Ekstern kvartalsmeddelelse Q2 2006 - DONG Energy

SKÆRBÆKVÆRKET 

GRØNT REGNSKAB 2008 

www.dongenergy.com

Indhold 

www.dongenergy.com 

Skærbækværket - Grønt regnskab 2008 

Forord................................................................................................................................................................................. 3 

Skærbækværkets drifts- og miljøforhold .............................................................................................................................................. 3 

Arbejdsmiljø og sikkerhed ..................................................................................................................................................................... 3 

Basisoplysninger .............................................................................................................................................................. 4 

Hovedaktivitet og væsentlige biaktiviteter ........................................................................................................................................... 4 

Godkendelser/tilladelser ................................................................................................................................................... 5 

Beskrivelse af anlæg/forbrug ........................................................................................................................................... 6 

Væsentligste ressourceforbrug og miljøpåvirkninger ......................................................................................................................... 8 

Ledelsens redegørelse ..................................................................................................................................................... 8 

Redegørelse for valg af data og tekst ................................................................................................................................................... 8 

Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø .............................................................................................................................................. 9 

Miljøledelse ............................................................................................................................................................................................. 9 

Affald ....................................................................................................................................................................................................... 9 

Handlingsplan og mål for 2008 ...................................................................................................................................... 10 

Handlingsplan og mål for 2009 ...................................................................................................................................... 11 

Miljøkrav til leverandører ..................................................................................................................................................................... 12 

Medarbejderinddragelse ...................................................................................................................................................................... 13 

Arbejdsmiljøforhold ............................................................................................................................................................................. 13 

Påvirkninger fra kemiske stoffer, støv og støj .................................................................................................................................... 13 

Sikkerhedsstrategiprojekt .................................................................................................................................................................... 13 

Personuheld ......................................................................................................................................................................................... 13 

Sygefravær ........................................................................................................................................................................................... 14 

Helbredsundersøgelse ......................................................................................................................................................................... 14 

APV ....................................................................................................................................................................................................... 14 

ATEX (eksplosionsfarlig atmosfære) .................................................................................................................................................. 14 

Beredskabsøvelse ................................................................................................................................................................................ 14 

Vilkårsoverskridelser og miljøuheld ................................................................................................................................................... 14 

Arbejdet med miljøhændelser i 2008 ................................................................................................................................................... 15 

Klager og henvendelser ....................................................................................................................................................................... 15 

Afvigelser i forhold til forrige grønne regnskab ................................................................................................................................. 15 

Oplysninger om miljøforhold ............................................................................................................................................................... 16 

Egenkontrol ..................................................................................................................................................................... 20 

Tilsynsmyndighedens udtalelse ...................................................................................................................................................... 2120 

Dong Energy - En ansvarlig energivirksomhed 

Energi er grundlaget for vores samfund, og DONG Energy’s kerneaktivitet er en effektiv og pålidelig energiforsyning. 

Vi omformer råstoffer til velfærd. DONG Energy er med i alle faser i energiens vej. Vi vil være garant for en sikker energiforsyning 

og en ansvarlig udnyttelse af naturens ressourcer. 

Vi arbejder med efterforskning og produktion af olie og naturgas i Nordsøen, produktion af el og fjernvarme på kraftværker 

og vedvarende energianlæg, distribution af el, gas og fjernvarme samt kontakt med kunderne gennem markedsføring, 

salg og energirådgivning. 

Side 2 / 23

Forord 

Skærbækværkets drifts- og miljøforhold 



Året har været præget af stor anlægsstabilitet. Dog var der i februar et planlagt stop fra den 15. til den 22. for reparation 

af en brintlækage på generatoren. Stoppet var til stor gene for TVIS, da fjervarmeforbruget i dette tidsrum var forholdsvis 

højt. 

El-produktionen på Skærbækværket blev i 2008 ca.19 % større end i 2007. 

Varmeproduktionen er i 2008 også steget med ca. 9 % på trods af det meget milde vejr. Dette skyldes bl.a. en brand på 

affaldsforbrændingsanlægget i Kolding, som bevirkede at dette anlæg havde reduceret ydelse i en del af året. 

I august måned var der en meget høj el-produktion uden varmeproduktion. Årsagen var at gasprisen helt atypisk var lavere 

end kulprisen. 

Det har betydet, at den samlede udnyttelse af det indfyrede brændsel er faldet fra 73 % i 2007 til 69 % i 2008. 

Den gennemsnitlige opvarmning af kølevandet er faldet med 0,1 °C til 2,0 °C. 

Skærbækværkets hovedbrændsel er naturgas, men anlægget kan også anvende letolie som brændsel. Letoliens andel 

af den indfyrede brændselsmængde udgjorde i 2008 1,4 %. 

I juni, juli og august blev fjernvarmebehovet i forsyningsområdet dækket af affaldsforbrændingsanlægget i Kolding samt 

Shells raffinaderi i Fredericia. Da branden på affaldsforbrændingsanlægget i Kolding betød mindre fjernvarmeproduktion 

der fra, har TVIS næsten ikke benyttet Skærbækværkets akkumulatortank til mellemlagring af fjernvarme. 

Arbejdsmiljø og sikkerhed 

Året 2008 har været præget af opbygning af et miljøledelsessystem med fælles procedurer for hele DONG Energi Power. 

Miljøledelsessystemet blev certificeret i udgangen af året. 

På arbejdsmiljø- og sikkerhedsområdet er der forsat arbejdet med at opbygge en fælles sikkerhedskultur for DONG 

Energy Power. Formålet er minimering af ulykker samt reduktion af arbejdsmiljøpåvirkninger. På Skærbækværket har 

det bl.a. udmøntet sig i at samtlige medarbejdere har gennemført en 4 timers sikkerheds- og kontaktpersonuddannelse i 

2008. 

I forbindelse med leverandørydelser tildeles værkets medarbejdere ansvar og roller som ”kontaktpersoner” ligesom alle 

leverandører skal gennemgå en times sikkerhedsintroduktion før jobbet igangsættes. Risici afdækkes ved risikovurderinger 

og ”sikker job analyser” og der følges op via mønsterarbejdspladsrunderinger. 

Alle medarbejdere har indflydelse på den daglige sikkerhed - enten ved planlægning eller udførelse af opgaver og projekter 

– og alle har derfor en stor sikkerhedsmæssig forpligtigelse. Det er glædeligt at konstatere, at opgaven varetages 

med stor forståelse, vilje og engagement. 

I 2008 har der ikke været arbejdsulykker blandt Skærbækværkets medarbejdere, men en medarbejder fra en leverandør 

var uheldig at komme til skade med sin fod. 

Knud Christensen 

Kraftværkschef 

Side 3 / 23

Basisoplysninger 

Navn, beliggenhed og ejerforhold 

Skærbækværket 

Klippehagevej 22 

7000 Fredericia. 

Tlf. +45 99 55 12 00 

Fax. +45 99 5512 43 



Skærbækværket ejes af DONG Energy Power Holding A/S, der har hovedkontor på adressen Kraftværksvej 53, 7000 

Fredericia. 

Kontaktperson 

Miljøkoordinator 

Steen Lyngvig 

stely@dongenergy.dk 

Tlf. + 45 99 55 66 80 

Virksomhedsregistrering og miljøtilsynsmyndigheder 

Det Centrale Virksomhedsregisternummer (CVR-nr.): 25460715. 

