Download som PDF
Download som PDF
Download som PDF
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
FORSLAG TIL<br />
BUDGET 2002<br />
BEVILLINGER – SERVICEMÅL<br />
Københavns Kommune • Økonomiforvaltningen • August 2001
Indholdsfortegnelse<br />
Bevillingsregler....................................................................................................................................3<br />
Revisionen............................................................................................................................................9<br />
Økonomiudvalget...............................................................................................................................12<br />
Kultur- og Fritidsudvalget..................................................................................................................63<br />
Uddannelses- og Ungdomsudvalget.................................................................................................107<br />
Sundheds- og Omsorgsudvalget.......................................................................................................141<br />
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ..............................................................................................181<br />
Bygge- og Teknikudvalget...............................................................................................................291<br />
Sekretariatet .................................................................................................................................296<br />
Plan & Arkitektur, drift, anlæg og finansposter...........................................................................297<br />
Byggeri & Bolig...........................................................................................................................304<br />
Vej & Park ...................................................................................................................................307<br />
Københavns Kirkegårde...............................................................................................................314<br />
Parkering · København.................................................................................................................317<br />
Københavns Brandvæsen.............................................................................................................319<br />
Kommune Teknik - København...................................................................................................321<br />
Rådgivende ingeniører og arkitekter............................................................................................323<br />
Miljø- og Forsyningsudvalget..........................................................................................................324<br />
Sekratariatet .................................................................................................................................329<br />
KØBENHAVNS ENERGI ..........................................................................................................331<br />
MILJØKONTROLLEN...............................................................................................................354<br />
Investeringsplan ...............................................................................................................................364<br />
Økonomiudvalget.........................................................................................................................365<br />
Kultur- og Fritidsudvalget............................................................................................................368<br />
Uddannelses- og Ungdomsudvalget.............................................................................................371<br />
Sundheds- og Omsorgsudvalget...................................................................................................375<br />
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ..........................................................................................378<br />
Bygge- og Teknikudvalget...........................................................................................................382<br />
Miljø- og Forsyningsudvalget......................................................................................................395<br />
TAKSTBILAG.................................................................................................................................412<br />
Økonomiudvalget.........................................................................................................................414<br />
Kultur- og Fritidsudvalget............................................................................................................418<br />
Uddannelses- og Ungdomsudvalget.............................................................................................423<br />
Sundheds- og Omsorgsudvalget...................................................................................................429<br />
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ..........................................................................................434<br />
Bygge- og Teknikudvalget...........................................................................................................440<br />
Miljø- og Forsyningsudvalget......................................................................................................450
Bevillingsregler<br />
I henhold til kasse- og regnskabsregulativet skal der årligt udarbejdes rammebilag for<br />
bevillingsregler. Rammebilaget optrykkes sammen med budgetforslaget og tiltrædes af<br />
Borgerrepræsentationen ved årsbudgettets vedtagelse.<br />
Bevilling<br />
Ved en bevilling forstås en bemyndigelse fra Borgerrepræsentationen til at afholde udgifter eller<br />
oppebære indtægter indenfor de fastsatte økonomiske rammer og i overensstemmelse med de vilkår,<br />
hvorunder bevillingen er givet.<br />
En bevilling omfatter udover et beløb også de forbehold, betingelser og forudsætninger - herunder<br />
personaleforudsætninger - der knytter sig til bevillingens udnyttelse, <strong>som</strong> de er beskrevet i<br />
budgetbemærkningerne.<br />
Bevillingerne i budgettet er <strong>som</strong> en del af budgetbemærkningerne opdelt og beskrevet på<br />
funktionsniveau.<br />
Bevillingerne er ét-årige og nettobevillinger.<br />
Der er 4 typer af bevillinger i årsbudgettet:<br />
- Rammestyrede bevillinger, <strong>som</strong> omfatter driftsudgifter og -indtægter indenfor serviceydelser <strong>som</strong><br />
pasning og undervisning af børn, pleje af ældre, miljøopgaver, vejvæsen, administration og<br />
lignende. Rammestyrede bevillinger omfatter også forsyningsvirk<strong>som</strong>hederne og indtægtsdækket<br />
virk<strong>som</strong>hed.<br />
- Lovstyrede bevillinger, <strong>som</strong> omfatter driftsudgifter og -indtægter indenfor områder, <strong>som</strong> er<br />
meget afhængige af konjunkturerne - eksempelvis kontanthjælp. Lovstyrede bevillinger vedrører<br />
også udgift<strong>som</strong>råder, hvor kommunen kun har begrænset mulighed for at påvirke udgifterne. Det<br />
drejer sig f.eks. om sygesikring, boligstøtte og pensioner.<br />
- Rådighedsbeløbsbevillinger er de beløb, <strong>som</strong> i budgettet er afsat til finansiering af<br />
anlægsbevillinger. Rådighedsbeløbsbevillinger kan først anvendes, efter at<br />
Borgerrepræsentationen via en anlægsbevilling har godkendt, at et anlægsarbejde påbegyndes.<br />
Det er dog tilladt at påbegynde projekteringsarbejdet, inden Borgerrepræsentationen har givet sin<br />
godkendelse. Borgerrepræsentationen kan desuden i forbindelse med vedtagelsen af budgettet<br />
godkende bevillinger til særlige anlægsarbejder. Disse bevillinger er i budgettet markeret med *.<br />
- Finansieringsbevillinger omfatter alle finansielle poster <strong>som</strong> f.eks. renter, lån og afdrag, skatter<br />
og finansforskydninger.<br />
Udover de 4 bevillingstyper i budgettet findes der 2 bevillingstyper, der omfatter konkrete arbejder<br />
eller arbejder af særlig karakter:
- Anlægsbevillinger, <strong>som</strong> kan være flerårige, og <strong>som</strong> finansieres af rådighedsbeløbsbevillinger på<br />
årsbudgetterne.<br />
- Betingede driftsbevillinger, <strong>som</strong> kan være flerårige, og <strong>som</strong> finansieres af rammestyrede<br />
driftsbevillinger på årsbudgetterne.<br />
Bevillingsniveau<br />
Bevillingsniveauet fastsættes således, at udgifts- og indtægt<strong>som</strong>råder, <strong>som</strong> er naturligt<br />
sammenhængende, er henført til samme bevilling.<br />
Generelt er bevillingsniveauet fastsat højt for at sikre fleksibilitet og smidighed i forbindelse med<br />
tilrettelæggelsen af såvel administrationen af bevillingen <strong>som</strong> af tillægsbevillingsproceduren i<br />
forhold til Borgerrepræsentationen.<br />
En bevilling omfatter udover et beløb også de i budgetbemærkningerne angivne forbehold,<br />
betingelser og forudsætninger - herunder personaleforudsætninger - der knytter sig til bevillingens<br />
anvendelse.<br />
Ved fastlæggelsen af detaljeringsgraden for indholdet af budgetbemærkningerne tages der <strong>som</strong><br />
hovedregel udgangspunkt i oplysninger om bruttobeløb på et specifikationsniveau svarende til<br />
funktion 3. niveau i Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan.<br />
Hermed sikres et entydigt niveau for specifikationen af budgetbemærkningerne, og der etableres<br />
samtidigt et sammenhængende udgangspunkt for udarbejdelse af bemærkninger i forbindelse med<br />
budgetopfølgning og regnskabsaflæggelsen.<br />
I forbindelse med specifikationen af budgetbeløbene på funktion 3. niveau er der angivet et<br />
kontonummer på 4 cifre.<br />
Det første ciffer angiver, hvilken hovedkonto beløbet vedrører, idet<br />
0 angiver byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger<br />
1 angiver forsyningsvirk<strong>som</strong>heder, kollektiv trafik, havne m.v.<br />
2 angiver vejvæsen<br />
3 angiver undervisning og kultur<br />
4 angiver sygehusvæsen<br />
5 angiver social- og sundhedsvæsen<br />
6 angiver administration, planlægning og fællesudgifter<br />
7 angiver renter<br />
8 angiver finansforskydninger og finansiering<br />
Andet og tredje ciffer angiver, hvilken funktion posten vedrører. Denne nummerering er forskellig<br />
fra hovedkonto til hovedkonto, men funktionen er angivet af teksten i forspalten.
Det sidste ciffer (kaldet dranstværdien) angiver, om der er tale om f.eks. en driftspost, en<br />
anlægspost osv., idet<br />
1 angiver driftskonti<br />
2 angiver statsrefusion<br />
3 angiver anlægskonti<br />
4 angiver renter<br />
5 angiver finansforskydninger<br />
6 angiver afdrag på lån<br />
7 angiver finansiering<br />
Bevillingsbinding<br />
Væsentlige merudgifter (eller mindreindtægter) i forhold til en rammestyret bevilling, en<br />
rådighedsbeløbsbevilling og en anlægsbevilling, kan kun afholdes efter forudgående indhentet<br />
tillægsbevilling.<br />
Der må kun ske besættelse af nyoprettede eller vakante stillinger, såfremt der er bevillingsmæssig<br />
dækning for udgiften.<br />
Forbrugsudviklingen på de lovstyrede bevillinger og finansieringsbevillinger vurderes samlet under<br />
ét, og der forelægges <strong>som</strong> hovedregel én gang årligt en redegørelse og eventuel<br />
tillægsbevillingsansøgning for Borgerrepræsentationen. Redegørelsen omfatter kommunen <strong>som</strong><br />
helhed. I redegørelsen indgår også de lovbundne udgift<strong>som</strong>råder, <strong>som</strong> er udlagt til bydelsrådene.<br />
Borgerrepræsentationen skal, før der disponeres - enten i budgettet eller ved særskilt sag -<br />
godkende:<br />
- nye aktiviteter, <strong>som</strong> har principiel karakter, eller <strong>som</strong> har væsentlige konsekvenser udover<br />
budgetåret.<br />
- større sammenhængende vedligeholdelsesarbejder og anskaffelser, hvor udgiften overstiger 2<br />
mill. kr. - for tekniske installationer dog 4 mill. kr. (betinget driftsbevilling)<br />
- anlægsbevillinger<br />
- låneoptagelse<br />
- udlån<br />
- konkrete dispositioner, <strong>som</strong> ændrer tidligere beslutninger i Borgerrepræsentationen<br />
- dispositioner, der væsentligt ændrer forudsætningerne for en bevilling - uanset om der sker<br />
ændringer i beløbsmæssige forhold.<br />
- bevillinger, der leasefinansieres, såfremt de erstatter bevillinger, der ellers skulle have været<br />
forelagt Borgerrepræsentationen.<br />
Bemærkningerne til bevillingerne samt personaleforudsætningerne er “af bevillingsbindende<br />
karakter” forstået på den måde, at større og principielle afvigelser kræver en godkendelse fra<br />
Borgerrepræsentationen. Øvrige afvigelser er nok tilladt, men det kræver en redegørelse i<br />
forbindelse med regnskabsaflæggelsen.<br />
Bevillingsbindingen, når det drejer sig om indtægtsdækket virk<strong>som</strong>hed - herunder specielt<br />
forsyningsvirk<strong>som</strong>heder - vurderes, selvom den principielt ikke er anderledes, på grundlag af de
særlige forhold for virk<strong>som</strong>hederne, <strong>som</strong> vil være beskrevet i budgetbemærkningerne.<br />
Overførselsbevilling<br />
For bevillingsoverførsel mellem budgetår gælder følgende hovedregel:<br />
1) Et mindreforbrug i et regnskabsår på de rammebelagte udgift<strong>som</strong>råder kan overføres til det<br />
følgende budgetår, forudsat at den samlede budgetramme for udvalget overholdes i<br />
regnskabsåret.<br />
2) Et merforbrug i regnskabsåret på de rammebelagte udgift<strong>som</strong>råder skal tilbagebetales i<br />
efterfølgende år af udvalget.<br />
Reglerne for overførselsadgang omfatter udvalgenes rammebelagte udgift<strong>som</strong>råder (inkl. de<br />
indtægtsdækkede områder).<br />
Desuden omfatter reglerne udlægskontoområderne under et fagudvalg, dvs. bevilling<strong>som</strong>råder hvor<br />
der er virk<strong>som</strong>heder med aktiviteter der reguleres over en udlægskonto. Udlægskontoområderne<br />
vurderes i overførselssager særskilt i forhold til fagudvalgets øvrige rammebelagte udgift<strong>som</strong>råder.<br />
Bevillingsoverførsel foretages ved tillægsbevilling efter stillingtagen fra Borgerrepræsentationen.<br />
Derved sikres det, at overførselsadgangen vurderes i lyset af Borgerrepræsentationens muligheder<br />
for at foretage en prioritering af udgifter og deres finansiering, samt under hensyntagen til<br />
kommunens overordnede økonomiske situation, herunder kommunens forpligtelse til at opfylde de<br />
statsligt fastsatte likviditetskrav.<br />
Borgerrepræsentationen kan efter vedtagelse af kommunens budget for det følgende år anmodes om<br />
tilsagn til, at der efter endelig opgørelse af regnskabet kan overføres midler under forudsætning af et<br />
samlet mindreforbrug på budgetrammen i regnskabet.<br />
Hvis et udvalg ved opgørelse af regnskabet har et merforbrug, <strong>som</strong> ikke kan tilbagebetales i det<br />
følgende år, kan tilbagebetalingsperioden forlænges ved, at udvalget anmoder<br />
Borgerrepræsentationen om et internt lån. Den maksimale lånetid for et internt lån er 6 år, såfremt<br />
der ikke foreligger særlige forhold, <strong>som</strong> taler for en længere låneperiode.<br />
Omlægning af afdragsperioden for et internt lån vil kræve beslutning i Borgerrepræsentationen.<br />
Et internt lån vedrørende et budgetår forrentes i hele låneperioden med den interne rentesats for det<br />
følgende år.<br />
Overførsler for virk<strong>som</strong>heder med en udlægskonto forrentes ikke ud over den forretning, der i<br />
forvejen sker over udlægskontoen.<br />
Tilskud fra fonde o.lign.<br />
Øvrige bevillingsmæssige forhold
Tilskud fra EU-fonde, andre fonde o.lign. til projekter af typisk kommunal interesse, kan søges og<br />
anvendes udenfor budgettet. Borgerrepræsentationen skal høres i særlige tilfælde - f.eks. hvis der er<br />
tale om meget store projekter eller projekter, der formelt eller reelt kan have økonomiske<br />
konsekvenser for kommunen.<br />
I forbindelse med tilskudsfinansierede projekter - og i øvrigt med arbejde for andre, f.eks. i de<br />
tekniske afdelinger - kan det enkelte udvalg og Bydelsrådene garantere for arbejdets gennemførelse<br />
o.lign. Der kan ikke vedrørende det enkelte projekt påtages risiko for et større beløb end 5 mill. kr.<br />
uden forelæggelse for Borgerrepræsentationen.<br />
Kommunale tilskud, lån m.v.<br />
Kommunale tilskud, lån, underskudsgarantier eller gaver skal afholdes indenfor bevillingen. Der<br />
kan således ikke afgives underskudsgaranti, hvis der ikke er dækning for beløbet indenfor årets<br />
bevilling. Det forudsættes, at Borgerrepræsentationen høres i særlige tilfælde - f.eks. hvis der er tale<br />
om meget store tilskud eller tilskud, der formelt eller reelt kan have økonomiske konsekvenser for<br />
kommunen.<br />
Det udvalg, <strong>som</strong> giver et kommunalt tilskud eller lignende, skal sikre, at modtageren dokumenterer,<br />
at tilskuddet bliver anvendt i overensstemmelse med de forudsætninger, tilskuddet er givet under.<br />
Dokumentationen kan f.eks. ske gennem aflæggelse af revisionspåtegnede regnskaber.<br />
Garantiforpligtelser<br />
I budgettet fastsættes en årlig ramme for omfanget af stillede garantier til henholdsvis lån til støttet<br />
byggeri samt sanerings- og byfornyelseslån.<br />
En overskridelse af rammen kræver forelæggelse for Borgerrepræsentationen i form af en<br />
ansøgning om regulering af rammen.<br />
Indgåelse af lejekontrakter<br />
For at sikre økonomisk ligestilling mellem køb/bygge og leje af lokaler skal den kapitaliserede<br />
værdi af de rene lejeomkostninger beregnes. De rene lejeomkostninger svarer til den samlede<br />
husleje eksklusive ejendomsskatter, vedligeholdelse<strong>som</strong>kostninger og lignende drift<strong>som</strong>kostninger.<br />
Den kapitaliserede værdi af den rene lejeomkostning beregnes <strong>som</strong> nutidsværdien af de rene<br />
lejeomkostninger med en rente svarende til kommunens interne rente ud fra følgende formel:<br />
De årlige rene lejeomkostninger / den interne rente<br />
Hvis den kapitaliserede værdi af den rene lejeomkostning overstiger 1 mill. kr. skal
Borgerrepræsentationen give sin godkendelse inden indgåelse af lejemålet.<br />
I forbindelse med Borgerrepræsentationens godkendelse skal der anvises kassemæssig dækning for<br />
et beløb svarende til den kapitaliserede værdi.<br />
Fastsættelse af løn- og ansættelsesvilkår<br />
Indtil videre opretholdes de til udvalgene meddelte bemyndigelser til konkret lønfastsættelse m.v.<br />
for personalet .
Revisionen<br />
Budgetforslag<br />
Budget Personaletal<br />
Bevilling<br />
2002<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto 2002 2001<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. i alt i alt<br />
Administration m.v. 19.947 603 19.344 19.623 50 51<br />
I alt 19.947 603 19.344 19.623 50 51<br />
GENERELLE BEMÆRKNINGER<br />
Målsætninger<br />
Missionen: Revisionsdirektoratet skal udføre sine opgaver for Danmarks hovedstad på en<br />
uafhængig og velkvalificeret måde, så det lever op til interessenternes forventninger.<br />
Visionen: Revisionsdirektoratet vil være blandt de førende inden for kommunal revision i Danmark,<br />
hvor ansatte udfører opgaverne på en engageret og ansvarsbevidst måde.<br />
Arbejd<strong>som</strong>rådet omfatter revision, rådgivning mv. af samtlige regnskab<strong>som</strong>råder under<br />
Københavns Kommune, herunder regnskaberne for bydelsrådene. Endvidere revideres -<br />
sædvanligvis mod refusion af udgifterne - regnskaberne for en række ikke-kommunale<br />
virk<strong>som</strong>heder.<br />
Revisionsdirektoratets opgaver skal udføres i overensstemmelse med kravene til god offentlig<br />
revisionsskik. Opgaverne omfatter således finansiel revision og forvaltningsrevision (såvel løbende<br />
<strong>som</strong> udvidet forvaltningsrevision).<br />
Revisionsdirektoratet Målsætninger Resultatkrav (mål)<br />
Område (bevilling)<br />
Finansiel revision af<br />
Københavns Kommunes<br />
regnskab.<br />
Større undersøgelser (navnlig<br />
forvaltningsrevision) af<br />
Københavns Kommunes<br />
regnskab.<br />
Kvalitetsniveauet for den<br />
finansielle revision skal svare til<br />
de privatpraktiserende revisorers<br />
kvalitetsniveau.<br />
Kvalitetsniveauet for<br />
forvaltningsrevisionen skal<br />
svare til niveauet i den statslige<br />
revision.<br />
Der skal udarbejdes i alt 16<br />
årsrevisionsprotokollater til<br />
Økonomiudvalget og de stående<br />
udvalg.<br />
Der skal udarbejdes 12 til 15<br />
større undersøgelser.
Revision af særregnskaber uden<br />
for det kommunale område.<br />
Servicemål<br />
Kvalitetsniveauet for revisionen<br />
af særregnskaberne: Se ovenfor.<br />
Der skal afgives 20<br />
revisionspåtegninger på<br />
særregnskaber.<br />
Direktoratet satser på et fortsat højt kvalitetsniveau i arbejdet. Kvalitetsniveauet for forvaltningsrevisionen<br />
skal være <strong>som</strong> for den statslige revision, og kvalitetsniveauet for den finansielle revision<br />
skal svare til de privatpraktiserende revisorers kvalitetsniveau.<br />
Revisionsdirektoratets mål skal sikres gennem fortsat fokus på kvaliteten i arbejdsopgaverne,<br />
hvilket skabes gennem bl.a. satsning på uddannelse og kurser samt skriftlige rammer til sikring af<br />
en ensartet, høj standard i udførelsen af opgaverne.<br />
Aktiviteter og målgruppe<br />
Revisionens personaleressourcer i 1999, 2000 har været og skønnes for 2001 at blive fordelt på<br />
hovedaktiviteterne således (i %):<br />
1999 2000 2001<br />
Større undersøgelser 16,5 14,4 14,5<br />
Løbende revision mv. 51,1 48,6 51,8<br />
Andre opgaver 32,4 37,0 33,7<br />
Gennemsnitligt har der årligt været gennemført 17 større undersøgelser.<br />
Den løbende revision mv. omfatter flere opgaver så<strong>som</strong> finansiel revision, gennemgang af<br />
tilskudsregnskaber, afgivelse af revisionspåtegninger på 30 særregnskaber, rådgivning og<br />
revisorerklæringer på en række tilskudsopgørelser mv. Revisorerklæringer afgives i stadigt øget<br />
omfang og udgør nu 5,2 procent af de samlede ressourcer.<br />
Andre opgaver omfatter primært ledelse, sekretariatsopgaver og uddannelse.<br />
Ressourceanvendelsen er i væsentlig grad påvirket af KØR samt af forsøget med bydelsrådene, hvor<br />
direktoratet udfører en selvstændig revision af bydelsrådenes regnskaber.
Direktoratet offentliggør resultatet af de udførte opgaver i en årlig virk<strong>som</strong>hedsberetning og en<br />
revisionsberetning.<br />
Informationsteknologi<br />
Som led i kommunens IT-strategi, herunder overgangen til KØR, har det været nødvendigt at<br />
omlægge Revisionsdirektoratets IT-anvendelse. Endvidere har den generelle skærpelse af<br />
kvalitetskravene på IT-området påvirket direktoratets opgavevaretagelse og medført, at direktoratet<br />
nødvendigvis må anskaffe nye IT-revisionsværktøjer og ad hoc anvende konsulentbistand til særlige<br />
IT-opgaver.
Økonomiudvalget<br />
Budgetforslag<br />
Budget 2001 Personaletal<br />
Bevilling<br />
2002<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto 2002 2001<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. i alt i alt<br />
Økonomisk forvaltning 745.127 113.955 631.172 607.475 1.212 1.261<br />
Fælles driftspuljer 51.790 51.790 90.935<br />
Forsikringer 15.000 12.000 3.000 0<br />
HT-driftstilskud 0 0 0 0<br />
Drift i alt<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
811.917 125.955 685.962 698.410 1.212 1.261<br />
Fælles anlægspuljer 192.058 192.058 121.867<br />
Kvarterløft 29.850 10.250 19.600 18.718 20<br />
Salg af ejendomme m.v. 3.000 125.000 -122.000 -124.318<br />
Anlæg i alt 224.908 135.250 89.658 16.267<br />
Drift og anlæg i alt<br />
Lovbundne områder og<br />
finansposter<br />
1.036.825 261.205 775.620 714.677 1.232 1.261<br />
Pensioner 1.145.256 53.731 1.091.525 1.047.555<br />
Finansposter 4.203.926 30.664.714 -26.460.788 -25.169.292<br />
Lovbundne og finansposter i alt 5.349.182 30.718.445 -25.369.263 -24.121.737<br />
I alt 6.386.007 30.979.650 -24.593.643 -23.407.060 1.232 1.261<br />
GENERELLE BEMÆRKNINGER<br />
Økonomiudvalget har ansvaret for de overordnede og koordinerende opgaver vedrørende<br />
kommunens økonomi (herunder budget- og regnskabsvæsen og økonomisystem, låneoptagelse og<br />
skatteforvaltning), løn- og personaleforhold, almindelige administrative forhold, samt den<br />
overordnede og sammenfattende planlægning (struktur, fysisk planlægning/kommuneplan).<br />
Endvidere varetages sekretariatsbetjening af Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget og<br />
Overborgmesteren.<br />
Herudover sorterer den umiddelbare forvaltning af følgende opgaver under Økonomiudvalget: Køb<br />
og salg og pantsætning af fast ejendom, kommunens erhvervspolitik og erhvervsfremmeaktiviteter<br />
(herunder turisme), kommunens IT-forhold, generelle statistikopgaver, kommunens overordnede og<br />
tværgående informationsopgaver, sager der vedrører kommunen i almindelighed, herunder<br />
forholdet til staten og andre kommuner, samt almindelige anliggender <strong>som</strong> ikke er henlagt til noget<br />
stående udvalg. Økonomiudvalget varetager endvidere den umiddelbare forvaltning af løn- og<br />
personaleforhold inden for samtlige administration<strong>som</strong>råder i kommunen.
Økonomiudvalgets udtalelser skal ledsage alle sager der forelægges Borgerrepræsentationen, <strong>som</strong><br />
vedrører kommunens planlægningsopgaver, økonomiske forhold eller almindelige administrative<br />
forhold.<br />
Økonomiudvalgets budget er sammensat af rammebelagte områder (drift og anlæg), lovbundne<br />
områder (pensioner) og finansposter (skatter og afgifter, udligning, renter og finansforskydninger).<br />
Økonomiforvaltningens drifts- og anlægsbudget udgør i 2002 775,0 mio. kr. netto, svarende til ca. 3<br />
procent af kommunens samlede drifts- og anlægsbudget. Den samlede Økonomiforvaltning<br />
forventer i 2002 at have 1.232 ansatte, svarende til ca. 3 procent af kommunens samlede<br />
medarbejderstab.<br />
Økonomiforvaltningen er organiseret med en direktion, en Rådhusdel og fire virk<strong>som</strong>heder, <strong>som</strong> har<br />
indgået kontrakt med direktionen om rammerne for virk<strong>som</strong>hedernes opgaver i en given periode.<br />
Økonomiforvaltningen<br />
Økonomiudvalg<br />
Direktion<br />
Sekretariatsbetjening af<br />
Borgerrepræsentation, Økonomiudvalg,<br />
Integrationsudvalg, Overborgmester og<br />
direktion samt intern administration<br />
Budget, regnskab og økonomistyring,<br />
statistik, indkøb og IT-udvikling<br />
Overenskomster, personalepolitik,<br />
personalerådgivning og -udvikling<br />
Ejendomssalg/-køb, låneoptagelse og<br />
administration af værdipapirer<br />
Fysisk planlægning og kvarterløft<br />
Erhvervsudvikling, regionale og<br />
internationale samarbejdsrelationer samt<br />
information og kommunikation<br />
Skatte- og<br />
Registerforvaltningen<br />
Løn- og Pensionsanvisningen<br />
Københavns<br />
Kommunes<br />
Kursuscenter<br />
Københavns<br />
Erhvervscenter<br />
Kontraktledelse er valgt <strong>som</strong> organisationsform for at opnå en bedre ressourceanvendelse og større<br />
effektivitet, ved at der gennem kontraktindgåelsen etableres en nøje sammenhæng mellem<br />
budgetansvar og ansvaret for opgavevaretagelsen, og ved at kontrakterne indeholder konkrete<br />
servicemål og opfølgnings- og succeskriterier for virk<strong>som</strong>hederne. Kontrakterne er indgået for en
fireårig periode, og der sker en kvartalsvis opfølgning i forhold til de enkelte kontraktvirk<strong>som</strong>heder<br />
samt en årlig afrapportering til Økonomiudvalget.
Økonomisk forvaltning, drift: Bevilling fordelt på kontraktvirk<strong>som</strong>heder og Rådhusdel<br />
Budgetforslag<br />
Budget 2001 Personaletal<br />
Bevilling<br />
2002<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto 2002 2001<br />
og lønniveau.<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. i alt i alt<br />
Skatte- og Registerforvaltningen 338.868 94.033 244.835 241.550 820 872<br />
Løn- og Pensionsanvisningen 55.009 55 54.954 51.154 97 109<br />
Kursuscentret 12.842 9.978 2.864 2.424 25 22<br />
Erhvervscentret 9.151 1.817 7.334 7.047 8 8<br />
Rådhusdelen 329.257 8.072 321.185 305.300 262 250<br />
I alt 745.127 113.955 631.172 607.475 1.212 1.261<br />
På de følgende sider gennemgås Økonomiforvaltningens målsætninger, kunderelationer,<br />
hovedopgaver samt aktiviteter i 2002 til realisering af målsætningerne. Gennemgangen foretages for<br />
hver af kontraktvirk<strong>som</strong>hederne samt for Rådhusdelen.<br />
Målsætninger m.v.<br />
Økonomiforvaltningen har i år besluttet at fastlægge to overordnede ”udviklingsmål” for hele<br />
forvaltningen:<br />
Brugertilfredshed<br />
Medarbejdertilfredshed/Økonomiforvaltningen <strong>som</strong> attraktiv arbejdsplads<br />
Kontraktvirk<strong>som</strong>hederne og rådhusdelen skal herudover selv vælge et tredje udviklingsmål, <strong>som</strong><br />
enheden sætter i fokus i den kommende periode. Enhederne har valgt følgende udviklingsmål:<br />
Kvalitetsudvikling (rådhusdelen)<br />
Kvalitet i KEC’s ydelser (Erhvervscentret)<br />
Kvalitet af ydelser (Kursuscentret)<br />
God økonomistyring (Løn- og Pensionsanvisningen)<br />
Kompetenceudvikling (Skatte- og Registerforvaltningen)<br />
Opfølgning vil foregå i sammenhæng med den fastlagte opfølgning på de nye<br />
virk<strong>som</strong>hedskontrakter.
Skatte- og Registerforvaltningen<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
5.99.1 Øvrige sociale formål 1.630 1.630 1.630 1.569<br />
6.50.1 Administrationsbygninger 29.384 29.384 29.384 28.557<br />
6.51.1 Administration m.v. 307.854 94.033 213.821 219.218 214.905<br />
6.60.1 Spilleafgifter -8.682 -19.780<br />
I alt 338.868 94.033 244.835 241.550 225.251<br />
Primære kunder<br />
Skatte- og Registerforvaltningens kunder er kommunens borgere, <strong>som</strong> betjenes inden for områderne<br />
personskat, inkassoopgaver og folkeregisteropgaver. På områderne selskabsskat og ejendomsskat er<br />
kunderne de personer (fysiske og juridiske) der ejer fast ejendom, virk<strong>som</strong>heder og selskaber i<br />
Københavns Kommune.<br />
Kerneydelser<br />
Ligningsafdelingen varetager den samlede lignings- og skatterevisionsopgave for personer og<br />
selskaber i København. Opgaverne omfatter ligning af skattepligtige personer, dødsboer, selskaber,<br />
fonde og foreninger, forskudsregistrering og behandling af indsigelser imod årsopgørelser.<br />
Endvidere varetages den administrative behandling af bødesager, <strong>som</strong> i det øvrige land er henlagt til<br />
de statslige told- og skatteregioner.<br />
Opkrævningsafdelingen administrerer tvangsinddrivelser m.m. af skatter og afgifter, herunder en<br />
række kommunale restancer af sociale ydelser, el og varme, parkeringsafgifter m.m.<br />
Ejendomsafdelingen administrerer ejendomsbeskatning og yder bistand til vurderingsmyndigheden.<br />
Registerforvaltningen varetager opgaverne vedrørende folkeregister.<br />
Skatte- og Registerforvaltningen er sekretariat for Skatteankenævnet.<br />
Aktiviteter <strong>som</strong> bidrager til målopfyldelse<br />
Skatte- og Registerforvaltningen Målsætninger Resultatkrav (mål)<br />
Skatte- og Registerforvaltningen Opgaven vedrørende person- og<br />
selskabsligning er fastlagt i de<br />
årlige ligningsplaner og i kontrakt<br />
mellem Københavns Kommune og<br />
Told- og Skattestyrelsen.<br />
100% målopfyldelse
Løn- og Pensionsanvisningen<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
6.50.1 Administrationsbygninger 5.524 5.524 5.524 5.579<br />
6.51.1 Administration m.v. 49.485 55 49.430 45.630 47.160<br />
I alt 55.009 55 54.954 51.154 52.739<br />
Kunder<br />
Løn- og Pensionsanvisningens primære målgrupper er forvaltninger, herunder især forvaltningernes<br />
personale- og økonomifunktioner, i forhold til hvilke Løn- og Pensionsanvisningen varetager en<br />
række drifts-, system- og konsulentopgaver.<br />
Kerneydelser<br />
Lønanvisning<br />
Pensionsanvisning<br />
Administration af feriepengeudbetaling<br />
Afregning af indeholdelser<br />
Varetagelse af systemansvaret for lønsystemet og vagtplanlægningssystemet<br />
Udarbejdelse af generelle retningslinier og forretningsgange<br />
Konsulentfunktion i forhold til forvaltninger<br />
Undervisning af brugere i forvaltninger<br />
Løn- og pensionsanvisningen anviser løn til ca. 75 procent af kommunens medarbejdere.<br />
Anvisningerne skal ske fejlfrit og beregningerne skal være klare og let forståelige. Den fælles<br />
lønanvisning skal fastsætte retningslinier for lønanvisningen, således at et ensartet<br />
anvendelsesmønster og ensartede data sikres. Det fælles lønsystem skal kunne bruges <strong>som</strong> basis for<br />
udtræk og sammenstilling af oversigter til brug for økonomistyringen.<br />
Aktiviteter <strong>som</strong> bidrager til målopfyldelse<br />
Løn- og Pensionsanvisningen Målsætninger Resultatkrav (mål)<br />
Løn- og Pensionsanvisningen Lønanvisningen skal være<br />
løn<strong>som</strong><br />
LPA forelægger en model for<br />
måling af løn<strong>som</strong>hed (forstået<br />
<strong>som</strong> indtægter / omkostninger) i<br />
lønanvisningen for direktionen<br />
inden 1. april 2002.
Københavns Kommunes Kursuscenter<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
6.50.1 Administrationsbygninger 363 363 363 0<br />
6.51.1 Administration m.v. 12.479 9.978 2.501 2.061 3.004<br />
I alt 12.842 9.978 2.864 2.424 3.004<br />
Kunder<br />
Kursuscenterets primære kunder er personale- og personaleudviklingskontorer i Københavns<br />
Kommune, samt medarbejdere <strong>som</strong> på eget initiativ opsøger kursuscenteret.<br />
Kerneydelser<br />
Kursuscentrets kerneydelser er kompetenceudvikling, medarbejderudvikling og organisationsudvikling,<br />
<strong>som</strong> udføres gennem kursusaktiviteter, udviklingsprojekter og rådgivning.<br />
uddannelse og organisationsudviklingsprojekter<br />
For tiden falder de konkrete aktiviteter i fire dele:<br />
Kommunomuddannelsen<br />
Lederuddannelse<br />
Arbejdsmiljø-, SU- og MED-uddannelse<br />
Øvrige kurser og udviklingsprojekter<br />
rådgivningsaktiviteter<br />
Kursuscenteret stiller konsulentydelser til rådighed for arbejdspladser, <strong>som</strong> ønsker at arbejde med<br />
implementering af strategier af ledelsesmæssig og medarbejderudviklingsmæssig karakter. F.eks.<br />
uddannelsesplanlægning, tilrettelæggelse og facilitering af arbejdsdage og interne seminarer på<br />
arbejdspladserne, samt supervision af ledere.<br />
Aktiviteter <strong>som</strong> bidrager til målopfyldelse<br />
Kursuscenteret Målsætninger Resultatkrav (mål)<br />
Kursuscenteret at levere den rigtige vare til den<br />
rigtige pris på det rigtige tidspunkt.<br />
Inden den 31. december 2001<br />
udarbejder Kursuscentret en<br />
beskrivelse af den nuværende<br />
sammensætning af aktiviteter og<br />
deres indbyrdes vægtning.
Københavns Erhvervscenter<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
6.51.1 Administration m.v. 4.222 4.222 4.285 4.768<br />
6.62.1 Erhvervsfremme/turisme 4.929 1.817 3.112 2.762<br />
I alt 9.151 1.817 7.334 7.047 4.768<br />
Kunder<br />
Erhvervscenterets primære kunder er personer, <strong>som</strong> påtænker at starte egen virk<strong>som</strong>hed<br />
(iværksættere), og små og mellemstore virk<strong>som</strong>heder.<br />
Kerneydelser<br />
Kerneydelserne er rådgivning, kurser, information og et iværksætterhotel.<br />
Aktiviteter <strong>som</strong> bidrager til målopfyldelse<br />
Erhvervscenteret Målsætninger Resultatkrav (mål)<br />
Erhvervscenteret 150 rådgivningsforløb for<br />
iværksættere pr. årsværk sat af til<br />
opgaven.
Rådhusdelen<br />
Kunder<br />
Rådhusdelen har <strong>som</strong> sine vigtigste kunder og samarbejdspartnere Økonomiudvalget og de øvrige 6<br />
forvaltninger.<br />
Kerneydelser<br />
Rådhusdelens kontorer beskæftiger sig med et bredt spektrum af opgaver og aktiviteter.<br />
Rådhusdelens opgaver:<br />
- Sekretariatsbetjening af Borgerrepræsentation, Økonomiudvalg, Integrationsudvalg,<br />
Overborgmester og direktion samt intern administration<br />
- Budget, regnskab og økonomistyring, statistik, indkøb og IT-udvikling<br />
- Overenskomster, personalepolitik, personalerådgivning og –udvikling<br />
- Ejendomssalg/-køb, låneoptagelse og administration af værdipapirer<br />
- Fysisk planlægning og kvarterløft<br />
- Erhvervsudvikling regionale og internationale samarbejdsrelationer samt information og<br />
kommunikation<br />
Aktiviteter <strong>som</strong> bidrager til målopfyldelse<br />
Område (bevilling) Målsætninger Resultatkrav (mål)<br />
Rådhusdelen §12-udtalelser udarbejdes senest 7<br />
dage fra det tidspunkt, hvor<br />
indstillingerne er modtaget, samt at<br />
spørgsmål fra politikere besvares<br />
indenfor 8 hverdage.<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Der vil løbende blive fulgt op på<br />
målopfyldelse.<br />
Budget<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Borgerrepræsentation,<br />
Økonomiudvalg og<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
Overborgmester 36.213 36.213 36.195<br />
Direktion<br />
Budgetlægning og<br />
6.745 6.745 6.397<br />
økonomistyring<br />
Personale- og<br />
17.849 17.849 17.062<br />
organisationsforhold 34.839 2.306 32.533 34.468<br />
IT-systemer 97.092 97.092 98.618
Planlægning og statistik 21.927 156 21.771 22.837<br />
Ejendomme/arealer 10.358 100 10.258 10.491<br />
Kommunikation 27.083 5.510 21.573 15.484<br />
Erhvervs- og<br />
18.590 18.590 16.041<br />
regionalpolitik<br />
Fælles driftsudgifter 53.561 53.561 43.355<br />
Udisponeret reserve 5.000 5.000 4.352<br />
I alt 329.257 8.072 321.185 305.300<br />
Som samlebetegnelser for Rådhusdelens kerneydelser anvendes i det følgende begreberne<br />
beslutninger, rammer, opfølgning og rådgivning.<br />
Beslutninger:<br />
Rådhusdelen har ansvaret for at tilvejebringe grundlag for politiske og administrative beslutninger<br />
og prioriteringer i forhold til Økonomiudvalgets ressortområde og, afledt heraf, forestå koordinering<br />
og koncernstyring på beslutning<strong>som</strong>råder af generel karakter i forhold til kommunen <strong>som</strong> helhed og<br />
i forhold til forvaltningerne. Det samme ansvar gælder for konkrete sager i<br />
Borgerrepræsentationen.<br />
Arbejdet omfatter især<br />
Udarbejdelse af analyser, kalkuler, legalitetskontrol samt beslutningsoplæg/indstillinger<br />
Dokumentationer i form af f.eks. beslutningsprotokollater og offentliggørelse af disse<br />
Formidling af beslutninger til de udførende led gennem kommunikation til fortrinsvis de øvrige<br />
forvaltninger<br />
Rammer:<br />
Afledt af Økonomiudvalgets koordinerende rolle udarbejder Rådhusdelen oplæg til rammer for<br />
løsning af de tværgående arbejdsopgaver m.v. i kommunens forvaltninger, samt bidrag til<br />
kommunens strategiske planlægning.<br />
Dette betyder for udvalg, forvaltninger på det overordnede plan et ansvar for, at f.eks. kommunens<br />
samlede økonomi – forstået <strong>som</strong> forholdet mellem finansieringsgrundlag og udgiftsniveau – er i<br />
balance, og at den langsigtede udvikling er bæredygtig. De årlige forhandlinger med regeringen om<br />
kommunens økonomi er et eksempel på en væsentlig forudsætning, og økonomisystemet er vigtigt<br />
for styringen af økonomien i kommunen. Hertil kommer et ansvar for byens fysiske (boliger m.v.)<br />
og erhvervsmæssige udvikling.<br />
Rammebetingelserne for personaleforhold m.v. i hele kommunen fastsættes gennem juridiske og<br />
overenskomstmæssige rammer og fortolkninger, samt formidling heraf. Endvidere udgør<br />
styrelsesvedtægten rammebetingelser for kommunens styrelse. Rådhusdelen udarbejder forslag til<br />
en række overordnede politikker med rammegivende indhold på f.eks. IT-området, indkøbs- og
udbud<strong>som</strong>rådet, IT- og registersikkerhed, kommunikation, kommuneplan, erhvervspolitik,<br />
ledelsesudvikling m.v.<br />
Opfølgning:<br />
Opfølgning skal forstås i forhold til de beslutninger, der er truffet, og de rammer, der er lagt.<br />
Rådhusdelen har ansvar for og en initiativforpligtigelse til at sikre, at politiske beslutninger<br />
efterleves, og at økonomiske og juridiske rammebetingelser overholdes.<br />
Dette indebærer, at Rådhusdelen på en række områder må forestå den nødvendige koordinering for<br />
kommunen <strong>som</strong> helhed. Ansvaret for opfølgning på juridiske og overenskomstmæssige forhold på<br />
personaleområdet, samt på de respektive politikområder, er ensbetydende med at følge op på<br />
beslutninger, regelsæt, resultater og effektmålinger.
Rådgivning:<br />
Rådgivning udføres i naturlig forlængelse og <strong>som</strong> en integreret del af de tre førnævnte kerneydelser.<br />
Rådgivningen retter sig mod det politiske niveau, mod forvaltninger og mod borgere og<br />
virk<strong>som</strong>heder.<br />
De konkrete rådgivningsopgaver dækker hele Rådhusdelens opgaveportefølje inden for<br />
økonomistyring, løn- og overenskomstforhold, særlige personaleforhold og –udvikling i øvrigt.<br />
Endvidere varetages rådgivningsopgaver i relation til Overborgmesteren, Økonomiudvalg og<br />
Borgerrepræsentation, samt i forbindelse med kommuneplanlægning- og struktur (styrelsesvedtægt<br />
m.v.), erhvervspolitik, internationale anliggender og IT/edb-systemer.<br />
De overordnede udviklingsmål: konkrete aktiviteter<br />
1. Udviklingsmålet brugertilfredshed<br />
Rådhusdelen vil arbejde med brugertilfredshed i 2002 på følgende områder:<br />
Brugertilfredsheden vil blive målt og evalueret i en række brugerfora, hvor Rådhusdelen er<br />
ansvarlig.<br />
Sideløbende med dette stilles der krav om, at hvert enkelt kontor i Rådhusdelen i forbindelse med<br />
arbejdsplanlægningen skal udvælge et område inden for kontorets hovedaktiviteter, hvor det er<br />
relevant at måle brugertilfredshed. Valget skal være truffet inden udgangen af 2001, således at<br />
målingen kan følges op af en handlingsplan, der kan arbejdes konkret med i 2002.<br />
2. Udviklingsmålet medarbejdertilfredshed<br />
Rådhusdelen vil arbejde med medarbejdertilfredshed i 2002 på følgende områder:<br />
Rådhusdelen gennemførte i 2000 et projekt, der havde <strong>som</strong> mål at gøre Økonomiforvaltningen til en<br />
endnu mere attraktiv arbejdsplads. Et af resultaterne af projektet er en vision:<br />
”Økonomiforvaltningen vil være en attraktiv arbejdsplads, der er kendt for at tiltrække og udvikle<br />
engagerede, kompetente og glade medarbejdere.”<br />
Dette har bl.a. manifesteret sig i følgende aktiviteter i 2001, der videreføres i 2002: Samtlige<br />
medarbejdere har fået adgang til internettet fra deres PC-arbejdsplads for at understøtte adgang til<br />
informationssøgning, dataudveksling og faglig udvikling gennem dette.<br />
Der er endvidere i første halvår 2001 påbegyndt en ADSL opkobling til 100 medarbejdere i<br />
Rådhusdelen, således at de er i stand til at arbejde med forvaltningens opgaver uden altid at skulle<br />
møde op på arbejdspladsen.<br />
I 2002 vil Rådhusdelen:<br />
sætte fokus på værdigrundlaget herunder processen vedrørende implementeringen af<br />
værdibaseret ledelse
sætte fokus på løn, herunder implementeringen af lønpolitikken, og anvendelse af ny løn vil<br />
blive evalueret<br />
revurdere MUS-samtalekonceptet og på baggrund af dette arbejde målrettet med<br />
kompetenceudvikling<br />
følge op på en klimaundersøgelse, der gennemføres ultimo 2001<br />
gennemføre 1-2 hold på projektlederuddannelsen i foråret 2002 med deltagelse fra de øvrige<br />
forvaltninger<br />
analysere den interne mobilitet i forvaltningen og mellem forvaltningerne<br />
Kvalitetsudvikling<br />
Rådhusdelen arbejder fortsat målrettet med at forbedre kvaliteten i opgaveløsningen. I 2002 rettes<br />
kvalitetsudviklingen blandt andet mod:<br />
at gennemføre overenskomstforhandlingerne for 2002 i et tæt samspil med forvaltninger<br />
at skabe flere selvbetjeningsfaciliteter på kommunens hjemmeside<br />
fortsat at have fokus på kvaliteten i formidlingen og afviklingen af møder i Økonomiudvalg og<br />
Borgerrepræsentation<br />
videreudvikle projektorganiseringen og anvendelsen af projektarbejdsformen<br />
I 2001 satte Økonomiforvaltningen et pilotforsøg i gang med implementering af et Balanced Score<br />
Card. Arbejdet med dette vil blive videreført i 2002 med henblik på en generel anvendelse i<br />
kommunen.<br />
For at understøtte og fremme udviklingen af de overordnede mål er Rådhusdelen gået sammen med<br />
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen om at indføre et elektronisk<br />
sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH). Systemet giver mulighed for at arbejde målrettet<br />
med<br />
en effektivisering af sagsgange<br />
større åbenhed omkring sagsbehandling gennem åbne postlister<br />
registrering af sagstyper og sagsmængder<br />
sagsbehandlingstider<br />
ledelsesinformation.<br />
I forbindelse med indkøringen af ESDH-systemet vil Rådhusdelen følge tæt op på, at systemets<br />
muligheder udnyttes effektivt.<br />
Bevilling: Økonomisk forvaltning, drift<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 prisog<br />
lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Udgifter<br />
1.000 kr.<br />
Indtægter<br />
1.000 kr.<br />
Netto<br />
1.000 kr.<br />
Budget<br />
2001<br />
Netto<br />
1.000 kr.<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Netto<br />
1.000 kr.
0.02.1 Samejet -907 324<br />
0.21.1 Amaliehaven 1.700 1.700 1.732 1.218<br />
0.22.1 Vestskoven 360 360 367 54<br />
0.35.1 Kraghavearealerne 100 100 102 -19<br />
0.92.1 Svanemøllebugten 50 50 51 0<br />
5.99.1 Øvrige sociale formål 1.630 1.630 1.630 1.569<br />
6.41.1 Borgerrepræsentationen 24.297 24.297 23.999 24.213<br />
6.42.1 Pensioneringsrådet 396 396 390 210<br />
6.50.1 Administrationsbygninger 56.336 56.336 51.381 55.027<br />
6.51.1 Administration m.v. 645.245 112.138 533.107 526.278 511.296<br />
6.60.1 Spilleafgifter 0 -8.682 -19.780<br />
6.62.1 Erhvervsfremme/turisme 13.763 1.817 11.946 10.349 16.816<br />
6.63.1 Øresundskomiteen 1.250 1.250 785 845<br />
Bevilling i alt 745.127 113.955 631.172 607.475 591.773<br />
SPECIFIKATION – ØKONOMISK FORVALTNING, DRIFT<br />
0.02.1 Samejet<br />
Samejet er afviklet med skæringsdato 1. januar 2000. Administrationen af de arealer, kommunen<br />
har overtaget, varetages af Kultur- og Fritidsforvaltningen samt Bygge- og Teknikforvaltningen.<br />
0.21.1 Amaliehaven<br />
Posten omfatter kommunens andel af Amaliehavens driftsudgifter. Posten forventes at blive<br />
overført til Bygge- og Teknikforvaltningen i budget 2002.<br />
0.22.1 Vestskoven<br />
Posten omfatter et fast årligt bidrag til erhvervelse af arealer til Vestskoven.<br />
0.35.1 Kraghavearealerne<br />
Posten omfatter kommunes driftstilskud til Kraghavearealerne.<br />
0.92.1 Svanemøllebugten<br />
Posten vedrører kommunens andel af udgifterne til renholdelse af vandareal i Svanemøllebugten.<br />
Posten forventes at blive overført til Bygge- og Teknikforvaltningen i budget 2002.<br />
5.99.1 Øvrige sociale formål<br />
Posten omfatter udgifter til tinglysningsafgifter i forbindelse med tinglysning af skadesløsbreve, der<br />
er udstedt til sikkerhed for lån til betaling af ejendomsskatter.<br />
Folketinget har den 17. december 1999 vedtaget lov nr. 149 om afgift af tinglysning og registrering<br />
af ejer- og panterettigheder mv. Afgiftspligten for skadesløsbreve påhviler herefter långiveren, det<br />
vil sige vedkommende kommune <strong>som</strong> yder lån til betaling af ejendomsskatter.
6.41.1 Borgerrepræsentationen<br />
Posten omfatter vederlag til borgmestre og til medlemmer af Borgerrepræsentationen, samt særlige<br />
vederlag for udvalgsmedlemmer. Derudover omfatter posten udgifter til repræsentation/<br />
modtagelser på Rådhuset, samt kommunalbestyrelsens udgifter i forbindelse med repræsentation.<br />
Under posten afholdes endvidere udgifter til trykning og udsendelse af dagsordener, udgifter til<br />
annoncering, samt udgifter vedrørende møder i Borgerrepræsentationen. Hertil kommer udgifter til<br />
studierejser og efteruddannelse for Borgerrepræsentationens medlemmer.<br />
6.42.1 Pensioneringsrådet<br />
Posten omfatter udgifter til Pensioneringsrådet.<br />
6.50.1 Administrationsbygninger<br />
Posten omfatter udgifter til brugen af forvaltningens administrationsbygninger <strong>som</strong> første gang blev<br />
udlagt til forvaltningen i forbindelse med 1999-budgettet med det formål at få skabt en<br />
sammenhæng mellem ansvar og økonomisk kompetence. Forvaltningen har mulighed for at frigøre<br />
ressourcer gennem en effektiv styring af lokaleforbruget og driftsudgifterne. Posten omfatter<br />
konkrete udgifter til husleje, indvendig vedligeholdelse, rengøring, kantinedrift, bevogtning m.v.<br />
6.51.1 Administration m.v.<br />
Posten omfatter indtægter og udgifter vedrørende den administrative drift af Økonomiforvaltningen.<br />
Indtægter og udgifter fordeler sig på forvaltningens Rådhusdel og de enheder <strong>som</strong> har indgået en<br />
virk<strong>som</strong>hedskontrakt med forvaltningens direktion. I budget 2002 fordeler nettoudgifterne til<br />
administration sig således:<br />
Budgetforslag 2002 Netto Personale Personale<br />
1.000 kr. 2002 2001<br />
Skatte- og Registerforvaltningen 244.835 820 872<br />
Løn- og Pensionsanvisningen 54.954 97 109<br />
Københavns Kommunes Kursuscenter 2.864 25 22<br />
Københavns Erhvervscenter 7.334 8 8<br />
Rådhusdelen 321.185 262 250<br />
I alt<br />
631.172 1.212 1.261<br />
Personaletallene for 2002 dækker over følgende forhold: Skatte- og Registerforvaltningens<br />
personaletal er reduceret med 52 personer. Heraf kan 17 henføres til effektiviseringsbidraget. Den<br />
øvrige reduktion i antal årsværk skyldes stigende lønudgifter ud over den generelle<br />
lønfremskrivning. Løn- og Pensionsanvisningens personaletal er reduceret med 12 personer, hvilket<br />
skyldes effektivisering og ændret opgørelsesprincip. Kursuscenterets personaletal stiger <strong>som</strong> følge<br />
af, at Kursuscenterets personale overtager produktionen af den mad <strong>som</strong> serveres i Kursuscenterets<br />
kantine. Endvidere ønsker Kursuscenteret at knytte eksterne konsulenter tættere til Kursuscenteret.
Rådhusdelens personaletal stiger pga. tilgang af personale fra bydelene. Rådhusdelen vurderer<br />
løbende om ressourcerne er fordelt hensigtsmæssigt mellem kontorerne, herunder om der er<br />
overskydende ressourcer. Som følge af den løbende vurdering blev det i efteråret 2000 besluttet at<br />
nedlægge Rådhusdelens 6. kontor pr. 1. januar 2001. Ved vakante stillinger vurderer direktionen i<br />
hvert enkelt tilfælde, om det er relevant at genbesætte stillingen, herunder om der er overskydende<br />
ressourcer i andre kontorer, der eventuelt kan flyttes. Der vil derfor i forbindelse med tilgangen af<br />
personale fra bydelene blive foretaget en løbende vurdering af ressourcebehovet herunder behovet<br />
for at genbesætte eventuelle ledige stillinger.<br />
6.60.1 Spilleafgifter<br />
Folketinget har den 26. maj 2000 vedtaget en ny lov om gevinstgivende automater, <strong>som</strong> trådte i<br />
kraft den 1. januar 2001. Ifølge den nye lov tilfalder indtægten fra gevinstgivende automater<br />
fremover staten og samtidig bortfalder kommunens indtægt.<br />
Borgerrepræsentationen har med virkning fra 1. april 1995 besluttet at indføre afgift på ikkegevinstgivende<br />
spilleautomater. Afgiften er fastsat til lovgivningens maksimale takst på 4.000 kr.<br />
for hver ikke-gevinstgivende spilleautomat ud over de første 2 automater, for hvilke der ikke kan<br />
opkræves afgift. Skatte- og Registerforvaltningen foreslår, at afgiften bortfalder fra 1. januar 2002,<br />
da administrationsudgifterne overstiger indtægterne på 200.000 kr. Ændringen er indarbejdet i<br />
budgetforslaget.
6.62.1 Erhvervsfremme/turisme<br />
Under denne post budgetteres udgifterne til de erhvervsfremmende og turismeudviklende<br />
aktiviteter, <strong>som</strong> kommunen er involveret i. Den samlede nettoudgift er i budget 2002 på 11,9 mio.<br />
kr.<br />
Budgetforslag 2002 Netto<br />
1.000 kr.<br />
Wonderful Copenhagen 7.989<br />
Kontingenter 145<br />
Øvrige driftsudgifter 700<br />
Erhvervscenteret 3.112<br />
I alt 11.946<br />
Fonden Wonderful Copenhagen har til formål at fremme og udvikle erhvervs- og ferieturismen i<br />
Storkøbenhavn. Det sker gennem markedsføring af København <strong>som</strong> turistmål, udvikling af nye<br />
turistprodukter samt turistinformation og -service. Københavns Kommune bidrager sammen med<br />
Københavns Amt, Frederiksberg Kommune og Erhvervsministeriet med en årlig grundfinansiering<br />
af fondens drift på ca. 33 mio. kr. I 2002 bidrager Københavns Kommune med 7,3 mio. kr.<br />
6.63.1 Øresundskomitéen<br />
Øresundskomitéen er stiftet i 1993, og har til formål at styrke og synliggøre Øresundsregionen i<br />
såvel national <strong>som</strong> international henseende, samt at skabe en øget vækst i regionen - både<br />
økonomisk, socialt og kulturelt - på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag. Arbejdet er orienteret<br />
mod at skabe netværk og opnå en bred forankring af samarbejdet mellem regionens indbyggere,<br />
virk<strong>som</strong>heder, organisationer og foreninger.<br />
Øresundskomitéens medlemmer er de fem amtskommunale parter i Hovedstadsregionen, dvs. Københavns<br />
Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde<br />
Amt, samt Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt og Bornholms Amt. Fra svensk side er<br />
medlemskredsen: Region Skåne, Malmö Stad, Helsingborg Stad, Landskrona kommun og Lunds<br />
kommun. Øresundskomitéen har 32 medlemmer, hvoraf der udpeges 16 fra henholdsvis dansk og<br />
svensk side. Medlemmerne er politikere fra de respektive regionale myndigheder. Derudover<br />
deltager 2 observatører fra henholdsvis den svenske og danske regering.
Bevilling: Fælles driftspuljer<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
6.51.1 Pulje til ændret<br />
lønfremskrivning<br />
-57.658 -57.658<br />
6.51.1 Diverse puljer<br />
(rådighedsløn)<br />
3.200 8.526<br />
6.51.1 IT-pulje 15.285 0<br />
6.70.1 Lønpulje 47.448 47.448 0<br />
6.70.1 Barselsfond 62.000 62.000 72.450 58.164<br />
Bevilling i alt 51.790 51.790 90.935 66.690<br />
Målsætninger og specifikation:<br />
6.51.1 Pulje til ændret lønfremskrivning<br />
Ændringerne i lønfremskrivningen er placeret i en pulje under Økonomiudvalget, der senere<br />
fordeles ud til forvaltningerne.<br />
6.51.1 Pulje til rådighedsløn<br />
I 2002 er der ikke afsat en pulje til rådighedsløn.<br />
6.51.1 IT-pulje<br />
I 2002 er der ikke afsat en IT-pulje.<br />
6.70.1 Lønpulje<br />
Da der ved aftalefornyelsen i 2002 eventuelt vil indgå elementer, <strong>som</strong> belaster forvaltningerne i<br />
forskelligt omfang, er en del af den samlede lønbudgettering for 2002 afsat <strong>som</strong> en central pulje.<br />
6.70.1 Barselsfond<br />
Barselsfonden skal anvendes til at dække forvaltningernes udgifter til vikardækning i forbindelse<br />
med barsel.<br />
Barselsfonden har et ligestillingsmæssigt sigte. Det forhold, at udgifterne til barsels- og<br />
adoptionsorlov fortrinsvis vil relatere sig til kvinder i den fødedygtige alder, kunne uden<br />
barselsfonden være en barriere for at ansætte kvinder i den fødedygtige alder. Det samme kunne<br />
være tilfældet med hensyn til mænds udnyttelse af retten til barselsorlov.
Derudover er målet med barselsfonden, at finansieringen af vikardækningen vil mindske den<br />
spidsbelastning af arbejdsopgaver der opstår, når en medarbejder er barselsfraværende i længere tid.<br />
Bevilling: Forsikringer<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 prisog<br />
lønniveau.<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Udgifter<br />
1.000 kr.<br />
Indtægter<br />
1.000 kr.<br />
Netto<br />
1.000 kr.<br />
Budget<br />
2001<br />
Netto<br />
1.000 kr.<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Netto<br />
1.000 kr.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
6.51.1 Forsikringer 15.000 12.000 3.000 0 -1.635<br />
Målsætning og specifikation:<br />
For at begrænse udgifterne i forbindelse med skader har Københavns Kommune etableret en intern<br />
forsikringsordning med en selvrisiko på kr. 100.000 pr. skade. Den interne forsikring dækker alle<br />
kommunale institutioner – dog ikke bygninger der udlejes, disse forsikres på normale vilkår.<br />
Selvejende institutioner har mulighed for at tilslutte sig kommunens rammeaftaler.<br />
Det overordnede mål med den interne forsikringsordning er også, at der aktivt sker forebyggelse<br />
med henblik på at nedbringe kommunens udgifter til refusion af skader. Ansvaret for den<br />
forebyggende indsats ligger i den enkelte fagforvaltning.<br />
Kommunen har til sikring tegnet en genforsikringskontrakt, der skal dække katastrofeskaderne.<br />
Den interne forsikringsordning er en solidarisk ordning, der i princippet skal "hvile i sig selv",<br />
således at kommunens præmie til genforsikringskontrakten og udgiften til refusion af brand,<br />
hærværk og graffiti m.v. dækkes af forvaltningerne. Præmiebetalingerne opgøres <strong>som</strong> en andel af<br />
kommunens bygnings- og løsøreværdi i 2002 er fastsat til 0,35 promille. Økonomiudvalget har for<br />
budget 2002 ekstraordinært besluttet af tilføre ordningen 3 mill. fra den udisponerede pulje til<br />
dækning af forøgede udgifter til skaderefusion.<br />
Det er forudsætningen for denne solidariske ordning at udgifterne i den enkelte forvaltning<br />
udjævnes hen over årene.<br />
Økonomiforvaltningen undersøger løbende fordelene ved at inddrage andre typer forsikringer i den<br />
interne forsikringsordning.<br />
Budgettet sammensættes således:<br />
Kommunens betaling af forsikringspræmie 4,5 mio. kr.<br />
Udgifter til sikringsindsatsen 2,0 mio. kr.<br />
Udgifter til refusion til forvaltninger 8,5 mio. kr.<br />
Indbetalinger (præmie) fra forvaltningerne -12,0 mio. kr.
I forbindelse med den øgede fokusering på sikring er der etableret et sikringssekretariat i<br />
Økonomiforvaltningens Rådhusdel.<br />
På området for den fysiske sikkerhed (bygning, løsøre og biler) forventes det medio/ultimo 2001 at<br />
der kan fremlægges en handlingsplan for forebyggelsesindsatsen for Økonomiudvalget.<br />
Ultimo 2001 etableres et tværgående forum med deltagere fra de enkelte fagforvaltninger, der skal<br />
koordinere og prioritere den samlede indsats på baggrund af handlingsplanen, således at der kan ske<br />
en nedbringelse af skadesfrekvensen og udgifterne i forbindelse hermed.<br />
På arbejdsmiljøområdet vil Økonomiforvaltningen igangsætte et arbejde med at afdække området<br />
med henblik på at pege på indsat<strong>som</strong>råder. I 2002 forventes etableret et tværgående samarbejde<br />
med deltagelse fra alle forvaltninger.<br />
Bevilling: HT-driftstilskud<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
1.21.1 HT 0 0 0 0 119.454<br />
Målsætning og specifikation:<br />
Kommunens bidrag til Hovedstadens Udviklingsråd, herunder driftstilskuddet til HT, er i henhold<br />
til Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem placeret <strong>som</strong> en finanspost i kommunens<br />
budget under funktion 08.79.7.<br />
Bevilling: Fælles anlægspuljer<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
6.51.3 Pulje til udskudte anlæg 81.252 81.252<br />
6.51.3 Pulje - Uforudsete udgifter<br />
mv. 88.207 88.207 91.297 0<br />
6.51.3 Arbejdsskade og Valby<br />
skoleudbygning<br />
22.599 22.599<br />
6.51.3 Pulje – ekstraordinære
ygningsvedligeholdelse 0 0 30.570 0<br />
Bevilling i alt 192.058 192.058 121.867 0<br />
Anm.: Der er tale om budgetpuljer, hvorfor der ikke forekommer regnskabstal<br />
Målsætninger og specifikation:<br />
6.51.3 Pulje til udskudte anlæg.<br />
Der er afsat en pulje på 81,3 mio. kr. under Økonomiudvalget vedr. udskudte anlæg. Midlerne<br />
udmøntes til forvaltningerne senere.
6.51.3 Pulje til uforudsete udgifter m.v.<br />
Der er afsat en pulje på 88,2 mio. kr. til uforudsete eller ikke endeligt fastlagte udgifter. Midlerne<br />
udmøntes efter forelæggelse for Borgerrepræsentationen.<br />
6.51.3 Arbejdsskade og Valby skoleudbygning<br />
Der er afsat en pulje på 1.200 t. kr. til arbejdsskader og 21.399 t. kr. til Valby skoleudbygning<br />
(Eksempelprojektet), der udmøntes til forvaltningerne senere.<br />
6.51.3 Pulje til ekstraordinær bygningsvedligeholdelse<br />
I 2002 er der ikke afsat en pulje til ekstraordinær bygningsvedligeholdelse.<br />
Bevilling: Kvarterløft<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
0.15.3 Kvarterløft 29.850 10.250 19.600 18.718 3.702<br />
Total 29.850 10.250 19.600 18.718 3.702<br />
Målsætning og specifikation:<br />
0.15.3 Kvarterløft<br />
Københavns Kommunes kvarterløftsprojekter er i 2001 blevet udviddet til nu at omfatte fem<br />
kvarterer i København. Således er nu omkring 67.000 af kommunens borgere bosat i<br />
kvarterløftområder. Det overordnede formål med kvarterløftprojekterne er at igangsætte og forankre<br />
en helhedsorienteret proces, hvor lokale beboere, erhvervsliv, foreninger, institutioner og<br />
kommunen danner partnerskaber og deltager aktivt og ansvarligt i udvikling af områderne til<br />
kvarterer med gode udfoldelsesmuligheder og levevilkår.<br />
Projekterne gennemføres med statslig støtte i henholdsvis Femkanten i Bispebjerg Bydel, Kongens<br />
Enghave og Holmbladsgade-kvarteret samt fra og med år 2001 også i Nordvest-kvarteret og på<br />
Ydre Nørrebro syd.<br />
Københavns Kommune har modtaget tilsagn fra By- og Boligministeriet om en investeringsramme<br />
til forankring af de tre førstnævnte projekter i 2 år, således at projekterne afsluttes endeligt ved<br />
udgangen af 2003. De to sidstnævnte projekter løber over en syvårig periode frem til udgangen af år<br />
2007.
Som led i kvarterløftindsatsen har Københavns Kommune og Lokale- og Anlægsfonden indgået<br />
aftale om realisering af Kultur- og Idrætsplanen i Holmbladsgade-kvarteret. I år 2002 forventes det,<br />
at de tre hovedelementer i planen projekteres: Opførelse af et nyt idrætshus, aktivitetspark på Prags<br />
Boulevard og etablering af det Maritime Ungdomshus. De to førstnævnte projekter realiseres på<br />
baggrund af en arkitektkonkurrence i 2001.<br />
I år 2002 vil fokus primært være rettet mod følgende aktiviteter:<br />
- Forankringen af relevante delprojekter i hhv. Femkanten, Kongens Enghave og<br />
Holmbladsgade-kvarteret igangsættes jf. aftaler mellem de lokale parter, kommunale enheder<br />
m. fl.<br />
- Kvarterløft Kongens Enghave, der i dag er forankret i Kongens Enghaves bydelsråd og –<br />
administration omorganiseres ved etablering af en ny partnerskabsmodel <strong>som</strong> følge af<br />
bydelsrådenes afvikling<br />
- Implementeringen af Kvarterløft Nordvest og Ydre Nørrebro syds kvarterplaner igangsættes<br />
- Projektering af Kultur- og Idrætsplanen i Holmbladsgade-kvarteret<br />
Kvarterløft har ikke tidligere oplyst personaletal. I 2002 forventes der at være 20 årsværk i<br />
Kvarterløft.<br />
Bevilling: Salg af ejendomme m.v.<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
0.05.3 Salg af ejendomme m.v. 125.000 -125.000 -127.375 -280.288<br />
0.05.3* Udgifter afledt af salg af<br />
ejendomme m.v. 3.000 3.000 3.057 2.366<br />
Bevilling i alt 3.000 125.000 -122.000 -124.318 -277.922<br />
Målsætning og specifikation<br />
0.05.3 Salg af ejendomme/tilbagekøb m.v.<br />
I henhold til forudsætningerne i indkaldelsescirkulæret fastsættes indtægtsposten til 125 mio. kr.<br />
Posten omfatter kommunens indtægter fra ejendomssalg og vederlag for frikøbs- og udskydelsesordning<br />
for tilbagekøbsrettigheder.<br />
0.05.3* Udgifter afledt af salg af ejendomme m.v.<br />
Udgifter i forbindelse med køb og salg af ejendomme vedrører udgifter til nedrivning af bygninger,<br />
opfyldning og planering, ejendomsmæglersalær, miljøundersøgelser, udstyknings- og<br />
stempeludgifter.
Udgifter afledt af ejendomshandel samt finansiering af arealovertagelser i henhold til Planlovens §<br />
48 udgør 3 mio. kr., hvorefter nettoindtægten fra salg af ejendomme og tilbagekøbsrettigheder m.v.<br />
udgør 122 mio. kr.
Bevilling: Pensioner, lovbundne<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Lovbundne udgifter<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
6.51.1 Pensionsudgifter 1.145.256 53.731 1.091.525 1.047.555 1.111.703<br />
Målsætning og specifikation<br />
6.51.1 Pensioner<br />
Budgetteringen af udgifter til tjenestemandspensioner i 2002 tager grundlæggende afsæt i<br />
regnskabet for 2000, hvor nettoudgifterne var 1.111,7 mio. kr. (i 2002-p/l-niveau).<br />
Erfaringerne fra 1995-2000 om til- og afgang af personer <strong>som</strong> oppebærer tjenestemandspension<br />
viser, at til- og afgangen stort set udligner hinanden.<br />
Der er medregnet en merudgift på 4 mio. kr. <strong>som</strong> følge af pensionsreformen for tjenestemænd i<br />
1994, hvor en overgangsordning medfører udlodning af 1/6 af stigningen pr. 1.1.1994 i hvert af<br />
årene 1997 – 2002.<br />
Ændret administration af regler om statsrefusion til lærerpensioner vil medføre en merudgift på ca.<br />
12 mio. kr.<br />
Rådighedsløn vedrørende Københavns Energi, hvortil Løn- og Pensionsanvisningen har modtaget<br />
95,1 mio. kr. i år 2000 vil betyde en merudgift på ca. 30 mio. kr. både for 2001 og 2002.
Bevilling: Finansposter, finans<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
prisniveau.<br />
Rammebelagte områder, finans<br />
7.03.4<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
-<br />
7.10.4<br />
Renter af likvide aktiver 76.580 -76.580 -56.860 -93.856<br />
7.15.4 Renter af kortfristede<br />
tilgodehavender i øvrigt 4.500 21.900 -17.400 3.057 -26.104<br />
7.20.4 Renter af langfristede<br />
-<br />
7.25.4<br />
tilgodehavender i øvrigt 7.773 -7.773 -7.062 -6.073<br />
7.52.4 Renter af kortfr. gæld t.<br />
staten<br />
0 0 260<br />
7.56.4 Renter af kortfr. gæld i<br />
øvrigt<br />
7.64.4<br />
500 500 510 5.145<br />
- Renter af langfristet 440.875 440.875 547.793 558.222<br />
7.76.4<br />
7.77.4<br />
gæld<br />
- Kurstab og<br />
0 0 -24.396<br />
7.78.4 kursgevinster<br />
Renter i alt 445.875 106.253 339.622 487.438 408.567<br />
8.01.5 Forskydninger i likvide<br />
-<br />
8.10.5<br />
aktiver -876.259 -876.259 -1.162.585 -688.206<br />
8.13.5 Forskydninger i<br />
tilgodehavender<br />
staten<br />
hos<br />
0 0 8.498<br />
8.14.5 Forskydninger i<br />
- kortfristede<br />
126.222 -126.222 0 882.996<br />
8.17.5 tilgodehavender i øvrigt<br />
8.20.5 Forskydninger i<br />
- langfristede<br />
8.750 8.750 -2.344 3.881<br />
8.25.5 tilgodehavender<br />
8.48.5 Forskydninger i passiver<br />
- vedr. beløb til<br />
8.49.5 opkrævning eller<br />
udbetaling til andre<br />
0 0 -746.440<br />
8.52.5 Forskydninger i<br />
kortfristet gæld til staten<br />
8.64.6<br />
53.988 -53.988 -44.833 6.783<br />
- Afdrag på langfristet 1.403.04 1.403.042 1.432.009 2.518.983
8.76.6 gæld<br />
8.64.7<br />
2<br />
-<br />
8.76.7<br />
Låneoptagelse 280.124 -280.124 0 -2.194.405<br />
Finansforskydninger og lån i<br />
alt<br />
535.533 460.334 75.199 222.247 -186.379<br />
8.79.7 Bidrag til HUR<br />
8.80.7 Udligning og generelle<br />
313.484 313.484 301.359 141.245<br />
tilskud<br />
8.81.7 Udligning og tilskud<br />
232.512 4.397.916 -4.165.404 -4.369.456 -5.048.418<br />
vedr. udlændinge 364.992 636.312 -271.320 -309.527 -315.633<br />
8.85.7 Sektorspec.<br />
udligningsordn.<br />
280.836 410.868 -130.032 -148.350 -172.315<br />
8.86.7 Særlige tilskud 65.148 683.820 -618.672 29.653 26.752<br />
8.87.7 Udligning af moms 1.515.07<br />
2<br />
1.515.072 1.297.203 221.350<br />
Tilskud og udligning i alt 2.772.04<br />
4<br />
6.128.916 -3.356.872 -3.199.118 -5.147.014<br />
8.90.7 Personskatter 115.000 19.772.501 -<br />
19.657.501<br />
-18.970.093 -17.631.145<br />
8.91.7 Ejendomsværdiskat 432.789 -432.789 -397.410 -332.537<br />
8.92.7 Selskabsskat<br />
8.93.7 Anden skat pålignet<br />
325.474 1.033.334 -707.859 -836.191 -895.623<br />
visse indkomster 43.000 -43.000 -45.855 -27.366<br />
8.94.7 Grundskyld 10.000 1.610.000 -1.600.000 -1.462.265 -1.471.635<br />
8.95.7 Anden skat på fast<br />
ejendom<br />
875.000 -875.000 -828.447 -761.688<br />
8.96.7 Øvrige skatter og<br />
afgifter<br />
202.588 -202.588 -139.598 -102.769<br />
Skatter og afgifter i alt 450.474 23.969.221 -<br />
23.518.736<br />
-22.679.859 -21.222.763<br />
Bevilling i alt 4.203.92<br />
6<br />
30.664.714 -<br />
26.460.788<br />
-25.169.292 -26.147.590<br />
Finansposterne beskrives i det følgende med en generel, indledende omtale og specificeres derefter<br />
på funktionsniveau.<br />
I Økonomiudvalgets budget indgår følgende finansielle poster:<br />
- Renter<br />
- Finansforskydninger<br />
- Tilskud og udligning<br />
- Skatter og afgifter<br />
Renter og finansforskydninger:<br />
På Økonomiudvalgets budget omfatter disse poster i det væsentlige renter af og forskydninger i:
- kommunens kassebeholdning (bank- og giro samt obligationer)<br />
- kort- og langfristede tilgodehavender, primært vedrørende skatter og afgifter<br />
- kortfristet gæld, f.eks. til staten i forbindelse med momsudligningsordningen<br />
- langfristet gæld, <strong>som</strong> er lån optaget hos staten og Hypotekbanken, realkreditinstitutter,<br />
KommuneKredit, samt anden indenlandsk og udenlandsk gæld.<br />
Tilskud og udligning:<br />
Kommunens budgetposter for det kommunale tilskuds- og udligningssystem omfatter følgende<br />
ordninger:<br />
- statstilskud til landets amtskommuner og kommuner<br />
- lands- og hovedstadsudligning af forskelle i beskatningsgrundlag<br />
- lands- og hovedstadsudligning af forskelle i udgiftsbehov<br />
- lands- og hovedstadsudligning af tilskud og tilsvar til korrektion for overudligning<br />
- landsudligning af udgifter til købsmoms<br />
- landsudligning af udgifter til udlændinge<br />
- landsudligning af tilskud og tilsvar vedr. AIDS-udgifter<br />
- hovedstadsudligning af udgifter til boligstøtte<br />
- hovedstadsudligning af tilskud og tilsvar til kommuner med særligt økonomiske vanskeligheder<br />
Herudover modtager Københavns Kommune et særtilskud i 2002 <strong>som</strong> følge af indførelsen af en<br />
grundtakstmodel – i stedet for delt finansiering – for visse sociale serviceydelser.<br />
Til fordeling af beløbene i det kommunale tilskuds- og udligningssystemet er beskatningsgrundlaget<br />
en af de centrale størrelser. Beskatningsgrundlaget er en sammenvejning af 3 dele:<br />
- kommunens udskrivningsgrundlag for de selvangivne indkomster (se afsnit om personskatter)<br />
- kommunens ejendomsværdiskat<br />
- kommunens afgiftspligtige grundværdier<br />
Til fordeling af tilskud og tilsvar anvendes kommunens beskatningsgrundlaget sammenholdt med<br />
hele landets beskatningsgrundlag. Københavns Kommunes andel af beskatningsgrundlaget er<br />
budgetteret til:<br />
Andele af beskatningsgrundlag (%) 2002 2001<br />
- i forhold til kommuner i hele landet: 9,5% 9,5%<br />
- i forhold til amtskommuner i hele landet: 9,5% 9,5%<br />
- i forhold til kommuner i hovedstadsregionen: 24,0% 24,2%
Følgende puljer i tilskuds- og udligningssystemet fordeles efter ovenstående forhold:<br />
- pulje vedr. statstilskud til kommunerne og amtskommunerne i hele landet<br />
- pulje vedr. udgifter til købsmoms i kommunerne og amtskommunerne i hele landet<br />
- pulje vedr. udgifter til udlændinge i kommunerne i hele landet<br />
- pulje vedr. korrektion for overudligning i kommunerne i hele landet og i hovedstadsregionen<br />
Skatter og afgifter:<br />
Opkrævning af skatter og afgifter hører under Økonomiudvalgets område, og udgør dermed<br />
naturligt langt den overvejende del af Økonomiudvalgets finansposter.<br />
Skatteprovenuet består af:<br />
- Personskatter<br />
- Ejendomsskatter<br />
- Selskabsskatter<br />
- Øvrige skatter og afgifter<br />
Personskatter<br />
Denne budgetpost omfatter indtægter og udgifter på bl.a. følgende punkter:<br />
- provenu af kommunal indkomstskat vedr. de selvangivne indkomster<br />
- efterregulering af provenu fra kommunal indkomstskat og ligningsprovenu fra 1999<br />
- provenu af ligningsændringer<br />
- provenu af dødsboskat<br />
- afregning af skatterestancer i form af uerholdelige og eftergivne indkomstskatter<br />
Ejendomsskatter<br />
Denne budgetpost omfatter indtægter og udgifter på bl.a. følgende punker:<br />
- ejendomsværdiskat<br />
- provenu af grundskyld vedr. de afgiftspligtige grundværdier<br />
- dækningsafgifter på offentlige ejendomme<br />
- dækningsafgifter på erhvervsejendomme<br />
Selskabsskatter<br />
Denne budgetpost omfatter indtægter og udgifter på bl.a. følgende punkter:<br />
- provenu af skatter for aktieselskaber<br />
- provenu af skatter for fonde<br />
Øvrige skatter og afgifter<br />
Denne budgetpost omfatter indtægter på bl.a. følgende punkter:<br />
- afgifter på ophørte pensionsordninger<br />
- skat af udlændinge med midlertidigt ophold i Danmark
SPECIFIKATIONER: FINANSPOSTER<br />
Renter<br />
7.05.4-7.10.4 Renter af likvide aktiver<br />
Denne budgetpost omfatter renteindtægter fra kommunens likvide aktiver (bank- og girokonti samt<br />
obligationer).<br />
Der er budgetteret med en renteindtægt på 76,6 mill. kr.<br />
7.15.4 Renter af kortfristede tilgodehavender<br />
Rentemellemværende kildeskat:<br />
Denne budgetpost omfatter rentemellemværendet med staten vedrører den årlige afregning af<br />
kildeskat for indkomståret 1999 og tidligere år.<br />
Renter vedrørende andre skatter m.m.:<br />
Denne budgetpost omfatter morarenter og rentegodtgørelse vedrørende skatter, der opkræves af<br />
kommunen, hovedsageligt ejendomsskatter og –afgifter.<br />
Modposteringer for Miljø- og Forsyningsudvalget:<br />
Københavns Energi budgetterer med en udgift på 20,4 mill. kr. vedrørende elnettets og KE<br />
Transmissions historiske pensionsforpligtelse. Denne udgift skal modposteres under<br />
Økonomiudvalget <strong>som</strong> en indtægt på 20,4 mill. kr.<br />
Samlet er funktionen budgetteret med en nettorenteindtægt på 17,4 mill. kr.<br />
7.20.4-7.25.4 Renter af langfristede tilgodehavender.<br />
Denne budgetpost omfatter renter af kommunens grundsalgspantebreve, renter på gældsbreve<br />
udstedt af det tidligere Hovedstadsråd samt renter af båndlagte kapitaler. Desuden omfatter posten<br />
renter af lån til betaling af ejendomsskatter.<br />
Lånebeløbene til betaling af ejendomsskatter og afgifter m.v. forrentes med en årlig rente, <strong>som</strong><br />
udgør halvdelen af Nationalbankens diskonto pr. 1. oktober det foregående år. I budgetforslaget for<br />
2002 er der budgetteret med en rentesats på 4,75% (Lovgrundlag: Bekendtgørelse af lov om lån til<br />
tilbagebetaling af ejendomsskatter, mm. (LBK nr. 575 af 24. juni 1994).<br />
Samlet er funktionerne budgetteret med en nettorenteindtægt på 7,8 mill. kr.<br />
7.56.4 Anden kortfristet gæld med indenlandske betalere<br />
Denne budgetpost omfatter bl.a. renter i forbindelse med udbetaling af kontante købesummer. Der<br />
er budgetteret med en renteudgift på 0,5 mill. kr.
7.64.4-7.76.4 Renter af langfristet gæld<br />
Denne budgetpost omfatter renteudgifter på samlet 440,9 mill. kr. for lån optaget hos:<br />
- Staten og Hypotekbank 0,2 mill. kr.<br />
- Realkreditinstitutter 4,9 mill. kr.<br />
- KommuneKredit 63,1 mill. kr.<br />
- Anden indenlandsk gæld 0,2 mill. kr.<br />
- Udenlandsk gæld 372,5 mill. kr.<br />
Samlet er funktionerne budgetteret med en renteudgift på 440,9 mill. kr.<br />
Finansforskydninger m.v.<br />
8.05.5 Forskydninger i kassebeholdning<br />
Denne budgetpost omfatter følgende bevægelser i kommunens kasse:<br />
- kasseopbygning vedr. kommunens interne lån: 123,7 mill. kr.<br />
- kassetræk vedr. frikøbsaftale om tilbagekøbsrettigheder: 1.000,0 mill. kr.<br />
Kasseopbygningen vedrørende kommunens interne lån omfatter tilbageførsler i kommunens kasse<br />
dels af udvalgenes afdrag på interne lån, dels i forbindelse med den af Borgerrepræsentationen<br />
besluttede gældssanering af Sundheds- og Omsorgsudvalgets økonomi.<br />
Kommunen har i 2000 indgået en frikøbsaftale om tilbagekøbsrettigheder med den almene<br />
boligsektor mod et vederlag på 1,8 mia. kr. Efter aftale med Staten skal 1,4 mia. kr. anvendes til<br />
gældsnedbringelse.<br />
Gældsnedbringelsen fordeles med 400 mill. kr. i 2001 og 1,0 mia. kr. i 2002, hvor<br />
gældsnedbringelsen i 2002 finansieres ved et kassetræk.<br />
De resterende 400 mill. kr. er forudsat anvendt til investeringer med henblik på et differentieret<br />
udbud af private og almene kvalitetsboliger. Der er ikke budgetteret med forskydninger i<br />
kassebeholdningen <strong>som</strong> følge af disponering af disse midler.<br />
Samlet er der budgetteret med et (netto)kassetræk på 876,3 mill. kr.<br />
8.15.5 Forskydninger i kortfristede tilgodehavender i øvrigt<br />
Københavns Energi budgetterer med en udgift på 126,2 mill. kr. vedrørende elnettets og KE<br />
Transmissions historiske pensionsforpligtelse. Denne udgift skal modposteres under<br />
Økonomiudvalget <strong>som</strong> en indtægt på 126,2 mill. kr.<br />
8.20.5-8.25.5 Forskydninger i langfristede tilgodehavender
Denne budgetpost omfatter indtægter fra afdrag på pantebreve udstedt i forbindelse med grundsalg,<br />
afdrag på gældsbreve udstedt af det tidligere Hovedstadsråd samt tilgodehavende ejendomsskatter<br />
og afgifter m.v.<br />
Samlet er funktionerne budgetteret med en nettoudgift på 8,8 mill. kr.<br />
Tilgodehavende ejendomsskatter og afgifter (udlån):<br />
Efter ansøgning har kommunen pligt til at yde lån til betaling af ejendomsskatter og afgifter m.v.<br />
samt til tilslutningsudgifter til kollektive anlæg med tilslutningspligt mod særlig lovbestemt pant i<br />
ejendommen på følgende vilkår:<br />
Såfremt ejeren eller dennes ægtefælle har fast bopæl i landet, kan lån ydes til beløb, <strong>som</strong> forfalder<br />
til betaling på det tidspunkt, ejeren eller dennes ægtefælle er fyldt 65 år eller får udbetalt pension<br />
efter lov om social pension, lov om delpension eller modtager efterløn.<br />
Endvidere er det en betingelse, at ejendommen indeholder en beboelseslejlighed, der fortrinsvis<br />
anvendes af ejeren eller dennes husstand til beboelse, herunder også til fritidsbeboelse.<br />
For så vidt angår to- eller flerfamiliehus samt ejendomme, der anvendes både til bolig og<br />
erhvervsformål, kan lån kun ydes til betaling af de ejendommen påhvilende skatter m.v., der ifølge<br />
vurderingsmyndighedernes fordeling forholdsmæssigt falder på den af ejeren eller hans husstand<br />
beboede lejlighed.<br />
I tilfælde, hvor en ejendom er i sameje mellem flere, kan lån ydes til den eller de af samejerne, der<br />
opfylder betingelserne, med et lånebeløb svarende forholdsmæssigt til den pågældende andel af<br />
samejet.<br />
Ved lov nr. 424 af 1. juni 1994 er indført en ret for pensionister m.fl. til at opnå lån til dækning af<br />
tilslutningsudgifter i tilfælde, hvor der er tilslutningspligt til kollektive forsyningsanlæg. En sådan<br />
pligt for ejerne gælder tilslutning til fjernvarmenettet.<br />
I henhold til Borgerrepræsentationens beslutning af 7. december 1989 ydes tillige lån til udgifter til<br />
vedligeholdelse af private veje.<br />
Der er budgetteret med en udgift på 32,0 mill. kr.<br />
Tilbagebetaling af lån:<br />
Lånebeløbene med tilskrevne renter forfalder til indfrielse, når ejendommen skifter ejer.<br />
Lånebeløbene kan dog i visse tilfælde forblive indestående til næste ejerskifte, hvor efterlevende<br />
ægtefælle overtager ejendommen.<br />
Der er budgetteret med en indtægt på 22,0 mill. kr.<br />
Lovgrundlag: Bekendtgørelse af lov om lån til tilbagebetaling af ejendomsskatter, mm. (LBK nr.<br />
575 af 24. juni 1994).<br />
8.52.5 Forskydninger i kortfristet gæld til staten (momsgæld)
Denne budgetpost omfatter afregning til staten for den kommunale momsudligningsordning.<br />
Afregningen for 2002 er løbende fra april 2002 til marts 2003, hvilket er forskudt i forhold til det<br />
almindelige indkomstår. Idet afregningsperioden er forskudt i forhold til tilskudsperioden (det<br />
almindelige indkomstår), opstår der en gæld mellem kommunen og staten.<br />
Der er budgetteret en indtægt på 53,8 mill. kr.
8.64.6-8.76.6 Forskydninger i langfristet gæld (afdrag)<br />
Budgetposten omfatter følgende afdrag på kommunens langsigtede gæld:<br />
- Stat (ordinære afdrag): 0,4 mill. kr.<br />
- Realkreditinstitutter: 2,5 mill. kr.<br />
- KommuneKredit: 32,9 mill. kr.<br />
- Anden indenlandsk gæld: 0,1 mill. kr.<br />
- Udenlandsk gæld: 1.367,1 mill. kr.<br />
Samlet er der budgetteret med udgifter til afdrag på den langfristede gæld på 1.403,1 mill. kr.<br />
8.64.7-8.76.7 Forskydninger i langfristet gæld (låneoptagelse)<br />
Borgerrepræsentationen har besluttet, at kommunen i 2002 skal nettoafdrage 1.346,6 mill. kr.:<br />
- Ordinært nettoafdrag: 200,0 mill. kr.<br />
- Frikøbsaftale om tilbagekøbsrettigheder: 1.000,0 mill. kr.<br />
- Pensionsforpligtelser i Københavns Energi: 146,6 mill. kr.<br />
Pensionsforpligtelserne i Københavns Energi på 146,6 mill. kr. omfatter 132 mill. kr. vedrørende de<br />
historiske pensionsforpligtelser samt 14,6 mill. kr. vedrørende de fremadrettede<br />
pensionsforpligtelser.<br />
De stående udvalg er samlet budgetteret til at nettoafdrage -17,5 mill. kr. i 2002 (nettolåntagning).<br />
Økonomiudvalget er budgetteret til at (brutto)afdrage 1.403,1 mill. kr., hvilket betyder, at<br />
kommunen <strong>som</strong> helhed nettoafdrager med 1.385,6 mill. kr.<br />
Ved at budgettere en låneoptagelse i 2002 på 39 mill. kr. for Økonomiudvalget, nettoafdrager<br />
kommunen <strong>som</strong> helhed 1.346,6 mill. kr. i 2002.<br />
Tilskud og udligning<br />
Under funktionerne for tilskud og udligning budgetteres kommunens indtægter og udgifter<br />
vedrørende:<br />
- bidrag til Hovedstadens UdviklingsRåd (HUR)<br />
- tilskud og tilsvar ifølge det kommunale tilskuds- og udligningssystem<br />
8.79.7 Bidrag til Hovedstadens Udviklingsråd<br />
Kommunens bidrag til Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) - herunder driftstilskuddet til HT - er i<br />
henhold til Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem placeret <strong>som</strong> en finanspost i<br />
kommunens budget under funktion 08.79.7.<br />
Indenrigsministeriet har fastlagt retningslinier for HUR’s budgetlægning, hvoraf det fremgår, at<br />
HUR senest den 1. juli skal have udarbejdet et budgetforslag og senest 15. september skal have<br />
vedtaget budgetforslaget.
Økonomiudvalget behandler HUR’s budgetforslag for 2002 på møderne henholdsvis d. 7. august<br />
2001 og d. 4. september 2001, herunder de bevillingsmæssige konsekvenser for kommunen.<br />
Der er budgetteret med en udgift på 313,5 mill. kr.<br />
Lovgrundlag: Lov om Hovedstadens Udviklingsråd (LOV nr. 354 af 2. juni 1999)<br />
8.80.7 Udligning og generelle tilskud<br />
Denne budgetpost omfatter følgende punkter:<br />
- statstilskud til landets amtskommuner og kommuner<br />
- lands- og hovedstadsudligning af forskelle i beskatningsgrundlag<br />
- lands- og hovedstadsudligning af forskelle i udgiftsbehov<br />
- lands- og hovedstadsudligning af tilskud og tilsvar til korrektion for overudligning<br />
- landsudligning af tilskud og tilsvar vedr. AIDS-udgifter<br />
Samtlige 5 ordninger er for landet amtskommuner og kommuner. For Københavns Kommune<br />
skelnes der imellem en primærkommunal del og en amtskommunal del<br />
Lovgrundlag:<br />
Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og<br />
amtskommuner (LBK nr. 488 af 18. juni 1999)<br />
Årlig bekendtgørelse om opgørelse og afregning af tilskud og tilsvar i henhold til lov om kommunal<br />
udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (vedtages i juni-måned)<br />
Statstilskud:<br />
Regeringen fastsætter hvert år størrelsen af bloktilskudspuljen. Der er både én bloktilskudspulje for<br />
kommuner og én for amtskommuner. Denne pulje består bl.a. af de økonomiske konsekvenser for<br />
kommuner og amtskommuner vedr. Lov- og Cirkulæreprogrammet, <strong>som</strong> er resultatet af DUTforhandlingerne<br />
mellem de kommunale parter og regeringen.<br />
I 2002 modtager Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune et særligt tilskud jf.<br />
grundtakstmodellens overgangsordning. Dette tilskud skal afbøde de økonomiske konsekvenser af<br />
finansiering<strong>som</strong>lægningen – herunder overgangsordningen for de to kommuner – hvor en delt<br />
finansiering erstattes af en grundtakstmodel.<br />
Indførelsen af en grundtakstmodel på det sociale område medfører, at DUT-kompensationen – og<br />
dermed også bloktilskudspuljen – falder. Som kompensation for dette modtager Københavns<br />
Kommune et særtilskud i 2002 på 649,0 mill. kr.<br />
I bloktilskudspuljerne skal modregnes andre puljer <strong>som</strong> eksempelvis tilskud til kommuner med<br />
særligt svagt beskatningsgrundlag, tilskud til vanskeligt stillede kommuner, tilskud til kommuner<br />
med tab <strong>som</strong> følge af ændringen af folkeskoleloven, mm. På denne måde fremkommer<br />
statstilskudspuljen.
Statstilskudspuljen fordeles efter kommunernes relative andel af beskatningsgrundlaget.<br />
Københavns Kommunens andel af landets beskatningsgrundlag er budgetteret til 9,5% for både den<br />
primærkommunale del og den amtskommunale del.<br />
Der er budgetteret med følgende indtægter fra statstilskud (minus <strong>som</strong> indtægt):<br />
Statstilskud (mill. kr.) 2002 2001<br />
- primærkommunal del - 2.326,8 - 2.077,8<br />
- amtskommunal del - 765,5 - 1.205,5<br />
I alt - 3.092,1 - 3.283,3<br />
Udligning af forskelle i beskatningsgrundlag<br />
Der er både en lands- og en hovedstadsudligning af forskelle i beskatningsgrundlag. Denne<br />
udligning er både mellem amtskommuner og kommuner. For Københavns Kommunens<br />
vedkommende er opdelingen efter en amtskommunal del og en primærkommunal del.<br />
Ved udligningen af forskelle i beskatningsgrundlag mellem kommuner tages der udgangspunkt i<br />
kommunernes udskrivningsgrundlag tillagt dels en andel af de afgiftspligtige grundværdier, dels<br />
kommunens ejendomsværdiskat (<strong>som</strong> omregnes til et grundlag).<br />
For udligningen mellem amtskommuner opgøres beskatningsgrundlaget til summen af provenuet af<br />
indkomstskat, grundskyld samt ejendomsværdiskat divideret. Denne sum omregnes til et<br />
skattegrundlag ved at dividere med kommunens udskrivningsprocent.<br />
Der er budgetteret med følgende indtægter og udgifter vedr. forskelle i beskatningsgrundlag (minus<br />
<strong>som</strong> indtægt):<br />
Forskelle i beskatningsgrundlag (mill. kr.) 2002 2001<br />
- landsudligning (kommuner) 59,2 66,2<br />
- landsudligning (amtskommuner) 61,0 64,8<br />
- hovedstadsudligning (kommuner) -886,2 - 785,9<br />
I alt - 765,9 - 654,9<br />
Landsudligning - kommuner<br />
I landsudligningen udlignes forskellene mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og<br />
det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landet. Denne forskel udlignes med<br />
45% - svarende til at udligningsfaktoren er 45%.<br />
Denne størrelse multipliceres med skattetryksfaktoren for landets kommuner. Skattetryksfaktoren<br />
beregnes <strong>som</strong> de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter divideret med det samlede<br />
beskatningsgrundlag for hele landet. Den anvendte skattetryksfaktor svarer til beskatningsniveauet i<br />
en situation, hvor der ikke eksisterer statstilskud. Tilskud og udligning er dermed skilt ad således, at<br />
størrelsen af statstilskuddet ikke påvirker graden af udligning imellem kommunerne.<br />
Skattetryksfaktoren er budgetteret til 24,2%.
Denne post er budgetteret til en udgift på 59,2 mill. kr. – svarende til at kommunens<br />
beskatningsgrundlag pr. indbygger er større end det gennemsnitlige for landets kommuner (forskel<br />
på 1.074 kr.)<br />
Landsudligning - amtskommuner<br />
I landsudligningen udlignes forskellene mellem amtskommunens beskatningsgrundlag pr.<br />
indbygger og det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i hele landets amter. Denne<br />
forskel udlignes med 80% - svarende til at udligningsfaktoren er 80%.<br />
Denne størrelse multipliceres med skattetryksfaktoren for landets amtskommuner.<br />
Skattetryksfaktoren er budgetteret til 12,2%.<br />
Denne post er budgetteret til en udgift på 61,0 mill. kr. – svarende til at kommunens<br />
beskatningsgrundlag pr. indbygger er større end det gennemsnitlige for landets amtskommuner<br />
(forskel på 1.242 kr.)<br />
Hovedstadsudligning – kommuner<br />
I hovedstadsudligningen udlignes forskellene mellem kommunens beskatningsgrundlag pr.<br />
indbygger og det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger blandt kommunerne i<br />
hovedstadsregionen. Denne forskel udlignes med 40% - svarende til at udligningsfaktoren er 40%.<br />
Denne størrelse multipliceres med skattetryksfaktoren for hovedstadsregionens kommuner.<br />
Skattetryksfaktoren er budgetteret til 21,3%.<br />
Denne post er budgetteret til en indtægt på 886,2 mill. kr. – svarende til at kommunens<br />
beskatningsgrundlag pr. indbygger er mindre end det gennemsnitlige for hovedstadsregionens<br />
kommuner (forskel på 20.616 kr.)<br />
For kommuner, der vælger at selvbudgettere, efterreguleres udligningsbeløbet i 2004, når de<br />
endelige størrelser kendes for beskatningsgrundlag, indbyggertal og skattetryksfaktor.<br />
Udligning af forskelle i udgiftsbehov<br />
Udligningen af forskelle i udgiftsbehov bygger på en udligning af de beregnede forskelle i<br />
henholdsvis kommuners og amtskommuners udgiftsbehov. Det er dermed ikke kommunernes<br />
faktiske udgifter, <strong>som</strong> udlignes, men derimod de beregnede forskelle. Disse beregnede forskelle<br />
henføres forskelle dels i aldersstruktur, dels i social struktur. Derudover indgår strukturelle forskelle<br />
(boligsammensætning, mm.).<br />
Der er 2 generelle udligningsordninger vedr. udgiftsbehov:<br />
- en landsudligning (dels mellem landets kommuner, dels mellem landets amtskommuner)<br />
- en hovedstadsudligning (mellem hovedstadsregionens kommuner)<br />
Opgørelse af kommunernes udgiftsbehov<br />
Opgørelsen opdeles i 3 grundlæggende dele:<br />
- aldersbestemt udgiftsbehov<br />
- socialt betinget udgiftsbehov
- grundtillæg (indgår ikke for amtskommuner)<br />
Ved opgørelsen for kommunerne vægter de aldersmæssige kriterier 80% i landsudligningen og 75%<br />
i hovedstadsudligningen. Omvendt vægter de sociale kriterier lidt tungere i hovedstadsudligningen.<br />
Ved opgørelsen for amtskommunerne vægter de aldersmæssige kriterier 77,5% i landsudligningen<br />
og de sociale kriterier dermed 22,5%.<br />
Grundtillægget indgår i landsudligningen for kommunerne og er 7,5 mill. kr. Formålet med det<br />
særlige grundtillæg er at tage højde for de basisudgifter, der forekommer for alle kommuner. Da<br />
grundtillægget er ens for alle kommuner – store <strong>som</strong> små – vil det især tilgodese de merudgifter,<br />
<strong>som</strong> små og/eller tyndtbefolkede kommuner.<br />
Det aldersbestemte udgiftsbehov beregnes <strong>som</strong> antallet af indbyggere i forskellige alderstrin<br />
multipliceret med de beregnede enhedsbeløb, <strong>som</strong> Indenrigsministeren årligt fastsætter. Disse<br />
enhedsbeløb er beregnet ud fra den gennemsnitlige fordeling af de kommunale udgifter på<br />
forskellige alderstrin og områder. Kommunale udgifter, <strong>som</strong> ikke kan fordeles på alder, er tillagt<br />
hvert alderstrin med en fast størrelse (7.000 kr. pr. indbygger).<br />
I det socialt betingede udgiftsbehov beregnes <strong>som</strong> et indeks, hvor forskellige sociale kriterier<br />
indgår. Disse kriterier er bl.a. antallet af børn af enlige forsørgere, antallet af 20-59-årige uden<br />
beskæftigelse, antallet af udlændinge, mm. Kommunens relative antal i forhold til dels antallet i<br />
hele landet (landsudligningen), dels i forhold til antallet i hovedstadsregionen<br />
(hovedstadsudligning) beregnes.<br />
De 3 ovenstående grundlæggende dele lægges sammen og sammenholdes med gennemsnittet på<br />
landsplan (landsudligning) og med gennemsnittet i hovedstadsregionen (hovedstadsudligning).<br />
Der er budgetteret med følgende indtægter og udgifter vedr. forskelle i udgiftsbehov (minus <strong>som</strong><br />
indtægt):<br />
Forskelle i udgiftsbehov (mill. kr.) 2002 2001<br />
- landsudligning (kommuner) 67,1 37,4<br />
- landsudligning (amtskommuner) - 105,1 - 143,0<br />
- hovedstadsudligning (kommuner) - 300,0 - 278,5<br />
I alt - 338,0 - 384,1<br />
Landsudligning - kommuner<br />
Denne post er budgetteret til en udgift på 67,1 mill. kr. – svarende til at kommunens udgiftsbehov<br />
pr. indbygger er lavere end det gennemsnitlige for kommunerne i hele landet (forskel på 297 kr.)<br />
Landsudligning - amtskommuner<br />
Denne post er budgetteret til en indtægt på 105,1 mill. kr. – svarende til at kommunens<br />
udgiftsbehov pr. indbygger er højere end det gennemsnitlige for amtskommunerne i hele landet<br />
(forskel på 262 kr.)<br />
Hovedstadsudligning – kommuner
Denne post er budgetteret til en indtægt på 300,0 mill. kr. – svarende til at kommunens<br />
udgiftsbehov pr. indbygger er højere end det gennemsnitlige for hovedstadsregionens kommuner<br />
(forskel på 1.494 kr.)<br />
For kommuner, der vælger at selvbudgettere, efterreguleres udligningsbeløbet ikke i 2004, idet<br />
kommunerne ikke kan selvbudgettere på ordningen vedr. udligning af forskelle i udgiftsbehov.<br />
Korrektion vedr. overudligning<br />
Opbygningen af det generelle udligningssystem medfører, at nogle kommuner - <strong>som</strong> følge af en<br />
stigning i deres beskatningsgrundlag - afleverer mere end 90% af kommunens ligningsprovenu til<br />
udligningsordningerne. Disse kommuner kompenseres via overudligningen.<br />
Alle kommuner bidrager til en fælles pulje med deres respektive andel af beskatningsgrundlaget.<br />
Der er budgetteret med følgende indtægter og udgifter vedr. korrektion for overudligning (minus<br />
<strong>som</strong> indtægt):<br />
Korrektion for overudligning (mill. kr.) 2002 2001<br />
- landsudligning (kommuner) - 2,0 - 2,3<br />
- hovedstadsudligning (kommuner) 42,7 41,5<br />
I alt 40,7 39,2<br />
For kommuner, der vælger at selvbudgettere i 2002, efterreguleres udligningsbeløbet i 2004, når det<br />
endelige beskatningsgrundlag kendes.<br />
Udligning af forskelle i AIDS-udgifter<br />
Amtskommunernes udgifter til AIDS-patienter udlignes med 85% i landsudligningen. Udligningen<br />
foregår mellem amterne, således at amter med et udgiftsbehov, <strong>som</strong> er mindre end det<br />
gennemsnitlige udgiftsbehov, yder et tilskud til de amter, <strong>som</strong> har et udgiftsniveau, der er over<br />
gennemsnittet.
Der er budgetteret med følgende indtægter og udgifter vedr. korrektion for overudligning (minus<br />
<strong>som</strong> indtægt):<br />
Forskelle i AIDS-udgifter (mill. kr.) 2002 2001<br />
- udbetaling af forskudsbeløb -12,5 - 14,6<br />
- efterregulering af forskudsbeløb 2,5 9,7<br />
I alt - 10,0 - 4,9<br />
For kommuner, der vælger at selvbudgettere i 2002, efterreguleres udligningsbeløbet ikke i 2004,<br />
idet kommunerne ikke kan selvbudgettere på ordningen vedr. udligning af forskelle i AIDSudgifter.<br />
8.81.7 Udligning vedrørende udgifter til udlændinge<br />
Udligningsordningen vedr. udgifter udlændinge har til formål at udligne kommunernes<br />
gennemsnitlige merudgifter i forbindelse med integration, sprogundervisning og sociale udgifter til<br />
udlændinge. Dette er en udligningsordning imellem landets kommuner (landsudligning).<br />
Kommunerne finansierer denne ordning under ét således, at bidraget til puljen fordeles i forhold til<br />
kommunens beskatningsgrundlag. Kommuner med få indvandrere og/eller flygtninge vil således<br />
samlet yde et bidrag til ordningen, mens kommuner med mange indvandrere og/eller flygtninge<br />
samlet vil modtaget et tilskud.<br />
Der er budgetteret med følgende indtægter og udgifter vedr. udligning af udgifter til udlændinge<br />
(minus <strong>som</strong> indtægt):<br />
Udligning af udgifter til udlændinge (mill. kr.) 2002 2001<br />
- kommunens tilskud - 636,3 - 696,3<br />
- kommunens tilsvar 365,0 392,5<br />
I alt - 271,0 - 303,8<br />
Den samlede udligning vedr. udgifter til udlændinge består af 3 dele:<br />
- udligning vedr. merudgifter <strong>som</strong> følge af integration og sprogundervisning til udlændinge<br />
- udligning vedr. sociale merudgifter til flygtninge<br />
- udligning vedr. merudgifter <strong>som</strong> følge af administration og fritidstilbud til asylansøgere<br />
Udligning vedr. merudgifter til udlændinge<br />
I denne udligningsordning ydes der et generelt tilskud til dækning af kommunens merudgifter til<br />
integration og sprogundervisning af indvandrere og flygtninge. Denne ordning sigter mod generelle<br />
merudgifter <strong>som</strong> rådgivning, administration, bibliotek, fritids, sociale og sundhedsmæssige udgifter,<br />
udgifter til danskundervisning af voksne og til folkeskoleundervisning, mm.<br />
Antallet af udlændinge opgøres <strong>som</strong> antallet af personer pr. 1. januar 2001 fra ”3. lande” (andre<br />
lande end de nordiske, EU-landene samt Nordamerika).
Udligning vedr. sociale merudgifter til flygtninge<br />
I denne udligningsordning ydes der et generelt tilskud til dækning af kommunens merudgifter til<br />
kontanthjælp, mm. til flygtninge.<br />
Fra og med 1999 ydes der 75% refusion for udgifter til integrationsydelse for udlændinge, der har<br />
haft opholdstilladelse efter 1. januar 1999 (jf. integrationsloven). De øvrige kommunale udgifter til<br />
integration og aktivering dækkes ved henholdsvis et grundtilskud og et tilskud til undervisning og<br />
aktivering.<br />
Antallet af flygtninge opgøres <strong>som</strong> antallet af udenlandske statsborgere pr. 1. januar 2001 fra<br />
”flygtningelande” (udmeldes hvert i juni måned af Indenrigsministeren i bekendtgørelsen om<br />
opgørelse og afregning af tilskud og tilsvar i henhold til lov om kommunal udligning og generelle<br />
tilskud til kommuner og amtskommuner)<br />
Udligning vedr. merudgifter til asylansøgere<br />
I denne udligningsordning ydes der et generelt tilskud til dækning af kommunens merudgifter til<br />
planlægning og koordinering af fritids- og kulturelle aktiviteter, mm.<br />
Antallet af asylansøgere opgøres <strong>som</strong> det gennemsnitlige antal asylansøgere i 2000. Det er<br />
Udlændingestyrelsen <strong>som</strong> opgør dette ud fra månedlige opgørelser over døgnophold for<br />
asylansøgere og lignende grupper indkvarteret på landets asylcentre, mm.<br />
Samlet er udligningen vedr. udgifter til udlændinge budgetteret til en nettoindtægt på 271,3 mill. kr.<br />
– fordelt på et tilskud på 636,0 mill. kr. og et tilsvar på 365,0 mill. kr.<br />
For kommuner, der vælger at selvbudgettere, efterreguleres udligningsbeløbet ikke i 2004, idet<br />
kommunerne ikke kan selvbudgettere på ordningen vedr. udligning af udgifter til udlændinge.<br />
8.85.7 Sektorspecifikke udligningsordninger<br />
Imellem kommunerne i hovedstadsregionen sker der en særlig udligning af boligstøtteudgifter,<br />
herunder boligsikring, boligydelse til pensionister, sanering, mm.<br />
Den enkelte kommunes tilskud fastsættes af Indenrigsministeren. Tilsvaret baseres på kommunens<br />
andel af beskatningsgrundlaget i hovedstadsregionen.<br />
Der er budgetteret med følgende indtægter og udgifter vedr. udligning af udgifter til udlændinge<br />
(minus <strong>som</strong> indtægt):<br />
Udligning af udgifter til boligstøtte (mill. kr.) 2002 2001<br />
- kommunens tilskud - 410,9 - 424,5<br />
- kommunens tilsvar 280,8 279,0<br />
I alt - 130,0 - 145,6<br />
For kommuner, der vælger at selvbudgettere i 2002, efterreguleres udligningsbeløbet ikke i 2004,<br />
idet kommunerne ikke kan selvbudgettere på ordningen vedr. udligning af udgifter til boligstøtte.
8.86.7 Særlige tilskud<br />
Imellem kommunerne i hovedstadsregionen sker der en udligning vedr. kommuner med særlige<br />
økonomiske vanskeligheder. Samtlige kommuner i hovedstadsregionen bidrager med 0,1 pct. af<br />
kommunens beskatningsgrundlag. Midlerne fordeles efterfølgende af Indenrigsministeren.<br />
I 2002 modtager Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune et særligt tilskud jf.<br />
grundtakstmodellens overgangsordning. Dette tilskud skal afbøde de økonomiske konsekvenser af<br />
finansiering<strong>som</strong>lægningen – herunder overgangsordningen for de to kommuner – hvor en delt<br />
finansiering erstattes af en grundtakstmodel.<br />
Indførelsen af en grundtakstmodel på det sociale område medfører, at DUT-kompensationen – og<br />
dermed også bloktilskudspuljen – falder. Som kompensation for dette modtager Københavns<br />
Kommune et særtilskud i 2002 på 649,0 mill. kr.<br />
Der er budgetteret med følgende indtægter og udgifter vedr. udligning til kommuner med særlige<br />
økonomiske vanskeligheder (minus <strong>som</strong> indtægt):<br />
Særlige økonomiske vanskeligheder (mill. kr.) 2002 2001<br />
- kommunens tilskud - 34,8 - 32,9<br />
- kommunens tilsvar 65,1 62,0<br />
- særtilskud til Københavns Kommune - 649,0<br />
I alt - 618,7 29,1<br />
For kommuner, der vælger at selvbudgettere i 2002, efterreguleres udligningsbeløbet ikke i 2004,<br />
idet kommunerne ikke kan selvbudgettere på ordningen vedr. udligning til kommuner med særlig<br />
økonomiske vanskeligheder.<br />
8.87.7 Udligning af købsmoms<br />
I henhold til lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift<br />
og om det kommunale momsfond (LOV nr. 212 af 16. maj 1984) refunderer Indenrigsministeriet<br />
kommunernes og amtskommunernes udgifter til købsmoms.<br />
Ordningen tilsigter, at kommunal egenproduktion – der typisk er momsfritaget – ikke begunstiges<br />
konkurrencemæssigt i forhold til tilsvarende momsbelagte leverancer fra de private<br />
erhvervsdrivende.<br />
Udgifterne i forbindelse med ordningen afholdes af kommunerne og amtskommunerne. De bidrager<br />
således til ordningen med et samlet beløb svarende til den samlede udbetalte momsrefusion fra<br />
staten. Den indbyrdes fordelingsnøgle er imidlertid uafhængig af de momsudgifter, <strong>som</strong> den enkelte<br />
kommune eller amtskommune får godtgjort. Der er således ingen sammenhæng mellem refusion og<br />
bidrag til momspuljen for den enkelte kommune.<br />
Den enkelte kommunes eller amtskommunes andel af det samlede bidrag til momspuljen opgøres<br />
<strong>som</strong> kommunens eller amtskommunens andel af det samlede kommunale eller amtskommunale<br />
beskatningsgrundlag.
Udover kommunens bidrag til momspuljen indeholder denne funktion også udgifter til<br />
tilbagebetaling af momsrefusion i forbindelse med indtægtsdækket driftsvirk<strong>som</strong>hed<br />
(huslejeindtægter) samt købsmoms af anlægsudgifter ved salg af anlæg. Denne udgift er budgetteret<br />
til 9,0 mill. kr.<br />
Der er budgetteret med følgende udgifter vedr. udligning af købsmoms (plus <strong>som</strong> udgifter):<br />
Udligning af købsmoms (mill. kr.) 2002 2001<br />
- primærkommunalt bidrag 972,7 800,6<br />
- amtskommunalt bidrag 507,6 464,4<br />
- efterregulering vedr. 2 år før 25,8<br />
- moms af huslejeindtægter, mm. 9,0 8,0<br />
I alt 1.515,1 1.273,0<br />
For kommuner, der vælger at selvbudgettere i 2002, efterreguleres udligningsbeløbet vedr. bidrag til<br />
momspuljen i 2004, når det endelige beskatningsgrundlag kendes.<br />
Skatter og afgifter<br />
8.90.7 Kommunal indkomstskat<br />
Ved budgetteringen af personskatter tages der udgangspunkt i kildeskatteloven, personskatteloven<br />
og kommuneskatteloven.<br />
Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag fremkommer ved at tage udgangspunkt i<br />
udskrivningsgrundlaget for 1999, <strong>som</strong> Told- og Skattestyrelsen opgør det til pr. 1. maj 2001. Dette<br />
udskrivningsgrundlag korrigeres dels for overskud af egen bolig (lejeværdien), dels for dødsboskat.<br />
Det korrigerede udskrivningsgrundlag fremskrives til 2002-niveau ved at anvende<br />
Økonomiministeriets fremskrivningsprocent for perioden 1999-2002 pr. maj 2001<br />
(Økonomiministeriets publikation ’Økonomisk Oversigt, maj 2001’)<br />
Den statsgaranterede fremskrivningsprocent fra 1999 til 2002 er på 12,9%.<br />
Provenuet af den kommunale indkomstskat udregnes på baggrund af kommunens<br />
udskrivningsgrundlag for de selvangivne indkomster.<br />
Et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag fremkommer ved at tage udgangspunkt i<br />
udskrivningsgrundlaget for 1999, <strong>som</strong> Told- og Skattestyrelsen løbende opgør. Dette<br />
udskrivningsgrundlag korrigeres efter samme principper <strong>som</strong> det statsgaranterede<br />
udskrivningsgrundlag. Det korrigerede udskrivningsgrundlag fremskrives til 2002-niveau ved at<br />
anvende Økonomiforvaltningens fremskrivningsprocent for perioden 1999-2002, <strong>som</strong> bl.a. baseres<br />
på Økonomiministeriets publikation ’Økonomisk Oversigt, august 2001’.<br />
Kommunen kan vælge mellem det statsgaranterede udskrivningsgrundlag eller det selvbudgetterede<br />
udskrivningsgrundlag <strong>som</strong> grundlag for skatteudskrivningen.
Såfremt kommunen vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, vil der <strong>som</strong> hovedregel ikke<br />
ske efterreguleringer af skatten, idet eventuelle efterreguleringer betales af eller tilfalder staten.<br />
Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2002 udmeldes af Indenrigsministeren senest d. 1.<br />
juli 2001.<br />
Kommunen har gennem de seneste år haft en befolkningstilvækst, hvilket forventes at fortsætte i<br />
2002. På trods af dette forventes kommunens samlede udskrivningsgrundlag at falde, idet<br />
fraflytterne har højere husstandsindkomster end tilflytterne.<br />
Kommunens provenu af ligningsændringer er budgetteret til 0,31% af kommunens provenu af<br />
skatter på de selvangivne indkomster.<br />
Personskatterne for tidligere år budgetteres <strong>som</strong> følger:<br />
(1.000 kr.) 2002 2001<br />
Personskat tidligere år -26.000 -2.000<br />
Skattetab/eftergivelse 30.000 25.000<br />
Tilbageførsel af ikke inddrevne restancer 4.000<br />
I alt 8.000 23.000<br />
Personskat tidligere år:<br />
Ændringer i skatteansættelserne for indkomståret 1999 og tidligere år afregnes fra staten og<br />
medfører netto en indtægt på 26 mill. kr.<br />
Skattetab/eftergivelse:<br />
Ved statens årlige afregning med kommunerne opgøres tab <strong>som</strong> følge af eftergivelse og<br />
uerholdelighed. Der budgetteres med en udgift på 30 mill. kr.<br />
Tilbageførsel af ikke-inddrevne restancer:<br />
Dette provenu vedrørende inddrevne og ikke inddrevne restancer og medfører en udgift på 4 mill.<br />
kr.<br />
Der er budgetteret med følgende indtægter og udgifter vedr. de kommunale indkomstskatter (minus<br />
<strong>som</strong> indtægt):<br />
Provenu af de kommunale indkomstskatter (mill. kr.) 2002 2001<br />
- forskudsbeløb af kommunal indkomstskat - 19.501,8 - 18.616,3<br />
- efterregulering af kommunal indkomstskat - 103,3 - 1,6<br />
- forskudsbeløb af ligningsændringer - 60,5 - 57,7<br />
- andre efterreguleringer, uerholdelige og eftergivne skatter 8,0 23,0<br />
I alt - 19.657,5 -18.616,4<br />
For kommuner, der vælger at selvbudgettere i 2002, efterreguleres forskudsbeløbene af de<br />
kommunale indkomstskatter i 2004, når det endelige udskrivningsgrundlag kendes.
8.92.7 Selskabsskat<br />
Fra og med budgetåret 1999 modtager kommunerne de endeligt opgjorte andele af selskabsskatten 3<br />
år forud for budgetåret. I 2002 udbetales således det fulde beløb vedrørende selskabsskatterne for<br />
indkomståret 1999 samt eventuelle efterreguleringer vedrørende tidligere år.<br />
Selskabsskat svares <strong>som</strong> en fællesskat til stat og kommune af aktieselskaber, realkreditinstitutioner,<br />
fonde m.v.<br />
Aktieselskaber betaler skat i den skattekreds, hvor de ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har<br />
deres hjemsted. Alternativt betaler selskaber skat i den skattekreds, hvor hovedkontoret ligger, eller<br />
hvorfra bestyrelsen foregår.<br />
Driver selskabet virk<strong>som</strong>hed i flere kommuner, fordeles den kommunale andel af selskabsskatten<br />
mellem disse kommuner i det forhold, hvori nettoindtægten må anses at være indtjent.<br />
Lovgrundlaget er:<br />
Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (LBK nr. 299 af 27. april<br />
2000)<br />
Bekendtgørelse af lov om beskatning af fonde og visse foreninger (LBK nr. 755 af 20. oktober<br />
1998)<br />
Bekendtgørelse af lov om kommunal indkomstskat (LBK nr. 770 af 13. oktober 1999)
Der er budgetteret med følgende indtægter og udgifter vedr. de kommunale andele af selskabs- og<br />
fondsskatter (minus <strong>som</strong> indtægt):<br />
Provenu af selskabs- og fondsskatter (mill. kr.) 2002 2001<br />
- selskabs- og fondsskatter <strong>som</strong> hjemstedskommune (hovedtilsvar) -973,4 -1.223,7<br />
- afregning <strong>som</strong> filialkommune (andele fra andre kommuner) -44,9 -93,6<br />
- afregning <strong>som</strong> hjemstedskommune (andele til andre kommuner) 324,0 462,2<br />
- efterreguleringer vedr. tidligere indkomstår - 13,5 34,4<br />
I alt - 707,9 -820,6<br />
For kommuner, der vælger at selvbudgettere i 2002, efterreguleres de kommunale andele af<br />
selskabs- og fondsskatter ikke i 2004, idet selskabsskatter ikke indgår i det kommunale tilskuds- og<br />
udligningssystem.<br />
8.93.7 Anden skat pålignet visse indkomster<br />
Denne funktion omfatter indtægter fra skat af udlændinge samt den særskilte afregning vedr.<br />
dødsboskat.<br />
Skat af indtægter i henhold til kildeskattelovens §48 E omfatter indtægter fra udlændinge med<br />
midlertidigt ophold og indtægter fra kontraktlige ansættelsesforhold. Der er budgetteret med en<br />
indtægt på 25,0 mill. kr.<br />
Fra og med udbetaling i 2001 afregnes dødsboskat særskilt over for kommunerne, og den<br />
kommunale andel af dødsboskatten afregnes i året to år efter indkomståret. Således modtager<br />
Københavns Kommune i 2002 et provenu på 18,0 mill. kr. vedrørende dødsboskat i 2000.<br />
For kommuner, der vælger at selvbudgettere i 2002, efterreguleres anden skat pålignet visse<br />
indkomster ikke i 2004, idet disse ikke indgår i det kommunale tilskuds- og udligningssystem.<br />
8.94.7 Grundskyld<br />
Grundskyld pålignes de afgiftspligtige ejendomme med en bestemt promille af ejendommens<br />
grundværdi i henhold til ejendomsbeskatningsloven.<br />
Visse ejendomme, navnlig kommunale og statslige ejendomme, er helt eller delvist fritaget for<br />
kommunale grundskyld – men derimod betales dækningsafgifter heraf.<br />
Grundskylden for 2002 udskrives på grundlag af grundværdierne pr. 1. januar 2001. I<br />
budgetteringen af provenuet af grundskyld i 2002 er anvendt en grundskyldspromille på 34.<br />
Tilsvarsændringer er budgetteret <strong>som</strong> en udgift <strong>som</strong> følge af henvendelser fra kommunens borgere,<br />
<strong>som</strong> klager over ansættelsen af borgerens grundværdi.<br />
Der er budgetteret med følgende indtægter og udgifter vedr. grundskyld (minus <strong>som</strong> indtægt):<br />
Grundskyld (mill. kr.) 2002 2001
- grundskyldsprovenu - 1.610,0 - 1.450,0<br />
- tilsvarsændringer 10,0 15,0<br />
I alt -1.600,0 - 1.435,0<br />
For kommuner, der vælger at selvbudgettere i 2002, efterreguleres selve provenuet af grundskyld<br />
ikke i 2004, idet det faktiske provenu tilfalder kommunen.<br />
Provenuet af grundskyld og de afgiftspligtige grundværdier indgår <strong>som</strong> en af delene i<br />
beskatningsgrundlaget og dermed også i den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget. Denne<br />
opgørelse anvendes i 2004, når efterreguleringen af 2002 skal udarbejdes. Denne efterregulering er<br />
på de ovenfor nævnte ordninger.<br />
Lovgrundlag: Lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, ændret ved § 1 i lov nr. 260 af 6.<br />
maj 1993, § 2 i lov nr. 90 af 8. februar 1995 og lov nr. 1077 af 20. december 1995 samt lov nr. 406<br />
af 10. juni 1997.<br />
8.95.7 Anden skat på fast ejendom<br />
Dækningsafgifter af offentlige ejendomme<br />
De af statens og kommunernes ejendomme, der er fritaget for grundskyld, betaler en dækningsafgift<br />
<strong>som</strong> bidrag til de udgifter, <strong>som</strong> ejendommene medfører for kommunen (jf. Lovbekendtgørelse nr.<br />
808 af 4. december 1990).<br />
Denne beregnes dels af de pågældende ejendommes grundværdi, dels af forskelsværdien<br />
(ejendomsværdi minus grundværdi).<br />
Statens ejede ejendomme udskrives dækningsafgiften af grundværdierne med kommunens<br />
grundskyldspromille, hvorimod dækningsafgiften for de af kommunen ejede ejendomme udskrives<br />
med halvdelen af kommunens grundskyldspromille dog højst med 10 promille, med tillæg af<br />
halvdelen af den promille, hvormed amtskommunal grundskyld opkræves i det øvrige land.<br />
For år 2002 forudsættes den amtskommunale grundskyld i det øvrige land opkrævet med 10<br />
promille. Dækningsafgiften af de afgiftspligtige grundværdier for kommunens ejendomme kan<br />
herefter i alt opkræves med 15 promille.<br />
Den promille, der anvendes på forskelsværdierne, er ens for statens og kommunens ejendomme og<br />
fastsættes af Borgerrepræsentationen, dog højst til 8,75 promille.<br />
Dækningsafgiften af offentlige ejendomme udskrives for år 2002 på grundlag af de afgiftspligtige<br />
værdier for den almindelige vurdering pr. 1. januar 2001.<br />
Under forudsætning af udskrivningspromiller på henholdsvis 8,75, 15 og 34 i 2002 budgetteres<br />
dækningsafgiften af offentlige ejendomme i 2002 således til (minus <strong>som</strong> indtægt fra skatteprovenu):<br />
Dækningsafgift af offentlige ejendomme (mill. kr.) 2002 2001<br />
Forventet afgiftspligtig grundværdi for kommunens ejendomme 3.800 3.740<br />
- heraf 15 promille - 57 - 56<br />
Forventet afgiftspligtig grundværdi for statens ejendomme 3.900 3.700
- heraf 34 promille - 133 - 126<br />
Forventet afgiftspligtig forskelsværdi 15.450 15.000<br />
- heraf 8,75 promille - 135 - 131<br />
Dækningsafgift af offentlige ejendomme - 325 - 313<br />
Lovgrundlag: Lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, ændret ved § 1 i lov nr. 260 af 6.<br />
maj 1993, § 2 i lov nr. 90 af 8. februar 1995 og lov nr. 1077 af 20. december 1995 samt lov nr. 406<br />
af 10. juni 1997.<br />
Dækningsafgift af forretningsejendomme<br />
Dækningsafgift af forretningsejendomme beregnes af forskelsværdien for de pågældende<br />
ejendomme i det omfang, de anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted o.lign. Det er<br />
dog en forudsætning, at den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi udgør mere end halvdelen af<br />
forskelsværdien for hele ejendommen (jf. Lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990).<br />
Dækningsafgiftspligtige ejendomme, <strong>som</strong> i perioder anvendes til ikke-afgiftspligtige formål, svarer<br />
kun afgift i forhold til den del af året, hvori ejendommen anvendes til afgiftspligtige formål.<br />
Afgiften opkræves med en af kommunalbestyrelsen fastsat sats, der højst kan udgøre 10 promille af<br />
den del af den afgiftspligtige forskelsværdi, der overstiger 50.000 kr.<br />
Dækningsafgiften af erhvervsejendomme for 2002 skal udskrives på grundlag af de afgiftspligtige<br />
forskelsværdier ved den almindelige vurdering pr. 1. januar 2001.<br />
Under forudsætning af en uændret udskrivningspromille på 10 i 2002 budgetteres dækningsafgiften<br />
af forretningsejendomme i 2002 således til (minus <strong>som</strong> indtægt fra skatteprovenu):<br />
Dækningsafgift af forretningsejendomme (mill. kr.) 2002 2001<br />
Forventet dækningsafgiftspligtige forskelsværdi 55.000 50.000<br />
- heraf 10 promille - 550 - 500<br />
Dækningsafgift af forretningsejendomme - 550 -500<br />
Lovgrundlag:<br />
Lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, ændret ved lov nr. 260 af 6. maj 1993, § 2 i lov nr.<br />
90 af 8. februar 1995 og lov nr. 1077 af 20. december 1995.<br />
Samlet er der på denne funktion budgetteret med følgende indtægter vedr. dækningsafgifter (minus<br />
<strong>som</strong> indtægt):<br />
Dækningsafgifter (mill. kr.) 2002 2001<br />
Dækningsafgift offentlige ejendomme -325 -313<br />
Dækningsafgift forretningsejendomme -550 -500<br />
I alt -875 -813<br />
For kommuner, der vælger at selvbudgettere i 2002, efterreguleres dækningsafgifterne ikke i 2004,<br />
idet disse ikke indgår i det kommunale tilskuds- og udligningssystem.
