APV i brugerens hjem - Kommunernes Landsforening

At arbejde i
brugernes hjem

2
Indholdsfortegnelse
Indledning Indledning Indledning .................................................................................... 3
Brugerens hjem - en arbejdsplads
Formål
Regler egler egler for for arbejde arbejde i i i brugernes brugernes hjem hjem ............................................ 5
Hvem Hvem har har ansvaret ansvaret for for for arbejdsmiljøet? arbejdsmiljøet? ....................................... 6
Arbejdsgiveren
Arbejdslederen
Den ansatte
Sikkerhedsorganisationen
Dilemmaer Dilemmaer Dilemmaer ................................................................................... 8
Når holdninger ikke er ens
Overgreb eller omsorgssvigt
At ændre brugerens hjem
Trusler og chikane
Det Det er er muligt muligt at at arbejde arbejde med med dilemmaerne dilemmaerne ................................. 14
Ledelsens og sikkerhedsorganisationens rolle
Klare rammer
Serviceaftaler og handleplaner
APV
Støtte og hjælp til dilemmaerne
Kollegial og social støtte
Faglig støtte
Supervision
Efteruddannelse
Litteratur Litteratur Litteratur.....................................................................................
19
Adresser dresser ....................................................................................... 19
Arbejdsgruppen
Vejledningen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af:
Konsulent Erik Nygaard, udpeget af Forbundet af Offentligt Ansatte.
Amtskredssekretær Lis Petersen, udpeget af Socialpædagogernes
Landsforbund.
Næstformand Niels Andersen i Socialpædagogernes Landsforbund
formand for arbejdsgruppen, udpeget af BSR 11.
Konsulent Kari Vieth, udpeget af Kommunernes Landsforening.
Institutionsleder Klaus Kyllingsbæk, udpeget af Amtsrådsforeningen.
Sikkerhedsleder Mogens Hensbo, udpeget af Københavns Kommune.
Sygeplejefaglig leder Susanne Eidorff Rasmussen, udpeget af Dansk
Sygeplejeråd.
Konsulent Svend Erik Christensen (sekretær for arbejdsgruppen).
Revideret foråret 2004.

Indledning
Flere og flere ansatte inden for social- og sundhedsvæsenet arbejder i
brugernes hjem. Sådan har det været i flere år inden for ældreområdet,
og i de kommende år vil denne udvikling forstærkes på grund af den
nye Lov om social service, der i højere grad sætter brugerne i centrum.
Denne udvikling er en konsekvens af den politiske holdning, der har
været de seneste år.
Den medfører, at flere handicappede - eksempelvis udviklingshæmmede
og sindslidende - bor i egen bolig frem for på en institution.
Brugerens hjem - en arbejdsplads
At arbejde i brugernes hjem skaber ofte nogle nye dilemmaer for de
mennesker, der er ansat til at hjælpe dem. De føler sig ofte splittet mellem
hensynet til deres eget arbejdsmiljø og hensynet til brugerens ønsker
og behov.
I denne vejledning bruges udtrykket bruger om de ældre, sindslidende,
udviklingshæmmede og syge, som har brug for professionel støtte og
hjælp. Ved arbejde i brugerens hjem forstås, at ansatte arbejder i brugerens
hjem, som kan være egen privatbolig eller en bolig oprettet efter
lov om almenboliger som f.eks. bofællesskaber eller ældreboliger.
BAR Socil & Sundhed finder det vigtigt, at både ledelse og ansatte er
opmærksomme på dilemmaet mellem hensynet til brugerne og hensynet
til de ansattes arbejdsmiljø. Problemet har altid eksisteret i socialog
sundhedssektoren, men vokser, når arbejde i brugernes hjem bliver
mere udbredt. Vejledningen handler ikke om de konkrete arbejdsmiljøproblemer
såsom tunge løft, men om de dilemmaer i arbejdet, der ikke
er et entydigt svar på.
3

