Frugt/ÆBLER (lærer+elev+opgaver) - Planter er også mad

Planter er også mad 

GRøNTsAGER, fRuGT oG koRN 

PLANTER er også din mad 

TEMA oM FRUGT 

Æbler 

MELLEMTRINNET: 4.-6. kLAssE 

PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse 1

TEMA oM FRUGT 

Æbler 

Delemne 1: Plantekendskab 

Hvad er frugt? 4 

I supermarkedet eller hos grønthandleren 8 

Frugt på mange måder 10 

Frugt i Danmark 12 

En plante har også familie - videnskabelig klassifikation 17 

Delemne 2: Æblet 

En plante er levende 22 

Et æble bliver til 26 

Et æbletræ bliver til 29 

Sorter 32 

Nye og gamle æblesorter 38 

Syge æbler 44 

Delemne 3: Sundhed 

Sund med æblet 48 

Delemne 4: Æblets historie 

Æblet i Danmark 52 

Delemne 5: Kulturhistorie 

Æblet som symbol 61 

Udtryk og talemåder 66 

Opskrift: Bondepige med slør 68

DELEMNE 1 

Plantekendskab 

Indhold: 

• Opdeling i frugt og grønt 

• Definition på frugt hhv. kulinarisk/kulturelt og botanisk 

• Sæson 

• Klima 

• Familie – slægt – arter 

• Linné som grundlægger af den videnskabelige klassifikation 

I skal bruge: 

• Små papirlapper til hver elev 

• Frugt/grønt-kurv indeholdende forskellige frugt og grøntsager. 

Forslag – mindst én fra hver gruppe/linie, gerne flere: 

– hasselnød, valnød (med skal) 

– blomme, fersken, kirsebær, mirabel 

– solbær, blåbær, ribs, banan, appelsin, tomat, agurk 

– ært, bønne 

– æble, pære, vindrue 

– peberfrugt, porre, gulerod, majs, salat, brocolli 

– find gerne på andre 

• Digitalkamera, evt. mobiltelefoner, blyanter og skemaer 

• Skål, knive, skærebrædder til abemad eller frugtbuffét 

• Hvide fotobakker, notesbøger 

• Kamera, notesbøger (papir eller digitalt, hvide fotobakker 

Arbejdsformer: 

• Brainstorm, leg, sortering 

• Læsning 

• Samtale/diskussion 

• Skrive/tegne produktundersøgelse 

• Foto + tekst 

• Forsøg 

• Madlavning: 

Muligt supplement: 

• Børnebog af Karin Bergqvist. Klematis: ”Carl von Linné – Drengen som blev ved at samle” 

Elever medbringer selv frugt fra hjemmeavl

Hvad er frugt? 

Start med en lille test – gerne inden eleverne præsenteres for emnet. Giv alle elever en et stykke 

papir og bed dem finde en blyant. Læreren skal nu nævne 3 ting umiddelbart efter hinanden: 

et værktøj, en farve og en frugt. Bed dem skrive ned, hvad de tænkte på, uden de snakker med 

deres sidekammerater. Det er vigtigt at holde sig til første indskydelse. Saml sedlerne ind og tæl 

op hvilke frugter, der blev tænkt på. Hvilken frugt vinder? Med stor sandsynlighed æblet! 

Æblet har på vores breddegrader nærmest fået en position som frugtens dronning. 

Bagefter laver klassen en brainstorm over de frugter, de kender. 

Skriv alle ord op. Måske kommer der forslag, som egentlig er grøntsager. Andre forslag 

kan passe i begge kategorier, for grænsen mellem grøntsager og frugt kan være flydende. 

Opdelingen af frugt og grønt er forskellig, alt efter om man ser det fra en kulinarisk/kulturel 

vinkel eller ud fra en botanisk klassifikation. 

Medbring en kurv (eller flere) med forskelligt udvalg. Hvis det er muligt, så sørg for at der 

er en fra hver af de 5 botaniske frugttyper (se længere nede) og nogle ekstra grøntsager. 

Husk at have peberfrugt med, som senere kan skæres op for at vise frøene. Lav i fællesskab 

en opdeling af frugt og grønt. Er eleverne enige? Spørg hvad der har fået dem til at dele 

grøntsagerne og frugterne på den måde. Højst sandsynligt har børnene en kulinarisk/ 

kulturel tilgang. 

I elevmaterialet præsenteres eleverne for en kok og for en botaniker. Når eleverne videre 

frem arbejder med materialet, skal de i overført betydning dels have kokkehuen på og dels 

gå med botaniker-luppen. 

Snak om opdelingen. Passer opdelingen til kokkens definition, som ses ud fra en kulinarisk/ 

kulturel vinkel? ”Planter er også mad. Frugt er noget, man spiser – og de er søde og saftige. 

Gode til dessert. Dejlige som mellemmåltid”. Vær opmærksom på, at der ingen regel er 

uden undtagelse: Citrus falder naturligt ind under kategorien frugt trods surheden. 

Herefter sættes eleverne ind i, at frugt forklares anderledes af en botaniker. En frugt 

defineres botanisk som det planteorgan, der indeholder frø; det der er tilbage efter 

bestøvning, befrugtning og afblomstring. Frugt betyder altså i mere børnevenlig 

formulering: det sted, hvor en plante gemmer sine frø. Frø er det, der bliver til nye planter 

(delemne 2 kommer ind på formering). 

Frøgemmet er dog forskelligt fra plante til plante. Vurder selv, hvorvidt en yderligere 

opdeling vil gavne eller forvirre klassen. En botaniker deler nemlig frugt op i forskellige 

frugttyper. Disse frugttyper bliver nævnt igen i et senere afsnit. 

• Nød: (for eksempel hasselnødder og valnødder). En hård frugtskal med ét frø indeni. 

Jordbær hører mærkeligt nok til her. I jordbærret er det den opsvulmede blomsterbund, 

der bærer de mange småfrugter, som er nødder. 

• Stenfrugt (blommer, kirsebær, mirabeller, ferskner). Saftigt blødt frugtkød yderst og én 

hård sten i midten. I stenen findes frøet. Hindbær og brombær tilhører trods navnet 

denne gruppe. De har mange små stenfrugter samlet, der kommer fra én blomst. Disse 

sten spytter man bare ikke ud. 

• Bær: (solbær, blåbær, ribs). En tynd skal og blødt frugtkød rundt om mange frø. Til denne 

gruppe hører også banan, citrus, tomat og agurk. Hvad angår banan, er det sjældent, der 

er frø i bananer, der sælges udenfor dyrkningslandene. 

• Kapsel: en tør frugt, der springer op ad sig selv, så frøene kan komme ud. Bælgplanter, 

som ærter og bønner, hører til denne gruppe. De har en kapsel dannet at ét frugtblad. 

Birkes er frø fra valmuens kapsel, der er formet af to frugtblade. 

• Kernefrugter (æbler, pærer, vindruer). Kernehuset er den egentlige frugt. Den yderste 

saftige del er lavet af blomsterbunden 


5 

Yderligere baggrundslitteratur: 

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Plantemorfologi/frugt 

Når denne lektion er slut, vil der muligvis være en del forvirring. Prøv at tage diskussionen 

med på lærerværelset. Spørg om agurk og tomat er grøntsager eller frugt. Botanisk set er 

det frugt, men der vil kunne opstå en livlig diskussion. Især tomat vil dele vandene – udvid 

så listen med avocado. 

Ærter og bønner vil modsat ikke frembringe samme diskussion. Her er sagen klar: det er 

grøntsager - men botanisk set er det frugt. 

Når man fordeler ud fra sødme, kan man støde på undtagelser. Nogle grøntsager er også 

søde, og det vil typisk være dem, børn bedst kan lide som eksempelvis gulerødder og majs. 

Majs på dåse kan dog være tilsat ekstra sukker, og når alt kommer til alt, hører majs rent 

faktisk til korn-planter. 

De mest almindelige frugter i kosten er æble, banan, appelsin, grapefrugt, pære, vindruer, 

jordbær og fersken. Det gennemsnitlige sukkerindhold i disse frugter er 10.9 %. 

De mest almindelige grøntsager i kosten er tomat, salat, agurk, broccoli, blomkål, løg og 

bønner. Det gennemsnitlige sukkerindhold i disse grøntsager er 3.2 %. 

Kilde: http://www.gdainfo.dk/home/forbruger/gda-og-referencevaerdier/sukker.aspx#Frugt 

NB! Bemærk, at denne kilde har valgt at kalde en tomat for en grøntsag. 

Lad eleverne skrive umiddelbare stikord til, hvad de mener, en botaniker ved noget om, og 

hvad en kok ved noget om. Tag evt. snakken på klassen, hvor læreren skriver stikordene op, 

og eleverne melder ind. 

Botaniker: ved meget om planter. Hans interesse er at undersøge planterne og vide alt 

om det, der er på en plante: blade, blomster, stilk, rod, frø. Han kigger på store og på små 

planter. Han sammenligner. Han ser, hvordan de er forskellige. Han ser, hvordan de skaber 

de nye frø, så der kan komme flere planter. Han er interesseret i, hvor planterne vokser. 

Hvilket klima (varmt, koldt, tørt, vådt m.m) kan planten bedst lide. Hvilken jord (sand, ler) 

kan den bedst lide. 

Kok: ved meget om mad. Hans interesse er at lave mad, der smager godt og ser godt ud. 

Han vil vide om maden smager sødt, surt, salt eller bittert. Han kan lide at opfinde nye 

retter og blande madvarer på nye måder. 


Hvad er frugt? 

Lad dine tanker gå en tur gennem supermarkedet frugt og grønt 

afdeling, eller tænk på en have du kender. Der er masser af frugter 

og grøntsager. 

Men hvem har egentlig bestemt, hvad der er frugt og, hvad der er 

grøntsager? 

Det kan være svært at bestemme hvad, der er hvad. De fleste 

mennesker opdeler efter en kulturel indflydelse. Det vil sige at de 

opdeler ud fra det de har fået at vide hjemmefra, og det som de har 

set i kogebøger, reklamer og andre steder. 

Men hvad er egentlig forskellen på frugter og grøntsager. Hvad 

mener du? 

En botaniker, som er ekspert på planter, vil 

have sin forklaring. 

Botanikeren siger: 

”Planter laver frø for at give nyt 

liv. Det er kun frø, der er blevet 

befrugtet, som kan give nyt liv. 

Når de er befrugtet, gemmes de i et 

frøgemme, til de er modne. Dette 

frøgemme hedder frugt. Alle planter 

har altså frugt.” 

”…hvad befrugtning er? øh, det 

hører du om lidt senere, men det 

handler om blomster og bier.” 

Når botanikeren på vej hjem fra arbejde skal købe ind, står der på 

hans indkøbsseddel, at han skal købe frugt, så hans børn kan få 

frugt med i skole. Når han har fri, tænker han helt anderledes. Han 

tænker kulturelt/kulinarisk ligesom de fleste. kulturelt betyder, at 

der i det samfund, han bor i, er en bestemt måde at dele op på. 


Denne måde er oftest bestemt af, hvordan vi 

historisk har brugt frugten eller grøntsagen 

ud fra smagen. En kok vil altså sige: 

”Planter er også mad. frugt er noget, 

man spiser – og de er søde og saftige. 

Gode til dessert. Dejlige som mellemmåltid.” 

Der er altså to måder at beskrive frugt på. Derfor er det let at blive 

forvirret. Tænk på peberfrugt. kokken kalder den ikke for en frugt. 

Han kalder den en grøntsag. Den bruges heller ikke til sød dessert. 

Men den gemmer til gengæld på nogle frø, det er derfor, den 

hedder noget med frugt. Det er lidt mærkeligt! Alt, der gemmer på 

frø, er frugt, men det er ikke alle, der hedder noget med frugt. 


I supermarkedet 

Brainstorm over hvordan man kan få frugt: frisk frugt, smoothies, syltetøj, tørret frugt, 

juice m.m. Snak om hvordan eleverne spiser frugt. Bed dem forklare hvad det er. Løs den 

tilhørende ekstraopgave. 

Tag derpå en tur i supermarkedet eller hos den lokale grønthandler. 

Tag klassen med på en tur i grøntafdelingen. Hvilke frugter er der? For nemheds 

skyld opereres med kokkens måde at kategorisere frugt, men tag de sure med. Hav et 

digitalkamera med. Har børnene mobiltelefoner, kan I arbejde med at tage billeder med 

disse. 

