Nedenstående er en ikke-udtømmende liste over mulige bachelor ...

Nedenstående er en ikke-udtømmende liste over mulige bachelor- og
specialeprojekter ved Afdeling for Terrestrisk Økologi. Du opfordres til at
henvende dig til nævnte vejledere for at få yderligere oplysninger om projekterne,
eller lignende projekter du kunne tænke dig.
LANDSKABSØKOLOGI-GRUPPEN
Rosa rugosa: En invasiv art (Vejleder: Peter Vestergaard)
Rosa rugosa, der stammer fra Østasien, breder sig på lysåbne
arealer, især langs kysterne, i Danmark. Den er bestanddannende
og konkurrencekraftig og påvirker de økosystemer, den
invaderer. Rosa rugosa opfattes derfor i naturforvaltningen som et
problem. Et projekt kan f.eks. dreje sig om Rosa rugosa’s
økologi, konkurrenceevne, næringsstoføkonomi og reaktion på
indgreb i form af græsning og slåning, og tage udgangspunkt i en
konkret lokalitet, f.eks. Heatherhill ved Rågeleje.
Tagrør i naturen og i naturforvaltningen. (Vejleder: Peter Vestergaard)
Tagrør er en kosmopolitisk græs med stor konkurrenceevne og bred økologisk amplitude, der
danner naturlige, artsfattige rørsumpe langs ferske og salte vande i Danmark. Men mange steder
er tagrør uønsket, forbi den breder sig på artsrige enge og strandenge, hvis udnyttelsen af disse
biotoper ophører. Tagrør er derfor en vigtig faktor i naturforvaltningen. Et projekt kan f.eks. dreje
sig om tagrørs økologi, vækstmåde, konkurrenceevne og reaktion på indgreb i form af græsning
og høslæt.
Naturforvaltning (Vejleder: Ib Johnsen).
De tre nye love: Naturbeskyttelses-, Skov- og Landbrugsloven og deres indbyrdes samspil med
særlig henblik på forbedring af naturtilstanden i Danmark. Vurdering af nye muligheder for
naturpleje, naturfredning, naturovervågning og naturgenopretning samt ekstensivering og
udarbejdelse af naturplaner i landbruget.
Naturovervågning i Habitatområder
(Vejleder: Ib Johnsen).
NOVANA projektet har bl.a. til formål at kortlægge
naturtilstanden i Natura 2000 netværket samt overvåge
udviklingen i Danmarks natur. I tilknytning til dette emne
vil der være en række projektmuligheder i samarbejde med
DMU.
Invasive arter i dansk natur (Vejledere: Peter
Vestergaard og Ib Johnsen).
Fremmede arter som f.eks. rynket rose, kæmpe-bjørneklo, japansk pileurt og mosset Campylopus
introflexus optræder invasivt i Danmark og udgør således en trussel mod værdifuld dansk natur.
Projekterne omfatter gennemgang af arternes grundlæggende økologi samt diskussion af og/eller
forsøg med metoder til deres bekæmpelse.
Afd. for Terrestrisk Økologi, Øster Farimagsgade 2D, DK-1353 Copenhagen K, www.bi.ku.dk/terrecology/
1

FYSIOLOGISK ØKOLOGI-GRUPPEN
Primærproduktion hos vintergrønne urter i væld i
Strødamreservatet
(Vejleder: Helge Ro-Poulsen)
I væld er der en del plantearter, der er grønne hele året og som ser
ud til at trives og vokse i vinterhalvåret (hvor de ikke skygges af
træer og høje urteagtige planter). Ser det bare sådan ud, eller har
de en positiv NPP om vinteren?
Skovplanters fotosyntese i relation til næringsstof- og
vandtilgængelighed (Vejledere: Helge Ro-Poulsen & Anders
Michelsen).
Skovbundsplanter kan have stor betydning for kulstofbalancen i
skovøkosystemer. Udvalgte skovbundsplanter fotosyntese kan
undersøges i relation til lys-, næringsstof- eller
vandtilgængelighed, f.eks langs en gradient i felten (skovbryn)
eller i klimakammereksperiment.
Kvælstofdepositionens betydning for plantevækst i følsomme naturtyper (Vejledere:
Anders Michelsen & Helge Ro-Poulsen, med Helle V. Andersen, DMU).