4
Formål
Denne branchevejledning er et redskab, der skal gøre det muligt for de
ansatte at sætte fokus på og diskutere de forskellige dilemmaer, der
optræder ved uoverensstemmelse mellem brugerens krav og behov og
de ansattes arbejdsmiljø. Dette er ikke nogen nem diskussion med
entydige svar. Tværtimod kan der findes mindst lige så mange bud på
løsninger, som der kan findes dilemmaer. Formålet er at få forbedret
både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.
Vejledningen henvender sig til kommunalt ansatte og lignende, der
arbejder med praktisk bistand, pleje, socialpædagogisk indsats og
anden vejledning i brugernes hjem.
Branchevejledningen om at arbejde i brugernes hjem er udarbejdet af
Branchesikkerhedsrådet for social og sundhedsvæsenet (BSR 11) i
sommeren 1998. Den er revideret i foråret 2004 af Branchearbejdsmiljørådet
Social & Sundhed (BAR SoSu).
Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn, og finder at indholdet
i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet
har alene vurderet vejledningen, som den foreligger og
har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner
inden for det pågældende område.

Regler for
arbejde i brugernes hjem
Når man arbejder for en arbejdsgiver - f.eks. kommunen - i brugerens
hjem, er man omfattet af Arbejdsmiljølovens generelle bestemmelser.
Det gælder bl.a i forhold til:
psykisk arbejdsmiljø
løft og arbejdsstillinger
håndtering af kemikalier
brug af maskiner og andre tekniske hjælpemidler.
En undtagelse er reglerne om faste arbejdssteders indretning. De gælder
ikke for brugerens private hjem. Man er omfattet af reglerne for
skiftende arbejdssteders indretning. Endvidere gælder lov om forsikring
mod arbejdsskader også for arbejde i brugerens private hjem.
Arbejdsmiljølovens regler er præciseret i bekendtgørelser fra Beskæftigelsesministeriet
og Arbejdstilsynet. De enkelte regler og hvordan de
anvendes i praksis er desuden beskrevet i Arbejdstilsynets bekendtgørelser
og At-vejledninger. De fleste af Arbejdstilsynets materialer er
tilgængelige fra Arbejdstilsynets hjemmeside www.arbejdstilsynet.dk
hvor det også er muligt, at bestille dem.
De væsentligste regler
De væsentligste arbejdsmiljøregler for arbejdet i brugerens hjem findes
i følgende bekendtgørelser:
Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 492 af 20. juni 2002 om
arbejdets udførelse
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende
arbejdssteders indretning
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse
af tekniske hjælpemidler, som er ændret ved bekendtgørelse
nr. 670 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel
håndtering
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992 om brug af
personlige værnemidler, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 186 af
14. marts 1994 og bekendtgørelse nr. 942 af 16. december 1998
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 516 af 14. juni 1996 om unges
arbejde, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 943 af 1. november 1996,
bekendtgørelse nr. 1018 af 17. december 1997 og bekendtgørelse nr. 76
af 3. februar 1998 (Erhvervspraktik)
Arbejdsministeriets bekendtgørelse 540 af 2. september 1982 om stoffer
og materialer, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 485 af 16. juni
1995
5

6
Hvem har ansvaret
for arbejdsmiljøet?
Kommunen, amtet eller private firmaer har som arbejdsgiver ansvaret
for, at arbejdsmiljøloven overholdes ved arbejde i private boliger.
Arbejdsforholdene og arbejdsmiljøet i den enkelte brugers hjem skal
være i orden før arbejdet påbegyndes og under arbejdet, og forholdene
skal kontrolleres jævnligt.
Arbejdsgiveren
Arbejdsgiveren skal bl.a. sørge for, at:
der ikke bruges sundhedsfarlige materialer
de nødvendige hjælpemidler er til stede og bruges
sikkerheds- og sundhedsforholdene i det enkelte hjem vurderes før og
under arbejdet, som en del af arbejdspladsvurderingen (APV)
der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres forsvarligt
de ansatte får oplysninger om de ulykkes- og sundhedsfarer, der
eventuelt er forbundet med arbejdet, f.eks. fare for vold eller trusler
om vold
de ansatte får den nødvendige oplæring og instruktion i at udføre arbejdet
på en farefri måde
de ansatte er informeret om, hvordan de skal forholde sig, hvor og til
hvem de skal henvende sig, hvis de oplever forhold, som ikke er forsvarlige.

