Ny iværksætter-su clement KjersgAArd - Agenda - Aalborg Universitet

vidst, At uddannelsessystemet
teKst: ANDErS LEONHArD JENSEN, SAMFUNDSFAg, 3. SEMESTEr · foto: FrEDErIK WULFF, PrODUKT- Og DESIgNPSyKOLOgI, 7. SEMESTEr
er Kunstigt”
faglighed, viden og ekspertise er tre centrale begreber i den læring, som uddannelsessystemet,
og i særdeleshed universiteterne, skal producere. danske studerende skal derfor score højt på
disse tre parmetre for at kunne begå sig som akademikere på fremtidens arbejdsmarked. men er
universiteternes læring og strukturer overhovedet designet til at skabe denne høje faglighed og
ekspertise? ifølge dr-journalisten, clement Kjersgaard, er svaret; nej!
kunne slippe fri, fordi jeg synes, uddannelsessystemet
var begrænsende, fortæller Clement Kjersgaard i spørgerunden
efter foredraget.
er uddAnnelsessystemet
pengene værd?
Besparelser, nedskæringer og afvikling. Tre begreber
som vel egentlig beskriver rammen om den økonomiske
politik efter finanskrisens udbrud. Uenigheden blandt de
politiske partier ligger ikke i, hvorvidt der skal skæres i
paletten af velfærdsydelser. Uenigheden ligger i, hvor der
skal skæres, og hvor meget der skal skæres. Ét sted er der
dog bred enighed om ikke at skære. Her er besparelser
og nedskæringer vendt til yderligere investeringer. Jeg
hentyder naturligvis til uddannelse og forskning.
Disse investeringer skal være med til at sikre regeringens
mål om bedre uddannelse med flere dimittender.
I regeringsgrundlaget fremgår det, at ”95 pct. af en ungdomsårgang
skal gennemføre en ungdomsuddannelse i
2015 og 60 pct. en videregående uddannelse i 2020”.
et prisværdigt mål, som skal sikre, at Danmark i fremtiden
kan konkurrere på det globale arbejdsmarked. Men
én ting er kvantitet, noget andet er kvalitet. er en kandidatgrad
fra et dansk universitet ensbetydende med en
høj faglighed og international, kvalificeret viden? Den
skarpe DR-journalist, Clement Kjersgaard, er langt fra
overbevist.
Hvad forstår du ved akademisk faglighed?
– Det centrale ved akademisk faglighed må være
åbenhed om sine forudsætninger og bestemmende
selvkritik.
Synes du, at universiteterne formår at skabe den faglighed,
som arbejdsmarkedet efterspørger?
– Helt grundlæggende synes jeg
ikke, at universiteterne formår at skabe
en kvalificeret faglighed hos de studerende.
Men spørgsmålet er også,
om arbejdsmarkedet altid efterspørger
kvalificeret, akademisk faglighed.
Arbejdsmarkedet efterspørger jo mange
ting, som universiteterne ikke kan levere.
Lydighed er én af dem. Men hvis man
skal se på den mest centrale opgave for
universiteterne, så er det at uddanne de
studerende til at tænke selvstændigt.
Det er en vigtig forudsætning, hvis man
vil skabe sig en akademisk karriere.
Under dit foredrag sagde du, at de
mange investeringer, der foretages i videregående
uddannelse, reelt set ikke er
pengene værd. Hvorfor mener du det?
– Spørgsmålet om, hvorvidt vi får nok ud
af de mange penge, vi bruger på uddannelse,
er sådan set indlysende i sig selv.
Selvom vores uddannelsessystem er et af verdens dyreste,
så er det langt fra det bedste. Derfor er det givet, at
de mange investeringer i uddannelsessystemet reelt set
ikke er pengene værd. Der er to spørgsmål, vi må stille
os selv i denne sag. 1: Hvor mange penge skal vi bruge
på uddannelse? 2: Hvordan skal de anvendes? Og i for-
AGeNDA 5