Inddel børnene i grupper: Hver gruppe skal finde eksempler på forarbejdede frugter 

jævnfør brainstormen. Måske opdager de nye. Under ”Opgaver” findes et skema, som hver 

elev skal medbringe sammen med en blyant. 

I frugtafdelingen udvælger hver elev en frugt. Sørg for, at der bliver valgt bredt. Eleven 

udfylder skemaet. Hjælp eleverne med at se på kassen eller på skiltet, hvilket land frugten 

kommer fra. 

Æbler skal have et særligt fokus. Hvor mange forskellige æbler, kan man få? Hvilke lande 

kommer de fra? Køb gerne forskellige æbler. Gem dem til senere under emnet om sorter. 

Kig efter frugt i frysemontren. 

Køb et udvalg af frugterne og lav en lille smagsfest. Sammen med frugterne fra forrige 

afsnit kan laves en gang abemad, eller en buffet af små frugtbidder. 

Hjemme i klassen sætter I billeder ind på skemaet. Eller tegner en tegning af frugten og 

bruger den. 

Undersøgelsen skal bruges i næste afsnit. 

Snak om de varer, der også indeholdt frugt. Hvilke varer fik de øje på? Disse varer er 

eleverne ikke blevet bedt om at skrive ned i skemaet. Hvis der er taget billeder af dem, 

sættes de på en planche. Skriv hvad det er: smoothie, juice, grød m.m 

Frugt på mange måder: Hvad er hvad? 

smoothie juice syltetøj tørret frugt 

frisk frugt saftevand frugtgrød 

Brug gerne opgaven til yderligere forklaring. 


I supermarkedet 

undersøgelsesskema 

Elevens navn: 

Dato: 

Jeg har valgt en: 

(skriv hvilken frugt) 

Frugten kommer fra: 

Jeg har talt _______________ forskellige slags æbler. 

De kommer fra disse lande: 

Her indsættes billede eller 

tegning af frugten. 


Frugt på mange måder 

En smoothie er en blendet frugtdrik. Den er tyk og cremet. Man bruger frossen og frisk 

frugt. Man kan komme mælk eller yoghurt i. Den kan laves med og uden sukker. Indeholder 

vitaminer, mineraler og fibre. 

Juice kan være friskpresset frugt. Det kan også være lavet af koncentrat. Herved forstås at 

man presser frugt og derefter fjerner det naturlige indhold af vand. Dette gøres typisk i det 

land, hvor frugten kommer fra. Derefter bliver koncentratet fragtet til en fabrik i eksempelvis 

Danmark, hvor der igen tilsættes vand. På den måde bliver det til juice lavet af koncentrat. 

Juice fra koncentrat bevarer en del vitaminer, men nogle går tabt i forhold til det 

friskpressede. 

Syltetøj er opvarmet frugt tilsat sukker. Nogle vitaminer forsvinder under opvarmning. 

Nogle gange tilsættes kemi, for at det bedre kan holde sig. I oldemors tid var opskriften. 1 

kilo sukker til 1 kilo bær eller frugt (sukker er også konserverende).Forskellen på syltetøj og 

marmelade er konsistensen. Syltetøj er gerne tyndere. 

Når frugt tørres koncentreres sukkerindholdet. Derfor smager det mere sødt og kaldes ofte 

sundt slik. Det har også bevaret vitaminer, mineraler og fibre. 

Frisk frugt kan spises, som det er. Nogle frugter er sure, nogle er søde. Holdbarheden er 

ikke så lang. Indeholder mange vitaminer, mineraler og fibre. 

Saftevand er kogt og siet frugt tilsat sukker. Nogle vitaminer forsvinder under opvarmning. 

Nogle gange tilsættes kemi, for at det bedre kan holde sig. 

Frugtgrød er kogt og oftest sødet. Tyk konsistens. Jævnes ofte med kartoffelmel. Rødgrød er 

frugt lavet på diverse røde bær. Serveres ofte med mælk eller fløde. Hjemmelavet frugtgrød 

spises gerne med det samme og indeholder ikke konserveringsmidler. Koges ikke for længe, 

for så forsvinder for mange vitaminer. 

Most og cider er ikke med i denne opgave. 

Most er pressede rå æbler uden tilsætning af sukker. Kan konserveres ved pasteurisering, 

hvor de fyldte flasker opvarmes til 80 grader. Man kan i stedet vælge at fryse mosten ned og 

dermed få den til at holde længe. 

Cider er gæret æblemost. Udvikler alkohol under gæringen (typisk 2-6%). 


frugt på mange måder 

Hvad er hvad? 

saftevand, tørret frugt, juice, frisk frugt, smoothie, frugtgrød, 

syltetøj. skriv små forklaringer. 


Frugt i Danmark 

I elevteksten møder klassen begreber som sæson og klima. Der hører opgave til dette 

emne. 

Vejr er det, vi har lige nu - Klima handler om vejret set over en årrække. Klima er 

gennemsnitsvejret for et sted. Normen for udregning af gennemsnit er 30 år. De 

væsentligste klimaparametre er: Temperatur, nedbør, skydække, vind (styrke og retning) og 

luftfugtighed. 

Brug undersøgelsen fra supermarkedet eller grønthandleren. Fravælges turen til butikken, 

kan I arbejde ud fra klippearket under opgaver i første afsnit. 

Sorter skemaerne fra besøget i supermarkedet efter hvilke lande frugterne kommer fra. Der 

vil være variation, alt efter hvilken årstid I arbejder med. 

Forklar eleverne at selvom nogle af frugterne ikke er fra Danmark, kan de dyrkes i Danmark. 

For eksempel er jordbær, der er købt i november ikke danske. Ligesom det er svært at finde 

danske æbler i maj måned, men de dyrkes i Danmark! Sorter igen ud fra hvilke frugter, 

der kan dyrkes i Danmark, når det er sæson. Vær opmærksom på at nogle elever kan have 

kendskag til vindruer, citrus o.a. fra drivhuse eller udestuer, men disse kan ikke dyrkes 

til produktion og handel. Det er dog interessant, at efterhånden som klimaet er blevet 

varmere i Danmark,er der dukket flere vinmarker op. 

Se på et verdenskort. Find Danmark. Har børnene været i andre lande. Find dem på kortet. 

Snak om det er et land, hvor der er varmere eller koldere end i Danmark. Har de set frugter i 

disse lande? 

Spørg eleverne om de har frugttræer eller bærbuske derhjemme. Hvis ikke de ved det, så 

lad dem spørge derhjemme og tag snakken op igen. Måske har deres bedsteforældre træer 

eller buske med frugt. 

Nu er det muligt at støde ind i endnu en diskussion om, hvorvidt noget er frugt eller grønt. 

Kulinarisk og kulturelt har rabarber en plads i dessertkogebogen, men er det en frugt? 

”Opfattelserne, af hvorvidt rabarber bør regnes for en frugt eller en grønsag, er delte. Et 

fjernt slægtskab med spinat og bladbeder er ikke helt utænkeligt. Men f.eks. stadfæstede 

en domstol i 1947, i byen Buffalo i staten New York, at rabarber er en frugt”. Citat Nanna 

Simonsen.” - grundigere undersøgelse ligger uden for dette materiale. 

Der er to opgaver om sæson. Den ene opgave er en udfyldningsopgave ,den anden er en 

diskussionsopgave. Diskussionopgaven retter sig mod de ældste elever på mellemtrinet og 

er muligvis for svær for en 4. klasse. Vurdér selv. 

http://www.saesonforgodsmag.dk/frugtogbaer 

http://www.miljonyt.dk/133/SmartFresh.htm 

Æblers holdbarhed – (forrådnelsesprocessen) 

Gem to af hver af de forskellige æblesorter, der er købt i butikken. Skaf desuden et par 

forskellige æblesorter fra haveæbletræer (æblerne skal gerne være modne spiseæbler) og 

læg dem op i hvide fotobakker i klassen og følg processen. 

Hvordan forandrer æblerne sig? 

Hvilke æbler bliver først rådne? 

Hvorfor er der den forskel? 

Noter start dato og hvor mange dage der går: Før pletter kan ses, før overfladen bliver 

anderledes ( runken) og før råd begynder, så det lugter og skal smides ud. 


frugt i Danmark 

Du kender rigtig mange frugter. Nogle af frugterne dyrkes her 

i landet men mange kommer lang vejs fra. En banan eller en 

appelsin kan vi købe i supermarkedet året rundt, men de dyrkes 

ikke i Danmark. 

Nogle af frugterne vokser i Danmark, men ikke hele året rundt. 

Det kalder man, at frugten har sæson. Jordbær kan plukkes om 

sommeren i Danmark. Hvis du vil have jordbær om vinteren, kan 

du måske købe dem i butikkerne, men de er kommet til Danmark 

fra et varmt land langt væk. Nogle lande har sommer, når vi har 

vinter. 

Lande har forskellige klima. 

• Bananer kan godt lide sol, varme og fugtigt vejr. 

• Appelsiner elsker solskin. 

• Æbler har ikke noget imod lidt kulde. 

Danmark har et godt klima for æble-dyrkning. Et æbletræ har brug 

for at hvile, det gør det i den kolde periode. selve æblet udvikler en 

god saftig, sød-syrlig smag, når det på modningstidspunktet får lidt 

kulde om natten og solskin i dagtimerne. Præcis som månederne er 

i august-oktober. 

I Danmark vokser bær som hindbær, jordbær, stikkelsbær og 

solbær. De har en kort sæson. Det har blommer også. Pærer og 

æbler har en længere sæson. 

I Danmark bliver de første æbler modne i august måned. De kaldes 

derfor for sommeræbler. Du kan plukke æbler indtil det bliver 

vinter. Æblerne kan gemmes i kasser. Derfor kan du købe danske 

æbler, indtil det bliver april. Det er en temmelig lang sæson. 

Hvis du vil spise æbler fra april til august måned, er det æbler, der 

kommer fra andre lande. Mens der er danske æbler, kan du også 

samtidig købe æbler fra andre lande, måske fordi de er billigere for 

købmanden at købe hjem. 


I dag findes en mulighed for at ”snyde” sæsonen. Det er muligt 

at holde æbler friskere i længere tid. Med en gas-art, der hedder 

smart-fresh, stopper æble-producenten æblets modning. Æblet 

ligger i et tæt lokale i lang tid uden, at det rådner. Derfor kan man 

købe æbler, der faktisk er fra sidste års høst. Når æblet kommer 

uden for lokalet starter modningsprocessen igen og derfor kan 

det rådne på et tidspunkt. Men prøv at sammenligne et æble, du 

plukker fra haven med et, du har købt i supermarkedet, og se hvor 

længe der går inden det rådner. 

Danske æble-avlere er ikke så glade for smart-fresh. Men siden 

2008 har det været lovligt at bruge det i Danmark. Når æblet 

forstyrres i sin modning kan det gå ud over smagen, det kan være 

grunden til at mange ikke vil bruge det. 

Æbler kan også vokses. Altså får de påsmurt voks uden på. Dette 

gør, at æblet kan se fint ud udenpå, men indefra rådner det. Måske 

har du bidt i sådan et æble. Det er en slem skuffelse! 

Ubehandlede æbler købt fra en planteavler kan måske godt holde 

sig længere, end de æbler du selv har hjemme i haven. Det kan 

være ,fordi planteavleren ved, hvordan han forsigtigt skal behandle 

æblet, så ikke det bliver stødt. Han sørger også for at sortere æbler 

fra, der har mærker. Hvis et æble med en rådden plet lægges ved 

siden af friske æbler, smitter det hurtigt de andre. Det er også 

vigtigt, at æblerne opbevares køligt. De må dog ikke få frost. 



Hvornår er det sæson for danske jordbær? 

sæt en rød streg under fotoet. 

forår sommer efterår vinter 

Hvornår er det sæson for fældede juletræer? 

sæt en grøn streg under fotoet. 


Hvornår er det sæson for danske æbler? 

sæt en gul streg under fotoet. 


Hvad betyder det, at lande har forskelligt klima? 

Tegn eller skriv hvad det er der fortæller om klima. 



I grupper skal I nu diskutere, hvorfor I synes det kan være godt 

at spise frugter fra Danmark i sæson? samtidig skal i diskutere 

hvorfor det kan være godt, at vi kan få frugter fra andre lande? 

