H .C. Andersen 1805-2005 H .C. Andersen 1805 ... - Dansk Folkeparti

NR. 6. DECEMBER 2004. 8. ÅRGANG 

Tema: 

Sveriges 

tragedie 

I Danmark var han født: 

H .C. Andersen 

1805-2005 

Pia gør status 

før valget: 

"Vi kan være 

vor indsats 

bekendt"

leder 

Den kommende tids debat vil i høj 

grad komme til at dreje sig om 

Tyrkiets EU-medlemskab. 

Dansk Folkeparti har som det eneste 

parti herhjemme sagt fra over for 

Tyrkiets medlemskab. 

Mens alle andre har pakket deres 

foreløbige afvisning ind forskellige 

politisk korrekte indpakninger, har 

Pia Kjærsgaard vanen tro kaldt en 

spade for en spade - og ikke lagt skjul 

på den afgørende begrundelse for sin 

afvisning - nemlig at Tyrkiet er et 

muslimsk land. 

Vi vil gerne tilbyde tyrkerne gode 

samhandelsaftaler, ligesom det er i 

alles interesse, at det mellemstatslige 

samarbejde med Tyrkiet styrkes. 

Landet er jo den eneste muslimske 

stat af verdens 52 muslimske stater, 

der kan siges at antage et skær af 

vestlig civilisation. Og dog findes dette 

civilisationens skær alene i metropoler 

som Ankara, Istanbul og enkelte 

andre storbyer - og her kun i den 

intellektuelle og økonomiske elite; 

man behøver ikke at rejse særlig 

langt ud i provinserne for at synke 

tilbage i sen-middelalderens mørke. 

Yderligere har vi anført, at den fanatiske 

islamisme lurer lige under selv 

Ankaras og Istanbuls pæne overflade. 

Dansk Folkeparti har i annoncer 

påpeget den tikkende bombe under 

det europæiske velfærd og mod den 

danske kultur det ville være, at millioner 

af tyrkere efter landets optagelse 

i EU uhindret vil kunne sætte 

kursen mod de danske strande. 

Andre partier i Danmark har vel et 

eller andet sted forstået denne trussel, 

og realistisk vurderet bliver Tyrkiet 

ikke medlem af EU de første 

mange årtier. 

Det behøver nu ikke at betyde, at 

tyrkene ikke om ganske kort tid alligevel 

frit vil kunne strømme ind i 

Danmark. De skal bare rejse via Sverige… 

Som nævnt andet steds i dette 

blad, har Sverige som det eneste land 

i verden reelt opgivet at håndhæve 

indrejse-restriktioner, hvilket har 

medført, at ud af landets 9 millioner 

indbyggere er nu 2 millioner udlændinge. 

I Sverige er det, som det var i 

Danmark før 20. november 2001: En- 

2 

Sverige en større trussel 

for Danmark end Tyrkiet 

hver får lov at rejse ind, får lov at blive, 

får lov at hente deres familie - og 

det hele på livslang forsørgelse. 

Samtidig kan man bare ved at 

knipse med fingrene opnå svensk 

statsborgerskab. Det kræver kun, at 

man i et par år har opholdt sig i landet. 

Oftest behøver man ikke engang 

at knipse med fingrene - myndighederne 

er nemlig så rare, at de selv 

kontakter den fremmede og spørger, 

om det mon ikke snart er på tide, at 

vedkommende bliver svensker…. 

Og dagligt bliver således tyrkere, 

parkistanere, irakere, iranere, palæstinensere, 

marokkanere, libyere, 

libanesere og andre arabere - i hobetal 

- svenskere… Får udleveret et 

svensk pas, som de og deres familier 

bl.a. kan anvende, når de rejser hjem 

på ferie. 

Her i Danmark kan vi så vælge at 

trække på skuldrene og konstatere, 

at det nu en gang er Sveriges problem, 

idet vi endnu engang grinende 

konstaterer, at Asien begynder ved 

Øresund. 

Sagen er for alvorlig. 

For om end guderne skal vide, at vi 

i historiens løb har haft svenskerne 

som arvefjenden, har vi altså historisk, 

folkeligt og kulturelt en naturlig 

sympati for og solidaritet med det 

svenske folk. 

Det er årsagen til, at overskriften 

for dette tema-nummer er "Sveriges 

tragedie". Som danske har vi det 

skidt med, at det menige svenske folk 

chikaneres i deres eget land - ikke alene 

af udefra kommende, men så sandelig 

også af landets svenske ledelse - 

eliten, der med hård hånd kvæler en 

hver ytring, der kommer eliten på 

tværs. 

Det andet, der gør, at vi i Danmark 

nu bliver nødt til at reagere er, at det 

slidsomme arbejde, vi i disse år udfører 

for at standse masseindvandringen 

jo i bund og grund er omsonst, 

hvis vi som følge af Sveriges EUmedlemskab 

blot får indvandrerne 

ind ad bagdøren - via broen mellem 

Malmø og København. 

For alle EU-borgere har ret til frit 

at bosætte sig i Danmark, og ifølge 

loven kan vi jo ikke afvise EU-borgere. 

Men loven skelner altså ikke mellem 

den kristne smålænding, hvis 

slægt kan føres tilbage til den tid, 

hvor den første svenske kirkebog blev 

ført - og den muslimske fundamentalist 

og koranstuderende, som ikke taler 

et ord svensk, som hader alt vestligt 

og som ankom til Sverige i 2001. 

Med mellemstation i EU-landet 

Sverige er der frit slag på alle hylder 

for millioner af muslimske indvandrere. 

Turen over Øresund er kort, og 

vifter man med et svensk pas er enhver 

hindring væk. 

Dermed er Sverige en større trussel 

for Danmark end Tyrkiet. 

Foto: Scanpix

Snart går det løs! Og vi 

kan fra venstrefløjens 

side forvente en række vilde 

udfald mod Dansk Folkeparti 

og mod regeringen fra nu af 

og og frem til folketingsvalget. 

Såmænd ikke fordi venstrefløjen 

har noget at komme 

efter - men alene af den 

grund, at Mogens Lykketoft 

ved, at det er farvel og goodbye 

til ham personligt som Sboss, 

hvis han ikke efter valget 

kan sætte sig i statsministerens 

stol. 

Og når Mogens Lykketoft 

er presset, ved vi alle hvad 

der sker - han bliver sur og 

lader sig tirre. Og når han 

ikke kan styre sig, kan han 

finde på hvad det skal være. 

Så det skal såmænd nok blive 

en interessant valgkamp… 

"Hos os ser vi med glæde og 

forventning frem til valget." 

Er det ikke som om den sætning 

lyder noget fortærsket? 

Jo, såmænd. For enhver partileder 

vil sådan nærmest pr. 

rygmarv sige præcis det samme, 

når han eller hun ved 

valgets udskrivelse bliver 

præsenteret for en mikrofon. 

Det hører med spillet. Og 

sådan siger partiformænd 

altså nu engang - også selv om alting 

måske i det pågældende parti er det 

rene kaos og intet er i orden. 

Så - OK - jeg vil have forståelse for, 

at man trækker på skuldrene, når jeg 

nu alligevel konstaterer: "Hos os ser 

vi med glæde og forventning frem til 

valget". 

For sandt er det, at jeg på intet 

tidspunkt i mit politiske liv i dén 

grad føler mig parat til et afgørende 

møde med vælgerne som før netop 

dette folketingsvalg. 

Der er flere årsager hertil. Vigtigst 

er, at vi kan være vores indsats bekendt. 

At samvittigheden i forhold til 

de vælgere, der stemte på os for tre 

år siden er i orden. At vi kan se ikke 

alene vore egne vælgere i øjnene, men 

såmænd også resten af de danske 

vælgere. Og dermed, at vi kan holde 

ud til at se os selv i spejlet. 

For vi har samvittighedsfuldt gjort 

vort bedste for at holde de løfter, vi 

gav. Vi er ikke kommet sovende til 

det. Vi har slidt og slæbt. Vi har med 

den afgørende indflydelse, vore 22 

mandater gav os, fået regeringen til 

at sætte landet på den rette kurs. 

Og - jo, det skal jeg gerne vedgå - 

af og til har vi også presset regeringen. 

Men man skal vide, at sådan noget 

kan et støtteparti kun få mulighed 

for i forhold til en regering, som 

har vished for, at man i ét og alt kunne 

og kan stole på os. 

Regeringen har tillid, at når Dansk 

Folkeparti møder frem til forhandling 

- hvad enten det nu er finanslovsforhandlinger 

eller forhandlinger på enkeltområder 

med fagministre, ja så 

har Dansk Folkepartis forhandlere 

på forhånd den nødvendige opbakning 

og det nødvendige mandat fra 

en gennemloyal folketingsgruppe. 

Når regeringen eller de andre partier 

frem til et forlig eller en aftale 

med Dansk Folkeparti, får man ikke 

efterfølgende ubehagelige overraskelser. 

Blandt journalister og politikere 

på Christiansborg er dette for længst 

rygtedes: Dansk Folkeparti holder 

sine aftaler og står ved dem - uanset 

hvor meget det så stormer bagefter. 

Også af den grund mener jeg, at vi 

kan ranke ryggen forud for den kommende 

eksamen hos de danske vælgere. 

At vi har fået indflydelse, har jo 

nemlig medført en høj grad af politisk 

nyhedsbrev 

Vi kan være vor indsats bekendt 

stabilitet og skabt muligheden 

for en sund og god udvikling. 

Den ukontrollerede masseindvandring, 

som Socialdemokraterne 

og De Radikale 

lod ske, er blevet bremset. 

Danmark er, takket være 

Dansk Folkeparti, blevet rollemodel 

og foregangsland for 

udlændingepolitikken i andre 

vesteuropæiske lande, men vi 

har endnu meget at gøre på 

dette felt. På ældreområdet 

er der sket store forbedringer, 

ventelisterne til sygehusene 

er ved at bliver kraftigt reduceret. 

Og så er skattestoppet 

fastholdt - og det bliver det 

også frem over. Kommer SR 

til, er der ikke skygge af tvivl 

om, at så sættes skatteskruen 

i gang igen. 

Vi bør vist alle sammen her 

kunne huske, hvordan det foregik 

sidst de to partier havde 

magten i Danmark.... 

Vi går derfor til folketingsvalg 

med to mål: At Venstre, 

Dansk Folkeparti og De Konservative 

også efter valget 

har flertallet på Christiansborg 

- og at Dansk Folkeparti 

bliver større. 

Jeg tror, vi vil nå begge 

mål. 

For Dansk Folkepartis vedkommende 

hviler der fortsat et meget 

stort, overordnet ansvar netop på 

vore skuldre. Vi har fortsat den opgave 

- og ingen andre vil kunne løse 

den - at være dem, der bevarer vort 

danske folk og vort danske fædreland. 

Vi har taget de første skridt i 

den retning, og vi kan være vor indsats 

bekendt. 

Foto: Scanpix 

Med venlig hilsen

Med strømmen 

af flygtninge 

og illegaleindvandrere 

ind i Europa 

- her illegale 

indvandrere 

på vej ind 

mod Italiens 

kyst - er det 

af afgørende 

betydning, 

at hvert 

land i Europa 

kender 

sine forpligtelser, 

og 

rundt om 

følger man 

nu Danmarkseksempel. 

Kun 

Sverige 

fortsætter 

med 

skyklapper 

for øjnene 

sin ekstremistiske 

kurs, 

og truer dermed 

ikke aleneDanmarks, 

men 

hele Europas 

velfærd. 

Svensk indvandring en bomb 

Af Kenneth Kristensen 

sted for Malmøs indvandrerunge at svenskerne i kraft af nordiske aftaler: 

gå i byen. 

Således kan statsborgere i de nordi- 

Hvorfor bekymre sig om, hvad der Ingen kan som følge af EU-reglerne ske lande uden tilladelse indrejse el- 

foregår på den anden side af forhindre svenske statsborger i at slå ler tage ophold i Danmark. De skal 

Øresund? Hvorfor ikke uden dansk sig fast ned i Danmark, og fra 1973 blot lade sig registrere i Folkeregi- 

indblanding lade svenskerne bestem- til 2001 har 735.873 udlændinge fået stret.me 

hvad der skal ske i Sverige? svensk statsborgerskab. 

En svensk statsborger behøver for 

Sådan burde det også være. Hvis Dertil kommer disses børn og deres at flytte hertil således hverken at ar- 

ikke det var fordi den svenske ind- børnebørn. Alt i alt har omkring 1 bejde, studere eller bevise at vedkomvandringspolitik 

er en bombe under million fremmede i dag svensk statsmende kan forsørge sig selv, og de 

det danske velfærdssystem. Kriminaborgerskab. nordiske aftaler betyder, at eksempelliteten 

i Sveriges storbyer – heri- Som medlem af EU kan svenske vis en svensker har ret til børneblandt 

Malmø, er massiv, og Køben- statsborgere frit søge arbejde i Dantilskud, familieydelser og social bihavn 

er allerede blevet et populært mark, men yderligere begunstiget er stand. Betingelserne for, at en milli- 

4 

Foto: Scanpix

Debatten, der blev væk 

Af Kenneth Kristensen 

sen til at gennemføre en folkeafstem- 

Mens indvandrerdebatten i Danmark 

i årevis har været stor og 

livlig, og mens andre vesteuropæiske 

lande som England, Belgien, Frankrig, 

Tyskland og ikke mindst Holland nu lader 

sig inspirere af den frie danske debat, 

er debatten i Sverige ikke-eksisterende. 

De svenske medier, politikerne fra de 

store partier, forlagsredaktører samt arbejdsmarkedets 

parter er enige om, at 

sagen ikke frit må diskuteres. Dette faktum 

har i øvrigt gjort det nazistiske undergrundsmiljø 

i Sverige bemærkelsesværdigt 

stort, og landet er i disse år befængt 

med en underskov af nazistiske 

eller nazistisk-inspirerede foreninger. 

Kun Sverigedemokraterna, som beskrives 

andet steds på disse sider, har 

modet til åbent at erklære sin modstand 

mod masseindvandringen, og står med 

gode muligheder for at opnå repræsentation 

ved det kommende valg til Riksdagen. 

I starten af halvfjerdserne rettede et 

par mindre fremtrædende socialdemokrater 

kritik af den udlændingepolitiske 

kurs, som Sverige var slået ind på, 

men der blev gjort kort proces. 

