LÆS INDE I BLADET - Scanpublisher A/S

M AGASINET 

FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER 

www.dyrlaegemagasinet.dk 

Nr. 2 april 2009 

6. årgang 

ISSN Nr. 1607-8002 

LÆS INDE I BLADET 

Monitorering af hund og kat 

ved total anæstesi 

Patella luksation hos hunde 

Hundenes eget fi tnesscenter 

Teknikker til at anlægge 

lokalanalgesi hos dyr

NY & 

forbedret! 

Udnyt styrken ved 

balanceret ernæring 

Hill'sTM Science PlanTM er unik, 

differentierer din butik fra 

dagligvarehandelen og gør dine 

kunder mere loyale: 

• nøjagtig balanceret ernæring 

• opfylder din hunds og kats 

individuelle behov 

• klinisk bevist antioxidant 

formulering 

For yderligere information kontakt 

din Hill's repræsentant 

vets’ no.1 choice 

The power of precise nutrition

Ansvarshavende: 

John Vabø, cand. polit. 

Journalist: 

Charlotte Rafn 

charlotte@horisont.dk 

Ansvarshavende fagredaktør: 

Fagdyrlæge Finn Boserup 

Redaktionen: 

Dyrlæge Asger Wenck 

Dyrlæge Jens Møller 

Dyrlæge Susanne Schantz Laursen 

Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer 

m.v. modtages på cd i 

wordPerfect eller på e-mail: tbv@scanpublisher.dk, 

og skal være redaktionen 

i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. 

Illustrationer, fotos mv. 

skal leveres som orginalmateriale eller 

elektronisk som PDF, JPG.Power Point 

fi ler kan ikke bruges. Citat tilladt med 

kildeangivelse. 

Annoncer: 

Adriana Radaic 

ar@scanpublisher.dk 

Tina Lund Larsen 

tl@scanpublisher.dk 

Abonnement: 

6 udgaver (incl. moms): 

Kr. 360,- 

Adresseændringer m.v. bedes mailet til 

Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk 

Ved henvendelse bedes abonnementsnummer 

oplyst (otte cifre, påtrykt bag 

på magasinet). 

Redaktionens og udgivers adresse: 

SCANPUBLISHER A/S 

Forlaget John Vabø A/S 

Emiliekildevej 35, 

2930 Klampenborg 

Tlf.: 39 90 80 00 

Fax: 39 90 82 80 

www. scanpublisher.dk 

ISSN Nr. 1603-8002 

Administration: 

Katja Neergaard 

kn@scanpublisher.dk 

Layout og tryk: 

Mediegrafi ker Micala Hartmann 

Glumsø Bogtrykkeri A/S 

INDHOLD 2/09 

Dyreklinik plaget af indbrud 

AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 4 

Monitorering af hund og kat ved total anæstesi 

AF SENIORDYRLÆGE, PH.D. HELLE HARDING POULSEN 6 

Dyrlæger som nyttige idioter 

AF JOURNALIST (DJ) ANNE MARIE BYE MARBOE 10 

Patella luksation hos hunde 

AF DYRLÆGE OG PH.D. STUDERENDE JAMES EDWARD MILES 12 

Hundenes eget fi tnesscenter 

AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 20 

Kennelhoste 

AF JOURNALIST JOHN VABØ 22 

Teknikker til at anlægge lokalanalgesi hos dyr 

AF DYRLÆGE, PH.D. AAGE KRISTIAN OLSEN ALSTRUP 24 

Fokus på dermatologi 

AF JOURNALIST (DJ) ANNE MARIE BYE MARBOE 29 

Rideskoleheste lever mange steder en kummerlig tilværelse 

AF DYRLÆGE HEIDI NIELSEN OG STUD. MED. VET. HILDE LEGERNES 32 

Leasing er altid en overvejelse værd 

AF JOURNALIST PETER JÜRGENSEN 38 

Luksus-biler på lejekontrakt 

AF JOURNALIST PETER JÜRGENSEN 41 

Foto forsiden: Dyrlæge Asger Wenck 

DYRLÆGEMAGASINET 2 3

AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 

De mange indbrud 

har medført utryghed 

og forhøjet 

forsikringspræmie 

for Ebeltoft Dyreklinik. 

Heldigvis 

har ingen dyr lidt 

overlast. 

DYREKLINIK PLAGET AF INDBRUD 

Fem gange på en uge er ukendte gerningsmænd brudt ind på Dyrlægegruppen Østdjurslands klinik i 

Ebeltoft. Nu tør dyrlægerne ikke længere lade dyr være indlagt natten over 

– Det er ekstremt belastende, siger dyrlæge 

Jens Tvilum, der 12 gange inden 

for det sidste halve år er blevet ringet op 

på grund af indbrud i klinikken. 

– I en uge i februar var der indbrud 

én gang torsdag, to gange lørdag og to 

gange søndag. Efter sådan en omgang 

ligger frygten for, hvornår alarmen lyder 

igen hele tiden i baghovedet, siger Jens 

Tvilum. 

Dyrlægegruppen Østdjursland består 

af Grenå og Kaløvig Dyrehospitaler og 

Ebeltoft Dyreklinik. Det er især klinikken 

i Ebeltoft, der har haft tyvenes interesse. 

Her er de gået målrettet efter let omsættelige 

varer som foder, loppemidler og 

hundelegetøj, men også Stesolid, bedøvelsesmidler 

og anden medicin er blevet 

stjålet. 

Tyvene er kommet ind ved at bryde 

et vindue op. For at skaffe sig adgang til 

de forskellige lokaler i klinikken har de 

smadret fl ere døre. 

– Heldigvis er ingen af indbruddene 

gået ud over dyr på klinikken, men vi 

tør ikke længere have dyr indlagt her 

om natten. Risikoen for at de får det for 

koldt, eller simpelthen bliver taget med 

af tyvene, er for stor. Selv om der ikke 

er blevet begået hærværk i forbindelse 

med indbruddene, så er der også risiko 

for, at tyvene udsætter dyrene for anden 

overlast. Derfor kan vi ikke tillade os 

at have dyr her om natten, hverken af 

hensyn til dyrene eller deres ejere, siger 

Jens Tvilum. 

I stedet overnatter dyrene nu på dyrlægegruppens 

dyrehospitaler. 

LOKALE GERNINGSMÆND 

Det lokale politi i Ebeltoft er overbevist 

om, at det er lokale gerningsmænd, 

der står bag de mange indbrud. De har 

desuden mistanke til, at det er misbrugstyper, 

som stjæler medicinen til eget 

brug og foder, legetøj og lignende til 

videresalg. 

– Vi har måske også et bud på, hvem 

det er, men vi har ikke taget dem på 

fersk gerning, og vi mangler andre beviser, 

siger politiassistent Helle Mikkelsen, 

Ebeltoft Politi, der hører under Østjyllands 

Politi. 

Kort efter et af de første indbrud blev 

en hæler fængslet. I forbindelse med 

en anden sag fandt politiet noget af 

det stjålne hundefoder hos en beboer i 

Ebeltoftområdet. 

– Det er én af de ting, der er med 

til at overbevise os om, at det er lokale 

gerningsmænd, der står bag, siger Helle 

Mikkelsen. 

Dyreklinikken ligger i et industriområde 

i udkanten af Ebeltoft. Flere andre 

virksomheder i området har været plaget 

af tyverier. 

– Vi har en alarm med sirene, der 

går i gang, når der er indbrud. Men om 

aftenen og natten er kvarteret mennesketomt, 

og det giver tyvene let spil. 

Desuden er de rutinerede, og de ved 

godt, at der går adskillige minutter, fra 

alarmen går, til nogen dukker op, siger 

Jens Tvilum. 

KAMERAER SAT OP 

Siden indbrudsbølgen har klinikken 

derfor forsøgt at gardere sig yderligere. 

Alle kontanter bliver fjernet om natten, 

og opbevaringen af medicin og andre 

attraktive varer er blevet gennemgået. 

– Det er en balancegang. På den ene 

side vil vi gerne forhindre tyvene i at 

komme ind, på den anden side er vi ikke 

interesseret i, at det kommer til at ligne 

et fængsel, siger Jens Tvilum. 

Foreløbigt er det besluttet, at der 

ikke skal sættes gitter for vinduerne. Til 

gengæld er der opsat overvågningskameraer. 

De har ved det seneste indbrud 

taget billeder af tyvene, men det var 

ikke muligt at identifi cerer gerningsmændene 

ud fra billederne. 

– Vi håber, at det er rygtedes i de 

kriminelle kredse, at der er opsat kameraer. 

Noget tyder på det. I hvert fald har 

vi ikke haft indbrud de seneste tre uger, 

lyder den optimistiske melding fra Jens 

Tvilum sidst i marts måned.

Hvad tror du, din hund siger, 

når den har ondt i tænderne? 

”Av”? Nej, vel? En hund siger 

”vov!” – uanset om den er 

glad eller har tandsmerter. 

Og netop derfor risikerer 

den at gå rundt 

med pinen i lang 

tid, før der bliver gjort noget 

ved problemet. Især hvis 

hundens ejer slet ikke ved, at 

hunde faktisk – ligesom os 

mennesker – har behov for 

daglig pleje af deres tænder. 

Faktisk har otte ud af ti voksne hunde 

problemer med tænder og tandkød. 

De får plak og tandsten med risiko for 

dårlig ånde og ubehagelig tandkødsbetændelse. 

Er din hund mon en af 

de otte? 

Forebyg tandproblemerne 

Plak sætter sig som en slags slim på 

tænderne. Det er blødt – og 

derfor også ret nemt 

at fjerne. Men hvis 

man ikke fjerner 

det, bliver det på 

få dage til tandsten med risiko 

for dårlig ånde og ubehagelig 

tandkødsbetændelse. 

“ Plej din hunds tænder dagligt. Også for helbredets skyld.” 

Benedicte Rasmussen, dyrlæge. 

Og det er præcis lige så ubehageligt og 

smertefuldt for din hund, som det ville 

være for dig. Men heldigvis 

kan du forebygge problemet. 

Brug DENTAstix hver dag 

Du kan naturligvis børste 

tænder på din hund, lige som 

du jo også selv børster tænder hver 

dag. Men det er ikke altid praktisk 

muligt. Og så er det jo 

de færreste 

hunde, der bryder sig 

om det. Derfor 

har vi 

Ugepakke Månedspakke 

Pedigree ® DENTAstix 

– for sundere, renere tænder 

www.dentastix.nu 

udviklet Pedigree ® DENTAstix – en 

dental tyggestick, der hurtigt og 

effektivt fjerner op til 80% plak fra din 

hunds tænder. Sticken indeholder 

en række aktive ingredienser 

og har desuden en helt særlig, 

patenteret form og konsistens, 

alt sammen specielt designet til 

at fjerne plak fra hunde-tænder. Og 

da forskellige hunde har forskellige 

størrelser tænder, har vi naturligvis 

skabt Pedigree ® DENTAstix i tre 

forskellige varianter – en til små hunde, 

en til de mellemstore og en til store 

hunde. 

Læs mere på dentastix.nu 

Din hund kan ikke selv fortælle, om 

det gør ondt. Derfor er det til syvende 

og sidst dit ansvar at skåne den mod 

problemer med tænder og tandkød. 

Vil du vide mere om hundes tænder 

eller om Pedigree ® DENTAstix, TM 

så klik ind på dentastix.nu.

AF SENIORDYRLÆGE, PH.D. 

HELLE HARDING POULSEN 

INSTITUT FOR MINDRE 

HUSDYRS SYGDOMME 

MONITORERING AF 

HUND OG KAT 

VED TOTAL ANÆSTESI 

Som et led i optimeringen af anæstesiforløbet 

for den enkelte patient bør 

anæstesimonitorering inkluderes. I 

yderste konsekvens kan manglende 

monitorering være medforårsagende 

til anæstesirelateret død, hvilket sker 

hos gennemsnitligt 0,17% af hundene 

og 0,24% af kattene (1). Nedenfor redegøres 

for rationalet bag og formålet 

med anæstesimonitorering samt hvilke 

vitale funktioner, der bør monitoreres og 

hvordan. 

BAGGRUND 

Incidensen af anæstesirelateret død (defi 

neret som dødsfald inden for 48 timer 

efter anæstesiens afslutning fraregnet 

dødsfald, som alene kunne tilskrives 

inoperable tilstande eller præeksisterende 

medicinske lidelser) afhænger 

bl.a. af patientens kliniske status før 

anæstesi, og syge patienter har således 

en signifi kant højere risiko for at dø sammenlignet 

med raske patienter (hunde: 

1,33% kontra 0,05%; katte 1,4% kontra 

0,11%). Størstedelen af dødsfald sker 

Tabel 1: Normalværdier for vitale parametre under anæstesi hos hund og kat. 

Normalværdi under anæstesi 

Parameter Hund Kat 

Respirationsfrekvens (RR) 8-30/min 12-36/min 

Respirationstype Thoracoabdominal Thoracoabdominal 

ETCO2 35-45 mm Hg 32-40 mm Hg 

Hjerte/pulsfrekvens (HR) 55-120/min 80-140/min 

Middelblodtryk (MAP) 60-90mm Hg 60-90mm Hg 

Diastolisk blodtryk (DAP) 40-70 mm hg 40-70 mm Hg 

Systolisk blodtryk (SAP) 90-120 mm Hg 90-120 mm Hg 

Arteriel hæmoglobins 

iltmætning SpO2 

> 95% > 95% 

PaO2 > 100 mm Hg > 100 mm Hg 

Temperatur 37,5-39,2 °C 37,8-39,2 °C 

i den postoperative periode og oftest 

inden for de første 3 timer postoperativt 

(1). I den referede britiske undersøgelse 

indentifi ceredes også risikofaktorer for 

anæstesirelateret død, og udover patientrelaterede 

forhold såsom dårlig fysisk 

status, høj alder, akutte operationer 

og komplekse procedurer, nævnes en 

reduceret risiko hvis en separat person 

forestår anæstesimonitoreringen, dvs. 

en anden person end den, der forestår 

proceduren/det kirurgiske indgreb. 

Ultimativt er anæstesirelateret død 

det værst tænkelig udfald ved en 

anæstesi, men optimalt set er det ikke 

kun et spørgsmål om liv eller død, når 

kvaliteten af anæstesi evalueres. Ved 

enhver anæstesi balanceres de positive 

effekter af anæstesi mere eller mindre 

godt med de dårlige: bevidstløshed, 

analgesi og muskelafslappelse kontra 

depression af hjerte og respiration samt 

nedsat homeostase. For så vidt muligt at 

begrænse anæstesiens negative effekter 

på hjerte-kredsløb og respiration, er det 

nødvendigt med evaluering af anæstesiens 

kliniske påvirkning af patienten, og 

den mindst negative effekt opnås ved 

mindst mulig anæstesidybde til aktuelt 

stimulus. 

FORMÅL 

Formålene med anæstesimonitoring er 

at mindske bivirkningerne ved anæstesi, 

at sikre patientens velbefi ndende under 

og efter anæstesi, at bibeholde vitale 

parametre så tæt som muligt på normal 

fysiologiske værdier, at kunne justere 

anæstesidybden i takt med kirurgisk 

stimulus og at identifi cere anæstesikriser 

så tidligt som muligt, således at rationel 

terapi kan iværksættes i tide. Sammenfattende 

skal monitoreringen medvirke 

til, at anæstesien bliver så god som muligt 

med mindst mulig påvirkning af organernes 

funktion, således at chancerne 

for en fuldstændig og god opvågning 

maksimeres.

I takt med at der foretages stadigt mere 

komplicerede og ofte langvarige kirurgiske 

indgreb, øges også behovet for 

perioperativ monitorering. Da komplikationer 

til anæstesi kan opstå for alle 

typer patienter uanset klinisk status, bør 

monitoreringen omfatte alle patienter 

under anæstesi. 

PRÆANÆSTESIOLOGISK 

DATABASE 

Forud for enhver anæstesi bør ligge et 

grundigt kendskab til patienten baseret 

på en solid database bestående af 

køn, alder, race, vægt, klinisk status, 

diagnoser, problemliste, medicinering, 

parakliniske fund, procedure samt evt. 

en præanæstesiologisk blodprofi l, hvor 

bl.a. følgende funktionaliteter kan evalueres: 

anæstetika-bindingsevne, evne til 

ilttransport, metabolisme og ekskretion 

samt evt. andre relevante parametre 

(f.eks. elektrolytforstyrrelser, koagulationsanomalier). 

Herudover hører naturligvis 

en grundig klinisk undersøgelse 

med øget fokus på hjerte og kredsløb 

samt respirationssystem, da det primært 

er disse som deprimeres under anæstesi. 

Den kliniske undersøgelse fastslår 

også de kliniske basalværdier for vitale 

parametre, hvorfra de anæstesiologiske 

ændringer sker. Med udgangspunkt i 

patientens database vælges den mest 

optimale anæstesiprotokol, hvilket begrænser 

de farmakologisk forårsagede 

komplikationer. 

INTRAOPERATIV 

MONITORERING 

Anæstesimonitorering er helt basalt et 

spørgsmål om, at se fysiologiske sammenhænge 

i ændringer i parametre hos 

patienten, og som oftest skal fl ere parametre 

sammenholdes før facit (patientens 

status her og nu) kan genereres. 

De vitale funktioner som skal monitoreres 

under anæstesi er følgende: 

ventilation, cirkulation, oxygenering og 

temperatur. Herudover evalueres en 

række af refl ekser. En stor del af disse 

parametre kan ses, føles eller høres vha. 

simpelt apparatur eller slet og ret vore 

sanser. Andre parametre kan kun genereres 

ved brug af avanceret apparatur. 

VENTILATION 

For at opretholde tilstrækkelig ventilation, 

skal patienten være i stand til at respirere/blive 

ventileret, så der ikke ophobes 

CO 2 i organismen og dermed sker 

ændringer i blodets syre-base-balance. 

Respirationsfrekvensen kan tælles 

ved observation af patientens thorax 

og/eller reservoirposen på anæstesiapparatet. 

En apnø-alarm tilsluttet tubus 

kan alarmere ved fravær af respiration, 

og kan give tryghed, såfremt en person 

forestår fl ere opgaver i forbindelse med 

arbejdet med anæsteserede dyr. 

Auskultation af thorax med stetoskop 

eller oesophagusstetoskop (evt. med 

tilsluttet højtaler) kan ligeledes verifi cere 

respiration samt frekvens. Dybden og 

typen af respiration giver et fi ngerpraj 

dels om tilstrækkeligheden af respirationen 

og dels om dybden af anæstesien. 

Hvorvidt der er tale om tilstrækkelig 

ventilation, således at der opretholdes 

normocapni kan være vanskeligt at evaluere 

ud fra respirationsfrekvens alene, 

og kan kun verifi ceres eksakt ved at 

måle blodets indhold af CO 2 (PaCO 2 ved 

blodgasmåling) eller ved at lave et estimat 

herfor. Ved normal temperatur og 

cirkulation samt fravær af lungelidelser 

vil slut ekspiratorisk CO 2 (end tidal CO 2 = 

ETCO 2 ) være et godt estimat for PaCO 2 . 

Ved forhøjet ETCO 2 (>45 mm Hg) er 

der tale om hypercapni og tilsvarende 

hypocapni ved ETCO 2 < 35 mm Hg for 

hund (< 32 mm Hg for kat). Hypocapni 

er direkte forbundet med cerebral hypoperfusion, 

hvorfor længerevarende 

hypocapni kan resultere i cerebral hypoxi 

(2). ETCO 2 måles vha. capnografi , 

hvor ekspirationsluften analyseres for 

indhold af carbondioxid vha. en sensor 

placeret mellem endotrachealtubus og 

anæstesigastilledningen. Resultatet af 

CO 2 -målingen kan angives som kontinuerlige 

numeriske CO 2 -værdier for hver 

ekspiration (capnometer) eller som en 

kurve, som afbilleder respiration som en 

CO 2 -koncentrationskurve (capnograf). 

