vaskemidler - Centre for Environmental Studies - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

harmonisering af principperne for en frivillig, positiv miljømærkning af produkter. Der blev udarbejdet en statusrapport i 1989, som indeholdt nogle forslag til betingelser for en generel kriterieudvikling: Relativitet, d.v.s. sammenlignende vurdering. Høje krav, d.v.s. højere end de strengeste officielle regler i de nordiske lande. Livsforløb. Kriterier sættes indenfor en produktgruppe, d.v.s. produkter med samme brugsområde, uafhængig af typen. Kriterier udformes, så nytteværdien i forhold til målene bliver størst mulig. Fælles miljømærkeordning Ud fra alle disse forløbere kom der i 1989 en udredning fra EF om en fælles miljømærkeordning. Denne udredning fremførte følgende formål: Minimere brugen af naturlige ressourcer. Minimere emmissionen af skadelige stoffer. Maksimere produktets levetid. Maksimere genbrug/genindvinding af produktet. Udredningen afsluttedes i december 1989 med en række anbefalinger, som ikke vil blive uddybet nærmere her. Alle nævnte eksisterende og planlagte miljømærkeordninger har som nævnt mindst taget udgangspunkt i ”Den blå Engel”. Denne tyske ordning har lagt vægt på en enkelt egenskab ved en produktgruppe og så mærket de eller det mindst belastende. Andre principper bygger på at vurdere hele produktets kredsløb, d.v.s. råstofudvinding, fremstilling, forbrug og affaldsbortskaffelse, hvor man prøver at vurdere mængden af miljøindikatorerne (råstof- og 50
energiforbrug, emissioner til luft, vand og jord, samt affaldsproblemer) for at have et så godt grundlag som muligt. Alle mærkeordninger er frivillige, og for nogle af dem betales et gebyr af producenten. Fordele og ulemper Der er naturligvis både fordele og ulemper ved at lægge vægt på enten en enkelt egenskab eller hele kredsløbet. Fordelene ved at lægge vægt på en enkelt egenskab 11 kan være: der er ofte tale om kun én egenskab, der reelt er mest miljøbelastende det er en mere overkommelig fremgangsmåde, som er både hurtig og overskuelig. Ulemperne kan være: andre miljøindikatorer overses, hvorved forbrugerne kan miste tilliden til miljømærkernes berettigelse og værdi og sætter spørgsmålstegn ved et miljømærket produkt. det kan være kompliceret at vurdere produkter, f.eks. rengøringsmidler. Det medfører, at man kan udelukke en produktgruppe, der belaster miljøet væsentligt. producenterne vil måske undgå miljømærker, hvis kun en enkelt egenskab vurderes, fordi det så bliver for dyrt at opnå mærket. Det vil være nemmere for producenterne blot at mærke f.eks. ”uden PVC”. Når hele kredsløbet 12 vurderes kan man pege på følgende fordele og ulemper: 11 som ved ”Den blå Engel” 12 som man gør ved Svanemærket og Blomsten 51
Page 1: VASKEMIDLER Århus Universitet Milj
Page 5 and 6: VASKEMIDLER Karen B. Petersen (Tekn
Page 7 and 8: 1 Forord Denne projektrapport er la
Page 9: 8.2.5 Blegemiddel..................
Page 12 and 13: Miljømærkning har de senere år a
Page 14 and 15: 3 Historie Vaskemidler, som vi kend
Page 16 and 17: Til uld og silke anbefalede man i 5
Page 18 and 19: Et lille citat fra hovedkilden til
Page 20 and 21: heraf blev 71.663 tons eksporteret.
Page 22 and 23: Tørring Når man tørrer sit tøj,
Page 24 and 25: Priserne er normalpriser og ikke ti
Page 26 and 27: 4.3 Kalkbindere Da kalkbindere ogs
Page 28 and 29: Hver enkelt forbruger kan nemt neds
Page 30 and 31: Omo Omo (Lever) blev ligeledes kend
Page 32 and 33: I løbet af det sidste halve år ha
Page 34 and 35: Temperatur 1 ud af 4 husstande vask
Page 36 and 37: Der er ikke noget dybtfølt ansvar
Page 38 and 39: har dog ofte et svært valg, da de
Page 40 and 41: Argumenterne for og samtidig fordel
Page 42 and 43: eller lugte, at tøjet er beskidt.
Page 44 and 45: krævede mærkning. Der fandtes enk
Page 46 and 47: 7 Miljømærkning Alt hvad vi bruge
Page 48 and 49: 7.1 Produktmærkningssystemer Der f
Page 52 and 53: Fordelene kan være: der er en mere
Page 54 and 55: Svanemærket Dette nordiske miljøm
Page 56 and 57: - Markedsandelen af de produkter, d
Page 58 and 59: medlemsstaterne og et medlem fra Ko
Page 60 and 61: - De skal være præcise, klare og
Page 62 and 63: - krav til produktet om klassificer
Page 64 and 65: forbrugeren helt nede på porduktni
Page 66 and 67: Nogle stoffer har egenskaber der g
Page 68 and 69: Kompleksdannere Natriumtripolyfosfa
Page 70 and 71: vand, og de fleste af disse stoffer
Page 72 and 73: spildevandsslammet. Op til 20% af d
Page 74 and 75: 8.2.4 Kompleksdannere, ionbyttere o
Page 76 and 77: Miljømæssige egenskaber Den mest
Page 78 and 79: 7). Neutral pH-værdi opnås hurtig
Page 80 and 81: Ikke alle vaskemidler indeholder al
Page 82 and 83: Brug af vaskemidler med fyldstoffer
Page 84 and 85: Miljømæssige egenskaber Polymerer
Page 86 and 87: Tabel 13. Oversigt over skadelige-
Page 88 and 89: Spildevandet, der nu er klar til se
Page 90 and 91: adsorberes til overfladen af slamme
Page 92 and 93: (Fortsat fra forrige side) Tabel 16
Page 94 and 95: Konklusion Spildevand, og i særdel
Page 96 and 97: organiske partikler i jorden, så d
Page 98 and 99: Som det ses af det ovenstående tab
Page 100 and 101:
enseanlægget, og fra de husstande,
Page 102 and 103:
forekommer i landbrugsjord er laver
Page 104 and 105:
10.2 Nonylphenolethoxylat Nonylphen
Page 106 and 107:
aerobe test, og de er ligeledes ful
Page 108 and 109:
hvor ”forsigtigtighedsprincippet
Page 110 and 111:
offentliges side. Hovedformålet me
Page 112 and 113:
[14] [15] [16] [17] [18] [19] [20]
Page 114 and 115:
[49] [50] [51] [52] [53] Miljøstyr
Page 116 and 117:
14 Bilag Bilag 1 (3 sider). Aspekte
Page 118 and 119:
Aspekter/kriterier Blomsten Svanem
Page 120:
15 Gode vaskeråd Følgende er en l
show all

vaskemidler - Centre for Environmental Studies - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?