Prognose for høsttidspunkt og udbytter i jordbær

Jordbær

Prognose for høstetidspunkt og avling i jordbær
Professor Aksel Døving
Norsk Senter for økologisk landbruk, N-6210 Valldal, Norge
e-mail: adoving@online.no
Modningstidspunkt og avling kan variere sterkt fra år til år i jordbær. Sikre prognoser kan
være av stor verdi for både dyrking og omsetning. Innsamlede data fra norsk jordbærdyrking
er studert og sammenlignet med meteorologiske data. Lange tidsrekker og pålitelige data fra
Gartnerhallen i Trøndelag (1973-2002) og Valldal på Sunnmøre (1967-2002) har vært særlig
verdifulle. Lange tidsrekker gir et godt grunnlag for statistiske utregninger. Det var store
variasjoner mellom år og mellom distrikt med hensyn til start, topp og slutt på høsteperioden.
Det var om lag 1 måned forskjell mellom tidligste og seineste distrikt i Norge. Akkumulert
avling i forhold til tid kan beskrives med en tredjegrads ligning. Når sesongvariasjoner
sammenlignes med temperaturdata, viste starten og toppen på sesongen negativ
sammenheng med temperaturer mai og juni; 1 °C høyere juni middeltempteratur ga 4.1
dager tidligere sesongstart. Høye temperaturer i juni og juli ga tidligere sesongslutt. Det er
utarbeidet regresjonsmodeller for å prognosere start, topp og slutt på høsteperioden.
Regresjonsmetoden ga mer pålitelige prognoser for høstetidspunkt enn bruk av varmesum.
Det er videre sett på virkningen av klima, fungicid mot gråskimmel (Botrytis cinerea) og år på
avlingsnivået. Fungicid mot gråskimmel forklarte halve avlingsvariasjonen i Valldal, men for
Trøndelag var det ingen slik sammenheng. Høye temperaturer i august året før hadde
negativ virkning på avling i begge distrikt. I Valldal ga høye temperaturer i april større avling.
Avlingsmengde viste ingen tydelig sammenheng med meteorologiske data gjennom
blomstring og høsting. Resultatene tyder altså på at klimaforholda under blomsterinduksjon
og blomsterdifferensiering var viktigere for avlinga enn klima under blomstring og modning.
Det er utarbeidet regresjonsmodeller for prognosering av avling; meteorologiske data,
fungicid mot gråskimmel (Botrytis cinerea) og år er brukt som variabler. Avlingsprognosene
var svært presise og mer presise enn prognosene for høstetidspunkt. En slik prognosemodell
vil gjelde bare for et begrenset distrikt, men metoden kan brukes for andre distrikt eller til og
med for andre produksjoner. Regresjonsmetoden for å prognosere sesong og avling i
jordbær kan være svært nyttig både i produksjon og omsetning. Metoden kan brukes av
enkeltprodusenter, men er forholdsvis krevende. Slike prognoser er trolig mest anvendelig
for omsetningsorganisasjoner som har et godt datagrunnlag og som kan sette ressurser inn i
prognosearbeidet, da vil innsatsen også være lønnsom.
Litteratur
Døving, A. 2002. Klimaeffektar på jordbærsesongen. Norsk Frukt og Bær 5(2):12-14.
Døving, A. 2002. Når modnar jordbæra? Norsk Frukt og Bær 5(6):12-14.
Døving, A. and Måge, F. 2001a. Prediction of the Strawberry Season in Norway. Acta Agric.
Scand., Sect. B. Soil and Plant Sci. 51, 28-34.
Døving, A. and Måge, F. 2001b. Prediction of the StrawberryYield. Acta Agric. Scand., Sect.
B. Soil and Plant Sci. 51, 35-42.
Ljones, B. 1978. Klimaverknader på jordbærplanter dyrka på friland. Meldinger fra Norges
landbrukshøgskole. 57(6), 1-15.
Mière, P., Hadley, P., Darby, J. & Battey, N.H. 1998. The effect of thermal environment,
planting date and crown size on growth, development and yield of Fragaria x
ananassa Duch. J. Hort. Sci. Biotechn. 73(6), 786-795.
Rudolph, V. 1983. Untersuchungen zur Ertragsplanung bei Fragaria x ananassa.
Dissertation, Humboldt-Universität zur Berlin, 128 pp.

Nye besværlige sygdomme i jordbær (Colletotrichum spp. og Rhizoctonia
ssp.)
Konsulent Bodil Damgaard Petersen,
Frugt og Grønt Rådgivningen, Industrivej 31 C, 4230 Skælskør, Danmark
Tlf. +45 5819 4144, e-mail: bdp@skl.dk
Colletotrichum spp.
Indledning
3 arter af svampeslægten Colletotrichum angriber jordbær. Colletotrichum fragariae, C.
gloeosporioides og C. acutatum. Da man ikke er sikker på, om C. fragariae findes i Europa,
koncentrerer interessen sig om C. gloeosporioides, som angriber bladstilkene, og den meget
aggressive C. acutatum, som er årsag til den frygtede sygdom jordbærsortråd, der giver
frugtråd og sorte pletter på bærrene.
Samlet kaldes sygdomme forårsaget af disse svampe for antracnose. I Danmark bruger vi
dog i daglig tale betegnelsen antracnose om angreb af C. gloeosporioides for ikke at forveksle
den med sortråd (C. acutatum). Sortråd er den økonomisk mest betydende sygdom.
C. gloeosporioides
C. gloeosporioides har vi i Danmark haft angreb af siden 1996. Angreb ses som sorte, ellipse-formede,
indsunkne pletter på blad- eller frugtstilke med tilbagevisning af planten og små
sure bær til følge. Honeoye og Korona er meget følsomme, mens Elsanta også får sygdommen.
C. gloeosporioides giver ikke anledning til pletter på bærrene. Under varme himmelstrøg,
som fx i Florida, forårsager C. gloeosporioides en hurtig tilbagevisning og død af planterne,
men dette ses ikke under skandivaniske forhold.
C. gloeosporioides giver anledning til problemer hos enkelte avlere, men er ikke nær så aggressiv
som sortråd. Svampen er for-mentlig almindelig udbredt i de skan-dinaviske lande. I
Danmark er den foruden på jordbær fundet på lupin (Lupinus) og giver anledning til problemer
i planteskoler, hvor den angriber liguster (Ligustrum). I Sverige er den fundet på jordbær
og kirsebær. C. gloeosporioides har et forholdsvis bredt værtplanteregister.
Der er ikke krav til planterne m.h.t. indhold af C. gloeosporioides.
C. acutatum – sortråd
Status
Sortråd er kommet til Europa med smittede jordbærplanter fra Californien omkring 1980. Man
importerede bl.a. Chandler og Selva og fik sortråd med i købet. Fra Holland har sygdommen
så spredt sig ud i Europa med planterne. For ikke mange år siden regnede man kun med
sygdommen under varmere klimastrøg end vore, men sygdommen har tilpasset sig køligere
forhold, og er meget aggressiv under skandinaviske forhold. Syg-dommen regnes på verdensplan
for den mest tabsvoldende sygdom i jordbær.
Sygdommen er konstateret i Danmark, Norge og Finland. I Danmark blev der konstateret 5
tilfælde i 2000, 9 nye tilfælde i 2001 og 19 nye tilfælde i 2002. I 2001 var 8 ud af 9 tilfælde i
sorten Kimberly i planter fra Holland, mens ét tilfælde var i den engelske sort Evita. I 2002
var 17 af de 19 nye tilfælde i Kimberly fra Holland, mens ét tilfælde var i Elsanta fra Holland
og et tilfælde var i Dania, hvor man ikke har indkøbt planter, og hvor smittekilden er ukendt.

