ESH 2-2011 - Mölnlycke Health Care

2 

2011 

EN SikkEr HåNd 

NyhEdsbrEv om iNfEktioNsforEbyggElsE 

”Når arbejdsgiverne overvejer deres 

indfaldsvinkel til at opfylde EU-direktivet 

om stikskader og behovet for at 

indføre egnede og hensigtsmæssige kontrolforanstaltninger, 

så de kan overholde 

deres lovmæssige arbejdsgiverforpligtelser, 

bør de tage højde for de dokumenterede 

fordele ved brugen af dobbelthandsker 

i de miljøer, hvor risikoen for 

arbejdsrelateret eksponering er høj.”

2 

en Sikker Hånd nr2, 2011 

En Sikker Hånd 

nyhedsbrev om infektionsforebyggelse 

Mölnlycke Health Care ApS 

Gydevang 33 

3450 Allerød 

Telefon: +45 48 168 268 

Fax: +45 80 886 809 

e-mail: info.dk@molnlycke.com 

Web: www.molnlycke.dk 

AnSvArSHAvEndE UdGIvEr: 

danmark: Michael Amundsen 

Finland: kaija Ojala 

norge: Per Simonsen 

Sverige: Fredrik Wallefors 

redaktør: Ann Folin 

Mail: ann.folin@molnlycke.com 

rEdAktIonSkomIté: 

karin Mattsson 

Ann Folin 

Bobbo Hedlom 

Hanna nevalainen 

Hanne Martinsen 

Per-Olof Olsson 

Tone Hustad 

ProdUktIon oG tryk: 

Zetterqvist Tryckeri, 

Västra Frölunda, Sverige 

Web: www.zetterqvisttryckeri.se 

kære læser 

i dette nummer af En sikker hånd sætter vi fokus på stik- og skæreskader set ud 

fra forskellige perspektiver. Emnet drøftes ud fra både personalets, patientens og 

arbejdsgiverens synsvinkler. 

indledningsvis belyser vi konsekvensen af sundheds- og hospitalspersonalets 

risiko for at stikke sig på skarpe instrumenter, kanyler, suturnåle og andre genstande 

under arbejdet. du kan læse om inger Elisabeth gisvold, som er operationssygeplejerske 

på st olavs hospital i trondheim, Norge, og hvad der skete, da hun 

opdagede, at hun var blevet smittet med hepatitis C på arbejdet. 

Næste artikel handler om det nye EU-direktiv om forebyggelse af stikskader i 

hospitals- og sundhedssektoren. graham Johnson tager det nye direktiv op og giver 

samtidig forslag til nogle af de praktiske foranstaltninger, som arbejdsgiverne kan 

indføre for at opfylde kravene ved implementering af direktivet. 

derefter fortsætter vi blandt andet med et utroligt interessant studie af dr. 

heidi misteli og hendes kollegaer ved basel Universitetshospital (surgical glove 

Perforation and the risk of surgical site infection Arch surg. 2009;144:553-558). 

studiet gik ud på at undersøge, om handskeperforationer øgede patienternes risiko 

for at pådrage sig postoperative sårinfektioner. det viste sig blandt andet, at hos 

patienter, der ikke havde fået antibiotika, førte handskeperforation til en 4-dobbelt 

forøgelse af risikoen for infektion på operationsstedet/i operationssåret. dette 

medfører, at der indføres foranstaltninger for at reducere risikoen for handskeperforationer 

– blandt andet anbefales brugen af dobbelthandsker. 

god læsning! 

Indhold Side 

Hepatitis C: En undervurderet trussel mod 

sundhedspersonale og patienter 3 

Hepatitis C Kirurg smittede 10: 2,9 mio. 

Norske kroner i erstatning 4 

EU-direktiv om stikskader – vær forberedt 5 

Bakterielle patogener og brud på den altafgørende 

handskebarriere 8 

Konklusion på undersøgelse: Øg forbruget af 

usterile engangshandsker 11 

Forebyggende kropsvask med klorhexidinsæbe 

reducerer risikoen for postoperative infektioner 13 

karin 

Ann Bobbo Hanna 

Hanne Per-Olof Tone


Hepatitis C: 

En undervurderet trussel mod 

sundhedspersonale og patienter 

Gunnar Angeltveit, Angeltveit & Gangdal AS, oslo rådgiver 

– Ét enkelt lille stik er alt, der skal til for at vende livet lidt på hovedet og gøre dig til en 

omvandrende trussel mod de patienter, du arbejder med, fortæller operationssygeplejerske 

Inger Elisabeth Gisvold alvorligt. Hepatitis C er en alvorlig trussel mod alt personale 

på operationsstuen, og det er derfor helt afgørende, at den enkelte beskytter sig optimalt 

og nøje følger procedurerne ved stik, understreger hun. 

Inger Elisabeth Gisvold 

Efter 42 år i jobbet trives inger Elisabeth gisvold utroligt 

godt som operationssygeplejerske på st. olavs hospital i 

trondheim, Norge. det var en helt almindelig dag på jobbet, 

da hun i 2008 assisterede en kirurg med at sy en mave sammen. 

Pludselig mærkede hun et stik i en finger. 

– for søren da også, tænkte hun, mens hun afsluttede 

opgaven, fulgte procedurerne, skrev rapport og rutinemæssigt 

tog en blodprøve. derefter tænkte hun ikke så meget mere 

over hændelsen. 

tikkende bombe i mange år 

fjorten dage efter stikket blev inger Elisabeth gisvold kaldt 

ind til arbejdslægen – og så blev hendes liv vendt på hovedet: 

– du har hepatitis C, men det er ikke den patient, hvis nål 

du stak dig på for nylig, der er smittekilden. han har ikke 

hepatitis C, så nu skal vi forsøge at finde ud af, hvornår og 

hvordan du blev smittet, lød beskeden. heldigvis havde hun 

rutinemæssigt taget en blodprøve efter en hepatitis b-vaccination 

i 1997, og denne blodprøve blev nu hentet frem og testet 

på ny. svaret var krystalklart: smittet med hepatitis C, men 

hvornår og hvordan er det i dag umuligt at opklare. 

– Jeg fik ganske enkelt et chok, fortæller inger Elisabeth 

gisvold stille. der var tre spørgsmål, som med det samme 

dukkede op i mit hoved: for det første: hvordan bliver mit liv 

nu, kan jeg fortsætte med at arbejde i denne afdeling, som jeg 

er så glad for, og kan jeg have udsat patienter for fare igennem 

alle disse år? 

Åbenhed 

– Jeg tog straks en beslutning: Jeg ville være åben omkring 

diagnosen fra første dag for at undgå hvisken i krogene – og 

at mine kolleger skulle føle sig usikre. Jeg fortalte det derfor til 

alle på afdelingen: kirurger, sygeplejersker, sundhedsassistenter, 

administrative medarbejdere og rengøringspersonale. 

Flot støtte fra afdelingen 

– støtten fra afdelingen blev utrolig vigtig for mig. de 

måtte naturligvis følge procedurerne, og jeg blev øjeblikkeligt 

taget ud af operationsstuen og vagtturnussen. det var lidt trist 

for mig at skulle sige farvel til aften- og nattevagterne, som 

jeg var så glad for. det er ikke helt det samme at gå dagvagt 

og beskæftige sig med det koordinerende arbejde i afdelingen. 

senere har jeg forstået, hvor utroligt vigtigt, det alligevel var, 

at jeg kunne fortsætte i afdelingen. denne tilknytning gav 

mig et fast holdepunkt, da bivirkningerne og de svære dage 

satte ind med fuld styrke. 

Hvorfor behandle? 

– med en tydelig, men skræmmende diagnose på plads – 

og samtidig en fornemmelse af at være klinisk rask – måtte 

jeg tage mig betænkningstid med hensyn til en eventuel 

behandling. Jeg blev godt informeret, og det var mærkeligt at 

vide, at jeg, som følte mig rask, nu skulle starte på en barsk 

behandling, der ville gøre mig meget syg. Jeg vidste også, at 

der ikke var nogen garanti for, at behandlingen ville gøre mig 

virusfri. Chancen er 30-80 procent, men med genotype 1 af 

virusset – som jeg har – er det kun 30-40 procent, der bliver 

virusfrie. 

Af dem, der ikke bliver virusfri, er der 20-40 procent, som 

har risiko for at udvikle levercirrose og dermed blive kandidater 

til transplantation. derudover øges risikoen for leverkræft, 

og man går hele tiden rundt som et smittereservoir. 

– for at være tryg ved min beslutning om at gå i behandling 

eller ej tog jeg kontakt med en kirurg hos UNN, som 

havde fået samme diagnose, og han gav mig nøglen til min 

beslutning: 

• Hvis du bliver behandlet, vil du altid kunne sige til dig 

selv, at du har gjort, hvad du kunne. 

• Hvis du ikke bliver behandlet, vil du aldrig få fred med 

dig selv; for hvad nu hvis... 

behandlingen begyndte så den 9. november 2008, og det blev 

starten på en ekstremt hård periode. 