Arbejdslederen
I praksis har arbejdslederen ansvar for, at arbejdsmiljøloven overholdes.
Arbejdslederen kan f.eks. være den ledende hjemmevejleder, områdelederen
eller den tilsynsførende.
Den, der fører tilsyn med arbejdsforholdene og arbejdsmiljøet i hjemmene,
skal have de fornødne kvalifikationer og den fornødne tid til
dette hverv.
Arbejdslederen:
har pligt til at deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed
skal medvirke til at skabe forsvarlige arbejdsforhold inden for sit område.
Det kan f.eks. ske ved at arbejde med rutiner, systemer, checkskemaer
m.v., så det sikres, at forholdene er i orden. Lederen skal
kontrollere, at sikkerhedsforanstaltningerne virker efter deres hensigt
skal sørge for at afværge faren eventuelt ved at stoppe arbejdsfunktionen,
hvis der gøres opmærksom på fejl eller mangler, som kan
medføre overhængende og betydelig fare for sygdom eller ulykker.
Den ansatte
Når den ansatte har modtaget den rigtige instruktion, har han eller
hun et medansvar for arbejdsmiljøet.
Den ansatte:
har pligt til at deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed
skal medvirke til, at arbejdsforholdene er forsvarlige inden for deres
arbejdsområde, f.eks. ved at anvende de hjælpemidler og værnemidler,
som det er besluttet at anvende
skal påtale uforsvarlige forhold, som de ikke selv kan rette, til den
eller de personer, som ledelsen har instrueret dem i at henvende sig
til. Det kan være sikkerhedsrepræsentanten eller arbejdslederen.
Sikkerhedsorganisationen
Sikkerhedsorganisationen skal rådgive arbejdsgiveren (kommunen,
amtet eller privat firma) ved løsning af arbejdsmiljøproblemer. Den
skal deltage i planlægningen af arbejdsmiljøarbejdet, herunder også
hvordan det skal udføres, når der arbejdes i brugerens hjem. Sikkerhedsorganisationen
har derfor også en stor forebyggende opgave.
7

8
Dilemmaer
Når du skal arbejde i brugerens hjem, kan du ofte komme til at stå i et
dilemma. Som ansat skal du varetage brugernes behov for praktisk
hjælp, omsorg, støtte eller pleje, og du skal samtidig tage hensyn til dit
eget psykiske og fysiske arbejdsmiljø. At kunne balancere mellem disse
to nogle gange modsatrettede krav kræver en høj grad af etik og faglig
viden om de faglige og retslige spilleregler, der gælder, når du som professionel
medarbejder træder ind over dørtærsklen til et andet menneskes
hjem og skal yde offentlig omsorg.
Hjælpen skal ydes forskelligt til forskellige mennesker og med respekt
for den enkeltes integritet. Hjælpen skal tage udgangspunkt i brugerens
behov og ønsker. Det betyder, at hjælpen skal gives forskelligt, alt
efter om det er praktisk hjælp hos ældre, pleje og omsorgsydelser over
for handicappede, eller om hjælpen er af mere eller mindre indgribende
socialpædagogisk karakter over for sindslidende eller udviklingshæmmede.
I disse valg er det vigtigt, at du som ansat er i stand til at indgå
i en vurdering af, hvad der er brugerens væsentligste livskvalitet i den
givne situation, så det er det, der støttes op om.
Der kan være situationer, hvor du kan have svært ved at acceptere brugerens
adfærd eller omvendt er bange for, at du ikke passer dit arbejde
ordentligt. At du kommer til at udføre overgreb eller omsorgssvigt over
for en bruger, som er svær at samarbejde med.
Du kan også være usikker på, om du skal kræve at få indrettet hjemmet,
så det bliver en arbejdsmiljømæssig sikker arbejdsplads.
Endelig kan du have svært ved at sætte grænser for, hvor mange trusler
og hvor megen chikane du skal finde dig i.
Du arbejder alene i hverdagen og er alene om beslutningerne. Du skal
acceptere brugeren, men samtidig være afklaret om hvor langt du vil
gå i den enkelte situation. Derfor er det vigtigt, at du er forberedt på
de situationer, der kan opstå.
På de næste sider er der fire eksempler med sådanne dilemmaer. I forbindelse
med hver er der nogle spørgsmål til, hvad du selv vil gøre i en
lignende situation. Ligeledes kan du generalisere det enkelte dilemma,
så du kan tænke det ind i din egen arbejdssituation. På side 14 beskrives
det nærmere hvordan, det er muligt at arbejde med dilemmaerne.

