Ny iværksætter-su clement KjersgAArd - Agenda - Aalborg Universitet

interview med
clement KjersgAArd
om uddAnnelsessystemet
Ny iværksætter-su
venter forude
Krigen om AAlborgs
bedste cAféburger
Fredagsbar-crawl
november 2012

Kolofon leder
AgendA
De studerendes blad på Aalborg Universitet
8. årgang, nr. 7
www.agenda.aau.dk
www.facebook.com ”Agenda – de studerendes blad på AAU”
RedAktøR
Anders Leonhard Jensen
redaktor@agenda.aau.dk
LAyout
Britt Jakobsen
brittja@s-et.aau.dk
SkRibenteR
Kate Mackay
Naja Årosin
Morten Møllgaard
Christine Hoeg Hanson
Trine Kristensen
Pernille Wamberg
Anders Leonhard Jensen
gæSteSkRibenteR
Mark Bengtson
Anders Bæksgaard
FotogRAFeR
Frederik Wulff
Morten Møllgaard
Naja Årosin
Kate Mackay
Pernille Wamberg
FoRSideFoto
Frederik Wulff
StudenteRpoLitik
Mark Bengtson, Næstformand i Studentersamfundet
Erik Lander, Uddannelsespolitisk ordfører i Studentersamfundet
Torben Holm, Formand i DSF
koRRektuR
Daniel Ejsing-Duun
Pernille Wamberg
AnnonceSALg
Erhvervsgruppen, salg@s-et.aau.dk
opLAg 5000 stk.
tRyk Novagraf A/S
deAdLine FoR næSte udgiveLSe 8. november
2 AGeNDA
eNgager dig
i Andet end
bøgerne!
Tager dit studie med bøger og eksamener alt din
tid? Forhåbentlig ikke. For selvom vi selvfølgelig
alle går på Aalborg Universitet for at få en uddannelse,
så kan din universitetstid byde på meget
andet. Vores studie skal passes – det er der ingen
tvivl om. Men hvis man er en ganske normal gennemsnitsstuderende,
så tager studiet ikke hele
ens tid. Der er plads til at engagere sig i noget
uden for studiet. Og er universitetet ikke et godt
sted at engagere sig?
Jeg møder ofte studerende, som passer deres
studie glimrende. De forbereder sig, møder op til
forelæsninger og får i det hele taget lavet de ting,
der kræves for at være en god studerende. Det
eneste problem er blot, at de ikke engagerer sig i
deres studietid, når det ikke handler om bøger og
eksamener. For når forelæsningen er slut, projektet
er skrevet, eller opgaverne er løst, så tager de
hjem. Her begår de en fejl!
Studiet giver os mange ting. Men det giver
os ikke en forståelse for, hvordan den praktiske
virkelighed fungerer. Det er netop dét, som studenterorganisationerne,
festudvalgene, studienævnene
og de faglige fællesskaber kan lære os.
Jeg møder ofte andre studerende, der fejlagtigt
tror, at en kandidatgrad med gode karakterer kan
give dem adgangsbilletten til drømmejobbet. Det
er ganske vist uddannelsen, der giver dig adgang
til de akademiske jobs. Men det er erfaringer med
frivilligt arbejde, et relevant studiejob, et stærkt
netværk og erfaringer med organisatorisk arbejde,
som gør, at du udstiller dig fra tusindvis af
andre studerende. Og mulighederne for at tilegne
sig disse praktiske erfaringer er mange. Så husk
nu, at bøgerne kun er en del af din studietid.
I denne måned er der blandt andet AAUvalg,
hvilket du kan læse mere om i “Nyt fra
Studentersamfundet”. Hvis ikke du selv stiller op,
så husk nu at stemme. Det er din mulighed for,
at dine holdninger bliver repræsenteret her på
AAU. Derudover kan du læse om, hvordan nogle
psykologistuderende selv har taget initiativ til at
opnå noget praktisk erfaring, mens de er under
uddannelse. Sidst men ikke mindst kan du læse
journalisten, Clement Kjersgaards, syn på det
danske uddannelsessystem. Ordene er mange,
men meget få er rosende. God fornøjelse!
Anders Leonhard Jensen
Ansvarshavende redaktør
redaktor@agenda.aau.dk

4
uddAnneLSe og SAmFund
4 clement KjersgAArd:
“jeg hAr Altid vidst, At uddAnnelsessystemet
er Kunstigt”
“Det danske uddannelsessystem er generelt for overfladisk, og man har kastet
vrag på traditionelle krav til saglighed, faglighed og selvdisciplin, og det betaler
man prisen for.”
8 ny iværKsætter-su venter forude
Trods en stor iværksætterlyst holder danske studerende sig bevidst fra at
starte egen virksomhed. Nu vil regeringen diskutere en ny iværksætter-su
under forhandlinger til en ’færdiggørelsesreform’, der skal sikre, at flere uddannes
hurtigere.
kuLtuR
10 vinterbAdning
Vandet er iskoldt, og det føles som om hele organismen går i stå, når vandet
omslutter kroppen. Men følelsen bagefter, når jeg kommer op af vandet og sætter
mig ind i den varme sauna, er ubeskrivelig.
12 månedens Anmeldelse: Krigen om
AAlborgs bedste cAféburger – del 1
Hvor finder man Aalborgs bedste caféburger? Det er et spørgsmål, mange
unge aalborgensere har stillet sig i tidens løb. Agenda vil prøve at give svaret.
I en to-delt anmeldelse berettes der fra madoplevelsen på seks af Aalborgs
caféer.
indhold
StudieLiv
18 nyt frA studentersAmfundet
Studiet er vigtigt, ellers ville man formodentligt ikke være her på universitetet,
men det sociale element er ligeledes vigtigt. Networking får den studerende
nemmere igennem studiet.
20 fredAgsbAr-crAwl
Selvom de billige fadølspriser i baren er herlige, bør man passe på ikke at falde
i ”Ole-Wedel-fælden”, fortæller en af de glade bargæster.
uddAnneLSe og SAmFund
24 Korridoren.tv
– en åben dør / – en AdgAng til indsigt
Hjemmesiden giver rig mulighed for at møde de mest betydningsfulde personer
inden for dansk erhvervs-, medie- og kulturliv, og med de mange dybdegående
og personlige interviews åbnes døren til et interessant og inspirerende univers.
26 coAching går begge veje
“Vi vil gerne lære og blive bedre og samtidig tilbyde andre hjælp. Vi behandler
emnerne professionelt og samtidig med stor åbenhed omkring, at vi er studerende,
som er i gang med en læringsproces”
StudieLiv
28 billige Apps
der gør studieliver nemmere
Der findes tusindvis af studierelaterede apps, der blot står i kø for at forsøde
dit travle studieliv. Vi har på agenda udvalgt otte af de bedste for dig, så du selv
kan bruge tiden på noget mere fornuftigt!
uddAnneLSe og SAmFund
30 studenterpolitiK
20
AGeNDA 3

uddAnneLSe
FAgLIgHED
4 AGeNDA
clement KjersgAArd:
”jeg hAr Altid
”emil fra Lønneberg havde ADHD”, ”Hvis jeg skal forsvare
Thorning, så skal jeg have mere i løn, end
Danmarks Radio giver mig nu”, ”Mediernes niveau i
Danmark er generelt meget lavt – heldigvis trækker
jeg niveauet væsentligt op”. De humoristiske kommentarer
kommer på samlebånd fra Clement Kjersgaard i
Aalborg Universitets Auditorium T ved Basisafdelingen.
Auditoriet er fyldt godt op, og der er udsolgt til foredraget
med Clement Kjersgaard. emnet er Dansk politik i
fremtiden. Den velkendte DR-vært lægger ud i sin vante,
kække stil, hvor både politikerne, medierne og især
uddannelsessystemet får et par kritiske kommentarer
med på vejen.
Clement Kjersgaard fremfører flere skarpe og kontroversielle
analyser igennem foredraget, som giver perspektiver
til eftertanke. Han kan ofte dele befolkningen
med hans journalistiske stil og interviewteknik, hvor
journalisternes ABC ofte bliver gemt helt væk. Clements
baggrund er også langt fra identisk med mange af hans
kollegaers. I modsætning til de mange journalister, der
hvert år bliver masseproduceret fra Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole, har Clement dannet mange af sine
uddannelsesmæssige erfaringer i udlandet. Allerede i
sin gymnasietid valgte han at søge uden for Danmark.
I en alder af 17 år valgte Clement at gå på United World
College i Hongkong, hvor han tog sin studentereksamen.
Herefter gik turen til det traditionsrige Oxford University
i england, hvor han i 1997 opnåede en bachelorgrad i
Filosofi, Økonomi og Politik. efter to uddannelser i udlandet
vendte Clement hjem til Danmark, hvor han læste BA
i Statskunstskab på Københavns Universitet. Clement
er derfor en veluddannet herre, men trods dette er hans
vurdering af uddannelsessystemet ikke just positiv.
– Jeg har altid vidst, at universiteterne og hele uddannelsessystemet
er fup og kunstigt. Jeg var ikke selv en
god studerende, og jeg ventede faktisk bare på, at jeg

