vaskemidler - Centre for Environmental Studies - Aarhus Universitet

Nogle stoffer har egenskaber der gør, at de kan ophobes i levende organismer
(bioakkumuleres) eller bindes til organisk materiale i spildevandsslam og
sedimenter 13 . Kemiske stoffer betragtes som bioakkumulerbare, når de kan
findes i organismer i en koncentration, der er højere end i det omgivende miljø.
Nogle af indholdsstofferne i tekstilvaskemidler har egenskaber der gør, at de vil
kunne ophobes i miljøet, såfremt de ikke nedbrydes.
Det der bestemmer om et stof er bioakkumulerbart er, hvordan det fordeler sig
mellem fedt og vand, dette kaldes fordelingskoefficienten (Kow). Når stoffet
fordeler sig med 1000 dele til fedt og 1 del til vand (Kow = 1000 ) eller mere,
betegnes det som potentielt bioakkumulerbart [11].
I dag kræver loven, at vaskeaktive stoffer skal være mindst 90% nedbrydelige
(jvf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr.443 af 6. september og bekendtgørelse
nr. 124 af 14. marts 1986). Den nedbrydelighed, der er tale om i
bekendtgørelserne, er den primære nedbrydelighed.
Krav om primær nedbrydelighed sikrer ikke, at de skadelige egenskaber er
fjernet fra miljøet. Der er nemlig ikke er tale om en fuldstændig nedbrydning til
uskadeligt kuldioxid og vand.
Dette hensyn er udelukkende lavet, da man
oplevede store problemer med skum i
rensningsanlæggene, og særligt i de recipienter 14 ,
der modtog urenset spildevand, f.eks. vandløb og
søer. Reglen er altså løsningen på et teknisk
13 Ordet sediment kan direkte oversættes med aflejring eller bundfældning, her menes der sø- eller havbund, som
jo består af bundfældet organisk materiale.
14 Recipienter er et fælles begreb for områder der modtager spildevand, f.eks. en sø eller en mark.
66