Alt i alt er, såvidt vides, et sted mellem 30 og 40 ejendomme i Danmark inficeret med sortråd.
Der er ikke anmeldelsespligt på sygdommen i Danmark.
I Finland fandt man det første tilfælde af sortråd i Elsanta fra Holland i 2000, og siden er flere
tilfælde kommet til i sorterne Kent, Pavana og Elsanta fra Holland. Man har anmeldelsespligt
på sygdommen i Finland, og hidtil er avlerne blevet tilbudt erstatning ved nedpløjning af smittede
jordbær.
Selv Norge, der har karantænebestemmelser vedr. import af planter, har fået flere tilfælde af
sortråd specielt i jordbær i væksthus.I Sverige er der anmeldelsespligt på sygdom-men, og
man har ikke officielt konstateret den.
Jordbærsortråd er en såkaldt nul-tolerance skadegører, der ikke må være i hverken certificerede
jordbærplanter eller CAC-planter.
Symptomer
Symptomerne på sortråd er små brune ind-sunkne, senere sorte pletter på næsten høstmodne
bær. Under fugtige forhold dannes en laksefarvet belægning af sporer på pletterne på
de modne bær. Bærrene rådner helt, men kan ende som indtørrede mumie-frugter.
De klassiske symptomer på sortråd, med sorte indsunkne pletter på stængler og udløbere,
ses meget lidt under skandinaviske forhold. Formodentlig er temperaturen en begrænsende
faktor. I den meget varme eftersommer 2002 sås sorte pletter med sporebelægning på udløbere,
endog i nyplantninger i Danmark.
Oftest ses ingen symptomer på unge planter i planteåret. Sygdommen ligger dog latent i
planterne, og i første høstår ses i inficerede kulturer planter med sorte pletter på bærrene,
ofte først hen mod slutningen af plukningen. Hvor alvorlig sygdommen bliver i første år afhænger
af klimaet, af hvor kraftigt planterne har været inficerede ved leveringen, samt af den
plantebeskyttelse, der er foretaget. Fra angrebne bær spredes sygdommen videre i kulturen
og på ejendommen, og i andet høstår vil man så opleve at kulturen er totalt inficeret, og man
risikerer et totalt afgrødetab.
Et andet symptom på sortråd er, at kronen får en lysebrun-rødbrun misfarvning, som bliver
kraftigere jo længere planten har været smittet. Misfarvningen er lysere og mere diffus end
den misfarvning, der ses ved angreb af Phytophthora cactorum. Har man set denne misfarvning
nogle gange, er den ret karakteristisk.
Smittekilder og biologi
Den primære smittekilde er inficerede jordbærplanter. Har man først sygdommen smitter den
videre ved regnplask, vanding, plukkere, maskiner, muligvis fugle osv. ved såkaldt kontaktsmitte.
Sygdommen er eks-tremt smitsom under varme og fugtige forhold, og eksploderer
tilsyneladende, når temperaturen kommer over 25 o C. Nogle ganske få smittede planter kan
smitte en hel ejendom i løbet af en plukkeperiode.
Sygdommen overlever ikke længe i jorden, Sortråd overlever, så længe der er levende plantemateriale
i jorden. Englænderne siger 9-10 måneder, men råder til, at der går 3 år, før man
planter jordbær igen på et smittet areal. En engelsk plantepatolog vil ikke totalt afvise muligheden
af, at der kan sidde levende sortråd-sporer i gammel fiberdug.
Sygdommen skulle kunne overleve på en række ukrudtsarter, både med symptomer på blade
og stilke på alm. katost (Malva sylvestris), og snerlepileurt (Fallopia convolvulus) og i la-

tent form på mælkebøtte (Taraxacus), brandbæger (Senecio vulgaris), agerstedmoder (Viola
arvensis) og læge-jordrøg (Fumaria officinalis).
Bekæmpelse
I Danmark bruges Euparen Multi mod jordbærsortråd. Jordbærsortråd kan ikke bekæmpes
totalt ad kemisk vej. Afhængigt af bl.a. klimaet, samt hvor kraftigt smittede planterne har været
ved plantningen, kan man nogenlunde holde jordbærsortråd nede i første høstår med 2-3
sprøjtninger med Euparen i blomstringstiden. Der findes dog også eksem-pler på, at det er
gået meget galt allerede i første høstår. I andet høstår, hvor smitte-trykket er voldsomt i angrebne
kulturer, kan sygdommen ikke holdes nede af Euparen.
Har man fået sygdommen ind på ejendom-men, bør man plukke smittede arealer til sidst, og
være meget bevidst om færdsel i marken. Arealer med angreb bør nedpløjes hurtigst muligt.
Vil man fortsat dyrke jordbær, er vejen frem at prøve at sanere ejendommen ved at plante
nyplantede jordbær et stykke væk fra etablerede kulturer, samt sløjfe alle bærende arealer
efter høst, for at undgå overslæbning af smitte fra gamle arealer. Endvidere kræves stor omhyggelighed
med maskiner, personale osv. for ikke at få slæbt smitte over i nyplantningen.
Ved økologisk dyrkning af jordbær vil et sortrådangreb kunne være helt katastrofalt.
Forebyggelse
Forebyggelse er bedre end helbredelse. Køb derfor planter hos en velrenommeret plantehandler,
og undgå at plante sorten Kimberly. Man kan eventuelt hjemtage sine frigoplanter i
god tid, og få testet dem for sortråd. Plantedirektoratet i Danmark tilbyder sådan en test. Pris
ca. 625 kr.
Vil man plante risikable sorter eller prøver af flere nye sorter, bør det gøres yderst i marken,
så man nemt kan pløje dem ned, og så de smitter minimalt.
Undgå at bytte planter med andre avlere, og undgå at plante de nyeste sorter, der ofte ikke
er renset nok for sygdomme.
Fremtiden
I England er sortrådsituationen helt ude af kontrol. Man har opgivet at blive af med sygdommen,
og mener nu, at man må lære at leve med den, bl.a ved at bygge tunneler til jordbærrene,
for at undgå spredning via vandsplask.
Det er vigtigt at pointere, at vi befinder os på et kritisk stadie i Skandinavien, hvor vi endnu
selv kan påvirke den videre udvikling af sortråd-situationen. Ved konsekvent nedpløj-ning af
ramte arealer, samt hvis sanering udføres, bør det være muligt på ejendoms-niveau, at slippe
af med smitten, da den ikke ligger længe i jorden. Det er dog usikkert, hvad sekundær
smitte fra ukrudtsplanter eventuelt vil kunne betyde under danske forhold.
Hvis først jordbærsortråd bliver almindelig udbredt, vil man opleve tilfælde af sekundær smitte
med plukkere, selvplukkere, fugle m.m. og sygdommen vil være ude af kontrol i Danmark
også. Jordbærsortråd er en stor trussel mod nordisk jordbæravl, specielt fordi vi har tradition
for at have flerårige kulturer.
Sygdommen er lumsk, fordi den har et snigende forløb. Den kan man meget nemt overses/undervurderes
i starten.