vidst, At uddannelsessystemet
teKst: ANDErS LEONHArD JENSEN, SAMFUNDSFAg, 3. SEMESTEr · foto: FrEDErIK WULFF, PrODUKT- Og DESIgNPSyKOLOgI, 7. SEMESTEr
er Kunstigt”
faglighed, viden og ekspertise er tre centrale begreber i den læring, som uddannelsessystemet,
og i særdeleshed universiteterne, skal producere. danske studerende skal derfor score højt på
disse tre parmetre for at kunne begå sig som akademikere på fremtidens arbejdsmarked. men er
universiteternes læring og strukturer overhovedet designet til at skabe denne høje faglighed og
ekspertise? ifølge dr-journalisten, clement Kjersgaard, er svaret; nej!
kunne slippe fri, fordi jeg synes, uddannelsessystemet
var begrænsende, fortæller Clement Kjersgaard i spørgerunden
efter foredraget.
er uddAnnelsessystemet
pengene værd?
Besparelser, nedskæringer og afvikling. Tre begreber
som vel egentlig beskriver rammen om den økonomiske
politik efter finanskrisens udbrud. Uenigheden blandt de
politiske partier ligger ikke i, hvorvidt der skal skæres i
paletten af velfærdsydelser. Uenigheden ligger i, hvor der
skal skæres, og hvor meget der skal skæres. Ét sted er der
dog bred enighed om ikke at skære. Her er besparelser
og nedskæringer vendt til yderligere investeringer. Jeg
hentyder naturligvis til uddannelse og forskning.
Disse investeringer skal være med til at sikre regeringens
mål om bedre uddannelse med flere dimittender.
I regeringsgrundlaget fremgår det, at ”95 pct. af en ungdomsårgang
skal gennemføre en ungdomsuddannelse i
2015 og 60 pct. en videregående uddannelse i 2020”.
et prisværdigt mål, som skal sikre, at Danmark i fremtiden
kan konkurrere på det globale arbejdsmarked. Men
én ting er kvantitet, noget andet er kvalitet. er en kandidatgrad
fra et dansk universitet ensbetydende med en
høj faglighed og international, kvalificeret viden? Den
skarpe DR-journalist, Clement Kjersgaard, er langt fra
overbevist.
Hvad forstår du ved akademisk faglighed?
– Det centrale ved akademisk faglighed må være
åbenhed om sine forudsætninger og bestemmende
selvkritik.
Synes du, at universiteterne formår at skabe den faglighed,
som arbejdsmarkedet efterspørger?
– Helt grundlæggende synes jeg
ikke, at universiteterne formår at skabe
en kvalificeret faglighed hos de studerende.
Men spørgsmålet er også,
om arbejdsmarkedet altid efterspørger
kvalificeret, akademisk faglighed.
Arbejdsmarkedet efterspørger jo mange
ting, som universiteterne ikke kan levere.
Lydighed er én af dem. Men hvis man
skal se på den mest centrale opgave for
universiteterne, så er det at uddanne de
studerende til at tænke selvstændigt.
Det er en vigtig forudsætning, hvis man
vil skabe sig en akademisk karriere.
Under dit foredrag sagde du, at de
mange investeringer, der foretages i videregående
uddannelse, reelt set ikke er
pengene værd. Hvorfor mener du det?
– Spørgsmålet om, hvorvidt vi får nok ud
af de mange penge, vi bruger på uddannelse,
er sådan set indlysende i sig selv.
Selvom vores uddannelsessystem er et af verdens dyreste,
så er det langt fra det bedste. Derfor er det givet, at
de mange investeringer i uddannelsessystemet reelt set
ikke er pengene værd. Der er to spørgsmål, vi må stille
os selv i denne sag. 1: Hvor mange penge skal vi bruge
på uddannelse? 2: Hvordan skal de anvendes? Og i for-
AGeNDA 5

hold til det danske uddannelsessystem er det spørgsmålet,
om der er brug for flere penge, eller om der er brug
for en anden struktur? Jeg vil nok mene, at det er det
sidste, man skal tage op til overvejelse.
en uniK og speciAliseret viden?
At være unik, at skille dig ud fra mængden, og i det hele
taget at have en specialiseret viden, som andre ikke har,
er guld værd i en tid, hvor de studerende er tættere proppet
i forelæsningslokalerne, end danske slagtesvin er i
staldene. Behovet for at kunne noget unikt og være specialist
på et område er i dag dét, der giver adgangsbilletten
til drømmejobbet. Det er ikke nok blot at pynte sig
med en kandidatgrad på CV´et – man skal være fagligt
dygtigere og være i besiddelse af nogle unikke kompetencer,
som de hundredevis af andre med samme uddannelse
ikke har.
Universiteterne forsøger at give os studerende en
bred viden, som skal kunne omsættes til mange forskellige
funktioner på arbejdsmarkedet. Nogle uddannelser
er selvfølgelig bredere end andre. Men er spørgsmålet
ikke, om vi som studerende i visse tilfælde tilegner os
en viden, som reelt set er intetsigende, og som ikke er
designet til en bestemt funktion på arbejdsmarkedet?
Det er klart, at man ikke kan inkludere alle uddannelser
under denne hypotese. en medicinstuderende bliver helt
specifikt uddannet til at være læge, en jurastuderende
bliver uddannet til at være jurist. De har begge en faglighed,
som er relateret til et bestemt job. Men hvilket
job skal en studerende i sociologi med sidefag i historie
egentlig varetage efter endt uddannelse? Vi tog derfor
en snak med Clement Kjersgaard om grænsen mellem
specialviden og ”bred viden”.
De danske universiteter forsøger igennem deres læring
at udstyre de studerende med en meget bred viden og en
omstillingsparathed, så vi som studerende kan omsætte
vores uddannelse til mange forskellige funktioner og jobtyper
på arbejdsmarkedet. Det gør samtidig, at vores viden
ikke bliver så konkret. Hvad er din holdning til det?
– Det er helt sikkert et problem. Jeg mener, at det
danske uddannelsessystem generelt er for overfladisk,
og at man har kastet vrag på nogle traditionelle krav til
saglighed, faglighed og selvdisciplin, og det betaler man
prisen for. Det er nemlig fuldstændigt korrekt, at danske
studerende i det store billede er generalister – og måske
er generalister et for generøst ord at bruge, fordi danske
6 AGeNDA
studerende ikke ved for lidt om for meget, men for lidt om
for lidt. Det er samtidig ikke kun et spørgsmål om at sige,
at det er bedre andre steder i verden, da man sagtens
kan finde udenlandske universiteter, hvor vi i Danmark
klarer os bedre. Men det er simpelthen et spørgsmål om,
hvorvidt vores uddannelsessystem er godt nok? Får vi
nok ud af de ressourcer og de år, der bliver brugt på det?
Det mener jeg ikke, og jeg synes faktisk, at man gør de
studerende en bjørnetjeneste ved at opløse den traditionelle,
faglige struktur, som man bl.a. er ved at gøre på
Aarhus Universitet.
Mener du så, at man bør starte specialiseringen tidligere,
end det er tilfældet i dag, hvor man ofte først begynder
at specialisere sig på 9. eller 10. semester?
– Det er svært at svare på. Det er jo klart, at nogle
uddannelser er mere generalitiske end andre. Nu kender
jeg jo mest til samfundsfag, som i udbredt grad er et
generalist-fag. Hvis du slækker ret meget på fagligheden
i et fag som samfundsfag, så er der ikke meget tilbage.
Så jeg ved ikke, om man skal tvinge de studerende til at
specialisere sig tidligere, men man skal i hvert fald være
opmærksom fagligheden i de generalistiske fag, hvis
man skal sikre en reel viden, som ikke blot er overfladisk.
Meget af den ”brede viden” skabes vel igennem den
tværfaglighed, som er den tiltagende tendens i uni ver si tetsuddannelserne?
– Ja, det vil jeg give dig ret i. I dag skal alle være tværfaglige
i deres uddannelse, bare fordi det er tidssvarende.
Det er især udbredt inden for samfundsvidenskab og
humaniora, og jeg mener, det er et udtryk for, at man er
usikre på disse fagområders faglighed.
Hvis du nu skal nævne tre egenskaber, man skal have
for at skabe sig en akademisk karriere på topniveau?
– Tålmodighed, dristighed og selvkritik.
uddAnnelse med et
internAtionAlt perspeKtiv
Flere og flere studerende vælger at tage et semester
eller måske hele kandidaten i udlandet. Det er især studerende
på lange videregående uddannelser, som vælger
at skifte et semester på et dansk universitet ud et
udenlandsk universitet. Og det er særligt de engelsksprogede
lande, USA, Australien og Storbritannien,
som trækker i de studerende. en tendens, som Clement
Kjersgaard finder yderst positiv, hvilket han udtrykker
meget klart, da vi spørger til hans holdning til uden-
landsophold: ”Jo før, desto bedre, og jo tidligere, desto
bedre”.
Eftersom du har erfaringer med uddannelse i udlandet,
kan du så udpege nogle egenskaber, man kan tilegne sig
ved at studerede i udlandet frem for i Danmark?
– I og med Danmark er et så lille land, hvor vi faktisk
ligner hinanden ret meget, så er det en stor værdi
at opleve en anden kultur igennem sin uddannelse.
Man oplever, at man kan fungere med andre mennesker,
som ikke taler dansk, som ikke har den samme kulturelle
baggrund, og som ikke har den samme referenceramme.
Helt grundlæggende erfarer man to ting. 1: Andre mennesker
er ikke som dig. 2: De bliver aldrig som dig. Når
der kommer udlændinge til Danmark, går vi rundt med et
billede af, at de måske ikke er som os nu, men det bliver
de nok om 10 år. Sådan er det ikke altid. Det er ikke alle,
der efterstræber at blive som danskere eller vesterlændinge,
og dét er virkelig noget, man opdager, når man

efinder sig i et internationalt uddannelsesmiljø. Den
erfaring kan man ikke få ved at læse i en bog. Det er
show it, don’t tell it, som amerikanerne vil udtrykke det.
Du holder fast i, at man gerne skal af sted til udlandet så
tidligt som muligt. Hvorfor er det så vigtigt at få international
erfaring så tidligt i uddannelsen?
– Jeg har den holdning, at jo mere international erfaring,
man får igennem sit uddannelsesforløb, desto bedre,
og jo tidligere, desto bedre. Det mener jeg, fordi det
helt sikkert er noget andet, når man tager to år i udlandet
som helt ung, end hvis man som 25-årig tager et
udlandsophold på tre måneder. Når man er helt ung, som
jeg selv var, da jeg tog på United World College, så har
man som sådan ikke dannet alle sine værdier og normer
endnu, og derfor er man mere påvirkelig og åben over
for et andet miljø, hvor alle er forskellige, og man er derfor
ikke en del af en majoritet, som man er på et dansk
universitet.
Koncerter:
Klub Husfred
Jazz i Dagligstuen
Jazz jam
MusikLyrikCafé/Åben Scene
Husets Café:
Vegetarbuffet
Søndagsbrunch med koncert
Cappuccino, caffe latte, iskaffe
Frokost + alle slags kaffe ‘to go’
Åbne værksteder:
Glas, keramik, tekstil, fi lt, croquis
Print/kopi, storformatprint,
T-shirttryk, indbinding, scanning
PechaKucha Nights
Og meget mere ...
www.huset.dk

