Etiske problemstillinger og udfordringer i kvalitativ forskning.

Etiske problemstillinger og
udfordringer i kvalitativ forskning
Tine Tjørnhøj-Thomsen
Statens Institut for Folkesundhed
Syddansk Universitet

Formål og emner
Diskutere forskningsetiske udfordringer og dilemmaer i
kvalitativ forskning
Etiske dilemmaer forskellige hensyn, ansvar, loyalitet
1. Det etiske afsæt
2. Etik som appendix – en kritik
3. Kvalitative forskning særlige kvalilteter… og som
4. Epistemologiske grundvilkår og etiske dilemmaer
5. Etiske standarder og konkret forskningspraksis
6. Etik og analyse
7. Etik og repræsentation
8. Etik, ”audit culture”, forskningsfinansiering
9. Afslutning: Etisk refleksivitet

Etisk afsæt
• Etikken vedrører det gode liv og den gode handling…
……..og ansvar for og anerkendelse af handlingerne
• Det gælder også forskningsetik
• Etiske spørgsmål og dilemmaer er forbundet med centrale
værdier og normer i samfundet og mennesket som moralsk
væsen (Birkler 2006)
• Uenighed og usikkerhed, om hvad der er godt
• Etiske spørgsmål skaber dilemmaer… og det er godt..

Etik som appendix -
en kritik
• Det etiske overvejelsers appendixiale status i
forskningsansøgninger og artikler. Er det tilstrækkeligt?
• Er det tiltrækkeligt etisk set at angive, at projektet er godkendt
af etisk komite? Eller har overholdt gældende etiske
retningslinier?
• Løfter? Er der en etisk one-size-fits-them-all?
• Vær etisk, men fremfor alt, vis du er det: Etik som PR
• Pointe: Forskerens etiske overvejelser og handlinger er
tilstede i hele forskningsprocessen: Fra emnevalg til
formidling

Kvalitativ forskning
- vidensinteresse
• Hvordan mennesker erfarer, forstår og formulerer sig om
verden
• Hvad de gør? og hvorfor?
• Indsigt i social interaktion og sociale processer – og den
enkelte ift. fællesskabet
• Konteksters betydning for tanker og handlinger

Kvalitativ forskning
Tilstedeværelse
Deltagelse (dele tid og rum)
• Dette fordrer, at forskeren etablerer relationer med de mennesker,
der udgør forskningsfeltet (fleksibilitet og åbenhed)
• Kvalitativ forskning er (som al anden forskning) en indgriben og
intervention (fluen på væggen er død)
• Den kvalitative forsker får en særlig rolle i vidensskabelsen
Observation
Samtale
amtale

Etiske dilemmaers
epistemologiske grundvilkår
• Midlertidig involvering med de mennesker, der udgør
genstandsfeltet (dele tid og rum, for en tid)
• Objektivering og instrumentalitet (magt og ”vold”)
• Subjekter i egen verden – men objekter for kvalitativ
vidensinteresse
• “participant observation is primarily an advanced exercise in
forming and maintaining intimate relationships for professional
purposes”(Hume and Mulcock 2004)
• At tage objektiveringen af de undersøgte på sig

Etiske standarder
vis-a-vis konkrete forskningsvilkår og forskningspraksis
• Ikke skade deltagerne
• Åbenhed om identitet og forskningsformål
• Sikre informeret samtykke
• Sikre deltagernes privatliv og anonymitet
• Sikre forskningsfrihed
• Undgå fortegnede og ufuldstændige fremstillinger
Deltagernes opfattelser af etik og moral kan være anderledes
end forskerens (“moralske kvababbelser”)
Bestemmelsen af det etiske er under tilblivelse og til forhandling
(cf. Højbjerg 2003)

Adgangen til det private
• Gatekeepers og gatekeeping: om at få adgang og adkomst
• … forskeren som en ”professionel voyeur”, der ”violates another’s
right to privacy by observing behaviour that is not intended for public
viewing” (Hansen 1976:133)
• Hvor går grænsen mellem det private og det ikke-private?
• Den paradoksale nærhed, Simmels “fremmede” og de etiske
implikationer (eksponering og refleksion)
• Forskningsrelationen tenderer at træde i baggrunden (fordi samtalen
ligner venskab, terapi, udveksling)

Informeret samtykke
information? Samtykke?
• Forstyrrelse og mistillid (fordi forskningen træder konstant i
forgrunden)
• Informeret samtykke kan ikke være en engangs-forestilling
• Forskningen er ikke altid kun rettet mod adskilte, enkelte,
individer
• Forskeren efterspørger ikke nødvendigvis samme
informationer fra alle (og vidensinteressen kan forandre sig
undervejs i projektet)
• Forskeren kan ikke forudsige forskningens resultater og
konsekvenser (og dermed informere udførligt om den)

Situationel etik –
en etisk fordring i kvalitativ forskning?
Etiske overvejelser og beslutninger er situationelle, det vil
sige….
betinget af situationen (og hvem der udforskes) og af….
….hvordan forskeren i en specifik situation kombinerer sin
interesse i – og viden om feltet med intuition, moral,
personlig overbevisning og medmenneskelighed

Etisk analyse
videnskabelige overskridelser

Etik, fortolkning og analyse
- overskridelser
Det analytiske arbejde implicerer en ”forandring” i relationen til de
udforskede
Distancering – opmærksomhedsskift – forskningsarbejdet ændrer karakter
Den analytiske proces: Transformation, reduktion, selektion og abstraktion
Loyal repræsentation – og “illoyal” overskridelse/ trofast og troløs
Analytiske begreber og konklusioner vis-à-vis informanternes egne
forståelser

Etik og repræsentation
• Vidensproduktets fremtoning og formidling
• “When they read – what we write”
• Skal de, der bidrog til undersøgelsen, godkende
vidensproduktet?
• Mediernes rolle i vidensformidling
• Kategorier og analytiske begreber er ikke ”ting” i
verden (ontologisering af analytiske begreber)

Etik og revisionskultur
• Etiske standarder og revisionskultur
• Bibliometriske forskningsindikatorer
• Måle- og belønningssystemer
• Publiceringsregler og formkrav
• Finansiering og fri forskning

Etisk refleksitivitet
• Etiske dilemmaer og usikkerhed er et potentiale, der kan
styrke videnskabelighed – hvis vi tør stå ved dem.
• Etiske dilemmaer er forankret i den kvalitative forsknings
epistemologiske grundvilkår: involvering og objektivering
• Etiske dilemmaer opstår i forbindelse med vægtning og
vurdering af forskellige hensyn
• Synliggørelse og diskussion af dilemmaer er vejen til
etisk refleksivitet og god/bedre forskningsetik

Tak for opmærksomheden