3

4 


Barsk og mislykket behandling 

– behandlingen var benhård: 1 sprøjte om ugen og 6 

tabletter hver dag i 48 uger med interferon og et antiviralt 

middel. bivirkningerne stod i kø. Jeg fik absolut alle de 

bivirkninger, man kan få med influenzasymptomer hver 

morgen, kløe hver nat, opvågning mange gange om natten 

på grund af kvalme, hjertebanken, hovedpine, mavesmerter, 

mathed og nedsat appetit. da det var værst, kunne jeg kun 

tvinge en enkelt skive brød i mig om morgenen. 

– Jeg følte mig ganske enkelt deprimeret, men min datter 

– som er læge – gav mig et smaddergodt råd: mor – sig ikke, 

at du er deprimeret sig, at du føler dig tung – så bliver du ikke 

så nedtrykt. 

– Jeg prøvede også at møde op på arbejdet hver fredag med 

madpakke, klædte mig i grønt, kontrollerede rullebordet med 

instrumenter og fik plagerne lidt mere på afstand. 

– Efter 48 ugers barsk behandling var tiden inde til 

prøver: første prøve var ok, men den anden prøve efter tre 

måneder viste, at virusset var tilbage. leverbiopsi og Ct er taget, 

jeg føler mig klinisk rask, men går til halvårlige kontroller 

med blodprøver, Ct og ultralyd. Jeg er begyndt at motionere 

regelmæssigt, og føler mig rimeligt ok – ikke mindst takket 

være superflot støtte fra kollegerne og min familie. 

– om jeg skal igennem endnu en behandling? Næppe… 

Erhvervssygdom eller ej? 

– oven i kampen mod bivirkningerne oplevede jeg, at jeg 

midt i min elendighed også måtte kæmpe for mine rettigheder 

som arbejdstager. Jeg mistede mine vagttillæg, og derved 

blev min økonomiske situation forværret. 

– for at få erstatning og godkendelse som erhvervssygdom 

skal det sandsynliggøres over for NAv (den norske social- og 

sundhedsforvaltning), at jeg blev smittet på arbejdet. og dette 

var ikke så ligetil. kontakten med NAv blev for mig, som for 

så mange andre, en kæmpe udfordring. det blev altafgørende 

for mig, at Nsf (Norsk sykepleier-forbund) stillede en gratis 

advokat til rådighed. 

dokumentér alle stik omhyggeligt 

– mit råd til alle, som bliver stukket eller udsat for anden 

specifik smittefare, er: tag en blodprøve med det samme, og 

Hepatitis C 

Kirurg smittede 10: 2,9 mio. norske 

kroner i erstatning 

Uddrag fra den norske avis Aftenposten den 26. januar 2011 

det kan blive dyrt for en sundhedsvirksomhed at have sundhedspersonale 

med hepatitis C. Norsk Pasientskadeerstatning har udbetalt cirka 2,9 

millioner norske kroner i erstatning, efter at en kirurg hos UNN smittede 

10 patienter. der var 9 patienter, der krævede erstatning, og indtil 

videre har 7 fået medhold, meddeler Nrk. kirurgen opdagede i 2006, 

at han var smittet. det førte til, at 386 patienter, som han havde opereret, 

blev kortlagt, og det viste sig, at han havde smittet 10 af disse. 

få sikker dokumentation (underskrevet af afdelingslederen) 

og ekstremt præcise data om, hvor (hvilken operationsstue), 

hvilken operation (hvilken patient) og hvornår det skete. 

dette kan blive guld værd – bogstaveligt talt – hvis du skulle 

blive smittet. 

– hav altid instrukser, rapportskema og beholder med 

udstyr ved hånden, og send straks prøverne til arbejdssundhedstjenesten 

og det mikrobiologiske laboratorium. 

Specielle risikoindgreb 

faren for at blive stukket og smittet er især stor ved flere typer 

indgreb: 

• Kæbekirurgi/tandlægearbejde 

• Gynækologi 

• Kar/thorax 

• Ortopædi (knoglesplinter, save, mejsler) 

• Kolorektal kirurgi, hvor vi syr i blinde og mærker med 

fingerspidserne, hvordan nålen bevæger sig. 

Streng og effektiv forebyggelse 

hepatitis C er ikke bare en stor trussel mod sundhedspersonalet 

og patienterne, men også mod økonomien i sundhedsvæsnet. 

Unødvendige sygehusinfektioner er kostbare, og 

det er endda endnu mere kostbart at miste en dygtig kirurg 

eller operationssygeplejerske. 

– Jeg er overrasket over, hvor lidt der mange steder fokuseres 

på at forebygge hepatitis C. hvorfor ikke ... 

• teste og identificere risikopatienter i langt større grad end 

i dag? 

• rutinemæssigt teste og identificere udsatte grupper af 

sundhedspersonale? 

• lægge mere vægt på at udvikle gode arbejdsteknikker? 

• kræve, at alle bruger hensigtsmæssige indikatorhandsker? 

• indskærpe rutinerne ved stikuheld? 

voksende trussel 

hepatitis C er en voksende trussel, både fordi sygdommen er 

underdiagnosticeret, og fordi folk med hemmeligt stofmisbrug 

er bærere, og det samme er indvandrere fra en række 

ikke-europæiske lande. der findes ingen vaccine, behandlingen 

er vanskelig, og resultatet er usikkert. god forebyggelse 

er det eneste, der kan give resultater.

EU-direktiv om stikskader – 

vær forberedt 

Graham Johnson, rSCPHn (oH), klinisk leder – sygepleje, Bupa Health and Wellbeing. 

det nye EU-direktiv om forebyggelse af stikskader medfører, 

at alle arbejdspladser i sundhedssektoren skal indføre 

foranstaltninger for at forebygge, at personalet udsættes for 

stikskader samt for at mindske hyppigheden og forekomsten 

af arbejdsskader. En række offentlige og private sundhedsorganisationer 

på tværs af Europa, som har erkendt behovet 

for at forbedre arbejdssikkerheden for sundhedspersonalet, 

for at nedsætte omkostningerne ved behandling af arbejdsskader 

og for at undgå kostbare retssager, er allerede gået 

over til at bruge udstyr med indbyggede sikkerhedsmekanismer 

forud for det forestående direktiv. 

operationsstuer er et af de miljøer, hvor stikskader 

kan forebygges, selvom disse ofte overses eller tages ud af 

betragtning i denne sammenhæng. i perioden 2000-2007 

kunne mere end en tredjedel af tilfældene i afdelinger og på 

skadestuer (henholdsvis 43% og 37%) og cirka en femtedel 

i intensivafdelinger og operationsstuer (henholdsvis 22% og 

20%) have været forhindret gennem hensigtsmæssig overholdelse 

af generelle sikkerhedsforanstaltninger og sikker 

bortskaffelse af klinisk affald. 1 

i et studie med deltagelse af 98 kirurger på et stort 

britisk distriktshospital 2 indrømmede 44% anonymt at 

have været udsat for stikskader. studiet konkluderede, at 

forekomsten af disse skader sandsynligvis ikke indberettes 

fuldt ud – især ikke i kirurgisektoren. 

EU-direktivets mål kan ganske kort sammenfattes således: 

• at opnå det sikrest mulige arbejdsmiljø 

• at forebygge arbejdsskader på grund af spidst og skarpt 

medicinsk udstyr 

• at beskytte personalet i farezonen 

• at udarbejde en integreret indfaldsvinkel til fastlæggelse 

af politikker vedrørende risikovurdering, risikoforebyggelse, 

uddannelse, informationer, stigende opmærksomhed 

og overvågning 

• at fastlægge procedurer for reaktion og opfølgning. 

Det forventes, at HSE (Health & Safety Executive) i Storbritannien 

som forberedelse til implementering af direktivet 


Der er nu under 24 måneder, til EU-medlemslandenes regeringer skal implementere EUdirektivet 

om forebyggelse af stikskader i hospitals- og sundhedssektoren. Graham Johnson 

drøfter de praktiske skridt, som arbejdsgiverne allerede nu kan tage som forberedelse 

til implementeringen af direktivet. 

i den britiske lovgivning 

vil gennemføre en række 

konsultationer, inden der 

træffes beslutning om, 

hvordan direktivet skal 

implementeres i arbejdsmiljøloven.myndighederne 

kan naturligvis beslutte, 

at det ville være mere 

enkelt at føje direktivet til 

den eksisterende lovgivning 

med støtteinformationer 

og vejledning for at undgå 

at bebyrde arbejdsgiverne 

yderligere. 