Produktionsenhedsnummer (P-nr.): 1.003.050.386. 

Miljøtilsynsmyndighederne var i 2008 Miljøcenter Odense og Fredericia Kommune. 

Branche og listepunkt 

Skærbækværket er et kraft- og varmeproducerende anlæg med en samlet indfyret effekt på 820 MW. Det betyder, at 

virksomheden har: 

Godkendelsespligt i henhold til listepunkt G 101 i bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af 

listevirksomhed. 

Miljøregnskabspligt i henhold til bekendtgørelse nr. 1515 af 14. december 2006 om visse listevirksomheders pligt til 

at udarbejde grønt regnskab. 

Hovedaktivitet og væsentlige biaktiviteter 

Hovedaktivitet 

Produktion af el til det overordnede el-net under hensyn til: 

Markedsbehovet. 

Aftaler om regulering af effekt og spænding. 

Aftaler om sikring af forsyningssikkerheden. 

Side 4 / 23

Produktion af fjernvarme i henhold til behovet hos: 



Trekantområdets Varmetransmissionsselskab (TVIS), der leverer hovedparten af varmen til fjernvarmeforbrugerne i 

trekantområdet og Middelfart. 

En lokal erhvervskunde (Gartneriet Gårslev). 

Biaktiviteter 

Fremstilling af afsaltet spædevand (deionat) til fjernvarmenettet. 

Rensning af det cirkulerende fjernvarmevand. 

Specialrensning af kertefiltre. 

Udlejning af diverse lokaler/lokaliteter. 

Godkendelser/tilladelser 

Væsentlige miljøgodkendelser 

Samlet miljøgodkendelse for produktionsanlæg, gyldighedsdato: 06.08.1993. 

Miljøgodkendelse til at drive restproduktdeponi ved Stegenav, gyldighedsdato 01.02.1995. 

Revideret miljøgodkendelse til midlertidig restprodukt opbevaring i deponi ved Stegenav, 

gyldighedsdato 12.09.2002. 

Miljøgodkendelse af olietankanlæg på kraftværksområdet i Skærbæk, gyldighedsdato 03.01.1997. 

Miljøgodkendelse til opbevaring af ethanol (30 % spritopløsning), gyldighedsdato 05.05.2006. 

Indvindings og udledningstilladelser 

Tilladelse til indvinding af grundvand fra egen boring, gyldighedsdato 21.07.1988. 

Tilladelse til udledning af spildevand til Fredericia kommunes centrale rensningsanlæg, gyldighedsdato 15.06.1994. 

Tilladelse til udledning af regnvand fra tagflader og pladser samt neutraliseret procesvand med et naturligt saltindhold 

til Kolding fjor (indgår i miljøgodkendelsen), gyldighedsdato 06.08.1993. 

Tilladelse til at anvende fjordvand fra Kolding fjord som kølevand i processen og genudlede vandet til fjorden efter 

en opvarmning på maks. 7 grader C (indgår i miljøgodkendelsen), gyldighedsdato 06.08.1993. 

Godkendelser i henhold til risikobekendtgørelsen 

Med baggrund i direktiv 2003/105/EF af 16. december 2003, der halverer tærskelværdierne for gasolie (fyringsolie) i Seveso 

II direktivet (96/82/EØF), er Skærbækværket, omfattet af bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 1666 (risikobekendtgørelsen) 

af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. 

Rumindholdet af den tidligere fuelolietank på Skærbækværket, der er ombygget til opbevaring af gasolie, er på ca. 

40.000 m 3 (ca. 34.000 ton), tanken overstiger direktivets bilag 1, del 1, kolonne 3 tærskelværdi på 25.000 ton, hvilket 

kræver udfærdigelse af en sikkerhedsrapport. 

På baggrund af ovenstående og navneskift i forbindelse med at Skærbækværket blev en del af DONG koncernen, indsendtes 

den 17. november 2008 et revideret sikkerhedsdokument til Fredericia kommune til godkendelse. Godkendelsesarbejdet 

pågår p.t. 

Skærbækværkets risikomyndigheder var i 2008: Miljøcenter Odense, Arbejdstilsynet, Fredericia Kommune (Beredskabet) 

og Fredericia Politi. 

Side 5 / 23

Revision af gældende miljøgodkendelse 



I henhold til gældende miljøgodkendelse skal Skærbækværkets miljøgodkendelse revideres inden 29. oktober 2007. 

Formelt blev revisionen indledt ved, at det tidligere Vejle Amt den 15. september 2004 gav Skærbækværket et påbud om 

inden 1. december 2004 at indsende de fornødne oplysninger til brug for revisionen af miljøgodkendelsen. Skærbækværket 

har derfor indsendt en miljøteknisk beskrivelse til amtet den 24. november 2004. 

Beskrivelsen er udarbejdet i henhold til oplysningskravene i bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse 

af listevirksomhed. I forbindelse med revisionen samles næsten alle nuværende godkendelser formentlig i en ny 

fælles miljøgodkendelse. Da der længe var tvivl om, hvilken myndighed Skærbækværket skulle høre under, ønskede den 

daværende tilsynsmyndighed (Vejle Amt) ikke at indlede dette arbejde. 

Sagen ligger i dag hos Miljøcenter Odense. 

Ansøgninger og afgørelser 

Ansøgning om godkendelse af sikkerhedsrapport dateret den 29. oktober 2008 i henhold til ”Risikobekendtgørelsen”. 

Godkendelsesarbejdet pågår p.t. 

Ansøgning om godkendelse af plan for modtagning af affald til skibe dateret 14. november 2008. Planen blev godkendt 

af Miljøstyrelsen med brev af 27. november 2008. 

Ansøgning om tilladelse til at forøge tankskibstrafikken på havnen. Denne ansøgning behandles p.t. af Miljøcenter 

Odense. 

Ansøgning om reduktion af perkulatundersøgelser og andre miljøprøver dateret 28. juli 2004. 

Sagen ligger p.t. hos Miljøcenter Odense. 

Beskrivelse af anlæg/forbrug 

El- og varmeproduktionen på Skærbækværket er baseret på anvendelse af naturgas som hovedbrændsel og letolie som 

supplerende brændsel. Den grundlæggende proces på Skærbækværket er at omdanne energien i brændslet til fjernvarme 

og elektricitet. Naturgassen transporteres til Skærbækværket i en transmissionsledning med et tryk på 65 – 80 bar. 

Trykket udnyttes til at fremstille elektricitet via en ekspansionsturbine (1) med tilkoblet generator. Derefter ledes naturgassen 

med lavt tryk til kedlens 16 brændere (2). Varmeenergien fra forbrændingen omsættes i kedelrørene (3) til damp, 

der strømmer til turbinen (4). I turbinen omsættes dampens energi via turbineskovlene til en roterende bevægelse, der 

omsættes til elektricitet i generatoren (5) .På sin vej gennem turbinens trin kan dampen tages ud og derved udnyttes til 

fjernvarmeproduktion i fjernvarmevekslerne (6) – eller den kan forlade turbinen efter lavtryksdelen for at nedkøles med 

fjordvand i kondensatoren (7). I begge tilfælde bliver dampen nedkølet til vandform og indgår i vand/dampkredsløbet 

igen. Fjernvarmevandet kan sendes direkte ud til forbrugerne eller oplagres i akkumulatortanken (8). 