Fokus bør være på, om planterne er fri for sygdom. Om sorterne er mere eller mindre modtagelige
er underordnet. De sorter vi gerne vil dyrke, er alle modtagelige.
Lad os vedtage, at vi ikke vil have sortråd som fast inventar i Norden. Det kræver, at hver
enkelt jordbæravler er bevidst om problemet, og ikke lader smittede arealer ligge, og det
kræver seriøse planteproducenter og planteforhandlere.
Man er i temmelig høj grad selv herre over, om man får sortråd i sine jordbær.
Rhizoctonia spp. – rodfiltsvamp
2 arter af Rhizoctonia angriber jordbær. R. fragariae og R. solani. Sidstnævnte svamp er almindelig
udbredt i Danmark og giver anledning til rodfiltsvamp i kartofler og rodurter. I de
tilfælde, hvor vi har haft angreb af Rhizoctonia i jordbær, har vi ikke fået artsbestemt svampen,
så vi ved ikke hvilken art, der har givet angreb i Danmark. Der er fundet angreb af R.
fragariae i Sverige.
Symptomer
Angreb af rodfiltsvamp er ofte knyttet til arealer med våd og iltfattig jord og i jorder med lavt
reaktionstal, mens veldrænede jorder, der hurtigt tørrer ud forebygger smitte. I det sygdomskompleks,
der hedder ”sorte rødder”, der ses i jordbær, der lider af iltmangel/strukturskade/drukning/frostskade,
optræder Rhizoctonia ofte på rødderne som et sekundært
patogen, der kun angriber fordi jordbærplanterne er svækket i forvejen.
Flytter man jordbær op på bede med plastdække på, så optræder Rhizoctonia som et primært
patogen, idet svampen forårsager en meget pludselig tilbagevisning af planterne lige
når de skal til at bære bær. Tilbagevisningen er et karakteristisk, når man har set det et par
gange. De ældste blade tørrer ind, er nærmeste grønlige, mens de tørrer ind og krøller let.
Derefter dør hele planten ret pludseligt.
Der vil ofte være symptomer på rødderne i form af rød-brune læsioner. Rhizoctonia kan give
anledning til symptomer på blade og bær. Bladene bliver lidt misdannede og får grå–brune til
sorte pletter. På bærrene kan forekomme brune pletter.
Smittekilder og biologi
Rhizoctonia har udpræget jordsmitte, og sklerotier kan ligge mange år i jorden. Smitten kan
også komme med jordbær-planterne. Rodfiltsvamp er en udpræget sæd-skiftesvamp. Har
man problemer med R. solani, bør man være forsigtig med kartofler, kål, roer, rodfrugter,
raps og kløver i sædskiftet.
Rodfiltsvamp opformerer sig på uomsat organisk materiale i jorden. Således er kløvergræs
som forfrugt en kendt faktor, der forøger risikoen for rodfiltsvamp i afgrøder som gulerødder
og kartofler.
Bekæmpelse og forebyggelse
Sædskiftet er vigtigt, hvis man vil undgå problemer med Rhizoctonia. Dræning ligeså. Tilsyneladende
er der nogle faktorer, der bevirker, at rodfiltsvamp er særlig aggressiv på plastdækkede
bede. Overvanding af bedene kan være en medvirkende faktor. Sørg for ikke at
vande for meget. Honeoye synes at være ekstremt modtagelig, så evt. må man undgå at
dyrke denne sort på plastdækkede bede.

Har man problemer med rodfiltsvamp, kan man forsøge at få smittetrykket ned ved sanerende
afgrøder. De bedste sanerende afgrøder er rene kornmarker uden ukrudt i. Havre er den
bedste afgrøde til at nedbringe smittetrykket af rodfiltsvamp.
Undgå græsmarker som forfrugt, og undgå nedpløjning af frisk staldgødning, hvis man har
problemer med rodfiltsvamp.
Rodfiltsvamp kan ikke bekæmpes direkte.
I udlandet bekæmpes Rhizoctonia ved jord-desinfektion, eller ved vanding/sprøjtning med
Rovral.
Konklusion.
Vi ved ikke nok om denne sygdom. Hvis man har problemer med tilbagevisning af jordbær
på grund af rodfiltsvamp, bør man få svampen artsbestemt, så vi bliver klogere på årsagen/smittekilden.
Det er nok nogenlunde sikkert, at øget beddyrkning vil give øgede problemer
med denne sygdom. Det er dyrt at plante jordbær på bede, for så at erfare, at de visner
lige før bærhøst som følge af Rhizoctonia-angreb.

Egen plantproduktion af jordgubbsplanter
Jordbæravler Sune Abrahamsson
Sune Abrahamsson AB, Skogslösavägen 106, SE-291 93 Önnestad, Sverige
Tlf. +46 44 703 32
Grundförutsättningar för egen jordgubbsplantproduktion i kruka
• Moderplantornamåste odlas på plastlist, för att få många revor snabtt och med rätt kvalité
på de nya röttarna
• Ytterst väldränerade fält helst med lutning. Lättbrukade jordar och ingen sten
• Moderpalntorna måste vara fria från sjukdomar och insekter
• En bevattning av sprinklertyp som ger jämn och långsam bevattning
• En väldränerad sandplan, helst med vindskydd för drivning av plantor
• Kylrum till stixcklingar innan planterinf i kruka (+2°C)
• Viktigt att planteringsjorden håller ihop til en kub vis plantering samt välgödslad
För- och nackdelar med egen plantproduktion i kruka
Fördelar:
• Bättre kontroll på moderplantorna
• Göra de behandlingar på modermateralet man sj¨lv önskar
• Stor kapacitet vid plantering. 30 personer planterar ca. 3 ha/dag vis 50.000 plantor/ha
• Lägre plantkostnad, ca. 0,50 SEK/planta
• Täckrotsplantor är lätta att plantera, kräver inte så mycket efterbevattning
• Flexibel planteringstidspunkt ca. 14 dagar
• Ackordslön möjlig vis plnatproduktion
• Exakt planteringsdjup
• Mindre risk för smittspridning
Nackdelar:
Att arbeta med plantproduktion samtidigt som skördearbetet pågår
Investering i krukor