Et minutvolumen på 100-300ml/kg/min 

er oftest tilstrækkeligt til at opretholde 

normocapni samt tilstrækkelig oxygenering 

ved tilledning af iltberiget luft 

(3). Vejledende respirationsfrekvenser 

under anæstesi er 8-30/min. for hunde 

og 12-36/min. for katte, dog under hensyntagen 

til den anvendte anæstesiform, 

dyrets tilstand og typen samt dybden af 

vejrtrækningerne. 

Såfremt en patient ventileres vha. 

kunstig ventilation, bør ETCO 2 altid monitoreres 

for at sikre normoventilation. 

CIRKULATION 

Det ultimative mål for cirkulationen er at 

opretholde tilstrækkelig vævsperfusion, 

således at alt væv via det cirkulerende 

blod tildeles ilt og renses for affaldsstoffer. 

Blodtryk er den målbare parameter, 

som giver os det bedste estimat på, hvor 

godt det står til med perfusionen i vævene 

– altså hvor god cirkulationen er. 

Palpation af pulsfrekvens og –styrke 

giver vigtig information om anæstesiens 

depressive effekt på kredsløbet. Tilgængelige 

steder for palpation af puls er 

medialt på låret, dorsomedialt på metatarsus, 

palmart på metacarpus distalt for 

den store trædepude, ventrale halebasis 

og ventralt på tungen. En god pulskvalitet 

er karakteriseret ved at være stærk, 

rytmisk og ækval. 

Pulsfrekvensen kan også genereres 

vha. et pulsoximeter, og hjertefrekvensen 

kan opnås vha. EKG eller hjerteauskultation 

(evt. med et oesophagus-stetoskop 

med tilsluttet højtaler). Mange 

anæstetika deprimerer hjertefrekvensen 

dosisafhængigt, og monitorering af 

hjerte/pulsfrekvensen kan således 

være et udemærket mål for, hvorledes 

anæstesien deprimerer kredsløbet. Desværre 

påvirker mange anæstetika (bl.a. 

propofol, isofl uran og sevofl uran) også 

det perifere kredsløb ved at give en 

dosisafhængig vasodilatation, således 

at cirkulationen deprimeres mere end 

pulsfrekvensen indikerer. Dette skyldes 

sammenhængene mellem bl.a. hjertets 

slagvolumen, hjertefrekvens, blodtryk 

og den systemiske perifere modstand 

som er angivet i fi gur 1. 

Et vigtigt supplement til hjerte- eller 

pulsfrekvens er kapillærfyldningstiden 

(CRT) og farven samt fugtighed af slimhinderne. 

CRT skal være 1 sekund og 

normale slimhinder er fugtige og lyserøde. 

Ved længere anæstesiforløb og hos 

alment påvirkede patienter kan den basale 

kredsløbsmonitorering med fordel 

Fig. 1: Sammenhæng mellem hjertefrekvens 

og blodtryk. 

CO = HR * SV 

MAP = CO * SVR 

CO: Cardiac output 

HR: Hjertefrekvens 

SV: Hjertets slagvolumen 

MAP: Middel blodtryk 

SVR: Systemisk vaskulær modstand 


suppleres med blodtryksmåling. Typisk 

måles blodtrykket non-invasivt med 

en blodtryksmanchet omkring et ben 

eller halen, og der gives tre blodtryk: 

diastolisk, middel og systolisk blodtryk. 

Det diastoliske blodtryk (DAP) skal så 

vidt muligt være højere end 40 mm Hg 

for at modvirke ventrikulær hypoxi, idet 

kranspulsårerne fyldes med blod under 

diastolen og ventriklen derved iltes. 

Middelblodtrykket (MAP) bør altid være 

over 60 mm Hg for at sikre tilstrækkelig 

perfusion (4), og dermed hindre 

lokal hypoxi med evt. celledød til følge. 

Det systoliske blodtryk skal for at sikre 

tilstrækkelig cerebral perfusion holdes 

over 90 mm Hg. 

Stigninger i blodtryk er oftest et tegn 

på utilstrækkelig anæstesidybde/analgesi, 

idet blodtrykket stiger pga. øget 

aktivitet af det sympatiske nervesystem 

ved registrering af stimulus. 

OXYGENERING 

Hvis organismens celler i længere tid 

depriveres for ilt, vil der ske irreversible 

skader og på sigt celledød, som i 

yderste konsekvens kan være fatalt for 

patienten. 

Forudsætningen for tilstrækkelig 

oxygenering af patienten er, at der sker 

en ilttransport fra omgivelser til lungealveolerne 

(respirationsafhængig) samt at 

denne alvolære ilt kan diffundere herfra 

til blodet i kapillærerne (koncentrationsgradientafhængig 

samt diffusionsafstandsafhængig), 

bindes til hæmoglobin 

(afhængig af hæmoglobinmængden og 

-typen) og transporteres rundt i organismen 

(cirkulations- og perfusionsafhængig). 

Ved enhver anæstesi bør der pga. depression 

af respirationen tildeles ilt for 

hindre hypoxæmi, som defi neres som 

en arteriel ilttension (PaO 2 ) på mindre 

end 60 mm Hg. PaO 2 bestemmes ved 

invasive og vanskelige blodgasmålinger, 

men heldigvis kan pulsoxymetri anvendes 

til at give et noninvasivt mål for 

oxygeneringen. 

Pulsoxymetri er en noninvasiv metode 

til bestemmelse af hæmoglobinets 

iltmætningsgrad samt som biprodukt 

pulsfrekvensen. Hæmoglobinets mætningsgrad 

(SaO 2 ) er bestemt af forholdet 

mellem mængden af deoxygeneret 

hæmoglobin [Hb] og oxygeneret hæmoglobin 

[HbO 2 ], idet SaO 2 = HbO 2 / 

(HbO 2 + Hb) 

HbO 2 og Hb absorberer lys som 

kendte funktioner af lysets bølgelængde, 

hvorfor forholdet mellem 

mængderne af de to bestanddele kan 

beregnes.Ved indånding af atmosfærisk 

luft er PaO 2 80-100 mm Hg. Sammenhængen 

mellem PaO 2 og SpO 2 (hæmoglobinets 

iltmætningsgrad i % målt ved 

pulsoxymetri) er følgende: 

PaO 2 > 100 mm Hg svarer til: 

SpO 2 = 98-100% 

PaO 2 = 60 mm Hg svarer til: 

SpO 2 = 90% Grænse for hypoxæmi) 

PaO 2 = 40 mm Hg svarer til: 

SpO 2 = 70% 

Cyanose er en relativ dårlig indikator for 

tilstrækkelig oxygenering, da der først 

ses klinisk cyanose ved PaO 2 under 50 

mm Hg (5). Desuden kræves en desaturation 

af mindst 5g/dl hæmoglobin, 

hvorfor alvorligt anæmiske patienter 

ikke kan udvikle klinisk cyanose. 

Anæsteserede patienter, som tilledes 

iltberiget luft skal således have en SpO 2 

over 98%, da deres PaO 2 altid er mere 

end 100 mm Hg. Det eksakte mål for 

oxygeneringen PaO 2 kan kun evalueres, 

når den inspirerede ilt fraktion (F i O 2 ) 

er kendt. Normal oxygenering er, når 

ratioen PaO 2 /F i O 2 >300. I tilfælde med 

lungelidelser kan en tilstrækkelig iltmætning 

(SpO 2 ) dog være foreneligt med 

hypoxæmi, når der tilledes ilt, da ovenstående 

ratio vil være for lav, hvis ilten 

ikke kan optages tilstrækkeligt i blodet. 

TEMPERATUR 

Opretholdelsen af en normal kropstemperatur 

er essentiel for at organismen 

kan fungere optimalt. Desværre er 

patienterne i smådyrspraksis oftest små 

og derfor under risiko for at udvikle hypothermi. 

De mest almindelige årsager til hypothermi 

for smådyrene er følgende: 

små patienter med stor overfl ade kontra 

kropsvægt, nedsat varmeproduktion, 

varmetab under forberedelse til operation 

(inaktivitet, kolde omgivelser, vask), 

varmetab under operation (kold anæstesigasblanding, 

åben abdomen/thorax, 

ændret termoregulering (alfa-2-adrenerge-agonister)) 

samt varmetab under 

opvågningen. 

De kliniske konsekvenser af hypothermi 

er nedsat metabolisme, som bevirker 

at der er et nedsat anæstesibehov, 

en øget opvågningstid og et nedsat iltforbrug. 

Herudover ses karkontraktion, 

som resulterer i nedsat perifer perfusion 

og vanskelig monitorering samt kulderystelser 

(shivering), der giver et øget 

iltforbrug. 

Temperaturen måles mest korrekt 

ved at måles kroppens kernetemperatur 

med en temperaturprobe placeret i 

oesophagus, hvilket også genererer en 

kontinuerlig temperatur, som er ønskværdi 

ved brug af meget aggressive eksterne 

varmekilder (f.eks. Bear-hugger). 

Rektaltemperaturen er også værdifuld, 

men kan være påvirket af afslappelse af 

analsphincteren sfa. anæstetikas effekt. 

Så vidt muligt bør varmetab begrænses 

(anvendelse af varmedunke, metalfolie, 

underlag med cirkulerende varmt vand, 

Bear-hugger m.fl .) og alle patienter med 

en kropstemperatur under 35 grader 

Celcius skal opvarmes aktivt. Ved lave 

kropstemperaturer øges risikoen for 

hjertearrytmier og asystole. 

Hyperthermi er sjældent, men kan 

observeres hos store langpelsede hunde 

på varme dage, hos febrile patienter 

og ganske sjældent hos patienter med 

malign hyperthermi som reaktion på inhalationsanæstesi. 

REFLEKSER 

Uanset antallet af målbare parametre 

genereret vha. sanser eller avanceret 

apparatur, er anæstesimonitoreringen 

ikke komplet uden en vurdering af patientens 

refl ekser. Øjenposition, palpebral/cilierefl 

eks, kæbetonus og spontan 

bevægelse er kliniske tegn, som ganske 

nøjagtigt evaluerer anæstesidybden 

(tabel 2). 

OPSUMMERING 

Hvor ekstensivt monitoreringen af 

den enkelte anæstesipatient bør være 

afhænger af mange faktorer, og i sidste 

ende af, hvilke muligheder der er 

tilgængelige. Generelt kan unge raske 

individer, som undergår korte procedurer 

klare sig med mindre monitorering 

som f.eks. monitorering af hjertefrekvens, 

respirationsfrekvens, evaluering 

af slimhinder, pulsoxymetri, måling af 

temperatur ved procedurens afslutning 

samt evaluering af refl ekser. Ved længere 

procedurer eller hos syge patienter 

bør basismonitoreringen suppleres af 

blodtryksmåling til evaluering af cirkulationen, 

capnometri/capnografi for at 

sikre tilstrækkelig ventilation samt evt. 

EKG. Resultaterne af monitoreringen 

bør journaliseres i et skema til brug for 

evaluering af trends og til senere dokumentation. 

REFERENCER 

1. Brodbelt, D. ”Morbidity and Mortality in 

Small Animal Anaesthesia”, Proceedings,

British Small Animal Veterinary Congress 

2006. 

2. Muir, W.W. ”Ch. 17: Cardiopulmonary- 

Cerebral Resuscitation (CPCR) in Dogs 

and Cats” in “BSAVA Manual of Canine 

and Feline Emergency and Critical Care, 

1st. ed. 1999, p.258. 

3. Moens, Y. and Coppens P. ”Ch. 7: 

Patient monitoring and monitoring 

equipment” in ”BSAVA Manual of Small 

Animal Anaesthesia and Analgesia, 2nd. 

ed. 2007 p. 76. 





ed. 2007 p. 73. 

5. Waddell, L. and King, L. “Ch. 5: General 

approach to dyspnoea” in “BSAVA 

Manual of Canine and Feline Emergency 

and Critical Care, 1st. ed. 1999, p. 66. 





ed. 2007 table 7.3 p. 64. 

Tabel 2: Kliniske tegn til bestemmelse af anæstesidybde. Øjenposition, palpebral refleks og kæbetonus er de mest præcise mål 

til bestemmelse af anæstesidybde. Hjertefrekvens og respirationsfrekvens kan være influeret af mange andre faktorer. Disse 

tegn er ikke valide ved brug af dissociative anæstetika.Tabel modificeret fra BSAVA Manual of Canine and Feline Anaesthesia 

and Analgesia (6). 

Parameter Let anæstesi Tilstrækkelig anæstesi Dyb anæstesi 

Øjenposition Central Roteret ventralt Central 

Palpebral refl eks Ja Nej Nej 

Kæbetonus Ja Nej Nej 

Spontan bevægelse Mulig Fraværende Fraværende 

Cornea Fugtig Fugtig Tør 

Hjertefrekvens Oftest øget Oftest nedsat 

Respirationsfrekvens Oftest øget Oftest nedsat 

Hæmodynamisk og/ eller respiratorisk reaktion på kirurgisk 

stimulation 

Ja Oftest nej Nej 


AF JOURNALIST DJ 

ANNE MARIE BYE MARBOE 

Kosmetiske operationer på dyr 

er forbudt i Danmark, men der er 

en stor gråzone af sager, hvor der 

stilles store krav til dyrlægernes 

etiske vurdering. I nogle situationer 

kan det være nødvendigt 

at operere især hunde, som er 

ofre for uhensigtsmæssige konsekvenser 

af avlsarbejdet. Men 

formanden for Dyreetisk Råd, 

Peter Sandøe, mener, at dyrlægerne 

er at betegne som nyttige 

idioter, hvis de ikke er med til at 

begrænse avl på disse hunde. 

DYRLÆGER SOM 

NYTTIGE IDIOTER 

For kun få uger siden oplevede en dansk 

dyrlæge en patient, en pitbull, som 

havde fået ørene kuperet i udlandet, 

formentlig i Polen. Det førte til en politianmeldelse 

af ejeren, da Dyreværnsloven 

jo klart forbyder amputation af 

legemsdele eller korrektion af hundens 

udseende, medmindre der er en sygdomsmæssig 

begrundelse. I slutningen 

af 2007 blev en dansk hundeejer politianmeldt 

og senere dømt, ligeledes for 

at have fået sin hund ørekuperet uden 

for Danmarks grænser. Sådanne sager 

er dejligt klare, fordi der ingen som helst 

helbredsmæssig begrundelse er for at 

kupere hundens ører. Og danske dyrlæger 

styrer da også stadig langt udenom 

behandlinger, som foregår på det veterinære 

område i andre lande: fedtsugninger, 

botoxbehandlinger eller fjernelse af 

stemmebånd. 

Men der er masser af eksempler på, 

at det kan være svært for dyrlægerne at 

trække grænsen det rigtige sted. Fagdyrlæge 

Pia Vaaben fra Bistrup Dyreklinik 

formulerer problemet således: 

”Selv med lovgivningen i ryggen kan 

man komme ud i gråzoner, hvor det er 

uklart, om det enkelte indgreb er af ren 

kosmetisk karakter, eller om det har en 

forbedrende effekt på hundens trivsel.” 

VILDTKLØER OG 

HALEAMPUTATIONER 

Fx er det forbudt at amputere vildtkløer 

(polydactyli), som kan forekomme hos 

rottweilere og berner sennen, medmindre 

de er til gene for hunden. Ifølge 

Pia Vaaben lever rigtigt mange hunde 

fi nt med de kløer, de nu engang er født 

med. Kun hvis hunden gentagne gange 

kommer til skade med kløerne, eller 

kløerne har en sådan indfl ydelse på 

hundens benstilling, at der er risiko for 

udvikling af gigt, kan man argumentere 

for amputation. Et andet eksempel er 

haleamputation, som er tilladt på visse 

jagthunderacer, men hvor erfaringen har 

vist, at selv hunde med meget lange haler 

sjældent kommer til skade. Alligevel 

foretages der haleamputationer alene 

pga. ejerens ønske om en jagthund med 

et bestemt udseende. 

”Jeg er ikke i tvivl om, at dyrlæger 

foretager sig ting med deres skalpeller, 

der er på kant med lovens ånd,” siger 

Peter Sandøe, som er formand for Dyreetisk 

Råd. Han sætter samtidig spørgsmålstegn 

ved, om det alene bør være 

den enkelte dyrlæge, der skal vurdere 

det etiske aspekt i de sager, som ligger i 

gråzonen. 

”At den enkelte dyrlæge skal foretage 

et skøn er selvfølgelig at foretrække 

frem for nogle meget fi rkantede regler, 

som kan være svære at leve med, og 

som vil være næsten umulige at håndhæve. 

Men Den Danske Dyrlægeforening 

kan og bør gå ud med nogle klare 

meldinger på området. Nøjagtig som 

med kemoterapi, hvor dyrlægeforeningen 

har udarbejdet en politik og på den 

måde udstukket nogle rammer. Det er 

en god idé, og det bør man også gøre 

omkring denne slags operationer. Det 

vil givetvis have en vis disciplinerende 

virkning.” 

NYTTIGE IDIOTER 

Det sker ikke så sjældent, at dyrlæger 

må operere en hund for at forbedre 

dens helbred eller trivsel, fordi målrettet 

avl har ført til usunde og uhensigtsmæssige 

forandringer hos hunden. 

”Tidligere halekuperede racer som 

dobermann kan udvikle uhensigts-

mæssigt lange haler. Bulldogs kan få 

overdrevne hudfolder omkring næse 

og øjne, og mastiffer og blodhunde kan 

få overdrevent store kinder eller læber. 

Og en læbefold kan blive så stor, at den 

er svær at holde ren og tør, og så er der 

stor risiko for eksem og infektioner” fortæller 

Pia Vaaben. 

Hun mener, at man som dyrlæge skylder 

hunden at fi nde den bedste løsning 

på dens problem, og at det i sådanne 

situationer ikke er vanskeligt etisk at forsvare 

en operation. 

Og her er Peter Sandøe enig. 

”Dyrlægernes pligt er at hjælpe dyr, 

som er syge, og de skal selvfølgelig 

gøre, hvad de kan, for at lette tilværelsen 

for sådan et stakkels misfoster, 

men lige så vigtigt er det jo, at de efter 

bedste evner sikrer sig, at der ikke bliver 

avlet videre på hunden. Ellers er de jo 

bare nyttige idioter,” fastslår han. 

EKSTREM AVL 

Peter Sandøe påpeger det paradoksale i 

1 L 

vore forskellige holdninger til forbedringer 

af det enkelte dyr via kirurgi og raceforbedringer 

via avlsarbejde. Det ene er 

forbudt, mens det andet er anerkendt. 

Samtidig bemærker han, at holdningerne 

gudskelov fl ytter sig i retning af et 

mere kritisk syn på avlen. Han henviser 

til den BBC-udsendelse om ekstrem avl 

på hunde, der for nylig blev vist på TV2 

med titlen ”Hundeavl eller dyrplageri”. 

”Der foregår ting inden for avlsarbejdet 

som er helt uacceptable, og det 

er meget vigtigt, at der bliver sat fokus 

på det. Udsendelsen har fx medført, at 

BBC ikke vil transmittere fra CRUFTS 

- verdens største hundeudstilling - før 

den britiske kennelklub får rettet op på 

tingene. Og det er sådan noget, der 

skal til. Herhjemme er der en gammel 

diskussion om dyrlægernes manglende 

medvirken til at oplyse om arvelige 

defekter hos deres klienters hunde og 

katte. Den diskussion kunne nok godt 

tåle at blive taget op igen,” konstaterer 

Peter Sandøe. 

Til forebyggelse og bekæmpelse af 

bidende og stikkende insekter på KVÆG 

- Ingen tilbageholdelsestid på mælk og slagtning. 

Auriplak 

insektøremærker 

PGodkendt med kun ét mærke pr. kvie. 

PForebyggelse af sommermastitis. 

P Dokumenteret forebyggende effekt mod mitter, 

der overfører Blue Tongue virus. 

Tectonik pour-on 

flydende produkt, der fordeler sig over hele dyret 

æFedtopløseligt produkt - binder sig til dyrets hud og hårlag. 

