H/s* Harriet ex GI ommen. H B J R. / Sf C ... - Handels
H/s* Harriet ex GI ommen. H B J R. / Sf C ... - Handels H/s* Harriet ex GI ommen. H B J R. / Sf C ... - Handels
HANDELS IS H. C. Ørsted. (Kabelskib). N J B K, Illustreret Tidende 11« August 1872: De Telegraftraade, som bringer Budskab i de forskelligste Tungemaal fra China til Japan og Sibirien, ere fra deres tidligste Barndom optraadte som Stormænd, ja næsten som fyrstelige Personer blandt det efterhaanden ikke ringe Selskab af undersøiske Kabler, der nu knytte de forskjellige Lande til hverandre. Allerede i Underhandlingerne om Chinakablets Udlæggelse gjorde dette sig gældende, idet saavel fremmede som indenlandske G-esandter, for ikke at tale om Kejsere og Prinser j, lagde deres Ord med i Vægtskaalen. Senere, da Tougene skulde overføres til deres fjerne fremtidige Hjemstavn, blev endog en af vore Orlogsmænd stillet til deres Raadighed, under Split-} flaget foregik deres Udlægning, Orlogsmatroser rendte "Tampen i Land" og danske Officerer modtoge Skaalen for Foretagendets fremtidige Held. Det er saaledes aldeles naturligt, at Kablerne nu, som andre Stormænd, have anskaffet sig en Livlæge, og denne Livlæge er Reparationsdamperen n H. C. Ørsted", der i disse Dage over England begiver sig paa Vejen til \ sit høje Herskab. j Dette Skib, der som saa mange andre gode og smuk4 ke Fartøjer er udgaaet fra de Herrer Burmeister og i Wains "Værksteder paa Christianshavn, er 130 Pod i langt og 28 Fod bredt. Naar vi ville sammenligne det medet af de mere bekendte Fartøjer hertillands f. Eks. med Dampskibet "Kjøbenhavn 11 , der tilhører Det Forenede Dampskibs Selskab ville vi straks bemærke, at M H« C^ Ørsted" er noget kortere9 men ogsaa en Del bredere end dette sidste^ og at Forskibet hæver sig en Del mere. Det vil med andre Ord sige, at medens "Kjøbenhavn" er hygget nærmest til Passagerfart i vore hjemlige og forholdsvis rolige Farvande, hvor det især gælder om at komme hurtigt frem, er "H. C. Ørsted" beregnet paa de store "Verdenshave og paa strengt Arbejde i al Slags Vejr. Men uagtet den saaledes har en alvorlig, næsten besværlig Gerning at udføre, er den næsten pyntelig at se til, naar man kommer ombord i den. Under Dækket agter er der en smagfuldt indrettet Chefskahyt, hvis Vægge er prydede med kostbare indlagte Træsorter og forgyldte Forsiringer og som er udstyret med næsten elegante Møbler. Til Salonen støder Kaptajnens hyggelige Sovelukaf paa den ene Side og ét passagerkammer paa den anden Side. Foran Kahytten er et Lastrum med en rund Jernbeholder til Henstuvning af Telegraftraad. Derefter kommer Maskinen, som har en nominel Hestekraft af 120 HK. og som ifølge Høj- og Lavtryksprincippet har to Højtryksog to Lavtrykscylindre, hvilke henholdsvis have en Diameter af 22 og 44 Tommer. Foran Maskinen findes det største Lastrum, der for Størstedelen optages af en meget stor Telegraftraadsbeholder, men som tillige indbefatter et Rum, indrettet til at fyldes med Vand, naar Skibet sejler uden Ladning. Herefter følger den tredie og sidste Telegraftraadsbeholder og ovenover denne findes paa Mellemdækket en rummelig og meget net udstyret Messe med tilstødende Kamre til Styrmænd, Maskinmestre o. a« I Folkerummet, som ligger forrest, er der Plads