Graham Johnson 

for eksempel kræver Coshh-lovgivningen (Control 

of substances hazardous to health), at arbejdsgiverne 

skal vurdere risikoen og vælge hensigtsmæssige og praktisk 

gennemførlige kontrolforanstaltninger ved at anvende en 

hierarkisk indfaldsvinkel – på grund af beskaffenheden af 

blodbårne vira (bbv) i sundhedssektoren kan det være 

praktisk umuligt at forebygge eksponering over for bbv’er. 

således er arbejdsgiverne i sundhedssektoren forpligtet til 

at styre risikoen gennem anvendelse af beskyttelsesforanstaltninger, 

der er relevante og hensigtsmæssige i forbindelse 

med arbejdsopgaven og risiciene. disse foranstaltninger kan 

omfatte overvejelser omkring opbygningen og brugen af 

hensigtsmæssige arbejdsprocesser, systemer og kontrolmekanismer 

sammen med brugen af hensigtsmæssigt udstyr samt 

– hvor hensigtsmæssigt kontrol af eksponeringen ikke kan 

opnås gennem andre metoder – brug af personlige værnemidler 

i tillæg til andre risikoforebyggende foranstaltninger. 

hvis arbejdsgiverne ikke overholder disse principper, kan 

dette medføre negative konsekvenser for både arbejdstager 

og arbejdsgiver. Alle medarbejdere i sundhedssektoren støtter 

sikkert den tanke, at der skal gøres alt for at forhindre 

hændelig eksponering over for blod og kropsvæsker gennem 

brug af sikkerhedssystemer for arbejdet. 

5

6 


Sikker arbejdsmetode til at lukke hud med i stedet for at anvende en skarp suturnål 

som forberedelse bør arbejdsgiverne stille sig selv følgende 

spørgsmål: 

• Har vores arbejdsplads politikker og procedurer for 

styring af stikskader, som beskriver roller, ansvar og 

foranstaltninger? 

• Har vores arbejdsplads gennemført hensigtsmæssige og 

fyldestgørende risikovurderinger? 

• Har vores arbejdsplads givet sine medarbejdere hensigtsmæssige 

og tilstrækkelige instruktioner og træning med 

det mål at minimere risikoen for infektioner effektivt? 

• Foretager vores arbejdsplads aktiv overvågning – f.eks. 

ved at inspicere og kontrollere, at foranstaltninger 

implementeres, og kontrollerne virker? 

• Foretager vores arbejdsplads reaktiv overvågning – f.eks. 

ved at efterforske relevante hændelser med spidse og 

skarpe genstande? 

• Auditerer vores arbejdsplads implementering og opfyldelse 

af politikker og procedurer? 

• Har vores arbejdsplads udarbejdet planer for forbedringer 

med hensyn til proaktiv overvågning, reaktiv 

efterforskning og auditering? 

kontrolforanstaltninger 

det overordnede mål med EU-direktivet om stikskader er 

at forebygge, at sundhedspersonalet udsættes for skader, 

der forårsages af spidse og skarpe medicinske genstande 

– herunder nålestiksskader. for at sikre, at arbejdsgiverne 

kan opfylde deres lovmæssige forpligtelser, er de nødt til at 

indføre et hierarki af kontrolforanstaltninger såsom: 

Eliminering – afskaffelse af unødvendig anvendelse af spidse 

og skarpe genstande ved at implementere ændringer i praksis 

samt ud fra resultaterne af risikovurderingen. 

sikre procedurer – specifikation og implementering af sikre 

procedurer for anvendelse og bortskaffelse af spidse og 

skarpe medicinske instrumenter og kontamineret affald. 

kontrolmekanismer – brug af medicinsk udstyr med indbyggede 

beskyttelsesmekanismer. 

PPE – brug af personlige værnemidler som f.eks. handsker, 

masker og kitler. 

dobbelthandsker 

mens vi venter på, at lovgiverne inden for arbejdsmiljøet 

træffer beslutning om strategien for styring af disse arbejdsrisici, 

er der meget, som arbejdsgiverne allerede nu kan gøre 

for at forebygge hændelig eksponering over for bbv’er. 

fordelene ved brugen af dobbelthandsker er anerkendt, 

og handskernes materiale har tilsyneladende også en aftørrende 

virkning af potentient smittefarligt blod. 3 

dobbelthandskernes aftørrende virkning blev også 

påvist i et studie af lefebvre et al 4 , som fandt, at dobbelthandsker 

giver brugeren ekstra beskyttelse i forbindelse 

med nålestik, fordi de to lag latex virker på den måde, at de 

aftørrer en væsentlig mænge af det blod og de kropsvæsker, 

der kan være på den spidse eller skarpe genstand, når den 

passerer gennem handsken. 

selvom en spids eller skarp genstand nemt kan penetrere 

en handske, reduceres risikoen for overførsler af infektioner 

signifikant. brugen af dobbelthandsker reducerer risikoen 

for eksponering over for patientblod med helt op til 87% i 

tilfælde af perforation af den yderste handske. blodmængden 

på en fast suturnål reduceres med helt op til 95%, når 

nålen passerer gennem to lag handsker, hvorved virusmængden 

reduceres i tilfælde af stikskader med kontaminerede 

kanyler eller skarpe genstande. 5 

brugen af dobbelthandsker – især under sterile kirurgiske 

indgreb – er en praksis, der bliver mere og mere udbredt 

blandt sundhedspersonalet på grund af den reducerede 

risiko, der er forbundet med overførsel af blodbårne vira. 

dobbelthandsker med farvet inderhandske – typisk med et 

punkturindikationssystem – gør det muligt for brugeren at 

identificere et eventuelt hul i yderhandsken. mange kliniske 

dokumenter har behandlet fordelene ved dobbelthandsker. 

The Cochrane review offentliggjorde i 2003, 2006 og 2009 

artikler om brugen af dobbelthandsker med det formål 

at mindske kirurgisk krydsinfektion. 6 tidsskriftet støtter 

brugen af dobbelthandsker med et punkturindikatorsystem, 

fordi dette sætter brugeren i stand til nemmere at identificere 

perforationer i forhold til enkelthandsker. tidsskriftet 

kommenterede desuden den opfattelse, at brugen af dobbelthandsker 

forringer fingrenes bevægelighed. tidsskriftet 

antydede, at brugen af dobbelthandsker ikke medfører et 

signifikant antal perforationer af yderhandskerne, hvilket tyder 

på, at brugerens fingerbevægelighed påvirkes minimalt. 

Et studie af mansouri et al 7 omhandlede sammenligning af 

blodoverførsel gennem handsker af latex og syntetisk nitril, 

og konklusionen var, at handsker af et enkelt lag nitril gav 

bedre beskyttelse end handsker af et enkelt lag latex, men 

at brugen af dobbelthandsker af latex gav bedre beskyttelse 

end handsker af et enkelt lag af begge materialer. den høje 

eksponering over for blod, der forekommer under invasive 

indgreb, medfører en høj risiko for overførsel af blodbårne 

patogener mellem patienterne og personalet på operationsstuen. 

såvel patienterne som operationspersonalet har behov 

for at blive beskyttet mod denne risiko, som kan reduceres 

ved hjælp af beskyttelsesbarrierer såsom operationshandsker. 

det kan dog ske, at der opstår huller i handskerne, hvorved 

deres beskyttende funktion kan blive kompromitteret. 

Punkturhyppigheden for handsker kan komme helt op på 

78% under visse typer af operationer, og selv laparoskopi er 

forbundet med en perforationshyppighed på 20%. 8 derudover 

sker det ofte, at handskepunkturer ikke opdages – op 

til 92% af perforationerne forbliver uopdagede af kirurgerne 

og sygeplejerskerne, hvilket øger risikoen for krydsinfektioner. 

9

isikoen for stikskader 

mange er måske fristet til at tænke, at “det sker aldrig for 

mig”. men fakta er, at det kun behøver at ske en eneste gang 

for øjeblikkeligt at ændre hele livet for en medarbejder i 

sundhedssektoren. der er dokumenteret mange eksempler 

på eksponering over for bbv’er gennem tiderne – både 

i rapporter, kliniske studier og medierne. og antallet af 

tilfælde stiger år for år. her følger en række eksempler, som 

belyser de mange risici, der er forbundet med eksponering 

over for bbv’er. 

Personlige og økonomiske risici 

de økonomiske omkostninger, der er forbundet med stikskader 

hos sundhedspersonalet, kan være overvældende, når 

man tager højde for udgifterne til test, lægemidler, rådgivning 

og vikarer i tidsubegrænsede perioder og udgifterne i 

forbindelse med retssager, som kan være skyhøje. hvis den 

ramte medarbejder er en kirurg, kan dette medføre endnu 

større omkostninger. i 1996 beskrev Communicable diseases 

review i detaljer to efterforskningssager i forbindelse 

med patienter, der var blevet opereret af kirurger, som var 

inficeret med hepatitis b-virus (hbv). den første efterforskningssag 

indebar screening af 310 patienter, hvoraf 20 

(6%) var blevet smittet med hepatitis b under en operation 

udført af dr. X. 10 den anden sag 11 omfattede test af i alt 31 

patienter. dr. A havde 16 patienter, der skulle testes, og dr. 

b have 15. to af dr. A’s patienter testede positiv, og alle dr. 

b’s patienter testede negativ. det er værd at bemærke, at 

dr. X og dr. A ifølge rapporterne ikke praktiserede brugen 

af dobbelthandsker. derimod iførte dr. b sig rutinemæssigt 

to par handsker under alle de kirurgiske indgreb. disse 

sager belyser de yderligere omkostninger, som bbv’er kan 

medføre. ingen af rapporterne medtog de økonomiske omkostninger 

ved screening af alle patienterne eller eventuelle 

skadeserstatninger. man kan med rimelighed formode, at 

sagerne medførte store økonomiske omkostninger for de 

sundhedsinstitutioner, hvor de pågældende kirurger var 

ansat. 