StudeRende
IVærK-
SæTTErLyST
ny
trods en stor iværksætterlyst holder danske studerende sig bevidst fra at starte
egen virksomhed. nu vil regeringen diskutere en ny iværksætter-su under forhandlinger
til en ’færdiggørelsesreform’, der skal sikre, at flere uddannes hurtigere.
Iværksætter med egen virksomhed? “Ja tak”, lyder det
fra hver tredje studerende. Alligevel bliver det kun ved
tanken. Danske studerende har i dén grad iværksætter-lyst,
men to ud af tre mener, at uddannelsessystemet
bør gøre mere for at motivere de studerende til en
karriere som selvstændig. Det viser en ny undersøgelse
fra a-kassen ASe, som får regeringspartierne til at flirte
med tanken om at etablere en ”su-lignende ydelse” til de
studerende, der ønsker at starte egen virksomhed under
uddannelsen.
– en iværksætter-su er et gammelt socialdemokratisk
forslag, som vi gerne vil diskutere mulighederne for
igen, siger Socialdemokraternes uddannelses- og forskningsordfører,
Kirsten Brosbøl, til Studenterpressen.
Hun bakkes op af forskningsordfører i SF, Jonas Dahl,
der kalder iværksætter-su for ”en spændende idé, man
bør se nærmere på”.
I Radikale Venstre kalder man det et mål i sig selv at
gøre det mere attraktivt for studerende at starte egen
virksomhed. Alligevel vil man ikke lægge sig fast på konkrete
forslag endnu.
– Man kan jo forestille sig mange ting. Man kan fritage
studerende med egen virksomhed at blive trukket i
SU, hvis de tjener mere, end de må nu. Det kan også
være, at man bare skal kunne tjene mere, hvis man er
iværksætter. Der er mange modeller, og vi er åbne for at
diskutere eksperternes forslag, lyder det fra Radikales
uddannelses- og forskningsordfører Sofie Carsten
Nielsen.
iværKsætter-su sKAl betAles
med gAmle penge
Det er regeringens plan, at en ny iværksætter-su skal
forhandles på plads som en del af en bebudet reform,
der skal sikre, at flere unge uddannes hurtigere. I rege-
8 AGeNDA
i v r ks tter-su
ringens 2020-plan skal den reform indbringe staten 2
milliarder kr.
– Det er vigtigt, at vi ser nærmere på, hvordan det kan
finansieres. Man kan nok ikke forvente, at det kommer til
at flyde med mælk og honning. Vi bliver altså nødt til at
omprioritere de penge, der allerede bruges i øjeblikket.
Og hvordan vi gør det, må vi diskutere, når forhandlingerne
starter, lyder det fra Kirsten Brosbøl, der bakkes
op af Sofie Carsten Nielsen.
– Vi må se på de udspil, der kommer fra ministerierne,
og så må vi tage stilling til den tid. Men det er
absolut et mål for os at gøre det mere attraktivt at starte
egen virksomhed. Det er ingen overraskelse, at vi ikke
har en stor pose penge, så vi må se på, hvilke håndtag
vi kan dreje på, så det bliver nemmere og mere attraktivt
for studerende at starte egen virksomhed, siger Sofie
Carsten Nielsen.
KonKrete forslAg sKAl give flere
studerende egen virKsomhed
I a-kassen ASe, der har undersøgt 2700 studerendes
iværksætterlyst, advarer man mod, at langt de fleste
studerende bevidst fravælger en karriere som selvstændig
af økonomiske årsager og på grund af dårlige
finansieringsmuligheder.
Studerende skal derfor have mulighed for at hente
finansiering ved at ”bruge det sjette SU-år – det, der er
blevet kaldt fjumreåret – på at stifte virksomhed”, skriver
pressechef for ASe, Thomas Telving, i en mail til
Studenterpressen.
– Ud af de studerende, som foretrækker at blive
iværksættere – og det er dem, modellen sigter mod
– angiver 49 procent, at iværksætter-SU ”i meget høj
grad” vil øge deres tilbøjelighed til at stifte virksomhed«,
lyder det fra Thomas Telving, der påpeger, at virksom-
venter
heder som Apple, Google, Microsoft og Facebook alle er
vokset direkte ud af studiemiljøet.
Minister for Uddannelse, Forskning og Innovation,
Morten Østergaard, vil ikke kommentere på, hvornår han
forventer at indkalde Folketingets partier til forhandlinger
om emnet.
hvAd siger de studerende til
iværKsætter-su?
For retorikstuderende ved Københavns Universitet,
Nathalie C Larsen, er det ikke pengene, der afgør, om
hun starter egen virksomhed.
– efter min mening kan en pose penge ikke motivere
i sig selv. Det er mere afgørende, om der er kvalificeret
rådgivning og vejledning til rådighed. Hvis jeg vidste,
at det var nemt at få hjælp - fx til alt det praktiske, der
er en del af det at starte virksomhed - så ville jeg være
mere åben for at kaste mig ud i projektet. Når det er sagt,
synes jeg, det er positivt, at flere politikere har fået øjnene
op for, at iværksætteri blandt unge studerende gavner
samfundet. For mig personligt, giver mit studie allermest
mening, når jeg tænker det ind i virkeligheden uden for
universitetets murer.
Kunne du selv finde på at starte egen virksomhed, mens
du studerer?
– Jeg har selv overvejet at starte noget op. Og jeg
er også ret sikker på, at jeg fører overvejelserne ud i
livet - iværksætter-su eller ej. Hvis du drømmer om din
egen butik og føler, du har et projekt, der holder, så tror
jeg ikke, dårlig økonomi kan holde dig tilbage. Det, jeg
ser som en mangelvare, er et sted at henvende sig, med
spørgsmål og tanker, svarer Nathalie.
På Aarhus Universitet møder Studenterpressen
Andreas Jakobsen, der for år tilbage startede sin egen
virksomhed. Iværksætter-drømmen ligger forude, men
der er stadig langt endnu.
– Jeg har min egen virksomhed, som jeg startede
mellem min bachelor- og kandidatuddannelse. Det har

forude
teKst: ANDErS BæKSgAArD, POLITISK rEDAKTør, STUDENTErPrESSEN
klart givet mig en ide om, hvad det vil sige at være virksomhedsejer.
Drømmen om at eje mit eget er dog ikke
så stærk, så jeg på nuværende tidspunkt har tænkt mig
at satse 100 % på min virksomhed. Jeg er også glad for
at være studerende og fokusere på at opbygge en viden
om de fag, jeg beskæftiger mig med.
Hvad synes du om muligheden for en ny iværksætter-su?
- Jeg synes, at alt støtte til de studerende er påskønnet,
især taget i betragtning de senere års udvikling, hvor
man har følt en nedprioritering af uddannelsessystemet.
Men der skal være en fin balance mellem at støtte op
omkring iværksætter-ånden, men samtidig holde fokus
på, at de videregående uddannelser er videnscentre,
hvor man bliver introduceret for en bred vifte af faglig
og teoretisk viden. Jeg synes, det er enormt vigtigt, at
man ikke går på kompromis med undervisningen, hvilket
godt kunne være tilfældet, når der bliver givet økonomiske
tiltag, der skal tilgodese en bestemt forgrening af
uddannelsestræet, nemlig iværksættelse.
Forslaget om en ny iværksætter-su forventes forhandlet
på plads i forlængelse af en kommende ’færdiggørelsesreform’.
leveret i sAmArbejde med studenterpressen.dK
Aalborg
- følg os på Facebook

FRitid
VINTEr-
BADNINg
mAngler du noget
teKst & foto: PErNILLE WAMBErg, KOMMUNIKATION, 7. SEMESTEr
konstruktivt
At bruge den mørKe og Kolde vintertid til?
Jeg har altid syntes, at det er lidt hårdt, når sommeren
slutter, og det bliver mørkt og koldt. Det er sjældent, at
der er nok sne til at stå på ski, lege sneboldkamp eller
lave andre ”rigtige vinteraktiviteter”. Derimod går vinden
gennem marv og ben, kulden bider i kinderne, og sofaen,
tændte stearinlys og indendørs hygge kan virke som den
bedste metode til at komme gennem den lange, mørke
vinter. Men sidste år gik det op for mig, at vi i Danmark
har en oplagt vinter-aktivitet, der giver os noget at bruge
kulden til. Vinterbadning!
Da det nye havnebad ved Jomfru Ane Parken åbnede
sidste år, kom jeg kækt til at sige, at jeg ville blive vinterbader,
hvis det blev muligt i det nye anlæg. Og i efteråret
2011 åbnede Vinterbadeklubben Lillebjørn – en ”lillebror”
til Vikingeklubben Isbjørnen (ved Friluftsbadet).
I år er derfor blevet min anden sæson som vinterbader.
Vandet er iskoldt, og det føles som om hele orga-
10 AGeNDA
nismen går i stå, når vandet omslutter kroppen. Men
følelsen bagefter, når jeg kommer op af vandet og sætter
mig ind i den varme sauna, er ubeskrivelig. Saunaen i
Lillebjørn er skøn og fortjener lidt ekstra opmærksomhed.
Den har ”Aalborgs bedste sauna-udsigt” med panorama
over Limfjorden, og det er muligt at følge med i
trafikken på vandet – og Limfjordsbroen, mens varmen
spreder sig i kroppen.
Når jeg forlader havnebadet efter en lille times tid
med to-tre dyp i fjorden, saunature og måske en kop kaffe
eller the med de andre vinterbadere, har jeg det fantastisk.
Det er ren terapi, og et godt afbræk fra den travle
hverdag på studiet.
endelig har jeg fundet noget konstruktivt at bruge
kulden til – og jeg kan hilse og sige at vandtemperaturen
aldrig svigter. Jeg kan derfor varmt anbefale vinterbadning
– mon det kan friste dig at prøve? Du kan jo altid
så læs med her!
starte med en prøvebadning – med fare for at finde din
indre viking.
fAKtA om vinterbAdning i
vinterbAdeKlubben lillebjørn
• et medlemskab koster 250 kr. for en sæson
• Der er fri badning – og saunaen er tændt:
• Tirsdag og torsdag kl. 16.00-18.00
• Onsdag kl. 06.30-08.00 (for de morgenfriske, der
gerne vil kickstarte dagen)
• Lørdag kl. 10.00-12.00
• Søndag kl. 14.00-16.00
• Hvis du har lyst til at prøve kræfter med det kolde
vand, kan du kontakte formand Kirsten Hein på: khhjobcenter@alborg.dk

