18 – 23. Der 

indkaldes hermed til Årsmøde 2012 i Hedensted 

Lokalafdeling. Mødet finder sted 

i Frivillighuset Hedensted. Dagsorden jf. 

vedtægterne. For nærmere oplysninger 

henvises til vores hjemmeside. 

HERNING 

Formand: Elisabeth Frølund Kjærgaard, 

Fenrisvej 4, 7400 Herning, tlf. 97 12 04 78. 


Herning Frivillig Center, Fredensgade 4 i 

Herning. 

 

Der afholdes årsmøde ifølge Herning Lokalafdelings 

vedtægt. Forslag der ønskes 

behandlet på årsmødet, skal skriftligt 

aktiviteter & adresser 

være formanden i hænde senest den 25. 

januar. E-mail: herning@hoereforeningen. 

dk. Vi serverer smørrebrød samt øl/sodavand/kaffe. 

Der vil være teleslynge samt 

skrivetolke. 

HOLSTEBRO 

Formand: Gunnar Kristensen, 

Kobberupvej 95, Mejrup, 7500 Holstebro, 

tlf. 97 42 86 13, 

e-mail: gunnar.kristensen@mvb.net. 


Aktivitetscenteret, Danmarksgade 13 A. 

HORSENS 

Formand: Thøger Jeppesen, Vestervænget 

7, Tvingstrup, 8700 Horsens, tlf. 75 66 71 16, 

e-mail: thoger.jeppesen@mail.tele.dk 

IKAST-BRANDE 

Formand: Bjarne Dueholm, Mosevænget 5, 

7330 Brande, tlf. 97 18 05 30, 

e-mail: bjarne.dueholm@email.dk 

LEMVIG 

Formand: Annelise Lund Pedersen, Toldbodgade 

5, 2., 7620 Lemvig, tlf. 97 82 33 99. 

På vores hjemmeside kan du læse alle 

nyhederne fra bestyrelsen. Du kommer 

direkte ind på siden ved at skrive www. 

hoereforeningen.dk/lemvig 

NORDDJURS 

Formand: Erling Jensen, Klibovænget 11, 

8963 Auning, tlf. 86 48 44 74, 

e-mail: klibo@elromail.dk 


Kulturhuset, Grenaa. 

 

dit høretab! Anders Dahl fra Audiologisk 

afd. Århus kommer med emnet ”Forstå 

dit høretab – (Min nabo har et lille bitte 

høreapparat, hvorfor kan jeg ikke få det)”. 

Anders vil gennemgå de forskellige høreapparattyper 

og de forskellige måder at 

høre dårligt på. Der vil være teleslynge og 

skrivetolk. Der serveres kaffe á 30 kr. 

 

Årsmøde med dagsorden efter vedtægterne. 

Forslag til bestyrelsen skal være 

formanden i hænde senest 14 dage før. Vi 

har fået hjerteforeningen til at komme og 

demonstrere hvordan man bruger en hjertestarter. 

Der er teleslynge og skrivetolk. 

Foreningen er vært ved kaffen. 

ODDER 

Formand: Kristen T. Kristensen Nørlev Byvej 

43, 8300 Odder, tlf.: 86 55 82 07, 

e-mail: tranum@email.dk 

HØRELSEN 39


RANDERS 

Formand: Dorthe Sørensen, Vester Altanvej 

42 st. tv, 8900 Randers C, tlf. 22 26 12 

62, e-mail: edorthes@privat.dk 


Randers Sundhedscenter Thorsbakke, 

Biografgade 3, 8900 Randers C. 

RINGKØBING/SKJERN 

Formand: Ole Matthesen, Snebærvej 4, 

6950 Ringkøbing, tlf. 97 32 46 52, 

e-mail: olematthesen@webspeed.dk 

SAMSØ 

Formand: Grethe Buhr, Byvejen 21, 

Haarmark, 8305 Samsø, tlf. 86 59 32 67 

SILKEBORG 

Formand: Kirsten Jensen, Marsvej 6, 

Gjessø 8600 Silkeborg, tlf. 86 82 03 89, 

e-mail:ki.jensen@fibermail.dk 


Frivilligcentret, Østergade 9 i Silkeborg. 

Vores rådgivning er ophørt, og vi anbefaler 

at se på vores hjemmeside med 

henvendelse til bestyrelsen. 

kl. 18.30. Indkaldelse 

til Årsmøde. Lokalafdelingen er vært 

ved smørrebrød og drikkelse. Dagsorden 

iflg. vedtægter for lokalafdelinger. Stemmeret 

for medlemmer. Forslag skriftligt 

til formanden mht. emne og bestyrelsesmedlemmer. 

Tilmelding skr. på grund af 

 

februar. Teleslynge og skrivetolk. Kirsten 

Jensen, Marsvej 6, Gjessø, 8600 Silkeborg. 

E-mail: ki.jensen@fibermail.dk. 

SKANDERBORG 

Tlf. 36 75 42 00 

e-mail: skanderborg@hoereforeningen.dk 

SKIVE 

Formand: Stinne Andersen, Lyngbakken 

1, Sdr. Thise, 7870 Roslev, e-mail: skive@ 

hoereforeningen.dk. 


Aktivitetscentret, Odgårdsvej 15 A i Skive. 

 

med dagsorden iflg. vedtægterne. Forslag 

til behandling på årsmødet skal være 

formanden skriftligt i hænde senest 14 

dage før mødet. Der vil være teleslynge og 

skrivetolk. Lokalafdelingen er vært med 

øl/vand, kaffe/te og smørrebrød. 

STRUER 

Formand: Jens Kvist, Kløvenhøj 5, 

7600 Struer, tlf. 97 86 52 10 

 

2012 afholdes på Solvang med dagsorden 

40 

HØRELSEN 

i.h.t. lovene. Efter generalforsamlingen 

og kaffen, vil der være underholdning. Af 

hensyn til kaffen skal tilmelding ske til 

 

 

dagen før kl. 11. Struer Lokalafdeling ønsker 

Godt Nytår. 

SYDDJURS 

Pt. ingen bestyrelse. 

Tlf. 36 75 42 00 

e-mail: mail@hoereforeningen.dk 

VIBORG 

Formand: Inge Madsen, Anemonevej 22, 

8850 Bjerringbro, tlf. 86 68 82 74 


Oasen, Brogade 5 i Bjerringbro. 

Derudover Café Hørelsen. Fast mødested 

og tid: De Frivilliges Hus, Vesterbrogade 

1 i Viborg. 

kl. 15 – 17. Er vi 

nogle personer, der har de samme øre/ 

høreproblemer som dig, så vi kender lidt 

til, hvordan du har det. Vi kan ved snak og 

forståelse måske hjælpe dig til en bedre 

dagligdag. Vi har kaffe på kanden, hvis du 

kommer forbi. 

ÅRHUS 

Formand: Sanne Lauridsen, Engdraget 

27a, 8381 Tilst, tlf. 86 24 33 45, e-mail: 

aarhus@hoereforeningen.dk. OBS. Se 

også Favrskov her i aktivitetsoversigten! 

nikaften” 

på Lokalcenter Holme, Nygårdsvej 

34, 8270 Højbjerg. Jacob Dam Andersen, 

Calundan Høreteknik, demonstrerer 

og fortæller om høretekniske hjælpemidler. 

Hørepædagog Lisbeth Højlund-Carlsen, 

Århus Kommunes Høreteam, orienterer om 

kommunens regler for bevilling af høretekniske 

hjælpemidler. Der er teleslynge/ 

skrivetolk. Kaffe/te 20 kr. Tilmelding senest 

 

aarhus@hoereforeningen.dk. 