8.96.7 Øvrige skatter og afgifter<br />
Afgifter af pensionsordninger m.v.<br />
I betænkning nr. 1365 om forenkling af den kommunale finansiering blev det foreslået at omlægge<br />
statens afregning af den kommunale andel af pensionsafgifter til kommunerne. Afregningen skal<br />
således foretages på et historisk grundlag. Omlægningen foretage fra og med budgetåret 2002<br />
således, at der fra og med 2002 sker en afregning af pensionsafgifter for indkomståret to år før<br />
budgetåret.<br />
I en overgangsperiode i årene 2002 og 2003 vil der fortsat – efter de hidtige regler – skulle foretages<br />
en efterregulering af de udbetalte forskudsbeløb for 2000 og 2001.<br />
Ved visse udbetalinger og dispositioner vedrørende pensionsordninger m.v. og udbetalinger efter<br />
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond betales en afgift, der senest er fastsat til 40 pct. af det<br />
afgiftspligtige beløb. Ophæves pensionsordninger m.v. i utide, udgør afgiften dog 60 pct. Af<br />
afgiften tilfalder en tredjedel kommunen.<br />
Pensionsafgifterne er budgetteret med en indtægt på 202,6 mill. kr. fordelt med 151,8 mill. kr.<br />
(faktiske pensionsafgifter vedr. 2000) og 50,8 mill. kr. (efterregulering vedr. 2000)<br />
Lovgrundlag: Lovbekendtgørelse nr. 530 af 25. juni 1999 (pensionsbeskatningsloven).<br />
Samlet er der på denne funktion budgetteret med følgende indtægter vedr. øvrige skatter og afgifter<br />
(minus <strong>som</strong> indtægt):<br />
Øvrige skatter og afgifter (mill. kr.) 2002 2001<br />
- afgifter af pensionsordninger - 151,8 - 122,0<br />
- efterregulering af pensionsafgifter vedr. tidligere indkomstår - 50,8 - 13,0<br />
I alt - 202,6 - 137,0<br />
For kommuner, der vælger at selvbudgettere i 2002, efterreguleres de øvrige skatter og afgifter ikke<br />
i 2004, idet disse ikke indgår i det kommunale tilskuds- og udligningssystem.
Kultur- og Fritidsudvalget<br />
Budgetforslag Budget Personaletal<br />
Bevilling 2002 2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto 2002* 2001<br />
og lønniveau. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. i alt i alt<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
Kultur og Fritid 730.596 60.682 669.914 632.677 644 566<br />
Fritid 332.899 12.811 320.088 312.830<br />
Biblioteker 201.732 21.864 179.868 154.167 407 348<br />
Kultur 115.723 21.433 94.290 95.120 76 70<br />
Administration 80.242 4.574 75.668 70.560 161 148<br />
Ejendomsdrift 114.346 107.767 6.579 -133.784 425 459<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
Kultur og Fritid 9.895 0 9.895 84.925<br />
Samlet 854.837 168.449 686.388 583.818 1.069 1.025<br />
Kultur- og Fritidsudvalget har udarbejdet et forslag til budget 2002 inden for den budgetramme på<br />
686,388 mio. kr., <strong>som</strong> Økonomiudvalget har udmeldt til Kultur- og Fritidsudvalget.<br />
Budgetforslaget indeholder en beskrivelse af<br />
de økonomiske forudsætninger for Kultur- og Fritidsudvalgets forslag til budget 2002<br />
de overordnede opgaver, der er henlagt under Kultur- og Fritidsudvalget<br />
Kultur- og Fritidsudvalgets prioriterede målsætninger<br />
særlige prioriteringer og indsatser i 2002.<br />
GENERELLE BEMÆRKNINGER<br />
Økonomiske forudsætninger<br />
Budgetforslag 2002 er opstillet inden for den budgetramme på 686,388 mio. kr., der fremgår af<br />
Økonomiudvalgets indkaldelser af budgetbidrag. Tabel 1 viser, hvordan Kultur- og<br />
Fritidsudvalgets samlede nettobudgetramme fremkommer.<br />
Tabel 1. Budgetændringer i forhold til budget 2001 – alle beløb er i 2002-prisniveau<br />
Vedtaget Ramme- Sparekrav og Forslag til
udget 2001 korrektioner omprioriteringer budget 2002<br />
Fritid 312.830 -3.068 10.326 320.088<br />
Biblioteker 154.167 1.680 24.021 179.868<br />
Kultur 95.120 -408 -422 94.290<br />
Administration 70.560 49.148 -44.040 75.668<br />
Ejendomsdrift -133.784 137.680 2.683 6.579<br />
Anlæg 84.925 -73.416 -1.614 9.895<br />
I alt 583.818 111.616 -9.046 686.388<br />
Rammekorrektioner:<br />
Fritid: -3,068 mio. kr.<br />
Østerbro svømmehal: -3,068 mio. kr.<br />
Bibliotekerne: 1,680 mio. kr.<br />
Lov om biblioteksvirk<strong>som</strong>hed (DUT): 1,680 mio. kr.<br />
Kultur: 0,408mio. kr.<br />
Renovering af Gl. Strand, -0,408 mio. kr.<br />
Administration: 49,148<br />
Bydelskorrektioner: 48,873 mio. kr.<br />
Rådighedsløn: 0,275 mio. kr.<br />
Ejendomsdrift: 137,680 mio. kr.<br />
Bydelsafvikling: 137,680 mio. kr.<br />
Anlæg: -73,416 mio. kr.<br />
Østerbro Svømmehal: -30,726 mio. kr.<br />
Lokalt idrætsanlæg: -20,380 mio. kr.<br />
Forbedringer af kultur- og idræt i København: -20,559 mio. kr.<br />
Udskydelse af anlægsudgifter: -1,751 mio. kr.<br />
Sparekrav og omprioriteringer:<br />
I Økonomiudvalgets indkaldelse af budgetbidrag fremgår, at Kultur- og Fritidsudvalget skal<br />
indhente besparelser på 9,046 mio. kr. Besparelser og omprioriteringer inden for Kultur- og<br />
Fritidsudvalgets budgetramme fremgår af beskrivelserne af Kultur- og Fritidsudvalgets enkelte<br />
budgetposter.<br />
Bevillinger<br />
I forhold til budget 2001 er antallet af bevilling<strong>som</strong>råder reduceret fra 3 til 2 bevillinger. Som følge<br />
af bydelsafviklingen er der ikke længere grund til at opdele Ejendomsdrift i 2 bevilling<strong>som</strong>råder.<br />
Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling<strong>som</strong>råder for 2002 er herefter ”Kultur og Fritid” og<br />
”Ejendomsdrift”.
Overordnede opgaver<br />
Kultur- og Fritidsudvalgets overordnede opgaver er dels at varetage kommunens tilbud om kulturog<br />
fritidsaktiviteter, dels at administrere og vedligeholde kommunens faste ejendomme. Da de 2<br />
opgaveområder er vidt forskellige, er de tilhørende bevillinger opdelt i 2 bevilling<strong>som</strong>råder:<br />
1. Kultur og Fritid:<br />
Fritid<br />
Der er i forslaget til budget 2002 afsat 320,1 mio. kr. til fritidsaktiviteter, hvilket er en<br />
stigning på 7,3 mio. kr. i forhold til budget 2001. Budgettet på dette område er tilskud til<br />
Københavns Idrætsanlæg, KUC, bydelsmedborgerhuse, folkeoplysning og 2 strandparker.<br />
Biblioteker<br />
I forslaget til budget 2002 er der afsat 179,9 mio. kr. til at drive og udvikle et<br />
hovedbibliotek, 19 distriktsbiblioteker, en bogbus, Afdelingen for Særopgaver og KKB-<br />
LYD, hvilket er en stigning på 25,7 mio. kr. i forhold til budget 2001.<br />
Kultur<br />
Budgettet til drift af Københavns Kommunes 4 museer, Stadsarkivet, samt tilskud til teatre,<br />
musik, børn- og ungekultur, samt øvrige kulturelle aktiviteter er blevet reduceret fra 95,1<br />
mio. kr. i budget 2001 til 94,3 mio. kr. i budgetforslag 2002.<br />
Administration<br />
Budgettet til Kultur- og Fritidsforvaltningens stabsfunktioner, taxa-, husleje- og<br />
beboerklagenævn samt øvrige administrative opgaver udgør 75,7 mio. kr. i budgetforslag<br />
2002, hvilket er en stigning på 5,1 mio. kr. i forhold til budget 2001.<br />
2. Ejendomsdrift:<br />
Administration af beboelses- og erhvervslejemål, bydelsejendomme samt planlægning af<br />
arrangementer m.m. på Rådhuset og internt trykkeri. Administration af ejendomme, <strong>som</strong><br />
kommunens forvaltninger benytter, herunder telefonomstilling, drift af værkstedsfunktioner,<br />
rengøringsservice, betjentservice og personalekantiner. Budgettet i 2002 udgør 6,6 mio. kr.,<br />
hvilket er en stigning 140,4 mio. kr.<br />
Kultur- og Fritidsudvalgets overordnede mål<br />
Et bredt og kvalitetsmæssigt kultur- og fritidstilbud til byens borgere skal fremmes<br />
Børne- og ungdomskulturen skal styrkes<br />
Opprioritering af børn/unges, ældres og indvandreres muligheder for idrætsudøvelse<br />
De københavnske folkebiblioteker skal fastholde deres position <strong>som</strong> væsentlige centre i et<br />
multimediesamfund, hvor befolkningen tilbydes viden og oplevelser i forbindelse med<br />
uddannelse, arbejde og fritid.<br />
Vedligeholdelsen af den kommunale ejendomsmasse skal ske på en sådan måde, at kommunens<br />
værdier derved sikres bedst muligt.
Prioriterede målsætninger<br />
I formkravene til budget 2002 fremgår, at hvert udvalg skal udforme 5-8 målsætninger, der skal<br />
være dækkende for udvalg<strong>som</strong>rådet og i overensstemmelse med Københavns Kommunes<br />
værdigrundlag. Kultur- og Fritidsudvalget foreslår følgende 8 målsætninger, der dækker områderne<br />
Fritid, Biblioteker, Kultur, Anlægsudgifter på fritid<strong>som</strong>rådet og Ejendomsdrift. Forslag til<br />
målsætninger er følgende:<br />
Biblioteker<br />
1. Bibliotekerne skal give alle københavnere adgang til internettet, udbygge nettjeneste samt<br />
samlingerne af multimedier og musik.<br />
2. Bibliotekerne skal være indbydende, tidssvarende og handicapvenlige.<br />
Kultur<br />
3. Indsatsen på børne- og ungdomskulturen øges kvantitativt og kvalitativt bl.a. ved at kunstnerne<br />
og uddannede inden for kulturområdet inddrages i støttede aktiviteter på institutioner og skoler.<br />
4. Museernes besøgstal øges og formidlings- og informationsdelen prioriteres.<br />
Anlæg<br />
5. Skabe tidssvarende faciliteter til kultur og idræt.<br />
6. Etablere bedre mulighed for uorganiseret storbyidræt.<br />
Ejendomsdrift<br />
7. At indhente ejendommenes vedligeholdelsesefterslæb over en 10-årig periode.<br />
8. Opnå lejebesparelser på lejemål hos 3. mand.<br />
Under de efterfølgende afsnit om fritid, biblioteker, kultur og Ejendomsdrift fremgår en uddybende<br />
beskrivelse af målsætningerne. For hver målsætning fremgår overvejelser, strategi/handlinger,<br />
konsekvenser for økonomi og personale samt resultatkrav for 2002.<br />
Særlige prioriteringer og indsatser i 2002<br />
I Kultur- og Fritidsudvalgets forslag til budget 2002 er fritids-, biblioteks-, museums-, samt børneog<br />
ungeområdet blevet særligt prioriteret. Desuden er de søgbare puljer til kulturelle aktiviteter<br />
blevet forøget med 1,2 mio. kr.<br />
Fritid<strong>som</strong>rådet<br />
Fritid<strong>som</strong>rådet ( idræt, medborgerhuse og folkeoplysning) er blevet friholdt for besparelser i<br />
budgetforslag 2002. Desuden foreslår Kultur- og Fritidsudvalget, at der afsættes 0,4 mio. kr. til<br />
idrætsanlæg på Holmen og 0,3 mio. kr. til drift af skøjteanlæg på Blågårds Plads.<br />
Biblioteker<br />
Kultur- og Fritidsudvalget foreslår, at der afsættes 0,5 mio. kr. til en foranalyse vedrørende et nyt<br />
hovedbibliotek. Københavns Kommunes biblioteker er også fritaget for at finde besparelser i 2002.<br />
Museum<strong>som</strong>rådet<br />
Københavns Kommune ønsker fortsat at udvikle de kommunalt ejede museer, således at de sammen<br />
med de øvrige museer sikrer en helhed i hovedstaden samt deltager i udviklingen af samarbejds- og<br />
netværksrelationerne i Øresundsregionen. Derfor er museerne blevet friholdt for besparelser og der<br />
er tilført 0,4 mio. kr. til vedligeholdelse af museerne.<br />
Børnekultur
Børn og unge er fortsat et af Kultur- og Fritidsudvalgets indsat<strong>som</strong>råder. Københavns Kommune<br />
vedtog en børnekulturel strategi i november 2000 med henblik på styrke børns og unges deltagelse i<br />
kulturelle aktiviteter. På denne baggrund er budgettet til børnekultur forøget med knap 1 mio. kr.
Bevilling: Kultur og Fritid, drift, anlæg og lovbundne<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
Fritid<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
0.30.1 Fritidsfaciliteter, KI 124.922 0 124.922 127.281 125.985<br />
0.34.1 Vandrerhjem 0 0 0 437 416<br />
0.35.1 Andre fritidsfaciliteter 42.688 0 42.688 32.634 33.325<br />
3.01.1 Svømmehaller 1.043 0 1.043 1.043 1.043<br />
3.71.1 Udviklingsarbejde 9.762 0 9.762 9.762 8.676<br />
3.72.1 Oplysningsforbund mv. 77.509 12.811 64.698 64.698 63.472<br />
3.73.1 Foreninger, klubber mv. 18.067 0 18.067 18.067 19.349<br />
3.74.1 Lokaletilskud 58.908 0 58.908 58.908 59.504<br />
Folkebiblioteker<br />
3.50.1<br />
Kultur<br />
Folkebiblioteker 201.732 21.864 179.868 154.167 141.610<br />
3.60.1 Museer 34.789 3.268 31.521 33.072 30.764<br />
3.60.2 Museer, refusion 0 1.592 -1.592 -1.592 -1.533<br />
3.62.1 Teatre 36.939 0 36.939 37.383 35.062<br />
3.62.2 Teatre, refusion 0 16.573 -16.573 -16.573 0<br />
3.63.1 Musikarrangementer 10.006 0 10.006 9.849 11.456<br />
3.64.1 Andre kulturelle opgaver 33.989 0 33.989 32.981 33.259<br />
Administration<br />
6.40.1 Fælles formål 1.714 0 1.714 1.714 1.714<br />
6.41.1 Kommunalbestyrelsen 829 0 829 829 433<br />
6.42.1 Kommissioner, råd-nævn 14.199 3.472 10.727 10.934 10.055<br />
6.43.1 Valg mv. 89 0 89 89 12.979<br />
6.51.1 Sekretariat og forvaltning 63.411 1.102 62.309 56.994 52.400<br />
Bevilling i alt 730.596 60.682 669.914 632.677 639.996<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
0.30.3 Fritidsfaciliteter 9.895 0 9.895 81.404 44.388<br />
3.50.3 Folkebiblioteker 0 0 0 2.298 0<br />
3.60.3 Museer 0 0 0 1.223 0<br />
Bevilling i alt 9.895 0 9.895 84.925 44.388<br />
Total 740.491 60.682 679.809 717.602 684.384<br />
Fritid:<br />
0.30.1 Fritidsfaciliteter<br />
Københavns Idrætsanlæg modtager et nettotilskud på 124,9 mio. kr. til vedligeholdelse og drift af<br />
anlæg og betjening af idrætslivet i København. Dette er en reduktion i tilskuddet på 2,4 mio. kr. i<br />
forhold til budget 2001. Årsagen hertil er dels en budgetstigning på 0,4 til idrætsanlæg på Holmen
og 0,3 mio. kr. til drift af skøjtebane på Blågårds Plads, dels en rammereduktion på 3,1 mio. kr. <strong>som</strong><br />
følge af en tilbagebetaling af et lån til etablering af relaxafdelingen i Østerbro svømmehal.<br />
Betingelser for anvendelsen af tilskuddet reguleres af kommunens budget samt hidtil af<br />
driftsoverenskomsten mellem Københavns Kommune og Københavns Idrætsanlæg.<br />
Driftsoverenskomsten udløber dog med udgangen af 2001.<br />
Københavns Idrætsanlæg er en selvejende institution. Københavns Kommune har vedtaget<br />
Københavns Idrætsanlægs vedtægter. Københavns Idrætsanlægs formål er <strong>som</strong> servicevirk<strong>som</strong>hed<br />
at forvalte og tilvejebringe ressourcer med henblik på optimal udnyttelse af faciliteter primært til<br />
idrætten, samt kommunale og kulturelle formål. Endvidere skal Københavns Idrætsanlæg varetage<br />
formidling og rådgivning i relation hertil.<br />
Budgetkompetence:<br />
Kultur- og Fritidsforvaltningen er bemyndiget til at udbetale tilskuddet til Københavns Idrætsanlæg.<br />
0.34.1 Vandrerhjem<br />
Budgettet til skatter, afgifter og udvendig vedligeholdelse af vandrerhjemmet på Bellahøj er<br />
overført til bevilling<strong>som</strong>rådet Ejendomsdrift.<br />
0.35.1 Andre Fritidsfaciliteter<br />
I budgetforslaget 2002 er der afsat 30,9 mio. kr. til vedligeholdelse og drift af KUC’s anlæg og<br />
faciliteter, hvilket svarer til budgettet i 2001. Tilskuddet udgør ca. 30% af KUC’s samlede<br />
bruttoudgifter. Tilskuddet reguleres af kommunens budget og driftsoverenskomsten af 1995 mellem<br />
KUC og Københavns Kommune.<br />
KUC er stiftet <strong>som</strong> en selvejende institution af Københavns Kommune i 1968. De nuværende<br />
vedtægter er godkendt af Borgerrepræsentationen i 2000.<br />
Formålet er at drive og udleje lokaler og faciliteter, <strong>som</strong> Københavns Kommune har stillet til<br />
rådighed for KUC til idrætsformål, medborgerhusaktiviteter og øvrige kulturelle formål.<br />
Aktiviteterne skal primært have et almennyttigt sigte. KUC’s tilbud henvender sig til alle<br />
aldersgrupper og ikke bare til den københavnske lokalbefolkning.<br />
Budgetkompetence:<br />
Kultur- og Fritidsforvaltningen er bemyndiget til at udbetale tilskuddet til KUC.<br />
I budgetforslag 2002 er der desuden afsat 10,1 mio. kr. til driften af de 6 kultur- og medborgerhuse<br />
fra bydelsforsøget. Da der endnu ikke er taget stilling til den fremtidige organisatoriske placering af<br />
bydelsmedborgerhusene, er bydelsmedborgerhusene budgetteknisk placeret sammen med de øvrige<br />
medborgerhuse.<br />
Kultur- og Fritidsudvalget yder tilskud til Køge Bugt og Bellevue Strandparker på tilsammen 1,8<br />
mio. kr. Tilskuddet er uændret i forhold til 2001. Strandparkernes vedtægter indebærer, at<br />
interessenterne (Københavns Amt, kommuner og stat) betaler en forholdsmæssig del af tilskuddet.<br />
3.01.1 Svømmehaller
Der er afsat 1,043 mio. kr. til driften af svømmehaller i kommunens folke- og gymnasieskoler.<br />
Opgaven udføres af Københavns Idrætsanlæg.<br />
Budgetkompetence:<br />
Kultur- og Fritidsforvaltningen er bemyndiget til at udbetale tilskuddet til Københavns Idrætsanlæg.<br />
Folkeoplysning<br />
Formålet er at sikre de økonomiske og fysiske rammer for at børn og unge samt voksne kan danne<br />
folkeoplysningskredse og deltage i folkeoplysende virk<strong>som</strong>hed efter reglerne i<br />
folkeoplysningsloven. Dette formål opfyldes gennem aktiviteter på folkeoplysningens 4<br />
overordnede områder Udviklingsarbejde, voksenundervisning, foreninger og lokaleanvisning.<br />
I tabel 2 er vist en oversigt over, hvordan den samlede økonomiske ramme, der i 2000-2002 er afsat<br />
til disse områder, fordeles på de enkelte aktivitets- og tilskud<strong>som</strong>råder:<br />
Tabel 2.<br />
Budgettal i mio. kr. i løbende priser. 2000 2001 2002<br />
Udviklingsarbejde mv. – lovens § 6 stk. 1 og stk. 7 10,2 9,8 9,8<br />
Start- og udviklingspuljen – lovens § 6 stk. 1 (5%-puljen) 5,6 5,6 5,6<br />
Udviklingspuljer til børn og unge samt etniske minoriteter 4,6 4,2 4,2<br />
Den folkeoplysende voksenundervisning – lovens kapitel 4 65,2 64,7 64,7<br />
Aktivitetstilskud til voksenundervisning 70,0 70,0 70,0<br />
Mellemkommunal refusionsordning -4,8 -5,3 -5,3<br />
Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde – lovens kapitel 5 18,1 18,1 18,1<br />
Aktivitetstilskud til idræt 11,1 11,1 11,1<br />
Aktivitetstilskud til ungdomsorganisationer, spejdere og kulturelle<br />
foreninger m.v.<br />
7,0 7,0 7,0<br />
Lokaleanvisning og tilskud til private lokaler – lovens kapitel 6 og 7 60,6 58,9 58,9<br />
Driftstilskud til private lokaler 18,4 16,6 16,6<br />
Betaling for benyttelse af lokaler i KUC 15,5 15,5 15,4<br />
Betaling for benyttelse af andre kommunale lokaler 4,0 4,8 4,9<br />
Betaling for benyttelse af statens lokaler beliggende i kommunen 1,8 1,8 1,8<br />
Driftstilskud til DGI-byen og Vandkulturhuset 13,2 13,0 13,0<br />
Driftstilskud til Idrætsfabrikken 0,3 0,3 0,3<br />
Lokaletilskud til voksenundervisning 7,4 6,9 6,9<br />
Samlet tilskud til folkeoplysende virk<strong>som</strong>hed 154,1 151,5 151,5<br />
Den samlede ramme til folkeoplysende virk<strong>som</strong>hed er i budgetforslag 2002 på 151,4 mio. kr.,<br />
fordelt med 164,2 mio. kr. på udgiftssiden og 12,8 mio. kr. fra indtægter fra andre kommuner.<br />
Budgettet er uændret i forhold til budget 2001.<br />
Folkeoplysningsudvalgets kompetencer<br />
I henhold til folkeoplysningslovens § 36 stk. 2 afgiver Folkeoplysningsudvalget forslag til<br />
kommunalbestyrelsen om den samlede beløbsramme til folkeoplysning, om rammens fordeling<br />
mellem områderne samt om anvendelse af beløbsrammer til særlige formål. Inden for de af
Borgerrepræsentationen vedtagne beløbsrammer og Borgerrepræsentationens retningslinier for<br />
tilskud er det Folkeoplysningsudvalget, der træffer afgørelse om den tilskudsberettigede virk<strong>som</strong>hed<br />
og fordeler tilskud til foreningerne inden for den folkeoplysende voksenundervisning, det frivillige<br />
folkeoplysende foreningsarbejde samt udviklingsarbejde m.v. Endvidere er det<br />
Folkeoplysningsudvalget, der anviser offentlige lokaler m.v. til foreningerne og lokaletilskud for<br />
brugen af private lokaler. Endelig påser Folkeoplysningsudvalget, at tilskud er anvendt i<br />
overensstemmelse med loven og regler fastsat i medfør heraf.<br />
For hvert af de 4 områder gives i det følgende en sammenfattende beskrivelse af aktiviteterne med<br />
opstilling af servicemål på de enkelte områder:<br />
Tilbagebetaling af tilskud:<br />
Kredsene skal tilbagebetale de tilskud, der ikke er anvendt i henhold til de regler, der fastsat i<br />
Folkeoplysningsloven eller af Borgerrepræsentationen. Tilbagebetalingerne vil først finde sted i det<br />
følgende kalenderår.<br />
Bevillingsreglerne giver ikke umiddelbart mulighed for at anvende de beløb, der bliver<br />
tilbagebetalt, på tilbagebetalingstidspunktet. Dette budget indeholder derfor forudsætning om, at de<br />
tilbagebetalte tilskudsbeløb kan indgå i de generelle tilskudsrammer. Folkeoplysningsudvalget<br />
fordeler disse beløb til kredsene.<br />
3.71 Udviklingsarbejder m.v. – lovens § 6 stk. 2 og stk. 7<br />
Udgifterne til udviklingspuljerne er budgetteret uændret i forhold til 2001, og udgør 9,8 mio. kr.<br />
Af den samlede beløbsramme til folkeoplysningsvirk<strong>som</strong>hed minus tilskud til private lokaler og<br />
lejrpladser skal kommunalbestyrelsen efter lovens § 6 stk. 2 afsætte mindst 5% til en start- og<br />
udviklingspulje, <strong>som</strong> kan anvendes til nye initiativer med folkeoplysende formål,<br />
udviklingsarbejde, enkeltstående projekter, amatørkulturelle aktiviteter, folkeoplysende tilbud til<br />
børn og unge, <strong>som</strong> ikke tiltrækkes af øvrige tilbud, samlingssteder med folkeoplysning <strong>som</strong><br />
hovedmål og virk<strong>som</strong>hed af tværgående karakter. Målgruppen er alle folkeoplysende foreninger<br />
samt alle andre ansøgere, der vil gennemføre folkeoplysningsvirk<strong>som</strong>hed under dette område. Der<br />
er i Borgerrepræsentationens retningslinier for tilskud til folkeoplysning ifølge lovens §6, stk. 5-6<br />
og §37, stk. 3-4 fastsat nærmere regler for puljens anvendelse. Det er Folkeoplysningsudvalget, der<br />
fordeler tilskud fra puljen.<br />
Herudover har Borgerrepræsentationen efter reglerne i § 6 stk. 7 besluttet at afsætte en del af<br />
beløbsrammen for folkeoplysning til udviklingspuljerne for børn og unge samt etniske minoriteter,<br />
<strong>som</strong> er nærmere beskrevet under 3.73 det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. Anvendelsen<br />
af udviklingspuljerne fremgår af nedenstående skemaer.<br />
Udviklingspuljen for Børn og Unge<br />
1999 2000 2001 *<br />
Ansøgninger i alt 45 63 25<br />
Godkendte projekter 28 47 23<br />
Afslag/bero/trukket 17 16 6<br />
Forventet antal børn og<br />
unge i aktivitet<br />
3.747 3.908 2.140
Udviklingspuljen for Etniske Grupper<br />
1999 2000 2001 *<br />
Ansøgninger i alt 16 22 8<br />
Godkendte projekter 7 14 7<br />
Afslag/bero/trukket 9 8 1<br />
Forventet antal børn og<br />
460 1.195 635<br />
unge i aktivitet<br />
* Ansøgninger godkendt til og med 1. april 2001<br />
bem.:Nogle projekter kan strække sig over flere år, men er kun medtaget i ansøgningsåret.<br />
3.72 Den folkeoplysende voksenundervisning – lovens kapitel 4<br />
I budgetforslaget er der afsat 64,7 mio. kr. til folkeoplysende voksenundervisninger, hvilket svarer<br />
til budget 2001. Borgerrepræsentationen afsætter i henhold til Folkeoplysningsloven en<br />
beløbsramme til den folkeoplysende voksenundervisning, der hovedsagelig omfatter tilskud til<br />
undervisning, studiekredse og foredragsvirk<strong>som</strong>hed for voksne (lovens kapitel 4). Målgruppen for<br />
disse tilskud, der kaldes for undervisningstilskud, er enhver borger over 18 år. Det er dog også<br />
muligt at tilrette virk<strong>som</strong>heden for børn og voksne eller blot lade unge under 18 år deltage i<br />
virk<strong>som</strong>heden. Borgerrepræsentationen har i de vedtagne retningslinier for tilskud fastsat, at der i<br />
Københavns Kommune ydes støtte til følgende, hvor fordelingen af tilskud er tillagt<br />
Folkeoplysningsudvalget:<br />
Leder- og lærerløn (et lovkrav)<br />
Særligt tilskud til undervisning på små hold <strong>som</strong> handicap- og instrumentalundervisning (en<br />
kan-bestemmelse)<br />
Tilskud til særlige grupper <strong>som</strong> f.eks. pensionister, arbejdsledige m.fl. (en kan-bestemmelse)<br />
Tilskud til særlige formål <strong>som</strong> ældremotion og handicapbetingede udgifter (en kanbestemmelse)<br />
Lokaletilskud (lovkrav og kan-bestemmelse)<br />
De samlede tilskud til voksenundervisning gav ifølge det seneste regnskab grundlag for følgende<br />
aktiviteter på området:<br />
Tal baseret på regnskab 1998 1999<br />
Antal kredse, der modtog støtte 132* 112<br />
Antal deltagere til undervisning 117.987 100.509<br />
Antal deltagere til foredrag 41.316 46.672<br />
Undervisningstimer i alt 325.282 328.650<br />
Antal foredrag i alt 1.772 1.712<br />
Tilskud i alt 71 mio. kr. 72 mio. kr.<br />
Deltagernes egenbetaling 67,7 mio. kr. 71 mio. kr.<br />
* 14 kredse ophørte i løbet af året<br />
Foruden tilskudsbetalinger til kredsene indeholder funktionen betalinger til og fra andre kommuner<br />
for folkeoplysningsvirk<strong>som</strong>hed, der finder sted udenfor deltagernes bopælskommuner.
Der kan af bevillingen anvises aktivitetstilskud efter reglerne for det frivillige folkeoplysende<br />
foreningsarbejde, jf. funktion 3.73.<br />
3.73 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde – lovens kapitel 5<br />
Der er afsat 18,1 mio. kr. i 2002 <strong>som</strong> tilskud til foreninger m.v., hvilket er uændret i forhold til<br />
2001. Målgruppen for dette tilskud, der benævnes aktivitetstilskud, er alle foreninger, <strong>som</strong><br />
gennemfører folkeoplysende aktiviteter for børn og unge under 25 år (lovens kapitel 5). De<br />
folkeoplysende foreninger på området omfatter alle idrætsforeninger i Københavns Kommune samt<br />
en række kulturelle foreninger, spejdere og øvrige ungdomsorganisationer med aktiviteter for børn<br />
og unge.<br />
Aktivitetstilskuddet deles i to lige store former for tilskud: grundtilskud og aktivitetstimetilskud.<br />
Tilskuddet fordeles af Folkeoplysningsudvalget og bevilges på baggrund af oplysninger fra kredsen.<br />
Grundtilskuddet på baggrund af antal deltager under 25 år og aktivitetstimetilskuddet på baggrund<br />
af de gennemførte aktivitetstimer. Der er krav om en egenbetaling for at opnå aktivitetstilskud.<br />
Der kan af bevillingen anvises undervisningstilskud efter reglerne for den folkeoplysende<br />
voksenundervisning, jf. funktion 3.72.<br />
Borgerrepræsentationen har i de vedtagne retningslinier for tilskud fastsat, at der i Københavns<br />
Kommune ydes støtte til handicappede med en prioritering efter et indekssystem:<br />
Handicappede deltagere under 18 år udløser tilskud efter indeks 200,<br />
Øvrige handicappede (uanset alder) modtager tilskud efter samme regler, <strong>som</strong> til ikke<br />
handicappede under 18 år.<br />
Borgerrepræsentationen har endvidere fastsat regler, der giver Folkeoplysningsudvalget mulighed<br />
for at fordele dele af tilskudsrammen til følgende særlige formål, jf. lovens § 6, stk. 7:<br />
Lederuddannelse (foreningsledere)<br />
Handicapidrætskonsulent<br />
Tilskud til handicapkørsel
De samlede tilskud til børn og unge i 1999-2001 har ved tilskudsfordelingen givet grundlag for<br />
følgende aktiviteter på området:<br />
Tal baseret på<br />
ansøgninger<br />
1999 2000 2001<br />
Antal kredse der modtog støtte 516 505 444<br />
Antal børn og unge under 25 år 55.548 59.127 60.985<br />
Antal aktivitetstimer 455.417 427.023 419.137<br />
Tilskud i alt 16,8 mio. kr. 17,3 mio. kr. 17,7 mio. kr.<br />
Tilskud pr. deltagere 302 kr. 293 kr. 290<br />
En sammenligning af aktivitetsniveauet i de store kommunen viser, at antallet af aktive medlemmer<br />
i foreningerne er væsentligt lavere i København end i de andre store byer specielt på idræt<strong>som</strong>rådet.<br />
Målsætninger for udvikling af det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde<br />
Målsætning<br />
Antallet af aktive børn og unge i foreningerne bringes på niveau med de andre store kommuner.<br />
Overvejelser<br />
Som det fremgår af den idrætspolitiske redegørelse, er udbuddet af idrætsaktiviteter til børn og unge<br />
væsentligt lavere i København end i resten af landet. Det giver sig udslag i et væsentligt lavere antal<br />
aktive børn og unge i foreningerne i København. De væsentligste indsat<strong>som</strong>råder på det frivillige<br />
folkeoplysende foreningsarbejde i de kommende år vil være at skabe vilkår, <strong>som</strong> kan øge antallet af<br />
aktive medlemmer i foreningerne især på idræt<strong>som</strong>rådet.<br />
Økonomi<br />
Til dette formål iværksatte Folkeoplysningsudvalget i 1999 udviklingspuljerne med 3 mio. kr. pr. år<br />
til nye aktiviteter for børn og unge. Ved fordeling af aktivitetstilskud for 1999 var antallet af børn<br />
og unge i foreningerne 52.000. Dette tal var ved fordeling af tilskud for 2001 steget til 60.500. Ved<br />
at fortsætte udviklingspuljerne de kommende år forventes denne positive udvikling at kunne<br />
fastholdes. Udviklingspuljen er budgetteret uændret i forhold til 2001.<br />
Målsætning<br />
Der iværksættes et udviklingsarbejde på folkeoplysning<strong>som</strong>rådet i samarbejde med andre<br />
forvaltningsenheder med henblik på at fremme integration af etniske minoriteter i foreningslivet.<br />
Overvejelser<br />
Til dette formål iværksatte Folkeoplysningsudvalget i 1999 udviklingspuljerne med 1 mio. kr. pr. år<br />
til aktiviteter for etniske minoriteter. Der er siden iværksættelse af dette arbejde gennemført<br />
projekter for ca. 2.200 børn og unge inden for målgruppen. I 2001 forventes denne indsats<br />
forstærket i samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, hvor der indgås en kontrakt<br />
om rekvirerede ydelser på kultur- og fritid<strong>som</strong>rådet omfattende integrationsindsatsen på det<br />
frivillige og foreningsbaserede aktivitet<strong>som</strong>råde med etablering af en decentral indsats med fokus<br />
på foreningslivet.
Økonomi<br />
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen køber ydelsen i Folkeoplysningssekretariatet med en<br />
samlet årlig driftsramme på 3 mio. kr.<br />
Målsætning<br />
Det iværksatte samarbejde mellem folkeoplysningskredse i København og Malmø fortsættes og<br />
forstærkes med henblik på at børn og unge i foreningslivet i København kan få kontakt med børn og<br />
unge i Malmø.<br />
Økonomi<br />
Der er i 1999 iværksat et samarbejde mellem foreningslivet i København og Malmø med henblik på<br />
at skabe kontakt mellem børn og unge i Øresundsregionen. Med dette indsat<strong>som</strong>råde er det<br />
hensigten at bygge bro mellem den generation på begge sider af sundet, <strong>som</strong> skal bære fremtidens<br />
samarbejde i regionen. Der er etableret et fælles sekretariat med en konsulent i København i FOS og<br />
Malmø, <strong>som</strong> bistår med at skabe kontakter og udvikler fælles aktivitetsprojekter.<br />
3.74 Lokaleanvisning og tilskud til private lokaler – lovens kapitel 6 og 7<br />
I Kultur- og Fritidsudvalgets budgetforslag 2002 er der afsat 58,9 mio. kr. til tilskud til private<br />
lokaler og lejrpladser, hvilket svarer til budget 2001. Desuden afholder kommunen driftsudgifter i<br />
forbindelse med anvendelsen af andre kommunale, herunder KUC og statslige lokaler. Disse<br />
betalinger udgør 100 pct. af de faktiske drift<strong>som</strong>kostninger.<br />
Driftstilskud til private lokaler og betaling for benyttelse af statslige lokaler er lovbundne. Der skal<br />
efter loven ydes tilskud til private lokaler på mindst 65% af foreningens udgifter.<br />
Borgerrepræsentationen har i retningslinierne for tilskud besluttet at dække udgiften med 75%.<br />
Betaling for benyttelse af andre kommunale lokaler er en intern kommunal betaling, hvorved<br />
foreningerne får stillet lokalerne vederlagsfrit til rådighed. Driftstilskud til DGI-byen og<br />
Idrætsfabrikken gives efter beslutning truffet i Borgerrepræsentationen.<br />
Borgerrepræsentationen fastsætter reglerne for tilskud til private haller og andre private lokaler, der<br />
ejes eller lejes af kredse til undervisning m.v. af voksne. Der ydes et tilskud pr. lokaletime efter en<br />
sats, der beregnes, når det af Folkeoplysningsudvalget godkendte lokaletimetal foreligger. For<br />
almindelige lokaler er tilskuddet 75 pct. af driftsudgifterne, såfremt der ikke kan stilles egnede<br />
offentlige lokaler til rådighed.<br />
I sammenhæng med anvisning af lokaletilskud anviser Folkeoplysningsudvalget alle ledige<br />
offentlige lokaler og udendørsanlæg, herunder idrætshaller og andre haller og udendørsanlæg i<br />
kommunen, vederlagsfrit til folkeoplysningsvirk<strong>som</strong>hed. Målgruppen er alle folkeoplysende<br />
foreninger incl. idrætsforeninger og ansøgere, der får tilskud efter start- og udviklingspuljen. For at<br />
en forening kan få anvist offentlige lokaler og udendørsanlæg skal den kunne opfylde lovens<br />
tilskudsbetingelser. Det er Folkeoplysningsudvalget, der træffer afgørelse om tilskudsberettiget<br />
virk<strong>som</strong>hed efter loven (§ 37 stk. 4).<br />
I henhold til folkeoplysningsloven prioriteres offentlige lokaler og udendørsanlæg i følgende<br />
rækkefølge:<br />
1.Aktiviteter for børn og unge<br />
2.Folkeoplysende voksenundervisning, herunder aktiviteter i tilknytning hertil.
3.Aktiviteter for voksne.<br />
Dog skal anvisning til folkeoplysende virk<strong>som</strong>hed for handicappede ske før anden anvisning.<br />
I sæsonen 2000/2001 er der anvist lokaler til i alt 1.200 brugere. Heraf var 780 folkeoplysende<br />
foreninger og resten enten kommunale institutioner eller udlejning til formål, <strong>som</strong> falder uden for<br />
reglerne om anvisning af vederlagsfri lokaler.
Fordeling af brugere i lokaleanvisningen<br />
Type af forening/bruger Antal foreninger mv.<br />
Aftenskoler 45<br />
Foreninger f. børn og unge 225<br />
Alene lokaler 507<br />
Københavns kommune 307<br />
Privat (udlejning) 127<br />
Foreninger i alt 1.211<br />
I tabellen nedenfor er vist antallet af udlånstimer fordelt på de forskellige typer af faciliteter, <strong>som</strong><br />
Folkeoplysningssekretariatet kan anvise til brugerne. Hovedparten af udlånstimerne er i<br />
idrætsfaciliteterne, mens udlånet i skolernes faglokaler og klasselokaler er mere begrænset især i<br />
forhold til det antal lokaler, der er til rådighed.<br />
Lokaletype Timer til rådighed Udlånte timer % forbrug af<br />
pr. uge *<br />
pr. uge<br />
lokalerne<br />
Klasseværelse 36.505 495 1,4 %<br />
Faglokaler m.v. 22.890 663 2,9 %<br />
Gymnastiksal/hal 4.230 3.098 73,2 %<br />
Sportshal(DGI) 127,5 127,5 100 %<br />
Svømmehal 315 288 91,4 %<br />
Skydebaner 1500 487 32,5 %<br />
I alt 65.567,5 5.158,5 7,87 %<br />
* Der er forsøgt taget højde for skolernes eget brug m.v.<br />
Som noget nyt i forbindelse med lovrevisionen, har de frivillige folkeoplysende foreninger ikke<br />
længere frit lokalevalg. Af § 25 stk. 2 fremgår: ”Kommunalbestyrelsen kan undlade at<br />
imødekomme nye ansøgninger om lokaletilskud, hvis Folkeoplysningsudvalget kan anvise et egnet<br />
offentligt lokale.” Med denne bestemmelse har Folkeoplysningsudvalget fået tillagt en særlig rolle<br />
med at sikre, at de samlede ressourcer til faciliteter, <strong>som</strong> kommunalbestyrelsen afsætter på<br />
folkeoplysning<strong>som</strong>rådet, bliver anvendt optimalt i forhold til brugernes behov. Således skal<br />
Folkeoplysningsudvalget foretage en samlet vurdering af anvendelsen af driftstilskud til private<br />
lokaler og anvisning af offentlige lokaler til foreningerne. I denne helhedsvurdering skal<br />
Folkeoplysningsudvalget sikre, at der sker en samlet prioritering af anvisning af lokaler og<br />
lokaletilskud set i forhold til anvisning af tilskud til aktiviteter. Som det fremgår af lovens § 33 stk.<br />
2, skal det sikres, at der ydes tilskud efter objektive kriterier, der giver lige tilskudsvilkår og vilkår<br />
for anvisning af offentlige lokaler til virk<strong>som</strong>hed med samme funktion og indhold.<br />
Mål for udvikling af lokaleanvisning og tilskud til private lokaler<br />
Målsætning<br />
Der indføres en fælles portal til lokaler for alle brugere, hvor lokaler til fritidsformål fordeles efter<br />
samme retningslinier, hvorunder der også foretages en prioritering af tilskud til private lokaler i<br />
forhold til benyttelsen af offentlige lokaler med henblik på en optimal udnyttelse af de samlede<br />
ressourcer.
Der udarbejdes en samlet udviklingsplan for etablering af en magnetkortordning på skolerne i<br />
forbindelse med bookingsystemet hvor brugerne med et magnetkort kan få adgang til lokalerne. Der<br />
er fremsat ønske om indførelse af magnetkort på skolerne over en 4-årig periode. Forslaget<br />
forudsætter finansiering ved en besparelse på udgifter til skolebetjente på Uddannelses- og<br />
Ungdomsudvalgets område.<br />
Målsætning<br />
Skaffe flere facilitetstimer til børn og unge.<br />
Strategi/handling<br />
”Primetime”, <strong>som</strong> er tidsrummet kl. 17.00-20.00, ved fordeling af lokaler fastholdes og<br />
videreudvikles. Det er målet, at 65% af kapaciteten i tidsrummet kl. 17.00-20.00 forbeholdes børn<br />
og unge.<br />
Økonomi<br />
Målsætningen er udgiftsneutral<br />
Biblioteker<br />
Københavns Kommunes Biblioteker består af et hovedbibliotek, 19 distriktsbiblioteker, en bogbus,<br />
Afdelingen for Særopgaver og KKB-LYD. Det foreslås, at der afsættes et budget på 179,035 mio.<br />
kr. til at drive og udvikle bibliotekerne, hvilket er en stigning på 24,9 mio. kr. i forhold til budget<br />
2001. Udlånstallet i de 19 distriktsbiblioteker svinger fra 59.749 udlån til 452.781 udlån årligt.<br />
Tabel 3.<br />
Budget 2001 Budget 2002<br />
Personale 98.462 100.682<br />
Ejendomsudgifter 24.675 24.595<br />
IT 8.897 8.577<br />
Materialeudgifter 23.670 25.868<br />
Øvrige udgifter -1.536 -1.369<br />
Bydelsbiblioteker 0 21.515<br />
I alt 154.168 179.868<br />
Bibliotekerne tilbyder alle borgere viden og oplevelser i forbindelse med uddannelse, arbejde og<br />
fritid.<br />
Beskrivelse af målsætninger/resultatkrav:<br />
Kultur- og Fritidsudvalgets 1. målsætning<br />
Bibliotekerne skal udbygge samlingerne af musik og multimedier, udbygge nettjenester og give<br />
adgang til internettet for alle københavnere.
Overvejelser<br />
Med opfyldelse af målsætningen lever København op til kravene i lov om biblioteksvirk<strong>som</strong>hed<br />
<strong>som</strong> beskrevet i Bibliotekspolitisk Redegørelse 2000.<br />
Strategi/handlinger<br />
I årene 2000-2002 sker især udbygning af pc’ere med internetadgang, fra 2002/2003 lægges<br />
hovedindsatsen på materialeudbygningen.<br />
Økonomi<br />
Der er tale om en opbygningsperiode hvor der i budget 2002 afsættes 4,7 mio. kr., og i 2003, hvor<br />
det fulde niveau nås, afsættes 7,5 mio. kr. Merudgifterne forudsættes finansieret ved DUTkompensation.<br />
Resultatkrav i 2002<br />
Der skal være mindst 1 internetpc pr. 3.000 indbyggere med udgangen af 2002<br />
Indkøb af musik, multimedier mv. skal udgøre 55 enheder pr. 1.000 indbygger i 2002<br />
Der skal anvendes 4% af materialekontoen til netbaserede tjenester.<br />
Kultur- og Fritidsudvalgets 2. målsætning<br />
Københavnerne skal møde indbydende og tidssvarende biblioteker.<br />
Overvejelser<br />
Mange af byens biblioteker er nedslidte, har gammelt og blandet inventar og der er vanskeligheder<br />
med at opfylde nutidens krav til arbejdsmiljø. Renovering og fornyelse af lokalbibliotekerne og<br />
overvejelser om hovedbibliotekets fremtidige placering er to at hovedopgaverne i Bibliotekspolitisk<br />
Redegørelse 2000<br />
Strategi/handlinger<br />
Igangværende renoveringer og flytteplaner afsluttes og renovering af øvrige eksisterende lokaliteter<br />
gennemføres over de næste fire år. Der afholdes arkitektkonkurrence om nyt hovedbibliotek.<br />
Økonomi<br />
Renovering af lokalbibliotekerne skønnes at kunne udføres inden for en ramme på ca. 20 mio. kr.<br />
(2001 PL niveau)<br />
Der er afsat 0,5 mio. kr. til Arkitektkonkurrence om nyt hovedbibliotek.<br />
Resultatkrav i 2002<br />
4 biblioteker renoveres i 2002.<br />
Der afholdes arkitektkonkurrence om nyt hovedbibliotek<br />
Beskrivelse af aktiviteter og målgruppe:<br />
Lov nr. 340 af 17. maj 2000 om biblioteksvirk<strong>som</strong>hed forpligter kommunen til at "stille bøger,<br />
tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer så<strong>som</strong> musikbærende materialer og elektroniske<br />
informationsressourcer, herunder Internet og multimedier til rådighed."
Bibliotekerne skal formidle kommunal og statslig information og information om samfundsforhold i<br />
øvrigt.<br />
Borgerrepræsentationen godkendte den 25. januar 2001 ”Bibliotekspolitisk redegørelse 2000” (BR<br />
19/01), <strong>som</strong> herefter danner grundlag for prioriteringer og planlægning i de kommende år.<br />
Redegørelsen indeholder følgende indsat<strong>som</strong>råder::<br />
Gennemførelsen af lov om biblioteksvirk<strong>som</strong>hed kræver en betydelig udbygning af de<br />
københavnske bibliotekers medietilbud, <strong>som</strong> samlet vil medføre øgede driftsudgifter fra 2003 på<br />
ca. 7,5 mio. kr. i forhold til budget 2000. Disse udgifter forudsættes at medføre DUTkompensation.<br />
Renovering og fornyelse af de lokale biblioteker, så borgerne kan møde et indbydende og<br />
tidssvarende tilbud, skønnes at kræve en økonomisk indsats på ca. 20 mio. kr. over en årrække.<br />
Der bør foretages systematiske overvejelser om Hovedbibliotekets fremtidige placering.<br />
Der skal ske en udskiftning af bibliotekernes nedslidte skrankeekspeditioner og lægges større<br />
vægt på selvbetjening.<br />
Bibliotekernes udviklingspotentiale skal styrkes og udvides.<br />
Medarbejdernes kompetencer skal udvikles i overensstemmelse med de krav bibliotekerne<br />
møder.<br />
Folkebibliotekerne udlånte 6,6 mio. materialer i 2000. Udlånet af bibliotekernes materialer udviser<br />
dog en svag faldende tendens. Det svarer til iagttagelserne fra hele landet.<br />
Bibliotekerne besøges årligt af ca. 3,7 mio. besøgende og er dermed det mest benyttede kulturtilbud<br />
i kommunen og et vigtigt led i børn og voksnes uddannelse samt kulturelle og demokratiske liv.<br />
Antallet er stabilt, men benytternes anvendelse af bibliotekerne har ændret karakter. En<br />
undersøgelse i september 2000 viser, at over halvdelen af de besøgende kommer for at benytte<br />
bibliotekernes tilbud på stedet.<br />
Bibliotekernes målgruppe er hele befolkningen <strong>som</strong> betjenes gennem hovedbiblioteket og<br />
lokalbibliotekerne og Opsøgende Afdeling.<br />
Der er indgået en resultatkontrakt med Biblioteksstyrelsen for de kommende 3 år, hvorefter<br />
Københavns Kommunes Hovedbibliotek betragtes <strong>som</strong> et centralbibliotek, der i samarbejde med<br />
centralbibliotekerne i Københavns, Frederiksborgs og Roskildes amter fungerer <strong>som</strong> et<br />
netværk<strong>som</strong>råde.<br />
Hovedindsatsen for Københavns vedkommende bliver formidling af musikbærende materialer og<br />
netbaserede tjenester, herunder træning af personalet i hele netværk<strong>som</strong>rådet.<br />
Som en konsekvens af kommunens bestræbelser på at integrere de etniske minoriteter har<br />
Bibliotekerne ændret strategi for biblioteksbetjeningen af de etniske minoriteter.<br />
Indsat<strong>som</strong>råderne er i disse år formidling af materialer - fortrinsvis integrationsfremmende<br />
materialer og informationsmedier om det danske samfund og kultur og biblioteksorientering. Hertil<br />
kommer indkøbssamarbejde med Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek og redaktion af en
københavnsk side på www.finfo.dk, <strong>som</strong> er en landsdækkende hjemmeside for de etniske<br />
minoriteter.<br />
Med udgangen af 2000 fandtes der ca. 150 pc’ere med internetadgang for publikum.<br />
Målet er i 2002 at have 1 pc med internetadgang pr. 3.000 indbyggere. Der skal således anskaffes<br />
ca. 40 pc’ere med internetadgang i budgetåret (incl. forsøgsbydelene).<br />
Via Bibliotekernes hjemmeside, www.kkb.bib.dk, stilles der en række online-faciliteter til rådighed:<br />
Reservering af Bibliotekernes materialer (54.954 ud af 358.463 stk. i 2000), benytterne kan se<br />
status for hvad de har af mellemværende med biblioteket og man kan forny allerede hjemlånte<br />
materialer.<br />
Hjemmesiden blev i 2000 besøgt af 139.150 personer.<br />
Benytterne kan <strong>som</strong> noget helt nyt nu bestille bøger via Internet fra samtlige danske folke- og<br />
forskningsbiblioteker til levering på et selvvalgt bibliotek.<br />
Der downloades elektronisk publicerede dokumenter til publikum fra eksterne fuldtekst-databaser<br />
og bibliotekerne vil tilbyde lånerne en online-service, hvor man får meddelelse om at materialer om<br />
bestemte emner nu er indgået i biblioteket og kan bestilles via www.kkb.bib.dk.<br />
Beskrivelse af ændringerne fra budget 2001 til 2002:<br />
Bibliotekernes ramme korrigeres med 1,7 mio. kr. i forbindelse med implementering af lov om<br />
biblioteksvirk<strong>som</strong>hed. Der sker en udvidelse af bibliotekernes materialekonto og der ansættes<br />
yderligere en edb-medarbejder blandt andet til vedligeholdelse af det forøgede antal internetpc'ere<br />
og netværk. Der er desuden afsat 0,5 mio. kr. til foranalyse vedrørende et nyt hovedbibliotek.
I budgetforslaget er der indarbejdet merindtægter på 2,044 mio. kr., <strong>som</strong> fremkommer ved:<br />
1. Effektivisering af hjemkaldelsesproces og inddrivelsesproces har gennem de senere år<br />
bevirket øgede indtægter på gebyrer og inkasso. Der budgetteret med en effektiviseringsbesparelse<br />
på 1,344 mio. kr.<br />
2. Afgifter for aflevering af lånte materialer forhøjes fra den 31. dag efter afleveringsfristens udløb.<br />
Merindtægten forventes at blive på 700.000 kr. om året.<br />
Nøgletal:<br />
Nettodriftsudgifter til biblioteker pr. indbygger i København – 2002 prisniveau (kr./indb.)<br />
Budget 2000 Budget 2001 Budget 2002<br />
395 426 360<br />
* excl. forsøgsbydelene<br />
1999 2000<br />
Udlån pr. årsværk 15,785 enheder 14,574 enheder<br />
Nyindkøbte bøger og andre materialer pr. 1.000<br />
indbyggere<br />
443 enheder 435 enheder<br />
Øvrige mediers andel af materialekontoen 16% 18%<br />
Besøgende 3,0 mio. 3,0 mio.<br />
Tallene for udlån pr. årsværk er udtryk for det fysiske udlån af materialerne. Tendensen er svagt<br />
faldende. Da antallet af besøgende i bibliotekerne er relativt stabilt, viser det at brugerne også<br />
kommer for at benytte bibliotekernes øvrige tilbud, så<strong>som</strong> internet-pc’erne, aviser og tidsskrifter.<br />
Budgetkompetence:<br />
Budgetansvar og –kompetence er delegeret til Kultur- og Fritidsforvaltningen inden for<br />
Bibliotekernes samlede budget. Ca. 87% af budgettet er uddelegeret til decentral forvaltning i<br />
Hovedbiblioteket og lokalbibliotekerne.<br />
I forbindelse med tilbageførsel af bibliotekerne fra forsøgsbydelene indgås der resultatkontrakter<br />
med bibliotekerne i Indre Nørrebro, Indre Østerbro, Sydhavnen og Valby.<br />
Resultatkontrakter udbredes i løbet af 2002 til at omfatte de øvrige folkebiblioteker i kommunen.<br />
Kultur<br />
Kultur- og Fritidsudvalget driver og yder tilskud til en række kulturinstitutioner i København. Det<br />
gælder museer, teatre, musik mv., lige<strong>som</strong> udvalget støtter det københavnske kulturliv gennem<br />
Københavns Kulturfond, Puljen for Kunst og Kultur, Honorarstøtteordningen, Byens Børn og<br />
øvrige kulturprojekter.<br />
Kultur- og Fritidsudvalget yder tilskud til børnekultur og ungdomskulturelle projekter, herunder<br />
Byens Børn, samt drift af Ungdomsinformationen og Use It.<br />
Fordelingen af de generelle tilskudsmidler varierer af historiske grunde mellem de forskellige<br />
kunst- og kulturområder, lige<strong>som</strong> andre faktorer indgår i vurderingen og prioriteringen af<br />
Københavns Kommunes kulturtilbud, herunder de øvrige tilbud i Øresundsregionen.
Tabel 4. Oversigt over Kulturtilskud – bruttoudgifter, 2002-priser<br />
Budget 2002 2001 2000<br />
Bruttoudgifter 1000 kr. Pct. 1000 kr. Pct. 1000 kr. Pct.<br />
3.60 Museer 34.789 30,1 36.692 30,7 39.318 28,7<br />
3.62 Teatre * 27.088 23,4 27.530 23,0 42.687 31,1<br />
3.63 Musik 10.006 8,7 9.849 8,2 11.461 8,4<br />
3.64 Andre kulturelle opgaver 43.624 37,8 45.422 38,0 43.598 31,8<br />
Heraf Børn og unge ** 14.020 12,1 13.062 10,9 11.823 8,6<br />
Frie midler 9.437 8,2 8.203 6,9 6.808 5,0<br />
Andet kultur 20.167 17,5 24.157 20,2 24.967 18,2<br />
Kulturtilskud i alt 115.507 100 119.493 100 137.064 100<br />
År 2002 er budgetforslag<br />
* Teatre er excl. DST-garanti.<br />
** Børn og unge: Incl. tilskud til børneteatre fra 3.62 Teatre. Disse er: Anemone Teatret, Det lille<br />
teater, Marionetteatret, Zangenberg, Zeppelin samt børne- og opsøgende teater. Excl.<br />
Ungdomskommuneforsøg.<br />
År 2001: excl. Materialekonto.<br />
Budgetforslaget er på 115,5 mio. kr., hvilket er en reduktion på 4,0 mio. kr. i forhold til budget<br />
2001. Der er indarbejdet besparelser på 2,1 mio. kr. <strong>som</strong> led i kommunens generelle<br />
effektiviseringsbesparelse. Tekniske korrektioner under 3.64 Andre kulturelle opgaver har reduceret<br />
budgettet med 3,7 mio. kr. Budgettet er endelig reduceret med 2,0 mio. kr. <strong>som</strong> følge af, at der i<br />
budget 2001 var indarbejdet etårige projekter.<br />
I forbindelse med bydelsforsøgets ophør er budgettet forøget med 1,9 mio. kr., der er overført fra<br />
bydelenes budgetter til kulturelle formål. Desuden er der afsat yderligere 0,5 mio. kr. til<br />
honorarstøtteordningen, 0,4 mio. kr. til vedligeholdelse af museer og 1,0 mio. kr. til puljen til<br />
”Kulturprojekter”.<br />
Tabel 4 viser en række større ændringer i den procentvise fordeling af tilskud<strong>som</strong>råderne og et<br />
gennemgående fald i de samlede kommunale udgifter til kulturområdet gennem de senere år. Mest<br />
udtalt er ændringerne på teaterområdet og børn- og ungeområdet. Fordelingen af tilskudsmidler i<br />
tabel 4 afspejler målsætningen om en fastholdelse af det børne- og ungdomskulturelle arbejde og<br />
museerne <strong>som</strong> indsat<strong>som</strong>råde. I år 2002 udgør tilskudsmidlerne til Børn- og ungeområdet således<br />
12,1 pct. af de generelle tilskudsmidler mod knap 11 pct. i 2001 og 8,6 pct. i 2000.<br />
Museum<strong>som</strong>rådet udgør i 2002 30,1 pct. af tilskudsmidlerne mod 28,7 pct. i 2000. Det<br />
gennemgående fald i de samlede kommunale udgifter til kulturområdet følger af både de generelle<br />
pålagte besparelser og de i 2001 overførte midler til HUR. Faldet i udgiftsniveauet fra 2001 til 2002<br />
kan primært henføres til en række budgetomlægninger under 3.64.1 Andre kulturelle opgaver.<br />
Kultur- og Fritidsudvalgets 3. målsætning:<br />
Antallet af aktiviteter og tilbud på det børne- og ungdomskulturelle område skal øges.<br />
Kunstnere og uddannede inden for kulturområdet inddrages i støttede aktiviteter på institutioner og<br />
skoler for at sikre en højere kvalitet i tilbuddene (jf. kommunens børnekulturelle strategi).
Overvejelser<br />
Børn og unge i alderen 0-24 år udgør ca. 28 pct. af Københavns samlede befolkning. Der bør være<br />
en så bred vifte af kulturelle tilbud til denne aldersgruppe <strong>som</strong> muligt. Tilskud, der direkte kan<br />
henføres til denne aldersgruppe, udgør i 2002 12,6 pct. af de samlede tilskud til kulturområdet. Da<br />
børn og unge også er brugere af de almene kulturelle institutioner og benytter de kulturelle tilbud<br />
sammen med resten af befolkningen, er det målet gradvist at øge de direkte relaterede tilskud til<br />
kulturelle aktiviteter for børn og unge, så de udgør 15 pct. af de samlede tilskud.<br />
Strategi/handlinger<br />
- Start af skoletjeneste på Nikolaj Udstillingsbygning i lighed med Skoletjenesten på Københavns<br />
Bymuseum og Thorvaldsens Museum.<br />
- Der indgås samarbejdsaftaler med Dans i Nordvest og Rytmisk Børneskole.<br />
- I alle nye kontrakter med kulturinstitutioner indarbejdes målsætninger for børn og unge arbejdet.<br />
Økonomi<br />
Der er afsat 1,4 mio. kr. til den børnekulturelle strategi. Der skal yderligere tilføres 2,4 mio. kr.<br />
til børn- og ungeområdet for at nå målsætningen om 15 pct. af de samlede kulturelle tilskud i<br />
2002. Til start af skoletjeneste i Nikolaj Udstillingsbygning skal tilføres 0,225 mio. kr. Beløbene<br />
er ikke indarbejdet i budgetforslaget.<br />
Resultatkrav i 2002<br />
- Der er startet skoletjeneste i Nikolaj Udstillingsbygning.<br />
- Der foreligger godkendte samarbejdsaftaler med Dans i Nordvest og Rytmisk Børneskole.<br />
Kultur- og Fritidsudvalgets 4. målsætning<br />
Museernes besøgstal øges og formidlings- og informationsdelen prioriteres.<br />
Overvejelser<br />
Efter indførelsen af entrébetaling på Københavns Bymuseum, Thorvaldsens Museum og Nikolaj<br />
Udstillingsbygning i 1999, er besøgstallene til disse institutioner faldet markant, hvorfor der skal<br />
igangsættes tiltag, der kan vende denne udvikling.<br />
Strategi/handlinger<br />
Museerne øger markedsføringsindsatsen og iværksætter formidlingstiltag til sikring af en mere<br />
udadvendt profil og højere besøgstal.<br />
Resultatkrav i 2002<br />
Besøgstallet skal i år 2002 være 10 pct. højere end besøgstallet i år 2000.<br />
3.60.1 Museer<br />
I budgetforslaget for 2002 er der afsat et nettobudget på 31,5 mio. kr., hvilket er en reduktion på 1,6<br />
mio. kr. i forhold til 2001, hvilket primært skyldes bortfald af 1-årige bevillinger, der var afsat i<br />
2001 til sikring og elektronisk arkivering. Budgettet er fordelt med 29,7 mio. kr. til de<br />
kommunaltdrevne museer, og 1,8 mio. kr. i tilskud til Kunstforeningen gl. strand, arkivudvalget og
lokalhistoriske arkiver. Der er i 2000 indgået kontrakt med Kunstforeningen Gl. Strand. Kontrakten<br />
løber indtil andet aftales.<br />
De kommunalt drevne museer er indsat<strong>som</strong>råde i år 2002. Museerne er friholdt for besparelser og<br />
der er afsat 0,4 mio. kr. til vedligeholdelse af museerne. Kommunen ønsker at udvikle og<br />
vedligeholde de kommunalt ejede museer, således at de kan bidrage til den fortsatte udbygning af<br />
Øresundssamarbejdet og sammen med de øvrige museer sikre en helhed i hovedstaden.<br />
Museerne administreres i henhold til Museumsloven af 1. januar 1990. I Museumslovens kapitel 3<br />
(§§ 11-16) er angivet vilkårene for, at kommunalt drevne eller støttede museer kan opnå<br />
statstilskud. Thorvaldsens Museum og Københavns Bymuseum modtager tilskud fra staten.
Til opfyldelse af mål og resultatkrav er der på museum<strong>som</strong>rådet indgået virk<strong>som</strong>hedskontrakter<br />
med følgende 4 kommunale institutioner for perioden 2002-2005 med:<br />
Nikolaj Udstillingsbygning, nettobudget på 4,8 mio. kr.<br />
Thorvaldsens Museum nettobudget på 9,0 mio. kr.<br />
Københavns Bymuseum, nettobudget på 7,7 mio. kr.<br />
Københavns Stadsarkiv, nettobudget på 5,7 mio. kr.<br />
Desuden er der afsat 0,4 mio. kr. til driften af det kommunalt drevne Brønshøj Museum.<br />
Tabel 5. Besøgstal for museerne<br />
1998 1999 2000 Mål i 2002<br />
Københavns Bymuseum 43.569 35.478 31.523 34.700<br />
Thorvaldsens Museum 71.411 50.228 58.859 64.700<br />
Nikolaj Udstillingsbygning 100.161 26.231 36.802 40.500<br />
Brønshøj Museum 4.565 4.557 3.785 4.100<br />
I alt 219.706 116.494 130.969 144.000<br />
Museerne skal fortsat arbejde for øgede besøgstal. Tabel 5 viser, at indførelsen af entrébetaling fra<br />
årsskiftet 98/99 førte til betydelige fald i museernes besøgstal. Den negative tendens blev allerede<br />
vendt i 2000, men der er stadig et stort spring op til besøgstallene før 1999.<br />
Budgetkompetence:<br />
Budgetkompetence og ansvar for de kommunalt drevne museer er delegeret til de enkelte<br />
institutioners chef. Kultur- og Fritidsforvaltningen er bemyndiget til at udbetale tilskud til de<br />
lokalhistoriske arkiver og Kunstforeningen Gl. Strand.<br />
3.60.2 Museer<br />
I Museumslovens kapitel 3 (§§11-16) er angivet vilkårene for, at kommunalt drevne eller støttede<br />
museer kan opnå statstilskud. For Thorvaldsens Museum og Københavns Bymuseum er der<br />
budgetteret med et samlet tilskud fra staten på 1,6 mill. kr.<br />
3.62.1 Teatre<br />
Teaterområdet administreres med hjemmel i Bekendtgørelse af Teaterlov af 22. marts 1996.<br />
Nettotilskuddet til teatrene eksklusiv statsstøtte udgør 30,9 mio. kr. i 2002, hvilket er 0,4 mio. kr.<br />
mindre end i budget 2001. De 0,4 mio. kr. er overskydende midler i forbindelse med aftalen om de<br />
små storbyteatre, <strong>som</strong> Københavns Kommune har indgået med staten.<br />
Tilskuddet til hvert af de 12 Små Storbyteatre er fastlagt i de indgåede kontrakter, <strong>som</strong> blev<br />
vedtaget af Borgerrepræsentationen i september 2000. Kontrakterne løber frem til 2004 under<br />
forudsætning af, at tilskuddene til teatrene er vedtaget med budgettet. Tilskuddet pristalsreguleres<br />
en gang årligt. I kontrakterne er redegjort for teatrenes kunstneriske profil og målgruppe.<br />
Der indgås desuden kontrakter med Københavns Internationale Teater (KIT) og Røde Kro Teater,<br />
gældende fra 2001. Kultur- og Fritidsforvaltningen vil forelægge et udkast til nye resultataftaler<br />
med de 2 institutioner i 2002.
Tabel 6. Bruttotilskud til teatrene i 2002<br />
De Små Storbyteatre Mio. kr.<br />
Anemone Teatret 2,0<br />
Caféteatret 4,6<br />
Dansescenen 3,4<br />
Det Lille Teater 2,6<br />
Grønnegårdsteatret 2,0<br />
Husets Teater 4,6<br />
Kaleidoskop 3,6<br />
Kanonhallen 4,9<br />
Marionetteatret 0,9<br />
Teatret ved Sorte Hest 1,5<br />
Teater Zeppelin 2,0<br />
Zangenberg Teater 1,5<br />
Øvrige<br />
KIT 1,6<br />
Røde Kro Teater 0,8<br />
De 12 Små Storbyteatre er udvalgt ud fra følgende kriterier i perioden 2001-2004:<br />
- bredden i det københavnske teaterliv<br />
- kvaliteten af udviklingen af teatrene<br />
- plads til nye og eksperimenterende teatre og performance<br />
- at de små storbyteatre har en eksisterende scene og egnede lokaleforhold<br />
- at minimum 25 % af det afsatte beløb går til børneteatre<br />
- plads til den unge generation<br />
Tilskuddet til børne- og opsøgende teater på 0,6 mio. kr. er uændret. Tilskuddene til de enkelte<br />
teatre er uændrede i forhold til 2001. Kommunale skoler, institutioner og selvejende daginstitutioner<br />
kan købe billetter til børneteaterforestillinger for halv pris. Det gælder for forestillinger, der opføres<br />
i hovedstad<strong>som</strong>rådet, <strong>som</strong> er produceret for børn og unge under 16 år og er refusionsgodkendte.<br />
Tabel 7. Solgte børneteaterbilletter under refusionsordningen (estimat*)<br />
1998 1999 2000 2001 (forventet)<br />
29.200 42.500 41.800 43.800<br />
* antal solgte billetter er beregnet ved at dividere årets samlede refusionsgodkendte beløb med den<br />
mellem teatrene aftalte minimumspris det pågældende år. Det faktiske antal solgte billetter er derfor<br />
forventeligt mindre end angivet i tabellen.<br />
Stigningen i solgte billetter fra 1998 til 1999 er i overvejende grad resultatet af en administrativ<br />
reorganisering af ordningen med henblik på at lette institutionernes mulighed for at benytte<br />
ordningen.<br />
Budgetkompetence:<br />
Kultur- og Fritidsforvaltningen er bemyndiget til at udbetale tilskuddene.<br />
3.62.2 Teatre
Der er budgetteret med et samlet statstilskud til De Små Storbyteatre og Børne- og opsøgende teatre<br />
på 16,6 mio. kr.<br />
3.63.1 Musikarrangementer<br />
Kommunen ønsker at stimulere den levende musik gennem en koordineret indsats og flerårige<br />
bevillinger til de regionale spillesteder.<br />
Med lov nr. 341 af 17. maj 2000 om rytmiske spillesteder etableredes en permanent tilskudsordning<br />
med landets rytmiske spillesteder. Loven trådte i kraft 1. januar 2001 og indebærer, at Statens<br />
Musikråd yder tilskud til regionale spillesteder og honorarstøtte til et større antal spillesteder.<br />
Der er i budgettet afsat 8,8 mio. kr. til udmøntning af spillestedslovgivningen, fordelt med 3,8 mio.<br />
kr. i honorarstøtte og 5 mio. kr. til de regionale spillesteder. I forhold til budget 2001 er der<br />
indarbejdet en besparelse på 0,3 mio. kr. vedrørende <strong>som</strong>mermusik <strong>som</strong> led i kommunens generelle<br />
effektiviseringsbesparelse.<br />
De regionale spillesteder skal med de indgåede fireårige kontrakter, tiltrådt af<br />
Borgerrepræsentationen efteråret 2000, forfølge en række overordnede mål, der blandt andet<br />
indebærer præsentation af rytmisk musik af høj kvalitet og sikring af dynamikken i det danske<br />
musikliv. Kontrakterne løber frem til 2004 under forudsætning af, at tilskuddene er vedtaget med<br />
budgettet. Tilskuddet pristalsreguleres en gang årligt.<br />
Budget for Spillestedslovgivningen<br />
Mio. kr.<br />
Honorarstøtte 3,8<br />
Copenhagen Jazz House 1,1<br />
VEGA 2,3<br />
Stengade 30 0,8<br />
Loppen 0,8<br />
- Copenhagen JazzHouse præsenterer nu- og fremtidens jazz med afstikkere til swingjazzen og<br />
bebop’en.<br />
- VEGA præsenterer koncerter indenfor rock, moderne elektronica, R & B (Rhythm and Blues), hip<br />
hop, metal, pop og verdensmusik.<br />
- Stengade 30 præsenterer koncerter indenfor ny og original rock , pop og elektronica.<br />
- Loppen præsenterer koncerter indenfor rock, pop, verdensmusik, elektronica, hip hop og etniske<br />
musikgenrer.<br />
Støtten til Københavns Drengekor på 0,108 mio. kr. opretholdes. Der er afsat 0,69 mio. kr. til<br />
gennemførelse af året <strong>som</strong>mermusikprogram, fordelt med 0,102 mio. kr. i støtte til Copenhagen<br />
Summer Festival og 0,588 mio. kr. til Copenhagen Jazz Festival. I forhold til 2001 er budgettet<br />
reduceret med 0,3 mio. kr., idet koncerter på Rådhuspladsen udgår.<br />
Budgetkompetence:<br />
Kultur- og Fritidsforvaltningen er bemyndiget til at udbetale tilskuddene.
3.64.1 Andre kulturelle opgaver<br />
Der er budgetteret med et samlet nettotilskud på 34,0 mio. kr. til andre kulturelle opgaver, herunder<br />
Børn- og ungeområdet, frie midler til kulturprojekter, Puljen for Kunst og Kultur og Københavns<br />
Kulturfond, samt diverse kulturopgaver. I forhold til budget 2001 er det en stigning på 1 mio. kr.<br />
Stigningen skyldes tilbageførsel af bydelsmidler på 1,9 mio. kr. og en besparelse på 0,9 mio. kr., der<br />
er fordelt med 0,6 mio. kr. vedrørende Kulturbro 2002, 0,2 mio. kr. vedrørende børn og unge og 0,1<br />
mio. kr. vedrørende kulturprojekter.<br />
Børn og unge<br />
Indsatsen overfor børn og unge prioriteres fortsat i år 2002 med henblik på en styrkelse af børns og<br />
unges deltagelse i kulturelle aktiviteter.<br />
Københavns Kommune vedtog i november 2000 en Børnekulturel Strategi, med henblik på<br />
at sikre et varieret kulturtilbud af høj kvalitet til byens børn og unge<br />
at der skabes rammer, tid, rum og mulighed for at alle københavnske børn - uanset sproglig,<br />
kulturel eller social baggrund - i deres hverdag kan møde, fortolke og bearbejde kulturelle<br />
indtryk<br />
at alle københavnske børn får mulighed for at opleve og møde voksne, der er parate til at<br />
delagtiggøre dem i den fælles kulturarv og den kulturelle mangfoldighed<br />
at de københavnske børns kultur mødes med åbenhed, så de får optimale betingelser for at<br />
udfolde sig aktivt i deres egen kultur<br />
at sikre alle børn medindflydelse og medbestemmelse på kulturområdet<br />
at fremme integrationen af børn af flygtninge og indvandrere i kultur- og foreningslivet<br />
at sikre handicappede børn og unge mulighed for at deltage på lige fod med andre i kultur- og<br />
foreningslivet<br />
at de relevante institutioner under Kultur- og Fritidsforvaltningen på baggrund af disse 7<br />
overordnede målsætninger for hele Kultur- og Fritidsudvalgets område diskuterer og formulerer<br />
egne målsætninger for børn- og ungeområdet<br />
at udgiftsniveauet til børnekulturelle aktiviteter på Kultur- og Fritidsudvalgets område øges, så<br />
København kan nærme sig udgiften pr. indbygger i andre større danske kommuner.<br />
Til opfyldelse af målene gennemføres aktiviteter og tiltag, der indebærer en række omflytninger og<br />
udvidelser på børn- og ungeområdet.<br />
Tilskuddet til Byens Børn på 0,676 mio. kr., børnekulturhuse på 0,4 mio. kr., Anima på 0,102 mio.<br />
kr., Børne<strong>som</strong>merprogrammet på 0,51 mio. kr. og Skoledansescenen på 0,418 mio. kr. er<br />
budgetteret uændret, mens budgettet for Ung Handleplan reduceres med 0,1 mio. kr. og herefter<br />
udgør 0,605 mio. kr.<br />
Der afsættes 1,412 mio. kr. til gennemførelse af aktiviteter under den børnekulturelle strategi. Dette<br />
sker blandt andet ved at overflytte 1,019 mio. kr. fra Kulturprojekter og 0,307 mio. kr. fra Børn og<br />
unge projekter. De 1,412 mio. kr. fordeles med 0,225 mio. kr. til Skoletjeneste på henholdsvis<br />
Thorvaldsens Museum og Københavns Bymuseum, 0,214 mio. kr. til Rytmisk Børneskole, 0,13<br />
mio. kr. til en deltidsmedarbejder på Børnekulturhus Amar, 0,12 mio. kr. yderligere til<br />
Børnekulturstedspuljen <strong>som</strong> herefter udgør 0,37 mio. kr., 0,1 mio. kr. til Børnefilmfestivalen<br />
Buster, 0,15 mio. kr. til Byens Børns centrale pulje, 0,148 mio. kr. til Dans i Nordvest og 0,1 mio.<br />
kr. til Ung Dansescenes juniorkompagni.
Budgetkompetence:<br />
Kultur- og Fritidsforvaltningen er bemyndiget til at udbetale tilskuddene.<br />
Frie midler<br />
De samlede frie midler forøges med 1,3 mio. kr. og udgør i år 2002 9,4 mio. kr. Puljen til<br />
”Kulturprojekter” forøges med 1 mio. kr., og fra bydelsmidlerne overføres 1 mio. kr. til<br />
Kulturfonden og 0,3 mio. kr. til en pulje til fortsættelse af aktiviteter i bydelene, <strong>som</strong> ikke kan søges<br />
i Københavns Kulturfond. Fra Kulturprojekter overføres 1 mio. kr. til gennemførelse af<br />
Børnekulturstrategien. De to puljer der er åbne for ansøgninger: ”Puljen for kunst og kultur” og<br />
”Københavns Kulturfond” udgør henholdsvis 3 mio. kr. og 3,8 mio. kr. Der afsættes 2,3 mio. kr. til<br />
disposition under Kulturprojekter.<br />
Budgetkompetence:<br />
Kompetencen til at disponere over de frie midler er placeret i Kultur- og Fritidsudvalget.<br />
Fællesfinansierede institutioner<br />
De samlede tilskud til de fællesfinansierede institutioner udgør 5,172 mio. kr. i 2002 og er<br />
budgetteret uændret i forhold til 2001. De indgåede aftaler med Københavns Amt og Frederiksberg<br />
Kommune om tilskudsfordelingen indebærer, at tilskuddene udgør 3,612 mio. kr. til Glyptoteket,<br />
0,324 mio. kr. til Københavns Zoo, 0,242 mio. kr. til Cirkusbygningen og 0,994 mio. kr. til<br />
Grønlændernes Hus.<br />
Budgetkompetence:<br />
Kultur- og Fritidsforvaltningen er bemyndiget til at udbetale tilskuddene.<br />
Diverse tilskud<br />
Den samlede tilskudsramme er uændret i forhold til 2001og udgør 14,9 mio. kr. Budgettet til<br />
Kulturbro 2002 er reduceret med 0,7 mio. kr. Fra bydelene er overført 0,5 mio. kr., fordelt med 0,4<br />
mio. kr. til Valby Kulturdage og Billedarkiv, samt et øget tilskud til lokalrådene på 0,104 mio. kr.<br />
Forvaltningen bemyndiges til at udbetale disse tilskud samt følgende tilskud, der er uforandrede i<br />
forhold til 2001: gavludsmykninger på 0,051 mio. kr., Lokalrådsarrangementer på 0,322 mio. kr.,<br />
Pakhus 11 på 0,204 mio. kr. og Assistens Kirkegårds Formidlingscenter på 0,255 mio. kr.<br />
Der er desuden afsat budgetmidler til Fotografisk Center. Kultur- og Fritidsforvaltningen vil<br />
forelægge et udkast til nye resultataftaler med Fotografisk Center i 2002.<br />
Budgetkompetence:<br />
Kultur- og Fritidsforvaltningen er bemyndiget til at udbetale tilskuddene.<br />
Administration<br />
I budgetforslag 2002 er der afsat 75,7 mio. kr. til løsning af administrative opgaver er, hvilket er en<br />
stigning på 5,1 mio. kr. i forhold til budget 2001 i 2002-prisniveau. Den primære årsag til denne<br />
stigning er tilbagerulningen af forsøgsbydelene. De administrative opgaver omfatter Kultur- og<br />
Fritidsforvaltningens stabsfunktioner, Taxi-, Husleje- og Beboerklagenævn, Kulturfond og<br />
Musikudvalg, betjening af borgmesteren og Kultur- og Fritidsudvalget, samt partistøtte.
6.40.1 Fælles formål<br />
Budgettet til partistøtte udgør 1,7 mio. kr., hvilket svarer til budget 2001. Støtten udbetales i<br />
henhold til lov om økonomisk støtte til partier. Partier, der har fået mindst 500 stemmer ved valg til<br />
Borgerrepræsentationen får udbetalt ca. 7,75 kr. pr. stemme. Beløbet reguleres hvert år pr. 1. januar<br />
med Finansministeriets satsreguleringsprocent.<br />
Budgetkompetence:<br />
Kultur- og Fritidsforvaltningen er bemyndiget til at udbetale partistøtten.<br />
6.41.1 Kommunalbestyrelsen<br />
Der er afsat 0,8 mio. kr. til betjening af udvalg og borgmester, hvilket svarer til budgettet i 2001.<br />
Budgetkompetence:<br />
Kultur- og Fritidsforvaltningen er bemyndiget til at disponere inden for budgettet.<br />
6.42.1 Kommissioner, råd og nævn<br />
Der er budgetteret med 10,7 mio. kr. til diverse nævn, fonde og udvalg, hvilket er en reduktion på<br />
0,2 mio. kr. i forhold til budget 2001. Budget for 2002 er fordelt med 0,4 mio. kr. til Københavns<br />
Kulturfond og Københavns Musikudvalg, 9,4 mio. kr. til Husleje- og Beboerklagenævn, 0,8 mio.<br />
kr. til Taxinævnet samt 0,1 mio. kr. i honorar til formanden for Folkeoplysningsudvalget.
Budgetkompetence:<br />
Budgetkompetence og –ansvar vedrørende Husleje-, Beboerklagenævn og Taxinævn er delegeret til<br />
de pågældende nævn. På de øvrige områder er budgetkompetencen delegeret til Kultur- og<br />
Fritidsforvaltningen.<br />
6.51.1 Sekretariat og forvaltning<br />
Der er budgetteret med 62,3 mio. kr. til drift af Kultur- og Fritidsforvaltningens stabsfunktioner, der<br />
omfatter Sekretariat, Information, Idrætssekretariat, Økonomi, IT, Personale, Kulturudvikling og<br />
Folkeoplysningssekretariatet.<br />
Budgetkompetence:<br />
Budgetkompetencen og –ansvaret er delegeret til Kultur- og Fritidsforvaltningen.<br />
Anlæg<br />
I forslag til budget 2002 er der afsat 9,895 mio. kr. til anlægsaktiviteter, hvilket er en reduktion på<br />
75,0 mio. kr. i forhold til budget 2001.<br />
Østerbro Svømmehal: -31,167 mio. kr.<br />
Borgerrepræsentationen besluttede den 3. december 1998 at give en tre-årig<br />
anlægsbevilling til renovering af Østerbro svømmehal. Bevillingen i budget 2001<br />
udgjorde 16.218.000 kr. og hermed reduceres Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme<br />
for 2002. Desuden blev der i budget 2001 indarbejdet 14,2 mio. kr. til dækning af<br />
merudgifter i forbindelse med renoveringen af Østerbro Svømmehal. Rammen for budget<br />
2002 korrigeres for dette beløb. Inklusiv prisfremskrivning betyder dette, at den samlede<br />
anlægsbevilling til Østerbro Svømmehal bliver reduceret med 31,2 mio. kr. i forhold til<br />
budget 2001.<br />
Lokalt idrætsanlæg: -20,390 mio. kr.<br />
I budget 2000 indgik en pulje på 5 mio. kr. til etablering af ét nyt mindre fleksibelt og<br />
lokalt idrætsanlæg. Denne pulje blev forøget med 15 mill. kr. i 2001. Rammen for budget<br />
2002 korrigeres for dette beløb, hvilket svarer til 20,9 mio. kr. i 2002-prisniveau.<br />
Forbedringer af kultur- og idræt i København: -19,452 mio. kr.<br />
Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med budgetforliget for budget 2001 at<br />
lave en pulje på 30 mio. kr. til forbedring af kultur og idrætsfaciliteterne i kommunen. Af<br />
de 30 mio. kr. blev der afsat 1,2 mio. kr. i driftsstøtte til Multihallen. Rammen for budget<br />
2002 er reduceret med 19,5 mio. kr. i budget 2002<br />
Renovering af Kulturfabrikkens tag: -1,223 mio. kr.
I budget 2001 var afsat 1,2 mio. kr. til renovering af Kulturfabrikkens tag. Rammen for<br />
anlægsbudgettet 2002 korrigeres for dette beløb, hvilket svarer til 1,223 mio. kr. i 2002prisniveau.<br />
Renovering af biblioteker: -2,298 mio. kr.<br />
Der var afsat 2,255 mio. kr. i budget 2001 til renovering af biblioteker. Anlægsbudgettet<br />
for 2002 korrigeres for dette beløb, hvilket svarer til 2,298 mio. kr. i 2002-prisniveau.<br />
Kultur- og Fritidsudvalgets 5. målsætning<br />
Skabe tidssvarende faciliteter til kultur og idræt.<br />
Overvejelser<br />
Idrætten indtager en central rolle i københavnernes fritidsliv. For at leve op til borgernes<br />
aktivitetsniveau skal udbuddet af idrætsfaciliteter i rimeligt omfang modsvare de aktives behov. Det<br />
gælder for både den organiserede og uorganiserede del af idrætslivet samt for alle aldersgrupper.<br />
Strategi/handlinger<br />
København har gennem år oplevet et efterslæb på facilitet<strong>som</strong>rådet både hvad angår nye<br />
idrætsanlæg og renovering af eksisterende. I 2001 blev der igangsat en del renoveringsarbejder af<br />
offentligt ejede idrætsanlæg. Dette arbejde fortsættes i 2002. I forbindelse med renoveringen<br />
tilstræbes det, at der samtidig sker en fornyelse af anlægget, således at der opnås en større<br />
fleksibilitet i brugen, til gavn for en bredere målgruppe.<br />
Økonomi<br />
Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med budget 2001 at afsætte 28,8 mio. kr. til<br />
forbedring af kultur- og idrætsfaciliteter i Københavns Kommune. Kultur- og Fritidsudvalgets<br />
budgetramme 2002 til dette formål er reduceret med 20 mio. kr. Der er indarbejdet 9,895 mio. kr. i<br />
Kultur- og Fritidsudvalgets budgetforslag 2002 til formålet.<br />
Kultur- og Fritidsudvalgets 6. målsætning<br />
Etablere bedre mulighed for uorganiseret storbyidræt<br />
Overvejelser<br />
Storbyidrætten er i konstant ”bevægelse” og stiller derfor nye og anderledes krav til udbuddet af<br />
idrætsfaciliteter. Udnyttelse af ”byens offentlige rum” og indretning af egnede bygninger til<br />
idrætsformål er eksempler på potentielle udfoldelsessteder. Samtidig er der fortsat behov for, at der<br />
i tilknytning til aktivitetsstederne findes et værested eller klubhus, der kan danne ramme omkring<br />
det sociale liv. Det gælder især for de idrætsaktive børn og unge.<br />
Strategi/handlinger<br />
Det foreslås, at der skal afsættes en pulje på 5 mio. kr. til forskellige tiltag og forbedringer på<br />
idræt<strong>som</strong>rådet, der ikke er omfattet af eksisterende prioriteringer og støttemuligheder.
Økonomi<br />
Det forslås, at der afsættes en pulje på 5 mio. kr. til mindre initiativer på idræt<strong>som</strong>rådet.<br />
0.30.3 Idrætsfaciliteter<br />
Der er i budgetforslag 2002 afsat en anlægspulje på 9,895 mio. kr. til skabe tidssvarende faciliteter<br />
til kultur og idræt, jf. Kultur- og Fritidsudvalgets 5. målsætning. Dette er en reduktion på 19,5 mio.<br />
kr. i forhold til budget 2001.<br />
Budgetkompetence:<br />
En konkret udmøntning af puljen kræver en godkendelse af Borgerrepræsentationen.
Bevilling: Ejendomsdrift, ejendomme, drift og anlæg<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
0.05.1 Ubestemte formål –<br />
jordkontoret 25.076 25.805 -729 -2.794 3.400<br />
0.11.1 Beboelsesejendomme 7.061 14.294 -7.233 -5.318 -1.970<br />
0.12.1 Erhvervsejendomme 35.752 49.155 -13.403 -9.300 -5.776<br />
0.23.1 Strandområder 0 0 0 65 -349<br />
0.34.1 Vandrerhjem 437 0 437 0 0<br />
0.95.1 Redningsberedskab 63 0 63 63 15<br />
6.50.1 Administrationsbygninger 20.419 12.133 8.286 -136.141 -100.619<br />
6.51.1 Sekretariat og forvaltning 25.538 6.380 19.158 19.641 24.747<br />
Bevilling i alt 114.346 107.767 6.579 -133.784 -80.552<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
6.50.3 Administrationsbygninger 0 0 0 0 31.673<br />
Bevilling i alt 0 0 0 0 31.673<br />
Total 114.346 107.767 6.579 -129.599 -48.879<br />
Hovedopgaverne på bevilling<strong>som</strong>rådet Ejendomsdrift er dels at drive, vedligeholde og administrere<br />
kommunale ejendomme og ubebyggede arealer, <strong>som</strong> udgør ca. 4,5 mio. m 2 og har en samlet<br />
vurderet værdi på 3,0 mia. kr., dels at udføre serviceopgaver <strong>som</strong> rengøring, vagt og sikring, drift af<br />
personalekantioner mv.<br />
Tabel 8 viser en opgørelse over Ejendomsdrifts samtlige udgifter og indtægter opdelt efter formål.
Tabel 8.<br />
I 2002-prisniveau Vedtaget<br />
Budget 2001<br />
Budgetforslag<br />
2002<br />
A. drift, vedligeholdelse og administration<br />
Ejendomsskatter 52.332 51.332<br />
Forbrugsafgifter ( el og varme) 65.003 68.003<br />
Vedligeholdelse 42.633 40.873<br />
Øvrige ejendomsrelaterede udgifter 75.893 65.939<br />
Administrationsudgifter 10.967 11.206<br />
B. Serviceområder<br />
Personalekantiner 16.265 13.252<br />
Betjentservice 17.885 18.550<br />
Rengøringsservice 51.147 47.685<br />
Øvrige udgifter 13.759 13.535<br />
Udgifter, i alt 345.884 330.375<br />
Interne indtægter -206.469 -206.538<br />
Indtægter fra leje, varmebidrag og kantinesalg -118.972 -107.767<br />
Indtægter, i alt -325.441 -314.305<br />
Bydele -154.227 -9.491<br />
Netto, I alt -133.784 6.579<br />
A. Drift, vedligeholdelse og administration af kommunale ejendomme<br />
Ejendomsdrifts ejendomsportefølje kan opdeles i følgende kategoerier:<br />
Udlejningsejendomme:<br />
Drift af 54 ejendomme hovedsageligt indeholdende erhvervslejemål samt drift af såvel den<br />
Hvide <strong>som</strong> den Brune Kødby. Ejendommenes areal er ca. 258.000 m 2 og den samlede<br />
vurderede værdi er ca. 0,7 mia. kr.<br />
Administrationsejendomme:<br />
Administration af 35 ejendomme og 25 lejemål til brug for kommunens forvaltninger<br />
fortrinsvis til administrative formål. Ejendommenes areal er ca.156.000 m 2 og den<br />
samlede vurderede værdi er ca. 1,3 mia. kr. For administrationsejendomme er der indført<br />
betalingsordning, således at forvaltningerne opkræves husleje og ejendomsrelaterede<br />
omkostninger.<br />
Ubebyggede arealer:<br />
Drift af kommunens ubebyggede arealer, ejendomme m.v., driften af ejendomme erhvervet til<br />
byfornyelser samt kommunens andel af udgifter og indtægter vedrørende driften af de<br />
offentlige arealer i Hundige og Karlstrup. Arealet er ca. 4.042.000 m 2 og den samlede<br />
vurderede værdi er ca. 1,0 mia. kr.
Konsekvenser af bydelsforsøgets ophør<br />
Den praktiske varetagelse af udlejningsvirk<strong>som</strong>heden af lokaliteter til forsøgsbydelene er udgået fra<br />
2002 i forbindelse med bydelsforsøget ophør. Undtaget herfra er lejebetaling for socialcentre<br />
beliggende i bydelene. Ved forsøgets ophør opkræves husleje <strong>som</strong> for andre<br />
administrationsbygninger, der er omfattet af den interne betalingsordning.<br />
Ejendomsdrifts huslejeindtægter reduceres <strong>som</strong> følge af nedlæggelsen af bydelene. Samtidig<br />
nedsættes Ejendomsdrifts udgifter til udvendig vedligeholdelse og skatter og afgifter vedrørende<br />
bydelsejendomme. Ejendomsdrifts ramme forhøjes hermed med 137,680 mio. kr. i 2002-prisniveau.<br />
Serviceopgaver<br />
Rengøringsservice, betjentservice, kantinefunktion, internt trykkeri, telefonomstilling vedrørende<br />
hovedtelefonnummeret 33 66 33 66 samt planlægning af arrangementer m.m. på Rådhuset.<br />
Kultur- og Fritidsudvalgets 7. målsætning<br />
At indhente ejendommenes vedligeholdelsesefterslæb over en 10-årig periode.<br />
Overvejelser<br />
Ønske om at genoprette og bevare kommunens anlægsværdier bedst muligt samt at sikre lejere og<br />
brugere indeklima- og miljømæssigt forsvarlige lejemål/arbejdspladser.<br />
Strategi/handlinger<br />
Systematisk gennemgang af ejendommenes tilstand med henblik på at udarbejde en samlet<br />
beløbssat og prioriteret genopretnings- og forebyggende vedligeholdelsesplan.<br />
Økonomi<br />
Tilstandsrapporter vil fortrinsvis blive udfærdiget af eget personale, dog må der for større<br />
bygningskomplekser og fredede ejendommes vedkommende påregnes udgifter til fremmed teknisk<br />
bistand.<br />
Udgifterne på 1 mio. kr. vil blive søgt afholdt over vedligeholdelseskontiene.<br />
Resultatkrav i 2002<br />
I løbet af 2002 foreligger der en beløbssat genopretnings- og vedligeholdelsesplan.<br />
Kultur- og Fritidsudvalgets 8. målsætning<br />
Opnå lejebesparelser på lejemål hos 3. mand<br />
Overvejelser<br />
Ønske om en vurdering af om kommunens lejeudgifter til 3. mands lejemål afspejler et rimeligt<br />
markedsniveau.<br />
Strategi/handlinger<br />
Der er nedsat en task-force gruppe, der i løbet af 2000/2001 gennemgår og revurderer kommunens<br />
ca. 650 lejemål hos 3. mand. På baggrund af dette arbejde vil Ejendomsdrift genforhandle de<br />
lejekontrakter, hvor der vurderes at være mulighed for lejebesparelser.
Økonomi<br />
Der må imødeses afholdt udgifter til advokatbistand, men omfanget heraf lader sig ikke opgøre på<br />
nuværende tidspunkt.<br />
Resultatkrav i 2002<br />
Samtlige 141 lejemål under Ejendomsdrifts administration<strong>som</strong>råde skal være vurderet og iværksat<br />
genforhandlet i nødvendigt omfang i løbet af 2002.
0.05.1 Ubestemte formål - Jordkontoret.<br />
Budgettet 2002 til drift og vedligeholdelse af kommunens ubebyggede arealer samt til de offentlige<br />
arealer i Hundige og Karlstrup er –0,7 mio. kr. I tabel 9 fremgår en opgørelse over udgifter og<br />
indtægter i perioden 2001 til 2002, fordelt efter formål.<br />
Tabel 9.<br />
i 2002-prisniveau Budget 2001 Budget 2002<br />
Ejendomsskatter 22.214 22.214<br />
Forbrugsafgifter ( el og varme) 123 123<br />
Vedligeholdelse 500 2.500<br />
Øvrige ejendomsrelaterede udgifter 1.223 1.564<br />
Udgifter, i alt 24.060 26.401<br />
Interne kommunale huslejeindtægter -1.325 -1.325<br />
Husleje og refusion af skatter og afgifter -25.529 -25.805<br />
Indtægter, i alt -26.854 -27.130<br />
Netto, I alt -2.794 -729<br />
Beskrivelse af ændringerne fra budget 2001 til 2002:<br />
Som det fremgår af tabel 9 foreslås budgettet forøget med 2,065 mio. kr. Dette skyldes dels en<br />
teknisk overflytning af de offentlige arealer fra funktion 0.23.1 Strandområder, dels en forøgelse af<br />
vedligeholdelsesbudgettet med 2,0 mio. kr., således at budgettet tilpasses det faktiske forbrug.<br />
Denne forøgelse på 2,0 mio. kr. er tilvejebragt ved reduktion af vedligeholdelsesposterne på<br />
funktionerne 0.11.1 Beboelsesejendomme og 0.12.1 Erhvervsejendomme med h.h.v. 0,5 mio. kr. og<br />
1,5 mio. kr. Herefter udgør vedligeholdelsesbudgettet 2,5 mio. kr.<br />
Indtægtssiden indeholder dels refusioner fra lejere af skatter og afgifter dels lejeindtægter på 27,1<br />
mio. kr., hvoraf 1,3 mio. kr. vedrører indtægter fra interne (kommunale) lejere.<br />
Budgetkompetence:<br />
Kultur- og Fritidsforvaltningen disponerer inden for de fastlagte budgetrammer, dog forelægges<br />
større vedligeholdelsesarbejder for Kultur- og Fritidsudvalget.<br />
0.11.1 Beboelsesejendomme<br />
Funktionen omfatter driften af 54 udlejningsejendomme der administreres efter bestemmelserne i<br />
lejelovgivningen. Endvidere omfatter funktionen administrationen af "Nørrebros Teater". Budgettet<br />
i 2002 er –7,233 mio. kr. Tabel 10 viser udviklingen i udgifter og indtægter i perioden 2001 til<br />
2002, fordelt efter formål.
Tabel 10.<br />
i 2002-prisniveau<br />
A. drift, vedligeholdelse og administration<br />
Budget 2001 Budget 2002<br />
Ejendomsskatter 6.683 6.683<br />
Forbrugsafgifter ( el og varme) 1.187 1.187<br />
Vedligeholdelse 5.014 3.903<br />
Øvrige ejendomsrelaterede udgifter 8.149 7.345<br />
Udgifter, i alt 21.033 19.118<br />
Interne kommunale huslejeindtægter -1.557 -12.057<br />
Indtægter fra husleje og varmebidrag -24.794 -14.294<br />
Indtægter, i alt -26.351 -26.351<br />
Netto, I alt -5.318 -7.233<br />
Beskrivelse af ændringerne fra budget 2001 til 2002:<br />
Vedligeholdelsesbudgettet er reduceret med 1,1 mio. kr., hvoraf de 0,5 mio. kr. er overført til<br />
funktion 0.05.1 Ubestemte formål med henblik på en tilpasning til det forventede regnskab, og de<br />
resterende 0,6 mio. kr., var en engangsbevilling i 2001. Vedligeholdelsesbudgettet udgør herefter<br />
3,9 mio. kr.<br />
Reduktionen i de øvrige ejendomsrelaterede udgifter skyldes primært, at budgettet til<br />
ejendomsforsikringer er reduceret med 0,5 mio. kr., idet ejendommenes forsikringer har været<br />
forhandlet, og der er indgået aftale med et nyt forsikringsselskab. I denne forbindelse er der opnået<br />
en besparelse bl.a. fordi forsikringsselskabet, med baggrund i en del bygningers tiltagende forfald,<br />
ud over bygningsbrand, ikke i fuldt omfang vil forsikre områdets ejendomme.<br />
Indtægtssiden indeholder lejeindtægter og refusioner af forbrugsafgifter på 26,4 mio. kr., hvoraf<br />
12,1 mio. kr. vedrører indtægter fra interne kommunale lejere. Stigningen i de interne indtægter og<br />
det tilsvarende fald i indtægterne fra husleje og varmebidrag er af teknisk karakter og skyldes en<br />
tilpasning til de faktiske forhold.<br />
Budgetkompetence:<br />
Kultur- og Fritidsforvaltningen disponerer inden for de fastlagte budgetrammer, dog forelægges<br />
større vedligeholdelsesarbejder for Kultur- og Fritidsudvalget.<br />
0.12.1 Erhvervsejendomme.<br />
Ejendomsdrift har ansvaret for driften af 179 erhvervslejemål i h.h.v. Den Hvide og Brune Kødby,<br />
der administreres efter bestemmelserne i lejelovgivningen.<br />
Der er i Den Hvide Kødby et udtalt vedligeholdelsesbehov begrundet i et mangeårigt<br />
vedligeholdelsesefterslæb. Det afsatte vedligeholdelsesbudget på 15,3 mio. kr. - der også skal<br />
dække den daglige løbende vedligeholdelse - anses for utilstrækkeligt til genopretning af<br />
vedligeholdelsesefterslæbet.
Tabel 11.<br />
i 2002-prisniveau<br />
A. drift, vedligeholdelse og administration<br />
Budget 2001 Budget 2002<br />
Ejendomsskatter 5.770 2.770<br />
Forbrugsafgifter (vand, el og varme) 12.540 12.540<br />
Vedligeholdelse 17.172 15.287<br />
Øvrige ejendomsrelaterede udgifter 9.539 8.821<br />
Udgifter, i alt 45.021 39.418<br />
Interne indtægter -3.666 -3.666<br />
Øvrige Indtægter -50.655 -49.155<br />
Indtægter, i alt -54.321 -52.821<br />
Netto, I alt -9.300 -13.403<br />
Beskrivelse af ændringerne fra budget 2001 til 2002:<br />
Udgiftsbudgettet er reduceret med 5,6 mio. kr. og udgør herefter 39,4 mio. kr. i 2002 til skatter og<br />
afgifter, vedligeholdelse og øvrige ejendomsrelaterede udgifter.<br />
Reduktionen af ejendomsskatterne med 3 mio. kr. skyldes en nedsættelse af vurderingerne <strong>som</strong><br />
følge af jordforurening.<br />
Vedligeholdelsesbudgettet er reduceret med netto 1,9 mio. kr. væsentligst <strong>som</strong> følge af en reduktion<br />
på 1,8 mio. kr. der blev givet <strong>som</strong> en engangsbevilling i 2001. Herudover er posten reduceret med<br />
1,5 mio. kr., der er overført til funktion 0.05.1 Ubebyggede arealer med henblik på en tilpasning af<br />
dette område til det forventede regnskab. De nævnte reduktioner modsvares delvis af tilførsel af 1,5<br />
mio. kr., der er muliggjort ved en forventet forøgelse af indtægterne vedrørende de tekniske<br />
afgifter. Vedligeholdelsesbudgettet udgør herefter 15,3 mio. kr.<br />
Reduktionen i de øvrige ejendomsrelaterede udgifter skyldes primært, at posten forsikringer er<br />
reduceret med 0,6 mio. kr., der er opnået <strong>som</strong> følge af at ejendommenes forsikringer har været<br />
forhandlet og der er indgået aftale med et nyt forsikringsselskab. I denne forbindelse er opnået den<br />
nævnte besparelse. Herudover er budgettet reduceret med 0,2 mio. kr. idet en ledig<br />
specialarbejderstilling efter omlægning af en række arbejdsopgaver, ikke vil blive genbesat.<br />
Indtægtssiden indeholder lejeindtægter og refusioner af forbrugsafgifter, i alt 52,8 mio. kr., hvoraf<br />
3,7 mio. kr. vedrører indtægter fra interne (kommunale) lejere.<br />
Indtægtssiden er i alt reduceret med netto 1,5 mio. kr. væsentligst <strong>som</strong> følge af lejereduktioner i<br />
forbindelse med nedsættelse af ejendomsvurderingerne modsvaret af merindtægter vedrørende<br />
tekniske afgifter.<br />
Budgetkompetence:<br />
Kultur- og Fritidsforvaltningen disponerer inden for de fastlagte budgetrammer, dog forelægges<br />
større vedligeholdelsesarbejder for Kultur- og Fritidsudvalget.
0.23.1 Strandområder.<br />
Budgettet til driften af de offentlige arealer i Hundige og Karlstrup er overført til funktion 0.05.1<br />
Ubebyggede arealer.<br />
0.34.1 Vandrerhjem.<br />
Budgettet på 0,4 mio. kr. omfatter skatter og afgifter samt udvendig vedligeholdelse for<br />
vandrerhjemmet på Bellahøj.<br />
Budgetkompetence:<br />
Kultur- og Fritidsforvaltningen disponerer inden for de fastlagte budgetrammer.<br />
0.95.1 Redningsberedskab.<br />
Budgettet på 0,1 mio. kr. omfatter udgifter til bedriftsværn og hjælpetjeneste.<br />
Budgetkompetence:<br />
Kultur- og Fritidsforvaltningen disponerer inden for de fastlagte budgetrammer.<br />
6.50.1 Administrationsbygninger<br />
Nettobudgettet i 2002 på 8,286 mio. kr. omfatter udgifter og indtægter vedrørende administration af<br />
ejendomme og lejemål til brug for kommunens forvaltninger samt rengøringsservice. Tabel 12 viser<br />
en opgørelse over udviklingen i udgifter og indtægter i perioden 2001 til 2002, fordelt efter formål.<br />
Tabel 12.<br />
i 2002-prisniveau<br />
A. drift, vedligeholdelse og administration<br />
Budget 2001 Budget 2002<br />
Ejendomsskatter 17.665 19.665<br />
Forbrugsafgifter ( el og varme) 51.153 54.153<br />
Vedligeholdelse 19.947 19.183<br />
Øvrige ejendomsrelaterede udgifter<br />
B. Serviceområder<br />
56.982 48.209<br />
Rengøringsservice 51.147 47.685<br />
Øvrige udgifter 11.350 10.636<br />
Udgifter, i alt 208.244 199.531<br />
Indtægter fra kommunale institutioner -180.281 -169.621<br />
Husleje og varmebidrag fra private lejere -9.877 -12.133<br />
Indtægter, i alt -190.158 -181.754<br />
Bydele -154.227 -9.491<br />
Netto, I alt -136.141 8.286
A. Drift og vedligeholdelse<br />
Ejendomsdrift driver og vedligeholder kommunale ejendomme, fortrinsvis til administrative formål.<br />
Formålet er at stille egnede lokaler til rådighed for kommunens administration. Dette forudsætter en<br />
effektiv drift og veligeholdelse af ejendommene, samt en tilpasning af lokalerne efter brugernes<br />
behov.<br />
Funktionen administrationsbygninger indeholder desuden driften af værkstederne, hvis arbejd<strong>som</strong>råde<br />
omfatter administrationsbygninger og lejemål.<br />
Budgettet til vedligeholdelse af kommunens administrationsejendomme er der budgetteret med 19,2<br />
mio. kr. Posten er reduceret med 0,8 mio. kr., der blev bevilget til en ekstraordinær<br />
vedligeholdelsesopgave i ejendommen Bernstorffsgade 17 i 2001. De kommunale<br />
administrationsbygninger lider generelt under et betydeligt vedligeholdelses-efterslæb. Ved den<br />
sidst udarbejdede kortlægning af vedligeholdelsesbehovet blev det opgjort til ca. 400 mio. kr. I<br />
videst muligt omfang bliver de budgetterede vedligeholdelsesmidler disponeret i forhold til en<br />
prioritering af arbejderne, men dagligt forekommende, akutte arbejder må ofte gå forud, lige<strong>som</strong><br />
faste, lovpligtige arbejder <strong>som</strong> for eksempel elevatoreftersyn skal afholdes af de afsatte<br />
vedligeholdelsesmidler.<br />
Der er desuden budgetteret udgifter til bevogtning, ejendomsskatter, el, opvarmning, forsikringer,<br />
materialekøb og huslejeudgifter m.v. Budgetterne til ejendomsskatter, forbrugsafgifter og øvrige<br />
ejendomsrelaterede udgifter er blevet tilpasset til de faktisk forventede forhold. Reduktionen i de<br />
øvrige ejendomsrelaterede udgifter er primært indhentet efter indførelse af ny rengøringsmetoder.<br />
Reduktionen på 0,7 mio. kr. på de øvrige udgifter på serviceområderne er besparelser på telefoni.<br />
Udgifterne til telefoni er således inden for de senere år reduceret med 1,8 mio. kr. efter indgåelse af<br />
aftale om taletelefoni med fordelagtige rabatter.<br />
Indtægter fra såvel kommunale institutioner <strong>som</strong> husleje og varmebidrag fra private lejere er<br />
reguleret og tilpasset de faktiske forhold, hvilket især indførelsen af Københavns Kommunes<br />
interne betalingsordning har nødvendiggjort.<br />
Indtægterne fra de kommunale institutioner vedrører primært en intern betalingsordning for brugen<br />
af administrationslokaler og betaling for rengøring.<br />
I 1998 indførte Københavns Kommune en intern betalingsordning for at give de enkelte udvalg<br />
budgetansvaret for lokaleforbruget, hvorved en sammenhæng mellem ansvar og økonomisk<br />
kompetence skulle sikres. Som følge heraf opkræver Ejendomsdrift udvalgene og<br />
Revisionsdirektoratet for husleje og relaterede drift<strong>som</strong>kostninger for brugen af adminstrative<br />
lokaler. Huslejen er søgt tilpasset markedsvilkår, medens de relaterede drift<strong>som</strong>kostninger opkræves<br />
i forhold til faktisk forbrug. Ordningen reguleres med den almindelige pris- og lønfremskrivning i<br />
kommunen.<br />
Der opkræves årligt 119,2 mio. kr. hvoraf husleje udgør de 83,9 mio. kr.<br />
Herudover er der budgetterede lejeindtægter og varmebidrag fra private lejere i administrationsbygningerne.
B. Serviceområder<br />
Rengøringsservice nettobudget i 2002 udgør 47,7 mio. kr., hvilket er en reduktion på 3,5 mio. kr.<br />
Udgiftsreduktionen er modsvaret af en tilsvarende reduktion i opkrævningen fra rengøringsservice<br />
brugere. Reduktionen i nettobudgettet skyldes, at der indføres nye og omkostningsbesparende<br />
rengøringsmetoder der tilbydes de kommunale brugere til konkurrencedygtige priser.<br />
Rengøringsservice udfører rengøringsarbejde på 119 rengøringssteder omfattende 215.000 m 2 netto<br />
rengøringsareal.<br />
Budgetkompetence:<br />
Kultur- og Fritidsforvaltningen disponerer inden for de fastlagte budgetrammer, dog forelægges<br />
større vedligeholdelsesarbejder for Kultur- og Fritidsudvalget.<br />
6.51.1 Sekretariat og Forvaltning<br />
Det samlede nettobudget til betjentservice, personalekantiner, Ejendomsdrifts fællesadministration<br />
og internt trykkeri på Rådhuset er på 19,2 mio. kr. I tabel 13 fremgår en opgørelse over udgifter og<br />
indtægter i perioden 2001 til 2002, fordelt efter formål.<br />
Tabel 13.<br />
i 2002-prisniveau<br />
A. drift, vedligeholdelse og administration<br />
Budget 2001 Budget 2002<br />
Administrationsudgifter<br />
B. Serviceområder<br />
10.967 11.206<br />
Personalekantiner 16.265 13.252<br />
Betjentservice 17.885 18.550<br />
Øvrige udgifter 2.005 2.399<br />
Udgifter, i alt 47.122 45.407<br />
Interne indtægter -19.640 -19.869<br />
Primært salg i personalekantinerne -7.841 -6.380<br />
Indtægter, i alt -27.481 -26.249<br />
Netto, I alt 19.641 19.158<br />
Administrationen forestår bl.a. udlejning af egne og lejede lokaler til såvel kommunale <strong>som</strong> private<br />
lejere. Herunder udlejers forpligtelser med hensyn til vedligeholdelse, aftaler om serviceydelser osv.<br />
Betjentservice er opdelt i tre organisatoriske enheder: Vagt og information, Postservice og Rådhusservice.<br />
Målgruppen er den kommunale administration, politikere og borgere.<br />
Der er afsat til et nettobudget på 7,0 mio. kr., til driften af 4 personalekantiner i større<br />
administrationsbygninger, fordelt med et udgiftsbudget på 13,3 mio. kr. og et indtægtsbudget på 6,3<br />
mio. kr. Budgettet er reduceret med 1,3 mio. kr. i forhold til kantinebudgettet i 2001, hvilket<br />
skyldes, at Kantinenfunktionen i Bernstorffshus er overtaget af Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen. Udgiftsreduktionen modsvares af en tilsvarende reduktion af<br />
indtægterne under den interne betalingsordning, jf. funktion 6.50.1 Administrationsbygninger.<br />
Desuden administreres aftalen for den udliciterede kantine i Hans Nansens Gård.<br />
Kantinefunktionen er omfattet af den interne betalingsordning og afregnes med forvaltningerne<br />
efter den enkelte kantines driftsresultat.<br />
Målgruppen er personalet i de større administrationsbygninger og udegående kommunalt personale.<br />
Budgetkompetence:<br />
Kultur- og Fritidsforvaltningen disponerer inden for de fastlagte budgetrammer.
Uddannelses- og Ungdomsudvalget<br />
Budgetforslag Budget Personaletal<br />
Bevilling 2002 2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto 2002 2001<br />
og lønniveau. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. i alt i alt<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
Folkeskoleområdet 2.060.356 77.749 1.982.607 1.497.735 4.833 3.288<br />
Ungdomsuddannelse 401.483 88.252 313.231 310.112 490 567<br />
Voksenuddannelse 209.636 38.360 171.276 173.672 377 370<br />
Undervisn. af voksne indvandrere 89.371 33.338 56.033 43.286 85 85<br />
Fritidshjem og klubber 819.926 155.967 663.959 470.155 2.004 1.568<br />
Administration 96.583 122 96.461 69.457 203 156<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
Anlæg 260.608 0 260.608 304.879<br />
Lovbundne og finansposter<br />
Finansposter 2.459 2.968 -509 -525<br />
Samlet 3.940.422 396.756 3.543.666 2.868.771 7.992 6.034<br />
GENERELLE BEMÆRKNINGER<br />
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets opgaver<br />
Uddannelses- og Ungdomsudvalget varetager de kommunale undervisningstilbud til børn, unge og<br />
voksne (bortset fra social- og sundhedsuddannelserne) og kommunens fritidstilbud til børn i<br />
skolealderen.<br />
De største opgaver er:<br />
folkeskoler<br />
fritidshjem og fritids- og ungdomsklubber<br />
gymnasier og hf-kurser<br />
voksenuddannelser<br />
danskundervisning af voksne indvandrere<br />
specialundervisning af børn, unge og voksne.<br />
U & U plan<br />
Uddannelses- og Ungdomsudvalget udsendte i august 2000 for første gang en samlet plan for<br />
uddannelses- og ungdom<strong>som</strong>rådet i København. Hensigten med U & U-planen er først og<br />
fremmest, at den skal fungere <strong>som</strong> et værktøj for udvalg og forvaltning i det fortsatte arbejde med at<br />
videreudvikle indsatsen og planlægningen inden for uddannelses- og ungdom<strong>som</strong>rådet. Dernæst
skal den give interessenter og borgere indsigt i det politiske og administrative arbejde med området<br />
i København, herunder dets forudsætninger og prioriteringer.<br />
U & U-planen indeholder derfor en gennemgang af ansvar og opgaver, planer og indsat<strong>som</strong>råder<br />
samt en vurdering af den øjeblikkelige situation og de faktorer, <strong>som</strong> vil få betydning for<br />
uddannelses- og ungdom<strong>som</strong>rådet i den nærmeste fremtid. U & U-planen er revideret i 2001 og<br />
udgør i den ajourførte udgave en grundlæggende forudsætning for forslaget til budget i 2002.<br />
Overordnede målsætninger<br />
Med udgangspunkt i kommunens værdigrundlag er der fastlagt følgende overordnede målsætninger<br />
for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen:<br />
Københavns Kommunes Uddannelses- og Ungdomsforvaltning vil, med de muligheder, der gives<br />
inden for de politiske og økonomiske rammer, arbejde for en kvalificeret servicering af borgerne. I<br />
denne bestræbelse vil alle interessenter, herunder fra skoler og institutioner, så vidt muligt blive<br />
inddraget i forvaltningens udviklingsarbejde.<br />
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen skal hermed sikre:<br />
at forvaltningens tilbud til det enkelte barn, de unge, de voksne samt det sociale samspil styrkes<br />
gennem en løbende kvalitetsudvikling<br />
at Borgerrepræsentationen, Uddannelses- og Ungdomsudvalget, borgmesteren og direktionen<br />
får et kvalificeret grundlag for at løse deres opgaver og at deres beslutninger føres ud i livet<br />
at samarbejdet med andre udvalg og forvaltninger sker på et kvalificeret grundlag<br />
at skoler og institutioner får det bedst mulige grundlag for at løse deres opgaver<br />
at forvaltningens interne struktur, målopfyldelse og udnyttelse af ressourcerne løbende styrkes<br />
og vurderes<br />
at forvaltningens tilbud om udvikling og uddannelse af medarbejdere og ledere styrkes gennem<br />
en løbende kvalitetsudvikling<br />
at indsatsen om de fysiske rammer styrkes, således at brugerne og de ansatte oplever et<br />
tilfredsstillende fysisk miljø.
