Miniature nåletræer - Webkommunikator

Stedsegrønne
DET GRØNNE BLAD

3
4
7
8
9
10
14
15
16
18
20
23
Indhold
Tæt på de stedsegrønne nåletræer
Dværg stedsegrønne nåletræer
Miniature nåletræer
Planter til krukker, trug og tønder
Den japanske have
De mellemhøje stedsegrønne nåletræer
Sygdomme og skadedyr
De høje nåletræer i haven
Buksbom og kristtorn
Stedsegrønne bladplanter
Stedsegrønne sammen med andre planter
Index
Forsidefoto: Stort billede: JD
Små billeder: PB
Foto: Jørn Dannesboe JD
Niels Skjøldberg NS
Flemming Houmann ApS FLH
Fonnesbech Foto FF
Per Boisen Andersen
Florainfo
PB
Brynjulv Litlere BL
Nordisk Vareagentur A/S NVA
Bagsidefoto: JD
Udgiver: Danske Havecentre
www.danskehavecentre.dk
Tekst: Hortus Advising
Layout og tryk: Grafisk Produktion Odense
www.gpo.dk
DET GRØNNE BLAD
(?.?.)
Evergreens
- de evigt grønne
Planter med blade eller nåle, som ikke smides hvert år er stedsegrønne
planter.
Selvom stedsegrønne planter oftest forbindes med nåletræer som fyr,
gran, tuja, enebær og cypres, er der et stort udvalg af mange andre former
for stedsegrønne planter til haven. Derfor vil der i dette inspirationskatalog
være afsnit med buksbom, kristtorn og andre bladbærende træer og
buske til haven.
I et forsøg på at gøre udvalget af stedsegrønne overskueligt, har vi valgt at
omtale de nålebærende stedsegrønne og de stedsegrønne bladplanter
hver for sig. Da udvalget indenfor de nålebærende stedsegrønne planter er
meget stort, har vi desuden valgt at dele dem op efter, hvilken højde de
som fuldt udvoksede planter får. En stor del af de stedsegrønne planter,
som bliver solgt i danske havecentre, vil kunne ses på billede og være
omtalt i tekst i dette katalog; men der vil være et endnu større sortiment i
produktion, som enten kan købes eller bestilles i dit lokale havecenter.
Mulighederne er mange, og de fleste stedsegrønne planter er nemme
planter at dyrke, så det er bare med at komme i gang med de imponerende,
inspirerende, magiske evige grønne!
Den rigtige plante
på rette plads
Der kan være mange overvejelser, når en ny plante skal placeres i haven.
Udvalget er stort, og mulighederne i haven er mange. Beslutningsprocessen
behøver ikke at være lang, men har du et indre billede af, hvordan du
ønsker, det skal se ud, er det en god idé at notere ned og lave skitsetegninger.
Råd og vejledning fås i dit havecenter.
Når valget af de stedsegrønne planter tages kan følgende
spørgsmål stilles:
• Skal de fungere som rumdeler i haven eller som hæk?
• Skal de være baggrundsplanter eller stå solitært?
• Skal de være bunddækkende, skulpturer eller overstandere,
som skaber skygge?
• Skal de være krukke- eller trugplanter?
Stedsegrønne nåletræer gror nemt i haven. De trives på neutral til lidt sur
jord, hvilket er helt normalt for de fleste haver. De stedsegrønne bladplanter
har ligeledes ingen specielle krav til jordbundens surhed. Ens for alle
planter er dog, at de har brug for næringsrig jord og ikke bryder sig om at
blive plantet i murbrokker eller stærkt sandet jord. Udover sumpcypressen
er der ingen stedsegrønne planter, som ønsker at gro under meget våde
forhold. Det er derfor vigtigt, at overskydende vand, efter kraftig nedbør
eller længerevarende nedbørsperioder, kan ledes væk fra planterne. Hårdførheden
af planten er også vigtig, da enkelte af de anbefalede sorter skal
beskyttes mod kraftig vind og eventuelt vinterdækkes. Sol og skyggeforhold
skal der også tages hensyn til. Som regel vil de stedsegrønne planter
gerne stå åbent i haven. Flere af de gulfarvede cypresser kan dog få svideskader
af fuld sol og skal, for at bevare deres unikke farve, placeres i
halvskygge.
God fornøjelse

Nåletræerne
gennem historien
Tilbage til middelalderen var nåletræsskovene
mystiske og skumle. Efterhånden så man det
værdifulde i at træerne havde en brændværdi og
kunne bruges til tømmer. Først i 1800 tallet var
de store plantejægere rundt og samle nye slægter
og arter af nåletræer ind. Det var især Nordog
Sydamerika og Asien, som blev brugt som
indsamlingssteder. F.eks. blev abetræet Araucaria
araucana fundet i Chile i 1795. En af de senest
opdagede arter er blevet fundet ud for Sydney i
1994, så der er stadig planter, som ikke er blevet
’fundet’.
Tilbage i 1960’erne blev nåletræerne en stor
succes. Nybyggeriet gjaldt også haverne, som
nu kunne fyldes med stedsegrønne planter i
mange former og farver. Det var også på det
tidspunkt, at man begyndte at lave planter i potter,
og det forlængede plantesæsonen.
Der har lige siden været en stor udvikling af nye
krydsninger og sorter, og det har resulteret i et
meget bredt udvalg af store, små, brede, smalle
og alle sammen meget smukke stedsegrønne
planter.
De 4 grupper
nålebærende
stedsegrønne
25 cm
Miniature
1,5 m
Dværg
3 m
Mellemhøj
18 m
Høje
Miniature
Tilvæksten er mindre end 2,5 cm pr. år.
Efter 10 år er de 15 - 25 cm høje/brede.
Max. højde/bredde er 90 cm.
Dværg
Tilvæksten er 2,5 - 15 cm pr. år.
Efter 10 år er de mellem
30 cm og 1,5 m høje/brede.
Max. højde/bredde er 3,0 - 7,5 m.
Mellemhøje
Tilvæksten er 13 - 30 cm pr. år.
Efter 10 år er de 1,5 - 3,0 m høje/brede.
Max. højde/bredde er 10 - 15 m.
Høje
Tilvæksten er 30 cm eller mere pr. år.
Efter 10 år er de 3 - 7,5 m høje.
Max. højde er 18 m.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Foto: PB
Tæt på de stedsegrønne nåletræer
Blomster og kogler
Ser vi nærmere på de nålebærende stedsegrønne tilhører de gruppen conifera. På latin kommer det af
conus, som betyder kogle og ferre, som betyder at bære. Alle planter i denne gruppe bærer kogler eller
koglelignende frugter. Mange arter har både han- og hunkogler på samme plante, men enkelte arter er
henholdsvis han- og hunplanter.
Blomster på nåletræer - det findes da ikke! Jo, det gør det faktisk. De hunlige kogler springer ud sidst på
foråret for at modtage hankoglernes pollen. Blågranens hunblomster er kirsebærrøde og douglasgranen
har pinkfarvede hunblomster. Flere af de små dværgformer af nåletræer har særprægede blomster, men
det gælder om at kigge godt efter, da de ofte, ligesom resten af planten, er meget små.
Nåletræernes frugter er kogler og de sidder ofte placeret direkte på grenen. Nogle sidder ovenpå grenen,
andre hænger ned fra grenene. Nogle er meget store, andre er små og ærteformede. De fleste har kogler,
som ændrer farve i modningsprocessen, og hos mange arter falder koglerne af, når de modner. De
fleste kogler er meget dekorative og kan anvendes til dekorationer.
Blad/nåle former
Bladene eller nålene er de umiddelbare årsager til anvendelsen af de nålebærende stedsegrønne planter.
Farver i grønne, gule og blå nuancer. Nogle typer har lyse skudspidser og andre skifter farve gennem året.
Især Abies typerne har hvidgrålige bånd på undersiden af nålene og hønsebenstræet Thujopsis dolobrata
har et helt usædvanligt mønster på bagsiden af især de lavest siddende skud.
Knopper og skud
Foråret viser en helt spektakulær side af især fyr og grantræernes tilvækst. Knopper brydes og skuddene
strækker sig. Knopskæl er ofte brunlige og pergamenttynde på den yderste spids af knoppen. De nye skud
er ofte lysere end resten af plantens skud og det giver et helt specielt billede i haven. Nogle nålebærende
planter bryder kun denne ene gang om året, mens en hel del vokser flere gange. Den almindelige
rødgran Picea abies skyder kun én gang, mens dens slægtsfælle Picea glauca ’Conica’ har skudvækst to
- tre gange hvert år. Enebær, cypres og tuja gror gennem hele vækstsæsonen og helt frem til efteråret.
Skudtilvæksten vil være uanseelig hos de fleste arter, men der er dog nogle af sorterne, som viser flotte
farvespil i forbindelse med nytilvæksten.
3