E-mail: hbfu-midtjylland@hoereforeningen.dk 

Vibeke Christensen, Silkeborgvej 

65, 8641 Sorring, tlf: 86 95 72 96, mobil: 

22 92 72 96. Nelly Thorsen, Ydunsvej 5, 

8981 Spentrup, tlf. 86 47 94 00. Se hjemmesiden 

for aktiviteter. 

DØVBLEVNE 

Klub 98-Vestjyden 

Formand: Trine Gaarsdahl, Engbjerg 144, 

7400 Herning, SMS. 60 22 40 80, e-mail: 

klub98-vestjyden@hoereforeningen.dk 

kl. 13. Vi starter 

Nytår på Dyssegården, gildesal, 7500 

Holstebro, med spisning og vand, øl og vin 

ad libitum til mad og råhygge med godt 

humør. Tilmelding senest den 7. januar på 

lem 

/ 200 kr. pr. ikke medlem. Tilmelding 

gælder først når du har betalt det. 

Århus Døvblevne Klub 

Formand: Bent Jensen, Sonnesgade 14, 

st. lejl. 15, 8000Århus C, tlf: 28 43 45 84, 

e-mail: aarhus-doevblevne-klub@hoereforeningen.dk. 


Klostergade 37, 2. sal, 8000 Århus C. 

 

starter det nye år med en sangaften, hvor 

medlemmerne vælger en sang som vi 

så synger. Da der er mange der elsker at 

synge, håber vi at se mange denne aften. 

 

holder hygge og spilleaften så kom og vær 

med til at spille kort eller andre spil, eller 

få en sludder med andre medlemmer. 

REGION 

SYDDANMARK 

HB-MEDLEMMER: 

Hanne Nielsen, 

Tjørnehaven 87, 

5240 Odense NØ, 

tlf. 25 14 56 86, 

e-mail: hanne_nielsen@vollsmosenet.dk 

Kristian Hansen, 

Kirkegade 16, 

6623 Vorbasse, 

tlf. 75 33 33 14, 

e-mail: kristiankhansen@ hotmail.com 

Karl Erik Jensen, 

Hans Jacobsvej 5, 

6760 Ribe, 

tlf. 75 42 38 51, 

e-mail: karlerikjensen@gmail.com 

Fritz Larsen, 

Møsvråvej 30, 

6051, Almind, 

mobiltlf. 21 76 72 01, 

e-mail: fl@pc.dk 


ASSENS 

Pt. ingen aktiv bestyrelse. 

Kontaktperson: Torben Hald, tlf. 29 24 79 52, 

e-mail: t.b.hald@webspeed.dk 

AABENRAA 

Formand: Tage Juul, Kejsergade 8, Bov, 

6330 Padborg, tlf. 74 67 52 67, mobil: 

40 41 89 35, e-mail: tage@juul-bov.dk 

kl. 14.30 – 16.30 

i Nygadehuset, Nygade 23, Aabenraa. Cafémøde. 

Et eftermiddagsmøde uden fast 

program, men med løbende orientering på 

høreområdet og evt. det vi kan hjælpe dig 

med. Du er velkommen til at tage gæster 

med. Ingen tilmelding. 

BILLUND 

Formand: Kristian Hansen, Kirkegade 16, 

6623 Vorbasse, tlf. 75 33 33 14, 

e-mail: kristiankhansen@hotmail.com 

ESBJERG 

Formand: Karl Erik Jensen, Hans Jacobs 

Vej 5, 6760 Ribe, tlf. 75 42 38 51, 

e-mail: esbjerg@hoereforeningen.dk 


Fritidshuset, Kirkegade 51, 6700 Esbjerg. Se 

endvidere www.hoereforeningen.dk/esbjerg 

FREDERICIA 


Tlf. 36 75 42 00, 


FÅBORG-MIDTFYN 

Formand: Mogens Johansen, Mellemager 30, 

5750 Ringe, tlf. 62 62 30 90, 

e-mail: mojo@5750.dk 

HADERSLEV 


Tlf. 36 75 42 00, 


KERTEMINDE 


Tlf. 36 75 42 00, 


KOLDING 


Kontaktperson: Arne Jessen, 

Julivænget 6, 6000Kolding, tlf. 75 51 88 86, 

e-mail: arnesj@stofanet.dk 

LANGELAND 


Kontaktperson: Herluf Lykkegaard, 

Peløkkevej 84, 5900 Rudkøbing, 

tlf. 62 51 30 60, e-mail: herluf@mail.dk 

MIDDELFART 

Formand: Per Laugesen, Elmegade 28, 

5500 Middelfart, tlf.: 64 41 83 14, 

e-mail: middelfart@hoereforeningen.dk


Sognegården v. Middelfart Kirke, Algade 7, 

Middelfart. 

Arrangementer og kommende bestyrelsesmøder 

annonceres fast under www. 

hoereforeningen.dk/middelfart 

NYBORG 

Formand: Anna Bettina Hansen, 

Gl. Vindingevej 332, 5800 Nyborg, 

tlf. 65 30 20 90, 

e-mail: nyborg@hoereforeningen.dk 

ODENSE 

Formand: Hanne Nielsen, tlf. 25 14 56 86, 

e-mail: hanne_nielsen@vollsmosenet.dk. 

Hanne Nielsen kan træffes på tlf. mellem 

kl. 16 og 18. Sekretær/webredaktør Kurt 

Jensen, tlf. 66 10 48 21, e-mail:kurtj@ 

galnet.dk. 


Bolbro Ældrecenter, Stadionvej 50, 5200 

Odense V, Indgang K. 

kl. 12.30 – 18.00. 

Nytårsfest i Restaurant Næsbyhoved 

Skov, Kanalvej 52, 5000 Odense C. Velkomstdrink, 

tre retters menu, vine ad 

libitum, kaffe m. kransekage, dans til 

levende musik. Pris: medlemmer 300 kr. 

Ikke medlemmer 485 kr. Bindende tilmel- 

 

25 14 56 86 eller e-mail hanne_nielsen@ 

vollsmosenet.dk. 

kl. 14 til ca. 17. 

Årsmøde med dagsorden iflg. vedtægterne. 

Forslag som ønskes behandlet på årsmødet 

skal skriftligt være afgivet til formanden 

for bestyrelsen senest 14 dage 

før årsmødets afholdelse. Efter mødet er 

foreningen vært ved kaffe og franskbrød 

m. pålæg. Tilmelding senest mandag den 

20. februar til Hanne tlf. 25 14 56 86 eller 

e-mail hanne_nielsen@vollsmosenet. 

dk. OBS: Tilmelding kun nødvendig hvis 

man ønsker at deltage efter årsmødets 

afslutning. 

SVENDBORG 

Formand: Grethe Hansen, Grønnegade 10, 

5700 Svendborg, tlf. 62 22 62 13. 


Skallen, Møllergade 99 i Svendborg. 

kl. 13.00 – 15.30. 

Margit fra center for rehabilitering og specialrådgivning 

kommer og fortæller om 

vedligeholdelse af høreapparat, og andre 

gode informationer til hørehæmmede. 

Pris 25 kr. for kaffe/te og brød. 

kl. 13.30 – 15.30. 

Årsmøde med deltagelse af Landsformand 

Søren Dalmark, der vil fortælle om 

Høreforeningens arbejde og aktiviteter i 

forbindelse med 100 års jubilæet. Derefter 

årsmøde ifølge vedtægterne. Derudover 

kommer Kent Andersen fra Comfort 

Audio og demonstrerer deres udstyr. Udstyret 

kan afprøves under årsmødet. Efter 

mødet smørrebrød med 1 øl eller vand. 

