Nyt Fra Arkivet nr. 44 - Glostrup Bibliotek

NYT FRA
ARKIVET
Glostrup Lokalhistoriske Arkiv
Nr. 44 • 2007

Glostrup Lokalhistoriske Arkiv
Hovedvejen 134
2600 Glostrup
Åbningstid:
Mandag kl. 13 - 19
Torsdag kl. 13 - 17
samt efter aftale
Telefon: 4343 5838
E-mail:
lokalarkiv@glostrupbib.dk (OBS: ny mailadresse)
Arkivleder:
Hans-Henrik Rasmussen
Nyt fra Arkivet
udkommer fire gange årligt
Redaktionen afsluttet:
Februar 2007
Redaktion:
Hans-Henrik Rasmussen
Grafisk tilrettelæggelse
og nutidsfotos:
Eric Klitgaard
Tryk:
Odsgard A/S
Oplag: 2000 ex
ISSN 1398 - 859X
Indhold
Rekordernes år ...................... 3
Et spændende fund .............. 5
Ellen Hansens erindringer .. 7
Edith Jensens erindringer ... 9
Et hus og en familie ........... 16
Hvem er det? ....................... 19
Gaver til Arkivet ................. 20
På rejse i tidsmaskinen ...... 22
Omslagsfoto:
Edith Larsen (Ejby Mejeri) med dukkevogn ved Pilely (Ejbykærsvej 8), ca. 1925

Rekordernes år
Det kan siges uden forbehold: Det forgangne år er
det bedste nogensinde i arkivets historie. Aldrig
før har interessen for lokalhistorie været større i
Glostrup, og aldrig har travlheden på arkivet været større.
Lad os se lidt nærmere på de enkelte områder.
Borgerne bidrager som aldrig før til udviklingen af arkivet.
I 2006 modtog vi 95 lån og gaver og overgår dermed
2005, som var et rekordår med i alt 92. Samtidig modtages
flere manuskripter til Nyt Fra Arkivet, i dette nr. således to
erindringsbidrag fra Ejby. Arkivet bidrager med flere svar
på spørgsmål, både digitalt og direkte, og flere borgere har
bidraget med svar på problemer, som vi ikke selv kunne
løse (personnavne, årstal m.m.)
”Dette er årets bog i Glostrup,” udtalte kulturudvalgsformand
Freddie Rose.
Ordene faldt 1. november 2006 og henviste til udgivelsen
af Ejby – fra bronzealder til nutid. Bogen er forfattet af
dette blads redaktør, og den er meget smukt opsat af Eric
Klitgaard. Den har vist sig at dække et stort behov: Salget
af den går over al forventning.
I november var der udstilling af fotos fra det gamle Ejby
i bibliotekets forhal, og 23. november blev der afholdt
Ejby-aften i bibliotekets sal. Det foregik som powerpointshow
med tilhørende foredrag af bogens forfatter.
Arrangementet var så efterspurgt, at alle 150 billetter blev
udleveret, og mange fik således ikke mulighed for at være
til stede.
3

Det synes vi er synd, så derfor er det besluttet at gentage
arrangementet samme sted.
Det vil ske onsdag 14. marts 2007, kl. 19.30.
Som om al den fremgang ikke er nok, er der også sket et
meget spændende fund: En bronzeøkse af nogen lighed
med Ejby-celten er fundet. Se mere om den inde i bladet.
Endelig må det nævnes, at det nu er muligt for alle at
abonnere på Nyt Fra Arkivet. Bladet bliver herefter distribueret
fra Glostrup Bibliotek. Man skal blot henvende sig
ved skranken, hvis man ønsker bladet tilsendt. Her kan
man også købe en række lokalhistoriske bøger. Man kan
selvfølgelig også få både blade og bøger på Lokalhistorisk
Arkiv, som opbevarer det komplette lager af begge dele.
Lokalhistorien breder sig ud i alle kroge af vort samfund,
og det gælder for både børn, ældre og dem i midten. Enhver
med interesse for Glostrups historie og kultur må
glæde sig.
Som det ses af kolofonen har arkivet fået ny mailadresse:
lokalarkiv@glostrupbib.dk
4

