Ny iværksætter-su clement KjersgAArd - Agenda - Aalborg Universitet

hold til det danske uddannelsessystem er det spørgsmålet,
om der er brug for flere penge, eller om der er brug
for en anden struktur? Jeg vil nok mene, at det er det
sidste, man skal tage op til overvejelse.
en uniK og speciAliseret viden?
At være unik, at skille dig ud fra mængden, og i det hele
taget at have en specialiseret viden, som andre ikke har,
er guld værd i en tid, hvor de studerende er tættere proppet
i forelæsningslokalerne, end danske slagtesvin er i
staldene. Behovet for at kunne noget unikt og være specialist
på et område er i dag dét, der giver adgangsbilletten
til drømmejobbet. Det er ikke nok blot at pynte sig
med en kandidatgrad på CV´et – man skal være fagligt
dygtigere og være i besiddelse af nogle unikke kompetencer,
som de hundredevis af andre med samme uddannelse
ikke har.
Universiteterne forsøger at give os studerende en
bred viden, som skal kunne omsættes til mange forskellige
funktioner på arbejdsmarkedet. Nogle uddannelser
er selvfølgelig bredere end andre. Men er spørgsmålet
ikke, om vi som studerende i visse tilfælde tilegner os
en viden, som reelt set er intetsigende, og som ikke er
designet til en bestemt funktion på arbejdsmarkedet?
Det er klart, at man ikke kan inkludere alle uddannelser
under denne hypotese. en medicinstuderende bliver helt
specifikt uddannet til at være læge, en jurastuderende
bliver uddannet til at være jurist. De har begge en faglighed,
som er relateret til et bestemt job. Men hvilket
job skal en studerende i sociologi med sidefag i historie
egentlig varetage efter endt uddannelse? Vi tog derfor
en snak med Clement Kjersgaard om grænsen mellem
specialviden og ”bred viden”.
De danske universiteter forsøger igennem deres læring
at udstyre de studerende med en meget bred viden og en
omstillingsparathed, så vi som studerende kan omsætte
vores uddannelse til mange forskellige funktioner og jobtyper
på arbejdsmarkedet. Det gør samtidig, at vores viden
ikke bliver så konkret. Hvad er din holdning til det?
– Det er helt sikkert et problem. Jeg mener, at det
danske uddannelsessystem generelt er for overfladisk,
og at man har kastet vrag på nogle traditionelle krav til
saglighed, faglighed og selvdisciplin, og det betaler man
prisen for. Det er nemlig fuldstændigt korrekt, at danske
studerende i det store billede er generalister – og måske
er generalister et for generøst ord at bruge, fordi danske
6 AGeNDA
studerende ikke ved for lidt om for meget, men for lidt om
for lidt. Det er samtidig ikke kun et spørgsmål om at sige,
at det er bedre andre steder i verden, da man sagtens
kan finde udenlandske universiteter, hvor vi i Danmark
klarer os bedre. Men det er simpelthen et spørgsmål om,
hvorvidt vores uddannelsessystem er godt nok? Får vi
nok ud af de ressourcer og de år, der bliver brugt på det?
Det mener jeg ikke, og jeg synes faktisk, at man gør de
studerende en bjørnetjeneste ved at opløse den traditionelle,
faglige struktur, som man bl.a. er ved at gøre på
Aarhus Universitet.
Mener du så, at man bør starte specialiseringen tidligere,
end det er tilfældet i dag, hvor man ofte først begynder
at specialisere sig på 9. eller 10. semester?
– Det er svært at svare på. Det er jo klart, at nogle
uddannelser er mere generalitiske end andre. Nu kender
jeg jo mest til samfundsfag, som i udbredt grad er et
generalist-fag. Hvis du slækker ret meget på fagligheden
i et fag som samfundsfag, så er der ikke meget tilbage.
Så jeg ved ikke, om man skal tvinge de studerende til at
specialisere sig tidligere, men man skal i hvert fald være
opmærksom fagligheden i de generalistiske fag, hvis
man skal sikre en reel viden, som ikke blot er overfladisk.
Meget af den ”brede viden” skabes vel igennem den
tværfaglighed, som er den tiltagende tendens i uni ver si tetsuddannelserne?
– Ja, det vil jeg give dig ret i. I dag skal alle være tværfaglige
i deres uddannelse, bare fordi det er tidssvarende.
Det er især udbredt inden for samfundsvidenskab og
humaniora, og jeg mener, det er et udtryk for, at man er
usikre på disse fagområders faglighed.
Hvis du nu skal nævne tre egenskaber, man skal have
for at skabe sig en akademisk karriere på topniveau?
– Tålmodighed, dristighed og selvkritik.
uddAnnelse med et
internAtionAlt perspeKtiv
Flere og flere studerende vælger at tage et semester
eller måske hele kandidaten i udlandet. Det er især studerende
på lange videregående uddannelser, som vælger
at skifte et semester på et dansk universitet ud et
udenlandsk universitet. Og det er særligt de engelsksprogede
lande, USA, Australien og Storbritannien,
som trækker i de studerende. en tendens, som Clement
Kjersgaard finder yderst positiv, hvilket han udtrykker
meget klart, da vi spørger til hans holdning til uden-
landsophold: ”Jo før, desto bedre, og jo tidligere, desto
bedre”.
Eftersom du har erfaringer med uddannelse i udlandet,
kan du så udpege nogle egenskaber, man kan tilegne sig
ved at studerede i udlandet frem for i Danmark?
– I og med Danmark er et så lille land, hvor vi faktisk
ligner hinanden ret meget, så er det en stor værdi
at opleve en anden kultur igennem sin uddannelse.
Man oplever, at man kan fungere med andre mennesker,
som ikke taler dansk, som ikke har den samme kulturelle
baggrund, og som ikke har den samme referenceramme.
Helt grundlæggende erfarer man to ting. 1: Andre mennesker
er ikke som dig. 2: De bliver aldrig som dig. Når
der kommer udlændinge til Danmark, går vi rundt med et
billede af, at de måske ikke er som os nu, men det bliver
de nok om 10 år. Sådan er det ikke altid. Det er ikke alle,
der efterstræber at blive som danskere eller vesterlændinge,
og dét er virkelig noget, man opdager, når man