Side 6 / 23

Tekniske Hoveddata 

Maks. kontinuerlig effekt (netto) 392 MW 

Maks. fjernvarmeydelse 444 MJ/s 

Naturgasforbrug pr. fuldlasttime 76.800 Nm³ 

Damptryk 290 bar 

Damptemperatur 580 °C 



Side 7 / 23

Væsentligste ressourceforbrug og miljøpåvirkninger 

Skærbækværket er et naturgas- og letolie fyret kraftværk der producerer el og fjernvarme. 



Der anvendes drikkevand (fra egen boring) til produktion af totalafsaltet vand (deionat), der anvendes i det interne 

vand/dampkredsløb og som spædevand til fjernvarmenettet. 

I forbindelse med afsaltningsanlægget anvendes syre og lud til regenerering af anlægget. 

Der doseres en lille mængde ammoniak til kedel- og fjernvarmevandet for justering af pH-værdi. 

Der anvendes små mængder kemikalier i forbindelse med værksteds- og vedligeholdelsesarbejder. 

Forbruget og omsætningen af råvarerne og anlæggets øvrige drift medfører en række miljøpåvirkninger i form af følgende: 

Røggas, der indeholder CO2, NOX, SO2, CO, støv, tungmetaller m.m. 

Spildevand der opstår ved regeneration af kondensatrensningsanlæggets ionbyttere, neutraliseres og ledes til Fredericia 

Kommunes centralrenseanlæg sammen med sanitært spildevand. 

Spildevand, der opstår ved regeneration af totalafsaltningsanlæggets ionbyttere, neutraliseres og udledes til Kolding 

Fjord. 

Affald indsamles og sorteres til genbrug, forbrænding eller deponering i henhold til Fredericia Kommunes affaldsregulativ. 

Kølevand hentes fra og genudledes til Kolding Fjord. Kølevandet opvarmes i gennemsnit 2 til 3 °C. 

Ifølge direktivet for ”store fyr” er grænseværdien for udledning af NOx ved fyring med naturgas 200 mg NOx/Nm 3 . Grænseværdien 

i miljøgodkendelsen er 225 mg NOx/Nm 3 . Ledelsen har besluttet at Skærbækværkets blok 3 drives efter 

grænseværdien på de 200 mg NOx/Nm 3 . 

Ifølge rapport udarbejdet i 2000, ses det at støjniveauet er på 32,5 dB(A), grænsen for miljøgodkendelsen er på 35 

dB(A). 

Der er ikke umiddelbart sket ændringer af produktionsanlægget siden 2000, hvorfor disse målinger må betegnes som 

værende repræsentative for området. 

Der forventes foretaget ny støjmåling i 2009. 

Skærbækværket har ikke modtaget klager i forbindelse med forhøjet støjniveau. 

Efter at der i 2007 blev monteret kulfiltre på olietanke er der ikke efterfølgende konstateret lugtgener på Skærbækværket. 

Med de aktiviteter der i dag forefindes på Skærbækværket, er det begrænset hvilke lugtgener der kan opstå, og Skærbækværket 

har da heller ikke modtaget klager i forbindelse her med. 

Ledelsens redegørelse 

Redegørelse for valg af data og tekst 

Generelt omhandler Grønt Regnskab 2008 for Skærbækværket de miljøpåvirkninger, der er forbundet med produktion af 

el- og varmeenergi på et stort naturgasfyret kraftværk med kedel og dampturbineanlæg. Tekst og data er udvalgt, så 

regnskabet afspejler indholdet i anlæggets miljøgodkendelse og de karakteristiske miljøparametre for anlægstypen jf. 

beskrivelsen af de væsentligste miljøparametre. 

Side 8 / 23

Dertil kommer en række data udvalgt af hensyn til: 



Koncernens fælles miljøpolitik, der gælder for alle områder og anlæg, der ejes og/eller drives af ethvert selskab i 

koncernen. 

Generelle lovgivningsmæssige krav af relevans for anlæggets miljøpåvirkninger. 

Synliggørelse af udledninger af forurenende stoffer til vand, jord og luft, der er reguleret med grænseværdier, vilkår 

eller eventuelle påbud. 

Opgørelse af forbruget af stoffer på Miljøstyrelsens reviderede liste over uønskede stoffer. 

Myndighedernes mulighed for at indberette de anlægsrelevante, udledte mængder til det fælleseuropæiske register 

over forurenende udledninger (EPER og PRTR). 

Beskrivelse af de arbejdsmiljømæssige risici i forbindelse med drift og vedligehold af anlægget. 

Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø 

Med udgangspunkt i DONG Energy’s vision og værdier vil vi fremskaffe, producere, distribuere og handle med energi og 

forbundne ydelser med fokus på kunderne og medarbejderne samt det omgivende samfund og miljø. DONG Energy integrerer 

kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljøaspekter i beslutninger og handlinger. 

Vi vil: 

Arbejde for, at vores kunder er tilfredse, give råd om hensigtsmæssig anvendelse af vores produkter. 

Motivere, uddanne og inddrage medarbejderne i kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljøarbejdet. 

Arbejde for et sundt og sikkert arbejdsmiljø. 

Arbejde for løbende at minimere ressourceforbrug og miljøpåvirkninger. 

Prioritere leverandører og samarbejdspartnere, der opstiller mål, evaluere resultater og forbedre disse. 

løbende, samt være blandt de bedste i branchen. 

Sikre, at lovgivningen efterleves og der arbejdes efter anerkendte normer og standarder. 

Kommunikere åbent om kvalitets-, arbejdsmiljø- og miljømål og resultater. 

Synliggørelsen af resultatet af affaldshåndteringen og sorteringen på virksomheden. 

Miljøledelse 

I 2008 overgik samtlige værker i DONG Energy Power til et fælles miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem. Alle dokumenter 

og registreringer er samlet i IT-systemet MAKS, som også indeholder en miljølovgivningsdatabase, en affaldsdatabase 

samt en definitionsdatabase. Det betyder, at alle værker registrer i samme system, som administreres centralt af QHSE 

Power. På mange områder har det betydet en ensretning med fælles overordnede procedurer, som understøttes af lokale 

instruktioner. 

Ledelsessystemet opfylder kravelementerne i ISO 14001 og OHSAS 18001, samt DONG Energys interne QHSEretningslinier. 

I december 2008 gennemførte det certificerende organ BVC certificeringsaudit og værkerne blev indstillet 

til multible-site-certifikat. 

Affald 

Som led i den fælles certificering, overgik alle værker til en fælles database for affaldsregistrering. Koncernledelsen har i 

det fælles Miljøstrategiprojekt opstillet et mål på affaldsområdet. Hvert enkelt værk, skal for at medvirke at opnå koncernmålet 

på 65% genanvendelse, bidrage med en forbedret affaldssortering og affaldsregistrering i den fælles affaldsdatabase. 

Det betyder, at der i den efterfølgende opgørelse over miljødata, er 2 opgørelser for affald. En opgørelse frem 

til 2007 og en opgørelse fra 2008, hvor affaldsmængderne er opgjort efter de nye kriterier. Affaldsregistreringerne opfylder 

således PRTR-kravene fra 2008. 

Side 9 / 23

Handlingsplan og mål for 2008 

Målsætning for koncernen 



Reduktion af værdien LTIF(Lost Time Incident Frequency / ulykkesfrekvens) med 20 % i forhold til 2007 til en værdi på 

ca. 8,9. 

