hold til det danske uddannelsessystem er det spørgsmålet, om der er brug for flere penge, eller om der er brug for en anden struktur? Jeg vil nok mene, at det er det sidste, man skal tage op til overvejelse. en uniK og speciAliseret viden? At være unik, at skille dig ud fra mængden, og i det hele taget at have en specialiseret viden, som andre ikke har, er guld værd i en tid, hvor de studerende er tættere proppet i forelæsningslokalerne, end danske slagtesvin er i staldene. Behovet for at kunne noget unikt og være specialist på et område er i dag dét, der giver adgangsbilletten til drømmejobbet. Det er ikke nok blot at pynte sig med en kandidatgrad på CV´et – man skal være fagligt dygtigere og være i besiddelse af nogle unikke kompetencer, som de hundredevis af andre med samme uddannelse ikke har. <strong>Universitet</strong>erne forsøger at give os studerende en bred viden, som skal kunne omsættes til mange forskellige funktioner på arbejdsmarkedet. Nogle uddannelser er selvfølgelig bredere end andre. Men er spørgsmålet ikke, om vi som studerende i visse tilfælde tilegner os en viden, som reelt set er intetsigende, og som ikke er designet til en bestemt funktion på arbejdsmarkedet? Det er klart, at man ikke kan inkludere alle uddannelser under denne hypotese. en medicinstuderende bliver helt specifikt uddannet til at være læge, en jurastuderende bliver uddannet til at være jurist. De har begge en faglighed, som er relateret til et bestemt job. Men hvilket job skal en studerende i sociologi med sidefag i historie egentlig varetage efter endt uddannelse? Vi tog derfor en snak med Clement Kjersgaard om grænsen mellem specialviden og ”bred viden”. De danske universiteter forsøger igennem deres læring at udstyre de studerende med en meget bred viden og en omstillingsparathed, så vi som studerende kan omsætte vores uddannelse til mange forskellige funktioner og jobtyper på arbejdsmarkedet. Det gør samtidig, at vores viden ikke bliver så konkret. Hvad er din holdning til det? – Det er helt sikkert et problem. Jeg mener, at det danske uddannelsessystem generelt er for overfladisk, og at man har kastet vrag på nogle traditionelle krav til saglighed, faglighed og selvdisciplin, og det betaler man prisen for. Det er nemlig fuldstændigt korrekt, at danske studerende i det store billede er generalister – og måske er generalister et for generøst ord at bruge, fordi danske 6 AGeNDA studerende ikke ved for lidt om for meget, men for lidt om for lidt. Det er samtidig ikke kun et spørgsmål om at sige, at det er bedre andre steder i verden, da man sagtens kan finde udenlandske universiteter, hvor vi i Danmark klarer os bedre. Men det er simpelthen et spørgsmål om, hvorvidt vores uddannelsessystem er godt nok? Får vi nok ud af de ressourcer og de år, der bliver brugt på det? Det mener jeg ikke, og jeg synes faktisk, at man gør de studerende en bjørnetjeneste ved at opløse den traditionelle, faglige struktur, som man bl.a. er ved at gøre på Aarhus <strong>Universitet</strong>. Mener du så, at man bør starte specialiseringen tidligere, end det er tilfældet i dag, hvor man ofte først begynder at specialisere sig på 9. eller 10. semester? – Det er svært at svare på. Det er jo klart, at nogle uddannelser er mere generalitiske end andre. Nu kender jeg jo mest til samfundsfag, som i udbredt grad er et generalist-fag. Hvis du slækker ret meget på fagligheden i et fag som samfundsfag, så er der ikke meget tilbage. Så jeg ved ikke, om man skal tvinge de studerende til at specialisere sig tidligere, men man skal i hvert fald være opmærksom fagligheden i de generalistiske fag, hvis man skal sikre en reel viden, som ikke blot er overfladisk. Meget af den ”brede viden” skabes vel igennem den tværfaglighed, som er den tiltagende tendens i uni ver si tet<strong>su</strong>ddannelserne? – Ja, det vil jeg give dig ret i. I dag skal alle være tværfaglige i deres uddannelse, bare fordi det er tidssvarende. Det er især udbredt inden for samfundsvidenskab og humaniora, og jeg mener, det er et udtryk for, at man er usikre på disse fagområders faglighed. Hvis du nu skal nævne tre egenskaber, man skal have for at skabe sig en akademisk karriere på topniveau? – Tålmodighed, dristighed og selvkritik. uddAnnelse med et internAtionAlt perspeKtiv Flere og flere studerende vælger at tage et semester eller måske hele kandidaten i udlandet. Det er især studerende på lange videregående uddannelser, som vælger at skifte et semester på et dansk universitet ud et udenlandsk universitet. Og det er særligt de engelsksprogede lande, USA, Australien og Storbritannien, som trækker i de studerende. en tendens, som Clement Kjersgaard finder yderst positiv, hvilket han udtrykker meget klart, da vi spørger til hans holdning til uden- landsophold: ”Jo før, desto bedre, og jo tidligere, desto bedre”. Eftersom du har erfaringer med uddannelse i udlandet, kan du så udpege nogle egenskaber, man kan tilegne sig ved at studerede i udlandet frem for i Danmark? – I og med Danmark er et så lille land, hvor vi faktisk ligner hinanden ret meget, så er det en stor værdi at opleve en anden kultur igennem sin uddannelse. Man oplever, at man kan fungere med andre mennesker, som ikke taler dansk, som ikke har den samme kulturelle baggrund, og som ikke har den samme referenceramme. Helt grundlæggende erfarer man to ting. 1: Andre mennesker er ikke som dig. 2: De bliver aldrig som dig. Når der kommer udlændinge til Danmark, går vi rundt med et billede af, at de måske ikke er som os nu, men det bliver de nok om 10 år. Sådan er det ikke altid. Det er ikke alle, der efterstræber at blive som danskere eller vesterlændinge, og dét er virkelig noget, man opdager, når man
efinder sig i et internationalt uddannelsesmiljø. Den erfaring kan man ikke få ved at læse i en bog. Det er show it, don’t tell it, som amerikanerne vil udtrykke det. Du holder fast i, at man gerne skal af sted til udlandet så tidligt som muligt. Hvorfor er det så vigtigt at få international erfaring så tidligt i uddannelsen? – Jeg har den holdning, at jo mere international erfaring, man får igennem sit uddannelsesforløb, desto bedre, og jo tidligere, desto bedre. Det mener jeg, fordi det helt sikkert er noget andet, når man tager to år i udlandet som helt ung, end hvis man som 25-årig tager et udlandsophold på tre måneder. Når man er helt ung, som jeg selv var, da jeg tog på United World College, så har man som sådan ikke dannet alle sine værdier og normer endnu, og derfor er man mere påvirkelig og åben over for et andet miljø, hvor alle er forskellige, og man er derfor ikke en del af en majoritet, som man er på et dansk universitet. Koncerter: Klub Husfred Jazz i Dagligstuen Jazz jam MusikLyrikCafé/Åben Scene Husets Café: Vegetarbuffet Søndagsbrunch med koncert Cappuccino, caffe latte, iskaffe Frokost + alle slags kaffe ‘to go’ Åbne værksteder: Glas, keramik, tekstil, fi lt, croquis Print/kopi, storformatprint, T-shirttryk, indbinding, scanning PechaKucha Nights Og meget mere ... www.huset.dk
Change language