Livsrum - Kræftpatienternes hus i Vejle - Kræftens Bekæmpelse

Livsrum - Kræftpatienternes hus i Vejle
Totalentreprisekonkurrence om et rådgivningscenter og palliativt
rehabiliteringscenter i Vejle.
Betænkning
Generelle kommentarer
De 3 projekter for Livsrum i Vejle er 3 meget forskellige projekter, - alle med funktionelle
og arkitektoniske kvaliteter. Kræftens Bekæmpelse, Realdania og Sygehus Lillebælt har
fået 3 gode svar på den stillede opgave der glimrende belyser konkurrenceprogrammets
udfordringer til de konkurrerende.
Besvarelserne har på forskelligt niveau tolket programmet og et enkelt har direkte
udfordret programmets forudsætninger på en inspirerende måde. 2 forslag formår at
nedbryde det ønskede store bygningsvolumen i mindre enheder, således at der sker en fin
nedskalering af det store bygningsanlæg. 1 forslag former centeret som én solitær form,
et rundt bygningsvolumen i 3 etager, placeret helt mod vest på grundstykket.
Den udfordrende grund op mod fredskoven har kun i nogen grad inspireret de bydende.
De markante terrænforskelle er typisk bearbejdet ved at "skubbe" anlæggene ind i
bakken, men ingen forslag har i nævneværdig grad formået at lade de indre landskaber
inspirere af de ydre.
Forslagenes ydre er forholdsvist afdæmpet og der er ingen af de 3 projekter der fremstår
med et særligt markant arkitektonisk udtryk for det nye center. Der er således en smule
skuffelse over projekternes manglende dristighed i forhold til både programmets ønsker og
til grundens store landskabelige potentiale. 2 projekter har således problemer med at
formgive selve den vigtige ankomstsituation, hvilket må bearbejdes så projekternes
tydelighed står mere præcist skildrende rådgivningscenterets idé om åbenhed både i det
indre, men særligt i forhold til omgivelserne – så brugere inviteres indenfor.
Generelt har de konkurrerende forholdt sig pragmatisk og overbevisende til programmets
funktionelle krav og ønsker om et indre præg af hjemlighed og livsrum. 2 projekter
fordeler funktionerne over 3 etager, 1 projekt nøjes med 2 etager. Hermed bliver den
vertikale trappe/elevator løsning central for planløsningen og ikke alle forslag løser dette
overbevisende. Generelt er programmets funktionskrav ligeledes overholdt, men der findes
ingen samlet plandisponering der er helt overbevisende og alle forslag må undergå mere
eller mindre bearbejdning for at blive helt tilfredsstillende.

Forslaget fra Raunstrup gruppen og forslaget fra NCC indstilles til viderebearbejdning.
Begge forslag besidder begge fine plandisponeringer og viser bedst en løsning for det
kommende center, der både har den fornødne idémæssige rigdom og den fornødne
robusthed for en bearbejdning. Programmets krav er i de to forslag nøje analyseret og har
givet originale løsninger. Arkitekturen er for begge forslags vedkommende enkel og præcis
dog skal begge forslag bearbejde facadernes arkitektur således at den bliver mere
vedkommende og inviterende.
Forslaget fra K.G.Hansen & Sønner er konceptuelt interessant, men synes at have for
mange planmæssige problemer der hindrer oplevelsen af et åbent rådgivningscenter. Den
runde form virker mere som en begrænsning snarere end en åbning. Forslagets
eksteriører og interiører giver karakter af et mere formelt hus - mere indtryk af et
erhvervsdomicil fremfor et hus med en tryg og beskyttet stemning. Forslaget indstilles ikke
til at gå videre.