Et spændende fund
Mange husker sikkert Aksel Hansen (1910-1993), altså
ikke ham med Glostrup Bryggeri og de første biler
i Glostrup. Nej, den aktive foreningsmand, som bl.a. i
en årrække var formand for Glostrup Lejerforening.
Historisk Selskabs bestyrelse ved 50-års jubilæet.
Det er Aksel Hansen forrest til højre, 1992
Han kom i sine senere år med i bestyrelsen for Historisk
Selskab, og det var ikke spor underligt. Historie og arkæologi
var nemlig hans store interessefelter. Gennem årene
opbyggede han en imponerende samling af stenredskaber
fra oldtidens vestegn, og efter hans død blev den overført
til Lokalhistorisk Arkiv.
Ganske vist har vi ikke rigtig muligheder for opbevaring
af museumsgenstande, men i dette tilfælde blev der gjort
en undtagelse: Samlingen befinder sig altså på arkivet.
Aksel Hansen havde mange andre effekter, og det blev en
ikke ubetydelig opgave at gennemgå hans efterladte papirer
og andre sager.
5

Opgaven blev varetaget af hans søn, Verner Hansen, der
selv er levende historisk interesseret og i øvrigt abonnerer
på Nyt Fra Arkivet. Her læste han bl.a. om den forsvundne
bronzeøkse (se: Nyt Fra Arkivet, nr. 39, s. 12-14), og
derefter fortsatte han sit langvarige arbejde med gennemgangen
af arven fra faderen.
En dag spærrede han øjnene op en ekstra gang. Han
havde netop åbnet en lille papæske, og hvad ser han til sin
forbavselse: en lille bronzeøkse.
Sådan ser den nyfundne celt ud
Verner Hansen tøver ikke. Med sikker historisk fornemmelse
drager han op til Lokalhistorisk Arkiv, hvor han
med synlig glæde og stolthed fremdrager sit spændende
fund. Jeg er ved at tabe både næse og mund: Foran mig
ligger den genstand, som jeg først troede var den forsvundne
bronzeøkse fra Ejby.
Bronzeøksen er både smuk og spændende, og den er nu
overdraget til sikker forvaring i arkivet. Jeg vil gerne endnu
engang benytte lejligheden til at takke Verner Hansen. Lokalhistorien
behøver mennesker som han, der med viden
og ansvarlighed forstår den historiske nødvendighed af at
samle, sikre og formidle.
6

Nogle erindringer
fra barndommen
Af Ellen Hansen, datter af Aage Pedersen
Den 4. august 1927 flyttede en familie fra Hvidovre ud
til en gård i Ejby. Gården var Rydgaard i Egby, matr.
nr. 11a m.fl.
På Rydgård (Aage Pedersens gård) i Ejby holdt man bl.a. grise, 4. juni 1944
Jeg var kun 4 år, men jeg kan endnu huske, da vi kom med
flyttelæsset og min bedstefar stod i porten og tog imod
mig og min familie, som bestod af min far Aage Pedersen,
mor Petra og os tre piger, Agnes på 6 år og os tvillinger
Gudrun og mig Ellen.
Det blev en streng tid, for høsten stod stadig på marken,
og i august måned 1927 var der så meget regn, at brug af
selvbinder var umuliggjort af den megen væde. I stedet
brugtes en slåmaskine, et mindre og lettere redskab, hvor
man så måtte binde negene med håndkraft, og det krævede
selvsagt mere håndkraft at få høsten bjærget.
7

Et par dage efter at familien var flyttet ind, kom Johannes
Petersen fra Spirgården for at byde os velkommen til
Egby. Han havde slikkepinde med til os piger i håb om, at
hans datter Kirsten, som også var 4 år, kunne blive legekammerat
med os, og det blev hun.
Vi har holdt sammen lige siden. Nu er vi kun to tilbage
– Kirsten er i dag 83 år, ligesom jeg selv. For nylig var Kirsten
på besøg hos os og medbragte dette billede (desværre
beskadiget) fra Spirgården bag avlsbygningerne, hvor jeg
og min søster Gudrun ofte var på besøg. Man kan se lidt
af legehuset til højre. Kirsten og jeg mindes tit barndommens
dage.
T.v. Gudrun og Ellen Pedersen (Rydgård), t.h. Ellen Pedersen (Spirgården), ca. 1932
Jeg kom til at tænke på vores lærer ved Egby Skole, O.C.
Nielsen, der så ofte citerede Grundtvig: Mindet lader som
ingenting, er dog et lønligt kildespring.
8

