vaskemidler - Centre for Environmental Studies - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

8.2.4 Kompleksdannere, ionbyttere og EDTA I vaskevandet findes der forskellige metalioner, hovedsageligt calciumioner (Ca 2+ ) og magnesiumioner (Mg 2+ ), men jern (Fe 2+ ) kan også forekomme. I egne med hårdt vand, er indholdet af calcium- og magnesiumioner stort, og i egne med blødt vand er indholdet lavt. Ved vask af tøjet vil disse ioner have en tendens til at udfælde i tøjet, og i særdeleshed på varmelegemerne i vaskemaskinen. De vil også binde sig til den ioniske ende af det vaskeaktive stof, og dermed fjerne vaskekraften fra dette. Det er kun de anioniske detergenter, der rammes af dette problem, da metalionerne er positive ioner og de anioniske detergenter er negative ioner. Sammen danner de tungtopløselige salte, der udfælder som faste partikler. Man kalder disse reaktionsprodukter for kalksæber. Denne ulempe kan forhindres, hvis det er muligt at binde metalionerne kemisk, og rense dem ud med skyllevandet. Til det formål har man flere muligheder, nemlig kompleksdannere og ionbyttere. Kompleksdannere er kemiske forbindelser der kan binde sig til ionerne, og danne kompleksioner med disse. Disse komplekser er meget stabile, og vil derfor dannes sålænge der er metalioner og overskud af kalkbinder tilstede i vandet. Man kan på denne måde effektivt reducere indholdet af de uønskede metalioner. Da disse kompleksioner samtidigt befinder sig på opløst form, og ikke som partikler, har man undgået problemet med for store partikler, og det uønskede materiale kan nemt skylles bort. Et eksempel på kompleksdannere er fosfater, silikater og carbonater. 74
En anden metode er ved brug af Zeolith-A 19 , der er et slags mineral. Det har den egenskab, at det kan opfange ladede partikler. Zeolithter er mikroskopiske korn, der har en masse små hulrum. Inde i hulrummene eksisterer særlige elektriske tilstande, sådan at små ladede partikler fanges, og store passerer uhindret forbi. Det er en slags ”omvendt sigte”, der fanger små ioner, men lader de store passere. Zeolithten binder metallerne inde i hulrummene, og fjerner dem dermed fra vaskevandet. Det hedder ionbyttere, fordi der sker det inde i zeolithten, at for hvert metalion der bindes, udskilles der to natriumioner (Na + ). Ionerne bytter simpelthen plads. Natriumioner er meget letopløselige, og kan ikke danne forbindelser med detergenterne. På den måde får man udskiftet nogen generende metalioner med nogen uskadelige natriumioner. Zeolithter er meget fine partikler, der nemt kan passere tøjets fibre, og der sker derfor ikke en aflejring i tøjet. En tredje mulighed er ved hjælp af EDTA. EDTA fungerer på samme måde som kompleksdannere, bortset fra at der ikke dannes kompleksioner, men ladningsløse komplekser (der er ringformede), også kaldet chelater. Forskellen er minimal, og resultatet er det samme; nemlig at metallerne (Calcium og magnesium) bindes meget stærkt, hvorved det nemt udvaskes senere i processen. Visse kalkbindere regulerer også pH i vaskevandet. I områder med hårdt vand er det en god ide at tilsætte kalkbinder separat, da det vil nedsætte mængden af tensider, der skal til for at gøre tøjet rent. Tidligere anvendtes også NTA (nitrilotrieddikesyre), der dog stort set er gået ud af vaskemiddelproduktionen p.g.a. mistanke om kræftfremkaldende egenskaber [19]. 19 Zeolithter er naturligt forekommende, men kan også fremstilles syntetisk. Til industrielt brug fremstilles der mange forskellige typer, der alle har specielle egenskaber. Zeolith-A er en syntetisk fremstillet zeolith, hvor man f.eks. kan bestemme porestørrelsen, og dermed hvilke stoffer, der skal kunne passere uhindret. 75
Page 1:
VASKEMIDLER Århus Universitet Milj
Page 5 and 6:
VASKEMIDLER Karen B. Petersen (Tekn
Page 7 and 8:
1 Forord Denne projektrapport er la
Page 9:
8.2.5 Blegemiddel..................
Page 12 and 13:
Miljømærkning har de senere år a
Page 14 and 15:
3 Historie Vaskemidler, som vi kend
Page 16 and 17:
Til uld og silke anbefalede man i 5
Page 18 and 19:
Et lille citat fra hovedkilden til
Page 20 and 21:
heraf blev 71.663 tons eksporteret.
Page 22 and 23:
Tørring Når man tørrer sit tøj,
Page 24 and 25: Priserne er normalpriser og ikke ti
Page 26 and 27: 4.3 Kalkbindere Da kalkbindere ogs
Page 28 and 29: Hver enkelt forbruger kan nemt neds
Page 30 and 31: Omo Omo (Lever) blev ligeledes kend
Page 32 and 33: I løbet af det sidste halve år ha
Page 34 and 35: Temperatur 1 ud af 4 husstande vask
Page 36 and 37: Der er ikke noget dybtfølt ansvar
Page 38 and 39: har dog ofte et svært valg, da de
Page 40 and 41: Argumenterne for og samtidig fordel
Page 42 and 43: eller lugte, at tøjet er beskidt.
Page 44 and 45: krævede mærkning. Der fandtes enk
Page 46 and 47: 7 Miljømærkning Alt hvad vi bruge
Page 48 and 49: 7.1 Produktmærkningssystemer Der f
Page 50 and 51: harmonisering af principperne for e
Page 52 and 53: Fordelene kan være: der er en mere
Page 54 and 55: Svanemærket Dette nordiske miljøm
Page 56 and 57: - Markedsandelen af de produkter, d
Page 58 and 59: medlemsstaterne og et medlem fra Ko
Page 60 and 61: - De skal være præcise, klare og
Page 62 and 63: - krav til produktet om klassificer
Page 64 and 65: forbrugeren helt nede på porduktni
Page 66 and 67: Nogle stoffer har egenskaber der g
Page 68 and 69: Kompleksdannere Natriumtripolyfosfa
Page 70 and 71: vand, og de fleste af disse stoffer
Page 72 and 73: spildevandsslammet. Op til 20% af d
Page 76 and 77: Miljømæssige egenskaber Den mest
Page 78 and 79: 7). Neutral pH-værdi opnås hurtig
Page 80 and 81: Ikke alle vaskemidler indeholder al
Page 82 and 83: Brug af vaskemidler med fyldstoffer
Page 84 and 85: Miljømæssige egenskaber Polymerer
Page 86 and 87: Tabel 13. Oversigt over skadelige-
Page 88 and 89: Spildevandet, der nu er klar til se
Page 90 and 91: adsorberes til overfladen af slamme
Page 92 and 93: (Fortsat fra forrige side) Tabel 16
Page 94 and 95: Konklusion Spildevand, og i særdel
Page 96 and 97: organiske partikler i jorden, så d
Page 98 and 99: Som det ses af det ovenstående tab
Page 100 and 101: enseanlægget, og fra de husstande,
Page 102 and 103: forekommer i landbrugsjord er laver
Page 104 and 105: 10.2 Nonylphenolethoxylat Nonylphen
Page 106 and 107: aerobe test, og de er ligeledes ful
Page 108 and 109: hvor ”forsigtigtighedsprincippet
Page 110 and 111: offentliges side. Hovedformålet me
Page 112 and 113: [14] [15] [16] [17] [18] [19] [20]
Page 114 and 115: [49] [50] [51] [52] [53] Miljøstyr
Page 116 and 117: 14 Bilag Bilag 1 (3 sider). Aspekte
Page 118 and 119: Aspekter/kriterier Blomsten Svanem
Page 120: 15 Gode vaskeråd Følgende er en l
show all

vaskemidler - Centre for Environmental Studies - Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?