Tilmelding senest den 8. februar 2012. 

SØNDERBORG 

Formand: H. Harry Sønnichsen, 

Kærmindevej 28, 6400 Sønderborg, 

tlf. 74 42 30 37, mobiltlf. 40 82 69 19, 

e-mail: harry@stofanet.dk 


Aktivitetshuset Alléen. 

kl. 14. Årsmøde 

med dagsorden iflg. vedtægterne. Eventuelle 

forslag skal sendes til formanden se- 

 

vært ved kaffe og boller m. pålæg og ost. 

Der er teleslynge og skrivetolk. Tilmelding 

senest den 16. februar til formanden. 

TØNDER 


Tlf. 36 75 42 00, 


VARDE 

Formand: Søren Peder Sørensen, Langhedevej 

12, 6800 Varde, tlf. 75 26 10 06 

Fast mødested, når andet ikke er nævnt: 

Medborgerhuset, Storegade 57, 1. sal, 

6800 Varde. 

VEJEN 

Formand: Lars Bang Jeppesen, 

Kongeåvej 28, Skibelund, 6600 Vejen, 

tlf. 75 36 22 01, fax. 75 36 22 05, 

e-mail: mette@bangjeppesen.dk 

VEJLE 

Formand: Fritz Larsen, Måsvråvej 30, 

6051 Almind, tlf. 21 76 72 01, e-mail: fl@ 

pc.dk/vejle@hoereforeningen.dk. Hjemmeside: 

www.hoereforeningen.dk/vejle. 

Fast mødested, når andet ikke er nævnt: 

Vejle Handicapcenter, Grønnegade 7, Vejle. 

Derudover Café Meni-Susen Vejle Handicapcenter, 

Grønnegade 7, Vejle. Åbningstid: 

Onsdag i den første ulige uge i hver 

måned fra kl. 16.00 til 18.00. Sæson: 

Forår fra jan.-maj og efterår fra sept.dec. 

Cafevært: Johnna Kyed tlf. 21 12 06 

13 og Bente Harbo tlf. 75 86 88 41. HyggeCafé, 

hvor berørte af menière, tinnitus 

eller andre høreproblemer kan komme og 

få en snak. I øvrigt er alle interesserede 

velkomne. 

ÆRØ 

Formand: Susan Kromann, Enighedsstræde 

2, 5960 Marstal, mobiltlf. 40 25 84 77, 

e-mail: susankromann@tdcadsl.dk 

HØREFORENINGEN –KONTAKTPERSONER 

– KLUBBER DØVBLEVNE 

MHS-klubben Fredericia 

Formand: Kirsten Brandt, Lumbyesvej 8, 

10-1, 7000 Fredericia, SMS: 26 68 91 24, 

e-mail: mhs-klubben-fredericia@hoereforeningen.dk. 


Center for Høretab, Mercurvænget 2, 

Fredericia. 

 

 

der være badminton, svømning og socialt 

samvær. 

MHS-klubben Vejen 

Kontakt: Mette Bang Jeppesen, Kongeåvej 

28, 6000 Vejen, tlf./ teksttlf. 75 36 

22 01, Fax 75 36 22 05, e-mail: mette@ 

bangjeppesen.dk 


Formand: Solvejg Kønig, tlf. 64 41 42 11, 

e-mail: 

hbfu-syddanmark@hoereforeningen.dk 

REGION 

HOVEDSTADEN 

HB-MEDLEMMER: 

Helene Svendsen, 

Mejsevangen 5, 

3700 Rønne, 

tlf.nr.: 56 95 06 91, 

e-mail: helene@svendsen.mail.dk 

Niels Garboe, 

Hyrdevej 8, 

3060 Espergærde, 

tlf. 27 35 75 10, 

e-mail: niels@garboe.eu 

Henri Nimb, 

Virum Stationsvej 194, 

2830 Virum, 

tlf. 45 16 10 47/20 42 62 10, 

e-mail: hnimb@live.dk 

Leif Sønderby, 

Søholtparken 30, 

2660 Brøndby Strand, 

tlf. 36 94 87 30, 

e-mail: leif@011157.dk 



ALBERTSLUND 


Tlf. 36 75 42 00, 


ALLERØD 

Formand: Thomas Waldorff, 

e-mail: alleroed@hoereforeningen.dk 

BALLERUP 

Formand: Gonni Nielsen, 

Baltorpvej 105 st. tv., 2750 Ballerup, 

tlf. 44 97 18 01, el. mobil 20 61 21 05, 

e-mail: ballerup@hoereforeningen.dk 


Ballerup Præstegård, Præstevænget 2A, 

2750 Ballerup. 

 

2012 med dagsorden i henhold til Foreningens 

vedtægter. Det er kun lokalafdelingens 

medlemmer, der har stemmeret. 

Landsformand Søren Dalmark indleder. 

Måske er der også en del nyheder med. 

Alle er velkommen. Der er teleslynge og 

skrivetolke. 

BORNHOLM 

Formand: Helene Svendsen, Mejsevangen 

5, 3700 Rønne, tlf. 56 95 06 91. 

e-mail: helene@svendsen.mail.dk. 


Sagahuset, Sagavej 1 i Rønne. 

kl. 14 i Glassalen, 

Sagahuset. Vi inviterer vore medlemmer til 

Årsmøde. Håber mange vil tage imod tilbud- 

 

og vand kan købes til rimelige priser. Tilmelding 

senest den 22. januar til Helene Svend- 

 

BRØNDBY 

Formand: Leif Sønderby, Søholtparken 30, 

2660 Brøndby Strand, tlf. 36 94 87 30, 

e-mail: broendby@hoereforeningen.dk 


Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads 31 i 

Brøndby. 

kl. 13 – 16. Årsmøde 

i mødelokale 1 (Indgang på bagsiden af 

Kilden Nykær). Da der er en let anretning 

inden årsmødet, skal der være tilmelding 

Rita Hørdam Petersen: 36 75 54 11 el- 

 

onsdag den 1. februar. Årsmøde starter kl. 

13.30. Der er skrivetolke. 

EGEDAL 

Formand: Annette Egeskov Storgaard, 

Enghøjvej 28, Ganløse, 3660 Stenløse, 

HØRELSEN 41


tlf. 48 18 42 54, el. mobil 30 27 42 54. 

E-mail: egedal@hoereforeningen.dk. Vores 

informationsmateriale kan rekvireres 

hos formanden. 

FREDENSBORG 

Formand: Hans Erik Lind-Madsen, 

Mølledammen 7 J, 2980 Kokkedal, 

tlf. 49 19 39 76, 

e-mail: fredensborg@hoereforeningen.dk. 


Egedal Medborgerhus. Egedalsvej 2, 

2980 Kokkedal. Tilkørsel fra Brøndsholmdalsvej. 

kl. 13 – 16. Vi afholder 

det årlige årsmøde med dagsorden 

efter vedtægterne. Forslag skal være 

 

Bestyrelsen er vært ved kaffe/te mm. 

FREDERIKSBERG 

Formand: Bolette Østberg, Madvigs Allé 

13, 2. th., 1829 Frederiksberg, 

tlf. 23 43 68 43, 

e-mail: frederiksberg@hoereforeningen.dk 

- 

 

Frederiksberg C. Kom og vær med til at 

komme med idéer til den nye behandlingsplan, 

som vi skal vedtage på årsmødet 

i marts. Vi serverer et glas champagne 

og lidt godt at spise. Tilmelding til formanden 

senest den 10. januar. 

FREDERIKSSUND 

Formand: Ole Thinghøj, Tulipanvej 6, 3600 

Frederikssund, tlf. e-mail: ole.thing@mail.dk. 