D A N M A R K S P R E M I E R E
Ind under jul
– hvor er det trist
––––––––––––––––––––
i år bli’r det godt!
Oplev tre forestillinger på en aften.
Tre unge dramatikere giver i hver sin
enakter helt nye og friske bud på vores
forhold til årets største og måske også
mest besværlige højtid: Julen.
Spiller på Lille Scene
24.11.>22.12.2012
Ungdomspris: kr. 112,50

cAFébuRgeR
ANMELDELSE
Hvor finder man Aalborgs bedste caféburger? Det er et
spørgsmål, mange unge aalborgensere har stillet sig i tidens
løb. Agenda vil prøve at give svaret. I en to-delt anmeldelse
berettes der fra madoplevelsen på seks af Aalborgs caféer.
Der er et stort udvalg af caféer i Aalborg, så udvælgelsen
er baseret på, hvilke caféer der er mest centrale
og besøgte. Caféburgeren, der anmeldes, vil altid være
cAfé Café Luna lunA
Adresse: Boulevarden 38
Anmeldte burger: “Luksus panini”
pris: 109 kr.
medanmelder: Rasmus Vinther
Vintermørket har så småt lagt sig over Aalborg, da vi sætter
os i tætpakkede Café Lunas hyggelige rammer. Der
skal to af husets hjemmelavede cheeseburgers på bordet,
som går under navnet “Luksus panini”. Beskrivelsen
på menukortet er enkel; hakkebøf, ost, bacon, salat, løg,
tomat og agurk. Alt det obligatoriske, en caféburger med
oksekød skal indeholde.
Så er der serveret! Burgeren kommer på et aflangt
fad og er omringet af den tilhørende salat, der ligger
spredt på tallerkenen, selvom standard procedure er at
putte det i burgeren fra køkkenet af. Det må være en
form for service overfor dem, der bare kun kan lide bøf
og bacon og derfor holder sig fra kaninføden. Jeg er dog
ikke sart, så det skal også spises, og jeg kommer det derfor
selv i burgeren bid for bid.
Burgerbollen har karakter af et ciabattabrød, hvilket
er noget, jeg ikke har oplevet før. Bollen er foroven
rigtig høj, mens den forneden er meget, meget lille. Det
12 AGeNDA
månedens Anmeldelse
krigeN om AAlborgs bed
teKst & foto: MOrTEN MøLLgAArD, POLITIK & ADMINISTrATION, 3. SEMESTEr
husets cheeseburger. Der vil være podieplacering til de
tre bedste caféburgere. Anmelder Morten Møllgaard er
ikke faguddannet, men en madglad 23-årig studerende,
der går op i kvalitet og har været cafégænger i mange
år. Der vil i vurderingen af de pågældende caféburgere
hovedsagligt blive lagt vægt på smag, konsistens, udseende
og indhold, men også betjening, omgivelserne og
er ikke en god idé. Udover at være for høj, er den også
for hård, hvilket gør gennemskæringen af burgeren en
smule besværlig, men overkommelig. Selve bollen er
velsmagende.
Der er sparet på de crispy kartoffelbåde, og de smager
ikke ligeså godt, som de kan fås andre steder. Til
kartoffelbådene kommer der en god dyppelse i form af
chiliketchup og hvidløgsdressing.
Selve burgerens grundelement, bøffen med den
smeltede ost på, er af høj kvalitet. Her trækkes madople-
pris kan få en bemærkning med på vejen. Med sig vil
han til bedømmelsen af burgerne have en ’second opinion’;
en ny medanmelder for hvert sted der besøges. I
denne november-udgave af Agenda anmeldes cafeburgerne
hos Café Luna, Café Vesterå og Café Ministeriet.
I december-udgaven afsløres det, hvem der vinder
“Krigen om Aalborgs bedste caféburger”.
velsen virkelig op. Det er en af de bedst krydrede bøffer
i en caféburger, jeg har smagt. Konsistensen er lækker;
bøffen glider igennem tænderne og er saftig. Den tilhørende
bacon er sprød og kommer i rigelige mængder.
Sådan skal det være!
På trods af at bøffen er saftig, så mangler der lidt
smørelse i burgerbollen, som henimod slutningen bliver
lidt tør og dermed mere kedelig at tygge sig igennem.
efter måltidet er man mæt og tilfreds. Café Lunas
“Luksus Panini” er en uoriginal caféburger, men den
lever op til de forventninger, man har til smagsoplevelsen.
Bøffen var så god, at burgeren næsten sniger sig op
på en podieplacering, men kun næsten.
medAnmelder rAsmus vinther
Selve anretningen så fin ud. Kartoflerne var godt sprøde
og helt udmærkede. Hakkebøffen havde fået lige som
den skulle have, dog var selve burgerbollen lidt underlig,
da den var meget, meget lille i bunden, og meget stor i
toppen. Jeg sad lidt med den fornemmelse, at det blev
tørt, når man kom henimod slutningen, for der sad man
kun med toppen af bollen og resten af bøffen.

ste ,
cafeburger
– del 1
cAfé Café Vesterå vesterå
Adresse: Vesterå 4
Anmeldte burger: “Vesteråburger” /m spejlæg
pris: 108 kr.
medanmelder: Jonas Bonde Jensen
På Café Vesterå er der højt til loftet og klart udsyn med
store flotte vinduer. Husets burger kommer med anbefalingen
om at bestille med spejlæg, så dét bliver der gjort.
Selv med dette ekstra tilbehør er prisen 108 kr., som er i
den lave ende sammenlignet med de andre caféer, hvilket
kan komme den samlede vurdering af burgeren til
gode.
Burgeren serveres med stegte kartofler med aioli,
og som supplement hertil en god mayodressing. Jeg er
simpelthen så nysgerrig på smagen af disse kartofler
af nærmest rustikt udseende, at de bliver det første jeg
sætter tænderne i. Og de smager rigtig godt, meget veltilberedte.
Samspillet mellem kartoflerne og burgeren
erfarer jeg snarligt er sublimt.
Den simple, men flot anrettede tallerken har selvfølgelig
burgeren i fokus. Det er en høj og robust burger,
tætpakket med bred bøf, bacon, ost og spejlæg ud over
kanten. Burgerbollen er lidt luftig og kunne godt have en
grovere konsistens af hensyn til oplevelsen med at spise
den, men udskæringen gøres nemmere i kraft af den luf-
tigere og blødere konsistens. Smagsmæssigt er det ikke
bollen, der er i fokus. Til gengæld tiltaler kombinationen
af bøf, bacon, ost og spejlæg enhver mand, og smagen
heraf er virkelig god. Bøffen er lige, men kun lige, ved at
være for gennemstegt. Smagen er dog i høj grad bevaret.
Baconet er lækkert og fedtet på den gode måde; ikke
synderligt sprødt desværre. Osten er perfekt smeltet og
har en god smag til en burger. Det grønne tilbehør er
friskt og smager, som det skal.
Kombinationen af den bombastiske burger og de
mere afdæmpede, velsmagende kartofler er rigtig god
og anbefalelsesværdig.
Det er klart her,
“Vesteråburgeren” ad skiller
sig fra andre gode caféburgere.
Pluspoint for ikke bare at servere kartoffelbåde
eller pomfritter. Og ligeledes pluspoint for at tilføre burgeren
en ekstra smags- og konsistensnuance med
spejlægget.
Da jeg er nær færdig med at spise burgeren, får jeg
en uheldig smag i munden, som jeg genkender som smagen
af McD’s cheeseburger, hvilket ikke er en heldig
sammenligning. Det er ikke noget, jeg har oplevet med
andre cafeburgere. Heldigvis hænger smagen ikke ved,
og burgeren kan færdigspises med et smil på læben. Det
var en rigtig god burger.
medAnmelder jonAs bonde jensen
Ikke alle steder er tilbehøret værd at råbe hurra for. Her
betyder kvaliteten af de obligatoriske kartofler og den
cremede creme fraiche, at det samme kommer på bordet
næste gang. Det er i øvrigt rart, at bollen har en smule
tyngde, og at den umiddelbart ser ud og smager, som om
den er hjemmebagt.
AGeNDA 13

Caféministeriet
cAféministeriet
Adresse: Møllegade 19
Anmeldte burger: “Ministerens burger”
pris: 115 kr.
medanmelder: Laura Svanholm
Burgeren kommer dårligt fra start ved at se knap så
appetitlig ud, som det kunne ønskes. Det lader ellers ikke
til at være den generelle tendens på Cafeministeriet, når
jeg spejder jaloux rundt på de andre gæsters tallerkner.
“Ministerens burger” vinder ikke på udseendet. Den
virker som en lidt klodset burger i stil og sammensætning.
Bollen er bleg og tilbehøret sjusket anrettet: Rødløg
og syltede agurker sammenklumpet frem for fordelt.
Kartoflerne er i fåtal, hvilket får tallerkenen til at se tom
ud. Vinder smag og konsistens status tilbage efter førstehåndsindtrykket?
Ved første bid nej. Burgeren er kold.
eller ikke decideret kold, men det ville være en overdrivelse
at sige, den er lunken. Osten er ikke komplet smeltet
og får derfor en lidt gummiagtig konsistens, der ikke
er lækker, men heller ikke spolerer måltidet. Bollen ligner
noget af det billigste, man kan få i en brugs og er kun
marginalt mindre substansløs i smagen, end dens udseende
lægger op til. Rent praktisk er bollen dog genial.
Aldrig har jeg skåret så ubesværet igennem en caféburger,
og det at kunne bide og få alt indhold fra burgeren
14 AGeNDA
med i hver bid er en rar fornemmelse i sammenligning
med andre steder, hvor det ofte kan være en kamp at
skære et stykke, der spænder over hele burgerens højde
og samtidig kan fragtes ind i munden, uden at adskillige
mængder indhold går tabt undervejs. Bollen her er nemlig
blød af konsistens, sammenpresses let og er desuden
ikke særlig høj til at begynde med. Men er det ikke også
sådan, en grillburger fungerer? Hmm.
Kartoflerne er o.k., men det er pinligt der kun serveres
7 stk., når de samtidig er meget små. De kommer
med en urtemayonaisse som ligeledes er o.k.
Bøffen er som bekendt det centrale element i en cafe
burger, så her kunne muligheden for et comeback vise
sig. På menukortet står der som det første i beskrivelsen
af burgeren, at det er en “krydret hakkebøf”, men det er
forkert. Bøffen har overhovedet ikke en krydret smag.
Den er dog tilpas branket, hvilket tilfører lidt smag under
kødtygningen, men ellers er det kun konsistensen af bøffen,
der kan nikkes anerkendende til. For selv om den er
en smule overstegt, så er konsistensen blevet god.
Det mest positive ved burgeren er det crispy bacon,
den friske salat og de syltede agurker, der giver et pift
i smagen.
Trods alt kan jeg godt lide at tygge mig igennem
“Ministerens burger”, men det er uimponerende over
hele linjen og bliver en bundskraber sammenlignet med
de andre caféer, jeg har besøgt.
medAnmelder lAurA svAnholm
Bollen er kedelig, fordi den ikke rigtig smager af noget,
og det har også en betydning, at den er bleg i udseendet.
Desuden skal en bolle i sådan en sammenhæng her være
sprød frem for blød. Generelt ellers en fin burger, hvor
bøffen har en god røget smag, og konsistensen er god.