Målet opfyldt, vi opnåede et LTIF på 8,1. 

Målsætning for Power 

Nedbringelse af de specifikke emissioner af NOx , CO2 og SO2 ved både olie- og gasfyring. 

Ikke udført, sagen er i P&T regi. 

Værket vil udføre miljø- og arbejdsmiljøforbedrende aktiviteter indenfor nærmere fastsatte rammer. 

Der foretages løbende tiltag til reduktion af resurseforbrug samt miljø- og arbejdsmiljømæssige forbedringer. 

Lokale miljømål 

Lugtgener fra olietank 3 og 4. Der er monteret et aktivt kulfilter på udluftningerne på tankene. Udført 

Hindre af at terrorhandling/drengestreger får konsekvens for drikkevandskvalitet. Der er monteret indbrudsalarm på 

vandværksboringer med stop af grundvandspumpe. Udført. 

Aftappe olie på blok 1 komponenter. Udført. 

Indkøb af flydespærring til kølevandsafgangskanal. Udført. 

Montere trykvagt (alarm ved for højt tryk) på olieledning mellem oliepier og tank. Udført. 

Lokale arbejdsmiljømål 

Montage af galleri/gangvej ved lufodrev og følere kote 77. Udført. 

Støjdæmpning af hovedkølevandspumperum. Udført. 

Øge belysning i tankgrav 2. Udført. 

Sikre mod jordskred ved nødudgang i pumpehus. Udført. 

Øge brandslukningsudstyr på oliepier. Udført. 

Side 10 / 23

Handlingsplan og mål for 2009 



Denne handlingsplan er udarbejdet på baggrund af koncernmål, og de af miljøarbejdsgruppens forslag til mål, som blev 

vedtaget på mødet ”Ledelsens gennemgang”. 

Målsætning for koncernen 

1 ton mindre CO2 i 2012 

Målet er at udlede 1 ton mindre CO2 pr. medarbejder i 2012., 

I 2009 vil Skærbækværket bidrage hertil ved at reducere energiforbruget (el og varme) rumopvarmning og belysning med 

78.000 kWh, svarende til 36 ton CO2. 

Affald 

I 2012 vil DONG have opnået genanvendelse af 65 % af affaldet fra vores anlæg. 

I 2009 – 2012 vil SKV bidrage hertil via følgende mål (% til genanvendelse): 

2009: 59 %, 2010: 61 %, 2011: 63 %, 2012: 65 % 

Dette vil vi opfylde ved at gennemføre et udvalg af de forslag, der er på vej fra en fælles DONG arbejdsgruppe. 

Energiforbrug på hjælpeanlæg 

I 2009 vil vi sætte fokus på energibesparelser på procesanlæggenes hjælpeprocesser, samt belysningen, opvarmningen 

og ventilationen. 

Det vil vi blandt andet gøre ved at gennemføre udvalgte forslag, der afledes af pilot energiaudit udført på tre af DONGS 

energianlæg i efteråret 2008. 

Reduktion af LTIF (Lost Time Incident Frequency / ulykkesfrekvens) 

Vi vil reducerer LTIF for hele Power til 8,0. Derudover vil vi reducere ”alvorlighed hændelser” (antal fraværsdage / antal 

ulykker) til 2,5. 

SKV bidrager hertil via følgende mål: 

Fastholde ulykkesfrekvensen for egne medarbejdere på 0. 

Fastholde ”alvorlige hændelser” for egne medarbejdere (antal fraværsdage / antal ulykker) på 0. 

Påvirke eksterne medarbejdere til at undgå arbejdsulykker. 

Målsætning for Power 

Reduktion af NOx 

Nedbringelse af de specifikke emissioner af NOx , CO2 og SO2 ved både olie- og gasfyring. Foregår i P&T regi. 

Miljø- og arbejdsmiljøforbedrende aktiviteter 

Vi vil udføre miljø- og arbejdsmiljøforbedrende aktiviteter på hidtidigt niveau. 

Registrering af hændelser 

Vi vil foretage indberetning af 2 stk. observationer og 1 stk. ”tæt på hændelse” pr. medarbejder pr. sikkerhedsområde 

Implementering af nyt analyseværktøj ved registrering af hændelser (Sikkerhedsstrategi). 

Side 11 / 23

Lokale miljømål 

Nedlægning af køleanlæg på lageret. 

Besparelse ca. 15.000 KWh. pr. år. 

Reduktion af elforbrug ved opsætning af bevægelsesfølere og kontakture i diverse rum. 

Forventet besparelse ca. 7.000 KWh. pr. år. 

Udskifte vinduer i smedeværkstedet. 

Besparelse ca. 6.000 KWh (el) pr. år. 

Undersøge mulighed for genbrug af både vand og varme fra opvarmning af olietanke. 

Opsætte påkørselssikring af NH3 tank. Montere opsamlingskar (opsamling i tilfælde af lækage). 

Reduktion af elforbrug til udendørs belysning (skift af kviksølvpærer til sparepærer). 

Besparelse ca. 50.000 KWh pr. år. 

Ændring af urinal i baderum til vandfrit. 

Der vil være en vandbesparelse på ca. 15m 3 pr. år. 



Indkøb af udstyr som kan lokalisere de varmeste steder på kedlen. Dette for at kunne forbedre isoleringen og dermed 

spare strålevarmetab. 

Lokale arbejdsmiljømål 

Støjdæmpning af højtryksspulebeholder i kertefilterrenserum. Støjniveau før støjdæmpning er ca. 94 dB(A). 

Omkring Skærbækværkets produktions- og servicebygninger etableres et hegn med 2 adgangsporte. Portene kan kun 

passeres med adgangskort. Det betyder at der kun kommer folk ind, som har ret til at færdes på SKV. Det vil give mindre 

uautoriseret adgang og sikrere en bedre evakuering. 

Indkøb og montering af tavle der angiver hvor mange dage, der er gået siden sidste tilskadekomst med fravær (udover 

tilskadekomstdagen). 

Skal øge fokus på sikkerheden. 

Forbedre brandalarmeringsanlægget på blok 1. 

Større sikkerhed for alarmering i tilfælde af brand. 

Opdatering af kontaktpersonuddannelsen. 

Øget fokus på brugen af ”Sikker Job Analyse”-værktøjet, der er indført i 2008. 

Intensiveret leverandørdialog: Opstartsmøder og slutevaluering i forbindelse med større projekter / leverandøropgaver. 

Miljøkrav til leverandører 

DONG Energy har en politik om at prioritere leverandører og samarbejdspartnere, der har og efterlever en kvalitets-, arbejdsmiljø- 

og miljøpolitik, der svarer til DONG Energy’s. Der er derfor formuleret en række kvalitets-, arbejdsmiljø- og 

miljøkrav til leverandører tilpasset leverancens størrelse og påvirkning på arbejdsmiljø og miljø. 

DONG Energy stiller bl.a. krav til systematisk arbejde med kvalitet, arbejdsmiljø og miljø. Leverandørerne vil bl.a. blive 

valgt på deres evne til at gøre dette. For visse kritiske leverancer forventer DONG Energy, at leverandøren kan dokumentere, 

at der arbejdes systematisk med kvalitet, arbejdsmiljø og miljø med certificerede ledelsessystemer. 

I løbet af året er der indgået en række nye samhandelsaftaler på koncernniveau i henhold til disse skærpede krav. 