Mødelokalet på Elværket, Ved Kirken 1, 

3600 Frederikssund. 

 

Årsmøde 2012. Der afholdes årsmøde for 

Frederikssund Lokalafdeling i Elværket, 

Ved kirken 6, 3600 Frederikssund. Dagsorden 

udsendes til alle medlemmer af 

lokalafdelingen. 

FURESØ 

Formand: Mai-Britt Larsen, Tornehøj 122, 

3520 Farum, tlf. 44 99 77 59, 

e-mail: mlarsen@post9.tele.dk 

GENTOFTE 

Formand: Grete Boisen, Ordrup Jagtvej 40 

B, st. th., 2920 Charlottenlund, tlf. 39 64 

19 67, mobil: SMS 41 97 32 60. 

GLADSAXE 

Formand: John Agerholm, Rolf Krakes Allé 

23, 2860 Søborg, tlf. 39 56 22 65, 

e-mail: jagerholm@webspeed.dk 

42 

HØRELSEN 


Forebyggelsescentret, Søborg Hovedgade 

200, 2860 Søborg. 

kl. 10. En tur til 

ReSound, Lautrup Bjerg 7, Ballerup til kaffe 

og brød og orientering om deres produkter 

og forskning inden for høreapparater, 

audiologisk diagnose, udstyr og hjælpemidler 

til hørehæmmede. Efter orienteringen 

frokost kl. 12.30 på restaurant Berdie, 

Klausdalsbrovej. Bindende tilmelding. 

Pris 100 kr. Bus 154E, 300S og 330E kan 

benyttes. 

kl. 16 – 17. Åbent 

hus. Spørg om alt inden for vores område. 

F.eks. om hvordan man får et høreapparat 

og om hjælpemidler eller også om, hvordan 

man får evt. tilskud. 

GLOSTRUP 

Formand: Asta Holm, Diget 37, 1. tv., 

2600 Glostrup, tlf. 60 43 12 71, 

e-mail: glostrup@hoereforeningen.dk 


Aktivitetscentret, Sydvestvej 12 i 

Glostrup. 

kl. 14 – 17. Tidligere 

chefpolitiinspektør Per Larsen 

fortæller, hvordan han sejrede over en 

kræftsygdom, der ramte ham i 2008. 

Han fortæller også om sit engagement 

i Kræftens Bekæmpelse. Afdelingslæge 

på Herlev Hospital Trine Juhler-Nøttrup 

supplerer med at fortælle om høreskader 

efter kemoterapi. Entré inkl. kaffe/kaffe 

25 kr. Samarbejde med Ishøj og Taastrup 

Lokalafdelinger og Kræftens Bekæmpelse 

i Glostrup. 

kl. 13.30 – 16.30. 

Årsmøde. Bemærk venligst det tidlige tidspunkt. 

Dagsorden ifølge vedtægterne – se 

udsendte brev. Kom og gør din indflydelse 

gældende. Efter årsmødet fortæller Ib 

Ketler, der er specialist i fingeraftryk, om 

hvordan disse bruges i opklaringsarbejdet 

af forbrydelser. Foreningen serverer 

kaffe/te med brød. 

fra kl. 

10 – 12 træffes bestyrelsen i Aktivitetscentret. 

Har du spørgsmål om høreapparater, 

hjælpemidler, tilskud mm., oplyser vi 

om muligheder og regler. Du kan også udveksle 

erfaringer med andre ligestillede. 

GRIBSKOV 

Formand: Birgitte Thorsmølle, Birkevang 

223, 3250 Gilleleje, tlf. 48 35 55 28, 

e-mail: thorsmol@mail.dk. 


Frivilligcenteret, Holtvej 8 i Græsted. 

HALSNÆS 


HELSINGØR 

Formand: Vivian Skibye Christensen, 

Langebjergvej 452, 3050 Humlebæk, 

tlf. 49 19 37 57, 

e-mail: vivian.skibye@get2net.dk. 

Fast mødested, når andet ikke er 

angivet: Fællessalen i Fiolen, Fiolgade 17 

A, Helsingør. 

kl. 14. Så får vi 

besøg af GeResound, der vil fortælle om 

høreapparater og hjælpemidler. Der bliver 

også fortalt lidt om rettigheder. Husk også 

årsmødet i februar. Det bliver afholdt efter 

vedtægterne. 

HERLEV 

Formand: Villy Nielsen, Godstedvej 12, 

2730 Herlev, tlf. 44 94 41 23, e-mail: 

villy.m.nielsen@mail.dk. 


Sognehuset, Herlev Bygade 38B, 1. 

(elevator). 

kl. 11.30 – 15.30. 

Nytårskur. Vi inviterer jeg til vores årlige 

nytårsfrokost, hvor vi sørger for dejligt 

smørrebrød mm. Pris per deltager 200 kr. 

Der må gerne være ledsager i form af nabo 

eller god ven/veninde. Tilmelding senest 

 

 

og kan betales den 20. januar. 

HILLERØD 

Formand: Hanne Granum, Skansevej 59 

1.th., 3400 Hillerød, tlf. 59 32 10 23/61 

16 41 65, e-mail: hanne@granum.dk. 


Kommunikationscentret, Skansevej 2 D, 

3400 Hillerød. 

HVIDOVRE 

Formand: Niels Jensen-Storch, Brostykkevej 

24, 2650 Hvidovre, tlf. 36 78 51 06, 

e-mail: hvidovre@hoereforeningen.dk 

HØJE-TAASTRUP 

Kontaktperson: Jannie Olsen, Blichersvej 

19, 2630 Taastrup, tlf. 30204078, 

e-mail: jannieolsen@hotmail.com 

Lokalafdelingen samarbejder med Glostrup 

Lokalafdeling, se derfor månedens 

aktiviteter under Glostrup. 

Derudover Hørerådgivningen Træningscentret, 

Espens Vænge 44 i Tåstrup. Den 

2. mandag i hver måned fra kl. 10 – 12 

er Emma Jøhl klar med høreomsorg og 

rådgivning. Her kan du få dit høreapparat 

renset og skiftet slanger og få gode råd 

om nyanskaffelser og om brugen, regler 

og tilskud. 

HØRSHOLM 


Tlf. 36 75 42 00, 


ISHØJ 

Formand: Carl Bjerre, Ågården 37 st.th., 

2635 Ishøj, tlf. 43 53 56 58, 

mobil. 23 24 01 58, 

e-mail: ishoej@hoereforeningen.dk. 

Lokalafdelingen samarbejder med Glostrup 

Lokalafdeling, se derfor månedens 

aktiviteter under Glostrup. 

KØBENHAVN 

Formand: Eva Baunsgaard, Glentemosen 

22, 2.tv, 2605 Brøndby, tlf. 43 45 12 18, 

e-mail: evabaunsgaard@gmail.com. 


Sankt Knuds Vej 36, 1. sal, 1903 Frederiksberg 

C, tlf./fax 33 24 75 47, e-mail: 

LBH.KK@mail.dk , Telefon og ekspeditionstid: 

Mandag til torsdag, mell. Kl. 10-12. 

Udenfor kontortid modtager tlf.-svarer 

besked. 

Kontoret har lukket fra 2. januar til og 

med 23. januar. Der henvises til Benthe, 

telefon 38 16 20 64 eller mobil 61 10 63 

38. 

nitus, 

Meniere, Høretab, Lydoverfølsomhed? 

Københavns afd. i samarbejde med 

House of Hearing, holder rådgivningsaften. 