Kritikken af udlændingepolitikken 

slog således først og fremmest rod i 

græsrodsbevægelser. En af de første var 

i 1979 foreningen ”Bevara Sverige 

Svenskt”. Flere af organisationens 

fremtrædende medlemmer mistede deres 

jobs, efter at deres medlemskab af 

foreningen blev afsløret. En fremgangsmåde, 

der er fortsat siden. BSS slog sig 

senere sammen med et Stockholm-baseret 

parti og tilsammen dannede de to 

organisationer Sverigepartiet - som dog 

atter blev delt. 

Året efter opnåede Sjöbo-afdelingen 

af Centerpartiet berømmelse. Den lokale 

leder af Centerpartiet, Sven-Olle Olsson 

- tidligere interviewet i Dansk Folkeblad 

- overtalte kommunalbestyrelning 

om, hvorvidt kommunen skulle 

tage imod flygtninge. Trods en indædt 

hetz fra hele det politiske korrekte Sverige, 

der strømmede til den lille skånske 

by for at true Sjöbo-borgerne til at 

stemme ja til flygtninge, blev det et 

overbevisende nej. Olsson og hans byrådskolleger 

blev smidt ud af Centerpartiet. 

Omtrent samtidig havde partiet Ny 

Demokrati held med at trænge igennem 

med budskabet om, at masseindvandringen 

var til skade for Sverige. Med 

de to frontfigurer – greve Ian Wachtmeister 

og sangeren Bert Karlsson i 

spidsen fik Ny Demokrati den opmærksomhed, 

som nye partier i Sverige ellers 

har savnet, og i 1991 stemte 6,5 procent 

af de svenske vælgere 25 medlemmer af 

Ny Demokrati ind i Rigsdagen. 

Partiet forvaltede imidlertid ikke tilliden 

fra befolkningen. Partiet endte i 

indbyrdes konflikt, og da Wachtmeister 

ikke ville være med mere, var det slut. 

Samme år dannedes græsrodsbevægelsen 

Blågula Frågor, der udgav et 

tidsskrift af samme navn. Foreningen 

blev dannet omkring Miljöparti-medlemmerne 

Jan Milld og Anders Sundholm. 

Begge blev efterfølgende ekskluderet 

af Miljöpartiet, fordi de rejste 

spørgsmålet om indvandringen. 

Samme skæbne overgik Kenneth 

Sandberg, der var medlem af Vänsterpartiet. 

Frem til 1997 var Sandberg 

med i forskellige lokale modstandsorganisationer, 

og dannede sammen med 

bl.a. Riksdagsmedlem for Moderaterna, 

Sten Andersson, og professor Kajsa 

Ekholm-Friedman foreningen ”Folkviljan 

och Massindvandringen”. Sandberg 

blev fyret fra sit job, og Kajsa Ekholm- 

Friedman måtte sige undskyld, før hun 

fik lov at beholde sit professorat ved 

Lunds Universitet. 

Såvel Jan Milld som Kenneth Sandberg 

og Sten Andersson er nu gået ind i 

Sverigedemokraterna. 

e under Danmarks velfærd 

on naturaliserede svenskere kan sætte 

kursen mod Danmark er således 

til stede. 

I øjeblikket går udviklingen - takket 

være Dansk Folkepartis og VKregeringens 

indsats - dog mest den 

modsatte vej. Årligt anmeldes cirka 

4.500 flytninger til Sverige; men meget 

tyder på, at en del af disse er proforma-flytninger, 

idet de alene anmeldes 

for at få ret til familiesammenføring 

uden om de danske regler. 

Mange af de personer, som angiveligt 

skulle være fraflyttet Danmark antræffes 

hyppigt i den kommune, hvor 

de ikke er bosiddende – og integrationsministeren 

har overladt initiativet 

til kommunalbestyrelserne, som skal 

sørge for bopælsregistreringen. 

Men strømmen fra Sverige til Danmark 

kan hurtigt blive en realitet - 

dels såfremt Socialdemokraterne og 

De Radikale herhjemme atter kommer 

til magten, og dels som følge af, 

at den svenske velfærdsstat er under 

hastig nedbrydning.. 

For tiden arbejder 23 procent af 

den arbejdsføre svenske befolkning 

ikke, hvilket fremgår af en rapport 

fra Handelshøjskolen i Jönsköping. 

En af årsagerne hertil er givetvis den 

massive indvandring til Sverige. De 

fleste indvandrere arbejder ikke, og 

det er ved at få velfærdsstaten Sverige 

til at falde sammen under sin egen 

vægt. 

Der bliver flere og flere på overførselsindkomst 

- mens det antal, der 

skal forsøge klienterne, ikke øges. 

Massive nedskæringer i de svenske 

socialydelser, vil gøre Danmark et attraktivt 

alternativ. 

5

Sverigedemokraterna 

- partiet, Sverige 

lader som om 

ikke eksisterer 

Af Søren Espersen 

Sverigedemokraterna eksisterer. 

Men efter gensidig overenskomst 

mellem Sveriges kulturelite, øvrige 

partier, samtlige aviser, Sveriges radio 

og TV, skoler, gymnasier og universiteter 

har man besluttet at lade 

som om Sverigedemokraterna ikke 

eksisterer. 

Den - for et vestligt demokrati - noget 

specielle overenskomst virker foreløbig 

efter hensigten. Det fuldt lovlige 

parti, Sverigedemokraterna, får 

ikke lov at indrykke annoncer i aviserne, 

partiets kandidater kommer 

aldrig til orde i hverken radio eller 

TV. Og selvom Sverigedemokraterna 

også ved sidste valg var et fuldt opstillingsberettiget 

parti, blev de - i 

modsætning til alle andre partier - 

ikke indbudt til Sveriges TV's valgud- 

6 

Sverigedemokraterna blev stiftet i 1988. Formand 

er Mikael Jansson, 1. næstformand Björn Söder, 2. 

næstformand Johan Rinderheim og partisekretær 

er Jan Milld. Ved Riksdagsvalget 2002 stemte 

76.300 svenskere - svarende til 1,44 procent af 

stemmerne - på Sverigedemokraterna, som dermed 

er det største parti uden for Riksdagen. Fremgangen 

for partiet har på det seneste været markant, 

og uvildige eksperter anser det for sandsynligt, 

at Sverigedemokraterna næste gang kommer 

over spærregrænsen, som i Sverige er fire procent. 

Ved de kommunale valg øgede Sverigedemokraterna 

fra 8 mandater i fem kommuner til 50 mandater 

i 30 kommuner, hvortil kommer, at to skånske 

partimedlemmer, Ulf Blomström og Sven-Olle 

Olsson er indvalgt på borgerlister i h.h.v. Burløv 

og Sjøbo. I følgende kommuner er Sverigedemokraterna 

repræsenteret (hvor intet tal er i parentes, er 

mandattallet 1. Arvika, Askersund, Burløv (5), Esløv 

(2), Forshaga, Hallstahammar, Helsingborg, 

Höganäs, Höör, Karlskrona (3), Kristinehamn, 

Kävlinge (4), Landskrone (4), Lomma, Malmø (2), 

Mölndal (2) Nynäshamn, Orsa, Rønneby, Simmershavn, 

Sjöbo (9), Skurup, Sunne, Svalöv (2), Svedala 

(2), Sölvesborg (2), Timrå, Trelleborg (2), Trollhättan 

(2), Ystad og Älvkarleby. spe 

sendelser. 

En af Sverigedemokraternas tre 

kommunalbestyrelsesmedlemmer i 

Blekinges hovedby, Karlskrona, Richard 

Jomshof, giver denne skildring 

af, hvorledes overenskomsten på det 

lokale plan fungerer: 

- Vi tre medlemmer af kommunalbestyrelsen 

har i de knapt tre år vi 

har siddet i byrådet, indleveret mange 

forslag, ligesom vi jævnligt tager 

ordet på byrådsmøderne. Men uanset 

hvad vi foreslår, bliver forslagene 

nedstemt - og ingen fra andre partier 

tager ordet. Folkpartiets gruppeformand, 

Kent Lewén har åbent forklaret, 

at alle partier er blevet enige om, 

at samtlige forslag fra Sverigedemokraterna 

"pr. automatik" skal stemmes 

ned. 

Stille i salen 

Fakta om Sverigedemokraterna 

- Det spiller altså ingen rolle hvilke 

forslag, vi fremkommer med. I kommunalbestyrelsen 

i Rønneby, som er 

nabokommunen til Karlskrona, afviser 

man at acceptere, at noget forslag 

fra Sverigedemokraterna behandles. 

Ingen - ikke én eneste repræsentant 

fra andre partier tager ordet efter at 

Sverigedemokraten har fremsat sit 

forslag. Der bliver helt stille i salen, 

hvorefter forslaget stemmes ned uden 

debat. 

- Selv ikke når politiske modstandere 

- som det eksempelvis for nylig 

skete med SSUs politiske ordfører i 

Blekinge, Faraj Abu-Iseifan - går 

amok i radioen og udspreder løgne 

om Sverigedemokraterna, får vi lov 

at tage til genmæle, forklarer Richard 

Jomshof. Jeg henvendte mig 

også denne gang til redaktionen, idet 

jeg bad om at kunne få lov at svare 

på det, der var blevet sagt. Jeg fik 

end ikke et svar fra redaktionen. 

- Hvert år, den 9. november, "Krystalnatten" 

holdes der mindehøjtideligheder 

rundt om i Sverige til minde 

om Hitler-Tysklands ofre. I år gik gik 

socialdemokraterne ud med en meddelelse 

om, at manifestationen fremover 

skulle være mod racisme i al almindelighed 

og for demokrati. Det 

blev meddelt, at alle - undtagen Sverigedemokrater 

- var velkomne i demonstrationen, 

fortæller Richard 

Jomshof. I Blekinge Läns Tidning og 

i Sydöstran blev vi for en gang skyld 

nævnt, idet vi den dag blev sammenlignet 

med nazisterne i Tysklands 

30vere. 

- Den socialdemokratiske borgmester, 

Mats Johansson har endnu ikke 

- vi blev indvalgt i september 2002 - 

sagt goddag til os, og hvad angår mig 

selv mistede jeg for tre år siden mit 

arbejde som lærer, og det er endnu 

ikke lykkedes mig at få ny stilling - 

selv om der er mange ledige jobs, siger 

Richard Jomshof. 

Kun når det gælder Internettet har 

det ikke været muligt at standse Sverigedemokraterna, 

som da også naturligt 

nok - med alle andre metoder 

Björn Söder er Sverigedemokaternas næstformand. 

Han ser med beundring på det fornuftige leje, indvandringen 

i Danmark er bragt til - og den ro, der er 

skabt, siden landet efter valget 2001 blev foregangsland 

i Europa. 

Foto: SD

stort set umuliggjort - bruger megen 

energi på sine websites. Såvel 

www.sverigedemokraterna.se som 

partibladet, SD-Kurirens hjemmeside, 

www.sd-kuriren.info er blandt de 

bedste og mest omfattende websites i 

Sverige, og besøges af titusindvis af 

svenskere. 

Samtidig er partiets tillidsfolk 

rundt om i det store land meget aktive, 

hvad angår gadekampagner, hvilket 

- som det fremgår andet steds her 

i bladet - ikke altid er ufarligt. Indvandrerbander 

og andre aktivister 

har gjort det til en kær vane at chikanere, 

true og tæve Sverigedemokraternes 

tillidsfolk hvor end de viser 

sig. Sverigedemokraternas brochuremateriale 

trykkes i millioner af eksemplarer 

- langt mere end selv de 

største danske partier ville trykke. 

Da Jönköbings Sverigedemokrater 

forleden delte brochurer ud på gaden, 

fik man forstærkning fra tillidsmænd 

fra hele egnen, og præsterede på en 

enkelt lørdag at uddele 13.000 brochurer 

med værdifuld information om 

partiet. 

Partiets ledelse ved, at det er nu og 

frem mod Riksdagsvalget i 2006, at 

det store slag skal slås for at opnå repræsentation, 

og man ved, at man 

hverken i aviser, radio eller TV får 

mulighed for at fortælle noget som 

helst om partiet - og at alle medier op 

til valget vil fortie, at svenskerne 

overhovedet har mulighed for at 

stemme på Sverigedemokraterna. 

Politi-kaos i Malmø 

Ud af Skånes hovedstad, Malmøs 

250.000 indbyggere er 75.000 

muslimer - og 90 procent af disse er 

registreret arbejdsledige. For politiet 

i Malmø er situationen meget vanskelig. 

- Parkerer vi en politibil i en af de 

indvandrertunge områder i Malmø, 

bliver den ødelagt. Så som regel er 

der to biler, der kører sammen, sådan 

at betjentene i den ene, kan holde øje 

med den ande bil, forklarer en betjent 

fra korpset i Malmø. 

Frygten for vold har markant ændret 

dagligdagen for svenske politifolk, 

brandmænd og redningsmandskab. I 

mange områder vil svenske ambulance-førere 

ikke køre, med mindre de 

har politieskorte. I forbindelse med 

større ulykker eller overfald har det 

ofte været folkemængden, der - under 

trusler - har afgjort hvilken patient, 

der skulle tilses først - og hvilken 

man bare skulle lade være. 

Malmø er særlig hårdt ramt af Sveriges 

ekstreme udlændingelove, og 

byen vil inden 10 år have absolut 

muslimsk flertal. spe 

Skolelærer i Sverige 

Dødstrusler, bid, slag og spark 

som ofte medfører sygeorlov er 

ifølge en artikel i de svenske lærere, 

Lärarnas Riksförbunds blad, dagligdag 

i Sveriges skoler. Ifølge bladet er 

antallet af arbejdsskader blandt skolelærere 

fordoblet på blot fire år. 

Skoleverdenen optalte i 2002 hele 

270 anmeldelser om vold mod svenske 

skolelærere, om end lærerforeningen 

i sin gennemgang af voldssagerne 

på ægte svensk manér nøjes 

med at konstatere, at volden er "begået 

af elever med behov for støtte…" 

Og yderligere konstateres det, at det 

generelle billede er, at lærerne, der 

bliver overfaldet godt i forvejen er 

klar over, at de voldelige elever har 

vanskeligt ved at kontrollere deres 

hidsighed. Fysiske angreb kommer 

således sjældent som lyn fra en klar 

himmel. Lærerne havner også ofte i 

voldsomme og hadefulde situationer, 

når elever fra naboskoler dukker op 

for at slås. 

Fire procent af samtlige Sveriges 

lærere er blevet udsat for vold. To 

gravide skolelærere er blevet sparket 

i maven. 