4
Dværg
stedsegrønne
nåletræer
Jo mere man beskæftiger sig med haven, jo mere interessant bliver de mange plantemuligheder.
Det kan blive et helt detektivarbejde. Hvor vokser planten naturligt? Hvem har ’fundet’
den? Oplysninger om voksested i forhold til højde (bjerge), nedbør, hårdførhed, sol/skygge
tolerance kan være meget nyttige, når man skal placere planten i haven. Vi har i dette
katalog forsøgt at give så mange oplysninger om den enkelte plante, som det er muligt.
2 3
1. Abies balsamea ’Nana’. JD
Bliver 30 cm høj og 30 - 45 cm bred efter ca. 10 år.
En populær dværgform af balsamædelgran. Stammer fra White
Mountains i New Hampshire. Danner en rund busk med tætsiddende
vandrette grene og mørkegrønne nåle. De vinterbrune
knopper danner om foråret lyse skud. Er yderst hårdfør.
2. Cedrus deodara ’Feelin’ Blue’. PB
Bliver 30 - 45 cm høj og 90 cm - 1,2 m bred efter ca. 10 år.
En udvælgelse fra Holland i 1987. Denne sort er podet og sælges
også på stamme. Bliver en bunddækkende, kompaktvoksende
udspredende plante. Nålene er blågrå og skudspidserne
er hængende. Anvendes i stenbed eller krukker. Er hårdfør ned
til -15 grader C.
3. Chamaecyparis lawsoniana ’Minima Glauca’. PB
Bliver 45 - 60 cm høj og bred efter ca. 10 år.
En lille kompakt plante, som med årene bliver bred pyramideformet.
De vifteformede skud har en blågrøn mat farve og er
meget bløde. Er velegnet til japanske anlæg eller i stenbede.
Placeres i sol eller halvskygge. Er fuldt hårdfør.
4. Chamaecyparis obtusa ’Nana Gracilis’. PB
Bliver 75 - 90 cm høj og 60 - 75 cm bred efter ca. 10 år.
Solcypres som stammer fra Taiwan og Japan. En meget langsomtvoksende
og yderst populær dværgcypres. Har skinnende
grønne skælformede nåle samlet i skålformede skud. Man ser
tydeligt de sølvfarvede markeringer på undersiden. Er velegnet
til japanske anlæg og til krukker eller trug. Ynder fugtig jordbund.
Er fuldt hårdfør.
5. Chamaecyparis obtusa ’Tsatsumi Gold’. PB
Bliver 45 - 75 cm høj og 45 - 60 cm bred efter ca. 10 år.
En lidt usædvanlig langsomtvoksende dværgplante. De drejede
skud bærer de trådformede skællignende nåle. Farven varierer
fra mørkegrøn til lysende gul, hvilket giver et godt farvespil. Bør
beskæres når den bliver omkring 1 m høj for at få en mere
kompakt plante. Skal placeres i fuld sol for at opnå de bedste
farver. Er fuldt hårdfør.
Vinterbillede >
5
6 7
1
4

6. Chamaecyparis pisifera
’Filifera Nana’. BL
Bliver 45 - 60 cm høj og 60 - 90 cm
bred efter ca. 10 år.
Meget langsomtvoksende form af
trådcypres. Danner en lille tue med
mellemgrønne skud, hvor spidsen
af skuddene er overhængende. På
billedet understreger rimfrosten
den overhængende vækstform.
Ynder fugtig jord og vokser gerne i
fuld sol. Er fuldt hårdfør.
7. Chamaecyparis pisifera
’Sungold’. PB
Bliver 75 - 90 cm høj og 90 cm -
1,2 m bred efter ca. 10 år.
Trods sin størrelse bør den ikke
afskrække haveejeren med den
mindre have. Denne sort af trådcypres
er meget langsomtvoksende
og nem at holde mindre ved
beskæring. Som ung plante er det
en lille rund busk i form, men som
ældre danner den en pyramide.
’Sungold’ har gulgrønne nåle på
lange skud som er lettere overhængende.
Er fuldt hårdfør.
8. Cryptomeria japonica
’Vilmoriniana’. JD
Bliver 30 - 45 cm høj og bred efter
ca. 10 år.
Er indført fra Japan og introduceret
i Frankrig for mere end 100 år
siden. En meget populær dværg
stedsegrøn. Langsomtvoksende og
kugledannende med tætpakkede
skud af sammensatte grønne nåle,
som bliver bronzefarvede om vinteren.
Er hårdfør ned til -15 grader C.
9. Juniperus communis
’Compressa’. JD
Bliver 30 - 45 cm høj og 10 - 15 cm
bred efter ca. 10 år.
En efterstræbt plante som har en
kompakt søjleformet vækst. De
små opretvoksende skud har lysegrønne
nåle. Er yderst langsomtvoksende.
Placeres i trug, krukker
eller alpine haver. Er fuldt hårdfør.
10. Juniperus x pfitzeriana
’Mint Julep’. FloraInfo
Bliver 90 cm - 1,2 m høj og 1,5 -
1,8 m bred efter ca. 10 år.
Opretvoksende enebær med hængende
endeskud. Har grønne nåle,
som er mørkere om vinteren. Er
god som lav hæk eller baggrundsplante
i bede med græsser og stauder.
Er yderst hårdfør.
11. Juniperus squamata
’Blue Carpet’. FloraInfo
Bliver 45 - 60 cm høj og 1,5 - 2,5
m bred efter ca. 10 år.
Stammer oprindeligt fra bjergene,
som strækker sig fra Afghanistan til
det centrale Kina. ’Blue Carpet’ er
en af de mest populære bunddækkende
stedsegrønne planter. Nålene
er sølvblå og sidder ganske tæt. Bør
beskæres for at opretholde en god
kompakt plante. Er fuldt hårdfør.
12. Juniperus squamata
’Blue Star’. FloraInfo
Bliver 30 - 45 cm høj og 45 - 60 cm
bred efter ca. 10 år.
Denne fantastiske stedsegrønne
enebær er fundet i 1950 i Holland.
Den er opretvoksende og danner
en flad top af blågrønne tætsiddende
nåle. Absolut én af favoritterne
til haven. Placeres i fuld sol. Kan
også podes på stamme til miniaturehaven.
Er fuldt hårdfør.
13. Picea abies ’Nidiformis’. FF
Bliver 30 - 45 cm høj og 60 - 90 cm
bred efter ca. 10 år.
En meget langsomtvoksende dværggran,
der danner form som en rede.
Har fine lysegrønne stikkende nåle
på korte skud. Endeknoppen er lysbrun.
Sidst på foråret dannes mange
lysende skud, hvilket er et fantastisk
syn. Anvendes i stenhaven
eller i trug. Bør ikke tørre ud. Er
fuldt hårdfør.
14. Picea glauca ’Laurin’. PB
Bliver 25 - 40 cm høj og 15 - 25 cm
bred efter ca. 10 år.
En næsten ny introduktion fra sukkertopgranen
’Conica’ som er fundet
i Tyskland. Det er en perfekt
miniatureudgave af ovennævnte og
gror mindre end 5 cm om året. Har
mørkere grønnere nåle end ’Conica’.
Er fuldt hårdfør.
15. Picea pungens ’Globosa’.
FloraInfo
Bliver 45 - 75 cm høj og 60 - 75 cm
bred efter ca. 10 år.
Den mest populære blånålede
dværggran. Stammer oprindeligt
fra USA. Den danner en lille uregelmæssig
plante. De brune grene
er omkranset af små stikkende blågrå
nåle. Er lysere i farven, når
planten placeres i fuld sol. Lysebrune
vinterknopper bryder om
foråret med lyse sølvblå skud. Er
fuldt hårdfør.
16. Pinus mugo ’Mops’. PB
Bliver 45 - 60 cm høj og 60 - 90 cm
bred efter ca. 10 år.
En af de mest almindeligt udbredte
dværgfyr i de europæiske bjerge.
Lille kugleformet vækst med lysegrønne
nåle og brune vinterknopper.
Er meget kompakt de første år,
men åbner sig med lidt længere
skud med alderen. Er fuldt hårdfør.
17. Pinus sylvestris ’Watereri’.
PB
Bliver 60 - 75 cm høj og 75 cm -
1,2 m bred efter ca. 10 år.
Skovfyr er hjemhørende i det meste
af Europa.
Dette er en gammel udvalgt, langsomtvoksende
type. Vokser bredt
og har lange blågrå nåle. Bør beskæres
hvert 3. år for at opretholde
formen. Anvendes også til bonsai.
Er yderst hårdfør.
18. Sciadopitys verticillata. NS
Bliver 90 cm - 1,2 m høj og 60 cm
bred efter ca. 10 år.
Stammer fra det sydlige Japan. Kaldes
for parasoltræ. Danner et slankt
pyramideformet træ. Er meget langsomtvoksende.
Har bundter af 20
eller flere tykke, skinnende, grønne
nåle som sidder fast ved endeknoppen
og danner denne ’parasol’.
Kræver surbundsforhold og fugtig
jord. Placeres i læ og skal dækkes
om vinteren.
Fortsætter på side 6
8
9
14
10 15
11 16
12 17
13 18
5