Måske kan I finde inspiration på listen her – måske kan i lave listen 

længere: 

• Vitaminer og mineraler 

• Transport koster penge 

• Transport bruger brændstof, som forurener 

• Smag 

• Forskellighed 

• Forskellige regler for brug af sprøjtemidler 

• Sommer og vinter 

• Pris 


En plante har også familie 

Videnskabelig klassifikation 

Dette afsnit indkredser begrebet arter. Senere kommer en forklaring på sorter. Arter og 

sorter bruges ofte i flæng, men begrebet sorter kan kun bruges inden for samme art. 

Der beskrives den videnskabelige klassifikation, som Carl von Linné grundlagde. Dog 

gennemgås ikke hele klassifikationen, men der lægges vægt på de tre nederste inddelinger. 

Videnskabelig klassifikation på almindelig æble eller spise-æble: 

Rige: Plantae (planter) 

Division: Magnoliophyta (dækfrøede planter) 

Klasse: Magnoliopsida (tokimbladede) 

Orden: Rosales (Rosen-ordenen) 

Familie: Rosaceae (rosen-familien) 

Slægt: Malus (æble-slægten) 

Art: Malus x domestica 

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Botanikere_og_ 

plantegeografer/Carl_von_Linn%C3%A9 

http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%86ble-sl%C3%A6gten 

Eleverne præsenteres for 3 arter i æble-slægten: skovkrabben, det søde æble og 

paradisæblet. 

Skovkrabben er det oprindelige vilde æble, som vokser i skoven. I markskel og andre 

steder støder man også på ”vilde æbler”. De sættes her i anførselstegn, fordi de i de fleste 

tilfælde er kulturæbler, der har sået sig selv. Æbler der selv får lov til at formere sig, kan godt 

resultere i meget syrlige æbler. Nogle af æblerne kan faktisk godt have krydsformeret sig 

med skovkrabben. 

En måde til at bestemme, hvorvidt der er tale om et vildt æble (skovkrabben) eller et 

kulturæble, er at kigge på undersiden af bladene. De vilde æblers træ har glatte blade, 

mens kulturæblernes træ har blade med lodden underside. 


En plante har også familie 

Videnskabelig klassifikation 

Der findes mange forskellige frugter. Frugterne deles op i 

frugttyper. Nogle er nødder, nogle er bær, nogle er kernefrugter, 

nogle er stenfrugter og nogle er kapsler. 

svenskeren Carl von Linné, der levede fra 1707 til 1778, var 

en meget flittig mand. Han indsamlede planter, dyr og sten fra 

naturen. Det var særligt planterne, der interesserede ham. Han 

indsamlede så mange forskellige planter som muligt, lavede 

herbarium og studerede planterne. Ved at sammenligne planterne 

kunne han sortere dem. Linné inddelte planterne i 24 forskellige 

klasser. Planterne i hver klasse havde mange fælles kendetegn, 

men var også forskellige. Det betød, at det var nødvendigt at lave 

opdelinger af klassen i slægter, familier og arter. Af internationale 

årsager blev de videnskabelige navne latinske. Linné navngav 

dyrene efter samme strategi. Efter Linnés død brugte forskerne 

fortsat hans måde at sætte naturen i system på. Forskere efter 

hans tid har forbedret systemet, og i dag er alle klodens arter sat i 

system. Den videnskabelige klassifikation, som Linné grundlagde, 

ses nedenfor. 

Videnskabelig klassifikation på almindelig æble eller spise-æble: 

Rige: Plantae (planter) 

Division: Magnoliophyta (dækfrøede planter) 

klasse: Magnoliopsida (tokimbladede) 

orden: Rosales (Rosen-ordenen) 

familie: Rosaceae (rosen-familien) 

slægt: Malus (æble-slægten) 

Art: Malus x domestica 

som botaniker sammenlignede han planter ud fra, hvordan de 

voksede. Hvilke frø de fik. Hvordan blomsterne så ud. Alt lagde 

han mærke til. Han fandt ud af, at nogle planter lignede hinanden 

meget. Dem satte han i familie sammen. 

Æbler og roser kom i samme familie. Måske tænker du, at æbler 

og roser ikke ligner hinanden. Prøv at se på billederne. Det første 

billede er en blomst på et æbletræ. Det andet billede er en vild 

rose. De ligner hinanden på nogle måder. 


Da Carl von Linné havde delt dem op i familier delte han dem op 

i slægter. 

Æblet var alligevel forskelligt fra rosen. så de kom i hver sin slægt. 

I æble-slægten og i rose-slægten. Fordi han gav alle planter og dyr 

latinske navne, kaldte han æbler for Malus. 

Han kiggede igen på planterne. Der var også forskelle indenfor 

slægten. så han delte op i arter. 

Æble-arter er der faktisk mange af rundt om i verden. Men i 

Danmark vokser ikke så mange af dem. 

Én art kan godt have flere navne. 

Vildæble, skovkrabbe, abild 

Er surt og ikke til at spise råt. I oldtiden 

spiste man det ristet eller tørret. 

Vokser i skoven. Spises af dyr. 

spiseæble, det søde æble 

De dejlige æbler vi spiser. Dem vi har i 

haven, og dem vi køber i supermarkedet. 


Paradisæble, bær-æble 

Nogle har sådanne æbletræer i haven til 

pynt. Æblerne kan ikke spises. De kan 

bruges til gélé. 

Det ægte vilde æble kaldes også skovkrabbe eller Abild. ordet 

Abild lyder næsten som æble. Det var også denne art, der for 

mange år siden gav frugten navn. 

En æblehave kaldes også for abildgård. 

spiseæblet kaldes også for det søde æble. selvom det kan være 

syrligt. Der findes mange forskellige spiseæbler i forskellige farver, 

størrelser og smag. Det er, fordi arter også deles op i sorter. 

sorter skal du høre om i delemne to. Det vilde æbler, altså 

skovkrabben, og det søde æble er to arter, som du vil høre mere om 

i delemnet om æblets historie. 

. 


Indhold: 

• Formering, bestøvning og befrugtning 

• Dannelse af et æble 

• Fra kerne til træ 

• Podning 

• Forskelle på sorter 

• Forædling – krydsbestøvning 

• Genbank – pomet 

• Æblesygdomme 

• Økologisk æbledyrkning 

DELEMNE 2 

Æblet 

I skal bruge: 

• Æbler svarende antalsmæssigt til grupper eller par 

• Tegnepapir og farver til iagttagelsestegning 

• Urteknive til at skære æbler over med 

• Gem æblekernerne 

• Så- eller priklejord 

• Urtepotter kan evt. fås fra www.cchobby.dk, eller eleverne kan selv medbringe en 

• Materialer til at lave æbletræ. Vælg: 

– Karton – grønt og brunt 

– Papmaché – grønt og brunt silkepapir, tapetklister, bøtter, hønsetråd 

– Tag en gren – den hurtige løsning, papir til blade 

– Stort papir og farver 

• Sakse 

• Forskellige æblesorter. Små, store, røde, gule – de skal helst se forskellige ud 

• 2 x sedler med numre, der svarer til antal sorter. Papir til at notere hvilken sort, der svarer 

til hvilket nummer 


• Planteundersøgelse 

• Læsning 

• Smagsprøver 

• Forsøg 

• Tegne/male, klippe/klistre 

• Produktundersøgelse 

• Skrive 

• Samtale 

Supplerende aktiviteter: 

• Har I adgang til et æbletræ så gå ud og iagttag, hvilket stadie, æblet er på 

• Mal urtepotterne personligt. Husk maling! 


En plante er levende 

I afsnittet beskrives, hvordan frugten dannes. Begreber som formering, bestøvning og 

befrugtning er på banen. Blomsternes kønsdele forklares. 

Æbleblomst er tvekønnet og har såvel hunlige som hanlige organer. Men en æbleblomst 

er ikke selvbestøvende. Det fører i hvert tilfælde ikke til befrugtning. Æblet har en genetisk 

bestemt mekanisme, der forhindrer indavl. Derfor får man ikke et æbletræ af samme 

sort, som det æblet kommer fra, når man sår en kerne. Moderen er godt nok af samme 

sort, men faderen er en anden. Pollen fra forskellige træer kan til gengæld lande i samme 

æbleblomst, og derfor kan kernerne i et og samme æble godt have forskellige fædre. 

Tæt beslægtede æbletræer kan heller ikke krydse sig med hinanden. Der er forskel på, 

hvilke æblesorter, der er gode bestøvere for hinanden. 

http://www.frugtogprydtraeklubben.dk/downloads/Bestoevningsskemaer.pdf 

Drag gerne sammenligninger med mennesker og snak om, hvordan vi i menneskelivet har 

udtryk, vi også bruger, når vi taler om planter. 

En gravid kvinde er også befrugtet. Det ord bruger vi muligvis ikke meget til 

gengæld siger man om kvinder, der kan blive gravide, at de er frugtbare. Vi bruger 

dog ordet frugtsommelig. Børnene har måske stødt på det i forbindelse med 

kristendomsundervisning og hvis de har hørt juleevangeliet: ”Men det skete i de dage, at en 

Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal……… Josef gik op 

fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By,som kaldes Bethlehem, fordi han var 

af Davids Hus og Slægt, for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var 

frugtsommelig. 



Alt levende kan blive til mere nyt liv – det kalder man formering. 

Det gælder, når mennesker får børn, når dyr får dyrebørn, og når 

planter sætter frø, som kan blive til en ny plante. 

Før en plante kan danne frø skal den blomstre. Det er nemlig 

blomsterne, der er en slags mor og far. Der skal både en mor og en 

far til for at skabe nyt liv. 

Han-delen er støvdragere med støv-knapper på. På knapperne 

sidder pollen. Pollen ligner støv. 

Hun-delen er støvfangerne, griffel og frugtknude. Med 

støvfangerne fanges pollen. Når pollen fanges af støvfangere hedder 

det: bestøvning 

Pollen sendes gennem griffel ned til frugtknuden. I frugtknuden 

ligger små anlæg (små begyndelser) til frø. Når pollen møder de 

små frø-anlæg kaldes det befrugtning. Nu kan frøet vokse, modne 

og til sidst kan det selv blive til en plante. 


For at frøet kan ligge godt, til det er modent, må planten have et 

godt frøgemme – altså en frugt. 

Planters frugter ser forskellige ud. 

Her er en gulerodsblomst. Det vil sige: der 

er mange blomster. I hver blomst findes en 

frugt. 

Her er en morgenfrue-blomst. Her er 

frøene ikke særlig skjult, og der er mange af 

dem. 

Her er en ærte-bælge. Ærten er frøet. Put en 

ært i jorden, og du får en ærte-plante næste 

år. 

Hos et æble er frøet godt gemt. Det kræver 

faktisk, at nogle spiser frugten, før frøet 

kommer ud. Æblets frø kaldes også kerner. 

Hvis du putter kerner i jorden, kan der 

komme et æbletræ op. 



sæt bogstavet, hvor det hører til. 

Hun-delen: 

A: frugt-knuden 

B: griffel 

C: støvfangere 

Han-delen: 

A: støv-dragere 

B: støv-knapper med pollen 


Et æble bliver til 

Læs den faglige tekst i fællesskab eller som selvstændig elevlæsning. 

Lav eventuelt iagttagelsestegning. 

Bagefter skæres æblerne over. Nogle fra den høje side, andre fra den lave. Iagttag 

kernehuset. Det er kernehuset, der er selve frugten. Er kernerne brune.? Gem kernerne – de 

skal bruges senere. 

Spørg om de kender andre metoder til at se, om et æble er modent. Det kan være på 

farven. Hvis man selv plukker et æble fra træet, er det modent, når man blot skal dreje 

æblet en enkelt gang for, at stilken slipper. Nedfaldsæbler er modne æbler. 


Et æble bliver til 

om foråret kan du se knopper på 

æbletræets kviste. 

I maj- juni måned bliver knopper til 

blomster. Nu kan æbletræet formere sig. 

Det vil sætte frø til nye træer. Når vi 

snakker om æbler, kalder vi frø for kerne. 

I blomsten bor både en ”far” og en ”mor”. 

Men i en æbleblomst vil moderen og 

faderen, der bor sammen ikke kunne lave 

små kerne-babyer sammen. 

Derfor skal pollen komme fra en blomst på 

et andet æbletræ 

Til at flytte pollen-støv får blomsten hjælp 

fra insekter. I blomsten findes dejlig nektar. 

Det kan bier og svirre-fluer rigtig godt lide. 