Men problemet er, skønner Lärarnas 

Riksförbund, langt større eftersom 

tallene alene viser egentlige skolelærere 

og kun de tilfælde, der er anmeldt 

til politiet. Først og fremmest 

rettes volden nemlig mod skoleassistenter, 

fritidspædagoger, personalet 

der tager sig af skolemaden samt 

rengøringspersonalet. 

Skolepersonalet aner heller ikke, 

hvordan de skal forholde sig til i forhold 

til truende voldelige situationer. 

60 procent af de adspurgte lærere i 

en undersøgelse herom svarede, at de 

ikke har tiltro til skolernes ledelse, 

og at de ikke føler de får nogen støtte 

fra den side. 

- Det er meget beklageligt, idet 

vold eller trusler om vold kan være 

en meget traumatisk oplevelse, siger 

Danold Berg, formand for fagforeningen. 

Når man så samtidig bliver svigtet 

af dem, som burde give støtte, går 

det galt, og der findes eksempler på, 

at lærere har opgivet arbejdet. spe 

Nyttige oplysninger til flygtninge 

- fra "Migrationsverket"s website 

* Sverige har for længst besluttet, at en flygtning gerne må blive permanent i 

Sverige også selv om situationen i hjemlandet måske ændres 

* Det kan tage op til 17 måneder fra der søges om svensk statsborgerskab til 

man får det. 

* Et svensk statsborgerskab kan aldrig mistes - ej heller når det er erhvervet 

på en løgnagtig baggrund. 

* Hvis man har opholdt sig i Sverige i otte år - under det samme navn hele tiden, 

opnår man svensk statsborgerskab. Også selvom man har løjet om identitet 

eller hjemland. 

* Så snart en familiesammenført er blevet registreret, har vedkommende 

samme sociale rettigheder som alle andre, der bor i Sverige. 

* Der stilles ingen økonomiske krav for at hente flygtningenes familier til Sverige. 

* I 2003 fik 46.857 fremmede opholdstilladelse. 

Samlet antal indvandrede til Sverige. 

1986: 39.487, 

1987: 42.666, 

1988: 51.092, 

1989: 65.866, 

1990: 60.048, 

1991: 49.731, 

1992: 45.348, 

1993: 61.872, 

1994: 83.598, 

1995: 45.887, 

1996: 39.895, 

1997: 44.818, 

1998: 49.391, 

1999: 49.839, 

2000: 58.659, 

2001: 60.795, 

2002: 64.087, 

2003: 63.795. 

7

Gratis at 

overfalde 

Sverigedemokrater 


Overgreb og attentater mod medlemmer 

af Sverigedemokraterne 

omtales ikke - eller meget sjældent - i 

de svenske medier. De enkelte tilfælde, 

hvor aviserne fortæller om overgrebene, 

bliver det til korte notitser - 

eller episoden tones ned. Dansk Folkeblad 

kan her i punktform afsløre 

nogle af den række af attentater - 

2002, 2003 og 2004 - mod medlemmer 

af Sverigedemokraterna, som 

den svenske offentlighed aldrig fik 

kendskab til. Generelt om overfaldene 

kan det siges, at det for voldsmændene 

har været gratis omgange. 

Kun i enkelte tilfælde har overgrebene 

mod Sverigedemokraterna medført 

domfældelse: 

2002, 25. marts: Kenneth Sandbergs 

villa i Kävlinge omringes af autonome 

og han trues. 

2002, 09. april: Et møde for Sverigedemokrater 

i Trelleborg bliver afbrudt 

af autonome. 

Valg på svensk 

Valgdagen og valgmetoden er i Sverige 

særdeles særegen - og ganske 

ude af trit med de valgmetoder, der anvendes 

i andre vesteuropæiske lande, 

hvor vælgeren har en naturlig forventning 

om at der stemmes i hemmelighed 

- og at ingen andre end vælgeren selv 

behøver at vide på hvilket parti han eller 

hun har stemt. 

I Sverige derimod lægger hvert enkelt 

af de opstillingsberettigede partier 

sine egne stemmesedler frem på valgstederne: 

Én bunke stemmesedler for 

Socialdemokratiet, en anden for Folkpartiet 

og så fremdeles. Alle andre tilstede 

i valglokalet vil således kunne 

holde øje med, fra hvilken bunke den 

enkelte vælger henter sin stemmeseddel 

- og altså se, hvordan den enkelte 

8 

2002, 05. juni: I hundredevis af autonome 

blokerede et SD-møde i Medborgerhuset 

i Stockholm. Flere af 

Sverigedemokraterne blev overfaldet 

og mishandlet - blandt andre blev 

Gun Kullberg slået ned. 

2002, 08. juni: I Lund ødelagde maskerede 

venstreekstremister et møde, 

arrangeret af SDs ungdom. 

2002, 13. juni: Igen gik det ud over 

Kenneth Sandberg i Kävlinge, som 

vælger stemmer 

British Human Rights Group har bemærket, 

kritiseret og skrevet rapport 

om dette tvivlsomme valgsystem, idet 

det ikke alene er muligheden for overvågning, 

der er til stede, men yderligere 

eksisterer der meget store muligheder 

for fusk på det enkelte valgsted. Sagen 

er, at med den overvældende store 

mængde stemmesedler, der allerede 18 

dage før selve valgdagen ligger spredt 

ud over landet på postkontorer, og en 

uge før valgdagen også på sygehuse, 

plejehjem o.l., vil der blive problemer. 

Modsat eksempelvis andre vesteuropæiske 

valgsystemer, som opregner alle 

kandidater/partier på én lang stemmeseddel 

- og kun trykker præcis så 

mange stemmesedler, som der er registrerede 

vælgere til, frister Sveriges til 

misbrug og dermed lovbrud. Vælgerne 

fik sine vinduer smadret af brosten, 

mens autonome råbte trusler. 

2002, 22. juli: SDs spidskandidat i 

Jönköping, Janne Ljungberg får telefoniske 

mordtrusler: "Dö din jävla 

rassejävel." Truslerne fortsætter natten 

igennem. 

2002, 24. juli: I Helsingborg fik en 

af SDs byrådsmedlemmer sten kastet 

igennem vinduet i sit hjem. 

2002, 25. juli: På Indymedia blev 

kan nemlig frit forsyne sig med stemmesedler. 

Ved sidste valg var der talrige 

eksempler på, at Sverigedemokraternas 

stemmesedler rundt om blev 

fjernet, om end partiets lokale tillidsfolk 

gjorde en meget stor indsats for efterfølgende 

at lægge nye stemmesedler 

frem. 

British Human Rights Group har peget 

på, at specielt små, nye partier 

sjældent har mulighed for at blive ved 

med at lægge nye seddelbunker frem, 

og at aktivister, der har ondt i sinde, 

uden de store problemer kunne fjerne 

eksempelvis en af Sverigedemokraternas 

bunker, ændre dem i et kopirum i 

nærheden af valgstedet og enten lave 

fejl på stemmeseddelen, formindske antallet 

af kandidater - eller sætte andre 

til, hvorefter den intetanende vælgers 

stemmeseddel blev ugyldiggjort. spe 

Foto: SD

Sverigedemokraternas næstformand, Johan Rinderheim efter overfaldet 

i sommer, hvor han var blevet mishandlet af to unge banditter på 

Södra Station i hjembyen, Nynäshamn. 

SDs byrådsmedlemmer og deres 

adresser listet op - med opfordring til 

at gå til angreb. 

2002, 17. august: Et SD-møde på 

Knud den Stores Torv i Lund blev angrebet 

af en snes maskerede autonome, 

som smed ting mod taleren, Kenneth 

Sandberg og de øvrige SDere. 

2002, 07. september: Et SD-valgmøde 

på Södergatan i Malmø blev 

standset af venstreekstremister. Ved 

mødet talte partilederen Mikael 

Jansson, riksdagsmand Sten Andersson 

og direktør Kenneth Sandberg. 

Politiet var på plads med et stort antal 

betjente med hunde, men politiet 

bad SD om at afbryde mødet, idet 

man ikke kunne garantere SDernes 

sikkerhed. 

2003, 27. februar: 30 autonome ødelagde 

SDs møde i Medborgarhuset i 

Södermalm. 

2003, 19. april: I Lidköping gennemførte 

en gruppe af venstreorienterede 

fra gruppen "Syndikalisterna" 

mordforsøg mod en Sverigedemokrat, 

da denne var i færd med at dele 

løbesedler ud. Først blev SDeren slået 

til jorden med en sten mod hans 

hoved, siden sparkede de autonome 

mod hans hoved, ligesom han blev 

trampet på i hovedet. På Lidköpings 

Hospitals skadestue kunne lægerne 

konstatere, at SDeren havde været 

tæt på døden. 

2003, 09. juli: I Visby på Gotland 

blev SDs leder, Mikael Jansson overfaldet 

og slået ned af fire maskerede 

mænd et par timer efter et møde han 

havde haft ved Østerport i Visby. En 

anden SDer blev sparket og slået med 

baseball-køller, mens han lå på jorden. 

Politiet fik fat i gerningsmændene. 

2003, 26. juli: Lørdag formiddag 

blev to sverigedemokrater ved et 

møde i Nyköping mødt af en gruppe 

ekstremister. De to SDere blev udsat 

for røveri, idet kameraer, punge og 

partimateriale blev dem frarøvet. 

Yderligere blev de spyttet på af ekstremisterne. 

2003, 29. juli: I Lidköping blev en 

bil, tilhørende et fremtrædende SDmedlem 

smadret med køller - på 

bilvraget var malet hagekors og ordet 

"SD". 

2003, 10. oktober: Natten til fredag 

blev en mordbrand forsøgt mod et 

SD-medlem i Örebro. Igennem brevsprækken 

blev først smidt en lap papir 

med ordene "Hata SD" - og derefter 

blev der smidt en fakkel ind igennem 

brevsprækken. Politi og brandfolk 

kom til stede, og fik hurtigt ilden under 

kontrol. Havde SDeren ikke været 

vågen, da papirslappen kom gennem 

brevsprækken, ville han være blevet 

brændt inde. 

2004, 29. juli: Sverigedemokraternas 

næstformand, Johan Rinderheim, 

som bor i Nynäshamn, blev mishandlet 

af to unge banditter på Södra 

Station. Overfaldet havde et klart 

politisk motiv, idet de to, som var i 

18-20-års alderen først havde råbt 

skældsord efter Rinderheim og bl.a. 

kaldt ham nazi-svin. Øjeblikket efter 

fik Rinderheim de første knytnæveslag 

mod sit ansigt, og faldt om. 

Sverige forbudt i skole 

Rektor Per-Hugo Hansson sendte forleden 

to af sine skoleelever, Linda 

Larsson og Charlotte Bertelsen, hjem 

fra Gullhögskolan i Vårgårda. 

Pigernes fejltrin: De var mødt i 

skolen med T-shirts med det svenske 

flag på. Og dermed faldt de for den 

klare regel, der findes på Gullhögskolan 

- nemlig forbuddet mod svenske 

flag, tre-kronor og andre svenske 

symboler. 

Da avisen, Göteborgs Tidningen 

ringede rektor op for at høre om 

hjemsendelsen af de to piger, havde 

Per-Hugo Hansson desværre ikke tid 

til at forklare nærmere omkring 

forbudet mod Sverige i den svenske 

skole. Rektor havde ej heller tid til at 

forklare, hvorfor Sveriges nationalsang, 

"Du gamla, du fria" er blev 

afskaffet på skolen, men forklaringerne 

fra lærerkollegiet er, at svenske 

sange og flag kan virke stødende på 

skolens mange børn af udenlandsk 

herkomst. 

- Det kan jeg slet ikke forstå, siger 

Linda Larsson. Det kan da ikke være 

rigtigt, at vi ikke længere må synge 

vores eget lands nationalsang eller 

bruge vort eget lands flag. 

- Vi skal da være stolte over og glade 

for vores flag, tilføjer Lindas far, 

Peter Larsson. spe 

Sverige farligere end 

Israel/Vestbredden 

Risikoen for at blive myrdet i Sverige 

er tre gange så stor som hvis 

man opholder sig i Israel - inklusive 

Vestbredden. Det fremgår af Interpols 

statistik, som afslører, at Sverige 

hører til blandt verdens mest kriminelle 

lande - ifølge statistikken begås 

der eksempelvis dobbelt så mange 

mord pr. 100.000 indbyggere i Sverige 

som i USA og altså tre gange så mange 

som i Israel/Vestbredden. Der er 

naturligvis en nøje sammenhæng 

mellem landets mislykkede udlændingepolitik 

og den store kriminalitet. 

Sammenligner man med de øvrige 

nordiske lande begås der i Sverige 

ifølge Interpol flere mord og grove 

overfald end i alle de fire øvrige nordiske 

lande tilsammen. Af en statistik 

fra det svenske kriminalitetsforebyggende 

råd fremgår det, at antallet 

af voldtægter af mindreårige på kun 

ét år er steget med 20 procent. Interpol 

opgør antallet af forbrydelser pr. 

100.000 indbyggere således: 

Mord 

Sverige........................................ 10,01 

USA............................................... 5,61 

Danmark....................................... 3,72 

Polen.............................................. 3,50 

Israel/Vestbr.................................. 3,43 

Spanien..........................................2,90 

Norge............................................. 2,66 

Schweiz..........................................2,41 

Finland.......................................... 1,71 

UK................................................. 1,63 

Irland.............................................1,60 

Japan.............................................1,05 

Sexforbrydelser 

Sverige.......................................102,84 

UK............................................... 71,64 

Norge........................................... 66,59 

Israel/Vestbr................................ 54,61 

Danmark..................................... 54,24 

Irland...........................................49,36 

Schweiz....................................... 46,15 

Finland....................................... 23,18 

Spanien....................................... 16,80 

Polen............................................ 12,20 

Japan.............................................9,08 

Asylansøgere: 2002: 33.016, 

2003: 31.355. Familiesammenførte: 

2003: 24.553 (Danmark 

til sammenligning: 4.791). De 

10 største leverandører af asylansøgere 

til Sverige er: Serbien, 

Somalia, Irak, Bosnien, Azerbajdzjan, 

Afghanistan, Iran, 

Tyrkiet, Syrien og Eritrea. 

9

Lille Alvin ser lidt bekymret ud. 

Men det skyldes en forkølelse – 

ikke udsigten til at han risikerer 

at blive en minoritet i sit eget 

land, hvis den nuværende svenske 

indvandringspolitik fortsætter. 