Kom og få råd og vejledning af psykolog, 

afspændingspædagog, socialrådgiver, 

hørepædagog, akustiker og ligestillede 

om hvordan du kan tackle dine øre/høreproblemer. 

Arrangementet er gratis. Info: 

 

 

Nytårsfest. Der er adgang til festlokalerne 

fra kl. 11.30. Vi får dejlig mad og masser 

af hyggeligt samvær. Man skal selv medbringe 

drikkevarer og en nytårshat. Max. 

antal deltagere 33. Pris for medlemmer 

kr. 125 og for ikke medlemmer kr. 225. 

Seneste tilmelding/betaling torsdag den 

5. januar 2012. 

kl. 13. Årsmøde i 

Københavns afdelingen. Dagsorden ifølge 

vedtægter. Tilmelding til efterfølgende 

spisning skal ske senest torsdag den 16. 

februar. Husk kvittering for medlemskab. 

CSV: For unge 18-35 år. 

2012, kl.18.30- 

21.00. Sted: CSV, Frankrigsgade 4, 

(salen)2300 S. Program: Ungeguide

fortæller. Anna Mezin om eget bogprojekt. 

Specialkonsulent Inger Riisager. CSV/ 

hvem er vi? Tekniske hjælpemidler, hvad 

og hvordan? 

LYNGBY-TÅRBÆK 

Formand: Iben Overgaard, e-mail: lyngbytaarbaek@hoereforeningen.dk 

Fast mødested, 

når andet ikke er angivet: Sognegården, 

Christianskirken, Christians X´s Alle 

120, 2800 Kgs. Lyngby. 

RUDERSDAL 

Formand: Curt Carlsen, Nørrevang 55, 

1.th, 3460 Birkerød, tlf. 48 19 25 25, 

mobil 61 79 51 69, 

e-mail: curtcarlsen@yahoo.dk 

fra kl. 

 

(lige ved Rudersdal Rådhus, 5 min. gang 

fra Holte st.), er der åben konsulenttjeneste. 

Du kan spørge om alt. Til stede vil bl.a. 

være en socialrådgiver. Gratis adgang. 

Kaffe/te og lidt guf. Alle er velkomne. 

RØDOVRE 

Formand: Knud Poulsen, Valhøjs Allé 79, 

5. th., 2610 Rødovre, tlf. 36 41 44 71, 

e-mail: rkpo@webspeed.dk. Fast mødested, 

når andet ikke er angivet: Ørbygård, 

Medelbyvej 6, lokale 208, Rødovre. 

kl. 14.30 – 17.00. 

Høreforeningen Rødovre Lokalafdeling 

siger ”Godt nytår 2012” med et glas champagne, 

kransekage, 2 stk. smørrebrød, 

kaffe/te, nytårslotteri. Husk tilmelding på 

tlf. 3641 4471. Pastor Karen Margrethe 

Ur Reman fortæller om de fattiges jul. Alt 

dette for kun kr. 60. 

kl. 18 – 22. Høreforeningen 

indkalder til årsmøde ifølge 

vedtægterne. Ønsker du indflydelse, så 

mød op. Foreningen er vært til 2 stk. sand- 

 

til formanden 3641 4471. Alle medlemmer 

er velkommen, bliv medlem straks. 

fra kl. 11 – 12, Cafébiblioteket 

Milestedet, Nørrekær 8, Rødovre. 

fra kl. 11 – 12, Sundhedscentret, 

Egegårdsvej 77, Rødovre. Få 

rådgivning af frivillige med egne erfaringer 

og viden om høreproblemer. Der gives 

oplysninger om mulighed for at søge 

hjælp hos ørelæge, tale- og høreinstitut, 

samt evt. til kommunen. Kontaktperson: 

Lokalafdelingsformanden. 

TÅRNBY 

Formand: Liselotte Nielsen, Englandsvej 

282 st.th., 2770 Kastrup, tlf. 32 50 90 61, 

e-mail: hh@nielsen.mail.dk. 


Foreningscentret Postkassen, Amager 

Landevej 71, Kastrup. 

VALLENSBÆK 

Formand: Hanne Jespersen, Tandrupvej 7, 

2665 Vallensbæk Strand, tlf.43 73 42 65, 

e-mail: vallensbaek@hoereforeningen.dk 

 

på Korsagergård. 

Lige som sidste år serverer vi smørrebrød. 

Gratis for medlemmer, ikke-medlemmer 

50 kr. Tilmelding senest den 27. januar. 

Nærmere information om selve arrangementet 

med oplægsholder kommer 

senere. 

KLUBBER – KONTAKTPERSONER 

FILMKLUBBEN 

Fredage kl. 14.30 – 17.30 på Skt. Knudsvej 

36, 1., 1903 Frederiksberg. Kontaktperson: 

Arne Blessing, Jernbane Allé 16, 

st. th., 2720 Vanløse, tlf. 38 79 01 50, 

SMS. 24 26 20 33 


Sankt Knuds Vej 36, 1. sal, 1903 Frederiksberg 

C. 

kl. 14.30 – 17.30. 

”Avismanden”. Dansk film med Ib Schønberg 

og Johannes Meyer. Spilletid 1 time 

og 44 minutter. 

kl. 14.30 – 17.30. 

”Rikki og mændene”. Dansk film med Ghita 

Nørby. Spilletid 1 time og 42 minutter. 

DØVBLEVNE 

Klub Hellerupperne 

Formand: Peter Lundh, Hellerupvej 4, 3. 

th., 2900 Hellerup, e-mail: peter_lundh@ 

webspeed.dk. Klubbens formål er at samle 

døvblevne og svært hørehæmmede 

samt pårørende i alle aldre til samvær 

med ligestillede. Har du lyst til at indgå 

i det sociale samvær, er du velkommen i 

vor klub – kontakt venligst bestyrelsen. 

Et minimum af kendskab til tegn-støttetkommunikation 

(TSK) er påkrævet. 

Klub Beethoven 

Formand: Niels Garboe, Hyrdevej 8, 3060 

Espergærde, tlf. 27 35 75 10, fax. 32 12 

06 15 e-mail: niels@garboe.eu. Fast mødested, 

når andet ikke er angivet: Kommunikationscenteret, 

Skansevej 2D, 

3400 Hillerød. 

 

stået 

og vi begynder igen med TSK. Husk 

at vi har årsmøde i februar måned, som 

bliver afholdt efter lovene. 

Torsdagsklubben 

En klub for alle med hel eller delvis hørenedsættelse. 

Ved behov anvendes skrivetolk 

og støttetegn. Formand: Karin Sørup 

Rasmussen, Ruten 173, 1. dør 4, 2700 

Brønshøj, tlf. 38 81 74 85, (helst aften), 

SMS. 61 46 65 30, e-mail: karinsrasmussen@hotmail.com 

Kontaktperson: Tove Rimbæklund, Vanløse 

alle 63, 1.tv 2720 Vanløse, tlf. 38 79 

55 87, SMS 50 99 27 21, e-mail: toverimbaeklund@hotmail.com 


Frankrigsgade 4, 2300 Kbh. S. Møde i 

ulige uger torsdag kl. 18.30 – 21.30, hvis 

ikke andet er angivet. 

kl. 18.30 – 21.30. 

Vi ønsker hinanden godt nytår med kransekager 

og nytårsbobler. 

kl. 18.30 – 21.30. 

Klubbens Generalforsamling m. dagsorden 

iflg. vedtægter. Forslag skal være 

formanden skriftligt i hænde senest 8 

dage før. Husk at betale årskontingent, 

sidste dag. 