19. Taxus baccata ’Repandens’. PB
Bliver 30 - 45 cm høj og 1,2 - 1,5 m bred på ca. 10 år.
Denne krybende taks er introduceret fra USA for mere end 100 år siden. Har
meget mørkegrønne nåle, især når den placeres i skygge. De nye skud er mere
lysende grønne. Kan placeres i både skygge og sol. Vil ved beskæring danne en
tættere vækstform. Er fuldt hårdfør.
20. Taxus baccata ’Summergold’. PB
Bliver 30 - 45 cm høj og 1,2 - 1,5 m bred på ca. 10 år.
Kommer oprindeligt fra Europa, Nordafrika og Kaukasus. Denne sort er introduceret
fra Holland. ’Summergold’ er en meget anvendt sort af krybende taks med
let opret vækst. De mørkegrønne nåle har om vinteren en smal gyldengul kant,
som om sommeren bliver lysere. Er fuldt hårdfør.
21. Thuja occidentalis ’Danica’. PB
Bliver 30 - 45 cm høj og 45 - 60 cm bred efter ca. 10 år.
Denne sort er fundet af den danske planteskoleejer Arne Jensen. Er relativt hurtigtvoksende
og må ikke plantes for tæt. Danner en kuglerund form af opretvoksende
sammensatte skællignende nåle. Er grøn om sommeren og skifter til lettere
bronzefarvet om vinteren. Er fuldt hårdfør.
22. Thuja orientalis ’Aurea Nana’. FF
Bliver 60 - 90 cm høj og 45 - 60 cm bred på ca. 10 år.
Vokser vildt i Kina, Manchuriet og Korea. Den danner en lille oval busk med bløde
bregnelignende skud. Lyse gulgrønne til lettere brune nåle om vinteren som
skifter til gyldengule om sommeren. Ideel i havens bede eller i en krukke på terrassen.
Er fuldt hårdfør.
Plantning af stedsegrønne planter
Krukker, trug og tønder
Faktisk kan næsten alle nåletræer vokse i krukker
og trug. Det er jo sådan de fleste er produceret ude
i planteskolerne – i potter. Dog kan de kraftigstvoksende
have svært ved at vokse i krukker i mange år,
mens de svagtvoksende dværgformer af nåletræer
tåler at stå i krukker, trug og tønder gennem mange
år. Der er mange forskellige former, figurer og farver
på planterne, og det giver dig mange muligheder for
at vælge lige præcis den plante, som passer til din
terrasse eller dit bed i haven. Desuden kan alle
nåletræer tåle at blive beskåret, så de fremstår som
flotte pyramider, spiraler eller kugler. I de sydlige
europæiske lande bruges nåletræer i krukker som
flytbare hække især foran restauranter og caféer.
Anvendelse af krukker i haven har aldrig været mere
populær – så det er op til dig, hvad der skal i dem.
Valg af beholder
Der findes mange potter og krukker, som er lavet af
granit, beton, ler eller anden form for stenmateriale.
Ikke alle er stærke nok, når de om efteråret fyldes
med regn, som om vinteren fryser og udvider jord-
6
Stedsegrønne sælges i potter eller med jordklump
i plantelærred. De stedsegrønne planter kan plantes
hele året rundt, blot må jorden ikke være frossen.
Grav et plantehul, der er mindst 30 cm bredere og
mindst 15 cm dybere end rodklumpen. Bland gerne
den opgravede havejord med 1 del kompost til
3 dele havejord.
Stedsegrønne planter i potter sættes i en spand
vand i 10 min. så rodklumpen er godt opvandet.
Når potten er fjernet fra rodklumpen, skal man
undersøge, om rødderne ’kører rundt’ i bunden. Er
det tilfældet, skal man forsøge at få dem ud af denne
facon evt. ved at beskære en eller to af de kraftigste
rødder. Årsagen er, at nogle stedsegrønne
nålebærende planter i potter ofte danner en rod spiral
og det kan i nogle tilfælde give deforme rødder.
Det giver risiko for, at planten ikke står ordentligt
fast og i værste tilfælde kan vælte i kraftig blæst.
Er den stedsegrønne plante købt med et plantelærred
omkring rodklumpen skal det ikke fjernes
fra rodklumpen, da det opløses i jorden. Løsn plantelærredet
fra klumpens top og kræng lærredet ned
klumpen. Vær derfor opmærksom på, om der er tale
om frostsikre beholdere.
Overskårne trætønder anvendes også som plantebeholdere.
Træet skal dog være behandlet for at
kunne holde til at være fugtigt det meste af tiden og
ikke blive omsat.
Stentrug af granit udbydes i de fleste havecentre og
enkelte steder kan man være heldig at kunne købe
et gammelt originalt stentrug fra de danske gårde.
Stentrugene giver dyrkning af specielle planter en
helt ny vinkel. Små oaser af specialiteter kan få
særbehandling her, og ikke mindst miniature og
dværgformer af nåletræer fremhæves i disse trug i
forhold til en placering i havens bed, hvor de ofte bliver
væk blandt de mange andre planter.
Vanding og dræning
Afhængig af hvor meget vand planterne bruger og
ikke mindst, hvor stor en fordampning vejret er
skyld i, vil vandingen af krukker være varierende.
Vand hellere meget hver anden dag end lidt hver
dag. Fordampningen kan reduceres ved at dække
19 21
20 22
omkring rodklumpen ca. 10 cm.
Planten placeres i plantehullet således at basis af
planten er i samme niveau som overfladen på
plantehullet. Ofte kan man se, hvor dybt i jorden
planten har været dyrket, og det er den samme
dybde, planten skal genplantes i. Fyld den kompostblandede
havejord rundt om planteklumpen og
pres jorden godt til. Husk at vande planten godt.
Den videre pasning
Mange anbefaler at dække jorden omkring de stedsegrønne
med et organisk materiale som halm eller
flis. Det holder jorden fugtig og hindrer ukrudt i at
tage vand og gødning fra planten. Det kræver dog,
at der ikke allerede er ukrudt, som bare vil gro videre
under dækket. De stedsegrønne gødes moderat,
når den første skudvækst er slut, og det vil ofte
være omkring 1. juli. Omkring 1. august gødes de
stedsegrønne igen. Brug mineralske gødninger
som NPK eller animalske gødninger som f.eks.
Animix eller Binadan. Doseringen deles gerne og
der gødes endnu engang midt i august måned.
overfladen af krukken med småsten eller barkflis.
Dæk med et lag der er 2,5 - 5 cm tykt.
Alle planter i beholdere kræver god dræning. Overskydende
mængder af nedbør må ikke få planter i
beholdere til at stå under vand. Krukkens bund fyldes
med leca eller småsten i et 5 cm tykt lag som
vil forhindre at vandet bliver stående i jordklumpen.
Krukken, truget eller tønden er valgt
Når det første lag sten eller leca er fyldt i, skal plantens
potte fjernes. Er der mange rødder i rodklumpen
skal de løsnes således de kan vokse ud i krukkens
jord. Placér planten så basis af planten er i
niveau med krukkejordens overflade. Det er en god
idé ikke at fylde hele krukken op med jord – det gør
det nemmere at vande. Brug god plantejord fra
havecentret. Vand beholderen godt til og dæk evt.
med et lag barkflis eller småsten.

Miniature
nåletræer
1. Chamaecyparis lawsoniana ’Green Globe’.
FloraInfo
Bliver 15 - 20 cm høj og 20 - 30 cm bred efter ca. 10 år.
Er blevet fundet blandt frøformerede cypresser i New
Zealand. Langsomt danner den en blød pude af grågrønne
nåle. En perfekt plante til stenhaven, i trug eller
i krukker. Er hårdfør ned til -20 grader.
2. Juniperus communis ’Green Carpet’. PB
Bliver 10 cm høj og 75 - 90 cm bred efter ca. 10 år.
Max. 15 - 30 cm høj og 3 - 5 m bred.
Det er nok den bedste bunddækkende enebær. Opdaget
af Arne Bryne i Stavanger og introduceret af Blooms of
Bressingham, England i 1984. En tæt og rigt forgrenet
plante med lysegrønne nåle, som bliver mørkere om
vinteren. Placeres på skrænt, over en sten eller ved en
væg. Er velegnet i krukker og trug. Er meget hårdfør.
3. Juniperus procumbens ’Nana’. JD
Bliver 15 - 30 cm høj og 1,5 - 2,5 m bred efter ca. 10
år.
Denne plante stammer oprindeligt fra den sydlige del af
Japan. Den er meget populær i Japan som have- og
bonsaiplante. Den danner en vidtspredende måtte med
lyse æblegrønne nåle. Den er lettere purpurgrøn om
vinteren. De oprette skud er meget dekorative når planten
vokser op ad en væg eller er toppodet på en stamme.
Er fuldt hårdfør.
4. Picea abies ’Echiniformis’. JD
Bliver 15 - 20 cm høj og 15 - 20 cm bred efter ca. 10
år.
En meget langsomtvoksende miniatureplante, som er
velegnet til krukker, trug eller til det alpine bed. De
meget tætte kortskud danner lidt uregelmæssig vækst.
De lysegrønne nåle danner fra endeskuddene nye
meget lysende grønne skud hvert år i foråret. Er fuldt
hårdfør.
5. Picea abies ’Little Gem’. JD
Bliver 20 - 30 cm høj og 30 - 45 cm bred efter ca. 10 år.
En ægte miniatureform af fugleredegranen P. a. ’Nidiformis’.
Den blev opdaget i 1958 af en hollandsk planteskole.
Den danner en flad rund kugle med meget tætte
skud. Nålene er lysegrønne. Det er en af de første
planter, som skyder om foråret med helt lyse skud. En
god plante til det alpine bed eller til krukker og trug. Er
fuldt hårdfør.
6. Picea glauca ’Alberta Globe’. PB
Bliver 30 cm høj og 30 - 45 cm bred efter ca. 10 år.
En udvalgt sort fra sukkertopgranen P. g. ’Conica’, som
er fundet i Holland i 1965. Den danner en næsten rund
kugle af helt tætte, små skud med lysegrønne nåle. En
anbefalelsesværdig plante til den alpine have eller til
krukker og trug. Den bør ikke tørre ud. Er fuldt hårdfør.
7. Thujopsis dolobrata ’Nana’. JD
Bliver 15 - 20 cm høj og 20 - 30 cm bred efter ca. 10 år.
Hønsebenstræet stammer fra det centrale Japan og er
tæt relateret til tuja. De meget tykke skælformede nåle
er dybt mørkegrønne på oversiden og har en sølvfarvet
mønstret underside. Denne dværgform danner et lille
tæt tæppe, om end det tager meget lang tid. Er yderst
velegnet til miniaturehaver. Ynder lettere fugtig jord og
kan vokse både i sol og skygge. Er fuldt hårdfør.
8. Microbiota decussata. BL
Bliver 15 - 30 cm høj og 1,0 - 1,2 m bred efter ca. 10
år.
Sibirisk gran har enebærlignende vækst med bløde
skud. Den er dejlig grøn om sommeren og skifter farve
til bronze purpurfarvede nåle om vinteren. Er god sammen
med kontrastfarvede bladplanter. Er meget hårdfør.
Placeres i fuld sol eller halvskygge og trives bedst
på veldrænet jord.
1 5
2 6
3 7
4 8
7

Mange stedsegrønne nåletræer har en langsom vækst og egner sig
derfor til at blive dyrket i beholdere. Når du skal vælge, hvilke planter
der skal i din krukke eller dit trug, skal du ikke kun tænke på
selve plantebeholderen, men også på, hvor i haven den skal placeres.
Skal den stå i halvskygge eller fuld sol? Generelt skal de gulog
blånålede typer stå i fuld sol, mens de grønne tåler halvskygge.
De stedsegrønne kan plantes i beholderen alene eller sammen
med andre planter. Sommerblomster kan placeres rundt i kanten,
8
Planter til krukker,
trug og tønder
Foto: NVA
Foto: NVA
græsser klæder mange stedsegrønne; og krybende stedsegrønne
kan kombineres med søjleformede stedsegrønne. Marksten eller
andre naturmaterialer passer utrolig godt sammen med stedsegrønne
planter og pryder sammenplantningen. Trug kan plantes til
med små fine alpine vækster, og her er de mindste stedsegrønne
nåletræer fine plantepartnere. Små opstammede langsomtvoksende
cypresser eller enebær giver også et helt specielt billede i
mange trug.
Foto: PB
Foto: PB