NCC, Adept og Grontmij
I forslaget fra NCC udfylder to bygningsvolumener grundstykket og et tredje er placeret
hen over de to. Ankomst og parkering er komprimeret placeret mod øst. Rumprogrammet
er reorganiseret resulterende i en ny funktionsopdeling, symbolsk indrammet i de 3
bygningsvolumener. Funktionsopdelingen former således et hovedkoncept med 3
bygningsfunktioner - Livsrummet, Aktivitetszonen og Personalefunktioner.
De tre ’kasser’ drejes og stables i forhold til hinanden og der opstår således indre og ydre
rumlige sammenhænge med stor værdi og forskydningerne tilpasser sig samtidig
grundens karakter. Hermed nedskaleres det samlede projekt hensigtsmæssigt og der
opstår samtidig inde i huset 3 indre "verdener" der hver især behandles i forhold til
materialer, stemninger, mv. Dette virker fint gennemtænkt og projektet fremstår med et
originalt og bæredygtigt hovedkoncept.
Den omfangsrige beskrivelse skildrer i tekst og tegninger en god forståelse for den
ønskede atmosfære: en behagelig og meget hjemlig rumkarakter, hvori hovedkonceptet
har et betydeligt potentiale for viderebearbejdning.

De 3 bygningselementer er murede, lyse huse med dybtliggende vinduespartier og flade
tage belagt med sedum som en aktivitetsflade. Mange stiforløb ad trapper og stier hen
over tagfladerne kan aktivere og er inspirerende ture, men bør også bearbejdes så der
tilføjes mere aktiverende og beskyttende elementer.
Ankomstpladsen med parkeringsareal virker rimeligt dimensioneret, men dog med visse
problemer idet der ikke er megen forplads og vendeareal ved hovedindgangen.
Indgangspartiet er placeret hensigtsmæssigt ud mod forpladsen, men selve ankomsten
virker lidt afbrudt og hovedindgangen fremstår ikke tydelig og præcis for den nye
besøgende.
Den meget enkle ydre arkitektur stiller store krav til detaljens raffinering af både teglstens
type, format, fuge og forbandt, men også til de præcise sammenstød af de geometriske
former.
Livsrummet
Ankomsten til Livsrummet er fin og rummelig og man fornemmer umiddelbart husets
organisering med hovedtrappen op til medarbejderdelen og vejen frem til aktivitetsdelen.
Hovedtrappen er et stort aktiverende element, - fint udformet med opholdsmuligheder og
udsparringen der trækker daglys ned i Livsrummet er vigtigt for rumoplevelsen. KB’s
medarbejdere bør nok flyttes til 1. salen hvorved kontorrummet kan begrænses og evt.
danne rum for de frivillige der synes at mangle plads i livsrummet.
Køkkenet er fint placeret – afskærmet, men stadig i forbindelse med ankomstrummet – to
langborde er måske i overkanten i zonen, men deres funktionelle karakter skal måske
differentieres.
Aktivitetsdelen
I Aktivitetszonen er funktionerne placeret omkring et Zen-rum, et indre overdækket
haverum som er en interessant tilføjelse til programmet. Organiseringen af de forskellige
funktioner er dog ikke overbevisende i denne del, med lang afstand mellem omklædning
og træningsrum og kontakten til udearealernes forskellige haverum kunne være bedre.
Medarbejderdelen
De skæve og kantede rumformer i medarbejderdelen opstår som et aftryk af den nedre
etages geometri. Rummene er ’åbne’ via glasvægge mod trapperummet, men