Kvælstofdeposition fra landbruget påvirker planter og ændrer vegetationens sammensætning. Det
er vigtigt at få afklaret i hvilken afstand punktkilder påvirker naturnære økosystemer.
Kvælstofdepositionen langs en gradient fra dyrehold (svinebrug, minkfarm, kvægbrug) kan
dokumenteres ved en kombination af måling af ammniakkoncentration i luft, samt N
koncentration og N isotopsammensætning i udvalgte planter, f.eks mos, lav, græsser.
Rumlig fordeling af hedeplanters finrodbiomasse og mykorrhizakolonisering samt
betydningen for planternes næringsstofoptagelse (Vejledere: Anders Michelsen & Sven
Jonasson).
Finrødders rumlige fordeling er relativt dårligt belyst, på
trods af at rodfordelingen formentlig har stor betydning
for de enkelte plantearters mulighed for at reagere på
klimaforandringer og kvælstofdeposition. I igangværende
forsøg med N og P tilførsel samt evt. i
klimamanipulationsforsøg i Danmark eller Abisko, N
Sverige kan finrodbiomasse, mykorrhizakolonisering
samt næringsstofoptagelse undersøges og sættes i relation
til planternes tilvækstpotentiale under ændrede
miljøforhold.
Træarters betydning for for biodiversitet og kulstofomsætning (Vejledere: Anders
Michelsen, med Inger Kappel Schmidt, KVL).
Eksisterende, langsigtede træartsforsøg i Danmark kan udnyttes til at undersøge træartens
betydning for bundvegetationens sammensætning og omsætningen af organisk stof. Projektet vil
indgå i en igangværende større undersøgelse af en række forskellige træarters betydning for
diversitet, omsætning og jordbundsforhold.
Afd. for Terrestrisk Økologi, Øster Farimagsgade 2D, DK-1353 Copenhagen K, www.bi.ku.dk/terrecology/
2

Planters intraspecifikke konkurrence og konsekvenser for deres C og N balance undersøgt
ved eksperimentel fjernelse af plantebiomasse (Vejledere: Anders Michelsen, Sven
Jonasson & Helge Ro-Poulsen).
Planter konkurrerer indbyrdes og med mikroorganismer om
tilgængelige næringsstoffer. I igangværende forsøg i
hedevegetation i Abisko, N. Sverige er foretaget
eksperimentel fjernelse af plantebiomasse for at undersøge
konsekvenserne for plante-mikrobe-interaktioner. De
langsigtede konsekvenser af fjernelse af hhv.
blåbær/mosebølle eller revling for planter, mikrober og
økosystemfunktion kan undersøges v.h.a. forskellige metoder
i felt og laboratorium.
Mikrobiel biomasse, næringsstoftilgængelighed og planteernæring om vinteren (Vejleder:
Anders Michelsen).
Vinterprocesser synes at have større betydning for økosystemfunktion end man hidtil har troet.
Fryse-tø cykler kan eksempelvis påvirke mikrobiel biomasse og dermed
næringsstoftilgængelighed i heder. Endvidere har vi for nylig vha stabile isotoper påvist at
hedeplanter kan optage kvælstof om vinteren, selvom de ikke vokser. Disse undersøgelser
foreslås gentaget i andre økosystemtyper, for evt at kunne påvise at disse mekanismer er
generelle på tværs af forskelle i næringsstoftilgængelighed og vækstrater.
Klorofylfluoroscens som stressindikator i planter (Vejleder: Helge Ro-Poulsen).
Hvis blade ikke kan udnytte den absorberede lysindstråling
tilbagesender de noget af energien som fluorescent lys. Måden de
gør det på kan bruges til at få et objektivt mål for
fotosynteseapparatets ”kondital”, som har vist sig at være følsomt
overfor mange forskellige stresspåvirkninger såsom UV-B
stråling, luftforurening, tørkestress etc.
Man kan derfor opstille mange forskellige projekter hvor man
undersøger en eller flere stresspåvirkningers effekter på planter,
undersøger sæsonvariationer etc.
JORDBUNDSBIOLOGI-GRUPPEN
Gamle og nye kornsorter, forskellig dynamik under jorden? (Vejleder: Søren Christensen).
Moderne afgrødeplanter er udvalgt til at give højt udbytte under kunstigt næringsrige betingelser
og er ikke så afhængige af jordbundsorganismer til at skaffe næring. Betyder det at nye sorter
udskiller mindre kulstof fra rødderne end gamle? Vi arbejder med en gammel og en ny bygsort
og undersøger mikro-organismer i rodzonen og/eller den plante-inducerede respiration under
jorden.