Når insekterne drikker nektar, får de pollenstøv 

på fødderne. De flyver til en anden 

æble-blomst. Blomstens støv-fangerne tager 

pollen fra bien eller fluens fødder. Nu er 

blomsten bestøvet. 

Pollen kommer gennem griflen ned i 

frugtknuden. En befrugtning er sket. Nu kan 

kernerne vokse. Det er vigtigt med et godt 

frøgemme. 

Blomster-bladene laver et kerne-hus. De 

bliver gennemsigtige. Bunden af blomsten 

vokser uden om og sammen med bladene – 

det bliver til det, vi spiser. 


Nu ligger kernerne i kerne-huset og vokser 

og modner. kernehuset har 5 rum. I hvert 

rum er 1-3 kerner. Først er kernerne hvide, 

så bliver de brune. 

Imens bliver æblet større og større. 

I august modnes de første æbler. Når 

kernerne er modne, smager æblet mere sødt. 

Måske kommer der et dyr og spiser det vilde 

æble. Dyret smider kernehuset væk. Eller 

måske kommer kernerne ud med dyrets lort. 

Der hvor kernerne kommer til at ligge, kan 

et nyt æbletræ vokse op - hvis det er et godt 

sted med god jord, lys og vand engang i 

mellem. 

Du kan også tage kerner fra et æble og så i 

noget jord. 


Et æbletræ bliver til 

Forrige afsnit beskrev, hvordan et æble bliver til, men fortæller også, hvordan æbletræet 

kan formere sig og skabe flere æbletræer på naturens facon. Mange gamle æblesorter er 

fremkommet på denne måde, og man har været heldig at få gode æbler ud af det. Dette 

held kan man ikke være sikker på at have med sig hver gang. Sandsynligheden for at 

skabe en ny god sort er lille. I stedet for at lade naturen råde, kan man med menneskelig 

indblanding styre formeringen. Vil man skabe et æbletræ ved hjælp af kønnet formering, 

kan man krydsbestøve og forsøge at styre hvilke egenskaber, det nye æble skal have ved 

at vælge både modersorten og fadersorten ud fra deres egenskaber. En krydsbestøvning 

laves ved at tage pollen fra fadersorten og overføre pollenet til griflerne på modersorten. 

For at sikre at insekter ikke har bestøvet blomsten, inden man selv forsøger, udvælger 

man blomster på ballonstadiet. Det er stadiet lige før blomsten springer ud. Man fjerner 

kronblade, bægerblade og støvdragere, så der ikke er noget til at lokke insekter til. Det 

hedder at emaskulere blomsten. Tilbage sidder frugtknuden og griflerne. Det indsamlede 

pollen overføres til griflerne. Det kan ske ved hjælp af en akvarelpensel en vatpind, eller ved 

at dyppe griflerne ned i pollen. 

Fordi æbler har en genetisk mekanisme, der forhindrer, at de kan formere sig med egen 

sort eller nærtbeslægtede, kan det være vanskeligt at bevare en ønskelig sort ved kønnet 

formering. Derfor bruger man ukønnet formering, og her bliver i de fleste tilfælde brugt 

podning. Det går helt enkelt ud på at tage en kvist fra den sort, man ønsker at formere, og 

prøve at få den til at vokse sammen med et træ man har valgt skal danne rod. Træet der 

danner rod, vælges ud fra, hvilken størrelse man ønsker, træet skal have, hvornår det skal 

bære frugt, frostresistens, om det skal være i espalier, og hvor stærk stammen skal være, 

(det har betydning for, hvor let det vælter). 

Den gamle podningsteknik går ud på at skære kiler i grundstammen og nedsætte kviste fra 

sortstræet i kilerne. En anden teknik er okulation. Ved denne teknik laver man et T-snit i en 

grundstamme, hvori man indsætter en knop (et øje) fra sortstræet. 

Podning giver ens træer med samme unikke æbler. De har samme modertræ og derfor en 

identisk arvemasse. En æblesort består altså af kopier af det oprindelige træ. Det er muligt 

at pode flere sorter på samme grundstamme. 

Udlevér urtepotter til alle elever og lad dem så deres eget personlige æble-træ. 

Æblekernerne er gemt fra afsnittet ”Et æble bliver til”. Lad urtepotterne stå i klassen, så I 

kan holde øje med dem over tid og sørge for vanding. Lykkes det at få æbletræer op, må I 

til den tid snakke om, hvor de små træer skal plantes. Skal/kan de stå på skolen, eller skal 

eleverne have dem med hjem? 

Lav et eller flere æbletræer med stamme og blade, men uden æbler. De kan fremstilles i: 

• Karton – del klassen i grupper. Hver gruppe laver et træ 

• Papmaché – mulighed for at lave stort, fælles projekt 

• Tag en gren – den hurtige løsning 

• Tegning på stort papir – som første forslag 

• Måske har I et bedre forslag 


Et æbletræ bliver til 

Du ved nu, hvordan et æble bliver til. Fra naturens side får et 

æbletræ kun frugter for at kunne skabe et nyt træ. Det får du glæde 

af, fordi du kan spise frugterne. Træet vil gerne have, at kernerne 

kommer i jorden. så kan de nemlig blive til et nyt æbletræ, og livet 

føres videre. 

Det er dog ikke den metode, man bruger i dag, når man vil have 

nye æbletræer. Det er nemlig svært at styre, hvordan æblerne på det 

nye æbletræer bliver. 

”skal du være sikker på at få et godt æble-træ, skal du pode.” 

”Gartneren har ret. Man poder. Det gør frugt-avlerne og planteskolerne.” 

De vilde æbletræer, der får lov til at vokse i skov og krat, kommer 

fra kerner, som er smidt på jorden af mennesker eller dyr. Æbletræer 

i haven sår man ikke selv. Det skal du have en forklaring på. 

Her er et Filippa-træ. Det får blomster. De 

bliver til æbler, som også hedder Filippa. 

Umm, du kan godt lide Filippa. 

Du tager kerner fra Filippa æblet for at lave 

et nyt træ. Der går nogle år, før træet bliver 

stort og selv får æbler. 

Når du er voksen, er træet blevet så stort, at 

det selv får æbler. 

Du bliver skuffet. Du troede, det smagte 

anderledes. Måske husker du bare forkert. 

Men nej – du husker rigtigt! 


Æblet er anderledes. Æblet er ikke et Fillppa. Mor-æblet hed 

Filippa, men far-æblet hed noget andet. Måske Prima. En Filippamor 

kan ikke få æble-børn med en Filippa-far. Det nye æble bliver 

en blanding mellem Filippa og Prima. 

”Hvis jeg kan lide Filippa æbler, vil jeg 

have træer i min have, der giver mig Filippa 

æbler.” 

Du kan ikke så dit eget Filippa træ, med en 

kerne fra et Filippa æble. Du må gøre noget 

andet. 

Du finder et Filippa træ. Din nabo har et. Du 

får lov til at skære en kvist af. Du skal finde et 

andet lille træ. Du blander de to træer. Fra det 

ene træ, skal du bruge roden. Den bestemmer, 

hvor stort træet bliver engang. Fra det andet 

træ skal du have en kvist, der bliver til grene. 

På dem vokser æblerne engang. 

Med en kniv snitter du i træet 10-20 cm 

over roden. Du sætter kvist fra mit Filippa 

træ, der hvor du har snittet i træet. Du 

binder stram elastik omkring. så putter du 

voks oven på. Voks er som lim. 

Du planter træet med rod og den 

pålimede kvist i min have. Hvis kvisten, 

der bliver til grene og giver æbler, er fra et 

Filippa træ, kommer der Filippa æbler 

Træet kan lide din jord. Det vokser. Træ og 

kvist vokser sammen. Træet tror, at det var 

dens egen kvist. kvisten tror, det var dens 

egen stamme. kvisten får god næring fra 

træet, og den vokser sig stor og stærk. 

Nu har du fået mit eget Filippa æbletræ. 

Når du kan pode, kan du altid have et træ, 

der giver dig Filippa æbler. Du kan også 

lave nye træer og give til dine børn. så får 

de også et Filippa træ. 


Sorter 

Når man ved, hvordan æbler naturligt formerer sig, er det ikke svært at forstå, at vi kan 

have så mange forskellige sorter. På verdensplan kendes mere end 7.500 æblesorter. Ved 

Landbohøjskolens frugtsamling Pometet dyrkes ca. 700 æblesorter. Der findes 300 gamle 

danske sorter. På Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup blev der i 2008 plantet 263 af disse. 

Kigger man på supermarkedernes udvalg, kan man undre sig over det lille sortsudvalg. 

Hvis klassen lavede undersøgelsen i supermarkedet eller hos grønthandleren, er det oplagt 

at sammenligne antal af sorter dette sted, med hvor mange forskellige sorter der findes. 

Der udvikles nye æblesorter for at tilgodese krav til udseende, holdbarhed, pris, miljøhensyn 

og smag. Hvilke krav der tilgodeses mest i dyrkningen kan nok sætte en diskussion 

i gang på mange lærerværelser. Diskussionen er for abstrakt for eleverne, men afsnittet 

omhandler alligevel de forskellige parametre, der har betydning for sortsudvalg formidlet 

på en enkelt måde. 

Forskellige sorter har forskellige egenskaber. Diskuter med klassen, hvilke fordele de 

forskellige egenskaber kan give. Eksempler: 

• Nogle er sure, nogle er søde, altså smagsvariation. Hvis alt smagte ens, ville det være 

kedeligt 

• Nogle koger hurtigt ud, nogle er svære at koge ud. Forskellige æbler er gode til forskellige 

madretter. Nogle er gode til æblemos, andre til salat 

• Nogle er tidlige, andre er sene. Det giver en længere sæson med friske æbler 

• Nogle klarer sig godt, selv om det bliver koldt. Det er godt i et land som Danmark, hvor vi 

kan have kolde dage og nætter 

• Nogle er gode til at bekæmpe sygdom - så behøver, man ikke bruge så meget gift 

Der forædles ikke nye æblesorter i Danmark, så alle sorter er forædlet i udlandet. Sorterne 

bedømmes i det land, de kommer fra. Klima og voksested har dog indflydelse på smag 

og udseende, derfor kan æblerne smage anderledes, når de dyrkes i Danmark. De danske 

klimaforhold giver smagfulde æbler. Det er vekslingen mellem dagsvarme og nattekulde, 

når æblet modner, der giver en fyldig aroma, i og med at dagstemperaturen får æblet til at 

lagre kulhydrater, samtidig med at stofskiftet sænkes i nattekulden. Desuden har æbletræet 

gavn af en hvileperiode, hvilket det får i de kolde måneder. 

http://nywww.agrsci.dk/ny_navigation/nyheder/maalet_er_et_stoerre_udvalg_af_aebler_ 

dyrket_i_danmark 

Hav et lille udvalg af æbler i forskellige sorter. Det vil være optimalt også at have æbler fra 

haven, der ikke lever op til størrelses- og udseendestandarder. 

Lav en blindtest med eleverne. Forbered 3-5 skåle med æblestykker. Sæt et nummer 

på hver skål og notér hvilket nummer, der svarer til hvilken sort. Bed dem smage på 

æblestykkerne, uden at kigge. Hvilket nummer kunne de bedst lide? 

Sæt nu æblerne op. Giv dem andre numre end før, og notér hvilket nummer, der hører til 

hvilken sort. Nu skal eleverne sige, hvilket æble de ville vælge ud fra udseendet. 

Sammenhold resultaterne. 

Hvis undervisningsmaterialet bruges i æble sæsonen, kan elever med æbletræer hjemme 

medbringe æbler af forskellige sorter. Skriv navn på hvert æble og hæng ét af hver sort op på 

klassens æbletræ. Alternativt kan sorts-navne skrives på tegning af stort æble og hænges op. 

Skriv gerne smagskvaliteter på æblerne. 


sorter 

kig rundt omkring i din klasse. Egentlig ligner I hinanden. Der er 

dog forskel. Nogle af dine kammerater er gode til at spille fodbold, 

nogle er gode til at læse, nogle er gode til at tegne, nogle er gode til 

at synge – alle sammen er I gode til et eller andet. 

sådan er det også med æbler. Æbler ser forskellige ud. Nogle er 

gule, nogle er røde, nogle er grønne. Nogle er små og andre er 

store. Nogle er meget søde, og andre er sure. Man siger, der er 

forskellige sorter. 