Erindringer
af Edith Jensen (født Larsen)
Min bedstefar, Hans Peter Larsen, blev gift med Birte,
og de var begge fra Herstedvester, men flyttede til
Ejby ca. 1887. Min bedstefar begyndte som mælkeforpagter
med at få mælken fra et par af de omkring liggende
gårde. Han skummede fløden af mælken og kørte til København,
hvor både mælk og fløde blev solgt til bagerier
og konditorier.
Min far, Martin Larsen, f. 1888, kørte – fra han var 14 år
– med rundt på mælkevognen i København samtidig med
hestesporvognene. Han blev gift i 1915 med min mor, Esther
Nielsen, der kom fra en gård i Islevmark. Min far var
i lære på Høng Mejeri, og omkring 1919 overtog han forretningen
efter bedstefar.
Der var tre mælkevogne i Ejby: Heggelunds Mejeri, Christian
Ejbys Mejeri og min fars, der hed Ejby Mejeri. Ejby
Mejeri blev udvidet i 1920’erne, dvs. der blev bygget et
helt nyt mejeri med kølerum, større svaleapparat og centrifuge,
flaskevasker samt en større dampkedel, alt i alt et
større produktionsapparat. I forbindelse med udvidelsen
kom der en bil mere, som samtidig blev brugt til at afhente
køkkenaffald fra bagerier og restaurationskøkkener
til et svinehold. Der var to svinehuse og en fast mand til
grisene.
Indtil den ekstra bil blev anskaffet, hentede min bedstefar
mælken pr. hestevogn i Harrestrup, og jeg var tit med.
9

Det øgede behov for mælk blev nu dækket af nogle gårde
i Herstedøster, hvor der hidtil kun var hentet mælk i Harrestrup.
I begyndelsen blev der kun kørt mælk til København,
men senere blev der udvidet med en mælkevogn i
Herlev.
Juledag var fars eneste fridag, dvs. at han ikke kørte mælk.
Den dag kom gårdmanden selv med mælken om morgenen,
for den skulle selvfølgelig forarbejdes til næste dag,
så mejeriet lå ikke stille. Mor serverede æbleskiver og en
dram for gårdmændene, der kom med mælken.
Ejby havde en snefoged, der sørgede for, at der blev
ryddet sne, så mælkevognene kunne komme ind til København.
I 1919 var der så meget sne, at bilen ikke var
hjemme i en måned. Den holdt på gården Islevhus, der lå
ved fæstningen i Husum. Mælken blev kørt fra mejeriet af
gårdmændene i kane til Islevhus, hvorfra den forarbejdede
mælk blev kørt ud næste dag.
Ejbys snefoged havde engang nok at se til: Landsbyen er næsten begravet, 1936
10

Mejeriet fungerede til 1940, hvor det blev opkøbt af De
Københavnske Stormejerier.
Vi var tre børn i familien, og min bedstefar boede hos os,
til han døde i 1931. Derudover havde vi også to karle og
en mejerist boende. Så længe vi børn var små, havde vi en
ung pige i huset.
Jeg er født i 1919, hvor Ejby var en lille landsby. Vi børn
legede mere eller mindre i hele byen, men der var et gadekær,
som vi blev advaret mod. Når frosten satte ind
og isen kunne bære, kom skøjterne frem, efter at smeden
havde sagt god for isen. Vi kælkede på skolebakken, når
der var sne nok.
Min skolegang foregik i Ejby Skole, hvor der var 2 klasser,
dvs. vi gik 3-4 år i hver klasse, alt efter hvordan vi fulgte
med. Lærerne var Ole Nielsen og hans kone Mary, som
lærte os håndarbejde. Skulle nogen lære mere, måtte de på
privatskole i Glostrup eller Taastrup, indtil mellem- og
realskole blev oprettet i kommunen.
Lærer Ole Nielsen og hustru Mary Nielsen i Ejby Skoles have, 16. juli 1944
11