Plant Quality
(Jordbærplantekvalitet)
Researcher Philip Lieten
Profbedrijft der Noorderkempen, Meerle, vzw Voort 71, B-2328, Belgien
Tlf. +32 3315 7052, e-mail: Filip.Lieten@proeftuin.be
Plant health propagation scheme
The basis for good plant quality is a stock of virus free plants grown in screenhouses and
health propagation scheme.
After the final field inspection, plants that meet the criteria laid down by the inspection authority
are issued with certificates.
An official inspection and certification system is existing in all countries belonging to the E
In the Netherlands all plantmaterial is inspected by an official control organism. This is in the
Netherlands the NAKB and in Belgium the Ministry of Agriculture.
It is not possible to operate outside the certification scheme.
Member propagators of the certification system operate within the scheme. In the UK the
control is being done by Plant Health Propagation Scheme (PHPS of the Ministry of Agriculture)
which closely monitors standard of husbandry and plant health for planting material sold
to the growers. Plant material for sale to plant propagators, high grade Foundation and Super
Elite plant material is controlled by the NSA( Nuclear Stock Association). In France the SOC
(Service Officiel de Controle). The plant propagators that are producing certified plant material
are united in a growers organization in the UK (NSA) France (SNPPF) and in The Netherlands
(NVP).
Plants may be produced outside the scheme but can not get a certification label
The difference amoung the inspection systems relates to the method of propagation and the
origin of foundation and certified stock
Candidate plants are tested for viruses, nematodes and soil borne fungal diseases. When
cleared for health and trueness to type
In most countries micropropagation is being used to make foundation stock. In the Netherlands
however micropropagation is only allowed for the everbearing variety Rapella because
it produces a very low number of runners;
In the last decade in Belgium, France and Italy particular attention has been devoted to problems
associated with the use of micropropagation technique to produce mother plants for
nurseries. First proposed by Boxus in 1974 micropropagation has been credited for the eradication
of root diseases, viruses and nematodes. However the excessive number of subcultures
used could cause plant abnormalities. Questions about the validity of the technique and
the culture solution now have been resolved. In France, UK and Belgium maximum 10 subcultures
after meristemming are accepted whereas in Italy this is limited to 3 subcultures

Foundation stock
-----------------
Plants that enter the process normally derive from national breeding projects. Alternatively,
candidate plants are selected by nurseries and growers.
Plants are checked on trueness to type and varietal purity.
The plants are submitted to a period of quarantine and kept in isolated greenhouses where
they are inspected at regular intervals for infectious diseases. All candidate plants are tested
individually with herbaceous hosts, strawberry indicator plants, bait plants and with nematode
extraction methods. Plants originating from outside the EC are tested individually for all virus
diseases known to occur in strawberry. When candidate material is found to be infected it
can be made pathogen free by meristem tip culture.
Candidate plants found to be pathogen free are promoted to Foundation -Nuclear Stock and
are multiplied in insect free greenhouses.
Reserve nuclear stock can be maintained in vitro.
All motherplants must be propagated in screenhuses
SEE in the Netherland
2)Certified plant material for growers
--------------------------------------
In the last stage of propagation production plants are available to commercial growers. It
consists of bulked up virus indexed plants that have been produced under specified conditions
throughout their life with regular annual inspections during four or more years propagation
chain.
Plant quality certification-for sale to growers
Certification is a voluntary scheme in the UK, France and Italy.
Since 1992 the European Community has faced the open market for persons and free trade
of goods (and plant material).
The European Community has adopted a European regulation so plant material can be traded
between the member states.
All plants applied for sale within the European Community must have been inspected prior to
export by an official national organization (Ministry of Agriculture) of each country . Plants will
need to carry a plant health certificate. The plant health certificate becomes the purchasing
growers guarantee that the plants meet the requirements laid down by the country concerned.
This consists of one label attached to the plants or crates and one certification paper
which accompanies the delivery. If the plants are not qualified they do not receive a certificate
and can not be traded.
Since 1994 the European Community has adopted two plant quality levels : a minimum plant
health and quality standard named "CAC (Conformitas Agraria Communitatis)" and first class
quality "certified plant material". CAC-plants may not contain any traces of quarantaine pests
and disease but have higher tolerance levels for soil borne diseases, nematodes and fysiological
decay.
Certified plant material has superior quality because tolerance levels are much lower and
responds to more strict national regulations. Between the member countries there are differences
concerning these tolerance levels, number and timing of inspections, minimum distance
of the nursery to neighbouring nurseries and production fields.

TABLE 3 : TESTING METHODS FOR PESTS AND DISEASES IN NUCLEAR
STOCK MATERIAL
PEST OR DISEASE TEST METHOD AND INDICATOR PLANT
Fungus diseases :
Phytophthora frag.
Phytophthora cact.
Colletotrichum acut.
Nematodes :
Ditylenchus dipsaci
Aphelenchoides frag.
Aphelenchoides ritz.
Aphid borne viruses :
Strawberry crinkle rhabdo
Strawberry mild yellow edge Strawberry
mottle
Strawberry veinbanding
Strawberry latent C
Pseudo mild yellow edge
Nematode borne viruses :
Tomato ringspot
Arabis mosaic nepovir.
Raspberry ringspot nepovir.
Leafhopper borne viruses :
Green petal MLO
Mycoplasma yellows
Aster yellows
Lethal decline
Rickettsia yellows
Vector unknown :
Chlorotic fleck
Leafroll
Wiches broom
Feather leaf
Pallidosis
Tobacco streak
Multiplier plant
Root tip bait test with Alpine
strawberry or F.vesca VS1
Petiole test
Plating on selective media
Incubation of petiole bases after treatment
with paraquat
Inoculation of petiole bases into apple
Bearman's technique on leaves
and on buds from crowns
Leaf grafting on UC4, UC5
Leaf grafting on UC4, UC5
Leaf grafting on UC4, UC5
Leaf grafting on UC6, UC12
Leaf grafting on UC5, EMC
Leaf grafting on UC4, UC12,
Alpine strawberry
Leaf graft on UC4, UC5, Alpine
Sap inoculation onto Chenopodium quinoa
Diagnostic symptoms of mother plants and
electron microscope
Diagnostic symptoms of mother
plants
Leaf graft onto EMB, EMK
Leaf graft onto UC5
Leaf graft onto UC4, UC5
Leaf graft onto UC1, UC4, Alp
Leaf graft onto UC10, UC 11
Leaf graft onto UC4, Alp
Sap inoculation Chenopodium q
Diagnostic symptoms of mother plants