Du har hørt om Filippa. 

Elstar, Gloster, Jonagold, Ingrid Marie og Aroma er andre æblenavne. 

Altså sorter. Måske har du hørt navnene. Måske kender du 

nogle andre. 

Du kender ikke alle. I hele verden findes der over 7.500 forskellige 

sorter. I Danmark findes der cirka 700 forskellige sorter. Nogle er 

nye sorter. Andre er gamle sorter. Det betyder, de har været kendt i 

Danmark i mange år. Der findes 300 gamIe sorter i Danmark. 

Hvor mange sorter / æblenavne kender klassen? Hvor mange 

forskellige kan du købe i supermarkedet? 

Hvorfor kan man ikke købe 700 forskellige slags? Eller 7.500 

forskellige slags? Der kan være forskellige grunde til udvalget er 

som det er, der hvor man køber æbler. 

Jeg vil kun sælge æbler, der kan 

holde sig i lang tid. De skal 

være billige for mig at købe til 

min butik. Ellers tjener jeg ikke 

penge, når jeg sælger dem. 


Vi køber kun fine røde æbler. 

Det er de eneste børnene vil 

spise. De skal være store og 

blanke. De må ikke have pletter. 

Vi vil gerne have mange æbler og 

betale få penge. 

Jeg kan kun sælge æbler, der er 

store og flotte. De skal holde 

længe og ikke rådne. De må 

ikke være dyre. Hvis jeg skal 

tjene nok penge, skal jeg have 

mange æbler på mine træer. 

Børn i dag ved ikke, hvordan 

et godt æble smager. Dengang 

jeg var barn, kunne man få gode 

æbler. Vi plukkede dem selv i 

haven. Det gjorde ikke noget, 

de havde en plet. sommetider 

gik vi på æble-rov hos naboen. 

Alle de gode æbler, jeg kendte 

som barn, kan man aldrig købe i 

supermarkedet. 

oldefar er ikke helt tilfreds. Mon 

han er den eneste? 


Jeg vil gerne have mange æblesorter 

at vælge mellem. Nogle 

er gode til æble-kager. Nogle 

er gode til salat. Nogle er gode 

til most. Nogle er gode til 

syltetøj. Nogle er gode til bare at 

spise, som de er. De er gode til 

forskellige ting. 

Nogle mennesker kan lide sure æbler, nogle kan lide søde æbler. 

Det er dejligt, at der findes forskellige smag. Ellers bliver livet 

kedeligt! 



Hvordan skal et moderne æble være? 

Hvad siger købmanden, familien og frugt-avleren? 

Hvad er vigtigt for kokken og for oldefar? 

Hvad er vigtigt for dig? 



Tegning af stort æble 


Nye og gamle æblesorter 

I afsnittet forklares, hvordan to gamle æblesorter kan give en ny, og hvorfor det er 

godt. Den nye sort kan opfylde krav fra avler, forbruger og butikker. Når en ny sort er 

fremkommet, er der stadig fornuft i at bevare den gamle både fordi æblet selv stadig 

har nogle kvaliteter, men også for fremtidig æbleforædling. Oven i det kommer den 

kulturhistoriske side af det – at bevare en levende kulturarv. 

Som eksempel på en ny æblesort bruges Aroma, der er skabt ud fra to gamle: Filippa og 

Ingrid Marie. I den tilhørende opgave skal eleverne forsøge at finde frem til hvad Aroma har 

arvet fra henholdsvis Filippa og Ingrid Marie. 

http://www.pometet.life.ku.dk/ 



Mange æblesorter har man kendt gennem mange år, og de kaldes 

gamle sorter. Naturen har selv sørget for, at gode æble-sorter er 

kommet til verden. Det er sket, når træet har fået blomster og de er 

blevet bestøvet (altså når planten skulle formere sig, som du hørte 

om tidligere). To æble-sorter har blandet sig og lavet en ny. I dag 

er det næsten kun mennesker, der styrer, hvilke nye æblesorter, der 

kommer. 

Når mennesket laver nye æble-sorter, hedder det at forædle. så 

vælger en planteforædler et ”mor-æble” og et ”far-æble”. Babyæblet 

er den nye sort. At blande to sorter hedder at kryds-bestøve. 

Den æbleblomst han-delen (pollen) kommer fra, kan godt sidde på 

et æbletræ med et pigenavn. så ”faderen ” kan for eksempel godt 

hedde Ingrid Marie 

Filippa, som du hørte om tidligere, er blevet kryds-bestøvet med 

Ingrid Marie og det er der kommet et vældigt populært æble ud af 

– Aroma. 

Ved hjælp af en lille pensel tog man pollen fra en blomst på et træ, 

hvor der voksede Ingrid Marie æbler på. Forsigtigt puttede man 

pollen ned i griflen på en blomst på et Filippa æbletræ. Man lavede 

krydsbestøvning. 

Blomsten blev befrugtet. Der voksede et æble frem. Da æblet var 

modent, tog man kernerne og såede dem. Der voksede et nyt æbletræ 

op. Efter nogle år fik det æbler. Disse æbler kom til at hedde 

Aroma. 

Filippa mor Ingrid Marie far Aroma barn 

Filippa og Ingrid Marie var gamle æble-sorter. Aroma blev en ny 

æble-sort. 


Aroma var lige sådan et æble, planteforædleren 

havde drømt om. Derfor sagde 

han til en gartner. ”Tag nogle kviste fra 

dette træ med de dejligste aroma-æbler 

og pod dem på nogle stammer, som kan 

plantes i frugtplantager”. I dag er der mange 

frugtplantager, der har aroma. Du kan også 

købe et aroma-æbletræ på en planteskole og 

plante det i din egen have. En planteskole er 

en butik, der sælger planter og træer. 

Aroma er blevet et meget populær ny sort. 

Det er ikke den eneste nye sort. Måske kender 

du et æble, der hedder Elstar, det sælges 

meget i supermarkeder. Det er en sort, der er 

fremkommet efter krydsning af Ingrid Marie 

og Golden Delicious. så mennesket laver 

gode æbler ved at blande sig i naturens gang. 

Æbletræer der formerer sig, vil altid lave nye sorter. Der kan dog 

være gode grunde til at mennesker vil blande sig i udviklingen 

af nye sorter. Her er nogle eksempler på overvejelser, en planteforædler 

kan have: 

”Det er bedst for miljøet ikke at bruge gift. Jeg vil lave et æble, der 

er sundt og stærkt og kan slås mod sygdom.” 

”Jeg vil have fine, store æbler. Jeg vil lave et med en flot farve.” 

”Jeg vil have mange æbler på mit æbletræ. Jeg vil lave en sort, der 

giver mange frugter.” 

”Jeg vil have et æble, der smager godt. Det skal være et æble, 

mange kan lide.” 

”Måske bliver det varmere i vejret. klimaet ændrer sig. Jeg vil lave 

æbler, der passer til forskellige klima-forhold.” 

Det er dog ikke så enkelt at lave en ny sort. Først skal planteforædleren 

finde nogle æbler, der har nogle af de fordele, som han 

søger. 

Lad os bruge Aroma som eksempel igen. 


Mor filippa: smager godt - god til at bekæmpe sygdom (altså sin 

egen) – mange frugter på træet – falder let af stammen, når det 

er modent – modent i september og kan gemmes til februar eller 

marts – sælger ikke godt i butikkerne, fordi det ikke er så flot – 

godt til æblegrød og æblekage. 

far Ingrid Marie: Frisk sød-syrlig smag – kan spises, som det er - 

middelfast – flot, rødt og gult - giver mange æbler på træet hvert 

andet år – modent i oktober og kan blive længe på træet uden at 

blive overmodent – kan lagres indtil jul – kan blive angrebet af 

sygdom (meldug og kræft). 

Barn Aroma: smager sødt – saftigt – smukt – velformet – 

middelfast - mange æbler på træet – mange æbler på træet ét år 

betyder, at der ikke kommer mange året efter - sund og stærkt, 

stærkere end sygdomme (skurv og meldug) – modent i september 

og kan holde sig til jul – kan fryses – kan spises, som det er – god 

til æblegrød og æblekage. 

se godt efter. Aroma har fået mange egenskaber fra sin mor og sin 

far. Når man laver en ny sort, håber man at få de gode egenskaber 

– ikke de dårlige. 

Både Filippa og Ingrid Marie er gamle sorter. Når man gemmer de 

gamle sorter, kan man lave nye – og måske bedre. selvom det er 

lykkes at lave en ny god sort, kan det være godt at bevare de gamle 

sorter. 

Der er nogle gamle sorter, som ingen frugt-plantager har mere. 

De bliver heller ikke solgt i almindelige planteskoler. Hvis ingen 

planter nye træer, hvor der er podet gamle sorter på, vil de 

efterhånden uddø. 

Derfor findes der en slags bank for æble-træer og andre planter. 

Det hedder en gen-bank. Her gemmes frø fra mange planter. 

Genbanken har en afdeling, der hedder Pometet. Her har de 

plantet 750 forskellige æble-sorter. 250 af dem har været kendt af 

folk i Danmark i mere end 100 år. Dem regner man for at være 

gamle sorter. 

Hvad vil der ske, hvis man lader de gamle sorter uddø? 


Forestil dig, du har fået en tegning fra en ven. Den er flot, men du 

vil lige lave den bedre. Du synes hele tiden, du kan gøre tegningen 

bedre. Du visker ud. Du tegner noget nyt. Den bliver god. Du 

visker alligevel lidt mere og tegner mere til. Den bliver bedre og 

bedre. Lige pludselig går papiret i stykker. Du har visket for meget. 

Du ville ønske, du kunne få den tegning igen, du havde tidligere. 

Det kan du ikke og må krølle papiret sammen. Du tænker: ”bare 

jeg havde en kopi af tegningen, som den så ud engang, for så 

kunne jeg lave en ny tegning derfra”. Din ven er rejst, så han kan 

ikke lave en ny. 

På samme måde skal man huske at gemme de gamle sorter. Når 

man udvikler en ny sort kan den være god. Den kan være så god, 

at alle vil avle den. Men hvis det kun er den ene sort, der bliver 

avlet, og der en dag kommer en sygdom, som rammer lige præcis 

den sort – hvad sker der så? 



Har du arvet din mors lille næse og din fars store ører? Eller har du 

arvet din mors stærke tænder og din fars krøllede hår? 

Du ligner både din mor og far – måske også bedsteforældre og 

oldeforældre. 

Aroma ligner både sin mor og far. sæt blå streg under de 

egenskaber, som Ingrid Marie også har. sæt rød streg under de 

egenskaber Filippa også har. 

Mor filippa: smager godt - god til at bekæmpe sygdom (altså sin 

egen) – mange frugter på træet – falder let af stammen, når det 

er modent – modent i september og kan gemmes til februar eller 

marts – sælger ikke godt i butikkerne, fordi det ikke er så flot – 

godt til æblegrød og æblekage. 

far Ingrid Marie: Frisk sød-syrlig smag – kan spises, som det er - 

middelfast – flot, rødt og gult - giver mange æbler på træet hvert 

andet år – modent i oktober og kan blive længe på træet uden at 

blive overmodent – kan lagres indtil jul – kan blive angrebet af 

sygdom (meldug og kræft). 

Barn Aroma: smager sødt – saftigt – smukt – velformet – 

middelfast - mange æbler på træet – mange æbler på træet ét år 

betyder, at der ikke kommer mange året efter - sund og stærkt, 

stærkere end sygdomme (skurv og meldug) – modent i september 

og kan holde sig til jul – kan fryses – kan spises som det er – god 

til æblegrød og æblekage 


Syge æbler 

Afsnittet fortæller kort om sygdomme, der kan ramme et æble. 

Der fortælles, at en økologisk producent ikke må sprøjte med gift. Det betyder dog ikke, at der 

slet ikke sprøjtes. I Danmark må økologer bruge svovl. I andre lande må bruges svovl og kobber 

og visse andre sprøjte-midler i form at giftigt planteudtræk. Der er altså forskel på reglerne for et 

økologisk æble, alt efter hvor det kommer fra. 

http://www.aebletoften.dk/sproejtningstart.htm 


syge æbler 

Æbler kan blive syge. Der er sygdomme der hedder kræft og 

meldug. Den mest almindelige sygdom hedder skurv. Man kan 

godt spise et æble, der har skurv, men de er ikke så pæne. Når et 

æble har skurv, kan det ikke holde sig frisk så længe. 

