vaskemidler - Centre for Environmental Studies - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

Svanemærket Dette nordiske miljømærke trådte i kraft i november 1989 efter en beslutning af Nordisk Ministerråd. I starten var Finland, Island, Norge og Sverige tilsluttet. Danmark er tilsluttet i 1998 [24, 50]. Overordnede formål At bidrage til et mindre miljøbelastende forbrug. At være et supplement til de miljøpolitiske styringsmidler (f.eks. afgifter); man udnytter markedskræfterne til at opnå miljøgevinster, d.v.s. forbrugeren tror på og kan se et formål med at købe miljømærkede produkter. Miljøstrategi Miljømærket skal bidrage til udvikling af et bæredygtigt samfund, d.v.s. en udvikling som sikrer, at den nuværende befolknings behov dækkes, uden at svække mulighederne for fremtidige generationer. Svanemærket skal være retningsgivende for, hvilke produkter og serviceydelser, der skal udvikles kriterier for, og beskrive, hvilke principper, der skal ligge til grund for kriterieudviklingen. Nordisk Miljømærkningsnævn (NMN) Er besluttende myndighed for endelig fastsættelse af kriterier og definition af produktgrupper. Forslag til produktgrupper og ansvaret for kriterieudvikling kommer fra det enkelte land. Definerer miljøstrategien og fastlægger årlige arbejds- og handlingsplaner. Rapporterer til Nordisk Ministerråd. 54
På nationalt plan betyder dette, at der er et organ i hvert af de tilsluttede lande, som så forvalter ordningen. Gebyr I 1996 kostede det ca. 10.000 kr. i ansøgningsgebyr for Svanemærket, samt et anvendelsesgebyr på 0,4% af det årlige salg i hvert af de lande, hvor produktet er registreret. Der er dog et loft på 250.000 kr. for indtægter på hvert produkt til det ansvarlige organ. Ansøgningsgebyret er nu sat ned til 3.500 kr. (som for Blomsten). Principper vedrørende miljøaspekter Miljøpåvirkningen gennem hele produktets livscyklus skal klarlægges og lægges til grund for valget af et begrænset antal parametre. Vigtige faktorer er f.eks. valg af råvarer, energi- og ressourceforbrug, emissioner til luft og udledninger til vand og jord, støj, lugt og affald såvel ved produktion som ved transport, anvendelse og slutdeponering. - Der lægges vægt på produktets holdbarhed og reparerbarhed. - Til grund for udviklingen af kriterier lægger man forsigtighedsprincippet, som er et grundlæggende retsprincip, der bliver brugt ved fortolkning af loven, ved at vælge den løsning, der tager mest hensyn til miljøet. Kriterierne for mærket må ikke være på bekostning af sikkerheden (f.eks. for børn) og arbejdsmiljøet. Principper vedrørende kravniveau - Miljøkravene skal sættes højt og skal ses i forhold til den officielle miljølovgivning i de deltagende lande. 55
Page 1:
VASKEMIDLER Århus Universitet Milj
Page 5 and 6: VASKEMIDLER Karen B. Petersen (Tekn
Page 7 and 8: 1 Forord Denne projektrapport er la
Page 9: 8.2.5 Blegemiddel..................
Page 12 and 13: Miljømærkning har de senere år a
Page 14 and 15: 3 Historie Vaskemidler, som vi kend
Page 16 and 17: Til uld og silke anbefalede man i 5
Page 18 and 19: Et lille citat fra hovedkilden til
Page 20 and 21: heraf blev 71.663 tons eksporteret.
Page 22 and 23: Tørring Når man tørrer sit tøj,
Page 24 and 25: Priserne er normalpriser og ikke ti
Page 26 and 27: 4.3 Kalkbindere Da kalkbindere ogs
Page 28 and 29: Hver enkelt forbruger kan nemt neds
Page 30 and 31: Omo Omo (Lever) blev ligeledes kend
Page 32 and 33: I løbet af det sidste halve år ha
Page 34 and 35: Temperatur 1 ud af 4 husstande vask
Page 36 and 37: Der er ikke noget dybtfølt ansvar
Page 38 and 39: har dog ofte et svært valg, da de
Page 40 and 41: Argumenterne for og samtidig fordel
Page 42 and 43: eller lugte, at tøjet er beskidt.
Page 44 and 45: krævede mærkning. Der fandtes enk
Page 46 and 47: 7 Miljømærkning Alt hvad vi bruge
Page 48 and 49: 7.1 Produktmærkningssystemer Der f
Page 50 and 51: harmonisering af principperne for e
Page 52 and 53: Fordelene kan være: der er en mere
Page 56 and 57: - Markedsandelen af de produkter, d
Page 58 and 59: medlemsstaterne og et medlem fra Ko
Page 60 and 61: - De skal være præcise, klare og
Page 62 and 63: - krav til produktet om klassificer
Page 64 and 65: forbrugeren helt nede på porduktni
Page 66 and 67: Nogle stoffer har egenskaber der g
Page 68 and 69: Kompleksdannere Natriumtripolyfosfa
Page 70 and 71: vand, og de fleste af disse stoffer
Page 72 and 73: spildevandsslammet. Op til 20% af d
Page 74 and 75: 8.2.4 Kompleksdannere, ionbyttere o
Page 76 and 77: Miljømæssige egenskaber Den mest
Page 78 and 79: 7). Neutral pH-værdi opnås hurtig
Page 80 and 81: Ikke alle vaskemidler indeholder al
Page 82 and 83: Brug af vaskemidler med fyldstoffer
Page 84 and 85: Miljømæssige egenskaber Polymerer
Page 86 and 87: Tabel 13. Oversigt over skadelige-
Page 88 and 89: Spildevandet, der nu er klar til se
Page 90 and 91: adsorberes til overfladen af slamme
Page 92 and 93: (Fortsat fra forrige side) Tabel 16
Page 94 and 95: Konklusion Spildevand, og i særdel
Page 96 and 97: organiske partikler i jorden, så d
Page 98 and 99: Som det ses af det ovenstående tab
Page 100 and 101: enseanlægget, og fra de husstande,
Page 102 and 103: forekommer i landbrugsjord er laver
Page 104 and 105:
10.2 Nonylphenolethoxylat Nonylphen
Page 106 and 107:
aerobe test, og de er ligeledes ful
Page 108 and 109:
hvor ”forsigtigtighedsprincippet
Page 110 and 111:
offentliges side. Hovedformålet me
Page 112 and 113:
[14] [15] [16] [17] [18] [19] [20]
Page 114 and 115:
[49] [50] [51] [52] [53] Miljøstyr
Page 116 and 117:
14 Bilag Bilag 1 (3 sider). Aspekte
Page 118 and 119:
Aspekter/kriterier Blomsten Svanem
Page 120:
15 Gode vaskeråd Følgende er en l
show all

vaskemidler - Centre for Environmental Studies - Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?