indretningen noget stiv og konventionel – og de frivillige bør få en mere defineret rumzone
til rådighed.
Forskelligheden i de 3 ’verdener’ skildres i de indre overfladers definering og den skal
fastholdes i en bearbejdning, og materialeholdningen skal yderligere forstærke og markere
overgangene imellem zonerne.
Livsrummets og aktivitetszonens mange nicher og opholdspladser er et fint tema, som
ligeledes skal fastholdes.
Projektet har således et stort udviklingspotentiale men der er en række funktionelle
problemer som må bearbejdes i den næste etape.
1. Det arkitektoniske udtryk er for afdæmpet. Bygningen må i højere grad signalere
husets åbne karakter og i sit ydre markere hovedindgangen. Det vil i denne
forbindelse være vigtigt at ankomsten fra sygehus til Kræftpatienternes Hus
visualiseres.
2. Omklædningsfaciliteterne skal ligge i umiddelbar nærhed med træningsrum.
3. Zenrummet kunne, ved en planrevision, bringes direkte i kontakt med udearealer
4. Tagene skal bearbejdes gennem en aktivering f. eks. kan tilføjes ’møbler’ og
funktioner der skærmer for vind og vejr.
5. KB’s personalerum synes for stort og bør flyttes til 1. salen.
6. Gode dagslysforhold i de indre dybe rumformer skal dokumenteres
7. Direkte indgang ved undersøgelsesrum kunne undgås ved en funktionel mindre
udvidelse af hovedindgangens vindfang/entre.
8. Køkkenet ligger godt skærmet, men dobbeltfunktionen med 2 langborde i hhv.
fællesrum og køkken skal revurderes
9. Pejs/brændeovn – evt. akvarium – giver hjemlighed, kan aktivere og et mere
spændende interiør etableres
10. Frivillig kontor mangler på stueplanet

11. Plandisponeringen af medarbejderetagens arbejdspladser virker skematisk og
uinspirerende og skal bearbejdes yderligere
12. Skydedørenes placering bør tænkes ind i planudformningen så de ikke hindrer
rumudnyttelsen når de er parkerede.

K.G. Hansen & Sønner, Lumo Arkitekter og Cowi
"Livets Træ"
Grunddisponeringen:
Bygningsanlægget er placeret indenfor det afsatte byggefelt og er disponeret som en
cirkel, med en afskærmende "bygningsarm" placeret mod skoven, indeholdende 2
undersøgelsesrum, overdækket modtagelse, haveskur og cykelparkering. Bagved denne
afskærmningsbygning, er en del af sansehaven anlagt som en "vandsansehave".
I den cirkulære bygning, som er disponeret som en 3 etagers bygning, med en fælles
tagterrasse øverst mod syd, med udsigt ud over Vejle.
Via gangbro sammenbindes bygningsanlægget med den bagvedliggende legeplads og
stisystemer i skoven.
Selve Cirkelbygningen, er disponeret med en klar og tydelig ankomst. Via vindfanget
kommer man ind i selve "Livsrummet" som er disponeret som et skår igennem cirklen.
Livsrummet er et 3 etagers højt rum indeholdende: lounge, bibliotek, cafe og
køkkenområde. Modsat indgangen er fællesrummet/alrummet disponeret som et rum med
"optrappende" store siddetrin, hvor området til børn/unge er udlagt.
Livsrummet er et stort langt smukt træbeklædt centralrum, hvor der er opsigt/nedsigt fra
de øvrige etager. Mod syd i stueetagen er træningsrummet udlagt, med et grupperum på