Club 88 

Kontakt: Inge-Lise Blixt, Bodilsgade 6, 4. 

tv., 1732 Kbh. V, tlf. 33 22 83 14, e-mail: 

Ingelise.blixt@gmail.com og Kirsten Sørensen, 

Store Møllevej 20, 1. tv., 2300 

Kbh. S, tlf. 26 55 55 15. Fast mødested, 

når andet ikke er angivet: Sankt Knuds 

Vej 36, 1, kl. 19.00, den første tirsdag i 

hver måned, undtagen juli og august, hvis 

ikke andet er oplyst. 

men 

efter juleferien. Vi ønsker hinanden 

godt nytår med champagne og kransekage. 


Kontakt: Camilla Nielsen, Frejasvej 53, 

3600 Frederikssund, tlf. 23 24 70 91, 

e-mail: cnielsen@pc.dk 

REGION 

SJÆLLAND 

HB-MEDLEMMER: 

Karl Dirksen, 

Hørhaven 13, 

4300 Holbæk, 

tlf. 59 44 00 23, 

e-mail: kalinga@mail.tele.dk 

Svend Stennicke Larsen, 

Lyngevej 34, Ny Fløng, 

2640 Hedehusene, 


tlf. 46 56 03 07, 

fax. 46 56 03 37, 

e-mail: stennick@post5.tele.dk 

Henning Johansen, 

Reimersgade 1 

4900 Nakskov 

tlf. 54 95 15 01/40 26 55 01, 

e-mail: hen.johansen@gmail.com 

Ib Petersen, 

Blåbærvej 14, 

4735 Mern, 

mobil: 40 86 74 82 

e-mail: taxaib@mail.tele.dk 

 

FAXE 


Tlf. 36 75 42 00, 


GREVE 


Tlf. 36 75 42 00, 


GULDBORGSUND 

Formand: Bjarne Hansen, tlf. 29 72 82 13. 

 

på Paul Martin Møllers Vej 22 afholder vi 

møde. For transport til mødet ring senest 

 

HOLBÆK 

Formand: Karl Dirksen, Hørhaven 13, 

4300 Holbæk, tlf. 59 44 00 23, 

e-mail: holbaek@hoereforeningen. dk 


Elisabethcentret, Carl Reffsvej 2 – 4 

i Holbæk. 

Alle medlemmer og deres familie ønskes 

et godt og glædeligt nytår. Vi har 

ikke møde i januar, men erindrer om at 

årsmødet er lørdag den 11. februar kl. 11 

 

dagsorden iflg. vedtægterne. Efter afvikling 

af årsmødet byder vi på et let traktement. 

Vi ser hen til et talrigt fremmøde. 

KALUNDBORG 


Tlf. 36 75 42 00, 


KØGE 

Formand: Carit Andergren, Overdrevsvejen 

86, Lellinge 4600 Køge, tlf. 56 82 15 27, 

SMS 21960496, e-mail: abc@123mail.dk 

Fastmødested, når andet ikke er angivet: 

Mødelokalet over Biblioteket Ølby bycen- 

HØRELSEN 43


ter, (indgang v. posthuset). Se vores kommende 

aktiviteter på www.hoereforeningen.dk/koege 

Vi vil, hvis 

der er interesse herfor, arrangere fælles 

tur til Roskilde afdelings foredrag med 

Thyra Frank. Giv venligst besked til Carit 

snarest muligt, hvis I er interesserede. 

Pris og nøjagtige tidspunkter kommer når 

vi ved hvor mange der er interesserede. 

Tilmelding senest d. 4. januar til formanden. 

kl. 18. Der afholdes 

generalforsamling med dagsorden 

iflg. vedtægterne. Forslag skal være 

formanden senest i hænde senest 14 

dage før, for at blive behandlet. Efter 

generalforsamlingen er afdelingen vært 

ved et lettere måltid, med en genstand til. 

Deltagelse i spisningen kræver tilmelding 

senest den 11. februar til formanden. 

LOLLAND 

Formand: Henning Johansen, Reimersgade 

1, 4900 Nakskov, tlf/fax. 54 95 15 01, 

e-mail: hen.johansen@gmail.com 

kl. 17 – 20. På 

Skovriddergården i Nakskov afholdes årsmøde 

med dagsorden ifølge vedtægterne. 

Eventuelle forslag skal være formanden i 

HØRETAB? 

-ingen hindring 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

44 

HØRELSEN 

hænde senest 14 dage før. Efter årsmødet 

er lokalafdelingen vært ved en middag. Tilmelding 

til spisning og evt. kørsel senest 

mandag, den 6. februar til Lis Petersen, tlf. 

 

NÆSTVED 

Formand: Merete Frederiksen, 

Fjordbakken 5, Dyves Bro, 

4700 Næstved, tlf. 55 77 20 25, 

e-mail: mkfrederiksen@stofanet.dk 

 

afholdes årsmøde på Caféen Frivilligcentret, 

Farimagsvej 22, 4700 Næstved. Mød 

op og hør hvad der er sket i år og hvad 

der vil ske i 100 års jubilæumsåret. Dagsorden 

iflg. vedtægterne. Kan læses på 

 

Inden årsmødet vil Henrik Mors fra VISP 

holde foredrag om, hvad vi kan forvente 

os af fremtiden. 

ODSHERRED 


Pakhuset i Nykøbing Sjælland. 

fra kl. 10 – 12 kan 

du træffe bestyrelsen og få gode råd og 

vejledning i patientkontoret på 1. sal i 

Sundhedscentret, Nykøbing Sj. 

RINGSTED 


Kontaktperson: Kurt Christensen, Vilhelm 

Andersensvej 20, 1. tv., 4100 Ringsted, 

tlf. 57 61 11 41. 

ROSKILDE 

Formand: Svend Stennicke Larsen, 

Lyngevej 34, Ny Fløng, 

2640 Hedehusene, 

tlf. 46 56 03 07, fax. 46 56 03 37, 

e-mail: stennicke@it.dk 


Fysio Centret, Københavnsvej 170, 4000 

Roskilde. Bus 123 kører næsten til døren, 

stå af ved stoppested ”Roskilde Postcenter”. 

Faste minuttal fra stationen: 24-44- 

04. Se endvidere www.hoereforeningen. 

dk/roskilde 

SLAGELSE 

Formand: Agnes Munkhøj Nielsen, Kildevænget 

4, 4200 Slagelse, tlf. 25 70 67 50, 

e-mail: flemagnes@stofanet.dk 

SOLRØD 


Tlf. 36 75 42 00, 


SORØ 

Formand: Elsebeth Søndergaard, tlf. 57 83 

48 10, e-mail: elsebeth@vip.cypercity.dk. 


Kaarsbergcentret, Sorø. 

kl. 14. Årsmøde 

i.h.t. vedtægterne. Efter årsmødet vil 

Anette van der Star, socialudvalgsformand, 

fortælle om kommunens målsætning 

for høreområdet og de ændringer, der 

er sket efter kommunalreformen. 