Mål og resultatkrav<br />
Uddannelses- og Ungdomsudvalget har vedtaget mål med tilhørende resultatkrav for<br />
serviceydelsernes kvalitet og udbredelse i budgetforslaget for 2002:<br />
Område Målsætning Resultatkrav<br />
Folkeskolen Eleverne modtager<br />
undervisning i det fastsatte<br />
omfang og med den vedtagne<br />
kvalitet med hensyn til<br />
klassestørrelser og muligheder<br />
Pædagogisk Psykologisk<br />
Rådgivning (PPR)<br />
for at vælge fag.<br />
Elever, der har behov for<br />
psykologbistand, kommer til<br />
undersøgelse inden for fastsat<br />
tidsfrist.<br />
IT i folkeskolen Folkeskolens elever har adgang<br />
til tidssvarende IT- udstyr i<br />
fornødent omfang.<br />
Ungdomsuddannelse Elever i gymnasier og på hfkurser<br />
har adgang til<br />
tidssvarende IT-udstyr i<br />
fornødent omfang<br />
Voksenuddannelse Ansøgere til almen<br />
voksenuddannelse og<br />
kvalificerede ansøgere til hfenkeltfag<br />
optages til den<br />
udbudte undervisning.<br />
Dansk for voksne indvandrere Bosiddende udlændinge har<br />
umiddelbar adgang til<br />
danskundervisning<br />
Fritidshjem Der er pasningsgaranti på<br />
fritidshjem, og familierne får i<br />
god tid besked om, hvilket<br />
fritidshjem der har plads til<br />
deres barn.<br />
Forbruget af lærerskematimer<br />
pr. elev pr. uge i normalklasser<br />
fra 1.- 10. klasse fastlægges<br />
efter forhandlinger med<br />
bydelene.<br />
Ved udgangen af 2002 er<br />
ventetiden nedbragt til 25 dage.<br />
Elevtallet pr. computer er højst<br />
7,5<br />
Elevtallet pr. computer er højst<br />
5,0<br />
Ingen ansøgere til almen<br />
voksenuddannelse og højst 5 %<br />
af de kvalificerede ansøgere til<br />
hf-enkeltfag får udskudt<br />
optagelsen til et senere<br />
tidspunkt.<br />
Bosiddende udlændinge er i<br />
gang med danskundervisning<br />
senest 3 måneder fra<br />
ansøgningstidspunktet.<br />
Familier med børn, der<br />
begynder i børnehaveklasse og<br />
1. klasse i august 2002, har<br />
senest 1. juli 2002 fået besked<br />
om, hvilket fritidshjem barnet er<br />
Fritidsklubber Børn har nem adgang<br />
optaget på.<br />
til 55 % af de 10-13 årige børn har<br />
aktiviteter i fritiden<br />
plads i fritidsklub<br />
Ungdomsklubber Unge har nem adgang til 32 % af de 14-17 årige unge er<br />
aktiviteter i fritiden<br />
medlem i en ungdomsklub<br />
Folkeskolens generelle serviceniveau udtrykkes <strong>som</strong> regel ved forbruget af lærerskematimer pr.<br />
elev pr. uge. Lærerskematimeforbruget er først og fremmest et mål for, hvor mange
undervisningstimer børnene har, men det er påvirket af klassernes størrelse, således at små<br />
klassestørrelser alt andet lige giver et større lærerskematimeforbrug pr. elev ved den anvendte<br />
timefordelingsmodel.<br />
Personlig trivsel er en afgørende forudsætning for at eleverne kan få optimalt udbytte af<br />
undervisningen. Nogle elever får personlige vanskeligheder og har behov for psykologbistand. Det<br />
er vedtaget at løfte serviceniveauet for den pædagogisk-psykologiske rådgivning over en 5-årig<br />
periode fra 1999 til 2003, så det kommer til at svare til niveauet i sammenlignelige byer.<br />
Vedtagelsen indebærer, at ventetiden på psykologiske undersøgelser nedsættes til 3 uger, og at<br />
indsatsen pr. elev øges.<br />
I København er anvendelsen af moderne informationsteknologi (IT) i undervisningen et højt<br />
prioriteret indsat<strong>som</strong>råde i folkeskolen og i ungdomsuddannelserne. IT-satsningen forudsætter, at<br />
der er udstyr til rådighed. Serviceniveauet for udstyr kan udtrykkes ved det antal elever, der deles<br />
om en tidssvarende computer. Computere, der er under 5 år gamle, regnes for tidssvarende til<br />
undervisning.<br />
Uddannelses- og Ungdomsudvalget lægger vægt på, at den enkelte voksne har mulighed for at<br />
uddanne sig efter behov og ønske. Derfor er det vigtigt, at udbuddet af uddannelser i København har<br />
bredde, og at de kvalificerede ansøgere kan optages til den ønskede undervisning. Omfanget af<br />
almen voksenuddannelse og hf-enkeltfag er bestemt af efterspørgslen, og serviceniveauet kommer<br />
ikke kun til udtryk i bevillingens størrelse men også i andelen af ansøgere, der bliver optaget til den<br />
ønskede undervisning.<br />
Det er vigtigt for de herboende udlændinges integration i samfundet, at deres adgang til<br />
danskundervisning er sikret umiddelbart. Uddannelses- og Ungdomsudvalget lægger vægt på, at<br />
udlændinge kan følge relevant undervisning i dansk efter de indgåede aftaler. Serviceniveauet for<br />
danskundervisning udtrykkes ved kort tid fra ansøgningstidspunktet til undervisningen er<br />
påbegyndt.<br />
København har vedtaget, at der er pasningsgaranti på fritidshjem for 6-9 årige elever i folkeskolen.<br />
Den enkelte skole samarbejder normalt med flere fritidshjem, og det er et udtryk for<br />
serviceniveauet, at den enkelte familie i god tid får besked om hvilket fritidshjem, der tilbyder plads<br />
til barnet.<br />
Uddannelses- og Ungdomsudvalget mener, at det er vigtigt at børn og unge i alderen 10-17 år har<br />
nem adgang til at deltage i aktiviteter i fritiden. Det forudsætter, at der er et tilstrækkeligt antal<br />
pladser i fritidsklubberne for de 10-13 årige og i ungdomsklubberne for de 14-17 årige.<br />
Erfaringsmæssigt er tilgangen til klubberne størst i de yngste aldersgrupper – et forhold, der<br />
genspejles i det antal pladser, der er nødvendige, for at børn og unge oplever, at de nemt kan<br />
komme i klub.
UDDANNELSES- OG UNGDOMSUDVALGETS BUDGETFORSLAG<br />
Budgetrammen<br />
Økonomiudvalget besluttede den 26. juni 2001 budgetrammen for Uddannelses- og<br />
Ungdomsudvalget. Økonomiforvaltningen har efterfølgende meddelt rammekorrektioner, <strong>som</strong><br />
forventes behandlet i Økonomiudvalget den 7. august 2001. På baggrund heraf er den samlede<br />
ramme forøget med 761,2 mio. kr. i forhold til budgettet for 2001. De 599,2 mio. kr. er korrektioner<br />
<strong>som</strong> følge af bydelsforsøgets ophør pr. 1. januar 2002.<br />
I rammen indgår en forøgelse <strong>som</strong> følge af det stigende elev- og børnetal. Rammeforøgelsen er<br />
opgjort til 98,1 mio. kr på grundlag af den reviderede demografimodel.<br />
Demografimodellen indebærer, at det principielt er muligt at opretholde det nuværende<br />
serviceniveau ved et stigende elev- og børnetal. Modellen er opdelt i en driftsdel og en anlægsdel og<br />
tager således både hensyn til de driftsmæssige omkostninger i forbindelse med undervisning og<br />
fritidsaktiviteter m.m., samt til anlæg<strong>som</strong>kostninger ved etablering af nye institutioner.<br />
I rammen indgår også pris- og lønfremskrivning på 94,9 mio. kr., <strong>som</strong> principielt sikrer et uændret<br />
serviceniveau.<br />
Borgerrepræsentationens beslutning om at fastholde det årlige effektiviseringsbidrag frem til 2005<br />
indebærer, at Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ramme for 2002 er reduceret med 41,5 mio. kr.<br />
Forslaget om at udskyde anlæg for at tilvejebringe balance mellem kommunens indtægter og<br />
udgifter indebærer, at Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ramme indtil videre er reduceret med<br />
39,0 mio. kr.<br />
Som følge af ændringer fra stemmeaftalen i 2001 er rammen udvidet med 30,6 mio. kr., og endelig<br />
tilfører forskellige korrektioner rammen 21,4 mio. kr.<br />
Budgetrammen er endvidere reduceret <strong>som</strong> følge af ændrede statslige regler <strong>som</strong> følge af Det<br />
Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) med i alt 7,5 mio. kr.
Budgetfordelingen<br />
Uddannelses- og Ungdomsudvalget har besluttet, at der i 2002 fortsat vil være 7 overordnede<br />
budgetområder. Områderne er:<br />
Folkeskole<br />
Ungdomsuddannelse<br />
Voksenuddannelse<br />
Undervisning af voksne indvandrere<br />
Fritidshjem og klubber m.m.<br />
Administration<br />
Anlæg.<br />
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budgetforslag for 2002 fordeler nettoudgifterne på<br />
budgetområder <strong>som</strong> vist i figuren:<br />
58%<br />
Folkeskoleområdet<br />
9%<br />
Ungdomsuddannelse<br />
5%<br />
Voksenuddannelse<br />
2%<br />
Undervisn. af voksne<br />
indvandrere<br />
16%<br />
Fritidshjem og klubber<br />
3%<br />
Administration<br />
8%<br />
Anlæg<br />
Budgetområde folkeskole<br />
Nettoudgifter<br />
Konsekvens af budgetvedtagelsen 2001 i 2002<br />
Vedtagelsen af budgettet for 2001 indeholdt beslutninger om skoleudbygning i Valby, opretholdelse<br />
af ressourcer til morgenåbning, udvidelse af timetallet i børnehaveklasse og 1.-3 klasse, nedsættelse<br />
af timefaktoren i folkeskolen og specialundervisningen og forøgelse af lærernes undervisningstid.<br />
Beslutningerne er indregnet i budgetrammen for 2002.
Konsekvens af befolkningsudvikingen<br />
Den beregnede stigning i elevtallet vil udløse voksende udgifter til undervisning og til<br />
serviceforanstaltninger i forbindelse med undervisningen. Demografimidlerne til folkeskolen udgør<br />
et positivt bidrag på 58,7 mio. kr. til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budgetramme. Midlerne<br />
anvendes til at sikre det foreslåede serviceniveau i folkeskolen ved det stigende elevtal, herunder<br />
drift af nye skoler og imødekommelse af øgede udgiftsbehov til observationskolonier, vidtgående<br />
specialundervisning og til lærernes efteruddannelse.<br />
Servicemål<br />
Målet er at<br />
der sker en udvikling af skolen på alle de områder, <strong>som</strong> har væsentlig betydning for<br />
undervisningens faglige kvalitet. Det drejer sig både om rammerne for undervisningen og de<br />
grundlæggende kundskaber og kompetencer, <strong>som</strong> eleverne skal opnå. Undervisningen skal<br />
samtidig fremme demokrati, sundhed, livskvalitet og bæredygtighed<br />
samarbejdet om det enkelte barn og om skolen i almindelighed skal fremme barnets udvikling<br />
og medføre, at alle børn, forældre, medarbejdere og samarbejdspartnere opnår indflydelse på og<br />
føler medansvar for undervisningen<br />
barnets alsidige udvikling og læring befordres gennem et sammenhængende, varieret, righoldigt<br />
og godt barneliv<br />
de enkelte skoler udvikler deres organisering, så den fremmer læringsmiljøer, der giver<br />
mulighed for fordybelse og udvikler alsidige læringsstrategier, <strong>som</strong> aktiverer og udnytter alle<br />
sider af elevens personlighed. Alle ny- og tilbygninger, alle rumændringer og<br />
inventaranskaffelser skal ske med udgangspunkt i en ønsket og formuleret pædagogik, og de<br />
skal have en så fleksibel udformning, at også fremtidige behov kan dækkes ind. Det samlede<br />
københavnske skolesystem skal rumme passende tilbud til hvert enkelt barn og gøre det muligt<br />
for skolerne i fællesskab at løse denne opgave<br />
skolerne fungerer demokratisk, og alle på skolen udviser et demokratisk sindelag i deres<br />
virk<strong>som</strong>hed<br />
tosprogede elever opnår så gode uddannelsesmæssige resultater, at de kan indgå i samfunds- og<br />
arbejdslivet på lige fod med deres danske kammerater<br />
den multietniske elevsammensætning kan opleves af børn, lærere og forældre <strong>som</strong> en berigelse<br />
af dansk kultur og <strong>som</strong> konsekvens af og støtte til internationaliseringen af det danske samfund<br />
skolerne præges af en kulturel rummelighed, hvor udgangspunktet for hele skolens virke tages i<br />
alle børns personlige, kulturelle og sproglige forudsætninger<br />
alle unge, når de forlader folkeskolen, kommer i gang med uddannelse og/eller beskæftigelse i<br />
overensstemmelse med den enkeltes kompetencer og muligheder<br />
alle børn og ansatte i det daglige har mulighed for at udnytte de ressourcer, de besidder, i form<br />
af viden, kompetence og kreativitet, og skole og forvaltning giver den enkelte mulighed for<br />
faglig og personlig udvikling<br />
skolen til stadighed udvikles, så den i sit virke er rettet mod fremtiden og børnenes behov<br />
ungdomsskolen bliver et flerkulturelt mødested, hvor unge med forskellig etnisk baggrund kan<br />
berige hinanden i en mangfoldighed af ungdomskulturelle udtryk<br />
ungdomsskolen bidrager til at udvikle og komplementere de lokale ungdomsmiljøer i byen.<br />
Nye udfordringer i 2002<br />
Det er et indsat<strong>som</strong>råde, at folkeskolens fysiske rammer indendørs forbedres. En undersøgelse fra<br />
december 2000 - bestilt af kommunen og gennemført af PLS Rambøll - om borgernes vurdering af
kommunens service, viser, at folkeskolens brugere generelt er tilfredse med den service, der<br />
tilbydes i kommunens skoler. Det er især selve undervisningen og lærer-elev-forældre relationerne,<br />
<strong>som</strong> brugerne er tilfredse med, mens der ikke er tilfredshed med skolernes møbler, vedligeholdelse,<br />
indeklima og antallet af elever i klasserne.<br />
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budgetforslag indebærer, at gennemsnitsudgifterne pr. elev<br />
opgjort i faste priser falder. Af foreslåede forbedringer kan nævnes, at Pædagogisk Psykologisk<br />
Rådgivning tilføres 1,5 mio. kr. ud over stigningen <strong>som</strong> følge af flere elever, og der afsættes 2,0<br />
mio. kr. til indførelse af madordning på folkeskoler. Budgetforslaget indebærer takstforhøjelser, og<br />
<strong>som</strong> følge af takstforhøjelse på Billedskolen forventes et provenu på 0,2 mio. kr.<br />
Budgetområde ungdomsuddannelse<br />
Konsekvens af budgetvedtagelsen 2001 i 2002<br />
Vedtagelsen af budgettet for 2001 betød en reduktion af gymnasiernes generelle serviceniveau, <strong>som</strong><br />
også har effekt i 2002.<br />
Konsekvens af befolkningsudviklingen<br />
Den beregnede stigning i antallet af 17-19 årige kan ventes at udløse voksende udgifter og pres på<br />
ungdomsuddannelserne. Demografimidlerne til gymnasier og hf-kurser udgør et positivt bidrag på<br />
3,8 mio. kr. til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budgetramme.<br />
Servicemål<br />
Målet er, at<br />
at udvikle brugen af kompetencerne på såvel det teoretiske <strong>som</strong> det praktiske felt<br />
udvikle og forbedre kvaliteten fagligt, pædagogisk, uddannelsesmæssigt, bygnings- og<br />
rammemæssigt samt organisatorisk/administrativt<br />
at iværksætte tiltag og forbedringer, sådan at unge og voksne københavnere får forbedrede<br />
muligheder for at påbegynde, gennemføre, genoptage eller supplere en gymnasial uddannelse<br />
at motivere unge og voksne, især fra miljøer, hvor der ikke er tradition for videregående<br />
uddannelse, til at påbegynde og færdiggøre eller supplere en gymnasial eller faglig uddannelse<br />
at tilrettelægge uddannelserne således, at områdets ressourcer udnyttes hensigtsmæssigt<br />
udvikle og styrke elevdemokratiet.<br />
Udfordringer i 2002<br />
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budgetforslag indebærer, at gennemsnitsudgifterne pr. elev<br />
opgjort i faste priser falder. Der gennemføres en besparelse på 0,3 mio. kr. på udgifterne til<br />
brobygning mellem folkeskolen og ungdomsuddannelser, idet det samlede antal brobygningsforløb<br />
fastholdes. På gymnasie- og hf-området gennemføres en generel rammebesparelse på 0,1 mio. kr.,<br />
og i den forbindelse vil konsekvenserne af en forventet ny timemodel på gymnasieområdet blive<br />
vurderet.<br />
Budgetområde voksenuddannelse
Konsekvens af budgetvedtagelsen 2001 i 2002<br />
Vedtagelsen af budgettet for 2001 indeholdt reduktioner i det generelle serviceniveau. Effekten<br />
heraf får også virkning i 2002.<br />
Servicemål<br />
Målet er, at<br />
borgere og virk<strong>som</strong>heder m.m., der ønsker at benytte sig af Københavns Kommunes<br />
undervisningstilbud for voksne, skal opleve, at udbuddet er entydigt og sammenhængende<br />
voksne – især fra miljøer, hvor der ikke er tradition for videregående uddannelse – motiveres til<br />
at påbegynde og færdiggøre eller supplere en gymnasial eller faglig uddannelse.<br />
Udfordringer i 2002<br />
Forberedende Voksenundervisning (FVU) blev indført 1. januar 2001 <strong>som</strong> et led i reformen af<br />
voksen- og efteruddannelsessystemet. Uddannelses- og Ungdomsudvalget har ansvar for at udbyde<br />
FVU-undervisning og koordinere med de private udbydere af FVU. Staten refunderer kommunens<br />
udgifter til FVU-undervisning til et niveau, der fastsættes i finansloven. Uddannelses- og<br />
Ungdomsudvalgets budgetforslag indebærer besparelser på taxametrene til almen<br />
voksenuddannelse og hf-enkeltfag.<br />
Budgetområde undervisning af voksne indvandrere<br />
Konsekvens af budgetvedtagelsen 2001 i 2002<br />
De vedtagne korrektioner er begrundet i ændrede regler for statstilskud, <strong>som</strong> ikke i sig selv har<br />
effekt på serviceniveauet i 2002.<br />
Servicemål<br />
Målet er, at<br />
sprogcentrenes samarbejde om den enkelte udlændings undervisningsforløb med integrationsog<br />
aktiveringsmyndigheder og andre institutioner, der udbyder voksenuddannelse, foregår<br />
sikkert, systematisk og uden tidsforsinkelser.<br />
Udfordringer i 2002<br />
Der er indgået aftale om, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget leverer danskundervisning m.m. til<br />
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget på bestilling.<br />
Statens refusioner for disse uddannelsesydelser afregnes direkte til Uddannelses- og<br />
Ungdomsudvalget. Staten betaler en sats til dækning af udgifterne til danskundervisning m.m. for<br />
udlændinge, der er i gang med det 3-årige integrationsprogram. Staten betaler endvidere en sats til<br />
delvis dækning af kommunens udgifter til danskundervisning for de udlændinge, der ikke er<br />
omfattet af integrationsloven eller af lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det drejer sig primært om<br />
udlændinge, der allerede var bosat i Danmark ved integrationslovens ikrafttræden 1. januar 1999<br />
samt tilflyttende udlændinge fra EU og de nordiske lande. Derudover betaler staten et særligt<br />
tilskud til danskundervisning m.m. af udenlandske kontanthjælpsmodtagere, der er under aktivering.<br />
Størrelsen af dette tilskud afhænger af kommunens faktiske udgifter til danskundervisning. Den<br />
igangværende, omfattende indsats skal sikre, at voksne udlændinge har mulighed for at tilegne sig<br />
sådanne færdigheder i dansk, at den enkelte kan fungere i samfundet, og skal gøre det muligt for<br />
gruppen af udlændinge at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet på lige fod med danskere.
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budgetforslag indebærer, at rammen til danskundervisning<br />
nedsættes med 0,5 mio. kr. Hvert år indgås aftaler med sprogcentrene for det kommende år, og<br />
besparelsen vil blive udmøntet sådan, at holdkvotienterne ikke forhøjes.<br />
Budgetområde fritidshjem og klubber m.m.<br />
Konsekvens af budgetvedtagelsen 2001 i 2002<br />
Vedtagelsen af budgettet for 2001 indebar at serviceniveauet på fritidshjem blev fastholdt, og at<br />
serviceniveauet på klubområdet blev reduceret. For begge aktiviteter gælder, at effekten af disse<br />
beslutninger fortsætter i 2002. Udvikling af samarbejdet mellem skoler og fritidshjem blev styrket i<br />
2001, og rammen for 2002 er tilført 6,0 mio. kr. til samarbejdets videreførelse.<br />
Konsekvens af befolkningsudviklingen<br />
Den beregnede stigning i børnetallet vil medføre et pres på serviceydelserne. Det gælder især<br />
pasningsgarantien for de 6-9 årige børn på fritidshjem, men der vil også være pres på klubområdet.<br />
Demografimidlerne til driften af fritidshjem og klubber samt ungdomsskolen udgør et positivt<br />
bidrag til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ramme på i alt 33,1 mio. kr., <strong>som</strong> vil blive anvendt<br />
til at fastholde pladsgarantien på fritidshjem og opfylde målet om dækning på klubområderne og i<br />
ungdomsskolen.
Servicemål<br />
Målet er, at<br />
helheden i børnenes hverdag skal understøttes ved et tættere samspil mellem fritidshjem og<br />
skole<br />
de unges skolegang og deres interesse og motivation for at deltage aktivt i fritids- og<br />
ungdomsklubbernes aktiviteter og idrætstilbud skal understøttes<br />
de stadigt mere presserende socialpædagogiske opgaver over for større børn og unge, der har et<br />
særligt behov for støtte, løses samtidig med klubområdets almindelige opgaver<br />
med udgangspunkt i børnenes behov og afpasset i forhold til barnets/den unges alder inddrages<br />
forældrene i et tæt samarbejde om daginstitutionernes virk<strong>som</strong>hed.<br />
Udfordringer i 2002<br />
De socialpædagogiske indsatser over for større børn og unge med særlige behov skal styrkes<br />
gennem et forpligtende samarbejde mellem ungdomsklubber, ungdomsskolen, foreninger i<br />
lokalområderne og det frivillige ungdomsarbejde. Som led i samarbejdet gennemføres forsøg med<br />
en ny klubstruktur i 4 bydele i løbet af 2001/02, og udbredelsen af samarbejdet til alle 15 bydele<br />
fortsætter i 2002.<br />
Det er et indsat<strong>som</strong>råde at inddrage forældrene i et tæt samarbejde på daginstitution<strong>som</strong>rådet. PLS<br />
Rambølls undersøgelse af borgernes vurdering af kommunens service bekræfter, at information fra<br />
fritidshjemmet til forældrene om deres barns trivsel og udvikling værdsættes højt.<br />
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budgetforslag indebærer, at det generelle serviceniveau<br />
reduceres. Der gennemføres en rammebesparelse på 4,3 mio. kr. på fritidshjem og –klubber.<br />
Beløbet svarer til udgiften ved, at målgruppen opholder sig på koloni i ét døgn. Taksten for en<br />
fritidshjemsplads sættes op med 40,- kr. pr. måned, og takststrukturen på klubområdet omlægges til<br />
at være aldersbestemt, med den forventede virkning at det samlede takstprovenu forhøjes med i alt<br />
5,0 mio. kr.<br />
Budgetområde administration<br />
Konsekvenser af budgetvedtagelsen 2001 i 2002<br />
Vedtagelsen af budgettet for 2001 betød at administrationsudgifterne reduceres. Reduktionens<br />
effekt videreføres i 2002.<br />
Servicemål<br />
Målet er, at<br />
samspillet mellem det politiske og administrative niveau skal medvirke til, at Uddannelses- og<br />
Ungdomsudvalgets beslutninger gennemføres hurtigst muligt og til størst gavn for borgerne i<br />
Københavns Kommune<br />
der skabes rammer for udviklingen på uddannelses- og ungdom<strong>som</strong>rådet i Københavns<br />
Kommune, hvor der tages hensyn til den enkelte, politiske ønsker og forandringer, der påvirker<br />
betingelser og stiller nye krav til organisationen om tilpasning<br />
organisationen på uddannelses- og ungdom<strong>som</strong>rådet er entydig, gennemskuelig,<br />
sammenhængende og udviklingsorienteret, hvor ydelserne til borgerne er baseret på kvalitet og<br />
faglig kompetence.
Udfordringer i 2002<br />
Fra 1. januar 2002 tilbageføres bydelene og medarbejdere herfra indtræder i Uddannelses- og<br />
Ungdomsforvaltningen. Der er i den forbindelse givet beskæftigelsesgaranti til bydelenes<br />
medarbejdere.<br />
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budgetforslag indebærer, at der spares 1,0 mio. kr. på selve<br />
administrationen og yderligere 3 mio. kr. på bevillinger, der administreres centralt.<br />
Der er afsat 0,3 mio. kr. til at gennemføre nyvalg til skolebestyrelserne.
Forvaltningens opbygning og struktur<br />
Forvaltningen er opbygget <strong>som</strong> vist i figuren. Opgaverne beskrives under bevilling<strong>som</strong>rådet<br />
Ungdoms- og<br />
Voksenområdet<br />
Budgetområde anlæg<br />
Konsekvens af tidligere budgetvedtagelser i 2002<br />
Ved forliget om budgettet for 2000 blev det aftalt at fremrykke skoleinvesteringer på kr. 125 mio. i<br />
perioden 2000-2003, hvortil kommer særlige bevillinger i 2000-2001 til børn med vidtgående<br />
handicaps samt til skole i forbindelse med Valby projektet.<br />
Konsekvens af befolkningsudviklingen<br />
Grundlaget for anlægsbudgettet er – når det gælder folkeskolen - Borgerrepræsentationens<br />
beslutninger i forbindelse med budgetvedtagelserne, mens det på fritidshjem og klubområdet er<br />
demografimodellen.<br />
Udfordringer i 2002<br />
Den beregnede stigning i antallet af 6-17 årige børn og unge betyder, at der er et presserende<br />
behov for udbygning af skoler og fritidshjem og for etablering af flere klubpladser.<br />
I budgettet er indeholdt en udskydelse af anlægsaktiviteter på 39 mio. kr. Det er vurderingen –<br />
baseret på erfaringerne fra de senere år -, at der ikke for nærværende er grundlag for at foretage<br />
konkrete besparelser i anlægsbudgettet, idet der bl.a. i nogle af de større projekter på skoleområdet<br />
allerede nu forventes tidsforskydninger, der vil medføre et væsentligt mindre forbrug i 2002.<br />
Den pålagte besparelse på anlægsbudgettet i 2002 giver derfor ikke aktuelt anledning til konkrete<br />
forslag om besparelser.<br />
Det skal samtidig understreges, at besparelsen på anlægsbudgettet i 2002 i kombination med<br />
tidligere års udskydelser og besparelser vil medføre et yderligere stigende kapacitetsunderskud på<br />
en række skoler. Det forventes derfor, at det på omkring en snes skoler i de kommende år vil være<br />
umuligt at opretholde hjemklasseprincippet. Det kan derfor blive nødvendigt at fremsætte forslag<br />
om en et-årig lånegaranti, der hermed vil belaste anlægsbudgettet for 2003.<br />
Oversigt over forbedringer i 2002<br />
Folkeskoleområdet Fritidshjems- og<br />
Klubområdet<br />
Uddannelses- og Ungdomsudvalget<br />
Borgmester Per Bregengaard<br />
Direktion<br />
Kommunikation Direktionsekretariatet<br />
Center for Informatik Skole- og<br />
Ungdomsvejledningen<br />
Forslag Beløb i mio. kr.<br />
Forhandling<strong>som</strong>rådet Økonomiområdet Bygnings- og<br />
Planlægning<strong>som</strong>rådet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1,5<br />
Madordninger 2,0<br />
I alt 3,5<br />
Oversigt over reduktioner i 2002<br />
Emne beløb<br />
mio. kr.<br />
Rammebesparelser:<br />
Nedsættelse af antallet af kolonidøgn/mere fleksibel udmelding 4,3<br />
Brobygningen og andre besparelser på ungdomsuddannelser 0,4<br />
Reduktion af aktivitetsniveauet på VUC/HF-Enkeltfag 0,9<br />
Nedsættelse af rammen til undervisning af voksne indvandrere 0,5<br />
Reduktion af tilskud til Københavns Lærerforenings Kolonier 1,0<br />
Ophør af Jobskolen 1,1<br />
Generel rammebesparelse på centrale bevillinger 3,0<br />
Rammebesparelse på administration 1,0<br />
Folkeskoler incl. bydele<br />
Elevfaktor forøges (5/12 del) 4,8<br />
Særlig tildeling (Behovstimer) reduceres (5/12 del) 4,8<br />
Bortfald af særlig tildeling til kommende 1. klasselærer (5/12 del) 0,4<br />
Vesterbro udvikling besparelse 0,5<br />
Anlæg og drift<br />
Pladsudskydelse af klubpladser 9,7<br />
Jemtelandsgade 5,7<br />
Takstforhøjelser<br />
Takstforhøjelse med 40 kr.pr.mdr. for fritidshjem 2,5<br />
Nye aldersbestemte klubtakster 2,5<br />
Takstforhøjelse på Billedskolen 0,2<br />
Andet<br />
Ingen prisfremskrivning (reduktion med -1,9%) 15,2<br />
Samlet besparelse 58,5
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Bevilling: Folkeskole, drift<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
3.01.1 Folkeskoler 1.437.117 21.677 1.415.440 1.018.624 982.147<br />
3.02.1 Serviceforanstaltninger 18.651 6.163 12.488 13.065 14.084<br />
3.03.1 Syge- og<br />
hjemmeundervisning 15.489 3.007 12.482 11.471 10.546<br />
3.04.1 Skolepsykolog 32.377 32.377 30.185 31.513<br />
3.06.1 Amtscentraler 22.132 22.132 11.222 14.632<br />
3.07.1 Undervisning af børn med<br />
vidtgående handicap 169.031 38.498 130.533 137.866 119.836<br />
3.08.1 Observationsskoler 23.526 35 23.491 22.899 23.341<br />
3.09.1 Skolebiblioteker 16.694 17.554<br />
3.10.1 Bidrag til stats og privat<br />
skoler 241.860 241.860 163.820 156.223<br />
3.11.1 Specialpæd. bistand t. børn 5.950 5.950 5.915 4.501<br />
3.12.1 Efterskoler 16.217 16.217 8.909 8.403<br />
3.41.1 Gymnasieskoler 19<br />
3.49.1 Befordring af elever 16.431 3.690 12.741 9.350 12.335<br />
3.63.1 Musikarrangementer 12.234 2.785 9.449 8.275 8.345<br />
3.63.2 Musikarrangementer 1.894 -1.894 -1.917 -1.915<br />
3.76.1 Ungdomsskoler 44.023 44.023 36.011 -11<br />
5.80.1 Skolepsykiatrisk Center 5.318 5.318 5.346 4.772<br />
Bevilling i alt 2.060.356 77.749 1.982.607 1.497.735 1.406.325<br />
Lovhjemler<br />
Lbk. 714 af 6. september 1999 om folkeskolen<br />
Lbk. 786 af 14. oktober 1999 om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til<br />
ungdomsuddannelse<br />
Lov 471 af 10. juni 1997 om centre for undervisningsmidler<br />
Lbk. 657 af 3. juli 2000 om friskoler og private grundskoler<br />
Lov 479 af 31. maj 2000 om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og<br />
håndarbejdsskoler (frie kostskoler)<br />
Lbk.142 af 28. februar 1994 om musik<br />
Lbk. 679 af 1. august 1995 om ungdomsskoler<br />
Specifikationer<br />
3.01.1 Folkeskoler<br />
Folkeskolen i København omfatter 61 distriktsskoler, Overbygningsskolen i Heimdalsgade for 8.-<br />
10. klassetrin, Sankt Annæ Gymnasiums folkeskoleafdeling og Billedskolen. Målgrupperne er børn<br />
og unge i alderen 5-17 år og tosprogede førskolebørn, der ikke går i daginstitution.
Folkeskolen omfatter en 1-årig børnehaveklasse, en 9-årig grundskole og en 1-årig 10. klasse.<br />
Tosprogede førskolebørn modtager sprogstimulering i 15 timer om ugen.<br />
Den enkelte folkeskole har en bestyrelse, hvor forældre, elever og medarbejdere er repræsenteret.<br />
Skolebestyrelsens vigtigste opgaver er at beslutte principper for skolens virk<strong>som</strong>hed, at godkende<br />
skolens budget og undervisningsmidler og at udarbejde forslag til skolens læseplaner.<br />
Borgerrepræsentationen har vedtaget mål og resultatkrav på en række indsats- og foku<strong>som</strong>råder:<br />
tosprogede elever<br />
grøn skole<br />
IT<br />
naturvidenskabelige fag<br />
skoleledelse<br />
leg og læring<br />
undervisningens organisering<br />
forældre og skole<br />
samtalen i skolen<br />
undervisningsmidler.<br />
Under folkeskoler afholdes også udgifter til bøger til skolebibliotekerne, Skole- og<br />
Ungdomsvejledning, Sangskolen på Skt. Annæ Gymnasium, Naturskolen på Vestamager, økobaser,<br />
mininaturskoler i parker og tilskud til Det Kongelige Opfostringshus samt til skolehaverne.<br />
Personaletal<br />
Tjenestemænd 2017, andre ansatte 1939<br />
3.02.1 Serviceforanstaltninger<br />
Der ydes tilskud til fælleskommunale virk<strong>som</strong>heder og private organisationer/institutioner, <strong>som</strong><br />
varetager forskellige velfærdsforanstaltninger og pædagogiske tilbud i samarbejde med museer og<br />
lignende til folkeskolens elever.<br />
Personaletal<br />
Tjenestemænd 5, andre 17<br />
3.03.1 Syge- og hjemmeundervisning<br />
Elever i Københavns folkeskoler modtager syge- og hjemmeundervisning, <strong>som</strong> er undervisning af<br />
elever, der er indlagt på hospital, eller p.g.a. sygdom midlertidigt opholder sig i hjemmet, og<br />
dermed er ude af stand til at deltage i den ordinære undervisning.<br />
Personaletal<br />
Tjenestemænd 17, andre 12
3.04.1 Skolepsykolog<br />
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) varetager opgaven. Den primære målgruppe er børn i<br />
grundskolen med bopæl i København. Hertil kommer unge og voksne med særlige behov i<br />
forbindelse med uddannelse.<br />
PPR varetager undersøgelser, vurderinger, rådgivning, vejledning og undervisning eller behandling<br />
af børn, unge og voksne fra målgruppen.<br />
Målene er, at den maksimale ventetid nedbringes til 3 uger fra en henvendelse modtages til første<br />
samtale med psykologen og at øge psykologindsatsen til 16 timer om året pr. elev. Målene skal<br />
være opfyldt i 2003.<br />
Da målene blev fastlagt i 1998 var ventetiden på psykologbistand ca. 3 måneder og<br />
psykologindsatsen 7 timer om året pr. elev. I 2001 er ventetiden nedbragt til 5-6 uger.<br />
Personaletal<br />
Tjenestemænd 29, andre 56<br />
3.06.1 Amtscentraler<br />
Center for Informatik (CI) varetager opgaven på IT-området. Målgruppen er ansatte i Uddannelsesog<br />
Ungdomsforvaltningen.<br />
CI varetager fremskaffelse af IT-materialer og –udstyr til undervisning og administration samt<br />
formidling af viden, styring af projekter og evalueringer, der omhandler anvendelse af IT. CI<br />
leverer IT-support efter indgåede aftaler.<br />
Målene er, at elever i folkeskolen og på gymnasier/hf-kurser har adgang til tidssvarende IT-udstyr i<br />
fornødent omfang. I folkeskolerne er målet 82 % indfriet og i gymnasiet/hf er målsætningen fuldt<br />
indfriet.<br />
Center for Undervisningsmidler (CU) varetager opgaven på skolebibliotek<strong>som</strong>rådet. Målgruppen er<br />
ansatte på skoler med undervisning på grundlæggende niveau og på ungdomsuddannelser i<br />
København.<br />
CU står for udlån m.m. af undervisningsmidler, information, rådgivning og vejledning om<br />
undervisningsmidler og deres anvendelse og rådgivning og vejledning om<br />
skolebiblioteksvirk<strong>som</strong>hed.<br />
Der er nedsat en bestyrelse, hvor Borgerrepræsentationen og CU’s medarbejdere er repræsenteret.<br />
Bestyrelsens opgave er at fastsætte principper og retningslinier for CU’s virk<strong>som</strong>hed.<br />
Personaletal<br />
Tjenestemænd 26, andre 34<br />
3.07.1 Undervisning af børn med vidtgående handicap<br />
Opgaven varetages af 6 specialskoler, 11 specialklasseafdelinger placeret på folkeskoler,<br />
gruppeordninger i folkeskoler og ved enkeltintegrering af elever i folkeskolens normalklasser.<br />
Målgruppen er børn og unge, der er omfattet af undervisningspligt og visiteret til ydelsen, fordi<br />
deres udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Undervisningsforløbene<br />
tilrettelægges individuelt med mål, der fastsættes på grundlag af en vurdering af den enkeltes<br />
udviklingsmuligheder.
Den enkelte specialskole har en bestyrelse, hvor forældre, elever og medarbejdere er repræsenteret.<br />
Skolebestyrelsens vigtigste opgaver er at beslutte principper for skolens virk<strong>som</strong>hed og at godkende<br />
skolens budget og undervisningsmidler.<br />
Målet er at fastholde den umiddelbare adgang til undervisning, <strong>som</strong> børn og unge visiteres til i en<br />
situation hvor antallet af børn og unge med vidtgående handicap stiger.<br />
Der er ikke ventetid i 2001, så målopfyldelsen er i udgangspunktet 100 %.<br />
Personaletal<br />
Tjenestemænd 108, andre 328<br />
3.08.1 Observationsskoler<br />
Tre observationskolonier varetager opgaven. Elever i Københavns folkeskoler kan - efter samråd<br />
med hjemmet - visiteres til et ophold på observationskoloni, <strong>som</strong> er et internatophold med<br />
undervisning og socialpædagogiske foranstaltninger. Opholdets varighed bestemmes individuelt<br />
efter barnets behov.<br />
Personaletal<br />
Tjenestemænd 20, andre 41<br />
3.10.1 Bidrag til statslige og private skoler<br />
Bidraget fastsættes af staten <strong>som</strong> en takst pr. år pr. elev i friskoler og private grundskoler. Staten<br />
yder tilskud til skolerne efter elevtallet, og meningen med bidraget er, at det fri valg af skoleform<br />
ikke i sig selv skal påvirke kommunens udgift til folkeskolen.<br />
3.11.1 Specialpædagogisk bistand til børn<br />
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) varetager opgaven. Målgruppen er førskolebørn fra 0<br />
år, hvis udvikling kræver en særlig indsats.<br />
PPR varetager undersøgelse og tale-/høreundervisning af småbørn og rådgivning og vejledning af<br />
forældre og pædagoger på daginstitutioner.<br />
Målet er at løfte tale-/høreundervisningen til 34 minutter pr. barn pr. uge i 2003. Udgangspunktet i<br />
1998 var 14 minutter pr. barn og i 2001 er indsatsen 25 minutter pr. barn. Målopfyldelsen er i 2001<br />
55 % indfriet.<br />
Personaletal<br />
Tjenestemænd 6, andre 13<br />
3.12.1 Efterskoler<br />
Bidraget fastsættes af staten <strong>som</strong> en takst pr. år pr. elev i efterskolernes 8.-10. klasse og for elever<br />
under 18 år på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. Staten yder tilskud efter<br />
elevtallet til de pågældende skoleformer, og meningen med bidraget er, at det fri valg af skoleform<br />
ikke i sig selv skal påvirke kommunens udgift til folkeskolen.
3.49.1 Befordring af elever<br />
Folkeskolens elever transporteres til og fra skoler til forskellige undervisningsmæssige<br />
foranstaltninger for kommunens regning.<br />
3.63.1 Musikarrangementer<br />
Musikskolen varetager opgaven. Målgruppen er børn og unge i alderen 0-25 år, <strong>som</strong> modtager<br />
undervisning i instrumental- og sammenspil. Musikskolen tilbyder også konservatorieforberedende<br />
musikalsk grundkursus og afholder koncerter med professionelle ensembler på folkeskoler.<br />
Musikskolen har en bestyrelse, hvor Borgerrepræsentationen, forældre, elever, medarbejdere,<br />
Københavns Musikudvalg og Folkeskolens Musiklærerforening er repræsenteret. Bestyrelsens<br />
vigtigste opgaver er at fastsætte principper for Musikskolens virk<strong>som</strong>hed og at godkende skolens<br />
budget.<br />
Personaletal<br />
Tjenestemænd 3, andre 28
3.63.2 Musikarrangementer<br />
Statsrefusion vedrørende musikskoler til delvis dækning af udgifter til lærerløn.<br />
3.76.1 Ungdomsskolen<br />
Unge i alderen 13-17 år med bopæl i København kan modtage undervisning i ungdomsskolen.<br />
Undervisningstilbuddet omfatter<br />
almen undervisning<br />
specialundervisning<br />
heltidsundervisning, der kan afsluttes med folkeskolens afsluttende prøver<br />
undervisning for unge indvandrere i dansk sprog og samfundsforhold.<br />
Ungdomsskolen har en bestyrelse, hvor Borgerrepræsentationen, Skole & Samfund, LO og<br />
ungdomsskolens elever og medarbejdere er repræsenteret. Bestyrelsens vigtigste opgaver er at<br />
fastlægge de overordnede principper for virk<strong>som</strong>heden og ungdomsskolens budget.<br />
Målet er, at ungdomsskolen samarbejder med de lokale ungdomsklubber, foreninger i lokalområdet,<br />
offentlige myndigheder og det frivillige ungdomsarbejde om en forstærket indsats for de 14-17<br />
årige.<br />
Samarbejdet er i 2001 i gang i 4 bydele og resultatkravet er, at samarbejdet er udbredt til alle 15<br />
bydele i 2002/3.<br />
Målet er i 2001 27 % indfriet.<br />
Personaletal<br />
Tjenestemænd 30, andre 92<br />
5.80.1 Skolepsykiatrisk Center<br />
Børn og unge i alderen 5-17 år med omfattende psykiske vanskeligheder kan modtage undersøgelse<br />
og behandling på Skolepsykiatrisk Center. Centret yder konsulentbistand til andre institutioner<br />
under Uddannelses- og Ungdomsudvalget på grundlag af en servicedeklaration.<br />
Personaletal<br />
Tjenestemænd 2, andre 10
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Bevilling: Ungdomsuddannelse, drift<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
3.41.1 Gymnasieskoler 346.011 87.649 258.362 255.082 266.705<br />
3.42.1 Bidrag til statslige og<br />
private skoler 36.632 36.632 36.495 38.447<br />
3.44.1 Andre faglige uddannelser 8.233 8.233 8.329<br />
3.45.1 Erhvervsgrunduddannelse 8.424 587 7.837 7.903 7.593<br />
3.46.1 Social- og<br />
Sundhedsuddannelse 38 16 22 22 10<br />
3.49.1 Befordring af elever 1.150 1.150 1.166 1.352<br />
3.76.1 Ungdomsskoler 1.364 1.364 -14 36.645<br />
5.98.1 Produktionsskoler -369 -369 1.129 753<br />
Bevilling i alt 401.483 88.252 313.231 310.112 351.505<br />
Lovhjemler<br />
lbk. 820 af 4. november 1999 om gymnasiet mv.<br />
lbk. 821 af 4. november 1999 om kursus til højere forberedelseseksamen og studieforberedende<br />
enkeltfagsundervisning for voksne mv.<br />
lbk. 532 af 25. juni 1999 om erhvervsgrunduddannelse<br />
lbk. 759 af 21. oktober 1999 om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser<br />
lov 1124 af 29. december om produktionsskoler<br />
Specifikationer<br />
3.41.1 Gymnasieskoler<br />
Gymnasieskolerne omfatter 7 gymnasier og 2 hf-kurser. Den primære målgruppe for gymnasiet er<br />
unge efter 9. klasse, <strong>som</strong> tilbydes en 3-årig uddannelse, der afsluttes med studentereksamen.<br />
Målgrupperne for hf er unge efter 10. klasse og voksne, der tilbydes et 2- eller 3-årigt kursus, <strong>som</strong><br />
afsluttes med højere forberedelseseksamen.<br />
Egnede ansøgere har ret til en uddannelsesplads og ret til at blive optaget på det søgte gymnasium<br />
eller hf-kursus, hvis der er plads.<br />
Det enkelte gymnasium og hf-kursus har en bestyrelse, hvor Uddannelses- og Ungdomsudvalget,<br />
elever, medarbejdere, forældre (kun på gymnasier), eksterne organisationer eller<br />
uddannelsesinstitutioner er repræsenteret. Bestyrelsens vigtigste opgaver er at fastlægge skolens<br />
budget og fagudbud. Der er oprettet et gymnasie- og hf-råd med vedtægter, der er tiltrådt af<br />
Borgerrepræsentationen.<br />
Borgerrepræsentationen har vedtaget målsætninger og indsat<strong>som</strong>råder for gymnasier og hf-kurser:<br />
kompetenceudvikling<br />
elev- og kursistdemokrati<br />
tidssvarende fysiske rammer<br />
Deleted: Ungdomsuddannelse
undervisningens organisering<br />
informations- og kommunikationsteknologi<br />
det interkulturelle og internationale møde.<br />
Driftsbudgettet er udlagt til det enkelte gymnasiums og hf-kursus selvforvaltning. Under<br />
gymnasieskoler afholdes også udgifter til International Baccalaureate.<br />
Personaletal<br />
Tjenestemænd 25, andre 453<br />
3.42.1 Bidrag til statslige og private skoler<br />
Bidraget fastsættes af staten <strong>som</strong> en takst pr. år pr. elev i private gymnasier og på Sorø Akademi.<br />
Staten yder tilskud til private gymnasier og hf-kurser efter elevtallet, og meningen med bidraget er,<br />
at det frie valg af skoleform ikke i sig selv skal påvirke kommunens udgifter til gymnasieskoler.<br />
3.44.1 Andre faglige uddannelser<br />
Bidrag til staten for ordinære elever på produktionsskoler. Staten yder tilskud til produktionsskoler<br />
efter elevtallet, og meningen med at kommunen betaler bidrag til staten for ordinære elever på<br />
produktionsskoler er, at skabe ensartede finansieringsregler for sammenlignelige skoleformer, der<br />
henvender sig til målgruppen. Kommunen er blevet kompenseret af staten for udgifter til bidrag for<br />
produktionsskoleelever.<br />
3.45.1 Erhvervsgrunduddannelse<br />
Skole- og Ungdomsvejledningen (SUV) varetager opgaven. Målgruppen er unge i alderen 16-24 år,<br />
<strong>som</strong> ikke er kommet i gang med uddannelse efter grundskolen.<br />
Uddannelsen tilrettelægges individuelt <strong>som</strong> et 2-årigt forløb, der omfatter skoleophold på 20-40<br />
uger og praktisk oplæring i virk<strong>som</strong>heder. Kommunen fastsætter antallet af uddannelsespladser, og<br />
SUV indgår bindende aftale med den enkelte unge om at følge en uddannelsesplan.<br />
Målet er, at de unge, der påbegynder i erhvervsgrunduddannelse, fortsætter i en anden<br />
ungdomsuddannelse eller i et job.<br />
Personaletal<br />
Tjenestemænd 1, andre ansatte 11<br />
3.46.1 Social- og Sundhedsuddannelse<br />
Eksamen for selvstuderende, <strong>som</strong> søger optagelse på en videregående social- og<br />
sundhedsuddannelse. De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser hører under Sundheds- og<br />
Omsorgsudvalget.<br />
3.49.1 Befordring af elever<br />
Kommunen yder tilskud til transport mellem hjem og skole for elever i ungdomsuddannelse.
5.98.1 Produktionsskoler<br />
Uddannelses- og Ungdomsudvalget yder tilskud til 3 selvejende produktionsskoler med vedtægter,<br />
der er godkendt af Borgerrepræsentationen.
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Bevilling: Voksenuddannelser, drift<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
3.11.1 Specialundervisning for<br />
voksne 57.528 2.989 54.539 54.849 56.883<br />
3.13.1 Læsekurser for voksne 2.139 -232<br />
3.37.1 Prøveforb.<br />
enkeltfagsundervisning for<br />
voksne<br />
140.464 30.359 110.105 110.015 119.817<br />
3.70.1 Voksen Pædagogisk<br />
Center 5.588 5.012 576 594 1.690<br />
3.77.1 Daghøjskoler 6.056 6.056 6.075 6.175<br />
Bevilling i alt 209.636 38.360 171.276 173.672 184.333<br />
Lovhjemler<br />
lbk. 658 af 3. juli 2000 om specialundervisning for voksne<br />
lov 487 af 31. maj 2000 om forberedende voksenundervisning<br />
lbk. 668 af 7. juli 2000 om almen voksenuddannelse og voksenuddannelsescentre<br />
lbk. 821 af 4. november 1999 om kursus til højere forberedelseseksamen og om<br />
studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne<br />
lov 480 af 31. maj 2000 om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt<br />
folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet<br />
lbk. 73 af 25. januar 2000 om daghøjskoler<br />
lov 1125 af 29. december 1999 om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med<br />
aktivering m.m.<br />
Specifikationer<br />
3.11.1 Specialundervisning for voksne<br />
Opgaven varetages af kommunale institutioner og private udbydere. Målgruppen er voksne, der er<br />
fyldt 18 år, og visiteret til kompenserende specialundervisning. Undervisningen tilrettelægges<br />
individuelt med sigte mod at forbedre den handicappedes funktionelle færdigheder.<br />
På de kommunale institutioner er der oprettet bestyrelser, hvor Borgerrepræsentationen,<br />
handicaporganisationer, elever og medarbejdere er repræsenteret. Bestyrelsens vigtigste opgaver er<br />
at godkende skolens budget og undervisningstilbud. Der er indgået driftsoverenskomst med de<br />
private udbydere.<br />
Personaletal<br />
Tjenestemænd 55, andre 82
3.37.1 Prøveforberedende enkeltfagsundervisning for voksne<br />
På nuværende tidspunkt varetages opgaven af VUC-København, Vesterbro Enkeltfags-HF samt<br />
HF-Centret Efterslægten. Forslag til oprettelse af Københavns Voksenuddannelses Center (KVC) er<br />
til høring på institutionerne. Målgruppen er voksne, der er fyldt 18 år.<br />
Prøveforberedende enkeltfagsundervisning for voksne omfatter kurser der indgår i almen<br />
voksenuddannelse og den studieforberedende fagrække.<br />
Ansøgere har ret til almen voksen uddannelse og ret til at blive optaget til studieforberedende<br />
enkeltfagsundervisning inden for en rimelig tid og en rimelig geografisk afstand.<br />
Borgerrepræsentationen har indført taxameterstyring af uddannelserne og kursisterne kan frit vælge,<br />
hvor i Danmark de vil uddanne sig. Der er oprettet centerråd og bestyrelser på institutionerne.<br />
Uddannelses- og Ungdomsudvalget, LO og Dansk Arbejdsgiverforening er repræsenteret sammen<br />
med kursister og medarbejdere. De vigtigste opgaver er at fastlægge centrets budget og udbud af<br />
uddannelse.<br />
Målet for almen voksenuddannelse er, at den udbudte undervisning oprettes, og at alle ansøgere<br />
optages. Målet for hf-enkeltfag er, at den udbudte undervisning oprettes, og at højst 5 % af<br />
ansøgerne får udskudt optagelsen til den efterfølgende kursusstart.<br />
Personaletal<br />
Tjenestemænd 33, andre ansatte 194<br />
3.70.1 Voksenpædagogisk Center<br />
VPC København varetager opgaven. Målgruppen er undervisere og frivillige ledere fra<br />
folkeoplysningen og lærere fra anden almen voksenundervisning. VPC udbyder kurser,<br />
kompetencegivende læreruddannelser og efteruddannelse.<br />
Borgerrepræsentationen har tiltrådt en vedtægt for VPC. Der er nedsat et repræsentantskab af<br />
VPC’s brugere. Repræsentantskabet vælger en bestyrelse, <strong>som</strong> er høringsberettiget i spørgsmål om<br />
VPC, og <strong>som</strong> kan stille forslag til Uddannelses- og Ungdomsudvalget om VPC. Forslag om<br />
kontraktledelse af VPC vil blive forelagt Uddannelses- og Ungdomsudvalget i 2001.<br />
Personaletal<br />
Tjenestemænd 1, andre ansatte 6<br />
3.77.1 Daghøjskoler<br />
Uddannelses- og Ungdomsudvalget yder tilskud til 13 selvejende daghøjskoler, der er oprettet med<br />
vedtægter godkendt af Københavns Kommune.<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 prisog<br />
lønniveau.<br />
Bevilling: Dansk <strong>som</strong> andetsprog for voksne udlændinge<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Udgifter<br />
1.000 kr.<br />
Indtægter<br />
1.000 kr.<br />
Netto<br />
1.000 kr.<br />
Budget<br />
2001<br />
Netto<br />
1.000 kr.<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Netto<br />
1.000 kr.
Rammebelagte områder, drift<br />
5.60.1 Undervisning af voksne<br />
indvandrere 89.371 33.338 56.033 43.286 77.425<br />
5.98.1 Beskæftigelsesordninger 10.850<br />
5.98.2 Beskæftigelsesordninger -4.252<br />
Bevilling i alt 89.371 33.338 56.033 43.286 84.023<br />
Lovhjemler<br />
lbk. 108 af 11. februar 2000 om undervisning i dansk <strong>som</strong> andetsprog for voksne udlændinge<br />
m.fl. og sprogcentre<br />
lov 1125 af 29. december 1999 om refusion af udgifter i forbindelse med aktivering m.m.<br />
Specifikationer<br />
5.60.1 Dansk <strong>som</strong> andetsprog<br />
Kommunale sprogcentre og private udbydere, <strong>som</strong> kommunen har indgået driftsoverenskomst med,<br />
varetager opgaven. Den primære målgruppe er udlændinge over 18 år, der har opholdstilladelse<br />
eller efter den gældende lovgivning har ret til at opholde sig i Danmark i ubegrænset tid og er<br />
tilmeldt folkeregistret. Danske statsborgere, <strong>som</strong> af særlige grunde ikke behersker det danske sprog<br />
i et omfang, så de kan fungere i det danske samfund, har også ret til undervisning.<br />
Undervisningen omfatter dansk <strong>som</strong> andetsprog, dansk kultur og samfundsforhold og<br />
grundlæggende matematik.<br />
Ansøgerne optages på grundlag af en henvisning fra bopælskommunen. Der er oprettet et<br />
sprogcenterråd, hvor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Arbejdsformidlingen, LO, Dansk<br />
Arbejdsgiverforening og sprogcentrenes kursister og medarbejdere er repræsenteret.<br />
Sprogcenterrådets vigtigste opgave er at rådgive kommunen og sprogcentrenes forstandere.<br />
Målet er, at ansøgere påbegynder undervisningen efter indgåede aftaler og senest tre måneder efter<br />
tidspunktet for ansøgningen. I 2001 er målet indfriet 100 %.<br />
Personaletal<br />
Tjenestemænd 0, andre 85<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Bevilling: Fritidshjem og –klubber m.m., drift<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
0.31.1 Stadion og idrætsanlæg 946 388 558 552<br />
3.05.1 Skolefritidsordninger 1.283 1.283 1.136 834<br />
Deleted: undervisning af<br />
voksne indvandrere
3.10.1 Bidrag til statslige og<br />
private skoler 17.486 17.486 10.524 10.223<br />
3.48.1 Pædagogisk<br />
Grunduddannelse 6.727 6.727 6.013 9.611<br />
5.10.1 Børn og Unge tilskud 89.367 13.347 76.020 54.233 38.042<br />
5.14.1 Integrerede inst. –<br />
fritidshjem/klub 349.920 65.592 284.328 198.889 241.132<br />
5.15.1 Fritidshjem 234.468 57.940 176.528 117.917 79.801<br />
5.16.1 Klubber 112.192 12.746 99.446 79.590 70.643<br />
5.23.1 Døgninstitutioner for børn<br />
og unge 7.537 5.954 1.583 1.301 1.333<br />
Bevilling i alt 819.926 155.967 663.959 470.155 451.619
Lovhjemler<br />
lbk. 26 af 17. januar 2000 om social service<br />
lbk. 267 af 12. april 2000 om retssikkerhed og administration på det sociale område<br />
lbk. 759 af 21. oktober 1999 om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser<br />
lbk. 714 af 6. september 1999 om folkeskolen<br />
0.31.1 Stadion og idrætsanlæg<br />
Drift af Københavns Kommunes Go-Cart Bane.<br />
Personaletal<br />
Tjenestemænd 0, andre 2<br />
Specifikationer<br />
3.05.1 Skolefritidsordninger<br />
Betalinger for børn med bopæl i København, der går i skolefritidsordning i en anden kommune.<br />
3.10.1 Bidrag til statslige og private skoler<br />
Bidraget fastsættes af staten <strong>som</strong> en takst pr. år pr. barn i skolefritidsordning på friskoler og private<br />
grundskoler. Staten yder tilskud til skolefritidsordninger på privatskoler efter elevtallet, og<br />
meningen med bidraget er, at det frie valg af skoleform ikke i sig selv skal påvirke kommunens<br />
udgift til skolefritidsordning.<br />
3.48.1 Pædagogisk grunduddannelse<br />
Opgaven varetages af pædagogseminarier, <strong>som</strong> kommunen har indgået driftsoverenskomst med.<br />
Målgruppen er personer, der har gennemført grundskolens 9. klasse og dertil ét års anden<br />
uddannelse eller opnået ét års arbejdserfaring eller anden erfaring, der kan sidestilles hermed.<br />
Uddannelsen varer 1½ år, der omfatter 1 års teoretisk uddannelse og ½ års praktik på institutioner<br />
for børn og unge.<br />
Kommunen fastsætter antallet af uddannelsespladser og foretager elevansættelser.<br />
Borgerrepræsentationen, Frederiksberg Kommunalbestyrelse og bestyrelsen for Hovedstadens<br />
Sygehusfællesskab har nedsat en fællesbestyrelse for de grundlæggende social- og<br />
sundhedsuddannelser.<br />
Fællesbestyrelsen har blandt andet til opgave at godkende uddannelsesordningen for den<br />
pædagogiske grunduddannelse.<br />
5.10.1 Børn og unge tilskud<br />
Tilskud ydes til nedbringelse af egenbetalingen enten <strong>som</strong> hel eller delvis friplads eller<br />
søskenderabat. Endvidere ydes tilskud til køb af pladser i andre kommuner.<br />
5.14.1 Integrerede institutioner: Fritidshjem/klubber<br />
Opgaven varetages af 69 institutioner, der er kommunale eller selvejende med driftsoverenskomst.<br />
De primære målgrupper er børn og unge i alderen 6-17 år. Der tilbydes garanti for et pædagogisk<br />
pasningstilbud uden for skoletid for 6-9 årige børn i børnehaveklasse og 1.-3 klasse. Børn og unge<br />
fra 10 år tilbydes socialpædagogiske fritidsaktiviteter.<br />
Institutionerne har bestyrelser, hvor forældrene udgør flertallet. Bestyrelsens vigtigste opgaver er at<br />
fastsætte principper for institutionens virk<strong>som</strong>hed og godkende budget og årsplaner.
Målet er at leve op til pasningsgarantien for de 6-9 årige børn. Institutioner under Familie- og<br />
Arbejdsmarkedsudvalget bidrager hertil. I 2001 er målet om pasningsgaranti indfriet 100 %.<br />
Et andet mål er at de integrerede institutioners klubvirk<strong>som</strong>hed for 14-17 årige bliver en del af et<br />
samarbejde med ungdomsskolen, lokale foreninger og det frivillige ungdomsarbejde.<br />
Personaletal<br />
Tjenestemænd 73, andre 703, budgetmæssigt ansatte 8<br />
5.15.1 Fritidshjem<br />
Opgaven varetages af 69 fritidshjem, der er kommunale eller selvejende institutioner med<br />
driftsoverenskomst. Den primære målgruppe er børn i alderen 6-9 år, der går i folkeskole.<br />
Der tilbydes garanti for et pædagogisk pasningstilbud uden for skoletiden til børn i børnehaveklasse<br />
og 1.-3. klasse.<br />
Fritidshjemmene har oprettet bestyrelser, hvor forældrene udgør flertallet. Bestyrelsens vigtigste<br />
opgaver er at fastsætte principper for fritidshjemmets virk<strong>som</strong>hed og godkende budget og årsplaner.<br />
Målet er at leve op til pasningsgarantien for de 6-9 årige børn. I 2001 er målet om pasningsgaranti<br />
indfriet 100 %.<br />
Personaletal<br />
Tjenestemænd 163, andre 617<br />
5.16.1 Klubber<br />
Opgaven varetages af 34 fritidsklubber og ungdomsklubber. Klubberne kan være kommunale eller<br />
selvejende institutioner med driftsoverenskomst. Målgruppen for fritidsklubberne er børn i alderen<br />
10-13 år, og for ungdomsklubberne unge i alderen 14-17 år. Der tilbydes socialpædagogiske<br />
fritidsaktiviteter, <strong>som</strong> er bestemt af målgruppernes ønsker og interesser.<br />
Målet er at udbrede ungdomsklubbernes forpligtende samarbejde med ungdomsskolen, foreninger<br />
og det frivillige ungdomsarbejde til alle 15 bydele i København i 2002/3.<br />
Personaletal<br />
Tjenestemænd 45, andre 373<br />
5.23.1 Døgninstitutioner for børn og unge<br />
Opgaven varetages af elevhjem til Skolen på Kastelsvejs elever. Eleverne visiteres til et elevhjem,<br />
der tilbyder et tegnsprogsmiljø at opholde sig i uden for skoletiden. Der er oprettet forældreråd.<br />
Målet er at den enkelte elev forberedes til størst mulig indflydelse på egen tilværelse.<br />
Personaletal<br />
Tjenestemænd 10, andre 10<br />
Deleted: FRITIDSHJEM OG<br />
KLUBber mm.
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Bevilling: Administration<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
1.09.1 Redningsberedskab 35 35 36<br />
6.40.1 Fælles formål 106<br />
6.41.1 Kommunalbestyrelsen 206 206 212 318<br />
6.42.1 Kommissioner, råd og<br />
nævn 680 680 697 203<br />
6.43.1 Valg m.v. 366 366 68 3<br />
6.50.1 Administrationslokaler 7.553 7.553 7.836 8.141<br />
6.51.1 Sekretariat og forvaltning 87.743 122 87.621 60.502 63.809<br />
Bevilling i alt 96.583 122 96.461 69.457 72.474<br />
Lovhjemler<br />
lov 1054 af 23. december 1992 om beredskab<br />
lbk. 810 af 28. oktober 1999 om kommunernes styrelse<br />
1.09.1 Redningsberedskab<br />
Betalinger for service vedrørende beredskab<br />
6.40.1 Fælles formål<br />
Betalinger for service ved modtagelse af gæster<br />
Specifikationer<br />
6.41.1 Kommunalbestyrelsen<br />
Betalinger for service ved Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møder m.v.<br />
6.42.1 Kommissioner, råd og nævn<br />
Betalinger for kurser til medlemmer af skolebestyrelser og bestyrelser på institutioner<br />
Personaletal<br />
Tjenestemænd 0, andre 1<br />
6.43.1 Valg<br />
Betalinger for foranstaltninger til afholdelse af valg til skolebestyrelser og bestyrelser på<br />
institutioner m.m.<br />
6.50.1 Administrationslokaler<br />
Betalinger for leje m.m. af lokaler til den centrale forvaltning
6.51.1 Sekretariat og forvaltning<br />
Sekretariat og forvaltning sørger for, at borgerne modtager de relevante ydelser på uddannelses- og<br />
ungdom<strong>som</strong>rådet, samtidig med at der skabes en organisatorisk enhed mellem udvalg og<br />
forvaltning og institutioner, således at der kan leveres det nødvendige beslutningsgrundlag for<br />
Uddannelses- og Ungdomsudvalget.<br />
Forvaltningen varetager<br />
behandling af sager og andre henvendelser fra borgere<br />
information om uddannelsesforhold til børn, unge og voksne samt om fritidstilbud til børn og<br />
unge<br />
sagsfremstillinger m.m. til Uddannelses- og Ungdomsudvalget<br />
udførelse af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutninger<br />
udførelse af administrative beslutninger.<br />
Personaleforhold<br />
Tjenestemænd 115, andre 87<br />
Bevilling: Anlæg<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
3.01.3 Folkeskoler 204.100 204.100 221.669 264.737<br />
3.06.3 Amtscentraler 105<br />
3.07.3 Undervisning af børn med<br />
vidtgående handicap 10.678 15.392<br />
3.11.3 Specialpæd. bistand t. børn 27<br />
5.14.3 Integrerede institutioner 137<br />
5.15.3 Fritidshjem 31.146 31.146 55.531 30.238<br />
5.16.3 Fritidsklubber 25.362 25.362 17.001 1.049<br />
Bevilling i alt 260.608 260.608 304.879 311.685<br />
Generelt<br />
I budgettet er indeholdt en udskydelse af anlægsaktiviteter på 39 mio. kr. Det er vurderingen –<br />
baseret på erfaringerne fra de senere år -, at der ikke for nærværende er grundlag for at foretage<br />
konkrete besparelser i anlægsbudgettet, idet der bl.a. i nogle af de større projekter på skoleområdet<br />
allerede nu forventes tidsforskydninger, der vil medføre et væsentligt mindre forbrug i 2002.<br />
Den pålagte besparelse på anlægsbudgettet i 2002 giver derfor ikke aktuelt anledning til konkrete<br />
forslag om besparelser.<br />
Det skal samtidig understreges, at besparelsen på anlægsbudgettet i 2002 i kombination med<br />
tidligere års udskydelser og besparelser vil medføre yderligere ophobning af et stigende
kapacitetsunderskud på en række skoler, <strong>som</strong> det med det reducerede anlægsbudget vil være<br />
umuligt at søge at imødekomme. Det forventes derfor, at det på omkring en snes skoler i de<br />
kommende år vil være umuligt at opretholde hjemklasseprincippet. Det kan derfor blive nødvendigt<br />
at fremsætte forslag om en et-årig lånegaranti, der hermed vil belaste anlægsbudgettet for år 2003.<br />
3.01.3 Folkeskoler<br />
Anlægsbudgettet er udarbejdet med udgangspunkt i de handleplaner for udbygning af<br />
folkeskoleområdet, <strong>som</strong> er vedtaget siden 1996, og større enkeltstående projekter, hvoraf de største<br />
er Utterslev Skole og Heibergskolen.<br />
3. 07.3 Undervisning af børn med vidtgående handicap<br />
Anlægsbehovet inden for specialundervisning er vurderet med udgangspunkt i ”Perspektiv- og<br />
handleplan for udviklingen inden for den vidtgående specialundervisning mv. herunder fritidshjem<br />
og –klubber”, og tidligere besluttede udskydelser af aktiviteter.<br />
Udgiftsbehovet er i 2002 opgjort til 29,8 mio. kr. Der indgår ikke beløb hertil i Uddannelses- og<br />
Ungdomsudvalgets budgetramme, og beløbet er derfor optaget på udvalgets ønskeliste.<br />
3.11.3 Specialpædagogisk bistand til børn og voksne: 5,0 mill. kr.<br />
Investeringsbehovet for specialundervisning<strong>som</strong>rådet er beskrevet i ”Perspektiv- og handleplan for<br />
udviklingen inden for den vidtgående specialundervisning mv. herunder fritidshjem og klubber”.<br />
Anlægsudgiften vedrører unge med særlig behov.<br />
Der indgår ikke beløb hertil i Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budgetramme. Beløbet er derfor<br />
optaget på udvalgets ønskeliste.<br />
3.41.3 Gymnasieskoler: 10,0 mill. kr.<br />
Investeringerne omfatter dels etablering af et nyt 10-spors gymnasium, <strong>som</strong> kan stå færdigt til<br />
skoleåret 2005/6 (1,0 mio. kr. i 2002), dels modernisering af gymnasierne, herunder etablering af<br />
studiecentre, modernisering af faglokaler samt modernisering/ombygning af eksisterende<br />
undervisning<strong>som</strong>råder (9,0 mio. kr. i 2002).<br />
Der indgår ikke beløb hertil i Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budgetramme. Beløbet er derfor<br />
optaget på udvalgets ønskeliste.<br />
5.15.3 Fritidshjem<br />
Behovet for anlæg af fritidshjemspladser er afledt af pladsgarantien for de 6-9 årige børn. Den<br />
gennemsnitlige anlægsudgift er beregnet til kr. 94.500 for en almindelig plads og til kr. 203.415<br />
ekstra for en handicapindrettet plads.<br />
5.16.3 Klubber<br />
Behovet for anlæg af pladser i fritidsklubber og ungdomsklubber er afledt af<br />
Borgerrepræsentationens vedtagelse om at opretholde en dækningsgrad i forhold til<br />
befolkningstallet i de relevante aldersgrupper på 55 % inden for på fritidsklubberne og på 32 %<br />
inden for ungdomsklubberne. Den gennemsnitlige anlægsudgift er beregnet til kr. 61.500 for en<br />
almindelig plads og til kr. 206.408 ekstra for en handicapindrettet plads.
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Bevilling: Lovbundne udgifter og finansposter<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
7.15.4 Renter af kortfristede<br />
tilgodehavender<br />
7.63.4 Renter af langfristet gæld 422 422 -187<br />
8.14.5 Forskydninger i<br />
8.28.5 kortfristede<br />
tilgodehavender<br />
2.037 2.037 2.100 22.247<br />
8.45.5 Forskydninger i passiver -185<br />
8.51.5 Forskydninger i kortfristet<br />
8.62.5 gæld 2.546 -2.546 -2.625 1.470<br />
Bevilling i alt 2.459 2.968 -509 -525 23.345<br />
Lovhjemmel<br />
lbk. 810 af 28. oktober 1999 om kommunernes styrelse.<br />
Specifikationer<br />
7.15.4 Renter af kortfristede tilgodehavender<br />
På kontoen føres renteindtægter fra forvaltningens likvide midler.<br />
7.63.4 Renter af langfristet gæld<br />
På kontoen føres renteudgifter vedrørende selvejende institutioner med driftsoverenskomst.<br />
8.14.5 Tilgodehavender i betalingskontrol<br />
Registrering af forskydninger i tilgodehavender hos borgere og kunder. Der er ikke knyttet nogen<br />
bevillingsmæssig funktion til budgetposten.<br />
8.19.5 Tilgodehavender hos andre kommuner og amter<br />
Registrering af forskydninger i tilgodehavender. Der er ikke knyttet nogen bevillingsmæssig<br />
funktion til budgetposten.<br />
8.51.5 Forskydninger i kortfristet gæld til andre kommuner og amter<br />
Der er ikke knyttet nogen bevillingsmæssig funktion til budgetposten.<br />
8.62.5 Afstemnings- og kontrolkonto for forskydninger i kortfristet gæld<br />
Der er ikke knyttet nogen bevillingsmæssig funktion til budgetposten.
Sundheds- og Omsorgsudvalget<br />
Budgetforslag Budget Personaletal<br />
Bevilling 2002 2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto 2002 2001<br />
og lønniveau. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. i alt i alt<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
Sundhed og uddannelse 276.317 56.280 220.037 215.065 776 670<br />
Pleje, service og boliger for ældre 3.661.230 572.509 3.088.721 2.307.859 9.073 7.783<br />
Stiftelser 0 0 0 -2.555 0 5<br />
Administration m.v. 141.632 1.148 140.484 129.629 221 192<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
Pleje, service og boliger for ældre 7.000 0 7.000 18.556<br />
Sundhed og uddannelse 0 0 0 11.005<br />
Lovbundne og finansposter<br />
Pleje, service og boliger for ældre 55.550 0 55.550 57.217<br />
Sikringsydelser til ældre 674.663 476.960 197.703 191.573<br />
Praksissektoren 1.414.248 0 1.414.248 1.375.216<br />
Finansposter 45.628 31.861 13.767 30.335<br />
I alt 6.276.268 1.138.758 5.137.510 4.333.900 10.070 8.650<br />
Nettobidrag til H:S 4.788.336 4.788.336 4.636.202<br />
Samlet 11.064.604 1.138.758 9.925.846 8.970.102 10.070 8.650<br />
Note: Budget 2001 og personaletal 2001 er mangelfulde mht. forsøgsbydelene.<br />
GENERELLE BEMÆRKNINGER<br />
Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetforslag er udarbejdet på baggrund af Økonomiudvalgets<br />
indkaldelse af budgetbidrag og den af Økonomiudvalget udmeldte drifts- og anlægsramme.<br />
I budgetforslaget er indarbejdet Borgerrepræsentationens beslutning af 7. februar 2001 om at<br />
bringe balance i Sundheds- og Omsorgsudvalgets økonomi gennem afvikling af Sundheds- og<br />
Omsorgsudvalgets gæld samt tilførsel af yderligere midler på 21 mill. kr. Derudover er indarbejdet<br />
Borgerrepræsentations beslutning af 18. januar 2001 om at friholde Sundheds- og
Omsorgsudvalget for demografibesparelser på ældreinstitutioner.<br />
I budgetforslaget er der endvidere indarbejdet de budgetmæssige konsekvenser af ophør af<br />
bydelsforsøget. Budgetforslaget for forsøgsbydelene indgår i Sundheds- og Omsorgsudvalgets<br />
samlede ramme, men forsøgsbydelenes budgetter fremgår særskilt.<br />
Ældreområdet i forsøgsbydelene videreføres med uændret organisation efter tilbageførslen og<br />
delingen med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Der vil i 2002 blive igangsat arbejde med at<br />
indføre en ny organisation i forsøgsbydelene efter BUM-modellen.<br />
Serviceniveauet på ældreområdet i forsøgsbydelene fastholdes uændret fra 2001.<br />
I budgetforslaget er indarbejdet effektiviseringsforslag til dækning af det af Økonomiudvalget<br />
udmeldte effektiviseringsbidrag på 50,3 mill. kr. for hele Sundheds- og Omsorgsudvalgets område<br />
inkl. de områder, <strong>som</strong> tilføres Sundheds- og Omsorgsudvalget fra forsøgsbydelene. Forslagene er i<br />
videst muligt omfang fordelt forholdsmæssigt mellem budgetområderne og er sammensat af en lang<br />
række konkrete forslag. Herudover er der enkelte besparelser, <strong>som</strong> udmøntes <strong>som</strong><br />
rammebesparelser, hvor der endnu ikke er konkrete forslag på området. Forslagene til<br />
effektivisering indeholder bl.a. forslag om fællesindkøb på køkkenområdet, rationalisering af<br />
indkøbspolitikken på hjælpemiddelområdet, ændring i normeringen på daghjem og en generel<br />
besparelse på administration.<br />
Forsøgsbydelenes bidrag til effektivisering foreslås tilvejebragt ved at fastholde forsøgsbydelenes<br />
hidtidige serviceniveau, og anvende de 13,8 mill. kr., <strong>som</strong> Sundheds- og Omsorgsudvalget blev<br />
tilført før 1. maj 2001 til servicenivellering mellem BR-København og forsøgsbydelene, <strong>som</strong><br />
forsøgsbydelenes effektiviseringsbidrag. Beløbet til servicenivellering er efter 1. maj 2001 hævet<br />
med 3,3 mill. kr. Beløbet er tillagt bufferpuljen jf. nedenfor.<br />
I 2001 kan hjemmeplejen ikke holde det udmeldte budget. Til finansiering af de forventede<br />
merudgifter er afsat en bufferpulje på 35 mill. kr., hvoraf de 16 mill. kr. kommer fra salg af<br />
Borgervænget. I 2002 indgår midlerne fra salget af Borgervænget ikke i bufferpuljen, der derimod<br />
tilføres 3,3 mill. kr., <strong>som</strong> er tilført yderligere til servicenivellering samt 2 mill. kr., der udgøres af<br />
besparelser udover det af Økonomiudvalget pålagte sparemål. Herefter er bufferpuljen i budget<br />
2002 på 24,3 mill. kr. Det er fortsat hensigten at driftsoptimere hjemmeplejen, og de gennemførte<br />
tiltag i hjemmeplejen forventes at få helårsvirkning i 2002, således at der kan frigøres midler fra<br />
bufferpuljen til implementering af ældrepolitikken, der forventes vedtaget i 2001.<br />
I 2002 vil BUM-modellen være bragt endelig på plads i hjemmeplejen i BR-kommunen, herunder vil<br />
de administrative styringssystemer være i drift. Det forventes, at der i løbet af 2001 vedtages et<br />
ensartet serviceniveau for ældreomsorgen i Københavns Kommune, <strong>som</strong> alle bydele skal arbejde<br />
efter, således at visiteringen af borgerne i hele byen sker på et ensartet grundlag.<br />
I løbet af 2002 forudsættes det, at Københavns Kommunes Omsorgssystem (KOS) er implementeret<br />
i hjemmeplejen over hele kommunen. Herefter følger implementering på ældreinstitutionerne.<br />
Derved vil det være muligt i langt højere grad end hidtil at planlægge arbejdet i ældreomsorgen<br />
samt at dokumentere de ydelser, <strong>som</strong> borgerne modtager.<br />
Anlæg
I anlægsrammen er indarbejdet udskydelse af anlæg på 3,9 mill. kr. jf. Økonomiudvalgets<br />
rammeudmeldinger. Derudover er anlægsmidler, <strong>som</strong> var afsat til indretning af nye lokaler til<br />
Social- og Sundhedsskolen, overført til driftsbevillingen <strong>som</strong> del af bufferpuljen i 2002. I<br />
forlængelse af Sundheds- og Omsorgsudvalgets drøftelse af skolens lokalesituation d. 2. april 2001<br />
arbejdes der videre med at tilvejebringe nye lokaler til skolen.<br />
Sundheds- og Omsorgsudvalgets opgaver<br />
Sundheds- og Omsorgsudvalgets opgaver omfatter kommunens aktiviteter og ydelser for borgere<br />
over 67 år, dvs. folkepension, personlige tillæg, helbredstillæg, boligydelse, hjemmepleje,<br />
dagtilbud, hjælpemidler, almindelige ældreboliger, plejeboliger, aflastningsboliger, madservice,<br />
omsorgstandpleje og træningscentre m.v.<br />
Dertil kommer sygesikringsydelser, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse for samtlige borgere<br />
i Københavns Kommune. Endvidere henhører Børne- og Ungdomstandplejen, Bedriftssundhedstjenesten,<br />
Social- og Sundhedsskolen og administration af stiftelser under udvalget.<br />
Sundhedsforvaltningens organisation<br />
Sundhedsforvaltningens centrale forvaltning ledes af en direktion på 4 personer.<br />
Centralforvaltningen fik pr. 1. marts 2001 ny struktur. Herefter er der 9 fagkontorer, <strong>som</strong> varetager<br />
løbende opgaver herunder myndighedsgaver, samt opgaver i relation til den decentrale<br />
driftsorganisation. For at forbedre sags- og økonomistyringen gennem klarhed og entydighed i<br />
referencelinjer og i ansvars- og rollefordelingen i forhold til de løbende driftsmæssige opgaver, er<br />
centralforvaltningen organiseret efter principperne i BUM-modellen, <strong>som</strong> er det grundlæggende<br />
princip for organiseringen og styringen decentralt på ældreområdet. I centralforvaltningen er der<br />
derfor etableret hhv. et Bestillerkontor, med ansvar for Pensions- og Omsorgskontorene og et<br />
Udførerkontor med ansvar for udførerenhederne bestående primært af plejehjem og<br />
hjemmeplejeenheder.<br />
Ældreområdet i forsøgsbydelene er ikke organiseret efter BUM-modellen. I løbet af 2002 vil der<br />
blive udarbejdet en plan for forsøgsbydelenes omorganisering efter BUM-modellen.<br />
Bestiller- og udførerenhederne decentralt styres ud fra selvforvaltningsprincippet, dvs. at der er<br />
mulighed for at omlægge aktiviteterne indenfor de overordnede rammer, hvis der er behov herfor,<br />
men alle opgaver udføres udfra fælles mål, fælles personalepolitik og fælles faglig udvikling.<br />
Bestillerne og kommunale udførere vil fortsat være økonomisk forbundne gennem fælles<br />
budgetmæssig ramme. Styringen af institutionerne og de øvrige enheder i det decentrale niveau vil<br />
på længere sigt bygge på kontraktledelse.<br />
Det er forvaltningens mål, at projektorganisering skal være platform for udarbejdelse af større<br />
opgaver på tværs i organisationen.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetforslag<br />
Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetforslag er udarbejdet med udgangspunkt i følgende<br />
forudsætninger om:<br />
at aktivitetsniveauet på ældreområdet med udgangen af 2001 er tilpasset budgettet, således at<br />
der ved indgangen til budgetåret 2002 er balance i økonomien inklusiv en bufferpulje. Dette<br />
forudsætter gennemførelse af tiltag i 2001 omfattende indkøbsordninger, vaskeordninger,<br />
medicindosering, oprettelse af vikarkorps, rationalisering af vagtplanlægningen, opsigelse af<br />
taxakørsel, styrket indsats i visitationsarbejdet herunder revisitationer samt analyse af<br />
arbejdsgange og omstrukturering af aftenvagten.<br />
at bufferpuljen (eksl. midler fra salg af Borgervænget) på 19 mill. kr. til sikring af økonomien i<br />
hjemmeplejen videreføres fra budget 2001 til budget 2002. Besparelsesforslagene på i alt 52,3<br />
mill. kr. medfører en merbesparelse 2,0 mill. kr. i forhold til den af Økonomiudvalget pålagte<br />
besparelse på 50,3 mill. kr. Merbesparelsen overføres til bufferpuljen. Derimod indgår der ikke<br />
besparelser på Social- og Sundhedsskolen i bufferpuljen <strong>som</strong> i 2001. Herudover tilføres 3,3<br />
mill. kr., <strong>som</strong> er tilført Sundheds- og Omsorgsudvalget til servicenivellering. Bufferpuljen er<br />
herefter på i alt 24,3 mill. kr.<br />
at der ikke afsættes en særskilt pulje til udmøntning af ældrepolitikken. I det omfang<br />
bufferpuljen ikke benyttes, vil de frie midler kunne anvendes til udmøntning af ældrepolitikken.<br />
Herudover er der opstillet et ønske på ønskelisten på 20,0 mill. kr. til udmøntning af<br />
ældrepolitikken.<br />
at udmøntningen af ensartet serviceniveau på basis af fælles sprog, <strong>som</strong> forudsættes at blive<br />
politisk vedtaget i løbet af 2001, holdes indenfor rammen.
at forsøgsbydelenes serviceniveau og organisering ved udmøntning af ensartet serviceniveau vil<br />
blive vurderet i forhold til serviceniveauet i BR-kommunen. Der vil derefter blive taget stilling<br />
til, hvordan servicenivelleringen mellem de enkelte forsøgsbydele og BR-kommunen konkret<br />
tilvejebringes.<br />
at der fortsat fokuseres på arbejdstilrettelæggelsen og kvaliteten i ydelserne på ældreområdet.<br />
at implementeringen af Københavns Kommunes Omsorgssystem (KOS), <strong>som</strong> er vedtaget i<br />
Borgerrepræsentationen d. 29. marts 2001, er tilendebragt i hjemmeplejen i slutningen af 2002,<br />
hvorefter implementeringen på institutioner påbegyndes.<br />
at den af Økonomiudvalget udmeldte demografikorrektion udmøntes. Ældreinstitutionerne<br />
friholdes for demografibesparelse jf. beslutning i Borgerrepræsentationen d. 18. januar 2001,<br />
således at der ikke lukkes boliger til ældre i 2002.<br />
at det er en forudsætning, at der ikke lukkes plejeboliger, men at der kan ske effektiviseringer og<br />
besparelser på de eksisterende plejehjem <strong>som</strong> led i udmøntningen af kommunens generelle<br />
effektiviseringskrav.<br />
at sivemodellerne forudsætter, at forbruget af pladser på disse institutioner nedtrappes.<br />
at der i budgetforslaget er indarbejdet konsekvenser af ny lovgivning (DUT).<br />
at der fortsat lægges vægt på den forebyggende indsats.<br />
Som det fremgår af tabel 1, forhøjes Sundheds- og Omsorgsudvalgets ramme med 846,5 mill. kr.<br />
ved tilførelse af forsøgsbydelenes ældreområde og børnetandpleje. Efter korrektioner vedr.<br />
aftrapning af særtilskud, rammekorrektioner vedrørende gæld og rammeforhøjelse vedr. ubalance<br />
forhøjes rammen med 27,1 mill. kr. Ved budgetvedtagelsen for 2001, blev Sundheds- og<br />
Omsorgsudvalget tilført 97,3 mill. kr. og forsøgsbydelene 36,0 mill. kr. Rammeforhøjelsen<br />
aftrappes i 2002 med 29,0 mill.kr. fordelt på 21,2 mill. kr. for BR-kommunen og 7,8 mill. kr. for<br />
forsøgsbydelene. Rammeforhøjelsen på 5 mill. kr. vedr. servicejob var etårig og falder bort i 2002.<br />
Som led i anlægudskydelsen reduceres rammen med 3,9 mill. kr. Budgetrammen reduceres med<br />
50,3 mill. kr. <strong>som</strong> følge af effektiviseringsbesparelsen, <strong>som</strong> fordeler sig med 38,8 mill. kr. for BRkommunen<br />
og 11,5 mill. kr. for forsøgsbydelene. Demografikorrektionen fordeles på<br />
budgetområder i hhv. BR- og forsøgsbydelene <strong>som</strong> vist i tabel 2. Endelig tilføres Sundheds- og<br />
Omsorgsudvalget i lighed med de øvrige forvaltninger et rammeløft til rådighedsløn, og rammen<br />
reguleres for pris- og lønstigning (PL). Efter 24. april 2001 er rammen hævet med 3,3 mill. kr. til<br />
yderligere servicenivellering samt 17,6 mill. kr. vedr. DUT-sager.<br />
Tabel 1: Oversigt over ændringer i Sundheds- og Omsorgsudvalgets ramme fra 2001 til 2002<br />
Sundheds- og Omsorgsudvalget ramme 2002 Kr.<br />
Ramme 2001 (vedtaget budget 2001) 2.578.668<br />
Bydelskorrektioner inkl. pris- og lønfremskrivning 846.508<br />
Andre korrektioner, gældssanering, aftrapning særtilskud , rammeforhøjelse ubalance 27.005<br />
Aftrapning af rammeforhøjelse ved budgetvedtagelsen af budget 2001 -29.000<br />
Servicejob -5.000<br />
Anlægsudskydelse -3.931
Demografi -2.189<br />
Pris- og lønfremskrivning 73.142<br />
Effektivisering -50.315<br />
Udmøntning af puljen vedr. rådighedsløn 457<br />
Rammen pr. 24. april 2001 3.435.345<br />
Korrektioner vedr. servicenivillering 3.277<br />
DUT-sager 17.620<br />
Rammen 2002 3.456.242<br />
Tabel 2: Fordeling af demografikorrektion på hhv. BR- og forsøgsbydelene<br />
Mill. kr. BRForsøgs-<br />
I alt<br />
bydelenebydelene Børnetandpleje<br />
2,4<br />
0,5 2,9<br />
Udvidelse af klinikkapacitet i børnetandplejen<br />
3,0<br />
3,0<br />
Sygesikring (vaccinationer børn)<br />
0,4<br />
0,4<br />
Hjemmepleje<br />
-6,2<br />
-2,3 -8,5<br />
Plejeboliger<br />
-<br />
- -<br />
I alt -0,4 -1,8 -2,2<br />
Udmøntning af effektiviseringsbesparelsen<br />
Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at det på flere områder vil være muligt at hente<br />
effektiviseringsbesparelser, uden at det ændrer serviceniveauet. Omvendt er det også vurderingen,<br />
at det ikke er realistisk i den nuværende situation at hente det fulde effektiviseringssparemål uden,<br />
at der også sker en vis servicetilpasning.<br />
Situationen skal desuden ses i lyset af, at Sundheds- og Omsorgsudvalget med bydelsforsøgets<br />
ophør overtager ældreområderne i forsøgsbydelene igen. Denne sammenlægning er af<br />
Økonomiforvaltningen opgjort til at indebære et servicenivelleringsbehov. Heraf er der kun dækket<br />
17,1 mill. kr., hvorefter der mangler dækning for yderligere 19,1 mill. kr., hvis alle bydele skal<br />
tilbyde service til borgerne på det udgiftsniveau, <strong>som</strong> BR-kommunen har haft i 2001.<br />
Det samlede effektiviseringsbidrag er <strong>som</strong> udgangspunkt fordelt forholdsmæssigt mellem de<br />
forskellige udgift<strong>som</strong>råder i forvaltningen. Hvor det har været muligt, er besparelserne<br />
konkretiseret, mens der på de øvrige poster blot sker en generel rammebesparelse, hvorefter det er<br />
op til de enkelte ledere med budgetansvar selv at udmønte effektiviseringen.<br />
Det er Sundhedsforvaltningens anbefaling, at forsøgsbydelene bidrager til sparemålet på linie med<br />
BR-bydelene. I budgetforslaget er det forudsat, at forsøgsbydelene ikke vil blive pålagt<br />
effektiviseringsbidrag, og omvendt ikke vil få tilført midler til servicenivellering. Af midlerne til<br />
servicenivellering anvendes 13,8 mill. kr. til realisering af forsøgsbydelens andel af<br />
effektiviseringsbidraget. Restbeløbet på 3,3 mill. kr. tilføres bufferpuljen.<br />
Forslag til opfyldelse af effektiviseringsbidraget
Børne- og Ungdomstandplejen<br />
Besparelsen forventes at føre til en forlængelse af undersøgelsesintervallerne og til<br />
en nedsættelse af det forebyggende arbejde i skolerne. Forvaltningen vil sammen<br />
med tandplejen søge at finde steder, hvor der kan ske effektiviseringer, <strong>som</strong> ikke<br />
berører serviceniveauet.<br />
Social- og Sundhedsskolen<br />
Forslaget til besparelser på budgettet til Social- og Sundhedsskolen bygger på en<br />
vurdering af elevdimensionering og økonomi.<br />
Forebyggelsespuljen på drift<strong>som</strong>rådet Folkesundhed, pleje og omsorg<br />
Sparemålet forudsættes opnået ved effektiviseringer.<br />
BedriftsSundhedsTjenesten<br />
Sparemålet forudsættes opnået ved effektiviseringer.<br />
Folkesundhed vedr. øvrige sociale formål på drift<strong>som</strong>rådet<br />
Sparemålet forudsættes opnået ved effektiviseringer.<br />
Omsorgstandplejen<br />
Besparelsen skyldes større indtægter, <strong>som</strong> kommer fra en højere egenbetaling.<br />
Hjælpemidler og Hjælpemiddelcentret<br />
Der foregår p.t. en analyse af hjælpemiddelområdet. Målet er at optimere den<br />
samlede styring af området. Det er vurderingen, at en optimeret styring vil kunne<br />
give effektiviseringsbesparelser på 3,5 mill. kr. Sparemålet opnås ved f.eks. en<br />
mere rationel indkøbspolitik, herunder integrering af plejehjemmene i<br />
indkøbsordningerne og bedre udnyttelse af lagermateriel, en forbedret logistik,<br />
enklere sagsbehandling m.m.<br />
De samlede udgifter til hjælpemiddelområdet udgør over 100 mill. kr., og der vil<br />
være tale om rationalisering af indkøbene og sagsstyringen, <strong>som</strong> ikke medfører<br />
ændringer i forhold til modtagerne af hjælpemidler.<br />
Træningscentrene<br />
Sundhedsforvaltningen har nu opbygget seks træningscentre i kommunen.<br />
Området er blevet tilført DUT-midler <strong>som</strong> del af Finansloven for 2001. Det er<br />
Sundhedsforvaltningens forslag, at det nuværende budget reduceres med 1 mill. kr.<br />
svarende til ca. 5,5% af budgettet ved at reducere servicemålene for<br />
træningscentrene.<br />
Træningscentrene forventes efter tilførelse af DUT-midler i forlængelse af den nye<br />
lovgivning, at kunne opfylde intentionerne i den nye lov.<br />
Dagcentre<br />
Sundhedsforvaltningen foreslår en effektivisering af driften i dagcentrene.<br />
1,0 mill. kr.<br />
2,8 mill. kr.<br />
0,2 mill. kr.<br />
0,2 mill. kr.<br />
0,4 mill. kr.<br />
0,1 mill. kr.<br />
3,5 mill. kr.<br />
1,0 mill. kr.<br />
1,0 mill. kr.<br />
Hjemmeplejepuljen vedr. ombygninger 5,0 mill. kr.
Det foreslås, at Sundhedsforvaltningens ombygningspulje reduceres med 5 mill.<br />
kr. i 2002<br />
Plejehjem<strong>som</strong>rådet, køkkener<br />
Det er blevet vedtaget, at der skal etableres fællesindkøb på madområdet. Det er<br />
vurderingen, at dette vil kunne give en besparelse på 6-8 mill. kr. Herudover er det<br />
forventningen, at det gennem en fokusering på de gode og effektive køkkener <strong>som</strong><br />
modelbilleder for de øvrige køkkener vil være muligt at hente yderligere<br />
besparelser på køkkenområdet på 2-3 mill. kr. Fællesindkøbet udmøntes generelt,<br />
mens den resterende besparelse udmøntes efter en konkret vurdering af forskellene<br />
mellem køkkenernes produktivitet. Netto bliver den samlede besparelse på 7 mill.<br />
kr., idet der skal fraregnes udgifter til administration af fællesindkøb mv.<br />
Daghjem<br />
Der har igennem flere år været talt om, at personalenormeringen i de 300<br />
daghjemspladser er høj i forhold til plejenormeringerne. Normeringen i<br />
daghjemmene er 0,5. Sundhedsforvaltningen vil i løbet af 2001 se på<br />
daghjemmenes driftssituation, herunder samspil med hjemmeplejen,<br />
transportudgifter og normering for at vurdere besparelsespotentialet.<br />
Sundhedsforvaltningen vurderer, at en driftsoptimering sammen med en<br />
normeringsændring på daghjemmene kan give en besparelse på 6,0 mill. kr.<br />
Aflastningsboliger<br />
Københavns kommune opkræver i dag 80 kr. pr. døgn for en aflastningsbolig.<br />
Frederiksberg kommune opkræver 89 kr. i 2001, hvilket fremskrevet til PL 2002<br />
bliver 92 kr. I Københavns kommune er der ca. 210 aflastningsboliger. Hvis man<br />
hæver taksten til samme niveau <strong>som</strong> i Frederiksberg Kommune, vil man kunne<br />
opnå en merindtægt på 0,7 mill. kr.<br />
Ægteparboliger<br />
Samtlige institutioner får i dag tildelt budget ud fra antallet af boliger.<br />
Ægteparboliger, der bebos af 2 personer, tildeles en ekstrabevilling til den ekstra<br />
beboer. Ekstrabevillingen er hidtil givet ud fra den enkelte institutions budget pr.<br />
normeret bolig bestående af plejenormering og øvrige omkostninger forbundet<br />
med selve boligen (overhead). Ved fremover kun at tildele ektrabevilling til ren<br />
plejenormering, kan der spares 1 mill. kr. Forudsætningen er dog, at forbruget af<br />
ægteparboliger ikke stiger i forhold til år 2000.<br />
Plejehjem<strong>som</strong>rådet, generelt<br />
Der foreslås gennemført en generel besparelse på plejehjemmene på 5 mill. kr.<br />
svarende til 0,35 pct. af driften. Sparemålet udmøntes af de decentrale ledere <strong>som</strong><br />
led i selvforvaltningen, men understøttes af centralforvaltningens budgetanalyse.<br />
Besparelser på energiforbruget vil kunne være en mulighed.<br />
Generel besparelse på administration<br />
Sundhedsforvaltningen foreslår, at der spares 3 pct. på hele forvaltningens<br />
administrationsbudget inkl. Pensions- og Omsorgskontorerne. Sparemålet<br />
udmøntes ved effektiviseringer af arbejdsgangene.<br />
7,0 mill. kr.<br />
6,0 mill. kr.<br />
0,7 mill. kr.<br />
1,0 mill. kr.<br />
5,0 mill. kr.<br />
3,6 mill. kr.
Forsøgsbydelene<br />
De 13,8 mill. kr., <strong>som</strong> Sundheds- og Omsorgsudvalget blev tilført i første omgang<br />
til servicenivellering i forsøgsbydelene, bidrager til effektiviseringsbidraget,<br />
således at serviceniveauet i de tidligere forsøgsbydele fastholdes i 2002 svarende<br />
til 2001. Der vil senere blive taget stilling til, hvordan servicenivelleringen mellem<br />
de enkelte forsøgsbydele og BR-kommunen kan tilvejebringes. Udmøntningen af<br />
ensartet serviceniveau i hele Københavns Kommune vil på sigt sikre et ensartet<br />
niveau over hele Københavns Kommune.<br />
13,8 mill. kr.<br />
Besparelsesforslag i alt: 52,3 mill. kr.<br />
Der er opstillet forslag til sparemål for i alt 52,3 mill. kr. hvilket er 2,0 mill. kr. mere end<br />
effektiviseringsbidraget på 50,3 mill. kr. Differencen er overført til bufferpuljen jf. ovenfor.<br />
Overordnede udviklingsmål for Sundheds- og Omsorgsudvalget<br />
Forvaltningen er ikke langt nok med den samlede fornyede økonomistyring til, at der kan<br />
fremlægges et nyt målhierarki for de enkelte bevillinger. Hertil kommer, at vedtagelsen om hhv. ny<br />
ældrepolitik og Folkesundhedsplanen ligger efter afleveringsfristen for udarbejdelse af<br />
budgetforslaget for 2002 og derfor ikke kan indarbejdes i budgetforslagets mål og resultatkrav.<br />
Som udgangspunkt tages der afsæt i budgetbemærkningerne fra budget 2001, herunder de gældende<br />
overordnede mål, målsætninger og resultatkrav. Disse er blevet forbedret og udviklet i lyset af den<br />
udvikling, der allerede har fundet sted indenfor de enkelte områder. Efter 1. maj 2001 er alle mål<br />
og servicekrav samlet <strong>som</strong> målsætninger, og i det omfang det har været muligt, er<br />
målsætningerne relateret til resultatkravene. Der er ikke foretaget indholdsmæssige ændringer.<br />
Ændringen er alene foretaget for at sikre, at Sundheds- og Omsorgsudvalget benytter samme<br />
skabelon til angivelse af målsætninger og resultatkrav <strong>som</strong> de øvrige forvaltninger.<br />
De overordnede udviklingsmål angiver pejlemærker for den ønskede udvikling på længere sigt på<br />
Sundheds- og Omsorgsudvalgets område. Målene tager udgangspunkt i kommunens værdigrundlag.<br />
De overordnede udviklingsmål i 2001 er følgende:<br />
Sundere københavnere<br />
Københavnere skal være sundere, og middellevetiden skal øges.<br />
Kvalitet i tilbuddene<br />
Tilbuddene i Sundhedsforvaltningen skal være kendt for høj kvalitet, stadig udvikling og<br />
fornyelse.<br />
Valgmuligheder<br />
Den enkelte borger skal kunne vælge mellem forskellige servicetilbud. Tilbuddene skal<br />
understøtte en høj livskvalitet hos borgeren.<br />
Dialog<br />
Relationen mellem borgerne og Sundhedsforvaltningen skal baseres på dialog og aftaler.
Attraktiv arbejdsplads<br />
Sundhedsforvaltningen skal være en udviklende og udfordrende arbejdsplads med et sundt<br />
arbejdsmiljø, der afspejler et højt professionelt niveau, hvor dialog og samarbejde skal fremme<br />
høj faglighed, engagement og initiativ.<br />
Opgavevaretagelse<br />
Sundhedsforvaltningen skal i sin opgavevaretagelse basere sig på værdier, mål og<br />
kontrakter <strong>som</strong> udgangspunkt for en effektiv anvendelse af ressourcerne indenfor de<br />
givne rammer. Der skal skabes synlighed vedrørende kvalitet og levering af ydelser og<br />
det dermed forbundne ressourceforbrug.<br />
BEVILLINGER<br />
Budget 2002 adskiller sig fra 2001 ved, at bevillingen Stiftelser nulstilles. Indtægten for<br />
administration af stiftelser overføres til administrationsbudgettet i overensstemmelse med gældende<br />
regler.
Bevilling: Sundhed og uddannelse<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
Folkesundhed<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
4.74.1 Specialiseret tandpleje 4.338 338 4.000 0 0<br />
5.32.1 Pleje og omsorg m.v. 15.702 326 15.376 13.481 8.332<br />
5.46.1 Rådgivningsinstitutioner 1.581 1.581 1.581 1.466<br />
5.99.1 Øvrige sociale formål 25.640 1.833 23.807 23.527 25.772<br />
6.51.1 Administration 2.285 2.285 2.285 2.229<br />
Folkesundhed i alt<br />
Børne- og<br />
Ungdomstandplejen<br />
49.546 2.497 47.049 40.874 37.799<br />
5.83.1 Kommunal tandpleje BRkomm.<br />
75.543 60 75.483 74.468 70.992<br />
5.83.1 Kommunal tandpleje<br />
Forsøgsbydele<br />
Børne- og<br />
15.143 15.143 14.254 13.645<br />
Ungdomstandplejen i alt<br />
Social- og sundhedsudd.<br />
90.686 60 90.626 88.722 84.637<br />
3.46.1 SOSU-uddannelser 39.514 11.682 27.832 31.220 22.547<br />
4.01.1 Sygehuse 24.441 14.564 9.877 -3.683 2.843<br />
5.32.1 Pleje og omsorg m.v.<br />
Social- og sundhedsudd. i<br />
37.486 26.784 10.702 24.775 15.816<br />
alt<br />
Bedriftssundhedstjenesten<br />
101.441 53.030 48.411 52.312 41.206<br />
5.32.1 Pleje og omsorg m.v. 7.466 693 6.773 6.931 7.538<br />
5.50.1 Botilbud længerevarende 1.134 1.134 1.134 1.132<br />
5.52.1 Kommunale botilbud 125 125 125 125<br />
6.50.1 Administrationsbygninger 1.517 1.517 1.306 0<br />
6.51.1 Administration 3.616 3.616 3.616 3.661<br />
Bedriftssundhedstj. i alt<br />
Stadslægen<br />
13.858 693 13.165 13.112 12.456<br />
5.90.1 Stadslægen 0 0 6.122<br />
Stadslægen i alt<br />
Praksissektoren<br />
0 0 0 0 6.122<br />
4.71.1 Svangreundersøgelser 6.627 6.627 5.910 6.506<br />
4.72.1 Lægeundersøgelser børn 7.326 7.326 7.089 7.040<br />
4.73.1 Vaccinationer 6.833 6.833 7.046 6.715<br />
Praksissektoren i alt 20.786 0 20.786 20.045 20.261<br />
Bevilling i alt 276.317 56.280 220.037 215.065 202.481<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
Social- og sundhedsudd.<br />
3.46.3 Sosu-uddannelser 0 0 0 11.005 0<br />
Bevilling i alt 0 0 0 11.005 0
Total 276.317 56.280 220.037 226.070 202.481
SUNDHED OG UDDANNELSE, drift og anlæg<br />
FOLKESUNDHED – drift.<br />
Målsætninger Resultatkrav (mål)<br />
Københavnernes positive sundhedsadfærd skal<br />
understøttes gennem indsatser rettet mod alkohol,<br />
tobak, ulykker og øget fokus på forbedring af<br />
kostvaner og mere motion. Tilbuddet skal være<br />
tilgængeligt lokalt for borgerne, herunder for<br />
svage grupper, gennem den primære<br />
sundhedstjeneste.<br />
I løbet af de kommende år skal der være etableret<br />
lokale Sund By i alle 15 bydele, og indsatsen i de<br />
lokale Sund By styrkes over for de svageste<br />
grupper.<br />
Center for Rygeafvænning udvikler sin<br />
virk<strong>som</strong>hed, således at tilbud om støtte til<br />
Centerets primære målgruppe – rygere der ønsker<br />
at holde op – gøres let tilgængelig for alle<br />
subsidiært storrygere, gravide og socialt udsatte<br />
grupper.<br />
Der udvikles og afprøves sundhedsprogrammer i forhold<br />
til,<br />
børn og unge (Valby, Kgs. Enghave og Vesterbro).<br />
ældre (Bispebjerg og Brønshøj).<br />
etniske minoriteter (Indre- og Ydre<br />
Nørrebro).<br />
Aktiviteter, målgrupper<br />
Center for Rygeafvænning tilbyder rygeafvænning til borgere og ansatte i Københavns Kommune,<br />
til patienter hos praktiserende læger, til gravide og småbørnsfamilier samt rygeafvænning på<br />
hospitalerne. Der afholdes kurser i rygestop. Centeret forestår endvidere uddannelse af instruktører<br />
til rygestopkurser. I 2002 modtager 2.500 københavnske rygere tilbud om rygeafvænning og 1.000<br />
deltager i konkurrencer o.lign.<br />
De lokale Sund By samarbejder i bydelene med forvaltninger, faggrupper, borgergrupper og andre,<br />
der er interesseret i at gøre en aktiv indsats for sundhed i bydelene<br />
SPECIFIKATION<br />
Rammebelagte område, drift<br />
4.74.1 Specialiseret tandplejetilbud (amtstandpleje)<br />
Specialiseret tandplejetilbud er et nyt tilbud <strong>som</strong> følge af den ny lov om amtstandpleje, hvortil der<br />
er blevet tilført 4,0 mio. kr. i DUT-korrektion.<br />
5.32.1 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede
Rygskolen underviser den udegående del af hjemmeplejens medarbejdere i basal arbejdsteknik og<br />
arbejdsredskaber, yder individuel konsulentbistand på de enkelte arbejdspladser og har etableret en<br />
forflytningsinstruktørordning i hjemmeplejen.<br />
SYFO henvender sig til ansatte - <strong>som</strong> har symptomer på mistrivsel, med eller uden fravær - i<br />
hjemmeplejen, pensions- og omsorgskontorerne, plejehjem samt træningscentrene. Formålet er at<br />
fastholde medarbejderne på arbejdsmarkedet og reducere sygefraværet.<br />
Rygcentret varetager undersøgelse, vurdering og behandling af patienter med ondt i ryggen.<br />
Desuden varetages rådgivning, forebyggelse, undervisning og formidling.<br />
5.46.1 Rådgivning og Rådgivningsinstitutioner<br />
Udgiften vedrører drift af Foreningen Sex & Samfunds præventionsklinik samt supplerende<br />
undervisning til 8., 9. og 10. klasser.<br />
5.99.1 Øvrige sociale formål (sundhedsfremme)<br />
Udgifterne vedrører dels generelle initiativer vedrørende sundhedsfremme, dels Københavns<br />
Kommunes deltagelse i WHO’s Sund By-projekt.<br />
6.51.1 Administration m.v.<br />
Udgifterne til magasinet ”Helse” budgetteres under denne funktion.<br />
BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN, drift<br />
Målsætninger Resultatkrav (mål)<br />
Det er Børne- og Ungdomstandplejens<br />
målsætning at opnå den bedst mulige<br />
tandsundhed blandt københavnske børn.<br />
Målopfyldelsen skal ske ved en forebyggende og<br />
opsøgende indsats blandt børn og unge, herunder<br />
en særlig indsats overfor risikobørn/grupper,<br />
lige<strong>som</strong> der lægges vægt på en tandpleje, <strong>som</strong> er<br />
tilpasset den enkeltes behov.<br />
Børne- og Ungdomstandplejen vil i 2002 og de<br />
følgende år videreføre et forsøg, der blev<br />
påbegyndt i 1999, hvor børn i udvalgte områder<br />
af byen indkaldes til deres første besøg på<br />
tandklinikken, når de fylder 1 år. Målet er i løbet<br />
af 3-5 år at nedbringe cariesforekomsten hos de<br />
3-årige i forsøg<strong>som</strong>råderne til<br />
landsgennemsnittet. I 1999 var gennemsnittet i<br />
København 0,6 fyldning pr. barn, mens<br />
landsgennemsnittet var 0,3.<br />
Af de 0 – 17 årige modtager 50%<br />
tandbehandling mindst en gang om året, mens<br />
50% modtager behandling efter maksimalt 1,5<br />
år. Det svarer til, at 83,3% af samtlige unge<br />
mellem 0 – 17 år kommer til tandbehandling i<br />
løbet af året.<br />
Maksimalt 15% af de 16-17 årige er tilknyttet<br />
private klinikker
Aktiviteter, målgrupper og nøgletal<br />
Børne- og Ungdomstandplejen omfatter vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje for<br />
alle børn og unge under 18 år med bopæl i Københavns Kommune.<br />
Det samlede antal 0-17 årige i hele kommunen forventes i 2002 at være 84.790 børn ultimo 2002.<br />
Den kommunale tandpleje er den eneste del af skoleområdet i forsøgsbydelene, <strong>som</strong> skal<br />
tilbageføres til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Bodelingen har taget udgangspunkt i bydelenes<br />
vedtagne budgetter for 2001.<br />
SPECIFIKATION<br />
Rammebelagte område, drift<br />
5.83.1 Kommunal tandpleje<br />
Børne- og Ungdomstandplejen er ved demografikorrektionen blevet tilført 2,9 mill. kr. til en<br />
aktivitetsforøgelse svarende til udviklingen i børnetallet i 2002 og 3,0 mill. kr. til montering af nye<br />
lokaler.
SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSERNE, drift, anlæg<br />
Målsætninger Resultatkrav (mål)<br />
Social- og Sundhedsskolen skal tilbyde<br />
uddannelser – herunder efteruddannelse – af en<br />
sådan kvalitet, at deltagerne står godt rustet til<br />
varetagelse af jobfunktioner inden for bistands-,<br />
pleje- og omsorg<strong>som</strong>rådet.<br />
Uddannelsesudbud og kvalitet søges afstemt efter<br />
bistands-pleje- og omsorg<strong>som</strong>rådets<br />
efterspørgsel.<br />
Skolens uddannelses- og efteruddannelsestilbud<br />
skal løbende tilpasses ændrede<br />
kvalifikationsbehov med henblik på at kunne<br />
rekruttere og fastholde en velkvalificeret<br />
arbejdsstyrke på området.<br />
Informationen om uddannelses- og<br />
efteruddannelsestilbud skal øges med henblik på<br />
dels at øge rekrutteringen af nye medarbejdere til<br />
området dels at lette arbejdspladsernes arbejde<br />
med uddannelsesplanlægning.<br />
Den faglige udvikling skal understøttes af<br />
uddannelsesmæssige tiltag, der tilpasses den<br />
enkelte elev/kursists behov f.eks. gennem<br />
styrkelse af læse- og skrivefærdigheder.<br />
Frafaldet på uddannelserne skal reduceres fra de<br />
seneste års gennemsnitlig 30% til 25% og 20%<br />
for h.h.v. Social- og<br />
Sundhedshjælperuddannelsen og Social- og<br />
Sundhedsassistentuddannelsen. Målopfyldelsen<br />
søges bl.a. gennemført via opprioritering af<br />
samarbejdet med praktikstederne, samt øgede<br />
vejledningsmuligheder for den enkelte elev i<br />
uddannelsesforløbet. I arbejdet med reduktionen i<br />
frafaldet på uddannelserne gennemføres en<br />
registrering af årsagerne hertil med henblik på<br />
målrettet at iværksætte tiltag til imødekommelse<br />
af frafaldet.<br />
Vurdere effekten af en række tiltag i 2002,<br />
herunder bl.a. elevernes/kursisternes individuelle<br />
uddannelsesplaner og flytning af prøver til<br />
slutningen af uddannelsesforløbet, på<br />
nedbringelse af frafaldet under uddannelsen.<br />
Aktiviteter og målgrupper<br />
Hovedaktiviteten omfatter de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, dvs. uddannelsen af<br />
social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter herunder opskoling af sygehjælpere,
hjemmehjælpere- og plejere uddannet under de gamle uddannelsesordninger.<br />
SPECIFIKATION<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
3.46.1 Social- og Sundhedsuddannelser<br />
Udgifter består af udgifter til ledelse, lærere og administrativt personale, samt varekøb og<br />
tjenesteydelser vedrørende driften af skolen.<br />
Skolens indtægter består af tilskud fra staten, amtskommunale funktioner herunder H:S, kommunale<br />
funktioner samt deltagerbetaling.<br />
Indtægter fra praktiksteder og udgifter til elevløn for årselever registreres på de funktioner, hvor<br />
eleven er i praktik, dvs. 4.01.1 Sygehuse og 5.32.1 Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede.<br />
Som led i en lovændring vedr. en reform af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser sker<br />
der en ændring af grundforløbet og indførelse af fleksible grundforløb i social- og<br />
sundhedsuddannelserne. Desuden forlænges teoridelen af hjælper- og assistentuddannelserne.<br />
Området er tilført 4,8 mill. kr. i DUT-kompensation.<br />
Anlæg<br />
3.46.3 Social- og Sundhedsuddannelser<br />
I 2001 var der afsat 10,8 mill. kr. til indretning af nye lokaler til Social- og Sundhedsskolen.<br />
Beløbet er overført til bufferpuljen og der er således ikke anlægsmidler på skolens ramme.<br />
Problemstillingen vedrørende skolens lokaleproblemer er forelagt politisk, og i forlængelse heraf<br />
arbejdes der videre på at udvikle et samlet skole- og idrætsprojekt, hvor der også vil indgå midler til<br />
tilvejebringelse af nye lokaler til Social- og Sundhedsskolen.<br />
BEDRIFTSSUNDHEDSTJENESTEN, drift<br />
Målsætninger Resultatkrav (mål)<br />
BST yder arbejdsmiljørådgivning af høj faglig<br />
kvalitet. Ydelsernes kvalitet udvikles løbende og<br />
forbedres gennem evaluering af opgaverne og<br />
udvikling af metoderne. BST udgør en synlig del<br />
af arbejdsmiljøindsatsen i kommunen.<br />
BST udvikler en tæt kontakt og et godt kendskab<br />
til de enkelte virk<strong>som</strong>heder og institutioner, så<br />
BST kan indgå i dialog og samarbejde omkring<br />
udviklingen af arbejdsmiljø og trivsel.<br />
Arbejdspladserne skal opfatte BST’s ydelser <strong>som</strong><br />
værende brugbare og af høj faglig kvalitet.<br />
BST gennemfører 400 rådgivningsopgaver for de<br />
tilsluttede virk<strong>som</strong>heder og 10 større<br />
udviklingsopgaver med eksterne eller interne<br />
samarbejdspartnere. Der udarbejdes opgaveaftale<br />
og foretages evaluering for samtlige<br />
rådgivningsopgaver af mere end 10 timers<br />
varighed.
BST's rådgivning involverer<br />
sikkerhedsorganisationen og den enkelte<br />
arbejdsplads eller medarbejdergruppe i<br />
udviklingen af deres eget arbejdsmiljø i en<br />
proces, der gør dem i stand til i højere grad selv<br />
at forvalte arbejdsmiljøarbejdet og arbejde<br />
forebyggende og helhedsorienteret.<br />
Aktiviteter og målgrupper<br />
Den primære målgruppe for BST Københavns Kommune er kommunens ledere og ansatte i<br />
spørgsmål om arbejdsmiljø på de områder, hvor personalet er omfattet af reglerne om<br />
bedriftssundhedstjeneste. Herudover varetages opgaver for andre virk<strong>som</strong>heder, <strong>som</strong> enten er<br />
tilsluttet BST Københavns Kommune, eller hvor opgaven er en enkeltstående opgave.<br />
SPECIFIKATION<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
Indtægtsbudgettet indeholder indtægter fra virk<strong>som</strong>heder udenfor Københavns Kommune, <strong>som</strong> er<br />
tilsluttet BST Københavns Kommune. Hertil kommer indtægter fra enkeltstående opgaver, <strong>som</strong><br />
udføres for bl.a. ikke tilsluttede virk<strong>som</strong>heder samt indtægter fra BST’s projektdeltagelse,<br />
deltagelse i uddannelsesaktiviteter. mv.<br />
PRAKSISOMRÅDET, drift<br />
Målsætninger Resultatkrav (mål)<br />
Der skal arbejdes på at øge tilslutningen til MFRvaccinationerne,<br />
så andelen af børn, der<br />
modtager den første og anden MFR-vaccination,<br />
stiger.<br />
SPECIFIKATION<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
4.71.1 Profylaktiske svangreundersøgelser<br />
Området omfatter udgifter til undersøgelser af gravide kvinder. På basis af det forventede fødselstal<br />
i Københavns Kommune i 2002, er der budgettet med udgifter på 6,6 mill. kr., hvilket svarer til ca.<br />
40.500 undersøgelser.<br />
-
4.72.1 Lægeundersøgelser af børn<br />
Området omfatter udgifter til 1. til 7. børneundersøgelse, der udføres på børn i alderen 0-5 år. På<br />
basis af det forventede fødselstal i Københavns Kommune i 2002 er der budgetteret med udgifter på<br />
7,3 mill. kr.<br />
4.73.1 Vaccinationer<br />
Området omfatter vaccinationer mod MFR (mæslinger, fåresyge og røde hunde), Hib, difteri,<br />
stivkrampe, kighoste og polio.<br />
Der forventes i 2002, på basis af det forventede fødselstal i Københavns Kommune i 2002, udført<br />
vaccinationer til en samlet udgift på 7,3 mill. kr.<br />
Til indførelse af gratis hepatitis B vaccination af børn født af mor med kronisk hepatitis B er<br />
området tilført 29.000 kr. <strong>som</strong> DUT-kompensation i 2002.<br />
Poliovaccination fra børnevaccinationsprogrammet udfases, hvilket har medført en negativ DUTkompensation<br />
på 523.000 kr. i 2002.
Bevilling: Pleje, service og boliger for ældre, drift, anlæg, lovbundne<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
0.13.1 Andre faste ejendomme 288 288 * *<br />
5.32.1 Pleje og omsorg mv. BRkommunen<br />
2.196.154 383.438 1.812.716 1.961.842 2.073.210<br />
5.32.1 Pleje og omsorg m.v.<br />
Forsøgsbydele 741.621 32.952 708.669 * *<br />
5.34.1 Plejehjem/beskytt. bolig<br />
BR-kommunen 346.013 102.258 243.755 116.192 193.441<br />
5.34.1 Plejehjem/beskytt. bolig<br />
Forsøgsbydele 78.652 40.560 38.092 * *<br />
5.46.1 Rådgivningsinstitutioner<br />
BR-kommunen 14.755 1.070 13.685 12.002 41.281<br />
5.46.1 Rådgivningsinstitutioner<br />
Forsøgsbydele 2.155 2.155 * *<br />
5.50.1 Botilbud længerevarende 47.401 6.362 41.039 27.366 27.955<br />
5.54.1 Hjælpemidler m.v.<br />
Borgerrepræsentationenkommunen<br />
110.588 2.790 107.798 103.436 83.347<br />
5.54.1 Hjælpemidler m.v.<br />
Forsøgsbydele 25.170 3.080 22.090 * *<br />
6.50.1 Administrationsbygninger<br />
BR-kommunen 9.837 9.837 8.872 11.924<br />
6.50.1 Administrationsbygninger<br />
Forsøgsbydele 3.493 3.493 * *<br />
6.51.1 Administration m.v. BRkommunen<br />
50.672 50.672 78.149 60.442<br />
6.51.1 Administration m.v.<br />
Forsøgsbydele 34.432 34.432 * *<br />
Bevilling i alt 3.661.230 572.509 3.088.721 2.307.859 2.491.600<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
5.30.3 Ældreboliger 5.000 5.000 5.095 -3.920<br />
5.32.3 Pleje og omsorg m.v. 2.000 2.000 13.461 10.414<br />
Bevilling i alt 7.000 0 7.000 18.556 6.494<br />
Lovbundne<br />
5.30.1 Ældreboliger 55.550 55.550 57.217 53.506<br />
Bevilling i alt 55.550 0 55.550 57.217 53.506<br />
Total 3.723.780 572.509 3.151.271 2.383.632 2.551.600<br />
PLEJE SERVICE OG BOLIGER FOR ÆLDRE, drift, anlæg, lovbundne
Værdigrundlaget for indsatsen på ældreområdet er, at der skal tages udgangspunkt i den enkelte<br />
borgers egne værdier, holdninger og behov, <strong>som</strong> skal respekteres. Indsatsen skal derfor afspejle<br />
borgernes efterspørgsel af ydelser, herunder dag- og døgntilbud, samt ydelser leveret i borgerens<br />
eget hjem, så borgerne har mulighed for et selvstændigt, udadvendt, socialt og aktivt liv.<br />
Der arbejdes udfra princippet om tidlig målrettet indsats overfor borgere med faldende<br />
funktionsevne, dvs. at indsatsen retter sig imod sundhedsfremme og forebyggelse af funktion- og<br />
aktivitetstab.<br />
Målsætninger Resultatkrav (mål)<br />
Tilbuddene til borgerne skal være let<br />
tilgængelige, lokalt forankret og så vidt muligt<br />
gives inden for lokalområdet, hvis dette er i<br />
overensstemmelse med borgerens ønske.<br />
Der skal være fleksibilitet, sammenhæng,<br />
samarbejde og koordination i de ydelser, der<br />
tilbydes borgerne, fordi det, <strong>som</strong> kendetegner de<br />
fleste ældre borgere, er deres sammensatte<br />
behov.<br />
Indsatsen skal have karakter af hjælp til<br />
selvhjælp og være individuelt tilpasset til<br />
borgerens behov, ønsker og motivation. Borgeren<br />
skal have indflydelse på ydelserne, og skal<br />
deltage i fastsættelsen af mål for indsatsen.<br />
Indsatsen skal baseres på den nyeste tilgængelige<br />
viden inden for det geriatriske område, og skal<br />
være på et højt professionelt niveau. Dette opnås<br />
ved relevant efter- og videreuddannelse.<br />
• Der skal opstilles mål for alle ydelsesforløb<br />
for såvel hjemmeboende <strong>som</strong> beboere i<br />
botilbud.<br />
Der skal ske en løbende revurdering af mål<br />
og indsats minimum halvårligt på hele<br />
ældreområdet.<br />
• Alle borgere, der flytter i plejebolig eller<br />
plejehjem, tilbydes indflytningssamtale inden<br />
for den første måned, lige<strong>som</strong> der udarbejdes<br />
en handleplan inden for den første måned.<br />
• Alle borgere i plejeboliger og plejehjem tilbydes<br />
opfølgning på indflytningssamtale inden for ½ år.<br />
Handleplaner revideres minimum hver tredje<br />
måned.<br />
• Aftalt hjælp til praktisk bistand kan ikke<br />
aflyses af kommunen, men kan flyttes efter<br />
aftale med brugeren.<br />
Aftalt hjælp til personlig pleje må ikke<br />
aflyses.<br />
Der skal udarbejdes en<br />
tilfredshedsundersøgelse blandt borgere, der<br />
frekventerer et aflastningsophold. Hvor<br />
brugeren af aflastningsopholdet ikke selv kan<br />
medvirke, skal undersøgelsen i stedet omfatte<br />
pårørende. Hensigten er at afdække<br />
tilfredsheden med selve opholdet og<br />
ydelserne i perioden efter opholdet med<br />
henblik på en vurdering af behovet for en
Sundhedsforvaltningen skal sikre, at<br />
færdigbehandlede borgere indlagt på hospital<br />
hurtigt udskrives. Målopfyldelsen sker ved<br />
overholdelse af aftalen med H:S om det<br />
maksimale antal færdigbehandlede patienter<br />
godkendt til plejehjem.<br />
Målopfyldelsen vedr. forebyggelse skal ske ved<br />
opsøgende arbejde, herunder bl.a. forebyggende<br />
hjemmebesøg. Yderligere kan forebyggelse ske<br />
ved rådgivning i de lokale pensions- og<br />
omsorgskontorer om bl.a. kommunens tilbud om<br />
hjælpemidler, aktivitetstilbud m.v. samt ved<br />
rådgivning og forebyggende træning på<br />
træningscentrene<br />
kvalitetsudvikling.<br />
• Belægningsprocenten på plejeboliger,<br />
beskyttede boliger og plejehjemslignende<br />
beskyttede boliger forudsættes over et<br />
budgetår <strong>som</strong> minimum at være 98 pct. På<br />
daghjem og dagcentre forudsættes<br />
belægningsprocenten at være 90 pct. mens<br />
den på aflastningsboliger skal være minimum<br />
95 pct.<br />
• Gennem dialog mellem de lokale ledelser og<br />
medarbejdere skal sygefraværet reduceres<br />
med 1 procentpoint i forhold til 2001.<br />
• Det gennemsnitlige tidsforbrug i borgernes<br />
hjem skal i hjemmeplejen være på 55 pct. –<br />
svarende til en gennemsnitlig, direkte<br />
brugertid/ATA-tid på 55 pct.<br />
• Sundhedsforvaltningen forudsætter, at 3,5<br />
pct. af borgerne på 67 år og derover vil<br />
modtage ydelser i træningscenterregi i løbet<br />
af 2002.*<br />
• Afgørelse om fornyelse af personlige<br />
hjælpemidler skal foretages indenfor 1 uge<br />
efter ansøgningens modtagelse.<br />
* Som følge af ændring af lov om social service vedr. kommunal genoptræning er Sundheds- og<br />
Omsorgsudvalget blevet tilført DUT-kompensation til genoptræning. Lovændringen betyder, at<br />
Københavns Kommune fremover vil give tilbud om genoptræning til midlertidigt svækkede med<br />
funktionsnedsættelse <strong>som</strong> følge af sygdom, der ikke har involveret hospitalsindlæggelse,<br />
hvilket betyder, at der vil være flere end 3,5% af borgerne, der modtager genoptræning.<br />
Aktiviteter, målgrupper og nøgletal<br />
Ydelser til hjemmeboende ældre<br />
Der findes en bred vifte af tilbud og ydelser til borgere på ældreområdet, hvis behov rækker fra<br />
behov for rengøringshjælp til totalpleje og pasning døgnet rundt. Hjælpen kan ydes i såvel<br />
borgernes eget hjem <strong>som</strong> i institutioner. I 2002 forventes det, at visitationen til disse ydelser sker<br />
efter et ensartet grundlag, <strong>som</strong> led i udmøntningen af ensartet serviceniveau.<br />
Alle borgere over 75 år har ret til at få besøg af en kommunal medarbejder, <strong>som</strong> specielt skal<br />
fokusere på forebyggelse i et bredt perspektiv, det vil sige inden for både fysiske, psykiske og<br />
sociale områder. Det gælder dog for alle medarbejdere, at de forventes altid at tænke og handle i det<br />
perspektiv, at forebyggelse er den første opgave i alle borgerkontakter.<br />
Borgeren eller en pårørende/nabo/venner evt. samarbejdsparter i primær og sekundær sektor<br />
henvender sig typisk for at borgeren kan få hjælp til praktiske opgaver <strong>som</strong> rengøring, indkøb og
evt. tøjvask. Når hjælpen er bevilget, sker opgaveløsningen i samarbejde med borgeren.<br />
Medarbejderen yder hjælpen på en måde, <strong>som</strong> understøtter borgerens evne til at klare så meget <strong>som</strong><br />
muligt selv, og <strong>som</strong> forebygger forringelse af borgerens funktionsevne.<br />
Hvis medarbejderen mener, at borgeren har behov for andre foranstaltninger, sker der henvendelse<br />
til de relevante samarbejdsparter. Det kan eksempelvis dreje sig om madservice, hjælpemidler,<br />
boligændringer, døgnpleje, henvisning til træningstilbud, omsorgstandpleje, dagtilbud <strong>som</strong><br />
dagcenter eller daghjem og andre lignende tilbud, <strong>som</strong> kan understøtte tilværelsen i eget hjem. Alle<br />
disse foranstaltninger skal medvirke til, at borgeren kan få en så tilfredsstillende dagligdag <strong>som</strong><br />
muligt inden for de rammer, <strong>som</strong> borgeren har i eget hjem.<br />
Kundevalg i hjemmeplejen<br />
Ordningen med Kundevalg er vedtaget i år 2000 og forventes etableret i 2001. Dette indebærer, at<br />
borgeren får konkret mulighed for at vælge mellem den kommunale hjemmepleje og en række<br />
godkendte private leverandører inden for de områder, der er omfattet af kundevalg i den enkelte<br />
bydel.<br />
Der gennemføres tre forskellige kundevalgsordninger med henblik på at øge erfaringsgrundlaget og<br />
for at afprøve definitionen af grænsen mellem personlig pleje og praktisk bistand.<br />
1. En ordning, hvor hjemmehjælpsmodtageren har valgmulighed omkring udførelsen af praktisk<br />
bistand.<br />
2. En ordning, hvor hjemmehjælpsmodtageren har valgmulighed omkring udførelsen af praktisk<br />
bistand samt lettere pleje- og omsorgsydelser.<br />
3. En ordning, hvor hjemmehjælpsmodtageren har valgmulighed omkring hjemmehjælp.<br />
Aflastningsophold/ korttidspladser<br />
Hvis borgeren i perioder har svært ved at klare sig i eget hjem på grund af sygdom, eller hvis<br />
borgeren bliver passet af en pårørende, <strong>som</strong> har brug for ferie, kan der stilles en aflastningsbolig til<br />
rådighed. Aflastningsboligerne findes <strong>som</strong> almindeligt planlagte aflastningsmuligheder, <strong>som</strong><br />
akutstuer, <strong>som</strong> specielle tilbud til borgere med demens, til borgere med behov for træning, til<br />
borgere med en kort livshorisont og endelig til borgere, <strong>som</strong> visiterer sig selv til en aflastningsplads.<br />
Borgeren kan desuden i særlige tilfælde ud over hjemmehjælp og hjemmesygepleje modtage<br />
træning, aktivering og have fast tilsyn i egen bolig.<br />
Træningscentre<br />
Hvis en borger oplever en pludselig eller begyndende forringelse af sin funktionsevne, kan<br />
træningscentrene tilbyde forebyggende træning, behandling, eller genoptræning. Træningen kan<br />
foregå i borgerens bolig – såvel egen bolig <strong>som</strong> plejebolig, ambulant på et af de 6 træningscentre<br />
eller evt. <strong>som</strong> ophold på Døgntræningsafdelingen på Plejebo eller Sølund. Træningen er funktionelt<br />
orienteret. Der lægges vægt på, at indsatsen planlægges og gennemføres udfra borgerens motivation<br />
og mål for fremtidige funktioner og aktiviteter. Målet kan – for de friskeste – være at blive i stand<br />
til at gå på trapper, kunne lave mad selv eller kunne komme på gaden og handle. Målet for de svage<br />
ældre kan være at øge deres velbefindende og livskvalitet og bevare så høj grad af selvhjulpenhed<br />
<strong>som</strong> muligt. Det overordnede mål er, at borgeren bliver i stand til at mestre tilværelsen i egen egnet<br />
bolig med passende assistance.