Kan planten regulere sit kulstoftab under jorden? (Vejleder: Søren Christensen).
Planter udskiller organisk stof fra rødderne og øger dermed den mikrobielle aktivitet i jorden
udenom. Man mener at denne aktivitet hjælper planten med at skaffe næringsstoffer (N og P) og
hjælper med at holde plantepatogene svampe væk. Vil planten udskille mere kulstof hvis den
vokser under næringsfattige betingelser eller under stort smittetryk? Vi dyrker kornplanter ved
forskellig næringsstatus og/eller patogentryk og bestemmer mikrobiel aktivitet og biomasse under
jorden.
Afd. for Terrestrisk Økologi, Øster Farimagsgade 2D, DK-1353 Copenhagen K, www.bi.ku.dk/terrecology/
3

Symbiont eller fritlevende på planterødder, hvem vinder
konkurrencen? (Vejleder: Søren Christensen).
Symbionter (knoldbakterier og mykorrhiza) hjælper planterne
med at skaffe sig næringsstoffer fra jorden ligesom de fritlevende
mikro-organismer gør. Hvordan styrer planten forholdet mellem
symbionter og fritlevende organismer ved forskellig næringsstatus
i jorden? Vi dyrker ært og undersøger rodzonen for mykorrhiza,
knoldbakterier, fritlevende bakterier og mikrofauna.
Bakteriers effekt på plantevækst hos unge og aldrende planterødder.
(Vejleder: Mette Vestergård)
Planter afgiver kulstof til jorden omkring rødderne, hvilket medfører en opblomstring af
mikroorganismer og bakteriegræssere tæt på rødderne. Visse bakterier producerer forbindelser,
der påvirker plantevæksten, f. eks. plantevækstfremmende hormoner og stoffer, der hæmmer
patogene svampe. Det er derfor interessant at undersøge, om der omkring rødder i den aktive
vækstfase selekteres for bakterier, der gavner plantens vækst. Det er muligt at sammenligne
bakteriepopulationer fra unge og aldrende planter med hensyn til deres effekt på plante- og
svampevækst samt produktion af hormonet auxin.
Mikrofaunaens betydning for bakteriel produktion af plantevækstfremmere
(Vejleder: Mette Vestergård)
Planterødder påvirkes af jordbakterier, som kan være alt fra
plantevækstfremmende til plantepatogene. Da protozoers og
nematoders græsning på bakterier kan påvirke
bakteriesamfundets sammensætning, kan disse bakterielle
græssere potentielt påvirke forholdet mellem
plantevækstfremmende og skadelige bakterier.
Ved at sammenligne bakteriepopulationer fra planter dyrket
henholdsvis med og uden protozoer og/eller nematoder for deres
evne til at producere vækstfremmere, at hæmme patogene
svampe og/eller påvirke plantevækst kan vi undersøge nogle af
disse komplekse samspil mellem planter, mikroorganismer og
mikrofauna.
Bakteriediversitet og protozogræsning – betydning for planters vækst (Vejleder: Regin
Rønn).
Protozoers græsning på bakterier stimulerer ofte de mikrobielle processer i jorden (f.eks. Nmineralisering).
Herved kan protozoer påvirke planters vækst. Det er imidlertid ikke alle
bakterier, der ædes i lige høj grad af protozoer og protozoernes potentielle effekt afhænger derfor
af hvilke bakterier, der er tilstede. Samtidig kan protozoerne påvirke sammensætningen af
bakteriesamfundene. Det er muligt at udføre forsøg, hvor planter dyrkes i steriliseret jord, som er
blevet reinokuleret med forskellige kombinationer af bakterier og protozoer. Herved kan det
undersøges, hvordan sammensætningen af bakteriesamfundet (f.eks. antal af arter) og
tilstedeværelse af protozoer påvirker planternes optagelse af næringsstoffer. Ændringer i
bakteriesamfundenes sammensætning (f.eks. som følge af protozogræsning) kan undersøges ved
LH-PCR (analyse af længdeforskelle i PCR-amplificerede fragmenter af genet for 16S rRNA).
Afd. for Terrestrisk Økologi, Øster Farimagsgade 2D, DK-1353 Copenhagen K, www.bi.ku.dk/terrecology/
4

Løbebiller og torbister i natur- og kulturskov (Vejleder: Flemming Ekelund).