æ Indeholder blå mærkefarve, der synliggør, 

hvilke dyr der er behandlede. 

....... enkelt og effektivt ! 

 


AF DYRLÆGE OG PHD STUDERENDE 

JAMES EDWARD MILES 

Patella luksation, dvs hvor knæskallen 

går ud af led, er en af de hyppigste 

ortopædiske bagbens lidelser hos kæledyr. 

Hos hunde lukserer patella oftest 

medialt, og sjældnere (under 25%) 

lateralt – og i disse tilfælde oftest hos 

store racer. Men selv om en patient med 

patellaluksation tilhører en stor race, 

er det sandsynligt at den lider af medial 

luksation. Meget sjældent ses der 

både medial og lateral patellaluksation i 

samme knæled. 

En medfødt tendens til medial patellaluksation 

fi ndes hyppigt hos små 

og miniature racer, inklusiv dværg og 

toypuddel, Chihuahua, Pekingeser, 

Boston terrier, Pomeranier, og Yorkshire 

terrier. Typisk opstår luksationen under 

vækst, men kan også opstå spontant 

hos voksne hunde. Patella luksation kan 

også ses som en medfødt lidelse, hvor 

patella permanent er lukseret. Tæver 

lider lidt hyppigere af patellaluksation 

end hanhunde, og tit ses patella luksation 

bilateralt. 

ANATOMI 

Patella er kroppens største sesamoidknogle 

og ligger i quadriceps senen lige 

over distale femur. Senen fortsætter 

distalt fra patella og hæfter på tuberositas 

tibiae. Caudalt dækkes patella af 

PATELLA LUKSATION 

HOS HUNDE 

ledbrusk, og ledfl aden forbindes med 

en fordybning på femur (trochlea). På 

hver side har patella nogle fi berbrusk 

’vinger’, der artikulerer med trochleas 

kamme. Der fi ndes også to sidesener, 

lateralt og medialt, der hæfter sig til 

femur tæt på fabellaknoglerne, men 

sidesenene er ikke særligt stærke hos 

hunde, og det dybe bindevæv omkring 

knæleddet er sandsynligvis vigtigere. 

Patella holdes i en funktionel stilling 

ved en kombination af de overnævnte 

knogle- og bløddels- strukturer, og holdes 

lige over knæet styret af quadricepsmusklerne, 

og patellasenes tilhæftning 

på tuberositas tibiae. 

NORMAL FUNKTION OG 

BIOMEKANIK 

Patella er vigtigt for normal funktion af 

quadricepsmusklerne. Quadricepsgruppen 

består af fi re muskler. Mm. vastus 

lateralis, vastus intermedius og vastus 

medialis udspringer fra proximale femur 

og har kun til funktion at strække knæleddet 

og m. rectus femoris udspringer 

fra bækkenet lige kranialt for hofteleddet 

og virker ved både at strække knæleddet 

og at bøje hofteleddet. 

Patella er biomekanisk fordelagtig på 

to måder. For det første, øger patella 

og dens bruskvinger leddets overfl a- 

deareal og mindsker derved trykket 

mellem quadriceps senen og femur. For 

det andet, skaber patella en afstandseffekt 

mellem senen og femur, der øger 

quadricepsmusklernes vægtstangsvirkning. 

Hos mennesket fungerer patella 

desuden som løftestang således at patellasenens 

træk kan derfor være større 

end i quadricepsmusklerne. Om hundens 

patella fungerer på samme måde 

er endnu ikke belyst. 

Desuden giver patella desuden kranial 

stabilitet til knæleddet og nedsætter 

rotation af leddet i forhold til benets 

længdeakse. Patella er nøjagtig tilpasset 

trochlea for bedst at kunne udføre 

disse funktioner. Bruskoverfl aden er tyk 

og blød, hvilket forbedrer tilpasning til 

leddet. For at sikre optimal ernærning af 

brusken er bevægelse og et fysiologisk 

tryk nødvendigt. På denne måde kan 

ledvæske suges ind og igen presses ud 

af brusken. Hvis patella ligger forkert 

(f.eks. under luksation), fi nder ernæring 

og stofudveksling ikke sted på normal 

vis, og bruskoverfl aden kan skades. 

FEJLFUNKTION 

Knæleddet er meget komplekst i form 

og funktion, og for at sikre patellas stabilitet, 

kræver det at leddets komponenter 

udvikles korrekt, og at quadricepsme- 

Figur 1: Fra venstre til højre: coxa vara, normal, coxa valga Figur 2: Anteversionsvinkel: en mindre 

vinkel skaber en udad drejning af distale 

femur, og en større indad drejning. 

Knoglen ses langs diafysen, den såkaldt 

axial femoral view.

kanismen (dvs. quadricepsmusklerne, 

patella, patellasenen og tilhæftningen) 

ligger på en ret linie. Misdannelse af en 

eller fl ere af disse strukturer, eller skævhed 

af quadricepsmekanismen, kan 

fremkalde luksation, eller øge risikoen 

for luksation f.eks. efter traumer. 

Årsagen til skeletmisdannelsen er 

endnu ukendt. Problemet ser ud at bestå 

af forandringer af hele bagbenet, fra 

hofteleddet til distale tibia, men forandringernes 

grad varierer ved forskellige 

grader af luksation. 

Ved medial luksation, fi ndes der typisk 

en udad drejning af distale femur, 

femur varus (dvs. den distale ende bøjer 

indad mod kroppen), misdannelse af 

den distale femur (hvor den mediale 

kondyl er for lille), og tibial valgus 

(dvs. knoglen bøjer udad fra kroppen). 

Quadricepsmusklerne kommer til at 

ligge for medialt, og den resulterende 

skævhed i quadricepsmekanismen virker 

med en stor medial kraft på patella 

og det laterale bindevæv. Hvis kraften er 

stærkere end modstanden fra trochleas 

mediale kam og det laterale bindevæv, 

kan patella lukseres medialt. 

Hvis patella lukseres hos meget unge 

dyr, mister trochlea det normale fysiologisk 

tryk der er nødvendigt for dannelse 

af trochlea, og denne kommer derfor til 

at mangle dybde. 

Hos patienter med lateral luksation, er 

de skeletale ændringer modsat de forhold 

der ses ved medial luksation. 

MULIGE ÅRSAGER 

Flere forskellige teorier er fremført for 

at forklare disse forandringer. I en undersøgelse 

af puddelhunde med patella 

luksation, vistes det at coxa vara (dvs 

en mindsket vinkel mellem diafysen af 

femur og collum femoris – fi gur 1) og en 

lavere grad af anteversion (dvs vinklen 

mellem den proximale og distale femur 

diafyse – fi gur 2) disponerer for udviklingen 

af patellaluksation. Manglende 

anteversion forårsager en udad drejning 

af femur, og derfor må poten drejes 

indad ved hjælp af intern rotation af 

knæleddet, for at hunden kan stå med 

poterne inde under kroppen. De laterale 

bløddelsstrukturer bliver spændt ud, 

hvilket trækker i distale femur og medfører 

en udad drejning og efterfølgende 

skævhed af quadricepsmekanismen. 

Patella kommer til at ligger medialt for 

trochlea og quadricepsmusklerne trækker 

derfor tilhæftningen på tuberositas 

tibiae, proximale tibia og distale femur 

medialt. På denne måde dannes femur 

varus, tibia valgus og derved en for me- 

dial tilhæftning at patellasenen. For nylig 

har andre forskere vist at coxa vara sjældent 

ses hos hunde med medial patella 

luksation, men at coxa valga derimod er 

mere typisk. 

Skeletforandringerne hos 1-3 mdr. 

gamle hvalpe med medfødt patella 

luksation forsvandt efter operation med 

lateral løsning af patella tilhæftningen. 

Selv om alle patienterne præ-operativt 

havde femur varus og indad drejning af 

tibia, som det typisk ses, blev de normale 

igen efter operationen, hvis denne 

udførtes før hvalpene var to måneder 

gamle. Fysioterapi alene eller i forbindelse 

med operation har været anbefalet 

som led i behandling og forebyggelse. 

En mulig forklaring på dette er at m. 

rectus femoris er for stram hos disse 

patienter, og at fysioterapi kan modvirke 

musklens tendens til at dreje patella og 

tibia medialt. 

Andre forskere mener, at årsagen 

kan være, at m. sartorius udspringer for 

medialt på bækkenet hos hunde med 

patella luksation. Patella luksation kan 

fremprovokeressom det bl.a. kan ses 

hos nogle stående jagthunde der når de 

ligger på lur og derved roterer hofteleddet 

udad og knæet indad hvilket medfører 

et kraftigt medialt træk i patella. 

Medial patella luksation er en kompleks 

tilstand, med fl ere medvirkende 

årsager. Der kræves en individualiseret 

undersøgelse af hver patient før prognose 

og behandlingsplan kan fastlægges. 

KONSEKVENSER 

Da et konstant tryk fra patella er nødvendig 

for korrekt udvikling af trochlea, 

har hunde med patella luksation ofte 

fl ade trochlea. Dybden er afhængig af 

hvor tidlig luksationen opstod. 

Normalt tryk og bevægelse sikrer, 

god ernæring af brusken, men ved 

utilstrækkelig ernærning bliver brusken 

tyndere og skader opstår lettere. Bruskskader 

ændrer niveauet af en række ke- 

Tabel 1: Inddeling af patellaluksation i sværhedgrader 

Grad 

miske substanser i ledvæsken, der kan 

føre til gigt. Graden af gigt er normalt 

lav og svarer ikke til luksationsgrad eller 

halthed. Desværre forværres gigten 

ofte selv om patella stabiliseres kirurgisk 

uden dog at der er tydelig sammenhæng 

med nedsat livskvaliteten hos det 

enkelte dyr. 

KLINISKE UNDERSØGELSE 

Patienter, der mistænkes for at lide af 

patella luksation skal undersøges grundigt 

for stille diagnose og vurdere prognose. 

Kliniske tegn på patella luksation 

kan variere. Nogle hunde halter næsten 

ikke, mens andre udviser tydelig halthed. 

Haltheds graden følger ikke altid 

graden af luksation, hvilket måske skyldes 

forskelle i omfanget af bruskskader. 

Hos hunde med intermitterende luksation, 

vil det kliniske billede også være 

præget af at hunden af og til helt afl aster 

benet. Ejeren lægger måske mærke til, 

at hunden ikke har lyst til at springe op. 

Nogle hunde med højgradig luksation 

går med bagbenet bøjet konstant, da de 

har svært ved at strække knæleddet. 

Det er altid vigtig at mønstre patienten 

før man tager den op på undersøgelsesbordet. 

Undersøgelsens mål er først at bekræfte 

at der er en luksation, om den er 

medial eller lateral og derefter at angive 

hvilken sværhedsgrad luksationen har. 

Patellaluksation inddeles i fi re sværhedsgrader 

(tabel 1). 

Start med at palpere benet på den 

stående hund. Det kan være svært at 

mærke patella hos nogle hunde. Palpation 

foretages bedst ved at lokalisere 

tuberositas tibiae og derefter følge 

patellasenen proksimalt til patella. Patienter 

med permanent lukserede patellae 

(grad 4) er sværest at undersøge da 

de antomiske forhold er så afvigende. 

Begge ben kan palperes samtidig for 

at lette sammenligningen. Ømhed ved 

tryk på patella kan være tegn på bruskskader. 

0 Patella kan ikke lukseres, til trods for forskellige ledpositioner 

1 Patella kan lukseres, men reponeres når trykket på patella fjernes 

2 Patella kan lukseres, men reponeres når benet bevæges 

3 Patella er lukseret, men kan reponeres ved tryk eller bevægelse af benet 

4 Patella er permanent lukseret og kan ikke reponeres 


Figur 3: HD billede med benene parallele og knæleddene 

lige. Denne optagelse kan bruges til måling af Qvinkel, 

femur varus og coxa vara eller valga. 

Dernæst, undersøges patienten liggende. 

Med retvinklet haseled og 

knæled, drejes underbenet indad og 

udad og patellas stabilitet vurderes. 

Derefter bøjes og strækkes knæleddet 

maksimalt mens et forsigtigt tryk påføres 

patellas laterale eller mediale side for at 

Figur 4: Lige caudocranialt billede fra hofteleddet til tarsalleddet. 

Dette kan bruges til måling af tibia varus eller valgus, 

og vurdering af rotation af tibia. 

fremkalde luksation. Medial luksation 

fremkaldes bedst ved at strække hoften 

ud og samtidig rotatere tibia indad, og 

lateral luksation ved at bøje hoften og 

samtidig rotatere tibia udad. 

Der bør også undersøges for korsbåndsruptur 

idet intern rotation af tibia 

Figur 7: Ultralydsskanning 

af trochlea 

igennem patellasenen. 

Et 

forstørret billede 

er også 

vist ovenpå 

originalen, 

hvor trochlea 

ses som en 

omvendt ÐSÐ 

form fra lateral 

til medial. 

Figur 5: Skyline af trochlea, der kan 

bruges til vurdering af dybde og 

form af trochlea. 

Figur 6: Laterolateral optagelse, der viser 

målingerne til Insall-Salvati ratioen. 

og manglende kranial understøttelse 

kan overbelaste detforreste korsbånd 

og fremkalde en ruptur. For at undgå 

en falsk positiv skuffebevægelse skal 

man sørge for at patella ikke er lukseret 

under testen. 

Standardiserede røntgenbilleder kan 

bruges til måling af varus og valgus, 

anteversion og trochleas dybde. Ikke 

optimalt positionerede optagelser er 

ikke pålidelige til vurdering. På Institut 

for Mindre Husdyrs Sygdomme (IMHS) 

anvendes i udredningen af patienter 

med patellaluksation en VD optagelse af 

hofter, en lige caudocranialt optagelse 

af hele bagbenet fra hofteled til tarsalled, 

en skyline optagelse af trochlea og 

en laterolateral optagelse af knæet (fi gur 

3-5). MR- og CT-skanninger samtultralyds 

skanning af trochleadybde (fi gur 

7) kan også anvendes i udredningen af 

disse patienter. 

Især hos de store racer, er fordelagtigt 

at vurdere hvor højt i trochlea 

patella ligger. Patella alta (højt placeret 

knæskal) gør det nemmere at fremkalde 

luksation, da patella ikke når ned i trochlea 

før knæleddet er mere fl ekteret.

Patellas højde i trochlea kan vurderes ud 

fra længden af patellasenen i forhold til 

patellas længde. Forholdet skal være to 

eller mindre. 

Den anatomiske Q-vinkel (quadriceps-vinklen) 

beskriver i hvor høj grad 

m.rectus femoris, patella og patellasenen 

er på linje med hinanden. Det er 

dog usikkert hvorvidt den anatomiske 

Q-vinkel nøjagtigt nok genspejler den 

fysiologiske Q-vinkel der repræsenterer 

muskelkraftsretningen i quadricepsmekanismen. 

BEHANDLINGS MULIGHEDER 

Der fi ndes en række metoder til kirurgisk 

korrektion af patella luksation, alt 

efter hvor udtalt luksationen er. Metoderne 

kan inddeles efter effekt og 

position i forhold til patella. De hyppigst 

brugte er fremhævet. 

• Proximal korrektion 

º Femur osteotomi 

º Flytning af udspring af m. rectus 

femoris eller m. sartorius 

• Distal korrektion 

º Flytning af tuberositas tibiae 

• Trochlea fordybning 

º Chondroplastik 

º Sulcoplastik 

º Trochleoplastik 

– Wedge recession 

– Block recession 

• Lateral forstærkning (til medial 

luksation – omvendt til lateral) 

º Imbrication af laterale fascie 

º Femoropatellar sutur 

• Minimering af tibias interne rotation 

º Fabellotibial sutur 

º Fremrykning af proximale fi bula 

• Nedsættelse af medialt træk (til medial 

luksation – omvendt til lateral) 

º Medial desmotomi 

º Transpositionering af 

quadricepsmekanismen 

• Korrektion af tibiamorfologi 

º Tibia osteotomi 

Proximal korrektion er sjældent brugt, 

da femur osteotomi forbeholdes til 

sjældent forekommende grad fi re luksationer. 

Flytning af udspringet af m. 

rectus femoris bruges til at rette muskelkraftsretningen 

hos jagthunde med en 

arbejdsfremkaldt luksation. Ved at fl ytte 

udspringet lateralt på femur, ændres retningen 

af den fysiologiske Q-vinkel, og 

den mediale kraft på patella mindskes. 

En lignende effekt kan opnåes ved fl ytning 

af m. sartorius. 

De nedennævnte procedurer tager 

afsæt i en lateral arthrotomi , der gør det 

muligt at undersøge knæleddet med 

korsbånd, menisk og bruskoverfl ade. 

Flytning af tuberositas tibiae (distal 

korrektion) er en af de mest brugbare 

metoder til at stabilisere patella. Proceduren 

kombineres nemt med en 

standard lateral arthrotomi, og udføres 

ved brug af håndsav, osteotom eller 

knoglesaks. Ved brug af håndsav, kræves 

en lille medial incision (fi gur 8). 

Tilhæftningen adskilles proximalt fra resten 

af tibia et par millimeter caudalt for 

patellasenen. Knoglestykket skal være 

stort nok til isætning af et søm eller en 

skrue, alt efter patientens størrelse. Tilhæftningen 

fl yttes gradvist lateralt (for 

medial luksation) indtil patella virker stabil 

under bevægelse af leddet. Når den 

ønskede stabilitet er opnået, fi kseres tilhæftningen 

ved hjælp af et eller to søm, 

eller en skrue, og et ”tension band” for 

at modvirke trækkraften fra quadricepsmekanismen. 

Distalt bør man undgå at 

skære helt igennem knoglen, således at 

der bevares et ”hængsel” der yderligere 

kan fungerer som ”tension band” ved 

isætning af søm (fi gur 9). Hvis det er 

nødvendigt at fl ytte tilhæftning længere 

end den distale tilhæftning tillader, kan 

denne overskæres og en cerclage kan 

bruges som ”tension band” i stedet for. 

Brug af cerclage anbefales altid hos 

store hunde, da risikoen for løsning er 

højere jo større hunden er. Ved eventuelt 

løsning, kan der opstå alvorlige 

komplikationer, der kræver omgående 

behandling. 

Fordybning af trochlea foretages hvis 

dybden er under halvdelen af patellas 

tykkelse. Det kan være svært at se under 

operation, men ved tilbagetrækning 

cranialt og medialt er det muligt at se 

ledoverfl aden og få en idé om forholdet 

mellem patella og trochleas dybde. Er 

trochleas dybde utilstrækkelig, foretages 

en uddybning af denne efter en af 

følgende metoder. 

Metoden kan vælges udfra et alderskriterium. 

Figur 8: Patellasenen bevares ved brug af Allistang omkring senen når tuberositas 

tibiae osteotomeres. Patienten ligger med kroppen til højre og nedad. En lille håndsav 

benyttes til osteotomien. 


Figur 9: Tuberositas tibiae kan nu flyttes lateral på et distalt hængsel, da savsnittet 

er kortere end tibias kranial kant. Kroppen ligger opad, og pincetten peger på 

osteotomistedet på tibia. 

Figur 10: Et kileformet stykke fjernes fra 

trochlea ved hjælp af en håndsav: knoglevæv 

kan fjernes fra bunden og sidene 

til videre fordybning hvis nødvendigt. 

Kroppen ligger til venstre. 

Figur 11: Brusk og knogle stykket reponeres 

efter fordybning. Kroppen ligger til 

venstre. 

Hos hunde under 5 måneder, er bruskoverfl 

aden i trochlea rimelig tyk og 

ikke stærkt fæstnet til det underliggende 

knoglevæv. Derfor kan brusken 

nemt hæves fra distalt til proximalt efter 

gennemskæring langs trochleas sider 

efterfulgt af et tværgående snit distalt, 

der forbinder de to første incisioner i 

brusken (chondroplastik). Knoglevævet 

under den nu eleverede brusk fjernes 

ved hjælp af rongeur eller skarp ske før 

brusken lægges tilbage i sin oprindelige 

position. Efter 5 måneders alderen bør 

denne metode ikke anvendes da brusken 

er tyndere og bedre fæstnet til det 

underliggende knoglevæv. 