HANDnLS- CG SSTARTSMUSEET ss H. C. Ørsted. (Kabeldamper). N J B K, Illustreret Tidende ll/8 1872. (2): til 10 Matroser og 6 Fyrbødere. Paa Dækket agter er der anbragt to svære Bjælker, der række uden for Skibssiden og er bestemte til at tjene som Kran ved Optagelse af svære Genstande fra Havbunden. Den midterste Del af Skibet er overbygget med et saakaldt Orkandæk, hvori Maskinlugen, som derved hæves betydeligt over Vandet udmunder og hvorpaa der er anbragt 4 stærke Baade, som rimeligvis vil faa j en Del at udrette under Skibets Virksomhed. Paa Dæk-j ket under Orkandækket, altsaa ved Siden af Maskinen,; er der anbragt Kamre til Overstyrmanden og første i Maskinmester og desuden et Rum, det saakaldte "Al- • sting room", hvori Telegraftraadene prøves undet I Udlægning og Indhivning. Endelig findes der ovenpaa i Orkandækket et lyst og luftigt Bestiklukaf, der ud- j mærket egner sig til Opholdssted for Føreren i var- ; me Klimaer* og foran hvilket der er en overdækket \ Plads til Rat og Rorgænger. Det rummelige Dæk foran i og agten for Overbygningen vil senere for en Del • blive optaget af Udlægnings- og Indhivningsappara- j terne« Dette er i Korthed, hvad der mest falder i Øjnene ved et Besøg i "H. C. Ørsted", men ser man lidt nøjere til, vil man bemærke, at Skibet raader over meget stærke Maskinpumper, og at to svære Rørledninger agtenfor Stormasten kunne sættes i Forbindelse med de to store Centrifugalpumper, som kunne oppumpe 12.000 Tønder Vand i Timem, altsaa 200 Tønder Vand i Minuttet, og man vil endvidere i et Lastrum forude opdage en hel Mængde Kautschukslanger, som ere en Snes Tommer i Diameter« Disse Pumper, Rørledninger og Slanger skulle udgøre Livlægens Reserveapotek, ved hjælp af hvilke han i ledige Timer kan skaffe sig nogen Praksis. Man maa jo nemlig - baade for den corresponderende Verdens og Aktionærernes Skyld - gaa ud fra, at Kablernes Sundhedstilstand vil være saa god, at de kun sjældent behøver at ty til Reparationsskibet, og under denne , Forudsætning har man søgt at sikre dette jævnlig j Beskæftigelse og en deraf flydende Indtægt, ved j tillige at indrette det til Bjergningsdamper. Da de i hyppige Orkaner i Chinasøen ofte medfører Søskade, er der al Udsigt til, at det i denne Egenskab vil ; faa fuldt op at gøre, og man kan ikke andet end ! ønske, at dets Stilling som Livlæge ikke for meget i vil lægge Baand paa dets Virksomhed i denne Retning; Inden "H. C. Ørsted" gjorde sine sidste Porbered-jelser til Afrejsen, foretog det i Overværelse af et - talrigt Selskab en Prøvefart i Sundet og havde i bedste Overensstemmelse med sit Navn udset Sund- ; traaden til Maal for sin Udflugt. Med Uhret i Haan-: den iagttog man paa nærmeste Minut Tiden, der med- '. gik for at naa derhid og tilbage til Reden, og det | viste sig til stor Glæde for alle dem, der med Spæn-p ding imødesaa Udfaldet, at Skibet trods sin for- | holdsvis store Bredde løb 11 Mils Fart. Denne raske j Fart i Forbindelse med Maskinens rolige og sikre ; Gang var det første Skridt paa en Vej, der fører et! af Danmarks smukkeste Navne til fjerne, fremmede !
