Klik her for at læse medlemsbladet "Sommelier" nummer 3 - 2011

jer af Il Greppo, hvor brunello kom til verden, er still going strong. Og han har ikke 

artiklen ”Brunellos fyrtårn”. Foto: Ib Sørensen. 

urgogne 

Sommelier 

medlemSblad for danSk Sommelier forening og venner 

3/2011 

• Et bulgarsk 

eventyr 

• Gaja i Toscana 

• Norsk snaps 

• Walla Walla 

• Fokus på topvine 

• Al vin skal 

dekanteres 

• Ruinart: Buttet 

elegance 

• Billigt forsøg 

på plagiat 

• Østrigsk triumf 

NING OG VENNER 

R 

• 100 år med tysk 

kvalitet 

• Fristelser fra 

Sardinien 

• Bedre kaffe på 

restauranter 

• Vinmenuer: 

Debatten fortsætter 

• Pauillac og 

Sauternes 

• Noval tilbage 

i topklassen 

• Ikonvine 

fra Chile 

• Et firkløver 

fra Rhône 

• Enestående 

smagning 

• Generalens 

Bordeaux-slot 

• Portvins-eventyret 

fortsætter 

• Jaboulet er 

med igen 

• Tre dage i Forum 

• Mellem tre lande 

• Pojer e Sandri 

• Profilen 

Les Eleonores de Provence er 

en forening bestående af 30 

Arne Ronold, MW, har vakt 

kvinder med ansvar for produk- 

opsigt med hård kritik af danske 

tion af især vin. SOMMELIER 

toprestauranters vinmenuer. 

har mødt dem på hjemmebane. 

Foto: Kjell Karlsson Vinfoto. 

fokuS: kvinderne i Provence

2 Sommelier 3/2011 

Sommelier 3/2011 3 

fleksible 

vinmenuer? 

DET MODERNE (især nordiske) køkken er ekstremt hvidvinsegnet, og så 

har man som sommelier et problem, når ens gæster foretrækker rødvin. 

Sådan formulerer Jørgen Mønster et kerneproblem i den debat om vinmenuer, 

som Arne Ronold, MW, har rejst. Problemet blev også strejfet af 

Thilde Maarbjerg i SOMMELIER nr. 2. 

Det er jo en kendsgerning, at danskerne generelt drikker langt mere rødvin 

end hvidvin. Og ikke skeler så meget til, om rødvin nu også er det optimale 

til den faste føde. 

Alene det sejlivede mantra om ost og rødvin taler sit tydelige sprog. 

OG HVAD SKAL man så gøre ved det, hvis man som sommelier ønsker at 

præsentere gæsterne for den optimale vinoplevelse til køkkenets frembringelser? 

Tidligere restaurantchef Lasse Kruse Rasmussen vælger at skære igennem. 

Som han skriver i sit indlæg i dette nummer: 

”Selvfølgelig kan enkelte elementer braiseres og gøres mørkere i deres udtryk, 

så rødvin kan passe til. Jeg er bare af den overbevisning, at hvis det 

er hvidvin, som passer bedst til en ret, er det en sådan vin som skal serveres, 

ligegyldigt om gæsten så skråler op om mere rødvin. Det må altid være 

matchet i en vinmenu, som kommer først.” 

HENRIK OLDENBURG bevæger sig på en lidt anden boldgade i sit indlæg, 

der har overskriften ”Tolerance og nysgerrighed”. 

”Englænderne drikker med stor fornøjelse deres stilton til vintage port. 

Det smager i min mund som at tygge på sølvpapir, men det er bare min 

smag. Til gengæld elsker jeg en gammel tawny port til fynsk rygeost, og 

det er jeg vist ret ene om.” 

Man kunne også forestille sig, at en vinmenu indeholdt alternativer til 

det optimale. Måske ikke ligefrem tre-fire muligheder, det ville nok være 

at belaste økonomien for meget. Men når kølig rødvin er acceptabelt til 

torsk, er det vel ikke helt hen i skoven at forestille sig andre røde vine til 

retter, som egentlig burde ledsages af hvidvin? 

Med andre ord: Fleksibilitet. Hvordan lyder det derude i det virkelige 

liv? 

DEBATTEN fortsætter i næste udgave af SOMMELIER, som udkommer 

medio december. 

”Det er jo en kendsgerning, at danskerne generelt drikker langt 

mere rødvin end hvidvin. 

SOMMELIER 3/2011 

14. årgang 

Redaktør (ansv.): Jørgen Aldrich. 

I redaktionen: 

Tim Vollerslev og Keld Johnsen 

Annoncer: Birte Halger 

Layout og desktop: Cim Meyer 

Tryk: Proreklame Aps. 

Udgiver: Dansk Sommelier Forening 

Praktisk 

Sommelier udkommer fire gange om året og 

sendes til medlemmer og venner af Dansk 

Sommelier Forening. Bladet er baseret på frivillig 

arbejdskraft. Alle indtægter går til uddannelse, 

konkurrencer og fagligt samvær. 

Vennemedlemskab koster 1.800 kr. årligt og 

tegnes ved henvendelse til Bent Aamand, 

Skovhuset, Strandskovvej 15, Nordenhuse, 

5800 Nyborg, tlf. 6536 1026 / 2075 7702, 

email: b.aamand@jubii.dk 

Vennemedlemmer har adgang til D.S.F.s medlemsliste 

og modtager SOMMELIER. 

Alle henvendelser om adresseændringer, kontingentindbetaling 

og fakturaer rettes til Bent 

Aamand. 

Redaktionelt materiale sendes enten som email 

eller på cd-rom til Jørgen Aldrich, Fægangsvejen 

88, Dalby Strand, 4281 Gørlev, tlf. 2987 7695, 

email: aldrich@live.dk 

Færdigt annoncemateriale kan sendes eller mailes 

direkte til: Cim Meyer, Henningsens Allé 3, 

2900 Hellerup, email: cim@ready.dk 

Deadline for artikler og annoncer til næste nummer 

af SOMMELIER er 15. november 2011. 

Annoncer, nytegninger og ændringer: 

Birte Halger, tlf. 6172 6645, email: bal@kabelmail.dk 

Dansk sommelieR FoRenings 

bestyRelse 

Præsident: Christian Aarø Mortensen, tlf. 2613 

7191, email: mail@aaro-co.dk 

Vicepræsident: Tim Vollerslev, tlf. 2360 3109, 

email: tim@vollerslev.dk 

Redaktionsmedlem: Keld Johnsen, Restaurant 

The Diplomat. Tlf.: 4038 4480, email: madvin@ 

post9.tele.dk 

kasserer: Bent Aamand, tlf. 6536 1026, mobil: 

2075 7702, email: b.aamand@jubii.dk 

sekretær: Christian Høj Jørgensen, mobil: 2463 

7430, email: cthj@webspeed.dk 

konkurrenceplanlægning: Dennis Pihl, mobil: 

2830 1401, email: dp@sommelier.dk 

Thilde Maarbjerg, mobil: 2726 8920, email: 

thildemaarbjerg@hotmail.com 

smagninger og facebook: Peter Pepke, mobil: 

2621 9885, email: peterpepke@gmail.com 

Kim Thygesen, mobil: 2615 8634, email: kim@ 

restaurantmellemrum.dk 

bestyrelsesmedlem: Jesper Boelskifte, mobil: 

4010 6649, email: jb@mashsteak.dk 

Annonce 

På de brændte skråninger langs Rhône fl oden, går 

Stéphane og passer sin vin. Han er en dedikeret ung 

mand, som elsker sit arbejde og som med den største 

respekt for sin arv, stadig stræber efter at forbedre et 

allerede fantastisk produkt. 

Hver eneste fl aske gemmer solens varme og Stéphanes 

kyndige håndværk i de stejle marker, så grib chancen 

og smag disse unikke vine! 

La Rosine - L’Âme Soeur - Saint Joseph - Côte Rôtie - Condrieu 

‘Vin fra sommelierens egen kælder’ 

Tlf: 2262 9330 

www.jersildvin.dk

4 [siden sidst] 

Sommelier 3/2011 


douro-dalens pryd 

Quinta do Noval er blandt de smukkeste i portvinsdalen, og vinene er tilbage i topklassen 

Af JØRGEN ALDRICH 

26. maj 1886 stod den nyudnævnte 

vinhandler-grosserer 

Johannes M. Klein på Københavns 

Havn g så til, mens S/S 

”Skandinavien” lagde til kaj. 

Om bord var bl.a. en sending 

portvin fra Antonio José da 

Silva & Co. i Vila Nova de 

Gaia, og denne vin skulle blive 

én af grundpillerne i den unge 

Kleins firma. 

125 år senere forestod Christian 

Seely, nuværende direktør 

på den quinta, som nu bærer 

navnet Quinta do Noval, 

for en smagning af syv årgange 

vintage port plus to årgange 

af Novals legendariske 

Nacional. Det foregik på 

Lauterbachs Saison i Hellerup 

og med Søren Merrild fra det 

gamle agentfirma som vært. 

Søren blev i 1993 medejer 

af Johs. M. Klein, som siden 

konsul Johs. M. Klein døde i 

1966 – han var søn af grundlæggeren 

– var videreført af 

den mangeårige medarbejder 

Jørgen Dam. Med Sørens indtræden 

blev firmaet et aktieselskab 

under navnet Johs. M. 

Klein Distribution og ændrede 

sig fra at være et rent agenturfirma 

til at være et lagerførende 

importfirma. 

blandt de smukkeste 

Quinta do Noval står for alle, 

der har besøgt stedet, som én 

af Douro-dalens smukkeste 

vingårde. Jeg har været der 

flere gange, end jeg erindrer 

– fra Fernando van Zellers 

dage over Cristiano og Teresa 

van Zeller til Christian Seely, 

som blev den, der skulle rydde 

op på stedet og genetablere 

Novals retmæssige placering 

blandt portvinens ypperste 

producenter. 

Det gik i en årrække ned 

ad bakke. I 70’erne og 80’erne 

røg Noval fra top-3 ned til en 

placering blandt de 20 bedste. 

Christian kom til i 1993, 

da franske AXA Millésimes 

overtog quintaen, og der forestod 

et større oprydningsarbejde, 

som han udtrykker det. 

tilbage i første række 

Der blev investeret, bygget om 

og inddraget vinmarker, og i 

dag må Noval siges at være 

tilbage på forne tiders højder. 

Det viste smagningen af vintage-årgangene 

klart. Især 2007, 

2004, 2000 og ikke mindst 

1997 er flotte. 

Noval har en tradition for 

at deklarere vintage i årgange, 

som andre springer over. 

Mest markant er 1931, som i 

dag er en ikonvin til ubegri- 

belige priser. Dengang var der 

depression, og de fleste portvinsproducenter 

vovede ikke 

at deklarere. Til gengæld deklarerede 

Noval ikke 1977, og 

det var en fejl, erkender Christian 

i dag. 

Om den helt betagende årgang 

1997 siger Christian, at 

den har finesse som 1966, 1955 

– og 1931. Desværre var der 

en ansat på Noval, som fyrede 

næsten hele produktionen 

af til en køber i Frankrig, så i 

dag er vinene drukket. 

- Vi har kun 17 flasker tilbage 

på Noval. Klein har flere 

liggende, end vi har. 

spisedruer på nacional 

Jubilæumssmagningen omfattede 

foruden nogle af de 

rødvine, som efter Christians 

indtog produceres på Noval, to 

årgange fra den legendariske 

Nacional-mark: 1997 og 1994. 

Der vokser forskellige 

druesorter på marken, altså 

ikke kun tourigo nacional. Der 

er bl.a. to planter med hvide 

spisedruer. 

Christian Seely og Johs. M. Klein Distributions Søren Merrild. 

125 års samarbejde blev fejret. 

- Det specielle ved marken 

er jordbunden og de upodede 

vinplanter, siger Christian. 

- Man kan ikke sige, at vinene 

fra den altid er bedre end 

Quinta do Noval. Der er tale 

om forskellige personligheder. 

I nogle år er Novals vintage 

bedst, i andre er Nacionalmarkens 

vine bedst. 

Der var ikke noget i vejen 

med hverken Nacional 1997 eller 

1994. 1997 var mørk, koncentreret 

og havde et solidt 

bid. Helt forskellig fra Noval 

1997, som var glat, sødmefuld, 

nemt drikkelig og alligevel 

med masser af fremtid. 

Nacional 1994 var ungdommeligt 

frisk med bid, en flot 

og langtidsholdbar vin. 

Fleksibilitet 

Bordvinsproduktionen på 

Noval begyndte i 2004, efter 

at Christian siden 1996 

havde eksperimenteret med 

kombinationer af forskellige 

druesorter. 

- Det giver os fleksibilitet. 

Klimaet i Douro-dalen er jo 

undertiden meget varmt, og så 

fremstiller vi mere portvin. I 

de år, da der er vand fra oven i 

foråret, varme somre og kølige 

nætter, er alt optimalt. 

Med jomfruhummer og 

asparges, Douro-gris og baba-kardemommeis 

fra Lauterbachs 

køkken var det usædvanligt 

lange partnerskab 

melem Noval og Klein passende 

fejret. Om forbindelsen 

så holder 125 år til, må eftertiden 

vise. 

Annonce 

Priorparken 845 • Postboks 839 • 2605 Brøndby • Tlf. 7023 1211 • Fax 7023 1212 

info@jmk.dk • ordre@jmk.dk • www.jmk.dk



Sommelier 3/2011 [siden sidst] 7 

Sydafrikansk rundtur 

Unge vinfolk går den organiske vej og er opmærksomme på alkoholproblemet 

København, London, Bruxelles, 

Amsterdam. De fire byer var på 

programmet, da en række sydafrikanske 

vinfolk i juni drog 

på deres anden Europa-turné. 

Inden da var der i maj gennnemført 

en rundrejse til Köln, 

Stockholm og Oslo. Asien og 

Nordamerika fik ligeledes besøg 

fra det smukke vinland dernede 

syd for Ækvator. 

Besøget i København formede 

sig som workshops i fire 

afdelinger, hvoraf SOMME- 

LIER deltog i to: ”New Naturals” 

og ”Tomorrow’s Stars”. 

”New Naturals” handlede 

selvfølgelig meget om organisk 

druedyrkning. 

- Metoden bringer livet tilbage 

til jorden, som Werner 

Engelbrecht fra Waterkloof 

Wines udtrykte det. 

Han fortalte, hvordan vinstokkene 

så langt bedre ud end 

tidligere. I dag går der høns 

rundt mellem rækkerne og fjerner 

insekter og andet skadeligt, 

og der er taget heste i brug til 

den hyppige ukrudtsbekæmpelse. 

Det er imod projektets ånd 

at bruge brændstof til traktorer. 

Et par Waterkloof-vine, bl.a. 

en harmonisk rød ”Circle of 

Life Red”, var overbevisende 

eksempler på Werner Engelbrechts 

stil. 

bedre for jorden 

Adi Badenhorst fra A.A. Badenhorst 

Family Wines forsøgte 

sig med en definition af terrorir. 

- Det bedste udtryk for terrorir 

er honning. Men begrebet 

er svært at forklare, som 

han sagde. 

Han oplyste om sine metoder, 

at det hele nærmest gik 

på bedste beskub. Redskaber 

havde han ingen af, og sådan 

noget som gæringstemperatur 

var ikke vigtigt. De vine, 

han præsenterede, skulle formentlig 

understrege den noget 

anarkistiske tilgang til vinproduktion, 

men særligt drikkelige 

var de ikke. 

Johan Delpoort, Waverly 

Hills, bemærkede, at naturlige 

vine muligvis er bedre for 

kroppen end de konventionelle 

vine. 

- De er helt sikkert bedre 

for jorden. 

Waverly Hills er certificeret 

organisk og fremstiller bl.a. en 

vin helt uden svovl. Desuden 

gør man meget ud af at fjerne 

vegetation, som ikke hører naturligt 

hjemme i Sydafrika. 

ny slags vinplanter 

Tre medbragte vine var udmærkede, 

om end en blanding af 

shiraz, mourvèdre og viognier 

med over 15 procent alkohol 

var temmelig voldsom. 

- Der vil blive gjort noget 

ved de høje alkoholprocenter, 

sagde Werner Engelbrecht. 

- Der er bl.a. en ny type vinplanter 

på vej. I løbet af tre-fire 

år vil man se resultaterne. 

Howard Booysen, den ene af 

de fire ”Nye stjerner”, nævnte 

også alkoholprocenterne, som 

han gør en del ud af at holde 

i ave. Hvilket hans riesling og 

cinsault da også beviste. De lå 

mellem 12 og 13 procent. 

Han påpegede desuden et 

af de sydafrikanske vinprodu- 

Donovan Rall (tv.), Howard Boysen, Peter-Allan Finlayson og Johan Fourie 

udgjorde de fire nye stjerner. Foto: Mariette Tiedemann. 

centers største problemer: alt 

for mange dyrker druesorter 

på steder, hvor betingelserne 

for dem ikke er optimale. Man 

har hidtil så at sige plantet hvad 

som helst hvor som helst. Og 

det går altså ikke, hvis det er 

kvalitet, man stiler efter. 

Donovan Rall præsenterede 

et par sødlige hvidvine fra sin 

meget beskedne produktion: 

40 fade i alt. Han har arbejdet 

sammen med Eben Sadie, som 

jo er en af gårsdagens stjerner. 

Johan Fourie arbejder for 

det meget store KWV, som ud 

over konsumvine fremstiller 

begrænsede oplag af gode vine, 

når årgangene er til det. Et par 

vine i KWV’s Mentor-serie demonstrerede 

den pæne kvalitet. 

Topstjernen blandt firkløveret 

var Peter-Allan Finlayson, 

som sammen med broderen 

Andrew har skabt Crystallum 

Wines. Som søn af Peter Finlayson 

har Peter-Allan arvet 

fornemmelsen for chardonnay 

og pinot noir. Der var intet tilbage 

af hans medbragte flasker, 

da deltagerne i seminaret under 

frokosten havde lejlighed til at 

gensmage formiddagens vine. 

Vergelegens hovedbygning er typisk for de klassiske vinejendomme i Sydafrikas 

Cape-distrikt. 

Skænk livet smag 

SIGURD MÜLLER VINHANDEL A/S 

Otto Mønsteds Vej 2 – 9200 Aalborg SV – Tlf. 98 18 50 99 – Fax. 98 18 81 65 – www.smv.dk – vin@smv.dk 

Matt Gant er en livlig ung 

mand med et så usædvanligt 

talent for at fremstille vin, at 

han i løbet af få år i branchen 

har modtaget den australske 

udmærkelse ”Young Winemaker 

of the Year”. 

Matt er brite og studerede 

egentlig geografi, men blev 

på en studietur til Bourgogne 

og Champagne bidt af vinens 

verden. Via yderligere 

ekskursioner – og job – i 

Spanien, Italien, Portugal og 

New Zealand havnede han i 

Australiens Barossa Valley, 

hvor han sammen med vennen 

John Retsas har skabt First 

Drop Wines. 

Mottoet for firmaet er ”Liv, 

sjov og smag”. Begyndelsen 

Eneforhandler i Danmark af udsøgte vinmærker 

en brite i australien 

blev gjort i 2004, og konceptet 

er at vælge druer fra 

gode marker i Barossa Valley, 

Adelaide Hills og McLaren 

Vale. Resultatet præsenterede 

Matt Gant i maj ved en 

komsammen på Restaurant 

M/S Amerika. 

Australske vine er generelt 

præget af (for) høje alkoholprocenter, 

og Matts vine er 

ingen undtagelse. Procenterne 

varierede fra 14 til 16 procent 

i de 10 præsenterede vine, og 

ifølge Matt selv er 15-16 pct. 

for meget. 

- Jeg tror, det er ved at vende, 

så vinene generelt ender 

på 14-14,5 procent, sagde han. 

- Vi kommer aldrig tilbage 

til 12 procent. Folk vil have 

vine, der kan drikkes nu og 

ikke om 10 år, for ingen har 

længere en vinkælder. 