Sulcoplastik er enkel at udføre. Med 

rongeur eller en rasp fjernes brusk og 

knoglevæv i trochlea. Den blottede 

knogle tildækkes langsomt af ny fi brocartilago, 

der danner en ny ledoverfl aden 

i trochlea. Fibrocartilago er ujævn 

og opnår ikke samme kvalitet som den 

oprindelige hyaline brusk. Sulcoplastik 

anbefales derfor ikke, da der fi ndes 

bedre alternativer. 

Trochleoplastik med ”wedge recession” 

er en enkel metode til at fordybe 

trochlea, især i midten. Under operationen 

udskæres en spids skive af brusk 

og knogle der strækker fra proximalt i 

trochlea til distalt lige cranialt for det bagerste 

korsbånds udspring. Hvis savklingen 

er rimelig tyk, er det ikke altid nødvendigt 

at skære mere knogle væk før 

brusk- og knogleskiven genindsættes. 

Er trochlea stadig ikke dyb nok, skæres 

en tynd skive til ud parallelt med første 

snit. Brusk- og knogleskiven forsænkes 

herved yderligere. Fjernelse af lidt af 

spidsen af skiven kan gøre placering lettere. 

Friktionen mellem skiven og femur 

er nok til at holde stykket på plads. Hvis 

der opstår et trin mellem den fordybede 

trochlea og femur i den proximale ende, 

slibes trinet ned med rasp eller rongeur 

(fi gur 10 og 11). 

Trochleoplastik med ”block recession” 

er en nyere teknik der giver en bedre 

effekt proximalt i forhold til wedge recession. 

Trochleoplastikken startes ved 

at save to parallelle snit, et på hver side 

af trochlea, som fortsættes med ostetom 

under trochlea fra proximalt til distalt. 

Dette gøres forsigtigt, især ved enderne, 

da knoglestykker nemt løsnes. 

Derefter fjernes knogle fra femur for at 

fordybe trochlea. Stykket genindsættes 

og små stykker af det fjernede knogle-

væv kan evt indkiles langs kanterne for 

at fastgøre stykket. Eventuel trindannelse 

proximalt fjernes som tidligere 

beskrevet (fi gur 12). 

Imbrication af knæleddets fascia foretages 

til sidst. Imbrication alene øger 

ikke patellas stabilitet tilstrækkeligt, men 

bør kombineres med korrektiv osteotomi. 

Ved hjælp af suturer trækkes fascia 

imod patella. Det er vigtigt at kontrollere 

stabiliteten efter hver sutur, for at 

undgå overkorrektion. Alternativt, kan 

der fjernes et stykke fascie og derefter 

sutureres defekten. Fascien bør strammes 

så præcist som muligt for at undgå 

over- eller underkorrektion. 

Femoropatellar suturer skaber en lignende 

effekt som overstående, men kan 

være sværere at anlægge for at opnå 

det optimale træk. Fabellotibial sutur og 

fremrykning af proximale fi bula kan generelt 

ikke anbefales, da effekten oftest 

er kortvarig, idet de underliggende biomekaniske 

fejl ikke rettes. Hvis vævet 

medialt for patella er for stramt, kan det 

være svært at reponere patella i trochlea. 

Hos disse patienter er en begrænset 

desmotomi nødvendigt. Fascia, og evt. 

ledkapsel overskæres langs siden af 

patella, således at patella kan reponeres. 

Da desmotomi er forbundet med 

en højere risiko for komplikationer, bør 

desmotomien ikke foretages for agressivt. 

Årsagen til komplikationerne hos 

hunde er endnu ukendt, men hos mennesker 

kan det bevirke at patella drejer 

om sin længdeakse og derefter lukserer 

igen. Hos et mindre antal hunde er 

quadricepsmusklerne meget skæve, 

og fridissekering frafemur proximalt til 

trochanter tertius kan have en god effekt. 

Under dissekering skal man være 

opmærksom på blodkar og nerver til m. 

vastus medialis. Musklen er ikke fast 

knyttet til knoglen og frigøres relativt let 

ved stump dissektion. 

Tibia osteotomi benyttes kun hos patienter 

hvor knoglen er meget misdannet, 

og kun efter grundig orthopædisk 

udredning og planlægning. 

BEHANDLINGSPLAN 

Kirurgisk behandling anbefales til alle 

patienter med kliniske symptomer. Hos 

patienter med luksation, men uden 

kliniske tegn på problemer, er kirurgisk 

behandling omstridt. Selv om ejeren 

måske ikke bemærker problemer, kan 

patienten godt have smerter eventuelt 

på grund af brusskader, der vides at 

være meget smertefulde hos mennesker. 

På den anden side, har mange 

små hunde med grad 1 luksation et helt 

normalt liv. Kirurgi bør ikke udsættes 

på grund af patientens unge alder, da 

skeletforandringer kan forværres under 

patientens opvækst. 

Procedurer vælges efter sværhedsgrad, 

alder, kliniske fund og intra-operative 

undersøgelser (se tabel 2). 

Pelsen klippes fra hofteområdet ned 

til under hasen, og patienten afdækkes 

så man nemt kan bevæge knæ- og haseled 

under operationen. På den måde, er 

det lettere at udeføre den intraoperative 

undersøgelse. Efter hver procedure, 

skal stabiliteten kontrolleres ved bevægelse 

og drejning af knæled for at prøve 

at fremkalde luksation. Når først patella 

er stabiliseret ved hjælp af osteotomi 

eller trochleoplastik, kan man fortsætte 

med fascieopstrammning som feks. 

imbrication og derefter en almindelig 

lukning. 

Benet skal ikke immobiliseres efter 

operation, men forbinding i én til to 

dage hjælper med at mindske den postoperative 

hævelse. Før forbindingen 

påsættes, bør kryoterapi anvendes for 

at mindske hævelse. Kryoterapi kan 

fortsættes tre til fi re gange dagligt i et 

par dage efter forbinding er fjernet. 

Fysioterapi og massage indgår også i 

den post-operativ behandling af disse 

patienter på Institut for Mindre Husdyr 

Sygdomme. Smertebehandling er afgørende 

for et optimalt behandlingsforløb 

og der bør allerede ved anæstesiplanlægning 

tages højde herfor. Opioider, 

NSAID, epiduralanalgesi og lokalanal- 

Figur 12: Til venstre ses den klassisk wedge recession trochleoplastik, til højre den 

nyere block recession metode. 

Tabel 2: Nævnte procedurer for hver grad er almindeligvis minimumskravene for 

at opnå stabilitet. Der vælges som regel mere omfattende procedurer jo højere 

sværhedsgraden er. Til hver sværhedsgrad bruges normalt også procedurerne til de 

underliggende sværhedsgrader. 

Grad 

4 

Osteotomi af femur og/eller tibia 

Fridissikering af quadricepsmekanismen 

3 Chondroplastik Trochleoplastik (wedge eller block) 

2 

1 

Flytning af tuberositas tibiae 

Femoropatellar sutur 

Fascieimbrication 

Desmotomi 

Flytning af tuberositas tibiae 

Fascieimbrication 

Desmotomi 

Under 5 måneder 5 måneder og ældre 


gesi benyttes i kombination både præ-, 

intra- og postoperativt og gør det muligt 

at sikre så god analgesi som muligt 

inden patienten hjemsendes. Optimal 

smertebehandling vil også hjælpe til 

med at få patienten til at bruge benet så 

hurtigt som muligt efter operationen. 

Begrænset motion i snor er tilladt i fi re 

til seks uger hvorefter osteotomier og 

trochleoplastikker forventes at være 

afhelet. 

Hvis hunden ikke vil bruge benet 

efter et par uger, bør der foretages 

grundig undersøgelse både klinisk og 

med røntgenoptagelser for at søge at 

afdække evt. årsag. 

Ved kontrol seks uger efter operationen, 

tages nye røntgenoptagelser til at 

vurdere helingsprocessen. Hvis der blev 

anvendt søm til fi ksering af tuberositas 

tibiae, kan det normalt fjernes på dette 

tidspunkt hvis det skønnes nødvendigt. 

Nogle hunde viser tegn på smerter ved 

dyb palpation over sømmet, og sømmet 

kan løsne sig når hunden begynder at 

få fri motion. Seponering af sømmet er 

let at foretage igennem en lille incision. 

Cerclage fra ”tension band” er vanskeligere 

at fjerne og kan normalt efterlades 

uden problemer. 

PROGNOSE 

Prognosen for let påvirkede hunde er 

almindeligvis god. Ved grad 3 eller mindre 

kan et godt resultat forventes hos 

cirka 90% af patienterne. Postoperativt 

kan der hos disse patienter ses en gad 

1 luksation, dog uden tydelige kliniske 

tegn. Prognosen hos hunde med grad 4 

luksation er mere reserveret, da der ikke 

foreligger evidens vedrørende behandlingseffekten. 

Prognosen er højst sandsynlig 

afhængig af den præcise skeletetforandring 

hos den enkelte hund, og det 

må forventes at korrektion kræver fl ere 

operationer for at opnå et godt resultat. 

PATELLA LUKSATION 

HOS KATTE 

Situationen hos katte ligner meget 

den hos hunde. Alle de overnævnte 

undersøgelser og procedurer kan også 

anvendes hos katte. Bortset fra halthed, 

lægger ejeren tit mærke til en begrænset 

springhøjde hos affi cerede katte. Da 

katte fra naturens side har mere fl exible 

led end hunde, kan recidiverende luksa- 

tion blive mere problematisk. Prognosen 

er derfor mere usikker end hos hunde. 

KONKLUSIONER 

Patella luksation er et komplekst orthopædisk 

problem med både medfødte 

og erhvervede årsagsfaktorer. Patienter 

med let til moderat patella luksation kan 

efter grundig orthopædisk udredning 

forholdsvis enkelt behandles uden 

større risiko for komplikationer. Patienter 

med højgradig patella luksation og 

udtalte skeletale forandringer kræver 

omfattende orthopædisk udredning og 

operationsplanlægning vha. bl.a. avanceret 

billeddiagnostik. 

FREMTIDEN 

Der forefi ndes i dag kun sparsom viden 

om knæets biomekaniske funktion hos 

hunde herunder viden om quadricepsmekanismens 

biomekaniske og 

fysiologiske effekter, og om hvordan orthopædiske 

indgreb påvirker disse. Lige 

nu undersøger vi, i et PhD projekt ved 

Hospital for mindre husdyr, forskellige 

metoder til at karakterisere knæleddets 

biomekaniske funktion mhp. at kunne 

beskrive mere objektive parametre til 

brug ved selektion af patienter til operation 

og i operationplanlægningen. I 

undersøgelsen indgår vurdering vha. 

røntgen, ultralyd- og CT-skanning. 

ANERKENDELSER 

Tak til dyrlæge Hanne Miles og senior dyrlæge 

Asger Wenck for kritisk gennemlæsning 

og kommentering af manuskriptet. 

– Figur 3-7 tilhører Billeddiagnostisk afdeling, 

IMHS. 

– Figur 10-11 tilhører senior dyrlæge Asger 

Wenck, IMHS. 

LITTERATURLISTE 

– Arthurs GI, Langley-Hobbs SJ (2006): 

Complications associated with corrective 

surgery for patellar luxation in 109 dogs. 

Vet Surg 35(6): 559-566 

– Bound N, Zakai D, Butterworth SJ, Pead 

M (2009) The prevalence of canine patellar 

luxation in three centres. Clinical 

features and radiographic evidence of limb 

deviation. Vet Comp Orthop Traumatol 

22(1):32-7 

– Fossum TW (ed)(2006): Patellar luxation, 

in Small Animal Surgery (3 rd edition). 

Mosby, Philadelphia, sider 1289-1299 

– Nagoaka K, Orima H, Fujita M, Ichiki H 

(1995): A new surgical method for canine 

congenital patellar luxation. J Vet Med Sci 

57(1):105-109 

– Piermattei DL, Flo GL, DeCamp CE 

(ed)(2006): The stifl e joint, in Handbook of 

Small Animal Orthopaedics and Fracture 

Repair (4 th edition). Saunders Elsevier, Philadelphia, 

sider 562-582 

– Priester WA (1972): Sex, size and bred as 

risk factors in canine patellar dislocation. 

JAVMA 160:740-742 

– Putnam RW (1968): Patellar luxation in the 

dog. Thesis, University of Guelph, Ontario 

– Rousch JK (1993): Canine patellar luxation. 

Vet Clin North Am Small Anim Pract 23(4): 

855-868 

– Roy RG, Wallace LJ, Johnston GR, Wickstrom 

SL (1992): A retrospective evaluation 

of stifl e osteoarthritis in dogs with bilateral 

medial patellar luxation and unilateral surgical 

repair. Vet Surg 21(6):475-479 

– Schnappauf, A (2005) Die sonographische 

untersuchung und vermessung des kniegelenkes 

bei hunden mit patellaluxation. 

PhD thesis, Justus-Liebig-Universität 

Gießen 

– Towle, HA, Griffon, D, Thomas, MW, 

Siegel, AM, Dunning, D, and Johnson, A 

(2005) Pre- and post operative radiographic 

and computed tomographic evaluation 

of dogs with medial patellar luxation. 

Vet Surg 34: 265-272 

– Willauer, CC and Vasseur, PB (1987) Clinical 

results of surgical correction of medial 

luxation of the patella in dogs. Vet Surg 

16(1): 31-36

Det lunere klima gør 

lopper og flåter aktive året rundt 

En Frontline Combo behandling 

regelmæssigt hver 4. uge 

giver kontinuerlig beskyttelse 

af både hunde og katte 

PRODUKTINFORMATION: Frontline Combo Vet. er et middel til brug på huden mod lopper og mider. Opløsningen indeholder en kombination af et aktivt stof med adulticide egenskaber, fipronil, og et aktivt stof med ovicide og larvicide egenskaber 

(S)-methopren. Indikationer: Behandling mod angreb af lopper, flåter og bidende lus hos hund og kat. Beskytter mod nye angreb af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 4 uger hos kat. Forebygger loppernes formering ved at hæmme udviklingen 

af æg (ovicid effekt) samt larver og pupper (larvicid effekt) fra æg lagt af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 6 uger hos kat. Effekten over for flåter varer i op til 4 uger hos hund og 2 uger hos kat. Kan indgå i behandling af allergisk eksem 

forårsaget af loppeangreb. Mindste behandlingsinterval er 4 uger. Kan anvendes til drægtige og diegivende dyr. Kontraindikationer: Må ikke anvendes til hunde under 8 uger og/eller 2 kilo og katte under 8 uger og/eller 1 kilo. Bør ikke anvendes til 

syge eller afkræftede dyr. Bør ikke anvendes til kaniner. Præparatet til hund bør ikke anvendes til kat, da dette kan medføre overdosering. Administrationsmåde: Til udvortes brug. Dosering: Til hund: 1 pipette à 0,67 ml fra 2-10 kg; 1 pipette 

à 1,34 ml fra 10-20 kg; 1 pipette à 2,68 ml fra 20-40 kg; 1 pipette à 4,02 ml til hunde over 40 kg legemsvægt Til kat: 1 pipette à 0,5 ml til kat. OBS. Der er forskel i styrkerne på produktet til hund og til kat. Man bør ikke overdosere. Bivirkninger: 

Blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: Forbigående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen) samt generel kløe og hårtab. Ligeledes er udtalt savlen, reversible nervøse symptomer (forstærket 

berøringssans, depression, andre nervøse symptomer) og opkastning observeret. Forsigtighedsregler: Badning med vand inden for 2 dage samt hyppigere end en gang om ugen efter behandling bør undgås. Ved gentagne shampoobade 

nedsættes virkningsvarigheden. Undgå at dyr slikker på behandlingsstedet og at dyr slikker hinanden efter behandling. Man bør omgås behandlede dyr med forsigtighed indtil behandlingsstedet er tørt. Tilhæftning af enkelte flåter 

kan forekomme. Undgå at få produktet i kontakt med mund og øjne. Vask hænderne efter brug. Dyr eller mennesker med kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol bør undgå kontakt med produktet. Se endvidere brugsanvisning 

på pakningen. Pakninger: Æske med 3 pipetter: 0,5 ml, 0,67 ml, 1,34 ml, 2,68 ml og 4,02 ml. Æske med 6 pipetter: 0,5 ml. Udl. V. Februar 2009. 

Indehaver af markedsføringstilladelsen i Danmark: Merial Norden A/S, Mileparken 20 E, 2740 Skovlunde, tlf. 4454 0040. 

www.frontline.com 

- igen og igen og igen… 

FL/DK/A4/02.09

AF JOURNALIST (DJ) 

CHARLOTTE RAFN 

Der findes ikke megen videnskabelig 

dokumentation at holde sig 

til, når det gælder fysioterapeutisk 

genoptræning af hunde. Bl. a. 

derfor tjekker personalet på genoptræningscenteret 

jævnligt, at 

deres arbejde har en positiv effekt 

på hundene. 

HUNDENES EGET 

FITNESSCENTER 

På Hospital for Mindre Husdyr er indrettet 

et træningscenter med bl.a. vandløbebånd, 

vippebræt, bløde madrasser og 

store bolde. Her kan hundene få fysioterapeutisk 

behandling, som hjælper dem 

til at genvinde deres bevægelighed, 

balance og styrke 

En stor del af hundene, der benytter 

centeret, har været omkring hospitalets 

øvrige afdelinger. Det kan være hunde, 

som er blevet opereret, har fået konstateret 

gigt eller en neurologisk lidelse. 

– Det er veldokumenteret, at fysioterapeutisk 

behandling kan hjælpe mennesker, 

der på grund af sygdom eller 

ulykke har fået nedsat funktionsevne. 

Her er det helt naturligt at tilbyde genoptræning 

som en del af behandlingen. 

Det samme gælder ikke for vores hunde 

og katte, men heldigvis ser vi, at stadig 

fl ere også tænker i de baner, når det 

handler om vores dyr, siger Anne Vitger 

seniordyrlæge og initiativtager til træningscenteret. 

Hundene vænner sig hurtigt til udstyret i træningscenteret. 

Der kommer også enkelte katte til genoptræning, 

men de er vanskeligere at arbejde med. 

Genoptræningscenteret på Hospital for 

Mindre Husdyr ved det Biovidenskabelige 

fakultet på Københavns Universitet 

blev åbnet i oktober 2008. Der fi ndes 

lignende faciliteter på større klinikker 

rundt omkring i landet. Efterspørgslen 

og interessen for fysioterapeutisk behandling 

er steget voldsomt blandt dyrlæger 

og veterinærsygeplejersker i smådyrspraksis 

de seneste år. Tidligere har 

fysioterapi hos dyr mest været varetaget 

af fysioterapeuter, der særligt beskæftigede 

sig med behandling af heste. Anne 

Vitger er blandt de få dyrlæger, der kan 

kalde sig certifi ceret fysioterapeut for 

smådyr. Hun har taget den supplerende 

uddannelse i Sverige, da den endnu 

ikke tilbydes i Danmark, og hendes foreløbige 

erfaringer på området er, at man 

kan gøre meget på kort tid. 

ØGET LIVSKVALITET 

– De fl este hunde kommer her på grund 

af kroniske lidelser. F. eks. ved vi, at op 

mod 20 procent af alle hunde lider af 

gigt og ved at træne dem, kan vi reducere 

smerterne og bevare deres mobilitet. 

Det kan være med til give dem 

et længere liv og ikke mindst en bedre 

livskvalitet, siger Anne Vitger. 

Nogle hunde har fået ”dårlige vaner” 

i deres bevægelsesmønster f. eks. på 

grund af smerter. Det kan afhjælpes 

med den rigtige træning. Desuden kan 

hunde, der er blevet opereret, have stor 

gavn af den fysioterapeutiske behandling. 

Det kan hjælpe dem til at genvinde 

bevægeligheden og styrken i det opererede 

område, og dermed opnår de 

hurtig rehabilitering og mindsket risiko 

for mén. 