den ene side og samtale- kontor for frivilligt personale. Modsat Livsrummet mod nord, er
omklædningsfaciliteterne placeret sammen med teknik/depotrum.
Via en smuk cirkeltrappe ankommer man til 1. etage hvor værkstedsrummene er udlagt
mod syd. Ved indercirklen er der disponeret en række grupperum/samtalerum, samt
mulighed for et mindre udstillingsareal. Resten af cirklen rundt, er der disponeret enkel-
og flerpersoners kontorlokaler, samt fælles personalerum. I forbindelse med toiletkernen
og den ene flugtvejstrappe er der adgang til taglandskabet og videre ud i det
bagvedliggende skovområde. Denne adgang kan også benyttes som personaleindgang.
Via en ny cirkeltrappe eller elevator er der adgang til 2. etage, som indeholder
velværerum, mødelokale, kontorlandskaber, lederkontorarealer, samt niveau adgang til
den udvendige fælles tagterrasse/sansehave mod syd. Via denne tagterrasse trækkes
lyset ned i Livsrummet til de nedre etager.
Huset er rent facademæssigt tænkt og beskrevet som en række "skyer" og udmønter sig i
en facadebearbejdning med alukassetter som laver store "skalahuller" i facaden, herved er
der mulighed for at udføre brystningspartier hvor dette ønskes. Og lade glasset gå helt
ned til gulvet i andre rum, hvor dette ønskes. Imellem disse "skyer" er der monteret
lukkede felter og farvede trekantede lodrette paneler, for efter forfatterens beskrivelse at
give huset dynamik og arkitektonisk "nerve", for derigennem at signalere et anderledes
hus, - stadigvæk med respekt for individet.
Selve parkerings - og haverummet er veldisponeret omkring bygningsanlægget, og
parkeringsforholdene er vel disponeret og er konkurrencens absolutte bedste bud for en
disponering med en klar ind- og udkørsel, samt de smukke grønne og intime sansehaver
udlagt på vestsiden af cirklen, hvor overgangen mellem de indre optrappende niveauer til
børne/ungeafsnittet er vel gennemtænkt.
Hele forslagets vidner om dygtighed og overblik med sans for formidling, så det er med
beklagelse, at en enig dommerkomite må se bort fra dette forslag i etape 2. Forslaget
formidler et arkitektteam som har, til trods for det er et ungt kontor, stor viden og
forståelse for at løse diverse opgaver.
Men i denne specifikke opgave, vurderer en enig dommerkomite, at forfatterene
fuldstændig har fejlvurderet forståelsen for hvilke ønsker og krav der er blevet beskrevet i
konkurrenceprogrammet. Idet man ønsker en bygning med en varm og venlig modtagelse
og et Livsrum hvor der er nicher og kroge hvor man kan "udtrykke glæde og fælde tårer”,
uden gensidig forstyrrelse, men forståelse herfor.
Dommerkomiteen er enig om, at foyeren er et smukt formet og beskrevet rumforløb og
bestemt det smukkeste af forslagene, men at rummet ikke egner sig til det Livsrum, som
et så alvorligt emne kræver.
Dommerkomiteen har også vurderet facadeopbygningen og især materialiteten i forhold til
husets signalværdi i forhold til brug og indhold, contra den varme og materialitet som
interiørperspektivet viser. Samlet set vurderer dommerkomiteen, at facadeudtrykket har et

for voldsomt og anmassende arkitektonisk udtryk, som vurderes at høre hjemme på andre
bygninger med andet indhold, end hvad dette hus skal indeholde og formidle. Tryghed,
varme og menneskelig omsorg.
En række rumudlæg vurderes at være uheldigt udlagt i forhold til den diskretion som
huset også skal kunne udvise.
Det anses bl.a. for uheldigt, at træningsrummene er for eksponeret ved denne disponering
og er adskilt fra omklædningsfaciliteterne, således at brugerne skal passere
fællesrum/alrummet, samt at "køkkenøen", er alt for central placeret og minder mere om
en offentlig café, end et sted man kan lave sig en kop kaffe og søge over eller hen i en
niche til en fortrolig samtale, eller finde ro i en behagelig stol, for at læse eller søge viden
på nettet.
Dommerkomiteen vurderer, at foyerrummet ville egne sig til mange andre formål og
bygningsbrug end netop hvad dette hus skal kunne rumme i følelser og stemninger og
som bestemt skal kunne indeholde mange stemninger samtidigt. Dommerkomiteen
vurderer her, at man har følelsen af , at man bliver "udstillet og overvåget", hvilket
sikkert ville være rigtigt i andre sammenhænge.
En enig dommerkomite vurderer, at en omskitsering af dette forslag vil kræve for store
ændringer og kræve for megen "omtænkning", at det vurderes, at det er bedre at
udelukke forslaget for en videre bearbejdning og koncentrere arbejdet om de øvrige
forslags tilretninger og omskitseringer, i den relative korte periode som er afsat hertil.
Dommerkomiteen vil igen gerne give udtryk for, at det er et yderst professionelt arbejde
som er udført og vil udover det oven over beskrevne, videregive de kommentarer i
punktform, som er fremkommet fra dommerkomiteen/ personale og brugere:
1. Umiddelbart har bygningen en spændende form.
2. Virker lidt som "kontorhus" med en stor og smuk foyer.
3. Problemer med, at træningsrum er adskilt fra omklædningsafsnittet, samt større
diskretion ved brug af træningsfaciliteterne.
4. Facaderne skal bearbejdes, virker alt for urolig, med store drift og
vedligeholdelsesproblemer.
5. Klar og entydigt indgangsparti
6. Problematisk indretning og disponering, kræver væsentlig bearbejdning for at kunne
fungere efter hensigten i programmet, her tænkes specielt på problematikken vedr.
træningsdelen og omklædningsfaciliteterne.
7. Fin trafikal løsning.