Det lever han endnu i lykkelig 

uvidenhed om. 

Af Karsten Holt 

Når man står uden for det store 

gule højhus i en forstad til den 

skånske by Lund – tænker man uvilkårligt, 

at det kunne være en ghetto. 

Men her i Lund ser man kun svenskere, 

ingen tørklæder, ingen grønthandlere 

og ingen halalslagtere. Inde 

i højhuset, på sjette sal, bor Gabriella 

Johansson, der er hjemmegående og 

Mattias Karlsson, sekretær på rådhuset 

i Malmø, med deres lille søn 

Alvin. En svensk kernefamilie. 

Den gode og rummelige lejlighed er 

indrettet enkelt og lækkert, og i køkkenet 

bydes de danske gæster på kaffe 

og hjemmebagt kage. Fra vinduet 

kan man i klart vejr se over til Danmark, 

men på denne råkolde vinterdag 

hænger disen i luften, og den grå 

himmel får hele landskabet til at fortone 

sig i grå nuancer. Lille Alvin på 

et år er lidt utilpas, han er vist blevet 

forkølet, mener Gabriella Johansson. 

Vi begynder at tale om det, der er formålet 

med vores besøg – at få mere 

at vide om, hvad ganske almindelige 

svenskere mener om de seneste år 

forvandling af den svenske velfærdsstat. 

- Jeg oplever, at der sket en stor 

forandring. Atmosfæren er blevet meget 

mere rå. Det, der sker nu, skete 

ikke tidligere, og det føles uvirkeligt. 

- Tidligere havde vi også indvan- 

10 

Foto: Birger Storm 

Vores søn skal have lov at 

drere, men de var godt integrerede, 

talte svensk og levede i overensstemmelse 

med svensk kultur. Sådan er 

det ikke længere. 

Gabriella Johansson fortæller, 

hvordan indvandringen har forvandlet 

Sverige, mens Mattias Karlsson 

nikker alvorligt. Hun fortæller, at det 

i visse dele af Malmø er blevet umuligt 

at begå sig på svensk, at de etablerede 

partier og medier lukker øjnene 

og forsøger at undertrykke debatten, 

og at hun og Mattias er bekymrede 

for deres søns fremtid: 

- Vi ønsker, at vores søn skal vokse 

op i et trygt samfund. Alvin skal 

have lov at kalde sig svensk, han skal 

have lov at hejse flaget, at lære 

fædrelandssangene og kende vores 

kultur. Han skal ikke skamme sig eller 

føle sig mindreværdig, fordi han 

er svensk, siger Gabriella Johansson 

- hun tilføjer, at det ikke er lang tid 

siden, en skoleelev blev sendt hjem af 

skoleinspektøren, udelukkende fordi 

han bar en T-shirt med det svenske 

flag. Det var en racistisk handling. 

Sådan har det svenske samfund udviklet 

sig i takt med indvandringen. 

Mattias peger på, at kriminaliteten 

er eksploderet: 

- Mange ældre vover ikke længere 

at gå ud at handle. I Malmø findes 

indvandrerbander, som har specialiseret 

sig i at berøve og mishandle ældre, 

som besøger deres families gravsteder 

på kirkegården. Så nu er mange 

blevet bange for at komme på kirkegården, 

og jeg tænker på, at det kunne 

have været min egen mormor. 

- Nu planlægger bystyret at sætte 

kameraer op i hele det centrale 

Malmø. I Malmøs Södra Innerstad 

har over halvdelen af alle indbyggere 

på et eller andet tidspunkt anmeldt 

en forbrydelse. Samtidig er mange 

butikker ophørt med at skilte på 

svensk. I Rosengård er det blevet 

umuligt at købe svinekød, og de traditionelle 

svenske Ica – og Konsum 

butikker har drejet nøglen om, siger 

Mattias og peger ud af vinduet i retning 

af Malmø. 

Han nævner, at der i Rosengården 

findes mange muslimske kvinder, 

som aldrig har været i andre dele af 

Malmø. De ser TV fra hjemlandet, 

handler i deres egne butikker og nyder 

alle mulige former for særbehandling, 

som gør, at de aldrig kommer 

i forbindelse med svenskere eller 

svensk kultur – for eksempel egne tider 

i svømmehallen, hvor de kan 

svømme i fred for mænd. Samtidig er 

der opstået en kultur, som er gennemsyret 

af islam, og hvor begreber

være svensk 

som ære og skam samt æresdrab er 

en del af dagligdagen. 

Ifølge Mattias Karlsson illustrerer 

dette, at parallelsamfund med egne 

normer og regler for længst er blevet 

en realitet i Sverige. En realitet, som 

et stort flertal af politikere lovpriser 

som et multikulturelt paradis. Men 

han frygter, at det er begyndelsen til 

enden på den svenske velfærdsmodel: 

- Hvis forskellen mellem befolkningsgrupperne 

bliver for stor, og 

hvis de destruktive subkulturer får 

mere næring, kan velfærdsstaten 

ikke overleve. For at opretholde et 

højt skattetryk som det svenske, 

kræver det, at befolkningen føler, at 

den får noget tryghed til gengæld, og 

det kan den ikke blive ved med, hvis 

indvandringen ikke bremses. Det 

svenske samfund bygger jo på, at 

mennesker føler et ansvar for hinanden, 

og at de har en arbejdsmoral, siger 

han. 

- I starten hed det sig, at de mennesker, 

der kom, var flygtninge, og at 

vi var nødt til at give dem midlertidigt 

ophold. Men de blev her, og efterhånden 

blev den multikulturelle 

ideologi en værdi og et mål i sig selv, 

idet de fremmede angiveligt skulle 

være kommet for at berige Sverige. 

Tænk bare på vores integrationsmini- 



Det svenske samfund er splittet. Den almindelige 

svensker oplever ikke længere, at vi har 

et fælles projekt og tænker ikke over, at skattepengene 

kommer fra naboen. Rodløsheden 

skaber ideelle betingelser for dannelsen af 

lukkede parallelsamfund og subkulturer, siger 

Mattias Karlsson. 

ster Mona Sahlin, som udtalte, at vi 

svenskere bare var misundelige, fordi 

indvandrerne har en kultur, mens 

svenskerne ingen har. Flertallet af 

politikere tror stadig på, at vi skal 

opnå et slags multikulturelt paradis, 

og ingen må sige dem imod. 

Gabriella og Mattias bekræfter, at 

det generelt er meget svært at komme 

til orde i pressen, hvis man har 

indvandringskritiske synspunkter, ligesom 

forbryderes nationalitet ikke 

må nævnes, hvis det drejer sig om en 

indvandrer, der for eksempel har begået 

voldtægt eller overfald. Men i 

Skåne er det alligevel lettere at tale 

om problemerne end i resten af Sverige. 

Dels på grund af større traditioner 

for frihed, dels fordi koncentrationen 

af indvandrere har været større 

her. Men de er begge enige om, at der 

lang vej endnu, før svenskerne kan 

debattere problemerne ligeså frit som 

i Danmark. 

- Sydsvenska Dagbladet havde på 

et tidspunkt på internettet et ”dagens 

spørgsmål”, hvor folk blev spurgt, om 

”Välkomman 

her” Hos Mattias 

og Gabriella bliver 

der budt på 

svensk kaffe og 

hjemmebagt 

kage. 

I Lund er der i modsætning 

til byer som Malmø, Göteborg 

og Stockholm ikke nogen 

stor koncentration af indvandrere. 

Her føler Mattias 

Karlsson, Gabriella Johansson 

og deres lille søn Alvin 

sig trygge. Men kun 20 kilometer 

mod vest, i Malmø, findes 

der bydele, som er lukket 

land for svenskere. 

de var uenige i den danske udlændingepolitik. 

Mere end 80 procent svarede 

nej, hvorefter ”dagens spørgsmål” 

blev fjernet permanent fra hjemmesiden, 

ler Mattias og ryster på hovedet. 

Adspurgt om, hvilken politik, de 

ønsker gennemført i Sverige, svarer 

begge nærmest i kor: ”Dansk Folkepartis, 

og det må du gerne skrive”. 

- I Danmark er der bred enighed 

om, at Danmark er et dansk land, 

sådan er det slet ikke i Sverige. Her 

findes intet krav om, at indvandrere 

skal integrere sig. Det er blevet 

sådan, at det er svenskerne, der skal 

tilpasse sig og ikke omvendt. Men jeg 

synes ikke, at jeg, min søn eller andre 

svenskere skal opgive vores kultur. 

Dansk Folkeparti har med stor 

dygtighed fået bremses tilstrømningen 

af udlændinge til Danmark og 

sat udlændingepolitikken på den politiske 

dagsorden. Det er desværre 

stadig en drøm for os. Men vi håber 

det lykkes en dag. 


11

valgkamp 

Dansk Folkeparti prægede finansloven 

Af Rasmus Thor Hjordt 

Dansk Folkepartis sidste finanslovsaftale 

inden det forestående 

folketingsvalg betyder solide forbedringer 

bl.a. på ældre- sundheds- og 

retsområdet. 

Også i 2005 udvides ældrechecken 

markant. 31.000 flere ældre vil få andel 

i checken, således at i alt 204.000 

personer i 2005 vil modtage checken. 

Beløbet forhøjes også med 1.000 kr. 

til i alt 6.200 kr., ligesom aftrapningen 

af ældrechecken først begynder, 

når den supplerende indkomst f.eks. 

udbetalinger fra Arbejdsmarkedets 

Tillægs Pension runder 15.400 kr. for 

enlige og 30.500 kr. for par. Ældre- 

12 

checken bortfalder først, når indtægten 

ved siden af folkepensionen overstiger 

52.163 kr. for enlige og 104.802 

kr. for par. 

De ældre får også fortsat glæde af 

at kunne lade sig gratis vaccinere 

mod influenza, ligesom der afsættes 

10 millioner kroner til at sikre, at de 

ældre får den rigtige medicin. Det 

har desværre vist sig, at dette undertiden 

kan være et problem. Ældre 

medicinske patienter får gavn af de 

105 mio. kroner som afsættes til at 

forbedre forholdene for denne gruppe, 

ligesom de stigende oliepriser, der 

ville have betydet større varmeudgifter, 

bliver afbødet ved at forbedre 

varmereguleringsreglerne. 

De ældre kommer også til at nyde 

godt af mange af initiativerne på 

sundhedsområdet. Fokus har i flere 

år været rettet mod at høvle ventelisterne 

ned. Dette har ført med sig, at 

de medicinske patienter har været en 

smule overset, men der bliver nu 

fulgt op på initiativerne fra forårspakken 

blandt andet med en indsats 

for patienter med rygerlunger og 45 

millioner kroner til bedre genoptræning. 

Dansk Folkeparti fik også opbakning 

til forslag om at etablere en forsøgsordning 

med fem sundhedscentre, 

som skal varetage en del sundhedsopgaver 

helt tæt på borgerne. 

Sundhedscentrene vil blive placeret i

områder, hvor der efter sygehusnedlæggelser, 

er langt til nærmeste hospital. 

Det er planen at sundhedscentrene 

skal udvikle sig til en helt central 

del af det danske sundhedsvæsen, 

sådan som tilfældet er i blandt 

andet Storbritannien og USA, hvor 

lokale sundhedscentre kan besøges 

døgnet rundt og bl.a. håndterer skadestueopgaver, 

prøvetagning og huser 

praktiserende læger. 

Til forbedring af behandlingen af 

kræftpatienter afsættes 420 mio. kr. 

til anskaffelse af strålekanoner, scannere 

og kvalitetsudvikling inden for 

området. Selvom vi er nået langt i behandlingen 

af kræft, er der stadig 

mangel på det nødvendige udstyr, ligesom 

der ind imellem udvises en vis 

sendrægtighed i forhold til at overføre 

gode erfaringer fra andre lande til det 

danske sundhedsvæsen. Det er bekosteligt 

at overføre patienter til behandling 

i udlandet. Derfor er det 

væsentligt, at danske hospitaler hele 

tiden er på omgangshøjde med den internationale 

udvikling inden for behandlingen 

af kræft. 

Gang i hjemsendelserne 

Den største forhindring for indgåelsen 

af en finanslovsaftale var regeringens 

vægring ved at forpligte sig endnu 

mere på at sørge for repatriering 

af afviste asylansøgere. Det lykkedes 

imidlertid Dansk Folkepartis forhandlere 

at overbevise regeringen om, 

at hjemsendelserne nu skal i gang. 

En række initiativer, herunder en 

ekstrabevilling til Integrationsministeriets 

udsendelsesenhed og oprettel- 

På vej i 

valgkamp 

Med en sidste opildnende 

pep-talk fra 

Pia Kjærsgaard blev 

Dansk Folkepartis 

folketingskandidater 

i november sendt ud i 

valgkampen. Forinden 

var gået en god 

kursusweekend på 

kursuscenter Tritity 

ved Fredericia med et 

stort fagligt udbytte. 

Blandt andet fik kandidaterne 

af Søren 

Espersen en grundig 

orientering om det 

udadvendte arbejde i 

forhold til medier og 

offentlighed i øvrigt, 

Kristian Thulesen 

Dahl redegjorde for 


politik ikke mindst i 

forhold til de økomiske 

sammenhænge, 

mens Mogens Camre 

fortalte om EU-forfatningen. 

Michael Rex 

og Susanne Ejlersen 

fra Kursusudvalget 

var i løbet af weekenden 

rundt med et videokamera 

for at interviewe 

enkelte af 

kandidaterne - senere 

fik alle lejlighed 

til at diskutere hvordan 

man havde svaret. 

Lørdag aften betød 

god mad og fest - 

bl.a. prøvede kandidaterne 

Square Dance. 

sen af en analyseenhed under ministeriet 

til at sikre overholdelsen af udlændingelovens 

regler, skulle gerne 

føre til, at flere af de afviste asylsøgere, 

som sidder i udsendelsesposition 

også rent faktisk kan udsendes. 

Dyrevelfærdsområdet får også en 

større del af kagen. Hidtil har Dyrenes 

Beskyttelse hvert år fået 3 millioner 

kroner på finansloven, men Dansk 

Folkeparti har presset på for at også 

andre dyreværnsorganisationer kan 

få lov at byde ind på pengene. Resultatet 

er, at der nu er oprettet en pulje 

på 5 millioner kroner, som alle dyreværnsorganisationer 

får mulighed for 

at få del i. Dansk Folkeparti har altså 

gennemtrumfet 2 millioner mere til 

dyrevelfærd. 