Arbejdsrelateret eksponering over for hepatitis C 

risikoen for at blive eksponeret over for hepatitis C på 

arbejdspladsen belyses i sagen om en britisk sundhedsmedarbejder, 

som havde været i praktik på et hospital i 3 uger, 

da hun fik besked på at tage en blodprøve af en patient med 

diagnosticeret hepatitis C-virusinfektion. da medarbejderen 

bagefter ville bortskaffe kanylen, havde hun problemer med 

at nå hen til affaldsbeholderen til spidse og skarpe gen- 

stande, fordi andet udstyr omkring patientens seng blokerede 

adgangen for hendes rullebord. hun lagde derfor kanylen 

Litteratur: 

1 HIV and AIDS: information and guidance in the occupational setting. Health Protection Agency (2008) 


fra sig på bordet, mens hun tog sig af indstikstedet, som 

stadig blødte, men da hun rakte ud efter en serviet, stak hun 

sig i håndledet på kanylen. sundhedsmedarbejderen blev 

efterfølgende diagnosticeret med symptomer på hepatitis 

C-virus. 

Efterforskningen af sagen viste, at medarbejderen ikke 

var blevet gjort opmærksom på patientens infektionsstatus, 

inden arbejdsskaden opstod, samt at hun ikke var blevet 

overvåget under proceduren. En undersøgelse af hospitalets 

systemer påviste mangel på gennemførelse af hensigtsmæssige 

risikovurderinger, hvor der var risiko for eksponering 

over for bbv’er. hospitalet havde heller ikke indført 

tilstrækkelige kontroller og optræning i disse samt manglede 

hensigtsmæssige foranstaltninger for effektiv overvågning og 

revision af sikre arbejdsrutiner. 

i maj 2008 udstedte hsE fire forbedringsanvisninger, 

som hospitalet derefter implementerede. behovet for at 

forebygge, at sundhedspersonalet udsættes for risiko for 

stikskader og eksponering over for bbv’er, har medført, 

at der nu indføres lovgivning for at begrænse hyppigheden 

og forekomsten af arbejdsskader i sundhedssektoren. Når 

arbejdsgiverne overvejer deres indfaldsvinkel til at opfylde 

EU-direktivet om stikskader og behovet for at indføre egnede 

og hensigtsmæssige kontrolforanstaltninger, så de kan 

overholde deres lovmæssige arbejdsgiverforpligtelser, bør de 

tage højde for de dokumenterede fordele ved brugen af dobbelthandsker 

i de miljøer, hvor risikoen for arbejdsrelateret 

eksponering er høj. 

2 Thomas W.J., Murray J.R. The incidence and reporting rates of needle-stick injury amongst UK surgeons. Ann R Coll Surg Engl. 2009 Jan;91(1):12-7. Epub 2008 Nov 4. 

[abstract]. 

3 The management of health, safety and welfare issues for NHS staff, 2005. 

4 Lefebvre D.R., Strande L.F., Hewitt C.W. An enzymemediated assay to quantify inoculation volume delivered by suture needlestick injury: two gloves are better than one. J 

Am Coll Surg 2008;206:113–122. 

5 Brendon L Marczan. Gimbel law enforcement gloves & Gimbel Surgical Gloves. 2007 

6 Tanner J, Parkinson H. Double gloving to reduce surgical cross-infection. Cochrane Database of Systematic Reviews 2006. Issue 3.Art. No.:CD003087. 

DOI:10.1002/14651858.CD003087. pub2. Review content assessed as up-to-date: 28 July 2009. 

7 Mansouri M et.al. Comparison of blood transmission through latex and nitrile glove materials Occup Med (Lond) 2010;60:205-210. 

8 Florman et al. Efficacy of Double Gloving with an Intrinsic. Indicator System. Surgical Infections 2005; 6:385-394 

9 Maffulli N et al. Glove perforation in hand surgery. J Hand Surg. 1991;16A:1034-1037. 

10 Mukerjee A.K., Westmoreland D., Rees H.G. Lessons from two linked clusters of acute Hepatitis B in cardiothoracic surgery patients. Communicable Diseases Review 

1996; Aug 16;6(9):R119-125. 

11 Mukerjee A.K., Westmoreland D., Rees H.G. Response to the discovery of two practicing surgeons infected with Hepatitis B. Communicable Diseases Report 1996; Aug 

16;6(9):R126-128. 

7

8 


Bakterielle patogener og brud på den 

altafgørende handskebarriere 

Af Ian mason (ph.d., arbejdsmiljø- og medicinsk journalist) 

Et andet sted i dette nummer drøfter 

Graham Johnson det forestående EU- 

direktiv, der har til formål at beskytte 

sundhedspersonalet mod nålestiksskader 

og arbejdsskader forårsaget af spidse og 

skarpe medicinske genstande. Denne 

vigtige nye lovgivning bygger på en 

række praktiske kontrolforanstaltninger. 

Erfaringerne viser desværre, at compliance med kontrolforanstaltninger 

langt fra er optimal, hvilket gør det meget 

sandsynligt, at der stadig vil forekomme stikskader, medmindre 

alle skarpe instrumenter fjernes fra de kirurgiske 

afdelinger (hvilket er yderst tvivlsomt!). 

handskepunkturer og andre huller sætter både kirurgen 

og patienten i fare. Når handskerne perforeres af kanyler, 

knoglefragmenter eller kirurgiske instrumenter, opstår der 

brud på barrieren, hvorefter der kan overføres bakterier og 

vira. 

risikovurderingerne fokuserer ofte på kirurgen, som 

kan blive inficeret med hiv, hepatitis eller andre blodbårne 

patogener, som patienten er bærer af. Et studie udført 

af dr. heidi misteli et al. ved basel Universitetshospital 

har dog vist, at der også bør tages højde for risikoen for, at 

kirurgen inficerer patienten i tilfælde af brud på handskebarrieren. 

1 

da dr. misteli blev opmærksom på, at der hyppigt 

opstår handskeperforationer under operationer, besluttede 

hun sig for at undersøge, om handskeperforationer 

øger risikoen for, at patienten pådrager sig postoperative 

sårinfektioner. 

Fordoblet infektionsrate 

dr. misteli undersøgte 4.417 kirurgiske indgreb, som 

var blevet udført gennem 1 år. Af disse involverede 677 

handskeperforationer. den overordnede infektionsrate på 

operationsstedet var 4,5%. de foreløbige resultater viste, 

at handskeperforation, som opstod i 16% af operationerne, 

fordoblede sårinfektionsraten. det er værd at bemærke, 

at da resultaterne blev analyseret til at tage højde for, om 

patienten havde modtaget præoperative antibiotika, blev 

sårinfektionsraten ikke øget hos patienter, der havde fået 

antibiotika, men hos patienter, der ikke havde fået antibiotika, 

førte handskeperforation til en 4-dobbelt forøgelse af 

risikoen for infektion på operationsstedet. dette fund er 

tilsyneladende meget logisk. 

”Uden kirurgisk antimikrobiel profylakse blev handskelækage 

forbundet med en infektionsrate på operationsstedet 

på 12,7 procent sammenlignet med 2,9 procent, når 

asepsis ikke var brudt”, konstaterede rapportens forfattere. 

denne forskel viste sig at være statistisk signifikant. 

foranstaltninger til reduktion af risikoen for handskeperforation 

– herunder brugen af dobbelthandsker 

og udskiftning af handsker efter en fastsat periode – er 

effektive, sikre og bør tilskyndes, udtaler forfatterne. de 

tager ligeledes fat på strategien om at udbrede brugen af 

antimikrobiel profylakse til forebyggelse af infektion på 

operationsstedet, men bemærker dog at fordelene ved en 

sådan strategi skal afvejes i forhold til omkostningerne og 

bivirkningerne ved profylaktiske antimikrobielle midler – 

f.eks. reaktioner på lægemidler og øget resistens over for 

bakterier. 