01-03/11 AALBORG METAL FESTIVAL: Devin Townsend Project, Gojira, Fear Factory,
Rotten Sound, Marduk, Iniquity, Raunchy, Dyscarnate m.fl.
Tor 08/11 IBRAHIM ELECTRIC
Fre 09/11 4 GUYS FROM THE FUTURE + FRISK FRUGT + CONCERTO TUTTI FRUTTI
Lør 10/11 ALCOHOLIC FAITH MISSION + ARTIFICIAL BROTHERS
Tor 15/11 JONATHAN JOHANSSON + JETSI KAIN
Fre 16/11 RED WARSZAWA
Lør 17/11 LOVE SHOP
Fre 23/11 THE RUMOUR SAID FIRE
Tor 29/11 BODA BODA DUO
Fre 30/11 DJ STATIC FEAT: TEMU + JØDEN + J-SPLIFF + BLACC ELL
GAMMEL TORV 10 · 9000 AALBORG · WWW.STUDENTERHUSET.DK

nye AnSigteR
i S’et
AAU-VALg
2012
Så blev det endelig november, og den seriøse periode
er så småt ved at indfinde sig i studiets skær.
Studentersamfundet følger ligeledes denne trend.
De store fester i oktober, henholdsvis RUSfesten og
Oktoberfesten løb af staben på bedste vis. Udsolgte
arrangementer er altid noget, som vi er glade for, da det
betyder flere glade studerende, der kan nyde den gode
musik og det selskab, der var at finde til begge fester.
Vejgaard Taarnblaeserlaug var sædvanligt med til at blæse
ekstra liv i Oktoberfesten, som stadigvæk har ry for at
være en af de vildeste og sjoveste fester på universitetet
– i år var ingen undtagelse. Selvom studiets alvorlige
tone skrues op i løbet af slutningen af oktober og ind i
november, skal man dog ej frygte, at samværet og det
sjove forsvinder som dug for solen. Tværtimod afholder
de forskellige lokale barer stadig masser af sjove og
hyggelige arrangementer, som med garanti kan give et
boost til den mørke årstid og seriøse hverdag i studiets
nærvær. Studiet er vigtigt, ellers ville man formodentligt
ikke være her på universitetet, men det sociale element
er ligeledes vigtigt. Networking får den studerende nemmere
igennem studiet. Og jeg vil gerne da også gerne
opfordre læseren til at få opladt lidt energi i ny og næ ved
at hygge sig sammen med ens medstuderende. Hjernen
og kroppen har brug for lidt frisk luft engang imellem.
Kort om studentersAmfundets
studiemesse
Studentersamfundets årlige studiemesse løb også af
staben i september. Succesen her var også til at få øje
på. Der var som vanligt et flot fremmøde, og det forlyder,
at både studerende og virksomheder var tilfredse med
18 AGeNDA
Nyt Fra
studentersamf
velKommen til november
teKst: MArK BENgTSON, NæSTFOrMAND I STUDENTErSAMFUNDET
dagens udfoldelse. Studentersamfundet som organisation
kan da også glæde sig over denne succes, og det blev
endda til et par indmeldelser i organisationen.
AAu-vAlg og de studerendes
mulighed for reel indflydelse
November byder også på en anden seriøsitet ud over
studiet. Det årlige universitetsvalg finder sted ultimo
november, nemlig den 27.-29. november. Yderligere
information om valget kan findes på www.studentersamfundet.aau.dk/valg.
Her får universitetets studerende
mulighed for at vælge deres repræsentanter til de
forskellige nævn og udvalg. Der er dermed mulighed for
at vælge den person, som skal tale for dig i universitetets
studienævn og bestyrelse. De sidste par år har man
kunne konstatere en faldende tendens i deltagelse ved
disse valg, hvilket har ledt til en faldende stemmeprocent.
Dette er noget, Studentersamfundet i samarbejde
med de decentrale fagråd ønsker at ændre på. For dem,
der undrer sig over, hvad fagråd er, så er det der, hvor vi
som studerende går hen til de repræsentanter, der måtte
være, for at ytre vores bekymringer. Disse bekymringer
kan eksempelvis være i forhold til problematikker på studiet,
instituttet eller det akademiske niveau.
nye Ansigter – og nye Ansigter
på gAmle poster
Studentersamfundet havde i forbindelse med medlemsmødet
den 06/10-2012 en mindre omrokering. Dette
skete på baggrund af, at den uddannelsespolitiske ordfører
valgte at træde tilbage, hvorefter en ny måtte findes
og indsættes på posten. På medlemsmødet blev
afløseren til den aftrådte politiske ordfører, Anders
Thomsen, fundet i form af den daværende næstformand
i Studentersamfundets bestyrelse, erik Lander.
Grundet denne omrokering blev erik Lander nødt til at
fratræde sin tidligere position som næstformand, hvorfor
Studentersamfundets bestyrelse har opstillet en
suppleant. Christian Pilgaard blev valgt som suppleant
for erik Lander, og næstformandsposten besiddes
nu af undertegnede, Mark Bengtson. endvidere blev en
ny viceordfører for Uddannelsespolitisk Forum (UPF, i
daglig tale) valgt, da den tidligere viceordfører valgte at
trække sig fra posten for at give plads til en ny konstellation.
Kristoffer Sundmark har derfor nu tiltrådt stillingen
som viceordfører.
dsf-Konference på AAlborg universitet
(AAlborg-trAKtAten)
Her i november har Aalborg Universitet i kraft af
Studentersamfundet fået fornøjelsen at afholde DSF’s
konference i 2012. Konferencen kommer til at finde sted
på campus den 9. – 11. november. Hvis nogen – nye som
gamle studerende – skulle have interesse i national studenterpolitik
som enten delegeret eller som frivillig, kan
man skrive til UPF-formanden på: politik@studentersamfundet.aau.dk.
Konferencen kommer til at omhandle skabelsen
af et overordnet holdningspapir, som skal fungere
som DSF´s holdning i forhold til den nationale uddannelsespolitiske
linje fremadrettet. Dog skal det nævnes,
at det ikke blot er politisk arbejde på denne konference.
Skabelse af et socialt nationalnetværk finder sted.
Derudover vil der også blive festet om aftnerne. Sidst,
men ikke mindst, er der mulighed for at deltage i en af

undet
de mange sociale workshops, som finder sted på konferencen
om lørdagen, hvor man kan blive klogere på det
valgte område.
Jeg vil gerne opfordre folk, der har interesse, til at
skrive til Studentersamfundets uddannelsespolitiske
ordfører og tilmelde sig denne konference. Det frivillige
arbejde ved denne konference giver ikke blot muligheder
for venskab på tværs af universiteterne, men også
en dybere indsigt i studenterpolitik på nationalt plan.

RepoRtAge
rUNDTUr PÅ
FrEDAgS-
BArErNE
wunderbAr
fiK solen til At sKinne
Vi er våde og kolde efter gåturen fra busstoppestedet til
Fibigerstræde 15. Men akkurat, som vi træder ind i den
store kantine, rammer ordene ”Get in line for the sunshine…”
os. Ginger Ninja spilles for fuld blæs på 1. sal,
hvor den tværfaglige Wunderbar hører til.
Den gode stemning er derfor allerede at mærke,
inden vi når barens døråbning, hvor et par studerende
er i gang med et heftigt spil bordfodbold. Rundt omkring
fredagsbar-crawl
fredag d. 5. oktober tog Agenda på fredagsbar-crawl for at afprøve de forskellige
fredagsbarer rundt omkring i Aalborg. de fleste ved nemlig ikke, at udefrakommende
gæster er velkomne i mange af barerne. så riv dig løs fra de faste
rammer og tag på opdagelse på de andre studiers fredagsbarer, hvor der er masser
af gode historier, konkurrencer og våde forsyninger at komme efter!
20 AGeNDA
teKst & foto: NAJA ÅrOSIN LAUrSEN & KATE MACKAy, HUMANISTISK INFOrMATIK, 5. SEMESTEr.
i de røde loungebåse spilles der både terninger, kortspil
og forskellige brætspil.
I dag er det Frederik, der er Wunderbars høvding.
Frederik fortæller, at Wunderbar er et samlingspunkt
for mange tørstige studerende i området. Det er dog
mest GBe (Global Business engineering), der holder til i
baren, og derfor er faste stamgæster.
Øllene er kolde og smager wunderfull, og vi får at
vide, at de smager endnu bedre, når Wunderbar har fødselsdag
i foråret. Her serveres der nemlig gratis kage,
hvilket også betyder, at det er årets travleste
dag!
Musikken og det store udvalg af øl
har ramt os, og det er derfor med vemodighed,
at vi nu må forlade den skønne
Wunderbar, der ellers er fyldt med glade
og imødekommende studerende.
bierbArstemning i bAsisbAren
De glade sømænd spiller lystigt op i højtalerne, og vi
kommer med det samme i Heidis Bierbar-humør, da vi
træder ind i Basisbaren, der befinder sig på Strandvejen
19. Der er god stemning, en masse trætte, men glade studerende,
et stort antal tutorer, og sidst men ikke mindst
fadøl!
Flere er lige kommet hjem fra RUS-tur og har endnu
ikke været hjemme, da vi møder dem i baren. et par
drenge fra ingeniøruddannelsen, Maskin og Produktion,
tilbyder os at købe 15 liter tutor-signeret letmælk og 4
liter salsa, der er blevet tilovers efter deres RUS-tur. Dog
må vi afslå det ellers vældigt fristende tilbud og bevæger
os i stedet op i baren.
Her fortæller bartenderen Jakob os, at Basisbaren
hvert år står for flere forskellige arrangementer, såsom:

Ø.L. (de Øl-lympiske lege, hvor man kan konkurrere i
discipliner som synkrondruk og øl-bowling), Tekkenturnering
og temafester såsom suit-up-aften og afterski-bar.
Derudover er der Happy Hour HVeR fredag i
Basisbaren mellem 14-15 og igen
mellem 18-19. Han tilføjer
desuden, med et blink
i øjet, om barens priser:
”Jo mindre tøj folk
har på, jo mindre bliver
priserne”.
I Basisbaren er der
oplagt mulighed for et spil
bordfodbold eller Øl-pong.
Reglerne er som følger:
regler for øl-pong
To spillere (eller to hold) stiller sig i hver sin
ende af et bord.
ølkrusene placeres i tre kants formation
og fyldes 2/3 op med øl.
Der skiftes til at kaste en bordtennisbold mod
krusene i den modsatte ende af bordet.
rammer du op i et af modstanderens krus skal
vedkommende drikke indholdet af dette krus.
Den første med tomme glas har tabt.
>_gå nye veje.
Sæt dine spor.
Når du vælger cand.it. efter din bachelor,
tager du et innovativt valg. Du kan komme
til at udvikle og udnytte it-teknologi inden
for det område, du brænder for, hvad enten
det er ledelse, kommunikation, design
eller noget helt fjerde.
>_læs mere på
www.cand-it-vest.dk

en god times tid senere er det på tide at opsøge den
næste bar, og vi bevæger os nu ind mod midtbyen for
at ramme Gammeltorv og dagens tredje fredagsbar:
Havestuen.
den hyggelige hAvestue
Omkring klokken 16 ankommer vi til Arkitektur og
Designs hovedkvarter og bliver lukket ind af et par venlige
drenge, der studerer i bygningen. efter at have besteget,
hvad der føles som hundrede etager, når vi endelig
tagetagen og Havestuen!
Der er meget lyst i det forholdsvis lille, men hyggelige
lokale, hvor taget er lavet af glas. De tre glade bartendere
er i gang med at hælde dagens første og gratis
portion popcorn op til de fremmødte bargæster.
Vi går op i baren for at se nærmere på udvalget,
og dagens høvding fortæller os, at en herre ved navn
Poul, fra Utzoncentret, er ved at designe en helt ny bar
til Havestuen, så den i nærmeste fremtid kommer til at se
endnu mere awesome ud!
Selvom de billige fadølspriser i baren er herlige, bør
man passe på ikke at falde i ”Ole-Wedel-fælden”, fortæller
en af de glade bargæster. efter for mange fadøl
i Havestuen, kan man nemlig komme til at lyde som den
22 AGeNDA
kære Ole Wedel, der er kendt fra programmet: ”48 timer
– Købt fri til kærlighed”.
Havestuen er en hyggelig, lille og BILLIG fredagsbar,
men måske er den ikke det mest oplagte valg, hvis
man kommer udefra og ikke selv studerer Arkitektur
og design. Helga der læser Arkitektur og design på 5.
semester fortæller nemlig at ”Havestuen er
meget eksklusiv!”.
Men tag et kig forbi Havestuen, hvis du skulle
være så heldig at kende én, der læser i bygningen,
og gerne vil opleve den hyggelige stemning!
sunny beAch
Kommer til friis
Klokken nærmer sig 17.00, før vi når til dagens
fjerde, nyeste og sidste fredagsbar Kablah, der
er placeret på studiet Humanistisk Informatik i
Friis. Du undrer dig nok over navnet – det gør vi
også! ”Kablah” er et ord, man udbryder, når der er
pinlig tavshed eller intet andet at sige. Dog er det
et ord, der ikke er nødvendigt at udbryde i denne
fredagsbar, hvor der i dag er fyldt med glade og snaksalige
studerende.
I dag afholdes der Sunny Beach-tema, og allerede før
vi når baren, kan vi høre, at den festlige ”Gagnam Style”
bliver spillet for fulde gardiner.
Baren er pyntet op i bedste Sunny-stil med guirlander,
og baren tilbyder i dagens
anledning fiske-shots og kander
med diverse farvestrålende indhold.
Ligesom som hos Havestuen tilbydes der gratis snacks –
her i form af chips! Lige hvad vi havde brug for.
Vi sætter os et vilkårligt sted, og bliver kort tid efter
inddraget i det kortspil, de øvrige studerende omkring
bordet spiller.
Flere af de fremmødte har i dagens anledning medbragt
Hawaii-kæder og solbriller for at komme i den rette
stemning. Jens, der står bag baren og i dag er høvding,
fortæller, at det primært er 1.- og 3. semester-studerende
fra Humanistisk Informatik, der benytter baren. Han
tilføjer dog, at folk fra andre studier er meget velkomne
i baren, der ligger på 2. etage, og derfor har udsigt
ud over Hovedbiblioteket, Nordkraft, fjorden og det nye
Musikkens hus.
Da klokken nærmer sig 19, begynder det at tynde ud
i gæsterne, og vi indser, at det desværre er på tide at
vende næsen hjemad. Dagen har været fyldt med overraskelser,
fed musik, glade og imødekommende mennesker,
gode historier og sidst men ikke mindst kolde og
billige fadøl!
Hvis du har fået blod på tanden efter at opleve de forskellige
fredagsbarer så tag med på Studentersamfundets
event ”Tour de fredagsbar” fredag den 16. november, og
oplev hvordan de fester på de andre studier! Find mere
info på Studentersamfundets Facebook-side. Vi glæder
os – gør du?

ELSKER DU OGSÅ AT GÅ TIL
KONCERT..?
L.O.C.
Fredag 23. november
Kim Larsen & Kjukken
Fredag 22. februar
Europa Plads 4, 9000 Aalborg
BILLET: Man.-fre. kl. 12-17 · Tlf. 9935 5566 · akkc.dk
D-A-D
Onsdag 16. januar
Lukas Graham
Lørdag 16. marts
Tina Dickow
Lørdag 2. februar
HUSK!
På dagen - studiepris kr. 120
Læs mere på akkc.dk

inSpiRAtion
KOrrIDOrEN.TV
korridoren.tv
– en åben dør / – en AdgAng til indsigt
når du klikker dig ind på korridoren.tv, mødes du af logoet – hjemmesidens navn skrevet i hvidt. o’et i ”korridoren”
er erstattet med en åben dør, hvorfra et skinnende lys trænger ud på skærmsiden. efter nærmere udforskning
af korridoren.tv står det klart, hvad dette logo egentlig handler om. og hvor passende det faktisk er. hjemmesiden
giver rig mulighed for at møde de mest betydningsfulde personer inden for dansk erhvervs-, medie- og kulturliv,
og med de mange dybdegående og personlige interviews åbnes døren til et interessant og inspirerende univers.
teKst: CHrISTINE HOEg HANSON, HUMANISTISK INFOrMATIK, 3. SEMESTEr
bAg fAcAden
Konceptet er simpelt. Korridoren.tv omtaler sig selv
som: ”den eksklusive klub på nettet, hvor brugeren kan
se portrætter af interessante personer”. Hvem er bag
facaden, og hvad har de på hjerte, når de virkelig får tid
til at tale? Profilerne er personer, som på den ene eller
anden måde besidder en form for magt. et miks mellem
topchefer, iværksættere, ledere, skuespillere, forfattere,
meningsdannere, præster og lignende besvarer spørgsmål
og kommer med guldkorn. Hvert portræt er inddelt
i en række individuelle temaer, f.eks. barndommen, karriere,
personlige værdier, succes, magtfaktor, ledelse,
drømme og familie. Kristian Jørgensen, tilrettelægger og
producer på korridoren.tv, udtaler:
– Målet er at lave en overordnet ramme med en række
relevante temaer, og så gøre det muligt for brugeren at
søge på kryds og tværs, så man enten kan lytte til hele
24 AGeNDA
interviewet med én person, eller se alle de personer, der
snakker om de emner, man er interesseret i.
Opbygningen er på den måde ligetil. Man kan enten
nemt klikke sig rundt mellem de emner, som har interesse,
eller fordybe sig i portrættet af en specifik profil.
en fluKs idé
Hjemmesiden produceres af Oscar Film, og det
var altså producere derfra, som udviklede konceptet.
Kristian Jørgensen fortæller, hvorfor de oprettede siden:
– Vi oprettede siden, fordi vi syntes, at der manglede
dybde i dansk tv. Der manglede en modpol til de meget
overfladiske og ligegyldige talkshows, og i stedet for at
klage over det, igangsatte vi produktionen af længerevarende
portrætter, fortæller Kristian Jørgensen. Han
fortæller endvidere, at selve ideen kom til under en produktion,
hvor Oscar Film skulle lave en række interviews.
– I pauserne tænkte vi over, hvorfor man ikke har en tvkanal,
der viser interviews i fuld længde? Vi snakkede
om, hvem vi gerne selv ville lytte til og se på i mere end
fem minutter, og så var idéen skabt. Og da ingen tv-kanal
tør bringe interviews på over en time, tænkte vi, at vi så
laver vores egen web-tv-kanal, siger Kristian Jørgensen.
Få dage efter foretog de det første opkald, og derfra tog
ideen fart.
historien i foKus
Alle interviews er ens opstillet i sort/hvid med sort
baggrund og har en varighed på 1-2 timer. Det enkle
og elegante udtryk gør, at selve historien er i fokus.
Intervieweren virker usynlig. Man sidder nærmest i hans
sted, og på den måde bliver det et personligt førstehåndsportræt.
Det enkelte interview bærer også præg af,
at profilen får tid og plads til at udtrykke sig, og emnerne
er så åbne, at profilen har mulighed for at rette sig ind på
det, han eller hun har på hjerte. Som det meget passende