UC 1-10 = Frag. vesca, University of California
UC 11-12 = Frag. virginiana, University of California
Alpine strawberry = Frag. vesca var semperflorens cv Baron Solemacher
EMC, EMB, EMK = Frag. vesca, HRI East Malling
TABLE 4 : EUROPEAN TOLERANCE LEVELS FOR CERTIFIED PLANT MATERIAL
TOLERANCES
PESTS AND
DISEASES
Phyt. frag.
Colletotr.
Xantomonas
Aphel.besseyi
Virus (1)
Phyt. cact.
Verticillium
Aphids
Tarsonemus
Virus (2)
Nematodes (3)
Varietal
purity
Fysiological
quality (4)
-
-
-
-
-
Certified Plants CAC
UK FRANCE HOLLAND BELGIUM EUROPE
0 %

TOLERANCES
PESTS AND
DISEASES
Phyt. frag.
Colletotr.
Xantomonas
Aphel.besseyi
Virus (1)
Phyt. cact.
Verticillium
Rhizoctonia
Botrytis
Gnomonia
Alternaria
Aphids
Tarsonemus
Virus
-
-
-
-
-
Certified Plants CAC
SEE SE EE E EUROPE
0 %
0 %
0 %
0 %
-
-
-
-
-
0 %
0 %
0 %
0.5 %
-
-
-
-
-
0 %
0 %
0.5 %
0.5 %
-
-
-
-
-

Hindbær – sorter og dyrkningssystemer
Forsker Nina Heiberg
Planteforsk, avd. Njøs, Postboks 42, N-6861 Leikanger, Norge
Tlf. +47 5765 6065, e-mail: nina.heiberg@planteforsk.no
SORTER
Det er gjennomført flere sortsforsøk på friland i Norge i løpet av de siste 6 årene, både på
Østlandet og på Vestlandet. Den skotske sorten Glen Ample har gjennomgående hatt gode
resultater i disse sortsforsøkene, og er på kort tid blitt den sorten som blir plantet mest i Norge.
Glen Ample har god bærkvalitet, med store, pene, runde bær, som smaker godt og som
egner seg både til syltetøy og til friskkonsum.
Glen Magna har også gitt stor avling i ett par sortsforsøk, men bærkvaliteten er noe dårligere
enn for Glen Ample, og den blir derfor ikke anbefalt å plante. Glen Moy har gitt størst avling i
ett forsøk, men sorten er lite vinterherdig, og vanskelig å dyrke. Dessuten er den meget utsatt
for sykdommen rød rotråte (Phytophthora fragariae var rubi). Bærkvaliteten er ikke så
god som for Glen Ample, men Glen Moy er moden ca en uke tidligere. Tulameen er kanskje
den sorten som har best bærkvalitet, men avlingen er kun middels og sorten er lite vinterherdig.
Planteforsk har et eget foredlingsprogram for bringebær, og flere sorter er navngitt. Sortene
Stiora, Hitra og Tambar har alle hatt større avling enn Glen Ample i det forsøket som de har
vært med i, og bærkvaliteten har også vært god. Stiora og Hitra har hatt store bær, men
Tambar er småfruktet. Disse norske sortene er nå plantet hos flere dyrkere i Norge, men de
vil først få avling i 2003. Foreløpig avventer vi resultatene ute hos dyrkerne før vi vil anbefale
disse sortene til mer dyrking. Informasjon vil bli gitt neste vinter, gjennom det norske tidsskriftet
Norsk frukt og bær.
Glen Ample, Tulameen og Glen Moy er de mest aktuelle sortene for produksjon i plasttunneler
og i hus. Ingen av de høstbærende sortene har så god bærkvalitet som de beste vanlige
bringebærsortene. Autumn Bliss er for lite fast, og dessuten henger bærene for fast på bærtappen,
slik at bærene lett blir klemt under høsting. Joan Squire er ikke prøvd i Norge enda,
det er en sort som bør prøves.
DYRKINGSMETODER
På friland er vevd plast i raden effektivt mot ugras, gir bedre vekst første året og sparer arbeid.
Avlingen øker ikke. I plasten bør det ikke lages huller større enn ca 25 cm. Hullene bør
håndlukes 1-2 ganger i utplantingsåret. I selve raden bør en lage et opphøyd bed, det bedrer
jordstrukturen i rotsonen, og ser ut til å gi bedre vekst i plantene. Bringebær bør ha minst 2 m
bredde på raden uten konkurranse fra ugress. En aktuell dyrkingsmetode er derfor å svi vekk
ugresset utenfor plasten med et herbicid, f. eks glyfosinat. Mellom radene er det av miljømessige
hensyn best å ha svaktvoksende vegetasjon (f. eks plengress) i en stripe.
Å ta i bruk klimaregulering (plasttak, plastunneler, veksthus) er nødvendig for å bygge opp et
friskmarked med stabil levering. Lang høsteperiode, og sikker levering er avgjørende for å
bygge opp et marked. Aktuelle teknikker for slik dyrking vil bli gjennomgått.

Bevattning och gödsling av jordgubbar
Kalle Hoppula
MTT trädgårdsproduktion (Forskningscentralen för jordbruk och livsmedelsekonomi,
avdelning för trädgårdsproduktion), Toivonlinnantie 518, FIN-21500, Pikis, Finland
Tlf. +358-2-4772203, e-post: kalle.hoppula@mtt.fi, internet: www.mtt.fi
Bevattnings- och gödslingsförsök av jordgubbar har utförts i MTT sedan 1998. Alla försök har
gjorts med sorten ´Bounty´ och kulturerna har varit tre- eller fyraåriga. Försöksplatsen ligger i
Pikis i sydvästra Finland och försöken har utförts i olika slags mojordar. Gödslingsförsök har
etablerats också på torv. Planteringstätheten har varit 40000-46000 plantor/ha. Svart plast
och droppbevattning har använts.
En konstant markfuktighet och dess uppföljning har framkommit som det viktigaste vid
bevattning av jordgubbe. Markfuktigheten har observerats med tensiometer. Resultaten visar
att om marken torkar till en nivå över -100 hPa (= ca. fältkapacitet) börjar skörden omedelbart
minska. För att hålla markfuktigheten vid 0 ... -100 hPa bör plantorna bevattnas med 25-40
l/planta/växtperiod fördelat på 15-20 enskilda bevattningar med ca. 2 l/planta/gång. I
sydvästra Finland, där växtperioden i allmänhet varar från slutet av april till början av oktober
och värmesumman är ca. 1300, har man behövt bevattna från slutet av maj till slutet av
september.
Gödslingsbehovet bestäms utgående från skördeutsikter och markbördighet. I försöken har
näringsupptaget hos sorten ´Bounty´ med skörden 32 tn/ha varit N-P-K 130-20-150
kg/ha/växtperiod. Av detta har bärens andel varit ca. 50 % och ca. 50 % är allokerat för
vegetativ tillväxt och rötter. Växten behöver och tar upp huvudnäringsämnen under hela
säsongen. Om man gödslar tillräckligt från första början, blir det inget behov att ändra
proportionerna mellan N, P och K.
Enligt försöksresultaten kan gödslingsbehovet uträknas på följande sätt: För att producera
1000 kg bär behöver växten 2,0 kg N, 0,4 kg P och 2,5 kg K. För beaktande av den
vegetativa tillväxtens och rötternas näringsbehov skall dessa mängder multipliceras med två.
Ju större skörden är desto mera behöver växten blad och rötter för att producera skörden.