8. Fin indpasning ved terrænbearbejdningen.
9. Den runde form giver gode muligheder for nicher og enkeltmandskontorer.
10. Træningsrum er for dominerende placeret, idet brugerne gerne vil have større
diskretion.
11. Livrummet i 3 etager er problematisk, for store gangafstande.
12. Køkkenmuligheder mangler, er udlagt som meget åben caféområde, hvilket ikke er
tilsigtet.
13. "Hjemligheden mangler", hvilket er meget afgørende i et sådant byggeri.
14. Pejs/ brændeovn, - evt. Akvarium giver hjemlighed.

Raunstrup, Arcgency og Hundsbæk & Henriksen
"I skovens dybe stille ro"
Grunddisponering:
Bygningsanlægget er placeret indenfor det afsatte byggefelt og er disponeret som 4
kvadrater, vredet indbyrdes i forhold til hinanden. Skarpkantet på de 3 hjørner og afrundet
på sidste hjørne. Anlægget er blevet udlagt på 2 plateauer, skubbet op mod skoven mod
nord.
Via gangbroer, er der adgang til den bagvedliggende skov og de udlagte "sanse-” og
motionsramper m.m.
Hovedindgangen er disponeret mod syd, man ankommer til denne via en belagt forplads.
Gæsteparkeringspladser er anlagt langs ankomstvejen, hvorimod personaleparkering er
placeret på et højere liggende plateau, hvor også personaleindgangen er disponeret, med
adgang fra nord.
Plandisponeringen er indpasset i de 4 vredne kvadrater og man ankommer til entreen fra
sydsiden i et veldisponeret rum, med god oversigt og sidde muligheder. Fra dette rum er
der frit udsyn over hele "Livsrummet", hvor dagligstue, cafe, legezone, bibliotek og lounge
er disponeret med en central placeret trappe til 1. sal.