I den forbindelse betyder opfyldelsen af kravene i DS/OHSAS 18001 standarden, at Skærbækværkets miljøstyringssystem 

indeholder værktøjer, der sikrer en bedre dialog om miljøpåvirkninger og sikkerhed, når entreprenører eller leverandører 

af serviceydelser udfører arbejde på Skærbækværket. 

Side 12 / 23

Medarbejderinddragelse 



Medarbejderne på Skærbækværket har det daglige ansvar for anlæggets drift og dermed en afgørende indflydelse på 

miljøpåvirkningerne fra anlægget. Det er medarbejdernes viden og engagement, der sikrer, at der reageres korrekt, når 

den automatiske overvågning viser, at anlæggets miljøpåvirkninger nærmer sig grænseværdierne. 

Det er også medarbejdernes deltagelse og overvågning der sikrer, at miljø eller arbejdsmiljøpåvirkningerne i forbindelse 

med øvrige aktiviteter ikke overskrider grænsen for det acceptable eller hensigtsmæssige. Udarbejdelsen af årets konkrete 

miljømål og handlingsplaner – og prioriteringen af dem – er ligeledes foretaget af medarbejderne. Medarbejderne 

har også – individuelt eller i grupper – ansvaret for de aktiviteter, indkøb og aftaler, der er nødvendige for at nå de enkelte 

miljømål. Igen i 2008 har sikkerhedsrepræsentanter foretaget arbejdsmiljøgennemgange hver uge i revisionsperioden. 

Det var meget udbytterigt og hævede sikkerhedsniveauet betydeligt, så det er planlagt gentaget i de kommende år. 

Arbejdsmiljøforhold 

Som det fremgår af oversigten over miljømål, er arbejdsmiljøindsatsen især koncentreret om gennemførelse af sikkerhedsstrategiprojektet. 

Påvirkninger fra kemiske stoffer, støv og støj 

På Skærbækværket håndteres og anvendes en række stoffer, der indebærer en arbejdsmiljømæssig risiko ved forkert 

håndtering eller anvendelse. Overalt hvor der anvendes produkter, der indeholder sådanne stoffer, er der udarbejdet arbejdspladsbrugsanvisninger 

for produkterne. Arten og omfanget af forbruget fremgår af dataskemaet, under overskrifterne 

"Uønskede stoffer i anvendte produkter" og ”Arbejdsmiljømæssige risikostoffer”. 

Sikkerhedsstrategiprojekt 

Lokationerne i Power har i en lang årrække arbejdet på at højne sikkerhedsniveauet, og der er opnået rigtig mange gode 

resultater. Men til trods for de mange sikkerhedstiltag og den store indsats, har det ikke bragt ulykkesfrekvensen i Power 

ned til et niveau, som harmonerer med Dong Energy’s værdier og forretningsmål. 

Power har derfor de sidste år sat intensiv fokus på sikkerheden, og har til det formål valgt at gennemføre et sikkerhedsstrategiprojekt. 

Projektet vil frem til 1. juli 2010 koncentrere indsatsen, dels mod sikker adfærd og opbygning af en stærk 

sikkerhedskultur, og dels omkring at opnå en mere ensartet forståelse for hvordan der arbejdes med sikkerhed. Forretningsområdet 

Power er opstået på baggrund af firmaer som igennem de seneste år har været igennem flere fusioner. 

Det har betydet, at der er mange forskellige opfattelser af hvad sikkerhed er, og hvordan det håndteres i dagligdagen. 

Sikkerhedsstrategiprojektet er inddelt i 9 indsatsområder. I første fase af projektet, er der i 2008 taget hul på arbejdet 

vedr. holdningsændring, leverandører og registrering af hændelser 

Med udgangspunkt i en ulykkesfrekvens på ca. 24 i 2006, satte Power sig det mål for 2008, at antallet af ulykker med 

fravær skulle reduceres markant. Målet var at bringe denne under 8,9. Og det lykkedes -resultatet for 2008 blev en ulykkesfrekvens 

på 8,1. 

Personuheld 

Der har ikke været anmeldelsespligtige arbejdsulykker blandt Skærbækværkets medarbejdere i 2008. Desværre var en 

medarbejder fra en leverandør uheldig og fik en reolvange ned over vristen, som medførte brækkede fodrodsknogler. 

Denne skade forårsagede en del fravær. 

Udover faktiske ulykker registreres og analyseres desuden ”tæt-på-hændelser”, altså hændelser hvor der kunne have 

været sket en ulykke. Formålet med denne registrering og analyse er at forebygge ulykker. 

Ulykkesfrekvensen og fraværspromillen i forbindelse med tilskadekomster er for Skærbækværkets personale 0. For indlejet 

arbejdskraft er ulykkesfrekvensen 58,3 hvilket medfører en samlet ulykkesfrekvens på 12,3. 

Ulykkesfrekvensen beregnes som antal ulykker pr. million præsterede arbejdstimer, og fraværspromillen beregnes som 

fraværstimer pr. 1.000 præsterede arbejdstimer. 

Side 13 / 23

Sygefravær 



Fraværspromillen i forbindelse med ikke ulykkesbetinget sygdom målt som sygefraværstimer pr. 1000 normerede arbejdstimer, 

blev i 2008 beregnet til 14,1 mod 13 i 2007. Det lave tal skyldes, at vi har været forskånet for langtidssygdomme. 

Den gennemsnitlige sygefraværspromille i DONG Energy Power som helhed blev ca. 24. 

Helbredsundersøgelse 

Samtlige medarbejdere på Skærbækværket tilbydes helbredskontrol hvert tredje år. Grundlaget er EU direktiv nr. 

2003/88/EF, som blandt andet omhandler helbredskontrol ved aften-/natarbejde. 

Helbredskontrollen skal bl.a. sikre et godt kendskab til risiko ved arbejde med skiftehold samt forebygge påvirkninger af 

den enkelte medarbejder. 

Den seneste helbredskontrol (2007) viste, at de vagtgående medarbejdere generelt har en meget tilfredsstillende sundheds- 

og helbredstilstand og, at alle - set ud fra deres helbredstilstand - fortsat kan arbejde om natten. 

Næste helbredskontrol gennemføres i 2010. 

APV 

I 2008 har Skærbækværket gennemført den lovpligtige APV (ArbejdsPladsVurdering), som skal udføres med maksimalt 

3 års interval. APV’en blev gennemført via en screening, der udpegede områder/emner med behov for yderligere behandling 

samt opstilling af handlingsplaner for disse. Værkets sikkerhedsgrupper har givet udtryk for, at den anvendte 

APV-metode var god og dækkende. 

Sikkerhedsorganisationen vurderer løbende, om der er behov for supplerende APV. 

ATEX (eksplosionsfarlig atmosfære) 

I 2006 gennemførte Skærbækværket en ATEX gennemgang af hele værket. Gennemgangen omfattede risikoanalyse og 

områdeklassificering på alle anlæg, hvorfra der kan forekomme en eksplosiv atmosfære. 

I 2008 er der arbejdet løbende med sikring af projekter og vedligeholdelsesarbejde i ATEX områder. 

Næste ATEX gennemgang gennemføres i 2009. 

Beredskabsøvelse 

Der har været afholdt beredskabsøvelse d. 15/4 2008. 

Øvelsen var en uvarslet øvelse, planlagt af Energinet.dk. Øvelsens primære formål var at sikre området. 