Til hver patient bliver der tilrettelagt 

et individuelt forløb.

– En kørestol kan være en udmærket løsning i en periode, men 

det bør ikke være en permanent løsning, siger Anne Vitger. 

Foto: www.eddieswheels.com. 

Små godbidder hjælper, når Anne 

Vitger skal have Zelda til at gå slalom 

mellem toppene. Øvelsen træner 

muskulatur og stabilitet i det 

opererede venstre bagben. 

– Med de forskellige redskaber kan vi 

træne hunden præcis på det område, 

den har behov for. F. eks stimulerer 

vippebrættet og de store bolde proprioception, 

balance og vægtbæring. 

Cavalettierne og vandløbebåndet er 

effektive, når det gælder genoptræning 

af muskelstyrken og bevægeligheden, 

siger Anne Vitger. 

Træning i vand er velkendt fra human 

fysioterapi. Her er der mulighed for at 

træne uden at overbelaste leddene. I 

hundenes bassin bevæger hunden sig 

på et løbebånd. Vandstanden kan justeres, 

så hunden får præcis den støtte, der 

er brug for, ligesom temperaturen i vandet 

kan hæves og sænkes alt efter hvor 

hårdt, den arbejder. 

KØRESTOLENE KOMMER 

De fl este hunde har brug for at træne i 

centeret en-to gange om ugen i 10-12 

uger. Derudover får de et program til 

hjemmetræning. 

– Jeg synes, at det er helt naturligt 

at bruge penge, tid og energi på at 

genoptræne hundene. Det ligger i naturlig 

forlængelse af den udvikling, vi 

ser med vores kæledyr generelt. De er 

blevet en del af vores familie, og når vi 

alligevel bruger mange penge på f. eks 

Det kræver koncentration for alle 

parter, når Anne Vitger træner med 

Tinka på de store bolde. 

en operation, er det både i hundens og 

dens ejers interesse, at den kommer sig 

hurtigt og bedst muligt over indgrebet, 


Der er dog grænser for hvor langt 

hun vil gå. Træningen skal være med til 

enten at begrænse dyrets smerte eller 

forbedre dets mobilitet. 

I USA er holdningen en lidt anden. 

Her har fysioterapeutisk behandling 

på dyr været kendt i mange år, og det 

handler ikke nødvendigvis om at forbedre 

dyrets helbred, men om at hunden 

eller katten skal leve så længe som 

muligt. Derfor bliver nogle dyr forsynet 

med kørestole, hvis de f.eks. er lammet 

på grund af en diskusprolaps. Med kørestolen 

fastspændt til kroppen kan de i 

nogle timer ad gangen bevæge sig rundt 

på en kombination af egne ben og hjul. 

Sådanne hjælpemidler er endnu ikke 

i brug i Danmark, men Anne Vitger kan 

godt forestille sig, at de også en dag vil 

blive en del af behandlingstilbuddet til 

danske dyr med motoriske problemer. 

– Kan en kørestol hjælpe en hund i en 

periode, mens den bliver genoptrænet, 

ser jeg ingen problemer i det. Men er 

det noget, som hunden skal leve med 

resten af livet, synes jeg ikke, at det er 

den rigtige løsning. For mig er det afgørende, 

at der er tale om en midlertidig 

Emilie Carlsson har sin hunds fulde opmærksomhed, 

mens den bevæger sig på løbebåndet i 

varmtvandsbassinet. Vandstanden kan hæves og 

sænkes afhængigt af, hvor meget støtte hunden 

har brug for. 

løsning og ikke en permanent tilstand, 


MANGLENDE FORSKNING 

Anne Vitger er ikke i tvivl om, at fysioterapi 

til hunde vil blive en naturlig og 

integreret del af behandlingstilbuddet til 

hunde med lidelser i bevægeapparatet. 

Men effekten af fysioterapi på hunde er 

ikke på samme måde veldokumenteret, 

som den er hos mennesker. 

– Det er meget vigtigt, at vi forholder 

os kritisk til tingene og til stadighed 

arbejder på at optimere behandlingsprotokoller 

og dokumenterer effekten 

af behandlingerne. En stor del, af det 

arbejde vi udfører, bygger vi på resultater 

fra human fysioterapi, erfaringer fra 

dagligdagen, og på det, vi tror, virker. 

Med tiden får vi forhåbentlig mere konkrete 

resultater at forholde os til, siger 

Anne Vitger. 

Genoptræningscenterets mission er 

at kunne bidrage med forskning og uddannelse 

inden for området. Og meget 

gerne i samarbejde med dyrehospitaler, 

der arbejder med genoptræning. 


KENNELHOSTE 

AF JOURNALIST JOHN VABØ 

Oftest forløber et kennelhostetilfælde 

relativt uproblematisk, men er til stor 

gene for såvel hund som ejer. Hunden 

skal holdes væk fra andre hunde, så 

længe den smitter. Den skal måske blive 

væk fra træning fl ere uger i træk, og ofte 

holder den ejeren vågen om natten de 

første par døgn. 

Kennelhoste – infektiøs tracheobronchitis 

– er en multifaktoriel sygdom. 

Den forårsages af en kombination af 

forskellige infektiøse agens og en samtidig 

medvirken af andre faktorer såsom 

stress, dårlige ventilationsforhold, overbelægning 

m.v. Sygdommen ses derfor 

ofte i hundepensioner, kenneler, dyreinternater, 

dyrehospitaler og ikke sjældent 

i forbindelse med hundeudstillinger. 

Smitten er overvejende luftbåren. 

Virus (f.eks. canine parainfl uenzavirus 

- CPiV og canine adenovirus type 2 

- CAV2) udskillles i ca. 2 uger efter infektion, 

hvorimod Bordetella bronchiseptica 

og mycoplasmer kan udskilles i 

op til 3 måneder. Sygdomskomplekset 

er meget smitsomt, og ofte ser træningspladser 

og pensioner sig nødsaget til 

at lukke ned i en kortere periode, hvis 

smittespredningen bliver for omfattende. 

Mange vira (CPiV, CAV2, CDV, reovirus) 

kan give anledning til akutte respira- 

toriske symptomer, men hovedårsagen 

til canin infektiøs tracheobronchitis er B. 

bronchiseptica i kombination med CPiV. 

Bordetella bronchiseptica isoleres 

sædvanligvis hos hunde med kennelhoste, 

men kan også isoleres fra klinisk 

raske hunde. B. bronchiseptica hæfter 

sig specifi kt til cilierne i trachea samt i 

bronchierne, og persisterer der i ca. 3 

måneder. Under den bakterielle vækst i 

den tidlige fase ses udtalt hoste. 

Eksperimentel aerosolinfektion viser, 

at symptomerne opstår 4-7 dage efter 

infektion, samt at symptomerne er mildere, 

hvis B. bronchiseptica optræder 

alene, end hvis der er tale om kombination 

med virus. Infektion med B. bronchiseptica 

giver immunitet mod denne 

i op til 1 år, hvorefter der igen er fuld 

modtagelighed. 

Canin parainfl uenza – CPiV er det 

hyppigst isolerede virus. Infektion med 

CPiV alene affi cerer kun overfl adeepithelet 

i luftvejene med meget milde 

symptomer. Samtidig infektion med B. 

bronchiseptica eller mycoplasmer giver 

sig udslag i de typiske kennelhostesymptomer. 

BEHANDLING: 

Lette tilfælde af kennelhoste er som 

regel ikke behandlingskrævende, men 

mulige differentialdiagnoser skal naturligvis 

udelukkes. I mere alvorlige tilfælde 

vil behandlingen ofte være palliativ og 

koncentreret omkring eventuelle sekundære 

bakterielle infektioner i lunger, 

bronkier og øvre luftveje. 

FOREBYGGELSE: 

Hunde med kennelhoste bør så vidt muligt 

holdes isoleret, så længe de smitter. 

Virus kan, som før nævnt, udskilles i ca. 

2 uger efter infektion, mens B. bronchiseptica 

og mycoplasmer kan udskilles i 

op til 3 måneder. Det er naturligvis urealistisk 

og uhensigtsmæssigt at isolere 

hunden i 3 måneder, og man bør nok 

også forvente, at udskillelsen af agens 

bliver lavere efter ophør af de kliniske 

symptomer. 

I områder med stor populationstæthed 

(bymæssig bebyggelse, træningspladser, 

hundepensioner, udstillinger og lign.), vil 

det være en fordel at fokusere på den generelle 

immunitet, dels for at beskytte det 

enkelte individ, men også for at nedsætte 

det generelle smittepres. 

Vaccine mod hundesyge – CDV og 

hepatitis – CAV1 er indeholdt i kernevaccinerne 

mod parvovirus, hundesyge 

og leverbetændelse. CAV2, som er antigenet 

i vaccinerne, giver krydsbeskyttelse 

mod CAV1 (hepatitisvirus) uden 

de for CAV1 karakteristiske vaccinationsbivirkninger 

(”Blue eye”). 

Parainfl uenza-vacciner fi ndes som 

både injektionsvacciner og en overfl 

adevaccine (nasalvaccine). B. bronchiseptica 

fi ndes i en overfl adevaccine 

(nasalvaccine) i kombination med parainfl 

uenza. 

Nasalvacciner udnytter den fordel, 

der kan være i at inducere et immunrespons 

i overfl adecellerne ved hjælp af 

et IgA-svar suppleret med det senere 

IgG-svar i serum. Et sekretorisk IgA-svar 

over for et patogen vil være aktivt allerede, 

når dyret præsenteres for smitten, 

og altså inden smitstoffet optages 

og repliceres i organismen. Samtidig 

vil IgA-svaret være uafhængigt af evt. 

maternelle antistoffer, hvorfor tidlig 

vaccination af hvalpe også er en oplagt 

mulighed.

Når min bevægelighed er vigtig for dig 

SPECIFIC CJD Joint Support 

Min nye allierede mod arthritis 

Højeste indhold af EPA * 

Forstærket antiinflammatorisk effekt 

Reduceret nedbrydning af brusk 

Højeste indhold af GAG’s * Bedre beskyttelse af led 

Moderat energiindhold * Bedre vedligeholdelse af idealvægt 

Sælges kun af dyrlæger Professionel og kvalificeret rådgivning 

Dechra Veterinary Products A/S 

Mekuvej 9 ▪ 7171 Uldum ▪ Tlf. 76 90 11 00 ▪ www.dechra.com 

*Baseret på deklarerede værdier 

hos producenter af tørfoder 

beregnet til ledproblemer. 

Avalone

AF DYRLÆGE, PH.D. AAGE KRISTIAN 

OLSEN ALSTRUP, PET-CENTRET, ÅRHUS 

UNIVERSITETSHOSPITAL 

Figur 1: Overfladeanalgesi. Xylocainspray 

er velkendt fra den veterinære 

klinik, hvor den blandt andet bruges 

til at lette intuberingen forud for ventilation. 

TEKNIKKER TIL AT ANLÆGGE 

LOKALANALGESI HOS DYR 

INDLEDNING 

Lokalanalgesi har mange fordele til 

smertebehandling af dyr. Der er ret få 

bivirkninger, og samtidigt er den analgetiske 

effekt som oftest god. Lokalanalgesi 

bliver i dag fl ittigt benyttet under 

operationer på drøvtyggere, hvor risikoen 

for tympanitis begrænser brugen 

af generel anæstesi. Men lokalanalgesi 

burde også være vidt udbredt til mange 

andre dyr, eksempelvis ved operative 

indgreb på forsøgsdyr, hvor man vil 

undgå, at systemisk analgesi påvirker 

forsøgsresultaterne. Den væsentligste 

årsag til, at lokalanalgesi alligevel bruges 

så sjældent er, at anlæggelsen ofte kræver 

stor anatomisk indsigt og praktisk 

håndelag. Sidste år bragte Dyrlægemagasinet 

en artikel 1 om lægemidler til lokalanalgesi 

af dyr. Formålet med denne 

opfølgende artikel er at give en oversigt 

over de mest almindelige teknikker til at 

anlægge lokalanalgesi, og således være 

til inspiration for mine mange kollegaer, 

der dagligt arbejder med dyr. Artiklen 

vil dog ikke komme ind på de praktiske 

procedurer og doseringer, så her kan 

det stærkt anbefales at læse hånd- og 

lærebøger om emnet, hvoraf jeg vil anbefale 

en af dem 2 . Nogle træk af teknikkernes 

historie fremgår af faktaboksen. 

OVERFLADEANALGESI 

Overfl adeanalgesi er den simpleste form 

for lokalanalgesi, idet lægemidlet blot 

påføres kropsoverfl aden på det sted, 

hvor man ønsker at opnå analgesien. 

Påføringen kan blandt andet ske i form 

af cremer, salver, gel, plastre eller spray. 

Som oftest er koncentrationen af lokalanalgetikum 

ret højt (fx 5 % lidocainsalve) 

for at opnå effekt. Overfl adeanalgesi 

er fortrinsvis egnet til analgesi af hornhinde, 

hud, anus, øre, urinveje, snude 

og lignende steder. Lægemidler som 

lidocain, ropivacain og bupivacain har 

alle analgetiske effekter, når de bliver 

påsmurt operationssåret. Derimod har 

de kun ringe analgetisk effekt, hvis de 

bliver påført intakt hud. Omvendt forholder 

det sig med slimhinder, hvor man 

kan opnå god analgetisk effekt ved blot 

at påføre lægemidlet på intakte slimhinder. 

Eksempelvis kan lidocain inducere 

analgesi i et par millimeters dybte, når 

det bliver påført en slimhinde. Spray 

med analgetikum på slimhinder bruges 

blandt andet ved intubation, hvor 

det kan lette intuberingen (se fi gur 1). 

Overfl adeanalgesi omfatter endvidere 

påsmøring af et analgetikum på urinkatetre, 

før de lægges op i blæren. Ligeledes 

er der udviklet plastre, som påsættes 

huden, hvor der ønskes analgesi, og 

herefter vil der langsomt blive frigjort 

lidocain til huden. Plastreteknikken er 

kendt fra mennesker, men er også blevet 

testet på dyr. Resultaterne har dog 

været varierende, idet plasmakoncentrationen 

synes at variere en del fra dyr 

til dyr, selvom dyrene bliver behandlet 

på den helt samme måde. Et simpelt 

alternativ til brugen af lokalanalgetika 

er køling, da dette også nedsætter 

smertefølsomheden kortvarigt. Køling 

kan opnås ved påføring af fl ygtige kemikalier, 

der under fordampning afkøler 

huden. Etylklorid er et eksempel på et 

sådant produkt. Kølingen bør dog kun 

være kortvarig for at undgå frostskader 

i huden. 

INFILTRATIONSANALGESI 

Næst efter overfl adeanæstesi er infi ltrationsanæstesien 

den mest simple at

anlægge. Her anvender man en tynd 

kanyle til simpel infi ltrering af lægemidlet 

i det væv, som man ønsker bedøvet. 

Generelt anvender man lavere koncentrationer 

af lokalanalgetikum (typisk ½ 

- 1 % lidocain) end til overfl adeanalgesi. 

Da hudpenetrationen og deponering 

er smertefuldt, er det en god ide først 

at sedere dyret, at påsmøre lokalbedøvende 

creme eller sætte plastre på 

huden, hvor infi ltrationsanalgesien 

efterfølgende skal anlægges. Begræns 

antallet af hudpenetrationer, idet et stort 

område kan lokalbedøves ved hjælp af 

ganske få hudpenetrationer (se fi gur 

2). Før injektion af lægemidlet skal man 

altid aspirere for at sikre, at lægemidlet 

ikke injiceres i et blodkar. Der kan 

tilsættes en vasokonstriktor (adrenalin 

eller noradrenalin), således at anslagstiden 

bliver kortere og virkningstiden 

længere. Men brug dog aldrig vasokonstriktor 

i perifere lemmer, da det øger 

risikoen for gangræn. 

PERIFER NERVEBLOKADE 

Ved perifer nerveblokade, der også 

betegnes ledningsanæstesi, bliver lokalanalgetikum 

sprøjtet ind i vævet tæt 

omkring en perifer nerve, således at 

smerteimpulser ikke kan nå frem til 

centralnervesystemet. Perifer nerveblokade 

bruges under operationer 

- med eller uden generel anæstesi - og 

som postoperativ analgesi. Teknikkerne 

til perifer nerveblokade kræver stor anatomisk 

viden om nervernes forløb. Men 

også nervernes fi bertyper bør undertiden 

tages i betragtning, da ikke alle nerver 

er lige følsomme. Generelt er nerver 

med lille diameter mere følsomme end 

nerver med stor diameter. Myeliseringsgraden 

spiller ligeledes en rolle for nervernes 

følsomhed. Tabel 1 viser, hvor 

følsomme forskellige typer nervefi bre er 

overfor lokalanalgesi. 

METODER TIL IDENTIFIKATION 

AF PERIFERE NERVER 

Selv med en god anatomisk forståelse af 

nervernes forløb kan det være vanskeligt 

at identifi cere det rigtige sted for perifer 

nerveblokade. Der fi ndes heldigvis 

fl ere velegnede metoder til identifi kation 

af de perifere nerver, som man ønsker 

at blokere. Ved den elektriske stimulationsteknik 

identifi ceres nerven med en 

stimulationsnål. Når nålen er placeret 

tilstrækkeligt tæt på nerven, udløser 

dette kontraktioner i den muskel, som 

nerven innerverer. Elektrisk nervestimulation 

er ikke muligt, hvis dyret forud 

er muskelrelakseret, og der er risiko 

for falsk positivt respons som følge af 

direkte muskelstimulation. Alternativt til 

elektrisk nervestimulation benyttes også 

ultralydvejledt perifer nerveblokade, 

hvor nervens forløb bliver identifi ceret 

ved hjælp af ultralyd. Ultralydskanneren 

skal kunne levere billeder med høj 

opløselighed for at identifi cere perifere 

nerver, og allerbedst gøres det med en 

lineær transducere i frekvensområdet 5 - 

15 MHz. De højeste frekvenser er bedst 

egnet ved overfl adiske nerver, mens det 

er nødvendigt med de laveste frekvenser 

til identifi kation af dybereliggende 

nerver. Hos mennesker har det vist sig, 

at ultralydvejledt perifer nerveblokade 

blandt andet reducerer anlæggelsestiden 

og anslagstiden, samtidigt med at 

succesraten og effektiviteten af blokaden 

øges betragteligt. Teknik til ultralydvejledt 

perifer nerveblokade er nærmere 

beskrevet i Ugeskrift for Læger 3 . 

CENTRAL BLOKADE 

Ved central blokade bliver lægemidlet 

enten deponeret spinalt eller epiduralt. 

Forskellen på de to teknikker er, om lægemidlet 

bliver deponeret indenfor (spinalt) 

eller udenfor (epiduralt) dura mater 

Figur 2: Ved infiltrationsanalgesi analgeseres nerver i dermis og subkutis ved deponering 

af lægemiddel i vævet. Kanylen føres ind i vævet igennem intakt hud, ikke 

igennem sårrandene. 

Tabel 1: Sammenhængen mellem nervens egenskaber og følsomheden for lokalanalgesi: 

Fibertype Funktion Følsomhed Myelin Tykkelse 

Αα (I) motorisk + +++ 12 - 20 μm 

Αβ (II) tryk, berøring ++ ++ 5 - 12 μm 

Αγ (II) proprioception ++ ++ 3 - 6 μm 

Αδ (III) smerte, temperatur +++ + 2 - 5 μm 

Β (III) sympatisk prægangl. ++++ + < 3 μm 

Χ (IV) sympatisk postgangl. ++++ 0 < 1 μm 

Kilde: Modifi ceret efter en veterinær håndbog 2 i faget samt andet litteratur. 

Figur af Michael Winterdahl 


Figur 3. Central blokade kan udføres spinalt eller epiduralt alt afhængig af, om lægemidlet 

deponeres indenfor eller udenfor dura mater spinalis. 

rygmarv 

dura mater spinalis 

Tabel 3: Nogle gode råd til forebyggelse af nerveskader ved anlæggelse af perifer 

nerveblokade: 

(1) Brug kortslebne nåle med vinkler på 30 o -35 o . Nålene bør ikke være længere 

end nødvendigt. 