STEVNS 

Formand Preben Elstrøm, Lyderslev Bygade 

7, 4660 St. Heddinge, tlf. 56 50 82 32, 

e-mail:elstroem@privat.dk 

VORDINGBORG 

Formand: Jørn Nielsen, Ildervænget 4, 

Nyråd, 4760 Vordingborg. tlf. 55 37 21 86, 

e-mail: jejoe@nyraad.net 

DØVBLEVNE 

Kontakt: Jørgen Føhns, Boholtevej 15, 

2.tv., 4600 Køge, teksttlf. 56 65 43 86, 

e-mail: foehnsebasse@mail.tele.dk 


Kontakt: Morten Nielsen, Blåbærvej 25, 

Hørby 4300 Holbæk, tlf. 59 46 27 06, 

e-mail: hbfu-sjaelland@hoereforeningen.dk

Arbejdsmarkeds- og socialudvalget: 

Formand: Dorthe Sørensen 

Mail: arbejdsmarkedsudvalg@hoereforeningen.dk 

Døvblevneudvalget: 

Formand: Trine Gaarsdahl 

Mail: doevblevneudvalg@hoereforeningen.dk 

Støj- og Forebyggelsesudvalget: 

Formand: Jens Peder Dalgaard 

Mail: stoej-forebyggelse@hoereforeningen.dk 

Hjælpemiddel- og tilgængelighedsudvalget: 

Formand: Carsten Hussing 

Mail: hjaelpemiddel-tilgaengelighed@hoereforeningen.dk 

Hørehæmmede Børns Forældreudvalg: 

Formand: Else Marie Christensen 

Mail: hbf-udvalg@hoereforeningen.dk 

Kursusudvalget: 

Mail: kursus-uddannelse@hoereforeningen.dk 

Menièreudvalget: 

 

Mail: meniereudvalg@hoereforeningen.dk 

Tinnitusudvalget: 

Formand: Frode Larsen 

Mail: tinnitusudvalg@hoereforeningen.dk 

Ungdomsudvalget: 

Formand: Ninna Engelbrecht 

Mail: ungdomsudvalg@hoereforeningen.dk 

Høreudvalget: 

Formand: Ole Matthesen (konstitueret) 

Mail: hoereudvalg@hoereforeningen.dk 

Cochlear Implant-udvalget: 

Mail: ci-udvalg@hoereforeningen.dk 

 

 

Se nærmere på www.hhoest.dk! 

KØBENHAVN – SØNDAG D. 15. JANUAR – HØJMESSE 

kl. 10.00 Kristkirken, 

Enghave Plads 18, 1670 Kbh. V 

Prædikant: Peter Bjørn Hansen. 

Transport: Henvendelse til Peter Bjørn Hansen, tlf. 38 33 11 61 

eller e-mail: peha@km.dk 

KØBENHAVN – SØNDAG D. 22. JANUAR 

kl. 14.00 Roskilde Domkirke 

Prædikant: Peter Bjørn Hansen. 

Kaffe efter gudstjenesten. 

Transport: Henvendelse til Roskilde domsogns kordegnekontor, 

Domkirkestræde 8, 4000 Roskilde, tlf. 46 35 58 14 (ma-fr 10-14, 

to +16-18, lø 10-12), e-mail: tpa@km.dk, eller til Peter Bjørn Hansen, 

tlf. 38 33 11 61 eller e-mail: peha@km.dk 

 


LØGSTØR – SØNDAG, DEN 22. JANUAR 

kl. 11:00 i Løgstør kirke 

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken. 

Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen. 

Gudstjeneste i samarbejde med Høreforeningen Vesthimmerland 

Lokalafdelingog kontaktpræst Lars Henrik Lyngberg-Larsen. 

Frokost efter gudstjenesten på Østergade 13 (35 kroner). 

Tilmelding til frokost og gratis transport, tlf. 24 83 66 48 

 

FJERRITSLEV – SØNDAG, DEN 29. JANUAR 

kl. 10:30 i Fjerritslev kirke 

 

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken. 

Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen. 

Gudstjeneste i samarbejde med kontaktpræst Ejler Winkel. 

Frokost efter gudstjenesten 

35 kroner – forgår i sognehuset ved siden af kirken) 

 

 

HØRELSEN 45

ARTIKEL TEMA 

Ja tak, jeg vil gerne være medlem af Høreforeningen: (sæt X) 

Ja tak, send mig yderligere information om Høreforeningen 

Fulde navn: 

Fulde adresse: 

Postnr. og by: 

Kommune: 

E-mail: 

Tlf./fax/ ell. skr.tlf.: 

mobilnr: 

Cpr. nr: 

Jeg/vi (sæt gerne flere krydser) 

er hørehæmmet er svært hørehæmmet/døvbleven har Tinnitus 

har CI har Mènière er støjfølsom 

er pårørende er i arbejde er under uddannelse 

er arbejdsledig er førtidspensionist er på efterløn 

er folkepensionist acusticus neuronom 

andet: 

Ønskes familiemedlemsskab udfyldes nedenstående: 

Ægtefælles/samlevers navn 

cpr. nr: 

Har hørehæmmet barn/børn barn/børn har CI 

Barnets navn: 

cpr. nr: 

høretab: db 

Andre børn: Navne: 

cpr. nr: 

cpr.nr: 

dato: Underskrift: 

Send kuponen i lukket kuvert til: Høreforeningen, Sekretariatet, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre 

46 HØRELSEN 

Høreforeningen er en handicaporganisation, der varetager over 

800.000 danskeres interesser på høreområdet. 

Høreforeningen arbejder for at forbedre livsvilkårene for 

børn, unge og voksne med nedsat hørelse, for døvblevne, CIopererede 

og mennesker med tinnitus, menière eller andre 

lyd- og høreproblemer. 

Høreforeningen arbejder for at forebygge støjskader. 

Høreforeningen informerer om ørets sygdomme, lyd- og 

høreproblemer, hjælpemidler mv. og støtter medlemmerne i at 

håndtere en tilværelse med lyd- og høreproblemer bl.a. gennem 

rådgivning og netværksgrupper. 

Høreforeningen har politisk og socialt aktive lokalafdelinger 

i alle landets kommuner. 

Kontingent: 

Kontingent: 285 kr. årligt. 

Familiemedlemsskab: 420 kr. årligt. 

Virksomhedsmedlemsskab: 5.000 kr årligt 

Landsformand: Søren Dalmark 

Næstformand: Ole Matthesen 

Sekretariatet: 

Kløverprisvej 10 B, 

2650 Hvidovre, 


Telefon: 36 75 42 00 

Telefax: 36 38 85 80 

Teksttelefon: 36 38 85 72 

Giro: 7 00 20 17 

Telefontid: hverdage kl. 10-14 

www.hoereforeningen.dk 

Sekretariatets medarbejdere: 

Pia Mikkelsen, sekretariatsleder 

Jane Hochheim, bogholder 

Dorte Hansen, medlemsansvarlig 

Joan Klindt Johansen, netværkskoordinator og ungdomskonsulent 

Birgit Rasmussen, ledelsessekretær 

 

Malene Brandt, kursuskonsulent 

Tolkeformidlingen: 

Tolkeformidlere Lisbet Helgogaard og 

Ulla Monrad, telefon: 36 38 85 76, 

Teksttelefon: 36 38 85 72, Telefax: 36 38 85 80. 

E-mail: tolkeformidling@hoereforeningen.dk 

Telefontid: mandag-torsdag 8-15, fredag 8-14 

HØRELSEN er medlemsblad for Høreforeningen. 

Bladet udkommer omkring den 1. hver måned undtagen juli og 

august. Synspunkter i bladet står for forfatterens egen regning 

og deles ikke nødvendigvis af foreningen. 

Redaktionen forbeholder sig ret til at bearbejde og forkorte 

læserindlæg og artikler. Deadline for indsendelse af materiale 

er den 4. i hver måned. 

Redaktør: Irene Scharbau

MILLIONSTØTTE TIL høreforskning 

Et tilskud på 3,6 mio. US-dollars – mellem 

20 og 21 mio. danske kroner – danner basis 

for et samarbejde mellem det bedste 

inden for amerikansk medicinsk videnskab 

og svejtzisk bioteknologisk ekspertise. 

