Dansk grammatik for 7. - Finn Dalum-Larsen skoleting

Indføring i dansk grammatik for 7. – 9. klasse, 2012, af Finn Dalum-Larsen
Sammenligningsbindeord: som, som om, end, ligesom, jo.
Udsagnsbindeord: at.
Spørgebindeord: om, hvorvidt.
Hensigtsbindeord: for at, at.
Opgave til bindeord
Lav nogle sætninger, så du får brugt alle bindeordene.
Talord (numeralier)
Mængdetal og ordenstal
Mængdetal: 1, 2, 3 ……… 10.000 osv.
Ordenstal: første, anden, tredje, fjerde … 1., 2., 3. 4. ……
To talord kan bøjes i køn: en – et, anden – andet.
Udråbsord (interjektioner)
Kommer som udbrud fra en person og giver mening som en sætning.
Av! (Det gjorde ondt).
Uhm! (Det smagt godt)
Syntaks
Syntaksen handler om det samspil ordklasserne har med hinanden. Navneordene
fortæller om personer og ting, udsagnsordene fortæller, hvad de gør, tillægsordene
fortæller yderligere om navneordene og biordene og forholdsordene kommer med
yderligere detaljer. I en sætning spiller hvert ord sin rolle i helheden, vi kalder dem
led. I en kæde er der led, hvert ord er et led i kæden.
Grundled (subjekt)
Grundled er det, udsagnsordene drejer sig om fx: Drengen løber, hun sov, barnet
blev vasket, søen bliver tømt. Der kan være flere grundled: Barnevognen og cyklen
kom ind i bilen.
Grundleddet er ofte et navneord eller et stedord, men kan også være et
tillægsord - den lille leger, en navnemåde - at svømme er dejligt, en hel sætning – at
de pjækkede fra skole, var helt forkert af dem.
Foreløbigt grundled kan fremkomme ved at sætte det og der først i
sætningen fx: Der ligge en bold på græsplænen. Det var dejligt at cykle. Det er flot,
at du huskede min fødselsdag.
Markeres ved analyse med et x fx Han gik i skole.
x
Udsagnsled (verballed)
Udsagnsordet fortæller om, hvad grundleddet gør. Udsagnsordet kan stå i nutid, og
datid, eller i udvidet form som fremtid, førnutid og førdatid fx: de ville være rejst til
Spanien.
16