Den japanske have og
Bonsai planter
Japanernes unikke og karakteristiske havekultur
har givet resten af verden en ny vinkel på
indretning af haver. Filosofien bag den japanske
have er indretning af have som et billede på
naturen og gerne som del af den omkringliggende
natur. De stedsegrønne spiller en væsentlig
rolle i den japanske have, både som
haveplanter og som bonsai planter. Bonsai
betyder ’at plante i en skål’ og er anvendt for at
få plads til ellers store planter i en lille have.
Idéen bag den japanske have er at udvælge
planter, som giver haven et udtryk af at være
gammel og veletableret. Det er ikke kun vigtigt
at vælge de rette planter; sten, grus og vand er
også vigtige elementer i den japanske have.
Den er sjældent prangende, men har ofte mange
farver både i foråret og om efteråret. Farverne
kommer om foråret fra azalea, mens efterårets
farver fra bl.a. japanske ahorn og convalbusken
mikses med de stedsegrønne planter.
Gennem sommerens varme udviser den ofte
megen ro.
Valg af planter
Mange fyrretræer, (Pinus) vil, når de opstammes
og klippes til ’japanske’ planter, ligne gamle
træer. Især fyr med vandrette sidegrene som
skovfyr, (Pinus sylvestris) og penselfyr, (Pinus
parviflora) er velegnede. Ærtecypres, (Chamaecyparis
pisifera), kinesisk ene, (Juniperus
chinensis) og parasoltræet, (Sciadopitys verticillata)
er blandt de planter som ofte anvendes
i disse anlæg. Planter fra gruppen af dværg- og
miniature stedsegrønne nåletræer på side 4, 5,
6 og 7 er velegnede som bonsai planter. Da
planterne ofte skal beskæres og begrænses i
deres vækst, er det vigtigt at vælge planter, der
er sunde og hårdføre.
Pasning af den japanske have
Før man beslutter sig for at anlægge et japansk
haveanlæg, skal man være bekendt med, at
arbejdsindsatsen for at holde stilen kan være
betydelig. Nøglen til en flot japansk have er korrekt
beskæring af planterne. Anvender man
ligeledes bonsai i haven er det et helt kapitel for
sig at holde dem i rette form. Lykkes det at passe
sine bonsai planter korrekt, vil de kunne blive
200 - 300 år gamle!
Foto: NWA Foto: JD
Foto: PB
Foto: PB
9

1
2
3
10
De mellemhøje
stedsegrønne nåletræer
1. Abies koreana. FF
Bliver 1,8 - 3 m høj og 1,2 - 1,5 m bred efter ca. 10 år.
Koreagranen er en enestående haveplante. Den vokser langsomt og danner en
pyramidal form. De mørkegrønne skinnende nåle har en sølvfarvet stribe på undersiden.
De opretstående blålige kogler dannes efter fem - seks år når planten er
podet. Placeres i sol eller halvskygge. Er fuldt hårdfør.
2. Abies koreana ’Silberlocke’. PB
Bliver 1,5 - 1,8 m høj og 1,2 m bred efter ca. 10 år.
Denne sort af koreagranen er introduceret af Günter Horstmann fra Tyskland. Den
er langsomtvoksende og danner et buskagtigt træ. Dens særpræg er de krøllede
nåle, som gør undersiden af nålene med den grå farve, synlig. Er fuldt hårdfør.
3. Cedrus atlantica ’Glauca Pendula’. PB
Bliver 1 - 2 m høj og 1 - 4 m bred.
En hængende form af atlascedertræet. Den er ofte podet på en stamme. Den kraftigt
overhængende grenvækst skal have en støttepæl at vokse op ad for ikke at
vælte. Træet vil uden pæl vokse langs jorden eller eventuelt ned ad en skrænt. Den
vokser ca. 20 - 40 cm hvert år og skal beskæres for at bevare sin form. Placeres
gerne i fuld sol for at få den flotte blå nålefarve frem. Er fuldt hårdfør.
4. Chamaecyparis lawsoniana ’Yvonne’. PB
Bliver 2,5 - 3 m høj og 90 cm - 1,2 m bred efter ca. 10 år.
En god gulnålet sort, som lyser godt op i havens bede også om vinteren. Et smalt
mellemhøjt stedsegrønt nåletræ. Placeres bedst i fuld sol, men tåler halvskygge. Er
fuldt hårdfør.
5. Chamaecyparis lawsoniana ’White Spot’. PB
Bliver 1,5 - 1,8 m høj og 60 - 90 cm bred efter ca. 10 år.
Denne cypres danner cremefarvede skud, som senere bliver grønne. Den vokser
moderat og danner en søjleformet plante. Skuddene er lettere overhængende. Placeres
i fuld sol eller i halvskygge. Kan anvendes som solitærplante eller som hæk.
Er fuldt hårdfør.
6. Chamaecyparis nootkatensis ’Pendula’. JD
Bliver 2,5 - 3 m høj og 1,5 - 1,8 m bred efter ca. 10 år.
Som sortsnavnet her antyder, er denne cypres stærkt overhængende. En form som
de fleste planter er ca. 5 - 7 år om at opnå. Den stammer oprindeligt fra Oregon,
Britisk Columbia og Alaska. Der findes flere typer af ’Pendula’, hvor nogle er mere
åbne i væksten, mens andre er mere tætte, men ens for dem er at de kræver plads
i haven. Placeres i sol eller halvskygge. Er fuldt hårdfør.
7. Chamaecyparis pisifera ’Boulevard’. FF
Bliver 1,5 - 1,8 m høj og 60 - 90 cm bred efter ca. 10 år.
Ærtecypressen stammer oprindeligt fra Japan. ’Boulevard’ blev verdenskendt
efter sin introduktion i 1934 fra Boulevard Nurseries i USA. Den danner en bred
pyramide og vokser relativt langsomt. Den har bløde sølvblå skællignende nåle.
Bør beskæres let, så den bevarer sin pyramideform og forbliver tæt. Er fuldt hårdfør.
8. Chamaecyparis pisifera ’Filifera’. JD
Bliver 1,8 - 2,0 m høj og 1,8 - 2,0 m bred.
Trådcypressen findes i mange former. Denne sort kendetegner sig på sin graciøse
stærkt overhængende vækstform, som er meget særpræget og er et spændende
input i havens bede. Skal placeres i fuld sol eller i halvskygge. Er fuldt hårdfør.
9. Cryptomeria japonica ’Compacta’. JD
Bliver 2 - 3 m høj og 1,0 - 1,5 m bred efter ca. 10 år.
Et opretvoksende mellemhøjt træ med få, lange sidegrene, der har samlet nålene i
endeskuddene. Er mørkegrøn om sommeren og kun lettere bronzefarvet om vinteren.
Skal placeres i fuld sol og på fugtig jordbund. Placeres på et beskyttet voksested
i haven, da den ikke er fuldt hårdfør. Forhandles også under sortsnavnet
’Lobbii’.
10. Cryptomeria japonica ’Cristata’. Florainfo
Bliver 1,2 - 1,5 m høj og 60 - 90 cm bred efter ca. 10 år.
Denne buskformede kryptomeria danner en smalt kegleformet plante med de
meget særprægede skud, der ligner hanekamme. Er velegnet til brug i dekorationer.
Placeres i fuld sol eller halvskygge. Ynder fugtig jordbund. Bør placeres et
beskyttet sted i haven.

4
5 9
6
7 11
8 12
10
13
11. Cryptomeria japonica
’Elegans’. FF
Bliver 2 - 3 m høj og 1,2 - 1,5 m bred
efter ca. 10 år.
Stammer oprindeligt fra Japan og
Sydøstkina. ’Elegans’ er en mellemhøj
sort, som har fjeragtig nålevækst,
der er lysegrøn om foråret og bronzefarvet
om vinteren. Bør beskæres for
at bevare den buskede form. Placeres
i fuld sol på fugtig jordbund. Hårdfør
ned til ca. -15 grader C. Bør placeres
et beskyttet sted.
12. Cryptomeria japonica
’Rasen-sugi’. PB
Bliver 2 - 3 m høj og 1,2 - 1,5 m bred
efter ca. 10 år.
Et relativt langsomtvoksende lille træ.
Grenene er få, hvilket giver en åben
vækst. Denne sort har lange tætsiddende
nåle på skuddene, som drejer
og laver et gevind. Dette gør denne
sort til et meget spændende lille træ i
haven. Bør placeres et beskyttet sted
i haven.
13. Juniperus communis
’Hibernica’. FF
Bliver 1,8 - 2,5 m høj og 25 - 30 cm
bred efter ca. 10 år.
Irsk enebær er det danske navn på
denne smalle, opretvoksende, almindelige
enebær. De mange små, stikkende
nåle har et sølvfarvet bånd på
undersiden af de øverstsiddende
nåle, hvilket giver et flot farvespil med
de lysegrønne nåle. Den er god som
solitærplante eller i små grupper. Er
fuldt hårdfør.
11