Fra cafeen mod vest, er der direkte adgang til det næste vredne kvadrat, som er
disponeret med "spisestue", køkken, grupperum, samtalerum samt kontor til frivillig
hjælper.
Til højre for cafeen, er der adgang til toiletgruppe, undersøgelsesrum og træningslokale,
med tilknyttet opdelte omklædningsfaciliteter. Fra træningslokalet er der adgang til
teknikum, samt mindre depot.
Fra cafeen er der, via trappeforbindelse op til 1. sal, adgang til atelier/grupperum,
atelier/udstilling, velvære og samtalerum. Fra atelierrummet er der adgang til den
bagvedliggende skov. Denne gangbro bliver også betragtet som flugtvej fra denne etage.
Via gangbroen på 1. sal, er der adgang mod øst til kontorafsnittet, som er udlagt i de 2
vredne kvadrater. Fra nord er der disponeret en personaleindgang igennem et internt
trapperum, som forbinder denne etage med den øverste 2. etage, som er disponeret som
kontoretage med udgang til en offentlig terrasse, hvorfra der er via en gangbro, er
mulighed for at gå over til Sanse- og motionsramperne i det bagvedliggende skovområde.
Facaderne er disponeret som bærende betonelementer, med den markante
listebeklædning på de væsentlige facader, de resterende facadeafsnit fremstår som
betonoverflader. Facaderne er udført med en række kvadratiske vinduer, monteret i
forskellige størrelser og højder, afpasset til den indvendige brug og behov.
De udførte eksteriør - og interiørbilleder og projektmaterialet i øvrigt, viser en stor lyst og
evne til indlevelse i grundtankerne i konkurrenceprogrammet og dommerkomiteen er af
den overbevisning, at projektet danner et godt grundlag for en viderebearbejdning i 2.
runde.
Der er dog en række emner som forslag-stillerne bør tage med i de videre overvejelser
ved bearbejdningen af projektmaterialet i 2. runde.
For at give en forhåbentlig bedre forståelse, vil emnerne blive givet i punktform i dette
korte dommernotat, med en evt. kort beskrivelse.
Udover dette vil projektet blive gennemgået og kommenteret ved det planlagte møde
mellem repræsentanter fra dommerkomiteen og forslagsstillerne førstkommende mandag:
1. Nedskallering af bygningsvolumet i 4 kvadrater:
Dommerkomiteen har stor forståelse for denne disponering, men er af den overbevisning,
at åbenheden og især "imødekommenheden skal revurderes. Her tænkes især på "den
meget tilknappethed på ankomstsiden" og især omkring hovedindgangen, som bør
fremhæves og gøres mere tydelig.
Dommerkomiteen har ligeledes diskuteret, om selve ankomstkvadratet kunne gøres mere
transparent op igennem alle etager, set både fra ankomstsiden og også fra skovsiden. En
sådan disponering, kunne gøre hele oplevelsen af det samlede bygningsanlæg mere venlig

og imødekommende og vil på denne måde bedre kunne begrunde de øvrige tillukkede
facadeafsnit.
Forslaget bør bearbejdes, så det får mere ud af dette flotte omkringliggende terræn.
2. Meget afvisende mod skoven:
Bygningsanlægget og især åbningerne bør tage mere hensyn til skovsiden og indlemme
denne mere i den samlede komposition.
3. Hovedindgang ikke entydig, skal forbedres:
Beskrevet under pkt. 01.
4. Gæsteparkering:
Det udlagte parkeringsareal til gæsteparkeringen, skal omdisponeres idet
dommerkomiteen ser det problematisk at al udbakning fra gæsteparkeringspladserne
foregår på vejarealet og ses som værende problematisk og kritisk.
5. Generelt god rumdisponering:
Dommerkomiteen har stor sympati for rumdisponeringen generelt og stemningen i øvrigt i
forslaget og mener, at forslaget sagtens kan bearbejdes uden, at den grundlæggende idé
ødelægges, men mener derimod en omskitsering vil gøre forslaget stærkere og mere
udtryksfuldt, uden at miste intimiteten.
6. Undersøgelsesrum bør flyttes:
Placeringen er blevet vendt i dommerkomiteen og af ansatte og brugere og der er bred
enighed om at de udover placering af undersøgelsesbrikse, også kan indeholde
møbleringsmuligheder, hvor mere afslappede intimsamtaler skal kunne foregå. Udover
dette ønsker personalet, at rummene gøres ligeværdige i størrelse og intimitet.
7. Atelier evt. mere synligt for at give liv:
Det er dommerkomiteens opfattelse, at ved en ombearbejdning af adgangsbetingelserne i
dette afsnit, bør en trappeforbindelse helt op til tagterrassen opprioriteres ved en
bearbejdning.
Dommerkomiteen ønsker forslag til at gøre dette vredne kvadrat mere transparent på
tværs af bygningen, ved herigennem at udtrykke mere imødekommenhed. I den
forbindelse bør atelierplacering revurderes, så aktivitet her, vil kunne bemærkes på en
diskret måde fra stueetagen, uden at virke forstyrrende i livsrummets stueetage.
8. Livsrummet:
Generelt ønsker dommerkomiteen, at forslagsstillerne bearbejder planområdet, så der
opnås mulighed for små nicher, hvor og sorg og glæde kan udtrykkes, uden at helheden
forstyrres og med respekt for den enkle persons behov. Dommerkomiteen er opmærksom
på, at forslaget udviser en fin og god atmosfære, som bør kunne bearbejdes i næste fase.
Det bør overvejes at etablere 1-2 ”telefonbokse” i Livsrummet.
Depotplads er en mangelvare i dette område.