First Drop’s basale hvid- 

og rødvin, The White One 

og The Red One, er ganske 

udmærkede til dagligt brug. 

Hvidvinen, arneis og chardonnay, 

er tør uden at knase, 

men man aner de 14 procent 

alkohol. Rødvinen, cabernet 

sauvignon, shiraz, barbera, 

trincadeira, tempranillo og 

nebbiolo (!) er saftig og livlig. 

Blandt de øvrige rødvine 

er Mother’s Milk Shiraz med 

en skæg, tegneserieagtig etiket, 

en ganske elegant og harmonisk 

vin i Rhône-stil, og 

den 15,5 procent stærke The 

Cream Shiraz er flot og – ja 

– cremet. Men også lige en 

tand for meget. 

Det er www.philipsonwine.com, 

som importerer First 

Drop-vinene. J.A. 

Matt Gant: - Jeg tror, at alkoholprocenten 

i vinene vil falde.

8 [siden sidst] Sommelier 3/2011 


generalens bordeaux-slot 

Legendariske Château Palmer har været i høj søgang, men er nu i smult vande 


David Sichel er søn af den 

alt for tidligt – 1998 - afdøde 

Peter Sichel, som i mange 

år leverede usædvanligt 

åbenhjertige høstrapporter 

fra Bordeaux til vinskribenter 

verden over. I dag er det 

David og hans fire brødre, 

som fører negociantfirmaet 

Maison Sichel videre og dermed 

bl.a. repræsenterer det 

legendariske Château Palmer. 

Om man udtaler Palmer på 

engelsk eller fransk kommer 

ud på ét. David skelner i hvert 

fald ikke, oplyste han ved en 

sammenkomst på Alberto K i 

København med vinskribenter 

og Sigurd Müller Vinhandels 

Ib Bergkjær. 

Slottet har navn efter general 

Charles Palmer, som 

- efter at han sammen med 

general Wellington havde 

nedkæmpet Napoleon - drog 

til Bordeaux i 1814 og her for 

en beskeden sum overtog det, 

som dengang var i den indflydelsesrige 

Gasq-families 

eje. Sælgeren var enken efter 

Blaise Jean Charles Alexandre 

de Gasq, den unge Marie 

Brunet de Ferrière. 

sørgeligt endeligt 

Charles Palmer indledte en 

udvidelse af ejendommens 

tilliggender, så der i løbet 

af en snes år var 82 hektarer 

tilplantet med vinstokke 

ud af det samlede hartkorn 

på 163 ha. Han boede ikke 

selv i Bordeaux, men gjorde 

i London sit bedste for 

at placere sin vin i de rette 

kredse. Her ligger forment- 

David Sichel på Alberto K: 

- De bedste tilbud er de sværeste at sælge. Foto: Anker Tiedemann. 

lig en del af forklaringen på, 

at ikke mindst briterne altid 

har haft en faible for vinen 

fra Palmer. 

Det endte i øvrigt sørgeligt 

for Charles Palmer. 

Han havde uopfyldte politiske 

ambitioner, konen forlod 

ham, og hans betroede folk på 

Château Palmer gik grassat 

med fejlslagne eksperimenter. 

Enden på det hele blev salg 

af slottet og Charles Palmers 

død i 1851. 

Efter et par år på andres 

hænder blev Palmer i 1853 

købt af bankier-brødrene 

Émile og Isaac Péreire, som 

bl.a. deltog i Napoleon III’s 

renovering af Paris, byggede 

jernbaner og udviklede Arcachon 

til det, som i dag er bordelaisernes 

foretrukne fristed 

og kendt af alle østerselskere. 

Placeret i 3. cru 

Ved 1855-klassifikationen 

blev Palmer placeret i 3. cru. 

En revidering i dag ville formentlig 

give et mere positivt 

resultat. 

Péreire-familien løb med 

tiden ind i økonomiske problemer 

og solgte lidt efter lidt 

bidder fra, og i 1938 overtog 

familierne Sichel, Ginestet, 

Miailhe og Mähler-Besse 

stumperne og samlede dem 

i Societé Civile de Château 

Palmer. 

I dag er det familierne Sichel 

og Mähler-Besse, som 

sidder på aktierne i Château 

Palmer, og de har sammen 

løftet vinene herfra til nye 

højder. Palmers årgang 1961 

er legendarisk og kan endda 

”Charles Palmer havde uopfyldte politiske ambitioner, konen forlod ham, og hans betroede folk på 

Château Palmer gik grassat med fejlslagne eksperimenter. 

Støt Dansk 

Sommelier 

Forening: 

Bliv 

vennemedlem 

Kontakt kasserer Bent Aamand: 

b.aamand@jubii.dk 

Det nuværende Château Palmer blev bygget i 1856 og er kendt af enhver, som kører ad de små slotsveje i Médoc. Stilen minder en hel del om Pichon-Baron 

stadig erhverves for et astronomisk 

beløb. 

meget merlot 

Vinmarkerne omfatter nu 55 

hektarer og er tilplantet med 

en for kommunerne Margaux 

og Cantenac usædvanlig høj 

andel (47 pct.) merlot og en 

usædvanlig høj plantetæthed, 

10.000 planter pr. hektar. I 

nogle årgange er der op til 

60 procent merlot i vinene, 

og petit verdot spiller ligeledes 

en markant rolle. Cabernet 

franc var en medspiller, 

indtil planterne blev fjernet 

i 2004. Andelen af cabernet 

sauvignon på markerne er 

47 procent. 

På mødet i København 

præsenterede David Sichel 

først tre årgange af 

det, der ikke skal betragtes 

som Palmers andenvin, 

men som en vin, man drikker, 

indtil hovedvinen bliver 

drikkemoden. 

Alter Ego de Palmer fremstilles 

i større mængder end 

Château Palmer og er en forholdsvis 

lettilgængelig vin. 

Af de tre præsenterede årgange 

var 2007 frisk og ligetil, 

2004 havde mere struktur 

og kunne sagtens holde 

sig oprejst nogle år endnu, 

mens 2001 haltede noget efter 

de to andre. 

Château Palmer i fem årgange 

fra 2006 tilbage til 

1985 var selvfølgelig en anden 

oplevelse. Ikke mindst 

2006 og 1985 lyste op, mens 

2004 charmerede med sin 

drikkelighed, 2002 marke- 

rede sig med lethed og elegance 

og 1989 overraskede 

ved at virke ældre end 1985. 

Kiggede man på alkoholprocenterne, 

holdt alle vine 13 

pct. - bortset fra den velholdte 

årgang 1985, som kun skiltede 

med 12 pct. Så sig ikke, 

at en relativt alkoholsvag vin 

ikke kan leve længe. 

Hvidvin fra Palmer 

David Sichel havde også medbragt 

et par flasker 2009 Vin 

de Palmer, en behagelig hvidvin 

fremstillet af semillon, 

sauvignon blanc og muscadelle. 

Den er ikke til salg. Det 

er ”le vin qui n’existe pas”, 

som David sagde. Produktionen 

er lille og kun beregnet 

på Palmers aktionærkreds. 

Der produceres også siden 

2004 en vin de table, som 

er en blanding af hermitage 

og bordeaux. Vinen indeholder 

op til 20 procent 

syrah og skal minde om den 

type vin, som var almindelig 

i 1800-tallet. Det er en 

meget lille produktion, 250- 

300 kasser. 

David Sichel blev selvfølgelig 

udspurgt om det 

efterhånden eksorbitante 

prisniveau på klassificeret 

bordeaux, herunder Palmer, 

og svarede bl.a., at der var 

masser af vine fra både Bordeaux 

og f.eks. Sydfrankrig, 

som var gode, men som ingen 

ville købe. 

- Som min far altid sagde: 

”De bedste tilbud er de sværeste 

at sælge”.


varme australiere 

Temaet for en master class i 

forbindelse med årets Australian 

Day tasting på Hotel- og 

Restaurantskolen i Valby var 

McLaren Vale shiraz. Rundturen 

blandt otte vine stod Marc 

Allgrove for. Han arbejdede 

i mange år for Hardy Wine 

Group/Constellation, men er nu 

tilknyttet Chapel Hill Winery. 

Shiraz er hoveddruen i 

McLaren Vale, den varme 

dal blot 15 km syd for Adelaide. 

Derudover dyrkes der 

grenache og cabernet sauvignon 

samt lidt merlot. Hvidvinene 

fra området fremstilles 

af chardonnay, riesling og 

sauvignon blanc. 

De rødvine, Marc Allgrove 

præsenterede, var alle kraftkarle 

på 14-14.5 procent alkohol, 

og nogle af dem var i 

bedre balance end andre. Alle 

de skænkede vine var dog alt 

for varme og derfor yderligere 

skæmmet af det høje alkoholniveau. 

Det er desværre en almindeligt 

forekommende fejl 

ved smagninger med mange 

deltagere, at vinenes temperatur 

ikke bliver korrekt styret. 

Med den type odds imod 

sig var det følgende vine, som 

efter en subjektiv vurdering 

klarede sig bedst: 

det gælder om at vælge 

Til fødselsdags-smagning med fire domæners Rhône-vine 

Philippe Cambie , Les Halos de Jupiter Baptiste Grangeon, Domaine de Cristia Thierry Usseglio fra Domaine Pierre Usseglio 

Af FLEMMING KYED 

Da interessen for Rhône og 

dalens vine eksploderede i 

1990´erne, var en række danske 

nicheimportører vakse ved 

havelågen. De fik kontakter, 

som de fortsat nyder godt af. 

Et af de firmaer er The Wine 

Company, som i sommer kunne 

fejre 15 års fødselsdag. 

Det skete med bl.a. en 

smagning af vine fra ikke mindre 

end fire domæner i dalens 

sydlige del. Repræsenteret var 

Les Halos de Jupiter, Clos St. 

Jean, Domaine Pierre Usseglio 

og Domaine de Cristia. Delegationen 

blev anført af Philippe 

Cambie, som foruden i sin 

egenskab af ejer af sit eget Les 

Halos de Jupiter er blevet et 

stort navn om konsulent. Stor 

i bogstaveligste forstand – vi 

gætter på en kampvægt mellem 

155 og 160 kilo. 

Cambies vinstil er ovre i 

det svulmende, alkoholrige, 

voluptuøse og sødlige og har 

fået mange roser fra Robert 

Parker. Samme stil finder vi 

hos hans elev Vincent Maurel 

op Clos St. Jean. 

På Domaine Cristia finder 

vi flere stilarter og vinifikationmetoder 

– fra Châteauneuf 

lagret kun i cement til moderne, 

letdrikkelige vine til 

ren grenache langtidslagret i 

gamle fade. 

Den udsendte giver dagens 

førstepræmie til Do- 


2008 Chapel Hill The Vicar, 

Chapel Hill Winery. 

2008 Penny’s Hill The Skeleton 

Key. Penny’s Hill/Galvanised 

Wine Group. Import: Vinslottet. 

2007 Coriole Lloyd Reserve. 

Coriole Vineyards. Import: 

World of Wine. 

2006 Mitolo Savitar. Mitolo. 

Import: Vinens Verden. 

2004 Fox Creek Reserve. Fox 

Creek Wines. Import: The Wine 

Company. J.A. 

Vincent Maurel, Clos St. Jean 

maine Pierre Usseglio, hvor 

finesse, friskhed og elegance 

er mere i fokus i de fleste af 

domænets vine end voldsomhed 

og svulmende fylde. Til 

gengæld er domænets topvine 

ikke billige. 

Hvis man kan udlede noget 

af sådan en smagning (der næsten 

er for overvældende), må 

det være, at Rhône har noget 

for enhver. Det gælder bare 

om at vælge.

12 

[siden sidst] 

enestående smagning 

Det er ikke hver dag, der er mulighed for at smage en snes vine fra Jura 

Det lille vinfirma Krone Vin 

med butik i kælderen på Østerbrogade 

56D i København har 

specialiseret sig i nichevine. 

Blandt dem en imponerende 

stribe fra Jura. Hele fem yngre 

producenter sender omkring 

en snes vine til Danmark og 

har fået et godt tag i flere 

restauranter. 

Et særkende for Jura-vinene 

er deres generelt lave alkoholprocenter. 

Det er som at blive 

hensat til gamle dage, dvs. 35- 

40 år tilbage, når man møder 

rødvine – og hvide med for 

den sags skyld – med kun 11,5 

procent alkohol. Men den type 

vine – og selvfølgelig også dem 

med lidt mere alkohol – passer 

fint til den madstil, som 

p.t. har medvind på en række 

toprestauranter. 

Et par dage i september 

indkaldte Lasse Kruse og 

partneren Christian Brinch 

Langerhuus interesserede til 

smagning af en lang række 

hvide og røde Jura-vine. De 

kom fra producenter som Les 

Dolomies, l’Octavin, Philippe 

Bornard og Cavarodes, og 

SOMMELIER fik lejlighed 

til at smage sig gennem en lang 

række af dem. 

nul marmelade 

Umiddelbart er det næppe vine, 

som de Chile-begejstrede danske 

forbrugere vil falde for. Her 

er ikke noget med muskler og 

marmelade. Det er ofte meget 

stringente vine med højt 

syreindhold og en silkeagtig 

elegance, som forfører mere 

end den knockouter. 

Mange druesorter i Jura har 

mindre kendte navne som poulsard 

(eller ploussard), trousseau 

og savagnin, men der dyrkes 

også pinot noir og chardonnay. 

Desuden dyrkes Melon 

d’Arbois, der er den lokale 

udgave af chardonnay. 

Der er langt fra en Juraproducent 

som Henri Maire 

til de producenter, Krone Vin 

præsenterer. Kommer man til 

Arbois, er det stadig Henri 

Maires butik, som er med til 

at dominere det centrale torv, 

og det var Henri Maire, som i 

halvfjerdserne og firserne fik 

nogle danskeres øjne op for 

Jura-distriktet og dets vine. 

nye tider 

Men tiderne har ændret sig. 

Philippe Bornard blev i 

2005 selvstændig efter 25 års 

ansættelse på Pupillin-kooperativet. 

Han har seks hektarer, 

som fra næste år er certificerede 

biodynamiske, og året 

efter regner han med at frigive 

sin første vin jaune, den klassiske 

oxiderede Jura-vin på 

savagnin-druen. 

Foreløbig har han ”Les 

Marnes”, som ligger fire år 

under flor og trods sin let oxiderede 

karakter er ganske 

drikkelig til f.eks. skarpe oste. 

Bornards ”Le Rouge Queue” 

kommer fra den rødstilkede 

melon og er en rentsmagende 

chardonnay-agtig vin med lidt 

mere alkohol end hans chardonnay, 

”Le Blanc de la Rouge”. 

Bornards røde vine er lette 

på grænsen til det spinkle. ”La 

Chamade” på ploussard (poulsard) 

er bleg og prikker en anelse 

på tungen, ”Aide Memoire” 

er en let pinot noir fra 

gamle planter, og ”Le Garde 

Corpe” på trousseau har en 

anelse sødme og en let bitter 

slutning. 

Domaine des Cavarodes 

udgav sin første vin i 2007 og 

har en specialitet i form af rød 

og hvid Vin de Pays fremstillet 

af 10 forskellige druesorter fra 

planter, der er 50-100 år gamle. 

En anden rødvin, ”Poulsard des 

Gruyéres”, har en let cremet 

struktur uden at kunne beskyldes 

for at være fyldig. 

Domaine de l’Octavin blev 

etableret i 2005 af et par med 

erfaringer fra dels Jura, dels 

Californien og New Zealand. 

Vinene, der kommer ud af de 


fælles anstrengelser, har ofte 

navne efter Mozart-operaer. 

Som f.eks. rødvinen ”Don 

Giovanni”, en meget drikkelig 

pinot noir med mærkbare 

tanniner. 

Drikkelighed præger også 

parrets blanc de noir på poulsard, 

”Cul rond la cuisse rose”, 

den ranke og rentsmagende 

chardonnay Le Mailloche, ”Pamina”, 

og de to røde udgaver 

af trousseau, ”Les Corvées” 

og ”Commendatore”. 

Les Dolomies udgav sin 

første vin i 2008. Heste gør 

arbejdet i de biodynamisk 

dyrkede marker, og vinstilen 

er slank, elegant og kølig, som 

det kan fornemmes i hvidvinen 

”Les Combes” og rødvinen 

”En Rolion”. 

Domaine de la Cibellyne er 

etableret i 2004 og producerer 

så lidt vin, at der er venteliste på 

de små mængder, der kommer 

til Danmark. En 2007 chardonnay-savagnin 

med en anelse oxidering 

i næsen og en flot krop 

forklarer efterspørgslen. Her 

er noget, som ligger milevidt 

fra vinverdenens mainstreamproduktion. 

Men det gør alle 

Juras vine jo egentlig. J.A. 

Smagningen af Jura-vine hos Krone Vin var omfattende og ikke noget, som ses hver dag herhjemme. 

– Danmarks sommelieruddannelse 

Få papir på 

dine vinkundskaber! 

• 20 kursusdage med udførlig teori og praksis 

• Målrettet undervisning af eksperter 

• Guided smagning af mere en 130 vine 

• Skriftlig og mundtlig eksamen med diplom 

Uddrag fra undervisningsemnerne: 

• Dybdegående undervisning i druesorter, 

vinområder og vintyper 

• Hvordan bedømmer og beskriver man vin? 

• Samspillet mellem mad og vin 

• Vinfremstilling og vindefekter 

• Basisviden om de vigtigste typer øl og spiritus 

kursussTarT sepT./OkT. 

Al information 

www.vinakademiet.dk 

– Fordi viden gør en forskel! 

Undervisningen foregår på 

Hotel- og Restaurantskolen. 

Tilmelding på www.hrs.dk 

VinakadAnnSEPOKT.Vinbl.indd 1 2011-05-19 12.35




Pokaler til vinbønderne 

I forbindelse med ”Copenhagen 

Wine Forum” blev der delt 

pokaler ud til en række danske 

vinproducenter. 

To pokaler gik til Niels Frees 

fra Annisse Vingård for hans 

fadlagrede 2009 Regent. Mod- 

tageren takkede med en bemærkning 

om, at man kan lave 

hæderlig vin på rondo, hvis 

man kan få den til at smage 

mindre af rondo. 

- Regent er en vanskelig og 

noget skarp drue, men 2009 

Portvin i fire heats 

Endnu en stor smagning af Burmesters tawnies og colheitas 

Philipson Wine’s portvinseventyr 

ser ikke ud til at få en 

snarlig ende. De seneste par år 

har Christian og hans stab solgt 

for millioner af kroner flasker 

Burmester-port. Bl.a. fordi priserne 

på gode tawnies, vintage 

og colheitas er meget attraktive. 

Og der er tilsyneladende 

stadig masser af vine til salg. 

Burmester blev i 2005 overtaget 

af den fremadstormende 

Sogevinus Group, som i 1998 

med banken Galego Caixanova 

i ryggen trådte ind på portvinsscenen. 

I dag omfatter gruppen 

foruden Burmester Calem, 

Kopke og Barros – alle gamle, 

velmeriterede portvinshuse. 

nyt hus: Rocha 

Christian Philipson trommede i 

september sammen til endnu en 

smagning af Burmester-vine og 

havde i den anledning hidkaldt 

eksportchef Sonia Figueira og 

winemaker Carlos Alves fra 

Sogevinus Group. De præsenterede 

som optakt to årgange Rocha, 

der er et lille butiksvineri 

med et godt renommé. 1999 og 

1997 var elegante, let drikkelige 

vine, som nok især henvender 

sig til nye kundetyper, der ikke 

tager det så nøje med at lagre 

en vintage i et par årtier, før der 

åbnes for herlighederne. 

Burmester-smagningen 

var inddelt i fire heats med 

var vellykket, og fadlagring 

tog det skarpe. 

De øvrige pokalvindende 

vine var: 

Mousserende vin: FESTIVO 

2010, Nyholmgaard Vin. 

hhv. otte, 12, 13 og 17 vine. 