Perforationsrate 

det fund, at der opstod handskeperforation i 16% af alle 

de operationer, som dr. misteli undersøgte, kan virke højt, 

men der findes værre eksempler i litteraturen. Et studie, 

der for nylig blev offentliggjort af medarbejderne hos 

urologiafdelingen ved Johns hopkins medical institutions, 

baltimore, UsA, påviste handskeperforationer i næsten 

hvert tredje tilfælde (29%). 2 

studiet, som formodes at være det første vedrørende 

perforationsrater ved urologiske indgreb, fandt, at mikroperforationer 

udgjorde størstedelen af handskedefekterne 

(23,3%) og blev opdaget i henholdsvis 15,2%, 25,0% og 

30,6% af indgrebene ved endoskopi, laparoskopi og åbne 

operationer. der var ingen statistisk signifikant sammenhæng 

mellem handskedefekter og operationens varighed, 

kirurgens erfaring eller handskemærket. På baggrund af 

disse fund anbefaler rapportens forfattere brugen af dobbelthandsker 

ved urologiske indgreb med det formål at 

reducere risikoen for krydskontamination via mikroskopiske 

perforationer.

når der opstår punkturer 

mikroperforationer er små, men bakterier er endnu 

mindre! det har været utroligt vanskeligt at undersøge 

bakteriepassagen gennem de mikroskopiske handskehuller 

under virkelige forhold. ikke desto mindre er der 

blevet gennemført en række forsøg. Prof. dr. med. ojan 

Assadian et al, institut for hygiejne og miljømedicin ved 

Ernst moritz Arndt Universität i greifswald, tyskland, har 

målt koncentrationen af de bakterier, der passerer gennem 

handskepunkturer under kirurgiske forhold 3 . de fandt 

en handskemikroperforationsrate på 15%, hvoraf 82% 

forblev uopdaget af operationsholdet. indsamling af operationsservietter 

viste, at der forekom bakteriepassage fra 

operationsstedet gennem punktur i kirurgens yderhandske 

til overfladen på inderhandsken i 1 ud af hver 20. handske. 

derfor anbefaler professor Assadian, at handskerne uden 

undtagelse udskiftes hvert 90. minut – også selvom der 

bruges dobbelthandsker. 

i et andet opfølgningsstudie udført af det samme 

forskerhold, sporede dr. med. Nils-olaf hübner et al. 

den bakterielle migration gennem perforerede operationshandsker 

(kirurgerne var iført dobbelthandsker) 4 hos 

patienter, der blev opereret i abdomen. her blev sår-swabs 

også sammenlignet med bakterier taget fra kirurgens inderhandske. 

overførslen blev anset for dokumenteret, hvis 

der blev fundet identiske bakterier (samme art og antibiogram) 

på patientens sår-swab og kirurgens inderhandske. 

i 20 efterfølgende indgreb var mikroperforationsraten for 

den yderste operationshandske 10% med en gennemsnitlig 

anvendelsestid på 100 minutter. i 6 tilfælde blev den 

bakterielle migration identificeret mikrobiologisk. der 

blev observeret bakteriel migration gennem mikroperforationer 

i 5% af yderhandskerne og 1% af inderhandskerne. 

“vi påviste, at der er stor risiko for, at mikroorganismer 

passerer gennem uopdagede mikroperforationer i 

operationshandsker under kirurgiske indgreb. da raten af 

mikroperforationer stiger med varigheden af brugen, bør 

handskerne udskiftes mindst hver 90. minut for at opretholde 

sikkerhedsbarrieren”, udtaler dr. hübner. 

Handskeudskiftningsfrekvenser 

På baggrund af disse data anbefaler dr. hübner, at kirurgen 

og 1. assisterende kirurg udskifter deres handsker efter 

90 minutter, og at 2. assisterende kirurg og assisterende 

operationssygeplejerske udskifter deres handsker efter 150 

minutter. disse anbefalinger er siden blevet implementeret 

af AWmf (Arbeitsgemeinschaft der Wissenschaftlichen 

medizinischen fachgesellschaften) i tyskland. 

dr. hübner tilføjer, at hans forskerholds anbefalinger især 

er vigtige, når der er krav om sterile forhold (fx ved ledudskiftninger), 

når patienten er diagnosticeret med en blodbåren 

sygdom, og når der er høj risiko for beskadigelse af 

handsker (f.eks. knogleoperationer). brugen af dobbelthandsker 

nedsætter hyppigheden af mikroperforationer i 

inderhandsken væsentligt, konkluderer han og tilføjer, at 

brugen af indikatorhandsker kan gøre det muligt hurtigt 

at identificere eventuelle perforationer, hvilket fører til, at 

de pågældende handsker skal udskiftes, før der er gået de 

anbefalede 90 minutter. “i det pågældende studie var det 


Handske udskiftning efter perforation af yderhandsken 

muligt at opdage 70% af perforationerne (i yderhandskerne) 

ved hjælp af indikatorsystemet. dette – sammen med 

det faktum, at kun en enkelt af alle testede inderhandsker 

i studiet havde perforation – antyder, at dobbelthandsker 

med indikatorsystemet er en pålidelig foranstaltning til at 

forebygge overførsel af mikroorganismer”. 

Et nyligt spansk studie af handskeperforationer 

bekræftede denne konklusion og viste, at beskyttelsesbarrieren 

blev opretholdt af inderhandsken i 4 ud af 5 

tilfælde, når yderhandsken ved et uheld blev perforeret. 5 . 

dette er helt i overensstemmelse med andre studier på 

”makroniveau”, som har vist, at brugen af dobbelthandsker 

kan mindske mængden af blod, som overføres efter 

nålestiksskader 6,7 . 

Håndhygiejne 

Almindelig sund fornuft indikerer, at risikoen for overførsel 

af mikroorganismer fra lægen til patienten via brud 

på handskernes beskyttelsesbarriere kan reduceres, hvis 

klinikerne praktiserer optimal håndhygiejne forud for 

påtagning af handskerne – hvis hånden er ren, så er der 

jo ingen bakterier at overføre... desværre er compliance 

med foranstaltninger for håndhygiejne erfaringsmæssigt 

dårlig, hvilket er påvist igen og igen i studier. i et studie, 

der netop er offentliggjort (juni 2011), observerede hollandske 

forskere i det skjulte operationspersonale – bl.a. 

anæstesiologer, anæstesisygeplejersker, kirurger, operationssygeplejersker 

og medicinstuderende. 8 resultaterne var 

foruroligende: kun 2% af dem, der gik ind på operationsstuen, 

og 8% af dem, der gik ud af operationsstuen, gennemførte 

håndhygiejne. derudover observerede forskerne, 

at der blev brugt ikke-operationshandsker ved invasive 

indgreb – fx intubation eller indsættelse af intravaskulært 

udstyr. Et tilsvarende schweizisk studie 9 af compliance 

med håndhygiejnepraksis i kirurgiske afdelinger i 9 europæiske 

lande og israel fandt markante interne variationer 

i håndhygiejne-compliance på 14-76%. Et studie af hospitalsmedarbejdere 

i hongkong 10 gav en detaljeret analyse 

af manglende compliance, der blev observeret i medicinske 

og kirurgiske afdelinger, skadestuer og intensivafdelinger. 

generelt fandt forskerne et højere compliance-niveau på 

cirka 70% med hensyn til både håndhygiejne og handske- 

9

10 


brug. det væsentligste brud på compliance med handskebrug 

bestod i manglende udskiftning af handsker mellem 

forskellige indgreb på samme patient. derudover var flere 

end 1 ud af 4 deltagere i de observerede handskeepisoder 

ikke iført handsker under indgreb, hvor de blev eksponeret 

over for blod, kropsvæsker, ekskreter, ikke-intakt hud eller 

slimhinder. 

overfladeproblemer 

Under overvejelser om håndhygiejne skal man også tage 

højde for “overfladeproblemerne”. sundhedspersonalet 

tager ofte barriereforanstaltninger, når de arbejder med 

patienter, men ofte overses de umiddelbare omgivelser. 

overfladerne rundt om en patient, der er inficeret eller 

koloniseret af en organisme, der er resistent over for flere 

lægemidler, kan også være kontamineret. mrsA (meticillin-resistant 

staphylococcus Aureus) og vrE (vancomycin-resistant 

Enterococci) kan overleve i dage eller 

endda uger på diverse overflader i hospitaler. En række 

studier har vist, at sundhedspersonalet kan kontaminere 

deres hænder eller handsker ved at røre ved kontaminerede 

overflader, og at denne kontamination sandsynligvis bliver 

overført til patienterne 11 . 