står på korridoren.tv, så er siden ikke underlagt faste
sendetider og bestemte programlængder. ”Det ta’r den
tid det ta’r”, og netop derfor bliver det mere intimt, involverende,
med substans og tid til fordybelse, og bedst af
alt styrer man selv hvem, hvad, hvornår og hvor længe.
noget for dig?
– Vi henvender os til alle, der har interesse i andre mennesker,
interesse i at lære hvordan andre har opnået
succes og interesse i at udvikle sig selv, fortæller
Kristian Jørgensen.
Hjemmesidens målgruppe er altså bred, og indholdet
på siden er potentielt interessant og inspirerende for folk
i alle aldre. Dog udtaler han også, at siden i den grad skal
ses som en inspirationskilde for studerende:
– Studerende er unge mennesker med fokus på livet,
muligheder og karriere, og det er netop i Korridoren, at
man kan lade sig inspirere og blive klogere på livet. et
af de gennemgående temaer er netop karriere, og her er
det meget interessant at se, hvordan f.eks. topchefer og
iværksættere har taget valg gennem livet, der har ført
dem til det sted, hvor de er i dag. Det er super inspirerende,
og det er umuligt ikke at sætte det i forhold til ens
egne valg og muligheder i livet.
Har man selv et inspirerende forbillede, kan man
tage kontakt til hjemmesidens producer og give et praj
om, hvem man godt kunne tænke sig et portræt af.
verdens største hjemmeside
På nuværende tidspunkt holdes konceptet inden for de
danske grænser, men det skal helst ikke forblive sådan.
– Målet på længere sigt er at rulle konceptet ud internationalt,
og skabe verdens største hjemmeside med
internationalt kendte profiler, der ligeledes snakker om
relevante emner, men som brugere kan dykke ned i og
suge en masse viden fra, fortæller Kristian Jørgensen,
som også nævner, at produkter som podcasts, lydbøger,
tv-programmer m.m. kan stå som selvstændige
produkter.
få AdgAng
www.korridoren.tv er et besøg værd, hvis man vil ha’
daglig inspiration og udfordre sig selv og sine egne
meninger og holdninger til livet. Abonnementet koster
49 kr. pr. måned og 399 kr. for et år – men som studerende
kan du få ubegrænset adgang for 249 kr. pr. år, og
desuden er 1/3 af alle klip gratis at se.
ENGINEERS
EXPLORE YOUR TALENT
- AND THE WORLD
From the bottom of the Arabian Sea to Denmark’s
great bridges and tunnels, COWI shapes the sustainable
societies of tomorrow.
Join us. Together we will build a better world.
Dive into your future at cowi.com
COWI is a leading international consultancy that creates value for customers,
people and society through our unique 360° approach. We tackle challenges
from many vantage points to create coherent solutions for our customers –
and thereby sustainable and coherent societies in the world.

nyt på AAu
CENTEr FOr
COACHINg
Bag konceptet sidder drivkræfterne Stephanie Bäckström,
Maja Lisa Kastrup Krogh og Marie Isolde Müller.
Stephanie og Maja er initiativtagere til Center for
Coaching, hvor Marie har været med lige fra begyndelsen
som coach. De fulgtes alle tre ad gennem bacheloruddannelsen
og læser nu sammen på 8. semester. De tilbragte
den første årgang på KAiO, som er professionsprogrammet
Konsultativt Arbejde i Organisationer. Her havde de
studerende modtaget undervisning i coaching, og på den
baggrund ville Stephanie, Maja og nogle af deres medstuderende
gerne bruge ekstra kræfter på coaching. Ideen
var at starte et gratis coachingtilbud for alle med det formål
at lære og blive dygtigere inden for coaching.
– Vi vil gerne lære og blive bedre og samtidig tilbyde
andre hjælp. Vi behandler emnerne professionelt
og samtidig med stor åbenhed omkring, at vi er studerende,
som er i gang med en læringsproces,” fortæller
Stephanie.
et lærende pArtnersKAb
Det faktum, at coaches er studerende, kan få tilbuddet
til at lyde lidt uprofessionelt. For hvad kan de egentlig,
kan man spørge sig selv om. Marie, som er coach, vil
dog mene, at man ikke kan gå ud fra, at pris og kvalitet i
denne sammenhæng går hånd i hånd.
– Det er et godt, gratis tilbud for folk med lyst til at
udvikle sig – selvfølgelig med en forståelse for, at vi alle er
under uddannelse, og at læringsprocessen er lige så stor
for os. Derfor kan man nærmest kalde coaching et “lærende
partnerskab”, hvor coach og patient hjælper hinanden
til at udvikle sig, fortæller Marie. Også Maja tilføjer at:
coaching går begge v
teKst: TrINE KrISTENSEN, CAND. IT I INTErAKTIVE DIgITALE MEDIEr, 7. SEMESTEr.
26 AGeNDA
en gruppe kandidatstuderende i psykologi har taget initiativet og opstartet center for coaching.
det er et nyt, unikt koncept som tilbyder gratis coaching til alle – i bytte for læring.
– Der ligger en masse positiv energi i det, at vi har så
stort et ønske om at tilegne os mere læring og udvikle os
i praksis. en nysgerrighed og tilgang til de nyeste metoder,
som bærer præg af, at vi er unge studerende med
blod på tanden.
Autoriseret supervision
Alle coaches får supervision af en autoriseret psykolog,
som giver sparring på de problematikker, man som
coach kan støde på under coachingforløbet. Stephanie
pointerer også, at de gennem professionsuddannelsen
har tilegnet sig en del praktisk erfaring, og at de tilkommer
yderligere erfaring gennem sparring med professionelle
fagfolk. Coachingtilbuddet tages derfor yderst
seriøst af alle coaches og alle i styregruppen.
– Vi varetager coachingforløbene med yderste professionalisme
inden for de midler, vi har, så jeg vil sige,
at kvaliteten af vores arbejde er helt i top, uddyber
Stephanie.
hvordAn fungerer
et coAchingforløb?
et coachingforløb indebærer først og fremmest en
fremsendelse af en ansøgning til Center for Coaching.
Ansøgningen gennemarbejdes derefter i styregruppen,
som tæller fire personer, hvoraf bl.a. Stephanie og Maja
sidder og varetager kommunikationen mellem coaches
og patient. Der er 12 coaches tilknyttet Center for
Coaching, og det er kun emner, som kan behandles kyndigt
og professionelt, der går igennem til coachingsessionen.
Hvis der er en fornemmelse af, at noget stikker
Send din AnSøgning tiL center-for-coaching@hotmail.com
dybere, henvises der til andre former for hjælp som for
eksempel psykoterapi. Hver coachingsession varer en
time, hvor der gennem dialog arbejdes på at sætte nogle
mål for patienten.
– Vores fornemste opgave er at hjælpe patienten til
at betragte sine udviklingsønsker eller problematikker ud
fra nye vinkler og udfordre dem i deres forståelse, så
de på baggrund af nye indsigter kan skabe deres egne
værktøjer og mål for fremtiden,” fortæller Maja.
Til hver coachingsession er der også en anden coach,
som fungerer som observatør. efter sessionen er der
evaluering, hvor observatøren kommer med konstruktiv
kritik. På denne måde forsøges der konstant at optimere
kvaliteten af hver enkel session.
se tingene frA en Anden vinKel
emner, der kan behjælpes i Center for Coaching, dækker
for eksempel over, hvordan man kan blive klar til at
træffe et valg i den ene eller den anden retning – ofte i
karrieremæssig sammenhæng. Center for Coaching kan
være behjælpelige med at få patienten til at blive bedre
til at se tingene fra en anden og oftest mere positiv
vinkel. Hvis der er et ønske om at blive mere effektiv
på arbejdet, studiet eller i hverdagen, så kan coachen
og patienten i samarbejde skabe nogle værktøjer hertil.
Andre emner som usikkerhed på sig selv, småproblemer
i et parforhold og eksamensangst kan også være
omdrejningspunktet med et coachingforløb. Coaching
kan endvidere bruges til at øge motivationen inden for
emner som sport og studie.
ledere og erhvervsdrivende
er velKomne
Center for Coaching arbejder på at skabe en bredere
profil, hvorfor både ledere, selvstændige erhvervsdrivende
og offentligt ansatte bydes velkommen. Inden for

eje
tJek www.facebook.com/centerforcoaching
den nærmeste fremtid vil flere coaches også blive tilknyttet
Center for Coaching, eftersom de studerende, der
har modtaget undervisning i coaching, kan starte som
coach. Dermed vil der til næste år være 20-25 coaches
i Center for coaching.
Men spørgsmålet er, om der overhovedet er behov
for den type coaching, som Center for Coaching tilbyder?
– Jeg ved ikke, om der er brug for coaching, for man
kan arbejde målrettet med sit liv på mange måder. Men
jeg tror, at mange mennesker kunne gøre stor brug af
coaching som en hjælp til at optimere glæderne og overkomme
udfordringerne, fortæller Maja.
Stephanie nævner til slut, at det er fedt at se, at folk
lige så stille kommer tættere på de løsninger, der passer
til dem.
– At kunne hjælpe andre mennesker på vej er super
givende!
Rejsekort
er kommet til
Nordjylland
Nu kan du bruge rejsekort i alle by- og
metrobusser i Aalborg, i DSBs tog på
strækningen Hobro-Frederikshavn,
samt på Hirtshals- og Skagensbanen.
Læs mere og bestil dit rejsekort
på rejsekort.dk