Gödselvattning i jordgubbar på friland eller tunnlar
Konsulent Magnus Engstedt
Trädgårdsrådgivarna, Länstyrelsen, SE-551 86 Jönköping, Sverige
Tlf. +46 3639 5193, e-mail: magnus.engstedt@f.lst.se
Många odlar jordgubbar på plastlist med droppbevattning. Tyvärr har inte så många lärt
sig att utnyttja möjligheten att tillföra växtnäring i samband med vattningen. Många frågetecken
finns också.
GÖDSELBLANDARE. Det finns många alternativ från mycket enkla doserare för
någon tusenlapp till flera tiotusentals kronor. Kontakta firmorna för bevattningsteknik.
BLANDNINGSKÄRL behöver du minst ett rejält. Många har köpt rostfria mjölktankar
med inbyggd omrörning för en billig peng. Nya sådana går ej att lösa för pengar.
GÖDSELMEDEL finns det många. Du måste använda dig av lättlösliga gödselmedel.
Fullgödselmedel.
Det finns flera sulfatbaserade NPK-mikro medel. Superba 14-4-21 är ett sådant. Denna
sammansättning har en bra balans mellan N och K i skördeperioden för markodling.
För torvodling måste Kalcium tillsättas. Hydro Agri har även tagit fram två andra Superba-medel,
nämligen Opti–K (NK 11-32) utan fosfor samt Opti-P (PK 19-24). Dessa
kan mixas med övriga Superba-medel för större flexibilitet.
LMI i Helsingborg marknadsför ett eget sortiment som heter Polyfid och som inte svavelbaserat.
Ett av dem kallas Solo 14-5-21 Dessa har en svavelhalt på endast 2,2 %.
Du kan dock inte lägga kalksalpeter i samma stamlösning. Kalcium och sulfater bildar
gips. Inte bra!
I LMI:s Polyfid-sortiment finns ett som heter Octavia som har en sammansättning på 9-
5-28. Detta är helt svavelfritt. Detta gödselmedel kan blandas i samma balja som kalksalpeter.
Econova Predator i Helsingborg har ett sortiment av fullgödsel som heter Terraflex. En
av produkterna, Terraflex S är avsedd för jordgubbar med sammansättningen NPK 14-
3-22.
Enkla gödselmedel.
N-källa
Som N-källa används vattenlöslig kalksalpeter, t ex CalciNit. Denna är mera lättlöslig
och kan blandas upp till 40 kg i 100 liter 15° C vatten.

Ytterligare kvävegödselmedel kan användas. Ammoniumnitrat är bättre än urea om
kvävet ska blandas med övriga. Observera att kalisalpeter innehåller 14 % N.
Vid odling på torvbädd är kalksalpeter ett måste! Annars uppstår KALCIUMBRIST.
P-källa
Som P-källa kan P-Mag (Hydro Agri), Fosmagnit (Esskron,Weibulls) eller Magnesium-fosfat
(LMI) användas, vilka alla är flytande och användes i samma doseringar, se
nedan. Vidare finns det flera fasta P-medel, exempelvis PeaK som säljs av Econova
Predator.
Sura gödselmedel som dessa förhindrar igensättning av droppslangarna.
Är det kallt i jorden är det tveksamt hur mycket fosfor som tas upp av rötterna. I ett sådant
läge kan bladsprutning med Kalciumfosfat vara aktuell.
K-källa
Som K-källa ska man använda kaliumsalpeter (kaliumnitrat) som innehåller ca 39 %
kalium och 14 % N. Det finns flera märken på marknaden. Hydro har tagit fram egen
produkt som heter Hydro Krista-K.
LMI i Helsingborg säljer en pulverformig lämplig till upplösning samt en som är granulerad
för bredspridning.
Mikronäring
Flera Mikro-blandningar finns att köpa på marknaden. Mikronit (Esskron – Weibulls)
och Mikro+ (LMI) är flytande och väl kända hos växthusodlare. De har ungefär samma
innehåll.
Det finns även fasta mikromedel. Mikromix tillverkas av Hydro Agri. 1 liter Mikronit eller
Mikro+ motsvaras av 300 gram Mikromix. Vidare säljer Econova Predator NutriSI
Mikro.
BLANDNINGSPROBLEM. Alla gödselmedel kan inte blandas. Tex kan inte
kalksalpeter aldrig blandas i koncentrerade mängder tillsammans med sulfatbaserade
gödselmedel. Det bildas då gips. I sådana fall är det tvunget att ha separata
blandningskärl och köra ut de olika gödselmedlena i omgångar.
Du kan komma runt problemet genom att investera i en gödselblandare som är dubbelverkande
med två stamlösningspumpar. Då kan du mixa sammansatta och enkla
gödselmedel som du vill för att uppnå ett visst gödslingsprogram.
KOMPLETT FULLGÖDSLING I SAMMA BLANDNINGSKÄRL.
Du kan komma runt blandningsproblemen genom att endast använda sulfatfria enkla
gödselmedel. Du får de ett gödslingsprogram utan svavel. Teoretiskt sett kan svavelbrist
uppstå men det är sällsynt i mineraljordar.
1. Hörnstenarna i ett sådant gödslingsprogram är naturligtvis KALKSALPETER och

KALISALPETER
2. Vidare behöver du fosfor och magnesium. Det tillgodoser du genom FOSMAGNIT,
MAGNESIUMFOSFAT eller P-MAG.
3. Mikronäringsämnena tillgodoser du genom MIKRONIT, MIKRO+, MIKROMIX
eller NUTRI SI MIKRO
FÖRDELARNA ÄR FLERA:
1) Genom att använda ovan nämnda 4 gödselmedel kan du åstadkomma vilket
gödslingsprogram du vill under säsongen genom att endast ändra proportionerna
mellan framför allt N och K.
2) Alla medlen blandbara i ett och samma kärl.
3) Du får ett flexibelt system
4) Dessutom är det billigare än att köra med färdiga fullgödselmedel.
ÄVEN NACKDELAR FINNS:
1) Det innebär ett merarbete att blanda många gödselmedel