10
10
Når holdninger ikke er ens
I mange tilfælde kan du som ansat komme ud for, at brugerens adfærd
ikke stemmer overens med almindelige normer. F.eks. kan brugeren
nægte at få gjort rent, selvom du ud fra et fagligt og hygiejnisk synspunkt
finder hjemmet meget beskidt.
Du kan også komme i tvivl om, hvad du skal gøre, hvis brugeren ikke
følger de almindelige normer for personlig hygiejne, omgang med egne
penge og seksualitet. Det kan også være svært at reagere hensigtsmæssigt,
hvis du har svært ved at tage en sindslidendes udsagn for pålydende.
Her er rent nok
Hvor er grænsen for at gribe ind over for brugeren, og hvornår er det
relevant at gøre rent?
Kan man gøre rent mod brugerens vilje?
Er det den ansattes pligt og opgave at bede brugeren om at gøre rent?
Kan man tvinge brugeren til at gøre rent?
Hvornår er manglende rengøring omsorgssvigt og hvornår er det
sundhedsfarligt?
Social- og sundhedshjælper Hanne Hansen er gennem flere måneder kommet
hos Peter Nielsen, der er pensioneret. Peter Nielsen er lidt af en kvartalsdranker.
Han var på invalidepension, inden han fik folkepension. Han er blevet skilt
for 15 år siden. Hans lejlighed er en lille 2 værelses.
Peter Nielsen blev for nogle måneder siden indlagt på sygehuset. Han er blevet
mere og mere gangbesværet. Ved udskrivningen fra sygehuset fik han tildelt
hjælp til rengøring. Hanne Hansen skal sørge for denne rengøring.
De sidste 14 dage har Peter Nielsen siddet og drukket sammen med nogle
venner i lejligheden. Der er ikke ryddet op. Der står flasker overalt. I køkkenet
står der flere dage gamle madrester og opvask. Peter Nielsens seng er gennemvæddet
af urin. Hanne kommer tirsdag formiddag. Peter ligger på sin seng
med tøjet på. Hanne er lidt sur. Hun siger, at der trænger til at blive gjort rent,
ryddet op og lagt rent på sengen. Peter bliver sur og siger, at det er ham, der
bor der, og at der er rent nok til ham.
Hanne går ud i køkkenet og begynder at rydde lidt op. Peter kommer farende
og overfuser hende. Hun skal ikke begynde at rode rundt i hans køkken.
Hvad skal Hanne?
Skal hun acceptere, at sådan vil Peter leve og bo?
Hvad skal hun sige til lederen i hjemmeplejen?
Kan hun bare gå uden at gøre rent?
Skal hun prøve at komme igen i morgen og se, om tingene falder på plads af
sig selv?