Boliger til ældre<br />
Hvis borgeren ikke længere har mulighed for at opretholde en tilfredsstillende og rimelig tilværelse<br />
i eget hjem med de hjælpemuligheder, der kan stilles til rådighed, bevilges der en plejebolig, <strong>som</strong><br />
passer til borgerens specifikke behov. Inden for plejeboligområdet er der mulighed for at tilbyde<br />
specifikke ydelser, eksempelvis for borgere med demens eller andre specielle problemkomplekser.<br />
Omsorgstandplejen<br />
Omsorgstandplejen leverer forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der er tilmeldt<br />
folkeregisteret i kommunen, og <strong>som</strong> på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller<br />
psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Personer, der tilbydes<br />
omsorgstandpleje ved kommunal klinik kan vælge i stedet at modtage tandpleje hos praktiserende<br />
tandlæge/klinisk tandtekniker, med hvilke kommunen har indgået aftale.<br />
Arbejdsgange på ældreområdet<br />
På ældreområdet ønsker Sundhedsforvaltningen i fremtiden et ensartet serviceniveau, hvor borgeren<br />
modtager en individuel funktionsvurdering, der danner baggrund for en helhedsplan for indsatsen<br />
for hver enkelt borger. Plan for opfølgning og evt. justering af målene skal foreligge med henblik på<br />
stadig tilpasning og regulering af tilbuddene, så de stemmer overens med borgerens aktuelle behov.<br />
Indsatsen på ældreområdet planlægges, koordineres og udføres således, at der er sammenhæng i<br />
tilbuddene mellem sektorerne og imellem offentlige og private tilbud i primærsektoren.<br />
Det er vigtigt, at indsatsen indenfor pleje, omsorg, forebyggelse og genoptræning hele tiden<br />
dokumenteres og udvikles i overensstemmelse med den nyeste viden om god praksis. Derfor skal<br />
sundhedspersonalet løbende opsamle dokumentation for indsatsen via strukturerede og<br />
standardiserede journaler og administrativ registrering. I løbet af 2002 forventes Københavns<br />
Kommunes Omsorgssystem (KOS) at være implementeret i hjemmeplejen, hvilket vil understøtte<br />
planlægningen og dokumentationen. Efter implementering i hjemmeplejen vil systemet blive<br />
implementeret på institutionerne.<br />
Befolkningsudvikling i Københavns Kommune<br />
Befolkningsudviklingen i Københavns Kommune er kendetegnet ved, at der bliver færre indbyggere<br />
over 67 år, jf. tabel 3, der viser befolkningsudviklingen fordelt på aldersgrupper i Københavns<br />
Kommune.<br />
Befolkningsudviklingen i Københavns Kommune adskiller sig således fra udviklingen på landsplan,<br />
<strong>som</strong> er kendetegnet ved en stigende ældrebefolkning. En væsentlig årsag til, at Københavns<br />
Kommune adskiller sig fra resten af landet, er, at i 1950’erne og 60’erne var der en markant<br />
nettoafvandring fra Københavns Kommune af unge familier, der flyttede til omegnskommunerne.<br />
Tabel 3: Befolkningsudvikling i Københavns Kommune (ultimo året)<br />
Aldersgruppe<br />
2001 2002 2003 2004 2011<br />
Befolknings<br />
-vækst<br />
(pct.)<br />
2001-2002<br />
Befolknings<br />
-vækst<br />
(pct.)<br />
2001 - 2004<br />
Befolknings<br />
-vækst<br />
(pct.)<br />
2001 – 2011<br />
0-66 år 443.616 448.011 452.112 455.860 469.879 0,99% 2,76% 5,92%
67+ årige 57.789 56.474 55.252 54.362 56.013 -2,28% -5,93% -3,07%<br />
75+ årige 36.752 35.735 34.855 34.011 30.444 -2,77% -7,46% -17,16%<br />
80+ årige 23.709 23.338 22.997 22.655 20.145 -1,56% -4,45% -15,03%<br />
85+ årige 12.050 11.935 11.888 11.783 11.548 -0,95% -2,22% -4,17%<br />
90+ årige<br />
Befolknin<br />
4.232 4.379 4.471 4.567 4.836 3,47% 7,92% 14,27%<br />
g<br />
i alt<br />
501.405 504.485 507.364 510.222 525.892 0,61% 1,76% 4,88%<br />
Kilde: Statistisk Kontor, befolkningsprognose april 2002<br />
Figur 1: Faldende antal ældre i Københavns Kommune<br />
2001 = Indeks 100<br />
120<br />
115<br />
110<br />
105<br />
100<br />
95<br />
90<br />
85<br />
80<br />
75<br />
2001<br />
2002<br />
2003<br />
2004<br />
2005<br />
2006<br />
2007<br />
2008<br />
2009<br />
2010<br />
Kilde: Statistisk Kontor, befolkningsprognose april 2002<br />
Der forventes et markant fald i ældretallet i Københavns Kommune i perioden ultimo 2001-2004 på<br />
henholdsvis 3.427 af de 67+årige svarende til 5,9 % og 2.741 af de 75+årige svarende til 7,5 % af<br />
aldersgruppen. Der forventes dog en stigning på 335 90+årige i perioden svarende til 7,9 %. Denne<br />
stigning mere end opvejes af faldet i ældretallet <strong>som</strong> helhed. Faldet i ældrebefolkningen forventes at<br />
fortsætte frem til 2008, <strong>som</strong> vist i figur 1.<br />
Demografimodellen for hjemmeplejen og hjælpemidler<br />
På ældreområdet, hvor der <strong>som</strong> tidligere vist er en nedgang i befolkningen, korrigeres vedr.<br />
boligtilbud til ældre, hjemmepleje og hjælpemidler. Demografikorrektionen vedrørende boligtilbud<br />
til ældre udmøntes dog ikke i 2002.<br />
Budgettet korrigeres med den marginale ændring i antallet af modtagere (hjemmeboende ældre) af<br />
ydelsen i de enkelte aldersklasser. Ændringen beregnes fra ultimo året før til ultimo budgetåret. For<br />
demografimodellerne gælder generelt, at Sundhedsforvaltningen har taget udgangspunkt i det<br />
kendte ressourceforbrug pr. borger indenfor etårsintervaller. Demografikorrektionen sikrer dermed,<br />
at serviceniveauet fastholdes. Sundhedsforvaltningen har til budget 2002 fået den hidtidige<br />
demografimodel for hjemmeplejen erstattet med en demografimodel, der bygger på det udmålte<br />
timeforbrug af hjemmehjælp indenfor etårsaldersgrupper. Der tages således højde for, at<br />
2011<br />
År<br />
Antal 67+ årige<br />
Antal 75+ årige<br />
Antal 80+ årige<br />
Antal 85+ årige<br />
Antal 90+ årige
udviklingen indenfor etårsaldersgrupper udvikler sig forskelligt. Dette har stor betydning for<br />
størrelsen af demografikorrektionen, idet der ikke sker så stort et fald i antallet af de ældste og mest<br />
plejekrævende borgere, <strong>som</strong> af de yngre og ikke så plejekrævende ældre. Således sker der en<br />
stigning i antallet af personer på 90 år eller derover, <strong>som</strong> det ses i tabel 3 og figur 1.<br />
Den marginale ændring i plejebehovet i de enkelte aldersgrupper forudsættes at kunne overføres på<br />
hjælpemiddelområdet, hvor det i dag ikke er muligt statistisk at belyse forbruget af hjælpemidler på<br />
etårsintervaller.<br />
Boliger til ældre<br />
Det er besluttet, at demografikorrektionen på institution<strong>som</strong>rådet ikke udmøntes, og der dermed<br />
ikke må lukkes boliger i 2002, selv om antallet af ældre falder. Sivemodellerne, <strong>som</strong> blev iværksat<br />
til budget 1999 og 2000 med henblik på gradvis aftrapning i årene fremover ved et visitationsstop til<br />
de pågældende institutioner, vil fortsat blive aftrappet, dog i et lang<strong>som</strong>mere tempo end oprindeligt<br />
forudsat. I 2002 forventes det, at Ålholmhjemmet åbner. Boligtallet fremgår af tabel 4.<br />
Beslutningen om at der ikke må lukkes boliger i 2002 betyder, at dækningsgraden, beregnet <strong>som</strong><br />
antallet af boliger til ældre på 75 år og derover, stiger i 2002 i forhold til 2001 jf. tabel 5 og vil<br />
derfor ultimo 2002 være på niveau med ultimo 2000. Antallet af ældreboliger er uændret i<br />
Københavns Kommune, hvorfor dækningsgraden herfor stiger.<br />
Tabel 4: Antal boliger til ældre ultimo 2000 – ultimo 2002<br />
Boliger Ultimo 2000 Ultimo 2001 Ultimo 2002<br />
Plejeboliger 1,2 og ældreboliger i alt 10.973 10. 564 10.515<br />
Plejeboliger 2 incl. siv. og køb/salg 6.291 5.895 5.846<br />
Ældreboliger 2 4.409 4.413 4.413<br />
Kilde: Sundhedsforvaltningen<br />
1 I antallet af plejeboliger indgår følgende boligtyper: Plejehjemsboliger, beskyttede boliger,<br />
plejehjemslignende beskyttede boliger, og plejehjemslignende ældreboliger samt aflastningsboliger<br />
og akutboliger/træningsboliger. Boliger <strong>som</strong> åbner i perioden indgår. Der er endvidere korrigeret for<br />
sivemodeller, <strong>som</strong> er vedtaget i forbindelse med budget 1999 og 2000.<br />
2 Udenbys køb af ”ældreboliger” indgår kun i antallet af plejeboliger og ældreboliger i alt, da det<br />
ikke har været muligt at fordele købet på plejeboliger og ældreboliger. Det skyldes, at mange<br />
kommuner med integrerede plejeordninger tilpasser plejen individuelt til beboerens behov. Derfor<br />
eksisterer der ikke en sondring og kategorisering i plejehjemslignende ældreboliger og almindelige<br />
ældreboliger i en del af disse kommuner. I 2000 var antallet af disse boliger 273. I 2001 og 2002<br />
forventes antallet at være 256 ældreboliger i hvert af årene.<br />
Tabel 5: Udvikling i dækningsgraden ultimo året på boligområdet for ældre<br />
(antal boliger pr. 100 75+ årige)<br />
Dækningsgrader Ultimo 00 Ultimo 01 Ultimo 02<br />
Plejeboliger og ældreboliger i alt 29,0 28,8 29,5<br />
Plejeboliger incl. siv. og køb/salg 16,6 16,1 16,5<br />
Ældreboliger 11,6 12,0 12,3
Kilde: Sundhedsforvaltningen og befolkningsprognose fra april 2001 fra Statistisk Kontor<br />
Tabel 6: Plejeboligbeboeres aldersfordeling ultimo 2002<br />
Aldersfordeling Beboere Befolkning Dækningsgrad<br />
0-66 årige 608 448.011 0,1%<br />
67-69 årige 144 8.062 1,8%<br />
70-74 årige 347 12.677 2,7%<br />
75-79 årige 766 12.397 6,2%<br />
80-84 årige 1.115 11.403 9,8%<br />
85-89 årige 1.529 7.556 20,2%<br />
90-94 årige 1.137 3.497 32,5%<br />
95+ årige 417 882 47,3%<br />
Kilde: Sundhedsforvaltningen og befolkningsprognose fra april 2001 fra Statistisk Kontor<br />
Tabel 6 viser aldersfordelingen på beboerne i plejeboliger og den samlede befolknings størrelse i<br />
udvalgte aldersgrupper samt den procentvise andel af hver aldersgruppe, der bor i plejebolig. Tabel<br />
7 viser en sammenligning med andre kommuner/landsgennemsnittet på ældreområdet.<br />
Tabel 7: Dækningsgrader på ældreområdet for 67+årige i landets 4 største kommuner og<br />
landsplan.<br />
Københavns Landet Odense Ålborg Århus<br />
Kommune<br />
Kommune Kommune Kommune<br />
Personale ved pleje af ældre og<br />
handicappede pr. 100 67+årige,<br />
2000<br />
14,0 13,1 12,5 17,7 17,1<br />
Plejehjemspladser pr. 100<br />
67+årige, 1999<br />
6,4 4,5 4,4 2,5 5,0<br />
Modtagere af hjemmehjælp pr.<br />
100 67+årige, 1999<br />
27 24 24 32 29<br />
Tildelte timer hjemmehjælp pr.<br />
modtager pr. uge, 1999<br />
4,44 5,45 5,76 6,99 5,53<br />
Kilde: Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal 2000.<br />
”Personale ved pleje af ældre/handicappede pr. 100 67+, 2000” viser det budgetterede antal ansatte<br />
pr. 1 januar 2000.”Plejehjemspladser pr. 100 67+” viser det budgetterede antal pladser opgjort den<br />
1. januar 1999. ”Modtagere af hjemmehjælp pr. 100 67+, 1999” viser antallet af husstande, <strong>som</strong><br />
modtager varig hjemmehjælp, hvor den ældste er mindst 67 år, opgjort den 1. januar 1999. ”Tildelte<br />
timer hjemmehjælp pr. modtager pr. uge, 1999” viser samlet antal tildelte timer varig hjemmehjælp<br />
om ugen pr. modtagende husstande, hvor ældste modtager var 67 år eller derover i april 1999.<br />
Tallene i tabellen er ikke direkte sammenlignelige, idet der er forskel på, om der er integrerede<br />
ordninger i kommunerne. Konsekvensen af integrerede ordninger er, at hjemmeplejen yder service<br />
til beboere på plejehjem, hvilket betyder, at antallet af modtagere og tildelte timer i hjemmeplejen<br />
er relativt høj i kommuner med integrerede ordninger. Odense har integreret ordning. Ålborg og<br />
Århus delvis integrerede ordninger.<br />
Balanceret styring og rapportering<br />
Det er målet, at der sker en glidende bevægelse fra den traditionelle mål- og rammestyring til
alanceret styring (Balanced Scorecard). Hensigten er at forbedre informationsniveauet i de<br />
rapporteringer, <strong>som</strong> ligger til grund for politikernes og ledelsens styring af forvaltningen.<br />
Den balancerede rapportering bygger på fire perspektiver, der tilsammen giver et helhedsbillede af<br />
forvaltningens drift. Der er hhv. det økonomiske perspektiv, brugerperspektivet, de interne<br />
processer og medarbejder/lærings- og udviklingsperspektivet. Tilsammen danner perspektiverne det<br />
balancerede billede af forvaltningens resultater, dvs. der er ikke en ensidig opfølgning på<br />
budgetrammen, men også på hvordan ydelsen er produceret, borgerens tilfredshed samt på<br />
medarbejderressourcerne. Balanced Scorecard giver således et helhedsbillede af<br />
Sundhedsforvaltningens resultatstyring på både kort og langt lagt sigt såvel eksternt dvs. i forhold<br />
til politikere og borgere <strong>som</strong> internt i forvaltningen.<br />
Den balancerede rapportering vil ske udfra såvel opfølgning på resultatkrav og nøgletal.<br />
Nøgletallene nedenfor angiver områder, hvor der endnu ikke er taget stilling til nærmere definerede<br />
succeskriterier. Nøgletallene opstilles for at angive områder, der er særligt fokus på i budgettet. Da<br />
arbejdet med udviklingen af balanceret styring ikke er færdigt, vil nøgletallene ikke blive opdelt i de<br />
fire perspektiver i budget 2002.<br />
Nøgletal på ældreområdet, <strong>som</strong> der vil blive fulgt op på i 2002<br />
Budgetoverholdelsesgrad bl.a. fordelt på personalegrupper<br />
Udviklingen i visiterede timer i hjemmeplejen fordelt på hverdag, aften og nat<br />
Udviklingen i realiseringsgraden i hjemmeplejen (præsterede timer ift. udmålte timer)<br />
Akutbesøg i hjemmeplejen<br />
Akutbesøg i hjemmeplejen <strong>som</strong> følge af nødkald<br />
Udmålt tid pr. hjemmehjælpsmodtager<br />
Antal modtagere pr. hjemmehjælp<br />
Gennemsnitligt antal besøg pr. borger<br />
Aflysninger vedr. hjemmehjælp fordelt på borgerens og kommunens aflysninger<br />
Ventetid på plejehjem<br />
Udvikling i køb og salg af boliger til ældre<br />
Udvikling i antal ansøgninger til plejehjem<br />
Udvikling i antal godkendte til plejehjem<br />
Antal klager i hjemmeplejen<br />
Antal klager på institution<strong>som</strong>rådet<br />
Personaleomsætning<br />
SPECIFIKATION<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
0.13.1 Andre faste ejendomme<br />
Funktionen vedrører vedligeholdelse i visse pensionistboliger, <strong>som</strong> er anvist efter en tidligere aftale<br />
om anvisningsret. Forpligtelsen er overtaget fra forsøgsbydelene og vil bortfalde i takt med<br />
lejerskift i boligerne.
5.32.1 Pleje og omsorg mv. for ældre og handicappede<br />
Pleje og omsorg omfatter hjemmehjælp, hjemmesygepleje og udgifter til institutioner med<br />
døgnpersonale (ekskl. ejendomsudgifter), dagcentre og daghjem og køb og salg i forhold til<br />
udenbys kommuner. Herudover omfatter området udgifter til omsorgstandpleje, træningscentre og<br />
udgifter til Ældrerådene.<br />
Som led i en likviditetsstramning er Sundheds- og Omsorgsudvalget pålagt en negativ DUTkompensation<br />
på 900.000 kr. vedr. betaling for servicearealer i forbindelse med ældreboliger.<br />
Da kommunerne i fremtiden skal give tilbud om genoptræning til midlertidigt svækkede med<br />
funktionsnedsættelse <strong>som</strong> følge af sygdom, <strong>som</strong> ikke har involveret hospitalsindlæggelse, er<br />
området tilført en DUT-kompensation på 8,6 mill. kr. i 2002 til genoptræning.<br />
Erhverssygdomsudvalget har lempet praksis for anerkendelse af lænderyglidelser for ansatte i<br />
plejesektoren, <strong>som</strong> medfører, at der skal betales et forhøjet bidrag til Arbejdsmarkedets<br />
Erhverssygdomssikring, hvorfor området er tilført 384.000 kr. i DUT-kompensation.<br />
5.34.1 Plejehjem og beskyttede boliger<br />
Området omfatter ejendomsudgifter og beboernes betaling for obligatoriske ydelser.<br />
5.46.1 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner<br />
Budgettet omfatter drift af Hjælpemiddelcentret samt udgifter til ergoterapeuter. På<br />
hjælpemiddelområdet er der interne afregninger mellem Hjælpemiddelcentret, forvaltningerne og<br />
bydelene.<br />
5.50.1 Botilbud til længerevarende ophold for udviklingshæmmede, fysisk handicappede m.v.<br />
Området omfatter Institutionen for Respirationspatienter, Solgavehjemmet samt køb og salg af<br />
boliger.
5.54.1 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning, befordring og pasning af døende<br />
Området omfatter udgifter til:<br />
Hjælpemidler og boligindretning<br />
Tilskud til individuelle og kollektive transportmidler<br />
Forbrugsgoder<br />
Pasning af døende<br />
Budgettet dækker direkte udbetalinger til borgerne, samt udgifter til anskaffelse af hjælpemidler,<br />
der leveres gennem Hjælpemiddelcentret.<br />
6.50.1 Administrationsbygninger<br />
Området omfatter udgifter til decentrale administrationsbygninger.<br />
6.51.1 Administration m.v.<br />
Udgifter til administration m.v. vedrørende de lokale Pensions- og Omsorgskontorer, herunder<br />
administrative udgifter vedrørende sikringsydelserne.<br />
Bevilling: Stiftelser, drift<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
0.11.1 Beboelse 0 -2.555 -10.893<br />
Bevilling i alt 0 0 0 -2.555 -10.893<br />
STIFTELSER, drift<br />
Stiftelserne har i en årrække været budgetlagt i Københavns Kommunes driftsbudget. Stiftelsernes<br />
økonomi henhører ikke under det kommunale budget, når der bortses fra det administrationsbidrag,<br />
<strong>som</strong> Stiftelserne betaler til kommunen for administrative serviceydelser. Budgettet for Stiftelserne<br />
er blevet nulstillet og indtægterne for de administrative serviceydelser samt udgifterne hertil er<br />
budgetlagt under bevillingen Administration.
Bevilling: Praksissektoren, lovbundne<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Lovbundne<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
4.70.1 Offentlig sygesikring<br />
5.84.1 Særlige<br />
1.390.955 1.390.955 1.349.976 1.384.841<br />
sygesikringsydelser BRkommunen<br />
5.84.1 Særlige<br />
17.434 17.434 17.281 15.068<br />
sygesikringsydelser<br />
Forsøgsbydele<br />
5.859 5.859 7.959 6.283<br />
Bevilling i alt 1.414.248 0 1.414.248 1.375.216 1.406.192<br />
PRAKSISSEKTOREN, drift, lovbundne<br />
Målsætninger Resultatkrav (mål)<br />
Borgerne skal opleve en sammenhæng og<br />
koordinering mellem ydelserne i sygesikringen<br />
og det øvrige sundhedsvæsen. Der skal lægges<br />
vægt på, at sygesikringens ydere kan tilbyde<br />
relevant rådgivning om de forebyggelsestilbud,<br />
der tager udgangspunkt i den enkeltes<br />
individuelle sundhedsbehov.<br />
Der arbejdes på at skabe incitamenter, der kan<br />
øge andelen af behandlere der anvender edb/edi 1<br />
i deres praksis, hvilket sker i overensstemmelse<br />
med målsætningen i aftalen mellem<br />
Regeringen og Amterne og Københavns og<br />
Frederiksberg Kommuner, om at sygesikringens<br />
behandlere, de alment praktiserende læger og de<br />
praktiserende speciallæger senest med udgangen<br />
af 2002, skal kunne kommunikere elektronisk<br />
med amt/kommune, herunder<br />
sygehusafdelingerne, via det såkaldte<br />
Sundhedsdatanet.<br />
1 Elektronisk dataudveksling<br />
Effekterne af den planlagte<br />
informationskampagne vedr. akutbetjeningen<br />
skal analyseres. Effekten forventes at kunne<br />
måles vha. ændringer i henvendelsesmønstret til<br />
lægevagten<br />
I 2002 arbejdes der på, at andelen af behandlere,<br />
der anvender hhv. edi og edb i deres praksis, vil<br />
stige til det niveau, der fremgår af nedenstående<br />
Almenlæger:<br />
Speciallæger:<br />
Tandlæger:<br />
85% anvender edb<br />
50% anvender edi<br />
50% anvender edb<br />
50% anvender edi<br />
80% anvender edb<br />
50% anvender edi
Der skal implementeres tiltag på<br />
laboratorieområdet, der skal sikre lægerne et<br />
efteruddannelsesforløb, der bevirker, at borgerne<br />
tilbydes de relevante klinisk/kemiske ydelser.<br />
Hensigten er en rationel og optimal anvendelse<br />
af laboratoriefaciliteter til gavn for patienterne.<br />
Nøgletal der vil blive fulgt op på i 2002:<br />
Antal patienter, der bliver behandlet hos fysioterapeuter, opgjort henholdsvis for almindelig og<br />
vederlagsfri fysioterapi. Dette antal opgøres pr. 1000 indbyggere og sammenlignes med de<br />
tilsvarende tal for Københavns Amt og Frederiksberg Kommune<br />
Antal patienter der bliver behandlet hos reumatolog, samt antal ydelser der bliver efterspurgt af<br />
borgere fra Københavns Kommune.<br />
Antal borgere der modtager forebyggelseskonsultationer samt konsultation vedr. iskæmiske<br />
hjertesygdomme.<br />
SPECIFIKATION<br />
Lovbundne områder, drift<br />
4.70.1 Offentlig sygesikring<br />
Sygesikring<strong>som</strong>rådets ydelser er de af Sundhedsforvaltningens ydelser, <strong>som</strong> berører flest borgere.<br />
For alle borgere gælder, at de har ret til:<br />
Behandling fra alment praktiserende læger og speciallæger<br />
Akut lægehjælp fra vagtlæge udenfor almindelig arbejdstid.<br />
Tilskud til medicin.<br />
Tilskud til tandlægebehandling.<br />
Tilskud til fysioterapibehandling.<br />
Tilskud til kiropraktorbehandling.<br />
Tilskud til krisehjælp hos psykolog.<br />
Tilskud til fodterapibehandling.<br />
Tilskud til ernæringspræparater<br />
01 Almen lægehjælp<br />
Området omfatter honorarer til alment praktiserende læger og lægevagt samt betaling for<br />
laboratorieprøver. Udgiften forventes i 2002 i alt at udgøre 537 mill. kr.<br />
Der er bl.a. budgetteret med udgifter til undersøgelsen ”tympanometri”, der er en undersøgelse af<br />
tryk i mellemøret, der anvendes til diagnostik og kontrol af behandling af børn med<br />
mellemørebetændelse.
Der er derudover budgetteret med udgifter til vaccination mod hepatitis B.<br />
Området er tilført DUT-kompensation på 380.000 kr. til indførelse af støttesamtaler i forbindelse<br />
med provokeret abort. Støttesamtalerne forventes udført af de praktiserende læger.<br />
02 Speciallægehjælp<br />
Området omfatter honorarer til speciallæger og forventes i 2001 at udgøre i alt 249 mill. kr.<br />
Der er indført ny overenskomst for specialerne gynækologi og ørelægehjælp, hvilket bl.a. betyder<br />
indførelse af nye ydelser. Det forventes, at disse ændringer medfører øgede udgifter på i alt ca. 3<br />
mill. kr. pr. år.<br />
03 Medicin<br />
Området omfatter tilskud til medicin og forventes i 2002 at udgøre i alt 438 mill. kr.<br />
Der trådte et nyt medicintilskudssystem i kraft pr. 1. marts 2000. Det nye tilskudssystem har ikke<br />
medført de forventede besparelser, hvilket afspejler sig i regnskabsresultatet for 2000, hvor der<br />
udover en tillægsbevilling på 15 mill. kr. er et merforbrug på 19 mill. kr.<br />
Budgettet er derfor fastsat på basis af forbruget fra marts - december 2000.<br />
Nye regler for apoteksvirk<strong>som</strong>hed og for handel med lægemidler indebærer en forventning om<br />
besparelser. Reglerne omfatter en udvidet ordning med dosisdispensering, dvs. dispensering af<br />
lægemidler fra samme pakning til patienter udenfor sygehusene. Dette muliggør indkøb af større<br />
medicinpakninger, <strong>som</strong> er billigere i indkøb, samt mindre spild af medicin. Der er derfor foretaget<br />
en negativ DUT-regulering på 12,7 mill. kr.<br />
04 Tandlægehjælp<br />
Området omfatter tilskud til tandlægehjælp og forventes i 2002 at udgøre 100 mill. kr. På baggrund<br />
af regnskabsresultatet i 2000 er der budgetteret med faldende aktivitet. Det formodes, at den<br />
faldende aktivitet er en konsekvens af den nye overenskomst på området.<br />
06 Fysioterapeuter<br />
Området, der omfatter tilskud til behandling hos praktiserende fysioterapeuter samt vederlagsfri<br />
behandling for særlige handicapgrupper, forventes i 2002 at udgøre 38 mill. kr.<br />
På baggrund af regnskabsresultatet for 2000 budgetteres med en merudgift på 3,2 mill. kr.<br />
Derudover er budgetteret med en stigning i efterspørgslen efter ydelser, da det forventes, at borgere<br />
i Københavns Kommune gradvist over de næste 5 år vil efterspørge ydelser fra privatpraktiserende<br />
fysioterapeuter i samme omfang <strong>som</strong> borgere fra resten af landet.
06 Kiropraktorer<br />
Området omfatter tilskud til behandling hos kiropraktorer og forventes i 2002 at udgøre 4,5 mill. kr.<br />
På baggrund af regnskabsresultatet for 2000 budgetteres der med en merudgift på 0,2 og med en<br />
forventet stigning i efterspørgslen på 3 %.<br />
07 Briller<br />
Området omfatter brilletilskud til børn op til 16 år. Der er budgetteret med uændret aktivitet og med<br />
udgifter på 0,2 mill. kr.<br />
08 Rejsesygesikring<br />
Området omfatter Københavns Kommunes bidrag til Europæiske Rejseforsikring, der dækker<br />
rejsesygesikring i forbindelse med ferierejser af indtil 1 måneds varighed. Budgettet hertil udgør i<br />
2002 16,4 mill. kr.<br />
09 Fodterapeuter<br />
Området omfatter tilskud til fodbehandling af patienter med diabetes, nedgroede tånegle og arvæv.<br />
På basis af aktiviteten i 2000 forventes en stigning i efterspørgslen på 0,5 mill. kr., hvilket betyder,<br />
at der budgetteres med en udgift på 4,8 mill. kr.<br />
10 Psykologhjælp<br />
Området omfatter tilskud til psykologbehandling hos privatpraktiserende psykologer for visse<br />
grupper. Det drejer sig om volds- og ulykkesofre, personer ramt af alvorlig invaliderende sygdom,<br />
pårørende til alvorligt syge, pårørende ved dødsfald, m.fl. Området forventes i 2002 at udgøre 6,5<br />
mill.kr.<br />
På basis af regnskabsresultatet for 2000 vurderes det, at det er nødvendigt at tilføre budgettet<br />
yderligere 1 mill. kr. udover prisfremskrivningen.<br />
11 Øvrige<br />
Området omfatter tilskud til en række særlige behandlingsformer, herunder behandling på<br />
Optræningscentret i Karlslunde samt tolkehonorarer og forventes i 2002 at udgøre 4,3 mill. kr.<br />
12 Ernæringspræparater<br />
Området omfatter tilskud til ernæringspræparater til alvorligt syge patienter og er budgetteret med<br />
4,4 mill. kr. i 2002.<br />
5.84.1 Særlige sygesikringsydelser<br />
Området omfatter udgifter til begravelseshjælp og dækning af transportudgifter til borgernes<br />
transport til læger og speciallæger. Der er i 2002 budgetteret med udgifter på 17,4 mill. kr.<br />
Størrelsen af udbetaling af begravelseshjælp er afhængigt af borgernes formueforhold.<br />
Befordringsgodtgørelse udbetales kun i begrænset omfang.
Bevilling: Sikringsydelser til ældre, drift, refusion, lovbundne<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Lovbundne<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
5.01.1 Kontanthjælp BR-komm. 2.769 2.769 7.323 1.980<br />
5.01.1 Kontanthjælp Forsøgsb.<br />
5.01.2 Ref. kontanthjælp BR-<br />
854 854 * *<br />
kommunen<br />
5.01.2 Ref. kontanthjælp<br />
1.385 -1.385 -3.661 -776<br />
Forsøgsbydelene<br />
5.67.1 Personlige tillæg mv. BR-<br />
427 -427 * *<br />
kommunen<br />
5.67.1 Personlige tillæg mv.<br />
88.358 88.358 69.217 63.810<br />
Forsøgsbydelene<br />
5.67.2 Ref. personlige tillæg mv.<br />
27.306 27.306 29.056<br />
BR-kommunen<br />
5.67.2 Ref. personlige tillæg mv.<br />
47.818 -47.818 -36.867 -34.211<br />
Forsøgsbydelene 14.368 -14.368 -15.311 *<br />
5.68.1 Førtidspension m. 50% ref. 3.248 3.248 0 3.484<br />
5.68.2 Ref. førtidspension 1.624 -1.624 0 -1.840<br />
5.91.1 Boligsikring 208 208 1.537 223<br />
5.91.2 Ref. boligsikring<br />
5.92.1 Boligydelse pensionister<br />
104 -104 -768 -1.349<br />
BR-kommunen<br />
5.92.1 Boligydelse pensionister<br />
361.096 361.096 385.766 389.440<br />
Forsøgsbydelene<br />
5.92.2 Ref. boligydelse pens. BR-<br />
190.824 190.824 178.548 *<br />
kommunen<br />
5.92.2 Ref. boligydelse pens.<br />
270.822 -270.822 -289.325 -268.692<br />
Forsøgsbydelene 140.412 -140.412 -133.942 *<br />
Bevilling i alt 674.663 476.960 197.703 191.573 152.069<br />
SIKRINGSYDELSER TIL ÆLDRE, lovbundne<br />
Målsætninger Resultatkrav (mål)<br />
Personlige tillæg skal tilbydes sådan, at alle<br />
københavnere i samme situation modtager en<br />
ydelse på samme niveau.<br />
-
Aktivitet og målgruppe<br />
Området omfatter 67+ årige, <strong>som</strong> er berettiget til overførselsindkomster og tilskud af forskellig art.<br />
Sundhedsforvaltningens indsats på området er nærmere beskrevet i Socialplan 1997-2000.<br />
SPECIFIKATION<br />
Lovbundne område, drift<br />
5.01.1 Kontanthjælp<br />
Den 1. april 2000 blev efterlevelsespension afskaffet. I stedet er indført mulighed for at yde såvel<br />
samlevende <strong>som</strong> samlevende gifte efterlevelseshjælp. Efterlevelseshjælpen er indtægts- og<br />
formueafhængig. Den statslige refusion er 50 pct.<br />
5.67.1 Personlige tillæg mv.<br />
Pensionslovens regler om personligt tillæg er ændret med virkning fra 1. marts 2001. Der er indført<br />
nye regler om helbredstillæg. Reglerne erstatter delvist de hidtil gældende regler om personligt<br />
tillæg.<br />
Helbredstillæg ydes efter faste regler til folkepensionisters helbredsbetingede udgifter. Tillæg ydes<br />
til de helbredsbetingede udgifter, hvortil sygesikringen yder tilskud. Helbredstillæg supplerer<br />
således sygesikringens tilskud til medicin, tandbehandling, fysioterapi, fodterapi, kiropraktor- og<br />
psykologbehandling. Tillæg ydes med en fast tilskudsprocent (85 pct.) til pensionistens egen andel<br />
af udgiften. Overgangsregel: For pensionister, <strong>som</strong> hidtil har haft medicinkort, er reglerne om 100<br />
pct. tilskud til medicin uændrede i perioden 1. marts 2001 til 28. februar 2003. Fra 1. marts 2003<br />
ydes tilskud med 85 pct.<br />
Helbredstillægget udbetales efter den personlige tillægsprocent og forudsætter, at pensionistens og<br />
en ægtefælles eller samlevers likvide formue ikke overstiger en formuegrænse på 50.100 kr. (2001 -<br />
tal).<br />
02 Medicin - helbredstillæg, § 17 a<br />
Udgiften forventes i år 2002 at udgøre 30,8 mill. kr.<br />
Grundet ændrede regler for helbredstillæg er der foretaget DUT-kompensation på 9,2 mill. kr.<br />
04 Tandbehandling - helbredstillæg, § 17 a<br />
Udgiften forventes i år 2002 at udgøre 10,6 mill. kr.<br />
05 Fysioterapi, fodterapi, kiropraktor- og psykologbehandling - helbredstillæg, § 17 a<br />
Udgiften forventes i år 2002 at udgøre 2,1 mill. kr.<br />
Personligt tillæg kan efter lovændringen fortsat ydes til forskellige udgifter, <strong>som</strong> skønnes<br />
nødvendige og rimelige. Det kan f.eks. være helbredsbetingede udgifter, <strong>som</strong> ikke dækkes af<br />
helbredstillæg, så<strong>som</strong> tandbehandling uden sygesikringstilskud, briller, medicin uden<br />
sygesikringstilskud og almindelig fodbehandling.
Kommunen træffer afgørelse om personligt tillæg efter en konkret og individuel vurdering af<br />
pensionistens økonomiske forhold. Københavns Kommune har fastsat vejledende rådighedsbeløb<br />
og en vejledende formuegrænse til brug ved tildeling af personligt tillæg (se takstbilag).<br />
Sundhedsforvaltningen har endvidere fastsat vejledende supplerende minimums-rådighedsbeløb for<br />
folkepensionister på plejehjem og i beskyttede boliger (se takstbilag).<br />
06 Medicin - personlige tillæg, § 17, stk. 2<br />
Udgiften forventes i år 2002 at udgøre 0,1 mill. kr.<br />
07 Tandbehandling - personlige tillæg, § 17, stk. 2<br />
Udgiften forventes i år 2002 at udgøre 15,9 mill. kr.<br />
08 Fysioterapi, fodterapi, kiropraktor- og psykologbehandling - personlige tillæg, § 17, stk. 2<br />
Udgiften forventes i år 2002 at udgøre 2,1 mill. kr.<br />
09 Briller - personlige tillæg, § 17, stk. 2<br />
Udgiften forventes i år 2002 at udgøre 3,0 mill. kr.<br />
10 Supplement til pensionister med nedsat pension (brøkpension) - personlige tillæg, § 17, stk. 2<br />
Udgiften forventes i år 2002 at udgøre 6,7 mill. kr.<br />
11 Andre personlige tillæg, § 17, stk. 2<br />
Udgiften forventes i år 2002 at udgøre 8,4 mill. kr.<br />
Den statslige refusion af kommunens udgifter til helbredstillæg og personligt tillæg er 50 pct.<br />
Der ydes endvidere personligt tillæg til pensionisters betaling af varmeudgifter. Staten refunderer<br />
75 pct. af udgiften til varmetillæg.<br />
03 Varmetillæg med 75 pct. refusion, § 17, stk. 1 og 3<br />
Udgiften forventes i år 2002 at udgøre 11,4 mill. kr.<br />
Fordelingen af udgifterne mellem helbredstillæg og personlige tillæg er foreløbig og skønsmæssig<br />
under henvisning til, at der er tale om en kombination af nye regler om helbredstillæg og en<br />
samtidig ændring af praksis for tildeling af personlige tillæg.<br />
Grundet ændrede regler vedr. varmetillæg er der foretaget en DUT-kompensation på 1,5 mill. kr.<br />
5.68.1 Førtidspension med 50% refusion<br />
Der udbetales førtidspension til et mindre antal førtidspensionister, <strong>som</strong> er gift med<br />
folkepensionister.<br />
5.91.1 og 5.92.1 Boligstøtte<br />
Boligstøtte omfatter boligsikring, boligydelse til folkepensionister og huslejetilskud til visse<br />
beboere i byfornyelsesejendomme samt lån til beboertilskud.<br />
5.92.1 Boligydelse til pensionister
Boligydelse ydes til personer, der modtager folkepension. Dette gælder, uanset om pensionisten er<br />
lejer, ejer eller andelshaver i en privat andelsboligforening, eller har husstandsfællesskab med en<br />
lejer, ejer eller andelshaver. Boligydelse udbetales forskelligt afhængig af boligform: Der ydes<br />
tilskud til lejebolig, lån til ejerboliger samt lån og tilskud til andelsboliger i forholdet 60 pct. lån og<br />
40 pct. tilskud.<br />
Ombygning af kommunens plejehjem indebærer, at institutionerne ændrer status til plejeboliger.<br />
Denne ændring giver en vækst i udgifterne til boligydelse, efterhånden <strong>som</strong> ombygningerne<br />
færdiggøres. Der er i december 1998 vedtaget en række stramninger af boligstøtteloven med det<br />
formål at motivere til en økonomisering med boligforbruget. Ændringerne indføres gradvist frem til<br />
år 2004 og forventes at medføre besparelser i udgifterne til boligydelse.<br />
Efter ophævelsen af reglen om tillæg for fiktiv indtægt ved beregning af pensionstillæg samt<br />
ændrede regler for beregning af pensionstillæg til gifte er der foretaget en negativ DUT-korrektion<br />
på 502.000 kr.<br />
8.52.5 Folkepension<br />
Folkepension udbetales til personer over 67 år. Folkepension består af et grundbeløb og eventuelt<br />
pensionstillæg og udgør i budget 2002 5.140 mill. kr. Folkepensionens grundbeløb reguleres kun i<br />
forhold til indtægt ved personligt arbejde. Pensionstillæg nedsættes, hvis der er indtægter over en<br />
vis størrelse. Der er 100 pct. statslig refusion af udgifterne.<br />
Bevilling: Administration m.v., drift<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
6.41.1 BR’s medlemmer 155 155 155 81<br />
6.50.1 Administrationsbygninger<br />
BR-kommunen 4.163 4.163 4.163 6.009<br />
6.50.1 Administrationsbygninger<br />
Forsøgsbydelene 2.713 2.713 * *<br />
6.51.1 Administration m.v. BRkommunen<br />
126.128 1.148 124.980 125.311 109.302<br />
6.51.1 Administration m.v.<br />
Forsøgsbydelene 8.473 8.473 * *<br />
Bevilling i alt 141.632 1.148 140.484 129.629 115.392<br />
ADMINISTRATION, drift<br />
Aktiviteter og målgruppe
Aktiviteten omfatter de centrale administrationsopgaver herunder også sekretariatet på Rådhuset og<br />
Videnskabsetisk Komité. Herudover indgår huslejeudgifter herunder midler tilbageført fra<br />
forsøgsbydelene, og udgifter til de fælles IT-systemer. Der er indarbejdet tilbageførelse af<br />
administration af klubber og dagcentre fra Pensions- og Omsorgskontorene. Derudover indgår<br />
udgifter til administration af fællesindkøb.<br />
SPECIFICATION<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
6.50.1 Administrationsbygninger<br />
Udgiften vedrører interne afregninger af leje af administrationsbygninger.<br />
6.51.1 Administration mv.<br />
Her budgetteres primært udgifter til løn og IT-udgifter.<br />
Reglerne for kommunernes tilsyn med plejehjemmene er blevet præciseret og på nogle punkter<br />
ændret. Til løsning af opgaven er der tilført 1,2 mill. kr. i DUT-kompensation.<br />
Bevilling: Finansposter<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Finansposter<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
7.21.4 Aktier/andelsbeviser 0 0 -510 0<br />
7.25.4 Andre langfr. tilgodehav. 208 -208 -204 -222<br />
7.63.4 Langfr. gæld, selvejende 20.000 20.000 34.463 25.765<br />
7.70.4 Langfr. gæld, Kom.kredit 5.192 5.192 4.076 -16.492<br />
8.15.5 Andre tilgodehavender 5.000 5.000 5.095 377.282<br />
8.24.5 Indskud Landsbyggefond 6.000 6.000 4.076 26.433<br />
8.42.5 Legater, forskydn. aktiv -64 -64 -63 -448<br />
8.46.5 Legater, forskydn. passiv -359 359 352 195<br />
8.56.5 Anden kortfristet gæld 32.012 -32.012 -32.620 -530.423<br />
8.63.6 Langfr. gæld, selvejende 9.500 9.500 15.670 11.223<br />
Bevilling i alt 45.628 31.861 13.767 30.335 -106.687<br />
FINANSPOSTER<br />
Renter<br />
Der budgetteres med renteudgifter til prioritetsrenter for de selvejende plejehjem på 20,0 mill. kr.<br />
Rentebyrden vil på længere sigt blive mindre, efterhånden <strong>som</strong> kommunen afvikler sin gæld.<br />
Afdrag på lån
Afdrag på lån til prioritetsydelser for de selvejende plejehjem er budgetteret til at udgøre 9,5 mill.<br />
kr. <strong>som</strong> følge af reduktionen i antallet af institutioner.<br />
Landsbyggefonden<br />
Der budgetteres i 2002 med indskud i Landsbyggefonden på 6,0 mill. kr. i forbindelse med<br />
opførelse af nye plejeboliger til det Mosaiske Trossamfund.<br />
Korova er ikke længere medtaget i budgettet for 2002, idet virk<strong>som</strong>heden er solgt fra.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget<br />
BR-kommunen<br />
Budgetforslag Budget Personaletal<br />
Bevilling 2002 2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto 2002 2001<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. i alt i alt<br />
Servicetilbud til børnefamilier 2.201.989 598.033 1.603.956 1.570.667 5.966 5.747<br />
Børnefamilier med særlige behov 1.237.140 461.708 775.432 751.731 1.347 1.325<br />
Voksne med behov for serviceydelser 657.022 361.836 295.186 307.839 1.134 1.003<br />
Voksne med særlige behov 671.918 152.253 519.665 533.136 1.695 1.659<br />
Stofafhængige 189.846 62.391 127.455 126.134 242 234<br />
Handicappede 1.006.127 186.826 819.301 794.876 1.604 1.531<br />
Administration m.v. 506.288 2.054 504.234 446.591 794 719<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
6.470.330 1.825.101 4.645.229 4.530.974 12.782 12.218<br />
Servicetilbud til børnefamilier 78.138 0 78.138 136.139<br />
Børnefamilier med særlige behov 8.404 0 8.404 8.503<br />
Voksne med særlige behov 36.866 0 36.866 7.297<br />
Handicappede 18.381 0 18.381 19.502<br />
Administration m.v. 2.855 0 2.855 2.889<br />
Finansposter<br />
144.644 0 144.644 174.331 0 0<br />
Finansposter 6.500 3.950 2.550 10.750<br />
6.500 3.950 2.550 10.750 0 0<br />
I alt 6.621.474 1.829.051 4.792.423 4.716.055 12.782 12.218<br />
Forsøgsbydelene<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Budget Effekt- I alt Budget Budget<br />
og lønniveau. 2001 besparelse 2002 (1) 2002 (2)<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
Indre Østerbro 268.836 4.226 264.610 263.457 271.873<br />
Indre Nørrebro 249.297 3.523 245.774 255.933 252.305<br />
Valby 113.287 1.464 111.823 116.227 114.720<br />
Kongens Enghave 331.144 4.636 326.508 339.938 335.162
Note 1: Budgettet indeholder ikke effektivitetsbesparelse kun fremskrivning.<br />
Note 2: Budgettet indeholder effektivitetsbesparelse.<br />
962.564 13.849 948.715 975.555 974.060
Oplysningsskema alle 15 bydele<br />
Oplysningsskema<br />
Budgetforslag<br />
2002<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Personaletal<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
Servicetilbud til børnefamilier 2.905.320 766.796 2.138.524 7.924<br />
Børnefamilier med særlige behov 1.432.518 461.913 970.605 1.355<br />
Voksne med behov for serviceydelser 762.535 434.812 327.723 1.200<br />
Voksne med særlige behov 707.006 152.253 554.753 1.822<br />
Stofafhængige 189.846 62.391 127.455 242<br />
Handicappede 1.033.844 186.826 847.018 1.609<br />
Administration m.v. 655.265 2.054 653.211 1.239<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
7.686.334 2.067.045 5.619.289 15.391<br />
Servicetilbud til børnefamilier 78.138 0 78.138<br />
Børnefamilier med særlige behov 8.404 0 8.404<br />
Voksne med særlige behov 36.866 0 36.866<br />
Handicappede 18.381 0 18.381<br />
Administration m.v. 2.855 0 2.855<br />
Lovbundne<br />
144.644 0 144.644 0<br />
Lovbundne 6.486.443 3.493.978 2.992.466 1.491<br />
Finansposter<br />
6.486.443 3.493.978 2.992.466 1.491<br />
Finansposter 6.500 3.950 2.550<br />
6.500 3.950 2.550 0<br />
I alt 14.323.921 5.564.973 8.758.949 16.882<br />
GENERELLE BEMÆRKNINGER<br />
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets opgaver<br />
Udvalget varetager forvaltning af kommunens sociale og arbejdsmarkedsmæssige opgaver for børn,<br />
unge og voksne.<br />
Der arbejdes udfra målgruppeopdeling:<br />
1. Servicetilbud til børnefamilier<br />
2. Børnefamilier med særlige behov<br />
3. Voksne med behov for serviceydelser<br />
4. Voksne med særlige behov<br />
5. Handicappede<br />
6. Stofafhængige
7. Administration<br />
Overordnet målsætning<br />
Familie – og Arbejdsmarkedsudvalget arbejder for at sociale, sundheds- og jobmæssige<br />
vanskeligheder forebygges eller reduceres, og at der tilbydes god og effektiv service inden for<br />
udvalgets område.<br />
Den overordnede kvalitetsmålsætning konkretiseres i kvalitetsmål og målsætninger, der er<br />
beskrevet i sektorplaner inden for de enkelte målgrupper.<br />
I bilag 1 til de generelle bemærkninger er vist de kvalitetsmål med tilhørende resultatkrav, <strong>som</strong><br />
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har valgt i forbindelse med budget 2002.<br />
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetforslag<br />
Budgetforslag 2002 er en videreførelse af stemmeaftalen fra 2001 og budgetforlig 2000, men<br />
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget står fortsat overfor nye og store udfordringer.<br />
Nogle af de væsentligste udfordringer i de kommende år er:<br />
Nedsættelse af pladsgarantien på daginstitution<strong>som</strong>rådet til 6 måneder over 5-6 år.<br />
Mangel på botilbud til psykisk syge, handicappede, hjemløse, misbrugere og unge med særlige<br />
behov.<br />
Store ekstraordinære vedligeholdelsesopgaver<br />
Fortsat behov for en ekstra aktiveringsindsats overfor udsatte grupper, så<strong>som</strong> psykisk<br />
syge, handicappede, stofmisbrugere og unge med særlige behov.<br />
Behov for en styrket indsats overfor unge med særlige problemer.<br />
Flygtninge og indvandrere udgør en stadig stigende del af de udsatte grupper.<br />
Samordning og integrationen af forsøgsbydelenes budget, personale og organisation i Familieog<br />
Arbejdsmarkedsforvaltningen.<br />
De store udfordringer er i høj grad forårsaget af en stigende og udækket efterspørgsel og stigende<br />
udgifter på flere af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens områder. Det skyldes flere forhold.<br />
For det første en demografisk stigning i antallet af brugere. For det andet et udækket behov <strong>som</strong><br />
bl.a. kommer til udtryk i stigende ventelister (boområdet). Og for det tredje øgede krav om en<br />
fortsat kvalitetsforbedring.<br />
Endelig skyldes behovet for aktivitetsudvidelser udviklingen på flygtninge- og indvandrerområdet,<br />
idet flygtninge- og indvandrere i højere grad indgår <strong>som</strong> en del af den stigende efterspørgsel på:<br />
Handicapområdet<br />
Psykisk sygeområdet<br />
Misbrug<strong>som</strong>rådet<br />
Tilbud til børn og unge med særlige behov<br />
Beskæftigelse<strong>som</strong>rådet<br />
Derfor er der i budgetforslaget tilført 6,8 mill. kr. til psykisk syge, 2,4 mill. kr. til hjemløse, 1,5<br />
mill. kr. til stofmisbrug<strong>som</strong>rådet, 1,4 mill. kr. til teamarbejdet og 14,7 mill.kr. til<br />
aktivering<strong>som</strong>rådet fra integrationsmidlerne.
Herudover er der, <strong>som</strong> nævnt ovenstående, en række udfordringer <strong>som</strong> det ikke i fuldt omfang er<br />
muligt at imødekomme indenfor de nuværende rammer, hvorfor en lang række forslag til<br />
aktivitetsudvidelser er anført på ønskelisten.<br />
Generelt er der mangel på botilbud på tværs af områderne. Det gælder udsatte unge, der skal støttes<br />
ved overgangen til et voksenliv. Handicappede, psykisk syge og misbrugere, der har behov for<br />
støtte og hjælp i egen bolig eller døgntilbud. Der er dels ventelister og dels et behov for renovering<br />
og forbedring af standarden i en stor del af de eksisterende boliger. Da udbygningsbehovet er stort<br />
vil der være behov for flerårige udbygningsplaner, der er samtænkt med den øvrige<br />
boligplanlægning i Københavns Kommune. Samtidig er det nødvendigt at satse på fleksible<br />
boformer, hvor man hurtigt kan målrette botilbuddene mod de grupper af borgere med særlige<br />
behov der har mest brug for tilbuddene. Det er et mål på psykisk sygeområdet, at etablere<br />
erstatningsbyggeri for utidssvarende boliger og afvikle den aktuelle venteliste til botilbud. Samtidigt<br />
skal der etablere det nødvendige antal bo- og dagtilbud til unge udviklingshæmmede. På<br />
hjemløseområdet skal i højere grad satses på forskellige typer botilbud i stedet for ophold på<br />
herberger.<br />
På ønskelisten foreslås afsat en tværgående pulje på 50 mill. kr., <strong>som</strong> skal anvendes til fleksible<br />
bomuligheder til handicappede, psykisk syge, misbrugere og hjemløse på baggrund af flerårsplaner.<br />
I forbindelse med aftalen om frikøb af tilbagekøbsrettigheder og løsning af boligsociale opgaver<br />
(’hjemfaldsaftalen’) mellem Københavns Kommune og de almene boligselskaber fra år 2000 indgår<br />
en aftale om at København årligt får stillet 6-800 flere boliger til rådighed for kommunal<br />
boliganvisning. Det åbner mulighed for at der i samarbejde med boligselskaberne kan skabes<br />
særlige botilbud til særlige grupper i form af opgangsfællesskaber, bofællesskaber, hybler og<br />
boliger for ”skæve eksistenser”. Derved kan en del af det udækkede behov for boliger til psykisk<br />
syge, handicappede og andre med særlige behov dækkes. Der kan samtidig sættes en proces i gang<br />
hvor mennesker med særlige behov <strong>som</strong> i dag bor i selvstændig bolig kan tilbydes at flytte til de<br />
nye boligtyper.<br />
Tilbageførsel af forsøgsbydelenes sociale og arbejdsmarkedsmæssige opgaver til Familie- og<br />
Arbejdsmarkedsudvalget<br />
Tilbageførslen af forsøgsbydelenes budgetter er sket ud fra bydelenes vedtagne budgetter for 2001<br />
og indkomne bidrag fra forsøgsbydelene. Som følge af tilbageførslen er Familie- og<br />
Arbejdsmarkedsudvalgets ramme øget med i alt 975 mill. kr.<br />
Forsøgsbydelene har ikke på samme måde <strong>som</strong> Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indrettet<br />
opgaveløsningen efter målgrupper. Det tilbageførte budget fra forsøgsbydelene kan derfor ikke<br />
umiddelbart indplaceres i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budgetinddeling.<br />
Forsøgsbydelenes budget behandles derfor i budget 2002 separat i bevillingsoversigter for Indre<br />
Østerbro, Indre Nørrebro, Valby og Kgs. Enghave. Udgifterne er budgetteret udfra, at de<br />
eksisterende aktiviteter videreføres på samme udgiftsniveau i 2002 (bortset fra den obligatoriske 2<br />
pct.’s besparelse). Inden budget 2003 vil der være gennemført et analysearbejde, der belyser<br />
konsekvensen af at bydelsforsøgene får budget efter de samme budgetfordelingsmodeller <strong>som</strong> de<br />
øvrige bydele.<br />
I forbindelse med udmøntningen af puljen til servicenivellering, har Familie- og<br />
Arbejdsmarkedsudvalget fået udmeldt 15,2 mill. kr. Disse midler foreslås samlet i en pulje under
administration<strong>som</strong>rådet og udmøntes via indstilling til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, når<br />
bodelingen af forsøgsbydelene er afsluttet og det er klarlagt, hvilke projekter for bydelene der<br />
ønskes videreført.<br />
Det er endnu ikke muligt at vurdere om de fastlagte budgetrammer kan dække det aktuelle<br />
aktivitetsniveau i forsøgsbydelene. Ud over de ca. 15,2 mill. kr. er der ikke afsat midler til<br />
yderligere budgetudvidelser i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budgetforslag.<br />
Forvaltningen har ansat en brobygger og tilrettelagt en proces, hvor bydelenes projekter gennemgås.<br />
Formålet er at vurdere erfaringerne i forsøgsbydelene og beskrive mulighederne for at videreføre<br />
projekterne/opgaverne i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. På baggrund af denne proces<br />
besluttes den fremtidige organisering i forsøgsbydelene, samt videreførelsen af projekter/opgaver i<br />
forsøgsbydelene. Forsøgsbydelenes tilbageførsel vil være en stor udfordring for Familie- og<br />
Arbejdsmarkedsforvaltningen i 2002, for så vidt angår tilpasninger i økonomi og økonomistyring,<br />
personale og organisation, hvorfor det vil være nødvendigt at afsætte ekstra<br />
administrationsressourcer hertil. Der forventes udgifter til efteruddannelse, teamtræning i<br />
forsøgsbydelene og til organisationsudvikling generelt og videreførsel af eksisterende<br />
bydelsprojekter. Til finansiering af integrationen af forsøgsbydelene foreslås en ramme på 25 mill.<br />
kr. afsat på ønskelisten, til udmøntning via Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.<br />
Personaletallene for forsøgsbydelene er beregnet på baggrund af det budget Familie- og<br />
Arbejdsmarkedsforvaltningen har modtaget ved bodelingen, samt efter drøftelser med<br />
forsøgsbydelene. På grund af beregningsmetoden samt på grund af en række uafklarede forhold<br />
vedrørende fordelingen af personalet i forsøgsbydelene, tages der forbehold overfor personaletallets<br />
omfang og sammensætning.<br />
Effektivitetsbesparelse i 2002<br />
Borgerrepræsentationen har besluttet at fastholde det årlige effektiviseringsbidrag i perioden 2002<br />
til 2005. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets udgiftsrammer inkl. forsøgsbydelene (13,8 mill. kr.)<br />
er i overensstemmelse hermed reduceret med 76,3 mill kr.<br />
Effektivitetsbesparelsen udmøntes:<br />
Der er via budgetforlig 2000 tilført 17,8 mill. kr. for at kunne friholde daginstitution<strong>som</strong>rådet<br />
for besparelser i 2002.<br />
Ophør af puljer oprettet i budgetforlig 2000 på daginstitution<strong>som</strong>rådet (6,1 mill. kr.) og ITområdet<br />
(4,5 mill. kr. )<br />
Den resterende besparelse for BR-kommunens bydele udgør 34,1 mill. kr.<br />
Forsøgsbydelenes andel af effektivitetsbesparelsen udgør 13,8 mill. kr. Besparelsen udmøntes<br />
<strong>som</strong> en generel 2 pct. besparelse på lønbudgettet på de rammer, Familie- og<br />
Arbejdsmarkedsudvalget har modtaget ved bodelingen, det vil sige fordelt forholdsmæssigt på<br />
alle områder.<br />
Tabel 1: Oversigt over besparelser i 2002 opgjort på budgetområder<br />
Beløb anført i 2001-priser Besparelse i 2002 efter<br />
budgetforlig 2000<br />
Allerede realiseret via budgetforlig 2000 17,8<br />
Ophør af pulje på daginstitution<strong>som</strong>rådet (budgetforlig 2000) 6,1<br />
Ophør af pulje på IT-området (budgetforlig 2000) 4,5<br />
Forsøgsbydelenes samlede andel af besparelsen 13,8
BR-bydelenes andel af den samlede besparelse<br />
Budgetområde 1<br />
Daginstitution<strong>som</strong>rådet * 0,0<br />
Sundhedsplejersker 0,0<br />
Bemandede legepladser<br />
0,0<br />
Budgetområde 2<br />
Døgninstitutioner 0,0<br />
Team for børnefamilier med særlig behov, adm. 0,0<br />
Andet 7,3<br />
Budgetområde 3<br />
Center for Aktivering og Beskæftigelse 2,6<br />
Revalideringsinstitutioner 1,2<br />
Team for voksne med behov for serviceydelser, adm. 2,1<br />
Budgetområde 4<br />
Hjemløse 2,4<br />
Psykisk syge 6,0<br />
Team for voksne med særlige behov, adm. 0,8<br />
Budgetområde 5<br />
Stofafhængige 1,4<br />
Rådgivningscentre, adm. 0,1<br />
Budgetområde 6<br />
Handicappede 6,3<br />
Handicapcentre, adm. 0,4<br />
Budgetområde 7<br />
Centralt 2,1<br />
Tek./adm. Team, adm. 1,4<br />
Effektiviseringsbesparelse for BR-bydele år i mill. kr. 34,1 34,1<br />
Effektiviseringsbesparelse i alt 76,3
1. Servicetilbud til børnefamilier<br />
På budgettet for daginstitutionerne blev effektiviseringsbesparelsen realiseret i forbindelse med<br />
budget 2000. På budgettet for de bemandede legepladser og den kommunale sundhedstjeneste blev<br />
effektiviseringsbesparelsen ligeledes effektueret i 2000 for 2000-2002.<br />
Konsekvens af budgetforlig 2002 og stemmeaftale 2001 for budget 2002<br />
Daginstitution<strong>som</strong>rådet er i 2002 friholdt for effektiviseringsbesparelser, idet besparelsen allerede<br />
er indarbejdet i budget 2000.<br />
Den Kommunale Sundhedstjeneste gennemførte i 2000 en besparelse svarende til hele<br />
effektiviseringen for de næste 3 år og området friholdes derfor i 2002.<br />
Nye udfordringer i 2002<br />
Målet er, at kunne tilbyde pladsgaranti fra 6-måneders alderen. P.t. er pladsgarantien på 11<br />
måneder. Den naturlige vækst i befolkningsudviklingen for 0-5 årige er stadig positiv og væksten<br />
topper mellem 2005 og 2007. Først i 2014 vil befolkningsudviklingen betyde, at pladsgarantien<br />
naturligt vil falde, <strong>som</strong> følge af den demografiske udvikling. Erfaringerne siger at prognoser udover<br />
de nærmeste 5 år er meget usikre på børneområdet.<br />
Figur 1: Udvikling i antal 0-5 årige i Københavns Kommune<br />
39.000<br />
38.500<br />
38.000<br />
37.500<br />
37.000<br />
36.500<br />
36.000<br />
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014<br />
Kilde: Befolkningsprognose april 2001<br />
Det fremgår, at antallet af 0-5 årige først forventes at ligge under det nuværende niveau i 2014. Det<br />
betyder, at pladsgarantien ikke kan sænkes <strong>som</strong> følge af lavere folketal før dette tidspunkt.<br />
Hvis pladsgarantialderen skal nedsættes yderligere kræves tilførsel af ekstra midler til daginstitution<strong>som</strong>rådet. I tabel 2<br />
ses de marginale merudgifter til drift og anlæg, såfremt pladsgarantien gradvis skal nedsættes til 6 måneder.
En nedsættelse af pladsgarantien mod 6 måneder over en 5 års periode, vurderes at indebære etablering af ca. 4.100<br />
pasningstilbud og vil udover de bevilligede demografimidler koste i alt 546,5 mill. kr. i anlæg og 225,5 mill. kr. i<br />
drift. En så kraftig udbygning vurderes på baggrund af kommunens anlægsmuligheder og kapacitet at være<br />
urealistisk. Der forventes realistisk at kunne etablere ca. 2.700 pladser de næste 5 år. Størstedelen af disse pladser vil<br />
gå til at opretholde pladsgarantien for de 1-5 årige. Det betyder, at det med de nuværende børnetal og de nuværende<br />
udbygningsmuligheder ikke vurderes realistisk at reducere pladsgarantialderen til under 8 måneder de næste 5 år,<br />
svarene til 236 mill. kr. i anlæg og 98 mill. kr. i drift.<br />
Hvis pladsgarantien skal nedsættes til 10 måneder kræver det etablering af ekstra 450 vuggestuepladser.<br />
Omkostningerne ville i så fald andrage i alt 157 mill. kr. Imidlertid vurderes en så markant udbygning ikke<br />
realistisk. Der vil ikke være muligt, at skaffe egnede projekter, grunde og bygninger til at kunne etablere så mange<br />
pladser i 2002.<br />
I 2002 vil der realistisk kunne etableres små 300 pladser ekstra til børn mellem 0-2 år, udover dem der er nødvendige<br />
for at fastholde pladsgarantien på de nuværende 11 måneder. 300 ekstra pladser svarer til at pladsgarantien vil kunne<br />
nedsættes yderligere med ca. 3 uger.<br />
Tabel 2: Udgifter til drift og anlæg ved realistisk nedsættelse af pladsgarantien fra de nuværende 11 måneder<br />
<strong>som</strong> gennemsnit af året.<br />
Udgifter ved yderligere sænkning af pladsgarantien<br />
Realistisk etablering udover pladser til<br />
fastholdelse af pladsgarantien<br />
Konsekvens for<br />
pladsgaranti<br />
Anlæg<br />
(engangs)<br />
Drift<br />
(varig)<br />
Antal Beløb i mill. kr.<br />
Udgifter<br />
2002 292 10 måneder og 1 uge 72 30 102<br />
2003 0 10 måneder og 1 uge - - -<br />
2004 61 10 måneder 15 6 21<br />
2005 192 9 måneder og 2 uger 48 20 67<br />
2006 408 8 måneder og 2 uger 101 42 143<br />
I alt 236 98<br />
Da der er stor forskel på anlægsmulighederne i de enkelte bydele, skal det endvidere påpeges at en nedsættelse af<br />
pasningsgarantien ikke kan ske med samme hastighed over hele byen.<br />
På ønskelisten indarbejdes 102 mill. kr. til at sikre, at pladsgarantien i år 2002 kan nedsættes fra<br />
de nuværende 11 måneder til ca. 10 måneder og 1 uge <strong>som</strong> gennemsnit af året.<br />
2. Børn og unge med særlige behov<br />
I 2002 foreslås døgn- og rådgivningsinstitutionerne friholdt for effektiviseringsbesparelsen (7,3<br />
mill. kr.) ved hjælp af demografimidlerne på området. Det betyder, at pladsudbygningen bliver<br />
mindre end væksten i antallet af børn og unge.<br />
Nye udfordringer i 2002<br />
Anbringelse<strong>som</strong>rådet får i 2002 opskrevet budgettet med 31 mill. kr. i demografimidler. 7,3 mill. kr.<br />
af disse midler anvendes til at undgå 2 pct.’s besparelsen på området. 7,5 mill. kr. reserveres til at
modvirke effekten af forventede prisstigninger på området, <strong>som</strong> ligger udover den almindelige prisog<br />
lønregulering. De resterende 16,2 mill. kr. anvendes til etablering af døgnplejepladser og<br />
dagbehandlingspladser på området, for at modsvare den demografiske udvikling.<br />
Der er det seneste år sket en markant skærpelse af den samfundsmæssige opmærk<strong>som</strong>hed på problemer omkring unge<br />
og kriminalitet, især i forbindelse med såkaldt ”gadebandekriminalitet”.<br />
I 2002 ønskes ungeindsatsen styrket særligt med henblik på tilknytning til arbejdsmarkedet, og<br />
navnlig unge med misbrug eller andre svære problemstillinger. Det skal ved hjælp af opsøgende<br />
gadeplansarbejde samt støtte til en hverdag med bomuligheder og arbejde.<br />
I perioder opstår der problemer med grupper af unge på særlige lokaliteter, f.eks. Sjælør Station, Tingbjerg,<br />
Sjællandsgade etc. Problemet er svært at løse for det enkelte lokalområde alene, fordi det er omfattende eller fordi<br />
de unge kommer fra flere forskellige bydele.<br />
Der anmodes derfor om 5 mill. kr. på ønskelisten til at etablere blandt andet en Gadeplans<br />
indsatsgruppe der på opfordring kan rykke ud til det enkelte lokalområde, dels for at yde støtte til at<br />
analysere problemet og dels for at lægge en strategi for hvordan det skal løses.<br />
De unges misbrug af forskellige rusmidler er steget de senere år. Halvdelen af alle gymnasieelever<br />
har prøvet hash, lige<strong>som</strong> det er kendt at såvel amfetamin, kokain og ecstasy er mere udbredt blandt<br />
de unge end tidligere. Yderligere har Danmark en verdensrekord i brug af alkohol blandt de unge.<br />
Desuden kommer løbende nye rusmidler til, hvorved de unges livsstil ændres og nye<br />
problemstillinger opstår. På ønskelisten sættes 5 mill. kr. til etablering af et fleksibelt<br />
behandlingstilbud, der kan tilbyde akut afgiftning, individuelle samtaleforløb, gruppeforløb og<br />
dagbehandlingsforløb for massivt misbrugende unge (specielt hashmisbrugere), herunder tilbud om<br />
fysisk aktivitet, undervisning og arbejdspraktik. Dette tilbud skal bl.a. være et sted <strong>som</strong> gadeteamet<br />
kan henvise til for de unge <strong>som</strong> har et behandlingsbehov.<br />
Endelig afsættes der 5 mill. kr. på ønskelisten til udvikling af kvaliteten på døgninstitutionerne.<br />
Særligt omkring forsøgsbydelenes andel af budgettet til børnefamilier med særlige behov bemærkes<br />
det, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetforsalg forudsætter, at anbringelses- og<br />
forebyggelse<strong>som</strong>rådet er i balance ved indgangen til 2002. Regnskab 2000 udviser et merforbrug,<br />
<strong>som</strong> der ikke er afsat ekstra ressourcer til i indeværende budget.<br />
3. Voksne med behov for serviceydelser<br />
2. pct.’s besparelsen udgør i alt 6 mill. kr. Heraf 2,1 mill. kr. vedrørende serviceteam og 3,8 mill. kr<br />
vedrørende CAB og reva-institutioner. Det foreslås, at der tilføres 2,1 mill. kr. til serviceteamene og<br />
1,2 mill. kr. til reva-institutionerne, på grund af stigning i antallet af flygtninge og indvandrere,<br />
samt den resterende effektiviseringsbesparelse på 2,6 mill. kr. vedrørende CAB realiseres via<br />
reduktion af det samlede budget på området i lighed med effektiviseringsbesparelsen på de centrale<br />
kontorer.<br />
Herudover foreslås der af integrationsmidlerne afsat en ramme på 11,4 mill. kr. til<br />
sprogundervisning og beskæftigelsesprojekter i forhold til flygtningen og indvandrere til<br />
udmøntning via konkrete forslag til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Der vil være mulighed for
at opnå EU medfinansiering til nyudviklende projekter på beskæftigelse<strong>som</strong>rådet.<br />
Nye udfordringer i 2002<br />
Fra 2002 arbejdes der mod en ændret organisering af aktiveringsindsatsen <strong>som</strong> i højere grad afspejler, de målgrupper<br />
<strong>som</strong> vi skal have bedre fat på. Det er nødvendigt at der sker en udvikling af nye metoder, i grænseområdet mellem<br />
aktivering og behandling. Den traditionelle tænkning i arbejdsmarkedstilvænning og behandlingskultur skal ændres,<br />
så skodderne mellem områderne aktivering og behandling ophæves. Der skal være længere forløb, men samtidig<br />
stilles større krav til målrettethed og deltagelse.<br />
Endelig er der brug for en udvikling af tilbuddene til de helt unge (bl.a. indvandrere) der trods en gunstig<br />
beskæftigelsessituation har vanskeligt ved at finde motivation og arbejde.<br />
Fra 2002 arbejdes der mod en omlægning af aktivering<strong>som</strong>rådet, således at der sigtes mod en forstærket indsats for<br />
indvandrere. Kontakten til arbejdsgiverne skal ligeledes styrkes, dels ved øget samarbejde, men eventuelt også ved<br />
konkrete aftaler med virk<strong>som</strong>heder om at de varetager aktiveringsopgaver i forhold til en bestemt gruppe ledige.<br />
Det foreslås bl.a., at der arbejdes med at udvikle projekter, hvor de ledige aktiveres i forhold til indkøbsordninger og<br />
hjælpemiddelreparation, samt anden service overfor andre københavnere med særlige behov.<br />
Omlægningen af aktivering<strong>som</strong>rådet vil indebære en divisionering af Centret for aktivering og beskæftigelse og<br />
muliggøre en tættere tilknytning til Familie –og Arbejdsmarkedsforvaltningens øvrige aktiviteter for voksne og<br />
unge. Omlægningen er en fortsættelse af den proces <strong>som</strong> allerede er sat i gang på området.<br />
Integrationsindsatsen<br />
I 2002 er finansieringen af integrationsloven fuldt implementeret. Der er i budget 2002 afsat 83,8<br />
mill. kr. til sociale udgifter i forbindelse med integration m.v.<br />
Tabel 3<br />
Grundtilskud i alt 83,8<br />
Tidligere udmøntet 57,0<br />
Grundtilskud ikke udmøntet 26,8<br />
I starten af 2002 er de første integrationslovsudlændinge nået igennem det 3-årige<br />
introduktionsprogram. I den forbindelse findes der et overgangstilskud <strong>som</strong> kommunen modtager<br />
uanset indsatsen.<br />
Det forventes, at der stadig vil være behov for at tilbyde aktivering til bl.a. integrationslovsudlændinge, der har været på<br />
barsel i størstedelen af den 3-årige introduktionsperiode.<br />
Det er desuden nødvendigt at forstærke integrationsindsatsen for indvandrere og flygtninge, <strong>som</strong><br />
udgør en stadig større andel af de ledige.<br />
Indsatsen i forhold til flygtninge og indvandrere vedrører ikke kun bevilling<strong>som</strong>rådet Voksne med<br />
behov for Serviceydelser, men også på de øvrige bevilling<strong>som</strong>råder. For at fastholde midler til disse<br />
grupper, afsættes integrationsmidler på områder, hvor der dels er en øget kvantitativ og kvalitativ<br />
efterspørgsel på grund af flere flygtninge og indvandrere og hvor der samtidigt er et sparekrav på<br />
grund af 2 pct.’s besparelsen. Der afsættes 9,2 mill. kr. til psykisk syge og hjemløse, 1,5
stofmisbrugere og 14,7 mill. kr. til sprogundervisning og beskæftigelsesprojekter. Desuden<br />
overføres 1,4 mill. kr. til lokalcentrenes team.<br />
Integrationsmidlerne fordeles således;<br />
Tabel 4: Oversigt over brug af integrationsmidlerne<br />
Beløb i mill. kr.<br />
Disposition i 2002 26,8<br />
anvendes på aktivering<strong>som</strong>rådet 14,7<br />
overføres til psykisk syge og hjemløse 9,2<br />
overføres til stofmisbrugere 1,5<br />
overføres til den lokale administration (TA-teams) 1,4<br />
4. Voksne med særlige behov<br />
På hjemløseområdet er effektiviseringsbesparelsen på 2,4 mill. kr.<br />
På psykisk syge områdets bocentre, bofællesskaber og samværs- og aktivitetstilbud er besparelsen 6<br />
mill. kr.<br />
På administrationsbudgettet til Team for voksne med særlige behov svarer besparelsen til 0,8 mill.<br />
kr.<br />
Inden for alle grupper af voksne med særlige behov opleves en øget efterspørgsel fra indvandrere.<br />
Dette kommer bl.a. til udtryk ved at de udgør en stigende andel af brugerne på området, og i visse<br />
tilfælde en relativt større andel end af den samlede befolkning. Derved er der opstået et yderligere<br />
pres for aktivitetsudvidelser. Modsat skønner Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at<br />
effektiviseringskravet på 9,2 mill. kr. kun kan tilvejebringes via en aktivitetsnedgang. På den<br />
baggrund foreslås 9,2 mill, kr. af integrationsmidlerne tilført området for at fastholde det<br />
nuværende aktivitetsniveau.<br />
I stemmeaftalen for 2001 tilførtes området 3 mill. kr., <strong>som</strong> er blevet udmøntet på handicapcentrene.<br />
I 2002 tilføres området yderligere 2,5 mill. kr., <strong>som</strong> endnu ikke er disponeret, men <strong>som</strong> foreslås<br />
afsat i en udviklings- og vedligeholdelsespulje, da såvel de 3 mill. kr. <strong>som</strong> de 2,5 mill. kr. 5,5 mill.<br />
kr. fratages handicapområdet i budget 2003, jf. indkaldelsescirkulæret.<br />
Psykisk syge<br />
På ønskelisten afsættes 3 mill. kr. med henblik på etablering af beskæftigelsestilbud på psykisk sygeområdet. Midlerne<br />
skal anvendes til etablering af tilbud i forbindelse med Virk<strong>som</strong>hedsCenter København med henblik på at styrke<br />
indsatsen på beskæftigelse<strong>som</strong>rådet for psykisk syge.<br />
Hjemløse<br />
Der er i 1998 indgået aftale med de almene boligorganisationer i København om at udvide retten til<br />
social boliganvisning fra 25 pct. til 33 pct. Det gav grundlag for at udvide antallet af boliger til<br />
beboere på § 94-boformer fra ca. 200 årligt til ca. 400 årligt. Desuden forhandles der for øjeblikket<br />
med boligorganisationerne om en yderligere udvidelse af anvisningsretten, <strong>som</strong> ikke mindst retter<br />
sig mod at skaffe boliger og bofællesskaber for særligt udsatte grupper.
For de særligt udsatte grupper er der endvidere igangsat en omstilling, <strong>som</strong> bl.a. indebærer, at der i højere grad skal<br />
satses på forskellige boligtyper i stedet for ophold på herberger.<br />
Endelig foreslås det , at der på ønskelisten anføres et rammebeløb på 15 mill. kr. således, at det vil være muligt at<br />
ansøge statens puljer, hvor der forudsættes kommunal medfinansiering, for området. Der vil i så fald kunne søges<br />
om puljemidler fra Socialministeriets puljer til sociale aktiviteter til hjemløse og fra boligministeriets puljer til<br />
boliger for skæve eksistenser. Til budget 2001 var der på ønskelisten anført medfinansiering af konkrete projekter<br />
for ca. 13 mill. kr. Disse ansøgninger vil i givet fald kunne genfremsættes.<br />
Da det har vist sig vanskeligt at finde egnede arealer/bygninger til såvel nye aktiviteter på<br />
hjemløseområdet <strong>som</strong> til ”skæve boliger for skæve eksistenser” har Familie- og<br />
Arbejdsmarkedsudvalget rettet henvendelse til alle kommunens forvaltninger og udvalg med en<br />
opfordring til at fremkomme med konkrete forslag til egnede arealer eller bygninger.<br />
5. Stofafhængige<br />
På området for stofafhængige findes effektiviseringsbesparelsen på 2 pct. ved en generel<br />
effektiviseringsbesparelse i 2002. Rådgivningscentrene for stofafhængige skal i 2002 spares 2 pct.<br />
af lønsummen. Effektiviseringsbesparelsen udgør i alt 1,5 mill. kr., der foreslås finansieret via<br />
overførsel af integrationsmidler til området, for at imødekomme en stadig stigning i antallet af<br />
indvandrere.<br />
På ønskelisten afsættes 5 mill. kr. til etablering af et stoffrit ambulatorium med plads til 40-50<br />
stofmisbrugere, <strong>som</strong> har et realistisk ønske om stoffrihed indenfor en relativ snæver tidshorisont.<br />
Pladserne skal først og fremmest reserveres til stofmisbrugere <strong>som</strong> på grund af f.eks. familie, børn,<br />
arbejde eller uddannelse ikke ønsker en døgnplacering.
6. Handicappede<br />
I 2002 udgør 2 pct.’s besparelsen på handicapområdet 6,7 mill. kr. De foreslås finansieret via<br />
demografimidlerne på området <strong>som</strong> i alt udgør 14,6 mill. kr. De resterende 7,9 mill. kr. anvendes til<br />
at styrke hjemmeplejen, der er udsat for et stort efterspørgselspres, bl.a. på grund af demografien.<br />
På børneområdet er efterspørgselspresset på både aflastnings- og døgnområdet nu så markant, at det<br />
er nødvendigt at etablere flere pladser indenfor Københavns Kommunes egne grænser. Dette<br />
skyldes, at det ikke længere er muligt at købe døgn- og aflastningspladser udenfor kommunen, idet<br />
de amter <strong>som</strong> Københavns Kommune tidligere købte pladser hos, nu kun bygger til at imødegå egne<br />
behov.<br />
Der afsættes derfor 13 mill. kr. (heraf 7,6 mill. kr. til anlæg) på ønskelisten til at indrette Svanehuset<br />
med 6 nye døgnpladser fuldtids og 2 aflastningspladser. Yderligere afsættes 12 mill. kr. på<br />
ønskelisten til at etablere ca. 50 nye aflastningspladser, dels i den matrikelløse aflastning og<br />
hjemmepasningsordningen, dels i den private aflastningsordning og dels i aflastningspladser i<br />
Svanehuset.<br />
På området for voksne handicappede er der en række udgiftsproblemer, der skyldes<br />
efterspørgselspres, <strong>som</strong> det ikke har været muligt at indarbejde indenfor den udmeldte ramme. Det<br />
gælder dels et forventet merforbrug på hjælpemidler på ca. 10 mill. kr. og dels ubalance på køb/salg<br />
af pladser og ventelisteproblemer. Det foreslås, at der på ønskelisten anmodes om en ramme på 25<br />
mill. kr. til dækning af disse problemer.<br />
Handicapinstitutionerne har generelt væsentlige problemer med vedligeholdelsesstandarden. Det<br />
vurderes, at der skal anvendes 13 mill. kr. i 2002 for at rette op på øjeblikkelige fejl og mangler i<br />
bygningerne og undgå, at der ske yderligere skade. Dette beløb afsætte på ønskelisten.<br />
Mange, der får hjælpemidler på børneområdet vokser hurtigt fra hjælpemidlerne. Derfor undersøges<br />
det, om det er muligt at etablere en mere effektiv genbrugsordning, hvor hjælpemidlerne sættes i<br />
stand for viderelevering til nye brugere. Det sker for at sikre, at hjælpemidlerne i større omfang kan<br />
genbruges end nu. Til dette arbejde tænkes inddraget udsatte grupper i aktivering, herunder unge,<br />
stofmisbrugere og de handicappede selv.<br />
Endelig vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med Sundhedsforvaltningen<br />
arbejde på, at det nuværende budget for unge handicappede og psykisk syge, der i øjeblikket er<br />
bosiddende på <strong>som</strong>atiske plejehjem overføres til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets<br />
budgetområde. Derved fremmes muligheden for at indrette særlige plejehjem for henholdsvis unge<br />
handicappede psykisk syge og misbrugere.<br />
I forbindelse med finansloven for 2001 er der afsat midler via satspuljen til forbedring af forholdene<br />
for yngre fysisk handicappede. I 2001 er der på socialministeriets område afsat 8 mill. kr. til<br />
modernisering og kvalitetsløft med henhold til aktivitetstilbud og efteruddannelse af personale. Det<br />
er aftalt, at Sundhedsforvaltningen afgiver ansøgning om midler fra denne pulje.<br />
7. Administration m.v.
På administration<strong>som</strong>rådet skal centralforvaltningen spare 2,1 mill. kr. der svarer til 2 pct. af<br />
lønsummen i 2002.<br />
Teknisk/administrative teams foreslås tilføret 1,4 mill. kr. fra integrationsmidlerne, for at kunne<br />
friholde de lokale centre for besparelser, da det er den lokale administration der i første række<br />
oplever den stigende tilgang af indvandrere på området.<br />
Der etableres en pulje på 15,2 mill. kr. fra udmøntningen af midlerne fra servicenivelleringen fra<br />
Økonomiudvalget. Midlerne udmøntes via indstilling til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, når<br />
det er klarlagt, hvilke projekter der ønskes videreført i de nuværende forsøgsbydele.<br />
Som nævnt giver forsøgsbydelenes tilbageførsel anledning til administrativt merarbejde,<br />
efteruddannelse m.v. for medarbejdere i bydele, IT-udgifter og udgifter til eventuel fortsættelse af<br />
udgiftskrævende projekter fra bydelene, samt økonomiske analyser. Det foreslås, at der afsættes en<br />
ramme på 25 mill. kr. til disse formål.<br />
Endvidere forslås det påført ønskelisten, at der afsættes en pulje på 5 mill. kr. til forvaltningens ITudgifter.<br />
Beløbet vedrører efteruddannelse af medarbejdere, forberedelse af bydelene til ESDH, nyt<br />
omsorgssystem og udviklingsprojekter med henblik på at forbedre borgerservice gennem digital<br />
borger betjening.<br />
I nedenstående tabel 5 vises de nye omprioriteringer i budget 2002 i forhold til budget 2001:<br />
Tabel 5: Flytninger mellem områder<br />
Beløb i 2000 priser (mill. kr.) 2002 2003 2004<br />
Børnefamilier med særlige behov<br />
Forventede prisstigninger på plejefamilier/opholdssteder 7,5 7,5 7,5<br />
Flere pladser, herunder døgnplejepladser, dagbehandlingspladser og mindre boenheder 16,2 16,2 16,2<br />
Undlade 2 pct.’s besparelsen 7,3 7,3 7,3<br />
Demografimidler -31,0 -31,0 -31,0<br />
I alt 0,0 0,0 0,0<br />
Psykisk syge<br />
Budgettilførsel 6,8 6,8 6,8<br />
I alt 6,8 6,8 6,8<br />
Hjemløse<br />
Budgettilførsel 2,4 2,4 2,4<br />
I alt 2,4 2,4 2,4<br />
Stofmisbrugere<br />
Budgettilførsel 1,5 1,5 1,5<br />
I alt 1,5 1,5 1,5<br />
Voksne handicappede<br />
Undlade 2 pct. besparelsen 6,7 6,7 6,7<br />
Serviceløft på hjemmepleljen 7,9 7,9 7,9<br />
Demografimidler -14,6 -14,6 -14,6<br />
I alt 0,0 0,0 0,0
Beskæftigelse//Service til voksne<br />
overføres til psykisk syge og hjemløse (integrationsmidler) -9,2 -9,2 -9,2<br />
overføres til stofmisbrugere (integrationsmidler) -1,5 -1,5 -1,5<br />
overføres til administration<strong>som</strong>rådet (lokal administration) (integrationsmidler) -1,4 -1,4 -1,4<br />
I alt -12,1 -12,1 -12,1<br />
Administration<strong>som</strong>rådet<br />
Budgettilførsel 1,4 1,4 1,4<br />
Budgetændringer i alt 0,0 0,0 0,0<br />
Note til tabel 5: Der er i ovenstående tabel indarbejdet følgende placering af 2 pct.’s besparelsen<br />
2 pct.’s besparelses krav for BR-bydelene; i alt mill. kr.<br />
Børnefamilier med særlige behov 7,3<br />
Servicetilbud til voksne, afholdes på CAB 2,6<br />
Servicetilbud til voksne, reva-institutionerne 1,2<br />
Servicetilbud til voksne, lokal administration 2,1<br />
Voksne med særlige behov, psykisk syge samt lokale teams 6,8<br />
Voksne med særlige behov, hjemløse 2,4<br />
Stofmisbrugere 1,5<br />
Handicappede 6,7<br />
Administration, centralforvaltningen 2,1<br />
Administration, lokalforvaltningen 1,4<br />
I alt 34,1<br />
Tabel 6: Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ønskeliste vises nedenfor<br />
Tværgående ønsker<br />
Forvaltningens<br />
ønskeliste<br />
Nedsættelse af pladsgarantialderen, fra 11 til 10 måneder (dagpasning<strong>som</strong>rådet) 102,0<br />
Handicapudgifter på hjælpemidler, dag- og døgntilbud (handicapområdet) 25,0<br />
Midler til indsats i grænseområdet mellem unge- og beskæftigelse<strong>som</strong>rådet. Herunder unge (stofmisbrugere og<br />
kriminalitetstruede unge), gadeplansarbejde og forebyggelse.<br />
10,0<br />
- Gadeplansarbejde for kriminalitetstruede unge 5 mill. kr. (anbringelse<strong>som</strong>rådet)<br />
- Dagtilbud til unge misbrugere 5 mill. kr. (anbringelse<strong>som</strong>rådet)<br />
Tværgående bo-tilbud til særlige grupper, herunder unge stofmisbrugere, psykisk syge, hjemløse og<br />
handicappede. I alt ca. 300 mill. kr. over 10 år. (Tværgående)<br />
50,0<br />
Medfinansiering af projekter med mulighed for statslig medfinansiering (hjemløseområdet) 15,0<br />
Beskæftigelsesprojekter under VICK (Psykisk syge) 3,0<br />
Døgnpladser til handicappede børn (Svanehuset) (anbringelse<strong>som</strong>rådet) 13,0<br />
Aflastningspladser til børn (anbringelse<strong>som</strong>rådet) 12,0<br />
Ekstraudgifter til tilbageførsel af forsøgsbydelene, videreførsel af forsøgsbydelsprojekter 25,0<br />
IT-udgifter (digital borgerservice og efteruddannelse af medarbejdere m.v.) 5,0<br />
Udvikling af døgninstitutionerne (anbringelse<strong>som</strong>rådet) 5,0<br />
Stoffrit ambulatorium (stofmisbrug<strong>som</strong>rådet) 5,0<br />
Generelt behov for ekstraordinær vedligeholdelse (handicapområdet), herunder Sundbyvang 13,0<br />
I alt 283,0
Bilag 1: Mål og resultater<br />
Budget- Målsætning Mål / resultatkrav Resultat Budget 2002<br />
område (tekst)<br />
(tal)<br />
(tal) aktiviteter<br />
Service- Alle børnefamilier Børnefamilier, der har Der var i 2000 På ønskelisten<br />
tilbud til skal tilbydes et udtrykt ønske om pladsgaranti fra 12 midler til at sikre<br />
børne- pædagogisk pasningstilbud, skal måneders alderen yderligere målfamilier<br />
pasningstilbud, når modtage tilbud ved <strong>som</strong> et gennemsnit opfyldelse<br />
behov herfor opstår. udløb af af året, mens der i<br />
Kommunen skal barselsorloven. 2001 er<br />
således have et<br />
pladsgaranti fra 11<br />
tilstrækkeligt og<br />
måneder, <strong>som</strong> et<br />
varieret antal pladser<br />
til rådighed for de<br />
københavnske<br />
børnefamilier.<br />
gennemsnit af året.<br />
Børnefamilier<br />
med<br />
særlige<br />
behov<br />
Indsatsen over for<br />
børn/unge og deres<br />
familie skal varetages<br />
med i respekt for<br />
familiens integritet.<br />
I alle børne-<br />
/ungesager skal der<br />
foreligge en skriftlig<br />
handleplan<br />
Handleplanen skal<br />
udarbejdes i dialog<br />
med barnet/den unge<br />
og forældrene. Af<br />
handleplanen skal det<br />
tidlige klart fremgå,<br />
hvilken foranstaltning<br />
der skal tilbydes,<br />
samt dens formål og<br />
varighed.<br />
Der skal foreligge<br />
hand-leplaner i alle<br />
børnesager inden<br />
udgangen af<br />
socialplanperioden.<br />
Det skal fremgå af<br />
handleplanen, at<br />
barnet/den unge og<br />
forældrene har været<br />
inddraget i processen<br />
omkring udarbejdelse<br />
af handleplanen og<br />
dens implementering.<br />
Gennemførte<br />
undersøgelser har<br />
vist at der i ca. 75<br />
pct. af sagerne<br />
foreligger<br />
handleplaner.<br />
Undersøgelser har<br />
vist, at forældrene<br />
i oktober 1999<br />
havde været<br />
involveret i<br />
mellem 70 og 80<br />
pct. af sagerne.<br />
Børnene og de<br />
unge havde været<br />
involveret ca. 30<br />
pct. af sagerne.<br />
På ønskelisten er<br />
en udviklingspulje<br />
herunder<br />
midler til at der<br />
kan etableres<br />
forældreråd på<br />
alle institutioner<br />
Forbedringer af<br />
sagsbehandlingsk<br />
valiteten gennem<br />
undervisning af<br />
teammedarbejder<br />
e, for at sikre at<br />
målene omkring<br />
handleplanerne<br />
nås.
Arbejds<br />
markeds<br />
området<br />
Kontanth<br />
jælp<br />
Kontanthj<br />
ælp<br />
Integration<br />
Arbejdsmarkedsparat<br />
e ledige<br />
kontanthjælpsmodtag<br />
ere opnår ordinær<br />
beskæftigelse eller<br />
uddannelse gennem<br />
en målrettet<br />
aktiveringsindsats<br />
med udgangspunkt i<br />
den enkeltes<br />
ressourcer, ønsker og<br />
behov samt<br />
arbejdsmarkedets<br />
behov.<br />
At sikre en tidlig indsats,<br />
der fører til<br />
uddannelse og/eller<br />
beskæftigelse og <strong>som</strong><br />
ligeledes kan<br />
forebygge langvarig<br />
og passiv forsørgelse.<br />
For de, der ikke<br />
umiddelbart skønnes<br />
at have mulighed for<br />
at komme i ordinær<br />
beskæftigelse, skal de<br />
aktive tilbud styrke<br />
individuelle<br />
kompetencer og på<br />
længere sigt øge<br />
mulighederne for<br />
ordinær beskæftigelse<br />
eller beskæftigelse på<br />
særlige vilkår.<br />
Kontanthjælpsgraden<br />
blandt etniske<br />
minoriteter nedbringes<br />
gennem en målrettet<br />
og systematisk<br />
aktiverings- og<br />
uddannelsesindsats til<br />
et niveau, der mere<br />
ligner niveauet blandt<br />
øvrige danskere<br />
65 pct. af de<br />
arbejdsmarkedsparate<br />
ledige, der aktiveres, er<br />
ude af<br />
kontanthjælpssystemet,<br />
når de afslutter<br />
aktiveringsforløbet.<br />
60 pct. af deltagerne i<br />
særlige<br />
aktiveringsprojekter<br />
eller forrevalidering<br />
kommer videre i<br />
ordinært arbejde,<br />
ordinær uddannelse,<br />
støttet beskæftigelse,<br />
arbejdsmarkedsrettet<br />
aktivering eller<br />
revalidering.<br />
70 pct. af deltagerne i<br />
egentlig revalidering opnår<br />
ordinær eller støttet<br />
beskæftigelse.<br />
Kontanthjælpsgraden<br />
blandt etniske minoriteter<br />
nedbringes fra 28 pct. til 20<br />
pct. i perioden 2000-2002.<br />
Mindst 80 pct. af<br />
udlændinge omfattet af<br />
integrationsprogramme<br />
t modtager enten<br />
undervisning,<br />
aktivering eller begge<br />
dele.<br />
74 pct. af de<br />
aktiverede er efter<br />
endt aktivering<br />
ude af<br />
kontanthjælpssyste<br />
met når de<br />
afslutter<br />
aktiveringsforløbet<br />
(4. kvartal 2000).<br />
I 1. kvartal 2000<br />
var der 62 pct. der<br />
kom ud af<br />
kontanhjælpssyste<br />
met efter et<br />
revalideringsforløb<br />
. I 4. kvartal var<br />
det 60 pct. der<br />
kom ud af<br />
kontanthjælpssyste<br />
met.<br />
Ingen<br />
måleresultater<br />
foreligger endnu.<br />
Kontanthjælpsgrad<br />
en er faldet<br />
gennem år 2000<br />
fra 29 pct. til 28<br />
pct., mens den for<br />
hele kommunen<br />
udgør 8 pct.<br />
Budgettet fastholdes<br />
med henblik på en<br />
omprioritering af<br />
bevillingsanvendelse<br />
n til tungere brugere.<br />
Omprioritering af<br />
den samlede<br />
bevilling bl.a. mod<br />
kontanthjælpsmodtagere<br />
med<br />
anden etnisk<br />
baggrund samt<br />
anvendelse af midler<br />
fra<br />
integrationstilskudde<br />
t til øget<br />
danskundervisning
Voksne<br />
med<br />
særlige<br />
behov<br />
Hjemløs<br />
e<br />
§94-institutionerne<br />
skal være et tilbud til<br />
alle i social krise.<br />
Efter princippet om<br />
hjælp til selvhjælp<br />
skal institutionerne<br />
yde støtte til<br />
etablering i egen<br />
bolig, løsning af<br />
personlige og sociale<br />
problemer - herunder<br />
problemer for<br />
forsørgere med børn<br />
eller hjælp til at<br />
komme ud af<br />
isolation.<br />
Enlige og familier<br />
tilbydes umiddelbart<br />
plads på en § 94institution,<br />
når behov<br />
herfor er til stede.<br />
Der skal foreligge en<br />
individuel, skriftlig<br />
handleplan senest 3<br />
måneder efter<br />
indskrivning på en<br />
døgninstitution.<br />
Der er ikke p.t.<br />
foretaget målinger,<br />
men det forventes at<br />
målingsresultater vil<br />
foreligge inden<br />
udgangen af 2001.<br />
Udbygningsplanen<br />
for hjemløse
Psykisk<br />
syge<br />
Stofmisbru<br />
gere<br />
At kunne støtte den<br />
psykisk syge i dennes<br />
liv og udvikling<br />
igennem et<br />
tilstrækkeligt antal<br />
fleksible botilbud,<br />
fritids- og<br />
beskæftigelsestilbud,<br />
med udgangspunkt i<br />
den enkeltes<br />
individuelle behov,<br />
samt mulighed for<br />
anonym rådgivning.<br />
Formålet er at<br />
brugerne skal opnå et<br />
bedre liv forstået <strong>som</strong><br />
kontrol af<br />
stofafhængige<br />
gennem enten<br />
stoffrihed eller<br />
medicinsk<br />
behandling,<br />
forebyggelse og<br />
afhjælpning af<br />
misbrugsrelaterede<br />
sygdomme, passende<br />
og stabile<br />
boligforhold, aktiv og<br />
meningsfuld<br />
beskæftigelse,<br />
kontakt til familie- og<br />
netværk og til ikkemisbrugere<br />
gennem<br />
en helhedsorienteret<br />
indsats.<br />
Psykisk syge med<br />
behov for en særlig<br />
boform tilbydes en<br />
bolig inden for 3<br />
måneder fra<br />
visitationstidspunktet.<br />
Psykisk syge, der<br />
ønsker at få afprøvet<br />
deres arbejdsevne,<br />
tilbydes arbejde eller<br />
beskæftigelse på<br />
særlige vilkår inden for<br />
3 måneder.<br />
Alle skal have udarbejdet<br />
en social handleplan inden<br />
de første 2 måneder efter<br />
indskrivning til behandling<br />
med angivelse af brugernes<br />
ønsker og mål for<br />
behandling, fremtidig<br />
forsørgelse, aktivitetsniveau<br />
og bolig og med angivelse<br />
af hvordan disse mål skal<br />
opnås og hvilke instanser<br />
der skal involveres for at<br />
målene kan nås.<br />
I forbindelse med<br />
visitation til særlig<br />
boform forventes<br />
ventetiden at falde, når<br />
effekten af<br />
udbygningsplanen<br />
indtræffer.<br />
Ventetiden på en bolig<br />
er 12 til 15 måneder.<br />
De første boliger er<br />
taget i brug primo<br />
2001<br />
I forbindelse med<br />
afprøvning af<br />
arbejdsevne er der<br />
ikke foretaget<br />
målinger.<br />
Målingsresultater<br />
forventes at foreligge<br />
inden udgangen af<br />
2001<br />
De nye sektorplanmål<br />
foreligger der<br />
måleresultater på i<br />
starten af 2002<br />
Udbygningsplanen<br />
for psykisk syge<br />
Virk<strong>som</strong>hedscenter<br />
Københavns (VICK)
Handicap<br />
pede<br />
Fysisk<br />
handicapp<br />
ede og<br />
Udviklings<br />
hæmmede<br />
Familien skal sikres<br />
mulighed for at beholde<br />
handicappede i eget hjem<br />
via aflastning og støtte<br />
efter behov, og ved hjælp<br />
åbningstider i dagtilbud,<br />
der muliggør<br />
fuldtidsarbejde for<br />
familien – samt støttes i,<br />
at den unge/voksne flytter<br />
hjemmefra, når det er<br />
naturligt<br />
Forældres anmodning<br />
om aflastning skal<br />
imødekommes inden<br />
for 3 måneder.<br />
Anbringelse af børn/<br />
unge med et<br />
vidtgående handicap på<br />
døgninstitu-tion, skal<br />
tilbydes senest 3<br />
måneder efter<br />
anmodning.<br />
Familier med nyfødte<br />
børn med et konstateret<br />
handicap tilbydes<br />
specialrådgivning og<br />
vejledning senest 14<br />
dage efter fødslen.<br />
Familier med børn, der<br />
får konstateret et<br />
vidtgående handicap,<br />
skal have tilbud om<br />
specialrådgivning samt<br />
orienteres om øvrige<br />
tilbud senest 14 dage<br />
efter henvendelse er<br />
modtaget.<br />
Målopfyldelsen<br />
var i 1997: 64 pct.,<br />
og i 1998: 69 pct.<br />
Målopfyldelsen<br />
var i 1997: 31 pct.,<br />
og i 1998: 32 pct.<br />
Målopfyldelsen<br />
var i 97 50 pct., og<br />
i 98 56 pct.<br />
Målopfyldelsen<br />
var i 1997: 67 pct.,<br />
og i 1998:62 pct.<br />
Aflastningskorps<br />
På ønskelisten<br />
døgntilbud til<br />
handicappede børn<br />
Samtlige målsætninger og resultatskrav stammer fra Socialplanen 1997. Dog er målsætninger og<br />
resultatskrav for voksne med særlige behov, voksne med behov for serviceydelser samt<br />
integration<strong>som</strong>rådet fra de af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen godkendte sektorplaner fra<br />
2001. Vedrørende stofmisbrug<strong>som</strong>rådet er målsætninger og resultatskrav angivet i den sektorplan,<br />
der forelægges Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i efteråret 2001.
Bevilling: Lovbundne<br />
Budgetforslag<br />
2002<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto<br />
og lønniveau.<br />
Lovbundne<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
5.01.1 Kontanthjælp m.v. 2.859.164 72.508 2.786.656<br />
5.01.2 Kontanthjælp mv. refusion 0 1.395.479 -1.395.479<br />
5.04.1 Kontanthjælp, flygtninge 3.417 0 3.417<br />
5.04.2 Kontanthj. flygtninge, ref. 0 3.417 -3.417<br />
5.05.1 Kontanthjælp, aktiverede 628.712 0 628.712<br />
5.05.2 Kontanthj. akiverede, ref. 0 307.336 -307.336<br />
5.41.1 Fleksjob 132.688 0 132.688<br />
5.41.2 Fleksjob, refusion 0 117.171 -117.171<br />
5.61.1 Introduktionsydelse 151.942 0 151.942<br />
5.61.2 Introduktionsydelse, ref. 0 116.277 -116.277<br />
5.65.1 Repatriering 1.710 0 1.710<br />
5.65.2 Repatriering 0 1.402 -1.402<br />
5.67.1 Personlige tillæg mv. 129.279 0 129.279<br />
5.67.2 Personlige tillæg mv., ref. 0 71.975 -71.975<br />
5.68.1 Førtidspension, 50 pct. 706.360 0 706.360<br />
5.68.2 Førtidspension, 50 pct. ref. 0 353.184 -353.184<br />
5.69.1 Førtidspension, 35 pct. 277.221 0 277.221<br />
5.69.2 Førtidspension 35 pct. ref. 0 97.042 -97.042<br />
5.71.1 Sygedagpenge 585.114 7.584 577.530<br />
5.71.2 Sygedagpenge, refusion 0 218.231 -218.231<br />
5.91.1 Boligsikring 299.683 17.208 282.475<br />
5.91.2 Boligsikring, refusion 0 141.238 -141.238<br />
5.92.1 Boligydelse 297.061 3.433 293.628<br />
5.92.2 Boligydelse, refusion 0 220.222 -220.222<br />
5.94.1 Driftssikr. af boligbyggeri 2.485 0 2.485<br />
5.95.1 Jobtræningsordninger 1) 331.483 0 331.483<br />
5.95.2 Jobtræningsordn. ref. 1) 0 308.279 -308.279<br />
5.98.1 Beskæftigelsesordninger 75.124 0 75.124<br />
5.98.2 Beskæftigelsesordn. ref. 2) 0 41.992 -41.992<br />
5.99.1 Øvrige sociale formål 5.000 0 5.000<br />
I alt 6.486.443 3.493.978 2.992.465<br />
De lovbundne udgifter er i budget 2002 samlet i en bevilling. Tidligere har de lovbundne udgifter været delt op i en<br />
bevilling for hvert bevilling<strong>som</strong>råde. Denne opdeling skyldes den brugerrettede forvaltning. Den brugerrettede<br />
indsats bibeholdes i BR-kommunen og der arbejdes på at indføre den i forsøgsbydelene. De lovbundne udgifter<br />
samles i en oversigt for at give et samlet overblik over de lovbundne udgifter i budgetbemærkningerne.<br />
Nedenstående tabeller viser det samlede antal forsørgede i København, samt antal forsørgede i BR-kommunen. Under<br />
de enkelte bevilling<strong>som</strong>råder vises antallet af forsørgede i de enkelte målgrupper, antallet er her gengivet uden tal<br />
for forsøgsbydelene, da de forsørgede i forsøgsbydelene endnu ikke er målgruppeopdelt.
Forsørgelse<br />
Tabel 0.1 viser antallet af personer der modtager forsørgelsesydelser i hele København.<br />
Tabel 0.1. Forsørgelsesydelser i hele København<br />
Aktivitetsoversigt<br />
Antal helårsmodtagere<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Budget<br />
2001<br />
Budgetforslag<br />
2002<br />
Ændring<br />
Løntilskud (revalidering) 291 532 554 22<br />
Revalidering 2.646 2.480 2.697 217<br />
Kontanthjælp under forrevalidering. 1.501 2.119 1.629 -490<br />
Aktivering af under 30 årige 1.917 1.777 1.873 96<br />
Aktivering af over 30 årige 3.237 3.167 3.401 334<br />
Aktiv forsørgelse i alt 9.593 10.075 10.155 180<br />
Passiv forsørgelse i alt 19.206 17.939 18.280 341<br />
Sygedagpengemodtagere * 3.847 3.911 3.796 -115<br />
Førtidspensionister** 24.020 25.668 22.844 -2.824<br />
Orlovsydelse 115 220 117 -103<br />
Anden forsørgelse i alt 27.982 29.799 26.757 -3.042<br />
Integrations lovs flygtninge 588 810 1.228 418<br />
Antal helårsmodtagere på forsørgelsesydelser i alt 57.368 58.623 56.420 -2.103<br />
* Ekskl. Lønmodtagere hos forsikrede arbejdsgivere og modtagere af dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.<br />
** Budget 2001 tal vedrørende forsøgsbydele er estimeret, da ikke alle bydele har opgjort dette tal.<br />
Tabel 0.1a viser udgifterne i København til forsørgelse, i tabellen indgår ikke udgifter til personlige tillæg,<br />
enkeltudgifter til kontanthjælp samt boligstøtte.<br />
Tabel 0.1a: Samlet udgift til forsørgelsesydelser* i hele København<br />
Udgifter i 1.000 kr. i 2002 priser<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Budget<br />
2001<br />
Budget<br />
2002<br />
Ændring<br />
Løntilskud (revalidering) 88.815 134.778 154.278 19.500<br />
Revalidering 361.961 381.680 362.882 -18.798<br />
Kontanthjælp under forrevalidering 156.551 242.545 162.030 -80.515<br />
Aktivering af under 30 årige 171.616 167.651 165.395 -2.256<br />
Aktivering af over 30 årige 402.001 382.550 429.859 47.309<br />
Aktiv forsørgelse i alt 1.180.943 1.309.204 1.274.444 -34.760<br />
Passiv forsørgelse i alt 1.923.673 1.775.993 1.838.464 62.471<br />
Sygedagpengemodtagere ** 678.860 690.154 669.860 -20.294<br />
Førtidspensionister 2.764.957 2.750.093 2.609.172 -140.921<br />
Orlovsydelse 10.034 9.651 11.070 1.419<br />
Anden forsørgelse i alt 3.453.851 3.449.898 3.290.102 -159.796<br />
Integrationslov flygtninge 64.230 93.525 128.438 34.913<br />
Udgifter i alt 6.622.698 6.628.620 6.531.448 -97.172<br />
* I tabellen indgår ikke enkeltudgifter under kontanthjælp, samt personlige tillæg til pensionister samt boligstøtte<br />
** Ekskl. Lønmodtagere hos forsikrede arbejdsgivere og modtagere af dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.<br />
Budget 2001 er estimeret udfra antal modtagere.
Tabel 0.2. viser antallet af personer i BR-kommunen der modtager forsørgelsesydelser. Lokalcentrenes voksen- og<br />
serviceteam, handicapcentre, rådgivningscentre samt CAB er omfattet.<br />
Tabel 0.2. Forsørgelsesydelser i BR-kommunen<br />
Aktivitetsoversigt<br />
Antal helårsmodtagere<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Budget<br />
2001<br />
Budgetforslag<br />
2002<br />
Ændring<br />
Løntilskud (revalidering) 211 375 402 27<br />
Revalidering 1.874 1.625 1.910 285<br />
Kontanthjælp under forrevalidering. 1.137 1.550 1.234 -316<br />
Aktivering af under 30 årige 1.506 1.275 1.471 196<br />
Aktivering af over 30 årige 2.418 2.425 2.515 190<br />
Aktiv forsørgelse i alt 7.145 7.250 7.533 383<br />
Passiv forsørgelse i alt 14.253 12.900 13.566 666<br />
Sygedagpengemodtagere * 2.866 2.829 2.828 -1<br />
Førtidspensionister** 17.129 18.040 16.290 -1.750<br />
Orlovsydelse 69 150 70 -80<br />
Anden forsørgelse i alt 20.064 21.019 19.188 -1.831<br />
Integrations lovs flygtninge 450 647 940 293<br />
Antal helårsmodtagere på forsørgelsesydelser i alt 41.912 41.816 41.227 -489<br />
* Ekskl. Lønmodtagere hos forsikrede arbejdsgivere og modtagere af dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.<br />
** I budgettet 2002 forventes overflyttet 7530 førtidspensionister fra voksen til serviceteam.<br />
Lovbundne områder, drift<br />
5.01. Kontanthjælp<br />
De forskellige udgifter til kontanthjælp, løntilskud (virk<strong>som</strong>hedrevalidering), revalidering, værktøj og<br />
arbejdsredskaber samt hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 4, 6, 8 og 10 i lov om aktiv socialpolitik.<br />
Udgifterne til dækning af merudgifter ved forsørgelse af børn og voksne med nedsat funktionsevne efter lov om<br />
social service.<br />
5.04. Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge<br />
Kontanthjælp til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge.<br />
5.05. Aktiverede kontanthjælpsmodtagere<br />
Udgifter til forsørgelsesydelser i form af kontanthjælp, løntilskud (jobtræning),<br />
beskæftigelsestillæg og godtgørelse til kontanthjælpsmodtagere i aktiveringsforanstaltninger<br />
efter lov om aktiv socialpolitik.<br />
Udgifter vedrørende kontanthjælp til forsørgelse til personer under 30 år i visitationsperioden før<br />
aktivering og i perioden mellem aktiveringstilbud.<br />
Det bemærkes, at øvrige driftsudgifter og driftsindtægter i relation til de aktiveringsforanstaltninger,<br />
der iværksættes indenfor rammerne af kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik, registreres på funktion<br />
5.98.<br />
5.41 Løntilskud mv. til personer i fleksjob og skånejob<br />
Løntilskud til personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, <strong>som</strong> er ansat i fleksjob og skånejob,<br />
og udgifter til ledighedsydelse, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik.
Det er alene udgiften til løntilskud, der registreres på denne funktion. Lønudgiften til personer i<br />
fleksjob og skånejob registreres under de kommunale virk<strong>som</strong>heder, institutioner og forvaltninger,<br />
hvor de er ansat. På de samme funktioner indtægtsføres endvidere løntilskuddet.<br />
5.61 Introduktionsydelse<br />
Introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde for udlændinge omfattet af integrationsloven.<br />
Nettoydelsen dækkes af tilskud på funktion 5.60<br />
5.65 Repatriering<br />
Hjælp til repatriering og reintegrationsbistand til udlændinge omfattet af repatrieringsloven.<br />
5.67 Personlige tillæg mv.<br />
På baggrund af Socialministeriets vejledninger om at personlige tillæg skal ske efter en nærmere<br />
individuel konkret vurdering af pensionistens økonomiske forhold har Familie- og<br />
Arbejdsmarkedsforvaltningen i 2001 ændret praksis for udmåling af personlige tillæg.<br />
Forvaltningen har indført et rådighedsbeløb på 4.000 kr. for enlige og 6.600 kr. for gifte og<br />
samlevende - <strong>som</strong> en vejledende grænse ved tildeling af personlige tillæg. Ved<br />
rådighedsvurderingen ses ikke bort fra førtidsbeløb, invaliditetsydelse og<br />
erhvervsudygtighedsbeløb.<br />
Som del af ældrepakken er reglerne om personlige tillæg ændret pr. 1. marts 2001. Som noget nyt er<br />
der indført helbredstillæg (§ 17a). Helbredstillægget supplerer sygesikringens tilskud til<br />
pensionisters helbredsbetingede udgifter. Tilskuddet udgør 85 pct. af pensionistens egen andel af<br />
udgifter, hvortil sygesikringen yder tilskud. Helbredstillægget udbetales efter den personlige<br />
tillægsprocent og forudsætter at pensionistens og en eventuel ægtefælles/samlevers likvide formue<br />
ikke overstiger 50.100 kr. Pensionisten har således et retskrav på helbredstillæg, såfremt den likvide<br />
formue ikke overstiger 50.100 kr., og at den personlige tillægsprocent er større end 0.<br />
Helbredstillægget vedrører tilskudsberettiget medicin, visse tandbehandlinger, fysioterapi,<br />
kiropraktor, fodpleje og psykologbehandling.<br />
Medicintilskud og varmetillæg udbetales af Serviceteamene i de lokale centre.<br />
5.68.1.01 og 02 Førtidspension med 50 pct. refusion<br />
På funktionen registreres alle udgifter og indtægter vedrørende førtidspensioner med 50 pct.<br />
refusion. Der ydes 50 pct. statsrefusion, hvor pensionen er tilkendt efter 1.januar 1992 (efter 12. juni<br />
1997 for 60-66-årige). Det vil sige, at der her registreres udgifter og indtægter til højeste og<br />
mellemste førtidspension og almindelig og forhøjet almindelig førtidspension samt<br />
invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg.<br />
5.69.1.01 og 02 Førtidspension med 35 pct. refusion<br />
På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter vedrørende førtidspensioner med 35 pct.<br />
Refusion. Det vil sige de tilfælde, hvor pensionen eller forhøjelsen / invaliditetsydelsen / bistands<br />
eller plejetillæg er tilkendt efter den 1. januar 1999. Der registreres udgifter og indtægter til<br />
højeste og mellemste førtidspension og almindelig og forhøjet almindelig førtidspension samt<br />
invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg.<br />
5.71 Sygedagpenge
Her registres sygedagpenge fra uge 5 til uge 52, hvortil staten yder 50 pct. refusion, samt udgifter til<br />
sygedagpenge efter 52 uger, <strong>som</strong> kommunen afholder fuldt ud uden statslig refusion, jf. § 30 i lov<br />
om dagpenge ved sygdom eller fødsel.<br />
5.91.1 og 5.92.1 Boligstøtte<br />
Boligstøtte omfatter boligsikring, inklusiv huslejetilskud til visse beboere i byfornyelsesejendomme<br />
og boligydelse til pensionister, ydet efter lov om individuel boligstøtte.<br />
5.91. Boligsikring<br />
Boligsikring, jf. lov om individuel boligstøtte, ydes til lejere i udlejningslejligheder og til lejere i almene<br />
andelsboligforeninger.<br />
5.92. Boligydelse<br />
Boligydelse, jf. lov om individuel boligstøtte, ydes til lejere i udlejningslejligheder, lejere i almene<br />
andelsboligforeninger og til ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger.<br />
Modtagerkreds omfatter personer, der modtager eller får forskud på førtidspension eller invalidetsydelse.<br />
5.94.1 Driftsikring af boligbyggeri mv.<br />
Denne konto omfatter kommunens udgifter til lejetab, istandsættelse og tomgang vedrørende<br />
boliger, hvor kommunen har anvisningsret via boliganvisningen<br />
5.95. Jobtræningsordningen<br />
Jobtræning for ledige dagpengemodtagere, jf. lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik. Kommunen er forpligtet til at stille<br />
jobtræningspladser til rådighed for Arbejdsformidlingen til arbejdsløshedsdagpengemodtagere. Aflønningen i<br />
offentlige jobtræningsforløb udgør en løn inkl. visse overenskomstmæssige tillæg, udgifter til pensionsordning,<br />
feriepenge m.v. Under denne post er endvidere budgetteret indtægtsdækkede kurser (betalt af AF) for personer i<br />
jobtræning.<br />
5.98. Beskæftigelsesordninger<br />
Den kommunale beskæftigelses- og uddannelsesindsats, herunder lønudgifter ved jobtræning<br />
(løntilskudsjob) i kommunale virk<strong>som</strong>heder. Kommunen har i henhold til lov om aktiv socialpolitik<br />
ansvaret for tilvejebringelsen og gennemførelsen af tilbud om aktiverende foranstaltninger i form af<br />
beskæftigelse eller uddannelsesmæssige aktiviteter til kontanthjælpsmodtagere.<br />
På funktionen registreres desuden udgifter og indtægter vedrørende orlovsydelse til<br />
kontanthjælpsmodtagere. Orlovsydelse til ikke-forsikrede lønmodtagere og selvstændige<br />
erhvervsdrivende, hvortil der ydes 100 pct. refusion, registreres på funktion 8.52.<br />
Orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere, der tager orlov til børnepasning ydes efter lov om orlov.<br />
AF bevilger orloven, hvorefter ydelsen udbetales af de lokale centre. Orlovsydelsen til<br />
kontanthjælpsmodtagere svarer til den kontanthjælp, <strong>som</strong> kontanthjælpsmodtageren er berettiget<br />
til, dog maksimalt 60 pct. af dagpengemaksimum. Der ydes 50 pct. refusion fra<br />
Arbejdsformidlingen.<br />
5.99. Øvrige sociale formål<br />
På denne funktion registreres udgifter til husly efter § 66 i lov om social service.
8.52 Anden gæld<br />
På denne funktion registreres forskydninger i gæld eller tilgodehavender hos staten. Funktionen er<br />
<strong>som</strong> sådan udgiftsneutral, idet der ydes 100 pct. refusion for korrekt afholdte udgifter og den er<br />
således ikke medtaget i bevillingsoversigten. Der er autoriseret en række grupperinger, hvoraf<br />
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen benytter følgende:<br />
03 Højeste og mellemste førtidspension<br />
På denne funktion registreres samtlige udgifter og indtægter for højeste og mellemste<br />
førtidspensioner med 100 pct. refusion; det vil sige, hvor pension med videre er tilkendt før 1.<br />
januar 1992 (før 12. juni 1997 for 60-66-årige).<br />
05 Almindelig og forhøjet almindelig førtidspension<br />
På denne funktion registreres samtlige udgifter og indtægter for almindelig og forhøjet almindelig<br />
førtidspensioner med 100 pct. refusion; det vil sige, hvor pension med videre er tilkendt før 12. juni<br />
1997.