D. 16/8 2008 blev der afholdt en havmiljøsamarbejdsøvelse i og omkring Lillebælt. Skærbækværket deltog telefonisk i 

øvelsen. 

Vilkårsoverskridelser og miljøuheld 

I 2008 har der været 1 overskridelser af vilkår, samt 2 miljøuheld. 

Overskridelse af vilkår 

I april måned blev der ledt ca. 50 m 3 spildevand til Fredericia kommunes rensningsanlæg med en pH-værdi på 4,8 (skulle 

have været ca. pH 7). Årsagen var en defekt pH-måler. Måleren bliver efterfølgende efterset hvert halve år. 

Miljøuheld 

Under demontage af oliepumpe, løber der mellem 50 og 100 liter olie ud på jorden. Årsagen var en utæt ventil. Da olien 

rammer jorden størkner den og den kan efterfølgende fjernes. Ingen forurening af omgivelserne. 

Side 14 / 23



En losseledning blev afspærret i begge ender. Ledningen blev opvarmet af solen hvilket betød at trykket i røret steg og 

en flange blev utæt. Oliespild ca. 2 liter. Der bliver monteret sikkerhedsventil på rørledning, afløb fra ventil føres til opsamlingsbeholder. 

Arbejdet med miljøhændelser i 2008 

DONG Energy har i 2007 igangsat et arbejde med at forbedre overvågning og håndtering af miljøuheld – eller miljøhæn- 

delser. 

Størrelse, destination og naturligvis stoffets farlighed er alle vigtige faktorer, når påvirkningen af miljøet skal vurderes. 

Der er i 2007 indført en model (M*S*E) til at bestemme alvorligheden af miljøhændelser ud fra mængde, spredning og ef- 

fekt. Modellen kan også anvendes til at fastlægge potentialet i hændelsen, altså hvor store påvirkninger hændelsen kunne 

have haft. 

Vores indsats med at arbejde systematisk med miljøhændelser har givet os et godt overblik over vores væsentligste mil- 

jøhændelser. 

Ud fra potentialet i miljøhændelsen og hvor ofte hændelsen kunne finde sted, fastsættes en risikoværdi for hændelsen. 

DONG Energy klassificerer hændelserne med grønne, gule og røde risikoværdier. Rød betragtes som alvorlig, gul kræ- 

ver opmærksomhed og grøn er ikke betydelig. Miljøhændelser med rød risikoværdi er dem, hvor potentialet for miljøpåvirkninger 

i hændelsen har været alvorligt. 

Klager og henvendelser 

Der har ikke i 2008 været indgivet nabo- eller organisationsklager over gener eller generelle miljøpåvirkninger af driften 

af Skærbækværket. 

Afvigelser i forhold til forrige grønne regnskab 

Væsentlige ændringer i miljøpåvirkninger 

Der har været en højere el-produktion i 2008, hvilket har medført øgede påvirkninger af miljøet i form af en større røggasmængde 

og dermed større emissioner, samt en større varmeudledning til Kolding fjord. 

Ændringer i opgørelsesmetoder 

Sammenlignet med Grønt regnskab 2007 er der ingen væsentlige ændringer i Grønt regnskab 2008. 

Til og med 2003 omfatter data og beregninger vedrørende arbejdsulykker kun gruppen af ikke-funktionærer. I 2004 blev 

de tilsvarende data også opgjort for alle medarbejdergrupper under ét. Som varslet i sidste års Grønt regnskab opgøres 

arbejdsulykkes-statistikken fra og med 2005 ikke mere separat for de timelønnede medarbejdere, men udelukkende ud 

fra de samlede tal for alle medarbejdergrupper, idet det giver det mest retvisende billede af omfanget af arbejdsulykker 

og af udviklingen - uden påvirkninger fra ændringer i medarbejdernes ansættelsesforhold mv. 

Fra 2006 udregnes tallet for præsterede arbejdstimer for egne medarbejdere, der indgår i udregningen af ulykkesfrekvens 

og evt. ulykkesbetinget fraværspromille ud fra et normtal på 1600 præsterede timer pr. medarbejder. Indtil 2006 er 

det præsterede timetal opgjort ud fra faktisk registreret arbejdstid. 

Vedrørende oplysninger om miljøforhold er der i forbindelse med PRTR-reglerne for luftemissioner og affald’s data angivet 

hvilken metode, der ligger til grund for beregningerne/målingerne. 

Generelt kendes nye datatyper på, at data for tidligere år mangler i dataskemaerne. 