14
15
14. Picea glauca ’Conica’. FF
Bliver 1,5 - 1,8 m høj og 45 - 60 cm
bred efter ca. 10 år.
Dette lille velkendte miniature juletræ
bliver også kaldt sukkertopgran. Den
blev fundet i de canadiske bjerge i
1904. Den pyramideformede vækst er
helt regelmæssig og tilvæksten er
meget langsom. I maj måned danner
de nye lysende grønne skud et smukt
billede af en tofarvet plante. Plantes i
havens bede og er også velegnet til
krukker. Er fuldt hårdfør.
15. Picea omorika ’Nana’. FF
Bliver 1,5 - 1,8 m høj og 60 - 75 cm
bred efter ca. 10 år.
En miniudgave af omoricagranen. Vil i
de første år være buskagtig med flere
topskud. Siden vil et af disse skud
tage føringen og danne et lille grantræ.
Er langsomtvoksende og meget
velegnet i haven. Placeres solitært i
havens bede. Er fuldt hårdfør.
12
16
17
16. Pinus parviflora ’Glauca’. JD
Bliver 1,8 - 3,0 m høj og 1,8 - 2,5 m
bred efter ca. 10 år.
Penselfyrren stammer fra Japan. Bliver
et meget smukt lille træ. De lange
nåle sidder 5 sammen i knipper i
modsætning til dværgfyrren som kun
har 3 nåle sammen. ’Glauca’ har
blågrønne nåle og danner blålige,
dekorative kogler, som sidder på grenene
i flere år. Kan med fordel anvendes
som klippet bonsailignende plante
i haven. Er fuldt hårdfør.
17. Taxus baccata ’Fastigiata
Aurea’. PB
Bliver 1,8 - 2,5 m høj og 45 - 60 cm
bred efter ca. 10 år.
Søjletaks. Stammer fra Irland og danner
en, med alderen, bred søjle af
tætte opretvoksende skud. De let gulgrønne
nåle gør denne plante meget
ideel som solitær plante. Bør bindes
ind om vinteren for at undgå sneska-
18
19
20
21
der. Kan placeres i fuld skygge eller
fuld sol. Er fuldt hårdfør.
18. Taxus x media ‘Farmen’. PB
Bliver 2,5 - 3 m høj og 1,2 - 1,5 m
bred efter ca. 10 år.
En hurtigtvoksende mellemhøj, bred
opretvoksende plante. Er meget velegnet
til at dække flader i skyggefulde
bede. Kan også med fordel bruges
til klippede hække. Er desuden tolerant
over for vejsalt. Er fuldt hårdfør.
19. Thuja occidentalis ’Fastigiata’.
Florainfo
Bliver 1,8 - 2,5 m høj og 45 - 60 cm
bred efter ca. 10 år.
Søjletuja har en tæt og søjleformet
vækst. Et meget velegnet lille træ til
haven som baggrundsplante eller
plantet i små grupper. Kan også anvendes
som hæk. Tuja har en karakteristisk
lugt af kryddernelliker. Er
fuldt hårdfør.
20. Thuja occidentalis ’Smaragd’. FF
Bliver 1,8 - 2,5 m høj og 60 - 75 cm
bred efter ca. 10 år.
Denne tuja er udvalgt i D. T. Poulsens
Planteskole i Danmark omkring 1950.
Den har en tæt, pyramideformet
vækst. En flot grøn tuja som bevarer
sin farve om vinteren. Kan plantes i
små grupper, solitært eller som hæk.
Er fuldt hårdfør.
21. Thujopsis dolobrata. JD
Bliver 1,5 - 1,8 m høj og 1,2 - 1,5 m
bred efter ca. 10 år.
Stammer fra det centrale Japan og er
tæt relateret til tujaslægten. De lidt
grove nåleskæl er tykke og deres
underside er hvidspættede. Planten
danner en lidt buskagtig form, som
senere danner ét topskud. Vokser
bedst på lettere fugtig jord og får den
flotteste grønne farve i skygge eller
halvskygge. Kan dog vokse i fuld sol.
Er yderst hårdfør.

Beskæring
Mange stedsegrønne nåletræer har en, fra naturens side, smuk
vækstform. Det er derfor ikke nødvendigt at beskære denne gruppe
planter hvert år. Ønsker man at trimme sine stedsegrønne
planter, er der et par regler som skal overholdes. De nålebærende
stedsegrønne skal beskæres fra april til juni måned. Man må
ikke klippe længere tilbage, end der stadig er grønne nåle. Det
gælder alle arter undtagen taks, som kan bryde med nye skud fra
gammelt ved. De bladbærende stedsegrønne kan ofte beskæres
flere gange om året. Se nærmere under beskrivelserne fra side 16
til side 19.
1. Løse topskud fjernes
Topskud, som giver tynd vækst kan fjernes med saks eller sav.
2. Den naturlige form
Ved beskæring af sidegrenene på grantræer vil man kunne bevare den naturlige
form.
3. Søjleformede planter
Thuja, cypres, enebær og taks kan klippes som en hæk for at bevare den ønskede
tykkelse på søjlen.
4. Balancen bevares
Nogle træer danner flere topskud, ekstra topskud skal fjernes for at bevare ligevægten
i planten.
5. Bunddækkende planter
Klip i det tidlige forår sidste års skud ca. 1/3 tilbage. Derved opnås en tættere
beplantning. Vær opmærksom på at klippe, så de bare skud ikke kan ses.
6. Beskæring af fyrretræer
Når fyrretræerne om foråret danner nye ’lys’, kan man, ved at halvere disse, få
små tætte fyrreplanter.
7. Beskæring af ældre planter
Når de stedsegrønne nåletræer bliver for store kan de forynges ved at tynde ud og
ikke mindst fjerne de nederste grene. Derefter opleves planten som mere let og
naboplanter får mere plads.
13

Foto: Borregaard Bioplant
Det er ikke mange sygdomme og skadedyr, som viser sig i de stedsegrønne planter. På den anden side vil de angreb,
som forekommer, være lidt af et mysterium, da skadedyrene er så små, at de ofte er forsvundet, når symptomerne på
planterne ses. Ligesom de fleste andre planter i haven bryder de stedsegrønne planter sig ikke om at udtørre eller blive
overvandet. Det stresser planten, og det er ofte i disse situationer at svampe eller skadedyr angriber planterne. Forsøger
man derfor som udgangspunkt at holde planterne stressfrie, er der større chance for sunde planter.
Her beskrives alligevel de mest almindeligt kendte sygdomme og skadedyr. Listen vil ikke være 100% dækkende for
alle de skadevoldere, som kan forekomme i planterne.
Visnesyge hos cypresser
Det latinske navn på denne sygdom er Phytophthora sp. og den ses
oftest på cypresser, men kan også forekomme på taks og enebær.
Det er en svamp, som angriber plantens rødder og rodhals. Først
ses døde grenpartier og senere risikerer hele planten at dø. Cypresser
skal altid plantes på veldrænet jord, da svampen ofte optræder
på fugtig jordbund. Skulle uheldet ramme din plante, skal den graves
op og brændes. Ønsker du at plante en ny cypres samme sted,
skal jorden i plantehullet udskiftes, da svampen ellers vil kunne
angribe den nye plante.
Enebær grendød
Kabatina juniperi er navnet på denne svamp. Den angriber skudspidser
på enebær og kan også ses på tuja. De døde skudspidser
eller grenstykker klippes ind til frisk ved og det afklippede plantemateriale
brændes. Symptomerne kan forveksles med enebærrust,
hvor en enkelt gren kan visne bort. Her er det ligeledes vigtigt at
klippe godt tilbage for at få så meget af det angrebne planteved
væk.
Spindemider
Det er små uanseelige dyr, som er i familie med edderkoppen. De
spinder ofte et helt net af tråde, som beskytter dem mod naturlige
fjender. Desværre har nogle af de meget kompaktvoksende stedsegrønne
nåletræer problemer med angreb af spindemider. Det viser
sig som matte skudpartier, som er viklet ind i meget fint spind. Dyrene
kan kun ses med en lup. Spindemiderne suger saften ud af cellerne,
hvilket giver et mat udseende af nålene. Spindemidernes
naturlige fjende er rovmiden, som kan købes eller bestilles i de fleste
havecentre. Alternativt findes der kemi på havecentrenes hylder,
som kan bruges til bekæmpelse af spindemider.
Lus
De fleste haveejere har stiftet bekendtskab med lus. Har man roser
ses de tydeligt, når blomsterstænglen er helt besat af kolonier af
små grønne lus. De suger saften ud af plantecellerne, hvorved plan-
14
Sygdomme
og skadedyr
ten har svært ved at udvikle sig. Hos andre planter kan det være
svært at få øje på lusene. De sidder ofte beskyttet under bladene
eller kryber helt ind til basis af nålene, når de angriber nåletræerne.
Lusenes ekskrementer kaldes honningdug og er meget sød. Det
lokker myrer og andre insekter til. Et luseangreb opdages derfor ofte
ved, at der er andre insekter i planterne. Lusene kan, foruden kemi,
bekæmpes med deres naturlige fjender. Mariehønens larver og
snyltehvepsen er gode bekæmpere af lus.
Lus på fyr
På fyr ser luseangreb lidt anderledes ud. Lusene er her beskyttet
med et hvidt vokslag og det ligner små bitte vattotter. De sidder helt
nede, hvor grenen holder nålene fast, og der kan være rigtig mange
af dem. Desværre taber fyrretræet ofte sine nåle, hvor lusene har
været voldsomme. Luseangreb på fyr bekæmpes ikke let med kemi,
da lusene er beskyttet med vokslag. Til gengæld vil de naturlige
fjender angribe disse voksbeskyttede lus.
Øresnudebiller
Der er enkelte planter, som øresnudebillen rigtig godt kan lide. Fra
gruppen af stedsegrønne planter skal vi nævne taks (Taxus), Kirsebærlaurbær
(Prunus lauracerasus), benved (Euonymus) og ildtorn
(Pyracantha). Det betyder ikke, at øresnudebillen ikke kan angribe
andre planter, men det vil oftest være disse arter, de vil blive set i.
Øresnudebillen er lille, mørkebrun til sort, har et spidst hoved og
gemmer sig om dagen. På planten kan et angreb ses som gnav eller
klip i bladkanterne. Billen kan bekæmpes med kemi, som sprøjtes
på planterne efter mørkets frembrud.
Øresnudebillens larver forvolder ofte langt større skader på planterne.
De lever nemlig i rod- og rodhals zonen, hvor de æder plantens
rødder og bark. Voldsomme angreb af larver resulterer i døde planter.
Larverne er små, buttede og hvide med et brunt hoved. Har man
fået besøg af dette skadedyr, er den eneste effektive behandling at
vande med nematoder. Nematoder er et biologisk middel, som fås i
de fleste havecentre.