Lämpliga gödslingsprogram för frilandsodling:
Först ska sägas att vi inte behöver köra på friland med en viss koncentration som
man gör i växthus.
Istället är det vettigare att via droppen föra ut en viss mängd av respektive näringsämne/ha
under en säsong fördelat på ett antal gödselvattningar.
Gödselvattna en gång i veckan med början i maj månad. Håll på fram till september.
Dela upp din totala giva på veckovisa gödslingar. Fram till och med skörd ger du den
mesta gödseln.
Kom ihåg att plantorna behöver ungefär lika proportioner N och K fram till blomning.
Därefter kan du ge cirka 50 % mer K än N fram till skördeslut.
Förslagsvis ger du 3-5 kg N per vecka per ha till skörden är över. Motsvarande siffra
för K är 3-5 kg K per vecka. Har du använt större mängder med stallgödsel före plantering
måste man vara väldigt försiktig med N under det första året. Regelbunden N-minanalyser
rekommenderas varmt. Spurway-analyser kostar ungefär detsamma och man
får analysvärden för de flesta näringsämnena. Dessutom får man N-min-värdet genom
att multiplicera det totala N-innehållet (mg/liter) med 3.
Gödselvattningen ska naturligtvis hela tiden följas upp av växtnärings-analyser.
PRAKTISK GÖDSLING FRAM TILL
BLOMNING:
Följande kan ges varje-varannan vecka per ha:
ALTERNATIV 1 ALTERNATIV 2
kg N
kg N
21 kg Kalksalpeter 3,3 25 kg Superba brun (14-4-21)
3,5
13,5 kg Kalisalpeter 1,9 11 kg kalksalpeter (separat kärl)
1,7
5 l Fosmagnit, Magnesiumfosfat eller P-Mag
2,5 l Mikronit alt Mikro+ alt 0,75 kg Mikromix
Dessa alternativ ger 5,2 kg N samt 5,2 kg K per gång

PRAKTISK GÖDSLING FRÅN
BLOMNING
Följande kan ges varje-varannan vecka per ha:
ALTERNATIV 1 ALTERNATIV 2
kg N kg
N
11 kg Kalksalpeter 1,75 29 kg Superba brun 4,0
16 kg Kalisalpeter 2,25
7 l Fosmagnit, Magnesiumfosfat eller P-Mag
3,5 l Mikronit eller Mikro+ eller 1 kg Mikromix
Dessa alternativ ger 4,0 kg N samt 6,2 kg K per gång
SAMMANFATTNING
Den beskrivna gödslingstekniken för jordgubbar på friland har fungerat bra i praktiken.
Beroende på sorter och jordar och växtnäringsanalyser finns det anledning att variera
mängderna växtnäring under säsongen. Konceptet är enkelt och genomförbart för de
flesta. Det gäller nu för dig att pröva dig fram.
Våga och hälften är vunnet!
ÄVEN DU SOM ODLAR HALLON KAN PRÖVA SAMMA TEKNIK!
Magnus Engstedt tel 036 – 39 51 93
Trädgårdsrådgivarna mob 070 – 666 76 18
Länsstyrelsen, Jönköping fax 036 – 16 29 14
SVERIGE magnus.engstedt@f.lst.se

Pesticidrester i jordbær – kan de overhovedet undgås?
Ph.d. stud. Mette Rabølle
Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg,
Forsøgsvej, 4200 Slagelse , Danmark
Tlf. +45 5811 3412, e-mail: mette.rabolle@agrsci.dk
Sammendrag
Inden for forskningsprojektet ”Minimering af pesticidrester i danskproduceret frugt og grønt”
blev der i 2001 og 2002 gennemført markforsøg i jordbær (’Honeoye’) ved Forskningscenter
Flakkebjerg. Tre fungicider til bekæmpelse af gråskimmel, ’Scala’ (pyrimethanil, ’Teldor’
(fenhexamid) og ’Euparen’ (tolylfluanid), blev anvendt i forskellige kombinationer og doseringer
(Tabel 1). De danske behandlingsfrister på 10 dage for Scala og Teldor og 14 dage for
Euparen blev overholdt i alle sprøjtestrategier. De høstede bær blev analyseret for restindhold,
og der blev fundet rester af de tre fungicider i alle parceller, hvor de pågældende midler
var anvendt, også som følge af anvendelse af halv normaldosering. Restindholdene var markant
lavere i 2002 end i 2001. Resultaterne indikerer, at der i jordbær ikke kan anvises strategier,
som sikrer, at der ikke kan påvises rester ved høst, om end de målte restindhold er på
et niveau, som i de fleste tilfælde er langt under maksimalgrænseværdierne. Det er dog muligt
at rangordne midlerne efter, hvornår de bør bruges, så der findes færrest mulige rester i
de høstede bær.
Tabel 1. Sprøjtestrategier med fungiciderne Scala (S), Teldor (T) og Euparen (E) med angivelse
af datoer for de udførte sprøjtninger samt høsttidspunkter i 2001 og 2002.
Forsøgsår
2001
2002
Strategi
Dosering
N = normaldos.
½N = halv
norm.
begynd.
blomstring
20%
blomstring
Sprøjtedatoer
50%
blomstring
80%
blomstring
fuld blomstring
10 dage
før høst
Plukkedatoer
21/5 24/5 31/5 6/6 9/6 18/6
Ubehand- -
EEEE N × × × ×
TTTT N × × × ×
SSSS N × × × ×
ETET N × × × × 28/6, 3/7, 6/7
ESES N × × × ×
STST N × × × ×
ETETSS ½N × × × × × ×
ETETSS N × × × × × ×
ESESTT ½N × × × × × ×
ESESTT N × × × × × ×
15/5 20/5 24/5 29/5 4/6 9/6
Ubehand- -
ETET ½N × × × ×
ETET N × × × ×
ESES ½N × × × ×
ESES N × × × ×
STST ½N × × × × 19/6, 24/6,
STST N × × × ×
ETETSS ½N × × × × × ×
ETETSS N × × × × × ×
ESESTT ½N × × × × × ×
ESESTT N × × × × × ×