Overgreb eller omsorgssvigt
Som ansat kommer du i hjem, hvor brugerne på livsnødvendige områder
har svært ved at tage vare på sig selv, fordi de er psykisk eller fysisk
handicappede.
Her skal du opnå en hårfin balance mellem at undgå svigt og samtidig
respektere det enkelte menneskes selvstændighed og privatliv.
Du må som ansat f.eks. spørge dig selv, om du kan tvinge en udviklingshæmmet
til at købe mad, hvis vedkommende synes, at det er for
dyrt.
Hvornår skal du forhindre, at en senildement ryger i sengen. Er det et
overgreb at tage cigaretterne fra en fysisk handicappet, der ikke selv er
i stand til at holde på cigaretten. Er det overgreb at slå komfuret fra,
når den senildemente glemmer at slukke for kogepladen - eller har de
„ret“ til at brænde inde?
Der kan også være situationer, hvor den ansatte får mistanke om, at
hustruen eller børnene i hjemmet er udsat for vold. Den ansatte kan
her være usikker på, hvornår man skal videregive disse oplysninger til
socialforvaltningen, og om man kan blive ved med at komme i hjemmet
efter en anmeldelse.
Maden er for dyr
Susanne Lund er socialpædagog og kommer hos Lisbeth Nielsen. Hun er en
50-årig udviklingshæmmet, der lige er flyttet fra en institution til egen lejlighed
i et bofællesskab.
På institutionen fik Lisbeth serveret mad hver dag. Nu skal Lisbeth være med
til at lave mad sammen med de andre i bofællesskabet og selv betale for den.
Men Lisbeth syntes, at maden er dyr. Der går mange penge fra pensionen til
indkøb.
Lisbeth har ikke deltaget i den fælles madlavning i to dage. Hun har ikke fået
noget at spise ud over lidt tørt franskbrød. Det er nu også sluppet op. Susanne
prøver at snakke med Lisbeth. Men hun vil stadig ikke betale for maden.
Hvad skal Susanne? Hvor meget bestemmer Lisbeth over sit eget liv? Hvor afkræftet
må Lisbeth blive, uden at der gribes ind? Kan man tvinge Lisbeth til at
spise? Kan man tilbyde Lisbeth at spise gratis med? Er det muligt at tildele
Lisbeth en værge?
11 11
11

12
12
At ændre brugerens hjem
Et privat hjem er ikke altid den sikreste arbejdsplads. Mange steder
kan der være behov for at ændre indretningen og anskaffe hjælpemidler
både af hensyn til plejeopgaverne og den ansattes arbejdsmiljø.
Ansatte må ofte arbejde i forvredne arbejdsstillinger, fordi der er for
dårlig plads rundt om sengen. Men det kan være svært at overtale brugeren
eller de pårørende til at flytte om på møblerne eller få installeret
en plejeseng. De bor i et hjem fyldt med minder fra et langt liv og har
deres daglige, velkendte rutiner. For brugeren er det en tryghed, at
tingene er som de plejer at være. At hjemmet ser ud som det altid har
gjort trods sygdom og svækkelse.
Du er inde på følsomt område, hvis du kræver at få løftehjælpemidler
eller bedre plads omkring sengen. Måske må sengen flyttes ind i stuen,
for at du kan få bedre arbejdsstillinger, og dermed har man ændret
boligens funktion radikalt.
Hvor er grænsen mellem at anskaffe løftehjælpemidler og bevare boligen
som et privat hjem? Hvornår kan eller skal man nægte hjælp, hvis
brugeren ikke vil gå med til, at der anskaffes f.eks. en plejeseng?
Fars og mors hjem skal ikke være en institution
Pia Smidt kommer som hjemmesygeplejerske hos Anders Mathiesen. Anders
Mathiesen er halvsidig lammet og skal vaskes i sengen. Anders’ kone Marie
kan klare sig selv.
For at yde den optimale pleje er der behov for at få en plejeseng i hjemmet.
Problemet er bare, at den ikke kan være i det lille soveværelset sammen med
Maries seng. Så plejesengen skal stilles i stuen.
Anders og Marie er kede af det, men er indstillet på at få en plejeseng i stuen.
Da det skal besluttes, er Anders og Maries datter Dorthe til stede. Hun bliver
meget ophidset over, at hendes far ikke kan blive i dobbeltsengen. „Nu har de
ligget i den i 40 år“ og „fars og mors hjem skal ikke være en institution“.
Pia forklarer, at det er nødvendigt med en plejeseng, hvis Anders skal have den
bedste pleje. Dorthe siger, at der sikkert er andre sygeplejesker, som vil acceptere,
at Anders bliver liggende i dobbeltsengen. Hun vil snakke med nogle af
socialudvalgsmedlemmerne, som hun kender.
Hvad gør Pia? Har Anders og Marie ret til at beholde deres dobbeltseng? Hvor
meget kan man gå ind og ændre på hjemmets indretning?
Kan man nægte at give hjælp, hvis Dorthe får trumfet igennem, at der ikke skal
installeres en plejeseng?

