nye AnSigteR i S’et AAU-VALg 2012 Så blev det endelig november, og den seriøse periode er så småt ved at indfinde sig i studiets skær. Studentersamfundet følger ligeledes denne trend. De store fester i oktober, henholdsvis RUSfesten og Oktoberfesten løb af staben på bedste vis. Udsolgte arrangementer er altid noget, som vi er glade for, da det betyder flere glade studerende, der kan nyde den gode musik og det selskab, der var at finde til begge fester. Vejgaard Taarnblaeserlaug var sædvanligt med til at blæse ekstra liv i Oktoberfesten, som stadigvæk har ry for at være en af de vildeste og sjoveste fester på universitetet – i år var ingen undtagelse. Selvom studiets alvorlige tone skrues op i løbet af slutningen af oktober og ind i november, skal man dog ej frygte, at samværet og det sjove forsvinder som dug for solen. Tværtimod afholder de forskellige lokale barer stadig masser af sjove og hyggelige arrangementer, som med garanti kan give et boost til den mørke årstid og seriøse hverdag i studiets nærvær. Studiet er vigtigt, ellers ville man formodentligt ikke være her på universitetet, men det sociale element er ligeledes vigtigt. Networking får den studerende nemmere igennem studiet. Og jeg vil gerne da også gerne opfordre læseren til at få opladt lidt energi i ny og næ ved at hygge sig sammen med ens medstuderende. Hjernen og kroppen har brug for lidt frisk luft engang imellem. Kort om studentersAmfundets studiemesse Studentersamfundets årlige studiemesse løb også af staben i september. Succesen her var også til at få øje på. Der var som vanligt et flot fremmøde, og det forlyder, at både studerende og virksomheder var tilfredse med 18 AGeNDA Nyt Fra studentersamf velKommen til november teKst: MArK BENgTSON, NæSTFOrMAND I STUDENTErSAMFUNDET dagens udfoldelse. Studentersamfundet som organisation kan da også glæde sig over denne succes, og det blev endda til et par indmeldelser i organisationen. AAu-vAlg og de studerendes mulighed for reel indflydelse November byder også på en anden seriøsitet ud over studiet. Det årlige universitetsvalg finder sted ultimo november, nemlig den 27.-29. november. Yderligere information om valget kan findes på www.studentersamfundet.aau.dk/valg. Her får universitetets studerende mulighed for at vælge deres repræsentanter til de forskellige nævn og udvalg. Der er dermed mulighed for at vælge den person, som skal tale for dig i universitetets studienævn og bestyrelse. De sidste par år har man kunne konstatere en faldende tendens i deltagelse ved disse valg, hvilket har ledt til en faldende stemmeprocent. Dette er noget, Studentersamfundet i samarbejde med de decentrale fagråd ønsker at ændre på. For dem, der undrer sig over, hvad fagråd er, så er det der, hvor vi som studerende går hen til de repræsentanter, der måtte være, for at ytre vores bekymringer. Disse bekymringer kan eksempelvis være i forhold til problematikker på studiet, instituttet eller det akademiske niveau. nye Ansigter – og nye Ansigter på gAmle poster Studentersamfundet havde i forbindelse med medlemsmødet den 06/10-2012 en mindre omrokering. Dette skete på baggrund af, at den uddannelsespolitiske ordfører valgte at træde tilbage, hvorefter en ny måtte findes og indsættes på posten. På medlemsmødet blev afløseren til den aftrådte politiske ordfører, Anders Thomsen, fundet i form af den daværende næstformand i Studentersamfundets bestyrelse, erik Lander. Grundet denne omrokering blev erik Lander nødt til at fratræde sin tidligere position som næstformand, hvorfor Studentersamfundets bestyrelse har opstillet en suppleant. Christian Pilgaard blev valgt som suppleant for erik Lander, og næstformandsposten besiddes nu af undertegnede, Mark Bengtson. endvidere blev en ny viceordfører for Uddannelsespolitisk Forum (UPF, i daglig tale) valgt, da den tidligere viceordfører valgte at trække sig fra posten for at give plads til en ny konstellation. Kristoffer Sundmark har derfor nu tiltrådt stillingen som viceordfører. dsf-Konference på AAlborg universitet (AAlborg-trAKtAten) Her i november har Aalborg Universitet i kraft af Studentersamfundet fået fornøjelsen at afholde DSF’s konference i 2012. Konferencen kommer til at finde sted på campus den 9. – 11. november. Hvis nogen – nye som gamle studerende – skulle have interesse i national studenterpolitik som enten delegeret eller som frivillig, kan man skrive til UPF-formanden på: politik@studentersamfundet.aau.dk. Konferencen kommer til at omhandle skabelsen af et overordnet holdningspapir, som skal fungere som DSF´s holdning i forhold til den nationale uddannelsespolitiske linje fremadrettet. Dog skal det nævnes, at det ikke blot er politisk arbejde på denne konference. Skabelse af et socialt nationalnetværk finder sted. Derudover vil der også blive festet om aftnerne. Sidst, men ikke mindst, er der mulighed for at deltage i en af
undet de mange sociale workshops, som finder sted på konferencen om lørdagen, hvor man kan blive klogere på det valgte område. Jeg vil gerne opfordre folk, der har interesse, til at skrive til Studentersamfundets uddannelsespolitiske ordfører og tilmelde sig denne konference. Det frivillige arbejde ved denne konference giver ikke blot muligheder for venskab på tværs af universiteterne, men også en dybere indsigt i studenterpolitik på nationalt plan.