1
2
3
4
5
6
7
8
9
De høje
nåletræer
i haven
1. Abies nordmanniana. FLH
Bliver 5 - 6 m høj og 2 - 3 m bred
efter ca. 10 år.
Denne art stammer fra Kaukasusbjergene
og anvendes ofte som juletræ.
Den danner et pyramideformet
træ, som senere bliver konisk i formen.
Grenene sidder horisontalt ud
fra den gennemgående stamme. De
skinnende grønne nåle har 2 markante
sølvfarvede striber på undersiden.
Vinterknopperne er brune og de nye
skud er lysende grønne. Er fuldt hårdfør.
2. Cedrus atlantica ’Glauca’. JD
Bliver 4 - 6 m høj og 1,8 - 3 m bred
efter ca. 10 år.
Atlascederen stammer fra Atlasbjergene
i Algeriet og Marocco. Den noget
åbne vækst giver træet et særpræget
udseende med alderen. De horisontale
grene har sidegrene, der graciøst
falder ned. Nålene er sølvblå. På
ældre træer ses koglelignende blomster,
som spreder pollen sidst på
sommeren. Grønne kogler dannes og
først året efter bliver de brune og falder
af. Den er meget tørketolerant,
tåler beskæring og kan sågar anvendes
som espalier på en endegavl. Er
fuldt hårdfør.
3. Cedrus deodara. FF
Bliver 3 - 5 m høj og 1,8 - 3 m bred
efter ca. 10 år.
Den stammer fra Afghanistan og det
vestlige Himalaya og har fået det danske
navn Himalaya ceder. Det bliver
et pyramideformet træ med overhængende
skudspidser. Et mere moderatvoksende
træ, som ikke kræver så
meget plads som atlascederen. Nålene
er først blågrå og bliver senere helt
grønne. Hankogler ses på ældre træer.
Er hårdfør ned til ca. -15 grader C.
4. Cedrus deodara ’Aurea’. PB
Bliver 3 - 5 m høj og 1,8 - 2,5 m bred
efter ca. 10 år.
Det er en gulgrøn nålet version af
himalaya cederen. Den gule type har
været solgt siden 1866 og der har
først de senere år været udvalgt andre
gule sorter. ’Aurea’ skal placeres i fuld
sol for at opnå den gule farve på nålene,
som falmer noget jo ældre træet
bliver. Er hårdfør ned til ca. -15 grader
C.
5. Picea omorica JD
Bliver 3 - 5 m høj og 1,2 - 1,5 m bred
efter ca. 10 år.
Serbisk gran stammer, som navnet
antyder, fra Serbien og Bosnien. Det
bliver et slankt pyramideformet træ,
hvor de ældre grene får overhængende
vækst og skudspidserne vender
opad. De grønne nåles underside er
grålig og viser sig på disse ældre grene.
Træet er velegnet som baggrundsplante,
som læhegnsplante i skel eller
i små grupper. Er fuldt hårdfør.
6. Picea pungens ’Glauca’. JD
Bliver 1,5 - 3,0 m høj og 1,0 - 1,4 m
bred efter ca. 10 år.
Blågranen er en af de mest almindelige
stedsegrønne i haven. Den stammer
fra USA, hvor den vokser på
bjergskråninger. De karakteristiske
blå, stikkende nåle er kendetegnende
for denne udvalgte blågran, som hedder
’Glauca’. Skal placeres i fuld sol
for at få den blå nålefarve frem. Er
fuldt hårdfør.
7. Pinus sylvestris. FF
Bliver 3 - 5 m høj og 1,8 - 2,5 m bred
efter ca. 10 år.
Skovfyrren har sin oprindelse i Storbritannien
og især i Skotland er den
meget udbredt. Også i Danmark har
skovfyrren været vildtvoksende. Skovfyrren
har en kegleformet vækst, som
senere bliver mere bred. Kan med fordel
anvendes som overstander i mange
af havens bede som opstammet
træ, da kronen tillader gennemtrængning
af meget lys. Er tørketolerant og
fuldt hårdfør.
8. Sequoiadendron giganteum. NS
Bliver 4 - 7 m højt og 2,5 - 3 m bred
efter ca. 10 år.
På dansk kalder vi dette stedsegrønne
nåletræ for mammuttræ. Det skyldes
dets evne til at blive meget stort.
I USA er der målt træer, som er over
100 m høje! Det bliver et smalt kegleformet
træ med en op til 0,5 m tyk
bark. Barken menes at være tyk, så
træet kan beskytte sig mod skovbrande.
Et meget særpræget og spændende
træ, som kræver noget plads i
haven. Skal plantes på et beskyttet
sted i haven og gerne i fuld sol.
9. Tsuga canadensis. JD
Bliver 4 - 6 m høj og 1,8 - 2,5 m bred
efter ca. 10 år.
Østamerikansk hemlock er navnet på
dette træ, som minder meget om en
gran. Den kendes på at have bløde
nåle og hængende topskud. Det bliver
ofte et flerstammet træ og et netværk
af mange sidegrene. Bruges i større
haver og parker, men tåler beskæring.
Ynder fugtig muldrig jord. Er fuldt
hårdfør.
15

Buksbom
Buksbom hører til havens grundsortiment og kan anvendes på mange forskellige måder.
Lave, klippede hække som afgrænser blomsterbedet eller køkkenhaven. Enkeltstående
baggrundsplanter mod naboens plankeværk eller som klippede skulpturer foran huset og
i krukker på terrassen. Buksbom er også velegnet til at klippe af til dekorationer, sammen
med en buket blomster som grønne grene, eller bundet som krans til fordøren i december
måned.
Buksbom vokser vildt i Vest- og Sydeuropa, Mellemamerika og Asien. I Danmark har vi
hovedsageligt to arter, som er hårdføre. Buxus sempervirens og Buxus microphylla. Flere
af sorterne har en karakteristisk krydret duft, som er elsket af mange.
Planterne tåler at stå i sol, skygge, lettere tør og forholdsvis våd jord. Rodnettet er fast og
tæt og befinder sig i det øverste jordlag, så ønsker man at flytte sine planter, er det en nem
sag. Buksbom er velegnede til beskæring. Se afsnittet om Topiary på side 22, hvor vi viser,
hvordan figurer kan laves ud af bl.a. planter som buksbom.
1
2 4
1. Buxus microphylla ’Faulkner’. PB
Arten microphylla stammer fra Japan og Korea. Den
bliver op til 1 m høj og er ofte ligeså bred. Sorten
’Faulkner’ er en lav busk med bred vækst. En
småbladet type med små, runde og meget blanke
blade. En sund sort, som tåler beskæring. Er velegnet
til lav hæk eller som bunddækkende plante. Den
er fuldt hårdfør, men ofte vil bladene blive brunlige
om vinteren.
2. Buxus microphylla ’Mimer’ Dafo. FloraInfo
En meget lav kompaktvoksende sort. Efter ca. 10 år
er den 0,3 m høj. De meget små blade er smalle og
1 - 2 cm lange. Væksten er kugleformet. Betegnelsen
Dafo henviser til, at den er udvalgt af Dansk Forskning
som en sund og ensartet plante. Den placeres
bedst i skygge eller halvskygge. Er fuldt hårdfør.
16
3
3. Buxus microphylla ’Tjalfe’ Dafo. FloraInfo
Også denne sort er udvalgt af Dansk Forskning.
’Tjalfe’ bliver omkring 1 m høj og bred efter ca. 10
år. Bladene, som er lidt lyse, er ca. 1,5 cm lange og
nærmest runde. Den er fuldt hårdfør.
4. Buxus sempervirens ’Argenteo-variegata’. JD
Arten sempervirens kaldes for ’almindelig’ buksbom.
Den kan hos os blive op til 5 m høj, men mange
sorter vil være mere moderatvoksende.
Sorten ’Argenteo-variegata’ har en hvid kant omkring
de grønne blade, som er fine og tynde. Den er
moderatvoksende og fuldt hårdfør.
5. Buxus sempervirens ’Elegans’. Florainfo
En moderatvoksende sort med kompakt vækst. De
slanke blade er grønne i midten og omkranses af en
gul kant. Anvendes som kantplante eller bunddækkende
plante i havens bede. Tåler fuld sol og halvskygge.
Er fuldt hårdfør.
5
6
7
8
6. Buxus sempervirens ’Balder’. FloraInfo
Kraftigtvoksende og meget sund sort, som efter ca.
10 år bliver 2 m høj. Forholdsvis store mørkegrønne
blade 2 - 3 cm lange og 1 - 2 cm brede. Er fuldt
hårdfør.
7. Buxus sempervirens ’Rotundifolia’. PB
Den gamle, kendte storbladede buksbom, som
mange vil huske den fra bedstemors have. Det bliver
med alderen en noget åben busk med gennemgående
stamme. De næsten helt runde blade er
blandt de største indenfor arten.
8. Buxus sempervirens ’Suffruticosa’. FF
Kant buksbom er betegnelsen for denne sort, som
produceres og sælges i nok det største antal. En
kompaktvoksende, opret slank plante, som er meget
velegnet til små hække. Der er mange versioner af
sorten, så det er vigtigt at få alle sine planter fra
samme leverandør for at få en ens hæk. Er fuldt
hårdfør.