07 Delpension<br />
Delpension ydes efter lov om delpension.<br />
Delpension kan udbetales til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, herunder<br />
medhjælpende ægtefæller, der nedsætter deres arbejdstid. Delpensionen kan højest udgøre 82 pct. af<br />
dagpengemaksimum.<br />
15 Frivillig indbetaling af ATP-bidrag for førtidspension og delpension<br />
Der er mulighed for frivillig indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af førtidspension og<br />
delpension.<br />
Bevilling: Servicetilbud til børnefamilier, drift og anlæg<br />
Bevilling: Servicetilbud til børnefamilier, BR-kommnen<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
0.13.1 Andre faste ejendomme 8.645 3.579 5.066 5.125 2.126<br />
0.21.1 Bemandede legepladser 23.250 0 23.250 24.249 23.615<br />
5.10.1 Fælles formål –<br />
kommunalt tilskud<br />
46.960 0 46.960 62.956 0<br />
5.10.1 Fælles formål – lovbestemt<br />
tilskud<br />
122.791 0 122.791 145.784 186.755<br />
5.10.1 Fælles formål – køb og<br />
salg m.v.<br />
69.533 48.942 20.591 20.784 0<br />
5.11.1 Dagpleje 114.552 34.214 80.338 80.175 60.689<br />
5.12.1 Vuggestuer 399.243 112.791 286.452 287.217 268.345<br />
5.13.1 Børnehaver 523.053 156.920 366.133 334.428 335.483<br />
5.14.1 Integrerede institutioner 832.247 235.293 596.954 559.497 510.547<br />
5.16.1 Klubber m.v. 12.366 2.814 9.552 9.795 10.635<br />
5.19.1 Privat pasning 10.505 0 10.505 5.609 9.902<br />
5.60.1 Introduktionsprogram mv. 0 2.088 -2.088 -2.113 0<br />
5.80.1 Kommunal sundhedstj. 38.844 1.392 37.452 37.161 37.294<br />
Bevilling i alt<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
2.201.98<br />
9<br />
598.033 1.603.956 1.570.667 1.445.392<br />
5.14.3 Integrerede institutioner 78.138 0 78.138 136.139 51.868<br />
Bevilling i alt 78.138 0 78.138 136.139 51.868<br />
Total 2.280.12<br />
7<br />
598.033 1.682.094 1.706.806 1.497.260
Bevilling: Servicetilbud til børnefamilier, Forsøgsbydelene<br />
Indre Østerbro Budgetforslag 2002 Budget<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
0.13.1 Andre faste ejendomme 0 0 0 0<br />
0.21.1 Bemandede legepladser 608 0 608 616<br />
5.10.1 Fælles formål –<br />
kommunalt tilskud<br />
26.873 0 26.873 26.873<br />
5.10.2 Fælles formål – lovbestemt<br />
tilskud<br />
0 0 0 0<br />
5.10.3 Fælles formål – køb og<br />
salg m.v.<br />
0 0 0 0<br />
5.11.1 Dagpleje 5.038 0 5.038 5.135<br />
5.12.1 Vuggestuer 41.380 0 41.380 29.577<br />
5.13.1 Børnehaver 25.175 0 25.175 25.702<br />
5.14.1 Integrerede institutioner 65.652 0 65.652 67.306<br />
5.19.1 Privat pasning 0 0 0 0<br />
5.80.1 Kommunal sundhedstj. 5.440 0 5.440 5.530<br />
I alt 170.166 0 170.166 160.739<br />
Effektivitetsbesparelse -9.427<br />
Budget inklusiv effektivitetsbesparelse 170.165<br />
Nørrebro Budgetforslag 2002 Budget<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
0.13.1 Andre faste ejendomme 0 0 0 0<br />
0.21.1 Bemandede legepladser 2.729 0 2.729 2.764<br />
5.10.1 Fælles formål –<br />
kommunalt tilskud<br />
16.879 0 16.879 16.879<br />
5.10.2 Fælles formål – lovbestemt<br />
tilskud<br />
0 0 0 0<br />
5.10.3 Fælles formål – køb og<br />
salg m.v.<br />
0 0 0 0<br />
5.11.1 Dagpleje 4.541 0 4.541 4.657<br />
5.12.1 Vuggestuer 19.208 0 19.208 19.665<br />
5.13.1 Børnehaver 30.987 0 30.987 31.680<br />
5.14.1 Integrerede institutioner 56.613 0 56.613 57.940<br />
5.19.1 Privat pasning 476 0 476 476<br />
5.80.1 Kommunal sundhedstj. 5.822 0 5.822 5.918<br />
I alt 137.255 0 137.255 139.979<br />
Effektivitetsbesparelse 2.724
Budget inklusiv effektivitetsbesparelse 137.255
Kgs. Enghave Budgetforslag 2002 Budget<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
0.13.1 Andre faste ejendomme 211 0 211 211<br />
0.21.1 Bemandede legepladser 0 0 0 0<br />
5.10.1 Fælles formål –<br />
kommunalt tilskud<br />
7.354 0 7.354 7.354<br />
5.10.2 Fælles formål – lovbestemt<br />
tilskud<br />
0 0 0 0<br />
5.10.3 Fælles formål – køb og<br />
salg m.v.<br />
0 0 0 0<br />
5.11.1 Dagpleje 3.609 0 3.609 3.700<br />
5.12.1 Vuggestuer 10.615 0 10.615 10.829<br />
5.13.1 Børnehaver 5.983 0 5.983 6.134<br />
5.14.1 Integrerede institutioner 16.524 0 16.524 17.006<br />
5.19.1 Privat pasning 0 0 0 0<br />
5.80.1 Kommunal sundhedstj. 1.831 0 1.831 1.861<br />
I alt 46.127 0 46.127 47.095<br />
Effektivitetsbesparelse 968<br />
Budget inklusiv effektivitetsbesparelse 46.127<br />
Valby Budgetforslag 2002 Budget<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
0.13.1 Andre faste ejendomme 16 0 16 16<br />
0.21.1 Bemandede legepladser 815 0 815 826<br />
5.10.1 Fælles formål –<br />
kommunalt tilskud<br />
7.845 0 7.845 7.845<br />
5.10.2 Fælles formål – lovbestemt<br />
tilskud<br />
0 0 0 0<br />
5.10.3 Fælles formål – køb og<br />
salg m.v.<br />
0 0 0 0<br />
5.11.1 Dagpleje 12.495 0 12.495 12.735<br />
5.12.1 Vuggestuer 39.023 0 39.023 39.918<br />
5.13.1 Børnehaver 51.235 0 51.235 52.244<br />
5.14.1 Integrerede institutioner 61.224 0 61.224 62.648<br />
5.19.1 Privat pasning 3.136 0 3.136 3.136<br />
5.80.1 Kommunal sundhedstj. 5.231 0 5.231 5.318<br />
I alt 181.020 0 181.020 184.686<br />
Effektivitetsbesparelse 3.666
Budget inklusiv effektivitetsbesparelse 181.020
Oplysningsskema alle 15 bydele:Servicetilbud til børnefamilier, drift og anlæg<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
0.13.1 Andre faste ejendomme 8.872 3.579 5.293 5.352<br />
0.21.1 Bemandede legepladser 27.402 0 27.402 28.455<br />
5.10.1 Fælles formål –<br />
kommunalt tilskud<br />
105.911 0 105.911 121.907<br />
5.10.1 Fælles formål – lovbestemt<br />
tilskud<br />
122.791 0 122.791 145.784<br />
5.10.1 Fælles formål – køb og<br />
salg m.v.<br />
69.533 48.942 20.591 20.784<br />
5.11.1 Dagpleje 149.990 43.969 106.021 106.402<br />
5.12.1 Vuggestuer 544.284 147.606 396.678 387.206<br />
5.13.1 Børnehaver 672.144 192.631 479.513 450.188<br />
5.14.1 Integrerede institutioner 1.120.74<br />
2<br />
323.775 796.967 764.397<br />
5.16.1 Klubber m.v. 12.366 2.814 9.552 9.795<br />
5.19.1 Privat pasning 14.117 0 14.117 9.221<br />
5.60.1 Introduktionsprogram mv. 0 2.088 -2.088 -2.113<br />
5.80.1 Kommunal sundhedstj. 57.168 1.392 55.776 55.788<br />
Oplysningsskema i alt<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
2.905.32<br />
0<br />
766.796 2.138.524 2.103.166<br />
5.14.3 Integrerede institutioner 78.138 0 78.138 136.139<br />
Oplysningsskema i alt 78.138 0 78.138 136.139<br />
Total 2.983.45<br />
8<br />
766.796 2.216.662 2.239.305<br />
Med forsøgsbydelenes tilbageførsel er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budgetramme på bevilling<strong>som</strong>rådet<br />
blevet øget tilsvarende. Da forsøgsbydelene imidlertid ikke har samme målgruppeinddeling <strong>som</strong> i Familie- og<br />
Arbejdsmarkedsforvaltningen, er de enkelte forsøgsbydeles budget derfor beregnet særskilt.<br />
SERVICETILBUD TIL BØRNEFAMILIER, drift og anlæg<br />
Mål og målsætninger for daginstitution<strong>som</strong>rådet og specialdaginstitution<strong>som</strong>rådet<br />
Den overordnede kvalitetsmålsætning for kommunen er, at alle børnefamilier, der har udtrykt ønske<br />
om et pasningstilbud, skal modtage tilbud ved udløb af barselsorloven, <strong>som</strong> modsvarer barnets<br />
behov.
Mål og målsætninger for Sundhedstjenesten<br />
Den overordnede målsætning for den kommunale sundhedstjeneste er, at sundhedsplejersker og<br />
kommunallæger gennem opsøgende virk<strong>som</strong>hed, rådgivning og vejledning skal medvirke til at sikre<br />
børn og unge en sund opvækst.<br />
Aktiviteter og målgrupper<br />
Aktiviteter og ydelser til forældre og børn er knyttet til serviceteamet i det lokale center.<br />
Aktiviteterne på daginstitution<strong>som</strong>rådet og specialinstitution<strong>som</strong>rådet omfatter dagpleje og<br />
vuggestuer (½-2 år), børnehaver (3-5 årige), integrerede institutioner rettet mod de 1-17 årige og<br />
privat børnepasning (½-5 årige).<br />
Daginstitution<strong>som</strong>rådet<br />
Målgruppen for servicetilbud på daginstitution<strong>som</strong>rådet er hovedsagelig familier med børn i aldersklassen 0-5 år.<br />
Enkelte af de bemandede legepladser er rettet mod 7-15 årige børn. Derudover er der integrerede daginstitutioner<br />
med fritidshjems- og klubbørn.<br />
Københavns Kommune har ca. 26.500 pasningstilbud til 0-5 årige i år 2001.<br />
Tabel 1.1: Pasningstilbud på daginstitution<strong>som</strong>rådet<br />
1998 1999 2000 2001 * 2002<br />
Pladser til 0-2 årige 9.879 10.067 10.701 10.867 11.051<br />
Pladser til 3-5 årige 13.818 14.543 14.977 15.242 15.454<br />
Kilde: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen januar 2001<br />
* Pladstallet for 2002 inkluderer kendt udbygning i 2001 til fastholdelse af pasningsgarantien og ikke pladsforslag til<br />
yderligere sænkning af pladsgarantien<br />
Pladstallet er udvidet meget de senere år. Udbygninger vanskeliggøres af manglende grunde og lokaler,<br />
licitationsrunder med for høje priser, nabohøringer og planlægning på usikkert grundlag på grund af etårige<br />
anlægsbudgetter.<br />
Figur 1.1: Demografisk udvikling fra 2000-2010<br />
Antal børn<br />
19.000<br />
17.000<br />
15.000<br />
13.000<br />
11.000<br />
9.000<br />
7.000<br />
5.000<br />
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010<br />
0 år 1-2 år 3-5 år
Kilde: Københavns Statistiske Kontor april 2001.<br />
I henhold til befolkningsprognosen fra april 2001 forventes frem til 2006 en stigning i antallet af<br />
vuggestuebørn, mens antallet af børnehavebørn forventes at toppe i 2008.<br />
Da antallet af 0-5 årige fortsat forventes at stige i de kommende år skal der stadig udbygges for at fastholde den<br />
eksisterende pladsgaranti på gennemsnitlig 11 måneder. Hvis pladsgarantialderen skal sænkes yderligere i 2002 vil<br />
det kræve en yderligere udbygning af pladser til 0-2.<br />
I tabel 1.2 ses udviklingen i behovet for nye pladser målt i forhold til pladstallet i 2001.<br />
Tabel 1.2: Merbehov for nye pladser<br />
2002 2003 2004 2005 2006<br />
6 – 11 mdr. 2.241 2.249 2.245 2.232 2.205<br />
11 mdr. – 2 år 332 563 660 694 651<br />
3 – 5 år (115) 246 704 1.038 1.264<br />
Kilde: Københavns Statistiske Kontor april 2001.<br />
Til fastholdelse af pladsgarantien fra 11 måneders alderen tildeles Familie- og Arbejds-arkedsforvaltningen hvert år<br />
midler <strong>som</strong> følge af den demografiske udvikling. Der er i 2002 tilført ekstra ressourcer til anlæg (76,7 mill. kr. inkl.<br />
anlægsforskydning) og drift (43,0 mill. kr.) af nye pladser. Som det fremgår af tabel 1.2 forventes det at der i 2002<br />
skal etableres 332 pladser til 11 mdr. – 2 årige for at fastholde pladsgarantien fra 11 måneder. Det beregnede<br />
pladsbehov forudsætter at målene for etablering af både traditionelle og alternative pladser i 2001 opfyldes.<br />
Hvis pladsgarantialderen skal nedsættes yderligere kræves tilførsel af ekstra midler til daginstitution<strong>som</strong>rådet. Såfremt<br />
pladsgarantien skal nedsættes til 10 måneder i løbet af 2002 kræves etablering af ekstra 450 vuggestuepladser.<br />
Omkostningerne andrager i alt 157 mill. kr., hvoraf anlægsudgifterne udgør 111 mill. kr., mens driftsudgifterne<br />
udgør 46 mill. kr. På grund af manglende anlægsmuligeheder vurderes det kun at være realistisk at etablere knap<br />
300 pladser, hvilket vil sænke pladsgarantien til 10 måneder og 1 uge. Udgifterne hertil er 102 mill. kr., <strong>som</strong> påføres<br />
ønskelisten.<br />
Da der er stor forskel på anlægsmulighederne i de enkelte bydele, skal det endvidere påpeges at en nedsættelse af<br />
pasningsgarantien ikke kan ske med samme hastighed over hele byen.<br />
Driftspriser<br />
I tabel 1.3 ses Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budgetterede driftspriser for nye pladser på<br />
daginstitution<strong>som</strong>rådet i 2001.<br />
Tabel 1.3. Budgetterede driftspriser for nye pladser i 2001<br />
Nye pladser<br />
Beløb i hele kroner<br />
Bruttopriser Nettopriser *<br />
Privat børnepasning ½ - 2 år 62.880 62.880<br />
Privat børnepasning 3 – 5 år 37.740 37.740<br />
Dagpleje 122.650 96.490<br />
Vuggestue 125.247 99.087<br />
Børnehave 84.138 64.158
Kilde: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen<br />
* Forskellen på brutto- og nettoprisen er forældrebetalingen.<br />
Besparelse<br />
Efter vedtagelsen af det 3-årige budgetforslag for år 2000-2002 er daginstitution<strong>som</strong>rådet i BR-Kommunen friholdt for<br />
besparelser i 2001 og 2002. Forsøgsbydelene vil i 2002 blive pålagt en besparelse på 2 procent på<br />
daginstitution<strong>som</strong>rådet.<br />
Venteliste<br />
I figur 1.2 vises udviklingen i ventelisten over året i 2000 og begyndelsen af 2001. Ventelisten er opgjort i starten af<br />
hver måned.<br />
Figur 1.2: Udviklingen i antallet af 1 årige på venteliste*<br />
Antal børn<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
janunar<br />
februar<br />
marts<br />
april<br />
maj<br />
juni<br />
juli<br />
august<br />
brutto 2000<br />
brutto 2001<br />
sept<br />
oktober<br />
november<br />
december<br />
Kilde: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. SAS-udtræk fra institutionssystemet<br />
* Ventelisten indeholder både børn på den generelle og specifikke venteliste. Den specifikke<br />
venteliste indeholder børn, <strong>som</strong> er på venteliste på op til 3 konkrete institutioner, mens den<br />
generelle venteliste indeholder børn på venteliste uden specifikke institutionsønsker.<br />
Ventelisten svinger generelt i løbet af året. I årets første fire måneder er ventelisten høj på grund af mangel på ledige<br />
børnehavepladser. I <strong>som</strong>mermånederne falder ventelisterne imidlertid på grund af overflytning af store<br />
børnehavebørn til fritidshjem.<br />
Fra marts 2000 har ventelisterne til de enkelte daginstitutioner været tilgængelig på Københavns<br />
kommunes hjemmeside. I år 2001 er kommunens hjemmeside blevet udbygget med en beskrivelse<br />
af de enkelte daginstitutioners profiler, og fra <strong>som</strong>meren 2001 bliver hjemmesiden yderligere<br />
udbygget med et kort over daginstitutionernes placering.<br />
Desuden er det målet at samtlige daginstitutionernes årsplaner skal gøres tilgængelige på internettet<br />
for at synliggøre kvaliteten af det pædagogiske arbejde. De forbedrede muligheder for at få
information om ventelisten og de enkelte institutioner, skal forbedre serviceniveauet i tilbuddet til<br />
de københavnske forældre, <strong>som</strong> får et godt grundlag for at vælge pasningstilbud til deres børn.
Tomme pladser<br />
Figur 1.3: Udvikling i antallet af tomme pladser i 1999- februar 2001<br />
Antal<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
-100<br />
-200<br />
1999<br />
2000<br />
2001<br />
jan. feb. marts april maj juni juli aug. sept. okt. nov. dec.<br />
Kilde: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, SAS-udtræk fra institutionssystemet<br />
Som det fremgår af grafen er antallet af tomme pladser faldet markant i 2000 sammenlignet med 1999. I starten af 2001<br />
ses et yderligere fald i antallet af tomme pladser. Faldet i antallet af tomme pladser skal ses i sammenhæng med den<br />
øgede fokus på tomme pladser <strong>som</strong> følge af, at der er indført en sammenhæng mellem indskrevne børn og<br />
institutionsbudgetternes størrelse. Denne sammenhæng giver institutionerne et økonomisk incitament til at undgå<br />
tomme pladser, lige<strong>som</strong> der er udviklet nye redskaber til effektivisering af pladsanvisningen.<br />
Privat Børnepasning – forlængelse af dispensation<br />
Københavns Kommune har siden november 1999 haft dispensation til at tilbyde forældre tilskud til<br />
Privat Børnepasning uden, at barnet har fået tilbudt en plads i et dagpasningstilbud.<br />
Dispensationen har betydet mere end en tredobling af antallet af børn i ordningen fra knap 150 i<br />
november 1999 til knap 500 i april 2001, og Privat Børnepasning medvirker dermed betydeligt til<br />
at lette presset på ventelisterne til vuggestue og dagplejen. Privat Børnepasning er således et vigtigt<br />
led i kommunens bestræbelser på at sænke pladsgarantialderen.<br />
Dispensationen udløber den 31. december 2001, og derfor er der søgt om forlængelse af<br />
dispensationen hos Socialministeriet, så ordningen kan fortsætte på de samme vilkår i 2002.<br />
Anden fase af ny økonomifordelingsmodel<br />
Fra 2001 er der påbegyndt en gradvis omlægning af daginstitutionernes budgetter, så<br />
daginstitutionerne får tildelt budget ud fra gennemsnitslønnen for de enkelte medarbejdergrupper. I<br />
forlængelse af overgangen til gennemsnitsløn nedsættes der i 2001 en projektorganisation med<br />
daginstitutionsledere, medarbejder- og forældrerepræsentanter, <strong>som</strong> skal vurdere en række andre<br />
aspekter af daginstitutionernes budgetter. Projektorganisationen skal vurdere fordelingen af<br />
dispensationstimer, åbningstid og timer til køkken, rengøring og gårdmandsfunktion i de<br />
eksisterende daginstitutioner, og vurdere om ressourcerne bør fordeles efter andre kriterier –<br />
eksempelvis om der er behov for tildeling af dispensationstimer efter sociale kriterier.
I forbindelse med forsøgsbydelenes tilbageførsel udvides projektorganisationen til også at omfatte<br />
repræsentanter fra de fire forsøgsbydele.
Budgetoverførsel<br />
Daginstitutionerne fik i 1999 mulighed for at overføre ubrugte midler fra et budgetår til det næste. I<br />
1999 opsparede daginstitutionerne i alt 26 mill. kr. I 2000 er deres opsparing steget til 48 mill. kr.<br />
Udviklingsplan<br />
I 2001 har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen påbegyndt et 2-årigt projekt med udarbejdelse<br />
af en udviklingsplan for det pædagogiske arbejde i kommunens dagtilbud. Formålet med en fælles<br />
udviklingsplan er at fastlægge de fælles værdier for kommunens dagtilbud til 0-6 årige og<br />
præcisere, hvilke sociale, motoriske og intellektuelle kompetencer dagtilbuddene skal understøtte i<br />
børnenes udvikling.<br />
Udarbejdelsen af udviklingsplanen vil ske i tæt dialog med forældre, daginstitutioner og politikere i<br />
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, og <strong>som</strong> led i projektet arbejdes der med planer om at<br />
gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre og personale i kommunens<br />
dagpasningstilbud.<br />
Sammenhæng mellem skole og daginstitution<br />
Gennem de seneste år er der i stigende grad blevet sat fokus på helhed og sammenhæng i børnenes<br />
liv. I Københavns Kommune er dette kommet til udtryk gennem planerne for pædagogisk og<br />
organisatorisk samtænkning mellem skole og fritidshjem.<br />
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil i 2002 gerne udvide dette foku<strong>som</strong>råde, så der også<br />
bliver sat lys på samarbejdet mellem daginstitutioner og skoler for at lette det enkelte barns<br />
overgang fra børnehave til skole. Det vil blandt andet ske ved udarbejdelse af et ídekatalog, der kan<br />
inspirere det tværfaglige samarbejde mellem dagtilbud og skole og ved, at der afsættes en pulje,<br />
<strong>som</strong> kan anvendes til at støtte samarbejdsprojekter, hvis formål er at styrke sammenhængen mellem<br />
barnets forskellige læringsmiljøer. Såfremt der er mindreforbrug på daginstitution<strong>som</strong>rådet<br />
igangsættes projektet og udgifterne finansieres af mindreforbruget.<br />
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltninge samarbejder med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen<br />
om at støtte projekter, der kan fremme sammenhængen mellem dagtilbud og skole. Uddannelses- og<br />
Ungdomsudvalget har afsat 12 mill. kr. over en toårig periode til at støtte samtænkningsprojekter.<br />
Sprogstimulering og integration<br />
I 2000 blev der sprogstimuleret 500 børn, og i 2001 forventes der ca. 900 i Familie- og<br />
Arbejdsmarkedsforvaltningens regi. I 2002 forventes at ca. 900 børn i daginstitution eksl.<br />
forsøgsbydelene har behov for sprogstimulering. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har fået<br />
tilført ekstra midler til og med 2002 til sprogstimulering i forbindelse med lovændring. Såfremt der<br />
herefter ikke tilføres ekstra ressourcer vil aktivitetsniveauet falde.<br />
Tabel 1.4: Budget til sprogstimulering ekskl. forsøgsbydelene<br />
Mill. kr. 2000 2001 2002 2003 2004<br />
Budget 2,0 3,9 3,9 1,9 0,4<br />
Kilde: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen<br />
I 2002 vil midlerne til målrettet sprogstimulering af tosprogede børn i daginstitution efter<br />
folkeskolelovens § 4a blive udmøntet på samme måde <strong>som</strong> de foregående budgetår. De resterende<br />
midler til integration af tosprogede børn i daginstitution vil være fordelt på 2 forskellige puljer og
indsat<strong>som</strong>råder:<br />
kurser for det pædagogiske personale i daginstitutioner i metoder til forældresamarbejde og<br />
kulturmøde<br />
finansiering af integrationsfremmende tiltag, der er centralt besluttede, og økonomisk støtte til<br />
konkrete projekter i daginstitutioner/bydele.
Udvikling af det elektroniske system til anvisning af pladser<br />
For at forbedre servicen over for de københavnske børnefamilier og lette det administrative arbejde<br />
med pladsanvisning foreslås i budget 2002 afsat 1-2 mill. kr. til udvikling og etablering af et nyt og<br />
mere brugervenligt Edb-system til pladsanvisningen.<br />
Et nyt Edb-system til pladsanvisningen skal dels kunne fungere sammen med andre elektroniske<br />
systemer i kommunen – herunder blandt andet elektronisk borgerservice – og dels kunne levere<br />
flere lettilgængelig informationer til brugerne – eksempelvis skal det hurtigt kunne give et skøn om,<br />
hvornår forældre kan forvente at få plads til deres barn.<br />
Pladsanvisningen i de fire forsøgsbydele vil også blive omfattet af det nye edb-system.<br />
Såfremt der er mindreforbrug på daginstitution<strong>som</strong>rådet igangsættes projektet og udgifterne<br />
finansieres af mindreforbruget.<br />
Specialdaginstitution<strong>som</strong>rådet<br />
Med udgangspunkt i at der de senere år er sket en kraftig stigning i antallet af udviklingshæmmede<br />
børn blev der til budget år 2000 afsat hhv. 20,5 mill. kr. i år 2000, 10,5 mill. kr. i år 2001 og 10,9<br />
mill. kr. i år 2002 til en udbygning af specialdaginstitution<strong>som</strong>rådet. I det omfang der i 2002 bliver<br />
behov for flere pladser vil disse skulle finansieres af de afsatte midler til pladsgarantien.<br />
Den kommunale Sundhedstjeneste<br />
Efter vedtagelsen af det 3-årige budgetforslag for år 2000-2002 er den kommunale sundhedstjeneste friholdt for<br />
besparelser i 2001 og 2002.<br />
De generelle målsætninger for sundhedstjenestens arbejde er:<br />
at sikre børn og unge en sund opvækst<br />
at opspore risikobørn<br />
at yde en speciel indsats til børn og unge med særlige behov<br />
at der er sammenhæng i indsatsen fra barnet bliver født til de går ud af skolen<br />
at der er sammenhæng med sundhedsvæsenets øvrige tilbud<br />
at sætte børn, unge og familier i stand til at tage vare på egen sundhed<br />
Sundhedsplejen<br />
Der er i 2001 fokus på kvalitetssikring og udvikling af sundhedsplejens ydelser, så de i højere grad tilpasses de enkelte<br />
børns og familiers behov i lokalområdet. Denne udviklingsproces vil blive videreført i 2002.<br />
Sundhedsplejen udgør et væsentlig led i den forebyggende indsats og indgår derfor også i det lokale tværfaglige<br />
samarbejde omkring børn og familier med særlige behov. Dette arbejde vil der blive sat fokus på i 2002.<br />
I 2001 fik sundhedsplejen andel i daginstitution<strong>som</strong>rådets demografimidler, hvoraf der blev tilført 790.000 kr. Midlerne<br />
er benyttet til etablering af åben rådgivning i servicebutikkerne. I 2002 indgår sundhedsplejen for første gang i<br />
Økonomiforvaltningens demografimodel og tildeles 785.000 kr. Det foreslås, at disse midler fordeles mellem<br />
bydelene og at udmøntningen fastsættes decentralt.
Tabel 1.5: Gennemsnitlig antal besøg<br />
Antal Børn<br />
Antal besøg<br />
i gennemsnit<br />
0-årige 5.183 6,24<br />
1-årige 4.596 0,48<br />
2-årige 4.181 0,11<br />
3-årige 3.994 0,20<br />
4-årige 3.823 0,03<br />
5-årige 3.664 0,02<br />
Kilde: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen<br />
Kommunallægeordningen<br />
I tabel 1.6 ses aktivitetstal for kommunallægeordningen på skoleområdet i skoleåret 1999/2000.<br />
Tabel 1.6: Aktivitetstal på skoleområdet 1999/2000<br />
Tilbud om Fremmøde til Antal undersøgte i forhold til<br />
undersøgelse undersøgelse antal skoleelever i procent<br />
Indskoling i bh.-klasse 2.262 1.992 63<br />
Indskoling i 1. klasse 351 320 10<br />
Udskoling (9. klasse) 1.409 1.262 70<br />
Undersøgelse af behovsbørn 1.070 1.001 4<br />
Kilde. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen<br />
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indskolingsundersøgelser i børnehaveklasser ligger under målet på 80<br />
procent, mens andelen af udskolingsundersøgelser svarer til målet på 70 procent. Det forventes, at andelen af<br />
indskolingsundersøgelser kan øges ved periodevis øget vikardækning.<br />
SPECIFIKATION<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
Daginstitution<strong>som</strong>rådet<br />
Området omfatter udgifter og indtægter vedrørende dagtilbud til børn efter kapitel 4 i lov om social<br />
service, klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge efter kapitel 5 i<br />
lov om social service samt visse økonomiske tilskud til forældre efter kapitel 6 i lov om social<br />
service.<br />
Tabel 1.7: Antal institutioner februar 2001<br />
I Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen<br />
I forsøgsbydelene I alt<br />
Vuggestuer 93 33 126<br />
Børnehaver 166 40 206<br />
Integrerede institutioner 124 76 200<br />
I alt 383 149 532<br />
Kilde: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen<br />
Kommunal sundhedstjeneste<br />
Området registrerer udgifter og indtægter efter lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. Den<br />
kommunale sundhedstjeneste består af sundhedsplejen og syv kommunallæger.
Bemandede legepladser<br />
Området registrerer udgifter vedrørende drift og anlæg af parker og legepladser.<br />
Aktiviteten omfatter 22 bemandede legepladser.<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
Der bygges nye daginstitutioner for den udmeldte ramme. Der kan etableres 264 vuggestuepladser og 85<br />
børnehavepladser i København kommune inkl. forsøgsbydelene jf. Økonomiforvaltningens demografiberegning<br />
(inkl. anlægsforskydning). Yderligere kan der drives flere special-børnehavepladser, dagplejepladser og pladser i<br />
den private pasningsordning.<br />
Bevilling: Børnefamilier med særlige behov, drift og anlæg<br />
Bevilling: Børnefamilier med særlige behov, BR-Kommunen<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
3.01.1 Folkeskoler 44.926 0 44.926 45.401 30.911<br />
3.07.1 Undervisning af børn med<br />
handicap<br />
3.862 457 3.405 3.418 3.765<br />
3.10.1 Statslige og private skoler 539 0 539 545 -763<br />
3.11.1 Specialpædagogisk bistand 899 0 899 909 2.400<br />
3.72.1 Oplysningsforbund m.v. 0 0 0 51 0<br />
5.20.1 Døgnpleje 355.319 112.622 242.697 220.803 228.449<br />
5.20.2 Døgnpleje, refusion 0 547 -547 -554 -261<br />
5.21.1 Forebyggende foranstaltn. 133.740 35.168 98.572 99.626 117.520<br />
5.23.1 Døgninst. for børn og unge 594.662 293.515 301.147 297.852 326.464<br />
5.23.2 Døgninst. for børn og unge 0 0 0 0 0<br />
5.46.1 Rådgivningsinstitutioner 45.327 12.266 33.061 32.685 34.035<br />
5.60.1 Introduktionsprogram mv. 0 7.133 -7.133 -7.217 0<br />
6.51.1 Administration 57.866 0 57.866 58.212 55.724<br />
Bevilling i alt 1.237.140 461.708 775.432 751.731 798.244<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
5.23.3 Døgninst. for børn og unge 8.404 0 8.404 8.503 1.954<br />
Bevilling i alt 8.404 0 8.404 8.503 1.954<br />
Total 1.245.544 461.708 783.836 760.234 800.198
Bevilling: Børnefamilier med særlige behov, Forsøgsbydelene<br />
Indre Østerbro Budgetforslag 2002 Budget<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
3.01.1 Folkeskoler 459 0 459 459<br />
3.07.1 Undervisning af børn med<br />
handicap<br />
16 0 16 16<br />
3.10.1 Statslige og private skoler 51 0 51 51<br />
3.11.1 Specialpædagogisk bistand 0 0 0 0<br />
3.72.1 Oplysningsforbund m.v. 0 0 0 0<br />
5.20.1 Døgnpleje 9.035 0 9.035 9.035<br />
5.20.2 Døgnpleje 0 0 0 0<br />
5.21.1 Forebyggende foranstaltn. 10.513 0 10.513 10.513<br />
5.23.1 Døgninst. for børn og unge 12.364 0 12.364 12.364<br />
5.46.1 Rådgivningsinstitutioner 0 0 0 0<br />
6.51.1 Administration 459 0 459 459<br />
I alt 32.897 0 32.897 32.897<br />
Effektivitetsbesparelse 0<br />
Budget inklusiv effektivitetsbesparelse 32.897<br />
Nørrebro Budgetforslag 2002 Budget<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
3.01.1 Folkeskoler 1.274 0 1.274 1.274<br />
3.07.1 Undervisning af børn med<br />
handicap<br />
73 0 73 73<br />
3.10.1 Statslige og private skoler 114 0 114 114<br />
3.11.1 Specialpædagogisk bistand 0 0 0 0<br />
3.72.1 Oplysningsforbund m.v. 0 0 0 0<br />
5.20.1 Døgnpleje 19.194 0 19.194 19.194<br />
5.20.2 Døgnpleje 0 0 0 0<br />
5.21.1 Forebyggende foranstaltn. 13.544 0 13.544 13.544<br />
5.23.1 Døgninst. for børn og unge 20.380 0 20.380 20.380<br />
5.46.1 Rådgivningsinstitutioner 552 0 552 552<br />
6.51.1 Administration 737 0 737 737<br />
I alt 55.868 0 55.868 55.868<br />
Effektivitetsbesparelse 0<br />
Budget inklusiv effektivitetsbesparelse 55.868
Kgs. Enghave Budgetforslag 2002 Budget<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
3.01.1 Folkeskoler 1.693 0 1.693 1.693<br />
3.07.1 Undervisning af børn med<br />
handicap<br />
127 0 127 127<br />
3.10.1 Statslige og private skoler 25 0 25 25<br />
3.11.1 Specialpædagogisk bistand 10 0 10 10<br />
3.72.1 Oplysningsforbund m.v. 3 0 3 3<br />
5.20.1 Døgnpleje 12.262 0 12.262 12.262<br />
5.20.2 Døgnpleje -21 0 -21 -21<br />
5.21.1 Forebyggende foranstaltn. 4.491 0 4.491 4.491<br />
5.23.1 Døgninst. for børn og unge 11.653 0 11.653 11.653<br />
5.46.1 Rådgivningsinstitutioner -133 0 -133 -133<br />
6.51.1 Administration 341 0 341 341<br />
I alt 30.451 0 30.451 30.451<br />
Effektivitetsbesparelse 0<br />
Budget inklusiv effektivitetsbesparelse 30.451<br />
Valby Budgetforslag 2002 Budget<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
3.01.1 Folkeskoler 4.061 0 4.061 4.061<br />
3.07.1 Undervisning af børn med<br />
handicap<br />
47 0 47 47<br />
3.10.1 Statslige og private skoler 452 0 452 452<br />
3.11.1 Specialpædagogisk bistand 321 0 321 321<br />
3.72.1 Oplysningsforbund m.v. 0 0 0 0<br />
5.20.1 Døgnpleje 31.500 0 31.500 31.500<br />
5.20.2 Døgnpleje -51 0 -51 -51<br />
5.21.1 Forebyggende foranstaltn. 13.657 0 13.657 13.657<br />
5.23.1 Døgninst. for børn og unge 24.343 0 24.343 24.343<br />
5.46.1 Rådgivningsinstitutioner 721 0 721 721<br />
6.51.1 Administration 906 0 906 906<br />
I alt 75.957 0 75.957 75.957<br />
Effektivitetsbesparelse 0<br />
Budget inklusiv effektivitetsbesparelse 75.957
Oplysningsskema alle 15 bydele: Børnefamilier med særlige behov, drift og anlæg<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
3.01.1 Folkeskoler 52.413 0 52.413 52.888<br />
3.07.1 Undervisning af børn med<br />
handicap<br />
4.125 457 3.668 3.681<br />
3.10.1 Statslige og private skoler 1.181 0 1.181 1.187<br />
3.11.1 Specialpædagogisk bistand 1.230 0 1.230 1.240<br />
3.72.1 Oplysningsforbund m.v. 3 0 3 54<br />
5.20.1 Døgnpleje 427.310 112.622 314.688 292.794<br />
5.20.2 Døgnpleje, refusion 0 619 -619 -626<br />
5.21.1 Forebyggende foranstaltn. 175.945 35.168 140.777 141.831<br />
5.23.1 Døgninst. for børn og unge 663.402 293.515 369.887 366.592<br />
5.23.2 Døgninst. for børn og unge 0 0 0 0<br />
5.46.1 Rådgivningsinstitutioner 46.600 12.399 34.201 33.825<br />
5.60.1 Introduktionsprogram mv. 0 7.133 -7.133 -7.217<br />
6.51.1 Administration 60.309 0 60.309 60.655<br />
Oplysningsskema i alt 1.432.518 461.913 970.605 946.904<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
5.23.3 Døgninst. for børn og unge 8.404 0 8.404 8.503<br />
Oplysningsskema i alt 8.404 0 8.404 8.503<br />
Total 1.440.922 461.913 979.009 955.540<br />
BØRNEFAMILIER MED SÆRLIGE BEHOV, drift<br />
Målgruppen på området for familier med særlige behov er familier med børn i alderen 0-18 (22) år, <strong>som</strong> har behov for<br />
støtte <strong>som</strong> følge af sociale vanskeligheder, så<strong>som</strong> misbrug og adfærdsproblemer. Der kan også være tale om, at<br />
forældrene ikke har evnerne til, eller mulighed for, at tage vare på barnet. Som følge af ændret lovgivning pr. 1.<br />
januar 2001 er aldersgruppen udvidet, så en anbringelse kan forlænges til det fyldte 22 år.<br />
Med forsøgsbydelenes tilbageførsel overtager Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget igen de samlede opgaver på<br />
området. Opgaverne på bevilling<strong>som</strong>rådet har været udlagt dels til selvstændig varetagelse, dels ved delegation. De<br />
delegerede opgaver omfatter bl.a. døgnforanstaltninger for børn og unge, hvor forsøgsbydelene i vid udstrækning<br />
har købt pladser i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.<br />
Da forsøgsbydelene ikke har haft den samme målgruppeinddeling af indsatsen <strong>som</strong> i Familie- og<br />
Arbejdsmarkedsforvaltningen, behandles de enkelte forsøgsbydeles budget særskilt.<br />
Målsætning
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens overordnede målsætning i forhold til målgruppen, er at bidrage til en løsning<br />
af barnet/den unge og forældrenes problemer, og herigennem understøtte dem i deres behov og ønsker om at få et<br />
godt liv med mulighed for at deltage i samfundslivet på lige vilkår med øvrige samfundsborgere.<br />
For at forbedre indsatsen overfor børnefamilier med særlige behov skal der sættes yderligere fokus på kvalitet i<br />
sagsbehandlingen.<br />
Mål<br />
Et konkret mål i forhold til målgruppen er, at der foretages grundige og systematiske forundersøgelser i alle sager, og at<br />
disse anvendes i udarbejdelsen af konkrete handleplaner. Det er forvaltningens mål at der i alle børne- og ungesager<br />
skal foreligge en skriftlig handleplan, <strong>som</strong> er udarbejdet i tæt samarbejde med forældre og barnet eller den unge. I<br />
handleplanen skal tydeligt fremgå formålet med foranstaltningen, samt foranstaltningens varighed.<br />
I handleplanerne skal det fremgå, at både forældrene og barnet eller den unge har været aktivt inddraget i processen.<br />
Undersøgelser viser, at inddragelse har været foretaget i ca. 80 pct. af sagerne.<br />
Det er således målet at udvikle tilbud, der støtter familien, barnet eller den unge i at opfylde egne behov og ønsker. Det<br />
er ligeledes målet at barnet/den unge sikres et netværk og bliver istand til at tilegne sig de nødvendige sociale<br />
færdigheder for at indgå i samfundslivet på lige fod med andre samfundsborgere, samtidig med at de understøttes i<br />
at tage ansvar for deres eget liv.<br />
Det er endvidere vigtigt at familien oplever indsatsen <strong>som</strong> sammenhængende og koordineret i<br />
forhold til at få opfyldt deres ønsker og behov.<br />
UDFORDRINGER I 2002<br />
De kommende år byder på en række nye udfordringer på området for børnefamilier med særlige behov.<br />
Fortsat implementering af regeringens efterværnspakke fra 2000, nye lovgivningsmæssige initiativer og fortsat<br />
merforbrug<br />
Regeringens efterværnspakke trådte i kraft 1. januar 2001, og betød bl.a. at anbringelser nu kan forlænges op til det<br />
fyldte 23 år. Lovpakken gjorde det derudover muligt at tilbyde forældrene støtte-kontaktpersoner, lige<strong>som</strong> der er<br />
lagt op til bedre udslusningsmuligheder efter endt anbringelse (”efterværn”). I 2002 arbejdes fortsat med en generelt<br />
tilpasning af de muligheder <strong>som</strong> lovgivningen giver mulighed for i forhold til vilkårene i Københavns Kommune.<br />
Regeringen har taget initiativ til flere tiltag i forhold til kriminelle unge, og i den forbindelse er<br />
oprettet et antal midlertidige sikrede pladser. Københavns Kommune har oprettet i alt 5 midlertidige<br />
sikrede pladser, fordelt med 3 på Stevnsfortet og 2 på Sønderbro sikrede afdeling. Her ud over har<br />
regeringen lagt op til, at domstolene fremover kan idømme unge kriminelle et gennemgå et<br />
behandlingsforløb på typisk to år i det sociale system.<br />
I forbindelse hermed har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen igangværende forhandlinger med Socialministeriet<br />
om en mulig udvidelse med en varig tredje sikret afdeling med 5 pladser i tilknytning til Sønderbro. Regeringens<br />
initiativer må forventes at medføre betydelig stigning i forventningerne til det sociale systems indsats i forhold til
unge kriminelle, herunder brug af højt kvalificerede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder med høj<br />
personalenormering og et deraf følgende udgiftspres.<br />
Der har gennem de sidste par år været et stort udgiftspres på området og dette pres synes at fortsætte i 2002.<br />
Merforbruget for BR-Københavns er i 2000 opgjort til 34 mill. kr., mens forsøgsbydelenes merforbrug er opgjort til<br />
33 mill. kr., hvoraf 14,7 mill. kr. er mindreforbrug på døgninstitutioner i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.<br />
Der ligger en stor udfordring i at tilpasse forsøgsbydelenes tilbud med tilbudene i det øvrige København, under<br />
hensyntagen til fortsat udgiftspres og stigende politisk opmærk<strong>som</strong>hed om specielt kriminelle unge. For at få<br />
området økonomisk i balance i 2001 blev der ved budgetaftalen tilført området 27 mill. kr. for BR-København.<br />
I bestræbelserne på at modvirke fortsatte prisstigninger på familieplejeområdet arbejde fortsat på en<br />
omlægning af familieplejen, dels gennem en ændring af aflønningen, og dels gennem en styrket<br />
koordination af indsatsen for rekruttering og fastholdelse af plejefamilier.<br />
I 2002 ønskes ungeindsatsen styrket særligt med henblik på tilknytning til arbejdsmarkedet, og<br />
navnlig unge med misbrug eller andre svære problemstillinger. Det skal ved hjælp af opsøgende<br />
gadeplansarbejde samt støtte til en hverdag med bomuligheder og arbejde.<br />
Der anmodes derfor om 5 mill. kr. på ønskelisten til at etablere blandt andet en Gadeplans indsatsgruppe der på<br />
opfordring kan rykke ud til det enkelte lokalområde.<br />
Den nye folkeskolelov har medført, at undervisningen i de interne skoler på døgninstitutioner nu er<br />
omfattet af lovens krav om timetal m.v. Dette har betydet en opnormering af timetal og<br />
lærerstillinger og følgelig øgede udgifter.<br />
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen satser på et styrket samarbejde med Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen<br />
i årene fremover om tilbud til børn i den undervisningspligtig alder, <strong>som</strong> i dag ikke får det rigtige skoletilbud. For at<br />
sikre at børn og unge får undervisning i kombination med et individuelt tilpasset, socialpædagogisk tilbud,<br />
forstærkes dialogen med skolemyndighederne om elevers overgang til alternative tilbud.<br />
Forsøgsbydelenes merforbrug udgør en særlig problemstilling i 2002. Forsøgsbydelenes merforbrug i 2000 er<br />
sammensat af merforbrug på døgnpleje og forebyggende foranstaltninger (18,8 mill. kr.) samt manglende betalinger<br />
til fællesudgifterne på funktion 5.23 Døgninstitutioner i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (14,8 mill. kr.).<br />
Det forventes, at forsøgsbydelenes økonomi samlet set er i balance inden starten af 2002.<br />
Effektiviseringsbesparelsen på området for forsøgsbydelene udgør 1,6 mill. kr.<br />
I Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budgetforslag for år 2002 er der ikke afsat midler til eventuelle<br />
budgetudvidelser i forsøgsbydelene.<br />
MÅLSÆTNING<br />
Generelt for børne- og ungeindsatsen<br />
Indsatsen over for børn/unge og deres familie skal varetages med udgangspunkt i respekt for<br />
familiens integritet. I alle børne-/ ungesager skal der foretages en grundig og systematisk<br />
forundersøgelse, der skal anvendes i udarbejdelsen af en skriftlig handleplan.
Forebyggende foranstaltninger<br />
Den forebyggende indsats mål er, at øge børnenes, samt de unges og deres familiers livskvalitet og<br />
reducere antallet af familier, der har behov for en mere indgribende foranstaltning, der tillige er<br />
mere omkostningskrævende.<br />
Anbringelser af børn og unge<br />
For at en anbringelse skal være så lidt indgribende i forhold til barnet/den unge og familien <strong>som</strong><br />
muligt, må der i hvert tilfælde ske en nøje vurdering af barnets/den unges specifikke behov og<br />
problemer, så der altid benyttes den mest velegnede og mindst indgribende anbringelsesform.<br />
De unge, der af sociale eller andre årsager ikke kan bo hjemme, skal tilbydes støtte således, at de<br />
bliver bedre rustet til overgå til voksenlivet. Der skal udarbejdes en individuel plan for rådgivning,<br />
personlig støtte, aktivering, uddannelse, arbejde m.v. Planen skal udarbejdes i samarbejde med den<br />
unge og forældrene, og der skal heri udtrykkeligt være taget stilling til det tilbud, den unge og<br />
forældrene skal have. Ligeledes skal formål og varighed klart fremgå heraf.<br />
SERVICEMÅL<br />
Aktiviteter og målgrupper<br />
Serviceloven udgør lovgrundlaget for de fleste af de foranstaltninger, der omtales i dette afsnit<br />
Forebyggende foranstaltninger (lov om Social Service §40, stk. 2)<br />
Amtskommunal rådgivning (lov om Social Service §34)<br />
Anbringelse af børn og unge på døgninstitutioner (lov om Social Service §51)<br />
Anbringelse af børn og unge i familiepleje, kost/efterskole, socialpædagogisk opholdssted,<br />
hybler, værelser m.v. (lov om Social Service §49)<br />
Området for børnefamilier med særlige behov er i disse år udsat for et stærkt udgiftspres, jf. tabel 2.1. I 1999 og 2000<br />
var der et merforbrug på henholdsvis 59 mill. kr. og 68 mill. kr. I budgetforslaget for 2002 vil fokus dels være rettet<br />
mod en fortsat reduktion af stigningen i udgiftsniveauet, dels en fortsat forstærket indsats for at forebygge<br />
anbringelser.<br />
Tabel 2.1: Budget og regnskab 1999-2000, inkl. døgninstitutioner<br />
Beløb i 1.000 kr. 1998 1999 2000 2001<br />
Budget 570,1 596,9 663,7 729,1<br />
BR-København<br />
Regnskab/Kalkule 575,2 639,9 698,3 729,1<br />
Afvigelse 5,1 43,0 34,6 0,0<br />
Forsøgsbydelene<br />
Budget 173,3 176,3 184,0 190,4<br />
Regnskab/Kalkule 185,2 192,0 217,6 190,4<br />
Afvigelse 11,9 15,7 33,6 0,0<br />
Baggrunden for det fortsatte merforbrug er dels, at priserne fortsat stiger på anbringelser og at der<br />
lokalt iværksættes flere forebyggende tiltag for at imødekomme anbringelser.
På de tre hovedområder døgnpleje, forebyggende foranstaltninger og døgninstitutioner steg<br />
nettoudgifterne på landsplan ekskl. København 33 pct. i perioden 1995-1999. I samme periode steg<br />
udgifterne i Københavns Kommune 26 pct.<br />
Tabel 2.2: Udgiftsudviklingen på børne- og ungeområdet<br />
Københavns Kommune<br />
Beløb i 1.000 kr. 1996 1997 1998 1999 2000<br />
Døgnpleje 215.730 229.538 241.626 273.921 294.586<br />
Forebyggende foranstaltninger 78.647 75.259 111.401 119.934 155.831<br />
Døgninstitutioner 325.532 342.354 362.781 384.342 373.851<br />
I alt 619.909 647.151 715.808 778.197 824.268
Hele landet<br />
Beløb i 1.000 kr. 1996 1997 1998 1999 2000*<br />
Døgnpleje 2.078.162 2.294.204 2.558.436 2.803.466 -<br />
Forebyggende foranstaltninger 1.130.629 1.233.902 1.459.776 1.627.865 -<br />
Døgninstitutioner 1.951.031 2.069.546 2.221.918 2.414.970 -<br />
I alt 5.159.822 5.597.652 6.240.130 6.846.301 -<br />
* Der er p.t. ingen landstal tilgængelige<br />
I budget for 2001 blev rammen udvidet med 27 mill. kr. <strong>som</strong> følge af det konstant udgiftspres. I<br />
budgetforslag 2002 tilføres 31 mill. kr. <strong>som</strong> følge af et øget demografisk efterspørgselspres.<br />
Københavns Kommune står overfor en række udfordringer på området <strong>som</strong> kræver en særlig indsats<br />
i 2002.<br />
Der vil skulle ske en fortsat udvikling af indsatsen i forhold til kriminelle unge. Regeringens har<br />
iværksat nye lovgivningsmæssige tiltag, <strong>som</strong> betyder at kommunen indenfor 24 timer kan<br />
pålægges at udarbejde et kombineret institutionstilbud med en massiv, fremadrettet<br />
behandlingsindsats. Dette vil uundgåeligt medføre både et kvalitativt og økonomisk pres på<br />
døgninstitution<strong>som</strong>rådet.<br />
Kommunerne skal <strong>som</strong> følge af lovændring om efterværn tilbyde flere typer af tilbud til udsatte<br />
børn og unge. Der er fortsat behov for udvikling af tilbudene for forbedret efterværn.<br />
Lovændringen vil også udvide antallet af anbragte, da kommunen i særlige tilfælde kan<br />
forsorgsforlænge indtil det fyldte 23 år. Dette stiller krav om øget fleksibilitet i de eksisterende<br />
tilbud og en fortsat udbygning af alternative boformer og hybler.<br />
Der skal gøres en særlig indsats i forhold til gruppen af unge med anden etnisk baggrund.<br />
Der arbejdes på at sikre undervisningsstandarden på døgninstitutionerne med interne skoler, samt<br />
på de private undervisningstilbud, blandt andet ved at ansvar og budget samles i Ungdoms- og<br />
Uddannelsesforvaltningen.<br />
Tabel 2.3: Budget 2002<br />
Tekst Mill. kr. Anvendelse<br />
Demografimidler 31,0 Etablering af flere døgnplejepladser (16,2 mill. kr.)<br />
Modvirke effekten af prisstigninger (7,5 mill. kr.)<br />
Effektiviseringsbesparelsen (7,3 mill.kr.)<br />
Hvor styrbare er udgifterne på kort sigt?<br />
Anbringelse<strong>som</strong>rådet er meget lovreguleret, hvorfor der er vanskeligheder forbundet med<br />
styringsmulighederne. Det skyldes dels, at børn og unge i de nuværende foranstaltninger lægger<br />
beslag på hovedparten af ressourcerne, hvorfor udgiften kun kan reduceres ved en eventuel<br />
hjemtagning, og dels at lovgivningen giver nogle klare retningslinier for hvornår et barn skal<br />
anbringes udenfor hjemmet og at der sjældent er noget alternativ til en anbringelse. I det omfang at<br />
antallet af nye anbringelser nedbringes, vil det først reducere udgifterne på længere sigt.<br />
Udgifterne til kommunens døgninstitutioner kan desuden ikke reguleres i takt med en eventuel<br />
svingende efterspørgsel over året, da der er tale om faste udgifter. Mulighederne for at begrænse<br />
udgifterne til familiepleje er ligeledes reducerede, idet de indgåede kontraktforhold typisk løber<br />
over mange år – og kun sjældent genforhandles til en lavere aflønningsniveau.
Herudover betales refusionsudgifter på ca. 35-40 mill. kr. årligt for tidligere københavnerbørn, hvor<br />
forældrene er flyttet til andre kommuner <strong>som</strong> nu har ansvaret for at igangsætte handleplaner. Da<br />
familierne havde bopæl i Københavns Kommune, på det tidspunkt hvor anbringelsen fandt sted,<br />
skal København fortsat finansiere udgifterne selv om tilflytningskommunen er handlekommune.<br />
En betydelig del af udgifterne på anbringelse<strong>som</strong>rådet kan derfor ikke reduceres på kort sigt.<br />
Forebyggende foranstaltninger<br />
Tabel 2.4: Forebyggende foranstaltninger<br />
Aktivitetsoversigt<br />
forebyggende foranstaltninger §40<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Antal familier<br />
Budget<br />
2002<br />
Antal familier<br />
Konsulentbistand * 1.019 923<br />
Støtte i hjemmet (’hjemme hos’) 456 466<br />
Familiebehandling<br />
177 189<br />
Etablering af døgnophold for forældre/barn 50 59<br />
Weekendaflastning 336 306<br />
Økonomisk støtte m.v. ** 2.415 2.278<br />
Antal tilbud i alt 4.453 4.221<br />
Økonomioversigt<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Beløb i 1.000 kr.<br />
Budget<br />
2002<br />
Beløb i 1.000 kr.<br />
Konsulentbistand 28.299 25.626<br />
Støtte i hjemmet (’hjemme hos’) 10.592 10.826<br />
Familiebehandling 3.949 4.223<br />
Etablering af døgnophold for forældre/barn 1.682 1.971<br />
Weekendaflastning 13.834 12.590<br />
Økonomisk støtte m.v. 17.301 16.323<br />
Forbrug i alt 75.658 71.559<br />
Gennemsnit (beløb pr. ydelse i hele kroner) 16.990 16.953<br />
Kilde: KØR<br />
* (Efter servicelovens § 40, stk. 2, nr. 1) Kan f.eks. være en beslutning om anbringelse i<br />
dagtilbud, ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende.<br />
** Primært støtte til betaling af transportudgifter i forbindelse med forældres samvær med<br />
barnet / den unge under anbringelsen, samt økonomisk støtte til bedre bolig, herunder<br />
istandsættelse, flytning og indskud, samt betaling<br />
af mindre anskaffelser (f.eks. møbler).<br />
*** Opgørelsen omfatter både BR-København og forsøgsbydele<br />
Udover de allerede eksisterende aktiviteter omfatter de forebyggende foranstaltninger de 10 servicebutikker.<br />
Der budgetteres i 2002 med fortsatte stigninger i ydelser, der har til formål at forhindre at en<br />
anbringelse bliver aktuel, jf. tabellen ovenfor. For at tilpasse aktiviteten på det øvrige område<br />
forventes en reduktion af forbruget til økonomisk støtte og weekendaflastning tilsvarende.<br />
Døgnanbringelser<br />
Hvis en anbringelse uden for hjemmet er påkrævet råder Københavns Kommune over en bred vifte af forskelligartede<br />
tilbud: Døgninstitutioner, familiepleje, socialpædagogiske opholdssteder med videre. Der skelnes imellem
henholdsvis døgninstitutionsanbringelser og døgnplejeanbringelser (familiepleje og alternative anbringelser). Tabel<br />
2.5 dækker kun BR-København.
Tabel 2.5: Familiepleje- og alternative anbringelser<br />
Helårspladser<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Budget<br />
2001<br />
Budgetforslag<br />
2002<br />
Familiepleje 425 404 420<br />
Weekendaflastning<br />
82 87 90<br />
Alternative anbringelser * 205 205 205<br />
Ydelser i alt 712 696 715<br />
Økonomioversigt i 1.000 kr. **<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Budget<br />
2001<br />
Budgetforslag<br />
2002<br />
Familiepleje 105.391 110.000 120.000<br />
Gennemsnit familiepleje 248 272 286<br />
Døgnpleje i alt 214.664 214.209 215.000<br />
Gennemsnit samlede døgnpleje 301 308 301<br />
Kilde: Børn og Unge Systemet. Aktivitetsopgørelsen kan afvige fra aktivitetsopgørelsen i tidligere års budgetter grundet ny<br />
opgørelsesmetode. Ovenstående opgørelse er en nettoopgørelse hvor et barn der anbringes flere gange på samme år kun tæller<br />
én gang.<br />
* Indeholder Kost-/efterskole, værelse, hybel, kollegium, bofællesskaber, skibsprojekter, socialpædagogiske opholdssteder,<br />
værksteds-/ og produktionsskoler. Eksklusiv PSU-bofællesskaber, PSU-familiepleje, weekendaflastning og narkomaner i<br />
familiepleje.<br />
** Alle tal er anført i årets priser.<br />
Tabel 2.5 viser aktivitetsniveauet for familiepleje og alternative anbringelser i 2000, samt det forventede forbrug i 2002.<br />
Som det fremgår af tabellen er gennemsnitsprisen på både døgnpleje (familieplejeanbringelser og alternative<br />
anbringelser) steget vold<strong>som</strong>t de seneste år. Som følge heraf kunne der i 2000 konstateres et merforbrug på<br />
døgnplejeområdet på 25 mill. kr.<br />
I forbindelse med budgettet for 2002 foreslås det, at der etableres 10 nye typer af botilbud til udsatte børn og unge.<br />
Disse fordeles <strong>som</strong> 2 mindre boenheder á 5 pladser, der tilknyttes en døgninstitution. På denne måde kombineres de<br />
bedste elementer fra opholdsstederne (overskuelighed og nærhed) med de bedste elementer fra døgninstitutionerne<br />
(høj faglighed i form af psykolog og socialrådgiver mv.). Boenhederne vil derved udgøre en ny og efterspurgt type<br />
af behandlingstilbud. Boenhederne finansieres indenfor de 16,3 mill. kr. <strong>som</strong> er bevilget til demografi.<br />
Prisstigninger på familiepleje<br />
Hele anbringelse<strong>som</strong>rådet er under et betydeligt udgiftspres – og det gælder ikke bare Københavns Kommune.<br />
Aktiviteten er stort set uændret siden 1996, idet der i perioden 1996 til 2000 har været anbragt godt 600 helårsbørn i<br />
familiepleje og på de alternative opholdssteder. Udgifterne er i samme periode steget med 27 pct.<br />
På døgnplejeområdet steg Københavns Kommunes udgifter pr. anbragt barn 24 pct. mod kun 19<br />
pct. i resten af landet i perioden 1995-1999. De samlede udgifter på hele døgnplejeområdet i BR-<br />
København har været stort set uændret 1999-2000.<br />
Udgifterne forventes at fortsætte således, at ca. 7,5 mill. kr. alene vil blive anvendt til prisstigninger i 2002.<br />
Tabellen viser udviklingen i antallet af dag- og døgninstitutionspladser. Som det fremgår af tabellen er der en stigning i<br />
både antallet af døgninstitutionspladser og dagbehandlingstilbud.
Tabel 2.6: Døgninstitutionsanbringelser og dagbehandlingstilbud, forbrug og normering<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Budget<br />
2001<br />
Budgetforslag<br />
2002<br />
Normering<br />
Antal døgninstitutionspladser * 586 589 605<br />
Antal dagbehandlingstilbud 65 89 101<br />
Pladser i alt 651 678 706<br />
Ydelser til socialt truede børn og unge<br />
Antal døgnanbringelser for børn & unge med særlige behov ** 565 581 585<br />
Antal dagbehandlingstilbud *** 65 89 101<br />
Ydelser i alt 630 670 686<br />
Forbrug/budet i alt i 1.000 kr. *** 289.773 285.781 303.624<br />
Gennemsnit pr. helårsanbringelse 460 427 443<br />
Kilde: Døgnafregningsystemet for BR-bydele<br />
* Ekskl. PSU-pladser<br />
** Eksklusiv forbrug på handicapinstitutioner<br />
*** Beregnet udfra fuld belægning.<br />
Da Københavns Kommune i dag ikke råder over spædbørnspladser i selve København, er det besluttet at etablere en ny<br />
institution i selve byen med plads til 8 børn. Institutionen indrettes fleksibelt således, at den også kan bruges til<br />
mindre børn (0-5 år), hvis behovet efter spædbørnspladser falder i fremtiden. Etableringen af en ny<br />
spædbørnsinstitution skønnes at medføre en samlet anlægsudgift på 8 mill. kr. og en årlig driftsudgift på 6 mill. kr.<br />
Institutionen står færdig i foråret 2001.<br />
Der er i budget 2002 afsat 3 mill. kr. til en ny familieinstitution, hvis formål er at støtte udsatte familier i at tage ansvar<br />
for sit eget liv, så barnet sikres i sin udvikling og familien bliver samlet. Familieinstitutionen foreslås oprettet i<br />
forbindelse med spædbørnsinstitutionen, da de to institutioner har et naturligt samarbejde. Familieinstitutionen vil<br />
være et dagbehandlingstilbud med overnatningsmuligheder, hvor forældre til anbragte børn for en kortere periode<br />
kan bo på et værelse i en separat del af institutionen, og dermed være tæt på deres børn.<br />
Indsatsen for socialt truede unge<br />
Indsatsen for socialt truede unge består af tre hovedområder: Botilbud med voksenstøtte,<br />
rådgivningsindsats og tilbud om arbejde eller uddannelse.<br />
I et hybeltilbud, <strong>som</strong> kan være et alternativ til en ungdomspensionsplads, kan den unge bo alene<br />
med individuelt tilpasset voksenstøtte. Det er ideen, at unge tilbydes selvstændige eller mindre boenheder<br />
ud fra en faglig vurdering af, hvad der gavner den enkelte unges udvikling. Der ansættes<br />
voksne, der kender de unge, <strong>som</strong> arbejder med meget individualiserede planer og med svingende<br />
intensitet ud fra den unges behov. De voksne følger således de unge, <strong>som</strong> skal have en meningsfuld<br />
hverdag (arbejde og/eller uddannelse).<br />
I 2000 er oprettet hybeltilbud og sociale bofællesskaber svarende til 46 helårspladser for unge<br />
mellem 15 og 17 år. I den forbindelse blev området tilført 1,6 mill. kr. til udvikling af alternative,<br />
bydækkende botilbud. I år 2001 forventes oprettet yderligere 38 helårspladser, hvorved antallet af<br />
særlige botilbud til unge vil komme op på 180 helårspladser.<br />
Som et led i at etablere en Arbejds- og uddannelsesgaranti for unge under 18 år åbnede det bydækkende projekt<br />
Spydspidsen i april 2000. Målet er at etablere 100 arbejdspraktikpladser (revalidering med løntilskud) til de mest
marginaliserede unge. Herudover blev der etableret 4 nye ungerådgivninger, således at de 9 større BR-bydele alle<br />
har sin egen ungerådgivning.<br />
Omlægningen af aktivering<strong>som</strong>rådet vil desuden muliggøre en tættere tilknytning til Familie - og<br />
Arbejdsmarkedsforvaltningens øvrige aktiviteter for de unge.<br />
De unges misbrug af forskellige rusmidler er steget de senere år. I 2000 blev Tjek-Punkt udvidet<br />
med 3 medarbejdere, der har til opgave at etablere tilbud til helt unge misbrugere. Tjek-Punkt følger<br />
den unge over længere tid, eksempelvis før, under og efter en anbringelse på en<br />
døgninstitution/opholdssted. Der blev endvidere med støtte fra Socialministeriet ansat en<br />
projektpsykolog for en 3-årig periode, til at analysere og igangsætte initiativer omkring unge og<br />
misbrug.<br />
På baggrund af stigningen i de unges brug af rusmidler sættes 5,0 mill. kr. på ønskelisten til<br />
etablering af et fleksibelt behandlingstilbud, der kan tilbyde akut afgiftning, individuelle<br />
samtaleforløb, gruppeforløb og dagbehandlingsforløb for massivt misbrugende unge (specielt<br />
massivt hashmisbrugere), herunder tilbud om fysisk aktivitet, undervisning og arbejdspraktik.<br />
Grundlaget i behandlingstilbudet skal være voksenstøtte over længere tid med fokus på forankring i<br />
et almindeligt ungdomsliv. De unge skal ikke ”slippes” før de 4 elementer i et almindeligt ungeliv<br />
fungerer (stabil bosituation, netværk og stabil voksenkontakt, arbejde/uddannelse og en konstruktiv<br />
fritid).<br />
Der er det seneste år sket en markant skærpelse af den samfundsmæssige opmærk<strong>som</strong>hed på<br />
problemer omkring unge og kriminalitet, især i forbindelse med såkaldt ”gadebandekriminalitet”.<br />
Politiet har afsat meget betydelige ressourcer til en øget indsats overfor dette fænomen i de<br />
kommende år.<br />
Det må forventes at der allerede i indeværende folketingssamling med baggrund i<br />
arbejdsgrupperapporten fra Ekspertgruppen om Ungdomskriminalitet fremsættes lovforslag med<br />
skærpede krav til en hurtigere sagsbehandling når unge begår alvorlig kriminalitet.<br />
Herudover har forvaltningens egen Screeningsrapport af København City påpeget behovet for at<br />
styrke det målrettede opsøgende gadeplansarbejde i lokalområderne, hvor problemerne findes, og<br />
på behovet for at støtte de usikre unge piger <strong>som</strong> færdes i festmiljøerne i City. Der er behov for en<br />
hurtig, effektiv og synlig indsats på området.<br />
Det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens opfattelse at problemerne særligt koncentrerer sig<br />
om nedenstående tre hovedområder:<br />
Kriminalitet <strong>som</strong> begås af grupper af unge - den såkaldte ”gadebandekriminalitet”.<br />
Unge <strong>som</strong> bliver tiltrukket af kriminelle miljøer, først og fremmest ”Hashklubberne”.<br />
De unge usikre piger <strong>som</strong> færdes i festmiljøerne i City.<br />
På baggrund af ovenstående sættes 5,0 mill. kr. på ønskelisten til etablering af blandt andet en<br />
Gadeplans indsatsgruppe der på opfordring kan rykke ud til det enkelte lokalområde, dels for at yde<br />
støtte til at analysere problemet og dels for at lægge en strategi for hvordan det skal løses.
Tabel 2.7: Ungeindsatsen<br />
Aktivitetsoversigt<br />
Budget<br />
1998<br />
Antal<br />
helårspladser<br />
Budget<br />
1999<br />
Antal<br />
Helårspladser<br />
Faktiske antal<br />
brugere<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Antal<br />
helårspladser<br />
Budget<br />
2001<br />
Antal<br />
helårspladser<br />
Budget<br />
2002<br />
Antal<br />
helårspladser<br />
Hybler og alternative botilbud 51 83 98 56 92 129<br />
Skiftesporet og De 4 årstiders botilbud 7 13 22 13 13 13<br />
Udslusningsinstitutioner (hybeltilbud i<br />
døgninstitutionsregi)<br />
41 37 46 33 33 33<br />
Botilbud i alt 99 133 166 102 138 175<br />
Heldagsklasser 8 8 12 8 7 7<br />
Arbejds- og uddannelses aktiviteter * 23 38 90 35 49 83<br />
Arbejds- og uddannelsestilbud i alt 31 46 102 43 56 90<br />
Ungerådgivning ** 150 210 792 228 255 266<br />
Særlige tiltag *** 115 115 284 141 169 169<br />
Krise- samt psykologbehandling **** 241 241 1.661 223 231 231<br />
Rådgivningstilbud i alt ***** 506 566 2.737 592 655 666<br />
* Arbejds- og uddannelsesaktiviteter omfatter Wild Cars, Jobskolen og Spydspidsen. Spydspidsen åbnede 1.april 2000<br />
** I 2000 er der ungerådgivninger i de 9 større BR-bydele.<br />
*** Særlige tiltag omfatter Tjekpunktet, De vilde unge, Sjakkets aktivitetscenter, Den rullende redaktion og De 4 årstider.<br />
Sjakkets aktivitetscenter er i realiteten åben for alle, hvorfor det faktiske antal brugere i 2000 er så højt.<br />
**** Krise- og psykologbehandling omfatter Døgnkontakten og Ungdomsklinikken. Det faktiske antal brugere i 1999 inkluderer<br />
alle henvendelser.<br />
***** Ovenstående tabel dækker kun ungeindsatsen i BR-bydelene.<br />
I tabel 2.7 Ungeindsatsen er pladser på Ungdomspensioner ikke medregnet. Ungdomspensionerne<br />
er døgninstitutioner, og deres pladser indgår under det samlede tal for antal af døgnpladser, i tabel<br />
2.5 i budgetforslaget for 2002.<br />
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i 1999 nedlagde i alt 36 døgnpladser på<br />
ungdomspensionerne Kennedy-Gården (omdannet til dagtilbud) og Slesvigsgade (lukket), og i 2000<br />
39 pladser på Folehaven og Stærevej (begge lukket). I alt er nedlagt 75 pladser i 1999-2000.<br />
Sideløbende er oprettet hybler, alternative botilbud, De 4 Årstider, og Sønderbro sikret afdeling er<br />
blevet udvidet.<br />
Sammenfattende viser tabel 2.7, at der i 2001 og 2002 forventes nyoprettet i alt 46 nye botilbud i hybler eller alternative<br />
boformer til unge i Københavns Kommune. I samme periode udbygges den uddannelses- og arbejdsmæssige indsats<br />
med 100 pladser, lige<strong>som</strong> der samtidig sker en forøgelse af rådgivningstilbudene til de unge. Det gennemsnitlige<br />
hybeltilbud koster 110.200 kr. årligt.
Tabel 2.8: Budget 2001 og budgetforslag 2002.<br />
Beløb i 1.000 kr.<br />
Budget<br />
2001<br />
Budget<br />
2002<br />
Skiftesporet 1.000 1.030<br />
Alternative botilbud 3.700 3.811<br />
Botilbud i alt 4.700 4.841<br />
Heldagsklasser (Anneksskolen) * 825 850<br />
Wild cars ** 483<br />
Jobskolen *** 1.650 1.700<br />
Spydspidsen **** 10.186 10.492<br />
Arbejds- og uddannelses aktiviteter i alt 13.144 13.041<br />
Tjekpunkt ***** 4.075 4.197<br />
De Vilde unge 1.287 1.326<br />
Sjakkets aktivitetscenter 2.566 2.316<br />
Vip’erne (tidligere Den rullende redaktion) 1.240 1.277<br />
De 4 årstider 2.060 2.122<br />
Døgnkontakten 6.849 7.054<br />
Ungdomsklinikken 5.325 5.485<br />
Ungerådgivninger ****** 4.220 4.347<br />
Rådgivningstilbud i alt 27.622 28.871<br />
Bo-, uddannelses og rådgivningstilbud i alt. 45.466 46.753<br />
* Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen finansierer herudover 0.6 mill. kr.<br />
** Wild Cars vil i 2002 indgå under Sjakkets Aktivitetscenter<br />
*** Nedlægges i nuværende form<br />
**** Finansieres af revalideringsmidler samt ministerielle puljer<br />
***** I budgettet indgår også midler til udviddet følgeskab<br />
****** Inklusiv ministerielle puljer<br />
SPECIFIKATION<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
3.01.1 , 3.07.1, 3.10.1, 3.11.1. og 3.72.1 Skoleudgifter m.v.<br />
Disse poster omfatter udgifter til undervisning m.v. af børn anbragt udenfor Københavns Kommune<br />
Udgifter til skole- og fritidsordninger er en afledt konsekvens af anbringelser af børn udenfor<br />
Københavns Kommune. I tilknytning til skoler og afdelinger for børn og unge med vidtgående<br />
handicap er der ansat fysio- og ergoterapeuter samt sygehjælpere.<br />
5.20.1 Døgnpleje<br />
Døgnpleje omfatter udgifter til børn og unge anbragt i familiepleje eller alternative anbringelser, en<br />
alternativ anbringelse er for eksempel kost- eller efterskoler, hybler, bofællesskaber o.s.v. Området<br />
forøges med 31 mill. kr. fra demografien til imødekommelse af forventet stigende aktivitet.<br />
5.21.1. Forebyggende foranstaltninger<br />
Funktionen omfatter udgifter til foranstaltninger, der forebygger en anbringelse. Der kan<br />
eksempelvis ydes konsulentbistand til familien, familiebehandling og gives økonomisk støtte.<br />
5.23.1 og 5.23.2 Døgninstitutioner for børn og unge
Funktionen omfatter udgifter til børn og unge anbragt i døgninstitutioner.<br />
Københavns kommune råder aktuelt over 30 døgninstitutioner, en sikret afdeling og 2<br />
dagbehandlingsinstitutioner.
5.46.1 Rådgivningsinstitutioner<br />
Funktionen omfatter udgifter til akut bistand, rådgivning og behandling til børn, unge og deres<br />
familier. Rådgivningsinstitutionerne understøtter således lokalcentrenes arbejde.<br />
6.51.1. Administrationsvederlag til tilsyn og administration<br />
Funktionen omfatter udgifter til plejehjemsforeninger, der har tilsyn og administrationsopgaver i<br />
forbindelse med anbringelse af børn i familiepleje.<br />
Desuden konteres udgifter til administration i de lokale centres team for børnefamilier med særlige<br />
behov.<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
5.23.3 Døgninstitutioner for børn og unge<br />
Bevilling: Voksne med behov for serviceydelser, drift<br />
Bevilling: Voksne med behov for serviceydelser, BR-Kommunen<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
0.12.1 Erhvervsejendomme 37.654 22.598 15.056 15.186 28.171<br />
5.40.1 Revalideringsinstitutioner 129.142 54.959 74.183 73.962 49.738<br />
5.60.1 Introduktionsprogram m.v. 91.289 163.528 -72.239 -37.767 -74.091<br />
5.97.1 Arbejdsformidling 16.301 0 16.301 16.409 22.395<br />
5.98.1 Beskæftigelsesordninger 220.372 4.430 215.942 176.460 172.209<br />
5.98.2 Beskæftigelsesordninger 0 114.475 -114.475 -78.328 -97.133<br />
6.51.1 Administration 162.264 1.846 160.418 141.917 143.138<br />
Bevilling i alt 657.022 361.836 295.186 307.839 244.427<br />
Total 657.022 361.836 295.186 307.839 244.427
Bevilling: Voksne med behov for serviceydelser, Forsøgsbydelene<br />
Indre Østerbro Budgetforslag 2002 Budget<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
5.40.1 Revalideringsinstitutioner 0 0 0 0<br />
5.60.1 Introduktionsprogram m.v. -407 0 -407 -407<br />
5.97.1 Arbejdsformidling 1.515 0 1.515 1.545<br />
5.98.1 Beskæftigelsesordninger 12.159 0 12.159 12.244<br />
5.98.2 Beskæftigelsesordninger -5.008 0 -5.008 -5.008<br />
I alt 8.259 0 8.259 8.374<br />
Effektivitetsbesparelse 115<br />
Budget inklusiv effektivitetsbesparelse 8.259<br />
Nørrebro Budgetforslag 2002 Budget<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
5.40.1 Revalideringsinstitutioner 204 0 204 204<br />
5.60.1 Introduktionsprogram m.v. 0 0 0 0<br />
5.97.1 Arbejdsformidling 3.097 0 3.097 3.157<br />
5.98.1 Beskæftigelsesordninger 11.058 0 11.058 11.128<br />
5.98.2 Beskæftigelsesordninger -5.179 0 -5.179 -5.179<br />
I alt 9.180 0 9.180 9.310<br />
Effektivitetsbesparelse 130<br />
Budget inklusiv effektivitetsbesparelse 9.180<br />
Kgs. Enghave Budgetforslag 2002 Budget<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
5.40.1 Revalideringsinstitutioner 296 0 296 296<br />
5.60.1 Introduktionsprogram m.v. -1 0 -1 -1<br />
5.97.1 Arbejdsformidling 606 0 606 617<br />
5.98.1 Beskæftigelsesordninger 9.211 0 9.211 9.265<br />
5.98.2 Beskæftigelsesordninger -4.620 0 -4.620 -4.620<br />
I alt 5.492 0 5.492 5.557<br />
Effektivitetsbesparelse 65<br />
Budget inklusiv effektivitetsbesparelse 5.493
Valby Budgetforslag 2002 Budget<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
5.40.1 Revalideringsinstitutioner 459 0 459 459<br />
5.60.1 Introduktionsprogram m.v. 0 0 0 0<br />
5.97.1 Arbejdsformidling 1.147 0 1.147 1.169<br />
5.98.1 Beskæftigelsesordninger 11.261 0 11.261 11.355<br />
5.98.2 Beskæftigelsesordninger -3.261 0 -3.261 -3.261<br />
I alt 9.606 0 9.606 9.722<br />
Effektivitetsbesparelse 116<br />
Budget inklusiv effektivitetsbesparelse 9.606<br />
Oplysningsskema alle 15 bydele: Voksne med behov for serviceydelser, drift<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
0.12.1 Erhvervsejendomme 37.654 22.598 15.056 15.186<br />
5.40.1 Revalideringsinstitutioner 130.101 54.959 75.142 74.921<br />
5.60.1 Introduktionsprogram m.v. 145.789 218.436 -72.647 -38.175<br />
5.97.1 Arbejdsformidling 22.666 0 22.666 22.897<br />
5.98.1 Beskæftigelsesordninger 264.061 4.430 259.631 220.452<br />
5.98.2 Beskæftigelsesordninger 0 132.543 -132.543 -96.396<br />
6.51.1 Administration 162.264 1.846 160.418 141.917<br />
Total 762.535 434.812 327.723 340.802<br />
VOKSNE MED BEHOV FOR SERVICEYDELSER, drift<br />
Målgruppe<br />
Bevilling<strong>som</strong>rådet omfatter tilbud til voksne, der står udenfor arbejdsmarkedet, og har behov for et job, et aktiveringseller<br />
revalideringstilbud, og <strong>som</strong> samtidigt modtager kontanthjælp eller sygedagpenge, samt voksne der modtager<br />
øvrige sociale sikringsydelser.<br />
De kommunale tilbud og ydelser leveres både fra service- og voksenteamet i lokalcentrene samt fra Center for<br />
Aktivering og Beskæftigelse (CAB) og forsøgsbydelene. I 2000 overtog CAB udbetalingsansvaret for de<br />
aktiveringsparate borgere. De lokale centre varetager således alene indsatsen for de ledige, der ikke umiddelbart kan<br />
deltage i en arbejdsmarkedsrettet aktivering. Denne gruppe af kontanthjælpsmodtagere tilknyttes f.eks. en række<br />
mere målgruppeorienterede projekter (gråzoneprojekter), hvor indsatsen i nogle tilfælde koordineres med
ehandlingstilbud. Virk<strong>som</strong>hedsrevalidering, fleks- og skånejob samt forrevalidering er også vigtige redskaber i<br />
forhold til gruppen.<br />
I løbet af 2001 vil forvaltningen udarbejde forslag til en målgruppeorganisering af aktivering<strong>som</strong>rådet, der omfatter<br />
såvel de 4 forsøgsbydele, <strong>som</strong> de nuværende aktiviteter i CAB og på lokalcentrene, for herved at drage nytte af<br />
erfaringen i forsøgsbydelene og tydeliggøre, at aktiveringsindsatsen er målrettet til unge indvandrere og særligt<br />
udsatte så<strong>som</strong> stofmisbrugere, handicappede og psykisk syge.<br />
En del af aktiviteterne i CAB er hidtil blevet gennemført med støtte fra EU-midler. Midlerne anvendes til aktiviteter,<br />
der kan bringe ledige ud af det offentlige forsørgelsessystem, og alene til at højne kvaliteten af aktiviteterne, ikke til<br />
en forøgelse af aktivitetsniveauet.<br />
Med forsøgsbydelenes tilbageførsel er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budgetramme på bevilling<strong>som</strong>rådet<br />
blevet øget tilsvarende. Det skal bemærkes, at det indtil videre er uafklaret hvilke opgaver, der skal løses centralt<br />
eller decentralt. Dette afgøres efter en høringsrunde med forsøgsbydelene. De enkelte forsøgsbydeles budget er<br />
derfor indlagt særskilt.<br />
I henhold til sektorplanen rettes arbejds- og beskæftigelsesindsatsen i 2002 imod følgende indsat<strong>som</strong>råder:<br />
Ledige med særlige behov<br />
Arbejdspladsfastholdelse (Det rummelige arbejdsmarked)<br />
Etniske minoriteter<br />
Det er ikke muligt at målgruppeopdele administration<strong>som</strong>kostningerne i forsøgsbydelene i 2002.<br />
Målsætning<br />
Den overordnede målsætning for indsatsen er, ”at sikre kontanthjælpsmodtagere en plads på arbejdsmarkedet enten på<br />
almindelige eller på særlige vilkår samt medvirke til at fastholde beskæftigede, der er truet af udstødning, på<br />
arbejdsmarkedet”.<br />
Mål<br />
I 2002 fokuseres indsatsen således især om følgende mål:<br />
• Andelen af kontanthjælpsmodtagere i et aktivt tilbud forøges fra de nuværende 30 pct. til 35 pct.<br />
• 60 pct. af deltagerne i særlige aktiveringsprojekter eller forrevalidering kommer videre i<br />
ordinært arbejde, ordinær uddannelse, støttet beskæftigelse, arbejdsmarkedsrettet aktivering eller<br />
revalidering.<br />
• Kontanthjælpsgraden blandt etniske minoriteter nedbringes fra 28 pct. til 20 pct. i perioden 2000-<br />
2002.<br />
• Mindst 80 pct. af udlændinge omfattet af integrationsprogrammet modtager enten undervisning,<br />
aktivering eller begge dele<br />
• Den gennemsnitlige varighed pr. sygedagpengesag for alle løbende sager nedbringes fra de<br />
nuværende 36 uger til 33 uger.<br />
Vigtige instrumenter i at realisere disse mål er virk<strong>som</strong>hedsrevalidering og arbejdspladsfastholdelse.
Kommende udfordringer<br />
Ledigheden i Københavns Kommune er faldet markant i de senere år og ligger nu på niveau med landsgennemsnittet.<br />
Antallet af kontanthjælpsmodtagere er også faldende, men udgør fortsat en meget betydelig gruppe.<br />
Én af udfordringerne i de kommende år består således i fortsat at tilpasse Københavns Kommunes indsats til<br />
ændringerne på arbejdsmarkedet og ændringerne i målgruppens sammensætning. Det vil sige målrette indsatsen<br />
imod de kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed (psykisk lidelse, handicappede, misbrug,<br />
kriminalitet, hjemløshed), og <strong>som</strong> skal tilbydes en særlig indsats for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.<br />
Der kræves derfor en ændret organisering af beskæftigelse<strong>som</strong>rådet, <strong>som</strong> i højere grad afspejler at aktiveringsindsatsen<br />
omhandler målgrupper, <strong>som</strong> ikke umiddelbart er parate til arbejdsmarkedet. Det betyder også, at der skal ske en<br />
udvikling af metoder, <strong>som</strong> befinder sig i grænselandet mellem aktivering og behandling.<br />
Med hensyn til organiseringen bør indsatsen i højere grad indrettes efter målgrupperne.<br />
Ledige <strong>som</strong> ikke behersker dansk (sprog og aktivering).<br />
Ledige <strong>som</strong> har andre sociale problemer end ledighed. Typisk personer, <strong>som</strong> har været på kontanthjælp i gennem<br />
en årrække. Der vil her være grænseflader til psykisk syge- og misbrugsbehandlingen.<br />
Unge ledige. Ungeindsatsen skal indvolvere kriminalitetsforebyggende foranstaltninger samt uddannelse f.eks. i<br />
samarbejde med skolernes erhvervsledere.<br />
Indsatsen bør drage nytte af de erfaringer der er indhentet fra de beskæftigelsesprojekter, der er i forsøgsbydelene.<br />
Hvis antallet af kontanthjælpsmodtagere skal nedbringes yderligere, er det formentlig blandt gruppen af etniske<br />
minoriteter på kontanthjælp, hvor de største resultater kan opnås igennem en aktiv indsats. Derfor er gruppen også et<br />
særligt foku<strong>som</strong>råde i sektorplanen for arbejdsmarked<strong>som</strong>rådet, og en stor udfordring i 2002 bliver at nedbringe<br />
kontanthjælpsgraden for denne gruppe.<br />
Omprioriteringer i forhold til budget 2001<br />
I 2002 vil indtægterne vedrørende de sociale grundtilskudsmidler til integration<strong>som</strong>rådet blive forøget med 26,8 mill.<br />
kr.. De øgede indtægter afsættes til at imødekomme stigende tilgang af indvandrere på forvaltningens områder<br />
herunder især anbringelse af børn og unge, samt hjemløse, stofmisbrugere, administration i lokalcentrene og psykisk<br />
syge. Til beskæftigelse<strong>som</strong>rådet afsættes 11,4 mill. kr. til en forstærket sprog- og beskæftigelsesindsats.<br />
Danskundervisning <strong>som</strong> 2. sprog indgår i dag <strong>som</strong> et aktiveringstiltag. Der vil i 2002 ske en mere målrettet opfølgning<br />
på denne undervisning.<br />
Budgetforudsætninger<br />
På det lovbundne område er budgettet beregnet ud fra de forventede ændringer i antallet af helårsmodtagere.<br />
Forudsætningerne for budgetforslaget er et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere i 2002 i forhold til regnskab<br />
2000 på en procent.
Tabel 3.1. viser antallet af modtagere af forsørgelsesydelser i lokalcentrenes serviceteam og CAB.<br />
Tabel 3.1. Forsørgelsesydelser i serviceteam og CAB<br />
Aktivitetsoversigt<br />
Antal helårsmodtagere<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Budget<br />
2001<br />
Budgetforslag<br />
2002<br />
Ændring<br />
Løntilskud (revalidering) 126 200 262 62<br />
Revalidering 1.251 1.090 1.277 187<br />
Kontanthjælp under forrevalidering. 531 800 574 -226<br />
Aktivering af under 30 årige 1.402 1.120 1.398 278<br />
Aktivering af over 30 årige 2.039 1.850 2.189 439<br />
Aktiv forsørgelse i alt 5.349 5.060 5.700 740<br />
Passiv forsørgelse i alt 8.055 7.279 7.499 220<br />
Sygedagpengemodtagere * 2.866 2.829 2.828 -1<br />
Førtidspension 0 0 7.530 7.530<br />
Orlovsydelse 69 150 70 -80<br />
Anden forsørgelse i alt 2.935 2.979 10.428 7.449<br />
Integrations lovs flygtninge 392 607 822 215<br />
Antal helårsmodtagere på forsørgelsesydelser i alt 16.731 15.925 24.449 8.624<br />
* Ekskl. Lønmodtagere hos forsikrede arbejdsgivere og modtagere af dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
0.11 Beboelse<br />
Udgifter og indtægter i forbindelse med boligplacering af udlændinge efter lov om integration af udlændinge i Danmark<br />
registreres på denne funktion. Her registreres ligeledes udgifter og indtægter i forbindelse med boligplacering af<br />
flygtninge, der har fået opholdstilladelse før 1. januar 1999<br />
0.12.Erhvervsejendomme<br />
Driftsudgifter og -indtægter vedrørende ejendomme, der anvendes i forbindelse med varetagelse af<br />
konkrete kommunale og amtskommunale opgaver, registreres på funktionerne vedrørende disse områder.<br />
Endvidere registreres driften af den brune kødby samt entrepriseudgifter i forbindelse med<br />
beskæftigelsesindsatsen.<br />
5.40 Revalidering, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud<br />
På denne funktion registreres:<br />
Udgifter og indtægter vedrørende den amtskommunale revalideringsindsats, herunder arbejdsprøvning,<br />
erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter, optræning, jf. § 68 i lov om aktiv<br />
socialpolitik.<br />
Udgifter til erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser og jobindslusningsprojekter<br />
efter § 48 i lov aktiv politik.<br />
Udgifter til uddannelse af kontanthjælpsmodtagere <strong>som</strong> led i aktivering, forrevalidering eller<br />
frivillig aktivitet.<br />
Lønudgifter til personer i fleksjob og skånejobs på amtskommunale revalideringsinstitutioner og<br />
beskyttede værksteder.
Udgifter og indtægter vedrørende beskyttet beskæftigelse til personer under 67 år med betydelig<br />
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, jf. § 87, stk. 1 og 4 i<br />
lov om social service.
5.60 Introduktionsprogram<br />
Denne funktion omfatter.<br />
Udgifter og indtægter vedrørende introduktionsprogrammet for udlændinge omfattet af<br />
integrationsloven.<br />
Udgifter til danskundervisning for personer omfattet af lov om undervisning i dansk <strong>som</strong><br />
andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre.<br />
Tilskud, der ydes i den 3-årige periode efter introduktionsperioden.<br />
Tilskud til dækning af manglende refusion af introduktionsydelsen på 5.61<br />
5.98. Beskæftigelsesordninger<br />
Denne funktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende den kommunale beskæftigelses- og uddannelsesindsats,<br />
herunder lønudgifter ved jobtræning (løntilskudsjob) i kommunale virk<strong>som</strong>heder. Beskæftigelsesindsatsen<br />
(aktivering) varetages af CAB i BR-kommunen.<br />
6.51.1 Administration m. v.<br />
Udgifterne vedrører administration i lokalcentrenes serviceteam. Desuden indeholder budgettet<br />
administrationen af arbejdsmarked<strong>som</strong>rådet i CAB.
Bevilling: Voksne med særlige behov, drift og anlæg<br />
Bevilling: Voksne med særlige behov, BR-Kommunen<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
0.13.1 Andre faste ejendomme 2.303 140 2.163 2.190 764<br />
5.32.1 Pleje og oms. mv. ældre<br />
og handicappede<br />
57.307 8.166 49.141 49.363 79.420<br />
5.40.1 Revalidering, beskyttet<br />
beskæftigelse,<br />
aktivetets- og<br />
samværstilbud<br />
54.292 10.718 43.574 43.800 37.726<br />
5.42.1 Botilbud mv. til pers.<br />
med særlige sociale<br />
problemer<br />
158.888 51.179 107.709 107.209 109.307<br />
5.42.2 Botilbud mv. til pers.<br />
med særlige sociale<br />
problemer<br />
0 66.701 -66.701 -67.486 -75.300<br />
5.50.1 Botilbud til<br />
længerevarende ophold<br />
0 0 0 57.681 0<br />
5.52.1 Kommunale botilbud til<br />
midlertidigt ophold for<br />
pers. med særlige behov<br />
39.048 2.843 36.205 10.228 12.788<br />
5.53.1 Kontaktperson- og<br />
ledsagerordninger<br />
13.286 0 13.286 14.664 12.552<br />
5.55.1 Botilbud til<br />
længerevarende ophold<br />
for sindslidende<br />
263.064 0 263.064 240.353 253.112<br />
5.56.1 Amtskommunale<br />
botilbud til midlertidige<br />
ophold<br />
7.897 0 7.897 0 1.256<br />
5.60.1 Introduktionsprogram<br />
mv.<br />
0 12.506 -12.506 -3.168 0<br />
5.99.1 Øvrige sociale formål 26.008 0 26.008 25.436 13.888<br />
6.51.1 Administration 49.825 0 49.825 52.868 51.380<br />
Bevilling i alt<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
671.918 152.253 519.665 533.136 496.894<br />
5.42.3 Botilbud mv. til pers.<br />
med særlige sociale<br />
problemer<br />
31.420 0 31.420 1.788 1<br />
5.52.3 Kommunale botilbud til<br />
midlertidigt ophold for<br />
3.408 0 3.408 3.448 0
pers. med særlige behov<br />
5.55.3 Botilbud til<br />
længerevarende ophold<br />
for sindslidende<br />
2.038 0 2.038 2.062 12.842<br />
Bevilling i alt 36.866 0 36.866 7.297 12.843<br />
Total 708.784 152.253 556.531 540.434 509.737
Bevilling: Voksne med særlige behov, Forsøgsbydelene<br />
Indre Østerbro Budgetforslag 2002 Budget<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
5.32.1 Pleje og oms. mv. ældre<br />
og handicappede<br />
7.989 0 7.989 8.161<br />
I alt 7.989 0 7.989 8.161<br />
Effektivitetsbesparelse 172<br />
Budget inklusiv effektivitetsbesparelse 7.989<br />
Nørrebro Budgetforslag 2002 Budget<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
5.32.1 Pleje og oms. mv. ældre<br />
og handicappede<br />
8.453 0 8.453 8.621<br />
I alt 8.453 0 8.453 8.621<br />
Effektivitetsbesparelse 168<br />
Budget inklusiv effektivitetsbesparelse 8.453<br />
Kgs. Enghave Budgetforslag 2002 Budget<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
5.32.1 Pleje og oms. mv. ældre<br />
og handicappede<br />
6.999 0 6.999 7.133<br />
I alt 6.999 0 6.999 7.133<br />
Effektivitetsbesparelse 134<br />
Budget inklusiv effektivitetsbesparelse 6.999<br />
Valby Budgetforslag 2002 Budget<br />
2001
Alle beløb er opgjort i 2002 prisog<br />
lønniveau.<br />
5.32.1 Pleje og oms. mv. ældre<br />
og handicappede<br />
Udgifter<br />
1.000 kr.<br />
Indtægter<br />
1.000 kr.<br />
Netto<br />
1.000 kr.<br />
Netto<br />
1.000 kr.<br />
11.647 0 11.647 11.886<br />
I alt 11.647 0 11.647 11.886<br />
Effektivitetsbesparelse 239<br />
Budget inklusiv effektivitetsbesparelse 11.647
Oplysningsskema alle 15 bydele: Voksne med særlige behov, drift og anlæg<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
0.13.1 Andre faste ejendomme 2.303 140 2.163 2.190<br />
5.32.1 Pleje og oms. mv. ældre<br />
og handicappede<br />
92.395 8.166 84.229 85.164<br />
5.40.1 Revalidering, beskyttet<br />
beskæftigelse,<br />
aktivetets- og<br />
samværstilbud<br />
54.292 10.718 43.574 43.800<br />
5.42.1 Botilbud mv. til pers.<br />
med særlige sociale<br />
problemer<br />
158.888 51.179 107.709 107.209<br />
5.42.2 Botilbud mv. til pers.<br />
med særlige sociale<br />
problemer<br />
0 66.701 -66.701 -67.486<br />
5.50.1 Botilbud til<br />
længerevarende ophold<br />
0 0 0 57.681<br />
5.52.1 Kommunale botilbud til<br />
midlertidigt ophold for<br />
pers. med særlige behov<br />
39.048 2.843 36.205 10.228<br />
5.53.1 Kontaktperson- og<br />
ledsagerordninger<br />
13.286 0 13.286 14.664<br />
5.55.1 Botilbud til<br />
længerevarende ophold<br />
for sindslidende<br />
263.064 0 263.064 240.353<br />
5.56.1 Amtskommunale<br />
botilbud til midlertidige<br />
ophold<br />
7.897 0 7.897 0<br />
5.60.1 Introduktionsprogram<br />
mv.<br />
0 12.506 -12.506 -3.168<br />
5.99.1 Øvrige sociale formål 26.008 0 26.008 25.436<br />
6.51.1 Administration 49.825 0 49.825 52.868<br />
Oplysningsskema i alt<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
707.006 152.253 554.753 568.937<br />
5.42.3 Botilbud mv. til pers.<br />
med særlige sociale<br />
problemer<br />
31.420 0 31.420 1.788<br />
5.52.3 Kommunale botilbud til<br />
midlertidigt ophold for<br />
pers. med særlige behov<br />
3.408 0 3.408 3.448<br />
5.55.3 Botilbud til 2.038 0 2.038 2.062
længerevarende ophold<br />
for sindslidende<br />
Oplysningsskema i alt 36.866 0 36.866 7.297<br />
Total 743.872 152.253 591.619 576.235<br />
Med forsøgsbydelenes tilbageførsel er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budgetramme på bevilling<strong>som</strong>rådet<br />
blevet øget tilsvarende. Da forsøgsbydelene ikke har haft den samme målgruppeinddeling af indsatsen <strong>som</strong> i<br />
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, er de enkelte forsøgsbydeles budget beskrevet særskilt. Budgettet til pleje<br />
og omsorg af ældre og handicappede er samlet på budgetområde 6 Handicappede.<br />
VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV, drift<br />
Budgetområde 4 omfatter psykisk syge, hjemløse samt det boligsociale område.<br />
Fælles for grupperne er at sikre de bedst mulige fysiske rammer samt at yde den nødvendige støtte<br />
til at fastholde beboerne i de ændrede boligformer. For psykiske syge er de tidligere meget lange<br />
ophold på psykiatriske hospitalsafdelinger i stigende grad afløst af ambulante behandlingsformer.<br />
Den primære opgave er derfor at sikre det nødvendige antal pladser i forbindelse med udslusningen<br />
til bofællesskaber og bocentre samt efteruddannelse af personale til de nye boformer.<br />
De hjemløse udgør en ikke særligt homogen gruppe <strong>som</strong> omfatter såvel traditionelle hjemløse <strong>som</strong><br />
hjemløse, der vanskeligt kan placeres i egen bolig. For sidstnævnte gruppe er der tale om et meget<br />
varieret boligtilbud, der ofte inkluderer forskellige former for pleje og omsorg.<br />
Den boligsociale indsats retter sig mod familier og enlige med et påtrængende boligsocialt behov<br />
samt mod marginaliserede grupper <strong>som</strong> har behov for støtte og integration i boligområdet.<br />
Målsætninger<br />
Psykisk syge:<br />
Målet med indsatsen er, at tilbyde hjælp og støtte tidligt i et sygdomsforløb, så sindslidende københavnere ikke isoleres<br />
og udvikler tiltagende sygelig adfærd. Tilbudene skal være synlige og tilgængelige, således at det opleves<br />
overskueligt og koordineret af brugeren.<br />
Mål<br />
Der er udarbejdet sektorplaner for områderne psykisk syge og hjemløse for årene 2000-2003.<br />
Sektorplanen indeholder konkrete kvalitative og kvantitative målsætninger for kommunens tilbud<br />
til psykisk syge, bl.a:<br />
Psykisk syge med behov for særlig boform tilbydes bolig indenfor 3 måneder fra<br />
visitationstidspunktet.<br />
Af de psykisk syge, <strong>som</strong> får et særligt botilbud, skal 90 pct. af brugerne og deres pårørende være<br />
enig i, at boligen opfylder deres behov.<br />
Psykisk syge med et behov for omsorg og pleje tilbydes støtte i egen bolig indenfor en uge.
Psykisk syge, der ønsker at få afprøvet deres erhvervsevne, tilbydes arbejde eller beskæftigelse<br />
på særlige vilkår indenfor 3 måneder<br />
Principper for pårørendepolitikken implementeres lokalt.<br />
I sektorplanen for psykisk syge indgår der følgende handlingsplan for indsatsen i planperioden:<br />
Etablering af 140-160 botilbudspladser samt konvertering af <strong>som</strong>atiske plejehjemspladser.<br />
Omlægning og udvikling af samværs- og aktivitetstilbud. Udvikling af flere målrettede<br />
beskæftigelsestilbud til psykisk syge ved etablering af Virk<strong>som</strong>hed - København.<br />
Udarbejdelse af en samarbejdsaftale med H:S, der beskriver konkrete retningslinier for<br />
ansvarsfordeling og samarbejde lokalt.<br />
Implementering af skriftlige sociale handleplaner under Team for voksne.<br />
Tidlig indsats overfor unge psykisk syge med henblik på en afklaring og/eller fastholdelse af<br />
deres uddannelsessituation.<br />
Aktiviteter og målgrupper<br />
Psykisk syge<br />
Der skønnes at være omkring 17.000 til 19.000 psykisk syge personer i København. Heraf<br />
skønnes det, at ca. 7.000 til 9.000 udgør en potentiel brugergruppe af kommunens sociale tilbud<br />
udover forsørgelsesydelser.<br />
Et væsentligt tema er fortsat udbygning af botilbud til psykisk syge med vægt på bofællesskaber og<br />
støtte i egen bolig. I forbindelse med budgetforlig 2000 blev der bevilget 15 mill. kr. i år 2000 og 25<br />
mill. kr pr. år i 2002 og 2003 til etablering af ca. 150 nye botilbud. Af disse er 120 pladser<br />
realiseret. Udbygningsplanen er på kort sigt med til at forbedre ventelistesituationen, men der er<br />
stadig behov for flere botilbud samt tilbud om støtte i egen bolig.<br />
Udbygningsplanen rummer forslag til konkrete projekter vedrørende yderligere 28 pladser.<br />
Realiseringen forudsætter imidlertid en permanent udvidelse af driftsbudgettet fra 25,2 mill. kr. i<br />
2003 med 6 mill. kr.<br />
Tabel 4.1: Botilbud til psykisk syge<br />
Aktivitetsoversigt<br />
Ultimo<br />
1997<br />
Ultimo<br />
1998<br />
Ultimo<br />
1999<br />
2000-2003<br />
Bocentre og bosteder 686 689 697 758*<br />
Bofællesskaber 145 177 208 267<br />
Støtte i egen bolig 120 120 202 202<br />
I alt 951 986 1.107 1.227<br />
Kilde: Egne opgørelser<br />
* Heri indgår en kapacitetsforøgelse for Københavnske borgere på ca. 30 pladser <strong>som</strong> følge af hjemtagningen af borgere fra<br />
Frederiksberg Kommune.<br />
De tidligere meget lange, til tider livslange ophold på de psykiatriske hospitalsafdelinger er i<br />
stigende grad afløst af kortere behandlingsforløb og ambulant behandling, dels på psykiatriske<br />
sengeafdelinger, dels i de distriktspsykiatriske centre. Denne udvikling har især gjort sig<br />
gældende på Sct. Hans Hospital, hvor der gennem de seneste 20 år er sket en reduktion i antallet<br />
af sengepladser fra ca. 2.000 sengepladser til de ca. 500 pladser, <strong>som</strong> hospitalet i dag råder over.
I forbindelse med udskrivningen af psykisk syge fra hospitalet til egen bolig, er der behov for<br />
personalemæssig støtte med henblik på at forebygge genindlæggelse eller anbringelse i et særligt<br />
botilbud.<br />
Sideordnet er der siden 1987 sket et fald i antallet af boliger på bocentrene. Det skyldes først og<br />
fremmest, at flersengsstuer er blevet omdannet til ensengsstuer, så alle beboere på de socialpsykiatriske<br />
bocentre og bosteder i dag har eneværelser. Det samlede antal beboere på bocentrene<br />
har været stærkt faldende - fra 1.165 beboere til de ca. 700, <strong>som</strong> bor der i dag.<br />
Tabel 4.2: Botilbud til psykisk syge – pris pr. plads<br />
Beløb i 1.000 kr. (Løbende priser) 1997 1998 1999 2000 2001<br />
Socialpsykiatriske bocentre 325 328 335 346 354<br />
Socialpsykiatriske bosteder 243 245 250 253 259<br />
Bofællesskaber/solistboliger 117 111 115 119 123<br />
Støtte i egen bolig 37 38 40 42 43<br />
Kilde: Egne opgørelser<br />
Ændringen af beboersammensætningen på de socialpsykiatriske bocentre stiller krav om en øget<br />
specialisering og dermed også en opkvalificering af personalet i form af videreuddannelse m.v.<br />
Generelt er personalet på centrene ved at flytte sig fra en sygdoms- og plejeorienteret indsats hen<br />
imod en mere pædagogisk, udviklingsorienteret indsats. Der er derfor behov for kvalitetsudvikling<br />
og efteruddannelse af personalet på de socialpsykiatriske bocentre.<br />
I forbindelse med vedtagelsen af budget 2000 blev der bevilget midler til etablering af 83 bocenterlignende boliger og<br />
67 bofællesskabslignende boliger over en 3-årig periode. Der er desuden blevet etableret flere tilbud om støtte i egen<br />
bolig inden for team for voksne. Der vil dog fortsat være behov for udbygning med tilbud om støtte i egen bolig, bl.a.<br />
<strong>som</strong> en forebyggende foranstaltning overfor efterspørgslen efter mere ressourcekrævende specialiserede botilbud.
Tabel 4.3: Udbygningsplanen<br />
Antal 2000 2001 2002 2003 I alt<br />
Budgetteret antal boliger 140-160<br />
Realiserede antal boliger 51 57 6 5 120<br />
Kilde: Egen opgørelse<br />
Tabel 4.4: Ansøgninger og venteliste til bocentre og bosteder<br />
Antal 1995 1996 1997 1998 1999 2000<br />
Godkendte ansøgninger (efterspørgsel) 160 153 117 121 155 127<br />
Ventende ultimo året 38 55 53 68 89 93<br />
Heraf ventende på hospital 15 30 33 48 55 65<br />
Indflytninger (udbud) 126 114 101 93 110 76<br />
Kilde: VI-systemet<br />
Tabel 4.5: Venteliste til bofællesskaber/solistboliger<br />
Antal 1995 1996 1997 1998 1999 2000<br />
Godkendte ansøgninger (efterspørgsel) 41 50 57 57 60 92<br />
Ventende ultimo året 19 36 42 70 87 93<br />
Indflytninger (udbud) 39 41 42 31 35 20<br />
Kilde: VI-systemet<br />
For begge typer af botilbud er der i løbet af 2000 sket en mindre stigning i ventelisterne. Når<br />
ventelisterne imod forventning ikke er reduceret, skyldes det dels, at fraflytningen fra bocentrene til<br />
lettere boformer ikke er sket i tilstrækkeligt omfang, dels at beboerne i dag er yngre end tidligere og<br />
derfor opholder sig længere på bocentrene. I prognosen for 2000 er det endvidere forudsat, at de<br />
første botilbud, <strong>som</strong> er etableret i henhold til udbygningsplanen, kunne tages i anvendelse i 2000.<br />
Ibrugtagningen er først påbegyndt pr. 1. januar 2001. Ved udgangen af 2000 ventede 93 personer på<br />
plads i et bocenter /bosted, mens ligeledes 93 personer ventede på plads i et bofællesskab eller en<br />
solistbolig.<br />
Ved udgangen af 2001 forventes dette reduceret til henholdsvis 60 og 70 personer, <strong>som</strong> konsekvens<br />
af de gennemførte udbygninger. Afviklingen af denne venteliste skønnes at ville koste 89 mill. kr.<br />
Gennemførelsen af de resterende projekter i udbygningsplanen (Lille plejehjem og ”skæve boliger”)<br />
vil koste ca. 6 mill. kr. og indebære yderligere 28 pladser.<br />
Tabel 4,6: Aktivitetsændringer<br />
Beløb i mill. kr.<br />
Effektiviseringsbesparelse -6,8<br />
I alt -6,8<br />
Som tabellen viser udgør effektiviseringsbesparelser inden for psykisk syge området 6,8 mill. kr.<br />
Det vurderes, at normeringen på institutionerne ikke bør reduceres og derfor foreslås det, at der<br />
budgetteres med uændret budget på psykisk syge området, blandt andet ved at tilføre<br />
integrationsmidler <strong>som</strong> følge af et stigende antal flygtninge og invandrere på området.<br />
Dagtilbud for psykisk syge
De eksisterende dagtilbud, deres geografiske placering, kapacitet og budget for 2001 fremgår af<br />
tabel 4.7.
Tabel 4.7: Dagtilbud for psykisk syge i Københavns Kommune<br />
Værested, café, aktivitetstilbud Placering<br />
Kapacitet<br />
(antal brugere)<br />
pr. dag.<br />
Budget 2001<br />
i mill. kr.<br />
Linnesgade + efter lukketid 1361 Kbh. K 363 6,2<br />
Fountain House 2100 Kbh. Ø 250 6,8<br />
Sidelinien 2100 Kbh. Ø 205 2,4<br />
Det Gule Hus 2200 Kbh. N 100 2,5<br />
Offside 2200 Kbh. N 201 1,1<br />
Pegasus 2450 Kbh. SV 150 0,7<br />
Kontakten 2700 Brønshøj 183 0,7<br />
Mamma Mia 2400 Kbh. NV 370 2,7<br />
N.A.B.O. 2300 Kbh. S 408 2,7<br />
Café Rose 2450 Kbh. SV 35 2,2<br />
Askovgårdens Voksencenter 2200 Kbh. N 140 2,0<br />
Askovgårdens Seniorcenter 2200 Kbh. N 92 1,5<br />
I alt 28,8<br />
Herudover findes der en række øvrige sociale projekter og væresteder <strong>som</strong> i et vist omfang også<br />
benyttes af psykisk syge.<br />
Ønskeliste<br />
I sektorplanen for psykiske syge området er det anført, at der er behov for at modernisere boligstandarden i de mere<br />
permanente botilbud, herunder særligt bocentre/bosteder. Det vurderes, at ville koste omkring 300 mill. kr. at<br />
erstatte alle de nuværende boliger på bocentre og bosteder med tidssvarende 2-rumsboliger. I forbindelse med en<br />
sådan renovering vil erstatningsboliger for udenbys bocentre kunne etableres i København, såfremt der her findes<br />
grunde/placeringsmuligheder.<br />
Da den samlede udgift til udbygning og forbedring af boligstandarden således overstiger 300 mill. kr. foreslås det, at der<br />
udarbejdes en plan for gradvis forbedring over 10 år. Forudsætningerne for finansieringen af en sådan plan er, at det<br />
anførte rammebeløb på ønskelisten på 50 mill. kr. til botilbud bevilges.<br />
Med henblik på at styrke indsatsen på beskæftigelse<strong>som</strong>rådet for psykisk syge, er der udarbejdet en projektskitse for<br />
etablering af Virk<strong>som</strong>hedsCenter København. VICK søges finansieret via Socialfondsmidler (50 pct.) og<br />
kommunale midler (50 pct.). Den kommunale andel udgør ca. 3 mill. kr. pr. år i projektperioden 2002-2005. Beløbet<br />
kan ikke afholdes inden for rammen, hvorfor det anføres på ønskelisten til budget 2002.<br />
Tabel 4.8: Ønskeliste<br />
Aktiviteter:<br />
Beskæftigelsesprojektet VICK 3,0<br />
I alt 3,0<br />
Hjemløseområdet<br />
Målsætninger<br />
Flest mulige hjemløse skal sættes i stand til at optage eller genoptage en normal tilværelse.<br />
Såfremt den hjemløse ikke ser sig i stand til at leve en normal tilværelse, skal der ydes støtte så<br />
der skabes væsentlige forbedringer i den hjemløses livskvalitet.
Mål<br />
Enlige og familier tilbydes umiddelbart plads i et §94-botilbud, når behov herfor er til stede<br />
Der skal foreligge en individuel, skriftlig handleplan og tilbud om permanent bolig senest tre<br />
måneder efter indskrivning i et midlertidigt botilbud<br />
Efter Servicelovens §94 kan personer med særlige sociale problemer tilbydes midlertidig ophold i et<br />
botilbud, hvis man af forskellige årsager ikke kan være i egen bolig. Boligindsatsen tilpasses<br />
brugeren på grundlag af en vurdering af brugerens konkrete behov.<br />
Fra 2002 forventes gennemført en finansiel omlægning af dette område. Der er således fremsat<br />
lovforslag om, at primærkommunerne skal medvirke til finansiering af § 94 – området, når den<br />
enkelte beboer har opholdt sig i en § 94-boform i mere end 120 dage. Staten kompenserer fortsat de<br />
amtskommunale udgifter med 50 pct., mens statsrefusionen til den primærkommunale andel af<br />
udgifterne bortfalder. De statslige mindreudgifter medfører en samlet merudgift for amter og<br />
kommunern under ét, <strong>som</strong> ikke opvejes fuldt ud af bloktilskudsreguleringen. Nettotabet forventes at<br />
udgøre ca. 8 mill. kr. Det forudsættes i dette budgetforslag at nettorammen på området er uændret.<br />
Indvandrerne udgør en stigende andel af de hjemløse. Undersøgelser viser, at op imod 30 pct. af de<br />
hjemløse, der anvender Københavns Kommunes botilbud, har etnisk minoritetsbaggrund og at dette<br />
tal er stigende. Hertil kommer at institutionerne oplever, at etniske minoriteters problemer er<br />
anderledes end danskeres. Der er derfor behov for nye initiativer på området. Det foreslås, at der i<br />
2002 afsættes 2,4 mill. kr. af de tilførte integrationsmidler til hjemløseområdet. Herved vil det<br />
endvidere være muligt at undgå personalereduktion på hjemløseinstitutionerne.<br />
Tabel 4.9: Ændring i antal døgnpladser i omstillingsplanen<br />
Boligtilbud til<br />
Psykisk syge og<br />
Bofællesskaber<br />
Traditionelle<br />
§94-pladser<br />
Sundholm 103 -166<br />
Mændenes Hjem 23 -40<br />
Herberget i Hillerødgade 37 -60<br />
Strandgården 0 -22<br />
Familieinstitutioner 0 -11<br />
Lindegården 8<br />
Baltic 0 5<br />
Ændringer i alt 171 -294<br />
Omstillingsplanen indebærer en nettoreduktion på 123 døgnpladser, hvilket dog modsvares af en<br />
øget indsats for at fastholde socialt svage i den ”almindelige” boligmasse (udslusningsstøtte og<br />
boligsocialt arbejde). Samtidigt arbejdes der med ”Skæve boliger til skæve eksistenser”, <strong>som</strong> indgår<br />
i Statens satspulje, hvorfra Københavns Kommune har søgt finansiering. To projekter bliver<br />
realiseret i 2000 og yderligere projekter er under udarbejdelse.<br />
I budgetforslaget for 2002 er indarbejdet forslag om etablering af ekstra herbergspladser i<br />
vintermånederne. Denne merudgift finansieres af kompenserende besparelser inden for<br />
budgetrammen.<br />
I forbindelse med byggeri af ny ejendom til § 94-boformen KFUMs Kollegium er på<br />
anlægsbudgettet afsat 29 mill. kr. til finansiering af deponeringsbeløb, svarende til den
kapitaliserede værdi af huslejeudgiften. Endvidere er afsat ekstra driftsmidler på 0,9 mill. kr. til<br />
dækning af forhøjede huslejeudgifter vedrørende den nye ejendom.<br />
Tabel 4.10: Hjemløse<br />
Aktivitetsoversigt<br />
Budget<br />
1998<br />
Budget<br />
1999<br />
Budget<br />
2000<br />
Budget<br />
2001<br />
Budget<br />
2002<br />
Døgnpladser (§94) 833 765 721 643 642<br />
Bofællesskabspladser (§91) 130 144 144 184 184<br />
I alt 963 909 865 827 827<br />
I finansforliget for 2000 er der i årene 2000-2003 afsat en ”hjemløsepulje” på 50 mill. kr. i<br />
forbindelse med gennemførelse af handleplan for hjemløseområdet. Tilskud fra Socialministeriets<br />
pulje forudsætter imidlertid kommunal medfinansiering. Kommunen forbereder derfor ansøgninger<br />
om midler til forskellige projekter på området, under forudsætning af at der i budget 2002<br />
(ønskelisten) afsættes penge hertil. Det drejer sig blandt andet om social støtte, plejehjemslignende<br />
boliger samt opsøgende arbejde blandt hjemløse. Samtidig har forvaltningen anmodet de øvrige<br />
forvaltninger om bistand.<br />
De samlede driftsudgifter anslås inkl. statsrefusion til 20,8 mill. kr. Den kommunale<br />
medfinansiering i 2002-2004 er på 10,4-11,9 mill. kr., men afhænger af størrelsen af statens tilskud<br />
fra hjemløsepuljen.<br />
Ønskeliste<br />
Et særligt problem er de hjemløse plejekrævende stofmisbrugere.<br />
Det foreslås derfor, at der afsættes midler til et plejekollektiv med 12 pladser. De årlige<br />
driftsudgifter udgør 5,9 mill. kr. Hertil kommer ca. 600.000 kr. til indretning af lokaler. Der er<br />
mulighed for at søge 50 pct. driftstilskud fra Socialministeriets Hjemløsepulje i årene 2002 – 2004.<br />
Tilskud fra Socialministeriets pulje forudsætter kommunal medfinansiering. Forslaget indarbejdes<br />
derfor kun i budget 2002, hvis der afsættes penge til ønskelisteforslaget på en særlig pulje til<br />
botilbud.<br />
For særligt udsatte grupper er der igangsat projekter, der henvender sig til mennesker, der ikke kan eller vil<br />
indpasses i den traditionelle boligmasse. Projektet ”Skæve boliger til skæve eksistenser” medfinansieres af By- og<br />
Boligministeriets pulje. Der er opnået konkret tilsagn om statslig støtte til 24 boliger.<br />
Boliganvisningen og det boligsociale arbejde<br />
Kerneopgaven i boliganvisningen er løsningen af påtrængende boligsociale behov for familier og<br />
enlige. Derudover rettes indsatsen mod marginaliserede grupper, <strong>som</strong> har behov for støtte og<br />
integration i boligområdet. Det boligsociale arbejde koordineres af de lokale centre, og ordningen<br />
evalueres årligt.<br />
Der er afsat 19 mill. kr. til boligsocialt arbejde. Af de samlede midler anvendes 13,4 mill. kr. til<br />
byudvalgsprojekter. Der er afsat 4,2 mill. kr. til det boligsociale beredskab. Det boligsociale
eredskab har til formål at støtte op om den boligsociale anvisning og forbedre integrationen af<br />
borgere med særlige sociale vanskeligheder i boligområderne. Endelig er der afsat 0,3 mill. kr.<br />
årligt til evaluering af den boligsociale indsats.<br />
Byudvalgsprojekterne er samarbejdsprojekter imellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og<br />
de almene boligorganisationer. I projekterne er der ansat 12 beboerrådgivere – finansieret af midler<br />
fra Landsbyggefonden. Derudover er der ansat en række projekt- og aktivitetsmedarbejdere, der er<br />
finansieret af det statslige og kommunale tilskud til projekterne.<br />
Det boligsociale beredskab består af 12 personer, der er forankret i Team for voksne med særlige<br />
behov og indgår i sammenhæng med den boligsociale indsats. Det boligsociale beredskab skal være<br />
med til at styrke indsatsen for personer med særlig sociale problemer, så de får den fornødne sociale<br />
støtte i forbindelse med boligplacering og integration i boligområdet.<br />
I forbindelse med aftalen om frikøb af tilbagekøbsrettigheder og løsning af boligsociale opgaver<br />
(’hjemfaldsaftalen’) mellem Københavns Kommune og de almene boligselskaber fra år 2000 indgår<br />
en aftale om at København årligt får stillet 6-800 flere boliger til rådighed for kommunal<br />
boliganvisning. Det åbner mulighed for at der i samarbejde med boligselskaberne kan skabes<br />
særlige botilbud til særlige grupper i form af opgangsfællesskaber, bofællesskaber, hybler og<br />
boliger til ”skæve eksistenser”. Derved kan en del af det udækkede behov for boliger til psykisk<br />
syge, handicappede og andre med særlige behov dækkes. Der kan samtidig sættes en proces i gang<br />
hvor mennesker med særlige behov <strong>som</strong> i dag bor i selvstændig bolig kan tilbydes at flytte til de<br />
nye boligtyper.<br />
Samtidig intensiveres samarbejdet omkring opfyldelse af behovet for bolig/bofællesskaber til de ”tunge” sociale<br />
klienter. Det tilstræbes at der indgås aftaler om fleksible udlejningsregler efter de nye retningslinier, der er fremsat<br />
men endnu ikke vedtaget i Folketinget i forbindelse med ”Integrationslovene”. Alle kombinationer af<br />
anvisning/udlejningsaftaler kan tages i anvendelse. Indgåelse af disse aftaler har <strong>som</strong> hovedformål at påvirke<br />
beboersammensætningen i de almene afdelinger i overensstemmelse med kommunens boligpolitik.<br />
Aftalen er baseret på, at Københavns Kommune i 2001-2004 afsætter 10 mill. kr. pr. år til en<br />
intensiveret boligsocial indsats i den almene sektor, herunder via områdebaserede kvarterløft.<br />
Forsørgelse<br />
Tabel 4.11 viser hvorledes forsørgere i voksenteamet fordeler sig på forskellige forsørgelsesydelser.<br />
Tabel 4.11: Forsørgelsesydelser i team for voksne med særlige behov<br />
Aktivitetsoversigt<br />
Antal helårsmodtagere<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Budget<br />
2001<br />
Budgetforslag<br />
2002<br />
Ændring<br />
Løntilskud (revalidering) 74 148 112 -36<br />
Revalidering 497 434 506 72<br />
Kontanthjælp under forrevalidering. 528 670 563 -107<br />
Aktivering af under 30 årige 94 140 64 -76<br />
Aktivering af over 30 årige 354 550 301 -249<br />
Aktiv forsørgelse i alt 1.547 1.942 1.546 -396<br />
Passiv forsørgelse i alt 5.353 4.941 5.238 297<br />
Førtidspensionister 14.210 15.000 5.917 -9083<br />
Anden forsørgelse i alt 14.210 15.000 5.917 -9.083
Integrations lovs flygtninge 54 20 102 82<br />
Antal helårsmodtagere på forsørgelsesydelser i alt 21.164 21.903 12.802 -9.100<br />
SPECIFIKATION<br />
Rammebelagte områder, drift, anlæg<br />
5.32.1 Pleje og omsorg m.v.<br />
Funktionen dækker hjemmepleje (hjemmehjælp og hjemmesygepleje) til psykisk syge og andre<br />
voksne i Københavns kommune, samt udgifter til generelle tilbud efter Servicelovens § 65.<br />
5.40 Revalidering, beskyttet beskæftigelse, samværs- og aktivitetstilbud<br />
Psykisk syge: Funktionen omfatter 10 samværs- og aktivitetstilbud, døgnrådgivningen i<br />
Linnésgade, akutboliger samt en række aktiverende og netværksskabende tilbud. Herudover dækker<br />
funktionen kontaktcentret i Valdemarsgade.<br />
5.42.1. Botilbud til personer med særlige sociale problemer<br />
Funktionen omfatter botilbud efter Servicelovens §94.<br />
5.46 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner<br />
Psykisk syge: Her konteres udgifter og indtægter vedr. kommunepuljen og projekt Opus.<br />
5.52.1 Kommunale botilbud til midlertidigt ophold for personer med særlige behov<br />
På denne funktion findes kommunale botilbud til psykisk syge af mere midlertidig karakter.<br />
For hjemløse omfatter funktionen bofællesskaber for psykisk syge hjemløse og/eller personer med<br />
særlige sociale problemer. De institutioner, der hører ind under funktionen, er Bobud til psykisk<br />
syge stofmisbrugere og Fristedet. Flere af bofællesskaberne bliver ombygget fra §94-institutioner<br />
<strong>som</strong> følge af omstillingen. Anlægsudgifter konteres på samme funktion.<br />
5.53.1 Kontaktperson- og ledsagerordninger<br />
Psykisk syge: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udøver opsøgende arbejde over for de mest<br />
isolerede sindslidende gennem støtte- og kontaktpersonordningen.<br />
5.55.1 Botilbud til længerevarende ophold for sindslidende<br />
Psykisk syge: Funktionen omfatter bosteder og bocentre til psykisk syge. I alt 6 bocentre/bosteder<br />
med i alt 689 pladser, samt Københavns Kommunes botilbud, der omfatter omkring 150 pladser i<br />
bofællesskaber, solistboliger og kollegier, samt 200 brugere i egen bolig, støttet af<br />
hjemmevejledere. Tilbudene omfatter følgende paragrafer i serviceloven:<br />
Støtte i egen bolig efter § 73<br />
Kommunale bofællesskaber m.v. efter § 91<br />
Bocentre/-steder efter § 92<br />
5.56.1 Amtskommunale botilbud til midlertidigt ophold for sindslidende
Psykisk syge: På denne funktion findes kommunale botilbud til psykisk syge<br />
af mere midlertidig karakter, f.eks. Sundbyhus, og udbygningsplanens nye<br />
amtskommunale tilbud efter § 93 i lov om social service.<br />
6.51.1 Administration mv.<br />
Her konteres udgifter til administration i de lokale centres Team for voksne med særlige behov.<br />
Bevilling: Stofmisbrugere, drift<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
5.20.1 Plejefamilier og<br />
opholdssteder<br />
5.139 0 5.139 5.199 0<br />
5.40.1 Revalidering 1.590 0 1.590 579 1.245<br />
5.45.1 Behandling af<br />
stofmisbrugere<br />
174.501 60.862 113.639 113.539 115.689<br />
5.52.1 Kommunale botilbud 1.276 0 1.276 0 0<br />
5.60.1 Introduktionsprogram mv. 0 1.529 -1.529 0 0<br />
6.51.1 Administration 7.340 0 7.340 6.816 8.913<br />
Bevilling i alt 189.846 62.391 127.455 126.134 125.848<br />
Total 189.846 62.391 127.455 126.134 125.848<br />
Området for stofmisbrugere er ikke umiddelbart berørt af hjemtagelsen af de fire forsøgsbydele, idet<br />
narkobehandlingen ikke har været udlagt til forsøgsbydelene. Hjemtagelsen af forsøgsbydelene<br />
medfører dog et øget pres på rådgivningscentrenes administration. Dette skyldes at<br />
rådgivningscentrene fremover også skal forestå udbetaling af kontanthjælp, førtidspension mv. til<br />
klienter bosat i forsøgsbydelene.<br />
På grund af det stigende pres fra gruppen af indvandrere og flygtninge på området for<br />
stofmisbrugere tilføres området midler til at sikre området friholdes for 2 pct.'s besparelsen.<br />
STOFAFHÆNGIGE, drift<br />
Målsætninger<br />
Formålet med behandlingen er, at brugerne skal opnå et bedre liv forstået <strong>som</strong>: Kontrol af<br />
stofafhængighed vha. stoffrihed eller medicinsk behandling, forebyggelse og afhjælpning af<br />
misbrugsrelaterede sygdomme, passende og stabile boligforhold, aktiv og meningsfuld<br />
beskæftigelse, kontakt til familie- og netværk og ikke-misbrugende gennem en helhedsorienteret<br />
indsats.