Trusler og chikane
Ansatte kan i mange situationer blive udsat for trusler, vold og chikane.
Det kan være en bruger, der kommer med trusler. Truslerne kan
også komme fra brugerens familie og venner. Brugeren kan opføre sig
truende over for f.eks. naboer, mens den ansatte er til stede.
Arbejdsmiljøet bliver præget af angst. Du bliver som ansat konfronteret
med mennesker, der har en adfærd, du ikke er i stand til at tolke og
forstå.
En gang imellem er det næsten umuligt at vide, hvordan man skal
tackle en truende situation. Bl.a. kan skizofrene være svære at kommunikere
med, fordi de ofte ikke ønsker tæt menneskelig kontakt.
De kan reagere med vrede eller trusler på tilbud om samtaler og forslag
til, hvordan problemerne skal løses. Din usikkerhed som ansat går
på, hvad du skal finde dig i.
Hvor langt skal du strække dig for at bevare kontakten til brugeren?
Hvornår skal du give op og sige, at det er umuligt at udføre arbejdet på
en forsvarlig og sikker måde?
Hvis trusler bliver for voldsomme
Plejer Niels Jørgensen arbejder i distriktpsykiatrien. Han kommer bl.a. hos
Hans Clausen, der er skizofren og til tider virker aggressiv. Hans Clausen bor i
en opgang, som er indrettet til bofællesskab.
Niels har flere gange været ude for, at Hans har truet ham. Ligeledes er Hans i
perioder truende over for naboerne.
Fredag formiddag var Niels på et aftalt besøg hos Hans. De snakkede om
Hans’ medicin og om den skulle sættes op. Hans blev aggressiv og sagde, at
han ikke ville se Niels mere, at Niels var ude på at genere ham og blande sig i
det han ville lave. Hans virkede meget truende.
Hvad gør Niels?
Er Hans’ aggressioner et udtryk for, at han har det dårligt?
Hvad er årsagen?
Hvad kan der gøres ved det?
Skal Niels:
forlade lejligheden?
forsøge at få Hans til at falde til ro?
tilkalde nogle kolleger?
tilkalde politiet?
forsøge at få Hans indlagt med henvisning til, at han både er til fare for
personalet og de andre beboere i opgangen?
13 13
13

14
14
Det er muligt at arbejde
med dilemmaerne
Som ansat skal man lære at tackle situationen, når man bliver udsat
for dilemmaer som beskrevet i disse cases. Man skal vælge de mest
optimale løsninger ud fra det mulige. I situationen står man alene med
problemer, men man kan være forberedt på situationen og det er muligt
at efterbehandle situationerne sammen med kollegerne.
Ledelsens og sikkerhedsorganisationens rolle
Ledelsen og sikkerhedsorganisationen skal inddrages i dilemmaerne i
arbejdet i brugernes hjem. Ledelsen har det overordnede ansvar for at
planlægge og tilrettelægge arbejdet.
Ledelsen skal undgå, at de ansatte kommer ud for psykiske belastninger
på grund af modsatrettede krav, f.eks. mellem brugerens ønsker og
det, som ansatte selv finder fagligt forsvarligt. Det er ledelsens opgave
at vurdere problemerne som henholdsvis arbejdsmiljø- og socialpolitiske
problemer og finde frem til, hvor løsningerne skal søges.