Et studie fandt, at sundhedspersonalet var næsten lige 

så tilbøjelige til at have kontamineret deres hænder eller 

handsker efter at have rørt ved overfladerne på en stue 

med en patient, der er koloniseret med vrE, som efter at 

have rørt ved selve patienten. i dette studie viste handskerne 

sig at yde høj beskyttelse med hensyn til håndkontaminering 

12 . det er værd at bemærke, at tenorio et al. fandt 

en høj grad af sundhedspersonale, der var kontamineret 

med vrE efter kontakt med huden på koloniserede eller 

inficerede patienter. rapportens forfattere bemærkede, at 

selvom brugen af handsker nedsætter håndkontaminationen, 

havde flere sundhedsmedarbejdere patientens vrE- 

stamme på deres hænder efter at have afført sig handskerne 

(som ikke havde huller). det anses for at være sandsynligt, 

at denne kontaminering er opstået under aftagning af 

handskerne. dette fund understreger betydningen af 

omhyggelig vask/desinficering af hænderne efter aftagning 

af handskerne 13 . 

faktisk anslås det, at 20-40% af sundhedsplejerelaterede 

infektioner kan henføres til krydsinfektioner via 

sundhedsplejepersonalets hænder, som er blevet kontamineret 

gennem direkte kontakt med patienten eller 

indirekte gennem berøring af kontaminerede overflader på 

hospitalet 14 . 

til sidst er der det evige problem med personlige 

smykker. Et nyligt studie af mikrofloraen på 465 norske 

sundhedsplejere fandt, at armbåndsure var forbundet med 

et øget bakterieantal på bærernes hænder (sammenlignet 

med medarbejdere uden ure). En enkelt glat fingerring 

mere end fordoblede hyppigheden af enterobacteriaceae. 

hyppigheden af staphylococcus aureus blev øget, når 

fingerneglene var længere end 2 mm samt efter påføring 

af håndlotion 15 . På trods af det er der overraskende mange 

sundhedsmedarbejdere, der fortsætter med at bære smykker 

på arbejdet – helt op til halvdelen ifølge en nylig 

undersøgelse 16 . 

konklusionen er derfor, at bakterier kan overføres 

begge veje gennem det allermindste hul i handsken. 

brugen af dobbelthandsker er med til at beskytte både 

sundhedspersonalet og patienterne ved at virke som en 

ekstra barriere mod overførsel af patogener. optimal præ- 

og postoperativ håndhygiejne er med til at beskytte både 

sundhedspersonalet og patienterne. brugen af indikatorhandsker 

giver under alle forhold hurtig advarsel om brud 

på handskebarrieren, hvilket gør det muligt hurtigt at foretage 

udbedrende foranstaltninger til at forebygge overførsel 

af patogener og dermed beskytte personerne på begge sider 

af den altafgørende handskebarriere. 

Litteratur: 

1 Misteli H, Weber WP, Reck S, et al. Surgical Glove Perforation and the Risk of Surgical Site Infection Arch Surg. 2009;144:553-558 

2 Feng T, Yohannan J, et al Microperforations of surgical gloves in urology: minimally invasive versus open surgeries. Can J Urol. 2011 Apr;18(2 :5615-8. 

3 Harnoss JC, Assadian O, et al Concentration of bacteria passing through puncture holes in surgical gloves. Am J Infect Control. 2010 Mar;38(2):154-8. Epub 2009 Oct 12. 

4 Hübner NO, Goerdt AM, et al. Bacterial migration through punctured surgical gloves under real surgical conditions. BMC Infect Dis. 2010 Jul 1;10:192. 

5 de Castro-Peraza ME, Garzón-Rodríguez E, et al. Glove perforation in surgery and protective effect of double gloves] Enferm Clin. 2010 Mar-Apr;20(2):73-9. Epub 2010 

Jan 29. 

6 Wittmann A, Kralj N, et al Comparison of 4 different types of surgical gloves used for preventing blood contact. Infect Control Hosp Epidemiol. 2010 May;31(5):498-502. 

7 Mansouri M, Tidley M, et al Comparison of blood transmission through latex and nitrile glove materials. Occup Med (Lond). 2010 May;60(3):205-10. Epub 2010 Jan 22. 

8 Krediet AC, Kalkman CJ, et al Hand-hygiene practices in the operating theatre: an observational study. Br J Anaesth. 2011 Jun 10. [Epub ahead of print] 

9 Lee A, Chalfine A, et al Hand hygiene practices and adherence determinants in surgical wards across Europe and Israel: A multicenter observational study. Am J Infect 

Control. 2011 Apr 14. 

10 Chau JP, Thompson DR, et al An evaluation of hospital hand hygiene practice and glove use in Hong Kong. J Clin Nurs. 2011 May;20(9-10):1319-28. doi: 10.1111/j.1365- 

2702.2010.03586.x. 

11 Boyce JM. Environmental contamination makes an important contribution to hospital infection. J Hosp Infect. 2007 Jun;65 Suppl 2:50-4. 

12 Hayden MK, Blom DW, et al Risk of hand or glove contamination after contact with patients colonized with vancomycin-resistant enterococcus or the colonized patients’ 

environment. Infect Control Hosp Epidemiol. 2008 Feb;29(2):149-54. 

13 Tenorio AR, Badri SM, et al. Effectiveness of gloves in the prevention of hand carriage of vancomycin-resistant enterococcus species by health care workers after patient 

care. Clin Infect Dis. 2001 Mar 1;32(5):826-9. 

14 Weber DJ, Rutala WA, et al Role of hospital surfaces in the transmission of emerging health care-associated pathogens: norovirus, Clostridium difficile, and Acinetobacter 

species. Am J Infect Control. 2010 Jun;38(5 Suppl 1):S25-33. 

15 Fagernes M, Lingaas E. Factors interfering with the microflora on hands: a regression analysis of samples from 465 healthcare workers. J Adv Nurs. 2011 

Feb;67(2):297-307. doi: 10.1111/j.1365-2648.2010.05462.x. Epub 2010 Oct 15. 

16 Vandenbos F, Gal J, Dandine M, et al Assessing the wearing of jewellery by French healthcare professionals Med Mal Infect. 2011 Apr;41(4):192-6. Epub 2011 Jan 19.

”man vil aldrig se en sygehusansat vaske en patient for 

neden uden at anvende handsker. men vedkommende 

skifter ikke nødvendigvis handsker, når hun/han går videre 

til andre procedurer med patienten. og man vil aldrig se 

rengøringspersonale rense et patienttoilet uden at bruge 

handsker. men det er ikke sikkert, at vedkommende skifter 

handsker efter den rengøring. Alle sygehusansatte bruger 

usterile engangshandsker til de opgaver, der kræver det. 

men de gør det primært for at beskytte sig selv. og det 

er ikke nok. der skal mere fokus på at beskytte omgivelserne. 

og der skal mere fokus på at anvende usterile 

engangshandsker efter forskrifterne med langt hyppigere 

handskeskift.” 

det siger hygiejnesygeplejerske ian gottlieb, infektionshygiejnisk 

Enhed, hospitalsenheden vest i region 

midtjylland, holstebro. og han siger det blandt andet på 

baggrund af sin undersøgelse, der har resulteret i posteren 

’hvor mange usterile engangshandsker benyttes pr. sengedag?’ 

1 

Undersøgelsen viser blandt andet, at antallet af udleverede 

handsker på 13 somatiske sygehuse svinger fra seks 

par til 34 par pr. dag. 

teori om for få handskeskift 

”Jeg havde inden undersøgelsen en fornemmelse af, at der 

generelt bliver anvendt for få usterile engangshandsker, 

at de ikke anvendes efter forskrifterne, og at der foretages 

for få handskeskift. Problemerne med smitte på sygehu- 


Konklusion på undersøgelse: 

Øg forbruget af usterile engangshandsker 

Alle bruger naturligvis handsker til de opgaver, 

der kræver det. men tilsyneladende 

undlader alt for mange at skifte handsker 

mellem forskellige procedurer 

Line Siert, journalist 

sene er store, både nationalt og internationalt. og jeg så 

i min egen hverdag sundhedspersonale gå fra procedure 

til procedure uden handskeskift. i min egen undervisning 

havde jeg også langt mere fokus på hånddesinfektion end 

på handskebrug. så jeg ville prøve at finde ud af, hvad der 

mon er det rigtige antal usterile engangshandsker i daglig 

brug. det er der naturligvis ikke et entydigt svar på; det 

rigtige antal er det, der stopper eller i hvert fald begrænser 

smittespredningen. men jeg valgte at spørge mine kolleger 

om antallet af benyttede handsker og få et skøn ad denne 

vej.” 

”Jeg blev klart overrasket; mest over den store spredning 

i antal fra seks par til 34 par dagligt. og min umiddelbare 

tanke var, at det er for få. vores eget sygehus ligger 

på medianen 24 stk., men jeg har efterfølgende spurgt 

ind til forbruget på de enkelte afdelinger, og flere lå under 

mediantallet. resultatet underbygger således den teori, jeg 

havde i forvejen, men jeg er overrasket over det meget lave 

anvendelsesantal nogle steder.” 

”Nu prædiker vi øget handskeforbrug her på sygehuset, 

primært via flere handskeskift. det er jo ikke sådan, 

at folk ikke bruger handsker, men de bruger dem for at 

beskytte sig selv og efterlader aftryk på de indirekte smitteveje 

ved at undlade at skifte.” 

Handskerne skal beskytte omgivelserne 

”det kræver en holdningsændring. handskerne skal ikke 

alene beskytte brugeren, men også beskytte omgivelserne. 

11

12 


håndsprit hjælper ikke på alt, f.eks. har det en begrænset 

effekt på novovirus og ingen effekt på sporer fra clostridium 

difficile 2 . og håndvask er ikke tilstrækkelig. ifølge 

de kliniske retningslinjer for håndhygiejne bør man vaske 

hænder i 15 sekunder 3 . men disse 15 sekunder omfatter 

kun selve indsæbningen; at gøre hænderne våde, skylle sæben 

af og tørre hænderne i rent håndklæde ligger uden for 

de 15 sekunder. ifølge mine egne observationer bruges der 

kun 7 til 9 sekunder. derfor skal der mere fokus på brug 

af usterile engangshandsker. smittekilden bringes videre 

rundt i hele systemet. En enkelt person kan som bekendt 

smitte en hel afdeling med novovirus. det ses med jævne 

mellemrum. smitten bæres fra patienten til kaffestuen, til 

kaffekanden, til osten og spegepølsen mv.” 

ian gottliebs poster 1 blev offentliggjort i november 

2010 i den danske klub for Centralsterilisering og sygehushygiejne, 

hvor den blev udpeget som bedste poster. 