- Page 1 and 2: KAN DELS- OG SØFARTSMUSEET FÅ KRO
- Page 3 and 4: i* / M ^•^ ^y *\r*7 • tø A^n *
- Page 5 and 6: HANDELS- OG SØFARTSMUSEET FÅ ;
- Page 7 and 8: HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONB
- Page 9 and 10: (tf O w H •H .4g? th i- .~j UJ Q
- Page 11 and 12: HANDELS- OG SØFARTSMUSEE- PA KRONE
- Page 13 and 14: to &• „I UJ Q ttS , " t - ti ",
- Page 15 and 16: to CO CM H \ H CM \ ^ ! •=4* ON 1
- Page 17 and 18: HANDELS- OG SØFARTSMUSEE1 PA KR0X3
- Page 19 and 20: HANDELS- CQ SØFARTSMUSEET PA KRCN3
- Page 21 and 22: (!) O t6 1 m o 2°. < X (.•.i" (X
- Page 23 and 24: A. p. m & 11 E R. grap'A' addr,: Ms
- Page 25 and 26: *.i I " .1 M Æ LU O (O
- Page 27 and 28: A- / ---i • / ... \.A%Ai- i A&~J-
- Page 29 and 30: *•=; CO 1 — 1
- Page 31 and 32: HANDELS- CG SØFARTSMUSEET PA AROrO
- Page 33 and 34: HANDELS- CG SØFARTSMUSEER ss Havet
- Page 35 and 36: HANDELS- 03 StfrARTSMUSEEl PÅ KACA
- Page 37 and 38: ss H. C. Andersen. N L W F. HANDELS
- Page 39 and 40: HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET PÅ KRGN
- Page 41 and 42: o c P &^J i'. • ,\ l-l • * - 1
- Page 43 and 44: HANDELS- 03 SØ;.T PA )RG ss H. C.
- Page 45 and 46: ss H« C. Christensen. N B S G. Bil
- Page 47: HANDELS- 0~;.RT3MUSEE1 ss H« C«
- Page 51 and 52: 0) O) H X (!) V o A w "- _J LLJ Q Z
- Page 53 and 54: HANDbLS- C3 SØFARTSMUSEET H/s. Heb
- Page 55 and 56: HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KACN
- Page 57 and 58: HANDELS- C3 S^A-TS^USEET j III - 2.
- Page 59 and 60: H/s. Hebe. HANDELS- Berlingske Tide
- Page 61 and 62: H/s. Hebe. HANDELS- 03 SGAAFTS^USEE
- Page 63 and 64: H/s. Hebe. Berlingske Tidende Torsd
- Page 65 and 66: HANDELS- 03 S0F-.^-S|\,;US==T • X
- Page 67 and 68: & i w t to „J UJ o s: < ;c ft I O
- Page 69 and 70: KANDELS- 03 SØFARTSMUSE! PA AAOMii
- Page 71 and 72: HA^OELS- 03 SØFARTSMUSEET ss Hebe.
- Page 73 and 74: HANDELS- OS SØFARTSMUSEET PÅ KP.C
- Page 75 and 76: HANDELS- 03 SøFARTSMUSEEi ?A i^ri'
- Page 77 and 78: 4* •y MM » i J: £ A i; ^> i i A
- Page 79 and 80: £ i t » i | | i , , i i • i y \
- Page 82 and 83: ss Hector. IT B P L. HANDELS- C3 S
- Page 84 and 85: te «: < o u. 01 « o (0 $ C'J ~" ,
- Page 86 and 87: ~*A ^ VV S- ^ ^ "s? N ^AA ^ XT M r>
- Page 88 and 89: HANDELS- OG SØFARTSMUSEET; ss Hedd
- Page 90 and 91: ss Hedda Lau ex Hedda ex Harriet. N
- Page 92 and 93: HANDELS- C 3 SØFARTSMUSEET: ss Hed
- Page 94 and 95: HANDELS- OG SØFAPTSMUSEEi ss Heimd
- Page 96 and 97: HANDELS- CO SØFARTSMUSEET. PÅ ARG
HANDnLS- CG SSTARTSMUSEET<br />
ss H. C. Ørsted. (Kabeldamper). N J B K,<br />
Illustreret Tidende ll/8 1872. (2):<br />
til 10 Matroser og 6 Fyrbødere. Paa Dækket agter er<br />
der anbragt to svære Bjælker, der række uden for<br />
Skibssiden og er bestemte til at tjene som Kran ved<br />
Optagelse af svære Genstande fra Havbunden. Den<br />
midterste Del af Skibet er overbygget med et saakaldt<br />
Orkandæk, hvori Maskinlugen, som derved hæves<br />