Samarbejdet mellem Harvard Medical 

School og Ecole Polytechnique Fédérale 

de Lausanne, som også har udsendt pressemateriale 

om samarbejdet, vil anvende 

de nyeste teknologier inden for gen-terapi, 

fleksibel elektronik, optisk billeddannelse 

og menneske-maskine-interfaces for at 

reparere skader på rygrad og høretab. 

De mange, rare millioner fra Bartarellifonden 

målrettes seks projekter inden for 

neurovidenskaben – fem af dem vil handle om 

skabelsen af nye diagnose- og behandlingsmetoder 

inden for en bred vifte af høreskader. 

De fem projekter er – i kort form – følgende: 

– At blive bedre til at se og danne billeder 

af, hvordan hørelsen egentlig sker i det 

indre øre. 

– At udvikle en genterapi målrettet arvelig 

døvhed og høretab. 

– Behandling af døvhed og høretab gennem 

regenerering af relevante celler i 

øret. 

– Skabelsen af medicin til behandling af 

høretab. 

– Udvikling af en ny generation af hjernestammeimplantater 

til de, der ikke har 

nytte af cochlear implantater. 

Implantat behandler 

måske Menières sygdom 

En 56-årig mand med Menières sygdom 

på begge øre, er blevet den første i verden, 

der er forsøgt behandlet med et implantat. 

Det skete sidste i oktober på University 

of Washington Medical Center, og målet er 

at undertrykke den invaliderende svimmelhed, 

som kendetegner Menières sygdom. 

Klinikerne bag udviklingen af implantatet 

håber på success ved behandlingen af 

ti med Menières sygdom, så implantatet 

bagefter kan udforskes i forhold til andre 

svimmelhedssygdomme, fremgår det af 

University of Washingtons hjemmeside. 

Implantatet består af et Cochlear Implantat 

med tilhørende processor bag øret, 

de-anvendelse. 

Menières sygdom påvirker hørelsen og 

balancen i varierende grad og hyppighed 

og kan være ekstremt invaliderernde. De 

episodiske anfald tror man stammer fra 

brud på en membran i det indre øre, som 

forårsager, at væske lækker fra ørets vestibulære 

system i et omfang, så det skader 

hjernens opfattelse af balance. 

Den typiske behandling er, at patienterne 

skal ligge stille, nogen gange op til halve 

dage, imens membranen reparerer sig selv 

og ligevægten genoprettes. Det, kombineret 

med uforudsigeligheden i hyppigheden 

af anfald, gør, at sygdommen kan få vidtrækkende 

konsekvenser for livsførelse og 

karrierevalg. 

Medicinering, ændringer i kost og 

livsførelse, samt i værste fald kirurgiske 

indgreb – der koster uopretteligt på ørets 

funktioner, har hidtil været de eneste anerkendte 

behandlingsmetoder. 

Men med implantatet kan patienten, 

når et anfald er på vej, selv aktivere 

processoren, som trådløst signalerer til 

implantatet – placeret i en brønd i tindingebenet 

– at det skal sende impulser gennem 

tre elektroder placeret i det indre øres 

knoglelabyrint. De impulser ændrer ikke 

det, der sker i øret, men styrer hen over 

symptomerne i øret, så man stadig kan 

fungere, imens øret reparerer membranen. 

KORT NYT 

Nye veje til 

bedre høreapparater 

Høreforeningens engelske søsterorganisation, 

der netop har skiftet navn fra RNID til 

Action on Hearing Loss, har puttet penge 

i et nyt projekt på Cambridge University. 

Målet med projektet er at finde nye veje til 

at forbedre høreapparater i forhold til folk 

med svære høretab. 

Cambridge-folkene undersøger først, 

hvor effektive høreapparaterne reelt er i 

forhold til de svære høretab, som jo ofte 

medfører, at folk ikke kan høre lyde – såsom 

“t” og “k” der er vigtige i forståelsen af 

tale, selv om de så bliver forstærket af et 

høreapparat. 

Men disse lyde kan gøres forståelige – 

lytbare – hvis deres frekvenser sænkes, 

og målet med denne forskning er at sammenligne 

effektiviteten mellem forskellige 

måder at implementere delvis frekvenssænkning 

i høreapparater. 

SIG FRA NU! 

Sig Fra Nu! er en hjemmeside, hvor man 

anonymt kan registrere forskelsbehandling 

og diskrimination. 

Man kan blive diskrimineret af mange 

årsager, fx pga. alder, køn, etnicitet eller 

handicap. Og man kan blive diskrimineret 

mange steder, fx i arbejdslivet, i skolen eller 

i nattelivet. Mennesker der hører dårligt 

oplever desværre også diskrimination. 

Formålet med Sig Fra Nu er at fremme 

ligebehandling ved at kortlægge omfanget 

af diskrimination og forskelsbehandling. 

Så brug muligheden – det er kun de problemer, 

man kender til, som man kan gøre 

noget ved! 

 

HØRELSEN 47

NY CLEAR MODEL FRA WIDEX 

Widex introducerer FUSION, en ny model i CLEAR TM 440 serien af trådløse høreapparater. 

FUSION passer til de fl este typer høretab, fra minimalt til svært og meget svært høretab. 

Som en del af CLEAR familien anvender FUSION patenteret WidexLink teknologi – den første 

trådløse teknologi, som er specifi kt designet til høreapparater. For eksempel anvendes 

det, vi kalder InterEar, hvilket vil sige, at to høreapparater koordineres og synkroniseres 

problemfrit, og at de kommunikerer med hinanden op til 21 gange i sekundet. For brugere 

med svært til meget svært høretab vil dette være første gang, de til fulde kan udnytte 

fordelene ved det naturlige lydbillede, der fremkommer ved, at høreapparater er trådløst 

forbundet med hinanden. 

FUSION – én model, som passer til alle 

Fleksibiliteten ved FUSION betyder, at høreapparatet 

passer til de fl este typer høretab – minimalt til 

svært og meget svært høretab. 

FUSION kan tilpasses med tre forskellige højttalere 

samt fl ere eartips og individuelle ørepropper, alt 

efter hvad der passer til den enkeltes behov. 

Større ydeevne 

Selvom FUSION er et utroligt lille høreapparat, er 

der plads til et 312 batteri, som er nemt at håndtere, 

og som giver meget lang batteri-levetid og optimal 

ydeevne. 

Telefonopkald i begge høreapparater 

Telefon+ funktionen behandler og sender telefonsignaler 

fra det ene høreapparat til det andet uden 

forsinkelse. Det betyder, at du for første gang kan 

høre opkald fra mobil- og fastnettelefon i begge 

høreapparater uden at skulle bruge ekstraudstyr. 

For yderligere information se 

eller bestil brochurer på www.widex.dk 

Reduceret vindstøj 

Vindstøj er et generelt problem. FUSION indeholder 

et nyt og forbedret mikrofondæksel, som reducerer 

vindstøj betydeligt. 

Ny, stabil og robust telespole 

En ny, stabil og robust telespole er designet specielt 

til at passe ind i det utroligt lille FUSION høreapparat, 

hvilket gør det nemmere at anvende telespolen i 

fl ere lyttesituationer. 

DEX–audioudstyr 

Widex CLEARFUSION høreapparater 

åbner op for en helt ny verden af 

lyd. Med vores unikke DEX-audioudstyr, 

designet til trådløs kommunikation, kan 

brugerne nu udnytte hele lydbilledet. 

Teknologien i hjertet af DEX-enhederne 

betyder, at FUSION kan kommunikere 

nemt, øjeblikkeligt og uden forstyrrelse 

til en fjernbetjening, et fjernsyn eller en 

mobiltelefon. 

Afsender: 

Høreforeningen 

Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre

ET GODT LIV

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?