I Danmark satses i disse år på at omlægge større skovarealer til naturskov eller i hvert fald mere
naturnær drift. Fra en biologisk synsvinkel er et vigtigt formål med sådanne omlægninger at øge
biodiversiteten, herunder diversiteten af insekter, og specielt kan det være interessant at skaffe
viden om, hvilke specielle tiltag man kan udføre for at gavne insektlivet. Det er i den forbindelse
relevant at fokusere på de to billegrupper, løbebiller (fx
læderløber, Danmarks største landlevende bille) og torbister (fx
skarnbasse og oldenborre). Disse grupper af biller rummer nogle
af de største og mest iøjnefaldende insekter i Danmark, og har
derfor interesse for andre personer end fagbiologer. Videre er en
del af arterne er rødlistede, og to af torbisterne, der begge er
knyttet til gammelt ved, nemlig eghjort (uddød i DK, men kan
muligvis genindvandre) og eremit (meget sjælden i DK) er
omfattet af Natura 2000. I et specialeprojekt kunne man
undersøge forskelle i faunaen af de to billegrupper i natur- og kulturskov, og man kunne
undersøge effekten af simple tiltag som udlægning af gødning eller dødt træ på mængden af
registrerede biller. Endelig kunne man undersøge i hvilket omfang indikatorindices til
klassificering af naturtyper vha. løbebiller, som er udviklet i Holland, kan tilpasses og anvendes i
Danmark.
Landsneglenes status i Danmark (Vejleder: Flemming Ekelund).
Landsnegle er en relativt nem gruppe af dyr at arbejde med. Der
findes ca. 100 arter af landsnegle i Danmark, men på trods af
det relavt lille antal arter, hvoraf mange er forholdsvis lette at
indsamle og identificere, er vores viden om sneglenes
udbredelse, status og økologi temmelig begrænset. Seks af de
danske arter er rødlistede, og fire, tre vindelsnegle (alle meget
sjældne i DK) og vinbjergsnegl (almindelig i DK) er omfattet af
Natura 2000. Et specialeprojekt kunne omfatte registrering og
overvågning af landsnegle på udvalgte lokaliteter, men en mere økologisk vinkel fx studier af
fødepræference etc. kunne også anlægges.
Protozoer og pH (Vejleder: Flemming Ekelund).
Protozoer spiller en umådelig stor rolle i terrestriske økosystemer; primært fordi de æder
bakterier. Til trods for deres store økologiske betydning, er mange helt banale aspekter af deres
økologi ukendte. Protozoer i jord kvantificeres primært vha. dyrkningsbaserede metoder. I dette
projekt vil vi undersøge, hvorledes det estimerede antal af protozoer fra forskellige jorde, med
forskellig pH, varierer, når de kvantificeres på dyrkningsmedier med forskellig pH. Udover rent
kvantitative undersøgelser kan projektet suppleres med undersøgelser af protozoernes diversitet.
Du kan undersøge protozoerne vha. traditionel mikroskopi og/eller undersøge dem vha.
molekylære metoder (PCR, sekventering) på kulturer eller evt. vha. in situ PCR.
Peter Vestergaard, Phone: +45 35 32 22 75, E-mail: peterv@bi.ku.dk
Ib Johnsen, Phone: +45 35 32 22 56, E-mail: ibj@bi.ku.dk
Helge Ro-Poulsen, Phone: +45 35 32 22 58, E-mail: helgerp@bi.ku.dk
Anders Michelsen, Phone: +45 35 32 22 70, E-mail: andersm@bi.ku.dk
Sven Jonasson, Phone: +45 35 32 22 68, E-mail: svenj@bi.ku.dk
Søren Christensen, Phone: +45 35 32 21 56, E-mail: schristensen@bi.ku.dk
Mette Vestergård Madsen, Phone: +45 35 32 43 04, E-mail: mevmadsen@bi.ku.dk
Regin Rønn, Phone: +45 35 32 43 02, E-mail: rronn@bi.ku.dk
Flemming Ekelund , Phone: +45 35 32 21 59, E-mail: fekelund@bi.ku.dk
Afd. for Terrestrisk Økologi, Øster Farimagsgade 2D, DK-1353 Copenhagen K, www.bi.ku.dk/terrecology/
5