Klare rammer
Det er ledelsens ansvar, at de ansatte kender til de retslige rammer for,
hvor grænsen går mellem magtanvendelse og tvang for relationen mellem
brugeren og den ansatte.
For at reducere den ansattes dilemmaer er det vigtigt, at der er klarhed
om de opgaver, den ansatte skal udføre i brugerens hjem, og hvilke
målsætninger der er her med. Den ansatte skal kende til de forventninger,
der er mellem brugeren og (amts)kommunen, som det f.eks. fremgår
af planen for den enkelte bruger (jf. §111 i lov om social service).
Ledelsen må lægge nogle retningslinier for, hvad den ansatte kan acceptere,
og hvornår man skal gribe ind for at forhindre omsorgssvigt og
hvornår man kan tillade at brugerens private rum krænkes. I enkelte
tilfælde kan det være, at kommunen tildeler brugeren en værge, f.eks.
hvis brugeren har svært ved at udtrykke sig. Hermed lægges der op til
et samarbejde med en tredje person. Men det gør ikke altid situationen
lettere.
Derudover må ansatte f.eks. have klare retningslinier for:
hvornår det er nødværge
hvornår de må bruge magt og hvordan det skal dokumenteres
hvornår der er behov for hjælpemidler
hvordan de signalerer en fælles holdning over for brugerne.
Disse retningslinier kan indgå som en del af handleplanen for den
enkelte bruger og i arbejdspladsvurderingen (APV) er det en god idé at
indarbejde fælles regler og retningslinier for arbejdet i private hjem.
Serviceaftaler og handleplaner
Hvis kommunen yder personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. efter § 71 i
Lov om social service, skal der udarbejdes en skriftlig aftale (serviceaftale)
med den enkelte. Den skal bl.a. fastlægge opgavens omfang og art.
Det vil være naturligt, at kommunen i serviceaftalerne også beskriver
de forudsætninger og krav, man som arbejdsgiver må stille, for at den
ansatte kan udføre opgaven arbejdsmiljømæssigt fuldt forsvarlig.
APV’en er et godt udgangspunkt for denne beskrivelse.
Desuden skal kommunen eller amtet efter § 111 i Lov om social service
tilbyde, at der udarbejdes en skriftlig plan for indsatsen for personer
med betydeligt nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevner eller
personer med alvorlige sociale problemer. Det vil også være naturligt,
at disse handleplaner tager højde for de ansattes arbejdsmiljø.
15 15
15

16
16
At arbejde med et dilemma
Arbejdet med dilemmaerne kan gribes an efter følgende metode:
dilemmaet synliggøres
der skabes bevidsthed om indholdet i dilemmaet
der arbejdes med dilemmaet.
Synligt
Hvis der er et dilemma må det synliggøres over for ledelsen, kollegerne
og sikkerhedsorganisationen. Det kan ske ved at det tages op på et personalemøde
eller ens nærmeste leder informeres om dilemmaet.
Bevidstgørelse
Når dilemmaet er blevet synligt for kollegerne, ledelsen og sikkerhedsorganisationen,
må det sikres, at der er en fælles forståelse og bevidsthed
om, hvad der er kernen i dilemmaet.
Bearbejdning
På baggrund af den fælles forståelse kan man i fællesskab begynde at arbejde
med dilemmaet og opstille en plan for, hvad der skal ske.
APV
Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering
(APV) for arbejdet i brugernes hjem. APV’en skal
beskrive de væsentligste arbejdsmiljøforhold og forslag til løsninger.
Vurderingen skal foretages inden arbejdet starter, eventuelt i forbindelse
med tildelingen af hjælpen eller visiteringen.
Arbejdspladsvurderingen skal beskrive de arbejdsmiljøforhold, som den
ansatte bliver udsat for. Det gælder også de psykiske belastninger på
baggrund af de dilemmaer, der kan være ved arbejdet hos brugeren.
APV’en skal beskrive, hvordan problemerne løses, og hvad man skal
acceptere hos den enkelte bruger.
Det er en god idé at udarbejde APV sideløbende med udarbejdelse af
servicekontrakterne og handleplanerne, så der kan være overensstemmelse
mellem dem og arbejdspladsvurderingen.