9. Palliativt kontorområde skal bearbejdes:
Generelt bør begge kontorområder bearbejdes således, at muligheden for ”enkeltmands aarbejdspladser”
(lydmæssigt afskærmede med visuel kontakt – ikke nødvendigvis lukkede
enkeltkontorer) opprioriteres, idet der for de enkle medarbejdere føres mange intime
samtaler ved arbejdspladsen eller via telefonen, som kræver diskretion.
Ligeledes skal de enkle kontorer bearbejdes med nødvendig vægkapacitet, så der er
mulighed for placering af reoler, billeder m.m. Den megen brug af glasvægge kan i visse
situationer være problematiske og vil i øvrigt stille store krav til akustikken i de enkle
kontorlokaler og som dommerkomiteen er lidt tvivlende overfor. Gangforløbene kan virke
noget snørklede og lange i disse kontorafsnit og er udført i en bredde som kun giver
mulighed for bevægelse. Der ønskes mulighed for små opholdslommer, udposninger på
gangforløbet e.lign. afprøves, hvor der er mulighed for "en lille samtale".
Der ønskes anvist min. 11 enkelkontorer til medarbejderne, pga. den før omtalte
diskretion ved samtaler m.m.
Personalerummet er uhensigtsmæssigt placeret. Hvis man ikke ønsker at ankomme via
elevatoren, skal personalet igennem hele kontorerne på begge etager og ud på
flugtvejstrappen, hvilket virker uhensigtsmæssigt og besværligt. Dette skønner
dommerkomiteen nemt ville kunne afhjælpes ved en omskitsering af området op igennem
etagerne fra Livsrummet og som ville give en mere naturlig ankomst til personalerummet.
10. Træningsafsnittet:
Dette lokale bør bearbejdes idet den er tegnet for lille i forhold til konkurrenceprogrammet.
I samme forbindelse bør størrelsen på depotrummet revurderes, idet rummet virker
temmelig underdisponeret, hvilket ikke forbedres ved at dobbeltdøren slår ind i rummet og
derved tager plads. En evt. udvidelse af bygningsafsnittet vil også smitte af i de
overliggende kontorarealer, hvorved indretningen af disse vil kunne forbedres.
11. Tagterrassen:
Denne ses som et stort plus for projektet, men det er uheldigt, at man kun kan ankomme
med elevator til dette område fra øvrige etager, eller som gående via kontorarealerne. Ved
en omdisponering af Livsrummet's åbenhed bør der indarbejdes en trappeforbindelse op
igennem alle etager, så man kan ankomme til tagterrassen på en mere naturlig måde.
I øvrigt bør der overvejes en mere terrassering af arealet bagved bygningen med
opholdslommer m.m. for at integrere skovskråningen mere i bygningsanlægget. I det hele
taget, skal det bagvedliggende skovareal sammenbindes mere, så man på tværs af
bygningen kan se skoven og ikke som nu, hvor bygningsanlægget kan virke lukket og ikke
imødekommende for gæster og brugere, idet det netop gerne skulle signalere, åbenhed,
imødekommenhed og menneskelig varme, således det første møde med byggeriet bliver
en positiv oplevelse.

12.
Der er fra brugerne og personalet ønsket mulighed for anvisning af placering af f.eks.
brændeovn, akvarier m.m. som kan være med til at forstærke intimitet og hjemlighed i
projektet.
13.
Generelt ønsker dommerkomiteen, at projektet bliver revurderet, således at arkitektonisk
nytænkning i arkitektur og rumdisponering bliver udfordret, idet dommerkomiteen mener,
at forslaget har så mange kvaliteter, at det ville kunne forbedres og forstærkes uden
forslagsstillernes grundidé bliver ødelagt.