Til gengæld var der kun postevand 

til den efterfølgende 

frokost... 

Første heat handlede om 

tawnies. Fire røde med den 

20 år gamle som nok det bedste 

køb, og fire hvide. De var 

hhv. 10, 20, 30 og 40 år gamle 

og havde noget madeira-agtig 

over sig og en farve, som var 

svær at skelne fra de ældste 

røde tawnies. Den type vine 

ville narre mange i en blindsmagning. 

Bl.a. fordi man så 

sjældent støder på dem. Som 

Sofia Figueira erkendte: Markedet 

for gammel hvid portvin 

er meget lille. Hun foreslog, at 

Årgang 1922 forrest og i baggrunden alle de øvrige tawnies og colheitas fra Burmester-smagningen. 

Hvidvin: Solaris so 101 

2010, Aarø Vingård. 

Rosé: Batch nr. 3 2010, Fary 

Lochan Destilleri. 

Sød vin: MYNSTER 2010, 

Ørnberg Vin. 

Hedvin: Skærsøgaard Hedvin 

2008. 

man enten drak dem solo eller 

til foie gras, bløde oste, chokolade 

og desserter. 

Colheitas 2003-1922 

De tre sidste heats omfattede 

colheitas fra 2003 tilbage 

til 1922. Der var mange flotte 

vine imellem, men nogle var 

selvfølgelig flottere end andre. 

SOMMELIERs favoritårgange 

var følgende: 

1999, 1996, 1994 (ikke til 

salg), 1985, 1983 (ikke til salg), 

1979, 1978, 1976, 1974, 1967, 

1964, 1963, 1960 (ikke til salg). 

1957, 1955, 1951, 1944, 1940 

(ikke til salg), 1937 og 1922 

(ikke til salg). 

Stort set alle de smagte 

vine var tappet for nylig. 

De ældste havde altså ligget 

på fade i umindelige tider, 

så deres friskhed og livlighed 

var så meget desto mere 

bemærkelsesværdig. 

Prissætningen er også bemærkelsesværdig. 

Selv de dyreste 

årgange kommer ikke 

i nærheden af de priser, som 

Bordeaux-slottene tager for 

deres endnu ufærdige topvine. 

Men sådan er der jo så 

meget...J.A. 

Tre dage i forum 

Vinmesse med sceneaktiviteter lagde op til Copenhagen Cooking 

Copenhagen Wine Forum, som 

med arrangørens egne ord var 

”Skandinaviens største vinbegivenhed”, 

markerede sidst 

i august indledningen på Copenhagen 

Cooking. Det foregik 

over tre dage i Forum og 

involverede bl.a. Dansk Sommelier 

Forening. I ”DM i vin 

for hold” dystede Thilde Maarbjerg 

og Keld Johnsen mod 

tre hold bestående af repræsentanter 

for Horesta, importører 

og vinskribenter. 

I finalen kæmpede Jørgen 

Mønster, Malene Smidt Hertz 

og René Langdahl Jørgensen 

mod Thilde og Keld, og skribenterne 

vandt på at besvare et 

knald-eller-fald-spørgsmål om 

antallet af appellationer i Bourgogne. 

Thilde og Keld mente, 

der er 672, men det korrekte 

antal er 100. Thomas Ilkjær 

var dommer i spøgen. 

Jordbund og klima 

Der var alle tre dage oplysende 

og underholdende programpunkter 

på scenen. Blandt de 

tilkaldte personligheder var Peter 

Sisseck, som i forlængelse 

af sit hverv med at uddele pokaler 

til årets danske vinbønder 

(omtalt separat) nævnte, at 

danske druedyrkeres forkærlighed 

for at producere rødvin 

har undret ham. 

- Man kommer ikke uden 

om at tale om jordbund, så det 

kan være et problem, hvis man 

bare planter vinstokkene i baghaven. 

Tænk på kalkjorden herhjemme 

og på klimaet. Begge 

dele er egnet til hvide druer og 

især til mousserende vin. 

- Det gælder om at lave det, 

der passer til stedet, hvor man 

befinder sig. Jeg er selv hvidvinsmand, 

men da jeg laver vin 

i Ribero del Duero, handler det 

om rødvin. Det ville være galskab 

at lave hvidvin dér. 

Champagne og bourgogne 

Rasmus Kofoed var også på 

scenen for at fortælle om sin 

erhvervelse af Bocuse d’Or, 

danske Peter Work i cowboy- 

udstyr talte om sin californiske 

vingård, Ampelos Cellars, 

og rundt om ved standene flød 

vinen i rigeligt mål. 

Jørgen Krüffs L’Esprit du 

Vin bredte sig over adskillige 

kvadratmeter, men der var også 

Importørholdet med bl.a. Christian Philipson over for vinskribenterne 

Jørgen Mønster, Malene Smidt Hertz og René Langdahl Jørgensen. 

Horesta-holdet over for 

D.S.F.-holdet i skikkelse af Thilde Maarbjerg og Keld Johnsen. 

brug for dem, når der blev kaldt 

til smagning af tyske vine, 

champagne og bourgogne. 

SOMMELIER deltog i 

smagningen af ni champag- 

ner omfattende navne som 

Fleury Pere & Fils, Launois, 

De Sousa & Fils, Marguet og 

Jacques Selosse. I den perlerække 

var det meget individuelt, 

hvad man foretrak, men 

især Launois’ elegante Mesnil 

blanc de blancs, Quartz 

Brut, og Selosses let fadprægede 

blanc de blancs, Initial, 

var det vanskeligt at have noget 

imod. 

Der var syv vine på programmet 

i én af bourgognesmagningerne, 

alle fra Domaine 

de Varoilles i Gevrey 

Chambertin. Jørgen Krüff 

kunne fortælle, at domainet 

var fyldigt repræsenteret på 

en liste over de bourgogner, 

som et smagepanel i Børsen 

med deltagelse af bl.a. Jan 

Restorff og Jesper Boelskifte 

havde foretrukket. 

Deltagerne i Forum smagte 

bl.a. 2002 Clos St. Pierre, 

som blev fremhævet specielt 

i Børsen pga. sin lave pris og 

høje kvalitet. Men Clos St. 

Pierre er solgt fra domænet, 

og vinen findes ikke længere 

på det danske marked. 

Generelt var Varoilles’ 

vine sødmefulde, frugtfyldte 

og elegante. De havde heller 

ikke problemer med at holde 

sig godt i årevis. 1999 Clos du 

Meix des Ouches – en monopolmark 

– og La Romanée fra 

samme år var nærmest ungdommelige 

og under alle omstændigheder 

uimodståelige. 

Det var én af den type 

smagninger, hvor vinen lige 

så stille gled ned i stedet for at 

ende i spytte-ud-spanden. J.A.

16 [siden sidst] Sommelier 3/2011 

Sommelier 3/2011 [siden sidst] 

17 

Chiles ikonvine 

Fra udelukkende konsumvine til topvine, som står sig mod verdens bedste 

Francisco Baettig er chefwinemaker 

for Viña Errazuriz, 

og han foretog i september en 

europæisk rundtur med sit seminar 

om forudsætningerne 

for ophøjelsen af Chiles bedste 

vine til ikon-status. 

For europæere opvokset 

med navne som Vega Sicilia, 

Sassicaia, Château Margaux, 

Latour osv. er der ikke meget 

nyt i den kendsgerning, at topvine 

kommer fra producenter 

med en undertiden århundredlang 

fokusering på parametre 

såsom terroir og omhu med alle 

detaljer, herunder begrænset 

høstudbytte. 

Anderledes for chilenerne, 

sagde Francisco Baettig. 

- Indtil for ca. 25 år siden 

fokuserede vi udelukkende på 

konsumvine og havde succes 

med at producere dagligvine til 

en god pris. Vi lavede volumen 

i stedet for kvalitet. Plantede 

som gale vinstokke overalt. 

Det tog sin tid, før vi begyndte 

at tænke i kvalitetsbaner og 

indledte den læreproces, som i 

Druerne til Seña kommer fra denne 

mark 41 km fra Stillehavet plus et 

tilskud fra de bedste dele af vinmarkerne 

i Aconcagua Valley. 

dag er resulteret i fremstillingen 

af topvine med international 

anerkendelse. 

Den revolution begyndte 

i halvfemserne, men den gik 

ikke stærkt, fordi der ifølge 

Francisco Baettig var mangel 

på winemakers med udsyn. 

Han forklarede indgående de 

krav til jordbunden, som ikonvine 

kræver. Hvis vinplanternes 

rødder kun lægger sig i overfladen, 

kommer der ligegyldig vin 

ud af druerne. Ikon-terrorir har 

klippe i sin profil og stor interaktivitet 

mellem rødder og klippe. 

Eksempelvis er der limsten 

i Bourgognes bedste marker til 

at give vinen elegance, mineralitet 

og kompleksitet, mens ler 

giver struktur. 

smagning 

Som en illustration af teorierne 

kom der 12 rødvine i glassene 

opdelt i flights. 

Første flight var Don Maximiano 

Founder’s Reserve i årgangene 

2007 og 2008. Ifølge 

Francisco Baettig er 2007 én 

af de bedste årgange nogen 

sinde med langlivede, feminine 

vine. 2008 var mere tilgængelig 

nu og vil nok af de 

fleste opfattes som en rigtig 

pleaser. Druekombinationen 

er hovedsagelig cabernet sauvignon 

plus lidt petit verdot, 

syrah og enten cabernet franc 

eller carmenère. 

Næste flight var Seña, også 

i 2007 og 2008 med 2007 som 

den mest elegante og 2008 som 

den mest magtfulde. Druesammensætning 

som Don Maximiano, 

bortset fra at vinen indeholder 

merlot i stedet for syrah 

og knap så høj en procentdel 

cabernet sauvignon. Seña er 

resultatet af det samarbejde, 

Robert Mondavi og Errazuriz 

indgik i 1995 og regnes for 

Chiles første ikonvin. 

Syrah vendte tilbage 100 

procent i tredje flight med La 

Cumbre 2007 og 97 procent 

i 2008, som var tilsat et skud 

petit verdot. Vinens navn betyder 

”toppen af bakken”, og 

årgangene afspejlede samme 

forskelle i stil som vinene i de 

to første flights. La Cumbre er 

Errazuriz’s Hermitage, aromatisk 

og fed. 

Så fulgte tre årgange af 

KAI, en blanding af carmenère 

plus lidt petit verdot og syrah, 

som første gang så dagens lys 

i 2005. Vinens navn betyder 

ganske enkelt plante. Her slår 

den ”oversøiske” opulente stil 

igennem, men der er balance i 

tingene, og især 2008 og 2009 

er charmerende bekendtskaber. 

Viñedo Chadwick 

2007,2008 og 2009 udgjorde 

sidste flight, ren cabernet 

sauvignon bortset fra 2008, 

som har tre procent merlot i 

sig. Det er store vine til høje 

priser og med potentiale til at 

slå europæiske topvine i blindsmagninger. 

I fremtiden regner 

Francisco Baettig med at kunne 

holde en alkoholprocent på 14 

i stedet for de seneste årganges 

14,5. 

Det er H.J. Hansen Vin, som 

forhandler vinene fra Errazuriz. 

J.A. 

velkommen tilbage 

Paul Jaboulet Ainé er på ny blandt Rhônedalens bedste 

Et af de store vinnavne i det 

nordlige Rhône er Paul Jaboulet 

Aîné. Domænet er stiftet i 

1834 med Crozes og selve Hermitage 

i centrum. Bl.a. ejer 

Jaboulet La Chapelle på selve 

toppen af ”det skaldede bjerg”. 

Siden er interessefeltet udvidet 

til den sydlige del af dalen 

med bl.a. ni hektarer besiddelser 

i Châteuneuf-du-Pape. 

Produktionen er på ca. tre mio. 

flasker om året. 

I slutningen af 1990’erne 

døde Gérard Jaboulet (syvende 

generation) pludseligt, og 

hans død kastede domænet ud 

i en både finansiel og vinmæssig 

krise. Jaboulet rutschede 

ned af ranglisten i Rhône, men 

redningen kom i 2006, da den 

velhavende champagne-familie 

Frey opkøbte domænet og 

indsatte den unge, meget talentfulde 

Caloline Frey som 

vinmager. 

Økologi og biodynamik 

Hun har dekreteret en overgang 

til økologisk og biodynamisk 

vinbrug på domænets bedste 

marker – og bandlyst kemiske 

plantebeskyttelsesmidler 

og kunstgødning. 

3xrothschild 

I 2005 sluttede de tre grene af Bordeaux’s 

berømte Rothschild-familie 

sig sammen om et spektakulært 

projekt. Ejerne af Lafite, Mouton 

og Château Clarke gik i kompagniskab 

med en række familier, 

som havde Grand- og Premier 

Cru-marker i især Côte de Blancs, 

og stiftede ”Champagne Barons 

de Rothschild” med det faste forsæt 

at producere topchampagne. 

At det lykkedes, kunne gæsterne 

ved Chris Wine/Premium 

Wine’s store smagning 13. september 

på Nimb Vinotek forvisse 

sig om. Frédéric Mairesse, 

som styrer det nye selskab fra 

sit kontor i Reims, havde travlt 

med at skænke op af brut, blanc 

de blancs og rosé, alle tre til den 

mineralske side med elegante 

bobler og behersket dosage. 

Smagebordene bugnede af 

flere vine, end nogen vist kunne 

komme igennem 100 %. SOM- 

MELIER plukkede lidt hist og 

her – pinot noir fra Framingham, 

New Zealand, Anakena, Chile 

og selvfølgelig Latour fra både 

Var (Provence) og Bourgogne, 

barbera fra Prunotto, Piemonte, 

og tempranillo fra Valduero i 

Ribera del Duero. 

Antinori præsenterede bl.a. 

Botrosecco fra sin nye vingård 

i Maremma og havde derudover 

en imponerende stribe vine at 

byde på, nogle mere vellykkede 

end andre. Vermentino fra Bolgheri 

var f.eks. en rigtig tja-vin. 

Prunottos 2007 Santenay 

blev med sin både sødme og 

elegance den bedste oplevelse, 

men mellem alle de vine, 

som forblev usmagte, har der 

givet været mange andre, som 

det havde været værd at dvæle 

ved. J.A. 

Arbejdet i markerne har fået 

klar førsteprioritet, og ændringerne 

mærkes måske især i de 

hvide vine, hvor høsten nu sker 

tidligere, og anvendelsen af træ 

er yderst sparsom. 

Frey-familien har valgt Østjysk 

Vinforsyning som dansk 

importør, og her præsenterede 

eksportmanager Bertrand Michat 

i sommer en række af domænets 

vine. 

Ofte siger ”indgangsvinen” 

meget om et domænes formåen, 

og det var derfor trygt, så 

velsmagende 2010 Ventoux 

Blanc, ”Les Traverses” og 

Af FEMMING KYED 

den tilsvarende 2009 Ventoux 

Rouge ”Les Traverses” fremstod. 

Umanerligt drikkelige 

begge to. 

Særdeles elegant og drikkemoden 

var 2007 Gigondas 

”Pierre Aiguille”, mens domænets 

topvine, 2009 Hermitage 

Blanc ”Le Chevalier de Sterimberg” 

og selveste 2007 Hermitage 

Rouge ”La Chapelle” 

helt berettiget ofte er at finde 

på diverse top-100-lister over 

verdens bedste vine. 

”Welcome back, Paul Jaboulet 

Aîné”, skriver Robert 

Parker. Det er hørt!




rødvin og sauternes 

Til smagning med Baron Pichon Longueville og Suduiraut 

Af PERNILLE FOLKERSEN 

Dansk Sommelier Forening 

inviterede i samarbejde med 

Sigurd Müller til Bordeauxsmagning 

på Restaurant AOC. 

Jean-René Martignon og Pierre 

Montégut fra henholdsvis 

Château Baron Pichon Longueville 

og Château Suduiraut, 

begge ejet af forsikringsselskabet 

AXA Millésimes, var til 

stede og kommenterede vinene. 

Rødvinsafdelingen omfattede 

fire meget vellavede vine 

- klassisk Paulliac, komplekse, 

men samtidig meget elegante 

og subtile. 

2. cru slottet Baron Pichon 

Longueville var oprindelig ét 

af to slotte under samme ejer. 

De to slotte blev delt mellem 

sønnen og de to døtre og kom 

i den forbindelse til at hedde 

henholdsvis Baron og Comtesse 

Pichon Longueville efter 

arvingernes sociale status. 

Baronen er stadig kendt som 

den mere maskuline pendant 

til søsterslottet. I 1986 overtog 

Jean-Michel Cazes fra Lynch 

Bages den daglige ledelse, men 

de seneste år er det englænderen 

Christian Seely, der har 

haft ansvaret. 

til den lette side 

Les Tourelles de Longueville er 

slottets andenvin, som står for 

cirka halvdelen af den samlede 

produktion. 2007, den yngste 

årgang fra Jean-René Martignon, 

var helt klart til den lette 

side med fine grønne toner 

og friske, men stadig modne 

tanniner. 

2002 var, som Jean-René 

selv pointerede, stadig en ”gemmevin”, 

meget mere kantet og 

hård med udpræget syre, der 

endnu ikke var helt i balance 

med resten af vinen, men absolut 

ikke uden muligheder. 

Den efterfølgende årgang 

2001 var den dimetrale modsætning. 

Den var fint drikkeklar 

med sin florale duft og bløde 

frugt bakket op af en rigtig fin 

struktur, om end den utvivlsomt 

ville vinde mere kompleksitet 

over de næste 10 år. 

Tålmodighed er en dyd - det 

var den 15 år gamle årgang 1996 

et klassisk eksempel på. Vinen 

stod flot med sin stadig overbevisende 

friskhed og rygrad i 

kombination med en kompleks 

bouquet og den flotte maskulinitet, 

som Baronen er bedst 

kendt for. 

tør vin fra sauternes 

Fra Chateau Suduiraut kom 

først en tør Bordeaux blanc 

2009, en vin som første gang 

blev produceret i 2004. De seneste 

fem år har man eksperimenteret 

meget med brugen 

af fad, og det er med 2009-årgangen 

resulteret i en meget 

rund og cremet stil, hvor de to 

druesorter er ekstremt velintegrerede 

og i balance trods 

sauvignon blancs overvægt på 

hele 75 procent. Det skyldes 

nok til dels kombinationen af 

unge sauvignon-stokke blandet 

med sémillon fra marker på den 

sjove side af 35 år. 

En vin med fokus på aromatisk 

friskhed og flot krop 

fra de seks måneders sur lie 

med gentagen battonage. Som 

Pierre Montégut selv siger: ”En 

lille smule frugt, en lille del fad, 

hvoraf 20 pct. er nye, og masser 

af terroir.” 

Fra tør til de søde, botrytiserede, 

måske lidt glemte og 

undervurderede sauterner, som 

Suduiraut egentlig er kendt for. 

Suduiraut, placeret i hjertet 

af Sauternes i byen Pregnac, 

blev grundlagt i slutningen 

af det 17. århundrede af Greve 

Blaise de Suduiraut og står i 

dag med 92 hektarer. 

Vi begyndte med husets andenvin, 

Castelnau de Suduiraut, 

kendt for sin friske stil med kun 

5-10 pct. nye fade kontra storesøsters 

- i visse år - op til hele 

50 pct. 

I begyndelsen af det 19. århundrede 

udvidede Château Suduiraut 

markarealet med overtagelsen 

af M. de Castelnaus 

jord. Den er i dag grundstenen 

i Suduirauts andenvin og lægger 

navn til den. 

Årgangen var ligesom den 

tørre 2009 tappet for nylig. Flot 

balance mellem sødme og syre, 

frugtrig og tropisk i stilen med 

mango som den primære frugt. 