Side 15 / 23

Oplysninger om miljøforhold 

Produktion 



Elproduktion (brutto) MWh 1.433.349 1.244.248 1.898.759 949.479 1.127.690 KM 

Elproduktion (netto) MWh 1.363.624 1.181.839 1.797.533 903.241 1.080.684 KM 

Varmeproduktion (brutto) TJ 3.181 3.527 3.636 3.136 3.451 KM 

Varmeproduktion (netto) TJ 3.056 3.436 3.489 3.043 3.349 B 

El- og varmeforbrug 

Elforbrug til blokanlæg (egetforbrug) MWh 70.382 62.409 95.311 49.012 42.333 KM 

Elforbrug til øvrige anlæg MWh 7.439 5.301 5.915 8.016 5.741 KM 

Fjernvarmeforbrug i alt TJ 125 91 147 93 102 KM 

- heraf til opvarmning af naturgas efter 

ekspansion TJ 89 57 108 54 69 KM 

Brændselsforbrug 

Letolie ton 2.931 2.383 8.968 2.615 3.477 KM 

Letolie TJ 125 101 382 111 148 B 

Naturgas mio. Nm³ 308 280 391 222 261 KM 

Naturgas TJ 12.254 11.129 15.482 8.770 10.371 B 

Vandforbrug 

Forbrug af råvand m³ 54.714 62.823 66.838 105.132 117.097 M 

Saltvand fra Kolding Fjord (kølevand) mio. m³ 287 252 296 240 135 MB 

Processens kemikalieforbrug 

NaOH (100% stof) ton 10 15 15 19 11 M/B 

HCl (100% stof) ton 10 19 20 29 25 M/B 

NH3 (100% stof) ton 0,5 0,7 0,8 0,5 0,5 A 

Brint ton - - - - 0,4 M 

Turbinesmøreolie ton - - - - - M 

Uønskede stoffer i anvendte produkter 1 

Bisphenol-A(4,4’- kg - - - - 0 M/B 

Butanonoxim (2-Butanonoxim) kg 0,7 0,1 - - M/B 

Dibortrioxid kg - - 0,02 0 M/B 

Diphenylmethan-4,4’-diisocyanat kg - - - - 0 M/B 

Heptan kg 1,8 1,2 - - 0 M/B 

MTBE (Methyl-tertiær-butylether) kg - 3 - - M/B 

Kviksølv kg - - - - 0 M/B 

Nikkel kg 0,9 1 1,1 0 0 M/B 

Styren kg 7,0 7,5 2,3 0 M/B 

Formaldehyd kg - - - - 0,0005 M/B 

Naphtha (råolie), hydrogenbehandlet tung kg - - - - 34,8 M/B 

Naphtha (råolie), hydrogenbehandlet let kg - - - - 2,9 M/B 

Naphtha (råolie), hydroafsvovlet tung kg - - - - 1,6 M/B 

Solventnaphtha (råolie), let aromatisk kg - - - - 0,1 M/B 

Naphtha (råolie), hydroafsvovlet let, afaromatiseret kg - - - - 0,4 M/B 

Arbejdsmiljømæssige risikostoffer 

Kemikalier mærket miljøfarlige 2 

kg 43 83 1239,7 3 

152 231 B 

Kemikalier mærket sundhedsskadelige 

eller giftige 2 kg 427 241 295 30 231 

B 

Kemikalier mærket ætsende og 

lokalirriterende 2 kg 186 28 52 99 107 

B 

Kemikalier mærket brandfarlige 2 

kg 48 72 56 110 15 B 

Side 16 / 23



Emissioner til luft 4 Enhed 2004 2005 2006 2007 2008 Metode 

Røggasmængde mio. Nm 3 3.804 3.366 4.436 2.833 3.436 KM, ALT 

Røggastemperatur i skorsten (gns) °C 105 105 111 103 105 KM/B, OTH 

Kuldioxid (CO 2) ton 706.508 638.177 903.377 507.639 600.672 B, NRB 

Methan (CH 4) ton 74,3 66,9 93,5 53,2 62,4 B, OTH 

Kulilte (CO) ton 15,1 12,2 21,6 13,0 14,2 M, ALT 

Ikke-methanholdige flygtige organiske 

forbindelser (NMVOC) ton 24,8 22,4 31,5 17,8 21,0 B, NRB 

Svovldioxid (SO 2) ton 7,4 4,9 5,6 5,5 8,0 KM, ALT 

Kvælstofilter (NO X) ton 759 575 769 503 595 KM, ALT 

Lattergas (N 2O) ton 12,4 11,3 16,2 9,1 10,7 B, OTH 

Saltsyre (HCl) ton 0,1 0,1 0,37 0,1 0,1 B, OTH 

Støv ton 1,9 2 2,2 3,5 7,1 KM, ALT 

- heraf støvpartikler < 10µ (PM10) ton 1,2 1,1 1,5 1,4 1,7 B, NRB 

- heraf støvpartikler < 2,5µ (PM2,5) ton 1,2 1,1 1,5 1,4 1,7 B, NRB 

- heraf støvpartikler < 1µ (PM1) ton - - - - - B, NRB 

Støvkoncentration i skorsten mg/Nm 3 0,5 0,6 0,5 1,24 2,07 M, ALT 

Arsen og arsenforbindelser kg 0,2 0,02 5 0,08 0,0 0,0 B, OTH 

Kadmium og kadmiumforbindelser kg - - 0,02 0,0 0,0 B, OTH 

Krom og kromforbindelser kg 0,1 0,22 5 0,84 0,3 0,3 B, OTH 

Kobber og kobberforbindelser kg 0,2 0,02 5 0,08 0,0 0,0 B, OTH 

Kviksølv og kviksølvforbindelser kg - 0,02 5 0,08 0,0 0,0 B, OTH 

Nikkel og nikkelforbindelser kg 19,9 - 0,01 0,0 0,0 B, OTH 

Bly og blyforbindelser kg 0,2 0,01 5 0,03 0,0 0,0 B, OTH 

Selen kg - 0,07 5 0,25 0,1 0,1 B, OTH 

Vandanvendelse 

Procesvand til blok (deionat) m 3 26.836 29.275 34.563 43.492 56.702 KM 

Leveret spædevand (deionat) til fjernvarmesystemetm 3 25.692 31.252 26.699 55.075 35.349 KM 

Spildevand udledt til kommunalt spildevandssystem 

Udledte mængder spildevand m 3 23.131 21.839 23.898 37.416 35.595 KM 

Procesvand udledt til Kolding Fjord 

Udledte mængder m 3 2.377 2.899 2.851 4.650 4.614 KM 

Kølevandsudledning til Kolding Fjord 

Udledte mængder kølevand mio. m 3 287 252 296 240 273 MB 

Gennemsnitlig opvarmning af kølevandet °C 3 3 4,3 2,1 2 KM 

Udledte energimængder via kølevand TJ 3.557 3.302 5306 2143 2268 B 

- indhold af total - nitrogen kg 5 14,5 - - - M 

- indhold af kobber kg - - - - - A 

- indhold af suspenderende stoffer kg 667 111 - - - M 

Affald til og med 2007 

Affald til genbrug ton 28 60 102,4 24,8 M/A, ALT 

Affald til genbrug opdelt på væsentligste fraktioner: 

- Papir ton 2,3 5,3 5,3 2,1 M, ALT 

- Pap ton 2,3 3,4 5,7 4,2 M, ALT 

- Jern og metal ton 22 51 77 17 M, ALT 

- Elektronikaffald ton 2 1,4 1,5 1,6 M, ALT 

- Kabelskrot ton - - 0,5 0,0 M, ALT 

- Akkumulatorer ton - - 3,6 0 M, ALT 

- Spildolie ton - - 14,4 0 M, ALT 

- Beton og murværk ton - - - 0 M, ALT 

Affald til forbrænding 

Farligt affald til specialbehandling 

ton 24 24 23 30,2 M/A, ALT 

(f.eks. Kommunekemi) ton 1,7 2 1,5 0,4 M, ALT 

Affald til deponi ton 11 4 3 5 M, ALT 

Side 17 / 23



Affald fra 2008 Enhed 2004 2005 2006 2007 2008 Metode 

Deponering, total Kg - - - 920 M, ALT 

Ikke-farligt affald ialt Kg - - - - 920 M, ALT 

Fordelt på fraktioner: 

Isoleringsmateriale Kg - - - - 920 M, ALT 

Forbrænding, total Kg - - - - 22.130 M, ALT 

Farligt affald ialt Kg - - - - 1.310 M, ALT 


Frostsikringsvæske Kg - - - - 10 M, ALT 

Kemikalieaffald Kg - - - - 100 M, ALT 

Malingsrester og limaffald inkl. emballage Kg - - - - 340 M, ALT 

Olieaffald - diverse Kg - - - - 280 M, ALT 

Olieaffald - filtre Kg - - - - 260 M, ALT 

Olieaffald - flydende Kg - - - - 320 M, ALT 

Ikke-farligt affald ialt Kg - - - - 20.820 M, ALT 


Forbrændingsegnet Kg - - - - 14.220 M, ALT 

Træ Kg - - - - 6.600 M, ALT 

Genanvendelse Kg - - - - 64.332 M, ALT 

Farligt affald ialt Kg - - - - 5.547 M, ALT 


Batterier - usorteret Kg - - - - 3.252 M, ALT 

Elektriske og elektroniske produkter Kg - - - - 2.035 M, ALT 

Lysstofrør og lavenergipærer Kg - - - - 260 M, ALT 

Ikke-farligt affald ialt Kg - - - - 58.785 M, ALT 


Glas Kg - - - - 710 M, ALT 

Isoleringsmateriale Kg - - - - 105 M, ALT 

Jern og metal Kg - - - - 24.040 M, ALT 

Kabelaffald Kg - - - - 3.180 M, ALT 

Olieaffald - diverse Kg - - - - 19.000 M, ALT 

Pap Kg - - - - 6.220 M, ALT 

Papir Kg - - - - 2.900 M, ALT 

Plast uden PVC Kg - - - - 2.630 M, ALT 

Arbejdsmiljødata for egne medarbejdere 6) 

