BILLEDHUGGER MED AMBITIONER - Spastikerforeningen

More documents

Recommendations

Info

Det kræver sin ret Af Martin Merrild at kunne gøre sin pligt 28 Spastikeren 3/2013 Merrild -uden filter ,, Det relancerede paradigme, at enhver må gøre sin pligt for at kunne kræve sin ret, klinger hult, når de handicappolitiske principper samtidigt tilsidesættes af rent økonomiske hensyn. Socialminister Karen Hækkerup lancerede sidste forår regerin- Vi må som borgere forvente, gens tilgang til en ny socialpolitik og fik derved lejlighed til at grave den gamle socialdemokratiske parole om ’ret og pligt’ frem fra gemmerne. Den nye tilgang udmøntede sig senere i reformen af førtidspensions- og fleksjob-ordningerne. En reform, der har til formål at begrænse ordningernes omfang og økonomiske omkostninger. Rationalet er, at med retten til at modtage offentlige ydelser, følger også en grundlæggende pligt til at yde den indsats, der er mulig for den enkelte. Men når den personlige hjælp reduceres af økonomiske årsager, hvilket Store fristelser er realiteten for mange mennesker med funktionsnedsættelser Den nye hjælperordning blev særdeles populær, og liberaliserin- i disse år, forværres muligheden for, at den enkelte kan leve op gen af arbejdsgiveransvaret, der gav mulighed for at udlicitere til de fine principper. dette til en nærtstående person, et privat firma eller en borgerstyret organisation, medførte et boom i private virksomheder, Kærkommen håndsrækning som tilbød at overtage de administrative opgaver. Præmissen om ret og pligt var også udgangspunktet i den Desværre viste den nyvundne frihed i kombination med ’gamle’ hjælperordning, som eksisterede indtil den 31. decem- manglende kontrol sig i enkelte tilfælde at blive en for stor ber 2008. Her var kravet om, at den enkelte var ansvarlig for at fristelse for mere eller mindre redelige virksomheder til at administrere sin ordning og fungere som arbejdsgiver for sine opnå personlig gevinst, uden nødvendigvis at have synderlig hjælpere en ultimativ betingelse for at få tilkendt ordningen. omtanke for de konsekvenser det måtte have for ordningens Med reformeringen af hjælperordningen, og den nye lov om og brugernes renommé. Og på trods af at ordningen var en ’Borgerstyret Personlig Assistance’ (BPA-ordningen), blev det succes, og gav øget frihed for rigtig mange mennesker, blev muligt at videregive arbejdsgiveransvaret, hvilket åbnede op for konsekvenserne store. Enkeltsager vakte opsigt og blev blæst en betragtelig udvidelse af personkredsen for ordningen. op, og i takt med finanskrisens indtog styrkedes de politiske Muligheden for at overdrage det daglige ansvar for administration og rekruttering af hjælpere, men stadig fungere incitamenter til at begrænse ordningens økonomiske omfang. som daglig arbejdsleder, blev en kærkommen håndsrækning i Skrøbelig tillid til minoriteter en hverdag, hvor lønudbetalinger, feriepenge og skatteindbe- Men oprydningsarbejdet har tæret på os alle. De negative enretninger ikke ligefrem er inklusionsfremmende, når man som keltsager har vist, hvor skrøbelig tilliden er til minoriteter som funktionshæmmet må give afkald på andre aktiviteter, blot for borgere med funktionsnedsættelser. at kunne administrere sin hjælperordning. Mange, som voksede Udgifterne til handicapområdet har været genstand for en op med den gamle ordning, var af helt legitime årsager ikke voldsom, og for mange mennesker særdeles krænkende, debat. umiddelbart begejstrede for at skulle overlade denne del af De offentlige ydelser indskrænkes lidt efter lidt for at undgå ansvaret til en udenforstående. Her kunne det, forståeligt nok, organiseret modstand, om end modstanden er synlig for den udgøre en kraftig indskrænkning af frihedsfølelsen ikke længere opmærksomme. Grænser afprøves, og i de enkelte kommuner at have kontrol med de administrative opgaver. Heldigvis bibe- sættes mere eller mindre tilfældige standarder for servicen holdt den nye lov også muligheden herfor. overfor borgere med særlige behov. Behov som i mange tilfæl- at de ansvarlige politikere og beslutningstagere lever op til deres egne principper.