Resultater fra markforsøg
Resultaterne af restanalyser af bær fra første plukning fra forsøgene i 2001 og 2002 er samlet
i henholdsvis figur 1 og figur 2, hvor de målte indhold af pyrimethanil (’Scala’), fenhexamid
(’Teldor’) og tolylfluanid (’Euparen’) er angivet for de sprøjtestrategier, hvori midlet har indgået.
For eksempel betyder strategien ½N-ETETSS, at bærrene er sprøjtet 1. og 3. gang med
Euparen, 2. og 4. gang med Teldor og 5. og 6. gang med Scala, og at alle sprøjtninger er
udført med halv normaldosering. For bedre at kunne forholde sig til betydningen af de målte
restkoncentrationer, er der foretaget en omregning af de eksakte restindhold til ’procent af
maksimalgrænseværdien, MRL’. MRL-værdierne er 1 mg/kg, 1 mg/kg og 5 mg/kg for henholdsvis
Scala, Teldor og Euparen.
% af MRL
80
70
60
50
40
30
20
10
0
N-SSSS N-TTTT N-EEEE N-ESES N-ETET N-STST ½N-ETETSS N-ETETSS ½N-ESESTT N-ESESTT
Sprøjtestrategi
pyrimethanil (Scala = S)
fenhexamid (Teldor = T)
tolylfluanid (Euparen = E)
Figur
1. Analyseresultater fra forsøg 2001 i jordbær. Restindhold af pyrimethanil (Scala),
fenhexamid (Teldor) og tolylfluanid (Euparen) efter første plukning d. 28/6-2001 for de forskellige
sprøjtestrategier. Resultaterne er angivet i % af maksimalgrænseværdien MRL, som
er henholdsvis 1 mg/kg for Scala og Teldor og 5 mg/kg for Euparen.
Som
det ses af søjlerne i de to figurer, blev der i bær fra første plukning fundet restindhold af
pyrimethanil, fenhexamid og tolylfluanid efter alle sprøjtestrategier i begge år. Også efter
anvendelse af halv normaldosering kunne der måles rester i de høstede bærprøver. De hø-
jeste restkoncentrationer blev målt for pyrimethanil (Scala) med indhold på op til 64% af
grænseværdien på 1 mg/kg i 2001 og 39% i 2002 efter anvendelse af strategien ETETSS,
hvor fungicidet blev brugt i de to sidste sprøjtninger (indtil behandlingsfristen 10 dage før
høst). For fenhexamid (Teldor) blev de højeste indhold tilsvarende fundet efter anvendelse af
strategi ESESTT. Her sås dog en større forskel mellem årene, idet det højeste indhold af
fenhexamid var 54% af MRL (1 mg/kg) i 2001, mens der kun måltes 3% af MRL i 2002. To-
lylfluanid (Euparen) blev i de fleste strategier anvendt i 1. og 3. sprøjtning og ikke i de sene
sprøjtninger. Der blev målt restindhold af tolylfluanid svarende til 2 til 9 % af MRL (5 mg/kg) i
2001 og 2 til 3 % af MRL i 2002. Restindholdsniveauerne for tolylfluanid er ikke signifikant
forskellige mellem de to forsøgsår, og der er heller ikke markant signifikante forskelle mellem
de afprøvede strategier, med undtagelse af strategien EEEE i 2001, hvor tolylfluanid blev
anvendt i 1.-4. sprøjtning. Meldugfungicidet kresoxim-methyl (’Candit’), som blev anvendt

med to sprøjtninger (m. normaldosering) i 2001, henholdsvis 42 og 28 dage før første pluk-
ning, blev ikke fundet i jordbærrene. Udbytterne i de enkelte parceller blev opgjort ved vejning
af bærrene fra 1., 2. og 3. plukning, men her sås i hverken 2001 eller 2002 forskelle, der
kunne relateres til de afprøvede sprøjtestrategier. Dette skyldes primært, at der ikke var
nævneværdige angreb af gråskimmel i de to forsøgsår.
% af MRL
80
70
60
50
40
30
20
10
0
½N-ESES N-ESES ½N-ETET N-ETET ½N-STST N-STST ½N-ETETSS N-ETETSS ½N-ESESTT N-ESESTT
Sprøjtestrategi
Figur 2. Analyseresultater fra forsøg 2002 i jordbær. Restindhold af pyrimethanil (Scala),
fenhexamid
(Teldor) og tolylfluanid (Euparen) efter første plukning d. 19/6-2002 for de for-
skellige sprøjtestrategier. Resultaterne er angivet i % af maksimalgrænseværdien MRL, som
er henholdsvis 1 mg/kg for Scala og Teldor og 5 mg/kg for Euparen.
Betydning
af afskærmet sprøjtebom?
pyrimethanil (Scala = S)
fenhexamid (Teldor = T)
tolylfluanid (Euparen = E)
I relation til de danske myndigheders krav om anvendelse af en godkendt afskærmet sprøj-
tebom ved anvendelse af Euparen i jordbær, har det været diskuteret
om denne ændring i
sprøjteteknikken ville afspejle sig i pesticidrestindholdene, på grund af muligheden for en
ændret afsætning af pesticidet i afgrøden. For at belyse dette forhold, blev der i 2002 anvendt
en afskærmet sprøjtebom til halvdelen af forsøgsparcellerne, mens der i den anden
halvdel blev brugt en almindelig uafskærmet bom. Ved opgørelsen af resultaterne kunne det
imidlertid konstateres, at anvendelsen af afskærmet sprøjtebom ikke gav udslag i restindhol
dene for nogle af fungiciderne.
Reduktion i restindhold over t id
Der
blev i begge forsøgsår gennemført tre jordbærplukninger. Tidspunktet for plukningerne lå
knapt to uger tidligere i 2002 p.g.a. tidligere
modning i forhold til 2001. Der blev lavet rest-
analyser på bær fra de tre høsttidspunkter, og figur 3 viser den relative reduktion (%) i restindholdet
af de tre fungicider pyrimethanil, fenhexamid og tolylfluanid i bær fra anden ogtredje plukning, når restindholdet ved første plukning er sat til 100 %.

%
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
19. juni
2002 2001
24. juni
27. juni 28. juni
Figur 3. Relativ reduktion (%) i restindholdet af pyrimethanil, fenhexamid og tolylfluanid i
bær fra 2. og 3. plukning i henholdsvis 2001 og 2002, i relation til restniveauet målt i bær fra
1. plukning (100 %).
3. juli
6. juli
pyrimethanil
fenhexamid
tolylfluanid
I både 2001 og 2002 ses næsten en halvering af restindholdet af pyrimethanil og fenhexamid
mellem 1. og 2. plukning (5 dages interval), ca. 60 % i 2001 og ca. 55 % i 2002. I de følgende
tre dage indtil datoen for 3. plukning ses en hurtigere nedbrydning i 2002 (til 30-35 %) end
i 2001 (til 50 %). Til sammenligning aftager tolylfluanid langsommere fra 1. til 2. plukning,
hvor restindholdet er reduceret til ca. 70 og 80 % i henholdsvis 2001 og 2002. Til gengæld
sker der en betydelig hurtigere nedbrydning af tolylfluanid i de tre dage fra 2. til 3. plukning,
hvor indholdet er reduceret til henholdsvis ca. 20 og 35 % i 2001 og 2002.
Konklusion
Alle afprøvede sprøjtestrategier efterlod i de to forsøgsår målelige rester af pyrimethanil
(Scala), fenhexamid (Teldor) og tolylfluanid (Euparen) i de høstede jordbær,
også ved anvendelse af halv normaldosering. Restniveauerne var generelt lavere i
2002 end i 2001, hvilket muligvis kan forklares ved forskelle i nedbør i perioden mellem
sidste sprøjtning og høst. I 2001 faldt 13 mm regn i denne 10-dages periode,
mens der i 2002 faldt 50 mm i den tilsvarende periode.
På baggrund af disse forsøg i jordbær kan der således ikke udpeges en ”sikker”
sprøjtestrategi i relation til helt at undgå restpåvisninger, men de afprøvede fungicider
kan rangeres efter, hvilke der kan forventes at efterlade flest/færrest rester efter
anvendelse på et givent tidspunkt, således at de langsomst nedbrydelige ikke anvendes
til de sene sprøjtninger. Den anbefalede rækkefølge af de tre midler til bekæmpelse
af gråskimmel vil således være: 1. Euparen, 2. Scala, 3. Teldor. Anbefalede
sprøjtestrategier med fire, fem eller seks sprøjtninger kunne således eksempelvis
være: EEST, ETEST eller ESESTT.
plukketidspunkt