”den har fået mig til at ændre procedure i undervisningen 

med et langt større fokus på usterile engangshandsker”, 

siger ian gottlieb. ”det ville være glimrende med en 

opfølgende undersøgelse, måske bare på et enkelt sygehus, 

hvor man kunne fokusere mere på, hvem der anvender 

handskerne, til hvilke procedurer de anvendes, og navnlig 

hvor ofte de skiftes. det giver min undersøgelse ikke 

umiddelbare svar på.” 

”det ville også være relevant at prøve at øge antallet 

af handskeskift væsentligt f.eks. under epidemier og se på 

resultatet. vi har ikke haft epidemier på vores hospital i 

flere år, men det ville være et godt sted at sætte ind, fordi 

indirekte kontaktsmitte er det store problem.” 

Svar fra 13 sygehuse 

Undersøgelsen baserer sig på svar fra 15 hygiejneorganisationer, 

der inkluderer 13 somatiske sygehuse i danmark. 

19 hygiejneorganisationer dækkende 30 somatiske 

sygehuse blev spurgt; de nævnte svarede og indgik således 

Litteratur: 

1. Poster: ‘Hvor mange usterile engangshandsker benyttes pr. sengedag?’, Hygiejnesygeplejerske Ian Gottlieb, Hospitalsenheden Vest, november 2010 

2. http://www.ssi.dk/aktuelt/temasider/clostridium%20difficile 

i undersøgelsen. 

organisationerne blev 

spurgt om antallet af 

udleverede usterile 

engangshandsker i 

2009. det samlede 

antal var 75.215.394 

stk. dette tal blev 

holdt op mod antallet 

af sengedage, 

inklusive antallet af 

ambulante besøg, omregnet 

til sengedage Ian Gottlieb 

med en faktor 10 (10 

ambulante besøg = en sengedag). Antallet svingede fra seks 

par pr. dag til 34 par pr. dag. 

”Undersøgelsen skal tages med en iboende usikkerhed”, 

siger ian gottlieb. 

Usikkerheden kan være, at en bagudrettet undersøgelse 

kan give fejlbehæftede svar, hvor det bedste ville være en 

prospektiv indsamling af oplysninger. og fordelingsnøglen, 

der omregner ambulante besøg til sengedage, kan også 

have betydning for de store udsving. men ingen af faktorerne 

kan alene forklare forskellen i forbruget. Ej heller det 

relativt lave forbrug. 

Undersøgelsen giver ikke svar på, om seks par er for 

lidt eller 34 par for meget eller passende. men formålet 

er at give anledning til refleksion over forbruget. og ian 

gottlieb anbefaler, at hospitaler med udbrud af f.eks. 

novovirus kan overveje om øget forbrug af usterile 

engangshandsker kunne være et aktuelt indsatsområde. 

3. Klinisk retningslinje for håndhygiejne, Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Århus Universitet. 2009. http://e-dok.rm.dk/e-dok/e_KvalKoor.nsf/UI2/40E32B179CF02BD3 

C1257574003DA76D?OpenDocument


Forebyggende hygiejnerutiner for personale og patienter spiller en altafgørende rolle, og hygiejne gives højeste prioritet på de fleste hospitaler. 

Den svenske model, som involverer en komplet kropsvask af patienter med baktericid sæbe forud for operationer, tiltrækker sig 

større og større opmærksomhed i andre lande 

Forebyggende kropsvask med 

klorhexidinsæbe reducerer risikoen 

for postoperative infektioner 

Af my tiljestam 

Sundhedsvæsnet over hele verden kæmper 

en konstant kamp mod sundhedsplejerelaterede 

infektioner. Forebyggende hygiejnerutiner 

for personalet og patienterne spiller 

en altafgørende rolle, og hygiejnen gives højeste 

prioritet hos de fleste hospitaler. Den 

svenske model, som omfatter en komplet 

kropsvask af patienter med baktericid sæbe 

forud for operationer, tiltrækker sig større 

og større opmærksomhed i andre lande. 

foranstaltninger til at forebygge sundhedsplejerelaterede 

infektioner er et af de højest prioriterede områder inden for 

kvalitetssikring og patientsikkerhed i den svenske sundhedsplejesektor 

1 . Antallet af indberettede mrsA-sager er lavt 

sammenlignet med andre lande, og det skyldes primært de 

gode hygiejnerutiner i sammenhæng med begrænset brug af 

antibiotika. 

men der er stadig meget, der kan gøres bedre. de sundhedsplejerelaterede 

infektioner anslås at koste sverige cirka 

sEk 4 mia. (€ 400 mio.) om året ifølge smi (smittskyddsinstitutet 

– det svenske institut for smitsomme sygdomme). 

dette beløb kunne bruges på en mere konstruktiv måde. 

“den tid, der investeres i at opbygge gode hygiejnerutiner, 

er godt givet ud. En reduktion af de postoperative infektioner 

og andre hospitalsinfektioner er ikke kun til gavn 

for patientens sikkerhed, men også for omkostningseffekti- 

13

14 


Margareta Forsell, hygiejnesygeplejerske ved Sahlgrenska 

Universitetssjukhuset i Göteborg. 

viteten inden for sundhedsplejen”, siger margareta forsell, 

hygiejnesygeplejerske hos sahlgrenska Universitetshospital i 

gøteborg. 

infektionsspredningen er enten eksogen, når bakterier 

overføres udefra, eller endogen, når den kommer fra 

patientens egen hudflora 2 . På hospitaler stammer den største 

infektionsrisiko fra personalet, der bærer infektioner fra 

den ene patient til den næste i afdelingerne – primært via 

hænderne. disse infektionsbaner skal stoppes – først og 

fremmest gennem omhyggelig håndhygiejne. brugen af 

hurtigtvirkende, alkoholbaserede desinfektionsmidler før 

og efter kontakt med hver patient danner grundlaget for de 

hygiejnerutiner, der har til formål at reducere den transiente 

– eller hændelige – overførsel af bakterier fra sundhedspersonalets 

hænder. 

En anden åbenlys risiko består i, at operationssår bliver 

inficeret med bakterier fra patientens egen hudflora – den 

såkaldt normale eller residente hudflora. risikoen for denne 

type infektioner kan reduceres markant ved hjælp af en 

præoperativ komplet kropsvask med klorhexidinsæbe. 

“den uden sammenligning vigtigste faktor i forbindelse 

med reduktion af antallet af hospitalsinfektioner er, at personalet 

og patienterne overholder hygiejnereglerne. Når det 

gælder patientens egne forberedelser forud for en operation, 

er en komplet kropsvask med en sæbeopløsning, der indeholder 

4% klorhexidin, p.t. den bedste foranstaltning”, siger 

kerstin mannerquist, forhenværende hygiejnesygeplejerske 

hos smi. 

den svenske socialstyrelse anbefaler en komplet 

kropsvask med klorhexidin for alle patienter, der skal gennemgå 

karkirurgi, ortopædisk kirurgi, hjertekirurgi eller 

andre typer indgreb, hvorunder patientens egen hudflora 

potentielt kan forårsage alvorlige infektioner 2 . bakterierne 

på huden har normalt en beskyttende funktion, men hvis 

de kommer i kontakt med et operationssår, kan de forårsage 

store problemer. 

Kerstin Mannerquist, tidligere hygiejnesygeplejerske ved det 

svenske institut for smitsomme sygdomme 

Det aktive stof – klorhexidin – er en syntetisk kemisk 

sammensætning, der udøver en stærk antibakteriel virkning 

gennem interaktion med bakteriernes cellemembraner 3 . 

Klorhexidinens antimikrobiale virkning blev opdaget i 

1950 2 . to læger ved sahlgrenska Universitetshospital – Åke 

brandberg, konsulent ved laboratoriet for infektionshygiejne, 

og professor Alf Nachemson, ortopædklinikken – 

begyndte at teste stoffet på hospitalets ortopædiske patienter 

i 1960’erne, og stoffet er blevet brugt systematisk som 

huddesinficeringsmiddel siden slutningen af 1970’erne. 

der er ingen europæiske standarder for produkter, der 

bruges til præoperativ kropsvask. På svenske hospitaler anses 

en komplet kropsvask med en sæbeopløsning, der indeholder 

4% klorhexidin, for at være den bedste metode i forbindelse 

med kritiske operationer med høj infektionsrisiko 4, 5 . 

“man skal gennemføre alle trinnene i hygiejneproceduren. 