Her er et æble med skurv. 

Et æble eller et æbletræ kan også angribes af 

insekter, der ødelægger. Æbler kan sprøjtes 

med gift for at holde sygdom og insekter væk. 

sprøjtegifte kaldes også pesticider. Det er altid en god idé at vaske 

æbler, du køber, for at undgå pesticid-rester. 

Økologiske planteavlere må ikke bruge sprøjtegifte. 

Mange mennesker vil have frugt uden gift. Mange frugtavlere kan 

heller ikke lide at bruge gift. Hvis man er økologisk frugtavler, må 

man ikke bruge gift. 

”Nogle æblesorter bliver ikke så 

let syge som andre. De kan selv 

slå sygdom ihjel.” Det er godt, at 

frugtavleren har sådanne æbler. 

så køber vi dem” 

”Men husk at de også skal 

smage godt! 


Et æbletræ vokser bedre, når det får gødning. Et økologisk æbletræ 

må ikke få kemisk gødning, altså gødning lavet på fabrik. Det får i 

stedet naturgødning, som kan være kompost eller husdyr-gødning. 

Et økologisk æble må heller ikke gasses med smart-fresh for 

længere holdbarhed. 


DELEMNE 3 

sundhed 

Indhold: 

• Næringsstoffer 

• Fysiske aktiviteter i æble-stafet 

I skal bruge: 

• En kasse med æbler (nogle skal have stilk) 

• En markør pr. gruppe 

• Snore 

• Baljer med vand pr. gruppe 

• Papir + en grøn og en rød tusch til at markere point 


• Læsning 

• Leg 


Sund med æblet 

Afsnittet omhandler næringstoffer, vitaminer og mineraler generelt, men æblets indhold 

fremhæves dog. 

Til sundhed hører også bevægelse. Derfor foreslås en æble-stafet. 

Del eleverne i grupper, der passer godt i klassens størrelse. Find et godt sted inde eller ude. 

Vælg ikke for store æbler til denne stafet. 

Æble-løb: almindeligt stafetløb, hvor stafetten, der skal gives videre er et æble. (lang bane) 

Næse-æble-rul: med næsen skal eleverne skubbe æblet foran sig , runde markøren og 

vende tilbage med stafetten til næste deltager (kort bane). 

Æble- knæ: I denne stafet skal eleverne gå med et æble mellem knæene uden at tabe æblet 

(kort bane). 

Æble-hage: Nu skal æblet under hagen. 

Æble-par: Nu skal de gå to og to med et æble mellem panderne uden at tabe det. 

Æble-på-hovedet: Hvem kan gå længst, uden at æblet falder ned. 

Andre sjove aktiviteter; 

Æble-guf: Bind snor om stilkene og lad det hænge ned fra noget. Spis æblet med hænderne 

på ryggen. 

Æble-i-vand: forsøg at fange æblet i stilk, når det flyder i en balje med vand uden brug af 

hænder. 

Point gives selvfølgelig i æbler. For hver konkurrence holdet vinder, får det et rødt æble. 

Snydes der gives der grønne æbler som straf-point. Til sidst trækkes de grønne fra de røde. 

At tabe et æble er ikke snyd. 


sund med æblet 

”Et æble om dagen holder doktoren væk.” sådan siger de også i 

England: ”An apple a day, keeps the doctor away.” 

Det er nok, fordi et æble er fyldt med vitaminer og mineraler, som 

er gode for kroppen. Vitaminer hedder A, B, C, D, E, K, og de 

hjælper alle sammen kroppen på forskellig måde. 

I æbler er der især mange C-vitaminer. C-vitaminer hjælper 

dig med at gøre dit forsvar mod sygdom stærkt. Der er flest 

C-vitaminer i et frisk æble. Når man gemmer æbler, mister de 

nogle C-vitaminer. Alligevel har det været – og er det stadigvæk – 

en god vitaminkilde om vinteren. 

Der er forskel på, hvor meget C-vitamin forskellige sorter har. De 

sure har mere C-vitamin end de søde. 

De fleste C-vitaminer sidder lige under skrællen. Derfor er det 

godt at spise æble med skræl. 

Mineraler er også noget, du skal have. Her er nogle af de vigtigste: 

kalk, jod, jern, magnesium, fosfor, kobber, mangan, krom, 

molybdæn, selen og zink. Alle sammen hjælper din krop. kalk gør 

for eksempel dine knogler og tænder stærke, og jern sørger for ilt 

til dit blod, så du ikke bliver for træt. I et æble er der jern. 

Vitaminer og mineraler kan godt lide at arbejde sammen. Derfor 

skal man have alle sammen. De kan også godt lide at arbejde 

sammen med de andre ting, kroppen har brug for: Fedt, protein og 

kulhydrater. 

Fedt skal vi bruge for at optage nogle af vitaminerne. Hjernen kan 

ikke undvære fedt. 

Protein skal vi have, for at muskler og alt andet i vores krop kan 

vokse. 

Kulhydrater er lige som benzin til en bil. Vi kan ikke bevæge os 

uden kulhydrater, for de giver os energi. 

Når du spiser frugt, får du ikke ret meget fedt og protein, men du 

får mange kulhydrater. Du får også fibre. 


Fibre betyder noget, for hvor lang tid, du har ’benzin på motoren’. 

slik har for eksempel mange kulhydrater. De giver dig energi. Bare 

ikke i lang tid, for der er ingen fibre i slik. 

Fibre hjælper også dine tarme. De laver god bevægelse. På den 

måde kan kroppen få dét fra maden, den kan bruge og resten bliver 

sendt ud af bagudgangen. Altså med andre ord: fibre hjælper med 

at lave en god lort! 

Fedt, protein og kulhydrater kaldes også næring. Vi skal have 

næring for at have energi til at røre os og til at tænke og for at 

vokse. For at måle næring bruger man navnene: kalorier eller kilojoule. 

Hvis vi får for mange kalorier eller kilo-joule - altså hvis vi spiser 

mere næring end vores krop bruger, bliver vi tykke. Hvis vi ikke får 

nok, bliver vi magre. 

I æbler og andre frugter er der ikke så mange kalorier., 

Nogle kalorier eller kilo-joule kalder vi tomme kalorier eller 

tomme kilo-joule. De findes for eksempel i slik. Det betyder, at du 

får kalorier, men du får ikke nogle vitaminer og mineraler. Måske 

bliver du mæt af slik og kan ikke spise noget af det sunde. Hvis du 

har lyst til noget sødt – så husk, at et æble også er sødt. 

Det betyder ikke, at du bare skal spise kilovis af æbler hver dag. 

selvom de er sunde, kan dine tænder ikke klare så meget sukker og 

så meget syre. Det er bedst at spise lidt forskelligt. 

syre i æblet gør dem sure. sukker i æblet gør dem søde. 

Der er mange ting at huske på, når man gerne vil spise sundt. Men 

en god huskeregel er: 

spis varieret! Det betyder at du skal spise forskellige ting – af de 

sunde selvfølgelig. 

En anden god huskeregel er: spis frugt eller grøntsager seks gange 

om dagen. 


DELEMNE 4 

Æblets historie 

Indhold: 

• Æblets historie i Danmark kronologisk set 

I skal bruge: 

• Tidslinie. Kan købes fra www.gl-estrup.dk (butik, bogsalg online) 


• Lærerens højtlæsning eller selvlæsning 

• Samtale 

Muligt supplement: 

• Kirsten Ahlburg. Pilen og æblet. Historien om Wilhelm Tell. 

Special-pædagogisk forlag. (2.-4. kl) 

• Kirsten Ahlburg. Æblet – historien om Adam og Eva. Special-pædagogisk forlag (1. -2. kl) 

• Jesper Nicolaj Christiansen. Æblet. Dansklærerforeningens Forlag 2008. (3.-6.) 

• Peter Madsen: Valhalla 6 – de gyldne æbler. Carlsen 

• Görel Kristina Näslund. Pomonas æblebog. Fra 11 år 

• Torben Plank. Filippa. DR multimedie 

Ekspempler på folke-eventyr: 

• Grimm: Snehvide, Guldfuglen 

• Elsa Beskows: Den mindste prinsesses æbletræ 

• Asbjørnsen og Moe: Glasbjerget, Østen for Solen og Vesten for Månen 

• Svend Grundtvig: Sundhedsfrugterne 

H.C. Andersen har også et par kunst-eventyr: 

• Æblet (om newton og tyngdekraften) og Gartneren og Herskabet 


Æblet i Danmark 

Materialets historiske og kulturhistoriske delemner er mest centreret om æblets betydning i 

Danmark, men med tråde ud til den verden, hvor æblet kommer fra. 

Dette afsnit fortæller om æblets vej til Danmark og kommer ind på dets indflydelse 

kulturhistorisk set. Brug historien som højtlæsning eller elevernes egen læsning. Til 

indskolingen hører læse-let bøger på to niveauer, disse vil med fordel også kunne bruges i 

4. klasse. 

Afsnittet er kronologisk bygget op. Før æblets historie ind på en tidslinje. Har klassen 

allerede en kan den bruges. 

Følg op på teksten. Eleverne får opfølgende spørgsmål. I teksten er der enkelte udtryk, som 

eleverne ellers møder i andet delemne såsom: podning og formering. 

Det er selvfølgelig muligt at komme endnu videre rundt om æblets kulturelle betydning 

globalt set. For overalt, hvor æblet har vokset, har det haft enorm indflydelse, især 

indenfor mytologien. Den romerske gudinde for havebrug var Pomona, som især holdt 

af æbler. Hun har lagt navn til læren om æbler: pomologi. I den nordiske møder vi Ydun 

med de foryngende æbler, en pendant til hende findes i den græske Hebe. I keltisk 

mytologi fortælles om Kong Arthur, som føres til Avalon (mulig betydning er æblernes 

ø), hvor udødelighedens gyldne æbler vokser, og overalt i den kristne verden kendes 

syndefaldsmyten. Æblet har en fremtrædende rolle i mange folkeeventyr, og vi ser det i den 

schweiziske legende om Wilhelm Tell, som må skyde en pil igennem hovedet på sin søns 

hoved, da han ikke vil hilse på herskerens hat. Det vil være for omfattende at komme ind på 

alle de spændende fortællinger. Under supplerende materiale findes en lille litteraturliste 

over bøger for børn. 

Litteratur for læreren: 

Karen Syberg. Æblets Fortælling. People’s Press 

Jørgen Bech-Andersen. Æblets krønike. Forlaget Pomona 

Else-Marie Boyhus. Æbler i det danske køkken. Lindhardt og Ringhof 

V.J Brøndegaard. Folk og flora: dansk etnobotanik 

En lille sjov ting, som kan formidles videre er, at læbe-pomade også har sin oprindelse i 

æblet. Pomona var den romerske gudinde for frugtavl. Salve med æbler er blevet brugt til at 

pleje sprukne læber. Derfor kaldtes det pomade. Læbe-pomade er stadig det ord, vi bruger i 

dag. 



Engang for mange, mange tusinde år siden var Danmark dækket 

af is og sne. Det var istid. Der levede ingen planter og dyr, og der 

boede ingen mennesker her. Men da isen smeltede, begyndte et nyt 

liv af planter og dyr at pible frem. Der kom store rensdyrflokke til 

stedet og med dem fulgte mennesker, der jagede dem. I starten 

levede menneskene af de dyr, de kunne jage og de rødder, frugter 

og bær, de kunne samle i naturen. Redskaberne til jagt lavede de 

af sten. så folkene blev kaldt for jæger-stenalderfolk. Efterhånden 

blev klimaet varmere. Der kom flere og flere planter. 

Langt fra Danmark, i området vi kalder Mellemøsten, havde det 

været varmere i mange tusind år. Menneskene dernede havde 

fundet ud af at dyrke jorden og gøre dyr tamme. De var bønder. 

Desuden lavede de byer, de kunne bo i ved siden af deres marker. 

Derfra rejste de ud til andre steder i verden og havde nogle af deres 

planter med. De ruter, de rejste på, kalder vi handelsveje fordi der 

opstod byttehandel mellem folk, der boede dér og folk, der kom 

tilrejsende. Tæt på handelsvejene voksede vilde æbler. Æblerne 

fulgte med på deres rejser og blev dermed spredt rundt omkring. 

Måske var det mennesker, der førte æblet til det område, vi i 

dag kalder Danmark. Det kan dog også være vinden, vandet og 

fuglene, der bragte æblekerner med. 