Hele finanslovsaftalen kan læses 

på www.danskfolkeparti.dk 

13




























af kræft. 













På vej i 

valgkamp 


pep-talk fra 












af Søren 











sammenhænge, 



Michael Rex 






enkelte af 








Square Dance. 



















dyrevelfærd. 



13




























af kræft. 













På vej i 

valgkamp 


pep-talk fra 












af Søren 











sammenhænge, 



Michael Rex 






enkelte af 








Square Dance. 



















dyrevelfærd. 



13

dyrevelfærd 

Christian H. Hansen 

gav en hånd med på 

Strøget i København 

under gadekampagnen 

”Forbyd dyresex” sammen 

med kampagnens 

initiativtager, May- 

Britt Grundahl-Hansen, 

som også har lanceret 

en landsdækkendeunderskriftsindsamling 

mod dyresex. 

Prisen som Årets Dyreven 

overraktes til Christian 

H. Hansen af TVjournalisten 

Ole Stephensen. 

Den prestigefulde 

pris uddeles 

hvert år til en person 

eller en institution, 

som har gjort et bemærkelsesværdigtarbejde 

for at bedre dyrevelfærden 

såvel nationalt 

som internationalt 


Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører, 

Christian H. Hansen, er 

blevet udpeget til Årets Dyreven 

2004. Prisen uddeles hvert år til en 

person eller en institution, som har 

gjort et bemærkelsesværdigt arbejde 

for at bedre dyrevelfærden såvel nationalt 

som internationalt. 

Bag prisen står Dyrenes Dags Komité 

og Dyreværnsorganisationernes 

Samarbejdsudvalg, som udtaler, at 

Christian H. Hansen modtager prisen 

som en erkendelse af "det store 

og engagerede arbejde han udfører 

for dyrenes velfærd". 

- Jeg er glad for prisen, fordi den 

viser, at Dansk Folkepartis indsats 

for at øge opmærksomheden om vore 

firbenede venners vilkår, ikke er forgæves. 

Der er ingen tvivl om, at der i 

samfundet er en stigende forståelse 

for, at dyr skal behandles ordentligt, 

siger Christian H. Hansen. 

I dyrevelfærdskredse har Christian 

16 

Foto: Lars Grunwald 

Christian H. Hansen 

"Årets Dyreven" 

H. Hansen længe været kendt som 

”Dyrenes Stemme på Christiansborg”. 

Ingen anden politiker har i de 

senere år kæmpet så utrætteligt for 

at forbedre forholdene for dyr. Da det 

for et par år siden afsløredes, hvordan 

hunde og katte under store pinsler 

blev flået levende i Asien, samlede 

Christian H. Hansen således et 

flertal udenom regeringen og fik på 

den måde presset en meget modvillig 

justitsminister Lene Espersen til at 

indføre forbud mod import af hundeog 

katteskind. Ligeledes er det i høj 

grad Christian H. Hansens og Dansk 

Folkepartis fortjeneste, at straffene 

for dyremishandling for et par år siden 

skærpedes mærkbart. 

I det hele taget har dyr en meget 

stor plads i Christian H. Hansens 

hjerte. Forleden gav han således en 

hånd med ved gadekampagnen ”Forbyd 

dyresex” på Strøget i København. 

Kampagnen var kommet i stand på 

initiativ af May-Britt Grundahl-Hansen, 

der ligeledes er initiativtager til 

en landsdækkende underskriftsindsamling 

mod dyresex. 

- Seksuelt misbrug af dyr er afskyvækkende 

og jeg støtter derfor May- 

Britt Grundahl-Hansens fine initiativ. 

Sommerens hestemishandlinger i Jylland 

har desværre vist, at der stadig findes 

mennesker, som mener, at dyr bare 

er noget, der kan bruges og misbruges. 

- Forhåbentlig kan kampagnen 

medvirke til den holdningsændring, 

som er nødvendig for at et forbud mod 

dyresex kan blive præciseret i dansk 

lovgivning. Hidtil har justitsministeren 

ikke villet gøre noget, men Dansk 

Folkeparti bliver ved med at presse 

på indtil vi får forbuddet gennemført, 

understreger Christian H. Hansen. 

Underskriftsindsamlingen mod dyresex, 

som man kan deltage i på 

www.may-britt.dk, er indtil nu blevet 

støttet af mere end 35.000 personer, 

og det er planen, at May-Britt Grundahl-Hansen 

og Christian H. Hansen 

til april afleverer de mange underskrifter 

til justitsministeren. 

Foto: Jørgen Brandt

Officielle skolebøger hetzer Kjærsgaard 


De tre veninder kan ikke lide 

de holdninger som Pia Kjærsgaard 

og Dansk Folkeparti står 

for. 

”Hun snakker og snakker, og 

hun bliver ved med at sige det 

samme. Hun er en rigtig sur 

mokke, og hun får det til at lyde 

som, at alle, der flytter til Danmark, 

er kriminelle. Hun mener, 

at alle er ens. Og hun kender os 

jo slet ikke. Jeg synes faktisk, at 

hun er en klam type” slår Safar 

fast. ” 

Ovenstående er et uddrag af 

skolebogen ”Bibi er grønlænder”, 

og Safar, som citeres, er en 

somalisk indvandrerpige, som 

sammen med andre unge indvandrere 

fortæller om sit syn på 

Danmark og danskerne. 

Bogen, der er udgivet med 

økonomisk støtte fra Undervisningsministeriets 

Tips- og Lottomidler, 

er skrevet af de to forfattere 

Peter Bejder og Kim Boye 

Holt, som har gjort det til en 

indbringende levevej at udgive 

en stribe undervisningsbøger om 

udlændinge i Danmark med titler 

som ”Faduma er somalier”, ”Mohamed 

er palæstinenser”, ”Özgür er 

tyrker” osv. 

Det vulgære angreb på Pia Kjærsgaard 

er kun en smagsprøve. Side for 

side fremstår bogen som ét langt forsvar 

for det multikulturelle samfund, 

og den er overalt spækket med vær- 


Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne 

er nu landets største - og i realiteten 

eneste - arbejderpartier. Såvel 

når det gælder faglærte som ufaglærte 

arbejdere, og blandt medlemmer af 

Specialarbejderforbundet i Danmark 

- SiD - stormer Dansk Folkeparti nu 

frem. 

Det fremgår af en større undersøgelse, 

som SiD/Fagbladet har lavet 

i samarbejde med analysefirmaet Instant-Answer, 

og som offentliggøres i 

Fagbladets novembernummer, hvorfra 

oplysningerne til denne artikel 

kommer. 1356 medlemmer af SiDs 

webpanel har svaret på en række 

spørgsmål om politik og samfund og 

svarene viser bl.a., at 12 procent af 

SIDs medlemmer vil stemme på 

Dansk Folkeparti ved det kommende 

folketingsvalg. Det er en fremgang på 

"Bibi er grønlænder", hvor Pia 

Kjærsgaard chikaneres. De to forfattere, 

Peter Bejder og Kim Boye 

Holt, har gjort det til en lukrativ 

forretning at masseproducere 

bøger af denne art til undervisningsbrug. 

Skatteyderne 

betaler. 

2,6 procentpoints i forhold til en lignende 

undersøgelse tidligere på året, 

hvor DF-tilslutningen var 9,4 procent. 

Spørgsmålet: Hvilket parti vil du 

stemme på ved næste folketingsvalg?, 

gav dette resultat: 

A: 44,7 % 

O: 12,0 % 

V: 10,4 % 

F: 8,4 % 

Ø: 6,5 % 

B: 3,1 % 

C: 2,9 % 

K: 0,7 % 

Stadigvæk - her kort tid før folketingsvalget, 

fremgår det af undersøgelsen, 

har 10,6 procent af SiDs 

medlemmer ikke besluttet sig til, 

hvor de vil sætte deres kryds. 

SiDs webpanel er også blevet 

spurgt om synet på den udlændingepolitik, 

VOK har stået for i tre år - 

diladede udsagn som ”Jeg synes, 

at det er noget pjat, at man 

vil forhindre flygtninge og andre 

i at komme hertil”. 

Men Peter Bejder og Kim 

Boye Holt er kløgtige nok til 

overalt at lade bogens medvirkende 

personer lægge navn til 

citaterne. På den måde kan de 

to forfattere hævde, at de blot 

refererer andres udtalelser, og 

dermed undgå beskyldninger 

om indoktrinering af folkeskoleeleverne. 

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, 

Louise Frevert, er 

nu ikke i tvivl om, at der er tale 

om indoktrinering og vil nu 

tage sagen op i Folketinget. 

- Jeg synes, at det er en skandale. 

- For det første skal folkeskolen 

ikke bruges til hjernevask 

af eleverne, og for det andet 

skal staten selvfølgelig ikke betale 

udgivelsen af propaganda. 

- Hvis vi havde haft bindende 

læseplaner i folkeskolen, sådan 

som Dansk Folkeparti ønsker, 

ville en bog som denne aldrig 

være blevet anvendt i undervisningen. 

I stedet er det i dag helt op til 

lærerne, hvilke bøger, de vil bruge i 

undervisningen, og her ser vi ét af resultaterne. 

Jeg vil nu bede regeringen om at 

undersøge, om andre bøger fra samme 

skuffe har fundet vej til Folkeskolen, 

siger Louise Frevert. 

Dansk Folkeparti vinder flere og flere SiD-stemmer 

sammenholdt med den politik, de 

regner med, at en SR-regering ville 

føre, og her siger 54,9 procent af SI- 

Derne, at de foretrækker den borgerlige 

udlændingepolitik, mens 45,1 

procent foretrækker Lykketoft og Jelved. 

Fagbladet tolker tallene således: 

"I en tilsvarende undersøgelse i august 

var tallene 50,4 mod 49,6. Den 

øgede tilslutning til Foghs udlændingepolitik 

kan skyldes den megen tumult 

mellem Socialdemokraterne og 

De Radikale om netop udlændingepolitikken. 

Balladen kan tolkes som et 

signal om en blødere udlændingepolitik 

i en kommende SR-regering, og 

det ønsker SiDerne ikke." 

41,3 procent mener, at Danmark 

skal modtage færre flygtninge, mens 

40,9 procent mener, at niveauet i dag 

er passende. Kun 13,9 procent af 

SiDs medlemmer mener, at Danmark 

skal modtage flere flygtninge. 

17

ude i danmark 

DF-Hovedbestyrelse 

Dahl, Kristian Thulesen, 33-375102 

Ebbesen, CC org. nfmd, 33-375172 

Eilersen, Susanne, 23-302490 

Gerstrup, Thomas, 38-873072 

Hansen, Chr. H, 33-375105 

Kjærsgaard, Pia, fmd. 33-375107 

Kristensen, Kenneth, 21-930093 

Nielsen, Bente Vejrsø, 97-404134 

Nødgaard, Poul, 33-375110 

Skaarup, Peter, pol. nfmd 33-375113 

Thomsen, Steen, 75-602890 

Partisekretær: 

Nielsen, Poul Lindholm, 33-375161 

DF-Amterne 

Bornholm: Katy Rømer, 56-972740 

Frederiksberg: Leif Jensen, 33-241733 

Frederiksborg: Ejner Rost, 49-707083 

Fyn: Jens-Christian Stahl, 65-383660 

Hovedstaden: Arvin Storgaard, 39-295230 

København: Bente Pedersen, 44-491995 

Nordjylland: A.C. Winther Hansen, 98-351603 

Ribe: Ib Puggaard, 75-392405 

Ringkjøbing: Flemming Iversen, 97-485232 

Roskilde: Hanne Kellberg, 56-653003 

Storstrøm: Steen Petersen, 56-712455 

Sønderjylland: Brian Jensen, 73-661507 

Vejle: Dora Rossen, 75-571411 

Vestsjælland: Peter Jacobsen, 59-296113 

Viborg: Vita Jensen, 97-764676 

Århus: Inger K. Andersen, 86-325068 

DF-Folketingsmedlemmer 

Brix, Colette, dfcolb@ft.dk - 33-375103 

Bøgsted, Bent, dfbenb@ft.dk - 33-375101 

Dahl, Kristian Th., dfsokj@ft.dk - 33-375102 

Dalgaard, Per, dfpeda@ft.dk - 33-375104 

Dencker, Mikkel, dfmikd@ft.dk - 33-375106 

Dohrmann, Jørn, dfjdoh@ft.dk - 33-375109 

Fischer, Poul, dfpofi@ft.dk - 33-375111 

Frevert, Louise, dflofr@ft.dk - 33-375114 

Hansen, Chr. H., dfchhh@ft.dk - 33-375105 

Jespersen, Jette, dfjeje@ft.dk - 33-375115 

Kjærsgaard, Pia, dfkala@ft.dk -33-375107 

Knakkergaard, Anita, dfanka@ft.dk - 33-375116 

Krarup, Søren, dfskra@ft.dk - 33-375117 

Kristensen, Pia, dfpikr@ft.dk - 33-375118 

Langballe, Jesper, dfjela@ft.dk - 33-375119 

Larsson, Uno, dfunla@ft.dk - 33-375120 

Madsen, Aase D., dfaadm@ft.dk - 33-375108 

Madsen, Freddie H., dffrhm@ft.dk - 33-375121 

Nødgaard, Poul, dfpoun@ft.dk - 33-375110 

Skaarup, Birthe , dfbisk@ft.dk - 33-375112 

Skaarup, Peter, dfpesk@ft.dk - 33-375113 

Sørensen, Karina, dfkars@ft.dk - 33-375122 

Dansk Folkeparti Christiansborg 33-375199 

1240 København K 33-937019 

Fax: 33-375191 

df@ft.dk www.danskfolkeparti.dk 

DF-Europa-Parlamentet 

Mogens Camre, MEP 

Bruxelles, (+32) 22845205 

Strasbourg, (+33) 388175205 

Dansk Folkepartis Ungdom 

Postbox 2297 

1025 København K 

- tel: 33375174 eller 21930093 

DANSK FOLKEBLAD 

Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 

8. årgang, nr. 6 / December 2004. ISSN: 1397-3975 

Ansv. redaktør: Søren Espersen. 

I redaktionen: Bettina Berg, Rasmus Thor Hjordt, 

Karsten Holt, Kenneth Kristensen og Anders 

Skjødt. 

Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis 

Dansk Folkepartis synspunkter. 

Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 

København K. Tlf: 33-375199. Fax: 33-375191. 

www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk 

Næste nr. udkommer 26. februar 2005 

Deadline for kalender o.l. er den 14. februar 

Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Digital Center. 

Forsiden: Kgl. hoffotograf Georg E. Hansen fotograferede 

i sommeren 1870, fem år før digterens 

død, H. C. Andersen under dennes besøg på slottet 

Holsteinsborg i Sydsjælland (Scanpix) 

Vi ved, et fjeld kan sprænges, 

og tvinges kan en elv, 

men aldrig kan et folk forgå, 

som ikke vil det selv. 

18 


Forsvaret indtog 

Christiansborg Slot 

Der var fuldt hus, da Dansk Folkepartis 

lokale på Christiansborg 

Slot på Kulturnatten stod i Forsvarets 

tegn - med en masse oplevelser 

og et spændende indblik i Forsvarets 

arbejdsopgaver og -udrustning. Alle 

tre værn samt Hjemmeværnet var repræsenterede 

og bød bl.a. på diasshow 

fra internationale missioner, 

prøvesmagning af feltration, mulighed 

for fotografering i feltmæssig udrustning 

og meget andet for de tusindvis 

af interesserede. Som det ses 

lykkedes det at lokke Louise Frevert 

til at afprøve et katapultsæde fra en 

F16-jager – heldigvis hev ingen i udløseren… 

ras 

Trykkefriheden 

Folketingsvalget er lige om hjørnet, og i 

Dansk Folkeparti er vi klar. 

Men vi mangler penge! 

Mens andre partier har sugerøret nede i kasserne 

hos SID, LO, Arbejdsgiverforeningen eller Dansk Industri 

og derfor har millioner og atter millioner i en 

valgkamp, må Dansk Folkeparti forlade sig på private 

bidrag fra mennesker, for hvem Danmarks fremtid 

betyder noget. 

Nu har vi oprettet en valgfond, hvortil dine bidrag 

kan sendes. 

Og du har garanti for, at hver en øre, der står på 

denne konto, går direkte til Dansk Folkepartis 

valgkampagne. 

Reg.: 5033 Konto: 127331-3 

En gruppe mennesker, som bl.a. 

tæller Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer 

Søren Krarup og 

Jesper Langballe er gået i gang med 

at danne et forum til værn for ytringsfriheden, 

og Søren Krarup opfordrer 

alle til at indmelde sig i "Trykkefrihedsselskabet 

af 2004", som officielt 

skal stiftes til foråret. Det sker 

ved henvendelse til Max Stubgaard, 

Gribskovvænget 7, Gadevang, 3400 

Hillerup - tlf: 48252915. 

- For et stykke tid siden blev det afsløret, 

at "Dansk Pen", som skulle 

have forsvaret ytrings- og åndsfriheden 

som sit formål, viser sig at praktisere 

ufriheden, idet kun personer 

med politisk korrekte meninger kan 

optages som medlemmer, siger Søren 

Krarup. I denne situation finder vi 

det påkrævet at danne et andet forum 

til værn for ytringsfriheden. Vi vil øve 

en indsats i en periode, hvor ideologisk 

selvretfærdighed truer med at 

begrænse friheden i den offentlige debat, 

og vi har til hensigt at træde i 

brechen for det frie ord hvor som 

helst, dette er truet og uanset hvem, 

der truer det. Dette er formålet. 

Initiativtagerne er: David Gress, 

Lars Hedegaard, Søren Krarup, 

Jesper Langballe og Kai Sørlander. 

Støt Dansk Folkepartis 

valgfond

LANDSORGANISATIONEN 

CC med sine to dejlige unger, 

Anne Katrine og Hans Jacob. Det 

er mor, Inge Marie Ebbesen, der 

fotograferer. 

CC Ebbesen - 

DFs nye næstformand 

Carl Christian Ebbesen - i daglig 

tale benævnt CC - er af Hovedbestyrelsen 

valgt som Dansk Folkepartis 

nye organisatoriske næstformand. 

Han afløser på posten Poul Lindholm 

Nielsen, som udtrådte af Hovedbestyrelsen, 

da han blev ansat som DFs 

partisekretær. 

CC, som er 36 år, er et meget kendt 

ansigt i Dansk Folkeparti, og har 

været medlem af Hovedbestyrelsen 

fra 1996. Han har været med fra 

starten, og er stifter af Dansk Folkepartis 

Ungdom, hvis formand han 

var i de første år. På Christiansborg 

har CC som politisk sekretær ligeledes 

været med fra starten af Dansk 

Folkeparti, og siden 2001 har han 

været blandt Dansk Folkepartis repræsentanter 

i Københavns Borgerrepræsentation. 

Carl Christian Ebbesen står med 

meget fine muligheder for at komme i 

Folketinget ved det kommende valg, 

idet han er favorit til at overtage 

mandatet i Vestre Storkreds, som 

blev ledigt efter at Louise Frevert 

skiftede valgkreds til Frederiksborg 

Amt. 

Privat bor CC i Vanløse sammen 

med sin hustru, Inger Marie Ebbesen 

og parrets to børn, Anne Katrine på 

fire og Hans Jacob på otte. 

27/01 19.00 Fyns Amt. Medlemsmøde vedr. 

strukturreformen med Kr. Th. Dahl. 

Odense kommunes Ud.center, Schacksgade 39 

03/02 19.00 Hvidovre. Medlemsmøde med Poul 

Nødgaard, Lille Friheden 1, Hvidovre. 

03/02 19.00 Glostrup/Brøndby/Albertslund. 

Medlemsmøde med Birthe Skaarup, Glostrup 

Fritidscenter, Møderum 1, Christiansvej 

2, Glostrup. 

10/02 14.00 Nyborg. Ældre Sagen, Nyborg-Ullerups 

temadag, Borgerforeningens Hus, 

Nørrevoldgade 63, Nyborg. Pia Kjærsgaard 

taler. 

26/02 10.00 Region Nordjylland. DF-Opstillingsmøde, 

Hotel Søparken, Søparken 1, 

Aabybro. 

05/03 10.00 Region Sjælland. DF-Opstillingsmøde, 

Sørup Herregaard, Sørupvej 26, 

Ringsted. 

15/03 19.00 Haslev-Faxe-Rønnede-Stevns. Generalforsamling, 

Rådhuset, Frederiksgade 

9, Haslev. Efter gen.f. taler Poul 

kalenderen 

Offentlige arrangementer og medlemsmøder 

Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, 


Birthe Skaarup, har modtaget Hepatitisforeningens 

årlige hæderspris. 

Birthe Skaarup får prisen for sit store 

arbejde for at få indført screening 

af alle gravide for Hepatitis B, smitsom 

leverbetændelse, som kan smitte 

fostre. Som et resultat af Birthe 

Skaarups indsats anbefaler Sundhedsstyrelsen 

nu, at alle gravide fra 

næste år på forsøgsbasis screenes for 

Nødgaard om kommunalreformen. 

02/04 10.00 Region Syddanmark. DF-Opstillingsmøde, 

Den Gamle Grænsekro, Koldingvej 

51, Christiansfeld. 

09/04 10.30 Region Hovedstaden. DF-Opstillingsmøde, 

Hotel Scandic Eremitage, 

Lyngby Storcenter 62, Kgs. Lyngby. 

16/04 10.00 Region Midtjylland. DF-Opstillingsmøde, 

Tinghallen, Tingvej, Viborg. 

05/06 14.00 DFs Grundlovsfest, Lykkesholm 

Slot på Fyn. 

23/06 19.00 DFs Sankt Hans Fest, Parcelgaarden 

ved Roskilde Fjord 

17/09-18/09 DFs 10. årsmøde og jubilæumsfest 

i Odense 

Arrangementer til kalenderen bedes, så snart 

de er programsat, pr. brev sendt til: Dansk Folkeparti, 

att. Søren Espersen, Christiansborg, 

1240 Kbh. K. - e-mail dfsesp@ft.dk kan evt. benyttes. 

Den Danske Højskole 

Den Danske Højskoles historiekursus 

på Ry Folkehøjskole i oktoberferien 

samlede 25 deltagere til foredrag, 

sang og diskussioner. Kursusleder 

Thomas Suenson førte holdet 

igennem Danmarkshistorien i et rask 

tempo, sekunderet af Morten Messerschmidt, 

der med fast plads på klaverbænken 

ledsagede de - gennemsnitligt 

- 1,3 sange pr. time! Jesper 

Langballe holdt gæsteforedrag om 

Blicher, ligesom Søren Krarup, som 

talte om sammenhængen mellem hi- 

storie og politik. 

Ved den afsluttende eksamen bestod 

Den Danske Højskole de kritiske 

censores - deltagernes - bedømmelse: 

"Spændende. Vi kommer igen!", var 

nogle af de ting, deltagerne - yngste 

13 år, ældste 83 - skrev på evalueringsskemaet. 

- Efter denne gode start håber jeg 

det bliver til en fortsættelse, siger 

Thomas Suenson, som er højskolens 

initiativmand. Såvel højskolen som 

Gunhild Legaards bustur til Danmarkshistorien 

i foråret viser, at historie 

er sat højt på dagsordenen. 

Dansk Folkepartis kursusudvalg vurderer 

nu, hvordan højskolen evt. skal 

videreføres. 

Hæderspris til Birthe Skaarup 

Hepatitis B. Hepatitis Foreningens 

formand, Erling Olsen, understreger, 

at det kræver en helt særlig indsats, 

før en politiker hædres af den upolitiske 

patientforening. - Den særlige 

indsats har Birthe Skaarup efter vor 

mening ydet. Derfor er hun valgt som 

prismodtager, og takken kommer 

også fra de mange ufødte børn, der 

nu undgår et liv som kroniske Hepatitis 

B-bærere, siger Erling Olsen. ras 

Foto: Jan Christensen

ude i danmark 

20 

FYNS AMT 

Ejby. Best.valg: Poul Erik Jensen 

(fmd), Lis Hessel (nfmd) og Bent Orla 

Olsen. Supp: Chr. Christensen. Rev: 

Henning Hansen og Grethe Jensen. 

FREDERIKSBORG AMT 

Birkerød/Farum. Best.valg: Bjarne 

Stjernegaard (fmd), Philip Heimbürger 

(nfmd) og Lonni Larsen. Rev: Per 

Frøkær. 

KØBENHAVNS AMT 

Københavns Amt. Amtsbest.valg: 

Bente Pedersen (amtsfmd), Carsten 

Aagaaard (nfmd), Henrik Thorup, 

Leif Liese og Curt Hansen. Supp: 

Henning Christensen og Tom Bech. 

Rev: John Kalø og Ruth Holm. 

VIBORG AMT 

Karup. Best.valg: Lis Fink (fmd), 

Thyge Christensen, Jens Erik Olsen, 

Carsten Vestergaard og Elin Børling. 

Supp: Bent Balle og Bent Westergaard. 

Rev: Mona Dahlerup og Conny 

Knudsen. 

På Bornholm er to nye folketingskandidater 

kommet til, efter at 

den hidtidige kandidat Pia Marker 

Hansen valgte at trække sig af personlige 

årsager. Bornholmerne har 

udpeget den 19-årige stud. mag, Sandie 

Langer og den 56-årige cand.jur. 

Britta Due Andersen og den 19-årige 

stud.mag. Sandie Langer i henholdsvis 

Aakirkebykredsen og Rønnekredsen. 

Sandie Langer, læser til daglig italiensk 

på Københavns Universitet. 

Hun har været medlem af Dansk Folkepartis 

Ungdoms hovedbestyrelse 

siden marts 2004. Sandie deler en 

kollegielejlighed i Søllerød med sin 

kæreste Morten, der læser på Danmarks 

Tekniske Universitet. Tidligere 

var Sandie Langer særdeles engageret 

i rytmisk sportsgymnastik, 

men disse udfoldelser er blevet lagt 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sandie Langer, 19 - DFs 

nye folketingskandidat 

i Aakirkebykredsen 

Britta Due Andersen, 

56 - DFs nye folketingskandidat 

i Rønnekredsen 

Nye kandidater på Bornholm 

på hylden til fordel for engagementet 

i DFU og studierne på universitetet. 

Når der er lidt tid til overs, ynder 

Sandie at tage en god bog ned fra hylden 

eller se en spændende film. 

Britta Due Andersen arbejder til 

daglig i ToldSkat København og var 

tidligere med i DFs bestyrelse på 

Østerbro, inden hun flyttede til Bornholm, 

hvor hun voksede op. I en forholdsvis 

sen alder valgte Britta Due 

Andersen et karriereskifte. Hun tog 

HF-eksamen, inden hun startede på 

jura-studiet på Københavns Universitet. 

Hun er glad for Bornholms storslåede 

natur og bruger derfor megen 

af sin fritid på lange trave- og cykelture. 

Fritiden er der naturligvis ikke 

så meget af, når Britta skal pendle 

mellem arbejdspladsen i København 

og hjemmet i Rønne. Britta Due Andersen 

har to voksne døtre.

Køb DFs 

flotte 

jubilæums 

kalender 

Dansk Folkeparti fejrer i 2005 sin 10 års 

fødselsdag, og det kommende år igennem vil 

jubilæet blive markeret på forskellige måder . 

Den ti-års periode, Dansk Folkeparti har været 

igennem, har nemlig virkelig været værd at 

fejre. 

Vi lægger ud med at tilbyde alle tiders flotte 

2005-kalender med en beretning om de ti 

DF-år og hvor illustrationerne til de enkelte 

måneder er sjove og markante billeder fra 

Dansk Folkepartis historie - med et væld af de 

mænd og kvinder, der har været med til at 

tegne partiet i offentligheden. 

Kalenderen, som i det 

kommende år bør 

hænge i alle DF-hjem, 

er trykt på lækkert glat 

papir i dimensionerne 

330 mm x 230 mm, og 

kan bestilles i sekretariatet, 

33 37 51 99 eller pr. 

mail: df@ft.dk 

Pris: 

kr

portrættet 

Det er en rigtig dejlig landejendom, 

Therese Mikkelsen og Peter 

Skaarup har overtaget, og som de 

flyttede ind i den 8. marts i år. 

Therese flyttede fra sin lejlighed i 

Vedbæk, og Peter Skaarup flyttede 

fra sin ved Søerne i København. 


Da TV forleden kom forbi det hedengangne 

parti, CDs landsmøde, 

proklamerede Mimi Jacobsen 

med patos i stemmen, at hun nu ville 

blæse til kamp mod Dansk Folkeparti, 

ja man ville ligefrem starte en 

kampagne. 

