Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Udvælgelse af tyrefædre påvirker<br />
baseændring for frugtbarhed<br />
Af Anders Fogh, Gert Pedersen Aamand og Ulrik Sander Nielsen, Videncenter for Landbrug, Kvæg<br />
I november 2010 blev basedefinitionen<br />
ændret for hunlig frugtbarhed,<br />
kælvning, fødsel og øvrige<br />
sygdomme. For frugtbarhed<br />
forårsagede baseændringen, at<br />
niveauet af frugtbarhedsindekset<br />
faldt med 5 enheder for <strong>Holstein</strong>,<br />
var uændret for de røde racer og<br />
steg for Jersey. Årsagen til forskellene<br />
mellem racer skyldes<br />
forskelle i udvælgelse af tyrefædre<br />
og brugstyre.<br />
Forklaring til figurer<br />
I figur 1-3 er vist udviklingen i frugtbarhedsindeks<br />
for køer og afprøvede<br />
insemineringstyre. Niveauet er angivet<br />
afhængig af køernes fødselsår.<br />
Den røde kurve angiver det avlsmæssige<br />
niveau for alle køer i forhold<br />
til deres fødselsår. Den røde<br />
kurve viser således det samlede niveau<br />
af døtre efter både ungtyre,<br />
brugstyre, importtyre og foldtyre.<br />
Den blå kurve angiver ungtyrenes<br />
avlsmæssige niveau for frugtbarhed.<br />
Den blå kurve viser således niveauet<br />
af ungtyredøtrene, hvis ungtyren<br />
var brugt ligeligt. Den blå linje viser<br />
også niveauet af tyrefædrene. For at<br />
niveauet af ungtyrene er angivet på<br />
det tidspunkt, hvor døtrene indgår i<br />
den røde kurve, er der lagt 4 år til<br />
ungtyrenes fødselsår. Ungtyrene er<br />
ca. 3-4 år, når deres døtre fødes.<br />
I figurerne er også angivet en grøn<br />
oval. Den grønne cirkel angiver både<br />
den nuværende kobase (hele den<br />
røde linje i ovalen) og den tidligere<br />
tyrebase (to første år af den blå linje<br />
i oval).<br />
For <strong>Holstein</strong> er den røde linje på<br />
et væsentligt højere niveau end<br />
den blå linje (se figur 1). Det betyder,<br />
at alle køerne har et væsentligt<br />
højere niveau for frugtbarhed end<br />
ungtyrene. Det avlsmæssige niveau<br />
af alle dyr sættes i forhold til<br />
basen og samtidig skal baseniveauet<br />
altid være 100. Derfor falder indekserne<br />
for frugtbarhed, når der<br />
skiftes fra en tyrebase til en kobase.<br />
Forskellen i det avlsmæssige niveau<br />
for køer og tyre skyldes, at<br />
ungtyrene/tyrefædrene har et væ -<br />
sentlig andet avlsmæssigt niveau<br />
for frugtbarhed end fædrene til<br />
køerne. Køerne er både afkom efter<br />
ung- og brugstyre, og for Hol -<br />
stein har de udvalgte brugstyre et<br />
højere avlsmæssigt niveau end<br />
ungtyrene/tyrefædrene. Ungtyre-<br />
ne i den tidligere tyrebase har et<br />
gennemsnitligt frugtbarhedsindeks<br />
på 95,2, mens de mest anvendte<br />
brugstyre i perioden har et<br />
gennemsnitligt frugtbarhedsindeks<br />
på 104,8. De brugstyre, der er<br />
mest anvendt til køer, som er født i<br />
baseperioden, er tyre som V Exces,<br />
VAR Elvis, V Elo, F Engard, VAR<br />
Calano og V Groovy. Den negative<br />
avlsmæssige udvikling og brugstyreudvælgelsen<br />
gør, at brugstyrene<br />
har et væsentligt højere niveau<br />
end ungtyrene, og det er årsagen<br />
til, at køernes avlsmæssige niveau<br />
kun i mindre grad forringes end<br />
tilfældet er for tyrene.<br />
Forskellen indikerer, at tyrefædrene<br />
ikke er udvalgt efter NTM,<br />
men i højere grad ud fra eksempelvis<br />
ydelse og eksteriør. Det bety-<br />
Figur 1. Udvikling i frugtbarhed fra 1999-2009 for køer og afprøvede insemineringstyre<br />
for Nordisk <strong>Holstein</strong><br />
52 · <strong>Dansk</strong> <strong>Holstein</strong> Nr. 4-2010