BILLEDHUGGER MED AMBITIONER - Spastikerforeningen

More documents

Recommendations

Info

Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse er et godt tilbud til unge med CP Det viser en analyse, som Spastikerforeningen har gennemført af 5 konkrete STU-forløb for unge med CP. Analysen er udført af Oxford Research og finansieret af Vanførefonden. Af Mogens Wiederholt, direktør i Spastikerforeningen Fra den 1. august 2007 har alle unge, som på grund af en funktionsnedsættelse ikke er i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, haft et retskrav på en tre-årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Fra starten har vi haft en forventning om, at STU’en kunne blive et rigtig godt tilbud til mange unge spastikere. Et tveægget sværd Men vi har også vidst, at uddannelsen var et tveægget sværd: Ville de ordinære ungdomsuddannelser misbruge STU’en som en bekvem parkeringsplads for unge spastikere, der i virkeligheden kunne og burde tilbydes hjælp til en ordinær ungdomsuddannelse? Eller ville vi opleve situationer, hvor kommuner og uddannelsessteder vil påstå, at der findes spastikere med en så svær funktionsnedsættelse, at de ikke er egnet til uddannelse? Med den begrænsning der ligger i, at vi kun har set på fem STU-forløb, så konkluderer vores analyse, at den bekymring har været ubegrundet. Alle, som har været involveret i visitationen i de fem konkrete uddannelsesforløb: forældre, UU-vejledere, skoleledere og undervisere, er enige om, at et STU-forløb har været det rigtige og et godt tilbud til de pågældende unge. De fem forløb dækker - som unge med CP generelt gør - et meget bredt spektrum af funktionsnedsættelser. Fra elever, som kun i moderat grad er mærket fysisk og/eller kognitivt af deres CP, til elever, som har svære både fysiske og/eller kognitive følger af deres funktionsnedsættelse. Men i samtlige forløb har der været enighed om, at STU var det rigtige tilbud og viser således, 14 Spastikeren 3/2013 Vores bekymringer om STU-uddannelsen er ifølge analysen ubegrundet vurderer Spastikerforeningens direktør, Mogens Wiederholt. at den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse tilsyneladende er i stand til at afgrænse og rumme målgruppens store bredde. Hvad får eleverne ud af en STU? Som nævnt bygger analysen på en gennemgang af fem konkrete STU-forløb. Der er således tale om en såkaldt kvalitativ analyse, som går i dybden med de enkelte forløb. Fem forløb er ikke mange - og slet ikke ud fra en statistisk betragtning. Men vi har bestræbt os på at finde elever af forskelligt køn, varieret alder, elever som ikke er nået lige langt i deres STU (en enkelt er helt færdig), elever med forskellige grader af såvel fysiske som kognitive funktionsnedsættelser og selvfølgelig fra forskellige geografiske områder og uddannelsessteder. Fokus i analysen har været på indholdet i STU’en og elevernes udbytte af at have gået på uddannelsen. Og to udsagn fra to af analysens elever fortæller meget præcist, hvad der er i centrum på uddannelsen: - Jeg har lært rigtig mange ting om mig selv. Både om mit fysiske handicap og om mit psykiske. Jeg vidste ikke, jeg havde et psykisk, da jeg kom. Og en anden elev: - Jeg er nok blevet mere moden og bedre til at tage kontakt. Vi ses uden for skoletid. Det kan være fest, biografen eller tager ud at svømme. Fokus er i meget høj grad på den personlige udvikling og de sociale kompetencer. I det hele taget fremgår det tydeligt, at eleverne generelt er uafklarede og søgende – og ikke mindst søgende i forhold til deres egen identitet og personlighed som menneske med en funktionsnedsættelse. Derfor er der tydeligvis
også lagt stor vægt på identitetsdan- nelse og på at styrke og understøtte de sociale og personlige kompetencer i uddannelsen. Selvstændighed, selvindsigt, modenhed, forberedelse til at flytte hjemmefra, botræning og tilsvarende sociale og praktiske færdigheder er højt prioriteret i de fleste af forløbene. Noget som netop det ungdomsmiljø, der kan skabes omkring en ungdomsuddannelse, er med til at fremme, uanset om ungdomsuddannelsen hedder STU, HTX eller gymnasiet. Omvendt er der væsentligt mindre fokus på mere traditionelle faglige kompetencer, som dansk, matematik og sprogundervisning. Og når der er fokus på disse kompetencer, så sker det ofte som en integreret del af f.eks. botræning, madlavning eller anden praktisk undervisning, hvor man kan indlægge f.eks. matematik eller sprogundervisning som en del af den praktiske undervisning. Kun i to af forløbene er der en vis fokus på traditionelle boglige færdigheder ud fra et perspektiv om efterfølgende uddannelse og job. STU - forberedelse til hvad? Det ligger i hele uddannelsens grundtanke, at den skal tilrettelægges individuelt. Og analysen peger på, at det