vaskemidler - Centre for Environmental Studies - Aarhus Universitet

Spildevandet, der nu er klar til selve renseprocessen, indeholder en betydelig
mængde organisk materiale. Det indeholder også uorganiske næringssalte, samt
kemikalier hidrørende fra f.eks. vaskemidler.
Det primære formål med rensningen er at fjerne næringssalte fra vandet 24 . Det er
specielt nitrogenholdige og fosforholdige næringssalte, der er tale om. Nitrogen
er bundet som nitrat (NO3 - ), og fosfor som fosfat (PO4 3- ).
Først ledes vandet ind i en serie af kar, der kan ilte vandet ved, at der
gennembobles med atmosfærisk luft. Disse kar har samtidigt en fysisk indre
opdeling, der gør det muligt at have iltfrie (anaerobe) forhold bestemte steder.
På denne måde kan man udnytte nogen bakterietyper, der er i stand til at
nedbryde nitrogenholdige bestanddele, således at nitratindholdet reduceres til et
acceptabelt niveau. Disse bakterier tilsættes bevidst til karsystemet. Det endelige
restprodukt, efter endt nedbrydning, er ren nitrogen-gas (N2) der bobler bort, ud
i atmosfæren. Det udgør ikke noget miljøproblem, da N2 er en naturlig
bestanddel af denne. Det forholder sig nemlig sådan, at atmosfæren består af
78% N2.
Efter nitrogenrensningen, også kaldet den biologiske rensning, fjerner man
fosfat fra vandet. Det sker ved tilsætning af jernsulfat (FeSO4), hvorved fosfaten
udfældes.
Vandet ledes herefter til klaringstanken, hvor det rensede vand skilles fra
slammet, der både består af bundfældet fosfat og organisk materiale. Herefter
udledes vandet til recipienten.
For at reducere slammængden, sender man det i gennem et biogasanlæg. De
fleste større renseanlæg har et biogasanlæg installeret. På den måde udnytter
24 Næringssalte er årsag til eutrofiering af overfladevand som f.eks. åer, vandløb og søer.
88