Dansk Folkepartis næstformand 

blev fanget af journalisterne for hans 

kommentar - som, afgivet med et afvæbnende 

smil, lød: »Uha-da, jeg bliver 

helt bange…«. 

Denne en del jyske, lidt snurrige og 

nærmest overrolige reaktion er i 

grunden typisk for Peter Skaarup, 

40. 

Sådan har arbejdskollegerne og 

journalisterne på Christiansborg 

kendt ham i årevis, og sådan kender 

de danske TV-seere ham efterhånden, 

for Peter Skaarup er inden for de 

seneste år for alvor blevet et kendt 

ansigt, og den bedste indikator på at 

man er det, er, at man bliver karrikeret 

af avisernes frække og nærgående 

tegnere, hvilket Peter Skaarup bliver 

i rigt mål! 

Såvel de politiske journalister som 

Dansk Folkepartis politiske modstandere 

og i øvrigt alle de mange mennesker, 

Peter Skaarup er i daglig kontakt 

med, vil nok uden større 

sværdslag indrømme, at manden er 

en umådelig flink fyr. 

Og så er han grænseløs tålmodig! 

Hvilket er en utrolig sjælden dyd på 

Christiansborg. Peter Skaarup er 

manden, der tager sig al den nødvendige 

tid til den samtale, der skal tages, 

når en journalist henvender sig. 

Han bliver ved, indtil han mener at 

han har været omkring det hele - og 

indtil han er sikker på, at journalisten 

nu også har forstået, hvad Dansk 

Folkeparti mener om dette og hint. 

I kø hos Skaarup 

Journalisterne bliver ikke, som ellers 

er normalt på Christiansborg, 

spist af med det overordnede - Peter 

Skaarup vil være helt sikker på, at 

de har detaljerne med. De eneste på 

Christiansborg, der er irriteret over 

al den tålmodighed, er lige præcis de 

journalister eller arbejdskolleger, der 

står og venter på, at det bliver deres 

tur… Til gengæld er de glade, når 

det så er blevet deres tur til en grun- 

22 



Peter Skaarup - i frontlinjen a 

dig manduktion. 

Vær i øvrigt sikker på, at der står 

mange journalister i kø hos Peter 

Skaarup, som i mange af de overordnede 

politikker er en af Dansk Folkepartis 

naturlige talsmænd. Selvfølgelig 

specielt efter folketingsvalget i 

2001, hvor Dansk Folkepartis stemmer 

har været udslagsgivende, og 

hvor partiet blev regeringens parlamentariske 

grundlag. 

Peter Skaarup har været med i 

frontlinjen af politik, siden han som 

sekretatiatschef for Fremskridtspartiet 

rykkede ind på Christiansborg i 

De to hunde, Mika 

og Robin, kommer 

godt ud af det med 

hinanden, og nyder 

gåturene i det 

fri. De har netop 

fået yderligere selskab 

af den seks 

måneder gamle 

Golden Retriever, 

Liva, idet Therese 

Mikkelsen hjemme 

skal træne førerhunde 

for Dansk 

Blindesamfund. 

1990 - og efter kort tid på posten blev 

han partiets daværende politiske ordfører, 

Pia Kjærsgaards, mest betroede 

medarbejder, og som noget helt 

selvfølgeligt var Peter Skaarup med i 

kredsen, der onsdag den 4. oktober 

1995 i Pia Kjærsgaards villa i Gentofte 

i dybeste hemmelighed mødtes 

med det formål at forberede stiftelsen 

af Dansk Folkeparti. De fire folketingsmedlemmer, 

Pia Kjærsgaard, 

Poul Nødgaard, Ole Donner og Kristian 

Thulesen Dahl besluttede på baggrund 

af det kaotiske landsmøde i 

Fremskridtspartiet weekenden inden,

f dansk politik Foto: 

at bruddet nu skulle ske. 

Som bekendt blev det en beslutning, 

der fik vidtrækkende betydning 

for dansk politik og for udviklingen i 

Danmark i det hele taget. 

Endnu det første par år efter 

Dansk Folkepartis stiftelse fortsatte 

Peter Skaarup sin karriere i administrationen 

af det nye parti, indtil han 

i november 1997 blev indvalgt i 

Københavns Borgerrepræsentation og 

i marts 1998 i Østre Storkreds blev 

valgt til Folketinget - og fra da af gik 

over til at være fuldtids politiker. Fra 

og med valget i 1998 har Peter Skaarup 

været Dansk Folkepartis næstformand. 

Blev landmand 

Privat har Peter Skaarup, som ellers 

altid havde boet i storbyen, fornylig 

sammen med sin kæreste, Therese 

Mikkelsen, bosat sig i landsbyen 

Havelse Mølle ved Frederikssund. 

Her deler de en skøn landejendom 

med deres to hunde, tæven Mika, som 

er en otte måneder gammel Alaskan 

Malamute og schæferen Robin, som 

er seks år - ikke at forglemme den 

norske skovkat Lupetta. 

Birger StormFoto: Birger Storm 

Og så har parret også to heste, som 

her i nogle måneder i den værste vinter 

er opstaldet på en naboejendom. 

Hestene er Fenja, en islænder og 

Gandhi, som er en haflinger. 

Therese Mikkelsen og Peter Skaarup 

mødtes i sommeren 2002. Therese 

er på nedsat tid som veterinærsygeplejerske 

på en dyreklinik i Birkerød 

ligesom hun lige har fået ansættelse 

som hundefører. Det sidste job kan 

Therese Mikkelsen varetage hjemmefra. 

Hun er blandt de 15 instruktører 

i Danmark, som er ansat af Dansk 

Blindesamfund, idet hun skal træne 

førerhunde til det krævende arbejde, 

inden de sendes ud til deres blivende 

sted. Ligesom Peter er Therese oprindelig 

jyde, og hun har sine forældre i 

Vinderup ovre i Vestjylland. 

Det er Therese Mikkelsens glødende 

interesse for dyr, der sætter sit 

præg på hjemmet i Havelse Mølle - i 

en grad, så også Peter Skaarup har 

ladet sig inspirere, således at han nu 

også er aktiv i pasningen af dyrene. 

- Det er faktisk en rigtig dejlig 

måde at slappe af på, når man kommer 

hjem, siger Peter Skaarup. Jeg 

nyder at gå tur med hundene, der er 

så mange gode steder at gå heroppe - 

Therese Mikkelsen og Peter Skaarup 

behøver ikke gå langt fra 

hjemmet i Havelse Mølle for at 

kunne spadsere langs Roskilde 

Fjord med udsigt til Jægerspris. 

Peter Skaarup er blevet lidt bedre 

til at holde fri efter at han er flyttet 

på landet. Det er ikke længere 

så nemt i tide og utide lige at 

smutte ind på Christiansborg. 

Men heldigvis er han "on line" 

med folketinget derhjemme, og 

kan således holde sig hundrede 

procent ajour. 

og såvidt det kan lade sig gøre vil jeg 

gerne have en tur med hestene i 

weekenden. 

- I begyndelsen efter at vi var flyttet 

herop, var det en lidt vanskelig 

overgang fra at have boet i byen - tæt 

ved Christiansborg, men nu synes 

jeg, det er ved at komme ind i en god 

gænge. Efter at jeg har mødt Therese 

er jeg nok også blevet noget bedre til 

at holde fri, når jeg endelig har fri, siger 

Peter Skaarup. Det er jo nemmere 

lige at smutte ind på Christiansborg, 

hvis man bor lige om hjørnet end hvis 

man skal ud på en times togtur. 

- Med de muligheder, folketingspolitikere 

i dag har med - selv derhjemme 

- at være opkoblet til Folketingets 

EDB-system, er man hele tiden "on 

line", og det tror jeg ville være svært 

at undvære, siger Peter Skaarup, som 

dog fortsat sætter en ære i at passe 

sin valgkreds, Østre Storkreds. 

I valgkampen vil Peter Skaarup 

selvfølgelig koncentrere sig netop om 

Østre Storkreds, men har i øvrigt 

yderligere givet tilsagn om også at 

være andre steder i landet, idet han 

håber på ind i mellem at kunne være 

ved DFs kampagnebil, når den skal af 

sted fra Frederikshavn til København 

23

fortællinger af landets historie XIV 

Hans livs 

eventyr 

Af Karsten Holt 

Mit Liv er et smukt Eventyr, saa 

rigt og lyksaligt”. Sådan starter 

H.C. Andersens sit selvbiografiske 

værk, Mit Livs Eventyr, som udkom i 

1855. Og eventyrligt blev hans liv. 

Det stod ikke skrevet over den fattige 

skomagersøns vugge, at han i levende 

live skulle nå at blive verdensberømt. 

Ikke som dramatiker, men som digter, 

forfatter og – navnlig - eventyrfortæller. 

2005 år fejrer hele Danmark tohundredeåret 

for hans fødsel - med 

talrige arrangementer, koncerter, udstillinger 

og foredrag vil vi mindes 

digteren og folk vil komme strømmende 

til Danmark fra nær og fjern 

for at hylde en af vore store sønner, 

hvis litterære produktion – kanon eller 

ej – er hvermandseje hos såvel 

børn som voksne over hele kloden. 

Hans Christian Andersen, Danmarks 

store digter, fødtes i Odense 

den 2. april 1805 som søn af en fattig 

skomager, der selv af lyst efter eventyr 

havde ladet sig hverve til soldat i 

den sidste Napoleonskrig, men som 

skuffet vendte tilbage med svækket 

helbred og døde, da Hans Christian 

var lille. Efter faderens død måtte 

moderen sørge for føden ved i sit ansigts 

sved, og på knæ ved bredden af 

Odense Å, at vaske tøj for velhavende 

Odense-borgere. Men H.C. Andersens 

ambitioner rakte videre end til håndværksgerningen. 

Prøvelser i København 

Efter konfirmationen tog han til 

hovedstaden, fyldt med forhåbninger 

og berømmelse. Overfarten over Storebælt 

var dengang en ganske vanskelig 

og risikabel rejse, som for Andersen 

blandt andet indebar et ufrivilligt 

ophold på Sprogø, hvor vejret 

tvang det lille sejlskib i land. I 

København, der dengang ikke var 

større end en middelstor dansk provinsby, 

stemte den unge Andersen 

dørklokker hos store personligheder 

inden for teaterverdenen. Med ønsket 

om at blive skuespiller dansede og 

optrådte han efter bedste evne, men 

700 

Holger Danske 

Vikinger på Lindisfarne 

24 

800 

Irland angribes 

Ansgar. 

Togt mod England 

En af landets mange statuer af H.C. Andersen, her i Kongens Have ved 

Rosenborg Slot i København. Allerede i H.C. Andersens levetid var der 

planer om at opstille en statue af ham. (Polfoto) 

den lidt ranglede og kejtede yngling 

gjorde højst et komisk indtryk. 

Alligevel var der enkelte, deriblandt 

digteren Jens Baggesen, som 

anede noget mere. Det lykkedes H. C. 

Andersen at blive elev i Det Kgl. Teaters 

danse- og syngeskole, hvor han 

enkelte gange optrådte i korene og 

med små biroller. Samtidig skrev han 

digte og skuespil, som han foreviste 

sine velgørere. Nogle af dem fandt 

guldkorn i de famlende forsøg, men 

der måtte dannelse til. Etatsråd Col- 

900 

Normandiet 

Jellingestenen 

Norge indtages 

1000 

England erobres 

Lund bispesæde 

Kirkebyggeri 

1100 

Absalon - København 

Svend, Knud & 

Valdemar 

lin, som H.C. Andersen skulle komme 

til at skylde megen tak, sendte Andersen 

til latinskolen i Slagelse, hvor 

han blev underlagt Rektor Meislings 

luner. Meislings kynisme og mangel 

på pædagogiske evner blev en hård 

prøvelse for H.C.Andersen, som endte 

med at klage sin nød til Collin, hvorefter 

han fik lov at dimittere i København. 

Undervejs havde Andersen i 1827 

vakt opsigt med digtet ”Det døende 

Barn”, og da han blev student i 1828 

1200 

Dannebrog 

Landskabslovene 

1300 

Niels Ebbesen 

Margrethe samler 

Norden

H.C .Andersen med maleren Carl 

Bloch og forretnings- og rigsdagsmanden 

Moritz Melchior foran 

Melchiors landsted Rolighed på 

Østerbro ved København. På Rolighed 

færdedes mange berømtheder 

som Adam Oehlenschlæger og 

forfatteren B.S. Ingemann. H.C. 

Andersen levede hos familien 

Melchior de sidste år indtil sin 

død den 4. august 1875 (Foto: Israel.B. 

Melchior 1866) 

udkom de første digte, som generelt 

fik en pæn modtagelse. I 1833 tog 

H.C. Andersen på sin første store 

udenlandsrejse. En rejse, som førte 

digteren gennem Tyskland, Schweiz 

og til Rom, hvor han på Café Greco 

ved Piazza del Popolo kunne begejstre 

billedhuggeren Bertel Thorvaldsen 

med digtet ”Agnete og Havmanden 

– som imidlertid fik en kølig 

modtagelse hjemme i København. 

Bedre gik det med romanerne ”Improvisatoren”, 

”O.T. og ”Kun en Spillemand”. 

Eventyr for børn 

Rejserne kunne Andersen fortsætte 

takket være hans velgørere – datidens 

sponsorer – som også inviterede 

ham til at opholde sig på deres godser 

og landsteder. Udlandsrejserne 

var dog nok den mest udslaggivende 

faktor for Andersens inspiration. Han 

nåede helt til Konstantinopel, det nuværende 

Istanbul, og flere gange til 

Rom og Paris. Rejserne foregik for 

det meste enten med diligence eller 

til fods – dog nåede han at opleve 

jernbanerne, en opfindelse han blev 

dybt betaget af. Som følge af sin ængstelige 

natur medbragte Andersen altid 

et reb, så han i tilfælde af brand 

kunne undslippe flammerne ved at 

fire sig ned fra sit vindue. Sandsynligvis 

var det betænkeligheden ved 

1400 

Stænderforsamlinger 

Svensk oprør 

Hansestæderne 

1500 

Grevens Fejde 

Reformationen 

Et opslag i H.C. Andersens rejsedagbog, som fortæller om en rejse gennem 

de tyske landskaber Harzen og Det Saxsiske Schweiz i 1831. Dagbøgerne 

lagde grund til bogen ”Skyggebilleder”, som udkom samme 

år. H. C. Andersen lancerede de bevingede ord, ”At rejse er at leve”, og 

var på mange måder en moderne turist. Men at rejse var også at skrive, 

og Andersen førte på sine mange rejser dagbøger, først og fremmest 

for at fastholde stof til sine rejseskildringer. (Polfoto) 

den lange sørejse, der hindrede ham i 

at gøre alvor af en tur til Amerika, 

hvortil han flere gange blev inviteret. 