betydeligt over Vandet udmunder og hvorpaa der<br />
er anbragt 4 stærke Baade, som rimeligvis vil faa j<br />
en Del at udrette under Skibets Virksomhed. Paa Dæk-j<br />
ket under Orkandækket, altsaa ved Siden af Maskinen,;<br />
er der anbragt Kamre til Overstyrmanden og første i<br />
Maskinmester og desuden et Rum, det saakaldte "Al- •<br />
sting room", hvori Telegraftraadene prøves undet I<br />
Udlægning og Indhivning. Endelig findes der ovenpaa i<br />
Orkandækket et lyst og luftigt Bestiklukaf, der ud- j<br />
mærket egner sig til Opholdssted for Føreren i var- ;<br />
me Klimaer* og foran hvilket der er en overdækket \<br />
Plads til Rat og Rorgænger. Det rummelige Dæk foran i<br />
og agten for Overbygningen vil senere for en Del •<br />
blive optaget af Udlægnings- og Indhivningsappara- j<br />
terne«<br />
Dette er i Korthed, hvad der mest falder i Øjnene<br />
ved et Besøg i "H. C. Ørsted", men ser man lidt<br />
nøjere til, vil man bemærke, at Skibet raader over<br />
meget stærke Maskinpumper, og at to svære Rørledninger<br />
agtenfor Stormasten kunne sættes i Forbindelse<br />
med de to store Centrifugalpumper, som kunne<br />
oppumpe 12.000 Tønder Vand i Timem, altsaa 200 Tønder<br />
Vand i Minuttet, og man vil endvidere i et Lastrum<br />
forude opdage en hel Mængde Kautschukslanger,<br />
som ere en Snes Tommer i Diameter« Disse Pumper,<br />
Rørledninger og Slanger skulle udgøre Livlægens Reserveapotek,<br />
ved hjælp af hvilke han i ledige Timer<br />
kan skaffe sig nogen Praksis. Man maa jo nemlig -<br />
baade for den corresponderende Verdens og Aktionærernes<br />
Skyld - gaa ud fra, at Kablernes Sundhedstilstand<br />
vil være saa god, at de kun sjældent behøver<br />
at ty til Reparationsskibet, og under denne ,<br />
Forudsætning har man søgt at sikre dette jævnlig j<br />
Beskæftigelse og en deraf flydende Indtægt, ved j<br />
tillige at indrette det til Bjergningsdamper. Da de i<br />
hyppige Orkaner i Chinasøen ofte medfører Søskade,<br />
er der al Udsigt til, at det i denne Egenskab vil ;<br />
faa fuldt op at gøre, og man kan ikke andet end !<br />
ønske, at dets Stilling som Livlæge ikke for meget i<br />
vil lægge Baand paa dets Virksomhed i denne Retning;<br />
Inden "H. C. Ørsted" gjorde sine sidste Porbered-jelser<br />
til Afrejsen, foretog det i Overværelse af et -<br />
talrigt Selskab en Prøvefart i Sundet og havde i<br />
bedste Overensstemmelse med sit Navn udset Sund- ;<br />
traaden til Maal for sin Udflugt. Med Uhret i Haan-:<br />
den iagttog man paa nærmeste Minut Tiden, der med- '.<br />
gik for at naa derhid og tilbage til Reden, og det |<br />
viste sig til stor Glæde for alle dem, der med Spæn-p<br />
ding imødesaa Udfaldet, at Skibet trods sin for- |<br />
holdsvis store Bredde løb 11 Mils Fart. Denne raske j<br />
Fart i Forbindelse med Maskinens rolige og sikre ;<br />
Gang var det første Skridt paa en Vej, der fører et!<br />
af Danmarks smukkeste Navne til fjerne, fremmede !