Man ved i hvert tilfælde, at der var æbletræer i Danmark, da 

det var stenalder. Arkæologer har fundet frø fra æbler på en 

bo-plads fra stenalderen. Det var fra bonde-stenalderen. Mens 

stenalderfolket var jægere, havde de ikke faste bopladser. For 6000 

år siden blev stenaldermenneskene nødt til at lave marker og have 

husdyr, hvis de skulle skaffe mad nok – de kunne ikke længere 

nøjes med at være jægere. Fra at være jæger-stenalder-mennesker 

blev de til bonde-stenalder-mennesker. Det betød blandt andet, 

at de måtte bo på faste pladser i stedet for at vandre efter vilde 

dyr. Først ryddede de et stykke skov for at kunne lave marker med 

korn. I skoven kunne der stå æbletræer. selvom æblerne dengang 

var de små og sure skovkrabber, kunne menneskene godt lide dem, 

så de lod de bedste æbletræer stå, når de fældede skoven. 


For 3.800 år var det ikke længere stenalder. Det blev bronzealder, 

fordi man nu kunne lave fine våben og smykker af bronze. I 

Vestjylland har arkæologer fundet en kæmpehøj fra dengang. En 

kæmpehøj var et sted, hvor man begravede de døde. Når nogle 

blev begravet, lagde man altid værdifulde gaver ned til de døde. 

At æblet betød noget særligt, kunne arkæologerne se, da de fandt 

rester fra en børnekiste. Ved barnets hoved og ved hvert af barnets 

fødder var der lagt æbler. Det kunne betyde, at man dengang 

havde en tro på, at æblet gav et langt liv. Barnet fik dem med i 

graven, for at æblerne kunne give et langt liv i den næste tilværelse. 

Da jernalderen kom for 2.500 år siden, spiste man også æbler. De 

blev dog altid stegt eller tørret. De har ganske simpelt været for 

sure at spise rå. På Bornholm har arkæologer fundet forkullede 

æblerester fra dengang. Æbler fik menneskene fra skov og krat. 

Det var stadigvæk de sure skovkrabber. 

Andre steder i Europa havde man smagt dejlige søde æbler. De var 

kommet helt fra kasakhstan, som ligger mellem Rusland og kina. 

Nu gik handelsvejene nemlig helt fra kina til Europa. kineserne 

havde også de dejlige æbler, og de havde fundet ud af, hvordan 

man kunne lave nye træer med disse æbler. Det var kineserne, der 

opfandt podning. Den teknik fortalte de om til folk, der rejste på 

handelsvejene. 

På den måde hørte romerne om, hvordan man skulle få dejlige 

æblehaver. Romerne var et folk, der herskede i store dele af verden 

omkring år 0, da det stadig hed jernalder i Danmark. Romerne 

kom oprindeligt fra Rom. Rom ligger i Italien, men dengang 

var lande ikke inddelt som i dag. så Romerriget bredte sig vidt 

omkring. Romerne kunne godt lide flotte bygninger og flotte 

haver. Især kunne de godt lidt frugthaver. overalt hvor romerne 

herskede, fik menneskene større kendskab til at avle æbler – og det 

var de søde æbler. 

Mens romerne herskede, blev Jesus født. Mange ønskede at følge 

Jesus og religionen kristendom blev efterhånden større og større. 

500 år efter Jesus fødsel var romerriget gået i stykker. De folk, 

der havde vundet over romerne i krig, var ikke særlig interesseret 

i æblehaverne. Heldigvis havde nogle kristne præster i Rom fået 

bygget kirker og klostre. I klostrene boede der munke. De kunne 

lide haverne og også æbletræerne. De passede og plejede dem. 


Disse munke rejste ud til andre lande for at udbrede 

kristendommen. Med sig på rejserne havde de deres viden om 

planter. 

Danmark kom aldrig til at høre under romerriget, og det varede 

også flere hundrede år, før vi hørte om Jesus. I Danmark hed det 

stadig jern-alder indtil 800 år efter Jesus fødsel. Bagefter følger 

vikingetiden. Vikingerne rejste ud og kom langt omkring. De har 

helt sikkert smagt de søde æbler og måske også hørt om, hvordan 

man skulle passe og pleje æbletræer. Det er dog usikkert, om det 

har været en viden, de har ført med sig hjem. En ting ved man 

dog. De drak æblevin. Æbler og byg blandet sammen gav dem en 

god stærk drik. 

En anden ting, der knytter vikinger til æbler, er deres tro. I jernalder 

og vikingetiden troede man på de mange guder fra nordisk 

mytologi: odin, Thor, Freja osv. Disse guder blev aldrig gamle, 

og det var takket være Gudinden Ydun. Ydun havde en kiste med 

æbler. Når guderne fyldte 25 år, skulle de hvert år møde op hos 

hende og modtage et foryngelsesæble. Yduns æbler betød evig 

ungdom, sundhed, kærlighed og frugtbarhed. Frugtbarhed betyder 

evnen til at give nyt liv, altså føde børn. Frugtbarhed var noget 

meget naturligt, og man holdt frugtbarheds-fester, hvor man 

fejrede evnen til at få børn og naturens evne til at formere sig. 

Mens det stadig var vikingetid, kom der kristne munke til 

Danmark. De fortalte om Gud og Jesus, og efterhånden bredte 


kristendommen sig i også her i landet. Det blev begyndelsen på 

middelalderen. I 1100-tallet byggede munkene mange kirker og 

klostre i Danmark. Ved klostrene anlagde de haver, og munkene 

havde stor viden om frugtavl. De dejlige træer med søde æbler, der 

havde været så mange af i romerriget, fandt også en vej her til det 

køligere nord. Et af klostrene kom endda til at hedde Æbelholt. 

Med kristendommen fulgte en anden myte om æblet. Munkene og 

præsterne fortalte om Adam og Eva i Paradisets have. Adam og Eva 

gik nøgne rundt og var ikke flove. De havde fået besked fra Gud 

om, at de skulle mangfoldiggøre sig – altså sætte børn i verden. 

En dag spiste Eva et æble fra kundskabens træ, selvom hun havde 

fået forbud mod det fra Gud. Æblet gav hende og menneskene 

fremover viden om godt og ondt. Men det, der var naturligt før, 

var det ikke længere. Adam og Eva blev nu flove over deres nøgne 

kroppe. Eva blev straffet ved, at det skulle gøre ondt for kvinder at 

føde børn. 

I middelalderen og mange hundrede år frem blev der fortalt 

eventyr - især blandt de almindelige bønder. I flere eventyr havde 

æblet en vigtig betydning. I nogle eventyr var det et symbol for 

ungdom og evigt liv eller for velstand og kundskab (viden). Æblet 

kunne dog også betyde noget farligt. Det mente man, fordi man 

fra præsten havde hørt, hvordan Eva havde gjort noget, hun ikke 

måtte. Derfor kunne det i eventyr være en heks eller en ond dværg, 

der kom med et æble. Det dobbelte æble ser man i eventyret om 

snehvide. Den onde stedmor forærer snehvide et æble. På den 

ene side er det ufarligt. stedmoderen tager et bid, og der sker ikke 

noget. Den anden side af æblet er fint og rødt, men også giftigt. 

snehvide dør, da hun tager et bid af denne side. 

Eventyrerne og fortællinger om ondskab, hekse, onde dværge og meget 

anden overtro betød, at nogle bønder ikke selv ville have et æbletræ 

i deres have – de syntes, der var noget farligt ved det. De ville gerne 

lave saft og mos af æbler. Dem plukkede de blot andre steder fra. Det 

måtte de bare ikke. For kongen lavede i 1241 en lov, Jyske lov – hed 

den, som blandt andet sagde, at æbletræer skulle hegnes inde, og en 

mand, der tog et æble fra en anden mands træ, var en tyv. 

Dronning Margrethe I bad i 1300-tallet alle bønder om at plante 

æbletræer ved deres gårde. senere konger, adelsmænd og biskopper 

sagde det samme – ellers skulle bønderne betale bøder. Men de 

gjorde det alligevel ikke særlig meget. 


konger og adelsfolk var rigtig glade for haver med frugttræer. De 

lærte af munkene og fik de flotteste haver. Det var høj status at 

have æbler. kongen fik et rigsæble af guld, som viste, han havde 

magt. 

som årene gik, blev haverne flottere og flottere. Især fra 

1500-tallet, da det blev meget moderne blandt konger og adelsfolk 

at spise frugt og grøntsager, som man gjorde i Italien. Bønderne 

spiste ikke helt så meget frugt – slet ikke rå frugt og de ville stadig 

ikke have æbletræer i deres haver. Både konger, og herremænd 

forsøgte at overtale bønderne. Måske sagde bønderne nej, fordi de 

troede, at når de plantede træer, skulle de bare betale flere afgifter 

til herremanden. Ligesom de betalte afgifter af korn og dyr. Det var 

heller ikke dem selv, der ejede gården. Det gjorde herremanden. 

Når man ikke selv ejer noget, har man ikke den samme lyst til at 

forbedre, som når man selv ejer. 

I 1700-tallet var det på højeste mode at læse. Det var dog kun 

blandt godsejere og rige borgere. Man læste om naturen, om 

nye måder at dyrke jord på og om sundhed. De rige herremænd 

tænkte, at holdt bønderne sig sunde og kunne de dyrke jorden 

bedre, var de bedre arbejdskraft. Det var en god grund til at 

sprede den nye viden til bønderne. Rundt omkring i kirkerne 

holdt præsten foredrag om alle de gode ting ved at have æbletræer 

i sin have. Nogle steder fik bønderne endda gratis træer fra 

herremanden. Nogle af bønderne skar dog rødderne af, for de ville 

ikke have træerne. 

Flere af de rige folk begyndte også i 1700-tallet at tænke anderledes 

om forskelle på folk. Der havde altid været stor forskel på måden, 

man behandlede bønder og adel på. Nu mente nogle, at der skulle 

være lige ret for alle mennesker. Alle skulle have ret til at være frie 

og til selv at eje noget. Nogle af de rige syntes, at den tanke var 

noget pjat. Men fordi det også var bedst for landets økonomi, gik 

de med på at lave forandringer. Det betød, at, i 1800-tallet kunne 

bønderne meget nemmere få deres helt egen gård, som de selv 

ejede, og så ville de gerne lære om de nye måder at dyrke jord på. 

Det var også i 1800-tallet, at landbefolkningen tog æbledyrkningen 

til sig. Det var stadig præster, men også degne (lærere), der fortalte 

om æbledyrkning. Hvis man skulle være lærer dengang, lærte man 

på seminariet om havebrug og frugtavl. Derfor havde de fleste 


lærere æbletræer i deres haver. Nye velsmagende sorter, der opstod 

i disse haver, har derfor fået navne fra lærerdøtre. Filippa æblet blev 

sået i lærer Johannsens have i 1877 på sydfyn. Hans datter hed 

Filippa. Ingrid Marie æblet kommer også fra en have på Fyn. Her 

var det lærer k. Madsen, der opkaldte æblet efter sin afdøde datter. 

Bønderne, der nu ejede deres gård, blev mere interesseret i at 

lære mere. Det var blevet en allemandsret at gå i skole, så de 

kunne faktisk læse og skrive. Eksperter i frugtavl havde kun været 

tilknyttet godser og kongelige slotte, men i løbet af 1800-tallet sker 

der et boom i uddannelser. Blandt andet starter i 1811 den første 

gartneruddannelse. Det var også nyt med en landbrugsuddannelse, 

hvor man skulle lære på skole. Her kunne man også lære om 

frugtavl. 

I dag er interessen for æbler meget stor, og mange har æbletræer 

i deres haver. Gamle frugttræer, som måske er plantet for 100 år 

siden, er super gode klatretræer. Dengang skulle træer være høje. 

Hvorimod man i dag forsøger at få lave æbletræer, så det er lettere 

at nå frugten. 

Hvordan æblets historie bliver fremover, kan blive spændende at 

følge. 



• Kan du huske fortællingen om æblets historie i Danmark? 

Der fortælles om to æble-arter. 

Den ene art kendte man i Danmark helt tilbage i stenalderen. 

Hvordan smagte det? 

Den anden art kom med munkene. 

Hvordan smagte det? 

• I bronzealderen puttede man æbler i et dødt barns kiste. 

Hvad betød det? 

• Hvem var Ydun? 