Rig og koncentreret 

Op imod Castelnau smagte vi 

den to år ældre Château Suduiraut 

årgang 2007. Den var mindre 

eksotisk og mere elegant 

med en flot mineralitet, længde 

og dybde, en meget mere 

rig og koncentreret vin. Begge 

vine holder den samme mængde 

alkohol og restsukker, men er 

stadig inden for Sauternes’ terminologi 

meget forskellige. Et 

skoleeksempel, der meget fint 

demonstrerer, hvad andenvinkonceptet 

går ud på. 

Pierre Montégut fortalte, at 

man de seneste år er blevet bedre 

til at bruge mindre svovl i 

produktionen, og at det i dag 

altså er helt i orden at åbne sin 

dyrebare sauternes efter bare 

10 år. Man behøver ikke nødvendigvis 

som tidligere at vente 

30-40 år, selv om vinen uden 

problemer stadig vil kunne klare 

en så lang lagring. 

Snakken kom nu og da også 

ind på brugen af den lidt glemte 

vin i forbindelse med mad og i 

restaurant-sammenhæng. 

Sauternes er efter min overbevisning 

den perfekte ledsager 

til klassisk foie gras terrine og 

blåskimmel-oste. Disse kombinationer 

er blandt mine personlige 

favoritter, og sensorisk er 

der her virkelig tale om ”match 

made in heaven”. Naturligvis 

kan sauternes også kombineres 

med det søde køkken, så længe 

man som grundregel undlader 

for meget mørk chokolade. 

Montégut selv gik så vidt, at 

han anbefalede den som aperitif 

samt til retter med hummer og 

andre skaldyr. Umiddelbart vil 

jeg dog tro, at det er at strække 

vinens rækkevidde for langt. 

Smagningen blev rundet af 

med topåret 1999. En helt igennem 

klassisk mineralsk veltillavet 

sauternes med den genkendelige 

duft af flygtig syre, 

abrikos og appelsin. Uden tvivl 

en flot vin, tertiær, men stadig 

med en overbevisende friskhed, 

der får det hele til at gå op i en 

meget fin enhed. 

C M Y CM MY CY CMY K

20 [fokus] 


Sommelier 3/2011 [fokus] 21 

kvinderne i Provence 

Mændenes dominans i den sydfranske vinverden er godt på vej til at blive brudt 


Halvanden snes kvindelige slotsejere har med foreningen 

Eleonores de Provence markeret, at vin- og 

forretningsverdenen ikke kun tilhører mændene. Navnet 

på foreningen er valgt, fordi provencalske Eleonores, 

som blev engelsk dronning i 1200-tallet, anses 

for at være den første ambassadør for fransk art de 

vivre. 

De 30 medlemmer har ansvaret for produktionen af 

især vin, men også andre provencalske specialiteter. 

Eksempelvis har Maryse Gabrielli Coroir butik og 

værksted i Brignoles (www.fleursmarriage.com), hvor 

hun ved hjælp af en meget speciel fryseteknik skaber 

langtidsholdbare blomster og kreerer både borddekorationer, 

brudebuketter og smykker. 

Adeline de Barry, 

Château de Saint- 

Martin. 

Delphine Combard, 

Domaine Saint André 

de Figuières. 

Gwaenaëlle De Wulf, 

Le Jas d’Esclans. 

Maud Negrel, 

Mas de Cadenet. 

Soledad Tari, 

Domaine de la Bégude. 

Aurélie Bertin 

Teillaud, Château 

Sainte Roseline. 

Francoise Bunan, 

Domaines Bunan. 

Marie Franqueza, 

Conserverie Au Bec 

Fin. 

Nathalie Vautrin Vancoillie, 

Clos d’Alari. 

Valérie Rousselle, 

Château Roubine. 

Carole Salen, 

Domaine les Bastides. 

Francoise Rigord 

Cornu, Commanderie 

de Peyrassol. 

Maryse Gabrielli 

Coroir, Fleur du 

Nouveau Monde. 

Pauline Caternet, 

Château la 

Margillière. 

Veronique Baccino, 

Domaine les 

Peirecedes. 

Et andet medlem af foreningen, Marie Franqueza, driver 

i Cogolin sammen med sin mand Conserverie Au Bec 

Fin (www.au-bec-fin.com), der producerer supper, tapenader, 

saucer osv., alt uden tilsætning af E-numre. Det er 

produkter, som finder anvendelse i mange restauranter og 

sælges i delikatessebutikker verden over. 

SOMMELIER blev i juni inviteret til Provence og besøgte 

en række af foreningens medlemmer i vindistrikterne 

Bandol, Coteaux Varois og Côtes de Provence og 

havde lejlighed til også at møde medlemmer fra Coteaux 

d’Aix. 

Besøgene indebar smagning af mange vine i alle tre 

farver. Provence forbindes traditionelt med ukompliceret 

rosé, men produktionen af både hvide- og røde vine 

er interessant, og roséerne er langtfra alle sammen jævne 

tørstslukkere på en varm sommerdag. 

les eleonores de Provence 

Eleanor blev født 1223 i Aix-en-Provence som datter af grev Ramon Berenguer. Hun blev i 1236 gennem 

sit giftermål med Henry III dronning i England til Henrys død i 1272. Parret fik fem børn, blandt 

dem den senere kong Edward I. 

Eleanor var ikke populær i London, fordi hun havde bragt en større skare slægtninge med sig som 

rådgivere, men smuk var hun og desuden en habil poet. Hun døde i 1291 og er begravet i Amesbury. 

Det er denne historiske person, som har lagt navn til Les Eleonores de Provence, der er en forening 

bestående af 30 kvinder med ansvar for produktion af især vin, men også andre provencalske specialiteter. 

Cru Classé de Provence 

I Côtes de Provence finder man vine, der bærer betegnelsen 

“Cru Classé”. Det er en benævelse der kendes fra Bordeaux, 

men i 1955 fik man lov at anvende den i Provence. 

Oprindeligt fik 23 ejendomme tildelt benævelsen, fordi de 

dengang var anset som værende de bedste, men selve betegnelsen 

indebar reelt set ingenting. 

Selv om denne klassifikation altså ikke er særlig værdifuld, 

så giver den dog et fingerpeg om, at disse vingårde har 

været toneangivende i Côtes de Provence. I dag er der kun 18 

Eleanor af Provence. 

ejendomme tilbage som bærer titlen, men disse producerer 

alle gode vine, der dog ofte er lidt dyrere end de berettiger til. 

De 18 ejendomme er: Château Sainte-Roseline, Domaine de 

Bregancon, Domaine du Noyer, Domaine de Saint-Maur, Domaine 

de la Croix, Château Minuty, Domaine de la Clapiere, Domaine de 

l’Aumerade, Domaine du Galoupet, Clos Mireille, Domaine de la 

Source Sainte-Marguerite, Castel Roubine, Domaine du Jas d’Esclans, 

Domaine de Rimauresq, Clos Cibonne, Domaine de Mauvanne, 

Château Saint-Martin, Château de Selle. Kilde: vinoversigten.dk 

Vin til særlige 

Arrangementer 

Solarex-Wines.com • Telefon 6910 4040

22 [fokus] 



Hvid, rosé og rød 

Provence er landet, hvorfra der kommer god vin i alle tre farver 


For mange danske turister står Provence som det ultimative 

mål for ferien. Nogle er til halvstore byer som Nice og Cannes, 

andre til strandbredderne og St. Tropez, og så er der de, 

som foretrækker baglandet med pittoreske landsbyer og vingårde 

langt fra alfarvej. 

Det var vingårdene, SOMMELIER opsøgte på en rundrejse 

i juni. Alle med en kvinde helt eller delvis i spidsen. Det 

blev koncentrerede dage med smagning af mange vine i alle 

tre farver. Dels fra de besøgte vingårde, dels fra producenter, 

som troppede op hos kollegerne for at vise, hvad de formåede. 

I det følgende kan læserne følge med på turen: 

Château sainte Roseline 

Stedets historie rækker tilbage til 900-tallet og har fået sit 

navn efter en meget hellig kvinde, som var abbedisse 1300- 

1329 på det daværende kloster. Vinproduktionen var betydelig 

allerede i Roselines tid, men siden gik det slemt tilbage 

for stedet. 

I 1994 tog Bernard Teillaud over og indledte en omfattende 

restaurering og modernisering. I dag besøger titusinder 

af turister og pilgrimme hvert år Ste. Roseline, og vinene er 

tilbage i Provences elite. 

Aurélie Bertin, datter af Bernard Teillaud, viser alt det 

nye frem. Der er investeret enormt i moderne teknik og bl.a. 

indført gravitets-pricippet, så der manipuleres mindst muligt 

med vinen. I fadkælderen ligger både store og små fade. 

Château Sainte Roseline er en magnet for turisterne i Provence. 

Hvidvinene får et ophold i et til tre år gamle fade fra bl.a. 

Smith Haut-Lafite. Rosé får et kort ophold i ældre fade brugt 

til hvidvinene. 

Druerne til hvid- og rosévine høstes ved nattetide i august 

med maskiner. Druerne til rødvinene dobbeltsorteres og 

gæres i 64 hl store træfade. Hektarudbyttet er ca. 40 hl. 

Aurélie Bertin står også for Château des Demoiselles, en 

ejendom som hendes bedsteforældre ejede indtil 1978. I 2005 

købte hendes far den tilbage og overlod til Aurélie at få sat 

skik på vinene. 

Château de Saint-Martin – her regerer kvinderne. 

Der er en lang række vine, som skal smages, da der tilsammen 

produceres 15 forskellige på de to ejendomme. De 

bedste fra Ste. Roseline er: 

Rosé: Cuvée Prieure, La Chapelle. 

Hvide: Cuvée Lampe de Méduse, Cuvée Prieure, La Chapelle. 

Bedst fra Cht. Des Demoiselles: 

Le Château Rosé. 

Château Sainte Roselines danske importør er Ad Libitum 

Vine. 

Château de saint-martin 

Bortset fra Adeline de Barrys bedstefar har Château de Saint- 

Martin siden 1740 været drevet af kvinder. Bedstefaderen, 

grev de Rohan Cabot, var glad for smukke kvinder samt hurtige 

biler og var foregangsmand mht. skabelsen af cru classésystemet 

i Provence. 

Adeline de Barry var oprindelig tolk i UNESCO og gik 

siden ind i pr-virksomhed for bl.a. Orientekspressen. Og så 

blev hun slotsejer efter sin mor, som dog stadig bor på Saint 

Martin, mens hun selv har fast bopæl i Marseille sammen 

med mand og fire børn. 

Adeline de Barry har et par rådgivere, når vinene skal 

strikkes sammen, men har selv det afgørende ord. Og hun er 

ganske god til det. 

Der produceres forskellige serier af vine, og især Cuvée 

Comtesse de St. Martin er tiltalende. Den hvide udgave 

er blandet af rolle og clairette og delvis fadlagret. Klart en 

Der er værelser til leje på Domaine de la Begude 

– men de bruges fortrinsvis til de vinglade venner af huset. 

madvin. Rosé demonstrerer med årgang 2008, at den vin 

ikke nødvendigvis skal drikkes purung. Rødvinen årgang 

2005 er fed og harmonisk. Den er blandet af grenache, carignan 

og syrah fra 30-80 år gamle vinstokke. 

Cuvée Eternelle Favorite er en rosé tappet på ”frisørflaske”. 

- Den er lavet til kvinder, men mænd må godt drikke med, 

siger Adeline de Barry. 

Hun kalder vinen for en ”sofistikeret pleaser”. 

Ligesom Grande Reserve rosé, som har mere struktur, er 

den meget bleg og hvorfor nu det? 

- Fordi vi ikke ville efterligne roséerne fra Tavel og Loire, 

siger Adeline de Barry. 

Drueskindet har kun kontakt med mosten i fire-seks timer 

under gæringen. 

Château la margillière 

Unge Pauline Caternet har hidkaldt Carole Salen fra Domaine 

les bastides og Maud Negrel fra mas de Cadenet til 

Domaines Bunan ligger højt med flot udsigt over Bandol-regionen. 

smagning og frokost. Det foregår dels på Margillière, dels på 

broderens golfklub-restaurant i smukke omgivelser. 

Domaine Les Bastides ligger i appellationen Coteaux 

d’Aix-en-Provence, mens Mas Negrel og Margillière ligger i 

Côtes-de-Provence. 

Bastides årgang 2010 hvid og rosé er begge friske og aromatiske, 

Mas Negrels tilsvarende vine har god struktur og 

saftighed og er oplagte frokostvine. 

For rødvinenes vedkommende er der mere ligeværdighed 

mellem de tre producenter. Domaine les Bastides årgang 

2007 er livlig og charmerende. Cuvée Valeria, blandet af cab- 

Hele familien Bunan. 

Paul Bunan til højre og ved siden af ham datteren Francoise. 

ernet sauvignon, grenache og mourvèdre og kun i gode år, er 

saftig og seriøs og bærer fint sine 14 procent alkohol. 

Mas de Cadenets røde Sainte Victoire 2007 – grenache, 

syrah, cabernet sauvignon – er en charmør med sin sødme og 

krydderi. 

Château la Margillières Cuvée Haute Terres med samme 

drueblanding og fra gamle planter er også et godt glas. 

Vinene fra Mas de Cadenet importeres af Alfa1 Vinimport. 

Domaine de la begude 

Soledad Tari tager imod sammen med sin halvandet år gamle 

pyrenæerhund. Den gemmer sig bag hende, for som helt lille 

blev den stjålet og kom først tilbage til sin rette ejer, da en 

dyrlæge tjekkede øretatoveringen. Hunde glemmer ikke, så 

når en fremmed nærmer sig, gælder det om at passe på. 

Soledad er gift med Guillaume Tari, søn af Pierre Tari fra 

Château Giscours. Begude ligger i Bandol-regionen, og en

24 [fokus] 


Sommelier 3/2011 [fokus] 25 

nyrerystende køretur opad gennem ejendommens 500 hektarer 

tilliggende demonstrerer, at de 18 ha vinmarker hører til 

de højest beliggende i Bandol. 

Jorden er mager her, dyrkningen er biologisk, og hektarudbyttet 

30 hl eller lavere. Mourvèdre er den druesort, som 

bedst egner sig til betingelserne, men da vinen ikke må indeholde 

udelukkende mourvèdre, dyrkes der også grenache. 

Domaine de la Begude er en stor ejendom med mange 

værelser, hvoraf nogle lejes ud. 

- Jeg har mange venner, som drikker meget, så især for 

dem har vi B&B. Jeg annoncerer ikke efter andre gæster, 

siger Soledad Tari. 

Hendes svoger er hjemme fra sit job i Indien, så vi foretager 

sammen en smagning i forbindelse med en hyggelig middag. 

Der er opstillet kunstværker overalt i parken ved 

Commanderie de Peyrassol. 

En årgang 2000 rosé er stadig frisk og rødvinen La Brulade 

i årgangene 2006 og 2007 er flotte, fyldige vine med 

sødme og frisk frugt. De er 100 pct. mourvèdre, men sig det 

ikke til nogen. 

Domaines bunan 

Paul Bunan, 75, overtog i 1961 sammen med broderen Pierre 

den højtliggende vinejendom og har i dag overladt styret til 

sine og Pierres børn. Hans datter, Francoise Siffrein-Blanc, 

har åbnet en kunstudstilling på stedet, og den tiltrækker kunstelskere, 

som så køber vin med hjem, mens vinkøbere lige 

tager et kig på kunsten, nu de er her. 

Der er smagning og frokost i det fri, mens en golden retriever, 

som trænger til at blive børstet, ihærdigt forsøger at 

hypnotisere noget af maden ned til sig. Det lykkes. 

Domaines Bunan har tre serier af vine: Moulin des 

Costes, Château la Rouvière og Mas de la Rouvière. Den 

hvide Moulin des Costes (ugni blanc og clairette) er aro- 

matisk, og roséen (mourvèdre, cinsault og grenache) saftig. 

Rosé i Château la Rouvière-serien er også god, og en rød 

fra den store årgang 2004 demonstrerer, hvor holdbar god 

bandol er. Den røde 2005 Charriage Moulin des Costes med 

99 procent mourvèdre er med sin massive krop en vin til 

kød og visse oste. 

H.J. Hansen importerer vinene fra Domaines Bunan. 

Domaine saint andré de Figuières 

Hele tre hunde tosser rundt om benene på os, da der i haven 

lines op til smagning af stedets vine plus vine fra Château 

du Pas du Cerf, Domaine des Peirecèdes og Château du 

galoupet. Én af hundene forsøger med et vist held det gamle 

trick med at lægge en tennisbold foran én og se forvent- 

ningsfuld ud. Så nænner man jo ikke andet end at kaste den, 

så den kan blive hentet og lagt igen. 

Der er mange vine at smage på. Bedst er fra Château du 

Galoupet 2009 Blanc (rolle, semillon) og 2009 Rouge (syrah, 

grenache, mourvèdre). 

Fra Château Pas du Cerf hvid og rosé samt den røde Rocher 

des Croix årgang 2006. 

Fra Domaine des Peirecèdes den hvide, rosé og røde Le Fil 

d’Ariane. 

Og endelig Saint André de Figuières: Confidentielle Blanc 

og Rosé. 

Commanderie de Peyrassol 

Mange danskere har i tidens løb besøgt Peyrassol, fordi 

den tidligere ejer, Francoise Cornu-Rigord (se SOMME- 

LIER 2/2011) ihærdigt arbejdede for at markedsføre sine 

vine i Danmark. En ny ejer, Philippe Austruy, har investeret 

stort i bygninger og installationer, så stedet er svært at 

Châeau Roubine har haft en omtumlet historie, 

men synes nu at være i god og rolig gænge. 

genkende for den, som ikke har været her på regelmæssige 

besøg. 

Der er plantet 2500 oliventræer siden overtagelsen, men 

der er stadig jord nok at tage af. Af de 850 hektarer jord er 

der kun vinstokke på de 80. 

Ejeren har tjent sine penge på at drive privathospitaler. 

Siden er han gået over i alderdomshjem-branchen. Hans 

nevø, Alban Cacaret, tager sig sammen med Francoise Rigord 

af pr-arbejdet – og i øvrigt er Albans bror gift med Francoises 

datter. Der er god sammenhæng i tingene. 

Peyrassol fremstiller i dag lidt mere rosé end i Rigordfamiliens 

tid. Som Francoise udtrykker det: 

- Tidligere blev man nødt til at tale om rødvinen for at 

demonstrere, at man kunne lave vin. Bagefter talte man 

måske om sin rosé. 

Smagningen på Peyrassol omfatter ud over stedets vine 

god hvid og rosé fra Domaine de l’abbaye og et par dejlige 

røde fra Domaine du clos d’alari: 2010 Grand Clos og 2007 

Cuvée Anne-Marie. 

Blandt vinene fra Peyrassol er de bedste den hvide fadlagrede 

Château Peyrassol, den unge friske og renfærdige 2010 

Commanderie rosé og den røde 2007 Commanderie. I Chàteau 

Peyrassol-serien er den røde årgang 2006 en stringent 

madvin. 

Château Roubine 

Mellem Lorgues og Draguignan ligger Château Roubine, 

som i lighed med så mange andre fremtrædende vingårde i 

Provence har haft en omtumlet historie nærmest siden romertiden. 

I nyere tid var slottet forpagtet af Ott-familien, indtil 

Valérie Rousselle i 1994 overtog det. 

Vinmarker tilhørende Mas Negrel. 

De 72 hektarer vinmarker ligger alle omkring slottet og 

gør dermed indhøstningen af de 13 forskellige druesorter, 

der dyrkes, nem. Med en investering i omegnen af 25 mio. 

kr. er der inden for de seneste 16 år skabt et high tech-vineri, 

der har præmieret Château Roubine som Provences første 

bæredygtige vinproducent. 

Det er sidste aften inden hjemrejsen fra Provence, og Valérie 

Rousselle har hidkaldt dels Francoise Cornu-Rigord fra 

Commanderie de Peyrassol, dels Gwaenaëlle De Wulf fra 

Domaine du Jas d’esclans og Château de Vaucouleurs til 

smagning og middag. 

