vaskemidler - Centre for Environmental Studies - Aarhus Universitet

fibre. Man siger at tøjet nemmere befugtes. Detergenten skal være delvist
vandopløselig (hydrofil) og delvist fedtopløselig (lipofil), og vil derved have den
egenskab, at den lægger sig i rummet mellem vandpartiklerne og fedtpartiklerne.
Figur 4. Kemisk struktur af nonylphenol. Bemærk den lineære facon, med en polær (hydrofil)
og en upolær (lipofil) ende. Den polære ende er enden med en OH-gruppe.
Når tilpas mange detergent molekyler omgiver en fedtpartikel, vil fedtpartiklen
til sidst blive løsrevet fra sit fæste, og danne en micelle. En micelle er en
”klump” eller en ”bold” dannet af fedtpartikler fuldstændigt omkranset af
detergent partikler. Da de vandopløselige ender vender bort fra fedtpartiklen, er
fedtpartiklen blevet gjort ”vandopløselig”, og kan skylles bort med hjælp af rent
vand og vasketromlens bevægelse. For at undgå, at det bortrensede materiale
sætter sig fast igen, er det af stor betydning, at micellerne ikke bliver for store,
sådan at de ikke kan undslippe gennem stoffets fibre. Det er derfor en vigtig
egenskab, at detergenten kan holde fedtstofferne i opløsning længe nok til, at de
kan udvaskes ved skyllestadiet.
Detergenternes opgave er altså at tage sig af selve rengøringen af tøjet.
Detergenter kan også tilsættes som skumregulatorer, der forhindrer for stor
skumdannelse i vaskemaskinen.
Ofte tilsættes der flere forskellige typer tensider, for at klare de forskellige
opgaver. I tekstilvaskemidler tales der overordnet om to typer tensider; de
nonioniske og de anioniske 17 . De nonioniske tensider kan ikke udfældes i hårdt
17 En anion er en negativ ion, som f.eks Cl - ionen fra kogsalt. (NaCl)
69