Ringridnig var en af traditionerne ved fastelavn. Her er vi på besøg på Rydgård (senere kend
Til eksamen kom provsten for at høre, hvad vi havde lært.
Vores håndarbejde var lagt frem, efter at det var vasket og
strøget af fru Nielsen. Den dag havde købmændene flødekager,
og vi børn fik som regel 25-50 øre til at solde fra
vores forældre/bedsteforældre.
Skolen havde juletræsfest, hvor alle børn fik en godtepose.
Forældrene blev inviteret til kaffe og hjemmebag i privaten.
I byen skete der ikke så meget, men fastelavn blev holdt
for både voksne og børn. Børnene var klædt i dragter,
som mødrene havde fundet på. De gik rundt til husene og
gårdene, hvor de sang og samlede penge/æg til festen, der
skulle holdes senere.
Turen rundt efter penge og æg gik til de yderste gårde
mod Harrestrup og Islev: Alle huse og gårde, der hørte til
Ejby Skole, blev besøgt.
12

t som Aage Pedersens gård). Det er lykkedes at få sat navn på næsten alle personerne, 1924
Festen blev holdt forskellige steder, alt efter hvem der havde
plads. Den familie, der holdt festen, fik penge og æg.
Æggene blev formentlig brugt til æggesnaps og æbleskiver.
Vi slog katten af tønden i nærheden af smedjen. De
voksne red rundt med pyntede heste og ryttere samt en
musikvogn. Rytterne blev mere eller mindre ”pyntet”, inden
de afsluttede dagen med tøndeslagning.
Aftenen blev fejret med damer og dans enten på gårdene
eller på Jernbanehotellet i Glostrup, men det foregik ikke
på samme dag som børnenes tøndeslagning.
Frelsens Hær kom en gang om året for at synge og spille.
De lånte smedjen, hvor der var stillet borde op med tombola
og gevinster.
Om vinteren gik vi til dans hos Ella Kofoed. Far kørte
lastbilen, og vi blev pakket ind, så vi kunne sidde på ladet
og i førerhuset.
13

GIC-damehold på Glostrup Kommuneskole (senere Højvangseminariet). Der var
god gang i idrætten allerede dengang. Til gengæld kniber det med navnene, 1930
Om sommeren kørte vi på cykel til Røde Vejrmølle Kro,
hvor danseundervisningen foregik. Når vi havde pause,
gik vi på keglebanen, og det var svært at løsrive sig igen.
Så kom tiden, hvor der skulle ske noget andet. Vi var fire
piger fra Ejby, der fulgtes ad til gymnastik i GIC (Glostrup
Idræts Club): Dagny, Else, Ellen Marie og mig Edith. Turen
gik gennem Hvissinge og op ad Kirkestien i al slags
vejr. Om sommeren var der håndbold i Solvangsparken.
Julen indebar ekstra kørsel med fløde til kunderne samt
slagtning af grisene, helst meget tæt på julen, da der jo
ikke fandtes køleskabe. Nok havde vi kølerummet, men
kød og mælk måtte ikke blandes. Der blev lavet blodpølser
samme dag, som grisene var slagtet, og de blev pakket ind
og kørt ud samme aften til kunderne som gave.
Min mors forældre, Jens og Maren Kristine Nielsen, flyttede
i 1920’erne til Jernbanevej 24 i Glostrup. Juledag var
børn, svigerbørn og børnebørn samlede til juletræsfest
– på et tidspunkt var vi 50 personer til festen.
14

Jernbanevej 24 og 22 set fra den hedengangne Stationsvej. Også dengang var der
vejarbejde på Stationspladsen og de omligivende veje, 23. maj 1944
Børnebørnene fik alle julegaver til ca. 2 kr. samt en godtepose,
indtil vi blev konfirmeret. Døtre og svigerdøtre fik
penge, mens sønner og svigersønner fik strikkede sokker.
Middagen bestod af flæskesteg og dessert.
I skoleferien havde jeg besøg af et par kusiner. Den ene
kom fra Falster, og når hun var her, blev det til skovtur og
Tivoli. Jeg var også på ferie på Falster.
Min mor fik kørekort i 1929. Vi havde en lille bil, hvor
ladet kunne løftes af, og der kunne sættes et lille bagsæde
på.
Jeg gik ud af skolen som 14-årig og hjalp til hjemme i både
mejeriet og i huset, indtil jeg var 18 år. Da kom jeg et år
i huset på en herregård og senere i en villa i Rungsted.
Min mor døde i 1943 og min far i 1960.
15

