vaskemidler - Centre for Environmental Studies - Aarhus Universitet

7 Miljømærkning
Alt hvad vi bruger i hverdagen – fra sæbe og køkkenrulle til køleskabe og
computere – belaster miljøet i et eller andet omfang. Der tæres på ressourcerne,
og fremmede stoffer ledes ud i miljøet. Og det sker ikke bare, mens vi bruger
tingene, men også under fremstillingen af dem, og når de senere ender på
forbrændingsanlægget eller lossepladsen.
Den bedste og enkleste måde at vælge ”miljørigtigt”, er at vælge et produkt, der
er mærket med et miljømærke, d.v.s. Svanemærket eller Blomsten, og som
dermed belaster miljøet mindst muligt. Der er dog ingen vaskemidler, der bærer
mærket Blomsten. For at kunne få et miljømærke, skal produktet opfylde en
række krav til både miljøegenskaber og vaskeeffekt for vaskemidler [43, 48].
Først lidt om forhistorien for miljømærker og senere om kravene.
Hvor intet andet er nævnt er kilden i dette afsnit [49].
Miljømærketanken er opstået i slutningen af 80´erne ud fra en hjemmel til
miljømærkeordninger i loven om kemiske stoffer. Miljøministeren ville ud fra
denne hjemmel drøfte med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, hvordan
en dansk positiv miljømærkeordning kunne opbygges og administreres, inden en
sådan ordning blev iværksat. Miljøministeren havde i loven om kemiske stoffer
bemyndigelse til at fastsætte regler for opnåelse af retten til at anvende
miljømærker, d.v.s. forløberen til det nordiske Svanemærke.
I september 1989 anmodede EF´s ministerrådsmøde Kommissionen om at
udarbejde et forslag til en miljømærkeordning, og forslaget til en fælles ordning
blev fremsat til ministerrådet i løbet af 1990, dette blev forløberen til EU´s
Blomsten.
46