Kristtorn
både til sol og skygge
Der er mange anvendelsesmuligheder for
kristtorn. De kan placeres sammen med
stedsegrønne nåletræer som kontrastplanter,
der bryder billedet af nåle og
fremhæver både nåletræerne og kristtornene.
Plantes de i staudebedet, lyngbedet
sammen med Rhododendron eller i baggrunden
af prydbuskene, opnår man gode
virkninger. Kristtorn kan også beskæres
og de fleste sorter egner sig som klippede
hække.
Kristtorn har det bedst i skygge eller
halvskygge, men kan også vokse i sol. De
ynder en fugtighedsbevarende god næringsrig
jord. Foruden de karakteristiske
tornede blade, er et andet kendetegn for
kristtorn bærrene. Det er kun hunlige
planter, som sætter bær og derfor er det
1. Ilex x altaclerensis ’Golden King’. PB
En kompaktvoksende hunplante med næsten torneløse blade. Den får mange gule frugter. Placeres som solitær
plante i bede med grønne planter. Det anbefales at beskære den let for at bevare den kompakte vækstform.
Den er frodig og sund, men skal plantes et beskyttet sted for ikke at få vinterskader.
2. Ilex aquifolium ’Pyramidalis’. Florainfo
Er det eneste stedsegrønne træ, som har sin oprindelse i Nordeuropa. Arten aquifolium kan ses vokse vildt i de
sydøstjyske skove.
Sorten ’Pyramidalis’ har en pyramideformet vækst, og er én af de mest almindelig anvendte kristtorn. De unge
skud er gulgrønne, mens resten af bladene er glinsende, elliptiske mørkegrønne. Bladene er delvis helrandede
og tornede mod bladspidsen. Sorten sætter mange røde frugter, som ikke behøver bestøvning. Er fuldt hårdfør.
3. Ilex aquifolium ’Aureomarginata’. JD
Denne sort er en brogetbladet version af Ilex aquifolium ’Pyramidalis’.
4. Ilex crenata ’Convexa’. FloraInfo
Denne art stammer fra Japan og Korea. En småbladet type af kristtorn, som kan forveksles med buksbom. De
aflange små blade er fint savtakkede og glinsende mørkegrønne. Blomstrer fra maj til juni måned med små hvide
blomster, som senere danner en lille sort frugt. Sorten ’Convexa’ er meget kompaktvoksende og bliver indtil
2 m høj. Er velegnet til formklipning og anbefales til små hække. Er meget hårdfør og skyggetålende.
5. Ilex x meserveae ’Blue Angel’. JD
En krydsning mellem to arter af kristtorn har resulteret i disse ’blå kristtorn’. De purpurfarvede skud er bløde
og er gode til binderi. Krydsningerne er mere kompakte end den almindelige kristtorn og er derfor meget populære.
’Blue Angel’ er langsomtvoksende med indtil 5 cm store meget mørke blade, som er stærkt bølgede med
stikkende torne. Denne hunsort sætter mange røde frugter. Er fuldt hårdfør.
6. Ilex x meserveae ‘Blue Prince’. PB
Dette er hanklonen, som kan anvendes for at få bestøvet hunkloner af kristtorn. ’Blue Prince’ har en meget tæt,
pyramideformet vækst og egner sig særdeles godt til hæk. Blomstrer i slutningen af maj måned med mange
små hvide blomster. Er fuldt hårdfør.
7. Ilex x meserveae ‘Blue Princess’ PB
En opretvoksende sort med lidt bred vækstform. Bladene er indtil 4 cm lange med mange, ret bløde torne på
hver side. Sorten sætter mange røde bær. Er fuldt hårdfør.
1 2 3 7
ofte de sorter, der sælges. Sørg derfor for
at plante en hanplante imellem hunplanter
for at sikre god bærsætning. Afhængig
af sorten vil man kunne få røde, hvide,
gule eller sorte bær.
4
5
6
17

18
Stedsegrønne
bladplanter
Med til gruppen af stedsegrønne hører, foruden de nålebærende
planter, en stor gruppe af planter, som bærer deres blade hele året
rundt. Dette afsnit omhandler en række af de stedsegrønne bladplanter,
som findes i sortimentet i havecentret. Mange af de stedsegrønne
bladplanter er med til at give haven sin berettigelse hele
året rundt. De lave og bunddækkende arter som dværgmispel og
krybende benved, men også de lidt højere buske som laurbærkirsebær
og mahonie har absolut en betydelig rolle i havebilledet.
Tilplantning af store krukker med bladstedsegrønne som
randplantning eller hængende dværgmispel med røde bær om
efteråret, er også særdeles oplagt. De mindre hårdføre planter
som skimmia, Skimmia japonica og vintersnebolle Viburnum
tinus er gode som krukkeplanter, men bør beskyttes om vinteren
for ikke at miste for meget af deres tilvækst.
Vi omtaler ikke gruppen af Rhododendron, som også hører med
til denne gruppe, men henviser til ’Det grønne Blad’ om Rhododendron,
som kan fås i dit havecenter.
1. Aucuba japonica ’Variegata’. PB
Aucuba hører hjemme i Østasien. Det er en busk,
som i Danmark bliver ca. 1 m høj og 1 m bred. Den
har tykke, grønne grene som bærer læderagtige blade
med gule pletter i uens størrelse. Den skal placeres
på god næringsrig havejord gerne et beskyttet
sted i haven i skygge eller halvskygge. Vinterskader
optræder på bladene, som kan skæres tilbage det
efterfølgende forår.
2. Cotoneaster radicans ‘Rami’ Dafo. FLH
Stammer fra Centralkina og er en helt krybende
busk med lange, bløde grene. Sorten ’Rami’ er helt
flad og har en meget tæt vækst. De mange frugter
er skarlagenrøde og meget dekorative. Egner sig
som bunddækkende plante eller bundplante i en
krukke. Betegnelsen Dafo betyder at sorten er
udvalgt af Dansk Forskning og derfor er sortsægte
og sund. Er fuldt hårdfør.
3. Cotoneaster horizontalis. NS
Stammer fra Vestkina og har meget stive grene, som
spreder sig horisontalt. Grenbygningen ligner et sildebensskelet
og er meget karakteristisk for arten.
Den bliver efter ca. 10 år 1 m høj og 3 m bred. Egner
sig til espaliering eller som fritvoksende plante sammen
med andre planter.
4. Cotoneaster dammeri ‘Coral Beauty’. PB
En lav, bunddækkende udgave af bærmispel. De
lange buede skud bærer mange orangerøde frugter
langt hen på vinteren. Den tåler en del skygge og er
velegnet under store, gamle træer.
5. Cotoneaster dammeri ’Skogholm’. FloraInfo
Meget kraftigtvoksende bærmispel som får lange
skud. Er først meget flad, men bliver senere op til 1
m høj. De orangerøde frugter er få på denne sort.
Tåler en del skygge.
6. Cotoneaster på stamme. Florainfo
Her er bærmispel podet på en stamme. Kan købes i
flere højder og placeres ofte i stenbedet eller i en
krukke.
7. Euonymus fortunei ‘Emerald Gaiety’.
FloraInfo
En af de mest anvendte sorter af krybende benved.
Den kan blive 1 m høj og 1 m bred. De indtil 3 cm
lange grønne blade har en hvid kant. Er velegnet
som bundplante i bedet og placeres i sol eller halvskygge.
Fås også podet på stamme i forskellige højder.
Den er fuldt hårdfør.
8. Euonymus fortunei ‘Emerald ´n Gold’. PB
Ligner i vækstformen ‘Emerald Gaiety’, men bladene
er grønne med gul kant, der varierer noget
afhængig af, hvor på planten de sidder. Den er fuldt
hårdfør, men bladene kan om vinteren godt blive lettere
rødfarvede.
9. Hedera helix ‘Arborescens’. FLH
Denne type af efeu ligner ikke helt den bunddækkende
type, som de fleste kender godt. ’Arborescens’
er en voksenform af den almindelige efeu. De
meget skinnende mørkegrønne blade er større og
ofte mere mørke end ungdomsformen af efeu. I
august - september måned blomstrer sorten med
runde skiver på hævede blomsterstilke. I løbet af
vinteren dannes frugten, som først er grøn, siden
sort. Er fuldt hårdfør.
10. Lonicera nitida ’Elegant’. PB
En opretvoksende busk, som bliver omkring 1 m høj.
De mange, lange grene kan med fordel trimmes for
at få en mere kompakt vækstform. Tåler at blive
skåret helt tilbage, når den trænger til foryngelse. Er
hårdfør og sund.
Beskæring og pasning
De bladstedsegrønne planter er lette at dyrke i haven. Den
største opgave er faktisk at holde skudvæksten tilbage. Vær derfor
ikke ked af at klippe noget af skudlængden af. Klipper man
lige over et blad eller bladpar undgår man at stappe er synlige.
Også de lave eller bunddækkende planter kan klippes. På den
måde får man et flot, tæt plantedække, som ikke vokser ud over
bedet og generer resten af haven. Ildtorn kan anvendes som lav,
bunddækkende plante eller plantet ned ad en skrænt, men den
mest almindelige anvendelse er nok som espalieret plante op ad
væggen. Det er derfor nødvendigt at placere nogle lister eller et
stativ til at støtte ildtornen, som ikke selv klarer turen uden
hjælp. Når den er godt etableret fås en smukkere plante næsten
ikke.
De stedsegrønne bladplanters forholdsvis kraftige tilvækst
kræver også noget energi. Gød derfor planterne moderat ca. 3
gange i løbet af vækstperioden og senest midt i august måned.
11. Mahonia aquifolium ’Maqu’ Dafo. PB
Mahonie stammer fra det vestlige Nordamerika med
mørkegrønne blade, der om vinteren får en karakteristisk
bronzefarve. Sorten ’Maqu’ bliver op mod 1 m
høj og er udvalgt af Dansk Forskning for bl.a. at
være mindre modtagelig overfor rustsvampen, som
mahonie til tider angribes af. Den blomstrer i april -
maj måned med gule blomster samlet i toppe. Når
blomsterne bliver bestøvet, dannes blåsorte saftige
bær om sommeren. Planten tåler beskæring og er
fuldt hårdfør.
12. Prunu laurocerasus ‘Etna’. Florainfo
Kirsebær laurbær fås i flere sorter. ‘Etna’ er en mellemstor
busk, som bliver 1,5 - 2 m høj og lige så
bred. Tætvoksende bred opret plante med bronzefarvede
blade i udspring. De glinsende grønne blade
vil pryde havens bede mange steder. trives i sol og
halvskygge og er rimelig hårdfør.
13. Prunus laurocerasus ’Otto Luyken’ Dafo.
FloraInfo
Denne sort bliver et par meter høj og har en tæt
vækst med oprette grene. Bladene, som er indtil 10
cm lange, er meget mørkegrønne og sidder tæt.
Denne sort blomstrer med små hvide blomster først
på sommeren. Er for det meste hårdfør, men skader
på bladene efter en kold vinter kan til foråret skæres
rene og den vil igen vokse ud.
14. Pyracantha hybr. ’Orange Glow’. FloraInfo
Ildtornen er opretvoksende med stive grene som
bærer mørkegrønne, skinnende blade. Sorten ’Orange
Glow’ er en af de mest værdifulde sorter, vi har i
Danmark. Den blomstrer i april - maj måned med
smukke, hvide blomster. I august ses de mange
orangerøde bær, som holder hele vinteren, såfremt
de ikke spises af fuglene. Er hårdfør, men enkelte
tilbagefrysninger i strenge vintre skal skæres tilbage.