Vi indleder på terrassen med toast og trøfler af egen avl 

plus et par roséer. Især Château Roubines 2010 ”Inspire” er 

flot. Den har en næsten fed struktur, 13 pct. alkohol, og er 

fremstillet af den vanskelige tibouren-drue. 

- Folk skal smage roséer ved siden af hinanden og finde ud 

af forskellene, siger Valérie Rousselle. 

- Men først og fremmest skal de finde ud af, at rosé er vin. 

Indendørs til måltidet kommer de hvide og røde vine frem: 

Cuvée du Loup fra Jas d’Esclans, en blanding af clairette og 

rolle, og Terre de Croix, en fed og lækker semillon-vin fra 

Roubine. 

Roubines 2008 Inspire i rød udgave – syrah og cabernet 

sauvignon – er fed, blid og føjelig og ligesom 2008 Cuvée du 

Loup fra Jas d’Esclans, der også domineres af syrah, holdbar 

i flere år endnu. 

Francoise Rigord har medbragt to ældre årgange fra Peyrassol, 

2001 og 2004, og de er begge sprællevende. Da Valërie 

Rousselle så henter en vin frem fra sin forgængers tid, 

1988 Château Roubine, er resultatet det modsatte. Vinen er 

helt færdig. 

Château du Pas du Cerf gør ihærdigt opmærksom på sin eksistens.

26 [vinmenuer] 


Sommelier 3/2011 [vinmenuer] 27 

Træk ikke fra, læg til! 

Det er med gastronomi som med det virkelige liv 

Af CARLO MEROLLI 

Vinhandler 

Det er altid sådan, at de, der vælger nye 

veje, også skal være parate til at tage 

imod en del skyts, især fra dem, der 

træder de vante stier og alle dem, der 

ikke har haft mod og fantasi nok til at 

kaste sig ud i fornyelser. 

Ovenstående dybe filosofiske betragtning 

er svar til de mange, der har 

udtrykt tvivl over min påstand om at 

være det oprindelige ophav til den nye 

nordiske mad. Mit ydmyge køkken som 

alkove til strandkålens lykkelige ægteskab 

med Martellis Maccheroni? 

En kendsgerning. 

Mine jernpander som arnested for de 

sublime ”spaghetti al livisticchio”? 

En levende legende. 

Den uforlignelige – og aldrig efterlignede 

– sildelasagna? 

En milepæl af Nord møder Syd. og 

sød spaghetti opstår. 

blandede følelser 

Defor er det med blandede følelser, at 

jeg hist og pist læser indlæg, der kritiserer 

det nye nordiske køkken. Rigtigt 

nok: Hvis der skal en tjener til at forklare 

mig, hvad jeg har på tallerkenen, 

så er jeg allerede ved at stå af. At betale 

beløb i 2000-3000 kroners klassen for 

at spise ukrudt håndhøstet fra en forurenet 

vejkant er heller ikke min idé 

om gastronomi. Og skum er noget, der 

hører til cappuccino og barberknive. På 

en tallerken minder det mig for meget 

om kattebræk, hvilket som bekendt ikke 

kan heregnes til kategorien spiselige delikatesser. 

Endnu. 

På den anden side generer kritikken 

for kritikkens skyld mig. Da jeg kom 

til Danmark, var landets gastronomi en 

fransk koloni. Søtungerne svømmede 

i smør, enorme gryder sydede i flere 

dage for at koge fond, og lærlingene 

blev først svende, når de havde lært at 

massakrere retternes franske navne på 

menu’en. Søren Gericke prøvede at vise 

vejen til et mere ”ingrediens-nært” køkken, 

og Erwin Lauterbach beviste, at 

danske grøntsager er lækker mad. Men 

tiderne var ikke inde. Det var de dage, 

da fransk vin tegnede sig for 71 procent 

af det danske marked, og Sopexa og lignende 

franske interesseorganisationer 

havde et fermt greb om branchens økonomi 

og horisonter. 

Revolutionen måtte komme 

En revolution af en art måtte komme. 

Det kunne ikke blive ved, at der importeredes 

æbler fra Chile og jordbær fra 

Holland. Jeg har imponeret besøgende 

italienske venner og vinleverandører 

ved at servere danske jordbær i sæson, 

jomfruhummere og fiskesupper tilberedt 

på basis af dansk ”skidtfisk”. Det 

er ikke kun ”ukrudtets sejrsgang”. Der 

ligger en dybere glæde ved at servere 

mad, som man har hentet fra sin have 

eller fra en gård lige om hjørnet. Det er 

en vej til selvbevidsthed, til anerkendelse 

af den verden, som man er et barn af. 

Det magiske ord ”terrorir” begynder 

at cirkulere også herhjemme. Det er 

ikke længere nok, at en kok ved, hvordan 

man laver ”pommes duchesse”:. I 

dag er det lige så vigtigt at kende forskel 

på kartoflerne fra Vildmose, dem 

fra Samsø og dem fra de andre landsdele. 

Denne nye selvbevidsthed kan kun 

være af positiv karakter. Den er forsøgt 

tolket som et udtryk for den generelle 

politiske højredrejning, en slags ”Heil 

Ramsløg!”, men intet kan være mere 

forkert. At opdage ens baghave, at kende 

sin formåen, gør én bedre rustet og 

mere åben til at føre dialog med andre 

kulturer. 

sundt og gavnligt 

Sådan en bevidsthed måtte komme. 

Den er sund og gavnlig for alle: især 

hvis den spreder sig fra eliten i restauranterne 

ned til den øvrige befolkning. 

Tænk blot på den gastronomiske turisme. 

Før i tiden var der folk, der rej- 

”Der ligger en dybere glæde ved at servere mad, som man har hentet fra sin have eller fra en gård lige om hjørnet. 

ste væk fra Danmark for at spise gourmet. 

I dag er der folk, der venter i kø i 

månedsvis for at opleve det nye danske 

køkken. 

Er det ikke godt? Om ikke andet så 

for betalingsbalancen. 

Som i alle revolutioner er der yderligheder, 

medløbere, efterabere og udnyttere, 

og jeg har svært ved at forestille 

mig formuer, der vil blive skabt på 

eksport af dansk skvalderkål, men meningen 

og kernen i bevægelsen fortjener 

ros, respekt og støtte. Det er svært 

at spå om, hvad der vil blive tilbage af 

denne bevægelse, om 20-30 år, men det 

er også lige meget. I gastronomien som 

tit også i det virkelige liv, gælder det 

ikke om at trække fra, men at lægge til. 

Tolerance og nysgerrighed 

På sin hjemmeside, www.forlaget-smag. 

dk, skriver Henrik Oldenburg bl.a.: 

”Dansk Sommelier Forening blev stiftet 

i 1989 som en forening for tjenere med 

særlig interesse for vin. Men ligesom 

man aldrig har kunnet uddanne sig til at 

blive vinhandler eller vinskribent, har 

man heller aldrig i Danmark kunnet uddanne 

sig til at blive vintjener. Der findes 

nogle private projekter, men ingen officiel 

uddannelse. Måske fordi formålet logisk 

set er absurd. Sommeliererne kender 

nogle grundprincipper, de kan behandle 

vinen anstændigt, og de kender garanteret 

navnet på den syvende mest plantede 

grønne drue på Cypern. Men sammensætningen 

af mad og vin kan ikke indoktrineres, 

den kan kun fornemmes og forfines. 

Det er et regnestykke med mange 

ubekendte - og ingen facitliste. 

Osten er et godt eksempel. Vi er i 

Danmark velsignet med et utal af dejlige 

oste fra mange lande, men domineret af 

ODENSE tlf. 63128200 

vin@hjhansen.dk 

Læs mere på www.hjhansen-vin.dk 

Frankrig, Italien og de lokale. Det er dog 

overskueligt, og alligevel umuligt at blive 

enige om. 

I vinens glade gennembrudsår stod 

den hver november på Beaujolais Nouveau 

plus ostebord. Der blev ikke taget 

smålige hensyn. Den unge vin måtte 

kæmpe mod alle tilgængelige ostetyper, 

thi ost og rødvin, det var la vie de la vie i 

de år. Så begyndte alsacerne og tyskerne 

at præsentere hvidvin til ost - af den let 

forståelige grund at de ikke producerede 

rødvin. 

Men budskabet begyndte at gå ind. 

Der kom større variation på ostebordet 

- og på vinkortet - men hermed også flere 

diskussioner. ... Rødvinene holdt vel 

skansen sammen med de bløde oste uden 

alt for markant smag. Med gedeost var 

vandene delte. Nogle foretrak klassisk 

rødvin, andre portvin og andre igen en 

fadlagret hvidvin. Alle kan have ret, og 

enhver var salig i sin smag. 

Endnu større uenighed skabte blåskimmelosten, 

der kan svinge fra en 

grønmeleret børneost til den skrappeste 

ost af alle, for eksempel en godt og 

vel lagret roquefort. Hvad stiller man 

op med den? Nogle foretrækker en sød 

hvidvin, gerne med botrytis. Andre 

sværger til en chardonnay, andre igen 

til den traditionelle røde bourgogne, en 

moden barolo eller noget helt fjerde eller 

femte. 

Englænderne drikker med stor fornøjelse 

deres stilton til vintage port. 

Det smager i min mund som at tygge på 

sølvpapir, men det er bare min smag. 

Til gengæld elsker jeg en gammel tawny 

port til fynsk rygeost, og det er jeg vist 

ret ene om. 

Pointen er, at hvad angår sammensætningen 

af vin og mad gælder der kun 

én regel: at der ikke findes nogen regel. 

Men man kommer langt med tolerance, 

træning og nysgerrighed.” 

ICON WINES 

I år er det 60 år siden - nemlig i 1951 

- at den legendariske australske vinmager 

Max Schubert skabte første årgang af 

Grange Hermitage. Siden har Penfolds slået 

sit navn fast med syvtommersøm over hele 

verden. 

Se vores store udvalg af Icon Wines, Luxury 

Wines og alle husets andre kendte og 

efterspurgte vine på: 

www.hjhansen-vin.dk 

www.vinspecialisten.dk

28 [vinmenuer] 


Sommelier 3/2011 [vinmenuer] 29 

matchet er det afgørende 

Hvis hvidvin er bedst til maden, er det hvidvin, der skal serveres 

Af LASSE KRUSE RASMUSSEN 

Tidl. restaurantchef, nu vinhandler, 

Krone Vin 

Det er dejligt, når Arne Ronold råber 

op og fortæller det norske vinfolk, at 

de er danskerne overlegne hvad angår 

matchet mellem mad og vin. Det får 

forhåbentlig alle i branchen til at kigge 

lidt på det, som vi går rundt og laver til 

hverdag. Det vil, hvis vi griber det rigtigt 

an, gøre os endnu mere opmærksomme 

og bedre. 

Jeg er langt fra enig i Arnes postulat! 

Danmarks vintjenere og sommelierer 

er blandt dem, som går mest op i valget 

af vin til de enkelte retter , uanset om 

det er den klassiske model eller vin fra 

nye eller glemte områder. Jeg mener, at 

danske sommelierer er blandt de mest 

seriøse, udfordrende og bedste til dette 

job. 

Der er forskel 

Smag er forskellig, ligeså er opfattelsen 

af, hvordan en ret og vin skal udtrykke 

sig. 

Der er stor forskel på, om det er Restaurant 

Frederikshøj i Aarhus eller 

Relæ på Nørrebro, som laver en vinmenu. 

Begge restauranter gør deres bedste 

for at udtrykke deres filosofi igennem 

mad og vin. Jeg ved, at de begge har en 

klar holdning til, hvordan gæsten skal 

opfatte et besøg hos dem. Hvor Frederikshøj 

er klassisk, er Relæ det nye og 

frække. Begge restauranter, synes jeg, 

gør det rigtig godt ud fra deres forskellige 

tilgang til mad og vin. 

Højst sandsynligt vil en stamgæst 

på Frederikshøj ikke mene, at valget af 

vin til maden på Relæ ville være lige så 

interessant som det, han er vant til på 

Frederikshøj (og omvendt). Men begge 

restauranter stræber efter at yde en su- 

blim oplevelse med en masse tanker 

bag. 

Helt hen i vejret 

Vi er alle mennesker og kan alle fejle, 

både i køkkenet og restauranten. At 

sætte det op på den måde, som Arne 

gør, er for mig helt hen i vejret. Jeg er 

af den overbevisning, at der også er en 

underliggende rebelskhed fra hans side 

imod de typer af vine, som har fundet 

vej til de danske restauranter i nyere tid. 

Det drejer sig om vin lavet med kærlighed 

til naturen og i visse tilfælde helt 

uden svovl. 

Jeg har kunnet fornemme på Arne, 

da han besøgte daværende Geranium i 

Kongens Have, at han slet ikke var vild 

med den måde, som vi satte vin og mad 

sammen på. 

Et eksempel: 

Der blev prøvet grænser af med en 

vin på sylvaner fra 1998 uden svovl, 

som gik fremragende til den ret, Rasmus 

Kofoed kaldte Urtehave (en boullion 

med urter og grønt fra haven). 

Ja, vinen kan godt være lidt svær at 

forholde sig til, hvis man havde forven- 

tet et normalt glas sylvaner fra Alsace, 

men her er det jo matchet med maden, 

som er det vigtigste, og det fungerede- 

Hvis han ville have vin, som han var 

vant til at drikke derhjemme, kunne 

han jo bare have medbragt en flaske eller 

søge sig i vinkortet. Vi kunne også 

godt have serveret en amontillado sherry, 

men vi fandt dette mere interessant, 

og samtidig kunne gæsterne få en ny 

oplevelse af Alsace. 

Der er jo ingen tvivl om, at sommelieren 

også tager en chance med det 

match, men mon ikke det så bare er 

endnu mere gennemtænkt? 

to glas rødvin 

Mht. Arnes hentydning til besøget på 

AOC, så tror jeg, at branchen generelt 

er en smule delt på dette specifikke område 

med at servere et eller to glas rødvin 

i en vinmenu. Oftest vælger restauranterne 

at imødekomme et ønske fra 

størstedelen af gæsterne om minimum 

to glas rødvin i en vinmenu. 

Jeg er af den opfattelse, at en vinmenu 

skal være afstemt maden og ikke 

gæstens ønske om et specifikt glas vin. 

Det giver netop mulighed for at introducere 

spændende vine og ikke nødvendigvis 

gøre, som gæsten ville have 

gjort. Nutidens køkken er meget inspireret 

af det nordiske køkken, og hvad 

er mere nærliggende end at bruge vine, 

som smagsmæssigt passer til disse forfinede 

elementer samt oftest elegante og 

lette udtryk? 

Selvfølgelig kan enkelte elementer 

braiseres og gøres mørkere i deres 

udtryk, så rødvin kan passe til. Jeg er 

bare af den overbevisning, at hvis det 

er hvidvin, som passer bedst til en ret, 

er det en sådan vin som skal serveres, 

ligegyldigt om gæsten så skråler op om 

mere rødvin. Det må altid være matchet 

i en vinmenu, som kommer først. 

flere rødvine 

i det nordiske køkken! 

Det er en kendsgerning, at restaurantgæster generelt foretrækker rødvin 

Af JØRGEN MØNSTER 

I foregående nummer af SOMMELIER lagde Arne 

Ronolds indlæg om danske sommelierers kompetencer inden 

for det område, der hedder sammensætning af mad og 

vin, op til en interessant debat. 

Der var også flere indlæg, men her med et par måneders 

bagklogskab må jeg indrømme, at jeg synes, at de andre 

indlæg, inklusive mit eget, ikke bragte debatten videre. 

Der er dog et indlæg, som jeg stadig går og tænker på, 

og det er Thildes. Hun går heller ikke rigtigt ind i Arnes 

debat, men påpeger, at de fleste restaurantgæster i langt 

højere grad foretrækker rødvin end hvidvin. 

Hvis det ikke er muligt at få gang i debatten om danske 

sommelierers ”dysleksi” (ifølge Arne), hvad så med at begynde 

at debattere det problem, Thilde rejser, uden at hun 

dog rigtigt sætter ord på det? 

ekstremt hvidvinsegnet 

Jeg vil gerne skære ”problemet” ud i pap: Det moderne 

(især nordiske) køkken er ekstremt hvidvinsegnet, og 

så har man som sommelier et problem, når ens gæster 

(som er dem, også køkkencheferne lever af) foretrækker 

rødvin. 

Personligt har jeg ikke problemer med at drikke diverse 

hvidvine til de første tre-otte retter og få en enkelt rødvin 

til moskusoksen, eller hvad det nordiske køkken kan byde 

på (og så fortsætte med hvidvin igen til osten). 

Måske er jeg ikke en typisk restaurantgæst. Jeg kan lide 

rå rejer i rabarbergelé og er glad for, endelig, at se knivmuslinger 

på tallerknerne osv. 

Men det nordiske køkken, og især de restauranter, der lever 

af at servere nordisk mad, kan ikke leve af mig og mit 

mindretal af ligesindede. 

en smule lydhørhed 

Kunne man forestille sig, at nordisk orienterede køkkenchefer 

viste en smule lydhørhed over for sommelieren, 

når hun/han kommer og siger, at gæsterne gerne vil have 

en rødvin til anden eller tredje ret? 

Jeg skal ikke belære køkkencheferne om kvaliteterne i 

nordisk lam eller i det svin, som Danish Crown allerede 

sælger på forsøgsbasis til nogle få restauranter. Jeg skal 

”Det moderne (især nordiske) køkken er ekstremt 

hvidvinsegnet. 

heller ikke kloge mig på, hvordan flere af de nordiske fisk 

i mange tilberedninger fungerer flot sammen med rødvin. 

Men hvis det er svært at få gang i debatten om danske 

sommelierer og deres forhold til kombinationer af mad og 

vin, kunne man måske tage hul på en debat om mulighederne 

for at få lidt flere nordiske retter på bordet, der 

matcher de ønsker, som mange restaurantgæster tilsyneladende 

har, om at få flere rødvine i glassene. 

Danmarks mest 

spændende udvalg 

af spanske vine 

Jimenez-Landi (Mentrida) 

Parker op til 97 point 

Bodegas El Nido (Jumilla) 


Bodegas Y Vinedos Tabula (Ribera del Duero) 


Bodegas Alto Moncayo (Campo de Borja) 


Jorge Ordonez & Co (Malaga) 


Og 21 andre spændende spanske huse. 

Tilmeld dig vores 

nyhedsbrev på valuewine.dk 

eller kontakt os for 

en snak på 40250540.

30 [rejsebreve] 


Sommelier 3/2011 [rejsebreve] 31 

mellem tre lande 

Luxembourg er indbegrebet af et Schengen-land 

Yves Sunnen: - Vi forenkler alt. Sunnen-Hoffmann er fra 1872 og i dag på forkant Corinne Kox-Sunnen driver vingården sammen 

med udviklingen inden for organisk druedyrkning. med sin bror. 

Med sine grænser til Belgien, Frankrig 

og Tyskland er Luxembourg et land, der 

overlever i kraft af en særlig national 

identitet kombineret med en tilpasning 

til den geografiske virkelighed. 

På det gastronomiske område trives 

husmandskost a la Alsace og Tyskland 

side om side med belgisk og fransk inspireret 

køkkenkunst. Der er drysset 

Michelin-stjerner ud over hele det lille 

fyrstendømme, hvor der ikke engang 

bor lige så mange mennesker som i København. 

Ved bredden af Mosel – eller Moselle, 

som floden hedder her – ligger vinmarker 

og vinhuse tæt fra Wasserbillig 

i nord til Schengen i syd – landsbyen, 

hvor den berømte og af nogle uglesete 

EU-traktat om varer og personers frie 

bevægelighed blev underskrevet. 

Lokalt gør man flittigt brug af muligheden 

for fri bevægelighed. På Luxembourgs 

side af Mosel går vejen igennem 

så mange landsbyer med så mange fartrestriktioner, 

at skal man hurtigt frem, 

tager man én af broerne over til den ty- 

ske side og drøner af sted for så at dreje 

ind i Luxembourg igen, når man er 

fremme. 

