vaskemidler - Centre for Environmental Studies - Aarhus Universitet

stoffer, der har en tendens til at binde sig til organisk materiale, bliver
bundfældet med slammet i renseanlægget, hvorved der sker en opkoncentrering
af de lipofile stoffer [11]. I slammet er det derfor de lipofile miljøfremmede
stoffer, der udgør et potentielt miljømæssigt problem. Spildevandsslam
indeholder dog en del vand (tørstofindhold ca. 80%). Derfor kan der også findes
vandopløselige stoffer i slammet. Men det er altså de lipofile og
bioakkumulerbare stoffer, der er størst opmærksomhed omkring, når man taler
anvendelse af slam til jordbrugsformål.
Som før nævnt er det det akvatiske miljø, der er bedst undersøgt med hensyn til
miljøfremmede stoffer, men indenfor mange stofgrupper er dataene for det
terrestriske miljø endnu spredte og mangelfulde.
Blandt de anioniske tensider er det sulfonaterne og sulfonsyrerne, der fokuseres
mest på. Disse er nedbrydelige under aerobe forhold, men nedbrydes ikke under
anaerobe forhold, og samtidig er de mere giftige end sulfaterne. Aktuelt er de
førnævnte sulfonater, lineær alkylbenzen sulfonater LAS, opført på
Miljøstyrelsens liste over uønskede kemiske stoffer. LAS er desuden et af de fire
kemiske stoffer (nonylphenol, phthalat, LAS, PAH) for hvilke, der er afsat
grænseværdier for, hvor stort indholdet må være i spildevandsslam
(Bekendtgørelse om vaske og rengøringsmidler). Hvis koncentrationerne
overskrider grænseværdierne, skal det bortskaffes på anden vis, f.eks. ved
forbrænding. Under klassificering står der, at LAS ”endnu ikke er på listen over
farlige stoffer”.
Der er planlagt projekter til undersøgelse af langtidseffekter af LAS på planters
optagelse af stoffet fra slam. Desuden skal det yderligere vurderes med henblik
på klassificering.
LAS er som før nævnt det mest anvendte anioniske tensid, så derfor lukkes der
løbende store mængder ud i miljøet, via den del, der ikke er blevet nedbrudt på
99