1
2
3
4
5
7
8
9
6
10 14
11
12
13
19

20
Stedsegrønne
sammen med andre
Valget af planter til haven kan
bero på flere faktorer:
• planter, som skal give læ
• planter, som skal give skygge
• planter, som skal danne
strukturer
• planter, som skal være bunddækkende
De stedsegrønne planter bør
vælges om vinteren, men med
tanke på, hvilke egenskaber
naboplanterne har. Både de nålebærende
og de bladbærende
stedsegrønne planter passer
godt sammen med både løgplanter,
sommerblomster, stauder,
prydbuske, slyngplanter, pryd-
Foto: JD Foto: PB
Græs, granit og brosten
Denne stedsegrønne have udviser ro, orden og tryghed. De faste grænser mellem
sten, græs og plantebed løses op af de mange planter, som er plantet. De høje
træer omkranser haven som rammen om et maleri. Bedene er plantet til med en
masse opstammede, kompaktvoksende stedsegrønne nåletræer. I bunden er der
plads til lave stauder.
træer og andre naturmaterialer
som sten og træ.
På disse sider viser vi nogle
eksempler på, hvordan både de
lave, langsomtvoksende dværgstedsegrønne
nåletræer og de
mange store og større stedsegrønne
planter kan bruges i
haven.
Stedsegrønne og
sommerblomster
Tæppet af sommerblomster støder op mod væggen af de stedsegrønne planter.
En uklippet buksbom til venstre med vedbend ovenover sig. Den blånålede dværgstedsegrønne
enebær i midten og pilen med hængende grene fylder havebilledet helt
ud.

Foto: PB
De gule tujaer
lyser op
Et frodigt og farvefyldt billede, hvor blodblommen står bagerst. Den gule tuja vil
være alene om vinteren, men falder ind i billedet af de mange prydbuske og danner
kontrast til raketblomsten (Kniphofia), som står forrest.
Foto: JD
Opstammede
stedsegrønne
Havens bed udvides når de gamle stedsegrønne stammes op. Så bliver der plads
til at plante hosta og andre stauder i halvskyggen. Til højre ses en brogetbladet
benved (Euonymus), som er trukket op på stamme.
Foto: PB
En slyngende
selskabsplante
Denne gruppe af søjleformede enebær har fået selskab af en klematis. Andre
blomstrende slyngplanter som kaprifolie, tallerkensmækker, (Tropaeolum speciosa)
eller slyngroser vil fremhæve og selv blive fremhævet af de stedsegrønne
planter. Den brogetbladede benved i forgrunden er medvirkende til at fremhæve
den blågrønne og violette farve på søjleenen og klematisplanten.
Foto: JD
Variationer af
stedsegrønne planter
Søjleformede, kompaktvoksende, høje og lave. Kortnålede enebær og langnålede
fyrretræer. Her blandet med de bladstedsegrønne rododendron, som bryder sceneriet
med lysende blomster i maj - juni måned.
21

22
Skulpturer formet af
levende planter
Det er forklaringen på denne form for kunsthåndværk,
som kan spores tilbage til romersk tid. En ny havekultur
er på vej i vores haver og synes at passe både
til nye og gamle haver samt til store og små.
Den japansk inspirerede Topiary ses som endeskuddene
på især fyrreplanternes sidegrene, der er formet
som skyer. Etager og pom-pom’er klippes på sukkertopgranen,
mens de mere skulpturelle former klippes
af taks, buksbom og bærmispel. Hønsenet formet som
Foto: PB
et egern eller fugl plantes sammen med forholdsvis
unge stedsegrønne planter. Planterne vokser omkring
formen og klippes til således den danner lige netop
den figur, man ønsker sig. Det kan også være kugleeller
pyramideformede stedsegrønne planter, som former
havens levende skulptur.
Som specialitet ses også flere forskellige stedsegrønne,
som podes på hinanden. En grøn, en gul og en
blånålet stedsegrøn i én og samme plante.

Index
Abies balsamea ’Nana’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Abies koreana . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Abies koreana ’Sliberlocke’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Abies nordmanniana . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Aucuba japonica ’Variegata’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Buxus microphylla ’Faulkner’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Buxus microphylla ’Mimer’ Dafo . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Buxus microphylla ’Tjalfe’ Dafo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Buxus sempervirens ’Argenteo-variegata’ . . . . . . . . . . . 16
Buxus sempervirens ’Balder’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Buxus sempervirens ’Elegans’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Buxus sempervirens ’Rotundifolia’ . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Buxus sempervirens ’Suffruticosa’ . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Cedrus atlantica ’Glauca’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Cedrus atlantica ’Glauca Pendula’ . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Cedrus deodara . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Cedrus deodara ’Aurea’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Cedrus deodara ’Feelin’ Blue’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Chamaecyparis lawsoniana ’Green Globe’ . . . . . . . . . . . 7
Chamaecyparis lawsoniana ’Minima Glauca’ . . . . . . . . . 4
Chamaecyparis lawsoniana ’Yvonne’ . . . . . . . . . . . . . . . 10
Chamaecyparis lawsoniana ’White Spot’ . . . . . . . . . . . . 10
Chamaecyparis nootkatensis ’Pendula’ . . . . . . . . . . . . . . 10
Chamaecyparis obtusa ’Nana Gracilis’ . . . . . . . . . . . . . . 4
Chamacyparis obtusa ’Tsatsumi Gold’ . . . . . . . . . . . . . . 4
Chamaecyparis pisifera ’Boulevard’ . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Chamaecyparis pisifera ’Filifera’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Chamaecyparis pisifera ’Filifera Nana’ . . . . . . . . . . . . . . 5
Chamaecyparis pisifera ’Sungold’ . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Cotoneaster dammeri ‘Coral Beauty’ . . . . . . . . . . . . . . . 18
Cotoneaster dammeri ’Skogholm’ . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Cotoneaster horizontalis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Cotoneaster på stamme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Cotoneaster radicans ‘Rami’ Dafo . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Cryptomeria japonica ’Compacta’ . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Cryptomeria japonica ’Cristata’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Cryptomeria japonica ’Elegans’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Cryptomeria japonica ’Rasen-sugi’ . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Cryptomeria japonica ’Vilmoriniana’ . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Euonymus fortunei ‘Emerald Gaiety’ . . . . . . . . . . . . . . . 18
Euonymus fortunei ‘Emerald ´n Gold’ . . . . . . . . . . . . . . . 18
Hedera helix ‘Arborescens’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Ilex x altaclerensis ’Golden King’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Ilex aquifolium ’Pyramidalis’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Ilex aquifolium ’Aureomarginata’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Ilex crenata ’Convexa’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Ilex x meserveae ’Blue Angel’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Ilex x meserveae ‘Blue Prince’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Ilex x meserveae ‘Blue Princess’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Juniperus communis ’Compressa’ . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Juniperus communis ’Green Carpet’ . . . . . . . . . . . . . . . 7
Juniperus communis ’Hibernica’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Juniperus x pfitzeriana ’Mint Julep’ . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Juniperus procumbens ’Nana’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Juniperus squamata ’Blue Carpet’ . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Juniperus squamata ’Blue Star’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Lonicera nitida ’Elegant’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Mahonia aquifolium ’Maqu’ Dafo . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Microbiota decussata . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Picea abies ’Echiniformis’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Picea abies ’Little Gem’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Picea abies ’Nidiformis’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Picea glauca ’Alberta Globe’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Picea glauca ’Conica’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Picea glauca ’Laurin’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Pinus mugo ’Mops’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Picea omorica . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Picea omorika ’Nana’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Pinus parviflora ’Glauca’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Picea pungens ’Globosa’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Picea pungens ’Glauca’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Pinus sylvestris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Pinus sylvestris ’Watereri’. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Prunus laurocerasus ’Etna’. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Prunus laurocerasus ’Otto Luyken’ Dafo . . . . . . . . . . . . . 18
Pyracantha hybr. ’Orange Glow’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Sciadopitys verticillata . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Sequoiadendron giganteum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Taxus baccata ’Fastigiata Aurea’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Taxus baccata ’Repandens’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Taxus baccata ’Summergold’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Taxus x media ‘Farmen’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Thuja occidentalis ’Danica’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Thuja occidentalis ’Fastigiata’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Thuja occidentalis ’Smaragd’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Thuja orientalis ’Aurea Nana’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Thujopsis dolobrata . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Thujopsis dolobrata ’Nana’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Tsuga canadensis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
23

ISBN 87-91183-05-7
Stedsegrønne
En vigtig ingrediens til havens opskrift
Hvorfor vælge stedsegrønne planter til haven? Der er jo ingen blomster
og sjældent flotte efterårsfarver på bladene.
De stedsegrønne nåletræer og bladplanter er en væsentlig del af
haven og danner ofte skelettet og har især om vinteren stor virkning/effekt/indflydelse
på havens udseende. Variationerne er meget
store. Bladformer med torne eller store blanke blade, små tætte nåle
eller lange fyrrenåle. Farver der strækker sig fra dybt grønne til gule
eller blågrå. Brogede blade hos kristtorn og benved. Røde og orange
bær på ildtorn, bærmispel eller taks. Krybende nåletræer som kun bliver
90 cm høje på 100 år og nåletræer som bliver 40 m høje på samme
tid. Vedbend, bærmispel og gedeblad som dækker for ukrudt hele
året rundt. Buksbom som kan klippes i mange fantasifulde skulpturer
eller ildtorn, som med sine lysende bær espalieres op ad muren.
De seneste år har mange hus- og haveejere fået lyst til at eksperimentere
med plantetrug og krukker. Udvalget af især de meget langsomtvoksende
nåletræer til dette formål er udvidet kraftigt, ligesom
podninger af stedsegrønne på lave stammer med fordel anvendes her.
Vi håber dette katalog vil være med til at give dig inspiration til at
anvende stedsegrønne planter mange steder i haven. Læs også om
de praktiske råd og vejledninger i anvendelsen af stedsegrønne
planter i haven. Det er svært at forestille sig en have helt uden stedsegrønne
planter.
09/2004 Udgivet af Danske Havecentre • www.danskehavecentre.dk • Tekst: Hortus Advising • Layout og tryk: Grafisk Produktion Odense