Domaine & tradition 

Luxembourgs bedste vinproducenter 

har dannet indtil flere forskellige sammenslutninger 

for at gøre opmærksom 

på sig selv. De har bl.a. navne som 

Charta Schengen Prestige– med tyske 

og franske medlemmer – Vignerons 

indépendants Luxembourg og Domaine 

et Tradition. 

Blandt medlemmerne i Domaine & 

Tradition er Sunnen-Hoffmann i Remerschen, 

der står på programmet under 

det Concours Mondial, som i år blev 

afviklet i Luxembourg - omtalt under [ 

vinøst ]. 

Vingården er fra 1872 og har med 

søster og bror, Corinne Kox-Sunnen og 

Yves, i spidsen siden 2000 dyrket vinmarkerne 

organisk. Det betyder bl.a., at 

parret ikke længere køber druer fra andre, 

fordi de ikke kan tjekke, hvad der 

foregår i markerne. 

- Vi forenkler alt ude som inde, siger 

Yves Sunnen. 

Da omlægningen begyndte, blev 

markerne analyseret, og man fandt ud 

af, at jordstrukturen var ødelagt. 

- Den var som en motorvej, siger 

Yves, som drog til Tyskland og Alsace 

og besøgte ligesindede. 

I dag er det kontrollanter fra Karlsruhe, 

der ser til, at han overholder reglerne. 

Der er ingen kontrolinstans i Luxembourg. 

- Det største problem er, at vores naboers 

marker sprøjtes med helikopter, 

siger Yves. 

Han bruger ikke – som så mange andre 

– såkaldt Süssreserve for at gøre vinene 

venligere. De skal generelt drikkes 

til mad, mener han. 

Frokost og smagning på loftet med 

udsigt til selve vineriet overfor giver da 

også indtryk af en vinstil, som passer 

fint til både asparges og pølser. Pinot 

gris, riesling, auxerrois, pinot noir blanc 

– de er lette, tørre og elegante med god 

mineralitet. J.A. 

luxembourg 

Luxembourg har under en halv mio. 

indbyggere, blev storhertugdømme i 

1815 og fik sit eget dynasti i 1890. 

I 2000 efterfulgte Henri sin far, Jean, 

som storhertug. 

Landet har ikke et officielt sprog. 

Mest udbredt er tysk, fransk og den lokale 

dialekt lëtzebuergesh med en del 

tyske og franske låneord. 

Hovedstaden Luxembourg har en 

omkring 150.000 indbyggere, en historisk 

interessant bykerne samt flere EUinstitutioner 

og internationale virksomheder 

i en ny bydel. 

Parti fra den gamle del af Luxembourg By. 

Biondi Santi 

Coppo 

Zenato 

og mange flere italienske vinhuse... 

Tua Rita 

Bruno Giacosa 

Brancaia 

Ca’del Bosco 

Feudi di San Gregorio 

Donna Fugata 

www.theis-vine.dk 

post@theis-vine.dk 

tlf. 62 66 11 20

32 [rejsebreve] Sommelier 3/2011 

Sommelier 3/2011 [rejsebreve] 33 

Samarbejde i 36 år 

Pojer e Sandri i norditalienske Trento har ført an siden 1975 

Mario Pojer udgør den ene halvdel af parret, som for 36 år siden indledte et samarbejde om god vin. Pojer e Sandris vineri ligger i landsbyen Faedo på grænsen til Alto Adige. Udsigten er ganske god. 

Destilleriet er lille, men der kommer mange typer grappa og akvavitter ud af det. 


Et af de store navne i den norditalienske region Trentino på 

grænsen til Alto Adige er Pojer e Sandri. Vingården i landsbyen 

Faedo blev grundlagt i 1975 af de to unge vinfolk Fiorentino 

Sandri og Mario Pojer, som ville vise, at Faedos skråninger 

trods et halvdårligt ry kunne yde gode vine. 

Det demonstrerede parret allerede med dets første vin, en 

müller-thurgau af helt anden kaliber end det pjask, der kendes 

fra Tyskland. Chardonnay og nosiola, en lokal hvidvinsdrue, 

fulgte, og succesen var hjemme. 

I dag er produktionen fra de 30 hektarer vinmarker oppe 

på en kvart mio. flasker plus en lang stribe brændevine fra 

det lille ”hjemmebrænderi”. Mario Pojer spøger med, at der 

brændes ”sort”, men en dør med hængelås for bevidner, at 

toldmyndighederne har styr på tingene her. 

Druevask 

Otte hvidvine, to mousserende – hvid og rosé – og seks 

rødvine kommer fra kældrene, hvor druerne indledningsvis 

udsættes for storvask i en maskine, som også Cascina 

Le Preseglie i Lugana har installeret. Den fjerner alle uønskede 

urenheder, men den naturlige gær på drueskindet 

kommer sig hurtigt oven på behandlingen og breder sig 

hastigt. 

De nyhøstede druer ligger i store, åbne træfade inden de 

kommer videre i systemet, og en lille, gammeldags presse 

bruges til de senthøstede dessertvinsdruer. 

Svovl anvendes i meget beherskede mængder, og det er 

formentlig med til at fremhæve vinenes generelle druetypicitet 

og friskhed. 

tyskerne siger nej 

Mario Pojer lukker en stribe flasker op, og vi begynder med 

den hvide Nosiola, en frisk, let (12%) og livlig vin med god 

syre. Kun en tredjedel af vinen gennemgår den malolaktiske 

gæring. Denne og de følgende vine hører til serien ”I Classici”. 

Chardonnay får andengæring i træfade og er en frisk vin 

med kun 12,5% alkohol. Ligesom for nosiolas vedkommende 

er høstudbyttet pr. hektar for chardonnay ret højt. 

Palai er Pojer e Sandris meget roste müller thurgau. En 

12%-vin med god syre, som giver en frisk mund. 

Der er ikke tale om nogen speciel klone af müller thurgau, 

siger Mario Pojer. 

- Vinen er god, fordi druerne vokser på marker i op til 750 

meters højde. Tyskerne har jo ikke for gode erfaringer med 

vinen, så de siger normalt nej til den – indtil de har smagt et 

glas. 

Fra serien ”Val di Cembra” smager vi Besler Blank, som i 

princippet er komponeret af pinot bianco, riesling, sauvignon 

blanc, incrocio manzoni og kerner. 

- Det er min vin, siger Mario Pojer, og vinen er da også 

rentsmagende, syrefrisk og meget drikkelig. 13,5% alkohol. 

Mario betror os, at han har fjernet sauvignon blanc fra 

blandingen for at få mere riesling-karakter. Den fremmes 

også af incrocio manzoni og kerner, som begge er krydsninger 

med riesling. 

stor pinot noir 

2010 Pinot Nero I Classici er en let (12,5%), glat og nem vin 

med klar pinot-karakter. 

2006 Pinot Noir Rodel Pianezzi Riserva kommer fra mere 

end 25 år gamle planter. Også den holder beskedne 12,5% alkohol, 

men det går ikke ud over hverken krop eller frugtkoncentrationen. 

Det er en meget holdbar vin, som sagtens kan 

matche mange bourgogner. 

En anden rød riserva-vin er Rosso Faye, som er sammensat 

af 50% cabernet sauvignon og 50% cabernet franc-merlot-lagrein. 

Vinen er mørk og saftig og ærlig talt lidt tja-agtig, 

men har ikke desto mindre fået Gambero Rosso og andre 

vinbibler helt op på tæerne. 

Der er ikke tid til at smage den lange række destillater, 

men tilhængere af grappa kan eksempelvis vælge mellem 

müller thurgau, chardonnay, nosiola, gewürztraminer, sauvignon 

blanc, pinot noir, Rosso Faye, Molini (en krydsning 

mellem schiava og rheinriesling), Essenzia (sød vin fremstillet 

af fem hvide druesorter), Besler Blank og Besler Ross 

(rødvin fremstillet af pinot noir, zweigelt, blaufränkisch, negrara 

trentina og gropello). 

Akvavit-produktionen omfatter destillater på abrikos, 

poire williams, kirsebær, blommer, kvæder, ribs, hyldebær, 

hindbær, brombær plus endnu flere med svært gennemskuelige 

navne. 

Her finder du 

Danmarks bedste udvalg 

af Rhône-vine 

Pierre Usseglio (Châteauneuf-du-Pape) 

Clos Saint Jean (Châteauneuf-du-Pape) 

Domaine de Cristia (Châteauneuf-du-Pape) 

Men vi er også stærke i resten af vinens verden 

Domaine Fourrier (Gevrey-Chambertin) 

Dominique Laurent (Bourgogne) 

Poggio il Castellare (Brunello di Montalcino) 

Tilmeld dig vort nyhedsbrev på www.thewinecompany.dk 

og få tilbud, nyheder og invitationer som den første. 

- vin med sjæl 

thewinecompany@private.dk / www.thewinecompany.dk

34 [arkivet] 


Sommelier 3/2011 [arkivet] 35 

Wunderberg! 

Tyske Underberg er en stor bitter i en lille flaske. Og den hemmelige opskrift opbevares hos fire præster i tilfælde af dødsfald i familien bag den 


Nogle sværger til Gammel Dansk, andre 

til Jägermeister, Fernet Branca eller 

Dr. Nielsen. Min favorit hedder Underberg, 

og det beklager jeg sådan set, thi 

det er en dyr forkærlighed. 

Af samme grund er det ikke så tit, 

jeg åbner én af de små indpakkede 

flasker. Til gengæld er jeg helt galt på 

den, når jeg nyder de to centiliter før 

morgenmaden. 

- Underberg er en digestif, siger 

Emil Underberg og ser lettere forfærdet 

på mig. 

- Den skal drikkes efter et måltid, 

ikke før. 

Nu har jeg ikke problemer med at 

drikke Underberg både før og efter 

måltidet, men den slags skal man ikke 

diskutere med Underberg-imperiets 

overhoved. Jeg forstår dog straks bedre, 

at der i ventetiden indtil Emil Underbergs 

ankomst bliver budt på saft 

og mineralvand og ikke en eneste af 

de Underberg’ere, som ellers nærmest 

vælter over hinanden på bordet foran 

mig. 

Renset vodka 

Jeg er kørt til Rheinberg i Ruhr-området 

nær grænsen til Holland for at 

møde 57-årige Emil Underberg og få 

historien om den lille flaske med den 

gode virkning. 

Vi mødes en forårsdag over en frokost 

med masser af hvide asparges, 

skinke og hollandaise, og jeg ved udmærket, 

at det ikke nytter noget at 

spørge til de 60 krydderier fra 43 lande, 

som er hemmeligheden bag Underberg. 

Den hemmelighed har familien hæget 

om, siden bitteren så dagens lys i 1846. 

Men hvad med den alkohol, som 

bruges til at trække aromastofferne ud 

af krydderierne? 

- Det er vodka, siger Emil Underberg. 

Den fremstilles i Berlin, hvor vi også har 

vores Underberg-produktion. Vi renser 

den dog lige et par ekstra gange, før 

krydderierne bliver tilsat. 

en tillidssag 

Opskriften bag Underberg er overleveret 

mundtligt fra generation til generation. I 

dag er det Emil Underberg og hans kone 

samt datteren Hubertine, der ligger inde 

med hemmeligheden. Intet er nedskrevet. 

- Min kone fører regnskabet over de 

krydderier, vi køber ind, så der er ingen 

udenforstående, som ad den vej kan 

kigge os over skuldrene, siger Emil Underberg. 

- Men da der jo kunne ske os tre noget 

– en ulykke under en familiekomsammen, 

hvad ved jeg – så har vi betroet fire 

katolske munke og præster opskriften 

som en garanti imod, at den går tabt. De 

kommer fra forskellige ordener og klostre, 

men har det til fælles, at de ikke må 

eje jordisk gods. Så fristes de ikke til at 

sælge deres viden. 

Fælles for de fire reserveblandere er 

også, at de er ærkekonservative. De skal 

desuden sværge, at de aldrig vil gifte 

sig, og at de behandler krydderi-hemmeligheden 

ligesom et skriftemål. Med 

tiden bliver de fromme mænd næsten 

som medlemmer af familien Underberg. 

Emil Underberg har kendt den ældste af 

dem i 50 år. 

Et par gange om året deltager disse 

Herrens – og Underbergs – udvalgte i 

den hemmelige blanding af krydderierne. 

De skulle jo nødigt glemme noget. 

Til gengæld betænker Emil Underberg 

deres ordener med vin, cognac, Underberg 

og andre rare sager. 

- Det er meget populært, og munkene 

ved skam nok, hvad de kan lide. De siger 

til, hvis jeg glemmer noget, siger han. 

Plagiater 

Firmaets grundlægger er Hubert Underberg. 

Han havde lært bittertypen 

”boonekamp” at kende under et ophold 

i Antwerpen. 

Den var baseret på genever, og det 

brød han sig ikke om, så hjemme i Rheinberg 

blandede han sig frem til en bitter 

efter sin egen smag og etablerede i 

1846 firmaet Boonekamp Maag-Bitter. 

Succes’en var straks hjemme, men 

Hubert Underberg måtte næsten fra begyndelsen 

slås mod en bølge af efterligninger. 

Andre bitter-fabrikanter forsøgte 

simpelt hen at slå plat på Underbergnavnet. 

Hubert signerede sine etiketter 

”H. Underberg-Albrecht”, og så skrev 

konkurrenterne f.eks. ”H. Underberg 

Alberth” på deres etiketter foruden 

naturligvis boonekamp-navnet, som 

blot betegnede bittertypen. 

Denne unfair konkurrence affødte 

en stribe retssager. 

De fortsatte, efter at sønnen Hubert 

II havde overtaget kommandoen, og 

da en kejserlig domstol i 1896 havde 

afvist, at Underbergs ”Boonekamp of 

Maag-Bitter” kunne nyde nogen form 

Emil Underberg: 

- Ingen udenforstående kan kigge os over skuldrene. 

for beskyttelse, blev Underberg-navnet 

nu det dominerende på etiketten. 

Der var dog stadig et problem, som 

skulle løses: Underberg blev solgt i datidens 

gængse flaskestørrelser, og det 

var en fristelse for svage sjæle blandt 

for eksempel restauratører. Når de 

havde solgt indholdet af en flaske Underberg, 

fyldte de den op med et andet 

– og selvfølgelig billigere – bittermærke. 

Produktionen af Underberg lå under 

Anden Verdenskrig – ligesom under 

Første Verdenskrig – stille af mangel 

på krydderier. ”Kvaliteten af Underberg 

er så høj, at den er værd at vente 

på”, lød det fra hovedkvarteret i Rheinberg. 

Først i 1949 var der igen liv i tappehallen, 

men nu kom der kun én flaskestørrelse 

ud på markedet. Emil Underberg 

– den nuværende ejers far – havde 

benyttet ventetiden til at træffe den geniale 

beslutning om kun at tappe Underberg 

på to centiliters flasker. 

Hermed slog han to fluer med ét 

smæk. Der kunne ikke svindles længere, 

for hvem kan vel fylde en tom 

Underberg-flaske? Og den karduspapir- 

indpakkede lille flaske var let genkendelig 

og umulig at forveksle med noget 

andet tilsvarende produkt. 

I begyndelsen forsøgte restaurantverdenen 

at boykotte Underberg, men 

den gik selvfølgelig ikke. 

begrænset til brasilien 

I dag er problemet med plagiater begrænset 

til det brasilianske marked, 

hvor et familiemedlem producerer en 

billig, sødlig sag og ikke er tilbøjelig til 

at lade sig overtage af Emil Underberg. 

Når den egentlige produktion af Underberg 

finder sted i Berlin, skyldes det 

den kolde krig. Vesttyske virksomheder 

fik støtte til at etablere sig i det isolerede 

Berlin, så her lagres og tappes Underberg, 

mens blandingen af krydderierne 

stadig finder sted i Rheinberg. 

Rheinberg ligger ikke så langt fra 

byen Xanten og er dermed spundet ind 

i den mytologi, som Richard Wagner 

øser af i sine operaer om Siegfried, 

Brunhilde og Rhinguldet. 

Xanten blev som så mange andre 

tyske byer slemt beskadiget under sidste 

krig, men den store domkirke er 

genopført og til dels forsynet med 

Fjerde og femte generation, Emil Underberg og Hubertine Underberg-Ruder, deltog begge i 

sommerens jubilumsarrangement i Tivoli. Her sammen med Valora Trades Jens Helmbæk. 

Sådan er Underberg 

blevet markedsført 

i snart mange år. 

nye mosaikrudet i flotte stærke farver 

bekostet af Emil Underberg. 

Foruden kulturelle interesser har 

Emil Underberg en passion for det 

menneskelige velbefindende. Han kan 

fortælle, hvordan han under en tur til 

Kina som den eneste i en gruppe slap 

for følgerne af fremmed mad og dårlig 

hygiejne – ganske enkelt fordi han 

tog sin Underberg morgen, middag og 

aften. 

Og som det nyeste kan han fortælle, 

at en Underberg bekæmper de frie radikaler 

bedre end de fleste urteekstrakter 

fra apoteket. 

Det undrer selvfølgelig ikke os med 

hang til de små flasker. Når det smager 

så godt, kan det kun være sundt. 

Artiklen blev første gang trykt lørdag 

den 15. januar 2000 i Fyens Stiftstidende. 

I juni blev 150 års eksport af Underberg 

til Danmark fejret ved et arrangement 

i Tivoli med deltagelse af Emil 

Underberg og hans datter Hubertine 

Underberg-Ruder. Det er Valora Trade 

Beverages, som repræsenterer Underberg 

i Danmark. 

En gammel Opel kastede 

glans over Tivoli-arrangementet.

36 [arkivet] 


Sommelier 3/2011 [arkivet] 37 

kongerige uden kirke 

På Isole e Olena i Toscana 


Festina lente, skynd dig langsomt, 

hørte til min første latinlærdom. Den 

har jeg brug for her i Toscanas Chianti 

Classico-distrikt mellem Firenze og Siena. 

Hurtigt – det er at nå et halvt hundrede 

kilometer frem på en timestid. 

Målet er Fattorie di Isole e Olena, 

midlet en lille lejet Ford Fiesta. Den 

kommer på en skrap prøve, efterhånden 

som vejene bliver smallere og smallere. 

Asfalten er for længst sluppet op, og 

gentagne skybrud har gjort hullerne i 

grusvejen til forræderiske småsøer. 

Hoppe-op syg 

To hunde modtager mig, da jeg omsider 

svinger op foran den over 200 år 

gamle gård, hvor jeg har aftalt et møde 

med Paolo De Marchi. De ligner et par 

golden retrievere i overstørrelse. Den 

ene er halvgammel og gør for en ordens 

skyld ad den fremmede. Den anden er 

hvalp og bide- og hoppe-op syg. Man 

skal aldrig tage det pæne tøj på til vinbesøg. 

Paolo De Marchi i dag – stadig en højt respekterer vinproducent. 

- Den gamle hedder Napa og den unge 

Syrah, oplyser Paolo De Marchi, der er 

blevet hidkaldt af sin syvårige søn. Han 

er i trediverne og ser ikke ældre ud. Sin 

ungdom til trods har han internationalt ry 

som en af Toscanas fine vinbønder. 

Det er ikke tilfældigt, at hundene har 

vinøse navne. Paolo har tilbragt et halvt 

år i Californien som led i sin vinuddannelse. 

De grundlæggende ønologiske kundskaber 

har han fra universitetet i Torino, 

for hans familie stammer fra de kanter. 

Bedstefaderens vingård, Villa Sperino, 

ligger nær Gattinara, en kendt piemontesisk 

vinlokalitet. 

