vaskemidler - Centre for Environmental Studies - Aarhus Universitet

9 Slam
Der forbruges årligt i Århus kommune 20,9 mio. m 3 vand (1997 tal), leveret fra
Århus kommunale værkers vandforsyning [53]. Hovedparten af dette vand
finder anvendelse i husholdninger og industri, og bliver efter endt anvendelse
ledt til kommunens renseanlæg gennem kloaksystemet, i form af spildevand.
Den samlede mængde spildevand der modtages årligt på kommunens
renseanlæg, beløber sig til 34,5 mio. m 3 (1997 tal) [53]. De ekstra 13,6 mio. m 3
vand der tilledes, kommer fra indsivninger til kloakkerne, samt fra regnvand der
afstrømmer fra befæstede arealer, og opfanges af kloaksystemet.
Spildevandet indeholder betydelige mængder organisk affald og næringssalte,
der stammer fra husholdningernes køkkener og toiletter, vaske- og
opvaskemaskiner, samt industriens egne udledninger. I tillæg til de næringssalte
der stammer fra husholdningen, er der en del, der stammer fra overfladevand fra
befæstede arealer 23 .
I renseanlægget sker der en sortering af indholdet af spildevandet.
Den første fase er opfangning af store genstande, der frasorteres i en rist. De
kaldes med en fællesbetegnelse for ristestof. Herefter ledes spildevandet i
gennem et sandfang, hvor opslemmet sand bundfældes. Sandfanget er ofte
forsynet med en fedtfælde, der fjerner fedtpartikler fra overfladen af vandet.
Fedtet køres enten direkte til forbrænding, eller til anlæggets biogasanlæg (se
senere i afsnittet).
23
Her tænkes der specielt på nitrat, der formodes at komme fra regnvand. Når der sker emmision af nitrøse
gasser fra bilers udstødninger og fra forbrændingsanlæg, vil der kunne dannes nitrat. Når regnvandet
efterfølgende opsamles i kloakker, vil det derfor være beriget med nitrat.
87