Et hus og en familie
Rådhushaven og dens nærmeste omgivelser er kendt
af alle i Glostrup. Udsigten mod nord og nordøst er
i vore dage Arne Jacobsens rådhus (indviet 1959), Den
Gamle Præstegård, kirken, Kirkepladsen og Østervejs udmunding.
Men hvis man foretager en imaginær tidsrejse
2-3 generationer tilbage, vil billedet tage sig ganske anderledes
ud.
Her i 1940’erne er endnu intet rådhus. Til gengæld hæver
en gammeldags, tung fabriksbygning sig op mod himlen
og dækker for den gamle præstegård, der blot anes som en
hvid streg ved husets venstre side. Foran kirken ses en stor
villa (Hovedvejen 136), som i sin tid var opført af bogbindermester
Sophie Schiøler. Til venstre på hjørnet af
Østervej findes en mindre villa, som bruges af skomagermester
Oscar Olesen. Forrest ses Rådhushaven i regnvåd
tilstand.
Hovedvejen 136 foran kirken. Til venstre det lille hus, Østervej 2, 15. august 1943
16

Foran huset Hovedvejen 136 ses til venstre indehaveren, bogbindermester Sophie
Schiøler. Damen til højre er musikpædagog og hedder Mason, 1915
Fælles for de nævnte bygninger er deres omskiftelige
historie, som er afsluttet med nedrivning. Bryggeriet til
højre er kun en svag afglans af fordums storhed. Det blev
opført i 1840’erne og udviklede sig i løbet af de næste årtier
til byens vigtigste arbejdsplads. Konkurrencen fra det
fremstormende Carlsberg blev dog for hård, og i 1915 ophørte
virksomheden. De sidste bygninger blev revet ned
midt i 1950’erne, da Arne Jacobsens rådhus skulle opføres.
Bryggerens villa fra 1902 overlevede dog og er i dag en del
af rådhuskomplekset.
Sophie Schiølers flotte hus foran kirken var som nævnt
bogbinderværksted, og også en lille boghandel blev der
plads til. Bogbindermesterens søster, Augusta Schiøler,
boede i en af lejlighederne med sin søn, den senere velkendte
pianist Victor Schiøler. Vores lokale historiker og
fotograf, Knud Hansen, kom i huset og beretter, at det var
17

et morsomt sted at være, hvor der altid skete noget.
Huset blev i begyndelsen af 1920’erne overdraget til
politiet. Byens politistation på stedet bestod til 1943, da
man rykkede over i et nyt hus på den modsatte side af
Hovedvejen. Den gamle politistation blev nu Glostrup
Kommunes Ingeniørkontor, senere kendt som Teknisk
Forvaltning.
En græsbeklædt Rådhusvej med De Gamles Hjem til venstre. I baggrunden er Arne
Jacobsens rådhus netop under opførelse. Bagest findes kirkens tårn, 28. juni 1958
Da Arne Jacobsens rådhus stod færdigt i 1959, flyttede
ingeniørerne derover. Husets placering lige foran kirken
havde længe været til irritation for mange, og det blev derfor
nu revet ned.
Huset på hjørnet af Østervej og Hovedvejen daterer sig
fra 1890’erne, og det var i årenes løb hjemsted for en række
virksomheder og foreninger. Skotøjsreparationsværksted
står der over døren, et noget langt og besværligt ord, som
næppe kunne bruges i dag. Men skomagermester Oscar
Olesen har vel blot fuldt tidens skik og brug. Huset blev
som nævnt revet ned, og vi får oprettet Kirkepladsen.
18

AIK-damehold. Hvem og hvornår?
Hvem er det?
Under min gennemgang af gamle fotos stødte jeg en
dag på dette flotte billede af et damehold. Noget tyder
på, at damerne hører til i AIK (senere: IF 32).
Årstallet kendes ikke, men det er formentlig at finde et
sted i 1940’erne.
Alt er således meget usikkert, og jeg beder derfor læserne
om hjælp. Hvis nogen ved noget om personerne på billedet,
vil jeg blive meget glad for at høre om det.
19