i meget vid udstrækning sker. Et individuelt udgangspunkt betyder selvfølgelig, at uddannelsen må tage sit udgangspunkt, der hvor eleverne er, og møde dem i de behov de har. Det indebærer for denne gruppe elever tydeligvis, at der bliver et meget stort fokus på praktiske, personlige og sociale kompetencer frem for en mere klassisk faglighed. Flere af de voksne rundt om de fem unge i vores analyser peger derfor på, at uddannelsen ligger for tidligt, hvis en del af formålet er at gøre den unge arbejdsmarkedsparat. De er for unge til det perspektiv, når de afslutter uddannelsen. Der er simpelthen for meget andet, der skal indhentes og bygges færdigt på den personlige front, før de er klar til at tale om arbejdsmarked og beskæftigelse. Parallelt hermed peger analysen på, at den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse i nogen grad foregår i et kommunalt vakuum, hvor øvrige grene af den kommunale forvaltning inddrages i alt for lille omfang. Det kan være socialforvaltningen i forhold til den unges bolig eller jobcentret i forhold til beskæftigelse. Konsekvensen er, at STU’en ikke i tilstrækkelig grad kommer til at formidle overgangen til voksenlivet. Behov for flere tilbud til målgruppen Det får Spastikerforeningen til at konkludere, at der kunne være behov for en eller anden form for supplement til STU’en – evt. en overbygning på den nuværende STU, som i højere grad kunne fokusere på at gøre eleverne parate til mere uddannelse eller arbejdsmarkedet. Når STU’en om få år er fuldt og endeligt indfaset, så vil den typiske STUelev formentlig være under eller omkring 20 år, når uddannelsen afsluttes. Det er, når man tager målgruppen i betragtning, en meget ung alder udelukkende at have KORT OM STU • Uddannelsen trådte i kraft pr. 1. august 2007. • Unge under 25, som ikke – selv med betydelig hjælp – kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse har et retskrav på en STU. • Uddannelsen er 3-årig. DE NYESTE TAL OM STU (fra 31. december 2011): Ved udgangen af 2011 var 5.086 elever i gang med en STU. Gennemsnitsalderen er 19,8 år. Ca. 1/3 er kvinder. 2/3 er mænd. beskæftigelse eller mere sandsynligt ledighed som perspektiv. Der burde derfor være yderligere en vifte af uddannelsestilbud til unge i 20-25 års alderen, som har så svære funktionsnedsættelser, at de ikke kan benytte det ordinære uddannelsessystem. Tilbud, som i udpræget grad har fokus på, gennem en individuel og håndholdt indsats, at hjælpe den unge i gang på arbejdsmarkedet. Det kunne være noget af det positive, der kunne komme ud af de intentioner, som ligger i både førtidspensions- og kontanthjælpsreformen: konkret individuel indsats, der med udgangspunkt i den enkelte fører frem til inklusion og deltagelse på arbejdsmarkedet. Den samlede analyse ”Undersøgelse af spastikeres brug af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse” kan findes og læses på Spastikerforeningens hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk Unge med CP indgår i statistikken under gruppen bevægelseshandicappede, som i alt udgør 235 elever. Men vi ved ikke præcist, hvor stor en andel af det tal unge med CP udgør. 2/3 af eleverne visiteres på grund af generelle indlæringsvanskeligheder (udviklingshæmmede og sent udviklede). 30 procent af eleverne gik på en specialskole før de startede på STU. Godt 20 procent gik i ordinær folkeskole – herunder også specialklasser. Uddannelsen er ikke SU-berettiget: 1/3 af eleverne lever af førtidspension. 1/3 lever af kontanthjælp. 1/3 af andre ydelser og forældrestøtte. Spastikeren 3/2013 15
Page 1: NR.3 JUNI 2013 ÅRGANG 63 s astiker
Page 4 and 5: 4 Spastikeren 3/2013 Håndholdt ind
Page 6 and 7: 6 Spastikeren 3/2013 viden OM Folke
Page 8 and 9: Portræt af en kunstner: Man er nø
Page 10 and 11: Imponerede gæster da Spastikerfore
Page 12 and 13: AALBORG HERNING AARHUS RIBE ODENSE
Page 17 and 18: Kontoret har åbent hele sommeren S
Page 19 and 20: Og hvad er det så, man ser? - Den
Page 21 and 22: - Der er ingen administrationsudgif
Page 23: skattereform og vækstpakke, revisi
Page 26 and 27: NYT OM KURSER Slip tøjlerne, for p
Page 28 and 29: Det kræver sin ret Af Martin Merri
Page 30 and 31: Fysioterapeuter afprøver ny træni
Page 32 and 33: Hvor stor er succes’en? Udmelding
Page 34 and 35: www.egmont-hs.dk RESPEKT - udvikler
Page 36 and 37: Auning Taxi og Turistfart KONTAKT O
Page 38 and 39: Nordiske CP-venner Det handler om v
Page 40 and 41: Spastikerforeningens informatørkor
Page 42 and 43: Kontakt: Anne Mette Jensen, e-mail:
Page 44 and 45: at komme i fitness eller prøve at
Page 46 and 47: Midtjylland 16 Jørgen Knudsen Tlf.
Page 48: Alt henvendelse til: Spastikerforen

BILLEDHUGGER MED AMBITIONER - Spastikerforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?