de er absolut basale for den enkeltes livskvalitet. Opfindsom- heden har vist sig at være ganske veludviklet, når udgifterne til kompensation synes for store. Gamle landvindinger tilbagerulles med et fingerknips, med indskrænket frihedsfølelse for den enkelte til følge. Præmisserne for udmålingen af den enkeltes behov for hjælp skærpes og nedprioriteres, og lovgivningen søges rettet mod at give kommunerne råderum til at prioritere økonomien højere end den personlige frihed, som lovgivningen ellers oprindeligt byggede på. Ansvar forpligter Genopfriskningen af de gamle arbejderparoler om ret og pligt og reformen af førtidspension og fleksjobordningen, som fratager arbejdsgiverens incitament til at ansætte personer i fleksjob, blandt andet ved at lægge ansvaret for at kompensere for den nedsatte arbejdsevne over på arbejdsgiveren, gav regeringen mulighed for at gøre det private arbejdsmarked til den primære garant for inklusion. Et smart træk i en tid, hvor det offentlige økonomiske råderum er for snævert til selv at løfte opgaven. Men spørgsmålet er, om arbejdsmarkedet nu også er i stand til at leve op til det pålagte ansvar – eller om man accepterer en diskret rolle som regeringens syltekrukke? Når vores socialminister i sit oplæg til og gennemtrumfning af sin reform af førtidspension og fleksjob-ordningerne tager udgangspunkt i princippet om ’ret og pligt’, må vi som borgere også forvente, at de ansvarlige politikere og beslutningstagere lever op til deres egne principper. Retten til at lovgive og sætte rammerne for mennesker med funktionsnedsættelser må vel også indebære et ansvar for, at disse rammer fungerer og er i overensstemmelse med de principper, som lovgivningen bygger på. Den enkeltes muligheder reduceres Når den økonomiske smalhals giver incitament til at reducere udgifterne til den personlige hjælp, som i mange tilfælde udgør den bærende forudsætning for, at den enkelte kan yde en indsats, så reduceres den enkeltes muligheder samtidig for netop at leve op til de pligter, der stilles krav om. Dette paradoks er essentielt at have in mente, hvis den nye reform og den nye socialpolitiske tilgang skal blive en succes. Mange mennesker med funktionsnedsættelser har, som jeg selv, et helt naturligt ønske om at kunne gøre brug af sine evner og kvalifikationer. Men når de nødvendige kompenserende foranstaltninger samtidig skæres ned til et minimum, eller helt fratages, så reduceres den enkeltes muligheder naturligvis for at yde efter evne. Spastikeren 3/2013 29
Page 1: NR.3 JUNI 2013 ÅRGANG 63 s astiker
Page 4 and 5: 4 Spastikeren 3/2013 Håndholdt ind
Page 6 and 7: 6 Spastikeren 3/2013 viden OM Folke
Page 8 and 9: Portræt af en kunstner: Man er nø
Page 10 and 11: Imponerede gæster da Spastikerfore
Page 12 and 13: AALBORG HERNING AARHUS RIBE ODENSE
Page 14 and 15: Den særligt tilrettelagte ungdomsu
Page 17 and 18: Kontoret har åbent hele sommeren S
Page 19 and 20: Og hvad er det så, man ser? - Den
Page 21 and 22: - Der er ingen administrationsudgif
Page 23: skattereform og vækstpakke, revisi
Page 26 and 27: NYT OM KURSER Slip tøjlerne, for p
Page 30 and 31: Fysioterapeuter afprøver ny træni
Page 32 and 33: Hvor stor er succes’en? Udmelding
Page 34 and 35: www.egmont-hs.dk RESPEKT - udvikler
Page 36 and 37: Auning Taxi og Turistfart KONTAKT O
Page 38 and 39: Nordiske CP-venner Det handler om v
Page 40 and 41: Spastikerforeningens informatørkor
Page 42 and 43: Kontakt: Anne Mette Jensen, e-mail:
Page 44 and 45: at komme i fitness eller prøve at
Page 46 and 47: Midtjylland 16 Jørgen Knudsen Tlf.
Page 48: Alt henvendelse til: Spastikerforen

BILLEDHUGGER MED AMBITIONER - Spastikerforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?