Mål<br />
Alle skal have udarbejdet en social handleplan inden de første 2 måneder efter indskrivning i<br />
behandling med angivelse af brugerens ønsker og mål for behandling, fremtidig forsørgelse,<br />
aktivitetsniveau og bolig og med angivelse af, hvordan disse mål skal opnås og hvilke instanser, der<br />
skal involveres, for at målene kan opnås.<br />
Aktiviteter og målgrupper<br />
Københavns Kommunes tilbud til stofmisbrugere opdeles på tre hovedgrupper; rådgivningscentre,<br />
ambulatorier og forskellige former for døgnbehandling.<br />
De fire rådgivningscentre varetager funktioner <strong>som</strong>:<br />
Visitation til behandling for stofafhængighed<br />
Afklaring og ambulant stoffri behandling<br />
Varetagelse af den rehabiliterende indsats efter endt behandling<br />
Den administrative opgave med forsørgelse for brugergruppen.<br />
Indstillingsret til den sociale boligformidling.<br />
Byambulatorier og metadonklinikker varetager funktioner <strong>som</strong>:<br />
Længerevarende behandlingsforløb / udlevering af metadon<br />
Understøttelse af den sociale og personlig udvikling.<br />
Aktivitetstilbud for brugergruppen<br />
Beskæftigelsesfremme og kompetenceudvikling<br />
Døgnbehandlingstilbud dækker over både specialinstitutioner, døgninstitutioner og bofællesskaber i<br />
tilknytning til behandlingsinstitutioner og varetager opgaver <strong>som</strong>:<br />
Familiebehandling<br />
Afgiftning, stoffri stabilisering og efterbehandling<br />
Endelig anvendes der midler fra entreprisepuljen til køb af private døgnopholdspladser.<br />
I forhold til de unge vurderes det, at der er et behov for at styrke det opsøgende arbejde ved hjælp af<br />
en indsats på gadeplan. Indsatsen vil skulle være en del af det bredere dækkende ungearbejde og vil<br />
derfor blive beskrevet nærmere under Børnefamilier med særlige behov. Behandlingssystemet vil<br />
dog skulle indrettes, så det bliver bedre i stand til at yde et relevant tilbud til de unge der opnås<br />
kontakt til via gadeteams, <strong>som</strong> har behandlingsbehov.<br />
Tabel 5.1: Stofafhængige<br />
Aktivitetsoversigt, Regnskab Budget Budgetforslag Pris pr. plads<br />
helårspladser 2000<br />
2001<br />
2002 2002 i kr.<br />
Døgnpladser 90 69 69 298.000<br />
Ambulante pladser 1.404 1.424 1.424 54.000<br />
Familieplejepladser 17 17 17 294.000<br />
Dagpladser - - - -<br />
Bofællesskaber 20 20 20 70.000<br />
Entreprisepladser* 76 76 76 272.000<br />
I alt 1.607 1.606 1.606
* Prisen på Entreprisepladser er korrigeret i årene 1997-1999. Gennemsnitsprisen pr. plads har tidligere været opgjort til ca. 150.000 kr. pr. år for både<br />
dag- og døgnbehandling. Erfaringer fra Rådgivningscentrene for Stofafhængige er en gennemsnitspris på ca. 254.400 kr. pr. år, baseret på, at mindst 85<br />
pct. af Entreprisepuljen går til døgnbehandlingspladser.<br />
Forsørgelse<br />
Tabel 5.2. Forsørgelsesydelser i team for Stofafhængige<br />
Aktivitetsoversigt<br />
Antal helårsmodtagere<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Budget<br />
2001<br />
Budgetforslag<br />
2002<br />
Ændring<br />
Løntilskud (revalidering) 10 12 25 13<br />
Revalidering 29 21 31 10<br />
Kontanthjælp under forrevalidering. 36 40 48 8<br />
Aktivering af under 30 årige 6 10 5 -5<br />
Aktivering af over 30 årige 17 15 17 2<br />
Aktiv forsørgelse i alt 98 98 125 28<br />
Passiv forsørgelse i alt 666 534 658 124<br />
Førtidspensionister 451 440 455 15<br />
Anden forsørgelse i alt 451 440 455 15<br />
Integrations lovs flygtninge 0 10 7 -3<br />
Antal helårsmodtagere på forsørgelsesydelser i alt 1.215 1.082 1.244 164<br />
Ønskeliste<br />
Det foreslås, at der oprettes et stoffrit ambulatorium. Målgruppen er først og fremmest stofmisbrugere, <strong>som</strong> har et<br />
realistisk ønske om stoffrihed indenfor en relativ snæver tidshorisont, men <strong>som</strong> pga. netværk i byen (familie, børn)<br />
ikke ønsker en døgnplacering, og/eller hvor en sådan ikke er hensigtsmæssig pga. arbejde og/eller igangværende<br />
uddannelse, revaliderings- eller aktiveringsforløb.<br />
Udgifterne til et stoffrit ambulatorium med 40-50 pladser forventes at udgøre 5 mill. kr. årligt.<br />
SPECIFIKATION<br />
Rammebelagte områder, drift, anlæg<br />
5.20.1 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge<br />
Familieplejeanbringelse af unge stofmisbrugere<br />
5.40.1 Revalidering<br />
For nærmere uddybning henvises der til budgetområde 3, Voksne med behov for serviceydelser.<br />
5.45.1 Behandling af stofmisbrugere<br />
Tilbudet til stofmisbrugere består af:<br />
Fire rådgivningscentre med ansvaret for visitation, behandling og planlægning<br />
Ambulatorier med ansvar for behandling og understøttelse af social og personlig udvikling<br />
Specialinstitutioner med målrettede tilbud til den enkelte<br />
Entreprisepuljen til køb af behandlingsplader på private institutioner<br />
Metadonbehandling af stofafhængige<br />
6.51.1 Administration mv.
Her konteres udgifter til administration i de lokale centres team for stofafhængige.<br />
Bevilling: Handicappede, drift og anlæg<br />
Bevilling: Handicappede, BR-Kommunen<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
3.11.1 Specialpæd. bistand 6.717 0 6.717 6.796 5.394<br />
5.32.1 Pleje og oms. mv. ældre og<br />
handicappede<br />
84.785 0 84.785 53.182 48.798<br />
5.40.1 Revalidering, beskyttet<br />
beskæft, aktivetets- og<br />
samværstilbud<br />
189.446 71.284 118.162 118.202 131.495<br />
5.42.1 Voksne med særlige behov 0 0<br />
5.46.1 Rådgivn. og rådgivn. inst. 12.784 5.932 6.852 6.852 8.575<br />
5.50.1 Botilbud til<br />
længerevarende ophold<br />
611.010 101.373 509.637 511.077 533.155<br />
5.51.1 Botilbud til midl. ophold 6.915 400 6.515 6.540 5.611<br />
5.53.1 Kontaktperson- og<br />
ledsagerordninger<br />
10.474 0 10.474 15.710 2.620<br />
5.54.1 Hjælpemidl., forbr.goder,<br />
befordr./pasn. af døende<br />
61.431 4.706 56.725 57.394 69.709<br />
5.60.1 Introduktionsprogram mv. 0 3.131 -3.131 -3.168 0<br />
6.51.1 Administration 22.565 0 22.565 22.291 22.658<br />
Bevilling i alt<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
1.006.127 186.826 819.301 794.876 828.015<br />
5.40.3 Revalideringsinstitutioner 0 0 0 0 0<br />
5.50.3 Botilbud til<br />
længerevarende ophold<br />
18.381 0 18.381 19.502 28.416<br />
Bevilling i alt 18.381 0 18.381 19.502 28.416<br />
Total 1.024.508 186.826 837.682 814.379 856.431
Bevilling: Handicappede, Forsøgsbydelene<br />
Indre Østerbro Budgetforslag 2002 Budget<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
3.11.1 Specialpæd. bistand 0 0 0 0<br />
5.32.1 Pleje og oms. mv. ældre og<br />
handicappede<br />
0 0 0 0<br />
5.40.1 Revalidering, beskyttet<br />
beskæft, aktivetets- og<br />
samværstilbud<br />
165 0 165 165<br />
5.46.1 Rådgivn. og rådgivn. inst. 453 0 453 453<br />
5.50.1 Botilbud til<br />
længerevarende ophold<br />
0 0 0 0<br />
5.51.1 Botilbud til midl. ophold 0 0 0 0<br />
5.53.1 Kontaktperson- og<br />
ledsagerordninger<br />
0 0 0 0<br />
5.54.1 Hjælpemidl., forbr.goder,<br />
befordr./pasn. af døende<br />
7.996 0 7.996 7.996<br />
5.60.1 Introduktionsprogram mv. 0 0 0 0<br />
6.51.1 Administration 0 0 0 0<br />
I alt 8.614 0 8.614 8.614<br />
Effektivitetsbesparelse 0<br />
Budget inklusiv effektivitetsbesparelse 8.614<br />
Nørrebro Budgetforslag 2002 Budget<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
3.11.1 Specialpæd. bistand 0 0 0 0<br />
5.32.1 Pleje og oms. mv. ældre og<br />
handicappede<br />
0 0 0 0<br />
5.40.1 Revalidering, beskyttet<br />
beskæft, aktivetets- og<br />
samværstilbud<br />
318 0 318 318<br />
5.46.1 Rådgivn. og rådgivn. inst. 338 0 338 338<br />
5.50.1 Botilbud til<br />
længerevarende ophold<br />
0 0 0 0<br />
5.51.1 Botilbud til midl. ophold 0 0 0 0<br />
5.53.1 Kontaktperson- og<br />
ledsagerordninger<br />
0 0 0 0<br />
5.54.1 Hjælpemidl., forbr.goder,<br />
befordr./pasn. af døende<br />
3.650 0 3.650 3.650<br />
5.60.1 Introduktionsprogram mv. 0 0 0 0<br />
6.51.1 Administration 0 0 0 0
I alt 4.306 0 4.306 4.306<br />
Effektivitetsbesparelse 0<br />
Budget inklusiv effektivitetsbesparelse 4.306<br />
Kgs. Enghave Budgetforslag 2002 Budget<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
3.11.1 Specialpæd. bistand 0 0 0 0<br />
5.32.1 Pleje og oms. mv. ældre og<br />
handicappede<br />
0 0 0 0<br />
5.40.1 Revalidering, beskyttet<br />
beskæft, aktivetets- og<br />
samværstilbud<br />
232 0 232 232<br />
5.46.1 Rådgivn. og rådgivn. inst. 389 0 389 389<br />
5.50.1 Botilbud til<br />
længerevarende ophold<br />
0 0 0 0<br />
5.51.1 Botilbud til midl. ophold 0 0 0 0<br />
5.53.1 Kontaktperson- og<br />
ledsagerordninger<br />
0 0 0 0<br />
5.54.1 Hjælpemidl., forbr.goder,<br />
befordr./pasn. af døende<br />
3.557 0 3.557 3.557<br />
5.60.1 Introduktionsprogram mv. 0 0 0 0<br />
6.51.1 Administration 59 0 59 59<br />
I alt 4.237 0 4.237 4.237<br />
Effektivitetsbesparelse 0<br />
Budget inklusiv effektivitetsbesparelse 4.237<br />
Valby Budgetforslag 2002 Budget<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
3.11.1 Specialpæd. bistand 0 0 0 0<br />
5.32.1 Pleje og oms. mv. ældre og<br />
handicappede<br />
0 0 0 0<br />
5.40.1 Revalidering, beskyttet<br />
beskæft, aktivetets- og<br />
samværstilbud<br />
2.045 0 2.045 2.045<br />
5.46.1 Rådgivn. og rådgivn. inst. 489 0 489 489<br />
5.50.1 Botilbud til<br />
længerevarende ophold<br />
0 0 0 0<br />
5.51.1 Botilbud til midl. ophold 0 0 0 0<br />
5.53.1 Kontaktperson- og<br />
ledsagerordninger<br />
0 0 0 0<br />
5.54.1 Hjælpemidl., forbr.goder,<br />
befordr./pasn. af døende<br />
8.009 0 8.009 8.009
5.60.1 Introduktionsprogram mv. 0 0 0 0<br />
6.51.1 Administration 17 0 17 17<br />
I alt 10.560 0 10.560 10.560<br />
Effektivitetsbesparelse 0<br />
Budget inklusiv effektivitetsbesparelse 10.560<br />
Oplysningsskema alle 15 bydele: Handicappede, drift og anlæg<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
3.11.1 Specialpæd. bistand 6.717 0 6.717 6.796<br />
5.32.1 Pleje og oms. mv. ældre og<br />
handicappede<br />
84.785 0 84.785 53.182<br />
5.40.1 Revalidering, beskyttet<br />
beskæft, aktivetets- og<br />
samværstilbud<br />
192.206 71.284 120.422 120.962<br />
5.42.1 Voksne med særlige behov 0 0 0 0<br />
5.46.1 Rådgivn. og rådgivn. inst. 14.453 5.932 8.521 8.521<br />
5.50.1 Botilbud til<br />
længerevarende ophold<br />
611.010 101.373 509.637 511.077<br />
5.51.1 Botilbud til midl. ophold 6.915 400 6.515 6.540<br />
5.53.1 Kontaktperson- og<br />
ledsagerordninger<br />
10.474 0 10.474 15.710<br />
5.54.1 Hjælpemidl., forbr.goder,<br />
befordr./pasn. af døende<br />
84.643 4.706 79.937 80.606<br />
5.60.1 Introduktionsprogram mv. 0 3.131 -3.131 -3.168<br />
6.51.1 Administration 22.641 0 22.641 22.367<br />
Oplysningsskema i alt<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
1.033.844 186.826 847.018 822.593<br />
5.40.3 Revalideringsinstitutioner 0 0 0<br />
5.50.3 Botilbud til<br />
længerevarende ophold<br />
18.381 0 18.381 19.502<br />
Oplysningsskema i alt 18.381 0 18.381 19.502<br />
Total 1.052.225 186.826 865.399 842.096<br />
HANDICAPPEDE, DRIFT, ANLÆG<br />
Målsætninger
Mål<br />
Handicappede skal sikres mulighed for et helt liv (arbejdsliv, fritidsliv og familieliv) og skal<br />
støttes til størst mulig grad af selvhjulpenhed i nærmiljøet. Indsatsen skal medvirke til og skabe<br />
mulighed for livskvalitet, valgmuligheder og færrest mulige begrænsninger på grund af<br />
handicappet.<br />
Familien skal sikres mulighed for at beholde handicappede i eget hjem via aflastning og støtte<br />
efter behov, og ved hjælp åbningstider i dagtilbud, der muliggør fuldtidsarbejde for familien –<br />
samt støttes i, at den unge/voksne flytter hjemmefra, når det er naturligt.<br />
Familier med nyfødte børn med et konstateret handicap tilbydes specialrådgivning og<br />
vejledning senest 14 dage efter fødslen.<br />
Anbringelse af børn/unge med et vidtgående handicap på døgninstitution, skal tilbydes senest<br />
tre måneder efter anmodning.<br />
Budgetområdet omfatter tilbud til voksne handicappede, det vil sige voksne med betydelig og varig<br />
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Fra 2002 henhører tilbud til handicappede børn og unge<br />
under samme budgetområde. Forsørgelsesydelser til både handicappede voksne og børn er ligeledes<br />
placeret på budgetområde 6.<br />
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens servicering af fysisk handicappede og<br />
udviklingshæmmede er samlet i fire handicapcentre. Således skal brugere kun henvende sig ét sted<br />
for at modtage rådgivning, vejledning, økonomiske ydelser, hjælpemidler, hjemmepleje med<br />
videre.<br />
Forsøgsbydelene<br />
Med forsøgsbydelenes tilbageførsel er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budgetramme på<br />
bevilling<strong>som</strong>rådet blevet øget tilsvarende. Da forsøgsbydelene ikke har haft den samme<br />
målgruppeinddeling af indsatsen <strong>som</strong> i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, er de enkelte<br />
forsøgsbydeles budget beskrevet særskilt. Budgettet til pleje og omsorg af ældre og handicappede er<br />
samlet på budgetområdet. Det tilbageførte beløb dækker over midler til hjemmehjælpere,<br />
ergoterapeuter og hjælpemidler mm.<br />
Effektiviseringsbesparelsen er indarbejdet i budgetforslagene for forsøgsbydelene, og den udgør 686.000 kr.<br />
Bo- og aflastningstilbud til handicappede børn<br />
Der er sket en stigning i antallet af handicappede børn, <strong>som</strong> ikke alene kan forklares ud fra de<br />
demografiske udvikling. Der er aktuelt 5 børn på venteliste til døgntilbud, og dette tal forventes at<br />
ville stige frem til 2002. Endvidere er der i øjeblikket en venteliste på 38 børn på<br />
aflastning<strong>som</strong>rådet, og en stor del af disse børn har ventet meget længe. Ventelisten til aflastning<br />
forventes af stige til 48 i 2002.<br />
Københavns Kommune har på nuværende tidspunkt kun ét døgntilbud til børn, Svanehuset, <strong>som</strong> er<br />
helt fuldt op. Det er heller ikke længere muligt at købe døgn- og aflastningspladser udenfor<br />
kommunen, idet de amter <strong>som</strong> Københavns Kommune tidligere købte pladser hos, nu kun bygger til<br />
at dække egne behov. Der er således et stort behov for, at døgn- og aflastning<strong>som</strong>rådet til børn<br />
bliver udbygget indenfor Københavns Kommunes egne grænser i den nærmeste fremtid.
Botilbud for voksne handicappede københavnere<br />
Københavns Kommune råder på botilbud<strong>som</strong>rådet over en række forskelligartede tilbud, der<br />
afspejler brugernes forskellige behov og ønsker. Beboerne får udbetalt pension, og skal heraf betale<br />
for husleje, el og varme.<br />
Tabel 6.1. Botilbud for voksne udviklingshæmmede<br />
Aktivitetsoversigt 1997 1998 1999 2000 2001 2002<br />
Døgntilbud 345 363 363 371 371 450<br />
Aflastning 23 15 15 15 15 15<br />
Bofællesskaber 239 242 242 254 269 269<br />
I alt 607 620 620 640 655 734<br />
Det fremgår af tabel 6.1, at der har været en stigning i antallet af botilbud til handicappede, <strong>som</strong> Københavns Kommune<br />
råder over, hvilket skyldes udbygningsplanen på handicapområdet, jf. tabel 6.3.<br />
Herudover købes der 477 døgntilbud og bofællesskabspladser i andre amter. Københavns<br />
Kommune køber størstedelen i Københavns Amt. Københavns Kommune sælger 88 pladser til<br />
andre amter og kommuner.<br />
Dagcentre og dagtilbud for handicappede københavnere<br />
På dagområdet råder Københavns Kommune over 9 aktivitets- og omsorgstilbud i klubtilbud,<br />
dagcentre og daghjem.<br />
Hertil kommer, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen tilbyder dagcenteraktiviteter for<br />
fysisk handicappede københavnere. Således driver forvaltningen Dagcentret af 1962, Dagcentret<br />
Strødammen, Dagcentret for Blinde samt Dagcentret Stefansgade.<br />
Tabel 6.2: Dagtilbud til voksne udviklingshæmmede 1997-2002<br />
Institutionstyper 1997 1998 1999 2000 2001 2002<br />
Værkstedspladser 124 129 129 129 129 129<br />
Aktivitetscenterpladser 132 116 116 116 116 116<br />
Dagcenterpladser 105 129 117 133 133 133<br />
Daghjemspladser 88 100 109 127 127 179<br />
I alt 449 475 471 505 505 557<br />
I tabel 6.2 er angivet antallet af Københavns Kommunes dagtilbud til voksne udviklingshæmmede i<br />
perioden 1997-2002. Som følge af udbygningsplanen er der sket en stigning i antallet af dagtilbud.<br />
Herudover køber Københavns Kommune 499 dagtilbud i andre amter, mens andre amter køber 87<br />
dagtilbudspladser til amtsborgere i Københavns Kommune. Det er især Københavns Amt, <strong>som</strong><br />
Københavns Kommune køber af og sælger pladser til.<br />
Udbygningsplanen for voksne udviklingshæmmede<br />
I 1999 blev der vedtaget en 5-årig plan (1999-2003) for udbygning af bo- og dagtilbud<strong>som</strong>rådet for voksne<br />
udviklingshæmmede i Københavns Kommune. I udgangen af planperioden i 2003 forventes der, at være etableret<br />
155 botilbudspladser og 100 dagtilbudspladser (jf. tabel 6.3). Målene er, at imødekomme Københavns Amts ønske
om, at 59 udviklingshæmmede flytter fra amtet til et tilbud i Københavns Kommune, at bygge erstatningsbyggeri for<br />
Spaniensgade samt at reducere ventelisten.<br />
Tabel 6.3: Udbygning af bo- og dagtilbud på handicapområdet fra 1999-2003<br />
1999 2000 2001 2002 2003 Total<br />
Botilbud 0 5 85 0 65 155<br />
Dagtilbud 0 34 35 0 31 100<br />
I alt 0 39 120 0 96 255<br />
Ved udgangen af 2001 vil der være etableret i alt 90 botilbudspladser og 69 dagtilbudspladser. På<br />
grund af forsinkelser forventes der ikke, at der ibrugtages pladser i 2002, idet byggeriet på<br />
Musvågevej med 50 moderne boliger og 23 dagtilbud er blevet forsinket og derfor først forventes<br />
færdigt i 2003. Dertil kommer etablering af yderligere 15 botilbudspladser og 8 dagtilbudspladser i<br />
2003. Disse pladser er endnu ikke projekteret.<br />
Som det fremgår af budgetforliget for 1999 jf. tabel 6.4, er der til og med 2003 afsat gennemsnitligt<br />
22 mill. kr. årligt til hjemtagelse af voksne udviklingshæmmede fra Københavns Amt samt<br />
nedbringelse af ventelisten. I 2004 er der afsat 14 mill. kr. til drift af de etablerede pladsudvidelser.
Tabel 6.4: Budgetforliget 1999 på handicapområdet<br />
Mill. kr 2000 2001 2002 2003 2004<br />
16 mill.-pulje 4 4 4 4 0<br />
Budgetforlig 1999 18 18 18 18 14<br />
I alt 22 22 22 22 14<br />
Såfremt udbygningsplanen for voksne udviklingshæmmede gennemføres fuldt ud, afvikles<br />
ventelisterne til bo- og dagtilbud i et vidt omfang, dog vurderes det, at der forsat vil være behov for<br />
ekstra pladser dels til de hjemmeboende udviklingshæmmede og dels til de yngre fysisk<br />
handicappede. <strong>som</strong> bor på <strong>som</strong>atiske plejehjem, jf. nedenfor.<br />
Fysisk handicappede<br />
Som følge af registerlovens forskrifter foretages der ingen registrering af fysisk handicappede i<br />
Danmark, hvorfor der ikke findes præcise antalsoplysninger.<br />
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen råder til svært fysisk handicappede over tilbudet Lions<br />
Kollegiet, <strong>som</strong> er et botilbud til svært bevægelseshandicappede med 71 pladser. Lions-Kollegiet<br />
omfatter foruden botilbud til fysisk handicappede, også et genoptræningstilbud til bl.a. svært fysisk<br />
handicappede <strong>som</strong> følge af trafikulykker. Genoptræningstilbudet er udbygget, til også at omfatte et<br />
varmtvandbassin, der er med til at understøtte det tilbud, der i dag gives på Lions-Kollegiet.<br />
Andre fysisk handicappede bor hovedsageligt i eget hjem. Dog bor ca. 140 fysisk handicappede i<br />
alderen under 67 år på <strong>som</strong>atiske plejehjem. I den forbindelse har Familie- og<br />
Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningens samarbejdsudvalg omkring under 67årige<br />
i Sundhedsforvaltningens regi (”Gråzoneudvalget”) anbefalet, at driften af plejepladser til<br />
under 67-årige overføres til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, idet det forudsættes, at der<br />
overføres budgetmidler svarende til driften af boligerne.<br />
I forbindelse med finansloven for 2001 er der afsat midler via satspuljen til forbedring af forholdene<br />
for yngre fysisk handicappede. For perioden 2001-2004 er der samlet afsat 112 mill. kr. til nye<br />
botilbud, modernisering af eksisterende boliger og udbygning af andre sociale tilbud til målgruppen.<br />
I 2001 er der på Socialministeriets område afsat 8 mio. kr. til modernisering og kvalitetsløft m.h.t.<br />
aktivitetstilbud og efteruddannelse af personale.<br />
Det er aftalt, at Sundhedsforvaltningen afgiver ansøgning om midler fra denne pulje til forbedring<br />
af indsatsen for yngre, fysisk handicappede beboere i de almindelige plejehjem i 2001. Omkring<br />
årsskiftet 2001-2002 vil Socialministeriet indkalde ansøgninger om midler for 2002. Såfremt der i<br />
forbindelse hermed stilles krav om kommunal medfinansiering, vil denne skulle afholdes af den<br />
afsatte pulje til botilbud.<br />
Landsdækkende rådgivning<br />
På handicapområdet er der på landsplan i alt 11 videnscentre, <strong>som</strong> bredt dækker områdets<br />
målgrupper. Hertil kommer fem landsdækkende specialkonsulentordninger.
Videnscentrenes og specialkonsulentordningernes opgave består i indsamling og formidling af<br />
oplysninger om deres respektive målgrupper. Udgifterne til driften af videnscentrene og<br />
specialkonsulentordningerne bliver finansieret på baggrund af objektive kriterier.<br />
Københavns Kommune er driftsansvarlig for;<br />
Videnscenter for Synshandicappede<br />
Videnscenter for Stammen<br />
Specialkonsulentordningen for Blinde<br />
Specialkonsulentordningen for Hørehæmmede/Døvblevne.<br />
Derudover bidrager Københavns Kommune ud fra objektive kriterier til finansieringen af videnscentre<br />
og specialkonsulentordninger, der drives af de øvrige danske amter.<br />
Instituttet for Blinde og Svagsynede<br />
Instituttet for Blinde og Svagsynede er et §91 revalideringstilbud. Instituttet har status <strong>som</strong> et landsdækkende<br />
amtskommunalt tilbud, og dækker geografisk Danmark, Grønland og Færøerne.<br />
Instituttet har til formål at udbyde aktiviteter (rådgivning, undervisning og uddannelse) <strong>som</strong> kan<br />
kompensere mest muligt for følgevirkningerne af et synshandicap. Københavns Kommune er<br />
driftsherre for Instituttet for Blinde og Svagsynede. Instituttets aktiviteter har siden 1. januar 1999<br />
været kontraktstyret. I 2001 udmeldte Københavns Kommune et nettobudget på 2,5 mill. kr. til<br />
Instituttet for Blinde og Svagsynede.<br />
Instituttet har til formål gennem rådgivning, undervisning og uddannelse at kompensere mest muligt<br />
for følgevirkningerne af et synshandicap.<br />
Instituttets tilbud etableres i henhold til Lov om social service og Lov om aktiv socialpolitik.<br />
Tilbuddene omfatter kurser <strong>som</strong> har et rehabiliterende og revaliderende sigte så<strong>som</strong> støtte omkring<br />
uddannelse og erhverv, uddannelses- og jobtræningsforløb, kurser til forbedring af den almindelige<br />
livskvalitet/integration, hjælp til valg af hjælpemidler, samt produktion af studiemateriale m.m.<br />
Instituttet udbyder endvidere kurser/ yder konsulentbistand til fagpersonale, <strong>som</strong> arbejder med<br />
synshandicappede.<br />
Analyse af handicapområdet foretaget af KPMG Consulting<br />
I år 2000 har der været gennemført en ekstern konsulentundersøgelse af handicapområdet i Familie- og<br />
Arbejdsmarkedsforvaltningen.<br />
Resultatet af analysen viser, at der har været en markant udgiftsstigning på handicapområdet i analyseperioden (1997-<br />
2000). Den samlede stigning i udgifterne udgør 117,8 mill. kr. på tilbudene (når der er taget højde for pris- og<br />
lønfremskrivning). Tages der i øvrigt højde for aktivitetsudvidelser (flere pladser, længere åbningstider og lign.)<br />
udgør stigningen i udgift pr. plads 12 pct. I samme periode har der været et fald i udgifterne til køb/salg af pladser.<br />
Det betyder, at forvaltningen er gået væk fra at købe pladser i andre amter og kommuner, men derimod anvender,<br />
udbygger og udvikler kommunens egne tilbud. Det er bl.a. et resultat af udbygningsplanen på handicapområdet.<br />
Det område, hvor udgiftsstigningen er størst, er døgntilbud til voksne handicappede samt dagtilbud<br />
til handicappede børn. Udviklingen ved dagtilbud til børn kan forklares ved aktivitetsudvidelser,
men det samme er ikke tilfældet ved døgntilbud til voksne. Her kan det blot konstateres, at<br />
enhedsudgifterne er steget markant, især for de tilbud der henvender sig til de udgiftstunge brugere.<br />
Analysen af økonomistyringen på handicapområdet har bl.a. medført, at Familie- og<br />
Arbejdsmarkedsforvaltningen har iværksat en række initiativer, herunder en omstillingsplan, der<br />
betyder en tydeligere opgave, ansvars og kompentencefordeling.<br />
Hjemmeplejen<br />
Forvaltningen servicerer samlet set ca. 2.000 brugere under 67 år, hvoraf ca. 40 pct. er<br />
handicappede og serviceres af handicapcentrene. Ca. 25 pct. af Familie- og<br />
Arbejdsmarkedsforvaltningens brugere under 67 år modtager hjemmehjælp af<br />
Sundhedsforvaltningen. Det drejer sig om ca. 576 brugere, der modtager hjemmehjælp, og ca. 50<br />
brugere, der modtager hjemmesygepleje.<br />
Hjemmeplejen til de over 67-årige, <strong>som</strong> er forankret i Sundhedsforvaltningen, har i de sidste par år<br />
oplevet en ikke uvæsentlig økonomisk prioritering. Det skyldes, at Københavns Kommune ønsker<br />
at fastholde serviceniveauet til de ældre – en befolkningsgruppe, der dog er faldende.<br />
Hjemmeplejen til de under 67-årige i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ydes til<br />
handicappede samt voksne med særlige behov – befolkningsgrupper, der er stigende, og derved<br />
oplever Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen et stigende pres på hjemmeplejen. Familie- og<br />
Arbejdsmarkedsforvaltningens serviceniveau på hjemmeplejen bør øges for, at kommunen vil<br />
kunne tilbyde samme service i hjemmeplejen uanset ens alder og livsforudsætninger i øvrigt. Hertil<br />
kommer, at der i 2000 blev konstateret et markant merforbrug på hjemmeplejen.<br />
Hjælpemiddelområdet.<br />
I henhold til Lov om social service kapitel 19 yder Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen støtte<br />
til hjælpemidler m.m. Hjælpemidler omfatter bl.a. inkontinens- og stomihjælpemidler, personlig<br />
tilpassede hjælpemidler (bl.a. brystproteser, støttekorsetter, kørestole o.lign.), hjælp til<br />
boligindretning, IT-hjælpemidler og plejevederlag til pasning af døende. Endvidere ydes støtte til<br />
køb af invalidebiler, til individuel transport, til boligindretning, hjælp til anskaffelse af anden bolig<br />
samt individuel befordring.<br />
Der har på dette området været et betydeligt udgiftspres, og der blev i 2000 på baggrund af<br />
merforbruget i 1999 og det forventede merforbrug i 2000 iværksat en intern udgiftsanalyse af<br />
hjælpemiddelområdet. Analysen har vist, at en række hjælpemidler er meget omkostningstunge, og<br />
at området er vanskeligt at styre grundet lovreguleringen af området. Analysen har dog medført en<br />
række anbefalinger, <strong>som</strong> i 2001 vil blive implementeret, men selv med disse tiltag forventes et<br />
kraftigt udgiftspres på området.<br />
Prioriteringer<br />
Effektiviseringsgevinsten på handicapområdet udgør 6,7 mill. kr. Det foreslås, at<br />
demografitilskrivninger på 14,6 mill. kr. anvendes til at finansiere denne, og at de resterende 7,9<br />
mill. kr. anvendes til at styrke hjemmeplejen, <strong>som</strong> er udsat for et stort efterspørgselspres og et<br />
markant udgiftspres.
Der har i løbet af de seneste år ligeledes været konstateret et kraftigt udgiftspres på børneområdet.<br />
Årsagen til dette er, at der blandt andet er sket en kraftig stigning i antallet af handicappede børn,<br />
<strong>som</strong> ikke alene kan forklares ud fra den demografiske udvikling. Både på aflastnings- og<br />
døgnområdet er der nu ventelister. Hertil kommer, at det ikke er længere muligt at købe døgn- og<br />
aflastningspladser udenfor kommunen, idet de amter <strong>som</strong> Københavns Kommune tidligere købte<br />
pladser hos, nu kun bygger til at dække egne behov. For at imødegå den konstaterede venteliste er<br />
det derfor nødvendigt, at Københavns Kommune etablerer nye døgn- og aflastningspladser, og det<br />
vurderes, at der vil være behov for at tilføre området 25 mill. kr.<br />
Der har også været et betydeligt udgiftspres på voksenområdet. På hjælpemiddelområdet skyldes<br />
udgiftspresset lovgivningskrav, og at hjælpemidler så<strong>som</strong> biler, boligindretning samt tekniske<br />
hjælpemidler er blevet meget omkostningstunge. På bo- og dagtilbud<strong>som</strong>råderne har der været<br />
konstateret et merforbrug i 2000, og der har været gennemført en ekstern analyse af området. Hertil<br />
kommer, at der behov for yderligere bo- og dagtilbudspladser til blandt andet hjemmeboende<br />
udviklingshæmmede. Det vurderes på denne baggrund, at voksenområdet skal tilføres 25 mill. kr.<br />
for at dække budgetproblemet på hjælpemiddelområdet og nedbringe ventelisten og merforbruget<br />
på bo- og dagtilbud<strong>som</strong>råderne herunder køb/salg.<br />
I en tilstandsrapport fra 1995 og et bygningssyn i 1997 blev det endvidere konstateret, at der skal investeres betydelige<br />
beløb over de kommende år for at rette op på fejl og mangler i bygningerne, hvis der ikke skal ske yderligere skade<br />
på bygningerne. Samlet er der konstateret et ekstraordinært renoveringsbehov på ca. 13 mill. kr. i 2002.<br />
På ønskelisten anmodes således om, at der på handicapområdet tilføres 25 mill. kr. til<br />
børneområdet, 25 mill. kr. til voksenområdet samt 13 mill. kr. til ekstraordinær vedligeholdelse.<br />
Forsørgelse<br />
Aktivitetsoversigt<br />
Antal helårsmodtagere<br />
Tabel 6.5. Forsørgelsesydelser i team for handicappede<br />
Regnskab 2000 Budget 2001 Budgetforslag 2002 Ændring<br />
Løntilskud (revalidering) 1 15 3 -12<br />
Revalidering 97 80 97 17<br />
Kontanthjælp under forrevalidering. 42 40 50 10<br />
Aktivering af under 30 årige 4 5 4 -1<br />
Aktivering af over 30 årige 8 10 8 -2<br />
AKTIV FORSØRGELSE I ALT 151 150 162 12<br />
PASSIV FORSØRGELSE I ALT 179 146 172 26<br />
Førtidspensionister 2.468 2.600 2.388 -212<br />
ANDEN FORSØRGELSE I ALT 2.468 2.600 2.388 -212<br />
Integrations lovs flygtninge 4 10 9 -1<br />
Antal helårsmodtagere på forsørgelsesydelser i alt 2.802 2.906 2.731 -175<br />
SPECIFIKATION<br />
Rammebelagte områder, drift
3.11.1 Specialpædagogisk bistand.<br />
Funktionen dækker udgifter til undervisning og specialpædagogisk bistand til personer med fysisk<br />
handicap og udviklingshæmmede efter undervisningspligtens ophør. Budgettet til socialpædagogisk<br />
bistand udgør i 2001 netto 6,6 mill. kr.<br />
5.32.1 Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede<br />
Funktionen dækker forvaltningens udgifter til hjemmehjælp og hjemmesygepleje til voksne med<br />
særlige behov herunder handicappede. Udgifterne skal også dække §73 og § 76. Dernæst registreres<br />
udgifter og indtægter vedrørende generelle forebyggende og aktiverende tilbud (klubtilskud) efter<br />
Servicelovens §65.<br />
5.40.1. Revalidering, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud.<br />
Funktionen dækker hele dagområdet for voksne handicappede, herunder Instituttet for Blinde og<br />
Svagsynede. Funktionen dækker endvidere uddannelsesforanstaltninger og erhvervsmodnende<br />
kurser.<br />
5.40.2. Revalidering, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud<br />
Funktionen dækker kommunens refusionsindtægter vedrørende flygtninge på Instituttet for Blinde<br />
og Svagsynede.<br />
5.46.1 Rådgivning og Rådgivningsinstitutioner<br />
På kontoen finansierer Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udgifter til landsdækkende<br />
rådgivning, altså videnscentre og specialkonsulentordninger. Dernæst omfatter kontoen udgifter til<br />
løn til ergoterapeuter, der rådgiver handicappede i forbindelse med udlevering af hjælpemidler samt<br />
indretning af invalidebiler.<br />
5.50.1 Botilbud til længerevarende ophold for personer med fysisk eller psykisk funktionsevne<br />
Funktionen omfatter Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens udgifter og indtægter i forbindelse med botilbud og<br />
bofællesskaber for voksne udviklingshæmmede samt driften af Lions-Kollegiet. Funktionen dækker ligeledes<br />
udgifter og indtægter til det selvejende Lavuk. Endvidere omfatter funktionen køb og salg af botilbudspladser.<br />
5.51.1 Amtskommunale botilbud til midlertidigt ophold for personer med nedsat fysisk eller psykisk<br />
funktionsevne<br />
Funktionen dækker driften af aflastningsboliger for voksne psykisk udviklingshæmmede samt<br />
køb af aflastningspladser i andre amter.<br />
5.53.1. Kontaktperson- og Ledsagerordning<br />
Funktionen dækker udgifter til ledsagerordningen for voksne handicappede.<br />
5.54.1. Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning, befordring og pasning af døende<br />
Funktionen omfatter forvaltningens udgifter og indtægter i forbindelse med hjælpemidler,<br />
forbrugsgoder, invalidebiler, boligændringer, tilskud til individuel transport samt plejevederlag<br />
til pasning af døende.<br />
5.60.1. Introduktionsprogram mv<br />
På denne funktion registreres tilskud til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter for<br />
udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet, jf. § 45, stk. 5,1. pkt. i lov om integration af<br />
udlændinge i Danmark.
Bevilling: Administration m.v., drift og anlæg<br />
Bevilling: Administration m.v., drift og anlæg<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
0.95.1 Redningsberedskab 78 0 78 79 9<br />
5.08.1 Støtte til frivilligt socialt<br />
arbejde<br />
10.736 0 10.736 10.863 11.193<br />
5.60.1 Introduktionsprogram mv. 0 1.427 -1.427 0 0<br />
5.99.1 Øvrige sociale formål 5.663 313 5.350 8.370 4.483<br />
6.41.1 Kommunalbest.medl. 141 0 141 142 157<br />
6.50.1 Administrationsbygninger 47.819 0 47.819 48.383 52.629<br />
6.51.1 Administration m.v. 441.851 314 441.537 378.754 350.123<br />
Bevilling i alt 506.288 2.054 504.234 446.591 418.595<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
6.51.3 Administration m.v. 2.855 0 2.855 2.889 1.343<br />
Bevilling i alt 2.855 0 2.855 2.889 1.343<br />
Total 509.143 2.054 507.089 449.480 419.937
Bevilling: Administration m.v., Forsøgsbydelene<br />
Indre Østerbro Budgetforslag 2002 Budget<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
6.51.1 Administration m.v. 43.948 0 43.948 44.672<br />
I alt 43.948 0 43.948 44.672<br />
Effektivitetsbesparelse 724<br />
Budget inklusiv effektivitetsbesparelse 43.948<br />
Nørrebro Budgetforslag 2002 Budget<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
6.51.1 Administration m.v. 37.243 0 37.243 37.849<br />
I alt 37.243 0 37.243 37.849<br />
Effektivitetsbesparelse 606<br />
Budget inklusiv effektivitetsbesparelse 37.243<br />
Kgs. Enghave Budgetforslag 2002 Budget<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
6.51.1 Administration m.v. 21.414 0 21.414 21.754<br />
I alt 21.414 0 21.414 21.754<br />
Effektivitetsbesparelse 340<br />
Budget inklusiv effektivitetsbesparelse 21.414<br />
Valby Budgetforslag 2002 Budget<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
6.51.1 Administration m.v. 46.372 0 46.372 47.127<br />
I alt 46.372 0 46.372 47.127<br />
Effektivitetsbesparelse 755<br />
Budget inklusiv effektivitetsbesparelse 46.372
Oplysningsskema alle 15 bydele: Administration m.v., drift og anlæg<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
0.95.1 Redningsberedskab 78 0 78 79<br />
5.08.1 Støtte til frivilligt socialt<br />
arbejde<br />
10.736 0 10.736 10.863<br />
5.60.1 Introduktionsprogram mv. 0 1.427 -1.427 0<br />
5.99.1 Øvrige sociale formål 5.663 313 5.350 8.370<br />
6.41.1 Kommunalbest.medl. 141 0 141 142<br />
6.50.1 Administrationsbygninger 47.819 0 47.819 48.383<br />
6.51.1 Administration m.v. 590.828 314 590.514 530.156<br />
Oplysningsskema i alt 655.265 2.054 653.211 597.993<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
6.51.3 Administration m.v. 2.855 0 2.855 2.889<br />
Oplysningsskema i alt 2.855 0 2.855 2.889<br />
Total 658.120 2.054 656.066 600.882<br />
Konsekvens af budgetforlig 2001 i budget 2002<br />
På administration<strong>som</strong>rådet skal centralforvaltningen spare 3,5 mill. kr. svarende til 2 pct. af lønsummen<br />
i 2002. Der udmøntes 2,1 mill. kr. på centralforvaltningen, mens lokalforvaltningen tilføres<br />
1,4 mill. kr. af integrationsmidlerne for at friholde området, <strong>som</strong> oplever et stigende antal<br />
henvendelser fra indvandrere. Besparelsen i centralforvaltningen udmøntes <strong>som</strong> led i<br />
omstillingsplanen for de centrale kontorer 2000-2002.<br />
Nye udfordringer i 2002<br />
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget får tilført ca. 15,2 mill. kr. fra bodelingen af forsøgsbydelene<br />
<strong>som</strong> udtryk for forskellen i serviceomfang mellem budgetterne i formålspuljerne og de budgetter<br />
bydelene har afsat til ydelser på områderne. De ca. 15,2 udligner ikke den fulde forskel i<br />
servicenivellering, men kun 47 pct. af det fulde beløb.<br />
Midlerne afsættes ind til videre i en pulje, <strong>som</strong> udmøntes via indstilling til Familie- og<br />
Arbejdsmarkedsudvalget, når det er klarlagt, hvilke projekter der ønskes videreført i de nuværende<br />
forsøgsbydele.<br />
Forsøgsbydelenes tilbageførsel giver anledning til markant merarbejde, efteruddannelse m.v. for<br />
medarbejdere i bydele, udgifter til integration af IT-systemer og udgifter til eventuel fortsættelse af<br />
udgiftskrævende projekter fra bydelene. Det foreslås, at der afsættes en ramme på 25 mill. kr. til<br />
disse formål.
Endvidere forslås det påført ønskelisten, at der afsættes en pulje på 5 mill. kr. til forvaltningens ITudgifter.<br />
Beløbet vedrører efteruddannelse af medarbejdere, forberedelse af bydelene til ESDH, nyt<br />
omsorgssystem og udviklingsprojekter med henblik på at forbedre borgerservice gennem digital<br />
borger betjening.
FORSØGSBYDELE, drift<br />
6.50.1 Administrationsbygninger og 6.51.1 Administration m.v.<br />
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at fordele budgettet på forsøgsbydelene for 2002 ud fra<br />
Økonomiforvaltningens udleverede materiale.<br />
ADMINISTRATION MV., drift<br />
Målsætning<br />
Målet for forvaltningens administration er, at realisere de konkrete mål for forvaltningens indsats,<br />
samt at sikre en effektiv service overfor det politiske udvalg og forvaltningens brugere og<br />
samarbejdspartnere.<br />
Aktiviteter og målgrupper<br />
Til området hører centrale og lokale tværgående administrationsopgaver. Centrale opgaver omfatter<br />
mål- og rammestyring af forvaltningens fagområder, planlægning, IT med videre. Lokalt dækker<br />
bevillingerne de teknisk-administrative team.<br />
Budgetterne for det administrative personale i de lokale centres team er flyttet til de respektive budgetområder, således<br />
at alle udgifter til målgruppen – herunder også administrationsudgifter - er placeret på samme budgetområde.<br />
Formålet er at give det enkelte team større frihed i opgaveløsningen og understøtte teamorganiseringen.<br />
SPECIFIKATION<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.09.1 + 0.95.1 Redningsberedskab<br />
Funktionen omfatter forvaltningens bidrag til civilforsvar og brandvæsen.<br />
5.08.1 Støtte til frivilligt socialt arbejde<br />
På denne funktion registreres kommunens støtte til frivillige sociale organisationer og foreninger<br />
samt andet frivilligt socialt arbejde, jf. § 115 i lov om social service.<br />
5.60.1 Introduktionsprogram<br />
Indtægter vedr. grundtilskud efter § 45, stk. 5 for udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet.<br />
5.99.1 Øvrige sociale formål<br />
Forvaltningen yder særlige tilskud til en række organisationer, der hjælper de svageste<br />
københavnere, herunder udgifter til husly efter lov om social service §66.<br />
6.41.1 Kommunalbestyrelsesmedlemmer<br />
På denne funktion registreres alle udgifter vedrørende kommunalbestyrelses- og<br />
amtsrådsmedlemmer, herunder vederlag, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelser, diæter,<br />
rejseudgifter, udgifter til kurser, møder og repræsentation samt pension og efterløn til borgmestre<br />
m.v. Funktionen omfatter såvel udgifter vedrørende medlemmernes deltagelse i kommunens egen<br />
virk<strong>som</strong>hed <strong>som</strong> medlemskab af råd og nævn.
6.50.1 Administrationsbygninger<br />
På denne funktion konteres husleje og øvrige ejendomsudgifter for forvaltningens<br />
administrationslokaler. Ansvaret for driften af størstedelen af disse lokaler er flyttet til de lokale<br />
centre. Det betyder større mulighed for at tilpasse lokaleudgiften til decentrale behov.<br />
6.51.1 Administration m.v.<br />
Alle udgifter til central og decentral forvaltning konteres på denne funktion, både løn til<br />
medarbejdere og øvrige udgifter. På budgetområde 7 er alene anført administrative udgifter til<br />
teknisk-administrative funktioner i de lokale centre samt den centrale administration.<br />
Rammebelagte områder , anlæg<br />
6.51.3 Administration mv.<br />
På funktionen konteres udgifter til løbende renovering af centrale og decentrale lokaler samt<br />
vedligeholdelse.
Bevilling: Finansposter<br />
Bevilling: Finansposter, BR-Kommunen<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Finansposter<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
7.03.4 Renter af likvide aktiver 0 0 0 0 -17<br />
7.05.4 Indskud i pengeinstitutter<br />
m.v.<br />
0 0 0 0 0<br />
7.15.4 Renter af kortfr. tilgodeh. 0 0 0 0 0<br />
7.18.4 Renter af kortfr. tilgodeh. 0 350 -350 3.448 -361<br />
7.23.4 Renter af langfr. tilgodeh. 0 1.100 -1.100 -1.031 -1.146<br />
7.56.4 Renter af kortfristet gæld 0 0 0 0 15<br />
7.61.4 Renter af langfristet gæld 0 0 0 0 171<br />
7.63.4 Renter af langfristet gæld 3.500 0 3.500 1.868 3.505<br />
7.78.4 Kurstab 0 0 0 0 -99<br />
8.01.5 Likvide aktiver 0 0 0 8.741 18.502<br />
8.02.5 Likvide aktiver 0 0 0 0 51<br />
8.03.5 Likvide aktiver 0 0 0 0 4.135.344<br />
8.04.5 Likvide aktiver 0 0 0 0 318<br />
8.05.5 Indskud i pengeinst. m.v. 0 0 0 0 0<br />
8.12.5 Tilgodeh. hos staten 0 0 0 -10.138 112.269<br />
8.13.5 Tilgodeh. hos staten 0 0 0 -5.397 -9.150<br />
8.14.5 Kortfristede tilgodehav. 0 0 0 5.882 -7.879<br />
8.15.5 Kortfristede tilgodehav. 0 0 0 3.779 46.485<br />
8.16.5 Kortfristede tilgodehav. 0 0 0 0 21.431<br />
8.18.5 Kortfristede tilgodehav. 0 0 0 0 8.070<br />
8.19.5 Kortfristede tilgodehav. 0 0 0 8.656 -15.180<br />
8.23.5 Langfr. tilgodehavende 2.500 -2.500 -5.057 -7.604<br />
8.24.5 Indskud i<br />
Landsbyggefonden<br />
0 0 0 0 0<br />
8.25.5 Langfr. tilgodehavende 0 0 0 0 -36<br />
8.42.5 Aktiver tilh. fonds 0 0 0 0 800<br />
8.46.5 Passiver tilh. fonds 0 0 0 0 -789<br />
8.47.5 Passiver tilh. fonds 0 0 0 0 0<br />
8.49.5 Passiver vedr. opkrævning<br />
for andre 0 0 0 0 -331<br />
8.51.5 Kortfristet gæld til staten 0 0 0 0 358.529<br />
8.52.5 Kortfristet gæld til staten 0 0 0 0 -858.270<br />
8.56.5 Kortfristet gæld 0 0 0 0 437.454<br />
8.59.5 Mellemregninger 0 0 0 0 42.113<br />
8.60.5 Kortfristet gæld, anden 0 0 0 0 -50.044<br />
8.61.5 Kortfristet gæld 0 0 0 0 -34.644<br />
8.63.5 Langfristet gæld 3.000 0 3.000 0 3.794<br />
8.81.5 Skatter og udligning 0 0 0 0 14.885<br />
Bevilling i alt 6.500 3.950 2.550 10.750 4.218.187
Total 6.500 3.950 2.550 10.750 4.218.187
Bevilling: Finansposter, Forsøgsbydelene<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
Indre Østerbro<br />
Indre Nørrebro<br />
Valby<br />
Kongens Enghave<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
0 0 0 0 0<br />
Lovbundne områder<br />
Indre Østerbro<br />
Indre Nørrebro<br />
Valby<br />
Kongens Enghave<br />
0 0 0 0 0<br />
I alt 0 0 0 0 0<br />
Aktiviteter<br />
Finansposter kan inddeles i to hovedområder:<br />
Renter<br />
Finansforskydninger<br />
Specifikation<br />
7.03 - 7.05 Renter af likvide aktiver<br />
Posten indeholder renteindtægter af indskud på konti i pengeinstitutter mv.<br />
7.15 - 7.18 Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt<br />
Posten vedrører renteindtægter af finansielle aktiver tilhørende selvejende revalideringsinstitutioner,<br />
beskyttede virk<strong>som</strong>heder og selvejende dagcentre.<br />
7.23 Renter af langfristede tilgodehavender<br />
Posten vedrører renter fra beboerindskudslån.<br />
7.56 Renter af kortfristet gæld<br />
På denne post konteres renteindtægter af mellemregningskonti mv.<br />
7.63 Renter af langfristet gæld<br />
Renteudgiften vedrører selvejende institutioners renter af prioritetsgæld.<br />
7.78 Kurstab og kursgevinster<br />
På denne post konteres kurstab og kursgevinster vedr. aktier og andelsbeviser.<br />
8.01-8.05 Forskydninger i likvide aktiver
Posten vedrører forskydninger i kontante beholdninger og indskud på konti i pengeinstitutter mv.<br />
8.12-8.13 Forskydninger i tilgodehavender hos staten<br />
På denne post registreres forskydninger vedrørende opgjorte restrefusioner.
8.14 - 8.19 Forskydninger i kortfristede tilgodehavender<br />
Posten vedrører forskydninger i forudbetalinger af pensioner, løn mv. samt forskydninger i<br />
selvejende institutioners aktiver.<br />
8.20 - 8.25 Forskydninger i langfristede tilgodehavender, beboerindskudslån m.v.<br />
Posten vedrører kommunale indskud samt udgifter til lån og tilbagebetalinger af lån vedrørende<br />
beboerindskud.<br />
8.42 – 8.43 Forskydninger i aktiver tilhørende fonds<br />
På denne post registreres forskydninger i aktiver tilhørende legater, dvs. selve legatkapitalen,<br />
dennes driftsregnskab samt eventuel prioritetsgæld vedrørende fast ejendom.<br />
8.46 – 8.47 Forskydninger i passiver tilhørende fonds<br />
På denne post registreres forskydninger i aktiver tilhørende legater, dvs. selve legatkapitalen,<br />
dennes driftsregnskab samt eventuel prioritetsgæld vedrørende fast ejendom.<br />
8.48 – 8.49 Forskydninger i passiver vedr. beløb til opkrævning eller udbetaling for andre<br />
På denne post registreres forskydninger i tilsvar over for andre kommuner vedrørende krav på<br />
tredjemand<br />
8.51 – 8.52 Forskydninger i kortfristet gæld til staten<br />
På denne post registreres forskydninger vedrørende forudbetalt statsrefusion i henhold til de sociale<br />
love m.fl.<br />
8.56 – 8.61 Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt<br />
På denne post registreres forskydninger i anden kortfristet gæld, mellemregninger mv.<br />
8.63 Forskydninger i langfristet gæld<br />
På denne post registreres forskydninger i selvejende institutioners langfristede gæld.<br />
8.81 Udligning og tilskud vedr. udlændinge<br />
Posten dækker tilskud til integration af flygtninge.
Bygge- og Teknikudvalget<br />
Budgetforslag<br />
Budget Personaletal<br />
Bevilling<br />
2002<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto 2002 2001<br />
og lønniveau.<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. i alt i alt<br />
Rammebelagte områder, drift 1.512.830 677.159 835.671 825.267 2.803 2.888<br />
Rammebelagte områder, anlæg 1.002.905 374.165 628.740 372.241<br />
Lovbundne 30.900 4.250 26.650 21.756<br />
Finansposter 19.175 35.430 -16.255 -89.290<br />
I alt 2.565.810 1.091.004 1.474.806 1.129.974<br />
GENERELLE BEMÆRKNINGER<br />
Bygge- og Teknikudvalgets opgaver<br />
Bygge- og Teknikudvalget har ansvaret for udførende opgaver inden for anlæg og vedligeholdelse<br />
af kommunens veje, pladser, parker og kirkegårde. Udvalget står desuden for byfornyelse af ældre<br />
og utidssvarende boliger og friarealer (gårdanlæg mv.).<br />
Udvalget har endvidere ansvaret for sagsbehandlingen vedr. byggesager og byggetilladelser,<br />
lokalplaner, kort- og matrikelopgaver samt opgaver af arkitektonisk og æstetisk karakter.<br />
Endelig har udvalget ansvaret for brand- og ambulancetjeneste mv. i København.<br />
Forvaltningen har også fem kontraktstyrede virk<strong>som</strong>heder. Kommune Teknik København (KTK),<br />
der leverer ydelser inden for vej- og parkopgaver, byggeopgaver mv. og Rådgivende Ingeniører og<br />
Arkitekter (RIA), der yder rådgivning inden for energistyring, projektstyring mv.<br />
Bygge og Teknikudvalgets budgetforslag<br />
Budgetforslaget er udarbejdet ud fra de af Økonomiudvalget fastsatte rammer tillagt konsekvensen<br />
af beslutninger truffet efterfølgende af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. De største<br />
ændringer i forhold til budgettet for 2001 er et rammeløft til byfornyelse <strong>som</strong> følge af en<br />
finansiering<strong>som</strong>lægning for byfornyelse, en tilbageførsel af bydelenes opgaver inden for vej- og<br />
parkområdet til forvaltningen samt et forudsat effektiviseringsbidrag. Endelig er der forudsat en<br />
anlægsudskydelse i 2002.<br />
Overordnede mål for Bygge- og Teknikudvalget<br />
Borgere og virk<strong>som</strong>heder skal opfatte Bygge- og Teknikforvaltningen <strong>som</strong> en professionel
samarbejdspartner, hvor man mødes med respekt og tillid. Der skal sikres tilfredsstillende svartider,<br />
og der skal gives klar besked om sagsforløb og forventet afslutningstidspunkt for sagernes<br />
behandling.<br />
Når kommunen træffer beslutning <strong>som</strong> myndighed er det vigtigt at sikre, at information om<br />
baggrund for beslutningen når ud til borgeren eller virk<strong>som</strong>heden.<br />
På vej- og parkområdet er målsætningen, at Københavns borgere, brugere og gæster på tryg, sikker<br />
og hurtig vis kan komme fra et sted til et andet, samtidig med det også er muligt at opholde sig i<br />
smukke, rene og funktionelle by- og gaderum og grønne omgivelser.<br />
Kirkegårdenes natur- og kulturformidling og serviceydelser på kirkegård<strong>som</strong>rådet og i kapellerne<br />
sættes i fokus. Kirkegårdsdrift og publikumsservice skal varetages med den medmenneskelighed,<br />
omhu, skønhedssans og tekniske kvalitet <strong>som</strong> opgavens art og dens plads i helheden tilsiger.<br />
Byfornyelse og boligforbedring skal bidrage til at frembringe et mere varieret og attraktivt udbud af<br />
boliger. Formålet er at forbedre boligstandarden i de ældre og utidssvarende boliger, således at de<br />
bringes op på nutidens standard.<br />
Brand- og ambulancetjenesten skal sikre hurtig og effektiv hjælp til borgere og virk<strong>som</strong>heder, når<br />
uheldet er ude. Brandvæsnet bidrager endvidere til forebyggelse af brand og ulykker med farlige<br />
stoffer mv.<br />
Nedenstående tabel viser målsætninger og resultatkrav på en række områder. Der arbejdes fortsat<br />
med konkretisering af udvalgets målsætninger.<br />
Område Målsætning Resultatkrav<br />
Brandslukning og<br />
Københavns Brandvæsen skal Responstider: 80 pct. inden for:<br />
redningstjeneste<br />
sikre hurtig og effektiv<br />
assistance i forbindelse med Brand 6 min.<br />
brandslukning og Miljø 6 min.<br />
redningstjeneste.<br />
Rednings- og<br />
færdselsuheld 7 min.<br />
Redning/drukning 6 min.<br />
Gadetræer Genplantning af gadetræerne. Målet for nyplantning og<br />
København har i dag ca. 14.000 udskiftning af syge gadetræer i<br />
gadetræer.<br />
Målet er at nå op på 17.000<br />
gadetræer <strong>som</strong> før elmesygen.<br />
2002 er på 500 gadetræer.<br />
Vejvedligeholdelse Asfaltslidlag på kørebaner og Der er planlagt udlagt 220.000<br />
cykelstier.<br />
m 2 asfaltslidlag i 2002.<br />
Vejrenholdelse At der på meget befærdede Succesrate på 95%.<br />
strøggader, gågader, belastede Tømning hver anden time i<br />
pladser og busstop samt store<br />
stationer ikke forefindes fyldte<br />
affaldskurve.<br />
tidsrummet fra kl. 10 til kl. 22.<br />
Byggesagsbehandling Byggeri & Bolig skal sikre Sagsbehandlingstider:<br />
brugerne en forudsigelig,<br />
kvalificeret og hurtig Lettere sager: 1 uge
sagsbehandling. Tungere sager: 3 uger
Bygge- og Teknikforvaltningens organisation<br />
Bygge- og Teknikforvaltningen ledes af borgmester og direktion, og forvaltningen opdelt i en<br />
stabsfunktion med sekretariat og IT-kontor, basisenhederne, Vej & Park, Byggeri & Bolig og Plan<br />
& Arkitektur og fem kontraktstyrede enheder, Kommune Teknik, RIA, Københavns Brandvæsen,<br />
Københavns Kirkegårde og Parkering København, jf. nedenstående diagram.<br />
Organisationsdiagram for Bygge- og Teknikforvaltningen<br />
Bygge- og Teknikforvaltningen<br />
Sekretariat og IT-kontor<br />
Borgmester<br />
Direktion<br />
Vej & Park Plan & Arkitektur Byggeri & Bolig KommuneTeknik<br />
Rådgivende Ingeniører<br />
og Arkitekter<br />
Københavns Brandvæsen<br />
Parkering København<br />
Københavns Kirkegårde
Forventet fordeling af bevillinger på institutioner<br />
Der gives en samlet bevilling for rammebelagte områder, drift, rammebelagte områder, anlæg,<br />
lovbundne områder og finansposter til Bygge- og Teknikudvalget. Bevillingerne er forudsat anvendt<br />
af direktorater og virk<strong>som</strong>heder <strong>som</strong> angivet i nedenstående overordnede tabel. Der er udarbejdet<br />
nærmere beskrivelser på funktion 3. niveau for de enkelte institutioner.<br />
Budgetforslag<br />
Budget Personaletal<br />
2002<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto 2002 2001<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. i alt i alt<br />
Sekretariatet 90.178 0 90.178 47.031 21 23<br />
Plan & Arkitektur, Administration 56.050 1.250 54.800 53.152 123 127<br />
Plan & Arkitektur, Boligstøttekt. 144.330 0 144.330 145.371 0 0<br />
Byggeri & Bolig 113.864 63.714 50.150 52.055 264 271<br />
Vej & Park 476.924 49.404 427.520 449.733 258 230<br />
Københavns Kirkegårde 81.820 31.080 50.740 51.914 203 203<br />
Parkering København 78.900 194.400 -115.500 -113.955 230 180<br />
Københavns Brandvæsen 277.514 110.311 167.203 172.510 769 754<br />
Kommune Teknik Kbh. (KTK)<br />
Rådgivende ingeniører og arkitekter<br />
187.700 220.000 -32.300 -31.115 824 984<br />
(RIA) 5.550 7.000 -1.450 -1.429 111 116<br />
Bevilling i alt<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
1.512.830 677.159 835.671 825.267 2.803 2.888<br />
Plan & Arkitektur, Byfornyelseskt. 848.900 355.000 493.900 252.916<br />
Byggeri & Bolig 38.330 19.165 19.165 19.529<br />
Vej & Park 77.319 0 77.319 73.707<br />
Københavns Kirkegårde 38.356 0 38.356 26.089<br />
Bevilling i alt<br />
Lovbundne<br />
1.002.905 374.165 628.740 372.241<br />
Plan & Arkitektur, Byfornyelseskt. 30.900 4.250 26.650 21.756<br />
Bevilling i alt<br />
Finansposter<br />
30.900 4.250 26.650 21.756<br />
Plan & Arkitektur 21.975 34.550 -12.575 -85.672<br />
Byggeri & Bolig -600 80 -680 -561<br />
Vej & Park -3.300 0 -3.300 -3.363<br />
Københavns Brandvæsen 1.100 800 300 306<br />
Bevilling i alt 19.175 35.430 -16.255 -89.290<br />
I alt 2.565.810 1.091.004 1.474.806 1.129.974 2.803 2.888
Sekretariatet<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
0.95.1 Redningsberedskab 13.222 0 13.222 13.222 0<br />
2.11.1 Vejvedligeholdelse mv. 5.332 0 5.332 5.332 4.826<br />
6.41.1 Kommunalbestyrelse 257 0 257 257 172<br />
6.50.1 Administrationsbygn. 1.826 0 1.826 1.826 1.704<br />
6.51.1 Sekretariat og forvaltn. 69.541 0 69.541 26.395 27.869<br />
Total 90.178 0 90.178 47.031 34.571<br />
Aktiviteter og målgrupper.<br />
Sekretariatets opgaver er at yde sekretariatsmæssig bistand til Bygge- og Teknikudvalget, borgmester<br />
og forvaltningens direktion. Herudover har sekretariatet til støtte for direktionen styrings- og<br />
koordineringsopgaver i forhold til forvaltningens økonomi, IT-strategi og -anvendelse, personaleadministration<br />
og informationsindsats.<br />
Økonomi<br />
Rammebelagte områder, drift.<br />
0.95.1 Redningsberedskab.<br />
Udgiften vedrører Beredskab Storkøbenhavn.<br />
2.11.1 Vejvedligeholdelse.<br />
Udgiften vedrører pulje til graffitibekæmpelse.<br />
6.41.1 Kommunalbestyrelse.<br />
Funktionen dækker udgifter til borgmesteren og udvalget.<br />
6.50.1 Administrationsbygninger.<br />
Udgiften vedrører betaling for administrationslokaler i Sekretariatet og IT-kontor.<br />
6.51.1 Sekretariat og forvaltning.<br />
Funktionen dækker drift af sekretariat og IT-kontor samt GIS-koordineringen for hele kommunen.<br />
Der er afsat en pulje på 0,5 mill.kr. til oprettelse af flexjob i forvaltningen. Der er endvidere<br />
indarbejdet en ikke udmøntet pulje på 18 mill. kr. til uforudsete udgifter og til senere udmøntning i<br />
forvaltningen. Tilbageførsel af bydelenes opgaver til forvaltningen betyder, at forvaltningens<br />
ramme øges til 31 mill. kr. Rammen er endnu ikke endeligt fordelt på institutionerne i<br />
forvaltningen. En væsentlig del af beløbet vil senere blive fordelt til forvaltningens enheder.
Plan & Arkitektur, drift, anlæg og finansposter<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
Administration<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
6.50.1 Administrationslokaler 4.914 0 4.914 5.003 5.004<br />
6.51.1 Sekretariat og forvaltning 51.136 750 50.386 48.659 52.099<br />
6.60.1 Indtægter iht. forskellige<br />
love 0 500 -500 -510 -944<br />
Byfornyelseskontoret<br />
0.10.1 Fælles formål 0 0 0 0 -38<br />
0.11.1 Beboelse 260 0 260 265 31<br />
0.13.1 Andre faste ejendomme 2.450 0 2.450 2.446 1.411<br />
0.15.1 Byfornyelse og<br />
boligforbedring 141.620 0 141.620 142.660 128.094<br />
I alt 200.380 1.250 199.130 198.523 185.657<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
0.10.3 Sanering 0 0 0 0 -1.794<br />
0.14.3 Sanering 20.000 12.500 7.500 7.643 -5.435<br />
0.15.3 Byfornyelse og<br />
boligforbedring 828.900 342.500 486.400 245.273 283.268<br />
I alt 848.900 355.000 493.900 252.916 276.039<br />
Lovbundne<br />
5.94.1 Driftsikring af<br />
boligbyggeri 30.900 0 30.900 26.188 27.298<br />
5.94.2 Driftsikring af<br />
boligbyggeri 0 4.250 -4.250 -4.433 -4.513<br />
I alt<br />
Finansposter<br />
30.900 4.250 26.650 21.756 22.785<br />
7.14.4 Renter af kortfristede<br />
tilgodehavender 0 3.500 -3.500 -3.567 -2.856<br />
7.19.4<br />
7.20.4 Renter af langfristede<br />
tilgodehavender i øvrigt 0 1.000 -1.000 -1.019 -293<br />
7.26.4<br />
7.54.4 Renter af kortfristet gæld i<br />
øvrigt 3.000 0 3.000 1.019 100<br />
7.61.4<br />
7.78.4 Kurstab/kursgevinster 0 50 -50 -51 -286<br />
8.15.5 Andre tilgodehavender -25 0 -25 -25 -135.929<br />
8.20.5 Forskydninger i<br />
langfristede<br />
19.000 0 19.000 19.871 1.570<br />
8.26.5 tilgodehavender<br />
8.56.5 Forskydninger i kortfristet
gæld 0 0 0 0 -30.635<br />
8.67.7 Forskydninger i langfristet<br />
gæld (låntagning) 0 30.000 -30.000 -101.900 -19.535<br />
I alt 21.975 34.550 -12.575 -85.672 -187.864<br />
Total 1.102.155 395.050 707.105 387.522 296.617<br />
Generelle bemærkninger til budget 2002<br />
Plan & Arkitektur varetager sagsbehandlingen - såvel planmæssigt <strong>som</strong> arkitektonisk og<br />
juridisk/administrativt – af den del af den fysiske planlægning i Københavns Kommune, der<br />
vedrører lokal- og kvarterplaner, byfornyelsesbeslutninger samt støttet boligbyggeri. Endvidere<br />
varetages myndighedsbehandling og rådgivende opgaver i alle arkitektoniske, kunstneriske og<br />
æstetiske spørgsmål, herunder visse designopgaver.<br />
Arbejdet omfatter således dele af kommunens fysiske planlægning og byggesagsbehandling, sager<br />
om støttet byggeri, by- og boligfornyelse samt kommunale tilskud til restaurering af<br />
bevaringsværdige bygninger og tilskud fra Den Byøkologiske Fond.<br />
Plan & Arkitektur varetager i denne forbindelse de konkrete boligpolitiske initiativer i forbindelse<br />
med boligforbedringsopgaver i henhold til byfornyelsesloven, samt gennemførelse af støtte til og<br />
tilsyn med almene boliger og boligorganisationer.<br />
Servicemål<br />
I forhold til de politiske beslutningstagere, bygherrer og borgere har Plan & Arkitektur <strong>som</strong><br />
overordnet mål at forbedre beslutningsgrundlaget samt grundlaget for dialog. Dialogmæssigt sigtes<br />
mod afprøvning af planprocesser der i højere grad inddrager borgerne bl.a. gennem forbedrede<br />
visualiseringer af planforslag, udbygning af hjemmesider og udstillingsmateriale. Visualiseringerne<br />
tilstræbes forbedret gennem øget brug af 3-dimensionelle planer og tegninger, der enklere illustrerer<br />
en række intentioner bag planlægningen. Generelt tilstræbes i øvrigt løbende en forenkling af<br />
sagsgange samt en afkortning af sagsbehandlingstiden.<br />
Plan & Arkitekturs budgetramme er fra 2001 forhøjet med 1,7 mio kr p.a. til dialog med borgerne<br />
om byens fysiske planlægning.<br />
Serviceniveau<br />
Henvendelser kvitteres med fremsendelse af en ”anerkendelsesskrivelse” med oplysning om, at<br />
henvendelsen er modtaget, samt hvilken sagsbehandler der arbejder med sagen. Ved henvendelser<br />
om planforslag, kvitteres med en ”anerkendelsesskrivelse”, hvor der redegøres for den videre<br />
sagsgang og gives oplysninger om, at vedkommende vil blive underrettet, når<br />
Borgerrepræsentationen har truffet beslutning i sagen.<br />
Administration
SERVICENIVEAU<br />
Lokalplaner<br />
Der skal udarbejdes lokalplaner, inden der kan gennemføres større udstykninger eller større byggeog<br />
anlægsarbejder, herunder nedrivningsarbejder.<br />
Lokalplaner fastlægger de fremtidige fysiske forhold i et bestemt område. Det kan være et større<br />
område eller en enkelt ejendom. Lokalplanen indeholder retningslinier for, hvad området kan<br />
anvendes til, hvordan det skal bebygges, eller hvordan områdets opholdsarealer skal placeres og<br />
indrettes. Ukomplicerede lokalplaner gennemføres inden for 10 måneder.<br />
Alle borgere har ret til at komme med bemærkninger eller ændringsforslag til et lokalplanforslag.<br />
Bemærkninger skal fremsendes skriftligt til Plan & Arkitektur.<br />
Der annonceres i lokalblade om mulighederne for at fremkomme med ideer, forslag eller<br />
bemærkninger til lokalplanforslag, lige<strong>som</strong> forslagene annonceres på internettet.<br />
Grundejere eller beboere i lokalområdet samt foreninger m.v., der har udtrykt ønske herom, vil<br />
automatisk modtage en orientering om lokalplanforslaget. Borgere, der er kommet med<br />
bemærkninger eller ændringsforslag, og ejere, hvis ejendom er omfattet af lokalplanen, modtager et<br />
eksemplar af den vedtagne lokalplan efter Borgerrepræsentationens endelige behandling. Ved<br />
underskriftindsamlinger vil dog kun indsenderen modtage denne orientering.<br />
Via Plan & Arkitekturs hjemmeside (www.planogarkitektur.kk.dk) kan man tilmelde sig en<br />
abonnementsordning indenfor forskellige nyhedsgrupper/-emner (bl.a. nye lokalplaner). Alle<br />
lokalplaner, lokalplanforslag og byplanvedtægter er tilgængelige fra hjemmesiden.<br />
Byfornyelse og boligforbedringer<br />
Borgerrepræsentationen udpeger årligt byfornyelse<strong>som</strong>råder for den kommende 4 års periode.<br />
Byfornyelsen indebærer typisk en totalrenovering af ældre ejendomme, så boligerne bliver<br />
tidssvarende med køkken, bad og centralvarme.<br />
I forbindelse med vedtagelsen af budget 1999 i Borgerrepræsentationen blev det besluttet, at der<br />
skulle udarbejdes et oplæg til byfornyelsen i fremtidens København, og at dette oplæg skulle sendes<br />
i bredest mulig høring til interesseorganisationer m.v. i byen. På baggrund heraf er der forelagt<br />
Borgerrepræsentationen et oplæg til en ny byfornyelsesstrategi, der indebærer ændringer i forhold<br />
til den hidtidige karrévise indsats.<br />
Ejerne og/eller et flertal af beboerne i en ejendom kan nedlægge veto mod byfornyelsesarbejderne.<br />
Herefter kan kommunen kun kræve gennemført arbejder om tidssvarende opvarmning, afhjælpning<br />
af sundheds- og brandfarlige forhold eller foranstaltninger af almen betydning.
Lejere kan herudover nedlægge veto mod arbejder, der kun vedrører lejerens egen bolig, f.eks. nyt<br />
køkken eller bad. Ejeren og mindst halvdelen af lejerne i en ejendom kan søge om gennemførelse af<br />
boligforbedringer for en enkelt ejendom.<br />
Under byggeriet kan der, hvis det er nødvendigt, tilbydes midlertidig genhusning. I særlige tilfælde<br />
vil lejere eller andelshavere have ret til permanent genhusning. Kommunen kan give tilskud til<br />
flytteudgifter eller lån til betaling af beboerindskud i forbindelse med genhusningen.<br />
Erhvervsdrivende kan få godtgjort flytteudgifter og driftstab.<br />
Der gives offentlig støtte til byfornyelsesarbejder og boligforbedringer. Vedligeholdelsesarbejder<br />
betales fuldt ud af stat og kommune, mens forbedringsarbejder finansieres med lån, hvor Staten og<br />
Grundejernes Investeringsfond giver tilskud til ydelserne. Byggeregnskaber vil efter modtagelse af<br />
fyldestgørende materiale blive færdigbehandlet inden for 6 måneder.<br />
Berørte ejere, beboere og erhvervsdrivende informeres direkte om byfornyelsesforslag, og har<br />
mulighed for at komme med kommentarer eller indsigelser. Efter Borgerrepræsentationens endelige<br />
behandling fremsendes et eksemplar af den vedtagne byfornyelsesplan.<br />
Økonomi<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
6.50.1 Administrationslokaler<br />
Udgiften vedrører husleje og drift af administrationslokaler.<br />
6.51.1 Sekretariat og forvaltning<br />
Udgiften vedrører løn og drift af Plan & Arkitektur. Indtægten består af honorarer for projektering<br />
af gader og pladser, vedligeholdelse af monumenter, design af skilte og andre grafiske opgaver,<br />
licensindtægter og salg af diverse publikationer.<br />
6.60.1 Indtægter iht. Forskellige love<br />
Indtægten består af gebyr for administration af byggestøttesager, jf. lov om almene boliger samt<br />
støttede private andelsboliger m.v. Gebyret er af Borgerrepræsentationen fastsat til 2,5 promille.<br />
Herudover opkræves et statsligt gebyr på 2 promille, således at det samlede gebyr er på 4,5<br />
promille.<br />
Byfornyelseskontoret<br />
Aktiviteter<br />
Sanering og byfornyelse indebærer følgende:<br />
Forbedre boligstandarden og frembringe et mere varieret og attraktivt udbud af boliger.<br />
Understøtte kvarterløftindsatsen med byfornyelsesinvesteringer i enkeltejendomme i kvarterløftområder.
Overtagelse af ejendomme, ombygninger og nedrivninger og salg eller belåning af overtagne<br />
ejendomme.<br />
Formålet med driftsikring/ydelsesstøtte til boligbyggeri er at sikre en tilstrækkelig forsyning af gode<br />
og billige boliger, med kvalitetskrav svarende til boligselskabernes formålsbestemmelse i lov om<br />
almene boliger. Formålet er endvidere at holde lejen på et niveau, der ikke medfører<br />
udlejningsvanskeligheder.<br />
Økonomi<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
0.11.1 Beboelse<br />
Posten vedrører den forskelsafgift, <strong>som</strong> kommunen betaler til en række private<br />
andelsboligforeninger, <strong>som</strong> kommunen er indtrådt i <strong>som</strong> passiv andelshaver i henhold til lov nr. 361<br />
af 25. juli 1985 med senere ændringer om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber § 2 stk.<br />
6.<br />
Forskelsafgiften svarer til det beløb, der fremkommer ved huslejebetaling i henhold til lejeloven og<br />
den boligafgift, <strong>som</strong> er nødvendig for andelsboligforeningens drift.<br />
Københavns Kommune er p.t. indtrådt i 11 andelsboligforeninger, og der betales forskelsafgift i 8 af<br />
disse med tilsammen ca. 25 lejligheder. De øvrige foreninger giver indtægt i form af en "negativ"<br />
forskelsafgift.<br />
Beløb pr. lejlighed ligger i gennemsnit på knap 400 kr. pr. måned.<br />
0.13.1 Andre faste ejendomme<br />
Posten vedrører behandling af sager om udbetaling af tilskud til restaurering af bevaringsværdige og<br />
fredede bygninger, samt udbetaling af tilskud fra Den Byøkologiske Fond.<br />
0.15.1 Byfornyelse og boligforbedring<br />
Beløbene udgør kommunens skønnede udgift til afdragsbidrag og ydelsesstøtte vedrørende<br />
ombygningsarbejder m.v., <strong>som</strong> er finansieret med indekslån med støtte efter saneringsloven eller<br />
byfornyelsesloven. Beløbet forventes at stige i de kommende år, men vil i øvrigt være afhængigt af<br />
de årlige statslige bevillingsrammer til sanering og byfornyelse. De seneste år er bevillingsrammen<br />
til Københavns Kommune blevet reduceret.<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
0.14.3 Sanering<br />
Saneringsloven er ophævet, men gælder stadig for fuldførelsen af igangværende sager. Der<br />
forventes derfor faldende udgifter og indtægter på denne konto.
Udgiften på 20 mio. kr. svarer til niveauet i 2001. Udgifterne forventes at være faldende de<br />
kommende år, idet saneringsaktiviteten stort set er afsluttet i 1999. Der er derfor tale om et<br />
disponibelt beløb til eventuelle tab på kommunegarantier.<br />
Det forventes, at stort set alle saneringsplaner er endeligt afregnet over for staten inden udgangen af<br />
2001.<br />
0.15.3 Byfornyelse og boligforbedring<br />
Beløbene udgør de skønnede udgifter i forbindelse med gennemførelse af byfornyelses- og<br />
boligforbedringsarbejder, herunder køb af ejendomme, ombygnings- og nedrivningsudgifter m.v. -<br />
samt statsrefusion for såvidt angår halvdelen af nettoudgifterne.<br />
Udgifterne til finansiering af byfornyelses- og boligforbedringsindsatsen forudses at være væsentlig<br />
større i 2002 end tidligere på grund af en lovændring, der omlægger finansieringen af tab fra lån til<br />
kontant tilskud. Dette højere niveau vil være gældende fra 2001 og frem.<br />
Lovbundne områder<br />
5.94.1 Driftsikring af boligbyggeri<br />
Driftssikring/ydelsesstøtte er den del af kapitalydelsen på realkreditlånet, der ydes af kommunen til<br />
den til enhver tid fastsatte andel i henhold til lov om boligbyggeri og lov om almene boliger samt<br />
støttede private andelsboliger m.v.<br />
Posten omfatter driftssikring/ydelsesstøtte til almene boligorganisationer, andelsboliger,<br />
ungdomsboliginstitutioner, ungdomsboligbidrag, støtte til samspilsramt boligbyggeri, udbedring af<br />
bygningsskader i alment byggeri, udbedring af bygningsskader samt ekstraordinære<br />
renoveringsarbejder i kollegier/ungdomsboliger.<br />
I posten indgår udgifter til tilskud til dækning af den kommunale grundskyld til visse<br />
ungdomsboliger.<br />
5.94.2 Driftsikring af boligbyggeri<br />
Posten vedrører statsrefusion af 2/3 af kommunens udgift til driftssikring til visse kollegier og<br />
enkeltværelser i alment boligbyggeri i henhold til den midlertidige støttelov nr. 480 af 16. august<br />
1982.<br />
Finansposter<br />
7.14.4 og 7.19.5 Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt<br />
Posten vedrører renter af kommunens forskudsudbetalinger til saneringsselskaberne m.v.<br />
7.20.4 og 7.26.4 Renter af langfristede tilgodehavender<br />
Posten vedrører renter af pantebreve udstedt i forbindelse med sanering.
7.54.4 og 7.61.4 Renter af kortfristet gæld i øvrigt<br />
Posten vedrører renter af udlæg m.v.<br />
7.78.4 Kurstab/kursgevinster i øvrigt<br />
Posten vedrører gevinster ved salg af andele i andelsboligforeninger, hvor kommunen er indtrådt<br />
<strong>som</strong> passiv andelshaver i henhold til lov om ejerlejligheder og lov om andelsboligforeninger. Der<br />
henvises i øvrigt til bemærkningerne under post 0.11.1<br />
8.15.5 Andre tilgodehavender<br />
I forbindelse med den første udlejning af en række lejligheder dækkede kommunen en del af<br />
indskuddet med henblik på udlejning til mindrebemidlede. Ved senere udlejninger betales<br />
sædvanligt indskud, og kommunen får herved refunderet sit udlæg.<br />
8.20.5 og 8.26.5 Forskydninger i langfristede tilgodehavender<br />
Posten omfatter dels indskud ved kommunens eventuelle indtræden <strong>som</strong> passiv andelshaver i<br />
private andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, dels kommunens indskud i<br />
Landsbyggefonden til opførelse af almene familieboliger i henhold til lov om almene boliger samt<br />
støttede private andelsboliger m.v. samt indbetalte afdrag på pantebreve udstedt i forbindelse med<br />
sanering.<br />
Posten muliggør opførelse af ca. 60 boliger med støtte.<br />
8.68.7 Forskydninger i langfristet gæld<br />
Posten omfatter optagelsen af realkreditlån i forbindelse med byfornyelse.
Byggeri & Bolig<br />
Byggeri & Bolig, drift, anlæg, finansposter<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
0.10.1 Fælles formål 907 907 0 0 0<br />
0.21.1 Parker og legepladser 12.874 12.874 0 0 617<br />
6.50.1 Administrationsbygninger 7.300 0 7.300 7.300 6.906<br />
6.51.1 Sekretariat og forvaltn. 92.783 49.933 42.850 44.755 45.993<br />
I alt<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
113.864 63.714 50.150 52.055 53.516<br />
0.15.3 Byfornyelse og<br />
* boligforbedring 38.330 19.165 19.165 19.529 1.817<br />
I alt<br />
Finansposter<br />
38.330 19.165 19.165 19.529 1.817<br />
7.20.4 Renter af langfristede<br />
tilgodehavender 0 80 -80 -51 -138<br />
7.26.4<br />
8.20.5 Forskydninger i<br />
langfristede<br />
-600 0 -600 -510 7.010<br />
8.26.5 tilgodehavender<br />
I alt -600 80 -680 -561 6.872<br />
Total 151.594 82.959 68.635 71.023 62.205<br />
Byggeri & Boligs hovedopgaver:<br />
Byggesagsbehandling<br />
Gårdanlæg<br />
Geodata-, landinspektør- og matrikelopgaver<br />
BYGGESAGSBEHANDLING<br />
Mål<br />
Kort/tidsmæssigt forudsigelig sagsbehandling (Byggeri & Bolig kvitterer for modtagelsen af nye<br />
sager, der anslås at tage mere end 3 uger. Tilbagemeldingen til bygherre med orientering om<br />
tidshorisonten for sagens ekspedition sikrer en tidsmæssigt forudsigelig sagsbehandling.)<br />
Generel/individuel vejledning (Byggeri & Boligs KundeCenter yder individuel rådgivning til den<br />
ikke-professionelle bygherre med mindre byggearbejder.)
Parallelitet i sagsbehandling og projektering (Byggeri & Bolig arrangerer Stjernemøder og andre<br />
møder til servicering af de professionelle kunder. Det sikres, at kommunens sagsbehandling<br />
tidsmæssigt følger bygherres projektering.)<br />
Aktiviteter og målgrupper<br />
Der ekspederes årligt ca. 20.000 byggesager og forespørgsler. Der er ca. 70 ekspeditioner i<br />
KundeCenter dagligt.<br />
Lette byggesager ekspederes inden for 1 uge. Tungere byggesager inden for 3 uger.<br />
Målgruppen er alle borgere, der bebor, udøver erhverv eller ejer ejendomme i kommunen, samt de<br />
professionelle brugere så<strong>som</strong> arkitekter, ingeniører, entreprenører og kommunens egne institutioner.<br />
GÅRDANLÆG<br />
Mål<br />
Udarbejdelse af byfornyelsesforslag om fælles gårdanlæg til forelæggelse for Bygge- og<br />
Teknikudvalget samt gennemførelse af byfornyelsesbeslutningerne.<br />
Aktiviteter og målgrupper<br />
Fælles gårdanlæg etableres i etageboligområder med utidssvarende friarealer, ved<br />
kvarterløftsprojekter.<br />
Udarbejdelse af byfornyelsesforslag, projektering, byggeledelse, driftvejledninger, rådgivning ved<br />
stiftelse af gårdlav samt drift af etablerede fællesgårdanlæg. Forhandling om og beregning af<br />
erstatninger, flyttegodtgørelser og huslejetilskud m.v.<br />
Der etableres årligt ca. 15 fællesgårdanlæg og administreres ca. 90 fællesgårdanlæg.<br />
GEODATA-, LANDINSPEKTØR- OG MATRIKELOPGAVER<br />
Mål<br />
Parallelitet i sagsbehandlingen og direkte kontinuitet med eventuelle andre nødvendige<br />
afgørelser eller privatretlige dispositioner.<br />
Generel og individuel vejledning om opgaver, fremgangsmåder, afgifter og gebyrer.<br />
Optimal ajourføringsgrad for de digitale kortprodukter ved specificering af differentieret –<br />
objektafhængig - aktualitet.<br />
Udnyttelse af mulighederne for onlineadgang til kort- og ejendomsdata via intranettet.<br />
Kortest mulig og forudsigelig ekspeditionstid:<br />
Skrankeekspeditioner sker straks.<br />
Ejendomsforandringer ekspederes inden 3 måneder efter, at nødvendige godkendelser<br />
foreligger og krævede privatretlige dispositioner er gennemført.<br />
Opmålinger, afsætninger, adressetildelinger, registrering af bygninger på lejet grund og<br />
levering af standardprodukter fra kort- og ejendomsdatabaserne sker inden forløbet af 10<br />
arbejdsdage.<br />
Aktiviteter og målgrupper
Fra skranke leveres årligt ca. 1000 bogtrykte kort, kortplot, BBR-ejermeddelelser, dokumentkopier<br />
e.l. Årligt ekspederes ca. 300 sager om ejendomsforandring m.m. og ca. 100 sager om tildeling af<br />
husnumre. Der opdateres årligt ca. 4000 byggesager i bygnings- og boligregistret og udsendes ca.<br />
25.000 ejermeddelelser. Årligt opdateres ca. 1200 sager i grundkortdatabasen og leveres over 200<br />
geodataprodukter baseret på udtræk heraf.<br />
Målgruppen er traditionelt primært ejere af fast ejendom og deres kontrahenter (advokater,<br />
arkitekter, ejendomsmæglere entreprenører, håndværkere o.l.). Målgruppen udvides signifikant i<br />
disse år, fordi interessentkredsen for især digitale kort- og ejendomsdataprodukter er betydelig.<br />
Specifikation<br />
Funktion 0.10.1 Fælles formål<br />
Beløbene omfatter selvhjælpsforanstaltninger i henhold til byggelovens § 17 og § 18, stk. 2. Disse<br />
foranstaltninger iværksættes af kommunen og finansieres af ejeren i tilfælde, hvor ejeren af en<br />
ejendom undlader at efterkomme påbud om afhjælpning af f. eks. manglende vedligeholdelse, der<br />
er til fare for beboerene. Sager af denne art har været stærkt faldende gennem de senere år.<br />
Funktion 0.15.3 Byfornyelse og boligforbedring<br />
Vedrører udgifter til etablering af ca. 15 fællesgårdanlæg. Staten yder refusion på 50% af de<br />
afholdte udgifter.<br />
Funktion 0.21.1 Parker og legepladser<br />
Vedrører udgifter til drift af ca. 90 fællesgårdanlæg udført af kommunen. Udgifterne refunderes<br />
fuldt ud af grundejerne.<br />
Funktion 6.50.1 Administrationsbygninger<br />
Udgiften vedrører betaling for administrationslokaler.<br />
Funktion 6.51.1 Sekretariat og forvaltning<br />
Funktionen omfatter udgifter til administration af Byggeri & Boligs myndighed<strong>som</strong>råde samt<br />
indtægter, hovedsagelig vedrørende gebyrer for byggearbejder.<br />
Takster<br />
Hjemlen for Byggeri & Boligs takster findes bl.a. i Byggelovens § 28 og ved<br />
Borgerrepræsentationens godkendelse. Der henvises til takstbilaget for de enkelte takster.
Vej & Park<br />
Vej & Park, drift, anlæg, finansposter<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
0.21.1 Parker og legepladser 74.051 6.580 67.471 68.512 69.551<br />
0.92.1 Foranstaltn. i øvrigt 12.925 0 12.925 13.137 14.496<br />
2.01.1 Fælles formål 10.861 56 10.805 10.930 12.557<br />
2.03.1 Arb. for fremmed regn. 15.245 15.245 0 0 1.176<br />
2.11.1 Vejvedligeholdelse mv. 239.355 27.387 211.968 231.739 204.841<br />
2.14.1 Vintertj., komm. veje 32.014 0 32.014 32.532 29.437<br />
6.50.1 Administrationsbygninger 6.769 0 6.769 6.880 6.450<br />
6.51.1 Sekretariat og forvaltn. 85.704 136 85.568 86.002 85.237<br />
I alt<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
476.924 49.404 427.520 449.733 423.745<br />
0.21.3 Parker og legepladser 9.530 0 9.530 9.711 6.660<br />
2.22.3 Vejanlæg 1.548 0 1.548 1.599 1.515<br />
*<br />
2.22.3** Vejanlæg 20.000 0 20.000 0 0<br />
2.22.3 Vejanlæg 46.241 0 46.241 62.397 50.122<br />
I alt<br />
Finansposter<br />
77.319 0 77.319 73.707 58.297<br />
8.14.5 Forskydninger af<br />
kortfristede<br />
-3.000 0 -3.000 -3.057 -3.127<br />
8.19.5 tilgodehavender<br />
8.20.5 Forskydninger i<br />
langfristede<br />
-300 0 -300 -306 -313<br />
8.26.5 tilgodehavender<br />
I alt -3.300 0 -3.300 -3.363 -3.440<br />
Total 550.943 49.404 501.539 520.077 478.602<br />
GENERELLE BEMÆRKNINGER<br />
Opgaver og organisation<br />
Vej & Parks opgaver er at sikre, at der sker den nødvendige vedligeholdelse og tilpasning af<br />
offentlige veje og pladser, grønne områder og rekreative arealer. Vej & Park ledes af direktøren og<br />
er opdelt i 7 kontorer:<br />
- Anlægskontoret<br />
- Driftskontoret
- Forvaltningskontoret<br />
- Plan- og udviklingskontoret<br />
- Trafikkontoret<br />
- Sekretariatet<br />
- Økonomikontoret.<br />
MÅL<br />
Vej & Park bidrager til, at Københavns borgere, brugere og gæster på tryg, sikker og hurtig vis kan<br />
komme fra et sted til et andet, samtidig med det også er muligt at opholde sig i smukke, rene og<br />
funktionelle by- og gaderum og grønne omgivelser.<br />
Vej & Park er en professionel og serviceorienteret virk<strong>som</strong>hed, der vægter miljøhensyn og leverer<br />
de bedst mulige ydelser til lavest mulige pris. Vej & Park udvikler sig gennem en åben forvaltning<br />
og prioriterer samarbejdet med borgerne, målrettet information og borgerinddragelse i<br />
planlægningen og i konkrete projekter.<br />
Vej & Park er en spændende arbejdsplads præget af trivsel og arbejdsglæde, <strong>som</strong> tiltrækker og<br />
fastholder selvstændige og engagerede medarbejdere og betragter mangfoldighed <strong>som</strong> en styrke<br />
Aktiviteter og målgrupper<br />
Vej & Park <strong>som</strong> myndighed (bestiller)<br />
Efter udskillelsen af udførerfunktionerne i 1998 varetager Vej & Park i dag bestiller- og<br />
myndighedsfunktionerne. Den nye struktur har for Vej & Park givet en forenklet og effektiviseret<br />
ledelsesstruktur, og omstillingsprocessen indebærer, at Vej & Parks kontorer inden for de nærmeste<br />
år vil være i stand til kontinuerligt at gennemføre gennemarbejdede udbud af arbejdsopgaver.<br />
Intern administration<br />
Sammenflytningen af størstedelen af Vej & Parks forvaltning<strong>som</strong>råder har medført, at af<br />
afdelingens samlede administration har kunnet samles, og bogholderifunktionen varetages for<br />
Bygge- og Teknikforvaltningens Sekretariat og Byggeri & Bolig.<br />
Projekter:<br />
Vej & Park udfører kvarterløftsprojekter for Økonomiforvaltningen og Plan & Arkitektur. Der<br />
forventes knyttet ca. 6 projektansatte til kvarterløftsopgaverne, således at Vej & Parks øvrige<br />
aktiviteter ikke belastes. Der forventes i øvrigt tilknyttet ca. 15 projektansatte i forbindelse med<br />
projekterings-, anlægs- og trafikafviklingsprojekter, der erstatter anvendelsen af eksterne<br />
konsulenter og rådgivere. Anvendelsen af projektansatte har vist sig at smidiggøre gennemførslen af<br />
projekter og reducerer samtidig omkostningerne i forhold til ekstern bistand.<br />
Park:<br />
På parkområdet varetages bl.a. :<br />
- Pleje og vedligeholdelse af kommunens parker og legepladser, samt opsyn med parker<br />
- Pleje og etablering af gadetræer og anden beplantning samt græsrabatter<br />
- Udarbejdelse og opfølgning af driftsaftaler, driftstilsyn<br />
- Administration af Naturbeskyttelseslovens bestemmelser, herunder tilsyn med fredede arealer,<br />
naturvejledning samt naturovervågning og naturgenopretning.<br />
- Myndighedsopgaver, herunder tilladelser til arrangementer i parkerne og administration af<br />
lejeaftaler for parkkiosker og -caféer
- Borgerservice, samt rådgivning af borgere og andre forvaltninger i landskabsarkitektoniske og<br />
gartneriske spørgsmål<br />
På parkområdet er det målsætningen, at:<br />
- sikre trygge muligheder for friluftsliv og rekreative oplevelser året rundt<br />
- fremme byens forskønnelse og tage vare på dens kulturhistorie<br />
- styrke og supplere en sammenhængende grøn struktur for byen<br />
- fremme byøkologiske hensyn og medvirke til en økologisk forsvarlig forvaltning af byens natur<br />
- tilstræbe en balance mellem benyttelse (friluftslivet), beskyttelse (natur/økologi, kulturhistorie) og<br />
forskønnelse (æstetik, by- og landskabsarkitektur).<br />
- opnå resultater, <strong>som</strong> er i overensstemmelse med borgernes ønsker<br />
- sikre en så målrettet og effektiv anvendelse af de økonomiske ressourcer <strong>som</strong> muligt
Der er opstillet mål for:<br />
- Borgerinddragelse i alle væsentlige beslutninger<br />
- Styrket informationsindsats over for brugerne<br />
- Sikre legepladser<br />
- Genplantning af gadetræer<br />
- Stop for pesticider<br />
Vej:<br />
På vejområdet varetages bl.a.:<br />
- vedligeholdelse, renholdelse og vintertjeneste af veje og pladser<br />
- færdselstælling<br />
- planlægning af fremtidig trafik- og parkeringsstruktur<br />
- regulering af trafik og parkering<br />
- anlægsmæssige ændringer af vejnettet<br />
- trafiksikkerhedsarbejde<br />
- regulering af råden over vejareal til ikke-færdselsmæssige formål.<br />
- kampagner til opfølgning af Trafik- og Miljøplan mm.<br />
På vejområdet er det målsætningen, at:<br />
- alle trafikanter kan færdes hurtigt, sikkert og trygt på Københavns veje, gader og pladser<br />
- trafikkens genevirkninger i øvrigt reduceres mest muligt.<br />
- vedligeholdelsesopgaver for såvel offentlige <strong>som</strong> private fællesveje løses hurtigst muligt og med<br />
størst mulig hensyntagen til trafikken, bl.a. på baggrund af en aktiv borgerdialog.<br />
- styrke vedligeholdelsen af både offentlige og private fællesveje<br />
- vejbelysningen skal have et sådant omfang, at borgernes færden kan ske på betryggende vis og<br />
sådan, at færdselssikkerheden tilgodeses.<br />
Der er opstillet mål for:<br />
- moderniseringen af lyssignaler<br />
- eftersyn af offentlige veje med faste intervaller<br />
- trafiksikkerhed og hastighedsgrænser<br />
- bedre renholdelsestilstand af offentlige veje<br />
- renholdelsen af offentlige veje mindst 1 gang pr. uge og om fornødent oftere.<br />
- fastholdelse af grundejernes ansvar og pligt til at ren- og vedligeholde de private fællesveje<br />
- glatførebekæmpelsen på de offentlige veje (kørebaner og cykelstier) skal under normale<br />
omstændigheder kunne udføres på ca. 5 timer, mens snerydning kan tage længere tid<br />
- renovering af bolværker de kommende år.<br />
Nøgletal<br />
Offentlige toiletter:<br />
Antal toiletter: 26, heraf 22 med handicapfaciliteter og 5 med fast opsyn samt 14 pissoirer.<br />
Antal betalende toiletbesøgende .... ...........................................250.000<br />
Toiletbesøg uden betaling .............. ...................................1 - 2.000.000<br />
Vejvedligeholdelse:<br />
Kommunen rummer et vejnet på i alt 726 km. Disse kan opdeles efter funktion:<br />
Regionale veje... 59 km..........g.snit trafikmængde ... 33.000 biler/døgn<br />
Fordelingsgader. 85 km..........g.snit trafikmængde ... 18.000 biler/døgn
Bydelsgader..... 102 km..........g.snit trafikmængde ..... 6.500 biler/døgn<br />
Lokalgader ...... 480 km..........g.snit trafikmængde ........ 800 biler/døgn<br />
Af de regionale veje er 9 km statsveje, resten er kommunale veje. Kommunen er vejmyndighed for<br />
alle fordelingsgaderne og bydelsgader. Af de lokale veje er ca. 350 km private fællesveje.<br />
Vedligeholdelse:<br />
Kørebaner..............................................................110 kr. pr. indbygger<br />
Fortove og pladser...................................................35 kr. pr. indbygger<br />
Cykelstier ................................................................11 kr. pr. indbygger<br />
Vejbelysning:<br />
Belysningsanlæg: ..................................ca. 37.500 belysningsarmaturer<br />
Strømforbrug og vedl. af belysningsanlæg .............66 kr. pr. indbygger<br />
Renholdelse:<br />
Renholdelse af offentlige veje og pladser .............110 kr. pr. indbygger<br />
Affald fra vejareal og vejbrønde ............................................ 7.000 tons<br />
svarende til .........................................................ca. 14 kg pr. indbygger<br />
Renholdelsen omfatter godt 6,1 mill. m² fordelt på:<br />
Kørebaner....................................................................... ca. 4,9 mill. m 2<br />
Cykelstier ....................................................................... ca. 0,9 mill. m 2<br />
Fortove ........................................................................... ca. 0,3 mill. m 2<br />
Tømning og vedligeholdes af................................ca. 4.000 papirkurve,<br />
renholdelse af ................................................................ca. 2.200 bænke<br />
renholdelse af ............................................................. ca. 200 læskærme<br />
oprensning af godt...........................................50.000 rendestensbrønde<br />
Broer:<br />
Der vedligeholdes i alt 27 vejbroer, 12 gangbroer, 30 tunneler, 29 skiltebroer, 46 parkbroer og 26<br />
andre bygværker, f.eks. støttemure, samt ca. 2,6 km. bolværker, kajmure og glacis.<br />
Sekretariat og forvaltning:<br />
Dispositionsspørgsmål:<br />
Tilladelser til udendørs arrangementer ..........................................1.000<br />
Tilladelser til opstilling af containere, skurvogne o. lign ..............4.000<br />
Tilsyn på private veje.....................................................................4.500<br />
Tilsyn med gravearbejder...............................................................2.000<br />
Telefonekspeditioner....................................................................25.000<br />
Parkdrift, pleje og vedligeholdelse:<br />
Samlet areal (inkl. søer m.v.), (1100 ha).......................... 11,00 mill. m²<br />
Landareal (915 ha) ............................................................. 9,15 mill. m²<br />
Pris pr. arealenhed (landareal) .............................................. 6,00 kr./m²<br />
Offentlige toiletter........................................................................ 64 stk.<br />
Legepladser (ubemandede) .......................................................... 77 stk.<br />
Alle opgaver er enten kontraktstyret eller udliciteret.
Parkdrift, parkopsyn:<br />
Antal parkbetjente (inkl. formand)........................................ 31 årsværk<br />
Parkbetjente pr. arealenhed (landareal)..................................1 pr. 30 ha<br />
Naturforvaltning:<br />
Antal naturvejledere................................................................ 3 årsværk<br />
Antal åbne naturvejlederarrangementer .............................. 35-40 pr. år<br />
Antal deltagere i arrangementer......................................ca. 5.000 pr. år<br />
Beplantning i gade:<br />
Antal gadetræer ................................................................ca. 15.000 stk.<br />
Grønne vejrabatter mv., areal............................................. 0,43 mill. m²<br />
Pleje af gadetræer, pris pr. stk. ..............................................ca. 400 kr.<br />
Pleje af øvrig beplantning og græs i<br />
gader, pris pr. arealenhed ....................................................ca. 16 kr./m²<br />
Nyplantning af træer, kr. ............... 2000:............................. 6.223 mill. (inkl. Byudviklingspulje)<br />
- 2001:............................. 5.300 mill.<br />
- 2002:............................. 5.332 mill.<br />
Øvrige funktioner:<br />
Bistand til kvarterløftprojekter................................................ 2 årsværk<br />
Økonomi<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
0.21.1 Parker og legepladser<br />
Udgiften omfatter pleje og vedligeholde kommunens offentlige parker, grønne anlæg, legepladser<br />
og naturområder, herunder at føre parkopsyn og drive offentlige parktoiletter. Vedligeholdelse af<br />
driftsbygninger og parkcaféer er udgiftsneutral, idet udgifter hertil modsvares af lejeindtægter fra<br />
entreprenører (primært Kommune Teknik) og caféforpagtere.<br />
Udgiften dækker endvidere naturforvaltning, herunder naturvejledning, servicering og information<br />
af borgerne samt den nødvendige IT, kommunikation mv. Desuden <strong>som</strong> en særlig aktivitet to<br />
medarbejdere til myndighedsbehandling, projektudvikling og projektledelse i forbindelse med<br />
kvarterløftprojekter.<br />
0.92.1 Foranstaltninger i øvrigt<br />
Udgiften dækker drift og vedligeholdelse af en række offentlige toiletter og pissoirer samt<br />
forbedring af faciliteter og indretning af toiletter for kørestolsbrugere.<br />
2.01.1 Fælles formål<br />
Udgiften anvendes til afholdelse af færdselstællinger, nivellementer, vejlaboratoriets virk<strong>som</strong>hed<br />
med forundersøgelser og analyser af belægninger og materialer, drift af vagtcentral samt diverse<br />
formål, <strong>som</strong> ikke kan placeres på øvrige funktioner, bl.a. bidrag til Storkøbenhavns<br />
Trafiksikkerhedsråd
2.03.1 Arbejder for fremmed regning<br />
Udgiften og indtægten vedrører arbejder for fremmede. Det vil sige andre kommunale/offentlige<br />
institutioner og private i det omfang, arbejdet rekvireres af disse eller kræves udført i Vej & Parks<br />
egenskab af vejmyndighed.<br />
2.11.1 Vejvedligeholdelse m.v.<br />
Udgiften omfatter vedligeholdelsen af færdselsbanerne, dvs. kørebaner, cykelstier, fortove og<br />
fodgængerområder på de offentlige veje i kommunen samt udgifter i forbindelse med opsigelse af<br />
indgåede vejvedligeholdelsesoverenskomster med grundejere ved private fællesveje.<br />
Herudover omfatter udgiften renholdelse af offentlige vejarealer, vedligeholdelsen og pasningen af<br />
vejbelysningsanlæg og elforbruget til disse samt vedligeholdelsen af broer, tunneller, bolværker,<br />
kajmure og andre bygværker.<br />
Der er afsat udgifter til at forestå de færdselsregulerende foranstaltninger, hvilket dækker drift og<br />
vedligeholdelse af byens signalsystem, afmærkning på kørebaner, færdsels- og vejvisningstavler,<br />
autoværn og rækværker, registrering og analyser af færdselsuheld samt foranstaltninger til<br />
forbedring af tryghed og trafikmiljø.<br />
Der er endvidere optaget udgifter og indtægter i forbindelse med, vedligeholdelse og renholdelse af<br />
rendestensbrønde og underløb, vedligeholdelse samt supplering af cykelstativer, vedligeholdelse af<br />
bænke på offentlig vej og af kommunale læskærme ved busstoppesteder.<br />
Pleje og vedligeholdelse af træer, græs og anden beplantning på BR-kommunens vej- og<br />
gadearealer, herunder tilse og udbedre skader og sygdom, udføre beskæring, beskyttelse mod<br />
vejsalt, ukrudtsbekæmpelse, pleje af græsarealer, fældning og nyplantning af træer, omlægning af<br />
græsarealer samt lægning af blomsterløg. Der er afsat midler til træplantningsopgaver <strong>som</strong> følge af<br />
elmesygen.<br />
Endeligt rummer posten udgifter til myndighedsarbejder i forbindelse med kvartersløft i<br />
Holmbladsgade- og Enghave kvarteret, opfølgning af kommunens Trafik- og Miljøplan, drift af<br />
informationsbygningen på Rådhuspladsen, vedligeholdelse af vejnavneskilte samt udgifter og<br />
indtægter i forbindelse med administration af afgiftskataloget (Råden over vejarealer).<br />
2.14.1 Vintertjeneste<br />
Udgiften dækker vinterrenholdelse af offentlige veje og pladser med henblik på at opnå lettelse og<br />
sikkerhed for trafikken.<br />
Der er afsat midler til et beredskab således at glatføre og snefald hurtigt kan bekæmpes med fortrin<br />
for veje befærdet af den kollektive trafik samt til en rådighedsvagtsordning med henblik på grusning<br />
og saltning ved glatføre.<br />
6.50.1 Administrationsbygninger.<br />
Udgiften vedrører betaling for administrationslokalerne i Njalsgade 13 – 15.<br />
6.51.1 Sekretariat og forvaltninger<br />
Her afholdes Vej & Parks udgifter til aflønning af personale i liniekontorerne beskæftiget med<br />
opgaver vedrørende, planlægning og projektering, driftsplanlægning, tilsyn, overordnet<br />
arbejdsledelse og myndighedsudøvelse m.m. Udgiften dækker endvidere aktiviteter i forbindelse<br />
med løsning af opgaver, der er fælles for hele afdelingen. Det drejer sig om sekretariat, overordnet
administration og ledelse, lønanvisning, personaleadministration, uddannelse, budget og regnskab<br />
m.v. Endvidere er der optaget indtægter fra refusioner i forbindelse med uddannelse m.v.<br />
Visse af disse udgifter og indtægter har før sammenlægningen af vej- og parkområdet været ført<br />
under hovedkonto 0 og 2, men er nu lagt under denne funktion. Fra 2001 er indtægter fra gebyrer<br />
for ejendomsforespørgsler ikke budgetteret under Vej & Park, men under Byggeri & Bolig.<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
0.21.3 Parker og legepladser.<br />
Udgiften dækker renovering af Gefion, renovering af Bellahøj Cirkusplads, samt anlæggelse af<br />
anløbsbro ved Havneparken. Endeligt er der afsat midler til renovering af Prags Boulevard i<br />
sammenhæng med kvarterløft og kultur- og idrætsplan for Hombladsgadekvarteret.<br />
2.22.3* Vejanlæg<br />
Udgiften er afsat til forarbejder (projektering) i forbindelse med udarbejdelse af<br />
anlægsbevillingsindstillinger. Beløbet skal give mulighed for at udføre forberedende undersøgelser<br />
vedrørende projekter, der forventes at resultere i anlægsbevillinger.<br />
2.22.3** Vejanlæg<br />
Udgiften er afsat til Trafikafviklingspuljen.<br />
2.22.3 Vejanlæg<br />
Udgiften omfatter omlægningen af byens torve og pladser og midler til forbedringer for den<br />
kollektive trafik. Desuden dækker udgiften omlægninger af byens gader og øvrige forbedringer for<br />
trafikanterne samt etablering af cykelruter og cykelstier. Endeligt er der afsat midler til at kunne<br />
ombygge broer, bolværker, kajmure og andre bygværker.<br />
Københavns Kirkegårde<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
0.40.1 Kirkegårde 77.835 31.080 46.755 48.096 45.864<br />
6.51.1 Sekretariat og forvaltn. 3.985 0 3.985 3.818 4.669<br />
I alt 81.820 31.080 50.740 51.914 50.533<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
0.40.3 Kirkegårde 38.356 0 38.356 26.089 6.558<br />
I alt 38.356 0 38.356 26.089 6.558<br />
Total 120.176 31.080 89.096 78.003 57.091
GENERELLE BEMÆRKNINGER<br />
Opgaver og organisation<br />
Københavns Kirkegårde forestår drift og vedligeholdelse af Assistens Kirkegård, Vestre og Katolsk<br />
Vestre Kirkegård, Bispebjerg Kirkegård og Krematorium, Brønshøj Kirkegård, Sundby Kirkegård<br />
og Krematorium samt Københavns Kirkegårdes administration.<br />
Endvidere har Københavns Kirkegårde i 2001 indgået en kontrakt med Mosaisk Troessamfund om<br />
de arealmæssige ren- og vedligeholdelsesopgaver på Mosaisk vestre Begravelsesplads.<br />
Københavns Kirkegårde har fem hovedopgaver i forhold til offentligheden<br />
At afholde højtideligheder, begrave og kremere afdøde personer<br />
At forsyne de efterlevende med mindesteder for afdøde personer<br />
At indgå aftaler med efterlevende om anlæg og pasning af gravsteder<br />
At varetage de myndighedsopgaver <strong>som</strong> er henlagt til virk<strong>som</strong>hedens område<br />
At varetage driften af kirkegårdene i deres helhed med fælles arealer, bygninger, stier, veje,<br />
tekniske anlæg og velfærdsforanstaltninger.<br />
Københavns Kirkegårde skal desuden i denne sammenhæng:<br />
Være en særlig del af Københavns rekreative muligheder, ikke blot for gravstedsejerne, men<br />
også for borgerne i almindelighed og udenbys gæster<br />
Vedligeholde og værne om kultur- og naturværdier, skønhedsindtryk og idealer skabt af<br />
tidligere generationer<br />
Med skønheds- og kvalitetssans udføre nødvendige forandringer med pietetsfølelse og forståelse<br />
for historiske værdier<br />
Mål:<br />
Det er Københavns Kirkegårdes opgave at varetage kirkegårdsdrift og publikumsservice med den<br />
menneskelighed, omhu, skønhedssans og tekniske kvalitet <strong>som</strong> opgavernes art og deres plads i<br />
helheden tilsiger sammenholdt med de ressourcer <strong>som</strong> er til rådighed.<br />
Bedre koordination og øget engagement.<br />
Københavns Kirkegårde vil de kommende år tilstræbe en styrket koordination af medarbejdernes<br />
arbejdsmæssige kapacitet og ledelsesmæssige ressourcer på og mellem kirkegårdene for at opnå<br />
øget effektivitet, større fleksibilitet og et engagement i arbejdsopgaverne der kan medvirke til at<br />
nedbringe sygefraværet.
Aktiviteter og målgrupper:<br />
Kirkegårdsafdelingen driver fem kirkegårde med tilhørende kapeller og to krematorier. Det samlede<br />
kirkegårdsareal er på 130 ha.<br />
Kirkegårdsafdelingen er et borgerligt begravelsesvæsen, der bl.a. har til opgave at stille faciliteter til<br />
rådighed for alle byens borgere. Dette indebærer et nødvendigt beredskab, således at lovfastsatte<br />
frister kan overholdes. Kirkegårdskontorerne yder gravstedsejere og øvrige besøgende service<br />
vedrørende den enkelte kirkegård. Kirkegårdsafdelingen servicerer endvidere det private<br />
erhvervsliv <strong>som</strong> har relationer til området.<br />
Initiativområder:<br />
Det er Københavns Kirkegårdes hensigt foruden den traditionelle kapel- og kirkegårdsservice<br />
smidigt og fordomsfrit at kunne imødekomme nye ønsker om særlig udsmykning, musik og<br />
ceremoniel, og virk<strong>som</strong>heden vil med opmærk<strong>som</strong>hed følge samfundsudviklingens afsmitning på<br />
opfattelsen af kirkegård<strong>som</strong>rådet og vil om nødvendigt fremsætte forslag om overordnede<br />
ændringer <strong>som</strong> konsekvens af samfundsudviklingen.<br />
Københavns Kirkegårde vil løbende vurdere indholdet og kvaliteten af de serviceydelser og den<br />
vejledning <strong>som</strong> stilles til borgernes (gravstedsejerenes) rådighed, hvad enten der betales for<br />
ydelserne eller de stilles til rådighed for borgerne finansieret via den økonomiske nettoramme.<br />
NØGLETAL:<br />
1998 1999 2000<br />
Kistebegravelser 540 535 506<br />
Urnenedsættelser 4.838 4.780 4.590<br />
Kremationer 5.956 6.252 6.001<br />
Kapelbenyttelser 1.280 1.328 1.366<br />
Benyttede gravsteder ca. 34.000 34.000 34.000<br />
2000 2001 2002<br />
Udgifter til drift af<br />
kirkegårdene<br />
kr. pr. indbygger årligt 93 101 102
SPECIFIKATION<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
0.40.1 Kirkegårde<br />
Formålet er at varetage driften af kirkegårde og krematorier. Udgiftssiden indeholder en særlig<br />
driftsbevilling på 2 mill. kr. til fortsat omlægning og restaureringsarbejder på Assistens Kirkegård.<br />
6.51.1 Sekretariat og forvaltning<br />
På denne konto afholdes Kirkegårdsafdelingens udgifter til aflønning af personale beskæftiget ved<br />
det overordnede administrative arbejde.<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
0.40.3 Kirkegårde, anlæg<br />
Til færdiggørelse af det nye krematorium på Bispebjerg kirkegård samt igangsætning af Sundby<br />
Krematoriums ombygning, er der afsat 38.4 mill. kr. Det nye krematorium forventes færdig ultimo<br />
2002 hvorefter renoveringen af Sundby Krematorium igangsættes.<br />
Parkering · København<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001 1)<br />
Regnskab<br />
2000 1)<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
2.11.1 Vejvedligeholdelse mv. 78.900 194.400 -115.500 -113.955 -111.073<br />
Total 78.900 194.400 -115.500 -113.955 -111.073<br />
1) Beløbet er udregnet <strong>som</strong> virk<strong>som</strong>hedens basisbudget reguleret med de udmeldte fremskrivningsprocenter for såvel udgifter <strong>som</strong><br />
indtægter. I praksis reguleres Parkering · Københavns indtægter ikke i takt med løn- og prisudviklingen, og beløbet kan derfor ikke<br />
bruges til sammenligning mellem de to budgetår.<br />
GENERELLE BEMÆRKNINGER<br />
Parkering · København blev etableret pr. 1. januar 2000 <strong>som</strong> en kontraktledet virk<strong>som</strong>hed under<br />
Bygge- og Teknikudvalget. Virk<strong>som</strong>heden har til formål at varetage den kommunale<br />
parkeringskontrol i Københavns kommune.<br />
Økonomi<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
2.11.1 Vejvedligeholdelse m.v.<br />
Udgifter og indtægter omfatter opgaver, der kan opdeles i følgende kerneområder:
Parkeringskontrol og –service<br />
Behandling af klager over pålagte afgifter<br />
Modtagelse af afgiftsbetaling og iværksættelse af restanceinddrivelse<br />
Salg af parkeringslicenser og –kort<br />
Drift og vedligeholdelse af kommunens parkomater<br />
Mål<br />
Parkering · Københavns overordnede mål er – gennem optimering af medarbejdernes faglige viden<br />
og personlige ressourcer – at planlægge og sikre en kvalitetsbevidst, men også serviceorienteret<br />
parkeringskontrol i Københavns Kommune.<br />
Det skal ske med udgangspunkt i gældende love og regler samt Borgerrepræsentationens udstukne<br />
retningslinier for så vidt angår økonomiske ressourcer, parkerings- og trafikpolitiske forhold,<br />
værdibaseret ledelse m.m.<br />
Delmål for 2002:<br />
Videreudvikle og systematisere vedligeholdelses/efteruddannelses-konceptet for de forskellige<br />
medarbejdergrupper<br />
Afdække årsager til at der i bestemte områder forekommer et antal ulovlige parkeringer udover<br />
det normale<br />
Systematisere og forbedre informationsindsatsen over for parkanter og medarbejdere bl.a. via<br />
Internet og Intranet<br />
Optimere forretningsgange og systemer<br />
Nøgletal (forventede tal)<br />
Antal afgiftsbelagte parkeringspladser i de 3 takstområder 12.257<br />
1.240 pladser takst 20 kr. pr. time<br />
4.970 pladser takst 12 kr. pr. time<br />
6.120 pladser takst 7 kr. pr. time<br />
Antal parkeringslicenser (gl. afgift<strong>som</strong>råde) 10.600<br />
Antal gadeparkeringspladser i brokvartererne 50.000<br />
Antal parkeringslicenser i brokvartererne 26.000<br />
Antal parkomater 635<br />
Antal solgte uge/månedskort 20.000<br />
Antal udstedte parkeringsafgifter 260.000<br />
Antal indsigelser 25.000
Københavns Brandvæsen<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
0.80.1 Fælles formål 0 0 0 0 1<br />
0.95.1 Redningsberedskab 277.514 110.311 167.203 172.510 181.149<br />
6.51.1 Sekretariat og forvaltn. 0 0 0 0 239<br />
I alt<br />
Finansposter<br />
277.514 110.311 167.203 172.510 181.389<br />
7.52.4 Renter af kortfristet gæld 100 0 100 102 -153<br />
8.22.5 Forskydninger i<br />
8.42.5<br />
tilgodehavender 1.000 0 1.000 1.019 7.287<br />
8.45.5 Forskydninger<br />
8.52.5<br />
i gæld 0 800 -800 -815 -1.150<br />
I alt 1.100 800 300 306 5.984<br />
Total 278.614 111.111 167.503 172.816 187.373<br />
Mål<br />
Med udgangspunkt i Beredskabsloven, Lov om sygehusvæsen og Borgerrepræsentationens<br />
beslutninger vedrørende brandvæsenets opgaver, samt de operative mål for brand- og<br />
redningsberedskabet, har Københavns Brandvæsen formuleret følgende overordnede målsætninger.<br />
Det er Københavns Brandvæsens mål, at primærydelserne brandslukning, redningstjeneste, akutambulance-<br />
og sygetransportkørsel samt forebyggende arbejde i relation til brand og ulykker<br />
med farlige stoffer, skal udføres i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser, i en<br />
høj kvalitet og på et økonomisk effektivt grundlag.<br />
Københavns Brandvæsen skal være en moderne ledet og resultatorienteret virk<strong>som</strong>hed.<br />
Københavns Brandvæsen skal personalepolitisk fremstå <strong>som</strong> en attraktiv arbejdsplads, der kan<br />
tiltrække, fastholde og udvikle de bedst kvalificerede medarbejdere i forhold til opgaverne.<br />
Dette vil ske på baggrund af Bygge- og Teknikforvaltningens personalepolitik og en lokal<br />
videreudbygning heraf i samarbejde med personalet.<br />
Københavns Brandvæsen skal - på såvel det operative område <strong>som</strong> på det administrative område<br />
- anvende cost-effektivt teknisk udstyr og systemer baseret på kendt teknologi. Brandvæsenets<br />
IT-politik skal være i overensstemmelse med Bygge- og Teknikforvaltningens overordnede ITstrategi.
