BILLEDHUGGER MED AMBITIONER - Spastikerforeningen

4 Spastikeren 3/2013
Håndholdt indsats
eller fattigdomsydelse?
Stor interesse
Ca. 1/3 af alle studerende på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse
(STU) studerer på kontanthjælp. Det er i sig selv bekymrende.
Men dobbelt bekymrende er det, at kontanthjælp først kan
fås, når en evt. opsparing er brugt. For den store gruppe STU-elever
er konsekvensen, at de i praksis selv betaler en stor del af deres
uddannelse med deres opsparing.
Derfor er det en stor og vigtig handicappolitisk sejr, at regeringen,
som led i kontanthjælpsreformen, har besluttet, at STU-studerende
ikke længere tvinges til at bruge deres opsparing, før de kan
få kontanthjælp. Det vil vi gerne kvittere for!
Men det er måske også det mest positive, vi med sikkerhed kan
sige om kontanthjælpsreformen. Med reformen vil alle unge under
30 år på kontanthjælp - hvis de ikke har en uddannelse - i fremtiden
blive defineret som uddannelsessøgende og kontanthjælpen
”omdøbt” til uddannelseshjælp og få samme niveau som SU. Unge
skal ikke parkeres på kontanthjælp i årevis, de skal anspores til at
uddanne og dygtiggøre sig. Det gælder også unge med CP. Men
vi ved også, at vejen til uddannelse er så meget mere stenet og
besværlig for unge med CP end for unge i almindelighed.
Vi glæder os derfor over, at kontanthjælpsreformen lægger op
til, at der skal ydes en særlig tæt og individuelt tilrettelagt indsats
for at hjælpe de mest udsatte unge – herunder bl.a. unge med CP.
Det er godt, at regeringen skriver det ind i lovgivningen, men en
sådan håndholdt indsats er betydeligt svære at levere, end nogen
på Slotsholmen gør sig forestillinger om. Det kræver en detaljeret
viden, som systemet ikke har i dag. Skal det lykkes, må sagsbehandlere,
skoler, UU-vejledere, jobcentre etc. etablere et nyt og tæt
partnerskab med os brugerorganisationer og andre vidensmiljøer,
som ved, hvad der skal til.
Får systemet ikke tilført den nødvendige viden, vil en stor gruppe
unge spastikere i årevis leve på et usselt økonomisk niveau uden
at få hverken uddannelse, arbejde eller mulighed for forsørgelse
gennem en førtidspension. Vi risikerer at skabe en ny fattigdomsgruppe
af voksne med handicap, som bor hjemme hos mor og far,
fordi de aldrig får råd til egen bolig.
Lone Møller
Landsformand
”S IDSTE SIDSTE NYT
NYT
for legatuddeling
Spastikerforeningen havde i foråret mulighed for endnu
en gang at uddele legatportioner fra en stor fond. I alt
var der 1,25 mio. kr. til fordeling blandt spastikere. Og
heller ikke denne gang manglede der ansøgere. Ved
ansøgningsfristens udløb havde 220 søgt om en legatportion,
der uddeles efter tre hovedkriterier: Støtte til
neuropsykologisk udredning, støtte til weekendkursus
for voksne og støtte til uddannelse og personlig udvikling,
herunder studieophold, sprogkurser m.v.
Behandlingen af de mange ansøgninger er nu ved
at være afsluttet, og det betyder, at alle ansøgere -
uanset om de er tilgodeset eller ej - vil modtage en tilbagemelding
på deres ansøgning i løbet af sommeren.
Helt naturligt var der flest ansøgere til den største
kategori, der omhandlede uddannelse, personlig udvikling
og behandling. Således var halvdelen af ansøgningerne
til disse formål. 28 søgte legat til neuropsykologisk
udredning eller psykoedukation mens seks søgte
støtte til kursusophold for voksne med CP. Resten af
ansøgningerne var til forskellige andre formål.
Fonden har i løbet af 2012 og 2013 uddelt knap 7
mio. kroner til op imod 1000 mennesker med cerebral
parese, hvilket vi i Spastikerforeningen er utroligt glade
for. Det har været en helt uhørt flot gestus af den
store fond, som vi ikke tidligere har oplevet i Spastikerforeningens
snart 63-årige historie.
Red.