Frugtbart 

De Marchi-familien erhvervede gården 

Isole og landsbyen Olena i halvtredserne 

og slog jorderne sammen. Vi kigger ud 

over det lille kongerige, og Paolo fortæller, 

at der er vidnesbyrd om Olena helt 

tilbage fra 1100-tallet. Dengang vrimlede 

området med småbyer. Af forsvarsmæssige 

grunde blev de placeret højt, og af hen- 

syn til fødevareforsyningen lå de i frugtbare 

omgivelser. 

I dag affolkes landsbyerne. Paolo De 

Marchi ejer hele Olena bortset fra kirken 

og et par af husene, og fremtiden for det 

lille samfund ligger nok i den voksende 

agroturisme. 

Vi opgiver at trods de tropiske regnskyl 

og tage over dalen til Olena. I stedet 

koncentrerer vi os om en inspektion 

af Isole. Det er også her, vinen bliver til. 

Den vin, som har gjort Paolo De Marchi 

kendt. 

eksperimenter 

I kældrene, som er gamle og upraktiske, 

ligger træfade i vekslende størrelser. Paolo 

eksperimenterer til stadighed og har 

fundet ud af, at vejen frem for ham ikke 

ligger i at følge barrique-vejen. Mens alle 

andre anskaffer egetræsfade i Bordeauxstørrelse 

– 225 liter – vil Paolo De Marchi 

koncentrere sig om fade på 500 liter. Det 

er ikke træ, hans vine skal smage af. 

Der bliver i det hele taget eksperimenteret 

på Isole. Det samlede jordtilliggende 

er på 290 hektarer, men kun 33 er tilplantet 

med vinstokke. Resten er skov, tilplantet 

med oliventræer eller ligger brak. 

For øjeblikket er Paolo De Marchi i 

færd med at hive de vinstokke op, som 

blev plantet i slutningen af tresserne og 

begyndelsen af halvfjerdserne. Ikke nok 

med at chianti i dag skal indeholde ret 

megen most fra hvide druer. Den grundlæggende 

drue, sangiovese, skal også 

være af den rette familie. Sangiovese findes 

i et utal af kloner. For unge, veluddannede 

vinfolk som Paolo er det krystalklart, 

at den bedste vin kommer fra 

marker, hvor drue og jordbund passer 

sammen. 

Haglstorm 

Derfor studerer han også jordbundsforholdene 

på sin ejendom.Sådan no- 

get som at begrænse produktionen og 

foretage en udvælgelse af vinene er for 

længst indført. 

- I sommeren 1982 gik en haglstorm 

hen over stedet her, mindes han. Masser 

af druer gik til på den konto, men 

vi opdagede efter høsten, at vores vin 

var så god som aldrig før. Så nu skærer 

vi selv ned på produktionen. Vi høster 

ikke mere end 45 hektoliter pr. hektar, 

og den del af høsten, som ikke lever op 

til vores kvalitetskrav, sælger vi videre 

som bordvin. 

Paolo De Marchi er tilhænger af indførelsen 

af et cru-system. I dag er chianti 

en jungle. Man skal nærmest være 

ekspert for at vide, hvad der er godt, og 

hvad der er skidt. En form for klassificering 

af chianti-zonerne og de enkelte 

vingårde ville være en stor hjælp. 

Paolo De Marchi er blevet 23 år ældre 

siden mit besøg i 1988. Jeg har mødt 

ham et par gange siden i Firenze under 

den årlige primeur-smagning af Chianti 

Classico, og trods den berømmelse, 

han har opnået, er han stadig en venlig 

og ligetil fyr med en intens interesse i 

sine vine. 

Selv om Paolo De Marchi dyrker 

både cabernet sauvignon, syrah og 

chardonnay, har han holdt stien ren 

mht. sin chianti. En overgang tilføjede 

han syrah for at opnå en bedre farve til 

vinen, men det gik op for ham, at løsningen 

var at finde frem til de bedste 

sangiovese-kloner og hverken bruge 

cabernet eller syrah. 

Med navnet Fattoria Isole e Olena 

på etiketterne får man derfor i dag 

sangiovese-vin, som skal reflektere To- 

Det sidder vi og bliver enige om. 

Hvorpå vi ,llige så hurtigt bliver enige 

om, at eftersom det her er Italien, bliver 

vores tanker nok ikke ført ud i livet. 

tilfredsstillende 

I stedet smager vi på et par vine. 

Først den normale chianti. Årgangen 

er 1985. Det er en meget tilfredsstillende 

vin. Frisk uden at være oversyrlig, 

god druesmag. Paolo De Marchi lagrer 

en tredjedel af vinen på små kastanjefade, 

en tredjedel på egetræsfade og en 

tredjedel på ståltank. Bagefter får vinen 

et år på flaske. 

Næste vin er riserva-udgaven årgang 

1983. Den er flot, har kulør og en 

smidig krop. Det er en vin med mindst 

fem-seks års holdbarhed. 

Paolo de marchi i dag 

scana, mens navnet Collezione de Marchi 

bruges til de internationale druer 

syrah, cabernet sauvignon og chardonnay. 

Philipson Wine forhandler Paolo De 

Marchis vine, p.t. 2008 Chianti Classico 

og 2007 Cepparello samt 2009 Collezione 

Chardonnay. 

Paolos chardonnay er ikke af den 

smørfede slags, men frisk og sprød 

med blot en anelse præg af fadgæringen 

og -lagringen. 

Chianti Classico er en rigtig charmør 

til den sødmefyldte og lidt for alkoholrige 

(14,5%) side. Cepparello, der 

er en IGT-vin, holder samme alkoholprocent, 

men bærer den bedre. Magtfuld, 

sødmefuld og med sangioveses 

karakteristiske tørre afslutning. En supertoscaner 

til blødende bøffer. 

Tredje og sidste vin er hjertebarnet: 

1983 Borro Cepparello. 

- Det her er min chianti, siger Paolo 

med eftertryk. 

Vinen er kun fremstillet af sangiovese-druer, 

lagret et år på barriques og et 

år på flaske. 

- Det er den type vin, jeg vil stå for, 

siger han. 

Det er i orden med mig. Jeg kan godt 

lide vinens van iljenæse og struttende, 

garvesyrefyldte krop. Men prisen er 

også høj. Dobbelt så dyr som den charmerende 

”almindelige” chianti. Den 

type vin, som forhåbentlig aldrig forsvinder 

i et hav af nye eksperimentalvine. 

Artiklen blev første gang trykt 28. februar 

1988 i Fyens Stiftstidende. 

også i Piemonte 

I Lessona nordpå i Piemonte har Paolo De 

Marchis søn Luca kastet sig ud i fremstilling 

af et par vældigt interessante rødvine. 

Sammen med sin far indledte han projekt 

Sperino i 1999, frembragte de første vine 

i 2004 og bragte dem på markedet i 2006. 

2007 Proprieta Sperino Uvaggio er 

blandet af nebbiolo, vespolina og croatina, 

og resultatet er en blød, saftig og harmonisk 

vin med lige den rigtige fordeling 

mellem syre og sødme. Og tilpas 13,5% 

alkohol. 

2007 Proprieta Sperino in Lessona er 

ren nebbiolo. Stilen er mere poleret og 

sødmefuld og uden de sydligere berømtheders 

til tider barske tanniner. Det er 

en meget charmerende vin, som virker 

næsten aristokratisk sammenlignet med 

mange baroloer. 13,5% alkohol.

38 [vinøst] 


Sommelier 3/2011 [vinøst] 39 

Concours mondial 

I 18 år har Concours Mondial de Bruxelles 

samlet smagere fra hele verden 

for at vurdere et voksende antal vine 

– og spiritus - inden for alle genrer. 

Det foregår over fire dage i forskellige 

lande. I år Luxembourg, næste år 

Portugal. 

SOMMELIER deltog i den 18. udgave 

i Luxembourg sammen med de 

omkring 250 øvrige tilkaldte vinfolk 

– både skribenter, producenter, sommelierer 

og importører. Man deles 

op i juryer med hver fem deltagere 

og blindsmager sig igennem en lang 

række vine. Formålet er at være nogenlunde 

enige om en pointgivning, 

som udløser enten medaljer eller ingen 

medaljer. 

Først efter endt smagning åbenbares 

identiteten på vinene og dermed 

13 er nu Jan Hurtigkarls lykketal. 

I maj blev han årets modtager af 

Champagneprisen, som dermed er 

uddelt 13 gange med andre gastronomiske 

personligheder som bl.a. Michel 

Michaud, Jean-Louis Lieffroy, 

Erwin Lauterbach og Bo Jacobsen i 

modtagerfeltet. 

Prisen, der består af en check på 

50.000 kr., uddeles af De Venoge, 

Deutz, Pol Roger og Pommery via en 

komité bestående af Helle Brønnum 

Carlsen, Henrik Oldenburg og Claus 

Tingstrøm. 

Prisoverrækkelsen foregik selvfølgelig 

på Mielcke & Hurtigkarl i Haveselskabets 

Have, Frederiksberg, hvor 

en stor skare gratulanter nød godt af 

champagne, hyldesttaler og lækkerier 

fra køkkenet. 

til tider overraskelser. Såsom en serie 

mousserende vine vurderet til at være 

interesseløse sydfranske produkter, 

men som viste sig at være champagner. 

Eller rigtigt gode hvidvine, som 

viste sig at være tyrkiske, og gode 

rødvine, som kom fra Bulgarien. 

I den forstand kan Concours Mondial 

i visse henseender være en øjenåbner. 

Men generelt er det selvfølgelig 

med denne som med andre 

lignende fænomener, at vindervinene 

jo blot er de bedste af de vine, som 

producenterne selv har sendt ind og 

betalt for at få med i konkurrencen. 

Der er stadig masser af producenter 

af topvine, som ikke drømmer om at 

stille op til den slags. J.A. 

Jan Hurtigkarl hædret 

Henrik Oldenburg, Helle Brønnum Carlsen og prismodtager Jan Hurtigkarl 

lytter til Claus Tingstrøms hyldesttale. Foto: Keld Johnsen. 

Jury med dansk deltagelse. De to danske deltagere 

sad i hver sin jury. 

Problemet ved blindsmagning 

For en halv snes år siden vakte det en 

vis opsigt, at forsøg med en gruppe 

vinstuderendes evne til at identificere 

hhv. hvid- og rødvine hang sammen 

med den farve, væsken i deres glas 

havde. Da de fik udleveret to glas 

indeholdende nøjagtig samme vin, 

nemlig hvidvin, men den ene hvidvin 

var farvet rød med et lugt- og smagsfrit 

farvestof, beskrev studenterne 

den, som om den var en rødvin. 

Forsøgene dengang i Bordeaux og 

New Zealand er udgangspunktet for 

en ny bog, The Aesthetics of Wine, 

som udkommer næste år. Én af forfatterne, 

Ole Martin Skilleås, har i norske 

Vinforum skrevet en artikel, som 

refererer yderligere eksperimenter i 

samme genre. 

40 studerende skulle afgøre, om 

to rødvine og to hvidvine farvet røde 

var hhv. rød- og hvidvine. Vinene var 

to slags rød bourgogne og to slags 

hvid bourgogne. 37 ud af de 40 deltagere 

havde korrekte svar. 

Næste forsøg gik ud på at foranstalte 

en ægte blindsmagning. 20 studenter 

fik bind for øjnene og skulle 

identificere en vin som enten hvid eller 

rød. Det var igen bourgognerne, 

der holdt for. 17 af de 20 svarede korrekt. 

Konklusionen måtte være, skriver 

Ole Martin Skilleås, ”at selv om farven 

enten er manipuleret eller ukendt, 

så formår selv moderat vininteresserede 

akademikere at afgøre, om man 

har med en rødvin eller en hvidvin at 

gøre.” 

Pointen i det hele er imidlertid, 

at ”forventninger og hensigten med 

smagningen er med til at styre det, 

som der lægges mærke til i en vin. 

Det er kun, hvis man med overlæg 

narres som i Bordeaux-eksperimentet, 

at det ofte går helt galt. Når selv 

moderat vininteresserede får korrekt 

information, har de ingen problemer 

med at styre opmærksomheden mod 

de relevante egenskaber i vinen og 

kan styre uden om de tydelige signaler 

fra så åbenbare egenskaber som 

vinens farve.” 

SOMMELIER 3/2010 [vinøst] 35 

www.adriatvinimport.dk

40 [vinøst] 


Sommelier 3/2011 [vinøst] 41 

næste skridt er en sommelieruddannelse 

Camilla Jørgensen Kongsmar, 27, er 

souschef på Rådvad Kros restaurant, 

dvs. stedfortræder for kroens ejerpar. 

Camilla er én af de elever, som Christian 

Beck, studievejleder på Hotel- og 

Restaurantskolen i Valby, har hjulpet 

på vej. Christian Beck har talt med Camilla 

om hendes hidtidige karriere og 

drømme om fremtiden: 

- Jeg begyndte som 17 årig på grundforløbet 

på Hotel- og Restaurantskolen 

for at blive kok. Grundforløbet varede 

20 uger, hvoraf de tre blev afviklet på 

Lycée Hôtelier de la Rochelle i La Rochelle, 

en stor fransk turistby ved Atlanterhavet. 

Vi var de første elever på 

en ny international linje, hvor udlandsopholdet 

var obligatorisk. 

- Hvad fik du ud af opholdet i Frankrig? 

- Det er altid lærerigt at sammenligne 

egne forhold med det, man møder 

i udlandet. Den danske erhvervsuddannelse 

kan absolut stå sig i sammenligning 

med den franske. Vi har mere 

praktik. Og undervisningen er mere 

tidssvarende og uformel i Danmark. I 

Frankrig er der mere kæft, trit og retning, 

skoleuniform er obligatorisk, læreren 

har altid ret. 

Forundring over danskerne 

- Vi gjorde faktisk også indtryk på direktøren 

for skolen, Monsieur Michel 

Gaillot, som den dag i dag mindes vort 

ophold med glæde. Og også med nogen 

forundring over, at de danske elever 

kunne opnå et godt resultat på trods af 

sprogbarriere og den meget synlige forskel 

i måden at modtage undervisning 

på mellem de franske og de danske elever. 

- Hvad gjorde du efter at have bestået 

grundforløbet i 2001? 

- Jeg blev kokkeelev på SAS Radisson 

Globetrotter i Kastrup, hvor jeg 

blev hele min læretid på 3½ år, indtil 

jeg blev udlært kok med mesterkrus i 

2005. 

- Hvad husker du bedst fra din læretid 

i kokkefaget? 

- Jeg lærte selvstændighed, nødvendigheden 

af samarbejde, og faktisk blev 

jeg voksen i processen. 

- Helt voksen blev jeg dog først, da 

jeg fortsatte i tjenerlære under ordningen 

om praktik i udlandet, som støttes 

økonomisk af Arbejdsgivernes Elevrefusion 

på Engøgård i Tjøme syd for 

Oslo hos Randi Schmidt og Per Hallundbæk, 

som nu er direktører for Falsled 

Kro. 

Helt alene i verden 

- Når man som helt ung er i praktik i 

udlandet, skal man være forberedt på at 

være helt alene i verden. Ensomheden 

er den største fjende i begyndelsen, indtil 

man har etableret et socialt netværk. 

Rent fagligt lærte jeg alt af Randi. Jeg 

vidste intet om tjenerfaget i forvejen. 

- Hver tredje søndag i vinterhalvåret 

brugte vi vores fritid på en vinskole 

med Randi Schmidt som lærer. Vi 

øvede os i blindsmagning, så vi ad den 

vej kunne opnå en forståelse for vinens 

verden. 

- I oktober 2007 deltog jeg i en konkurrence 

for elever på europæiske hotel- 

og turismeskoler i Venedig. Jeg 

vandt den individuelle konkurrence for 

tjenerelever med 42 deltagere fra lige så 

mange forskellige skoler i Europa. 

- I januar 2008 var jeg på en tur med 

andre tjenerelever fra hele Danmark til 

Emilia Romagna i Italien, hvor vi var 

gæster hos den lokale forening af vinbønder. 

Dagene gik med smagninger. 

Hårdt arbejde. Men nogen skal jo gøre 

det... 

et år i spanien 

- Jeg blev udlært tjener fra Engøgård i 

maj 2008, hvorefter jeg straks søgte et 

års praktikophold i Spanien betalt af 

den spanske stat. Kun 20 nyudlærte fra 

hele verden blev valgt, af dem kun én 

tjener. Og guess what. Det blev mig. 

- I august 2008 drog jeg til Madrid 

for at lære spansk på et intensivt kursus 

sammen med de 19 andre udvalgte, 

hvorefter vi i samlet flok drog Spanien 

rundt i tre uger for at besøge de bedste 

restauranter med henblik på at lære 

mest muligt om den spanske restaurantkultur. 

- De første seks måneder af min 

praktik foregik på den tostjernede restaurant 

Atrio i Caceres, http://www. 

restauranteatrio.com/, som er medlem 

af Relais & Châteaux, ligesom mit lærested 

i Norge, Engøgård. 

- Hvad oplevede du dér? 

- Kulturforskelle. Jeg måtte begynde 

helt forfra i min uddannelse. Spanierne 

laver alt på en anden måde end den, jeg 

havde lært. Mentaliteten og deres livsstil 

er helt anderledes, end jeg nogen 

sinde tidligere har oplevet. 

- Men var det ikke formålet med opholdet 

at opleve den forskel? 

- Jo. Men det kræver en høj grad af 

tilvænning. Og man lærer rigtigt meget. 

Det kræver, at man glemmer alt det, 

man hidtil har set som det rigtige. Og 

det er en hård proces. 

- Den ensomhed, jeg havde oplevet 

i Norge, vendte tilbage, bare 100 gange 

stærkere. Man var omgivet af folk, man 

ikke kunne forstå, hverken på den ene 

eller anden måde. Ingen kunne engelsk. 

Og deres livsstil var totalt anderledes 

end noget, jeg tidligere havde set. 

assistent for sommelieren 

- De sidste seks måneder var jeg på 

Adolfo i Toledo http://www.adolforestaurante.com/ 

De laver deres egen vin og har deres 

egen vingård. Jeg serverede ikke mad, 

men fungerede som sommelierens assistent, 

det mest spændende jeg rent fagligt 

nogen sinde har oplevet. 

- Adolfo har en vinkælder fra 

1200-tallet, et tidligere jødisk hjem, 

hvor de opbevarer ca. 45.000 flasker 

vin. En vigtig del af mit arbejde bestod 

i at smage mindst 10 nye vine pr. dag. 

På den måde blev jeg rigtig god til at 

lugte og smage. Heldigvis smager jeg 

ret godt. 

- Konklusionen på et års ophold i 

Spanien er, at jeg lærte at tage det bedste 

fra min danske verden og det bedste 

fra min nye spanske verden og bruge 

det i mit professionelle liv. 

Vikar i køkken og restaurant 

- Efter hjemkomsten fra Spanien regnede 

jeg med en måneds ferie, inden 

jeg skulle i gang med nye udfordringer. 

Men dér gjorde jeg regning uden 

vært, idet jeg straks blev kontaktet af 

Hotel- og Restaurantskolen, som havde 

akut brug for en vikar til undervisning i 

både køkken og restaurant. Den hoppede 

jeg på, og fra oktober 2009 til april 

2010 forsøgte jeg at videregive al min 

nye lærdom til de unge håbefulde kokke- 

og tjenerelever. Derefter blev jeg 

tjener på Rådvad Kro med min første 

rigtige løn nogen sinde. 

- Har du i hele dette lange forløb fortrudt 

nogle af dine valg? 

- Man skal opgive en masse af de goder, 

unge mennesker er vant til, såsom 

fritid med venner og familie, sine hobbies, 

byture, kærester, alt det, der forsøder 

livet. Til gengæld får man så mange 

uventede ting igen. 

Det spændende uvisse 

- Hvordan skal vi overbevise de unge 

mennesker om, at det kan betale sig at 

investere så meget i en uvis fremtid? 

Hvordan skal vi øge tilgangen til tjenerfaget? 

- Det uvisse er altid spændende og 

tiltrækkende. Man får en spændende 

hverdag med mange udfordringer. 