(2) Før nålen langsomt frem. 

(3) Anlæg kun perifer nerveblokade på indikation. 

(4) Injicer ikke direkte i nerven (motorisk respons ved stimuli på under 0,2 mA). 

(5) Injicer langsomt og kun i mindre fraktioner. 

(6) Hvis dyret viser tegn på smerter stoppes injektionen straks. 

Kilde: modifi ceret efter human lærebog i anæstesi 4 . 

ryghvirvel 

epidurale rum 

spinalnerve 

Tabel 2: Eksempler på lokalanalgetika til perifer og epidural blokade hos vågne hunde: 

Lægemiddel Koncent. Dosering Anslagstid Virkningstid 

Procain 1 – 2 % 6 mg /kg 10 – 15 min ½ time 

Lidocain ½ – 2 % 5 mg/kg 10 – 15 min 1 – 2 timer 

Mepivacain 1 – 2 % 5 mg/kg 5 – 10 min 2 – 2½ time 

Ropivacain ½ % 3 mg/kg 5 – 15 min 2½ – 4 timer 

Kilde: modifi ceret efter en veterinær håndbog 2 i faget. 

spinalis (se fi gur 3). Blokaden omfatter 

såvel sensoriske, motoriske som autonome 

impulser. Mens den spinale teknik 

har vundet stor udbredelse til analgesi 

af mennesker, er det særligt den epidurale, 

der bruges til dyrene. I Danmark 

bruges spinal- og epiduralanalgesi ved 

ca. 15-20 % af samtlige anæstesier af 

mennesker, og er således vidt udbredte 

analgesiformer. Veterinært er det oftest 

kvæg, som underkastes central blokade 

i forbindelse med operative indgreb. 

Nogle udvalgte lægemidler til central 

blokade er angivet i tabel 2. 

SPINALANALGESI 

Ved spinalanalgesi, som undertiden 

også kaldes subarachnoidal analgesi, 

deponeres lægemidlet i cerebrospinalvæsken. 

Metoden kræver, at patienten 

er helt rolig, og derfor har teknikken 

aldrig vundet samme udbredelse i den 

veterinære klinik, som den har hos 

mennesker. Lokalanalgetikum fordeler 

sig i cerebrospinalvæsken, og derfor 

er lægemidlets vægtfylde og lejringen 

af patienten afgørende for dets virkning. 

Ved urolige dyr er der risiko for, 

at lægemidlet fordeler sig ukontrolleret 

og eventuelt fører til alvorlige komplikationer. 

Foruden lokalanalgetika som 

lidocain, procain og bupivacain, tilsættes 

ofte også opinoider (fx fentanyl og buprenorfi 

n) for at forlænge den analgetiske 

virkningstid. Spinalanalgesi er begrænset 

til brug på dyrets bagkrop, da der ellers 

er risiko for åndedrætslammelse. 

EPIDURAL ANALGESI 

Ved epidural analgesi deponeres lægemidlet 

udenfor dura mater spinalis, og 

lægemidlet fordeler sig derfor udelukkende 

i det epidurale rum. Dette rum 

strækker sig fra dura mater spinalis og 

ud til hvirvlerne i varierende afstand fra 

disse (se fi gur 3). Det epidurale rum er 

udfyldt af fedtvæv og indeholder et vidtforgrenet 

netværk af vener. Rygmarven 

bliver ikke påvirket ved epidural analgesi, 

men det gør nerverødderne på det 

sted, hvor de passerer epiduralrummet. 

Afhængig af injektionssted og -volumen 

vil nogle få eller fl ere af nerverødderne 

blive blokeret på en gang. Ved større 

volumen bør dyret lejres med forparten 

hævet, således at respirationslammelse 

undgås. Hvis dyret er liggende, skal

det placeres med den side nedad, hvor 

man ønsker analgesien. Når først epiduralanalgesien 

virker, kan dyret fl yttes om 

på den anden side, idet virkningen da vil 

holde sig. 

LOKAL INTRAVENØS ANALGESI 

Ved lokal intravenøs analgesi indsprøjter 

man lokalanaletikum i blodbanen i et afspærret 

kredsløbsgebet. Kredsløbet kan 

afspærres med Esmarks slynge, hvorefter 

lokalanalgetikum injiceres i en vene 

distalt for slyngen. Analgesien indledes 

allerede efter et par minutter og varer 

indtil, at slyngen bliver fjernet igen efter 

minimum 15 minutter og maksimalt 60 

minutter. Lokal intravenøs analgesi er 

ikke velegnet til postoperativ analgesi, 

da den har begrænset virkningstid. 

RISICI VED LOKALANALGESI 

Overdosering med lokalanalgesi forekommer 

sjældent, hvis blot lægemidlet 

deponeres lokalt. I sjældne tilfælde 

kan overdosering eller fejlagtig indgift 

i blodkar dog medføre systemiske forgiftninger, 

som primært viser sig ved 

kardiologiske og neurologiske symptomer. 

Disse forgiftninger er nærmere beskrevet 

i den første af de to artikler 1 . Her 

blev det også nævnt, at den samlede 

mængde lidocain til katte ikke bør overskride 

6 mg/kg og for hunde 12 mg/kg. 

Disse doser bør yderligere reduceres, 

hvis der er tale om sygdomssvækkede 

dyr. Også en for tidlig (< 15 minutter) 

fjernelse af Esmarks slynge kan medføre 

forgiftning, da lokalanalgetikum 

så stadig befi nder sig i blodbanen. Da 

epidural analgesi typisk kræver højere 

doser af lokalanalgetikum end spinal 

analgesi, er risikoen for forgiftninger 

tilsvarende større ved epidural analgesi. 

Foruden forgiftningerne, kan også indføringen 

af kanyler give komplikationer. 

Ved de perifere nerveblokader er der 

risiko for nerveskader, omend mange af 

nerveskaderne kan tilskrives lejringen 

og operationen frem for blokaden. I de 

fl este tilfælde har nerveskader som følge 

af perifer blokade en ret god prognose. 

Undersøgelser har godtgjort, at risikoen 

for nerveskader er mindre ved brug af 

kortslebne kanyler med en vinkel på 

30 o -35 o sammenlignet med skarpe kanyler, 

der har en vinkel på 12 o -15 o . Tabel 3 

giver forslag til, hvordan perifere nerve- 

KOKAIN LOKALANALGESI TIL DYR 

Kokain blev anvendt som lokalanalgesi til 

dyr allerede i 1880´erne. 

Øjenlægen Carl Koller (1857-1944) var 

den første, der klinisk anvendte kokain 

som lokalanalgetikum. Koller blev ansat 

på et sygehus i Wien, hvor han kom 

til at samarbejde med Sigmund Freud 

(1856-1939). De to læger var begge interesseret 

i kokain, og de udførte mange 

eksperimenter med stoffet. Men mens 

Freud udelukkende var interesseret i de 

psykiske effekter af kokain, havde Koller 

lagt mærke til den lokalanalgetiske effekt 

på tungen, når han smagte på kokain. 

Han smurte derfor kokain på hornhinden 

af frøer, hunde og marsvin, og senere 

skader kan undgås. Også de central blokader 

kan undertiden medføre neurologiske 

bivirkninger som følge af indstik. 

Smerter og dysanæstesier i bløddelene 

omkring indstiksstedet er som oftest 

kun forbigående, mens alvorlige komplikationer 

er yderst sjældne. Hæmatomer 

forekommer, omend de er sjældne ved 

epidural analgesi og endnu sjældnere 

ved spinal analgesi. Livstruende komplikationer 

omfatter kredsløbsdepressioner 

og blødninger i spinalkanalen. Også 

infektioner i form af epidural abces og 

araknoiditis er livstruende tilstande, som 

særligt ses hos individer med dårligt immunforsvar 

eller ved systemiske infektioner. 

Hos mennesker forekommer en 

tilstand kaldet spinal hovedpine, og det 

er vist, at denne tilstand kan forebygges 

ved brug af tynde kanyler (27 G) frem 

for tykkere kanyler. 

TEKNIKKERNE KRÆVER 

TRÆNING 

Formålet med denne artikel er at give 

overblik over nogle af de teknikker, som 

kan anvendes til lokalanalgesi hos dyr. 

Det er dog nødvendigt at konsultere 

lærebøger om emnet, før man selv 

kaster sig ud i at udføre teknikkerne. 

Allerbedst allierer man sig med en erfaren 

dyrlæge, der mestre teknikkerne, 

og som vil påtage sig opgaven at være 

lærermester. Eventuelt kan teknikkerne 

trænes på et afl ivet dyr, før det benyttes 

også hos sig selv og nogle øjenpatienter. 

I 1884 udførte han for første gang en 

øjenoperation hos en patient med grøn 

stær, hvor han forinden havde bedøvet 

øjet med kokain. I løbet af få år blev der 

udviklet andre teknikker til at anlægge 

lokalanalgesi. Således anvendte Leonard 

Corning (1855-1923) året efter for første 

gang epidural analgesi på en hund. I 1898 

anlagde August Bier (1861-1949) spinal 

analgesi på et dyr, sig selv og en assistent. 

Infi ltrationsanæstesien blev introduceret 

i 1890. Med introduktionen af de mindre 

toksiske lokalanalgetika blev alle disse nye 

teknikker efterhånden mere udbredte i 

den veterinære og humane klinik. 

til analgesi af levende dyr. En succesfuld 

brug af lokalanalgesi kræver meget 

øvelse, men til gengæld vil man efterfølgende 

have stor gavn af at beherske 

disse teknikker. 

LITTERATUR 

(1) Alstrup A.K.O.: Lægemidler til lokalanalgesi 

af dyr. Dyrlægemagasinet 2008, 5, 

4-6. 

(2) Tranquilli W.J., J.C. Thurmon & K.A. 

Grimm (ed.): Lumb & Jones´ Veterinary 

anesthesia and analgesia. Blackwell Publishing, 

2007, 1096 pp. 

(3) Bendsen T.F. & Z.J. Koscielniak-Nielsen: 

Ultralydvejledt perifer nerveblokade. 

Ugeskrift for Læger 2007, 169/12, 1096. 

(4) Mogensen J.V., L.S.Rasmussen & T. 

Vester-Andersen (ed.): Anæstesi. FADLs 

Forlag, 2007, 365 pp. 


Det enkle liv – fransk landidyl i 

smukke omgivelser 

Se www.cotedor.dk

AF JOURNALIST DJ 

ANNE MARIE BYE MARBOE 

Hun kan ikke kalde sig specialdyrlæge 

i dermatologi, som dyrlæge Lene Boysen. 

Men siden hun blev færdiguddannet 

som dyrlæge i 2002, har Jane 

Øster fokuseret sin efteruddannelse på 

dermatologi og deltaget i både kurser 

og konferencer - i DDD-regi og andre 

steder - der har handlet om dermatologi. 

Tre somre i træk har hun været på 

kursus i Wien, hvor hun har deltaget i 

ESAVS’ (European School for Advanced 

Veterinary Studies) dermatologiske 

kursusrække, og så er hun naturligvis 

medlem af ESVD - European Society of 

Veterinary Dermatology. 

”Det er faktisk en interesse, der først 

er kommet, efter jeg blev færdig med at 

læse. Jeg blev ansat på Odense Dyrehospital, 

hvor der er en vision om, at alle 

dyrlægerne specialiserer sig. Jeg ville 

gerne fi nde et område, som både kunne 

være interessant for min arbejdsplads 

og spændende for mig, og valget faldt 

så på dermatologi. Det er spændende 

at arbejde med specialeområde, som vi 

oplever meget ofte i klinikken,” mener 

Jane Øster. 

SVÆRT AT PASSE IND 

Hun er ikke heller ikke den eneste dyrlæge 

på Odense Dyrehospital, der har 

interesse for dermatologi. 

”Min kollega Hanne Knude Palshof 

tager sig også af en del hudpatienter, 

og det er en stor fordel at være to. Men 

så vidt muligt kommer hudpatienterne 

ind til mig – i hvert fald de komplekse 

tilfælde,” forklarer Jane Øster. 

Men det kan være svært at få struktureret 

arbejdet med de dermatologiske 

patienter. 

”Det er et meget tidskrævende område 

som er svært at få til at passe ind 

i en travl hverdag på klinikken. Symp- 

FOKUS PÅ 

DERMATOLOGI 

Dermatologi er et specialeområde, hvor der ofte er brug for store og 

tidskrævende udredninger, og det kan være svært at få til at passe 

ind i den travle hverdag i en almen klinik. Men dyrlæge Jane Øster fra 

Odense Dyrehospital gør forsøget. 

tomerne på meget forskellige hudproblemer 

kan ligne hinanden, og man 

kan ofte ikke stille diagnosen uden en 

systematisk udredning. Jeg ved aldrig 

ved første konsultation, hvor lang tid 

udredningen eller behandlingen af en 

hudpatient vil tage. Jeg kan have en idé 

når jeg ser hunden, som kommer ind af 

døren, men i mange tilfælde ved jeg det 

først, når jeg har fået optaget en grundig 

anamnese og lavet en grundig klinisk 

undersøgelse. Især allergiudredning og 

diagnosticerede allergipatienter tager 

meget lang tid, og vi har dagligt allergipatienter 

i klinikken. Dertil kommer, at 

der er tale om kroniske hudpatienter, 

når jeg diagnosticerer atopi hos en 

hund, og det kræver en god kommunikation 

med ejeren. 

EN HEL DAG TIL UDREDNING 

På Odense Dyrehospital prøver man på 

forskellige måder at løse problemet med 

de meget tidskrævende hudpatienter. 

”Hvis jeg ved den første konsultation 

kan se, at dette er en tidskrævende patient, 

så får 

vi ofte ejeren til at efterlade hunden 

her en hel formiddag, så vi har mulighed 

for at nå gennem fl ere udredninger. Vi 

har længe ønsket at afsætte en hel dag 

om ugen, hvor jeg kan koncentrere mig 

om hudpatienterne - til de mere tidskrævende 

udredninger. Men det er lige 

med at få tid til at implementere det,” 

siger Jane Øster med et smil. 

Hun forklarer, at det jo også er et 

spørgsmål om at vurdere, hvor lang tid, 

man skal bruge på en udredning. 

” Vores arbejde skal jo også kunne betale 

sig. Og hvor meget kan man tillade 

sig at tage for al den tid, man bruger på 

at udføre skrab og på at kigge i mikroskopet?” 

spørger hun retorisk. 

HÆVER NIVEAUET 

Men at hendes store interesse for og 

indsigt i dermatologiske spørgsmål også 


har været en gevinst for klinikken, er 

Jane Øster ikke i tvivl om. 

”Det er nok meget naturligt, at man 

er mere grundig, når det er noget, 

der interesserer én. Men det er også 

nødvendigt at arbejde struktureret for 

at undgå fejl i udredningen. På vores 

interne dyrlægemøder på klinikken gennemgår 

vi forskellige aktuelle temaer og 

problemstillinger og udnytter hinandens 

specialviden og efteruddannelser. Så på 

de møder gennemgår jeg nogle gange 

nogle dermatologiske emner og udredning 

af disse. På den måde synes jeg, at 

jeg er med til at hæve niveauet på klinikken 

- for alle kolleger” siger Jane Øster 

ERFA-GRUPPE 

Jane Øster vil gerne gøre noget for, at 

dermatologi kommer i fokus – også 

blandt kolleger på andre klinikker, så 

hun deltager aktivt i arbejdet med etableringen 

af en erfa- gruppe. Lene Boysen 

har taget initiativet til gruppen, som 

foreløbig har omkring 100 interesserede 

dyrlæger på maillisten. Det hele er stadig 

kun i opstartsfasen, men planen er at 

afholde regionale erfa-gruppemøder 3-4 

gange om året i de tre regioner: Sjælland, 

Fyn & Sydjylland samt det øvrige 

Jylland. 

”Møderne er tænkt som værende for 

alle med interesse for dermatologi. Og 

da der jo ikke er nogen klinikker uden 

hudpatienter, vil det være relevant for 

rigtigt mange. Møderne skal have et 

tema og startes med et oplæg fra én af 

deltagerne. Med udgangspunkt i aktuelle 

cases kan vi så udveksle erfaringer 

og holdninger inden for området,” fortæller 

Jane Øster. 

Det er tanken, at der en gang om året 

skal arrangeres et landsdækkende møde 

med en ekstern oplægsholder. 

CASE 

Jane Øster skriver 

Den lyse labrador, Rocky, har allergi og har on-and-off haft hudproblemer, 

siden den var knap et år. Den har været udredt fra starten, er i hyposensibilisering 

(men desværre uden god effekt) og døjer med øreproblemer 

og furunkulose på hagen. Sådan en hund er en kronisk patient 

og kommer jævnligt til kontrol. Cytologi fra furunkler og ører er vigtigt 

at gøre hver gang, så man hele tiden kan monitorere hudproblemet og 

behandle ud fra resultatet. Desuden er det en af de patienter, der kræver 

god kommunikation mellem mig og ejeren, for det er altafgørende for, 

hvor godt hunden har det. Den trives bedst med det rigtige foder, hyppige 

shampoo-vask og rens af de affi cerede områder. 

Den dag, hvor billedet er taget, var han til kontrol efter et behandlingsforløb 

over fl ere uger pga. furunkulosen på hagen, og det så rigtig fi nt 

ud. Det var helt afhelet, og der er ikke kommet nye lesioner i de sidste 

par uger, så nu fortsætter ejeren med hyppig vask/rens af området for at 

forebygge, at der kommer recidiv. 

Jeg har også haft patienter med furunkolosis, som har været sterile furunkler, 

hvor min cytologiske undersøgelse i klinikken ikke har vist bakterier, 

og hvor en dyrkning fra indholdet har været steril. Disse kræver jo 

en helt anden behandling end antibiotika, og derfor er det vigtigt at lave 

de cytologiske undersøgelser ved hver patient. 

Om udredning 

Ofte har jeg en primær mistanke, når jeg ser huden på en hudpatient, og 

en forventning om, hvilken diagnose jeg vil fi nde, men jeg bekræfter den 

altid ved en cytologisk undersøgelse eller anden brugbar diagnostisk 

test. For nogle gange bliver man overrasket, og som nævnt kan mange 

hudproblemer ligne hinanden. Og så har man brug for at vide, om der er 

bakterier eller ej, og om der fx også er malassezia, der skal behandles, eller 

om der er ektoparasitter eller ej. Og mange af disse problemer, som er 

de hyppigst forekommende, dem kan man jo faktisk diagnostisere med 

sine egen cytologiske undersøgelser.

PRODUKTINFORMATION 

Rimadyl ® vet. carprofen tyggetabletter 20, 50 og 100 mg til hund. 

Egenskaber: Carprofen er et non-steroidt anti-inflammatorisk stof (NSAID) med analgetisk og antipyretisk virkning. Indikationer: Til behandling af aseptiske inflammationer og smertetilstande 

i bevægeapparatet samt til postoperativ smertebehandling. Kontraindikationer: Bør ikke anvendes til drægtige og diegivende hunde. Eliminationstiden for NSAID, inklusive carprofen, er 

længere hos kat end hos hund og det terapeutiske indeks er mindre. Rimadyl tyggetabletter er kontraindiceret til kat, da der ikke foreligger specifikke data. Bivirkninger: Kliniske undersøgelser 

hos hunde viser, at gastrointestinale blødninger forekommer yderst sjældent og kun ved doser, der langt overskrider terapeutisk dosis. Som med andre NSAID er der en lille risiko for påvirkning 

af lever- og nyrefunktion. Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen: Anbefalet dosis bør ikke overskrides. Forsigtighed bør udvises ved anvendelse til hvalpe under 6 uger og gamle 

hunde. Særlig opmærksomhed bør udvises ved medicinering af dyr med hjerte-, lever- eller nyresygdomme samt ved tilstedeværelse af infektioner. Samtidig medicinering med potente nyretoksiske 

lægemidler eller andre NSAID-produkter bør undgås. Interaktioner: Ingen. Dosering: Til peroral administration. Rimadyl ® vet. tyggetabletter er smagskorrigerede og tages villigt af 

de fleste hunde. 1 behandling pr. dag med 4 mg carprofen pr. kg legemsvægt. Ved behandling i længere tid end 14 dage, bør hunden regelmæssigt undersøges af den behandlende dyrlæge. 