Gaver til arkivet
Grindsted Lokalhistoriske Arkiv: Højtoftevej 13 (matr.nr. 1fd Glostrup),
arkitekttegning, u.å.
Ellen Hansen: Ejby Gadekær med børn på isen, vinter 1969-1970. Foto.
Ruth Simonsen: Heggelunds Allé 18 med murermester Hans Christian
Pedersen og hustru, 1955. Foto. Samme sted: Marie Clementsen med kusine
Astrid fra Færøerne, 1923. Foto. Højvangskolen og Heggelunds Allé, 1954.
Luftfoto. Tove Pedersen på cykel på Heggelunds Allé, ca. 1943. Foto. Marie
Pedersen i Heggelunds Allé 18, ca. 1931. Foto. Marie Clementsen på motorcykel
på Herstedøster Præstegård, 1922. Foto. Familie Pedersen på Heggelunds
Allé 18, 1944. Foto.
Verner Hansen: Bronze-celt, fundet i Aksel Hansens bo, 2006.
Kurt B. Madsen: Albert Madsen (fajanceformer) med hustru Alma, 1933.
Bryllupsfoto.
Rudy Dorfer: Lærer Jens Frederik Jensen, ca. 1904. Foto. Samme, ca. 1952.
Foto. Plejehjemmet Dalvangens første beboere fester, 1970. Foto. Jens Frederik
Jensen taler, ca. 1964. Foto. Glostrup Kommuneskoles lærerstab, ca.
1925. Foto. Samme fra 1950’erne. Foto. Jens Frederik Jensen møder gamle
elever, 1960. 4 fotos. Glostrup Kommuneskoles præliminæreksamenshold,
1935. Foto. Skandinavisk Hundebureau v. Vilhelm Høpfner (internatet i
Glostrup), u.å. 3 avisfotos. Vilhelm Høpfner (svigerfar til Jens Frederik
Jensen), u.å. Foto. Tegninger som gave til Jens Frederik Jensen ved 25-års
skolejubilæet i 1938. Fra Bodegastien til Hartmannstien (nye skilte opstilles),
2006. 5 fotos.
20

Syddansk Universitetsforlag: Lige ud ad landevejen. Med hestevogn og bil på amternes
veje 1868-2006. Af Jørgen Burchardt og Mette Schønberg. Bog.
Københavns Amts Kulturelle Forvaltning: Kulturhistorisk Oversigt indtil
1050. Af Linda Didia Boye. Kroppedal Museum, 2006. Bog.
Gerda Jørgensen: Ejby Skoles elever, ca. 1918. Foto.
Bent Daae: Eduard Morten Daae 90 år (fest på Nyvej 11), 1952. Foto.
Roskilde Lokalhistoriske Arkiv: Glostrup-folk i Roskilde Avis, 1974-
2001. Pressefotos.
Børne- og Kulturforvaltningen (Glostrup Kommune): Børneliv i Glostrup
– evaluering af Børnepolitik 2003-2006. Hefte.
Kroppedal Museum: Børn præsenterer udvidelsesplaner for Vestervangskolen,
ca. 1968. Foto.
Ole Fenger: Statshospitalet i Glostrup, ca. 1965. Orienteringsfolder.
Glostrup Bio: Glostrup Biograftheater på Heggelunds Allé med nærmeste
omgivelser, november 1942. 10 fotos.
Glostrup Biograftheater sammensat af fire enkeltfotos fra 1942
21

På rejse i tidsmaskinen
En af Glostrups gamle veje er Gerdasvej. Den løber
fra Banegårdsvej mod øst til Byparken.
Parallelt med vejen (og i øvrigt ganske tæt ved den) finder
vi jernbanen, som siden 1847 har været en af byens livsnerver.
I 1953 kom S-toget til Glostrup, og det betød flere tog
og passagerer og dermed også mere støj fra banen. For at
begrænse støjvirkningerne har man derfor i moderne tid
forsynet vejen med en støjafskærmning, som skal gøre tilværelsen
lidt behageligere for naboerne.
Bemærk gasbeholderen på det øverste billede. Glostrup
fik eget gasværk i 1906, og byen kom således med på den
allernyeste udvikling. Senere blev Glostrup tilknyttet Københavns
gasforsyningsnet, og beholderen er nu borte.
På det nederste foto ses til venstre indgangen til firmaet
Leif M. Jensen A/S, som beskæftiger sig med kloakvedligeholdelse
og industrirenovation. Firmaet findes ikke længere
på adressen. Grunden er ryddet, og firmaet er flyttet
til Sydvestvej 70.
På grunden er nu 26 boliger i sydlandsk stil planlagt opført.
Boligerne får adgang fra Edithsvej.
Bemærk på det øverste foto, at vejen slår et knæk. Den
slags uorden kan man selvfølgelig ikke have i vor tid:
Nu er vejen rettet ud og lettere passabel.
22

Gerdasvej under Østbroen mod øst. Til højre jernbanen med stakit, 5. juli 1959
Gerdasvej under Østbroen mod øst. Til højre er opført støjvold, 17. oktober 2006
23