Støtte og hjælp til dilemmaerne
Det må indgå som en del af personalepolitikken, at der er mulighed for
at de ansatte kan arbejde med de dilemmaer, der kan være i arbejdet.
Der kan arbejdes med dem i form af:
kollegial/social støtte
faglig støtte
supervision
efteruddannelse.
Kollegial og social støtte
Det er en god idé at drøfte de forskellige dilemmaer på personalemøder.
Her kan man trække på hinandens erfaringer og forsøge at nå frem til en
fælles holdning. Men man kan også hjælpe hinanden i en mindre gruppe
eller hente støtte hos en enkelt kollega. Det er generelt altid en god ide at
drøfte tingene igennem og trække på hinandens viden og erfaring.
Faglig støtte
Ledelsen skal være opmærksom på de ansattes uddannelse og baggrund
og give den relevante støtte. Den skal være i stand til at give en faglig
støtte, når der opstår problemer. Hvis ledelsen ikke er klædt på til det,
kan den inddrage en ekstern konsulent.
17 17
17

18
18
Supervision
Man kan ikke forvente, at alle problemer kan løses i personalegruppen
alene.
Supervision hjælper den ansatte til selv at skabe overblik over forskellige
problemstillinger i arbejdet med henblik på, at man derefter kan
finde egne løsninger.
Efteruddannelse
De ansatte må have mulighed for efteruddannelse, så de kan lære at
tackle de problemer, der kan opstå i forbindelse med arbejde i brugernes
hjem.
Hvad er supervision?
Supervision kan opdeles i 4 former, som siger noget om, hvor fokus i supervisionen
er placeret. De 4 typer kan bruges og kombineres alt efter behov.
Brugerorienteret sagssupervision
Denne form for supervision hjælper med at skabe klarhed over, hvad problemerne
med brugeren handler om, den giver forståelse for brugerens adfærd, situation
m.v. Kort sagt en analyse, der skal hjælpe den enkelte ansatte med at nuancere
synet på brugeren og give nye handlemuligheder.
Medarbejderorienteret sagssupervision
Denne form for supervision hjælper med at skabe klarhed over brugerens forventninger
til den ansatte, kommunens eller amtets forventninger til den ansatte,
hvilke muligheder den enkelte ansatte har og kan tilbyde brugeren. Den sætter
også fokus på „blinde pletter“, f.eks. den ansattes modstande og andre faldgruber.
Relationsorienteret sagssupervision
Denne form sætter fokus på det, der sker mellem den ansatte og brugeren. Hvad
der fremmer/ hæmmer kontakt og dermed mulighed for at forstå hinanden og
skabe handlemuligheder.
Personlig supervision
Det er altid godt at få snakket problemerne igennem med et andet menneske -
også når det gælder de mere følelsesmæssige problemer. Derfor kan der være
behov for personlig supervision.

Få fod på APV i brugernes hjem
- og tag skridtet mod et bedre arbejdsmiljø
Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed, 2004
Når omsorg virker krænkende.
Britt Lillestø, Nordlandsk Forskning, 1997
Hjemlig omsorg i offentlig regi.
Karen Jensen, Hans Reitzels Forlag, 1997
Pædagogen i centrum og kollegial supervision.
BUPL 1993
Branchearbejdsmiljørådet Branchearbejdsmiljørådet Social Social & & Sundhed
Sundhed
H.C. Andersens Boulevard 25, st.
1553 København V
www.bar-sosu.dk
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Landskronagade 33
2100 København Ø
www.arbejdstilsynet.dk
Arbejdsmiljøinstituttet
Arbejdsmiljøinstituttet
Lersø Parkalle 105
2100 København Ø
www.ami.dk
Arbejdsmiljørådets Arbejdsmiljørådets Service Service Center
Center
Ramsingsvej 7
2500 Valby
www.asc.amr.dk
Litteratur
Adresser
19 19
19

At
arbejde
i brugernes
hjem
Varenr. 152040
ISBN 87-7359-990-5
1. udgave 1998
2. udgave 2004
Tryk:
SHS TRYKSAGER ApS
Layout:
Cæcilie Christensen
Fotos:
Lars Bahl / 2maj
Henrik Saxgren / 2maj
Sonja Iskov / 2maj
Anne-Li Engström / 2maj
Matti Niemi / Gorilla / 2maj
Stig Stasig / 2maj
Anders Petersen / Mira / 2maj
Michael Daugaard / 2maj
Vejledningen kan købes
i Arbejdsmiljøbutikken:
www.arbejdsmiljobutikken.dk
eller på tlf. 36 14 31 31