Er der præoperativt givet parenteral analgesi og anti-inflammatorisk behandling, kan denne forlænges ved at følge op med Rimadyl ® vet. tyggetabletter 4 mg/kg dagligt efter behov. Særlige 

opbevaringsforhold: Opbevares i original beholder. Pga. smagsegenskaberne bør Rimadyl ® vet. tyggetabletter opbevares sikkert. Alvorlige bivirkninger kan opstå ved indtag af store doser. 

Ved mistanke om indtag i doser over det anbefalede kontaktes dyrlægen. Udleveringsgruppe: B. 

Pakninger og priser marts 2009: 

Jeg har slidgigt - 

men ikke i 

aftrækkerfingeren! 

TYGGETABLETTER 

Rimadyl ® vet. tyggetabletter 20 mg x 20 20 mg x 100 50 mg x 20 50 mg x 100 100 mg x 20 100 mg x 100 

Forbrugerpris inkl. moms kr. 89,10 kr. 298,80 kr. 131,15 kr. 445,40 kr. 205,95 kr. 692,45 

Rimadyl ® vet. carprofen findes også til andre dyr og i andre formuleringer. Yderligere oplysninger fremgår af de respektive produktresuméer, der bl.a. kan findes på www.orionvet.dk. Markedsføringstilladelse 

indehaves af Pfizer. 

Møllevej 9A • 2990 Nivå • Tlf. 49 12 67 65 • Fax 49 12 66 12 • orionvet@orionpharma.com • www.orionvet.dk

STUD. MED. VET. SPECIALE 

AF DYRLÆGE HEIDI NIELSEN 

OG STUD. MED. VET. HILDE LEGERNES 

HEIDI NIELSEN 

Jeg blev færdig som dyrlæge i januar 2009, 

og arbejder nu på Romlund dyrehospital. 

På kandidatdelen har jeg været på heste 

differentieringen, men har også stor interesse 

i smådyr og kvæg. 

STUD. MED. VET. 

HILDE LEGERNES 

Bliver færdig uddannet veterinær i april 

2009. Har været på hestedifferentieringen, 

men har interesse både for stordyr og 

smådyr, specielt synes jeg det er spændende 

med medicinske patienter. 

RIDESKOLEHESTE LEVER 

MANGE STEDER EN 

KUMMERLIG TILVÆRELSE 

Heste der ikke kommer på fold eller kun 

på fold i meget kort tid, heste der har 

slidmærker og sår som følge af dårligt 

tilpassede dækkener og andet udstyr, 

halte heste der går med i undervisningen 

og dårlige stald- og foldforhold der 

langt fra lever op til den nye hestelov 

var de vilkår der kom frem i en undersøgelse 

af sår og haltheder hos rideheste 

i Danmark. Undersøgelsen blev udført 

som specialestudie af to dyrlægestuderende 

fra KU-Life og omfattede 12 rideskoler 

i Midtjylland. 

STUDIETS UDFØRELSE 

I projektet indgik 12 rideskoler fra Midtjylland, 

som havde mellem 17 og 65 

heste opstaldet. På rideskolerne blev 

der indsamlet informationer om staldforhold, 

foldforhold, og information angående 

brug af hestene. 

Hesteejerne på rideskolerne besvarede 

frivilligt et spørgeskema, med 

spørgsmål angående brug af hesten, 

hvordan hesten var opstaldet, og hestens 

ophold på fold. Der blev desuden 

samlet informationer ind både for 

privatejede og rideskoleejede heste, 

og niveauet hestene blev brugt på varierede 

fra skovture og op til landsstævneniveau. 

Tilfældigt udvalgte heste blev undersøgt 

for haltheder og hudlæsioner af de 

to dyrlægestuderende, for at se hvorvidt 

hesteejernes besvarelser stemte overens 

med de fund der blev gjort på de 

enkelte rideskoler. 

Næsten 10% af danske rideheste 

kommer ikke på fold og endnu fl ere 

heste kommer kun på fold 2-3 gange om 

ugen i få timer 

Mange hesteejere er af den holdning, 

at der er stor risiko forbundet med at 

lukke sine heste på fold, da de nemt kan 

pådrage sig skader fra andre heste, og 

dermed ikke kan rides. Derfor lod de 

deres heste stå passive i deres bokse når 

de ikke blev redet, eller eventuelt kom 

en tur i en skridtmaskine. Mange undersøgelser 

viser at det er vigtig for heste 

at komme på fold, da det naturlige for 

heste er at holde sig i bevægelse de fl este 

af døgnets timer, og heste er sociale 

fl okdyr som trives bedst i selskab med 

andre heste, således at for eksempel 

den vigtige gnubbeadfærd kan udføres. 

Ophold på fold styrker også hestens 

muskler og sener så de kan holde i 

mange år. 

Næsten 10 % af de privatejede heste 

kom aldrig på fold og 15,6 % af hestene 

kom kun på fold mellem 1 og 3 gange 

om ugen. 23,3 % af de heste der kom på 

fold, var på fold i mindre end to timer, 

de dage de kom på fold, mens hovedparten, 

31,8 % af hestene var på fold 

mellem 5 og 6 timer, de dage de kom 

på fold. Kun 17,5 % af hestene var på 

fold mere end 7 timer, de dage de kom 

på fold. 1,3 % af hesten gik ude døgnet 

rundt. 

På en af rideskolerne kom elevhestene 

kun på fold i to timer to gange om 

ugen, mens de på andre rideskoler kom 

på fold hver dag dog i varierende antal 

timer. På to af rideskolerne i denne undersøgelse 

gik elevhestene ude i mere 

end 7 timer hver dag. 

Heste der kom på fold havde ikke 

fl ere skader end heste der ikke kom 

på fold. Det svarer i øvrigt til lignende 

undersøgelser fra andre lande og bør 

medvirke til at afl ive myten om at heste 

pådrager sig skader ved at komme på 

fold. De havde en del skrammer, typisk 

på halsen, som følge af leg hestene imellem, 

men dette havde ingen betydning

for brug af hestene, og kan derfor ikke 

opveje den positive effekt det har for 

heste at komme på fold. 

70% AF HESTENE BÆRER ET 

DÅRLIGT TILPASSET DÆKKEN 

Størstedelen af de privatejede heste, 

og en del af rideskolehestene, havde 

dækken på både i stalden og ude på 

fold. Dette resulterede i, at ca. 70 % af 

hestene havde slidsår i større eller mindre 

grad fra dækken, og det var faktisk 

dækken som var den største risikofaktor 

for sår hos heste i denne undersøgelse. 

Slidsårene opstod der hvor dækkenet 

belastede mest, typisk på hestenes 

skuldre og hoftehjørner. Desværre 

var det kun et fåtal af hesteejerne som 

syntes disse slidsår var et problem, hesteejerne 

så slidsårene som en naturlig 

følge af brug af dækken. 

Især for store dækner giver slid på 

hestens skuldre, og ikke mindst kan de 

være farlige hvis hesten sidder fast i 

stropperne. Måske mangler der bedre 

instruktioner til dækkentilpasning, fra 

dækkenproducenterne? Det kan også 

diskuteres om så mange heste egentlig 

har brug for dækken? 

Kun få heste blev brugt mere end 

4 dage om ugen, og ingen blev brugt 

mere end 2 timer hver gang. Så selv om 

de blev klippet for at reducere svedproduktionen 

under træning, er det ikke 

sikkert at det egentlig var nødvendigt 

med et dækken, da heste er rigtig gode 

til at termoregulere. At termoregulere vil 

sige at tilpasse sig svingende temperaturer. 

Undersøgelser viser at heste som får 

lov at beholde deres naturlige pels og 

ikke udstyres med dækken, kan termoregulere 

fra minus 10 grader og helt op 

til 40 grader. 

SÅR SOM FØLGE AF 

RIDEUDSTYR ER ET PROBLEM 

FOR MANGE HESTE 

Der blev i dette studie også fundet sår 

og skader som følge af det udstyr der 

blev brugt til hestene. I fl ere tilfælde 

fandt vi sår i hestenes mundvige fra biddet, 

dette skyldtes både forkert tilpasset 

bid, men også meget hårdhændede 

ryttere, der simpelthen har rykket/ savet 

hesten så hårdt i munden at dette har 

ført til stor slitage i huden ved munden. 

Dette så vi både ved elevhestene og 

også hos de privatejede heste, som blev 

trænet på et højt niveau. 

Dårligt tilpassede trenser og sadler 

så vi særligt hos elevhestene, hvor der 

mange steder blev brugt det samme 

udstyr til fl ere af hestene. Trenserne gav 

typisk slidmærker bag hestens ører. Fra 

sadlerne så vi gnavsår på mankekammen 

og ved gjorden. Desuden så vi 

fl ere steder slidmærker fra haleremmen, 

da man forsøgte at få en dårlig tilpasset 

sadel til at blive på plads ved hjælp af en 

halerem. 

En dårlig tilpasset sadel kan desuden 

give hesten rygsmerter, som med tiden 

vil udmønte sig i en halthed. Det er 

bekymrende at så mange heste ikke har 

korrekt tilpasset udstyr. Da heste jo er 

fl okdyr og dermed ikke må virke svage 

overfor eventuelle farer, vil mange heste 

bide smerten i sig for på denne måde 

have større chance for overlevelse. 

Derfor vil mange heste først vise tegn 

på smerte når det er rigtig slemt og på 

dette tidspunkt kan der være sket stor 

skade. 

DÅRLIGE STALD-OG 

FOLDFORHOLD SES MANGE 

STEDER 

70,5 % af hestene havde sår, dog blev 

der kun fundet ganske få heste med 

alvorlige skader, og der kunne ikke påvises 

nogle bestemte risikofaktorer i forhold 

til sårs opståen. Dette til trods for 

at både stalde og folde var af varierende 

kvalitet, med mange potentielt farlige 

løsninger. 

Mange af staldene var gamle bygninger 

med lavt til loftet og smalle 

staldgange, hvor hestene ville kunne pådrage 

sig skader når de blev vendt rundt 

på staldgangen eller ved at de andre 


heste bed dem når de blev trukket forbi. 

Desuden var der mange steder udstyr 

hængt op på boksvæggene eller det lå 

og fl ød rundt om på staldgangene og 

grimer hang ofte stadig i de kæder, hvor 

hesten var blevet striglet, med fare for 

at en hest kunne træde herpå og hænge 

fast i en grime. Derudover var der selve 

inventaret med dele stikkende ud, som 

heste kunne rive sig på og enkelte steder 

hang der elpærer så lavt i boksen at 

hestene kunne slå hovedet imod og få 

strøm. 

Indhegning af foldene var af meget 

varierende kvalitet på de enkelte rideskoler. 

Flere steder var tråden meget 

løsthængende og enkelte steder lå den 

helt nede på jorden, med fare for at 

hestene kunne træde på det. Tråd der 

ligger på jorden ødelægger også strømforsyningen 

til det øvrige hegn, så det 

bliver virkningsløst. Flere steder var der 

ikke adgang til vand på foldene, hvilket 

er meget vigtigt og et krav i den nye hestelov, 

hvis hestene går ude i mere end 

4 timer. Da undersøgelsen foregik i vinterperioden, 

var de fl este folde meget 

mudrede og mange af hestene havde 

muk på fl ere ben. Dette kunne løses ved 

at dræne foldene bedre eller have større 

folde så der ville være tørre områder for 

hestene at opholde sig på. Undersøgelser 

viser nemlig at heste foretrækker at 

stå på tørre områder fremfor mudrede, 

samtidig undgås også problemer med 

muk og forvridninger i det glatte underlag. 

GENNEMSNITSALDEREN HOS 

RIDEHESTE I DANMARK ER 

EKSTREM LAV 

Der er ca. 150 000 rideheste i Danmark, 

og gennemsnitsalderen for disse er i 

nogle opgørelser fundet at være helt 

ned til 7 år. Tidligere studier viser at 

hestene typisk afl ives som følge af haltheder. 

Der mangler dog information om 

hvor mange heste som bliver skadede, 

og hvad årsagen til disse skader er. Ved 

at fi nde risikofaktorer i hestens miljø kan 

disse fjernes, og forekomsten af skader 

kan derved reduceres således at hestevelfærden 

øges. 

I forbindelse med undersøgelserne 

for haltheder og hudlæsioners opståen 

blev der også kigget på hestenes generelle 

sundhed og trivsel. Da fl ere af 

bestemmelserne i den nye lov om hold 

af heste trådte i kraft 1/1-2008 blev 

der også set på hestenes opstaldningsforhold 

og brug i forhold til den nye 

hestelov. 

MANGE HALTE HESTE BLIVER 

IKKE TILSET AF DYRLÆGEN 

Halthed er en bevægelsesforstyrrelse, 

hvor hesten på grund af smerte et eller 

andet sted i et ben forsøger at afl aste 

det. 

15,4 % af hestene i denne undersøgelse 

var halte, og vi kunne ikke 

fi nde sammenhæng mellem hverken 

staldforhold, foldforhold eller brugen af 

hestene. 

Det overraskede os at ingen af hesteejerne 

til de halte heste havde haft 

dyrlægen ude og undersøge de halte 

heste. Dermed var der ikke stillet nogen 

diagnose for de halte heste, så præcis 

hvorfor hestene havde smerte i et ben 

er uvist. Dette er bekymrende, da hestene 

jo således heller ikke får nogen 

behandling samt plan for genoptræning, 

hvilket kan have stor indfl ydelse på hestens 

holdbarhed 

ER DET OK AT HALTE HVIS 

MAN ER GAMMEL? 

Vi oplevede på fl ere rideskoler at elevheste 

der gik undervisning var halte. 

Når vi spurgte ridelæreren hvorfor de 

ikke tog en halt hest ud af undervisningen, 

var svaret at det gjorde den tit eller 

den var gammel. Dette er et alvorligt 

problem som vi mener der bør gøres 

noget ved, da en hest der halter, er en 

hest med smerte uanset om det er noget 

den gør tit eller om den er gammel. Vi 

syntes på denne baggrund at det bør 

undersøges hvorvidt ridelærerne eller 

de ansvarlige for hestene på rideskolerne 

er kompetente til at have ansvaret 

for hestene. 

PRIVATEJEDE HESTE HAR 

BETYDELIGT BEDRE FORHOLD 

END ELEVHESTE 

På tre af rideskolerne havde elevhestene 

rigtig gode forhold, hvor de stod 

sammen med de privatejede heste og 

havde samme pladsforhold og tilgang 

til fold. På de resterende var det desværre 

ikke sådan. Elevhestene stod i 

de ringeste staldafsnit og havde til tider 

meget små bokse. Nogle af hestene 

stod i spiltov, hvilket hæmmer hesten i 

sin naturlige adfærd, både med hensyn 

til at lægge sig og rejse sig, men hindrer 

dem også i bevægelse og kontakt med 

nabohesten. Spiltove bliver forbudt fra 

1/1 2011 ifølge den ny lov om hold af 

heste. 

Den generelle sundhedsstatus blev 

ikke fundet optimal blandt elevhestene. 

Elevhestene blev ved observation fundet 

sammenfaldne i muskulaturen og 

matte i pelsen, samt mange steder var 

hovplejen ringe. 

Den nye lov om hold af heste forventes 

ud fra observationerne i dette studie 

at kunne øge velfærden blandt elevhestene, 

da lovens bestemmelser skal sikre 

bedre stald- og foldforhold samt adgang 

til motion. Der forventes ikke de store 

ændringer blandt privatejede heste, da 

deres forhold og sundhedsstatus overordnet 

set er i overensstemmelse med 

den nye lov om hold af heste, bortset fra 

kravet om adgang til fold. 

DEN NYE LOV OM HOLD AF 

HESTE 

Den nye hestelov har en del gældende 

bestemmelser fra 2008. Alle rideskolerne 

som indgik i projektet var i gang 

med planlægningen af de nødvendige 

ændringer, og der var en meget positiv 

holdning til den nye lov. Generelt var 

det ikke nødvendig med ændringer af 

størrelsen på foldene, men en del af 

staldene skulle bygges om for at kunne 

møde de nye krav til boksstørrelser og 

loftshøjde. 

Ifølge den nye lov om hold af heste 

kan justitsministeren fastsætte regler om 

hvorvidt, at den som er ansvarlig for et 

professionelt hestehold skal være over 

18 år, samt have en relevant faglig uddannelse 

hertil. 

I Norge arbejdes der på at indføre 

krav om et kursus i grundlæggende 

hestekundskab for hestehold >10 heste, 

eller ved ejerskab af en stald hvor 

der er fl ere end 10 heste. Den norske 

fødevarestyrelse er allerede gået i gang 

med at afholde sådanne kurser, der efter 

bestået eksamen giver et kompetencebevis. 

Kurserne afholdes over to weekender, 

og der gennemgås blandt andet 

grundlæggende anatomi, fysiologi, 

ernæring, førstehjælp, fodringslære og 

læren om stald-og-foldindretning. Dette 

kunne indføres i Danmark og gerne 

også for de som kun ejer en enkelt hest, 

det kunne evt. være et krav for at kunne 

anskaffe sig en hest. 

Med et sådant kompetencebevis 

menes hestenes gennemsnitsalder og 

velfærd at øges betydeligt, da det ofte 

skyldes mennesker, der på grund af 

uvidenhed og mangel på horsemanship 

ikke behandler og træner deres heste 

korrekt.

A New Approach to Equine 

GI Health Diagnostics. 

The SUCCEED® Equine Fecal Blood Test is a powerful new tool in 

the practitioner’s arsenal. Here’s why... 

Numerous studies have been published in the last 15 

years regarding Equine Gastric Ulcer Syndrome (EGUS). 

Several of these have shown an incidence of up to 90% 

in race horses 1 and 60% in show horses 2,3 . While signifi 

cant attention is placed on the gastric region, recent 

research has revealed that 63% of performance 

horses suffer from ulcers in the colon. 4 

While gastric endoscopy is a reliable method 

of diagnosing EGUS, colonic ulcers have 

been much more diffi cult to observe to 

date. The relatively high incidence of 

colonic ulcers underscores the need 

for a reliable diagnostic tool. 

In 2006, Freedom Health, LLC, conducted 

a study that showed that albumin 

introduced into the stomach of a 

horse is degraded by enzymes, such 

as pepsin and trypsin, while hemoglobin 

is resistant to the action of 

digestive enzymes, acids and bacteria. 

As such, the presence of albumin 

in the horse’s feces is indicative of a 

hindgut lesion, at a point caudal to 

the common bile duct in the duodenum. 

The presence of hemoglobin in 

a horse’s feces may indicate lesions anywhere along the 

digestive tract. 

Based on this preliminary research, Freedom 

Health designed a test kit using purifi ed antibodies 

targeted to equine albumin and hemoglobin 

to produce a highly specifi c and sensitive reaction. 

The new product, called the SUCCEED Equine Fe- 

cal Blood Test (FBT) includes two antibody wells. 

By placing a few drops of diluted fecal matter in each 

well, the presence of albumin and hemoglobin are 

detected within minutes, and a diagnosis can be made 

immediately, at the point of care. 

To validate and calibrate the SUCCEED FBT, results 

were compared with visual observations of gastric 

and colonic tissue samples from 86 equine subjects 

following necropsy. Test A (albumin) was 

compared to colonic lesions grade 1 or higher, 

while Test H (hemoglobin) was compared to 

lesions grade 2 or higher (where whole blood 

was visible) in both the stomach and colon. 

Results are as follows: 

® 

The study shows that FBT is a reliable test 

for both gastric and colonic lesions, and 

is effective in distinguishing the two. 