Anlæggets normering antal 45 45 45 38 40 M 

Arbejdstimer (præsterede) timer 76.070 74.378 68.800 60.800 64.000 M 

Arbejdsulykker i alt antal 4 5 1 2 1 M 

Arbejdsulykker med 0 dages fravær antal 3 4 1 0 1 M 

Arbejdsulykker med 1-3 dages fravær antal 0 1 0 1 0 M 

Arbejdsulykker med 4-14 dages fravær antal 0 0 0 1 0 M 

Arbejdsulykker med 2-5 ugers fravær antal 1 0 0 0 0 M 

Arbejdsulykker med mere end 5 ugers fravær antal 0 0 0 0 0 M 

Antal ulykkesbetingede fraværsdage i alt antal 18 1 0 5 0 B 

Arbejdsulykker med fravær pr. 1 mio. timer antal 13,1 13,4 0 32,9 0,0 B 

Ulykkesbetinget fraværspromille antal - - 0 0,6 0,0 B 

Tæt på ulykker antal - - 2 16 7 M 

Sygedage dage 148 227 241 107 119 M 

Sygefravær pr. 1000 normerede arbejdstimer, timer 14,3 22,5 22,8 13,0 13,8 B 

Side 18 / 23

”—” En streg i skemaet markerer, at sammenlignelige data ikke 

er tilgængelige på grund af manglende, ufuldstændige eller 

anderledes opgørelser 

ALT= Målemetode, der er i overensstemmelse med eksisterende CEN/ISO-Standarder. 

NRB= National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, 

bekendtgørelser eller lign. 

OTH= Andre målemetoder. 

KM = Kontinuerlige målinger. 

M= Målt. 

B= Beregnet. 

A= Anslået. 

Note 1: Opgørelsen omfatter kun det konstaterede forbrug af stoffer, der er nævnt i Miljøstyrelsens senest 

reviderede liste over uønskede stoffer. Samtidig er forbruget af stofferne kun opgjort, hvis de er blandt de 

ca. 22 mio. stoffer, der er registreret i det internationale CAS-register (Chemical Abstracts Service). 

Note 2: Grupperingen er prioriteret, så det enkelte stof kun tæller med i én gruppe efter følgende 

retningslinier: 

- Først kontrolleres om stoffet er mærket miljøfarligt. Er det tilfældet, tælles det kun med i denne gruppe. 

- Dernæst kontrolleres om stoffet er sundhedsskadeligt eller giftigt. Er det tilfældet, tælles det kun med i denne gruppe. 

- Så kontrolleres om stoffet er ætsende eller lokalirriterende. Er det tilfældet, tælles det kun med i denne gruppe. 

- Brandfarlige stoffer, der falder uden for ovennævnte mærkninger, opgøres kun under brandfarlige stoffer. 

I forbindelsen med opgørelsen af forbruget af arbejdsmiljømæssige risikostoffer medregnes kun stoffer, 

der håndteres i manuelle arbejdsfunktioner. Ønsker man også at medregne de kemikalier, der indgår i 

anlæggets hovedprocesser som ”arbejdsmiljømæssige risikostoffer" skal forbruget af: 

- NH3 lægges til forbruget af kemikalier mærket miljøfarlige 

- Forbruget af turbinesmøreolie og dieselolie lægges til de forbrugte mængder af kemikalier mærket 

sundhedsskadelige eller giftige. 

- NaOH og HCl lægges til forbruget af kemikalier mærket ætsende og lokalirriterende. 

Note 4: Data for emissioner gælder kun udledte mængder fra skorstenen via røggassen. Øvrige luftbårne 

miljøpåvirkninger - f.eks. i form af lugt - er ikke målt. Støjkravene til anlægget er dokumenteret opfyldt i 

Note 5: Udledningen af tungmetaller i 2005 afviger væsentligt fra tungmetaludledningen i årene 2001 til 

2004. Årsagen er mere nøjagtige beregninger baseret på separate data for gasoliefyring. Data for årene 

Note 6: Antal arbejdsulykker, ulykkesfrekvensen målt som antal ulykker pr. 1 mio. præsterede 

arbejdstimer og fraværspromillen for ikke-ulykkesbetinget fravær for alle medarbejdergrupper er kun 

udregnet for årene 2004 - 2005 og 2006. For tidligere år kende 



Side 19 / 23

Egenkontrol 

Egenkontrollens omfang 



Med henblik på at opgøre og kontrollere udledningen til luft og vand udføres en række målinger i henhold til vilkårene for 

gældende myndighedsgodkendelser og tilladelser. 

Regnskabsårets vigtigste målinger er: Kontinuerlige målinger af røggassens indhold af svovldioxid (SO2), kvælstofilter 

(NOX), kulilte (CO) og støv. 

Med virkning fra 2004 kvalitetssikres anlægsmålingerne i henhold til kravene i den nye EN14181 standard. Det indebærer 

bl.a., at målingerne kontrolleres én gang ugentligt for unormale afvigelser - og at nøjagtighed, kalibrering mv. kontrolleres 

én gang årligt ved parallelmålinger foretaget af et akkrediteret målefirma. 

Kontrol af drikkevand fra egne boringer og af spildevand i henhold til Fredericia Kommunes regulativer. 

Efter aftale med Amtet skal nedenstående målinger ikke foretages, før det nye analyseprogram foreligger, begrundet i at 

omfanget af målinger skal reduceres betydeligt. Det nye analyseprogram er beklageligvis tilsyneladende gået tabt elektronisk. 

Stikprøvemålinger af tungmetalindholdet i boringer omkring mellemlageret for restprodukter på Skærbækværket, 

et lukket restproduktdeponi nær Erritsø og et tømt deponi ved Lilballe. 

Undersøgelse af tungmetalindholdet i Kolding Fjord ved analyse af blåmuslinger indsamlet efter kontrolleret ophold 

på udvalgte positioner. 

Kontrol af kølevandets indhold af kvælstof og suspenderende stoffer. 

Egenkontrollens resultater 

I henhold til EN14181 standarden om kvalitetssikring af røggas-emissionsmålere er der gennemført en komplet funktionstest 

af hele målesystemet. Desuden er foretaget 5 parallelmålinger til kontrol af hver enkelt målers nøjagtighed og kalibrering 

under drift. Der blev ikke konstateret afvigelser, der berettiger en ændring af kalibreringsfunktionen. 

De gennemsnitlige NOX udledninger via røggassen fra blok 3 er stort set uændret. 

Den gennemsnitlige SO2 udledning er steget fra 1,96 mg/Nm 3 til 2,33 mg/Nm 3 , hvilket skyldes et højere forbrug af letolie. 

Den gennemsnitlige støvkoncentration i røggassen er 2,07 mg/Nm 3 . Støvindholdet er så lille, at måleusikkerheden påvirker 

tallet. Afstanden op til grænseværdien på 5 mg/Nm 3 ved gasfyring er stor. 

Den gennemsnitlige opvarmning af kølevandet er faldet fra ca. 2,1 °C til ca. 2,0 °C i forhold til 2007. Dette skyldes større 

el-produktion med tilknyttet varmeproduktion. Afstanden op til grænseværdien er fortsat stor. 

Side 20 / 23

Tilsynsmyndighedens udtalelse 

Se næste side. 



Side 21 / 23



Side 22 / 23



Side 23 / 23

Ekstern kvartalsmeddelelse Q2 2006 - DONG Energy

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?