• Da munkene lavede klosterhaver, begyndte andre i Danmark 

også at ville have frugthaver. Var det bondefolket eller var det 

konger og adelsmænd? 

• Hvad hed dronningen i 1300-tallet, som sagde, at alle bønder 

skulle plante æbletræer? 

• Hvem skulle fortælle folk i 1700 og 1800-tallet om det gode ved 

æbler og hvordan man skulle passe æbletræer? 


DELEMNE 5 

kulturhistorie 

Indhold 

• Museumsbesøg 

• Æblets symbolik 

• Udtryk og talemåder 

I skal bruge: 

• Æbler af papir, flamingo eller rigtige æbler 

• Skrælleknive og æbler nok til at skrælle 


• Museer vil tilbyde forskellige aktiviteter 

• Læse 

• Skrive 

• Samtale 

• Synge 

Supplerende aktiviteter: 

• Gå ud og saml nedfaldsfrugter 

• Lav den gamle ret ”bondepige med slør”. Husk æbler og indkøb til bondepige med slør: 

rugbrød, sukker, piskefløde, ribsgele 


Æblet som symbol 

Delemnet inddrager både nye og gamle eksempler på kulturhistorie. 

I forbindelse med dette delemne vil det give et stort udbytte af at tage på museum, og det 

vil være et rigtig godt supplement til hele materialet. 

Se under museumsnetværk, om der er et museum i nærheden af jeres skole. Der vil 

være forskel på de forløb, de enkelte museer kan tilbyde. Nogle museer har bemandet 

skoletjeneste andre har ”gå-selv-tilbud”. Nogle tilbyder omvisninger, andre tilbyder også 

hands-on aktiviteter. Derfor vil der også være forskel på prisen fra museum til museum. 

Kontakt museet og hør nærmere. 

Til trods for, at bønderne var svære at overtale til at have deres egne abild-gårde, fylder 

æblet en del i landbo-kulturen. Ofte har bondekonerne byttet sig frem til nogle krukker 

med æbler. De følgende afsnit giver eksempler på, hvad æblet har ført med sig af skik og 

brug. 

Brug klassens æbletræer. Lad eleverne sætte æbler på. Hvert æble skal indeholde ord 

om, hvad æblet kan symbolisere: gave, lægemiddel, at få fat på en elsket (forførelse og 

kærlighed), kundskab, ondskab, ungdom. Delemnet indeholder afsnit, der omtaler netop 

disse symboler. 

Prøv om I kan skrælle et æble i en lang skræl og tyd forbogstaverne på den person, I bliver 

gift med. 


Æblet som symbol 

Et symbol er et slags billede, der kan betyde mange ting. 

Et æble er en frugt, men det bruges også til at fortælle noget om 

sundhed, ungdom, kærlighed, venskab, kundskab, magt eller 

ondskab. 

I moderne dage bruges æblet tit som et 

samlende symbol for frugt. 

I gamle dage brugte man symboler lidt 

anderledes, end vi gør i dag. 

Æblet var for eksempel en særlig gave og symbol på 

taknemmelighed og venskab. Især når det var et fint, rødt og 

modent æble. 

I Østjylland gemte man i 1800-tallet hvert år de kønneste æbler. 

De blev givet som jule- eller nytårsgaver til tjenestefolk og deres 

børn. 

Her er et lille venskabs-vers: 

”Jeg har et æble udi i min lomme 

Det gemmer jeg til min bedste ven 

Men hvis hun ikke snart til mig mon komme, 

Så spiser jeg sgu mit æble selv. 


Æblet kunne bruges til at få den kæreste, man ville have. Æblet 

betyder også kærlighed. 

En karl, der ville have en bestemt pige som kæreste kunne gøre 

noget forskelligt: 

Han kunne bide af et æble og lægge det på hendes vej. Hvis hun 

fandt det og spiste det, ville hun blive hans kæreste. 

Nogle mente, man skulle gøre endnu mere. Man skulle liste hende 

til at spise et æble. I æblet var der tre dråber blod fra karlens 

venstre arm. spiste hun det, ville hun følge ham overalt og søge 

hans selskab. 

Andre steder i landet sagde man, at han skulle prikke i et æble med 

en nål. så skulle han gnide æblet med hans sved. Han kunne også 

bare sove med det i hans højre armhule. Bagefter skulle han skære 

æblet i fire stykker. De tre stykker skulle pigen spise og det sidste 

stykke skulle han selv spise. 

Hvis en pige ville vide, hvem hun blev gift med, kunne hun måske 

få det at vide: 

Hellig-tre-kongers aften kunne hun skrælle et æble i én lang skræl. 

Derpå skulle hun kaste skrællen over hovedet. På gulvet ville 

skrællen danne for-bogstaverne i den fremtidige ægte-mands navn. 

Hun kunne også tage kernerne. De skulle klistres forskellige steder 

i ansigtet inden hun gik i seng. Hver kerne repræsenterede en 

tilbeder. Den kerne, der næste morgen stadig sad fast, var den hun 

skulle giftes med. 

Æblet kunne også bruges som læge-middel. 

I påsken skulle man langfredag spise et æble på fastende hjerte. Det 

betyder, at æblet var det første, man spiste den dag. Gjorde man 

det, ville man ikke få tandpine eller ondt i ryggen hele næste år. 

Havde man en vorte, skulle man gnide den med fladen af et 

overskåret æble. Æblet skulle bagefter kastes væk. Når det blev 

råddent, ville vorten forsvinde. 


Hvis en hest havde et sår, skulle man tage nogle hår derfra og sætte 

i et hul i et æbletræ. så ville såret hele (1600-tallet). 

Hæse børn skulle have æbler stegt i smeltet sukker (1800-tallet). 

Mod kvalme skulle man blande saften fra et rødt æble med 

bygmel. Blandingen skulle lægges på ens mave (1500-tallet). 

I dag kender mange det engelske udtryk: ”An apple a day keeps the 

doctor away!” 

Når man taler om sundhed i dag handler det ofte om man er for 

fed eller ej. Voksne mennesker med lidt for meget fedt skal kigge 

på om de æble-formet eller pære-formet. Er man æble-formet, er 

man rund, og fedtet sidder på maven . Det er værre end hvis man 

er pæreformet, hvor fedtet sidder på numse og lår. Der har kvinder 

ofte fedt, fordi de har et lille lager, som er godt, når man skal have 

næring til nyfødte babyer. 

kundskab er viden. Da Eva og Adam levede i Paradisets have, 

spiste Eva af kundskabens træ. slangen lokkede hende til at spise 

frugt herfra. Fordi mennesket spiste af træets frugt, blev de blev 

smidt ud af Paradiset, væk fra Gud. De skulle leve i den virkelige 

verden med arbejde, børnefødsler og død.Til gengæld fik de viden 

om godt og ondt. 

Eva bød også Adam et bid af æblet. Da 

Gud overraskede ham, blev et stykke æble 

siddende i spiserøret. Derfor har voksne 

mænd et ”Adamsæble på halsen” 

For at kunne få kundskab skal man være nysgerrig. Det har også 

altid hjulpet at være gode venner med læreren. Hvis man før hen 

ville være gode venner med læreren, lagde man et velpudset æble på 

katederet. 


Måske har Mac computere, iPods, iPhones med mere også 

sammenhæng med kundskab. 

Computerfirmaet kaldes i dag mest Apple eller Mac, men hedder 

egentlig Macintosch. Manden som udviklede firmaet hedder steve 

Jobs. Han er amerikaner. som ung havde han mange forskellige 

jobs og arbejdede blandt andet på en æbleplantage i oregon, UsA, 

hvor han plukkede æbler. Plantagen hed Macintosch. 

I starten var æble-logo’et altid regnbuefarvet – det skulle fortælle, 

at det var computere, som ikke var som alle andre, fordi de var 

skabt af mennesker, som ikke var som alle andre – de kunne tænke 

nyt og anderledes. 

Æblet handler også om ungdom, som i myten om Yduns æbler. 

Det er også et symbol på magt. 

Dronningen har et rigsæble lavet af guld. 

Det blev lavet i 1648 til kong Frederik den 

3. Æblet er rundt som jordkloden. Når 

kongen sidder med det runde æble i sin 

hånd, er det som om han sidder med hele 

jorden. 

Æblet kan også handle om ondskab. 

I eventyret om snehvide forgifter stedmoderen et æble, som hun 

giver til snehvide, som dør. Dog liver hun op igen, da æblestykket 

falder ud af hende. 

Dengang folk troede på hekse, troede de 

også, at dværge var onde væsner. Fik man et 

æble af en dværg, skulle man derfor skære et 

kors i skrællen for at få ondskaben ud. 

Man skulle heller ikke spise et æble, man fandt. Det kunne nemlig 

være forgiftet. 


Udtryk og talemåder 

Lad eleverne møde talemåderne i den lille opgave med dialogen mellem A og B. Der 

gemmer sig mange talemåder og ordsprog med æbleforbindelser. En enkelt grønsag har 

sneget sig ind. Ved at omskrive teksten skriver eleverne sig frem til en forklaring. 

En mulig omskrivning kan være: 

A: Har du set Abild? Hun har noget af en æbleform. 

Har du set Abild? Hun er blevet noget rund. 

B: Ja, æblet falder ikke langt fra stammen. 

Ja, hun ligner sin mor (sin far, resten af familien) 

A: Hendes kulør er efterhånden som udskidt æblegrød. 

Hun er efterhånden noget bleg, nærmest grønlig. 

B: Det er, fordi hun sidder foran sin Apple hele dagen. 

Det er, fordi hun sidder foran sin computer hele dagen. 

A: Hun havde ellers de dejligste æblekinder som barn. 

Hun så ellers så sund ud som barn, med runde, røde kinder. 

B: Hun må bide i det sure æble og ændre sine vaner. 

Hun må tage sig sammen og indse, at hun må ændre sine vaner. 

A: Hendes mor har forsøgt at tvinge hende til det, men det nytter ikke at kaste æbler, når man 

selv er et skrog. 

Hendes mor har forsøgt at tvinge hende til det, men det nytter ikke at behandle hende, som 

hun ikke selv vil behandles. 

B: Gulerod hjælper bedre end pisk. 

Gode lokkemidler er bedre en straf 

A: Netop, nå jeg må smutte. Jeg cykler ned for at hente mit barn i ”kerne-huset”. 

Netop, nå jeg må smutte. Jeg cykler ned for at hente mit barn i børnehaven (vuggestuen). 

B: Du er da bare så kerne-sund. Hej-hej! 

Du er helt igennem sund. Hej-hej! 

Afslut det kulturhistoriske med at lave en gang bonde-pige med slør. 


udtryk og talemåder 

Læs teksten og skriv den om med andre ord. 

A: Har du set Abild? Hun har noget af en æbleform. 

B: Ja, æblet falder ikke langt fra stammen. 

A: Hendes kulør er efterhånden som udskidt æblegrød. 

B: Det er fordi, hun sidder foran sin Apple hele dagen. 

A: Hun havde ellers de dejligste æblekinder som barn. 

B: Hun må bide i det sure æble og ændre sine vaner. 

A: Hendes mor har forsøgt at få hende til det, men man skal heller 

ikke kaste æbler, når man selv er et skrog. 

B: Gulerod hjælper bedre end pisk. 

A: Netop, nå jeg må smutte. Jeg cykler ned for at hente mit barn i 

”kerne-huset”. 

B: Du er da bare så kerne-sund. Hej-hej! 


Bondepige med slør 

opskrift til 6 personer 

Først laves en gang æblegrød: 

• ½ kg æbler 

• Ca. 50 g sukker. 

• Ca. 2 spsk vand 

skræl æblerne og skær dem i stykker. Læg dem i et fad med 

citronsaft i, så bliver de ikke brune. 

Dryp dem af, inden de kommer i gryden. 

kog dem i lidt vand. Tilsæt lidt mere vand hvis ikke det er nok. 

Pas på ikke at komme for meget vand i. 

så laves knas: 

• 250 g rugbrød 

• 25 g smør 

• 25 g sukker 

Groftrevet rugbrød ristes sammen med sukker på panden i smeltet 

smør. 

Nu lægges et lag æblegrød i en skål. Derpå et lag knas. Igen et lag 

æblegrød og så et lag knas. 

Til sidst pyntes med: 

• 2½ dl piskefløde 

• Ribsgélé.

Frugt/ÆBLER (lærer+elev+opgaver) - Planter er også mad

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?