With the SUCCEED Equine Fecal 

Blood Test, practitioners have a simple, afford-able 

and minimally invasive method for testing horses 

right in the barn. Regular testing is highly recommended, 

especially for horses used in performance, 

or where their care and feeding place the horses at 

higher risk for digestive disorders. The FBT is also an 

ideal adjunct to veterinary wellness programs. 

 

N = 86 Test A Test H 

(August 2007) (Colonic) (Full GI Tract) 

Sensitivity 83% 75% 

Specifi city 73% 87% 

Predictive Value 95% 96% 

P-value 3% 2% 

 

 

 

 

www.equidan.dk . Tlf.: +45 201 201 37 / 201 201 39

MAGASINET 

FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER 

Betfor 

Får din hest til at fungere bedre! 

Betfor er velsmagende og bidrager til, at hestens totale 

næringsoptagelse forbedres. 

Præstationsevnen øges, da hesten får mere energi 

og lavere mælkesyreniveau efter anstrengelse. 

Samtidig stimuleres den ”gode” bakterieflora i 

tarmen og væskebalancen forbedres. Så, hvorfor tvivle? 

Giv din hest Betfor! 

Nordic Sugar A/S, Langebrogade 1, P.O. Box 2100, DK-1014 Copenhagen K 

Tel: +45 32 66 25 00. www.betfor.nu 

www.dyrlaegemagasinet.dk 

Læs DyrlægeMagasinet direkte på nettet 

NU HAR DU MULIGHED FOR at læse hele magasinet i en 

LivePaper udgave på magasinets hjemmeside 

SOM ANNONCØR KAN DU linke direkte fra din annonce i 

magasinet til egen hjemmeside via LivePaper udgaven. 

Ring på 3990 8000 for yderligere information. 

Nr. 5 november 2008 

5. årgang 

ISSN Nr. 1603-8002 

LÆS LÆS INDE INDE I I BLADET BLADET 

Risikofaktorer Risikofaktorer for for udvikling udvikling af af 

pleurit pleurit og og pleuropneumoni pleuropneumoni hos hos svin svin 

AF AF VETERINÆR VETERINÆR MED MED SPECIALE SPECIALE I I DYRESUNDHED, 

DYRESUNDHED, 

VET VET MED MED LIC, LIC, PER PER BESKOW, BESKOW, HUSDYRAGRONOM, 

HUSDYRAGRONOM, 

AGRD, AGRD, DOCENT, DOCENT, AVD AVD FÖR FÖR SVINAVEL SVINAVEL NILS NILS LUNDEHEIM 

LUNDEHEIM 

OG OG VETERINÆR VETERINÆR MED MED SPECIALE SPECIALE I I DYRESUNDHED, 

DYRESUNDHED, 

VMD VMD NILS NILS HOLMGREN 

HOLMGREN

100ÅR 

Gartnernes Forsikring 

................................................................................................................................................................................................................................................................................................... 

FORSIKRING 

Dansk Jordbrug 

1908-2008 

Tegn Familiens 

Dyreforsikring 

hos os... 

· Hundesyge- og ansvarsforsikring 

· Kattesygeforsikring 

Læs mere om os på: 

www.garfors.dk 

Eller ring på: 4371 1777 

Gartnernes Forsikring har forsikret ”Jordens folk” 

i mere end100 år. 

- Vi kan sammen med Familiens Dyreforsikring tilbyde de 

fleste forsikringer til privat- og erhvervskunder.

AF JOURNALIST PETER JÜRGENSEN 

LEASING ER ALTID EN 

OVERVEJELSE VÆRD 

Dyrlægers generelt høje indtægter gør 

dem til potentielt gode kunder hos leasingselskaberne. 

Behovet for instrumenter 

og andet udstyr skal dog være ca. 

200.000 kr. før det kan betale sig, mener 

direktør Christian Brandt fra Finans & 

Leasing. Han råder samtidig til, at man 

læser leasingkontrakterne grundigt, før 

de skrives under. 

I 2004 indgik danske virksomheder 

leasingaftaler for 23 milliarder kr. Tre år 

senere var dette tal steget til 35 milliarder, 

hvilket er en stigning på ikke mindre 

end 50 procent. Alt tyder således på at 

leasing i dag er en solidt rodfæstet fi nansieringsform, 

også selv om den fortsat 

er mere udbredt i en række andre europæiske 

lande. 

Begrebet leasing har været kendt 

siden slutningen af 1940’erne, men har 

udviklet sig gradvist. 

”Den væsentligste grund til at lease, 

er at man kan spare likviditet. Som en 

tommelfi ngerregel gælder det dog, at 

f.eks. en dyrlæge helst skal have behov 

for udstyr i størrelsesordenen 200.000 

kr. I modsat fald står besværet med at 

tegne en leasingaftale, ikke mål med udbyttet, 

og det vil formentlig bedre kunne 

betale sig at fi nansiere udstyret via kassekreditten 

eller i form af et banklån”, 

forklarer direktør Christian Brandt fra 

Finans & Leasing, som er interesseorganisation 

for 35 leasingselskaber. 

”Imidlertid er der jo grænser for, hvor 

meget selv gode kunder kan låne i banken. 

Det kommer man ud over ved at 

lease, for her er det kun den månedlige 

ydelse, som skal betales”. 

Christian Brandt understreger dog 

at leasingkunden fortsat skal kreditvurderes, 

idet leasingselskaber naturligvis 

– akkurat som pengeinstitutter – skal 

have sikkerhed for, at de modtager den 

månedlige ydelse. 

”Samtidig er det som bekendt en 

dårlig idé at lægge alle sine æg i samme 

kurv. Leasing bør derfor kun benyttes 

til de fi nansiere faste driftsaktiviteter, 

hvorimod kassekreditten er langt mere 

velegnet til at fi nansiere de anskaffelser, 

som knytter sig udviklingen af 

virksomheden. Leasing er altså uegnet 

til at fi nansiere lønninger, annoncer eller 

anden markedsføring, hvorimod instrumenter 

og andet udstyr med fordel kan 

leases”, siger Christian Brandt. 

”I øvrigt er det en oplagt idé at lease 

biler”, siger han. ”Det er der rigtig 

mange erhvervsdrivende, som gør - og 

ofte kan der spares betragtelige beløb, 

forudsat at man har et jævnligt kørselsbehov. 

”Hvorvidt dyrlæger leaser biler, har 

jeg imidlertid ikke noget kendskab til”, 

siger Christian Brandt.

SPØRG JER OMKRING 

Hidtil har leasing kun i beskedent 

omfang været benyttet af dyrlæger. 

Christian Brandt mener, at én af forklaringerne 

herpå måske skal søges i, at 

de fl este dyrlæger ikke har behov for 

at fi nansiere så meget dyrt udstyr. ”En 

anden forklaring kan være, at de ganske 

enkelt aldrig har tænkt på det”, siger 

han. 

”Hvis fl ere dyrlæger arbejder i samme 

selskab – eller såfremt en dyrlæge eventuelt 

ejer en kæde af dyrlægeklinikker, 

øges behovet for fi nansiering naturligvis, 

og dermed øges også sandsynligheden 

for at leasing bliver rentabel. Under 

alle omstændigheder mener jeg, at man 

altid bør overveje muligheden, og det 

koster jo ikke noget at spørge. Mit råd til 

dyrlæger er derfor, at såfremt de har et 

fi nansieringsbehov, kan de med fordel 

skele til tandlægerne. Blandt denne faggruppe 

har leasing været almindeligt 

gennem en årrække. Men de har naturligvis 

også noget dyrt udstyr.” 

I øvrigt spiller det heller ikke nogen 

helt uvæsentlig rolle, at dyrlæger gennemgående 

har en god indtægt og derfor 

en god soliditet. 

”Det betyder, at de som regel ikke har 

besvær med at få fi nansieret nødvendige 

investeringer. Men leasingselskabet 

foretager den samme kreditvurdering 

som bankerne, idet de jo skal være 

sikre på, at de får deres penge igen.” 

STANDARDKONTRAKTER 

Finans & Leasings direktør råder i øvrigt 

til, at man læser leasingkontrakten 

grundigt igennem, inden underskriften 

sættes. 

LEASING EN FORDEL NÅR BRUGTBILSMARKEDET 

ER I BUND 

Virksomheder opnår akkurat de samme 

fordele ved at lease biler, som de opnår 

ved al anden form for leasing – nemlig at 

de undgår at binde kapital i anskaffelse”. 

Det siger direktør i Danmarks Automobilhandler 

Forening, Preben Kjær. 

”Til gengæld skal man jo være opmærksom 

på, at man ved at lease, ikke er spiller i 

det lotteri, hvor man kan vinde en smule”, 

tilføjer han. ”Ejer man derimod en bil, er 

det muligt at sælge den igen på et tidspunkt, 

hvor brugtvognspriserne er gode, og 

således tjene mere på salget end det, man 

kunne spare ved at lease” 

Preben Kjær påpeger samtidig man som 

ejer af en bil selv bestemmer, hvornår den 

skal udskiftes. 

”Har en virksomhed ikke længere brug for 

deres bil, kan den blot sættes til salg. Det 

kan man som bekendt ikke ved at lease. I 

det tilfælde binder man sig til en fast tilbagekøbspris, 

et fast antal år og et fast antal 

kilometer. 

”Er der noget, som virker uforståeligt, så 

spørg dig for. Forstår du det stadig ikke, 

så henvend dig til din revisor eller anden 

regnskabskyndig”. 

Der er i øvrigt ingen lov vedrørende 

leasing. Finansieringsformen henhører 

under den frie aftaleret og der benyttes 

standardkontrakter. Christian Brandt 

anbefaler i øvrigt, at man i forbindelse 

med indgåelse af leasingkontrakter altid 

spørger om den indgås på branchens 

sædvanlige vilkår, kaldet Almindelige 

Betingelser Leasing (ABL) Disse betingelser 

er udarbejdet i 2004 og fi ndes på 

Finans & Leasings hjemmeside, www. 

fi nansogleasing.dk. 

Christian Brandt afviser at der skulle 

være behov for en egentlig leasinglov 

eller anden offentlig regulering. 

”Leasing er i høj grad et spørgsmål om 

vaner og traditioner. Sætter man sig 

imidlertid ind i kontrakten, er det vores 

Generelt sker der så mange ændringer i 

bilbranchen, særligt på afgiftsområdet, at de 

fordele, som synes oplagte ét år, kan være 

væk det følgende år – og omvendt. Leasing 

af biler er dog under alle omstændigheder 

en god idé i de perioder, hvor brugtbilsmarkedet 

er langt nede, som tilfældet er 

i dag, idet man ved en fast leasingaftale er 

upåvirket af konjunkturerne”, siger Preben 

Kjær. 

”Endelig skal specielt dyrlæger nok være 

opmærksom på et forhold yderligere”, 

tilføjer han. 

”Leasingselskaberne stiller ofte krav om 

at deres biler skal leveres tilbage i samme 

stand, som de i sin tid blev leveret. De skal 

med andre ord helst ikke bære præg af, at 

de har været brugte. Det kan det muligvis 

være svært for dyrlæger at leve op til, fordi 

de ind imellem transporterer dyr i bilen 

– og der er jo ingen garanti for, at den 

næste bruger af bilen er lige så dyrevenlig 

som dyrlægen”. 

erfaring, at parterne som regel vil kunne 

aftale sig til rette. Samtidig er det mit 

bestemte indtryk, at de 35 leasingselskaber, 

som er medlem af Finans & Leasing, 

alle driver en sober og redelig forretning. 

Hermed ikke være sagt hverken 

noget godt eller skidt om de selskaber, 

som ikke er medlem hos os.” 

”Findes der noget etisk kodeks for 

leasingselskaber, lige som hos f.eks. advokater 

eller revisorer”? 

”Nej, det gør der ikke. Jeg mener, 

at det afgørende er, hvad man aftaler. 

Så længe parterne indgår en ordentlig 

aftale, som begge er tilfreds med, er 

et etisk regelsæt efter vores opfattelse 

unødvendig. Det er ikke mindst derfor, 

det er vigtigt, at vi har en gennemarbejdet 

standardaftale, som er frit tilgængelig 

på vores hjemmeside – og som man 

bør bruge,” siger Christian Brandt. 


- inventarsystemer til din verden

AF JOURNALIST PETER JÜRGENSEN 

LUKSUS-BILER 

PÅ LEJEKONTRAKT 

Erhvervslederens ønske om at signalere mådehold i forhold til medarbejderne, 

angives som én sandsynlig forklaring på, at over halvdelen 

af samtlige nye BMW’ere, som sælges på det danske marked, på et 

tidspunkt enten leases eller ReLeases. Samtidig er beskatningsreglerne 

gunstige. 

Via landets autoriserede BMW-forhandlere 

er det i dag ikke blot muligt at 

lease nye biler. Siden efteråret 2008 har 

koncernen også offensivt markedsført et 

nyt tilbud til kunderne om ReLeasing det 

tyske bilmærke efter en given periode. 

Ifølge salgs- og marketingsdirektør i 

BMW Financial Services A/S, Thomas 

Madsen, er tilbuddet blevet positivt 

modtaget af mange potentielle leasing 

kunder. 

Af samtlige nye BMW’ere, som for tiden 

sælges i Danmark, bliver mellem 55 og 

60 procent leaset på basis af et nyudviklet 

ReLeasing koncept. 

”Biler til ReLeasing er jo brugte biler, 

hvis servicehistorik og kilometerantal, vi 

i forvejen kender - og derfor er der for 

os god fornuft i at ReLease dem. Konsekvensen 

er, at mange brugere pludselig 

får rådighed over en kun ét par år gammel 

bil i luksusklassen, og dette til en 

lavere beskatningsværdi end tilfældet 

ville have været, hvis der var tale om en 

helt ny bil”. 

Som eksempel nævner Thomas 

Madsen ”BMW 5-serien”, som hører til 

blandt luksusudgaverne. 

”Biler i denne serie er det muligt at 

ReLease til en skatteværdi på mellem 

360.000 og 370.000 kr., hvilket eksempelvis 

modsvarer køb af f.eks. en Ford 

Mondeo,” siger han 

.”I og med at BMW Financial Services 

jo er ejet af BMW, er det muligt for os 

at fastsætte en attraktiv skatteværdi. 

Ydermere fokuserer vi på de månedlige 

udgifter for de fi rmaer, som leaser vores 

biler. Hvad angår ReLeasing, udgør 

udgiften i øjeblikket 6.250 kr. pr. måned 

eksklusive moms for en BMW 520d. 

Heri er medregnet serviceaftale samt garanti 

i hele leasingperioden - alt dette til 

trods for, at der er tale om en brugt bil”, 

tilføjer Thomas Madsen. 

”Hvis man som privatperson får stillet 

en fi rmabil til rådighed, har man som 

bekendt ingen private udgifter i forbin- 


delse med brugen af bilen. Derimod 

har man en skjult indtægt, fordi fi rmaet 

betaler udgifterne til bilen, hvilket jo udløser 

en skat her i Danmark. Reglerne er 

således, at skattegrundlaget for brugeren 

udregnes som 25 procent af bilens 

værdi op til 300.000 kr. Den værdi, som 

overstiger 300.000 kr., udregnes med 

en sats på 20 procent. Desto lavere den 

værdi, man skal betale skat af er, desto 

billigere er det med andre ord for den 

enkelte bruger. Derfor kan det af fl ere 

grunde være en fordel at lease frem for 

at købe en bil.” 

ET SIGNAL OM MÅDEHOLD 

Thomas Madsen understreger imidlertid, 

at fi rmaer også skal være opmærksomme 

på de udgifter, som er forbundet 

med at indgå en leasingaftale. 

”Derfor fokuserer vi på at gøre de månedlige 

udgifter til leasing så billige som 

muligt. Men under alle omstændigheder 

ved fi rmaerne jo altid præcis, hvad de 

skal betale i leasingafgift pr. måned. Det 

giver en tryghed og sikkerhed omkring 

økonomien i leasingperioden. Samtidig 

ved vi også, at vores biler er driftssikre 

og sagtens kan holde i en længere periode”, 

tilføjer salgs- og marketingsdirektøren. 

Flere direktører og andre ledende 

medarbejdere i en række virksomheder 

har allerede nu indgået en aftale med 

BMW vedrørende ReLeasing. Thomas 

Madsen vurderer, at interessen for en 

sådan ordning ikke mindst skal ses i 

lyset af, at man hermed sender et klart 

signal til medarbejderne om alle - herunder 

også ledelsen - må beherske udgiftsniveauet. 

Leasing af biler har gennem de senere 

år generelt vundet større indpas, og 

Thomas Madsen mener årsagen først 

og fremmest er, at mange virksomheder 

via en fast månedlig ydelse gerne vil 

have budgetsikkerhed. Alternativt ville 

de være nødt til at binde likviditet i køb 

af biler. 

FASTE REGL ER OG TRYGHED 

”Men hvis man ejer sin bil, kan man dog 

selv bestemme, hvornår den skal udskiftes. 

Den mulighed fi ndes ikke, hvis man 

leaser?” 

”Det er sandt. Samtidig ved vi dog af 

erfaring, at folk i gennemsnit udskifter 

deres bil efter to-tre år. Og denne periode 

svarer typisk til den periode en 

leasingaftale løber over, og hvis man er 

glad for at køre i den leasede bil, kan 

man indgå en dialog med os vedrørende 

forlængelse af leasingperioden.” 

”Er antallet af leasingaftaler meget 

konjunkturafhængig og betinget af de 

aktuelle skatteregler?” 

Den væsentligste årsag til at mange 

vælger at lease en bil, er at den afgift 

man betaler for at lease, ofte er billigere 

end hvis man skulle købe en tilsvarende 

bil. Ved køb af en bil er man nødt til at 

kalkulere med, hvad den taber i værdi 

over en given periode. Også andre udgifter 

skal opvejes mod hinanden. Hvad 

skal man f.eks. betale i renteudgift og 

hvilke udgifter har man til service? Disse 

spekulationer slipper man for ved at 

lease. Her er der helt faste regler og det 

giver tryghed - ikke mindst i en periode, 

hvor økonomien generelt er usikker,” 

siger Thomas Madsen.

Fabriksfremstillet foderlægemiddel 

– den sikre løsning 

Toyocerin reducerer væksten af colibakterier i tarmen, før, under og efter perioden, hvor der anvendes 

foderlægemiddel med zink. 

 

 

 

 

 

1,2 

1,0 

0,8 

0,6 

0,4 

0,2 

0,0 

0,79 

Behandlinger pr. gris 

1,03 

Alternativ 1 Alternativ 2 Zingro 7 

Ud fra ovenstående må det konkluderes, at zinkfoderet nedsætter medicinforbruget. 

Tilsætning af Toyocerin i foderet sikrer optimal mikroflora i tarmen. Se mere på www.tjornehojmolle.dk 

Benytter dine kunder den optimale fodringsstrategi? 

Kontakt Tjørnehøj Mølle på tlf. 33 68 37 70 for råd og vejledning omkring 

fodringsstrategi. 

0,00 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

2,05 

1,17 

Pris/behandling/gris 

3,21 3,12 

1,17 

4,28 

Borgal 

Dumocol 

Samlet 

0 0 0 

Alternativ 1 Alternativ 2 Zingro 7 

A/S Tjørnehøj Mølle 

Tingstedvej 47 

2640 Hedehusene 

Tlf. 33 68 37 70 

www.kvalitetsfoder.dk

KRUUSE 

Din leverandør 

af dentaludstyr 

iM3 elite dental unit 

iM3 laver nogle af verdens bedste dental units 

og har i deres design lagt stor vægt på såvel 

brugervenlighed som holdbarhed. 

Nem vedligeholdelse og service 

Kan leveres både som trolley-model og med 

pneumatisk højde-justerbar vægmontering 

iM3 dental units fås nu 

 

 

 

 

 

med oliefri kompressor 

Nyhed 

Nyhed 

Nyhed

LÆS INDE I BLADET - Scanpublisher A/S

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?