AppS
STUDIELIV
dropbox
De fleste af jer kender nok det populære og
GRATIS fildelingssystem Dropbox – men vidste
du, at det er muligt at åbne dine Dropboxfiler
direkte på din smartphone? Del dine noter,
billeder, musik, film eller dit projekt med hvem
du ønsker, eller anvend Dropbox som backup af
dine dyrebare notater. Nu kan projektgruppen
nemt og smertefrit udveksle filer. Det skal dog
bemærkes, at der kun er én, der kan redigere
i dokumentet ad gangen. Dropbox sikrer, at du
altid har adgang til dine filer fra en hvilken som
helst computer med internetopkobling.
billige apps
går du også rundt med en smartphone i lommen eller en tablet i tasken? så er denne guide til
apps lige noget for dig. med ganske få midler kan du nemlig holde dig opdateret med gruppearbejdet,
når du er på farten, lave automatiske backups af dine dyrebare notater, eller søge
studievejledning – og så endda næsten helt gratis! der findes tusindvis af studierelaterede
apps, der blot står i kø for at forsøde dit travle studieliv. vi har på agenda udvalgt otte af de
bedste for dig, så du selv kan bruge tiden på noget mere fornuftigt!
teKst: NAJA ÅrOSIN LAUrSEN, HUMANISTISK INFOrMATIK, 5. SEMESTEr
28 AGeNDA
der gør studielivet nemmere
wiKipAnion
Denne smarte og ganske gratis app gør det
nemt at søge blandt diverse facts på Wikipedia
– og så helt uden at åbne en browser! App’en er
tilgængelig på dansk og er meget let anvendelig.
Bogmærk dit opslag eller send linket direkte
videre til en e-mailadresse
totAl recAll
Gør gruppearbejdet lettere med denne gratis
app, der er designet til at lave mindmaps. Det
er nu nemt at forevige projektgruppens tanker,
så de fremstår letlæselige for alle. App’en er
nem at anvende og lader dig designe udseendet
af dit mindmap. Når du er færdig med dit
mindmap, kan du sende det pr. mail som en
fotofil, en pdf eller gemme det i dit personlige
fotoalbum.
tilbudsAvis
Få SU’en til at række lidt længere med denne
smarte app, hvor du kan se ugens bedste tilbud,
imens du er på farten. Tilbudsavis-app’en
er gratis, og gør det let at danne et overblik
over ugens aktuelle tilbud. Søg enten efter de
nærmeste butikker, efter en kategori, efter en
bestemt genstand eller et specifikt mærke. Slå
reminder-funktionen til og bliv alarmeret, når
de nye tilbudsaviser er klar i app’en.
e-vejledning
Har du spørgsmål om uddannelse eller job? Så
hent denne gratis app og få hurtig vejledning
via sms, chat, mail eller pr. telefon. Tjenesten
er tilgængelig både dag, aften og weekend.

QuizbAttle
Hold din hjerne skarp med denne underholdende
og gratis quiz-app fra danske Illustreret
Videnskab. Spil mod en ven eller mod en tilfældig
modstander og besvar spørgsmål i seks
forskellige kategorier. en opgradering med flere
funktioner er tilgængelig for blot 18 kroner.
drAwing booK
Tegner din forelæser også komplicerede modeller
på tavlen? Med Drawing Book kan du nu i fri
hånd tegne skitser i kreative farver under dine
forelæsninger og sende skitsen direkte videre
til din e-mail som fotofil eller Pdf. App’en
koster 12 kroner og findes kun til iPad
Vi kender vejen til dit drømmejob
Vi ved, at vores medlemmer har helt unikke kompetencer,
og at du bliver drivkraften på fremtidens
arbejdsmarked. Og så sikrer vi dig selvfølgelig
økonomisk, hvis du bliver ledig.
Er du studerende, har du mulighed for at få medlemskabet
gratis. Har du været medlem i ét år, når
du dimitterer, slipper du for karensmåneden og
tjener dermed 13.997 kr.
pAges
Denne app gør det muligt at oprette, se og redigere
tekstdokumenter. Det er nemt at tilpasse
skrifttype, farver, modeller, tabeller og indsætte
billeder i dokumenterne. App’en underbygger
ordoptælling, fodnoter samt sidenavigation
og gemmer automatisk dine ændringer. Det er
nemt at importere dokumenter til og fra Pages
gennem iTunes og efterfølgende ændre dokumenterne
i Word. Det er også muligt at sende
filerne direkte videre til en e-mail. Pages er
desuden kompatibel med iCloud og koster 59
kroner.
DU HAR VALGT EN
LANG UDDANNELSE.
NU SKAL DU IKKE NØJES
MED EN HVILKEN SOM
HELST A-KASSE.
ma-kasse.dk
Send en sms med teksten MA til 1277 så ringer vi
til dig. (Det koster normal takst).
Meld dig ind på ma-kasse.dk/blivmedlem

KTANNONCE
KONTAKTANNONCE
Vi er en lille redaktion, der søger selskab. Vi er både
til drenge og piger. Dog mest til drenge, da vi er en
del piger på forhånd. Kan du nikke genkendende til
bare en af de følgende ting, så ligner du os og burde
være sammen med os!
- Elsker lange gåture i universitetets
uendelige gange
- Altid har en kuglepen på dig
- Dyrker en spørgende kritisk tilgang til
alt, inklusiv suspekte kontaktannoncer
- Er kreativ på den produktive måde
- Er et menneske
Vi er søde og rare, alle uden undtagelse, og øldrikning
er blandt favoritaktiviteterne. Når vi ikke
er sammen til redaktionsmøderne, er vi sociale
med hinanden. Vi er dog i et åbent forhold, så du
bestemmer selv, hvor meget du vil binde dig. Det
gør altså ikke noget, du også ser andre.
Det åbne forhold gør, at vi er meget tolerante og
lydhøre over for nye ideer og tiltag.
Vi håber at se dig!
Skulle du få lyst til at møde os, så skriv en mail til
redaktor@agenda.aau.dk
daktoraagenda.aau.dk
kærlig hilsen
så blev det november,
og tømmermændene
er
ved At lægge sig
Som ny næstformand kan jeg blot konstatere, at september
og oktober var et par hårde måneder med fester, pubcrawls
osv. Jeg står tit i barerne som frivillig, blandt andet til studiestartsfesten,
RUSfesten og OKTOBeRfesten. Selvom
dette nogle gange kan være hårdt, så er dét, det hele værd.
Sammen med andre frivillige i Studentersamfundet er jeg
med til at give deltagende studerende muligheden for at
have en fantastisk aften med sjov og ballade.
Men selvom man laver frivilligt arbejde betyder dette
ingenlunde, at man går glip af festen. For udover hjælperfesten,
er der masser af socialt mellem de frivillige på ugentligt
basis, hvilket giver god grobund for networking og gode
kammeratskaber på tværs af fakulteter og studier. Ikke kun
gode bekendtskaber opstår, når man laver frivilligt arbejde
– tømmermænd kommer der også ud af det, og mine er
efterhånden ved at lægge sig.
Jeg vil således gerne takke ALLe de deltagende, hvad
enten det er de frivillige, festglade og kærlige studerende
for en rigtig fed RUSfest og derefter OKTOBeRfest. Jeg
stod selv i barerne ved begge arrangementer, og så hvordan
der blev givet gas, både i barerne og på dansegulvet.
Tak for en fed oktober!
mARk bengtSon
FoRmAnd næStFoRmAnd FoR FoR
StudenteRSAmFundet

su er uddAnnelsesstøtte
– iKKe iværK sætter
støtte
Statens Uddannelsesstøtte – SU’en – er sat i verden som en garanti
for, at alle uanset deres økonomiske baggrund har muligheden for
at gennemføre en uddannelse. Det er en ydelse, vi som studerende
kan modtage for at finansiere vores liv, imens vi sidder med snuden
i bøgerne og bliver kloge på et fagområde.
Derfor er det også en glidebane, at bl.a. Socialdemokraternes
arbejdsmarkedsordfører, Trine Brahmsen, taler sig tættere og tættere
på en såkaldt SU til iværksættere. Det er en glidebane, fordi
man i så fald vil give uddannelsesstøtte til folk, der ikke nødvendigvis
tager en uddannelse. Åbner vi for det, så kan jeg komme i tanke om
rigtig mange ting, man kunne bruge SU’en på. Det er ikke meningen,
og lad os derfor lade være.
Det betyder imidlertid ikke, at det er en dårlig idé at støtte iværksætteri.
Selvfølgelig skal man det, og formentlig har Danmark en
række uddannelser, hvor det faktisk kan give mening at tænke virksomhedsopstart
som et led i en uddannelse. I det tilfælde kan jeg
sagtens forestille mig en ordning, hvor man overvejer, om det skal
give merit at starte selvstændig virksomhed. I det tilfælde ville
det selvfølgelig skulle være op til uddannelsen at godkende, men
så ville der faktisk være mulighed for at få SU, mens man starter
virksomhed.
Men SU’en som koncept, er vi altså nødt til at holde fast i, er en
uddannelsesstøtte.
the time
has come
toRben HoLm eRik LAndeR
Som skrevet står, er tiden kommet. Det er ikke så slemt, som det
måske lyder, men denne omgang klummeskrivning tager hul på
november, som en yderst vigtig uddannelsespolitisk måned. Og
hvorfor er det så det? Det kommer sig af, at vi som studerende har
det privilegium at have indflydelse på vores uddannelsesforløb, studiemiljø
og generelle rammer. Hvordan får man så del i denne indflydelse?
Det kan man gøre igennem Studentersamfundet. Vi har
opstillede kandidater til de styrende organer. Så husk at vælge en
repræsentant, som kan gøre noget for dig på studie-, institut- og
akademisk niveau. Skulle du som læser være i tvivl om, hvor, og
ikke mindst hvad disse råd og nævn kan gøre for dig, så kan du
altid finde informationen ved at tage et kig på Universitets eller
Studentersamfundets hjemmeside.
Det skal jo ikke være en hemmelighed, at vi jagter et godt valgresultat
som forening, men jeg vil også lige slå et slag for de lidt
større linjer. Vi har som sagt det privilegium, at vi bliver spurgt! Vi
har pladser i de udvalg, hvor studerende har en viden, som kun de
studerende kan erfare – for eksempel i forhold til studiemiljø, miljø
og udvikling af campus. Disse udvalg og råd får meget mere pondus,
hvis vi som studerende bakker op om disse. Så dét jeg gerne vil
opfordre til er, at alle, der læser dette, spreder budskabet om Valget
’12, så de studerende, som kæmper for bedre vilkår på AAU, har et
solidt bagland i ryggen.
FoRmAnd FoR uddAnneLSeSpoLitiSk oRdFøReR
dAnSke StudeRendeS FæLLeSRåd
FoR StudenteRSAmFundet
AGeNDA 31