H.C. Andersen ønske om at blive 

dramatiker, gik ikke i opfyldelse. 

Dramaerne blev sablet ned og gjort 

nar ad. Hans talent var ikke til de 

skrå brædder, hverken på scenen eller 

bag kulisserne. Men samtidig 

med udgivelsen af ”Improvisatoren” 

skrev han et lille hæfte, ”Eventyr, 

fortalte for Børn”, som blev fulgt op 

af flere tilsvarende hæfter. De små 

mesterværker blev hurtigt populære, 

om end Andersen kun betragtede 

dem som en sidebeskæftigelse. Han 

fortsatte utrætteligt med sine romaner, 

lystspil og dramaer ”At være eller 

ikke at være”, ”Den Usynlige paa 

Sprogø”, ”Fuglen i Pæretræet”, ”Brylluppet 

ved Como Søen” eller ”Han er 

ikke født” - alle titler, som i dag er så 

godt som ukendte, men som Andersen 

lagde et kæmpe arbejde i. Men 

det var ikke de produkter, publikum 

efterspurgte. Heller ikke selv om sangene 

”I Danmark er jeg født” og 

"Hist, hvor Vejen slaar en Bugt” blev 

en uvurderlig del af den danske 

sangskat. 

Eventyrene blev derimod allerede i 

H.C. Andersens levetid oversat til 

utallige sprog og gjorde ham kendt 

fra Vladivostok til San Francisco. 

Han fik venner i mange lande og følte 

sig da også så smigret, at han fort- 

1600 

Tabet af Skånelandene 

Kolonieventyr starter 

1700 

Store Nordiske Krig 

Stavnsbåndet ophæves 

satte eventyrproduktionen indtil sin 

død i august 1875. 

Den fattige skomagersøn, som med 

hovedet fuldt af fantasier og vilde 

tanker var kommet til København og 

i starten havde gjort et komisk indtryk, 

endte som konferensråd og blev 

dekoreret. Et højdepunkt må have 

været, da Odense blev illumineret i 

anledning af hans 70-års fødselsdag. 

Den grimme ælling, der måtte gå så 

grueligt meget igennem var blevet en 

smuk svane. Mod alle odds havde 

Andersen bragt fornyelse, men lod sig 

i øvrigt aldrig præge af tidens revolutionære 

stemninger. 

I ”Salomonsens Leksikon” fra 1893, 

som udkom 18 år efter Andersens 

død, betegnes hans forsøg med dramaet, 

det lyriske digt og romaner som 

forstadier til hans hovedgenre, eventyret. 

Også fordi eventyrene er moderne 

i den forstand, at de indeholder 

elementer fra de andre genrer – både 

dramaet og lyrikken. 

Men der et gennemgående element: 

Humoren. Overalt emmer eventyrene 

af satire, ironi og en elskværdig humor, 

som gør dem underholdende for 

såvel børn som voksne. Selv om H.C. 

Andersen var let påvirkelig og havde 

en urolig sjæl, kunne han som den 

spøgefugl, han også var, smile ad det 

hele. Det er blandt andet det, der gør 

at også fremtidige generationer vil 

læse hans eventyr. 

1800 

Englandskrigene 

Grundloven 

Tabet af Sønderjylland 

1900 

Salg af Vestindien 

Genforeningen 

Besættelsen 

25

gæsten 

Danskeren H.C.Andersen 

” 

En Formiddag under Krigen gik 

jeg ud af Østerport, der blev baaret 

en simpel Ligkiste, Soldater med 

ladte Gevær gik foran, men slet Ingen 

fulgte; jeg hørte at det var en ung 

Soldat, der var død paa Hospitalet, 

der ingen Frænder eller Venner havde, 

Ingen fulgte; jeg blev saa grebet 

derved, gik som Følge, som den eneste 

efter Kisten, ganske ene hen til 

Graven, hvor Graverkarlene sænkede 

ham ned, ude paa Vejen skjød de Sørgeskud, 

jeg saa ned paa Kisten. Sagde 

den ubekjendte Døde Farvel fra 

Verden og gik alvorlig bort i det klare 

varme Solskin.” 

Sådan skriver H.C.Andersen i et 

brev til en ven i foråret 1848, da 

Danmark er kommet i krig med de 

slesvig-holstenske oprørere og siden 

med Prøjsen og det Tyske Forbund, 

og den lille episode fortæller jo noget 

smukt og sandt om den nu verdensberømte 

digter. Ikke blot om hans 

varme hjerte. Men også om dette 

hjertes knyttethed til det land og 

folk, der var hans. 

Det er nemlig ikke blot et enligt 

menneske, H.C.Andersen følger til 

graven, det er også en dansk soldat, 

og H.C.Andersens hjerte banker for 

de danske soldater, som nu går i krig 

26 

for hans og deres fædreland. Han 

havde mange venner i Tyskland, også 

fornemme og højagtede venner, som 

havde bidraget til at udbrede hans ry 

i Europa, men under Danmarks krig 

med Tyskland 1848-50 bryder han 

forbindelsen med dem. Til gengæld 

lever og ånder han for Danmarks sag. 

Og den døde soldat er ikke blot et 

menneske, men han er også H.C.Andersens 

landsmand, og denne nationale 

solidaritet er noget dybt i digteren 

liggende. 

Naturligvis, for er han ikke dansk, 

er han jo ingenting. Bogstavelig talt. 

”Udenfor nationaliteten er der hverken 

kunst, sandhed eller liv; der er 

ingenting, slet ingenting”, har den 

russiske digter Turgenjew sagt, og 

det er jo indlysende rigtigt. Kun ved 

at være rodfæstet i det særlige, kan 

man være rodfæstet i det fælles. Kun 

ved at være sandt menneske i det 

nære og nærmeste, kan et menneske 

overhovedet være sand. Derfor er det 

nationale ikke modsætningen til det 

internationale, men det er dets forudsætning. 

H.C.Andersen har kunnet 

bevæge en hel verden med sine eventyr, 

fordi disse alle havde kød og blod 

i den danske verden, der var hans udgangspunkt, 

og uden det dybe og 

ægte forhold til udgangspunktet havde 

han ikke kunnet fortælle eventyr 

for alverden. 

H.C.Andersen var dansker, og kun 

som dansker var han menneske. Derom 

vidner hans dybe medleven i 

Danmarks skæbne under de sønderjyske 

krige. Han bryder med sine tyske 

venner under Treårskrigen og 

søger i stedet at styrke og opmuntre 

sine landsmænd til at holde ud i krigen. 

Da Treårskrigens endelige afgørelse 

står for døren i foråret 185o, 

hvor Prøjsen har trukket sig ud og 

opgøret med den slesvig-holstenske 

hær rykker nær, er H.C.Andersen 

ude af sig selv af uro og nervøsitet. 

Han opholder sig på den fynske herregård 

Glorup og afventer nyt fra 

hæren i Sønderjylland, og i denne afgørelsens 

time skriver han den sang, 

der klarest og enklest siger, hvad det 

er at være dansk. 

I Danmark er jeg født, 

dér har jeg hjemme, 

Dér har jeg Rod, 

derfra min Verden gaar. 

Ja, så enkelt er det. At være menneske 

er at have hjemme et sted, og 

at være dansker er at have hjemme i 

Danmark. Ikke fordi Danmark er 

bedre end andre lande, men fordi det

er danskernes hjem og fædreland. 

H.C.Andersen puster sig ikke op og 

udslynger ikke proklamationer, men 

han siger kun, hvad han er bundet af. 

Du Land, hvor jeg blev født, 

hvor jeg har hjemme, 

Hvor jeg har Rod, 

hvorfra min Verden gaar, 

Hvor Sproget er 

min Moders bløde Stemme, 

Og som en sød Musik 

mit Hjerte naar. 

Dette digt bliver offentliggjort i 

dagbladet Fædrelandet 3.maj 185o, 

og fra sin gamle veninde og hjælper i 

de første vanskelige år i København 

modtager H.C.Andersen et taknemmeligt 

brev. ”Jeg takker Dem saa usigeligt 

for den inderlige Glæde, De 

har forskaffet mig ved at skrive det. 

Jeg kan det næsten udenad; jeg læser 

det for Hver, her kommer; jeg skriver 

det af og sender det Landet rundt; - 

Enhver, jeg holder af, maa glæde sig 

med mig. Gjerne blev jeg ved at takke, 

men jeg frygter, De blev kjed af at 

læse det; derfor vil jeg slutte med at 

sige: jeg er Deres taknemmelige Signe 

Læssøe.” 

Signe Læssøes søn var oberst Frederik 

Læssøe, den danske hærs håb 

og mest talentfulde officer, H.C.Andersens 

ungdomsven, og i det følgende 

slag ved Isted 25.juli 185o falder 

Frederik Læssøe foran Grydeskov. 

Rygterne om slaget når H.C.Ander- 

sen på Fyn, og da meddelelsen om 

Læssøes død når ham, er han både 

bedrøvet og betaget. ”Da jeg var ene, 

græd jeg mig ud. Om Aftenen sent 

skrev jeg Brev til Fru Læssøe, men 

lagde det inden i et Brev til Ludvig 

Læssøe; skrev ogsaa til Christian 

Wulff; sove kunne jeg ikke, da jeg 

kom i Seng, det gik ud paa Natten”. 

Men da han dagen efter går bedrøvet 

omkring i skoven ved Glorup, 

skriver han et mindedigt, som offentliggøres 

i Fædrelandet 31.juli 1850 

under overskriften Oberst Læssøe: 

Paa Valpladsen faldt Du 

for Danmarks sag, 

Dér brast dit ildfulde Hjerte. 

Din Aand var klar 

som den lyse Dag, 

Med ”fremad!” den steg 

i det blodige Slag, 

Saa Danskens Seir og – Smerte. 

Græd stakkels Moder, 

nedbøiet tungt, 

”Hans Liv var saa ungt!” 

– men evig ungt 

Staaer ogsaa hans Eftermæle. 

Nej, H.C.Andersen er ikke udenfor 

eller ovenover det, der sker med Danmark, 

men han er selv med i det, og 

derfor kan han fortælle så varmt og 

levende om menneskelivet, at man 

kan fatte det i Kina og Amerika og 

føle, at det handler om én selv. ”Der 

var saa deiligt ude paa Landet” – javist, 

men det er det land, H.C.Ander- 

Gæsten 

Søren Krarup er folketingsmedlem 

for Dansk Folkeparti, valgt 

i Sønderborg. Født 1937, 

cand.theol 1965, samme år sognepræst 

i Seem og residerende 

Kapellan ved Ribe Domkirke. 

Har siden 1960 udgivet 27 

bøger. Medudgiver af Tidehverv 

siden 1965 og fra 1984 redaktør. 

Gift med Elisabeth Krarup 

og far til fire døtre. 

sen kender og elsker, og det er fordi 

han kender det så godt og elsker det 

så højt, at han kan fortælle sine eventyr 

for både kinesere og amerikanere. 

Her er ingen globale ideer. Her er ingen 

abstrakte teorier eller visioner. 

Men her er livet virkeligt, fordi det er 

konkret, og konkret er det, fordi det 

for danskeren H.C.Andersen handler 

om de danske mennesker i deres eget 

land. 

Dig elsker jeg! 

– Danmark, mit Fædreland!” 

Og siden hen gik det H.C.Andersens 

fædreland ilde, for i 1864 kom vi 

atter i krig med tyskerne, denne gang 

de to stormagter Prøjsen og Østrig, 

og i en ulykkelig krig mistede vi hele 

Sønderjylland. Den sidste rest af sønderjysk 

jord, som den danske hær besidder, 

er Dybbøl, og Dybbølstillingen 

belejres i flere måneder af prøjserne. 

H.C.Andersen lever ængstet med i 

krigen, og mens prøjsernes beskydning 

af Dybbølskanserne er heftigst, 

skriver han et digt, der 9.april 1864 

bliver trykt i Dagbladet: 

Endnu er ei Danmark 

en Kæmpegrav 

Med styrtede Bautastane, 

Det er et Træ i det salte Hav 

Med friske og sunde Grene; 

Det tør ei fældes og kastes hen; 

Gud kan ydmyge, men løfter igjen! 

Om Kæmpefugle med voldsom Klo 

End søge det Træ at flænge, 

Vorherre vil dog, 

det i Kraft skal groe, 

Med Blomster og Frugter længe, 

Ei Danmark fældes og kastes hen, 

Gud er vor Hjælper, 

vor Frelsende Ven! 

I Natten lyse nu Stjerneskud 

Af unge Hjerter, som briste, 

Et lille Folk i Fortrøstning til Gud 

Og sin Ret holder ud til det Sidste; 

I Sammenhold, 

folkelig Tanke og Tro 

Danmark skal seire 

og blomstrende groe! 

27

Dansk Folkeblad 

Christiansborg 

1240 København K 

Romantik på 

sønderjysk 

Jo, det blev vist godt nok en noget 

lang forlovelse…", tilstod Kell Kristiansen 

med et skævt smil, da vi 

spurgte lidt ind til brylluppet med 

hans dejlige Marianne. Og - jo - det 

var efter 20 års lykkeligt samliv, at 

de to endelig fik tingene i orden ved 

et efterårsbryllup i Broager Kirke - 

under behørig overvågning af parrets 

børn, Kristian og Freja. Kell Kristiansen 

er politiassistent og byrådsmedlem 

i Bov, og i øvrigt opstillet for 

Dansk Folkeparti til det kommende 

folketingsvalg i Haderslev, Sønderjyllands 

Amt. Det var derfor helt selvfølgeligt 

for Marianne og Kell Kristensen, 

at det skulle være sognepræst - 

og folketingsmedlem, ligledes fra Sønderjyllands 

Amt - Søren Krarup, der 

viede parret. spe 

Magasinpost 

ID-nr. 12875 

Mimi Jacobsen har udnævnt Dansk Folkeparti til hovedfjenden

H .C. Andersen 1805-2005 H .C. Andersen 1805 ... - Dansk Folkeparti

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?