Københavns Brandvæsen kan på entreprenørbasis og under iagttagelse af gældende love og<br />
bestemmelser, tilbyde at udføre opgaver, der ligger i forlængelse af brandvæsenets<br />
primærydelser.<br />
Københavns Brandvæsen skal sikre, at den operative del af brandvæsenet kan få tilført de<br />
nødvendige ydelser for at løse sine opgaver på alle tider af døgnet og året.<br />
Københavns Brandvæsen skal på områder, der naturligt hænger sammen med de primære<br />
ydelser, <strong>som</strong> f.eks. Risk Management, medvirke til en positiv udvikling af Københavns<br />
Kommune.<br />
Mål og resultatkrav for kontraktperioden<br />
Brandvæsenet vil i kontraktperioden gennemføre målinger på alle relevante områder af<br />
brandvæsenets opgavesæt for at konstatere, om ydelserne kvalitetsmæssigt lever op til de forudsatte<br />
krav og forventninger. Brandvæsenet vil herunder bl.a. analysere mulighederne for og stille forslag<br />
om gennemførelse af brugerundersøgelser på udvalgte områder.<br />
Københavns Brandvæsens konkrete mål og resultatkrav, jf. virk<strong>som</strong>hedskontrakten:<br />
Administrative sagsbehandlingstider<br />
Art Form 70 pct. 95 pct.<br />
Borgerhenvendelser 1)<br />
telefon<br />
1 dag<br />
2 dage<br />
skriftligt<br />
3 dage<br />
5 dage<br />
Byggesager 5 dage 15 dage<br />
Anmeldelser 2 dage 5 dage<br />
Klagesager 14 dage 21 dage<br />
ed “borgerhenvendelser” forstås henvendelser, der ikke kræver egentlig sagsbehandling, f.eks. rådgivning i<br />
n til de brandmæssige bestemmelser i byggelovgivningen, henvendelser om besøg på brandstationerne etc.<br />
Responstider for de operative tjenester<br />
Art 80 pct.<br />
99 pct.<br />
Gennemsnit<br />
minutter<br />
minutter<br />
minutter<br />
Brand 1)<br />
6 10 7<br />
Miljø 6 10 7<br />
Rednings-/færdselsuheld 7 10 8<br />
Redning/drukning 6 10 7<br />
Anm.: De anførte responstider vedrører kørsel med udrykning. Responstiden er tiden fra vagtcentralen modtager<br />
alarmen til 1. udrykningen ankommer til skadestedet<br />
1) Dog undtaget ved force majeurelignende tilstande, d.v.s. mere end 3 samtidige ildløs, større<br />
ulykker, kraftigt tordenvejr o.lign.
Kommune Teknik - København<br />
Kommune Teknik København, drift og finansposter<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
1.06.1 Andre forsyningsvirks. 162.012 220.000 -57.988 -67.200 -38.005<br />
6.51.1 Sekretariat og forvaltn. 25.688 0 25.688 36.085 30.468<br />
I alt 187.700 220.000 -32.300 -31.115 -7.537<br />
GENERELLE BEMÆRKNINGER<br />
Kommune Teknik er en indtægtsdækket kontraktstyret virk<strong>som</strong>hed, <strong>som</strong> er opdelt i følgende<br />
entreprenørområder:<br />
- Park & Vejservice<br />
- Byg & Anlæg<br />
- Materiel
MÅL<br />
Det er Kommune Tekniks mål at:<br />
Løse opgaver inden for parker og grønne områder, veje og andre færdsel<strong>som</strong>råder, byggeri og<br />
håndværk samt transport.<br />
Være en effektiv virk<strong>som</strong>hed, der kan løse opgaverne på markedsvilkår.<br />
Levere kvalitet til en fornuftig pris.<br />
Sikre reel konkurrence på de opgaver kommunen udbyder (uafhængig af brancheorganisationer<br />
o.l.)<br />
Som kundegrundlag har Kommune Teknik alle Københavns Kommunes institutioner, samt<br />
institutioner med driftsoverenskomst eller lignende tilknytning til kommunen. Desuden andre<br />
offentlige institutioner, <strong>som</strong> ønsker at få udført arbejder inden for virk<strong>som</strong>hedens fagområder.<br />
Økonomi<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.06.1 Andre forsyningsvirk<strong>som</strong>heder<br />
Under denne post hører den fælles ledelse, ejendomme mv. og entreprenørområderne.<br />
Medarbejdere og omsætning<br />
Område Antal medarbejdere Omsætning (mill.kr.)<br />
Ledelse mv.<br />
4<br />
Ejendomme mv.<br />
15<br />
Park & Vejservice<br />
335<br />
206<br />
Byg<br />
359<br />
334<br />
Materiel<br />
48<br />
72<br />
Entreprenørområdet i alt 761 612<br />
6.51.1 Sekretariat og forvaltninger<br />
Administrationsafdelingen varetager de administrative opgaver i Kommune Teknik, herunder:<br />
Budget og regnskab<br />
Fakturering, debitor og kreditor<br />
Løn- og personaleadministration<br />
IT<br />
Administrationsafdelingen har 63 årsværk.
Rådgivende ingeniører og arkitekter<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
6.50.1 Administrationsbygn. 4.108 0 4.108 4.155 3.648<br />
6.51.1 Sekretariat og forvaltn. 1.442 7.000 -5.558 -5.584 -4.761<br />
I alt 5.550 7.000 -1.450 -1.429 -1.113<br />
Målsætning og beskrivelse<br />
Virk<strong>som</strong>heden udøver rådgivende ingeniør- og arkitektvirk<strong>som</strong>hed og foretager herunder<br />
projektering af ombygnings- og nybygningsarbejder samt fører tilsyn med udførelsen af disse<br />
arbejder, lige<strong>som</strong> RIA står for rådgivning ved drift og vedligeholdelse af bygninger og tekniske<br />
anlæg.<br />
Herudover forestår RIA energistyring, energikonsulentarbejde, ELO-service, inventaropgaver,<br />
CAD-rådgivning, lystrykopgaver samt et bredt spektrum af specielle konsultative opgaver af<br />
teknisk og økonomisk art for samtlige udvalg i kommunen.<br />
Mål<br />
At gennemføre de enkelte opgaver med en optimal kvalitet og service inden for de givne<br />
tidsmæssige og økonomiske rammer.<br />
Økonomi<br />
Rammebelagte områder, drift.<br />
6.50.1 Administrationsbygninger<br />
Budgetbeløbet på 4,1 mio. kr. repræsenterer husleje og rengøring mv.<br />
6.51.1 Sekretariat og forvaltning<br />
Budgetbeløbet på 5,6 mill.kr. repræsenterer virk<strong>som</strong>hedens nettoindtægter, der fremkommer <strong>som</strong><br />
differencen mellem indtægter på 54,0 mill. kr. og udgifter på 48,4 mill. kr. (i tabellen er kun<br />
medtaget omsætning, hvor der indgår ekstern moms).
Miljø- og Forsyningsudvalget<br />
Budgetforslag<br />
Budget Personaletal<br />
Bevilling<br />
2002<br />
2001<br />
Alle beløb er opgjort i løbende Udgifter Indtægter Netto Netto 2002 2001<br />
pris- og lønniveau.<br />
Skattefinansierede områder – drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. i alt i alt<br />
Sekretariatet 12.761 0 12.761 12.680 20 20<br />
Sekretariatet – puljer 5.238 0 5.238 5.000<br />
Miljøkontrollen, drift 100.038 26.285 73.753 73.181 135 131<br />
Miljøkontrollen, indtægtsdæk 3.761 3.893 -132 -132 1 3<br />
I alt<br />
Skattefinansierede områder – anlæg<br />
121.798 30.178 91.620 90.729 156 154<br />
Miljøkontrollen 28.301 0 28.301 28.035 2 2<br />
I alt 28.301 0 28.301 28.035<br />
Skattefinansierede områder - i alt<br />
Indtægtsdækkede områder – drift<br />
150.099 30.178 119. 921 118.764 158 156<br />
Gas 144.873 160.579 -15.706 -16.497<br />
El 352.258 621.976 -269.718 -237.408<br />
Varme 2.122.836 2. 403.176 -280.340 -274.356<br />
Vandforsyning 261.086 402.598 -141.512 -153.766 775 1388<br />
Kloakforsyning 282.597 380.429 -97.832 -88.959<br />
Administration – KE 28 22.342 -22.314 -22.730<br />
Renovation m.v. 80.136 94.254 -14.118 -11.000 33 31<br />
I alt<br />
Indtægtsdækkede områder – anlæg<br />
3.243.814 4.085.354 -841.540 -804.716 808 1.419<br />
Gas 10.121 0 10.121 0<br />
El 165.500 0 165.500 130.116<br />
Varme 247.000 1.000 246.000 274.557<br />
Vandforsyning 89.500 0 89.500 65.200<br />
Kloakforsyning 146.000 5.000 141.000 143.160<br />
Renovation m.v. 3.567 0 3.567 4.750<br />
I alt 661.688 6.000 655.688 617.783<br />
Indtægtsdækkede områder i alt 3.905.502 4.091.354 -185.852 -186.933 808 1.419<br />
Skattefinansierede og<br />
indtægtsdækkede i alt<br />
(Rammebelagte)<br />
Finansposter<br />
4.055.601 4.121.532 -65.931 -68.169 966 1.575<br />
Pensionsbidrag fremadrettet 0 49.200 -49.200 -34.578<br />
Finansposter – KE 187.592 190.775 -3.183 -147.105<br />
Finansposter – Miljøkontrollen 5.466 5.733 -267 -1.484
Finansposter i alt 193.058 245.708 -52.650 -183.167<br />
I alt 4.248.659 4.367.240 -118.581 -251.336 966 1.575
Miljø- og Forsyningsudvalgets opgaver<br />
Miljø- og Forsyningsudvalget<br />
Miljø- og Forsyningsforvaltningen<br />
Direktionen<br />
Sekretariatet<br />
Københavns Energi Miljøkontrollen<br />
Miljø- og Forsyningsudvalget er ansvarlig for kommunens opgaver på forsyning<strong>som</strong>rådet, herunder<br />
el-, gas- og fjernvarmeforsyning, vandforsyning, kloakering og spildevandsrensning, affalds- og<br />
genanvendelse<strong>som</strong>rådet samt skadedyrsbekæmpelse.<br />
Desuden varetager udvalget Københavns Kommunes miljøkontrol og overordnede miljø- og<br />
energipolitik.<br />
Udvalget udarbejder inden for sine ressortområder forslag til sektorplaner m.v.<br />
Miljø- og Forsyningsudvalgets budgetforslag<br />
Miljø- og Forsyningsudvalgets budget indeholder såvel skattefinansierede <strong>som</strong> takst- og<br />
gebyrfinansierede aktiviteter.<br />
Udvalgets budgetforslag er på den baggrund udarbejdet udfra de økonomiske og lovmæssige vilkår,<br />
der gælder på henholdsvis det skattefinansierede område og de takstfinansierede områder, der<br />
reguleres efter "hvile-i-sig-selv" princippet samt Energitilsynets indtægtsrammer.<br />
Forsyningsvirk<strong>som</strong>hedernes udlæg forventes at blive nedbragt med 87 mio. kr. <strong>som</strong> følge af<br />
budgetforslaget for 2002. De enkelte forsyningsvirk<strong>som</strong>heders udlæg fremgår af nedenstående<br />
oversigt.<br />
Udlæg 1.000 kr. Primo 2001 Forventet primo 2002 Forventet primo 2003<br />
Kloak -117.912 -52.411 2.057<br />
Gas 10.830 15.333 30.748<br />
El 778.619 671.327 567.109<br />
Varme 1.386.753 1.400.954 1.380.614<br />
Vand 30.498 -27.868 -49.680<br />
Renovation 9.626 3.376 -7.175<br />
Udlæg i alt 2.098.413 2.010.710 1.923.673<br />
(- = gæld til forsyningsvirk<strong>som</strong>heden)
I marts 2001 vedtog Borgerrepræsentationen at fusionere Københavns Vand og Københavns Energi.<br />
Den nye virk<strong>som</strong>hed anvender Københavns Energi <strong>som</strong> det fortsættende navn. Der er hermed skabt<br />
en stærk multi-utility (flerforsynings-) virk<strong>som</strong>hed, der tilbyder 5 kerneforsyningsarter samt<br />
tilhørende tillægsydelser. Netvirk<strong>som</strong>heden med støttefunktioner fortsætter <strong>som</strong> en del af den<br />
kommunale forvaltning. Budgetforslaget for Københavns Energi omfatter kun denne del.<br />
Den i budgettet for 2000 vedtagne energipulje på 5 mio. kr. fastholdes og videreføres i 2002.<br />
Overordnede mål for udvalget<br />
Der gælder følgende overordnede målsætninger for Miljø- og Forsyningsudvalgets områder:<br />
På forsyning<strong>som</strong>rådet er det udvalgets målsætning, at borgerne oplever virk<strong>som</strong>heden <strong>som</strong> førende i<br />
kvaliteten af den leverede service, og at borgerne oplever den leverede forsyning indenfor de enkelte<br />
forsyning<strong>som</strong>råder <strong>som</strong> en sammenhængende fleksibel og smidig ydelse. Forsyningsvirk<strong>som</strong>heden<br />
skal både effektivitetsmæssigt og miljømæssigt ligge i front, så virk<strong>som</strong>heden sætter dagsorden for<br />
fremtidens forsyningsvirk<strong>som</strong>hed.<br />
Produktions- og behandlingsvirk<strong>som</strong>hed skal varetages, så der sker en effektiv og rationel<br />
produktion samtidig med, at virk<strong>som</strong>heden er udviklingsorienteret mod en stadig højere miljøkvalitet<br />
i arbejdet.<br />
Myndighedsopgaverne på miljøområdet skal sikre en høj miljømæssig standard, <strong>som</strong> gør byen<br />
attraktiv for borgere, virk<strong>som</strong>heder og besøgende. De høje miljømål skal varetages i et tæt og åbent<br />
samarbejde med alle aktører om de enkelte løsninger.<br />
Indsatsen på miljø- og forsyning<strong>som</strong>rådet skal bidrage til at bringe Københavns Kommune i front<br />
<strong>som</strong> Europas miljøhovedstad. Indsatsen skal sikre, at Københavns Kommune kan blive den første<br />
miljøcertificerede storby.<br />
Borgerrepræsentationen vedtog i marts 2001 følgende visioner og mål for Københavns Energi:<br />
Københavns Energi er en førende forsyningsvirk<strong>som</strong>hed i Danmark. Københavns Energi er en<br />
internationalt orienteret virk<strong>som</strong>hed, der med vægt på miljø, kvalitet, effektivitet og<br />
forsyningssikkerhed drives på forretningsmæssige vilkår. Københavns Energi ønsker at udbygge sin<br />
position yderligere - bl.a. gennem samarbejde og strategiske alliancer.<br />
Københavns Energi er en udviklingsorienteret og flerstrenget forsyningsvirk<strong>som</strong>hed, der leverer<br />
ydelser på et bæredygtigt grundlag inden for områderne el, varme, gas, vand og spildevand samt<br />
hertil knyttede områder. Københavns Energi vil bidrage til at fremme samfundsoptimale løsninger.<br />
Københavns Energi er kundernes foretrukne partner, der med udgangspunkt i kundernes<br />
individuelle behov udvikler og leverer miljørigtige løsninger, rådgivning samt kombinerede<br />
serviceydelser til konkurrencedygtige priser.<br />
Det er nemt og enkelt at være kunde hos Københavns Energi. De skal kun henvende sig ét sted,<br />
hvor de modtager en høj og veldefineret service.
Københavns Energi er en attraktiv arbejdsplads, der gennem stærke fælles værdier udvikler sine<br />
medarbejdere til et højt kompetenceniveau. Københavns Energi har initiativrige, engagerede og<br />
ansvarlige medarbejdere, der har stor indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse samt kompetence<br />
til at træffe de fornødne beslutninger. Virk<strong>som</strong>heden har dygtige ledere på alle niveauer.<br />
Som en effektiv aktør på forsyningsmarkedet sikrer Københavns Energi ejerens investeringer og<br />
virk<strong>som</strong>hedens værditilvækst. Københavns Energi har et godt omdømme blandt kunder og<br />
samarbejdspartnere.<br />
Københavns Energi vil lade sig måle på kundernes og medarbejdernes tilfredshed med<br />
virk<strong>som</strong>heden og dens ydelser.<br />
Der gælder følgende mål for Miljøkontrollen:<br />
Mål<br />
Miljøkontrollen skal arbejde ansvarligt for at opfylde kommunens behov for at forebygge og løse<br />
opgaverne vedrørende det ydre miljø, således at der opnås optimale miljøforbedringer i forhold til<br />
Miljøkontrollens rammer og ressourcer.<br />
Miljøkontrollen er til for omverdenen og skal i varetagelsen af opgaverne yde service og kvalitet og<br />
skal tage størst muligt hensyn til, at vilkårene for borgere, virk<strong>som</strong>heder og det kulturelle liv i byen<br />
sikres bedst muligt.<br />
Miljøkontrollen skal arbejde aktivt for at profilere kommunens aktiviteter på miljøområdet i forhold<br />
til nationale og internationale samarbejdspartnere og interessenter.<br />
Miljøkontrollen skal være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne har gode<br />
udviklingsmuligheder og udfordrende opgaver, og hvor det interne miljø er præget af ”ansvarlighed<br />
og tillid”.<br />
Som ordregiver og kunde skal Miljøkontrollen sikre størst mulig nytte for kommunen af den givne<br />
indsats og medvirke til, at samarbejdspartneren i videst mulig udstrækning medvirker til<br />
miljøbevidst adfærd.<br />
Udvalgets mål og resultatkrav i 2002<br />
Område (bevilling)<br />
Rotter<br />
(Skadedyrsbekæmpels<br />
e)<br />
Målsætning Mål (resultatkrav)<br />
(tekst) (tal)<br />
Begrænsning i forekomsten af<br />
skadedyr<br />
8.200 tilsyn i forbindelse med<br />
skadedyrsbekæmpelse i<br />
2002<br />
Forurenet jord Oprydning af jordforurening på Der foretages oprydning på
(Oprensning af grunde) daginstitutioner og offentlige<br />
legepladser<br />
Miljøtilsyn<br />
(Øvrig planlægning,<br />
tilsyn)<br />
Som et led i miljøreguleringen af<br />
virk<strong>som</strong>heder skal miljøkontrollen<br />
bl.a. foretage tilsyn med disse.<br />
Gasforsyning Frafaldet af gaskunder skal<br />
mindskes for at sikre grundlaget<br />
for bygasforsyningen, af hensyn til<br />
de miljømæssige fordele og fordi<br />
kunderne foretrækker gas<br />
Varmeforsyning Tilslutningen af nye kunder<br />
indebærer en betydelig gevinst for<br />
miljøet og forbedret økonomi for<br />
varmeforsyningen, der giver<br />
mulighed for konkurrencedygtige<br />
priser. Der budgetteres med<br />
tilslutning af 5.000 nye kunder i<br />
årene 2002-2005.<br />
Vandforsyning Et fortsat fald i vandforbruget er<br />
vigtigt af hensyn til<br />
vandforsyningens bæredygtighed<br />
Kloakforsyning Renovering af hovedkloaknettet<br />
foretages for bl.a. at undgå<br />
forurening af grundvand<br />
35 lokaliteter i 2002<br />
Der foretages 4.200<br />
miljøtilsyn i 2002<br />
Mindst 177.000 kunder ultimo<br />
2002<br />
1000 nye kunder i 2002<br />
Vandforbruget i<br />
husholdningerne falder fra<br />
128 liter/person/døgn i 2000<br />
til 126 liter/person/døgn i<br />
2002.<br />
Renovering af 25 km.<br />
hovedkloakker i 2002<br />
Øvrige målsætninger for institutionerne under Miljø- og Forsyningsudvalget er beskrevet under de<br />
pågældende bevilling<strong>som</strong>råder.<br />
Sekratariatet<br />
Bevilling: Sekretariatet<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Alle beløb er opgjort i løbende<br />
pris- og lønniveau<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Udgifter<br />
1.000 kr.<br />
Indtægter<br />
1.000 kr.<br />
Netto<br />
1.000 kr.<br />
Budget<br />
2001<br />
Netto<br />
1.000 kr.<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Netto<br />
1.000 kr.
6.41.1 Fælles formål 368 368 368 227<br />
6.51.1 Sekretariat og forvaltn. 12.393 12.393 12312 9.949<br />
Bevilling i alt 12.761 12.761 12.680 10.176<br />
Sekretariatet<br />
Mål<br />
Sekretariatets mål er at sikre, at de politiske beslutninger kan ske på et veldokumenteret grundlag og<br />
i størst mulig åbenhed. Sekretariatet skal sikre, at opgavevaretagelsen indenfor Miljø- og<br />
Forsyningsforvaltningens område koordineres i overensstemmelse med de udmeldte målsætninger<br />
for arbejdet.<br />
Aktiviteter og målgrupper<br />
Sekretariatet varetager betjening af udvalg og borgmester samt koordination og løbende opfølgning<br />
i forhold til selskaber og institutioner under Miljø- og Forsyningsudvalget. Sekretariatet foretager<br />
analyser og udarbejdelse af strategiforslag på miljøområdet samt udarbejdelse af prognoser og<br />
konsekvensberegninger på det økonomiske område. Endvidere varetager Sekretariatet kontakt til<br />
andre offentlige myndigheder, interessenter m.v.<br />
Sekretariatets målgruppe er Miljø- og Forsyningsudvalget, borgmesteren for udvalget, institutioner,<br />
selskaber, offentlige myndigheder samt virk<strong>som</strong>heder og borgere.<br />
SPECIFIKATION<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
6.41.1 Fælles formål<br />
Udgiften vedrører borgmesterrepræsentation samt udgifter vedr. udvalget m.v.<br />
6.51.1 Sekretariat og forvaltning<br />
Udgiften omfatter driften af Sekretariatet. I udgiften er indeholdt udgifter til lokaleforbrug.
Bevilling: Puljer<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i løbende pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
6.51.1 Energipulje 5.238 5.238 5.000 4.131<br />
Bevilling i alt 5.238 5.238 5.000 4.131<br />
6.51.1 Energipulje<br />
Energipuljen, der blev oprettet i forbindelse med budgettet for 2000, fastholdes og videreføres med<br />
henblik på støtte til energi- og vandbesparende foranstaltninger i kommunale bygninger og<br />
selvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommunen.<br />
Som forudsat ved etableringen af puljen afsættes en tredjedel, 1,75 mio. kr., til energimærkning af<br />
institutioner m.v. i bygninger på 1.500 m 2 og herunder, <strong>som</strong> ikke er omfattet af den obligatoriske<br />
energimærkningsordning.<br />
De resterende to trediedele af puljen, 3,49 mio. kr., udmøntes af Økonomiudvalget efter indstilling<br />
fra Miljø- og Forsyningsudvalget.<br />
Midler til energimærkning, <strong>som</strong> ikke er ansøgt eller anvendt på tidspunktet for udmøntningen af<br />
puljen, indgår i den del af puljen, der anvendes til energi- og vandbesparende foranstaltninger.<br />
KØBENHAVNS ENERGI<br />
Mål for det nye Københavns Energi<br />
De overordnede mål for den samlede virk<strong>som</strong>hed Københavns Energi (KE) er følgende:<br />
KE skal sikre miljø og forsyningssikkerhed på et højt niveau.<br />
KE skal være blandt de mest veldrevne, effektive forsyningsvirk<strong>som</strong>heder (blandt ”best in<br />
class”).<br />
KE skal sikre en værditilvækst på højde med de bedste i branchen.<br />
Der skal opbygges langvarige kunderelationer og kundeloyalitet.<br />
KE skal opnå en dominerende position på det danske marked.<br />
Håndteringen af kunderelationer skal være optimal.<br />
KE skal være en attraktiv arbejdsplads.<br />
KE skal have veluddannede og kompetente medarbejdere, ledere og chefer.<br />
Målsætninger for net og marked<br />
KE’s forretningsplatform er at have to stærke ben, en netvirk<strong>som</strong>hed og markedsvirk<strong>som</strong>hed, <strong>som</strong> bindes sammen af en<br />
fælles ledelse. Selv om rammebetingelserne for net- og markedsvirk<strong>som</strong>heden er delvist forskellige, er de to områder
forretningsmæssigt stærkt sammenhængende og der kan opnås omkostningssynergier på tværs. Kunden skal opleve KE<br />
<strong>som</strong> en virk<strong>som</strong>hed, der har en god, veldefineret service i forhold til de enkelte kundegrupper.
Mål for netvirk<strong>som</strong>heden<br />
KE's overordnede mål på netområdet er rettet mod 3 strategiske foku<strong>som</strong>råder: Effektivisering,<br />
vækst og miljø- og forsyningssikkerhed.<br />
Effektiviseringsmål: KE vil på netområdet være blandt de mest effektive netvirk<strong>som</strong>heder i<br />
Danmark, hvilket skal kunne dokumenteres og opfølges på basis af nøgletal.<br />
Vækstmål: KE vil gennemføre en vækststrategi på F2F (forsyning til forsynings markedet).<br />
På kort sigt, 2001-2002, er strategien samarbejde med andre forsyninger om at tilbyde<br />
enkeltydelser/delleverancer, sjældent i partnerskab med andre.<br />
Mål for miljø og forsyningssikkerhed: KE vil være kendetegnet ved at have en stærk grøn profil i<br />
2005 og ved at udføre ”best practice” på området. Forsyningssikkerheden skal fortsat være på et<br />
højt niveau og den skal kunne måles og dokumenteres kvalitetsmæssigt.<br />
Organisationen<br />
KE Forsyning med tilhørende stabsfunktioner er fortsat en del af den kommunale forvaltning. I<br />
denne del af virk<strong>som</strong>heden indebærer den nye organisation en opsplitning af forsyningsarterne el-,<br />
gas/varme, vand og afløb samt indførelse af bestiller/udfører model på visse opgaver. Det indebærer<br />
en entydig placering af ansvar for så vidt angår de faglige, økonomiske, styrings- og<br />
reguleringsmæssige opgaver i relation til forsyningen. Samtidig er der stor fokus på etablering af<br />
samarbejdsrelationer og tværgående netværk for at indhente de vidensmæssige og økonomiske<br />
synergier på tværs, f.eks. viden om incitamentsregulering, samordning af udbudsforretninger for<br />
ydelser mv.<br />
Ejendomme og service<br />
Københavns Energi<br />
Direktionssekretariat Kommunikation<br />
Økonomi og IT Personale og udvikling<br />
Forsyningsstab<br />
KE Forsyning<br />
Vand Afløb (kloak) El Gas og Varme<br />
KE Forsyning og stabsfunktionerne har ansvaret for bl.a. følgende opgaver:<br />
- Elforsyning<br />
- Varmeforsyning<br />
- Bygasforsyning
- Vandforsyning<br />
- Kloakforsyning<br />
- Måling og afregning<br />
- Miljøpolitikker og vandmiljø mv.<br />
- Indkøb og udbudsforretninger<br />
- GIS området<br />
- Kvalitetsstyring<br />
- Fordeling af miljørigtig strøm og offentlige forpligtelser blandt kunderne<br />
- Strategi og koordinering af bestyrelsesarbejdet<br />
- Økonomistyring, personaleadministration, IT og stabsfunktioner for koncernen <strong>som</strong> helhed<br />
- Energirådgivning<br />
KE Forsynings primære formål er at sikre transport af vand og energi inden for områderne vand,<br />
kloak, varme, el og gas til forbrugeren. KE Forsynings hovedopgave er at sikre drift,<br />
vedligeholdelse og udbygning af forsyningsnettene med vægt på høj forsyningssikkerhed og et<br />
bæredygtigt miljø samt at sikre tilslutning af nye kunder og producenter til nettene.<br />
KE Forsyning driver og vedligeholder endvidere varmespidslastanlæg, Sundby Gasværk og<br />
vandværkerne.<br />
Som transportør af energi og vand er KE Forsyning ansvarlig for at udføre måling af nettenes<br />
tilgang og aftag samt ansvarlig for opkrævning og afregning af tariffer, forbrug, systemtariffer,<br />
skatter og afgifter m.v. Den lovpligtige energirådgivning varetages af KE Marked A/S for KE<br />
Forsyning, for at skabe størst mulig synergi mellem den liberaliserede og lovpligtige<br />
energirådgivning.<br />
I udbygning, drift og vedligeholdelse af forsyningsnet lægges vægt på stor forsyningssikkerhed og<br />
et bæredygtigt miljø. KE Forsyning har ansvaret for hele miljøområdet, herunder vandmiljø og<br />
indførelse af miljøstyring generelt i virk<strong>som</strong>heden.<br />
En række opgaver vedr. drift og vedligeholdelse af ledningsnettet løses ved hjælp af<br />
udbudsforretninger bl.a. <strong>som</strong> følge af indførelse af bestiller/udfører funktioner mellem KE<br />
Forsyning og KE Partner A/S.<br />
Københavns Energi ejer en række datterselskaber; for de flestes vedkommende 100 %.<br />
KE Vind A/S KE Kunde A/S<br />
KE Marked A/S<br />
100 % ejet<br />
Miljø- og Forsyningsudvalget<br />
det kommende<br />
KE Partner Tele A/S<br />
100 % ejet<br />
Københavns Energi<br />
KE Forsyning<br />
E2 A/S<br />
34 % ejet<br />
Elkraft Transmission a.m.b.a.<br />
20 % ejet<br />
Elkraft System a.m.b.a.<br />
20 % ejet<br />
KE Holding A/S KE Transmission A/S<br />
KE Partner<br />
Entreprenør A/S<br />
100 % ejet<br />
KE Vognmagergade 8 A/S<br />
100 % ejet<br />
Elektra A/S<br />
25 % ejet
I datterselskaberne og selskaber, hvor der ejes andele, er bl.a. følgende aktiviteter placeret:<br />
- El- og kraftvarmeproduktion<br />
- Vindmølle-elproduktion<br />
- Sideordnet virk<strong>som</strong>hed<br />
- Kommerciel elhandel baseret på individuelle kontrakter<br />
- Elforsyning af kunder, der endnu ikke har markedsadgang<br />
- Transmissionsvirk<strong>som</strong>hed<br />
- Ejerskab af Vognmagergade 8 (domicil)<br />
Den overordnede styring af aktiviteterne i de selskaber, <strong>som</strong> ejes af Københavns Energi, sker i<br />
Miljø- og Forsyningsudvalget.<br />
KE Partner A/S vil fremover, <strong>som</strong> entreprenørselskab, udføre opgaverne med drift og<br />
vedligeholdelse af ledningsnet for alle energiarter, hvorimod der planlægges en udskillelse af<br />
teleaktiviteterne i et teleselskab, jf. indstillingen til Borgerrepræsentationen om sammenlægningen<br />
af Københavns Vand og Københavns Energi (BR 84/01). KE Marked A/S vil tilsvarende løfte KE’s<br />
opgaver vedrørende energirådgivning. Dette betyder, at der overføres knap 540 personer fra KE<br />
Forsyning til det kommende KE Partner A/S og KE Marked A/S.<br />
Personale<br />
Efter fusionen mellem Københavns Energi og Københavns Vand udgør den nye virk<strong>som</strong>hed i alt ca.<br />
1.388 medarbejdere pr. jan. 2001. Ca. 850 er fortsat i KE Forsyning og i stabsfunktionerne, der<br />
fortsat indgår i den kommunale forvaltning.<br />
I KE Forsyning fordeler personalet sig på følgende måde:<br />
KE Forsyning 2001<br />
Forsyningsstab<br />
Vand<br />
Afløb<br />
El<br />
Varme + Gas<br />
Ejendomme<br />
Personale Og Udvikling<br />
Økonomi/IT<br />
Direktionssekretariat<br />
154 personer<br />
175 personer<br />
102 personer<br />
49 personer<br />
152 personer<br />
77 personer<br />
47 personer<br />
86 personer<br />
10 personer<br />
Sum 852 personer<br />
Der påregnes ingen større opsigelsesrunder i forbindelse med fusionen. Der er således alene<br />
identificeret omkostningssynergier for ledere og medarbejdere for 2001 på ca. 21-25 personer. I<br />
2002 er der identificeret omkostningssynergier for ledere og medarbejdere svarende til en reduktion<br />
i personaletallet på ca. 83-96 personer. Det forventes imidlertid, at disse personalereduktioner vil<br />
kunne opnås på baggrund af naturlige afgange for 2002.
Økonomi<br />
KE Forsyning med tilhørende stabsfunktioner er fortsat en del af den kommunale forvaltning under<br />
Miljø- og Forsyningsudvalget. Budgetforslaget for 2002 vedrører kun den kommunale del. Der<br />
stilles krav om, at området skal være regnskabsmæssigt udskilt, og der skal aflægges et parallelt<br />
regnskab efter årsregnskabsloven. Der udvikles nye økonomistyringssystemer, <strong>som</strong> bl.a.<br />
understøtter denne proces.<br />
Indtægterne ved salget af bygas forventes at være fortsat faldende. Antallet af kunder falder, og<br />
andelen af kogekunder stiger. Frederiksberg oplever samme udvikling og bidrager derfor mindre til<br />
produktionssamarbejdet. Ga<strong>som</strong>rådet bliver herved sårbart overfor ændringer i de få store kunders<br />
aftag, hvorfor KE er meget opsøgende overfor de nye hotellers og storcentres restauranter.<br />
Endvidere forventes en stagnering i antallet af husholdningskunder <strong>som</strong> følge af krav om at<br />
installere gas i køkkenerne ved støttet nybyggeri og miljøorienteret byfornyelse. Der er dog fortsat<br />
stor usikkerhed om gassalgets udvikling, og dette er - sammenholdt med de høje priser på naturgas<br />
og store pensionsforpligtelser på ga<strong>som</strong>rådet - imødegået ved at budgettere med takstforhøjelse<br />
svarende til et forventet provenu på 10 mio. kr.<br />
Indtægterne ved driften af elnettet styres ved en ny indtægtsrammeregulering beskrevet i bek. 290<br />
af 1. maj 2000. Det betyder, at det statslige Energitilsyn lægger loft over, hvor store indtægterne fra<br />
tariffer og investeringsbidrag m.v. må være. Dette loft reduceres løbende med henblik på en stadig<br />
effektivisering af netvirk<strong>som</strong>heden, dog således at de ikke uvæsentlige overgang<strong>som</strong>kostninger<br />
samt omkostninger til lovpligtige aktiviteter, herunder energirådgivning, kan indregnes fuldt ud.<br />
Der er i de senere år foretaget omfattende besparelser indenfor forsyning<strong>som</strong>rådet og reguleringen<br />
vil i de kommende år stille krav om yderligere besparelser. Det forventes, at denne styringsform vil<br />
erstatte ”hvile-i-sig-selv” princippet på de øvrige forsyningsarter i løbet de kommende år og først på<br />
varmeområdet (formentlig fra 2003).<br />
Indtægterne i budgetforslaget for elnettet baserer sig på en forventet indtægtsramme og medfører en stigning i tarifferne<br />
på 6-7 pct. Energitilsynet har endnu ikke udsendt endelige indtægtsrammer for 2000 og 2001, og således er det endelige<br />
resultat af sammenligningen mellem de danske eldistributionsvirk<strong>som</strong>heder og det deraf følgende individuelle<br />
effektiviseringskrav heller ikke kendt. Det kan ikke udelukkes, at indtægtsrammerne også fører til en revision af visse<br />
dele af KE's budget for 2002.<br />
På varmeområdet forventes en stigning i omkostningerne på 235 mio. kr. Heraf skyldes 83 mio. kr.<br />
en stigning i brændselsforbruget <strong>som</strong> følge af et stigende salg. Forhøjede brændselspriser og afgifter<br />
på naturgas forklarer 130 mio. kr. og endelig forklarer merudgifter til drift, vedligehold og anlæg i<br />
forbindelse med den øgede effekttilslutning de sidste 22 mio. kr.<br />
De øgede omkostninger på 235 mio. kr. dækkes ind på følgende måde i budgettet:<br />
a) 109 mio. kr. ved at brændselstillægget forhøjes med 22 kr. pr. MWh til 204 kr./MWh, og<br />
b) 126 mio. kr. <strong>som</strong> følge af det øgede salg .<br />
Herudover er der indbudgetteret en takstforhøjelse på 4,29 kr. /MWh, hvilket svarer til en<br />
merindtægt på 21,4 mio. kr. <strong>som</strong> følge af, at udvalget er blevet pålagt en varig rammeforbedring af<br />
samme størrelse.
Vandtaksten nedsættes med 0,08 kr./m 3 i forhold til 2001, mens vandafledningstaksten stiger med<br />
0,70 kr./m 3 . Den samlede vandpris for forbrugerne stiger fra 28,98 til 29,75 kr./m 3 .<br />
Takstændringen på vandafledning skyldes dels, at der kalkuleres med en mindre tilbagebetaling fra<br />
Lynettefællesskabet end i 2001, dels at der forventes en nedgang i vandforbruget, et mindre træk på<br />
kassebeholdningen og øgede udgifter til rensning.<br />
Foku<strong>som</strong>råder<br />
I KE Forsyning er der for det kommende år valgt følgende foku<strong>som</strong>råder:<br />
1. KE vil styrke den økonomiske styring. Dette skal ske gennem implementering af nye ITsystemer,<br />
herunder nyt afregningssystem samt gennem et kompetenceløft. Det samlede mål<br />
er at levere budgetter og regnskab, der kan understøtte beslutningsprocessen i en moderne<br />
virk<strong>som</strong>hed, herunder levere regnskaber og budgetter, der opfylder såvel de kommunale<br />
krav <strong>som</strong> årsregnskabslovens krav.<br />
2. Fokus på omkostningerne er et gennemgående tema i det daglige arbejde. Skaber vi<br />
værdier? Gør vi de rigtige ting og kunne de gøres mere effektivt? Hvordan frigør vi<br />
ressourcer til investeringer, nye produkter og vækstområder?<br />
3. KE er i gang med at indføre miljø- og kvalitetsstyring i hele virk<strong>som</strong>heden, hvilket betyder,<br />
at alle væsentlige miljø- og arbejdsprocesser bliver beskrevet, styret og løbende forbedret.<br />
Herved kan KE sikre, at der er sammenhæng mellem vision, miljø- og kvalitetspolitik,<br />
målelige mål og konkrete handlinger i hverdagen. Målet er, at miljø- og<br />
kvalitetsstyringssystemet kan certificeres efter internationale standarder inden for en kortere<br />
årrække. KE vil <strong>som</strong> en del af miljøstyringen fortsat udføre ”best practice”, når det grønne<br />
regnskab skal aflægges.<br />
4. Kunden i fokus. Det indebærer, at organisation, arbejdsgange, produkter m.v. i videst muligt<br />
omfang skal organiseres ud fra kundernes ønsker. Der skal ydes samme gode service uanset,<br />
om det er en intern eller ekstern kunde.<br />
5. Kompetenceudvikling, hvor medarbejdere skal gives en bredere faglighed med det formål at<br />
give medarbejderne grundlag for at tage et større ansvar.<br />
6. Energibesparelser, hvor KE gennem det nyoprettede Energispareudvalg skal i en bedre<br />
dialog med energi- og miljøkontorerne, grønne organisationer, erhvervsorganisationer,<br />
boligforeninger og andre interesserede aktører, bl.a. for at sikre effektivitet af de lokale<br />
spareaktiviteter, så der opnås størst mulig energibesparelser i forhold til indsatsen.<br />
Bevilling: Gasforsyningsvirk<strong>som</strong>hed, drift og anlæg<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Alle beløb er opgjort i løbende prisog<br />
lønniveau<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Udgifter<br />
1.000 kr.<br />
Indtægter<br />
1.000 kr.<br />
Netto<br />
1.000 kr.<br />
Budget<br />
2001<br />
Netto<br />
1.000 kr.<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Netto<br />
1.000 kr.
1.01.1 Gasforsyningsvirk<strong>som</strong>hed 144.873 160.579 -15.706 -16.497 -7.013<br />
Bevilling i alt<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
144.873 160.579 -15.706 -16.497 -7.013<br />
1.01.3 Gasforsyningsvirk<strong>som</strong>hed<br />
1.01.3<br />
*<br />
Gasforsyningsvirk<strong>som</strong>hed 10.121 10.121 0 0<br />
Bevilling i alt 10.121 10.121 0 0<br />
Total 154.994 160.579 -5.585 -16.497 -7.013<br />
Mål<br />
Inden for de overordnede mål for KE er der følgende supplerende målsætninger for gasforsyningen<br />
skal<br />
- bevare bygasforsyningen til borgerne i forsyning<strong>som</strong>rådet, fordi gas har en række miljømæssige<br />
fordele og fordi kunderne foretrækker gas,<br />
- fastholde eksisterende kunder og også at tiltrække nye kunder,<br />
- øge kendskabet til bygassens mange fordele og<br />
- være gaskundernes garant for sikre installationer.<br />
Aktiviteter og målgrupper<br />
Over halvdelen af husstandene i København (ca. 177.000) bruger fortsat gas til madlavning<br />
År 2002 2001<br />
Antal kunder 177.000 178.000<br />
Gassalg, m 3<br />
26.200.000 26.500.000<br />
Frafaldet af gaskunder er blevet mindre i 1999 og 2000. Den positive udvikling i kundeantallet<br />
forudsættes at fortsætte, bl.a. på grund af de krav, der nu er vedtaget i forbindelse med<br />
miljøorienteret byfornyelse, hvor nybyggeri nu skal tilsluttes bygas. Det gælder for støttet<br />
nybyggeri, der nu <strong>som</strong> en betingelse for at få støtte, skal installere gas i køkkenerne. Samtidig viser<br />
større kunder <strong>som</strong> vaskerier, restauranter, hoteller mv. interesse for gassen. Der er dog fortsat stor<br />
usikkerhed omkring det fremtidige gassalg.<br />
Bygas produceres på Sundby Gasværk på basis af naturgas. Naturgassen leveres fra DONG<br />
Naturgas til priser, der følger oliepriserne. Råstofudgiften budgetteres på trods af faldende<br />
produktion til 25 mio. kr. på grund af høje gasoliepriser. KE producerer også bygas til<br />
Frederiksberg kommune, der selv står for distributionen til ca. 25.000 kunder.<br />
Distributionsnettet omfatter godt 850 km ledninger, hvoraf en stor del stadig er støbejernsledninger<br />
af ældre dato. Ledningsnettet renoveres ved relining, hvor et nyt PE-rør (gult plastrør) trækkes<br />
inden i det gamle støbejernsrør. Denne metode er både enkel og billig og kan anvendes, da<br />
ledningsnettets dimensioner er rigeligt store. Det giver således ikke kapacitetsproblemer at<br />
rørdimensionen bliver mindre.
KE sikrer syn af ændringer i gasinstallationer. Arbejdet udføres af autoriserede VVS-installatører,<br />
der anmelder arbejdet til KE. Derudover rykker KE’s gasteknikere ud til tilfælde af gaslugt,<br />
manglende gastryk eller fejl i apparater eller gasmålere.<br />
SPECIFIKATION<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
01.01.1 Gasforsyningsvirk<strong>som</strong>hed<br />
Indtægter<br />
Indtægten fra salg af bygas er budgetteret til 122 mio. kr. inkl. en takstforhøjelse svarende til 10<br />
mio. kr.<br />
Bygassalget til kunderne i KE's forsyning<strong>som</strong>råde er i 2002 fastsat til 26,2 mio. m³ mod en<br />
forventet mængde i 2001 på 26,5 mio. m 3 .<br />
Frederiksberg forventes at bidrage med 7 mio. kr. til produktionssamarbejdet.<br />
I år 2002 forventes et salg af naturgas til industrikunder svarende til 22 mio. kr.<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
01.01.3 Gasforsyningsvirk<strong>som</strong>hed<br />
Der er optaget et beløb til etablering af nye ledninger til forsyning af nybyggerier og ejendomme,<br />
der renoveres.<br />
Ældre gasledninger, der er blevet utætte, kan i mange tilfælde erstattes med en mindre plastledning,<br />
<strong>som</strong> trækkes igennem det eksisterende rør (”relining”).<br />
På grund af stigende aktivitet på området, er der afsat en egentlig anlægsbevilling til denne type<br />
opgaver, <strong>som</strong> hidtil er finansieret over driftsbevillingen.<br />
Bevilling: Elnetvirk<strong>som</strong>hed, drift og anlæg<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i løbende pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
1.02.1 Elnetvirk<strong>som</strong>hed 352.258 621.976 -269.718 -237.408 -241.132<br />
Bevilling i alt 352.258 621.976 -269.718 -237.408 -241.132<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
1.02.3 Elnetvirk<strong>som</strong>hed 102.500 102.500 67.116 48.746<br />
1.02.3* Elnetvirk<strong>som</strong>hed 63.000 63.000 63.000 38.888
Bevilling i alt 165.500 165.500 130.116 82.634<br />
Total 517.758 621.976 -104.218 -107.292 -158.498<br />
Mål<br />
Det er målet for KE's elnetvirk<strong>som</strong>hed at:<br />
- levere netydelser af høj kvalitet indenfor indtægtsrammens økonomiske rammer<br />
- fastholde stor forsyningssikkerhed<br />
Aktiviteter og målgrupper<br />
Elnettet<br />
KE Forsynings netkunder på elområdet udgøres af Københavns, Dragørs og Tårnbys borgere, institutioner og<br />
virk<strong>som</strong>heder m.fl.<br />
Elforbruget afregnes via målere, <strong>som</strong> KE <strong>som</strong> netvirk<strong>som</strong>hed har pligt til at opsætte. Der bliver<br />
etableret fjernaflæsning hos kunder, der har et stort elforbrug og ønsker at handle el på det frie<br />
marked. Antallet af kunder med fri markedsadgang stiger stejlt frem til 2003, hvor alle kunder har<br />
fri adgang. Der anvendes ganske store ressourcer på denne proces, men lovgivningen tillader at<br />
disse overgang<strong>som</strong>kostninger dækkes fuldt ud i indtægtsrammen.<br />
KE varetager tilsyn med de autoriserede installatørers udførelse af nye elinstallationer samt større<br />
ændringer i eksisterende installationer.<br />
Rådgivning<br />
KE tilbyder rådgivning og vejledning til såvel kunder <strong>som</strong> elinstallatører og rådgivende<br />
ingeniørfirmaer. Rådgivningen omfatter både el-, gas- og varmeforbrug.<br />
Boligkunder informeres generelt om sparemuligheder ved brug af konsulenterne fra<br />
energirådgivningen for boligkunder, hvor der også gives vejledning i alternative energiformer <strong>som</strong><br />
sol- og jordvarme m.m. Desuden undervises kommunens skoleelever i energibesparelser, og der<br />
afholdes diverse temaaftener og eksterne udstillinger.<br />
”Energishoppen” der er beliggende i Magasin og <strong>som</strong> yder rådgivning for boligkunder, besøges<br />
fortsat af mange kunder. Energishoppen følger Magasins åbningstider.<br />
Overvågning<br />
Vagtstationen, <strong>som</strong> er døgnbemandet, tager sig af meldinger om uheld af enhver art i relation til forsyningen.<br />
Målgruppen er kunder, elinstallatører, gasmestre, politi og brandvæsen.<br />
SPECIFIKATION<br />
1.02.1 Elnetvirk<strong>som</strong>hed, drift
Indtægt<br />
Netindtægten, fastlagt på baggrund af indtægtsrammen, forventes at udgøre 569 mio. kr. Dette<br />
medfører en stigning i tarifferne på 6-7 pct. afhængig af spændingsniveau i forhold til 2001.<br />
Stigningen dækker nogle af de omkostninger, der kan indregnes fuldt ud, herunder til fjernaflæsning<br />
af frie kunder, samt til lovpligtig energirådgivning. Af de 569 mio. kr. anvendes 120 mio. kr. pr. år i<br />
en ca. 8-årig periode til at nedbringe den historiske tjenestemandspensionsforpligtelse.<br />
Mængden af el gennem KE's net forventes at stige fra 2.727 til 2.754 GWh i år 2002.<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
1.02.3 Elnetvirk<strong>som</strong>hed<br />
Udbygning og vedligeholdelse af distributionsnettet samt etablering og forbedring af elforsyningen<br />
til ejendomme og erhvervsvirk<strong>som</strong>heder medfører udgifter til elledninger og transformere m.v. på<br />
53,0 mio. kr. Hertil kommer indkøb af elektricitetsmålere, der dels skal anvendes til udskiftning af<br />
gamle målere, dels til nye installationer, på 10,0 mio. kr.<br />
Bevilling: Varmeforsyningsvirk<strong>som</strong>hed, drift og anlæg<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i løbende pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
1.03.1 Varmeforsyningsvirk<strong>som</strong>h<br />
ed 2.122.836 2.403.176 -280.340 -274.356 -233.390<br />
Bevilling i alt 2.122.836 2.403.176 -280.340 -274.356 -233.390<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
1.03.3 Varmeforsyningsvirk<strong>som</strong>h<br />
1.03.3<br />
*<br />
ed 79.000 1.000 78.000 101.557 72.514<br />
Varmeforsyningsvirk<strong>som</strong>h<br />
ed 168.000 168.000 173.000 152.126<br />
Bevilling i alt 247.000 1.000 246.000 274.557 224.640<br />
Total 2.369.836 2. 404.176 -34.340 201 -8.750<br />
Mål<br />
I varmeforsyningen er det målsætningen at<br />
- sikre at energifordelen ved kraftvarmeproduktion og affaldsforbrænding udnyttes bedst muligt,<br />
- levere fjernvarme til stabile og konkurrencedygtige priser,<br />
- opretholde stor forsyningssikkerhed, og<br />
- foretage udbygning af ledningsnettet i takt med ønsker om tilslutning.<br />
Aktiviteter og målgrupper
Tilslutning af nye kunder vil fortsat være en væsentlig aktivitet for varmeforsyningen. Pr. 1. januar<br />
2002 vil ca. 27.000 forbrugere være tilsluttet fjernvarmeforsyningen, og når nettet er fuldt udbygget<br />
i slutningen af 2005, forventes antallet at være ca. 32.000. Også i de kommende år forventes<br />
udbygningen af fjernvarmesystemet til områder med nybyggeri at være en markant aktivitet for<br />
varmeforsyningen. Udbygningen af fjernvarmeforsyningen vil medføre en betydelig gevinst for<br />
miljøet bl.a. i form af en reduktion af CO2-udslippet.<br />
SPECIFIKATION<br />
01.03.1 Varmeforsyningsvirk<strong>som</strong>hed, drift<br />
På varmeområdet forventes en stigning i omkostningerne på 235 mio. kr. Heraf skyldes 83 mio. kr.<br />
en stigning i brændselsforbruget <strong>som</strong> følge af et stigende salg. Forhøjede brændselspriser og afgifter<br />
på naturgas forklarer 130 mio. kr. og endelig forklarer merudgifter til drift, vedligehold og anlæg i<br />
forbindelse med den øgede effekttilslutning de sidste 22 mio. kr.<br />
De øgede omkostninger på 235 mio. kr. dækkes ind på følgende måde:<br />
a) 109 mio. kr. ved at brændselstillægget forhøjes med 22 kr. pr. MWh til 204 kr./MWh, og<br />
b) 126 mio. kr. <strong>som</strong> følge af det øgede salg.<br />
Herudover er der indbudgetteret en takstforhøjelse på 4,29 kr. /MWh, hvilket svarer til en<br />
merindtægt på 21,4 mio. kr. <strong>som</strong> følge af, at udvalget er blevet pålagt en varig rammeforbedring af<br />
samme størrelse.<br />
Indkøb af energi<br />
Der købes 3.709 GWh varme (vand) hos CTR og Carlsberg m.fl. til levering i forsyning<strong>som</strong>rådet<br />
mod 3.676 GWh i 2001. Endvidere købes 2.045 GWh varme (damp) hos E2 mod 1.775 GWh i<br />
2001.<br />
Samlet stiger omkostningerne til varmekøb fra forventede 1.574 mio. kr. i 2001 til forventede 1.809<br />
mio. kr. i 2002, mens indtægterne forventes at stige fra 2.095 mio. kr. i 2001 til 2.330 mio. kr. i<br />
2002.<br />
Varmesalget i 2002 er budgetteret således:<br />
2002 2001<br />
Tilslutningseffekt MW 3.790 3.594<br />
Salg GWh 4.984 4.696<br />
Varmesalget er fastsat efter det statistiske normalår og ud fra, at alle kunder, der underskriver<br />
leveringsaftaler, og <strong>som</strong> tillige har stikledninger, også aftager varme.<br />
1.03.3 Varmeforsyningsvirk<strong>som</strong>hed, anlæg<br />
På varmeforsyningens investeringsplan er der i 2002 optaget udgifter på 246 mio. kr.<br />
Der etableres stikledninger til fjernvarmeforsyning til ejendomme og erhvervsvirk<strong>som</strong>heder.<br />
Udtjente varmeledninger og stedvis konvertering fra damp til vand bevirker, at der må foretages<br />
omlægninger og udskiftninger af ledningsnet.
Det dampbaserede fjernvarmenet i Københavns Kommune overvejes konverteret til et<br />
varmtvandsnet i løbet af en 25-30-årig periode.<br />
Etableringen af hoved- og fordelingsledninger i mindre, afgrænsede områder iværksættes for at<br />
kunne overholde udbygningsplanen i henhold til aftalen mellem Københavns Kommune og CTR.<br />
Etableringen er endvidere en forudsætning for, at foreliggende ønsker om fjernvarmelevering kan<br />
imødekommes.<br />
Bevilling: Vandforsyning, drift og anlæg<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i løbende pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
1.04.1 Vandforsyning 261.086 402.598 -141.512 -153.766 -155.543<br />
Bevilling i alt<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
261.086 402.598 -141.512 -153.766 -155.543<br />
1.04.3<br />
*<br />
Vandforsyning 20.000 20.000 20.000 8.940<br />
1.04.3 Vandforsyning 69.500 69.500 45.200 33.584<br />
Bevilling i alt 89.500 89.500 65.200 42.524<br />
Total 350.586 402.598 -52.012 -88.566 -113.019<br />
Mål<br />
Vandforsyningens hovedformål er at sikre, at befolkningen til enhver tid har adgang til godt og rent<br />
drikkevand i tilstrækkeligt omfang. Indvindingen sker med skyldig hensyntagen til naturområderne<br />
og grundvandskvaliteten, hvor vandet indvindes.<br />
I Vandforsyningsplanen for Københavns Kommune er opstillet mål for ledningsrenoveringen i<br />
Københavns Kommune og for indsatsen med henblik på vandbesparende foranstaltninger frem til<br />
år 2005.<br />
Aktiviteter og målgrupper<br />
Vandforsyningen reguleres af vandforsyningsloven.<br />
Vandforsyningens målgruppe udgøres af privatforbrugere, institutioner og virk<strong>som</strong>heder i<br />
Københavns Kommune samt 19 aftagerkommuner i hovedstad<strong>som</strong>rådet.<br />
Vandkvaliteten kontrolleres løbende. Alle kunder tilbydes rådgivning om vandbesparelser. Ved<br />
store stigninger i vandforbruget eller ved stort enhedsforbrug rettes henvendelse til ejendommen om<br />
merforbruget.
Den samlede vandproduktion er for 2002 anslået til 61,0 mio. m 3 , hvilket er 2,3 mio. m 3 mindre end<br />
i budget 2001.<br />
Produktionsfordelingen er angivet nedenfor:<br />
Produktionsfordeling, mio. m 3<br />
2002 2001<br />
Grundvand 61,2 63,5<br />
Overfladevand, Regnemark 1,0 1,0<br />
I alt indvinding 62,2 64,5<br />
- forbrug på værkerne 1,2 1,2<br />
Produktion 61,0 63,3<br />
Transporttab 0,5 0,5<br />
Tab + umålt forbrug 2,0 2,0<br />
Samlet forbrug 58,5 60,8<br />
Forbrugets fordeling, mio. m 3<br />
2002 2001<br />
Omegnskommuner 25,5 27,3<br />
København 33,0 33,5<br />
I alt 58,5 60,8<br />
Tab og umålt forbrug er i år 2002 samlet budgetteret til 2,5 mio. m 3 , og baserer sig på det opgjorte<br />
forbrug i 2000, samt et skøn over forbruget i den forløbne del af 2001. I tabet er indregnet tab på<br />
transportledninger, tab på ledningsnettet i København og målerfejl på forbrugsmålere m.m.<br />
Det opgjorte umålte forbrug på det københavnske ledningsnet lå i 2000 på 1,9 mio. m 3 , hvilket er<br />
tilfredsstillende set i relation til måltallet i Vandforsyningsplanen. For at fastholde dette niveau,<br />
fortsættes vandtabs- og lækageundersøgelser i nuværende takt, medens renoveringsindsatsen på<br />
ledningsnettet forøges.<br />
Udover vandproduktionen arbejder KE i 2001 med følgende større aktiviteter, <strong>som</strong> har til formål at<br />
tilvejebringe det nødvendige grundlag for at opretholde en drikkevandsforsyning baseret på rent<br />
grundvand. Indsatsen sker i tæt samarbejde med vandværker, amter og kommuner i de pågældende<br />
indvinding<strong>som</strong>råder ud fra principper bl.a. fastlagt i det regionale samarbejde “Vandplan Sjælland”<br />
og foreningen Hovedstad<strong>som</strong>rådets Vandsamarbejde, hvor Københavns Kommune er medlem.<br />
Aktiviteterne er følgende:<br />
Udarbejdelse af indsatsplaner i indvindingsoplande til kildepladser i samarbejde med amter og<br />
kommuner og andre vandværker, herunder etablering af vandsamarbejder med henblik på at<br />
sikre indvindingsanlæg mod grundvandsforurening.<br />
Indsats med hensyn til kontrol af grundvand og drikkevand, herunder etablering af<br />
varslingsboringer mellem indvindingsboringer og forureningskilder.<br />
Specielle undersøgelser af vandkvaliteten - herunder forekomsten af miljøfremmede stoffer og<br />
disses nedbrydningsprodukter i rå- og drikkevand samt indvindingsbetinget mobilisering af salte<br />
og metaller i grundvandet.
Optimering af en miljømæssig drift af indvindingsanlæggene gennem justering af indvinding,<br />
naturvenlig arealpleje, genanvendelse af affaldsprodukter fra vandbehandlingen samt optimering<br />
af vandbehandlingsmetoder.<br />
Projektering af et fuldskalaanlæg for kunstig infiltration ved Arresø med det formål at forbedre<br />
forsyningssikkerheden.<br />
Projekt til grundvandsdannelse i form af kunstig søvandsinfiltration, herunder ved Regnemark.<br />
Genanvendelse af vand til drikkevand, byøkologiske spørgsmål og anvendelse af procesvand -<br />
herunder sekundavand til industrielt brug, jf. Vandforsyningsplanen.<br />
Øvrige større aktiviteter:<br />
Videreudvikling af anvendelsen af GIS (geografisk informationssystem).<br />
Etablering af et nyt system til telefonisk kundebetjening.<br />
Forbedret kundeservice ved at give kunderne adgang til grafiske databaser og aktuelle<br />
oplysninger om driftssituationen over internettet.<br />
Udvikling af grønt regnskab og implementering af et miljøstyringssystem.<br />
Speciel vandspareindsats gennem økonomisk støtte til installation af vandmålere i eksisterende<br />
lejligheder.<br />
Udbygning af Vandværkstedet for børn med laboratorium samt spildevandstunnel, der viser<br />
spildevandets vej fra toilet til recipient, <strong>som</strong> en del af hele vandkredsløbet.<br />
SPECIFIKATION<br />
1.04.1 Vandforsyning<br />
Det budgetterede målte vandforbrug i København på 33,0 mio. m 3 baserer sig på det opgjorte<br />
forbrug i 2000 ligeledes på 33,0 mio. m 3 . Der er indregnet et fortsat fald i det individuelle<br />
husholdningsforbrug, der dog modsvares af et større forbrug, svarende til en forøgelse af<br />
befolkningstallet samt fortsat stor erhvervsaktivitet.<br />
Salget til andre kommuner er i år 2002 budgetteret med et fald på 1,8 mio. m 3 i forhold til budget<br />
2001. Dette baserer sig på dels kommunernes egne forventninger til det samlede aftag i 2001 og<br />
dels på deres budgetterede aftag i år 2002. Det budgetterede salg til Frederiksberg Kommune var i<br />
2001 3,7 mio. m 3 , og det forventes i 2002 at falde med ca. 0,2 mio. m 3 . Det budgetterede salg til de<br />
øvrige aftagerkommuner var i 2001 23,6 mio. m 3 , og det forventes i 2002 at falde med ca. 1,6 mio.<br />
m 3 .<br />
Til grundvandssikring i KE’s indvinding<strong>som</strong>råder er der afsat en pulje på 29,3 mio. kr. svarende til,<br />
at der for hver leveret m 3 betales 50 øre. Puljen vil blive anvendt til øgede tiltag til sikring af<br />
grundvandet. Indsatsen i indvinding<strong>som</strong>råderne kan bl.a. omfatte kortlægning og<br />
afværgeforanstaltninger overfor eksisterende grundvandstruende forureninger, øget skovrejsning,<br />
indgåelse af dyrkningsaftaler med landmænd, aftaler for at begrænse pesticidforbruget og<br />
arealopkøb for at sikre grundvandsvenlig arealanvendelse. For hvert indvindingsopland vil der blive<br />
udarbejdet indsatsplaner med deltagelse af KE, andre vandforsyninger, kommuner og amter.<br />
Herudover vil puljen skulle anvendes til at finansiere de gebyrer, <strong>som</strong> amterne kan lægge på<br />
vandindvindingstilladelserne.<br />
Puljen vil ikke kunne finansiere almindelige driftsmæssige forhold i forbindelse med produktion og<br />
levering af drikkevand. Puljen skal ikke finansiere opgaver, der forudsættes finansieret via anden
lovgivning.<br />
Takster<br />
Omegnskommunerne:<br />
Der er endnu ikke opnået enighed med omegnskommunerne om vandprisen.<br />
Københavns Kommune har anlagt retssag ved Østre Landsret mod Herlev Kommune <strong>som</strong><br />
repræsentant for alle aftagerkommunerne. Østre Landsret har i første omgang afgjort, at<br />
Miljøstyrelsen har kompetence til at fastsætte vandprisen overfor omegnskommunerne. Københavns<br />
Kommune har anket spørgsmålet til Højesteret, der har berammet sagen til primo oktober 2001.<br />
Prisen i år 2002 foreslås nedsat i forhold til 2001 med 0,08 kr. til 4,20 kr./m 3 , hvortil kommer<br />
grundvandsbeskyttelsesbidraget på 0,50 kr./m 3 , i alt 4,70 kr./m 3 .<br />
Københavns Kommune:<br />
Prisen i år 2002 foreslås nedsat i forhold til 2001 med 0,08 kr. til 7,40 kr./m 3 , hvortil kommer<br />
grundvandsbeskyttelsesbidraget på uændret 0,50 kr./m 3 , dvs. en samlet vandpris på i alt 7,90 kr./m 3 .<br />
Vandtakst, kr./m 3 , løbende priser<br />
2002 2001<br />
Vand 7,40 7,48<br />
Grundvandsbeskyttelse 0,50 0,50<br />
Vandtakst i alt 7,90 7,98<br />
1.04.3 Vandforsyning, anlæg<br />
Der forventes udført arbejde med renovering af såvel hoved- <strong>som</strong> forsyningsledninger, omlægning<br />
af råvands- og transportledninger samt modernisering af indvindingsanlæg. Anlægsaktiviteten er i<br />
år 2002 forhøjet i forhold til budget 2001 med 25,9 mio. kr., <strong>som</strong> primært vedrører etablering af<br />
anlæg for kunstig infiltration fra Arresø.<br />
Bevilling: Kloakforsyning, drift og anlæg<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i løbende pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
1.40.1 Fælles formål 282.597 380.429 -97.832 -88.959 -96.223<br />
Bevilling i alt<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
282.597 380.429 -97.832 -88.959 -96.223<br />
1.40.3<br />
*<br />
Fælles formål 85.000 5.000 80.000 80.000 56.703<br />
1.40.3 Fælles formål 61.000 61.000 63.160 86.353<br />
Bevilling i alt 146.000 5.000 141.000 143.160 143.056
Total 428.597 385.429 43.168 54.201 46.833<br />
Mål<br />
Kloakforsyningens overordnede mål er, at byens spildevand og regnvand bortskaffes forsvarligt.<br />
Bortskaffelse skal ske på en sådan måde, at befolkningens sundhedstilstand bevares, at miljøet ikke<br />
udsættes for skadelige bivirkninger, og at økologiske grundopfattelser om bæredygtighed og<br />
genanvendelse efterleves i videst muligt omfang. Disse overordnede mål skal opnås ved at forbedre<br />
og udbygge det nuværende afløbssystem i takt med byens udvikling.<br />
I den af Borgerrepræsentationen vedtagne spildevandsplan 2000 for Københavns Kommune er<br />
opstillet mål for perioden 2000 – 2009.<br />
Aktiviteter og målgrupper<br />
Kloakforsyningens målgruppe udgøres af privatforbrugere, institutioner og virk<strong>som</strong>heder i<br />
Københavns Kommune.<br />
Afregningsvilkår for kloakforsyning fremgår af "Betalingsvedtægt for kloakforsyning", vedtaget af<br />
Borgerrepræsentationen. Kloakforsyningens virke reguleres af Miljøbeskyttelsesloven samt lov om<br />
betalingsregler for spildevandsanlæg.<br />
Kloakforsyningen varetager driften af ledningsnettet, herunder rensning af lukkede kloakledninger<br />
og åbne regnvandskanaler, samt stikledninger. Hertil er knyttet drift af pumpestationer, der omfatter<br />
pumpning af spildevandet samt eftersyn og vedligeholdelse. På de store pumpestationer passerer<br />
spildevandet riste, hvor større bestanddele tilbageholdes. Ristestoffet brændes på<br />
Amagerforbrænding.<br />
Kloakforsyningen fører tilsyn med spildevandet fra industrivirk<strong>som</strong>heder og foretager målinger på<br />
særbidragspligtige virk<strong>som</strong>heder.<br />
Der er tilknyttet en prøvetagningsfunktion, der udfører prøvetagning på spildevand fra<br />
virk<strong>som</strong>heder, samt bestillingsarbejder.<br />
Endvidere drives målestationer i forbindelse med vandmiljøplanens overvågningsprogram.<br />
Overvågningsprogrammet gennemføres på en række recipienter i Københavns Kommune, herunder<br />
bl.a. Utterslev Mose, Damhussøen og Harrestrup å/Damhus å.<br />
Ud over udgifter og indtægter i forbindelse med disse primære opgaver, omfatter<br />
Kloakforsyningens økonomi tillige udgifterne til betaling af Københavns Kommunes andel af<br />
Lynettefællesskabets drifts- og anlægsudgifter, samt udgifter og indtægter i forbindelse med<br />
finansieringen af Kloakforsyningen, herunder vandafledningsbidrag og særbidrag m.v.<br />
Udgifterne til drift og anlæg kan specificeres således:<br />
Udgifter til drift og anlæg, kr./m 3 , løbende priser.<br />
Afløbssystemet Renseanlæg I alt
2002 2001 2002 2001 2002 2001<br />
Drift 3,01 3,30 3,57 3,43 6,58 6,73<br />
Anlæg 4,33 4,35 0,96 1,04 5,29 5,39<br />
I alt 7,34 7,65 4,53 4,47 11,87 12,12<br />
Regulering vedr. tidl. år<br />
Påvirkning af mellemværende<br />
(kasseforbrug)<br />
-0,02 -0,30 -0,02<br />
-0,95<br />
-0,30<br />
-1,62<br />
Samlet vandafledningstakst 10,90 10,20<br />
Tallene baserer sig på en forbrugsmængde på 32,6 mio. m³. Tallene for renseanlæg er betaling til<br />
I/S Lynettefællesskabet.<br />
Der er i 2002 kalkuleret med en tilbagebetaling fra Lynettefællesskabet vedrørende regnskab 2000<br />
på 0,7 mio.kr. mod 9,1 mio.kr. i 2001. Takstændringen relaterer sig dels til denne mindre<br />
tilbagebetaling, til en nedgang i spildevandsafgiften til staten på 0,05 kr./m³ til i alt 0,40 kr./m 3 , en<br />
nedgang i vandforbruget på 0,3 mio. m 3 , udvikling<strong>som</strong>kostninger på 3,0 mio. kr., et mindre træk på<br />
kassebeholdningen og endelig en stigning i udgiften til rensning. I alt medfører dette en stigning i<br />
vandafledningstaksten på 0,70 kr./m 3 til 10,90 kr./m³.<br />
SPECIFIKATIONER<br />
1.40.1 Kloakforsyningsvirk<strong>som</strong>hed<br />
Københavns Kommunes bidrag til Lynettefællesskabet er i år 2002 budgetteret til 147,3 mio. kr.,<br />
hvilket er 0,3 mio. kr. mere end budget 2001. Budgettet baserer sig på det af Lynettefællesskabet<br />
fremsendte budgetforslag. Der er indregnet 12,8 mio. kr. til spildevandsafgift til staten i henhold til<br />
gældende lov.<br />
Takster<br />
Taksterne er fastsat under forudsætning af, at det bidragspligtige vandforbrug i forhold til 2001<br />
falder med 0,3 mio. m 3 til 32,6 mio. m 3 vand i år 2002.<br />
Vandafledningstakster, kr./m 3<br />
2002 2001<br />
Vandafledningstakst 10,50 9,75<br />
Spildevandsafgift til staten 0,40 0,45<br />
Vandafledningstakst i alt 10,90 10,20<br />
Det kommunale vejafvandingsbidrag for kommunale/private fællesveje foreslås i år 2002 fastsat til<br />
uændret 400.000 kr.<br />
1.40.3 Fælles formål, anlæg<br />
I den af Miljø- og Forsyningsudvalget godkendte spildevandsplan 2000 er der over ti år planlagt<br />
nye investeringer for i alt 1,4 mia. kr.<br />
Spildevandsplanens hovedaktiviteter omfatter:<br />
- Ny- og omkloakeringer
- Renovering af ledninger m.v.<br />
- Driftsrelaterede tiltag<br />
- Miljøforbedringer i søer og vandløb<br />
- Økologiske tiltag<br />
Kloakforsyningens forslag til investeringsoversigt for år 2002 er på 146,0 mio. kr., hvoraf 143,5<br />
mio. kr. er afsat til aktiviteter i forbindelse med spildevandsplanen.<br />
Der udføres i år 2002 anlægsarbejder til bl.a. udførelse af nykloakeringer og renovering af kloakker,<br />
til foranstaltninger vedr. åbne afløbskanaler, til ombygning og modernisering m.v. af<br />
pumpestationer, til forbedring af vandkvaliteten i søer, vandløb, havne og kystområder samt til<br />
udskiftning af suge- og spulevogne.<br />
Indtægter fra tilslutningsbidrag er optaget med et beløb på 5,0 mio. kr. hvilket er uændret i forhold<br />
til 2001.<br />
Bevilling: Administration, drift<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i løbende pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
0.95.1 Redningsberedskab 28 28 187 26<br />
6.51.1 Forvaltning 22.342 -22.342 -22.917 -22.296<br />
Bevilling i alt 28 22.342 -22.314 -22.730 -22.270<br />
SPECIFIKATION<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
6.51.1 Forvaltning<br />
Der er optaget indtægter på ca. 22,3 mio. kr. vedrørende udgifter til Københavns Kommunes<br />
forvaltning. Beløbet overføres til de fem forsyning<strong>som</strong>råders driftsafsnit efter nærmere fastlagte<br />
fordelingsnøgler. Der er ændret praksis med hensyn til håndteringen af forvaltningsbidraget for så<br />
vidt angår vand- og kloakforsyningen. Tidligere var beløbet placeret direkte under den enkelte<br />
forsyning.<br />
Bevilling: Pensionsbidrag – fremadrettet (Finansposter)<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Alle beløb er opgjort i løbende prisog<br />
lønniveau.<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Udgifter<br />
1.000 kr.<br />
Indtægter<br />
1.000 kr.<br />
Netto<br />
1.000 kr.<br />
Budget<br />
2001<br />
Netto<br />
1.000 kr.<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Netto<br />
1.000 kr.
Finansposter<br />
6.51.1 Forvaltning 49.200 -49.200 -34.578<br />
Bevilling i alt 49.200 -49.200 -34.578<br />
SPECIFIKATION<br />
Finansposter:<br />
6.51.1 Forvaltning<br />
Posten vedrører indtægten for indbetaling fra KE’s selskaber, KE Marked og KE Partner samt<br />
elnettet af bidrag til dækning af den fremadrettede pensionsforpligtelse.
Bevilling: Københavns Energi (Finansposter)<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i løbende pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Finansposter<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
7.14.4 Renter af kortfristede<br />
7.19.4 tilgodehavender i øvrigt 2.000 -2.000 -5 -11.479<br />
7.20.4<br />
7.27.4<br />
7.30.4<br />
7.35.4<br />
Renter af langfristede<br />
tilgodehavender 20.350 -20.350 -20.500 -8.467<br />
Renter vedr.<br />
forsyningsvirk<strong>som</strong>heder. 158.425 -158.425 -168.600 -135.822<br />
7.50 Rente af kortfristet gæld til<br />
pengeinstitutter 283<br />
7.54<br />
7.61.4<br />
Renter af kortfristet gæld i<br />
øvrigt 20.400 20.400 30.345<br />
8.01.5 Forskydninger i likvide<br />
aktiver -172.499<br />
8.13.5 Forskydninger i<br />
tilgodehavender hos Staten -948<br />
8.14.5<br />
8.19.5<br />
Forskydninger i<br />
kortfristede<br />
tilgodehavender<br />
8.32.5 Forskydninger i<br />
langfristede<br />
tilgodehavender<br />
42.000 10.000 32.000 42.000 326.126<br />
89.692<br />
8.45 Forskydninger i passiver 398<br />
8.53.5<br />
8.62.5<br />
Forskydninger i kortfristet<br />
gæld 125.192 125.192 2.583<br />
Bevilling i alt 187.592 190.775 3.183 147.105 120.212<br />
SPECIFIKATION
Finansposter:<br />
7.14.4 - 7.19.4 Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt<br />
Renteindtægten dækker renten vedr. KE Transmissions historiske pensionsforpligtelse jævnfør<br />
renteudgiften på 7.56.4.<br />
7.20.4 - 7.27.4 Renter af langfristede tilgodehavender i øvrigt<br />
Renteindtægten vedrører lånet til E2 på 407 mio.kr., der blev givet i forbindelse med stiftelsen af<br />
selskabet.
7.30.4 - 7.35.4 Renter vedr. forsyningsvirk<strong>som</strong>hed<br />
Generelt dækker posten over renter af kommunens mellemværende med gas-, el-, varme-, vand- og<br />
kloakforsyning. Der er anvendt en intern rentefod på 7,5 pct. p.a. mod 7,0 pct. i 2001. Indtægten<br />
modsvares af tilsvarende udgifter på driften under forsyningsgrenene.<br />
7.54.4 - 7.61.4 Renter vedr. kortfristet gæld i øvrigt<br />
Renteudgiften vedrører elnettets og KE Transmissions historiske pensionsforpligtelse og modsvares<br />
af indtægt under Økonomiudvalget.<br />
8.14.5 – 8.19.5 Forskydninger i kortfristede tilgodehavender<br />
Udgiften omfatter forskydninger i Københavns Kommunes tilgodehavende hos andre kommuner,<br />
der køber vand hos Københavns Energi, i forlængelse af den verserende retssag om indgåelse af ny<br />
overenskomst for levering af vand til aftagerkommunerne.<br />
Indtægten vedrører KE Transmissions afdrag vedrørende den historiske pensionsforpligtelse<br />
jævnfør udgiften på 8.56.<br />
8.53.5- 8.62.5 Forskydninger i kortfristet gæld<br />
Udgiften vedrører elnettets og KE Transmisssions afdrag vedrørende den historiske<br />
pensionsforpligtelse og modsvares af indtægt under Økonomiudvalget. Desuden omfatter posten<br />
også hensættelse til rådighedsløn vedrørende elforsyningsvirk<strong>som</strong>hed.
MILJØKONTROLLEN<br />
Bevilling: Miljøkontrollen, drift og anlæg (takstfinansieret)<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Hovedkonto 1<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
1.52.1 Konverteringsanlæg 43.326 43.326 0 0<br />
1.53.1 Lossepladser 16.039 26.589 -10.550 -7.501 -28.776<br />
1.54.1 Olie- og kemikalieaffald 1.399 1.399 - - -743<br />
1.55.1 Genanvendelsesanlæg og<br />
forsortering 19.372 22.940 -3.568 -3.500 -2.156<br />
Bevilling i alt 80.136 94.254 -14.118 -11.001 -31.675<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
1.52.3 Lossepladser - - - 1.250 10.056<br />
1.55.3 Genanvendelsesanlæg 3.567 - 3.567 3.500 3.031<br />
Bevilling i alt 3.567 - 3.567 4.750 13.087<br />
Samlet 83.703 94.254 -10.551 -6.251 -18.588
Bevilling: Miljøkontrollen, drift og anlæg (skatte- og gebyrfinansieret)<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Budget<br />
2001<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Alle beløb er opgjort i 2002 pris- Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
og lønniveau.<br />
Hovedkonto 0<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
0.80.1 Fælles formål 16.171 2.751 13.420 13.193 10.760<br />
0.81.1 Oprydning af<br />
kemikalieaffaldsdepoter 17.539 225 17.314 17.064 15.308<br />
0.85.1 Recipientkvaliteter og<br />
spildevand 9.833 9.833 9.732 9.276<br />
0.89.1 Øvrig planlægning,<br />
undersøgelser, tilsyn mv. 14. 305 2.390 11.915 11.620 11.224<br />
0.91.1 Skadedyrsbekæmpelse 9.145 8.247 898 873 -2.576<br />
6.51.1 Forvaltning 33.045 12.672 20.373 20.699 21.581<br />
Bevilling i alt 100.038 26.285 73. 753 73.181 65.574<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
0.81.3 Oprensning af grunde 28.301 - 28.301 28.035 23.836<br />
Bevilling i alt 28.301 - 28.301 28.035 23.836<br />
Samlet 128. 339 26.285 102. 054 101.216 89.410<br />
Bevilling: Miljøkontrollen, indtægtsdækket virk<strong>som</strong>hed<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2002<br />
Udgifter<br />
1.000 kr.<br />
Indtægter<br />
1.000 kr.<br />
Netto<br />
1.000 kr.<br />
Budget<br />
2001<br />
Netto<br />
1.000 kr.<br />
Regnskab<br />
2000<br />
Netto<br />
1.000 kr.<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
0.80.1 Fælles formål 3.761 3.893 -132 -132 292<br />
Bevilling i alt 3.761 3.893 -132 -132 292<br />
Mål:<br />
Der forventes gennemført 20 miljøgodkendelser af særligt forurenende virk<strong>som</strong>heder.<br />
Der forventes gennemført 4.200 tilsyn med virk<strong>som</strong>heder, inkl. affaldstilsyn på virk<strong>som</strong>heder.<br />
Tilsynet vil have fokus på følgende temaer: Opbevaring af farlige stoffer, råvarer og affald og<br />
affaldsforebyggelse. Endelig vil der blive udført tilsyn i forbindelse med aktuelle foku<strong>som</strong>råder.
Der forventes gennemført følgende affaldstilsynskampagner:<br />
3 kampagner af en uges varighed på transportører af erhvervsaffald<br />
1 kampagne af en uges varighed på gadecontainere<br />
1250 affaldstilsyn på virk<strong>som</strong>heder/byggepladser<br />
Der forventes gennemført 8.200 tilsyn i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse. Der forventes 225<br />
opkald til skadedyrsvagten.<br />
Der forventes gennemført 30 oprydninger af daginstitutioner og offentlige daginstitutioner.<br />
Aktiviteter/målgrupper<br />
Målgruppen for Miljøkontrollens arbejde er borgere, erhvervsvirk<strong>som</strong>heder og institutioner i<br />
Københavns Kommune.<br />
Miljøkontrollens væsentligste opgaver i lokalområdet er, i samarbejde med borgerne, at fremme<br />
miljøet bl.a. indenfor :<br />
- Byøkologi<br />
- Forurening af jord og vand<br />
- Luftforurening og støj<br />
- Affaldshåndtering<br />
- Skadedyrsbekæmpelse<br />
Der vil også i år 2002 ske en stor indsats med Agenda 21, grønne regnskaber og grønne indkøb. Der<br />
udarbejdes to grønne regnskaber: Københavnernes grønne regnskab samt Københavns Kommunes<br />
grønne regnskab.<br />
Miljøkontrollen deltager i en række projekter, der har til formål at markedsføre og manifestere<br />
København <strong>som</strong> Europas Miljøhovedstad.<br />
Herudover tilbyder Miljøkontrollen borgerne mere specifikke ydelser:<br />
- Behandling af klager over lugt, støv og støj fra virk<strong>som</strong>heder, forretninger, koncerter,<br />
restaurationer m.v.<br />
- Rotteeftersyn og rottebekæmpelse.<br />
- Rådgivning og vejledning i forbindelse med andre skadedyr, samt formidling af indfangning af<br />
herreløse katte.<br />
- Beredskabsvagt - en døgnservice, der rykker ud til miljøuheld og meget graverende gener.<br />
- Særlige ordninger til bortskaffelse af affald, eksempelvis genbrugsstationer og bringeordninger<br />
for farligt affald med farvehandlere og apoteker.<br />
- Rådgivning og vejledning i forbindelse med miljøgodkendelser, spildevandstilladelser m.v.
- Information om luftovervågning og badevandskvalitet.<br />
ØVRIGE AKTIVITETER:<br />
Af den samlede mængde af miljøsager er 550 sager baseret på borgerhenvendelser, mens 500 sager<br />
opstår i forbindelse med arrangementer, ansøgninger og fra anmeldelser af virk<strong>som</strong>heder. Der<br />
forventes 250 henvendelser vedrørende beredskabsvagt.<br />
På affald<strong>som</strong>rådet administreres ca. 80 aftaler med modtageanlæg og ca. 370 aftaler med<br />
transportører.<br />
Frederiksborg Amt og Roskilde Amt trak sig i 2000 ud af det regionale luftsamarbejde HLU. De<br />
resterende parter Københavns Amt, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune har aftalt<br />
at videreføre samarbejdet i reduceret form. Aftalen blev indgået i februar 2000. Det nye<br />
samarbejdsforum er benævnt Luftkvalitet i Storkøbenhavn (LIS). I denne forbindelse er lønudgifter<br />
til 2 medarbejdere anvendt til betaling af ydelser fra DMU.<br />
Kortlægningen og overvågningen vedrørende luft-, hav-, grundvands- og jordforurening fortsætter i<br />
år 2002.<br />
Miljøkontrollen deltager i en række lovforberedende arbejder og teknisk faglige udredningsarbejder<br />
såvel nationalt <strong>som</strong> internationalt.<br />
Miljøkontrollen deltager desuden i en række internationale organisationer med henblik på<br />
erfaringsudveksling og påvirkning af de fremtidige internationale strategier på miljøområdet.<br />
Jordforurening<br />
Miljøkontrollens indsats overfor jordforurening vil fortsat være rettet mod oprydninger af<br />
daginstitutioner i overensstemmelse med den rækkefølge, der er vedtaget i Miljø- og<br />
Forsyningsudvalget. Det forventes, at der i 2002 vil ske oprydning på ca. 30 daginstitutioner.<br />
Herudover vil der også i mindre omfang blive foretaget undersøgelser og oprydninger af<br />
grundvandsforureninger.<br />
Den nye jordforureningslov ( lov nr. 370 af 2 juni 1999) indebærer en betydelig indsats vedrørende<br />
kortlægning, styring og håndtering af forurenet jord. Sager om anmeldelse og anvisninger af<br />
forurenet jord bliver behandlet indenfor 14 dage.<br />
Kalvebod Miljøcenter<br />
På Kalvebod Miljøcenter skal der etableres køreveje, forsyningsledninger, volde m.m. i forbindelse<br />
med byggemodning af det sydlige areal til det kommende regionale deponeringsanlæg. Samtidig<br />
fortsætter forundersøgelserne i forhold til etablering, miljøgodkendelse, VVM og evt. dannelse af et<br />
fælleskommunalt selskab.<br />
KMC udvider evt. aktiviteterne til at omfatte driften af de kommende depoter for forurenet jord på<br />
Prøvestenen . Der vil blive forelagt en særskilt indstilling herom.
KMC planlægger at udføre 340 tilsyn på de affaldsbehandlende virk<strong>som</strong>heder, der ligger på<br />
området, og det forventes at KMC i år 2002 modtager 155.000 tons forurenet jord til deponering.<br />
Der er til Miljøkontrollens administration af KMC afsat 1 medarbejder og 0,4 mio. kr. Der er<br />
endvidere afsat 1,8 mio. kr. til Københavns Kommunes fælles administrative omkostninger.<br />
Centret udgør en særskilt driftsenhed, således at ændringer i lejeindtægter, jordtilførsler,<br />
afregningspriser for jord og ekstraordinære driftsforhold <strong>som</strong> f.eks. vandindsivning eller andre<br />
miljøproblemer bliver synliggjort. Der er i taksterne indregnet 2,5 mio. kr. til imødegåelse af risiko.<br />
Grønt sekretariat og sekretariat for markedsføring<br />
En række af Miljøkontrollens udadrettede aktiviteter, herunder information til borgerne om<br />
miljøforhold, er samlet i det grønne sekretariat, hvis aktiviteter dels er skattefinansieret, dels<br />
finansieret af en del af affaldsgebyret.<br />
Det grønne sekretariat varetager bl.a. opgaver i forbindelse med Grønne Guider, bidrag til<br />
Byøkologisk fond, Miljøpris og Miljøskoletjenesten. Den årlige udgift, der er finansieret af<br />
affaldsgebyret, er 2,7 mio. kr.<br />
Til sekretariat, information, hjemmeside, Grønt regnskab, Miljøfestival samt opgaver vedrørende<br />
miljøvurdering af indstillinger og miljøstyring anvendes 3,8 mio. kr.<br />
Styrkelsen af det grønne sekretariat, <strong>som</strong> blev besluttet i forbindelse med budget 2001 ved en<br />
forhøjelse af bevillingen med 3,0 mio. kr., har betydet, at der er afsat 2,2 mio. kr. til arbejdet med<br />
Grønne Budgetter, Grønne indkøb og borgerinddragelse. Der anvendes yderligere 0,3 mio. kr. til<br />
Miljøfestival og 0,5 mio. kr. til skoletjenesten.<br />
Bevillingen til oprustning af miljøindsatsen, herunder gennem økologisk omstilling, <strong>som</strong> anvendes<br />
til kommunens deltagelse i samarbejdsaftalen om ”Dogme 2000 for kommuner og miljø”, fortsættes<br />
i 2002. Årlig udgift 5,0 mio. kr.<br />
I alt anvendes der til det grønne sekretariat 14,5 mio. kr.<br />
Udover dette anvendes der midler til medlemskab af Det Europæiske Temacenter for Affald samt<br />
deltagelse i Princes’ Award. Årlig udgift 1,2 mio. kr.
Affaldsgebyr<br />
mio. kr.<br />
Anlæg af genbrugsstationer 3,6<br />
Drift af genbrugsstationer 1,4<br />
Bidrag til Grønt Sekretariat 2,8<br />
Lønninger, heraf 3 til jordstrømme 7,9<br />
Udgifter til håndtering af farligt affald 1,4<br />
Affaldsadministration, affaldsplanlægning, styring af<br />
jordstrømme, jf. jordforureningsloven m.m. samt<br />
forholdsmæssigt bidrag til fælles omkostninger 7,4<br />
Renteindtægter - 1,2<br />
Affaldsgebyr i alt 23,1<br />
Affaldsgebyret opkræves over ejendomsskattebilletten og fastsættes ud fra ejendommens størrelse<br />
fordelt på henholdsvis bolig- og erhvervsareal, jf. takstbilaget.<br />
Indtægtsdækkede aktiviteter<br />
Nettostyring af de indtægtsdækkede aktiviteter blev godkendt af Borgerrepræsentationen i<br />
forbindelse med vedtagelsen af budget 1993.<br />
Den samlede omsætning af projekter, hvori Miljøkontrollen indgår, forventes at beløbe sig til ca.<br />
3,7 mio. kr. Målgruppen for de indtægtsdækkede aktiviteter er andre kommuner og virk<strong>som</strong>heder, EU og Miljøstyrelsen.
SPECIFIKATION<br />
Rammebelagte områder, drift<br />
1.52.1 Konverteringsanlæg<br />
Posten vedrører bidrag til forbrændingsanlæg. Bidraget opkræves efter grundværdier over<br />
ejendomsskatterne. Københavns Kommunes bidrag til driften af I/S Amagerforbrænding og I/S<br />
Vestforbrænding afregnes med et fast beløb pr. indbygger. Der er indregnet 0,2 mio. til<br />
Miljøkontrollens administrative udgifter.<br />
1.53.1 Lossepladser<br />
Posten vedrører Kalvebod Miljøcenter (KMC). Udgifterne vedrører driftsudgifter på KMC.<br />
Indtægtsposten består af lejeindtægter på 8,1 mio. kr. og indtægter ved tilførsel af forurenet jord på<br />
18,5 mio. kr., herunder til henlæggelser til risiko og bidrag til fælles administration. Nettoindtægten<br />
bevirker en nedbringelse af mellemværende i forhold til kommunen i forbindelse med udlæg til<br />
etablering af KMC.<br />
1.54.1 Olie og kemikalieaffald<br />
Udgifterne vedrører indsamling af kemikalieaffald gennem apoteker- og farvehandlerordningerne.<br />
Indtægten vedrører affaldsgebyr, jf. takstbilag.<br />
1.55.1 Genanvendelsesanlæg og forsortering<br />
Posten vedrører anlæg og drift af genbrugsstationer, administration og planlægning af<br />
affaldsordninger samt information om affaldsordninger, jf. oversigten ovenfor vedrørende<br />
anvendelsen af affaldsgebyret. Indtægten vedrører affaldsgebyret, jf. takstbilaget, der dækker de<br />
faktiske udgifter ved ordningerne samt et forholdsmæssigt bidrag til Miljøkontrollens<br />
fælle<strong>som</strong>kostninger.<br />
0.80.1 Fælles formål<br />
Posten vedrører bl.a. Grønt Sekretariat, jf. oversigten ovenfor. De øvrige aktiviteter på funktionen er<br />
udgifter til bibliotek og markedsføring.<br />
0.81.1 Oprydning af kemikalieaffaldsdepoter<br />
På funktionen er placeret udgifter vedrørende planlægning, undersøgelser, tilsyn og<br />
afværgeforanstaltninger. Der er hovedsageligt tale om lovpligtige aktiviteter i henhold til Lov om<br />
forurenet jord nr. 370 af 2. juni 1999.<br />
0.85.1 Recipientkvaliteter og spildevand<br />
På denne funktion placeres udgifter vedrørende planlægning af tilsyn med og overvågning af søer,<br />
vandløb og havområder samt spildevand fra rensningsanlæg og forurenende virk<strong>som</strong>heder.<br />
0.89.1 Øvrig planlægning og tilsyn<br />
Denne funktion vedrører udgifter og indtægter i forbindelse med planlægning, undersøgelser, tilsyn<br />
og vejledning af virk<strong>som</strong>heder vedrørende bl.a. luft- og støjforureningsbekæmpelse.<br />
Funktionen omfatter aktiviteter med ekstern medfinansiering, herunder Luftkvalitet i<br />
Storkøbenhavn, hvor Københavns Kommunes bidrag udgør 1,0 mio. kr. ud af en samlet udgift på
1,9 mio. kr., og Øresundsvandsamarbejdet, hvor Københavns Kommunes bidrag udgør 0,3 mio. kr.<br />
ud af de samlede udgifter på 0,6 mio. kr.<br />
0.91.1 Skadedyrsbekæmpelse<br />
Skadedyrsbekæmpelse er hovedsageligt takstfinansieret, jf. takstbilag, men omfatter ud over<br />
rottebekæmpelse desuden bekæmpelse af kakerlakker etc., <strong>som</strong> ikke kan takstfinansieres.<br />
Stigningen i taksterne skyldes pris- og lønfremskrivning.<br />
6.51.1 Forvaltning<br />
Funktionen omfatter alle administrative udgifter, herunder udgifter til ledelse, IT, lokaleudgifter,<br />
vedligeholdelse af lokaler, trykning af pjecer og øvrige administrative omkostninger.<br />
Bevillingen omfatter 5,0 mio. kr. til oprustning af miljøindsatsen, der finansierer kommunens<br />
deltagelse ”Dogme 2000” gennem<br />
a) en driftsbevilling på 1 mio. kr. til medlemskab, revision og koordinering,<br />
b) en driftsbevilling på 2 mio. kr. til et projekt vedrørende omstilling til økologiske fødevarer og<br />
c) en pulje på 2 mio. kr. til miljøcertificering af kommunen. Denne pulje udmøntes af<br />
Økonomiudvalget efter indstilling fra Miljø- og Forsyningsudvalget på baggrund af ansøgninger<br />
fra forvaltningerne.<br />
Indtægter vedrører virk<strong>som</strong>hedsgebyrer, <strong>som</strong> fastsættes af miljø- og energiminister, samt det<br />
takstfinansierede områdes andel af administrationsudgifter.<br />
Rammebelagte områder, anlæg<br />
1.55.3 Genbrugsstationer<br />
Udgiften vedrører omkostninger ved etablering af genbrugsstation.<br />
0.81.3 Oprensning af grunde<br />
Udgiften vedrører oprensning af forurenede grunde. Herunder afværgeforanstaltninger på forurenet<br />
overfladejord i forbindelse med daginstitutioner og offentlige legepladser samt på gasværksgrunde.<br />
Der er afsat 2 medarbejdere til formålet.<br />
Udvalgets ramme er i 2002 reduceret med 4,4 mio. kr. <strong>som</strong> et led i udskydelsen af kommunale<br />
anlægsarbejder. Udskydelsen forudsættes atter indarbejdet i rammen for 2003 og 2004.<br />
Rammebelagte områder, indtægtsdækket virk<strong>som</strong>hed<br />
0.80.1 Fælles formål<br />
Omsætningen på indtægtsdækkede aktiviteter forventes at udgøre 3,7 mio. kr.
Bevilling: Miljøkontrollen, Finansposter<br />
Funktion<br />
og<br />
dranst<br />
Tekst Budgetforslag<br />
2001<br />
Budget<br />
2000<br />
Regnskab<br />
1999<br />
Alle beløb er opgjort i løbende Udgifter Indtægter Netto Netto Netto<br />
pris- og lønniveau.<br />
Finansposter<br />
1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.<br />
7.30.4 Renter vedr.<br />
7.35.4 forsyningsvirk<strong>som</strong>heder 1.169 1.436 -267 -2.721 -1.849<br />
8.15.6 Forskydninger i<br />
kortfristede<br />
tilgodehavender<br />
4.297 4.297 0 0 -25.184<br />
Bevilling i alt 5.466 5.733 -267 -2.721 -27.033<br />
7.30.4 - 7.35.4 Renter vedr. forsyningsvirk<strong>som</strong>hed<br />
Funktionen omfatter betaling af renter for udlæg vedrørende KMC og henlæggelser til investeringer<br />
i affaldsordninger. Der er regnet med en intern rente på 7,5%.
Investeringsplan<br />
2002-2005
Økonomiudvalget<br />
Udvalgets hovedtal fremgår af følgende oversigt:<br />
Mill. kr. 2002 2003 2004 2005<br />
Økonomiforvaltningen<br />
Udgift .......................................................................<br />
Indtægt......................................................................<br />
121.057<br />
-135.250<br />
121.157<br />
-137.850<br />
107.707<br />
-134.750<br />
107.707<br />
-134.750<br />
Økonomiudvalget i alt ................................................................ -14.193 -16.693 -27.043 -27.043
INVESTERINGSOVERSIGT 2002-2005 Beløb i 1.000 kr. ØKONOMIUDVALGET<br />
Kontonummer<br />
Bevilling Evt. Projektets<br />
tillægs- forløb Forventes afholdt i:<br />
Arbejdets<br />
benævnelse<br />
bevilling<br />
(rådighedsbeløb)<br />
Økonomiudvalge<br />
t<br />
Dato Beløb 2002 2003 2004 2005<br />
121.057<br />
-135.250<br />
121.157<br />
-137.850<br />
107.707<br />
-134.750<br />
107.707<br />
-134.750<br />
0.05.3<br />
Salg af ejendomme m.v. -125.000 -125.000 -125.000 -125.000<br />
0.05..3*<br />
Diverse arbejder afledt af<br />
ejendomshandel m.v. 3.000 3.000 3.000 3.000<br />
0.15.3<br />
Kvarterløft<br />
29.850<br />
-10.250<br />
29.950<br />
-12.850<br />
16.500<br />
-9.750<br />
16.500<br />
-9.750<br />
6.51.3<br />
Pulje – uforudsete udgifter<br />
mv. 88.207 88.207 88.207 88.207
GENERELLE BEMÆRKNINGER<br />
00.05.3. Salg af ejendomme.<br />
Posten omfatter indtægter fra salg af ejendomme samt indtægter fra frikøbs- og udskydelsesordningen vedrørende<br />
tilbagekøbsrettigheder.<br />
0.05.3* Diverse udgifter afledt af ejendomshandel m.v.<br />
Posten omfatter udgifter i forbindelse med køb og salg af ejendomme, herunder nedrivning af bygninger, oprydning og<br />
planering. Endvidere omfatter posten udgifter til ejendomsmæglere, salærer og miljøundersøgelser m.v.<br />
0.15.3 Kvarterløft<br />
Københavns Kommunes kvarterløftprojekter er i 2001 blevet udviddet til nu at omfatte fem kvarterer i København.<br />
Således er nu omkring 67.000 af kommunens borgere bosat i kvarterløftområder. Det overordnede formål med<br />
kvarterløftprojekterne er at igangsætte og forankre en helhedsorienteret proces, hvor lokale beboere, erhvervsliv,<br />
foreninger, institutioner og kommunen danner partnerskaber og deltager aktivt og ansvarligt i udvikling af områderne til<br />
kvarterer med gode udfoldelsesmuligheder og levevilkår.<br />
Projekterne gennemføres med statslig støtte i henholdsvis Femkanten i Bispebjerg Bydel, Kongens Enghave og<br />
Holmbladsgade-kvarteret samt fra om med år 2001 også i Nordvest-kvarteret og på Ydre Nørrebro syd.<br />
Københavns Kommune har modtaget tilsagn fra By- og Boligministeriet om en investeringsramme til forankring af de<br />
tre førstnævnte projekter i 2 år således af projekterne afsluttes endeligt ved udgangen af 2003. De to sidstnævnte<br />
projekter løber over en syvårig periode frem til udgangen af år 2007.<br />
Som led i kvarterløftindsatsen har Københavns Kommune og Lokale- og Anlægsfonden indgået aftale om realisering af<br />
Kultur- og Idrætsplanen i Holmbladsgade-kvarteret. I år 2002 forventes det, at de tre hovedelementer i planen<br />
projekteres: Opførelse af et nyt idrætshus, aktivitetspark på Prags Boulevard og etablering af det Maritime<br />
Ungdomshus. De to førstnævnte projekter realiseres på baggrund af en arkitektkonkurrence i 2001.<br />
I år 2002 vil fokus primært være rettet mod følgende aktiviteter:<br />
- Forankringen af relevante delprojekter i hhv. Femkanten, Kongens Enghave og Holmbladsgade-kvarteret<br />
igangsættes jf. aftaler mellem de lokale parter, kommunale enheder m. fl.<br />
- Kvarterløft Kongens Enghave, der i dag er forankret i Kongens Enghaves bydelsråd og –administration<br />
omorganiseres ved etablering af en ny partnerskabsmodel <strong>som</strong> følge af bydelsrådenes afvikling<br />
- Implementeringen af Kvarterløft Nordvest og Ydre Nørrebro syds kvarterplaner igangsættes<br />
- Projektering af Kultur- og Idrætsplanen i Holmbladsgade-kvarteret<br />
06.51.3 Pulje – uforudsete udgifter m.v.<br />
Udgifterne omfatter uforudsete udgifter eller ikke endeligt fastsatte investeringsudgifter.
Kultur- og Fritidsudvalget<br />
Udvalgets hovedtal fremgår af følgende oversigt:<br />
Mill. kr. 2002 2003 2004 2005<br />
Udgift .......................................................................<br />
Indtægt......................................................................<br />
Kultur- og Fritidsudvalget i alt ................................................... 9,9 9,9 9,9<br />
9,9<br />
0,0<br />
9,9<br />
0,0<br />
9,9<br />
0,0
INVESTERINGSOVERSIGT 2002-2005 Beløb i 1.000 kr. KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET<br />
Kontonummer<br />
Bevilling Evt. Projektets<br />
tillægs- forløb Forventes afholdt i:<br />
Arbejdets<br />
benævnelse<br />
bevilling<br />
(rådighedsbeløb)<br />
Kultur- og<br />
Fritidsudvalget<br />
0.30.3<br />
Fritidsfaciliteter<br />
(Forbedring af kultur- og<br />
idrætsfaciliteter)<br />
Dato Beløb 2002 2003 2004 2005<br />
9.895 9.895 9.895
GENERELLE BEMÆRKNINGER<br />
0.30.3 Forbedring af kultur- og idrætsfaciliteter<br />
I forslaget til budget 2002 er der afsat 9,895 til en anlægspulje til forbedring af kultur- og idrætsfaciliteter.
Uddannelses- og Ungdomsudvalget<br />
Udvalgets hovedtal fremgår af følgende oversigt:<br />
Mill. kr. 2002 2003 2004 2005<br />
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen<br />
Udgift ....................................................................... 260,6 325,2 507,3 383,5<br />
Uddannelses- og Ungdomsudvalget i alt .................................... 260,6 325,2 507,3 383,5
INVESTERINGSOVERSIGT 2002-2005 Beløb i 1.000 kr. UDDANNELSES- OG UNGDOMSUDVALGET<br />
Kontonummer<br />
Bevilling Evt. Projektets<br />
tillægs- Forløb Forventes afholdt i:<br />
Arbejdets<br />
Benævnelse<br />
bevilling<br />
(rådighedsbeløb)<br />
Uddannelses- og<br />
Ungdoms<br />
udvalget<br />
Folkeskoleområdet<br />
Dato Beløb 2002 2003 2004 2005<br />
3.01.3 Folkeskoler 204.100 200.404 315.300 215.000<br />
3.07.3 Undervisning af<br />
børn med vidtgående<br />
handicaps<br />
Voksenuddannelser<br />
03.11.3 Specialpædagogisk<br />
bistand til børn og voksne<br />
Ungdomsuddannelser<br />
31.300 12.500 20.300<br />
03.41.3 Gymnasieskoler 30.000 133.000 101.000<br />
Fritidshjem og klub<br />
05.15.3 Fritidshjem 31.146 26.900 11.100 18.400<br />
05.16.3 Klubber 25.362 31.600 35.400 28.800
GENERELLE BEMÆRKNINGER<br />
Grundlaget for budgettet på anlæg<strong>som</strong>rådet er for folkeskoleområdet i 2002 og 2003 Borgerrepræsentationens<br />
beslutninger i forbindelse med budgetvedtagelserne, mens det for fritidshjem og –klubområdet er demografimodellen.<br />
Grundlaget for beregningen af investeringsbehovet inden for den vidtgående specialundervisning og specialpædagogisk<br />
bistand til børn og voksne er ”Perspektiv- og handleplan for udviklingen inden for den vidtgående specialundervisning<br />
mv. herunder fritidshjem og klubber”, mens grundlaget på gymnasieområdet er Rammeplan 2000 for gymnasiet og hfkursus.<br />
I budgettet er indeholdt en udskydelse af anlægsaktiviteter på 39 mio. kr. Det er vurderingen – baseret på erfaringerne<br />
fra de senere år -, at der ikke for nærværende er grundlag for at foretage konkrete besparelser i anlægsbudgettet, idet der<br />
bl.a. i nogle af de større projekter på skoleområdet allerede nu forventes tidsforskydninger, der vil medføre et væsentligt<br />
mindre forbrug i 2002.<br />
Den pålagte besparelse på anlægsbudgettet i 2002 giver derfor ikke aktuelt anledning til konkrete forslag om<br />
besparelser.<br />
Det skal samtidig understreges, at besparelsen på anlægsbudgettet i 2002 i kombination med tidligere års udskydelser<br />
og besparelser vil medføre yderligere ophobning af et stigende kapacitetsunderskud på en række skoler, <strong>som</strong> det med<br />
det reducerede anlægsbudget vil være umuligt at søge at imødekomme. Det forventes derfor, at det på omkring en snes<br />
skoler i de kommende år vil være umuligt at opretholde hjemklasseprincippet. Det kan derfor blive nødvendigt at<br />
fremsætte forslag om en et-årig lånegaranti, der hermed vil belaste anlægsbudgettet for år 2003.<br />
Folkeskoler: 204,1 mill. kr.<br />
Den udmeldte budgetramme for folkeskoleområdet svarer til den ramme, <strong>som</strong> blev aftalt for 2002 ved budgetforlig<br />
2000 tillagt 17,6 mio. kr. til Valbyprojektet og fratrukket besparelser i form af anlægsudskydelser på i alt kr. 34,2 mio.<br />
kr. I forhold til forvaltningens beregninger over investeringsbehovet i 2002 på i alt 242,8 mio. kr. er der en manko på<br />
38,7 mio. kr. Budgetrammen på 200,4 mio. kr. i 2003 indebærer stop for igangsættelse af nye projekter udover Ny skole<br />
i Valby, Østerbro og Utterslev. Derudover udskydes igangværende projekter for 27 mio. kr.<br />
Investeringsbehovet for 2004 og 2005 på henholdsvis 315,3 og 215,0 mio. kr. er beregnet på baggrund af behovet for<br />
udbygning af kapaciteten og modernisering af skolerne.<br />
Vidtgående specialundervisning: 29,8 mill. kr.<br />
Investeringsbehovet for specialundervisning<strong>som</strong>rådet er beskrevet i ”Perspektiv- og handleplan for<br />
udviklingen inden for den vidtgående specialundervisning mv. herunder fritidshjem og klubber”.<br />
Udgifterne vedrører følgende elevgrupper:<br />
Investeringsbehov i 2002<br />
Tilbud Mio. kr.<br />
Elever med talevanskeligheder 3,3<br />
Elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder 12,1<br />
Elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (midl.) 2,5<br />
Elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser ("Valby") 1,5<br />
Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder 3,4<br />
Stærkt udadreagerende børn og unge 7,0<br />
I alt 29,8<br />
Der indgår ikke beløb hertil i Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budgetramme. Beløbet er derfor optaget på udvalgets<br />
ønskeliste.<br />
Specialpædagogisk bistand til børn og voksne: 5,0 mill. kr.
Investeringsbehovet for specialundervisning<strong>som</strong>rådet er beskrevet i ”Perspektiv- og handleplan for udviklingen inden<br />
for den vidtgående specialundervisning mv. herunder fritidshjem og klubber”. Anlægsudgiften vedrører unge med<br />
særlig behov.<br />
Der indgår ikke beløb hertil i Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budgetramme. Beløbet er derfor optaget på udvalgets<br />
ønskeliste.<br />
Gymnasieskoler: 10,0 mill. kr.<br />
Investeringerne omfatter dels etablering af et nyt 10-spors gymnasium, <strong>som</strong> kan stå færdigt til skoleåret 2005/6 (1,0<br />
mio. kr. i 2002), dels modernisering af gymnasierne, herunder etablering af studiecentre, modernisering af faglokaler<br />
samt modernisering/ombygning af eksisterende undervisning<strong>som</strong>råder (9,0 mio. kr. i 2002).<br />
Der indgår ikke beløb hertil i Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budgetramme. Beløbet er derfor optaget på udvalgets<br />
ønskeliste.<br />
Fritidshjem og -klubområdet: 56,5 mill. kr.<br />
Investeringerne på fritidshjem<strong>som</strong>rådet er afledt af garantien for fritidshjemsplads til de 6-9 årige<br />
børn og opgjort ved anvendelse af demografimodellen. Modellen indeholder også merudgifter til<br />
anlæg af daginstitutionspladser til handicappede børn. Investeringsbehovet for de 10-17 årige er<br />
opgjort på baggrund af demografimodellen.
Sundheds- og Omsorgsudvalget<br />
Udvalgets hovedtal fremgår af følgende oversigt:<br />
Mill. kr. 2002 2003 2004 2005<br />
Sundheds- og Omsorgsudvalget<br />
- Boliger for ældre .................................................... 7,0 18,5 18,5 18,5<br />
Sundheds- og Omsorgsudvalget i alt .......................................... 7,0 18,5 18,5 18,5
INVESTERINGSOVERSIGT 2002-2004 Beløb i 1.000 kr. SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET<br />
Kontonummer<br />
Bevilling Evt. Projektets<br />
tillægs- forløb Forventes afholdt i:<br />
Arbejdets<br />
benævnelse<br />
bevilling<br />
(rådighedsbeløb)<br />
Sundheds- og<br />
Omsorgsudvalget<br />
i alt<br />
05.30.3<br />
Ældreboliger<br />
(projekteringsudlæg for<br />
ombygning af<br />
utidssvarende plejehjem)<br />
05.32.3<br />
Ombygning af<br />
kommuna- le plejehjem<br />
05.32.3<br />
Montering af<br />
servicearealer<br />
Dato Beløb 2002 2003 2004 2005<br />
7.000 18.500 18.500 18.500<br />
5.000 5.000 5.000 5.000<br />
6.000 8.500 8.500<br />
2.000 7.500 5.000 5.000
GENERELLE BEMÆRKNINGER<br />
Sundhedsforvaltningen<br />
05.30.3<br />
Ældreboliger<br />
Der afsættes 5 mill. kr. til projekteringsudlæg for ombygning af utidssvarende plejehjem.<br />
05.32.3<br />
Pleje, service og boliger for ældre<br />
Der afsættes 2,0 mill. kr. til montering af servicearealer på Ålholmhjemmet
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget<br />
Udvalgets hovedtal fremgår af følgende oversigt:<br />
Mill. kr. 2002 2003 2004 2005<br />
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen:<br />
Servicetilbud til børnefamilier..................................<br />
Børnefamilier med særlige behov ............................<br />
Voksne med særlige behov.......................................<br />
Handicappede...........................................................<br />
Administration mv....................................................<br />
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i alt.................................. 144,7 99,3 82,9 53,3<br />
78,1<br />
8,4<br />
36,9<br />
18,4<br />
2,9<br />
96,4<br />
0<br />
2,9<br />
80,1<br />
0<br />
2,8<br />
50,5<br />
0<br />
2,8
INVESTERINGSOVERSIGT 2002-2005 Beløb i 1.000 kr. FAMILIE- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET<br />
Kontonummer<br />
Bevilling Evt. Projektets<br />
tillægs- forløb Forventes afholdt i:<br />
Arbejdets<br />
benævnelse<br />
bevilling<br />
(rådighedsbeløb)<br />
I ALT<br />
Familie- og<br />
Arbejdsmarkedsf<br />
orvaltningen<br />
05.14.3.01<br />
Servicetilbud til<br />
børnefamilier. Etablering<br />
og ombygning af egne<br />
daginstitutioner.<br />
05.23.3.01<br />
Børnefamilier med<br />
særlige behov. Etablering<br />
og ombygning af<br />
døgninstitutioner<br />
05.42.3.01<br />
Voksne med særlige<br />
behov.<br />
05.52.3.01<br />
Voksne med særlige<br />
behov.<br />
05.55.3.01<br />
Voksne med særlige<br />
behov.<br />
05.50.3.01<br />
Handicappede<br />
06.51.3.01<br />
Administration mv.<br />
Dato Beløb 2002 2003 2004 2005<br />
146.343 99.265 82.926 53.312<br />
78.138 96.410 80.124 50.510<br />
8.404 0 0 0<br />
31.420 0 0 0<br />
3.408 0 0 0<br />
2.038 0 0 0<br />
18.381 0 0 0<br />
2.855 2.855 2.802 2.802
GENERELLE BEMÆRKNINGER<br />
05.14.3.01<br />
Etablering og ombygning af egne daginstitutioner<br />
På daginstitution<strong>som</strong>rådet anvendes de afsatte anlægsmidler på i alt 78,1 mill. kr. til sikring af pladsgarantien.<br />
Anlægsbudgettet kan i princippet deles i 3 dele:<br />
- Færdiggørelse af igangværende projekter, eller projekter der sættes i gang i løbet af 2002.<br />
- Nye projekter i 2002.<br />
- Påbegyndelse af projekter, der først færdiggøres i 2003.<br />
En del af byggerierne, der påbegyndes i 2002, vil først blive færdiggjort/ibrugtaget i 2003.<br />
Projekterne omfatter både egentligt nybyggeri, udvidelser af eksisterende institutioner samt køb og indretning af<br />
eksisterende ejendomme og arealer.<br />
Anlægsprogrammet revideres løbende - der tages derfor forbehold for eventuelle ændringer.<br />
05.42.3.01<br />
Voksne med særlige behov. Botilbud mv. til personer med særlige sociale problemer.<br />
Midlerne anvendes til etablering af KFUM-institution på Amager til hjemløse. Etableringen<br />
påbegyndes allerede i 2001. Den største del af udgiften til byggeriet vil falde i 2002.<br />
05.52.3.01<br />
Voksne med særlige behov.<br />
Midlerne anvendes til ombygninger og forbedringer af tidligere døgninstitutioner til kommunale<br />
botilbud til midlertidigt ophold for personer med særlige behov.<br />
05.55.3.01<br />
Voksne med særlige behov.<br />
Midlerne anvendes til ombygning og forbedringer af tidligere døgninstitutioner til botilbud til længerevarende ophold<br />
for sindslidende.<br />
05.50.3.01<br />
Handicappede<br />
Midlerne anvendes til udbygning af boliger til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
6.51.3.01<br />
Administration mv.<br />
Midlerne reserveres til etablering og ombygning af lokaler i tilknytning til lokalcentrene.
Bygge- og Teknikudvalget<br />
Udvalgets hovedtal fremgår af følgende oversigt:<br />
Mill. kr. 2002 2003 2004 2005<br />
Plan & Arkitektur<br />
Byfornyelse og sanering<br />
Udgifter ....................................................................<br />
Indtægter...................................................................<br />
Byggeri & Bolig<br />
Udgifter ....................................................................<br />
Indtægter...................................................................<br />
848,9<br />
-355,0<br />
38,3<br />
-19,2<br />
848,9<br />
-355,0<br />
38,3<br />
-19,2<br />
848,9<br />
-355,0<br />
38,3<br />
-19,2<br />
848,9<br />
-355,0<br />
38,3<br />
-19,2<br />
Københavns Kirkegårde<br />
Udgifter .................................................................... 38,4 20,0 0 0<br />
Vej & Park<br />
Udgifter .................................................................... 77,3 86,6 86,6 86,6<br />
Bygge- og Teknikudvalget<br />
Udgifter.......................................................................................<br />
Indtægter.....................................................................................<br />
1.002,9<br />
-374,2<br />
993,8<br />
-374,2<br />
973,8<br />
-374,2<br />
973,8<br />
-374,2<br />
Nettoudgifter............................................................................... 628,7 619,6 599,6 599,6
INVESTERINGSOVERSIGT 2002-2005 Beløb i 1.000 kr. BYGGE- OG TEKNIKUDVALGET<br />
Kontonummer<br />
Bevilling Evt. Projektets<br />
tillægs- forløb Forventes afholdt i:<br />
Arbejdets<br />
benævnelse<br />
bevilling<br />
(rådighedsbeløb)<br />
Bygge- og<br />
Teknikudvalget<br />
Plan &<br />
Arkitektur<br />
00.25.14.3<br />
Sanering<br />
00.25.15.3<br />
Byfornyelse<br />
Dato Beløb 2002 2003 2004 2005<br />
848.900<br />
-355.000<br />
20.000<br />
-12.500<br />
828.900<br />
-342.500<br />
Byggeri & Bolig 38.330<br />
-19.165<br />
00.25.15.3*<br />
Gårdrydning<br />
38.330<br />
-19.165<br />
848.900<br />
-355.000<br />
20.000<br />
-12.500<br />
828.900<br />
-342.500<br />
38.330<br />
-19.165<br />
38.330<br />
-19.165<br />
848.900<br />
-355.000<br />
20.000<br />
-12.500<br />
828.900<br />
-342.500<br />
38.330<br />
-19.165<br />
38.330<br />
-19.165<br />
848.900<br />
-355.000<br />
20.000<br />
-12.500<br />
828.900<br />
-342.500<br />
38.330<br />
-19.165<br />
38.330<br />
-19.165<br />
Københavns Kirkegårde 38.356 20.000 0 0<br />
00.35.40.3.14<br />
Opførelse af nyt<br />
krematorium på Bispebjerg<br />
kirkegård, samt renovering<br />
af Sundby krematorium<br />
38.356 20.000 0 0<br />
Vej & Park i alt 83.819 86.588 66.588 66.588<br />
00.28.21.3.01<br />
Parker og legepladser<br />
00.28.21.3.02<br />
Endnu ikke disponeret til<br />
parkprojekter<br />
02.28.22.3.03*<br />
Forarbejder (projektering) i<br />
forb. med udarb. af<br />
anlægsbevillingsindstilling<br />
er<br />
02.28.22.3.04*<br />
Trafikafviklingspuljen<br />
02.28.22.3.10<br />
Torve og pladser, gågader<br />
9.530 6.250 750 750<br />
0 3.280 8.780 8.780<br />
1.548 1.548 1.548 1.548<br />
20.000 20.000 20.000 20.000<br />
16.700 12.000 5.500 0<br />
02.28.22.3.11 3.000 14.500 15.500 18.800
Cykeltrafik<br />
02.28.22.3.12<br />
Vejanlæg, broer og<br />
bygværker<br />
02.28.22.3.13<br />
Busprioriterings- og<br />
terminalprojekter<br />
*Bevillinger vil blive søgt i forbindelse med budgettet.<br />
11.000 6.500 6.500 6.500<br />
8.100 0 0 0
INVESTERINGSOVERSIGT 2002-2005 Beløb i 1.000 kr. BYGGE- OG TEKNIKUDVALGET<br />
Kontonummer<br />
Bevilling Evt. Projektets<br />
tillægs- forløb Forventes afholdt i:<br />
Arbejdets<br />
benævnelse<br />
bevilling<br />
(rådighedsbeløb)<br />
02.28.22.3.14<br />
Trafikprojekter<br />
02.28.22.3.15<br />
Diverse andre formål<br />
02.28.22.3.16<br />
Endnu ikke disponeret<br />
til vejprojekter<br />
Dato Beløb 2002 2003 2004 2005<br />
3.800 5.200 5.200 5.200<br />
1.710 0 0 0<br />
1.931 17.310 22.810 25.010
GENERELLE BEMÆRKNINGER<br />
Plan & Arkitektur<br />
Sanering og Byfornyelse.<br />
Saneringsplaner.<br />
Kommunalbestyrelsen har i medfør af saneringsloven vedtaget 22 saneringsplaner, der er fysisk<br />
afsluttet. Herudover har kommunalbestyrelsen vedtaget 16 forsaneringer, der alle er gennemført.<br />
Byfornyelsesselskabet København har vedtaget 57 saneringsplaner samt 55 tillæg, hvoraf 56 saneringer er fysisk<br />
afsluttet. 4 saneringsplaner er endeligt afregnet og 9 saneringsplaner er acontoafregnet over for staten.<br />
SBS Byfornyelse s.m.b.a. har vedtaget 16 saneringsplaner samt 9 tillæg, der er fysisk afsluttet og endeligt afregnet.<br />
Der resterer gennemførelsen af arbejder på 1 ejendom i 1 saneringsplan.<br />
94 saneringsplaner er enten acontoafregnet eller endeligt afregnet med staten. Der resterer 1 saneringsplan- Brumleby -<br />
der ventes afregnet med staten inden udgangen af 2001.<br />
Det skal oplyses, at By- og Boligministeriet har udsendt et cirkulære, hvorefter samtlige saneringsplaner forventedes<br />
endeligt afregnet inden udgangen af år 1999. I 4 sager er der givet dispensation til 30. juni 2001, og i 1 sag er der givet<br />
dispensation til 30. april 2001.<br />
Byfornyelsesbeslutninger.<br />
I henhold til Borgerrepræsentationens beslutninger er følgende byfornyelsesbeslutninger endeligt vedtaget inden<br />
udgangen af 2000:<br />
1. Karré 2, beliggende mellem Skydebanegade, Istedgade, Absalonsgade og Sønder Boulevard (Skydebane Østkarreen):<br />
Beslutningen gennemføres af Byfornyelsesselskabet København.<br />
2. Karré 5, beliggende mellem Eriksgade, Gasværksvej, Istedgade og Eskildsgade (Eriksgade-karreen):<br />
Beslutningen gennemføres af Byfornyelsesselskabet København.<br />
3. Karre 8, beliggende mellem Istedgade, Viktoriagade, Halmtorvet og Gasværksvej (Skomager-karreen).<br />
Beslutningen gennemføres af Byfornyelsesselskabet København.<br />
4. Karre 23, beliggende Skydebanegade, Istedgade, Dannebrogsgade og Sdr. Boulevard (Skydebane-Vest-karreen).<br />
Beslutningen gennemføres af Byfornyelsesselskabet København.<br />
5. Murergade-karreen, beliggende mellem Murergade, Smedegade, Blågårdsgade og Korsgade.
Beslutningen gennemføres af Byfornyelsesselskabet København.<br />
6. Wesselsgade-karreen, beliggende mellem Wesselsgade, Korsgade, Blågårdsgade og Baggesensgade.<br />
Beslutningen gennemføres af Byfornyelsesselskabet København.<br />
7. Karré 15 og 16, beliggende på begge sider af Lille Colbjørnsensgade afgrænset af Colbjørnsensgade, Tietgensgade,<br />
Kvægtorvsgade og Stampesgade (Lille Colbjørnsensgade-karreerne).<br />
Beslutningen gennemføres af SBS Byfornyelse.<br />
8. Karré 11, beliggende mellem Abel Cathrines Gade, Istedgade og Viktoriagade (Trekant-karreen).<br />
Beslutningen gennemføres af SBS Byfornyelse.<br />
9. Karré 9, beliggende mellem Viktoriagade, Istedgade, Gasværksvej og Vesterbrogade (Viktoriagade-karreen).<br />
Beslutningen gennemføres af SBS Byfornyelse.<br />
10. Karré 19, beliggende mellem Tietgensgade, Colbjørnsensgade, Stampesgade og Reventlowsgade (Tietgenskarreen).<br />
Beslutningen gennemføres af Byfornyelsesselskabet København.<br />
11. Brohusgade-karreen, beliggende mellem Rantzausgade, Brohusgade, Åboulevard og Henrik Rungs Gade.<br />
Beslutningen gennemføres af SBS Byfornyelse.<br />
12. Folkets Hus-karreen, beliggende mellem Stengade, Korsgade, Griffenfeldsgade og Prins Jørgens Gade.<br />
Beslutningen gennemføres af Byfornyelsesselskabet København.<br />
13. Palæ-karreen, beliggende mellem Prinsessegade, Sankt Annæ Gade, Christianshavns Voldgade og<br />
Bådsmandsstræde.<br />
Beslutningen gennemføres af Byfornyelsesselskabet København.<br />
14. Torvegade-karreen, beliggende Overgaden Neden Vandet 19-21, Torvegade 28-38 og Wildersgade 24-26.<br />
Beslutningen gennemføres af Byfornyelsesselskabet København.<br />
15. Karré 14, beliggende Abel Cathrines Gade, Halmtorvet, Helgolandsgade og Istedgade (Centrum-karreen).<br />
Beslutningen gennemføres af SBS Byfornyelse.<br />
16. Karré 10 + 13, beliggende Viktoriagade, Halmtorvet, Abel Cathrines Gade, Istedgade og begge sider af Lille<br />
Istedgade (Lille Istedgade-karreerne).<br />
Beslutningen gennemføres af Byfornyelsesselskabet København.<br />
17. Karré 6, beliggende Gasværksvej, Istedgade, Eskildsgade, Svendsgade og Vesterbro Torv (Hestestald-karreen).<br />
Beslutningen gennemføres af Byfornyelsesselskabet København.