En antiseptisk komplet kropsvask forud for kritiske 

operationer er altafgørende i forbindelse med forebyggelse af 

postoperative infektioner”, mener kerstin mannerquist. 

virkningen af præoperativ komplet kropsvask er dokumenteret 

for kirurgi med høj infektionsrisiko – bl.a. i et studie, 

som blev udført af den karkirurgiske afdeling ved sahlgrenska 

Universitetshospital med deltagelse af 341 patienter i 

perioden 1971-1974. incidenterne af postoperative infektioner 

faldt fra 17,5% til 8% i den gruppe, der gennemførte 

præoperativ komplet kropsvask med klorhexidin 6 . 

“studiet blev ganske vist gennemført for nogle år siden, 

men resultatet er stadig relevant i dag. dengang gav vi ikke 

præoperative antibiotika, hvilket betyder, at virkningen 

af metoden med komplet kropsvask var specielt tydelig”, 

fortæller margareta forsell. 

På sahlgrenska Universitetshospital skal patienterne 

rutinemæssigt tage brusebad med klorhexidinsæbe tre gange 

før en operation med høj infektionsrisiko. hvert af de tre 

brusebade er dobbeltbrusebade – det vil sige, at patienten 

skal vaske sin krop og sit hår to gange med afskylning ind

imellem. derefter skal de iføre sig rent tøj og lægge sig i en 

nyredt seng. den antibakterielle virkning af de tre dobbeltbrusebade 

holder i omkring syv dage, og det er normalt 

tilstrækkelig tid til, at operationssåret kan nå at heles. 

“første del af dobbeltbrusebadet fjerner løse, epiteliale 

hudceller. Under anden del binder klorhexidinen sig til de 

yngre epitelialceller, som befinder sig dybere nede i huden. 

det betyder, at når huden bliver forberedt korrekt, så vil 

bakterierne være uskadeliggjort i lang tid”, forklarer margareta 

forsell. 

Når man tager brusebad med almindelig sæbe, øges 

mængden af de bakteriebærende hudflager, der falder af 

huden i den første time efter brusebadet. men når man 

bruger klorhexidinsæbe i stedet for almindelig sæbe, falder 

antallet af bakterier på huden væsentligt, hvilket medfører 

en mindre mængde bakteriebærende hudflager. virkningen 

forstærkes efter gentagen vask med klorhexidinsæbe. Dette 

er dokumenteret i et amerikansk studie fra 1993 og et 

britisk studie fra 1990 7, 8 . i det amerikanske studie gennemførte 

deltagerne en komplet kropsvask med klorhexidin 

dagligt i 5 dage. virkningen blev målt efter 1, 2 og 5 dage. 

den virkning, der blev målt efter 5 dage, var bedre end virkningen 

efter 2 dage. i det britiske studie blev den optimale 

virkning opnået efter 2 gange vask. 

i et åbent svensk opfølgningsstudie af karkirurgi blev 

der observeret et signifikant fald i antallet af infektioner i 

overfladesår, når patienterne havde vasket sig 3-8 gange med 

klorhexidinsæbe forud for operationen 9 . 

selvom der endnu ikke foreligger videnskabelige beviser, 

der understøtter virkningen af præoperativ komplet kropsvask 

med hensyn til indgreb med normal infektionsrisiko, 

er der konsensus på sahlgrenska Universitetshospital om, 

at alle patienter, der skal gennemgå kirurgiske indgreb, bør 

gennemføre samme forberedelsesprocedure som ved indgreb 

med høj infektionsrisiko. 

“der er overhovedet ingen ulemper ved at have de samme 

procedurer for alle operationer”, udtaler margareta forsell. 


i en folder udarbejdet af den svenske socialstyrelse 

udtaler göran hedin, som er rådgiver for klinisk bakteriologi 

hos falu hospital, at patienterne skal have tydelige 

instruktioner om, hvordan de skal udføre en komplet 

kropsvask for at opnå den tilsigtede virkning 2 . hele kroppen 

skal gøres våd, hvorefter der skal slukkes for bruseren, mens 

hele kroppen omhyggeligt sæbes ind. virkningen udebliver, 

hvis huden ikke indsæbes omhyggeligt, og det kan også tage 

lidt tid, inden klorhexidinen begynder at virke. Virkningen 

øges minut for minut i op til 6 minutter 10 . 

En af udfordringerne i sundhedsvæsnet med hensyn til 

forberedende komplet kropsvask er den voksende udbredelse 

af dagkirurgi. dette stiller større krav til patienternes 

forståelse af, hvad de skal gøre samt betydningen af at følge 

instruktionerne til punkt og prikke. 

“Patienten er for eksempel nødt til at kunne nå hver 

eneste kvadratcentimeter på ryggen. og i mange tilfælde har 

patienten brug for hjælp til dette”, fortæller Ann folin, operationssygeplejerske 

og klinisk koordinator hos mölnlycke 

health Care. 

“Problemet er, at mirkoorganismerne ikke er synlige for 

det blotte øje. hvis de var, ville det naturligvis være nemmere 

for patienterne at forstå betydningen af at fjerne dem”. 

Et studie med deltagelse af 24 patienter, der gennemgik 

generelle eller ortopædiske operationer i en afdeling for 

dagkirurgi ved et af sveriges regionale hospitaler, viste, at 

deltagerne følte, at instruktionerne for komplet kropsvask 

var nemme at forstå, og at de mente, at de havde fulgt dem 

korrekt. På trods heraf fremgik det tydeligt af opfølgningssamtaler, 

at kun 1 ud af de 24 patienter havde fulgt instruktionerne 

til punkt og prikke 11 . 

den konklusion, der kan drages, er, at både de skriftlige 

og mundtlige informationer, der gives til patienterne, skal 

være lette at forstå. der bør også følges op på vigtige informationer 

forud for operationen for at sikre, at patienten har 

forstået indholdet korrekt, og at instruktionerne rent faktisk 

er blevet fulgt 11 . 

Litteratur: 

1. Sveriges kommuner och Landsting. Ren vård är säkrare vård II. Erfarenheter från andra omgången av genombrottsprojektet VRISS (Vårdrelaterade infektioner ska stoppas), 

2007. (Sweden’s municipalities and county councils. Clean care is safer care II. Experiences from the second phase of the breakthrough project VRISS (Healthcarerelated 

infections must be stopped), 2007). 

2. Socialstyrelsen. Att förebygga vårdrelaterade infektioner. Ett kunskapsunderlag, 2006. (The Swedish National Board of Heath and Welfare. Preventing healthcare-related 

infections. A knowledge base, 2006) 

3. Denton GW. Chlorhexidine. In: Block SS, editor. Disinfection, sterilization and preservation. Fifth ed. Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins; 2001:321–336. 

4. PM preoperativ helkroppsdesinfektion från Sahlgrenska universitetssjukhuset, Västra Götalandsregionen, 2008. (PM Preoperative whole body wash disinfection from 

Sahlgrenska University Hospital, West Götaland region, 2008) 

5. PM preoperativa hudförberedelser från Akademiska sjukhuset, Landstinget i Uppsala län, 2009. (PM preoperative skin preparations from the Academic Hospital, County 

Council in Uppsala county, 2009) 

6. Brandberg Å, Andersson I. Preoperative whole body disinfection by shower bath with chlorhexidine soap: Effect on transmission of bacteria from skin flora. Skin Microbiology: 

Relevance to Clinical Infection, New York Springer-Verlag 92–96, 1987. Chapter 12, based on the San Francisco Symp 1979. 

7. Paulson DS, Efficacy evaluation of a 4% chlorhexidine gluconate as a full-body shower wash. Am J Infect Control 1993;21(4):205–9. 

8. Byrne DJ, Napier A, Cuschieri A. Rationalizing whole body disinfection. J Hosp Infect 1990;15(2):183–7. 

9. Brandberg Å, Holm J, Hammarsten J, Scherstén T. Postoperative wound infections in vascular surgery – effect of preoperative whole body disinfection by shower-bath 

with chlorhexidine soap. In: Academic Press Inc (London) and the Royal Society of Medicine; 1979:71–75. 

10. Furuhashi M, Miyamae T. Effect of pre-operative hand scrubbing and influence of pinholes appearing in surgical rubber gloves during operation. Bull Tokyo Med Dent 

Univ. 1979;26(2):73–80. 

11. Lindskog K, Idvall E. Preoperativ huddesinfektion inför dagkirurgi – patienters följsamhet. (Preoperative skin disinfection in day surgery – patient compliance) Vård i 

Norden 2004; Vol 24: No.2:41–43. 

15

eturadresse: mölnlycke Health Care ApS, Gydevang 33, 3450 Allerød 

du kan også finde en 

elektronisk udgave af 

En sikker hånd på 

vores hjemmeside 

www.molnlycke.dk 

Eller på fs sasmo`s 

hjemmeside 

www.fssasmo.dk 

© MÖLnLYCke HeALTH CAre, 2011 – en Sikker Hånd 2/11 – 1,5k 

PrOdUCTiOn JOe BriG ArT AB – PrinTed BY WWW.ZeTTerqViSTTrYCkeri.Se, GÖTeBOrG 2011

ESH 2-2011 - Mölnlycke Health Care

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?