- For at begynde en erhvervsuddannelse 

behøver man ikke mere end en 

afsluttet folkeskole. Og man kan blive 

chef for store virksomheder, hvis man 

er tilstrækkelig dygtig. Det er en learning 

by doing proces. 

- Hvad er dine fremtidsplaner? Hvad 

skal du være når du bliver stor? 

- Man skal nøjes med at gøre det, 

man kan lide. Ellers har man ikke hjertet 

med. Det er lysten, der driver værket. 

Jeg har altid haft mine drømme, og 

de fleste er blevet indfriet. Næste skridt 

er en uddannelse som sommelier. 

Camilla Jørgensen Kongsmar er tjeneruddannet og drømmer nu om at tage sommelier-uddannelsen.

42 [vinøst] 

den holder sig 

Tore Scheels grundbog fra 2008, Vinbogen 

- En verden af vin, er blevet gået 

igennem med tættekam og udgivet med 

bl.a. nye kort og andre illustrationer. 

Bogen, som er tjenerskolernes lærebog 

om vin, fik ved sin fremkomst 

pæne ord med på vejen her i bladet. Det 

hed bl.a., at ”Vinbogen er et glimrende 

redskab for de kommende vintjenere. 

De får kort og kontant besked om den 

dansk vinrejse 

Dyrehøj Vingaard på Røsnæs kaster 

sig nu ud i vinrejsebranchen. 21. og 22. 

oktober kan man opleve druehøsten 

og processen i vineriet. De to arrangementer 

bliver lavet i samarbejde med 

nærliggende Kalundborgs femstjernede 

vandrehjem, og omfatter blandt andet 

rundvisning i vinmarken og vineri samt 

minikursus i beskæring og produktion 

af vin, før deltagerne selv skal i marken 

og høste druer. 

I begyndelsen af september afvikledes 

”Food and Sherry Pairing Contest”, og 

det blev på ny Silkeborg Tekniske Skole, 

som løb af med sejren. EUC Vest, 

Esbjerg og Food College, Aalborg vandt 

hhv. anden- og tredjepræmien. 

mangfoldige vinverden, så de har et 

grundlag for videregående studier – teoretisk 

og praktisk.” Det er en karakteristik, 

som stadig holder. 

Blandt indvendingerne i omtalen 

dengang var det massive fravær af billedtekster, 

og den mangel er der desværre 

ikke rådet bod på. Tilrettelæggerne 

synes formentlig, at illustrationerne 

er så tæt forbundet med den omgivende 

- I arrangementerne forsøger vi at 

komme en god bid rundt om det at lave 

vin i Danmark. Og for at understrege, at 

vi kvalitetsmæssigt er på højde med de 

traditionelle vinlande, har vi til fyraften 

vinsmagning i gårdbutikken med foredrag 

af vores ønolog om, hvordan vind 

og vejr påvirker druerne, og hvad det 

gør ved druens og derfor vinens kvalitet, 

fortæller Tom Christensen. 

Cayx flytter igen 

Prins Henriks Cahors-slot, Château 

de Cayx, har endnu en gang fået ny 

dansk forhandler af dets vine. I tidernes 

morgen lå de hos Heering-gruppen, 

siden har både AMKA, Kjær & 

Sommerfeldt og Chris-Wine forsøgt 

sig. Nu er det H.J. Hansen Vin, som 

tager over. 

Sideløbende med denne rundtur på 

det danske marked har vinene udviklet 

sig fra at være kooperativ-producerede 

til at komme fra egne kældre og med 

Silkeborg vandt igen 

Kokkeelev Mikkel Muldvad og tjenerelev 

Samia Lindskov Hansen vandt 

med otte serveringer, fem salte og tre 

søde. Tjenerelev Mike Stage fra EUC- 

Vest, Esbjerg, kreerede den bedste sherrycocktail. 


tekst, at en særskilt billedtekst ikke er 

nødvendig, men de tager fejl. Vinbogen 

er både en læse- og bladrebog, og al erfaring 

viser, at det er billederne, læseren 

først og fremmest kigger på. 

Gør nu noget ved det i tredje udgave! 

J.A. 

Tore Scheel: Vinbogen – En verden 

af vin. 355 sider, 225 kr. Erhvervsskolernes 

Forlag. 

Arrangementet afsluttes med en toretters 

menu tilberedt af lokale råvarer 

og tilhørende vine fra Dyrehøj Vingaard. 

Der står i dag 19.000 vinstokke på 

Dyrehøj Vingaards 5,5 hektarer marker. 

Stefan Laible, tysk ønolog, står for vinproduktionen. 

Tilmelding til vinrejsen direkte til 

Dyrehøj Vingaard. 

en dygtig winemaker til at styre foretagendet. 

H.J. Hansen Vin plejer ikke at foretage 

skæve valg, når sortimentet udvides, 

så måske har Château de Cayx omsider 

fundet sin rette plads på markedet. 

Dommerpanelet bestod af Mariette 

Tiedemann, VinAvisen, Thomas Riis, 

Restaurant Messen i Skallerup, Catherine 

Fogel, Gastro Import og – som overdommer 

- Kim Thygesen, Restaurant 

Mellemrum og Komfur i Aarhus. 

MELVILLE Screaming Eagle Brewer-Clifton 

SHEA WINE CELLARS O’SHAUGHNESSY Côte Bonneville 

Clos Saron 

HIRSCH 

DuMOL 

Dunn KWC 

PAUL LATO 

Côte Bonneville WRIGHT CELLARS Ovid ALBAN JONATA 

mail@kkwine.dk | www.kkwine.dk

44 [vinøst] 

Christian iv’s mavebitter 

Hvad hjørneskabet gemte... 

Af HANNE FØLBÆK 

Somme tider kan man blive overrasket, 

når man kigger efter i vin- og spiritusskabet. 

Bag nogle store flasker i et beskedent 

hjørne fandt jeg en lille 6 cl flaske 

med ”Christian IV’s Mavebitter”. 

Hvem? Hvad? Hvor? Hvornår? Disse 

spørgsmål får jeg vist aldrig besvaret, 

men jeg smagte på den, og den havde 

en behagelig mild smag. Men hvor 

stammer denne kryddersnaps oprindeligt 

fra? Jeg gik på nettet, og dér fandt 

jeg en historisk information om Chr. 

IV.’s Mavebitter. 

Kongens livlæge, der var hollænder, 

kreerede en maveeleksir, som kongen 

virkelig havde brug for, da hans indtagelse 

af mad og drikke var af et omfang, 

der - som det udtrykkes - kunne 

brødføde en mindre landsby. 

22 forskellige urter 

Under renovering af apoteket i Holbæk 

i 1930 blev der i en flaske fundet et dokument, 

som kan føres tilbage til Christian 

IV. Opskriften angiver 22 forskellige 

urter, som sættes på brændevin, og 

de har alle gode virkninger på ens befindende. 

Det kan dokumenteres, at kryddersnaps 

har været drukket i Danmark fra 

midten af 1300-tallet. Og det angives 

tillige, at der på egnen ved Odder ikke 

så langt fra Horsens er fundet et destilleringsanlæg, 

som menes at være fra 

midten af 1300-tallet. 

Allernederst på min skærm var med 

lille skrift tilføjet: Historicum, Fjordagervej 

20, Haderslev. Jeg skrev til Historicum, 

at jeg meget gerne ville høre 

mere. Og jeg fik virkelig høre mere. I 

svaret til mig, oplyste Historicum, at 

man i sin tid lavede bitteren selv. Nu 

har man opskriften fra oldermanden for 

Bjørnkjær Lauget i Odder. Og man laver 

så meget af kryddersnapsen, at man 

sælger den på flaske, men - tilføjes det - 

den er altså ikke fra 1300-tallet. 

I snapsen indgår stadig 22 krydderurter: 

Anisfrø, enebær, korianderfrø, 

ingefær, kommen, citronskal, spidskommen, 

fennikelfrø, paradisfrø og 

kassia kanel. Endvidere lakridsrod, angelikarod, 

kryddernellike, kalmusrod, 

kardemomme, galangarod, zedoarrod, 

pomerensskal, muskatnød, rosenblomst, 

Østrigsk succes 

Herbert Zillinger, østrigsk vinkomet, 

har ved en smagning med deltagelse 

af danske champagne-eksperter fået 

vurderet sin rosé ”Indiskret” til en placering 

lige efter Bollingers brut rosé. 

På de følgende pladser kom navne som 

Billecart Salmon, Andre Clouet Brut 

Grande, André Beaufort Polisy 2007 

og Gran Caus Rosado 2004. 

”Indiskret” fremstilles af zweigeltdruen 

efter champagnemetoden og 

blev lanceret i 2009. Produktionen er 

meget lille, men trods den øjeblikke- 

lige succes er prisen ikke afskrækkende 

høj. 

Det er 1010 Vin’s Henrik Tachau 

Kristensen, som har importeret vinen, 

og det var smagere som Jørgen Krüff, 

Ole Troelsø, Michel Michaud og Rasmus 

Amdi Larsen, der faldt for den 

østrigske rosé. 

1010 Vin holder til i Skagen, hvor 

Henrik Tachau Kristensen også driver 

sin Restaurant de 2 Have. Hans vine 

kan bl.a. erhverves hos Weinerei i københavnske 

Ryesgade nr. 30. 


muskatblomme og rosmarinblomst. Historicum 

laver bitteren på vodka og lader 

den trække en måneds tid. 

Han var ofte drukken 

Ved hjælp af en lup fandt jeg ud af, at 

der bag på min lille flaske med meget 

små bogstaver står trykt bl.a., at det danske 

monarki er blandt de ældste i verden 

og med sikkerhed kan føres tilbage til 

Gorm den Gamle, der døde i 958. 

Chr. IV var konge fra 1588 til 1648 

og er den længst regerende monark. 

Videre står der at læse: Ingen kunne 

som han bestige og tilride en hest, og ingen 

ville som han gå om bord i et skib 

midt i en storm. Chr. IV var også Nordens 

største bygherre. Han fik mindst 23 

børn med fem forskellige kvinder, og han 

var tillige glad for de våde varer. Selv efter 

35 skåle og båret ud i sin stol, var han 

første mand på jagt ved daggry. Det citeres, 

at Lord Leister måtte indrømme, 

at skønt han - Chr. IV - ofte var drukken 

”med omhu varetager sine forretninger.” 

Hanne Følbæk er mangeårig medarbejder 

ved Lokalkorrespondancen. 

Herbert Zillinger 

– succes med mousserende zweigelt. 

2 seksstjernede vinder 

champagner... 

Bollinger Champagne 

Special Cuvée 

Wine Spectator 94 point 

5 x 5 stjerner i danske medier 

SPAR 80 KR. 

269,95 

pr. flaske v/12 flasker 

ONLINE OUTLET FOR VINELSKERE 

www.philipsonwine.com 

Bollinger Champagne Rosé Brut 

Testvinder i Børsen 

’BEDSTE KØB’ - Ekstra Bladet 

SPAR 190 KR. 

Priser er kun gældende ved online-køb. 

Tilbud gælder til og med 18-10-11 kl. 23:59 

Besparelser udregnes i forhold til vinens 1-fl. pris. 

Forbehold for trykfejl og prisændringer. 

349,95 

pr. flaske v/12 flasker

46 [vinøst] 


Sommelier 3/2011 [profilen] 47 

angela hædret 

Ildsjælen Angela de la Rosa, som alle 

med interesse for spansk vin og gastronomi 

kender, er af det Spanske Kongelige 

Gastronomiske Akademi blevet 

hædret med Victor de la Serna-prisen 

Penfolds Reserve Bin 09A Chardonnay 

vandt ved International Wine Chal- 

for sin effektive udbredelse af kendskabet 

til sit hjemlands vine. 

Det hedder i begrundelsen bl.a., at 

Angela siden 1973 har formået at skabe 

et solidt netværk af kontakter inden for 

australske rekorder 

Australiens førende online auktionshus, 

Langton’s, har opnået rekordpris på en 

flaske Penfolds Bin 1 Grange Hermitage 

årgang 1951. Den gik for 51.062 dollar 

svarende til ca. 275.000 kr. 

Salget skete i et udbud, som udelukkende 

omfattede Penfolds-vine. En 

halvflaske shiraz årgang 1911 fra Auldana 

St. Henri – det ligger ikke langt fra 

Magill – gik for 1.265 dollar (ca. 7.000 

kr.). Denne vin har ikke tidligere optrådt 

på auktion. 

Langton’s grundlægger, Stewart 

Langton, sagde efter auktionen, at det 

Hæder til Penfolds 

lenge (IWC) 6. september i London 

prisen som bedste hvidvin. Konkurren- 

Din Amerikanske Vin Specialist 

den danske mad- og vinverden. Og det 

er jo ganske vist. 

SOMMELIER ønsker Angela varmt 

tillykke og håber, hun har energi til at 

sprudle videre endnu nogle år. 

er helt specielt, at man stadig kan erhverve 

den første årgang Grange. 

- Det samme er ikke muligt for topvinene 

i Bordeaux. 

Grange 1951. Pris: 275.000 kr. 

cen omfattede mere end 10.000 vine, 

som kæmpede i kategorierne hvid, rød, 

mousserende, hedvin og søde vine. 

Wine-eshop importere og sælger kun Amerikanske kvalitets vine. Vi har håndplukket et udvalg af Amerikanske vin 

producenter som er små vingårde i Californien og New York State, der producerer vin af meget høj kvalitet, alle druer er 

håndplukket og producerer små mængder vin. Wine-eshop er ene forhandler af disse vine i Danmark fra følgende 

vin producenter. 

New York State, Long Island 

Channing Daughters Winery (Sylvanus “blend”, Pinot Grigio, Chardonnay) 

Californien, Sonoma County 

Wilson Winery (Cabernet Sauvignon) 

Mazzocco Winery (Zinfandel, Cabernet Sauvignon) 

deLorimier Winery (Merlot) 

Mosaic Winery (Sauvignon Blanc, Chardonnay) 

Californien, Mendocino County 

Jaxon Keys Winery (Zinfandel, Petite Sirah, Syrah, Cabernet Sauvignon, Sauvignon Blanc) 

Bliss Winery (Zinfandel, Chardonnay) 

Californien, Napa Valley & Lodi 

Judd’s Hill Winery (Pinot Noir, Petite Sirah) 

Læs mere om vores vin udvalg på www.wine-eshop.dk eller kontakt os på mail. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev på mail info@wine-eshop.dk og få tilbud og løbende nyheder. 

Wine-eshop · 4600 Køge · Tlf. 5191 7097 · E-mail info@wine-eshop.dk · www.wine-eshop.dk 

Profilen 

Christian Thorsholt Jacobsen, 

25, blev i 2005 sproglig student 

fra Espergærde Gymnasium 

& HF. Fra november 2006 til 

januar 2007 var han tjener på 

Restaurant Divan 2 i Tivoli og 

derefter på Sauntehus Slotshotel, 

Saunte og indtil februar 

2010 på SALT restaurant og 

bar, Admiral Hotel, København. 

Samme måned bestod 

han Vinakademiets Sommelieruddannelse 

med bedste resultat 

og har siden været sommelier 

på MASH, Bredgade, 

København. I foråret 2010 blev 

han optaget i D.S.F. og året efter 

tilkæmpede han sig andenpladsen 

i DM for Sommelierer. 

Hvordan vil du beskrive dig 

selv? 

Modsætningsfyldt. Ydmyg, 

tolerant, arrogant, uimponeret, 

rolig – alt sammen i nogenlunde 

balance. 

Hvad kan du bedst lide at foretage 

dig? 

Det virker ikke som det rette 

forum til at tale om den slags 

– men det er ikke altid, jeg har 

sokker på, når jeg foretager mig 

det, og jeg drikker gerne bobler 

umiddelbart inden. 

Hvem beundrer du mest? 

Folk med evne og kompetence 

til at mestre både den 

private og professionelle del 

af livet – altså folk med en balance 

mellem den sociale og 

faglige intelligens. 

Hvad fortryder du mest? 

At jeg endnu ikke har noget 

at fortryde – og så alle de 

gange jeg ikke har låst mine 

cykler fast til noget... 

Hvad er du mest stolt over at 

have gjort? 

Uden tvivl at være i stand 

til at kunne give min mor noget 

af det tilbage som hun har 

kom frit frem 

SOMMELIER har en ambition om at portrættere alle 

medlemmer. 

Et par håndfulde har foreløbig stillet op og besvaret de faste 

spørgsmål. Men der er brug for mange flere. 

Det kræver blot, at alle I derude tager jer tid til at sende 

en mail til redaktøren, som derpå straks sender en mail retur 

med spørgsmålene. 

givet mig og mine søskende – 

hun er forbilledlig. 

Hvad er dit højeste ønske? 

Primært at foretage mig de 

ting som er værdifulde for mig, 

det være sig på arbejde og i 

fritiden. Jeg ser det ikke som 

et mål i sig selv, men snarere 

som et middel til et godt liv. 

Man må hele tiden mærke efter, 

om de ting, man har gang 

i, stemmer overens – altså er 

”værdifulde”. 

Hvad vil være det værste, der 

kan ske for dig? 

At det går skidt for de mennesker, 

som jeg holder mest af. 

Hvad er din største 

vinoplevelse? 

Et par flasker iiiiskold billig 

sauvignon blanc til en omgang 

rimmede kammuslinger på en 

varm terrasse for et par somre 

siden. Og ellers smager gammel 

Giacomo Conterno og La 

Tâche da også okay. 

Hvilke tre vine ville du medbringe, 

hvis du skulle tilbringe 

resten af livet på en øde ø? 

Tre flasker vintage madeira 

på imperial. Altså – der findes 

ikke tre flasker vin, som fortjener 

at blive forfordelt frem 

for alle andre vine i verden. 

Og hermed en kommentar til 

diverse vinkritikeres pointsystemer. 

De er nonsens og hjælper 

sjældent forbrugeren til at 

foretage et bedre vinvalg, men 

ender i højere grad med at diktere 

forbrugerens smag. Det 

er min mening. Jeg har endnu 

ikke smagt end 100 point vin, 

som var fuldendt. 

Har du en leveregel? 

Nej, det er jeg ikke gammel 

nok til. 

Ingen behøver at frygte resultatet. Redaktøren er udlært 

i disciplinen redigering, så eventuelle manglende kommaer 

og lignende bliver der rådet bod på inden offentliggørelsen. 

Så gør det nu! 

Send en mail til aldrich@live.dk 

Og husk at finde et vellignende portræt frem. Så er det 

snart jeres tur til at pynte på én af siderne i SOMMELIER.

DI MAJO NORANTE 

Di Majo Norante er producenten over 

dem alle i Molise og berømmes både 

nationalt og internationalt. 

Antonio Galloni skriver fx i Robert 

CONTADO 2007 

Riserva Aglianico del Molise 

Italiens 

bedste vin 

til prisen 

og 3 glas i 

Gambero 

Rosso 

Parkers Wine Advocate # 184: 

"I can't think of too many etstates that 

can match di Majo Norante for sheer 

value". 

SANGIOVESE 2008 

Terra Degli Osci 

2008 Di Majo Norante IGT Sangiovese Terre 

Degli Osci 

Rating: 90 

Drink: 2009-2012 

The 2008 Sangiovese Terre degli Osci is an incredibly 

delicious, full-bodied wine with gorgeous clarity and 

definition. Made in a bold, fruit-driven style, the wine offers 

terrific depth and a long, polished finish. This harmonious 

red is a knockout! Anticipated maturity: 2009-2012. 

I can’t think of too many estates that can match Di Majo 

Norante for sheer value. 

ardo Lo Cascio Selection, - Antonio Winebow, Galloni (August, Montvale, 2009) NJ 

0620... 

Copyright 2010, The Wine Advocate, Inc. - Reprinted with permission 

90 point 

i Robert 

Parkers 

Wine 

Advocate 

Givet af 

Antonio Galloni

Klik her for at læse medlemsbladet "Sommelier" nummer 3 - 2011

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?