18. Pommernsgade-karreen, beliggende Holmbladsgade, Woltersgade, Pommernsgade og Sønderbro Skole.<br />
Beslutningen gennemføres af Håndværkets Byfornyelsesselskab.<br />
19. Hedebygade-karreen, beliggende Hedebygade, Tøndergade, Sundevedsgade og Enghavevej.<br />
Beslutningen gennemføres af SBS Byfornyelse.<br />
20. Ahornsgade-karreen, beliggende Ahornsgade, Guldbergsgade, Sankt Hans Torv og Nørre Allé.<br />
Beslutningen gennemføres af Byfornyelsesselskabet København.<br />
21. Karré 3, beliggende Absalonsgade, Halmtorvet, Eskildsgade og Istedgade (Absalonsgade-karreen).<br />
Beslutningen gennemføres af Byfornyelsesselskabet København.<br />
22. Karré 17, beliggende Istedgade, Colbjørnsensgade, Halmtorvet, Helgolandsgade (Helgolands-karreen).<br />
Beslutningen gennemføres af SBS Byfornyelse.<br />
23. Karré 12, beliggende Vesterbrogade, Helgolandsgade, Istedgade, Maria Kirkeplads, Abel Cathrines Gade,<br />
Viktoriagade (Saga-karreen).<br />
Beslutningen gennemføres af SBS Byfornyelse.<br />
24. Karré 17, beliggende Halmtorvet, Helgolandsgade, Istedgade, Colbjørnsensgade (Helgolandsgade-karreen)<br />
Beslutningen gennemføres af SBS Byfornyelse.<br />
25. Ballumgade-Syd beliggende Enghavevej, Hedebygade.<br />
26. Karré 4, 1. etape beliggende Eskildsgade, Istedgade, Absalonsgade, Svendsgade - Eskildsgade-karreen.<br />
Beslutningen gennemføres af Byfornyelsesselskabet København.<br />
27. Karré 7, beliggende Svendsgade, Vesterbros Torv, Vesterbrogade, Absalonsgade- Svendsgade-karreen.<br />
Beslutningen gennemføres af Byfornyelsesselskabet København.<br />
28. Geislersgade-karreen - beliggende Geislersgade, Holmbladsgade, Pommernsgade, Bøhmensgade.<br />
Beslutningen gennemføres af Håndværkets Byfornyelsesselskab.<br />
29. Karrè 20,21 og 22, beliggende Vesterbrogade, Reventlowsgade, Stampesgade,<br />
Colbjørnsensgade (Reventlows-karrèerne)<br />
30. Karrè 18, beliggende Vesterbrogade, Helgolandsgade, Istedgade, Colbjørnensgade (Hotelkarrèen)<br />
Udgifterne til ovennævnte 30 beslutninger inkl. mertilsagn og forsøg m.v. er opgjort til 5.485,9 mill. kr.
På grund af de faldende bevillingsrammer til sanering og byfornyelse måtte de 2 sidstnævnte beslutninger udskydes til<br />
rammetræk i 2001.<br />
I 2001 er opstartet følgende byfornyelsesbeslutninger, men hvor bevillingsmuligheder til dels først findes at være til<br />
stede i 2002:<br />
Ålandsgade-karreen begrænset af Ålandsgade, Holmbladsgade og Geislersgade.<br />
Ballumgade Nord begrænset af Hedebygade, Tøndergade og Amerikavej<br />
Bevillingsmæssigt ud fra traditionel byfornyelsesindsats skønnes udgiften at kunne opgøres til ca. 350 mio. kr.<br />
Borgerrepræsentationen har i henhold til boligtilsynslovens bestemmelser påbudt bygningsnedrivninger på 1 ejendom.<br />
Arbejderne er udført. Borgerrepræsentationen har endvidere bemyndiget Plan & Arkitektur til af afholde udgifter i<br />
forbindelse med bygningsnedrivninger påbudt af boligkommissionen i medfør af byfornyelsesloven. Hidtil er 83<br />
ejendomme/dele af ejendomme påbudt nedrevet.<br />
Borgerrepræsentationen har bemyndiget Plan & Arkitektur til af afholde udgifter i forbindelse med påbud om<br />
forbedringsarbejder i medfør af byfornyelseslovens § 72.<br />
Endelig har Borgerrepræsentationen vedtaget, at der til ejendomme med påbud kan ydes supplerende støtte i henhold til<br />
byfornyelseslovens kap. III til istandsættelse/modernisering. Tilsagn om supplerende støtte er meddelt til 29<br />
ejendomme.<br />
GARANTIFORPLIGTELSER<br />
a. Boligbyggeri.<br />
Københavns Kommune har påtaget sig og påtager sig garantiforpligtelser for lån til boligbyggeri m.m. og til byggeri af<br />
sociale institutioner, servicearealer m.m.<br />
Pr. 1. januar 2000 var kommunens garantiforpligtelser opgjort til ca. 2.024,9 mill. kr. I<br />
regnskabsåret 2000 har tilgangen udgjort ca. 165,5 mill. kr. Pr. 1. januar 2001 er<br />
garantiforpligtelserne opgjort til 2.190,4 mill. kr.<br />
I regnskabsåret 2000 har kommunen i henhold til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.<br />
vedtaget at yde kommunegaranti for realkreditlån til følgende almene boliger og andelsboliger:<br />
BYGHERRE ANSKAFFELSESSUM (1.000 KR.) ANTAL BOLIGER<br />
ALMENE ÆLDREBOLIGER<br />
Solgavehjemmet<br />
(boliger og serviceareal) 54.100 45<br />
Provstevej 31.700 29<br />
Musvågevej 63.700 50<br />
I alt 149.500 124<br />
STØTTEDE PRIVATE ANDELSBOLIGER<br />
A/B Schifters Kvarter 323.200 173<br />
A/B Trøjborg II 48.300 30
I alt 371.500 203<br />
Endvidere har kommunen i henhold til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger<br />
m.v. vedtaget at yde garanti for realkreditlån til renovering og udbedring af byggeskader i følgende<br />
almene boligafdelinger og ungdomsboliginstitutioner.<br />
Boligafdeling Anskaffelsessum (1.000 kr.)<br />
DSI Solbakken 31.500<br />
DSI Sofiegården 7.600<br />
FB, afd. Remisevænget Øst og Nord og KSB, afd. Hørgåden Iog II (hybler) 118.900<br />
Revalsgården 7.000<br />
I alt 165.000<br />
b. Brandsikringsforanstaltninger.<br />
Ifølge lov om brandsikring af ældre beboelsesbygninger m.v. kan kommunen efter nærmere regler yde garanti for lån til<br />
dækning af udgifter til brandsikring. Borgerrepræsentationen har givet forvaltningen bemyndigelse til at påtage sig<br />
garanti for sådanne lån.<br />
Der er i henhold til loven stillet garanti for 45 lån til et samlet beløb af 5,6 mill. kr.<br />
Restgælden pr. 31. december 2000 er 0 kr. Staten dækker halvdelen af et eventuelt tab. Pr. 31. december 2000 androg<br />
det samlede tab i alt 0,9 mill. kr., hvoraf halvdelen er refunderet af staten.<br />
I henhold til loven er der ligeledes stillet garanti for 36 lån til et samlet beløb af 2,4 mill. kr. Der ydes ikke statstilskud<br />
til dækning af eventuelt tab for disse garantier. Pr. 31. december 2000 androg det samlede tab 1,4 mill. kr.<br />
c. Sanering og byfornyelse.<br />
Kommunen kan efter nærmere regler yde garanti for lån til finansiering af udgifter til ombygning, forbedring eller<br />
istandsættelse i overensstemmelse med en godkendt saneringsplan, byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutning.<br />
Borgerrepræsentationen har givet forvaltningen bemyndigelse til at påtage sig garanti for sådanne lån.<br />
Der er i henhold til saneringsloven og byfornyelsesloven stillet garanti for 1.341 lån til et samlet beløb af 4.110,5 mill.<br />
kr.<br />
BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE POSTER<br />
00.25.14.3.01 Saneringer.<br />
For år 2002 er der optaget 20 mill. kr. <strong>som</strong> udgifter og 12,5 mill. kr. <strong>som</strong> indtægter. For budgetoverslagsårene 2003,<br />
2004 og 2005 er der optaget udgifter og indtægter på samme niveau <strong>som</strong> budgetåret 2002. Udgifter og indtægter er<br />
optaget <strong>som</strong> rådighedsbeløb vedrørende evt. tab på garantier.<br />
Siden 1959-saneringsloven trådte i kraft den 1. oktober 1959, har kommunen gennem Boligministeriet modtaget lån og<br />
tilskud, der pr. 31. december 2000 andrager følgende beløb:<br />
Midlertidige lån (restgæld efter nedskrivning)<br />
inkl. § 52-lån ......................................... ca. 76,3 mill. kr.<br />
Endelige lån (restgæld).......................... 0 kr.<br />
Statstilskud til afsluttede saneringer....... ca. 1.454,3 mill. kr.
Pr. 31. december 2000 har kommunen ydet følgende midlertidige lån:<br />
Selskabssaneringer.............................. ca. 1.442,7 mill. kr.<br />
Ejerlavssaneringer............................... ca. 21,3 mill. kr.<br />
Pr. 31. december 2000 er der gennem kommunen ydet lån på ca. 15,7 mill. kr. i henhold til saneringslovens daværende §<br />
52 til påbudte arbejder. Restgælden på endelige lån andrager ca. 4,0 mill. kr.<br />
Pr. 31. december 2000 er der meddelt tilsagn om rentesikring til et beløb på i alt 957,8 mill. kr. vedrørende påbudte<br />
arbejder.<br />
I henhold til byfornyelsesloven kan der gives tilsagn om ydelsesstøtte til påbudte arbejder <strong>som</strong> indeksfinansieres eller<br />
nominallånfinansieres, herunder konvertering af tidligere meddelt tilsagn om rentesikring til indeks-<br />
/nominallånsfinansiering. Der ydes rentebidrag/ydelsesbidrag/ydelsesstøtte til den værdiforøgende del af de<br />
støtteberettigede udgifter og rente- og afdragsbidrag/ydelsesstøtte, tabserstatning til den "tabsgivende" del. Der er pr. 31.<br />
december 2000 meddelt tilsagn om ydelsesstøtte på i alt 2.684,6 mill. kr. Rentesikring og rentebidrag/ydelsesbidrag<br />
betales fuldt ud af staten.<br />
I planer med indeksfinansiering er der givet tilsagn om afdragsbidrag/ydelsesstøtte, tabserstatning på i alt 1.469,5 mill.<br />
kr. Staten refunderer kommunen halvdelen af såvel tab <strong>som</strong> afdragsbidrag. Ved tilsagn efter 1. januar 1990 refunderer<br />
staten kun 1/7 af udgifterne til afdrag i indeksfinansierede planer.<br />
00.25.15.3<br />
Byfornyelse/Boligforbedring.<br />
I henhold til byfornyelsesloven har kommunen indtil 31. december 2000 meddelt tilsagn om støtte til gennemførelse af<br />
boligforbedringsarbejder på 595 ejendomme. 497 af disse ejendomme er afsluttet med endeligt regnskab med<br />
støtteberettigede udgifter på i alt 4.894,4 mill. kr. Støtten ydes <strong>som</strong> rentebidrag/ydelsesbidrag/ydelsesstøtte til det fulde<br />
beløb på betingelse af, at udgiften finansieres med realkreditlån i form af indekslån/nominallån. Til den del af den<br />
resterende ydelse på indekslån, <strong>som</strong> ikke kan dækkes gennem en forhøjelse af boligafgiften, ydes tillige<br />
afdrag/ydelsesstøtte/tabserstatning, <strong>som</strong> udgør forskellen mellem ydelsen og rentebidraget. Staten refunderer kommunen<br />
halvdelen af afdragsbidrag/ydelsesstøtte. Ved tilsagn efter 1. januar 1990 refunderer staten kun 1/7 af udgifterne til<br />
afdrag.<br />
I henhold til byfornyelsesloven, kan der gives påbud om nedrivning af kondemnerede bygninger mod erstatning.<br />
Endvidere kan der gives påbud om afhjælpning af kondemnable forhold, såfremt der ydes offentlig støtte.<br />
Nedrivningspåbud eller påbud om afhjælpning af kondemnable forhold meddeles af boligkommissionen under<br />
forbehold af, at bevillingsmæssig dækning anvises.<br />
Borgerrepræsentationen har bemyndiget kommunen til at afholde udgifter i forbindelse med bygningsnedrivninger på 5<br />
konkrete ejendomme. Borgerrepræsentationen har herefter meddelt kommunen en generel bemyndigelse til afholdelse af<br />
ca. 10 mill. kr. årligt i forbindelse med nedrivninger påbudt i henhold til byfornyelsesloven. Der er pr. 31. december<br />
2000 udbetalt 34,5 mill. kr. Staten har refunderet 50 % af udgiften. Endvidere har Borgerrepræsentationen meddelt<br />
kommunen generel bemyndigelse til at yde støtte til gennemførelse af påbudte arbejder. Der er pr. 31. december 2000<br />
meddelt tilsagn om støtte for i alt 249,5 mill. kr. til 50 ejendomme.<br />
Borgerrepræsentationen har siden 1994 meddelt kommunen bemyndigelse til årligt indenfor 60 mill. kr. af den tildelte<br />
ramme at meddele tilsagn til supplerende byfornyelsesarbejder i ejendomme, hvor boligkommissionen har meddelt<br />
påbud i henhold til byfornyelsesloven. Der er hidtil meddelt tilsagn om supplerende støtte til 40 ejendomme indenfor en<br />
bevillingsramme på 346,3 mill. kr.
Endelig har Borgerrepræsentationen bemyndiget kommunen til at yde lån i henhold til § 12 i lov om<br />
tvungen administration af udlejningsejendomme til gennemførelse af påbud fra Huslejenævnet på<br />
de i loven angivne betingelser.<br />
Byggeri & Bolig<br />
00.25.15.3.01<br />
Gårdrydninger<br />
Midlerne anvendes til at forbedre forholdene i den ældre del af boligbebyggelsen.<br />
Formålet er at bringe ubebyggede arealer op på samme standard <strong>som</strong> ved nybyggeri, i det omfang<br />
bebyggelsesforholdene gør det muligt.<br />
Midlerne anvendes fortrinsvis i de bebyggelser, der ikke i løbet af en kort årrække omfattes af en egentlig<br />
byfornyelsesplan. Gårdrydning kan også finde sted i forbindelse med kvartersløftprojekter.<br />
Der budgetteres endvidere med udgifter til nedrivning af bebyggelser, fortrinsvis værksteder og garager, i karreernes<br />
indre. Der er statsrefusion på 50 pct. af de afholdte udgifter.<br />
Københavns Kirkegårde<br />
00.35.40.3.14<br />
Opførelse af nyt krematorium på Bispebjerg kirkegård samt renovering af Sundby Krematorium.<br />
Den 23. september 1999 besluttede Borgerrepræsentationen, at der skal gennemføres en indbudt på Bispebjerg<br />
Kirkegård uden ny kapelsal. Den eksisterende kapelsal ved det gamle krematorium forbliver funktions- og<br />
bygningsmæssigt uændret. Den politiske beslutning blev taget på baggrund af en rapport fra 1999, <strong>som</strong> undersøgte<br />
anlægs- og driftsbudgetter for 4 alternativer<br />
Borgerrepræsentationens beslutning indebærer tillige, at Sundby Krematorium skal bevares.<br />
Opførelsen af det ny Bispebjerg Krematorium indledtes i maj 2001 og det forventes taget i brug, efteråret 2002.<br />
Samtidig lukkes det gamle Bispebjerg Krematorium og renoveringen af Sundby Krematorium igangsættes. Sundby<br />
Krematorium forventes åbnet igen midt i 2003.<br />
Vej & Park<br />
00.28.21.3.01<br />
Parker og legepladser<br />
Beløbet er optaget for at sikre en renovering og forbedring af byens parker og legepladser.<br />
I 2002 og årene frem forventes følgende projekter gennemført:<br />
- Renovering af Gefion<br />
- Bellahøj Cirkusplads (1. etape)<br />
- Havneparken, anløbsbro<br />
- Renovering af Prags Boulevard (sker i sammenhæng med gennemførelsen af Kvarterløft samt Kultur- og<br />
Idrætsplanen for Holmbladsgadekvarteret).<br />
02.28.22.3.03*<br />
Forarbejder (projektudvikling) i forbindelse med udarbejdelse af anlægsbevillingsindstillinger<br />
Beløbet er optaget for at have mulighed for at udføre forberedende undersøgelser vedrørende projekter, der forventes at<br />
resultere i anlægsbevillinger<br />
02.28.22.3.04*<br />
Trafikafviklingspuljen<br />
Beløbet er overført fra drift 02.11.1. Trafikafviklingspuljen er indtil videre forudsat givet frem til 2005. Midlerne<br />
anvendes i henhold til prioritering i investeringsplanen, og der er 2002 prioriteret midler til:
- Standardløft af cykelstibelægninger<br />
- Sikkerhed for cyklister i signalregulerede kryds<br />
- Ringbaneprojektet<br />
- Busfremkommelighedsprojekter i Københavns kommune i samarbejde med HT.<br />
- Udvikling af signalstyresystemer<br />
02.28.22.3.10<br />
Torve og pladser, gågader<br />
Beløbet er optaget for at have mulighed for at fortsætte den - ud fra funktionelle og æstetiske hensyn - tiltrængte<br />
omlægning af byens torve, pladser og gågader.<br />
I 2002 og de følgende år forventes følgende pladser omlagt:<br />
- Sundbyøster Plads<br />
- Halmtorvet, fortsættelse af den igangværende omlægning<br />
02.28.22.3.11<br />
Cykeltrafik<br />
Beløbet forventes anvendt til etablering af nye cykelruter og cykelstier samt øvrige forbedringer for cyklisterne.<br />
For investeringsplanperioden arbejdes der med projekter vedrørende:<br />
- Forbedringer af cykelstier<br />
- Videreførelse af den grønne cykelrute ad gamle banearealer gennem Valby og Nørrebro.<br />
02.28.22.3.12<br />
Vejanlæg, broer og bygværker<br />
Beløbet forventes anvendt til omlægning af byens gader samt til øvrige forbedringer for trafikanterne.<br />
I 2002 færdiggøres renoveringen af Refshalevej og Standgade vest for Torvegade.<br />
Endelig er beløbet tænkt anvendt til renovering af byg- og bolværker<br />
02.28.22.3.13<br />
Busprioriterings- og terminalprojekter<br />
Beløbet tænkt anvendt til omlægninger i forbindelse med forbedringer for den kollektive trafik. I 2002 forventes midler<br />
anvendt til terminalprojekt på Brønshøj Torv.<br />
02.28.22.3.14<br />
Trafikprojekter<br />
Midlerne tænkes anvendt til gennemførelse af trafikhandlingsplaner, trafiksaneringer, ombygning og nyetablering af<br />
signalanlæg samt trafiksikkerhedsprojekter.<br />
Der er endvidere afsat midler til Københavns Kommunes deltagelse i et EU-projekt om kørselsafgifter.<br />
02.28.22.3.15<br />
Andre formål<br />
Beløb i 2002 er afsat til anskaffelse af nye telte til byens stadepladser, renoverng af telefonkiosker samt etablering af<br />
drikkeposter ved metroforpladser.<br />
02.28.22.3.16<br />
Endnu ikke disponerede midler til vejprojekter<br />
Beløbet omfatter midler, <strong>som</strong> Bygge- og Teknikudvalget endnu ikke har disponeret til konkretet projekter. Blandt de<br />
projekter, <strong>som</strong> ønskes prioriteret i investeringsplanperioden er:<br />
- Busterminal, Kgs. Nytorv<br />
- Renovering af toiletter Gothersgade<br />
- Fælledparken, restaurering<br />
- Gefionspringvandet, renovering<br />
- Østre Anlæg, restaurering
- Nørreport Stationsplads<br />
- Nordre Frihavnsgade, omlægning<br />
- Amager Trafikplan<br />
- Trafikplan Sydvest<br />
- Færdiggørelse af Kgs. Nytorv<br />
- Købmagergade og Kultorvet, ny belægning<br />
- Trafiksanering i Middelalderbyen<br />
- Sønder Boulevard, omlægning<br />
- Trafiksikkerhedsplan
Miljø- og Forsyningsudvalget<br />
Udvalgets hovedtal fremgår af følgende oversigt:<br />
Mio. kr. 2002 2003 2004 2005<br />
Københavns Energi<br />
Udgifter ....................................................................<br />
Indtægter...................................................................<br />
Miljøkontrollen<br />
Udgifter: ...................................................................<br />
Indtægter: .................................................................<br />
Miljø- og Forsyningsudvalget i alt<br />
Udgifter.......................................................................................<br />
Indtægter.....................................................................................<br />
658,1<br />
6,0<br />
31,9<br />
0,0<br />
690,0<br />
6,0<br />
678,1<br />
30,0<br />
46,0<br />
0,0<br />
724,1<br />
30,0<br />
763,1<br />
45,0<br />
47,0<br />
0,0<br />
810,1<br />
45,0<br />
769,1<br />
45,0<br />
45,0<br />
0,0<br />
814,1<br />
45,0
Miljø- og<br />
Forsyningsud<br />
valget<br />
Københavns<br />
Energi<br />
01.22.01.3<br />
Gasforsynings<br />
virks. i alt<br />
658.121<br />
-6.000<br />
678.121<br />
-30.000<br />
763.121<br />
-45.000<br />
396<br />
769.121<br />
-45.000<br />
10.121 10.121 10.121 10.121<br />
01.22.01.3*<br />
Årligt tilbagevendende<br />
Rådighedsbeløb i alt 10.121 10.121 10.121 10.121<br />
01.22.01.3.xx*<br />
Udbygning og<br />
udskiftning af<br />
ledningsnet<br />
3.000 3.000 3.000 3.000<br />
01.22.01.3.xx*<br />
Anskaffelse af målere 2.500 2.500 2.500 2.500<br />
01.22.01.3.xx*<br />
Relining 4.621 4.621 4.621 4.621<br />
01.22.02.3<br />
Elforsyningsvi<br />
rks. i alt<br />
165.500<br />
0<br />
226.500<br />
-25.000<br />
321.500<br />
-40.000<br />
281.500<br />
-40.000<br />
01.22.02.3*<br />
Årligt tilbagevendende<br />
rådighedsbeløb i alt 63.000 75.000 115.000 115.000<br />
01.22.02.3.95*<br />
Nye elledninger og<br />
transformere m.v. 53.000 53.000 53.000 53.000<br />
01.22.02.3.92*<br />
Anskaffelse af målere<br />
01.22.02.3.xx*<br />
Udskiftning af gamle<br />
tekniske anlæg –<br />
reinvestering<br />
10.000 12.000 12.000 12.000<br />
10.000 50.000 50.000<br />
01.22.02.3<br />
Andre rådighedsbeløb i 102.500 151.500 206.500 166.500
alt 0 -25.000 -40.000 -40.000<br />
01.22.02.3.04<br />
Adelgade<br />
Koblingsstation 2003-2006<br />
01.22.02.3.31<br />
Udskiftning af 0,4 kV<br />
luftledninger til<br />
jordkabler<br />
0 63.000<br />
-25.000<br />
100.000<br />
-40.000<br />
397<br />
100.000<br />
-40.000<br />
0 0 0 0
01.22.02.3.34<br />
Udskiftning af 30 kV<br />
kabelanlæg 2002-2006 10.000 10.000 10.000 10.000<br />
01.22.02.3.44<br />
LGT, udskiftning af<br />
afbrydere 2003- 2005 15.500 15.000 13.000<br />
01.22.02.3.45<br />
VAT, udskiftning af<br />
afbrydere<br />
01.22.02.3.60<br />
Amager<br />
transformerstation,<br />
udskiftn. af afbrydere<br />
2002-2005 15.500 16.500 11.500<br />
01.22.02.3.67<br />
Forsyning af Ørestaden 23/9 1999 101.000 31/12- 2003 70.000 6.000<br />
01.22.02.3.72<br />
GOV renov.<br />
bygningsarb.<br />
sikkerhedsventil, aut.<br />
fjernst. af vandvarmere<br />
01.22.02.3.88<br />
Forstærkning/udbygn. af<br />
30 KV forsyn. BEL-<br />
SMK<br />
01.22.02.3.xx<br />
Udvidelse af<br />
Sundbyvester<br />
transformerstation 30/10<br />
kV<br />
2000-2002 3.500<br />
01.22.02.3.xx<br />
Nyt låsesystem på 30/10<br />
kV-stationer og<br />
distriktskontorer 4.000<br />
01.22.03.3<br />
Varmeforsyningsvirkso<br />
mhed i alt<br />
10.000 11.500 20.000 2.000<br />
2003-2005 10.000 30.000 30.000<br />
5.000 20.000 15.000<br />
247.000<br />
-1.000<br />
211.000<br />
0<br />
191.000<br />
0<br />
398<br />
250.000<br />
0<br />
01.22.03.3*<br />
Årligt tilbagevendende<br />
rådighedsbeløb i alt 168.000 140.000 115.000 120.000<br />
01.22.03.3.02*<br />
Fjernkøling 5.000 10.000 10.000 10.000<br />
01.22.03.3.04*<br />
Fjernvarmestikledninger 105.000 75.000 50.000 30.000<br />
01.22.03.3.81*<br />
Omlægn. af ledningsnet 50.000 50.000 50.000 75.000
01.22.03.3.97*<br />
Anskaffelse af målere 8.000 5.000 5.000 5.000<br />
01.22.03.3<br />
Andre rådighedsbeløb i<br />
alt<br />
79.000<br />
-1.000<br />
71.000 76.000 130.000<br />
01.22.03.3.16<br />
Konvertering af<br />
dampsystemet iht. plan 1999-2010 20.000 25.000 40.000 100.000<br />
01.22.03.3.20<br />
Miljøgodkendelse af<br />
spidslastanlæg 9/12 1999 4.000 2000-2002 1.000<br />
01.22.03.3.71<br />
Hoved- og<br />
fordelingsledn. til<br />
forsyning af større<br />
nybyggerier<br />
01.22.03.3.73<br />
Spidslastcentraler LVV<br />
SVC ØVC renov. SRO<br />
anlæg<br />
01.22.03.3.xx<br />
Geotermisk energi<br />
Vandforsyning<br />
en<br />
1998-2005 40.000 40.000 30.000 30.000<br />
2001-2002 10.000<br />
8.000<br />
-1.000<br />
6.000 6.000 0<br />
89.500 89.500 92.500 97.500<br />
01.22.04.3.33*<br />
Renovering af hoved- og<br />
forsyningsvandledninger 1993-2005 20.000 20.000 20.000 20.000<br />
01.22.04.3.35<br />
Omlægning af råvandsog<br />
transportledninger<br />
01.22.04.3.36<br />
Modernisering af<br />
Regnemark<br />
grundvandsanlæg samt<br />
etabl. af datamatbaseret<br />
fjernovervågning<br />
01.22.04.3.37<br />
Modernisering af<br />
indvindings- og<br />
behandl.anlæg<br />
30/11 1995<br />
og senere 36.600 1995-2006 13.500 24.000 20.500<br />
2000-2002 4.000 4.000<br />
17/6 1993<br />
og senere 123.500 1993-2005 34.500 29.500 45.000 56.000<br />
01.22.04.3.39<br />
Renovering af tage på<br />
Regnemark overfladevandsanlæg<br />
25/5 2000 5.900 2000-2002 1.000<br />
399
01.22.04.3.40<br />
Hovedvandledningsnet,<br />
Ørestaden<br />
30/4 1998<br />
og senere 15.000 1998-2004 2.500 2.500<br />
01.22.04.3.41<br />
Etablering af permanent<br />
anlæg for kunstig<br />
infiltration af søvand fra<br />
Arresø på Arrenæs 2001-2003 30.000 20.000<br />
01.22.04.3.91<br />
Indretning af sikringsrum<br />
på Vfs. Nøglelokaliteter 2004-2005 1.000 1.000<br />
Kloakforsynin<br />
gen<br />
146.000<br />
-5.000<br />
141.000<br />
-5.000<br />
148.000<br />
-5.000<br />
400<br />
130.000<br />
-5.000<br />
01.42.40.3.1*<br />
Renovering af kloakker<br />
og pumpestationer 2000-2009 55.000 55.000 55.000 55.000<br />
01.42.40.3.2*<br />
Tilslutningsbidrag 2000-2009 -5.000 -5.000 -5.000 -5.000<br />
01.42.40.3.11*<br />
Udførelse af ny- og<br />
omkloakeringer<br />
01.42.40.3.12<br />
Arbejder vedr. åbne<br />
afløbskanaler<br />
01.42.40.3.13*<br />
Mindre arbejder på<br />
afløbssystemet, herunder<br />
økologiske tiltag<br />
01.42.40.3.32<br />
Forbedring af<br />
vandkvaliteten i søer og<br />
vandløb<br />
01.42.40.3.33<br />
Foranstaltninger jf. vandområdeplan<br />
for<br />
Københavns Havn og<br />
kyst<br />
6/5 1999 70.000<br />
-37.500<br />
1996-2009 15.000 10.000 10.000 10.000<br />
1999-2009 7.500 38.000 38.000 3.000<br />
2001-2009 15.000 2.000 2.000 1.000<br />
19/6 1996<br />
og senere 75.700 1996-2009 30.000 30.000 25.000 25.000<br />
24/10 1996<br />
og senere<br />
250.000<br />
-57.865<br />
01.42.40.3.39<br />
Udskiftning af suge- og<br />
spulevogne 24/8 2000 3.500 2000-2002 2.500<br />
Miljøkontrolle<br />
n<br />
01.45.55.3.01<br />
1996-2009 21.000 6.000 18.000 36.000<br />
31.900 46.000 47.000 45.000
Genbrugsstationer 3.600 6.000 7.000 7.000<br />
01.45.53.3.03<br />
Kalvebod Miljøcenter 10.000 10.000 10.000<br />
00.45.81.3.04<br />
Affaldsdepoter 28.300 30.000 30.000 28.000<br />
401
GENERELLE BEMÆRKNINGER<br />
Københavns Energi<br />
Gas-, el- og varmeforsyningsvirk<strong>som</strong>hed<br />
Investeringsoversigten kan opdeles i følgende hovedgrupper:<br />
Mio. kr. 2002 2003 2004 2005<br />
Nye gasmålere 2,5 2,5 2,5 2,5<br />
Omlægning af ledningsnet<br />
3,0 3,0 3,0 3,0<br />
Relining 4,6 4,6 4,6 4,6<br />
132 kV og 30 kV anlæg 102,5 151,5 206,5 166,5<br />
Eldistributionsanlæg 53,0 53,0 53,0 53,0<br />
Nye elmålere 10,0 12,0 12,0 12,0<br />
Udskiftning af gamle<br />
tekniske anlæg 0,0 10,0 50,0 50,0<br />
Fjernkøling 5,0 10,0 10,0 10,0<br />
Spidslastcentraler (varme) 11,0 0,0 0,0 0,0<br />
Konvertering af<br />
dampvarmesystem 20,0 25,0 40,0 100,0<br />
Ledningsnet, fjernvarme 90,0 90,0 80,0 105,0<br />
Varmestikledninger 105,0 75,0 50,0 30,0<br />
Nye varmemålere 8,0 5,0 5,0 5,0<br />
Geotermisk Energi 8,0 6,0 6,0 0,0<br />
Anlægstilskud -1,0 -25,0 40,0 40,0<br />
I alt 421,6 422,6 482,6 501,6<br />
Gasforsyningens investeringer vil <strong>som</strong> følge af ønsket om en styrket og mere ensartet økonomistyring fremgå af<br />
Københavns Energis investeringsplan. I alt er optaget 10,1 mio. kr. til nye målere, udbygning af gasnettet og<br />
forstærkning af gasnettet ved hjælp af relining.<br />
På Københavns Energis investeringsplan for el er der i 2002 i alt optaget udgifter på 165,5 mio. kr.<br />
Etableringen af Ørestaden og Minimetroen betyder, at en ny hovedtransformerstation til forsyning af området er under<br />
opførelse. Stationen forsynes fra Amager Koblingsstation.<br />
Af hensyn til bevarelsen af en forsvarlig forsyningssikkerhed forbedres 30 kV forsyningssystemet over en årrække via<br />
forskellige tiltag. I første etape er der etableret reserve for "Indre by" og Valby ved, at Vigerslev Koblingsstation og H.<br />
C. Ørsted Værket samt Adelgade Transformerstation og Amagerværket forbindes. Anden etape der skal sikre den<br />
nordlige bydel ved et reservekabel mellem Svanemølle og Bellahøj Koblingsstationer, forventet påbegyndt i 2003.<br />
Udbygning og vedligeholdelse af distributionsnettet samt etablering og forbedring af elforsyningen til ejendomme og<br />
erhvervsvirk<strong>som</strong>heder medfører udgifter til elledninger og transformere m.v. samt til indkøb af elektricitetsmålere, der<br />
402
dels skal anvendes til udskiftning af gamle målere, dels til nye installationer. De nye regler om prøveudtagning af<br />
målere har vist at Københavns Energi fortsat skal udskifte en væsentlig mængde målere.<br />
Af hensyn til forsyningssikkerheden skal der foretages en udskiftning af afbrydere på Amager Transformerstation, idet<br />
disse afbrydere er 50-60 år gamle.<br />
Der er i 2002 på investeringsplanen for Københavns Energi optaget beløb til konvertering til dampsystemet. Det<br />
dampbaserede fjernvarmenet påtænkes i perioden frem til 2025 konverteret til et varmtvandsnet i Københavns<br />
Kommune. Konvertering af dampsystemet fremgår af KE’s redegørelse til Borgerrepræsentationen, der af<br />
Borgerrepræsentationen blev taget til efterretning den 1. juni 1995 (292/95).<br />
Der er optaget beløb til fortsat udvidelse af varmehoved- og fordelingsnettet i overensstemmelse med varmeplanen.<br />
På grund af miljøproblemerne ved traditionelle køleanlæg er der optaget beløb til etablering af fjernkølingsanlæg.<br />
Desuden er der fra 2001 til 2004 optaget beløb til varmeforsyningsledninger til forsyning af større nybyggerier.<br />
Omlægning af ledningsnet på Københavns Energis investeringsplan omfatter planmæssig udskiftning af udtjente<br />
varmeledninger og pletvis konvertering fra damp til vand.<br />
Desuden er der optaget beløb til fjernvarmestikledninger og anskaffelse af målere til det øgede antal kundetilslutninger<br />
til fjernvarmenettet bl.a. på grund af vedtagelsen af tilslutningspligten.<br />
Vand- og kloakforsyningsvirk<strong>som</strong>hed<br />
Investeringsoversigten kan opdeles i følgende hovedgrupper:<br />
Mio. kr. 2002 2003 2004 2005<br />
Renovering af hoved- og forsyningsledninger 20,0 20,0 20,0 20,0<br />
Omlægning af råvands- og transportledninger 0,0 13,5 24,0 20,5<br />
Modernisering og renovering af indvindings- og behandl.anlæg 39,5 33,5 46,0 57,0<br />
Udbygning af et hovedvandledningsnet i Ørestaden 0,0 2,5 2,5 0,0<br />
Etablering af permanent anlæg for kunstig infiltration af søvand<br />
fra Arresø 30,0 20,0 0,0 0,0<br />
Renovering af kloakker og pumpestationer 55,0 55,0 55,0 55,0<br />
Tilslutningsbidrag -5,0 -5,0 -5,0 -5,0<br />
Udførelse af ny- og omkloakeringer 15,0 10,0 10,0 10,0<br />
Arbejder vedr. åbne afløbskanaler 7,5 38,0 38,0 3,0<br />
Mindre arbejder på afløbssystemet, herunder økologiske tiltag 15,0 2,0 2,0 1,0<br />
Forbedring af vandkvaliteten i søer og vandløb 30,0 30,0 25,0 25,0<br />
Foranstaltninger jf. vandområdeplan for Københavns Havn og kyst 21,0 6,0 18,0 36,0<br />
Udskiftning af suge- og spulevogne 2,5 0,0 0,0 0,0<br />
I alt 230,5 225,5 235,5 222,5<br />
På Københavns Energis investeringsplan for vand er der i 2002 i alt optaget udgifter på 89,5 mio. kr.<br />
På Københavns Energis investeringsplan for kloak er der i 2002 i alt optaget udgifter på 146,0 mio. kr. og indtægter på<br />
5,0 mio. kr.<br />
403
Miljøkontrollen<br />
På Miljøkontrollens investeringsplan er der i 2002 i alt optaget udgifter på 31,9 mio. kr. vedrørende etablering af en<br />
genbrugsstation og oprensning af forurenede grunde.<br />
BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE POSTER.<br />
Gasforsyningsvirk<strong>som</strong>hed<br />
Københavns Energi<br />
01.22.01.3.xx*<br />
Udbygning og udskiftning af ledningsnettet<br />
Det anførte beløb er til etablering af stikledninger til bygasforsyning til ejendomme og erhvervsvirk<strong>som</strong>heder. Bevilling<br />
søges i forbindelse med budgetvedtagelsen.<br />
01.22.01.3.xx*<br />
Anskaffelse af målere<br />
I forbindelse med byfornyelsesprojekter og <strong>som</strong> følge af alder eller kundens ønske erstattes gamle 2-rørs gasmålere med<br />
1-rørs G4 målere. Bevilling søges i forbindelse med budgetvedtagelsen.<br />
01.22.01.3.xx*<br />
Relining<br />
Med henblik på sikkerheden omkring gasnettet samt at levetidsforlænge gasnettet fores de gamle rør med nye. Bevilling<br />
søges i forbindelse med budgetvedtagelsen.<br />
Elforsyning<br />
01.22.02.3.92*<br />
Anskaffelse af målere<br />
Det anførte beløb er til anskaffelse af enfasede, tofasede og trefasede elmålere samt til tarifcomputere incl.<br />
fjernaflæsningsenhed. Gamle enfasede målere med 4 cifre ombyttes med nye enfasede målere med 6 cifre, såfremt der<br />
ikke er tale om udvidelser. Nye trefasede målere anvendes i eksisterende installationer, hvor der foretages udvidelser fra<br />
enfasede til trefasede installationer samt til nye installationer. Den nye markedssituation medfører at der hos<br />
erhvervskunder, der vælger anden energileverandør skal opsættes en fjernaflæsningsenhed i forbindelse med måleren.<br />
Bevilling søges i forbindelse med budgetvedtagelsen.<br />
01.22.02.3.95*<br />
Nye elledninger og transformere m.v.<br />
De anførte beløb er til udbygning og vedligeholdelse af distributionsnettet, kommunikationssystemer samt til<br />
forstærkning af elforsyningen frem til ejendomme og erhvervsvirk<strong>som</strong>heder. Endvidere er der afsat beløb til at dække<br />
behovet for nyanlæg i forbindelse med etablering af den eldrevne Metro samt til etablering af elforsyningen i<br />
Ørestaden.<br />
Bevilling søges i forbindelse med budgetvedtagelsen.<br />
Beløbene fordeler sig således : (1.000 kr.)<br />
Lavspændingsledninger incl. etablering af kundetilslutningspunkter 11.993<br />
Transformerstationer 10 kV/ 0,4 kV incl. høj- og lavspændingskabler 27.336<br />
10 kV forsyningsledninger 5.985<br />
Forstærkning og udvidelser af kommunikationssystemer 7.686<br />
I alt 53.000<br />
404
01.22.02.3.xx*<br />
Udskiftning af gamle tekniske anlæg – Reinvestering<br />
Det københavnske elforsyningsnet er igennem tiden siden de første (1920-30) anlagte koblings- og transformerstationer<br />
og kabelanlæg på forskellige spændingsniveauer primært kun blevet udbygget.<br />
Den tekniske levealder er ved at være nået. Planlægges og foretages der ikke en fornuftig løbende udskiftning af det<br />
eksisterende elforsyningsnet, vil forsyningssikkerheden blive mindre (flere og længerevarende afbrydelser) og drift- og<br />
vedligeholdsudgiften stige.<br />
Bevilling søges i forbindelse med budgetvedtagelsen.<br />
01.22.02.3.04<br />
Adelgade Koblingsstation<br />
I forbindelse med de forskellige projekter på havnefronten, etablering af Minimetroen gennem indre by og den stadigt<br />
mere intensive anvendelse af ejendommene inden for "Voldgaderne" vil det på trods af elsparekampagner være<br />
nødvendigt at aflaste H.C. Ørsted Værket og Svanemølle Koblingsstation ved at opføre en ny 132/30 kV<br />
koblingsstation på Gothersgade Varmeværks areal.<br />
Stationens placering er fastlagt under hensyn til, at 2 stk. 132 kV kabler passerer tæt forbi arealet og nemt vil kunne<br />
sløjfes ind på stationen. Endvidere er der for 4 år siden i forbindelse med forstærkningen af 30 kV forsyningen til den<br />
”indre by” og Valby installeret første del af Adelgade Koblingsstation i form af et 30 kV anlæg med tilhørende<br />
kabeltilgange og kabelafgange. Kablerne er forbundet til forskellige forsyningspunkter i bydelen.<br />
Stationen forudsættes udført med 2 stk. 125 MVA 132/30 kV transformere.<br />
01.22.02.3.34<br />
Udskiftning af 30 kV kabelanlæg<br />
Flere 30 kV kabler i jord under diverse veje og gader i København står for en udskiftning, enten over hele strækningen<br />
fra en station til en station eller kun en del af en kabelstrækning.<br />
Flere kabler får stadigt oftere kappe-, isolations- eller muffefejl, der skyldes forskellige årsager, bl.a.:<br />
- Kablerne er ikke produceret med den tekniske viden, der er tilgængelig i dag.<br />
- Kablerne har været og er fortsat udsat for mange rystelser og vibrationer.<br />
- Kablerne kan ifm. rystelser og vibrationer blive udsat for forskellige trykpåvirkninger.<br />
01.22.02.3.44<br />
Lygten Transformerstation, udskiftning af afbrydere.<br />
Lygten Transformerstation er bygget i 1933 og er én af KE’s 3 ældste hovedtransformerstationer.<br />
Stationens elektriske konfiguration afviger på væsentlige punkter fra nyere stationer.<br />
På Lygten Transformerstation er 10 kV anlæggene installeret i årene 1933-46 <strong>som</strong> 6 kV anlæg og er således i<br />
gennemsnit 60 år gamle. I 1972/73 blev anlæggene opnormeret til 10 kV, men der skete ingen udskiftning.<br />
Af hensyn til forsyningssikkerheden bør materiellet udskiftes snarest muligt.<br />
Den samlede udgift er anslået til 43,5 mio. kr.<br />
01.22.02.3.45<br />
Valby Transformerstation, udskiftning af afbrydere.<br />
Valby Transformerstation er bygget i 1935 og er én af KE’s 3 ældste hovedtransformerstationer.<br />
Stationens elektriske konfiguration afviger på væsentlige punkter fra nyere stationer.<br />
405
På Valby Transformerstation er 10 kV anlæggene installeret i årene 1935-48 <strong>som</strong> 6 kV anlæg og er således i gennemsnit<br />
60 år gamle. I 1972/73 blev anlæggene opnormeret til 10 kV, men der skete ingen udskiftning.<br />
Af hensyn til forsyningssikkerheden bør materiellet udskiftes snarest muligt.<br />
Den samlede udgift er anslået til 43,5 mio. kr.<br />
01.22.02.3.60<br />
Amager Transformerstation, udskiftning af afbrydere.<br />
Amager Transformerstation er bygget i 1927 og er én af KE’s 3 ældste hovedtransformerstationer.<br />
Stationens elektriske konfiguration afviger på væsentlige punkter fra nyere stationer.<br />
På Amager Transformerstation er 10 kV anlæggene installeret i årene 1927-36 <strong>som</strong> 6 kV anlæg og er således i<br />
gennemsnit 60 år gamle. I 1972/73 blev anlæggene opnormeret til 10 kV, men der skete ingen udskiftning.<br />
Af hensyn til forsyningssikkerheden bør materiellet udskiftes snarest muligt.<br />
Den samlede udgift er anslået til 43,5 mio. kr.<br />
01.22.02.3.67<br />
Forsyning af Ørestaden.<br />
I forbindelse med etablering af Ørestaden og Minimetroen opføres der i den sydlige del af Ørestad<strong>som</strong>rådet en ny<br />
hovedtransformerstation til forsyning af området.<br />
Bevillingen blev givet i 1999 og stationen er placeret på Edvard Thomsens vej i Ørestad.<br />
I første udbygning skal stationen udstyres med 2 stk. 20 MVA 30/10 kV transformere. Med sædvanlig reserve svarer<br />
dette til en belastning på 20 MVA.<br />
Stationen skal forsynes fra Amager Koblingsstation.<br />
Projekteringen er igangsat i 1999 og selve stationen forventes idriftsat i 2002.<br />
Den samlede bevilling er 101 mio. kr.<br />
01.22.02.3.72<br />
Gothersgade Elværk: Renovering af bygning, sikkerhedsventil og automatisk<br />
fjernstyring af vandvarmere<br />
En renovering af de gamle bygninger er nødvendig i nær fremtid, idet området benyttes af mange mennesker til<br />
Turbinehallerne, KE’s eget personale og forbipasserende.<br />
Endvidere ønskes en mere rationel drift af fjernvarmevandsvarmerne på GOV i form af en automatisk fjernstyring af<br />
disse.<br />
Projekterne ønskes udført i 2001 og 2002.<br />
Den samlede udgift anslås til 7 mio.<br />
01.22.02.3.88<br />
Forstærkning af 30 kV forsyningen, Bellahøj Koblingsstation - Svanemølle Koblingsstation.<br />
Reservekabel mellem Svanemøllen og Bellahøj koblingsstationer. Dette er 2. etape af 30 kV forstærkningen i<br />
København. Første etape var forstærkning af 30 kV forsyningen til ”indre by” og Valby.<br />
01.22.02.3.xx<br />
406
Udvidelse af Sundbyvester Transformerstation<br />
I forbindelse med infrastrukturen i Ørestad skal en del af bydelen forsynes fra den eksisterende Sundbyvester<br />
Transformerstation (SUT) og resten forsynes fra den nye station i Ørestad – Ørestad Transformerstation (ØST). I<br />
øjeblikket vurderes det, om en udvidelse af SUT eller en udvidelse af ØST eller en udvidelse af begge<br />
transformerstationer er nødvendige inden for de næste par år. Der anslås behov for en bevilling på 40 mio. kr. til<br />
udvidelse af en af transformerstationerne.<br />
01.22.02.3.xx<br />
Udskiftning af låsesystem<br />
Etablering af dørfølere og tyverialarmer på hovedstationer (30/10 kV-stationer) og distriktskontorer.<br />
Varmeforsyningsvirk<strong>som</strong>hed<br />
01.22.03.3.01*<br />
Fjernkøling<br />
På grund af miljøproblemerne ved traditionelle køleanlæg har KE haft kontakt til kunder der er interesseret i<br />
absorptionskøleanlæg baseret på fjernvarme.<br />
Efter en vurdering af et forsøgsanlæg, vil Københavns Energi nu påbegynde etablering af flere køleanlæg. En større<br />
varmeleverance til fjernkøling i <strong>som</strong>merperioder vil give en mere optimal drift af fjernvarmesystemet og dermed en<br />
samlet energieffektivisering.<br />
Bevilling søges i forbindelse med budgetvedtagelsen.<br />
01.22.03.3.04*<br />
Fjernvarmestikledninger<br />
Det anførte beløb er til etablering af stikledninger til fjernvarmeforsyning til ejendomme og erhvervsvirk<strong>som</strong>heder og<br />
tilbagekøb af kedelanlæg. Bevilling søges i forbindelse med budgetvedtagelsen.<br />
01.22.03.3.81*<br />
Omlægning/udskiftning af ledningsnet<br />
Posten omfatter omlægning/udskiftning af udtjente varmeledninger, stedvis konvertering fra damp til vand,<br />
forberedelser til etablering af nye varmeforsyningsdistrikter og lignende aktiviteter. Bevilling søges i forbindelse med<br />
budgetvedtagelsen.<br />
01.22.03.3.97*<br />
Anskaffelse af målere<br />
Det anførte beløb er afsat til indkøb af varmemålere til registrering af fjernvarmeforbruget. Bevilling søges i forbindelse<br />
med budgetvedtagelsen.<br />
01.22.03.3.16<br />
Konvertering af dampsystemet<br />
Konvertering af dampsystemet er beskrevet i redegørelse til Borgerrepræsentationen (292/95), der blev taget til efterretning<br />
den 1. juni 1995. Det dampbaserede fjernvarmenet påtænkes i perioden 1999-2025 konverteret til et varmtvandsnet<br />
i Københavns Kommune.<br />
Arbejdet blev igangsat i 1999.<br />
Den samlede udgift anslås til 3,86 mia.kr.<br />
01.22.03.3.20<br />
Miljøgodkendelse af spidslastanlæg.<br />
Anlægsændringer på de tre spidslastanlæg (Sundholm, Østre og Lygten Varmeværk) i forbindelse med<br />
miljøgodkendelse.<br />
407
01.22.03.3.71<br />
Hoved- og fordelingsledninger til forsyning af større nybyggerier<br />
Det anførte beløb er til hoved- og fordelingsledninger til forsyning af større nybyggerier, <strong>som</strong> ikke er medregnet i<br />
udbygningsplanen fra november 1992. Beløbet vil kun blive søgt, hvis planlagte nybyggerier realiseres.<br />
01.22.03.3.73<br />
Spidslastcentraler. LVV, SVC og ØVC. Renovering af SRO-anlæg<br />
På Lygten Varmeværk, Sundbyvester Varmecentral og Østre Varmecentral er styrings-, regulerings- og<br />
overvågningsanlæggene (SRO-anlæggene) ca. 30 år gamle og reservedele kan ikke fremskaffes. SRO-anlæggene er<br />
meget utidssvarende og vedligeholdelseskrævende.<br />
Udskiftningen forventes igangsat i 2001 og afsluttet i 2002.<br />
Udgiften anslås til 15 mio. kr.<br />
01.22.03.3.xx<br />
Geotermisk energi<br />
KE har i 1999 indgået en samarbejdsaftale med CTR, VEKS, Energi E2 og DONG om efterforskning og indvinding af<br />
geotermisk energi i Hovedstad<strong>som</strong>rådet.<br />
Det anførte beløb er til projektets tredie fase, <strong>som</strong> omfatter etablering af et demonstrationsanlæg.<br />
KE’s andel af de samlede udgifter er anslået til kr. 20 mio. Arbejdet forventes igangsat i 2002 og afsluttet i 2004.<br />
Vandforsyningen<br />
01.22.04.3.33*<br />
Renovering af hoved- og forsyningsvandledninger<br />
Posten omfatter renovering af hoved- og forsyningsledningsnettet i København.<br />
Bevilling søges i forbindelse med budgetvedtagelsen.<br />
01.22.04.3.35<br />
Omlægning af råvands- og transportledninger<br />
Posten omfatter fortsættelse af renoveringen af råvands- og transportledninger. De oprindeligt påtænkte arbejder i 2002<br />
er udskudt til 2003.<br />
01.22.04.3.36<br />
Modernisering af Regnemark grundvandsanlæg samt etablering af datamatbaseret<br />
fjernovervågning<br />
Posten omfatter en fortsættelse af 3. etape af udbygningen af de datamatbaserede overvågnings- og styresystemer med<br />
en modernisering af styringen og overvågningen af hovedværket og en modernisering af de maskinelle og el-tekniske<br />
anlæg på understationerne på værket ved Regnemark grundvandsanlæg.<br />
01.22.04.3.37<br />
Modernisering af indvindings- og behandlingsanlæg<br />
Posten omfatter fortsættelse af moderniseringen af indvindings- og behandlingsanlæg.<br />
408
01.22.04.3.39<br />
Renovering af tage på Regnemark overfladevandsanlæg<br />
Posten omfatter en afslutning af opbygning af det nye tag.<br />
01.22.04.3.40<br />
Hovedvandledningsnet, Ørestaden<br />
Posten omfatter etapevis udbygning af et hovedvandledningsnet i Ørestaden syd for Sjællandsbroen.<br />
01.22.04.3.41<br />
Etablering af permanent anlæg for kunstig infiltration af søvand fra Arresø på Arrenæs<br />
På basis af positive resultater fra forsøgsanlægget for kunstig infiltration og på baggrund af den generelle<br />
forureningssituation er der både grundlag og behov for en yderligere sikring af forsyningssikkerheden. Posten omfatter<br />
etablering af et permanent anlæg for kunstig infiltration af søvand fra Arresø til produktion af ca. 4 mio. m³ råvand pr.<br />
år til behandling på vandværket ved Slangerup.<br />
01.22.04.3.91<br />
Indretning af sikringsrum på Vandforsyningens nøglelokaliteter<br />
Som et led i Københavns kommunes plan for det civile beredskab er der udarbejdet en delplan for<br />
Vandforsyningen. Da én af forudsætningerne for denne plan er indretning af i alt 2.900 m²<br />
kælderrum til sikringsrum på Vandforsyningens nøglelokaliteter, er der på investeringsoversigten<br />
afsat et beløb hertil.<br />
Kloakforsyningen<br />
01.42.40.3.1*<br />
Renovering af kloakker og pumpestationer<br />
Posten dækker udgifter til undersøgelser samt arbejder i forbindelse med renovering og sanering af ældre<br />
kloakledninger med tilhørende bygværker samt pumpestationer. I henhold til spildevandsplan 2000, dækkende perioden<br />
2000 – 2009, forstærkes indsatsen, idet der er afsat 55 mio. kr. årligt mod tidligere 35 mio. kr. årligt.<br />
Bevilling søges i forbindelse med budgetvedtagelsen.<br />
01.42.40.3.2*<br />
Tilslutningsbidrag<br />
I henhold til ”Betalingsvedtægt for kloakforsyning” skal ejendomme, der ikke tidligere har været inddraget under et<br />
offentligt spildevandsanlæg, betale tilslutningsbidrag, <strong>som</strong> forfalder til betaling, når der foreligger<br />
tilslutningsmuligheder. Denne tilslutningsmulighed vil bl.a. foreligge i forbindelse med udførelse af byggemodning af<br />
nye områder, jvf. post 01.42.40.3.11.<br />
Bevilling søges i forbindelse med budgetvedtagelsen.<br />
01.42.40.3.11*<br />
Udførelse af ny- og omkloakeringer<br />
Ifølge idéoplæg til spildevandsplan 2000 udfører Kloakforsyningen byggemodning af nye områder og supplerende<br />
kloakering af områder, der overgår til anden anvendelse. Den fortsatte byggemodning af Ørestaden vil løbende være en<br />
væsentlig opgave, men også i andre områder af byen, vil der være behov for byggemodning.<br />
409
Bevilling søges i forbindelse med budgetvedtagelsen.<br />
01.42.40.3.12<br />
Arbejder vedrørende åbne afløbskanaler<br />
Der er afsat beløb til rørlægning af den åbne afløbskanal langs Digevej og flytning af pumpestationen ved Grønjordsvej.<br />
Herved gøres plads til Ørestadens udbygning i området. Projektet medfinansieres af Ørestaden. I årene derefter er<br />
afsat beløb til foranstaltninger vedrørende andre åbne afløbskanaler.<br />
01.42.40.3.13*<br />
Mindre arbejder på afløbssystemet, herunder økologiske tiltag<br />
Der er afsat beløb til mindre arbejder på afløbssystemet, herunder forbedring af arbejdsmiljøet. Endvidere er afsat<br />
midler til økologiske tiltag i form af forsøgsprojekter vedrørende regnvandshåndtering samt til en økonomisk<br />
tilskudsordning til etablering af nedsivningsanlæg for regnvand.<br />
Bevilling søges i forbindelse med budgetvedtagelsen.<br />
01.42.40.3.32<br />
Forbedring af vandkvaliteten i søer og vandløb<br />
Kommunens søer og vandløb forventes at skulle opfylde en generel målsætning. De skal således rumme et alsidigt dyreog<br />
planteliv, og udledning af forurenende stoffer og andre kulturbetingede påvirkninger må derfor ikke influere på<br />
den naturlige fauna og flora. De afsatte beløb skal muliggøre at den generelle målsætning opfyldes ved en<br />
kombination af forskellige tiltag <strong>som</strong> begrænsning eller rensning af spildevandsudløb, direkte rensning af søvand<br />
m.m.<br />
01.42.40.3.33<br />
Foranstaltninger jf. vandområdeplan for Københavns havn og kyst.<br />
Der er afsat beløb til fortsatte tiltag i Syd- og Inderhavnen, Svanemøllebugten og Nordhavnen.<br />
01.42.40.3.39<br />
Udskiftning af suge- og spulevogne<br />
Kloakforsyningen anvender 3 højtryksspule- og sugevogne til rensning af kloakledningerne. Disse vogne har hidtil<br />
været indlejet fra daværende Stadsingeniørens Direktorats materieludlejning. I år 2001 og 2002 anskaffer Københavns<br />
Vand selv to spulevogne til erstatning for de lejede.<br />
01.45.55.3.01<br />
Genbrugsstationer<br />
Miljøkontrollen<br />
Udgiften vedrører omkostninger ved etablering af genbrugsstation.<br />
00.45.81.3.04<br />
410
Affaldsdepoter<br />
Udgiften vedrører oprensning af forurenede grunde. Herunder afværgeforanstaltninger på forurenet overfladejord i<br />
forbindelse med daginstitutioner og offentlige legepladser samt på gasværksgrunde. Der er afsat 2 medarbejdere til<br />
formålet.<br />
Som følge af anlægsudskydelser i 2002 på 4 mio. kr. forhøjes udgiften med 2 mio. kr. i hvert af årene 2003 og 2004.<br />
411
TAKSTBILAG<br />
2002<br />
412
TAKSTBILAG<br />
Miljø- og Forsyningsudvalget<br />
I dette takstbilag er opgjort de kommunale takster og de hermed forbundne indtægter, der er indarbejdet i<br />
budgetforslaget for 2002.<br />
På forsyning<strong>som</strong>råderne er taksterne opgjort eksklusiv moms og statsafgifter.<br />
For de øvrige serviceområder er taksterne <strong>som</strong> hovedregel opgjort inklusive moms.<br />
Endelig er det særskilt angivet, om en takst er momsfritaget.<br />
Enkelte takster er angivet i 2001-prisniveau, idet de først pristalsreguleres eksempelvis pr. januar 2002. Disse<br />
takster vil blive fremskrevet, når prisreguleringssatsen er fastsat.<br />
Af oversigten fremgår desuden taksternes hjemmel, d.v.s. om taksterne er fastsat af<br />
Borgerrepræsentationen, ved lov eller bekendtgørelse. Desuden er angivet beslutningstidspunkt, der<br />
normalt vil være sidste års budgetvedtagelse. Endelig anføres principper for fastsættelse af takstens<br />
størrelse, herunder om taksten er lovbestemt, omkostningsbestemt eller lignende.<br />
Takstbilaget er – i samarbejde med de enkelte forvaltninger – udarbejdet for hver enkelt budgetansvarlig<br />
institution.<br />
For Renholdningsselskabet (R98) vedtages takster og budgetter ved selvstændige sager i Borgerrepræsentationen.<br />
Disse er derfor ikke medtaget.<br />
Ligeledes er priser på salg af publikationer, fotokopier og lignende ikke medtaget. For denne type ydelser<br />
fastsættes priserne efter et princip om i videst muligt omfang af få dækket medgående omkostninger.<br />
For mange serviceydelser – især fra forsyningsvirk<strong>som</strong>hederne – opkræves der takster, der<br />
fastsættes efter ”hvile i sig selv princippet”. Dette indebærer, at taksterne fastsættes, så indtægter og<br />
udgifter over en årrække balancerer. Taksten bliver således omkostningsbestemt. De udgifter, der<br />
indgår i takstberegningen, omfatter driftsudgifter (løn, materialer m.v.) til produktion og<br />
administration samt finansieringsudgifter.
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Økonomiudvalget<br />
Omvisning på Københavns Rådhus samt forevisning af<br />
"Jens Olsens verdensur"<br />
Hjemmel: Borgerrepræsentationen.<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen.<br />
Omvisning (kr.) 30 30<br />
Tårnet (kr.) 20 20<br />
Ur, voksne (kr.) 10 10<br />
Ur, børn (kr.) 5 5<br />
Ur, fælles (kr.) 100 100<br />
Omvisning, tårnet og ur, fælles (kr.) 50 50<br />
Indtægt (mill. kr.) 0,5 0,5<br />
Budget og regnskab<br />
Budget (kr.) 0 0<br />
Regnskab (kr.) 0 0<br />
Årsberetning (kr.) 0 0<br />
Indtægt (mill. kr.) 0,0 0,0<br />
Afgifter på ikke-gevinstgivende spilleautomater<br />
Hjemmel: Borgerrepræsentationen.<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen.<br />
Ikke-gevinstgivende automater udover 2 automater (kr.) 0 4.000<br />
Indtægt (mill. kr.) 0,0 0,2<br />
Afgifter på gevinstgivende automater<br />
Hjemmel: Lov nr. 256 af 6. maj 1993.<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen.<br />
Beløbsniveau: Fastsat i loven.<br />
Første automat (kr.) 20.000<br />
Anden automat (kr.) 24.000<br />
Tredje og efterfølgende automater (kr.) 28.000<br />
414
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Indtægt (mill. kr.) 0,0 8,3<br />
415
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Attester vedrørende faste ejendomme<br />
Hjemmel: Lov om beskatning til kommunerne af<br />
faste ejendomme.<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen.<br />
Beløbsniveau: Indenrigsministeren fastsætter regler om kommunernes<br />
adgang til at opkræve gebyrer.<br />
Indtægt (mill. kr.) 0,2 0,3<br />
Folkeregister adresseattester<br />
Hjemmel: Fastsættes af Indenrigsministeriet.<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen.<br />
Beløbsniveau: Maksimalt 52,00 kr. pr. attest.<br />
Indtægt (mill. kr.) 1,1 1,1<br />
Folkeregister personattester<br />
(bopælsattest, personnummerbevis)<br />
Hjemmel: Fastsættes af Indenrigsministeriet.<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen.<br />
Beløbsniveau: Maksimalt 52,00 kr. pr. attest.<br />
Indtægt (mill. kr.) 0,3 0,3<br />
Sygesikringsbeviser<br />
Hjemmel: Lov om offentlig sygesikring. Bekendtgørelse nr. 1005 af 14. december 1995.<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen.<br />
Beløbsniveau: Reguleres årligt efter<br />
Finansministeriets satsreguleringsprocent,<br />
afrundet til nærmeste 5 kr. 130 125<br />
Indtægt (mill. kr.) 1,7 1,7<br />
Folkeregister bøder<br />
Hjemmel: Lov om Det Centrale Personregister. Lov nr. 426 af 31. maj 2000.<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen.<br />
Beløbsniveau: Bøden udgør minimum 600 kr.<br />
416
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Indtægt (mill. kr.) 0,1 0,1<br />
Udlægsafgifter<br />
Hjemmel: Lov om retsafgifter.<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen.<br />
Beløbsniveau: Fastsat i loven.<br />
Rykkergebyr<br />
Hjemmel: Borgerrepræsentationsbeslutning.<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen.<br />
Beløbsniveau: Gebyret udgør (kr.) 250 250<br />
Udlægsafgifter og rykkergebyrer budgetteres samlet.<br />
Indtægt (mill. kr.) 38,1 38,0<br />
417
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Kultur- og Fritidsudvalget<br />
Sekretariatet<br />
Takster for udstedelse af ægteskabsattest for borgere ikke tilmeldt i Danmark<br />
Hjemmel: Lov nr. 386 af 20. maj 1992 (ændr. af ægteskabsloven)<br />
Beslutningstidspunkt: Ovennævnte lov - virkning fra 24. april 1992<br />
Pr. ægteskabsattest (kr.) 500 500<br />
Indtægt (mill. kr.) 0,075 0,1<br />
Ankenævnsgebyr<br />
Hjemmel: Lov om midlertidig regulering<br />
af boligforholdene § 44, stk. 4<br />
Beslutningstidspunkt: Beløbet reguleres én gang årligt efter udviklingen i<br />
Danmarks Statistisks nettoprisindeks i en 12-månedersperiode<br />
sluttende i juni måned året før det finansår,<br />
reguleringen vedrører.<br />
Gebyr: Ved indbringelse af<br />
huslejenævnsafgørelser for ankenævnet opkræves et gebyr. pr. lejlighed 121 117<br />
Indtægt (mill. kr.) 0,2 0,2<br />
Huslejenævnsgebyr<br />
Hjemmel: Ved ændringslov nr. 406 af 31. maj 2000 til Lov om<br />
midlertidig regulering af boligforholdene opkræves der<br />
gebyr i henhold til bestemmelse i § 39, stk. 1<br />
Beslutningstidspunkt: Beløbet reguleres én gang årligt efter udviklingen i<br />
Danmarks Statistisks nettoprisindeks i en 12-månedersperiode<br />
sluttende i juni måned året før det finansår,<br />
reguleringen vedrører.<br />
Gebyr Ved indbringelse af huslejenævnssager opkræves fra 1.<br />
januar 2001 gebyr pr. sag. 107 103<br />
418
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Indtægt (mill. kr.) 0,2 0,15<br />
Beboerklagenævnsgebyr<br />
Hjemmel: Lov om leje af almene boliger (lov nr. 968 af 17.<br />
december 1997) § 102, stk. 1<br />
Beslutningstidspunkt: Beløbet reguleres én gang årligt efter udviklingen i<br />
Danmarks Statistisks nettoprisindeks i en 12-månedersperiode<br />
sluttende i juni måned året før det finansår,<br />
reguleringen vedrører.<br />
Gebyr: Ved indbringelse af sager for<br />
beboerklagenævnet opkræves der gebyr for hver sag 107 103<br />
Indtægt (mill. kr.) 0,1 0,1<br />
Taxinævn<br />
Hjemmel: Bekendtgørelse nr. 220 af 31/3-<br />
00 om taxikørsel mv. § 36, stk. 1.<br />
Beslutningstidspunkt: 1. januar 2001<br />
Gebyr: Bevilling 1.215* 1.180<br />
Lejlighedsbevilling 127* 123<br />
Førerkort 90* 87<br />
Påtegning af toldattest 127* 123<br />
Ansøgning - Bevilling 555* 539<br />
Ansøgning – Førerkort 67* 87<br />
Trafikbog (inkl. fremstillingspris) 58* 56<br />
Bevillingsnummerplade 80* 77<br />
* Der tages forbehold for taksterne for<br />
år 2002, da der sker regulering én gang<br />
årligt pr. 1. januar.<br />
Reguleringen foretages på grundlag af<br />
den helårlige, procentvise ændring i<br />
priserne, udregnet efter det af<br />
Danmarks Statistik offentliggjorte<br />
forbrugerindeks for november året<br />
forud (januar 1980= 100)<br />
Indtægt (mill. kr.) 1,9 1,6<br />
419
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Bibliotekerne<br />
Overskridelse af lånetiden (momsfritaget)<br />
Hjemmel: Lov nr. 340 af 17. maj 2000 om Biblioteksvirk<strong>som</strong>hed<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Overskridelse af lånetiden med:<br />
Indtil 7 dage, voksne (kr.)<br />
10 10<br />
børn (kr.)<br />
5 5<br />
8-14 dage, voksne (kr.)<br />
50 50<br />
børn (kr.)<br />
20 20<br />
15-21 dage, voksne (kr.)<br />
75 75<br />
børn (kr.)<br />
30 30<br />
22-30 dage, voksne (kr.)<br />
110 100<br />
børn (kr.)<br />
55 50<br />
31-40 dage, voksne (kr.)<br />
150 125<br />
børn (kr.)<br />
75 60<br />
41- dage, voksne (kr.)<br />
200 175<br />
børn (kr.)<br />
100 80<br />
Erstatninger (momsfritaget)<br />
420
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Hjemmel: Lov nr. 939 af 27. december 1991 og lov nr. 279 af<br />
29. april 1992<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Hvis det lånte ikke er afleveret 31 dage efter lånetidens udløb betragtes det <strong>som</strong> bortkommet og der<br />
sendes en regning på materialerne.<br />
(Genanskaffelsespris/standardpris for materialer og indbinding<br />
fastsat af biblioteket samt følgeudgifter på 80 kr.)<br />
Såfremt regningen ikke betales inden sidste rettidige betalingsdag<br />
sendes rykkerbrev.<br />
Ved manglende reaktion overgives sagen til inkasso, og<br />
omkostningerne herved betales af debitor.<br />
Indtægt (mio. kr.)<br />
10,5 8,3<br />
Ved beskadigede materialer skal betales reparationspris.<br />
For materialer, der meldes bortkommet, eller ikke kan repareres, betales<br />
genanskaffelsespris/standardpris samt 80 kr. til dækning af følgeudgifter.<br />
Kulturudvikling<br />
Museer<br />
Entrè for besøgende på Københavns Bymuseum, Thorvaldsens Museum og<br />
Nikolaj Udstillingsbygning<br />
Hjemmel: Lov om museer mv.<br />
Nikolaj Udstillingsbygning er ikke omfattet af<br />
museumsloven.<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
421
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
For alle 3 museer gælder følgende takster:<br />
Entrè for fuldt betalende<br />
Pensionister<br />
Børn indtil 15 år<br />
20 20<br />
10 10<br />
Skoler, børnehaver, gymnasier og HF-klasser i undervisningsøjemed<br />
0 0<br />
Herudover gælder følgende regler:<br />
Gratis adgang fredag<br />
Københavns Bymuseum<br />
0 0<br />
Thorvaldsens Museum<br />
Gratis adgang onsdag<br />
Gratis adgang for studerende i kunsthistorie, klassisk arkæologi og arkitektur, kunstnere,<br />
medlemmer af billedkunstnernes forbund, medlemmer af Turistførerforeningen, museumsansatte og<br />
medlemmer af amtsmuseumsrådene.<br />
Nikolaj Udstillingsbygning<br />
Gratis adgang onsdag<br />
Gratis adgang for studerende kunstnere og kunsthistorikere mv.<br />
Indtægt (mio. kr.) 0,9 0,9<br />
422
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Uddannelses- og Ungdomsudvalget<br />
Frivillig musikundervisning<br />
Hjemmel: Folkeskolelovens § 50, stk. 1<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Ca. 1/3 af udgifterne til lærerløn<br />
Kr. pr. elev for et skoleår 140 135<br />
Indtægt (mill. kr.) 0,1 0,1<br />
Billedskolen<br />
Hjemmel: Folkeskolelovens § 50, stk. 1<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Ca. 1/3 af udgifterne til lærerløn og materialer<br />
Kr. pr. elev pr. hold pr. halvår 640/755 415/490<br />
Indtægt (mill. kr.) 0,5 0,3<br />
Skolehaver<br />
Hjemmel: Folkeskolelovens § 50, stk. 1<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Ca. 1/3 af udgifterne til lærerløn og materialer<br />
Kr. pr. elev pr. sæson 145 140<br />
Indtægt (mill. kr.) 0,1 0,1<br />
Musikskolen<br />
Hjemmel: Lovbekendtgørelse nr. 142 af 28. februar 1994<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Ca. 33 % af bruttoudgifterne<br />
Kr. pr. elev pr. hold pr. sæson<br />
Leje af instrument 480 465<br />
B-elever 2.425 2.360<br />
A-elever 1.690 1.640<br />
Begynder 1.360 1.320<br />
Musikkarrusel 1.460 1.420<br />
Ensemblesang 890 860<br />
Musik og bevægelse 890 860<br />
423
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Musikalsk legestue 890 860<br />
Orkester 890 860<br />
Kor 680 660<br />
Børnehave 680 660<br />
Samspil 0 0<br />
Bemærkninger:<br />
Der gives søskendemoderation på 25 %.<br />
Indtægt (mill. kr.) 2,4 2,3<br />
Almen Voksenuddannelse<br />
Hjemmel: Bekendtgørelse nr. 71 af 1. februar 1999<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Fastsat i bekendtgørelsen<br />
Startgebyr:<br />
Et eller flere fag (kr./år) 300 300<br />
Selvstuderende tilmelding til prøve 300 300<br />
Deltagerbetaling:<br />
Pr. fag (kr./år) 300 300<br />
Pr. fag for selvstuderende (kr./år) 300 300<br />
Indtægt (mill. kr.) 1,1 1,1<br />
Studieforberedende enkeltfagsundervisning<br />
Hjemmel: Bekendtgørelse nr. 71 af 1. februar 1999<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Fastsat i bekendtgørelsen<br />
Startgebyr:<br />
Første fag (kr./år) 300 300<br />
Efterfølgende fag (kr./år) 100 100<br />
Selvstuderende tilmelding eksamen 1. fag (kr./år) 300 300<br />
Efterfølgende fag 100 100<br />
Deltagerbetaling:<br />
Pr. fag (kr./år) 400 400<br />
Pr. fag for selvstuderende (kr./år) 300 300<br />
Indtægt (mill. kr.) 2,2 2,1<br />
Adgangsprøver til de videregående social- og sundhedsuddannelser<br />
Hjemmel: Bekendtgørelse nr. 363 af 7. juni 1993<br />
424
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Fastsat i bekendtgørelsen<br />
Adgangsprøve (kr.) 500 500<br />
Knallertkørekort<br />
Hjemmel: Bekendtgørelse nr. 425 af 1.<br />
juni 1992 med senere ændringer<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Fastsat i bekendtgørelsen<br />
Kørekort (kr.) 100 100<br />
Indtægt (mill. kr.) 0,1 0,1<br />
425
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Udlån af lokaler til private lånere, hvor udlånet ikke er<br />
omfattet af Folkeoplysningsloven<br />
Hjemmel: Borgerrepræsentationen<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Undervisningslokaler pr. time 84 82<br />
Undervisningslokaler yderligere udlån 33 32<br />
Sportshaller pr. time/uge 715/855/995 695/830/970<br />
Gymnastiksale uden bad:<br />
1½ time/uge 580 560<br />
Derefter pr. time 280 275<br />
Gymnastiksale med bad:<br />
1½ time/uge 715 695<br />
Derefter pr. time 365 355<br />
Idrætspladser <strong>som</strong> gymnastiksale, såfremt omklædning og bad benyttes<br />
Benyttelse af klaver pr. måned ved en ugentlig benyttelse 160 155<br />
Aulaer og sportshaller ved møder pr. gang 1.710 1.665<br />
lørdag/søndag 3 første timer 1.710 1.665<br />
derefter pr. time 440 425<br />
Mødelokaler med plads til mere end 100 personer pr. gang 1.140 1.110<br />
lørdag/søndag pr. time 440 425<br />
Mødelokaler med plads til 100 personer eller færre pr. gang 580 560<br />
lørdag/søndag pr. time 440 425<br />
Øvrige lokaler efter kl. 22 samt lørdag/søndag pr. påbegyndt time 430 415<br />
Weekendudlån pr. gang 3.440 3.335<br />
Ved udlån af undervisningslokaler til indkvartering o.l. afregnes lejeudgiften for disse lokaler alene<br />
ud fra opgjort medgået ekstra forbrug af: Vand, varme, el, soigneringsartikler samt medgået tid til<br />
evt. skolebetjentbistand og rengøringsbistand.<br />
Skolebetjentbistand på skoler, der normalt ikke har udlån i weekend:<br />
- hverdage 140 135<br />
426
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
- lørdage 2 første timer før kl. 12.00 pr. time 205 200<br />
- lørdage øvrige timer 270 260<br />
- søn- og helligdage 270 260<br />
Rengøring på skoler, der normalt ikke har udlån i weekend:<br />
- hverdage 135 130<br />
- lørdage 2 første timer før kl. 12.00 pr. time 195 190<br />
- lørdage øvrige timer 260 250<br />
- søn- og helligdage 260 250<br />
Bemærkninger:<br />
For lokaletyper, hvor der alene er fastsat en engangstakst, kan der i ekstraordinære situationer, hvor<br />
der udlejes på sæsonbasis, imødekommes en månedlig betaling på 2 gange engangstaksten.<br />
Indtægter og udgifter vedrørende lokaleudlån selvforvaltes på<br />
skolerne.<br />
Udlejning af koncertsalen på Sankt Annæ Gymnasium<br />
Hjemmel: Borgerrepræsentationen<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Leje indtil 3 timer – hverdage 6.100 5.900<br />
Leje weekend 7.900 7.700<br />
Leje påbegyndt ½ time derudover 700 675<br />
Leje af flygel/orgel 1.340 1.300<br />
Forscene 2.060 2.000<br />
Kantine 2.060 2.000<br />
Mixerpult inkl. Operatør pr. time 700 675<br />
Bemærkninger:<br />
Indtægter og udgifter vedrørende udlånet selvforvaltes på<br />
gymnasiet.<br />
Daginstitutionstakster<br />
Børnehaver (fastsættes af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)<br />
Fritidshjem (kr./mdr.) 1.080 1.010<br />
Fritidsklubber (kr./mdr. ved 11 mdr.) under 12 år 435 300<br />
Juniorklubber (kr./mdr. ved 11 mdr.) fra 12 til 14 år 260 0<br />
Ungdomsklubber (kr./mdr. ved 11 mdr.) fra 14 år 50 65<br />
Rykkergebyr ved for sen indbetaling 100 100<br />
427
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Indtægt (mill. kr.) 103,3 67,1<br />
Bemærkninger:<br />
Indtægten er incl. forældrebetaling for børnenes koloniophold.<br />
Der ydes søskenderabat på 50 pct. pr. barn til familier med mere<br />
end et barn i Dagtilbud. Dog ikke for den dyreste plads, hvor der<br />
betales fuld pris.<br />
Der bevilges indtægtsbestemte fripladser.<br />
428
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Sundheds- og Omsorgsudvalget<br />
Sundhedsforvaltningen<br />
Taksterne er ekskl. moms, hvor intet andet er anført.<br />
Generelle regler for betaling for ophold på <strong>som</strong>atiske og særlige plejehjem.<br />
Når en person flytter på ovennævnte plejehjem, udbetales den sociale pension fortsat.<br />
Beboerne skal herefter betale for de ydelser, de modtager på institutionen.<br />
Hjemmel: Lov nr. 454 af 10. juni 1997 om social service<br />
(Serviceloven)<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Pristalsreguleres<br />
Taksterne betales af:<br />
- Beboere i plejehjem.<br />
- Beboere i beskyttede boliger.<br />
- Gæster, <strong>som</strong> benytter aflastnings- eller natboliger.<br />
- Gæster i plejehjem, daghjem og dagcenter det omfang, de hidtil har kunnet købe<br />
ydelser på institutionen.<br />
Obligatoriske takster<br />
Husleje 10 pct. af boligens<br />
omkostninger<br />
og 10 pct. af<br />
personlig indkomst<br />
op til<br />
132.300 kr., dog<br />
20 pct. af indkomst<br />
over<br />
132.300 kr.<br />
El, plejehjem (kr. inkl. moms/mdr.) 174,00 169,00<br />
El, beskyttede boliger (kr. inkl. moms /mdr.) 213,00 206,00<br />
Varme, plejehjem (kr. inkl. moms/mdr.) 320,00 310,00<br />
Varme, beskyttede boliger Individuelle takster<br />
afhængig<br />
af institutionens<br />
udgifter.<br />
429
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Servicebetaling (Servicelovens § 83 og § 140)<br />
Personer, <strong>som</strong> modtager mellemste førtidspension (kr./mdr.) 710,00 691,00<br />
Personer, <strong>som</strong> modtager højeste førtidspension (kr./mdr.) 1.424,00 1.385,00<br />
Pr. 1. januar 2002 reguleres servicebetalingen med satsreguleringsprocenten, der<br />
fastsættes i Finansloven.<br />
430
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Rabat til ægtepar 25 pct. på samtlige ydelser.<br />
Rabatten aftrappes<br />
med 1 pct.<br />
for hver 3.449 kr.<br />
(2001-niveau) i<br />
indtægt ud over den<br />
sociale pension.<br />
Valgfrie ydelser<br />
Toiletartikler (kr. inkl. moms/mdr.) 130,00 126,00<br />
Rengøringsartikler (kr. inkl. moms/mdr.) 51,00 49,00<br />
Vinduespolering (kr. inkl. moms/mdr.) 58,00 56,00<br />
Vask af beklædning/kropstøj inkl. undertøj (kr./mdr.) inkl. moms 174,00 169,00<br />
Vask af eget linned (kr./mdr.) inkl. moms 174,00 169,00<br />
Vask og leje af linned (kr./mdr.) inkl. moms 219,00 212,00<br />
Terapi/dagcenterkontingent (kr./mdr.) 58,00 56,00<br />
Morgenmad (kr./dag) 12,00 12,00<br />
Middagsmad (kr./dag) 37,00 36,00<br />
Aftensmad (kr./dag) 19,00 18,00<br />
Drikkevarer ekskl. kapselvarer (kr./mdr.) 174,00 169,00<br />
Aflastningsophold (kr./dag) 92,00 80,00<br />
Bemærkninger:<br />
I loven er forudsat, at el og varme betales efter de faktiske udgifter. Da der ikke er<br />
opsat målere på hvert værelse, foreslås ens takster for alle beboere på plejehjem.<br />
For at sikre, at pensionister, der er på aflastningsophold på plejehjem, får optimal<br />
udbytte af opholdet, foreslås det, at der opkræves et beløb dagligt, der dækker fuld<br />
forplejning og delvis betaling af vask.<br />
Betaling for midlertidig hjemmehjælp<br />
Hjemmel: Servicelovens § 82<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Fastsættes af Socialministeren<br />
Omsorgstandpleje<br />
Egenbetaling (kr./år) 350,00 300,00<br />
Betaling for madudbringning<br />
Hjemmel: Servicelovens § 82<br />
431
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Egenbetaling (kr. for 2 retter) 41,00 39,50<br />
432
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Vejledende rådighedsbeløb – personlige tillæg<br />
For pensionister er de vejledende rådighedsbeløb til brug for tildeling af personlige<br />
tillæg:<br />
Enlige pensionister (kr./mdr.) 4.100,00 4.000,00<br />
Gifte og samlevende pensionister (kr./mdr.) 6.800,00 6.600,00<br />
For folkepensionister på plejehjem og i beskyttede boliger er der fastsat et vejledende<br />
supplerende minimums-rådighedsbeløb:<br />
Enlige pensionister (kr./mdr.) 1.250,00 1.200,00<br />
Gifte og samlevende pensionister (kr./mdr.) 2.050,00 2.000,00<br />
Vejledende formuegrænse – personlige tillæg<br />
Der er fastsat en vejledende formuegrænse for tildeling af personlige tillæg til<br />
pensionister. Grænsen vedrører likvid formue og er ens for enlige, gifte og<br />
samlevende pensionister (kr.) 51.500,00 50.100,00<br />
Den Videnskabsetiske Komité<br />
Med hjemmel i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 795 af 24. september 1992<br />
opkræves følgende gebyrer for behandling af sager i Den Videnskabsetiske Komité<br />
for Københavns og Frederiksberg Kommune:<br />
Almindeligt gebyr, jf. bekendtgørelsens § 3 (kr.) 2.500,00 2.500,00<br />
Reduceret gebyr for sager, der forventes at kunne underkastes forenklet sagsbehandling,<br />
jf. bekendtgørelsens § 4 (kr.) 500,00 500,00<br />
Tillægstakst for multicenterprojekter, pr. yderligere komité, jf. bekendtgørelsens § 5<br />
(kr.) 500,00 500,00<br />
433
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget<br />
Daginstitutionstakster<br />
Hjemmel: lov om Social Service §15 og §22<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Fastsættes af Borgerrepræsentationen<br />
Dagpleje (kr./mdr.) 2.245,00 2.180,00<br />
Vuggestuer (kr./mdr.) 2.245,00 2.180,00<br />
Børnehaver (kr./mdr.) 1.715,00 1.665,00<br />
Fritidshjem (kr./mdr.) 1.080,00 1.010,00<br />
Fritidsklubber (kr./mdr.)*) 435,00 300,00<br />
Ungdomsklubber (kr./mdr.)*) 50,00 65,00<br />
Rykkergebyr ved for sen betaling (kr.) 100,00 100,00<br />
Natåben døgninstitution<br />
Nattillæg (kr./mdr.) 233,00 226,00<br />
Overnatningstakst (kr./nat) 61,00 59,00<br />
Månedsloft (maksimal betaling incl. nattillæg og overnatningstakst kr./mdr.) 589,00 571,00<br />
Indtægt (mill. kr.) 288,0 280,0<br />
Bemærkninger:<br />
Indtægten er incl. forældrebetaling for børnenes koloniophold, <strong>som</strong> opkræves udover den månedlige<br />
takst.<br />
*) De angivne takster er kun ved 11 mdr`.s forældrebetaling.<br />
Forældre der benytter sig af dagtilbud i weekenderne og om natten opkræves for den ekstra ydelse.<br />
Der ydes søskenderabat på 50 pct. pr. barn til familier med mere end et barn i dagpleje eller<br />
daginstitution. Dog ikke for den dyreste plads, hvor der betales fuld pris.<br />
Der bevilges indtægtsbestemte fripladser i 2002 efter følgende skala:<br />
Indtægt (kr.) Betaling af fuld takst<br />
Under 113.501 0 pct.<br />
113.501 - 116.012 5 pct.<br />
116.013 – 352.100 + 1 pct. pr. 2.512<br />
over 352.100 100 pct.<br />
Indtægtsgrænserne hæves med 7.140 kr. pr. hjemmeboende barn under 18 år ud over<br />
434
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
det første.<br />
Ovenstående beløbsgrænser er gældende pr. 1/1 – 31/12-2001, det forventes at Socialministeriet<br />
udsender nye beløbsgrænser i slutningen af 2001.<br />
435
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Forældrebetaling og indeholdelse af børnetilskud/familieydelser i forbindelse med<br />
anbringelse af børn i formidlet døgnpleje §49 og døgninstitution §51<br />
Hjemmel: Bekendtgørelse nr. 959 af 12. december 1997<br />
(forældrebetaling)<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Fastsat i bekendtgørelsen<br />
Indtægt (mill. kr.) 7,1 7,0<br />
Bemærkninger:<br />
Forældrebetalingen afhænger af forældrenes indkomstforhold og sociale forhold.<br />
Tidligere års anførte beløb inkluderede indtægter fra andre kommuner.<br />
Betaling for mad<br />
Hjemmel: lov om Social Service §88<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Omkostningsbestemt<br />
Betaling for mad i Lyrskovgade:<br />
Hovedret (kr.) 29,00 28,00<br />
Biret (kr.) 9,00 9,00<br />
Hovedret og biret (kr.) 36,00 35,00<br />
Indtægt (mill. kr.) 1,7 1,7<br />
Betaling for benyttelse af dagcentre og integrerede institutioner<br />
Hjemmel: lov om Social Service §88<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Omkostningsbestemt<br />
Betaling pr. plads pr. måned (kr.) 58,00 57,00<br />
Indtægt (mill. kr.) 0,0 0,0<br />
Betaling for benyttelse af aktiverende dagcentre<br />
Hjemmel: lov om Social Service §88<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Omkostningsbestemt<br />
Betaling pr. plads pr. måned (kr.) 58,00 57,00<br />
436
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Betaling for handicapudflugter<br />
Hjemmel: lov om Social Service §88<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Omkostningsbestemt<br />
Betaling pr. deltager (kr.) 56,00 55,00<br />
Indtægt (mill. kr.) 0,0 0,0<br />
Betaling for ophold, hjemløse - herberger<br />
Hjemmel: lov om Social Service §95, stk. 2.<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Fastsat i ovennævnte bekendtgørelse.<br />
Betaling pr. overnatning (kr.) 69,00 68,00<br />
Ved 2 personer i dobbeltværelse (kr. pr. person) 45,00 44,00<br />
Betaling for kost:<br />
Morgenmad (kr.) 10,00 10,00<br />
Frokost (kr.) 19,00 19,00<br />
Middag (kr.) 27,00 26,00<br />
Indtægt (mill. kr.) 6,6 6,5<br />
Bemærkninger:<br />
Ved forplejning af børn betales indtil det fyldte 18 år en trediedel<br />
af de nævnte takster.<br />
Der er tale om et gradueret betalingssystem, hvor der ud fra<br />
institutionens vurdering af klienternes ønske og funktionsniveau i<br />
overensstemmelse med den foreliggende handleplan kan ske:<br />
1) Gratis kost og logi for personer uden forsørgelsesgrundlag.<br />
2) Betaling for ophold.<br />
3) Betaling for ophold med et eller flere måltider.<br />
4) Fuld opholdsbetaling (logi og samtlige måltider) indeholdt i<br />
betalingen.<br />
437
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Generelle regler for betaling for døgnophold på<br />
handicapinstitutioner og bocentre for psykiske syge.<br />
Når en person flytter på ovennævnte institution, udbetales den<br />
sociale pension fortsat.<br />
Beboerne skal herefter betale for de ydelser, de modtager på<br />
institutionen.<br />
Hjemmel: lov nr. 454 af 10. juni 1997 om social service<br />
(Serviceloven)<br />
Beslutningstidpunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Pristalsreguleres<br />
Indtægt (mill. kr.) 49,9 49,0<br />
Taksterne betales af:<br />
Beboere i bocentre for psykiske syge.<br />
Beboere i døgninstitutioner for handicappede.<br />
Beboere i beskyttede boliger.<br />
Gæster, <strong>som</strong> benytter aflastningsboliger.<br />
Gæster i bocentre/døgninstitutioner/daghjem i det omfang, de hidtil har kunnet<br />
købe ydelser på institutionen.<br />
Obligatoriske takster<br />
Husleje 10 pct. af boligens omkostninger og 10 pct. af personlig indkomst op<br />
til 132.300 kr. 20 pct. af indkomst over 132.300 kr.<br />
Ovenstående beløbsgrænse er gældende pr. 1/1 - 31/12-2001. Det forventes at<br />
Socialministeriet udsender nye beløbsgrænser i slutningen af 2001.<br />
El, bocentre og handicapinstitutioner (kr./mdr.) inkl. moms 174,00 169,00<br />
El, beskyttede boliger (kr./mdr.) inkl. moms 213,00 206,00<br />
Varme, bocentre og handicapinstitutioner (kr./mdr.) inkl. moms 320,00 310,00<br />
Varme, beskyttede boliger. Individuelle takster afhængig af institutionens udgifter.<br />
Servicebetaling (Servicelovens § 83 og § 140)<br />
Personer, <strong>som</strong> modtager mellemste førtidspension (kr./mdr.) 710,00 691,00<br />
Personer, <strong>som</strong> modtager højeste førtidspension (kr./mdr.) 1.424,00 1.385,00<br />
Pr. 1. januar 2001 reguleres servicebetalingen med satsreguleringsprocenten, der<br />
438
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
fastsættes i Finansloven.<br />
Rabat til ægtepar<br />
25 pct. på samtlige ydelser. Rabatten aftrappes med 1 pct. for hver<br />
3.449 kr. i indtægt ud over den sociale pension.<br />
Ovenstående beløbsgrænse er gældende pr. 1/1 - 31/12-2001. Det forventes at<br />
Socialministeriet udsender nye beløbsgrænser i slutningen af 2001.<br />
Valgfrie ydelser..........................................<br />
Toiletartikler (kr./mdr.) inkl. moms 130,00 126,00<br />
Rengøringsartikler (kr./mdr.) inkl. moms 51,00 49,00<br />
Vinduespolering (kr./mdr.) inkl. moms 58,00 56,00<br />
Vask af beklædning/kropstøj inkl. undertøj (kr./mdr.) inkl. moms 174,00 169,00<br />
Vask af eget linned (kr./mdr.) inkl. moms 174,00 169,00<br />
Vask og leje af linned (kr./mdr.) inkl. moms 219,00 212,00<br />
Terapi/dagcenterkontingent (kr./mdr.) 58,00 56,00<br />
Morgenmad (kr./dag) 13,00 12,00<br />
Middagsmad (kr./dag) 37,00 36,00<br />
Aftensmad (kr./dag) 19,00 18,00<br />
Drikkevarer ekskl. kapselvarer (kr./mdr.) 174,00 169,00<br />
Aflastningsophold (kr./dag) 82,00 80,00<br />
Bemærkninger:<br />
I loven er forudsat, at el og varme betales efter de faktiske udgifter. Da der ikke er opsat målere på<br />
hver værelse, foreslås ens takster for alle beboere på bocentre og særforsorgsinstitutioner.<br />
For at sikre, at pensionister, der er på aflastningsophold på<br />
bocentre eller på en særforsorgsinstitution, får optimal udbytte af<br />
opholdet, foreslås det, at der opkræves et beløb dagligt, der<br />
dækker fuld forplejning og delvis betaling af vask.<br />
439
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Bygge- og Teknikudvalget<br />
Byggeri & Bolig<br />
Byggesagsbehandling<br />
Hjemmel: Byggelovens §28 og Borgerrepræsentationen.<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Se tabellen (Standard- og mindste<br />
gebyrer reguleres pr. 1. januar efter nettoprisindekset)<br />
Tilladelser i byggesager Gebyr, kr. pr. sag (2001niveau)<br />
Enfamiliehus m. carport, udhus 885 kr.<br />
m.v.<br />
Tilbygning til enfamiliehus 442 kr.<br />
Sommerhus m. carport, udhus 885 kr.<br />
m.v.<br />
Garage/carport 264 kr.<br />
Erhverv, kr. pr. m 2<br />
1 ¼ % af<br />
byggeomkostningerne<br />
Etagebolig ¾ % af<br />
byggeomkostningerne<br />
Anmeldelse 264 kr.<br />
Mindstegebyr 264 kr.<br />
Indtægt (mill. kr.) 42,4 41,6<br />
Rykkergebyr<br />
Hjemmel: Borgerrepræsentationen<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Et fast gebyr, der udgør:<br />
for beløb mindre end 500 kr. (kr.) 100 100<br />
for beløb derover (kr.) 200 200<br />
Der kan endvidere opkræves en rente på 1%<br />
pr. påbegyndt måned fra kravets forfaldsdato<br />
Salg af tegninger<br />
Hjemmel: Borgerrepræsentationen<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Omkostningsbestemt<br />
Indtægt (mill. kr.) 0,3 0,3<br />
440
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Ejendomsforespørgsler (momsfritaget)<br />
Hjemmel: Bekendtgørelse nr. 234 af 15 april 1988<br />
Beslutningstidspunkt: 15. april 1988<br />
Beløbsniveau: Fastsat i bekendtgørelsen ( 400 kr. pr. matrikelnummer)<br />
Indtægt ( mill. kr.) 2,6 2,6<br />
Vedligeholdelse og administration af fælles gårdanlæg<br />
Hjemmel: Borgerrepræsentationen<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Vedligeholdelse udføres mod betaling for medgåede<br />
udgifter, mens administrationstillægget beregnes<br />
<strong>som</strong> 10 pct. af udgifterne.<br />
Indtægt (mill. kr.) 1,2 1,2<br />
441
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Gebyr for BBR-meddelelser eller anden papirudskrift med lignende indhold<br />
Hjemmel: § 14 i Boligministeriets bekendtgørelse nr. 509 af<br />
28. juni 1991 om adgangen til at modtage oplysninger<br />
fra bygnings- og boligregisteret (BBR) samt<br />
oplysninger sammenstillet med flere ejendomsdataregistre<br />
m.v. og digitale kort<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Fastsat til 70 kr. pr. meddelelse<br />
Indtægt (mill. kr.) 0,1 0,1<br />
Udstykningsafgift og gebyr for matrikulær forandring, ejerlejlighedsopdeling,<br />
afsætning, opmåling, registrering i matriklen m.v. Salg af analoge og digitale<br />
kort, fikspunktoplysninger m.v.<br />
Hjemmel: § 1, § 3 og § 4, stk. 2 i lov nr. 139 af 7. marts 1990<br />
om afgift ved udstykning m.m. samt § 47, stk. 2-4 i<br />
lov nr. 137 af 7. marts 1990 om udstykning og<br />
anden registrering i matriklen.<br />
Beslutningstidspunkt: Betalingsvedtægt for<br />
Byggedirektoratet, Stadskonduktørembedet<br />
er vedtaget af<br />
Borgerrepræsentationen<br />
den 21. maj 1992.<br />
Beløbsniveau: Beløbene reguleres i henhold til vedtægten på grundlag<br />
af udviklingen i nettoprisindekset.<br />
Indtægt (mill. kr.) 5,3 4,9<br />
Plan & Arkitektur<br />
Salg af lokalplaner<br />
Hjemmel: Planlovens §30 og Borgerrepræsentationen.<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: 25 kr. pr. stk.<br />
Etablering af bro mellem teglholmen og sluseholmen<br />
Hjemmel: Borgerrepræsentationen<br />
Beslutningstidspunkt: juni 1999<br />
Beløbsniveau: 50 kr. pr m 2 (1999 pris)<br />
Beløbet reguleres efter entrepriseindekset for<br />
jern- og stålkonstruktioner (reguleres 1. juli i året) 52 1)<br />
442
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
1) indtil 1 juli 2001.<br />
Vej & Park<br />
Afgifter for råden over offentligt vejareal (momsfritaget)<br />
Hjemmel: Borgerrepræsentationen<br />
Beslutningstidspunkt: 4. marts 1999 med ændringer 16./17.juni og 23.<br />
september 1999<br />
Beløbsniveau: Pristalsreguleres hver 1. januar på grundlag af<br />
julipristallet<br />
Aviskasser og øvrige kasser (kr./stk./år) 1.034<br />
Udstillingsskabe og automater (kr./stk./år)<br />
- under 1m 1.034<br />
- over 1m 2.068<br />
Reklameskilte (kr./stk./år)<br />
- indre by 1.055<br />
- øvrige by 527<br />
Vareudstillinger ud for butiksfacade (kr./påbegyndt m/år)<br />
- indre by 1.582<br />
- øvrige by 791<br />
Salgsluger (kr./år)<br />
- under 1,5 m 4.274<br />
- over 1,5 m 8.548<br />
Bøsninger til flagstænger, parasoller o.lign. (éngangsafgift) 1.122<br />
Pølsestader (afhængig af beliggenhed) (kr./md.)<br />
- Kategori 1 726<br />
- Kategori 2 1.960<br />
- Kategori 3 3.942<br />
Frugstader, nøddestader (afhængig af beliggenhed) (kr./md)<br />
- Kategori 1 1.556<br />
- Kategori 2 3.934<br />
Blomsterstader (afhængig af beliggendhed) (kr./md.)<br />
- Kategori 1 1.556<br />
- Kategori 2 1.975<br />
Isstader (kr./sæson)<br />
- indre by 10.685<br />
- øvrige by 5.343<br />
Avis og blomstersalg fra kurve m.m. (kr./md.) 855<br />
Stader, frugt og ostebåde (kr./md.) nedlagt pt.<br />
443
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Juletræsstader (kr./sæson) 1.069<br />
Smykkestader (kr./md.) 868<br />
Loppetorvsstader (kr./stade/dag) 155<br />
Arrangementer med salg fra boder (kr./bod/dag) 155<br />
Arrangementer med salg fra boder med alkohol (kr./bod/dag) 414<br />
Fortovs- og friluftsrestauranter (udeservering), (afhængig af beliggenhed), (kr./m²)<br />
- Kategori 1, pr. md. 296,68<br />
- for 6 mdr 1.780,08<br />
- for 7 mdr. 2.076,76<br />
- Kategori 2, pr. md. 157,06<br />
- for 6 mdr 942,36<br />
- for 7 mdr. 1.099,42<br />
- Kategori 3, pr. md. 94,74<br />
- for 6 mdr. 568,44<br />
- for 7 mdr. 663,18<br />
- Kategori 4, pr. md. 47,38<br />
- for 6 mdr. 284,28<br />
- for 7 mdr. 331,66<br />
Udeservering, begrænset licitation (individuel beregning) ingen pt.<br />
Filmoptagelser (komercielle), (kr./dag) 2.109<br />
Stilladsreklamer, hele byen (kr./md./m²) 75<br />
Bygge- og anlægsmaterielstilladser, toiletvogne, containere, byggepladser m.v.<br />
(afhængig af parkeringszone), (kr./dag/enhed)<br />
- Rød zone 105<br />
- Gul zone (sammenlægges med grøn zone 1. marts 2000) 85<br />
- Blå zone samt uden for parkeringszonerne 26<br />
Etablering af bygninger, anlæg og bygningsfremspring: Variabel afgift<br />
Arrangementer med entré: Individuel beregning<br />
Arrangementer med sponsorstøtte: Individuel beregning - dog mindst 2.500 kr. 2.585<br />
Kiosker: Individuel kontrakt<br />
Anden råden over vejareal:<br />
Årlig afgift pr. m 2 benyttet vejareal: 5% af værdien pr. m 2 af de tilgrænsende grunde.<br />
Der kan indgås særlige leje- eller koncessionsaftaler for råden over vejareal eller parkareal,<br />
hvor særlige forhold tilsiger det.<br />
Serviceafgift:<br />
eller det til enhver tid lovligt gældende gebyr. 673<br />
Bill Boards - midlertidigt på byggepladshegn (kr./m 2 /år)<br />
- indre by 422<br />
- øvrige by 316<br />
For udsendelse af rykkerbrev, <strong>som</strong> følge af manglende betaling, beregnes et<br />
444
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
rykkergebyr på kr. 250. Skyldige beløb forrentes med 5% over diskontoen fra<br />
forfaldsdagen til betaling finder sted. 250<br />
Afgifter opkrævet på BR-veje i bydel<strong>som</strong>råder deles med bydele, når bydele forestår<br />
administration på vegne af BR.<br />
Grundværdiafgifter kan ikke udgøre mindre end 50 kr. pr. måned på området for<br />
bygge- og anlægsmateriel.<br />
Indtægter (mill. kr.) 22,8<br />
Gaderenholdelse<br />
Hjemmel: Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af<br />
veje<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Pristalsreguleres<br />
Pr. løbende meter pr. år (kr.)<br />
- i gågader 568<br />
- øvrige gader i Indre By 468<br />
Indtægt (mill. kr.) 4,2 3,6<br />
Københavns Kirkegårde<br />
Takster med *) skal tillægges 25% moms, de øvrige takster er momsfritaget.<br />
Hjemmel: Borgerrepræsentationen<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Vedtægtsbestemt<br />
Benyttelse af kapel:<br />
- Kapel med standardbetjening (kr.) 122 120<br />
- Orgelspil og korsang (kr.) 927 900<br />
- Ekstra udsmykning efter regning (kr.)<br />
- Modtagelse af kiste (kr.) 332 325<br />
- Udbringning af blomster til gravsted (kr.) 393 385<br />
Ligbæring:<br />
- Ligbæring pr. mand på kommunens kirkegårde (kr.) 393 385<br />
- Ligbæring pr. mand ved kirke (kr.) 750 735<br />
- Ligbæring på andre kirkegårde (kr.) 750 735<br />
- Kisteopbevaring når kapel ikke benyttes (kr./påbegyndt uge) 393 385<br />
- Ekstravagt (kr./påbegyndt time) 336 330<br />
Erhvervelse/vedligeholdelse af gravsted:<br />
- Traditionel kistegrav - 3 m² i 20 år – vedligehold ikke obligatorisk (kr.) 2.100 2.040<br />
- Kistegrav i fællesgræs uden sten - 3 m² i 20 år – vedligehold obligatorisk (kr.) 1.575 1.545<br />
- Vedligeholdelse af kistegrav i fællesgræs uden sten – 3 m² i 20 år (kr.) 856 *) 840 *)<br />
445
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
- Kistegrav i fællesgræs med sten – 3 m² i 20 år – vedligehold obligatorisk (kr.) 1.575 1.545<br />
- Vedligeholdelse af kistegrav i fællesgræs med sten – 3 m² i 20 år (kr.) 1.383 *) 1.356 *)<br />
- Kistegrav i fællesgræs til børn – 1,5 m² i 10 år – vedligehold obligatorisk (kr.) 394 386<br />
- Vedligeholdelse af kistegrav i fællesgræs til børn – 1,5 m² i 10 år (kr.) 346 *) 339 *)<br />
- Traditionel urnegrav – 1 m² i 10 år – vedligehold ikke obligatorisk (kr.) 1.670 1.635<br />
- Urnegrav i fællesgræs uden sten – 1 m² i 10 år – vedligehold obligatorisk (kr.) 1.030 1.010<br />
- Vedligeholdelse af urnegrav i fællesgræs uden sten – 1 m² i 10 år (kr.) 630 *) 618 *)<br />
- Urnegrav i fællesgræs med sten – 1 m² i 10 år – vedligehold obligatorisk 1.030 1.010<br />
- Vedligeholdelse af urnegrav i fællesgræs med sten – 1 m² i 10 år (kr.) 898 *) 880 *)<br />
- Askefællesgrav (ukendt fællesgrav) – vedligehold obligatorisk (kr.) 910 890<br />
- Vedligeholdelse af askefællesgrav (kr.) 365 *) 358 *)<br />
Graves gravning:<br />
- Alle kistegrave med eller uden græs (kr.) 2.214 2.170<br />
- Alle kistegrave med eller uden græs + grønt i graven (kr.) 2.841 2.785<br />
- Alle urnegrave med eller uden græs (kr.) 546 535<br />
- Askefællesgrav (kr.) 425 417<br />
- Nedgravning af dødfødte (kr.) 546 535<br />
- Opgravning af urner (kr.) 546 535<br />
Gravetakssten for børn er 70 % af gravetaksten for voksne<br />
Kolumbariet:<br />
- Urnepladser - enkelte i 10 år (kr.) fra 1.255 fra 1.230<br />
til 1.515 til 1.485<br />
Diverse<br />
- Istandsættelse af gravsted efter urnenedsættelse (kr.) 147 *) 144 *)<br />
- Jernurner (kr.) 130 *) 128 *)<br />
- T-1 urner (kr.) 157 *) 154 *)<br />
- Forsendelse af jernurner (kr.) 200 *) 196 *)<br />
- Forsendelse af andre urner (kr.) 216 *) 211 *)<br />
- Plader til urnemur - enkelte (kr.) 337 *) 330 *)<br />
- Plader til urnemur - dobbelte (kr.) 403 *) 395 *)<br />
- Udenbys takst pr. fredningsår 102 101<br />
Bemærkninger:<br />
For begravelse eller bisættelse af kister på helligdage betales de faktiske<br />
omkostninger.<br />
Vedligeholdelse af gravsteder og kolumbariepladser betales i henhold til<br />
vedtægten efter regning for medgået tid, planter, sten samt gravstedets størrelse.<br />
Det samme gælder inskriptionspriser og opgravning af kister og asker i<br />
forbindelse<br />
med flytning.<br />
Ligbrænding (momsfritaget)<br />
Hjemmel: Overenskomst mellem Københavns Kommune og<br />
446
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Dansk Ligbrændingsforening<br />
Beslutningstidspunkt: 1. oktober 2001, 1. april 2002 og 1. oktober 2002<br />
Beløbsniveau: Pristalsreguleres pr. 1. oktober og 1. april.<br />
Taksterne for 2002 er gældende fra 1. oktober<br />
2001 til 31. marts 2002.<br />
- Brænding, voksne (kr.) 867<br />
- Brænding, børn under 15 år (kr.) 433<br />
- Brænding når kapel benyttes med udsmykning, voksne (kr.) 809<br />
- Brænding når kapel benyttes med udsmykning, børn (kr.) 473<br />
- Tillæg for brænding af personer bosat uden for kommunen (kr.) 150<br />
Takster efter ibrugtagning af det nye krematorium.<br />
- Brænding, voksne (kr.) 1.500<br />
- Brænding, børn under 15 år (kr.) 750<br />
- Tillæg for brænding af personer bosat uden for kommunen (kr.) 500<br />
Indtægt (mill. kr.) 22,9<br />
Det nye krematorium på Bispebjerg Kirkegård forventes færdigt omkring 1. oktober<br />
2002, og der er i indstillingen, vedtaget af Borgerrepræsentationen, anbefalet en kremationstakst<br />
på 1.500 kr.<br />
447
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Parkering København<br />
Parkeringsafgifter<br />
Hjemmel: Færdselsloven<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Fastsat i loven/besluttet af<br />
Borgerrepræsentationen. Strafafgifter for ulovlig<br />
parkering pristalsreguleres pr. 1. januar 2002<br />
Strafafgift for ulovlig parkering (momsfritaget) (kr.) 490<br />
P-billet, Rød zone (kr./time) 20 20<br />
- Grøn zone (kr./time) 12 12<br />
- Blå zone (kr./time) 7 7<br />
Parkeringslicens, beboer (kr./år) 275 275<br />
Parkeringslicens, erhverv (kr./år) 1.475 1.475<br />
Parkeringslicens, erhverv<br />
(ud over 2 biler) Brokvarter (kr./år) 400 400<br />
Dagbillet Brokvarter (kr./dg.) 50 50<br />
2-timers billet Brokvarter (kr./2 timer) 20 20<br />
P-månedskort, Rød zone (kr./md.) 2.430 2.430<br />
- Grøn zone (kr./md.) 1.500 1.500<br />
- Blå zone (kr./md.) 690 690<br />
P-ugekort, Rød zone (kr./uge) 610 610<br />
- Grøn zone (kr./uge) 380 380<br />
- Blå zone (kr./uge) 182 182<br />
Dagtakst i tillæg til måneds- eller ugekort,<br />
- Rød zone (kr./dag) 81 81<br />
- Grøn zone (kr./dag) 50 50<br />
- Blå zone (kr./dag) 23 23<br />
Indtægt (mill. kr.) 194,0 177,1<br />
Københavns Brandvæsen<br />
ABA-alarmtilslutning<br />
Hjemmel: Borgerrepræsentationen<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Pristalsreguleres efter nettopristallet for januar.<br />
Taksten kan først fastsættes endelig i januar 2000.<br />
Årlig pris pr. tilslutning (kr.) ca. 4.280 4.185<br />
Indtægt (mill. kr.) 2,6 3,1<br />
448
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Bemærkninger:<br />
Taksten er en afgift for DOA og APL-alarmanlæg for at være tilsluttet alarmeringscentralen.<br />
449
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Miljø- og Forsyningsudvalget<br />
Københavns Energi<br />
Gastakster (ekskl. moms)<br />
Hjemmel: Lov om varmeforsyning og Borgerrepræsentationen.<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen.<br />
Beløbsniveau: Omkostningsbestemt.<br />
Normaltarif: Målerbetaling (kr. pr. år)<br />
Afhængig af målerstørrelsen:<br />
- indtil 5 m 3 /t 240 240<br />
- fra 5 til 15 m 3 /t 390 390<br />
- fra 15 til 25 m 3 /t 675 675<br />
- fra 25 til 50 m 3 /t 863 863<br />
- fra 50 til 100 m 3 /t 1.148 1.148<br />
- over 100 m 3 /t 1.620 1.620<br />
Brændselspris (øre pr. m 3 ) 80,0 60,7<br />
Energipris (øre pr. m 3 ):<br />
- første 500 m 3 /år (øre pr. m 3 ) 358 270<br />
- næste 3.500 m 3 /år (øre pr. m 3 ) 166 166<br />
- næste 8.000 m 3 /år (øre pr. m 3 ) 118 118<br />
Varmetarif: Målerbetaling <strong>som</strong> ved normaltarif<br />
Varmetillæg (kr. pr. år) 410 340<br />
Brændselspris (øre pr. m 3 ) 80,0 60,7<br />
Energipris (øre pr. m 3 ) 107 107<br />
Indtægt (mio. kr.) 121,8 114,6<br />
Energiafgift til staten (øre pr. m 3 ) 37,50 25,76<br />
CO2-afgift til staten (øre pr. m 3 ) 8,33 8,33<br />
(statsafgifterne på gas indgår ikke i KE’s budget)<br />
Momsregistrerede virk<strong>som</strong>heder kan efter nærmere fastlagte regler fra Told & Skat<br />
få hel eller delvis godtgørelse fra Told & Skat for energi- og CO2-afgifterne.<br />
450
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Bemærkninger<br />
Brændselsprisen varierer i takt med prisen på det råstof, der benyttes i produktionen,<br />
hvilket indebærer, at taksterne kan variere over året.<br />
Eltakster (ekskl. moms)<br />
Hjemmel: Lov om elforsyning og<br />
Borgerrepræsentationen.<br />
Beslutningstidspunkt: Senest en måned før ikrafttrædelsen.<br />
Beløbsniveau: Omkostningsbestemt.<br />
451
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Nettarif:<br />
Spændingsniveau 30 kV: Spidslast (øre/kWh) 9,2 8,8<br />
Højlast (øre/kWh) 4,9 4,7<br />
Lavlast (øre/kWh) 1,9 1,8<br />
Gennemsnit (øre/kWh) 4,0 3,8<br />
Spændingsniveau 10 kV: Spidslast (øre/kWh) 15,6 14,3<br />
Højlast (øre/kWh) 9,5 8,7<br />
Lavlast (øre/kWh) 5,0 4,6<br />
Spændingsniveau 0,4 kV: Spidslast (øre/kWh) 25,2 23,1<br />
Højlast (øre/kWh) 19,6 17,9<br />
Lavlast (øre/kWh) 15,7 14,4<br />
Gennemsnit (øre/kWh) 19,0 17,4<br />
Normaltarif: (øre/kWh) 31,1 29,1<br />
Nattarif: (øre/kWh) 15,7 14,4<br />
Kombinationstakst, nattarif (kr. pr. år pr. måler) 528 528<br />
Rabat for kunder på normaltarif med forbrug over 50.000 kWh pr. måler (øre/kWh)4,0 4,0<br />
Indtægt (mio. kr.) 569 530<br />
Varmetakster (ekskl. moms)<br />
Hjemmel: Lov om varmeforsyning og<br />
Borgerrepræsentationen.<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen eller senest en måned før ikrafttrædelsen.<br />
Beløbsniveau: Omkostningsbestemt.<br />
Vand:<br />
Almindelig tarif: Effektbetaling (kr. pr. kW) 112,95 112,95<br />
Energipris (kr. pr. MWh) 181,90 177,61<br />
Brændselspris inkl. afgifter (kr. pr. MWh) 204,00 182,00<br />
Korrektion for afkøling: Bonus/merudgift pr. ºC (kr. pr. MWh) 3,09 2,89<br />
Damp:<br />
Almindelig tarif: Effektbetaling (kr. pr. kW) 112,95 112,95<br />
Energipris: Energipris (faktor 0,7)(kr. pr. m³) 127,33 124,33<br />
452
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Brændselspris inkl. afgifter (faktor 0,7)(kr. pr. m³) 142,80 127,40<br />
Indtægt (mio. kr.) 2.352 2.095<br />
Bemærkninger:<br />
Brændselsprisen og energi- og CO2- og SO2-afgifter af kul, olie og gas varierer i takt<br />
med prisen og afgifterne på det brændsel, der benyttes i produktionen, hvilket indebærer,<br />
at taksterne kan variere over året.<br />
453
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Gebyrer for betalingsrestance<br />
Hjemmel: Love om el- og varmeforsyning og<br />
Borgerrepræsentationen.<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen.<br />
Restancegebyr: Fast del (kr.) 50 50<br />
Variabel del (kr./påbegyndt 100 kr. regningsbeløb) 1,00 1,00<br />
Inkassationsgebyr: Fast del (kr.) 75 75<br />
Variabel del (kr./påbegyndt 100 kr. regningsbeløb) 1,00 1,00<br />
Betalingsordning: Fast del (kr.) 75 75<br />
Variabel del (kr./påbegyndt 100 kr. regningsbeløb) 1,00 1,00<br />
Inkassobesøg: (kr.) 150 150<br />
Fogedforretning: Berammelse af fogedsag (kr.) 180 180<br />
Fogedrettens grundafgift (kr.) 300 300<br />
- tillægsafgift (kr.) 400 400<br />
I alt (kr.) 880 880<br />
Udkørende fogedforretning (kr.) 375 375<br />
Genoplukning: 300 300<br />
Indtægt (mio. kr.) 22,9 22,9<br />
Gebyr for særlige tjenesteydelser<br />
Hjemmel: Love om el- og varmeforsyning og<br />
Borgerrepræsentationen.<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen.<br />
Rekvirering af dublikatregninger 25 25<br />
Ekspresudførelse af tilmelding, retablering m.v. vedrørende gas/el og varmeforbrug<br />
udgør pr. forretning (kr.) 225 225<br />
Justering af måler, hvor fejlvisningen er minimal, udgør pr. måler (kr.) 500 500<br />
Besigtigelse af gasinstallation, hvor gasinstallationen ikke kan godkendes på grund<br />
af fejl eller mangler (kr.) 240 240<br />
454
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Ekspresekspeditionsgebyr vedrørende opsætning, nedtagning m.v. af målere/installationer<br />
m.v. udgør:<br />
1 måler/installation (kr.) 225 225<br />
Følgende målere/installationer (kr.) 150 150<br />
Vagtudrykninger, hvor fejlen ligger i dele af anlægget, der ikke vedligeholdes af<br />
Københavns Energi, udgør pr. udrykning (kr.) 500 500<br />
Prøve af nye elinstallationer eller udvidelse af eksisterende installationer i erhvervsvirk<strong>som</strong>heder:<br />
- Forsyning fra højspændingsnettet (kr.) 1.500 1.500<br />
- Besigtigelse af tidligere påtalte mangler/fejl (kr.) 340 340<br />
Investeringsbidrag<br />
Hjemmel: Lov om elforsyning og Borgerrepræsentationen.<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Ved tilslutning til forsyningsnettet betales de af DEF sidst udmeldte og af<br />
Elprisudvalget godkendte beløb.<br />
- Parcelhuse/fritidshuse 9.300<br />
- Tæt/lav bebyggelse 7.600<br />
- Lejligheder 5.100<br />
- Installationer der oprettes på eksisterende stikledning 3.000 3.000<br />
- Erhverv, grundbeløb 9.300<br />
- Erhverv, (pr. ampere>25) 600<br />
Alle beløb er eksklusiv moms.<br />
Indtægt (mio. Kr.) 20,0 20,0<br />
Hjemmel: Vandforsyningsloven<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Vandforsyningen<br />
Beløbsniveau: Omkostningsdækning på langt sigt<br />
Vand (ekskl. moms):<br />
Vandtakst (kr./m 3 ) 7,40 7,48<br />
Grundvandsbeskyttelsesbidrag (kr./ m 3 ) 0,50 0,50<br />
Indtægt (mio.kr.) 260,7 267,3<br />
Afgift af ledningsført vand til staten (kr./ m 3 ) 5,00 5,00<br />
Fast målertakst<br />
455
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
For hovedmålere opkræves årligt følgende beløb (kr.):<br />
Målerstørrelser (m 3 /t): Qn 2,5 228,75 228,75<br />
Qn 6 457,50 457,50<br />
Qn 10 915,00 915,00<br />
Qn 15 1.372,50 1.372,50<br />
Qn 40 3.431,25 3.431,25<br />
Qn 65 6.862,50 6.862,50<br />
150 mm. og større 13.725,00 13.725,00<br />
For bimålere betales halv målertakst<br />
Sprinklere<br />
Årligt opkræves<br />
Under 100 sprinklere (kr.) 915,00<br />
Fra 100 til 999 sprinklere (kr.) 3.431,25 3.431,25<br />
1000 sprinklere og derover (kr.)6.862,50 6.862,50<br />
Stikledningspriser<br />
50 mm stikindlæg (kr.) 15.596 15.069<br />
80 mm stikindlæg (kr.) 33.246 32.122<br />
Fraskæring (kr.) 7.782 7.519<br />
456
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Bemærkninger:<br />
Stikledningspriserne reguleres således, at Vandforsyningens<br />
udgifter i forbindelse med stikledningsarbejdet dækkes, idet den<br />
faste stikledningspris beregnes ud fra det gennem-snitlige<br />
ressourceforbrug. Prisen reguleres hvert år.<br />
Brandhaneeftersyn<br />
Gebyr for brandhaneeftersyn reguleres efter samme princip <strong>som</strong><br />
stikledningsarbejder<br />
og udgør (kr.) 265 256<br />
Opkrævningsgebyr<br />
Der opkræves gebyr af særskilt forbrug efter anmodning (kr./måler/kvartal) 55 53<br />
Kloakforsyningen<br />
Vandafledning (ekskl. moms)<br />
Hjemmel: Betalingsvedtægt for kloakforsyningen<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Omkostningsbestemt<br />
Vandafledningsbidrag (kr./ m 3 ) 10,50 9,75<br />
Indtægt (mio.kr.) 342,3 320,8<br />
Spildevandsafgift til staten (kr./ m 3 ) 0,40 0,45<br />
Tilslutningsbidrag (kr./boligenhed) 33.000 31.890<br />
Særbidrag for slamtørstof (kr./kg) 2,45 4,33<br />
Særbidrag for kvælstof (kr./kg) 13,24 19,35<br />
Særbidrag for fosfor (kr./kg) 20,84 32,63<br />
Den samlede vandpris til forbrugerne:<br />
En m 3 (1.000 liter) koldt vand koster i alt<br />
Vandtakst (kr./m 3 ) 7,40 7,48<br />
Grundvandsbeskyttelsesbidrag (kr./m 3 ) 0,50 0,50<br />
Afgift af ledningsført vand til staten (kr./m 3 ) 5,00 5,00<br />
Vandafledningsbidrag (kr./m³) 10,50 9,75<br />
Spildevandsafgift til staten (kr./m³) 0,40 0,45<br />
I alt ekskl. moms 23,80 23,18<br />
moms 25 % 5,95 5,80<br />
Den samlede vandpris til forbrugerne udgør (kr./m 3 ) inkl. moms 29,75 28,98<br />
457
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
Miljøkontrollen<br />
Rottebekæmpelse<br />
Hjemmel: Bekendtgørelse om bekæmpelse af<br />
rotter m.v. nr. 562 af 30 juni 1997.<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Betalingen skal dække omkostningerne<br />
på lang sigt<br />
og beregnes ud fra ejendomsværdierne.<br />
Indtægt (mio. kr.) 8,2<br />
Affaldsgebyr<br />
Hjemmel: Lovbekendtgørelse om miljøbeskyttelse nr. 698 af<br />
22. september 1998, § 48.<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Betalingen skal dække omkostningerne ved<br />
administration og planlægning af<br />
affaldsordninger, faste udgifter ved<br />
genbrugspladser m.v. Betalingen fastsættes ud<br />
fra ejendommens størrelse fordelt på<br />
henholdsvis boliger og erhverv, idet 44,5 % af<br />
det samlede affaldsgebyr pålignes<br />
boligarealerne i kommunen og 55,5 % øvrige<br />
etagearealer i kommunen.<br />
Indtægt (mio. kr.) 23,1<br />
Indfangning af katte<br />
Hjemmel: Borgerrepræsentationen<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Rekvirenten betaler ca. 40 pct. af medgåede udgifter.<br />
Indtægt (mio. kr.) 0,16<br />
Bidrag til forbrændingsanlæg<br />
Hjemmel: Lovbekendtgørelse om miljøbeskyttelse nr. 698 af<br />
22. september 1998, § 48.<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Betalingen dækker Københavns Kommunes bidrag til<br />
458
TAKSTER 2002<br />
2001<br />
driften af I/S Amagerforbrænding og I/S Vestforbrænding. Bidragene opkræves over<br />
ejendomsskattebilletten og beregnes ud fra grundværdierne.<br />
Indtægt (mio. kr.) 43,3 47,1<br />
Kalvebod Miljøcenter<br />
Modtagelse af forurenet jord<br />
Hjemmel: Borgerrepræsentationen<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Betalingen skal dække forretning og<br />
tilbagebetaling af investeringer i selve<br />
depotanlæggene, samt drift<strong>som</strong>kostninger og<br />
administration.<br />
For klasse 2 depot 120.- kr. pr. ton<br />
For klasse 3 depot 150,- kr. pr. ton<br />
For klasse 4 depot 500,- kr. pr. ton<br />
Indtægt (mio. kr.) 18,0 16,0<br />
459
DOA-oprettelsesafgift<br />
Hjemmel: Borgerrepræsentationen<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Pristalsreguleres efter nettopristallet for januar.<br />
Taksten kan først fastsættes endelig i januar 2000.<br />
Pris pr. oprettelse (kr.) ca. 8.560 8.370<br />
Indtægt (mill. kr.) 0,6 0,4<br />
Refusion af udgifter ved “blinde alarmer”<br />
Hjemmel: Besluttet af brandvæsenet<br />
Beslutningstidspunkt: Budgetvedtagelsen<br />
Beløbsniveau: Grundtaksten er beregnet ud fra de faktiske omkostninger<br />
for en gennemsnitsudrykning. Pristalsreguleres.<br />
Pris pr. “blind alarm” (kr.) 3.500 3.500<br />
Indtægt (mill. kr.) 3,1 1,8
Change language